Aktuelt 3. kvartal 2010

* SyreN

Syren forbinder de fleste nok med noget smukt og velduftende. Imidlertid er SyreN noget ganske andet og langt mindre velduftende. Det er nemlig en ny teknologi, som fødevareminister Henrik Høegh har store forventninger til.

Henrik Høegh og andre nøglepersoner er inviteret til pressemøde 4. oktober på Gamstrup Maskinstation ved Vejen. På pressemødet bebuder opfinderen, Morten Toft, Biocover, at de med spænding ventede 2010-forsøgsresultater med SyreN-metoden skal offentliggøres.

SyreN-metoden går ud på at reducere ammoniak-fordampningen ved at iblande svovlsyre i gyllen, samtidig med at gyllen udbringes med traditionel slæbeslangebom på gyllevognen. Svovlsyren forsurer gyllen, så den flygtige ammoniak omdannes til kvælstofforbindelser, der ikke fordamper. Forventningerne går på, at SyreN-metoden kan reducere ammoniak-fordampningen i lige så høj grad eller måske bedre, end det er muligt ved gyllenedfældning.

Da gyllenedfældning er en mere kompleks og kostbar metode end slæbeslangeudbringning, kan SyreN-metoden giver store besparelser. Udstyret kan påbygges eksisterende gyllevogne og slæbeslangebomme, som derfor fortsat kan bruges for at opfylde reglerne om begrænsning af ammoniak-fordampningen. Derfor interesserer vor fødevareminister sig naturligt nok for metoden.

Henrik Høegh er for øvrigt blevet beskyldt for at være den mest inhabile af alle ministrene. Faktum er nemlig, at Høegh er landmand og som sådan selv modtager over en halv million årligt i landbrugsstøtte.

Fanden hytter sine – og sig selv…

25. september 2010

Steen Ulnits

* Dansk økologi daler

Salget af økologiske fødevarer stiger fortsat i de danske supermarkeder, men det skyldes primært en stærkt stigende import af især økologisk frugt og grønt samt mel og andre kornprodukter, skriver Morgenavisen JyllandsPosten.

Danske økologer taber således terræn på hjemmemarkedet, og det økologiske areal i Danmark er siden 2004 reduceret med 10.350 hektar svarende til 7 procent. I samme periode er salget af økologiske fødevarer i detailhandlen mere end fordoblet. Det fremgår af en analyse udarbejdet af Fødevareøkonomisk Institut.

I detailhandlen kulminerede de økologiske vækstrater i 2008. Det år steg salget af økologiske fødevarer hele 29 procent i danske supermarkeder. Samme år steg importen af økologiske fødevarer imidlertid også voldsomt.

I Økologisk Landsforening vurderer direktør Paul Holmbeck, at de danske økologer især taber markedsandele på frugt og grønt.

“Næsten hele væksten i salget af økologisk frugt er dækket af importerede produkter. Årsagen er blandt andet, at vi har lave udbytter, fordi de danske økologi-regler for brug af naturlige sprøjtemidler er de mest restriktive i verden. Vi arbejder ikke for at få lempet disse regler, men må konstatere, at de medfører stigende import,” siger Paul Holmbeck til Jyllands-Posten.

25. september 2010

Steen Ulnits

* Fransk økologi stiger

Sidste år valgte 300 franske landmænd hver måned at lægge om til økologisk landbrug. Det er det højeste antal i landet nogensinde.

Frankrig har i øjeblikket omkring 16.400 økologiske bedrifter inklusive bedrifter under omlægning. Det er en stigning på 23 procent sammenlignet med 2008. I alt 3.600 omlægninger blev det til i 2009. Det er lige så mange som i de syv foregående år.

Nu er 3,2 procent af de franske landbrug økologiske, ifølge Agence Bio. Det samlede økologiske areal anslås til 670.000 hektar, og heraf er 154.000 hektar under omlægning. Det svarer til to en halv procent af Frankrigs samlede landbrugsareal.

Det er dog stadig langt fra regeringens mål på 6 procent af landbrugsarealet i 2012, men de økologiske organisationer mener, det er muligt at nå. Der er en stigende indenlandsk efterspørgsel efter økologiske produkter i Frankrig.

Sidste år udgjorde omsætningen af økologiske fødevarer 2 procent af den samlede omsætning af fødevarer, og 30 procent af de økologiske varer blev importeret.

Knap halvdelen af den franske befolkning hævder ifølge en undersøgelse, at de køber økologiske produkter mindst én gang om måneden, og hver fjerde af dem, der har købt økologiske produkter, vil øge deres indkøb i de næste seks måneder.

Franskmændene vælger økologien af hensyn til deres sundhed. Derefter kommer hensynet til miljøet, mens kvalitet og smag indtager tredje- og fjerdepladsen. Frugt og grøntsager var de mest populære økologiske produkter, efterfulgt af mejeriprodukter.

25. september 2010

Steen Ulnits

* DN: Landbrugslov betyder masseproduktion

Danmarks Naturfredningsforening begræder vedtagelsen af den nye landbrugslov. Den er ifølge foreningen udtryk for, at regeringen “giver los” for vækst uden at de grønne tiltag følger med.

“En masseproduktion af bulkvarer bringer ikke landmændene ud af krisen, der er historisk dyb. Ingen har hentet gevinster på den masseproduktion, der har udpint naturen i uhørt grad. Masseproduktionen betyder stadigt mere gift i vores ellers fælles rene drikkevand og yderligere pres på dyr og planter“, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

DN beskriver den nye landbrugslov som en lov, der “åbner op for enorme produktioner af blandt andet svin på gigantiske farme, der ikke er underlagt lovgivning, hvad placering eller udseende angår.”

“Jeg vil kalde det en skam, at ambitionerne for dansk landbrug og for vores fælles natur og miljø ikke rækker ind i fremtiden. I stedet vælger vi bare blindt mere af det samme – selvom det bevisligt ikke giver resultater på bundlinjen, endsige skaber et godt miljø eller en rig natur,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Jeg vil kalde den en skandale…

10. september 2010

Steen Ulnits

* Truede naturtyper i Danmark skal bevares

Truede højmoser, overdrev, ferske enge og moser skal bevares for at sikre et rigt dyre- og planteliv i den danske natur. Derfor har miljøminister Karen Ellemann (V) igangsat en række naturprojekter til 42 millioner kroner over hele landet.

Projekterne på primært Fyn og Sydsjælland betales for halvdelens vedkommende af den danske stat og den anden halvdel af EU, og de indgår som en mindre del af regeringens større plan om grøn vækst.

De mange små projekter har som mål, at de truede naturtyper ikke alene bliver større, men også får en bedre kvalitet. Bevarelsen af højmoser, overdrev, ferske enge og moser spiller en stor rolle, når den biologiske mangfoldighed skal sikres.

“Hvis sjældne planter og dyr også fremover skal have steder at gro og leve, må naturen føres tilbage til varierende og oprindelige naturtyper. Højmoser, overdrev, ferske enge og moser er under pres i Danmark,” siger miljøminister Karen Ellemann (V)

Massiv opdyrkning og indvinding af land samt opsplitning af naturarealer har gjort det nødvendigt med planen om naturgenopretning. De otte projekter, der nu sættes i gang, drejer sig primært om et større projekt ved Helnæs på Sydfyn, et højmoseprojekt ved Holmegaards Mose på Sydsjælland samt en lang række mindre projekter fordelt over mange yderområder i Danmark.

Projekterne har også som formål at sikre bestandene af orkidéer, salamandre og strandtudser.

10. september 2010

Steen Ulnits

* Fiil Sø genopstår af asken

Engang var det Danmarks næststørste sø – efter Arresø. Gjort berømt af ikke mindst naturmaleren Johannes Larsen. Så blev den drænet væk og forvandlet til landbrugsjord, og nu skal der så være sø igen.

Efter flere årtiers forhandlinger har ejerne af landbrugsejendommen Fiil-Sø A/S ved Varde sagt ja til at opgive svinefarm og kartoffelmarker og sælge til Danmarks største private naturbesidder, Aage V. Jensen Naturfond, skriver Politiken.

“Familien glæder sig derfor over at kunne overdrage Filsø til et naturgenopretningsprojekt”, siger Peter Skak Olufsen, der er bestyrelsesformand for Fiil-Sø A/S.

Naturfonden vil nu genskabe søen som den største ændring på Danmarkskortet i mange årtier.

Også miljøorganisationerne jubler ved udsigten til en grøn oase, hvor landskabet omkring den nye sø med havet, heden og klitterne vil få et unikt dyreliv.

“Det er en stor sejr for naturen. Arealet kan blive et af Danmarks ypperste naturområder,” siger biolog Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening (DN).

DN har siden 1941 kaldt afvandingen af Filsø Danmarksrekord i naturødelæggelse. Området var inden dræningen i international særklasse. Det vrimlede med sjældne fugle som brushane og sortterne, og sommerfuglen svalehalen havde sit sidste danske levested her.

Med genopretningen vil indbyggerne på Vestkysten og de mange tusinde turister få et helt nyt område med store naturoplevelser. Både gående og cyklister vil få let adgang, og der vil blandt andet blive opsat fugletårne.

Vanen tro vil Aage V. Jensen dog nok også sørge for, at ingen naturinteresseret kommer for tæt på…

10. september 2010

Steen Ulnits

* DN: Elektronisk overvågning af fiskere

Danske fiskere skal overvåges elektronisk. Det kræver Danmarks Naturfredningsforening (DN) på baggrund af sagen om ulovligt fiskeri i Kattegat.

– Den almindelige fiskerikontrol er tilsyneladende slet ikke gearet til at håndhæve torskeforbuddet i sydlige Kattegat. Derfor er det fornuftigt, billigt og muligt at benytte den eksisterende teknologi. Fast overvågning vil også beskytte sårbare og truede arter fra at blive rovfisket, siger Henning Mørk Jørgensen, marinebiolog i DN

Området i Kattegat er totalfredet mod fiskeri for at give torsken et område at gyde. Torsken i Kattegat er på et historisk lavt niveau og er i overhængende fare for helt at forsvinde.

Det var ikke myndighederne, der opdagede de systematiske ulovligheder, men derimod Greenpeace.

– Det sætter spørgsmålstegn ved, om det giver mening overhovedet at lave fiskerirestriktioner af hensyn til fiskebestandene og områdelukninger af hensyn til beskyttelse af anden havnatur som eksempelvis marine Natura2000 områder, uden en konsekvent elektronisk overvågning og ligeså konsekvent håndhævelse og sanktionering, siger Henning Mørk Jørgensen.

29. august 2010

Steen Ulnits

* K: – Smid bevismaterialet i skraldespanden

Den konservative fiskeriordfører Tage Leegaard mener, at bevismaterialet om ulovligt fiskeri på gydepladserne fra Greenpeace bør smides i skraldespanden.

– Det er kommet frem på ulovlig vis, så jeg mener, at bevismaterialet skal tilsidesættes. Jeg tager afstand fra, at Greenpeace anvender den slags metoder. Det må bringes til ophør, siger Tage Leegaard til DR Nyheder. Som god liberal tager han ikke afstand fra et eventuelt ulovligt fiskeri.

Formanden for Gilleleje-fiskerne, Jan Nordahl Petersen, der selv var blandt de observerede fiskere, er ikke overraskende af samme mening. Han mener ikke, at Greenpeace med sin overvågning har ført bevis for ulovligt fiskeri i Kattegat.

– Der er hverken position eller datoer på deres billeder. Materialet kan ikke bruges til noget. Vi har ikke gjort noget ulovligt, men det har Greenpeace ved at installere udstyr på fiskerbådene, siger Jan Nordahl Petersen.

Ikke et ord om de virkelige lovbrydere – fiskerne. Som god liberal og konservativ politiker bakker man naturligvis op om sine kernevælgere. Fanden hytter sine.

29. august 2010

Steen Ulnits

* Politisk samråd om ulovligt Gilleleje-fiskeri

Fødevareminister Henrik Høegh (V) og miljøminister Karen Ellemann (V) er nu kaldt i samråd i Folketingets Fødevareudvalg efter afsløringen af, at fiskere fra Gilleleje i Nordsjælland bryder loven, når de dag efter dag fisker i et område af Kattegat, hvor alt fiskeri er forbudt.

– Torsken er en truet art, og mange ved sikkert ikke, hvor skidt det står til. Så hvis vi stadig skal have torsk om 10 år, er det afgørende, at de har det her beskyttede område, hvor de kan gyde i fred. Derfor det helt uhørt, at fiskerne overtræder forbuddet, og det skal der sættes en stopper for hurtigst muligt, siger formanden for Miljøudvalget, Ida Auken (SF).

– Beskyttelsen af fiskebestandene er i forvejen helt utilstrækkelig, men hvis reglerne systematisk brydes, er konsekvenserne helt uoverskuelige, siger Enhedslistens fødevare- og miljøordfører, Per Clausen.

29. august 2010

Steen Ulnits

* Gilleleje-fiskere trawler i totalfredet område

Fiskere fra Gilleleje i Nordsjælland bryder loven, når de fisker i et område af Kattegat, hvor alt fiskeri er forbudt. Området ligger nord for Sjælland og er et ynglested for den truede Kattegat-torsk. Derfor er der totalforbud mod at fiske i området.

Miljøorganisationen Greenpeace har gennem seks måneder overvåget seks fiskekuttere fra Gilleleje med GPS-udstyr. Overvågningen viser, at Gilleleje-fiskerne er flittige gæster i det forbudte område.

Aktivister fra Greenpeace monterede i marts, april og juni en række GPS’er på fiskekuttere i Gilleleje Havn. GPS-senderne blev installeret, uden at fiskerne havde givet tilladelse til det.

Via de skjulte GPS-sendere på fiskekutterne var det muligt at følge bådene og se, hvor de sejlede hen. Hurtigt viste det sig, at fiskerne sejler direkte ud i det lukkede område af Kattegat, blandt fagfolk kendt som trekanten.

Ifølge de officielle torskekvoter landes der årligt 197 ton torsk fra Kattegat. Det er torsk, som er fanget i de lovlige fiskeområder. Men i følge forskere på Danmarks Tekniske Universitet forsvinder der fem gange så mange torsk, som fiskerne rapporterer, at de har fanget.  

Via de skjulte GPS-sendere på kutterne fulgte Greenpeace i en aften i juni tre både fra Gilleleje Havn, der alle var sejlet ud i trekanten.
Billederne fra Greenpeace viser, at kutterne ligger midt inde i det lukkede område. Bådene har fisketrawl i vandet, og bryder altså loven om totalt fiskeforbud i området.

Ifølge Greenpeace har fem fiskere systematisk sejlet ind i området med en lav hastighed, som normalt bruges, når der trawles.

I alt har organisationen overvåget 70 sejlture ind i det forbudte område. Her konstaterede de, at fem fiskere systematisk har gennemsejlet området med en fart på 2-4 knob. En hastighed, som også forskere fra DTU Aqua bekræfter, at der fiskes ved.

29. august 2010

Steen Ulnits

* Fiskefars og vindfrikadeller…

Når man står med en pakke færdigrørt fiskefars på 400 gram, vil de fleste tro, at der er tæt på 400 gram fisk i farsen. 

Men det passer langt fra. Den færdigrørte fiskefars fra supermarkedet indeholder kun 52-53 % fisk, skriver 24timer, der har testet færdigrørt fiskefars fra supermarkederne. 

Resten af indholdet i fiskefarsen fra Aker Seafoods Denmark A/S – som kan købes i de fleste supermarkeder under navne som Thorfisk, Minna og Havfrisk – er primært vand og mel. For eksempel indeholder Minna Lakse- og torskefars 27 % vand og 14 % mel. 

»Jeg er meget overrasket over, at der er så lidt fisk i«, siger kandidat i human ernæring Preben Vestergaard Hansen, der underviser på ernærings- og sundhedsuddannelserne på professionshøjskolen Metropol, til 24timer. 

Preben Vestergaard Hansen hæfter sig især ved, at næsten en tredjedel af indholdet er vand. 

»Det kan ikke være godt for andet end at gøre produktet billigere at producere. Med hensyn til melet skal der selvfølgelig mel i farsen for at få den til at hænge sammen, men jeg tvivler på, at der er brug for så meget mel, som de putter i«, siger Preben Vestergaard Hansen. 

Det høje indhold af vand og mel undrer også diætist Margit Vesterlund fra Hjerteforeningen. 

»Mig bekendt er det ikke normalt at tilsætte vand, når du selv rører en fiskefars. Mange tror nok, at de får mere fisk, end de egentlig gør, når de spiser de her fiskefrikadeller«, mener Margit Vesterlund. 

Hun opfordrer alle til at blive ved med at spise fiskefrikadeller af færdigrørt fars, hvis alternativet er, at de slet ikke får fisk. 

Hos Aker Seafoods Denmark A/S er kvalitetschefen uforstående over for kritikken.

»Vi synes faktisk, at vores fiskefars har et højt indhold af fisk. Fiskeindholdet er nøje afstemt efter, hvordan vi mener, konsistensen skal være – både når du steger frikadellen, og når du bagefter skal spise den«, forklarer Peter Skøtt. 

– Så det er altså ikke, fordi det er billigere for jer at tilsætte godt med vand og mel, så I ikke skal bruge så meget af den dyre fisk? 

»Prisen har selvfølgelig også noget at sige. Vi ville ikke kunne sælge produkterne til den pris, vi gør, hvis der var mere fisk i.« 

Testen fra 24timer viser, at hvis man køber fiskefars hos en fiskehandler i stedet for i supermarkedet, er der markant mere fisk i. Eksempelvis er der mellem 80 og 90 % fisk i farsen fra Antoni Fisk i Lyngby. Til gengæld er prisen så også noget højere.

Det bedste er derfor altid at fange fiskene selv og derefter selv blande fiskefarsen. Så ved man, hvad der er i!

15. august 2010

Steen Ulnits

* EU klimamål reddet på stregen

Et forsøg på at sænke EU’s klimaambitioner blev afværget i sidste øjeblik under et EU-topmøde for nylig. En gruppe klimaskeptiske lande anført af Italien havde ellers fjernet unionens halve løfte om at skrue op for klimaindsatsen frem mod 2020 fra EU’s nye økonomiske plan.

Men i de afsluttende forhandlinger om planen er løftet om, at EU under visse forudsætninger er parat til at sænke sin CO2-udledning med 30 procent, kommet tilbage i teksten.

“Det er fortsat en europæisk ambition at løfte vores mål fra 20 til 30 procent,” siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Tilføjelsen med de 30 procent er noget, som Connie Hedegaard har kæmpet med næb og klør for at få med i 2020-planen. Derfor ville det have været et stort nederlag for EU’s nye klimakommissær, hvis medlemslandene havde smidt det ud. Men i sidste ende undgik EU det helt store klimaslagsmål, hvor EU kunne beskyldes for at løbe fra sine løfter.

Det kan blandt andet skyldes, at Italiens premierminister, Silvio Berlusconi, tog tidligt hjem fra EU-topmødet for at deltage i kampagnen forud for italienske regionalvalg søndag og mandag. Derfor var Berlusconi ikke til stede, da de endelige konklusioner fra topmødet blev forhandlet på plads fredag formiddag.

Kritikere peger på, at den økonomiske krise og den lave vækst har betydet, at EU-landene kun skal yde en minimal indsats for at nå de 20 procent. Og Connie Hedegaard har allerede sat et analysearbejde i gang, som skal gøre det klart, hvad det kræver for EU at øge klimamålet fra 20 til 30 procent.

Lande som Polen og Italien kæmper imod høje klimaambitioner, fordi de frygter, at omkostningerne for deres industri vil være for store. Omvendt mener andre lande, at en større EU-reduktion kan lægge pres på resten af verden og samtidigt stimulere den europæiske grønne økonomi.

15. august 2010

Steen Ulnits

* Venter på vandplaner…

Miljøminister Karen Ellemann (V) har sat en undersøgelse i gang om indholdet i de vandplaner, som de andre medlemslande i EU har anmeldt til Kommissionen. Baggrunden er blandt andet den heftige kritik af vandplanerne, som landbruget har været ude med.

“Der har været rigtig mange historier fremme – nogle af dem anekdoteprægede – om, hvordan implementeringen af Vandrammedirektivet vil ske i de andre lande. Samtidig er arbejdet en naturlig opfølgning på det sted, vi er nået til i vandplanprocessen, hvor alle lande nu har skullet indsende deres planer til kommissionen,” siger kontorchef Sune Schou, Miljøstyrelsen.

Ifølge Sune Schou vil Miljøministeriet – i samarbejde med Fødevareministeriet – blandt andet indhente informationer om, hvor meget, de øvrige EU-lande vil skære ned på udledningen af kvælstof og andre næringsstoffer, hvor hurtigt de går til værks for at nå miljømålene og hvilke redskaber, de har valgt for at opnå en forbedret vandkvalitet.

“Vi vil se på, hvilket reduktionsbehov, de enkelte lande har identificeret, hvordan de vil fordele dem over de tre planperioder i Vandrammedirektivet, og hvilke typer virkemidler, man har valgt,” forklarer Sune Schou. Arbejdet er imidlertid ikke begrænset til vandrammedirektivet.

“Vi ser også på andre dele af miljøreguleringen – nitratdirektivet, miljøteknologi-regler og andet,” oplyser Sune Schou.

Sammenligningen af de enkelte EU-landes implementering af nitratdirektivet blev sat i gang allerede sidste år – på dansk initiativ og i samarbejde med Kommissionen.

Kommissionen har allerede gennemført en spørgeskemaundersøgelse, og inden sommerferien vil resultatet blive omsat i en rapport, der oplyser, hvordan de enkelte lande har implementeret nitratdirektivet på udvalgte parametre.

Kortlægningen af medlemslandenes forskellige måder at efterleve vandrammedirektivet på, ventes at foreligge i løbet af foråret.

“Vi er gået i gang, men mangler stadig meget viden,” siger Sune Schou.

15. august 2010

Steen Ulnits

* Gisp over gips…

En række kommuner vil nu overveje deres samarbejde med firmaet Gips Recycling, der har leveret papiraffald fra gipsplader og potentielt miljøskadelige stoffer til Overgaard Gods, som siden har pløjet det hele ned på deres drænede og inddæmmede kornmarker.

Reno Syd, der driver seks genbrugspladser i Skanderborg, Odder og Silkeborg kommuner, er chokeret. Driftschef Michael Schøt er overrasket over, at kommunernes affald er havnet på markerne ved Overgaard.

“Vi går ud og vælger miljørigtige løsninger, og det har vi betalt ekstra penge for. Derfor kommer det som en overraskelse for os, at papiraffaldet ender, hvor det tilsyneladende gør,” siger Michael Schøt.

Han er nu indstillet på at opsige den aftale, der ligger med Gips Recycling om at håndtere Reno Syds gipsaffald.

“Hvis det her det viser sig at have det omfang, som det ser ud til, så er det en helt klar udmelding, at vi vil opsige samarbejdet, ja,” siger Michael Schøt til DR Østjylland.

Affaldet der ligger på markerne og i en stor bunke ved godset, stammer fra genbrugspladser over hele landet, og DR Østjylland har talt med flere kommuner, der nu vil se sig om efter alternativer til Gips Recycling.

Gips Recycling har i flere år været det eneste firma, der har tilbudt genanvendelse af gipspladeaffald. Derfor har det også taget en højere pris end andre. På grund af den ekstra høje pris har Reno Syd ifølge Michael Schøt også haft stor tiltro til, at alt affaldet blev lovligt genanvendt, sådan som Gips Recycling har lovet.Men nu ligger det altså i stedet pløjet ned på landbrugsjord.

“Vi går ud og vælger en løsning på gipsaffaldet, som er dyrere og har dermed også en tiltro til, at gipsen bliver genanvendt, og at det ikke har de miljømæssige konsekvenser, som det nu ser ud til at have haft,” siger Michael Schøt.

Gips Recycling har udsendt en pressemeddelelse, hvori firmaet skriver, at det har handlet i god tro, og at det ifølge Gips Recycling kun er Overgaard Gods, der har overtrådt loven. Sandheden blæser i vinden…

15. august 2010

Steen Ulnits

* Kompensation til landbruget – for forurening af grundvandet

Beskyttelseszoner om grundvandsboringer er fornuftige, mener Landbrug & Fødevarer, men landmændene skal kompenseres for de tab, de får på grund den pesticidfri dyrkning.

“Vi skal fokusere på de områder, hvor pesticiderne udgør et problem, Men det er altafgørende, at landmændene bliver kompenseret for tab og ulempe,” påpeger landbrug & Fødevarer i en kommentar til debatten om beskyttelseszoner om grundvandsboringer..

“Hvis man ud fra et forsigtighedsprincip ønsker sprøjtefri beskyttelseszone på mere end 10 meter, og hvis lokale faglige vurderinger bekræfter behovet, bakker vi op om den vurdering. Vi har selv sammen med DANVA peget på, at indsatsen bør koncentreres om bl.a. boringsrørene. Men for os er det helt afgørende, at landmanden bliver kompenseret for det produktionstab og den ulempe, beskyttelseszonerne udgør,” understreger direktør Niels Peter Nørring, Landbrug & Fødevarer.

Han peger desuden på, at vandværkerne allerede i dag har mulighed for at etablere de meget store beskyttelseszoner, hvis de finder det nødvendigt.

Der er stadig megen usikkerhed om årsagen til, at grundvandsboringerne lukkes. Men i Landbrug & Fødevarer glæder man sig over, at antallet af lukkede boringer med pesticidrester over fem år er faldet fra 100 om året til 20 om året…

Ja, vi burde da give de landmænd en medalje for ikke at have slået os allesammen ihjel – endnu.

9. juli 2010

Steen Ulnits

* Endnu 400 vandboringer lukkes pga. sprøjtegift

Drikkevandsboringer landet over er så forurenede med sprøjtemidler fra landbruget, at tabet på lukning af boringer og udgiften til nye boringer de kommende år kan løbe op i næsten 10 mia. kr. Et beløb, som vandværkerne for en stor dels vedkommende er nødt til at opkræve hos forbrugerne. Det skriver Berlingske Tidende.

De nye tal kommer fra de kommunale vandværkers forening DANVA efter eksperternes afdækning af, at et stigende antal boringer er ramt af forurening over grænseværdien. Og med udsigten til, at hele 400 forureningsramte indvindingsboringer står foran lukning, appellerer direktørerne fra seks af landets største vandforsyninger i Berlingske Tidende til Folketinget om at sikre en bedre beskyttelse af de boringer, der henter danskernes drikkevand op fra undergrunden.

“En vækst i antallet af forureninger og lukkede boringer vil føre til, at vores børn må købe vand i supermarkedet eller lade sig nøje med vand af dårligere kvalitet. For eksempel søvand tilsat desinficerende klor,” skriver vandforsyningsdirektørerne fra København, Århus, Odense, Aalborg, Randers og Esbjerg i en kronik i avisen.

9. juli 2010

Steen Ulnits

* Hjørring Kommune vil hjælpe landmændene

Miljøforvaltningen i Hjørring Kommune har bedt politikerne ændre praksis omkring miljøgodkendelser i Natura 2000-områder og stille skrappere krav til landmænd, så kommunen ikke taber alle klagesager i Miljøklagenævnet.

Men det vil politikerne ikke, for så kvæles landmændene langsomt.

“Staten må jo være ude på, at landmanden skal lide en langsom kvælningsdød,” siger Jørgen Bing (SF), formand for teknik- og miljøudvalget i Hjørring Kommune.

Trods sit partitilhørsforhold har han ikke kun sympati for miljøet, men også med landmændene.

“Det er meget svært at dyrke landbrug i Natura 2000-områder, men landmanden kan jo ikke gøre for at hans bedstefar kom til at lægge gården dér,” påpeger Jørgen Bing over for Nordjyske Stiftstidende.

Der er tre Natura 2000-områder i Hjørring Kommune. Og alt for mange gyllesvin.

9. juli 2010

Steen Ulnits

* Stort gylleudslip i Uggerby Å

En strækning på 20 kilometer af nordjyske Uggerby Å er blevet ramt af et stort gylleudslip. En landmand lukkede for nylig ved et uheld store mængder gylle ud i det nordjyske vandløb, og nu er han politianmeldt.

DR Nordjylland oplyser, at forureningen primært har ramt fiskeynglen, som er død i tusindvis. Lokale lystfiskeres mangeårige arbejde med et genoprette en bestand af bækørreder er dermed sat 5-10 år tilbage.

“Vi anmelder landmanden. Det tegner alt til, selv om jeg ikke har fået alle rapporter fra vores miljøfolk i hus. Men landmanden har ikke overholdt reglerne for gyllehåndtering i forhold til et brug med over 250 enheder,” siger formanden for Hjørring Kommunes teknik- og miljøudvalg, Jørgen Bing (SF).

Og der er hjælp fra uventet side. De lodsejere, som udlejer fiskeret langs Uggerby Å, bør gå ind i kampen for at genoprette åen. Det mener i hvert fald lodsejer Karsten Lund fra Mosbjerg ifølge DR Nordjylland. Han finder det ikke irmeligt, at sportsfiskerne alene skal betale for, at Uggerby Å endnu en gang må genoprettes.

“Sportfiskerne yder en stor indsats for både fiskepleje og naturpleje. Og de er utrolig flinke til at fjerne affald efter sig selv og andre,” siger Karsten Lund.

Han foreslår derfor, at lodsejerene i to år undlader at opkræve penge hos sportsfiskerne for leje af fiskeretten. Hvis alle lodsejere bakker op, kan det indbringe sportsfiskerne op imod 50.000 kr pr. år, vurderer Karsten Lund.

Dambruger Ib Jensen fra Mosbjerg er i gang med at regne på de udgifter, han har haft i forbindelse med gylleudslippet. Desuden overvejer Hjørring Kommune en erstatningssag, skriver nordjyske.dk.

Gylleudslippet har ramt en strækning fra Sterup til Sindal/Mosbjerg. Mens fiskene er døde, så har krebsdyr og insekter klaret sig over forventning. Og det vil give de fisk, der fremover skal vokse op, noget at leve af.

Det eneste lyspunkt i dette det seneste af årets store og årligt tilbagevendende gylleudslip fra det højt besungne danske landbrug – gyllesvinene.

9. juli 2010

Steen Ulnits

* BP angribes nu også af dyreværnsforeninger

Nu har det store engelske olieselskab BP ikke kun præsident Obama at kæmpe med. Ham fik de spist af med en fond på US$ 20 milliarder (120 mia. danske kroner). Nu skal BP også i retten mod lokale dyreværnsaktivister.

Disse har nu i flere uger måttet lide den tort at se i tusindvis af dyr og fugle lide en smertefuld død, klistret ind i sort tjærelignende olie fra BP’s gigantiske udslip i Golfen. Og nu har de fået nok. Nu skal BP betale for disse lidelser påført dyr og fugle på grund af grådig griskhed og manglende sikkerhed.

Ifølge amerikansk lov kan det koste op til 6 måneder i fængsel og US$ 1.000 i bøde – for hvert enkelt dyr, der påføres lidelser. Dyreværnsorganisationerne har allerede anmeldt deres krav via lokale advokater, som kan fortælle, at der til dato er indsamlet 724 døde fugle og 957 døende. Hertil kommer så 387 døde havskildpadder samt 47 døde pattedyr – en megen beskeden start på et kommende massivt antal døde dyr og fugle.

Intet under, at BP har sat en ny mand i spidsen for det gigantiske oprydningsarbejde. I den tro, at de sikkert kan betale sig ud af dette svineri også…

Man må meget håbe, at de ansvarlige BP folk kommer ind at ruske tremmer…

23. juni 2010

Steen Ulnits

* Strid om gylleudslip i Stokkebækken

Svendborg Kommune og en fynsk landmand strides nu om, hvilken dag der skete et gylleudslip fra landmandens gylletank til Stokkebækken – et af Fyns bedste ørredvandløb – tilbage i april måned. Kommunen siger lørdag, mens landmanden siger, at det først skete mandag.

Udslippet skete, da landmanden var ved at pumpe gylle ud til en udlægger på marken. Der var en utæthed ved en kobling fra pumpen på gårdspladsen til gylleslangen, som førte ud til udlæggeren på marken. Gyllen løb ned ad en skråning til et areal ved stalden, hvorfra det løb via åbne regnvandsnedløb til Ellerup Kohavebæk og videre ud i Stokkebækken. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Ifølge Svendborg Kommune skete udslippet lørdag 10. april, uden at landmanden selv alarmerede det kommunale beredskab. Først anerkendte landmanden, at det var sket lørdag, men nu har han så ændret forklaring til, at det først skete mandag. Mandag blev udslippet opdaget af nogle spejdere, som så ørreder ligge med bugen i vejret på bunden af bækken.

Videncentret for Landbrug forklarer ændringen i forklaringen med, at landmanden “… var blevet konfronteret med uheldet og oplyst om, at hans udtalelser kunne danne grundlag for en politisag imod ham. Da dette påvirkede ham voldsomt, opstod denne misforståelse omkring datoerne,” skriver Videncentret i et dokument til Svendborg Kommune, som Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i.

Landmanden siger nu, at udslippet skete mandag 12. april 2010 mellem kl. 6.30 og 8.00. Forklaringen støttes af en medarbejder på bedriften, der selv var på arbejde i weekenden, og som ikke havde bemærket noget gylleudslip.

Fyns Politi vurderer, at landmandens nye forklaring kan give ham en mindre straf, da det er strafbart ikke at anmelde gylleudslip, man har kendskab til. Og hvis det først skete mandag, har landmanden ikke haft så lang tid til at anmelde det.

Udover at kommunen og landmanden strides om, hvornår gylleudslippet fandt sted, er de heller ikke enige om, hvor mange kubikmeter gylle, der flød ud. Kommunen siger 30, landmanden siger 2. Videncentret for Landbrug mener ikke, at udslippet har været på 30 kubikmeter ifølge aktindsigtsdokumentet:

“Randens højde skyldes, at jorden blev fjernet langs bygningens fundament under oprensningen efter udslippet og er dermed udtryk for, at terrænet har stået højere om bygningens sokkel. Det bestrides tillige, at der stod gylle på et 300 kvadratmeter stort areal, et sådant er simpelthen ikke til stede mellem gyllebeholderen og den bemeldte bygning, imod hvilken terrænet skråner”, står der i brevet fra Videnscentret for Landbrug til Svendborg Kommune.

Svendborg Kommune kan ikke udtale sig yderligere i sagen, da den er politianmeldt. Men man må forvente, at landmanden ved næste vidneafgivelse sikkert slet ikke har været til stede på Fyn overhovedet. I hvert fald ikke ifølge Videncentret for Landbrug…

Det kan også anbefales at se nedenstående TV-program fra TV Fyn – hvis man altså vil være endnu mere deprimeret over dansk landbrugs totale ligegyldighed over for det danske vandmiljø:

http://www.youtube.com/watch?v=KLgspFfmcps&feature=player_embedded

23. juni 2010

Steen Ulnits