Aktuelt 3. kvartal 2002

* EU: “Ned med fiskeriet!”

EU er i fuld gang med at reformere fiskeriet inden for det europæiske fællesskab. Af det seneste udspil til en ny fiskerireform fremgår følgende interessante ting:

• At fiskeriindsatsen reduceres med 30-60%
• At godt 8.600 fartøjer (8,5% af flåden) skal ud af fiskeriet. Heraf 400 danske.
• At fiskerikapaciteten reduceres med godt 350.000 tons (18% af den nuværende)
• At støtteordningen til modernisering af flåden forsvinder helt og i stedet bruges til ophug
• At der afsættes midler til omskoling og førtidspensionering af fiskere
• At der indføres regionale råd om forvaltning af fiskeripolitikken
• At der indføres en fælles fiskeriinspektion i EU

Man må så blot håbe, at disse forslag vil slippe helskindet igennem det enorme bureaukrati, der omgiver alle beslutninger i EU. Intentionerne er nemlig rigtig gode.

29. september 2002

© Steen Ulnits

* Kristeligt Folkeparti: “Ud med Lomborg!”

I Kristeligt Folkepartis netop fremsatte finanslovsudspil foreslår man, at det nye Institut for Miljøvurdering – ledet af kontroversielle lektor Bjørn Lomborg – nedlægges, så man sparer millionudgiften hertil.

Hvis dette er konsekvensen af et kristent livssyn – at miljøet må komme før profitten – så skulle man måske overveje at konvertere til listeQ, når vi næste gang får mulighed for at stemme…

29. september 2002

© Steen Ulnits

* Nu skal skarven skydes

På Ringkøbing Fjord og i Oksbøl Statsskovdistrikt har man netop påbegyndt det, mange fiskere drømmer om rundt omkring i landet: En systematisk udryddelse af den forhadte skarv.

Formålet er at se, om en markant reduktion af skarvbestanden vil gøre det muligt for fiskebestanden atter at vokse sig stor og sund. Pt. er der intet fiskeri tilbage på Ringkøbing Fjord, og det giver man fra lokalt hold skarven skylden for. På det seneste har skarven taget de nye vådområder langs den retablerede Skjern Å i besidelse – til stor fortrydelse for lokale fiskere, der nu frygter for laksen i åen.

Man har forsøgsvis tilladt jagt på skarven i tre år. Samtidig optrapper man smøring af skarvæg i kolonierne, så antallet af unger også reduceres. Kunne man dog blot få lov til det samme overalt i landet…

29. september 2002

© Steen Ulnits

* Sælpest – nu også i Østersøen

Sælpesten, som indtil for nylig syntes i aftagende, er nu blusset op igen. Sidste gang var det i Vadehavet, man havde registreret den. Nu er det i Østersøen, hvor der er konstateret sælpest på den tyske østersøkyst nær Rügen. Østersøen havde ellers holdt sig sygdomsfri til dato – den danske sælkoloni ved Rødsand ud for Gedser inklusive.

I alt har sælpesten kostet omkring 12.000 nordeuropæiske sæler livet siden udbruddet i det sene forår 2002. Alt tyder nu på, at flere vil komme til, inden sælpesten igen klinger af. Når sælbestanden atter har nået et bæredygtigt niveau.

Sælpest er for øvrigt det almindelige danske navn for virus-sygdommen, der bærer det fornemme latinske navn “Phocine Distemper”.

29. september 2002

© Steen Ulnits

* Københavnske søforklaringer

For nogen tid siden annoncerede Københavns Kommune, at man snart ville få vand af badekvalitet i Sortedams Sø, Peblinge Sø og Skt. Jørgens Sø. Blot skulle man først have ryddet op efter årtiers økologisk ubalance. Søerne i det indre København skulle kort sagt biomanipuleres. Der skulle opfiskes store mængder voksne skidtfisk såsom skaller og brasen, og der skulle udsættes store mængder geddeyngel til fortsat bekæmpelse af skidtfiskenes nye yngel.

Så vidt så godt. Opfiskningen af skidtfisk er kommet godt i gang, og den 17. maj blev så de første smågedder sluppet ud i de gamle voldgravssøer. Imidlertid ser de ikke ud til at have klaret sig ret godt – med den relativt klarvandede Skt. Jørgens Sø nær Planetariet som en markant undtagelse. Her har gedderne bedre fysiske forhold end i de øvrige to søer, og her kan gedderne nyde godt af et springvand, som permanent mætter dele af søens vand med ilt.

Der blev sat omkring 15.000 stykker geddeyngel ud i hver af de tre søer, og i Skt. Jørges Sø trives de tilsyneladende godt. Det gør de imidlertid ikke i Peblinge Sø og Sortedams Sø, hvor mange tilsyneladende er bukket under for iltmangel, kannibalisme eller mangel på skjulesteder. For at sikre de nye smågedder skjulesteder i de ellers betonkantede søer med manglende bredzone søsatte kommunen godt 2.000 grantræer, der skulle agere skjulesteder for de mange gedder.

Imidlertid måtte man placere grantræerne 50 meter fra bredden ude på 2-3 meter vand, da det lave vand nær bredderne var reserveret forsøg med introduktion af nye vandplanter. Og de små gedder lader ikke til at være trukket ud på så dybt vand, hvilket er ganske mod deres naturlige opførsel. Små gedder holder nemlig til på lavt vand, hvor de har den fornødne beskyttelse. Det har de ikke på 2-3 meter vand.

Alt tyder således på, at Københavns Kommune har været lovligt ambitiøse i deres satsning. At de har sat for mange initiativer i gang på samme tid og ikke har taget geddernes biologi med i betragtning. Søerne i det indre København er kunstige med meget anderledes forhold end almindelige danske søer. Det burde der være taget højde for.

24. september 2002

© Steen Ulnits

* Grønlandsk imødekommenhed

Så lykkedes det alligevel – langt om længe. Efter mange og lange forhandlinger mellem islandske Orri Vigfusson fra North Atlantic Salmon Fund (NASF) og den grønlandske fangerorganisation KNAPK har atlanterhavslaksen nu fred ved Grønland.

Som bekendt er farvandet mellem Grønland og Canada – det smalle Davisstræde – ædeplads for en meget stor del af Nordeuropas laksebestande. Således stammer 40-50% af laksene her fra Europa, mens de resterende 50-60% stammer fra Nordamerika – primært Canada. Det har derfor længe været en torn i øjet på laksefiskere verden over, at Grønland, som selv kun råder over en enkelt og meget beskeden lakseførende elv, har brandskattet alverdens laksebestande, når disse i sommermånederne har fourageret i grønlandske farvande.

Alverdens fiskeribiologer har i årevis råbt vagt i gevær, når North Atlantic Salmon Commission (NASCO) hvert år tildelte Grønland en laksekvote så stor, at grønlænderne i mange tilfælde slet ikke formåede at fiske den op. Der var simpelthen ikke så mange laks at fange, som kvoten gav lov til, og alverdens fiskeribiologer anbefalede da også et totalt stop for dette ikke-bæredygtige fiskeri.

Men grønlænderne og fangerorganisationen KNAPK modsatte sig længe et samarbejde med den øvrige verden. De mente – med nogen rette – at de var i var deres fulde ret til at høste af de laks, der voksede sig store i grønlandske farvande. De så fangsten som en slags “græsningsafgift”. Det var jo heller ikke deres problem eller skyld, at atlanterhavslaksen som art var truet. Det skyldtes i stedet misrøgt i laksenes hjemlande.

Nu har parterne imidlertid fundet hinanden. Således har NASF og NASCO netop indgået en 5-årig aftale, hvor grønlænderne undlader enhver form for erhvervsfiskeri efter laks i grønlandske farvande. Kun et meget begrænset fiskeri til eget forbrug er fortsat tilladt.

Grønlandske KNAPK har dog fået indføjet i aftalen, at den kan opsiges når som helst, dersom de øvrige lakselande i Europa eller Nordamerika ikke gør noget for at begrænse skaderne i deres egne lande. Hvilket jo kun er rimeligt nok.

Aftalens vigtighed understreges af, at NASCO i 2002 har tildelt Grønland retten til at fange 55 tons svarende til 20.000 voksne atlanterhavslaks. Disse laks slipper nu i stedet helskindet hjem til deres fødevandløb i Europa og Nordamerika – for at gyde og sikre slægtens beståen.

Hatten af for endnu en sejr til NASF og utrættelige Orri Vigfusson fra Island!

24. september 2002

© Steen Ulnits

* Garnforbud i Mexico

Det går fremad i kampen mod garnfiskeriet i Nordamerika. Først var det garnforbuddet i Florida, som blev effektueret for nogle år siden. Og nu senest er det lykkedes at komme i gang med et tilsvarende garnforbud på den anden side af det store kontinent – i Mexico, hvor der nu er forbud mod garn i et område ved East Cape på den Californiske Halvø.

Beslutningen blev taget den 16. april efter en serie ophedede debatmøder. Som om det ikke var varmt nok i forvejen på de kanter… Det nye garnfrie område strækker sig fra byen El Cordonal og sydpå til Los Frailes – en egn, hvor sportsfiskeriet og tilrejsende fisketurister traditionelt betyder rigtig meget for lokaløkonomien. Således er over 70% af de tilrejsende turister her sportsfiskere.

Hovedmanden bag det nye garnforbud er Van Wormer, direktør for den lokale turistindustri. Sammen med lokale sportsfiskere sætter han nu sigtet efter et garnforbud overalt på den Californiske Halvø.

Han ønskes al mulig held og lykke!

20. september 2002

© Steen Ulnits

* Flere og flere fluefisker

Fluefiskeriet er den gren af lystfiskeriet, der vokser hurtigst i disse år. Det viser såvel salgstallene fra grejbranchen som en ny amerikansk undersøgelse. I USA er der således 11 mio. mennesker, der fluefiskede mindst én gang sidste år. Der er 6,5 mio. fluefiskere over 16 år i USA, hvoraf 40% er mænd fra 45 år og opefter. 25% er kvinder – en 16% stigning siden 1995.

Hver af disse personer har i snit fluefisket i 17 år, og hver ejer i snit godt 2 fluestænger. I det hele taget kan man konkludere, at fluefiskere gennemgående bruger flere penge og mere tid på deres hobby end de fleste andre lystfiskere.

Det er kort sagt et engageret folkefærd, vi her har med at gøre – et købedygtigt publikum af stor og stigende interesse for grejbranchen.

20. september 2002

© Steen Ulnits

* De 170.000 søers land

I lille Danmark er der imponerende mange søer. Således viser den seneste opgørelse fra Skov- og Naturstyrelsen, at vi her i landet har ikke færre end 170.000 større eller mindre søer. I sig selv et imponerende og overraskende stort tal, men hvad mere overraskende er – det stiger støt!

Hvert år kommer således omkring 700 nye søer til – i snit to nye hver eneste dag året rundt. De fleste er nygravede vandhuller af mindre format – de færreste er større vandområder, som er genskabt efter tidligere tiders regulering og afvanding.

I gamle dage var op mod 20% af de danske skove dækket af vand – i form af større eller mindre søer. I løbet af de seneste 200 år er disse vandområder imidlertid forsvundet, godt hjulpet på vej af mennesket, der hellere ville have mere skov og mindre vand. De oprindelige 20% vand var således blevet reduceret til blot 3-4%.

Men nu er udviklingen vendt. I de seneste 5 år har Skov- og Naturstyrelsen nemlig anlagt flere end 450 nye småsøer og vandhuller i de danske skove. Altsammen for at gøre dyre- og plantelivet i skovene mere varieret – til glæde for såvel de mennesker, der går tur i skoven, som de dyr og planter, der lever der.

For øvrigt så åbnede jo netop Skov- og Naturstyrelsen for ikke så længe siden et stort antal statsejede søer for lystfiskeri. Nu mangler vi så blot, at vore mange søer også får det godt. Det har de nemlig langtfra, hvilket sort på hvidt dokumenteres i EU’s seneste statusrapport over de ferske vandområder i Europa. Faktisk har mange af dem det rigtig skidt – eutrofierede og overgødskede med næringssalte fra især landbruget.

15. september 2002

© Steen Ulnits

* Mere natur beskyttes

EU har tidligere kritiseret Danmark for ikke at ville beskytte fornødent med dansk natur ifølge EU’s såkaldte “habitatdirektiv”. Men nu har den danske miljøminister Hans Chr. Schmidt afleveret en ny liste over naturområder, som bør beskyttes i særlig høj grad.

Det drejer sig om 49 helt nye naturområder, og samtidig foreslås 30 af de hidtil beskyttede områder udvidet. Alt i alt vil 254 specielt udpegede naturområder fremover nyde særlig beskyttelse ifølge habitatdirektivet. Hermed er 7,5% af det danske land omfattet af EU’s bestemmelser om beskyttelse af særligt truede eller på anden måde bevaringsværdige habitater for dyr, fugle og planter. Og hermed har Danmark rettet ind efter kritikken fra EU i 1997-98.

7,5% af Danmark kan lyde som meget, men alligevel ligger Danmark helt i bund, når der sammenlignes med andre EU-lande. Således ligger gennemsnittet på 14%, mens et land som Spanien har udpeget hele 20% af landet som særligt bevaringsværdigt.

Og det er langt fra alle grundejere her i landet, som er lykkelige over nu at eje “særligt beskyttelsesværdige naturområder”. De er nemlig pålagt restriktioner for den fremtidige brug, som kan koste dem penge i form af mindsket indtjening. Og der ydes ingen erstatning eller kompensation. Det var blandt andet derfor, at den danske del af Vadehavet ikke blev indlemmet i Verdens Naturarv – trods indstilling fra den daværende danske miljøminister Svend Auken.

Ejere af de særlige naturområder må fremover ikke ændre på brugen af arealerne uden først at søge om godkendelse til eksempelvis regulering af vandløb, dræning af engarealer, indvinding af vand og lignende.

Regeringen har årligt stillet 70 millioner kroner til rådighed til direkte naturpleje. Hertil kommer så tilskud fra EU, som netop har bevilget 20 mio. kr til naturpleje på den jyske klithede. Miljøministeren forestiller sig videre, at naturplejen fremover skal udmønte sig i en art medejerskab staten og lodsejerne imellem. Stiller en kommune eksempelvis op med et stykke bar jord, kommer staten og planter træerne til en ny skov.

15. september 2002

© Steen Ulnits

* Fra havneslam til piletræ

Med regelmæssige mellemrum skal havne renses op for bundfældet slam, så den fornødne vanddybde til store skibe opretholdes. Det opgravede slam er imidlertid et problem, da det indeholder store mængder miljøskadelige stoffer og derfor ikke blot som tidligere kan “klappes” (dumpes) på udvalgte steder.

Bundslammet indeholder forskellige tungmetaller såsom kviksølv fra tidligere tiders bejdsning af såsæd og tin fra algehæmmende bundmaling til skibe. Ikke mindst det ekstremt giftige tributyltin (TBT) er et stort og stigende problem i stærkt trafikerede farvande og havneområder. Det er et hormonlignende stof, som vides at forårsage kønsforstyrrelse hos forskellige lavere dyr og fisk.

Det er derfor blevet stedse vanskeligere at opnå tilladelse til såkaldt “klapning” af det oppumpede bundslam. Disse problemer har fået Nakskov Kommune til at tænke i nye baner. Her har man etableret et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet samt de amtslige virksomheder Grønt Center og Syd-Tek om et projekt, der ledes af entreprenørvirksomheden Per Aarsleff A/S.

Projektet går i al sin korthed ud på at uskadeliggøre de farlige stoffer i det oppumpede bundslam fra havnebassiner. Allerførst skal slammet centrifugeres i en hydrocyklon, hvorved store og små partikler adskilles. Tungmetaller og TBT binder sig til de små partikler i et leragtigt materiale, som siden spredes ud over et 10.000 kvadratmeter stort pilebed.

Her skal solens UV-stråler uskadeliggøre TBT, mens pilebuskene skal optage tungmetallerne. Siden skal pilekvistene brændes, hvorved tungmetallerne vil koncentreres i asken, der siden kan deponeres forsvarligt – i små mængder. Det er håbet, at man på denne måde vil kunne udskille de skadelige 5-10% af det oppumpede slam fra de uskadelige 90-95%. I så fald kan der spares mange penge på deponering af det giftige slam.

15. september 2002

© Steen Ulnits

* Sælpest aftagende – og dog

Indtil videre er knap 2.000 sæler nu registreret døde af den sælpest, der startede i danske farvande engang i maj måned. Det er dog under 20% af den samlede bestand, og intet tyder pt. på, at sælpesten vil halvere bestanden, som den gjorde sidst i 1980’erne. Sygdommen havde denne gang ikke ramt vigtige sælområder som Vadehavet, Limfjorden og Rødsand ved Gedser.

På Anholt og Læsø, som tidligt blev ramt af sælpesten, var antallet af døde sæler kraftigt aftagende.Alt tydede således på, at den danske sælbestand i denne omgang var sluppet med (sæl)skindet på næsen. – At den måske havde udviklet en form for resistens efter sælpesten i 1980’erne?

Men nu har sagen så taget en fornyet drejning. Vadehavet, som længe holdt sig fri af sælpesten, er nu blevet ramt. Først i den tyske og hollandske del og nu senest også i den danske. I hvert fald er der i den tyske del af Vadehavet fundet over 1.000 døde sæler – et tal, der stiger med omkring 100 hver dag. Og nu har man så i den seneste tid oplevet, at døde sæler også er skyllet i land på Rømø og Fanø.

Man regner med, at den danske del af Vadehavet rummer omkring 3.000 sæler – op mod en tredjedel af den samlede danske bestand. Uden at der dog er statistisk belæg for det, så tyder tidligere tiders fangster af havørreder i vadehavsåer som Vidåen på, at der er en sammenhæng mellem store sælbestande og små havørredbestande. Interesserede kan læse mere herom i min bog “Jyllands Bedste Fiskevande”.

15. september 2002

© Steen Ulnits

* Penge i P&T

Pengepræmier har altid været et godt lokkemiddel, når det gjaldt konkurrencer af den ene eller anden slags. Vi lystfiskere har imidlertid altid måttet skule til kollegerne på den anden side af dammen, når det drejede sig om pengepræmier. “Over there” er det nemlig helt almindeligt med pengepræmier på både 10., 20. og 30.000 kroner – selv ved mindre fiskekonkurrencer.

Men fat mod. Nu behøver man ikke længere krydse Atlanten for at dyste om store penge. Nu kan man såmænd nøjes med at deltage i det hjemlige DM i Put & Take, hvor vinderen honoreres med ikke mindre end 100.000,- gode, danske kroner! Andenpræmien er en drømmerejse til Azorerne for to – til en værdi af ikke mindre end 44.000,- kroner. Tredjepræmien er en rejse for to til Lough Corrib i Irland. Der er præmier i form af fornemt Scierra fluegrej til de ti bedste fiskere.

Det danske mesterskab i Put & Take-fiskeri 2002 løber af stabelen i løbet af efteråret. Den indledende runde finder sted lørdag den 15.9 og søndag den 29.9. Der er således to forskellige startdatoer at vælge imellem. Semifinalen afholdes lørdag den 5.10., mens finalen finder sted lørdag d. 12.10.

Deltagelse koster kr. 350,-. Nærmere oplysninger om det kommende DM i Put & Take kan findes på TV 2’s Tekst-TV side 636 eller www.lystfiskeri.dk på internettet.

8. september 2002

© Steen Ulnits

* Nyt spritudslip på Sjælland…

Jamen, det er da utroligt, som de drikker på Sjælland – fiskene, altså. I hvert fald er det nu tredje gang på kort tid, at sjællandske alkoholproducenter slipper store mængder alkoholdigt (!) vand ud i åerne – med fiskedød til følge.

I juli var det Tryggevælde Å, der måtte lægge ryg til hele to udslip af alkoholdigt vand fra De Danske Spritfabrikker – først 37.000 liter Gammel Dansk og siden 6.000 liter whisky. Senest er det så Faxe-bryggerierne, der har lukket 400 kubikmeter spildevand direkte ud i den lille Fakse Å, hvor det totalt har udryddet fiskebestanden på en 6-7 km lang strækning af åen.

7. september 2002

© Steen Ulnits

* – Furesøen i farezonen?

Jævnfør de sidste års debat om retablering af Furesøen, er man nu ved at have et projekt til 22 millioner klar. Projektet omfatter blandt andet opfiskning af skidtfisk med vod i Store Kalv og kanalerne samt garnfiskeri i selve søen. Desuden skal der opsættes et iltningsanlæg à la Hald sø, og endelig skal søens kommuner lave større aflastningsbassiner, så den regelmæssige udledning af urenset spildevand til Danmarks dybeste sø kan stoppe.

Projektet er startet med forsøgsfiskeri her i sommer, og nu er der kommet tilsagn fra EU om støtte på 9 millioner kroner. Frederiksborg Amt har bevilget halvdelen af resten, og så mangler der stadig 6 1/2 million kroner. Københavns Amt er hoppet fra, da man finder projektet mere end tvivlsomt, så længe rensningsanlægget ved Stavnsholt i Farum kommune får lov at forurene videre.

Farum kommune har som bekendt meget ondt i økonomien efter afsløringerne af Peter Brixtoftes rundhåndede lånoptagelser til tvivlsomme projekter.Det er således usikkert ,om der kan skaffes penge nok til en gennemgribende retablering af Furesøen.

Til alt held melder lokale lystfiskere om godt fiskeri efter såvel gedder som aborrer og sandart i den store og dybe sø, der rent faktisk ligger ved grænsen til Storkøbenhavn.

7. september 2002

© Steen Ulnits

* Sæler sulter og torsken trues

Engang havde man på fiskebankerne ud for Newfoundland i Canada verdens største bestand af torsk. Den var så stor, at den engang var hele eksistensgrundlaget for de tidlige tilflyttere i denne provins. Og så stor , at verdensrekorden for torsk – en fisk på over 40 kg – netop stammer fra Newfoundland.

Men også her gik det galt. Menneskelig grådighed kombineret med stedse bedre fangstmetoder medførte, at torsken i 1980’erne på det nærmeste uddøde. I hvert fald decimeredes bestanden til et niveau så lavt, at det ikke længere kunne brødføde den eksisterende fiskeflåde. Først meget sent tog den canadiske provinsregering problemet alvorligt – i 1992 med et totalforbud mod alt torskefiskeri.

De lokale fiskere blev meget fornærmede og bedyrede, at der skam stadig var torsk nok. Man skulle blot finde dem først! Staten ville imidlertid ikke høre på fiskernes altid forudsigelige protester, men opretholdt det totale torskestop i to år. I 1994 løsnede man forsøgsvis lidt på grebet og tillod et begrænset og stærkt kontrolleret torskefiskeri.

Biologerne havde regnet med, at torskebestanden ville forøges med omkring 15% om året, hvis den fik helt fred. Bestanden voksede imidlertid kun med en tredjedel af det forventede, hvilket overraskede biologerne. Hvad de ikke lige havde taget højde for, var at sælbestanden også var blevet fredet – og at den var 3-doblet i det samme tidsrum…

7. september 2002

© Steen Ulnits

* Skarven atter i skudlinjen

Som tidligere omtalt på denne side, så har man fundet et konkret eksempel på, at skarven kan være vært for den blandt fjerkræavlere så frygtede Newcastle Disease. Således fandt man sidste år den pågældende virus. PMV1 også kaldet, på en dødfundet skarv fra Sjælland.

Nu samler interessen sig atter om skarven – nu som eneste konkrete bud på en mulig smittebærer. Med Europas største skarvbestand på 150.-200.000 fugle er det jo oplagt at se på den danske skarv, når nu man definitivt ved, at den sorte fugl kan bære smitten.

Og når man så samtidig i dagspressen kan læse, at tyske vildsvin skydes ned, så snart de nærmer sig Kieler-Kanalen og dermed den dansk-tyske grænse – af frygt for mulig smitte med svinepest fra tyske vildsvin til danske tamgrise – så var det vel også muligt at reducere den danske bestand af skarver? I så fald gerne til det halve.

Vi må håbe, at danske fjerkræavlere har magt nok til at presse noget sådant igennem politisk – når nu svineavlerne sågar har indført skydepræmier på de stakkels få vildsvin, der måtte nærme sig dansk territorialfarvand! For øvrigt med det resultat, at de danske farvande nu lider under det værste iltsvind i 25 år – som følge af gyllen fra den enorme danske svineproduktion…

7. september 2002

© Steen Ulnits

* Slut med fiskeriauktion i Århus

Da jeg i sin tid kom til Århus for at læse biologi på universitetet, var der for alvor fisk i Århus Bugten. Så mange, at 10 kg’s torsk ikke var usædvanlige, hvis man fiskede i dybderne ud for Sletterhage. Og så mange, at ikke færre end 40 kuttere havde deres faste base i Århus fiskerihavn, hvor fangsterne blev landet og handlet på fiskeriauktionen.

Siden er det gået støt ned ad bakke. Vandmiljøet er blevet dårligere, og fiskemetoderne er blevet mere effektive. Tilsammen har det medført, at fiskebestanden i Århus Bugt i dag er på det laveste niveau i mange år. Hvor man tidlligere – for blot et par år siden – stadig kunne fylde et par baljer med flotte torsk efter nogle få timer med fiskestangen, er torsk over mindstemålet nu ved at være et særsyn. Faktisk er det i perioder nemmere at fange en havørred over målet end en torsk…

Problemet er selvskabt – og selvregulerende. I takt med at fiskeriet efter især torsk blev stadigt dårligere, måtte flere og flere erhvervsfiskere lægge op. I dag er der kun én fuldtids erhvervsfiskeri på bugten, og han indrømmer selv, at nedtællingen også er begyndt for hans vedkommende.

Seneste resultat af denne krise er blevet, at Århus Fiskeriauktion nu lukker – trods det mærkværdige i, at auktionen netop er blevet nyrenoveret for hele 10 millioner kroner – heraf 4 doneret af EU…

En lokal fiskehandler har dog taget initiativ til, at de renoverede bygninger i stedet skal indrettes til fisketorv med café – indtil forhåbentlig bedre tider for fiskeriet kan genoplive auktionen.

31. august 2002

© Steen Ulnits

* – Snart slut med fisk i Århus Bugt?

For fjerde år i træk er Århus Bugt ramt af omfattende iltsvind. Og hvor det årligt tilbagevendende iltsvind normalt optræder senere på sommeren og plejer at være koncentreret om de indre områder af bugten, er iltsvindet i år langt mere omfattende. Således er der nu konstateret omfattende iltsvind helt ude i det åbne og strømstærke farvand omkring Sletterhage og Hjelm.

Dermed oplever Århus Bugt det værste iltsvind i 25 år – trods diverse mere eller mindre virkningsløse vandmiljø-handlingsplaner. I de indre dele af Århus Bugt er der nu iltmangel på dybder større end 10 meter, mens man skal ud på 15-20 meter vand, før det bliver kritisk ved Sletterhage og Hjelm. Herude er der mange steder dybere end 40 meter, og det er derfor store områder, som er ramt af det tidlige iltsvind.

De hårdest ramte områder findes dog i bunden af Kalø Vig, hvor mængden af bunddyr nu er halveret; i farvandet ud for den ydlige del af Århus by samt i Ebeltoft Vig, hvor der meldes om selvdøde fladfisk i garnene. På disse steder er iltindholdet helt nede på under 2 mg ilt pr. liter – så lavt, at fiskene kvæles.

Amtets biologer er ikke i tvivl om årsagen til det tidlige og omfattende iltsvind. 2002 har nemlig været rig på nedbør, som har vasket store mængder næringssalte fra landbrugets overgødskede marker – primært kvælstof, som siden havner i de indre danske farvande. Kun i tørre år som 1996 og 1997 blev der vasket så få næringssalte ud fra landbruget, at vi undgik efterfølgende iltsvind af nævneværdigt omfang.

De mange næringssalte får især furealgerne til at blomstre op. Når de dør, synker de til bunds, hvor de rådner op – under brug af ilt. Jo flere alger desto større iltforbrug ved bunden. Og jo varmere vand desto hurtigere går det. Netop denne sommer har jo været varmere end normalt – med vandtemperaturer over 20 grader mange steder.

Myndighederne stå magtesløse over for dette problem, som primært det intensive danske landbrug påfører havmiljøet. Og som nu har fået oppositionen til at foreslå en særlig afgift på kvælstof i landbruget. I hvert fald har såvel S som SF meldt ud, at de ønsker en sådan afgift indført for at begrænse kvælstofforbruget.

Men indtil dette eventuelt bliver en realitet – og det bliver definitivt ikke tilfældet under denne regering – er der kun tilbage at håbe. På hård vind fra øst, som kan bringe iltrigt overfladevand ind i Århus Bugt. Og på en begænsning af væksten i den denske svineproduktion, der jo leverer gylle i nærmest ufattelige mængder til det danske vandmiljø.

Hold så endelig fingrene fra de endnu levende muslinger fra bugten. De kan nemlig være giftige på grund af algerne – hvis de altså ikke er døde allerede…

31. august 2002

© Steen Ulnits

* “Rystende, uansvarligt og en miljømæssig katastrofe”

“Rystende, uansvarligt og en miljømæssig katastrofe for vandmiljø, fisk og de rekreative muligheder for Randers`s og omegnens borgere”.

Så kort beskriver det socialdemokratiske folketingsmedlem fra Randers, Torben Hansen, miljøministerens plan om at forlænge Tangeværkets koncession i yderligere 5 år. En forlængelse, der iflg. Torben Hansen, vil sætte naturgenopretningen i Gudenåsystemet i stå, til ubodelig skade for naturen, fiskelivet og vandkvaliteten.

“Gudenåsystemet har brug for et langt omløbsstryg ved Tange Sø og ikke en udsættelse på yderligere 5 år”, understreger han.Torben Hansen vil derfor i den kommende tid stille ministeren spørgsmål om økonomien, ministerens beslutningsgrundlag, argumentationen mm.

“Den seneste forlængelse på 2 år har været brugt til at belyse de forskellige projekter. Der foreligger nu et meget gennemarbejdet materiale fra ministerierne. Et materiale, som ministeren nu ikke ønsker at bruge. Et materiale, som ovenikøbet har været meget dyrt at få udarbejdet. Endvidere har der været en lang offentlig debat, mange indlæg mm. En proces, der med ministerens skridt ikke er blevet taget seriøst”, fortsætter Torben Hansen

Det har i mange år været god og rigtig tone i dansk miljøpolitik at lære af fortidens fejl. Det har vi nu også alle muligheder for, da de forskellige muligheder for den fremtidige passage ved Tange Sø er belyst. Det ønsker miljøministeren desværre ikke med denne usaglige udsættelse.

“Hvad vil vores efterkommere takke os mest for? Elproduktion i Gudenåen i minimalt omfang eller et levende og friskt Gudenå-system med et spændende dyre-og fiskeliv, der kan leve og svømme frit og naturligt i det vand, de har brugt i tusinder af år ? Svaret giver sig selv”, konkluderer Torben Hansen.

Ikke alene vil fiskelivet fortsat ikke kunne passere, hvis ministerens plan gennemføres. Men oven i dette skal så lægges de miljømæssigt negative konsekvenser for Gudenå-systemet og Randers Fjord nedenfor Tangeværket – såsom manglende selvrensning af vandet samt unormalt høje vandtemperaturer om sommeren.

“Taberne i dette spil, med ministerens nye plan, er vandmiljøet, både i Gudenåen og Randers Fjord, fiskene og det øvrige dyreliv, Lakseprojektet, turismen og indtægterne derfra samt de borgere og kommuner, der i mange år har kæmpet for en ren og frit strømmende Gudenå”, slutter Torben Hansen.

Til orientering udgør el-produktionen på Tangeværket kun 0,3 promille af landets samlede el-produktion. Det opgjorte driftsresultat på ca. 1,5 mio. kr. opnås alene ved et 2-3 gange så stort statstilskud. Uden dette tilskud ville Tangeværket for længst have været lukket – som en ren underskudsforretning.

19. august 2002

© Steen Ulnits

* Øget forbrug af pesticider

Nu gik man lige og troede, at landbruget langt om længe havde reduceret sit forbrug af pesticider – af miljøskadelige sprøjtegifte. Som de skulle ifølge diverse handlingsplaner.

Men nej. Nu viser de seneste opgørelser fra Danmarks Statistik, at landbrugets forbrug af sprøjtegift sågar er steget i forhold til tidligere. Således steg salget af pesticider fra 3.551 tons i 2000 til 3.687 tons i 2001. I alt en stigning på 137 tons virksomt stof, der er spredt ud over danske marker og nu er på vej mod grundvandet.

Det er især salget af plantebeskyttelsesmidler, der er steget – med 259 tons virksomt stof. En uhyggelig udvikling i den helt forkerte retning. Og med den nuværende regering ved roret er der næppe håb om, at landbruget vil blive pålagt nye restriktioner. V, K og DF er definitivt ikke miljøets partier.

Så hvor der bestemt ikke mangler handlingsplaner, mangler der desværre heller ikke handlingslammelse. Der råder sågar politisk modvilje mod at sætte ind over for landbrugets fortsatte skalten og valten med det danske miljø.

19. august 2002

© Steen Ulnits

* Millioner til miljøet

Mens den nuværende regering har skåret kraftigt ned på udgifterne til miljøet, har oppositionen – i form af det detroniserede Socialdemokratiet – taget spenderbukserne på. Mens Venstre og konservative blot har afsat 63 mio. kroner til miljøet i det kommende år, vil Socialdemokraterne punge ud med hele 400 mio. kroner.

Af de 400 mio. kr skal de 200 mio. kr findes på finansloven, 100 mio. kr skal hentes fra EU og de sidste 100 mio. kr skal komme fra landbruget, der muligvis pålægges en særlig afgift på kvælstofforbruget.

Det sidste har længe været en hellig ko, som landbruget på det voldsomste har afvist. Dette trods den kendsgerning, at alle miljøfolk siden den første vandmiljøhandlingsplan fra 1980’erne har vidst, at en afgift vil være eneste realistiske mulighed for at få sænket landbrugets kolossale kvælstofforbrug.

Alt andet end at ramme direkte på pengepungen er nyttesløst over for landbruget, som i det sidste årti til fulde har dokumenteret, at alle andre tiltag er virkningsløse.

19. august 2002

© Steen Ulnits

* Nye naturparker

Mens regeringen og oppositionen er aldeles uenige om, hvor mange penge der skal bruges på miljøet, er parterne anderledes enige om, at der skal oprettes et antal nye naturparker i Danmark. Enigheden rækker endda så vidt som til at udpege seks konkrete områder, der skal udlægges som naturparker. Det drejer sig om følgende lokaliteter:

– Hede- og klitlandskaber i Thy
– Lille Vildmose
– Mols Bjerge og Helgenæs
– Gribskov og Esrum Sø
– Det Sydfynske Øhav
– Møns Klint

Her ender enigheden imidlertid brat, idet Socialdemokratiet som naturpark nummer syv har udpeget Marsken og Vadehavet længst i syd. Et område, som tidligere miljøminister Svend Auken flere gange har søgt optaget i Verdens Naturarv, men som beboere i området og nuværende miljøminister Hans Chr. Schmidt ikke ønsker indlemmet.Venstre har nemlig mange kernevælgere i Tønder-marsken og kan derfor ikke se skoven for bare træer. Endnu et skoleeksempel på, at politik og logik er to ikke-forenelige størrelser.

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har imidlertid nu taget skridt til, at den danske regering nu meldes til EU for at have negligeret netop dette meget bevaringsværdige område. Trods millionstore tilskud til lokale landmænd går bestanden af mange fugle stadig tilbage – helt enkelt fordi landmændene sænker vandstanden for meget og lader alt for mange kreaturer græsse på områderne.

Det skal blive spændende at følge DOF i netop denne sag.

19. august 2002

© Steen Ulnits

* Handel med varm luft

Kyoto-aftalen fra 1997 havde til formål at reducere udslippet af CO2, methan og andre stoffer, der er med til at fremme drivhuseffekten. Aftalen tildelte alle lande en vis kvote, som man så forpligter sig til at reducere efter bedste evne. Aftalen, som er ratificeret af alle EU-lande, men endnu mangler giganter som Canada, USA og Rusland, muliggør også handel med kvoter for selvsamme stoffer. Altså kan man købe sig til et større udslip eller sælge sin kvote, hvis man ikke selv kan bruge den.

Denne helt nye handelsvare ser ud til at kunne blive det helt store hit. Således vurderer Verdensbanken, at verdenshandelen vil kunne nå 50 milliarder dollars allerede i dette årti. Og Deutsche Bank er endnu mere optimistisk i sin vurdering af handelens størrelse. Banken mener nemlig, at handelen allerede i 2010 vil kunne nå 150 milliarder dollars.

Handelen med CO2 ér allerede begyndt. Således har industrinationen Japan allerede købt CO2-aktier fra Kasakhstan, så de slipper for at skulle reducere udslippet hjemme. Og Brasilien har planer om store reduktioner i udslippet, så man kan sælge ud af sine CO2-aktier. Blandt andet vil Brasilien genrejse store skovområder, der som bekendt optager CO2 fra luften. En mængde CO2 svarende til denne optagelse vil så kunne sælges til højstbydende.

En meget svag side ved Kyoto-aftalen er, at to af verdens største forurenere, USA og Rusland, ikke har eller har i sinde at ratificere aftalen. USA står for hele 36,1% af CO2-udslippet, mens Rusland står for 17,4%. Tilsammen udleder disse to nationer altså alene mere end halvdelen af al CO2 på verdensplan.

Præsident George Bush, der ikke ligefrem kan bryste sig af at have en miljøprofil, har undsagt Kyoto-aftalen, som hans forgænger Bill Clinton ellers skrev under på. Den planlagte årlige reduktion på 7% i perioden 2008-12 vil koste USA for dyrt, mener Bush, der som bekendt udelukkende blev valgt til præsident på grund af en gigantisk valgstøtte fra netop oliebranchen.

Imidlertid er alle amerikanere langt fra enige med oliepræsidenten. Således er en gruppe amerikanske og canadiske firmaer begyndt på deres egen interne handel med CO2-kvoter. Delstaterne i staten New England har formuleret deres egen alternative klimahandlingsplan, mens Californien har besluttet at stille nye krav til bilers CO2-udslip. Endelig har staten New Hampshire vedtaget, at statens kraftværker skal reducere deres udslip af CO2, kvælstof, svovl og kviksølv.

Når præsidenten selv ikke kan se skriften på væggen, så er det jo godt, at hans egne landsmænd kan!

19. august 2002

© Steen Ulnits

* Bønder og boliger

Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) redegjorde for nogen tid siden for sin nye planlov. Den vil kort fortalt tillade partiets kernevælgere, bønderne, at bygge nye boliger i naturen, hvor det tidligere ikke har været tilladt at bygge.

Folketingets miljøudvalg fik dog presset miljøministeren til at opgive sin oprindelige plan, der gik så vidt som til at tillade byggeri inden for den hidtil gældende zone 300 m fra kystlinjen.

Men ellers er der nu grønt lys til, at venstrebønder fremover kan indrette ekstrabolig i hovedbygningen samt bygge en aftægtsbolig samt en medhjælperbolig inden for 100 m fra hovedbygningen. Altså tre nye boliger for hver nuværende.

Selv langt ind i regeringens egne rækker vækker miljøministerens nye forslag dyb bekymring. Det vil nemlig medføre, at der dukker mange helt nye boliger op i naturskønne områder af landet, som hidtil har været friholdt for byggeri – netop af hensyn til naturen.

Det frygtes nu, at velhavende bønder vil spekulere i den nye ordning og bygge boliger, som siden kan sælges med stor fortjeneste, da de i mange tilfælde vil ligge i meget naturskønne områder. I visse tilfælde vil de også kunne tage udsigten fra eksisterende boliger.

9. august 2002

© Steen Ulnits

* Langt igen for Lillebælt

Siden midten af 1990’erne er spildevandet, som udledes i Lillebælt, blevet meget renere. Således er mængden af kvælstof fra de bedst fungerende rensningsanlæg reduceret med over 85% i forhold til udledningen i 1980’erne. I de seneste år kan man også se en tydelig reduktion i tilledningen af kvælstof fra omkringliggende landbrugsområder.

Alligevel ser det sløjt ud for Lillebælt. Således oplevede man for to og tre år siden nogle af de voldsomste iltsvind, der nogensinde er målt i Lillebælt. Trods begrænsninger i tilledningen er der stadig alt for mange næringssalte i Lillebælt – alger, som forårsager algeblomst med efterfølgende iltsvind og bundvendinger.

Mængden af torsk og andre bundfisk i bæltet er helt i bund, og i tilmed har de mange alger resulteret i ophobning af algegifte i bæltets blåmuslinger – så meget, at man har måttet indføre stop for fiskeriet af hensyn til sundhedsfaren. Samtidig har man kunnet konstatere, at snegle i visse dele af bæltet skifter køn – sandsynligvis på grund af hormonforstyrrende stoffer i spildevandet eller skibenes bundmaling.

De tre amter, som ligger ud til Lillebælt, konkluderede på deres årlige møde, at der stadig er lang vej til et rent Lillebælt med en sund flora og fauna. Blandt andet fokuserede man på det nuværende muslingefiskeri og dets skadelige virkning på såvel bundflora som bundfauna.

Amterne besluttede sig for at søge en fælles holdning til dette problem. Amterne konkluderede også, at der fremover skal satses endnu mere på en reduktion i tilledning af næringssalte til bæltet.

Vi må håbe, at det ikke blot er endnu en gang bragesnak uden reelle hensigter. Lillebælt fortjener en bedre fremtid.

9. august 2002

© Steen Ulnits

* En bitter oplevelse…

“Gammel Dansk gør godt” hedder det i et velkendt reklameslogan for dette populære produkt, som ikke mindst jægere og fiskere holder meget af.

“Gammel Dansk er skidt for miljøet” bør det fremover hedde. For nylig gik det nemlig helt galt ved Tryggevælde Å, hvor hærværk på De Danske Spritfabrikker i Dalby på Sydsjælland resulterede i, at ikke mindre end 37.000 liter ufortyndet Gammel Dansk løb ud i Tryggevælde Å.

Udslippet var så voldsomt, at det lokale rensningsanlæg ikke magtede det, men måtte slippe store mængder urenset spildevand direkte ud i åen. Resultatet blev, at fisk i stort antal måtte lade livet – sikkert uden at have nydt den gode spiritus først. Biologer anslår, at det kan vare flere år, før fiskebestanden i Tryggevælde Å er genoprettet.

Men ikke nok med det. Hvor udslippet af Gammel Dansk skyldtes et indbrud med efterfølgende hærværk på fabrikken, så var det et rent teknisk uheld, der kun få dage senere medførte, at yderligere 6.000 liter ren whisky løb direkte ud i selv samme Tryggevælde Å…

Skadevirkningerne ved det sidstnævnte udslip menes dog at være minimale. For som formanden for Rønnede Kommunes miljøudvalg så rigtigt udtrykte det:“Fiskene kan jo kun dø én gang…”

Landsforbundet Danske Lystfiskere (LDL) var hurtigt ude og rettede henvendelse til fødevareministeren med forslag om, at der snarest – gerne med omgående virkning – indføres forbud imod fiskeri med nedgarn og større ruser i et område af Køge Bugt fra Køge Havn til og med Køge Sønakke – indtil en afstand af 1 sømil fra kysten.

Begrundelsen er naturligvis det omtalte udslip fra De danske Spritfabrikker, som var et hårdt slag mod fiskebestanden i Tryggevælde Å. Åens havørreder og aborrer vokser netop op ude i Køge bugt, hvor de nu har dobbelt brug for fred til at retablere sig efter katastrofen.

LDL regner afsluttende med en forventning om, at De Danske Spritfabrikker lever op til deres ansvar og udbetaler en erstatning til “genbesætning” af åen med fisk. Det gør vi vist alle!

9. august 2002

© Steen Ulnits

* Tun i tonsvis – til turister

Den blåfinnede tun, som fødes i Middelhavet, nåede i 1930’erne, 1940’erne og ind i 1950’erne helt op til Øresund, hvor den danske rekordfisk på ikke mindre end 372 kg blev fanget i 1950’erne.

Siden sørgede et overfiskeri i Middelhavet effektrivt for, at ingen store tun nåede helskindet ud af Middelhavet og op til Nordeuropa. Det var de ældste og største fisk, som svømmede længst – dem, der først blev overfisket. Og dermed var tuneventyret i Øresund definitivt ovre.

I første halvdel af 1900-tallet var der en tilsvarende forekomst af store tun ud for Newfoundland i Canada – en ressource, der ligeledes hurtigt blev overfisket. Sidst i 1900-tallet opdagede man så, at der i vintermånederne ud for staten North Carolina i USA var en ganske stor forekomst af netop blåfinnede tun. Heriblandt mange ganske store eksemplarer.

I starten var det kun sportsfiskerne, der profiterede på denne nye ressurse – med gode indtægter for turisterhvervet til følge. Flere store Big Game både sejlede ud til fiskebankerne ved Hatteras, hvor de fristede de store tunfisk, og fisketurister fra hele Nordamerika valfartede til North Carolina.

Siden kom erhvervsfiskerne imidlertid til og fik del i kagen. De første fangster blev gjort i år 2000 – en dårlig start på det nye årtusinde, idet 50 tons tun da blev landet og solgt i North Carolina. Men allerede da var det ikke længere muligt for fiskerflåden at lande hele den amerikanske fiskekvote for netop blåfinnet tun. Man bad derfor om en speciel delkvota for North Carolina.

International Game Fish Association (IGFA) medfinansierede i 1998 en undersøgelse, som godtgjorde, at velhavende Big Game fiskere på blot 51 fiskedage omsatte 3.8 million US$ på sportsfiskeri efter den blåfinnede tun. I dete beløb er indbefattet udgifter til transport, ophold, forplejning og fiskeri fra store og kostbare Big Game både.

Alt i alt omsatte sportsfiskeriet efter tun ifølge IGFA godt 5.5 million US$ – langt mere end erhvervsfiskeriet, der til gengæld opfiskede langt større mængder af den værdifulde fisk, som ikke mindst japanske fiskespisere er villige til at betale meget dyrt for.

9. august 2002

© Steen Ulnits

* – Tamlaks i Alaska?

For de fleste af os er Alaska nok synonym for uberørt ødemark og intakte fiskebestande. Hvilket igen er grunden til, at mange af os drømmer om en fisketur til Alaska.

Nu viser det sig imidlertid, at mange af laksene i det sydlige Alaska efterhånden er af tam oprindelse. I Prince Williams Sound er således 88% af hundelaksene, 82% af pukkellaksene, 65% af sølvlaksene og 34% af rødlaksene afkom af tamfisk. Kun blandt kongelaksene er 100% stadig vildfisk.

Alaska Department of Fish and Game vurderer nu, at der næppe er sandsynligt, at der længere findes uberørte bestande af pukkellaks i Westerne Sound området. Her har tamlaks blandet sig med vildlaks alle steder – med genetisk udvanding til følge. Det er kun et spørgsmål om, i hvilken grad det er sket.

Samlet set gælder nu for hele Alaska, at 64% af de erhvervsfangede hundelaks, 42% af pukkellaksene, 24% af sølvlaksene, 4% af rødlaksene og 19% af kongelaksene stammer fra klækkerier med tamlaks. De er således udsat som små og har vokset sig store i Stillehavet, inden de er blevet fanget af erhvervsfiskerne.

Det er således ikke så lidt af en vildledning, når eksempelvis pukkellaks i Brugsens dybfryser markedsføres som “Wild Alaska Salmon” – når nu langt over halvdelen stammer fra klækkerier. Det er således tamlaks, der opretholder en meget stor del af det kommercielle laksefiskeri i det sydlige Alaska.

Nu frygter forskerne, at loftet er nået for, hvor mange laks der er plads til eller rettere føde nok til i det store Stillehav. Siden 1991 er der således i USA, Canada, Rusland og Japan udsat mere end 5 milliarder laksesmolt – årligt!

Forskerne frygter også for, at de vilde laks vil blive udkonkurreret på gydepladserne af tamlaks fra klækkerierne. En problemstilling, vi kun kender alt for godt fra vor hjemlige atlanterhavslaks, der nu er genstand for et kæmpemæssigt opdræt i flydende netbure.

Den største producent er Norge, som i takt med et øget lakseopdræt har mistet mange bestande af vildlaks. Vildlaksene angribes af sygdomme eller snyltere fra opdrættet af tamlaks. Eller de udkonkurreres talmæssigt af undslupne tamlaks på gydepladserne.

Nu er selv stillehavslaksene i Alaska altså også truet af de selvsamme farer…

1. august 2002

© Steen Ulnits

* Protest mod papirpassage

Århus Amt, hvorunder Silkeborg hører, har barslet med et forslag til en fremtidig faunapassage ved den gamle Drewsens Papirfabrik midt inde i Silkeborg by. Hele området er pt. under total omlægning, idet papirfabrikken er revet ned og nyt boligbyggeri etableret på området.

Nu mangler der imidlertid blot en løsning på opstemningen ved fabrikken, idet hele vandstanden i området er baseret på netop denne opstemning. Man kan altså ikke blot fjerne den, som man kunne ved Tangeværket – hvis man altså ville. Man må i stedet lave en form for faunapassage, så fisk og smådyr frit kan vandre op og ned gennem Gudenåen på dette stykke.

Desværre byder det netop fremkomne forslag fra Århus Amt ikke på megen nytænkning eller mange visioner for fremtiden. Således bygger det nye forslag på, at størstedelen af Gudenåens vandføring også fremover skal passere gennem papirfabrikkens gamle elturbine. Kun en forsvindende lille vandmængde skal løbe gennem faunapassagen.

Den lovmæssigt foreskrevne tilgitring ved turbinen vil desuden tillade alle smådyr og småfisk på op til 15-20 cm’s længde at passere direkte gennem turbinen.

Turbinen er ganske vist af en konstruktion, der ikke som gamle tiders turbiner maser fiskene til plukfisk. Men erfaringer fra Tangeværket viser, at fisk, som har været en tur gennem turbinerne, er så fortumlede, at de efterfølgende bliver et let bytte for rovfisk og rovfugle nedstrøms turbinen. Så hvis de ikke dør med det samme – i turbinebladene – dør de lidt senere og andre årsager.

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) er gået aktivt ind i sagen og anbefaler nu kraftigt, at Århus Amt opgiver sin plan og i stedet lægger hele Gudenåens vandføring i et stort omløb – et stenstryg, som med sikkerhed vil tillade al fauna, stort som småt, at passere uhindret igennem såvel opstrøms som nedstrøms. DSF slår samtidig på, at et sådant stenstryg i sig selv vil være en turistattraktion i Silkeborgs gamle bymidte.

DSF slutter sin anke med, at “det vil være trist, om man de næste 100 år skal se på et betonmonument over et mistag fra Århus Amt.” Det kan man kun give DSF ret i.

1. august 2002

© Steen Ulnits

* Ferskere fjord

Siden 1994 har myndighederne søgt at skabe et mere salt miljø i Ringkøbing Fjord, hvor Skjernåen munder ud. Dette har været tilstræbt med en ændret slusepraksis ved Hvide Sande, hvor man har lukket større mængder saltvand ind i fjorden end tidligere. Målet var at holde en konstant saltpromille på 15, og ideen var at skabe renere vand i den næringssaltforurenede fjord.

Denne praksis resulterede imidlertid i fiskedød hos helten i den sydlige del af fjorden, som kaldes Nymindestrømmen. Blandt andet denne fiskedød har nu medført, at et brugerråd nedsat af fire fjordkommuner samt Ringkøbing og Ribe amter fremover anbefaler en mere fersk fjord. Fremover skal målet være en saltpromille på bare 6, og samtidig skal vandstanden i hele fjorden sænkes.

Der forlyder intet om, hvad den nye slusepraksis vil komme til at betyde for udtrækket af laksesmolt fra Ringkøbing Fjord og indtrækket af voksne gydelaks til Skjernå.

1. august 2002

© Steen Ulnits

* Fisketurister ingen trussel

“Tyske turister tonser torsk i tusindvis”. Under denne noget imposante overskrift har jeg flere gange tidligere berettet om lokal utilfredshed med især tyske fisketurister, der drager hjem igen med fryseren fuld af torskefileter. Det har været og er stadig tilfældet i Langelandsbæltet, hvortil jo tyskerne har let adgang. Og det gælder i vid udstrækning vort naboland Norge, hvor tyskerne ganske vist ikke har helt så let ved at komme til. Men alligevel er der i svære mængder.

I Norge har man længe rumlet med tanker om at sætte en slags kvote for især de tyske turistfiskere, så de ikke fortsat kan bringe ubegrænsede mængder torsk med hjem. Det er interesseorganisationen Norges Kystfiskarlag, der har været mest fremme i debatten – med direkte og konkrete forslag til, hvor mange kilogram fisk udenlandske fisketurister må føre ud af landet. De føler sig truet på deres levebrød og mener, at man som lystfisker skal fiske for fornøjelsens og ikke fangstens skyld.

Nu melder forskere fra Havforskningsinstituttet i Bergen imidlertid ud, at fisketuristernes fangster overhovedet ingen rolle spiller i fiskeribiologisk sammenhæng. Det er erhvervsfiskerne selv, der spiller den største rolle – som skurken, der via overfiskeri er skyld i de nu flere steder svigtende fangster.

En rapport fra Norges Fiskerihøgskole og Universitetet i Tromsø konkluderede for nylig, at udenlandske fisketurister fanger omkring 13.400 tons fisk årligt. Til gengæld tilfører de lokaløkonomien 2,3 milliarder norske kroner.Desværre savnes der tal for erhvervsfiskeriets fangster og omsætning, så man kunne sammenligne det rekreative fiskeri med det erhvervsmæssige.

Når det gælder attraktive sportsfisk, fortæller tallene typisk, at disse fisk fanget på stang og line – som sportsfisk – omsætter for 10-100 gange det beløb, de kan indbringe på fiskemarkedet – som konsumfisk.

21. juli 2002

© Steen Ulnits

* Parasitter fra torskeopdræt?

Forsøg med opdræt af torsk har stået på i adskillige år – uden det helt store held, da torskeyngelen er svær at holde i live i den første kritiske tid. I naturen lever jo den nyklækkede torskeyngel pelagisk – i de frie vandmasser – hvilket er svært at eftergøre i et laboratorium. Dødeligheden blandt torskeyngelen har derfor været meget høj.

Indtil nu. Nu har man nemlig nået et stade, hvor et profitabelt opdræt ikke længere ligger mange år fremme i tiden. Samtidig er der imidlertid opstået tvivl om, hvorvidt parasitter fra torskeopdrættet kan spredes til vilde torskebestande. Et norsk regeringsudvalg har derfor bedt Havforskningsinstituttet i Bergen om en udredning, der skal kortlægge problemets eventuelle omfang.

En smuk tanke. Man kunne blot ønske sig, at den norske regering havde haft samme høje krav til lakseopdrættet, da man i sin tid ukritisk lukkede op for sluserne og slap dræberikten Gyrodactylus salaris ud blandt de norske vildlaks. Men bedre sent end aldrig, og måske har nordmændene lært noget af netop dén fatale fejltagelse…

21. juli 2002

© Steen Ulnits

* Gratis fiskegrej til skoleelever!

Det er desværre en kendsgerning, at lystfiskeriet ikke er i fremgang i disse år. Flere taler om, at en hel generation er tabt til TV, video og computerspil. Lystfiskerklubber landet over melder om svigtende tilgang til juniorafdelingerne, og grejbutikkerne kan tilsvarende fortælle om, at kunderne i gennemsnit er ældre end for bare ti år siden.

I USA, der er foregangsland, hvad sportsfiskeri angår, har man længe kendt til denne udvikling og taget initiativ til at ændre på situationen. Man har sat en massiv informationskampagne ind for at vende udviklingen og haft stor succes med at hverve nye lystfiskere blandt staternes mange skoleelever.

Nu er man i Norge begyndt på noget tilsvarende – med et spændende initiativ, der skal skaffe gratis fiskegrej til halvdelen af årets nye skoleelever. Ikke mindre end 30.000 fiskesæt skal nemlig uddeles på landets skoler, hvorved man håber at hverve nye lystfiskere.

Det er Norges Jeger- og Fiskeforbund (NJF), der sammen med den norske fiskegrejsproducent Sølvkroken og ligeledes norske Statsskog har taget initiativ til dette fremstød for lystfiskeriet. Hjælp til selvhjælp kunne man passende sige, for uden nye lystfiskere ingen fremtid for hverken lystfiskerorganisationer eller fiskegrejsproducenter.

Næsten to millioner norske kroner har det kostet, og nu ser ikke mindst NJF frem til en masse nye lystfiskere! Initiativet er blevet bakket op af selveste den norske miljøminister, som selv forestod uddeling af gratis fiskegrej til skoleelever på en national markeringsdag i juli. ­ En idé til efterfølgelse i Danmark?

21. juli 2002

© Steen Ulnits

* Smertefulde fluekast

Mange af os kender til det: Efter en uges nådesløst laksefiskeri i Norge – med alt for lidt søvn mellem fiskepassene – strejker kroppen helt enkelt. Det værker i ryg, arme og skuldre, som havde man været gennem samtlige tolv runder i en VM-boksekamp…

En amerikansk undersøgelse, der omfattede 131 entusiastiske fluefiskere og deres problemer med fysikken, konkluderede for nylig, at fluefiskere typisk lider af de samme skavanker som dyrkere af tennis og golf. Således havde ikke færre end 69% af samtlige fluefiskere problemer med ondt i ryggen. 33% havde smerter i hænder og håndled, mens 18% meldte om ondt i albuen.

Det lyder af meget, men burde ikke komme bag på nogen – da slet ikke fluefiskere. I forskellige diskussionsgrupper på internettet kan man ofte se indlæg fra fluefiskere, der klager over smerter i håndled, albue og skulder. Tennisalbuer og seneskedehindebetændelse er bestemt ikke ukendte begreber blandt fluefiskere…

I langt de fleste tilfælde er det de monotone og gentagne bevægelser, der udløser smerterne. Enten fordi man helt enkelt fisker for meget. Eller fordi man fisker for sjældent og derfor ikke er i form til de uvante bevægelser.

Løsningen ligger naturligvis i at holde sig i form til fisketuren, så man kan holde de mange timers trættende fiskeri ud. En korrekt kasteteknik er alfa og omega, da man i så fald kun bruger de kræfter, der er absolut nødvendige for at få line og flue ud. En forkert kasteteknik er ødelæggende – ikke kun for fiskeriet, men også for fysikken. Ikke mindst fluekast med lange tohåndsstænger kan være hårdt for arme, skuldre og ryg.

Skulle skaden imidlertid ske – langt ude på fjeldet – skal der repareres og yderligere skader forebygges. Tag hyppige pauser, hvor du vader i land og lader stangen stå. Bevæg håndleddene, der godt kan blive stive af at holde krampagtigt om håndtaget. Og rul gerne med hovedet, så man ikke bliver stiv i nakken. Sidstnævnte kan medføre hovedpine, og da er man naturligvis ikke meget værd som fluefisker…

21. juli 2002

© Steen Ulnits

* 2002: “Gyllens År”…

Allerede på nuværende tidspunkt kan vi desværre konkludere, at 2002 blev “Gyllens År”.

Først gik det galt i Sønderjylland, hvor en gylletank på Haderslev Næs sprang læk. 100.000 liter giftig og iltslugende gylle slap ud i Møllebækken, der munder ud i Bankel Sø. Alle fisk på den 3,5 km lange forurenede strækning af Møllebækken afgik ved døden. Heldigvis var der netop i år ekstraordinært megen vand i åen på grund af den rekordstore nedbør, hvilket kunne fortynde gyllen og dermed reduceret dens skadelige effekt.

Men det er desværre ikke kun landmænd, der sviner med gyllen – det gjorde for nylig også Århus Kommunes topmoderne biogasanlæg ved Spørring. Her løb omkring 175.000 liter afgasset gylle ud i den lille Spøring Å, hvor den dræbte alt fiskeliv. Århus Amt, som har politianmeldt Århus Kommune for udslippet, anslår videre, at 50-80% af alle ørreder i Lilleåen længere nedstrøms også er afgået ved døden.

Forårets gylleudslip fra det kommunale biogasanlæg i Spørring vil kunne mærkes af lystfiskere i Østjylland i flere år fremover. Godt og vel halvdelen af Gudenåens havørreder stammer nemlig fra Lilleåen, der løber ud i Gudenåen ved Langå. Tilsvarende vil der blive færre bækørreder i lilleåen, da de netop havde deres gydepladser i Spørring Å…

Hele episoden vil senere blive præsenteret og foreligge på artikelform under “Fiskeribiologi”. Det er en sag med vide konsekvenser på mange planer.

21. juli 2002

© Steen Ulnits

* LDL: – Fredning af nedfaldsfisk?

Landsforeningen Danske Lystfiskere (LDL) har – i forbindelse med Fiskeridirektoratets udkast til en ny bekendtgørelse om mindstemål og fredningstider i ferskvand – foreslået, at nedfaldsørreder fredes frem til 15. april. LDL begrunder sit forslag med følgende:

– Havørreder har en langt større naturlig overlevelse efter legen end laks, hvorfor udlegede fisk hurtigt kommer til hægterne igen og atter kan deltage i gydningen – hvis de altså sikres fri adgang til havet.

– Nedfaldsørreder er uden kulinarisk interesse, da de i vid udstrækning har erstattet kroppens fedtdepoter med vand efter den krævende gydning. En parallel til den nuværende forårsfredning af udlegede skrubber.

Flere sportsfiskerforeninger landet over har allerede indført en frivillig fredning af nedfaldsfiskene, og det er mere end svært at finde rationelle argumenter imod en sådan fredning. Det er på tide, at vi indser det tvivlsomme i at beskatte fiskene på et tidspunkt af deres livscyklus, hvor de dels ikke er egnede til menneskeføde – dels er uhyre lette at fange på stang og line.

13. juli 2002

© Steen Ulnits

* Mere miljøvenlige dambrug

Danske dambrug har længe og af mange forskellige grunde været på fy-listen over forurenere af vandmiljøet. Dels forurener de mange fisk og det store foderforbrug vandet med store mængder næringssalte, som siden havner ude i vandløb, søer og fjorde, hvor det fører til algeblomst, iltsvind og bundvendinger. Og dels hindrer opstemningerne ved dambrugene især laksefiskenes frie vandring op til de livsvigtige gydepladser.

Listen over dambrugenes dårligdomme er alenlang, men nu ser det imidlertid ud til, at vi er på vej mod mere miljøvenlige dambrug. I hvert fald barsler regeringen snart med en ny bekendtgørelse, der skal gøre Danmarks omkring 400 dambrug både mere miljøvenlige og samtidig mere produktive.

Siden den omstridte og meget udskældte “dambrugsbekendsgørelse”, der fulgte Danmarks første vandmiljø-handlingsplan i 1989, har det været god skik blandt myndighederne at begrænse forureningen fra dambrug ved at sætte en grænse for foderforbruget. En enkel og effektiv foranstaltning, som var let at kontrollere. Men samtidig en metode, der gjorde det umuligt for dambrugerne at udnytte moderne teknologi, der kunne minimere foderforbruget og forureningen, samtidig med at den også øgede produktionen.

Nu åbnes der med den nye bekendtgørelse mulighed for, at danske dambrug faktisk kan øge produktionen – vel at mærke hvis de kan dokumentere, at forureningen samtidig mindskes eller forbliver uændret. Det vil betyde investeringer i millionklassen, og det vil igen betyde, at mange mindre dambrug opkøbes og sammenlægges til større produktioner – præcis den samme udvikling, som vi har set ske i landbruget.

Desværre har det rådgivende udvalg ikke kunnet nå frem til konkrete tiltag, der skal reducere den massive forurening med medicin og algebekæmpelsesmidler, som dambrugerne også er storleverandører af.

Interesserede kan læse mere om dambrug i fire artikler ved at klikke under “Artikler”.

13. juli 2002

© Steen Ulnits

* Dydsmønster-dambrug

Det er lidt pudsigt, at en netop den danske dambruger, der har fået den største forureningsbøde i Danmarkshistorien – godsejer Erik Ugilt Hansen fra Volstrup ved Hobro – nu også driver et af landets mindst forurenende dambrug.

Faktum er, at Erik Ugilt Hansen i 1998 modtog en bøde på kr. 625.000 plus en konfiskation af ulovlig fortjeneste på kr. 2.500.000. Årsagen var, at Ugilt havde brugt 400 tons foder mere, end hans dambrug havde tilladelse til.

Faktum er imidlertid også, at selvsamme Ugilt driver et dambrug, der af et ministerielt udvalg kaldes et “mønsterdambrug”. Det er Døstrup Dambrug ved Hobro, som kun udleder mellem en tredjedel og en fjerdedel af de forurenende stoffer i Døstrup Bæk, som et traditionelt drevet dambrug ville gøre.

Tidligere brugte Døstrup Dambrug alt vand i den lille Døstrup Bæk. I dag bruger man kun en mindre del af bækkens vand – til stor glæde for vildfiskene i vandløbet. Samtidig ilter man vandet 10-12 gange, så der alligevel er ilt nok i vandet til de mange ørreder i produktionen.

Ekskrementer fra fiskene, der opdrættes i betondamme i stedet for de traditionelle jorddamme, ledes på bedste grisemanér ned igennem riste, hvor det således kan opsamles. Det resterende spildevand ledes nu gennem en lille sø, der fungerer som rodzoneanlæg, hvor planterne optager næringssaltene fra vandet. Rodzoneanlægget fylder i sig selv meget mere end de små betondamme, hvor hele 23 tons fisk – godt en halv million stykker – svømmer omkring i blot 700 kubikmeter vand.

Døstrup Dambrug fik status af forsøgsdambrug i 2000 – efter meget tovtrækkeri og mange sværdslag. Således fjernede Miljøstyrelsen deres støtte til dambruget , da Ugilt fik sin dom i 1998. Siden fik dambruget imidlertid 12 millioner kroner i EU-støtte, der blandt andet blev brugt til oprettelsen af en direkte dataforbindelse mellem Døstrup Dambrug og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). DMU kan således løbende følge med i udledningen af forurenende stoffer fra dambruget.

Det skal blive spændende at følge udviklingen – at se, om dansk dambrugsdrift virkelig kan gøres økonomisk rentabel og miljømæssigt forsvarlig. Uden millionstore EU-tilskud, som vel næppe alle 400 danske dambrug kan opnå.

13. juli 2002

© Steen Ulnits

* Økologiske ørreder

Der er nu konkrete planer om, at danske dambrug fremover skal kunne levere økologiske ørreder. I hvert fald indledes en forsøgsproduktion på fire udvalgte dambrug, som skal undersøge muligheden for at producere økologiske ørreder – statsanerkendte sådanne, vel at mærke.

Det er Skravad Mølle Dambrug ved Hobro, Ingstrup Mølle Dambrug ved Viborg, Åbro Dambrug ved Skjern og Vork Dambrug ved Egtved, der som de første skal teste mulighederne for en økologisk fiskeproduktion.

Der er imidlertid mange uafklarede forhold, som skal afdækkes – heriblandt dambrugenes og havbrugenes store, ukontrollerede og ukontrollable forbrug af algekæmpelsesmidler, medicin og antibiotika. Men der er klare tilkendegivelser fra det store tyske marked om, at der er et stort potentielt marked for netop økologisk producerede ørreder. Og dette økonomiske incitament skal være sporen til en mere miljøvenlig fiskeproduktion.

Fødevaredirektoratet er gået i gang med at udarbejde en bekendtgørelse om et økologisk fiskeopdræt, så dambrugserhvervet kan sidestilles med andre økologiske produktioner. Det er planen, at den første danske regnbueørred med statsanerkendt økologisk mærkning skal være en realitet i 2003.

13. juli 2002

© Steen Ulnits