Forfatterarkiv: Steen

25 år på Island – Part Two

– THINGVELLIR –

IMG_2373

Varme kilder som disse giver energi og store ørreder

IMG_2374

Et kvart århundrede er lang tid. Der kan ske og er sket meget med lystfiskeriet på Island i perioden 1991-2016. Læs om urørredernes imponerende comeback i den store Thingvalla sø her:

Da lakseopdrættet for alvor tog fart i 1980’erne og 1990’erne, troede mange, at det ville blive redningen for den truede vildlaks. De mange og efterhånden billige opdrætslaks ville gøre det urentabelt at fortsætte med højsøfiskeriet i Nordatlanten med kilometerlange drivgarn – troede og håbede man. Lidet anede man dengang, at opdrættet af tamlaks blot ville føje endnu en trussel mod vildlaksen til listen:

  • At undslupne tamlaks i hundredtusindvis ville blande sig med vildlaksene på deres gydepladser og her udvande genpuljen.
  • At millioner af havlus fra de indeburede tamlaks ville kaste sig over de chanceløse vilde laksesmolt på deres vej ud mod åbent hav.
  • At medicin og kemikalier i tonsvis ville blive hældt ud i netburene og dermed havet for at øge indtjeningen fra lakseopdrættet.
  • Og at de opdrættede laks siden som billig fødevare sågar også kunne udgøre en trussel mod folkesundheden.

I takt med den øgede velstand på Island er antallet af sommerhuse også eksploderet. Dette i en sådan grad, at det nu er blevet et miljømæssigt problem ved en af sagaøens allerstørste attraktioner – Mývatn i det nordøstlige Island. I de seneste år har det vist sig, at spildevand fra de mange sommerhuse langs søen nu udgør et forureningsproblem – at søens vand overbelastes med næringssalte. Præcis som vi kender det herhjemmefra.

Seneste bud på en løsning af dette problem har man kunnet læse i de islandske aviser, hvor det i ramme alvor foreslås at udsætte regnbueørreder til at rydde op efter sommerhusene. Man har hørt, at regnbueørreder har formået at klare tilsvarende opgaver flere steder i udlandet. Og regnbueørreder har man jo fået let adgang til med fiskeopdrættet, der hellere end gerne leverer…

Udsætning af opdrættede regnbueørreder i den sagnomspundne Mývatn vil være faunaforurening af værste skuffe. Ingen har nogen idé om, hvad det vil betyde for søens økosystem – for søens oprindelige ørreder og rødinger.

Der er kun én løsning på forureningsproblemet fra de mange sommerhuse: Rensning af spildevandet, før det når søen.

Ørreder og rødinger som disse findes overalt

IMG_2603

Overfede rødinger

I takt med den stærkt øgede turisme er der også kommet øget efterspørgsel på lokale fødevarer, som er specifikke for Island. En af disse er fjeldørreden eller rødingen, som den retteligen bør kaldes. For en ørred er den jo ikke. Rødingen forbindes nemlig med det kolde, klare og rene vand, som Island markedsfører sig med. Og rødingen står derfor på menukortet på øens finere restauranter.

Da jeg i maj måned gæstede det fancy Ion hotel ved Thingvalla søen, fangede rødingen straks min interesse på menukortet. Stedets kok, som gerne ville snakke dansk, da han var uddannet i Danmark, anbefalede rødingen, der ganske rigtigt stammede fra Island. Den ægte vare, altså.

Men jeg må indrømme, at jeg blev skuffet, da jeg fik den tilberedte røding ind på bordet. For så meget fedt har ingen vild røding nogensinde haft på kroppen, som denne fisk havde. Da jeg spurgte ind til, hvor på Island rødingen kom fra, måtte kokken gå til bekendelse: Den kom fra et dambrug ikke langt fra Selfoss…

Ugen efter kørte jeg rundt nær Selfoss og besøgte da et af de kendte ørredvande her. Et vand, som dels huser store bækørreder på adskillige kilo – dels byder på solide klækninger af diverse insekter og dermed et godt tørfluefiskeri.

Fiskene var der skam, og de ringede også fint efter klækkende insekter – primært dansemyg. Små, sorte tørfluer str. 18 på tynde 7X forfang blev taget i forsigtige sip.

Men jeg studsede over den mørke sandbund, som flere steder var dækket af et tyndt sort slamlag. Sådan havde der ikke set ud for ti år siden, da jeg første gang gæstede åen, og forklaringen fandt jeg nogle kilometer længere opstrøms: Et dambrug uden rensefaciliteter. Måske det selvsamme dambrug, som havde leveret rødingen til menukortet på hotellet?

Det er problemer som disse, de lokale myndigheder må holde et vågent øje med. Som ikke må overses i begejstringen over den eksplosivt voksende turisme. For tager fiskeopdrættet først overhånd, vil det med sikkerhed gå ud over de vilde bestande af laks, ørreder og rødinger. Og dermed i sidste ende den lukrative fisketurisme.

Urørredens genfødsel

Er der noget, som Island råder over i nærmest rå mængder, så er det energi. Termisk energi fra undergrunden, og vandkraft fra smeltevandselvene. Den termiske energi bruger man i stor stil til opvarmning af huse og drivhuse, mens vandkraften leverer elektricitet til byer og industri.

Som vi kun alt for godt kender til det herhjemme, så er vandkraft og vandrefisk en rigtig dårlig kombination. Vandkraft leverer ganske vist elektricitet, men hindrer samtidig laks og ørreder adgang til deres livsvigtige gydepladser – med Gudenåen og Tangeværket som det bedst kendte eksempel i Danmark.

På Island er nok det bedste og mest kendte eksempel opstemningen af Sog elven ved Sogsstöðvar. Sog er det 22 km lange og klarvandede afløb fra den store Thingvalla sø.

Sog var tidligere – indtil etableringen af Sogsstöðvar og kraftværket ved Ljósafoss – det suverænt vigtigste gydevandløb for de store ørreder, som hvert efterår trak fra Thingvalla søen og ned i afløbet for at benytte de mange kilometer fint gydevandløb her. Som de havde gjort i årtusinder siden sidste istid. Og som de gjorde, da vikingerne holdt ting i den modsatte ende af søen for bare ét tusinde år siden.

Med bygningen af Sogsstöðvar i 1937 mistede storørreden i Thingvalla søen sine allervigtigste gydepladser, og bestanden gik efterfølgende voldsomt tilbage. Faktisk troede mange, at det hermed var helt slut for den mægtige Thingvalla ørreds vedkommende – en fisk, som på en diæt af ikke mindst små rødinger i den store sø opnår imponerende vægte på den rigtige side af de magiske 10 kg. Med mange fisk i 2-4 kg’s klassen.

For nogle år siden gik man dog fra lokal side i gang med at udnytte nogle af søens mindre tilløb – med målrettede udsætninger af ørreder, som fik nye gydepladser her. Og det har boostet fiskeriet gevaldigt – ikke mindst på et fåtal lokaliteter, som nu hjemsøges af ørrederne. Fiskepresset på de bedste strækninger er samtidig steget markant – med tilsvarende himmelflugt for prisernes vedkommende.

Samtidig har den vandkraftansvarlige myndighed lovet, at der vil blivet åbnet op for ørrederne ved Sogsstöðvar senest i 2020. Så hvis det holder stik, ser fremtiden for Thingvalla ørreden lysere ud, end den har gjort i meget lang tid.

I det hele taget har flere og flere islændinge fået øjnene op for, at der venter dem miljømæssige problemer i den nærmeste fremtid. Ting, man som samfund nødvendigvis må tage stilling til.

Det kan man følge med i på websitet http://www.savingiceland.org, hvor også den internationalt kendte musiker Björk har engageret sig. Hun har i flere år haft sommerhus ned til Thingvalla søen og er derfor godt inde i problematikkerne.

© 2016 Steen Ulnits

25 år på Island – Part One

Processed with MOLDIV

Et kvart århundrede er lang tid. Der kan ske og er sket meget med lystfiskeriet på Island i perioden 1991-2016. Læs om den islandske laks’ utrættelige forkæmper, Orri Vigfusson, her:

1991 var året, hvor jeg første gang var på Island for at fiske. Bevares, jeg havde skam været nede at vende i Keflavik på vej til Narssarssuaq i 1974, da jeg besøgte Grønland for første gang. Men jeg fik først mulighed for at fiske Island 17 år senere.

Jeg var inviteret af Orri Vigfusson, som netop da og med støtte fra den islandske stat havde etableret sin North Atlantic Salmon Fund (NASF) til opkøb af lakserettigheder i nationalt eller internationalt farvand. På Island havde man nemlig noteret sig, at opgangen af laks var faldet med hele 24% – efter at færøske fiskere havde fundet frem til laksene på deres opvækstpladser ud for Færøerne.

Orri er ud af fiskerfamilie og tænkte snusfornuftigt, at der kun var én løsning på dette problem, som jo kostede Island penge i form af et forringet laksefiskeri i elvene: Man måtte helt enkelt købe færingerne ud, så de holdt op med deres i øvrigt legitime laksefiskeri i færøsk territorialfarvand. Læs hele historien i artiklen her.

NASF var stadig ukendt i de fleste lande, og Orri ville gerne have sit vigtige budskab ud. Derfor skulle jeg lave et interview med ham, som siden skulle blive til en artikel i Fisk & Fri.

Som lokkemad – hvis det ellers skulle have været nødvendigt – havde han brugt tre dages laksefiskeri i lakseelven over dem alle på Island – Big Laxá. Eller som den hedder lokalt: Laxá i Aðaldalur. Afløbet fra den legendariske sø Mývatn. En af de lokale klubmedlemmer – en bankdirektør fra Reykjavik – havde måttet melde afbud, og dermed var der pludselig en tre dages åbning for en håbefuld udlænding som mig!

14825-20

Laxá i Aðaldalur med Orri Vigfusson fra NASF

14825-19

Små laks i Store Laxá

Det blev til seks laks i de tre dage, jeg fiskede Big Laxá, som er kendt for sine store laks – i hvert fald efter islandske forhold. De store MSW laks – Multi Sea Winter – brillierede dog med deres fravær, men friske grilse i en lind strøm stod ind fra Ishavet. Trods ellers et par yderst upopulære sæler i elvmundingen…

Det var først i august, og Big Laxás små grilse på 2-3 kg ville gerne lege med. De syntes rigtig godt om min lille Green Highlander, som de gerne steg til overfladen efter – allerhelst fisket stribende (“hitched”) i den stærke strøm.

Vi spottede også en enkelt lidt større laks, som stod fuldt synlig i strømmen. Men stige til mine fluer ville den ikke. Først da den blev viftet om næsen med en stor GP på synkeline, gik den til biddet. For øvrigt med en sådan vildskab, at dobbeltkrogen sad helt nede i svælget på 4 kg’s fisken!

Dengang var det ikke kotume at genudsætte fiskene, som det siden er blevet. Fisken kom derfor med op til røgemanden, som måtte love, at han ikke ville røge den for hårdt – på fåremøg, som sædvanen var på de kanter og i de dage. Vi udlændinge er jo lidt sartere end de indfødte…

Da vi rensede den velnærede fisk, bemærkede røgemanden, at den var mærket. Et lille metalmærke med navn og nummer var skudt ind i næsen på fisken, inden den var blevet udsat som smolt.

Mærket blev skåret ud og sendt ind til fiskeribiologerne i Akureyri. Det afslørede efterfølgende, at også denne fisk var en grilse med kun en enkelt vinter i havet – trods sine fulde fire kilo. Der er blevet frådset den vinter!

Laksefiskeri i Eystri Rangá

IMG_4103

Et helt nyt laksefiskeri

– Der er en ung mand, du absolut skal møde, sagde Orri så til mig en dag. – Han har gang i noget stort nede ved Rangar, som for øvrigt er flertal for Rangá. Elven består nemlig af to forgreninger – East og West Rangá, som mødes med Thverá og bliver til afløbet Holsá, inden de når Atlanterhavet.

Sidst i 1980’erne var Thröstur Ellidarsson taget til Norge for at uddanne sig som fiskeopdrætter på universitetet i Tromsø. Da han kom hjem til Island, gik han straks i gang med sea ranching i en lille lokal elv uden laksebestand. Han opdrættede laks til smolt-stadiet, hvorefter de blev sat ud i vandløbet. De første resultater var forrygende, da en meget stor procentdel af de udsatte laks vendte hjem igen som voksne laks.

Det gav blod på tanden, og Thröstur gik i gang med at opskalere forsøgene i Rangar. Heller ikke her lod succesen vente på sig. Fra det ene år til det andet gik Rangar fra at være totalt ukendt til at være de mest produktive lakseelve på hele Island. Og det siger ikke så lidt!

Thröstur tog imod og viste vej til et af de impassable vandfald, som var blevet sprængt bort, så laksene kunne komme videre op i systemet. Der var installeret en trappe og en tæller, så man kunne følge opgangen til det nye vand.

 – Skynd dig. Vi har kun ti minutter! Ordene kom fra Thröstur, mens vi ræsede ad en hullet grusvej i hans gamle 4-hjulstrækker. Formiddagens fiskepas endte klokken 13, og vi havde kun ti minutter.

Småløbende fik jeg samlet min Fisk & Fri fluestang og fik knyttet en lille dobbeltkroget Silver Blue på forfanget. Den placerede jeg efter bedste evne, hvor Thröstur pegede, og sandelig: I andet kast strammede linen op, og en fin blanklaks piskede overfladen til skum. Så hurtigt har jeg aldrig landet en laks før. Klokken var på slaget 13, da den kom på land!

IMG_3979

Put & Take laks med Hekla i baggrunden

IMG_4293

Thröstur blev siden snigløbet af lokale aktører, som overtog Rangar projektet, da det var godt oppe at køre. I en kort årrække kunne man her opleve noget så sjældent som godt og billigt laksefiskeri på Island. Først i 1990’erne kunne jeg derfor arrangere en række lakserejser for Jyllands-Postens trofaste læsere til rent ud sagt utrolige priser:

Således kunne vi i samarbejde med Icelandair præsentere læserne for én uges laksefiskeri i Rangar, med indkvartering og fuld forplejning til godt 5.000 danske kroner. Og det endda med udsigt til Vestmanna-øerne fra middagsbordet. Man tror det næppe i vore dage, hvor prisen for samme fiskeri ofte er 10-doblet…

Alle fik laks, og vi havde det meste for os selv. Men dagene i Paradis var snart talte. Nye ejere kom til, og priserne blev skruet voldsomt op. Til et niveau, hvor vi slet ikke kunne være med længere. Udsætningerne af opdrættede laksesmolt blev sat tilsvarende i vejret, så man nu kunne give fangstgaranti selv til uøvede laksefiskere. I hvert fald i højsæsonen.

Put & Take laks

I dag er udsætningerne af laksesmolt i Rangar systemet på flere hundrede tusinde, hvoraf blot nogle få procent vender voksne hjem. Men det er rigeligt til dagsfangster på op til 30-40 laks, når opgangen er på sit højeste. Som en langskægget spanioler sagde til mig sidste sommer, da jeg mødte ham og hans islandske guide ved elven:

– Hvorfor tage helt til Alaska, når man kan fange næsten lige så mange laks her på Island – blot få timers flyvning fra Barcelona?

Han var for øvrigt slet ikke klar over, at der i Alaska er tale om vilde laks født og opvokset i naturen. Mens alle laksene i Rangar med sammenløbet Holsá er udsatte opdrætsfisk. Og han var da også ligeglad:

– En laks er en laks er en laks, mente han. Også til den skyhøje pris, han havde betalt hjemmefra…

© Steen Ulnits 2016

25 år på Island – The Full Story

Processed with MOLDIV

Et kvart århundrede er lang tid. Der kan ske og er sket meget med lystfiskeriet på Island i perioden 1991-2016. Læs med her:

1991 var året, hvor jeg første gang var på Island for at fiske. Bevares, jeg havde skam været nede at vende i Keflavik på vej til Narssarssuaq i 1974, da jeg besøgte Grønland for første gang. Men jeg fik først mulighed for at fiske Island 17 år senere.

Jeg var inviteret af Orri Vigfusson, som netop da og med støtte fra den islandske stat havde etableret sin North Atlantic Salmon Fund (NASF) til opkøb af lakserettigheder i nationalt eller internationalt farvand. På Island havde man nemlig noteret sig, at opgangen af laks var faldet med hele 24% – efter at færøske fiskere havde fundet frem til laksene på deres opvækstpladser ud for Færøerne.

Orri er ud af fiskerfamilie og tænkte snusfornuftigt, at der kun var én løsning på dette problem, som jo kostede Island penge i form af et forringet laksefiskeri i elvene: Man måtte helt enkelt købe færingerne ud, så de holdt op med deres i øvrigt legitime laksefiskeri i færøsk territorialfarvand. Læs hele historien i artiklen her.

NASF var stadig ukendt i de fleste lande, og Orri ville naturligvis gerne have sit vigtige budskab ud til et større publikum. Derfor skulle jeg lave et interview med ham, som skulle blive til en artikel i først det danske Fisk & Fri – siden det skandinaviske Flugfiske i Norden.

Som lokkemad – hvis det ellers skulle have været nødvendigt – brugte han tre dages laksefiskeri i lakseelven over dem alle på Island – Big Laxá. Eller som den hedder lokalt: Laxá i Aðaldalur. Afløbet fra den legendariske sø Mývatn. En af de lokale klubmedlemmer – en bankdirektør fra Reykjavik – havde måttet melde afbud, og dermed var der pludselig en tre dages åbning for en håbefuld udlænding som mig!

14825-20

Laxá i Aðaldalur med Orri Vigfusson fra NASF

14825-19

Små laks i Store Laxá

Det blev til seks laks i de tre dage, jeg fiskede Big Laxá, som er kendt for sine store laks – i hvert fald efter islandske forhold. De store MSW laks – Multi Sea Winter – brillierede dog med deres fravær, men friske grilse i en lind strøm stod ind fra Ishavet. Trods ellers et par yderst upopulære sæler i elvmundingen…

Det var først i august, og Big Laxás små grilse på 2-3 kg ville gerne lege med. De syntes rigtig godt om min lille Green Highlander, som de gerne steg til overfladen efter – allerhelst fisket stribende (“hitched”) i den stærke strøm.

Vi spottede også en enkelt lidt større laks, som stod fuldt synlig i strømmen. Men stige til mine fluer ville den ikke. Først da den blev viftet om næsen med en stor orangerød GP på synkeline, gik den til biddet. For øvrigt med en sådan vildskab, at dobbeltkrogen sad helt nede i svælget på 4 kg’s fisken!

Dengang var det ikke kotume at genudsætte fiskene, som det siden er blevet. Fisken kom derfor med op til røgemanden, som måtte love, at han ikke ville røge den for hårdt – på fåremøg, som sædvanen var på de kanter og i de dage. Vi udlændinge er jo lidt sartere end de indfødte…

Da vi rensede den velnærede fisk, bemærkede røgemanden, at den var mærket. Et lille metalmærke med navn og nummer var skudt ind i næsen på fisken, inden den var blevet udsat som smolt.

Mærket blev skåret ud og sendt ind til fiskeribiologerne i Akureyri. Det afslørede efterfølgende, at også denne fisk var en grilse med kun en enkelt vinter i havet – trods sine fulde fire kilo. Der er blevet frådset godt den vinter!

Laksefiskeri i Eystri Rangá

IMG_4103

Et helt nyt laksefiskeri

– Der er en ung mand, du absolut skal møde, sagde Orri så til mig en dag. – Han har gang i noget stort nede ved Rangar, som for øvrigt er flertal for Rangá. Elven består nemlig af to forgreninger – East og West Rangá, som mødes med Thverá og bliver til afløbet Holsá, inden de når Atlanterhavet.

Sidst i 1980’erne var Thröstur Ellidarsson taget til Norge for at uddanne sig som fiskeopdrætter på universitetet i Tromsø. Da han kom hjem til Island, gik han straks i gang med sea ranching i en lille lokal elv uden laksebestand. Han opdrættede laks til smolt-stadiet, hvorefter de blev sat ud i vandløbet. De første resultater var forrygende, da en meget stor procentdel af de udsatte laks vendte hjem igen som voksne laks.

Det gav blod på tanden, og Thröstur gik i gang med at opskalere forsøgene i Rangar. Heller ikke her lod succesen vente på sig. Fra det ene år til det andet gik Rangar fra at være totalt ukendt til at være de mest produktive lakseelve på hele Island. Og det siger ikke så lidt!

Thröstur tog imod og viste vej til et af de impassable vandfald, som var blevet sprængt bort, så laksene kunne komme videre op i systemet. Der var installeret en trappe og en tæller, så man kunne følge opgangen til det nye vand.

 – Skynd dig. Vi har kun ti minutter! Ordene kom fra Thröstur, mens vi ræsede ad en hullet grusvej i hans gamle 4-hjulstrækker. Formiddagens fiskepas endte klokken 13, og vi havde kun ti minutter.

Småløbende fik jeg samlet min Fisk & Fri fluestang og fik knyttet en lille dobbeltkroget Silver Blue på forfanget. Den placerede jeg efter bedste evne, hvor Thröstur pegede, og sandelig: I andet kast strammede linen op, og en fin blanklaks piskede overfladen til skum. Så hurtigt har jeg aldrig landet en laks før. Klokken var på slaget 13, da fisken kom på land!

IMG_3979

Put & Take laks med Hekla i baggrunden

IMG_4293

Thröstur blev siden snigløbet af lokale aktører, som overtog Rangar projektet, da det var godt oppe at køre. I en kort årrække kunne man her opleve noget så sjældent som godt og billigt laksefiskeri på Island. Først i 1990’erne kunne jeg derfor arrangere en række lakserejser for Jyllands-Postens trofaste læsere til rent ud sagt utrolige priser:

Således kunne vi i samarbejde med Icelandair præsentere læserne for én uges laksefiskeri i Rangar, med indkvartering og fuld forplejning til godt 5.000 danske kroner. Og det endda med udsigt til Vestmanna-øerne fra middagsbordet. Man tror det næppe i vore dage, hvor prisen for samme fiskeri ofte er 10-doblet…

Alle fik laks, og vi havde det meste for os selv. Men dagene i Paradis var snart talte. Nye ejere kom til, og priserne blev skruet voldsomt op. Til et niveau, hvor vi slet ikke kunne være med længere. Udsætningerne af opdrættede laksesmolt blev sat tilsvarende i vejret, så man nu kunne give fangstgaranti selv til uøvede laksefiskere. I hvert fald i højsæsonen.

Put & Take laks

I dag er udsætningerne af laksesmolt i Rangar systemet på flere hundrede tusinde, hvoraf blot nogle få procent vender voksne hjem. Men det er rigeligt til dagsfangster på op til 30-40 laks per fisker, når opgangen er på sit højeste. Som en langskægget spanioler sagde til mig sidste sommer, da jeg mødte ham og hans islandske guide ved elven:

– Hvorfor tage helt til Alaska, når man kan fange næsten lige så mange laks her på Island – blot få timers flyvning fra Barcelona?

Han var for øvrigt slet ikke klar over, at der i Alaska er tale om vilde laks født og opvokset i naturen. Mens alle laksene i Rangar med sammenløbet Holsá er udsatte opdrætsfisk fra dambrug. Og han var da også ligeglad:

– En laks er en laks er en laks, mente han. Også til den skyhøje pris, han havde betalt hjemmefra…

Den smukke Selá i det nordøstlige Island

Valutakrisen satte en brat stopper for prisernes himmelflugt på Island, der pludselig stod i gæld til noget nær hele verden. Mest dog England. Man havde lånt, belånt og viderelånt i et omfang, der aldrig var set før. Den islandske økonomi gik i knæ, og priserne raslede ned. En dag ringede telefonen, og i den anden ende var min gamle ven Orri fra NASF.

– Er du stadig interesseret i at fiske Selá og Hofsá?

Sådan lød spørgsmålet, for ønsket om at fiske disse to elve havde jeg ytret flere gange tidligere. Svaret blev derfor et klart og utvetydigt “ja”, for prisen var næsten fra det ene år til det andet reduceret til en brøkdel af den hidtidige dagspris. Og Orri bestyrede nu begge nævnte to elve. Så på den måde hjalp finanskrisen mig med at føje et par nye, klassiske lakseelve på Island til “been there and done that” listen!

En god fornemmelse – ikke mindst fordi priserne nu atter er oppe i skyerne. Og fordi USA’s præsident George Bush tidligere havde besøgt og fisket Selá med horder af “Men in Black” omkring. Og fordi Prince Charles i en årrække havde været fast gæst ved Hofsá. I et interview havde Charles sågar udtalt, at han syntes, Holsá var blevet lidt for dyr at fiske i. Ganske vist med et lille smil, for han hører jo til verdens absolut rigeste mennesker…

Man er således i overmåde fint selskab, når man har fisket disse to steder, som normalt var helt uden for min økonomiske rækkevidde!

– You gotta strike when the moment is right, without thinking”,   som Pink Floyd udtrykker det…

Fiskeopdræt på godt og ondt

Det er teknologien bag det moderne fiskeopdræt, som har muliggjort Rangar-projektet og bidraget med mange turistkroner til Islands betrængte økonomi. Samme teknologi har også hjulpet med at ophjælpe truede eller trængte bestande af vildlaks i andre elvsystemer.

Men nu vil islændingene også have del i den store kage, som industrielt lakseopdræt til direkte konsum er blevet. En milliardforretning, som primært er på norske hænder, men som andre nationer naturligvis også kigger sultent på.

Ørreder og rødinger som disse findes overalt på Island

IMG_2603

Da lakseopdrættet for alvor tog fart i 1980’erne og 1990’erne, trode mange, at det ville blive redningen for den truede vildlaks. De mange og efterhånden billige opdrætslaks ville gøre det urentabelt at fortsætte med højsøfiskeriet efter vildlaks i Nordatlanten med kilometerlange drivgarn – troede og håbede man. Lidet anede man dengang, at opdrættet af tamlaks blot ville føje endnu en trussel mod vildlaksen til listen:

  • At undslupne tamlaks i hundredtusindvis ville blande sig med vildlaksene på deres gydepladser og her udvande genpuljen.
  • At millioner af havlus fra de indeburede tamlaks ville kaste sig over de chanceløse vilde laksesmolt på deres vej ud mod åbent hav.
  • At medicin og kemikalier i tonsvis ville blive hældt ud i netburene og dermed havet for at øge indtjeningen fra lakseopdrættet.
  • Og at de opdrættede laks siden som billig fødevare sågar også kunne udgøre en trussel mod folkesundheden.

I takt med den øgede velstand på Island er antallet af sommerhuse også eksploderet. Dette i en sådan grad, at det nu er blevet et miljømæssigt problem ved en af sagaøens allerstørste attraktioner – Mývatn i det nordøstlige Island. I de seneste år har det vist sig, at spildevand fra de mange sommerhuse langs søen nu udgør et forureningsproblem – at søens vand overbelastes med næringssalte. Præcis som vi kender det herhjemmefra.

Seneste bud på en løsning af dette problem har man kunnet læse i de islandske aviser. Her foreslås det i ramme alvor at udsætte fremmede regnbueørreder i Mývatn for at rydde op efter sommerhusene. Man har nemlig hørt, at regnbueørreder har klaret tilsvarende opgaver flere steder i udlandet. Og regnbueørreder har man jo fået let adgang til med fiskeopdrættet, der hellere end gerne leverer…

Udsætning af opdrættede regnbueørreder i den sagnomspundne Mývatn vil være faunaforurening af værste skuffe. Ingen har nogen anelse om, hvad det vil betyde for søens økosystem – for søens oprindelige ørreder og rødinger.

Der er kun én løsning på forureningsproblemet fra de mange sommerhuse: Rensning af spildevandet, før det når søen.

Overfede rødinger

I takt med den stærkt øgede turisme er der også kommet øget efterspørgsel på lokale fødevarer, som er specifikke for Island. En af disse er fjeldørreden eller rødingen, som den retteligen bør kaldes. For en ørred er den jo ikke. Rødingen forbindes nemlig med det kolde, klare og rene vand, som Island markedsfører sig med. Og rødingen står derfor på menukortet på mange af sagaøens finere restauranter.

Da jeg i maj måned gæstede det fancy Ion hotel ved Thingvalla søen, fangede rødingen straks min interesse på menukortet. Hotellets kok, som gerne ville snakke dansk, da han var uddannet i Danmark, anbefalede rødingen, der ganske rigtigt stammede fra Island. Den ægte vare, altså.

Men jeg må indrømme, at jeg blev skuffet, da jeg fik den tilberedte røding ind på bordet. For så meget fedt har ingen vild røding nogensinde haft på kroppen, som denne fisk havde. Da jeg spurgte ind til, hvor på Island rødingen kom fra, måtte kokken gå til bekendelse: Den kom fra et dambrug ikke langt fra Selfoss…

Ugen efter kørte jeg rundt nær Selfoss og besøgte da et af de kendte ørredvande her. Et vand, som dels huser store bækørreder på adskillige kilo – dels byder på solide klækninger af diverse insekter og dermed et godt tørfluefiskeri.

Fiskene var der skam, og de ringede også fint efter de klækkende insekter – primært dansemyg. Sorte tørfluer str. 18 på et tyndt 7X forfang blev taget i forsigtige sip.

Men jeg studsede over den mørke sandbund, som flere steder var dækket af et tyndt sort slamlag. Sådan havde der ikke set ud for ti år siden, da jeg første gang gæstede åen, og forklaringen fandt jeg nogle kilometer længere opstrøms: Et dambrug uden rensefaciliteter. – Måske det selvsamme dambrug, som havde leveret rødingen til menukortet på hotellet?

Det er problemer som disse, de lokale myndigheder må holde et vågent øje med. For tager fiskeopdrættet først overhånd, vil det med sikkerhed gå ud over de vilde bestande af laks, ørreder og rødinger. Og dermed den for Island så lukrative fisketurisme.

Urørredens genfødsel

Er der noget, som Island råder over i rå mængder, så er det energi. Termisk energi fra undergrunden, og vandkraft fra smeltevandselvene. Den termiske energi bruger man i stor stil til opvarmning af huse og drivhuse, mens vandkraften leverer elektricitet til byer og industri.

IMG_2373

Varme kilder giver energi og rekordstore ørreder

IMG_2374

Som vi kun alt for godt kender til det herhjemme, så er vandkraft og vandrefisk en rigtig dårlig kombination. Vandkraft leverer ganske vist elektricitet, men hindrer samtidig laks og ørreder adgang til deres livsvigtige gydepladser – med Gudenåen og Tangeværket som det bedst kendte danske eksempel.

På Island er nok det mest kendte eksempel opstemningen af Sog elven ved Sogsstöðvar. Sog er det 22 km lange og klarvandede afløb fra den store Thingvalla sø.

Sog var tidligere – indtil etableringen af Sogsstöðvar og kraftværket ved Ljósafoss – det suverænt vigtigste gydevandløb for de store ørreder, som hvert efterår trak fra søen og ned i afløbet for at benytte de mange kilometer fint gydevandløb her. Som de havde gjort i årtusinder siden sidste istid. Og som de gjorde, da vikingerne holdt ting i den modsatte ende af søen for bare ét tusinde år siden.

Med bygningen af Sogsstöðvar i 1937 mistede storørreden i Thingvalls søen sine allervigtigste gydepladser, og bestanden gik efterfølgende voldsomt tilbage. For nogle år siden gik man dog fra lokal side i gang med at udnytte nogle af søens mindre tilløb – med målrettede udsætninger af ørreder, som fik nye gydepladser her. Og det har boostet fiskeriet gevaldigt – ikke mindst på et fåtal lokaliteter, som nu hjemsøges af ørrederne.

Samtidig har den vandkraftansvarlige myndighed lovet, at der vil blivet åbnet op for ørrederne ved Sogsstöðvar senest i 2020. Så de kan få deres gamle gydepladser tilbage. Fremtiden for Thingvellir ørreden ser således lysere ud, end den har gjort i lang tid, hvis ellers disse løfter holdes.

I det hele taget har flere og flere islændinge fået øjnene op for, at der venter dem miljømæssige problemer i den nærmeste fremtid.

Det kan man følge med i på websitet http://www.savingiceland.org, hvor også den internationalt kendte musiker Björk har engageret sig  Hun har i flere år haft sommerhus ned til Thingvalla søen og er derfor godt inde i mange af problematikkerne.

IMG_3195Jökulsá: Fra smeltevandselv til laksevand

IMG_3282

Værre ser det ud for de tætprikkede bækørreder i den berømte Svartá, som svenske Curt Lindhé beskrev i sin dejlige bog “På fiskesafari i Nordatlanten” fra 1966. Et vidunderligt vandløb, som vi på vort interskandinaviske magasin “Flugfiske i Norden”  (FiN) har arrangeret læserrejser til siden 1988. Der er nu planer om at stemme Svartá op til et mindre vandkraftprojekt, som med stor sikkerhed vil ødelægge fiskebestanden og fiskeriet i dette klassiske vandløb.

Der er således sjældent noget godt at sige om vandkraft, når det gælder vandmiljø og vandrefisk. Men ikke mindst i det sydlige USA har mange vandkraftværker dog haft en utilsigtet positiv effekt – hvis man altså ser tingene med ørredøjne:

De store og dybe vandkraftmagasiner lukker nemlig vand ud fra bunden, som er markant koldere end det omgivende vand. Og det kvitterer fiskene for med et godt ørredfiskeri i vandløbet nedstrøms opstemningen. Et fiskeri, der ikke eksisterede før opstemningen, hvor vandet var for varmt til laksefisk.

Jökulsá’s forvandling

En af de største smeltevandselve på Island er Jökulsá, der afvander den mægtige Vatnajökul gletcher. Fra naturens hånd en iskold mudderrende uden nævneværdigt fiskeliv. I det brune og kolde muddervand kan intet leve. Kun i et par mindre, klarvandede tilløb til smeltevandselven var der fiskeliv – i form af en begrænset naturlig laksebestand.

Allerede i 1960’erne var der fokus på vandkraften som billig energikilde til ikke mindst den kostbare fremstilling af aluminium, der kræver meget høje temperaturer. Det medfører et gigantisk energiforbrug, som kun vanskeligt kan dækkes med fossile brændstoffer. Derfor valgte Island at bygge et storstilet vandkraftanlæg til produktion af billig energi – specielt til fremstilling af aluminium.

IMG_2870Laksene i Jökulsá er vildfisk og genudsættes derfor altid

IMG_2939

Den nye aluminiumsfabrik, som ligger ved vejen mellem Keflavik lufthavn og Reykjavik by, blev taget i brug i 1972 og producerer nu aluminium af malm, der i en lind strøm skibes til Island. En stor arbejdsplads, som bidrager markant til Islands økonomi.

Da verdens forbrug af aluminium bare vokser og vokser, opstod der snart planer om et nyt stort anlæg – nu blot i den modsatte ende af landet. Her løber den mægtige Jökulsá, der som nævnt bringer brunt smeltevand fra Vatnajökul gletcheren mod nord til Ishavet. En elv med rigelig vandføring til et nyt stort vandkraftværk.

Som tænkt så gjort. Jökulsá blev stemmet op i Kárahnjúkar, hvor der etableredes et mægtigt vandkraftmagasin. Herfra blev og bliver vandet i en 60 km lang rørledning ledt til et ligeledes nybygget underjordisk 690 MW stort kraftværk i Fljótsdalur, hvor smeltevandet i 6 mægtige turbiner omdannes til elektricitet. Denne elektricitet sendes nu til havnebyen Reyðarfjörður, hvor den nye aluminiumsfabrik er placeret. Og hvortil en lind strøm af skibe med aluminiumsmalm nu valfarter.

Men tilbage til Jökulsá, der hermed er reduceret til en stadig stor, men nu absolut fiskbar elv med klart vand. Gletcherslammet er nemlig bundfældet i vandkraftmagasinet, som kun lukker overskydende, klart overfladevand ud. Vand, som endda er varmere end det oprindelige smeltevand.

Det sker dog, at afsmeltningen fra Vatnajökul sidst på sæsonen bliver så stor, at magasinet løber over. Da ligner Jökulsá sit gamle, ufiskbare og brune jeg. Men der er planer om at bygge endnu et kraftværk lidt længere nedstrøms for også at udnytte dette overskudsvand. Og da bør problemet være løst for laksefiskeriet.

Jökulsá

Et af de mindre tilløb til Jökulsá – med vildlaks

IMG_3129

Enter Thröstur Elliðarson, som vi jo allerede kender fra 1990’ernes vellykkede Rangar-projekt. Her blev laksefangsten via massive smoltudsætninger på bare det første år boostet fra 50 til mere end 1.600 hjemvendende laks. Thröstur kunne derfor straks se potentialet i den ændrede Jökulsá, der nu pludselig havde fået klart vand og en tilpas vandføring. og som allerede havde en bestand af vildlaks i tilløbene.

Han gik derfor i gang med at optimere den nye lakseelv. I 2012 blev der bortsprængt klipper tre steder langs hovedløbet, hvor passagemulighederne var dårlige for laksene. I dag har fiskene således adgang til mere end 100 km af denne nye lakseelv. Der er så mange nye fiskepladser, at ingen endnu har prøvet dem alle. Mange pools mangler således endnu at blive navngivet.

Der blev bygget smolt release ponds rundt omkring i hovedløb og tilløb – en aktivitet, Thröstur har stor erfaring med. Til dato er der således udsat næsten én million parr og smolt i Jökulsá med tilløb.

Hovedløbet er allerede tæt på at være selvreproducerende med vildlaks, hvorimod de mindre tilløb er så kolde, at de ikke vil kunne klare sig selv uden supplerende udsætninger. Til gengæld er de vigtige fiskevande, hvis hovedløbet skulle løbe over og blive ufiskbart sidst på sæsonen. Så tyr man til tilløbene i stedet og fisker videre heroppe.

Der er således sket rigtig meget i de forgangne 25 år, siden jeg første gang kastede mine fluer over de islandske elve og søer. Islændingene er et dygtigt og entreprenant folkefærd, som i Island har et helt unikt sted at boltre sig. Ind imellem kan det dog være sundt at stoppe op og tænke lidt over de mulige konsekvenser af det, man har gang i eller planlagt.

Der er masser af søer og elve på sagaøen, som vrimler med vilde laks, ørreder og rødinger. I tusindvis. Så jeg skal naturligvis til Island igen. Nu som frontman i BP Fiskerejser. Det glæder jeg mig rigtig meget til!

© 2016 Steen Ulnits

Processed with MOLDIV

Aktuelt 3. kvartal 2016

Contents
  1. Svenske tyvfiskere værre
  2. Lavere kvoter på østersøtorsk
  3. Tunen tilbage
  4. Sådan bliver det Bæredygtigt:
  5. Kludder med klithotel
  6. Vild varme i Vestervig
  7. Miljøminister sparer økologien bort
  8. Miljøminister bakker op om øget forurening
  9. Pensionsfonde dropper svinefabrikker
  10. Laksen i Storå skal fremover klare sig selv 
  11. Danmarks ynglebestand af skarv
  12. Bayer og Monsanto fusionerer
  13. Afrikansk svinepest på dansk svinefarm – i Rusland…
  14. 20 kg’s ørred fra New Zealand
  15. Samrådssæsonen skudt i gang
  16. Slut med store stallinger
  17. Stillehavslaks i aborresø
  18. – Kollektivt lynselvmord?
  19. Stopstemning ved Storåen
  20. Gældseftergivelse til landbruget
  21. Endnu en dæmning fjernes
  22. København sælger ud af sort energi
  23. Forbyd fyringsolie – i Arktis
  24. Kun en tåbe frygter ikke nitraten
  25. Olympisk Guld – til Island
  26. 130 år og – kønsmoden!
  27. Nye stenrev på vej
  28. Signalkrebs truer også flodkrebs hinsidan
  29. Vejle Havn åbner op
  30. Undersøisk iskort over Grønland
  31. Fedt som plantegødning
  32. Økologien på ny fremmarch
  33. Første store øko-ø
  34. Fynske flodkrebs
  35. Kæmpelaks til Clapton
  36. Rekordflynder på 200+ kg
  37. The Pig has landed – in Thy
  38. Farvel til Philae
  39. Ny forvaltningsplan for Østersøen
  40. 25 år på Island
  41. The Lost World of Mr. Hardy
  42. Glyphosat er guf for giftige alger
  43. EU forlænger godkendelse af RoundUp
  44. Danmark godkender hele 11 nye giftstoffer…
  45. Juno når Jupiter
  46. Rabat på Rødinger
  47. Støren styrer – i Skotland
  48. Mindre zink i svinefoder
  49. Mere vild natur i EU…
  50. Gammelt nyt om EU-klimamål
  51. Nye dyrkningsrestriktioner
  52. Slut med EU-tilskud til tyrefægtning
  53. Jökulsá: Fra gletcherelv til laksevand
  54. Desperat Løkke: – Sletter 80% af bevismateriale
  55. Udvandede vandplaner
  56. Vandområdeplanerne kort fortalt
  57. Chile indfører restriktioner
  58. Nye kvoter intet problem for lakseopdrættet
  59. Grødeskæring – nu efter behov
  60. Gylle dumpet på stranden
  61. 80 procent af randzonerne nu pløjet op
  62. Tobis-kvoten sættes ned med 112.000 ton
  63. HOF: Slut med frit fiskeri i Storåen

* Svenske tyvfiskere værre

I dele af Mellemsverige sker der et omfattende tyvfiskeri med garn, både i almindelige søer og i Put and Take vande. Flere og flere fiskeriinspektører beretter nu om, at de er blevet truet, når de har taget tyvfiskere på fersk gerning.

– Vi oplever ofte ulovlige redskaber i søerne, og der har været adskillige episoder i løbet af forgangne sommer, siger Bengt Olsson, som er fiskeriinspektør i Huddinge.

Ikke mindst i søen Gömmaren har fiskeriinspektører oplevet et øget tyvfiskeri med garn. Og når tyven tages på fersk gerning, kan det gå voldsomt for sig:

– Jeg blev truet med vold af en tyvfisker, der ikke ønskede at høre på, hvad vi sagde. Det viste sig siden at være en luftpistol, men det var alligevel meget ubehageligt, fortæller Mille Berg, som er fiskeriinspektør i Hides Fiskeplejeområde.

Politiet blev tilkaldt og pågreb manden, men frafaldt siden sagen.

Flere af Mille Bergs kolleger har også oplevet trusler og vold i forbindelse med afsløring af tyvfiskere:

– Tyvfiskere har ødelagt vores biler, skåret dæk op og knust ruder, fortæller opsynsmand Robert Orest under en patrulje rundt om Gömmaren.

Desuden er såvel embedsmænd som fiskeriinspektører blevet slået, har fået deres mobiltelefoner smadret og biler ridset.

– Jeg har nu et lille kamera på brystet. Det letter beviser om trusler, tyvfiskeri og lignende, siger Mille Berg.

Selvom tyvfiskeri er ikke har høj prioritet hos politiet, har flere tyvfiskere i Huddinge kvarter alligevel fået bøder.

– Tyvfiskere kan få fiskeudstyr beslaglagt, udstedt bøder og op til to års fængsel, fortæller Robert Orest.

– Vi støder ofte på garnfiskeri, som er målrettet store fisk. Lægger man de mange garn sammen, fanges der en utrolig mængde fisk. Så mange, at de efter al sandsynlighed sælges, siger Bengt Olsson. Han fremviser som bevis et billede af nogle rigtigt store aborrer, sandarter og gedder, som stammer fra en tyvfiskers garn.

Ulovligt garnfiskeri er således ikke kun et tiltagende dansk problem. Det findes overalt. Det er tidligere blevet nævnt, at et stort flertal af de pågrebne tyvfiskere skulle være af “anden etnisk herkomst end svensk”, men det oplyses der ikke noget om her.

Udlændinge er som bekendt et uhyre følsomt emne i Sverige, som er det nordiske land, der har modtaget suverænt flest flygtninge og indvandrere.

28. september 2016

Steen Ulnits

* Lavere kvoter på østersøtorsk

Mens det tilsyneladende går fremad for torsken i Nordsøen – efter flere års reducerede torskekvoter – går det den stik modsatte vej for dens artsfælle i Østersøen.

Hvis bestanden af torsk i Østersøen igen skal blive levedygtig, så skal der fremover skæres kraftigt ned på antallet af torsk, der ender i fiskekutternes lastrum.

Sådan lyder det fra EU-Kommissionen, som lægger op til at skære kraftigt i torskekvoterne i Østersøen for 2017. Kvoten for torsk i den vestlige Østersø bør beskæres med 88 procent i forhold til i år, mens kvoten for torsk i den østlige Østersø bør beskæres med 39 procent, lyder det fra kommissionen.

– Den videnskabelige rådgivning modtaget tidligere på året anbefalede kraftige reduktioner i fiskeriet for at hjælpe disse bestande med at vokse fra deres nuværende meget lave niveauer, skriver EU-Kommissionen således.

Dermed følger kommissionen en anbefaling fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), hvis biologer rådgiver kommissionen.

Hos Danmarks Fiskeriforening siger næstformand Kim Kær Hansen, at han ikke vidste, om han skulle grine eller græde, da han så udspillet, som nu skal behandles i ministerrådet.

Hvis det ender med at blive til virkelighed, vil det koste levebrødet for mange danske fiskere, siger Kim Kær Hansen:

– Det er en katastrofe, der er lagt op til. Det vil medføre en direkte lukning af fiskeriet i store dele af Østersøen. Det er klart, at det vil være de færreste virksomheder, der kan holde til at få skåret 88 procent af sin indtjening, siger næstformanden.

I Danmarks Naturfredningsforening siger biolog Henning Mørk Jørgensen, at en kraftig reduktion af kvoten er nødvendig, hvis der skal kunne fanges torsk i Østersøen i fremtiden:

– Torskebestanden er blevet så lav, at man i virkeligheden er derhenne, hvor man truer, at den overhovedet kan vedligeholde sig selv. At gydebestanden er blevet for lille til, at der kommer nye torsk nok, siger han.

Efter at anbefalingen fra ICES kom frem, gjorde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) det klart, at han vil arbejde for en mindre nedskæring af kvoterne til gavn for fiskeriet. I bedste Venstre-stil og uden smålig hensyntagen til miljøet.

Ifølge tal fra ministeriet fisker 392 fartøjer pt. efter torsk i den vestlige Østersø.

28. september 2016

Steen Ulnits

* Tunen tilbage

En af havets giganter, den blåfinnede tun, er nu igen til stede i danske farvande efter mere end 50 års fravær.

Kæmpefisken, der kan veje adskillige hundrede kilo og har en meget høj kommerciel værdi, forsvandt i begyndelsen af 1960’erne sporløst fra vore farvande.

I år er den sensationelt observeret i større stimer i både Skagerrak og Kattegat, hvor den med sine karakteriske plask og spring har vist sig i fuld figur på jagt efter føde.

– Med fare for at lægge mig ud med kirken, så er det nok noget, der minder om Jesu genkomst for de marine fisk, lyder det fra seniorforsker Kim Aarestrup, fra DTU Aqua. Han ønsker yderligere undersøgelser og en bæredygtig forvaltning af bestanden.

Det er formentlig langt bedre regulering af fiskeriet og voksende bestande af fødefisk som makreller, sild, brisling og ansjoser, der har fået de blåfinnede tun til igen at indtage de danske farvande.

Bestanden af blåfinnede tun er de seneste år vokset betragteligt, så antallet i dag vurderes at være lige så stort eller større end i 1950’erne.

Et meget forsigtigt bud er, at der i øjeblikket befinder sig flere hundrede af de enorme fisk i vore farvande, fortæller professor og tunekspert Brian Mackenzie fra DTU Aqua.

Det er dog forbudt at fiske efter tunfiskene, da fiskeriet er kvotebelagt og internationalt reguleret, og Danmark har ikke nogen kvote.

Flere artikler om tunen – en historisk (1999) og en futuristisk (2015):

http://ulnits.dk/spinnefiskeri/tunge-tun-og-tunge-tanker/

http://ulnits.dk/biologi/et-nyt-tuneventyr/

28. september 2016

Steen Ulnits

* Sådan bliver det Bæredygtigt:

Man godkender helt enkelt de ansøgninger, man selv har skrevet. Det skriver dagbladet Information.

Formand for Bæredygtigt Landbrug (BL), Flemming Fuglede Jørgensen, vurderede i 2014 en ansøgning til Promilleafgiftsfonden for Landbrug, som han selv havde underskrevet. Alligevel erklærede han sig ikke inhabil. Flemming Fugledes lobbyorganisation Bæredygtigt Landbrug fik efterfølgende tildelt 1,5 millioner kroner til en rapport, der promoverede organisationens mærkesager.

Det viser en aktindsigt fra et bestyrelsesmøde i fonden, skriver dagbladet Information. Formand i Transparency International Danmark, der bekæmper korruption og bestikkelse, Knut Gotfredsen, kalder dobbeltrollen “korruption”.

– Sådan gør man bare ikke, når der er tale om offentlige midler, siger han til Information.

Promilleafgiftsfonden for Landbrug yder blandt andet støtte til forskning inden for landbruget. I august 2016 udgav Copenhagen Business School en rapport med titlen “Dansk landbrugs rammevilkår og konkurrenceevne”. Ingen steder stod der, at det var Bæredygtigt Landbrug, der havde skaffet pengene til rapporten.

Konklusionen i rapporten var blandt andet, at de danske miljøregler er “konkurrenceforvridende” for landbruget. Det er en konklusion, som er en ren gentagelse af Bæredygtigt Landbrugs egne mærkesager. Bæredygtigt Landbrug arbejder for, at landbruget bør have mere lempelige rammevilkår, skriver Information. Det betyder ikke mindst lavere afgifter og lavere skat.

Rapporten er siden blevet kritiseret for at være uvidenskabelig og tendentiøs. Konklusionerne lå desuden meget langt fra resultaterne i to tilsvarende undersøgelser fra rådgivningsvirksomheden Cowi og Københavns Universitet.

Flemming Fuglede Jørgensen afviser over for Information, at han har været inhabil i sagen, men han ønsker ikke at kommentere sin egen rolle yderligere. Formanden for Statsrevisorerne, Peder Larsen (SF), mener derimod, at Flemming Fuglede Jørgensen har brudt forvaltningsloven.

“Fuglede” er efterhånden ved at være et belastet ord og navn. Både inden for og uden for dansk landbrug. Men Fuglede er sikkert en helt blandt vennerne i BL, hvor det er en kvalitet ikke at være belastet af almindelig anstændighed eller lade sig anfægte af moralske skrupler, der ellers ville holde de fleste tilbage.

For slet ikke at tale om videnskabeligt dokumenterede facts, som man kører ret henover med sine tonstunge landbrugsmaskiner – når og hvis de ikke lige passer ind i landbrugets våde drømme om optimal gødning.

Dette jævnfør det hæderkronede gamle Venstre-slogan:

“Hvis det er fakta, så benægter A fakta”…

28. september 2016

Steen Ulnits

* Kludder med klithotel

Planerne om at bygge et luksuriøst klithotel i Løkken ligger heldigvis stadig i skuffen. Der er nemlig endnu ikke blevet fundet nogle investorer til projektet.

Glæden var ellers stor, da et ambitiøst kystprojekt i Løkken sidste efterår kom med på Regeringens omstridte liste over ti projekter, som skulle være med til at øge kystturismen i Danmark. Et nyt hotel i Løkken med tilhørende wellness-center og værelser i de alleryderste klitrækker skulle lokke investorer med mindst 25 millioner på bankbogen til Løkken.

– Jeg var vildt begejstret. Det var et fantastisk projekt og jeg så noget projektmateriale, der så helt fantastisk ud. Og et fantastisk løft for byen kunne det blive, siger Stefan Karlborg, formand for Løkken Turistforening, om sine tanker umiddelbart efter, at han blev præsenteret for de store planer.

Smilene er dog stivnet en smule i løbet af de ti måneder, der er gået, siden Erhvervs- og Vækstministeriet gav Hjørring Kommune lov til at arbejde videre med at få ført planerne om et nyt klithotel i Løkken ud i livet. Ingen investorer har endnu meldt sig klar til at poste penge i projektet.

Måske har de – modsat regeringen – læst alle undersøgelserne, som påpeger, at det netop er de uberørte kyster, som trækker turister til Danmark. Og ikke de vandlande og feriecentre, som ofte ligger ubenyttede hen.

– Med investeringer i den størrelsesorden, som vi er på udkig efter, er det enten eller. Enten er investorerne der, eller også er de der ikke, og lige nu er der ingen investorer. Det er en proces, der tager tid. Sådan er det. Udviklingsprojekter tager tid, siger Helle Lyngbak, udviklingskonsulent i Hjørring Kommune.

Helle Lyngbak anslår, at der formentlig skal investeres mellem 50 og 75 millioner kroner, for at projektet i Løkken kan blive en realitet. Kommunen har indtil videre præsenteret projektet over for flere potentielle investorer, men ingen pengemænd er endnu bidt på krogen. Og det er nødvendigt, før det nye klithotel kan blive bygget.

– Det er ikke Hjørring Kommune, der skal bygge et hotel. Hjørring Kommune bygger ikke hoteller og driver ikke hoteller, så det er en privat investering, der skal laves i byen. Det, vi gør, er at skabe mulighederne for en kommende investor, siger Helle Lyngbak.

Planen for projektet i Løkken er at rive det nuværende Hotel Klitbakken ned. Derefter skal der opføres et nyt hotel med 34 værelser med konferencefaciliteter og restaurant samt 14 satellitværelser i de alleryderste klitrækker, hvor der også skal opføres et wellness-center, plankestier, en udsigtsplatform og ti nye badehuse direkte på stranden. Derudover skal byens vandtårn og redningshus omdannes til udsigtstårn og til lokaler, der kan bruges til pop-up arrangementer.

– Det åbner et helt nyt marked. Vi har ikke korttidsturister her i den forstand, som et hotel ville give. Så det åbner simpelthen nogle nye perspektiver for byen, siger Stefan Karlborg, som dog er lidt bekymret over, at ingen investorer hidtil har set det samme lys i projektet som ham.

– Jeg tør godt sige, at jeg er en anelse skuffet. Jeg havde jo håbet, at de stod i kø herude, men jeg er vel realist nok til at forstå, at det ikke er sådan noget, der lige sker, siger Stefan Karlborg.

Selvom det endnu er uvist, om og hvornår første spadestik til det nye klithotel bliver taget, forsikrer Helle Lyngbak, at Hjørring Kommune skam arbejder videre med at finde investorer til projektet. Og hun er sikker på, at det nok skal lykkes inden november 2020, hvor kommunens tilladelse til at omgå kystnærhedszonen og klitfredningsbestemmelsen udløber.

– Jeg er fuldstændig sikker på, at projektet er så godt, at det nok skal blive til noget. Det kommer til at stå her om tre år, og så er jeg glad, siger Helle Lyngbak.

Klithotel-projektet i Løkken er det eneste af regeringens ti kystprojekter, der ligger i Nordjylland. Og med sine planlagte bygninger direkte på stranden det, der sandsynligvis vil være det mest skæmmende for kystlinjen.

Projekter som dette er som at tisse i bukserne og save den gren over, man selv sidder på. Samtidig.

Det er bare dobbelt dumt.

28. september 2016

Steen Ulnits


* Vild varme i Vestervig

Sommervarmen giver hedebølge i Nordvestjylland – den første i september måned, siden temperaturmålingerne begyndte i 1874.

Det er en helt usædvanlig sommervarme, vi oplever netop nu – med landsdækkende varmebølge og lokale hedebølger.

Tre dage i træk nåede temperaturen ved Vestervig i det sydlige Thy over 27 grader. Efter nogle usædvanligt varme septemberdage var det nok til, at man officielt kunne erklære hedebølge. Det kræver nemlig, at gennemsnittet af dagens højeste temperatur over tre dage er over 28 grader.

Hen over de tre på hinanden følgende dage var dagens højeste temperatur i gennemsnit hele 28,7 grader – og dermed overskred man grænsen for hedebølge ganske markant. At det er historisk varme, man oplever, viser 142 år gamle vejrdata.

I Vestervig har man foretaget daglige temperaturmålinger siden 1874 – og de viser, at man i den tid aldrig har haft så meget som én eneste varmebølge (der ‘blot’ kræver 25 grader over tre dage) i september måned – og således har man i sagens natur heller ikke haft hedebølge.

Hedebølgen – og varmebølgen for den sags skyld – er således den første, man oplever i Vestervig i Nordvestjylland i mindst 142 år. Og når man som jeg er døbt i netop Vestervig kirke – landets største landsbykirke og med udsigt over både Limfjorden og Vesterhavet – kan man jo ikke undgå at være bare en smule stolt…

Alle forudsætninger er således til stede for, at vi kan opleve fænomenet “Indian Summer”. Der er tre ting, som efter DMI’s definition skal være opfyldt, før man kan tale om Indian Summer:

Der skal have været nattefrost. Der skal være mindst lige under 20 graders varme. Og bladene på træerne skal have de klassiske flotte efterårsfarver. Faktisk havde vi frostvejr om natten flere steder i forgangne uge, og faktisk er der chance for omkring 20 grader flere steder i den kommende weekend.

I så fald får vi en tidlig Indian Summer – dog uden de karakteristiske stærke røde og gule farver, som normalt hører oktober til.

21. september 2016

Steen Ulnits

* Miljøminister sparer økologien bort

Ja, man kan snart ikke blive overrasket længere. Til trods for, at økologien tordner frem og der mangler økovarer på hylderne, så vælger fødevareminister Esben Lunde Larsen at tilgodese sine venner i det konventionelle industrilandbrug.

I sit finanslovsforslag har regeringen nemlig omprioriteret de såkaldte landdistriktsmidler fra EU for at finansiere Blå Bloks giftsprøjtende og gyllespredende landbrugspakke. Og det går blandt andet ud over støtteordninger til økologien, som beskæres med mindst 76 millioner kroner allerede fra næste år.

– Det, man fjerner her, er mange af de ting, som skaber ny viden, nye markeder og samarbejder, der fremmer økologi. Der er tale om en gradvis afmontering af den politik, som har gjort Danmark til verdens førende økologination, både i forhold til salg, omstilling i offentlige køkkener og forskning. Så det er bestemt ikke en positiv udvikling, siger direktør i Økologisk Landsforening Paul Holmbeck.

Besparelserne på økologi i den nye finanslov er følgende:

Økologivisionen, investeringsstøtte: På sidste års finanslov var der budgetteret med 21 millioner kroner i 2017 og 18,5 millioner i 2018 til investeringer, der forbedrer produktivitet, dyrevelfærd og biodiversitet. Ordningen bortfalder helt i regeringens nye finanslovsforslag.

Økologisk investeringsstøtte til kvæg og svin: Der var budgetteret med 30 millioner kroner i 2017 og 2018, men ordningen bortfalder helt i regeringens nye finanslovsforslag.

Kvalitetsfødevarer, økologi og netværksaktiviteter: Der var afsat 45 millioner kroner til »fremme af produktion og afsætning af økologiske fødevarer«, »en værdiskabende produktion af et mangfoldigt udbud af kvalitetsfødevarer« og »mindre fødevareproducenters afsætning af fødevarer« i 2019, som nu bortfalder.

Økologisk udvikling: Der var afsat 10 millioner i 2017 og 5 millioner i 2018, som nu bortfalder.

Økologisk Fødevarerådgivning: En bevilling på 4,8 mio. kr. i 2016 til Økologisk Fødevarerådgivning, som har hjulpet mindre virksomheder med produktudvikling og adgang til supermarkedets hylder, er bortfaldet, og der er ingen midler til indsatsen i 2017.

Erhvervsudviklingsmidler: Der var afsat 15 millioner kroner årligt til økologi, som nu bortfalder.

Økologiforskning: Har fået 30-60 millioner kroner årligt de senere år, fik 20 millioner kroner i 2016, og bortfalder helt i 2017.

Den minister og den regering er bare en sand katastrofe for alt, der er godt og sundt.

21. september 2016

Steen Ulnits

* Miljøminister bakker op om øget forurening

Danmarks miljøafviklingsminister, Venstres vestjyske konfirmand Esben Lunde Larsen, vil nu ændre miljøbeskyttelsesloven, så det bliver muligt at forurene endnu mere i den danske natur.

Kun tre danske havbrugsfamilier og en enkelt japaner vil få glæde af den kommende lovændring, der vil gå ud over miljøet og alle os andre. Esben Lunde vil have ændret miljøbeskyttelsesloven, fordi Natur- og Miljøklagenævnet i slutningen af 2014 lukkede Hjarnø Havbrugs forurenende havbrug syd for Endelave – blandt andet under henvisning til, at der ikke var dokumentation for, at muslingefarme inde i As Vig kunne fjerne forureningen tyve kilometer ude ved Endelave.

Esben Lunde har derfor fremsendt udkast til en ændring af miljøbeskyttelsesloven, hvoraf det fremgår, at han vil give tilladelse til, at muslinge- og tangfarme kan kompensere for udslip af kvælstof og fosfor, hvis blot de ligger i det samme vandområde. Om så tiltagene virker eller ej…

Sagen er nemlig, at det ikke er bevist, at selv kæmpestore muslinge- og tangfarme på langt over 100 hektar kan kompensere for den store mængde kvælstof og fosfor, som opdrættet af regnbueørreder i havbrug er årsag til. De store muslinge- og tangfarme vil derimod selv virke ødelæggende på havbunden, fordi de skygger for sollyset.

De mange tusinde burørreder lukker enorme mængder affaldsstoffer ud. Der slipper også gift fra kobberbehandling af burene og medicinering af fiskene ud i vandet.

Venstres miljøminister har sat lovændringen i gang med opbakning fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, der ellers ynder at slå sig op som “Blå Bloks Grønne Stemme”. Måske de fremover skal kaldes “Blå Bloks Giftiggrønne Stemme”. Det ville passe bedre med virkeligheden.

Med til at skubbe på er Venstre-regeringens finansordfører, Jacob Jensen, der såmænd har et bijob i bestyrelsen for det storforurerende japanskejede havbrug Musholms A/S. Han bliver således betalt for at få de forurenende tiltag sikkert gennem Folketinget – i tilgift til sin ellers udmærkede løn som MF’er…

Ud over japanske Musholm vil havbrugsfamilierne Pedersen og Petersen fra Hjarnø Havbrug A/S og Snaptun Fisk Export A/S samt familien Priess fra Aquapri A/S få glæde af loven, der netop er blevet sendt i høring.

21. september 2016

Steen Ulnits

* Pensionsfonde dropper svinefabrikker

Et projekt under Væktsfonden og Dansk Landbrugskapital om at bygge 10 kæmpe danske svinefarme for i alt fem mia. kr. er blevet præsenteret for flere potentielle investorer, herunder pensionskasser.

Men projektet har ingen gang på jord og er allerede skudt ned.

Dr.dk kunne ellers tidligere fortælle, at Dansk Landbrugskapital, der er etableret som en redningsfond til redning af den danske landbrugssektor, havde planer om at skaffe finansiering til 10 kæmpestore danske  svinefarme med søer og produktion af 1,6 mio. slagtesvin om året i Danmark.

Men nu siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), at projektet ikke længere er aktuelt:

– Vækstfonden har arbejdet på modeller for Dansk Landbrugskapital. Det har blandt andet været overvejet at etablere produktion af svin i stor skala, men det har vist sig, at modellen ikke er tilstrækkelig attraktiv for pensionsselskaberne at investere i, siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen.

I stedet arbejder Dansk Landbrugskapital nu på at hjælpe effektive, men gældsplagede landmænd.

Landbrugsavisen.dk kan nu afsløre en række yderligere detaljer om den plan, som Dansk Landbrugskapital har præsenteret for flere potentielle investorer.

Ifølge den nu skrinlagte plan skulle Dansk Landbrugskapital være med til at finansiere byggeriet af 10 kæmpe svinefarme i Danmark. Det var tanken, at farmene hver især skulle have 5.000 søer og producere cirka 160.000 slagtesvin.  I alt en produktion på 1,6 mio. svin fra de 10 farme. Som om vi ikke producerede svin nok. Knap 30 millioner om året.

Dertil kommer, at hver af de 10 svinefarme skulle råde over 2.000 hektar, hvor farmen skulle eje de 1.000 hektar og leje de sidste 1.000 hektar.

I forretningsplanen, der ikke er offentliggjort, blev det forudsat, at de 1.000 hektar, der skulle købes til hver farm, skulle erhverves for 140.000 kr. pr. hektar. Der skulle altså købes 10 gange 1.000 hektar til en pris af 140.000 kr. pr. hektar.

Ud over den halve mia. kr., som den danske stat allerede har skudt ind i Dansk Landbrugskapital, var det planen, at danske pensionsselskaber skulle skyde yderligere halvanden mia. kr. i fonden.

Men ifølge Troels Lund Poulsen har ingen pensionsselskaber udvist interesse. Det er ikke hverken in, politisk korrekt eller økonomisk rentabelt at fortsætte det nuværende svineri.

Dertil kommer, at der skulle findes finansiering af yderligere tre mia. kr., for at projektet kunne blive til virkelighed.

Så trak pensionsselskaberne sig heldigvis. De er heldigvis klogere end regeringen.

21. september 2016

Steen Ulnits

* Laksen i Storå skal fremover klare sig selv 

– uden supplerende udsætninger…

I 70 år har der været udsat laks i Storå, men en målrettet indsats for at ophjælpe den vilde bestand betyder, at laksen nu forventes at kunne klare sig selv.

Bestanden af laks i den Vestjydske Storå, som er Danmarks næstlængste vandløb, skal fra foråret 2017 klare sig uden udsætning af opdrættede laks. Der har været arbejdet med opdræt og udsætning af laks i Storå i mere end 70 år og dermed ophører en lang tradition.

Processen med at udfase udsætning af opdrættede laks blev startet allerede i 2014, hvor der blev sat ½-års laks ud for sidste gang i tilløb til Storå. I 2015 og 2016 blev der kun udsat 1-års laks i hovedløbet, og det er nu planlagt, at den sidste udsætning af 1-års laks skal foregå i foråret 2017.

Laksebestanden har været i kraftig fremgang i de senere år, hvor der er gjort en stor indsats for at genskabe gode passage-, gyde- og opvækstmuligheder for laks i mange tilløb nedenfor Holstebro, og hvor der er indført reguleringer af fiskeriet i Storå og Nissum Fjord, som åen løber ud i.

Derfor er der nu grundlag for at indstille udsætningerne af laks med henblik på, at undersøge om bestanden kan klare sig selv.

I 2016 er de totale indrapporterede laksefangster fra lystfiskeri i Storå det højeste registrerede nogensinde. De obligatoriske indrapporteringer viser, at der pr. 1. september 2016 er indrapporteret fangst af 1.042 laks, og tallet bliver højere, idet fiskesæsonen først slutter 15. oktober. I samme periode var der i 2015 kun indrapporteret fangst af ca. 400 laks.

I 2015 viste DTU Aquas bestandsanalyser, at den samlede opgang af laks i Storå var på omkring 5.800 laks. Til sammenligning var den samlede opgang af gydemodne laks i Storå i 2010 og 2013 henholdsvis 1.400 og 1.350 laks. Tilbage i 2003 viste en undersøgelse, at bestanden kun var på 166 laks.

Bestanden er således mangedoblet siden 2003 og firdoblet fra 2010 til 2015, og det store antal stangfangede laks i 2016 giver grundlag for at formode, at bestanden er vokset yderligere siden 2015.

21. september 2016

Steen Ulnits

* Danmarks ynglebestand af skarv

Danmarks ynglebestand af skarv anno 2016 er nu opgjort. Det blev til 31.682 reder, hvilket svarer til en fremgang på 1,0 %. Det er nu tredje år i træk, at antallet ligger omkring 31.000 par.

Der var 83 kolonier i år, hvilket er det højeste nogensinde. Heriblandt 9 kolonier på helt nye lokaliteter. I 2016 havde skarverne forladt fire af de kolonier, som eksisterede i 2015. Og i 10 kolonier var der flere end 1.000 reder.

Fem af de helt store kolonier fandtes i “Smålandsfarvandet”, hvor antallet af reder er steget med 20%. Her drager skarverne fordel af fremgangen i bestanden af den ligeledes invasive sortmundede kutling.

For første gang blev en drone benyttet til optælling af reder. Dog kun i én enkelt koloni.

Hele rapporten kan downloades på http://dce2.au.dk/pub/TR87.pdf

14. september 2016

Steen Ulnits

* Bayer og Monsanto fusionerer

Den tyske kemigigant Bayer køber nu den amerikanske såsæds- og kemigigant Monsanto.

Det står nu helt klart, efter at de to selskaber forleden oplyste, at de har underskrevet en hensigtserklæring om handelen. Den indebærer, at Bayer køber Monsanto for 128 US dollar pr. aktie. Betalingen sker i kontanter, hedder det i en meddelelse på Bayers hjemmeside. Dem har man åbenbart rigtig mange af i kemibranchen. – Måske i de blandt narkohandlere så eftertragtede 500 € sedler?

Den fastlagte pris betyder, at Monsantos aktionærer får en gevinst på 44 procent i forhold til kursen den 9. maj 2016, hvor Bayer fremsatte sit nu endelige tilbud.

Dermed ser en af verdens absolut største firmaer inden for landbruget dagens lys. Begge selskaber er kendt for at udvikle og  sælge planteværnsmidler – sprøjtegifte på almindeligt dansk – men Monsanto har efterhånden også opbygget en stor forretning inden for såsæd. Ikke mindst hvad de moderne genmodificerede afgrøder (GMO) angår.

Handelen har været rygtet længe, og parterne er altså nu blevet enige. Det vurderes, at opkøbet vil tilføre det nye selskab synergier (besparelser – øgning af indtjeningen) årligt for en værdi af 1,5 mia. US-dollars, svarende til ca. 10 mia. danske kr.

Før kæmpehandelen kan gennemføres , skal den dog først godkendes af de relevante myndigheder. Jeg krydser fingre for, at den ikke går igennem. Jo større sådanne selskaber bliver, desto sværere er de at kontrollere. Til sidst sætter selskaberne selv dagsordenen.

Og mere gift er altså ikke det, vi har brug for.

14. september 2016

Steen Ulnits

* Afrikansk svinepest på dansk svinefarm – i Rusland…

Den danskejede landbrugsvirksomhed Axzon A/S oplyser i en pressemeddelelse, at de er blevet ramt af et udbrud af afrikansk svinepest (ASF) på en stor farm i Krasnodar i det sydlige Rusland.

Farmen, kaldet DAN KUB, er en integreret produktion med 2.700 søer og ca. 30.000 grise i stalden i alt samt tilhørende slagtning. Farmen udgør seks procent af Axzons samlede produktion.

Udbruddet er stadig i den indledende fase, men flere blodprøver samt symptomer ved omkring 200 døde slagtesvin bekræfter, at besætningen er ramt af afrikansk svinepest, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

– Smittekilden til udbruddet er stadig ukendt, og det er overraskende, at ASF-sygdommen skulle ramme en gård som denne med det absolut højeste og mest grundige biosikkerhedssystem, skriver Axzon A/S selv.

Det er ikke første gang, en dansk koncern rammes af ASF i udlandet. For to år siden ramtes ligeledes danske Idavang af afrikansk svinepest i Litauen. Også dengang var man overrasket, eftersom sikkerhedssystemerne var hårde. Sagde man. Syntes man selv.

I virkelighedens verden er sikkerhedssystemerne jo tydeligvis ikke stærke nok. Det er jo netop derfor, man flytter produktionen til dårligt udviklede lande, hvor miljø er en by i – Rusland. Hvor der jo stilles meget lempelige krav til sikkerhed og miljø. Det er der penge i til investorerne, som sidder lunt og godt i et land langt væk fra problemerne. Eksempelvis Danmark. Mange Venstre-politikere har derfor investeret pensionen i lande som Rusland og Lithauen, hvor de rigtig kan svine.

Ovenstående eksempler dokumenterer blot, at der overhovedet ikke er styr på, hvad der foregår inden for dørene på disse gigantiske svinefabrikker. Se blot, hvad der skete med MRSA-bakterien, som nu er ude af kontrol herhjemme. Tak din Venstre-politiker for det.

Pengene styrer – herhjemme som i udlandet.

14. september 2016

Steen Ulnits

* 20 kg’s ørred fra New Zealand

Bryce Helms i New Zealand fanget verdens næststørste ørred, kun 50 gram lettere end den gældende rekord.

– Det var en utrolig følelse at fange en af ​​de største ørreder nogensinde, og kampen var rå på det lette grej, siger Helms til norske VG.

Han er professionel lystfisker og arbejder for grejfirmaet Savage Gear. Det var derfor på Savage Gear’s Facebook side, man først kunne læse om, hvor tæt han var på at slå verdensrekorden:

– Fisken vejede 20,2 kg lige ude af vandet, men efter en nat på is og et større blodtab lå den officielle vægt på 19,05 kg. Det er kun 0,05 kg fra verdensrekorden.

Helms sagde, at han havde håbet, at han kunne sætte ørreden ud igen, men det gik ikke, fordi det var helt udmattet. – Det gjorde mig lidt trist, sagde han.

Fisken blev taget på spin med gummifisk natten til 10. september. Det skete i Ohau-C kanalen i New Zealand. Helms fortalte til VG, at han er lidt skuffet over ikke at slå verdensrekorden, når han nu var så tæt på:

– Især da fisken havde ligget på is i 16 timer og havde blødt meget, før vi fik vejet den efter de gældende regler. Men det er nu alligevel en vidunderlig fisk og et minde for livet, siger han. Men hvorfor skulle han også vente så længe med at få den vejet – når det nu var en potentiel rekordfisk?

International Game Fish Association fortæller, at den eksisterende verdensrekord blev taget i Ohau-B kanalen i det samme område af New Zealand. Det var Otwin Kandolf, der fangede den i marts 2013. Verdensrekordfisken vejede 19,1 kg.

Websitet Hooked skrev i kølvandet på den tidligere verdensrekord, at denne kanal har særlig god tilgang af føde. Dette ikke mindst på grund af et lokalt lakseopdræt, som ørrederne æder overskydende foderpiller fra. Helms fortæller dog til VG, at fiskene i Ohau-C kanalen spiser færre foderpiller, da kanalen har mange andre og mere naturlige fødeemner.

Tjaeh. Rigtige fisk er det jo ikke, som vokser sig rekordstore på en diæt af overskydende foderpiller fra fiskeopdræt. Kønne at se på er de heller ikke. Overfede og pukkelryggede, som de er. På Island ser man nu desværre også enkelte grimme monsterørreder, som har fundet frem til den nemme mad fra et fiskeopdræt…

14. september 2016

Steen Ulnits

* Samrådssæsonen skudt i gang

Landbrugs- og Fødevarepakken er omdrejningspunktet for tre samråd i dag onsdag 14. september.

Her skal miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen svare på en række spørgsmål fra Miljø- og Fødevareudvalget i Folketinget om, hvordan det går med at få godkendt pakken af EU-Kommisisonen.

Ved et af samrådene, som er lukket for offentligheden, skal Esben Lunde Larsen give en status for, hvordan det går med dialogen mellem regeringen og EU-Kommissionen om de to emner. Det er en dialog, som regeringen indtil videre har holdt helt tæt ind til kroppen – vel vidende, at de her opererer på kanten af det ulovlige.

En grøn alliance bestående af Simon Kollerup (S), Maria Reumert Gjerding (EL), Christian Poll (ALT), Ida Auken (RV) og Trine Torp (SF) har bedt Esben Lunde Larsen om at orientere om, hvad den danske regering har svaret på EU’s pilotskrivelse om landbrugs- og fødevarepakken. De ønsker at vide, hvad der sker med landbrugspakken, hvis EU-Kommissionen ikke stiller sig tilfreds med regeringens svar på pilotskrivelsen.

Det skal blive spændende at få svarene.

14. september 2016

Steen Ulnits

* Slut med store stallinger

Antallet af stallinger i Danmark har været faldende lige siden årtusindskiftet. Der var stadig en del store stallinger frem til midt i 1990’erne, men herefter blev der færre af dem.

Ved den seneste undersøgelse i august 2016 var der kun 63 større stallinger på den 600 m lange strækning ved Vilholt Mølle i Gudenåen. Kun få fisk var over 30 cm, og den største var 36 cm. På den samme strækning var der 491 større stallinger ved en tilsvarende undersøgelse i 1992, dvs. næsten otte gange så mange, og en del var over 40 cm.

Antallet af store ørreder er også under det forventede ud fra det store antal ørredyngel. Ved undersøgelsen i august fangedes slet ikke bækørreder over 30 cm, fortæller DTU Aqua.

Der finder et begrænset lystfiskeri sted på strækningen, og de lokale lystfiskere tager sjældent fangede fisk med sig hjem. De allerfleste genudsættes. Det faldende antal store stallinger og ørreder kan derfor ikke tilskrives lystfiskeri. Derimod er odderen indvandret til Gudenåen omkring årtusindskiftet, og der er også en del skarv i modsætning til tidligere. Desuden er der observeret mink og fiskehejre.

Både odder, skarv, mink og fiskehejre æder fisk i vandløb, deriblandt ørreder og stallinger. Det kan gå hårdt ud over bestandene, og det er sandsynligt, at det faldende antal store fisk skyldes prædation.

Af samme årsag er det en god strategi for ørrederne at udvandre til Mossø som étårsfisk. Det sikrer sandsynligvis en bedre overlevelse af fiskene, end hvis de var forblevet i Gudenåen som bækørred. Denne mulighed havde fiskene ikke tidligere, hvor Vilholt Mølle spærrede for fiskenes opstrøms vandring.

7. september 2016

Steen Ulnits

* Stillehavslaks i aborresø

Søen Abborrtjärn i jämtlandske Ragunda har længe huset en næsten hemmelig og sensationel fiskeart: Sockeye laks. Fiskeentusiasten Marc Westrin fra Lund, som havde fundet ud af, at der var sockeye i Abborrtjärn, fangede den 2. juli en laks, som vejede præcis 250 gram. Det er den nedre grænse for, at en fiskeart skal kunne godkendes som svensk rekord.

Rekorden er nu officielt anerkendt og ikke så lidt af en sensation, da fangsten af ​​denne art aldrig før er registreret. Her er, hvad Marc Westrin selv fortæller om fangsten:

– Tanken om at fange en sockeye laks i Sverige har besat mig, siden jeg i en gammel gulnet encyklopædi læste om udsætning af stillehavslaks i 1950’erne. Efter grundig forskning satsede jeg målrettet i denne lille sø i Jämtland. I løbet af de fire dage, jeg fiskede, lykkedes det mig at fange otte sockeye laks. Gennemsnitsstørrelsen var godt 220 gram, hvilket er for lidt til registrering af rekordfisk. Men heldigvis pressede den største lige akkurat vægtnålen ned på de magiske 250 gram, der kræves for registrering.

– Alle sockeye laksene kæmpede vildt trods deres ringe størrelse. Tabet af en endnu større fisk, som jeg anslog til et halvt kilo, giver mig gode forhåbninger om senere at slå min egen rekord. Jeg tror er, at dette var voksne fisk, som skulle yngle og derefter dø til efteråret. Alle stillehavslaks dør som bekendt efter gydningen – også den indespærrede udgave af sockeye laksen – den såaldte “kokanee”. Måske størrelsesfordelingen er helt anderledes næste år, spekulerer Marc Westrin.

Sockeye laksen, der hedder Oncorhynchus nerka på latin, er en af ​​de nordamerikanske laksefisk, som man i 1900-tallet eksperimenterede med at sætte sig ud i forskellige vandsystemer i Sverige. Heriblandt den store Vättern og den mindre skånske Ringsjön. Gydning er blevet observeret i flere vande, men i de fleste søer forsvandt fiskene igen efter få år.

I Abborrtjärn har de udsatte sockeye laks imidlertid formået at slå an og reproducere sig selv år efter år – igennem mere end et halvt århundrede. Laksen forekommer i to former: Én i ferskvand og én i saltvand. Ferskvandsformen, som er sat ud i Sverige, kaldes i sit hjemland for “kokanee”. Spørgsmålet er nu , om Abborrtjärns kokanee i dag er den eneste bestand, der har overlevet, eller om der er flere “hemmelige” vande med denne lille, sølvfarvede laks?

Rekordfisken på 250 gram huggede på en 7 grams Atomsilda den 2. juli i år. Den var 30 centimeter lang og 15 centimeter i omkreds.

7. september 2016

Steen Ulnits

* – Kollektivt lynselvmord?

Sensommeren er højsæson for tordenvejr og lynnedslag.

Sidst i august tilbage i 1999 var jeg på rundtur i Jylland. Formålet var at supplere bestanden af fotos af jyske fiskevande – med den kommende bog “Jyllands Bedste Fiskevande” (Gyldendal, 2001) i tankerne.

Undervejs gjorde vi holdt i Nymindegab, hvor vi blev mødt af et gigantisk tordenvejr og tilhørende skybrud. Dagen efter og på marken ved siden af lå 21 malkekøer dræbt af lynnedslag. De havde søgt ly under nogle store træer, hvilket de naturligvis ikke skulle have gjort.

Men det var for ingenting at regne mod det, der netop er sket på Hardangervidda i Norge. Her blev det skæbnesvangert for intet mindre end 323 rensdyr, da et tordenvejr i torsdags bevægede sig over den norske naturpark Hardangervidda, som ligger mellem Oslo og Bergen.

Da en ansat fra Statens Naturopsyn kørte patrulje i parken fredag, lå de flere hundrede døde dyr tæt op af hinanden i et område på omkring 50-80 meter i diameter.

De mange rensdyr er med al sandsynlighed blevet dræbt af lynnedslag – og et enkelt nedslag vil faktisk godt kunne tage livet af så stort et antal dyr, forklarer Joachim Holbøll, der er professor ved DTU Elektro:

– Der løber nemlig en strøm på op til 50.000 ampere ned i jorden ved et lynnedslag. Det gør, at der kommer meget store spændinger på jordoverfladen, hvor vi eller rensdyr står.

– Hvis jeg står med godt spredte ben 10 meter fra lynet, så kan der godt være 1.000 volt fra den ene fod til den anden. Og det er ikke sundt, siger Joachim Holbøll.

Det afgørende antal volt, der løber igennem kroppen, bliver altså kun værre, des længere man har mellem benene.

– Det, der gør det ekstra svært for dyrene, er afstanden mellem forben og bagben. Den elektriske spænding, som dyret oplever, er her så stor, at det medfører en høj strøm gennem bugen, som kan være livstruende, slutter professoren.

7. september 2016

Steen Ulnits

* Stopstemning ved Storåen

62 % af vandløbene i Storå-systemet, svarende til 335 km vandløb, ligger opstrøms kraftværket og vandkraftsøen, der blev anlagt i Holstebro tilbage i 1941.

DTU Aqua har undersøgt ørredbestanden i vandsystemet fire gange siden 1989. Resultaterne har hver gang vist, at vandkraftværket har stor negativ betydning for de naturlige ørredbestandes udbredelse og størrelse i vandsystemet. Undersøgelser har vist, at laksen ligeledes er fåtallig på de undersøgte lokaliteter opstrøms opstemningen ved vandkraftsøen.

I den nye 2016 plan for fiskepleje for Storå kan man blandt andet læse, at der er langt flest vandløb med ørredyngel nedstrøms kraftværket. Her var der i 2015 ørredyngel på 69 % af de undersøgte strækninger. Opstrøms kraftværket var der kun yngel på 40 % af de undersøgte strækninger. Vandkraftværket producerer ikke længere strøm, idet strømproduktionen ophørte i 2011.

Tilsvarende var der i 2015 gennemsnitligt fire gange så meget yngel i vandløbene nedstrøms kraftværket som opstrøms. Der var kun en god naturlig ørredbestand i 5 % af vandløbene opstrøms vandkraftværket, mens bestanden var god i 18 % af vandløbene nedstrøms kraftværket, målt i forhold til det såkaldte ”Ørredindeks”.

2016 planen beskriver en række tiltag, der kan gavne bestandene. Et af de væsentlige problemer er, at ørrederne, lige som laksene, har svært ved at finde forbi vandkraftværket, både i op- og nedstrøms retning. Derfor bliver der sjældent fanget store laks og havørreder i Storå-systemet opstrøms kraftværket.

PS: Der er ikke tale om en stavefejl i overskriften. Blot en sammenskrivning af ordene “stop”, “stemning” og “opstemning”. Nydansk nytænkning, når det er allerbedst!

7. september 2016

Steen Ulnits

* Gældseftergivelse til landbruget

Det kan godt svare sig i årevis at have levet over evne – at have spekuleret i schweitzerfrank, låneoptioner, renovering af stuehuset og investering i nye 4-hjulstrækkere i millionklassen. Som flere af konkursramte eller konkurstruede danske landbrug beviseligt har gjort.

Sydbank, der har omkring 1.000 landbrug under deres beskyttende vinger, har allerede nedskrevet gælden på 200 landbrug, som ellers ville være gået ned efter i årevis ikke have sat tæring efter næring. Nu skal yderligere 60 landbrug så have en hjælpende hånd.

De pågældende 60 landbrug vil i første omgang få tilbudt at få konverteret gæld til ansvarlig lånekapital, som efter fem år vil kunne indfries til en kurs, der fastsættes i dag. Flere landbrug kan nå at komme med i programmet, såfremt de forbedrer deres effektivitet, siger bankdirektør.

Konkret vil de 60 landbrug få gennemgået deres økonomiske situation og få tilbudt at få gælden konverteret til ansvarlig lånekapital, som kan indfries om fem år til underkurs. Kursen fastsættes i dag, og den vil variere fra landbrug til landbrug, men typisk være på kurs 50.

– Af de resterende er der nogle, hvor vi har vurderet, at de sagtens kan klare sig over tid. Nogle er sat til salg og i gang med afvikling. Det er typisk nogle, der ikke er særligt effektive, men hvis de til næste sommer bliver effektive, så er der mulighed for, at de kan komme med i konverteringsprogrammet, fortæller Bjarne Larsen til Landbrugsavisen.

Gældskonverteringen vil have et niveau, hvor landbruget får en positiv egenkapital, og der er råd til investeringer og en form for ejeraflønning, der dog ikke vil være pæn, lyder det fra banken. Der er regnet med afregningspriser, der for mælkebønder – som det oftest vil være – er ’lidt højere’ end de aktuelle.

Bjarne Larsen fortæller, at Sydbank har lanceret løsningen for at give dygtige landmænd et incitament til at arbejde videre på gården.

– Det er vigtigt for os at landmanden har et incitament til at arbejde videre. Priserne er pt. meget meget lave, og landmanden skal tro på, at man på et tidspunkt kan lave et overskud, siger Bjarne Larsen.

Ved løsningen risikerer landmanden fortsat at stå i en situation, hvor han ikke har råd til at indfri den ansvarlige lånekapital om fem år. I en sådan situation vil Sydbank tilbyde et nyt lån som hjælp til indfrielse af lånekapitalen – med en afdragsordning over en årrække.

– Det er ikke sådan, at det er en eller anden gavebod. De 60 landbrug kommer til at knokle og bliver fulgt tæt, understreger Bjarne Larsen fra Sydbank.

Allerede nu er der kommet kritik fra andre landmænd. Kritikken kommer naturligvis fra de landmænd, der undrende må se til, at naboen får sin gæld saneret, mens de selv må kæmpe videre med milliongælden. Det kan være rigtig svært at se det rimelige heri, men ret og rimelighed er ikke bankens ansvar. Her gælder det kun aktionærernes kroner og ører.

Flere landmænd har udtrykt, at det ville være en langt bedre løsning, hvis man i stedet overgav de forgældede landbrug til unge landmænd, der ikke selv har stiftet gælden. I stedet for at sanere gælden for dem, der beviseligt selv har bragt sig i uføre med vilde spekulationer og vanvittige investeringer.

– Og hvem er det lige, der skal betale alle disse gældseftergivelser? Det skal naturligvis de af bankens øvrige kunder, som gennem årene altid har svaret enhver sit og dermed sikret banken en milliardstor indtjening…

7. september 2016

Steen Ulnits

* Endnu en dæmning fjernes

i USA, altså. Dér handler man nemlig…

Mens vi stadig ævler og bævler om vor hjemlige Tange Sø, som deler Gudenåen i to og hindrer skabelsen af en naturlig laksebestand, så gør de noget ved det i USA. – Action speaks louder than words! lyder jo deres velkendte ordsprog.

Omkring 20 mennesker, spændende fra spædbørn til pensionister, brugte for nylig tre timer af deres tid til oprydning ved Exeter floden. Det hele var arrangeret af den lokale Exeter Conservation Commission.

Oprydningen er en del af arbejdet med at fjerne den historiske Great Dam, som man påbegyndte lukningen af den 1. juli i år. Da lukkede man gradvis af for indløbet til kraftværksopstemningen, der blev anlagt i 1914 – næsten samtidigt med vort hjemlige Tangeværk. Der blev lavet mange miljøulykker i de år – i elektricitetens hellige navn.

Tilbage i 2014 blev lokale borgere enige om at bruge 1,8 millioner skattedollars til at fjerne dæmningen – i et forsøg på at bringe floden tilbage til dens oprindelige tilstand. Resultaterne vil være dobbelte: Beskyttelse af byen mod oversvømmelse og bistand til fiskenes frie vandringer.

Flodbredderne var snavsede, og de frivillige sank ned i mudderet, for hvert skridt de tog. Den skarpe lugt af mudder hang i den varme sommer luft. Der blev fundet alskens affald, som gennem årene var smidt i vandet. Der var gamle vandrør, nye plastslanger, flasker, golfbolde og andet godt. Rustne cykler og en enkelt computerskærm var også blandet fundene.

– Alt dette mudder vil blive skyllet ud i Great Bay, fortalte Carlos Guindon fra Exeter Conservation Commission.

– Fremover vil der ske en mere naturlig filtrering af sedimentet, som hidtil er blevet tilbageholdt i vandkraftsøen. Bugten har brug for sediment, som er nøglen til økosystemet derude. Det meste vil blive tilført under forårets snesmeltning og efterårets regnskyl.

Tidligere på måneden havde Exeter DPW (Institut for Offentlige Arbejder) tilsået de blotlagte flodbredder. Den nye vegetation vil hjælpe med filtreringsprocessen, fortalte Guindon de fremmødte.

– Det var interessant at se bredderne blive tilsået, fortalte Exeter naturplanlæggeren Kristen Murphy ved samme lejlighed. Til formålet brugte man nemlig modificerede løvsugere. Man tapede plastflasker til siderne af blæsere, fyldte dem med frø, og blæste på den måde frøene ud på bredderne, mens man i kano sejlede ned ad floden.

En næsten symbolsk handling, der uvilkårligt bringer tankerne tilbage til filmklassikeren “Deliverance” (på dansk “Udflugt med Døden”) fra 1972 med Burt Reynolds i hovedrollen og “Duelling Banjos” som en af de mange uforglemmelige scener. Blot med omvendt fortegn. Filmen Deliverance handler nemlig om tre gode venner, der vil tage en sidste tur ned af deres barndoms flod, inden den dæmmes op til et kraftværk.

Læs også artiklen om retableringen af Elwha River i staten Oregon, ligledes USA.

28. august 2016

Steen Ulnits

* København sælger ud af sort energi

– Det giver ikke mening at arbejde ihærdigt på at blive CO2-neutral hovedstad og så samtidig tjene penge på aktier i kul-, olie- og gasselskaber.

Det siger Københavns overborgmester Frank Jensen til Dagbladet Information. Hermed bliver København formentlig den første hovedstad i verden, som nu vil afhænde alle sine investeringer i fossile energiselskaber. Overborgmesteren forventer at få forslaget om salg godkendt i kommunens økonomiudvalg.

Dermed vil København så vidt vides blive den første hovedstad i verden, som tilslutter sig den internationale “divestment” kampagne om at afhænde aktier i den fossile sektor.

– København er helt i front blandt verdens storbyer med den grønne omstilling, og vi arbejder hårdt på at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Derfor virker det helt forkert, at kommunen stadig investerer i olie, kul og gas. Det skal vi have ændret, og det tror jeg flugter godt med københavnernes ønske om en grøn profil for deres by, siger Frank Jensen.

Københavns formue forvaltes via kommunens egen investeringsforening, der har placeret i alt 6,9 milliarder kr. i aktier, erhvervsobligationer og realkreditobligationer. Investeringsforeningen placerer pengene via andre selvstændige investeringsforeninger, der typisk drives af banker og også forvalter aktieporteføljer for eksempelvis pensionskasser.

At København også har sin egen investeringsforening betyder imidlertid, at man kan løfte bestemte aktier og erhvervsobligationer ud af de bankdrevne investeringsforeninger, man hidtil har benyttet, og i stedet placere værdipapirerne direkte i sin egen.

– Dermed kan vi selv skille os af med investeringer i selskaber, der er primærproducenter af sort energi, siger Frank Jensen.

Han gør opmærksom på, at f.eks. energiselskaber, der prioriterer og har en overvægt af grøn energi, måske også kan have en rest af fossil energi tilbage, så der er grænsetilfælde, man må studere nøje.

– Men vi vil afgjort ikke investere i selskaber, hvor hovedvægten er på f.eks. kul eller olie, understreger overborgmesteren.

Ifølge økonomiforvaltningen kan beslutningen om at skille sig af med de fossile aktier implementeres på få måneder, og selve manøvren vil koste under en million kr. i éngangsomkostninger.

28. august 2016

Steen Ulnits

* Forbyd fyringsolie – i Arktis

Arktis står i dag over for helt nye udfordringer. Regionen opvarmes mere end dobbelt så hurtigt som resten af planeten, og havisen smelter i et hidtil uset tempo. Klimaet ændrer sig både over og under vandoverfladen. Nye arter kommer til.

En af klimaændringernes farligste konsekvenser er fremkomsten af ​​skibsfarten i arktiske farvande. Farvande, som har været næsten ufremkommelige i de seneste mange år, er under hastig forandring. Det arktiske hav kan måske forvente isfri somre allerede i 2030. Nye arktiske sejlruter tiltrækker speditører, tankskibe og krydstogtskibe. Men for søfarende forbliver Arktis fjern, farlig og besværlig. Respons på utilsigtede olieudslip eller eftersøgnings- og redningsaktioner kan være tusindvis af sømil og uger væk.

Arktiske farvande omfatter nogle af verdens mest produktive havøkosystemer. Mange af verdens største havfuglekolonier og de fleste af verdens bestande af forskellige hvaler, sæler og hvalrosser vandrer, yngler og æder her. Nogle af verdens største fiskerier er meget afhængige af de produktive arktiske farvande. Etniske folk i hele Arktis fortsætter med deres traditionelle levevis, som er tæt forbundet med de farvande, de er afhængige af i forhold til føde.

Skibsfartens største identificerede trussel mod den ekstraordinære arktiske verden er et katastrofalt udslip af svær brændselsolie. Denne olie er tykkere og mere forurenende end lettere kvaliteter og leveres både som fragt og som motorbrændstof. Fordi det ikke fordamper, vil svær brændselsolie i arktiske forhold næsten være umuligt at fjerne. Et udslip i åbent hav med koncentrationer af arktiske fugle, fisk og vildtliv kan føre til sammenbrud i økosystemet.

Af disse grunde blev svær brændselsolie forbudt i antarktiske farvande tilbage i 2010. Denne olietype bør derfor også holdes helt ude af arktiske farvande. Tænk blot på Exxon Valdez katastrofen i Alaska tilbage i 1989. Her er økosystemet stadig ikke kommet sig – mere end 25 år efter olieudslippet.

Arktisk Råd, der for nylig diskuterede beskyttelsen af det arktiske havmiljø i Stockholm, identificerede allerede i 2009 svær brændselsolie som den primære trussel ved skibsfart, men brændstoffet er fortsat ureguleret. Der blev gjort blandede fremskridt sidste år, da FN’s internationale søfartsorganisation godkendte polarkoden – de første bindende rammer for arktisk skibsfart – men desværre undlod at tage vare på svær brændselsolie.

Det Arktiske Råd har endnu en gang gennemgået forholdene omkring brændselsolien. En opfordring fra Rådet om helt at forbyde svær brændselsolie i arktiske farvande vil være en enestående mulighed for både at beskytte vort arktiske miljø og levere arktiske bidrag i bekæmpelsen af klimaændringer.

Og det kan ikke ske hurtigt nok.

28. august 2016

Steen Ulnits

* Kun en tåbe frygter ikke nitraten

Formand Wisti Wistisen fra Dansk Brøndejerforening udtaler til Landbrugsavisen, at hans og foreningens fornemmelse er, at nitrat er blevet et stadigt mindre problem. Han mener derfor ikke – som GEUS ellers advarer og DR skriver om – at nitrat truer tusindvis af boringer.

– Der, hvor vi kan konstatere, at der fortsat er problemer, er i de områder, hvor undergrunden er meget kalkrig. Det er forholdsvis få kommuner. I andre områder er det ikke et problem. Jeg ser ingen bekymring hos mine medlemmer. Hverken hos medlemmerne eller i bestyrelsen. Vi har den oplevelse, at henvendelserne fra vores medlemmer går mindre og mindre på for høje nitrattal. Vi har den opfattelse, at de tre vandmiljøplaner et, to og tre allerede har gjort deres virkning og vil fortsat gøre det, siger Wisti Wistisen.

Hans medlemmer oplever ligefrem, at nitratindholdet er faldende. Han har flere eksempler på, at nitratindholdet har ligget højt – over 100 mg/l – men over en årrække har været faldende til under 50 mg. I dag har han ikke kendskab til medlemmer, der har over 100 mg/l nitrat.

Wisti Wistisen har ikke tal for antallet af medlemmer, der har for højt nitratindhold, men hans vurdering er, at der kun er tale om få procent med over 50 mg/l.

GEUS, organisationen for de nationale geologiske undersøgelser, har ellers i et notat, offentliggjort i februar, vurderet, at de øgede kvælstofnormer fra Landbrugspakken vil føre til en stigning i nitratindholdet på mellem tre og 17 procent i det iltholdige vand. Altså i de øvre lag, hvor private brønde henter deres vand.

Dansk Brøndejerforening repræsenterer 1.500 brøndejere – ud af op mod 70.000 private boringer. Medlemmer er eksempelvis landmænd, men også mange andre bosiddende på landet. Det kan være nedlagte landbrug, sommerhusejere og lignende. Wisti Wistisen er ikke selv landmand, men pensioneret kriminalinspektør, understreger Landbrugsavisen.

For brøndejerne er det vigtigt, at deres vand har en god kvalitet. Både af hensyn til sundheden, men også fordi kommunerne kan lukke deres brønde, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til sundheden. For nitrat ligger grænseværdien på 50 mg/liter. GEUS har tidligere offentliggjort en analyse, som viste, at der i 2012 var en overskridelse af grænseværdien ved 17 procent af de små vandforsyninger. Der var tale om en stigning – men dog med et usikkert datagrundlag fra kommunerne.

Enkelte kommuner tillader højere grænseværdier – fra 60 til 100 mg/liter. Hvis kommunen pålægger en lukning af en boring, vil de som regel ikke tillade en ny, siger Wisti Wistisen. At blive tilsluttet et offentligt vandværk kan koste op mod 150.000 kroner. Det er en urimelig udgift, mener han. Desuden kan smagen forværres, fordi vandet ligger i lange ledninger, før det når frem til vandhanen.

Nitrat er mistænkt for at forårsage risiko for blandt andet kræft. Det er dog kun, når bakterier omdanner nitraten til nitrit. Den største mængde nitrit indtages typisk via fødevarer som spegepølser og røde pølser. Nitrat findes også i eksempelvis rødbeder, og bakterier i tarmsystemet kan nå at omdanne noget af nitraten til nitrit.

Dansk Brøndejerforening lægger over for deres medlemmer vægt på, at brøndene for at undgå bakterier skal have en god kvalitet og vedligeholdes, eksempelvis ved at lægge en membran med en diameter på fem meter omkring boringen. Boringen er som regel 18-20 meter dyb.

Foreningen har fulgt debatten om Landbrugspakken nøje, men de frygter ikke flere lukninger af brønde på grund af pakken. Kun kalkholdige områder som Møn, Stevns, Norddjursland og nord for Rebild risikerer et øget nitratindhold, vurderer formanden. Det kalkholdige underlag er ikke i lige så høj grad i stand at fjerne nitrat, inden det siver ned i drikkevandslagene.

Wisti Wistisen er dog ikke bekymret:

– Selv Norddjursland er nævnt i GEUS’ årsrapport for cirka tre år siden som et område, hvor nitratindholdet er faldende – på trods af kalk i undergrunden. Vi er af den overbevisning, at vandmiljøplan et, to og tre har virket, og at vi ser et faldende nitratindhold. Det skyldes, at landmændene er blevet bedre til at lave gødskningsplaner, hvor nitraten optages af planterne, vurderer han.

Vi andre må så håbe, at den pensionerede kriminalinspektør, der for øvrigt er fra Venstre-højborgen i Kjellerup, er klogere til at spå om fremtiden for vort grundvand end forskerne i GEUS.

For kun en tåbe frygter ikke nitraten. Når først den har nået grundvandet, er der ingen vej tilbage…

28. august 2016

Steen UlnitsX

* Olympisk Guld – til Island

Olympic Gold

Det danske herrelandshold vandt som bekendt Olympisk Guld i håndbold. Den 21. august 2016. Alle spillerne fik naturligvis en medalje med hjem, men ikke vor islandske træner Guðmundur Guðmundson. Trænere får nemlig ingen medaljer ved OL.

Det synes jeg nu ellers nok, Guðmundur havde fortjent. Og da han gerne fisker laks i sin sikkert sparsomme fritid hjemme på Island, så skal han da have denne lille medalje med herfra:

Olympisk Guld på en baggrund af Islandsk Sølv.

– Det manglede da bare, Guldmundur!

28. august 2016

Steen Ulnits

* 130 år og – kønsmoden!

Marine biologer har nu afsløret, at den store grønlandshaj kan blive mindst 270 år gammel. Det gør grønlandshajen til verdens ældste hvirveldyr.

Grønlandshajen er trods sine mere end fem meter i længden en af de hajer, som forskerne kender mindst til. Grønlandshajens biologi og levemåde har i årevis været et mysterium.

Lige siden vor danske biolog Paul Marinus Hansen for mere end 50 år siden opdagede, at Grønlandshajer kun vokser et par centimeter om året, har forskere verden over diskuteret, hvor gammel denne haj mon kan blive. Spørgsmålet har hidtil været ubesvaret, da alderen ikke kan bestemmes ved traditionelle metoder.

Nu har havbiologer ved Norges Arktiske Universitet og Københavns Universitet fundet en metode, der giver svaret på et af de store mysterier om den gådefulde haj. Den internationale forskningsgruppe, ledet af marine biologer fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet, har fundet en metode til aldersbestemmelse af grønlandshajer. Det sker ved hjælp af kulstof-14 datering af grønlandshajens øjelinse.

Resultaterne er imponerende. Med en forventet levetid på mellem 270 og 510 år er grønlandshajen det hvirveldyr, der har den højest kendte levealder i verden. Arten er typisk ikke kønsmoden, før den er blevet 130 år!

– Vor aldersundersøgelse er baseret på kulstof-14 datering af hajens øjelinse. Hvirveldyrs linse består af en meget speciel type væv, som er metabolsk inaktiv. Centrum af ​​linsen ændrer sig derfor ikke efter fødslen, og vævet kemiske sammensætning afslører dermed, hvor gamle hajer er. Vi bruger de velkendte og etablerede kulstof-14 metoder, men i en ny kombination, siger ph.d.-studerende Julius Nielsen ved Biologisk Institut, Københavns Universitet

Nielsen er ledende forfatter af artiklen og har foretaget undersøgelsen i tæt samarbejde med Universitetet i Tromsø, Grønland Natur Institut og Aarhus Universitet. De overraskende resultater er publiceret i det anerkendte amerikanske videnskabelige tidsskrift Science.

Hajerne er for det meste fanget som bifangst under Grønlands Naturinstituts årlige fiske- og rejerundersøgelse. Professor i Arctic and Marine Biology ved Universitetet i Tromsø, Jørgen Schou Christiansen, har foretaget undersøgelserne siden 2002 og er også vejleder for Julius Nielsen:

– Det var under en sådan ekspedition, at vi fik den første haj, der kunne dateres med sikkerhed. Vi kunne her registrere spor fra atmosfærisk afprøvning af atomvåben fra Sovjetunionen og USA omkring 1960, siger Jørgen Christiansen.

– Grønlandshajen er blandt de største kødædende hajer i verden, og dens rolle som toprovdyr i det arktiske økosystem er helt overset. Det bliver fanget tusindvis af sådanne hajer i Nordatlanten som utilsigtet bifangst. Jeg håber, at vores undersøgelser vil bidrage til at give mere fokus på naturen i fremtiden, supplerer Julius Nielsen.

21. august 2016

Steen Ulnits

* Nye stenrev på vej

Kystdirektoratet har netop givet tilladelse til etablering af et nyt stenrev nordvest for Livø i Løgstør Bredning. Direktoratet har samtidigt vurderet, at der ikke skal udarbejdes konsekvensvurdering eller VVM-redegørelse for projektet.

Der er dermed givet grønt lys til forsøget, som skal vise, om stenrev kan blive et effektivt virkemiddel mod kvælstof. Noget, tidligere miljøminister Ida Auken ellers har afvist. Miljø- og fødevareministeriet har sat ca. 20 mio. kroner af til et femårigt projekt, der udføres af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning i samarbejde med Limfjordsrådet.

Teorien bag forsøget er, at stenrevet kan forhindre, at der bliver frigivet kvælstof fra havbunden. Det skyldes, at der vil vokse tang på stenrevet, og tangen vil frigive så meget ilt, at det så at sige danner et låg over havbunden, så kvælstoffet ikke kommer op i vandet.

Hvis det virker i praksis, vil havet være mere robust over for kvælstof, der kommer fra markerne. Derfor kan det blive et effektivt virkemiddel mod kvælstof i fremtidens vandområdeplaner.

Projektet etableres i Løgstør Bredning, som er et Natura 2000-område. Udover at bekæmpe kvælstof forventer man også, at stenrevet vil bidrage til øget biodiversitet i området, fordi det vil tiltrække fisk og planter. Noget, man som biolog ikke kan andet end forvente. Ja, nærmest garantere.

De første sten ventes lagt ud i oktober. Hvor de skal komme fra, fremgår desværre ikke af skrivelsen. Om det er store klippestykker fra Norge – som tidligere gjort ved Læsø Trindel.  Eller små marksten samlet ind af landbruget – som tidligere foreslået af landbruget selv.

Regeringens forsøg skal naturligvis ses i lyset af, at man på denne måde måske vil kunne undgå at gøre så meget mere ved kvælstofudslippet fra det traditionelle landbrug. Og muligvis slippe af med flere af de irriterende marksten.

Projektet løber frem til 2020, hvor det skal evalueres.

21. august 2016

Steen Ulnits

* Signalkrebs truer også flodkrebs hinsidan

I løbet af de sidste hundrede år er flodkrebsen forsvundet fra 97 procent af de svenske vandløb og søer. Den største trussel mod flodkrebsen er ulovlige udsætninger af nordamerikanske signalkrebs.

Den svenske flodkrebs er nu klassificeret som kritisk truet og havnet på den svenske rødliste. Det betyder, at der er risiko for, at den helt vil forsvinde fra svensk territorium.

Mange steder, hvor der tidligere var masser af flodkrebs, er den i dag helt udryddet. Mange flytter krebs af ren og skær uvidenhed og kender ikke til de langsigtede konsekvenser. Andre flytter krebs i bevidstheden om, at det vil give bedre et bedre (signal)krebsefiskeri. Men flytning af signalkrebs til nye vande er fremover ulovligt.

Problemet med signalkrebsen, er, at den er bærer af sygdommen krebsepest, som på denne måde kan spredes til nye vande. Flodkrebs er i modsætning til signalkrebs ikke modstandsdygtige over for krebsepest og dør, hvis de rammes af sygdommen. Og har signalkrebsen først etableret sig i et vandsystem, er det næsten umuligt at slippe af med den igen – i hvert fald inden for en overskuelig fremtid.

En almindelig opfattelse er, at signalkrebs giver bedre udbytte end flodkrebs. Undersøgelser har vist, at signalkrebs vokser meget hurtigt og danner større bestande end den hjemlige flodkrebs, som den altså desværre ikke kan leve sammen med.

De illegale udsætninger af signalkrebs skal derfor stoppes nu. Ellers er den svenske flodkrebs snart en saga blot, hvilket ville være et stort tab både biologisk og historisk. Et traditionelt svensk krebsekalas er nu engang bedst med indfødte flodkrebs!

Såvidt Sverige generelt og Blekinge specielt. På vor egen side af Sundet ser situationen også skidt ud for flodkrebsen, der også her er blevet konfronteret med den invasive signalkrebs.

Der kommer bare aldrig noget godt ud af at indføre nye arter. Det er moralen.

21. august 2016

Steen Ulnits

* Vejle Havn åbner op

Siden 9/11 – terroristangrebet mod USA den 11. september 2001- har amerikanske myndigheder stillet helt specielle sikkerhedskrav til de havne rundt omkring i verden, som amerikanske skibe skal kunne anløbe. Heriblandt ekstra sikring af havneområder, som lukkes for offentligheden.

Der er således etableret i kilometervis af nye hegn siden 2001. Hegn, som ikke blot holder terrorister ude, men som desværre også hindrer lokale lystfiskere i at molefiske, som de har gjort i årtier.

Portene i det knap syv millioner kroner dyre hegn i Vejle Havn blev smækket i for første gang i foråret 2014. Den hermetiske lukning af Syd- og Nordkajen efterlod herved et stort antal lystfiskere uden fiskemulighed, idet de nu kun kunne fiske fra havnens inderste kaj – den såkaldte Honnørkaj.

Men nu har den lokale erhvervsmand Michael Døssing fået overbevist havnens nye direktør, Knud Vang Nielsen, om, at havnen fint kan fungere, selvom lystfiskere færdes på en del af havnearealet.

Havnedirektøren vil snarest etablere en midlertidig løsning, hvor der sættes et flytbart byggehegn op, så lystfiskerne kan indtage omkring 150 meter af det inderste af Sydkajen. Lystfiskerne kan benytte en låge neden for det nye portnerhus, og her vil der være adgang uden tidsbegrænsning på alle ugens dage.

– Det inderste stykke af Sydkajen bruger vi til lastning af træ, der afskibes til Sverige, men den aktivitet vil vi flytte længere ud på vores nye kaj. Derfor vil der kun i særlige tilfælde ligge skibe herinde. Men denne løsning er kun midlertidig, og det er mit håb, at vi kan finde en permanent løsning, så lystfiskerne både kan fiske midt i bassinet og lidt længere ude, siger Knud Vang Nielsen.

Michael Døssing er glad for, at der endelig er fundet en løsning efter de to år, hvor han især har forsøgt at påvirke viceborgmester og formand for natur- og miljøudvalget Søren Peschardt (S):

– Det skal fungere sammen med byens liv, og det kan godt lade sig gøre. Der kommer mennesker her på havnen hver dag, og flere kører i dag fast til Fredericia for at fiske på havnen dernede. Men det er ikke alle, der har bil, og nu får de muligheden for at fange sild og makrel her igen, siger Michael Døssing.

Han er også tilfreds med, at havnedirektøren vil åbne et areal længere ude, for det er langt fra alle fisk, der er helt inde at vende ved inderkajen. Han understreger, at den nye ordning kan kun fungere, hvis lystfiskerne og andre gæster på havnen respekterer det nye byggehegn, der nu sættes op inden for havnens permanente hegn.

– Måske et eksempel til efterfølgelse andre steder, hvor terroristskrækken også har indskrænket fiskemulighederne for lokale molefiskere?

21. august 2016

Steen Ulnits

* Undersøisk iskort over Grønland

NASA har skabt det første kort over bunden af ​​indlandsisen på Grønland. Kortet viser, hvilke dele er begyndt at tø op, og hvilke dele forbliver frosne som hidtil. Det er første gang, at undersiden af ​den massive indlandsis er blevet kortlagt. Den hidtil eneste adgang, forskerne har haft, har været et fåtal kilometerdybe borehuller ned gennem isen.

Forskerne har forsøgt at finde ud af, hvad der foregår under isen over længere tid. Det er afgørende for at kunne forudsige isens bevægelser i fremtiden:

– Hvis isen ved bunden er på smeltepunktet eller sågar optøet, så kan der være nok flydende vand til, at isen ovenpå flyder hurtigere. Og det vil være afgørende for, hvor hurtigt isen reagerer på klimaforandring, siger NASA Goddard glaciolog og holdleder, Joe MacGregor.

Indlandsisen, som ligger i Arktis, formodes at være hurtig til at varmes op. Den er derfor sårbar over for klimaændringer. Og da isen dækker omkring 80 procent af landets overflade, kan den globale vandstand stige med over 7 meter, hvis det hele smelter.

IMG_3642

For at kunne skabe kortet, måtte NASA kombinere forskellige metoder:

Forskerne sammenlignede resultater fra otte computermodeller, der alle kan forudsige isbundens temperatur, som er mange grader varmere end overfladens.

De kiggede på isens lagdeling, som den gennem årene er kortlagt via overflyvninger af indlandsisen med NASA’s “Operation Icebridge” flyradar.

Og de undersøgte isoverfladens hastighed ved hjælp af billeder taget af de “Moderate Resolution Imaging Spectroradiometers”, der findes på NASA’s Terra og Aqua satellitter.

NASA har stadig ikke nok data til at konkludere noget for en tredjedel af iskappens vedkommende. Men der er data nok til at fastslå, at de sydvestlige og nordøstlige områder allerede er optøet, mens de centrale og vestlige områder forbliver frosne.

14. august 2016

Steen Ulnits

* Fedt som plantegødning

Kvælstof og mineraler. Det er, hvad landmænd som oftest tænker på, når snakken falder på gødning og næringsstoffer.

Men faktisk kan rødder optage fedtstoffer gennem rødderne.  Det har  lektor Rosa López-Marqués dokumenteret, og nu har Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, modtaget 2,5 mio. kr. fra Villum Fonden til at forske i, hvordan man kan udnytte plantens evne til at gøde jorden mere effektivt.  Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Tesen er, at en ny type gødning kan lette presset på vandmiljøet. Tidligere blev simple uorganiske molekyler opfattet som planternes eneste næringskilde i jorden. Forskning fra Københavns Universitet har nu vist, at planter har alternative mekanismer til optagelse af næring gennem rødderne.

– Det har været et dogme inden for feltet, at planter ikke kan optage komplekse molekyler. Men vi har fundet ud af, at planterne godt kan optage fedtstoffer, også kaldet lipider, som er både store og komplekse, fortæller Lektor og forskningsleder Rosa López-Marqués.

Det nye forskningsprojekt kan i sidste ende føre til alternativer til den gødning, der findes på markedet nu, vurderer universitetet. Fedtstofferne, som planterne kan optage, indeholder fosfat og kan derfor bruges som gødning.

Ifølge universitetet vil fedtstofferne ikke blive udvasket lige så hurtigt som mineralbaseret fosfatgødning. Det vil mindske forureningspresset på de søer og åer, som omgiver markerne. Desuden vil fedstofferne kunne udvindes af restaffald fra andre industrier:

– Inden for den bioteknoloske industri bliver mange produkter produceret ved hjælp af mikroorganismer, der i sidste ende går til spilde som affald. Ved brug af disse cellerester kan vi potentielt skabe en fosfatgødning, der ikke forurener så meget, og som er billigere end den nuværende, forklarer Rosa López-Marqués.

Ud over at være mindre skadeligt for vandløb, forventer Københavns Universitet, at den alternative gødning vil gavne nationaløkonomisk, fordi man så ikke længere skal importere store mængder mineralfosfat.

14. august 2016

Steen Ulnits

* Økologien på ny fremmarch

Økologi vinder frem i supermarkederne, og det smitter af hos danske landmænd.

Det bliver synliggjort af nye tal, som viser, at staten har modtaget flere end 1.000 ansøgninger om støtte til enten at udvide eller omlægge til økologisk landbrug. Heraf er 513 ansøgere nye økologer, der omlægger fra konventionelt landbrug til økologisk produktion.

Det er langt flere end forventet i Miljø- og Fødevareministeriet, som ikke har set tilsvarende interesse for at omlægge til økologi siden slutningen af 1990’erne.

– Det er opløftende at se, hvor stor interessen er for økologi blandt landmændene. Regeringen mener, at økologien i Danmark skal drives frem på markedsvilkår. Man må sige, at det er tilfældet i disse år, hvor der i flere perioder har manglet økologiske varer på hylderne i supermarkederne. De danske landmænd er klar til at imødekomme den stigende efterspørgsel, og det giver mig en stærk tro på, at vi kan styrke Danmarks førerposition på økologiområdet, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.

Han har sammen med de øvrige partier i blå blok fundet 310 millioner kroner, som skal støtte de landbrug, der ansøger. Støtten skal hjælpe de økologiske landmænd i gang, fordi omlægningen er dyr, forklarer ministeren.

Hos Landbrug & Fødevarer er man også begejstret for udviklingen.

– Det er glædeligt, at den vækst, vi har set i markedet de senere år, nu også fører til et øget økologisk areal herhjemme. Både de eksisterende og de nye økologer udnytter potentialet til at levere råvarer til forbrugerne, der gerne vil have mere økologi, siger Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer, i en pressemeddelelse.

Også i detailledet er der tilfredshed at spore:

– Det er utrolig dejligt at se, at så mange landmænd tager springet og lægger om til økologi, fordi vi i flere år har set en utroligt voksende efterspørgsel. Det vil sige, vi står også i kø for at købe mere dansk økologi, siger Thomas Roland, ansvarlighedschef i Coop, til DR.

I år er der ansøgt om omlægningstilskud til cirka 41.000 hektar landbrugsjord, hvoraf en stor del er arealer hos helt nye økologer, der begynder at lægge om i år. Samlet set er der søgt økologisk arealtilskud for 310 mio. kroner, der udbetales over de kommende fem år. I dag er der knap 200.000 hektar økologisk landbrugsjord i Danmark.

14. august 2016

Steen Ulnits

* Første store øko-ø

Det er slut med at bruge sprøjtegifte på markerne på Barsø. Øens eneste tilbageblevne landmand, Søren Svennesen, har nemlig besluttet at lægge bedriften om, så hans store malkebesætning fra slutningen af næste år leverer økologisk mælk.

Dermed bliver Barsø 100 procent økologisk. Som den første ø under Sammenslutningen af Danske Småøer. På Livø i Limfjorden har landbrugsjorden i en lang årrække været drevet 100 procent økologisk. Med staten som foregangsmand.

– Vi er allerede så småt i gang. Vi sprøjter ikke mere, og til maj næste år får køerne kun foder, der er økologisk produceret, fortæller Søren Svennesen til JyskeVestkysten.

Han mener, at omlægningen til økologisk landbrugsdrift må kunne bruges i forbindelse med markedsføringen af øen. Han håber, at når Barsø snart bliver en 100 procent økologisk ø, så vil det kunne tiltrække nye beboere, der interesserer sig for økologi, og som måske selv vil i gang med produktion af en eller anden form for økologisk produkt.

Indtil for nylig var der to aktive landbrug på Barsø. Rasmus Nissen, som i lange perioder har drevet sin gård økologisk, har nu bortforpagtet 100 hektar til Søren Svennesen, som dermed driver samtlige 250 hektar landbrugsjord på øen, oplyser JyskeVestkysten.

Barsø omfatter i alt 226 hektar og ligger i Lillebælt 11 kilometer nordøst for Åbenrå. En dejlig lille ø, hvor jeg flere gange er gået i land – når vejret ellers har tilladt sejlads helt nede fra Als.

14. august 2016

Steen Ulnits

* Fynske flodkrebs

Der er som bekendt ingen floder på Fyn, men der er alligevel masser af flodkrebs.

Søren Wiggers, som til daglig driver det sydfynske Put & Take vand “Blue Rock” i Øster Skerninge, er nemlig i gang med at skabe Danmarks største og mest moderne krebsebrug. Målet er produktion på tre tons krebs årligt, skriver fyns.dk

Indehaveren passer for størstedelen selv sit paradis og er i denne tid ved at tømme vandet totalt for krebs. Det er sæson, og de knibende skaldyr skal dels bruges til videresalg – dels til egen avl i det helt nye to hektar store dambrug, der er etableret i fiskeparken. 500 meter krebsedamme er netop taget i brug, og en bestand af flodkrebs er nu under opbygning:

– 100.000 stykker krebseyngel er sat ud i år, og målet er, at vi efter tre-fire år kan producere tre tons krebs årligtSiden starten i 2010 har vi produceret cirka 100 kilo årligt, og de andre brug, der findes i Danmark ligger i nogenlunde samme størrelsesorden.

Krebsene fra Blue Rock skal sælges til private, der vil holde en god fest, til restauranter, og så til svenskerne:

– Når vi om tre-fire år er oppe på fuld produktion, går vi ind på det svenske marked. Svenskerne er umættelige. Om vi så var ti gange så store, så ville vi ikke kunne stille deres sult efter krebs. Det skyldes, at de svenske elve og søer er fulde af den invasive signalkrebs, som har fortrængt 99 procent af flodkrebsen i deres vandløb, fortæller Wiggers.

Brugets ti damme er etableret med pumpesystem, der skal ilte vandet og sørge for en ensartet temperatur overalt. Derudover er der bygget solvendte skråninger under vandspejlet med teglsten, som krebsene kan søge skjul under. Tagsten, som i øvrigt stammer fra den nylige nedrivning af Egenses gamle præstegård.

Søren Wiggers har siden 2010 avlet på flodkrebs af arten Astacus astacus og haft succes med at fremelske store krebs:

– Det gælder om, at de bliver større og større og mere og mere kødfulde. Vi har brugt otte år på avlsarbejde og har en stamme, der allerede nu er 30-40 procent større, end da vi startede. De er blevet 130-140 gram tungere på den forholdsvis korte tid, siger han.

Optimeringen af krebsestammen fortsætter på den måde, at han sorterer ti procent af dem med de bedste gener fra hvert år:

– Jeg kender mine krebs og kan se, om deres gener er gode eller dårlige. Nu fisker vi alt op. De gamle avlskrebs fra året før sorteres efter størrelse og udseende, og de bedste bruger jeg til fortsat avl, mens resten – dem med en brækket klo eller andre skader – går til konsum. Ynglen bliver i vandet, mens de to-årige sættekrebs sælges og sættes ud andre steder.

Søren Wiggers vil ikke ud med, hvor stor den økonomiske investering i krebsebruget er, men kan dog fortælle så meget, at selve anlægsarbejdet med at grave dammene var en del af den samlede pris, da han købte grunden af grusgravsfirmaet NCC, der ejede området. Derudover har han investeret omkring 50.000 kroner i pumper og elinstallation.

Krebsefangsten foregår i resten af august og september med. Resten af året er krebsen fredet. Også i Danmark er de naturligt forekommende flodkrebs truet af den invasive signalkrebs, der har bragt krebsepesten med sig. En sygdom, signalkrebsen selv er resistent overfor, men som flodkrebsene ikke er

14. august 2016

Steen Ulnits

* Kæmpelaks til Clapton

Den britiske guitarist Eric Clapton er ivrig fluefisker, når han ikke lige spiller på spaden. Han drager gerne verden rundt med sin fluestang, men har en forkærlighed for atlanterhavslaksene i Rusland og på Island.

Eric_Clapton

Og nu har Eric Clapton så fanget sommerens største laks i den islandske Vatnsdalsá. Hans guide Sturla Birgisson siger om fangsten i et interview med mbl.is, at Clapton måtte løbe en kilometer ned ad elven, førend den store laks kunne landes.

Laksen var 108 cm lang og allerede ret farvet efter længere tids ophold i elven. Som det ses på billedet fra vatndalsa.is, så var halefinnen ganske flosset. En lidt kortere laks på ”blot” 104 cm og en vægt på 14 kg blev for øvrigt landet samme dag af en anden englænder.

Eric Clapton tog sin store laks på en lille Night Hawk str. 14 fisket skøjtende over fisken, der havde stået lang tid i elven og derfor set det meste. Men en lille str. 14 flue fisket af en af verdens førende blues- og rockguitarister kunne den altså ikke modstå.

Fighten tog sin fanger ned gennem Ásbrekkuhyl, Horná, Hólmahyl og endelig Móhellufljót, hvor det store dyr langt om længe lod sig lande, måle, fotografere og genudsætte. Med sine imponerende 108 cm er det sommerens hidtil største laks i Vatndalsá. Vægten estimeredes til omkring 15 kg.

Fighten havde da taget toenhalvtime. Han bærer ikke tilnavnet “Slowhand” for ingenting… Men det var nok ikke blues, der blev spillet på lodgen den aften. Og næppe heller sidste gang, at guitarlegenden besøger Vatnsdalsá, som han har gæstet regelmæssigt siden 2009.

Eric Clapton rocks – som om man ikke vidste det i forvejen!

7. august 2016

Steen Ulnits

* Rekordflynder på 200+ kg

Der blev lørdag skrevet historie på Nordic Sea Anglings camp ved Å på Lofoten i Nordnorge. Det skriver FiskeAvisen.

Daniel Johannsson var ude at fiske efter helleflynder i guidebåden hos Nordic Sea Angling med Martin Johansson som guide, da han fik et hug af de helt store. Kampen var hård, og da den store flynder for tredje gang gik mod bunden, var han så træt i armende og fuld af mælkesyre, at han bad guiden kappe linen. Det gjorde guiden dog ikke. I stedet tog fiskekammeraterne i båden over, og det endte med, at hele holdet måtte hjælpe til med fighten, før flynderen endelig gav op.

Da flynderen var sikret forsvarligt med den store helleflynderkrog, kunne Martin Johannsson, som i år har sin første sæson som guide hos NSA, kalde Johan Mikkelsen over radioen:

– Stor flundra på kroken! Kasta dig ut på havet med kameran och dina märkningsnålar. Den här måste förevigas!

Mikkelsen begav sig afsted og blev mildest talt overrasket over den enorme flynder, som mødte ham ved båden. Han sprang straks over i båden og fik mærket flynderen med et ID-nummer fra det Norske Havforskningsinstitut og kontrolmålte samtidig flynderen til 246 cm. Det giver ifølge tabellen enestimeret vægt på 209,7 kg. Herefter blev den store flynder genudsat!

Den store flynder huggede i øvrigt på en 400 grams Crazy Daizy i farve Lively Gadus, rigget med en Curly Tail. Hvis nogen skulle spørge…

7. august 2016

Steen Ulnits

* The Pig has landed – in Thy

Netop hjemvendt efter et par dejlige dage i Nationalpark Thy, hvis klitter og klitheder jeg holder uendelig meget af. Og nu hører jeg så, at landets første såkaldte månegrise er på vej – til Thy!

Et konsortium kaldet Apollo Thy vil her etablere syv svinestalde med en produktion af 40.000 slagtesvin, som skal påvirke naboer og miljø så lidt som overhovedet muligt – som lå det på Månen. Navnet Apollo Thy er da også inspireret af de amerikanske månelandingsfartøjer.

– I princippet er det en stald, der skal kunne ligge hvor som helst, fordi den ikke påvirker omgivelserne, siger gårdejer og kommunalbestyrelsesmedlem Niels Jørgen Pedersen til DR P4 Midt & Vest.

Det er på hans jord ved Egebaksande i Thy, at projektet Månegrisen nu forsøges realiseret. Blandt interessenterne er flere store virksomheder indenfor staldteknik, fagforbundet NNF, Landbo Thy og slagteriet Tican.

– Hvis vi kan lave nogle produktionssystemer, som ikke generer vores lokale befolkning, fordi produktionen er lugtfri og meget miljøvenlig, vil det være en kæmpe fordel og bringe os i førertrøjen på verdensplan inden for dette område, siger afdelingsleder Henrik Bækstrøm fra Tican Fresh Meat i Thisted til DR P4 Midt & Vest.

Projektet “Månegrisen” blev startet af daværende fødevareminister Mette Gjerskov i 2012, men er altså først nu ved at blive realiseret. Konsortiet Apollo Thy er et af fire projekter med månegrise rundt om i landet.

Vi må håbe, at månegrisene bliver en succes – for grisene selv såvel som producenterne og det omgivende miljø.

Vi må derimod ikke håbe, at en eventuel succes blot bliver brugt som brækstang til at øge den danske svineproduktion yderligere. Det er desværre set mange gange før. Og jo flere svin, der produceres, desto mere gylle står man også tilbage med. Og det problem er slet ikke løst endnu.

Det er ikke Danmarks opgave at løse hele verdens fødevaremangel via en miljøskadelig, ressurseforbrugende og medicinslugende svineproduktion. Måske på Månen, men i hvert fald ikke i eller nær Nationalpark Thy.

The Pig has landed – in Thy. Eller: Pigs In Space, hvis man er mere til The Muppet Show!

7. august 2016

Steen Ulnits

* Farvel til Philae

Den 27. juli sagde European Space Agency (ESA) et sidste farvel til sit uheldige kometlandingsfartøj, Philae.

Da slukkede ESA nemlig for den såkaldte “Electrical Support System Processor Unit” – kommunikationsrelæet mellem Philae og Rosetta, som derefter sender meddelelserne videre hjem til Jorden.

Der er gået mere end et år, siden ESA sidst har hørt fra Philae. Sonden missede sin ellers omhyggeligt udsete landingsplads i november 2014 og havnede i stedet i et dårligt oplyst område af kometen, hvilket mørklagde den soldrevne sonde det meste af tiden.

Nu nedlægger Rosetta selv  sin mission og sigter mod en kontrolleret nedstigning på Comet 67P, der som komet fortsætter ud forbi Jupiter. Utilgængelig for Solen har sonden nu brug for al den elektricitet, den kan få i mellemtiden – herunder den fra kommunikationsrelæet på det sovende kometlandingsfartøj.

Philae vil hermed miste sit sidste link til vor verden. I den korte tid, hvor Philae stadig sendte data om overfladesammensætningen af kometen samt dennes “atmosfære” af sublimeret is på overfladen, detekterede den også en række af organiske forbindelser på kometens overflade.

Ikke dårligt for en komet, der gik sort kort efter den fejlslagne landing og kun sporadisk vendte tilbage til livet bagefter for et par dage i juli 2015.

Læs hele den fantastiske historie i artiklen “Rosetta og Philae – landgang på en komet“.

7. august 2016

Steen Ulnits

* Ny forvaltningsplan for Østersøen

Onsdag den 20. juli trådte EU’s nye forvaltningsplan for torsk, sild og brisling i Østersøen i kraft.

– Planen har til formål at nå målene i EU fælles fiskeripolitik. Den bidrager til gennemførelsen af ​​fiskelandinger på en måde, der gavner både økosystemet og kommercielle fiskeri, siger Inger Dahlgren på styrelsen HaV.

Planen erstatter den tidligere forvaltningsplan fra 2007, som kun dækkede torsk i Østersøen. At den nye plan indeholder flere arter er vigtigt, da arterne jo interagerer og påvirker hinanden. Torskene æder de voksne sild, mens sildene æder de små torskelarver. Planen vil derfor bidrage til en mere bæredygtig forvaltning og levedygtige bestande.

– Styringen bør baseres på den såkaldte økosystemtilgang. Blandt andet bør der tages hensyn til, hvordan fiskeriet påvirker havmiljøet. Den skal søge at minimere de forhold, der kan have negative virkninger, siger Inger Dahlgren.

Den nye forvaltningsplan søger at opnå det såkaldte “Maximum Sustainable Yield” (MSY), så bestandene af sild, brisling og torsk i Østersøen genoprettes og bevares over niveauet af det maksimalt bæredygtige udbytte.

Under den fælles fiskeripolitik vil EU-landene have opnået dette mål i 2020. Planen sætter også tal på den fiskeridødelighed, der må være for de forskellige arter. En øvre og en nedre grænse, at bestandene ikke vil blive negativt påvirket på lang sigt.

Ifølge ICES ser det fortrinsvis godt ud for bestandene af både sild og brisling i Østersøen. Det ser værre ud for torsk – værst for den vestlige bestand.

Den 1. januar 2014 blev EU fælles fiskeripolitik reformeret, og der blev blandt andet indført en forpligtelse om landing. Planen for torsk, sild og brisling i Østersøen, som ledelsen nu har besluttet, betyder øgede muligheder for at gennemføre denne reform – herunder udvikling af mere selektive fiskeredskaber til at reducere bifangst af uønskede fisk.

Planen er ratificeret og vedtaget af Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Men Europa-Kommissionen kan træffe afgørelse om supplerende regler, hvis involverede lande i regionen kan blive enige om dem. I Østersøen sker det regionale samarbejde gennem “Baltfish”, som er Østersørådet for fiskerispørgsmål.

– Den nye plan giver gode betingelser for det regionale arbejde i Østersøen, – for eksempel hvilke værktøjer der skal anvendes, og hvilke områder der har brug for mere beskyttelse, når fiskeri tillades, siger Inger Dahlgren.

Forvaltningsplanen indebærer også ændringer, der vil træde i kraft med det samme, herunder højdepunkter som nu den såkaldte sommerpause i torskefiskeriet. Planen indfører også nogle forenklinger i udregningen af ​​den samlede fangst.

7. august 2016

Steen Ulnits

* 25 år på Island

I dag er det eksakt 25 år siden, jeg første gang kastede mine fluer over de islandske elve og søer efter sølvblanke laks, tætprikkede brunørreder og rødbugede rødinger.

Det er der kommet en lang historie ud af, som kan læses i sin fulde længde ved at klikke på nedenstående foto:

Følg med i nedenstående artikel, hvis du har lyst til at gæste sagaøen og dyste med dens mange fantastiske fisk i betagende landskaber:

“25 år på Island”

2. august 2016

Steen Ulnits

* The Lost World of Mr. Hardy

Har brugt forgangne weekend til at se og gense filmen “The Lost World of Mr. Hardy”.

Det er en dokumentarfilm på DVD om passionen og menneskene bag verdens nok mest ikoniske producent af fiskegrej. “Kun det bedste er godt nok til fiskere” sagde J. J. Hardy i slutningen af ​​det 19. århundrede, og han levede for alvor op til sit eget løfte.

Navnet Hardy har været synonymt med de bedste til lystfiskeri i mere end 135 år. Det er stadig et navn, der vækker minder og følelser hos mange af vore dages lystfiskere. Især naturligvis de lidt ældre, som selv er vokset op med brandet.

Det er en smuk og stemningsfuld film om de mennesker, der har brugt hele deres arbejdsliv på udvikling og fremstilling af perfekt fiskegrej. Man møder selskabets grundlæggere, herunder James L. Hardy, og mange af de overlevende håndværkere, teknikere og andre ansatte fra storhedstiden i dette legendariske britiske firma.

Se længe glemte filmoptagelser indfange en utrolig verden, som den så ud for 80 år siden – i sorthvid med floder, der vrimlede af laks, og lystfiskere, som endnu kun var få. Oplev den nye verden af ​​grejproducenter, der stadig arbejder med hænderne, og fornem magien og elegancen i noget af verdens bedste fiskegrej.

Filmen er en gribende refleksion over den verden, vi lever i, og de mange måder, den har ændret sig over 130 år. En hyldest til fremstilling af kvalitetsgrej, som ofte er gået i arv fra generation til generation. Og et hjertesuk over den hast og kortsynethed, hvormed fiskegrej ofte fremstilles i dag.

Spilletiden er 93 minutter. Nok værd at investere på en måske grå og våd sommerferiedag. Uanset om man er til Hardy eller ej.

28. juli 2016

Steen Ulnits

* Glyphosat er guf for giftige alger

Glyphosat, som er aktivstoffet i Monsantos bedst sælgende ukrudtsmiddel, RoundUp, er ikke blot blevet tilladt igen i EU. Nej, nu har det også forgiftet Lake Erie i USA…

Forskere fra Ohio Northern University (ONU) i USA har nemlig opdaget, at glyphosat i høj grad er ansvarlig for en stigning i skadelige algeforekomster, der forurener søvandet og i perioder kan dræbe livet her.

Opløst, reaktivt fosfor (forkortet DRP) har således forurenet Lake Erie og Maumee vandområdet. Denne DRP kommer fra de omkringliggende landbrug, som er afhængige af Monsantos ukrudtsmiddel for at dyrke deres afgrøder. Den udvaskede DRP ender i søerne, hvor den indirekte dræber fiskene og forurener vandet.

Selvom problemer med fosfor i Lake Erie ikke er nogen nyhed, har der været en alarmerende stigning i DRP, som fik forskerne på ONU til at sætte spørgsmålstegn ved DRP’s oprindelse.

Christopher Spiese, der er kemiker ved Ohio Northern University, peger på en stigning i brugen af ​​glyphosat som årsag til problemet. DRP belastninger i Lake Erie har været stigende siden begyndelsen af ​​1990’erne – sammenfaldende med, at RoundUp blev solgt til landmænd over hele USA.

RoundUp blev introduceret kommercielt i 1974, men det var først i 90’erne, at landmændene begyndte at sprøjte det på genetisk modificerede (GMO) afgrøder i store mængder. RoundUp er i øjeblikket Monsantos største profit-skaber, der tegner sig for en tredjedel af selskabets samlede salg i de seneste år.

Medlemmer af EU-Parlamentet anbefalede EU-Kommissionens kommissær for fødevaresikkerhed, Vytenis Andriukaitis, og ansvarlige ministre i medlemsstaterne at forbyde glyphosat i hele Europa. Spor af stoffet blev nemlig fundet i urinprøver fra ​​alle de medlemmer af parlamentet, som lod sig teste for det.

Forskere fra ONU kan nu bekræfte, at det er glyphosat, som forårsager de skadelige algeforekomster i Lake Erie. Michael McKay og George Bullerjahn fra Bowling Green State University har studeret denne mulighed siden 2012. De havde mistanke om, at de voksende “døde zoner” i de store søer måske var forårsaget af dette herbicid, som dræbte millioner af fisk og forurenende drikkevand i store mængder.

– Vores forskning har vist, at RoundUp primært kommer ud i vandmiljøet, når det sprøjtes på afgrøderne af landbruget – især om foråret, forklarer Michael McKay og suppleres her af George Bullerjahn:

– Det viser sig nu, at mange cyanobakterier (blågrønalger) i Lake Erie har gener, som tillader optagelsen af ​​fosfonater. Disse cyanobakterier kan vokse med glyphosat og andre fosfonater som eneste fosforkilde.

ONU’s forskning dokumenterer, at den skrøbelige balance i Moder Natur er yderligere forværret af RoundUp. Christopher Spiese uddyber problemstillingen:

– De afgrøder, der er i stand til at vokse i nærværelse af glyphosat, begynder for alvor at tage over, når RoundUp vaskes ud fra markerne, udtaler Spiese.

Han regnet ud, at for hver acre (4.000 m2) beplantet med genmodificeret soja, som sprøjtes med RoundUp, kan man forvente, at 150 gram fosfor vil blive udledt til vandmiljøet.

– P i glyphosat er, hvad vi kalder et phosphonat – en fosfor-carbon forbindelse, som er overordentligt stabil og meget svær at nedbryde. Vi forventede derfor ikke, at dette ville bidrage til puljen af DRP.

Men det gjorde det altså. Så nu kan vi tilføje endnu en katastrofe til Monsantos voksende liste over miljømæssige ugerninger. Og uansvarlige politikere i lommen på landbruget.

28. juli 2016

Steen Ulnits

* EU forlænger godkendelse af RoundUp

– They just don’t get it…

De har bare ikke fattet det endnu, vore landbrugsstyrede Venstre-politikere.

Da EU’s stående komité for biocidholdige produkter for nylig gik til afstemning om at forny godkendelsen af 11 biocider, var det med et klart dansk ja i ryggen.

Det lykkedes nemlig regeringen at samle flertal for beslutningen, selv om partier fra oppositionen er stærkt utilfredse med sagens forløb.

– Vi har slet ikke fået ordentlig information om stofferne forud for afstemningen. Vi har ikke fået at vide, hvilke iboende egenskaber stofferne har, og det er umuligt for os at slå dem op på nettet, fortæller SF’s rådgiver, biolog Janus Hillgaard, og fortsætter:

– Det kan ikke nytte noget, at Folketinget skal sidde og lege kemiprofessorer, når stoffer skal til afstemning. Der står, at et af aktivstofferne hedder ampholyt, men det er blot en betegnelse for en egenskab – ikke et stof, siger han.

Afstemningen kom på et tidspunkt, hvor debatten stadigvæk var i fuld gang vedrørende godkendelsen af sprøjtemidlet glyphosat, som er det aktive stof i bl.a. Roundup.

Hvad der lignede en formsag af en fornyelse af licensen i EU, udviklede sig hen over foråret til en kæmpesag, hvor afstemningen blev udskudt to gange på grund af uenighed mellem medlemslandene.

Nogle lande – herunder Danmark – stemte for en godkendelse af sprøjtemidlet på 15 år, mens andre og større lande mente, at der var grund til at være på vagt. Selv om EU’s fødevareagentur, EFSA, havde sagt god for stoffet, havde WHO’s kræftagentur IARC nemlig for et års tid siden samlet information nok til at vide, at stoffet godt kunne være kræftfremkaldende.

Den tvivl har bl.a. Frankrig, Holland og Italien ikke kunnet lægge fra sig, og de ønsker mere tilbundsgående undersøgelser, før landmændene får fripas til at indkøbe glyphosat til markerne. Ligeledes har flere lande udtalt, at de vil have al dokumentation frem i lyset – også de hemmeligholdte industrirapporter – så det er muligt at gå forskerne efter i sømmene.

Resultatet blev som ventet en ny godkendelse for en kortere årrække, mens flere undersøgelser bliver sat i gang. Herunder en afslutning af den undersøgelse, som EU’s kemikalieagentur, ECHA, er i gang med.

28. juli 2016

Steen Ulnits

* Danmark godkender hele 11 nye giftstoffer…

– uden at ane, hvad man egentlig godkender…

På samme måde som med RoundUp finder SF det uforsvarligt, at EU samtidig vil godkende hele 11 stoffer, som hverken EU’s videnskabelige komité for sundhed og miljø (SCHER) eller ECHA har været inde over først. Både for at kunne oplyse om, hvorvidt stofferne kunne tænkes at være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende, samt hvilke konsekvenser de kan få for miljøet.

Det siger notatet til Folketingets europaudvalg ikke noget om, understreger Janus Hillgaard fra SF.

– Hvis et stof pr. definition har en farlig egenskab, må man gøre godkendelser tidsbegrænsede i stedet for først at godkende og så undersøge bagefter, siger han.

I et senere notat uddyber regeringen, at beskyttelsesniveauet ikke bliver fastslået, fordi afstemningen kun vedrører de aktive stoffer, og at det er medlemslandenes opgave at godkende, hvilke produkter de skal have lov at indgå i. I Danmark varetages denne opgave af Miljøstyrelsen.

Den forklaring stiller SF sig imidlertid ikke tilfreds med:

– Det siger stadigvæk ikke noget om, hvilke stoffer vi har med at gøre, og regeringen burde garantere, at det danske beskyttelsesniveau ikke vil blive reduceret, lyder det fra Janus Hillgaard.

Oprindeligt havde SF i kravet om flere informationer et flertal med sig i form af Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og de Konservative.

Siden har S og K desværre ændret mening…

28. juli 2016

Steen Ulnits

* Juno når Jupiter

Egentlig en noget forsinket nyhed, for hændelsen fandt sted på selve USA’s Uafhængighedsdag – den 4. juli. Men netop den dag sad jeg selv i flyveren på vej til sommerens laksefiskeri på Island…

Anyway. Det drejer sig om rumsonden Juno, som blev sendt afsted fra Jorden for fem år siden. Helt præcis den 5. august 2011. Nu er Juno’s 5-årige rejse forbi og målet nået. Den 4. juli nåede Juno nemlig frem til planeten Jupiter, som en den største i vort eget lille solsystem, og her gik den i kredsløb om gasgiganten.

Den lille rumsonde medbringer meget passende Lego figurer af den romerske gud Jupiter og dennes hustru gudinden Juno, som har lagt navn til fartøjet. Samt en af verdens første rumforskere: Galileo.

Det var meget sværere at gå i kredsløb om Jupiter, end det umiddelbart kunne lyde. Hastigheden skulle være helt rigtig, for at sonden kunne gå i omløb.

Var den for høj, ville Juno blot prelle af på Jupiter og fortsætte videre ud i verdensrummet ad en tangent. Var den for lav, ville Juno blive fanget ind af Jupiters massive tyngdekraft og blive suget ind i gasskyen.

Men alt gik godt, og rumsonden ankom med få sekunders forsinkelse. Den er nu i fast kredsløb, hvilket tager godt 53 dage for et enkelt omløb.

– Med Juno vil vi undersøge de ubekendte i Jupiters massive strålingsbælter.  Vi vil kigge dybere ind i planetens indre end nogensinde før. Vi vil undersøge, hvordan Jupiter blev til, og hvordan hele vores solsystem har udviklet sig, sagde NASA’s chef Charlie Bolden i en erklæring.

Juno’s solpaneler er stadig rettet mod Solen, så der er strøm nok til de mange instrumenter ombord. Juno er berammet til at omkredse Jupiter 37 gange inden for de næste 20 måneder for at afdække gasgigantens hemmeligheder:

– Har den store planet som formodet en rigtig  fast kerne? – Hvordan fungerer de massive strålingsbælter, som giver fantastiske “polarlys” ved polerne? – Hvad findes der af ilt, vand og ammoniak?

Herefter planlægger NASA at sende Juno ind i gasgiganten for at undgå kollision med planetens mange måner. Til de fire største og mest kendte måner hører Europa, Io, Ganymedes og Callisto, som astronomen Galileo allerede opdagede i 1610 – ud af Jupiters i dag 63 kendte måner.

Der knytter sig store forhåbninger til især Europa, efter at man har registreret op til 200 km høje søjler af udspyet vand fra den ellers tilisede måne. Dette kunne danne basis for en senere landgang på Europa.

28. juli 2016

Steen Ulnits

* Rabat på Rødinger

BP Fiskerejser runder snart et skarpt hjørne. I den forbindelse lancerer vi en række spændende fiskerejser til vor hoveddestination Island, som rummer rødinger i massevis – i vulkanøens tusindvis af krystalklare og iskolde vande.

Røding_Island

Rødinger hører til Vorherres smukkeste skabninger. Ikke mindst sidst på året, hvor hannerne stråler med postkasserød bug og lysende hvide finnekanter. Alle lystfiskere bør unde sig selv et møde med denne de kolde og klare vandes finnede dompap!

21. juli 2016

Steen Ulnits

* Støren styrer – i Skotland

Godt, at Storbritannien kom ud af det cirkus…

England valgte som bekendt at forlade EU – den såkaldte “Brexit”. Med 52% flertal. For to år siden valgte Skotland at blive sammen med England – med 55% flertal.

Men i dag kan Skotland mønstre et markant flertal for at blive i EU – trods Brexit. Med Nicola Sturgeon – “Støren” – ved roret er der nu 62% af skotterne, som ønsker at blive i EU. En lidt utilsigtet pudsig situation at stå i. Med kilten nede i EU-postkassen, om man så må sige.

Premiereminister David Cameron var hurtig til at takke af – sikkert velvidende, at der venter mange spændende jobmuligheder forude med hans baggrund. Stik modsat vor egen lille statsminister, Lars Løkke, der vildleder Folketinget og klynger sig til taburetten. Trods eller måske netop på grund af en stribe af valgnederlag og pinlige afsløringer.

Løkke klynger sig til taburetten sikkert vel vidende, at der næppe venter ham en tilsvarende glorværdig karriere uden for Folketinget. Med mindre da Landbrug & Fødevarer har brug for en ny chef-konspirator med sans for et liv på kanten af det decideret kriminelle…

Det skal blive spændende at se, om Skotland formår at blive i EU. Og hvor længe Lars Løkke formår at klynge sig til statsministertaburetten.

I en tegning, der cirkluerer på internettet netop nu, står der advarende, at han nok skal skæres fri af Falck…

21. juli 2016

Steen Ulnits

* Mindre zink i svinefoder

Indholdet af zink og kobber i den danske muld er steget markant i de seneste år. Årsagen er den massive udledning af svinegylle fra staldene, hvor der fordres med foder tilsat både zink og kobber.

Men nu sker der dog noget: Fra 27. juli 2017 kræver således EU højst 120 mg zink pr. kg foder mod hidtil 150 g.

Indholdet af zink i slagtesvinefoder falder. Baggrunden er et ønske om at reducere udledningen til miljøet. Derfor har EU revurderet grænseværdierne for en række tilsætningsstoffer, der indeholder zink.

Det betyder, at det tilladte indhold 27. juli falder fra 150 til 120 g pr. kg slagtesvinefoder. Indholdet i so- og smågrisefoder berøres ikke, ligesom ordningen med dyrlægeordineret zink til smågrise heller ikke berøres.

VSP vurderer, at ændringen kun får begrænset betydning i praksis:

– I Danmark anvender de fleste dobbelt dosis fytase, som ud over at gøre foderets naturlige indhold af fosfor mere tilgængeligt, også øger tilgængeligheden af det naturlige zink i foderet, skriver VSP i en kommentar til de nye regler.

Og så er det, man må stille sig selv spørgsmålet:

– Hvis en reduktion på 20% af zinkindholdet i svinefoder intet betyder for produktionen, hvorfor i alverden tilsætter man så disse store mængder af et giftigt tungmetal???

Det skal man vist være landmand for at kunne forstå…

21. juli 2016

Steen Ulnits

* Mere vild natur i EU…

– bare ikke i det lille landbrugsland Danmark. Det skriver Dagbladet Information.

Europa springer i skov i et tempo, der kun er set to gange før i 10.000 år. Overalt er de store vilde dyr på vej tilbage, og naturen splitter følelserne: – Giver den nyt liv og nye muligheder i de affolkede provinser, eller truer den vores eksistens?

Historier om verdens natur er ellers næsten altid triste. Regnskoven fældes, habitater ødelægges, biodiversiteten går ned og ned. Men midt i elendigheden lyser Europa op som alle tiders opløftende eksempel på modsatte tendenser.

– Affolkning fra landet er en helt unik chance for europæisk natur. Tendensen har været i gang i stor stil i forskellige dele af Europa de sidste 50-60 år, og fremskrivningerne siger, at det vil fortsætte de næste 20-30 år. Det har frigjort plads til natur og biodiversitet med en hastighed, der er stort set ikke er set før i menneskehedens historie, fortæller Professor Henrique Miguel Pereira fra det tyske Martin-Luther Universität.

Ofte taler man om “rewilding”, når mennesker aktivt forsøger at genoprette naturlige processer i et bestemt område – eksempelvis ved at genudsætte naturligt hjemmehørende dyr som bævere på Klosterheden i Vestjylland. Men mange steder i Europa er naturen nu selv primus motor, og kulturlandskaber bliver gradvist til vild natur igen, fordi mennesker opgiver deres aktiviteter i bestemte områder.

Udviklingen er simpelthen fantastisk, fastslår Henrique Miguel Pereira:

– Jeg er fuldstændig optimistisk på den europæiske natur og biodiversitets vegne. Det er virkelig en vidunderlig historie, der udfolder sig, slutter han.

Undtagen i Danmark, der har europarekord i mindst vild natur, fortæller biolog Hans Henrik Bruun:

– Det kommer bag på mange, at der ikke er ret meget natur på landet i Danmark. Landet er rapsmarker, hvedemarker og 30 cm brede grøftekanter. Der er sådan set mere biodiversitet i en villahave…

21. juli 2016

Steen Ulnits

* Gammelt nyt om EU-klimamål

Danmark skal som omtalt tidligere på denne side reducere sin udledning af drivhusgasser med 39 procent i forhold til 2005. Det er lidt mere end de 37-38 procent, mange havde forventet.

Danmark bliver således spændt hårdt for klimavognen med EU’s nye udspil om krav til reduktion af udledning af drivhusgasser, der kom forleden.

EU’s mål er at reducere udledningen af drivhusgasser med 30 procent. Men ikke alle lande skal udlede lige meget. EU-kommissionen har lavet en fordelingsnøgle, så lande med højt BNP skal levere mere end lande med lavt BNP, men samtidig ser man på omkostningseffektiviteten i at reducere udledningen.

Skulle Danmark reducere i forhold til omkostningseffektivitet, ville tallet være 31 procent, men når det gælder BNP skulle det være over 40 procent. EU har dog sat et maksimum på 40 procent.

– Det tyder på, at man i forslag vægter et lands rigdom mere end et lands omkostningseffektive evne til at reducere. Vi har fået en mindre rabat end forventet i forhold til omkostningseffektivitet, siger Tobias Gräs fra Landbrug & Fødevarers kontor i Bruxelles.

Der er dog også nogle formildende omstændigheder i forlægget fra EU-Kommissionen.

Det formildende ligger i muligheder for fleksibilitet. Fleksibiliteten ligger i, at man vil kunne flytte nogle kvoter fra industrien til landbruget – hvis man altså kan blive enige. Et land vil også kunne godskrives for at gemme CO2 i jorden i skove og enge, og man vil kunne købe kvoter i andre lande.

Dette er positivt for Danmark, omend det ikke vides, hvor meget det betyder i praksis. Men det er en model, man i klimakredse noget nedladende har døbt “Varmluft-modellen”…

I en beregning, der er lavet af EU-kommissionen selv, svarer kravet om at reducere drivhusgasudledningen med de nuværende CO2-udledninger fra landbruget til, at dansk oksekødsproduktion skal halveres, mælkeproduktionen beskæres med 25 procent og svineproduktionen reduceres med 14 procent for at nå målene.

Landbrug & Fødevarer vurderer, at en sådan reduktion i dansk landbrug vil svare til et tab af ca. 10 mia. kr. i årlig eksportværdi, 20 mia. kr. i årlig produktionsværdi og direkte tab af 15.000 danske arbejdspladser hovedsageligt i yderområderne, hvor de afledte effekter vil være betragtelige og ikke er medtaget.

Midt i al den sædvanlige jammer fra dansk landbrug høres dog også mere fremsynede røster om, at netop dette EU-krav kan være springbrædtet til et markant og aldeles nødvendigt kursskifte inden for produktion af landbrugsvarer.

21. juli 2016

Steen Ulnits

* Nye dyrkningsrestriktioner

Syv kommuner har allerede indført dyrkningsrestriktioner for nogle af kommunens landmænd eller er godt på vej med planer for det. Det viser en aktuel oversigt, landbrugsavisen.dk har udarbejdet.

En stor del af landets 98 kommuner har udarbejdet eller skal til at udarbejde indsatsplaner for de områder, der kræver en ekstraordinær beskyttelse af grundvandet mod nedsivende sprøjtegifte.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning er i gang med at kortlægge og udpege de områder, hvor det er nødvendigt med en ekstraordinær indsats. Når et område er kortlagt af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, bliver kortlægningen overdraget til de berørte kommuner.

Senest et år herefter skal kommunerne have udarbejdet udkast til en indsatsplan for det kortlagte område. På landsplan er fristen for udarbejdelsen af indsatsplaner sat til 2017. Tidligere har enkelte kommuner indført restriktioner med henvisning til blandt andet miljøbeskyttelsesloven.

Aalborg, Aarhus, Egdal, Favrskov, Sønderborg, Skanderborg og Lejre er de syv kommuner, som ifølge landbrugsavisen.dk er længst fremme med dyrkningsrestriktioner. Flere kommuner vil komme til med dyrkningsrestriktioner, efterhånden som indsatsplanerne bliver udfærdiget.

I forslaget til Indsatsplan var der sat en frist til 2020 for at få frivillige aftaler hjem. Flere landmænd har desværre allerede meldt klart ud, at de ikke vil indgå frivillige aftaler om beskyttelsen af grundvandet. Enkelte har endda truet med sagsanlæg.

De vil bare have lov til at forurene videre…

21. juli 2016

Steen Ulnits

* Slut med EU-tilskud til tyrefægtning

Ja, man skulle tro, det var løgn, men det er det ikke: EU har hidtil og hvert eneste år givet millionstøtte til spansk tyrefægtning…

Dyreværnsforeninger i hele Europa holdt derfor vejret i spænding, da forslaget om at fjerne EU-støtten til tyrefægtning torsdag gik til afstemning. Over 40.000 danskere havde sat deres navn på Animas underskriftindsamling op til afstemningen i Bruxelles. Og deres stemmer blev hørt.

438 ud af 689 i parlamentet stemte nemlig for en fjernelse af støtten til fortsat tyrefægtning.

– Jeg tror ikke, det er en underdrivelse at sige, at dette er historisk. Dyrevenner over hele Europa har arbejdet for dette i årevis. Tyrefægtning er systematisk dyremishandling, som ikke hører hjemme i det 21. århundrede, siger Animas kommunikationschef, Thorbjørn Schiønning.

Den danske dyreværnsorganisation havde forinden rettet henvendelse til alle danske EU-parlamentarikere og kunne med glæde bagefter konstatere, at der blev stemt for forslaget over hele linjen.

En af dem, der stemte for, er den socialdemokratiske gruppeformand Jeppe Kofoed (MEP, S), som er næstformand i EU-parlamentets dyrevelfærdsgruppe.

– Afstemningen i går er et stort skridt i den rigtige retning, for at få stoppet dyremishandlingen i europas tyrefægtningsarenaer. Men vi kan ikke lovgive via budgettet, og det kræver ny lovgivning at forbedre dyrevelfærden i Europa. Derfor fortsætter kampen for en ny dyrevelfærdslov i EU og for en ny dyrevelfærdsstrategi, siger Jeppe Kofod.

Ifølge rapporten Toros & Taxes lavet af spanske MEP’er vil fjernelsen af EU-støtte formentlig føre industrien bag tyrefægtning på kanten af et kollaps.

Inden en tyrefægtningskamp files tyrens horn, så den ikke kan stange ordentligt. Tyren holdes indespærret i mørke og stikkes med et spyd for at provokere den til aggressiv adfærd i arenaen.

Udover EU-støtte så holdes tyrefægtningsindustrien i live af rejsearrangører og turister. 72 procent af spanierne er modstandere af tyrefægtning, og den spanske region Catalonien samt de Canariske øer har allerede afskaffet den.

Nu vågner EU så endelig op af Tornerosesøvnen og stopper dette kritisable hul i lovgivningen. Endnu en absurd EU-forordning er aflivet. Gudskelov.

21. juli 2016

Steen Ulnits

* Jökulsá: Fra gletcherelv til laksevand

Jeg er netop tilbage efter årets andet besøg på Island. Første gang var i maj, hvor det drejede sig om de store ørreder i den endnu større Thingvellir sø.

Anden gang gik turen til den store Jökulsá, der afvander den mægtige Vatnajökul gletcher i det nordøstlige Island. Elven er en af de største smeltevandselve og den i særklasse mest grumsede. Fra naturens hånd.

Thröstur

Et storstilet energiprojekt har imidlertid fuldstændig ændret på dette, så Jökulsá i dag er meget mindre og ganske klarvandet. Jökulsá på Island er dermed blevet et nyt og spændende laksevand, som bliver udførligt beskrevet i en kommende artikel.

14. juli 2016

Steen Ulnits

* Desperat Løkke: – Sletter 80% af bevismateriale

Berlingske bad i foråret om aktindsigt i regeringens såkaldte kvælstofcover med bilag i fem forskellige ministerier. Coveret er centralt for sagen om landbrugspakken, fordi det i original form indeholder en stribe kraftige advarsler om landbrugspakken, som regeringstoppen kendte til, men blot videregav til Folketinget i redigeret form.

Da Berlingske modtog aktindsigterne fra de fem ministerier, var mere end 80 procent af den originale tekst streget over eller fjernet. Siden er det dog lykkedes at skaffe det originale kvælstofcover på anden vis, så man kan sammenligne de to versioner.

Landbrugspakken handler om miljøoplysninger. Når der er tale om miljøoplysninger, giver Århus-konventionen fra 1998 og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om offentlig adgang til miljøoplysninger fra 2003 adgang til langt flere oplysninger end den almindelige danske offentlighedslov.

I dansk sammenhæng kan man søge aktindsigt efter miljøoplysningsloven, hvilket bl.a. betyder, at den gamle offentlighedslov fra 1985 stadig anvendes. Dette er årsagen til, at Berlingske har fået en stribe kalenderoplysninger i dækningen af landbrugspakken. Miljøoplysningsloven siger, at man kun må undtage oplysninger »restriktivt«, og at man reelt skal udlevere alle oplysninger om såkaldte emissioner.

Berlingske har modtaget aktindsigter med det aktuelle kvælstofcover med bilag fra Miljø- og Fødevareministeriet, Finansministeriet, Skatteministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og Statsministeriet.

Alle ministerierne har uden undtagelse undtaget de samme oplysninger. Alle har de gennemgående begrundet afslagene med henvisning til den gamle offentlighedslovs § 10, nr. 1 om ministermøder og § 13, stk. 1, nr. 6 om offentlige interesser. Det forhold ser Folketingets Ombudsmand nu på i en anlagt klagesag.

En af Danmarks førende eksperter i aktindsigter og offentlighedsloven er Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han er både blevet forelagt dele af de udleverede aktindsigter og originaldokumenterne.

– Det er jo nærmest det hele, ministerierne har undtaget. Alle væsentlige oplysninger er taget ud. Men som jeg læser det, er der ifølge reglerne intet, man burde kunne undtage. I stedet burde I have fået alle oplysningerne i kvælstofcoveret. Det er min helt klare vurdering, siger Oluf Jørgensen til Berlingske.

14. juli 2016

Steen Ulnits

* Udvandede vandplaner

Regeringen har netop præsenteret nye vandområdeplaner, der skal sikre bedre tilstand i danske vandløb, søer og kystvande. Fra 2016 til 2021 afsættes der 4,2 mia. kroner til at sikre såkaldt ”god økologisk tilstand” i vandmiljøet. Danmarks Naturfredningsforening er glade for, at vandplanerne, der oprindeligt skulle have været vedtaget og trådt i kraft fra 2015, nu er på banen, så kommunerne har grundlag for at gå i gang med arbejdet.

– Vi er glade for, at der nu bliver gjort en indsats, for lidt har naturligvis også ret. Men vi bemærker, at regeringen benytter lovens undtagelsesbestemmelser i så betydeligt omfang, at undtagelserne bliver til reglen, når den udskyder indsatser i størstedelen af vandløb og søer, og det syntes vi naturligvis er forkert, siger Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen.

Vandområdeplanerne skal sikre, at det danske vandmiljø lever op til EU’s vandrammedirektiv om god økologisk tilstand i vandmiljøet. Men direktivet åbner op for, at man med særlige undtagelsesbestemmelser kan udskyde indsatsen i udvalgte områder til den næste generation af vandplaner, som forventeligt skal gælde fra 2021 til 2027. For eksempel er der 856 søer, der indgår i vandområdeplanerne, men regeringen har undtaget 499 – altså over halvdelen – fra indsats.

Vandplanerne betyder samtidig, at de såkaldte ”forhadte vandløb”, som den tidligere Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen betegnede de 10.000 kilometer små vandløb, landbruget ønsker undtaget fra mijøindsats, skal revurderes.

– De små vandløb er fødestuer for mange af vores fisk og samtidig er naturen her særlig udsat på grund af gødning og sprøjtegift fra landbruget. Det ligger endnu ikke fast, hvordan man vil ”revurdere” de små vandløb, men vi håber bestemt ikke, at det ender med en bunden nedskæringsopgave, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

I den oprindelige første generation af vandplaner var målet at sikre vandkvaliteten i alle 75.000 kilometer vandløb. Miljøindsatsen er nu nedbarberet til 19.000 kilometer vandløb.

Vandplanerne viser samtidig, at en del af indsatsen med at nedbringe udledningen af kvælstof, der risikerer at skabe iltsvind i danske kystvand, udskydes til efter 2021. Konkret udsættes et indsatsbehov på 6.200 tons til efter 2021.

– Man udskyder halvdelen af den nødvendige indsats for at skabe bedre vandmiljø langs danske kyster til efter 2021. Det skal ses i lyset af den merudledning, som er en direkte konsekvens af den julegave i form af en kæmpe ekstra gødningstilladelse, som regeringen gav til landbruget med landbrugspakken, og det er naturligvis stærkt beklageligt, at et enkelt erhverv på den måde tilgodeses på vandmiljøets bekostning, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Udskydelsen af miljøindsatsen er dog ikke den eneste gave til landbruget, som regeringen kommer med i de nye vandplaner. Efter vedtagelsen af landbrugspakken stod flere miljøforskere frem i Berlingske og fortalte, at de ikke kunne stå inde for de regnemetoder, regeringen havde brugt til at gøre landbrugspakken grønnere. Det var starten på den såkaldte ”Gyllegate”, der førte til, at daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen forlod posten.

Landbrugslobbyen har gentagne gange argumenteret for, at kvælstofregnskabet skal pilles ud af hænderne på miljøforskerne, og det ønske er tilsyneladende blevet hørt af regeringen. Nu skal der nemlig laves en såkaldt ”international videnskabelig evaluering”, fremgår det af ministeriets pressemeddelelse om vandplanerne.

– Det er reelt et knæfald for landbrugslobbyen, men hvis det er det der skal til for at imødegå de, der siger kvælstof ingen betydning har i vandmiljøet, ja, så imødeser vi med sindsro en evaluering, der forventeligt vil vise, at vi har et dansk forskningsmiljø, som også har styr på kvælstofkredsløb, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

14. juli 2016

Steen Ulnits

* Vandområdeplanerne kort fortalt

  • Vandområdeplanerne består af fire planer, der beskriver tilstand, mål og indsatser for vandmiljøet 2016-2021. Planerne hed tidligere vandplaner.
  • Der er indsatser for kystvande/fjorde, søer, vandløb, spildevand, miljøfremmede stoffer og grundvand. Indsatserne bidrager til, at Danmark kan leve op til EU’s vandrammedirektiv.
  • Planerne skal sikre såkaldt god økologisk tilstand i vandmiljøet, men regeringen har i stort omfang gjort brug af såkaldte ”undtagelsesbestemmelser” til at udskyde miljøindsatsen.
  • For vandløb gælder, at 3600 km forventes at nå målopfyldelse med indsatsen i perioden, men der er undtagelser for 5900 km.
  • For søer gælder, at 222 forventes at opfylde mål, men der er brugt undtagelser for 499. Af 103 tons nødvendig fosforreduktion håndteres kun 15 tons.
  • Af de 119 kystvande opfylder kun 2 målet om god økologisk tilstand i dag, 50 forventes at nå deres kvælstofmål i 2021.
  • I alt skal der bruges ca. 4,2 milliarder kroner på et bedre vandmiljø i hele perioden.

14. juli 2016

Steen Ulnits

* Chile indfører restriktioner

Den chilenske regering har nu indført nye gennemgribende regler for lakseopdræt i det sydamerikanske land med den lange kyststrækning. Det bringer Chile på linje med andre store fiskerinationer på det regulatoriske område, skriver branchemediet Undercurrent News.

De nye regler har været imødeset med stor spænding fra flere dele af lakseindustrien, da selskaberne, som opererer i landet, har oplevet markante problemer i den seneste tid. Det skyldes, at algeopblomstring og sygdomsproblemer har skåret gevaldigt ned på fiskebestanden ud for Chiles kyst. Måske helt eller delvis forårsaget gennem forurening fra fiskeopdrættet selv.

De nye regler betdyer, at der fremover vil være et loft over lakseopdrættet, ligesom myndighederne vil tilbyde incitamentsbetalinger for reduceret produktion. Samtidig nedbryder man de bureaukratiske barrierer en smule, skriver Undercurrent News.

Helt konkret betyder det, at selskaberne ikke må øge produktionen med mere end 3 pct. i løbet af et givent år:

– Vi har lyttet igennem længere tid, men nu har vi indført sanitære regler for sektoren. Der er mange mennesker ansat i denne sektor, som har brug for helt klare regler og stabilitet i fremtiden, udtalte Raul Sunico, der er undersekretær for fiskeri og akvakultur i den chilenske regering, ved et pressemøde mandag 20. juni.

Store selskaber som Marine Harvest og AquaChile har presset på for, at regeringen tager den norske model til sig, hvor store lakseopdræt, der ligger langt fra hinanden, kan opnå licenser. Denne model er siden blevet kopieret af andre fiskerinationer som Canada, Færøerne og Skotland.

Ifølge Raul Sunico har man i udarbejdelsen af de nye regler netop skelet til erfaringer fra andre lande, ligesom man har overvejet Chiles egen ”geografiske og biologiske realitet”.

Hvad det så end betyder…

14. juli 2016

Steen Ulnits

* Nye kvoter intet problem for lakseopdrættet

Det er således ikke kun lystfiskere og erhvervsfiskere, der må leve med laksekvoter. Det må de chilenske (norskejede) lakseopdrættere også fremover.

Men det vil blot gavne norsk lakseopdræt, mener en norsk analytiker fra Nordea med det blakkede ry fra Panama Paper skandalen. Og netop Norge ejer i dag de fleste lakseopdræt i Chile.

Ny regler, der begrænser enorme udsving i produktionen af havopdrættede laks fra Chile, vil imidlertid blive til fordel for verdens store lakseproducenter. Det vurderer i hvert fald Nordeas markedsekspert Kolbjørn Giskeødegård ifølge branchemediet Undercurrent News.

– Alt, hvad der begrænser store kapacitetsudvidelser vil gavne lakseindustrien. Selv de chilenske producenter vil drage fordel af dette, siger han til Undercurrent News.

Giskeødegårds analyse kommer i kølvandet på, at det i slutningen af forrige uge kom frem, at den chilenske regering har indført nye gennemgribende regler for lakseopdrættet i det sydamerikanske land med den lange kyststrækning.

Ifølge Kolbjørn Giskeødegård fra Nordea har Chiles laksopdræt konsekvent haft store udsving i produktionen, siden branchen blev bygget op fra bunden i 1970’erne og 1980’erne.

Ifølge Undercurrent News har de nye regler dog et smuthul i den forstand, at laksefarmere, der præsterer dårligt på miljøområdet, kan skifte usund eller sygdomsramt fisk til andre koncessioner i andre dele af Chile og dermed potentielt overføre virus og bakterier til andre steder.

Der er mere end 1.000 koncessioner i Chile, og mere end halvdelen af dem er tomme, skriver Undercurrent News.

14. juli 2016

Steen Ulnits

* Grødeskæring – nu efter behov

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning forventer at være klar med ny vejledning om grødeskæring af vandløb til efteråret.

Man bør grødeskære i vandløb efter behov i stedet for efter fastlagte terminer. Behovet kan være forskelligt fra vandløb til vandløb på grund af eksempelvis forskellig sammensætning af planter, vandføring og faldforhold. Det kræver derfor lokalt kendskab at vælge den bedste metode til grødeskæring.

Sådan lyder nogle af anbefalingerne i en rapport udført for Naturstyrelsen – nu omdøbt til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning – fra en forskergruppe bestående af forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet.

Rapportens anbefalinger og konklusioner skal danne grundlag for en ny vejledning om grødeskæring af vandløb. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning forventer, at den nye vejledning ligger klar til efteråret.

Udover behovsbestemt grødeskæring konkluderer forskerne, at der i vandløb med natur- og miljøinteresser kun bør grødeskæres, hvis der er et afvandingsbehov, og at skæringer bør begrænses af hensyn til vandmiljøet. Rapporten siger også, at bekæmpelse af grøden kan fremprovokere en større vækst af grøde, og derfor kan grødeskæringens effekt være kortsigtet.

Udredningen viser, at grødeskæring har meget varierende effekt på vandstanden i vandløbene. I vandløb med ringe fald eller stor sommervandføring kan effekten være stor, mens effekten i andre vandløb kan den være ringe eller lige nul. Derimod kan hyppige grødeskæringer medføre store negative konsekvenser for plante- og dyrelivet i de grødeskårne vandløb, hvor levevilkårene for fisk og andre smådyr bliver påvirket.

Udredningen indeholder en gennemgang af forskellige metoder til grødeskæring, herunder beskrivelser af de effekter, de enkelte metoder kan have på afvanding, miljøtilstand og andre hensyn.

7. juli 2016

Steen Ulnits

* Gylle dumpet på stranden

Det var et fælt syn, der for nylig mødte besøgende på stranden øst for Klintholm Havn på Østmøn, skriver Sjællandske. Og en grim stank.

– Jeg så først en traktor et stykke derfra og kunne se, at den var rød. Da jeg kom hen til stedet, var traktoren væk, men der var gylle i en bræmme af 10-15 meter. Hunden var helt vild med det, og det stank forfærdeligt, fortæller kunstner Martina Ritscher fra Stege.

Desværre havde hun ikke sin mobiltelefon med, og da hun vendte tilbage dagen efter, var næsten al gyllen skyllet i havet. Søndag var bølgerne højere, og de havde fjernet sporene.

I Vordingborg Kommunes Afdeling for Land og Miljø tager fagchef Peter Schaarup sagen alvorligt, men da gyllen er væk, kan han ikke gøre mere ved det:

– Vi laver et notat på det og tager ud og kikker på det, hvis det gentager sig, lover Peter Skaarup.

Ansvaret for, hvad der foregår på stranden inden for strandbeskyttelseslinjen, dvs. op til 300 meter fra havet, ligger hos Kystdirektoratet under Miljø- og Fødevareministeriet. Her understreger AC-fuldmægtig Lærke Holm, at det er ganske ulovligt at dumpe affald, herunder gylle på stranden:

– Og det er også ulovligt de fleste steder at køre med en traktor på stranden. Der er enkelte steder ved kysterne, hvor man må køre med biler, traktorer og knallerter, men så er der tydelig skiltning, siger Lærke Holm.

Så ved vi det: At man altid skal have sin mobiltelefon på sig, så man straks kan anmelde ulovligheder. Og at man hverken må køre med traktor eller hælde gylle ud på stranden.

7. juli 2016

Steen Ulnits

* 80 procent af randzonerne nu pløjet op

Randzonerne er, siden Landbrugspakken blev vedtaget i december sidste år, nærmest forsvundet. 80 procent af randzonerne er nu pløjet op på landsplan, men tager man mod Syd- og Sønderjylland, så gælder det hele 90 procent.

For nylig udtalte en landmand til DR P4, at han har pløjet randzonerne op, så han nu kan udnytte en hektar mere. Det vil indbringe ham en indtægt på 10.000 kroner ekstra årligt.

I Danmarks Naturfredningsforening ærgrer det, at landbruget har fået lov at pløje randzonerne op:

– De ekstra hektar og de penge, som landmændene kommer til at tjene på dem, kommer ikke til at redde dansk landbrug. Til gengæld betaler naturen og miljøet en høj pris, siger Lisbet Ogstrup, seniorrådgiver i DN.

Prisen, som naturen og miljøet kommer til at betale for landbrugets merproduktion, er for det første flere næringsstoffer i vandløb og søer – for det andet en yderligere fragmentering af naturen – og for det tredje et tilbageskridt for at få varige løsninger for den meget betrængte danske natur.

I randzonerne fik græs, urter og anden naturlig vegetation lov til at vokse. Her kunne insekter og fugleliv finde et levested. Her blev opfanget næringsstoffer, så de ikke flød videre ud i vores vandløb, søer og videre til vores kyster, hvor de forårsager iltsvind.

Her var der en sprøjtefri zone, som ville have været et vigtigt løft for det danske plante- og dyreliv, der har det meget påvirket af sprøjtegifte.

En af ankerne fra landmanden i radioindslaget på P4 var, at det er lykkedes Danmarks Naturfredningsforening at overbevise landets befolkning om, at randzonerne virker, hvilket han ikke mener er rigtigt.

Lisbet Ogstrup er uenig i hans påstand. Hun forklarer, at randzonerne i deres korte levetid har nyttet – blandt andet har de været med til at bremse den store næringsstofudledning til vores vandmiljø, som er en af hovedårsagerne til, at mange vandområder i Danmark er i ringe tilstand:

– Det er ærgerligt, at landbruget har set sig vrede på et så effektivt natur- og miljøvirkemiddel, som randzonerne er. Det er et omkostningseffektivt redskab til at forbedre den danske natur og det danske vandmiljø i vandløb, søer og kystområder. Og de var en varig løsning, som den danske natur har så hårdt brug for.

Lisbet Ogstrup siger samtidig, at randzonerne kun fik lov at virke i ganske kort tid, og at det er ærgerligt, at de nu – i mange tilfælde – allerede er pløjet op. Hun efterlyser i den forbindelse en plan for natur, som får lov at blive liggende:

– Vi er nødt til at reducere arealer, der er i omdrift. Randzonerne var ét bidrag til det. Det gav de vilde plante- og dyreliv nogle muligheder og hjalp samtidig vandmiljøet. Vi håber meget, at landbruget vil få øje på randzonernes store fordele, også for landbruget, siger Lisbet Ogstrup.

7. juli 2016

Steen Ulnits

* Tobis-kvoten sættes ned med 112.000 ton

Danske fiskere skal indstille sig på en markant nedgang i kvoterne for den vigtigste industrifisk, tobis. Når sæsonen går i gang 1. april, vil det kun være tilladt at fange 13.000 ton i det såkaldte område 1 i Nordsøen.

Det er en markant nedgang fra de 125.459 ton, som danske fiskere sidste år måtte tage med tilbage til fiskemelsfabrikkerne.

Trods den kraftige nedgang kunne kvoten dog have været endnu lavere. Biologernes anbefaling var nemlig en kvote på 5.000 ton i år for at beskytte bestanden af tobis. Tobisfiskerne anerkender nærmest per automatik ikke biologernes konklusioner.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er dog på erhvervets vegne glad for, at det lykkes mere end at fordoble det tal i forbindelse med et møde for EU’s landbrugs- og fiskeriministre mandag i Bruxelles.

Samtidig fik Danmark EU-Kommissionen med på at bruge aktuelle fangstresultater som en løbende overvågning af kvoterne.

Det betyder ifølge Esben Lunde Larsen, at man fremover vil have et helt aktuelt billede af bestanden, så man hurtigere kan afgøre, om kvoten skal hæves endnu mere.

– Resultatet betyder, at de fiskere, der skal foretage fiskeri i april og maj, kan få en reel økonomi i fiskeriet. Samtidig får vi et reelt billede af, hvordan tilstanden er i forhold til kvotefastsættelsen, siger Esben Lunde Larsen.

Bestanden af tobis i Nordsøen er hidtil blevet vurderet ud fra såkaldte skrabetogter i løbet af vinteren, hvor man skraber efter de små fisk på havbunden.

Resultaterne af skrabetogterne har i år været så elendige, at Danmarks Fiskeriforening er dybt bekymret for konsekvenserne for erhvervet. Sidste år lå omsætningen i tobisfiskeriet ifølge foreningen på 250-300 millioner kroner.

I forhold til sidste år er der således tale om en meget markant nedsættelse af kvoten til næsten en tiendedel. Hvad kommer det til at betyde for fiskerierhvervet?

– Det får store konsekvenser, hvis man ikke får sat kvoten mere op. Det handler om arbejdspladser i fiskerihavne, hvor tobis landes, så det er en sektor, der rammes hårdt. Men det at få en realtids monitorering af fiskeriet og få hævet kvoten fra de 5000 til de 13.000 ton er meget, meget tilfredsstillende, siger Esben Lunde Larsen.

Han håber, at fiskeriet i område 1 vil vise, at der er flere tobis i havet, end man har regnet med, så kvoterne kan hæves.

– Så lytter vi til resultatet. Det er ingen hemmelighed, at det får store konsekvenser for de industrihavne på Jyllands vestkyst, hvor tobis landes, hvis ikke kvoten forøges, siger Esben Lunde Larsen.

Der har i flere år været rettet kritik mod Danmark for at overfiske de bestande af sild, brisling, sperling og tobis, som udgør fødegrundlaget for søfugle som lunder og lomvier samt rovfisk som atlanterhavslaksen.

De såkaldte skidtfisk bruges til fremstilling af det fiskemel og den fiskeolie, som siden indgår i fiskefoder til fiskeopdrættet. Af ikke mindst laks.

7. juli 2016

Steen Ulnits

* HOF: Slut med frit fiskeri i Storåen

Den vestjyske Storå har på det seneste brillieret i et omfang, der har stillet storebror i syd – Skjernå – lidt i skyggen. Som følge heraf har flere laksefiskere droppet Skjernå og tager nu til Storå i stedet.

I dag kan borgere, som bor i Holstebro, fiske gratis langs Storåen på de strækninger, hvor kommunen ejer bredden, og hvor der er adgang til åen. Men det har Holstebro og Omegns Fiskeriforening (HOF) ønsket at få lavet om på, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

HOF har i en henvendelse til kommunen foreslået, at HOF’s medlemmer får eneretten til fiskeri og til at sælge fiskekort på alle de strækninger af Storåen, som kommunen ejer. Dog vil HOF gøre det gratis for unge under 18 at være medlem, så de fortsat kan fiske gratis. Alle skal naturligvis fortsat have det lovpligtige statslige fisketegn.

HOF har omkring 600 medlemmer, og for foreningen er det erklærede mål med forslaget at få endnu flere medlemmer. Medlemstallet har ligget stabilt de senere år, men der er i dag langt færre medlemmer, som bor i kommunen.

På en kortere strækning har Vemb Lystfiskerforening også ret til at fiske. Fra borgere i Vemb er der derfor skarp kritik af forslaget fra lystfiskerne i HOF:

– Vi mener, at alle kommunens borgere skal have lov til at fiske på de strækninger, som kommunen ejer. Det skal ikke være en enkelt forening, som sidder på det, siger Leif Carøe, som er sekretær for Vemb vil Videre, der er en paraply for en række foreninger i Vemb.

– Det er et vigtigt tilbud til borgere i kommunen, at de kan fiske gratis på de kommunale strækninger. Måske kan det også medvirke til, at nogle vælger at bosætte sig i kommunen, siger Leif Carøe og tilføjer:

– Jeg nyder selv at gå ned til åen sammen med mit barnebarn og fiske på den korte strækning, som vi i dag har adgang til.

Han har skrevet en mail til kommunen om sagen, inden politikerne i natur- og miljøudvalget skal diskutere punktet.

– Sådan set blander vi os ikke i, hvad man gør i Holstebro, men det giver ingen mening, at en udenbys forening skal sælge fiskekort her i Vemb, siger Leif Carøe.

For to år siden overtog Holstebro Kommune dæmninger langs sydsiden af Storåen i Vemb. Tidligere var dæmningerne privat ejet, men i forbindelse med et vådområde-projekt overtog kommunen godt to kilometer dæmninger, hvor HOF i dag sælger fiskekort sammen med den lokale Vemb Lystfiskerforening.

Vemb vil Videre har dog planer om at etablere en bro over Storåen og etablere stier på dæmningerne. I den forbindelse har foreningen en forventning om at få lov at sælge fiskekort til lystfiskere, som ikke bor i kommunen.

– Det kan være med til at give os en lille indtægt i Vemb at sælge fiskekort til udenbys fiskere, når vi får broen etableret. Dermed får vi også lidt penge til vedligeholdelse, påpeger han.

7. juli 2016

Steen Ulnits

Fiskerejser til hele Verden

IMG_2374

Lystfiskere er nysgerrige mennesker, som altid lige skal se, hvad der gemmer sig bag det næste sving i åen eller den næste pynt ved kysten. For det kunne jo være, at fiskeriet var bedre dér – efter devisen, at græsset jo altid er grønnere på den anden side!

Lystfiskere har også altid været rejselystne – af de selvsamme årsager. For selv om man måske bor lige ved drømmevandet, så er verden jo fyldt med andre drømmevande. Fiskevande, som måske byder på flere eller større fisk end dem, man har derhjemme. Eller eksotiske fiskearter, som man nødvendigvis må rejse langt for at sætte en krog i.

Det kunne også være fisk, der lever i specielt smukke eller anderledes omgivelser, og som alene derfor er en rejse værd. Eller fiskeri, der måske topper, når isen lægger låg på hjemmevandet. Der er ikke noget som et smut til Karibien, når vinterkulden bider!

Årsagerne er således mange, når lystfiskere drager verden rundt i deres søgen efter nye fiskearter til listen eller nye personlige rekorder. Til at glæde sig over, lade sig fotografere med, berette om eller ligefrem prale med…

Amazonaspeacock bass

IMG_1018

Jeg var den første dansker til at besøge og befiske den lille øgruppe Los Roques ud for Venezuela. Det var i 1989, hvor øgruppens fiskeri efter bonefisk netop var blevet opdaget og først året efter blev åbnet for offentligheden. Samme år var jeg i Amazonas for at fange peacock bass med flere eksotiske fiskearter, som dengang knapt var kommet på listen over attraktive sportsfisk.

Jeg blev også den første dansker til at lande en tarpon på over 100 lbs. på flue, hvilket skete i Costa Rica tilbage i 1991. Endelig var jeg med helt fremme på sidste beat, da man i 1995 begyndte at fange sejlfisk på flue ud for Panama. Resultat: Et halvt dusin haledansende sejlfisk i 100 lbs. klassen – alle længere end min fluestang!

 

IMG_0760Costa Ricatarpon

Jeg havde fornøjelsen at teste det islandske laksefiskeri, mens det endnu var til at betale. Således var jeg blandt de allerførste til at fiske efter og fange de helt nye laks i Rangar, der det år indtog pladsen som Islands mest produktive lakseelv. Siden da er prisen for en uges fiskeri mere end 10-doblet…

Glasnost og flybilletter

Jeg var også tidligt ude på den russiske Kolahalvø, da Sovjetunionen brød sammen og glasnost og perestrojka var på alles læber. Det var i 1990, hvor fiskeriet endnu ikke var åbnet for offentligheden. Således måtte der bestikkelse og russiske militærkøretøjer til for overhovedet at nå frem til fiskevandet. Her blev fiskekortet siden checket af opsynsmænd med en Kalashnikov hængende over skulderen…

Mexicobonefish

Til gengæld er selv det mest eksotiske fiskevand i verden ikke længere end en dags flyrejse væk. Og med internettet er det lettere end nogensinde at finde frem til den rette destination.

På samme måde måtte der bestikkelse til for overhovedet at komme hjem igen, da jeg besøgte Sibirien året efter – i jagten på den store taimen laks, der lever højt oppe i de Verkhojanske Bjerge. Landingsbanen var blevet væk efter et stenskred, og hjemturen måtte derfor ske med en russisk olietanker på vej op ad Lena floden…

 

IMG_0781Afrikatigerfish

IMG_0782

Det er naturligvis fascinerende at have oplevet denne slags ting, men det er næppe det, de fleste stikker næsen op efter, når de vælger at drage på langfart med fiskestangen. Da skal tingene være i orden.

Heldigvis har verden forandret sig meget siden da. Fiskerejserne er blevet organiseret i en sådan grad, at man i dag ved præcis, hvad man får, når man booker sin tur.

Grønland – ishavsrøding

IMG_1146

Fiskene selv er naturligvis stadig en lidt flygtig ressurse, som kommer og går med tidevand og vejrlig. Og det vil de altid være. Men oddsene for at fange dem er kendt og afspejler sig tydeligt i prisen.

I vore dage skal man således ikke regne med at kunne opleve drømmefiskeri til lavpris. Det findes helt enkelt ikke mere.

© Fotos: Steen Ulnits & Arctic Silver Innovation (Island)

IMG_1314

 

EU, DK og kvælstoffet…

EU-kommissionen har netop indledt en sag mod Tyskland for ikke at overholde kravene om udledning af kvælstof til vandmiljøet. Sagen startede med en advarsel tilbage i 2014. Nu tyder meget på, at Danmark er på listen til næste sag.

Regeringen har med sin seneste landbrugspakke – støttet og gjort mulig af de Konservative – sat 30 års miljøpolitik over styr og risikerer nu at få EU på halsen. Selv hos Landbrug og Fødevarer har man advaret om konsekvenserne af landbrugspakken.

Se blot, hvad LF’s direktør Karen Hækkerup med flere er citeret for på DR TV:

“Ender det med, at vi overtræder direktiverne, vil det få enorme konsekvenser for dansk landbrug. Det kan betyde, at vi skal betale såkaldte landdistriktsmidler tilbage i et enormt omfang. Vores landbrugsstøtte er også knyttet op på, at vi lever op til EUs regler, så dem kan vi også blive bedt om at betale tilbage.” 

Inden da havde EU-kommissionen over for ministeriet påpeget, at den finder det utrygt, at Danmark arbejder på lempelser i lovgivningen, før den kompenserende indsats overhovedet er udviklet. Senere opgraderede kommissionen det til “stor bekymring”.

Endnu senere udtalte den, at man var skeptisk i forhold til effektiviteten og implementeringen af de mange frivillige tiltag. Denne bekymring prellede imidlertid af på miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V). Hun fik vendt situationen til, at man hele tiden havde haft “gode drøftelser med kommissionen”.

Velfunderet viden

Esben Lunde Larsen (V) spurgte i 2013 Mette Gjerskov (S), “hvad ministerns holdning er til, at der ikke er fagligt belæg for at kræve kvælstoftilførslen nedsat”. Hvortil hendes embedsmænd som sandt er og var svarede følgende:

“Der er således en velfunderet viden om, at der er behov for at reducere udledningen af kvælstof til vore vandområder for at skabe et bedre vandmiljø.”

Senere blev Esben Lunde Larsen som bekendt Uddannelses- og forskningsminister. Han brugte hurtigt den nye lejlighed til i 2014 at ytre følgende om sin yndlingsaversion, Danmarks Naturfredningsforening:

“Det er fantastisk, at vi for første gang i årtier har fået taget et opgør med det miljøtyranni, som dansk landbrug har været underlagt af den politiske og miljøorganisatoriske venstrefløj.”

“Det viser, hvor totalt verdensfjern Danmarks Naturfredningsforening er, og det nærmer sig efterhånden en skandale, at en forening år efter år kan være rejsende i overgreb på befolkningen under dække af at ville beskytte naturen.”

“Det er vist ved at være tid til, at vi politisk får en alvorlig drøftelse af, hvorvidt foreninger som Danmarks Naturfredningsforening uhæmmet kan terrorisere ærlige landmænd.”


Så vidt Karen Hækkerup, Eva Kjer Hansen og Esben Lunde Larsen citeret på DR TV. Man ser tydeligt, hvad der driver værket.

Det har således ikke skortet på advarsler til regeringen om risikoen ved regeringens landbrugspakke og dens øgede udledning af kvælstof.

Problemet er blot det enkle, at Lars Løkke Rasmussen desperat har brug for støtte fra Venstres vælgere til sin fortsatte politiske eksistens. Han er nødt til at holde, hvad han lovede før valget – for enhver pris. Ellers er han en færdig mand, og det må vandmiljøet så bøde for.

Og skulle så internationalt anerkendte forskere komme med veldokumenterede advarsler, som ikke passer ind i regeringens kram, da ignorerer man blot advarslerne eller truer indirekte forskerne til tavshed.

Derfor er Lars Løkke og hans ministre nødt til at fremture med og fastholde de usandheder, der er blevet blotlagt i de forløbne måneder. Gør man ikke det, falder hele korthuset sammen om Løkke og hans mindretalsregering.

Ud fra devisen, at det bedste forsvar ofte er et angreb, går Esben Lunde Larsen sågar direkte i flæsket på den af ham og hans vestjyske bondefamilie så forhadte Danmarks Naturfredningsforening.

Exit dansk demokrati…

Og her har vi i årevis gået og bildt hinanden ind, at vi i lille dårende dejlige Danmark havde det bedste sundhedsvæsen i verden, det bedste undervisningssystem i verden, den bedste ældrepleje og et politisk system helt uden korruption og bedrag som i de varme lande.

Nu viser det sig så, at ingen af delene længere passer. Dette ikke mindst takket være Venstre og de forvirrede Konservative, som i teorien gerne vil se miljøvenlige ud. Men som i praksis støtter landbrugspakken og alle dens fortrædeligheder.

Sørgeligt, at man skal opleve et af verdens ældste og fineste demokratier blive omgjort til en ny bananrepublik – blot én af de koldere af slagsen.

– Så skam dig, Lars Løkke – hvis du ellers ved eller kan huske, hvad skam er.

© 2016 Steen Ulnits

Efterskrift:

Den samlede danske fagkundskab har længe været enig om, at Danmark skal reducere sin kvælstofudledning med godt 25%, hvis vi skal opfylde kravene i EU’s Vandrammedirektiv fra 2000.

Det betyder i konkrete tal, at kvælstofudledningen skal reduceres fra de nuværende 57.000 tons om året til 42.000 tons.

I stedet vælger Venstre med landbrugspakken at øge udledningen.

Med støtte fra de Konservative…


* Bekymringsskrivelse fra EU

Karen Hækkerup fik ret. EU-kommissionen har netop sendt en såkaldt “bekymringsskrivekse” til den danske regering. Heri udbeder EU sig en forklaring på de seneste tal fra Landbrugspakken, hvoraf fremgår, at udviklingen går i den helt forkerte retning.

I stedet for at reducere kvælstofudledningen, så man kan leve op til EU’s Vandrammedirektiv og dets krav om “god økologisk tilstand”, er udledningerne efter Landbrugspakkens øgede gødningsforbrug steget.

Landbruget har således leveret mindre end én procent af det, de havde lovet og som ligger til grund for Landbrugspakken.

Den årlige danske udledning af kvælstof fra landbruget ligger omkring 60.000 tons. For at leve op til Vandrammedirektivet skal udledningen reduceres til 40.000 tons.

14. marts 2019

Min lille logofisk…

SU logo

Flere har spurgt til, hvorfra min logofisk (herover) egentlig stammer. Historien bag den lille buttede fisk kommer her:

I mine unge dage holdt jeg meget af at tegne. Havde som klassekammerat og barndomskæreste Mette Dreyer, der i dag er bladtegner på dagbladet Politiken.

Sammen vandt vi på et tidspunkt i Greve Kildebrønde Centralskole en landsdækkende tegnekonkurrence, hvor hovedpræmien var en tur til Københavns Brandvæsen, Toms Chokoladefabrik og Gutenberghus, som dengang trykte blandt andet Anders And. En stor oplevelse for en lille dreng som mig!

Siden kedede jeg mig bravt i skolen og blev på Sønderborg Statsskole adskillige gange grebet af min matematiklærer, adjunkt Thygesen, når jeg sad og dagdrømte. Når jeg i ånden stod ude ved Stevning Næs og fiskede efter havørreder. Eller var på Grønland på den rejse, mine forældre havde lovet mig, hvis jeg tog en studentereksamen.

– Nu er du igen ude at fiske, Steen, konstaterede Thygesen helt korrekt og egentlig også ganske forstående. Han vækkede mig bare af mine dagdrømme.

På det tidspunkt havde jeg stadig et godt og afslappet forhold til matematikken, som jeg fint forstod. Differentialer og integraler var jo til at forstå og håndtere. Det var først på universitetet – med for mig uforståelige størrelser som tilfældige tal – at jeg mistede grebet om matematikken og ligefrem kom til at hade den…

Skoletræt dagdrømmer

Anyway, det var i årene på Sønderborg Statsskole, jeg for alvor blev skoletræt. Når jeg ikke lige sad og kiggede ud gennem de høje vinduer – ud i friheden – sad jeg og tegnede fisk i mit brune kladdehæfte. Det blev til mange forskellige fisk – med ørreder, gedder og aborrer som de foretrukne motiver.

En af de fisk, jeg oftest tegnede, var inspireret af et gammelt amerikansk foto af en kildeørred, der springer ud af vandet efter en flaksende vårflue. Jeg var dybt fascineret af dette foto, som jeg tegnede efter hukommelsen et utal af gange. Altid med blyant og løs streg.

To årtier senere sad jeg så igen og doodlede på en blok papir. Nu blot med en blå BIC kuglepen. Jeg ved den dag i dag ikke, hvor den kom fra, men pludselig var fisken fra Sønderborg Statsskole der igen – picture perfect i én ren streg. Med bølger, vårflue og det hele. Jeg kiggede næsten vantro på papiret. – Havde jeg virkelig tegnet den fisk igen – efter så mange år?

Men det havde jeg, og kort efter kom min trofaste Mac-supporter Kent forbi og så fisken. – Skal jeg ikke scanne den ind for dig, så du kan bruge den som logo, spurgte han venligt? Jeg havde ingen scanner selv på det tidspunkt, så jeg takkede naturligvis ja og fik få dage senere fisken retur som en højopløst .tiff fil.

SU_logo_long

En ubegrænset skalérbar fisk!

Jeg brugte den i nogle år, indtil en anden af mine gode venner, grafiker Finn, tilbød at vektorisere tegningen til en ubegrænset skalérbar .eps fil. Som jeg så har brugt siden i alle mulige og umulige sammenhænge. Således har den prydet forsiden på mit website www.ulnits.dk siden lanceringen i 1997 – for snart 20 år siden.

Og er det ikke alle lystfiskeres ultimative drøm: At have en “ubegrænset skalérbar fisk”, der bare kan gøres større efter ønske og behov? Uden at nogen kan se eller bevise, at det er snyd?

Den dag i dag fatter jeg stadig ikke, at det kunne lade sig gøre. Logofisken må have ligget og lagret inde i baghovedet i de mange år, jeg ikke havde tegnet den. For så at blive genfødt i perfekt stand og ren streg af en blå BIC pen. Næsten som med ført hånd.

Siden tegnede jeg for sjovs skyld en hale på fisken, som nu ikke blot kunne springe, men også svømme. Den så min gamle nabo Arne fra årene i Vejlegade, Århus så en dag. Og som det ejegode menneske han er, tilbød han at skære den ud i træ for mig, så jeg kunne hænge den op på væggen i mit sommerhus på Mols. I min lille fiskerhytte.

Det hørte så en anden god ven, bager Lars, der om sommeren bager brød ude på Hjerl Hede. – Jeg skaffer dig et stort stykke egetræ, som er savet ud med dampsav herovre, sagde han. Og ganske rigtigt: En dag kom Lars forbi med et stort stykke meget flot egetræ fra Hjerl Hede.

3D i egetræ fra Hjerl Hede

Det stykke fik nabo Arne, der gik helt i koma over det smukke træ. Så i stedet for blot som lovet at skære fiskens profil ud i træ, lavede han et sandt mesterværk i 3D. Jeg har sjældent været så glad og positivt overrasket, som jeg blev, da han præsenterede fisken for mig. Den var så flot, at den i stedet kom op på væggen over den store fladskærm i stuen. Over husalteret. Så bliver det ikke finere!

Men nu var der jo så ingen fisk som oprindelig tænkt – til sommerhuset. Det havde Arne imidlertid taget højde for. Han havde nemlig også lavet en 2D “Logofisk Light” i fyrretræ, som nu pryder væggen ude i sommerhuset. Når der er celebre fiskegæster på besøg, bliver den hængt op på ydervæggen som passende velkomst!

Se, dette blev en ganske lang historie om en meget lille fisk, der bare er vokset og vokset med opgaven og årene.

Kald den gerne en tegneseriefisk. Det bliver den ikke spor fornærmet over. Nærmere stolt.

– For det er jo lige det, den er!

© 2016 Steen Ulnits


LogoFish


Læs også historien om Nissen, der går til stålet

Projekt Svejstrup Bæk…

I takt med, at de store vandløb reguleres og oprenses, får de små vandløb større og større betydning som producenter af vilde ørreder. Da GudenåCentralen fik stemmet Gudenåen op til den kunstige Tange Sø, uddøde laksebestanden få år efter. Havørredbestanden blev kun halveret. Den havde nemlig halvdelen af sine naturlige gydepladser i de mindre tilløb til Gudenåen nedstrøms Tange Sø.

Sidste efterår fik vi langt om længe sat tal på, hvad et vandløb i “god økologisk tilstand” skal kunne producere, hvis det skal leve op til EU’s vandrammedirektiv fra 2000. Dansk Videncenter for Sportsfiskeri kiggede efterfølgende nærmere på, hvordan det står til med et af de potentielt fineste tilløb til Gudenåen, nemlig den lille Svejstrup Bæk, som løber gennem den populære Doktorpark inden sit udløb i Gudenåen ved Randers Naturcenter.

Svejstrup Bæk lever desværre ikke op til målsætningerne, hvorfor vi travede hele vandløbet igennem. Fra top til bund. Der blev registreret, vurderet og kommenteret.

Det kom der er stort projektforslag ud af, som Randers Kommune netop nu skal tage stilling til.

Læs om det spændende projekt, som DTU Aqua velvilligt stillede op til.

Projekt Svejstrup Bæk

Svejstrup Bæk.006

Efter anlæggelsen af GudenåCentralen og opstemningen af Gudenåen til Tange Sø i 1920’erne, uddøde den oprindelige Gudenå-laks.

Dens sidste og vigtigste gydepladser lå, hvor Tange Sø i dag ligger – på den hurtigst strømmende del af Gudenåen, hvor faldet er størst og potentialet for vandkraft derfor optimalt. Gudenå-laksens sidste og vigtigste gydepladser ligger i dag på bunden af den kunstige Tange Sø – nu begravet under flere meter mudder.

Gudenå-laksen blev således udryddet helt af Tangeværket, mens havørredbestanden kun blev halveret. Årsagen hertil er, at havørrederne – modsat laksen – foretrækker at gyde i de mindre tilløb til Gudenåen.

Hvor laksen gyder i hovedløbet, gyder havørrederne i tilløbene. En genial fordeling, som sikrer, at hele vandløbet udnyttes bedst muligt af de to nært beslægtede arter. Og da havørrederne stadig havde adgang til halvdelen af deres naturlige gydepladser nedstrøms Tangeværket, blev deres antal kun halveret ved værkets etablering.

Dette forhold har sat fokus på Gudenåens små tilløb, som i dag er de store producenter af naturlige havørredsmolt – ørreder klar til udvandring i Randers Fjord. Men mange af disse små vandløb har det slet ikke så godt, som de kunne eller burde have – trods et ellers stort potentiale.

Til disse hører den lille Svejstrup Bæk, som munder ud i Gudenåen ved Randers – efter gennemløb af Doktorparken, som er et populært udflugtsmål for borgerne i Randers. Her kan byens børn og borgere bekvemt studere havørredernes gydning fra en befæstet sti i parken.

Dansk Videncenter for Sportsfiskeri, som netop har hovedsæde i Randers, satte sig for at fokusere på dette ene, men meget vigtige tilløb til Gudenåen. Sammen med Finn Sivebæk fra DTU Aqua i Silkeborg gennemtravede vi vandløbet fra top til bund. Der blev registreret, vurderet og siden kommenteret på forholdene. – Hvad er galt, og hvad kan gøres bedre?

Det kom der et konkret projektforslag ud af, som blev præsenteret for en indbudt skare af politikere, embedsmænd og faglærere på Randers Produktionsskole kort før jul. Randers Kommune skal nu tage stilling til, om man vil bakke op om projektet, der står og falder med tilladelse fra kommunen.

Herunder bringes uddrag af den KeyNote præsentation, der blev vist på produktionsskolen:


Svejstrup Bæk.001


Svejstrup Bæk.004


Svejstrup Bæk.010 Svejstrup Bæk.017


Svejstrup Bæk.022


Svejstrup Bæk.026


Svejstrup Bæk.028


Svejstrup Bæk.032


Svejstrup Bæk.033


Svejstrup Bæk.034


Svejstrup Bæk.035


Svejstrup Bæk.036


Svejstrup Bæk.037


Svejstrup Bæk.040


Svejstrup Bæk.041


* Ørreder med økonomi i

Vi har længe kunnet værdisætte det danske sportsfiskeri. Det skete via en undersøgelse, som tidligere fødevareminister Eva Kjer Hansen foranstaltede tilbage i 2010.

Denne undersøgelse konkluderede, at dansk lystfiskeri hvert år omsætter for 3 milliarder kroner. 3.000.000.000 kroner. Senere konkluderede hendes efterfølger som fødevareminister, Dan Jørgensen, at enhver havørred fanget i det danske lystfiskeri, er 4.000 kroner værd for samfundet.

Det er måske et tal, der ligger lige i overkanten af det virkelige, men det er et offentligt accepteret tal. Uanset beløbsstørrelse hersker der ingen tvivl om, at der er mange penge i lystfiskeriet. Læs blot artiklerne under “Nyheder” på Dansk Videncenter for Sportsfiskeris website. Her er der samlet konkrete tal fra diverse undersøgelser landet over.

Vi regnede efterfølgende lidt på forholdene ved Svejstrup Bæk. – Hvad ville det lille tilløb fra Helsted være værd, hvis det blev åbnet op og gjort tilgængeligt for havørrederne i Svejstrup Bæk? Vi brugte de tal, som DTU Aqua til daglig opererer med, i nedenstående regnestykke.

Vi når op på, at 1 km nyt gydevand i det lille tilløb fra Helsted med Dan Jørgensens tal hvert år vil kunne producere ørreder for 212.000 kroner. Og så skal man her betænke, at der jo er tale om en éngangsinvestering for at åbne vandløbet op. Men at ørrederne jo vil blive ved med at producere. Hvert eneste år fremover. Uden beregning.

Efter bare fem år er den første samfundsøkonomiske million hjemme!

Svejstrup Bæk.042

Svejstrup Bæk Calc9

Under de røde cirkler ved siden af de lyse gydebanker gemmer der sig gydende havørreder. Foto 2: Hans Michael Jensen

Svejstrup Bæk.057 Svejstrup Bæk.059

* Forslag til forbedringer

Øverst oppe i vandsystemet er Svejstrup Bæk rørlagt på store strækninger, som naturligvis burde genåbnes og retableres i det omfang, det overhovedet er muligt. En decideret genslyngning af regulerede dele af det øvre løb står højt på ønskelisten, men vil i sagens natur koste dyrt.

Fra den øvre åbne strækning sker der en kraftig sandvandring, som ødelægger gydemulighederne længere nedstrøms. Heroppe vil man med stor fordel kunne anlægge et sandfang, som kan friholde det nedre løb for sand. Det sand, som ellers vandrer med strømmen, lægger sig over gydebankerne og kvæler ørredernes æg.

Midt i systemet modtager Svejstrup Bæk et vigtigt tilløb fra Helsted – Oksebækken – som imidlertid ikke længere kan udnyttes af ørrederne. Det skyldes et stort overløbsbassin ved Rønnebærvej, hvor bækken er stemmet op og rørlagt på et langt stykke nedstrøms vejen. Selve bækken byder på god vandkvalitet og prima grusbund til gydning. Den vil kunne producere mange ørreder, hvis den åbnes.

På strækningen omkring Oust Mølle og ned gennem Doktorparken er der fin gydebund mange steder. Inde i selve Doktorparken løber bækken langs en vandresti, hvorfra man som allerede nævnt direkte kan se ørrederne gyde. Et populært tidsfordriv for såvel voksne på spadseretur som børnehaveklasser på udflugt.

Imidlertid er bækken rørlagt på et 40 meter langt stykke af den bedste gydestrækning. Angiveligt for at beskytte villaer bygget på en skrænt med plastisk underlag. Det ville være et stort plus at få understøttet skrænten og åbnet bækken op her. Flere steder ved Oust Mølle og nedstrøms kunne der endvidere og med fordel udlægges gydegrus, da gydebankerne her mange steder har sat sig med sand og er blevet svære for havørrederne at grave i.

På det nederste stykke – nedstrøms Børnehaven Ålykke på Hvidemøllevej – er faldet så ringe og strømhastigheden så lav, at bækken kun bruges som passagevand. Der ligger robåde et godt stykke opstrøms udløbet i Gudenåen, og man kan regelmæssigt finde ulovligt placerede ruser her. Med åbningen vendt nedstrøms og dermed sat specifikt for at fange havørreder på opstrøms gydevandring.

Svejstrup Bæk.062

* Projektet og kommunen

Der har i det forgangne forår været 110 millioner kroner til rådighed til diverse vandløbsforbedringer.

Med en pulje på 100 mio. kr. kunne kommunerne frem til den 19. april 2016 søge om 100 procent tilskud til indsatser som udlægning af grus og sten til gydepladser, fjernelse af spærringer i vandløb og åbning af rørlagte vandløb. Tilskudssatsen er 100 procent fordelt på 24 procent EU-medfinansiering og 76 procent medfinansiering fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Ansøgningsrunden var sidste mulighed for kommunerne for at gennemføre vandløbsindsatser, som er fastlagt i de statslige vandplaner for perioden 2010-2015.

Den lille, men uhyre vigtige Svejstrup Bæk er ganske vist med i Vandplan 2, men denne nåede ikke at blive vedtaget inden regeringsskiftet. Derfor kan de mange penge ikke bruges til en indsats her.

I stedet har Randers Produktionsskole nu budt ind på projektet og vil stille op til delprojekter med lærere og elever. Det kan eksempelvis være i forbindelse med udlægning af gydegrus og oprensning af gydebanker. Lokale virksomheder har ligeledes meldt positivt ud med hensyn til økonomiske bidrag til restaureringen.

På samme måde deltager Randers Naturcenter gerne i projektet, da man jo fysisk har Svejstrup Bæk som nærmeste nabo. Her kan man fint tænke en rugekasse ind i undervisningen af lokale skoleklasser, som i stort tal besøger centret. Med forøget fokus på netop Svejstrup Bæks vigtighed for ørredbestanden i Naturpark Randers Fjord. Dette vil dog kræve, at der skaffes ørredæg fra selve Svejstrup Bæk.

Vi håber nu på velvilje fra Randers Kommune, så Svejstrup Bæk kan optimeres som gyde- og opvækstvand for havørrederne i Gudenåen og Randers Fjord. Så den fremover kan leve op til mindstekravene om “god, økologisk tilstand” i EU’s Vandrammedirektiv.

Det fortjener den. Potentialet er stort, og der er sågar rigtig god samfundsøkonomi i det. Det viser ovennævnte beregninger tydeligt.

Randers, april 2016

Tekst: Steen Ulnits, Dansk Videncenter for Sportsfiskeri

Fotos: Hans Michael Jensen, Finn Sivebæk og Steen Ulnits

Svejstrup Bæk.063


DVCS Logo 2

Aktuelt 2. kvartal 2016

Contents
  1. – Vandrådene en våd kineser?
  2. De forhadte vandløb vil ikke dø
  3. Mættede randzoner
  4. Fra Esben Lunde Larsens verden…
  5. Lang næse – til demokratiet
  6. Sommersolhverv
  7. Fugl og fisk på Færøerne – og Facebook
  8. Sprøjtegift lukker vandværk
  9. – Hjælp Arktis mod Danmark, USA…
  10. Brexit og brislinger
  11. Plast i kaskelothvaler
  12. – 1.009 tak for hjælpen!
  13. Projekt Svejstrup Bæk ved Gudenåen
  14. Greenpeace: – Stop trawlfiskeri i Arktis
  15. Ikke flertal i EU for glyphosat
  16. Giftsprøjtning endnu tættere på vandløb og søer
  17. Se Jorden grønnes med kuldioxiden
  18. Ny plan for regulering af skarv
  19. B&P Fiskerejser: Nu på Facebook
  20. Økosund
  21. Sand fra Sundet
  22. Friske facts om Øresund
  23. DN: Nye EU-klimakrav realistiske
  24. Sand Kammerherre
  25. Kloakering af det åbne land virker
  26. – Urimelige EU-klimakrav?
  27. Majfluer – i juni
  28. Verdensrummet ser rødt!
  29. Sælerne skal skydes
  30. EU og Landbrugspakken
  31. Kynisk, kalkulerende og nærmest kriminelt
  32. Ålene gik i rusen
  33. Norsk Fjordörret…
  34. 11 nye IGFA rekorder på Rapala
  35. Milliardsvindel med fiskeolie
  36. Den frygtede fuser…
  37. Ude & Hjemme Lars
  38. Frivillige efterafgrøder
  39. Havområde skal alligevel ikke beskyttes…
  40. – Køb østersølaksen fri!
  41. Dømt for fiskeri i fredningszone
  42.  – Æv-bæv fra den store sandkasse
  43. Nye havområder skal beskyttes
  44. – Sku’ det vær’ en omgang RoundUp?
  45. EU, DK og kvælstoffet
  46. Fiskedød og El Niño i Chile
  47. – Her er de 16 punkter – igen, igen…
  48. Langnæbbede på langfart
  49. – COP till you drop…
  50. Verdens største kulselskab på fallittens rand
  51. Alternativ fiskeripolitik
  52. Min lille logofisk
  53. Projekt Svejstrup Bæk
  54. Mariagerfjord Kommune inviterer
  55. – Enkelt, dobbelt eller trekrog?
  56. Alger og muslinger for millioner
  57. Rekord-blegning af Great Barrier Reef
  58. Tvivlsomt havbrugsprojekt ved Bornholm
  59. Gigantisk miljøkatastrofe ved Lillebælt
  60. 300.000 nye lystfiskere i Norge
  61. Eksport af fiskeprodukter steg i 2014
  62. Dansk-tysk fredning for retten
  63. Fiskeflugt og genetisk udtynding
  64. Øget svensk fiskeopdræt
  65. Ringenes Herre
  66. Ny energicentral i Tange
  67. Tange-rørledning til 80 millioner
  68. Fisk i trætoppene
  69. Flere økobrug i Vestjylland
  70. Fredning af Vejle Ådal 

* – Vandrådene en våd kineser?

– Vi vil ikke medvirke i vandrådene, hvis det ender med en ren nedskæringsdagsorden. Vi synes allerede, at 19.000 kilometer er for lidt.

Sådan lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening (DN). Her er biolog Henning Mørk Jørgensen alvorligt bekymret for den afgrænsning af vandløbsindsatsen, som Blå Blok har sat i gang. Og hvor vandrådene er tiltænkt en vigtig rolle.

Faktisk er DN så betænkelig, at man ikke vil garantere deltagelse, når arbejdet skal i gang fra 2017:

– Hvis det alene har til formål, at der skal skæres ned på vandløbsindsatsen, så vil vi ikke være med i vandrådene. Det har vi også signaleret meget klart over for Naturstyrelsen, siger Henning Mørk Jørgensen til Altinget.dk

I Landbrugspakken aftalte de blå partier, at der skal ske en ny afgrænsning (læs: begrænsning) af vandløb i de kommende vandområdeplaner.

Daværende fødevare- og miljøminister Eva Kjer Hansen lagde i første omgang op til, at de ”forhadte vandløb” skulle helt ud af vandplanerne. Udgangspunktet var de vandløb, der har et opland på under 10 km2, hvilket svarer til omkring 8.500 kilometer.

Hun lagde dog op til at fastholde mindre vandløb, hvor man allerede har nået miljømål, eller hvor vandrådene sammen med kommunerne har foreslået en konkret indsats.

– Det vil betyde en markant reduktion i antallet af kilometer, lød det dengang fra Eva Kjer Hansen. Og det kan man kun give eks-ministeren ret i.

I den endelige landbrugsaftale blev de nuværende 19.000 kilometer dog fastholdt, og i stedet er der sat gang i et analysearbejde med det formål, at færre vandløb bliver en del af planerne.

Det vil sige, at flade, smalle og gravede vandløb eller vandløb, der har begrænset miljømæssig værdi, ikke skal medregnes. Desuden skal man også se på udpegningen af kunstige og stærkt modificerede vandløb, hvor miljøkravene er mindre.

Naturstyrelsen er sammen med forskningsinstitutionerne ved at opdatere det faglige grundlag for de to øvelser, hvilket forventes på plads i løbet af efteråret 2016.

Resultatet forventes at blive et kort over vandløb, der kan tages ud af vandplanerne. Og det er her, at vandråd og kommuner skal lave et virkelighedstjek. Altså om der også ude i virkeligheden er tale om et vandløb uden den store naturværdi. Eller om de kan fjernes og undtages for beskyttelse.

Udpegningen skal være afsluttet i 2018.

28. juni 2016

Steen Ulnits

* De forhadte vandløb vil ikke dø

Selvom det endelige sæt af nye kriterier endnu ikke er på plads, er DN alligevel bekymret. Det skyldes ikke mindst den retorik, som Eva Kjer Hansen lagde for dagen i efteråret 2015.

– Vi frygter, at det her skal bruges til at skære ned. For Eva Kjer Hansen sagde, at hun ville fjerne de forhadte vandløb, og med den her proces bliver der mulighed for det. Så det kan hurtigt udvikle sig til noget rigtigt grimt, siger Henning Mørk Jørgensen til Altinget.dk og fortsætter:

– Vi er kun med, hvis der kommer et meget objektivt og naturvidenskabeligt grundlag. Så der både kan ryge vandløb ud og ind af vandplanerne.

Men er det ikke bedre at deltage og øve indflydelse end at stå udenfor?

– Det er et temperamentsspørgsmål. For der er nok nogen, der vil sige, at det altid er bedst at sidde med ved bordet. Men hvis det kommer til at handle om at vælge mellem pest og kolera, så ser jeg ingen mening med det, siger Henning Mørk Jørgensen.

I regeringspartiet Venstre maner man til besindighed. Ifølge miljøordfører Erling Bonnesen er der ikke nogen skjulte dagsordener i øvelsen. Det handler udelukkende om at opdatere det faglige grundlag:

– Der er to formål, der skal gå i hak. Behovet for at sikre god afvanding og lystfiskernes interesser. Det er ikke enten eller, siger Erling Bonnesen.

Men lægger I ikke op til at mindske indsatsen?

– Jeg vil gerne opfordre til, at vi får afdramatiseret diskussionen, som bliver trukket lidt unødvendigt hårdt op. Vi skal via dialogens og samarbejdets vej sikre, at vi får lavet den rigtige indsats de rigtige steder, siger Erling Bonnesen.

Kan du forstå bekymringen, når der har været retorik om forhadte vandløb?

– Jeg har ikke lyst til at bidrage til at eskalere den her konflikt. Vi skal tale stille og roligt sammen i stedet for at råbe ad hinanden, siger Erling Bonnesen til Altinget.dk.

28. juni 2016

Steen Ulnits

* Mættede randzoner

Det var Venstres daværende fødevareminister Henrik Høegh, som i sin tid introducerede og indførte de siden så omdiskuterede randzoner. En ren Venstre-opfindelse, altså.

Og det var Venstres nyligt fyrede fødevare- og miljøminister Eva Kjer Hansen, der som led i den løgnfyldte Landbrugspakke afskaffede dem igen – i forbindelse med de af hende så “forhadte” vandløb.

Nu, hvor alle løgnene bag Landbrugspakken er ved at dukke frem af skabe og skuffer, dukker randzonerne også op igen. Måske af frygt for, hvad EU kunne finde på af straffe for Venstres korrupte Landbrugspakke.

I hvert fald interesserer Seges, det tidligere Videncenter for Landbrug og nu Landbrug & Fødevarers rådgivende organ, sig atter for randzoner. I hvert fald de såkaldt “mættede” af dem.

Listen over miljøtiltag i landbruget, hvis effekt er officielt anerkendt i Danmark, er fortsat ganske kort. Specielt uden for eller i kanten af dyrkningsfladen er kun ganske få virkemidler indtil nu godkendt som miljøfremmende.

Landbrug & Fødevarer har flere gange påpeget, at det kan blive et problem, når landbruget fra 2018 skal have sine miljøforhold reguleret på en ny og langt mere målrettet måde.

Seges arbejder lige nu med at afprøve prototyper på nogle af de virkemidler, der kan blive en del af fremtidens målrettede miljøindsats. Et af dem er mættede randzoner, og en forsøgsmodel er netop blevet anlagt hos Peer Lund Boesen i Torrild ved Odder.

– En mættet randzone er et afgrænset areal langs et vandløb, hvor man ved normal drænafstrømning lader drænvandet blive fordelt i randzonen. Det betyder, at drænvandet siver igennem jorden i randzonen, hvilket gør, at der sker en rensning af drænvandet, fortæller Frank Bondgaard, der er projektleder i Seges Planter & Miljø.

Konkret sker der det, at det nitratholdige kvælstof i processen omdannes til uskadeligt kvælstof i luftform.

De mættede randzoner er et nyt tiltag i Danmark, men erfaringer fra USA peger på, at der er stor effekt.

– Forsøg fra Iowa viser, at en mættet randzone reducerer kvælstofudledningen fra drænvandet med 50 procent. Samtidigt er det et forholdsvis billigt tiltag at etablere. Kan vi få bekræftet effekten i Danmark, så vil det være et stærkt værktøj i fremtiden, siger Frank Bondgaard.

Han peger på, at en mættet randzone som tiltag er en ren win-win for landmanden.

– Hvis man lader være med at etablere træ- eller buskdække i randzonen, så vil det sandsynligvis stadig være muligt at få landbrugsstøtte i form af grundbetaling på arealet. Samtidigt vil det være muligt at benytte randzonen som en del af det obligatoriske fem procents miljøfokusområde, siger Frank Bondgaard.

Ak ja. De landmænd. De tilskudsordninger. Og de randzoner, der nu er ved at blive genopfundet under nyt navn…

28. juni 2016

Steen Ulnits

* Fra Esben Lunde Larsens verden…

Esben Lunde Larsen yndede i den første tid af sin glorværdige ministerkarriere at bruge udtrykket “i min verden”. Med rette, for Esben Lunde Larsen lever ikke i den samme verden som vi andre.

Og det er end bedre verden end vor, idet der her ikke er grund til at bekymre sig over noget som helst. Det fremgår af fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1217 stillet den 2. juni 2016 af Pia Olsen Dyhr (SF).

Spørgsmål nr. S 1217:

”Er ministeren enig i, at det er forbundet med en særlig risiko at anvende et pesticid kort før høst og til nedvisning af afgrøder, der anvendes til foder og mad, når dets aktivstof er glyfosat, som virker systemisk og dermed optages i selve afgrøden uden mulighed for at kunne vaskes af, og når stoffet, som er under mistanke for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende, endnu ikke er vurderet af det europæiske kemikalieagentur, ECHA?”

Svar fra fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen:

– Nej, det er jeg ikke enig i.

Og her er grunden – også svar fra 10. juni: 

Spørgsmål nr. S 1218 – også stillet af Pia Olsen Dyhr (SF):

“Synes ministeren, landbrugets besparelse på 50-150 kr. pr. hektar ved anvendelse af glyfosat til nedvisning af afgrøder og kort før høst står i et rimeligt forhold til sundhedsrisikoen, i betragtning af at glyfosat mistænkes for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende?

Svar fra fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen:

– Ja. Baseret på, at EFSA vurderer, at glyphosat ikke er kræftfremkaldende, at der ikke er evidens for, at glyphosat er hormonforstyrrende, og at Miljøstyrelsen er enig i den vurdering.

Det må være dejligt at leve i Esben Lunde Larsens kemikaliefyldte, men på alle andre måder indskrænkede verden. Her er der hverken fugle eller fuglesang. Kun bølgende, sterile “naturmarker”…

28. juni 2016

Steen Ulnits

* Lang næse – til demokratiet

Folketinget har givet regeringen en næse i sagen om landbrugspakken, der kostede Eva Kjer ministerposten.

Folketingets miljø- og fødevareudvalg har således givet regeringen en næse i sagen om oplysninger om kvælstofudledning. Og ifølge miljøordførerne for Socialdemokratiet og De Radikale er der tale om en stor næse.

Pia Adelsteen (DF), der er formand for Miljø- og Fødevareudvalget, betegner det som “en løftet pegefinger”.

– Det er vigtigt, om noget er alvorligt eller meget alvorligt, siger hun. – Det har ikke noget med regeringen som sådan at gøre. Det er nogle principper, man skal overholde.

Miljøordfører Ida Auken (R) mener, at regeringen har ført Folketinget bag lyset.

– Regeringen har ændret juristernes vurdering, så det ikke fremgik klart, at man så en “betydelig risiko”, for at pakken var i strid med internationale love, skriver hun på sin facebookprofil.

– Når man har en faglig og juridisk vurdering af risikoen ved en beslutning, må det frem i lyset. Det må der ikke dækkes over, mener hun.

Miljø- og Fødevareudvalget har kaldt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i samråd om sagen. Men det afviser statsministeren at møde op til. Nu for anden gang. Han er udmærket klar over, at lokummet brænder, og at han ikke vil kunne svare på kritiske spørgsmål.

Det har nu ifølge miljøordfører Simon Kollerup (S) ført til, at udvalget har klaget til Folketingets Præsidium.

Utroligt, hvad man ustraffet kan slippe afsted med som politiker ved regeringsmagten. I alle andre sammenhænge ville der være tale om simpel berigelseskriminalitet, og man ville blive retsforfulgt. Men ikke den nuværende regering, som endda ser stort på, om man skulle have et flertal i Folketinget imod sig…

Trist at se, hvordan et velfungerende dansk demokrati – opbygget gennem de sidste tusinde år – nu systematisk ødelægges af en Venstre-regering, som endda er i mindretal. Vel vidende, at man ikke klarer næste valg, men derfor vil ødelægge mest muligt miljø nu – af hensyn til en lille gruppe kernevælgere i dansk landbrug.

Man føler efterhånden, at et fungerende dansk demokrati er en by i Rusland. Eller en bananrepublik i Centralamerika…

Altsammen takket være Lars Løkke.

28. juni 2016

Steen Ulnits

* Sommersolhverv

Ak ja. Nu syntes man ellers lige, det gik så godt. At sommeren stod for døren. Men ak. Allerede nu begynder dagene igen at blive kortere…

Er man glad for de lyse morgener, aftener og nætter, så er det med at nyde dem lige nu. Men selv om det allerede fra i morgen begynder at gå den anden vej, så varer det heldigvis flere uger, før vi for alvor kan mærke, at solen står senere op.

Netop i dag har vi sommersolhverv og dermed årets længste dag. Det har vi, fordi jordens omdrejningsakse er en smule skæv – fordi den nordlige del af kloden nu hælder ind mod solen, som på dette tidspunkt når sit højeste punkt på sin årlige himmelvandring.

Netop sommersolhverv den 21. juni er en speciel dag, hvor solen er på himlen i cirka 17 en halv time. I København er det præcis 17 timer og 30 minutter, i Gedser i 17 timer og 16 minutter og længst mod nord, i Skagen er solen på himlen i 18 timer og fem minutter.

Sommersolhverv markerer således overgangen til gradvist kortere dage frem til vintersolhverv den 21. december, hvor dagene igen begynder at blive længere. Jeg ved godt, hvilket solhverv af de to, jeg foretrækker…

21. juni 2016

Steen Ulnits

* Fugl og fisk på Færøerne – og Facebook

Det er ikke for sent, hvis du endnu ikke har fået planlagt sommerens ferietur. Er du lystfisker og naturelsker, kunne turen meget vel gå til Færøerne, hvis mange søer huser gyldenbrune søørreder i saftiggrønne omgivelser.

B&P Fiskerejser har sammensat et godt tilbud til dig, der gerne vil opleve Færøerne. Det sker med udgangspunkt i den lille Sandø, som ligger en kort færgetur syd for Torshavn og hovedøen Strømø.

Sandø er en ø, som gennem tiderne har været et yndet udflugtsmål for danske fiskekoryfæer som Paul Wellendorf og Julius Wedege. De var begejstrede for den lille ø med de fine søer.

Hvis du synes, det lyder spændende, så læs mere om denne rejse her:

https://www.facebook.com/bpfiskerejser

21. juni 2016

Steen Ulnits

* Sprøjtegift lukker vandværk

Todbjerg nord for Århus er nok primært kendt for sine hvide turistbusser – sekundært for sit drikkevand. Men nu er det drikkevandet, der er kommet i søgelyset.

Todbjerg Vandværk må nemlig lukkes nu, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Årsagen er, at Aarhus Kommune har målt for højt pesticideniveau i drikkevandet, og derfor vælger man at lukke for vandboringer i området.

Avisen skriver, at vandforureningen er en såkaldt BAM-forurening, som stammer fra ukrudtsmiddel, primært Prefix, der blev solgt i Danmark fra 1965 til 1997. Det har siden taget mellem 30 og 40 år for ukrudtsmidlet at sive ned gennem jorden.

– Vi kunne godt forsøge at bore et andet sted, men vi ved ikke på forhånd, om problemet ikke vil være lige så stort der. Vi risikerer at skulle bruge alle vores penge på det, siger formand for Todbjerg Vandværk, Inge Buss, til Jyllands-Posten.

Fremover vil byen købe vand fra Aarhus Vand i stedet for selv at stå for boringer. I mellemtiden må vandværket, der leverer vand til 115 husstande, blande vandet fra vandværket op med vand fra Aarhus Vand. Herved kommer niveauet på sprøjtegiften ned under det tilladte.

Sørgeligt, men Todbjerg Vandværk er blot ét ud af flere hundrede danske vandværker, som har måttet lukke på grund af nedsivede sprøjtegifte, der primært stammer fra landbruget.

21. juni 2016

Steen Ulnits

* – Hjælp Arktis mod Danmark, USA…

Danmark har netop haft celebert besøg af USA’s udenrigsminister, John Kerry. Efter sit besøg i København tog Kerry videre til Jakobshavn for at se de smeltende gletchere her. Den globale opvarmning er nemlig noget, der ligger både Kerry og hans chef Obama stærkt på sinde.

Danmark skal ind i kampen for at beskytte det Arktiske Hav bedre, end vi gør nu, og det skal John Kerry gerne få den danske regering til at forstå. Det mener i hvert fald miljøorganisationen Greenpeace, som i forbindelse med Kerry’s besøg har sendt et åbent brev til den amerikanske udenrigsminister.

Målet er ifølge Greenpeace, at USA skal få Danmark ind på et nyt spor i forhold til beskyttelsen af området:

– Det handler om at få Kerry til at banke lidt fornuft ind i hovedet på Norge og Danmark. Begge lande har været noget bagstræberiske og blokeret internationale aftaler. Aftaler, der ellers har mulighed for at munde ud i beskyttelse af det Arktiske Hav, siger talsmanden Sune Scheller.

Han håber, at mødet med John Kerry kan få den danske regering til at arbejde for – og ikke mod – bedre beskyttelse af området.

– Danmark har ikke villet lytte til miljøorganisationerne. Så nu kan vi håbe, man vil lytte til John Kerry i stedet, siger han.

Et af kritikpunkterne fra Greenpeace er de manglende udmeldinger om beskyttelsen af Arktis ved det amerikansk-nordiske topmøde i maj.

Samtidig blokerer Danmark og Norge ifølge Greenpeace en aftale i Ospar-kommissionen, der konkret har til opgave at beskytte ti procent af det Arktiske Hav. En aftale, der skal indgås på et møde 20.-24. juni.

Det kan måske virke underligt, at en miljøorganisation som Greenpeace forsøger at alliere sig med USA mod Danmark. Men på netop dette område er USA ifølge Sune Scheller mere optaget af miljøbeskyttelse end Danmark.

– Når vi taler om beskyttelse af det Arktiske Hav, så blokerer Danmark og Norge mange processer, mens USA og Canada på eget initiativ går foran. Så på det her område er USA foran Danmark, siger han til Ritzau.

21. juni 2016

Steen Ulnits

* Brexit og brislinger

Der er milliarder af kroner på spil, når briterne afholder folkeafstemning om EU-medlemskabet nu den 23. juni.

Vælger briterne at sige farvel til EU, bliver det omkostningstungt for danske fiskere, som bliver afskåret fra de aftaler, der i dag står for knap 33 pct. af den samlede danske fiskefangst, der i 2015 indbragte fiskerne 3,4 mia. kr. Det skriver i hvert fald Børsen.

– Det tobisfiskeri, vi laver, er i britisk farvand. Det ville være en katastrofe, hvis de lukkede det for os, siger René Schmidt, fisker fra Thyborøn, til Børsen. Han fanger ca. 80 pct. af sine fisk i britisk farvand.

I den forbindelse skal det nævnes, at netop det storstilede danske industrifiskeri efter sild, brisling, tobis og sperling, der ikke bliver til menneskeføde, men fiskemel og fiskeolie til fiskefoder, længe har været under mistanke for at trække tæppet væk under naturlige bestande af fugle og fisk. Arter som søpapegøjer og atlanterhavslaks, der ernærer sig af de selvsamme “industrifisk”.

I dag er EU-landenes farvande fælles for EU-fiskere. Dette vil ændre sig ved et Brexit. Sker det, vil den britiske fiskeriminister ophæve de danske fiskeres nuværende adgang til britisk farvand. Den britiske fiskeriminister og Brexit-fortaler George Eustice har lovet at “handle beslutsomt” og sikre britiske fiskere bedre forhold end i dag efter en udtræden af EU.

Flere økonomer vurderer, at et britisk farvel til EU vil koste to-fem mia. kr. for den danske fødevareindustri.

21. juni 2016

Steen Ulnits

* Plast i kaskelothvaler

De 13 strandede kaskelothvaler, som tidligere i år skyllede op på strandene i Slesvig-Holsten i det nordlige Tyskland, er blevet obduceret. Og hvad man fandt i de døde hvalers maver, var langt fra det, man normalt ville vente at finde i en dyremave. Blandt maveindholdet var nemlig følgende:

13 meter fiskenet, et stort stykke af en plasticspand og et 70 centimeter langt stykke motorhjelm fra en bil. Det var blot nogle af de ting, der blev fundet i hvalernes maver.

Slesvig-Holstens miljøminister Robert Habeck har lagt et billede ud på Instagram, hvor han står med nogle af de ting, der blev fundet i hvalernes maver. Han mener, at fundet bør få mennesket til at tænke over vores forbrug af plastic, der ofte ender som affald i havene.

– Dette viser konsekvenserne af vores plastic-samfund. Dyr indtager uforvarende plast og andet affald, og vores skrald får dyrene til i værste fald at sulte ihjel med fulde maver, siger han i en pressemeddelelse på Nationalpark Wattenmeer.

Miljøministeren vil nu forsøge at øge indsatsen mod skrald i havet. Det bliver desværre en kamp op ad bakke…

21. juni 2016

Steen Ulnits

IMG_2709

* – 1.009 tak for hjælpen!

Ind imellem har man lov at blive positivt overrasket. Således i dag søndag:

Mit indlæg om den lille Svejstrup Bæk ved Gudenåen resulterede nemlig i, at ikke færre end 1.009 læsere klikkede sig ind på artiklen alene i løbet af lørdagen. Det højeste besøgstal nogensinde på www.ulnits.dk for en enkelt dag.

Der har været adskillige dage med besøgstal på 7-800, når vigtige emner har været oppe at vende. Men aldrig tidligere – i sidens snart 20-årige historie – har besøgstallet passeret 1.000 på en enkelt dag.

Det er næsten symbolsk, at det skulle blive en lille bæk, der gennembrød denne læsermur. Vi lever jo netop nu i en tid, hvor vi mere end nogensinde må forlade os på de små bækkes store betydning, når vore ørreder skal reproducere sig på naturlig vis.

Læs artiklen, del den og modtag så min store tak for interessen. Lad os håbe, at Randers Kommune forstår, hvilken skamredet perle der ligger og venter på en kærlig hånd – ret inden for bygrænsen.

http://ulnits.dk/biologi/projekt-svejstrup-baek/

1.009 tak for hjælpen so far.

19. juni 2016

Steen Ulnits

* Projekt Svejstrup Bæk ved Gudenåen

Rundt omkring i Danmark findes adskillige vandløb, som ikke lever op til de målsætninger om “god økologisk tilstand”, der stilles i EU’s Vandrammedirektiv fra år 2000. Trods den kendsgerning, at de ellers fra naturens hånd har alle forudsætningerne.

Et sådant vandløb er Svejstrup Bæk, der munder ud i Gudenåen midt inde i Randers by. Det er et vandløb med et meget stort potentiale, men samtidig også et vandløb, som lider under regulering, sandvandring og rørlægning. Det er også et vandløb, som på lange strækninger gennemløber kommunal jord. 

Kort før jul sidste år inviterede Dansk Videncenter for Sportsfiskeri (DVS) sammen med Randers Produktionsskole et antal politikere og embedsmænd fra Randers Kommune til et møde om fremtiden for Svejstrup Bæk.

Forinden havde DVS Randers sammen med DTU Aqua Silkeborg gennemtravet vandsystemet for at se, hvorfor Svejstrup Bæk ikke lever op til kravet om god, økologisk tilstand.

Det kom der en mindre rapport ud af, som beskrev problemerne, og som kom med konkrete løsningsforslag. Randers Produktionsskole tilbød i den forbindelse at lægge elever og lærere til det mere konkrete arbejde.

Rapporten i tekst og billeder kan ses på linket her:
http://ulnits.dk/biologi/projekt-svejstrup-baek/

Vi håber nu på velvillighed fra Randers Kommune, så Svejstrup Bæk fremover kan leve op til kravene i Vandrammedirektivet og yde sit bidrag den Naturpark Randers, som kommunen ønsker etableret. Til glæde for alle naturelskere og lystfiskere ved Gudenå og Randers Fjord.

14. juni 2016

Steen Ulnits

* Greenpeace: – Stop trawlfiskeri i Arktis

I takt med den globale opvarmning smelter havisen som bekendt ved polerne. Dette har gjort det muligt for såvel skibsfarten som fiskerierhvervet at drage længere nordpå end hidtil.

Den nye trafik medfører risiko for ødelæggelse af marine områder, der hidtil har ligget uberørte hen under isdækket. Som har været beskyttet mod det skadelige fiskeri med slæbende bundtrawl af den ofte metertykke is.

Men der er håb forude. Et antal af fiskeriindustriens største spillere har netop og helt på eget initiativ meldt ud, at de vil stoppe bundtrawlernes indtog i uberørte arktiske farvande.

Det er første gang, at en industri selv melder sig på banen for at beskytte Arktis. Globale giganter som McDonald’s, Findus, Iglo og danske Espersen, som er Europas største leverandør af torsk fra Arktis, siger nu nej til bundtrawlede torsk fra uberørte områder i Arktis.

Lad os bruge dette momentum til at lægge pres på Norge for at beskytte Arktis. Norge, der som nation endnu ikke har taget afstand fra det nye skadelige fiskeri i hidtil uberørte havområder.

For at opnå en varig beskyttelse af Arktis er det vigtigt, at også den norske regering forpligter sig til at beskytte området. Havet omkring Svalbard er hjem for sårbare dyrearter som isbjørne, hvidhvaler og spækhuggere. Det er derfor Norge, som har mulighed for at skabe den lovgivning, der kan frede dette enestående område og sikre det for fremtiden.

Det er derfor på tide, at vi optrapper presset på Norge, og vi har brug for alles hjælp, hvis det skal lykkes. Ved at deltage i denne underskriftindsamling er man med til at lægge pres på den norske regering for at følge fiskeindustriens eksempel og skabe et beskytte havreservat omkring Svalbard.

Skriv under her: https://www.savethearctic.org/da/iceedge/

14. juni 2016

Steen Ulnits

* Ikke flertal i EU for glyphosat

EU’s medlemslande har netop stemt om at forlænge godkendelsen af sprøjtemidlet glyphosat, men der var ikke flertal. Derfor bliver forslaget om forlængelse nu sendt til EU’s appeludvalg. Efter tre gange nej. Det forventes at Kommissionen meget snart vil indkalde appeludvalget til et møde om sagen.

Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan Kommissionen vedtage forslaget.

For tredje gang må EU-Kommissionen notere, at der ikke blandt de 28 medlemslande er flertal for at give en fornyet godkendelse til glyfosat, aktivstoffet i bl.a. Roundup, verdens mest anvendte ukrudtsmiddel, fremstillet af frøgiganten Monsanto.

Den gældende tilladelse til at markedsføre glyfosat-baserede sprøjtemidler i EU udløber med udgangen af juni, men på et møde mandag formiddag i EU’s stående komité om planter, dyr, fødevarer og foder viste det sig umuligt at mønstre det kvalificerede flertal, der er nødvendigt for at forny tilladelsen.

Den fastlåste situation er den foreløbige kulmination på et langstrakt forløb, hvor Kommissionen to gange forgæves har søgt at opnå kvalificeret flertal for sprøjtemidlet. I marts forsøgte man at få en tilladelse for 15 år igennem, men en række lande sagde nej eller afviste at stemme for, og derfor vendte Kommissionen i maj tilbage med et kompromisforslag om en 9-årig godkendelse.

Heller ikke det kunne der imidlertid samles den nødvendige opbakning til, og derfor forsøgte Kommissionen sig mandag med en såkaldt administrativ forlængelse af den hidtidige tilladelse. Den skulle løbe i 12-18 måneder i venten på, at EU’s kemikalieagentur, ECHA, næste år får færdiggjort sin vurdering af sundhedsrisici ved glyfosat.

14. juni 2016

Steen Ulnits

* Giftsprøjtning endnu tættere på vandløb og søer

En ny bekendtgørelse, som trådte i kraft 5. juni, giver landmænd mulighed for at bruge såkaldt “afdriftsreducerende udstyr” og mindske afstanden til følsomme områder, når de sprøjter deres afgrøder.

I første omgang er det hovedsageligt dyser, der mindsker afdriften, som er omfattet af reguleringen. Denne type dyser er udviklet, så der sker mindst mulig drift – dvs. sprøjtningen sker mere præcist og rammer afgrøderne og i mindre omfang omgivelserne. Dyserne giver en større dråbe, som derfor er tungere og ikke fanges så let af vinden.

Hvis landmænd anvender dyser, der mindsker afdriften, kan de sprøjte tættere på vandløb og §3-natur end i dag. Den såkaldte bufferzone mellem mark og natur, som er et krav ved sprøjtning med nogle midler, bliver simpelthen mindre. Det giver mulighed for at optimere udbyttet, fordi man kan dyrke og sprøjte på et større areal end hidtil.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at dyser, der mindsker afdriften, ikke vil medføre en øget eksponering for miljøet. I Sverige, hvor miljølovgivningen også er restriktiv, gælder tilsvarende regler. I Landbrug & Fødevarer glæder sig ikke uventet over de nye regler:

– Vi har arbejdet med det i adskillige år, og nu har fagligheden sejret, siger Torben Hansen.

Ifølge Torben Hansen har man arbejdet for at få lov at gøre som i lande som Sverige og Tyskland, lige siden Landbrug & Fødevarer hed Dansk Landbrug. Et argumenterne har været, at undersøgelser i Sverige viste, at der er mindre, der ender i søer og åer, når man får lov at bruge disse virkemidler, selv om man sprøjter tættere på.

– Fornuftige virkemidler er bedre end generelle forbud og krav, og det betyder, at vi kan dyrke jorden optimalt på en større del af marken, så vi er virkelig glade, siger han.

Inden man må sprøjte tættere på vandmiljøet, skal man registreres, men Torben Hansen glæder sig over, at det er en enkel ordning, der ikke er voldsomt bureaukratisk.

I praksis vil man for eksempel med pesticider, der har en 20-meter zone sprøjte ned til 10 meter eller måske endda blot 2 meter fra vandmiljøet – alt efter hvilket udstyr, man bruger. Uhyggelige perspektiver, for hvordan i alverden skal man kunne undgå, at noget sprøjtemiddel bliver inden for to meter?

NaturErhvervstyrelsen vil løbende kontrollere, at landmændene overholder reglerne og kan dokumentere, at de anvender de rigtige dyser. Hvordan det så ellers skal kunne udføres i praksis – med mange tusinde dyser i drift…

Man ser tydeligt, at vi har fået en landbrugsstyret Venstre-regering.

14. juni 2016

Steen Ulnits

* Se Jorden grønnes med kuldioxiden

Forskere har fundet, at mellem en fjerdedel og halvdelen af ​​Jordens bevoksede jorder er blevet betydeligt grønnere i løbet af de sidste 35 år – primært på grund af det stigende indhold af kuldioxid i atmosfæren.

Resultaterne er baseret på computermodeller og data indsamlet af NASA og NOAA satellitter. “Grønningen” repræsenterer en stigning i mængden af blade på planter og træer svarende til et område to gange størrelsen af det kontinentale USA.

Grønne blade bruger sollys, vand og kuldioxid til at vokse – til at producere nyt organisk stof. Mens stigende koncentrationer af kuldioxid i luften kan være gavnligt for planterne, er kuldioxid samtidig en af de største syndere, når det gælder klimaændringer.

Drivhusgassen kuldioxid, der fanger varmen i Jordens atmosfære, har været stigende siden begyndelsen af den industrielle tidsalder. Vi har nu nået koncentrationer, der ikke er set i de sidste 500.000 år.

Hvad værre er, så siger forskerne nu, at de synlige virkninger af kuldioxid på planter kan være begrænset. Undersøgelser har nemlig vist, at planter tilpasser sig stigende koncentrationer af kuldioxid, og at det synlige løft til vegetationen falder med tiden. Den observerede grønning afspejler således ikke proportionelt den reelle stigning i kuldioxidindholdet, men er mindre.

Tak til NASAs Goddard Space Flight Center for den pædagogiske og grafiske  fremstilling af grønningen. Se videoen her:

14. juni 2016

Steen Ulnits

* Ny plan for regulering af skarv

Skarven kan fortære op til halvdelen af de laks, der trækker ud gennem Ringkøbing Fjord hvert foråret, og bl.a. derfor indfører miljø- og fødevareministeren nu mulighed for mere effektiv regulering.

Antallet af skarv er de seneste år steget voldsomt, og mange af dem slår sig ned langs de danske kyster og fjorde. Det går ud over erhvervs- og lystfiskere, fordi skarven spiser sig mæt i de laks, snæbler og ørreder, som de lokale fiskere skal have i nettet. Derfor indfører miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen en ny og mere aktiv regulering af skarv, som vil træde i kraft 1. juli.

– Det går ikke, at skarven bruger danske kyster og fjorde som madkasse. Vi har tal, der viser, at skarv kan fortære op til halvdelen af de laks, der trækker igennem Ringkøbing Fjord om foråret. Der er behov for en mere aktiv regulering, så vi sikrer grundlaget for et stærkt fiskerierhverv og øger potentialet for fisketurisme langs de danske kyster, vandløb og åer, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Tidligere har det særligt været det kystnære fiskeri, der har haft problemer med skarv, men i de seneste år har lystfiskere oplevet, at skarve æder fiskeyngel langt oppe i vandløbene. Dette er sket efter et par hårde isvintre, der tvang skarverne op i de eneste isfri farvande – de strømmende vandløb.

Den nye forvaltningsplan giver to nye muligheder for regulering. Fremover vil man i en længere periode end i dag kunne skyde skarven langs vandløb med sårbare fiskebestande. Derudover vil den fremover kunne skydes de steder, hvor den opholder sig – såkaldte dag- og natrastepladser – ved vandløb og søer i perioden 1. august til 31. marts.

– Vi skal have fundet en bedre balance mellem skarv, mennesker og fisk. Det må ikke være sådan, at vi ved at beskytte en art som skarven samtidigt får spist sårbare fisk som snæbel og laks i så stort et omfang, at både fisk og fiskere får dårligere vilkår.

– Den nye forvaltningsplan giver fiskerne mulighed for at skyde skarven, hvor den er til gene for deres fiskeri og for fiskeynglen. Samtidig sikrer vi, at skarven overlever og beskyttes som dansk ynglefugl, siger Esben Lunde Larsen.

Udkastet til den nye forvaltningsplan har netop været i høring. Der bliver nu kigget på, om de indkomne høringssvar giver anledning til at rette planen yderligere til, før den træder i kraft.

Fakta om skarven: I midten af 1990’erne lå antallet af skarvynglepar i Danmark stabilt på omkring 39.000. Herefter gik antallet tilbage og nåede et lavpunkt på 25.000 i 2013. I 2015 er antallet igen steget til 31.000.

Skarven er særligt et problem langs åløb, som eksempelvis Skjern Å og i den tilstødende Ringkøbing Fjord. Konkret er den et problem for sårbare bestande af fisk, herunder laks, ørred, stalling, ål og snæbel. Snæblen er en stærkt truet laksefisk, som kun findes i Vadehavsområdet. Skarv giver også udfordringer andre steder i landet, i kystområder og ved åløb.

Den gamle forvaltningsplan for skarv stammer tilbage fra 2009, hvor problemerne slet ikke havde det omfang, de har fået i dag. Udkastet til den nye forvaltningsplan er udarbejdet med inddragelse af Skarvarbejdsgruppen, hvor både fiskerierhverv, lyst- og fritidsfiskeri og grønne organisationer deltager.

14. juni 2016

Steen Ulnits

* B&P Fiskerejser: Nu på Facebook

B&P Fiskerejser har lanceret en helt ny side på Facebook:

Siden er tænkt som et supplement til det store website www.bptravel.dk, hvor du finder alle fiskerejserne på webadressen https://www.bptravel.dk/rejse/rejsetema/fiskerejser/

På Facebook vil B&P Fiskerejser løbende orientere om spændende nye rejsemål og om, hvad der sker på de faste destinationer. Specielt gode tilbud vil naturligvis også blive præsenteret her. Du vil også kunne stille konkrete spørgsmål om destinationerne og fiskeriet på dem.

B&P Fiskerejser er størst og stærkest på Island og Færøerne, hvor firmaet har været aktiv i mere end 20 år. Men har hele verden som arbejdsplads, når det gælder om at sende rejseglade lystfiskere ud på nye fiskeeventyr.

Der vil være rejsetilbud fra øst til vest og syd til nord. Fra det iskolde Norden til det varme Syden. Fra Alaska til Afrika. Det eneste krav til destinationerne er, at de skal byde på fiskemuligheder i særklasse.

B&P Fiskerejser arbejder lige nu på højtryk for at få sat konkrete priser og faste datoer på de mange rejsemål til hele verden.

https://www.facebook.com/bpfiskerejser

14. juni 2016

Steen Ulnits

* Økosund

Ind imellem kan man virkelig have brug for lidt godt miljønyt, for der er søreme langt imellem den slags lige for tiden…

Her er så en god nyhed: For selv om økosystemet i det smalle sund mellem Danmark og Sverige fortsat er truet, så går det alligevel miljøet overraskende godt.

Den konklusion blev for nylig fremlagt på et pressemøde i Malmø, efter at et forskerhold fra virksomheden Oceana har sejlet 3 uger og 489 sømil rundt på Øresund:

– Vi har for eksempel fundet boblerev og særlige arter af brunalger. Det gør os rigtig optimistiske, at der findes forudsætninger for et rigtigt sundt marineliv, siger Lasse Gustavsson, der er europæisk direktør for Oceana.

– Det er bedre, end jeg troede, og bedre end danskerne generelt tror, siger han.

Oceana har undersøgt Østersøen og Kattegat i 2011, 2012 og 2013 og har her lavet stikprøver i Øresund, men aldrig nogle tilbundsgående undersøgelser.

Den netop afsluttede videnskabelige undersøgelse er derfor den største foretaget i Øresund i moderne tid og bestod af to sideløbende ekspeditioner: Et hold med dykkere og et hold med en dykkerrobot kaldet ROV.

I tiden før Anden Verdenskrig formoder man, at biodiversiteten i Øresund, Østersøen og Kattegat har været sund, uberørt og bæredygtig. Efter krigen kom der et stort og ukontrolleret industrielt opsving, der blandt andet betød øget trawlfiskeri og sandudvinding i de nordiske farvande. Begge faktorer, der ødelægger sandbunden og muligheden for liv.

På grund af den intensive skibstrafik på Øresund har der længe hersket et generelt forbud mod trawlfiskeri. Noget, både fiskebestand og havbund har nydt rigtig godt af.

7. juni 2016

Steen Ulnits

* Sand fra Sundet

Sandudvindingen på Øresund har længe været et omdiskuteret emne og samtidig et stridsspørgsmål mellem Danmark på den ene side og det mere miljøvenlige Sverige på den anden.

Sandudvinding foregår ved, at man suger en stor mængde sand op fra havbunden og efterlader et hul, der langsomt fyldes med døde alger. På den måde opstår der det, Oceana-direktør Lasse Gustavsson kalder for “døde øer” på havbunden. Steder, hvor intet kan leve. Man fandt for eksempel et 10 meter dybt sandudvindingshul fra 1950’erne, der stadig var helt dødt.

Det var langtidskonsekvenserne af disse faktorer, som Oceana ville undersøge.

– Vi har fundet store skader fra sandudvinding og trawlfiskeri, som er værre, end vi troede, men vi har også fundet sensationelt gode nyheder, siger Lasse Gustavsson.

Han sammenligner Øresund med en patient, der fortsat er indlagt, men i bedring.

En af de mere kritiske opdagelser er, at sandudvindingen langs de danske kyster har store konsekvenser for økosystemet. Det er specielt et problem, da skove af ålegræs danner bolig for mange forskellige fisk og bunddyr. Og etablering af ålegræs går ikke hånd i hånd med sandudvinding.

I modsætning til i Sverige, er det ikke ulovligt at udvinde sand fra havbunden i Danmark. Lasse Gustavsson forklarer, at man blandt andet bruger sandet fra hullerne til at bygge huse og veje, så når økonomien tager fart, tager sandsugningen til.

– På den måde er sandudvindingshullerne et tegn på gode nyheder for samfundet lige her og nu, men på den lange bane er det ikke særlig smart. Hverken økologisk eller økonomisk set, siger han.

Lasse Gustavsson mener, der kun er én måde at få Øresund helt rask på. Sundet skal gøres til en nationalpark. Den højeste juridiske beskyttelse, man kan give naturen.

Det er meget anvendt på landjorden, hvor jeg ved, der findes 26 i Sverige alene, men der findes kun 1 marin nationalpark i hele Europa. Det ved jeg, for jeg var med til at kæmpe for den, så jeg ved også, det ikke er helt let, siger han.

Lasse Gustavsson mener dog, at Øresund er langt mere bevaringsværdigt:

– For det første fordi, der er så mange flere mennesker til at stresse havmiljøet. Der er omkring 4 millioner mennesker, som udnytter Øresund. Der er en langt mere intensiv udnyttelse af havet, når man har storbyer som København, Helsingør, Malmø og Helsingborg. For det andet fordi biodiversiteten var langt mere interessant, end vi havde forestillet os.

Lasse Gustavsson håber, at ekspeditionens fund giver nok videnskabelig “ammunition” til at kunne påvirke politikerne:

– Vi skal beskytte de mange fisk og havdyr, der lever her. Det er selvfølgelig først og fremmest for dyrelivets skyld, men det er altså også for fiskernes.

* Friske facts om Øresund

Øresund har mellem 30 og 50 gange så mange fisk som hele Kattegat.

Der er gigantiske undersøiske rev med blåmuslinger. Hestmuslinger er i tilbagegang. Det er et problem, da de to muslinger lever forskellige steder og således er føde for forskellige typer af havdyr.

I modsætning til i 2013 fandt man fandt ingen levende Haploops. Haploops er små krebsdyr, der er vigtige for økosystemet. Oceana frygter, de er uddøde.

Man har opdaget boblerev, hvilket man ikke troede fandtes i Øresund. De undersøiske sandstensformationer, der slipper methangas op fra undergrunden, skaber rigtig gode forudsætninger for liv.

Et overraskende fund var det, man kalder søfjer. Et polypdyr, der normalt lever i mere saltholdigt vand, men måske har de senere års kraftige storme ført dem ind i Øresund.

Der er fortsat store trusler fra trawlfiskeri og sandudvinding. I forhold til trawling er det særligt piratfiskeri, der undergraver muligheden for, at økosystemet kan gøres bæredygtigt. På grund af den intensive skibstrafik på Øresund har der nemlig længe hersket et generelt forbud mod trawlfiskeri.

I forhold til sandudvinding er det hovedsagligt Danmarks manglende forbud mod praksissen, Oceana gerne så ændret.

7. juni 2016

Steen Ulnits

* DN: Nye EU-klimakrav realistiske

Dansk velfærd er ikke truet af de nye klimakrav, som EU sætter til dansk landbrug. Det skrev  præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening (DN), Ella Maria Bisschop-Larsen for nylig i et debatindlæg i Morgenavisen  Jyllands-Posten.

Ifølge EU-forslaget, som skal forhandles på plads i løbet af de næste måneder, skal dansk landbrug reducere CO2-udledningen med yderligere 37 procent senest i 2030. Alle andre EU-lande slipper billigere med en lavere procentsats.

DN-præsidententen påpeger, at  dansk landbrug skal bære en lidt større byrde end andre EU-lande, fordi dansk landbrug fylder mere end de andre. Danmark er nemlig suverænt det land i verden, som producerer mest kød målt i forhold til indbyggertallet, lyder det.

Ifølge Ella Maria Bisschop-Larsen er det et blålys for dansk landbrug at satse på en større konventionel produktion.

– Nu er der lang tid til, at de nye klimamål skal nås i 2030. Danmarks Naturfredningsforening vil gerne opfordre landbruget til at gå konstruktivt ind i omstillingen frem for at fremføre de sædvanlige dommedagsprofetier. Vi kan nemlig sammentænke løsningerne i forhold til klimaudfordring, vores forpligtigelser for at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed og for at reducere udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet, skriver hun i indlægget.

Ifølge præsidenten skal landbruget følge tre hovedspor:

  • Stoppe med at dyrke humusrige jorde.
  • Satse på et landbrug, der genopbygger jordens kulstoflager.
  • Samt overgå til et langt større økologisk landbrug med færre husdyr end i dag.

– Disse løsninger udløser nemlig ingen “katastrofe for dansk velfærd”. Sandheden er, at det næppe vil kunne mærkes på det danske samfund, hvis landbrugets animalske produktion bliver lidt mindre. Til gengæld bliver hele samfundet rigere på natur, rent vand og bedre klima, slutter DN-præsidenten.

7. juni 2016

Steen Ulnits

* Sand Kammerherre

Ikke kun ude på Øresund er det galt med sandudvindingen. Også inde på land er der problemer…

Kammerherre, hofjægermester og godsejer Peter Scavenius risikerer nu at få en sag på halsen. Det sker, efter at han har fjernet 300 kubikmeter sand, svarende til 500 ton, fra den populære badestrand ved Klitholm Havn.

Scavenius hævder selv, at han har en 30 år gammel skriftlig tilladelse fra det tidligere Storstrøms Amt. Han kan bare ikke finde tilladelsen – og det kan Region Sjælland heller ikke, skriver TV Øst.

– Jeg skal ikke udelukke, at der faktisk har været givet en tilladelse engang. Men vi er nødt til at lægge til grund, at godset ikke har tilladelse, når papiret ikke findes, siger miljøplanlægger Mads Bisgaard fra regionen til TV Øst.

Og har Klintholm Gods ikke tilladelsen, så har Peter Scavenius forbrudt sig imod loven. Indvinding af sand eller råstoffer til eget forbrug skal nemlig anmeldes til regionen, hvis der fjernes mere end 200 kubikmeter, forklarer Mads Bisgaard.

Sagen begyndte at rulle, da godsejer Carl Gustav Scavenius og hans far Peter Scavenius, der er tidligere godsejer og driftsansvarlig, sidste uge fik transporteret de store mængder sand fra Klintholm Havn Strand til Camping Møns Klint. Her blev de 500 ton sand brugt til at fylde en gammel swimmingpool op, så hullet blev dækket til.

Det vakte stor røre blandt de lokale beboere, som havde set en lastbil køre i pendulfart mellem den populære badestrand og campingpladsen. En borger kontaktede formanden for Østmøn Naturforening, Margareta Dahlström, som efterfølgende anmeldte sandtransporten til Vordingborg kommune.

– Det virker ikke rigtigt, at man fjerner sand i den målestok fra den mest populære badestrand – og så endda lige op til badesæsonen. Der er kørt så mange læs sand væk, at stranden ikke ligner sig selv. Det er til mere, end bare en sandkasse i baghaven. 

– Det er decideret råstofudvinding, sagde hun til BT og tilføjede, at hun efterfølgende selv har været forbi stranden, hvor hun kunne konstatere at overfladen på en strækning på over 100 meter var skrabet væk.

Peter Scavenius, der er ansvarlig for godsets drift, og som selv ejer et sommerhus ud for stranden, afviste overfor BT, at han har gjort noget forkert:

– Det er vores strand, og det har været rutine, at vi tager sand derfra, når vi har haft brug for det. Hverken strand eller klitter har taget skade. Det eneste er, at man kan se hjulsporerne, men de forsvinder, når vandet skyller op, sagde han og tilføjede, at der kun er blevet taget sand fem til ti centimeter i strandens overflade.

Men før tilladelsen dukker op, har Peter Scavenius altså lidt af et forklaringsproblem.

7. juni 2016

Steen Ulnits

* Kloakering af det åbne land virker

Mange har gennem de seneste år stillet spørgsmålstegn ved effekten af den pågående kloakering af det åbne land – af spredt bebyggelse i tyndt befolkede egne af landet. Med mange diffuse forureningskilder.

For nylig havde det rådgivende ingeniørfirma Niras sammen med en række øvrige centrale aktører indkaldt til pressemøde på åbrinken ved Stangerup på Nordfalster. Man havde gennemført en længerevarende undersøgelse, som skulle afklare spørgsmålet: – Virker kloakeringen af det åbne land? – Er det de mange penge værd?

Rapporten fra Niras viser, at vandkvaliteten i Fribrødre Å er blevet markant forbedret siden kloakeringen af cirka 250 ejendomme i åens opland fra 2010-2012.

Antallet af arter, der kun trives i rent vand, er steget, mens de forureningstolerante arter er gået tilbage. Det ses blandt andet ved, at man for første gang har identificeret den sjældne blåbåndede pragtvandnymfe. Men også at den generelle fiskebestand er steget.

Hovedresultaterne af undersøgelsen er, at:

  • Vandkvaliteten er blevet bedre – fosforindholdet er faldet.
  • Vandmængden er ikke målbart reduceret/ændret.
  • Smådyrsfaunaen er væsentligt forbedret, både i form af højere faunaklasser på flere stationer og en fremgang i rentvandskrævende arter/grupper samt en tilsvarende tilbagegang i forureningstolerante arter/grupper.
  • Der er fundet ørreder i højere tætheder end tidligere samt på to stationer, hvilket ikke tidligere er sket inden for samme år.

”Der er overordnet set sket en positiv udvikling i Fribrødre Å i perioden efter kloakeringen i 2010-2012 – en udvikling, som både nykloakering og separatkloakering af landsbyerne i området har bidraget til,” sagde biolog Carsten Bjørn fra Niras.

Rapporten fastslår, at en yderligere forbedring af faunaen formentlig vil kræve fysiske forbedringer i vandløbet og en mere skånsom vedligeholdelse. Desuden bør der fortsat være fokus på opsporing af eventuelle enkeltudledninger af spildevand.

”Vandløbenes generelt dybt nedskårne og udrettede profiler betyder imidlertid, at den selvrensende effekt over for belastning med organisk stof er lav. Hvis denne effekt skal øges, hvilket er en forudsætning for fuld opfyldelse af målene i vandmiljøplanerne, skal vandløbet have lov til at udvikle sig mere naturligt,” sagde Carsten Bjørn.

Sådan. Slut med oprensning og grødeskæring, dersom man vil have mere miljø for pengene.

7. juni 2016

Steen Ulnits

* – Urimelige EU-klimakrav?

EU-Kommissionen er ved at udskrive en gigantisk klimaregning til dansk landbrug. Konsekvensen kan blive, at landbrugsproduktionen reduceres i Danmark og øges i blandt Østeuropa, hvor udledningen af klimagasser er større.

Analyser fra eksperter på Joint Research Centre – som hører under EU-Kommissionen – indikerer, at de nye klimakrav vil medføre, at Danmarks produktion af oksekød skal falde med op mod 50 pct., mens produktionen af mælk reduceres 24 pct., og produktionen af svinekød falder 14 pct.

Danmark har de seneste 25 år indført en række vandmiljøplaner, som allerede har medført, at landbrugets udledning af klimagasser er reduceret 21 pct., selv om produktionen er øget 14 pct. Internationale studier viser, at danske landmænd derfor er blandt de mest klimaeffektive i Europa.

Eksempelvis er Danmark det EU-land, hvor produktionen af en liter mælk medfører den laveste udledning af klimagasser. På oksekød er Danmark nummer to blandt de 28 EU-lande. Og alligevel er det dansk landbrug, der nu pålægges de største reduktionsforpligtelser af EU.

– Det er et fuldstændig vanvittigt system, der nu indføres. EU forlanger, at der skal gøres den største indsats i de lande, hvor man i forvejen er nået længst, og hvor det derfor koster mest at nå endnu længere. Konsekvensen bliver, at man presser landbrugsproduktion væk fra de mest klimaeffektive lande – som Danmark. Produktionen flytter i stedet til lande, hvor udledningen i dag er højere og de fremtidige reduktionskrav er lavere, påpeger professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet.

Det ventes, at dansk landbrug vil blive pålagt at reducere udledningen af klimagasser yderligere omkring 37 pct. inden 2030. Årsagen er, at EU har indført et system, som indebærer, at de rigeste lande skal reducere udledningen mest. Danmark har det næsthøjeste bruttonationalprodukt pr. indbygger i EU og pålægges derfor et tilsvarende højt reduktionskrav.

– De mest effektive landbrug pålægges nu de allerstørste reduktionskrav. Det vil reelt betyde, at dansk landbrug straffes for at have gået forrest, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, som nu har indledt forhandlingerne om de kommende klimamål i Bruxelles.

Her kommer den danske minister til at kæmpe en ensom kamp, da ingen andre EU-lande rammes tilnærmelsesvist så hårdt af de nye klimakrav:

– Vi er helt indstillet på, at der skal gøres en indsats for et bedre klima. Det fremmer bare ikke den proces, hvis vi undervejs får slået verdens mest klimaeffektive landbrug ihjel og får flyttet produktionen til lande, hvor udledningen er højere, mener Esben Lunde Larsen.

7. juni 2016

Steen Ulnits

* Majfluer – i juni

Der findes mange pudsigheder ude i vor forunderlige natur – nogle lette at forstå og andre tilsyneladende uforklarlige.

Set med fluefiskerøjne er det både interessant og påfaldende, at forekomsterne af vårfluer typisk kulminerer om efteråret. Og ikke om foråret, som navnet ellers lader formode. På samme måde kan det undre, at et af fluefiskerens vigtigste og mest lovpriste insekter – den store majflue Ephemera danica – primært sværmer i juni måned og ikke i maj.

Forklaringen er imidlertid ligetil – når man først kender den. I forbindelse med skiftet mellem den gamle julianske og den nuværende gregorianske kalender måtte man helt enkelt springe et antal dage over for at indhente den tid, man efterhånden havde tabt i forbindelse med den gamle og unøjagtige kalender.

Men det var ikke så ligetil endda, når nu proselytterne var delt i italienske katolikker og engelske protestanter. Sidstnævnte har ikke fået deres navn uden god grund…

Læs meget mere herom i artiklen “Majfluer – i juni”, som findes på denne adresse:

 http://www.ulnits.dk/fluefiskeri/majfluer-i-juni/

31. maj 2016

Steen Ulnits

* Verdensrummet ser rødt!

I dag er den røde planet Mars tættere på Jorden, end den har været siden november 2005. Nu er den “kun” 75 millioner km borte, og nu syner den derfor større end i de sidste ti år. Mars er markant mere synlig nu, end den plejer at være.

Som nogle måske husker – enkelte så det måske endda selv – så passerede Jorden ind mellem Mars og Solen for en god uges tid siden – den 22. maj. Da siger man i fagsproget, at “Mars er i opposition til Solen”. Da ligger de tre himmellegemer på linje, og Jorden blokerer da for Solen på Mars. Det vil ske igen i 2018.

Se Mars på sydøsthimlen, når den står op i aften ved 21-tiden. Og sig farvel til den igen, når den går ned i sydvest ved 04-tiden. Højest står den røde planet ved 00.30-tiden, hvor den er let at se lavt på sydhimlen. Hvis der altså er skyfrit.

Skulle det ikke lykkes at se Mars netop i dag/i morgen, så fortvivl ikke: Mars er stort set lige så tæt på i de kommende dage og uger og måneder. Der er ingen synlig forskel!

Læs mere om Mars og alle de andre planeter på denne adresse:

http://www.ulnits.dk/biologi/solsystemet/

30. maj 2016

Steen Ulnits

* Sælerne skal skydes

Gråsælen, der ellers har været på randen af udryddelse, har gjort et kolossalt comeback de seneste år. Den har desværre fået smag for de torsk og laks, der svømmer rundt ud for Bornholms kyst, og det ødelægger både fiskernes fangst og deres redskaber.

Derfor skal et hold specialuddannede sæljægere nu i gang med at fjerne gråsælerne, der i stigende grad truer de bornholmske fiskeres levebrød. Det har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) godkendt med en ny forsøgsordning.

Ordningen giver fiskere og jægere mulighed for at nedlægge op til 40 gråsæler om året.

– Vi skal selvfølgelig sikre en bestand af gråsæler i Danmark. De senere år er bestanden imidlertid vokset så markant i Østersøen, at der nu er behov for at skyde de gråsæler, der skaber problemer, siger miljø- og fødevareministeren i en pressemeddelelse.

– Kystfiskeriet er et vigtigt erhverv for Bornholm, og det vil regeringen gerne være med til at sikre på en fornuftig måde, siger han.

Sæljægerkorpset skal uddannes af Danmark Jægerforbund, og det finansieres med jagttegnsmidlerne. Jægerne skal nedlægge gråsæler, der går målrettet efter fiskernes net og fisk, lyder det fra ministeren.

Gråsælen er beskyttet under EU’s habitatdirektiv. Derfor må reguleringen kun ske, så længe det ikke truer sælens bevaringsstatus.

– Der skal være en rimelig balance mellem natur og mennesker. Den balance er blevet udfordret, fordi gråsælbestanden i Østersøen er vokset, og nu svømmer gråsæler i stort antal igen rundt ved blandt andet Bornholm, hvor de gør livet surt for bornholmske kystfiskere, siger Esben Lunde Larsen.

Naturstyrelsen vil nu sammen med Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og DTU Aqua lægge en plan for, hvordan der skal ske en overvågning af reguleringen af gråsæler ved Bornholm.

Man kunne ønske sig, at samme sunde logik blev overført på skarvproblematikken.

28. maj 2016

Steen Ulnits

* EU og Landbrugspakken

EU har nu sendt en såkaldt pilotskrivelse til regeringen om, at den omstridte landbrugspakke kan være i strid med hele tre EU-direktiver på én gang:

Vandrammedirektivet, Nitratdirektivet og Habitatdirektivet.

I skrivelsen hedder det, at landbrugspakken kan føre til forværring af tilstanden i vandmiljøet og grundvandet. Dette fordi Venstres mindretalsregering har tilladt øget gødskning og ophævet randzonerne, samtidig med at de kompenserende tiltag enten blot er frivillige, endnu ikke er på plads, endnu ikke er dokumenterede eller måske først er virkningsfulde om flere år.

Det skal blive spændende at følge Venstres håndtering af disse anklager, der sikkert “i Esben Lundes verden” blot er høflige forespørgsler fra et professionelt interesseret EU.

EU-Kommissionen beder i sin skrivelse regeringen forklare, hvilke ekstra tiltag den vil indføre og hvor hurtigt for at sikre, at EU-reglerne respekteres.

Hvis regeringen ikke formår at forklare sig, kan en såkaldt åbningsskrivelse fra Bruxelles være næste skridt – en advarsel om en mulig kommende traktatkrænkelsessag ved EU-Domstolen.

– Og så bliver det for alvor spændende. Så er det landdistriktsmidler og landbrugsstøtten, der kommer i spil. Og da taler vi ikke længere millioner, men milliarder af tilskudskroner fra EU…

28. maj 2016

Steen Ulnits

* Kynisk, kalkulerende og nærmest kriminelt

Sådan tænker og kalkulerer man tilsyneladende koldt og kynisk, ja nærmest kriminelt, om vandmiljøet i Venstre:

– Jeg kan ikke se, hvordan regeringen vil få rettet op på det. Meget af det, Kommissionen anker over, er jo noget, der allerede er sket, siger professor i miljøret ved Århus Universitet, Ellen Margrethe Basse, til Dagbladet Information.

Det gør hun med henvisning til, at gødskningsloven er vedtaget, og landmændenes øgede gødskning indledt uden de krævede konsekvensvurderinger for grundvandet og Natura 2000-områderne.

Juraprofessoren tror, at regeringen løber en kalkuleret risiko, vel vidende at en eventuel traktatkrænkelsessag er en langtrukken affære:

– Jeg kan forestille mig, at en sådan sag tager to-tre år, siger hun.

Og til den tid er skaderne på vandløb og vandmiljø jo for længst sket. Man kan så blot håbe, at landbrugsstøttten efterfølgende vil blive krævet tilbagebetalt af det danske landbrug, så de får noget mere at klage over.

For landbrugsstøtten, den vil Venstre skam gerne have fra EU. Ja, man er faktisk totalt afhængig af den.

Man vil blot ikke overholde spillereglerne for at få tilskuddene…

28. maj 2016

Steen Ulnits

* Ålene gik i rusen

Fiskerikontrollen fik forleden en anmeldelse om ulovligt ålefiskeri i Saltbæk Vig, og fiskerikontrollørerne Jonas Krøyer og Martin Baldur besluttede at tjekke anmeldelsen, hvilket betød aften- og nattevagt i tre fortløbende døgn.

– Anmeldelsen gik på en gammel kending, og da anmeldte nok havde en mistanke om at være i vores søgelys, så skulle kontrollen foregå undercover og yderst diskret, fortæller Martin Baldur til sn.dk.

Så afsted listede de to kontrollører og sneg sig på plads på et udvalgt udkigspunkt, hvor de havde udsyn over området. På første vagt, der gik, indtil det begyndte at øsregne klokken 01, skete der ikke så meget.

Kontrollørerne vendte derfor tilbage om aftenen på vagt. Der skete heller ikke noget denne aften og nat. Alligevel valgte man at tage af sted igen tredje dag, hvor ventetiden endelig gav resultat.

Klokken var blevet omkring 23.30, da natkikkerten blev forsigtigt fundet frem, og nu kunne man se to personer i færd med at røgte de overvågede ruser.

Kontrollørerne fik listet sig ud af deres skjul for at møde de to personer, når de kom tilbage på fast grund med fangsten.

De anmeldte kom på fast grund få meter fra kontrollørerne, som sprang frem med kraftige lygter og råbte »Fiskerikontrol – vi skal lige have en snak«.

Overraskelsen var total hos de to fiskere, der havde to baljer med cirka 30 kilo levende ål svømmende rundt.

Kontrollen blev afsluttet i god ro og orden, ålene blev genudsat, og der blev konfiskeret to armruser. Fiskerne kan nu se frem til en bøde af anseelig størrelse og frakendelse fra at drive fritidsfiskeri i op til et år.

I kampen mod de ulovlige fiskemetoder er henvendelser fra privatpersoner guld værd, siger overfiskerikontrollør Steen Nielsen fra Fiskeriinspektoratet i Kolding:

– Vi har et rigtig, rigtig stort distrikt, og henvendelserne er med til at optimere vores ressourcer. Det betyder, at vi kan sætte ind og kontrollere der, hvor vi ved, der er noget at hente, siger han til dr.dk.

– Der er bid i mellem 10 og 40 procent af henvendelserne. Alt efter hvor de ulovlige fiskeredskaber er placeret, kan de have stor skadevirkning på fiskebestandene, siger Steen Nielsen.

– Hvis der bliver fisket i og ved fredningsbælter, hvor der til tider samles store mængder af fisk, så kan det have stor skade på bestanden. Især havørreder, der venter på at gå op i vandløb, kan komme i problemer, hvis der ligger net og garn i fredningsbælterne, siger han.

Fiskerikontrollen modtager årligt 573 private henvendelser om ulovligt fiskeri. Moralen må være, at anmeldelse betaler sig. Observerer du noget mistænkeligt eller klart ulovligt, indrapporterer du det lige her:

https://anmeldelse.naturerhverv.dk/#1/56/12

28. maj 2016

Steen Ulnits

* Norsk Fjordörret…

– Norsk Fjordörret har længe været en populær handelsvare blandt mesterkokke og fiskeentusiaster i Norge. Nu skal svenskerne også nyde godt af de norske lækkerier!

Sådan begynder en pressemeddelelse fra det norske Sjömatråd. En organisation, som er finaniseret af fiskeindustrien i Norge, og som har til opgave at øge salget af norske fisk og skaldyr.

Men er det en delikatesse eller et fupnummer? Der må bestemt være tale om en delikatesse. Navnet lyder jo originalt, friskt og rent. En rigtig råvare for kendere. Men er det nu også det? I pressemeddelelsen nævnes nemlig den norske fjordörrets imponerende, latinske artsnavn: Oncorhynchus mykiss.

Pludselig brister alle illusioner om smukke norske fjordørreder. Det drejer sig i stedet om nordamerikanske regnbueørreder, som ikke har det mindste med norske ørreder at gøre. Men tamørreder opdrættet i norske fjorde, som sikkert allerede er ren syrebade fyldt med med gift, medicinrester og havlus på jagt efter de sidste vilde laks…

En svensk journalist tænker et par år tilbage:

– Min kone og jeg elsker ørreder – en delikatesse og luksus, vi tillader os ind imellem. En dag ringede min kone til mig og fortalte mig, at i morgen, lørdag, ville vi spise ørred. En fiskebil var kommet forbi, havde banket på døren og solgt hende prima ørred!

Jeg glædede mig hele vejen hjem, købte både rejer, dild og andet, så jeg kunne tilberede en dejlig sauce til vores lille fest.

Men den følgende dag opdagede jeg til min store skuffelse, at den vakuumpakkede fisk, min kone glad havde købt af den friske fyr i fiskebilen, blot var en opdrættet regnbueørred – endda i højrød gydedragt. En aldeles uspiselig fisk, der straks blev forvist til affaldsspanden. Min stakkels kone fik pålæg om aldrig mere at købe norske fjordörreter fra fiskebilen …

Norsk Fjordörret lyder skam vildt lækkert, og nu skal svenskerne altså også tage del i det ulækre norske tamfiskekalas.

Boykot alle opdrættede fisk. Det virker.

28. maj 2016

Steen Ulnits

* 11 nye IGFA rekorder på Rapala

Der blev i 2015 sat 11 nye verdensrekorder med finske Rapala woblere. Det er ifølge International Game Fish Association (IGFA) flere rekorder end med noget som helst andet fabrikat.

Storm woblere stod for fire IGFA verdensrekorder, Williamson woblere for én. Seks IGFA rekorder blev sat med Sufix line, og 40 rekord-fisk blev vejet på Rapala vægte. Storm®, Williamson® og Sufix® er blandt de mest kendte brands i Rapala familien.

– Hvad enten du fisker efter en verdensrekord-fisk, eller det er aftensmaden, du skal fange, så vil du fange flere og større fisk, når du bruger Rapala woblere, sagde Rapala USA’s præsident Tom Mackin ubeskedent til de nye IGFA rekorder. Verdensrekorderne er sat på alle kontinenter med undtagelse af Antarktis.

Rapala® woblere står overordnet for flere IGFA rekorder end noget som helst andet fabrikat, og Rapala er derfor den første og hidtil eneste wobler-producent, som har modtaget den eftertragtede IGFA “Lifetime Achievement Award”.

21. maj 2016

Steen Ulnits

* Milliardsvindel med fiskeolie

En  kendelse med udløbere til vinterens gigantiske gødningsudslip i Fredericia:

Gratisavisen Metroxpress fortæller, at direktøren for virksomheden FF Skagen nu kræves fængslet for groft bedrageri, da selskabet under hans ledelse har solgt fiskeolie iblandet biodiesel i til kunder i 21 lande.

Flere tusinde ton billig biodiesel blev således hældt i 172.500 ton fiskeolie hos fiskekoncernen FF Skagen og siden solgt som ren fiskeolie til foder til fisk, der er spist over det meste af verden. I alt blev der solgt for 1,4 milliarder kroner af blandingen.

Den tidligere direktør hos FF Skagen, Morten Brobjerg, kræves derfor fængslet for groft bedrageri, der kan give op til otte års fængsel, samt idømt en millionbøde. Det fremgår af anklageskriftet, som metroxpress har fået aktindsigt i.

Biodieselen, der er et uspiseligt animalsk biprodukt, blev leveret af OS Trading i Randers, der ifølge anklageskriftet kræves idømt en bod på 14,8 millioner for deres rolle i svindelen.

Fødevarestyrelsen opdagede sagen i 2013 og sendte straks en advarsel ud til de 21 lande, der havde købt fiskeolien:

– Vi fik et tip, som vi reagerede på. Vi beslaglagde et lager her i Danmark, som FF Skagen så fik påbud om at rense grundigt under vores overvågning. Fødevarestyrelsen betragter det altid som alvorligt, når en virksomhed bevidst omgår reglerne, skriver Fødevarestyrelsen i et svar til metroxpress.

Styrelsen fik siden lavet en undersøgelse af blandingen, som viste, at den ikke var direkte sundhedsskadelig, og det er jo betryggende at vide – efterfølgende…

FF Skagen gik på grund af sagen fra et plus på 26 millioner kroner til et underskud på 82 millioner i 2013. Virksomheden fyrede den tiltalte direktør og har siden betalt en bøde på knap 10 millioner.

– Det er således, at vores selskab har indgået forlig med politiet og betalt en bøde. Og så sagen afsluttet fra vores side, siger nuværende direktør, Johannes Palsson.

Dan Gødning, der er omdrejningspunkt i en større forureningssag i Fredericia, var oprindeligt sigtet i sagen, da de havde leveret biodieselen. Men den sigtelse har politiet nu droppet.

21. maj 2016

Steen Ulnits

* Den frygtede fuser…

Fantastisk: Naturpakken blev den både frygtede og forventede fuser: En kvælstofreduktion på sølle 630 tons fordelt over hele landet.

En mikroskopisk og næsten ligegyldig dråbe i havet, når nu Danmark ifølge fagkundskaben skal reducere sin årlige udledning af kvælstof fra de nuværende 57.000 tons til 42.000 tons for at kunne genoprette et naturligt vandmiljø i løbet af de næste 10-15 år. Da svarer de 630 tons til blot 1 % af behovet. Én procent.

Og så er mange af tiltagene i Naturpakken endda baseret på frivillighed blandt det danske landbrug. Se i den forbindelse gerne Frank Hvams udlægning af begrebet frivillighed i landbruget i klippet her:

https://www.facebook.com/steenulnits/posts/10153714937548412

Skræmmende. Og så er Frank Hvam jo selv ud af landmandsfamilie og ved derfor nok, hvad han taler om.

Så endnu en gang tak til de Konservative for effektivt at have stoppet 30 års udvikling mod et bedre vandmiljø. Nu ved vi alle, hvor meget vandmiljøet i virkeligheden betyder for jer:

Ikke en døjt. Ellers havde I jo aldrig stemt Landbrugspakken igennem. Og som DF’s miljøordfører så præcist formulerede det ved den officielle præsentation:

– Det er en pakke, som ikke mindst jægerne får stor glæde af…

21. maj 2016

Steen Ulnits

* Ude & Hjemme Lars

Århus Stftstidende har talt med Steen Hildebrandt, der er professor i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet.

Hildebrandt mener, at Danmark er ved at blive hægtet af i forhold til resten af verden. Det sker, fordi vi bliver ledet af politikere, der ikke udviser den fornødne evne til at lede et land og tage udfordringerne seriøst.

I stedet benytter regeringen sig af en ”simpel og kortfattet taktik”, der ikke er lederskab, mener professoren.

Som når Danmark eksempelvis ikke kæmper fuldt ud for at leve op til FN’s 17 verdensmål, der skal sikre et bæredygtigt miljø, men i stedet gennemfører besparelser og sågar ender med at modtage NGO-prisen som klimaskurk ved det netop afholdte COP21 i Paris. Dette til trods for, at statsministeren sammen med 192 andre lande underskrev FNs mål om et bæredygtigt miljø i september.

Steen Hildebrandt mener, at i stedet for at tage kampen op så stikker Lars Løkke og resten af regeringen halen mellem benene og forsøger at slippe uden om klimakravene ved at klynke, som om vi var et ”nødlidende og fattigt land, der er nødt til at gå imod FN-målene, og som er nødt til at spare for overhovedet at kunne klare tilværelsen i det kolde nord”.

Såvidt professor Steen Hildebrandt om Lars Løkke, der netop nu nyder fornyet popularitet som enten Ude-Lars eller Hjemme-Lars. Ikke mindst på Twitter huserer den nye bipolare Lars Løkke, der siger ét i udlandet, når han er på fint statsbesøg. Og gør det stik modsatte, når han er tilbage i Danmark igen. Endda i en grad, så EU nu har sendt Danmark et kritisk brev om regeringens skadelige Landbrugspakke.

Så velkommen til Ude og Hjemme-Lars, der ser ud til at træde mere og mere i karakter. Dette givet i takt med, at han må se sig om efter et nyt job, når nu statsministerposten snart slipper op. Hans popularitet herhjemme har aldrig været mindre.

21. maj 2016

Steen Ulnits

* Frivillige efterafgrøder

Regereingens nye “Naturpakke” kræver ekstra efterafgrøder til at reducere udvaskningen af kvælstof fra de stærkt øgede gødningsmængder.

Naturpakken, som de borgerlige partier netop er enedes om, øger kravet til efterafgrøder i forhold til Landbrugspakken, der kom i december. Ifølge Naturpakken skal ordningen i Landbrugspakken udvides med knap 66.000 hektar efterafgrøder, svarende til en reduktion af udleningen af kvælstof på ca. 200 ton i 2017 og ca. 430 ton i 2018.

I alt 630 tons kvælstof – et tal, man allerede nu har hørt meget om og givet vil komme til at høre endnu mere om. Hertil kan så komme tekniske justeringer af kvælstofreducerende indsatser i forhold til grundvand og overfladevand, som det allerede fremgår af aftalen om Fødevare- og landbrugspakken.

Efterafgrøderne er frivillige og etableres med fuld kompensation. Hvor mange kr. pr. hektar, det vil sige, ligger ikke fast. Det arbejder ministeriet på at fastlægge lige nu. Men det bliver på et niveau, der dækker omkostningerne for at etablere efterafgrøder.

– Hvis man vil have succes med en frivillig ordning, duer den jo ikke, hvis den giver tab, siger Anders Panum, afdelingsleder i Landbrug & Fødevarer. Selv om efterafgrøder normalt ikke er Landbrug & Fødevarers kop te, hilser viceformand Lars Hvidtfeldt ordningen velkommen, netop fordi den er frivillig og med kompensation.

– Vi er jo først og fremmes glade for, at der kommer ro om landbrugspakken, som er den vækstmotor, vi har brug for i vores erhverv. Med de prognoser, der er for vores erhverv, har vi brug for alt, hvad der kan være med til at forbedre bundlinjen, siger han.

Ifølge Lars Hvidtfeldt er efterafgrøder byrdefulde for nogle landmænd – især dem, der ønsker at dyrke meget vintersæd. Det er typisk husdyrproducenter, som producerer eget foder, eller landmænd, der ikke kan nå at etablere dem på grund af sen høst. Derfor er det godt, at de er frivillige. Andre landmænd bruger dem aktivt i bedriften – eksempelvis landmænd der driver pløjefrit landbrug.

– Når ordningen er frivillig kan den bruges af de landmænd, det vil være en fordel for, siger Hvidtfeldt.

Efterafgrøder optager – hvis de altså når at udvikle sig – kvælstof fra jorden, så det ikke udledes til vandmiljøet. Desuden kan de have indflydelse på jordens kulstofindhold og struktur. Men så længe de er frivillige, er der i sagens natur ingen garanti for, at de også bliver til noget.

Se Frank Hvams udlægning af frivillighedsprincippet her.

21. maj 2016

Steen Ulnits

* Havområde skal alligevel ikke beskyttes…

Af en stort opsat pressemeddelelse fra fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen kan man ellers få det indtryk, at lille Danmark gør en stor indsats for at beskytte havmiljøet:

“Kattegats dybe, bløde havbund og en lang række arter kan se frem til at nyde godt af en bedre beskyttelse. Snart vil det blive forbudt at benytte bundtrawl og indvinde råstoffer på i alt 590 kvadratkilometer af Kattegats havbund, så særligt den dybe bløde havbund beskyttes bedre, og sårbare koraller som søfjer og søstrå og de små krebsdyr haploops samtidig får bedre levevilkår.  

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har gennemgået den tidligere regerings forslag og tilpasset udpegningen, så den er mere “balanceret”:

– Vi skal beskytte den sårbare natur i havene omkring Danmark. Men det skal ske på en måde, så vi både tager hensyn til de sårbare arter under havets overflade og de mennesker, der har fiskeri som deres levegrundlag. Jeg har derfor ændret i den tidligere regerings forslag, så der er kommet en bedre balance mellem beskyttelse og benyttelse, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

En række områder er blevet justeret. Nogle er udvidet, så beskyttelsen af sårbare arter er blevet forbedret, mens andre er gjort mindre eller helt udtaget, så der i højere grad er taget hensyn til eksisterende og kommende fiskerimønstre.

Inden ministerens beslutning har der været dialog med både fiskeriorganisationer og grønne organisationer.

– Med de nye udpegninger får en række sårbare levesteder og arter et fristed i Kattegat. Vi har stået fast på en række punkter, mens vi andre steder har enten indskrænket eller udvidet afgrænsningen, så vi forbedrer naturen, men også lytter til fiskeriet. Vi skal fortsat have et godt og bæredygtigt fiskerierhverv i Danmark, der skaffer frisk fisk på middagsbordet og arbejdspladser i landdistrikterne. Jeg mener, det er et godt kompromis, vi er nået frem til, siger Esben Lunde Larsen.

Bundtrawl, råstofindvinding og dumpning af sand fra uddybning af sejlrender og havne vil fremover blive forbudt i de seks udpegede områder, der dækker et areal på cirka fire procent af den danske del af Kattegat.

Fiskeri med garn, flydetrawl og tejner vil dog fortsat være tilladt i områderne, og der vil også være tilladelse til at udføre aktiviteter, der ikke fysisk griber ind i havbunden, for eksempel etablering af havbrug.

Udpegningen supplerer det danske Natura 2000-netværk. 18 procent af det samlede danske havareal er udpeget som Natura 2000-områder. 

Beslutningen er en del af indsatsprogrammet under EU’s havstrategidirektiv, der blev vedtaget i 2008, som har til formål at sikre naturen og miljøet i havet.”

Tjaeh. Faktum er imidlertid, at Esben Lunde Larsen netop har tilladt trawlfiskeri i et vigtigt gydeområde for torsk, der siden 2009 har været forskånet for netop dette miljøskadelige fiskeri. Og som i de forgangne år er kommet sig en smule efter tidligere tiders trawlfiskeri.

Det har nu fået miljøorganisationen Greenpeace til at indlede en annoncekampagne mod miljøministeren, der igen-igen har glemt miljøet til fordel for fødevarerne. Og derfor advarer Greenpeace og 10 andre miljøorganisationer nu i et fælles, åbent brev ham og hans svenske kolleger, fiskeriminister Sven-Erik Bucht (S) og miljøminister Åsa Romson (Miljøpartiet), om ikke at ophæve fredningen af dette lukkede område.

Området er det selvsamme, hvor de tre Gilleleje-fiskere (se notitsen nedenfor) nu er dømt for at have fisket ulovligt i 2010.

14. maj 2016

Steen Ulnits

* – Køb østersølaksen fri!

Svenskerne kæmper nu en kamp for at redde de sidste stumper af den vilde østersølaks. Et af de mest effektive midler har vist sig at være opkøb af gamle fiskerettigheder til laksefælder langs østersøkysten.

Det er noget, der for alvor kan øge opgangen af gydefisk i elvene. Ifølge de svenske myndigheder var der nemlig ved seneste opgørelse i 2011 hele 644 laksefælder langs de svenske kyster.

Men det hjælper kun lidt at fjerne laksefælderne inde under land. Det større spild finder sted langt til havs – i den sydlige Østersø øst for Bornholm, hvor der fiskes efter blandede laksestammer på disses opvækstpladser.

Det er et fiskeri, som er dobbelt skadeligt, da man herude ingen mulighed har for at differentiere mellem de forskellige laksestammer – ingen mulighed har for at beskytte særligt truede bestande.

Samtidig fisker man på fisk, som langt fra er udvoksede. Det kystnære fiskeri retter sig i stedet mod fuldt udvoksede og kønsmodne fisk på vej mod gydepladserne. Det er således et gigantisk spild at fiske efter østersølaksene ude på opvækstpladserne øst for Bornholm, hvor laksene endnu er under opvækst, og derfor er det nuværende bornholmske laksefiskeri et massivt problem for den vilde østersølaks.

Fiskeretten inde under land i Sverige ejes normalt af kystbyerne, der bortauktionerer fiskeretten på de årlige majmøder. Teknikken er derfor, at man tager kontakt til de kystbyer, der ligger i omegnen af den pågældende elv, og spørger til ledige fiskeretter. I så fald kan man spørge om lov til at deltage i auktionen. Midler til at byde med søges gennem Stiftelsen för Östersjölaxen.

Det er i første omgang foreninger og organisationer, som arbejder aktivt med fiskepleje, der kan søge om midler her. Man søger først midlerne, når handelen er indgået, og man gør det via Stiftelsens hjemmeside inden den 15. maj:

www.balticsalmonfund.org

14. maj 2016

Steen Ulnits

* Dømt for fiskeri i fredningszone

Ikke ligefrem nogen dugfrisk nyhed længere, men alligevel relevant netop nu, hvor forskelllige EU-lande skal enes om nye havbeskyttelsesområder:

Tre fiskere fra Gilleleje fiskede tilbage i 2010 ulovligt i Kattegat. Det har Højesteret endeligt afgjort. Den danske lovgivning, der forbød fiskeri, er ikke i strid med EU-retten. Det fremgår af kendelsen i sagen, som Højesteret har publiceret på sin hjemmeside.

De tre fiskere blev i landsretten fundet skyldige i at overtræde et forbud mod fiskeri i et område i Kattegat, hvor der ellers i 2010 blev udstedt lokalt forbud mod at fiske. Det var landsrettens opfattelse, at de tre fiskere netop i 2010 fiskede i området, selv om der var indgået en aftale mellem Danmark og Sverige om, at der ikke måtte fiskes på stedet.

Højesteret er enig i, at fiskerne fiskede ulovligt.

De tre fiskere hævdede ellers, at aftalen var i strid med EU-retten og derfor ugyldig. Men Højesteret fandt, at den dansk-svenske aftale kunne forsvares. Blandt andet fordi der i EU-lovteksten tales om jurisdiktion, hvor medlemsstaterne har mulighed for selv at lave aftaler for at bevare fiskeressourcerne.

Højesteret fandt videre, at der var blevet oplyst i tilstrækkeligt omfang om aftalen på en måde, så fiskerne ikke burde være i tvivl. Det er ifølge Højesteret ikke nødvendigt at forelægge de juridiske aspekter i sagen for EU-domstolen.

Fiskerne har fået bøder, og de har fået konfiskeret et beløb, hvis størrelse desværre ikke fremgår tydeligt af dommen. Men det er nu slået fast, at EU-regler er EU-regler – om man så synes, de er rimelige eller ej.

14. maj 2016

Steen Ulnits

*  – Æv-bæv fra den store sandkasse

– Vi kan jo hurtigt finde et andet flertal på 90 mandater i Folketinget!

Sådan lød det kækt fra Mette Abildgaard, Konservatives miljøordfører i Radioavisen for ikke så længe siden. Det var dengang, medierne stadig gad høre på de Konservative. Dengang dele af den danske befolkning stadig troede på de Konservative og deres løfter om et bedre miljø.

De Konservative havde da den ultimative mulighed for at profilere sig som et grønt og ansvarligt parti – hvis ellers de forstod at holde fast. Med Mette Abildgaards egne ord:

– Vi er Blå Bloks grønne stemme!

Well, indtil videre er det ikke bare blevet ved snakken. Indtil videre har de Konservative sågar gjort det stik modsatte. Indtil videre har de Konservative jo lagt de afgørende stemmer til vedtagelsen af den forkætrede Landbrugspakke, der vil belaste det danske vandmiljø med yderligere nogle tusinde tons kvælstof. I stedet for at reducere kvælstofudledningen, så Danmark kan leve op til kravene i EU’s Vandrammedirektiv.

Der var overhovedet ikke blevet nogen Landbrugspakke, hvis ikke de Konservative i deres iver for at få en blå regering havde stemt for den. Glem aldrig det.

Så meget for Blå Bloks grønne stemme…

14. maj 2016

Steen Ulnits

* Nye havområder skal beskyttes

NaturErhvervstyrelsen har for nylig indledt drøftelser med Sverige, Tyskland, Polen og Estland om at leve op til vores EU-forpligtelser og beskytte udpegede stenrev og boblerev i marine Natura 2000-områder – denne gang i fire områder i Kattegat og tre områder i den vestlige Østersø.

Danmark foreslår at begrænse fiskeri med bundgående trawlredskaber ved forekomster af stenrev, mens vi lægger op til at forbyde alle fiskeriaktiviteter ved forekomster af boblerev.

Da områderne er beliggende i farvand, hvor også udenlandske fartøjer fisker, skal alle de berørte medlemslande involveres i den regionale proces, og landene skal gerne nå til enighed.

NaturErhvervstyrelsen har tidligere gennemført en lignende proces og ved, at det kan tage lang tid at nå til enighed, når der er tale om afvejning af miljøhensyn i forhold til erhvervsinteresser.

Enhedschef Bjørn Wirlander fra Center for Fiskeri i NaturErhvervstyrelsen er dog godt tilfreds med den foreløbige dialog, der har været med de involverede medlemslande på opstartsmødet, som blev holdt i denne uge.

– Alle er konstruktive. Nu skal vi så bare have medlemslandene til at støtte op om de to danske forslag. Der har tidligere været mange udfordringer undervejs i disse regionale forløb, men denne gang ser det ud til at kunne forløbe hurtigere, end vi er vant til, da EU’s forventninger til os nu er bedre kendt, siger Bjørn Wirlander.

Forventningen er at opnå fuld tilslutning til de danske forslag i løbet af efteråret, så de nye regler kan træde i kraft i løbet af første halvår 2017.

Forslagene omfatter fiskeriregulering i følgende syv Natura 2000 områder:

  • Store Middelgrund 
  • Schultz, Hastens Grund samt Briseis Flak
  • Strandenge på Læsø og havet syd herfor
  • Havet omkring Nordre Rønner
  • Centrale Storebælt og Vresen
  • Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als
  • Adler Grund og Rønne Banke

14. maj 2016

Steen Ulnits

* – Sku’ det vær’ en omgang RoundUp?

Mens debatten herhjemme om landbrugspakke, kvælstofudledning og mistillid til landbrugs- og miljøminister Eva Kjer Hansen gik højt, var talrige tyskere ved at kløjs i øllet. En undersøgelse fra Miljøinstituttet i München viste nemlig, at der var glyphosat – aktivstoffet i ukrudtsmidler som RoundUp – i samtlige de 14 mest solgte tyske ølmærker. Heraf kan de fleste også findes i danske supermarkeder.

Indholdet af ukrudtsmiddel lå på mellem 0,46 og 29,74 mikrogram per liter. Et mikrogram er en milliontedel gram. I det grelleste tilfælde var indholdet næsten 300 gange over grænseværdien i drikkevand på 0,1 mikrogram. Og drikkevand er alt, hvad man har at forholde sig til i sagen, idet der ikke findes en grænseværdi for ukrudtsmiddel i øl. Man skulle dog synes, at der helt naturligt burde herske ens grænseværdier her – da begge dele jo drikkes.

Undersøgelsen udløste straks – igen, igen – debat om, hvorvidt glyphosat er kræftfremkaldende. Marike Kolossa, som leder det kontor i det tyske miljøministerium, der holder øje med sundhedsskadelige miljøbelastninger, sagde dog, at selv om eksperterne fortsat er uenige, er det ikke ønskværdigt, at mennesker udsættes for belastningen.

Bundesinstitut for Risikovurdering skrev efterfølgende i en erklæring, at fundet af glyphosat i øl ikke udgjorde nogen sundhedstrussel mod forbrugerne. Og det var præcis, hvad man måtte vente, da glyphosat er et lovligt og meget anvendt ukrudtsmiddel.

Også den tyske landbrugsminister Christian Schmidt slog koldt vand i øllet:

“Efter det, jeg har fået forelagt, skal en tysker drikke op mod 1.000 liter øl om dagen for at nærme sig en sundhedsrisiko,“ sagde ministeren i TV-stationen ARD’s morgenprogram.

Undersøgelsen kommer netop, som det højt besungne tyske “Reinheitsgebot”, der skulle sikre rent øl af højeste kvalitet, fejrer 500 års jubilæum. Den tyske bryggeriforening var da heller ikke sen til at fastslå, at bryggerierne er blevet misbrugt i en kampagne mod glyphosat, og påpegede at brugen af glyphosat er forbudt, bl.a. fordi stoffet forstyrrer kemien under brygningen.

Men glyphosat var altså konstateret i det tyske øl. Det stod eller står ikke til at ændre. Forbrugerordfører i partiet SPD, Florian von Bruun, erklærede sig chokeret:

“Det er ufatteligt at der findes en grænseværdi for ukrudtsmiddel i vand, men ikke for øl.“

Og det kan man jo kun give ham ret i. Det højt besungne tyske Reinheitsgebot har fået et gevaldigt skud for boven og er ramt på troværdigheden. Ikke engang en tysk øl kan man længere drikke, uden at der er RoundUp i den. Hvordan den så er nået helt ned i den tyske øl, vides endnu ikke. Men foruroligende er det.

Nogle konkrete tal fra undersøgelsen, angivet fabrikat for fabrikat i mikrogram glyphosat per liter:

  • Hasseröder Pils 29,74
  • Jever Pils 23,04
  • Warsteiner Pils 20,73
  • Radeberger Pils 12,01
  • Veltins Pils 5,78
  • Oetting Pils 3,86
  • König Pils 3,35
  • Krombacher Pils 2,99
  • Erdringer Weissbier 2,92
  • Paulaner Weissbier 0,66
  • Bitburger Pils 0,55
  • Beck’s Pils 0,50
  • FraziskanerWeisbier 0,49
  • Augustiner Helles 0,46

Grænseværdien for glyphosat i drikkevand er som allerede nævnt 0,1 mikrogram per liter.

I så fald er det kun de fem nederste mærker, det er forsvarligt at drikke. Og der bør tilsvarende straks udstedes totalforbud mod de tre øverste, der jo næsten kan virke livstruende med et indhold af glyphosat, som er 300 gange højere end det, der er tilladt i drikkevand.

Men så er det jo heldigt, at de tyske myndigheder netop finder denne sprøjtegift så harmløs, at den slet ingen grænseværdi har – i tysk øl…

Efterskrift: 

For en måned siden meldte nogle medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP) sig frivilligt til at tage en urintest for at se, om også de indeholdt rester af det kræftmistænkte ukrudtsmiddel glyphosat.

48 medlemmer fra 13 forskellige EU-lande deltog i testen, og prøverne er nu analyseret. Ifølge det velrenommerede Biocheck Laboratory i Tyskland havde de testede medlemmer af EU-Parlamentet i snit 1,7 mikrogram glyphosat per liter i deres urin. 

Det svarer til 17 gange EU’s nuværende grænseværdi (0,1 mikrogram/liter) for glyphosat i drikkevand…

– Måske de gæve MEP’er har drukket lidt for meget af det tyske øl?

7. maj 2016

Steen Ulnits

* EU, DK og kvælstoffet

Måske var det netop ovennævnte fund af sprøjtegift i de tyske øller, der fik EU-kommissionen til at vågne op til dåd.

I hvert fald har EU-kommissionen netop indledt en sag mod Tyskland for ikke at overholde kravene om udledning af kvælstof til vandmiljøet. Sagen startede med en advarsel tilbage i 2014. Nu tyder meget på, at Danmark er på listen til næste sag.

Regeringen har med sin seneste landbrugspakke – støttet og gjort mulig af de Konservative – sat 30 års miljøpolitik over styr og risikerer nu at få EU på halsen. Selv hos Landbrug og Fødevarer har man advaret om konsekvenserne af landbrugspakken. Læs mere i artiklen her.

Af den fremgår det, at det ikke har skortet på advarsler til regeringen om risikoen ved regeringens landbrugspakke og dens øgede udledning af kvælstof. Problemet er blot det enkle, at Lars Løkke Rasmussen desperat har brug for støtte fra Venstres vælgere til sin fortsatte politiske eksistens. Han er nødt til at holde, hvad han lovede før valget – for enhver pris. Ellers er han en færdig mand, og det må vandmiljøet så bøde for.

Og skulle så internationalt anerkendte forskere komme med veldokumenterede advarsler, som ikke passer ind i regeringens kram, da ignorerer man blot advarslerne eller truer indirekte forskerne til tavshed.

Derfor er Lars Løkke og hans ministre nødt til at fremture med og fastholde de usandheder, der er blevet blotlagt i de forløbne måneder. Gør man ikke det, falder hele korthuset sammen om Løkke og hans mindretalsregering.

Sørgeligt, at man nu skal opleve et af verdens ældste og fineste demokratier blive omgjort til en ny bananrepublik – blot én af de koldere af slagsen.

Altsammen via Løkkes landbrugsløgne for åben skærm.

7. maj 2016

Steen Ulnits

* Fiskedød og El Niño i Chile

Den norske fiskerikoncern Marine Harvest, som er blandt verdens største producenter af tamlaks, har i en børsmeddelelse oplyst, at de må skille sig af med 500 medarbejdere i Chile.

“Marine Harvest har besluttet at reducere sin bemanding i Marine Harvest Chile med op til 500 medarbejdere på grund af den seneste tids algeopblomstring og dårlige resultater i løbet af det seneste år,” skriver selskabet i den kortfattede meddelelse, som refereres af Ritzau.

Her meddelte selskabet i første omgang, at 1,2 mio. fisk ud af i alt 2,9 mio. fisk ved tre af selskabets algeramte anlæg i Chile var gået tabt. Senere måtte man melde tilbage, at samtlige 2,9 mio. fisk var gået bort.

Det ser dog ikke ud til, at kun lakseindustrien rammes af biologiske problemer langs den uhyre lange chilenske kyststrækning.

Ifølge Ritzau er der også opstået stor mystik i Chile, efter at døde sardiner i tonsvis er skyllet i land i den sydlige del af landet. Det antages, at det er tale om i alt 500 tons sardiner. Myndighederne er nu gået i gang med at finde ud af, hvordan så mange sardiner kan dø på en gang.

Samme fænomen fandt sted tilbage i marts, men dengang var det blot 10 tons sardiner, der måtte lade livet. Heller ikke dengang fandt man grunden til det mærkelige fænomen.

Problemet er ganske naturligt søgt forklaret med den usædvanligt kraftige udgave af vejrfænomenet El Niño, som har bygget sig op i løbet af de seneste år, men som nu ser ud til at være ved at aftage.

Det tropiske vejrfænomen medfører en række ændringer i det globale vejr, blandt andet ved at presse varmt vand i Stillehavet ind mod den sydamerikanske kyst.

7. maj 2016

Steen Ulnits

* – Her er de 16 punkter – igen, igen…

Politikere har typisk meget svært ved at huske, hvad de selv har sagt og lovet – for blot ganske kort tid siden. Ikke mindst de Konservative har haft store problemer med, at de stemte klart for og dermed er direkte ansvarlige for landbrugspakken og dens fortrædeligheder.

Så for lige at minde dem og andre om, hvad de fire borgerlige partier egentlig lovede hinanden sidste sommer og efterfølgende gik til valg på, kommer her de 16 proklamerede punkter i den borgerlige Musketer-ed:

  • EU-ligestilling af harmoniregler for svin
  • Krav om randzoner og efterafgrøder fjernes
  • Adskillelse af stald- og markregulering
  • Færre vandløb i vandområdeplaner
  • Tilladelse til jordbearbejdning før 1. november
  • En samlet kontrolstrategi
  • Penge fra landdistriktsprogrammet reserveres til målrettet miljøregulering
  • Hurtigere og mere effektiv miljøsagsbehandling
  • Anmeldeordningen for fulde stalde justeres, så den virker efter hensigten.
  • Handlingsplan for udfasning af undergødskning
  • Omfattende indsats for at forhindre fremtidig overimplementering
  • Vækstplan for dansk akvakultur
  • Diverse tiltag til at styrke dansk økologisk produktion og eksport
  • Billigere kødkontrol af små slagtehuse
  • Etableringslån for unge landmænd udvides med unge fiskere
  • Fiskeriet inddraget i landbrugets finansieringsbank

Det er ikke mindst punkt 2 og 4 (kursiv), der har vakt opstandelse i lystfiskerkredse: Fjernelse af de beskyttende randzoner og nedgradering af mange mindre vandløb. Det er disse to punkter, som vil kunne og allerede har ødelagt mange fine ørredvandløb, der ellers gennem de seneste årtier var kommet til hægterne igen efter 1960’ernes hårdhændede reguleringer og opgravninger.

Da de Konservative gik til valg på disse konkrete punkter, kan det kun virke hyklerisk, at de nu slår sig i tøjret og ikke vil vedkende sig det, de selv har stemt for i landbrugspakken. Eller også har de blot sovet i timen, undladt at gå til udvalgsmøderne og/eller postet for meget og for ofte på Facebook.

De Konservative ligger nu, som de selv har redt – med det danske vandmiljø som den store taber. Venstre griner stille i skægget og undrer sig internt over, hvor let det egentlig var at få de Konservative med på ødelæggelserne…

7. maj 2016

Steen Ulnits

* Langnæbbede på langfart

Havets virkelige hurtigsvømmere – tun og marlin – kan tilbagelægge forbløffende lange afstande på forbløffende kort tid. Det har man formodet længe, men først efter fremkomsten af satellit-tags til mærkning, har man nu fået vished for disse vandringer. Nogle af dem er årligt tilbagevendende i forbindelse med fødesøgning og formering – andre virker tilfældige og forbeholdt individuelle fisk og deres præferencer.

De allerfleste store marlin-konkurrencer har fundet sted i Stillehavet og sydligere farvande – kun de færreste i Atlanterhavet. Kun fem ud af de samlede 29 konkurrencer har hidtil været afholdt i Atlanterhavet. De resulterede til gengæld i fangsten af 29 blå marlin, som blev mærket ud for Bahamas, Bermuda og Puerto Rico.

Nu kan man følge disse fisks forunderlige vandringer på nedenstående adresse, hvor de satellit-mærkede fisks vandringer er registreret:

http://youtu.be/8n_KlVO-VWY

7. maj 2016

Steen Ulnits

* – COP till you drop…

Alverdens politiske ledere har netop været samlet for at underskrive aftalen fra seneste COP møde i Paris. Nu gælder det så den langt sværere implementering…

Et pressefoto taget af den kanadiske fotojournalist Kevin Frayer har i den forbindelse netop gået verdenspressen rundt. Det viser en ung kinesisk kvinde iført en Mini Lung-Pro – et apparat til 190 kinesiske yuan, 29 amerikanske dollar eller 190 danske kroner.

Det er et apparat, som pumper luften gennem et HEPA filter, op gennem en slange og videre ind i en ansigtsmaske. Apparatet lover at frafiltrere de skadelige PM2.5 partikler uden den ubehagelige kvælningsfornemmelse, som konventionelle 3M ansigtsmasker giver efter længere tids brug.

Den kinesiske regering har officielt erklæret 2030 som året, hvor landets udledning af skadelige stoffer til atmosfæren skal toppe. Herfra og frem skal den gradvis reduceres til det på seneste COP aftalte niveau. De seneste tal for Kinas forbrug af de stærkt forurenende kul viser, at Kina allerede er på rette vej.

Men inden da vil mange, mange tusinde kinesere være døde af diverse luftvejssygdomme forårsaget af skadelige partikler fra afbrændingen af kul. Da jeg første gang besøgte Kina tilbage i 1987, havde vi de smukkeste blodrøde solopgange og solnedgange fra hotelværelset i Shanghai.

Lidet anede vi for snart 30 år siden, at vi var vidne til resultatet af smog fra den da endnu kun spirende kinesiske industrialisering…

28. april 2016

Steen Ulnits

* Verdens største kulselskab på fallittens rand

På ét år har Peabody Energy (PE), den største private kulproducent i verden, tabt 98 pct. af sin markedsværdi. PE er nu ikke mere i stand til at betale renterne på sin milliardgæld. Om mindre end en måned kan det være slut, skriver Dagbladet Information.

Ifølge finansmediet Bloomberg er den samlede markedsværdi af amerikanske kulmineselskaber faldet til mindre end en tiendedel de seneste fem år, kulprisen er styrtdykket med 75 pct., og hundreder af miner i USA er lukket.

PE, som ejer hundreder af kulminer i USA og Australien, og som i 2014 solgte 250 millioner ton kul til kraftværker og industrier verden over, skriver, at man “som følge af driftstab og en negativ kapitalstrøm fra aktiviteterne” har været nødt til at udskyde betaling af 500 mio. kr. i forfaldne renter på en del af selskabets gæld.

PE’s samlede gæld er i mellemtiden vokset til over 44 milliarder kr. Finder man ikke inden for en måned veje til at betale de forfaldne renter, bliver firmaet erklæret konkurs.

Kulgigantens nedtur afspejler begyndelsen til enden på kulæraen. Ifølge finansmediet Bloomberg er den samlede markedsværdi af amerikanske kulmineselskaber de seneste fem år faldet til mindre end en tiendedel. Kulprisen er samtidig styrtdykket med 75 pct., og hundreder af kulminer i USA er lukket.

Årsagen er en kombination af USA’s skift fra kul til skifergas, skærpede miljøkrav, der gør amerikanske kulkraftværker dyrere samt stagnation i den globale efterspørgsel. Alt dette som udtryk for dels økonomisk afmatning, dels øget momentum til den grønne omstilling mod større energieffektivitet og mere vedvarende energi.

Sådan! Godt, man ikke har aktier i kulbranchen, for den er der absolut ingen fremtid i.

Sol og vind er som altid vejen frem.

28. april 2016

Steen Ulnits

* Alternativ fiskeripolitik

Det stadig nye politiske parti Alternativet forslår nu, at alle de fisk og skaldyr, det offentlige indkøber, fremover skal være både økologiske og bæredygtige.

Alternativet foreslår helt konkret, at den offentlige indkøbsstrategi revideres, så kommuner, regioner og stat senest i 2020 udelukkende indkøber fisk fra naturskånsomme fiskerier eller økologisk opdræt.

– Det er vigtigt, fordi fiskeri belaster vores havmiljø voldsomt. Ved at stille krav til, at det offentlige køber bæredygtig fisk, får vi fokus på de løsninger, som er den gode måde at drive fiskeri på, siger Christian Poll til Ritzau. Poll er Alternativets ordfører for natur, miljø og klima.

Med forslaget håber partiet, at det hidtidige overfiskeri af verdens fiskebestande bremses, så disse kan blive genoprettet. Ifølge FN er hele 90 procent af fiskebestandene i dag enten fuldt udnyttede, overfiskede eller ligefrem på randen af et kollaps.

– Jeg forestiller mig at en stor del af oppositionen er med på det, men jeg tvivler lidt på, at vi har flertal. Men mange partier har nævnt, at de offentlige skal gå foran, så det vil være godt at starte her, siger Alternativets ordfører.

Tre milliarder mennesker har ifølge FN fisk som deres primære kilde til protein.

– Det viser, hvor vigtigt det er, at man ikke fanger fiskene hurtigere, end de kan nå at formere sig selv, lyder det alternative budskab fra Christian Poll.

Det burde jo ellers være indlysende. Men er det åbenbart ikke…

28. april 2016

Steen Ulnits

* Min lille logofisk

Flere har gennem årene spurgt til, hvorfra min lille logofisk (herover) egentlig stammer. Den lille tegneseriefisk har fulgt mig i tykt og tyndt siden genfødslen i 1996 – på visitkort, bogomslag og hjemmesider.

Historien om tilblivelsen af den lille buttede fisk kan du læse her.

28. april 2016

Steen Ulnits

* Projekt Svejstrup Bæk

I takt med, at de store vandløb reguleres og oprenses, får de små vandløb større og større betydning som producenter af vilde ørreder. Da GudenåCentralen fik stemmet Gudenåen op til den kunstige Tange Sø, uddøde laksebestanden få år efter. Havørredbestanden blev kun halveret. Den havde nemlig halvdelen af sine naturlige gydepladser i de små tilløb til Gudenåen nedstrøms Tange Sø.

Sidste efterår fik vi så langt om længe sat tal på, hvad et vandløb i “god økologisk tilstand” skal kunne producere, hvis det skal leve op til EU’s vandrammedirektiv fra 2000. Dansk Videncenter for Sportsfiskeri kiggede efterfølgende nærmere på, hvordan det står til med et af de potentielt fineste tilløb til Gudenåen, nemlig den lille Svejstrup Bæk, som løber gennem den populære Doktorpark inden sit udløb i Gudenåen ved Randers Naturcenter.

Trods et stort naturligt potentiale lever Svejstrup Bæk desværre ikke op til målsætningerne i EU’s vandrammedirektiv. Derfor travede vi to mand hele vandløbet igennem. Fra top til bund. Der blev registreret, vurderet og kommenteret.

Det kom der er stort projektforslag ud af, som kort før jul blev præsenteret for en udvalgt skare af politikere, embedsmænd og fagskolelærere på Randers Produktionsskole. Du kan læse mere om dette spændende projekt senere på denne side.

28. april 2016

Steen Ulnits

* Mariagerfjord Kommune inviterer

IMG_1808

* – Enkelt, dobbelt eller trekrog?

Med jævne mellemrum diskuteres det, hvad der egentlig er fluefiskeri, og hvornår man egentlig taler om fluefiskeri. – For hvad er overhovedet en flue?

– Skal den være bundet af hår og fjer fra naturens egne leverandører for at være en “rigtig” flue? – Skal den være bundet direkte på krogen, eller må denne godt være efterhængt som på en rørflue? – Og er det overhovedet fluefiskeri længere, når der eksempelvis fiskes med hurtigt synkende skydehoveder, der ikke kan kastes på traditionel vis?

Normalt et svarene herpå et spørgsmål om smag og temperament. Det, der godt kan være fluefiskeri for én fisker, er det ikke nødvendigvis for en anden. Men ind imellem må der skæres igennem – i hvert fald når der skal udstikkes regler for fiskeriet. Eller regler for godkendelse af nye rekordfisk.

Det er her, amerikanske IGFA (International Game Fish Association) kommer ind i billedet. Det er nemlig dem, der godkender og registreret rekordfisk, og de gør det i forskellige kategorier og forskellige lineklasser. Det kan være et lidt mærkeligt system set med europæiske øjne.

Senest har IGFA således defineret, hvornår der er tale om en flue – hvornår der i så fald er tale om fluefiskeri. Jeg citerer her – i egen oversættelse fra den engelske originaltekst:

“En konventionel flue kan bindes på enkeltkrog, dobbeltkrog eller to kroge i tandem. Trekroge er forbudt. Endvidere skal fluen kunne rubriceres som en anerkendt fluetype, eksempelvis streamer, bucktail, rørflue, vådflue, tørflue, nymfe, popper eller bug. Alene det, at et agn kan kastes med en fluestang, gør det ikke til en flue.”

Fiskeri med rørflue og trekrog er således definitivt ikke fluefiskeri set med IGFA’s rekordfikserede øjne. Og dem, der bruger sådanne rørfluer, er derfor heller ikke fluefiskere. At I bare ved det. IGFA har afsagt dommen, og der er ingen appelmuligheder. Til gengæld er det godkendt at bruge rørflue sammen med en dobbeltkrog.

Endelig er der ikke tale om rigtige fluer, dersom “fluen” er bundet eller monteret med propel, woblerske eller -krave, der giver fluen et indbygget bevægelsesmønster á la blink, spinner eller wobler. – That ain’t done!

Læs mere om IGFA her: http://ulnits.dk/biologi/international-game-fish-association-igfa/

21. april 2016

Steen Ulnits

* Alger og muslinger for millioner

Fiskerne risikerer at miste et tocifret millionbeløb efter fund af livsfarlig alger i muslinger. Algerne kan skyldes vinterens gigantiske udslip af kvælstof i Fredericia.

Fødevarestyrelsen har forbudt alt muslingefiskeri fra Aarhus ned til Flensborg Fjord. Det sker, fordi man har konstateret muslinger inficeret af den giftige alge, Pseudo-nitzschia. Algen er farlig for mennesker.

Ifølge metroXpress er branchen helt knockoutet af forbudet, forklarer Foreningen Muslingeerhvervet:

– Det er meget slemt det her. Vi taler om et tocifret milliontab hidtil på grund af de giftige alger, som vi aldrig har set i det omfang, siger formand Viggo Kjølhede til metroxpress.

Den store algevækst, som man ikke har set lignende i 30 år, kan skyldes udslippet af mere end 5.000 ton kvælstof fra Fredericia Havn. Det mener professor i marinebiologi Stiig Markager, Aarhus Universitet.

– Hvis der har været et stort udslip af kvælstof, og man samtidig ser nogle meget usædvanlige opblomstringer – som vi ser i år med denne alge – så er det en rimelig antagelse, at der kan være en sammenhæng, siger han til metroxpress. Han peger på, at strømmen sagtens kan have ført kvælstoffet rundt i hele området.

Nye tal fra Naturstyrelsen, der måler hver 14. dag i danske farvande, viser, at der efter udslippet i Fredericia var op mod tre gange så meget kvælstof i vandet.

– Det, vi kan se, er, at én til to uger efter udslippet i Fredericia målte vi stærkt forhøjede koncentrationer af kvælstof. Det var både nord og syd for Fredericia – altså både ud for Vejle Fjord og i Gamborg Fjord syd for Middelfart. Målingerne var på op til cirka 900 mikrogram kvælstof pr. liter, hvor det normale ligger i størrelsesordenen 300-400 mikrogram, siger områdechef Hardy Bundgaard til metroxpress.

I dag er målingerne på et normalt niveau. Det skyldes ifølge Naturstyrelsen alene den store gennemstrømning af vand i Lillebælt. Kvælstoffet er ikke væk – det er blot spredt over over et større område.

21. april 2016

Steen Ulnits

* Rekord-blegning af Great Barrier Reef

En stor del af korallerne på verdens største koralrev Great Barrier Reef har på relativt kort tid mistet deres farvestrålende udseende og er i stedet blevet hvide og afblegede.

Det viser australske forskeres undersøgelse af 520 større og mindre koralrev mellem Cairns i det nordøstlige Australien og Papua Ny Guinea nord for det australske kontinent, skriver ABC News.

Ud af de 520 rev, som forskerne har studeret fra luften, er over 95 procent udsat for blegning af større eller mindre karakter.

– Vi kan se blegning i et enormt omfang i de nordligste 1.000 kilometer af Great Barrier Reef, siger professor Terry Hughes fra James Cook University i Townsville i Australien.

– Det her vil ændre Great Barrier Reef for altid, tilføjer han over for ABC News.

Blegning af korallerne indtræffer ifølge forskerne, når korallerne oplever stress og følgelig mister deres farve. Stress kan for koraller eksempelvis skyldes højere vandtemperaturer, hvilket får dem til at skille sig af med de mikroskopiske, fotosyntetiske alger, der giver dem deres farve.

For nylig fremlagde den australske regering en rapport, der viser, at mængden af “blege” koraller på Great Barrier Reef var “alvorligt”, men at den sydlige halvdel af revet var sluppet for det værste.

Terry Hughes, der står bag Australia’s National Coral Bleaching Taskforce, bekræfter regeringens udlægning om, at den sydlige del er sluppet billigt, fordi mere overskyet vejr end normalt har holdt havtemperaturen en smule nede.

Men det er desværre ikke tilfældet længere nordpå:

– Vi fløj over 4000 kilometer hen over de mest uberørte dele af Great Barrier Reef, og vi så kun fire rev, der ikke var blevet bleget, siger Terry Hughes til ABC News.

– Det er meget mere alvorligt end ved tidligere tilfælde af blegning i 2002 og 1998, tilføjer han.

Ifølge forskerne bag undersøgelsen er det for tidligt at slå fast, præcis hvor mange af korallerne, der vil dø af blegningen. De kan nemlig komme sig, hvis vandtemperaturen atter falder.

21. april 2016

Steen Ulnits

* Tvivlsomt havbrugsprojekt ved Bornholm

Fødevareminister Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) er blevet stillet to kritiske spørgsmål fra Enhedslisten om det forsøgsprojekt, som Bornholms Havbrug sidste år var en del af.

Maria Reumert Gjerding, som er medlem af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, spørger således:

“Kan ministeren bekræfte, at konsortiet bag GUDP-projektet “Offshore akvakultur” under påskud af at ville gennemføre et forsøg med både et fastliggende og et nedsænkbar havbrugsnet i Østersøen ud for Bornholm, har fået Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen til at udstede tilladelserne, men ikke har udlagt et nedsænkbar net med fisk og dermed har undladt at gennemføre forsøget, men udelukkende har udlagt et fastliggende net, hvor der er opdrættet 300 tons regnbueørreder til en værdi af mange mio. kr.?”

Derudover spørger hun:

“Hvilke konsekvenser vil det få for konsortiet bag projektet, når Miljøstyrelsens miljøtilladelse og NaturErhvervstyrelsen placeringstilladelse er opnået under forudsætning af at vil undersøge fiskenes reaktioner i det nedsænkbare net i forhold til det fastliggende net ikke er blevet gennemført?”

Udvalget har udbedt sig ministerens besvarelse af de to spørgsmål.

DTU Aqua stod bag forsøget i 2015 på havet ud for Nexø, hvor der i et 1-årigt forsøgshavbrug var produktion af ca. 300 tons regnbueørred.

Forsøget var en del af udviklings-og demonstrationsprojektet “Offshore Akvakultur”, støttet af Grønt Udviklings-og Demonstrationsprogram, kaldet GUDP. Bornholms Havbrug stod for driften af projektet for DTU.

Forsøgsprojektet skulle efter beskrivelsen have til formål at udvikle en ny teknologi med nedsænkbare opdrætsbure til åbent hav. Nu blev tilladelsen i stedet brugt til rendyrket fiskeopdræt med tilhørende forurening – helt uden forskning. Smart gjort.

Deltagerne i projektet var Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Hydraulisk Institut, Hvalpsund Net og Musholm opdræt. NaturErhvervsstyrelsen har det overordnede tilsyn.

21. april 2016

Steen Ulnits

* Gigantisk miljøkatastrofe ved Lillebælt

Det er bestemt ingen nyhed længere, men nu kommer så efterspillet. Først dog et lille tilbageblik:

Klokken lidt over 20 den 3. februar i år brasede en kæmpe container med 10.000 ton gødning sammen på havnen i Fredericia.

Uheldet udløste en dominoeffekt, der udviklede sig til en storbrand. Branden bredte sig efterfølgende til tanke med palmeolie, som er meget brændbart.

Et videokamera på havnen optog det hele. Et klip, som Fredericia kommune beskriver således:

– Fredericia Kommune er bekendt med, at der findes en overvågningsvideo af uheldet, der viser en flodbølge af gødning og palmeolie, der fremkom i forbindelse med uheldet.

Kommunen skrev den 23. februar, at der er “overhængende fare for vand og natur”.

Det lokale Trekantbrand satte ifølge dagbladet metroexpress alt disponibelt mandskab ind, som i 25 timer kæmpede for at slukke branden.

Fredericia Kommune forbereder nu krav om millionerstatning, efter at sammenlagt næsten 7.000 ton olie og gødning slap ud efter branden på havnen.

Det er en af de største miljøkatastrofer i nyere tid i Danmark. og den kan nu resultere i en erstatningssag om mange millioner kroner. Fredericia Kommune har således varslet en mulig erstatningssag og et krav mod DanGødning og Nagro, som formodes at være ansvarlige.

Firmaerne ejer nemlig de tanke på havnen, hvorfra der ved en brand i februar blev udledt 2.266 kubikmeter palmeolie og op mod 5.000 ton ren kvælstof – heraf en endnu ukendt mængde direkte ud i naturen og Lillebælt. Det viser notater, som metroxpress har fået aktindsigt i.

– Forureningen er ifølge professorerne sket på det værst tænkelige tidspunkt, idet algernes vækstsæson begynder nu, skriver kommunens advokat, Håkun Djurhuus, til firmaerne. Han påpeger, at forureningen svarer til 10 procent af udledningen på et år i Danmark.

– Jeg har aldrig hørt om et enkelt udslip af større omfang, siger Stiig Markager, professor i marin biodiversitet ved Aarhus Universitet.

Til metroxpress skriver kommunens pressechef følgende:

– Vi har forbeholdt os at kunne rejse et erstatningskrav, men dette er ikke opgjort endnu.

Direktør for både Nagro og DanGødning, Sven Høgh Andersen, afventer politiets rapport:

– Vi kan ikke forholde os til nogle krav, før vi har fået politiets rapport. Det er klart, at der er flere, der er ramt af katastrofen, og det er givet, at der nogle, hvis forsikringsselskab vil komme med krav.

21. april 2016

Steen Ulnits

* 300.000 nye lystfiskere i Norge

Siden 1990’erne har lystfiskeriet tabt terræn i forhold til andre fritidsaktiviteter. Det skriver norske Newswire.

Nu er situationen vendt. To millioner nordmænd har således været på fisketur i løbet af det seneste år. Det er 300.000 flere end for to år siden, viser undersøgelser, som Ipsos MMI har foretaget for Norges Jeger- og Fiskerforbund.

I fjor satte Norges Jeger- og Fiskerforbund (NJFF) sig som mål at rekruttere 200.000 nye lystfiskere. Derfor døbte man 2014/15 til Sportsfiskets år.

– At resultatet så blev 300 000 nye lystfiskere er over al forventning. Det er flere, end der bor i Bergen. Vi vil ikke tage hele æren, men det viser, at stimulering af friluftsliv virker, siger informationschef Espen Farstad i NJFF.

I løbet av året havde NJFF således over 1.000 fiskearrangementer rundt omkring i Norge. Under Oslo Internasjonale Fiskefestival i sommer konkurrerede tusinde fiskere intenst i den indre havn i Oslo.

– Vi har haft en formidabel indsats omkring lystfiskeri over hele landet. Vi sendte mere end 700 km fiskesnøre ud sammen med knap 10.000 fiskestænger til befolkningen. Hvis man kaster med dette udstyr, kan man godt og vel kaste fra Oslo til Trondheim, siger Farstad.

Samtidig med, at flere af os fisker, så gør vi det oftere end før:

–  I snit lufter Norges befolkning nu fiskestangen 11 gange om året, mod fem gange om året for to år siden, fortæller Espen Farstad i Norges Jeger- og Fiskerforbund.

Bare det at være ude i naturen giver i sig selv en god effekt både fysisk og psykisk. En række undersøgelser viser, at afkobling, naturoplevelser og engagement i en hobby er faktorer, som kan bidrage til en positiv samfundsøkonomisk gevinst, siger generalsekretær Lasse Heimdal i Norsk Friluftsliv, som er en paraplyorganisasjon for 15 store friluftsorganisationer i Norge.

14. april 2016

Steen Ulnits

* Eksport af fiskeprodukter steg i 2014

Værdien af den danske import og eksport af fisk og fiskeprodukter er på sit højeste i 10 år. Dog er faldende priser på især industrifisk til fiskemel og -olie skyld i, at fiskernes indtjening generelt er faldet sammenlignet med 2013. Det viser Fiskeristatistisk Årbog 2014, der netop er offentliggjort af NaturErhvervstyrelsen.

Danmarks eksport udgjorde i 2014 i alt 22,1 mia., hvilket er 1 % højere end året før. Eksporttallene er generelt steget de sidste mange år. Også importtallene er steget i fiskeriet sammenlignet med tidligere år. Samlet set importerede Danmark i 2014 for 16,4 mia., hvilket er 6 % højere end året før.

Selvom der både sendes flere fisk ind og ud af landet, faldt fiskernes bruttoindtjening dog i 2014 med 4 % i forhold til 2013. Dette skete til trods for, at der blev landet 13 % flere fisk. Faldet skyldtes primært faldende priser på sild og på industrifisk som brisling og tobis.

I 2014 blev der samlet set landet 749.138 tons fisk. De vigtigste arter målt i værdi var sild, torsk, makrel, brisling og tobis.

Værdien af fisken er imidlertid faldet på især industrifisk. Fx var den samlede bruttoindtjening ved industrifiskeriet i 2014 på 640 mio. kr. – altså 80 mio. kr. mindre i forhold til 2013. Så selvom mængden af landet industrifisk steg med 17 %, så faldt gennemsnitsprisen med 24 %.

Årbogen viser samtidig, at antallet af fiskerifartøjer er faldet for tiende år i træk. Der var 2.447 fartøjer i 2014, som tilhørte de danske erhvervsfiskere. For 10 år siden var tallet 3.265.

Det er NaturErhvervstyrelsen, der udarbejder officiel dansk statistik på fiskeriområdet efter aftale med Danmarks Statistik.

Tallene fra Fiskeristatistisk Årbog er alene et udtryk for bruttoindtjeningen. De medregner ikke de udgifter, som dansk fiskeri har. For at få et dækkende billede af omkostningsforholdene i dansk fiskeri henvises til Danmarks Statistiks publikation ”Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2013″.

14. april 2016

Steen Ulnits

* Dansk-tysk fredning for retten

Fiskere fra Gilleleje måtte pudse jakkesættet af, da de for nylig fik prøvet deres sag om ulovligt fiskeri for den højeste appelinstans i Danmark, Højesteret.

De har fisket i et område i Kattegat, som er lukket af for fiskeri af hensyn til torskeynglen. Men lukningen har store konsekvenser for den gamle fiskerby Gilleleje, fortæller Danmarks Fiskeriforening:

– Det har betydet, at fiskerne i Gilleleje i høj grad har opgivet fiskeriet. Mange har solgt deres fartøj, siger formand Svend-Erik Andersen og tilføjer, at de tre fiskere slet ikke var ude efter torsk, men fiskede efter jomfruhummer.

Mens Gilleleje-fiskerne må pakke sammen, må de tyske fiskere derimod gerne fiske i det lukkede område.

Reglerne er nemlig sådan, at det kun er EU, der kan lovgive på fiskeriområdet. Når Danmark så laver sin egen selvstændige lovgivning om at lukke et område, må den kun gælde for danske fiskere.

Da EU ikke har lukket det omtalte område betyder det, at fiskere fra andre lande altså gerne må fiske i området, mens Gilleleje-fiskerne ikke må.

– Jeg tror, torskeynglen er ret ligeglad med, om den slipper for at blive fisket op af danskere, hvis den så i stedet bliver fanget af tyskere, siger advokat Bo Ascanius, der repræsenterer fiskerne.

Hos Danmarks Fiskeriforening betvivler man desuden, om lukningen overhovedet virker efter hensigten, når det kommer til at beskytte torskeynglen.

– Det mener jeg ikke, at den gør, siger Svend-Erik Andersen og uddyber:

– I den periode, fiskene gyder mellem februar og april, kan der være en forklaring. Men den resterende del af året er torsken ikke mere til stede i lige præcis det område, end den er andre steder, siger Svend-Erik Andersen.

The Grand Final: Fiskerne fra Gilleleje tabte sagen i Højesteret. Det var og er juridisk set helt i orden med den slags forordninger inden for EU. Om man så synes, det er ulogisk eller ej.

Lov er lov, og lov skal holdes.

14. april 2016

Steen Ulnits

* Fiskeflugt og genetisk udtynding

Et stort problem ved det moderne industriopdræt af laks er, at burlaksene stikker af fra anlæggene og siden blander sig med vilde laks på gydepladserne.

Det drejer sig om laks i hundredtusindvis og fører til en genetsk opblandiing og udvanding af genmaterialet, som kan gøre det sværere for vildlaksen at tilpasse sig klimatiske ændringer – eksempelvis den globale opvarmning af verdenshavene.

De opdrættede fisk er fremavlet udelukkende med henblik på maksimal vækst – uden tanke på, om de skulle blive mindre modstandsdygtige over for diverse sygdomme. Negative egenskaber, som siden vil blive videreført til nye generationer af vildlaks.

Den norske miljøforkæmper og sæljagtkritiker Odd Lindberg skrev for nylig en debatartikel, hvori han påstod, at den norske opdrætslaks ikke længere er egnet som mennedkeføde. Den indeholder nemlig meget høje koncentrationer af antibiotika og anden medicin, som fiskene behandles med under opdrættet.

Den svenske miljøprofessor Kautsky mener dog, at denne kritik er noget overdrevet:

I dag bruger man langt mindre medicin end tidligere og næsten ingen antibiotika. I stedet vaccinerer man opdrætslaksene i store vaccineringsanlæg. Jeg mener derfor ikke, at man med rimelighed kan kalde opdrætslaksen for farlig at spise, siger Kautsky.

Måske – måske ikke. Det er under alle omstændigheder meget længe siden, jeg selv sidst har sat tænderne i en norsk tamlaks. Eller et dansk industrisvin. Eller en burhøne. Det er simpelthen for ulækkert.

Har man set det seneste franske TV-program om de mange giftige stoffer, der findes i netop norske tamlaks, så er det definitivt slut med at spise opdrætslaks.

14. april 2016

Steen Ulnits

* Øget svensk fiskeopdræt

Svenskerne går i dag med planer om at udbygge det pt. begrænsede fiskeopdræt i Sverige. I rapporten Svenskt Vattenbruk, som for nylig blev overleveret til den svenske landbrugsminister Margareta Winberg, præsenteres en oversigt over mulighederne.

I rapporten, som regeringen nu skal tage stilling til, foreslås en række bedømmelseskriterier for udvælgelse af fremtidige lokaliteter til fiskeopdræt. Der peges blandt andet på en række søer, som helt bør friholdes for fiskeopdræt, da de er følsomme over for den uundgåelige forurening.

Arbejdsgruppen har også kigget på muligheden for at ændre processen omkring nye tilladelser. I dag er tilladelser til fiskeopdræt udelukkende baseret på volumen af de opdrættede fisk. Rapporten foreslår, at man i stedet ser på størrelsen af næringsstofudslippet, som jo netop forårsager algeblomst, iltsvind og fiskedød i det naturlige miljø.

Den svenske professor Nils Kautsky synes, det er godt, at man nu langt om længe tager miljøproblemerne alvorligt. Men han er skeptisk over for, at det påtænkte fiskeopdræt skal baseres på kødædende laks og ørreder. Det er et helt forkert udgangspunkt, mener han:

– Man bør i stedet indrette sig på fiskearter, der ikke behøver animalsk fiskemel i foderet – eksempelvis karper, muslinger eller krebsdyr, mener Nils Kautsky.

Han understreger i den forbindelse, at det ikke er muligt at opdrætte ret mange laks og ørreder, uden at vandmiljøet samtidig overgødskes med skadelige næringssalte. I den forbindelse er det faktisk udelukket overhovedet at opdrætte laks i den hårdt belastede Østersø.

– Landene rundt om Østersøen besluttede for ti år siden, at udledningen af næringsstoffer til Østersøen skulle halveres. Med nye fiskeopdrætsanlæg øger man i stedet udledningerne, slutter professor Kautsky.

Hvilket jo er i fin overensstemmelse med Venstre-regeringens bestræbelser på at gøre det samme herhjemme. Kvælstof skal der udledes. Koste, hvad det vil…

14. april 2016

Steen Ulnits

* Ringenes Herre

– Flyderingenes, altså!

Der er tale om en årligt tilbagevendende svensk fiskekonkurrence, hvor man kun må fiske fra flydering. Ikke fra land eller vadende. Ikke fra pontonbåd, rojolle eller motorbåd. Skulle man have en pontonbåd eller hybrid – en flydering med årer – er årerne bandlyste under konkurrencen!

Der skal flydes, skal der. Og padles med svømmefødderne. Kun da overholder man konkurrencereglerne.

Reglerne for konkurrencen er som følger:

  • Mindstemålet er 65 cm.
  • Mobiltelefon er påkrævet.
  • Der er tale om Catch & Release.
  • Der må kun fiskes med flue og fluestang.
  • Flydevest skal bæres under hele konkurrencen.
  • Opbevaringssæk til levende fisk skal medbringes.
  • Ring efter kontrolbåden for vejning og fotografering.
  • Der må kun fiskes fra flydering eller pontonbåd uden årer.
  • Hold afstand til andre fiskere, så der altid er plads til fluekastet.

Det koster 395 svenske kroner at være med. Beløbet indbetales på SEB 5699 33 563 33 eller “Swish” 070 789 12 92. Skriv navn og mailadresse i feltet til meddelelser. Seneste tilmelding er 12. april. Selve konkurrencen finder sted lørdag den 16. april fra klokken 10 til 17.

Arrangørerne anbefaler, at deltagerne ankommer i god tid, så de kan nå at få pumpet deres fartøjer op inden konkurrencens start. Efter konkurrencen er der varm mad til de da sikkert mange kolde ben. Tag selv tallerken og bestik med, så papirtallerkener og plastbestik undgås.

Konkurrencen finder sted ved Biskops-arnö lidt nordvest for Stockholm og lidt syd for Uppsala. Et smukt kulturlandskab, som desværre ligger lidt langt fra Danmark.

Sidste år ved der 69 tilmeldte, hvoraf de 60 kom til start. Arrangørerne vil naturligvis gerne slå denne rekord i år og har derfor indført et lotteri med præmie for hver ti tilmeldte. De første ti er endvidere med i samtlige lodtrækninger.

Arrangørerne er Robert Frölund och Niklas Rosenqvist.

10. april 2016

Steen Ulnits

* Ny energicentral i Tange

Forleden kom den fulde historie om Tangeværkets fremtidsplaner ud i fagpressen, nemlig i bladet “Maskinmesteren”. De to ledere, der har udviklet fjernvarmevisionen for værket, er nemlig begge uddannede maskinmestre.

Ingredienserne i fremtidsplanen består af Tangeværkets vedvarende energiproduktion, varmen i Gudenåens vand og en varmepumpeteknologi som den, der er anvendt på Grundfos’ energicentral i Bjerringbro.

Direktør på Tangeværket Rasmus Lambert fortæller til Folkebladet:

– I gennemsnit løber 20 kubikmeter vand i sekundet gennem Tangeværkets turbiner. Den energi udnyttes i dag til at lave 11.500 Mega-Watt-timer el årligt, som vi sælger ude på det store el-net. Men i fremtiden skal energien fra værket i stedet bruges til at drive en varmepumpe, som skal levere fjernvarme til i første omgang Bjerringbro. Men varmeværkerne i Rødkærsbro, Ans og Ulstrup er også interesserede.

Driftsleder på Bjerringbro Varmeværk, Charles Hansen, tilføjer:

– Vi vil gerne være med til at realisere visionen om, at fremtidens fjernvarme skal laves på strøm. Men vi går skridtet videre ved også at udnytte åvandets varmeenergi. På den måde udnytter man vandets energi to gange. Både til at producere strøm via Tangeværkets turbiner – strøm, vi siden bruger som direkte energi til en varmepumpe.

Rent teknologisk betyder det, at Tangeværket skal opføre en energicentral ude hos sig selv. Her skal installeres en 6 MegaWatt varmepumpe, der via nedsænkede køle-/varmeelementer henter varmeenergi ud af det forbistrømmende åvand foran Tangeværkets turbiner:

– Ved at bruge el til varmeproduktion får vi hævet energiudnyttelsen 3-4 gange. Det forudsætter kun, at vi henter beskedne 0,8 graders Celsius ud af vandet, forklarer Rasmus Lambert.

Både han og Charles Hansen vurderer, at løsningen med en varmepumpe på Tangeværket vil kunne levere varme til en særdeles konkurrencedygtig pris – selv med en tilbagebetalingstid på 10 år:

– Så længe vi kan producere varme med strømmen fra Tangeværket, er der tale om en fuldstændig afgiftsfri produktion af varme, da vand ikke er afgiftsbelagt. Derfor vil varmen kunne leveres til en meget konkurrencedygtig pris, siger Charles Hansen.

7. april 2016

Steen Ulnits

* Tange-rørledning til 80 millioner

For at fjernvarmeforbrugerne i Bjerringbro og de omkringliggende byer kan få gavn af den billige varme fra Gudenåen, kræver det, at der anlægges en rørledning mellem energicentralen på Tangeværket og varmeværkerne i Bjerringbro, Ulstrup, Ans og Rødkærsbro.

En sådan rørledning kommer til at koste op imod 80 millioner kroner. Selve varmepumpen kommer til at koste 35-40 millioner kroner, og de penge er Tangeværket klar til at investere. Det samme er tilfældet for varmeværket, når det gælder rørledningen ind til Bjerringbro. For der er som nævnt beregnet attraktive tilbagebetalingstider for begge investeringer:

– Så det eneste begge parter venter på, før vi skrider til handling, er en afklaring af Tangeværkets fremtid. Men jeg håber og tror på, at den klagesag, der kører ved Natur- og Miljøklagenævnet om den tidsubegrænsede driftstilladelse, som Viborg Kommune har givet os, vil blive afgjort i april måned i år, påpeger Rasmus Lambert.

Han venter ingen problemer med at få myndighedernes godkendelse til at hente knap én grads Celsius ud af Gudenåens vand.

Charles Hansen understreger, at projektet på Tangeværket – alt andet lige – vil resultere i en mærkbart lavere fjernvarmeregning til forbrugerne i alle de bysamfund, der måtte slutte sig til. Blot er det for tidligt at sige, hvor stor gevinsten bliver:

– Men det bedste ved det hele er, at vi snart tager et første skridt til en fuldstændig bæredygtig og CO2-fri fjernvarmeforsyning. Vi får populært sagt fjernvarmen uden at sætte en tændstik til nogen form for brændsel, slutter Charles Hansen.

Skulle det lykkes at komme igennem med ovenstående projekt, vil det én gang for alle være slut med drømmen om igen at få en selvreproducerende Gudenå-laks.

Dens vigtigste gydepladser ligger nemlig på bunden af – Tange Sø…

7. april 2016

Steen Ulnits

* Fisk i trætoppene

Når glubske aborrer går til angreb, skal geddens fiskeyngel ikke længere lede forgæves efter et sted at skjule sig. De skal i stedet kunne søge skjul i de fældede træers labyrint af grene og kviste og dermed undgå at blive spist.

Naturstyrelsen har netop fældet en håndfuld birke og elletræer ud i Silkeborgsøerne ved Svejbæk. Den utraditionelle træfældning er led i et forsøg med DTU Aqua og de lokale sportsfiskere. Hvis flere gedder overlever, vil det både gavne søens økosystem og glæde mange lystfiskere.

– Geddernes yngel savner gode gemmesteder, hvor småfiskene kan være i fred. Resultatet er, at søens økosystem kommer ud af balance, fordi for få gedder vokser sig store. Derfor håber vi at lave en slags gedde-børnehaver i trækronerne, forklarer projektleder Anne Gro Thomsen fra Naturstyrelsen i Søhøjlandet.

Problemet med manglende skjulesteder er især knyttet til søer, hvor vandstanden som i Silkeborgsøerne kunstigt holdes i samme højde hele året. I disse søer mangler nemlig ofte vandplanter langs bredden, hvor småfiskene normalt gemmer sig.

Når fiskeynglen bliver klækket til april, tæller DTU Aqua fiskene i trækronerne for at se, om træerne har den ønskede effekt.

7. april 2016

Steen Ulnits

* Flere økobrug i Vestjylland

Heden & Fjorden Økologi har i 2015 gennemført i alt 40 såkaldte omlægningstjek, og det har ført til hele 16 nye økologiske bedrifter. Det er fire gange så mange nye økologer sammenlignet med de sidste år.

Torben Jensen, der er formand for økologiudvalget i Heden & Fjorden, er begejstret for, at antallet af økologiske landmænd kun går én vej: Fremad.

Men han påpeger samtidigt, at der midt i begejstringen over, hvor godt det er at være økologisk landmand også er vigtigt at notere sig, at det faktisk var bedre for halvandet år siden. Ganske vist er tillæggene for økologiske produkter højere, men de beregnes ud fra en langt lavere basispris.

– Og det er vigtigt, at de økologiske bedrifter er markedsdrevne, for det er kun sådan, de kan være rentable, siger Torben Jensen.

Han understreger, at man ikke bør se de økologiske bedrifter ud fra et øjebliksbillede, hvor tilskud eller afregningspriser enten er meget fordelagtige eller meget ringe.

– Man skal have det lange lys på, hvis man skal drive et økologisk landbrug, siger han.

7. april 2016

Steen Ulnits

* Fredning af Vejle Ådal 

Danmarks Naturfredningsforening (DN) påtænker at rejse en fredningssag for Vejle Ådal, men lokale politikere er forundrede.

DN påtænker at rejse en fredningssag for Vejle Ådal, men den idé er de lokale politikere ikke udpræget glade for. Faktisk er de lokale politikere lidt forundrede over udmeldingen fra Danmarks Naturfredningsforening:

– Jeg mener jo, at en fredning vil fastlåse den situation, vi har i dag. Vi er ikke interesserede i et museumslandskab i Vejle Ådal. Vi er interesserede i en ådal, der udvikler sig i pagt med tiden og hele tiden har fokus på den naturoplevelse, som ådalen er for vores borgere og for turisterne, der besøger os, siger viceborgmester og formand for Natur- og Miljøudvalget Søren Peschardt (S) til TV SYD.

Vejle Kommune har arbejdet sammen med de lokale fiskeri- og landbrugserhverv i ådalen for at få en frivillig ordning. Også den lokale afdeling af DN har deltaget i processen omkring tilblivelsen af erhvervs- og udviklingsstrategien.

Som de fleste læsere af denne side sikkert vil vide, så nåede Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) jo at bygge sit store domicil i netop Vejle Ådal – helt ned til og med udsigt over Vejle Å. Dette til fleres fortrydelse.

Måske derfor holdt DSF lav profil, da DN for nylig kørte sin store og landsdækkende kampagne mod bebyggelse af vore kyster.

7. april 2016

Steen Ulnits