Aktuelt 4. kvartal 1998

* Nok nytårstorsk alligevel

Det lykkedes alligevel de gæve nordjyske fiskere at komme ud på Vesterhavet med deres kuttere inden nytår. Resultatet blev, at der trods alskens dystre spådomme alligevel blev rigeligt med torsk til alle nytårsborde.

Faktisk blev der i de sidste dage op til nytår landet så mange torsk, at kiloprisen kun blev en smule højere end sidste år. Her på falderebet til 1999 måtte man således typisk betale 80-85,- kroner for et kilo renset torsk uden hoved.

Så er det altså stadig billigere at fange dem selv…

31. december 1998

Steen Ulnits

*  Dyre nytårstorsk

Den seneste tids stormfulde vejr har gjort den traditionelle nytårstorsk til en attraktiv og ganske kostbar spise. Således har fiskerne i Skagen, Hanstholm og Thyborøn måttet holde sig i havn, mens uvejret rasede, og de kunne derfor ikke ilandbringe nytårstorsken som planlagt.

De få indhandlede fisk har medført, at en god kogetorsk i de tre ovennævnte fiskebyer i skrivende stund koster op mod 40 kroner kiloet, hvor den normale dagspris ligger på 20-25 kroner.

– Så hvorfor ikke bruge et par timer på at fange nytårstorsken selv? Det er for øvrigt den eneste sikre måde at få friske fisk på bordet – fisk, der ikke har været flere dage undervejs fra fiskekutter over grossist til fiskehandler…

Der er en enkelt dag endnu til at gøre det i. Et glimrende nytårsforsæt, for øvrigt…

29. december 1998

Steen Ulnits

*  – Snart slut med trolling?

Fødevareministeriet har netop barslet med følgende udkast til en ny bekendtgørelse om sportsfiskeri i saltvand – en bekendtgørelse, der mere eller mindre vil sætte en stopper for det trolling-fiskeri, som vi kender til idag. Udkastet, som er sendt til høring hos de relevante organisationer, lyder som følger:

Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. xxx af xx.xx 199x

Bekendtgørelse om visse former for lystfiskeri

I medfør af § 11, § lla, § 26, stk. 4, § 27, § 30, stk. 1, § 42, stk. 2 og § 45 i lov om saltvandsfiskeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 11. november 1998, fastsættes:

§ 1. Lystfiskeri må kun foregå med stang, pilk eller lignende lette håndredskaber.

§ 2. Lystfiskeri med huggeredskaber (rykfiskeri) er forbudt.

§ 3. Lystfiskeri fra båd eller kyst, hvor redskabet spiles med skovle, paravaner eller lignende, herunder oter, er forbudt.

Stk. 2. Det er forbudt at montere indretninger på fiskelinen, som er egnet til at spile redskabet.

§ 4. Lystfiskeri med liner der slæbes efter båd drevet ved motorkraft (trollingfiskeri) er forbudt (inden for en afstand af xxx m fra lavvandslinien samt) i følgende områder:

I Isefjorden-Roskilde Fjord afgrænset ved linien Korshage-Spodsbjerg. 

I Øresund afgrænset i nord af en linie retvisende øst af havnefyret på Rungsted Havn og i syd af en linie retvisende øst af det østligste havnefyr på Vedbæk Havn og afgrænset i øst af en linie 3 sømil fra lavvandslinien.

I Køge Bugt inden for en afstand af 3 sømil fra lavvandslinien på kyststrækningei fra Køge Sønakke til Brøndby Lystbådehavn. 

Inden for en afstand af 3 sømil fra lavvandslinien ved Bornholm i tiden 1. maj til 15. september.

I Lillebælt på strækningen afgrænset i nord af linien fra Skanse Odde-Strib Odde og i syd afgrænset af linien Stenderup Hage-Fønskov Odde.

§ 5. Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 2, 3 og 4 straffes med bøde.

---

Såvidt fødevareminister Henrik Dam Kristensens “julegave” til danske lystfiskere med hang til sejlads, saltvand og sportsfiskeri. Man kan spørge sig selv, om dette udspil blot skyldes dårlig samvittighed over for fritidsfiskerne, som jo fik antallet af deres garn halveret ved sidste revision af lovgivningen. At ministeren nu føler sig forpligtet til også at indskrænke fiskemulighederne med stang og line?

Der er flere ting at sige til dette udkast. Dels har svenskerne jo længe haft forbud mod trolling i flere indenskærs områder. Eller i hvert fald ikke lov til det. Således indgår trolling ikke i det “frie fiskeri med hånddredskaber”, som ellers gælder.

Og dels har der jo herhjemme flere gange været skærmydsler mellem lystfiskere fra land og så trolling-fiskere, der gik lidt for tæt på. Endelig har jo erhvervsfiskerne flere gange klaget over, at de fik trolling-fiskernes kroge i deres garn – og hænder. Om det sidste så er rigtigt eller ej, får stå hen i det uvisse.

Man kan også tolke fødevareministerens udspil som et oplæg til debat. En debat, der også vil omfatte det rimelige/urimelige i at fiske med op til 6-8 stænger ude samtidig. Et fænomen, som mange ikke-trollere synes harmonerer meget dårligt med såkaldt “rekreativt” sportsfiskeri.

Endelig har der jo også været nogle – ganske vist meget få, men alligevel – tilfælde af dygtige/effektive trolling-fiskere, som solgte deres fangster. Noget, der jo nu er ulovligt i henhold til det nye omsætningsforbud. Gør man det, er man jo ikke et hak bedre end de fritidsfiskere, som også sælger deres fangster sort. Og som vi stangfiskere hele tiden harcellerer over.

Man må dog håbe, at i hvert fald det traditionelle “blink efter båd” fiskeri får lov at overleve. Det er jo en gammel tradition på flere fjorde, at man sejler rundt med en stang eller to ude – det, der idag så flot betegnes “overflade-trolling”. En hyggelig idræt, der såmænd kan ske for årer og end ikke kræver motorkraft – hvis altså båden ikke er alt for stor. En fiskeform, som næppe mange har ondt af. En fiskemetode, der er nænsom og foregår i takt med naturen.

Helt så nænsom kan man næppe påstå, at brugen af op til 10 kg tunge downrigger-lodder og store overflade-paravaner er. Det er jo redskaber, som oprindelig stammer fra erhvervsfiskeriet efter laks på Stillehavet. Ikke redskaber, som er udviklet til sportsfiskeri med stang og line.

Det skal under alle omstændigheder blive interessant at følge den debat, der uvægerlig vil komme om trolling-fiskeriets fremtid i Danmark i det nye år. Den er faktisk tiltrængt for at få renset luften.

23. december 1998

Steen Ulnits

*  Hullet i ozonlaget større end nogensinde

Det viser sig nu, at hullet i ozonlaget over Antarktis er større end nogensinde. I 1998 har hullet nået en størrelse på ufattelige 27 millioner kvadratkilometer, hvilket omtrentligt svarer til Afrikas samlede område – eller tre gange Australiens.

Men ikke nok med det. Hullet har også haft en så stor størrelse længere end nogensinde tidligere. Således er det første gang, at hullet over Antarktis i mere end 100 dage har dækket et område på mere end 10 millioner kvadratkilometer. Også hullet over Nordpolen har været større end tidligere. Hullerne i ozonlaget opstår typisk ved polerne, hvorom Jorden jo roterer.

Det er ozonlaget, der beskytter livet på Jorden mod Solens skadelige UV-stråler. Som blandt andet sørger for, at vi ikke får hudkræft. Ozonlaget består af O3 molekyler, som spaltes til almindelig ilt (O2 og O) af kemiske stoffer som eksempelvis freon. Freon er en såkaldt CFC-gas. Det er en almindeligt accepteret kendsgerning, at udledning af menneskeskabte CFC-gasser fra industrien har en meget hurtig og meget skadelig effekt på ozonlaget.

Derfor besluttede verdenssamfundet for flere år siden, at de skadelige gasser skulle fases ud hurtigst muligt – hvilket faktisk også er sket. Alligevel vokser hullet i ozonlaget stadig støt – helt som forudsagt. Videnskaben har nemlig forudsagt, at hullet i ozonlaget fortsat vil vokse nogle år ind i det nye årtusinde – trods stop for udledningerne.

Det ser ud til, at de desværre får ret. Vi må blot håbe, at de også får ret i, at hullet vil svinde ind igen, når stoppet for yderligere udledninger slår igennem.

Ellers er vi mere på den end med på den…

23. december 1998

Steen Ulnits

*  “Bæverens År”

Det er næsten 1.000 år siden, at de sidste naturligt levende bævere blev udryddet i Danmark. Der var helt enkelt ikke plads til dem, syntes menneskene, og pelsen var da også alt for god til at lade være i fred. Faktisk var bæveren udryddet i næsten hele Nordeuropa for 100 år siden.

Andre steder i Nordeuropa oprettede man snart reservater, som gjorde det muligt for bæveren at få fodfæste igen – med det resultat, at der idag er stærke bestande i Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Frankrig. Idag lever der således omkring 350. 000 bævere i hele Europa – men ingen i Danmark, England or Irland.

Det synes vor hjemlige Skov- og Naturstyrelse nu, at der skal gøres noget radikalt ved. Derfor har man vedtaget, at der i 1999 skal udsættes omkring 150 tyske oddere i danske vådområder. Det er planlagt, at de skal udsættes ved henholdsvis Arresø i Nordsjælland, Silkeborg søerne i Midtjylland og Omme Å i Vestjylland. 50 tyskfødte eksemplarer skal danne grundstammen hvert enkelt sted.

Formålet med udsætningerne er – ifølge Skov- og Naturstyrelsen – at genskabe naturlige habitater for blandt andet odderen, som gerne bosætter sig i forladte bæverboer. Samt at omdanne tilgroede pilekrat til mere varierede naturtyper. Pilebark er nemlig en af odderens favoritspiser!

Så vidt så godt. Implicerede skovejere er imidlertid ikke alle helt så positive. Det er nemlig et velkendt fænomen, at bæveren med sine dæmninger ofte forårsager uønskede oversvømmelser. Samt at den gerne fælder træer, som skovejeren ikke så gerne ser fældet…

Skov- og Naturstyrelsen har imidlertid meldt helt klart ud, at private skovejere ikke skal påregne nogen form for erstatning for eventuelle skader påført af de nyudsatte bævere. Man er dog indstillet på, at der kan gives tilladelse til regulering af bestandene – præcis som man idag giver tilladelse til skydning af skarver ved bundgarn.

Der er således lagt op til mange debatter i det kommende år – også om det rimelige i, at Skov- og Naturstyrelsen med den ene hånd blankt afviser genindførelsen af Gudenå-laksen, som kun har været udryddet i 75 år. Mens man med den anden indfører tyske oddere for at genskabe en bestand, som har været uddød i næsten 1.000 år.

Det hænger ikke rigtig sammen.

23. december 1998

Steen Ulnits

*  Dambruger fortsætter forureningen – trods dom

Byretten i Hobro tildelte for nylig dambruger Erik Ugilt Hansen – tidligere formand i Dambrugerforeningen – den største miljøbøde nogensinde i Danmarkshistorien.

Dambrugerens to anpartsselskaber blev således dømt til konfiskation af 2,5 mio. kroner i ulovlig fortjeneste samt tildelt en bøde på 625.000,- kroner. Sidstnævnte kan dog forvandles til 60 dages hæfte, hvis dambrugeren skulle ønske det.

Alt i alt har det således kostet Erik Ugilt Hansen godt 3,1 mio. kroner ikke at ville overholde Dambrugsbekendtgørelsen fra 1989. Han brugte således over 400 tons mere foder, end han havde tilladelse til – med fuldt overlæg og til skade for vandmiljøet i Simested Å og Hjarbæk Fjord, mente dommeren.

Erik Ugilt Hansen og hans advokat ankede straks dommen til Vestre Landsret, som så skal afgøre, om dommen stadfæstes. Det har Landsretten gjort i de foregående sager om dambrugeres overforbrug af foder. Dér har anklagemyndigheden hidtil fået medhold.

Det sidste nye i sagen er, at dambruger Erik Ugilt Hansen skam målrettet har fortsat sin ulovlige overfodring af dambrugsfiskene. Dommen gjaldt et ulovligt overforbrug af foder i årene 1992-1995. Nu viser det sig så, at dambruget med uformindsket styrke har fortsat ulovlighederne helt frem til idag. Det fremgår af den nye politianmeldelse, som Nordjyllands Amt netop har indgivet.

Nye rekordbøder og kæmpekonfiskationer kan derfor meget vel blive resultatet for den ihærdige dambruger, når han så konsekvent bryder gældende love og fortsætter sin forurening af vandmiljøet. Lad os i hvert fald håbe det.

20. december 1998

Steen Ulnits

* Øresund i fin form

Det smalle Øresund, som skiller Danmark fra Sverige, har det godt. Det viser i hvert fald undersøgelser fra det dansk-svenske “Øresunds-vandsamarbejde”, som netop har afrapporteret sundets tilstand.

Af rapporten fremgår det, at udledningerne af fosfor er faldet støt siden 1990, og at kvælstofbelastningen er faldet markant siden 1995. Årsagerne til den mindskede belastning med næringssalte er flere. Dels er er der bygget flere nye og bedre rensningsanlæg på begge sider af sundet. Og dels fungerer Lynetten idag tilfredsstillende – efter flere års store tekniske problemer med rensningen af det københavnske spildevand.

En stærk strøm ud og ind gennem sundet har i mange år været den eneste årsag til, at Øresund stadig var i live – trods massiv forurening fra storbyerne i såvel Danmark som Sverige. Øresunds velkendte torskefiskeri, som er baseret på sundets egen stamme af storvoksne torsk, har også kun overlevet på den konto.

Endelig har en meget ringe nedbør i sommeren ’97 betydet, at der blev vasket usædvanligt små mængder kvælstof ud i Øresund fra landområderne – fra landbrugets overgødskede marker.

Til gengæld har vi så her i ’98 haft en usædvanligt våd sommer, som har vasket tilsvarende mere kvælstof ud i Øresund og de øvrige indre danske farvande – med algeblomst, iltsvind og bundvendinger som mulige fremtidige konsekvenser.

Men lad os nu her i julen glæde os over, at Øresund pt. har det godt!

20. december 1998

Steen Ulnits

* Mere kontrol med kanoer

Det startede ved Gudenåen, og det har siden bredt sig til mange andre å-systemer – kanosejladsen.

Men danske åer egner sig mange steder slet ikke til kanosejlads. Dertil er de alt for små og alt for sarte. De har ganske enkelt ikke fysik til at klare hårdhændede grundstødninger på fiskenes gydebanker samt idelige påsejlinger af de bløde brinker, som kvitterer ved at synke sammen.

Da kanotrafikken var som værst på Gudenåen, måtte de tælles i hundreder – om dagen! Den voldsomme slitage på naturen i og omkring åen bevirkede, at Vejle Amt, som disponerer over Gudenåens øvre løb, indførte restriktioner på kanotrafikken. Disse restriktioner mindskede slitagen på øvre Gudenå, men øgede samtidig interessen for at markedsføre kanotrafikken på andre vandløb – som endnu ikke havde tilsvarende restriktioner. For en kanoudlejer drejer det sig jo kun om at tjene penge – ikke om at passe på miljøet.

I Nordjylland har man således idag mange kanoer på specielt Uggerby Å, og i Sønderjylland har kanoudlejerne samlet interessen om Ribe Å systemet. Hernede i det sønderjyske har den stigende kanotrafik nu ført til, at Ribe Amt må skride ind med strammere restriktioner for brugen af amtets vandløb.

Fra amtet meddeles det, at der vil blive færrest restriktioner på de store vandløbs nedre dele – flest på de øvre og mest sårbare strækninger. Det ser således ud til, at kanoudlejerne endnu engang må se sig om efter ny vandløb at tjene penge på…

18. december 1998

Steen Ulnits

*  – Giftige isbjørne?

Det har aldrig været nemt at være isbjørn. Dels er det mildest talt en kold fornøjelse at svømme rundt mellem isbjergene, og dels er der i perioder langt mellem de sæler, som udgør størsteparten af bjørnenes føde. Endelig er der i regelen også langt til et medlem af det modsatte køn, når den slags tilbøjeligheder indfinder sig…

Men ikke nok med kønsdriftens trange kår i det arktiske. Nu ser det ud til at isbjørnene har fået endnu et kønsrelateret problem at slås med. Det har nemlig vist sig, at isbjørnene – som det absolutte toprovdyr i Arktis – efterhånden har ophobet så store mængder giftstoffer i kroppen, at det på sigt kan true deres forplantningsevne.

I hvert fald har man på Svalbard fundet flere isbjørne, som hverken var hanner eller hunnner – men begge dele på én gang. Altså hermafroditter. Og sådanne er ikke i stand til at videreføre slægten på hverken den ene eller den anden måde.

Giftstofferne stammer fra den vestlige verdens landbrug og industri. Stofferne ledes ud i havet, hvor de af havstrømmene i løbet af nogle få år føres op til Arktis. Her ophobes de i fødekæderne – gennem planktonorganismer over smådyr og fisk – inden de til sidst havner i sælernes centimetertykke spæklag. Da sælerne er isbjørnenes vigtigste og ofte eneste næringskilde, ender bjørnene op med et foruroligende højt indhold af giftstoffer i kroppen.

De tvekønnede isbjørne gøres nu til genstand for en undersøgelse, der via vævsprøver skal dokumentere, om hermafroditterne skyldes de organiske miljøgifte eller andre forhold.

18. december 1998

Steen Ulnits

*  Landbruget klager – igen

Det danske landbrug er kendt for sin klagesang, og nu lyder den igen. Denne gang klager man over, at der nu skal betales et gebyr på markvanding – som om det øvrige samfund ikke også må betale for sit eget vandforbrug.

Landbruget er utilfreds med, at man ikke blot skal finansiere små 500 mio. kroner til den nye vandmiljø-handlingsplan II. Man skal også erlægge en årlig markvandingsafgift de næste ti år på knap 20 mio. kroner – penge, som er øremærket til kortlægning af særligt sårbare grundvandsområder. Områder, som skal beskyttes særlig godt mod nedsivende nitrat og pesticider fra landbruget, der kunne true drikkevandsforsyningerne.

Landbruget klager som sagt sin nød, men får næppe medhold fra politikerne på Christiansborg i denne omgang. Markvandingsgebyret er nemlig en del af det seneste finanslovsforlig. Heri indgik ikke kun regeringen, men også flere borgerlige partier. Selv bøndernes traditionelle støtteparti, Venstre, var med i forliget. Miljøminister Svend Auken udtaler da også, at afgiften derfor ikke burde komme som nogen overraskelse for landbruget – når nu de selv har været med til at stemme for den.

Man må således konstatere, at landbruget endnu engang ikke ønsker at være med til at betale for den kostbare forurening, de konstant påfører det øvrige samfund. Endda til trods for, at de fik grundskylden nedsat til maksimalt 8 promille – mod nu helt op til 28 visse steder.

15. december 1998

Steen Ulnits

*  Temperaturen stiger – mere end nogensinde

1998 har sat en ny global varmerekord. Ikke siden 1860, hvor man for første gang startede med jordomspændende temperaturmålinger, har det været så varmt som i år. Hele ti ud af årets tolv måneder har budt på global varmerekord.

Nu skal man altid tage den slags med et gran salt, for i naturen er der altid store naturlige svingninger fra år til år og fra århundrede til århundrede. Alligevel mener de fleste forskere efterhånden, at der er tale om en reel stigning – en stigning, som efter al sandsynlighed skyldes den menneskeskabte drivhuseffekt. Og en stigning, som vil få store konsekvenser for mennesker, dyr og planter mange steder i verden.

Drivhuseffekten er emnet for en stor artikel, du vil kunne læse efter næste opdatering af min hjemmeside – engang først i det nye år.

15. december 1998

Steen Ulnits

*  Amt opkøber dambrug ved Bjørnsholm Å

Nordjyllands Amt påtænker stærkt at opkøbe Vilsted Dambrug ved Bjørnsholm Å nær Løgstør. Prisen er 2,1 mio. kroner, hvoraf Skov- og Naturstyrelsen betaler halvdelen.

Der er tre grunde til at opkøbe og nedlægge dambruget. Dels kan man fjerne en impassabel spærring for opgangsfiskene – primært havørred – som så kan nå langt op i det lille å-system for at gyde i småbækkene. Og dels kan man hæve vandstanden på arealer nedstrøms dambruget, hvorved engarealer oversvømmes og derved medvirker til kvælstoffjernelsen. Endelig muliggør et opkøb af dambruget et længe næret ønske om at genskabe den gamle Vilsted Sø, som blev endeligt bortdrænet ved regulering af Bjørnsholm Å i 1956.

Nordjyllands Amt har regnet sig frem til, at man med retableringen af Vilsted Sø vil kunne fjerne op mod 180 tons kvælstof og 2 tons fosfor årligt. Det svarer til henholdsvis 60% og 45% af de nuværende udledninger fra åens opland. I amtets regnestykke indgår også den kendsgerning, at Bjørnsholm Å alene bidrager med 50% af al kvælstoftilførsel til Løgstør Bredning fra hele Nordjyllands Amt.

Vilsted Dambrug ligger små 7 km fra Bjørnsholm Å’s udløb i Limfjorden. Faldet fra dambrug til fjord er meget lille og strømmen derfor meget svag. Når vandstanden stiger i fjorden, stuves vandet op i åen, og strømmen går mere eller mindre i stå. Derfor bruger amtet idag mange penge på oprensning af åen – dels i form af opgravning af aflejret sand og slam, dels i form af hele 7 årlige grødeskæringer. Som altsammen koster skattekroner.

Bjørnsholm Å har idag en god opgang af havørreder, men er nok mere kendt for sine steelheads – havvandrende regnbueørreder – der altså nu er ved at være en saga blot. De stammer jo fra regnbuer undsluppet fra netop Vilsted Dambrug…

10. december 1998

Steen Ulnits

* Fiskeriministeren fyrer løs

Fødevareminister Henrik Dam Kristensen mener det alvorligt, når han siger, at ulovlighederne i fiskerierhvervet skal bringes til ophør. Det har han senest vist ved at fyre den hidtidige og mangeårige direktør for Fiskeridirektoratet, Henning Hecht (pudsigt nok “Gedde” på tysk!).

Fyringen skete efter lang tids kritik af direktoratets manglende indsats mod fiskerierhvervets velkendte ulovligheder – indhandling af ulovlige fisk under lovlige arters navne, salg af afgiftsfri dieselolie fra kutterne til private oliefyr med meget mere.

Den nye direktør for Fiskeridirektoratet bliver den tidligere vicedirektør i Veterinær- og Fødevaredirektoratet, Jørgen Fredsted. Noget kunne tyde på, at der er ved at komme andre boller på suppen – at man nu vil have gjort op med de kriminelle erhvervsfiskere.

9. december 1998

Steen Ulnits

*  Garn indklaget for EU

Danmarks Naturfredningsforening, Verdensnaturfonden, Greenpeace og Foreningen til Dyrenes Beskyttelse mener ikke, at Danmark tager problemerne omkring garnfiskeriet og dets store uønskede bifangster af marsvin alvorligt nok.

Derfor har de fire store og magtfulde organisationer i fællesskab indklaget Danmark for EU-kommissionen. De mener blandt andet, at Danmark overtræder EU’s såkaldte “habitatsdirektiv”, der omhandler fredning af truede dyr og planters sidste levesteder.

Skov- og Naturstyrelsen melder hus forbi. De mener, at Danmark med en vedtaget handlingsplan mod bifangst af marsvin i garn allerede har gjort mere, end EU forlanger.

Man kan ikke undgå at komme til at tænke på selvsamme styrelses snart klassiske skisma: At man med den ene hånd og af hensyn til Tangeværkets fortsatte eksistens fravalgte Gudenåen og dens “uægte” laks – mens man med den anden hånd inviterer endnu mere “uægte” oddere tilbage til landet…

9. december 1998

Steen Ulnits

*  Nordtyske garnproblemer

Nu skal man ikke tro, at det kun er os, der må kæmpe med alt for mange både lovlige og ulovlige garn. Det samme problem har man tydeligvis i Nordtyskland, som jo grænser op til Danmark ved blandt andet den meget smukke Flensborg Fjord. Vi har som bekendt nordsiden – tyskerne sydsiden.

Netop offentliggjorte tal viser, at der i 1997 blev landet 22.209 kg laks og havørreder af det kystnære tyske garnfiskeri – mod 22.604 kg året før. Det er de officielle tal for indrapporterede fisk. Fisk fanget af registrerede fiskere. Det reelle og samlede fangsttal er givet langt større – hvor meget kan man kun gisne om.

Sætter man gennemsnitsvægten af de fangede fisk – fortrinsvis havørreder med et fåtal laks iblandt – til 2 kg, drejer det sig om en årlig fangst på omkring 11.000 fisk. Et meget stort antal for et omåde med så få betydningsfulde gydevandløb. Forsigtige tyske skøn går på, at der hvert år samlet landes i hvert fald 20.000 fisk. Omkring halvdelen fanges ifølge disse skøn af ikke-registrerede fritidsfiskere, som enten spiser fiskene selv – eller sælger dem sort.

Til en kilopris på mellem 10 og 15 D-mark (40-60 kroner) er det en ganske indbringende forretning for en tysk fritidsfisker med adgang til den lange og smalle Flensborg Fjord.

9. december 1998

Steen Ulnits

* “Landsforbundet Danske Lystfiskere”

I relation til en tidligere notits her på siden, hvoraf fremgik, at Danmarks Sportsfiskerforbund tilsyneladende gik ind for en udryddelse af sandarten i Danmark, bringes her en netop udsendt pressemeddelelse fra “Landsforbundet Danske Lystfiskere” (LDL):

“Hovedpunktet på Landsforbundet Danske Lystfiskeres seneste hovedbestyrelsesmøde var behandlingen af forslaget til den nye Fiskerilov.

Desværre er Landsforbundet stadig – i følge forslaget – forment adgang til de to rådgivende udvalg, der skal hjælpe ministeren med at udarbejde retningslinier for fiskemetoder og anvendelsen af fisketegnsmidlerne.

Dette finder hovedbestyrelsen yderst urimeligt især set i lyset af, at hele to fritidsfiskerorganisationer, der tilsammen har under halvdelen af LDL`s medlemstal , er fundet værdige til sæde i udvalgene.

Hovedbestyrelsen ” fandt det totalt uacceptabelt, at Landsforbundet Danske Lystfiskere ikke er optaget i de rådgivende udvalg, der skal nedsættes iflg. §7 og §19. Der er tale om en utilbørlig udemokratisk diskriminering af vort forbund”.

I LDL`s høringssvar til lovforslaget indgår naturligvis ønske om sæde i disse rådgivende udvalg. Derudover er der forslag om forbud mod natstangeri ved lys efter ørred, samt om stramninger i driftsbetingelserne for havbrug.

Et forslag om fortabelse af ret til at erhverve fisketegn/fiskelicens ved gentagne overtrædelser af fiskerilovgivning og bestemmelser, er også med blandt forslagene til den nye fiskerilov.

LDL går nu videre med sagen bl.a. gennem henvendelser til forskellige folketingsmedlemmer, og Landsforbundet er åbent for at stille yderligere ændringsforslag – fx på basis af henvendelser fra medlemsforeninger og andre.

Desuden drøftedes Danmarks Sportsfiskerforbunds mærkelige “slingrekurs” hvad angår stillingtagen til visse dyrearter, der er indført eller tænkes indført i den danske fauna.

Mens bæver og sandart i fgl. Danmarks Sportsfiskerforbund er uønskede, er man meget interesserede i udsætning af udenlandske laks i Gudenåen. Det virker mildt sagt forvirrende.

Hovedbestyrelsen vedtog at klage til ministeren over Fiskeridirektoratets nye linie med at inddrage foreningers/sammenslutningers elfisketilladelser samt over direktoratets ret useriøse sagsbehandling på dette område. Såfremt den nye linie bliver fastholdt, vil det gå hårdt ud over vandløbsplejen”

Citat slut. Der skal dog hertil føjes, at Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) i seneste udgave af “Sportsfiskeren” heldigvis dementerer, at man ønsker sandarten udryddet i Danmark. Samtidig beklager DSF den noget uheldige formulering i forbundets brev til Skov- og Naturstyrelsen.

Videre kan man undre sig over, at LDL stadig ikke sidder med i fødevareministerens rådgivende udvalg. LDL er jo i lighed med de to andre repræsentanter for danske lystfiskere – DSF med godt 25.000 medlemmer og Ferskvandsfiskeriforeningen (FFF) med godt 10.000 medlemmer – en landsdækkende organisation. LDL’s medlemstal skønnes idag at ligge et sted mellem 10.000 og 20.000 medlemmer, og landsforbundet har nu eksisteret i tre år.

Hvor såvel DSF som FFF har en stærk jysk dominans, har LDL en ligeså kraftig sjællandsk dominans. Tilsammen ville de tre organisationer derfor dække dansk lystfiskeri langt bedre og bredere, end tilfældet er idag.

Hvorfor man så ikke ønsker LDL indenfor i varmen, kan der kun gisnes om.

7. december 1998

Steen Ulnits

*  Julegaveidé: Laksefluehjul med dobbelt bremse

Det drejer sig her om absolut nytænkning, hvad fluehjul angår – hjul“designed and made in Denmark”!

De to modeller “Seatrout” og “Salmon” byder begge på et unikt nyt bremsesystem, der på alle måder bryder med normerne. Det nye bremsesystem er nemlig to bremser i én. Først indstiller man den maksimale bremsestyrke med den lille skrue bag på hjulet. På den måde sikrer man sig, at forfangets brudstyrke ikke overskrides.

Dernæst kan man så bruge hele hjulgavlen som en sekundær bremseindstilling. Bagpladen kan drejes 3/4 omgang, hvilket gør det muligt at løsne bremsen med en hurtig håndbevægelse. Det er en detalje, som er uhyre praktisk, dersom en udtrættet fisk tager et uventet udløb på en kort line. Skulle det ske, løsner man blot bremsen med en håndbevægelse og kan derefter lade fisken løbe ud under minimalt bremsepres. Det kan gøres selv med tykke neoprenhandsker på!

Det er danske “ATH Design International”, der står bag udviklingen af de nye fluehjul. Det er Århus-firmaet, der overtog de hollandske ATH hjul efter dettes konkurs. De nye “Salmon” og “Seatrout” hjul er dog pæredanske – udviklet og designet af Århus-fiskeren Thorkild Damm.

Prisen er desværre ikke til at spøge med – omkring kr. 3.000,-.

1. december 1998

Steen Ulnits

*  Julegaveidé: Nyt dansk fluehjul i plast

Folkene bag den danske overtagelse af hollandske “ATH” har hverken ligget på den lade side eller kun haft metal i hovedet! Det bevises af et splinternyt dansk designet og dansk fremstillet fluehjul i kulfiberforstærket plast.

Hjulet hedder “CompO” og tilhører den nye gereration af fluehjul med bred spolekerne. Det leveres i to størrelser – en lille til tørflue og nymfe samt en stor, der er ideel til kystfluefiskeri samt lettere laksefiskeri.

Hjulet, som har spoleaksel og kontravægt i rustfrit stål, er tillige forsynet med et holdbart glideleje i bronze. Det er et hjul, hvis konstruktion på mange måder giver umiddelbare mindelser om det svenske “Loop” design.

Men hvor svenskerne opererer med et helt åbent design, som er meget følsomt over for støv, snavs og sandskorn i lejerne, så er det nye “CompO” hjul en lukket konstruktion, som ikke lider af den slags skavanker. Samtidig byder den på alle de fordele, som fluehjul med bred spolekerne nu engang gør – hurtig indtagning af linen og mindre “hukommelse” efter opholdet på spolen.

Det mest fantastiske er imidlertid prisen, som er under kr. 400,-. Ekstraspoler koster under kr. 100,-. Det nye danske hjul ligner således en solid succes fra fødselen af – eller fortjener i hvert fald at blive det!

1. december 1998

Steen Ulnits

*  Julegaveidé: “Håndbog i Småbådsfiskeri”

Der er mange glæder ved at være sin egen kaptajn. På havet er der altid plads – her behøver man ikke stå i kø for at komme til med sin fiskestang.

Den nye “Håndbog i Småbådsfiskeri” gennemgår kort og præcist småbådsfiskerens udstyr. Her kan man læse alt om skrogformer og indretning af båden, om den rette trailer og fastspænding af båden, om gamle 2-takts og nye 4-takts motorer.

Man får endvidere solid grundviden om moderne ekkolodder, GPS navigatorer og søkortplottere samt om brugen af VHF radioen. Sejlads og sikkerhed er naturligvis også højt prioriteret.

Sidst, men ikke mindst fokuseres der på fiskeriet fra småbåd – på kastefiskeri, pirkefiskeri og trolling med og uden downrigger.

Den erfarne småbådsfisker vil i bogen finde masser af spændende stof om vandmiljøet og fiskene, han er ude efter. Viden, der direkte kan omsættes i flere fisk!

Fluefiskeren vil tilsvarende kunne læse om “sine” fartøjer – om flyderinge, pontonbåde og kanoer.

Det hele er således med – fra den mindste flydering til den største trolling-båd!

208 sider i fuld 4-farve med masser af fotos og tegninger.

Klik under “Bøger” for at se forsiden i farver!

Udkom den 7. april og koster kr. 198,-

1. december 1998

Steen Ulnits

*  Julegaveidé: Roterbart dansk fluestik

Danske ATH Design – dem med ATH hjulene fra Århus – står også bag udviklingen af et avanceret fluestik med roterende kæber.

Det var selvsamme firma, der for nogle år siden stod bag det revolutionerenede Dan-Vise stik, hvis kæber spændte parallelt og dermed holdt krogen i et jerngreb. Stikket havde også den fordel, at alt kunne roteres og vinkles, så man kunne komme til overalt på fluen.

Seneste skud på stammen er “New Classic Innovation Cam”, som hører til de fuldt rotérbare stik. Det er en genial sag, hvis kæber kan roteres om deres egen akse – en egenskab, der gør det muligt at tørne tinsel, hackler og dubbingløkker jævnt og fint om krogen – ved blot at rotere stikket med det tilhørende håndtag!

De mange nye teknikker, som det pæredanske “Innovation” stik muliggør, kan med fordel studeres på en tilhørende video. Der er stof til mange spændende timer bag stikket i de lange og mørke vinteraftener!

Det nye danske fluestik har netop fået det internationale blå stempel, idet den amerikanske postordregigant Cabela’s har taget det med i sit kolossale postordrekatalog. Så taler vi ikke længere om hundreder af stik – så drejer det sig om tusinder.

Man kan således godt sige, at danske ATH nu har taget stikket hjem!

1. december 1998

Steen Ulnits

*  Julegaveidé: Nyt bindegrej fra Hopkins & Holloway

Hører du til dem, der mener, at en saks er en saks, når blot den er skarp? Som har lært at leve med en dubbingnål, der hele tiden ruller ud over bordkanten? Som finder, at et par halvstik er rigeligt til at afslutte en flue? Som aldrig kunne drømme om at spinne en dubbing-løkke til de lidt større fluer?

Så er det nye sæt fluebindingsværktøjer fra engelske Hopkins & Holloway – dem med stangringene – ikke noget for dig! Det er nemlig værktøj, som er specialiseret og raffineret ud over det, man som fluebinder er vant til at se. Værktøj, som kan købes enkeltvis eller i et elegant sæt med det hele.

Der er en saks med takkede kæber, som klipper alt i materialer til fluebinding – vel at mærke uden at tingene glider undervejs. Der er en trådholder, en dubbing twister og en hackleklemme – alle i smuk blågrøn plast med behagelige “Soft Touch” greb.

Yderligere er der fire fikse små værktøjer i samme design – en whipfihisher af den roterende type; en dubbingnål, der ikke ruller; en “tråder” til trådholderen samt et fikst lille redskab til fjernelse af uønsket underuld fra skind.

Altsammen fremstillet i “good old England” – den moderne fluebindings moderland – og af det bedste engelske Sheffield stål. Men i et næsten futuristisk design, der gør det til en endnu større fornøjelse at binde fluer!

1. december 1998

Steen Ulnits

*  Status over “outsiderne” ’98

Brede Å, som ifølge de seneste undersøgelser er Vadehavets havørredå nummer to, har også i ’98 levet op til betegnelsen – med en nyslået sølvfisk på 11,25 kg, som begik den skæbnesvangre fejltagelse at gabe højt over en roterende Mepps spinner. Men det blev altså kun til en enkelt kæmpe fra Brede Å.

Samme situation oplevede man ved en anden af de gamle klassikere, Simested Å, som i de senere år ikke helt har levet op til fortidens storhedsdage. Åen har dog været i klar bedring, siden der blev etableret en stærkt udvidet fredningszone i Hjarbæk Fjord, hvor Simested Å munder ud.

Den 7. oktober gik den største Simested-havørred i nyere tid således til biddet – på et flaksende og forgyldt Krokodille blink. Den kun 1 meter lange og 64 cm brede havørred viste sig at veje ikke mindre end 13,7 kg på en kontrolleret vægt. Det lader således i skrivende stund til, at det ikke i år blev Karup Å, der løb af med sæsonens største havørred – men outsideren Simested Å!

Nordjyske Lindenborg Å, som hører til de virkelige klassikere i dansk havørredfiskeri, lod også høre fra sig i år – med den hidtil største fisk på 11,4 kg taget på en stor rørflue.

Men ikke kun de store og klassiske åer har haft store fisk oppe i år. Det har også den lille Kolding Å, som flere gange tidligere har kastet overraskende store havørreder af sig. Således er der i år landet fisk på op til 11,4 kg. Utroligt, at en så lille å kan diske op med så store havørreder!

Det samme gælder årets absolutte outsider – nordjyske Sæby Å, som ganske vist hvert år leverer mange havørreder. De er dog sjældent ret store. Det var derimod den kæmpe på hele 11,2 kg, der den 1. september gik til biddet nær åmundingen.

Endnu en usædvanlig kæmpe fra en usædvanlig havørredsæson, der vil gå over i historien som en af de bedste nogensinde!

28. november 1998

Steen Ulnits

*  Status over Skjernå ’98

Skjern Å, som jo huser Danmarks sidste bestand af vilde atlanterhavslaks, står nu til at blive delvis retableret – ført mere eller mindre tilbage til sit oprindelige leje før den store regulering i 60’erne. Åen har specielle bestemmelser for fiskeriet – blandt andet begynder sæsonen først den 16. april og slutter allerede den 15. september – netop af hensyn til vildlaksen.

Sæsonen er nu slut for i år. Det blev ikke en af dem, der gik over i historien for sine rekordfangster, men den blev heller ikke nogen katastrofe. Således afgav Skjernå i år 80 registrede laks og 120 havørreder til lokale og gæstende lystfiskere. Største laks vejede 8 kg, mens gennemsnitvægten var 3,72 kg. Største havørred var ligeledes på 8 kg – en overraskende høj vægt for Skjernå – mens snitvægten for ørrederne naturligvis holdt sig langt længere nede.

Men der er fanget en hel del flere laks og havørreder end de registrerede, og det er dobbelt synd, at de ikke kommer frem. Dels fordi det som lystfisker naturligvis altid er interessant at vide, hvor mange fisk der egentlig er i åen. Og dels fordi de nye fredninger i å og især fjord gerne skulle kunne dokumenteres effektive. Ellers bliver de måske ophævet igen, og mange års kamp vil være spildt.

Elektrofiskeri efter sæsonslutningen gav relativt få laks, men rigtig mange mindre havørreder – blankfisk fra under 40 cm og op til 60 cm. De mange havørreder blev fortrisvis fanget på åens nederste regulerede løb, og mange er tilsyneladende også stadig ude i fjorden. Her meldes i hvert fald om gode fangster af havørreder i garn og ruser – trods et totalforbud mod fangst af dem… – Civil ulydighed eller hvad?

Skjernådalens Lystfiskerforening disponerer over et stort stykke af Skjernå. Yderligere oplysninger om denne forening kan fås hos formand Ole Tolstrup fra Borris på telefon 97 36 66 31.

27. november 1998

Steen Ulnits

*  Status over Gudenå ’98

Gudenåen er ikke blot vort længste vandløb, men også et af de mest produktive, hvad havørreder angår. Statistisk set rangerer Gudenåen på en flot andenplads herhjemme – kun overgået af Karup Å.

Omkring halvdelen af Gudenåens havørreder fortsætter opstrøms ad hovedløbet, til de når stopklodsen ved Gudenåcentralen og Tange Sø. Den anden halvdel er forinden drejet til venstre – op ad tilløbet Lilleåen, som har sin egen stamme af havørreder. Lilleåen har således en ganske stor produktion af natursmolt.

Tidligere var Lilleåen mest et bækørredvand, idet havørrederne helt enkelt ikke kunne forcere opstemningen ved Løjstrup Dambrug. Det går bedre nu, og specielt godt er det gået i den våde og regnfulde sommer, vi netop har oplevet. Da har mange havørreder passeret dambruget og fordelt sig opstrøms på de mange km af Lilleåen, hvor Hadsten Lystfiskeriforening råder. Heroppe er der således i år taget flotte fisk i 5-6 kg’s klassen.

Opstrøms Lilleåen og nedstrøms Tangeværket findes mange km fint havørredvand ved Gudenåen. Men her har man – stik modsat Lilleåen – haft en meget dårlig sæson. Havørrederne har der været overmåde langt imellem, og laksene har været så små, at mange fisk – nogle siger omkring halvdelen – end ikke har kunnet holde mindstemålet på 60 cm…

Der er flere mulige forklaringer på fænomenet. Flere undersøgelser viser, at når man opdrætter og udsætter store 1-års smolt, så kommer de tilbage som små grilse. Jo større smolt desto mindre laks. Og omvendt.

Samtidig ved man nu, at der blandt udsatte laksesmolt optræder en voldsomt stor dødelighed under nedtrækket gennem Gudenå-systemets mange søer – specielt den kunstige Tange Sø. Kun meget få når helskindet ned, hvis de ikke flådes hele vejen ud i Kattegat.

Kigger man de få, hjemvendte gydelaks i kortene – læser deres skæl – vil man se, at en meget stor del af dem stammer fra 2-årige smolt. Altså hidrører de fra lakseyngel og ungfisk udsat og opvokset i åen samt udvandret fra den – ikke fra de udsatte smolt, der ikke klarer den farefulde færd ned gennem å, søer og fjord.

Konklusionen bliver derfor, at den nuværende politik med at opdrætte store 1-års smolt ikke fungerer. De fleste dør under nedtrækket. Og dem, der klarer turen, vender hjem som smålaks!

Det kunne også forklare, hvorfor netop Lilleåen i sommer har haft en så fin opgang af havørreder, mens resten af Gudenåen nærmest har været fiskedød. Lilleåen producerer jo selv en stor del af sine udvandringsklare havørredsmolt – fisk, som modsat opdrætsfisk klarer sig fint ude i naturen…

Elektrofiskeri viste dog, at der kom en meget sen opgang af havørreder til Gudenåen i år – uvist af hvilken grund. Så sen, at ikke mange sportsfiskere nåede at få del i den, inden sæsonen var slut. Ude på fjorden blev der da også fanget havørreder i pænt antal helt hen til fredningen.

26. november 1998

Steen Ulnits

* Status over Karup Å ’98

Hårde isvintre giver statistisk set et dårligt fiskeri efter store opgangsfisk den følgende sommer. Vinteren 97-98 var meget mild og samtidig meget våd. Den efterfølgende sommer var våd og kold – en sommer så dårlig, at tyske turister i hobetal opgav deres ferier ved de jyske badestrande i utide. Således regnede det flere steder mere end dobbelt så meget som sidste år…

Men intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget. Det kan man for alvor tale med om ved Danmarks ubestridte havørredå nummer ét – Karup Å, hvor årets storfisk gik ekstra tidligt op. Således kunne lokale fiskere melde om de første store og blanke opgangsfisk allerede i slutningen af april måned!

Fisk i 10 kg’s klassen er der fanget adskillige af i år – med dokumenterede fisk på blandt andet 13,6; 13,2; 12,2; 11,5; 10,7 og 10 kg fra denne sommer. Fiskeren, der landede 10 kg’s fisken, havde for øvrigt et usædvanligt held. Da han efter fight og landing af tyvepunderen gik ned til åen igen, fik han – i selvsamme høl – hug af endnu en storørred, som han også landede. Den vejede dog “kun” 9 kg…

Efterårets fiskeri i Karup levede dog ikke helt op til de forventninger, som sommerens store opgang stillede i udsigt. De tidlige kæmper var få, men så meget mere opsigtsvækkende. Der blev snakket meget om dem, da de var usædvanlige, men meget mere end en håndfuld fisk var der næppe tale om.

Det helt store optræk og de helt store fangster skete de fleste steder i juli måned samt et stykke ind i august, hvor der i perioder næsten var fangstgaranti for de fremmødte fiskere. Et aldeles usædvanligt fænomen ved Karup Å, der efter al sandsynlighed idag huser verdens største havørreder – til gengæld fisk, der også er uhyre vanskelige at lokke til hug.

Meget tyder på, at årets samlede opgang i Karup Å ikke været så meget større, end den plejer at være – den kom blot tidligere. Og vigtigst af alt: Den kom på et tidspunkt og under forhold, hvor de nystegne storfisk stadig var til at få i tale. Efterårets farvede fisk er altid meget sværere at få på krogen, og efterårets fangster har da også været mere jævne på den jyske hede.

Men det samlede billede er en sæson, hvor fisk over 10 kg har været langt mere almindelige end normalt. I den københavnske dagspresse har man kunnet læse, at der ved Karup Å i hele ’98 blev landet omkring 100 havørreder over de magiske 10 kg.

Et mere besindigt og meget mere sandsynligt bud fra det jyske – baseret på indrapporterede fisk og førstehånds beretninger – peger dog mere i retning af det halve. Altså et halvt hundrede kæmper fra sæsonen, der gik. Og det er stadig mange. Rigtig mange!

Lystfiskermagasinet Fisk & Fri’s rapporter om havørreder over 4 kg fra de sidste ti år fortæller nemlig, at der i snit skal fanges godt 20 havørreder over 4 kg, førend der er bare en enkelt på over 10 kg…

En årsfangst på 50 fisk på over 10 kg er således ensbetydende med – statistisk i hvert fald – at der i år alene i Karup Å er landet mere end 1.000 havørreder større end 4 kg!!! For slet ikke at tale om alle de mindre…

25. november 1998

Steen Ulnits

*  Nørreåen 50 år

Nu er det naturligvis ikke Nørreåen, der fylder 50 år. Den er naturligvis langt ældre – små 10.000 år, hvis vi skal være helt nøjagtige. Den stammer jo – ligesom alla andre åer i Danmark – fra sidste istid.

Nu har vi adskillige Nørreåer her i Danmark, så det må være på sin plads med en præcisering. Det er ikke den, der løber ud i Gudenåen. Det er heller ikke den, der munder ud i nordjyske Ryå. Det er i stedet den lille sønderjyske Nørreå, som leder sit klare vand ud i Ribe Å systemet, vi taler om.

Da det ikke er åen, der fylder år, må det i stedet være den lystfiskerforening, som har fiskeret ved åen, nemlig “Vojens Sportsfiskerforening”. Foreningen blev grundlagt den 26. januar 1949, hvor 25 gode mænd stiftede Vojens Fiskeriforening, som siden tog navneforandring til det mere tidsvarende Vojens Sportsfiskerforening.

Såvel åen som foreningen har en lang og spændende historie, der nu foreligger i form af et lille hæfte udsendt i anledning af den runde fødselsdag. I jubilæumsskriftet kan man læse om gode stunder ved åen og opgangstider for foreningen. Man kan også læse om trange tider og stigende priser på fiskevand.

Endelig kan man nyde mange af Svend Saabyes dejlige tegninger, som pryder hæftet fra først til sidst. Nørreåen var nemlig et af denne “grand old man’s” foretrukne fiskevande, indtil forureningskatastrofen slog åens fornemme bestand af store bækørreder ihjel….

Åen kom sig aldrig rigtig efter katastrofen, men der er dog idag en hæderlig bestand af både bækørreder og stallinger i Nørreå. Derfor:

– Tillykke med de 50 år!

22. november 1998

Steen Ulnits

*  Flot fladfisk af fornemt format

De fleste af os har nok hørt om store fladfisk på størrelse med det berømte lokumsbræt. Kun de færreste har dog set et eksemplar af slagsen – hvis man da ikke lige har været på fiskeri efter helleflynder på Grønland. Så rækker lokumsbrættet ikke længere…

Men tilbage til Danmark – til det smalle, men dybe Lillebælt, som netop har kastet et af de efterhånden sjældne lokumsbrædder af sig. Fisken var en rødspætte, som vejede lige knap 3 kg – 2,95 kg for at være helt præcis. Længden var 59 cm. Så store rødspætter ser man i regelen kun ude på Nordsøen langt fra land og på dybt vand.

Den flotte fladfisk blev taget ombord på det gode skib “MS Gitte Winther”. På selvsamme tur blev der landet over 100 flotte fladfisk med flere på 40-50 cm. Ikke dårligt!

21. november 1998

Steen Ulnits

* Aborrer og overisning…

Det var overskyet, da nabo Arne og jeg spændte trailer og båd efter bilen og drog nordpå til Randers Fjord. Det var aborrer, der stod på programmet – fjordens sortstribede røvere, som burde være trukket ind efter sommerens frådserier længere ude.

Det klarede op, da vi en times tid senere skubbede båden fra land og startede motoren. Solen tittede frem, men det blev det bestemt ikke varmere af. Tværtimod faldt temperaturen hurtigt fra en enkelt plusgrad til to minusgrader…

Vi lagde ud med et par små aborrer, som kom ud igen, inden dagens første gode fisk tog min lille fluogule Vibro Tail jig. Den var 42 cm lang og viste sig senere at veje eksakt 1.000 gram hjemme på den elektroniske køkkenvægt. En håndfuld småaborrer senere var der igen bud efter min gule jig – denne gang ganske tæt på båden. Og denne gang var fisken endnu større end den første. Den målte nemlig hele 46 cm og vejede 1.300 gram!

Efter tre timers fiskeri var vi færdige. Min 0.16 FireLine havde suget godt med vand og begyndte at fryse fast på spolen. Da de tre øverste øjer på stangen efterhånden var helt fyldt med is, opgav vi yderligere fiskeri. Da var hænder og fødder alligevel også helt nede på frysepunktet. Og bunden af båden dækket af glatis…

Med hjem kom kun de to største aborrer. Men to sortstribede, som tilsammen vejer 2,3 kg, er nu heller ikke at foragte!

21. november 1998

Steen Ulnits

 

*  Ny sø til 17 millioner

Meget tyder nu på, at Brabrand Sø ved Århus Å snart får en lillebror. Århus Amt går nemlig med planer om at genoprette et 210 hektar stort inddæmmet og drænet landbrugsområde opstrøms Brabrand Sø. Tanken er, at dræningen skal stoppes, så noget af arealet igen bliver til sø – til Årslev Engsø, som den tidligere hed. En 100 hektar stor sø midt i et dobbelt så stort vådområde. En sø, som forsvandt, da man i 1959-62 afvandede denne del af Århus Å-systemet.

Der er 63 lodsejere/landbrugere på området, som alle skal kompenseres. Amtet regner med, at hele projektet vil koste i omegnen af 17 mio. kroner – en udgift, som forventes delt mellem Århus Kommune, Århus Amt og Skov- og Naturstyrelsen. En udgift, som meget vel kan gå hen og blive større, dersom lodsejerne sætter sig imod planerne og kræver en højere kompensation. Som i andre tilsvarende sager – eksempelvis Skjernå – ønsker myndighederne ikke at ekspropriere. Det er absolut sidste udvej.

I Skov- og Naturstyrelsen mener man, at projektet i bedste fald kan stå færdigt om tre år. Ihukommende, at samme styrelse mente det samme om Skjernå affæren, så skal dette bud nok tages med et stort gran salt. I hvert fald har den famøse retablering af Skjernå jo indtil videre taget ti år mere end beregnet…

Skov- og Naturstyrelsens normale pulje til naturgenopretning er imidlertid brugt helt op i de nærmeste år – igen til det storstilede Skjernå-projekt. Pengene må derfor komme andetsteds fra – via midler/statsstøtte afsat ifølge den nye Vandmiljøplan II, som blev vedtaget i forgangne juli måned.

Den nye vandmiljø-handlingsplan skal sikre, at der udledes mindre kvælstof til vandmiljøet – eksempelvis via oversvømmelse af drænede, inddæmmede og overgødskede landbrugsområder, som så kan holde på kvælstoffet i stedet for at sende det videre ud i systemet.

På landsplan er det således meningen, at der skal udpeges op mod 80.000 hektar jord, som kan oversvømmes til formålet. Ud af disse 80.000 hektar skal der så udvælges omkring 16.000 hektar jord, som er egnet til decideret naturgenopretning à la Skjernå og Årslev Engsø. For ikke at tale om Kolindsund Kanalerne, som tidligere har været omtalt her under “Aktuelt”.

Århus Amt regner med alene at skulle genoprette 1.600 hektar vådområde. Altså en tiendedel af det samlede areal på landsplan. Århus Kommune regner med at skulle betale omkring en fjerdedel af de samlede udgifter. Resten finansieres af amt og stat.

21. november 1998

Steen Ulnits

 

*  “M.I.G.” mod garnpirater

Tyske lystfiskere er nu så trætte af det omsiggribende garnfiskeri – det ulovlige – at de ikke længere vil finde sig i det. Tyskerne har derfor stiftet en forening, hvis eneste formål er at komme garnpiraterne til livs.

“M.I.G.” hedder den nye forening, der dog kun har navnet til fælles med russiske kampfly. Man råder desværre ikke over nogle MIG’s til kampen, forlyder det fra Tyskland… Til gengæld har man en fuldt færdig slagplan, som tilsendes medlemmerne. En slags kogebog over, hvad der er lovligt og hvad der ikke er. Hvordan man spotter ulovligt garnfiskeri, og hvordan man bedst tager garnfiskerne i ulovligt at sælge deres fangster.

Det hele indrapporteres med vanlig tysk grundighed til M.I.G., som så sørger for at tage affære – i form af regulære politianmeldelser, når og hvis bevismaterialet er i orden. Hele aktionen koordineres af det tyske Jahr Verlag, som blandt andet udgiver lystfiskerbladene “Blinker” og “FliegenFischen”.

Der rumsteres med planer om at nedsætte en dansk afdeling af M.I.G., men mere herom senere. “M.I.G.” står for øvrigt for“Meerforellen Interessen Gemeinschaft”.

18. november 1998

Steen Ulnits

*  Danske laks til Færøerne

Det er velkendt, at laks gerne drager på langfart i åbent hav – at atlanterhavslaksene ved Grønland slet ikke stammer fra grønlandske lakseelve, men fra nordeuropæiske og nordamerikanske vande.

Således har mærkningsforsøg vist, at 50-60% af laksene i Davisstrædet mellem Grønland og Canada stammer fra Nordamerika, mens de resterende 40-50% kommer fra Nordeuropa. Det er altså en vandretur på flere tusinde kilometer, som sidstnævnte må tilbagelægge for at nå frem til de rige fiskebanker i Davisstrædet.

Kigger man tilsvarende de nordeuropæiske laks i kortene, som fanges i havet omkring Færøerne, viser der sig følgende fordeling med hensyn til nationaliteten:

• Norge: 46%
• Skotland: 12%
• Irland: 9%
• Rusland: 5%
• Canada: 4%
• Sverige: 4%
• Danmark: 2%
• England: 1%
• Spanien: 1%
• Island: 1%

Der er således ingen tvivl om, hvem der profiterer mest på North Atlantic Salmon Fund’s (NASF) opkøb af de færøske laksekvoter. Det gør nemlig Norge.

Der er desværre heller ingen tvivl om, hvem der betaler mindst for dette opkøb. Det gør nemlig også Norge, som ikke spytter en krone i kassen. De nasser blot uhæmmet på NASF’s arbejde, mens de samtidig gør alt for at udrydde deres egne vilkdlaks – via undslupne tamlaks i tusindvis fra de mange havbrug i fjordene…

Som dansker noterer man sig med interesse, at vi bidrager til rigsfællesskabet med hele 2% af de laks, som fouragerer i færøsk farvand.

– Men betaler vi nu også for, at de uhindret kan vende hjem til danske åer igen?

18. november 1998

Steen Ulnits

* Lomborg og lommeregneren…

I dagbladet Politiken har geolog, lic. scient Claus Heinberg den 12. november 1998 en ordentlig svada til lømmelen Lomborg. I en kronik med titlen “Lomborg og lommeregneren” giver han konkrete eksempler på, hvordan Lomborg har manipuleret sig frem til sit glade budskab om klodens sande tilstand – at det hele bare går så ufattelig godt, hvad miljøet angår…

Kronikken er et “must” for enhver, der ønsker at have argumenterne mod Lomborgs lal i orden. Som vil vide, hvordan han helt konkret er nået frem til sine opsigtsvækkende konklusioner om miljøets fortræffelige tilstand. Lomborg har helt enkelt kun sigtet efter de mål, han med sikkerhed kunne ramme ud fra statistikkerne. Og så har han valgt en logaritmisk skala til sine grafer, når det var gavnligt for den grafiske fremstilling. Blot et enkelt eksempel ud af mange i kronikken.

Heinberg får også sagt, at statistik såmænd er meget godt. Det kræver blot, at den, der bruger tallene, dels har forstand på statistik – dels har en faglig indsigt i emnet. Og det sidste har Lomborg ikke. Han har en økonomisk baggrund – ikke en naturvidenskabelig.

Det fører blandt andet til glade konklusioner om, at kloden slet ikke er ved at blive tømt for livgivende skove. De tørre tal viser ganske rigtigt det stik modsatte. Trist blot, at Lomborg overhovedet ikke tager højde for skovenes karakter. Men blindt accepterer, at tabt tropisk regnskov, som aldrig kan genskabes, blot erstattes med tempereret løv- og nåleskov.

Typisk for bogen er, at den totalt mangler “kvalitet” som begreb. Den fokuserer kun på kvantiteten – på pengene og den samlede økonomi.

– Måske det også er den sande baggrund for bogens udgivelse?

16. november 1998

Steen Ulnits

* Bugt i bedring

Erhvervsfiskerne klager lige nu over meget ringe fangster i Århus Bugt – trods langt bedre miljøforhold i vandet ud for Århus. Flere af fiskerne fortæller, at deres normale fangst er halveret i løbet af de allerseneste år.

Man kan let fristes til at give fiskerne skylden selv. I hvert fald er det almindelig kendt, at der – i ly af natmørket – regelmæssigt trawles ulovligt i bunden af Århus Bugt. To kuttere tømmer regelmæssigt området for fisk med trawlet spændt ud imellem sig – til stor fortrydelse for beboere med hus lige ud til vandet. De kan høre fænomenet næsten hver eneste nat med godt vejr. Fiskerikontrollen står magtesløs – eller har valgt ikke at gøre noget.

Fra amtets miljøkontor kan man derimod melde om godt nyt. Bugten er i så klar bedring, at flere forskellige arter har igen meldt deres ankomst efter års fravær. Årets glædelige nyhed er, at der nu atter er ved at være en bestand af rødspætter i Århus Bugt. i 1991 lykkedes det ikke at fange bare én eneste rødspætte i farvandet ud for Århus. Der er også konstateret både slethvar og pighvar – alle i mindre størrelser, som først nu skal til at vokse sig fangststore. Hidtil har de små isinger været noget nær enerådende i bugten, hvilket skyldes forureningen med næringssalte.

Der er også konstateret mange mindre torsk, som ligeledes har til gode at vokse sig fangstmodne. Torskene er til stor glæde for lokale lystfiskere, der i regelen – i hvert fald med en smule lokalkendskab – kan fange sig en ret torsk i bugten. Sportsdykkere kan berette om flere usædvanligt store torsk i år – dog kun på de allerdybeste steder.

En speciel nyhed er det, at der nu også findes pænt med de små ti-armede blæksprutter, som i regelen er 10-15 cm store. Dem elsker de større rovfisk nemlig at guffe i sig – tykvommede torsk såvel som sølvblanke havørreder!

14. november 1998

Steen Ulnits

*  Nul støtte til danske svin

Prisen på svinekød er raslet ned i den seneste tid – så meget, at den nu er på det laveste i mere end tyve år. Faktisk er den nu så lav, at flere svineproducenter har valgt at slagte hele deres bestand – med det formål at få en helt ny og sundere bestand af avle på.

Andre har valgt blot at aflive de små grise, da de pt. er for kostbare at fodre op. Og da man ikke vil betale for at få dem aflivet på slagteri eller af dyrlæge, har enkelte landmænd valgt selv at smadre smågrisenes hoveder i staldenes betongulve. Ja, en enkelt har sågar inviteret folk indenfor, så de kan kigge med…

Landbruget har bedt både fødevareminister og statsminister om hjælp – med henvisning til, at man i Østrig, Tyskland og Frankrig allerede har planer om støtte til de betrængte svineproducenter. Indtil videre har det danske svar imidlertid været “nej” – med henvisning til, at det sandsynligvis ikke er i overensstemmelse med gældende EU-regler at yde sådanne konkurrenceforvridende tilskud.

Den lave pris på svinekød skyldes dels overproduktion – dels manglende efterspørgsel efter de danske og udenlandske industrisvin. Det er i stedet de økologiske frilandsgrise, der idag er i høj kurs. Men dem vil landbruget helst ikke lave. Det er alt for besværligt, når man er en stor svinebonde…

Vi andre kan kun glæde os over udviklingen, der nødvendigvis må sætte mere skub i den økologiske produktion. Og som samtidig betyder mindre overskydende gylle på de i forvejen overgødede danske marker – og dermed mindre nitrat i både grundvand og overfladevand.

Det sidste til glæde for vandmiljøet i søer og fjorde, hvor man kæmper med algeblomst, iltsvind og bundvendinger – primært som følge af landbrugets massive udledninger af netop kvælstof.

14. november 1998

Steen Ulnits

 

* DSF: – Død over sandarten?

Der verserer pt. en interessant sag om den storkøbenhavnske Furesø, hvis sandartbestand gennem årene har været meget svingende. Så svingende, at man har foreslået en slags “biomanipulation”, hvor der tyndes ud i de mindre årgange – angiveligt, så de resterende ville få mere føde og derfor kunne vokse bedre.

Skov- og Naturstyrelsen, som råder over den store sø med det endnu større rekreative potentiale, tillod i første omgang et prøvefiskeri med garn forestået af søens enlige erhvervsfisker. Garnmaskerne skulle vælges, så man sikrede sig, at også de små sandarter gik i garnet. Omkring 0,7 ton sandart skulle efter sigende være blevet fanget under det kortvarige garnfiskeri.

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), som har indsigelsesret i den slags sager, ankede straks Skov- og Naturstyrelsens beslutning om et prøvefiskeri. Men DSF’s miljøkonsulent Børge Christensen gik endnu et skridt videre og tog måske munden lidt for fuld, da han skrev følgende i sin udtalelse vedrørende sagen:

“Et krav om fjernelse af sandarten fra søen og reintroduktion af Mysis relicta* burde efter Danmarks Sportsfiskerforbunds opfattelse være styrelsens erklærede mål for Furesøen”.

Mysis relicta* er i parentes bemærket et lille krebsdyr, som er en relikt fra sidste istid, og som senest blev fundet i Furesøen omkring 1940.

Det var en udtalelse, som faldt mange ikke mindst sjællændere for brystet. For på Sjælland er netop sandarten – indført til Danmark for små 100 år siden – en af søernes mest attraktive sportsfisk. En fisk, der stortrives i de sommeruklare søer, som vi desværre har så mange af. Søer, som er eutrofierede – overgødskede – med næringssalte fra især landbruget.

I adskillige danske søer har sandarten indtaget den rolle som rovfisk og regulator af skaller og brasen, som gedde og aborre havde, da søerne endnu var klarvandede. Samtidig er sandarten en fin sportsfisk og en uhyre velsmagende spisefisk. Intet under derfor, at DSF’s udtalelse om sandarten på Furesøen – et af de steder, hvor der sportsfiskes mest intensivt efter den – har vakt furore.

Man kan dog godt mistænke Børge Christensen for – med rette – at ironisere lidt over Skov- og Naturstyrelsens aldeles uafklarede forhold til, hvad der egentlig er dansk natur, og specielt hvad der ikke er. Jævnfør styrelsens mildest talt selvmodsigende melding om, at den reintroducerede Gudenå-laks på den ene side ikke skal støttes, mens man på den anden side går varmt ind for genindførelsen af bæveren – som har været uddød i Danmark i mere end 1.000 år…

14. november 1998

Steen Ulnits

*  Gelså-havørred

Det er velkendt, at Ribe Å systemet rummer meget store havørreder – ja, faktisk nogle af de allerstørste herhjemme. Således er der her – ganske vist i garn – taget hele to kæmper over de magiske 15 kg.

De fleste af kæmperne – også fluerekorden på 13,85 kg fra 1985 – tages på den nedre del af Gelså, som Ribe Sportsfiskerforening råder over. På det “lukkede stykke”, som det hedder – på den del af åen, hvor kun de heldige A-medlemmer har fiskeret. Hvor sving efter sving byder de optrækkende havørreder på gode standpladser.

Efter at Ribe Sportsfiskerforening for nogle år siden tog initiativ til at købe erhvervsfiskeren ud på den nederste del af åen – den, der kaldes Ribe Vesterå – er der også taget mange fine fisk hernede. Fornemme fisk friske og fede fra et nærende ophold i Vadehavet. Fiskeriet har dog været nede i en bølgedal i de seneste år – uvist af hvilken årsag. En del af forklaringen kan man dog læse sig til i artiklen om den store Vadehavsundersøgelse nederst på denne side.

Nu er der så netop taget en meget flot havørred på 7 kg rent, 90 cm lang, i den øvre del af Gelså. Nærmere betegnet ved Bevtoft, hvor Gelså-sammenslutningen råder over fiskeretten – hvor hvemsomhelst kan købe fiskekort.

Åen er ganske lille heroppe, så en 7 kg’s havørred fylder ganske meget. Den farvede fisk huggede på en ambulancefarvet Rapala wobler serveret af en lokal fisker fra Hjartbro.

14. november 1998

Steen Ulnits

* “Yamarin med forhindringer…”

Som tidligere varslet kommer her en artikel om en lille båd, der voldte sin kommende – og nuværende – ejermand store problemer.

Kig under “Fiskebåde” og læs her om den norske forbindelse og den svenske forbandelse – om en lille finsk båds lange vej til en dansk småbådsfisker…

12. november 1998

Steen Ulnits

*  Truslen fra tamlaksene

Alene i perioden 1988-92 undslap hele 1,6 millioner tamlaks fra de norske netbure. Fisk, der – når de bliver kønsmodne – søger op i den nærmeste elv for at gyde. Fisk, der – når de ankommer i så store tal – lynhurtigt kan udkonkurrere de talmæssigt stærkt underlegne vildlaks.

Dette millionstore antal undslupne tamlaks skal ses i lyset af, at en kendt og produktion lakseelv som Stjørdalselven fra naturens hånd har en bestand af vildlaks på blot 2.500 voksne fisk – en bestand, som de seneste ti år er reduceret til mindre end 500 fisk…

Det er allerede nu så galt, at laksebestanden i Namsen – Norges tidligere næstmest produktive elv – idag udgøres af 50% tamlaks og 50 % vildlaks. Og i den lille Oselv, der ligger nær Bergen og dermed tæt på et stort antal lakseopdræt, udgør tamlaksene nu 82% af den samlede bestand.

Tidligere mente man, at det store udslip var uundgåeligt – at det skyldtes storm og bølger, som slog hul på netburene. Havbrugerne lovede, at de ville mindske dette udslip, men udslippet er idag lige så stort som tidligere. Idag mener myndighederne tilmed, at der umuligt kan slippe så mange laks ud på denne måde. De må komme på anden vis…

11. november 1998

Steen Ulnits

* “Udslip” eller…?

De norske myndigheder mistænker idag havbrugerne for selv at slippe de mange tamlaks ud – laks, som af den ene eller anden grund ikke er egnet til et videre opdræt. Laks, som måske er syge. Eller for tidligt kønsmodne. Eller på anden vis uønskede. Det er jo langt lettere og billigere blot at slippe disse laks ud i frivand – end at fjerne og destruere dem…

Men det er ikke kun de mange undslupne tamlaks, der truer vildlaksene. Det gør også de sygdomme og ikke mindst parasitter, der florerer i og omkring de kolossale lakseopdræt, hvor der kan være mere end 500.000 laks samlet i nogle få, men meget store netbure.

Under en furunkulose-epidemi i 1980’erne var forbruget af antibiotika da også helt oppe på 50 tons årligt. Forbruget toppede i 1987. Det problem har nordmændene ikke idag, hvor unglaksene i stedet vaccineres mod sygdommen. Lige så heldige er vildlaksene desværre ikke…

I den verserende sag om Musholm Lax A/S på Sydvestsjælland har der på samme vis været røster fremme om, at syge eller døde fisk er blevet smidt ud af netburene i stedet for at blive destrueret som foreskrevet på land. I hvert fald har lokale fritidsfiskere rapporteret om døde regnbueørreder i deres garn, og der er tilsvarende fundet døde ørreder skyllet op på land.

11. november 1998

Steen Ulnits

*  Havlus i hobetal

Havlusene er idag et kolossalt problem for de norske vildlaks. Havlusene har ganske vist altid har været der, og tidligere ansås de mest som en slags adelsmærke for nystegne blanklaks.

Havlusene stortrives i lakseopdrættet, som plages af de små, snyltende krebsdyr, og som derfor behandler laksene med nervegiften Ivermectin. Giften dræber havlusene eller får dem til at slippe taget i laksene. De tages nu af strømmen og føres ud i det frie vand – hvor de med stor appetit kaster sig over forbipasserende vildlaks – smolt på vej ud mod åbent hav eller voksne laks på vej mod gydepladserne.

De voksne vildlaks lider naturligvis under de massive angreb fra havlusene. Men de kan dog redde sig, idet lusene forsvinder af sig selv i ferskvand. Men så let har laksesmolten det desværre ikke. Den er i forvejen meget sårbar i denne fase af sit liv, og den har ingen mulighed for at undslippe de grådige havlus.

Man har fundet mere end 600 synlige havlus på en 2,5 kg’s laks fanget i Eio elven i bunden af Hardangerfjorden. Tilsvarende fandt man ikke færre end 1.500 lus på en 5 kg’s laks fra Namsen. Laksen var – ikke overraskende – radmager.

Til sammenligning er bare 5 voksne havlus nok til at tage livet af en udvandrende laksesmolt…

11. november 1998

Steen Ulnits

*  Manipulation i Mølledammen

Der blev gået til sagen i efterårsferien, hvor der traditionen tro var frit fiskeri i Mølledammen i Sønderborg. Formålet var og er stadig en form for bio-manipulation, hvor man opfisker så mange af søens mange skidtfisk som vel muligt – ikke i garn og ruser, men på stang og line.

I løbet af ugen blev der da også fanget 228 kg skaller i den lille sø – fisk, som blev fjernet af hensyn til dammens økologiske balance. En enkelt fisker nåede således op på hele 79,6 kg! Der blev samtidig fanget enkelte karper, gedder og aborrer, men de blev alle genudsat – de sidste to for at holde bestanden af skaller lidt nede.

7. november 1998

Steen Ulnits

* Ribe Amt i redningsaktion

Det ser sløjt ud med de vilde bestande af laksefisk i Vadehavet. Det viste den store Vadehavsundersøgelse, som du kan læse meget mere om i artiklen nederst på denne side.

Ribe Amt, som sammen med Sønderjyllands Amt disponerer over tilløbene til Vadehavet, har besluttet sig for at gøre noget ved sagen. I erkendelse af, at de store udsætninger af tamfisk ikke lader til at fungere overhovedet i Vadehavsområdet, satser man nu helhjertet på den naturlige reproduktion. Det har nemlig vist sig – ikke uventet – at vildfisk født og opvokset i naturen, har langt de bedste overlevelseschancer i det barske Vadehavsmiljø.

Ribe Amt har derfor sat en halv million kroner af til fjernelse af 15-20 spærringer for vandrefiskene i løbet af 1999 og år 2000. Samtidig vil gydeforholdene blive forbedret ved udlægning af sten og grus på egnede steder. Alt i alt skulle disse tiltag resultere i en større gydesucces for Vadehavets vildfisk.

7. november 1998

Steen Ulnits

*  Årets største havørred fra Simested Å

Det store arbejde, som ikke mindst Ålestrup Sportsfiskerforening har udført i mere end en menneskealder, har i år resulteret i ikke blot en fin opgang, men også mange landede havørreder af god størrelse. Flere fisk over 10 kg rapporteres således fanget i år.

Den tidligere fiskeriminister Bjørn Westh har også en stor del af æren. Det var nemlig ham, der – efter et stort benarbejde fra lokale sportsfiskeres side – fik gennemført en stærkt udvidet fredningszone i Hjarbæk Fjord, hvori Simested Å udmunder.

Den 7. oktober i år gik så den største Simested-havørred i nyere tid til biddet – på et flaksende og forgyldt Krokodille blink fisket af den lokale veteran Karl Aage Westergaard. Det var ikke Karl Aages første kæmpe, men suverænt den største. Hans hidtidige rekord var “kun” 7 kg…

Den blot 1 meter lange og 64 cm brede havørred viste sig at veje ikke mindre end 13,7 kg på en kontrolleret vægt hos den lokale købmand! Det lader i skrivende stund til, at det i år ikke bliver Karup Å, der løber af med sæsonens største havørred – men outsideren Simested Å

Mange års anstrengelser har til fulde lønnet sig!

4. november 1998

Steen Ulnits

*  Laksenyt fra Norge

Norge styrker konstant sin position som verdens ubestridt førende nation, hvad angår opdræt af atlanterhavslaks i flydende netbure.

I 1998 produceres der således årligt mere end 300.000 tons tamlaks i de norske fjorde. Det er mere end 100 millioner laks, der konstant svømmer rundt i Norges omkring 2.000 lakseopdrætsanlæg – fordelt langs landets 57.000 km lange kyststrækning. Alene i området ved Bergen ligger næsten 300 anlæg. Så langt er man kommet på mindre end 25 år!

Men ikke uden store omkostninger – specielt for den norske vildlaks, som er gået tilbage med foruroligende hast siden 80’erne. Norge har ikke mindre end 629 lakseførende elve fra syd til nord – mere end halvt så mange som hele Europas ialt 1.122 laksefloder. Men de vilde laksebestande er stærkt på retur…

4. november 1998

Steen Ulnits

*  Lakseland nummer ét – førhen

Norge er med 629 lakseførende elve stadig lakseland nummer ét, hvad det blotte antal elve angår. Men Norge er også Europas ubestridte nummer ét, hvad størrelsen på laksene angår. Intet andet land byder på så gode chancer for fangst af laks på over 20 kg!

Eller gjorde. Faktum er nemlig, at Norges storlakseelve er ved at være en saga blot. Tag blot en elv som Vosso nær Bergen, der gennem årene har kastet en meget stor del af Norges virkelige kæmpelaks af sig – laks på op mod 30 kg!

Her er laksebestanden nu så langt nede, at det i 1996 kun lykkedes at fange 25 egnede moderfisk – endda med møje og besvær. Forskere regner nu med, at Vossos vildlaks er uddød i løbet af 2-3 år – udkonkurreret af tusinder af undslupne tamlaks på gydepladserne. Genetisk udvandet. Gone forever.

Resultatet af mere end 10.000 års naturlig udvælgelse udryddet for altid. Så langt kan man altså også komme på blot 25 år…

4. november 1998

Steen Ulnits

*  Atter olie på Vestkysten

30 km strand fra Hvide Sande i syd og til Husby i nord er nu tilsølet med olie. 20 mand har i flere dage arbejdet i døgndrift for at fjerne den olie, som efter den seneste storm skyllede op på stranden her.

Trods en fordoblet flyovervågning fra Søværnets Operative Kommando, der nu flyver 1.000 timer årligt i søgen efter syndere, har man stadig ikke den ringeste anelse om, hvorfra olien kommer. Man mener dog, at havde det ikke været for stormen, ville det have set langt værre ud. Storm og bølger har nemlig brudt olien op og spredt den ganske meget, inden den nåede land. Samtidig en stor del er fordampet af sig selv.

Fra Ringkøbing Amts miljøkontor meldes det, at den nuværende olieforurening er den største, man har oplevet i de seneste 20-30 år.

3. november 1998

Steen Ulnits

* Forbud mod giftig bundmaling – år 2003…

Miljøminister Svend Auken har netop indført et længe ventet og ønsket og frygtet forbud mod brugen af giftig bundmaling på lystfartøjer. Malingen påsmøres bunden af både, som ligger permanent i vandet, for at undgå tilgroning med alger og rurer. Disse ikke blot ødelægger skibene – de reducerer også deres fart og øger derved brændstofforbruget.

Dansk Sejlunion og Danmarks Idrætsforbund har langt om længe accepteret forbudet – dog med den indrømmelse, at det først skal træde i kraft år 2003, og først hvis der til den tid er udviklet ikke-giftige alternativer til den nuværende bundmaling.

Det er et længe kendt faktum, at der i farvandet omkring landets større lystbådehavne kan måles miljøfarlige stoffer – i form af gifte og tungmetaller – i koncentrationer, der er uforsvarligt høje. Stoffer, der stammer fra netop lystbådenes bundmaling.

Trist derfor, at vi skal vente helt til år 2003, førend giftstofferne forbydes endeligt.

3. november 1998

Steen Ulnits

* DSF fylder 60

– men har ingen planer om at gå på pension af den grund, oplyser forbundsformand Jørgen Banke Thomsen. I de forgangne 60 år har Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) kæmpet en indædt kamp for at bedre det danske vandmiljø, hvor specielt vandløbene har fået stor opmærksomhed. Det er netop vandløbene, der har de fleste DSF medlemmers største interesse – vandløbene, som foreningerne har lejet fiskeret ved. Derfor også DSF’ jyske dominans.

Efter nogle lidt magre år, hvor DSF ikke formåede at profilere sig ret stærkt i medierne, ser det nu ud til, at forbundet igen har fået luft – og vind i sejlene. I hvert fald har DSF meldt mere klart ud end i mange år, hvad forbundet egentlig står for, ønsker og vil kæmpe for. Man må nok også regne med, at DSF – efter at der er kommet en ny stor spiller på banen i form af “Landsforeningen Danske Lystfiskere” – har følt sig presset til at markere sig mere end tidligere.

Konkurrence er altid godt – monopoler altid skidt. Men glædeligt er det under alle omstændigheder, at DSF nu igen er mere synlig på den politiske scene, hvor de vigtige afgørelser træffes. Derfor et stort tillykke til DSF i anledning af 60 års dagen!

3. november 1998

Steen Ulnits

*  – Større miljøbøder i fremtiden?

Der var nogle, som fandt den seneste dambrugsdom ganske voldsom – at 3,1 mio. kr i konfiskation og bøde måske var urimelig hårdt.

Miljø- og Energiminister Svend Auken har dog straks imødegået kritikken ved at slå fast, at bøden kun udgjorde en fjerdedel af den ulovlige fortjeneste, som blev konfiskeret. Og at konfiskationsbeløbet udelukkende udgjorde den nettofortjeneste, som dambrugeren havde oppebåret ved sin bevidste og ulovlige overfodring siden Dambrugskendtgørelsen i 1989.

Jurister med speciale i miljøret giver Auken ret: I den aktuelle dambrugssag har det været meget let at beregne den ulovlige fortjeneste på 2,5 mio. kroner, som altså er spredt over knap en halv snes år. Bødestørrelsen er samtidig meget lav, idet man i skattesager af tilsvarende størrelse forholdsmæssigt giver langt større bøder.

Såvel Svend Auken som førende miljøjurister er også enige om, at bødestørrelsen ved andre former for miljøkriminalitet (Proms Kemiske til eksempel) er alt for lav. Her støder man imidlertid hovedet mod den mur, at den ulovlige fortjeneste i regelen er uhyre svær at fastsætte. Hvilket så kommer den anklagede til gode i form af bøder, som kan synes latterligt små.

Svend Auken ønsker derfor gældende praksis ændret, så man i fremtiden kan dømme miljøsyndere langt hårdere, end tilfældet er idag.

2. november 1998

Steen Ulnits

*  Nye regler for Mørrums-fiskeriet

Reglerne for fiskeriet i den sydsvenske Mørrumså har til tider været ret besværlige at finde ud at – og efterleve. Efter nogle år med rykfiskeri – primært fra tysk side – ser det nu ud til, at dette problem er kommet under kontrol. Samtidig er de nye regler på flere måder mere brugervenlige:

Fremover er det kun tilladt at fange én laks og én havørred om dagen, hvilket burde være rigeligt for de allerfleste. – Hvem kender ikke til totalt blanke dage i Mørrum…? Og ganske passende, al den stund der idag fanges omtrent lige mange laks og havørreder i Mørrumsåen.

I maj og juni, hvor de store blanklaks stiger op fra Østersøen, skal man nu skifte mellem den nordlige og den sydlige del af åen midt på dagen. En udmærket regel, som har til hensigt at sprede fiskerne mere over det knap 8 km lange stræk, som staten råder over – “Kronans Vatten”. De første og største blanklaks fanges jo typisk i de nedre pools, hvor der derfor kan være trængsel.

Sommeren igennem må der nu fiskes helt til midnat, hvilket mange fiskere vil forstå at værdsætte. Det samme gælder året ud, hvor der nu sælges deciderede aftenkort – af speciel interesse for fiskere, som går målrettet efter de mere lyssky havørreder i august og september.

Laksene er totalfredede i september.

2. november 1998

Steen Ulnits

*  Svensk fremgang for laksefiskeriet – i syd

Mens nordmændene er ude på den helt store rutschetur med deres vilde laksebestande, går det langt bedre hos naboen i øst – Sverige. Da finnerne først forbød garnfiskeriet i den østlige del af Østersøen, fik laksene frit løb tilbage til de nordsvenske lakseelve – med store fangster i de seneste sæsoner.

’98 sæsonen i Nordsverige har dog ikke været noget at skrive hjem om. Der er stadig forbud mod garnfiskeri på den finske side, så forklaringen skal findes andetsteds. Lokalt forlyder det, at man netop nu høster resultaterne af et dårligt smoltudtræk for et par år siden. Altså var der helt enkelt ikke så mange laks, der kunne vokse sig store og nå helskindede hjem igen til Nordsverige i år.

Langt bedre er det gået længst i syd – i den verdensberømte Mørrumså, hvor den svenske stat jo råder over knap 8 km fint fiskevand. Hvor Mørrumsåen i gamle dage primært var kendt for sine store havørreder – sekundært for sine østersølaks, er situationen idag omvendt. Store udsætninger skabte i løbet af ganske få år et storstilet laksefiskeri efter meget store laks – med fisk i 10-20 kg’s klassen som regelmæssige fangster.

Men på et tidspunkt var der alt for mange fisk i åen – så mange, at fiskesygdomme begyndte at hærge bestanden. Samtidig gik det langt om længe – cirka 10 år for sent – op for den svenske regering, at den vilde østersølaks var ved at uddø. Helt enkelt af “genetisk fortynding” på grund af de mange, mange udsatte tamlaks. Udsætningerne ophørte derfor, og nu ser det ud til, at fiskeriet i Mørrum har stabiliseret sig – endda på et ganske højt niveau. Det tyder i hvert fald årets fangster på:

De officielle fangsttal fra Mørrum lyder således på ikke færre end1.584 laks og havørreder med en samlet vægt på 10,4 tons! Fangsten fordelte sig på 782 laks med en snitvægt på 8,16 kgsamt 802 havørreder med en gennemsnitsstørrelse på 5,02 kg.

Største laks vejede 20,68 kg, mens største havørred fik vægten ned på 14,32 kg. Der hersker dog endnu tvivl om, hvorvidt den store havørred nu også var en ægte havørred og ikke en krydsning mellem laks og havørred. Sådanne “bastarder” forekommer nemlig relativt ofte i Mørrum. Det undersøges med DNA-tests i skrivende stund.

Hidtil største havørred fra Mørrumsån vejede 14,7 kg. Den svenske rekord stammer fra Emån længere nordpå og vejede 15,3 kg.

1. november 1998

Steen Ulnits

* – Hvor mange laks får man for $100.000?

Den islandske North Atlantic Salmon Fund (NASF) bruger hvert år millioner af kroner på at opkøbe den færøske laksekvote i Nordatlanten – sommetider også den grønlandske. – Men hvad hjælper der egentlig?

Det engelske forskerteam Solomon & Potter har beregnet, at der for hver $100.000 dollar, som bruges på disse opkøb, slipper 2.667voksne og gydemodne vildlaks op i elvene. Vel at mærke laks, som har tilbragt mere end én vinter i havet. Laks, som derfor vejer 4-8 kg, når de vender tilbage til deres fødeelv. Ikke små grilse med kun en enkelt vinter i havet.

Hver af disse voksne laks koster således omkring 40 US$ – små 300 kroner. Det er småpenge i forhold til det beløb, som de omsætter og er værd for det organiserede sportsfiskeri. Her skal prisen nok ganges med en faktor ti. Eller mere endnu.

Er du laksefisker, så ved du nok, hvad hver enkelt laks har kostet dig gennem årene…

Uden NASF’s utrættelige arbejde vil de blive endnu dyrere.

1. november 1998

Steen Ulnits

*  Norsk nedgang i laksefangsterne

Det ser sort ud for den norske bestand af atlanterhavslaks. Norge, som for nogle år siden – i 1994 – stoppede deres bidrag til North Atlantic Salmon Fund (NASF). Norge, som var det land, der profiterede mest af NASF’s arbejde med opkøb af laksekvoter i højsøen. Norge, som tidligere husede nogle af verdens fineste laksebestande.

Idag er 36% af Norges laksebestande således udryddet, truet med udryddelse eller sårbare over for andre forhold. Undslupne tamlaks udgør idag op mod 54% af den samlede norske laksefangst, som i 1997 var 20% lavere end tidligere år.

Som lystfisker er der kun ét at gøre: – Boykot det norske laksefiskeri, så nordmændene kan forstå, at vi ikke længere accepterer deres måde at forvalte atlanterhavslaksen på i Norge.

30. oktober 1998

Steen Ulnits

* Islandsk fremgang i laksefangsterne

Midt i al elendigheden – den internationale nedgang i årets laksefangster – er der fremgang at spore på Island. Det er jo her, North Atlantic Salmon Fund (NASF) hører hjemme. Og her, man siden 1932 har haft totalforbud mod alt garnfiskeri efter laks i havet.

På Island har man i år oplevet den bedste laksesæson i mange år. Således kunne ikke færre end 15 islandske lakseelve melde om årsfangster på mere end 1.000 laks her i 1998. Den sydlige Rangá, der drives som ren “sea ranching” med massive smoltudsætninger, oplevede endnu et rekordår med en samlet fangst på hele 3.680 laks. Det højeste tal nogensinde. Den nordlige Laxá i Adaldalur, som kun huser vildlaks, nåede tilsvarende op på 1.925 fisk, hvoraf 80 var over 20 lbs. (9 kg).

NASF medgiver, at årets gode fangster ikke kun skyldes fondens nordatlantiske opkøb af laksekvoter. Men at en stigning i havtemperaturen og deraf følgende mere føde også har været en vigtig årsag.

30. oktober 1998

Steen Ulnits

* Nordatlanten: Tal, der tæller!

North Atlantic Salmon Fund (NASF), der prøver at redde de sidste vilde atlanterhavslaks i Nordatlanten, har regnet lidt på tingene og kan her servere nogle interessante og tankevækkende tal omkring de oprindelige beboere og “brugere” i Nordatlanten:

Lodde: 328.000.000.000 eksemplarer
Sæler: 11.700.000 eksemplarer
Hvaler: 3.200.000 eksemplarer
Laks: 2.000.000 eksemplarer (vilde laks, tamlaks ikke medregnet)
Sværdfisk: 1.500.000 eksemplarer
Mennesker: 370.000 (beboere på Grønland, Island og Færøerne)

Lodden er således en af de vigtigste fødefisk for både sæler, tandhvaler, sværdfisk – og laks. NASF’s konklusion er, at hvaler og sæler stortrives i disse år, mens laks og sværdfisk er i kraftig tilbagegang.

NASF konkluderer videre, at det fremover vil være nødvendigt at regulere bestanden af hvaler og sæler, hvis det ikke skal gå ud over fiskebestandene i Nordatlanten. Hvis ikke disse skal æde så mange småfisk, at der ikke bliver nok tilbage til fisk og fugle.

En vanskelig og upopulær beslutning, da jo netop hvaler og sæler har stor folkelig appel.

29. oktober 1998

Steen Ulnits

* International nedgang i laksefangsterne

Det ser sort ud for atlanterhavslaksen på internationalt plan. I løbet af de sidste 25 år er den samlede laksefangst således reduceret med hele 80%:

1975: 4.0 millioner fisk
1980: 3,4 millioner fisk
1985: 2,6 millioner fisk
1990: 1,6 millioner fisk
1995: 1,1 millioner fisk
1997: 0,8 millioner fisk

Den samlede fangst af atlanterhavslaks er således faldet med 80% siden 1975. Men ikke nok med det. Andelen af undslupne tamlaks er steget eksplosivt i det samme tidsrum – fra at udgøre nogle få % i 1975 til idag at udgøre over 50% flere steder.

29. oktober 1998

Steen Ulnits

* Danmarkshistoriens største miljøbøde til dambruger

Byretten i Hobro tildelte igår dambruger Erik Ugilt Hansen – tidligere formand i Dambrugerforeningen – den største miljøbøde nogensinde i Danmarkshistorien.

Dambrugerens to anpartsselskaber blev således dømt til konfiskation af 2,5 mio. kroner i ulovlig fortjeneste samt tildelt en bøde på 625.000,- kroner. Sidstnævnte kan dog forvandles til 60 dages hæfte, hvis dambrugeren skulle ønske det.

Alt i alt har det således kostet Erik Ugilt Hansen godt 3,1 mio. kroner ikke at ville overholde Dambrugsbekendtgørelsen fra 1989. Han brugte således over 400 tons mere foder, end han havde tilladelse til – med fuldt overlæg og til skade for vandmiljøet i Simested Å og Hjarbæk Fjord, mente dommeren.

Erik Ugilt Hansen og hans advokat ankede straks dommen til Vestre Landsret, som så skal afgøre, om dommen stadfæstes. Det har Landsretten gjort i de foregående sager om dambrugeres overforbrug af foder. Der har anklagemyndigheden hidtil fået medhold.

28. oktober 1998

Steen Ulnits

*  Bonefish borte med blæsten…

Karibien hærges med regelmæssige mellemrum af tropiske orkaner, der lægger huse og landskaber øde, og nu er den gal igen – mere gal, end den plejer at være.

Denne gang er det orkanen med navnet “Mitch”, der fejer hærgende hen over lande som Mexico, Belize og Honduras – og som skaber frygt for stormfloder i lande som Cuba og Puerto Rico, der ligger i orkanens randzone. Skal tropiske orkaner overhovedet opstå, kræves der vandtemperaturer på over 26 grader Celsius.

“Mitch” raser pt. afsted med vindhastigheder på op mod 290 kilometer i timen eller knap 80 meter i sekundet. Det bringer den op i orkanernes førsteliga – den frygtede kategori 5. Den hidtil voldsomste orkan – med navnet “Gilbert” – raserede i 1988 Karibien med vindhastigheder på op mod 300 kilometer i timen eller godt 80 meter i sekundet.

Til sammenligning blæser det godt 30 meter i sekundet, når vi herhjemme taler om orkan – som den, vi oplevede forleden i Nordsøen, hvor den resulterede i op til 8 meter høje bølger og flere meters stigning i vandstanden.

Var “Gilbert” i 1988 den hidtil voldsomste orkan, så var det lillebror “Andrew”, som i 1992 anrettede de hidtil værste skader – for samlet mere end 150 milliarder kroner…

Alle, der holder af at fiske bonefish, tarpon, snook og permit på Karibiens flotte “flats”, kan frygte for de kommende måneders fiskeri. Det må under alle omstændigheder kræve sin mand at styre fluestangen i 30 sekundmeter…

På den anden side så åbnede orkanen “Gilbert” i 1988 for et stort nyt fiskeri på Mexicos Yucatan halvø, hvor den gennembrød en landtange og oversvømmede et stort landområde, som idag byder på ypperligt fiskeri efter tarpon og snook. “Bahia Nueva” hedder stedet – “Den Nye Bugt”.

Som bekendt er intet så skidt, at det ikke også er godt for noget!

28. oktober 1998

Steen Ulnits

* Ny hjemmeside: “Havørredeldorado Fyns Amt”

De gæve fynboer har altid været langt fremme, hvad kystfiskeriet efter havørred angår. Så langt, at Fyns Amt for nogle år siden etablerede netværket “Havørredeldorado Fyns Amt” – med det dobbelte formål at skabe både et bedre vandmiljø og et bedre havørredfiskeri for såvel lokale som tilrejsende turister.

Projektet var en succes fra starten af. Idag fanger fynske kystfiskere således flere havørreder end nogensinde før. Og idag drager udenlandske lystfiskere i tusindtal til Fyn for at opleve en dyst med de mange sølvblanke havørreder, som svømmer omkring i farvandet om Fyn. Fiskeriet er i topklasse efter flere år med forbedringer i såvel vandkvalitet som vandløbskvalitet – samt ikke mindst massive udsætninger af havørredsmolt.

Nu har “Havørredeldorado Fyns Amt” så barslet med en ny, stor hjemmeside om fiskemulighederne i det fynske. Siden er omfangsrig og forfattet på såvel dansk som tysk og engelsk. Sproget vælger man indledningsvis på forsiden, hvorefter man kan klikke sig ind på artikler om “Vandmiljøet”, “Havørreden”, “Fiskemetoderne”, “Fiskepladserne”, “Lovgivning”, den nye “HavørredKlub Fyn” samt forskellige salgsartikler. Der er masser af information, gode tips og fotos!

Adressen på Fyns Amts nye hjemmeside om fiskemulighederne er:http://www.seatrout.dk

27. oktober 1998

Steen Ulnits

*  Vestkysten sikret!

Trafikministeriet har netop indgået en 5-årig aftale med Ringkøbing Amt og fem vestkyst-kommuner om den fremtidige sikring af Vestkysten.

Tidligere foretrak man at sikre Vestkysten med bygning af lange stenhøfder og ved beplantning af klitterne med marehalm. Det kan man især se i området nord og syd for Thyborøn, hvor Vesterhavet i 1800-tallet endeligt gennembrød Agger Tange og gjorde Limfjorden til et salt havområde i stedet for en fersk sø.

Idag satser man ikke længere på denne form for kystsikring. Idag sætter man i stedet sin lid til den såkaldte “kystfodring” med oppumpet sand fra nærliggende havområder. Alt i alt pumpes der idag omkring 3 mio. kubikmeter sand op på kysten – heraf siden 1975 alene 50.000 kubikmeter årligt fra Nissum Bredning bag Thyborøn Kanal.

Den fremtidige kystsikring forventes at koste omkring 90 mio. kroner årligt, hvoraf Trafikministeriet betaler de 75. Resten må amt og kommuner selv bekoste.

27. oktober 1998

Steen Ulnits

* Mål for maskerne

Ikke nok med, at vi her i efteråret har fået et omsætningsforbud, og at hver fritidsfisker fremover kun må sætte/have tre garn i sin båd. Nej, i den nye bekendtgørelse om fritidsfiskeri er det også kommet med, at der i perioden 15. juli – 15. november ikke må fiskes med garn, som har netmasker på 100-130 mm. Dette for at sikre, at de gydemodne opgangsfisk uhindret kan nå op i vandløbene for at yngle. Det er præcis den maskestørrelse, som store gydefisk på 2-8 kg ikke kan passere!

Alt i alt bliver det fremover langt lettere for Fiskerikontrollen at håndhæve gældende regler. Nu kan man på det nærmeste nøjes med at checke fritidsfiskerne, når de kommer i havn. – Har de mere end tre garn i båden? Så er det ulovligt. – Har de maskestørrelser på 100-130 mm i ovennævnte periode? Så er det også ulovligt.

Alt i alt et stort skridt i den rigtige retning. De nye regler for antal redskaber og maskestørrelse træder i kraft pr. 1. januar 1999.

26. oktober 1998

Steen Ulnits

* Revision af loven om saltvandsfiskeri

Det er nu ved at være sidste frist for at komme med bemærkninger til den forestående revision af saltvandsfiskeriloven.

Det er en uhyre vigtig revision, som skal holde i mange år, og som derfor skal være så positiv for sportsfiskeriet som overhovedet muligt. Det vil sige med flest mulige indskrænkninger i redskabsfiskeriet, så vore gydefisk sikres de bedste muligheder for opgang i ynglevandløbene. At eksempelvis blusning af havørreder med de barbariske laksejern derfor totalforbydes.

Det forlyder allerede nu, at de nuværende bøder for manglende fisketegn vil blive 4-doblet med den nye lov …

26. oktober 1998

Steen Ulnits

*  Kostbar kontrol med fiskere…

Fiskerierhvervet tæller i Danmark ikke ret mange aktive fiskere. Kun omkring 5.000 danskere beskæftiger sig aktivt og heltids med at fiske, men til gengæld beskæftiger de ganske mange mennesker. Og ikke kun i forarbejdning og videresalg af fiskene.

Fødevareminister Henrik Dam Kristensen har siden sin tiltræden gjort en stor indsats for at komme de mange ulovligheder i det foretagsomme fiskerierhverv til livs. Det kan du læse om mange steder på disse sider. Han har øget kontrollen med erhvervet, så der idag i Fiskeridirektoratet sidder én fastansat medarbejder for hver ti aktive erhvervsfiskere! Og nu senest er der bevilget ekstra 10 mio. kroner årligt til en skærpet kontrolindsats fra Fiskeridirektoratets side.

Det er noget, der koster skattekroner, men det er åbenbart nødvendigt med en skærpet kontrol, hvis danske fiskere fremover skal leve op til de krav, som EU stiller. Det er dog småpenge sammenlignet med de udgifter, den danske stat har til fiskerikontrol i Nordatlanten. Således bruger Søværnets inspektionsskibe hvert år 600 mio. kroner på at patruljere på åbent hav højt mod nord. Endda uden at der er gået én eneste piratfisker i garnet!

Derfor anbefaler Rigsrevisionen, at der fremover spares på denne inspektion – når den nu ikke har afsløret ét eneste brud på reglerne i de sidste to år. Søværnet derimod ryster på hovedet. De argumenterer, at det netop er deres konstante tilstedeværelse i Nordatlanten, der har en præventiv virkning – som har gjort, at de ikke konstaterer ulovligheder.

Argumenterer man som Rigsrevisionen, skal man jo heller ikke have færdselspoliti på gaderne, mener Søværnet. Det er den præventive effekt, der tæller – ikke det antal bøder, man udskriver og inddriver til statskassen. Endelig har Søværnet andet og mere end blot fiskertikontrol at udføre – eksempelvis eftersøgning, redning og sygetransport.

Søværnet har til stadighed et fartøj sejlende i farvandet omkring Færøerne samt et – og i sommertiden to – i farvandet ud for Grønland. Her hævder de til daglig den danske suverænitet.

26. oktober 1998

Steen Ulnits

*  Rhinen forurenet – igen…

Rhinen har ikke haft det let i dette industrialiserede århundrede. Da forureningen var på sit højeste i 1970’erne, var vandet sine steder så fyldt med giftige kemikalier, at det kunne brænde. Andre steder kunne man fremkalde film i det…

Siden da er der udfoldet store bestræbelser på at komme forureningen til livs, så Rhinens vand igen kan bruges til fremstilling af drikkevand for de mange mennesker, der bor omkring den store historiske flod. Og resultaterne har bestemt også været gode – blandt andet eksemplificeret ved, at der nu igen kan leve laks i Rhinen.

Igår søndag led bestræbelserne mod at få en renere Rhin dog et markant tilbageslag. Det skete, da et tysk og et hollandsk tankskib kolliderede. Roret på det tyske tankskib satte sig fast, hvorfor man ikke kunne undgå at vædre det hollandske, som fik revet et stort hul i siden.

Omkring 170 tons benzin strømmede ud af det hollandske tankskib – direkte ud i Rhinen, der bestemt ikke blev Rhenere af det…

26. oktober 1998

Steen Ulnits

*  Kæmpegedde fra Glenstrup Sø – på flue og fra flydering!

Henrik Kassow Andersen fra Hjørring har netop fanget en monstergedde på 117 cm i Glenstrup Sø. Han fik den desværre ikke vejet, da 10 kg’s vægten gik i bund…

Ifølge en gammel engelsk vægtskala for gedder vil en fisk på 117 cm veje knap 14 kg, hvis den er i optimal foderstand – langt mindre, hvis den ikke er det. Der findes således eksempler på helt normale gedder, som ved samme længde kun har vejet omkring 10 kg. Lange og slanke, men alligevel velkonditionerede fisk.

Selv fangede jeg for en halv snes år siden – også på flue – en gedde på 110 cm. Min længste hidtil, men vægten nåede kun 9 kg. Til gengæld var det en meget ilter fisk, som tog flere lange udløb og var i luften – helt ude af vandet – tre gange, før den lod sig lande. På en sort Muddler i overstørrelse, for øvrigt. I november ’76 tog jeg en meget flot gedde, der målte 107 cm – på en stor Reflex spinner. Den var 60 cm om livet og vejede eksakt 11 kg.

Men tilbage til Henrik, som var ude med fluestangen i sin flydering, da kæmpekrokodillen gik til biddet. Det blev derfor til en god stunds tovtrækkeri, inden den gamle dame lod sig lande. Den lykkelige fisker kunne heldigvis ikke få sig til at slå damen ihjel – så den er derude endnu, hvis nogen skulle være interesserede.

Vil du vide mere om geddefiskeri med flue, så tag et kig i det seneste nummer af Fisk & Fri, hvor jeg har en 2-siders artikel om netop høstgedder på flue.

Er du specielt interesseret i Glenstrup Sø, så har jeg en stor artikel i Jyllands-Posten netop idag, i tillægget “Go’ Lørdag”.

24. oktober 1998

Steen Ulnits

*  Den danske ørred: – Nu en truet art?

Det går både godt og skidt for den danske natur i disse år. Det fremgår af den 200 sider store rapport, som Miljøministeriet netop har udsendt for 1997.

Af rapporten fremgår, at den danske odder – en overbevist fiskespiser – er i klar fremgang efter på det nærmeste at have været udryddet. Da det stod værst til, var der kun omkring 200 oddere tilbage. Samtidig er havørnen – en anden stor fiskeforbruger – atter indvandret til Danmark.

Som noget nyt er den danske ørred nu optaget på Miljøstyrelsens såkaldte “Rødliste”, hvor den står opført som “sjælden” i alle sine tre former – det være sig bækørred, søørred eller havørred, der jo alle tilhører samme art, Salmo trutta. Seneste Rødliste blev publiceret i 1990.

Det er godt, at man nu – efter mange års ignoreren – fokuserer på vor hjemlige rødplettede bækørred, som på det nærmeste er uddød i mange vandsystemer. Eller som kun overlever i småbække øverst oppe i vandløbene. Oprindeligt og stadig truet via ødelægelse af gydepladser eller hindringer i adgangen til dem. Men idag i høj grad også truet af de massive udsætninger af opdrættede tamfisk, som vi har set i de seneste år – ikke mindst efter fisketegnets indførelse.

Det kan til gengæld vise sig skidt – set med smalle lystfiskerøjne – at ørreden nu officielt optræder på Rødlisten. Skidt, idet man næppe fremover vil kunne regne med de samme store udsætninger som hidtil. De udsætninger, som har gjort Danmark til et godt land at være lystfisker i. Men samtidig også de udsætninger, som er medvirkende til at gøre den vilde ørred til en sjælden art…

Spændende, hvad fremtiden vil bringe for de danske ørreder og de danske ørredfiskere.

23. oktober 1998

Steen Ulnits

*  Oldenor: Ny sø i fremgang

Oldenor på Nordals er – sit navn til trods – en ganske ny sø. Faktisk var den der slet ikke før 1993, hvor et 35 hektar stort område atter blev sat under vand. Det havde hidtil været afvandet, så landbruget kunne få mere jord at dyrke.

Men efterhånden var jorden “brændt sammen”, som det hedder i fagsproget – den var ikke længere rentabel at dyrke. Samtidig oplevede man på Nordals, at saltvand fra det omgivende Lillebælt var begyndt at trænge ned i grundvandet – at drikkevandet var ved at blive salt. Årsagen skulle ikke mindst findes i den stadige udpumpning af ferskvand fra netop det afvandede Oldenor.

I et nært samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Sønderjyllands Amt og Gråsten Statsskovdistrikt besluttede man sig for, at Oldenor igen skulle sættes under vand. Herved kunne man slå to fluer med ét smæk: Man ville få en ny sø til glæde for fugle, fisk og mennesker. Og man ville undgå forurening af drikkevandet med indtrængende saltvand, når først udpumpningen af ferskvand var ophørt.

Som tænkt så gjort. I 1993 slukkede man så for pumperne, hvorefter vandet straks begyndte at stige. I forvejen havde man ryddet området for de fleste træer og buske, så man kunne få en sø med en åben vandflade.

Idag – fem år senere – kan man konstatere, at den nye sø er en realitet. Og at den har det stadig bedre. Fiskeribiologerne har fulgt den nye sø med stor interesse. De har studeret udviklingen og indvandringen af fiskelivet i søen, der fra starten stort set kun husede hundestejler. Til gengæld havde Oldenor den størst kendte bestand af hundestejler i hele Danmark!

Siden er der sat rovfisk som gedde og aborre ud, så disse kan holde småfiskene i skak. Skaller er der også kommet til – af sig selv eller “fløjet ind” af fuglene. Rovfiskene er sat ud, så algerne ikke tager overhånd. Alt for mange småfisk græsser nemlig så meget på søens dyreplankton, at disse ikke længere kan holde algerne – søens planteplankton – i skak. Resultatet bliver uklart vand og en grøn sø i økologisk ubalance.

23. oktober 1998

Steen Ulnits

*  Verdens koralrev på nedtur

Det ser sort ud for mange af verdens tropiske og subtropiske koralrev. I bogstaveligste forstand. De trues nemlig mange steder af “det sorte bælte”, som ikke har det mindste med karate at gøre. “Det sorte bælte” er i stedet navnet på en bakteriesygdom, som dræber korallerne ved at producere gift. Det synlige resultat af infektionen er et sort bælte på korallerne.

Verdens koralrev er vigtige på flere måder. Dels huser de alene op mod en tredjedel af alverdens kendte fiskearter. Og dels er de derfor af stor betydning som fødekilde for lokalbefolkningen. Endelig beskytter de fastlandet mange steder, idet revene fungerer som en slags diger eller dæmninger ud for kysterne. Og så må man til sidst heller ikke glemme de meget betydelige indtægter, de som turistattraktioner indbringer lokalsamfundene ved revene.

Desværre trues alverdens koralrev ikke kun af den sorte død. De trues også på mange andre måder. Således har vi i dette århundrede mistet adskillige koralrev på grund af skibsforlis, grundstødninger og olieudslip fra skibsfarten. For slet ikke at tale om det mange steder stadig ret udbredte fiskeri med dynamit, som i sagens natur ikke efterlader ret mange levende koraller…

Mere diffust og endnu mere alarmerende er dog nok den “blegning” af korallerne, som har fundet sted i mange år og i store dele af koralverdenen. Når korallerne har det skidt, afstøder koralpolypperne de alger, som de ellers har et nært og frugtbart samarbejde med. Og når de fastsiddende alger forsvinder, bliver korallerne blege at se på.

Blegningen menes at skyldes en langsom, men global opvarmning af verdenshavene – sandsynligvis i forbindelse med stedse større udledninger af næringssalte fra byer, fabrikker og landbrug. De mange næringssalte giver grobund for en overproduktion af alger, som igen kan kvæle korallerne. Præcis som vi kender det med “fedtemøg” på vore hjemlige ålegræsbælter.

Men heller ikke nok med det. Der er i disse år en støt stigende interesse for at besøge og se de smukke koralrev og deres righoldige fiskeliv. Desværre har besøgende sportsdykkere samtidig anrettet stor skade mange steder – ved at fjerne særligt attraktive koraller eller ved blot at berøre de sarte skabninger. Det tåler de ganske enkelt ikke.

Så fingrene væk fra korallerne, hvis du engang skulle være så heldig at dykke eller snorkle på et af disse naturens vandige vidundere! Nok se, men ikke røre…

23. oktober 1998

Steen Ulnits

* Ny stor opdatering foretaget

Tak først til de snart 7.000, der har været inde på min hjemmeside i år!

Den anden store opdatering er nu gennemført – med 15 nye artikler og masser af nye fotos.

Der er et eksklusivt interview med formanden for Dansk Jægerforbund, som fortæller, hvordan man holder sammen på næsten 100.000 meget forskellige jægere i ét forbund. Her kunne vi lystfiskere nok lære ét og andet…

Der er artikler om UL og surfcasting under “Fiskegrej”, hvor der findes flere andre nyheder. For grejfreaks er der nye artikler om blandt andet verdens 5. største grejproducent. Dem finder du også under “Fiskegrej”.

Der er tests af nye både og motorer for småbådsfiskere – naturligvis under “Fiskebåde”.

Der er nye rejsereportager fra fisketure til Islands gletchere og Floridas sumpe. Kig under “Fiskerejser”.

Den nyeste lovgivning på fiskeriområdet er også med – samt aktuelt stof om det danske kystfiskeri efter havørred. Her kan man læse om gode år og dårlige år blandt de seneste ti.

Og så videre. Siden er nu oppe på mere end 20 mB målrettet læsning for lystfiskere, og der er ikke færre end 100 artikler at bladre i. Du er derfor meget velkommen til at kigge inden for på de nye sider.

– Go’ fornøjelse!

21. oktober 1998

Steen Ulnits

*  Nordsø Cup ’98: Surfcasting på Vestkysten

Lørdag den 31. oktober bliver de lange stængers og de tunge lodders dag. Da går det nemlig løs med årets Nordsø Cup, som traditionen tro afholdes ved Hvide Sande. Her slikker det vilde Vesterhav den sandede jyske vestkyst helt ind under klitterne og op i marehalmen.

De sidste to år har der været et godt fremmøde af tyske eksperter i surfcasting, og det vil der givet være igen i år. Årets Nordsø Cup er således den perfekte lejlighed til at se nærmere på denne spændende teknik og de mange avancerede grejer, der bruges. Og så ellers lade sig imponere af de 100-200 meter lange kast, som rutinerede fiskere regelmæssigt sender afsted mod renderne på den anden side af revlerne

Vil du vide lidt mere om denne spændende fiskemetode, kan du klikke dig ind på “Fiskegrej” og der finde en helt ny illustreret artikel om netop surfcasting!

Nærmere oplysninger om årets Nordsø Cup hos Sandormekiosken i Hvide Sande på telefon 97 31 23 41. Eller tag et kig påhttp://www.surfcast.dk.

21. oktober 1998

Steen Ulnits

*  Endelig: Strammere regler for fritidsfiskeri!

Så lykkedes det langt om længe: Ikke blot har vi netop fået det længe ønskede omsætningsforbud for fisk fanget af ikke-registrerede fiskere. Nu er der også sket en reduktion i antallet af nedgarn, som fritidsfiskerne må bruge – fra idag seks til fremover kun tre garn. En halvering i antallet, altså. Det samlede antal garn, ruser og krogliner er dog uforandret seks styk.

Hermed kan man så konstatere, at der var alvor bag, da fødevareminister Henrik Dam Kristensen sidste år i november indkaldte til en konference om det rekreative fiskeris fremtid. En konference, hvor han varslede snarlige indgreb over for det tiltagende fritidsfiskeri.

I tilgift til omsætningsforbudet og reduktionen i antallet af redskaber er der nu også kommet en regel, som forbyder fritidsfiskere at have flere redskaber ombord, end de selv har lov til at bruge. En regel, der for alvor får skovlen under mange af de ulovligheder, som hidtil er sket – uden at myndighederne kunne gøre noget ved det.

Der er således al mulig grund til at ønske såvel vor minister som os selv tillykke med de nye regler!!!

21. oktober 1998

Steen Ulnits

*  Fiskere fusker med fangsterne

Repræsentanter fra såvel det danske politi som det danske fiskeridirektorat har gennem næsten et år efterforsket en sag om storstilet fusk med registrerede fangster. Om ulovlige fisk, som er landet og solgt som helt andre fiskearter.

I et konkret tilfælde handler det om sild og makrel, der af danske fiskere blev landet i Fuglefjord på Færøerne, hvor fiskene så blev “omskrevet” til fiskearter, hvis kvoter ikke var opbrugt. Der er således betalt både moms og skat af fangsterne – blot var de fangede fisk fredet og fiskeriet efter dem derfor ulovligt.

Det ulovlige fiskeri er sket i så stor stil, at det for et enkelt fartøjs vedkommende drejer sig om ulovlige fangster for en værdi af 3 mio. kroner, fortæller Jyllands-Posten. Ialt har 10-12 store kuttere og trawlere deltaget i ulovlighederne med omskrevne fangster for et tocifret millionbeløb.

Så kom ikke og sig, at det danske fiskerierhverv langt om længe har fået sig et nyt og bedre image. Alt er tilsyneladende ved det gamle…

21. oktober 1998

Steen Ulnits

* Fiskere fusker med brændstoffet

Danske fiskere nøjes ikke med kun at fuske med fangsterne – jævnfør ovenstående notits. Der har længe også foregået en omfattende svindel med fiskernes afgiftsfri brændstof.

Baggrunden er den, at fiskefartøjer større end 5 bruttoregisterton ikke skal betale statsafgift af deres brændsel. Fiskerne kan således købe dieselolie for 1,- kr. per liter, hvor det øvrige samfund må af med omkring 5,- kr.

Denne forskel har ført til, at fiskerne i store fiskerihavne som Thyborøn og Esbjerg har solgt afgiftsfri brændselsolie videre til private. De har i store 1.000 liters tanke kørt brændsel væk fra fiskerihavnene og solgt det videre til private indehavere af oliefyr. Med god fortjeneste.

Told- og Skatteregion Holstebros særlige afdeling for økonomisk kriminalitet lagde sig på lur i havneområdet ved Thyborøn og kunne her følge med i, at den afgiftsfri diesel – helt åbenlyst – blev hældt på store tanke og kørt så langt ind i hovedlandet som til Herning.

Told- og Skatteregionen kunne også konstatere, at de pågældende fiskere – ifølge deres lovpligtige logbøger – havde været på langfart i Nordsøen eller ligget i havn i England. Alligevel havde de samtidig købt afgiftsfri diesel i store mængder – i Thyborøn…

Den ulovlige handel er indtil videre kommet til at koste to fiskeskippere fra Thyborøn bøder på mere end 1 mio. kroner.

21. oktober 1998

Steen Ulnits

*  Masser af marsvin – i garn

Man regner med, at der idag findes omkring 100.000 marsvin i danske farvande. Af dem dør hvert år 6.000-7.000, som får filtret sig uhjælpeligt ind i et monofilgarn, hvorefter de kvæles.

Det har et antal danske forskere nu sat sig for at gøre noget ved. De vil prøve at finde ud af, om tykkere tråde i garnene vil gøre det muligt for marsvinene at “se” dem via deres avancerede ultralydssystem. Forskerne vil også undersøge, om man kan placere alarmer i forbindelse med nettene – alarmer, som marsvinene kan høre i tide.

Det nye forskningsprojekt har som base det nye Fjord- og Bæltcenter i Kerteminde.

21. oktober 1998

Steen Ulnits

*  Kørekort til motorbåde

Søfartsstyrelsens uddannelsesudvalg har netop barslet med et forslag til en slags “søkørekort” for motorsejlere. Forslaget er sendt til høring hos de relevante instanser og forbund, hvorefter det forventes at træde i kraft som ny bekendtgørelse pr. 1. juni 1999.

Kravene til det nye kørekort for motorbåde vil ikke blive nær så omfattende som dem, der i dag stilles til sejlsportsfolket. Kortet vil gælde personer over 18 år, som skal dokumentere viden om søfartsregler og almen navigering. De skal også kunne redde personer, der er faldet overbord. Børn må altså fremover ikke selv sejle i både med motor.

Det nye søkørekort skal dæmme op for et tiltagende antal ulykker, hvor unge eller uerfarne personer i stedse større og hurtigere både selv kommer galt afsted eller skader andre – det være sig sejlende eller badende.

21. oktober 1998

Steen Ulnits

*  Rodzoneanlæg til 16 millioner

København har netop taget et af verdens største rodzoneanlæg i brug. Ikke mindre end 16 millioner kroner har det kostet at bygge det nye anlæg, der er placeret ved Utterslev Mose.

Anlægget har primært til formål at rense overløbsvand fra andre rensningsanlæg – altså vand, der ved pludselige regnskyl ellers blot ville løbe uden om rensningsanlæggene og havne urenset i mosen. Overløbsvandet samles i en 5.000 kubikmeter stor rørbeholder, hvorfra det ledes ud i rodzonen i korrekt dosering.

Normalt forbinder man ellers rodzone med små anlæg ved små ejendomme. Det er meget sjældent, man ser dem taget i brug i så stor målestok som her. Anlægget er med sikkerhed det største af sin slags i Europa – måske endda i hele verden.

Det er baseret på aktive tagrør, som har en effektiv (: rensende) rodzone i tre meters tykkelse. I rødderne optager planterne de næringssalte (kvælstof og fosfor), der ellers ville havne i vandmiljøet – med algeblomst, iltsvind og bundvendinger til følge.

14. oktober 1998

Steen Ulnits

* Sorterede sager fra Scott

Masseproduktion af rørbyggede klinger skulle jo gerne resultere i stænger, som i vægt og aktion er identiske – så man ved, at en klasse 6 stang altid er en klasse 6 stang.

Sådan er det imidlertid ikke i den virkelige verden, når der masseproduceres stænger. Her viser det sig nemlig, at der forekommer endog ganske store variationer fra klinge til klinge. Forskelle på op til en hel AFTM klasse kan forekomme i de mest ekstreme tilfælde!

Det satte amerikanske Scott sig for at ændre på. De første spæde forsøg blev gjort i 80’erne, hvor man med hovedsæde i San Franciscos stejle stræder gik i gang med at veje og sortere hver enkelt klinge. De dengang færdige Scott stænger var fremstillet på klinger fra J. K. Fisher.

Idag er produktionen flyttet til meget større lokaler i bjerg- og ørredstaten Colorado, hvor man nu selv fremstiller alle sine klinger. Men stadig med vejning og sortering af hver enkelt klinge. Kun på den måde kan man stadig være helt sikker på, at en klasse 6 stang nu også er en klasse 6 stang. Og at to klasse 6 stænger er identiske.

Men ikke nok med det. Hver enkelt sektion flex-testes også, så man kan aflæse dens bøjningsmønster. Først herefter sammensættes top og bund til en færdig stang – via Scott’s patenterede spigot-samlinger. No flat spots here!

Scott’s “STS” stangserie er fremstillet på denne måde. Flere af modellerne egner sig overmåde godt til dansk fluefiskeri – ikke mindst på kysten og ved større P&T vande.

14. oktober 1998

Steen Ulnits

*  Fiskefoder stiger

“El Nino” har gjort det igen – varmet overfladevandet op i de store havstrømme, der mødes ud for Sydamerikas nordkyst. De havstrømme, som bringer store mængder næringsstoffer op i lyset og fødekæderne ud for Chile og Peru. Lande, der af samme årsag er blevet fiskerinationer i verdensklasse. – med industrifiskeri som vigtigste indtægtskilde.

Nu har den seneste El Nino spredt fiskene for alle vinde og i hvert fald fjernet dem fra Chiles og Perus kyster. Resultatet er blevet, at verdensmarkedsprisen på fiskemel er steget dramatisk i den senere tid. Og da fiskemel er hovedingrediensen i foder til fiskeopdræt, er prisen på fiskefoder steget tilsvarende – til stor økonomisk skade for dambrug og havbrug herhjemme såvel som i udlandet. Prisstigningerne er på op mod 20%.

14. oktober 1998

Steen Ulnits

*  Fiskepriser falder

Ikke nok med, at priserne på fiskefoder er steget markant på det seneste – jævnfør ovenstående notits. Priserne på de færdigopdrættede fisk er samtidig faldet kraftigt – typisk fra kilopriser på kr. 15,75 i foråret til kr. 14,50 her i efteråret. En nedgang på små 10%, der skal sættes i relation til samtidige stigninger i prisen på fiskefoder på op mod 20%.

Det er således ikke let at være fiskeopdrætter for tiden. Ikke nok med, at man skal slås med myndighederne, der stiller krav til vandkvalitet og forurening. Nu skal man også slås med globale problemer, man ikke selv har den fjerneste indflydelse på…

14. oktober 1998

Steen Ulnits

*  Kæmpebøder venter 

Den seneste Højesteretsdom gav som bekendt ikke dambrugerne medhold i, at de ikke behøvede rette sig efter dambrugs-bekendtgørelsen fra 1989. Dengang blev de pålagt et øvre loft for foderforbruget og dermed forureningen fra fiskeopdrættet – en grænse, som Højesteret nu har stadfæstet.

Det var langt fra alle dambrugere, der ville rette sig efter det nye loft for foderforbruget og forureningen. De fortsatte ufortrødent med at fodre løs – for omkring 100 danske dambrugs vedkommende så meget, at de nu efter seneste Højesteretsdom kan forvente store bøder og krav om konfiskation af ulovlig fortjeneste i de forgangne år.

I et tilfælde, hvor der var givet tilladelse til et foderforbrug til produktion af 160 tons fisk årligt, blev der i stedet fodret – og forurenet – så produktionen nåede helt op på 250 tons. Den pågældende dambruger er for længst anmeldt til politiet og kan nu forvente et samlet krav i form af bøde og konfiskation af ulovlig fortjeneste på 2,6 mio. kr.

14. oktober 1998

Steen Ulnits

*  Kolindsund Kanaler kalder – måske for sidste gang?

Kolindsund Kanalerne, der idag hører til Danmarks mest produktive, hvad havørreder i både antal og størrelse angår, har en meget speciel forhistorie. Oprindeligt – efter sidste istid – var området en stor tunneldal. Senere blev det til et sund, der forbandt Grenå med Randers Fjord. Endnu senere blev det til en sø, der afvandedes af den nuværende Grenå.

Men sådan skulle det ikke vedblive at være. Landbruget havde brug for mere jord til dyrkning, og derfor blev søen afvandet og området inddæmmet. Idag sørger kunstige diger og pumper for, at den gamle søbund holdes tør og dermed kan bruges som landbrugsjord. Pumpevandet går ud i den kunstige og snorlige Nordkanal, der på sit yderste løb benævnes “Ny Grenå”, mens det mere naturlige afløbsvand passerer igennem den langt mindre, men mere slyngede Sydkanal.

Det, vi idag kalder “Kolindsund Kanalerne”, er således det øvre og for en stor dels vedkommende aldeles kunstige forløb af Grenåen. Det omfatter således både Nordkanalen og Sydkanalen – samt en ligeledes kunstig og ret ubetydelig Midtkanal.

Århus Amt, hvorunder jo Djursland og dermed også Kolindsund hører, har netop raslet med sablen. Amtet har fremført planer om, at hele Kolindsund-området sættes under vand igen – altså bringes tilbage til sin oprindelige tilstand. Dette som led i Folketingets nye Vandmiljø-handlingsplan II, der skal tage over, hvor den gamle plan måtte give op – over for landbrugets fortsatte og uformindskede udledning af næringssalte, primært kvælstof, til vandmiljøet. Det kvælstof, der i sidste ende bevirker algeblomst, iltsvind og bundvendinger.

Århus Amt har beregnet, at en oversvømning af Kolindsund vil holde lige så meget kvælstof tilbage som samtlige rensningsanlæg i hele amtet! “Kolindsund er det område, der mest effektivt ville kunne fjerne nitrat”, lyder det fra amtet. I Århus Amt skal der ifølge Vandmiljø-handlingsplan II oversvømmes omkring 1.600 hektar jord.

De lokale landbrugere er ikke glade for budskabet. Der findes idag omkring 3.000 hektar inddæmmet jord i Kolindsund, hvoraf de 2.500 dyrkes. Jorden ejes af godt 150 lodsejere, som hver især er blevet stillet en kompensation på kr. 25.000,- pr. hektar i udsigt, hvis området sættes under vand. Landbrugerne vil have kr. 100.000,- i stedet, så der er lagt op til nye konfrontationer mellem landbrug og myndigheder.

Som sportsfiskere må vi nøjes med at se til fra sidelinjen, mens fremtiden for dette interessante havørredvand diskuteres…

8. oktober 1998

Steen Ulnits

*  – To på tørt!

En dejlig solskinsdag var jeg et smut på Århus Bugten – primært for at teste en ny båd. Lidt fiskeri blev det dog også til.

Først lå jeg og overflade-trollede en times tid, hvilket gav to pæne hornfisk – fede efter forsommerens gydning. En positiv overraskelse, al den stund indtrækket af hornfisk jo nærmest kollapsede i år på grund af giftige alger i Skagerak.

Dernæst sejlede jeg ind i et lavvandet område, hvor jeg straks skræmte et par fisk i overfladen. Jeg troede først, at det var hornfisk. Men så så jeg, at der i netop det område lå en masse måger på vandet. Og at grunden til dette var et stort antal insekter – blæst ud på vandet fra et område med nyhøstede kornmarker.

Jeg stoppede derfor motoren og gav mig tid til at kigge nærmere på vandet. Og ganske rigtigt. Efter kun få minutters spejden så jeg den første havørred i overfladen – i færd med at guffe et insekt i sig. Præcis som en bækørred i åen. Stille og roligt. Helt uden panik.

Jeg har heldigvis altid et par tørfluer med i flueæsken – i hvert fald når det gælder sensommerens fiskeri. Jeg knyttede derfor en tykmavet og højtflydende Adams Irresistible str. 12 på 0.18 forfangsspidsen og sejlede båden helt ind, hvor den knapt kunne flyde. Herfra lod jeg så vinden drive mig udefter, mens jeg med korte kaste søgte at holde fluen en halv snes meter fra båden.

Teknikken virkede. To havørreder gik op og tog tørfluen – fine, messingfarvede fjordørreder på 40 og 46 cm. Den største af dem havde ikke færre end 32 svirrefluer i maven – dertil en enkelt snyltehveps. Intet andet. Og så to havlus på halen.

7. oktober 1998

Steen Ulnits

*  Foldebåde i farten

Danske lystfiskere er i stigende grad ved at få øjnene op for de fikse foldebåde, som i mange år har været meget populære i USA. I hvert fald ser man flere og flere af dem rundt omkring.

Foldebåde er uhyre praktiske, hvis man ikke har plads til båd og trailer – eller råd. De er ligeledes uundværlige, hvis man vil søsætte på vanskelige steder – det være sig på klippekyster, i brændingen eller ved meget lavvandede kyster.

Flere har også købt dem i stedet for sommerhusjoller, som de skal have liggende fast på stranden – med risiko for tyveri. Foldebåden smider man blot op på taget og tager med sig hjem igen. Det samme gælder ferieturen til Norge og Sverige, hvor foldebåden ligeledes let kan være med – uden at det derfor koster ekstra, når man kører ombord på færgen.

Interesserede henvises til at klikke på først “Fiskebåde” og siden “Foldebåde” for en nærmere beskrivelse af de små amerikanske vidundere. 20 knob med 5 HK på hækken er ikke at foragte…

7. oktober 1998

Steen Ulnits

*  “Jens Chr. Schous Vej”

Danmark fik sidste år en ny Nobelpristager i kemi – Århus-professoren og kemikeren Jens Chr. Schou. Han fik prisen for sit mangeårige og banebrydende arbejde med en lille mekanisme helt nede på celleniveau – den såkaldte “natrium-kalium pumpe” (Na,K-pumpe), der populært sagt regulerer den enkelte celles indhold af salte.

Den pensionerede, men stadig meget aktive professor fylder 80 år imorgen og fejres i den anledning af forskere fra hele verden. Samtidig hyldes han af Århus by, som i dagens og prisens anledning har opkaldt en helt ny vej efter ham. “Jens Chr. Schous Vej” kommer meget passende til at ligge i det nye universitetsbyggeri nær Ringgaden.

– Men er det ikke lidt langt ude at skrive om den danske Nobelpris i kemi på en hjemmeside for lystfiskere?

Såmænd ikke. Det er nemlig de prisbelønnede Na,K-pumper på fiskenes gæller, der afgør, om de kan tåle saltvand eller ej. Når laks og havørreder “smoltificerer”, som det så fint hedder – altså går fra at være ungfisk i ferskvand til at være udvandringsklare smolts – så øger de antallet af Na,K-pumper i deres gællevæv dramatisk. Før er de ikke klar til den store og farefulde færd ud i det salte hav.

7. oktober 1998

Steen Ulnits

*  DSF ud af Dansk Laksefond

Danmarks Sportsfiskerforbund har sendt et officielt brev om baggrunden for deres udmeldelse til Dansk Laksefond. Ordlyden er som følger:

“Dansk Laksefond

Ved Stranden 18

Postboks 2034

1012 København K

Vejle, den 11. september 1998

Kære Casper Moltke

Jeg tillader mig med denne henvendelse at henlede din opmærksomhed på et problem, som på sigt formentlig kan komme til at skade Dansk Laksefond og Danmarks Spoirtsfiskerforbunds omdømme blandt danske lyst- og sportsfiskere.

Som du sikkert ved, verserer der nu en miljøsag med Mushom Lax A/S i hovedrollen. Mushom Lax A/S har fået Vestsjællands Amts tilladelse til at fordoble produktionen, og denne tilladelse er blevet anket til Miljøstyrelsen af såvel Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Jægerforbund, lokalt forankrede grønne organisationer mv.

Jeg skal ikke trætte dig med ankens indhold – det kan du formentlig også gætte dig til. Men konstatere, at der allerede nu fra forbundets “bagland” og andre “grønne organisationer” er stillet forbundsbestyrelsen ubehagelige spørgsmål omkring vort engagement i Dansk Laksefonds bestyrelse side om side med Kurt Malmbak-Kjeldsen, som jo må siges at være vor direkte modpart i denne sag.

Sagen er endnu ikke afgjort, men uanset dens udfald, vurderer forbundsbestyrelsen, at et fortsat sæde i Dansk Laksefonds bestyrelse sammen med Musholm Lax’s direktør kan give forbundet troværdighedsproblemer i forhold til det at være en seriøs miljøorganisation, der varetager miljøets og sportsfiskeriets interesser.

Det er naturligvis overordentligt beklageligt, at denne situation er opstået, da vi jo alle erkender, at Kurt udviser et kreativt og dynamisk engagement i Dansk Laksefond.

Med venlig hilsen

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

Jørgen Banke Thomsen/

Forbundsformand”

Såvidt DSF om dets udtræden af Dansk Laksefond i dennes nuværende form. Trist, at der skal opstå den slags interessemodsætninger. Men godt, at DSF melder fra, mens tid er.

7. oktober 1998

Steen Ulnits

* Ny enhed: En “Lomborg”!

Studieleder og lektor ved Internationale Studier, RUC, Mogens Buch-Hansen, foreslår idag i dagbladet Politiken, at der indføres en ny enhed i det danske samfund: En “Lomborg”.

En “Lomborg” er defineret som “nedgang i livskvalitet som følge af en fortsat ubekymret økonomisk vækst”. Denne nedgang kunne måles i antallet af kræftsyge på grund af forurening af jord, luft og vand. Den kunne også måles i antalet af kronisk syge på grund af støjforurening eller fejlernæring for de fattigste befolkningsgrupper. Der er masser af muligheder.

Buch-Hansen skriver videre i Politiken, at “når Bjørn Lomborg fremhæver, at det går stadigt bedre i verden og blandt andet bruger nedgangen i luftforureningen i Europas storbyer som eksempel, så glemmer han at nævne, at dette jo netop skyldes en ihærdig indsats fra miljøfolk. Miljødebatten har medvirket til, at vi har fået blyfri benzin, lidt mere kollektiv transport, og at det endelig er ved at være en konkurrenceparameter at producere miljørigtigt. Men det er netop disse miljøfolks arbejde, Bjørn Lomborg med sine statistiske manipulationer lægger gift for.” Citat slut.

Det har Buch-Hansen desværre fuldstændig ret i. Så måske man i stedet for at gøre en “Lomborg” til en ny statistisk enhed skulle gøre den til en anti-miljøpris, der uddeles hvert år. Til den, der i det forgangne år har gjort mest for at bremse udviklingen mod et renere samfund. Der findes allerede en del personer i industri og landbrug, som aspirerer til en sådan pris. Og som helt sikkert ville være meget stolte af at modtage den…

4. oktober 1998

Steen Ulnits

*  Mindre Mystik om Musholm Lax…

“Uheldig konstellation”. Under denne overskrift meddeler Danmarks Sportsfiskerforbund, at man ikke længere kan sidde i bestyrelsen for Dansk Laksefond med direktøren for havdambruget Musholm Lax.

Danmarks Sportsfiskerforbund har nemlig anket Vestsjællands Amts godkendelse af en fordobling af foderforbruget hos havdambruget Musholm Lax, hvis direktør hedder Kurt Malmbak-Kjeldsen – forfatter til bogen: “Havørred – havørred”.

Malmbak-Kjeldsen har i flere år haft sæde i Dansk Laksefond, som er en del af “North Atlantic Salmon Fund”, der arbejder for vildlaksens fremme og frelse. Danmarks Sportsfiskerforbund har også længe haft plads i bestyrelsen.

Denne “uheldige konstellation” har nu fået formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund – Jørgen Banke Thomsen – til at fremsende et officielt brev til Dansk Laksefond. Heri meddeles det, at Danmarks Sportsfiskerforbund ikke længere kan sidde i bestyrelse med en“direkte modpart, der af forbundet betragtes som en miljøsynder”.

Således skriver Danmarks Sportsfiskerforbund på deres flotte nye hjemmeside med adressen http://www.sportsfiskeren.dk.

Vil du vide mere om baggrunden for konflikten, så læs en notits fra den 28. august 1998, med overskriften “Mystik omkring Musholm…”. Du finder den under “Aktuelt” fra 3. kvartal i år nederst på denne side.

3. oktober 1998

Steen Ulnits

* Omsætningsforbud i kraft pr. 1. oktober

Ved den seneste revision af fiskerilovgivningen indførte fødevareministeren som tidligere nævnt et generelt “omsætningsforbud” for fisk fanget af ikke-registrerede erhvervs- og bierhvervsfiskere.

Forbudet skal primært dæmme op for et tiltagende fritidsfiskeri med garn og ruser, men gælder også lystfiskeri med stang og line. Som lystfisker, der bruger stang og line, må man således ikke videresælge sin eventuelle fangst. Det er nu ulovligt.

Det samme gælder alle fisk fanget af fritidsfiskere i garn, ruser og på krogliner. Kun erhvervsfiskere med registrerede fartøjer må fremover sælge deres fisk, som de så til gengæld betaler både moms og skat af.

Fødevareminister Henrik Dam Kristensen udtaler i den forbindelse,“at det rekreative fiskeri skal ske for hyggens skyld, hvad enten man fisker med stang eller garn. Rekreativt fiskeri skal ikke udøves for at tjene penge.”

Fra Fiskeridirektoratet meddeles det, at der ikke er nogen såkaldt “bagatelgrænse” i den nye bestemmelse: “Der er tale om en lovovertrædelse, hvis en fritidsfisker sælger blot en enkelt fisk til naboen. Han må i stedet forære den væk.”

Forbudet træder i kraft den 1. oktober i år. Altså idag.

1. oktober 1998

Steen Ulnits

*  Nærige skotter eller grådige danskere?

Nu er den igen gal med tobisfiskeriet i Nordsøen. Nu er det igen sæson for det storstilede danske industrifiskeri efter de små tobiser – i skotsk farvand…

Tobisen er en vigtig del af den nordatlantiske fødekæde. Mange havfugle æder dem – heriblandt den karakteristiske lunde eller søpapagøje, der har tobis som vigtigste fødeemne. Endnu flere fisk æder dem – heriblandt ikke mindst atlanterhavslaksen, som vokser hurtigt på en nærende diæt af lange og slanke tobiser.

Englænderne har nu fremsat et lovforslag, der vil forbyde alt fiskeri efter netop tobiser i engelsk territorialfarvand. Danske fiskere har med det samme forlangt et dansk veto i EU, hvis sagen kommer så langt.

De små tobiser, som næsten udelukkende fiskes af danske fiskere – og altså i skotsk farvand – går udelukkende til fremstilling af foder til dyr og fjerkræ – samt fisk i dambrug og havbrug. De tobiser, der fanges under dette “skidtfiskeri”, som det ofte kaldes, unddrages naturligvis den naturlige fødekæde i Nordatlanten.

Det er derfor, englænderne nu har barslet med et forslag om stop af det danske industrifiskeri i skotsk farvand. De mener, at Nordatlantens fugle og fisk hellere burde nyde godt af tobiserne.

Det skal blive spændende at se, hvor langt det engelske forslag når – om det bliver endnu en møllesten om halsen på fødevareminister Henrik Dam Kristensen…

1. oktober 1998

Steen Ulnits

* En redakThøger ser lyset!

Dagbladet Politiken, som ellers plejer at være ret fremsynet på miljøområdet, har lidt et voldsomt tilbageslag.

Chefredaktør Thøger Seidenfaden, som nok er mest kendt for sine udførlige prøvesmagninger og tests af sommerens isprodukter, er konverteret. Han har droppet sin tro på biologer og økologer til fordel for en samfundsforsker, der maner til besindighed: Al den snak om miljøet er gas og gejl fra en bunke videnskabsfolk, der blot vil skaffe arbejde til sig selv. For miljøet har det nemlig bedre end nogensinde, og naturen er ikke sådan at slå ihjel. (- Hvem sagde forresten Mariager Fjord?)

RedakThøger, som Politikens eget vittige organ ATS altid kalder chefredaktøren, er nu faldet for den folkelige forfører Bjørn Lomborg og promoverer sågar hans nye bog om miljøets fortræffelige tilstand. RedakThøger har set lyset og Lomborg gå på vandet. Som ællinger efter en andemor adopterer han og mange andre den nemme og bekvemme holdning, at der slet ikke er noget problem at forholde sig til. Miljøet har det fint, så hvorfor dog spendere penge på det?

Vi lever åbenbart i en tid, hvor alle kan have en kvalificeret mening om alt – lige fra økonomien bag (og behovet for) en ny Storebæltsforbindelse til rimeligheden i at bruge penge på et bedre miljø. Faggrænserne er for alvor brudt ned. Så meget, at selv biologer nok var bedre til at redigere Politiken end en faguddannet journalist. Noget kunne i hvert fald tyde på det…

Der er næppe grund til at kommentere RedakThøgers Konvertering yderligere.

1. oktober 1998

Steen Ulnits