* – Overlever Grøn Trepart politisk?
I skrivende stund bakser vi med Den Grønne Trepart, som forhåbentlig overlever det seneste valgresultat. Trods Landbrug & Fødevarers tidligere erklærede modstand.
Treparten skal sikre, at omkring 400.000 hektar landbrugsjord udtages af drift og omlægges til natur eller skovrejsning. Det skal sikre rent drikkevand samt mindsket udvaskning af nitrat til vandmiljøet og mindre udslip af klimagassen CO2 til atmosfæren.
Det går imidlertid ikke så godt med skovrejsningen. Treparten havde sat målet højt med 250.000 hektar ny skov inden 2045. Et helt urealistisk højt tal, der straks rejste tvivl om seriøsiteten i hele projektet.
Det aldeles urealistiske heri er blevet påtalt fra mange sider siden Trepartens dag ét, og den seneste opgørelse giver desværre alle tvivlere helt ret:
I forgangne år blev der således kun plantet godt 2.000 hektar ny skov. Det er uendelig langt fra de 12.500 hektar skov, der skal rejses hvert eneste år for at nå i mål med de planlagte 250.000 hektar skov inden 2045. Seks gange mindre.
Treparten skal virkelig tage sig sammen og se at komme ud af starthullerne. Hvis det overhovedet skal kunne lade sig gøre. Hvis det overhovedet kan gøres.
Vi var derfor mange, der tog os til hovedet, da Trepartens ambitiøse skovplaner blev fremlagt. Alle, der kan lægge blot to og to sammen, kunne se det helt urealistiske i planerne. Hvordan kunne man i ramme alvor foreslå noget, ingen i deres vildeste fantasi kan tro på?
Men politik har som bekendt aldrig rimet på logik. Og nu har vi så tallene, der dokumenterer de værste anelser.
Desværre intet bud på, hvordan vi kommer videre.
5. april 2026
* Overstået “svinevalg”
Det netop overståede Folketingsvalg bragte desværre et fornyet kaos med rigtig mange partier, der ser ud til at få det rigtig svært med at blive enige om noget som helst. Trods heldigvis en klar linje bag de mange valgløfter.
Valget var jo døbt et “svinevalg”, der resulterede i mindst 114 mandater bag kravet om bedre dyrevelfærd inden for svineproduktionen. Samt 111 mandater bag kravet om et sprøjteforbud over sårbare grundvandsdannende områder.
Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) drog derfor denne konklusion allerede tidligt på valgaftenen: “En ny regering skal gøre mere for at beskytte danskernes drikkevand og forbedre dyrevelfærden.”
Det var der ikke meget nyt i, al den stund begge dele havde været valgets hovedtemaer siden udskrivelsen. Samt noget, statsministeren længe havde lovet uden at holde. Måske derfor Socialdemokratiet gik så meget tilbage, som de gjorde – SVM-makkeren Venstre ligeså.
En ting, som statsministeren desværre slet ikke kom ind på, var en begrænsning i antallet af producerede svin. For det er jo der, hele problemet ligger – i de alt for mange svin, som i dag produceres på et alt for lille et område.
En svineavl, der ikke kan blive ved at vokse – trods alskens planer om netop det.
5. april 2026
* Staldblind Reality Distortion
Det grundlæggende problem med alt for mange svin på alt for lidt plads i lille Danmark turde statsministeren slet ikke komme ind på – uagtet at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ellers havde netop det emne øverst oppe på sit valgprogram.
Løkke foreslog snusfornuftigt under valgkampen, at Danmark fremover ikke producerer flere svin, end vi selv kan forarbejde og fortære. Noget, der ikke uventet fik Venstre op i det røde felt.
Det var selvsamme Lars Løkke Rasmussen (dengang statsminister for Venstre – idag udenrigsminister for Moderaterne), som i 2015 rundhåndet delte ud af Landbrugspakken, der netop tillod en stærkt øget svineproduktion.
Dette til trods for, at man dengang ikke anede, hvordan man skulle håndtere de stigende gyllemængder, der ville komme med pakken. Endsige etablere de mange til lejligheden opfundne “mini-vådområder”.
Disse områder forblev derfor et fatamorgana, der aldrig blev til andet. Stik modsat de øgede gødningsmængder, der naturligvis straks kom ud på markerne og herfra videre ud i vandmiljøet.
Vi ser i dag resultatet heraf: Algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød. Mest synligt via de store mængder af slimet fedtemøg, der nu året igennem skyller op på vore strande.
Lars Løkke Rasmussen må derfor leve med udnævnelsen til “Fedtemøgets Fader”. Efter først at have stået “Fadder til Landbrugspakken”.
5. april 2026
* Konkurs-skraberi
Sidste år erklærede Wittrup brødrene tre af deres selskaber konkurs. Hermed slap de angiveligt af med en tocifret million-gæld, så de kunne komme videre.
Den altid velinformerede Kaninen Katrine fra Endelave har undersøgt sagen og kan dokumentere, at Wittrup brødrene har kunnet købe deres tre muslingeskrabere “HO7 Ronja”, “HO6 Thyra” og “HO2 Ydun” ud af deres eget konkursramte selskab “Snaptun Muslinger ApS”.
De tre muslingeskrabere ejes nu af partrederiet “Wittrup P/R”, som indtil konkursdagen i november hed “Muslingebåden Freja P/R”. Nu har Fiskeristyrelsen så besluttet at registrere de tre skrabere under selskabet Wittrup P/R. Den 17. februar blev de tildelt hver deres EF-Fiskelicens, så bådene igen kan komme i gang med skraberiet.
Kaninen Katrine meddeler videre, at kuratoren i Wittrup brødrenes konkursboer ikke alene har solgt dele af deres tidligere værdier til det hollandske selskab Aquamossel – Triton VOF. Som tidligere omtalt her på siden. Senest forlyder det dog, at salget er sket til tysk side.
Advokaten har også overdraget tre Fartøjs Tilladelses Andele (FTA’er) fra konkursboet Snaptun Muslinger ApS til det nye Wittrup P/F.
Disse tilladelser giver Wittrup brødrene mulighed for, at HO7 Ronja fremover kan skrabe muslinger i Isefjorden, mens HO6 Thyra og HO2 Ydun skal holde sig ved den jyske østkyst. Til og med den dansk-tyske Flensborg Fjord.
Det ser således ud til, at fiskeriminister Jacob Jensen (V) endnu engang vil lykkes med at friholde det stærkt miljøskadelige muslingeskrab for restriktioner.
Hvis det er tilfældet, må vi bare konstatere, at der ikke findes nogen som helst politisk velvilje til at gøre noget som helst for miljøet under vandoverfladen. Det må sejle sin egen sø, til den sidste musling er skrabet. Den sidste fisk er nemlig for længst fanget.
Det var selvsamme Jacob Jensen (V), der som nyslået minister på området fik bremset det stop for bundtrawl, den tidligere røde regering ellers havde barslet med og planlagde indført.
Det var også ham, der inden ministerposten i flere år havde været lønnet bestyrelsesmedlem i Musholm Havbrug – ifølge lokale miljømyndigheder “den største enkeltforurener af Storebælt”.
5. april 2026
* Konkursrytteri eller lovlig rekonstruktion
Muslingebranchen er kendt som nok uofficielle danske verdensmestre i konkurser. Det kan være svært at hitte rundt i gamle selskaber, der lukker ned, og nye selskaber, som dukker op. Ofte med de samme ejere som før konkurserne.
Mand og mand imellem tales der ofte om “konkursrytteri” – et begreb, der imidlertid ikke er nævnt eller defineret i nogen selvstændig lovparagraf. Det kan derfor være svært at forstå de regler, der omfatter konkurs og rekonstruktion. Regler, som er samlet i Konkursloven.
Spørger man internet-oraklet ChatGPT om forskellen på konkurs og rekonstruktion, får man følgende svar:
“Konkursrytteri (ulovlig praksis)
Konkursrytteri en uformel betegnelse for, når man bevidst tømmer et selskab for værdier og lader det gå konkurs for at undgå gæld, hvorefter man fortsætter i et nyt selskab.
Kendetegn:
• Aktiver flyttes væk fra kreditorerne
• Gæld efterlades i det konkursramte selskab
• Ofte samme ejer/ledelse fortsætter i nyt selskab
• Manglende hensyn til kreditorernes interesser
Det kan være strafbart efter bl.a. regler om skyldnersvig og kan føre til konkurskarantæne.
Lovlig rekonstruktion (reguleret proces)
En rekonstruktion er en lovlig og domstolsstyret proces efter Konkursloven, hvor en nødlidende virksomhed forsøges reddet i stedet for lukket.
Formålet er:
• At bevare virksomheden helt eller delvist
• At give kreditorerne en bedre samlet dækning end ved konkurs
• At skabe en kontrolleret og gennemsigtig løsning
Sådan foregår det typisk:
• Skifteretten indleder rekonstruktion
• Der udpeges en rekonstruktør (ofte advokat)
• Kreditorerne inddrages og stemmer om en plan
• Der kan ske gældssanering eller virksomhedsoverdragelse
Alt sker under kontrol og med ligebehandling af kreditorer.”
Citat slut. Ifølge ChatGPT er der således intet ulovligt i at lade et firma gå konkurs, hvis blot man overholder ovennævnte spilleregler og definitionerne af dem.
Det så vi senest med jordskredet ved Nordic Waste i Randers, hvor ledelsen uden videre kunne ryste en halv milliard kroner af sig og efterfølgende forlade stedet uden at betale for oprydningen. Den regning sidder borgerne i Randers nu tilbage med.
Vi må gå ud fra, at reglerne er overholdt, når Fiskeristyrelsen har kunnet tildele EF-Fiskelicenser til tre skrabere under Wittrup P/F. Og advokaten har kunnet overdrage tre Fartøjs Tilladelses Andele (FTA’er) fra konkursboet Snaptun Muslinger ApS til det nye Wittrup P/F.
Jura er en svær størrelse at forstå for menigmand. Ofte skal der føres retssag og fældes dom, inden en endelig afgørelse foreligger.
5. april 2026
* 10 nøgletal om danske svin
Der er pt. 12,3 millioner svin i danske stalde.
Kun 132.000 af disse er økologiske. Mindre end 1%.
I 2015 blev der produceret 19 millioner svin i Danmark.
I dag produceres der årligt 40 millioner svin i Danmark.
I 2023 døde godt 9 millioner pattegrise i danske svinestalde.
Hver eneste dag året rundt dør eller aflives 25.000 smågrise.
Godt 60% af Danmarks samlede areal er landbrugsjord.
Omkring 80% af de dyrkede afgrøder går til dyrefoder.
80-90% af alt dansk svinekød gå til eksport.
Blot 10-20% spises i Danmark.
Svinevalget, 24. marts 2026
* Flere tal til eftertanke
Det varierer meget, hvor lang tid en pattegris eller et slagtesvin tilbringer i en dansk stald inden slagtning eller eksport til opfedning. Der er mange variable i disse tal, men selve størrelsesorden er der generel enighed om:
1 slagtesvin producerer typisk 1-1,5 m3 gylle pr. år. Danmark producerer omkring 40 millioner svin om året, som leverer 45-50 millioner m3 gylle om året. 1 m3 svarer til 1 ton.
Svinegylle indeholder typisk 5 kg kvælstof pr. ton. Omkring halvdelen i form af hurtigt omsætteligt ammonium. I alt er der 140.000 ton kvælstof i gyllen.
Danmark har omkring 2,6 millioner hektar landbrugsjord. Alt afhængig af den dyrkede afgrøde spredes der 20-40 ton gylle pr. hektar. Mest på majsmarker. Mindst på korn og græs.
Med et gennemsnit på 25 ton spredt gylle pr. hektar bliver det til i alt 65 millioner ton gylle om året. Hvert eneste år.
Ifølge EU’s nitratdirektiv, som herhjemme administreres af Miljøministeriet og Landbrugsstyrelsen, må der maksimalt tilføres 170 kg kvælstof pr. hektar om året.
En mængde, der ofte overskrides lokalt, hvor gylle samles i render og herfra løber direkte ud i vandmiljøet.
Produktionen af svin er mere end fordoblet siden Lars Løkkes Landbrugspakke: Fra 19 millioner svin i 2015 til 40 millioner i 2026. Og danske marker er ikke blevet hverken større eller flere. Tværtimod. Vandet er samtidig blevet varmere, hvilket begunstiger algeblomst og iltsvind.
Det er således gigantiske mængder gylle, der konstant havner på danske marker og i det danske vandmiljø. I overdosis og total ubalance med det begrænsede jordareal, gyllen skal spredes over.
Tallene stammer fra Danmarks Statistik, Aarhus Universitet og opslag på ChatGPT. Check selv efter på nettet.
23. marts 2026
* Det forkromede overblik
Det kan være svært for menigmand at hitte rundt i de mange tal og begreber, der slynges rundt i manegen under et svinevalg som dette. Derfor en kort opsummering, der forhåbentlig kan give en smule overblik i valgkampens hektiske slutspurt:
Der er tre faktorer i spil, og de hænger intimt sammen. Det er 1) den danske svineavl, 2) dyrkningen af den danske jord og 3) forureningen af det danske vandmiljø. Disse tre ting er uløseligt knyttet til hinanden.
1) Den danske svineavl:
Danske svinefabrikker producerer hvert år 40 millioner svin. Produktionen er mere end fordoblet siden Lunde og Løkkes Landbrugspakke:
Fra 19 millioner svin i 2015 til 40 millioner i 2026. Disse svin producerer 45-50 millioner m3 gylle om året, der skal spredes ud over 2,6 millioner hektar landbrugsjord. Afhængig af nedbør og vejrlig løber en større eller mindre del direkte ud i vandmiljøet.
2) Det danske landbrug:
Dansk landbrug er kendt for sin effektivitet. Vor jord er frugtbar, men der er ikke meget af den. Vi har derfor gjort, som de gjorde med deres skyskrabere i USA:
Vi har bygget opad, når der ikke længere har været plads udad. Vi har bygget gigantiske svinefabrikker, hvor dyrene aldrig ser dagens lys. Og vi sprøjter vore marker, så de kan producere endnu mere dyrefoder.
3) Det danske vandmiljø:
Danske søer, fjorde og havområder har det elendigt. De er i dag reduceret til kloakker, der skal modtage spildevand fra det ganske danske land.
Om det så er spildevand fra åbne havbrug, der ikke renses overhovedet. Eller næringssalte, der fra markerne via vandløb lækker ud i søer og fjorde. Her resulterer de i algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød.
Landbrugspakken i 2016 gav daværende statsminister for Venstre, Lars Løkke Rasmussen, det tvivlsomme tilnavn “Fedtemøgets Fader”.
Det var jo ham, der med Landbrugspakken tillod yderligere gødningsmængder på de i forvejen overgødede danske marker. Dette uden andre kompenserende tiltag end de nu berømte mini-vådområder, som skulle have fjernet overskydende kvælstof fra Landbrugspakken. Hvis ellers de var blevet til noget.,
Man fristes til at kalde Landbrugspakken en “over-overgødskning” for nu at blive i Løkkes eget snørklede sprogunivers. Hvis ikke en “over-over-overgødskning”. For desværre kom mini-vådområderne aldrig ud over skrivebordskanten, men blev kvalt i administration og manglende lyst undervejs.
Den lovede kvælstoffjernelse udeblev derfor. Til akut skade for vandmiljøet. For den ekstra gødning kom skam fluks ud på markerne.
Frivilligheden havde atter sejret. Frivilligheden til ikke at gøre noget, der ikke var lovkrav om. De øgede gødningsmængder fandt hurtigt vej til de danske marker og herfra videre til det danske vandmiljø, der kvitterede for manglende mini-vådområder med opblomstring af slimet fedtemøg som aldrig tidligere.
Lars Løkke selv affejede problemet med, at det nu ikke længere var ham, der – genfødt som nystiftet Moderat – stod til ansvar for miseren. Det var jo hans gamle parti Venstre, der ikke kunne finde ud af at leve op til det, han dengang lovede. På deres vegne.
Tilnavnet “Fedtemøgets Fader” er derfor blevet hængende ved Lars Løkke. Trods hans partiskifte fra Venstre til Moderaterne.
23. marts 2026
* Ordbog til svinevalget
Kvælstof: N (nitrogen) er et vigtigt grundstof, der udgør op mod 80% af vor atmosfære. Grundlæggende byggesten i opbygningen af proteiner i alt levende stof.
Kvælstof i sig selv kvæler ikke højere dyr, der i lighed med alle planter rent faktisk har tvingende brug for stoffet. De kan ikke eksistere uden. Det er i stedet mangel på ilt, der kvæler højere dyr. Ikke tilstedeværelsen af kvælstof.
Nitrat og nitrit: Når ammoniak (NH4+) fra gylle eller andet organisk materiale nedbrydes, sker der først en bakteriel nitrifikation til nitrit (NO2-).
Nitrit, som er giftigt i større mængder, omdannes hurtigt til nitrat (NO3-), der optages som næring af planterne. Nitrat kan udvaskes til grundvandet af regnen – nitrit bruges som farve- og smagsbevarende konserveringsmiddel.
Gylle: Fælles betegnelse for flydende staldgødning, der stammer fra hysdyrbrug drevet i stalde med spaltegulve.
Ajle (urin) og møg (fast afføring og strøelse) falder her ned i et opsamlingssystem, hvorfra det kan pumpes op og efterfølgende sprøjtes ud over markerne. Grisegylle indeholder ud over kvælstof, fosfor og kalium (NPK) også zink, kobber og diverse hormoner.
Valgflæsk: Dansk nationalret, der i rigt mål serveres op til et valg. Valgflæsk indeholder varm luft og tomme løfter som få andre egnsretter i kogebogen.
Det kan være endog meget svært at smage forskel på løgn og løfter – uanset hvad retten end måtte være krydret med. For først når maden har stået og trukket i et stykke tid, kommer den rigtige smag frem. Forhåbentlig da…
23. marts 2026
Del denne artikel: