Aktuelt 2. kvartal 2006

* EU skidt for den danske Nordsø

Hollands skadelige bomtrawlfiskeri i danske dele af Nordsøen tages nu op i Folketinget. Enhedslisten vil nemlig vide, hvordan EU kan tillade en katastrofal nedfiskning af vigtige arter i danske dele af Nordsøen, uden at Danmark har ret til at gribe ind.

Enhedslistens Per Clausen kalder fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) i samråd for at få at vide, hvordan vigtige fiskearter kan blive nedfisket med EU’s godkendelse, uden at Danmark kan gribe ind.Baggrunden er, at op til 80 procent af de bomtrawlede fisk smides ud – undermålere, som ikke må sælges.

Med drabene på millioner af små fisk sørger EU og Holland dermed, at de truede bestande af rødspætte, tunge og torsk ikke kommer på fode.EU’s fiskerikommissær Joe Borg arbejder for tiden på et kriseindgreb, men afviser et forbud mod bomtrawl:

– Det kan vi ikke få igennem, lyder begrundelsen, og så må overfiskeriet altså bare fortsætte – nu endda med Eu’s velsignelse. Forstå det, hvem der kan. Det må vist være den tredje undtagelse fra reglen om, at EU’s vedtagelser er til gavn for miljøet – jævnfør nedenstående notits. Eller fjerde, hvis man tager modstanden mod et blyforbud med i optællingen.

20. juni 2006

© Steen Ulnits

* EU halverer tobiskvote for Nordsøen

Udenlandske nationer har længe klaget over det massive danske industrifiskeri efter ikke mindst tobis. Klagerne har gået på, at det danske fiskeri har trukket tæppet væk under flere bestande af rovfisk og havfugle, der har tobisen som vigtigste føde.

Nu har EU-kommissionen langt om længe taget anklagerne alvorligt. Danske industrifiskere havde således ønsket en samlet tobiskvote for Nordsøen, Skagerak og Kattegat på 600.000 tons. EU-kommissionen vendte imidlertid tommelfingeren nedad for de danske ønsker og fastsatte en samlet tobiskvote på blot det halve – 300.000 tons.

Næst efter torsken er tobisen den vigtigste fiskeart for dansk fiskeri, og den nye kvote er derfor et hårdt slag for det danske industrifiskeri. Skidtfiskene, som de også kaldes, går til fremstilling af fiskemel og fiskeolie, der begge indgår i foder til opdræt af fjerkræ – og burfisk.

20. juni 2006

© Steen Ulnits

* EU god for den danske natur

De miljøregler, som er vedtaget i EU siden 1994, har i de fleste tilfælde gavnet miljøet og givet renere vand og luft i Danmark.

Det viser en ny opgørelse, som miljøminister Connie Hedegaard har sendt til Folketinget. Fra 1994 til 2005 har 81 retsakter således styrket det danske miljø, mens kun to har påvirket miljøet negativt.De resterende 104 retsakter har været neutrale, oplyser Ritzau ifølge Politiken.

Et af de negative tilfælde stammer fra 1994, hvor Danmark ikke fik gennemført er totalforbud mod stoffet kreosot.

20. juni 2006

© Steen Ulnits

* EU vil ikke indføre forbud mod bly

EU-kommissionen har besluttet ikke at indføre noget totalforbud mod brugen af bly – trods den kendsgerning, at Danmark allerede i 2002 indførte et generelt forbud mod brugen af bly til fiskeredskaber. For øvrigt som det hidtil eneste land.

I 2004 offentliggjorde EU-kommisssionen ellers en undersøgelse, som belyste brugen af bly, dets skadelige virkning på miljøet og et eventuelt forbuds effekt på økonomien. Handelsorganisationen EFTTA kommenterede efterfølgende på rapporten, at et generelt EU-forbud mod brugen af bly ville betyde mange ulemper for medlemsslandene. EFTTA er derfor godt tilfreds med, at EU ikke vil udstede nogete generelt forbud mod brugen af bly. EFTTA finder det dog stadig en god idé, om man tænker på at begrænse brugen.

EU-kommissionen gør på samme måde opmærksom på, at de enkelte medlemsslande hver især stadig kan indføre videregående forbud mod brugen af bly. I England har man således flere steder længe haft et generelt forbud mod brugen af små blyhagl (større end 0.06 gram) og større blylodder (mindre end 28,54 gram). Dette af hensyn til ikke mindst de ande- og vadefugle, som har vist sig at kunne optage bly i større mængder via efterladte eller mistede fiskeredskaber.

I USA kæmpes der også på blyfronten. Således har der i staten Minnesota netop været stillet et lovforslag om forbud mod mindre blyredskaber – et forslag, der dog blev nedstemt i første omgang. Det menes imidlertid, at lovforslaget kan være startskuddet til en ny kampagne mod brugen af bly. Senator Yvonne Prettner Solon udtaler i hvert fald, “at sagen stadig kører, og at de gode borgere i Minnesota blot skal kunne overbevise administrationen om det fornuftige i et forbud mod bly”.

Lad os håbe, at det lykkes dem, og at andre stater og lande vil følge Danmarks gode eksempel. Det nytter i længden ikke at være bagstræberisk, når alle kan se det fornuftige i et blyforbud.

20. juni 2006

© Steen Ulnits

* EU straffer medlemslande for overfiskeri

Storbritannien og Irland mister stor del af deres makrelkvote efter ulovligt fiskeri. Danske fiskere derimod fangede i fjor mindre end kvoten, og det udløser 9.000 ton ekstra i år.

Britiske forbrugere kommer derfor til at kigge langt efter makrel i fiskehandlerens vindue sidst på året. EU-Kommissionen har nemlig skåret næsten en fjerdedel af den mængde makrel, landets fiskere i år har fået tildelt af EU. Det er sket, efter at fiskerimyndighederne ved store razziaer har afsløret et omfattende ulovligt fiskeri sidste år. Også irske fiskere har fisket ulovligt i stor stil.

Kommissionens årlige regnskab over EU-landenes fiskekvoter viser, at Storbritannien mister 38.557 ton makrel på grund af ulovligt overfiskeri, mens Irland mister 6.578 ton af sin makrelkvote.

Danske fiskere har til sammenligning opført sig rigtig pænt. I alt trækkes der 58 ton fra dette års makrelkvote – for at beskytte bestanden. Til gengæld får Danmark overført 9.000 ton af forskellige fiskerarter, hvor fiskerne ikke brugte kvoten op.

Man må sige, at EU her har svunget den pædagogiske taktstok. Vi må så bare håbe, at det hjælper – at fiskerne ikke er uden for pædagogisk rækkevidde…

– For hvad hjælper mindre fiskekvoter, hvis der ingen kontrol er og fiskerne bare fortsætter overfiskeriet?

13. juni 2006

© Steen Ulnits

* Økosalg boomer

Salget af økologiske varer i Danmark boomer. De økologiske varer udgør nu 3,5 procent af det samlede fødevaresalg i Danmark, og det er en kraftig stigning i forhold til tidligere år, fortæller miljøchef i Coop Danmark, Katrine Milman. “I år er omsætningen på økologiske varer steget med 13 procent, mens salget i 2005 steg med 6 procent,” siger hun til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik har danskernes forbrug af økologiske varer ellers ligget stabilt mellem 1998 og 2004, men nu er udviklingen altså vendt. Det er mest de økologiske mejeriprodukter, der ryger med hjem i køleskabet, mens vi ikke i samme grad har taget økologiske kødprodukter til os. Endnu da.

13. juni 2006

© Steen Ulnits

* Landmænd i psykisk krise

Naboerne til svinefarmene kæmper især med kvalme, hovedpine og allergi, mens stadig flere landmænd får depressioner og må behandles medicinsk og hos psykolog, ikke mindst når de kommer på kant med naboerne.

Det viser meldinger og undersøgelser fra landboforeningerne, Arbejdsmiljøinstituttet, Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) og Landsforeningen for Gylleramte, skriver dagbladet Politiken.“Mange landmænd mister gejsten efter at være blevet ugleset i deres landsby”, siger Susanne Sander, socialkonsulent for Landbo Fyn, Landbo Nord og andre landboforeninger i Jylland.

Ifølge Sander hader landmænd bøvl og uvenskab, så hvis de i forvejen er stressede over renteudgifter, personalemangel og andre problemer med bedriften, kan en lokal konflikt om gylle og lugtgener ramme hårdt. Især hvis deres børn også inddrages og for eksempel bliver drillet i skolen.

At landmanden i dag bliver nedslidt psykisk snarere end fysisk bekræftes af den nye undersøgelse “Under åben himmel” fra CASA. 2-3 procent lider af alvorlig stress og har symptomer som ondt i maven, trykken for brystet og koncentrationsbesvær.

“Vi har haft møder med omkring 1.000 landmænd rundt om i landet, og det er klart vores indtryk, at problemet er stigende”, siger Nadia El-Salanti, en af forfatterne til CASA-rapporten.

Meldingerne om de flere sygdomstilfælde kommer pudsigt nok på et tidspunkt, da antallet af klager over svinefarme falder i Naturklagenævnet. – Måske sagens alvor først nu er ved at gå op for landmændene selv?

13. juni 2006

© Steen Ulnits

* Grænseoverskridende ørreder

Naturen kender og accepterer som bekendt ingen landegrænser – ingen tilfældige streger trukket på et menneskeskabt kort. Det har ørrederne i Krusåen nær Kruså ved den dansk-tyske grænse længe vidst. Åen løber nemlig i en 7,5 km lang tunneldal, der strækker sig fra Flensborg Fjord og ind i landet på begge sider af grænsen.

I grænselandet kan man heldigvis samarbejde – også hvad vandløb og ørreder angår. I hvert fald har man for nylig indviet et stort naturgenopretningsprojekt, der blev skudt i gang i 2003, og som nu – tre år og ni millioner kroner senere – står færdigt. Indvielsen skete på industrimuseet i Kobbermølle, hvor en ny fisketrape står klar til at modtage de grænseoverskridende ørreder på deres vej op og ned ad Krusåen. I forbindelse med indvielsen blev der udsat 1.000 små ørreder af diverse honoratiores, som har været involveret i naturgenopretningsprojektet.

Projektet er gennemført som et samarbejde mellem Sønderjyllands Amt og Stiftung Naturschutz Schleswig-Holstein, der har været tovholdere i projektet, og en lang række andre instanser på begge sider af grænsen. Fra dansk hold har det været Bov Kommune, Skov- og Naturstyrelsen ved Gråsten Statsskovdistrikt samt Direktoratet for FødevareErhverv i Tønder. Tyskerne stillede tilsvarende op med Gemeinde Harrislee, Ministerium für Landwitschaft, Umwelt und landliche Räume des Landes Schleswig-Holstein, Kreis Schleswig-Flensburg og endelig Wasser- und Bodenverband Flensburger Innenförde. Alle nævnt – ingen glemt!

8. juni 2006

© Steen Ulnits

* Blokade af Trolling-Træf i Tejn

En halv snes erhvervsfiskere blokerede lørdag morgen havnen i Tejn, hvor der afholdtes trolling-træf for lakseglade lystfiskere fra nær og fjern. Blokaden skulle forhindre de 235 både, som deltager i trolling-træffet, i at stævne ud på Østersøens vand.

De bornholmske erhvervsfiskere demonstrerer, da de er utilfredse med, at de ikke selv har lov at fiske laks. Det oplyser TV 2 Bornholm. Demonstrationen er i første omgang vendt mod myndighederne, som har udstedt forbuddet mod erhvervsfiskeri efter laksene, men rammer i stedet de cirka 600 mand, som deltager i konkurrencen.

De 600 mand bemander 235 tilmeldte både, som troller efter laks ud for Bornholm. De bidrager hvert år til øens betrængte økonomi med adskillige millioner. Modsat erhvervsfiskerne, som i stedet koster samfundet penge til alskens støtteordninger, og som med deres uselektive fiskeri er ved at trække tæppet væk under de sidste oprindelige østersølaks.

10. maj 2006

© Steen Ulnits

* – Festen er forbi nu…

…ja, den nærmest fløj afsted. Det kunne man fristes til at fortsætte med – i hvert fald hvis man er til C. V. Jørgensens musik og hans spændende tekster!

Sangen fra de varme lande kommer denne gang fra det højt besungne danske landbrug, hvis gældsætning nu slår alle rekorder. Landbrugets totale gæld voksede i 2005 med 22 mia. kr., hvilket er den hidtil største forøgelse af gælden på et enkelt år. Erhvervets samlede gæld når dermed op på 242 mia. kr.

Dansk Landbrug finder udviklingen bekymrende. Det gør i hvert fald formanden for de danske svineproducenter, Torben Poulsen:

“Gælden tordner i vejret, mens salgspriserne for vores produkter falder. Trods dårlig indtjening har vi haft mulighed for at blive ved med at låne penge, fordi vores jord og ejendomme stiger i værdi. Men i længden er det altså ikke sundt at overleve ved at spise mursten. Det var sundere, hvis der var en fornuftig indtjening på den basale drift af landbrugene”, siger Torben Poulsen og fortsætter:

“Indtjeningen står ikke mål med risikoen i vores erhverv. Vi skylder 242 mia. kr. og tjener omkring tre mia. kr. Det er ude af balance”.

Dansk Landbrug har beregnet, at en rentestigning på blot 1 pct. vil koste erhvervet 1,4 mia. kr. Dansk Landbrug konkluderer imidlertid også, at landmændene har været så dygtige til at udnytte de nye lånetyper, at erhvervets renteudgifter er fastholdt på omkring 12 mia. kr. – trods den rekordstore stigning i gælden på 22 mia. kr.

Men udviklingen fortæller klart, at landbrugerne selv har placeret sig i den gældsfælde, de nu sidder i. En gældsfælde, de bruger til at retfærdiggøre den nuværende udbytning af naturen med – med forurenet grundvand og forringet vandmiljø til følge. Altsammen forårsaget af den intensive og industrialiserede danske landbrugsdrift, som på det seneste har meldt om et stigende antal depressioner og en høj grad af udbrændthed blandt sine udøvere.

Det tror da pokker, når den enkelte landmand jo udmærket ved, hvad hans aktiviteter betyder for miljøet. Når det er Døden, man ser ude på de i forvejen overgødskede marker med sin megastore gyllespreder. Det må være svært at leve med for den enkelte landmand – hvis han altså har moral i livet og alligevel fortsætter ødelægelserne. Hvis han ikke i stedet ønsker at overgå til det mere skånsomme økologiske landbrug.

For brød skal der jo trods alt stadig på bordet – på landmandens eget og vi andres. En udvikling, vi alle kan støtte ved altid at købe økologisk – trods de højere priser.

Til gengæld kan vi så nyde maden med god samvittighed – uden at få en dårlig smag af gylle og pesticider i munden.

7. maj 2006

© Steen Ulnits

* Spildolie i gyllesprederen…

Dagbladet JydskeVestkysten har talt med flere maskinstationer, som fortæller, at det er et helt almindeligt at hælde diesel eller spildolie i gyllen, så den ikke skummer. Ofte har landmændene selv gjort det, før maskinstationen kommer for at tømme tanken.

– Når gyllen ikke skummer, kan der være mere i vores vogne, og vi skal køre færre ture, så landmanden sparer en del ture, siger en anonym leder af en maskinstation i Ringkjøbing Amt.

Det er ulovligt at tilsætte mineralsk olie til gyllen, fordi der er tale om miljøfarligt affald. Men ifølge JydskeVestkystens oplysninger er 100 liter diesel- eller spildolie til en gylletank på en million liter ikke unormalt. Landbrugets rådgivningscenter i Skejby anbefaler derfor vegetabilsk olie, som ikke er miljøfarligt. Men her kender man også til, at det i stedet er spildolie fra landmandens maskiner, der havner i gyllen:

– Det er jo også en måde at skaffe sig af med det miljøfarlige affald på, men det er ulovligt.

To ud af tre svineproducenter er repræsenteret i Danske Svineproducenter, hvor oplysningen ikke falder i god jord:

– De dér tricks går de ikke og fortæller mig om, men det er noget svineri og ulovligt, siger direktør i foreningen, Hans Aarestrup.

– Jeg er bekendt med, at hvis man har problemer med, at gyllen skummer, kan man bruge en deciliter eller to i en stor gylletank, og det virker skumdæmpende. Men hvis det vurderes at være et miljømæssigt problem, skal vi naturligvis standse det, forklarer Peter Gæmelke, præsident for Landbrugsraadet, til Ritzau.

De radikale politikere er rasende over nyheden:

– Landbrugets top må sammen med miljøminister Connie Hedegaard sikre øjeblikkeligt stop for udspredning af spild- og dieselolie på markerne, hvis ikke enhver tiltro til dialog med erhvervet skal forsvinde, siger Det Radikale Venstres miljøordfører, Johs. Poulsen i en pressemeddelelse.

– Landbruget må allerede i dag tage skridt til selvjustits, så de brodne kar ikke ødelægger enhver fremtid for erhvervet. Spildolie på marker er miljøkriminalitet af den værste skuffe. Det må og skal stoppe, understreger miljøordføreren.

– Konsekvensen af denne praksis må ellers være, at landbrugsjord behandles på samme måde som parcelhusgrunde med olieforurening. Nemlig karakteriseres som giftgrunde, slutter Johs. Poulsen, der vil rejse sagen over for ministeren, hvis ikke landbrugets organisationer udsteder garantier for fremtiden.

Endnu engang har landbruget og især svinebønderne dokumenteret, at de er hamrende ligeglade med miljøet – at det blot gælder om at komme af med gyllen hurtigst og billigst muligt. Som en god bekendt så rammende har udtrykt det:

– Problemet er ikke Danmarks 25 millioner grise. Det er i stedet de 5.000 svin, som holder dem…

7. maj 2006

© Steen Ulnits

* Gylle i Lindenborg Å

Et stort gylleudslip på en gård i Gravlev i Nordjylland truer netop nu med at løbe ud i Lindenborg Å, der er kendt som et af Danmarks bedste havørredvande.

Op mod én million liter gylle løb ud på jorden på gårdejer Pindstrups svinefarm ved Gravlev, da en landbrugsmedarbejder angiveligt faldt i søvn under arbejdet og overså, at gyllen løb over, da den skulle pumpes fra én gylletank til en anden. Gyllen fortsatte ned over engen og ud i åen, hvor den truede med at dræbe alt fiskeliv.

Uheldet blev opdaget klokken halv otte i morges, og både Beredskabscenter Støvring, miljøteknikerne i Nordjyllands Amt samt det lokale politi arbejder i øjeblikket på at begrænse skaderne efter gylleudslippet. Man regner med, at arbejdet fortsættes weekend’en igennem, og håber på, at åens ørreder er sluppet med skrækken i denne omgang.

Endnu en gang er det dokumenteret, at landbruget ikke formår at styre de store gyllemængder, som den gigantiske danske svineavl medfører. Slendrian med den for miljøet dødbringende, men for landbrugerne indbringende gylle…

28. april 2006

© Steen Ulnits

* Ulovligheder ved Udbyhøj

Udbyhøj hedder den yderste smalle del af Randers Fjord. Her skal samtlige laks og havørreder på vej til og fra Gudenåen igennem en sand spidsrod af lovlige og ikke mindst ulovlige garn, som naturligt nok bringer sindene i kog. Her et indlæg fra Henrik Leth, der deltager i slaget fra første række:

“Under de første dage af Irak krigen så vi på TV ministeren, der benægtede alle kendsgerninger. Samtidig med, at de amerikanske kampvogne kørte rundt i Bagdads gader, fortalte ministeren, at fjenden var slået og på tilbagetog. Ministeren blev kendt som Komiske Ali.

Når havnefoged Niels Hansen og andre fra Udbyhøj og omegn vedholdende fastholder, at der ikke garnfiskes ulovligt på fjorden og i fjordmundingen, kommer jeg – med et smil på læben – uvægerligt til at tænke på den sjove irakiske minister. Smilet forvinder imidlertid, når jeg tænker på de småbøder, som vanker til personer, der fisker ulovligt med deres garn.

At der fiskes ulovligt på fjorden er en kendsgerning, der bl.a. er dokumenteret ved følgende overskrifter fra den lokale dagspresse: “28 garn kontrolleret – 22 blev konfiskeret”. “Inspektionen gør stadig stor fangst ved Udbyhøj”. “Masser af ulovlige garn ved Udbyhøj”.

I oktober var den også gal. Her blev der ved en aktion kontrolleret 45 garn mellem Mellerup og Grund fjord, 27 af dem blev konfiskeret. Noget kunne tyde på at Fiskerikontrollens aktioner kun har afsløret toppen af isbjerget. Jo mere kontrol, des flere ulovlige garn!

Mere kontrol og højere bøder er helt nødvendigt. Jeg er imidlertid også sikker på, at det også ville være lønsomt at sætte fokus på piratfiskernes afsætning af de sorte fisk. Hvem køber dem? Hvordan er det organiseret? Samtidig kunne man kikke nærmere på syndernes indkomstforhold og fx tjekke om der er tale om svindel med dagpenge og pensioner.

Henrik Leth, brakvand.dk”

28. april 2006

© Steen Ulnits

* – Kalø Vig eller Kalø Lig?

Kalø Vig er kendt blandt sportsfiskere for sit gode havørredfiskeri, og Kalø Vig er berømt i turistkredse for sin naturskønhed. Sejlerne elsker vigen, og historikerne holder af området, der har haft stor betydning for Danmarks historie.

Således var det på Kalø Slot, at den svenske kong Gustav Vasa i 1500-tallet sad fanget. Uheldigvis flygtede han og vendte hjem til Sverige, hvor han siden permanent fordrev danskerne fra Skåne, Halland og Blekinge. Havde vi dengang passet lidt bedre på den svenske konge, havde disse områder måske stadig været på danske hænder…

Ikke mere historiesnak. Sagen er nemlig langt alvorligere end som så. Studstrupværket, som leverer energi til hele det østjyske område, planlægger nemlig opførelsen af nyt stort bioethanolanlæg. Og det kan få alvorlige konsekvenser for Kalø Vig, som værket ligger lige ud til. Elsam, der ejer Studstrupværket, har nemlig søgt om tilladelse til årlig udledning af ikke mindre end 5,84 tons kvælstof og 1,095 ton fosfor til Kalø Vig.

Problemet er, at netop Kalø Vig i forvejen er hårdt belastet:

“Kalø Vig er en følsom recipient og er udlagt med skærpet målsætning. Denne målsætning er ikke opfyldt på grund af hyppige og meget omfattende iltsvind, der skader dyre- og plantelivet. Det vurderes derfor, at yderligere tilførsel af kvælstof og fosfor helt bør undgås”, udtaler man fra Århus Amts Miljøkontor.

Lokale beboere ned til Kalø Vig frygter også for vandmiljøet:

“At smide så meget ud i en bugt, der i forvejen lider skindøden, er helt urimeligt. I de seneste år har der været så massive problemer med iltsvind i bugten, at det (det nye bioethanolanlæg, red.) meget vel kan blive det, som slår det sidste dyreliv ihjel”.

Det er ikke det nuværende Århus Amt, som skal miljøgodkende anlægget. Amtet nedlægges jo per 1. januar 2007, og så er det i stedet op til den nye Århus Storkommune at se på ansøgningen. Og det kan man meget vel være betænkelig ved – i hvert fald set med miljøets øjne.

Grænserne mellem amt og kommunes syn på miljøet og forurening af samme blev nemlig trukket endog meget tydeligt op i 2002, hvor der skete et massivt udslip af gylle fra Århus kommunes biogasanlæg ved Spørring nord for Århus. Århus kommune, som er ansvarlig for den daglige drift, meddelte efterfølgende, at der “blot” var sluppet 15 tons gylle ud i Spørring Å. Århus Amt, som har det overordnede ansvar og tilsynspligten, konkluderede i stedet, at udslippet var på hele 172 tons gylle. Godt og vel ti gange så meget…

Interesserede kan læse meget mere om dette i min bog “Fisken, Vandet & Verden” fra 2003 på Branner og Korch.

Resultatet af forureningen blev – uanset udledningens størrelse – en reduktion i Lilleåens ørredbestand på 50-80%. Og da Lilleåen leverer mere end halvdelen af alle de havørreder, som stammer fra Gudenåen, ser man problemets størrelse – og faren ved kommunernes miljøtilsyn i stedet for amternes.

– Så måske Kalø Vig fremover i stedet skal hedde “Kalø Lig”…?

27. april 2006

© Steen Ulnits

* Svineproducent køber ulovlig antibiotika i Tyskland

En svineproducent på Lolland indrømmede for nylig i retten, at han har købt 25 kilo af stoffet tetracyklin ulovligt gennem en kollega i Tyskland. Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Ved en ransagning på gården den 7. maj 2003 fandt fødevareregionen og politiet tetracyklinen gemt i en ventilationsskakt, og efterfølgende indrømmede svineproducenten så det ulovlige indkøb.

Tetracyklin er et antibiotikum, der siden 1995 kun har måttet skaffes fra en dyrlæge på recept . Svineproducenten afviste dog alle andre tiltale punkter – eksempelvis, at han skulle have givet sine grise hormonet prostaglandin, som kun må gives af dyrlæger. Han benægtede også, at han skulle have 43 10-liters dunke af det ulovlige ukrudtsmiddel Arelon stående.

Danske landmænd er bestemt ikke appelsinfri…

20. april 2006

© Steen Ulnits

* Kaviar er hva’ vi har…

… i hvert fald et lille stykke tid endnu. Måske varer det ikke længe, førend Belugastøren kommer på listen over uddøde og udryddede arter…

I hvert fald er det et faktum, at den berømte sorte Beluga-kaviar fra Rusland nu er det halve af sin egen vægt værd i guld på flere af verdens markeder. Således har prisen i USA har netop rundet 250 dollars (godt 1.500 kr.) pr. ounce, svarende til 28,54 gram – omkring det halve af guldprisen på verdensmarkedet.

Baggrunden for de seneste års prisstigninger er naturligvis, at den efterspurgte delikatesse bliver stadig vanskeligere at få fat i. Bestanden af Belugastøren, som kan blive op til seks meter lang og veje næsten 800 kilo, i Det Kaspiske Hav er faldet med 90 pct. siden 1970’erne – på grund af overfiskning, ulovligt fiskeri og forurening af havet.

FN har derfor bebudet et midlertidigt stop for eksporten af al kaspisk fiskerogn for at beskytte den truede stør. I mange lande verden over er kaviarlagrene nu ved at være i bund, og i USA vil det formentlig være umuligt at opdrive ægte kaviar i de næste 15 måneder – i hvert fald på lovlig vis. Det vurderer indehaveren af luksusrestauranten Caviar Russe i New York, David Magnotta, over for nyhedsbureauet Bloomberg.

Den amerikanske vildtforvaltning, hvorunder også fiskene hører, forbød i september sidste år al videre import af Beluga-kaviar fra Det Kaspiske Hav. Dette i protest mod det voldsomme fald i størbestanden. Alligevel forventes det, at eksporten genoptages senere på året – dog på et lavere niveau end før.

20. april 2006

© Steen Ulnits

* Ekstra fisk til engelske floder

The Environment Agency (EA, den engelske miljøstyrelse) planlægger at forøge mængden af fisk i engelske og walisiske floder. Dels af hensyn til miljøet, men i lige så høj grad af hensyn til økonomien.

Ifølge EA er lystfiskeri en af de mest populære fritidsbeskæftigelser i England, hvor op mod 4 mio. mennesker sidste år tog ud med fiskestangen. Lystfiskeriet skaber 20.000 årlige fuldtidsjobs og omsætter for 3 milliarder engelske pund hvert år i de lokale økonomier. Samtidig har det en gavnlig effekt på kriminaliteten blandt unge.

I England er det sådan, at alle over 12 år skal løse et statsligt fisketegn for at måtte fiske efter laks, ørreder, ål og andre ferskvandsfisk i engelske og walisiske floder. Det er penge herfra, som EA bruger til at forbedre vandløb og fiskebestande med. EA’s strategi bygger på et initiativ fra Wales og har som mål at øge antallet af fisk i floderne inden år 2011.

“Lystfiskeri er andet og mere end blot fisk og fiskeri. Vort arbejde har stor betydning for lokale økonomier i både England og Wales”, siger Dafydd Evans, chef for fiskeriforvaltningen.

“Lystfiskeriet skaber arbejde og velstand, forlænger turistsæsonen og skaber omsætning for restauranter, pubber, butikker, kroer og hoteller”, fortsætter han. “Endelig har lystfiskeri vist sig at have en markant positiv virkning på den sociale opførsel hos dets udøvere.”

I et program fra Rowheath Park i Birmingham, som blev lanceret for tre år siden, introducerede man unge kriminelle for lystfiskeriet. “Get hooked on fishing” hed programet meget rammende. 98% af de kriminelle, som deltog i programmet og begyndte at fiske, har ikke begået kriminalitet siden. Det er svært at sætte tal på værdien af det sidste, men det drejer sig om mange penge sparet i kriminalforsorgen. Rigtig mange.

20. april 2006

© Steen Ulnits

* Donau drukner dusinvis

… af mennesker i Rumænien. Den mægtige Donau er på sit højeste niveau i dette fattige land siden 1895, og yderligere fire floder i Østeuropa har nu også nået faretruende højder. Det skriver BBC.

Adskillige er druknet på Balkan, og oversvømmelserne har i tilgift ødelagt byer, veje og landbrugsområder. Militære styrker og civile redningshold forsøger sammen at bygge dæmninger og barrikader med sandsække mod de stigende vandmængder. Men det ser ud til at være forgæves mange steder, hvor oversvømmelserne nu fortsætter på anden uge. “Vi kan ikke gøre andet end at bede til Gud og håbe på, at alt ender nogenlunde lykkeligt,” siger Ivana Dulic Markovice, landbrugsminister i Serbien, til BBC.

De voldsomme oversvømmelser skyldes dels nedbør i lavlandet og snesmeltning fra bjergene, men problemet er i høj grad også menneskeskabt. Igennem det sidste århundrede har mennesker i oplandet til Sydeuropas store floder bygget diger og dæmninger, så floderne ikke længere kan gå over deres bredder. Samtidig har man asfalteret store arealer og bebygget andre, som alle drænes for regn og smeltevand, der siden ledes ud i de inddigede floder – i stedet for som tidligere langsomt at sive ned i undergrunden og herfra ud i floderne.

Europas store floder kvitterer altså nu med at gå over både deres egne bredder og de menneskeskabte diger. Vi ligger, som vi selv har redt, kunne man fristes til at sige…

17. april 2006

© Steen Ulnits

* Bakterier mod drivhuseffekten

Vi oplever i disse år en global opvarmning, som for en stor dels vedkommende skyldes udledning af kuldioxid og diverse menneskeskabte drivhusgasser. Men også det naturligt forekommende stof methan spiller en stor rolle. Methan virker kraftigere end kuldioxid på atmosfærens drivhuseffekt, men nedbrydes til gengæld hurtigere. Methan bidrager samlet med ca. 20 pct. af den menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten.

Methan findes naturligt i atmosfæren i små koncentrationer. Det meste stammer fra nedbrydning af organisk materiale i moser og sumpområder, hvor der ikke er ilt til stede. I havbunden og i den permafrosne tundra i Arktis findes der kolossale lagre af methan. Store mængder vil muligvis kunne frigives herfra, hvis tundraen på grund af den globale opvarmning begynder at tø eller temperaturen på havbunden stiger. Det vil i så fald bidrage til en yderligere opvarmning af jorden.

Det menneskeskabte udslip af methan skyldes først og fremmest landbruget. Methan frigives især, når køer og andre drøvtyggende husdyr prutter. Men også lossepladser producerer metan, når organisk materiale nedbrydes af mikroorganismer under iltfri forhold.

Den hollandske mikrobiolog, professor Marc Strous fra Radboud Universitet i byen Njmegen, siger nu til det nationale hollandske nyhedsbureau, at han har opdaget en bakterie, som er i stand til at nedbryde drivhusgassen methan. Den unikke bakterie er blevet opdaget i mudderet i de hollandske kanaler, hvor bakterien absorberer nitrat for at kunne nedbryde metan.

Strous siger, at verden har jagtet denne mikrobe i mere end 50 år. Han forklarer, at man hidtil har regnet den involverede mikrobiologiske proces for umulig, men han mener nu, at den sandsynligvis finder sted i floder og kanaler over hele verden. Ifølge den hollandske professors undersøgelser vil bakterien sandsynligvis kunne bruges til biologisk rensning af spildevand, og Strous beskriver sin opdagelse som et vigtigt første skridt på vejen.

17. april 2006

© Steen Ulnits

* Søvarme i vinterkulden

Her midt i vinterkulden er det rart at vide, at selv den koldeste sø kan levere varme til danske hjem.

Vand er som bekendt en god varmebuffer, der holder langt bedre på varmen end luften, der så til gengæld varmes hurtigere op. Det betyder i al sin enkelhed, at vandet har oplagret en masse varmeenergi, når luften for længst har mistet al sin. Dette forhold kan nu udnyttes på samme måde, som man længe har kunnet udnytte jordvarmen – via en varmeveksler, der trækker den overskydende energi ud af systemet.

Danmark har netop fået miljøgodkendt det første søvarmeanlæg, som via slanger i søbunden kan pumpe varmere væske fra søslangen op i den koldere luft, hvor varmen så kan udvindes via en moderne varmeveksler. Det kræver blot, at væsken i slangen er koldere end vandet i søen – og nogle få grader varmere, når den pumpes tilbage fra søen igen.

Effekten i det nye søvarmeanlæg rapporteres at være op mod fire gange så stor som i almindelig elvarme. Det godkendte anlæg bruger 350 meter slange, hvoraf de 300 meter er nedgravet i bunden på en knap 3 hektar stor gammel grusgrav, der er op til 4 meter dyb. Investeringen forventes at halvere elregningen og have tjent sig selv hjem på ti år. Da systemets levetid anslås til 20 år, må det siges på sigt at være en god forretning.

Rent miljømæssigt er der dog stadig forbehold. Dels skal slanges graves ned på så dybt vand, at man ikke risikerer frostsprængning og deraf følgende lækage af miljøskadelig alkohol til søen. Og dels skal slangen af en dykker fastgøres til bunden med store cementsten. Søvarmeanlæg er således noget, der kræver godkendelse fra de lokale miljømyndigheder – noget, der givet vil blive lettere i de kommende storkommuner end i dagens amter…

9. april 2006

© Steen Ulnits

* Venstre og Vesselbo viser Vejen – til værre Vandløb…

Venstre kom til magten efter en snedig plan, hvor man udadtil viste en langt grønnere profil, end man indadtil havde planer om at efterleve – når man vel var kommet til magten. Vi ser jo alle lystfiskeren Uffe Ellemann som en miljøets mand, og det var som bekendt ham, der stod bag Venstres grønnere profil, da han endnu sad på magten.

Men det gør han ikke længere, og Venstre viser nu sit sande, grimme ansigt, der holder til inde på Akselborg – landbrugets velbefæstede højborg lukt i Københavns bymidte. Efter at Venstre er kommet til magten med Anders Fogh Rasmussen ved roret, er der kommet helt anderledes boller på suppen. Nu spares der på alt, som blot smager eller lugter det mindste af miljø – alt, der kunne tænkes at genere eller lægge hindringer i vejen for det højt besungne danske landbrug, Venstres fundamentalistiske kernevælgere.

Man har ganske vist sat et pretty face til at styre miljøet udadtil – i form af konservative Connie Hedegaard – men hun er efter alt at dømme blot sat til at pynte på facaden, så de mange besparelser glider lettere ned. Bag facaden er det stadig folk som tidligere miljøminister Hans Chr. Schmidt og nuværende miljøpolitisk ordfører Eyvind Vesselbo – begge Venstre – der lægger kursen og tromler besparelserne på miljøområdet igennem.

Hvis man vil vide, hvordan der virkelig tænkes og planlægges i Venstre, er Landbrugsavisen et godt sted at starte. Har taler danske landbrugere ud og viser deres sande jeg. En identitet, der med sikkerhed ville skræmme rigtig mange af Venstres byvælgere langt væk fra partiet, hvis de vidste, hvad deres liberale stemmer rent faktisk bruges til. De byvælgere, som Venstre fik kapret i Uffe Ellemanns mere miljøvenlige tid.

Senest har Eyvind Vesselbo den 25. marts til Landbrugsavisen udtalt følgende om fremtiden for de hårdt prøvede danske vandløb, der af landbruget blot betragtes som afledningskanaler for de overgødskede marker:

“Det er et helt uacceptabelt spil mod dansk landbrug, at man ikke gider høre efter, når landbruget igen og igen siger: Vi kan ikke dyrke jorden på grund af oversvømmelser. Miljødebatten kører på følelser, ikke på fakta, og det ser jo romantisk ud, at der stikker en hel masse vækster op ved et vandløb. Men faktisk er det ikke til gavn for miljøet. Grøden suger ilten ud af vandet, så flora og fisk dør. Så det er et latterligt argument, at den forringede grødeskæring sker af hensyn til miljøet”.

Nu er det næppe første gang, at Eyvind Vesselbo taler mod bedre vidende – eller måske endda af ren og skær uvidenhed. Han har åbenbart helt glemt, at formålet med den mindskede grødeskæring skyldes to ting: 1) Krav om besparelser på miljøområdet, stillet af hans egen regering. Samt 2) Behov for tilbageholdelse af de mange næringsstoffer, som ellers fra markerne vil blive vasket direkte ud i søer, fjorde og havet, som siden kvitterer med algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød.

Eyvind Vesselbo har også helt glemt, at det danske samfund hvert år bruger astronomiske summer på at oprense de vandløb, som landbruget selv har reguleret og ødelagt. Siden 1995 har amter og kommuner landet over således brugt langt over 1 milliard danske skattekroner på at rense åerne op, så landbruget fortsat kan bruge dem til afvanding af deres marker.

Vesselbo har også glemt, at selvsamme landbrug leverer op mod 80% af al det kvælstof, der hvert år tilføres Mariager Fjord – som jo allerede er afgået ved kvælningsdøden en enkelt gang i 1997.

Interesserede kan læse meget mere om dette i min bog “Fisken, Vandet og Verden”, der udkom i 2003 på Branner og Korchs forlag.

Jo, Venstre og Vesselbo viser virkelig vejen – desværre mod værre vandløb…

9. april 2006

© Steen Ulnits