Aktuelt 4. kvartal 2025

---

Bjarne Hansen, Thyborøn skriver:

* Judaspenge

“Når man sætter rumpen i klaskehøjde, skal man også være klar til at svare på nogle spørgsmål, som kan gøre ondt.

Selvfølgelig gør det ondt på mig, når jeg hører en tidligere ledende Cheminova-mand sige, at en overdødelighed på mellem 20 og 40 %, af forureningsrelaterede kræftsygdomme i lokalbefolkningen på Harboøre Tange, er en rimelig pris at betale for at kunne producere gift til de fattige lande i Afrika, Indien og Sydamerika.

Hvor de i lige så høj grad dør af giften, som de i uvidenhed sprøjter på deres marker, uvidende om faren ved brug, eller overforbrug af disse farlige giftstoffer.

Men det er jo slet ikke giften, det handler om.

Det handler om at tjene penge. Først på at producere giften så billigt som muligt, og dernæst ved at komme af med det farlige affald så billigt som muligt. For derefter at sælge det til de fattige lande til så høj en pris som muligt, uagtet konsekvenserne deraf.

Der er jo ingen i Danmark – og da slet ikke på Århus Universitet, som tjente hen ved 40 mia. kr. på bekendtskabet med giftfabrikken Cheminova. Eller i Folketinget, som fik løftet velfærden til de få i efterkrigsårene. Ingen af dem kan høre de ramte borgere skrige af smerte, når kræften begynder at æde dem op indefra.

Det handler om profit – ikke om medlidenhed, etik, moral eller næstekærlighed.

Så jo. Selvfølgelig gør det ondt på mig. Men jeg har lært at leve med det, og jeg kommer nok også til at dø af det, for jeg bor jo i Thyborøn.

Herude, hvor end ikke vestenvinden kan få vor råben til at ramme Århus Universitet eller Folketingets dårlige samvittighed. For de har tilsyneladende ingen samvittighed.

Jeg trøster mig ved, at de unge forskere, som uvidende bruger af disse Judaspenge, ikke kender historien bag den 40 mia. kr. store formue, de uddanner sig ud fra.

Måske finder de ud af, at gift er giftigt og ikke noget, man skal smide i naturen eller i hav og fjorde.”

Med venlig hilsen,

Bjarne Hansen,

miljøforkæmper Thyborøn

---

* Godt og skidt om vandmiljøet

Aarhus Universitet, som hvert år præsenterer de såkaldte NOVANA-rapporter om status for det danske vandmiljø, har i år både godt og skidt at meddele.

I 2024 blev vandmiljøet tilført 66.000 tons kvælstof. Det er lidt mere end i 2023, hvor tallet var 65.000 tons. Vandmiljøet reagerer på de store kvælstofmængder med algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød.

Når man tager højde for, at 2024 var et meget vådt og regnfuldt år, så var den nedbørskorrigerede kvælstofudledning i 2024 45.000 tons. Det er mindre end i 2023, hvor udledningen var på 50.000 tons. Og i 2022, hvor den korrigerede udledning var på 52.000 tons kvælstof.

Faktum er dog stadig, at vandmiljøet sidste år netto kontant blev tilført 66.000 tons. Uanset alskens korrektioner. Det viser de foreløbige NOVANA-rapporter fra Aarhus Universitet, som netop er sendt til høring i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Dem med Den Grønne Trepart.

Myndighederne regulerer landbrugets kvælstofudledning ud fra et såkaldt kvælstoftal, der er korrigeret for årets regn. Herved bliver reguleringen mere stabil, fordi den ikke påvirkes af variationen mellem våde og tørre år. Kontorchef Peter Kaarup fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kommenterer:

---

”Den faktiske udledning af kvælstof er fortsat over tålegrænsen for havmiljøet, mens det korrigerede tal peger i den rigtige retning. Kvælstof er årsag til tilbagevendende kraftige iltsvind, der belaster fisk og bunddyr, og det er et af de vigtigste mål i den grønne trepart at få udledningen ned.”

---

7. december 2025

* De ulyksalige punktkilder

Ifølge aftalerne i Den Grønne Trepart skal den årlige kvælstofudledning til vandmiljøet reduceres med 13.800 tons kvælstof.

I den forbindelse har der i den seneste tid været stigende fokus på udledningen af kvælstof fra punktkilder såsom renseanlæg, industri, havbrug og overløb af spildevand. Den samlede udledning herfra var i 2024 på 6.800 ton kvælstof. Det er på niveau med 2023 og 20-30 procent større end udledningen i 2022.

Forskellen skyldes en markant højere nedbør i 2024 og tilhørende større udledning af spildevand fra overløb og renseanlæg. Den Grønne Trepart stiller krav om, at renseanlæg fremover skal mindske deres årlige udledning af kvælstof med 860 tons.

---

Dansk landbrug har i stigende grad peget på udløb af renset og urenset spildevand fra rensningsanlæg som en væsentlig kilde til det forringede vandmiljø. Som et argument for, at de så også selv kan fortsætte deres forurening.

---

Procentuelt er disse punktkilder ikke så vigtige i det store regnestykke. Her stammer omkring 70% fra landbruget, som overgøder deres marker med især gylle fra svineindustrien, der jo skal af med kolossale mængder.

Den naturlige baggrundsbelastning med kvælstof, som primært stammer fra nedbøren, udgør godt 20%. De sidste 10% udgøres af punktkilder som blandt andet spildevand fra fiskeopdræt og udledning fra rensningsanlæg.

Regulær overløb fra rensningsanlæg udgør kun nogle få procent, men vokser uundgåeligt i takt med den stigende nedbør. 

7. december 2025

* Kvælstof og iltsvind

Havet omkring Danmark har det ikke let i disse år. Det lider generelt under for høje udledninger af især kvælstof, stigende vandtemperaturer og hårdhændet fiskeri med bundslæbende redskaber.

Dette omfatter såvel regulært bundtrawl med tunge redskaber og muslingeskrab med lettere. Begge dele pløjer havbunden op, så der ikke længere kan eksistere noget højere liv.

De bundslæbende redskaber sørger også effektivt for, at nye økosystemer ikke kan etablere sig. Endelig resulterer de i, at store mængder skadelige gasser frigives fra havbunden, hvor de ellers har været sikkert deponeret.

---

Sammenlagt sikrer disse menneskeskabte aktiviteter, at opståede iltsvind er kommet for at blive. I mange år. Når døden først er flyttet ind, flytter den ikke frivilligt ud igen. Det tager flere år – vel at mærke uden nye iltsvind – førend økosystemet igen kan få fodfæste. 

---

Intet tyder desværre på, at det vil blive tilfældet i de kommende år. Iltsvindet i 2024 var det største siden 2002 og dækkede et areal svarende til Sjælland og Fyn. Undersøgelser fra 2024 viser markant færre bunddyr og ringere artsdiversitet i Kattegat og Bælthavet.

De indre danske farvande er helt enkelt ved at afgå ved kvælningsdøden. En død, der er kommet ubehagelig tæt på de seneste år. Men også en død, som har været velkendt og vel dokumenteret i de seneste årtier.

Myndighederne har blot nægtet at tage udviklingen til efterretning. Professor Stiig Markager har derfor kaldt det “en planlagt katastrofe”.

7. december 2025

* 31 kommuner meldt for lovbrud

Senest den 1. marts i dette forår skulle landets kommuner have udstedt påbud eller forbud mod erhvervsmæssig brug af sprøjtemidler i de såkaldt “boringsnære beskyttelsesområder”, der forkortet og lidt mere mundret benævnes BNBO.

Det er områder, som myndighederne anser for særligt udsatte for nedsivning af pesticidrester fra sprøjtede marker. Områder, der i særlig grad bidrager til drikkevandet. Den øgede fokus på PFAS i de brugte sprøjtemidler har gjort sagerne ekstra aktuelle.

---

Vi ved i dag, at nogle af de anvendte sprøjtemidler kan resultere i nedbrydning til stoffet TFA, der er ekstremt svært nedbrydeligt, meget mobilt i miljøet og under mistanke for også at være hormonforstyrrende.

Nye undersøgelser fra GEUS har vist, at langt flere PFAS-stoffer end tidligere antaget kan omdannes til TFA.

---

Kommunerne har været ikke så lidt langsomme i optrækket med påbud og forbud, og fristen er derfor ikke blevet overholdt. Denne langmodighed har medført, at miljøministeriet nu har meldt yderligere 31 kommuner for lovbrud.

Anmeldelsen er sket til Ankestyrelsen, som nu skal tage stilling til overtrædelserne. Om det skal have konsekvenser for de landmænd, der bruger dem. De kommuner, der skal eller skulle kontrollere brugen. Eller den Miljøstyrelse, der har godkendt midlerne.

7. december 2025

* Fyret efter 27 år i statens tjeneste

Da Den Grønne Trepart først kom på bordet, talte regering og Folketing om udgifter i omegnen af 40 milliarder. Dette til opkøb og omlægning,  skovplantning og udtagning af landbrugsjord. Siden da er det gået som med de amerikanske F-35 jagerfly: Den reelle pris har været på konstant himmelflugt lige siden beslutningen.

Embedsmænd, som er på statens lønningsliste, udtaler sig kun sjældent til pressen. Det tilkommer ikke dem at have en egen mening. Det er op til de folkevalgte politikere generelt og den aktuelle minister specielt at indkalde til pressemøder og skåltaler, så folket kan blive lidt klogere på, hvad de egentlig har gang i inde på Christiansborg.

---

Men når man fyrer en af de mangeårige embedsmænd og sender dem ud i kulden efter en ny sparerunde, da kan man pludselig få lidt indsigt i, hvad der egentlig sker eller er sket bag facaden.

Således senest, da en mangeårig kontorchef i den nye Styrelse for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø pludselig forsvandt i en sparerunde.

Den pågældende embedsmand er Morten Ejrnæs, der i samfulde 27 år har været kontorchef i skiftende ministerier og styrelser. Han har stået bag vigtige aftaler om Grøn Vækst tilbage i 2009, Landbrugspakken i 2015, Landbrugsaftalen i 2021 og nu Trepartsaftalen i 2025.

---

Ikke mindst Løkkes Landbrugspakke fra 2015 viste sig fatal for det danske vandmiljø, da landbruget ikke formåede at leve op til den frivillige del af aftalen.

Planen var, at der skulle oprettes et stort antal såkaldte “mini-vådområder” over det ganske land – som kompensation for de øgede gødningsmængder, Landbrugspakken gav dansk landbrug lov til at sprede over markerne. Som siden sivede ud i vandmiljøet.

Gødningen blev skam spredt ud med det samme, men mini-vådområderne blev imidlertid aldrig rigtig til noget. Senere har Lars Løkke så givet sit gamle parti Venstre skylden for dette. Det Venstre, som han jo ikke længere er formand for. Meget bekvemt.

Hævnen er som bekendt sød. Og Morten Ejrnæs, der var med til at udforme netop denne aftale, er senest blevet fyret fra posten som kontorchef.

Gad vide, om der er nogen sammenhæng.

1. december 2025

---

* “Et satanisk mesterværk“

En artikel om at styre sine styrelser, så de gør mindst mulig gavn for miljøet 

---

* Pengemangel i Grøn Trepart

Tidligere kontorchef i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Morten Ejrnæs, har efter sin fyring udtalt sig til pressen om den igangværende Grønne Trepart. Den, der skal eller skulle redde de indre danske farvande fra kvælningsdøden efter ikke mindst Landbrugspakken.

I de senere år har Morten Ejrnæs beskæftiget sig med den forhadte kvælstofregulering, som snart skal træde i kraft. Den med kvælstofhammeren, som endnu ikke er faldet én eneste gang – efter ellers i lang tid at have været i hænderne på Heunicke.

Kvælstofreguleringen lægger låg på den mængde kvælstof, der må bringes ud på markerne. Den mængde kvælstof, som efterfølgende vaskes ud til hav og fjord, der kvitterer med massive mængder af slimet fedtemøg skyllet op på strandene.

---

Internt forlyder det, at netop Morten Ejrnæs nok er den enkeltperson, der er bedst inde i sagerne og ved mest om tingene. Måske endda den eneste med det fulde overblik.

Det passer derfor perfekt ind i regeringens hæderkronede og gennemprøvede strategi, at man fyrer netop den eller dem, der ved mest om tingene. Som derfor ved, hvad der ikke bør gøres.

---

Den ansvarlige minister på området er Jacob Jensen (V), som mange kender fra hans tidligere bestyrelsespost i det forurenende Musholm Havbrug. Og som den minister, der som det første efter sin tiltræden satte en bremse for et ellers planlagt stop for trawlfiskeri i de indre danske farvande.

Det passer derfor fint i den velkendte strategi, at man fyrer den eller de personer, der ved mest om tingene, og som derfor vil kunne komme med de mest kvalificerede indvendinger. Som en professor ved Roskilde Universitet engang udtalte om en tidligere Venstre-regering:

---

“Den regering gider ikke mere bøvl fra folk, der ved, hvad de taler om.”

---

1. december 2025

* “Vilde beslutninger” på vej

Det princip lever tilsyneladende videre i bedste velgående. Altimens regeringen nu leder efter nye milliarder til gennemførelse af Den Grønne Trepart. Netop fyrede Morten Ejrnæs har nemlig konkluderet, at der skal flere penge på bordet, hvis danske landmænd “skal sende gyllesprederen på pension.”

Samme Morten Ejrnæs bebuder også over for pressen, at “der kommer nogle vilde beslutninger om et halvt år.” Men ikke noget konkret om, hvad og hvor vildt det vil blive. Vi ved kun med sikkerhed, at Morten Ejrnæs blot er én ud af 130 medarbejdere i den nyfusionerede og tidligere omtalte styrelse, som har fået en fyreseddel.

---

Den Grønne Trepart fattes allerede nu flere penge. Jordpriserne er på himmelflugt nu, hvor landbruget endnu engang lugter guld for enden af regnbuen. Det er markedskræfterne, der igen er i frit spil. Trods ellers en i forvejen milliardstor landbrugsstøtte. Trods ellers fritagelse for en CO2-afgift som det øvrige samfund.

---

Trods ellers en “kvælstofhammer”, der i Heunickes hænder aldrig ser ud til at ville falde. Og trods fortsat brug af sprøjtegifte, der i årene fremover vil kræve kostbar rensning af den danske drikkevand, når giftresterne først er nået ned. 

Det er milliarder, vi her taler om. Milliarder, som danske skatteydere skal punge op med, så landbruget endnu engang kan gå fri. Som erhvervsmanden Jacob Jelsing tidligere konstaterede over for minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus:

“Ministeren har vist glemt at læse det med småt”

Små forsømmelser kan koste stort.

1. december 2025

* Slut med kongelige burfisk

Den engelske Kong Charles er kendt for sit økologiske sindelag og sin respekt for naturen og alle dens væsener. Ikke mindst dyreetikken har længe ligget ham på sinde. Den måde, vi behandler vore hårede, fjerede og skællede venner på, når de er i vor varetægt.

Som noget af det allerførste efter sin overtagelse af den engelske trone forbød Kong Charles således, at der fremover serveres foie gras ved engelske hofmiddage. Gåseleverpostej stammende fra tvangsfodrede tamgæs, der ikke bliver fede af ingenting. Men af den overdosis, de konstant får proppet ned i halsen.

---

Nu har Kong Charles så kastet sit dyrevenlige blik på burlaksene. Han er selv ivrig laksefisker – med flue og fluestang naturligvis. I kongefamiliens egen lakseelv, River Dee, ved kongeslottet Balmoral I Skotland. Oplært af ingen ringere end kongemoderen, Dronning Elizabeth, der også selv yndede at svinge fluestangen i de smukke omgivelser.

---

Verdens største producent af burlaks er norske Mowi, der har været kongelig leverandør til det engelske hof siden 1990. Den status har Mowi naturligvis været glad for, men det er fortid nu. Kong Charles, som ved mere om laks end de fleste, har nemlig fravalgt Movi som kongelig hofleverandør.

Den engelske miljøorganisation Green Britain Foundation glæder sig over, at Kong Charles ikke længere vil blåstemple dyremishandlingen i de store havbrug. Direktør Dale Vince udtaler:

---

“Det er godt at se kongen, som er en sand miljøven, distancere sig fra Mowi. Vi har brug for, at flere organisationer følger i Kong Charles’ fodspor”.

---

Mowi selv har ingen kommentar til sletningen som kongelig hofleverandør. Trods ellers 35 år på den eftertragtede liste. “Vi kommenterer ikke på afgørelser taget af den kongelige husholdning”, lyder det.

1. december 2025

* Sandheden til revision

Måske har du søgt på Wikipedia og undret dig over resultaterne. Måske har du følelsen, at Wiki allerede er fortid. Måske har du sågar fået et svar, der beviseligt ikke var korrekt.

Det har jeg selv oplevet et par gange, hvor jeg rent faktisk havde besøgt en lokalitet eller facilitet – blot for at se en helt anden virkelighed end den, Wikipedia præsenterede. En enkelt gang sågar midt inde i Afrika!

Det samme gælder svar fra Google eller en hvilken som helst anden søgemaskine. Svarene er aldrig bedre end de mennesker, der har skrevet dem, kopieret dem andetsteds fra eller programmeret søgningen.

Jeg har for længst droppet Wikipedia og bruger regelmæssigt ChatGTP med flere andre. Men allerede nu har jeg flere gange måttet korrekse den, når jeg definitivt vidste bedre. Det bedste er imidlertid, at ChatGPT altid har taget svaret til efterretning. Sågar på anerkendende vis – hvis nu en maskine kan det.  I hvert fald indtil videre.

---

Det samme gælder nu også vort danske nationalleksikon LEX, som længe har givet mildest talt vildledende svar på spørgsmål om dansk landbrug og brugen af sprøjtegifte. Svar, der er forfattet af landbruget selv. Og det går naturligvis ikke.

---

LEX er blevet forholdt dette af Emil Nielsen, der er folketingskandidat for SF og kommunikationschef for Danmarks Naturfredningsforening. Og redaktionen har taget kritikken til efterretning. For selvfølgelig kan man ikke give landbruget monopol på at redigere fakta om landbrugets miljømæssige påvirkning af miljøet.

Nu har LEX sørget for at give teksten et såkaldt peer review og indhente vurdering fra en anden ekspert. Derefter har man redigeret teksterne med hjælp fra en uafhængig ekspert, i det konkrete tilfælde professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU, der nu står som fagansvarlig.

Opfølgende skriver LEX, at der i den oprindelige tekst, som var forfattet af landbruget selv:

---

“manglede omtale af flere væsentlige aspekter, som store dele af samfundsdebatten om pesticider vedrører – fx produktion, påvirkning af miljøet, forekomst i fødevarer og forurening af miljø og grundvand.”

---

Det er der forhåbentlig styr på nu og fremover. Som altid kan man ikke sætte ræven til at vogte høns. Det går med sikkerhed galt.

1. december 2025

* Styr på Styrelserne

Fødevareministeriet skal i 2026 spare mere end 110 millioner kroner, hvilket uundgåeligt koster nedlagte stillinger og forringelser af kvaliteten på det udførte arbejde.

I forbindelse med etableringen af Den Grønne Trepart sidste år blev hovedparten af Landbrugsstyrelsen derfor omdannet og fik et nyt, længere og finere navn:

“Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø”

En mindre del af Landbrugsstyrelsen fik dog lov til at fortsætte under navnet Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Den del bliver nu slået sammen med Fødevarestyrelsen, der herefter også får et helt nyt, længere og finere navn:

“Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri”

Det er til at blive helt rundforvirret af, og det er mange af medarbejderne da også blevet. For hvem er de, hvad skal de lave, hvad er deres nye ansvar, og hvem er deres kommende chef?

Vi så tydeligt denne forvirring under det nylige jordskred ved Nordic Waste, hvor kommune, region og stat havde mere end svært ved at finde rundt i de ansvarsområder, de ellers selv havde defineret.

Vi får ikke noget nyt for vore skattekroner, men forvirringen er total og et nyt røgslør lagt ud over miljøområdet.

23. november 2025

* To skridt frem og tre tilbage?

Fødevareministeriet og fødevareminister Jacob Jensen (V) gør det således igen:

Lægger styrelser sammen og trækker medarbejdere fra. Tilsyneladende for at spare penge, som vi ellers ser ud til at have nok af i lille Danmark.

Men i virkeligheden nok mest for at lægge et nyt røgslør ud over miljøet og administrationen af samme.  Som man med stort held har gjort tidligere. Mere herom i artiklen:

“Et satanisk mesterværk“

Det er ikke længere “del og hersk”, som det hed sig i de gode gamle dage, der aldrig kommer tilbage. Nu lægger man i stedet styrelser sammen og fyrer værdifulde medarbejdere, så kontrollen med miljøet generelt og vandmiljøet specielt endnu engang forringes. 

Mere end 50 årsværk flytter ved sammenlægningen fra København til Aalborg. Netto kontant skæres 150 stillinger fra i Fødevarestyrelsen, der nu bliver slået sammen med Landbrugsstyrelsen. Med følgende begrundelse:

---

“Sammenlægning af to styrelser i Fødevareministeriet skal give en højere grad af samtænkning på tværs og faglige synergieffekter”.

Fødevareminister Jacob Jensen (V)

---

Vi mangler stadig at få omsat de fine buzzwords til konkrete handlinger og et mere forståeligt dansk. Så det hele ikke bare bliver til endnu et slaw Bullshit Bingo.

23. november 2025

* Fra Stenbroen til Nordjylland

I praksis skal Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, der har fiskeriet som arbejdsområde, flyttes fra København til Aalborg.

Vi ved fra tidligere flytninger, at mange medarbejdere ikke ønsker at flytte med. De har måske investeret i drømmeboligen eller har børn i skolen, som de ikke vil rive op med rode.

Ved sådanne flytninger mister styrelser derfor typisk værdifulde medarbejdere, som ligger inde med stor ekspertise på deres respektive områder. Da staten jo ikke længere vil finansiere dem, ender mange hos private konsulentfirmaer, hvor lønnen typisk er langt højere end i det offentlige.

---

For samfundet betyder det ofte, at arbejdsopgaver bliver dyrere end tidligere – hvis de da overhovedet bliver udført.

Det betyder også, at vigtige data bliver spredt for alle vinde – så de bliver sværere at finde frem til igen. Et vigtigt referencegrundlag kan forsvinde helt.

---

Samtidig bliver tidligere udarbejdet materiale, i form af allerede betalte undersøgelser og rapporter, genbrugt i et hidtil uhørt omfang. Med nordjyske Cheminova som et konkret skræmmeeksempel.

Ingen kan jo alligevel gennemskue genbruget, hvis de ikke selv er rigtig godt inde i sagerne og kan genkende de gamle rapporter.

Det vanskeliggør sammenligning med tidligere tilstande og gør det i praksis lettere at komme igennem med nye forringelser af miljøet.

En desværre velkendt mekanisme.

23. november 2025

* Græsset er stadig grønt

Vi har netop været gennem Kommunalvalget 2025, og med det er nye navne dukket op og og gamle forsvundet.

Herunder og fremover en lille gennemgang af personer og organisationer, som på den ene eller anden måde har eller har haft betydning for miljøet i Danmark.

I forbindelse med Den Grønne Trepart og lige op til Kommunalvalget gjorde Thisteds Venstre-borgmester Niels Jørgen Pedersen sig landskendt med udtalelser om, at kommunen ikke ønskede at følge de retningslinjer for udtagning af landbrugsjord, som man ellers havde vedtaget i treparten.

---

Man ville hellere dyrke græs, selv om dette vil medføre en langt større udvaskning til vandmiljøet end den ellers vedtagne udtagning af landbrugsjord.

Hermed opstod de første synlige revner i treparten, som Jeppe Bruus (S), der er minister for grøn trepart, nu må lappe sammen på. Hvis han altså kan.

---

Borgmester Niels Jørgen Pedersen selv slap helskindet gennem kommunalvalget. Hans parti Venstre gik ganske vist to pladser tilbage i byrådet, hvor man nu kun har fem pladser mod tidligere syv.

Socialdemokratiet gik også to pladser tilbage, men er stadig det største parti i kommunen – med nu syv pladser i byrådet. På en delt andenplads kom Konservative, der også fik fem pladser.

Alligevel ser Venstres tidligere borgmester ud til at kunne fortsætte efter konstitueringen. Vandmiljøet vægter tydeligvis ikke så højt i Thy, der jo ellers leverer store mængder kvælstof til den gispende Limfjord. 

23. november 2025

* Pesticid-boomerangen

Miljøorganisationen Greenpeace har netop afsløret, at Danmark sidste år sendte 2.650 tons forbudte sprøjtegifte til fattigere lande. Dette ifølge virksomhedernes egne eksportanmeldelser.

Det er giftstoffer, som Danmark og EU for længst har forbudt. Som har vist sig at kunne skade børns hjerner, ødelægge vores fertilitet og forgifte vor fælles natur.

Alligevel producerer og sælger vi disse pesticider til andre lande. Endda i en grad, så Danmark i dag er EU’s ottendestørste sælger af ulovlige pesticider. Ulovlige i rige lande som Danmark, men fuldt lovlige i fattige U-lande.

---

Det er primært virksomheden Cheminova i Lemvig – ejet af amerikanske FMC – der profiterer på at sælge de herhjemme ulovlige pesticider.

Det er klassiske sprøjtegifte med navne som chlorpyrifos, dimethoat og bifenthrin. Og det viser sig gang på gang, at de forbudte sprøjtegifte, vi eksporterer, vender tilbage til Danmark – i den mad, vi importerer.

---

Sidste år fandt myndighederne således nervegiften chlorpyrifos i ris, som vi havde importeret fra Pakistan. Samme år, hvor Cheminova solgte 63 tons af stoffet til selvsamme Pakistan. Selv små doser af stoffet under graviditeten kan give børn med lavere IQ og øget risiko for autisme.

Frankrig har for længst forbudt eksport af ulovlige pesticider, og Belgien fulgte efter i år. Selv FN’s menneskerettighedseksperter siger, at praksis med at eksportere giftstoffer, som er forbudt i hjemlandet, “skal ophøre”.

Miljøminister Magnus Heunicke afviser imidlertid at lave et dansk forbud. Han valgte allerede side, da han for to år siden og som dansk miljøminister støttede at give sprøjtegiften Roundup med aktivstoffet Glyphosat ti år mere på de danske marker.

Ti år mere til at nå ned i grundvandet og op med drikkevandet.

Der er ikke meget miljø i den minister.

23. november 2025

* Udvaskning fra jord og afgrøder

Knap 60% af Danmarks samlede areal bruges i dag til landbrug. Heraf bruges omkring 80% til dyrkning af foderafgrøder. Kun godt 10% bruges til afgrøder, der ender som menneskeføde. Dette omfatter brødkorn, frugt, grøntsager og kartofler.

I gennemsnit bidrager dyrket dansk landbrugsjord med udvaskning af omkring 50 kg kvælstof per hektar per år. Tallet kan ifølge faglitteraturen typisk svinge fra 30 til 60 kg, alt afhængig af afgrøde, jordtype, dyrkningsform og nedbørsmængde.

Det er et kompliceret emne, som man må dykke dybt for at få konkrete svar på. I faglitteraturen kan man dog finde nedenstående konkrete værdier for udvaskning af kvælstof (N) fra forskellige afgrøder.

Herunder derfor tallene for en række af de mest almindelige afgrøder. Så man forhåbentlig bedre kan forholde sig til de tal og navne, der figurerer i den verserende debat om Den Grønne Trepart.

9. november 2025

---

* Majs

På en suveræn førsteplads som den afgrøde, der lækker mest kvælstof til vandmiljøet, finder vi majsen. 

Mandshøje majsmarker er sprunget op over hele landet og udgør i dag den suverænt største trussel mod vandmiljøet – som resultatet af den gigantiske danske animalske produktion. Fodermajs har ikke sit navn for ingenting.

Man ser ofte bunker af indtørret sort slam fra rensningsanlæg ved majsmarker, som har brug for ekstra gødning til at vokse optimalt. Renheden af dette slam er selvsagt yderst diskutabel.

Udvaskning til vandmiljøet: 

40-80 kg kvælstof per hektar per år.

75-120 kg fra barjord efter høst.

Den mest lækkende af alle afgrøder.

---

* Kartofler

En sart afgrøde, som generelt kræver megen gødning. Kartofler har et overfladisk rodsystem, der ikke selv kan gå i dybden efter flere næringsstoffer.

Kartofler er samtidig en intensiv afgrøde, som kræver megen sprøjtning – ikke mindst mod skimmelsvamp, der kan ødelægge hele marker på få dage.

Tidligere brugte man det giftige stof Methoat til kartoffeldyrkning, men det blev forbudt over hele EU så sent som i 2019. For ganske få år siden.

Samtidig dyrkes kartofler typisk på sandjord, hvilket i sig selv resulterer i høj udvaskning af både kvælstof og rester af sprøjtegifte til vandmiljøet. Kartofler er derfor samlet set den afgrøde, der belaster miljøet mest.

Udvaskning til vandmiljøet: 

30-80 kg kvælstof per hektar per år.

3-8 kg ekstra fra vaskevand.

100 kg fra sandjord er registreret.

---

* Korn

Samlet set en intensiv afgrøde, der kræver både gødskning og sprøjtning. Dette gælder såvel vinterhvede som vårbyg og raps.

I Danmark dyrkes de forskellige kornsorter primært til dyrefoder. I følge Danmarks Statistik går mere end 70% af den danske kornproduktion til dyrefoder. Kun 20-25% går til menneskeføde.

Udvikling af resistente kornsorter har reduceret brugen af sprøjtegifte i de seneste år. Og da korn ofte dyrkes på fede jorde, er udvaskningen til vandmiljøet typisk mindre end for eksempelvis majs dyrket på sandjord.

Senest er nye PFAS-holdige sprøjtegifte desværre dukket op i stedet. Med helt nye problemer.

Udvaskning til vandmiljøet: 

30-60 kg kvælstof per hektar per år.

50-80 kg på sandet jord med stor udvaskning.

---

* Græs

Suverænt den afgrøde, der generelt resulterer i mindst udvaskning til vandmiljøet. Ofte dyrket sammen med kløver.

Græs kan dyrkes intensivt eller henligge ekstensivt som permanente marker. Græs høstes til foder, hvilket gælder mere end 90% af den danske græsproduktion. Malkekøer får ensileret græs i deres grovfoder. Kødkvæg og får æder græs både frisk, som hø og som ensilage. 

Især på naturarealer er afgræsning en vigtig del af husdyrproduktionen. Græs er samtidig en vigtig afgrøde til fiksering af kvælstof, hvilket reducerer behovet for gødskning. Græs er derfor en populær afgrøde i økologisk landbrug.

Udvaskning til vandmiljøet: 

2-20 kg kvælstof per hektar per år ved ekstensiv drift

20-40 kg ved intensiv drift med gødning. Dobbelt op.

---

* Lavbundsprojekter

Der er forskel på udvaskningen fra forskellige lavbundsprojekter, hvor jorden tages ud af drift. Forskellen skyldes ikke mindst jordbunden og dens surhedsgrad. 

Tilgængelige tal for konkrete projekter såsom Aggersvold Enghave på Midtsjælland ser ud som vist herunder. De stammer fra Naturstyrelsen og giver en god indikation af udvaskningens størrelse:

Kommende naturarealer: 2,5 kg kvælstof per hektar per år

Nuværende  naturarealer: 5 kg kvælstof per hektar per år

Vedvarende græs: 10 kg kvælstof per hektar per år

Landbrugsjord i drift: 50 kg kvælstof per hektar per år

---

* Denitrifikation og afgasning

Ovenstående tal for udvaskning af kvælstof er fundet i offentlige databaser eller fremskaffet via ChatGPT.

Den store forskel på udvaskningen fra kommende og nuværende naturarealer skyldes ifølge DCE og Naturstyrelsen placeringen af de pågældende arealer.

Nuværende naturarealer ligger typisk tættere på dyrkede jorde og modtager derfor uundgåeligt udvaskning herfra. Kommende naturarealer modtager ingen gødning og sættes ofte under vand.

---

Ved lavbundsprojekter, hvor drænet jord sættes under vand, øges den såkaldte denitrifikation. Den medfører, at mere nitrat omdannes til gassen N2, som havner i atmosfæren. Og at tilsvarende mindre udvaskes til vandmiljøet.

---

Der er naturligvis tale om grove overslag med store variationer. Men tallene taler dog deres tydelige sprog om udvaskningen af kvælstof fra forskelige arealer. Med eller uden drift. Ved dyrkning af forskellige afgrøder.

Tallene fortæller også, at man ikke uden videre kan bytte udtagning af landbrugsjord med dyrkning af græs. Som senest forslået af borgmesteren i Thisted Kommune.

Ved aktiv dyrkning af græs er udvaskningen til vandmiljøet markant højere end ved udtagning af landbrugsjord.

Som parterne derfor enedes om i Den Grønne Trepart.

9. november 2025

---

* Svinevirus i limfjordsmuslinger

Der er ikke færre end 18 kommuner i den lokale Grønne Trepart, som omfatter oplandet til den store og stærkt forurenede Limfjord.

Limfjorden er nu så hårdt belastet med kvælstof og gylle fra landets største koncentration af svinefarme, at den end ikke er med blandt de tyve fjorde, som regeringen ellers har udpeget til en særlig indsats.

Limfjorden er samtidig det sted, hvor man tilbage i 2013 fandt svinevirus i de undersøgte blåmuslinger. Ikke efter nogen bevidst søgning, men som en tilfældig “bifangst” under jagten på Hepatitis E-virus. For øvrigt med Limfjorden som det eneste af de undersøgte steder i Danmark.

Den indtil videre svinespecifikke virus var Porcint circovirus Type 2 – PCV2 også kaldet. Man undersøgte desværre ikke østers ved samme lejlighed. Vi ved derfor ikke, om PCV2 også findes i de sidste oprindelige Limfjordsøsters eller de mange invasive Stillehavsøsters. 

Svinevirus i muslinger er ikke noget ønskefund, når man samtidig gerne vil sælge muslingerne til besøgende turister eller eksportere dem til udlandet. Man har sågar en hel festival baseret på skaldyr fra Limfjorden. Hvert år med sæde i Nykøbing Mors.

Siden fundet i 2013 har man derfor klogeligt ikke undersøgt for svinevirus i muslingerne. Ud fra devisen, at hvad man ikke ved med sikkerhed, det har man heller ikke ondt af. Og man taler naturligvis slet ikke om det. 

En klog erkendelse, da der givet stadig er svinevirus i muslingerne fra Limfjorden. Måske endda mere end i 2013.

Præcis som der jo stadig er gift i vandet ud for Cheminova ved samme Limfjord.

Der er jo ikke fjernet noget.

---

* Fra svinevirus til grønt græs

Men alt det har Den Grønne Trepart jo ikke direkte noget med at gøre.

Svinevirus i muslinger er jo blot en meget uheldig bieffekt af det højintensive landbrug omkring Limfjorden. Og de kolossale gyllemængder, der konstant spredes ud over de tilstødende marker og siden lækker ud i Limfjorden.

I Den Grønne Trepart drejer det sig primært om aktiviteterne inde på landjorden. Om udvaskningen af næringssalte fra de overgødede marker til den iltsvindsramte Limfjord.

Thisted-borgmesterens udmelding om blot at omlægge driften til dyrkning af græs i stedet for udtagning af jord, har derfor bragt sindene i kog flere steder. For kan man overhovedet det i henhold til den indgåede trepartsaftale? 

Og kan man det i Thisted Kommune, kan man vel gøre det samme over hele landet. I så fald vil Den Grønne Trepartsaftale jo reelt være afgået ved døden. Næsten før den er kommet i gang.

Lad os tage et flashback på aftalen og dens ordlyd:

2. november 2025

* Vigtige nøgletal om land og vand

Det kan være svært at hitte rede i, hvad der egentlig foregår i Den Grønne Trepart. Derfor lidt nøgletal at starte med.

Udgangspunktet for Den Grønne Trepart er, at 390.000 hektar jord skal omlægges. Heraf 140.000 hektar lavbundsarealer, som skal tages ud af drift. Og 250.000 hektar ny skov, der skal plantes. Hvordan det så end skal kunne lade sig gøre.

Samlet set skal trepartsaftalen resultere i 13.800 tons mindre kvælstof udledt til hav og fjorde, hvilket med et optimistisk skøn vil give vandmiljøet det fornødne pusterum. Flere forskere mener dog, at det slet ikke er nok.

---

En af de vigtigste målsætninger med Den Grønne Trepart er udtagning af landbrugsjord – især kulstofrige lavbundsarealer – samt etablering af ny skov og natur.

---

Aftalen indeholder også planer om permanent ekstensivering af arealer, der ikke længere dyrkes intensivt. Dette indebærer begrænsninger i gødskning, sprøjtning og jordbearbejdning, men muliggør dog, at der stadig kan være græsning eller høslæt.  

Der er i forliget afsat midler og ordninger til støtte, opkøb og arealfonden, der skal drive disse omlægninger. Det højaktuelle spørgsmål er så bare, om man uden videre kan vælge at ændre landbrugsjord udpeget til udtagning – til arealer dyrket med græs i stedet. 

For hvor langt kan man egentlig nå med dyrkning af græs i stedet for den ellers planlagte udtagning? Hvor meget kvælstof kan der spares?

Og hvad medfører omlægning til græs for land og vand i det pågældende område?

Meget mere herom i næste uge,

2. november 2025

* Sær fisk med mange navne

Kært barn har som bekendt mange navne, og stenbideren er et godt eksempel på dette. Her kommer derfor en liste over de mest populære navne, tilnavne og deres oprindelse – geografisk såvel som sprogligt:

• Cyclopterus lumpus: Stenbiderens latinske artsnavn
• Stenbider: Dansk navn for Cyclopterus lumpus
• Kulso: Officiel jysk betegnelse for stenbiderhun
• Kvabso: Østdansk betegnelse for stenbiderhun
• Rognkal: Dansk betegnelse for stenbiderhan
• Rognkjeks: Norsk betegnelse for stenbiderhun
• Rognkall: Norsk betegnelse for stenbiderhan
• Grásleppa: Islandsk betegnelse for stenbiderhun (“gråslimet”)
• Raudmagi: Islandsk betegnelse for stenbiderhan (“rødmave”)
• Kullsugv: Færøsk navn for kulso
• Steinbitur: Færøsk navn for stenbider
• Steinbit: Norsk navn for havkat

Det norske “steinbit” har således ikke det mindste med norske stenbidere at gøre. Selv om det bestemt lyder sådan. “Kal” er blot den gængse betegnelse for mand eller han. Og “so” det tilsvarende for en hun. Det norske “kjeks” henviser til fiskens klumpede kropsbygning, og det samme gør danske “kvabso”.

“Kul”, der går igen flere steder, refererer til hunnens mørkegrå farve. Det islandske “grásleppa” fortæller, at der er tale om en grå fisk med et tykt slimlag. Mens det islandske “raudmagi” beskriver hannens røde mave.

Kært barn har i sandhed mange navne, og stenbideren er et rigtig godt eksempel. Dertil en uhyre spændende fisk med en kompleks livscyklus og en usædvanlig adfærd.

2. november 2025

* Som rensefisk i havbrug

Lakseopdræt i åbne netbure byder på ét og samme gigantiske problem verden over:

Angreb fra parasiterende havlus. Eller lakselus, som de passende hedder i Norge, hvor de hvert eneste år koster havbrugerne store økonomiske tab.

De mange milioner af opdrætslaks i netburene lokker milliarder af sultne havlus til. Så mange, at de ikke kun truer tamlaksene inden for netmaskerne, men også vildlaksene udenfor. Lakselusene rasper sig gennem huden på laksene, irriterer de voksne tamlaks og slår direkte de små udtrækkende unglaks ihjel på deres vej mod havet.

Havbrugerne har derfor længe bedrevet kemisk krigsførelse mod havlusene – ved brug af giftstoffer, der får havlusene til at slippe deres tag i tamlaksene. De dør ikke nødvendigvis, men slippes blot ud i frivandet, hvor de så kan kaste sig over vildfiskene. Med katastrofale følger for disse.

---

I de senere år er man i stigende grad gået over til biologisk krigsførelse i stedet. Først ved introduktion af læbefisk som beggylter, der kan æde løs af de mange havlus.

Berggylten er imidlertid ikke kuldetolerant nok til at kunne trives i det høje nord. Her er man derfor gået over til stenbidere i stedet.

---

Stenbiderne fanges som moderfisk i havet, opdrættes i milliontal og udsættes i netburene. Her kan de så afluse tamlaksene på biologisk vis – uden brug af kemiske stoffer som diflubenzuoron, der er det mest effektive og mest benyttede.

Diflubenzuron virker ved at forhindre havlusenes mange livsnødvendige skalskifter. Desværre virker stoffet også på krebsdyr uden for havbrugenes netmasker. Med eksempler på massedød blandt rejer uden for havbrugene.

Den kolossale efterspørgsel på stenbidere til det gigantiske norske havbrug kan derfor meget vel have en negativ indflydelse på bestanden – også på det svigtende forårsindtræk af gydefisk i danske farvande.

Det er jo ude i Nordsøen, de små stenbidere vokser sig store og kønsmodne. Her, de fanges til det norske lakseopdræt. Herfra, de måske aldrig vender tilbage.

Ovennævnte Seabreak-projekt vil forhåbentlig kunne kaste lys over dette.

2. november 2025

* Kulsoen tilbage til stenrevet

Stenbideren er en kærkommen forårsbebuder, når den indfinder sig på de lavvandede stenrev for at gyde. Eller gjorde, for den er efterhånden helt forsvundet fra de danske farvande. “Cyclopterus lumpus” er stenbiderens latinske navn.

Hun-stenbideren, som leverer den velsmagende lyserøde kaviar, har fået det maleriske, men ikke særligt smigrende navn “kulso”. Angiveligt fordi den er både sort som kul og en so, som hunner af andre arter ofte kaldes.

Stenbiderens kød er underligt gelé-agtigt og ikke i høj kulinarisk kurs. Det er derimod den lækre lyserøde rogn, der gør stenbideren næsten lige så attraktiv som den russiske stør og dennes sorte kaviar.

---

Den attraktive rogn, der indbringer høje priser på det hjemlige marked, har længe truet med at trække tæppet væk under stenbideren som art.

Serveret med hakkede rødløg og creme fraiche er det en af forårets lækreste fiskeretter. Så lækker, at kiloprisen længe har været på himmelflugt – i takt med de stadig færre stenbidere.

---

Fangsten af stenbidere har længe ligget på omkring 250 tons om året. Lige indtil 2023, hvor bestanden og fangsterne kollapsede til en sølle tiendedel heraf.

På vanlig dansk vis undrede vi os straks over, hvordan det dog kan være sket. Selv om alle forstandige mennesker jo længe har vidst, at det nok skyldes overfiskeri og et stedse ringere vandmiljø.

Som gode danskere forsøger vi imidlertid og af al magt at finde andre årsager end os selv – med pilen pegende på klimaet og den globale opvarmning som forklaring.

18. oktober 2025

* Giv stenbideren et Seabreak

Efter bestandens kollaps i 2023 foreslog DTU Aqua klogeligt et fuldt stop for alt fiskeri efter stenbidere i 2024. Men det var fødevareminister Jacob Jensen (V) ikke med på, så han lod fiskeriet fortsætte i hele 2024. Trods advarslerne og det nylige kollaps i bestanden.

Hos DTU Aqua erkender man, at vi ved forbløffende lidt om stenbiderens liv og færden. Vi kender primært til den, når den om foråret indfinder sig for at gyde på stenbund langs de danske kyster. Da går den nemlig i garnene og havner efterfølgende på danske spiseborde.

---

Som voksen lever stenbideren i de frie vandmasser ude i Nordsøen, hvorfra den drager på gydevandring ind i de danske farvande.

Her ankommer den i det tidlige forår, hvor den hilses velkommen og garnfiskes intensivt – primært på grund af dens velsmagende lyserøde rogn.

---

De mindre hanner ankommer først og finder en egnet gydeplads, som står klar, når de rogntykke hunner ankommer noget senere. Efter gydningen bevogtes æggene af hannen, indtil de klækker.

Nyklækkede stenbiderunger er irgrønne af farve og umulige at overse, hvis man kigger sine fangede havørreder efter i maven. De har derfor været forbilledet for mine grønne Juletræsfluer, som du kan læse mere om her:

40 år med Juletræet – del 1

40 år med Juletræet – del 2

---

* Sårbar opvækst i Danmark

Under opvæksten på det lave vand er stenbideren udsat for periodiske iltsvind og høje vandtemperaturer, der begge mistænkes for at stå bag bestandens nylige kollaps. Måske er algebelægninger på de livsvigtige sten også en del af forklaringen. Dem, stenbideren suger sig fast på med sin sugeskive.

Stenbideren har brystfinner, der sidder på undersiden af kroppen. Her danner de en effektiv sugeskive, som gør det muligt for stenbideren af hæfte sig fast på sten og tang i stærk strøm og bølger. Hannernes sugeskive er større end hunnernes og bruges aktivt, når hannen bevogter de lagte æg.

---

Desværre er der ikke megen fokus på det hjemlige overfiskeri, som længe har presset bestanden af danske stenbidere. Et fiskeri, fødevareminister Jacob Jensen (V) desværre lod fortsætte. Trods ellers flere advarsler.

Men så er han jo også erhvervsminister. Som miljøminister Magnus Heunicke de facto også er det. Ikke miljøminister. Som miljøministeren ellers burde være.

---

Ved en vis størrelse, som vi ikke kender præcis, drager de små stenbidere tilbage til Nordatlanten, hvor de vokser sig store. Inden de som voksne og kønsmodne individer vender tilbage for selv at gyde.

Et nyt forskningsprojekt finansieret af den velgørende organisation “Seabreak” skal i løbet af de næste fire år søge at finde en forklaring på tilbagegangen. Ud over de mange års overfiskeri.

Det er DTU Aqua, som er tovholder i projektet.

18. oktober 2025

* Græs i Det Grønne Maskineri

Den Grønne Trepart arbejder for fuldt tryk med at tage landbrugsjord ud af drift. Dette for om muligt at skåne det danske vandmiljø for yderligere algeblomst og iltsvind.

Denne udtagning af landbrugsjord skal i første omgang ske ad frivillighedens trange vej, som desværre har et dårligt renommé i forbindelse med dansk landbrug. Læs gerne artiklen “Landbrugets forsvarsværker”.

---

Ikke mindst sporene efter de aftalte, men manglende mini-vådområder fra Løkkes Landbrugspakke i 2016 skræmmer.

Det var rene luftkasteller, som blot skulle muliggøre øget forbrug af gødning på de danske marker. Uden desværre at levere det lovede den anden vej.

I form af et stort antal kvælstof-fjernende mini-vådområder.

---

Vi ser nu resultaterne i form af det ene rekordstore iltsvind efter det andet. Staten har derfor måttet ud med den helt store pengepung og betalt toppriser for udtagning af såkaldt “væsentlige arealer” rundt omkring i landet. Med kartoffelmarkerne i Store Vildmose som det bedst kendte eksempel. 

Her har danske skatteborgere måtte punge ud med op til 240.000 kroner per hektar udbrændt og overgødet landbrugsjord. Det er rekordhøje priser, som forgylder de heldige landmænd og jordejere, der her kan komme af med dårlig landbrugsjord til skyhøje priser.

18. oktober 2025

* Kommune på græs

Flere steder står de lokale treparter allerede klar med lange lister over de mange planlagte tiltag, der forhåbentlig skal redde vandmiljøet fra kvælningsdøden. Man har udpeget de områder, der skal braklægges, omlægges eller tilplantes med ny skov i henhold til trepartsaftalen.

I Thy bedyrer borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) fra Thisted, at kommunen nok skal leve op til sine forpligtelser og målsætningerne i Den Grønne Trepart. Det skal blot ikke ske énsidigt ved udtagning af landbrugsjord, mener han. Som ellers vedtaget i Den Grønne Trepart, kommunen selv er gået med i.

Borgmesteren foreslår i webmediet Altinget, at driften i stedet omlægges til græs, der holder bedre på kvælstoffet. End de afgrøder, der alligevel kun dyrkes til dyrefoder. Med den mandshøje fodermajs som det mest kendte og synlige eksempel på en stærkt kvælstof-lækkende afgrøde.

I Thisted Kommune har man til dato peget på godt 9.000 ud af de knap 17.000 hektar landbrugsjord, der skal udtages for at nå målene i Den Grønne Trepart. Borgmesteren vægrer sig nu ved at udtage de resterende 8.000 hektar.

Det vil gå ud over beskæftigelsen, lyder hans begrundelse.

Men ikke et ord om vandmiljøet.

18. oktober 2025

---

* Tørre tal om Limfjorden

Borgmester Pedersen forklarer i Altinget, at op mod af 20% af befolkningen i Thisted Kommune er beskæftiget i landbruget eller de tilhørende følgeerhverv. Hvilket der jo ikke er noget nyt i.

Det vil ifølge borgmesteren gå ud over beskæftigelsen, hvis der skal udtages jord i henhold til planerne i Den Grønne Trepart. Altså næsten lige så meget som hidtil udpeget. 8.000 hektar mere end de allerede udpegede 9.000.

Venstre-borgmesteren bakkes op af Landboforeningen Agilix, Fjordland og Landboforeningen Midtjylland. De repræsenterer alle hardcore jordbrugere af den intensive slags.

Mere end 80% af indbyggerne i Thisted Kommune må i så fald leve med, at landbruget også fremover forurener fjord og hav med næringssalte og pesticider.

Danmarks Naturfredningsforening, som også er med i Den Grønne Trepart, mener derfor, det vil være at gøre grin med andre kommuner, hvis Thisted slipper billigere end dem.

Ved blot at omlægge til græs i stedet for at udtage jord af drift.

Kommunalvalget nærmer sig.

---

* Kan græs fjerne 522 tons kvælstof?

Hvis Den Grønne Trepart skal nå i mål i vandoplandet til den hårdt belastede Thisted Bredning, da skal udledningen af kvælstof reduceres med 522,8 tons. Af denne udledning stammer op mod 95% fra landbruget.

Borgmesteren mener ifølge Altinget, at en omlægning til dyrkning af græs på de resterende 8.000 hektar jord alene vil kunne reducere udledningen til vandmiljøet tilstrækkeligt. Så man slet ikke behøver udtage mere landbrugsjord. 

Men kan man overhovedet det? Holder dette regnestykke i praksis, eller er det kreativ talgymnastik?

Måske er det begyndelsen til enden på Den Grønne Trepart, vi allerede her og nu er vidner til. Rekordtidligt efter en ellers enig vedtagelse. En nordjysk protest imod den aftale, Landbrug & Fødevarer med flere ellers selv har været med til at udforme. Som deltager i den lokale trepart.

Borgmesteren i Thisted er selv tidligere formand for samme landbrugsorganisation, der gennem mange år har bidraget aktivt til dagens triste situation for vandmiljøet:

---

Kortet er udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening baseret på udtræk fra Geus-databasen Jupiter, der løbende opdateres af landets vandværker. Se hele kortet her:

https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/drikkevand/sprojtegift/drikkevandskort/

---

* “I aften vil I kunne se og høre…”

“Vi har borgere, der arbejder på Cheminova, og politikere i Region og Kommune, som mener det er helt i orden, at befolkningen på Harboøre Tange dør, 25% hyppigere af forurenings-relaterede kræftsygdomme.

Politikerne har kendt den store kræfthyppighed (op til 40%) siden 1986, men de har ikke gjort noget ved det. Det er prisen for at bo i et område med vækst, har været holdningen.

Det er prisen for vækst, og den er der rigtig mange, som er villig til at betale, siger en tidligere Cheminova arbejder.

Politikerne er for kloge. De siger det ikke direkte, men de handler efter samme princip. For de ved også, at der er en overdødelighed lige præcis i det område, hvor Cheminova ligger.

Men der er ingen, som nævner, at folk fra u-landene, hvor Cheminovas gifte jo bruges, dør med samme eller større hyppighed.

Også her er det deres egen skyld, at de dør af kræft. Det er ikke Cheminova giftens skyld. Borgerne her kan jo ikke læse og har derfor ikke mulighed for at passe på. Det tages der ikke hensyn til.

De eneste, som høster på dette, er dem med snabelen nede i Cheminovas pengekasse.

Med venlig hilsen,

Bjarne Hansen

miljøforkæmper, Thyborøn.”

---

* Milliardtab efter PFAS-forbud

Danske landmænd har i mange år tjent milliarder på brugen af diverse pesticider, som har forurenet vandmiljøet med giftige PFAS-forbindelser.

Det er stoffer, hvis restprodukter i flere år har været mistænkt for at kunne lække til og forurene grundvandet. Stoffer, der aldrig forsvinder fra miljøet.

Nu ser det ud til, at pengestrømmen måske vil gå den anden vej. I hvert fald har interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer netop meldt ud, at det kommende forbud mod brugen af PFAS-pesticider vil koste landbruget op mod to milliarder kroner om året.

---

Miljøminister Magnus Heunicke har senest meddelt, at 33 produkter, som indeholder PFAS og kan lække til grundvandet, nu er trukket tilbage. Landbrug & Fødevarer fortæller, at korn og kartofler samt frøgræs er blandt de hårdest ramte afgrøder.

---

Ikke mindst det kommende forbud mod pesticidet Diflufenican forventes at ville koste industrilandbruget mange penge. Diflufenican er et ukrudtsmiddel, som sprøjtes på afgrøder og her danner en film på ukrudtets overflade.

På denne måde benytter man sig af PFAS-stoffernes velkendte evne til at sky vand og fortsat hæfte til planterne – trods vejr og vind. De nedbrydes stort set ikke eller aldrig, og de kaldes derfor evighedsstoffer.

Miljøstyrelsen har nu trukket pesticidmidler tilbage, som indeholder et af seks aktivstoffer, der har vist at kunne danne trifluoreddikesyre (TFA). TFA kan efterfølgende udvaskes til grundvandet og nedbrydes ikke.

Med de nye afgørelser er det samlede antal forbudte PFAS-midler oppe på 33. Pesticidbranchen står dog klar med nye produkter til erstatning.

4. oktober 2025

* Tøjmand med 6.600 hektar jord

Anders Holch Povlsen, der har tjent en formue på tøj fra sin Bestseller-koncern, har længe investeret stort i Skotland, hvor han i dag er en af de største jordbesiddere. 

Holch Povlsen har efterfølgende også købt stort ind af den jyske muld, som han nu ejer 6.600 hektar af. Ikke mindst jordområder langs Danmarks vandrigeste vandløb, Skjern Å, har haft hans interesse.

---

Til Jyllands-Posten har han løftet lidt af sløret for, hvad han vil med denne jord. Han fortæller til avisen, at han i overvejende grad vil fortsætte med at forpagte jorden ud. Men at han også vil samarbejde med myndigheder og organisationer om kommende naturgenopretningsprojekter.

---

Anders Holck Povlsens planer falder således fint i tråd med Den Grønne Trepart, der jo især har fokus på udtagning og genopretning af lavbundsjorde. Ved at udtage landbrugsjord af drift kan man både mindske udvaskning af kvælstof til vandmiljøet og udsivning af CO2 til atmosfæren. 

Anders Holck Povlsen skriver i sit svar til Jyllands-Posten, at man ikke vil fortsætte med dyrkning helt ud til vandløbet. Biodiversitet og “naturens skønhed” vil ifølge Bestseller-ejeren have første prioritet.

“Vi ser det som et ansvarsfuldt ejerskab”, slutter han overfor avisen. Og det lyder jo rigtig godt. 

4. oktober 2025

* Fokus på Flakket

Anders Holck Povlsen interesserer sig ikke kun for Skjern Å i Vestjylland. Også Aarhus Bugt i Østjylland har han nu fokus på.

Ikke sådan forstået, at Bestseller har købt vand i Bugten, for det kan man naturligvis ikke. Men Holck Povlsen Foundation har netop doneret ikke mindre end 50 millioner kroner til det hårdt trængte vandmiljø i Aarhus Bugt.

Pengene skal bruges til at retablere Mejlflak, som er et stort stenrev midt ude i bugten. Aarhus Kommune har tidligere doneret 10 millioner kroner til samme Mejlflak, der er af største vigtighed for vandmiljøet i den hårdt pressede bugt.

---

Herude, midt i bugten, langt fra land og med masser af vand på alle sider, har dyr og planter haft et frirum, der ikke findes andre steder. Mens jeg læste biologi og boede i Aarhus, var der stadig masser af torsk i Bugten. Havde man tid nok og vejret ellers tillod det, var Mejlflak altid en af de bedste fiskepladser.

---

Vandet er meget lavt på Mejlflak. Det var og er stadig en forunderlig fornemmelse at stå ud af båden midt ude på åbent hav. At kunne vade næsten tørskoet rundt herude flere sømil fra land. Fascinerende og foruroligende på én gang.

I mellemtiden er torskene desværre helt forsvundet. Ikke mindst på grund af et hårdhændet fiskeri med bundslæbende redskaber – bundtrawl og muslingeskrab. Fiskenes levesteder er ødelagt.

Med de nye millioner fra Bestseller er der håb om, at torskene engang kan vende tilbage til et genskabt Mejlflak. Mere herom senere.

4. oktober 2025

* Seks millioner i statsstøtte til Naturmødet

Naturmødet i Hirtshals indgår nu i regeringens finanslovsudspil, hvor der afsættes to millioner kroner årligt over en treårig periode. Dette til at styrke og udvikle Naturmødet som national begivenhed. 

Forslaget er ifølge minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S), en “klar politisk anerkendelse af Naturmødets betydning”. Chef for Naturmødet, Leif Lund Jakobsen, glæder sig naturligvis over regeringens udmelding:

“Jeg er både stolt og taknemmelig for, at regeringen nu anerkender Naturmødets nationale betydning. Med den statslige støtte vil vi kunne udvikle mødet yderligere og sikre, at natur og biodiversitet fortsat får en stærk og samlende stemme i Danmark.”

---

Borgmester i Hjørring Kommune og formand for Naturmødets bestyrelse, Søren Smalbro fra partiet Venstre, er naturligvis også glad for regeringens forslag:

“Naturmødet er vokset fra et lokalt initiativ til en national begivenhed, hvor vi forener viden, holdninger og nye ideer om naturens fremtid.

Med en finanslovsstøtte som den, regeringen nu foreslår, får vi muskler til at skabe endnu mere indhold, styrke partnerskaber og nå endnu bredere ud til borgere, beslutningstagere og aktører i hele Danmark.”

---

To millioner kroner årligt i tre år kan lyde af meget til et lille lokalt arrangement som Naturmødet i Hirtshals. Men de millioner er sikkert givet godt ud af staten. Omend blot en dråbe i det hav, som det vil koste mere end 50 milliarder kroner at genoprette. Hvis det overhovedet vil lykkes i vor eller vore børns tid. 

Naturmødet er i den forbindelse mest en billig beroligelse af en bekymret befolkning. En bekvem sovepude for søvnige borgere og smarte politikere. Symptombehandling uden reel effekt.

Havet rådner op, mens der festes på havnen i Hirtshals og slubres østers på Mors. Sørgeligt, men desværre sandt.

Den billigst tænkelige måde ikke at gøre noget ved de reelle problemer.

4. oktober 2025

* Miljøet kort fortalt

Min barndomsveninde og klassekammerat fra Greve Kildebrønde Centralskole, nuværende bladtegner på Dagbladet Politiken, Mette Dreyer, kan andet og mere end tegne.

Søndag den 20. juli offentliggjorde hun således et kort, men fyndigt skriv i selvsamme avis. Det lød således:

---

”Liglagen, fiskedød, fedtemøg. Tungmetaller og pesticider. Giftigt bundslam fra år tilbage. Spøgelsesnet, mikroplast, bæreposer og soppebassiner. Overfiskning, endda i beskyttede områder. Lakseopdræt og antibiotika. Lort fra grisefarme og krydstogtsskibe (uden sammenligning i øvrigt).

Bøgen spejler sig i den skidenfarvede bølge, der er uigennemsigtig og lugter.

Det lyder fælt, men grænseværdierne er ikke nået endnu (red. vi udvider bare fortyndingszonen!), så hop bare i. Hunden skal du nok være lidt forsigtig med, men det er ikke farligt for mennesker. Kun for havdyrene og alt det, vi alligevel ikke kan se. Fisk er stadig sundt, bare ikke i for store mængder.

Og så lige en sidste kundeoplysning til sidst: Undgå havskum, det er rent PFAS.”

---

Dette med tydelig adresse til Miljøets Magnus, der jo er Havets selvbestaltede Minister. Omend mest af navn og mindst af gavn. Mette har ikke blot en skarp streg, men også en hvas pen.

Hende kan vi godt være stolte af.

Det er jeg i hvert fald.

4. oktober 2025

* Grus i den Grønne Trepart

Det går ikke helt som ønsket i Den Grønne Trepart, der skal eller skulle redde det danske vandmiljø fra at drukne i slimet fedtemøg.

Vi oplever desværre, at forskellige aktører nærmest skiftes til at kaste grus i det maskineri, de ellers selv har været med til at stable på benene. Som deltagere i Den Grønne Trepart. Forstå det, hvem som kan. Med mindre da det hele er kold kalkulation og spekulation i nye indtjeningsmuligheder.

Tag nu som eksempel Thisted Kommune, hvor man til dato har peget på godt 9.000 ud af de knap 17.000 hektar landbrugsjord, som skal udtages for at nå målene i Den Grønne Trepart. Borgmesteren i Thisted, Niels Jørgen Pedersen (V), vægrer sig nu ved at udtage mere end de allerede udpegede 9.000 hektar. 

---

Han begrunder det over for Altinget med, at op mod af 20% af befolkningen i Thisted Kommune er beskæftiget i landbruget eller de tilhørende følgeerhverv. Hvilket jo ikke er nogen nyhed.

Det vil derfor gå ud over beskæftigelsen, hvis der skal udtages jord i henhold til planerne i Den Grønne Trepart. Altså næsten dobbelt så meget som hidtil udpeget.

De 80% af indbyggerne i Thisted Kommune må derfor leve med, at landbruget fortsat forurener 100% af fjord og hav med næringssalte og pesticider.

---

Borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) er ikke en Herr Hvemsomhelst. Således er han tidligere formand for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, der kun under hårdt pres vil afgive landbrugsjord til fordel for et bedre vandmiljø. Og så spiller det snart kommende kommunalvalg givet også ind i udmeldingerne.

Det kunne være spændende at se det regnestykke, som får borgmesteren til at foreslå omlægning til dyrkning af græs – i stedet for den ellers planlagte udtagning af landbrugsjord.

Hvor meget græs skal der dyrkes på de manglende 8.000 hektar for at leve op til kravene i Den Grønne Trepart?

27. september 2025

* Vilde priser fra Vildmosen

Det er ikke kun kartofler, vi gennem mange år har fået fra Store Vildmose. Nu er det også nogle af landets højeste jordpriser – endda for udpint landbrugsjord.

Det går nemlig ikke helt som ønsket med udtagning af landbrugsjord til Den Grønne Trepart. Ad frivillighedens vej. Det har staten nu erkendt, og derfor er man trådt ind på scenen som den store og kapitalstærke jordopkøber.

Det er Dansk Landbrugs anden guldalder, vi her er vidner til. Danske skatteborgere er endnu engang spændt for ploven til at finansiere landbrugets nyeste lukrative tiltag. Senest har Naturstyrelsen handlet stort ind af udbrændt kartoffeljord ved godset Store Vildmosegaard. Her har styrelsen netop opkøbt en række landbrug.

---

Det er handler, som må få enhver landmand med hede pensionsdrømme til at slikke sig om munden. Handler, hvor jordprisen er røget helt op i næsten en kvart million kroner – per hektar. 240.000 kroner for at være helt præcis.

En kvart million kroner for 100 gange 100 m2 udpint landbrugsjord. Betalt af familien Danmark, som jo også måtte betale for Løkkes Landbrugspakke i 2016. Den pakke, der efterfølgende har fyldt vore farvande med slimet fedtemøg.

---

Tænk, hvis man havde et par hektar muld, som alligevel var ved at brænde sammen. Efter årtiers udpining og dræning af jord, der har sat sig. Denne jord kan nu veksles til noget, der ligner guld. Fra muld til guld. Danmark er i sandhed et rigt land.

De skyhøje jordpriser mærker man også hos DLR Kredit, som for første gang har passeret de 100 milliarder i udlån til dansk landbrug.

Der er store penge i Den Grønne Trepart.

27. september 2025

* Toppriser for lavbundsjord

Staten har som sagt allerede været ude med den helt store pengepung og betalt toppriser for udtagning af såkaldt “væsentlige arealer”. Med kartoffelmarkerne i Store Vildmose som det bedst kendte eksempel.

I Thy bedyrer borgmesteren i Thisted, Niels Jørgen Pedersen, at kommunen nok skal leve op til sine forpligtelser og målsætningerne i Den Grønne Trepart. Det skal blot ikke ske énsidigt ved udtagning af landbrugsjord, mener han.

Han foreslår i stedet, at driften omlægges til græs, der holder bedre på kvælstoffet. End de afgrøder, der alligevel kun dyrkes til dyrefoder. Med fodermajsen som det mest synlige eksempel.

En sådan omlægning mener borgmesteren vil kunne reducere udledningen tilstrækkeligt. Så man slet ikke behøver udtage mere landbrugsjord. Måske er det begyndelsen til enden på Den Grønne Trepart, vi allerede nu og her er vidne til.

---

Der er ikke mindre end 18 kommuner i den lokale Grønne Trepart, som omfatter oplandet til det store og stærkt forurenede Limfjord.

Den er nu så hårdt belastet med kvælstof og gylle fra landets største koncentration af svinefarme, at den end ikke er med blandt de tyve fjorde, som regeringen ellers har udpeget til en særlig indsats.

---

Limfjorden er jo også det sted, hvor man allerede i  2013 fandt svinevirus i de undersøgte blåmuslinger. Ikke efter nogen bevidst søgning, men som en uheldig “bifangst” under jagten på Hepatitis E-virus hos mennesker. For øvrigt med Limfjorden som det eneste sted i Danmark.

Svinevirus i muslinger er ikke noget ønskefund, når man nu gerne vil sælge muslingerne til besøgende turister eller eksportere dem til udlandet. Man har sågar en hel festival baseret på skaldyr fra Limfjorden.

Efterfølgende har man derfor ikke undersøgt for svinevirus i muslingerne. Ud fra devisen, at hvad man ikke ved med sikkerhed, det har man heller ikke ondt af. En gammel og klog erkendelse.

Der er givet stadig svinevirus i muslingerne fra Limfjorden. Måske mere end i 2013.

Præcis som der stadig er gift i vandet ud for Cheminova.

Der er jo ikke fjernet noget.

27. september 2025

* Livløs Limfjord opgivet

Adskilligt tyder desværre på, at man fra myndighedernes side helt har opgivet at redde Limfjorden. I hvert fald er der netop udstedt tilladelser til fornyet muslingeskrab flere steder i fjorden, hvilket som bekendt kun gør ondt værre. Og forbedringer af vandmiljøet noget nær umulige.

Samtidig har fiskeriminister Jacob Jensen (V) så ophævet et 40 år gammelt forbud mod fiskeri ud for Cheminova. Der er åbenbart ikke gift i vand og fisk her længere. Efter 40 år uden nogen oprensning overhovedet. Det rene trylleri. Ministeren beroliger dog de bekymrede danskere med sin tryllestav:

---

“Vi går ikke på kompromis med fødevaresikkerheden”.

Fødevareminister Jacob Jensen (V)

---

Well, det er langt fra alle enige med ham i. Jacob Jensen (V) har selv en fortid som lønnet bestyrelsesmedlem hos det japansk ejede Musholm Havbrug – den største enkeltforurener af Storebælt. Og det er jo beroligende at vide, når man skal vurdere hans øvrige beslutninger. Hvilket lys, de bør ses i.

Det var for øvrigt også Jacob Jensen, der som nyudnævnt blå minister annullerede det forbud mod altødelæggende bundtrawl i de indre danske farvande, som den foregående røde regering ellers allerede havde vedtaget.

Flere af hans egne partifæller protesterer imidlertid. I hvert fald her op til kommunalvalget. De finder det ikke forsvarligt at ophæve det 40 år gamle forbud mod fiskeri ud for giftfabrikken Cheminova.

Når giften nu stadig er der. Som dokumenteret af TV 2 i det nye dokudrama “Giften i Sandet”, der netop i disse uger løber over de danske TV-skærme.

Men meget mere om det senere.

27. september 2025

---

* Slut med fiskeriforbud