Aktuelt 1. halvår 2013

* Kystnære fiskere forsker

De seneste to årtier er det blevet stadigt sværere at fange fisk som torsk og rødspætter tæt på de danske kyster. Forskere og fiskere er nu gået sammen om en undersøgelse, der skal afsløre, hvorfor fiskene forsvinder langs de danske kyster.

Det er selvsagt et stort problem for fiskere med små kuttere, som ikke kan sejle langt til havs.

Danmarks Fiskeriforening er nu gået sammen med forskerne hos DTU Aqua for at finde årsagerne til problemet.

– Vi er netop startet på en rundtur til de danske havne for at tale med kystfiskerne om deres observationer gennem de seneste 20-25 år, siger Henrik S. Lund, som er biolog i Danmarks Fiskeriforening.

Blandt de mulige årsager, som fiskerne nævner, er både stigende havtemperaturerer og forurening. Det er i den sammenhæng bemærkelsesværdigt, at Skagerrak på strækningen mellem Hanstholm og Skagen er det eneste sted, som tilsyneladende ikke er ramt af den mystiske fiskeflugt:

– Der er stadig mange fisk tæt på kysterne i Skagerrak. Måske skyldes det, at havstrømme fører frisk vand fra Atlanterhavet ind i Skagerrak, siger Henrik S. Lund fra Damarks Fiskeriforening.

Forskerne har foreløbig holdt møder med kystfiskerne i Nordjylland, på Djursland og i Hanstholm. Sjovt nok ikke et ord om muligt overfiskeri fra garnfiskerne selv…

23. juni 2013

Steen Ulnits

* Vadehavet som verdensarv

Vadehavet er så unik en naturperle, at Danmark nu forsøger at overbevise FN om, at der er tale om verdensarv. Flere af kommunerne i Sønderjylland har i mange år ønsket at få Vadehavet optaget på FN’s liste over verdens unikke kultur- og naturarv. Og Vadehavet har stået på Danmarks ønskeliste i nogle år.

Nu har Danmark officielt søgt om optagelse, efter at kulturminister Marianne Jelved har skrevet under på ansøgningen, som allerede er sendt af sted. Ansøgningen er en fælles ansøgning sammen med Tyskland og Holland. Den ofte bondske Tønder Kommune støtter ikke op om ansøgningen, fordi kommunen kun ønsker et mindre område udnævnt til verdensarv.

Den tyske og den hollandske del af Vadehavet kom allerede på UNESCO-listen i 2009. Dengang opfordrede Verdensarvskomiteen, som står for udpegningen af verdensarvssteder, Danmark, Tyskland og Holland til at lave en fælles ansøgning, som også omfatter den danske del.

Det er FN’s organisation for kultur og undervisning, UNESCO, der står for verdensarvslisten. Der går lidt tid, før Danmarks ansøgning kan blive behandlet. Det ventes at ske i juni 2014. I forvejen har Danmark fire unikke kultur- og naturperler på listen: Kronborg Slot i Helsingør, Roskilde Domkirke, Jelling-Monumenterne og isfjorden ved Ilulissat i Grønland.

Facts: Vadehavet er verdens største sammenhængende tidevandssystem. Vadehavets kyst strækker sig over godt 500 kilometer fra Blåvands Huk i nord til Den Helder i Holland i syd. Flere end 10.000 dyre- og plantearter lever i Vadehavet. Og millioner af trækfugle benytter Vadehavet som en vigtig station for mellemlanding og proviantering.

23. juni 2013

Steen Ulnits

* Danske marsvin tilsyneladende i fremgang

Antallet af marsvin i de indre danske farvande er tilsyneladende steget i forhold til en tidligere optælling fra 2005.

Den nye optælling er lavet af Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet for Naturstyrelsen og er den tredje i rækken af storskalaoptællinger i danske farvande.

Tallene, der dog er behæftet med nogen usikkerhed, viser umiddelbart en fremgang i forhold til den seneste optælling i 2005. Hvor det i 2005 blev estimeret, at der var en bestand i de indre farvande på i alt 10.600 dyr, så estimeres der i 2012 at være omkring 18.500 marsvin.

Det er positivt, da der var en stor tilbagegang i marsvinebestanden fra 1994, hvor der estimeredes 28.000 marsvin, til 2005.

”Marsvinebestanden i vore indre farvande nåede et lavpunkt i 2005, så det er godt at se, at bestanden synes at være på vej op igen. Den lille hval er beskyttet i danske farvande som en bilag-4-art, som vi har særlig forpligtigelse til at beskytte, og vi har i Naturstyrelsen udpeget en række havområder som såkaldte Natura 2000-områder, hvor vi har særligt fokus på marsvin. Vi holder derfor tæt øje med marsvinenes fremgang,” siger kontorchef Henrik Kundby, Naturstyrelsen.
Fødevareministeriet finansierer flere projekter, der forsker i marsvin. Her er blandt andet tale om et kameraprojekt, der skal vurdere, hvor mange marsvin, der fanges som bifangst i de indre danske farvande, samt et projekt der indsamler viden om marsvinene og deres bevægelsesmønstre i Natura 2000-området i Storebælt. Tidligere estimerede man, at omkring 7.000 marsvin årligt dør druknedøden i danske garn.

”NaturErhvervstyrelsen har længe haft fokus på at sikre og forbedre forholdene for marsvin i danske farvande, og det er glædeligt at se, at marsvinebestanden nu synes at være i fremgang. Vi ser frem til med de igangsatte projekter at opnå endnu mere viden om marsvinebestanden, for det vil sammen med den seneste optælling give et helhedsbillede af marsvinebestandens udvikling og udbredelse i de indre danske farvande,” siger enhedschef Jakob Munkhøj Nielsen, Center for Fiskeri i NaturErhvervstyrelsen.

Den seneste optælling af bestanden af marsvin er sket som visuel optælling i et område, der dækker havområder på i alt 30.000 km2. Udover den årlige overvågning af marsvin i NOVANA-overvågningen vil den næste større tælling af marsvin ske i 2016.

23. juni 2013

Steen Ulnits

* Hajer i havsnød

Verdens regeringer nåede for nylig til enighed om at begrænse den internationale handel med fire hajarter for at undgå, at de bliver udryddet på grund af voldsom efterspørgsel på deres finner.

De 178 lande, som har underskrevet Konventionen for International Handel med Truede Dyrearter (Cites) har ved et møde i Bangkok vedtaget at kontrollere eksport af den oceaniske hvidtippede haj og tre arter af hammerhajer. Et totalt forbud mod handel med de truede fisk var der desværre ikke flertal for.

Der er tidligere indført handelskontrol med den store hvide haj, hvalhajen og verdens næststørste haj brugden. Beslutningen indebærer, at aftalelandene skal regulere handlen ved at udstede eksporttilladelser. Hvis det ikke sker, vil det medføre sanktioner fra Cites.

Japan og Kina samt andre asiatiske lande, hvor hajsuppe anses for at være en delikatesse, forsøgte uden held at blokere for vedtagelsen af begrænsningen. Forslaget blev ikke mindst vedtaget på grund af initiativer fra USA og Brasilien.

Mennesket dræber omkring 100 millioner hajer årligt – først og fremmest på grund af deres velsmagende finner, viser opgørelser fra FN-organisationen FAO. Miljøgrupper advarer om, at snesevis af hajarter er i fare for at blive udryddet.

90 procent af verdens hajer er forsvundet i de seneste 100 år – primært på grund af overfiskeri, lyder det fra FAO.

12. juni 2013

Steen Ulnits

* Varmere havvand

Ikke nok med, at havvandet bliver stedse surere. Se notits længere nede på denne side. Nu bliver havvandet også stedse varmere. I begge tilfælde har det dramatiske konsekvenser for vandmiljøet – for havet og de dyr, der lever i det.

Ny forskning viser nemlig ikke overraskende, at stigende havtemperaturer har fået fisk fra varmere vande til at flytte nord på. Det kan betyde et eksotisk skifte i den danske fiskebestand og varsle nye tider såvel under vandet som inde på land.

Forskerne forudsiger, at vandet omkring Danmark vil blive så varmt, at blandt andet sværdfisk, ansjoser og sardiner inden for relativt få år vil komme til at stortrives her. Bestanden af typiske danske fisk som sild, torsk og rødspætter er tilsvarende i fare for at blive skiftet ud med ansjoser, sardiner og sværdfisk. De rykker nemlig nordpå mod koldere vand.

Det viser ny canadisk forskning, der har undersøgt sammensætningen i fiskefangster fra hele verden gennem de seneste 40 år. Forskningen viser, at fisk fra varmere vande er rykket længere nordpå (eller sydpå syd for Ækvator) i takt med, at verdenshavene er blevet varmere. Samtidig har de indfødte fisk i de koldere have med stigende temperaturer stukket halen mellem brystfinnerne og er selv flygtet til køligere breddegrader.

»Klimaændringernes påvirkning af økosystemerne i verdenshavene kommer vi ikke først til at se effekten af i år 2050. Påvirkningen sker allerede nu, viser de canadiske forskningsresultater. Vi ser en igangværende ændring i den regionale fiskesammensætning rundt om på kloden. Det er en direkte konsekvens af, at temperaturen i verdenshavene er steget,« fortæller ph.d. og forsker ved DTU Aqua Mark Payne, der ikke har deltaget i forskningen, men som har skrevet en følgeartikel omkring forskningen i det netop udkomne eksemplar af det videnskabelige tidsskrift Nature.

12. juni 2013

Steen Ulnits

* Ansjoser stortrives i Nordsøen

Canadiske forskere har undersøgt, hvordan sammensætningen af fisk har været i globale fiskerifangster fra 1970 til 2006. Samtidig har de indsamlet data omkring de forskellige fisks foretrukne temperaturer i vandet omkring dem.

Ved at undersøge, hvordan sammensætningen i fangsten havde ændret sig gennem perioden, kunne forskerne konkludere, at den gennemsnitlige foretrukne temperatur for fisk i fangsten var steget med én grad. Dette peger entydigt på, at den globale havtemperatur er steget med netop den ene grad.

Én grad lyder måske ikke af meget, men den et er dog mere end rigeligt til at skabe store forstyrrelser i havets økosystemer.

»Vi ser allerede ansjoser, som normalt lever i Middelhavet og langs den franske kyst, der nu stortrives i Nordsøen på grund af opvarmningen. Der skal ikke en særlig stor temperaturændring til, før fiskebestanden skifter dramatisk, og eksempelvis ansjoserne får muligheden for helt at fortrænge de indfødte arter,« siger forsker ved DTU Aqua Mark Payne.

12. juni 2013

Steen Ulnits

* Fisk forsvinder fra troperne

Det er dog ikke alle verdens vande, der oplever nye finnede tilflyttere fra varmere områder.

Troperne har i forvejen det varmeste vand i verden. Her står der ingen andre fiskearter klar til at flytte ind og overtage pladsen, når de lokale fisk stikker af.

Det betyder, at de tropiske områder ikke ser en udskiftning i fiskebestanden, men en decideret udvandring og reduktion i biodiversiteten. Altså i mangfoldigheden af arter. Det kan sende tropiske have i en nedadgående spiral, hvor flere og flere fisk forsvinder på grund af enten skiftende temperaturer eller mangel på de fødefisk, der er svømmet i retning af koldere vande.

»Det er en af de mest bekymrende konklusioner i dette studie. Når troperne bliver varmere, når de et niveau, hvor fisk forsvinder ud af miljøet uden at blive erstattet. Der er flere eksempler på fisk, man kunne fange i troperne for 50 år siden, da vandet var koldere, og som ikke findes der i dag,« forklarer Mark Payne.

5. juni 2013

Steen Ulnits

* Fiskemangel i Afrika

Ændringer i fiskebestanden har selvsagt en stor betydning for lokale og regionale økosystemer, hvor naturen både til lands og vands kan blive påvirket af et skifte i bestanden fra én gruppe fisk til en anden. Mange landdyr henter jo deres måltider i vandet.

Ændringer i fiskebestanden kan også have indflydelse på mennesker.

»Mange steder i verden er fisk den primære fødekilde. De afrikanske lande syd for Sahara er for manges vedkommende utrolig afhængige af fiskeri. I eksempelvis Mauritanien, Senegal, Niger og Gambia kan et skifte i fiskebestanden få alvorlige konsekvenser for hele landets økonomi, da fisk udgør en stor del af eksporten,« siger Mark Payne.

Det er ikke kun afrikanske lande, der kommer til at mærke en effekt af et skifte i fiskebestanden. Selvom Danmark sagtens kan importere fisk fra andre lande, vil traditionelle fiskeribyer, som Esbjerg og Hanstholm, der er afhængige af fiskeri, skulle indrette sig efter, at deres fangstteknikker må tilpasses nogle nye fiskearter.

»Nationalt betyder det ikke det store, men regionalt kan det betyde meget for økonomien, når fiskerne skal gå fra at fange torsk til at fange ansjoser eller sardiner,« fortæller Mark Payne.

5. juni 2013

Steen Ulnits

* Ny bro over Gudenåen

Hvis du har prøvet det, vil du forstå problemet: Du har fisket dig op til motorvejsbroen og vil nu gerne over på den anden side. Der er kun én vej – tværs over vejbanen…

Well, det får nu en ende, idet Randers snart får en ny gangbro over landets længste å og eneste flod. En stålbro bliver nemlig i løbet af få måneder koblet på E 45-bilbroen over Gudenådalen ved Randers.

Broen vil binde to store vådområder sammen til et areal på mere end 200 hektar og give gående, løbende eller fiskende mennesker mulighed for at gå eller løbe rundt om Gudenåen på en 5,5 km lang strækning.

Aage V. Jensen Naturfond har doneret de 7,5 millioner kroner, som den nye gangbro koster. Gangbroen bliver en gedigen sag i stål, som påmonteres den nuværende motorvejsbro. Arbejdet begynder i næste måned og vil  være færdigt i det tidlige efterår. Broen bliver bygget på et værksted og transporteres herefter til åen, hvor den monteres fra en flydende pram.

5. juni 2013

Steen Ulnits

* Nordsøen solgt

NaturErhvervstyrelsen har solgt fiskerikontrolskibet Nordsøen, som blev taget ud af drift i januar efter at have foretaget kontrol til søs gennem 45 år.

Skibet blev solgt til højestbydende for 6,55 mio. kr. og købt af det danske konsulentfirma FOGA, der vil bruge det til opgaver på offshoreområdet. Det være sig som vagt- og overvågningsskib ved vindmølleanlæg eller som ledsagefartøj ved undersøgelse af olie- og gasforekomster. Skibet forbliver således på danske hænder. FOGA overtog Nordsøen fredag 3. maj på Flådestationen i Frederikshavn.
I NaturErhvervsstyrelsen er man godt tilfredse med salget:

”Vi fik tre bud på skibet og har fået en god pris for det. Samtidig glæder jeg mig over, at Nordsøen fortsat vil høre hjemme i Esbjerg, og at det stadig vil være muligt at møde Nordsøen i danske farvande”. Det siger kontroldirektør i NaturErhvervstyrelsen, Anders Munk Jensen.

Fremover vil det være fiskerikontrolskibene Havternen, Vestkysten og det nyligt genindsatte Havørnen, der foretager den danske fiskerikontrol til søs.

29. maj 2013

Steen Ulnits

* Surere havvand

Fisk og hvaler lever af dyreplankton, og mange arter af dyreplankton har et ydre kalkskelet. Men plankton med kalkskeletter er nu truet af syre fra vores CO2-udslip.

De store verdenshave har hidtil optaget halvdelen af den CO2, vi har sluppet løs siden industrialiseringen begyndte i 1800-tallet. Det vil sige, at havene har opløst halvdelen af udslippet. Men opløsningen af CO2 har gjort havene sure. Faktisk er de blevet hele 30 pct. mere sure end før industrialiseringen, hvis man måler deres PH-værdi.

Nu har verdenshavene fået nok CO2, og de kan ikke længere opløse så meget af den. Derfor regner forskere med, at havvandet fremover kun vil kunne optage en fjerdedel af vores udslip. Det vil gå ud over kalkdannede organismer som eksempelvis snegle, der slæber rundt med et lille kalkhus på ryggen. Det samme gælder skaldyr som eksempelvis rejer.

Men det samme gælder også mange af de mikroskopiske planktonarter, som fisk og hvaler lever af. Syre opløser kalk, og plankton vil få problemer med at opbygge deres ydre kalkskaller. Og uden dem overlever de ikke. De arktiske have rammes ekstra hårdt, fordi koldt vand kan optage mere CO2 and varmt vand.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at fisk og hvaler ikke fremover kan få mad. Andre planktonorganismer, som ikke har kalkskaller, kan overtage rollen som fiske- og hvalføde. Men det vil komme til at vende op og ned på havenes økosystemer – og sandsynligvis påvirke fiskeriet i negativ retning.

Der har tidligere været problemer med for sure søer i Sverige og Norge, som blev påvirket af svovl fra industrien. Men nu er det ikke bare søer i Norden, som bliver forsuret. Nu er det selve verdenshavene. Og så er det ikke kun Afrika, der kommer til at lide under klimaændringer. Det gør fiskerinationer overalt i verden.

29. maj 2013

Steen Ulnits

* Slut med ål i køledisken

Som den sidste detailkæde i Danmark fjerner SuperBest nu den truede ål fra køledisken. SuperGros, der leverer dagligvarer til SuperBest, har langt om længe valgt at stoppe salget og markedsføringen af ål.
SuperGros kan ikke bestemme, om de enkelte supermarkeder må føre ål, hvis disse selv står for indkøb. Men i et brev til købmændene opfordrer SuperGros dog til, at man helt fjerner ål fra sortimentet.

SuperGros leverer til butikkerne SuperBest, KIWI og SPAR, og det er alle tre kæder, der ikke mere kan modtage ål fra SuperGros. COOP’s butikker Kvickly, Fakta, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen samt Dansk Supermarked med Bilka, Netto og Føtex samt Rema 1000 er andre supermarkeder, der har valgt ikke at sælge ål.

Miljøorganisationen Greenpeace er ikke sen til at tage en del af æren for ålens uddøen i kølediskene:

– Det er en virkelig god nyhed for ålen. Op til påske er der mange danskere, som mener, at ålen skal være en naturlig del af påskebordet – måske uden at vide, at den er ved at uddø. Når SuperBest stopper salget nu, betyder det ikke bare, at færre ål bliver fanget og spist, men også at flere mennesker bliver opmærksomme på, hvor kritisk det står til med ålebestanden, siger Hanne Lyng Winter, havbiolog fra Greenpeace.

Greenpeace har tidligere lavet flere aktioner i SuperBest’s butikker for at få dem til at fjerne ålene og andre truede fiskearter.

– Ålen er en af Europas mest truede fiskearter, og tilgangen af nye ål til bestanden er mindre end en procent af, hvad den var for kun 30 år siden. At man stadig må fiske, sælge og spise ål er under al kritik, og ålen bør fredes fuldstændig lige med det samme, siger Greenpeace.

29. maj 2013

Steen Ulnits

* Nye fredningszoner i Mariager Fjord

Det meddeles herved, at der jævnfør reglerne i bekendtgørelse nr. 769 af 9. juli 2004, Fiskeridirektoratets bekendtgørelse om fredningsbælter mv., er etableret nye fredningsbælter ved udløbene af Kirkebæk, vandløb fra Katbjerg og Houtved Bæk i tiden 16. september til 15. marts, begge dage inklusive. Vandløbene er ved udmundingen under 2 meter.

Generelt er fiskeri ikke tilladt inden for en afstand af 500 meter fra vandløbs udmunding. Et fredningsbæltes afgrænsning fastsættes ved almindelig dagligt højvande.

Kirkebæk har sit forløb i Hobro Østerskov, vandløb fra Katbjerg udmunder lidt øst for Katbjerg Odde og Houtved Bæk lige øst for Stinesminde havn.

Tidligere var nævnte vandløb i en tilstand og med spærringer, der gjorde opgang i og nedgang fra vandløbene vanskelig eller sågar umulig. De seneste biologiske undersøgelser har imidlertid påvist afkom af ørred i vandløbene. Hermed er det dokumenteret, at det nu er muligt for fisk og gydefisk at leve i og at vandre til og fra vandløbene. Vandkvaliteten er nu så god, at de pågældende vandløb kan bidrage til en større selvproduktion af vildfisk til gavn for fiskeriet i Mariager Fjord området.

Der er og vil derfor blive igangsat tiltag, som sikrer vandløbene, den fri passage til og i vandløbene, herunder beskyttelse med fredningsbælte ved udløbene. Man kan forvente en øget fiskerikontrol – i hvert fald i begyndelsen, indtil de nye fredningszoner bliver mere kendt.

Yderligere information om fredningsbælterne kan ses på NaturErhvervstyrelsen hjemmeside under Fiskeri.

22. maj 2013

Steen Ulnits

* – Wo denn? – Wie denn?? – Was denn???

Sådan siger tyskerne. På dansk spørger vi: – Hvor må man fiske? – Hvilke fisk er fredet hvornår? – Og hvordan måler man selv maskerne i sit garn?

Som erhvervsfisker, bierhvervsfisker eller lyst- og fritidsfisker er det ikke altid lige let at finde rundt i den gældende fiskerilovgivning i det lokale område. Det skyldes ikke mindst, at lovgivningen om de indre, danske farvande er et resultat af mange forskellige bekendtgørelser.

Derfor har NaturErhvervstyrelsen i tæt samarbejde med en lang række lokale fritidsfiskerforeninger i Jylland lavet en folder, så det er hurtigt og nemt at få et overblik over reglerne i udvalgte områder.

– Vi ved, at det kan være svært for den enkelte at få det rette overblik over de mange forskellige regler. Derfor har vi lavet denne folder, så man nemt og hurtigt kan få styr på reglerne om eksempelvis de fredede områder og mindstemål for fisk og krebsdyr, siger fiskerikontrollør Michael Søballe Larsen fra NaturErhvervstyrelsen.

– Jeg synes, den er rigtig god, for den fortæller præcist, hvor man må fiske, og hvor man ikke må fiske, siger Leif Jepsen, der er formand for Randers Fjords Fritidsfiskerforening.

Samme positive mening kommer fra Kalø Vigs Fritidsfiskerforening:

– Det kan være temmelig vanskeligt at finde ud af, hvordan reglerne ser ud. Selv for lokale folk, siger formand Ejvind Jensen, der tror på, folderen kan være med til at hjælpe på det problem.

Folderne indeholder blandt andet satellitfotos med fredningsbælter og skemaer for særlige regler og forhold. Fredningstider og periodevise redskabsbegrænsninger er desuden indtegnet i et ”årshjul”, hvor man hurtigt kan aflæse, om der gælder særlige forhold.

Det er gode erfaringer fra et lignende projekt i Nissum Fjord, der har ført til, at NaturErhvervstyrelsen har lavet folderne. I alt er der lavet foldere for 14 lokalområder i tæt samarbejde med de lokale fritidsfiskeriforeninger.

Lokalområderne er: Hjarbæk Fjord – Hals Barre – Kolding Fjord – Ferring Sø, Veserne, Hygum Nor og tilhørende kanaler – Als og Sundeved – Frederikshavn – Limfjorden (kun hummere) – Limfjorden Nordvest – Kalø Vig og Ebeltoft – Randers Fjord – Nissum Fjord – Mariager Fjord – Kilen ved Struer – Ringkøbing og Stadil Fjorde.

22. maj 2013

Steen Ulnits

* 38.000 hektar randzoner

Ifølge landmændenes egne indberetninger i Fællesskemaet har de udlagt 38.000 hektar randzoner. Det var imidlertid forventet, at der tilsammen ville blive udlagt omkring 50.000 hektar randzoner, hvortil der ville blive søgt om kompensation. Omkring 3.000 af landmændene har udlagt cirka 5.000 hektar randzoner uden at søge om kompensation.

En foreløbig analyse viser, at omkring 2.800 landmænd tilsyneladende har undladt at udlægge i alt 4.000 hektar randzoner beliggende omkring større vandløb. NaturErhvervstyrelsen vil i løbet af maj udføre stikprøver blandt disse landmænd for at afdække, om det er tilfældet. Når resultatet af stikprøverne foreligger, vil NaturErhvervstyrelsen tage stilling til, hvad der videre skal ske.

Derudover har flere landmænd, der skulle udlægge randzoner, ikke udlagt de resterende og forventede cirka 8.000 hektar randzoner omkring en del af deres vandløb – typisk mindre vandløb. De manglende udlagte hektar skyldes formentlig en kombination af, at landmændene er i tvivl om, hvorvidt der skal være randzoner om mindre vandløb og grøfter, samt egentlige fejlregistreringer i kortmaterialet.

NaturErhvervstyrelsen har sat en undersøgelse i gang af disse 8.000 hektar for at afklare, hvorfor nogle landmænd har undladt at udlægge en del af deres randzoner. Undersøgelsen vil både omfatte verificering af kortmateriale, administrativ kontrol og stikprøver hos udvalgte landmænd, og NaturErhvervstyrelsen vil formentlig først have en afklaring ved udgangen af 2013.

Når undersøgelsen er afsluttet, vil NaturErhvervstyrelsen tage stilling til, hvad der skal ske fremadrettet. De landmænd, der har været i god tro, vil skulle udlægge randzoner, men vil ikke høre yderligere fra NaturErhvervstyrelsen i 2013.

17. maj 2013

Steen Ulnits

* Nyt stenrev i Vejle Fjord

For nylig gik Vejle kommune i gang med at anlægge et 100 meter langt stenrev ud for Tirsbæk Strand i Vejle Fjord.

Men selvom kommunen er projektansvarlig, er det faktisk folk fra Rødkilde Gymnasium, der har designet revet og skal hjælpe med at få det placeret rigtigt.

Skolens maringruppe – der omfatter både elever og marinbiologer – laver udviklingsarbejdet omkring naturovervågning og marinbiologi, og i den sammenhæng passer det nye rev perfekt , siger uddannelsesleder Vagn Olsen:

– Her bliver der skabt noget nyt. Her er noget, der vil udvikle sig over tid. Vi vil kunne se nogle resultater formodentlig. Der vil være sket noget på de sten allerede til efteråret.

Der er kun plads til 20 særligt udvalgte elever i Rødkilde Gymnasiums maringruppe, og de er blandet på tværs af årgange og klasser. Modellen med et særligt tilbud til ambitøse elever kan sagtens bredes ud til andre områder, mener Vagn Olsen.

– Foreløbig er det på marinbiologien, men vi vil gerne udvide det. Vi mener, det er vigtigt at give de elever, der gerne vil lidt tættere på virkeligheden og på nogle faglige miljøer – måske universitetsmiljøer – en mulighed for at samles.

17. maj 2013

Steen Ulnits

* Bæverbestanden 10-doblet på 14 år

Bæverne stortrives i den danske natur. Siden 18 bævere blev sat ud i Klosterheden ved Lemvig i 1999, er bestanden nu vokset til det tidobbelte.

Det viser den seneste optælling af bævere, som resulterede i et skøn på cirka 185 individer i Vestjylland. Alene i 2012 er der registreret 20 nye bæverunger, hvilket er det største antal siden genudsætningen af det store pattedyr.

– Det er fantastisk at se, hvor godt det går for bæverne. De var udryddet i Danmark, men vi kan nu se, at naturen sagtens kan understøtte en bæverbestand igen, og det skal vi da glædes over. Bæveren er en lille entreprenør, der med sine dæmninger skaber mere våd natur, som indeholder en masse andre dyre- og plantearter. Så det er ikke kun bæveren, som trives. Det gør en række andre arter også, siger skovrider i Naturstyrelsen, Thomas Borup Svendsen.

Han kan samtidig konstatere, at bæverne nu også er ved at udvandre til andre dele af Jylland. Først blev de set i Holme Å i Sydjylland, og senest har en bæver taget turen til Vedsø ved Viborg. Det er 80 kilometer fra Klosterheden, hvor de første bævere blev udsat.

Naturstyrelsen foretager årligt en opgørelse over bæverbestanden i Vestjylland i samarbejde med eksperter fra Aarhus Universitet. Bævertællingen blev foretaget i dagene 9-11. april 2013 med bistand fra et rekordstort antal frivillige tællere. 85 personer fra hele landet, herunder 25 studerende fra 3 universiteter og et enkelt seminarium, deltog i optællingen.

– Bæveroptællingen er ved at blive en større event, hvor der både kommer fagfolk og naboer til Klosterheden. Det er en god måde at lade de professionelle naturfolk komme i dialog med lodsejerne, der fra tid til anden også må lægge ryg til de besværligheder, der altid kan opstå, når man har vilde bævere i baghaven, siger skovrider Thomas Borup Svendsen.

I sin tid advarede Danmarks Sportsfiskerforbund med genindførelsen af bævere fra Tyskland. Man frygtede for, at bæverne med deres dæmninger og opstemninger skulle hindre vandrefiskenes frie adgang til deres livsvigtige gydepladser.

Det har ikke vist sig at være tilfældet.

10. maj 2013

Steen Ulnits

* Nissum åbner for sluserne

Efter mere end 80 års praksis ændres slusedriften nu i Thorsminde, så der fremover skal tages mere hensyn til naturen og fuglelivet ved Nissum Fjord.

Siden 1929 er slusen i Thorsminde blevet drevet med det primære formål at afvande landbrugsjord og styre saltholdigheden i Nissum Fjord. Nu har sluseudvalget i Thorsminde besluttet, at slusedriften også skal tage hensyn til naturen.

– Den ny slusedrift skal sikre bedre forhold for de truede engfugle omkring Nissum Fjord, siger direktør i Kystdirektoratet Jesper Holt Jensen.

Konkret har sluseudvalget besluttet, at vandstanden ikke må komme under kote 0 i forårsperioden, hvor ynglefuglene har brug for vand på engene. Samtidig sikres en mere konstant saltholdighed til gavn for miljøet.

Landbruget har været bekymret for, om den højere vandstand om foråret vil betyde dårligere afvanding af de store landbrugsarealer i oplandet til Nissum Fjord. Men formand for Lemvigegnens Landboforening Bent Graversen har som landbrugets repræsentant i sluseudvalget accepteret en 3-årig forsøgsperiode:

– Vi vil gerne være med til at hjælpe naturen, hvis det kan lade sig gøre uden, at det går ud over afvandingen, siger landboformanden. En arketypisk udtalelse fra landbruget, der i årtier har været vant til at få det hele foræret uden at yde noget som helst til gengæld.

Sluseudvalgets beslutning er en indstilling, som nu skal godkendes i Transportministeriet, der står for slusedriften i Thorsminde. Ministeriets godkendelse er dog reelt kun en formalitet.

10. maj 2013

Steen Ulnits

* EU til kamp mod plasten

I EU anslås det, at der i 2008 blev genereret ca. 25 millioner ton plastikaffald. En ufatteligt stort mængde. Af dette blev 12,1 million ton deponeret (48,7 procent), mens 12,8 millioner ton (51,3 procent) gik til nyttiggørelse, kun 5,3 millioner ton (21,3 procent) blev genanvendt. Det er ikke godt nok.

I en tid med knappe ressourcer kan vi ikke stille os tilfreds med, at næsten halvdelen af alt plastikaffald bliver deponeret. Det er uacceptabelt at brænde 30 procent af plastikaffaldet af. Til sidst kan vi slet ikke være tilfredse med kun at genanvende lidt over 20 procent af det plastikaffald, der bliver genereret i EU.

Alene genanvendelse af plastik kan potentielt skabe 162.000 arbejdspladser i EU, hvis genanvendelsesprocenten stiger til 70 procent inden 2020, viser beregninger fra Europakommissionens Grønbog for en europæisk strategi for plastikaffald i miljøet. Det giver således rigtig god mening at genanvende mere plastaffald og dermed deponere mindre og forbrænde mindre.

Et væsentligt led i forebyggelsen af affald i havene er et velfungerende system til indsamling og behandling af affald samt god spildevandsbehandling. Her har vi et godt udgangspunkt i Danmark. Mere genanvendelse af plastaffald skaber et bedre havmiljø. Mere genanvendelse af plastaffald betyder bedre udnyttelse af Jordens ressourcer. Mere genanvendelse af plastaffald giver nye danske arbejdspladser. Vi har alt at vinde og intet at tabe ved at blive bedre til at håndtere plastaffald.

Vi står over for et paradigmeskift i den danske affaldssektor, hvor regeringens ressourcestrategi skal være motor for, at mindre affald ender på forbrændingsanlæggene, og mere skal nyttiggøres som råstoffer – via skærpede mål for genanvendelse.

Vi har i Danmark en unik mulighed for at sørge for, at mindre mænger plastaffald ender i havene. Desværre ser det ud til, at EU’s nye ressourcestrategi først ser dagens lys efter sommerferien.

10. maj 2013

Steen Ulnits

* Hardy sælger ud

Som faste læsere af denne side vil vide, så har navnkundige engelske Hardy Bros. længe skrantet lidt, hvad økonomien angår. Senest er de blevet sat til salg af deres mangeårige ejere, men er så vidt vides ikke blevet solgt endnu. Det går nemlig ikke så godt med salget af de produkter, der engang var “Made in England”. De masseproduceres nu i Fjernøsten og har dermed mistet megen prestige i forhold til tidligere.

Nu har Hardy så selv taget konsekvensen af alt dette og meddelt, at de fremover også vil sælge direkte til kunderne. Med den øgede indtjening det naturligvis medfører. Dette har naturligvis resulteret i nervøse trækninger hos de hidtidige Hardy grejforhandlere, som nu har fået en konkurrent, de kun vanskeligt kan hamle op med.

Efter al sandsynlighed vil Hardy dog holde en fast katalogpris, som forhandlerne så kan underbyde efter lyst, behov og evne. Det vil alligevel altid være producenten, der for alvor scorer kassen. Et godt eksempel er amerikanske Orvis, som har solgt sine egne produkter via postordre i mange år – sideløbende med engros-salget til forhandlere verden over.

Hardy’s direkte salg er naturligt nok startet i England, hvor firmaet jo hører hjemme. Med USA som næste direct sales marked. Herefter kommer så resten af verden. Indtil videre kan vi andre købe direkte hos Hardy Bros. i England.

3. maj 2013

Steen Ulnits

* Orvis køber op

Jeg har altid haft et specielt forhold til amerikanske Orvis, som er en af denne verdens helt store navne inden for fluegrej og tøj til outdoor use. Måske det skyldes, at jeg blev født i selvsamme år, som Orvis kunne fejre sit 100 års jubilæum i – 1956. Måske det skyldes, at Orvis gennem årene har været banebrydende på mange områder og med mange spændende produkter. Verdens første patenterede linekurv, eksempelvis.

Faktum er i hvert fald, at Orvis er en af de helt store spillere på banen for udstyr til fluefiskeri. Nu senest har de så formået at gøre sig endnu større – ved at opkøbe Scientific Anglers, der som bekendt opfandt verdens første syntetiske og selvflydende flueline. Scientific Anglers har ellers i mange år været ejet af giganten 3M, som de fleste kender fra kontorets Scotch Tape. Med i købet af Scientific Anglers fik Orvis hjulproducenten Ross Reels, som for flere år siden blev købt op af netop 3M.

Scientific Anglers 3M er en gammel samarbejdspartner for Orvis, som i de seneste år har haft stor succes med sine egne “Wonderline” flueliner – fremstillet i tæt samarbejde med netop Scientific Anglers 3M. Hvad opkøbet af Ross Reels vil medføre, får stå hen i det uvisse. Bortset fra nye fluehjul, forstås!

Orvis gør udtrykkeligt opmærksom på, at man ikke separat vil markedsføre 3M produkter i Orvis-regi. Hverken på Orvis’ hjemmeside eller i Orvis kataloget. Man vil heller ikke øge antallet af autoriserede Orvis-forhandlere. De to nye produkter vil således få lov til at leve deres eget liv som hidtil – med fortsat fokus på at levere de bedste produkter inden for hver deres klasse.

3. maj 2013

Steen Ulnits

* – Lystfisker på Randers Fjord?

Randers Fjord er et unikt fiskevand, som hvert år passeres af mange tusinde laks og havørreder på vej til eller fra Gudenåen. Da Gudenåens ferske strøm konstant kæmper mod det salte tidevand i Kattegat, huser fjorden en sand rigdom af forskellige fiskearter. Nogle tåler kun rent ferskvand. Andre er rene saltvandsfisk. Atter andre er til det hele og stortrives i det evigt skiftende brakvand.

Randers Kommune har stillet skarpt på fiskemulighederne i såvel Gudenåen som Randers Fjord. Fiskemulighederne i åen er netop afrapporteret, mens fiskemulighederne i den lange og smalle fjord undersøges netop nu. Formålet er dels at kortlægge det økonomiske potentiale i det rekreative fiskeri på fjorden – dels at høre brugerne (lystfiskerne) om deres personlige mening.

Til det formål er der udfærdiget et spørgeskema, som indtil videre findes to steder – i hver sin ende af fjorden. Du kan se og vil forhåbentlig besvare et af disse spørgeskemaer, hvis du besøger butikken Lystfisk.dk i Randers eller Udbyhøj Lystbådehavn. Begge steder har skemaerne, som du bedes aflevere sammesteds – i besvaret stand. På den måde bliver kommunen bedre klar over, hvad du mener om fiskemulighederne, og hvad der kan gøres for at forbedre dem.

Har du ikke mulighed for at besøge et af de ovennævnte steder, kan du downloade spørgeskemaet her. Det ligger som en pdf-fil, du i besvaret stand kan returnere til undertegnede, der forestår undersøgelsen.

Vi håber meget på din hjælp!

19. april 2013

Steen Ulnits

* 25 år med Gudenå-laksen

Tiden går, og det er nu præcis 25 år siden, at Randers Kommune besluttede sig for at genindføre Gudenå-laksen, som jo blev udryddet med bygningen af Tangeværket tilbage i 1920‘erne. Fire år efter anlægget af værket blev den sidste naturligt producerede Gudenå-laks fanget, og den eneste østjyske laksestamme var hermed endegyldigt udryddet.

I 1987 besluttede Randers Byråd så at starte et storstilet lakseprojekt med tilskud fra EU. Gudenåens Laksefond var aktivt medvirkende og hyrede undertegnede til at skrive en debatbog om netop Gudenå-laksen. Det blev til bogen “Laks i Gudenåen”, som udkom på Gads Forlag i 1993, og som siden blev uddelt til samtlige medlemmer af Folketinget.

Under slogans som “Randers Fjord fri for garn” og “Laksen tilbage til Gudenåen” gik lokale sportsfiskere til kamp mod garnene og for indførelsen af en ny laksestamme i landets længste vandløb. Den gamle var endegyldigt udryddet, og man havde endnu ikke fundet ud af, at der stadig fandtes oprindelige laks i Skjernå.

På Brusgård Produktionshøjskole syd for Randers anlagde man Laksehallen, som skulle producere den nye laks til udsætning i Gudenåen. De første laks stammede fra vandløb i henholdsvis Irland, Skotland og Sverige. Ideen var, at naturen selv måtte udvælge de laks, der skulle danne grundlag den nye laksestamme i åen. Håbet var, at man efterfølgende ville få åbnet Gudenåen, så laksene kunne slippe forbi spærringen ved Tangeværket – op til de ventende gydepladser.

Meget vand er løbet i havet siden da. De første nye laks blev flådet den lange vej fra Bjerringbro og til Udbyhøj, hvor de blev sluppet ud i Kattegat. Man frygtede, at for mange smolt ellers ville dø undervejs – ædt af gedder, sandarter, knuder og skarver.

Siden da er der hvert år udsat omkring 100.000 styk laksesmolt – nu af oprindelig vestjysk oprindelse. Og i tusindvis er siden som voksne fisk vendt tilbage til Gudenåen, hvor de i dag danner grundlag for en lukrativ fisketurisme. Dog stadig som rendyrket Put & Take.

Vil du vide mere om hele projektet, kan jeg anbefale dig at læse min anden bog om Gudenå-laksen: “Gudenåen – Danmarks internationale laksevand”. Den kan du læse mere om her.

19. april 2013

Steen Ulnits

* Det sølvblanke guld i Gudenåen

Engang var det fiskene, der gav Gudenåen værdi. Siden blev det pramfarten og efter den vandkraften. Sidstnævnte kunne desværre ikke nøjes med at bruge vandet i åen. Nej, den måtte også ødelægge livsbetingelserne for åens fisk.

Men tiderne skifter, og Tangeværket synger endnu engang på sidste vers. Det venter kun på dødsstødet fra EU, da det danske folkestyre ikke selv magtede opgaven at fjerne det. Gudenå-laksen, som blev udryddet med Tangeværket, er allerede retableret – omend kun i rendyrket Put & Take udgave, da laksene stadig ikke kan nå deres gydepladser opstrøms værket.

Gudenå-komitteen har netop barslet med en rapport over den samfundsøkonomiske værdi af Gudenå-laksen – en 18 siders rapport udfærdiget af konsulentfirmaet Cowi. Og skønt rapporten er kortfattet, er konklusionerne ikke til at tage fejl af. Hør blot, hvor meget guld der er i den sølvblanke Gudenå-laks, og hvor meget det koster at opretholde den på kunstig vis:

1. Der udsættes hvert år 100.000 styk laksesmolt i Gudenåen.
2. 4.000 laks hvert år tilbage som voksne fisk – omkring 4 kg tunge.
3. Hver laks omsætter typisk for op mod 6.400 kroner eller 1.600 kroner kiloet.
4. Kommunerne langs nedre Gudenå bruger årligt 600.000 kroner på lakseprojektet.
5. Det giver en årlig meromsætning på 2.000.000 kroner og op mod 10 arbejdspladser.

Lokalt har kommunerne langs nedre Gudenå tidligere overvejet, om pengene til lakseprojektet mon var givet godt ud – om man eventuelt kunne spare pengene og bruge dem til noget andet og bedre.

Den nye rapport konkluderer heldigvis, at lakseprojektet faktisk er en rigtig god forretning, som endda har flere positive sidegevinster end de målte. Eksempelvis at laksene kan tiltrække nye tilflyttere og skatteborgere til området.

19. april 2013

Steen Ulnits

* Tjekkerne tager têten

Mens miljømyndighederne tilsyneladende er handlingslammede, fryder alle fuglefolkene sig. Skarven er nemlig totalfredet i lille Danmark, der huser en stor del af Nordeuropas overvintrende bestand af den blandt fiskere så forhadte fugl skarven. De mange tusinde sorte fugle kan således hærge ubegrænset i mængderne af danske fisk – skidtfisk såvel som laksefisk.

I kolde isvintre kan skarverne ikke holde sig ude ved kysterne, hvor de normalt fouragerer. Når isen har lagt låg på vandene, søger skarverne i stedet op i de stadig isfri vandløb. Her er det på det seneste og efter alt at dømme lykkedes dem at æde så mange stallinger, at bestanden af denne smukke laksefisk de fleste steder nu er en skygge af sig selv.

I Sydeuropa har man længe kendt til effekterne af skarvangreb. Her har man flere steder oplevet, hvordan sultne skarver kan opfiske hele bestande af ørreder og stallinger i mindre vandløb. Nu er det imidlertid blevet for meget for indbyggerne i Tjekkiet. De har langt om længe taget sagen i egen hånd og som det første land i EU ophævet fredningen af den fjerede rotte, som mange hernede kalder den.

Fredningen af skarven i Tjekkiet ophørte pr. 1. april 2013 og har allerede vakt glæde i andre lande, hvor den fredede skarv også har været et problem de seneste 20 år. Nu er der vakt fornyet håb om, at noget tilsvarende måske også kunne ske i andre lande. Man må i den forbindelse ikke glemme, at skarven slet ikke er en naturligt hjemmehørende art. Den er i stedet indført til Europa fra Kina via Holland for mange år siden.

Hvor den tjekkiske regering tidligere ydede kompensation for skader forvoldt af de altid sultne skarver, er denne kompensationsordning nu ophævet sammen med fredningen.

Det skal blive spændende at følge udviklingen!

18. april 2013

Steen Ulnits

*

Landmand kvalt i gylletank

Det måtte jo ske:

En nordjysk landmand fra Holmsø i Fjerritslev så for nylig sin egen bror blive kvalt af gyllegas i fortanken til en gyllebeholder. Det skriver LandbrugsAvisen.

Da landmandens kone vendte hjem fra dagplejen, lå hendes mand livløs og indsmurt i gylle. Inden da havde broderen forgæves søgt at redde ham op af fortanken til gyllebeholderen, hvor han havde været i gang med at sætte en pumpe på plads. Flere gange gik han selv ned i fortanken for til sidst at få en sele om den bevidstløse bror. Ved tililende naboers og medarbejderes hjælp fik han til sidst sin døde bror op fra gylletanken.

Hvis man ikke var klar over det før, så bør man være det nu:

Gylle er gift. For miljøet og for de mennesker, der måtte indånde gasserne fra den. For slet ikke at tale om den penicillin-resistens, som den nu atter stigende brug af penicillin på svinefabrikker landet over også medfører. En resistens, som efterfølgende koster liv på hospitaler landet over, når man ikke længere kan behandle sygdomme forårsaget af penicillin-resistente bakterier. Landbruget vil ikke hverken deres eller vores bedste.

Kort sagt: Gylle er noget lort.

12. april 2013

Steen Ulnits

* Lockout-ørreder

På Elseminde Produktionshøjskole på Fyn skulle ørredyngelen nu have været sat ud i de fynske åer. Det kunne dog ikke lade sig gøre, fordi de tre lærere, som skulle have sat fiskene ud, er lockoutet.

Fyns Laksefisk er sammen med DTU Aqua, Havørred Fyn og Vandpleje Fyn i gang med at udarbejde en simplificeret udsætningsplan og procedure, der vil kunne varetages af lærlinge og frivillige. Planen opfylder ikke de oprindelige udsætningskrav, men situationen taget i betragtning kan den dog accepteres. Det mener man i hvert fald på skolen.

“Alternativet, som er aflivning af 500.000 fisk, er ikke acceptabel og forsvarlig,” siger Arne Pallisborg. “Derfor arbejder vi nu på højtryk med at finde en løsning, som alle parter vil kunne acceptere. Heldigvis har sportsfiskerne i Vandpleje Fyn og flere andre private personer tilkendegivet at ville hjælpe, og det gør vi sandsynligvis brug af.”

Hos Dyrenes Beskyttelse var man rystet over fiskenes mulige død:

“Jeg har aldrig hørt, at en lockout skulle sætte landets lovgivning ud af spil. Og i Dyreværnsloven står det højt og tydeligt, at man har pligt til at sørge for de dyr, man har i sin varetægt,” sagde dyrlæge Jens Svenningsen, dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse til Ritzau.

Følgerne af fiskenes indespærring kunne være blevet, at de små ørreder voksede sig så store, at de stressede hinanden, så der til sidst opstod kannibalisme. Det mener Dyrenes Beskyttelse.

12. april 2013

Steen Ulnits

* Rene strande på Vestkysten – for en gangs skyld

Strandene i Ringkøbing-Skjern Kommune er usædvanligt rene her før turistsæsonen. Faktisk er de renere, end de har været i rigtig mange år. Det vurderer i hvert fald kommunens Vej- og Parkafdeling. Derfor har man aflyst den traditionsrige strandrensning, hvor man plejer at betale skoleelever for at samle affald. Der er simpelthen ikke nok skrald til dem at samle ind!

Man kunne selvfølgelig være jubeloptimist og håbe på, at de rene strande skyldes, at folk er blevet miljøbevidste. Sandheden er dog nok snarere, at østenvinden har blæst det hele over til Storbritannien. Det mener i hvert fald Leif Andersen, der er teamleder i kommunens Vej og Parkafdeling:

– Årsagen til de rene strande er sandsynligvis vejret, skriver han i en pressemeddelelse. Vi må meget håbe, at de gæve englændere på den anden side af Kanalen er lige så begejstrede over de fremherskende østenvinde i dette forår…

5. april 2013

Steen Ulnits

* Kampen om kortene II

Som det er fremået af notitsen “Kampen om kortene” længere nede på denne side, så har det gamle og veletablerede www.dagkort.dk nu fået kamp til stregen af Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) og deres nye website www.fiskekort.dk.

Nu viser det sig ifølge magasinet FiskeAvisen, at der er endnu en spiller på banen i kampen om kortene. Det drejer sig om tre unge studerende fra Syddansk Universitet i Odense, som i utilfredshed med det etablerede bookingsystem i stedet udtænkte deres eget – et nyt og bedre system til booking af fiskekort.

Ikke blot skulle det være lettere for brugeren at købe det ønskede fiskekort. Og ikke blot skulle det være nemmere for foreningerne at administrere slaget. Nej, det nye system skulle også tillade foreningernes fiskevandskontrollører – via mobiltelefonen – at checke, hvilke fiskekort der aktuelt var gyldige.

I sidste del af 2012 kontaktede de tre civilingeniørstuderende så et antal foreninger med henblik på samarbejde om etableringen af www.danskfiskekort.dk. Interessen var stor – ikke mindst muligheden for at kontrollere de udstedte kort online vakte begejstring.

Imidlertid gik der kun få dage, inden DSF meldte ud, at et sådant system ville de også lancere.“Idé og koncept var som klippet ud af Danskfiskekort’s informationsmateriale”, skriver FiskeAvisen og tilføjer, at de unge studerende dog ikke af den grund har ladet sig slå ud af det Tipsmiddel-finansierede DSF:

– Der vil altid være behov for en seriøs og uafhængig aktør på markedet, udtaler de unge ingeniørstuderende fra Odense.

5. april 2013

Steen Ulnits

* Bevidst gyllespredning på frossen jord

Den 27. februar i år kørte landmand Jan Ulrich gylle ud på sin mark. Dengang var der ikke sne på jorden, og landmanden er overbevist om, at marken var optøet nok:

– Vi var selv ude og måle jorden. Jeg er helt sikker på, at det var i orden, siger Jan Ulrich til TV2/Nord.

Nye strammere regler siger, at for at beskytte vandløb bedre skal en mark være frostfri ned til 15 centimeter, før man må køre gylle ud på den. Ellers risikerer man, at gyllen løber af jorden og ud i tilstødende vandløb – i stedet for at sive ned i jorden.

Brønderslev Kommune kontrollerede Jan Ulrichs mark dagen efter spredningen. De nåede frem til, at jorden kun var frostfri ned til 10 centimeter:

– Der kan være lidt usikkerhed om, hvordan man tager prøven. Det gør man lidt forskelligt i kommunerne, men kommunens medarbejdere var ikke i tvivl i det her tilfælde, siger Mikael Klitgaard (V), formand for Miljø- og Teknikudvalget i Brønderslev Kommune til TV2/Nord.

Som straf mister Jan Ulrich nu en procent af sin hektarstøtte. Det svarer omtrentligt til 10.000 kroner. Og Jan Ulrich er langt fra alene. Den lange vinter betyder nemlig, at gylletankene nu er fyldt op til bristepunktet.

Hos Maskinstationen Svend Aage Christiansen erkender de, at de alene i år 30-40 gange ulovligt har hjulpet landmænd med at køre gylle ud på frosne marker. Maskinstationen mener, at reglerne om gylleudspredning er blevet for strikse – at hensynet til miljøet åbenbart vejer mere end hensynet til svineproduktionen. Tilsvarende mener mange, at maskinstationerne er fuldstændig ligeglade med miljøet. De tænker ikke længere end til at sikre egen indtægt og pleje deres kunder, svinebønderne.

– Grisene og køerne går i lort til knæerne nu, fordi landmændene ikke kan have mere gylle i tankene. Så kører vi altså ud og hjælper landmændene. Det er den service, vi yder.

– I hjælper altså landmændene med at bryde loven?

– Ja, det gør vi sådan set, indrømmer Kim Irming, der er traktorfører hos maskinstationen Svend Aage Christiansen i Jerslev til TV2/Nord.

Jan Ulrich er så utilfreds med Brønderslev Kommunes afgørelse, at han nu vil sagsøge kommunen. Og det hilser kommunen velkommen. Retningslinierne på området er nemlig noget mangelfulde, og det vil en retssag kunne rette op på.

Det får desværre ikke konsekvenser for maskinstationen, når de ulovligt kører gylle ud på de frosne marker. Det er altid landmanden, der får bøden. Ham, der har det endelige ansvar for ulovlighederne. Ham, der i så fald ikke kan se, om jorden er frossen eller ej.

Trods grønt bevis og alting…

28. marts 2013

Steen Ulnits

* – Kulderekord i marts?

Hvis man checker sin kalender, så vil man se, at marts normalt er årets første forårsmåned. Det har i hvert fald holdt stik i det seneste årti.

Men checker man i stedet sit termometer, da tegner der sig et ganske andet billede. Da vil man se, at vi er godt på vej mod den koldeste marts måned i mere end et kvart århundrede. En ny kulderekord. Indtil videre har middeltemperaturen for marts holdt sig nede under 0 grader – med sne på jorden og is på vandet som det synlige bevis.

Kigger man tilbage i DMI’s vejrarkiver, havde vi den seneste vinteragtige marts i 2006. Dengang endte temperaturen for måneden på minus 0.2°C. Før 2006 skal vi ti år tilbage – til 1996 – for at finde den næstsidste vintermarts. Dengang endte middeltemperaturen på 0.0°C. Næste stop tilbage i tiden er den sidste af de tre såkaldte trillingevintre 1985, 1986 og 1987. I 1987 endte marts på minus 1.8°C, og den når vi ikke at slå i år. Det garanterer DMI heldigvis.

Men holder ellers resten af denne måned sig under 0.4°C, når vi en middeltemperatur for marts på 0.3°C. Vi nærmer os dermed den koldeste forårsmåned i 26 år.

Den koldeste marts registreret i Danmark havde vi tilbage i 1942, hvor gennemsnittet for måneden var helt nede på minus 3.5°C. Det var under Anden Verdenskrig, og Danmark var under tysk besættelse. Det mindes min mor på 82 meget tydeligt, for da var der indkvarteret et helt kompagni tyske soldater på nabogården oppe i Thy.

– De frøs bravt, de tyske soldater, husker hun. – Mere end os landmandsbørn, når vi altså ikke lige skulle i skole. – Mange steder lå der store snedriver helt op i højde med telefonpælene!

Brrrr. I det perspektiv er denne marts næppe ret kold…

Til gengæld kan man frygte, at vi vil få endnu en opblomstring af Chatonella-algen, der ødelagde kystfiskeriet i foråret 2011. Det er nemlig en 10/10 alge, som kunne nyde godt af det sene forår. Læs mere om Chatonella i denne artikel.

28. marts 2013

Steen Ulnits

* Snæbler for 130 millioner kroner

Forleden tog man i Sønderjylland hele 400 meter nyt vandløb i brug. Det skete, da en gravemaskine åbnede for vandet, så det kunne løbe ind i sit nye leje ved Gelsbro Dambrug. Her er vandrefiskene indtil videre stødt mod en mur, så de ikke kunne komme op til gydepladserne længere opstrøms.

Det var jo en glædelig nyhed for miljøet og for fiskene i åen. Projektet var en del af Danmarkshistoriens næststørste naturgenopretningsprojekt – kun overgået af Skjernå – og i hvert fald på papiret en redning af den sjældne snæbel, der lever i tilløbene til Vadehavet. Det er den, der har udløst millioner af kroner fra EU og dermed også den, der indirekte har gavnet bestanden af laks og ørreder.

Naturgenopretningsprojektet har til dato kostet 130 millioner kroner og ført til fjernelse af vandringshindringer i Vidå, Ribe Å, Sneum Å og Varde Å. Således har fjernelsen af 13 store vandringshindringer ført til, at 130 km vandløb nu er tilgængeligt for vandrefiskene. Med masser af egnede gydepladser og selvreproducerende fisk til følge.

I alt er 30 km vandløb blevet retableret og genslynget – heriblandt en meget omfattende naturgenopretning af en 20 km lang strækning af Varde Å, hvor Karlsgårdeværket siden Anden Verdenskrig har siddet som en impassabel prop i vandsystemet. Next stop er Gudenåen og Tangeværket!

Nu skal det blive spændende at følge, om der også i det sønderjyske vil ske, hvad der er sket flere andre steder, hvor man har åbnet op for vandrefiskene: At den stationære og rødplettede bækørred må vige for de sølvblanke vandrefisk, laksen og havørreden. Det er jo altid dem, der løber med opmærksomheden og fiskeplejemidlerne. På godt og ondt.

28. marts 2013

Steen Ulnits

* Ny laksesæson forude

En ny laksesæson står for døren! Og hvert år fastsætter DTU Aqua kvoter for, hvor mange laks der må fanges og hjemtages i de vestjyske vandløb.

Laksekvoterne tildeles efter nogle generelle principper samt overvågning af de tendenser, der er observeret på det foregående års fordeling mellem smålaks, mellemlaks og storlaks.

I de vandløb, hvor der er lavet egentlige undersøgelser af lakseopgangen, bliver det seneste observerede antal opgangslaks grundlaget for kvoteberegningen. Ligesom i de foregående år skal alle også i 2013 indberette, hvor mange laks de fanger – både hjemtagne og genudsatte laks. Indberetningerne er et værdifuldt redskab i forvaltningen til gavn for både bestandene og fiskeriet.

I 2013 bliver der mulighed for at hjemtage stort set lige så mange laks i grupperne mellem- og storlaks, som det har været praksis de foregående år. Baggrunden for ikke at hæve høstraten i 2013 er, at bestandene stadig er i en opbygningsfase.

Derimod er der i år en lidt større kvote for smålaks, de såkaldte grilse. Derfor er der i nogle vandløb forskel på kvoten for laks over og under 75 cm. Baggrunden for at vælge 75 cm som et skillepunkt er, at grilsene især findes i gruppen af fangede laks med en længde på 75 cm og derunder.

I vandløb, hvor man ikke har tal for opgangen (Sneum Å, Kongeå, Brede Å og Vidå), tildeles kvoten 50:50 mellem smålaks og gruppen mellem- og storlaks.

I Varde Å er der sket en forholdsvis stor reduktion i kvoten. Denne situation skal ses i sammenhæng med, at man først i 2012 har fået et reelt tal for, hvor mange laks der vandrer op i Varde Å. Kvoten for 2013 er nu afstemt med den aktuelle opgang.

For alle vandløb gælder, at kvoterne kun kan blive større, hvis bestandene vokser. Større bestande skabes ved målrettet indsats indenfor fjernelse af opstemninger og forbedringer af gyde- og opvækstområder.

21. marts 2013

Steen Ulnits

* Muslingeskrab i Natura 2000 område

Fødevareministeriet åbnede den 1. marts 2013 for muslingefiskeri i det naturbeskyttede område i den centrale del af Lillebælt.

Det sker efter samråd med eksperterne i DTU Aqua på Danmarks Tekniske Universitet og efter høring af Muslingeudvalget, der består af forskere, interessenter og myndigheder.

Konkret vil seks fartøjer få fornyet deres tilladelse til at fiske efter 8.000 tons blåmuslinger i et år. Fremover skal muslingefiskerne langs østkysten dog anvende samme tekniske udstyr, som i dag anvendes i muslingefiskeriet i Limfjorden. Dermed vil de seks fartøjer henover foråret udskifte deres nuværende udstyr til GPS og sensorudstyr.

”Muslingefiskeriet er det bedst analyserede og mest overvågede fiskeri i Danmark. Vi er meget opmærksomme på, at vi i de naturbeskyttede områder har en særlig forpligtelse til at sikre den rette balance mellem fiskeriet og naturen og målsætningen om, at havmiljøet skal forbedres,”siger Jakob Munkhøj, enhedschef i Center for Fiskeri i NaturErhvervstyrelsen.

De udstedte tilladelser er derfor givet efter en nøje vurdering af, hvordan muslingefiskeriet i Lillebælt vil påvirke de forskellige naturtyper og arter i området. Fødevareministeriet stiller blandt andet klare krav til, at fiskeriet på ingen måde må påvirke ålegræs og rev. Hvordan det så end skulle kunne lade sig gøre. De udstedte tilladelser løber frem til 28. februar 2014.

Hjernedød på allerhøjeste plan. Man må tage sig til hovedet og rive sig i håret. Alle med forstand på de dele ved jo, at muslingeskrab er altødelæggende for bundmiljøet.  At muslingeskrab er den hurtigste og mest effektive måde til at ødelægge det ålegræs, som fiskeyngelen er afhængig af og vokser op i. Og som ydermere bruges til at vurdere effekten af miljøtiltag. Og så endda i et Natura 2000 område.

Man kan nu med sikkerhed konkludere, at “eksperterne” i DTU Aqua kun tjener erhvervsinteresser – ikke miljøet. Den nuværende regering er tilsyneladende mere miljøfjendsk, end den foregående Venstre-regering var. Deprimerende.

Miljøminister Ida Auken kan næppe se fødevareminister Mette Gjerskov i øjnene efter dette. Men måske hun også er ligeglad. Måske hun har lige så travlt med at komme ud af SF, som mange af hendes tidligere partifæller har haft det i den seneste tid. Og ind i S.

I så fald kan det jo være en rigtig god idé at holde sig gode venner med fødevareministeren. Måske det er forklaringen…

21. marts 2013

Steen Ulnits

* En Djævelens masse rokker

Der er jubel blandt fiskerne i Gaza by. Efter at man de seneste seks år ikke har set noget til de attraktive fisk, så flyder det pludselig med djævlerokker på stranden. I hundredevis er de store fisk skyllet op.

Djævlerokker er mange penge værd. Rigtig mange penge. Og det skyldes først og fremmest, at deres gæller bruges i kinesisk medicin. I et videoklip på Daily Mail siger en fisker, at rokkerne sælges for seks-syv sekel kiloet – det svarer til omkring ti danske kroner.

Men de fleste penge ligger i gællerne. Anvendt som ingrediens i kinesisk medicin skal de angivelig kunne helbrede et bredt spektrum af sygdomme. Den del af forretningen kan for de lokale fiskere løbe op i millioner af dollar.

Djævlerokker er normalt ikke lette at få fingre i. Der går op til ti år, før fisken er kønsmoden, og herefter producerer de blot en enkelt unge hvert andet eller tredje år.

Djævlerokker er i familie med Manta rokker, hvor de største kan blive op til 6-7 meter i “vingefang” og nå en vægt på over halvandet ton.

21. marts 2013

Steen Ulnits

* Skaller i skjul

Flere end 2.000 skaller i to jyske søer har hjulpet biologerne med at bevise, at fisk, som migrerer mellem søer og vandløb, kan undgå at blive ædt.

Forskerne har i løbet af en 4-årig periode mærket mere end to tusinde skaller med små elektroniske mærker og omdannet de jyske Viborg Sø og Loldrup Sø til forsøgsområder. På denne måde har man via lyttestationer placeret i de vandløb, som løber til og fra søerne, kunnet følge de enkelte fisks rejse ind og ud ad søen året igennem.

Resultatet viste, at overraskende mange skaller forlod søen om vinteren. De svømmede fra et område med mad nok og ud i vandløbene, hvor der er langt mindre føde. Svaret på denne vandring fandt biologerne i en nærliggende skarvkoloni. Her genfandt de nemlig pitmærker fra fisk spist af skarver.

Nu kunne biologerne bevise, at jo længere tid en fisk var ude af søerne om vinteren, desto mindre var dens risiko for at blive spist af skarv. Forskellen skyldes formodentlig, at skarven ikke kan dykke effektivt på lavt vand i de forholdsvis små vandløb, der her er tale om.

Det næste logiske spørgsmål var så, hvorfor ikke alle skaller forlod søerne. Forskernes overvågning af fiskenes bevægelser viste nemlig, at kun en del af fiskene migrerede. Svaret lå i fiskenes størrelse. Er man nemlig så stor, at man er uden for fare for at blive spist, så er det trods alt en bedre forretning at blive tilbage i søen. Det koster jo energi at flytte sig og opholde sig i strømmende vand. Har fisken ikke fået opbygget tilstrækkeligt med fedtdepoter i sommersøen, så kan den have for få ressourcer til at klare vinterens ophold i vandløbet.

Undersøgelsen blev lavet i samarbejde mellem DTU Aqua i Danmark, Lunds Universitet i Sverige og Eawag i Schweitz. Den er finansieret i fællesskab af den danske fiskepleje og det svenske strategiske forskningsråd.

13. marts 2013

Steen Ulnits

* 710 kg grønlandshaj genudsat

– Gigantisk! Sådan kan man bedst beskrive den grønlandshaj, som sportsfiskeren Thor Eivind Flakstad for nylig fik på krogen i det nordlige Norge. Hajen, der angiveligt var 3,78 meter lang og 710 kilo tung, fik dog lov at svømme videre med livet i behold, efter at den var blevet opmålt af sin begejstrede fanger.

Grønlandshajen er en arktisk haj, der er udbredt fra Nordøstgrønland og til Norges vestkyst. Kun ganske få gange er den spottet i danske farvande. Den kendes under navnet havkal og er ufarlig for mennesker. Den opholder sig nemlig primært på 200-600 meters dybde i det kolde nordlige Atlanterhav. Og hernede møder den ikke mange mennesker!

Hajens latinske navn er Somniosus microcephalus, der betyder den søvnige med det lille hoved. Det med det lille hoved kan nu diskuteres, men den er et umådeligt langsomt og sløvt udseende dyr. Man skal dog ikke lade sig narre af dens opførsel. Grønlandshajen er nemlig et grådigt rovdyr, der er i stand til at nedsvælge hele sæler. Den kan blive op til otte meter lang og veje op over 1000 kilo. Kødet er giftigt og bruges i tørret tilstand primært til hundefoder.

Danskerne Per Jensen og Henrik Hansen fangede tilbage i 2010 en 880 kilo tung grønlandshaj i Boknafjorden. Det er efter alt at dømme den største af slagsen, som nogensinde er fanget. Den blev ikke genudsat. Hvad der efterfølgende skete med den, vides ikke. Forhåbentlig har de heldige fangere spist den, alle 880 kg. Når de nu alligevel havde slået den ihjel. Det havde været rigtig meget smartere at genudsætte også den.

13. marts 2013

Steen Ulnits

* Tobiser for 0,8 milliarder kroner

Sidste år gik fiskeriet efter tobis bogstavelig talt helt i fisk. Men i år anbefaler biologerne en mangedobling af kvoten på den vigtige industrifisk. Og det betyder indtægter for op mod 800 millioner kroner til havnene på Vestkysten.

Biologernes anbefaling er en samlet tobiskvote på 322.000 ton – eller 14 gange så mange som i katastrofeåret sidste år. Og det vækker naturligvis glæde hos fiskemelsindustrien på Vestkysten.

– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at sidste år var et forfærdeligt år at komme igennem. Men i år ser det meget bedre ud, siger direktør Christian Bisgaard fra virksomheden Triple Nine i Thyborøn.

Kvoten skal endeligt godkendes i EU, men her plejer man at følge biologernes anbefalinger. Danmark forventes derfor at få en kvote på omkring 250.000 ton. Og det kan med de nuværende priser på fiskemel og fiskeolie indbringe op mod 800 millioner kroner. Sidste år førte de små kvoter på tobis til mange frustrationer og politisk ballade. Men i år forventer Triple Nines direktør en anderledes positiv sæson:

– Årets fiskeri foregår på et solidt biologisk grundlag. Men det ville være en fordel, hvis man fremover kan undgå de store svingninger i kvoten på tobis, siger Christian Bisgaard. Udsigten til et godt tobisfiskeri i år sikrer også mere end 100 arbejdspladser på fiskemelsfabrikkerne langs Vestkysten.

Dansk industrifiskeri efter ikke mindst tobiser til produktion af fiskemel har længe været i udlandets søgelys. Mange biologer ser i det massive danske tobisfiskeri en væsentlig del af årsagen til tilbagegang for flere bestande af rovfisk og havfugle.

13. marts 2013

Steen Ulnits

* Hollandsk gyllesvindler dømt

De hollandske myndigheder har netop arresteret en forhandler af husdyrgødning, som de mistænker for bedrageri til millioner af euro. Den hovedmistænkte og fire andre mistænkes for at være involveret i en kriminel organisation, hvidvaskning af penge og dokumentfalsk. Via virksomheder i forskellige lande har de forsøgt at skaffe store mængder gylle af vejen for at undgå bøder.

Hvis man har mere gødning, end man kan bruge, skal man betale bøder. De mistænkte anklages for at have skaffet gyllen af vejen uden at blive behandlet, som den skal efter reglerne. Der er blandt andet beslaglagt computere, biler og motorcykler fire forskellige steder i Holland, og sagen har udløbere til Schweiz, Tyskland, Belgien og Polen.

Den 41-årige hovedmistænkte blev sidste år idømt en bøde på 62.000 euro plus en betinget fængselsstraf for lignende forseelser. Holland har et stort overskud af husdyrgødning, og derfor er der mange penge at tjene på bedrageri. Der har derfor også været flere lignende sager i Holland.

Hollands eksport af gylle steg sidste år med 16 procent.

13. marts 2013

Steen Ulnits

* Hvis jeg var statsminister…

– Så skulle der for alvor blive ryddet op i tingene! Det er en smuk tanke, vi sikkert alle har tænkt ind imellem. Hver især ved vi jo bedst, hvad der skulle gøres for at genskabe verdensordenen, som vi holder mest af den!

Engelske The Field har taget ideen op og givet ordet til forskellige kendte personer, som her får mulighed for at give deres bud på, hvad der burde gøres. Hvad de ville gøre. Nu er turen kommet til min gamle ven og våbenfælle, islandske Orri Vigfusson, der om nogen har viet sit liv til kampen for den vilde atlanterhavslaks’ overlevelse.

Det har han gjort som formand for North Atlantic Salmon Fund, der af private midler opkøber laksekvoter på begge sider af Nordatlanten, så laksene kan vokse sig store og uhindret vende tilbage til deres fødeelve for at sikre slægtens fortsatte beståen.

Læs Orri’s konstruktive bud på, hvad der burde gøres. Læs også den efterfølgende debat om, hvorvidt samme system nu også ville kunne redde fiskene i de indre danske farvande. Hint: – Det kan det ikke…!

5. marts 2013

Steen Ulnits

* DSF fylder 75

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) fylder 75 år her i 2013. Det er jo i sig selv en stor begivenhed at have så mange år på bagen, men endnu større bliver det, når man samtidig kan indvie og flytte ind i Sportsfiskeriets Hus. Det regner man med at kunne til efteråret, hvor det imponerende bygningsværk til 10 millioner forventes at stå klart ved Vingsted i Vejle Ådal.

I Sportsfiskeriets Hus kan DSF tage standsmæssigt imod. I omgivelser, der i sig selv er et besøg værd. DSF finansierer selv knap 7 mio. kroner, og Lokale- og Anlægsfonden (LOA) skyder 2,5 mio. kroner i projektet. Friluftsrådet, der jo disponerer over vores allesammens Tipsmidler, har givet et ekstraordinært driftstilskud på 0,5 mio. kroner. DSF har selv trukket godt 3,5 mio. kroner ud af sin opsparede formue.

Det bliver et spændende byggeri i Vejle Ådal, hvor et stykke af Vejle Å samtidig skal restaureres med et par nygamle sving på åen. Vi glæder os til at se resultatet og krydser fingre for, at DSF klarer finansieringen af det stort anlagte byggeri.

Det er i hvert fald ikke nu, man skal melde sig ud!

Læs artiklen om Sportsfiskeriets Hus her.

5. marts 2013

Steen Ulnits

* Kampen om kortene

Fiskekort skal der til, hvis man vil fiske lovligt i private vande. Men det kan ind imellem være svært at finde ud af, hvor man egentlig kan købe kortene.

I mange år var det en kamp at finde en benzinstation, der solgte kort, Eller den gård, hvortil fiskeretten hørte. Det var derfor et kæmpefremskridt, da websitet www.dagkort.dk kom på banen og fik katalogiseret en lang række fiskevande, hvortil man kunne købe kort. Nu kunne man bekvemt gå på nettet dagen i forvejen og købe sine fiskekort her. Nu skulle man ikke længere spilde kostbar fisketid på at lede efter salgsstederne!

Mange af de fiskekort, som blev og stadig bliver solgt på websitet dagkort.dk, stammer fra sportsfiskerforeninger under Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF). Da der på det seneste har været visse forviklinger omkring betalinger til og fra dagkort.dk, har DSF valgt selv at gå ind i branchen. Det sker ved lanceringen af et helt nyt website på adressen www.fiskekort.dk. Som på dagkort.dk vælger man sit fiskevand på et stort Danmarkskort. Betalingen sker med Dankort, og kvitteringen sendes som printbar pdf eller link til download.

Det skal blive spændende at følge kampen om fiskekortene – på dagkort.dk og fiskekort.dk. DSF burde ligge lunt i svinget, da det jo netop er DSF’s medlemsforeninger, der råder over de allerfleste fiskerettigheder. I hvert fald her i det mørke Jylland.

5. marts 2013

Steen Ulnits

* Frie fisk bli’r bedre forældre!

Fisk, der selv vælger deres mage, får større og stærkere afkom. Det viser ny norsk forskning.

Tilsyneladende nytter det ikke at sætte truede arter sammen med andre artfæller for at få dem til at yngle og hjælpe dem med at overleve. Det er ellers en af de metoder, forskere længe har brugt i deres forsøg på at redde verdens omkring 56.000 truede plante- og dyrearter. Vi gør det selv i stor stil med vore pressede bestande af laksefisk.

Men det nye norske studie sætter spørgsmålstegn ved, om de biologiske tvangsægteskaber nu også er en god idé. Gunilla Rosenqvist, som er professor på Norges University of Science and Technology (NTNU)s Department of Biology, fortæller:

“Vi fandt ud af, at guppy fisk, som selv valgte deres mager, fik større unger end dem, som var blevet sat sammen med mage.”

Guppyer blev brugt til forskningsprojektet, fordi de ikke lever så længe, og fordi de bliver seksuelt modne kun tre måneder gamle. Derfor havde forskerne mulighed for at studere, hvordan deres unger udviklede sig over hele tolv generationer.

Forsøgsfiskene blev inddelt i to grupper: Én gruppe guppyer blev sat sammen i arrangerede tvangsægteskaber. De andre fik selv lov til at vælge deres partner i et stort akvarium. Og fiskene i de arrangerede ægteskaber fik mindre unger end dem, der selv havde valgt at være sammen. De fik større og stærkere afkom.

Hvorfor vides ikke. Vi kan bare konstatere det. Præcis som vi også ved, at indavl resulterer i degenereret afkom. Som også arrangerede fætter-kusine ægteskaber gør det.

Frie fisk giver bare bedre forældre!

26. februar 2013

Steen Ulnits

* Udvandet udsmid

Det oprindelige, klare EU-forbud mod fiskernes udsmid af uønskede fisk blev desværre udvandet en smule ved de afsluttende forhandlinger mellem medlemslandene.

Men man nåede til enighed, og der er opnået kompromisser, som Danmark godt kan leve med, siger fødevareminister Mette Gjerskov (S). Hun går endda så vidt som til at kalde aftalen for “rigtig, rigtig, rigtig” god.

– Det har været en lang proces, men det lykkedes i store træk at bevare forbuddet. Der er to ændringer i forhold til det tidligere forslag. Tidsplanen er skredet en lille smule, vistnok et år, men det kan vi sagtens leve med.

– Og så er alle de forskellige landes ønsker om undtagelser blevet samlet i én bagatelgrænse, som går ud på, at i nogle ganske særlige fiskerier, hvor det er svært at opbevare fisk om bord, kan man lave udsmid, siger Mette Gjerskov til Ritzau.

EU-landene skal nu på baggrund af kompromiset i forhandling med EU-Parlamentet om, hvordan den endelige lovgivning skal se ud. Og der venter hårde forhandlinger, for parlamentet er en del mere ambitiøst. Parlamentet enedes tidligere på måneden om et forhandlingsudspil, der lægger op til, at det totale forbud mod udsmid indføres gradvist frem mod 2017.

Ifølge EU-landenes forslag skal et forbud mod udsmid af makrel, sild og tobis ganske vist allerede træde i kraft næste år. Men hele forbuddet skal først indfases gradvist frem mod 2019 for de øvrige fiskerier.

Danmark har sammen med Sverige og Norge allerede forbudt udsmid af fisk i Skagerrak fra 2014, og der har været talt for og imod at indføre det skandinaviske forslag på EU-plan. Hvilket altså desværre ikke blev tilfældet.

Sverige stemte som det eneste land imod nattens aftale – netop fordi den svenske minister var utilfreds med udvandingen. Det var den danske ikke.

26. februar 2013

Steen Ulnits

* Kystfiskeriet skal fremmes

Op af sofaen og ned til havnen for at stikke en ægte søulk på næven. Og så ellers hjem igen til stegepanden med helt friske rødspætter i en plastikpose.

Færre og færre danskere har imidlertid mulighed for at tage sådan en tur, når der skal fisk på bordet, for der er blevet langt mellem de danske kystfiskere. Rigtig langt. Faktisk er kystfiskeriet i Danmark udrydningstruet. Kystfiskerne selv vurderer, at de uden handling vil være helt væk om ti år. Og det skal der gøres noget ved, mener man i Greenpeace.

– Kystfiskeriet med små fartøjer er på retur, og det vil vi gerne have bremset. Vi vil have fokus på, at den her type fiskeri faktisk er langt mere bæredygtig på en lang række områder, fortæller Greenpeace-havbiolog, Hanne Winter.

Miljømæssigt er kystfiskeriet langt mere hensigtsmæssigt end bundslæbende trawlfiskeri, som de store fiskere bruger. Det har Miljøministeriet konkluderet. Greenpeace står derfor bag en konference, der finder sted på Christiansborg. Her skal fødevareminister Mette Gjerskov og områdets ordførere oplyses om de store problemer, der er forbundet med, at kystfiskeri udryddes.

– Der skal laves politiske tiltag. Man bliver simpelthen nødt til fra politisk hold at sikre, at de mindre kystfiskere får nogle betingelser, som gør, at de ikke opgiver fiskeriet og sælger deres kvoter til de store fiskere, siger Hanne Winter.

26. februar 2013

Steen Ulnits

* “Omsættelige kvoter”

En af de helt store grunde til kystfiskeriets problemer er de omsættelige kvoter, som Danmark har indført. De gør det muligt at sælge kvoter fiskere imellem. Og det har den effekt, at mange af de mindre fartøjer forsvinder. Præcis som når de store svinebønder opkøber de mindre landbrug og nedlægger dem.

Ifølge Greenpeace er der stort set alt at vinde, hvis man løser problemerne for kystfiskerne og kystfiskeriet. Ét er det miljømæssige perspektiv – noget andet kulturen:

– Det er en stor del af dansk kultur, at vi har kystfiskeri. Vi bor alle sammen højst 50 kilometer fra kysten, men det er ikke ret mange af os, der har mulighed for at gå ned og købe en frisk fisk fra en kystfisker i dag, siger Hanne Winter.

Danske Fiskehandlere støtter kystfiskeriet, fordi fiskens kvalitet er bedre, når den ikke er fanget og mast i et bundtrawl. Forbrugermæssigt vil der også være en gevinst, hvis fisken ikke skal igennem flere fordyrende led, inden den ender i supermarkedet. Endelig vil en opblomstring af kystfiskeriet også hjælpe på et af udkantsdanmarks store problemer – mangel på arbejde.

– Der skal jo flere folk til at fange den samme mængde fisk på et mindre fartøj. Og det giver beskæftigelse i de områder i Danmark, hvor der er et problem med arbejdspladser, understreger Winter.

Fra politisk hold er der allerede nedsat et udvalg, som skal forsøge at afdække problemet med det forsvindende kystfisker og ikke mindst forsøge at komme med løsninger.

Herfra skal jeg bare hilse og sige, at man altså ikke kan fremme det kystnære fiskeri, hvis der ikke også er kystnære fisk at fiske efter. Og det er der ikke, når man fortsat tillader trawl- og slæbefiskeri efter muslinger og andet i de sårbare indre danske farvande. Hvis man fortsat gør alt for at udrydde det ålegræs, som er opvækststed for mange af de organismer, der kræves i et sundt vandmiljø. Så bliver der heller ingen fisk at fiske efter.

Og så kan man holde konferencer herfra og til evigheden.

19. februar 2013

Steen Ulnits

* – Karusser ka’!

Når isen lægger sig som et tag på vandoverfladen, går de fleste fisk en hård tid i møde. Det fortæller naturvejleder i Danmarks Naturfredningsforening (DN) Ole Laursen til Danmarks Radio. Da kan der nemlig ikke komme ilt ned i vandet. Men der bliver stadig brugt ilt af de mikroorganismer, som nedbryder døde dyr og planter på søbunden. På den måde bliver vandet mere og mere iltfrit.

Der er dog flere fisk, som formår at klare sig under de barske betingelser. Særligt den lille karpefisk karussen, der er meget almindelig i små vandhuller, klarer sig rigtig godt og har specialiseret sig i at overleve under ekstreme iltforhold i kolde vintre.

Karussen arbejder med flere forskellige strategier for at klare sig, men vigtigst er det, at den har et stofskifte, hvor den ikke behøves at bruge ilt. I løbet af sommeren æder den sig tyk og fed og ophober stoffet glykogen i sin lever. Det slæber den så rundt på, indtil det bliver koldt og iltfattigt i vandet. Nu omdanner den så glycogenet til druesukker, den kan overleve på.

Samtidig nedsætter fisken sit energiforbrug markant og på mange forskellige måder, forklarer han. Dels holder den sig i ro, men den kan også sætte sit nervesystem på pause. Den står enten helt stille eller graver sig ned i mudderet og er her funktionelt blind. Når den ikke har brug for synet, kan den simpelthen koble det fra.

En del af søens øvrige fisk får store problemer, hvis islaget bliver tykt. Selvom islaget på små vandhuller og søer sjældent bliver mere end 30-40 cm tykt, bliver der langsomt så iltfattigt under isen, at særligt de store fisk ikke kan overleve.

Når isen smelter efter en barsk isvinter, kan man derfor opleve, at der ligger store mængder af døde fisk som gedder og karper. Jo større fisk, desto sværere har de ved at overleve de hårde vintre. Men karussen kan altså det, der skal til for at overleve under isen uden ilt. Fiskehatten af for det!

19. februar 2013

Steen Ulnits

* Smoltrekord ved Præstø Fjord

Fiskene har det rigtig godt i vandløbet Krobæk, der udmunder i Præstø Fjord. Specielt ørrederne, der vokser op i bækken og vandrer ud i fjorden for at vokse sig større.

Fra Krobækken vælter det nemlig ud med smolt, som man kalder de udvandringsklare småørreder – langt flere end biologerne havde regnet med. Derfor er biolog Palle P. Myssen, Center for Miljø og Natur i Næstved Kommune, en glad mand.

En række frivillige har hjulpet Næstved Kommune med at undersøge udvandringen af unge havørredsmolt fra det private vandløb Krobæk ud til Præstø Fjord. Palle P. Myssen betegner undersøgelsens resultater som opsigtsvækkende og kalder det for intet mindre end en ny Danmarksrekord.

– Den store smoltproduktion i Krobæk skyldes, at vandløbet stort set er uberørt af mennesker, og altså ikke er udrettet eller forurenet, udtaler han til pressen. Det resulterer i god vandkvalitet og naturlige forhold, der giver optimale leve- og gemmesteder for ørredynglen.

Får naturen og fiskene ellers lov til at klare sig selv, gør de det til UG. Billigst og bedst.

19. februar 2013

Steen Ulnits

NRGi & EnergiMidt: 

* – Sælg Tangeværket!

Højst overraskende nytænkning fra det ellers så mørke Midtjylland: De to største andelshavere er blevet enige om at søge Tangeværket solgt som én samlet pakke. Den bombe sprang i efteråret under et bestyrelsesmøde i EnergiMidt Holding.

Det store midtjyske energiselskab er ikke længere garant for, at Gudenaacentralen a.m.b.a. skal ejes og drives som i princippet ved ibrugtagningen tilbage i 1921 – for snart 100 år siden. Bestyrelsen besluttede nemlig at få undersøgt muligheden for et samlet salg af vandkraftværket.

I et brev fra 22. januar i år orienterede EnergiMidts ledelse ved bestyrelsesformand Jens Jørn Justesen og administrerende direktør Holger Blok den øvrige ejerkreds om deres beslutning, Formand for Gudenaacentralen, tidligere byrådsmedlem Bent Kornbek, havde ikke lige set den udvikling komme. Han siger til Bjerringbro Avis:

»Dette her kommer godt nok som en overraskelse, for det er udtryk for en 180 graders vending i forhold til det, EnergiMidt hidtil har meldt ud. Men det er lidt svært at vide, hvor bekymret vi skal være. For jeg hæfter mig ved, at EnergiMidt lægger vægt på de samme ting omkring værket, som vores bestyrelse her på Tangeværket gør. Og det er i følge vore vedtægter kun el-selskaber, der kan købe os. Så hvorfor lige netop EnergiMidt, som selv er den mest oplagt køber, nu vil sælge det hele, har jeg ikke lige svaret på.«

De største ejere af Gudenaacentralen er NRGi i Århus og EnergiMidt i Silkeborg. De to energiselskaber ejer tilsammen 945 andele af i alt 1.000, så hvis de to mastodonter er enige om, hvad der bør ske med Gudenaacentralen, så har de magten til at gennemføre det. Hos NRGi siger bestyrelsesformand Søren Egge Rasmussen:

»Her hos os i NRGI har vi længe gerne villet sælge vore andele, så det, der er sket nu, er, at EnergiMidt og vi er begyndt at se ens på tingene. Jeg holder snart et møde med bestyrelsesformand i EnergiMidt, Jens Jørn Justesen, og det møde vil jeg helst holde, før jeg kommer med mere bastante udmeldinger, og vi skal ikke forhandle via pressen.«

12. februar 2013

Steen Ulnits

* – Hvorfor sælge Tangeværket?

Bestyrelsesformand i NRGI Søren Egge Rasmussen afviser, at man er bange for at få mere ballade med uforsonlige interessenter som lystfiskere, turistfolk og visse kommunale biologer:

»Nej, nej, du skulle lige vide, hvad NRGi og jeg er igennem med vore vindmølleplaner ude i Århus-bugten. Og den ballade, du taler om, har jo kørt i årevis. Så den er vi bestemt ikke bange for,« siger han til Bjerringbro Avis.

Søren Egge Rasmussen tilføjer, at motivet skal søges i, at NRGI’s strategiske interesser ligger i sol- og vindenergi samt hele den grønne omstilling, regeringen har lagt op til. Og i det billede synes man ikke, at Tangeværket passer ind:

»Tangeværket, som er et meget lille produktionsanlæg i den store sammenhæng, ligger også langt uden for vores forsyningsområde, så derfor vil vi gerne sælge,« pointerer Søren Egge Rasmussen.

Gudenaacentralens bestyrelse samles ganske snart – den 21. februar for at være helt eksakt. Søren Egge Rasmussen håber på, at NRGi og EnergiMidt inden da har forhandlet sig frem til en fælles strategi.

Hvis de to store i ejerkredsen ellers kan blive enige, lægges der op til et samlet salg, hvor Tange Sø eksempelvis skal bevares med det nuværende vandspejl. Og Gudenaacentralen skal sikres en fremtidig drift og bevares som det kulturhistoriske mindesmærke, den er udnævnt til. Energimuseet skal også sikres. Men til sidst i brevet står følgende passus:

”At de nuværende ejere (altså NRGi, EnergiMidt med flere, red.) ikke inddrages i eventuelle konflikter vedrørende vandrammedirektiver.”  Noget tyder således på, at der er trullet så store sorte skyer op over Tangeværket og dets fremtid, at uroen har bredt sig helt i ejerkredsen. At man frygter konsekvenserne af vandrammedirektivet og EU’s fortolkning af det. Måske man har fået et vink med en vognstang.

Miljøminister Ida Auken (SF) har i øvrigt meddelt Bent Kornbek, at hun er parat til en forhandling om koncessionsforlængelse, lige så snart EU har besluttet sig for, hvad der skal stå i vandrammedirektivet om vandkraft-opstemninger.

Uhyre spændende at følge med i…

12. februar 2013

Steen Ulnits

* Fra danske søstjerner til tyske karper

Der er ingen mangel på søstjerner i Limfjorden – tværtimod. Nu til foråret skal 2.000 ton danske søstjerner derfor fiskes op fra fjorden og gøres til tyske karper. Det er resultatet af en ny aftale mellem Limfjordsfiskerne og en tysk fiskemelsfabrik.

– Den tyske fiskemelsfabrik vil bruge søstjerner fra Limfjorden til fremstilling af foder til karper i dambrug, siger Limfjordsfiskernes formand Benny Andersen. – Problemet er, at tyskerne ikke vil betale en ret god pris for søstjernene. Derfor skal vi have fundet supplerende indtægter.

Men formanden understreger, at det ny fiskeri efter søstjerner kommer i gang under alle omstændigheder. Formålet er nemlig i høj grad også at begrænse bestanden af søstjerner, som nærmest er eksploderet de senere år. De mange søstjerner æder blåmuslinger og truer dermed det økonomisk meget vigtigere, men desværre også miljøødelæggende skrabefiskeri efter blåmuslinger i Limfjorden.

Limfjordsfiskerne har også indledt et samarbejde med Dansk Skaldyrcenter i Nykøbing og Forskningscenteret i Foulum. Formålet er at undersøge, om søstjernerne eventuelt også kan bruges som fodertilskud til husdyr på landjorden.

12. februar 2013

Steen Ulnits

* Bævere i baghaven

Den danske bestand af bævere har nu bredt sig mod øst. Naturstyrelsen har således fundet afgnavede spor efter bæver i Vedsø lige syd for Viborg omkring 80 kilometer fra den danske bæverkoloni i Klosterhede Plantage.

– Det er noget af en eventyrlyst, bæveren eller bæverne har udvist. Det vil være meget overraskende, hvis den er gået over land. Derfor må den have taget en meget stor tur over Limfjorden og Hjarbæk Fjord for at komme helt til Vedsø, siger vildtkonsulent i Naturstyrelsen, Sandor Hestbæk Markus, der har undersøgt sporene efter bæveren eller bæverne. Flere træer var fældet med bæverens karakteristiske ringfældning, der efterlader stubben spids som en blyant.

Vandringen mod Viborg er endnu mere opsigtsvækkende end de vandringer, som tidligere er sket mod Sydjylland. For Klosterheden og Viborg-egnen er ikke direkte forbundet med åer og vandløb. Kun Limfjorden kan bringe en bæver til Viborg.

Bævernes aktiviteter er hovedsagligt observeret på dele af søbredden hos enkelte private lodsejere, hvor adgangsmulighederne er begrænsede. Det er derfor ikke et sted, hvor man kan regne med at få en bæver at se.

Det er dog muligt at komme helt tæt på Vedsø ved at besøge det kommunale Vedsø Naturpark. Herfra kan man måske være heldig at opleve bæveren i området.

Oprindelig blev der genudsat 18 bævere i Klosterheden Plantage ved Lemvig. Den bestand er nu vokset til 165 individer i Klosterheden og Husby Sø samt et par dyr, som er vandret hele vejen til Skjern Å og Holme Å i Sydjylland.

5. februar 2013

Steen Ulnits

* Utilfredse fiskere

Mens biologer betragter Blue Reef projektet ved Læsø Trindel som en stor succes, er de lokale fiskere knap så begejstrede for, at Danmarks største stenrev ved Læsø i disse år er ved at blive genskabt.

– Det er et irritationsmoment, og det gavnlige er svært at få øje på, lyder den overraskende kritik fra formanden for Læsø Fiskeriforening, Bent Rulle.

I fire år har man været i gang med at genskabe stenrevet i havet ud for Læsø. Dykkere, der har besøgt revet, har set langt flere torskefisk end tidligere. Desuden er der kommet dobbelt så mange tangplanter og bunddyr. Alligevel er fiskerne utilfredse. Ifølge Bent Rulle er det nemlig blevet decideret farligt at sejle i farvandet:

– Vi skal i den grad være på vagt. Vi risikerer at smadre bunden og skibet,  hvis vi kommer ud af kurs og ikke er helt opmærksomme i området, siger fiskeriformanden.

Stenene fra det gamle rev blev fisket op gennem årtier og brugt til anlæg af havnemoler og andet byggeri. En stor fødekæde forsvandt – indtil Naturstyrelsen hældte 86.000 ton nye sten fra Norge i havet igen. Men de mange sten burde været blevet hjemme i Norge:

– Jeg mener ikke, det har gjort noget specielt godt ved området. Tværtimod har de skabt et rev, der er til fare for sejladsen, siger Bent Rulle. Ak ja…

5. februar 2013

Steen Ulnits

* Gudenåen en Guldåre

Eller den kan gå hen og blive det. Det mener i hvert fald næstformanden i Gudenåkomitéen, Jens Ravn, der håber på masser af turister i fremtiden langs Danmarks største å, der har sit udspring i Trekantområdet.

Det var på den baggrund, at Gudenåkomitéen, Visit Gudenaa og Oplev Gudenaa for nylig afholdt konference for at snakke fælles samarbejde om at sælge den smukke natur. Det er de syv kommuner langs Gudenåen og turismeerhvervet, der nu samarbejder om at gøre Gudenåen til et mere kendt og brugt turistområde.

– Vi har indset, at der ligger et potentiale – primært inden for turismeerhverv – fordi Gudenåen er så værdifuldt et stykke natur- og oplevelsesområde, siger Jens Ravn.

– Vi vil gerne tage initiativ til, at flere kan arbejde sammen om det her, og det er det, der nu har udmøntet sig i Gudenå-samarbejdet.

Gode intentioner, men vi må håbe, at det ikke bliver ved snakken – at man rent faktisk kan finde ud af noget sammen langs landets længste vandløb. Tidligere forsøg har desværre ikke haft den ønskede vind i sejlene. Man prøvede nemlig at sælge noget, som ikke rigtigt var der. Eller som nok var der, men som ikke var tilgængeligt…

5. februar 2013

Steen Ulnits

* Blue Reef Rocks!

Hele fødekæden fra tangplanter og bunddyr til fisk og store havpattedyr drager fordel af, at Naturstyrelsen har pustet nyt liv i et af Kattegats store stenrev.

Naturgenopretningen af Danmarks største stenrev på Læsø Trindel tegner til at blive en naturmæssig succes. Kun fire år efter at den sidste sten blev lagt ud, bugner revet af liv. Det viser de foreløbige resultater fra overvågning af det såkaldte Blue Reef projekt, som gennemføres af Naturstyrelsen i samarbejde med Aarhus Universitet og DTU-Aqua.

Dykkerne, der har besøgt revet, har blandt andet mødt langt flere torskefisk end tidligere, og der er kommet dobbelt så mange tangplanter og bunddyr. Antallet af taskekrabber er steget, og som noget helt nyt er der nu også fundet søanemoner og nye arter af polypdyr. Det voksende antal fisk på revet tiltrækker også marsvin, der søger føde på revet. I de kommende år venter forskerne, at endnu flere planter, dyr og fisk vil kolonisere revet.

Før Blue Reef-projektet gik i gang i 2006, havde stenfiskeri reduceret det meste af stenrevet på Læsø Trindel til et område med spredte sten på sandbunden. Stenene er gennem årtier blevet fisket op og sejlet væk for at blive brugt til anlæg af havnemoler, kystsikringsanlæg og andet byggeri.

Blue Reef projektet har genskabt stenrevet på Læsø Trindel ved hjælp af 86.000 tons nye sten fra stenbrud i Norge, der jo som bekendt har sten nok – hvis man bare knuser klipperne til passende størrelse. De enkelte stenblokke vejer hver 1-3 tons, så der er tale om rigtig mange blokke af rigtig god størrelse.

Det genoprettede stenrev på Læsø Trindel vil med sin placering i det nordlige Kattegat fungere som et vigtigt donorområde, hvorfra planter og dyr kan sprede sig til andre stenrev.

28. januar 2013

Steen Ulnits

* 390 millioner kroner til vandløbene

I alt 390 millioner kroner står til rådighed for kommunerne med en ny tilskudsordning, som Miljøministeriet og Fødevareministeriet står bag.

– Det er uden tvivl den største samlede naturgenopretning af vandløb, der nogensinde er blevet lavet i Danmark. Kilometervis af rørlagte vandløb kommer til syne igen, og vi får øget antallet af fisk i vores åer og vandløb. De 390 millioner kroner giver vores natur et stort løft, siger miljøminister Ida Auken.

Vandløbsrestaureringen indgår i de statslige vandplaner, der for nyligt blev erklæret for ugyldige. Når vandløbsrestaurering alligevel kan fortsætte, skyldes det, at ordningen ikke forudsætter vedtagne vandplaner. Det kræver dog, at visse bekendtgørelser ændres. Det er Naturstyrelsen og Naturerhvervsstyrelsen i gang med og forventer at være klar midt i februar. Herefter kan projekterne komme i gang.

Et af tiltagene i vandprojekterne er at lægge småsten og gydegrus ud i bunden af mere end 800 kilometer vandløb. Det betyder, at blandt andet laks og ørred, som er særligt populære blandt lystfiskere fra hele verden, får bedre gydeforhold og opvækstbetingelser.

– Med indsatsen løser vi flere problemer på én gang. Vi gavner planterne og fiskene – og så kan vi styrke turismen i lokalområderne og dermed skabe job. Når turister vælger Danmark, er det ofte på grund af vores natur, og med forbedringerne kan vi tiltrække lystfiskere, som kan lægge penge i kassen hos alt fra kroer til købmænd, siger Ida Auken.

Ifølge Fødevareministeriets rapport, “Lystfiskeri i Danmark” fra 2010, skaber alene danskernes lystfiskeri lige så stor omsætning som golf. Skotske undersøgelser viser, at et kilo fisk på krogen giver en indtægt på cirka 2.700 kroner i indtægter i lokalsamfundet.

Læs mere om tilskudsordningen og andre vandprojekter på www.vandprojekter.dk Aktuel ansøgningsrunde løber fra 15. januar til 15. februar 2013.

28. januar 2013

Steen Ulnits

* Rudskaller i New Zealand

New Zealands svar på vor hjemlige Naturstyrelse, Department of Conservation (DOC), råber nu vagt i gevær. DOC har nemlig opdaget, at der er rudskaller i Lake Ianthe, en kendt ørredsø på vestkysten af Sydøen. Testfiskeri har vist, at rudskallerne efter alt at dømme har været der de sidste 4-5 år, sandsynligvis udsat af medefiskere med hang til fiskeri efter netop rudskaller.

– En hjernedød handling, lyder meldingen fra DOC, der frygter, at bestanden af rudskaller nu vil eksplodere og helt overtage søens økosystem. Det har de nemlig gjort mange andre steder, hvor de smukke, men aggressive skaller er blevet introduceret. Naturligvis til stor skade for den nuværende ørredbestand, som tiltrækker mange lystfiskere, der lægger gode penge i lokalsamfundet.

New Zealands sammenslutning af medefiskere har taget skarpt afstand fra introduktionen af rudskaller. Man erkender dog, at det meget vel kan være et eller flere af deres medlemmer, som har transporteret fiskene til Lake Ianthe.

De gode newzealændere må så trøste sig med, at også ørrederne oprindeligt er introduceret – på bekostning af andre, naturligt hjemmehørende arter. Fra naturens hånd har der nemlig aldrig været hverken laks eller ørreder på New Zealand. De er alle introduceret fra England ved forrige århundredskifte.

28. januar 2013

Steen Ulnits

* – Har De Hardy?

– Eller kunne du blot godt tænke dig det? I så fald er der lige nu en enestående mulighed for at erhverve sig en masse grej fra de hæderkronede Hardy Bros. i Alnwick, England. Et firma, der mere end de fleste andre grejfirmaer har formet det moderne fluefiskeri. Først med de smukke Palakona stænger i splitcane. Siden med de funktionelle Jet fluestænger i glasfiber. Og senest med ultralette Sintrix stænger i højmodulære kulfibre.

Sagen er den helt enkle, at Harris & Sheldon Group, som købte Hardy for 45 år siden, nu har sat det til salg igen. Og sikkert til en fornuftig pris – hvis ellers man kan komme af med produktionen, som i dag ikke længere foregår i England, men primært i Kina.

Avisen “London Telegraph” har kigget lidt i regnskaberne og kan fortælle sine læsere, at Hardy Bros. og søsterselskabet Grey’s i 2010 producerede og solgte 80.000 stænger. Dem fik de 12,6 millioner engelske pund for – 116 millioner danske kroner – men det var ikke nok til at sikre et overskud. Krisen kradsede, og Hardy måtte indkassere et underskud på 446.000 pund – 4,1 million kroner.

Det resulterede i første omgang i, at Hardy måtte fyre 20 ud af 100 medarbejdere. Nu er det så kommet dertil, at ejeren Harris & Sheldon har sat både Hardy Bros. og Grey’s til salg – hvis det nu skulle have interesse. Salgsprisen er ukendt for undertegnede, men ejerne er givet til at tale med. Hvis du nu skulle have de ambitioner.

Såfremt du vil vide mere om det hæderkronede grejfirmas glorværdige fortid og triste fald, kan du med fordel kigge på DVD’en “The Lost World of Mr. Hardy”. En fornem dokumentarfilm med masser af autentiske sorthvide optagelser – og mange ufrivilligt morsomme danske undertekster…

Desværre endnu et eksempel på, at fluegrejbranchen er under pres i disse år. Hardy er jo primært kendt for sit fluegrej. Læs mere herom i artiklen “Svanesang for fluestang”.

21. januar 2013

Steen Ulnits

* Vadehavet på listen over Verdens Naturarv

Et langt stykke hen ad vejen er miljøminister Ida Auken og Tønders borgmester Laurids Rudebeck enige. Alligevel er Tønder Kommune ikke med i den fælles erklæring om, at man ønsker at få Vadehavet på naturarvslisten. Kommunen er nemlig ikke enig i, at områdets diger skal med i ansøgningen – fordi de er menneskeskabte. Kommunen ønsker således, at udpegningen af området skal flyttes fra digernes top til 150 meter ude i vandet.

– Jeg har haft to møder med miljøministeren, både telefonisk og personligt, hvor jeg fortalte hende, at jeg søger et kompromis og en forhandling, fortæller borgmesteren. Men miljøminister Ida Auken mener, at hun har gjort, hvad hun kunne, for at imødekomme Tønder Kommune:

– Tønder har haft tre ønsker til forandringer, og jeg har imødekommet dem på to af dem. Men det sidste om, hvor beskyttelseslinjen skal gå, kan jeg desværre ikke imødekomme. Det ville være fint, hvis de ville anerkende, at jeg har strakt mig meget langt, siger hun.

Der har været lokal modstand mod at lade Vadehavet blive til ny nationalpark og nu også mod at lade det blive komme på naturarvslisten – lige siden nogen første gang foreslog det. Det er ikke mindst landbruget, som frygter indskrænkninger i deres forvaltning af det vidtstrakte og sårbare naturområde, som huser et stort fugleliv.

21. januar 2013

Steen Ulnits

* 6,4 milliarder kroner i støtte til danske landmænd

NaturErhvervsstyrelsen havde ved udgangen af 2012 færdigbehandlet 97,3 procent af ansøgningerne fra knap 47.000 landmænd og nåede dermed målet på 97 procent.

”Styrelsens nye Tast selv-system har været en udfordring for både landmænd og konsulenter i år, og medarbejdere i styrelsen har knoklet for at kunne udbetale støtten til tiden. Så jeg er meget tilfreds med, at så mange landmænd nu har fået deres penge,” siger Sarah Børner, EU-direktør i NaturErhvervstyrelsen.

I alt mangler 1.285 landmænd stadig at få færdigbehandlet deres ansøgninger. Mange vil få deres penge i løbet af januar, da det har høj prioritet i styrelsen. Fristen for udbetaling er 30. juni 2013.

NaturErhvervsstyrelsen kunne således i december overføre 6,4 milliarder kroner til danske landmænd – i form af den årlige arealstøtte. Hver eneste dansk landmand fik således i snit udbetalt godt 136.000 kroner, før han overhovedet havde forladt computerskærmen og de sidste ansøgninger om støtte fra EU.

Til sammenligning får en kontanthjælpsmodteger i dag udbetalt 126.000 årligt. Det er 10.000 mindre end det, en landmand får alene i arealstøtte. Set i det perspektiv er det jo patetisk, at danske landmænd altid modsætter sig ethvert tiltag til gavn for naturen – når de nu selv er på permanent understøttelse…

21. januar 2013

Steen Ulnits

* 222 kg blåfinnet tun = 10 millioner kroner

En enlig tunfisk er netop blevet solgt for godt 10 milllioner kroner i Tokyo. Det skete på den legendariske fiskeauktion på byens store fiskemarked Tsukiji. Aldrig før er en tun blevet solgt for et så højt beløb.

På den japanske fiskeauktion er der tradition for, at der på årets første auktion bliver solgt tun for ekstremt høje beløb. Køberen af den blåfinnede tun, der vejer 222 kilo, hedder Kiyoshi Kimura og er ejer af sushi-kæden Sushi-Zanmai. Efter købet udtalte han dog, at prisen var ‘en smule høj’.

Opmærksomheden var tydelig i Tokyo. Straks efter købet sørgede Kiyoshi Kimura for, at den dyre tun blev kørt ud til en af sushi-kædens restauranter, hvor den blev skåret i stykker og spist af gæster. Og uden for stod nysgerrige i kø for at få en bid af den dyre nytårstun.

Rekordsalget sker samtidig med, at miljøforkæmpere advarer mod, at bestanden af tun svinder, fordi den bliver overfisket. Japan står alene for mere end halvdelen af forbruget af blåfinnet tun på verdensplan.

Ifølge National Geographic’s både skræmmende og fascinerende filmatisering af bogen “End of the Line” sidder den gigantiske japanske industrikoncern Mitsubishi på op mod 60% af den samlede verdenshandel med netop blåfinnet tun. Ifølge Mitsubishi selv er det “kun” 40%…

Hvis du vil støtte kampen mod udryddelsen af den blåfinnede tun, så lad være med at købe og køre Mitsubishi. Det har jeg desværre selv gjort i ganske mange år, hvor jeg ikke vidste bedre.Men det gør jeg nu, og derfor er det definitivt slut med at køre Mitsubishi!

14. januar 2013

Steen Ulnits

* Hver 10. tun piratfisket – mindst

Hver tiende atlantiske blåfinnede tun, der blev hevet op af havet fra 2000-2010, var ulovligt fanget. Det viser en ny rapport fra Verdensnaturfonden, WWF.

WWF mener, at problemerne med det ulovlige piratfiskeri af den atlantiske blåfinnede tun er et godt udtryk for det problem, som illegalt fiskeri udgør for både biodiversiteten i havene og for statskasserne. På verdensplan peger man på, at op mod hver femte fisk, der bliver fanget, er ulovlig. Der er dog ikke præcise tal, men Verdensnaturfonden WWF regner med, at mellem 12-28 procent af fiskeriet på verdensplan er piratfiskeri.

Den atlantiske blåfinnede tun bliver fanget i blandt andet Sydeuropa og derfra fragtet til Panama, hvorefter den bliver solgt på det japanske marked. Her kan fisk kan blive solgt for op til en million kroner, fordi de anses som en delikat sushi-fisk. Og det giver også økonomisk bagslag – både for statskassernes skatteindtægter og for de mere retlinede fiskere. For når fiskeri foregår under radarhøjde, så går de fiskere, der holder sig på den rigtige side af fiskekvoterne, glip af indtægter.

– Samtidig så er det jo også med til at lægge et voldsomt pres på de fiskere, der gør tingene på en ordentlig måde. Så det her er virkelig et alvorligt problem, siger Ole Christensen, der er medlem af EU-parlamentets fiskeriudvalg for Socialdemokraterne.

Derfor sendte EU i november en skarp advarsel til en række lande, som får kritik for ikke at gøre nok for at gøre op med det ulovlige fiskeri. Hvis der ikke bliver rettet op, kan det betyde, at landene som Panama, Belize og Vanuta får forbud mod at sælge fiskeprodukter i Europa.

Til februar skal Europa-parlamentet lave nye regler, der skal gøre op med overfiskeri.

Men med tunpriser i millionklassen bliver det næppe til noget…

14. januar 2013

Steen Ulnits

* Sæler og sild

Der er stadig problemer med miljøgifte i sild og brisling i en stor del af Østersøen. Det fremgår af analyser udført af svenske havforskere. De større sild og brislinger fra hele Den Botniske Bugt ligger over grænseværdien, når det gælder indholdet af dioxin og PCB. Farvandet går fra Finlands sydkyst og hele vejen op til Østersøens nordlige ende.

Også i havområdet ud for Kaliningrad og Litauen, kaldet område 26, er der relativt meget af de to giftstoffer i større sild og brieslinger, så de her ligger lige omkring grænseværdien. De svenske myndigheder anbefaler derfor, at man kun sjældent spiser af de to fiskearter, hvis de er fanget i område 26 eller i Den Botniske Bugt.

Så må man blot håbe, at sælerne også læser det. Sild er nemlig det absolut foretrukne fødeemne blandt Østersøens gråsæler. Det viser nye tal fra svenske havforskere, der undersøgte maveindholdet hos 300 gråsæler fanget i Østersøen. Fire ud af fem sæler havde udelukkende spist sild, inden deres maver blev analyseret. Sælernes næstmest populære føde er brislinger, mens torsk udgør omkring en tyvendedel af føden.

14. januar 2013

Steen Ulnits

* Skarverne skal skrives i mandtal

Skarven tog tælling i forgangne weekend. Den sorte fugl med det brogede ry blev da optalt over hele landet. Det sker som del af en koordineret international optælling, der skal afsløre, hvor i Europa skarverne holder vinterferien.

Sidste skarv-optælling skete for ti år siden, og nu er det tid til at gøre status igen. For det er ikke alle, der er glade for den lidt klodsede sorte fugl. Især ikke lystfiskerne.

– Når det er koldt ude ved fjordene, så flyver de op ad åerne. Og der spiser de meget yngel, og hvis man tager i betragtning, at de skal have sådan et lille halvt kilo fisk hver dag, og sådan et styk yngel vejer ca. 50 gram, ja, så kan de hurtigt få ben at gå på.

Det fortæller Tommy Lykke Hansen, som er formand for Varde Sportsfiskeriforening. Skal han komme med et håbefuldt bud, så går det på færre skarver i det danske land. Både på grund af lidt bekæmpelse i ynglekolonierne, men også fordi de sidste tre vintre har været forholdsvis hårde. Det mener man i Dansk Ornitologisk Forening.

Ved seneste optælling i 2010 var der godt 25.000 ynglende skarvpar, fordelt på 65 kolonier – en fremgang fra hidtil 62. Kolonien i Stavns Fjord på Samsø var den suverænt største med 2.580 reder. DTU Aqua vil nu med midler fra fiskeplejen undersøge effekten af skarvprædation ved vandløbene, hvor især stalllingerne er gået markant tilbage i de allerseneste år.

7. januar 2013

Steen Ulnits

Grønland:

* Enegang med hvalfang

Kvoten for hvalfangst er hidtil blevet fastsat i Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC), men her fik Danmark og Grønland i juli 2012 en smældende lussing fra flertallet af landene i sammenslutningen.

Et flertal blandt medlemslandene – 34 – stemte nemlig  imod at forhøje Grønlands kvote med 10 hvaler årligt fra 2013, så kvoten ville stige fra 211 til 221 hvaler. Dermed er der ikke en officiel aftale om kvoter for 2013.

Nu har regeringen i Grønland så selv valgt at fastsætte kvoten for 2013 til 221, så der i år må fanges 2 grønlandshvaler, 10 pukkelhvaler, 19 finhvaler og 190 vågehvaler.

Modstanderne af den højere kvote – som tæller samtlige andre EU-lande – mener, at den grønlandske hvalfangst ikke længere kan forsvares med, at den udøves af oprindelige folk. Hvalkødet finder nemlig også vej til supermarkeder og restauranter i Grønland, hvor turister får det tilbudt, og derfor er hvalfangsten blevet kommerciel, mener kritikerne.

25 lande støttede forslaget fra det danske rigsfællesskab – heriblandt USA, som ellers traditionelt er mod hvalfangst. USA henviste til, at den planlagte grønlandske fangst ifølge en videnskabelig rapport er bæredygtig.

Ane Hansen, der er ansvarlig for fangst og fiskeri i den grønlandske regering, har tidligere givet udtryk for, at IWC ikke fungerer:

– Grønlands forslag stemmer overens med rådgivning fra den videnskabelige komité og opfylder alle kriterier, der kræves for at få kvoter som oprindeligt folk i henhold til IWC’s regler. En stor og detaljeret rapport beskriver i detaljer Grønlands behov for hvalkød, sagde hun i juli i en kommentar.

I en pressemeddelelse fra hjemmestyret fremgår det, at det er Grønlands pligt selv at fastsætte kvoter for den kommende kvoteperiode, når der ikke er en international aftale.

7. januar 2013

Steen Ulnits

* Flere svin – mindre forurening

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) ønsker flere slagtesvin i Danmark. Det sagde hun højt og tydeligt på konkurrenceevne-topmøde II i Agerskov onsdag aften, hvor hun stod over for en sportshal tæt pakket med landmænd. Således imødekom hun landbrugets ønske om at kunne øge produktionen.

“Eksport af smågrise er eksport af gode arbejdspladser. De skal blive her og skabe vækst og arbejdspladser,” sagde hun og varslede en ny rapport om, hvad der skal til for at få flere slagtesvin i Danmark . En rapport, der ifølge ministeren kommer i løbet af en uge eller to.

Men helt uden betingelser kom ministerens løfte ikke. Mette Gjerskov understregede, at det er landmændene, der skal lægge produktionen om. “Det er et fælles ansvar,” sagde hun. Ministeren understregede også, at det ikke må gå ud over miljøet.

“Vi er nødt til at finde nye metoder. Der er ingen møbelfabrik, der har fået at vide, hvor mange møbler, de må producere. Det samme skal gælde slagtesvin, men vi må finde metoder, så det ikke forurener mere,” sagde Mette Gjerskov og pegede på projekt Månegrisen.

Månegrisen er et projekt om, hvordan man producerer grise uden at belaste miljø og omgivelser med moderne stalde. Projektet skal være klar om tre år.

7. januar 2013

Steen Ulnits