Aktuelt 1. kvartal 2025

* Grønlænderstive politikere

Det ligner næsten en tanke, at DR først publicerer en interessant og, viste det sig hurtigt, kontroversiel dokumentar om den for længst nedlagte kryolit-mine ved Ivittuut i Sydgrønland. Hvorefter direktøren for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Karen Skovgaard-Petersen, få dage senere følte sig kaldet til at forklare eller forsvare sig.

Hun ville gerne forklare os, hvorfor et ord som “grønlænderstiv” blev optaget i Den Danske Ordbog tilbage i 2017. Hvad der skal til for at få ord optaget i det fine opslagsværk.

Karen Skovgaard-Petersen argumenterer for de mange mulige årsager og indfaldsvinkler, som kan bringe kontroversielle hvis ikke ligefrem grimme ord ind i det ellers fine selskab. Beklageligvis også ren racisme i det grønlænderstive tilfælde.

---

Pudsigt nok skriver hun “Den Danske Ordborg” i sit indlæg på Altinget. “Borg” i stedet for “bog”. Om det er tilsigtet eller en pudsig stavefejl, skal jeg ikke kunne sige. Men altid sjovt, når sprogkyndige fagfolk kløjs i deres egen metier. I al godmodighed, naturligvis.

Sjovt var det også i min egen barndom, da den unge svenske kronprins Carl Gustaf skulle skrive sit kongelige monogram på en klippevæg i en nyåbnet nordsvensk mine.

---

Den ordblinde og kommende konge så sig blind på den stejle fjeldvæg og stavede sit eget navn forkert. “Cal Gustf” stod der efterfølgende med store selvskrevne bogstaver.

Det grinede vi drenge meget af. Vi gjorde tykt nar af en kongelig, der ikke engang kunne stave til sit eget navn. Min kloge mormor formanede os dog og forklarede, at det kunne den ordblinde Carl Gustaf jo ikke gøre for.

Selv den dag i dag har jeg stadig dårlig samvittighed og tænker ofte på Donald Trump, der ikke var for god til at gøre tykt nar af en fysisk handicappet journalist. For åben skærm. Det var pinligt at se på. “Et slet menneske” ville min mormor have sagt om Trumpen, der ikke lider af dårlig samvittighed.

Sammenhængen mellem drama-dokumentaren og Den Danske Ordbog er ikke helt så indlysende som timingen for publiceringen. Den grønlandske valgkamp er netop nu i fuldt sving og har hele verdens opmærksomhed. Uanset hvad der end måtte siges om timingen for dokumentaren, så er den næppe helt tilfældig.

Det bliver naturligvis ikke bedre af, at den amerikanske præsident Trump senest har vist sit grimme ansigt igen. Han ønsker hævn over den “nasty” danske statsminister Mette Frederiksen, der jo ikke ville sælge Grønland til ham, da han sidst spurgte.

En meget lille mand fra et ganske stort land. Om verdens største ø.

21. februar 2025

* Kryolit-nyt fra DR

Så er der breaking kryolit-nyt fra Danmarks Radio, der virkelig er kommet i skudlinjen.

Efter megen kritik fra politisk side har DR kastet håndklædet i ringen, “afpubliceret” dokumentaren “Grønlands hvide guld” og afskediget Thomas Falbe, chefredaktør på DR Nyheder. DR har ganske enkelt fjernet både dokumentaren selv og den ansvarlige redaktør for den.

En voldsom reaktion på noget, der har været en sjældent politisk sag: Produktionen af en dokumentar om dansk udnyttelse af grønlandske mineraler gennem 130 års drift af kryolit-minen ved Ivittuut i Sydgrønland. En dokumentar, der viste sig at være politisk sprængstof netop nu, hvor Grønland er i valgkamp og kamp for sin selvstændighed.

Dokumentaren har været under udarbejdelse i tre år og blev sendt den 9. januar. Det var kort før det grønlandske valg, der finder sted den 11. marts. Så tæt på, at det lignede en tanke eller ligefrem en politisk plan at udsende dokumentaren netop nu, 

Ikke mindst de borgerlige politikere på Christiansborg har følt sig fornærmede. Specielt Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har været helt oppe i det røde felt over dokumentaren og dens indhold.

---

Udvindingen af naturlig kryolit pågik i 130 år, hvor det danskejede Kryolitselskabet Øresund A/S stod for produktionen.

Af de gamle regnskabsbøger, som produktionsholdet har haft adgang til og nærlæst, fremgår, at der i hele perioden blev udvundet i omkring 3,7 millioner tons kryolit.

---

Dokumentaren når herefter frem til, at det samlede salg af den udvundne mængde kryolit har kunnet indbringe op mod 400 milliarder nutidskroner til ejerne. Et regnestykke, som flere førende danske økonomer er gået i rette med. De kalder det grundlæggende forkert og aldeles misvisende.

Trods flere advarsler undervejs – blandt andet fra den internationalt anerkendte økonom Torben M. Andersen – valgte DR alligevel at bringe udsendelsen. Og det skulle de nok ikke have gjort. Blot to måneder før et kommende valg, der øverst på dagsordenen har Grønlands mulige løsrivelse fra Rigsfællesskabet. Samt dansk racisme og forskelsbehandling gennem mange år.

Tanken om de mange penge, som det danske Kryolitselskabet gennem årene har tjent på kryolitten, har for alvor bragt de grønlandske sind i kog. Og tydeligvis også enkelte danske politikeres dårlige samvittighed helt frem i lyset.

Den grønlandske landsstyreformand Muté B. Egede var selv utilfreds med DR’s “afpublicering” eller tilbagekaldelse af dokumentaren:

“Det er ren og skær benægtelse af essensen i dokumentaren. Nemlig at Danmark har tjent stort på os – på bekostning af os”.

Det skriver han på Facebook.

21. februar 2025

* Vandstuvning i Gudenåen 

Sagen om Tange Sø er ikke ny. Faktisk er der slet intet nyt under solen. Eneste nye er, hvor lang tid der går mellem gentagelserne af den gammelkendte viden. 

Flashback til 1996, hvor miljø- og energiministeren svarer på et spørgsmål om Tange Sø og dennes påvirkning af vandstanden i Gudenåen. Søen blokerer jo åen og stemmer vandet op, så vandstanden stiger. Med de problemer, det uundgåeligt medfører.

Herunder følger det snart 30 år gamle svar fra Danmarks Miljøundersøgelser, på spørgsmål nr. 503 stillet til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Det drejer sig om konsekvenserne for vandstand og grundvand ved en tømning af Tange Sø.

Det er daværende miljø- og energiminister Svend Auken (S), hvis departement svarer dejlig klart på det stillede spørgsmål:

---

“En tømning af Tange Sø vil ikke medføre en lavere vandstand i Silkeborgsøerne. En tømning af Tange Sø vil maksimalt påvirke vandstanden i Gudenå-systemet 10 km op i Gudenåen. 

Silkeborg Langsø er den af Silkeborgsøerne, der ligger tættest på Tange Sø. Og da afstanden hertil er ca. 20 km, vil en tømning af Tange Sø ikke give nogen effekt i Silkeborg Langsø.

En tømning af Tange Sø vil medføre, at grundvandsspejlet i søens opland vil blive sænket, idet der er en sammenhæng mellem søens/åens niveau og grundvandsspejlet. 

Grundvandssænkningen vil samtidig medføre, at naboarealers afvandingsforhold vil blive forbedrede.

Departementet, 13. kontor MST

J.nr. M.2034-0210 LB

Den 11. juli 1996”

---

Det har vi således vidst i snart 30 år, hvor debatten om Tange Sø har kørt på de høje nagler. Hvor meningsudvekslinger har været hårde, men ofte uden substans.

At naboarealernes afvandingsforhold vil blive forbedret ved en kommende tømning af Tange Sø, kan lokale lodsejere og landmænd næppe være utilfredse med.

Det efter danske forhold gigantiske naturområde, der vil opstå efter tømningen, vil være uden sidestykke. Større end selv retableringen af Skjern Å.

21. februar 2025

* DN om Tange Sø

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har gennem årene haft ofte skiftende meninger om fremtiden for Tange Sø og Gudenåens frie løb efter en tømning af vandkraftmagasinet.

Det har især været lokalkomitérne, der har vægtet gamle kulturminder og bygningsværker højere end den oprindelige natur i og langs Danmarks længste vandløb. Med Vilholt Mølle som et rigtig godt eksempel.

Sagen om Vilholt Mølle fik heldivis en lykkelig udgang, omend det tog alt for mange år. Nu presser det for alvor på med en endegyldig løsning for den største mølle af dem alle, Tangeværket. Heldigvis har DN’s hovedbestyrelse netop opdateret deres holdning til Tange Sø:

---

“Da det naturfagligt er veldokumenteret, at den klart bedste løsning set fra naturens side er fjernelse af Tange Sø og genopretning af Gudenåen i sit oprindelige forløb, vil DN arbejde for denne løsning. 

Med den løsning genskabes Gudenåens naturlige løb mellem Kongensbro og Bjerringbro på den strækning, hvor den 160 km lange å har sit største fald og potentiale for en helt unik biodiversitet. 

Alle øvrige løsninger vil indebære massive tekniske indgreb og ikke sikre det fulde naturpotentiale for Gudenåen eller kontinuitet for alle de vandløb, der i dag løber til Tange Sø.”

---

Hvem ved, om ikke Gudenåen snart får sit frie løb tilbage igen. Efter 100 år i vandkraftens altødelæggende lænker. Med periodiske tørlægninger af vigtige gydebanker. Med permanent spærring af vandrefiskenes frie adgang til og fra gydepladserne. Plus megen anden dårligdom.

Vi er mange, som vil kunne dø lykkelige, når livet stille rinder ud af det kunstige vandkraftmagasin.

Der i alt for mange år ligefrem er blevet kaldt en sø.

21. februar 2025

* Hul i ulvehegnet

Så gik der hul i ulvehegnet. Efter ellers otte år uden andet end selvforskyldte problemer med dårlig eller manglende vedligeholdelse af etablerede og statsfinansierede ulvesikrede fårehegn.

Nu er det således lykkedes én eller flere ulve at forcere et ellers korrekt opsat og vedligeholdt ulvehegn i vestjyske Vemb. Den eller de pågældende ulve gik amok som en anden ræv i hønsehuset og dræbte eller skadede ikke mindre end 17 får på en enkelt nat.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der har Minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus (S) som øverste chef, har besigtiget lokaliteten. De konkluderer, at hegnet var korrekt opsat og ulvesikret. Alligevel lykkedes det én eller flere ulve at slippe over eller igennem. Hvordan vides ikke.

---

Torben Kousgaard, som er næstformand i Dansk Fåreavl, siger til LandbrugsAvisen, at det ikke kommer bag på ham. I foreningen har man længe frygtet, at et ulvesikret hegn på blot 1,1 meters højde ikke i længden ville kunne holde sultne ulve tilbage. 

---

At en sulten ulv sagtens kan springe godt en meter i højden, når først den har spottet de mange dejlige får bag et elhegn. Selv om dette har flere strømførende tråde. Ulve er kloge dyr, der nok skal finde eventuelle svagheder i opsatte indhegninger. Én meter og ti centimeter i højden er en smal sag, når først ulvene har fundet teknikken.

Professor Peter Sunde fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, der monitorer den voksende danske ulvebestand, er dog fortrøstningsfuld. Han udtaler, at ulvesikrede hegn fortsat er supereffektive, men at de aldrig kan blive 100% sikre.

Peter Sunde mener derfor, at ulvesikrede hegn som de nuværende er gode nok. Men at ulve, der måtte lære sig at forcere disse hegn, har en “afvigende adfærd”, som gør dem til “problemulve”. 

Og dem kan man søge om tilladelse til at skyde.

21. februar 2025

---

Læs meget mere om den danske ulv i artiklen her:

* “Ulven kommer“

---

* Bjarne Hansen går til filmen

Bjarne Hansen fra Thyborøn er navnkundige Rav-Aages lige så navnkundige søn. Vor tids miljøkorsridder.

Bjarne har med stor dygtighed løftet arven efter sin far, der afslørede en af Danmarks største giftskandaler. Nu bliver historien til en helt ny serie på TV 2 – med den rammende titel “Giften i Sandet”

Det nye doku-drama dykker ned i den sande historie om fiskeren Aage Hansen, der afslørede forureningen fra Cheminova og kæmpede for en retfærdighed, der endnu ikke er sket fyldest.

Men nu får TV 2-seere snart mulighed for at dykke ned i den dramatiske fortælling om miljøforurening og retfærdighed i den nye dramaserie “Giften i sandet”.

Serien skildrer Bjarne Hansens utrættelige kamp mod kemikaliefabrikken Cheminova – en kamp, han har arvet fra sin far, Aage Hansen, der først slog alarm om fabrikkens forurening på Harboøre Tange.

Over fire afsnit følger vi begivenhederne fra 1950’erne og frem til 1980’erne, hvor den lokale fisker Aage Hansen – bedre kendt som Rav-Aage – blev den første til at opdage døde fisk og fugle nær fiskerbyen Thyborøn i det vestligste Jylland.

Serien ”Giften i sandet” produceres af Tiki Media med Lars Feldballe som producent og Martin Sundstrøm som hovedinstruktør. I hovedrollerne ses Sebastian Jessen, Sara Hjort Ditlevsen og Jesper Lohmann.

Bjarne Hansen er seriens hovedperson, som selv fortæller historien i de fire programmer. Det glæder jeg mig til at se og høre. 

Det er om noget en historie, der fortjener at blive filmet og fortalt.

Frugten af års ihærdigt og besværligt arbejde.

14. februar 2025

* “Grønlands Hvide Guld”

Der er netop tilgået den grønlandske valgkamp et helt nyt kapitel, der imidlertid er ældre end de fleste. Det drejer sig om den kryolit, der i mere end 100 år blev udvundet fra minen i sydvestgrønlandske Ivittuut.

Ældre læsere kender måske den nu nedlagte mineby bedre som Ivigtut.

Her rådede man over verdens tilsyneladende største forekomst af kryolit, som i årtier var helt nødvendig for fremstillingen af aluminium til især flyindustrien. En kompliceret og meget energikrævende proces, der i mange år krævede naturlig kryolit. 

Kryolitten kunne nemlig ved tilsætning sænke smeltepunktet for aluminiumoxid under produktionen fra mere end 2.000 grader Celsius til under 1.000 grader – med tilsvarende besparelser i energiforbruget. 

Kryolit var derfor i høj kurs fra 1857 og helt frem til 1987, hvor minen i Ivittuut var endegyldigt tømt for kryolit. Udvindingen af naturlig kryolit pågik således i 130 år, hvor udvindingen blev foretaget af det danskejede Kryolitselskabet Øresund A/S.

---

 Af de gamle regnskabsbøger fremgår, at der i hele perioden blev udvundet i omkring 3,7 millioner tons kryolit. Heraf størsteparten under Anden Verdenskrig, hvor driften af minen i 1940-1945 blev overtaget af USA.

---

600 amerikanske soldater blev da udstationeret i Ivittuut for at passe på den nu uhyre værdifulde kryolit, som tyskerne udmærket kendte til og godt kunne bruge til deres egen flyproduktion.

Omkring halvdelen af den udvundne kryolit blev eksporteret til Danmark. Den anden halvdel gik til USA.

Danmarks Radio har lavet et stort arbejde med research i håndskrevne kassebøger fra det hedengangne Kryolitselskabet Øresund. Resultatet er blevet en ganske seværdig og tankevækkende dokumentar. Omend den godt kunne have undværet den del, der indeholder national følelsesporno. Selv om den er forståelig nok.

Desværre mener flere højrefløjspolitikere, heriblandt Birgitte Bergman (K), at dokumentaren er “fyldt med misinformation og antikolonialisme-sludder, når det er værst. Og så lige midt i den grønlandske valgkamp.”

Tjah. Sandheden er som ofte ilde hørt.

14. februar 2025

* Bloktilskud og kryolitmilliarder

Udvindingen af naturligt kryolit ophørte i 1987, hvor forekomsten ved Ivittuut var udtømt. I dag har man i stedet udviklet syntetisk kryolit, der kan gøre det samme arbejde med at sænke procestemperaturen.

Men stadig er fremstilling af aluminium en af de mest energikrævende processer, vi benytter os af. Vandkraft er derfor den foretrukne energikilde, hvor den mulighed er til stede.

Det anslås fra forskellig side, at der er produceret omkring 200.000 krigsfly af aluminium fremstillet med kryolit fra minen i Ivittuut. Det anslås ligeledes, at der er tjent op mod 400 milliarder kroner på denne udvinding. Dette baseret på tal fra Kryolitselskabets gamle regnskabsbøger.

En tilsvarende mængde kryolit er eksporteret til det amerikanske firma Pensalt. Hvis de anvendte regnskabstal holder, har Danmark og USA således importeret kryolit for 800 milliarder nutidskroner. Siden 1945 er Danmarks samlede udgifter til Grønland i følge kryolit-dokumentaren steget til i dag 650 milliarder kroner.

---

Disse tal er dog behæftet med meget store usikkerheder. Der er mange svært sammenlignelige størrelser. Nutids- og datidskroner. Udgifter og indtægter. Transport og anlæg etc.

Alligevel er tallene på det seneste blevet brugt politisk – som bevis for, at Danmark gennem årene har tjent ganske store summer på minedriften i Grønland. På kryolitten fra Ivittuut.

---

Til daglig tales der jo ellers mest om udgifterne – de mange milliarder, som Grønland har modtaget og stadig modtager i bloktilskud fra Danmark. 

I 2024 udgjorde dette bloktilskud 4,3 milliarder kroner, som Grønlands Selvstyre bruger på indenlandsk administration. Bloktilskuddet dækker omkring halvdelen af Selvstyrets budget. 

Hertil skal så lægges omkring 1 milliard kroner i yderligere tilskud fra Danmark til forsvar og retsvæsen på Grønland. I 2024 modtog Grønland således samlet 5,3 milliarder kroner fra Danmark.

Tidligere direktør for Kryolitselskabet, Peter Schmidt Hansen, er mildest talt ikke begejstret for DR’s dokumentar og de fremlagte tal. Han kalder dem “grundigt manipulerende”.

Men ingen tvivl om, at Danmark gennem årene har tjent gode penge på kryolitten fra Ivittuut. Rigtigt gode. Spørgsmålet er bare hvor mange. Og ikke mindst hvem, der har scoret dem.

Se selv “Grønlands hvide guld” på DR TV. 55 interessante minutter om de sidste rester af dansk kolonialisme:

https://www.dr.dk/drtv/program/groenlands-hvide-guld_506795

---

PS: Desværre valgte ledelsen af DR, efter massivt politisk pres, at “afpublicere” udsendelsen, som det så fint hedder. Dokumentaren levede pludselig ikke op til DR’s sædvandlige høje standarder.

Men forhåbentlig dukker den op igen et andet sted.

For den er aldeles seværdig i sin egen ret.

14. februar 2025

Grøn Trepart:

* Kompensation til kvotekongerne

Tre ministre havde for nylig sat hinanden stævne ved et pressemøde, de selv havde indkaldt til: Fiskeriminister Jacob Jensen (V), klimaminister Lars Aagaard (M) og miljøminister Magnus Heunicke (S).

De tre præsenterede på pressemødet regeringens udspil til fremtidens klimavenlige fiskeri. Heriblandt den tidligere omtalte zone på 17 procent af det danske søterritorium, hvor det fremover skal være forbudt at fiske med tunge bundtrawl, der pløjer bunden op og ødelægger alt højere liv her.

De 17% kan lyde af meget og er det da også: 18.000 km2 svarer de angiveligt til. Men da miljøorganisationen Greenpeace dykkede bare en smule ned i tallene, så det ikke længere så rosenrødt ud:

---

Det er således kun er 7% af de områder, der trawles i dag, som er omfattet af det nye forbud. Og kun omkring 6% af alt trawlfiskeri i de danske farvande, som i perioden 2010-2022 blev foretaget her.

---

De hårdt trængte danske kvotekonger skal naturligvis kompenseres for, at de nu ikke længere må trawle, hvor de alligevel ikke gjorde det. Hvor der alligevel ikke er mere at fange. Som de også blev det for tabt fiskevand i forbindelse med Brexit.

Regeringen har derfor afsat små 2 milliarder kroner til denne kompensation, som omfatter den kommende CO2-afgift.

Desværre vil det stadig være tilladt at skrabe muslinger, hvilket jo også pløjer bunden op. Herved frigives en masse af de næringsstoffer, der ellers ville være bundet og uskadeliggjort i sedimentet. Utilgængelige for havets planteplankton.

Det fortsatte muslingeskrab vil således også fremover sikre rigeligt med føde til algerne, der fortsat vil blomstre op hvert eneste år – med iltsvind, fiskedød og bundvendinger som det uundgåelige resultat. 

Tilsyneladende helt i takt med intentionerne i Den Grønne Trepart. I hvert fald den kulsorte del af den.

14. februar 2025

Grøn Trepart:

* Kampen om den skattefrie diesel

Et andet vigtigt punkt på pressemødet var, at fiskerne med regeringens nye udspil får lov til at sejle på afgiftsfri diesel i fem år mere. 

De stolte danske kvotekonger og fiskeskippere nåede end ikke at betale CO₂-afgift i fem uger, inden regeringen valgte at fritage dem fra afgiften de næste fem år.

Et bredt flertal i Folketinget havde ellers aftalt, at fiskerierhvervet fra og med 1. januar i år skulle betale godt én krone i afgift per liter diesel. I CO2-afgift som den øvrige del af erhvervslivet.

Fiskerierhvervet fandt imidlertid hurtigt på en rigtig smart begrundelse for, at danske fiskere naturligvis ikke skal betale en sådan afgift: Fiskeflåden kan jo blot sejle til udlandet, hvor de så kan lande deres fangst og tanke billigt op af afgiftsfri diesel. Til skade for det lokale erhverv herhjemme.

Dagbladet Politiken kunne dog ikke følge denne argumentation. Avisen bad derfor blandt andre professor Max Nielsen fra Københavns Universitet tage et kig på fangsterne. 

---

Fangststatistikkernes tørre tal fik professoren til at konkludere, at CO2-afgiften ikke som ellers oplyst har fået fiskerne til at sejle uden om de danske havne. De lander stadig, hvor de altid har gjort.

---

Vi mangler som Politiken og Dagbladet Information en forklaring på, hvordan tre ministre i rad kunne fremture med den samme ikke underbyggede påstand, som en økonomiprofessor og andre forskere med forstand på de ting, allerede har skudt ned. 

Det er jo ren fiktion af den slags, man er mestre i inde på Axelborg: At lave varm luft om til kolde kroner. 

Hvornår kommer der mon en voksen forbi – en ansvarlig minister, som nøgternt vil konkludere, at kejseren heller ikke denne gang har noget tøj på? Det sker desværre næppe i denne regerings tid – i nogen Grøn Trepart af den nuværende Sorte Slags.

Så nu er der atter ballade på Christiansborg. Rød blok mener naturligt nok, at regeringen med den nye afgiftsfritagelse til fiskerierhvervet løber fra en ellers indgået aftale om, at fiskerne naturligvis skal betale CO2-afgift. Som alle andre brancher.

Det skal de så ikke alligevel. Hvis ellers det står til den mærkværdige SVM-regering.

14. februar 2025

* Nyt ministerbesøg ved Tangeværket

Traditionen tro lægger nye ministre på relevante resortområder altid vejen ind om Tangeværket ved Gudenåen, inden de udskiftes med nye ministre. Det er en gammel og veletableret rutine. Ingen forventer derfor, at en ny minister præsenterer nye tiltag til gavn for vandmiljøet. Det er aldrig sket, selv om flere har haft chancen.

Mere end 20 ministre af forskellig titel har således været forbi Tangeværket, uden at Gudenåen derfor er kommet til at løbe det mindste friere. Nu er turen så kommet til endnu en ny mand, der denne gang ikke har titel af miljøminister, hvilket de fleste af hans forgængere har haft. Når og hvis der altså var en miljøminister.

Den nye mand er Jeppe Bruus (S), og han er i stedet nyudnævnt Minister for Grøn Trepart. En mærkværdig titel, der er præcis lige så mærkværdig som den SVM-regering, han repræsenterer. Opfindsomheden fejler ikke noget.

---

Traditionen tro blev ministeren vist rundt på det gamle, udslidte og udskældte vandkraftværk, som i mere end 100 år har blokeret vandstrømmen og delt Danmarks længste vandløb, Gudenåen, i to lige store dele:

---

Henholdsvis opstrøms og nedstrøms det impassable Tangeværk med de kværnende turbiner, der spiser udryddelsestruede ål morgen, middag og aften. Dette ud over at blokere laks og havørreders adgang til deres livsvigtige gydepladser. Disse ligger i dag under et metertykt lag af bundfældet mudder – på bunden af den kunstige Tange Sø.

Det presser på med en løsning for Tangeværket, så Jeppe Bruus slipper næppe helt så let om ved opgaven som sine forgængere: Senest i 2027 skal han nemlig barsle med en løsning, der tilfredsstiller såvel EU’s Vandrammedirektiv fra 2000 som Habitatdirektivet.

Og det bliver rigtig svært, hvis den kunstige og ulovlige Tange Sø får lov at blive liggende. Indtil videre skal der nedsættes endnu en arbejdsgruppe, som endnu engang skal gennemgå de helt samme forhold, man allerede har gennemgået mange, mange gange. En gennemprøvet fremgangsmåde til at trække tiden længst muligt ud.

Til de positive nyheder hører dog, at den lovløse Viborg Kommune med Wilbek i spidsen nu har bøjet sig for lovens krav om en såkaldt “habitatkonsekvensvurdering” af værket og dets virkning på vandmiljøet. En sådan skulle for længst have været gennemført, men Wilbek valgte bevidst at bryde loven. Uden at det har fået nogle konsekvenser for ham eller kommunen.

Wilbek genopstiller heldigvis ikke til næste kommunalvalg, så ham slipper vi efterfølgende for. Og kan kommunen eller trepartsministeren ikke finde ud af det, så lover Danmarks Sportsfiskerforbund, at sagen sendes videre til EU.

7. februar 2025

* Nye forbud mod trawlfiskeri

Vor “mærkværdige” (statsministerens egne ord) SVM-regering har netop barslet med et længe ventet udspil om fremtidens trawlfiskeri i danske farvande. Også det ganske mærkværdigt.

Regeringen vil nu indføre det forbud mod trawlfiskeri og muslingeskrab, som den tidligere S-regning var på nippet til at få igennem – altså inden den mærkværdige nye SVM-regering så dagens lys. I Bælthavet.

To glade ministre kunne ved et pressemøde fortælle, at det nye forbud mod trawlfiskeri omfatter 18.000 km2, hvilket angiveligt svarer til 17% af det samlede danske havareal.

Miljøminister Magnus Heunicke forklarede beslutningen med, at “vores hav har brug for handling”. Og han er jo selv både Havets Minister og en sand Handlingens Mand. Heunicke glemte dog helt at fortælle, at forbuddet mod bundtrawl ikke omfatter det altødelæggende muslingeskrab, som kan fortsætte ufortrødent i endnu nogle år.

---

Forbuddet omfatter således kun det tunge fiskeri med bundtrawl, der alligevel ikke længere praktiseres i de forbudsramte områder. Fordi der alligevel ikke er flere fisk at fange for de store trawlere. Et billigt point, altså. Hvis ikke aldeles gratis.

---

Dykker man længere ned i tal og detaljer, da får man et lidt andet indtryk af det nye forbud og dets omfang. Det har miljøorganisationen Greenpeace gjort. De konkluderer, at det kun er 7% af de områder, der trawles i dag, som er omfattet af forbuddet. Og kun omkring 6% af alt trawlfiskeri i de danske farvande, som i perioden 2010-2022 blev foretaget her.

Fiskeriminister Jacob Jensen har således valgt samme taktik, som ministeriet også gjorde, da man i sin tid skulle frede den udryddelsestruede danske ål. For at tækkes skærpede krav fra EU fredede man ålen for fiskeri i netop den periode, hvor der alligevel ikke fiskes efter og fanges ål. Dansk miljøpolitik i en nøddeskal. Fuck miljøet, det billige skidt.

Ikke overraskende var formanden for Hirtshals Fiskeeksportørforening, Jan Jensen, hurtigt ude med, at den nye ordning er “verdens bedste nyhed”. Den betyder nemlig også, at den ellers varslede CO2-afgift på fiskeriet udskydes med fem år. Hermed er han helt på linje med Landbrug & Fødevarer, der jo lige så hurtigt udråbte den Grønne Trepart til ” en sejr for dansk landbrug”…

Når både landbrug og fiskeri siger sådan, da ved man med sikkerhed, at der heller ikke denne gang blev noget til miljøet.

Og så skal danske trawlfiskere naturligvis kompenseres for, at de nu ikke længere må trawle, hvor de alligevel ikke gjorde det. Hvor der alligevel ikke var mere at fange. Regeringen har derfor afsat små 2 milliarder kroner til denne kompensation, der omfatter den kommende CO2-afgift. Det svarer til en halv million kroner per årsværk i fiskeriet – hvert år i al evighed.

Læs gerne den sarkastiske kommentar fra Greenpeace herunder. Den rammer vor absurde danske virkelighed ganske godt.

Dansk miljøpolitik er præcis lige så “mærkværdig” som SVM-regeringen selv.

7. februar 2025

---

* “Innovativ tilgang til regulering”

“Det er faktisk en ret innovativ tilgang til regulering, som bør kopieres i andre sektorer. Vi kunne lave et forbud mod dieselmotorer i elbiler. Vi kunne én gang for alle sætte en stopper for løbehjul i sejlrenden og indsamling af østers i Det Kongelige Teater.”

Miljøorganisationen Greenpeace

---

* Mediestunt gav bagslag

Inden Trump Junior med følge atter forlod grønlandske Nuuk, havde de lige været en tur rundt i byen, stemt dørklokker og delt dollarsedler ud. Som var det glasperler til de indfødte i en afrikansk landsby.

Det grønlandske nyhedsmedie Sermitsiaq kunne efterfølgende fortælle, at Grønlands Politi skam havde modtaget meldinger om den uventede og påtrængende amerikanske gavmildhed.

Da de to amerikanske Trump Force fly med følge havde nydt godt af Nuuks nyindviede og grønlands-dansk finansierede flyveplads, forlod de atter verdens største ø – nu med kurs mod farmand Trump’s Mar-A-Lago hovedkvarter i Florida. 

På en hurtigt indkaldt pressekonference om det første amerikanske forsøg på at indtage Grønland, kunne en stolt Don Junior her fortælle den inviterede amerikanske presse, at de lokale grønlændere i Nuuk skam havde taget imod dem med den allerstørste begejstring:

---

Don Junior kunne også fortælle pressen, at Danmark behandler de lokale grønlændere rigtig dårligt. At danskerne ser ned på grønlændere og Grønland. Og at verdens største ø derfor ser frem til at blive nyt amerikansk territorium.

---

Efterfølgende var den frie presse dog rundt i Nuuk for at spørge indbyggerne her om det samme. Det viste sig hurtigt, at der ikke var eller er nogen større interesse for at blive amerikanske statsborgere under Donald Trump. 

Det ville flertallet af de adspurgte gerne have sig frabedt. 85% ville gerne være fri for The Donald. De ville bare være grønlændere som altid. De normalt stille og høflige grønlændere var ikke imponerede over den amerikanske charmeoffensiv, som de hurtigt havde gennemskuet. 

– Der skal flere glasperler til, Don Junior. Mange flere. Grønlænderne er tydeligvis klogere end din fars vælgere.

7. februar 2025

* Tre lufthavne til fem milliarder kroner

Det er ikke gratis at anlægge nye flyvepladser til store maskiner i den klippefyldte grønlandske natur.

Kun få steder er der naturligt plads. De allerfleste steder skal der bortsprænges store mængder klipper, inden banerne kan planeres og befæstes.

Det har derfor holdt hårdt med etableringen af de seneste tre lufthavne i henholdsvis Nuuk, Ilulisat og Qaqortoq. Fem milliarder danske kroner er anlægsbudgettet, hvilket en lille nation som Grønland med knap 57.000 skatteydere naturligvis ikke selv magter.

---

De tre nye lufthavne er derfor finansieret og ejet i fællesskab af Kalaallit Airports International A/S, hvor den grønlandske regering ejer to tredjedele. Og den danske regering, som ejer den sidste tredjedel.

Den internationale Nordic Investment Bank (NIB) har i tilgift udstedt et 20-årigt lån på næsten en halv milliard kroner.

---

Uden dette økonomiske og internationale samarbejde havde der slet ikke været nogen bane til Don Juniors to fly at lande på i Nuuk. Det får han gratis med i købet, hvis Grønland nu snart vælger Danmark fra og USA til.

Grønland får så til gengæld lov at smage på det amerikanske uddannelsessystem og sundhedsvæsen. Eller mangelen på samme.

Spørg gerne inuitterne i Alaska, hvordan det lige går.

7. februar 2025

* Grønlandsk svindel

Kriminalitet trives desværre på tværs af landegrænser og nationaliteter. Ikke kun i USA, som ellers ligger skyhøjt på Top Ti listen. De kan skam også på Grønland. I hvert fald med lidt hjælp fra Danmark.

Umiddelbart efter Don Juniors lynvisit og charmeoffensiv i hovedstaden Nuuk kunne man således  læse i det lokale medie Sermitsiaq, at to grønlandske toppolitikere / embedsmænd var blevet taget i økonomisk kriminalitet. 

Ingen ringere end den tidligere landsstyreformand Lars-Emil Johansen er i en bedragerisag på Grønland blevet idømt seks måneder i Anstalten, som det lokale fængsel hedder. Dette for at have modtaget honorar for arbejde, der aldrig blev udført.

Sagen kaldes i dommen for “bedrageri af særlig grov beskaffenhed”.

For øvrigt skal den tidligere landsstyreformand afsone sin dom på nøjagtig samme lokalitet, hvor miljøforkæmper og hvalaktivist Paul Watson sidste år måtte tilbringe fem uberettigede måneder i fængsel – inden sin ubetingede løsladelse kort før jul.

Lars-Emil Johansen slår således Paul Watson med en hel måned. 

Dommen er ubetinget, hvilket betyder, at de seks måneder skal afsones bag tremmer. Hvis ikke dommen omstødes ved Grønlands Landsret.

Dommen er anket.

7. februar 2025

* Dansk hjælp til svindel

Tidligere landsstyreformand Lars-Emil Johansen kommer dog ikke til at kede sig i sit eget selskab. Som cellekammerat får han nemlig tidligere kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen, der ligeledes straffes med seks måneders ubetinget fængsel i Anstalten.

Lars Møller-Sørensen er dansk født og uddannet på Handelshøjskole Syd i Danmark. Han flyttede i 1995 til Grønland, hvor han blandt andet var personale- og økonomidirektør i KNI, inden han blev kommunaldirektør. 

---

De to politikere og embedsmænd er dømt i samme sag. Retten mener ifølge nyhedsmediet Sermitsiaq, at de to mænd i forening har begået “bedrageri af særlig grov beskaffenhed”.

---

De to er dømt for en aftale, hvor kommunaldirektøren havde ansat den tidligere landsstyreformand som konsulent i Sermersooq, der med knap 24.000 ud af Grønlands i alt 57.000 indbyggere er øens suverænt største kommune.

Aftalen betød ifølge Sermitsiaq, at der blev udbetalt 730.000 kroner til den tidligere landsstyreformand – for to års konsulentarbejde, der imidlertid aldrig blev udført.

Kommunaldirektøren blev desuden dømt for at have medvirket til myndighedsmisbrug.

Begge har anket dommen til Grønlands Landsret.

7. februar 2025

* Grønland: 85% vil ikke USA

Hvis man spørger USA’s aldrende, men stadig nye præsident Donald John Trump, så behandler vi danskere vore grønlandske venner så dårligt, at disse er lukt på vej i Trumps amerikanske arme. 

Nu skal man imidlertid ikke lægge så meget i det, Trump siger. For han siger rigtig meget, som ingen alligevel kan forstå. Måske på grund af hans 78 år. Man skal i stedet se på, hvad han egentlig gør. Og indtil videre har han ikke gjort så meget andet end at true os med straftold og militær besættelse af verdens største ø. 

---

Dette trods Danmarks mangeårige solidaritet med netop USA, i hvis fjerne krige vi ofte har kæmpet side om side. Med adskillige unge danske soldaters liv som prisen for en solidaritet, der ofte er sket på en yderst tvivlsom baggrund.

---

Tag bare Irak, der jo slet ikke husede de “Weapons of Mass Destruction” (WMD), som amerikanerne ellers havde brugt som grund til invasion. En forklaring, vi samlet hoppede på i koalitionen.

Den slags masseødelæggelsesvåben var der imidlertid ingen af, da man efterfølgende fandt en langskægget Saddam Hussein, som havde gemt sig i et hul i jorden. Det var rent opspind eller i bedste fald formodninger. Irak havde ingen kernevåben. Ingen WMD’er.

En enkelt toppost som generalsekretær for NATO blev det dog til – som tak for Irak. Den post gik som bekendt til Venstres Anders Fogh Rasmussen, der senest har udtalt sig skeptisk over for Donald Trumps planer om en mulig annektering af Grønland. Fogh har sågar sammenlignet dem med Putins angreb og overgreb på Ukraine. 

Men spørger man grønlænderne selv, så er de bestemt ikke på vej i armene på amerikanske Trump. Så langt fra. En dugfrisk meningsmåling lavet af analysebureauet Merian for danske Berlingske og grønlandske Sermitsiaq satte en tyk streg under Donald Trumps usande påstande:

---

Ifølge denne analyse, som omfattede knap 500 grønlandske borgere over 18 år, ønsker hele 85% af de adspurgte ikke, at Grønland skal udtræde af det nuværende Rigsfællesskab.

Kun 6% ønsker sig at blive en integreret del af USA.

---

De fleste adspurgte grønlændere ønsker derimod et fortsat tæt samarbejde med Danmark – mod en stigende grad af selvstændighed. 

Vi skal derfor huske at tale pænt til og om vore grønlandske venner. 

Det har vi desværre ikke altid gjort.

31. januar 2025

* Finanspris til Stiig Markager

Miljøets mand, professor Stiig Markager, har gennem årene kæmpet en ulige kamp for det danske vandmiljø og mod det danske landbrug, der systematisk ødelægger det og har gjort det med stor succes i det sidste kvarte århundrede.

Markagers arbejde for vandmiljøet har indtil videre resulteret i en stævning fra interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug (BL), der ikke ville finde sig i at høre sandheden fra en statsansat professor som Markager. 

BL tabte heldigvis sagen med et brag. I dommen lød det endda, at forskere som Stiig Markager faktisk ikke blot havde ret til, men ligefrem også pligt til at formidle deres faglige viden til det øvrige samfund. Os danskere, der jo betaler forskningen via vores skattebillet.

Nu er der så bud efter Markager igen – denne gang med et anderledes positivt fortegn. Markager har nemlig modtaget en pris, der nok kommer uventet for mange, nemlig Finansforeningens ESG-pris. 

Stiig Markager skriver selv herom på Facebook:

---

* Stiigs takketale

“Kære Alle

I torsdags var jeg inviteret til nytårsmiddag i Finansforeningen. Her modtog jeg Finansforeningens ESG-pris for 2024. 

Jeg er meget glad for prisen, for anerkendelsen og for den vægt det giver til argumentationen for, at vi skal passe bedre på vores miljø.

Ud over de etiske og sundhedsmæssige grunde til at passe bedre på vores miljø, og specifikt at udlede mindre kvælstof til vandmiljøet fra vores intensive animalske industrilandbrug, så er dagens landbrug også en dårlig forretning for Danmark. 

Finansforeningen er en sammenslutning af professionelle, som passer på andres penge, og det giver mening, når de er bekymret for et landbrug, som fungerer som en gøgeunge i dansk erhvervsliv. 

Det gør os alle sammen fattigere, når der fødes 1,3 gris i sekundet i Danmark, fordi den forurening det giver, forringer mulighederne for anden produktion. En hver aktivitet giver en vis udledning af klimagasser, kvælstof og fosfor. 

Så i dag er vi en situation, hvor vi skal vælge mellem Novo Nordisks produktion af medicin til tusinder af kroner pr. gram, eller produktion af svinekød til 10 kr. kiloet. Det er en bekymring langt ind i finansministeriet og finansbranchen.

Finansforeningens og Dansifs argumentation:

“Stiig Markager vinder ESG-Prisen for sit vedholdende bidrag til forskning i årsagerne til iltsvind i de danske fjorde og farvande. 

Markager har i mere end 20 år bidraget til at kvalificere den offentlige debat og politiske stillingtagen til effekten af udledning af kvælstof fra henholdsvis landbruget og byer. 

Det har ikke altid været vel modtaget af alle, men det har ikke afskrækket Markager. Til gavn for alle, der nyder godt af det danske havmiljø – og til gavn for finansielle markedsaktørers forståelse af årsager, virkninger, risici og muligheder af finansiel væsentlighed”.

Prisen var en sten-skulptur af Joseph Salamon og blev overrakt af Dansifs bestyrelsesleder, Eric Pedersen.”

Citat slut.

---

* En ny æra på vej

Min kommentar til ESG-prisen, der er mere end velfortjent og banebrydende på mere end én måde:

Som biolog er man vant til at blive mødt med himmelvendte øjne og et lidt overbærende blik, når man taler miljøets sag. Som en anden håbløs romantiker med et strå i mundvigen og en hundedyr kikkert om halsen. Som en lidt forsinket Morten Korch fra vore forældres tid.

For hvad er blomster, bier og sommerfugle med mange flere egentlig værd, når det kommer til stykket? Når banken rykker og regningerne skal betales? Da falder blikket desværre ofte på giftsprøjten og de forbudte midler længst inde i maskinhallen. Dem er der desværre stadig mange af.

Finansforeningens ESG-pris til Stiig Markager indvarsler heldigvis en ny æra i dansk miljøpolitik. En æra, hvor det er ved at gå op for flere og flere, at blomster, bier og sommerfugle ikke kun er for håbsløst romantiske sjæle som undertegnede og andre lidelsesfæller.

---

Planter og dyr er ikke bare pæne at se på. De er helt nødvendige, hvis naturen skal være sund og produktiv.

Miljøet repræsenterer en reel værdi, som man godt kan sætte tal på. Og som man især kan sætte tal på, når planter og dyr er ved at forsvinde eller er væk for altid.

---

Dette i kroner og ører. På bundlinjen. I sorte og røde tal. Når bierne ikke længere er der til at bestøve blomsterne, går det rivende galt med hele værdikæden. Da koster det pludselig penge, og først da kommer der fokus på problemerne.

Derfor er ESG-prisen til Stiig Markager dobbelt vigtig. Den fortæller nemlig, at pengefolkene i Finansforeningen langt om længe har fået øjnene op for miljøets reelle værdi – i kroner og ører:

At det nuværende danske landbrug i virkeligheden er en rigtig dårlig forretning for Danmark. Og at det derfor må omlægges grundlæggende til noget ganske andet og mere bæredygtigt, end tilfældet er i dag. 

Landbruget skal ikke fortsat være den “gøgeunge i dansk erhvervsliv”, som Markager beskriver. Landbruget skal fremover bidrage konstruktivt til samfundet og ikke som nu bare snylte på det via en gigantisk landbrugsstøtte.

Dobbelt tillykke derfor til Stiig Markager.

ESG er vejen frem!

31. januar 2025

* Hvad er ESG?

– Men hvad er egentlig ESG?

ESG står for Environment, Social and Governance. Det dækker over miljø og klima, sociale forhold samt virksomheders adfærd i samfundet.

ESG er en måde at strukturere arbejdet med grøn omstilling og bæredygtighed på. En tilgang, som bliver mere og mere almindelig i både danske og udenlandske virksomheder.

Danske virksomheder bliver i stigende grad mødt af krav og forventninger fra omverdenen om, at man arbejder med bæredygtige indsatser. Dette fra erhvervskunder, offentlige kunder eller mulige investorer.

En væsentlig del af dette arbejde drejer sig om, at virksomheder skal kunne dokumentere og opgøre deres egen samt deres produkters bæredygtighed inden for de tre hovedområder:

---

Environment

• Miljø- og klimamæssige forhold, eksempelvis CO2-udledninger, klimaændringer og -tilpasning, forurening, vandressourcer, biodiversitet, økosystemer og cirkulær økonomi.

Social

• Sociale forhold, eksempelvis arbejdsforhold for egen arbejdsstyrke og arbejdstagere i egen værdikæde, berørte samfund, forbrugere og slutbrugere.

Governance

• Forhold inden for virksomhedsadfærd, eksempelvis virksomhedskultur, beskyttelse af whistleblowere, antikorruption eller politisk engagement.
  

  ---

31. januar 2025

* Hvidvask af minkskind for millioner

Det er åbenbart ikke nok med de 30 milliarder kroner, som den danske stat må punge ud med til de minkavlere, hvis dyr måtte aflives under Covid-krisen. Blandt andet fordi branchen selv bevidst omgik de regler, der var udstukket af myndighederne til begrænsning af smitten. Det har de selv indrømmet.

Nu har en 59-årig mand med både fortid og nutid i branchen tilstået hvidvask af minkskind for næsten syv millioner kroner. Den pågældende tilstod ved Retten i Kolding, at han i perioden december 2020 til august 2024 har modtaget mere end 300.000 kroner for at hjælpe lokale minkavlere med skindhandelen.

---

Det skete gennem hvidvask af minkskind for knap 7 millioner kroner.

Politiets Nationale Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) mener, at pengene stammer fra narkohandel, og at de handlede minkskind derfor er brugt til sløring af pengenes oprindelse.

Det, som vi og Nordea med flere i daglig tale kalder hvidvask.

---

Der er tale om en tilståelsessag, hvilket bliver mere og mere almindeligt. Givet efter amerikansk forbillede, hvor frivillige tilståelser og samarbejde med anklagemyndigheden ofte kan udløse store strafnedsættelser.

Den 59-årige har fungeret som mellemmand mellem minkavlerne og en 43-årig aftager. Herudover er der adskilligt flere implicerede. Den 59-årige er blot den første af de i alt 18 sigtede, som er blevet tiltalt.

Der falder dom i sagen den 6. februar.

31. januar 2025

* Koldt nyt fra det høje nord

Følger man bare en smule med i medierne, da ved man, at det kolde Grønland lige nu er varmere end nogensinde. Men kan vist uden overdrivelse sige, at Grønland og grønlænderne hidtil har været lidt overset i debatten.

I hvert fald lige indtil Donald Trump blev genvalgt som præsident for verdens mægtigste land, USA, og han endnu engang udtrykte ønske om at overtage Grønland. Det være sig økonomisk eller militært. 

Verdens største ø kunne og kan ikke forsvare sig selv, da Danmark ikke har levet op til ellers klare løfter om at udbygge forsvaret af verdens største ø.

---

Flere af flådens få skibe kan ikke engang skyde med skarpt. Og et par ekstra slædepatruljer på østkysten kan ikke leve op til vore håndhævelse af suverænitet.

---

Den havde vi ikke lige set komme – at vor suverænitet kunne blive truet af et andet NATO-medlemsland. Det havde vi ikke haft fantasi til at forestillle os – trods ellers Trump’s købstilbud om Grønland i hans forrige periode som præsident af USA.

Vi havde heller ikke set det komme, at USA’s kommende præsidents søn pludselig kom flyvende til Grønland og benyttede den spritnye landingsbane i Nuuk til hele to af farmand Trump’s fly. 

Angiveligt som en helt almindelig turist, der altid havde ønsket sig at se Grønland på nærmeste hold. Mærkeligt blot, at han kun havde afsat fire timer til at bese verdens største ø. Med to fly.

Det viste sig da også hurtigt, at hans ærinde var et helt andet end oprindeligt og officielt angivet.

24. januar 2025

* Vistisen til Trump: “F*** off”

Det danske medlem af EuropaParlamentet Anders Vistisen (DF) gjorde sig med ét verdensberømt, da han gik på talerstolen i Bruxelles og sendte en meget direkte hilsen til den nye præsident af USA, Donald Trump:

---

“Greenland has been part of the Danish kingdom for 800 years. 

It is an integrated part of our country. It is not for sale. 

Let me put it in words you might understand:

Mr. Trump. F*** off.”

---

Der blev grinet ekstatisk og klappet begejstret over hele verden. Danske Anders Vistisen havde sagt, hvad mange politikere verden over havde tænkt, men ikke turdet sige højt.

De fleste gjorde det dog i stilhed. De var bange for eventuelle repressalier fra præsidenten for verdens mest forgældede nation, USA. For tænk, hvad han dog ikke kunne finde på, hvis han blev fornærmet. Som han sidst blev det af Mette Frederiksen.

“A Nasty Woman” kaldte han hende efterfølgende. En modbydelig kvinde.

Nicolae Stefanuta, som er vicepræsident for EuropaParlamentet, måtte nødtvungent irettesætte sin vrede danske kollega med disse bevingede ord:

---

“It is not okay in this house of democracy to use such language. Regardless of what we think of Mr. Trump.”

---

Vi lader den sidste sætning stå et øjeblik. Den siger mere end alskens ord og vil helt sikkert gå over i verdenshistorien. Præcis som Anders Vistisens “Mr. Trump. F*** off.”

Havde det været Rusland i dag eller Danmark i Enevældens tid, da var Vistisen allerede havnet på skafottet og endt på hjul og stejle. For majestætsfornærmelse. Nu kan vi måske “nøjes” med lidt ekstra straftold fra en fornærmet præsident.

Vistisen selv måtte tage til takke med en reprimande fra sin partiboss Morten Messerschmidt, der selv lige var hjemvendt fra en konservativ kongres afholdt i præsident Trump’s Mar-A-Lago resort i Florida. Et uofficielt besøg.

Tidligere generalsekretær for NATO, danske Anders Fogh Rasmussen, har også udtrykt kritik af Donald Trump. Han bruger dog mindre kontante vendinger end Vistisen:

---

“I Danmark er der stor overraskelse over, at Trump bruger præcis de samme argumenter til at få kontrol over Grønland, som Putin har brugt til at angribe Ukraine.”

---

Noget af et statement fra en tidligere generalsekretær i forsvarsalliancen NATO, der hidtil har været helt på Vestens side – med Rusland som den etablerede og erklærede modstander.

Med Trump som præsident er der således skabt fornyet usikkerhed om NATO.

Og fremtiden for Ukraine.

24. januar 2025

* Amerikansk fup og svindel

Det viste sig snart efter ankomsten til Nuuk, at Donald Junior slægter sin far på. At han er lige så fuld af løgn eller “usandheder”, hvilket han nok har fået ind med modermælken.

Vel ankommet til Grønlands hovedstad gik Juniors mandskab nemlig straks i gang med at hverve lokale grønlændere til en fin middag på det fornemme Hotel Hans Egede.

Der var tale om et nøje planlagt kupforsøg med lokal medvirken. Ikke noget tilfældigt turistbesøg af en amerikansk præsidentsøn, der gerne fører sig frem som outdoorsman i uldne skovmandsskjorter. Men med egne jetfly til bagage og følge.

Donald Junior & Co. havde gjort deres forarbejde godt og styrede derfor straks over gaden til den lokale Brugs, som i mange år har været samlingssted for socialt belastede grønlændere. 

---

Uden for “Brugseni”, som butikken hedder lokalt, kunne Trump Junior derfor hurtigt shanghaje et antal lokale grønlændere til en festmiddag på byens fineste hotel.

---

Lokale kilder fortalte siden til Danmarks Radio, at der var tale om “hjemløse og socialt udsatte borgere”, som var til fals for et gratis måltid mad betalt af Trump. De lod sig bestikke til at agere Trump støtter, kunne man videre læse på det amerikanske Meidas Touch netværk MTN.

Oven i hatten eller rettere kasketten fik de så i tilgift en flot rød MAGA-cap, som de siden kunne flashe i Hans Egedes gamle by. Et synligt og varigt bevis på, at en Trump havde været forbi verdens største ø.

En enkelt af de glade modtagere fortrød dog efterfølgende, at han havde taget imod middag og kasket. Han vidste ikke, at han ville blive brugt eller misbrugt politisk på denne måde. 

Det havde ingen fortalt ham.

24. januar 2025

* Iltmangel i Alling Å

Vi var og er stadig mange, som frygter for fremtiden for den østjyske Alling Å. Havde og har den mon overhovedet nogen fremtid efter det store udslip af mange forskellige giftstoffer til åen fra jordskreddet ved Nordic Waste?

Indtil videre ser åen ud til at have overlevet, omend vi ikke rigtig ved, hvordan den har det. Vi ved heller ikke, hvad der i dag ligger på brinkerne og bunden af vandløbet. Hvad det meget omtalte “det hvide snask” eksakt indeholder og kommer fra. 

Vi ved blot, at det er hvidt som den Microfiller, der blev skyllet ud fra fabriksgrunden, da jorden for alvor skred i Ølst Bakker ved årsskiftet 2023-2024. Vi ved også, at det hvide pulver er uhyre basisk og indeholder flere giftige tungmetaller.

Fødevarestyrelsen har alligevel godkendt, at fisk fra åen kan fanges og fortæres. Det glæder naturligvis formanden for Randers Sportsfiskerklub, Jan Hyllested. Her har man nemlig Alling Å som vigtigt foreningsvand:

---

“Det er selvfølgelig godt at høre, at det er muligt at hjemtage og spise både fisk og krebs fra åen.

Men vi har desværre oplevet en nedgang i havørredfangsterne i åen, hvor niveauet er faldet fra 200 til nu kun 20 om året. Og vi har gennem de sidste 10 år oplevet problemer med iltsvind i åen. 

Det har sammenhæng med nogle iltforbrugende processer, der går i gang, når kvælstof omsættes i forbindelse med oversvømmede enge. 

Med udsigt til de kommende indsatser i forbindelse med treparts-aftalen, giver det anledning til bekymring.”

---

Det kan man kun give den gode sportsfiskerformand ret i. Den Grønne Trepart er nyere end ny, og vi kender derfor stadig ikke de reelle følger af de mange planlagte tiltag.

Heriblandt de mulige konsekvenser af nye eller retablerede søer, som vandrefiskene skal passere igennem.

Læs gerne artiklen “Fra ørredå til geddesø“.

24. januar 2025

* Iltsvind i andre åer

Alling Å er ikke alene om iltsvind, selv om det relativt sjældent forekommer i strømmende vand. 

Randers Sportsfiskerforening har derfor valgt at gå sammen med andre i samme situation. Dette i en task force, der skal se på tilsvarende problemer andre steder i landet. Og faktisk er det slet ikke nyt med iltsvind i Alling Å eller andre lignende lokaliteter. 

Tilbage i 2014 oplevede Alling Å således også stort iltsvind efter kraftig nedbør. Dengang løste man i første omgang problemet ved at skære grøden, der stod højt og blokerede vandstrømmen.

Den yppige grøde brugte ligeledes masser af ilt i nattetimerne. Inden grødeskæringen havde man således fundet et halvt hundrede døde havørreder i åen, hvor vandet angiveligt lugtede råddent.

---

Ved den nordjyske Lindenborg Å, der udmunder i Limfjorden nær Hals, havde man tilbage i 2008 et tilsvarende stort iltsvind efter en periode med kraftig nedbør.

Fælles for de to åer er, at de er reguleret og afvandet, hvilket har sænket vandstanden og strømhastigheden meget.

---

I 2018 oplevede man en pludselig og uventet fiskedød i den nyrestaurerede Fiil Sø i Sydvestjylland. I en mere end 900 hektar stor og lavvandet sø. Her var det kraftig regn, som skyllede store mængder ophobet organisk materiale ud i søen, der kvitterede med øjeblikkeligt iltsvind.

Man håber dog, at det var en engangsforeteelse, da Fiil Sø jo dengang var ny. Der lå derfor stadig ophobet meget organisk stof i gamle drænrør og afvandingskanaler, som blev skyllet ud af regnen.

Det håb kan man også have for Alling Å, der jo netop har fået et helt nyt forløb nedstrøms Nordic Waste. Forhåbentlig med et fald, der kan ilte vandet bedre end hidtil.

Under alle omstændigheder bliver det spændende at følge udviklingen i den nye og nygravede Alling Å. Man fristes til at sige:

Åndløst spændende…

24. januar 2025

* Godt nyt fra fiskefronten

Der er endog meget langt mellem de gode nyheder på fiskefronten i disse dage og tider, hvor naturlige bestande er fisket i bund eller næsten udryddet af mange års hårdhændet overfiskeri med bundslæbende redskaber.

Læg hertil forurening og klimaforandring, som heller ikke gavner de vilde fiskebestande. Alt i alt bliver der færre og færre vildfisk at fange til flere og flere fiskehungrende meennesker verden over.

Gamle dages fattigmandsfisk som torsk handles i dag til skyhøje priser – hvis man da overhovedet kan fange og levere dem. 

Omvendt opdrættes gamle dages luksusfisk som laks i dag i så store mængder og til så lav en pris, at et land som Norge nu eksporterer de opdrættede laks til fattige og befolkningsrige lands som Kina og indien. Over afstande på flere tusinde kilometer, hvilket belaster klimaet overmåde meget.

En aldeles absurd udvikling i en tid, der råber på klimaforbedringer.

---

Samtidig svinger kvaliteten af de opdrættede fisk meget. Så meget, at enkelte fiskehandlere nu siger stop.

Kvaliteten af de opdrættede fisk er helt enkelt så ringe, at den hæderkronede århusianske fiskehandler Jacob Clausen ikke længere vil forhandle opdrætsfisk.

---

Jacob Clausen er femte generations fiskehandler på Aarhus Havn og dermed den ældste fiskehandel i Danmark. Han er vokset op med fisk og ved om nogen, hvordan en god fisk ser ud og føles under filetkniven. 

Jacob har netop meldt ud, at vore dages opdrættede fisk ikke længere egner sig til menneskeføde. Dertil er kvaliteten blevet for dårlig, og han vil derfor ikke længere sælge dem til sine kunder.

Hatten af for den udmelding, som ikke kan gentages ofte nok. Det er ugens gode nyhed, der fortjener at blive spredt mest muligt i medierne og bakket op af flest mulige kunder.

De lyserøde tamlaks, som mange danskere efterhånden har lært at elske og spise som billig mad og ny lørdagskylling, er ifølge fiskehandler Clausen direkte “ulækker”.

Den udtalelse resulterede straks i, at Jacob blev ekskluderet fra sin egen brancheforening, Danmarks Fiskehandlere.

Her går man nemlig ind for medicinerede opdrætsfisk fra forurenende havbrug.

17. januar 2025

---

424 sider om forurenende havbrug og muslingefarme.

Fiskehandler Clausen er skam også med.

Forlaget Turbine 2022

---

* Opdrættet det store problem

Fiskehandler Clausens udtalelser om opdrætsfiskenes ringe kvalitet er ikke af nyere dato. Tilbage i 2021 udtalte han således til TV2 Østjylland, at han ikke var stolt af at sælge “det her lyserøde orange lort”. 

Det blev han ikke populær på. Tiden var åbenbart ikke til det i 2021, men det er den så blevet her ved årsskiftet. I hvert fald er den gode fiskehandler nu gået viralt med nyheden om, at han ikke længere vil sælge de lyserøde orange opdrætsfisk. Jacob er her, der og alle vegne på Facebook.

Måske er det Den Grønne Trepart, der har sat fokus på opdrætsfiskene, deres tvivlsomme herkomst og de mange negative bivirkninger. Hvor det tidligere primært var fiskene tvivlsomme kvallitet, der blev debatteret, er det nu fiskeopdrættet og dets skadelige effekt på vandmiljøet, der er i fokus.

Fiskehandler Clausen fortæller selv, hvorfor Danmarks ældste fiskehandel ikke længere vil sælge opdrættede fisk:

---

“Det er samtlige parametre i opdrættet, der er problematiske. Det handler om dyrevelfærd, miljømæssige konsekvenser og overfiskeri af foderet til de opdrættede fisk. Og så handler det om kvalitet”

---

Kort tid efter meddelsen blev Jacob Clausen så smidt ud af bestyrelsen i sin egen brancheforening, Danmarks Fiskehandlere. 

Det skete med den begrundelse, at udtalelsen skadede hans mange kolleger, for hvem netop opdrætsfisk udgør en stor og stigende del af omsætningen, og dermed truede deres levebrød.

Støt derfor fiskehandler Clausen på Århus Havn og køb i stedet for “det orange lort” fra havbrugene de mange andre fiskearter, som Jacob ofte har i køledisken. Lækre fjæsinger, eksempelvis. Afpiggede, naturligvis.

Dem har jeg ofte en pose med hjem af, når jeg har været en tur inde om Clausens Fiskehandel. Mums.

17. januar 2025

* Svært at skaffe vildfisk nok

Fiskehandler Jacob Clausen er naturligvis ked af, at han nu er ekskluderet af sin egen brancheforening – blot for at sige sandheden, som han ser den.

Men det kommer ikke bag på ham, da andelen af opdrætsfisk versus vildfisk har været støt stigende de seneste år – helt enkelt fordi det bliver sværere og sværere at fange tilstrækkeligt med vildfisk.

Og det er ikke mindst fiskerierhvervets egen skyld. Med deres tunge og slæbende redskaber pløjer de bunden op og ødelægger det naturlige miljø for vildfiskene. Med tonstunge bundtrawl planerer de bunden og gør det så ofte, at bundmiljøet ikke har en kinamands chance for at regenerere, inden den næste trawlskovl kommer forbi.

---

Fiskerierhvervets håndhændede metoder har sammen med landbrugets forurening gjort, at fiskerne i dag ikke længere kan fange vildfisk nok til landets fiskehandlere.

Forbi er den tid, hvor man kunne gå ned på landets mange små havne og købe sig en pose lokalt og friskfangede fisk her.

---

Fiskerierhvervets udvikling mod stedse større skibe og tungere redskaber har dels ødelagt miljøet for de naturlige bestande af bundfisk. Og dels lukket de små havne ned, da disse ikke længere kan tage imod de stedse større skibe, som helt har fortrængt de små.

Vore politikere har endnu engang sovet i timen og ladet sig køre over af udviklingen. En lille håndfuld af de såkaldte kvotekonger har til gengæld købt op af kvoterne og købt de mindre skibe ud. Kvotekongerne er blevet hovedrige på de små fiskeres bekostning. Fiskerierhvervets nye oligarker.

---

Samtidig opdrætter danske havbrug i tonsvis af lyserøde eller orange burørreder. Primært til Japan, der dels ejer Danmarks største havbrug Musholm. Og dels aftager alle de fisk og ikke mindst al den ørredrogn, vi kan producere i Danmark.

---

Den massive forurening fra havbrugene får vi imidlertid lov til at beholde selv. Den havner på bunden under og omkring netburene. Sammen med de kemikalier og al den medicin, burfiskene også behandles med. Og derfor lider det danske vandmiljø som aldrig før. 

Derfor er der ikke lokale vildfisk nok til landets fiskehandlere, som i stedet må tilbyde deres kunder fiskehandler Clausens “lyserøde orange lort” i stedet.

I form af opdrættede laks og ørreder fra de storforurenende havbrug.

17. januar 2025

* Landbruget vil bare ikke levere varen…

Det må snart være ved at gå op for regeringen, at den indgåede trepartsaftale bare ikke kommer til at levere den aftalte vare. 

Det fremgår i hvert fald klarere end nogensinde af en rundspørge, som landbrugets eget videnscenter, Seges Innovation, selv foretog i december sidste år. 

Denne rundspørge viste nemlig tydeligt, at danske landmænd ikke er rede til at reducere deres animalske produktion – trods ellers den kommende CO2-afgift og de strammere kvælstofkrav. 

De adspurgte landmænd i rundspørgen svarede nemlig, at de er parate til at lægge halvdelen af deres fremtidige investeringer i udvikling af netop den skadelige husdyrproduktion.

Hermed blev det bekræftet, at alle bange anelser var og er fuldt berettigede: At Treparten ikke af egen fri vilje leverer det ønskede opgør med den store og voksende husdyrproduktion. Den, der hindrer os i at nå klimamål, kvælstofkrav og biodiversitet. Og endnu flere husdyr vil bare betyde en endnu større miljøkatastrofe.

---

For danske landmænd anno 2025 er det således stadig yderst attraktivt fremover at satse på den klima- og miljøskadelige produktion af grise og køer, som kvitterer med store mængder gylle og methan til omgivelserne.

---

Dette til trods for, at der snart længe har hersket videnskabelig konsensus om, at vi i Danmark fremover bare ikke har plads og resurser til så mange husdyr som nu. Hvis vi altså skal leve op til vore egne klima- og miljømæssige ambitioner. EU’s Vandrammedirektiv fra 2000 har vi allerede måttet opgive.

Landbruget vil bare ikke være med, så længe det er lukrativt og lovligt at opdrætte kvæg og svin. Så lovgivningen må efter alt at dømme ændres, hvis vi skal videre.

Det seneste konkrete eksempel herpå er, at størrelsen på landets sobedrifter vokser som aldrig før. Eksperter i branchen mener sågar, at denne for miljø og klima så uheldige udvikling vil fortsætte med uformindsket styrke i de kommende år.

De store bedrifter opsluger de mindre, så svineproducenterne bliver stadig færre og stadig større med stadig flere svin i produktionen. Mange bedrifter ender således i dag som gigantiske landbrug med aktiver i den tre- eller firecifrede millionklasse.

Det hjælper heller ikke, at Danish Crown netop er gået aktivt ind i produktionen og vil være med til at finansiere udbygningen af flere svinefarme, som kan sikre fremtidige leverancer af kød til koncernen.

Heller ikke her når Treparten således frem ad frivillighedens lange og trange vej. Den nuværende Trepartsaftale er derfor ikke det papir værd, den er skrevet på.

Den bliver aldrig implementeret, så længe landbruget sidder med ved bordet og har foden tungt på bremsen.

17. januar 2025

* “Tech-fixede dyrefabrikker”

Der er voksende frustration over den stadig nye og ikke implementerede Trepartsaftale, der af bønderne selv straks blev udråbt som en sejr for dansk landbrug.

Og når dansk landbrug kalder noget for en sejr, så er miljø og klima de sikre tabere. Hver gang. Det skal man vist være socialdemokratisk politiker for ikke at (ville) forstå.

---

“Vi har været så søde og konstruktive og dialogsøgende hos møder med politikere over hele linjen. Så søde.

Hvad fik vi ud af det?

Intet andet end en aftale, der kommer til at fastlåse fremtidens danske landbrug til at bestå af tech-fixede dyrefabrikker, uanset om de enkelte landmænd vil det eller ej. I et land, der vel at mærke også er vores, selvom vi aldrig blev inviteret ind til nogen forhandlinger.

Det er også vores døde fjorde, vores pesticidramte vandløb, vores udpinte jord og vores klima, der er på vej ud af kontrol.

Alt jeg har tilbage lige nu er vrede, sorg og håbløshed.”

---

Sagt og skrevet af Anna Bjerre Johansen, som er aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse og kandidatstuderende i Bæredygtighedsvidenskab på Lunds Universitet i Sverige.

Hendes hjertesuk blev bragt som indlæg i det uafhængige nyhedsmedie Klimamonitor den 25/9 sidste år. Her et godt kvartals tid senere kan vi se, at det nok bliver endnu værre end dengang frygtet.

17. januar 2025

* Nyt kursus om Den Grønne Trepart

Det er ikke nemt at forstå Den Grønne Trepart. Tydeligvis heller ikke for de partier, der ellers selv har opfundet den. Eller det embedsværk, der fremover skal implementere den.

Med et helt nyt kursus vil Aarhus Universitet (AU) derfor hjælpe Den Grønne Trepart med at nå målet. Det skal ske med AU professor i marin biologi Stiig Markager i spidsen.

Markager har i årtier været en stærk stemme i debatten om Danmarks vandmiljø generelt og havmiljøet specielt. Han har set fjorde blive uklare, fiskebestande svinde ind og den danske naturarv gradvis forringes. 

Men samme Markager ser nu en historisk mulighed for at vende udviklingen med Den Grønne Trepartsaftale – en af de mest ambitiøse miljøsatsninger i nyere tid. 

Den Grønne Trepartsaftale sigter mod at tage 350.000 hektar landbrugsjord ud af drift, genoprette vådområder og plante skove. Med en investering på 43 milliarder kroner er aftalen designet til at reducere kvælstofudledning og forbedre vandmiljøet.

For Stiig Markager er aftalen ikke bare en politisk forpligtelse, men samtidig en unik chance for at genoprette naturen:

“Vi har glemt, hvordan det var. Mange tror, at blåt vand er noget, man kun finder i Middelhavet, men vi havde det engang herhjemme. Nu har vi muligheden for at få det tilbage.”

Dette sakset fra introteksten til det nye AU kursus. Stiig Markager forestiller sig et Danmark med klare fjorde, vådområder og skove, hvor biodiversiteten blomstrer:

“Om 50 år kan Danmark se helt anderledes ud. Vi kan få renere fjorde, vådere landskaber og rigere natur. Det er en vision, der er værd at kæmpe for.”

Måtte den gæve Stiig Markager få ret i sine forudsigelser. Om 100 år er alting glemt, siger et gammel ordsprog. Om 50 år forhåbentlig ikke.

Til den tid er jeg jo kun 118 år gammel….

10. januar 2025

* Kurset, der kan gøre en forskel

For at sikre, at Den Grønne Trepartsaftale bliver implementeret bedst muligt, lanceres nu kurset med titlen “Implementering af Den Grønne Trepartsaftale”. 

Kurset, som er udviklet i samarbejde mellem AU Cetera, tre fakulteter på Aarhus Universitet og GEUS, samler 16 forskere, eksperter og praktikere fra landets kommuner.

Det har til formål at klæde kommunale medarbejdere på til en af de største planlægningsopgaver i nyere tid.

Anne Margrethe Wegeberg, som til daglig er biolog i Randers Kommune og facilitator på kurset, har mange års erfaring med natur, vand og projektledelse. Hun ser sin rolle som bindeled mellem forskning og praksis:

“Min opgave er at samle forskernes specialviden til noget helhedsorienteret og noget, vi kan bruge i praksis. Det handler om, hvordan den viden vi får, bedst muligt bliver omsat til konkrete planer og projekter.”

Anne Margrethe Wegeberg understreger, hvor vigtigt det er at bruge ressourcerne strategisk:

“Vi skal sikre, at vi får mest muligt ud af indsatsen – både for biodiversitet, klima og vandmiljø. Det kræver, at vi har en dyb forståelse for helheden.”

Vi randrusianere kender Anne Margrethe fra udplantning af ålegræs og etablering af nye stenrev i Randers Fjord. Hun er ikke teoretiker, men har masser af praktisk erfaring og er ikke bange for at krybe i våddragten, når det gælder.

10. januar 2025

* Fokus også på biodiversiteten

Camilla Fløjgaard er seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet. Hun underviser på det nye kursus med titlen “Implementering af Den Grønne Trepartsaftale”. 

Hun har specialiseret sig i biodiversitet og naturforvaltning og fremhæver kursets fokus på at skabe synergier:

---

“Biodiversiteten har brug for plads. Når man tager så meget landbrugsjord ud af drift – om det så er for vandmiljø eller klima – er der også muligheder for at tilgodese biodiversiteten. 

Men det kræver, at vi har fokus på biodiversiteten, for den kommer ikke af sig selv.”

---

Camilla Fløjgaard understreger, at biodiversitetskrisen er en selvstændig udfordring, som kræver en fokuseret indsats: 

---

“Hvis vi laver klima- og vandmiljøprojekter, bliver det ikke nødvendigvis win-win-win for biodiversiteten også. 

Men hvis vi gør det rigtigt, kan vi skabe nye levesteder for truede arter og samtidig reducere vores klimabelastning. 

Så Den Grønne Trepartsaftale er en chance for at vende udviklingen – selv om biodiversiteten ikke er hovedfokus i treparten.”

---

Kurset er hyperaktuelt. Det kommer på et kritisk tidspunkt, hvor kommunerne skal have deres planer klar inden udgangen af 2025. Og Den Grønne Trepart er stadig så ny, at ingen har erfaringer med den endnu.

10. januar 2025

* Kritisk aktuelt kursus

Stiig Markager advarer mod konsekvenserne af at handle for langsomt eller forkert:

---

“Hvis vi ikke får lavet de rigtige planer, risikerer vi at spilde ressourcerne. Vi skal sikre, at indsatsen ikke bare opfylder juridiske krav, men også gør en reel forskel for naturen, klimaet og vandmiljøet.”

---

Kurset tilbyder også en platform for netværksdannelse blandt kommunale medarbejdere. Anne Margrethe Wegeberg ser det som en nøgle til succes:

“Vi skal arbejde sammen og dele viden på tværs. Det er en enorm opgave, men det er også en chance for at skabe noget unikt. Hvis vi lykkes, kan vi om få årtier stå med en natur, der er langt rigere, end vi har i dag.”

Kurset tilbyder undervisning fra 16 førende eksperter fra Aarhus Universitet og GEUS og foregår over tre intensive dage. Det kombinerer forskningsbaseret viden med praktiske løsninger på udfordringer i forbindelse med den store nye arealomlægning.

---

“Det er ikke bare et kursus – det er en måde at skabe konkrete forandringer,” slutter Stiig Markager.

---

For de danske kommuner er kurset en oplagt mulighed for at blive klar til at møde fremtidens krav til bæredygtighed. Og for underviserne er det en måde at sikre, at Danmarks naturarv genoprettes – til glæde for både nutidens og fremtidens generationer.

Kurset “Implementering af Den Grønne Trepartsaftale” afholdes 10.-12. marts 2025 på Comwell i Horsens. Pladserne er begrænsede. Tilmeld dig, mens tid er, og læs mere her:

https://cetera.dk/kurser/groen-trepart/

10. januar 2025

* Bøvsefri med Bovaer

Allerede fra årsskiftet begyndte konventionelle landmænd at tilsætte stoffet Bovaer til deres kvægfoder. Det var og er de forpligtet til i henhold til Den Grønne Trepartsaftale.

Tilsætningsstoffet Bovaer er et klimatiltag, som regeringen og et bredt flertal i Folketinget har vedtaget krav om og afsat støttepuljer til. Angiveligt fordi det reducerer produktionen af drivhusgassen metan i køernes fordøjelse. 

Populært sagt bøvser køer mindre af klimagassen methan ud i atmosfæren, når og hvis der er blandet Bovaer i deres foder. Bovaer er udviklet af det hollandske firma DSM og er designet til at reducere især produktionen af drivhusgassen methan i køernes fordøjelsessystem.

---

Bovaer er et kemisk præparat med den aktive ingrediens 3-nitrooxypropanol (3-NOP), som tilsat foderet kan reducere methanproduktionen i køernes vom med op til 30-90% afhængig af dosis. Stoffet nedbrydes angiveligt 100% og kan efterfølgende ikke spores i hverken mælk eller kød.

---

Siger i hvert fald producent og kvægbrugere. Bovaer stopper ikke selve fordøjelsesprocessen, men reducerer selektivt produktion og udledning af klimagassen methan. Brugen af Bovaer er således moderne kemisk krigsførelse mod køernes animalske bidrag til den globale opvarmning.

Flere aktører har dog stillet store spørgsmålstegn ved dyrevelfærden, som ikke menes belyst tilstrækkeligt. Præcis som i fiskeopdrættet, hvor rovfisk som norske laks og danske ørreder i stigende grad fodres med vegetabilsk foder i de åbne havbrug.

Det trives fiskene naturligt nok heller ikke med. Deres fordøjelse er jo baseret på 100% animalsk føde og ikke op mod 70% vegetabilsk, som tilfældet kan være i dag. Deres maver kan naturligt nok ikke håndtere de hårde plantefibre. 

Ifølge norske forskere lukkede opdrætslaksene omkring 450.000 tons hårde ekskrementer ud i 2017 – mod 365.000 tons i 2012. En stigning på 20% på bare fem år. En stigning, der nøje følger den stigende andel af vegetabilsk foder. Og kurven stiger bare.

---

Det politiske parti Alternativet er derfor kritisk over for brugen af det nye kemikalie. Alternativet ønsker derfor kød og mælk, som er  produceret uden brug af stoffet, mærket som “Bovaer-frit”. Så kunderne ved, hvad de putter i indkøbspose og mavesæk.

---

Bovaer er billigt og ses som en vigtig teknologi i arbejdet med at gøre landbruget mere bæredygtigt. Det er især relevant i regioner med en stor mælke- og kødproduktion, hvor metanreduktion kan have en stor samlet effekt på klimaaftrykket.

Med Bovaer er det således muligt at fortsætte den nuværende urealistisk høje animalske produktion.

Ved brug af hollandsk kemi.

10. januar 2025

* Nyt fra Novana 2023

Velkommen til et nyt og forhåbentligt bedre år. Et nyt år med nye fremtidsplaner for det danske vandmiljø.

Den seneste Novana-rapport fra 2023 ligger samtidig klar til gennemlæsning for interesserede. 

Selv har jeg gravet mig et pænt stykke ned i den “korte” udgave, der favner hele vandmiljøet i Danmark på blot 90 tætskrevne sider. Grundlaget er de årlige rapporter, som udarbejdes af fagdatacentrene for de enkelte emneområder. 

Rapporten er udarbejdet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet efter aftale med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø samt Miljøstyrelsen, der har ansvaret for det nationale overvågningsprogram.

Rapporten udgives hvert år i en opdateret udgave, som giver et ganske godt indtryk af situationen og dens alvor. Et objektivt indtryk med masser af tal og få tolkninger.

Heldigvis ser vi nu i stigende grad dygtige forskere, som forlader elfenbenstårnet bag universiteternes tykke mure og vover at kommentere fagligt på de mange tal fra den virkelige verden.

Herunder et par konkrete eksempler.

3. januar 2025

* Bagud på point

Blandt DCE-rapportens tyve forfattere finder vi et kendt navn i Novana-sammenhænge, nemlig Jens Würgler Hansen fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, hvor han er seniorrådgiver og beskæftiger sig med afrapporteringen af årets iltsvind.

Midt i jubelen og selvglæden blandt de politiske deltagere i Den Grønne Trepart vover Würgler at stille sig kritisk over for Trepartsaftalen. Det gør han i et interview i Altinget, hvor han især kritiserer aftalen for ikke at indeholde noget “sikkerhedsprincip”.

Han konkluderer på baggrund af tallene i den seneste Novana-rapport, at vi allerede er bagud på point i kampen for et bedre vandmiljø:

---

Ikke tilstrækkelig indsats

“Indsatsen er derfor formodentlig ikke tilstrækkelig til at opnå en god miljøtilstand.”

Jens Würgler Hansen til Altinget

---

Baggrunden for hans diplomatisk udtrykte skepsis er den enkle, at klimaet løbende ændrer sig, og at de seneste års stigende mængder nedbør har skyllet ekstra meget kvælstof ud af himlen og ud fra markerne – ud i fjord og hav, som uundgåeligt kvitterer med mere algeblomst og flere iltsvind.

Det rekordstore iltsvind, vi har set i år, er derfor næppe den sidste rekord. Snarere blot den første i en ny række af rekorder. Men så har vi jo også kun haft 40 år til at bremse udviklingen. Og hele tre Vandplaner siden 2009.

Med Løkkes Landbrugspakke fra 2016 som blot det seneste massive tilbageskridt på vejen mod vore dages svovlboblende iltsvind og bræmmer af opskyllet fedtemøg.

Med Vandplan 3 skulle vi have opfyldt EU’s Vandrammedirektiv fra 2000 inden 2028. Efter gentagne udsættelser. Det lykkedes så heller ikke. Derfor etablerer man nu Den Grønne Trepart til retfærdiggørelse af yderlige udsættelser. Efter at have vedtaget en ny aftale baseret på gamle tal.

Om jeg fatter, at Danmarks Naturfredningsforening – i øvrigt som eneste “grønne” organisation i den Sorte Syvpart – hoppede på den galej.

Det virker helt kamikaze-agtigt, når man kender historien bag dansk landbrugs implementering af “frivillige aftaler”.

3. januar 2025

* Klimaforandringer ikke medregnet

Jens Würgler Hansen understreger fra Aarhus Universitet, at hovedparten af den stigende nedbør jo falder i vintermånederne, hvor der ingen planter er på markerne til at holde på kvælstoffet. 

Det havner derfor lynhurtigt i de kystnære farvande. Med det triste resultat, at vi her i 2024 har oplevet den største udbredelse af iltsvind i mere end tyve år – siden rekordåret 2002 og alskens frivillige aftaler til nedbringelse af udledningen.

Dette trods diverse vandplaner og kravene om en god økologisk tilstand i alle vore vandområder inden 2028. Vi har haft snart et kvart århundrede til at nå dette mål, men vi er mislykkedes totalt med det.

---

Klimaforandringerne er en del af forklaringen. De øgede nedbørsmængder giver større udvaskning af kvælstof, som resulterer i algeblomst, iltsvind, bundvendinger samt oceaner af slimet fedtemøg skyllet op på stranden.

Dette er nu også kombineret med en lavere middelvind, der resulterer i mindre omrøring af vandene og dermed også ringere iltning.

---

Derfor er det nødvendigt med langt større kvælstofreduktioner end dem, man regner med i Den Grønne Trepart. De er baseret på gamle og nu forældede data – dertil for optimistiske.

Man glemmer helt det ellers omnipresente princip om at lade tvivlen komme den anklagede til gode. Her miljøet. Men lader i moderne dansk praksis altid enhver tvivl komme skyldneren, her landbruget, til gode.

Jens Würgler Hansen kritiserer, at Trepartens beregninger er for optimistiske, og at der aldeles mangler den sikkerhedsmargin, man helt naturligt ville indregne i alle andre vigtige forhold.

Vi må derfor og desværre konkludere, at målsætningerne i Den Grønne Trepart ikke byder på nogen løsning af de eksisterende problemer. Højst den spæde begyndelse på et årelangt sejt træk i daglig kamp mod landbruget. Årtiers kamp mod Lars Løkkes Landbrugspakke og det resulterende fedtemøg.

Nok også derfor, at interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer allerede har udråbt Trepartsaftalen til “en sejr for dansk landbrug”…

Men en dødsdom for vandmiljøet. 

Det sidste min konklusion.

3. januar 2025

* Gulerod, pisk og hammer

Den Grønne Trepart kom til verden sidst i 2024. Med piber, trommer og trumpeter blev planerne om at omdanne store landbrugsarealer til skov og natur inden 2030 præsenteret. Altsammen rigtig godt og tiltag i den helt rigtige retning.

Bagsiden af den skinnende medalje var og er dog, at planerne fortrinsvis og i hvert fald i første omgang er baseret på, at lokale lodsejere frivilligt skal sælge eller bytte aktuelle jordlodder. Præcis som man i sin tid gjorde det ved genslyngningen af Skjern Å.

Tidligere skatteminister og nu minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, kalder det over for Dagbladet Politiken “en kæmpeopgave” at få lokale jordejere med på ideen. Det skal jo ske ad frivillighedens trange vej. I hvert fald indtil videre. 

Jeppe Bruus understreger dog samtidig, at der er midler og kræfter bag, som skal få planerne til at lykkes. I form af diverse sanktioner og stigende beskatning af ikke retablerede områder. Men hvad vil ministeren konkret gøre, dersom lodsejerne ikke er med på ideen om frivillighed?

---

“Hvis der ikke er tilslutning, vil der komme regler og krav, som vil gøre det svært at bruge jorden her som landbrugsjord. 

Er der en, der er imod, er det en mulighed for kommunen at ekspropriere, men det er bedst at blive enige. Mon ikke der også vil være et socialt pres?”

---

Sådan slutter den stadig nye Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus.

Det kan han da bestemt håbe på, men det er nok ganske naivt også at tro på. Dansk landbrug ligger bestemt ikke under for socialt pres fra det omgivende samfund. Det har de i hvert fald ikke gjort med sprøjtegift, gyllespredning og dyremishandling som senest vist på TV.

Vi så det også under minkskandalen, hvor branchen helt bevidst modsatte sig anvisninger fra sundhedsmyndighederne og dermed direkte satte andre menneskers liv på spil. Ikke-landmænd, ældre og svagelige. Og nu er landbruget så netop gået i gang med en helt ny minkproduktion, ny dyremishandling og potentielt nye virusmutationer…

Så det sociale pres, som minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus nu håber at kunne appellere til, skal han nok ikke satse på.

Det har hidtil ikke virket og kommer næppe heller til at gøre det.

Og derfor ligger vi lige nu helt, som vi har redt.

3. januar 2025

* Erfaringerne fra Skjern Å

Vi så det ved Skjern Å, hvor et langt mindre jordsalg og jordbytte tog adskillige år at gennemføre. Den lokale modstand var samtidig så stor, at daværende miljøminister Svend Auken blev truet med tørre tæv, hvis han viste sig ude i engene. 

Samme utilfredshed med at skulle levere noget tilbage til samfundet for de mange milliarder i landbrugsstøtte, oplevede nuværende minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus for nylig i det sydvestjyske.

Det gjorde han, da han sammen med Dagbladet Politiken gæstede et stort landbrugsområde ved Kongeåens udløb i Vadehavet.

Det drejede sig her om 780 hektar, der planlægges opkøbt og taget ud af drift. Og ministeren havde ellers penge med til de involverede 60 lodsejere: 137 millioner kroner. Alligevel var stemningen fjendsk. En enkelt lodsejer blev endda i avisen beskrevet som “rasende”.

Så historien fra Skjern Å gentager sig tilsyneladende. Her tog det omkring 14 år fra projektets start i 1980’erne, til den genslyngede å kunne åbnes i 2002. Til 2.200 hektar lavbundsjord. 22 kvadratkilometer på 14 år.

Så set i det lys skal vi nok regne med mindst 30-40 år, før vi er i mål med Den Grønne Trepart. Hvis vi er lidt optimistiske og har bare lidt held i giftsprøjten.

Og til den tid er alting jo bekvemt glemt. Den sidste fjord død og den sidste sø groet til.

Mange af os herværende næppe heller tilstede til at brokke os over de brudte løfter.

3. januar 2025

---

* Men om 50 år er alting godt igen…

Professor Stiig Markager, som med base på Aarhus Universitet har beskæftiget sig med iltsvind i et kvart århundrede, er selv ganske realistisk i sine forudsigelser for det danske vandmiljø:

“Om 50 år kan Danmark se helt anderledes ud. Vi kan få renere fjorde, vådere landskaber og rigere natur. Det er en vision, der er værd at kæmpe for.”

Det siger Markager i oplægget til et nyt kursus om Den Grønne Trepart, som Aarhus Universitet udbyder til foråret. Om alt går vel, planerne holder og overlever de kommende regeringsskifter. Det er der slet ingen garanti for. Det vil dansk landbrug kunne lægge mange nye hindringer for.

Klart vand bliver således ikke noget, vi selv eller vore børn kan se frem til og få glæde af. Det løb er kørt. Trods ellers de bedste intentioner tilbage i 2000, da EU’s Vandrammedirektiv jo blev vedtaget. Som endnu en fisk i en fotofælde.

Det bliver svært at forklare vore børn og børnebørn. At vore politikere i den grad har ladet stå til, mens dansk landbrug bare kørte videre med klatten og gyllesprederen. At vi ikke kunne nå et så simpelt mål, som vi ellers havde givet os selv et kvart århundrede til.

Og postet millioner og milliarder af skattekroner i.

Det er pinligt ud over alle grænser.

3. januar 2025