Forfatterarkiv: Steen

Kvalt i eget plast

Internettet vrimler med dem: Forfærdende billeder af store havområder, hvor man mere sejler i plastaffald end i vand. Så langt øjet rækker.

Deprimerende optagelser af havskildpadder, som har fået lange pastgenstande op i næsen eller ned i halsen. Hvaler, som er drevet døde og afkræftede i land – med maven fuld af plastposer og andre uforgængelige plastgenstande. Fisk, som er fanget i resterne af sixpacks, der er vokset fast omkring dem. Og meget, meget mere af samme triste skuffe.

Derfor starter vi i stedet med et inspirerende foto af en smuk ung kvinde på en kridhvid sandstrand ved et smukt turkisblåt hav. Ikke kun som blikfang, men som bevis for, at nogle rent faktisk gør noget ved tingene.

Pigen på det dejlige billede er nemlig medlem af organisationen Seastainable.co, som arbejder med at rense strande og indsamle plastaffald ved kysten omkring Hamelin Bay i det sydvestlige Australien. Hun og hendes åndsfæller har set skriften på væggen.

Hun er vokset op i netop den tid, hvor problemet har nået et omfang, der er synligt for alle. Hun er ikke skyldig som os andre, der har skabt svineriet. Hun er blot et offer. Men hun er samtidig barn af en generation, for hvem internettet helt naturligt er stedet, hvor man spreder de gode budskaber om at rydde op efter både sig selv og andre.

Hashtag #stopsucking

Hashtag #seastainable

Hashtag #dotherightthing

Hashtag #projectbluegreen

Hashtag #startwithonething

Hashtag #handfulloflandfill

Hashtag #nomoresingleuse

Ikke mindst fast food industrien med sine enorme mængder af éngangs emballage er medvirkende til plastforureningen. Alene i USA bruges der således hver eneste dag året rundt 500 millioner plastsugerør – primært til Cola og andre softdrinks på steder som Macdonalds, Burger King og Pizza Hut med flere.

Ikke underligt, at et af de mange slogans mod denne massive og helt unødvendige forurening er blevet #stopsucking!

Af andre gode slogans findes #dotherightthing, #startwithonething, #nomoresingleuse, #handfulloflandfill. Den sidste er min personlige favorit og et godt amerikansk ordspil. “Landfill” er nemlig navnet på en losseplads. Herudover findes naturligvis de gode gamle og evigt unge #recycle og #reuse, der begge lever i bedste velgående. Alle som hashtags på Instagram.

Egentlig er plastforureningen et nemt problem at løse, hvis vi bare hver især gør vort til det: – Dropper al engangs emballage og bestik. Mere skal der ikke til for at stoppe udviklingen. Flere og flere steder arrangeres årlige affaldsdage, hvor alle – unge som gamle – kan give en hånd med, når der skal samles gammelt plastaffald i naturen.

Ikke mindst børn – under såvel som over skolealderen – vil have godt af at komme ud og med egne øjne se, hvor meget plast der egentlig ligger og flyder rundt omkring. Det vil have en opdragende effekt på de fleste, så de som voksne tager ansvar for i det mindste deres eget affald.

Og tager man så altid selv en plastsæk med på fisketuren, så man kan rydde op efter andre og mere egoistiske typer, da er vi kommet rigtig langt.

Det dur ikke at vente 400 år på, at en plastpose forsvinder af sig selv. Eller 500 år for en aluminiumsdåse.

Hashtag #steenulnits


DN:

En bedre fremtid med plast

Genbrug dine indkøbsposer
Hvad enten du bruger poser af stof eller plastik, så sørg for at bruge dem igen, hver gang du handler. Plastposer kan bruges flere gange.

Undgå engangsplast
I nogle sammenhænge er det den letteste løsning at bruge engangsplast. Men undgå som hovedregel engangsservice, sugerør og vand på flaske.

Returnér emballagen
Hvis du en engang imellem slukker tørsten med en flaskevand på farten, så brug Dansk Retursystem, så dit affald kan blive til nye flasker.

Personlig pleje uden mikroplast
Gå efter plejeprodukter, som enten har Svanemærket eller EU-Blomsten. Butikskæden Matas tager emballage fra egne produkter retur.

Køb mindre tøj med polyester
Undgå at købe for meget tøj, der er lavet af polyester, og sørg for, at det du køber er af ordentlig kvalitet. Så holder det også længere.

Hundelorteposen i skraldespanden
Det er vigtigt, at bionedbrydeligt plast også puttes i skraldespanden. Selvom det er bionedbrydeligt, kræver det nemlig et særligt komposteringsanlæg.


IMG_0167

 

Sandet i Sundet

IMG_0152

På den anden side af Sundet har de en lidt anden tilgang til miljøspørgsmål, end vi har herhjemme. Ja, faktisk har svenskerne en vaskeægte miljøminister til at tage vare på natur og miljø. Karolina Skog hedder hun meget passende.

Hendes manglende modpart hedder Esben Lunde Larsen (V) og er miljøminister af navn, men ikke gavn. Faktisk har vel næppe noget andet land i verden haft en miljøminister, der har gjort så meget for at gavne landbruget og skade miljøet, som Esben Lunde Larsen.

Hans eget forhold til begreber som natur og miljø er formet af opvæksten i et landmandshjem i den lille vestjyske by Stauning. Her har han lært, at natur er lig med bølgende kornmarker og snorlige vandløb, og her har han fået RoundUp ind med modermælken.

Dette endda i så høj grad, at han som dansk miljøminister aktivt modarbejdede et kommende EU-forbud mod netop glyphosat, der er aktivstoffet i RoundUp. Læs mere herom i denne artikel om glyphosat og RoundUp.

Den svenske og den danske miljøminister er ikke enige om ret mange ting. Således er svenskerne allerede gået i gang med afvikling af det forurenende fiskeopdræt i åbne netbure. Mens danskerne i bedste fodslæbende stil netop har vedtaget lov L111, der tillader oprettelsen af nye forurenende havbrug i Kattegat…

Da Øresund jo ligger midt mellem Danmark og Sverige, er man heller ikke enige om brugen og beskyttelsen af dette unikke farvand.

Esben Lunde Larsen udsteder således gladeligt tilladelser til fortsat sandsugning i Øresund, når nye bygge- og anlægsarbejder kræver det. Svenske Karolina Skog gør derimod sig til talskvinde for i stedet at beskytte Sundet mod den slags skadelige aktiviteter, der lader store områder ligge livløse hen i årevis efter sandsugningens ophør.

Sidste år forfattede Karolina Skog en skrivelse til Havs- och vattenmyndigheten i Göteborg. Skrivelsen, som er dateret den 19. oktober 2017, lyder som herunder på originalsproget.

Klik på siderne for at se dem i et større og mere læsbart format:


IMG_0163


IMG_0164


IMG_0165


IMG_0166


Som det fremgår af Karolina Skogs skrivelse, så sætter Sveriges miljøminster fokus på beskyttede marine havområder generelt og bundtrawl specielt.

Hun beder i den forbindelse sine embedsmænd om at undersøge det nuværende fiskeri og komme med forslag til en mere skånsomt brug af de beskyttede marine havområder, som Sverige har forpligtet sig internationalt til at passe ekstra godt på.

Hun fokuserer samtidig på det kystnære fiskeri, som også i Sverige er under pres. Her er gamle arbejdspladser gået tabt – præcis som herhjemme – men modsat Danmark så taler hun om mulig indførelse af fiskeriforbud, så bestandene atter kan komme sig og nå en størrelse, der tillader udnyttelse.

Karolina Skog er en klog og fremsynet kvinde, der naturligvis heller ikke går ind for fortsat sandsugning i det fælles dansk-svenske grænsefarvand Øresund.

Det kunne vor egen manglende miljøminister lære rigtig meget af.

Men se, om han gør det…

© 2017 Steen Ulnits

Hvad kommer først: – Ørreden eller ægget?

IMG_0431

Vi kender alle gåden om, hvad der kom først: – Hønen eller ægget? Et interessant og ikke mindst filosofisk spørgsmål, man kan bruge mange overvejelser på. 

Man kan uden videre overføre diskussionen på mange andre ting her i livet. Eksempelvis ørreder. For hvad kom egentlig først: – Ørreden eller ægget? Og hvad er vigtigst af de to?

Spørgsmålet kompliceres nemlig af, at ørreder er langt mere komplekse skabninger end høns. Ørreder har nemlig mange flere og meget forskellige livsstadier, som de gennemgår. Ja, faktisk passerer de ofte ind og ud af dem flere gange i deres livsforløb.

Så lad os først få styr på stadierne. Før de er på plads og klart definerede, kan vi jo kun vanskeligt diskutere dem. Der kommer nemlig en tid i enhver ørreds liv, hvor dens fremtid formes eller afstikkes. Hvor den skal beslutte sig for, om den vil være en bækørred, søørred eller havørred. For i et kort vindue af tid står alle muligheder åbne.


Livsstadierne

Den lille ørred ser dagens lys i gydebankens grusmørke. Her har dens mor gravet den ned sammen med en masse andre søskende – efter at dens far har befrugtet æggene i det frie vand over gydebanken.

Æg: Nedgravet i gydebankens grus er de små ørreder ganske sårbare. Ikke mindst i et landbrugsland som Danmark er ægstadiet nok det farligste i hele ørredens liv. Her, den er mest sårbar og udsat. Gydebankens opbygning sikrer, at der hele tiden løber frisk og iltrigt vand ind gennem gydebanken. Slam og vandrende sand kan imidlertid hurtigt lukke af for denne gennemstrømning, hvorefter æggene kvæles og dør.

Yngel: Når yngelen har kæmpet sig vej op gennem gydebankens grus, er blommesækken ved at være brugt op. De små ørreder skal nu til at klare sig selv. De skal til at jage insektlarver og krebsdyr, som udgør yngelens føde i vandløbet. De små ørreder er meget territoriale og helt afhængige af skjulesteder. “Parr” er den engelske betegnelse for ungfisk af laks og havørred. De kendetegnes af tydelige fingermærker på siderne og er forstadiet til “smolt”.

Smolt: Betegnelse for alle ungfisk af laks og havørreder, som skal vandre ud i havet. De “smoltificerer” inden udvandringen, hvilket er en kompliceret og hormonstyret proces, der sætter de små laksefisk i stand til at tåle saltvand. Det kan de ikke før smoltifikationen, der beriger gællerne med et meget store antal såkaldte “kloridceller”, som kan skubbe indtrængende og overskydende salt ud i havet.

IMG_0267

Det er tankevækkende, at denne flotte 6 kg’s havørred blev født født i grus som vist på billedet herunder. Det er i sandhed de små stens store betydning!

IMG_0837

“Undermåler”: Fisk, som er under det lovbefalede mindstemål, der skal beskytte fiskene, indtil de er blevet store nok til at gyde. Nogle undermålere allerede være blevet kønsmodne, hvilket gælder specielt hannerne. En lidt nedladende betegnelse, der udelukkende afhænger af mindstemålet. Hæver man mindstemålet, vil mange ellers lovlige fisk pludselig blive undermålere. Omvendt kan undermålere pludselige blive “overmålere”, hvis mindstemålet sættes ned.

“Grønlænder”: En lidt pudsig dansk betegnelse for havørreder, som er blanke opgangsfisk, men undnu ikke kønsmodne. Hovedparten er under det lovbefalede mindstemål på 40 cm. De tilhører dermed også kategorien “undermålere”. De fleste er hunner og dermed forstadiet til de store førstegangsgydere, der er specielt vigtige for bestanden. Fiskeri efter grønlændere er derfor ikke gavnligt for bestanden og ganske omdiskuteret.

Opgangsfisk: Samme som “opgænger”. Betegnelsen for enhver gydemoden havørred på vej fra havet op gennem åen. Helt friske fra havet er fiskene i regelen sølvblanke og har løse skæl. Gradvis indlejres de løse skæl i huden, som bliver tykkere under et voksende slimlag. Dette yder fysisk beskyttelse under vandringen. Nogle fisk er farvede allerede inden opgangen. Opgangsfisk tager ikke føde til sig under opgangen, men tærer i stedet på fedtreserverne.

Gydefisk: Fisk, som er blevet gydemodne. Og fisk, som er på gydevandring. Det være sig i havet eller oppe i vandløbet. Det sølvblanke skær fra havet er væk – erstattet af gydedragtens mørkere farver og tykkere hud. Hannerne bliver helt brune med stor kæbekrog, mens hunnerne ofte blot bliver gyldne på siderne. De får heller ingen kæbekrog. Bugen på begge køn er nu grå – ikke hvid som ude i havet.

“Overspringer”: Betegnelsen for en stor og blank havørred, som har valgt at springe en gydning over. Den har kønsmoden størrelse og kan godt have gydt tidligere. Overspringere menes at udgøre naturens reserve, hvis der skulle ske en naturkatastrofe oppe i vandløbet – jordskælv, klippeskred eller lignende, som hindrer adgangen til gydepladserne. Da står overspringerne klar til at genopbygge bestanden.

Nedfaldsfisk: Samme som “nedgænger”. Man taler ikke om “nedgangsfisk” – måske fordi nedstrøms vandringen efter gydningen er passiv. Nedfaldsfisk er slanke og udmagrede fisk, der har opbrugt det meste af fedtreserverne til opbygning af kønsprodukter. Men det er også fisk, som hurtigt bliver blanke igen efter gydningen. Skællene vil dog blive siddende fast i nogen tid, indtil fiskene er ude i saltvand igen. Herude genvinder de meget hurtigt huldet og vægten.

IMG_7270

Udlægning af gydegrus, hvor den oprindelige bund er blevet gravet op eller er sandet til. Det nye grus lyser op på den mørke og algebelagte baggrund.

IMG_7444


Forvaltningen

Som det vist allerede er fremgået af beskrivelsen af ørredens mange livsstadier, så lurer et utal af farer på den lille ørred, når den kommer til verden. Ikke mange overlever hele forløbet fra befrugtning og klækning over opvækst og udvandring til opgang og gydning.

Kigger vi på ovennævnte livsstadier, så er det ganske let at identificere de største farer. Æggene er sårbare, når de ligger i gydebanken. De kan let kvæles af slam og sand. Endnu værre er det selvfølgelig, hvis der slet ikke er egnede gydebanker. Hvis der mangler fast grusbund.

På samme måder er det altafgørende, at ørredyngelen kan finde skjulesteder, når æggene er klækket og yngelen søgt op fra gruset. Her er det alfa og omega, at vandløbet er så varieret som muligt. Jo større variation desto flere skjulesteder. Og jo flere skjulesteder desto mere yngel kan vandløbet producere.

Smolt-stadiet er en farlig tid, da fiskene samler sig i flokke, der trække nedstrøms inden for et ganske kort tidsinterval. Her har vi set, hvordan uhensigtsmæssigt placerede bundgarn kan tolde rigtig hårdt på smoltnedstrækket. Vi har ligeledes set, hvordan den allesteds nærværende skarv sine steder kan tage op mod 80-90% af de nedtrækkende smolt.

Mens ørrederne vokser sig store i havet, er det et naturligt bytte for ikke mindst vor stigende bestand af sæler. Vi kan dog nok konkludere, at prædationen fra sæler aldrig kan blive en altødelæggende faktor. Som skarven kan blive det for smolten.

Skadeligt garnfiskeri

Ude i hav og fjord er det i stedet det menneskeskabte garnfiskeri, der kan udgøre den største trussel. Når fiskene om foråret samlet trækker fra åernes ferske vand for at spise sig store ude i det salte hav, havner mange af dem i de monofile nedgarn.

Den største fare udsættes dog de gydemodne fisk for, når de om efteråret søger tilbage mod åer og bække for at gyde. Da er de et uhyre let bytte for garnfiskeren, der ikke er bleg for at sætte sine nedgarn ulovligt: Inden for den 100 meter garnfri zone, som med meget få undtagelser findes overalt ved vore kyster. Eller helt oppe i åmundingerne, hvor koncentrationen af gydefisk naturligvis er allerstørst.
IMG_0137

Under sin gydevandring tilbage til vandløbene svømmer fiskene helt inde under land, hvor de kan lugte det ferske vand. Det ved også garnfiskerne…

IMG_4315

Taler man med garnfiskere af den lyssky og sorte slags, så kan de fortælle, at efterårets gydemodne havørreder så godt som altid sidder i garnets inderste ti meter. Meget ofte næsten helt inde ved strandkanten.

Forklaringen skal findes i, at de gydemodne havørreder lugter sig sig tilbage til deres fødevandløb. Ferskvand er lettere end saltvand, og det ferske vand fra åer og bække lægger sig derfor helt inde i strandkanten.

Det ved den illegale garnfisker, som derfor ikke nøjes med at sætte sine garn tæt på land. Nej, han sørger naturligvis for, at garnet starter helt oppe på stranden. På den måde er han sikker på, at ingen gydemoden havørred slipper forbi på sin vej mod gydepladserne…

Hjælp til selvhjælp

Det illegale garnfiskeri er svært at kontrollere. Garnene sættes efter mørkets frembrud og røgtes inden solopgang. Tidspunkter, hvor garnfiskeren normalt har stranden helt for sig selv. Kun en dedikeret kontrol i udsatte områder kan hjælpe her.

Heldigvis er der områder, hvor vi lystfiskere selv kan gøre en forskel. Vi kan udlægge gydebanker til fiskene oppe i egnede vandløb, og vi kan sørge for en skånsom vedligeholdelse, som sikrer varierede vandløb med skjulesteder for ørredyngelen.

Vi kan behandle undermålsfisk skånsomt, når de skal genudsættes, og vi kan hæve det personlige mindstemål, hvis vi finder statens for lille. Det gør mange dedikerede lystfiskere, for hvem 40 cm synes i underkanten.

For en del år siden blev det fra statslig siden foreslået, om ikke mindstemålet i stedet skulle nedsættes – til 35 cm. Datidens garnfiskeri var nemlig så voldsomt, at en nedsættelse af mindstemålet ville sikre flere havørreder til lystfiskerne. I tons, vel at mærke. Ikke størrelse. Med et lavere mindstemål kunne man så nå at fange flere fisk, inden de gik i garnene…

I dag er garnene heldigvis ikke samme problem som tidligere. Og i dag kunne vi med fordel sætte mindstemålet op – eksempelvis til 45 cm. Det ville sikre, at flere havørreder kunne nå at vokse sig til større førstegangsgydere, end de kan i dag. Det ville også beskytte den store del af vore grønlændere, som i dag forhindres i at blive til store førstegangsgydere.

13578-10

Opstemninger kan være vanskelige at passere for havørreden. Kan de ikke nå deres gydepladser, kan de naturligvis heller ikke sikre deres egen bestand.

14825-91

Forslaget om et nedsat mindstemål blev naturligvis fremsat i den bedste mening – for at sikre flere fisk til lystfiskerne. Ikke større fisk, men flere fisk. Med et lavere mindstemål ville flere fisk kunne nå at blive fanget af lystfiskere, inden de endte deres dage i et garn. Med en højere samlet vægt.

Men nu er vi lystfiskere jo ikke erhvervsfiskere, der tænker i antal og totalvægt. Vi vil hellere fange store fisk, og det er en let anden diskussion. Kvalitet versus kvantitet. Og da skal bestanden forvaltes ganske anderledes. Da skal der et højere mindstemål til, og da skal mange af de større fisk genudsættes til senere brug.

Store fisk har bevist, at de har gode gener, der har tilladt dem at nå deres størrelse. De har værdifuld DNA, som de kan videregive til næste generation. Og deres liv bør derfor spares, så de kan nå at gyde. Store ørreder er altid mere værd på gydebankerne end på køkkenbordet. I gydebanken.

Dette understreges også af, at deres spisemæssige værdi falder støt, når de som kønsmodne vandrer op i vandløbene. De æder intet, men tærer på deres fedtreserver, hvorfor kødet uundgåeligt bliver dårligere og dårligere. Tæt på gydningen er de noget nær uspiselig – med mindre man røger dem ekstra hårdt, som min rygemand plejer at sige….

Gydefisk og nedfaldsfisk

Man hører ind imellem, at det er helt i orden at fange og aflive de magre og udgydte nedfaldsfisk efter endt gydning. Argumentationen er, at de jo allerede har gjort deres – gydt og sikret bestandens beståen.

Argumentet holder skam – på samme måde som mindstemålet. Men man glemmer igen det kvalitative aspekt – at nedfaldsfiskene jo netop har dokumenteret, at “they got what it takes”. At de har gener, der er værd at videreføre. Og da ørreder jo kan gyde gentagne gange, er det jo ikke smart at fjerne de gode gener, som vil kunne gøre gavn igen – og da slet ikke når de samme nedfaldsfisk alligevel ikke er værd at spise.

Det er en langt bedre politik at lade disse slanke og sorte “kakkelovnsrør” svømme igen. De har jo allerede givet deres fanger en god oplevelse. Og vender snart igen tilbage – blanke og velnærede.

IMG_1218

Det damper fra gydebækken. Ørrederne er i fuld gang med at sikre bestandens fortsatte eksistens. Den kommende generation gemmes dybt i gydebankens grus.

IMG_1219


Forresten…

Videnskaben har for ganske nylig barslet med det endegyldige svar på det indledende spørgsmål, hvad der egentlig kom først – hønen eller ægget. Det gjorde nemlig ægget.

Forklaringen har de fundet i fossilernes verden. Herfra kan forskerne nemlig dokumentere, at fortidens øgler lagde æg. Og da fuglene nedstammer fra netop øglerne – de har bare skiftet skællene ud med fjer, så de kan flyve – da må ægget nødvendigvis være kommet før hønen. Herligt, når videnskaben disker op med klassekonklusioner som denne!

Men igen er det ikke helt så enkelt med ørreden. For den lægger jo ikke æg med skal, som reptiler og fugle gør. Dens bløde æg beskyttes i stedet mellem bundens hårde sten. Så skal vi konkludere noget her, må det være, at ægget er vigtigere end ørreden. At hvis vi blot passer på vore ørredæg, så skal ørrederne som art nok klare sig.

Men passer vi ikke på vore ørredæg og ørredyngel på gyde- og opvækstpladserne i vandløbene, da kan vi hurtigt stå helt uden ørreder at fiske efter!

Ægget kommer således også her før ørreden.


Genvej til flere ørreder

  • Pas på gydebankerne
  • Fred de små grønlændere
  • Genudsæt de store gydefisk
  • Genudsæt udgydte nedfaldsfisk
  • Begræns garnfiskeriet i havet
  • Skræm skarverne bort

 

Aktuelt 1. kvartal 2018

Contents
  1. Fri passage ved Klostermølle
  2. Nyt liv i Døde Å
  3. Rekordvarme i Arktis
  4. Danmarks største solcellepark
  5. Google og Vandet
  6. Århus Universitet om fejl i kvælstoftal
  7. Naturstyrelsen skæres yderligere
  8. Søborg Sø genopstår
  9. De tusinde gange Tusinde Søers Land
  10. Skumle skimmelsvampe
  11. Landbrugsghettoen
  12. Nyt svensk havforskningsinstitut
  13. Muslingeskrab i Natura 2000
  14. Kompensation for ulovligt udsmid?
  15. Tyskerne tager torskene – igen
  16. Trawlfiskeri efter gydetorsk på Øresund
  17. Al magt til ministeren
  18. – Hvor megen kræft tillader regeringen?
  19. Landbruget skal betale
  20. Bunden er nået – lavbunden, altså
  21. Det bedste smartwatch til udendørs brug
  22. Klimaet vendt på hovedet
  23. Gudenå-ørreden i tilbagegang
  24. Mossø-ørreder på retur
  25. Skjernå-laksen i fremgang
  26. EU-Bistand på vej
  27. Nationalmark Bøndernes Nordsjælland
  28. Fusk med Fosfat
  29. Præcisionsbombning
  30. Tysk økologi skal tredobles
  31. Gratis bus og tog i Tyskland
  32. To be or not to be – kvotekonge
  33. Kvotekongernes Top Ti
  34. Undsagt af sine egne
  35. Ny rekord for eksport af fisk og skaldyr
  36. Franske fiskere tager pulsen
  37. Kunstig ø skal hjælpe miljøet
  38. 24 kunstige søer
  39. Selvforstærkende drivhuseffekt
  40. Tyskland vil forbyde glyphosat
  41. Miljøstyrelsen flytter ud – eller ind
  42. Forskere til Fals
  43. Havmiljøet fik det værre i 2016
  44. Målrettet miljøregulering af landbruget
  45. Fyn og Jylland skal regulere
  46. Ulovlige garn i Skælskør
  47. DNA-mærkning af motorer
  48. BL Down Under
  49. (U)vennerne og Vejen
  50. Kort BL Nyt
  51. Løkke låner kvotekonges Skagenshus
  52. Lad åerne brede sig
  53. Natura 2000 områder indskrænkes
  54. DN vil gå til EU
  55. Danmark har mindst beskyttet natur
  56. Bonefish Bare Bedst
  57. Landmænd vil bare giftsprøjte…
  58. Foghs Fem Forbandede År
  59. Krydsoverensstemmelse
  60. Rekordindtjening til kvotekongerne
  61. Rekordindtjening til lakseopdrætterne

* Fri passage ved Klostermølle

Der skal være mere fri passage for fisk i Gudenåen omkring Klostermølle, og derfor er Horsens Kommune klar med en større omlægning af åløbet ved den gamle papirfabrik. Det skriver Horsens Folkeblad.

Ifølge statens vandområdeplan for Randers Fjord skal kommunerne langs Gudenåen sørge for, at fisk og andre levende organismer kan svømme frit op og ned i åen. Området skal leve op til kravet om “god økologisk tilstand”, som der står i EU’s Vandrammedirektiv fra 2000.

Ved Klostermølle fungerer den eksisterende fisketrappe imidlertid så dårligt, at passagen nødvendigvis må forbedres. Samtidig varierer vandføringen i det oprindelige Gudenå-løb ved Døde Å for lidt til, at laksefisk som ørreder lader sig lokke op igennem åen.

Derfor er Horsens Kommune nu klar med en plan for en større omlægning af Gudenåen ved Klostermølle – formedelst 8,43 millioner kroner. Den plan blev politikerne i byrådets plan- og miljøudvalg orienteret om ved sidste udvalgsmøde.

– Nu går processen i gang med at snakke med alle lodsejere, fordi de skal være med til at godkende det. Det er afgørende i forhold til at gennemføre projektet, at lodsejerne er med på ideen, siger Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget.

Hvis projektet accepteres i sin nuværende form, kan det realiseres i 2019/2020. Horsens Kommune har fået tilsagn fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen om, at staten dækker omkostningen på 8,43 mio. kr. for den store omlægning.

28. marts 2018

* Nyt liv i Døde Å

I projektet om at skabe bedre faunapassage ved Klostermølle, planlægger Horsens Kommune at uddybe Døde Å, så hovedparten af Gudenåens vand fremover ledes igennem Døde Å.

I dag ledes størstedelen af vandet igennem Klosterkanalen og ned til Klostermølle. Helt tilbage i 1100-tallet gravede munkene nemlig denne kunstige kanal for at udnytte vandet til mølledrift.

Ved at uddybe Døde Å og oprense et par af de oprindelige deltaarme skabes der igen plads til, at vandet kan løbe frit i det oprindelige åløb. Det giver også fisk mulighed for at svømme op i åen for at gyde i det øvre åløb.

For at sikre, at de bevaringsværdige bygninger ved Klostermølle ikke lider skade, opretholdes en beskeden vandføring i Klosterkanalen, for at holde vandspejlet uændret.

Det sikrer samtidig, at kanosejlerne på Gudenåen forsat kan benytte Klosterkanalen til at komme videre ud i Mossø.

– Omlægningen af Gudenåen skal egentlig være med til at løse to problemer. Dels skal det skabe bedre forhold for fiskeyngel, men der er også problemer med øget vandstand i området. 

Grundvandet stiger nemlig med én cm om året, og aflejringsområdet ved udmundingen falder med én cm om året. Det gør, at området vil stå under vand i en større del af året med den store regnmængde, der kommer. 

Derfor vil vi gerne have mere vand ned langs Døde Å, siger Martin Ravn (V) til Horsens Folkeblad.

Omlægningen af Gudenåen ved Klostermølle er en del af det samme projekt om at skaffe fri passage i åen som ved Vestbirk Vandkraftværk.

Det projekt har Horsens Kommune imidlertid måttet sætte i bero, da kommunen stadig savner svar på en række spørgsmål fra Miljø- og Fødevareministeriet.

28. marts 2018

* Rekordvarme i Arktis

Føhn er en særlig vind, der i Grønland opstår, når luften blæser op over indlandsisen. Da sner fugtigheden ud – præcis som den gør, når fugtig vind fra Nordsøen presses op over de norske fjelde, hvor den så regner ud. Når vinden så blæser ned fra indlandsisen igen, stiger temperaturen kraftigt i den nu tørre luft. Det fortæller DMI på dmi.dk.

DMI har målinger fra Kap Morris Jesup tilbage til 1980. De fortæller, at plusgrader i februar absolut ikke er hverdagskost ved verdens nordligste landbaserede målestation. Faktisk har DMI kun to gange tidligere målt lignende høje temperaturer. Første gang var i 2011. Anden gang i 2017. Begge gange kan føhn-vinde have medvirket til de høje temperaturer.

Tallene fra 1980 og frem viser, at gennemsnitstemperaturen ved Kap Morris Jesup er kølige minus 32,9°C i februar. Tallene viser også, at 2005 var året med den luneste februar – hele minus 23,4°C kunne det blive til.

Modsætningen ligger i februar 1985, der havde isnende og rekordlave minus 37,4°C i gennemsnit.

28. marts 2018

* Danmarks største solcellepark

Faxe Kommune har givet grønt lys til plan om en ny og gigantisk solcellepark. Det skriver Ringsted Dagblad.

Plan- og kulturudvalget i Faxe Kommune har netop trykket på den grønne startknap, der sætter skub i Bregentved Gods’ planer om at etablere det, der formentlig bliver Danmarks hidtil største solcellepark.

Der er tale om et anlæg, der skal etableres på et mere end 200 hektar stort areal landbrugsjord nordøst for Haslev. Det svarer størrelsesmæssigt til mere end 400 fodboldbaner af den internationale standard.

Parken kommer til at bestå af solceller opsat på fire områder, og den er et led i godsets – og kommunens – ønske om at reducere CO2-udledningen. Ved udgangen af 2016 indviede Bregentved således fem store vindmøller i Turebylille Vindmøllepark, og Bregentved fortsætter nu med den grønne omstilling.

– Omfanget er bemærkelsesværdigt, og som kommune er det både spændende og opløftende, når en virksomhed som Bregentved er med til at løfte så vigtig en samfundsmæssig opgave, som det er at mindske CO2-udslippet. Det siger formanden for plan- og kulturudvalget, René Tuekær fra Borgerlisten, til avisen.

Ifølge planerne vil den nye solcellepark kunne forsyne godt 100.000 personer med strøm.

28. marts 2018

* Google og Vandet

Aabenraa Kommune har fået udarbejdet en helhedsplan for naturen i forbindelse med planerne for Googles to kommende datacentre. LandboSyd er kritiske overfor planen og ser frem til møde på Hjordkær forsamlingshus ved Åbenrå. Det skriver LandbrugsAvisen.

På dette møde vil Aabenraa Kommune præsentere en helhedsplan for området vest for Aabenraa, Kassø, hvor Googles to datacentre skal bygges. Kommunen har fået konsulentfirmaet Cowi til at lave en plan for naturen, og den vil tilsyneladende medføre vandstandshævninger med videre, så landbrugsdrift bliver nærmest umulig.

De to datacentre lægger beslag på 500 hektar, men naturplanen skønnes at omfatte flere tusinde hektar. Det vil ramme landmændene, som ikke er blevet hørt, hårdt.

– Datacentrene skal bruges masser af vand til nogle kølecentre, og det skal tages fra øverligt grundvand, som skal ledes tilbage til naturen igen. Det vil skabe en hævet vandstand, som skulle give ‘en god natur’, men regningen og hovedpinen tørres af på landmændene i området.

Det siger formand for LandboSyd, Mogens Dall, til LandbrugsAvisen. Han vurderer, at planen vil ramme mere end 100 lodsejere, og LandboSyd er derfor kritisk over for planen.

– Den nuværende regulering af åbent land, som vi har i dag, lægger så mange restriktioner ned over landbruget, og det her vil komme ovenpå det. Derfor vil landbrugsdrift i området reelt blive umuligt, hvis det bliver en realitet, siger Mogens Dall. Men han er alligevel fortrøstningsfuld:

– Vi har et ellers udemærket samarbejde med og forhold til kommunaltbestyrelsen, og derfor kan vi også godt påpege, at her er der altså noget galt, siger han og understreger samtidig, at LandboSyd ikke er imod datacentrene og udvikling i det hele taget.

– Vi vil ikke sidde med armene over kors. Vi er spændte på at høre kommunens politiske holdning til rapporten, og vi har stor tiltro til, at der bliver fundet en gangbar løsning. Det her møde er bare første halvleg, siger han.

Han mener i øvrigt, at det er positivt, at Cowis rapport har fundet så mange blomster, insekter og dyrearter i området – på trods af det meget intensive landbrug, der bliver drevet i dag.

Og det kan man jo kun give ham ret i.

28. marts 2018

* Århus Universitet om fejl i kvælstoftal

Aarhus Universitet har nu for Miljøstyrelsen fastslået, hvor alvorlige konsekvenser det har haft, at det private laboratorium ALS har benyttet en misvisende analysemetode med UV-stråling til at måle kvælstof og fosfor i det danske vandmiljø. Det skriver Altinget.dk

I ferskvand giver metoden gennemsnitligt 7 %. for lave resultater. Prøverne i ferskvand bruger forskerne til at vurdere, hvor stor udledningen er fra land til de sårbare fjorde og havområder, der jævnligt oplever iltsvind efter udvaskningen fra landbruget.

I saltvand er den gennemsnitlige afvigelse hele 13 %. Den større fejlmargin i saltvand end i ferskvand skyldes, at en større del af kvælstoffet i saltvandet er organisk bundet. Fejlene opstår, fordi UV-strålingen i utilstrækkelig grad oxiderer det organiske kvælstof til nitrat, som så kan måles.

Fejlraten er i øvrigt endnu højere for fosfor, nemlig 16 % i ferskvand. Her er konsekvenserne dog vanskeligere at gennemskue, fordi fosfor hovedsageligt påvirker søerne, og der skal lokale undersøgelser til at bestemme, hvor yderligere indgreb er nødvendige. I havet er det kvælstof, som er den begrænsende faktor for algernes vækst. I søerne er det fosfor.

I alle tilfælde er der tale om gennemsnitstal. Fejlmargin varierer afhængig af blandt andet koncentrationen af næringsstoffer, saltholdighed og vanddybde.

Fejlmargin gælder kun målinger foretaget af laboratoriet ALS i 2016 og begyndelsen af 2017. Også Eurofins har benyttet den misvisende UV-metode, i hvert fald fra 2010 til 2015. Det er ikke undersøgt, om fejlmargin her er lige så stor, men umiddelbart formoder Aarhus Universitet, at der er tale om mindre afvigelser i ferskvand end fra 2016.

Professor Stiig Markager deltog dog sammen med Københavns Universitet i et projekt tilbage i 2012, hvor en sammenligning med Miljøstyrelsens data viste en afvigelse på hele 20 %. Dette i saltvand.

Det var for øvrigt selvsamme Stiig Mariager, som regeringen efterfølgende ikke ville have med i et ekspertpanel i debatten om flere havbrug i Kattegat. Selv om oppositionen havde peget på netop ham som den mest vidende. Den mand vidste åbenbart bare for meget.

Som en tidligere RUC miljøprofessor engang skrev i en Politiken-kronik: “Den regering gider ikke høre mere vrøvl fra folk, der ved, hvad de taler om”…

Fortiden gentager sig. Og vi er ikke blevet det mindste klogere.

21. marts 2018

* Naturstyrelsen skæres yderligere

Der er store ændringer på vej i Naturstyrelsen, skriver Altinget. Inden udgangen af 2021 skal medarbejderstaben reduceres med 100. Og allerede i år skal der skæres 37 ansatte.

Naturstyrelsens direktør Peter Ilsøe peger på, at han vil sikre en ordentlig proces for medarbejderne, og at man derfor vil tilbyde frivillige fratrædelsesordninger. Han nedtoner dog konsekvenserne for Naturstyrelsens arbejde.

– Ved at justere vores organisation og ved at udlicitere en række afgrænsede opgaveklumper tror jeg på, at vi på sigt kan sikre, at hverken borgere eller naturen bliver mærkbart berørt af besparelserne. Det er klart, at der nu og her vil ske et fald i vores aktivitetsniveau, når vi nedlægger 30 skovarbejderstillinger. For eksempel kan der gå længere tid mellem, vi vedligeholder faciliteter, eller vi kan nedsætte hyppigheden med at slå græs på skovvejene i nogle områder, lyder det fra Peter Ilsøe i en skriftlig kommentar.

Reduktionen på 37 ansatte sker som en del af en decideret spareøvelse, som handler om, at Naturstyrelsen de næste år skal finde 20 millioner kroner om året for at få økonomien til at hænge sammen.

Det problem er opstået som følge af generelt faldende bevillinger, og fordi styrelsen ikke er lykkedes med at høste et forventet afkast fra tidligere sparerunder. Inden udgangen af 2018 bliver der derfor nedlagt 30 ud af 250 skovarbejderstillinger.

Samtidig slanker Naturstyrelsen organisationen fra 18 til 16 lokale enheder, hvillket betyder farvel til syv administrative medarbejdere – heraf to chefer. Naturstyrelsens afdelinger i Østsjælland og Midtjylland bliver i den forbindelse nedlagt.

Nedskæringen af Naturstyrelsen fortsætter de kommende år. Men her handler det mere om, at regeringen ønsker at flytte opgaver fra staten til det private erhvervsliv. Regeringen har som varslet i regeringsgrundlaget besluttet at udlicitere en del af skovdriften, som svarer til 70 årsværk. Samlet set skæres 100 stillinger frem mod 2021. Dermed er hver syvende af styrelsens i alt 700 medarbejdere væk om få år.

I forhold til udlicitering foregår det dog på den måde, at de relevante medarbejdere flytter med opgaverne til den nye private aktør.

I teorien, i hvert fald…

21. marts 2018

* Søborg Sø genopstår

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen sætter nu gang i et stort naturgenopretningsprojekt, der skal gøre Søborg Sø i Nordsjælland til en fuglemagnet.

De 93 mio. kroner, som det vil koste at gennemføre genopretningen af Søborg Sø, har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen netop fundet. Dermed kan arbejdet begynde allerede i 2018. De 93 mio. kroner findes ved, at der i de kommende år sælges “statsejede ejendomme uden stor naturmæssig værdi”.

– Vi er nu taget et rigtig stort skridt på vejen mod at få Søborg Sø til at genopstå. Med finansieringen på plads er der skabt sikkerhed for grundlaget for at gennemføre projektet.  

– Det giver rigtig god mening, at staten sælger for eksempel campingpladser, så vi i stedet kan gøre det, der er vores formål: At give danskerne gode naturoplevelser.

– Lokalt er der stor interesse for genopretning af Søborg Sø. Derfor har jeg bedt Naturstyrelsen om at invitere lokale borgere til et møde om fremtidens Søborg Sø, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.

Regeringen lægger vægt på, at projektet søges gennemført på frivillig basis. I dag er jorden fordelt på 63 lodsejere, og derfor vil der som en del af projektet skulle købes jord til en jordfordeling, hvor lodsejerne får tilbudt andre arealer i bytte for de arealer, der skal indgå i genopretningen. I alt foreslås det, at et område på 500 hektar genoprettes. Ca. 340 hektar vil blive til sø og resten til enge.

Samtidig med at naturen får mere plads, vil den nye sø bidrage til mindre udvaskning af næringsstoffer som kvælstof og mindre udledning af drivhusgasser. Besøgende vil kunne nyde det genoprettede sølandskab fra stier og udsigtspunkter.

Søborg Sø var tidligere Nordsjællands fjerde største sø. I 1870’erne blev søen tørlagt for at skabe landbrugsjord. I dag sørger pumper for at holde søbunden tør. En genopretning af Søborg Sø vil betyde, at pumperne skal slukkes, og søen og naturen genoprettes.

93 millioner kroner i kamufleret landbrugsstøtte til en jord, der har sat sig så meget, at den ikke længere er rentabel at dyrke. Og hurra for det danske samfund, der åbenbart har råd til at udbetale den slags støtte til afvikling af noget, der reelt har været urentabelt i adskillige år – havde det ikke været for landbrugsstøtten. Vi nærmer os kontanthjælpen her.

21. marts 2018

* De tusinde gange Tusinde Søers Land

Det går godt for de danske svinebønder. Det kan man se af den seneste svinebestandsopgørelse fra Danmarks Statistik. Der var således seks millioner fravænnede smågrise under 50 kg per 1. januar 2018, hvilket er det højeste antal i de seneste 10 år.

En meget stor andel af smågrisene eksporteres, primært til Tyskland og Polen, hvor de fodres op til slagtestørrelse. I 2017 var der en eksport på ca. 13,6 millioner smågrise, og det svarer til omkring 43 pct. af den totale produktion af svin i Danmark.

I løbet af de seneste 10 år er eksporten af smågrise fordoblet, mens antallet af slagtninger i Danmark er faldet omkring 15 pct. Mange slagterier er lukket, og langdistance svinetransporterne er vokset i antal på vore veje.

Den samlede svinebestand var på 12,8 millioner svin per 1. januar 2018, hvilket er en stigning på 4,5 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Der var 1.034.000 søer per 1. januar, hvilket er 3,2 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Der ses stigning i alle kategorier af søer. Bestanden af kommende søer, de såkaldte “sopolte”, var 225.000, hvilket er et fald på 3,8 pct.

Der var 2.596.000 pattegrise, hvilket er en stigning på 6,2 pct. Derudover var der 5.957.000 smågrise og 3.002.000 slagtesvin, hvilket er en stigning på hhv. 4,9 pct. og 3,3 pct.

Svineriet bare stiger og stiger…

21. marts 2018

* Skumle skimmelsvampe

Statens Serum Institut har de senere år konstateret flere dødsfald på grund af resistente svampeinfektioner. Præcis som man har oplevet det i Holland.

En lungeinfektion forårsaget af skimmelsvamp er i nogle tilfælde begyndt at udvikle resistens mod den medicin, der plejer at være den bedste behandling med færrest bivirkninger for patienten. Det skriver DR.

Ifølge mediet har Statens Serum Institut de senere år konstateret flere dødsfald på grund af resistente svampeinfektioner. Det vides dog ikke, præcist hvor stort problemet er, da der ikke findes nogen systematisk overvågning af situationen. Meget praktisk for myndighederne. Præcis som med havkolera.

Svampeinfektionen forårsages af Aspergillus fumigatus, som er en skimmelsvamp, der findes over alt i naturen. Langt de fleste mennesker indånder den uden at tage skade, men for alvorligt immunsvækkede kan det udvikle sig til en livstruende lungeinfektion.

Lægerne behandler svampen med såkaldte azoler. Det er de midler, som svampen har udviklet resistens imod. Ifølge Maiken Cavling Arendrup fra Statens Serum Institut øges patientdødeligheden, når svampen bliver resistent:

– Det er en sygdom, som er behæftet med en betydelig dødelighed. Almindeligvis mellem 40 og 60 procent, men hvis svampen er resistent, så stiger dødeligheden helt op til 90 procent, siger hun til DR.

Ifølge DR frygter forskere og læger, at resistensen er opstået, fordi azoler også bruges som middel mod svamp i industrien og landbruget. Ole Hilberg, der er overlæge i lungemedicin på Vejle Sygehus og formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab, siger til DR:

– Man må sige, at de svampemidler, der bliver brugt i landbruget, er næsten identiske med dem, vi bruger til at behandle patienter. Og ved at man breder det ud i så stor stil, så forventer vi, at det vil give tiltagende problemer inden for behandling af patienterne.

Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer understreger over for DR, at der endnu ikke er endegyldigt bevis for, at resistens opstår på grund af landbruget. Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ønsker problemstillingen undersøgt nærmere, hvilket sikkert vil tage nogle år.

Ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) skal et tættere samarbejde mellem miljø-, fødevare- og sundhedsmyndighederne afdække, hvad der er behov for i Danmark. Så er den sag lagt død – indtil der er tilstrækkeligt mange nye lig i lasten til at tage den op igen. Måske under en ny regering.

Men det sker der så næppe heller noget ved. Vi husker jo tydeligt, hvordan Mette Gjerskov (S) sov i timen, da hun som fødevareminister havde chancen (og ansvaret) for at begrænse udbredelsen af resistente MRSA-bakterier.

Hun overså da bekvemt en anbefaling, der kunne have kostet danske svinebønder dyrt. Gjerskov er uddannet agronom fra Landbohøjskolen.

21. marts 2018


* Landbrugsghettoen

“Landbrugsghettoen” er et rammende udtryk for det autonome parallelsamfund, der findes i dansk landbrug. Hvor man er totalt ude af takt med såvel vælgere som virkelighed. Hvor man kører efter egen lovgivning og bruger egne dommere. Bør optages i næste udgave af Nudansk Ordbog.

www.twitter.com/steenulnits


* Nyt svensk havforskningsinstitut

I sidste uge præsenterede Lysekil kommune et nyt forskningscenter i Kristineberg på den svenske vestkyst. Chalmers Tekniska, KTH og Göteborg Universitet er nogle af de sværvægtere, der nu står bag det nyt forskningscenter.

Udover Göteborgs universitet vil KTH også samarbejde i Stockholm og Chalmers i Göteborg. Derudover vil IVL Svensk Miljøinstitut og Rise indgå i projektet. Alle gode kræfter er så sandelig samlet her. Det er alvor. Svenskerne mener det.

– Nu er vi med helt fremme med hensyn til at skabe et samlingssted for havforskning og innovation, siger Lena Gipperth i en pressemeddelelse. Hun er formand for gruppen, der koordinerer Kristineberg Havforsknings og Innovationscenter. Centret vil oprette testanlæg og skabe demonstrationsmiljøer. Der sigtes også på recirkulerede systemer til dyrkning af fisk, skaldyr og alger.

Så mens Esben Lunde Larsen målrettet fortsætter med sine og vennernes planer om at svine Kattegat yderligere til med nye havbrug på åbent vand, dér investerer vore svenske Helcom-venner i stedet i et nyt forskningsanlæg inde på land.

Svenskerne har således set det lys, som desværre aldrig er blevet tændt i Danmark. I hvert fald ikke under den nuværende regering. Svenskerne har fokus på vandmiljøet, mens vi danskere stadig har jord i hovedet.

Trist. Også for svenskerne, der jo skal lide under den danske misrøgt af fælles farvande som Øresund og Kattegat….

Læs gerne den svenske miljøministers brev her.

14. marts 2018

* Muslingeskrab i Natura 2000

Fiskeri efter blåmuslinger – muslingeskrab med slæbende redskaber – er den 1. marts 2018 åbnet på en ny kvote i Natura 2000-området Horsens Fjord.

Der er således i denne sæson mulighed for et fiskeri efter 12.000 tons blåmuslinger i Natura 2000 området “Horsens Fjord, havet øst for og Endelave”. Fiskeriet åbnes på baggrund af rådgivning fra DTU Aqua.

De 6 muslingefartøjer, som fisker langs Jyllands østkyst, får hermed nye tilladelser til fiskeri i Natura 2000 området. Fiskeriet tillades på særlige vilkår, som skal sikre beskyttelse af bl.a. ålegræs og stenrev i Natura 2000 området.

DTU Aqua har udpeget områder, som beskytter ålegræsset og sikrer, at ålegræsset har mulighed for at brede sig endnu mere, ligesom de kortlagte stenrev også beskyttes med en såkaldt bufferzone omkring revene.

Alle fartøjer, der udøver fiskeri efter blåmuslinger, er udstyret med et Black Box system til opsamling af GPS data og fiskeriaktivitetsdata.

Muslingefiskeri i Natura 2000 områder forvaltes i henhold til den vedtagne muslingepolitik. Ingen har dog endnu kunnet forklare nogen, hvordan man kan bevare ålegræs og stenrev, når der samtidig skrabes med meget tunge bundredskaber.

Forklaringen er enkel: Det kan man heller ikke. Uanset hvad DTU Aqua kommer op med af forklaringer. Det er i sagens natur aldeles absurd praksis at skrabe muslinger i et Natura 2000 område, og derfor vil vor manglende miljøminister da også gerne af med dem. Områderne, altså.

Han gør derfor en stor indsats for at indskrænke deres udbredelse.

Til lands såvel som til vands.

14. marts 2018

* Kompensation for ulovligt udsmid?

Torskefiskerne i Østersøen er så presset af mindre torskekvoter, at de får 10,8 mio. kr. fra regeringen og alle Folketingets partier. Det skriver netmediet FødevareWatch. Beløbet skal kompensere fiskerne for deres tab.

For selv om torskekvoten ikke blev drastisk reduceret i år, så kæmper torskefiskere i Østersøen stadig med en voldsom reduktion af kvoterne for 2017. Da blev kvoten i den vestlige Østersø skåret med 56 pct., mens kvoten i den østlige del blev reduceret med 25 pct.

I 2018 videreføres kvoten i den vestlige del, mens kvoten i øst reduceres med yderligere 8 pct. Derfor afsætter regeringen og hele Folketinget altså nu 10,8 mio. kr. til økonomisk kompensation. I tilgift til den kompensation, der blev udbetalt i 2017.

Kriterierne er de samme, som gælder kompensation efter ordningen for 2017. Men ordningen udvides nu til også at omfatte fiskere, som på grund af fartøjsskifte var udelukket fra at få støtte i 2017. Der kan maksimalt udbetales 220.000 kr. per virksomhed over en treårig periode. Derfor vil der være fiskere, som på grund af støtteloftet ikke kan få støtte i år. De har allerede fået ved Kasse 1.

Ud over økonomisk kompensation er der også skabt en “bytteordning”. Den skal skaffe ekstra torsk til de fiskere, der er særligt berørt af nedgangen i torskekvoten i den vestlige Østersø. Også selv om de selv er medvirkende hertil.

Fiskere i Danmark overtræder nemlig EU-reglerne ved at smide i tusindvis af ton små torsk tilbage i havet, selv om de er døde eller efterfølgende vil dø. Det viser en undersøgelse foretaget af Danmarks Tekniske Universitet (DTU) på vegne af Danmarks Radio.

Ifølge forskere fra DTU smed danske fiskere i Østersøen 10 procent af alle torsk fanget i 2016 ud igen – svarende til 1.300 tons torsk.

– I alt fiskeri, vi har besøgt, er der udsmid af arter, der er landingspåbud om, siger Jørgen Dalskov på DTU DR.

Landingsforpligtelsen blev indført i EU for lidt over tre år siden. Loven indebærer, at det er ulovligt at udsmide fisk og skaldyr, der har kvote inden for EU.

14. marts 2018

* Tyskerne tager torskene – igen

Et voksende antal tyske lystfiskerkuttere booker fast plads i Helsingør Havn. I år har der været op til 10-12 tyske kuttere i havnen ad gangen, og lige nu ligger der fem tyske fartøjer, som sejler ud med ca. 12 lystfiskere ombord på hver kutter. Det skriver Helsingør Dagblad.

Helsingør Kommunes havnechef, Jesper Schrøder, er begejstret for de udenlanske kunder og vil gerne have endnu flere. For de fastliggende danske rederier, der i årevis har haft et større antal lystfiskerkuttere liggende i Helsingør, stiller sagen sig derimod helt anderledes.

De mange tyske kuttere skaber et voldsomt økonomisk pres på de danske rederier, og skipperne ser nu de tyske stamkunder, som har fisket fast fra de helsingørske kuttere de sidste 15 år, forsvinde.

– 50 procent af de tyske kunder er forsvundet. Tyske lystfiskere plejer at booke et år til halvandet i forvejen på de lystfiskerekuttere, der har hjemmehavn i Helsingør. Det har de ikke gjort i år. 

– Samtidig ser vi nu vores velkendte stamkunder gennem mange år på de tyske kuttere, der tilbyder overnatning på kutterne i havnen, fortæller skipper og ejer af kutteren “Sandmanden”, Jens Hartmann.

Han har ejet sin kutter i 20 år og som skipper sejlet med lystfiskere fra ind- og udland i alle årene.

14. marts 2018

* Trawlfiskeri efter gydetorsk på Øresund

I perioden fra den 17. februar til den 22. februar har miljøorganisationen Greenpeace observeret og dokumenteret fire tilfælde af, hvad organisationen kalder ulovligt fiskeri i den nordlige del af Øresund. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

– Fiskeriet er forgået helt åbenlyst og i dagslys. Og vi har kunnet se, at der er fisket med trawl, siger Magnus Eckeskog, havansvarlig i Greenpeace til avisen. Miljøorganisationen er nu gået videre til Fiskeristyrelsen med det indsamlede materiale.

Alle fire tilfælde handler om de samme to kuttere, hvaf den ene er hjemmehørende i Gilleleje, mens den anden bruger havnen i Gilleleje som udgangspunkt for sit fiskeri.

Fiskeriinspektør Arne Madsen fra Fiskeristyrelsen siger efter mødet med Greenpeace tirsdag, at man nu vil vurdere materialet:

– Min umiddlebare opfattelse er, at vi kan gå videre med den af de fire sager, vi gennemgik på mødet. Der er ingen tvivl om, at der er fisket med trawl, men vi skal tjekke positionerne og sammenholde dem med de officielle søkort for at se, om positionen har en havdybde på over 20 meter, siger han.

Fiskekuttere på under 12 meter, er undtaget for det torskestop, som gælder i Østersøen og Øresund i februar og marts. Men det gælder kun på dybder under 20 meter, hvor der typisk ikke er mange gydemodne torsk. Disse har nemlig brug for tungere og mere salt vand for at opnå gydesucces, og det finder de på større vanddybder.

Lokalt kender man udmærket til det ulovlige fiskeri, der finder sted hvert år på samme tid. Niels  Riis Ebbesen kommenterer på Facebook:

– Det har i mange år været en fast tradition, at Gilleleje fiskerne i gydesæsonen fisker ulovligt med trawl efter torsk i Ørresund. De gør det kun i den danske del, for svenskernes fiskerikontrol er lynhurtigt ude og stopper dem. Men den danske fiskerikontrol ligger hjemme på sofaen, og den skal først ha’ pumpet cyklerne, før end den kan ta’ ud og stoppe ulovligt fiskeri

Se Greenpeace filmen om det ulovlige trawlfiskeri på gydetorsk her.

14. marts 2018

* Al magt til ministeren

Vor manglende miljøminister Esben Lunde Larsen amputerer nu Miljøstyrelsen og samler magten over miljøet hos sig selv. Det skriver Dagbladet Information.

Al ministerbetjening, lov- og bekendtgørelsesarbejde i Miljøstyrelsen skal fremover foregå i Miljø- og Fødevareministeriets departement. Det viser et internt brev til styrelsens ansatte. Samtidig flyttes 150 ansatte til departementet, og dermed får miljøminister Esben Lunde Larsen mere politisk magt på bekostning af styrelsens faglige ekspertise.

I et internt brev, som Information er kommet i besiddelse af, skriver styrelsens direktør, Lars Hindkjær, til samtlige 600 ansatte, at “alle Miljøstyrelsens ministerbetjeningsopgaver nu flyttes til departementet”.

Brevet blev for nylig sendt til medarbejderne i styrelsen, og af brevet fremgår også, at lov- og bekendtgørelsesarbejdet rykkes fra styrelsen til ministeriet. Det vil ifølge direktøren føre til en arbejdsdeling, som med hans egne ord er “unik i ministeriet”, eftersom det fremover “kun vil være på Miljøstyrelsens område, at al ministerbetjening, alt lov- og bekendtgørelsesarbejde og langt hovedparten af EU- og det internationale arbejde vil ligge i departementet”.

Også sidstnævnte er en markant ændring, da det miljøpolitiske arbejde i EU- og international sammenhæng er en af ministeriets krævende opgaver, hvor departementet hidtil har kørt nært parløb omkring bl.a. forhandlinger med Miljøstyrelsens eksperter på området.

Ændringen vil medføre en drastisk begrænsning i mulighederne for den aktindsigt, som Esben Lunde Larsen tidligere har kaldt en sygdom. Han ønsker ikke, at vi kigger med i hans arbejde som minister. Og derfor har Danmark allerede mistet førertrøjen som det mindst korrupte land på Transparency International’s liste over korrupte nationer. Vi er nu rykket én plads ned.

Men nedturen er kun lige begyndt. Forårsaget af en minister og en regering, der fuldstændig tilsidesætter, at de er til for at tjene befolkningen – og ikke omvendt.

Du kan se og høre en tidligere medarbejder fra Miljøstyrelsen fortælle om nedturen for miljøet på DR P1 Orientering.

7. marts 2018

* – Hvor megen kræft tillader regeringen?

Engang var der en vejledende grænseværdi på kun halvdelen af den i dag gældende maksimale værdi for nitrat i drikkevandet. Men den vejledende grænse forsvandt, og nu opfattes det som legitimt at fylde grundvandet op med forurening til grænsen. Fagfolk ønsker nu indgreb mod den udvikling, skriver Dagbladet Information.

Grænseværdien på nitrat i drikkevand er i dag på 50 mg pr. liter, men tidligere havde man en vejledende grænse på blot 25 mg. Eksperter har påvist, at den lavere grænse er mere retvisende i forhold til, hvornår indholdet bliver sundhedsskadeligt. Alligevel er den forsvundet fra de danske anbefalinger.

Hvad er en grænseværdi? Er det en garanti for befolkningens sundhed? Er det snarere landbrugets licens til at forurene? Kan det være begge dele på én gang?

Forleden offentliggjorde danske forskere en stor undersøgelse af kræftrisikoen ved nitrat i drikkevandet. Ved at granske data for 2,7 mio. danskere gennem 34 år har forskerne fra Aarhus Universitet og GEUS påvist, at nitratkoncentrationer langt under den gældende grænseværdi indebærer en markant risiko for tarmkræft.

Forskerne Jörg Schullehner, Torben Sigsgaard, Birgitte Hansen og deres kolleger har påvist, at kræftrisikoen er forøget ved nitratkoncentrationer på helt ned til 4 mg pr. liter. På den baggrund appellerer de om, at den gældende grænseværdi overvejes.

Spædbørn spiser forholdsvis mindre grøntsager og drikker betydeligt mere i forhold til deres kropsvægt. Desuden er børn generelt mere følsomme for påvirkning af nitrat. Derfor er nitrat i drikkevand især et problem for små børn.

I undersøgelsen konkluderes det, at risikoen for tyktarms- og endetarmskræft på omkring 5 procent øges med 15 procent. Det vil sige til 5,75 procent. Og altså kun for den gruppe i den undersøgte befolkning, der har været mest udsat for nitrat.

Hvert år får cirka 5.000 danskere tyk- eller endetarmskræft. Spørgsmålet er nu, hvor mange flere kræfttilfælde regeringen vil tillade af hensyn til landbruget.

7. marts 2018

* Landbruget skal betale

Som længe vidst og varslet kommer det danske landbrug som erhverv til at bære hovedparten af byrden i forhold til Danmarks reduktioner af CO2 frem mod 2030. I hvert fald hvis de danske politikere vælger at følge anbefalingerne i en ny rapport fra de økonomiske vismænd, der udkom sidste tirsdag.

For at leve op til sine forpligtigelser i forhold til EU, skal Danmark samlet reducere sine udledninger af CO2 fra de såkaldte “ikke-kvotebelagte sektorer” – det vil sige indenfor landbrug, transport og bygninger – med 39 procent i 2030. Og ifølge vismændene sker det samfundsmæssigt billigst ved at lægge en afgift på udledningen af drivhusgasser indenfor landbruget.

– I praksis indebærer det afgifter på dyrehold, kunstgødning samt dyrkning af forskellige afgrøder, skriver vismændene, der i samme åndedrag beroliger landbruget med, at det ikke bliver så omkostningstungt for den enkelte landmand.

Det skyldes, at landmændene – i henhold til EU’s vandrammedirektiv – alligevel skal reducere udledningerne af kvælstof, og da reduktion af kvælstof hænger næsten uløseligt sammen med reduktion af drivhusgasser, slås to fluer med ét smæk ved at lade landbruget betale.

Mener altså vismændene. Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer mener ikke overraskende, at beregningerne hviler på forkerte forudsætninger:

– Vismændene har nemlig ikke taget højde for omkostningerne i de afledte sektorer, herunder slagterier og mejerier, skriver organisationen i en pressemeddelelse.

– For hver krones indkomst, der skabes i landbruget, skabes der 2,5 kr. i den resterende økonomi. Den økonomiske analyse er desuden baseret på et enkelt år, nemlig 2015. I 2015 var dansk landbrugs økonomiske resultat det klart laveste ud af de seneste fem år, anfører organisationens formand, minkavler Martin Merrild.

Og hvis forslaget om at lægge afgifter på landbrugets CO2-udledning gennemføres, kan det få fatale konsekvenser, advarer Merrild i pressemeddelelsen. Han nævner dog intet om, at 2017 til gengæld var et rigtig godt år for dansk landbrug.

7. marts 2018

* Bunden er nået – lavbunden, altså

Den såkaldte “Lavbundsordning” er en del af det danske landdistriktsprogram og medfinansieret af EU. Der er en støt stigende interesse for lavbundsprojekter, hvilket der er mange gode grunde til.

Lavbundsordningen er nemlig målrettet landbrugsarealer med højt organisk kulstofindhold –  typisk tørve- eller lavbundsjorder beliggende i områder med behov for reduktion af kvælstofudledning til vandmiljøet. Lavbundsordningen giver mulighed for, at kommuner og Naturstyrelsen kan søge tilskud til at arbejde sammen med lodsejerne om at tage arealerne ud af drift.

Når arealerne ikke længere (kan) dyrkes, nedsættes nedbrydningen af jordens kulstofpulje. Det betyder, at der bliver frigivet mindre kulstof til luften. Dermed er ordningen med til at nedbringe CO2-udledningen til atmosfæren. Udlægningen af jorderne betyder samtidig, at der udledes mindre kvælstof til vandmiljøet, både fra områderne selv og fra omgivende arealer.

På denne måde bidrager lavbundsprojekterne til både at reducere landbrugets udledning af CO2 og til at nedbringe udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet. Samtidig gavner udlægningen af lavbundsområderne biodiversiteten, fordi projektarealerne hjælper til at skabe vildtkorridorer og levesteder for dyr og planter.

Landbrugsstyrelsen administrerer ordningen i samarbejde med Miljøstyrelsen. Det er Miljøstyrelsen, der prioriterer og indstiller ansøgningerne om tilskud til lavbundsprojekter. Det er næsten udelukkende områder, der har “sat sig” efter mange års dræning og afvanding, og som derfor ikke længere er rentable at dyrke. De får med Lavbundsordningen (endnu et) tilskud – nu til ophør med dyrkning.

Det kræver et rigt land at have råd til et stats- og EU-finansieret landbrug som det danske.

7. marts 2018

* Det bedste smartwatch til udendørs brug

For godt et par år siden fik verden en helt ny slags elektronisk gadget: Det smarte ur, som skulle revolutionere hele elektronikbranchen endnu engang. Som Apple havde gjort det med sin smarte iPhone i 2007.

Det viste sig imidlertid at være vanskeligere end forventet. – For hvad skulle det nye smartwatch egentlig kunne, for at det blev lige så uundværligt som den aldeles uundværlige smartphone? – Skulle det være andet om mere end blot et nyt center for meddelelser modtaget fra moderskibet?

Der skulle en del forsøg og mange fejlskud til, før det var så vidt. Android Wear blev langt om længe opgraderet fra version 1.0 til 2.0, hvilket øgede funktionaliteten betragteligt. Og Apple redesignede sit oprindelige bud på hardwaren og er nu oppe på version 4.0 af den tilhørende  Watch OS software.

Hermed er endnu en succes ved at være i hus for verdens største firma, der nu sidder på over halvdelen af markedet for smartwatches i den dyre ende. Men de andre kan skam også. Blot har de ikke Apple’s massive økosystem i ryggen til at bakke sig op. Ingen iPhone, iPad, iMac etc. til at synkronisere det hele med.

Læs testen af fem meget forskellige smartwatches, der hver især har noget helt specielt at tilbyde os naturbrugere. Vi er sejlere, vandrere og fiskere, der færdes ude i det vilde og våde, hvor tingene skal være mere end robuste for at klare mosten.

Testen dækker fem smarte ure af mærkerne Apple, Casio, Garmin, Samsung og Sony. Det er smartwatches, som har tilført min egen udendørs færden en spændende ny dimension.

7. marts 2018

* Klimaet vendt på hovedet

Der er gået hul på den “polare vortex” – et lavtryk med tilhørende jetstrømme – som normalt fastholder kulden i nord. Varme strømmer mod nord, mens kulden presser på nordfra.

Den for tiden særligt varme luft i Arktis er således en del af forklaringen på, at der i denne vinter kan registreres en markant svagere tilfrysning af de arktiske havområder end tidligere. Satellitmålinger viser, at havisens udstrækning i øjeblikket ligger mærkbart under det seneste rekordår 2011-2012 og markant under gennemsnittet for perioden 1981-2010.

På Station Daneborg på Grønlands østkyst, hvor Siriuspatrujlen holder til, var der forleden blot et par minusgrader. Det var varmere end i Danmark, hvor der på samme tidspunkt blev målt morgentemperaturer på fem-seks minusgrader.

– Inden for de seneste dage har vi rundet én plusgrad, nedbøren er faldet som slud, og det drypper fra tagene, fortæller Tobias Kolhorn, leder af Sirius-patruljen, fra Østgrønland til TV2.

– Det er et tungere slædeføre at køre rundt i, og vores telte og tøj er beregnet på frost, så det er ikke så vandafvisende. Normalt ligger vi på et par og tyve minusgrader på denne tid af året.

Hvis man havde opholdt sig på den absolut nordligste, landbaserede vejrstation i verden, Kap Morris Jesup på toppen af Grønland, kunne man have haft det endnu varmere. Flere gange i februar har temperaturen her bevæget sig op over frysepunktet. Forleden blev der sågar målt over fire graders varme.

Den er helt gal med klimaet.

28. februar 2018

* Gudenå-ørreden i tilbagegang

Rundt omkring langs Danmarks længste vandløb Gudenåen klager lystfiskerne over færre fisk end normalt. Dette trods mange års indsats for at skabe renere vand i åer og bække, hvor både vandløbs- og vandkvaliteten har det bedre end længe.

Alligevel har sportsfiskerne i Bjerringbro nedstrøms Tangeværket noteret sig, at antallet af ørreder, der går op i åer og bække, er faldet markant de seneste fire-fem år. Også antallet af gydepladser, hvor ørrederne udklækker deres afkom, er i tilbagegang.

De stadig bedre forhold burde ellers have medført, at der ville være fremgang i både bestanden af ørreder og antallet af gydepladser. Det skriver Midtjyllands Avis.

Inden for de seneste år er Møllebækken, der løber midt gennem Bjerringbro, således blevet restaureret. Bækken løber nu i de oprindelige slyngninger, som for årtier siden blev rettet ud – så Møllebækken efterfølgende var reduceret til en lige kanal.

Det har betydet, at der nu er kommet mange flere lokaliteter, hvor ørrederne kan gyde. Restaureringen af Møllebækken har således medført, at sportsfiskerne senest kunne tælle hele 33 gydebanker i bækken – mod de knap ti, der typisk fandtes, da bækken var rettet ud.

Gennem årene har de lokale foreninger ført statistikker over fangede havørreder samt besøgt bækkene for at tælle antallet af gydninger. Sideløbende hermed er der elektrofisket i Gudenåen samt lavet bestandsanalyser. Altsammen for at følge bestandens ve og vel.

Og der har generelt været nedgang alle steder. I 2017 blev der på Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforenings vand kun fanget 49 havørreder, hvor der tilbage i 1990’erne blev fanget over 200. En fredning af den truede havørredbestand ligger således lige for.

Nedgangen kommer på et både heldigt og uheldigt tidspunkt. Randers Fjord, hvor Gudenåens havørreder bruger en stor del af deres liv på at vokse sig store, er netop blevet udnævnt til officiel naturpark, og det forpligter jo.

Den nye Naturpark Randers Fjord lider nemlig under både et ulovligt garnfiskeri, et stort antal fiskespisende skarver og et stigende antal sæler. Alle udgør de mulige trusler for havørrederne i Randers Fjord.

Det skal nu klarlægges, hvad der er baggrund for tilbagegangen for Gudenåens havørreder. Om det er garn, skarver, sæler eller noget helt fjerde.

28. februar 2018

* Mossø-ørreder på retur

En ny undersøgelse af søørred-bestanden ved Mossø viser, at bestanden af gydefisk er langt mindre end forventet. Den er gået meget tilbage – trods et ellers stort antal ungfisk på gyde- og opvækstområderne. Det fortæller DTU Aqua på fiskepleje.dk.

Årsagen er sandsynligvis en dårlig overlevelse fra det tidspunkt, hvor smolten trækker ud i Mossø, til de som voksne vender tilbage for at gyde. Knap hver femte gydefisk (18 %) havde således sår efter angreb fra rovdyr, og en enkelt ørred havde garnskade. Det kunne tyde på en væsentlig dødelighed forårsaget af rovdyr som skarv og odder.

Siden Vilholt-dæmningen blev fjernet i 2008, er antallet af ørredyngel ellers bare steget og steget. Ynglen her er hovedsageligt afkom af søørreder fra den nærliggende Mossø, Jyllands største sø. Søørrederne vandrer fra søen op i Gudenåen og gyder på de fine stryg ved Vilholt og Voervadsbro – nedstrøms spærringen ved Vestbirk Vandkraftværk.

Den øgede tæthed af yngel og 1-årsfisk i Gudenåen siden 2008 medfører, at flere smolt vandrer ud i Mossø. En stigning i antallet af søørreder i Mossø var derfor forventelig. Søørrederne vokser godt i Mossø og kan blive meget store. Derfor var det ventet, at den øgede produktion af ørred ville kunne skabe et øget rekreativt fiskeri efter søørred i Mossø og øvre Gudenå.

Den overraskende ringe bestand af søørred i selve Gudenåen og tilløbet Bjergskov Bæk kan således ikke skyldes, at der er for få yngel. Gydeområderne i Gudenåen omkring Vilholt og i Bjergskov Bæk producerer nemlig rigtig meget yngel.

Mossø er kendt som et godt opvækstvand for søørreder, og intet tyder på, at der er mangel på føde i søen. De fangede søørreder var således i god kondition. Årsagen til den lille bestand af gydefisk skyldes sandsynligvis en ringe overlevelse fra smolt til voksen gydefisk.

Der bliver fisket med både garn, ruser og stang i Mossø, men fiskeriets omfang er ukendt. Til gengæld observeres der rigtig mange skarv i Mossø og Gudenåen året rundt, og man ved fra mange undersøgelser, at netop  skarv kan reducere lokale fiskebestande betydeligt.

Desuden er der kommet odder til Gudenåen ved årtusindskiftet. Odderens betydning er ukendt, men den æder formentlig ikke særligt mange ørreder ude i åbent vand på Mossø.

Den er i stedet knyttet til bredden.

28. februar 2018

* Skjernå-laksen i fremgang

Går det således tilbage for både havørreder og søørreder i den østvendte Gudenå, så går det rigtig godt for laksen i den vestvendte Skjernå.

Laksens naturlige udbredelsesområde i Skjern Å-systemet bliver nemlig stadigt større. Det er konklusionen på en undersøgelse foretaget af Danmarks Center for Vildlaks (DCV). Rapporten har titlen ”Øvre udbredelse af vild lakseyngel i Skjern Å-systemet 2016”

Den øvre udbredelse af vild lakseyngel i Skjern Å-systemet blev i perioden august-september 2016 undersøgt ved fiskeundersøgelser på ikke mindre end 346 stationer. Der blev fundet vildlakseyngel på 67 ud af de 346 befiskede stationer – med største tæthed på 87 lakseyngel pr. 100 m2.

Laksens udbredelsesområde i Skjern Å-systemet var større i 2016, end ved tre lakseyngelundersøgelser udført af DCV i perioden 2007-2013.

I hovedløbet Skjern Å havde laksene således indtaget den ”nye” åstrækning ved Brande Elværkssø. Søen blev tømt, da dæmningen ved vandkraftværket ved et uheld brød sammen itilbage  2013. Skjernåens oprindelige forløb på søens bund blev herved genskabt – helt utilsigtet, men altså til stort held for laksebestanden.

Kun i Omme Å og Gundesbøl Å var laksens øvre udbredelse reduceret i forhold til tidligere år.

Undersøgelsen i 2016 viste desuden, at der var langt flere forekomster af lakseyngel i de mindre vandløb, end der var ved en sammenlignelig fiskeundersøgelse udført af DTU Aqua i Skjern Å-systemet i 2007.

At lakseynglen nu i højere grad findes på opvækstområder i de mindre vandløb, betyder at potentialet for laksebestandens størrelse øges, når også disse vandløbsarealer udnyttes af laksene.

Hvad det så betyder for ørredbestanden, som hidtil har haft eneret på de små vandløb, får stå hen i det uvisse. Laks og ørred konkurrerer nu om dele af gydepladserne.

Og det er ofte den større laks, der vinder den kamp.

28. februar 2018

* EU-Bistand på vej

EU-landene har længe skudt en afgørelse om de såkaldte neonikotinoider foran sig, mens de ventede på en rapport fra deres ekspertorgan, EFSA. Nu er konklusionen kommet og en afstemning om forbud nært forestående. Det skriver Dagbladet Information.

EU’s agentur for fødevaresikkerhed bekræfter i en næsten 300 sider lang rapport, at de såkaldte neonikotinoidsprøjtemidler er farlige for honningbier og vilde bier, der ud over at lave honning også sikrer bestøvning af vore planter.

Dermed kan der være banet vej for et europæisk totalforbud mod midlerne, der primært fremstilles af de agrokemiske selskaber Bayer og Syngenta. De har siden 1990’erne har været brugt af landmænd til at sprøjte marker og bejdse afgrødefrø som beskyttelse mod insektangreb.

EU-Kommissionen anbefalede allerede i mart sidste år et forbud mod enhver udendørs brug af neonikotinoider, men EU-landene udskød i december en afstemning, fordi nogle lande først ønskede EFSA’s fornyede vurdering af sprøjtemidlerne.

Den har de så fået nu. – Action, please.

28. februar 2018

* Nationalmark Bøndernes Nordsjælland

Esben Lunde Larsen (V) afviser kritikken af, at han har udpeget landmand Carl Frederik Bruun som formand for Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Det sker som svar til Folketinget på et spørgsmål stillet af Christine Antorini (S).

– Jeg påskønner, at en kompetent formand stiller sig til rådighed og er villig til at lægge mange timers arbejde i driften af den kommende nationalpark – samt hans villighed til at gøre en indsats for den nationalpark, der er bred politisk enighed om at etablere, skriver Esben Lunde Larsen.

For nylig besluttede Esben Lunde Larsen, at landmand og godsejer Carl Frederik Bruun skulle være formand for Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Men det gik ikke stille for sig. Mange naturstemmer reagerede negativt. Biologen Rasmus Ejrnæs sagde, at Carl Frederik Bruun ”næppe har så meget viden om at forvalte natur”.

Thor Hjarsen, der i dag er ansat af WWF, kaldte udpegningen absurd, fordi en ”konventionel landmand og kritiker nu er formand for bestyrelsen”. Og han opfordrede til, at de grønne organisationer trækker sig fra bestyrelsen. DN-præsident Ella Maria Bisschop-Larsen undrede sig højlydt over valget, og Alternativets miljøordfører, Christian Poll, konstaterede blandt andet, at ”vi kan forvente meget lidt natur i Kongernes Nordsjælland”.

Esben Lunde Larsen opfordrer også til, at der bliver lagt en anden stil i arbejdet med nationalparken fremadrettet:

– Hvis kritikerne, der også repræsenterer organisationer, der får plads i bestyrelsen, ønsker en velfungerende nationalparkbestyrelse med godt samarbejdsklima, burde de overveje, om den fordomsfulde velkomst, de har givet formanden, gavner Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

En væsentlig del af kritikken har også handlet om, at Carl Frederik Bruun undervejs har været kritisk over for nationalparken. Han har også været mangeårig modstander af en genskabelse af den Søborg Sø, som nu ikke længere er rentabel for landmændene. Der til gengæld får 93 millioner kroner for jord, som nu ikke længere er noget værd. Endnu en gang smukt indpakket landbrugsstøtte.

Hertil noterer Esben Lunde Larsen lakonisk:

– Jeg noterer mig, at formanden bakker op om Nationalpark Kongernes Nordsjælland under den form, der nu er vedtaget.

Ak ja. Til det cirkus er kun at tilføje, at godsejer Carl Frederik Bruun nu bliver formand for noget, der i folkemunde allerede og med rette er døbt “Nationalmark Bøndernes Nordsjælland”…

21. februar 2018

* Fusk med Fosfat

Den hollandske regering undersøger netop nu 2.100 gårde, der er under mistanke for bedrageri. Det skriver magasinet Dairy Industry Newsletter.

Det forlyder, at gårdene bevidst kan have opgivet fejlagtige oplysninger om antallet af deres malkekøer med henblik på at skulle købe mindre fosfatkvote. De pågældende bedrifter har fået forbud mod at købe eller sælge køer og kvier, mens de fortsat sælger mælk. Indtil videre er der gennemført inspektioner på 150 gårde, men resultaterne er endnu ikke oplyst.

Holland har for nylig indført fosfatkvoter for at mindske fosforudledningen til miljøet. Først i januar blev det rapporteret af den hollandske mægler Interfarms, at den første fosfatkvote på 200 kg blev handlet til 187 euro pr. kg.  Lige nu handles hollandske fosfatkvoter til ikke mindre end 56.000 kroner – pr. ko – så der er mange penge på spil.

Den hollandske regering skal stå til ansvar over for EU, der netop nu rasler med sablen og varsler nye stigninger i landenes EU-bidrag.

21. februar 2018

* Præcisionsbombning

Landbrugsstyrelsen har udvalgt 20 landmænd, der skal være med til at udvikle præcisionslandbrug som en dyrkningsform, der på sigt kan give god miljøeffekt, mere fleksible miljøkrav til landmanden og flere penge på bundlinjen. Det skriver LandbrugsAvisen.

20 landmænd bliver pionerer inden for præcisionslandbrug og får som de første færre miljøkrav, fordi de bruger data og ny teknologi til at gøde efter. Landmændene skal nemlig være med til at udvikle og forme fremtidens miljøregulering og måde at drive landbrug på til gavn for miljøet og landmandens bundlinje.

I alt har 47 landmænd søgt om at være med i Landbrugsstyrelsens pilotprojektordning – som de helt nye præcisionspiloter. Styrelsen har udvalgt de 20 bedrifter ud fra kriterier, der var fastsat på forhånd. Det drejer sig blandt andet om andelen af arealer med korn og raps, og om landmændene har ny teknologi til rådighed. Derudover har styrelsen også sigtet efter, at bedrifterne skal være spredt ud over hele landet.

Bedrifternes størrelse varierer fra 100 hektar til 2.000 hektar, og de beskæftiger sig med svine- og kvægproduktion samt planteavl.

Nu skal de 20 præcisionspiloter i gang med at fastlægge kvælstofbehovet for hver enkelt mark og lægge en detaljeret gødningsplan. Den skal de bruge for at kunne udbringe den præcise mængde gødning, som afgrøderne har behov for. Hverken mere eller mindre.

Det gavner naturligvis miljøet, at markerne ikke får mere gødning, end afgrøderne kan optage, og landmanden skal ikke bruge penge på unødvendig gødning. Til gengæld må man forvente, at det bliver svært at få et korrekt overblik over den samlede udledning på landsplan.


Info: 

Pilotprojektordningen kører over en 2-årig periode, hvorefter Landbrugsstyrelsen vil evaluere på projektet. Guleroden i det nye præcisionslandbrug er, at det udløser færre miljøkrav:

For landmænd med husdyrgødning erstatter 8 hektar præcisionsmarker således 1 hektar pligtige efterafgrøder.

For landmænd uden husdyrgødning erstatter 10 hektar præcisionsmarker tilsvarende 1 hektar pligtige efterafgrøder.

De kommende præcisionspiloter slipper hermed for en del af de besværlige efterafgrøder.


Vi må så håbe og tro på, at de pågældende landmænd er i stand til med tilstrækkelig stor præcision at vurdere, hvor megen gødning deres afgrøder kan optage, og hvor meget der uundgåeligt bliver udvasket til omgivelserne.

Og at det ikke er dem selv, der skal kontrollere rigtigheden af deres egne beregninger. Da er det jo ræven og hønsene om igen. Skatteregnskaber uden tvungen revision.

Vi må også håbe, at det ikke går med gødningen som med kaffen i Madam Blå, der altid lige får en skefuld kaffe mere. “Til kanden”, som man siger eller i hvert fald sagde ude på landet.

Endelig må vi håbe, at det ikke bliver med præcisionslandbrug, som det desværre altid er med præcisionsbombning:

– At der uundgåeligt sker civile tab, når man bomber lige til grænsen og marginalerne bliver for små…

21. februar 2018

* Tysk økologi skal tredobles

Den nye tyske regering har et mål om, at 20 procent af Tysklands landbrugsareal i 2030 skal være økologisk.

Ifølge de nyeste tal fra 2016 er 7,5 procent af det tyske landbrugsareal økologisk, så i løbet af de næste 12 år skal det eksisterende areal således næsten tredobles.

– Det er ikke et urealistisk mål, men det er et ret ambitiøst mål. Det er en massiv vækst, de skal have i de kommende år, siger Kirsten Lund Jensen, økologichef hos Landbrug & Fødevarer, til LandbrugsAvisen.

– Det kræver, at der er et marked for det og de rette omstændigheder. Blandt andet en tilskudsordning, der gør det nemt at lægge om, vurderer Kirsten Lund Jensen.

I dag får tyske landmænd, der omlægger til økologi, 2.400 kroner per hektar om året i en periode på to år. Det er det dobbelte af det, danske landmænd får.

Men det helt afgørende er et spørgsmål om markedet – er de gode til at sælge det, og er der tilstrækkelig betalingsvillighed hos forbrugerne, siger Kirsten Lund Jensen.

21. februar 2018

* Gratis bus og tog i Tyskland

Indbyggerne i fem tyske byer kan muligvis se frem til at kunne tage bussen eller toget uden at skulle betale for en billet. I håbet om at kunne bekæmpe luftforurening i større byer vil den tyske regering nemlig teste et koncept med gratis offentlig transport.

Det fremgår af et officielt brev, der er sendt til EU’s miljøkommissær Karmenu Vella, skriver Der Spiegel. Afsenderne er den tyske miljøminister, Barbara Hendricks, landbrugsminister Christian Schmidt og kansler Angela Merkels stabschef, Peter Altmaier.

–  Vi overvejer at gøre offentlig transport gratis for at reducere antallet af privatbiler, står der ifølge Der Spiegel.

En effektiv bekæmpelse af luftforurening uden flere unødvendige forsinkelser er nemlig den højeste prioritet for Tyskland. Ikke færre end 1.700 mennesker dør således af luftforurening alene i hovedstadsområdet – hvert år.

Håbet er, at gratis transport kan få folk til at lade bilen stå, og dermed mindskes udledningen af sundhedsskadelige stoffer som eksempelvis NOx-gasser, som ikke mindst kommer fra dieselbilers udstødning.

Konceptet med gratis offentlig transport skal ifølge regeringens forslag i første omgang testes i byerne Bonn, Essen, Herrenberg, Reutlingen og Mannheim, men på sigt bør det rulles bredere ud i Tyskland, hvis det er en succes. Det mener ministrene og stabschefen.

Forslaget fra den tyske regering kommer efter EU-Kommissionens melding i januar om, at man vil straffe medlemslande, som ikke overholder de fælles miljødirektiver og grænseværdier for blandt andet NOx-gasser. Det skriver Reuters.

I brevet til EU’s miljøkommissær skriver den tyske regering også, at man udover gratis offentlig transport også overvejer at indføre tiltag, der kan fremme elbiler, samt lav-emissionszoner.

Lige nu diskuteres et totalforbud mod dieselbiler ivrigt i flere større byer.

21. februar 2018

* To be or not to be – kvotekonge

Lars Løkke (V) afviser i samråd at kende kvotekonger, men statsministeren kender alligevel storfiskeren John-Anker Hametner, der har indsamlet 1,2 mio. kr. til Løkkefonden, særdeles godt. Så godt, at denne lånte Løkke sit dejlige Skagenshus i en hel uge uden betaling.

Men så er han jo heller ikke “kvotekonger”, men blot “kvotekonge”, som en politisk kommentator så snusfornuftigt bemærkede. Løkke var blevet spurgt, om han kendte nærmere til kvotekonger (flertal), hvilket han indigneret havde afvist. Med den mulige begrundelse, at han kun kender til én kvotekonge…

Spørgsmålet, der blev stillet i et ministersamråd, var i så fald så upræcist formuleret, at Løkke kunne svare nej til kendskabet – uden at lyve under ministeransvar…

Storfiskeren fra Thyborøn afviser selv at være en kvotekonge, og han kræver samtidig et dementi for påstanden og betegnelsen:

– Jeg er bare en fisker, og jeg vil have, at I dementerer, at jeg er en kvotekonge, sagde han for nylig til Ekstra Bladet.

Men DF’s fiskeriordfører Ib Poulsen, som bestemt ikke er en af John-Anker Hametners personligt gode venner, ryster på hovedet over, at Hametner ikke skulle være kvotekonge:

– Selvfølgelig er han en kvotekonge. Det er jo absurd Venstre-spin at prøve at få det til at se ud som om, at John-Anker ikke skulle være kvotekonge. Manden er blandt de allerstørste, når man ser på hvilke kvotekonger, der lander de fleste fisk inden for IOK, siger DF-ordføreren.

“Kvotekonge” er ikke en beskyttet titel. Men ifølge en frisk analyse fra Fiskeristyrelsen er John-Anker Hametner en af landets allerstørste ejere af de omdiskuterede IOK-kvoter. Thyborønfiskeren ejer nemlig alene 4,2 procent af samtlige danske kvoter for sild, makrel og industrifisk.

Det placerede ham i oktober 2017 – ifølge styrelsen under fiskeriminister Karen Ellemann (V) – på en 8. plads over de største ejere af IOK-kvoter, hvor kvotekongerne sidder tungt på garnet. Året før var han nummer seks på listen, men man skal helt ud på decimalerne for at se forskel på nummer tre og nummer otte blandt landets førende kvotekonger.

Socialdemokraternes fiskeriordfører Simon Kollerup mener også, at der er fuld dækning for at betegne Thyborøn-fiskeren som kvotekonge:

– Vi har indført en meget klar grænse for, hvornår de særligt skrappe krav, som rammer kvotekongerne, træder i kraft. Det er særligt for kvotebesiddere med mere end én procent af IOK-kvoterne, som repræsenterer en meget stor værdi: Og den ligger han, så vidt jeg er oplyst om, langt over. Både på sit ejerskab og på sine faktiske landinger, siger Kollerup til EkstraBladet.

14. februar 2018

* Kvotekongernes Top Ti

Herunder en liste over de ti erhvervsfiskere, som i oktober 2017 ejede den største andel af de danske IOK-kvoter:

  1. Henning Kjeldsen: 12,1 %
  2. Gullak Arngrimsson Madsen: 8,7 %
  3. Leif Johansson: 4,7 %
  4. Bo Johansson: 4,7 %
  5. Fridalvur Tingskard: 4,3 %
  6. Fridi Magnusen: 4,3 %
  7. Roi Magnusen: 4,3 %
  8. John-Anker Hametner: 4,2 %
  9. Niels Arne Hounisen: 3,6 %
  10. Asger Flemming Pedersen: 3,4 %

Kilde: Landbrugs og Fiskeristyrelsen

14. februar 2018

* Undsagt af sine egne

For nylig var sagen om statsministerens relation til storfiskere og de skaldte “kvotekonger” emne i Debatten på DR2.

Med i programmet var blandt andre Kurt Madsen, der er formand for Thyborøn Havns Fiskeriforening.

Kurt Madsen var selv til stede på et meget omtalt møde mellem Lars Løkke Rasmussen og en række storfiskere, herunder John-Anker Hametner Larsen, tilbage i januar 2016.

– Du var med til mødet med Lars Løkke. Var det den private udgave af Lars Løkke, eller var det statsminister Lars Løkke, I havde der? Sådan spurgte programvært Clement Kjersgaard (CK):

– Det var svært at sige, hvad han var, men det var Lars Løkke, der var der, det er helt sikkert. Men faktum er, at vi gav Lars Løkke en orientering om det problem, vi synes, vi havde, i anledning af, at han var i byen, svarede Kurt Madsen.

Mødet fandt sted umiddelbart inden en nytårskur i LøkkeFonden, hvor flere af fiskerne også deltog.

CK: – Havde I fået det møde med statsministeren om eftermiddagen, hvis ikke der havde været det torskegilde bagefter?

– Nej. Det tror jeg ikke på. Det er et sammenfald af, at når vi hører, at statsministeren kommer til Thyborøn – det er jo ikke noget, der sker hver dag – så forsøger vi selvfølgelig også at få et møde med ham, da vi lige nøjagtigt har det her problem. Og det får vi så en times tid til.

CK: – Så man kan sige, at det faktum, at I bidrager til LøkkeFonden og er en del af middagen efterfølgende, det giver jer faktisk det møde med statsministeren?

– Ja. Det er sådan, jeg ser det, svarede Kurt Madsen.

Hermed distancerede formanden for Thyborøn Havns Fiskeriforening sig fra statsministerens egen udlægning af forholdet mellem jobbet som statsminister og tidligere formand for Løkke-fonden.

Lars Løkke Rasmussen selv evner desværre ikke at skille de to personer og funktioner fra hinanden.

14. februar 2018

* Ny rekord for eksport af fisk og skaldyr

Aldrig før har den danske eksport af fisk og skaldyr været så høj, som den var i de første elleve måneder af 2017.

De udenlandske forbrugere er vilde med danske rejer, torsk, laks, ørred og fiskemel. Faktisk så vilde, at eksporten af fisk og skaldyr slår rekord for de første elleve måneder af 2017. Det viser en ny analyse fra Landbrug & Fødevarer.

– Eksportvæksten trækkes især af Asien, hvor der er økonomisk fremgang og en hastigt voksende middelklasse, der i stigende grad efterspørger mere eksklusive fødevarer og naturligvis en høj fødevaresikkerhed, siger Frank Øland, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer.

Fødevareklyngens eksport af fisk og skaldyr (inkl. biprodukter) nåede op på 24,6 mia. kr. i 2017. Det er en stigning på 2,7 pct. i forhold til samme periode i 2016.

Det er især tyskerne, der køber stort ind af danske fisk og skaldyr. I de første elleve måneder af 2017 aftog Tyskland således alene 27 pct. af den danske eksport af fisk og skaldyr til EU.

– Det er positivt, at vi kan slå nye rekorder og fortsætte den eksportfremgang, vi har oplevet over de senere år. Det er især trukket af væksten i Kina, men også på nærmarkederne er der sket en fremgang, siger Poul Meldgaard Jensen, direktør i Danish Seafood Association.

Eksporten af fisk og skaldyr står nu for 16,1 pct. af den samlede eksport fra fødevareklyngen.

– Vi eksporterer 90 pct. af de fisk, vi fanger i Danmark. Det hænger dels sammen med, at udlandet kender os for vores høje kvalitet og bæredygtighed, men også, at vi rent beliggenhedsmæssigt befinder os i nærheden af de europæiske markeder, så vi kan eksportere ferske køleprodukter i stedet for f.eks. frost, siger Niels Wichmann, adm. direktør i Danmarks Fiskeriforening.

Måske vi danskere selv skulle spise nogle flere af de fisk, som danske fiskere fanger i danske farvande. Friske fisk modsat de syge tamlaks fra Norge, som desværre dominerer på mange danskeres fiskemenu…

14. februar 2018

* Franske fiskere tager pulsen

Fiskere blokerede for nylig havnen i Calais i protest mod pulsfiskeri. Det skriver FiskeriTidende.

Torsdag morgen lagde en række franske fiskefartøjer fra den franske by Boulogne-sur-Mer sig således i vejen for trafikken ind og ud af havnen i Calais, der er hovedfærdselsåre til Frankrig.

Protesten skete imod det hollandske pulsfiskeri (fiskeri med strømførende trawl), som et flertal i Europa-Parlamentet i sidste uge ellers stemte nej til. De franske fiskere er utilfredse med, at hollandske fiskere med deres pulsfiskeri allerede har skadet fiskebestandene:

– Hollænderne har ødelagt havet. Der er ikke flere fisk tilbage at fiske efter, udtalte fisker Christian Dubois fra Calais til France24.

Protesten og spærringen betød blandt andet, at færgefarten fra Dover til Calais, hvor også det danske selskab DFDS sejler, blev indstillet, mens aktionen varede.

Også i Boulogne-Sur-Mer var der protester. Således lagde to franske trawlere sig i vejen for de hollandske ved den lossekaj, hvor deres fangster skulle landes, skriver France24. Samtidig blokerede fiskere vejen til havnen.

Den store fokus på det nye elektriske pulsfiskeri har også fået en række kokke og supermarkedskæden Carrefour til at tage afstand fra fiskeriet. Carrefour tillader således ikke fisk fanget med pulstrawl i deres eget varemærke. Og flere end 200 franske kokke boykotter nu fisk fanget med pulstrawl.

I forbindelse med protestaktionen har de franske fiskere krævet en kompensation for skader på fiskebestandene på 30.000 euro per fiskefartøj. Det svarer til en lille kvart million danske kroner per skib.

Det er blandt andet NGO-organisationen Bloom, der har været førende i kampagnen mod pulsfiskeri. Bloom skriver blandt andet, at de ”giver en stemme til de stemmeløse og har et mål om at sikre menneskeheden en fremtid, hvor børn kan få føde og fiskere har jobs”.

Organisationen erklærede sig derfor som sejrherre, da afstemningen i Europa-Parlamentet endte med et flertal imod pulsfiskeri.

Men selvom Europa-Parlamentet stemte nej til pulsfiskeri, så er det desværre ikke blevet forbudt endnu. Hertil kræves nemlig også, at Parlamentet opnår enighed med både EU-Kommissionen og Ministerrådet om en beslutning.

Ifølge the Guardian blev fiskeri med strøm forbudt tilbage i 1998, men i 2006 fik hollandske fiskere dispensation til på forsøgsbasis at fiske med strøm på deres trawl.

I starten var det kun få fartøjer, men i dag har 84 hollandske fartøjer dispensation til pulsfiskeri. Flere fartøjer fra andre medlemsstater også har adgang til pulsfiskeri, herunder 12 på britisk fiskelicens.

I Danmark har ingen fiskefartøjer så vidt vides ret til at fiske med de kontroversielle pulstrawl.

14. februar 2018

* Kunstig ø skal hjælpe miljøet

Danmark er på vej til at få en ny, stor ø på størrelse med ti fodboldbaner.

Det er staten, som vil bygge øen midt ude i Flade Sø i Thy – som en del af et større miljøprojekt, der skal begrænse forureningen med kvælstof til Limfjorden. Øen vil også blive en perfekt yngleplads for sjældne fuglearter, lover Naturstyrelsen.

Miljøprojektet går ud på at lede vandet fra Hvidbjerg Å ind gennem Flade Sø. Dermed genskabes en særdeles effektiv udgave af naturens eget renseanlæg. Man må i den forbindelse håbe, at søens nuværende vandkvalitet er taget i ed og ikke forringes af hensyn til landbruget.

– Bakterier i vandet omdanner forurenende nitrat til kvælstof i luftform, som forsvinder op i atmosfæren, forklarer projektleder Henrik Schjødt Kristensen fra Naturstyrelsen Thy til DR P4 Midt & Vest.

Det storstilede projekt i Thy er et af i alt 39 nye vådområde-projekter over hele landet, der skal fjerne 150 ton kvælstof. Projektet i Thy står alene for over halvdelen, nemlig 79 ton.

Prisen er 17,3 millioner kroner. Samlet har staten sat 187 millioner kroner af til de 39 projekter. Pengene er en udløber af regeringens Fødevare- og Landbrugspakke.

Projektet adskiller sig også fra andre vådområde-projekter ved, at ingen landbrugsjord skal oversvømmes. Og ved, at man længe har planlagt et gigantisk Månegris-projekt i området op til Nationalpark Thy Bjerge.

Kan vel være, at der er en nær sammenhæng hermed…

7. februar 2018

* 24 kunstige søer

24 kunstige søer nær den midtjyske by Lemming har gennem et år været under nøje observation af forskere fra Aarhus Universitet. Det skriver Videnskab.dk.

De mange timers eksperimenter med søerne har givet forskerne et unikt indblik i, hvor meget metangas en sø udleder over en længere periode.

Næst efter CO2 er metangas den største synder i forhold til global opvarmning, men det er også den drivhusgas, der er mest usikkerhed om. Man ved nemlig ikke, hvor meget metangas der kommer fra søerne.

– Der er ikke andre studier i verden, der har målt søer på den her måde og over så lang tid, og det er meget vigtigt, når vi skal beregne, hvor meget søer påvirker global opvarmning i fremtiden, siger Thomas Alexander Davidson, der er hovedforfatter på det nye studie.

Med disse beregninger kan man fremover med større sikkerhed forudsige, hvordan søernes økosystemer agerer, og dermed også, hvor stor en trussel søerne udgør for global opvarmning, siger Thomas Alexander Davidson, seniorforsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Det nye studie er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.

7. februar 2018

* Selvforstærkende drivhuseffekt

Ved at indsamle data over en periode på et helt år ved forskerne nu, hvor meget methan de 24 små forsøgssøer udleder. Men de ved også, hvor meget varme og hvor meget næring der skal til for at påvirke processerne, så der udledes endnu større mængder metangas, end der gør i forvejen.

Det viser sig, at disse processer har en selvforstærkende effekt, og det er ret påfaldende, mener forskerne bag studiet. For når klimaet i verden ser ud til at blive varmere på grund af global opvarmning, så risikerer vi at se en ond spiral, hvor mere varme leder til endnu større udledning af metangas.

På bunden af alle søer dannes der naturligt metangas af nedbrudt organisk materiale. Og på baggrund af tidligere forskning i søer, ved man, at lavvandede søer udleder markant mere metan sammenlignet med dybe søer, fordi der sker flere processer i det dybe vand, som hindrer gasserne i at nå op til vandoverfladen.

For at lave forsøgene, har forskerne oprettet 24 kunstige lavvandede søer, fordi de er lettere at måle på og eksperimentere med end rigtige søer. Disse målinger kan bruges til at gisne om, hvordan rigtige søer opfører sig.

Forskerne har lavet søerne, så de minder om rigtige søer med den rette temperatur og næringsindhold som for eksempel søerne i de jyske marker. Men med de kunstige søer kan forskerne lettere justere temperaturen med varmeapparater og tilføre mere næring i form af fosfor og kvælstof.

For eksempel prøvede forskerne sig frem ved at skrue 2-3 grader op i nogle søer og 4-5 grader op i andre søer. De kunne da se, at mere varme satte gang i en selvforstærkende effekt af udledningen af metangasser.

7. februar 2018

* Tyskland vil forbyde glyphosat

Tysklands to største partier, Kristendemokraterne CDU/CSU og Socialdemokratiet SPD, har efter flere måneders forhandlinger opnået enighed om et nyt regeringsgrundlag. Ifølge mediet Deutsche Welle går den nye regering ind for at forbyde giftstoffet glyphosat.

Det fremgår dog endnu ikke hvornår og under hvilke vilkår, skriver LandbrugsAvisen. Frankrigs præsident Emmanuel Macron har tidligere meldt ud, at Frankrig vil forbyde glyphosat – dog under forudsætning af, at der først skal findes alternativer til aktivstoffet. Der er således ikke fastsat nogen dato for udfasningen.

De tyske kristendemokrater, anført af bundeskansler Angela Merkel, beholder landbrugsministerposten, skriver en række tyske medier. Det var ellers kristendemokraten Christian Schmidt (CSU), der blev tungen på vægtskålen, da EU-landene i november forlængede aktivstoffet glyphosats godkendelse med yderligere fem år.

Det fik de konventionelle industrilandmænd til at ånde lettet op, men skabte indenrigspolitisk ballade, da Schmidt indrømmede at have truffet beslutningen alene. Socialdemokratiet og Kristendemokraterne var på daværende tidspunkt i regeringsforhandlinger, hvor det var uafklaret, hvordan en kommende regering ville forholde sig til glyphosat.

Det tyske socialdemokrati står til at få miljøministerposten. Deutsche Welle oplyser, at den nye regering også er imod GMO-afgrøder. Heriblandt dem, der netop er udviklet til at være resistente over for glyphosaten i sprøjtegiften RoundUp.

Regeringsgrundlaget skal til en urafstemning pr. brev hos SPD’s 463.723 medlemmer, før regeringen kan træde i kraft. Udfaldet af urafstemningen offentliggøres først i weekenden 3. marts, skriver Ritzau.

7. februar 2018

* Miljøstyrelsen flytter ud – eller ind

Regeringen kundgjorde for nylig, at den forhadte Miljøstyrelse skal flyttes ud – eller ind. Eller hvad man nu vælger at kalde det på Christiansborg. Den skal i hvert fald væk fra København, hvor kun et fåtal af Esben Lunde Larsens mest betroede medarbejdere får lov at blive. Langt de fleste udstationeres permanent i Odense.

Men det er bestemt ikke første gang, at regeringen flytter rundt på Miljø- og Fødevareministeriets styrelser. Her fortæller de selv:

– NaturErhvervstyrelsen er allerede flyttet til Sønderjylland og hedder nu Landbrugsstyrelsen. Halvdelen af den daværende Naturstyrelse blev flyttet til Randbøl i Midtjylland, mens den anden halvdel først blev organiseret som Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning for sidenhen at blive fusioneret med den gamle Miljøstyrelse.

Sidste forår flyttede miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) omkring 50 medarbejdere fra Miljøstyrelsen til departementet. Og i denne omgang udflytning skal op til 150 mennesker flyttes fra Miljøstyrelsen og ind til Slotsholmen.

Dertil kan lægges, at der er lavet en helt ny klagestruktur på miljø-, natur- og planområdet, og klagenævnene er blevet flyttet til Viborg. Endelig er ansvaret for planloven flyttet til Erhvervsministeriet.

En stribe af de medarbejdere, der nu skal flytte til Odense, blev så sent som sidste år – da den nye Miljøstyrelse blev etableret – rykket fra den ene ende af København til den anden. Huset i Haraldsgade på Østerbro er stadig i gang med en større renovering, der skulle sikre gode forhold for de nye medarbejdere, som nu bliver rykket til Odense.

Dygtigt og strategisk gjort af Lars Løkke og hans miljøfjendske lakajer i landbruget. En opsplitning og udflytning af Miljøstyrelsen garanterer nemlig en funktionsudygtig Miljøstyrelse i de næste mange år. Uanset udfaldet af næste valg. Præcis som da amterne blev nedlagt i 2007.

For øvrigt under selvsamme Lars Løkkes ledelse…

7. februar 2018

* Forskere til Fals

“For det konkrete forløb rejser tvivl om, hvorvidt man kan stole på udtalelserne fra universitetsforskerne, når de har været under så stort pres fra ledelsen”.

Det skriver Berlingskes ihærdige gravegruppe, der har gransket de mange mails og SMS’er, der fløj frem og tilbage mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen, da udregningerne bag Landbrugspakken i forgangne efterår kom under fornyet beskydning.

Rigtig trist, at der nu kan rejses tvivl om forskningen på mit gamle universitet. Cheminova var et slag i ansigtet på os håbefulde biologistuderende tilbage i 1980’erne. Tænk, at det rent faktisk var os selv, der ejede det svineri. Og da universitetet solgte ud af sine giftaktier, blev udbyttet så gigantisk, at man sagtens alene havde kunne betale for oprensningen. Men det ville man ikke. – Det var Aarhus Universitet ikke juridisk forpligtet til, lød forklaringen…

Og nu sælger ledelsen på Århus Universitet så ud igen – denne gang af det allerdyreste arvesølv, nemlig den faglige troværdighed. Uden den er forskningen en død sild. Helt uden vægt og værdi. Eller international anseelse, for den sags skyld. Ren selv-kastraktion for en institution, der lever at at fremskaffe og formidle faglig viden.

Altsammen blot for at tækkes vor manglende miljøminister og retfærdiggøre hans kamikaze-agtige angreb på det danske vandmiljø. I samme øjeblik Esben Lunde Larsen lancerede sine planer om at sende den statsbetjenende forskning i udbud, lagde ledelsen for Aarhus Universitet sig fladt ned og udarbejdede en helt ny model, som pudsigt nok reducerede kvælstofudvaskningen fra landbruget rigtig meget. – Just what the doctor ordered…

Altsammen for truslen om at miste usle 400 millioner kroner om året.

For på langt sigt bliver prisen langt større…

– Skam jer, Aarhus Universitet.

28. januar 2018

* Havmiljøet fik det værre i 2016

Miljøtilstanden i det danske vandmiljø blev markant forringet i 2016. Det viser Aarhus Universitets årlige overvågning af vandmiljøet – den såkaldte NOVANA-rapport – der netop er kommet.

Der blev målt langt flere alger i vandet og iltindholdet i vandet var markant lavere end foregående år. Ifølge miljøpolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Thyge Nygaard, er den nye rapport bekymrende læsning:

– Vi ser nu, hvordan de senere års stigende kvælstofudledning er begyndt at slå igennem. Den positive udvikling i havmiljøet, som var begyndt at vise sig efter mange års målrettet indsats med at begrænse udledningen af næringsstoffer, er nu stagneret eller udviklingen er direkte negativ. Det er bekymrende læsning, siger Thyge Nygaard.

Kvaliteten af havmiljøet bliver blandt andet målt på udbredelsens af ålegræs, og her er den positive udvikling ifølge rapporten stagneret eller i tilbagegang i inderfjorde, yderfjorde og kystvande. Trods jubelmeldinger om fremgang på enkelte udvalgte lokaliteter. Samtidig er mængden af planteplankton (klorofyl) markant højere i 2016 sammenlignet med 2012-15.

Ifølge Thyge Nygaard er tallene for 2016 bekymrende set i forhold til, at Landbrugspakken har åbnet op for en øget udledning af kvælstof fra landbruget:

– Havmiljøet balancerer på en knivsæg. Hvis den øgede mængde kvælstof, som landbrugspakken vil forårsage, falder sammen med store mængder nedbør og en varm sommer uden meget vind, så er der store chancer for udbredt iltsvind i et omfang, der vil sætte kvaliteten af havmiljøet årtier tilbage, og reelt være et tab af de mange milliarder, som samfundet har brugt på at reducere udledningen af kvælstof, siger Thyge Nygaard.

I 2016 blev der samtidig målt et rekordlavt iltindhold, der var det tredje laveste siden starten af 1980’erne.

Ifølge NOVANA-rapporten var iltsvindet karakteriseret af at starte udsædvanligt tidligt og slutte usædvanligt sent. Desuden har en stigende kvælstofudledning i 2015 og gødningsulykken på havnen i Fredericia, hvor op imod 4.000 tons kvælstof endte i havet, været medvirkende til at øge iltsvindet.

Tallene for kvælstofudledningen for 2016 er endnu ikke offentliggjort, men forventes ifølge Miljø- og Fødevareministeriet at blive offentliggjort april 2018.

Timingen og tilstanden for det danske havmiljø er således det helt rigtige til en udvidelse af fiskeopdrættet i og forureningen af Kattegat…

28. januar 2018

* Målrettet miljøregulering af landbruget

Det har længe været et ønske i dansk landbrug, at gødningsforbruget reguleres efter lokale forhold i stedet for som hidtil på samme måde over hele landet – uanset om det er sandet jord i Vestjylland, fed østjysk lerjord, nær udsatte vandområder eller andet.

Nu har regeringen og Dansk Folkeparti i et smalt forlig vedtaget en ny og forhåbentlig mere målrettet miljøregulering, som skal tillade landmænd på såkaldte “robuste” jorde at bruge mere kvælstof og således øge både produktion og indtjening.

Virkemidler, som danske landmænd fremover kan bruge til at nedbringe kvælstofudledningen med, omfatter følgende:

  • Efterafgrøder
  • Reduktion af gødningskvote
  • Tidlig såning
  • Mellemafgrøder 
  • Energiafgrøder
  • Braklægning 
  • Afbrænding af fiberfraktion

Målrettet regulering skal supplere den allerede eksisterende danske kvælstofregulering, herunder blandt andet de kollektive virkemidler, som blev aftalt med Fødevare- og landbrugspakken.

I alt forventes aftalen om målrettet regulering at reducere den mængde kvælstof, der ender i vandmiljøet, med 1.167 tons kvælstof i 2019 stigende til 3.500 tons kvælstof i 2021.

Uden at være ekspert på området er det dog nemt at konkludere én ting: Det bliver totalt umuligt at holde styr på de omkring 3.000 forskellige landbrugsområder, der skal gødes og kontrolleres individuelt. Det kan kun medføre én ting: Endnu mere kvælstof til vandmiljøet.

Som en del af aftalen om målrettet regulering er der afsat 90 mio. kr. til en grøn pulje, som skal understøtte kvælstof-, natur- og klimatiltag. Socialdemokratiet er utilfreds med, at de ikke kom med i det smalle forlig. De var dog som eneste parti i oppositionen inviteret med til forhandlingerne.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.

28. januar 2018

* Fyn og Jylland skal regulere

Især jyske og fynske landmænd får mulighed for at være med, når ordningen med målrettet regulering af kvælstof træder i kraft i 2019. Det skriver LandbrugsAvisen.

Det er nemlig primært Fyn og Jylland, der skal reducere udledningen af kvælstof fra rodzonen, så Danmark kan nå sine miljømål. Det er her, landmænd mod kompensation kan spille ind med nye målrettede virkemidler.

Virkemidlerne er eksempelvis efterafgrøder, tidlig såning, brak og nedsat kvælstofkvote. Og målet med ordningen er på 74 procent af landbrugsarealet at nedsætte udvaskningen fra rodzonen med 6-6,5 kg N (kvælstof) pr. hektar.

Det svarer ifølge Søren Kolind Hvid, landskonsulent i Seges, til, at landmænd ud over de obligatoriske efterafgrøder dyrker 384.000 hektar ekstra efterafgrøder. Hvis hele indsatsen altså skal ske med efterafgrøder.

Hvis man hellere vil bruge mindre kvælstof til markerne, svarer det til en reduktion af kvælstofkvoten med cirka 30 kg N pr. hektar – eller gødskning som før Landbrugspakken tillod mere gødning. Kompensationen for målrettet regulering er 529 kr. pr. hektar efterafgrøder eller tiltag, der svarer dertil.

Det er frivilligt, om man går ind i en ordningen med målrettede efterafgrøder. Men hvis ikke tilstrækkeligt mange landmænd gør det, kommer der obligatoriske krav uden kompensation.

28. januar 2018

* Ulovlige garn i Skælskør

Fiskeridirektorat Østs afdeling i Ringsted konstaterede for nylig, at der blev drevet et omfattende ulovligt garnfiskeri i Skælskør Fjord. Det fortæller det sjællandske nyhedsmedie sn.dk.

Under kontrolforretningen, som det så malende hedder i fagsproget, blev der taget 18 stk. nedgarn i bevaring, med en samlet længde på cirka 900 meter. De var alle placeret inden for den garnfri 100 meter zone, der gælder hele året.

De fem stræk af to-tre garn, som var sat fra strandkanten og ud, var afmærket med store plasticdunke. Det sidste stræk, på  seks garn, var afmærket med én enkelt vager.

– Garnene, der stod fra strandkanten og ud, var uden identifikation. Og det formodes, at der er tale om “tyvfiskeri”, hvor fisken skulle omsættes mod vederlag. I garnene var der kun to burørreder. Vi er meget sikre på, at garnene var udsat, umiddelbart inden vi ankom til Noret. Ørrederne blev genudsat, fortæller Henrik Nilsen, vicefiskeriinspektør i Fiskeristyrelsen, til sn.dk.

En noget mystisk fremgangsmåde, hvis Fiskeridirektoratet genudsætter regnbueørreder af fremmed herkomst, som slet ikke må være i frivand? De burde have været ilandbragt og destrueret her.

Hvis ejeren findes, kan han se frem til en bøde på 12.500 kroner, ét års frakendelse af retten til at drive lyst- og fritidsfiskeri samt konfiskation af de involverede 18 garn.

28. januar 2018

* DNA-mærkning af motorer

Udlejningsbåde lever et udsat liv. Eksempelvis har de det med at få deres påhængsmotorer stjålet.

Båd nr. 38-1 i Helsingør Nordhavn blev for nylig den første af Fiskeringens havgående både, som fik sat en spritny påhængsmotor på.

Der er tale om en 20 hk. Suzuki motor, som er forsynet med automatchoker og derudover er stort set lydløs. En dejlig og dyr motor, som mange gerne så på hækken af deres båd. Også dem, der ikke er de retmæssige ejere…

Søsætningen og jomfrusejladsen foregik en bitterlig kold formiddag den 15. januar, hvor facilitetschefen og en lokal bådpasser stod for den praktiske del, mens formanden dokumenterede det hele minutiøst.

Til stede var ligeledes en repræsentant fra firmaet SelectaDNA, som Fiskeringen er gået i samarbejde med omkring mærkning af Fiskeringens både og motorer med syntetisk DNA-væske, som indeholder en unik kode indlejret i bittesmå microdots.

Mærkningen, som er usynlig og ikke kan fjernes, sker for at gøre det så uattraktivt og svært for en eventuel tyv at omsætte motoren. Skulle motoren blive stjålet og genfundet, vil Fiskeringen altid kunne identificere den som tilhørende Fiskeringen.

Mærkningen er naturligvis påført flere steder på motoren og båden. Alle Fiskeringens både og motorer vil blive mærket med syntetisk DNA. Både, motorer og andet værdifuldt udstyr, der ligeledes mærkes, opdateres i en international database, som politiet i over 40 lande kan søge i.

Allerede lørdag den 20. januar 2018 bliver næste nye DNA-mærkede motor indviet på båd nr. 33-2 i Rungsted Havn.

– Det bliver en fest, lover Fiskeringen.

21. januar 2018

* BL Down Under

Bæredygtigt Landbrugs formand Flemming Fuglede Jørgensen har taget sig tid og råd til en lille smuttur til Australien, hvor klimaet jo er varmere end på lystslottet hjemme i Frankrig eller godset i Nordjylland. Det gør Fuglede sig nogle interessante overvejelser omkring i BL’s seneste nyhedsbrev:


“Det er en fornøjelse at se landevejene fyldt med 4 hjuls-trukne pickupper med dobbeltkabine og 6 eller 8 cylinder-motorer. 

Australien er en nation på hjul, hvor hovedformålet på vejene er at komme hurtigst muligt fra A til B. Bilerne bliver brugt til at flytte får, siloer og skærebord samt at trække kæmpestore trailere, hvor alt kan proppes på. 

Australierne ved, at det intet betyder, om de har en cylinder mere eller mindre i bilen eller en elbil for den sags skyld – en enkelt bushfire er meget mere miljøbelastende.”


Umiddelbart er der jo ikke meget bæredygtigt i den udtalelse, som er hentet fra BL seneste nyhedsbrev. Men så har BL jo også en helt anden opfattelse af begrebet “bæredygtighed” end de fleste.

21. januar 2018

* (U)vennerne og Vejen

I det seneste nyhedsbrev fra Bæredygtigt Landbrug kan man læse følgende:


“Ordinær generalforsamling bliver holdt den 1. marts på Bygholm landbrugsskole, hvor vi som sædvanlig starter op med en snitte, socialt samvær samt et indlæg eller tre. 

Og der vil naturligvis være både politikere og samarbejdspartnere tilstede på generalforsamlingen.

Fødevare- og miljøministeren har som forventeligt meldt afbud. Det er jo nemmere at tale med nogen, man er enig med, end med BL, der påpeger fejl og mangler. 

I dagevis muntrede ministeren sig med L&F på roadshow rundt i landet, ligesom han havde god tid på L&F’s delegeretmøde. Men der blev han jo også klappet både ind og ud. 

Det er rart med gode venner, så man sammen kan sejle udenom problemerne uden at løse dem. Nu er ministeren og L&F tilbage i den gode gamle skure, hvor man som venner aftaler sandheden og viger udenom diverse opgaver.”


Det lyder jo ikke så vennesælt. Regelmæssige læsere og seere vil givet kunne huske, hvordan BL’s advokat tidligere åbenlyst ydmygede Esben Lunde Larsen, så denne til sidst måtte tage sit gode tøj og forlade forsamlingen – i utide.

Den slags ønsker ministeren naturligvis ikke en gentagelse af, så han er søgt over i L&F’s trygge favn, hvor Karen Hækkerup (tidligere S) passer anderledes godt på ham.

21. januar 2018

* Kort BL Nyt

Nedenstående notitser stammer ligeledes fra Bæredygtigt Landbrugs seneste nyhedsbrev:


Miljøministeriet drukner Danmark

Poul Vejby-Sørensen: Vandløbsloven er gennem mange år blevet – og bliver stadig – manipuleret og misfortolket i Miljøministeriet, herunder ikke mindst i Miljøstyrelsen.

Ådalene skal ikke forsumpe 

Men vore marker skal ikke bruges til parkeringspladser for vand. Ådalene skal ikke forsumpe. Vandløbene skal kunne lede vandet væk – helt ud til havet, og dræn skal være over vandspejl.

Vand skal kunne komme væk

Vore vandløb må have passende dimensioner, så de kan bortlede vandet, skriver BL’s næstformand ovenpå Jyllands-Postens forsidebasker.

Vandråd – igen en narresut

Arbejdet i vandrådene er ubrugeligt, skriver Erik Ugilt Hansen. Hvordan ministeren forholder sig til de illoyale, ledende grupper i Miljøministeriet og på DCE bliver spændende at følge…

I vand til knæene

Vandløbene skal vedligeholdes, for ellers gror de til, insisterer Venstres miljøordfører Erling Bonnesen.


Ovenstående giver et ganske godt indtryk af, hvad der rører sig i Bæredygtigt Landbrug. Og en vis forståelse af de stridigheder, der er mellem Bæredygtigt Landbrug og konkurrenten Landbrug & Fødevarer, som miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen altså hellere hænger ud med.

21. januar 2018

* Løkke låner kvotekonges Skagenshus

Så er den gal igen med statsminister Lars Løkke. Denne gang drejer det sig om et gratis sommerhusophold i Skagen.

Socialdemokratiets fiskeriordfører, Simon Kollerup, mener, at Lars Løkke på et tidligere samråd gav udtryk for, at “han dårligt nok kendte kvotekongerne.” Samme indtryk fik Dansk Folkepartis fiskeriordfører Ib Poulsen. Statsministeren havde indigneret benægtet noget nærmere bekendtskab med de omstridte kvotekonger.

Men Lars Løkke kendte åbenbart alligevel kvotekongen Hametner godt nok til, at denne gav ham en uges gratis sommerferie i sit sommerhus i Skagen. Det fortæller EkstraBladet i en stort opsat artikel, der sågar også har SMS’er mellem avisens journalist og Hametner, hvis Skagenshus Lars Løkke lånte vederlagsfrit i sommeren 2016.

Lars Løkke afviser, at dette kan have haft nogen som helst betydning for Venstres kritiserede nølen med at sætte ind over for netop kvotekongerne. Som bekendt gjorde Løkkes højre hånd Lunde alt, der stod i hans magt for at lade kvotekongerne fortsætte med deres kreative opkøb af fiskekvoter.

Faktisk gjorde Lunde så meget for Løkke, at Dansk Folkepartis fiskeriordfører Ib Poulsen med flere til sidst krævede Lundes afgang, hvis de fortsat skulle være parlamentarisk grundlag for VLAK-regeringen.

Og dermed blev Esben Lunde Larsen frataget sin post som fiskeriminister. Af Lars Løkke Rasmussen, der jo heldigvis ikke vil være statsminister for enhver pris…

Læs artiklen om kvotekongerne her.

21. januar 2018

* Lad åerne brede sig

Vandet står højt i det meste af Danmark disse uger. Årsagen skal findes i en stigende mængde nedbør og en deraf følgende stigende grundvandstand mange steder.

Nogen vil grave sig ud af problemet ved at gøre åerne bredere og dybere. Men det nytter ikke, mener Danmarks Naturfredningsforening (DN), som anbefaler en løsning, der samtidig kaster en række natur-, klima- og miljøgevinster af sig.

– Det er til stor gene for landbruget, at markerne står under vand. Det nytter bare ikke at tro, at vi kan grave os ud af problemerne, da det bare flytter vandet videre til naboen og i sidste ende flytter vandet ned til byerne, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i DN.

Foreningen peger på, at ådalene, der i dag dyrkes på trods af ringe dyrkningsværdi, kan rumme en stor del af løsningen på problemet med de stigende mængder vand:

– Ådale er som skabt til at holde vandet tilbage, når vandløbene løber over sine bredder. I dag er ådalene dog typisk opdyrket, men hvis man lader ådalene gøre deres arbejde, så holder det ikke alene på vandet. Det vil også give betydelige klima – miljø og naturgevinster, siger Bisschop-Larsen, der peger på, at det vil være samfundsøkonomisk fornuft i nogle steder at opkøbe jord fra landmændene og lade vandet brede sig her.

Den samme anbefaling har blandt andre Natur og Landbrugskommissionen og tænketanken Concito været ude med. Her går anbefalingen på de klimagevinster, der kan opnås, mens Landbrug & Fødevarer sammen med Jægerforbundet har anbefalet at ekstensivere landbrugsdriften i ådale af hensyn til naturen.

Ligesom Danmarks Naturfredningsforening peger landbruget også på, at der kan opnås miljøgevinster ved at lade ådalene tilbageholde vandet. Ved at tillade ådalene igen at fungere som vandreservoirer fjernes således åvandets næringsstoffer og naturen får også mere plads og bedre sammenhæng ved.

– Vi anbefaler derfor, at politikerne nu ikke går i panik og griber til hovsaløsninger, der alene vil sende vandet nedstrøms til byerne. Lad os få en helhedsplan for, hvordan vi vender udfordringen med de øgede vandmængder til en langtidsholdbar klimasikring, der samtidig rummer gevinster for natur, miljø og klima, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Foreningen anerkender, at udtagning af landbrugsjorder ikke er gratis. Foreningen understreger dog, at der dels er der jo tale om jord med en ret ringe værdi, og dels må det være en fælles samfundsopgave at finde midlerne til det – især når det giver god samfundsøkonomisk mening.

Midlerne kan for eksempel findes i nogle af de mange strukturfonde, der alligevel skal anvendes til mere klimarettede formål, lyder rådet fra DN.

Læs gerne artiklen “Dig a Little Deeper, Dear“, hvis du vil vide mere om problemstillingen og baggrunden for den.

14. januar 2018

* Natura 2000 områder indskrænkes

28.000 ha beskyttet natur skal sløjfes, men ingen kan levere faktuelle begrundelser for hvorfor. Tværtimod kan Danmarks Naturfredningsforening (DN) afdække, at flere af de udpegede områder ligger i deciderede fuglebeskyttelsesområder

Af et høringssvar fra DN fremgår det, at den planlagte beskæring af de danske Natura 2000 områder rummer adskillige problemer, der vil svække naturen og den danske naturindsats yderligere.

28.000 ha beskyttet natur tages ud, mens kun 5.000 ha nyt areal kommer ind i Natura 2000 netværket. Det svarer til, at knap 10 procent af det samlede Natura 2000 areal sløjfes.

– Vi henstiller til, at Miljø- og fødevareministeren efter høringsrunden redegør for det faglige belæg, der måtte være for at udtage 23.000 hektar af de EU-beskyttede områder. 

– Vores natur er i en alarmerende ringe tilstand og vi har brug for mere plads til natur og dermed flere og større Natura 2000 områder, ikke færre og mindre. Vi ser store dele af udtagningen som problematisk i forhold til EU-retten, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Der er i meget omfattende omfang udtaget landbrugsarealer i fuglebeskyttelsesområder, hvor rastende trækfugle anvender arealerne under trækket. Således ryger der lunser af flere af de områder, der oprindeligt netop er udpeget på grund af deres betydning for rastende fugle. Det gælder for eksempel områder langs Vadehavet.

Når der foreligger en endelig politisk beslutning om en afgrænsning af de danske Natura 2000 områder, vil DN gå til EU Kommissionen.

14. januar 2018

* DN vil gå til EU

Det har i forbindelse med høringsrunden ikke været muligt for offentligheden at få indsigt i de konkrete faglige vurderinger for udtagningen af Nature 2000 arealer. Målet har været at tage så megen landbrugsjord ud som muligt, uanset om den enkelte ejer eller kommune har ønsket det eller ej.

Ministeren har overfor Folketinget blankt afvist at udpege nye Natura 2000 naturtyper og arealer, der ikke er direkte forbundet med eksisterende Natura 2000 natur. Det sker, selvom formålet med Natura 2000 beskyttelsen netop er at beskytte naturtyper, der er i fare for at forsvinde.

Men i Danmark er disse naturtyper typisk ikke beliggende op til de eksisterende afgrænsninger af Natura 2000 områderne.

– Vi vil gøre Kommissionen opmærksomhed på den besynderlig øvelse, der på den ene side går på at justere områderne, og så på den anden side blankt afvise at udpege nye områder for de naturtyper, vi har udpeget for lidt af, siger Bisschop-Larsen, præsident for DN.

Da EU Kommissionen godkendte den oprindelige danske udpegning af Natura 2000 natur, skete det med udgangspunkt i de da tilgængelige oplysninger om udbredelsen af de respektive naturtyper.

Den viden er nu opdateret, og derfor er den danske udpegning i DN’s optik væsentligt under, hvad EU Kommissionen i dag kunne forventes at godkende. Ikke mindst set i sammenhæng med, at Danmark i forvejen ligger absolut i bund, når det gælder udpegning af Natura 2000 områder på land.

14. januar 2018

* Danmark har mindst beskyttet natur

Danmark er det land blandt samtlige EU medlemslande, der ifølge EU Kommissionens “Natura 2000 barometer” har udpeget den laveste andel af landarealet som Natura 2000 område: Sølle 8,3 procent. Det er mindre end halvdelen af gennemsnittet for alle EU landene, der ligger på 18,1 procent.

En justering af Natura 2000 områdernes afgrænsning bør derfor ikke alene være rettet mod udtagning af landbrugsarealer, men bør også have til formål at inkludere nye områder, der er en del af EU’s naturdirektiver, når det gælder arter og naturtyper.

14 procent af de danske Natura 2000 områder ligger i dag på landbrugsjorder. Her kan udpegningen i visse tilfælde være formålsløs i forhold til naturen:

– Vi er enige i, at nogle landbrugsarealer intet gør eller har potentiale til at kunne gøre noget positivt for naturen. Men omfanget af udtagningen og den diffuse begrundelse for udtagningen står på ingen måde mål med dette, men kolliderer tvært imod med hensigten med Natura 2000 – nemlig at få skabt et naturnetværk, der bevarer og styrker naturen, siger Ella Maria Bisschop-Larsen fra Danmarks Naturfredningsforening.

Hun understreger, at et af naturens største problemer i dag er, at den mangler plads og sammenhæng. Her kunne regeringen have valgt at lade de 28.000 ha indgå i en langsigtet plan for hvor, og hvordan naturen i Danmark skal udvikle sig i årene fremover.

Men det gjorde den altså ikke.

14. januar 2018

* Bonefish Bare Bedst

Sådan kunne det lige så godt have lydt. På dansk, i hvert fald. På latin taler man om Albula vulpes – den blandt lystfiskere meget populære bonefish.

På amerikansk taler man nu om “Bonefish Restoration Research Project” (BRRP) – et imponerende initiativ sponsoreret af Bonefish & Tarpon Trust (BTT). Her har man med held fremkaldt gydning hos vilde bonefish og efterfølgende fået de befrugtede æg klækket til larver. Det er første gang, at dette er lykkedes for denne art, og derfor et stort skridt i organisationens bestræbelser på at opdrætte bonefish til udsætning på steder, hvor arten er i tilbagegang.

Projektet, der styres af Florida Atlantic University Harbor Branch Oceanographic Institute (FAU-HBOI), opnåede denne milepæl under felteksperimenter tidligere på måneden i Bahamas. Et team ledet af Dr. Jon Shenker fra Florida Institute of Technology og Dr. Paul Wills fra FAU-HBOI brugte hormoninjektioner til at fremkalde modne æg i en gydemoden hunfisk fanget i naturen.

Hunfisken blev strøget og æggene befrugtet af en ligeledes gydemoden han, der også var fanget i det fri. Altså begge vildfisk undfanget i den frie natur. Dette resulterede 24 timer senere i de første levende bonefish larver.

Det primære mål med det 5-årige program, der begyndte i midten af ​​2016, er at lære at opdrætte bonefish til udsætning, hvor det måtte være nødvendigt, og således bidrage til den igangværende restaureringsindsats i økosystemet omkring The Florida Keys.

Bonefish er nemlig en uhyre vigtig del af Floridas omfattende rejse- og turistindustri. Det skønnes, at bonefish, tarpon og andre arter på de lavvandede flats hvert år bidrager med mere end  465 millioner dollar til økonomien i Florida Keys.

Dette er et stort skridt fremad i vores forskning og udvikling af metoder til at opdrætte bonefish i fangenskab, udtaler BTT præsident Jim McDuffie og slutter:

– Vort team var i stand til at producere æg og larver fra vilde bonefish, der ikke havde gennemgået artens sædvanlige kønsmodning i naturen. I sidste ende vil succes i dette projekt give os endnu et redskab i værktøjskassen, når vi arbejder for at genoprette bestanden af bonefish i Florida Keys.

Sådan. Glædeligt nyt for enhver, der har stiftet bekendtskab med denne spændende sportfisk, som jager på de vidtstrakte flats i troperne og subtroperne.

14. januar 2018

* Landmænd vil bare giftsprøjte…

Egentlig utroligt, men det fremgår desværre med al ønskelig tydelighed af en dugfrisk pressemeddelelse fra organisationen Landbrug & Fødevarer.

Sagen om ni landmænd i Beder, der af Aarhus Kommune har fået forbud mod at bruge plantebeskyttelsesmidler på deres jord, ender nu i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Landbrug & Fødevarer har indbragt kommunens påbud til nævnet med den helt overordnede pointe, at afgørelsen er ulovlig og derfor skal ophæves:

– Aarhus Kommune har ikke løftet sin bevisbyrde for, at et forbud er nødvendigt for at sikre drikkevandsinteresserne i området ved Beder. Og det er et grundlæggende krav for at kunne ekspropriere, at det er nødvendigt, samt at alle andre mindre indgribende løsninger har været overvejet og er afvist. Det forklarer Charlotte Bigum Lynæs, som er chefjurist i Landbrug & Fødevarer.

Fagligt har Aarhus Kommune ikke godtgjort, hvor de fundne pesticider stammer fra. Og endnu mindre har kommunen regnet på, om forbuddet overhovedet vil have en miljømæssigt forbedrende virkning. Faktisk er der ikke fundet godkendte midler over grænseværdien, og de fund, der er gjort under grænseværdien, omfatter kun midler, der ikke anvendes på produktionsjord.

Der er endvidere tegn på, at niveauet for fund af pesticider er dalende – helt uden så indgribende afgørelser som forbud.

– Når der ikke er fundet midler, som i dag anvendes i landbruget over grænseværdien, er det svært at se, at der en fare at afværge. Forbuddet vil hverken gøre fra eller til, siger Charlotte Bigum Lynæs.

En af de landmænd, der nu er ramt af forbud, har tilbudt Aarhus Kommune at indgå en 5-årig aftale om pesticidfri drift. Men han har afvist en tidsubegrænset aftale, og det har kommunen ikke villet acceptere. Det er åbenlyst forkert praksis i forhold til lovgivningen, vurderer Charlotte Bigum Lynæs.

– Det er et ganske klart eksempel på, at man ikke vælger den mindst indgribende løsning, og det har kommunen altså pligt til, siger hun.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet har opsættende virkning, og indtil afgørelsen foreligger, formentlig om godt et år, kan landmændene altså sprøjte gift på deres marker som hidtil.

7. januar 2018

* Foghs Fem Forbandede År

Fem år efter, at Anders Fogh Rasmussen (V) ellers for åben skærm havde tordnet, at ”ikke en fugl, ikke en fisk, ikke en frø” havde fået det ringere af VK-regeringens lempelige miljøpolitik, fik det grønne pludselig en helt anden, kærlig omfavnelse i slutningen af hans statsministerperiode. Det skriver Altinget.dk.

I taler på Københavns Universitet, ved Folketingets åbning og på Venstres landsmøde i Herning i 2008 slog Fogh tonen an til et af de mere bemærkelsesværdige skift i dansk politik. Slut med at rive Svend Aukens (S) miljøimperium ned. Nu var en ”ny grøn økonomi” vor tids ”store månelandingsprojekt”. Så flot blev det formuleret.

I Altingets januarmagasin, der indeholder et temanummer om klima og energi, fortæller den tidligere statsminister om årsagen til sit farveskift. Artig læsning om en mand, der ikke var bleg for at sende adskillige danske soldater i døden og efterfølgende selv blive generalsekretær for NATO.

Anbefales – hvis man altså vil forstå lidt af den tidligere statsministers og generalsekretærs uventede kolbøtte på miljøområdet. Det er ligeledes anbefalet læsning for det nuværende Venstre-regeringsparti, som desværre har fået et tilbagefald og er gået i landbrugets miljøfælde igen-igen.

7. januar 2018

* Krydsoverensstemmelse

Der er kommet en ny bekendtgørelse om den såkaldte “krydsoverensstemmelse” for landbruget. Et kompliceret EU-regelsæt, som dansk landbrug må leve med. Blandt meget andet fremgår følgende af den nye bekendtgørelse:

“Kravene om, at dyr og produkter fra fødevareproducerende dyr ikke må indeholde restkoncentrationer af lægemidler, udgår af den nye bekendtgørelse. Det drejer sig om krav 2.14, delkrav 3, 5 og 6. 

Hvis der bliver fundet restkoncentrationer i dyr eller produkter, vil det i stedet være en overtrædelse af delkrav 2, som beskriver dine forpligtelser til at dokumentere, at du ikke leverer dyr og produkter, der indeholder restkoncentrationer af lægemidler.”

Krydsoverensstemmelse (KO) betyder, at landbrugere, der modtager direkte støtte eller tilskud efter visse ordninger under landdistriktsprogrammet, skal overholde en række krav til miljø, sundhed og dyrevelfærd for at få udbetalt deres støtte/tilskud uden nedsættelse.

Formålet med KO er at skabe sammenhæng mellem overholdelse af de gældende regler om miljø, sundhed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand og udbetalingen af støtte og derved fremme bæredygtig landbrugsproduktion.

KO skal altså medvirke til forbedrede natur– og miljøforhold, bedre fødevarehygiejne, øget dyrevelfærd og til, at landbrugsarealer, der er taget ud af drift, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand.

Tjaeh. Ordene er mange og meningen sikkert god nok.

Tillid er skam godt. Men kontrol bare bedre.

7. januar 2018

* Rekordindtjening til kvotekongerne

Danske fiskere har ikke grund til at klage. I hvert fald ikke de få tilbageværende, der i dag bærer den tvivlsomme titel “kvotekonge”. Deres indtjening er nemlig gået gennem loftet i 2017. Deres driftsresultat blev således ikke mindre end 1,2 milliarder kroner.

Det er desværre ikke den lille fisker, der har fået del i dette overraskende opsving og gigantiske overskud. Af det samlede resultat på 1,2 milliarder kroner er nemlig over halvdelen – 730 millioner kroner – tjent på branchens 30 største skibe. Dem, er ejes af en lille håndfuld stenrige fiskere – de såkaldte “kvotekonger”.

Der burde således også fremover være mulighed for store og stabile tilskud til Løkke Fonden fra den lille håndfuld kvotekonger. Fiskere, som er blevet stinkende rige af den førte kvotepolitik, der slet ikke har holdt sig inden for gældende lovgivning. Og hvis mangelfulde håndtering kostede Esben Lunde Larsen (V) posten som fiskeriminister.

Med et rekordstort driftsresultat på 1,2 milliarder kroner bliver der nok også fremover råd til gode frokoster af den slags, som er vist herover af EkstraBladet. “Torskegilder” af den rare slags. I gode venners lag.

7. januar 2018

* Rekordindtjening til lakseopdrætterne

Men ikke kun danske kvotekonger har haft rekordstor indtjening i 2017. Det har norske fiskere og fiskeopdrættere også.

I 2017 eksporterede Norge således ikke mindre end 2,6 millioner tons sea food til en værdi af 94,5 milliarder norske kroner. Det er således ikke pebernødder, vi her taler om.

Det er en stigning i værdi på 3 procent og en stigning i volumen på 7 procent i forhold til 2016, der også var et rekordår for norsk sea food. Regner man de enorme mængder om til antal måltider, når vi op på 36 millioner måltider. Hver dag. Året rundt.

72 procent af værdien stammede fra havbrug, mens de resterende 28 procent kom fra konventionelt fiskeri. Omregnet til volumen var fordelingen dog 60 procent fra fiskeri og 40 procent fra havbrug.

Norge har eksporteret 1 million ton fisk fra sine mange havbrug i 2017 – til en svimlende værdi af 67,7 milliarder kroner. Det er en værdiforøgelse på 3,6 procent ved den samme mængde som i 2016.

EU er et vigtigt eksportmarked for Norge, som eksporterede 1,6 millioner ton sea food til EU sidste år. To procent større mængde end året før, men grundet faldende priser har værdien været den samme.

Polen er den vigtigste EU-aftager af norsk sea food. Således aftog Polen sidste år 196.000 ton sea food til en værdi af 9 milliarder norske kroner. En del af denne import videreforarbejdes eller ompakkes – i enkelte tilfælde sågar illegalt som “økologisk laks” til salg i EU. Det har vi desværre set konkrete eksempler på her i Danmark.

Tilbage i 2010 udgjorde den ikke-forarbejdede produktion 66 procent. I 2017 er denne andel imidlertid vokset til 69 procent. Norge er således generelt gode til at producere, men dårlige til at forarbejde. Kun 17 procent af de eksporterede laks er således forarbejdet. 83 procent sendes afsted som hel fisk.

Så går det langt bedre med torskene, hvoraf hele 53 procent eksporteres som forarbejdet fisk.

7. januar 2018

 

Rekordindtjening til fiskeriet

Danske fiskere har ikke grund til at klage. I hvert fald ikke de få tilbageværende, der i dag bærer den tvivlsomme titel “kvotekonge”. Deres indtjening er nemlig gået gennem loftet i 2017.

Deres driftsresultat blev således ikke mindre end 1,2 milliarder kroner. Men det er desværre ikke den lille fisker, der har fået del i dette overraskende opsving. Af det samlede resultat på 1,2 milliarder kroner er nemlig over halvdelen – 730 millioner kroner – tjent på branchens 30 største skibe. Dem, er ejes af en lille håndfuld stenrige fiskere – de såkaldte “kvotekonger”.

Der burde således også fremover være mulighed for store og stabile tilskud til Løkke Fonden fra den lille håndfuld kvotekonger. Fiskere, som er blevet stinkende rige af den førte kvotepolitik, der ikke har holdt sig inden for gældende lovgivning. Og hvis mangelfulde håndtering kostede Esben Lunde Larsen (V) posten som fiskeriminister.

Med et rekordstort driftsresultat på 1,2 milliarder kroner bliver der nok også fremover råd til gode frokoster af den slags, som er vist herover af EkstraBladet. “Torskegilder” af den rare slags. I gode venners lag.

* Norsk rekordindtjening

Men ikke kun danske kvotekonger har haft rekordstor indtjening i 2017. Det har norske fiskere og fiskeopdrættere også.

I 2017 eksporterede Norge således ikke mindre end 2,6 millioner tons sea food til en værdi af 94,5 milliarder norske kroner. Det er således ikke pebernødder, vi her taler om.

Det er en stigning i værdi på 3 procent og en stigning i volumen på 7 procent i forhold til 2016, der også var et rekordår for norsk sea food. Regner man de enorme mængder om til antal måltider, når vi op på 36 millioner måltider. Hver dag. Året rundt.

72 procent af værdien stammede fra havbrug, mens de resterende 28 procent kom fra konventionelt fiskeri. Omregnet til volumen var fordelingen dog 60 procent fra fiskeri og 40 procent fra havbrug. Fordelingen over tid ses på denne grafik:

Norge har eksporteret 1 million ton fisk fra sine mange havbrug i 2017 – til en svimlende værdi af 67,7 milliarder kroner. Det er en værdiforøgelse på 3,6 procent ved den samme mængde som i 2016.

* Norsk eksport til EU

EU er et vigtigt eksportmarked for Norge, som eksporterede 1,6 millioner ton sea food til EU sidste år. To procent større mængde end året før, men grundet faldende priser har værdien været den samme.

Polen er den vigtigste EU-aftager af norsk sea food. Således aftog Polen sidste år 196.000 ton sea food til en værdi af 9 milliarder norske kroner. En del af denne import videreforarbejdes eller ompakkes – i enkelte tilfælde sågar illegalt som “økologisk laks” til salg i E Det har vi desværre set konkrete eksempler på her i Danmark…

Tilbage i 2010 udgjorde den ikke-forarbejdede produktion således 66 procent. I 2017 er denne andel vokset til 69 procent. Norge er sålede generelt god til at producere, men dårlig til at forarbejde. Kun 17 procent af de eksporterede laks er således forarbejdet. 83 procent sendes afsted som hel fisk.

Så går det bedre med torskene, hvoraf hele 53 procent eksporteres som forarbejdet fisk.

© 2017 Steen Ulnits


Læs mere om

de danske kvotekonger i artiklen her

 

Pentax Optio WG-1 GPS

Japanske Pentax har altid haft et godt ry, hvad deres fotoapparater angår. Allerede i mine unge dage som fotospire stod der respekt om de store, tunge og gedigne spejlreflekskameraer fra netop Pentax.

Pentax så som de øvrige kameraproducenter skriften på væggen og kæmpede med i kampen om at vinde de nye digitale fotografers gunst. Det var enden på den analoge film, og det var nyt digitalt land for alle producenterne. Der blev kæmpet til stregen, indtil en ny standard var etableret.

Nu sidder jeg så her med Optio WG-1 GPS modellen, der egentlig slet ikke er spor ny længere. Men som har så gode specifikationer, at den givet vil kunne holde skansen i flere år fremover.

Det er specifikationer, der rækker langt for fiskefotografen. Pentax Optio WG-1 GPS fylder ikke mere end en pakke cigaretter, hvis nogen ellers kan huske dem, og passer derfor ned i selv den mindste brystlomme på fiskevesten eller forlommen på de åndbare waders. Og den tåler opholdet her i første linje uden at kny, vandtæt og stødsikkert som den er.

Lille kamera med store specifikationer

  • Macroblitz
  • Super macro (ned til 1 cm)
  • 5X zoom (28-140 mm)
  • 14 millioner pixels (4,5 Mb)
  • Vandtæt til 10 meter
  • Faldsikkert fra 1,5 m

Det er specifikationer, som næppe behøver at være bedre til vore dages brug ved vandet. Specifikationer, der stadig langt over dem, som vore stedse smartere smartphones normalt leverer. Vi tager jo vore smartphones med overalt og i ren dovenskab, men det skal slås fast, at de altså stadig ikke kan levere i samme grad som “rigtige” kameraer. – Hvornår så man lige sidst en smartphone med 5X optisk zoom?

Og så tager det nye Pentax bare glimrende fotos. Jeg så det allerede med det firkantede og lidet skønt udseende Pentax Optio 43WR, som udnyttede sine sparsomme 4 millioner pixels rigtig godt. Så godt, at flere fotos taget med netop dette kamera er blevet trykt i pænt stort format. Man kan tydeligvis komme langt med bare 4MP, hvis ellers det er gode pixels brugt godt.

Siden det firkantede Optio 43WR fik Pentax styr på designet, der blev mere strømlinet i de efterfølgende modeller. Samtidig voksede antallet af pixels støt til nu 14 millioner i den testede WG-1 GPS, hvilket rækker til det meste. Selv ikke de bedste smartphones råder normalt over flere, og de gør det altid med mindre fotochips, der per definition og alt andet lige leverer en lavere kvalitet.

Pentax Optio WG-1 GPS udmærker sig som allerede nævnt med en 5X optisk zoom, der giver fremragende billeder fra videste vidvinkel (28 mm) til fjerneste zoom (140 mm). Det giver helt anderledes muligheder end den gængse smartphone. Fem gange zoom er slet ikke så lidt endda. Ikke mindst til action billeder er det en rigtig rar mulighed at have adgang til på fisketuren.

Men det bliver bedre endnu. Optio WG-1 GPS byder nemlig også på en macrofunktion, der muliggør billedoptagelse helt ned til 1 cm’s afstand. Nået så tæt på objektet – en lille flue i munden på en fisk, eksempelvis – skygger kameraet i regelen så meget for lyset, at motivet ikke bliver ordentlig belyst. Den normale popup blitz kan ikke komme så tæt på, men resulterer i stedet i en grim slagskygge.

Det problem har Pentax taget højde for med en indbygget macroblitz, der efterligner de store spejlreflekskameraers klodsede ringblitz. Fem lysdioder omkring optikken sørger for en fin og jævn belysning af motiver, der er så små og skal så tæt på, at de normalt ikke lader sig fotografere. Ikke så lidt af en præstation i så lille et kamera. 

Kort sagt: Pentax Optio WG-1 GPS er et rigtig godt lille kamera at have med på fisketuren. Meget bedre end din sikkert ellers elskede smartphone!

Se introbilledet til denne artikel. Taget med WG-1.

© 2016 Tekst: Steen Ulnits

 

Solhverv og Jævndøgn

14825-68

Vor lille blå planet Jorden suser afsted gennem verdensrummet – rundt og rundt om Solen – med en hastighed på omkring 100.000 km i timen. Alligevel bruger Jorden et helt år eller 365 dage på at nå bare én gang rundt om Solen.

Men Jorden suser ikke blot rundt om Solen. Den drejer også rundt om sig selv – én gang i løbet af en dag eller 24 timer. Og for at komplicere det hele yderligere, så vipper Jorden samtidig om sin egen akse i løbet af året. Det drejer sig om en hældning på 23,5 grader. Ikke voldsomt meget, men rigeligt til at styre årstidernes gang.

Om sommeren hælder Jordens nordlige halvkugle således mod Solen – med lange dage og højere temperaturer til følge. Om vinteren hælder Jordens sydlige halvkugle mod Solen, hvorfor der er sommer mod syd, når der er vinter mod nord. Og omvendt. Præcis på midten af Jorden er der varmt og sommerligt året rundt.

Ækvator

Ækvator er navnet på det bælte eller den breddekreds, der løber hele vejen rundt om Jorden, hvor denne er tykkest. Jorden er ikke helt rund, da den roterer, men er en smule fladtrykt ved polerne. Ækvator deler således Jorden i henholdsvis en nordlig og en sydlig halvkugle.

Med omkringliggende land og vand markerer Ækvator den del af planeten, hvor klimaet er varmt og stabilt året rundt. Her ændrer Solens indstrålingsvinkel sig ikke ret meget i løbet af året, og Solen står næsten lodret eller i hvert fald højt på himlen hver dag ved middagstid. Jo længere man fjerner sig fra Ækvator, desto lavere står Solen – selv når den står højest.

Daglængden ved Ækvator er således noget nær den samme døgnet rundt. Dag og nat er lige lange – omkring 12 timer. Solen står tilsvarende hurtigt op og går hurtigt ned. Det overrasker ofte tilrejsende turister som os solglade nordboere. Og ivrige fotografer, der lige skal have et skud til inden lukketid. Man skal rubbe fingrene, når solen står lavt.

Til gengæld har man rigtig god til til at bladre dagens fotos igennem, når først solen er gået ned og det bløde tropemørke har sænket sig over savannen. Der er 12 timer til solopgang. Alene derfor bliver enhver fuldmåne en god og kærkommen ven. Jo fuldere desto bedre.

Ækvator er kendetegnet ved et tropisk klima uden vinter og frost samt en middeltemperatur, der sjældent kommer under 15 grader. Er temperaturen således stabil og høj, varierer vegetationen til gengæld meget med nedbørsmængden – fra regnskov til ørken, alt efter stedets geografiske placering til lands eller til vands.

IMG_2574

Passatvindene

Da lufttrykket på grund af solens indstråling og den deraf følgende varme er lavere over Ækvator end ved polerne, blæser der konstant vinde mod Ækvator fra henholdsvis nord og syd. Luften stiger til vejrs ved Ækvator, og tungere luftmasser i henholdsvis nord og syd vil søge mod Ækvator for at udligne trykforskellen.

Dette er mekanismen bag de såkaldte passatvinde, der blæser året rundt. Da Jorden roterer, skabes den såkaldte Coriolis-effekt, der påvirker såvel luft som vand. Oven vande sker der det, at passatvindene afbøjes til nordøstlige vinde på den nordlige halvkugle og sydøstlige på den sydlige. Det skaber således to passatbælter, hvor det altid blæser, henholdsvis nord og syd for Ækvator.

Midt imellem de to passatbælter ligger det af tidlige søfarere så frygtede kalmebælte (engelsk: calm / stille), hvor det aldrig blæser. Her kunne man i gamle dage blive fanget i sit sejlførende skib og til sidst dø af vandmangel. Heraf teksten i digtet “The Ancient Mariner”:

“Water, water everywhere, not a drop to drink”

Et berømt digt, som mange af os har stiftet bekendtskab med i gymnasiet. I hvert fald os sproglige studenter. Dengang anede vi ikke, hvad kalmebæltet var – vor engelsklærer for øvrigt heller ikke. Vi troede, det havde noget med kvalme at gøre…

Polerne

Ved polerne – henholdsvis Nordpolen og Sydpolen – mærker man også årstidernes gang. Blot er det som udgangspunkt frysende koldt året igennem – blot mindre om sommeren, hvor Solen står højere på himlen end om vinteren.

Solens indstrålingsvinkel er lav ved begge poler – uanset årstiden – og det muliggør tilstedeværelsen af store og mere eller mindre permanente ismasser. Isen bryder dog delvis op, når Solen får magt, og store isflager eller -bjerge brækker da af og driver til havs, hvor de til sidst smelter.

Når Solen står højest på himlen om sommeren, er der midnatssol på begge poler – blot ikke samtidig. Da går Solen aldrig ned. Når Solen tilsvarende om vinteren står lavest på himlen – står den slet ikke op. Polerne ligger da badet i permanent mørke. Blot en svag lysstribe indikerer, hvor Solen gemmer sig.

Den ringe lysmængde højt mod nord eller syd kan føre til vitaminmangel, depression, alkoholisme og selvmord på disse kanter. Samt et ekstraordinært højt forbrug af lykkepiller.

Fontex og Prozac bliver daglidags medicin for mange lokale. Ofte vanedannende, men altid et rigtig godt alternativ til alkohol…

IMG_0072

Jævndøgn

I takt med, at Jordens akse hælder, bliver dagene henholdsvis kortere og længere. Kortere om vinteren og længere om sommeren. På et bestemt tidspunkt hvert forår og hvert efterår står Solen i Zenith præcis over Ækvator, og dagene er da præcis lige så lange som nætterne. I hvert fald omtrentligt. Solen står da op i stik øst og går ned i stik vest. Disse dage kaldes for jævndøgn.

Man taler tilsvarende om forårs jævndøgn og efterårs jævndøgn. Forårs jævndøgn markerer, at dagene længes og vinteren er forbi. Livet og lyset vender tilbage, og lange sommerdage venter forude. Efterårs jævndøgn markerer tilsvarende, at sommeren er forbi og vinteren står for døren – med mørke dage og lange nætter.

Det eksakte tidspunkt varierer lidt, men i grove træk falder forårs jævndøgn den 20. eller 21. marts, mens efterårs jævndøgn falder den 22. eller 23. september. Denne vekslen skyldes kirken, hvis gejstige overhoved pave Gregor og hans mange kloge hoveder kunne konstatere, at den gamle julianske kalender, man havde arvet efter kejser Julius, ikke var helt præcis.

Den nye gregorianske kalender, som vi bruger den dag i dag, indførte derfor i 1582 en såkaldt skuddag hvert fjerde år, så den himmelske kabale kunne gå op. Og dermed rykker jævndøgnene sig tilsvarende.

Solhverv

Lad os runde denne lille astronomiske artikel af med begrebet solhverv. Et smukt ord eller udtryk, der har sin oprindelse i vor totale afhængighed af Solen. Vi mennesker har derfor alle dage holdt øje med den lysende stjerne, som giver os den livgivende varme, og som styrer årstidernes gang.

To dage er i den forbindelse specielt interessante: Sommersolhverv, som markerer årets længste dag, hvor Solen står højest på himlen. Og vintersolhverv, hvor Solen står lavest og derfor resulterer i årets korteste dag. Sommersolhverv falder den 20. eller 21. juni, hvor de lyse nætter er som lysest. Og vintersolhverv falder den 21. eller 22. december, hvor nætterne er længst og koldest.

Som den opmærksomme læser naturligvis vil have bemærket, så deler jævndøgnene og solhvervene året op i fire lige store dele!


Solens indstrålingsvinkel til Jorden ændres, mens Jorden både roterer om sig selv og en akse, der er forskudt 23,5 grader i forhold til lodret.

Det betyder, at årstiderne skifter regelmæssigt – med sommer på den halvkugle, hvor indstrålingen er mest direkte. Den, der vender mest mod Solen. Samtidig er der vinter på den modsatte halvkugle.

Ved polerne ændrer indstrålingsvinklen sig mest i løbet af året – fra midnatssol om sommeren til bælgmørke om vinteren. Ved Ækvator ændrer indstrålingsvinklen sig mindst, hvorfor klimaet her er varmt og stabilt hele året. Og dagene lige lange.


Sankt Hansaften

Vi kalder i regelen Sankt Hansaften for midsommerfest, selv om den altså falder tre dage senere end sommersolhvervet.

Den 24. juni er nemlig Johannes Døberens fødselsdag, og der er megen overtro forbundet med netop denne dato. Således skulle urter plukket Sankt Hansnat være ekstra virksomme, og det samme skulle de mange hellige kilder også være.

Endelig er det jo også den nat, hvor heksene flyver til Bloksbjerg i syd eller mod nord ad Hekkenfeldt til (:den islandske vulkan Hekla) på deres kosteskafter.

Hvis de altså ikke er blevet brændt på bålet derhjemme inden da…

© 2017 Tekst & fotos:

Steen Ulnits

Als: Top 24 kystpladser

13578-8

Det var på øen Als i det sønderjyske, at jeg fangede mine allerførste havørreder. Det var også her, jeg i 1973 fangede mine første kystflueørreder.

Det var dengang, man kunne gå et helt år på kysten med sin fluestang – uden den mindste risiko for at møde bare én enkelt anden fluefisker. Risikoen for at møde en havørred var heller ikke stor…

Als i det sønderjyske har alligevel altid hørt til klassikerne, når det gjaldt dansk kystfiskeri efter havørred. Det har øen givet gjort af flere årsager:

Dels fordi det er en smuk ø at gæste. Og dels fordi der fra naturens hånd altid har været mange havørreder langs kysterne. Men her som så mange andre steder måtte man i 1960’erne slås med landbrug og industri, som havde ødelagt de små og vigtige gydevandløb, som der dengang fandtes mange af på Als.

Endelig er Als en rigtig god vinterplads. I tilgift til de “indfødte” havørreder, som fødes i de små bække og vokser op langs de alsiske kyster, så er der mange gæstende ørreder. Mange havørreder nordfra søger nemlig sydpå for at overvintre, når kulden for alvor sætter ind. Havørreder har det ikke godt med kombinationen af høj saltholdighed og lav vandtemperatur. Da begynder det at knibe med den indre saltbalance, og derfor søger blankfiskene i stort antal sydover – mod mere brakt vand.

Mange af disse fisk når helt ned til Als, før de stopper deres vintervandring. Efter perioder med hård frost har jeg flere gange oplevet at fange sølvblanke og ikke-gydemodne havørreder med spillevende havlus på kroppen. Et sikkert tegn på, at fiskene netop er ankommet nordfra, hvor vandet er mere salt. I farvandet omkring Als er vandet nemlig så brakt, at havlusene ikke kan trives.

Det er således i vid udstrækning fisk fra andre dele af landet, der udgør vinterens fangster på Als. Fisk på træk nordfra.

IMG_4408

* Nordals

Lad os derfor begynde vor fisketur på Nordals – ved Hellesøgård (1), som ligger stik vest for Nordborg med frit udsyn til Jylland og Barsø. Det er en åben kyst, hvor havet hvert år gnaver endnu et stykke af kystlinjen. Det er således en kyst, der hele tiden forandrer sig – en kyst, man hele tiden må lære forfra.

Tidligere var der rigtig mange torsk at fange her, men de er som så mange andre steder en saga blot. Mange er også de havørreder, der gennem tiderne er landet og stadig landes her. Tidligere gik der en vej langs kysten, men den har havet forlængst taget sig af. I dag må man parkere lidt tilbage i landskabet og gå det sidste stykke ned til kysten, der plejer at fiske bedst i forårsmånederne.

Fortsætter man sydpå fra Hellesø, kommer man til stranden ved Lønsømade (2). Her ender vejen ved en lille koloni, som huser en del børn i sommermånederne. Man kan parkere helt nede ved stranden og fiske sig nordpå mod Hellesø langs den gamle og nu forsvundne vej.

Vandet er dybere ved Lønsømade end ved Hellesø, og da strømmen samtidig går helt ind under land her, er det en ideel sommerplads for havørreder, der gerne vil have lidt køligere vand. Det er dog også en fin plads både forår og efterår.

Fortsætter vi nu ind i bunden af Stegsvig, passerer vi først “Gabet” (3) – den smalle indsejling til Dyvig og Mjelsvig. Gabet eller “Æ Gaaf”, som de lokale kalder stedet, er til tider plaget af garnfiskeri. Det er nemlig ikke kun lystfiskerne, der ved, at mange fine ørreder passerer her forbi – på vej indefter om efteråret og på vej udefter igen om foråret.

IMG_1581

Mange havørreder tilbringer vinteren inde i det brakke vand i Dyvig (4) og Mjelsvig (5). Herinde kan man derfor opleve et fantastisk fiskeri, når isen går – efter en isvinter, vel at mærke. I milde vintre, som vi har set dem i de senere år, sker der ikke noget markant indtræk, og forårsfiskeriet udebliver derfor. Fiskene tilbringer da hele vinteren ude i mere åbent vand, hvor de er sværere at finde – og fange.

Det hedengangne Sønderjyllands Amt genskabte i sin tid de gamle og bortdrænede søer herinde. Det har medført to ting: Dels nye søer til glæde for både fugle og fisk. Dels en stærkt reduceret mængde fersk pumpevand fra det tidligere inddæmmede og drænede område. Mindre ferskvand betyder mindre tiltrækningskraft på områdets havørreder, som tidligere overvintrede her i stort antal. Stedet er dog stadig en habil vinterplads, omend ikke fantastisk som tidligere. Til gengæld er vandkvaliteten blevet markant bedre.

På den anden side af Stegsvig ligger Lyngen (6), som også hører til de alsiske klassikere. Som Lønsømade et godt sted at svinge stangen forår og efterår, når havørrederne trækker. Vandet er dybt ind mod Gabet og flader ud sydpå mod det lille færgeleje ved Hardeshøj. Tangen, hvor det dybe vand går over i det flade, er altid et ekstra kast værd.

Vi når nu ned syd for færgelejet – til Lusig Skov (7), som imidlertid er forbeholdt fiskere med egen båd. Vandet inde under land er nemlig ganske fladt og kedeligt, mens der nogle hundrede meter ude løber en stejl skrænt, som havørrederne gerne holder til ved. En skrænt, som går fra et par meter vand ned på 5-10 meters dybde.

Denne skrænt forsvinder atter, når vi når om til kysten ved Brandsbøl Skov (8), hvor der igen – og med held – kan fiskes havørred inde fra land. Det er endnu en strækning, der hører til klassikerne på Als – et sted, som derfor kan være noget overrendt i perioder med godt fiskeri. Det bedste fiskeri har man fra pynten en lille halv kilometer vest for havnen og så en god kilometer videre vestpå.

IMG_3008

* Vestkysten

Der kan tages havørreder i hele Sandvig, der – som navnet også fortæller – er flad og sandet. Dette gælder især, hvis man har adgang til båd. Er man henvist til kysten, så står man sig i regelen bedst ved at holde sig til klassikerne – eksempelvis Stevning Næs (9) på sydsiden af Sandvig. Her – under de stejle lerskrænter – er der landet rigtig mange havørreder gennem tiderne. Det var da også her, jeg selv fangede mine allerførste havørreder nogen sinde.

Det er et sted, der fisker godt året rundt med top forår og efterår. Desværre også – i lighed med Hellesø, Lønsømade og Lyngen – et sted, hvor fiskeriet hurtigt kan umuliggøres af en hård vind fra vest. Dette gælder specielt nordvestenvind, som giver bølgerne frit slag til at vokse sig store ned gennem Als Fjord og videre ned i Als Sund. Da er det ikke spor sjovt at være kystfisker ved Stevning Næs.

Man kan parkere helt nede ved vandet ved Stevning Næs og opleve fint fiskeri lige ved P-pladsen. Det kan man ikke på den modsatte side af Stevning Nor, hvor Stolbro Næs (10) ligger. Det er et andet spændende sted, som kræver en god gåtur af kystfiskeren, der så til gengæld ofte er alene om buddet – og biddet!

Hans bådfiskende kollega har derimod ingen problemer med at komme til. Han har samtidig et ganske stort område at affiske, da Stolbro Næs strækker sig langt ud i Augustenborg Fjord. Og der kan være fisk overalt på dette fladvandede område. Også her – som ved Lyngen – er det værd at ofre et ekstra kast eller to på den tange, der skiller det lave fra det dybe vand i retning syd. Det giver ofte en fisk.

IMG_0291

Fisk er der masser af i hele den fladvandede Augustenborg Fjord, men det kan knibe med at pege enkelte gode steder ud. Spørger man fritidsfiskerne, så kan de nemlig fortælle, at de får havørreder i deres garn stort set overalt. Specielt er den lavvandede fjord et populært overvintringssted for kuldskære havørreder.

Men kigger man på Arnkilsøre – den halvø eller brede landtange, der adskiller Augustenborg Fjord fra Alssund – så finder vi imidlertid et par meget intressante og vel definerede pladser. Det er pynten ud for Flyvepladsen (11) – et sted, der dog primært er forbeholdt fiskere med egen båd – og så selve Arnkilsøre (12).

Sidstnævnte udgøres af hele to spidser: Én, der peger mod Augustenborg Fjord, og en anden, der peger mod Alssund. Førstnævnte er bedst til bådfiskeri, da tangens undersøiske del strækker sig langt udefter med en stejl skrænt uden for den flade sandbund.

Sidstnævnte er ideel til kystfiskeri, da dybet her skærer helt ind under land. Her kan man selv med fluestang nå ud på ganske dybt vand helt inde fra land. Desværre er stedet ikke ret stort og har derfor ikke plads til mere end et par fiskere af gangen. I det tidlige forår trækker stimer af blanke grønlændere ofte forbi her, tæt inde under land.

I de seneste år har flere og flere lokale fiskere opdaget, at der kan opleves endog særdeles fint fiskeri i det meste af Alssund, hvor der næsten altid kan findes læ for vinden. Ikke mindst på Als-siden tages der ofte fisk.

IMG_1506

* Sydals

Vi er nu nået ned gennem det smalle og strømstærke Alssund – ned forbi Sønderborg, hvis sportsfiskere gerne svinger stangen umiddelbart uden for døren, nemlig til Klintinghoved  (13) ved Sønderskoven. Her – under de stejle skrænter og med den smukke Sønderskov i baggrunden – fiskes og fanges der i perioder ganske godt. Givet fordi der fiskes ganske meget.

Indhavet Høruphav har fisket godt i de seneste år, da man lokalt har gjort en stor indsats for at bedre gydeforholdene i det vigtigste tilløb, Vibækken. Fiskene kan være spredt over hele området i det lange og smalle indhav.

Skal der satses målrettet på storfisk, så drager de gæve sønderborgensere – og dem fra Nordals for den sags skyld også – normalt til steder som Kegnæs Drej (14), ofte blot kaldet “Drejet”. Det er den meget smalle tange eller rettere dæmning, der forbinder Kegnæs med det rigtige Als. Og det sted, hvor der gennem tiderne nok er landet flest af de helt store havørreder – fisk på op mod 10 kilo.

På Als findes der ikke opgangsvandløb af nævneværdigt format – vandløb, der kunne fostre fisk i denne vægtklasse. Og da kæmperne samtidig næsten altid fanges i det tidlige forår – og normalt kun hernede på Sydals – så regner de fleste med, at der er tale om strejfere fra Østersøens store elve såsom svenske Mørrum og polske Weichsel for blot at nævne et par af de mest kendte.

IMG_4314

Når disse kæmpestore havørreder – rigtige “sildeædere”, som trækker rundt i halen på en stor stime sild – er nået over i den vestlige del af Østersøen, så fanges de ind under land af Sydals. Ved Kegnæs Drej, men så sandelig også ved Gammel Pøl (15). Her stikker det store Pøls Rev nemlig sin næse langt ud i Østersøens brakke vande og kommer derfor let i kontakt med de store fisk, som trækker forbi.

Kysten ved Gammel Pøl er præget af mange og store sten, som gør vadefiskeriet besværligt, og som har sikret mangen en ufrivillig vandgang gennem tiderne. Det er givetvis kun et fåtal af Østersø-kæmperne, der når helt ind under land, hvor de kan fanges fra stranden. Langt de fleste forbliver sikkert længere ude, hvor også sildene holder til.

Stort set hele kysten fra Gammel Pøl og op til Nørreskoven i nord kan diske op med fine havørreder fra tid til anden. Gode steder er Lysabild Skov (16) længst i syd, hvor den lille Humbæk løber ud.

Der kan også tages havørreder fra de to færgelejer ved henholdsvis Mommark (17) og Fynshav (20), men de er nok primært for dem, der holder af en stille gang bundsnørefiskeri efter fladfisk. Midt mellem de to færgelejer ligger lokaliteter som Blommeskobbel (18) og Oleskobbel (19), som med skov i ryggen ligger fint i læ for vestenvinden.

13578-8

* Østkysten

Kysten omkring Taksensand Fyr (21), der ligger ret nord for Fynshav, har altid haft sine trofaste dyrkere. Om ikke andre så dem fra campingpladsen her.

Nord for Fynshav begynder også den lange og smukke Nørreskov – en ganske smal næsten ti kilometer lang skov, som lær fint for vind fra vest. Og som samtidig danner en meget smuk ramme om fiskeriet efter havørred. Dem er der ganske mange af her – både hidrørende fra de store udsætninger på Fyn, men så sandelig også fisk af egen produktion.

Her udmunder nemlig to fine ørredbække – Grønnebækken ved Fjordmose (22) og den lille Melvedbæk længere nordpå. De er begge beskedne af størrelse, men har alligevel en god opgang, når ellers forholdene tillader det. Det er da også dem, der forklarer, hvorfor der her af og til fanges enten farvede fisk eller nedfaldsfisk på både 6, 7 og 8 kilo. Det kan vel være øens egne fisk, der her er tale om.

Nord for Nørreskoven – igen med front mod naboøen Fyn – ligger Traneodde (23), som med sit smukke rødhvide fyrtårn ikke er til at tage fejl af. Tidligere en meget fin havørredlokalitet, som har givet mange fine ørreder. Nu desværre noget tilsandet efter 80’ernes isvintre, som skrabede mange af muslingerne bort. Og med muslingerne forsvandt også en god del af det gode havørredfiskeri.

IMG_1129

Nu ser det dog heldigvis ud til, at muslingerne igen er ved at få fæste på Traneodde, så forhåbentlig kan vi snart igen opleve noget af samme fine fiskeri som tidligere. Enkelte rigtig gode havørreder er der også landet her i de seneste år.

Der kan naturligvis fanges fisk langs hele nordkysten, som imidlertid er ganske flad og sandet med store revler og badekar. Der er dog ikke tale om noget stabilt fiskeri, men om fiskeri efter trækkende fisk, der ikke gør holdt i længere tid. Skal man nævne en god plads heroppe, så må det blive Augustenhof (24), hvor der også findes et smukt lille fyrtårn.

Der kan fanges fisk overalt langs tangbælterne, hvor der kan vades på sandrevlerne. Heroppe er der i regelen bedre plads til at svinge stangen end ved de klassiske pladser længere sydpå. Men generelt er nordkysten af Als mest kendt blandt sommerens mange badegæster. De elsker sandet heroppe!

© 2017 Steen Ulnits


* Als Top 24

  1. Hellesøgaard
  2. Lønsømade
  3. “Gabet”
  4. Dyvig
  5. Mjelsvig
  6. Lyngen
  7. Lusig Skov
  8. Brandsbøl Skov
  9. Stevning Næs
  10. Stolbro Næs
  11. Flyvepladsen
  12. Arnkilsøre
  13. Klintinghoved
  14. Kegnæs Drej
  15. Gammel Pøl
  16. Lysabild Skov
  17. Mommark
  18. Blommeskobbel
  19. Oleskobbel
  20. Fynshav
  21. Taksensand Fyr
  22. Fjordmose
  23. Traneoddde
  24. Augustenhof

 

Samsø: Top 20 kystpladser

Med en beliggenhed midt mellem Kattegat og Bælterne er Samsø så centralt placeret, som nogen dansk ø kan være. Der er noget nær lige langt til Jylland som til Fyn og Sjælland, omend der kun går færger fra Jylland og Sjælland. Læs her om Top Tyve blandt Samsøs kystpladser.

Som en ø har Samsø den store fordel, at man som gæstende lystfisker altid kan finde læ et eller andet sted langs de smukke kyster. Næsten da. Står vinden i stik syd, har den nemlig en forunderlig evne til at dele sig om øen, så der kun er læ i længst mod nord…

Samsø er 28 km lang og har omkring 100 km kystlinje. På det bredeste sted er øen 7 km – på det smalleste blot 500 meter. Det sidste er ved Kanhave kanalen, som vikingerne anlagde og brugte til at krydse øen over landet i stedet for at kæmpe sig rundt gennem vandet – fra øst til vest eller omvendt. Det højeste punkt på Samsø er Ballebjerg på nordvestkysten, som med sine 64 meter giver et fornemt overblik over ø og hav. Samt et fornemt kig til naboen Tunø.

Klimaet på Samsø er bedre end de fleste andre steder i Danmark. Således kan Samsø bryste sig af langt flere solskinstimer end resten af Danmark: Godt 1.900 mod et landsgennemsnit på kun godt 1.600. Det er noget, der kan mærkes en sommer som i år, der jo har været den solfattigste i de sidste 17 år…

Beliggenheden midt ude i havet resulterer i blot 20 frostdage på årsbasis – mod et landsgennemsnit på godt 34. Intet under, at Samsø i regelen er først med årets nye kartofler, der behandles som guld og sælges til næsten lige så høje priser!

Samsø er samtidig leveringsdygtig i mange og meget forskeligartede kyster. Fra stenede kyster med dybt vand helt ind under land til flade sandede kyster, hvor man skal vade langt for at komme i farezonen.

Som barn boede jeg i tre år på Samsø, hvor jeg dog ikke fiskede. Som voksen er jeg vendt stærkt tilbage og har siden år 2000 afholdt næsten 40 ugekurser på højskolen i Koldby. Flere end 500 fluefiskere har startet deres karriere som kystfluefiskere på disse kurser, der har fået mange til at vende tilbage igen og igen.

Samsø er nemlig en rigtig dejlig ø med en skøn atmosfære og et tempo, der uden overdrivelse kan kaldes roligt. Man fornemmer virkelig tidsforskellen, når man går ombord på færgen og sætter sig i cafeteriet med en kop kaffe eller en kold øl. Ombord på færgen og vel fremme på øen går tiden bare i et andet tempo!

Issehoved

Men lad os tage en tur Samsø rundt med fiskestangen. Og lad os begynde rejsen længst i nord – ved Issehoved (1). Her fosser vandet forbi den sandede tange, så det ind imellem kan være risikabelt at vade for langt ud. Spidsen ændrer sig konstant med vind og strøm. Nogle år vender spidsen den ene vej – nogle år den anden. Man skal således ikke regne med, at det Issehoved, man forlader om efteråret, er det samme igen næste forår.

Issehoved er fredet område, og man skal påregne at gå langt – adskillige kilometer i løbet af en lang fiskedag – hvis man vil dække det hele. Fordelen er imidlertid, at der som regel er mere læ på den ene side end på den anden, da spidsen deler øen i øst og vest. Der er dybt vand og primært sandbund på østsiden, mens vandet er lavere på vestsiden.

Til gengæld byder vestkysten fra Issehoved og sydover på kilometerlange badekar, som er skabt af den fremherskende vind fra vest. Er vinden ellers til det, kan man tilbringe timer og dage alene på strækket fra Issehoved og sydover mod Asmindør Hage (6), hvor kysten drejer mod øst.

Undervejs vil man have passeret klassiske steder som Kolsøre Hage (2), Ballebjerg (3) – med Samsøs højeste punkt i terrænet bagved – samt Fugledal Hage (5). Alle småpynter, som stikker ud fra kysten og lokker de trækkende fisk ind under land.

Nordvestkysten

Undervejs og inden Fugledal Hage vil man også have passeret det smukke Møgelsskår (4), som dog syner af mere inde i landet end ude ved vandet. Et langt og stejlt ”skår”, der leder direkte ud til kysten, og som i sommermånederne byder på et sandt blomsterflor.

Hele nordvestkysten er således én lang og meget produktiv fiskeplads, når ellers vinden ikke står for hårdt i vest. Her har vi gennem årene fanget rigtig mange havørreder – fisk, som med ganske få undtagelser har været sølvblanke. Fisk, hvoraf mange givet kommer fra kontinentet – fra Jylland, der ses ude i horisonten. Her har man nemlig de ørredvandløb, som Samsø savner.

Kommer vi forbi Asmindør Hage, har vi pludselig vestenvinden bekvemt ind fra siden – eller nordenvinden i ryggen. Østenvind går fint, men søndenvind holder vi ikke af her. Vel fremme ved den lille Mårup Havn har vi de ganske imponerende Mårup Bakker (7) helt ned til kysten – samt dybt vand og stenet bund ret forude.

Jeg skriver ”imponerende”, for min medinstruktør Preben Petersen og jeg kastede os på en frieftermiddag fra fluekurserne ud i at bestige netop disse bakker. Hvor stejle de egentlig er, gik først op for os på halvvejen. Når man drejer rundt og kigger ned, da står det klart, at der er ingen vej tilbage. Der er kun én vej frem, og det er op! Vi lignede et par uvorne knægte, da vi endelig nåede op – med mudder og skidt på albuer, knæ og sko…

Sælvig

Kysten ved Mårup Bakker er lidt besværlig på grund af sine mange sten, men havørredfiskeriet kan være fint, når vinden er rigtig.

Det samme kan man ikke sige om selve den store og sandede Mårup Vig samt den tilstødende Sælvig, der dukker op, når vi bevæger os sydover. De er forbeholdt badegæsterne, som til gengæld elsker det lave vand og den sandede bund. Undtagelsen er, hvis man råder over en lille båd og er ude efter en portion fladfisk til aftensmaden. Da er stedet et rigtig godt bud.

Der er atter dybt vand ved Sælvig (8), hvor færgen fra Jylland lægger til, og på begge sider af færgelejet kan man være heldig at træffe på havørreder. Længere sydover flader kysten ud med enkelte, ustabile badekar ind imellem. Med ustabile menes små badekar, der kommer og går med vejr og vind.

Nået ned til sommerhusområdet ved Fogedmark (9), er kysten atter stejlere og vandet dybere. Det er dog først helt nede ved Kolby Kås (10), hvor færgelejet ligger, at kysten for alvor bliver interessant igen. Fra færgelejet og sydover kan man opleve godt havørredfiskeri, og det samme gælder den spændende lokalitet ved navn Grydenæs Odde (11). Her fisker man i selskab af en mindre skarvkoloni, og de plejer jo at vide, hvor fiskene holder til!

Fortsætter vi endnu længere sydpå, kommer vi til klassikeren Vesborg Fyr (12), hvor mange havørreder gennem tiderne har måttet lade livet. En smuk lokalitet, hvor kysten drejer skarpt og går stik mod øst. Her kan man ved den rette vandstand vade et stykke ud på en sandrevle og affiske vandet herfra.

Sydkysten

Længere østpå finder vi skoven ved godset og slottet Brattingsborg, som ejer det meste af Samsø. Stranden hen mod Lushage (13) hører til Samsøs klassiske havørredpladser, men godset har desværre og til stor irritation for såvel lokale som tilrejsende begrænset adgangen til kysten gennem skoven til månederne maj og oktober. Gode fiskemåneder, ganske vist, men ærgerligt resten af året, at en kilometerlang kyststrækning med fine badekar kun er vanskeligt tilgængelig. Men greven bestemmer suverænt her.

Lushage markerer, at sydkysten nu drejer mod nord og bliver til østkysten. Oppe ved Nørreskifte (14) er kysten igen let tilgængelig, og her fiskes og fanges der derfor regelmæssigt af såvel lokale som tilrejsende. Kysten er lavvandet og varierende – med mulighed for at vade flere steder.

Næste fiskeplads er Balleshage (15) syd for Ballen Havn. Herefter flader kysten ud til glæde for de mange turister og badegæster i netop Ballen. Længere mod nord langs østkysten kan man finde mindre, men spredte badekar, som ind imellem kan holde fisk. Men der fiskes ikke meget her – givet fordi fiskeriet er ustabilt.

Men når vi kommer op til pynterne ved først Stålhøj Hage (16) og siden Udsager Hage (17), da kommer der igen gang i fiskeriet. Vandet er nu dybt og stranden stenet. Der kan vades, men det er ikke let alle steder. Til gengæld er muligheden for at fange havørred nu steget betragteligt. Man parkerer ved kystvejen før ankomsten til Besser Rev og har da fint fiskeri et par kilometer sydover.

Besser Rev

Fortsætter man i stedet nordpå, kommer man til en af Samsøs helt store attraktioner – for fiskere såvel som ikke-fiskere. Det er det kilometerlange stenrev Besser Rev (18), som omkranser den store og lavvandede Stavns Fjord.

Her fisker man i den lavvandede fjord på vestsiden og det dybere hav på østsiden. Her kan man næsten lande fluen i fjorden i fremkastet og havet i bagkastet. Næsten. Revet er ganske smalt og har ofte et gennembrud på midten – opstået efter stormvejr. Det lukker som regel igen, så man kan fortsætte tørskoet over. Men det kan være farligt og har sågar kostet et enkelt menneskeliv, mens vi har holdt vore kurser på Samsø. Den pågældende blev taget af strømmen, da han forsøgte at krydse revet ved gennembruddet. Og først fundet flere dage senere.

Det meste fiskeri ved Besser Rev foregår på ydersiden – mod øst ud i selve Kattegat. Men tidligt på året har vi oplevet rigtig fint havørredfiskeri på det lave vand inde i fjorden, som hurtigt varmes op af forårssolen.

Besser Rev er et af landets længste oversøiske stenrev. Her må man kun færdes til fods, og da der er 5 km’s gang til spidsen og 5 km tilbage igen, reducerer det antallet af fiskere betragteligt. Vil man hele vejen ud til spidsen, hvorfra man kan kaste sine fluer eller blink ud i både hav og fjord, bør man kraftigt overveje vandrestøvler i stedet for waders. 10 km i waders er et godt stykke – uanset hvor åndbare de så måtte være…

Midt på revet passerer man den lidt umotiverede Hønsepold, som med sine pludselige 13 meter helt klart er en bestigning værd. Den byder nemlig på en fornem udsigt over Stavns Fjord på den ene side og Kattegat på den anden. Et betagende syn på hvilken som helst årstid.

Man skal dog være klar over, at den yderste del af tangen er lukket for al færdsel fra april til midt i juli. Dette af hensyn til fuglelivet.

Stavns Fjord

Selve Stavns Fjord er ganske lavvandet, men har en smal og dyb rende, der som et vandløb leder tidevandet ind og ud af fjorden. Tidligere fandt man et af Samsø meget få vandløb med udmunding i netop Stavns Fjord, nemlig Sørenden, der kom til sydfra.

Sørenden blev imidlertid lagt i rør på et tidligt tidspunkt og bruges i dag primært som spildevandskanal fra rensningsanlægget ved Sildeballe. Så selv om der i perioder kan være mange havørreder omkring Samsø, så kommer de allerfleste langvejs fra – fra Jylland, Fyn og Sjælland. Stort set ingen stammer fra Samsø selv. Mange stammer dog fra de begrænsede kystudsætninger rundt om øen.

Den dybe tidevandsrende starter ved Langør og fader så gradvist ud ind gennem fjorden for til sidst at flade ud og forsvinde helt. Dette forhold gør, at kun lokale sejler denne vej ud, hvor man nemt kan støde på grund. Undervejs passerer renden tæt ind under land ved øen Hjortholm (19), hvor man kan fiske direkte ud i renden – primært efter de mange hornfisk, som netop Stavns Fjord er så kendt for.

Bunden er dog ganske blød herinde, hvilket gør vadning besværligt. Man skal i hvert fald ikke blive stående samme sted alt for længe…

Nord for havnebyen Langør ligger så Samsøs sidste kendte fiskeplads, nemlig Lilleøre (20). Der skal gås et lille stykke for at komme helt herud, men så har man også en unik mulighed for at nå rigtig dybt vand med selv et kort fluekast. Bunden er sandet og let at vade. En topplads i de varme sommermåneder, hvor der altid er koldt vand inden for rækkevidde.

Hele strækningen fra Lilleøre og op til Issehoved kaster skam ind imellem fisk af sig – som hver eneste meter kyst i Danmark også gør – men fiskeriet er ustabilt, og der fiskes derfor ikke meget på den sandede nordøstkyst af Samsø.

Og hermed er ringen sluttet og vor lille rundtur omkring Samsø nået til vejs ende.

© 2017 Steen Ulnits


* Samsøs Top 20:

  1. Issehoved
  2. Kolsøre Hage
  3. Ballebjerg
  4. Møgelsskår
  5. Fugledal Hage
  6. Asmindør Hage
  7. Mårup Bakker
  8. Sælvig
  9. Fogedmark
  10. Kolby Kås
  11. Grydenæs Odde
  12. Vesborg Fyr
  13. Lushage
  14. Nørreskifte
  15. Balleshage
  16. Stålhøj Hage
  17. Udsager Hage
  18. Besser Rev
  19. Hjortholm
  20. Lilleøre

DDT – vidundermidlet, der blev væk…

Historien har det med at gentage sig. Og dette ikke mindst hvad giftige kemikalier angår. Når de dukker op, lanceres de i regelen som rene vidundermidler, der vil, kan og skal redde verden og gøre den til et bedre sted for os mennesker. Efter nogle årtiers brug viser stofferne sig så at være den rene gift for alt andet end de planter og insekter, det var tiltænkt.

Vi har set det med stoffer som parathion (Bladan), der for år siden blev brugt med rund hånd til mange formål. Og vi har senest set det med glyphosat (RoundUp), som bruges i enorme mængder til mange forskellige ting. Og som producenten lovede ville være nedbrudt, længe før det nåede grundvandet…

Det er næsten altid krigene, der bringer menneskeheden nye og revolutionerende produkter. Krige, som ansporer videnskaben til at yde sit ypperste og udtænke nye ting, der forhåbentlig kan slå fjenden ihjel eller lamme ham.

Første Verdenskrig gav os således giftgasserne, der kunne sætte lidt bevægelse i skyttegravskrigen. Hvis vinden ellers var rigtig. Anden Verdenskrig gav os atombomben, der som det første menneskeskabte våben nogensinde truede med helt at udslette os selv sammen med fjenden. Begge dele skelsættende opdagelser, der var ved at trække tæppet væk under opfinderne selv…

Sådan er det også gået med mange af kemikalierne, omend den skadelige effekt dog ofte først viser sig efter adskillige års brug. Det gælder i meget høj grad stoffet DDT, som kom på markedet i årene efter Anden Verdenskrig.

DDT er en forkortelse for det kemiske stof DichlorDiphenylTrichlorethan. Det kom på markedet i USA i 1946, og i 1969 blev det totalforbudt i Danmark. Da havde man mere end to årtiers erfaringer med det giftige stof og dets langtidsvirkninger.

Som det fremgår af illustrationen øverst i denne artikel, så var der ellers ingen grænser for, hvad DDT kunne gøre af godt for menneskeheden:

Et styk kødkvæg kan tage 25 kg ekstra på, hvis de beskyttes mod kvægmyg og andre insekter. Med DDT. Æbler, appelsiner og andre saftige frugter bliver større og helt fri for orm, hvis de sprøjtes med DDT. Malkekvæg giver op til 20% mere mælk, hvis de beskyttes mod irriterende insekter. Med DDT. Og kartoffelhøsten stiger med mange tønder per hektar, hvis de sprøjtes med DDT.

DDT var på daværende tidspunkt ikke noget nyt stof. Faktisk fremstilledes det første gang tilbage i 1874. Med stoffets giftvirkning over for insekter blev først opdaget i 1939. DDT udmærkede sig ved at have en akut giftighed over for insekter, mens dets umiddelbare giftighed over for mennesker og dyr var lav.

Det viste sig imidlertid snart, at insekter er hurtige til at udvikle resistens over for DDT, som derefter er virkningsløst. Det viste sig også, at stoffet akkumuleres i fødekæden – med flere negative effekter. Mest kendt er effekten på rovfugle, som jo er placeret øverst i fødekæden, og som derfor er dem, der ophober flest giftige stoffer – så som DDT. Rovfuglene begyndte at lægge så tyndskallede æg, at ungerne ikke blev udklækket. Skallerne var gået itu inden da.

I USA blev DDT sprøjtet ud over Floridas sumpområder for at reducere myggeplagen, men de skadelige bivirkninger var for store og synlige – ikke mindst på rovfuglene. DDT anvendes dog stadig i flere U-lande, hvor formålet er bekæmpelse af de malariamyg, som her hvert år koster i tusindvis af menneskeliv.

Verdenssundhedsorganisationen WHO er endda gået så langt som til at anbefale DDT til indendørs bekæmpelse af netop malariamyg. WHO mener helt enkelt, at fordelene ved DDT her opvejer ulemperne.

© 2017 Steen Ulnits


Det var ikke kun DDT, man dengang anså for ufarligt. Det gjaldt også for asbest, der blev brugt som kunstig julesne i butikkerne:

“Cleanest – Whitest – Best”