Aktuelt 2. kvartal 2003

* En halv milliard mindre til miljøet

Miljøminister Hans Christian Schmidt er minister for et svindende ministerium. Et ministerium, der tilsyneladende er ved at nedlægge sig selv. I hvert fald kunne ministeren her for nylig meddele, at der fra 2001 til 2006 samlet vil blive sparet en halv milliard kroner – 500 millioner – på det danske miljø. Det svarer til en besparelse på godt 25%.

Således er der skåret 120 millioner på diverse råd og nævn, og samtidig er der sparet hele 350 millioner på forskellige institutioner og deres drift. Endelig er der brugt 50 millioner mindre på anlægsarbejder. Miljøministeren regner med, at Miljøstyrelsen mister godt en tredjedel af sit budget og mere end 100 ansatte, inden sparerunden er slut i 2006. I det lys forstår man godt, at Miljøstyrelsens direktør Steen Gade, valgte at tage sit gode tøj og gå.

Til gengæld har regeringens eget Institut for Miljøvurdering (IMV) i samme ombæring ansat nye medarbejdere. Instituttets bevilling blev nemlig fra den 1. januar 2003 øget med 5 mio. kr., og instituttet har efterfølgende ansat 7 nye medarbejdere. Dette trods en dom over IMV direktør Bjørn Lomborg for videnskabelig uredelighed. Og trods en massiv kritik af instituttets mildest talt useriøse og dårligt gennemarbejdede rapporter om emballage og dåsepant.

Så med den ene hånd sparer regeringen altså 500 millioner på miljøet, mens den med den anden giver 5 til IMV, der bestemt ingen planer har om at redde det danske miljø…

28. juni 2003

© Steen Ulnits

* Bønder stadig på støtten – nu mere end nogensinde

I denne tid tales der så meget om, at landbrugsstøtten skal fjernes, så landbruges kan konkurrere på normale markedsvilkår. Ja, faktisk tales der så meget om det, at mange tror, det allerede er sket.

Men det er det ikke. Langtfra. Faktisk har såvel den danske som den franske regering netop bedt EU om ekstraordinært tilskud til svine- og gylleproduktionen, da den lave dollarkurs påvirker priserne negativt. Landbruget, der ellers meget gerne vil fremstå som et liberalt erhverv, når det gælder retten til frit at skalte og valte med miljøet, er nu atter ude med tiggerbøssen.

En ny OECD-rapport har netop konkluderet, at støtten til EU’s landmænd faktisk stadig vokser. Således blev landbruget i EU i 2002 støttet med i alt 793 milliarder kroner mod “kun” 718 milliarder i 2001. Samlet betaler europæiske skatteborgere hvert år 300 milliarder i direkte støtte til landbruget. Hertil kommer så den mindre synlige støtte i form af toldmure omkring EU, så billige landbrugsvarer udefra ikke kan komme ind – så fødevarepriserne i EU på denne måde holdes kunstigt højt oppe i forhold til verdensmarkedet.

Alt i alt kom forbrugerne i EU til at betale en overpris på 400 milliarder kroner for deres fødevarer i 2002, konkluderer OECD-rapporten. Af samme rapport fremgår det, at hele 36% af landbrugets bruttoindtjening skyldes forskellige former for landbrugsstøtte. I USA, som EU altid sammenligner sig og konkurrerer med, er støtten kun det halve, nemlig 18%.

Som et eksempel på, at det godt kan lade sig gøre at drive et rentabelt landbrug ganske uden gigantiske støtteordninger, har New Zealand for nogle år siden helt fjernet alle støtteordninger, direkte såvel som indirekte. Newzealandske landbrugere må nu konkurrere på lige vilkår og efter verdensmarkedspriserne – præcis som alle andre virksomheder naturligvis gør det.

Som rosinen i pølseenden konkluderer de fleste økonomer samstemmende, at samfundet ville opleve en massiv velfærdsgevinst ved at liberalisere landbruget og fjerne støtteordningerne. Ja, selv landbruget ville i sidste ende tjene ved det. Men ingen tør tage skridtet – ud over altså New Zealand…

18. juni 2003

© Steen Ulnits

* Steen Gade går fra Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsens direktør Steen Gade, tidligere MF for Socialistisk Folkeparti, har sagt sin stilling op i protest mod regeringens nye sparerunde. Den første sparerunde kostede allerede i 2002 400 miljøstillinger landet over.

Miljøstyrelsen havde netop gennemført en stor sparerunde, som kostede 90 af styrelsens 450 ansatte arbejdet. Nu skal der så gennemføres endnu en sparerunde, som denne gang vil koste yderligere 60 ansatte deres arbejde. Steen Gade gennemførte første sparerunde uden at kny, men sagde dog, at den skar ind til benet hos styrelsen. Den nye runde, der skal spare 20% i løbet af de næste tre år, vil imidlertid skære ind i selve benet, siger Gade, der altså ikke længere vil tage ansvaret for besparelserne.

– Miljøstyrelsen kan ikke længere udføre de arbejdsopgaver, vi er pålagt, siger den afgåede direktør – hverken de nationale eller de internationale. Derfor har Steen Gade valgt at gå af i protest mod den borgerlige regerings spareiver.

Afgangen sker umiddelbart efter, at et internationalt forskerpanel har vurderet og godkendt Miljøstyrelsens mangeårige arbejde med iltsvind i de danske farvande. Et arbejde, som netop den borgerlige regering havde stillet sig kritisk overfor.

12. juni 2003

Steen Ulnits

* Nødråb fra Mariager Fjord II

Myndighederne har nu kigget på sagen om de mange døde hornfisk i Mariager Fjord. De konkluderer, at der næppe er tale om et nyt iltsvind på vej. I så fald ville der have optrådt flere døde bundfisk i stedet for kun overfladefisk som hornfisken. Hvilket lyder ganske plausibelt.

En anden og lidet sandsynlig forklaring er dog, at hornfiskene skulle være døde på grund af anstrengelser i forbindelse med gydningen. Sådant er der vist ingen, der tidligere har oplevet – hverken på Mariager Fjord eller andre steder i landet.

Langt mere sandsynligt er det, at hornfiskene er løbet ind i alger, som udskiller stoffer, der får fiskenes gæller til at udvikle slim – med det resultat, at fiskene kvæles. Sådanne fænomener er tidligere oplevet andre steder, men så vidt vides (endnu) ikke i Mariager Fjord.

Uanset forklaring og årsager er der næppe tvivl om, at fiskene i netop Mariager Fjord hele tiden lever “on the edge” – på kanten mellem overlevelse og død. For siden katastrofen i eftersommeren 1997 er der intet gjort af konkrete tiltag for at bedre forholdene. Landbruget bidrager stadig med 77% af alle de næringssalte, der havner i den lange, smalle og inderst inde dybe fjord med den ringe vandudskiftning.

12. juni 2003

© Steen Ulnits

* – Kan fisk føle smerte?

Et ofte stillet spørgsmål er, om fisk overhovedet er i stand til at føle smerte. – Gør det ondt på dem, når de får en krog i sig?

Det er såvel naturbevidste lystfiskere som engagerede dyreværnsforeninger, der stiller sig selv og videnskaben dette uhyre relevante spørgsmål. For kan fisk føle smerte, bliver det jo mere end svært for lystfiskerne at argumentere for Catch & Release, hvor fangede fisk genudsættes efter en måske udmarvende og i så fald også pinefuld fight.

Fiskefysiologernes svar er indtil videre, at fisk ikke kan føle smerte i menneskelig forstand. Det er nemlig en veldokumenteret kendsgerning, at fisk mangler den del af hjernen – neocortex – der hos pattedyr er sædet for smerteoplevelsen. Fjerner man denne del af hjernen hos et pattedyr, er det ikke længere i stand til at opfatte smerte.

Det er også en kendsgerning, at fisk ikke har en bevidsthed som vor egen. En bevidsthed, der sætter os i stand til at registrere smerte og reagere bevidst på den. Endelig ved man, at fisk, der netop er fanget og genudsat, i mange tilfælde atter er gået til biddet – efter kun få minutter i deres genvundne frihed. Det tages af mange som bevis for, at fisken næppe kan føle smerte.

En ny undersøgelse, hvor man sprøjtede provokerende stoffer som eddikesyre og bigift ind i læberne på tamfisk i akvarier, stiller imidlertid spørgsmålstegn ved den gamle opfattelse, at fisk ikke kan føle smerte. I hvert fald registrerede de britiske forskere, at fiskene reagerede tydeligt på de indsprøjtede stoffer. Om det så er noget bevis eller ej, er dog nu som før op til den enkelte. Fisken har jo stadig ingen neocortex og ingen bevidsthed om sin egen situation.

– Måske dyreværnsforeningerne i stedet skulle koncentrere deres anstrengelser om forskningen, der jo tilsyneladende bevidst påfører fiskene smerter – blot for at kunne måle dem?

12. juni 2003

© Steen Ulnits

* Fish ‘n’ Chips

Altid årvågne Villy Søvndal fra SF er atter vågnet op til dåd. Denne gang skyldes det et forslag fra regeringen om, at handicappede skal udstyres med en særlig chip, så man har bedre styr på dem og derfor kan spare på personaleudgifterne. Villy Søvndal tager på det skarpeste afstand fra regeringens forslag:

“Når SF foreslår chips på kriminelle voldsforbrydere, kalder Venstre det for “fantasifuldt”. Men de kalder det for et overgreb mod fiskernes frihed, når man med en chip på deres kuttere vil forhindre overfiskeri og fiskeri uden for dansk farvand.

Men handicappede kan godt få en chip, hvis det kan spare på personaleudgifterne. Det her tiltag er usmageligt og afslører et ubehageligt menneskesyn”, slutter Villy Søvndal.

Det kan man kun give ham ret i. Det er jo hykleri og dobbeltmoral, så det basker, når borgerlige partier vil beskytte deres “liberale” vælgere, så de kan hærge på gader og fiskebanker helt uden kontrol…

8. juni 2003

© Steen Ulnits

* Nødråb fra Mariager Fjord

Nedenstående nødråb lå i min postkasse, da jeg vendte hjem fra et par dages fluefiskeri i de sønderjyske åer. Afsender var Dennis Jensen og tidspunktet den 30. maj. Indholdet taler for sig selv:

“Vi startede med at sætte båden i vandet ca. klokken 18.30 ved Vive, og kort efter så vi to døde hornfisk. Vi blev enige om, at det nok ikke var noget, men der gik ikke mange minutter, før vi blev klogere. Fra Vive og hen til Ovebro Hage så vi i hundredvis af døde hornfisk og en hel del, der lå og gispede efter vejret i overfladen. Der kan jo desværre sikkert kun være tale om iltsvind igen, og vi tror faktisk, at vi er nogle af de første, som har observeret det. Da mørket faldt på, hørte vi flere fluefiskere inde fra land, der helt klart troede, at det var ørreder, som konstant slog i overfladen. Vi kunne desværre se noget andet…”

Såvidt Dennis Jensen. Alt tyder på, at endnu en katastrofe måske er under opsejling. I hvert fald bør der sættes forøget fokus på tilstandene i landet smukkeste fjord, der som bekendt døde i eftersommeren ’97.

– Skal den dø nu igen? Faktum er i hvert fald, at ingen myndigheder endnu har gjort noget som helst konkret for at afhjælpe forholdene. Faktum er også, at landbruget stadig bidrager med 77% af al den kvælstof, der tilføres fjorden. Dette ifølge Nordjyllands Amt…

31. maj 2003

© Steen Ulnits

* DMU-kritik forstummet

Efter hård kritik fra landbruget og den borgerlige regering, som mistænkte Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) for at overvurdere landbrugets skyld i iltsvindsproblematikken, lod DMU i 2003 et uvildigt udenlandsk forskerpanel vurdere sit arbejde med iltsvind i de indre danske farvande.

Den efterfølgende evaluering, der blev forestået af tre professorer fra USA og en fra Norge, gav DMU det blå stempel for dets arbejde. Det internationale panel af forskere bakkede således op om DMU’s opfattelse af, at landbruget bar hovedskylden for det rekordstore iltsvind, vi oplevede i 2002.

DMU’s forskning og rådgivning omkring iltsvind er af høj international standard og et godt grundlag for politiske beslutninger. Det konkluderer de udenlandske eksperter. Sikkert til stor fortrydelse for regeringspartiet Venstre, hvis formand for Folketingets miljøudvalg, Eyvind Vesselbo, først såede tvivl om DMU og derfor foreslog en uvildig vurdering.

Det skete umiddelbart efter, at Venstres egen smagsdommer, Bjørn Lomborg, af Udvalget for Vurdering af Videnskabelig Uredelighed (UVVU) blev vurderet som værende “i klar strid med normerne for god videnskabelig skik”.

Det kunne Venstre ikke have siddende på sig og måtte straks ud med riven. Valget faldt på DMU, som havde formastet sig til at pege på landbruget – Venstres kernevælgere – som hovedansvarlig for iltsvindskatastrofen i 2002.Venstre fik imidlertid ikke andet ud af sit korstog end en international bekræftelse af landbrugets skyld…

Det internationale forskerpanel udtrykte dog en vis undren over, at DMU havde indladt sig på personlige stridigheder i dagspressen. Dertil er iltsvindsproblematikken alt for kompleks, mente de udenlandske professorer. Sagen skulle hellere drøftes på videnskabeligt plan – i den videnskabelige litteratur, hvor den slags diskussioner retteligen hører hjemme.

26. maj 2003

© Steen Ulnits

* En tredjedel af alt drikkevand bruges til markvanding

GEUS – Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser – har netop publiceret en rapport om det danske grundvand. Det, vi stort set ubehandlet bruger som drikkevand de fleste steder – områderne omkring storbyer som København, Århus og Odense dog undtaget. Her er der allerede nu udvundet så meget grundvand, at grundvandspejlet er sunket faretruende. Med det resultat, at der mange steder ikke længere er vand i åerne. Og med det resultat, at overfladevand fra søer må indrages og renses på kostbar vis, førend det når forbrugernes vandhaner.

Den nye rapport fra GEUS dokumenterer, at det står værre til end hidtil antaget. Således er mellem en fjerdedel og halvdelen af det øvre drikkavand i dag i en elendig forfatning – primært på grund af nedsivende stoffer fra landbruget, der bidrager til forureningen med nitrat og pesticider. Mange boringer, der i årevis har leveret godt og rent drikkevand til beboere i området, har måttet lukkes på grund af denne forurening.

2003 er som tidligere omtalt på denne side erklæret for FN’s ferskvandsår. Året, hvor et stort antal mennesker verden over skulle have haft øget adgang til rent drikkevand. I den forbindelse er det deprimerende, at vor egen drikkevandsressurse næsten er halveret fra oprindelig 1,8 mia. m3 om året til nu kun 1 mia. m3 om året.

Nye tal fra vandværkernes forening DanVa konkluderer også, at så meget som en tredjedel af Danmarks oppumpede grundvand nu bruges til at kunstvande kornmarker med. Forbruget er størst i det sandede Vestjylland, hvor jorden er dårligst til at holde på væden. Således bruger hver dansk landmand i snit 10.000 liter prima drikkevand til at vande sine afgrøder med – oppumpet fra egne boringer. Et samlet forbrug på næsten 200 milliarder liter hvert eneste år. Landmændene forsvarer tallet med, at de ellers ville miste en indtjening i størrelsesordenen 50%.

Og det skal resten af Danmarks borgere og skatteydere så betale for. Til et erhverv, der med støtte fra såvel staten som EU længe har været i fuld gang med at lægge Danmarks miljø i ruiner. Det er ganske enkelt ufatteligt, hvad det danske landbrug får lov til.

Efter os kommer syndfloden, plejer vi at sige, når nogen misbruger noget og godt ved det. Problemet er blot, at syndfloden i dette tilfælde er lige om hjørnet – i vor egen levetid.

26. maj 2003

© Steen Ulnits

* Industrifiskeriet: Op til 80% af alle fisk i  løbet af 15 år

Det ser værre ud med mange af verdens fiskebestande end hidtil antaget. Det viser en netop publiceret undersøgelse over fiskebestandenes udvikling gennem de sidste 50 år. Det har taget 10 år at indsamle og bearbejde de relevante data, og det er dyster læsninger, der er kommet ud som resultat:

I årene op til Anden Verdenskrig kendte man ikke til begrebet overfiskeri. Materiel og teknikker var helt enkelt ikke udviklet i tilstrækkeligt omfang. Det er det som bekendt blevet siden da. Ikke mindst data fra Japans fiskerflåde i årene 1952-1999 taler deres tydelige sprog. Umiddelbart efter Anden Verdenskrig kunne japanske langlinefiskere således regne med at fange 10 fisk per udsatte 100 kroge. I dag regnes det for godt, hvis der sidder én fisk på hver 100 kroge.

Rapporten, der er udarbejdet af to canadiske forskere fra Dalhousie University i Halifax, Nova Scotia, konkluderer generelt, at industrifiskere i løbet af en 15-årig periode er i stand til at reducere en given fiskebestand med 80%. Kritikere af rapporten siger dog, at man ikke nødvendigvis kan generalisere. De samme kritikere siger imidlertid også, at fiskeri typisk reducerer en fiskearts bestand med mindst 50%.

Den nye rapport vedrører udelukkende fisk, der efter fangsten forarbejdes og kommes på dåse. Det gælder i meget høj grad diverse tunarter, men også sværdfisk, marlin og sejlfisk – havenes absolutte toprovdyr og sportsfiskernes fornemste trofæer.

Rapporten konkluderer også, at en mulig permanent løsning på det tiltagende overfiskeri kunne være etableringen af store marine fiskeparker, hvor fiskene kan leve i fred. En pendant til jægernes vildtreservater, der har samme formål.

19. maj 2003

© Steen Ulnits

* 5 millioner kroner til kønsskiftede fisk

Århus Amt fandt for et par år siden foruroligende mængder af kønsforvirrede fisk i amtets vandløb. Det gjaldt i første omgang skaller fra Egåen, der modtager store mængder renset spildevand, men siden blev undersøgelsen udvidet til at omfatte ikke mindre end 600 skaller og 700 bækørreder.

Resultaterne var skræmmende, idet de bekræftede en engelsk undersøgelse fra 1998, der omfattede 2.000 skaller. Det viste sig nemlig, at 44% af bækørrederne i Voel Bæk nær Silkeborg havde vævsforandringer i deres testikler, og at 25% af skallerne i Kristrup Landkanal nær Randers havde ægceller i deres testikler.

Man kender endnu ikke til konsekvenserne af disse kønsforstyrrelser, men et godt bud går på, at det i sidste ende vil gå ud over fiskenes fertilitet og dermed deres evne til at reproducere sig. Biologerne fandt et hunprotein i en stor del af de undersøgte fisk – et protein, der menes at skyldes tidlig påvirkning med hunlige kønshormoner udefra.

Meget tyder indtil videre på, at det er hunlige kønshormoner i det rensede spildevand, som giver fiskene de nu iagttagne kønsforstyrrelser. Østrogenlignende stoffer, der dels kommer fra P-piller, dels diverse vaskemidler. Og intet tyder på, at tilsvarende forhold ikke også vil gælde alle andre steder, hvor fiskene lever i mere eller mindre renset spildevand. Hvilket vil sige de fleste steder i tæt befolkede områder. Og dermed har vi endnu et landsdækkende miljøproblem at tage stilling til.

Det vil være en alvorlig kæp i hjulet på Wilhjelm-udvalgets programerklæring for den fremtidige fiskepleje i Danmark – at fiskebestandene fremover skal være selvreproducerende og ikke bestå af udsatte fisk. Det må nødvendigvis dokumenteres, at fiskene i danske vandløb overhovedet er i stand til at reproducere sig selv. Og det bliver ikke let med den her omtalte kønsforvirring in mente.

Miljøminister Hans Christian Schmidt mente kort tid efter sin tiltrædelse, at de kønsforvirrede danske fisk ikke var noget større problem, der krævede en nærmere undersøgelse. Nu er han imidlertid kommet på bedre tanker. I hvert fald har han fundet en pose med 5 mio. kroner frem, som er øremærket til netop undersøgelser af kønsforvirrede danske fisk.

Glædeligt, at selv en Venstre-miljøminister kan blive klogere og komme miljøet i møde.

10. maj 2003

© Steen Ulnits

* EAA i kødet på EEC

For nu ti år siden forenede Europas organiserede lystfiskere sig i European Alliance of Anglers, EAA også kaldet. EAA er fiskernes svar på jægernes organisation FACE, der har flere år på bagen og mange flere penge i ryggen. EAA har længe lidt under netop mangel på penge. Mangel på arbejdsområder har der aldrig været…

EAA tæller i dag 19 medlemslande, med Makedonien og Letland som de to sidst tilkomne. Organisationen har til huse i Bruxelles, hvor jo også EU holder til. EAA’s fornemste opgave er da også at drive lobbyvirksomhed over for EU – med det klare og utilslørede formål at fremme lystfiskernes interesser. Til dato har EU ikke haft noget forhold til lystfiskerne og deres problemer, men det håber man nu at kunne gøre noget ved. Under alle omstændigheder er det meningen, at EAA’s tornerosesøvn nu skal ophøre!

Som noget af det første vil EAA søge at gøre EU opmærksom på den enorme værdi, som et veludviklet rekreativt fiskeri har for lande og lokalsamfund. Således regner EAA med, at hver lystfisker inden for EU omsætter for op mod 1.000 euro årligt – små 8.000 kroner. Og det er nok sat i underkanten. I hvert fald findes der mange steder i Europa, hvor lystfiskeriet omsætter for mange gange mere.

Et af de første konkrete emner, der står på EAA’s dagsorden, er skarven. En fugl, der efter sin fredning har udbredt sig så meget, at den flere steder i Sydeuropa har lagt åer og søer øde for fisk. Og en fugl, hvor netop Danmark spiller en hovedrolle. Vi huser jo en meget stor del af Europas samlede skarvbestand, og vi har af samme årsag totalfredet fuglen – med det resultat, at bestanden er eksploderet.

Et andet vigtigt emne er beskyttelsen af den atlantiske laks, der som bekendt lever et farligt liv både i de enkelte medlemslandes vande, men så sandelig også i internationalt farvand. Her er der således god brug for en koordinering af indsatsen inden for og uden for EU’s grænser.

Måtte det altsammen lykkes for EAA. Vi har brug for det…

25. april 2003

© Steen Ulnit

* Koncernchef Niels Due Jensen, Grundfos:

“Regeringen fører nærmest en uanstændig miljøpolitik”

Traditionelt er vi miljøinteresserede vænnet til, at dårlige budskaber altid kommer fra industri og landbrug – hverv, der ønsker at maksimere produktion og overskud på bekostning af miljøet.

Men verden er ikke længere så ligetil endda. Det kunne man blandt andet læse i Jyllands-Posten, der den 8. marts bragte et stort interview med den afgående koncernchef i Grundfos, Niels Due Jensen, i anledning af dennes 60 års fødselsdag.

Snakken faldt naturligvis og aldeles uundgåeligt på fremtiden for Gudenå-laksen og Tange Sø. Her sagde Niels Due Jensen blandt andet følgende:

“Men den borgerlige regering har udsat beslutningen i foreløbig fem år. Venstre har aldrig været tilhænger af store miljøinvesteringer, det skyldes nok landmændenes protester. Den borgerlige regering fører nærmest en uanstændig miljøpolitik uden investeringer i hverken miljø eller naturgenopretning.”

Tankevækkende ord fra en af Danmarks rigeste mænd, der gennem årene har kæmpet for så forskellige sager som nedlæggelsen af Tange Sø – til fordel for Gudenå-laksen – og så anlæggelse af en ny midtjysk lufthavn nær Århus – til fordel for erhvervslivet i Østjylland.

Måtte den borgerlige regering tage Niels Due Jensens ord til sig. Thi de ved ikke, hvad de gør. – Eller ved de det ganske udmærket?

18. april 2003

© Steen Ulnits

* Algeprøver fejlagtigt analyseret

Det laboratorium, der gennem 20 år har behandlet vandprøverne fra Mariager Fjord, har behandlet prøverne fejlagtigt. En undersøgelse har vist, at laboratoriets tests viste op mod 50 % færre alger i vandet, end der reelt var. Fejlen går mindst fem år tilbage. Det kunne man for nylig læse i Nordjyske Stiftstidende.

Mariager Fjord har i godt 20 år været overvåget for forurening. Men sandsynligvis er resultaterne fra de udtagne prøver behæftet med fejl. Det har nemlig vist sig, at det laboratorium ved Ålborg Kommunes Hygiejniske Forvaltning, der gennem alle årene har testet vandprøverne, i strid med god skik ikke testede vandprøverne med det samme.

– Den metode man har anvendt på Ålborg-laboratoriet var forkert. Der var sket det, at når de fik vores prøver ind, så filtrerede de prøverne, men tog dem ikke i analyse, hvad de burde have gjort. I stedet for satte de prøverne ind i et skab. Ikke et køleskab eller en fryser, men et skab, hvor de stod, til de havde en vis mængde prøver. Så tog de dem ud og analyserede dem, fortæller kontorchef for Nordjyllands Amts Vandmiljøkontor, Ole Hermansen.

– Fejlen er fatal for den viden om vores vandmiljø, som vandprøverne var udgangspunkt for, mener Ole Hermansen. – Det er vigtigt for amtets miljøfolk at vide præcis hvor mange alger, der er i vandet. Algerne er en indikator på, hvor mange næringsstoffer, der er i vandet, og dermed også en indikator på vores vandmiljøs tilstand.

Det er dobbelt trist, at analyserne er foregået på forkert vis. Nu mente man ellers, at der forelå et stort og eksakt materiale, der kunne belyse situationen og udviklingen i Mariager Fjord op gennem de sidste 20 år.

Nu ved man dybest set ikke andet, end at fjorden døde i 1997…

8. april 2003

© Steen Ulnits

* Plan på vej for Mariager Fjord

Det var i eftersommeren 1997, at Mariager Fjord afgik ved en ildelugtende død. Iltindholdet gik på nul, bunden vendte, og fisk døde i tusindvis. Siden da er der ikke sket meget – bortset fra, at fjorden i mellemtiden en enkelt gang har været lige ved at dø endnu engang. Der har været afholdt møder og diskuteret frem og tilbage, hvor skylden lå og ligger. Reelle initiativer har der imidlertid ikke været nogle af.

Nu er Århus og Nordjyllands Amter dog på vej med en handlingsplan for Mariager Fjord og fjordens opland – og dermed også for landbruget i dette område.Konsulenter fra Kronjysk Landboforening og Hobro og Omegns Landboforening har deltaget i den faglige arbejdsgruppe, der nu kommer med et oplæg til initiativer, som kan få tilførslen af kvælstof til fjorden reduceret med 130 tons og fosfor til fjorden reduceret med 6 tons.

– Der er i forbindelse med arbejdet sat fokus på det problem, der kan være i, at store arealer langs fjorden får tilført op til 90 kg fosfor hvert tredje år i slam. Er det tilfældet, er det noget, der bør gøres noget ved, da det ellers kan være fuldstændig virkningsløst med alle de investeringer, der gøres i den animalske produktion, sagde formanden for Kronjysk Landboforening, Anders Chr. Wegger til Landsbladet.

Landboformanden kritiserede samtidig, at Århus Amt er ved at trække sig ud af arbejdet med en særindsats for Mariager Fjord.

– Det er i hvert tilfælde en kendsgerning, at de ikke var med til det sidste evalueringsmøde i gruppen, og Århus Amt har heller ikke for det kommende år afsat midler til Mariager Fjord-området. Amtet har heller ikke ønsket at deltage i en ansøgning til EU sammen med Nordjyllands Amt, sagde Anders Chr. Wegger og fortsatte:

– Det er kritisabelt, hvis Århus Amt ikke bidrager til at få gjort det arbejde færdigt, som de har været med til at starte op. Vi skal lige have i tankerne, hvor aktive Amtet har været omkring fjordens forhold, som i sig selv er vigtigt at være opmærksom på, men hvor vi som landmænd hele tiden er blevet mistænkeliggjort som årsag til fjordens dårlige tilstand.

Også Hobro Landboforenings formand, Lone Sondrup, har fulgt arbejdet med planen for Mariager Fjord. Hun konstaterede, at selvom der er tale om den samme handlingsplan for den samme fjord, så stiller de to amter vidt forskellige krav til landbruget omkring fjorden.

– Begge amter har ændret deres administrationsgrundlag for oplandet til Mariager Fjord, men de kan ikke blive enige om et fælles grundlag. Nordjyllands Amt stiller krav til hele bedriften, Århus Amt stiller krav kun til udvidelsen. Nordjyllands Amt accepterer beregningsmodellen Simmelsgård. Århus Amt beregner en simpel kvælstofbalance, som de endnu ikke ved, hvordan de skal tolke, konstaterede Lone Sondrup.

– Det er utroligt, hvad man skal stå model til. Når Vandmiljøplan III kommer, håber jeg, at de faglige dokumentationer bliver tungen på vægtskålen, for så er der lys forude for landbruget. De stramninger og vanvittige reguleringer, vi ser i øjeblikket, er uholdbare for alle parter. Vi skal kun pålægges restriktioner, der har en målbar effekt for miljøet, sagde Lone Sondrup.

Som miljøbevidst lystfisker ved Mariager Fjord må man ærgre sig over, at de to involverede amter tilsyneladende ikke kan finde fodslag i denne sag. Men også konkludere, at det stadig er hævet over enhver tvivl, at det er landbruget langs den lange og smalle fjord med den ringe vandudskiftning, som har skylden for miseren.

Landbruget leverer nemlig ifølge Nordjyllands Amt hele 77% af alt det kvælstof, der årligt tilføres Mariager Fjord…

2. april 2003

© Steen Ulnits