Aktuelt 3. kvartal 2006

* – Slaget om Gudenåen allerede tabt?

Der spilles for galleriet i denne tid, hvor slaget om Gudenåens fremtid snart skal slås. I den kommende Folketingssamling skal Tangeværkets videre eksistens og arbejdsvilkår nemlig behandles, og politikerne udtaler sig derfor oftere og oftere om sagen.

Men måske er Gudenåens fremtid allerede afgjort. Faktum er nemlig, at der tilsyneladende allerede er indgået en slags “lokumsaftale” mellem Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. I en e-mail af 13. oktober 2005 fra kontorchefen i Skov- og Naturstyrelsen til kontorchefen i Kulturarvsstyrelsen står der nemlig, at miljøordførerne i de tre regeringspartier i al hemmelighed har aftalt, at Tangeværkets koncession skal forlænges i yderligere mindst 10 år.

Der står også i den pågældende e-mail, at man ønsker så megen ro om sagen som muligt – i hvert fald indtil december 2005, som er det tidligste, hvor regeringspartierne vil melde offentligt ud om Tangeværkets fremtid. Det lokale folketingsmedlem for Venstre i Ans, Kristian Pihl Lorentzen, går endda så vidt som til at anbefale en yderligere forlængelse af Tangeværkets koncession på hele 25 år.

Hvis dette virkelig er tilfældet, ser det sort ud for Gudenåen, der nu har ligget i lænker i snart 90 år – endda med et millionstort årligt statstilskud til Tangeværket. Venstres miljøpolitiske ordfører Eyvind Vesselbo har sågar slået fast, at et langt omløbsstryg ved Gudenåen intet har med naturgenopretning at gøre…

30. september 2006

© Steen Ulnits

* Mariager Fjord blæst til live igen

Septembers blæst var den medicin, som Mariager Fjord trængte til. Sådan forlyder det i hvert fald ifølge Nordjyske Stiftstidende fra biologerne i Nordjyllands Amt. Fjorden har som nævnt i dagspressen i løbet af sommeren været truet af totalt iltsvind.

Muslinger og bunddyr fra fem meter og nedefter er døde, men biologerne mener ikke længere, at det er sandsynligt, at iltsvindet bliver totalt. Det er kun størsteparten af fjorden, som jævnligt afgår ved kvælningsdøden – primært på grund af landbrugets udledninger af næringssalte.

Ifølge Nordjyllands Amt står landbruget nemlig stadig for langt størseparten af udledningerne til fjorden.

29. september 2006

© Steen Ulnits

* Landsforeningen af Gylleramte flyver igen

Landsforeningen af Gylleramte er klar til igen at overflyve gylletankene i Østjylland – for at se, om der nu er kommet styr på flydelagene.

Den 15. oktober vil foreningen således atter booke et fly og fotografere gylletanke fra oven. Det skriver Holger Øster Mortensen fra foreningen i et debatindlæg i Politiken. Overflyvningen sker i håb om at identificere de landmænd, der ikke har flydelaget i orden.

I august fløj foreningen første gang en tur over gylletankene. Den gang blev to landmænd efterfølgende anmeldt for manglende flydelag over gylletanken, men da reglerne giver ret til en 14-dages periode efter udbringning af gylle, i hvilken der skal genetableres flydelag, så kom der ikke noget ud af den politianmeldelse.

Men nu forsøger foreningen så igen. Og denne gang duer undskyldningen om de 14 dage ikke. Ifølge Miljøcenter Østjylland skal flydelaget nemlig være i orden igen 15. oktober, da sidste udkørsel med gylle er 30. september.

Det skal blive spændende at se, hvordan det da står til med flydelagene….

29. september 2006

© Steen Ulnits

* Hævnen er sød – og dykkeren død…

En fridykker fra Florida, der for nylig blev fundet død, blev angiveligt druknet af en stor havaborre, som han selv havde harpuneret. Det oplyser politiet fra Monroe County i Florida, USA.

Den 42-årige mand var dykket ned på omkring 7-8 meters dybde ud for Florida, og her harpunerede han den store fisk. Men i stedet for at følge godvilligt med op til overfladen, lykkedes det tilsyneladende fisken at tage livet af ham, fortæller politiet.

– Det ser ud til, at fisken har fået snoet linen fra harpunen rundt om mandens ankel og derefter er dykket ned i et hul i koralrevet og på den måde har fastgjort manden effektivt til havbunden, så han er druknet, forklarer de til Reuters.

29. september 2006

© Steen Ulnits

* Storbønder øger pesticidforbrug

Strukturudviklingen øger forbruget af sprøjtemidler, fordi de store landmænd sprøjter efter planer i stedet for efter behov. Det mener i hvert fald Det Økologiske Råd.

Det er strukturudviklingen skyld, at landbruget har svært ved at leve op til politikernes krav om at skære ned på forbruget af sprøjtemidler. Derfor skal nye midler tvinge de store landmænd til at sprøjte efter behov i stedet for efter sprøjteplaner, anbefaler rådet.

Rådet peger på, at udviklingen mod større landbrug har øget forbruget af pesticider, fordi de store landmænd med meget jord har for meget at bestille til at kende deres marker ned i detaljen. Derfor er det lettere for dem at sprøjte efter en plan – uanset om der er behov eller ej. Den samme tendens går igen hos husdyrproducenterne, som har deres fokus på dyrene og derfor får konsulenten til at udarbejde en sprøjteplan.

Kun de små og mellemstore landmænd, der kender mark og afgrøde til mindste detalje, baserer deres forbrug af pesticider på en god fornemmelse for behovet, mener Det Økologiske Råd.Derfor foreslår rådet politikerne, at alle landmænd på mere end 50 hektar får pligt til at dokumentere, at de lever op til “Godt Landmandskab” – hvor landbruget selv lover kun at benytte bekæmpelsesmidler, når der er konstateret et behov.

Dokumentationen skal indeholde oplysninger om behandlingsindex for hver enkelt afgrøde, og hvis måltallet overskrides væsentligt, skal landmanden få en konsulent til at registrere udbredelsen af det ukrudt, der er årsag til det øgede behov for at sprøjte.

16. september 2006

© Steen Ulnits

* Institut for Miljøvurdering er på ny i fare

Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo mener, at man ikke får noget for de 16 millioner kroner, som det hvert år koster at holde liv i Institut for Miljøvurdering (IMV).

Oprindelig var det selveste statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der stod bag oprettelsen af Institut for Miljøvurdering (IMV) og som valgte statistikeren Bjørn Lomborg til dets direktør – uden mulige modkandidater. Nu er kritikken imidlertid voksende, fordi resultaterne udebliver. Konkrete bud på, hvor man får mest miljø for pengene, efterspørges. Hos de konservative er der dog fortsat fuld opbakning, mens SF ikke uventet er negativ over for IMV.

“Hvad laver de mange mennesker, der er ansat hos Institut for Miljøvurdering?,” spørger Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo.“De skulle lave kritiske analyser og skabe debat. Men de rapporter, de producerer, kan vi ikke bruge til noget. Den seneste rapport, “Green roads to growth”, var ikke andet end fotokopier fra en konference, som i øvrigt ikke førte til noget som helst. Derfor er det på tide, at instituttet begynder at lave det, det er sat til,” mener Vesselbo.

Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dorhmann, går endnu længere: “Vi vil have en undersøgelse af, om man ikke kan bruge de 16 mio. kr., det koster at drive instituttet, på en bedre måde. I stedet for bare at producere papir, som ingen bruger til noget som helst, burde instituttet løse den opgave, det var sat i verden for at løse – nemlig at være debatskabende. Det sker ikke i dag. Tværtimod kører det ad Pommern til,” mener Jørn Dohrmann.

Direktør Peter Calow fra Institut for Miljøvurdering kan ikke forstå kritikken. “Vi skaber debat i pressen både i Danmark og i Europa. Det gjorde vi med vores rapport om kørselsafgifter i København, og det gjorde vi med vores rapport om motorvejen ved Silkeborg.“

16. september 2006

© Steen Ulnits

* Kamp mod ulovlig gødning

Politi, Skat og Fødevareministeriet vil sammen standse landmænd, der ulovligt køber gødning i Tyskland og efterfølgende snyder med deres gødningsregnskaber.

Udveksling af oplysninger mellem Fødevareministeriet og Skatteministeriet samt en mere effektiv politikontrol på landevejene skal få bugt under danske landmænd, der køber gødning i Tyskland og ikke indfører det i deres gødningsregnskab. Men landbruget bør også selv gøre noget ved de brodne kar, mener fødevareminister Hans Christian Schmidt (V):

– Jeg synes, at landbruget selv skal rydde op i egne rækker og gå ud og sige, at det her simpelthen ikke er i orden. Det er helt forkert og helt uanstændigt, at man henter gødning andre steder og ikke følger spillereglerne, sagde Hans Christian Schmidt, da han for nylig var i samråd i Folketingets fødevareudvalg om den ulovlige gødningstrafik.

Danske landmænd skal overholde skrappe miljøregler og føre nøje regnskab med den gødning, de spreder ud på deres marker. Dette for at mindske udledningen af kvælstof til og dermed undgå iltsvind i de danske farvande.

12. september 2006

© Steen Ulnits

* Millioner til danske ådale

Naturen i de danske ådale skal i de kommende år have et markant løft. Det mener i hvert fald miljøminister Connie Hedegaard (K)

Miljøministeren vil bruge en stor del af de ekstra 700 mio. kr., som regeringen over fire år ekstra har afsat til naturgenopretning, på at forbedre naturen i ådalene. Det oplyste ministeren på en konference i Vestjylland om prioriteringen af fremtidens natur.

Dermed opnår regeringen at slå mange fluer med ét smæk. Dels er mange ådale såkaldte Natura 2000 områder, og dels vil en indsats her bedre chancen for at opfylde kravene i EU’s Vandrammedirektiv. Opkøb af jord i ådalene er billigere end andre steder, da denne jord typisk er dårlig at dyrke. Endelig opnår ministeren at skabe synlige naturforbedringer, der har rekreative værdi for befolkningen.

– Vi er i øjeblikket i gang med at lave en bruttoliste over, hvor vi får mest ud af at investere pengene, siger Connie Hedegaard til Ritzau.

12. september 2006

© Steen Ulnits

* Fransk blokade af “Rainbow Warrior II”

Franskmændene har som bekendt længe haft et noget anstrengt forhold til miljøorganisationen Greenpeace.

Dels var det Greenpeace, der i sin tid rettede verdens øjne mod Frankrig, da de i sin tid uhæmmet fortsatte med tvivlsomme atomprøvesprængninger i det sydlige Stillehav. Det var som bekendt også franske efterretningsfolk, der nogle år senere sænkede den første “Rainbow Warrier” – med et besætningsmedlems utilsigtede død til følge.

Og nu har den så været gal igen. Omkring 20 fiskerbåde omringede sidst i august “Rainbow Warrier II”, da det var på vej ind til havnen i Marseille i det sydlige Frankrig. Årsagen til blokaden var en påstand fra Greenpeace om, at de franske fiskere bryder fiskekvoterne på den blåfinnede tunfisk.

Blokaden blev ophævet et par dage senere, da besætningen ombord på det store Greenpeace-skib gik med til at blive bugseret til en ukendt sted – af intet ringere end den franske flåde. Striden havde da grebet om sig, idet både færger og fragtskibe til sidst heller ikke kunne komme til og fra havnen.

Det var blandt andet det franske tunfiskeri, som i sin tid trak tæppet væk under de store tun, der i 1930’erne, 40’erne og 50’erne gæstede danske farvande. Den blåfinnede tun fødes nemlig i Middelhavet, hvorfra den siden trækker ud i Atlanterhavet for at æde sig stor – op mod 400 kg!

12. september 2006

© Steen Ulnits

* Fiskestop i Mariager Fjord

Det omfattende iltsvind i Mariager Fjord fik torsdag den 24. august fødevareminister Hans Chr. Schmidt (V) til at indføre et fiskestop i fjorden med udgangen af søndag. Stoppet gælder kun den inderste del af fjorden, som er hårdest ramt af iltsvindet.

Ved det store og altomfattende iltsvind, som lagde fjorden død i sensommeren 1997, havde mange lokale fritidsfiskere kronede dage. I stedet for at frede og hjælpe de gispende fisk, som endnu ikke var døde, havde fritidsfiskerne travlt med at opfiske de mange fisk, som havde samlet sig på de sidste områder med blot en smule ilt i vandet. Ikke for at hjælpe dem, men for at sælge dem. Der tales stadig om de mange gispende fisk og de efterfølgende gyldne dage med salg af kulsorte fisk fra den døende fjord…

Det er for at undgå en gentagelse af dette slagteri, at fødevareministeren nu indfører et fiskestop for inderfjorden. Stoppet gælder foreløbig for resten af året, men hvis situationen bedres, kan forbuddet ophæves og fiskeriet genoptages, oplyser ministeren.

4. september 2006

© Steen Ulnits

* Hver femte laks dør nu af M-74

Tilbage i 1974 oplevede man, hvordan en stor og stigende del af lakseyngelen i klækkerierne omkring Østersøen døde af en ny og mystisk sygdom.

Sygdommen blev kaldt M-74 efter årstallet. “M” står for enten “Mystisk”, da man ikke kunne finde årsagen, eller “Miljø”, da man mistænkte Østersøens forurenede vande for at have skylden.

Langt senere fandt forskerne ud af, at sygdommen helt enkelt skyldes mangel på vitamin B-1 eller thiamin, og at den kunne kureres ved at give lakseyngelen vitaminet i deres foder. Det kunne man i sagens natur ikke gøre med vildlaksene, som har været i konstant tilbagegang i de sidste mange årtier.

Nu ser det så ud til, at M-74 igen vokser i omfang. Nu dør nemlig hver femte laks i Bergeforsen nord for Sundsvall.I 2002 blev det konstateret, at 36 pct. af lakseyngelen ramtes af sygdommen. Da sygdommen var på sit højeste, oplevede man dødeligheder på helt op mod 90%.

Forskere har stadig mistanke om, at forurening og/eller overgødskning af Østersøen kan være årsag til M-74. Interesserede kan læse mere om sygdommen under “Artikler”.

4. september 2006

© Steen Ulnits

* Østersølaks fyldt med dioxin

Der har nu i længere tid hersket tvivl om, hvor højt indholdet af giftstoffet dioxin egentlig er i kødet på østersølaks fanget i farvandet omkring Bornholm.

De første undersøgelser viste, at de fleste østersølaks havde et alt for højt indhold af dioxin i kødet. Senere undersøgelser fastslog, at det især var gamle og dermed store laks, som overskred grænseværdierne.

Efter den første panik landede man derfor på et kompromis, hvor kun laks mindre end 4 kg kunne fanges og videresælges. De mindste laks viste sig ikke uventet at have det mindste indhold af dioxin, da de jo har tilbragt mindst tid i Østersøens forurenede vande.

Her til efteråret skærper EU reglerne for indholdet af dioxin i fisk, og det er derfor foreløbigt besluttet, at der efter 4. november 2006 kun må fanges laks mindre end 2 kg. Det skriver Ritzau i en notits.

Man må spørge sig selv, hvordan i alverden det skal lade sig gøre kun at fange så små laks? Selv som lystfisker er det jo sjældent at støde på så små østersølaks ud for Bornholm. Endvidere må man spørge sig selv, hvad der så skal ske med de tusinder af laks over 2 kg, som uundgåeligt vil blive fanget, men som ikke længere må indhandles.

– Skal de fanges blot for at destrueres eller hvad?

4. september 2006

© Steen Ulnits

* Norge satser milliarder på miljøvenlig energi

Norge investerer 20 milliarder norske kr. i en fond, der skal styrke anvendelsen af alternativ energi og effektivisere udnyttelsen af energi.

– Det er en ambitiøs satsning, som bekræfter Norges position som en førende nation inden for udviklingen af vedvarende energi, sagde olie- og energiminister Odd Roger Enoksen mandag, da den norske plan blev præsenteret.

Der vil blive afsat 10 milliarder no. kr. (ca. ni mia. kr.) i finansåret 2007 og yderligere ti milliarder no. kr. i 2009. Afkastet fra fonden skønnes at blive 800 mio. no. kr. om året, og de skal finansiere udviklingen af bioenergi, vindkraft, vandkraft og energieffektivisering.

Det bliver det statslige energiselskab Enova som skal forvalte afkastet. Det kommer oven i de 700 mio. no. kr., som Enova årligt administrerer.

Sagen minder ikke så lidt om akvakulturen, hvor Danmark længe var førende. Men den danske stat så ikke potentialet i tide, hvorfor branchen sakkede bagud i den internationale konkurrence. Den norske stat så derimod potentialet – med det resultat, at Norge i dag er verdens førende nation, hvad intensivt fiskeopdræt angår…

4. september 2006

© Steen Ulnits

* Gylleramte går til politiet

Rigtig mange danske landmænd overholder ikke reglerne: De overdækker ikke deres gylletanke, som loven foreskriver. Der er flere grunde til den lovpligtige overdækning: Dels ønsker man af hensyn til miljøet at holde udslippet af kvælstof til atmosfæren nede. Og dels ønsker man af hensyn til naboerne at begrænse stanken.

Fredag den 18. august tog Landsforeningen for Gylleramte så på en flyvetur over Samsø og Odder kommuner. Formålet var fra luften at tjekke, om gyllebeholderne på områdets svinefarme nu også havde det lovpligtige lag af halm til overdækning.

Foreningen konstaterede ved overflyvningen, at op imod halvdelen af gylletankene i Samsø og Odder Kommuner ikke har det lovbefalede flydelag. Onsdag formiddag meldte foreningen så to landmænd til politiet i Skanderborg, og flere politianmeldelser er på vej.

23. august 2006

© Steen Ulnits

* Amazonas truet af tørke

Amazonas – verdens største regnskovsområde – er i akut fare for at blive forvandlet til ørken. Det vil få katastrofale konsekvenser for verdens klima, lyder det advarende fra forskere.

Amazon-området er klodens vigtigste CO2-reservoir, men processen mod et stort, goldt område kan tage fart allerede næste år, viser studier i Amazonas, udført af Woods Hole Research Centre i Massachusetts, USA. Det skriver dagbladet The Independent.

Allerede i fjor var der tørketilstand, og de mægtige regnskovsområder kan ikke klare mere end to af den slags i træk.Videnskabsmændene siger, at hvis det går galt i Amazonas, vil tørken brede sig på den nordlige halvkugle og kan få den globale opvarmning til at accelerere. Sker det, er følgerne uoverskuelige.

De amerikanske forskere, som har opholdt sig i Amazonas, er selv overraskede over den dramatiske udvikling.Allerede i 2002 udførte de forsøg med at tildække et område af Amazonas på størrelse med en fodboldbane med plastic. Formålet var at se, hvordan arealet ville reagere uden regn. Sensorer blev tilsluttet for at måle resultaterne.

Træerne klarede sig det første år uden vand. Det andet år borede træernes rødder sig langt ned efter vand og overlevede, men tredje år bukkede de under.Gentagen tørke i regnskoven vil uundgåeligt medføre brande og efterlade jorden glohed under solen. Næste skridt er omdannelse af regnskoven til en regulær ørken.

En skov betegnes som regnskov, hvis der måles mere end 2.000 mm regn om året. Visse tropiske regnskove får op mod 13.000 mm, mens tempererede regnskove, som vi kender dem fra Sydøen på New Zealand og Olympic Peninsula i Washington, USA, ofte får op mod 7.000 mm regn.

Danmarks nedbørsmængde er til sammenligning ca. 700 mm årligt.

23. august 2006

© Steen Ulnits

* Bonefish på Bahamas – igen på DR2

“Hvis det skal være sjovt, vildt og spændende – så er det bonefish. Sprængte forfang, vilde udløb og hajer, der svømmer tæt forbi, er hverdagsoplevelser, når vi tager med Steen Ulnits over på den anden side af Atlanten efter Bahamas’ vilde bonefish.”

Sådan skriver DR selv om programmet fra Bahamas, som genudsendes i morgen tirsdag den 22. august klokken 16.30. Sæt dig godt til rette, skru op for lyden og lad så de skrigende fluehjul underholde dig, mens Bahamas vilde bonefish trækker flere hundrede meter line af vore fluehjul!

Programmet er en genudsendelse fra 2004, hvor vi filmede programmet i løbet af tre fiskedage uden for højsæsonen.

21. august 2006

© Steen Ulnits

* Kæmpebassiner må ikke tømmes i kloakken

Store plastikbassiner på op til 18.000 liter vand kan være de rene bakteriebomber, hvis ikke de jævnligt tilsættes en passende mængde kemi.Faktisk skal der så meget kemi til at holde et bassin rent, at vandet ved tømning ikke må hældes i kloakken. Det skriver dagbladet JydskeVestkysten.

– Det er så afgjort forbudt at hælde det i de kloakker, som er beregnet til regnvand. Regnvandskloakkerne fører direkte ud i åer og vandløb. Og klorindholdet fra badebassinerne kan slå livet i vandløbene ihjel, siger Raymond Bjerk fra miljøafdelingen i Kolding Kommune.

For nylig var han nødt til at rykke ud til en mindre miljøulykke i Vonsild Å ved Kolding. Indholdet af et stort bassin var skredet ud ved et uheld under opfyldning og var havnet i den nærliggende å.Skaderne var dog begrænsede, fordi ejeren af bassinet ikke havde nået at fylde alle kemikalierne i vandet.

For øjeblikket kører en række kommuner landet over en kampagne, som skal få folk til at tænke over, hvad de fylder i regnvandskloakkerne. Det er til gengæld ikke forbudt at hælde klorvandet fra bassinerne ud på græsplænen eller i toilettet, siger Raymond Bjerk.

– Vand fra toilettet og håndvasken bliver renset i rensningsanlæggene. Og græsplænen tager ikke skade, hvis man lader kloren stå og dampe af i cirka ti dage, inden man hælder det ud, siger Raymond Bjerk.

Men kemikalierne er næppe til at undgå. Ifølge embedslægen for Sønderjyllands Amt, Henrik Kirkeby, kan der være virkeligt ubehagelige bakterier i bassinerne. Jo varmere vejr desto værre og flere bakterier.

– De kan give hudproblemer og maveproblemer, siger embedslægen.

21. august 2006

© Steen Ulnits

* Varm sommer – tidligt iltsvind

Iltsvind hører til dagens orden og er udbredt i store dele af de danske farvande. Den lange periode med varmt sommervejr har skabt ekstra tidlige problemer med iltsvind flere steder i Danmark. Limfjorden er lige nu særlig hårdt ramt. Fiskene gisper efter vejret og søger grønnere græsgange, mens stationære bunddyr som muslinger og snegle dør, da de ikke kan flygte.

De seneste målinger viser, at omkring en sjettedel af Limfjorden nu er ramt af iltsvind:

– I Limfjorden er der potentiale for iltsvind hvert år, men i år er det kommet meget tidligt på grund af den lange periode med varme og stille vejr, udtaler miljøtekniker i Viborg Amt Bent Jensen til Ritzau. Bunddyr som snegle og muslinger dør, når der mangler ilt på bunden, og allerede nu kan det konstateres, at rigtigt mange blåmuslinger i Limfjorden er døde.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) udgiver i næste måned årets første iltsvindsrapport. Det bliver givet ikke opløftende læsning…

15. august 2006

© Steen Ulnits

* Økologisk fremgang i England

I 2005 steg salget af økologiske varer i England med hele 30 procent. Dette skal sammenlignes med en stigning på blot 1,5 procent i 2004. Tallene står at læse i den årlige rapport fra engelske Soil Association.

Det er især økologiske müslibarer og riskiks, der står bag fremgangen. Denne varegruppe steg nemlig med hele 75 procent. Tilsvarende steg varer som ris og linser med 54 procent, og salget af økologiske færdigretter steg med 46 procent. Til gengæld faldt salget af økologisk brød og vin en lille smule.

15. august 2006

© Steen Ulnits

* Trussel mod økologiske svinebedrifter

Et nyt lovforslag siger, at svin på grund af lugtgenerne fremover skal holdes mindst 100 meter fra nærmeste nabos grund.

Det kan få uforudsete, men fatale konsekvenser for de økologiske svinebedrifter landet over. Mange kan ligefrem blive tvunget til at lukke, forudser både Dyrenes Beskyttelse og Økologisk Landsforening. Det kan nemlig være næsten umuligt at overholde for landmænd med økologiske svin, idet disses bedrifter ofte er små. Skal de økologiske svineproducenter holde deres svin 100 meter fra naboen, ender de med kun at have et minimalt stykke jord tilbage.

“De vil blive ramt benhårdt af det her,” siger direktør Ole Münster fra Dyrenes Beskyttelse til Dagbladet Politiken. Poul Skovgaard, der er formand for svineudvalget i Økologisk Landsforening, anslår, at loven vil ramme halvdelen af de økologiske svineavlere. Formanden regner selv med at måtte dreje nøglen om…

Man må håbe, at lovforslaget bliver ændret, så det også fremover vil være muligt at opdrætte glade og sunde økologiske grise – i modsætning til den industrialiserede produktion af penicillinsvin på landets mægtige svinefabrikker.

– Men måske det er helt bevidst fra regeringens side?

15. august 2006

© Steen Ulnits

* Fritidsfisker død af “havkolera”

De usædvanligt høje vandtemperaturer, vi har været vidne til i denne sommer – nu snart fyrre dage i træk med vandtemperaturer over 20 grader – har givet grobund for nogle ondartede Vibrio-bakterier.

Hvis den farlige bakterie kommer ind i blodet via rifter eller skrammer, kan det medføre en kraftig blodforgiftning. Infektionen kan have mange ansigter og er især kendt fra Middelhavslandene, hvor mange erhvervsfiskere stifter et meget ubehageligt bekendtskab med den. Bakterien kan desuden være livsfarlig for folk med et svækket immunforsvar.

En 62-årig fritidsfisker fra Amager, der søndag den 23. juli blev smittet og indlagt med den såkaldte “havkolera”, efter at han havde fisket i Øresund, bukkede mandag under for sygdommen. Den 62-årige havde dårligt hjerte og indopereret pacemaker. Han hjalp til med nogle ål i havnen i Kastrup. Det er sandsynligvis gennem berøring med disse, at han er blevet smittet med havkolera.

Den 62-årige fritidsfiskers død får dog ikke myndighederne til at udstede badeforbud. Det er nemlig ikke farligt at sluge en mundfuld havvand med bakterien. Der skal udvendige rifter og skrammer til. Sundhedsstyrelsen fastholder derfor, at kun mennesker, der i forvejen er sårede eller svækkede, skal udvise forsigtighed.Alle andre kan fortsat med sindsro springe i bølgen den blå – eller blågrønne.

De giftige blågrønalger har nemlig også kronede dage i sommervarmen – så meget, at kysterne mange steder driver med tyk, blågrøn algesuppe. De mange alger udskiller giftige eller i bedste fald irriterende stoffer, som kan forårsage maveonde og hudirritation hos badegæster. Der er sågar eksempler på, at hunde, som har drukket af vandet, er døde af det. Myndighederne har derfor udstedt badeforbud flere steder.

9. august 2006

© Steen Ulnits

* Norsk kystvagt vil borde trawler fra Guinea

Regeringen i Norge har givet landets kystvagt grønt lys til at borde trawleren “Kabou”, som har fisket ulovligt i farvandet Smuthullet i Barentshavet nord for Norge, oplyser den norske statsradiofoni, NRK.

Det stod klart, efter at fartøjets flagnation, Guinea, onsdag aften over for det norske udenrigsministerium godkendte en sådan bording. Men den omstridte trawler befandt sig onsdag ud for Bjørnoya i et farvand, hvor Norge ikke kan arrestere skibet.

Den norske kystvagt har i den sidste uges tid arbejdet på at finde lovhjemmel til at kunne borde trawleren. En FN-traktat, som omhandler fiskeri på åbent hav, er ifølge den norske kystvagt den aktuelle hjemmel.

9. august 2006

© Steen Ulnits

* Åbent Hus ved Karup Å

Fra 11. til 13. august 2006 afholdes for 6. gang Karup Å Fiskekonkurrence – en af Danmarks største fiskekonkurrencer. Overskuddet fra konkurrencen går ubeskåret til opdræt af Karup Å havørreder og vandpleje i Karup Å systemet.

Der er i år en præmiesum på ca. 80.000 kr., og konkurrencen er igen i år bl.a. sponsoreret af de seks kommuner, der grænser op til åen. Der er en førstepræmie på ca. 15.000 kr. samt mange store præmier til de øvrige placeringer samt til lodtrækning blandt alle deltagerne. Bag konkurrencen står Karup Å Sammenslutningen, der repræsenterer samtlige lystfiskerforeninger langs Karup Å. Konkurrencen afvikles i samarbejde med lodsejerne langs åen.

Karup Å Fiskekonkurrence er noget særligt på grund af de mange velvoksne havørreder, de store præmier samt adgang til fiskevand, der normalt er forbeholdt de få. Da konkurrencen nu er blevet kendt blandt lystfiskere, forventes de ikke kun at komme fra Midtjylland, men fra hele landet. Det forventes ligeledes, at flere af kommunerne langs Karup Å vil være repræsenteret af borgmesteren ved præmieoverrækkelsen.

Opdræt og udsætning af havørreder er fortsat nødvendig for havørred stammen i Karup. Først når bestanden er blevet noget større, og når flere af de tilstødende vandløb er blevet gjort egnet til havørredyngel, vil bestanden blive selvbærende. Indtil da er det af største betydning, at arbejdet med opdræt og vandpleje fortsætter, hvilket ikke kun er til gavn for lokale lystfiskere, men i høj grad også for turismen og kommunekassen i de tilstødende kommuner.

Aktiviteter, spisning, indvejning, præmieoverrækkelse m.m. finder sted ved Trevad Ørredpark, der ligger mellem Hagebro og Skive.

Yderligere oplysninger om program, regler og aktiviteter kan hentes på www.karupaa.dk eller ved mail til svaerdborg@mail.dk

7. august 2006

© Steen Ulnits

* Farlige fjæsinger

De rekordhøje vandtemperaturer gør det til højsæson for badegæster og dermed også højsæson for fjæsingstik.

Den store fjæsing, hvis latinske artsnavn er drabelige Trachinus draco, er faktisk ganske lille. I hvert fald bliver den sjældent større end 40 cm og kan da være op til 20 år gammel. Selv da vejer den i regelen under det halve kilo.

Tidligere blev fjæsingen ofte anvendt som ørredfoder i landets mange dambrug. Ellers har den været forbeholdt erhvervsfiskerne selv, som satte pris på dens faste og velsmagende kød. Som vidste, hvordan den lille giftige fisk skulle håndteres, så man ikke stak sig på piggene. Dem er der tre af – én i rygfinnen og én på hvert af gællelågene.

Giften er potentielt dødelig, men man kender kun til tre dødsfald, som med sikkerhed skyldes fjæsingstik. Det ene er fra England, det andet fra Tyskland og det tredje fra Mallorca. Altsammen i løbet af ikke mindre end 136 år. Ingen dødsfald er registreret herhjemme – trods perioder med mange fjæsinger og mange fjæsingstik. Det var kun i Kirks historie “Fiskerne”, at en slet fisker velfortjent fik Guds straf – i form af et fjæsingstik – og døde.

Men er fjæsinggiften normalt ikke dødelig, så er fjæsingstik altid meget smertefulde. Smerten er øjeblikkelig og breder sig hurtigt fra den stukne finger eller hånd til hele armen, armhulen og hjerteregionen. Der kan opstå hævelse, koldsved og svimmelhed samt i sjældnere tilfælde stivnede fingerled. Mange af de ældre fiskere fra Anholt kunne fremvise sådanne stive fingre efter fjæsingstik.

Behandlingen er simpel: Giften indeholder et protein, som ikke er varmebestandigt og som derfor hurtigt denaturerer eller nedbrydes, hvis man placerer det stukne område i varmt vand. Vandet skal være så varmt, som man overhovedet kan tåle det – så det gør ondt i sig selv.

Udvikler stikket sig fra lokale smerter til en allergisk reaktion i hele kroppen, bør man hurtigst muligt søge læge.

3. august 2006

© Steen Ulnits

* Hidsig havlampret

En tysk turist fik sig en slem forskrækkelse, da han for nylig badede i farvandet ud for Skovmose på Sydals. Han blev nemlig angrebet af noget så eksotisk og sjældent som en havlampret, der bed sig fast i hans ene arm med sin tandbesatte sugeskive.

Lampretter kaldes også for “rundmunde”, da deres mund er cirkelrund og består af en sugeskive med spidse raspetænder. Lampretterne lever af at suge sig fast på andre og større fisk, som de så parasitterer på. Ofte til stor skade for værtsfisken, der kan have en halvt så stor eller sågar større snylter siddende på sig. Det dør den ofte af – i hvert fald på sigt.

Mange fisk slipper dog af med lampretterne, som måske selv slipper taget frivilligt. I hvert fald er det ikke usædvanligt at se velvoksne fisk som laks og havørreder med store og cirkelrunde ar efter lampretternes sugeskiver.

Lampretterne gyder som laks og ørreder i ferskvand, men kun en enkelt art vokser i lighed med laks og havørred op i saltvand – havlampretten. Men det er heldigvis uhyre sjældent, at sidstnævnte forgriber sig på badegæster!

3. august 2006

© Steen Ulnits

* Hysteriske hornfisk

Hornfisk er hurtige og hektiske fisk – det ved alle lystfiskere. Men at hornfisk også kan være hysteriske – det ved nok de færreste.

Det er imidlertid en kendsgerning, at hornfisk i adskillige tilfælde har udløst allergiske reaktioner hos personer, der har spist dem. En slags hævn efter døden, kunne man sige, men en selvforskyldt sådan. Allergireaktionen skyldes nemlig begyndende nedbrydning af fiskekødet efter fangsten – grundet ultilstrækkelig nedkøling.

Det er forbløffende mange tilfælde af allergi, som de hysteriske hornfisk har udløst. Ifølge Fødevarestyrelsen har der siden 1997 været næsten 200 registrerede tilfælde af histaminforgiftning i Danmark forårsaget af diverse fisk. 1997 var et mærkeår, idet man da registrerede hele 65 tilfælde, hvor danske hornfisk havde forårsaget histaminforgiftningen.

Symptomerne på en sådan forgiftning er kvalme, hovedpine og opkastning kombineret med hjertebanken og diarré samt prikken i fingrene og på tungen. Og det er ikke kun hornfisk, der kan udløse allergireaktioner. Det kan også makrel og tun samt den mere eksotiske smørfisk. Alle indeholder de nemlig store mængder frit histidin, som kan omdannes til det allergifremkaldende histamin.

Fødevarestyrelsen har forsket i forholdene og kan i dag konkludere, at det er opbevaringen af de fangede fisk, som skaber problemerne. Holdes fiskene blot tilstrækkeligt nedkølede – koldere end 5 grader C – er dannelsen af histamin meget begrænset. Det samme er tilfældet, hvis fiskene opbevares i en kunstig atmosfære bestående af 60% kvælstof og 40% kuldioxid.

Problemet forstørres måske af den kendsgerning, at hornfisk bedst kan udbenes, når de har “mørnet” lidt. Hos fiskehandleren ser man derfor først de hele og ferske hornfisk, lidt senere de udbenede fileter og til sidst fiskefarsen. Og histaminindholdet stiger under hele forløbet…

3. august 2006

© Steen Ulnits

* Skarvmassakre på svensk skærgårdsø

Sveriges Radio fra Östergötland fortæller, at flere end 600 skarver er blevet dræbt af ukendte gerningsmænd på den lille skærgårdsø Tärneör syd for Arkösund.

Da lensstyrelsen besøgte øen sidst i maj, fandt man 250 skarvpar på rede. Da man vendte tilbage igen i starten af juli, var der ikke en eneste levende fugl tilbage. I stedet fandt man flere hundrede døde skarvunger. Lensstyrelsen har meldt sagen til politiet, der nu efterforsker den.

Historien vækker minder om den danske ø, hvis skarvkoloni for nogle år siden fik besøg af udsatte mink, som hurtigt fik ryddet op i kolonien. Sagen viser endnu en gang, at sådan kan det gå, når de ansvarlige myndigheder ikke lytter til lokalbefolkningen. Som derfor føler sig magtesløse og ender med at tage sagen i egne hænder.

25. juli 2006

© Steen Ulnits

* Stigende mængde torsk ved Grønland

Mens torskebestanden skranter sydpå, har den truede fiskeart fremgang på Grønland. Og både forskere og fiskere øjner chance for et større torskefiskeri om tre år, som også flere EU-lande vil få del i.

I 2009 kan der være bæredygtig basis for en fiskekvote på omkring 150.000 ton torsk, skønner Grønlands Naturinstitut på baggrund af biologiske undersøgelser. Naturinstituttet er Hjemmestyrets sidestykke til Danmarks Fiskeriundersøgelser og rådgiver politikerne blandt andet om fiskekvoter.

Fremgangen skyldes, at den fordelagtige varme aflægger af Golfstrømmen, Irminger-strømmen, er kommet tilbage langs den østgrønlandske kyst efter mange års fravær. Og fremtidige fangster afhænger af, om den bliver der.

– Vi er inde i en varm periode lige nu, der kan vare et år til 10 år eller 20 år, siger forsker ved Natur Instituttet Kaj Sünksen.

– Fiskernes og fangernes organisation, KNAPK, er indstillet på at skåne torskeynglen, indtil bestanden er bæredygtig for fiskeri, siger den konstituerede direktør, John Biilmann.

25. juli 2006

© Steen Ulnits

* Ål på 3,8 kg – 1,25 m lang…

En fritidsfisker var for nylig ude for at røgte sine åleruser fra Bønsvig Strand ved Præstø. Blandt flere ål af normal størrelse lå en kæmpe 1,25 meter lang ål, der senere viste sig at veje hele 3,8 kg.

– Nu har jeg fisket i 40 år og aldrig set noget lignende. For 10 år siden fangede jeg en ål på 1,7 kg, men den her slår alle rekorder, siger han til Sjællandske. Og usædvanligt stor var den virkelig. Vægtrekorden for ål i Danmark ligger nemlig mellem 4,1 og 4,2 kilo. Den hidtil største ål blev fanget i en voldgrav i Vestsjælland i midten af 1990’erne.

På Ferskvandscentret Aqua i Silkeborg ærgrer man sig nu over, at fritidsfiskeren på Sjælland slog den store ål ihjel. I levende live kunne den nemlig være blevet en attraktion på Ferskvandscentret i Jylland!

25. juli 2006

© Steen Ulnits

* Røgede ål med parasitdræbemiddel

Producenten Hejnfelt Fisk / Skibby Røgeri ved Roskilde Fjord måtte i foråret trække et parti røgede ål tilbage, da de viste sig at indeholde et parasitdræbemiddel, som normalt anvendes til akvariefisk. Et middel, som bestemt ikke må indgå i nogen form for fødevareproduktion.

Ålene stammer fra en svensk leverandør, der ikke kan eller vil forklare, hvordan det sundhedsskadelige stof er kommet i ålene. Hele partiet måtte trækkes tilbage, da sundhedsmyndighederne formodede, at produktet ikke overholdt gældende krav til fødevaresikkerhed.

25. juli 2006

© Steen Ulnits

* Ribe Amt holder hånden over dambrugere

Ribe Amt beskyldes nu af Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) for at spænde ben for redningen af den truede fisk snæblen, som Danmark har fået 60 mio EU-kroner til.

Ribe Amt nægter at lukke dambrug på grund af skærpede landsdækkende miljøkrav. Amtet har derfor i strid med reglerne forlænget dambrugenes gamle tilladelser til at indvinde vand fra åerne. Dette kritiseres skarpt af DSF, som beskylder amtet for at omgås miljøreglerne. Sportsfiskerne har derfor klaget til Skov- og Naturstyrelsen for at få de midlertidige tilladelser erklæret ugyldige.

Formanden for Ribe Amts udvalg for teknik og miljø, Thyge Nielsen, der er valgt for Venstre, forklarer, at der ikke har været tid nok. Han erkender samtidig, at forlængelsen af de gamle tilladelser sker for at beskytte dambrugene:

“Vi ville lukke alle dambrugene, hvis vi ukritisk holdt os til reglerne. Vi vil ikke være sorteper for Miljøministeriet og lægge løkken om halsen”, udtaler Ribe Amts dambrugsvenlige Venstremand til dagspressen.

18. juli 2006

© Steen Ulnits

* Arbejdsløse skal bekæmpe bjørneklo

Kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse indvandrere skal være med til at bekæmpe den farlige plante bjørneklo langs Kolding Å. Det mener i hvert fald naturvejleder Jørn Chemnitz fra Kolding.

Hans forslag kommer på baggrund af, at den nye Kolding Kommune overvejer, om der skal afsættes 300.000 kroner om året de næste tre år til at få styr på den forhadte plante.

“Bekæmpelse af bjørneklo er et arbejde, som ikke kræver særlig faglig indsigt eller sproglig kunnen, og det kunne være et udmærket springbræt til arbejdsmarkedet,” siger Jørn Chemnitz til DR’s Kanal 94 i Vejle.

Hans forslag om at bruge kontantshjælpsmodtagere og arbejdsløse indvandrere er inspireret af beskæftigelsesministerens seneste udmelding om, at der er for mange ledige hænder i det danske samfund – trods rigeligt at bestille.

18. juli 2006

© Steen Ulnits

* Amter uenige om bekæmpelse af skarven

Skarven – for nogle en elsket havfugl, for andre et skadedyr af værste skuffe – skaber igen konflikt. Nu kan jyske amter således ikke enes om en plan for en forstærket bekæmpelse af fuglen, som fiskerne helst ser udraderet.

Skarvens tilstedeværelse i den danske natur har i årtier været omstridt. Ringkjøbing Amt er skuffet over, at Viborg Amt ikke vil være med til at forstærke kampen mod skarven. I de vestjyske fjorde er bestanden af skarv faldet med 17 procent, men Ringkjøbing Amt ønsker alligevel, at skarvkolonier længere inde i landet også skal bekæmpes.

Derfor har Ringkjøbing Amt bedt naboamterne, Viborg og Nordjylland, om at være medunderskrivere på et brev til fødevareministeren og miljøministeren. Men Viborg har takket nej, fremgår det af flere lokale medier.

Det er da også Ringkjøbing Amt, der lider mest under skarvens tilstedeværelse. Her har man nemlig kunnet dokumentere, at op mod 80-90% af de udtrækkende ungfisk af laks og havørred fra Skjernå og Storå ender som skarvføde.

18. juli 2006

© Steen Ulnits

* Lyde fra Regnskoven

Direktøren for Randers Regnskov, Henrik Herold, bakker nu kritikerne af Tangeværket op. Danmarks største elkraftværk skal ryddes af vejen hurtigst muligt, mener han.

“Det var ikke meningen, at Tangeværket nogensinde skulle have været. Derfor skal det ryddes af vejen,” siger Henrik Herold, der dermed støtter op bag de mange lystfiskere og miljøorganisationer, som gennem årene har kæmpet og stadig kæmper en hård kamp for at få fjernet det omstridte vandkraftværk.

Tangeværket blev etableret, da man i 1921 opdæmmede Gudenåen og samtidig skabte en stor kunstig sø, Tange Sø, ved Bjerringbro i Midtjylland. Herved trak Tangeværket endegyldigt tæppet væk under den oprindelige laksebestand i Gudenåen, som uddøde få år senere, da dens sidste gydepladser kom til at ligge på bunden af Tange Sø.

“Som det er i dag, virker Gudenåen ikke, fordi fiskene på grund af Tangeværket ikke kan komme op i åen. Derfor skal man enten bortsprænge Tangeværket eller åbne sluserne, så laks og andre fisk frit kan komme op i Gudenåsystemet, som de kunne, før værket blev bygget,” lyder den markante melding fra Henrik Herold.

Han mener, at politikerne skal tænke sig rigtig godt om, når de om kort tid skal vurdere en mulig forlængelse af Tangeværkets koncession til at producere strøm fra vandet fra Gudenåen. En mulighed kunne efter hans mening være at forlænge koncessionen med et eller to år, indtil man herefter i ro og mag kan nedlægge værket.

“Elproduktionen fra kraftværket svarer i dag blot til, hvad et par store vindmøller kan producere. Derfor skal man nedlægge elproduktionen og blot bevare elværket som et museum. Samtidig skal man etablere et omløbsstryg, så der kommer vand nok til, at fiskene kan gå op i Gudenåen og tilbage i havet, selv om det vil sænke vandstanden i Tange Sø.”

Således altså direktør Henrik Heriold fra Randers Regnskov. Interesserede kan læse mere i mine to bøger om laksen i Gudenåen: “Laks i Gudenåen” fra 1992 på Gads Forlag samt den nye “Gudenåen – Danmarks internationale laksevand” fra 2005 på Ulnits Bøger.

11. juli 2006

© Steen Ulnits

* Historisk sejr for hvalfangstlande

Et flertal i Den International Hvalfangstkommission (IWC) har netop vedtaget en ikke-bindende resolution om at få fjernet stoppet for kommerciel fangst. Japan, Norge og andre lande, som traditionelt stadig er tilhængere af kommerciel hvalfangst, noterede sig for nylig den første sejr for hvalfangerne i 20 år.

På et møde i IWC opnåede hvalfangstlandene et snævert flertal for en resolution, der stempler stoppet for hvalfangst som “ikke længere nødvendigt”. Resolutionen, der blev vedtaget med 33 stemmer for og 32 imod, fokuserer meget på, at hvalerne faktisk skader fiskebestandene. Jo flere hvaler i havene desto færre fisk til fiskerne.

Det er dog kun en principiel sejr for hvalfangstnationerne. Kommerciel hvalfangst har været forbudt siden 1986, og det vil det fortsat være. Det kræver nemlig et flertal på tre fjerdedele af IWC-medlemmerne at ophæve det såkaldte moratorium, der forbyder hvalfangsten, og det er der jo med 32 stemmer mod 33 stadig meget langt til.

11. juli 2006

© Steen Ulnits

* Fiskeolie godt for uvorne unger

Australske forskere har nu fundet ud af, at børn, der indtager en særlig sammensat diæt af omega-3 fiskeolier, opfører sig bedre end børn, der ikke får samme føde. Diæten reducerer nemlig mængden af dårlig opførsel, hyperaktivitet, utålmodighed og impulsiv opførsel.

De australske forskere baserer deres konklusioner på en undersøgelse af 132 børn i alderen 7 til 12 år. Efter 15 uger kunne 30-40 procent af forældrene til de børn, som havde taget fiskeolierne, berette om en mærkbart forbedret opførsel hos deres børn.

“Samme positive tilbagemeldinger blev ikke givet fra en tilsvarende gruppe, der fik et placebo-produkt,” siger Natalie Sinn fra Sydaustraliens Universitet. “Placebo” er det lægevidenskabelige navn på snydeprodukter, der ikke indeholder samme virksomme stoffer som de rigtige – stoffer, der gives som kontrol til patienter, der ikke ved, at de får placebo.

En skole i London er også opmærksom på den mulige sammenhæng mellem mad og opførsel. Derfor har man iværksat en ni måneders forsøgsperiode, der skal give yderligere indblik i, hvordan ernæring og indlæring hænger sammen.

11. juli 2006

© Steen Ulnits

* Hammerstor haj

I snart ti år har amerikanske Bucky Dennis forsøgt at lande en stor hammerhaj på stang og line, men først nu er det lykkedes.Med en 10 kg’s pilrokke som madding fik Dennis for nylig den rekordstore hammerhaj på krogen ved Boca Grande Pass nær Fort Myers i Florida, USA.

Bucky Dennis og tre af hans venner sloges med den 4,5 meter lange hammerhaj i fem timer for enden af en 130 punds line, før det lykkedes at hale den indenbords.

“Det var sjovt at fange den, men man skal ikke komme for tæt på – så bider den. Og det, den bider i, ryger af,” fortæller Bucky Dennis.

Den hidtidige rekord for hammerhaj var på 450 kilo – en fisk, der ifølge amerikanske International Game Fish Association (IGFA) blev fanget i 1982. Først to måneder efter fangsten ventes Bucky Dennis rekordfisk at blive godkendt og kunne optræde i IGFA’s optegnelser over rekordfisk..

Bucky Dennis, der til daglig er kaptajn på en lystfiskerbåd, har doneret hammerhajen til hajforskningscenteret Mote Marine Laboratory i Sarasota, Florida, som planlægger at udstille den imponerende fisk.

11. juli 2006

© Steen Ulnits