Aktuelt 4. kvartal 2005

* Godt Nytår 2006

2005 blev ikke noget godt år for miljøet. 2005 var nemlig det år, hvor amterne blev nedlagt og med dem det overordnede tilsyn med miljøet. Fremover vil det være stat og kommuner, der står for overvågningen – med kommunerne som ræven, der nu sættes til at vogte hønsene.

Det er endog meget svært at forestille sig, hvordan kommunerne skal kunne varetage denne opgave, når lokale arbejdspladser og efterfølgende skattekroner står på spil. Når borgmester og lokale entreprenører er blevet enige om, at der skal bygges nyt nær skov og strand.

Der bliver derfor god brug for organisationer som Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) og Danmarks Naturfredningsforening (DN), når denne udvikling skal bremses. Når beslutninger og tilladelser skal ankes. Når storbønder skal have nej til udvidelse af deres i forvejen stærkt forurenende svineproduktion. Når nye kystnære sommerhusområder skal udpeges og bebygges. Når eksisterende havbrug ønsker at øge produktionen og forureningen af vandmiljøet. Og så videre.

Bak derfor op om DSF og DN i det nye år. Det er hjælp til selvhjælp. I sidste ende må vi måske forlade os på EU’s nye vandrammedirektiv, hvis der igen skal rent vand i danske åer, søer, fjord og hav. Tænk, at det skulle komme så vidt – i det Danmark, der i mange år har brystet sig af at være en af verdens førende nationer på miljøområdet. Men sådan er det altså med en landbrugsstyret Venstre-regering ved roret.

Nu har 2005 heldigvis også budt på positive oplevelser. Som altid var vore havørredkurser på Samsø Højskole booket helt op, og mange var de gode oplevelser med glade kursister, som gjorde deres første fluekast, bandt deres første fluer og måske også fangede deres første fisk på dem. Disse kurser er altid en fornøjelse, og jeg glæder mig allerede til dette års kurser.

Grønland har altid ligget mit hjerte nær. Siden mit første besøg på verdens største ø – det var i august 1974 – har jeg været der flere gange, end jeg kan huske. Og 2005 var ingen undtagelse. Da gik turen til Maniitsoq/Sukkertoppen, hvor det var de store fjeldørreder i Kangia, som lokkede.

Og de skuffede ikke. Det bevises blandt andet af ovenstående foto af en af turens største rødinger – en smuk hanfisk på 3,2 kg, 66 cm lang, taget på let klasse 6 grej og et lille rødt Juletræ. En stor oplevelse, som blev fulgt af mange tilsvarende.

På bogfronten blev 2005 året, hvor jeg først barslede med den store “Lystfiskeri ved kyst og hav” (Jyllands-Postens Forlag) og siden den lille “Gudenåen – Danmarks internationale laksevand” på eget forlag (Ulnits Bøger).

Førstnævnte bog gav hele to TV-spots – først 5 minutter i Middagsmagasinet på TV2 Østjylland og siden en hel halv time i Kunst og Kultur på TV2 Midtvest. Sidstnævnte bog om Gudenåens laksefiskeri kom efterfølgende til at ligge under en hel del juletræer, selv om den kun med nød og næppe nåede julehandelen.

Endelig blev 2005 også året, hvor jeg langt om længe fik lagt sidste hånd på den store bog om “Havørredfiskeri” på Gyldendal. Knap 400 sider i fuld 4-farve om dansk havørredfiskeri i ferskvand og saltvand. Den kommer i handelen til marts 2006 og bør blive en bestseller. Den er nemlig blandt meget andet baseret på statistiske data fra fangsten af mere end 1.000 havørreder større end 4 kg!

På webfronten blev 2005 året, hvor jeg overtog den store 3-sprogede hjemmeside www.angling-eastjutland.dk fra Århus Amt, som jo nu er under afvikling. Det var mig, der i sin tid lavede siden for Århus Amt, og jeg har forpligtet mig til at føre siden videre i mindst et års tid og gøre den selvfinansierende – nu hvor amtet ikke længere er der til at bakke den op.

Det ser jeg frem til. Jeg ser også frem til at arbejde videre med “Dansk Videncenter for Sportsfiskeri”, som er etableret i samarbejde med Det Danske Erhvervsakademi i Randers. Interesserede kan læse mere om dette på www.videncenterforsportsfiskeri.dk.

Jeg har længe kunnet glæde mig over, at denne side – www.ulnits.dk – nyder et støt stigende besøgstal. Den blev etableret helt tilbage i 1997, hvilket vel nærmest er at regne for historisk tid i vor elektroniske tidsalder, hvor tingene går forrygende hurtigt.

Med den kommende meget store opdatering nærmer www.ulnits.dk sig de 400 artikler med i tusindvis af fotos. Det gør den til Skandinaviens suverænt største ikke-kommercielle hjemmeside om lystfiskeri og vandmiljø. Ikke dårligt.

Her ved årsskiftet skal der derfor lyde en stor tak til alle besøgende på www.ulnits.dk. Det er dig, der har gjort siden populær på søgemaskinerne. Og dig, der har gjort det sjovt for mig at arbejde videre med den og støt udvide den.

Tusind tak for det og vel mødt igen i 2006 – det være sig her på nettet , på et af vore Samsø-kurser eller ude ved fiskevandet!

Godt Nytår 2006!

Steen Ulnits

* EU vil afskaffe kvoter i Kattegat

Kattegat kan fra 2007 blive det første farvand i Europa, hvor man dropper kvoterne til fordel for en forsøgsordning, hvor der laves “indsatsbegrænsninger i stedet for fangstbegrænsninger”.

Det lægger EU’s chefforhandlere i hvert fald op til i det seneste udkast til en fiskeriaftale for 2006. Ifølge Danmarks Fiskeriforening (DF) vil dette gøre Kattegat til det første europæiske forsøgsvand af sin slags.

Fordelen vil være, at man undgår de mange bifangster af især torsk, som gør biologisk rådgivning svær. I stedet kan begrænsninger på torsk, jomfruhummere, tunge og rødspætter indføres løbende på basis af de seneste og mest præcise fangsttal.

– Der vil stadig være undermålere, men ingen bifangster, udtaler DF til Morgenavisen Jyllands-Posten.

28. december 2005

© Steen Ulnits

* 2005 nyt rekordår for orkaner

På det netop afholdte klimatopmøde i Montreal, Canada gjorde man op, at 2005 blev et nyt rekordår for orkaner. Således er der i 2005 registreret det højeste antal orkaner nogensinde, nemlig 26. Samtidig bød 2005 på den voldsomste enkelt-orkan, der nogensinde er registreret.

Genforsikringsselskabet Munich Refoundation, som er et af verdens største, har noteret sig, at den globale opvarmning efter al sandsynlighed har øget hyppigheden af tropiske orkaner med 50% siden 1970’erne.

Ser man helt bort fra tusinder af menneskeliv, har 2005 budt på ødelæggelser og økonomiske tab for mere end 200 milliarder dollar – astronomiske 1.265 milliarder kroner. Det er en stigning på mere end 30% i forhold til det tidligere rekordår, 2004, hvor ødelæggelserne nærmede sig de 150 milliarder dollar.

28. december 2005

© Steen Ulnits

* Flere orkaner fremover

Fremover vil vi se mange flere cykloner, hurricanes og tyfoner end hidtil. Prognoserne viser således, at vi inden for de næste 100 år vil stå over for tre gange så mange af de værste orkaner end hidtil – hvis vi altså fortsætter med at lede drivhusgasser ud i atmosfæren som hidtil. Ny amerikansk forskning sandsynliggør for første gang den længe formodede sammenhæng mellem menneskeskabte klimaforandringer og altødelæggende orkaner.

Navne som “cykloner”, “hurricanes” og “tyfoner” dækker alle over et vejrfænomen, der opstår tilfældigt over varme tropiske have, hvorfra de så nærmer sig kysterne med ekstreme bølger, kaskader af regn og eksplosive vindstød, der kan nå op over 250 km/t. Nået hertil taler vi om tropiske orkaner.

Disse orkaner får efterfølgende navne som “Rita” og “Katrina”. Der vil i fremtiden blive god brug for alfabet og navneregister, for meget tyder på, at vi om 100 år vil opleve tre gange så mange af de værste orkaner – de såkaldte kategori 5 orkaner, som i dag. Og efter alt at dømme er vi selv skyld i miseren. Det mener både amerikanske og danske klimaforskere:

– Siden 1970erne har det årlige antal af intense orkaner været stigende. Deres ødelæggende evne er også vokset, fordi de indeholder mere energi og varer i længere tid. I samme periode er gennemsnitstemperaturen i det tropiske havvand i orkansæsonen steget med 0,5 grader. Man kan ikke sige, at Katrina opstod og fik kræfter nok til at hærge New Orleans på grund af menneskeskabte klimaforandringer. Men alt tyder på, at det varmere vejr vil betyde, at verden vil opleve flere af de mest ødelæggende orkaner. Det mener man i Miljøstyrelsens Afdeling for Klima og Øststøtte.

Den nye viden fremgår af artiklen “Increasing destructiveness of tropical cyclones over the past 30 years”, som den amerikanske Professor Kerry Emanuel fra Massachusetts Institute of Technology offentliggjorde i det ansete tidsskrift Nature den 4. august 2005. Emanuel dokumenterer, at orkaners intensitet øges med stigende global middeltemperatur, og at tropiske cykoners potentielle ødelæggelsesevne er næsten fordoblet over de seneste 30 år.

– For 20-30 år siden udviklede ca. hver femte tropiske cyklon sig til en kraftig orkan. Nu er det ca. hver tredje, der bliver så kraftig. Der vil altså gå kortere og kortere tid imellem, at en orkan rammer en by med samme kraft som Katrina ramte New Orleans. Det kan få store menneskelige og økonomiske konsekvenser, da en voksende andel af verdens befolkning bor i udsatte kystområder. Vi mennesker har bidraget til katastrofens omfang ved at bo på udsatte steder i for dårlige bygninger bag for svage diger. I år er især USA og Japan blevet hårdt ramt, men over tid kan også U-landene blive hårdt ramt, hvis de ikke tilpasser sig, siger man fra Miljøstyrelsen.

På Klimakonventionens møde sidste år i Buenos Aires besluttede man, at der skal udarbejdes et 5-årigt arbejdsprogram for, hvordan man kan begrænse skaderne fra fremtidige klimaforandringer gennem tilpasning. Der er fokus på både klimaeffekter, sårbarhed overfor klimaforandringer og tilpasning til klimaforandringer. Man forventer, at arbejdet vil skabe grundlag for, hvordan tilpasningsindsatsen kan indgå i en fremtidig klimaaftale for perioden efter 2012.

De fattigste U-lande forventer naturligt nok, at de skal have hjælp til indsatsen for at begrænse effekten af de klimaændringer, som vi I-lande er med til at skabe gennem vores udledninger.

Netop nu – i tidsrummet den 23. november til 9. december i år – finder Klimakonventionsmødet sted i Montreal, Canada.

28. december 2005

© Steen Ulnits

* Slikkrebsen truet i Vadehavet

Den globale opvarmning vil snart udrydde slikkrebsen Corophium volutator i Vadehavet og langs den britiske østkyst. Dette vil få mærkbare konsekvenser for fladfiskeynglen i området, som er den vigtigste forsyningskilde til Nordsøen og de indre farvandes fiskebestande.

Samtidig vil slikkrebsens forsvinden undergrave eksistensgrundlaget for en række vadefugle. Det er konklusionen på et stort internationalt forskningsprojekt, som lektor i biologi ved Aarhus Universitet Kim Mouritsen står i spidsen for.

– Vores forskning viser, at den globale opvarmning forøger parasitters vækst og spredning i et omfang, der vil få værtsbestandene til at kollapse og praktisk taget forsvinde, og det vil få afgørende betydning for økosystemet som helhed, siger Kim Mouritsen.

Forskningsprojektet viser blandt andet, at parasitternes formeringsevne stiger markant med vandtemperaturen. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut vil temperaturen i Vadehavet i 2070 være så høj, at slikkrebsen vil bukke under for parasitter.

Slikkrebsen æder sand og mudder, som den filtrerer plankton fra – præcis som sandormen gør det. Den laver en U-formet hule i sandet, som den gemmer den sig i ved lavvande. Ved højvande kravler den op til overfladen, hvor den fylder maven med sand og mudder.

Slikkrebsen er gennemsigtig og derfor svær at få øje på. Men den forekommer i millioner, og sandet er derfor helt prikket af alle de mange huller, hvor slikkrebsene holder til.

Slikkrebsen har følgelig stor betydning for havbundens stabilitet i området, idet dens aktivitet kitter ler- og sandpartikler sammen til et fastere substrat.

– Uden slikkrebs vil den kystnære havbund blive løs og ustabil, og det vil i den yderste konsekvens kunne skabe problemer for f.eks. havneanlæg og hindre den vigtige forlandsdannelse i Vadehavet og derigennem øge risikoen for nedbrydning af diger, forudser en bekymret Kim Mouritsen over for Morgenavisen Jyllands-Posten.

28. december 2005

© Steen Ulnits

* Nye kvoter koster fiskerne penge

Fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) lægger op til lavere kvoter for danske erhvervsfiskere. Med en solid opbakning i Folketinget vil ministeren acceptere lavere kvoter, når EU’s ministerråd i dagene 20.-22. december skal lægge sig fast på kvoterne for 2006.

De lavere kvoter vil koste arbejdspladser på land og penge til vands. Det mener fiskerne, som endda havde forlangt flere fisk i 2006 end i 2005. På den anden side af forhandlingsbordet sidder Verdensnaturfonden, som klager over, at ministeren ikke vil lægge sig fast på endnu lavere kvoter – når nu fagkundskaben for længst har anbefalet endnu større nedskæringer for at redde de skrantende fiskebestande.

Som kompensation for de reducerede kvoter på blandt andet torsk og rødspætter har ministeren foreslået større kvoter på makrel, brisling og jomfruhummere.

17. december 2005

© Steen Ulnits

* Status over Glenstrup Sø

Glenstrup Sø i Nordjylland nær Hobro er en ganske speciel sø. Det er nemlig en af de meget få søer herhjemme, som fra naturens hånd huser en naturlig bestand af søørred.

Glenstrup Sø indgår i Skalså-vandsystemet, hvis bæk- og havørreder dens søørreder altså er nært beslægtet med. Søens ørredbestand er imidlertid hårdt presset fra mange sider. Dels er søens to små gydevandløb stærkt belastede af regulering og rørlægning fra landbrugets side. Og dels fiskes der alt for meget med garn fra lokale lodsejere og disses venner/familie.

Ofte fiskes der endda aldeles ulovligt i fredningszonen ved udløbet af Østerkær Bæk. Det har undertegnede selv iagttaget et par gange – specielt i de varme sommermåneder, hvor det kølige vand fra bækken tiltrækker ørrederne.

Nu har Hobro Sportsfiskerforening (HSF) imidlertid besluttet at gøre noget aktivt ved tingene. Således har man her i vinter søgt at skabe og genskabe gydebanker i den regulerede Østerkær Bæk. Man har også taget kontakt til Århus Amt, som har stillet sig velvilligt over for en fremtidig større restaurering af den ødelagte bæk. På samme måde søger HSF nu at komme i gang med en restaurering af Gettrup Bæk.

HSF har tidligere sat ørreder ud i søen fra et nærliggende dambrug. Denne praksis er nu dømt ulovlig, da disse ørreder var afkom af tamfisk. Fremtidige fisk til udsætning vil stamme fra Skalså-stammen, hvortil søørrederne i Glenstrup Sø jo oprindelig hører.

17. december 2005

© Steen Ulnits

* USA vender ryggen til klimaet

EU og Canada må se i øjnene, at USA ikke vil være med i en fælles aftale om Jordens klima, når den nuværende Kyoto-aftale udløber i 2012.

Den amerikanske chefforhandler, Paula Dobriansky, fastslog på klimatopmødet i Montreal, at USA på ingen måde vil diskutere fremtidige klimaforpligtelser i FN-regi.

– Det er vores opfattelse, at der ikke kan opnås fremskridt gennem formaliserede diskussioner. Den bedste vej fremad er at anerkende, at der er forskellige tilgange, sagde Dobriansky. Hun påpegede samtidig , at USA allerede investerer flere milliarder dollar årligt i forskning og energiprojekter såvel ude som hjemme.

Præsident George W. Bush er imidlertid under stigende pres på hjemmefronten. Således har indtil videre 24 senatorer og en gruppe fremtrædende økonomer advaret Bush-regeringen mod at blokere for bindende CO2-reduktioner. På samme måde har flere amerikanske stater allerede pålagt sig selv at nedskære udslippet af drivhusgas.

Også i denne sag har Bush definitivt lagt fremtiden bag sig…

17. december 2005

© Steen Ulnits

* Nyt fund af farlige medicinrester i dambrugsørreder

Fødevarestyrelsen har under en rutinekontrol fundet ulovlige rester af det kræftfremkaldende antibiotikum Metronidazol i ørreder fra Buderupholm Dambrug i Himmerland.

Styrelsen advarer nu forbrugerne mod de helbredstruende ørreder, der er solgt som røgede ørredfileter. Metronidazol bruges især til at bekæmpe svampeinfektioner hos mennesker og dyr. Stoffet må ikke bruges til dyr, der ender som fødevarer, idet større mængder af stoffet over længere tid kan være kræftfremkaldende.

De giftige fisk er solgt i Netto, Føtex og Bilka samt ved stalddørssalg på dambruget ved Buderupholm i Nordjylland. De er ikke længere i butikkerne, men tidligere købere kan have frosset fisk ned, som de straks bør smide ud. Der er dog ikke umiddelbar sundhedsrisiko, hvis man har spist dem.

Fiskene er solgt via forarbejdningsvirksomheden Danforel A/S i Vejle. De er solgt i pakker á 125 gram mærket “Røget ørredfilet” fra Danforel A/S. Holdbarheden på pakkerne er følgende:

25.10.-05, 26.10.-05, 1.11.-05, 2.11.-05, 10.11.-05, 11.11.-05, 19.11.-05 og 26.11.-05.

17. december 2005

© Steen Ulnits

* Skjern Å i bedring

I 1998 besluttede Ringkjøbing Amt, Skov- og Naturstyrelsen samt Fiskeridirektoratet og Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) at starte et samarbejde om forvaltningen af fiskeriet i Ringkøbing og Nissum fjorde samt tilhørende å- og vandløb.

Samarbejdet løb til 2004, og formålet var blandt andet at undersøge, om regulering af fiskeriet i de to områder samt gennemførelsen af Skjern Å Naturprojekt har en gunstig indflydelse på vandløbenes bestande af laks og ørred. Nu har de fire samarbejdsparter så vurderet effekten af tiltagene, der blev gennemført i perioden 1998-2004.

Retableringen af Skjern Å kombineret med store udsætninger af lakseyngel og en regulering af fiskeriet i åen og fjorden har forbedret livsbetingelserne for laksen i Skjern Å og stoppet års tilbagegang.Der forestår dog stadig et stort arbejde, førend laks og havørred i Skjern Å og naboen i nord, Storå ved Nissum Fjord, kan klare sig selv. Det viser den nye rapport fra Danmarks Fiskeriundersøgelser også.

Rapporten peger på tre forklaringer på, at Skjernå-laksen er i fremgang: Den første er, at bestandsophjælpningen i perioden er blevet forfinet og optimeret. Den anden at regulering af fiskeriet i Ringkøbing Fjord har skabt bedre adgang for laks fra fjorden til Skjern Å. Og den tredje, at at der som følge af naturprojektet er skabt bedre opvækst- og leveforhold i de øvre dele af åen.

Rapporten konkluderer dog samtidig, at den positive effekt endnu ikke er stærk nok til, at laksebestanden i Skjern Å kan klare sig selv. For nærværende svinger den årlige opgang mellem 500 og 1.200 voksne laks – de fleste resultatet af udsætningerne. I henhold til den nationale forvaltningsplan for laks er målet inden for de næste 10 år, at Skjern Å selv kan producere 1.000 gydelaks årligt – uden udsætning af opdrættet yngel.

Skal dette mål nås, er det vigtigt også fremover at prioritere et stort bestandsophjælpningsarbejde samt en regulering af fiskeriet i Ringkøbing Fjord.

12. december 2005

© Steen Ulnits

* Storå i et vadested

På trods af en næsten lige så massiv udsætningsmængde af lakseyngel i Storå ved Nissum Fjord og tilsvarende regulering af fiskeriet i fjorden, er bestanden af laks i Storå ikke inde i samme gunstige udvikling som Skjern Å-bestanden. Det viser den nye rapport fra DFU.

Gydebestanden af laks i Storå var i 2004 på knapt 120 laks, hvilket er meget lavt i forhold til den store mængde udsætninger af små laks og for et vandløb af Storå’s størrelse.

Rapporten peger på flere faktorer som forklaring. Blandt andet blev der først i 2003 indført et helårligt forbud mod at fange laks og havørred ude i Nissum Fjord samt laks i Storåen. Desuden har laksen svært ved at komme forbi vandkraftværket i Holstebro, hvor værket splitter Storå-systemet op i to dele. Her mangler man den store retablering af vandløbet, som Skjern Å jo har gennemgået. Endelig spiller de massive skarvkolonier i Nissum Fjord en stor rolle for laksesmoltens dårlige overlevelse.

Målsætningen for Storå er som i Skjern Å en gydebestand på 1.000 laks i vandløbet hvert år – uden hjælp fra udsætninger. I dag er man således meget langt fra dette mål i Storå. Men med den nationale forvaltningsplan for laks er håbet, at det kan nås i løbet af de næste 10 år.

Dette kræver blandt andet, at fiskeriet også fremover reguleres i Nissum Fjord, at lakseudsætningerne fortsætter, og at der sker en omfattende vandløbsretablering.

12. december 2005

© Steen Ulnits

* Togger ude af takt med tiden

Laksegårde og andre faste fiskefælder er for længst gjort ulovlige til brug i åer og bække, når det gælder vandrefisk som laks og ørred.

Alligevel kan lodsejere stadig fiske med de såkaldte “toggergarn” i Danmarks fineste havørredvand, Karup Å. Et toggergarn består af tre lag. Inderst sidder der et stormasket net på omkring 50 x 50 cm, flankeret af et småmasket garn på hver side. Under fiskeriet bliver garnet bundet for enden af en lang stang og søsat i åen. Herefter følger man med strømmen efter garnet, som driver nedstrøms i en vinkel på 45 grader.

Ideen er nu, at fisken først rammer det fintmaskede garn, hvorefter den skræmt svømmer gennem det stormaskede. På denne måde skaber den en lomme i det fintmaskede garn, som den nu er uhjælpeligt fanget i.

Man kan undre sig over, at denne overmåde effektive, men absolut middelalderlige form for fiskeri stadig er lovlig herhjemme. Men det er den altså i Karup Å – hvis man er lodsejer.

Endnu et bevis på, at Danmark er en gammel bonde- og fiskernation, hvor fremskridtet kun langsomt vinder indpas…

12. december 2005

© Steen Ulnits

* Ikke så bly fiskere…

Danmark har som bekendt fået et forbud mod brugen af bly i fiskeredskaber – et forbud, der gælder for såvel det rekreative fiskeri med stang og line som det kommercielle fiskeri med garn, ruser og krogliner.

Nu har miljøminister Connie Hedegaard (K) imidlertid forlænget en dispensation til import og salg af blyholdige fiskeredskaber frem til 1. juni 2006. Connie Hedegaard har samtidig bedt Danmarks Fiskeriforening om at komme med et forslag til, hvorledes bly hurtigst muligt kan forbydes og fases ud.

Der foreligger intet om årsagen til denne dispensation.

5. december 2005

© Steen Ulnits

* Ny ophugningsrunde på vej

I forbindelse med den nye fiskerireform er en ny ophugningsrunde for overskydende fiskefartøjer på vej. Det meddelte fødevareminister Hans Chr. Schmidt (V) inden et møde med fiskerne i Grenaa om den nye fiskerireform.Imidlertid afviste han at udtale sig om, hvor mange millioner kroner der stilles til rådighed til ophugningen:

– Jeg siger ikke, om det er flere hundrede millioner kroner, der skal til, men 50 millioner gør det ikke. Hvor det så ligger bagefter, får man at se, når finanslovsforhandlingerne er klaret. Vi får en ophugningsrunde, og så bliver det suppleret med, at nogen sælger deres både. Vi ved jo allesammen, at nogle både skal ud, sagde ministeren.

Fiskerne får støtte fra såvel den danske stat som EU for at skrotte deres fartøjer.

5. december 2005

© Steen Ulnits

* DFU: Revision af udsætningsplaner

Hvert år undersøger Danmarks Fiskeriundersøgelser i samarbejde med landets lystfiskerforeninger ca. 1.000 lokaliteter i forskellige vandløb. Arbejdet bliver udført for at kunne lave en udsætningsplan for ørred. I dag foreligger der en udsætningsplan for stort set alle danske vandløb, som er egnede til levested for ørred.

Det år, hvor udsætningsplanen bliver fornyet, bliver der ikke udsat ørredyngel. Det et nemlig den naturligt producerede ørredyngel, som er særlig interessant. Forekomsten af naturlig ørredyngel er en indikator for, hvor godt ørredbestanden klarer sig, og det er ikke umiddelbart muligt at skelne mellem naturlig og udsat ørredyngel.

Når undersøgelsen er færdig, kan foreningerne så udsætte 1/2-års ørreder som erstatning for den mængde ørredyngel, der ikke bliver udsat det år, hvor vandløbet undersøges.

Det praktiske omkring udsætningerne er beskrevet i det brev, som de berørte foreninger modtager i forbindelse med revideringen af udsætningsplanen.

Foreninger, der udsætter afkom fra opfiskede moderfisk, får tildelt en rognkvote svarende til den mængde fisk, som de udsætter ifølge udsætningsplanen. Når planen bliver revideret, udsætter man som nævnt ikke ørredyngel. En mindre udsætningsmængde af yngel kan i nogle tilfælde betyde, at der er brug for mindre rogn.

5. december 2005

© Steen Ulnits

* DFU: Vildfisk vejen frem

Forskning har vist, at udsætning af vilde ørreder giver det bedste resultat, når man vil genskabe selvreproducerende ørredbestande. Gennem de sidste ca. 20 år er der da også blevet udsat flere og flere ørred, som er afkom af vildfisk.

På baggrund af dette er det besluttet, at der fra og med 2006 kun må udsættes ørred, som er afkom af vildfisk. De bækørredstammer, som dambrug har opdrættet på i mange generationer, må derfor ikke længere udsættes i danske vandløb og søer.

For langt de fleste udsætningsforeninger er dette ikke noget problem, da der allerede er etableret avl baseret på lokale vildfisk. Eller foreningen har en aftale om levering af vildfisk fra nærmere bestemte lokaliteter.

De foreninger, der har stået for disse udsætninger, skal fra og med 2006 finde en ny leverandør, ligesom det hører til god forretningsskik at informere sin hidtidige (og måske mangeårige) leverandør om evt. ophør af leveringsaftaler.

Det mest oplagte vil som regel være at kontakte den forening, der administrerer udsætningsplanen for et af de nærmeste større vandløb i lokalområdet, og her prøve at træffe aftale om levering af udsætningsmateriale fremover – medmindre foreningen selv ønsker at gå i gang med et opdræt.

I forbindelse med valg af udsætningsmateriale kan følgende “grove” retningslinier benyttes, såfremt der ikke er mulighed for at udsætte afkom af vildfisk fra vandløbets egen bestand:

• I vandløb med udløb i Vadehavet skal der bruges vildfisk fra Vadehavsregionen.
• I vandløb med udløb til Vesterhavet, Ringkøbing og Nissum Fjorde, skal der benyttes fisk herfra.
• I vandløb med udløb i Limfjorden skal der bruges vildfisk fra Limfjordsregionen.
• I vandløb med udløb på den jyske østkyst skal der anvendes afkom af lokale stammer.
• I vandløb på Fyn skal der benyttes vildfisk herfra, eller fra området Vejle/Kolding.
• I vandløb på Sydøstsjælland skal der anvendes afkom af lokale stammer.

På resten af Sjælland kan der anvendes afkom af lokale stammer eller vildfisk fra den jyske østkyst eller Fyn. Afkom af bornholmske ørred må kun anvendes lokalt på Bornholm.

Inden der træffes en endelig aftale om levering udenfor lokalområdet, skal dette godkendes af DFU, der efterfølgende vil informere Fiskerikontrollen. I de fleste tilfælde skal der ske en ændring af elfisketilladelsen hos den forening/sammenslutning, der leverer fiskene.

I tvivlstilfælde hjælper DFU gerne med til at anvise potentielle leverandører af vildfisk i de enkelte lokalområder.

5. december 2005

© Steen Ulnits

* DMU: Status Quo for skarven

Antallet af skarvreder i Danmark er konstant. Ifølge en ny undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) er der optalt i alt 39.720 redder i 2005. Det er stort set det samme som i 2004 og på linje med antallet i de sidste ti år.

Regionalt er der dog sket ændringer. I Kattegat er antallet af skarvreder således steget, mens situationen er uændret ved øerne i Smålandsfarvandet. I Vestjylland og i Limfjorden er antallet af reder på et år faldet med tilsammen 1.250. Det er områder, hvor Skov- og Naturstyrelsen holder bestanden nede af hensyn til fiskeriet – resultatet af den danske forvaltningsplan for skarven , som skal sikre en balance mellem skarvens beskyttelse som ynglefugl og generne for fiskeriet.

Det samlede tal for 2005 skal ses i lyset af, at Skov- og Naturstyrelsen på landsplan har reguleret 25 procent færre skarvreder end i fjor. Reguleringerne sker ved at sprøjte olie på fuglenes æg, så æggene ikke kan udruges. Den begrænsede regulering skyldes bl.a. hensyn til ynglende skestorke på Vårholm i Limfjorden. Som led i et forsøg er der i år ikke reguleret på Mågeøerne ved Bogense.

5. december 2005

© Steen Ulnits

* Venstre og Værket

Venstres miljøpolitiske ordfører Eyvind Vesselbo har fået øje på misforholdet mellem Tangeværket og det store tilskud, værket modtager fra staten. Et tilskud, som daværende miljø- og energiminister Svend Auken fik indført.

Eyvind Vesselbo mener nu, at der skal ses nærmere på statstilskuddet til vandkraften fra Tangeværket. Han undrer sig over, at staten i de seneste ti år har givet 31,8 mio. kroner i tilskud til Tangeværket – når nu selvsamme værk i selvsamme periode har udbetalt et overskud på 32,7 mio. kroner til sine ejere. Stort set det beløb, man modtager i statsstøtte. Eyvind Vesselbo finder sagen mærkelig og vil se nærmere på den.

Det store spørgsmål er: – Kan det virkelig være meningen, at staten hælder tilskudsmillionerne direkte i Tangeværkets lommer? – Skulle de ikke i stedet gå til at sænke elpriserne til borgerne eller bruges til yderligere investeringer i vedvarende energi?

Tilskuddet til vandkraften beløber sig i dag til 0,27 kr. per kilowatt-time. Heraf er 0,10 kr. en slags CO2-rabat, mens de resterende 0,17 kr. gives som direkte støtte til vedvarende energi. Århus Kommune ejer 33% af anparterne i Tangeværket og er derfor godt tilfreds med den gældende ordning, som sikrer kommunen 1 mio. lettjente kroner hvert eneste år. Uden at røre en finger for det.

Sagen har fået fornyet interesse, da Tangeværket jo som bekendt er den store skurk i spillet om naturgenopretningen af Gudenåen. Tangeværket, der med sine turbiner ligger og spærrer for laks og havørreders vandring op mod gydepladserne. Fjernede man statstilskuddet, kunne man over en overskuelig årrække finansiere det planlagte omløbsstryg langs Tange Sø – den såkaldte løsningsmodel 7, der ifølge Skov- og Naturstyrelsen vil koste godt 100 mio. kroner at gennemføre.

Interesserede kan læse mere om vandkraft i min bog “Laks i Gudenåen”, som er beskrevet under “Bøger” her på www.ulnits.dk. Under “Artikler” sammesteds kan man også finde relevant stof om emnet.

Endelig er jeg netop barslet med en helt ny bog om laksefiskeriet i Gudenåen:“Gudenåen – Danmarks internationale laksevand”.

Den kan du læse mere om ved at klikke på forsiden.

28. november 2005

© Steen Ulnits

* Klimaforandringer går hårdt ud over naturen

Klimaændringer som følge af drivhuseffekten vil give alvorlige problemer for naturen. Ifølge en ny rapport fra Nordisk Ministerråd og Danmarks Miljøundersøgelser må politikerne allerede nu tage højde for klimaændringerne i deres planlægning og administration af benyttelsen og beskyttelsen af naturen.

I Danmark er det især enge, overdrev og moser, som i forvejen trues af overgødskning og tilgroning, der vil blive stærkt presset i takt med, at klimaet ændrer sig og giver plads for invaderende arter fra andre lande.

Den danske natur er desuden sårbar, fordi den er lukket inde i tusindvis af meget små områder, som gør det vanskeligt for arterne frit at sprede sig. Derfor bliver det nødvendigt at sikre arterne bedre muligheder for at vandre mellem levestederne ved hjælp af hegn, faunapassager, dyrkningsfrie zoner og mere ekstensivt landbrug.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er det slet ikke nok, at politikerne forsøger at tackle drivhuseffekten ved at arbejde på klimaaftaler og handel med CO2-kvoter.

– Politikerne er også nødt til sideløbende at have et beredskab for, hvordan man passer på naturen, når klimaet ændrer sig. Eksempelvis er de lave strandenge jo et stykke unikt dansk natur, som vi er kendt for, men som risikerer at blive ædt op af havstigninger. Derfor må vi planlægge, hvad man gør, når havet stiger, siger biolog i Danmarks Naturfredningsforening, Michael Stoltze.

28. november 2005

© Steen Ulnits

* Alger hjælper laks og mavesårspatienter

– Kan det være, at laksens røde farve samtidig sikrer den mod mavesår? I hvert fald viser den nyeste forskning nu, at farvestoffet astaxanthin, som forekommer naturligt i alger, beskytter mennesker mod mavesår.

Ved hjælp af astaxanthin kan man ifølge forskere fra Infektionshygiejnisk Enhed på Rigshospitalet nu bekæmpe den frygtede mavesårsbakterie, Helicobacter:

“Det er en opdagelse, der i al sin enkelhed kan virke banal, men dybest set er banebrydende, fordi man med et simpelt kosttilskud vil kunne begrænse mængden af bakterier og betændelsestilstanden i maven. Derved nedsætter man risikoen for mavesår og måske endda kræft i mavesækken”.

Det siger overlæge og præsident for den Europæiske Helicobacter Study Group, Leif Percival Andersen. Hvis det er tilfældet, bør vi altså spise flere laks!

28. november 2005

© Steen Ulnits

* Godt laksenyt fra Skotland

Skotland er det moderne laksefiskeris moderland. Det er herfra, klassiske laksefluer som Green Highlander, Torrish med mange flere stammer.

Årsagen er ligetil: Fra naturens hånd har Skotland flere velegnede lakseelve end de fleste andre lande, og her har man ikke som i eksempelvis Norge bevidstløst udbygget elvene til vandkraft – på bekostning af laksebestandene.

Det betyder, at Skotland stadig råder over produktive lakeelve i verdensklasse – mere end 100 af slagsen. Det gælder ikke mindst de større floder såsom Tweed, Dee, Tay og Spey, som tilsammen leverer langt størsteparten af alle stangfangede laks i Skotland. Den store Tweed leverer alene broderparten af alle laksene.

Og det er ikke kun klagesang, der kommer fra de skotske lakseelve. Således oplevede River Tay den bedste sæsonstart i mange år, da startskuddet til 2005-sæsonen lød – den bedste i de sidste 18 år. Fortsætter udviklingen, er der håb om, at 2005 ender med flere stangfangede laks end sidste år, hvor omkring 10.000 laks gik til biddet her.

2004 var også et produktivt år ved River Spey, hvor der blev landet flere end 1.000 fisk i sæsonens første tre måneder. Og over 9.000 for hele sæsonen. Fra River Dee, hvis laksebestand i flere år har været for nedadgående, meldes der også om fremgang. Årsagen er givet, at man her – som et af de første steder i Skotland – har indført et Catch & Release system, hvor glade fangere modtager en røget lakseside, hvis de vælger at genudsætte deres vilde laks.

Det var for øvrigt River Dee, der lagde ryg og laks til, da jeg for nogle år siden, sammen med DR, lavede en trio af TV programmer om jagt og fiskeri i Skotland. “Jægeren, Fiskeren og Falkonereren” var titlen på de tre programmer.

28. november 2005

© Steen Ulnits

* 35.000 nye arbejdspladser fra miljøet

Hvis vi i Danmark bliver bedre til at sammentænke forbedringer af miljøet og øget beskæftigelse, kan der kan skabes mindst 35.000 job om året. Det fremgår af en ny rapport, som Det Økologiske Råd har udarbejdet sammen med 3F, Danmarks største fagforening.

Rådet har beregnet, hvad konkrete miljøforbedringer vil koste, og hvor mange jobs de vil skabe. Rapporten anbefaler investeringer på 19,4 milliarder kroner, hvilket både vil forbedre miljøet markant og samtidig skabe mindst 35.000 nye arbejdspladser om året.

– Det er mange penge, vi jonglerer rundt med. Men over halvdelen af forslagene vedrører energibesparelser og satsning på vedvarende energi, og det er meget nødvendigt set ud fra et miljømæssigt synspunkt, siger Christian Ege, som er formand for Det Økologiske Råd.

Vi skal nok ikke regne med, at regeringen vil bakke op om disse anbefalinger. Dels fordi den liberale og Venstre-styrede regering ikke ønsker miljøet det godt, og dels fordi det var regeringen selv, der i sin tid nedlagde Det Økologiske Råd – som led i den ideologiske kamp mod bedrevidende smagsdommere med sans for miljøet…

28. november 2005

© Steen Ulnits

* Tørnæs med i nyt svineprojekt i Rusland

Jørgen L. Tørnæs, der er gift med udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), har netop investeret en halv million kroner i et nyt svineprojekt i Rusland. Han er i forvejen med i fire andre svineprojekter i Rusland, Polen og Ukraine. Det skriver Nyhedsbrevet 3F.

Det nye selskab hedder Krasnodar-Agro A/S og skal ifølge selskabets direktør, Niels Rosendahl, drive en svinefarm ved Sortehavet. Krasnodar-Agros postadresse er Skjernvej 133 i Holstebro, hvor også udviklingsminister Ulla Tørnæs har adresse.

Krasnodar råder over 4,5 millioner kroner i aktiekapital, der er fordelt på ni aktionærer: Hans Jørgen Jørgensen Staugaard, Steen Solgaard Nielsen, Asbjørn Nordvang Pedersen, Jørgen Larsen Tørnæs (formand), Niels Rosendahl, Hans Peder Pinstrup, Kjeld Uhrenholt, Hans Jørgen Olesen og Nis Christian Nissen.

Ifølge 3F har Krasnodar-Agro A/S endnu ikke fundet og købt et sted i området omkring Krasnodar ved Sortehavet, men det vil formentlig ske i løbet af den kommende tid. Snart drager selskabet nemlig til Krasnodar-området for at se på mulige lokaliteter til endnu en dansk ejet svinefarm i Østeuropa, hvor danske svin stadig kan svine frit.

28. november 2005

© Steen Ulnits

* Esrum Kloster og Møllegård får sparekniven

Blandt lystfiskere har navnet Esrum en herlig klang. Dels på grund af den store Esrum Sø, som huser en rigtig fin bestand af ikke mindst gedder og aborrer. Og dels på grund af Esrum Å, der har en bevaringsværdig bestand af store havørreder.

Men trods succes og stigende besøgstal kan Esrum Kloster og Møllegård ikke vide sig sikker på at gå fri, når Frederiksborg Amt skal finde besparelser for 1,5 millioner kroner i 2006.

Skolebørn, gymnasielever og tre ansatte mærker nu den planlagte besparelse, der udgør en cirka en trediedel af klostrets budget. Opsigelsen af de tre medarbejdere har direkte sammenhæng med en planlagt besparelse i aktiviteterne i Center for Natur og Miljø på Esrum Møllegård.

Fonden Esrum Kloster og Møllegård får årligt fem millioner kroner af Frederiksborg Amt. Heraf anvendes cirka 900.000 kroner alene til drift af bygninger og de store arealer omkring klostret og Møllegården.

Men da amtets pengekasse er slunken – primært på grund af store udgifter til at opretholde Frit Sygehus Valg – skal amtets udvalg for Uddannelse, Erhverv & Kultur også bidrage med besparelser for i alt 22,5 millioner kroner i 2006. Det rammer Esrum Kloster og Møllegård samt en række andre institutioner og uddannelsessteder.

– Jeg synes, det er uacceptabelt, at en velfungerede institution som Esrum Kloster og Center for Natur og Miljø på Møllegården skal skære så drastisk ned, fordi amtet ikke kan få styr på udgifterne på sundhedsområdet, udtaler Jørgen Simonsen, formand for Dansk Arbejdsgiverforening i Frederiksborg Amt og medlem af fondsbestyrelsen, i en pressemeddelelse.

– Vi vil opfordre amtet til at tage nedskæringen af bordet. Esrum Kloster og Møllegård er en perle med tusindvis af besøgende, og fra alle sider peger man på stedet som formidlingscenter i en kommende nationalpark, udtaler Jørgen Simonsen.

– Vi har som vores udgangspunkt, at beslutningen ikke er truffet endnu, men hvis det sker i august, så vil vi kun have tre måneder til at tilpasse udgifterne. Derfor har vi været nødt til at varsle opsigelse af tre medarbejdere allerede nu, for ellers risikerer vi måske at det bliver endnu flere til næste år, forklarer direktør for Esrum Kloster, Lone Johnsen.

– Vi har cirka 25.000 besøgende på Møllegården, heraf kommer cirka 18.000 og ser udstillingerne og bruger stedet.

– Men vi har været nødt til at skære i den klasserelaterede miljøundervisning af de cirka 90 skoleklasser og 50 gymnasieklasser om året. Det er faglig, højt kvalificeret undervisning, men samtidig meget ressourcekrævende, så det vil være en aktivitet, vi ikke tilbyder næste år, og derfor må vi tage afsked med medarbejdere derfra, beklager Lone Johnsen.

Foruden de 25.000 besøgende på Møllegården, som fortsat vil være åben for besøgende og andre aktiviteter, havde Esrum Kloster 26.000 besøgende sidste år.

1. viceamtsborgemester Eva Nejstgaard (C) er ikke alene formand for amtets udvalg, der har spareplanen på dagsordenen – hun er også formand for fondsbestyrelsen i Esrum. Eva Nejstgaard ser ikke umiddelbart andre løsninger end de omtalte besparelser, som direktør Lone Johnsen nødtvunget har måttet pege på.

Det udtaler hun til Helsinge Bynet.

17. november 2005

© Steen Ulnits

* Misdannede fisk i Roskilde Fjord

Nye problemer er dukket op fra Roskilde Fjord og tre andre danske fjorde. Det viser målinger fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).

Der er således fundet ålekvabber med alvorlige misdannelser såsom to hoveder, knæk i rygraden og defekte øjne. DMU mener, at misdannelserne kan skyldes forurening.

– I Roskilde Fjord har vi i 9% af ålekvabbe-kuldene fundet misdannelser hos 5% af fiskene. Det vidner om et lokalt forhøjet forureningsniveau, der kan skyldes tungmetaller og dioxin, oplyser Jakob Strand, som forsker i effekter af miljøgifte hos DMU.

Ifølge Jakob Strand kan misdannelserne hos ålekvabberne være et signal om lokal påvirkning af forurenende stoffer. DMU har fundet tilsvarende påvirkninger i Vejle, Randers, Roskilde og Karrebæk fjorde. Disse fjorde er alle kendetegnet ved at være inderfjorde, hvor vandudskiftningen ikke er særligt stor. Ifølge Jakob Strand er Roskilde Fjord ikke den hårdest ramte. Det er derimod Vejle Fjord.

I fjordene kan der også være lokale forskelle, viser et pilotstudie fra 2002, hvor DMU gennemførte målinger på forekomsten af misdannelser hos åleyngel ved Frederiksværk og Veddelev som de to eneste steder i Roskilde Fjord. De oftest sete deformiteter hos misdannet åleyngel i Roskilde Fjord er knæk på rygraden og manglende øjne.

– Vi konstaterede betydeligt strørre forekomster af misdannet åleyngel ved Frederikværk, men jeg vil ikke pege på, at det er stålvalseværket, for det ved vi ikke noget om, siger Jakob Strand og tilføjer, at flere slags kilder kan påvirke åleynglen.

Strand mener, at resultaterne af målinger i Roskilde Fjord kan være et faresignal. Hvis påvirkningerne fortsætter, kan det på sigt være med til at skabe forskydninger i økosystemet. Specielt ved spildevandsudledninger er der fundet yngel med misdannelser, men miljøforskerne kan endnu ikke pege på områder, hvor der med sikkerhed skal skrides ind med specielle tiltag.

Det er heller ikke muligt for Jakob Strand at udtale sig om, hvorvidt det kan påvirke mennesker at spise fisk fra de pågældende områder:

– Jeg kan ikke sige noget om den humane indfaldsvinkel til det her, fordi vi kun beskæftiger os med den biologiske side af det, siger DMU-forskeren og tilføjer, at det ville kræve helt andre undersøgelser end de nuværende.

Undersøgelserne af ålekvabberne er en del af den nationale overvågning af vandmiljøet, som DMU står for. Ålekvabber er velegnede at måle på, fordi deres yngel fødes levende. Dermed kan man undersøge hele kuld og være sikre på, at fiskene kommer fra samme hunfisk.

Modsat Frederiksborg og Roskilde amter har Vejle Amt, Storstrøms Amt, Fyns Amt og Århus Amt sagt ja til, at målingerne fortsætter til næste år. Der vil også blive målt i Roskilde Fjord ved Veddelev, fordi DMU her har sin egen målestation.

17. november 2005

© Steen Ulnits

* – Østersøen ødelagt for altid?

Til trods for flere årtier med forureningsbekæmpelse frygter svenske forskere nu, at Østersøens økologiske balance måske er ødelagt for altid. At Østersøen i al evighed vil lide under eutrofiering, algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød. Det fremgår af en 55 sider lang rapport, som det svenske miljøforskningsråd har afleveret til den svenske regering.

Det lader ganske vist til, at bestræbelserne i retning af at begrænse udledningen af især kvælstof fra landbruget har haft en målelig effekt – i de kystnære egne. Dette specielt omkring Stockholm på østkysten og langs den svenske vestkyst i Kattegat. Men når det drejer sig om åbent hav med større dybder – her specielt Østersøen – har man ikke kunnet måle forbedringer overhovedet.

Rapporten foreslår derfor, at regeringen hurtigst muligt iværksætter undersøgelser, som skal klarlægge følgende: – Virker foranstaltningerne over for landbruget overhovedet? – Eller virker de blot langsommere end antaget? – Eller er den økologiske balance i Østersøen allerede tippet i retning af permanente algeopblomstringer med efterfølgende iltsvind og fiskedød?

Uanset resultatet anbefaler rådet, at bestræbelserne optrappes mest muligt.

17. november 2005

© Steen Ulnits

* – Designerverden?

Nu står verden ikke længere – i hvert fald ikke den, vi kender til i dag. Nu foreslår den danske folkekirke nemlig i ramme alvor, at verden ikke længere skyldes millioner af års evolution – udvikling frem mod dagens dyr og planter. Nej, folkekirken mener nu – som i den mørke middelalder – at den i stedet skyldes “intelligent design” fra Vorherres side.

Nu lever vi jo i et frit land, hvor enhver har ret til at mene, hvad han eller hun nu måtte. Under ansvar, naturligvis. Men det er ikke nok for folkekirken, der nu i bedste rabiate amerikanske stil ønsker dette “intelligente design” indført i biologiundervisningen – som modstykke til Darwin og dennes ellers alment accepterede udviklingslære.

Undervisningsminister Bertel Haarder har imidlertid straks afvist dette – som den kloge og belæste mand han trods alt er. Og det er nødvendigt, at sådanne rabiate og verdensfjerne tiltag straks fejes af bordet, for ellers går det helt galt. Det næste bliver vel i så fald, at folkekirken vender tilbage til den gamle historie om, at jorden er flad og månen lavet af grøn ost – også det naturligvis resultatet af intelligent design…

Hvorom alting er, så kan man jo vælge at tro på Darwins udviklingslære eller Vorherres intelligente design. Men verdens nuværende situation taget i betragtning – krig, fattigdom, hungersnød og forurening – så kan ingen vel påstå, at Vorherre her har haft en heldig hånd. At det design var ret intelligent.

Så hvis man ikke tidligere mener at have haft en gyldig grund til at melde sig ud af den danske folkekirke, som de fleste danskere jo er fødte medlemmer af, så er grunden der altså nu.

4. november 2005

© Steen Ulnits

* Værste vinter – eller varmeste?

Britiske meteorologer varsler nu den værste vinter i mange år. Årsagen er havtemperaturerne omkring Island og Azorerne, som er usædvanligt lave i år.

Fænomenet kaldes “North Atlantic Oscillation” (NAO) – et udtryk for forskellen i det atmosfæriske tryk mellem Azorerne i det sydlige Atlanterhav og så Island i nord. De britiske meteorologer fik mistanke allerede i maj, da de registrerede usædvanligt kolde havtemperaturer flere steder i Atlanterhavet.

Hvis trykket er lavt over Island og højt over Azorerne, da blæser der varme vestlige vinde fra Atlanterhavet op over Storbritannien og Europa. Hvis trykket derimod stiger ved Island, og det samtidig falder ved Azorerne, da blæser der kolde sibiriske vinde ind fra øst.

NAO gør, at de britiske meteorologer gætter rigtigt to gange ud af tre. Siger de i hvert fald selv. Får de ret også denne gang, kan den kommende vinter i England blive koldere end den hidtil værste vinter i 1962-63, hvor temperaturen nåede ned på 22 frostgrader. Det sydlige England lå da i flere måneder dækket under et tykt lag sne.

Frygten for en sådan fimbulvinter kan skabe knaphed på olie til at opvarmning. Samtidig frygter sundhedsmyndighederne, at flere mennesker vil blive syge under en hård vinter.

Danske meteorologer mener dog, at der er tale om en (sne?)storm i et glas vand – at ingen kan forudsige vejret så langt frem i tiden. Hverken de britiske meterologer eller de danske. Sidstnævnte mener faktisk, at der nærmere bliver tale om en rigtig varm vinter i år…

4. november 2005

© Steen Ulnits

* Kunstige Kanaler ind i kampen

Kommunalvalget står for døren og med det nye og spændende valgtemaer.

Det ser i første omgang ud til at skulle gå ud over et af Østjyllands mest kendte og produktive fiskevande, nemlig Kolindsund Kanalerne.

Århus Amt har tidligere været ude med planer om at stoppe pumperne og genskabe landets næststørste sø, hvor kanalerne i dag ligger. Formålet var dengang at nedbringe kvælstofforureningen fra landbruget.

Men amtet måtte erkende, at projektet ville blive alt for dyrt – primært på grund af de store erstatninger, man i så fald måtte udbetale til landbruget. Planerne blev derfor skrinlagt efter offentlige høringer og ophedet lokal debat om emnet.

Nu spøger kanalerne så igen. Og denne gang er det ikke amtet, men kommunale politikere, der lufter tanken. Og denne gang er det ikke et bedre vandmiljø, som er udgangspunktet. Nu ønsker flere politikere pumperne stoppet, kanalerne nedlagt og landets næststørste sø genskabt – simpelthen for at lokke folk til det centrale Djursland, som i dag oplever en markant nedgang i befolkningstallet.

En ny sø vil standse affolkningen og lokke velbjærgede folk til Djursland – med attraktive byggegrunde helt ned til vandet, mener politikerne. Der naturligvis også tænker på de skattekroner og arbejdspladser, som naturligt følger med.

Sportsfiskere i Grenå og på hele Djursland er naturligvis ikke glade ved tanken om, at de måske mister deres lokale fiskevand. Omvendt ser alle natur- og miljøinteresserede frem til, at de kunstige kanaler nu måske forsvinder og erstattes med oprindelig natur.

Interesserede kan læse mere om kampen om Kolindsund Kanalerne i min bog “Fisken, Vandet og Verden”, der er omtalt under “Bøger” her på www.ulnits.dk.

Under “Fiskeribiologi” samme sted kan man tilsvarende finde en artikel om de lokale stridigheder sportsfiskere og landmænd imellem langs de Kunstige Kanaler.

4. november 2005

© Steen Ulnits

* Regeringens nye discount-nationalparker

“Kald ikke en tam kat for en tiger”, siger Regnskovsgruppen Nephentes.

Vindomsuste vidder, enorme egetræer og ørne med bytte i kløerne. Vildheste i flok, elge på engen og bisoner i brunst. Modige tanker om rå, uforstyrret natur har fået medvind med de sidste års debat om nationalparker.

Desværre truer discount-parkerne forude. Den Nationale Følgegruppe har netop drøftet et oplæg til miljøministeren og vore øvrige politikere om, at man laver et dansk nationalparksbegreb, hvor vild natur blandes sammen med jordbrug. Vi mener, det er den helt gale vej. En dansk nationalpark bør defineres præcist som stort set alle andre steder i verden!

OECD fastslog i 1999: Danmark mangler nationalparker. Fra en uambitiøs start i 2002 med to-tre pilotprojekter er forslagene til “nationalparker” vokset til nær dusinet. I Nordsjælland vil folk have store, vilde dyr og nedsat hastighed på bilerne. I Thy overvejes vildmarker på op til 26.000 hektar. Der er stor lyst til både at bevare natur og udvikle ny natur, på store arealer.

Det burde ikke overraske. I 2003 viste en undersøgelse af danskernes holdninger, som Nepenthes havde foreslået Folketinget at gennemføre, at fire ud af fem danskere gerne vil have etableret mere natur, og tre ud af fem ønsker genindført dyr, som tidligere har levet her. To tredjedele ønsker, at Danmark skal gå foran på naturområdet i Europa.

Men har vi plads til nationalparker? Afgjort. Tyskere og hollændere har mange, trods tættere befolkning. Det tætbefolkede Nordsjælland kan rumme en af landets bedste nationalparker. Mangler vi plads, er det kun i vores hoveder!

Råd har vi også. Specielt hvis vi holder op med at betale så meget støtte til plovfurer og drive skovdrift med underskud

Nu står vi med pilotprojekter med gode forslag til ikke blot at bevare, men også udvikle storslået natur. Men mange af dem indeholder slet ikke nationalparkarealer, eller kun i alt for lille omfang. For “nationalpark” er et internationalt kvalitetsstempel forbeholdt stor, vild natur.

IUCN har seks kategorier af naturfredninger, alle anbefalede af FN. Kun den næst-strengeste, Kategori 2, kaldes nationalpark. Her er målet økosystemer i så komplet og naturlig tilstand som muligt, til nytte for friluftsliv, uddannelse og videnskab. Beboelse, jordbrug og jagt må kun forekomme som undtagelser, der ikke må stride mod natur-formålet. De besøgendes oplevelse af vild natur er i centrum.

I Kategori 4 kan forvaltere aktivt hjælpe særlige arter og levesteder, f.eks. med gamle driftsformer. Kategori 5 (Fredede Landskaber) beskytter blandede natur- og kulturlandskaber, hvor både natur og bæredygtig produktion kan tilgodeses. Kategorierne kan bruges som zoner i såkaldte biosfære-reservater. Detaljerne kan ses på iucn.org/themes/wcpa/pubs/pdfs/iucncategories.pdf.

IUCN er en international paraply-organisation, hvori både Danmark og de grønne foreninger er medlemmer. Men vores regering ignorerer IUCN, og flirter i stedet med det engelske nationalpark-koncept, der svarer til IUCNs Kategori 5.

Den Nationale Følgegruppes drøftelser lægger nu op til, at IUCNs definition på nationalparker (Kategori 2) blandes sammen med de svagere Kategori 4 og 5. Man taler om en “dansk nationalpark”. Så er vi ikke meget videre!

Hvad får vi ud af at bruge de rette ord, andet end at være duksedrenge? Vi værner om et internationalt varemærke, et brand, som beskytter natur og skaber økonomisk vækst – turisme, jobs, øget ejendomsværdi, osv. Desuden giver de internationale fredningskategorier et fælles “sprog”, så vi kan blive enige lokalt, over grænser i EU og videre. Udvander vi det nationalparkbegreb, som forbindes med fantastisk natur, bliver folk skuffede, og varemærket mister sin værdi.

Regeringen har påtaget sig at etablere “nationalparker” og har understreget, “af en kvalitet, der også internationalt er overbevisende”. Er det internationalt overbevisende at opfinde vores helt egen discount-version af nationalparker? Nej, vel?

Vi siger, lav projekterne, støt visionerne. Og kald ikke en tam kat for en tiger. Skal noget kaldes nationalpark, skal kvalitetsstemplet holde.

Natur- og miljøforeningen Nepenthes v.

Kenneth Gregers Buk, biolog, talsmand vedr. nationalparker og

Karsten Thomsen, biolog, PhD, forfatter

 

* Støt ny DSF-kampagne mod ulovlige garn

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) lancerede tidligere webadressen www.ulovlige.net, hvor man kan gå ind og registrere ulovligt garnfiskeri. Formålet er dels at dokumentere problemets størrelse – dels at pege på specifikke områder, hvor problemet er specielt slemt.

DSF har nu påbegyndt en kampagne og en underskriftindsamling mod selvsamme ulovlige garn. Støt det gode initiativ ved at klikke dig ind på www.underskrift.ulovlige.net. Her kan du skrive under på protesten, som sendes videre til fødevareministeren, hvorunder fiskeriet jo desværre stadig hører.

Fiskeriet burde retteligen ligge under Miljøministeriet – præcis som jagten også gør i dag. Fødevareministeriet har hverken vilje eller ressurser til at varetage det rekreative fiskeris interesser – kun det kommercielle med garn, trawl og anden dårligdom.

Under “Artikler” på www.ulnits.dk kan interesserede finde adskillige artikler om det ulovlige garnfiskeri.

* Isen vokser over Grønland

Isdækket over de arktiske egne svinder i disse år – efter alt at dømme på grund af drivhuseffekten.

Men samtidig øges iskappen på Grønland, viser nye overraskende målinger. Ifølge satellitmålinger har snefald på Grønland gjort iskappen kraftigere gennem de seneste flere år.

De nye måleresultater overrasker, da forskerne havde ventet en mindre iskappe som følge af den globale opvarmning. Netop den godt tre kilometer tykke grønlandske iskappe er et kerneemne i diskussionen om følgevirkningerne af klimaændringer, da en total nedsmeltning af isen ville medføre en øget vandstand i verdenshavene på omkring syv meter. Desuden ville smeltevandet påvirke Golfstrømmens retning, der lige nu opvarmer den nordatlantiske region.

Det er tidsskriftet Science, der bringer de opsigtsvækkende nye måleresultater, ifølge hvilke iskappen vokser som følger af snefald, især på højtliggende lokaliteter. Det sker, selv om gletchere i havniveau mindskes som følge af det varmere klima. Og netop det faktum har fået mange forskere til at antage, at hele iskappen var ved at blive formindsket.

Den generelle tilvækst i iskappen er på omkring fem centimer om året, ifølge eksperter fra Norge, Rusland og USA. Forskerne påpeger imidlertid, at væksten i iskappen hænger udmærket sammen med teorierne om den globale opvarmning. Varmere luft kan nemlig indeholde mere fugtighed. Og den fugtighed falder så som sne på iskappen.

26. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Videnskabsministeren og vennerne…

Videnskabsminister Helge Sander (V) afviser, at han har brugt ministeriets penge på vin og blomster til at smøre politiske forbindelser i baglandet.

Afvisningen kommer, efter at to jura-professorer i TV Aavisen anklagede ministeren for uberettiget at bruge ministeriets penge på gaver til politiske forbindelser og venner.

– Alle de gaver, jeg har givet, har haft relevans til min ministergerning, siger Helge Sander. Han er samtidig enig med juristerne i, at en minister ikke må bruge ministeriets penge til private gaver. – Man kan ikke give gaver til højre og venstre og til venner og bekendte, mener han.

Ifølge TV Avisens gennemgang af ministeriets bilag har Helge Sander blandt andet givet gaver til redaktører på Herning Folkeblad, til journalister på Morgenavisen Jyllands-Posten, til V-borgmestre i Århus, Randers og Ikast og til et V-byrådsmedlem i Løkken-Vrå. Anklagen går på, at ingen af de nævnte har relationer til Videnskabsministeriet. Og at medlemmer af oppositionen eller dennes støtter slet ikke figurerer på gavelisten.

– Nogle af dem har været involveret i arbejdet omkring oplevelsesøkonomi. De har ikke fået honorar for det. Til gengæld har jeg sendt to flasker vin eller en buket til deres fødselsdag, siger Helge Sander. Han oplyser, at også Sepp Piontek – det danske fodboldlandsholds tidligere træner – har modtaget vin som gave.

De to jura-professorer fra henholdsvis Københavns og Ålborg Universitet har set bilagene igennem og mener efterfølgende, at Sander har handlet i strid med loven. De mener også, at Rigsrevisionen bør kigge på bilagene.

Helge Sander udtaler i den forbindelse, at han med sindsro imødeser en eventuel gennemgang fra Rigsrevisionen. Dagen efter blev han dog undsagt af flere gavemodtagere, som på det bestemteste afviste at have noget med vidensministeriet at gøre.

Med denne sag har videnskabsministeren således definitivt meldt sig i rækkerne af de efterhånden mange Venstre-politikere, som har haft endog meget svært ved at se forskel på dit og mit – på embede og vennekreds.

26. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Fiskeriforlig splitter fiskere

Det nye fiskeriforlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti bliver mødt med tilfredshed hos formanden for Danmarks Fiskeriforening, Flemming Kristensen.

Men der er voldsom kritik fra de fiskere, som hele tiden har været imod de salgbare fartøjskvoteandele – som opfatter denne ordning som en kapitalisering af fiskeressursen. Reformen gør det muligt for en fisker at sælge sin kvote sammen med fartøjet. Formålet med reformen er en koncentration af fiskeriet på færre fartøjer, som så er lettere at administrere.

Den radikale fiskeriordfører, Martin Lidegaard, kalder forliget den mest dramatiske reform af fiskeriet nogensinde:

– Man forgylder de store og nuværende fiskere, mens taberne bliver yderdistrikterne og de mindre fiskere med mere bæredygtigt fiskeri, siger han.

Salgbare fiskekvoter har længe været det almindelige på Island, som har gode erfaringer med ordningen.

26. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Alle fisk skal fremover på auktion

Erhvervsfiskere må fremover ikke tage fisk med hjem fra fiskeriet. Hele fangsten skal ifølge et nyt lovforslag afleveres på fiskeriauktion.

Fiskerne i Nordjylland er rasende over fiskeridirektoratets forslag til en ny lov, oplyser DR Nordjylland. Ifølge lovforslaget skal alt sælges i auktionshallen, og det er forbudt, hvis fiskeren tager bare én torsk med hjem til familie og venner.

– Jeg troede det var løgn. Hjemme hos os spiser vi højst kød en gang om måneden. Har de tænkt sig, at vi skal gå hen i en forretning og købe norske torsk? spørger Niels Bjerregaard, der er fisker i Hirtshals.

Formanden for Danmarks Fiskeriforening, Flemming Kristensen, afviser, at et totalforbud mod at tage en torsk med hjem i køkkenet kan komme på tale.

Baggrunden for det nye lovforslag er naturligvis at undgå det store sorte salg af fisk, som finder sted i dag. Ved at forbyde fiskerne at tage fisk med hjem håber man også at kunne komme det sorte slag til livs.

26. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Ozonhul tæt på ny rekord

Hullet i ozonlaget over Antarktis på den sydlige halvkugle har igen i år været meget udbredt. Arealet ser ud til at have toppet for i år, og hullets maksimale udstrækning nåede op på cirka 26 millioner kvadratkilometer, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Nedbrydningen af ozonlaget var meget tidligt på færde i år, men satte ikke ny rekord. Det er imidlertid ikke nødvendigvis et udtryk for, at nedbrydningen er permanent faldende. Først om 10-15 år venter forskerne nemlig, at ozonhullets størrelse for alvor begynder at aftage. Først da begynder de internationalt aftalte miljøinitiativer om at begrænse mængden af ozonnedbrydende stoffer at virke, oplyser man fra DMI.

Over Danmark har ozonnedbrydningen i sommer været moderat.

15. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Iskappen i Arktis bliver mindre og mindre

Iskappen i arktis er i øjeblikket den mindste, der er registreret i et århundrede, siger videnskabsmænd i Washington.

– I det år, der er gået frem til september i år, er der registreret så lidt is som aldrig før. 2005 vil næsten med sikkerhed overgå 2002, der hidtil har været det år, hvor iskappen har dækket det mindste område, siger Julienne Stroeve fra USA’s Nationale Sne og Is Datacenter, der samarbejder med University of Colorado og University of Washington.

Det er fjerde år i træk, at iskappen bliver mindre, og der er aldrig tidligere konstateret en reduktion i størrelsen over så lang en periode. Videnskabsmændene siger, at drivhusgasser i Jordens atmosfære gør atmosfæren varmere, og det får iskappen til at smelte.

15. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Blair arbejder på ny global klimaplan

Storbritannien overtog 1. januar formandskabet for G8 – klubben af verdens førende industrilande, herunder Rusland. Tony Blair understregede i den forbindelse, at fremskridt på klimaområdet, sammen med hjælp til Afrika, står allerøverst på hans dagsorden

Britisk-amerikanske drøftelser har derfor længe været i gang om ny aftale, der inddrager USA i det internationale samarbejde mod klimaforandring. Premierminister Tony Blair forsøger nu at bruge sin indflydelse som formand for EU og samarbejdet med USA i Irak til at presse præsident George W. Bush i retning af en ny international klimaaftale. Dette som afslutning på Washingtons ellers massive modstand mod Kyoto-aftalen.

Ifølge den britiske avis The Times har Blair holdt langvarige drøftelser med Bush om en ny og mindre vidtgående aftale, der igen kan føre USA ind i den internationale indsats mod klimaforandring.

USA er verdens suverænt største energiforbruger – med en CO2-udledning per indbygger, der er mere end dobbelt så stor som Danmark og næsten fire gange så stor som Sverige. Uden USA’s aktive medvirken vil Kyoto-aftalen mangle afgørende gennemslagskraft

15. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Rekordstøtte fra EU på vej til dansk naturprojekt

En rekordstor støtte på 60 mio. kr. fra EU er nu på vej til Skov- og Naturstyrelsen samt Sønderjylland og Ribe amter, der står bag et enestående dansk bevaringsprojekt for den fredede snæbel. Det er det største danske naturprojekt siden slyngningen af Skjern Å.

– Nogen vil måske spørge, hvorfor man bruger over 15.000 kr. per fisk for at redde 7.000 eksemplarer af en sjælden art. For det første er snæblen på EU’s liste over særligt truede og beskyttelsesværdige arter. For det andet vil indsatsen også forbedre forholdene for en række andre arter, siger biolog Jan Steinbring Jensen fra Lindet Skovdistrikt, der er tovholder i det store projekt.

15. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Stop for ulovligt trawlfiskeri

Gennem flere år har fiskere fra nordsjællandske havne drevet ulovligt trawlfiskeri i Øresund. Samtidig har de drevet gæk med danske og svenske kontrolmyndigheder ved det smalle sund.

Trods en intensiv overvågning af fiskeriet må myndighederne nu konstatere, at ulovlighederne er taget til i omfang. I årets første måneder har de svenske kontrolmyndigheder således optaget rapport om 16 danske fartøjer, der har drevet ulovligt trawlfiskeri efter sild og torsk på den svenske side i Øresund.

Onsdag den 5. oktober mødtes danske og svenske myndigheder i Helsingborg for at drøfte, hvordan de yderligere kan forstærke fiskerikontrollen i Øresund.

6. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Eksplosion i forbruget af medicin til svinene

Selv om svineproduktionen kun steg med fire pct., er forbruget af antibiotika pr. svin alene fra 2002 til 2004 vokset med hele 27 pct. Og i år stiger forbruget fortsat. 80 pct. af forbruget af veterinærmedicin ligger hos svineproducenterne. Det skriver Berlingske Tidende.

Ifølge Zoonosecentret på Danmarks Fødevareforskning er det samlede antibiotikaforbrug til husdyr inden for de to år steget fra 96 til 113 ton, mens tallet på receptmedicin i 1999 kun var på 62 ton. De seneste års udvikling bekymrer både eksperterne og apotekernes brancheforening.

Nogle eksperter mener, at det øgede medicinforbrug sandsynligvis har sammenhæng med de nyeste, intensive og industrielle produktionssystemer til svineavl.

6. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Landbruget sprøjter stadig alt for meget…

Landbruget vil sørge for mere oplysning til de landmænd, som stadig sprøjter markerne for ofte. Miljøminister Connie Hedegaard (K) har senest truet med afgifter og kvoter, hvis behandlingshyppigheden ikke falder i stedet for at stige.

I Landsudvalget for Planteavl påpeger formanden, Henrik Høegh, at forbruget af pesticider ganske vist er faldet i mængde, men at hyppigheden af sprøjtningerne samtidig er steget. Landbrugets organisationer vil derfor direkte opsøge de landmænd, der sprøjter for ofte.

– Vi ved godt, hvor potentialet er størst. Vi skal have dem i tale og give dem et godt tilbud, sagde Henrik Høegh i en kommentar til miljøministerens udtalelser.

6. oktober 2005

© Steen Ulnits