25 år på Island – Part One

Processed with MOLDIV

Et kvart århundrede er lang tid. Der kan ske og er sket meget med lystfiskeriet på Island i perioden 1991-2016. Læs om den islandske laks’ utrættelige forkæmper, Orri Vigfusson, her:

1991 var året, hvor jeg første gang var på Island for at fiske. Bevares, jeg havde skam været nede at vende i Keflavik på vej til Narssarssuaq i 1974, da jeg besøgte Grønland for første gang. Men jeg fik først mulighed for at fiske Island 17 år senere.

Jeg var inviteret af Orri Vigfusson, som netop da og med støtte fra den islandske stat havde etableret sin North Atlantic Salmon Fund (NASF) til opkøb af lakserettigheder i nationalt eller internationalt farvand. På Island havde man nemlig noteret sig, at opgangen af laks var faldet med hele 24% – efter at færøske fiskere havde fundet frem til laksene på deres opvækstpladser ud for Færøerne.

Orri er ud af fiskerfamilie og tænkte snusfornuftigt, at der kun var én løsning på dette problem, som jo kostede Island penge i form af et forringet laksefiskeri i elvene: Man måtte helt enkelt købe færingerne ud, så de holdt op med deres i øvrigt legitime laksefiskeri i færøsk territorialfarvand. Læs hele historien i artiklen her.

NASF var stadig ukendt i de fleste lande, og Orri ville gerne have sit vigtige budskab ud. Derfor skulle jeg lave et interview med ham, som siden skulle blive til en artikel i Fisk & Fri.

Som lokkemad – hvis det ellers skulle have været nødvendigt – havde han brugt tre dages laksefiskeri i lakseelven over dem alle på Island – Big Laxá. Eller som den hedder lokalt: Laxá i Aðaldalur. Afløbet fra den legendariske sø Mývatn. En af de lokale klubmedlemmer – en bankdirektør fra Reykjavik – havde måttet melde afbud, og dermed var der pludselig en tre dages åbning for en håbefuld udlænding som mig!

14825-20

Laxá i Aðaldalur med Orri Vigfusson fra NASF

14825-19

Små laks i Store Laxá

Det blev til seks laks i de tre dage, jeg fiskede Big Laxá, som er kendt for sine store laks – i hvert fald efter islandske forhold. De store MSW laks – Multi Sea Winter – brillierede dog med deres fravær, men friske grilse i en lind strøm stod ind fra Ishavet. Trods ellers et par yderst upopulære sæler i elvmundingen…

Det var først i august, og Big Laxás små grilse på 2-3 kg ville gerne lege med. De syntes rigtig godt om min lille Green Highlander, som de gerne steg til overfladen efter – allerhelst fisket stribende (“hitched”) i den stærke strøm.

Vi spottede også en enkelt lidt større laks, som stod fuldt synlig i strømmen. Men stige til mine fluer ville den ikke. Først da den blev viftet om næsen med en stor GP på synkeline, gik den til biddet. For øvrigt med en sådan vildskab, at dobbeltkrogen sad helt nede i svælget på 4 kg’s fisken!

Dengang var det ikke kotume at genudsætte fiskene, som det siden er blevet. Fisken kom derfor med op til røgemanden, som måtte love, at han ikke ville røge den for hårdt – på fåremøg, som sædvanen var på de kanter og i de dage. Vi udlændinge er jo lidt sartere end de indfødte…

Da vi rensede den velnærede fisk, bemærkede røgemanden, at den var mærket. Et lille metalmærke med navn og nummer var skudt ind i næsen på fisken, inden den var blevet udsat som smolt.

Mærket blev skåret ud og sendt ind til fiskeribiologerne i Akureyri. Det afslørede efterfølgende, at også denne fisk var en grilse med kun en enkelt vinter i havet – trods sine fulde fire kilo. Der er blevet frådset den vinter!

Laksefiskeri i Eystri Rangá

IMG_4103

Et helt nyt laksefiskeri

– Der er en ung mand, du absolut skal møde, sagde Orri så til mig en dag. – Han har gang i noget stort nede ved Rangar, som for øvrigt er flertal for Rangá. Elven består nemlig af to forgreninger – East og West Rangá, som mødes med Thverá og bliver til afløbet Holsá, inden de når Atlanterhavet.

Sidst i 1980’erne var Thröstur Ellidarsson taget til Norge for at uddanne sig som fiskeopdrætter på universitetet i Tromsø. Da han kom hjem til Island, gik han straks i gang med sea ranching i en lille lokal elv uden laksebestand. Han opdrættede laks til smolt-stadiet, hvorefter de blev sat ud i vandløbet. De første resultater var forrygende, da en meget stor procentdel af de udsatte laks vendte hjem igen som voksne laks.

Det gav blod på tanden, og Thröstur gik i gang med at opskalere forsøgene i Rangar. Heller ikke her lod succesen vente på sig. Fra det ene år til det andet gik Rangar fra at være totalt ukendt til at være de mest produktive lakseelve på hele Island. Og det siger ikke så lidt!

Thröstur tog imod og viste vej til et af de impassable vandfald, som var blevet sprængt bort, så laksene kunne komme videre op i systemet. Der var installeret en trappe og en tæller, så man kunne følge opgangen til det nye vand.

 – Skynd dig. Vi har kun ti minutter! Ordene kom fra Thröstur, mens vi ræsede ad en hullet grusvej i hans gamle 4-hjulstrækker. Formiddagens fiskepas endte klokken 13, og vi havde kun ti minutter.

Småløbende fik jeg samlet min Fisk & Fri fluestang og fik knyttet en lille dobbeltkroget Silver Blue på forfanget. Den placerede jeg efter bedste evne, hvor Thröstur pegede, og sandelig: I andet kast strammede linen op, og en fin blanklaks piskede overfladen til skum. Så hurtigt har jeg aldrig landet en laks før. Klokken var på slaget 13, da den kom på land!

IMG_3979

Put & Take laks med Hekla i baggrunden

IMG_4293

Thröstur blev siden snigløbet af lokale aktører, som overtog Rangar projektet, da det var godt oppe at køre. I en kort årrække kunne man her opleve noget så sjældent som godt og billigt laksefiskeri på Island. Først i 1990’erne kunne jeg derfor arrangere en række lakserejser for Jyllands-Postens trofaste læsere til rent ud sagt utrolige priser:

Således kunne vi i samarbejde med Icelandair præsentere læserne for én uges laksefiskeri i Rangar, med indkvartering og fuld forplejning til godt 5.000 danske kroner. Og det endda med udsigt til Vestmanna-øerne fra middagsbordet. Man tror det næppe i vore dage, hvor prisen for samme fiskeri ofte er 10-doblet…

Alle fik laks, og vi havde det meste for os selv. Men dagene i Paradis var snart talte. Nye ejere kom til, og priserne blev skruet voldsomt op. Til et niveau, hvor vi slet ikke kunne være med længere. Udsætningerne af opdrættede laksesmolt blev sat tilsvarende i vejret, så man nu kunne give fangstgaranti selv til uøvede laksefiskere. I hvert fald i højsæsonen.

Put & Take laks

I dag er udsætningerne af laksesmolt i Rangar systemet på flere hundrede tusinde, hvoraf blot nogle få procent vender voksne hjem. Men det er rigeligt til dagsfangster på op til 30-40 laks, når opgangen er på sit højeste. Som en langskægget spanioler sagde til mig sidste sommer, da jeg mødte ham og hans islandske guide ved elven:

– Hvorfor tage helt til Alaska, når man kan fange næsten lige så mange laks her på Island – blot få timers flyvning fra Barcelona?

Han var for øvrigt slet ikke klar over, at der i Alaska er tale om vilde laks født og opvokset i naturen. Mens alle laksene i Rangar med sammenløbet Holsá er udsatte opdrætsfisk. Og han var da også ligeglad:

– En laks er en laks er en laks, mente han. Også til den skyhøje pris, han havde betalt hjemmefra…

© Steen Ulnits 2016


Anden del af sagaen følger i morgen:

– THINGVELLIR –


Se gode tilbud på fiskerejser til Island her

B&P Fiskerejser