Aktuelt 1. kvartal 1998

* Luksuslaks til lavpris

DRTV viste forleden aften et program om laksen, der er gået fra at være en absolut luksusspise til idag at være noget nær hverdagskost.

Men det er ikke sket uden omkostninger – for laksen selv såvel som for forbrugeren. Hvor man tidligere måtte sejle langt til havs for at fange laksen på dens opvækstpladser i højsøen, opdrættes laksene idag i kolossale netbure – fortrinsvis i de dybe norske fjorde. Her går de om ikke som sild i en tønde så i hvert fald som et hvilket som helst andet husdyr i menneskets tjeneste.

Tidligere tog det typisk op mod to år i havet at opdrætte en slagtemoden atlanterhavslaks. Men jo længere tid i havet desto større risiko for sygdomme, uheld og ikke mindst udslip. Samtidig ønsker de store investorer – typisk multinationale olieselskaber – jo naturligvis den hurtigst mulige forrentning af kapitalen.

Derfor kan man idag – med optimeret foder (sagde nogen vækstfremmere?), vaccination mod diverse sygdomme samt medicinsk behandling mod lakselus – fremelske de samme laks på den halve tid. Det giver den ønskede hurtige turn-over af den investerede kapital.

En stor del af laksene går til koldrøgning – en proces, hvorunder laksene som en anden hamburgerryg pumpes op med saltvand, så de færdige fileter kommer til at veje godt 10% mere end før. Ved en traditionel røgning mister laksene typisk det samme i vægt under tørsaltningen.

TV spurgte en tilfældig forbruger i supermarkedet, om hun gerne ville have en røget laks – hvad hun naturligvis gerne ville. Men da hun først havde fået hele sandheden om tamlaksens vej fra de norske netbure til de danske frysediske, takkede hun pænt nej…

Interesserede kan læse meget mere om tamlaks og vildlaks under “Artikler”. Apropos laks, så er der ikke længere ledige pladser på årets laksetur til Island.

22. marts 1998

Steen Ulnits

* Iltsvind efter dambrug

Dambrug er ikke godt for noget som helst – dambrugernes privatøkonomi naturligvis undtaget. Dambrug har nemlig utallige skadelige virkninger på såvel vandkvalitet som vandløbskvalitet.

Dels spærrer dambrugets uundgåelige opstemning af åens vand for vandrefiskenes frie passage. De kan således ikke nå deres gyde- eller opvækstpladser længere opstrøms i det pågældende vandsystem.

Dels bremser opstemningen vandstrømmen opstrøms dambruget – mange steder med tilsanding eller tilslamning af værdifulde gydepladser til følge.

Og dels kan kilometerlange åstrækninger helt tørlægges i varme og tørre sommermåneder.

Endelig er der den ligeledes uundgåelige forurening fra selve fiskeopdrættet – i organisk form som affaldsstoffer fra fiskene og eventuelt foderspild. Samt uorganisk i form af antibiotika og medicin brugt til at holde fiskesygdomme nede med.

Nu har en dugfrisk undersøgelse fra Ribe Amt påvist, at dambrugsdrift kan påvirke vandløbene skadeligt så langt nedstrøms som 20 km fra dambruget. I vandløb med flere dambrug nedstrøms hinanden forværres problemerne i en grad, så fiskene helt forlader eller undgår vandløbene.

EU’s fiskedirektiv foreskriver, at der som minimum skal være 70% iltmætning i det udledte vand. Den danske dambrugsbekendtgørelse, som dambrugshvervet i årevis har opponeret mod, foreskriver kun en iltmætning på 60%.

I Kongeåen nedstrøms Kongeåens Dambrug er der målt iltmætninger så lave som 20-40%…

Nu må det derfor være på tide, at EU håndhæver sine minimumskrav til vandmiljøet!

18. marts 1998

Steen Ulnits

* Uægte laks og vaskeægte bævere…

Skov- og Naturstyrelsen har tilsyneladende store problemer – med sig selv og hvad, de egentlig vil.

Styrelsen meldte for nylig ud, at de ikke kunne støtte genindførelsen af Gudenå-laksen, da den oprindelige laksestamme uddøde med opførelsen af Tangeværket i 1920’erne.

Ifølge Skov- og Naturstyrelsen findes der kun én oprindelig og dermed bevaringsværdig laksestamme i Danmark, og den svømmer rundt i Skjernå-systemet – nærmere betegnet i den lille Karstoft Å, hvor de sidste naturlige gydepladser findes på et par hundrede meter af åens nederste løb.

Selvsamme styrelse mener ikke længere, at der ikke er nogen grund til at støtte genindførelsen af Gudenå-laksen – baseret på primært svenske laksestammer fra Ätran på den anden side af Kattegat.

Trods det faktum, at man mente det modsatte i 1995, da lakseprojektet for alvor tog fart. Og trods den kendsgerning, at Danmark i 1981 underskrev Bern-konventionen, der forpligter til at støtte genindførelsen af truede eller udryddede plante- og dyrearter.

Nu vil Randers Kommune, som har postet millioner af kroner i projektet, søge at få refunderet de mange spildte penge. Samtidig vil en nystiftet laksefond ved Gudenåen om nødvendigt indbringe sagen for EU-domstolen.

Helt grotesk bliver det, når Skov- og Naturstyrelsen nu også ønsker at genindføre bæveren, der har været borte fra Danmark i flere tusinde år. Man planlægger at indføre bævere fra de svenske skove og elve. Dem anser Skov- og Naturstyrelsen nemlig for mere “ægte” end de “uægte” laks…

Forstå logikken, hvem der kan. Den virkelige årsag er dog, at styrelsen ikke vover eller ønsker at gøre noget ved den kunstige Tange Sø, der som bekendt ligger og spærrer for en genindførelse af laks i Gudenåen.

17. marts 1998

Steen Ulnits

* Flere ænder i olie…

Så gik det galt igen… Mindre end en måned efter sidste olieudslip er der igen drevet olie og med den olietilsølede fugle ind på halvøen Skallingen i den danske del af Vadehavet.

Man regner med, at omkring 2.000 sortænder denne gang vil bukke under for den langsomme og isnende kolde oliedød – mod 6.000 sidste gang. Og Miljøstyrelsen har stadig ikke gjort noget – eksempelvis ved at øge flyovervågningen af området, ved at tilbyde gratis opsamling af spildolie i de danske havne eller ved at opprioritere den analyse af olieprøver, der eventuelt kan udpege synderen.

Som det er idag, overflyves det danske søterritorium 22 gange om året. Det er mindre end én gang hver 14. dag… Chancen for, at en synder tages på fersk gerning i færd med at tømme sine tanke for olie, er derfor næsten lig nul. Den præventive virkning ligeledes.

Til sammenligning kan Tyskland prale med 69 overflyvninger årligt mod hollændernes 113. Vore sydlige vadehavsnaboer har således 3-5 gange større chancer end os danskere for at fange eventuelle forurenere.

Så er det jo heldigt/uheldigt, at der netop er Folketingsvalg idag…

11. marts 1998

Steen Ulnits

* Kvælstof kvæler!

Skov- og Naturstyrelsen har netop besigtiget de danske skove og konstateret, at elmen er på vej til at uddø, og at egetræerne kæmper hårdt mod insektangreb flere steder.

Vejr og vind har stor indflydelse på træernes trivsel, hvilket også gælder forureningen fra atmosfæren. Man regner med, at vore skove kan tåle 10-15 kg kvælstof per hektar. Uheldigvis modtager de hvert år 20 kg per hektar – kvælstof, der primært stammer fra landbruget. Det svækker træernes modstandskraft mod sygdomme og angreb fra insekter og svampe.

Danmarks Statistik har netop offentliggjort tal for kvælstofindholdet i de danske farvande for 1997. Det viser sig, at indholdet – målt i Øresund ud for Hven – er faldet siden 1994. Nedgangen skyldes flere faktorer – dels en bedre rensning af spildevandet, dels nedbørsfattige vintre, som mindsker udvaskningen fra de overgødede marker.

Således havde vi forrige år den tørreste vinter i mere end 100 år. Samtidig faldt der sidste år i perioden januar-marts 25% mindre nedbør end normalt.

Det mindskede indhold af kvælstof har været gavnligt for miljøet, der kvitterer med klarere vand, færre alger og mindre iltsvind. Man må blot ikke glemme, at problemerne er tilbage igen, så såre nedbøren og med den udvaskningen igen stiger til et normalt niveau..

De nye positive tal må altså ikke blive nogen sovepude i kampen for et bedre vandmiljø – som tilfældet desværre allerede har været i Ringkøbing Amt. Her bruger lokalpolitikere nu den forbedrede miljøtilstand i Ringkøbing Fjord som argument for, at Skjernå alligevel ikke skal lægges tilbage til sit gamle, slyngede åleje…

5. marts 1998

Steen Ulnits

* Lomborg og logikken?

I den seneste tid har Århus-lektor i statskundskab Bjørn Lomborg bragt alarmerende “nyheder” til torvs. Han har nemlig – sammen med sine trofaste studerende – studeret internationale miljøstatistikker og fundet frem til sensationelt nyt:

Miljøet har det helt fint – bedre end nogensinde. Problemerne er minimale, og der er på det nærmeste ingen grænser for vækst. Al snak om syreregn, skovdød og forurening af vandmiljøet er bragesnak fra forskere, der blot søger øgede bevillinger til deres egen forskning!

Men den gode Lomborg, som fik stillet uanede mængder af spalteplads til rådighed for sine sensationelle “nyheder”, har måttet æde det hele i sig igen. I hvert fald har han nu fået læst og påskrevet af de forskere, der til daglig sidder med problemerne helt inde på livet. Han har fået at vide, at han skulle have læst lidt mere på lektierne og sat sig en hel del mere ind i problemstillingerne, før han erklærede fred og ingen fare.

Lomborgs argumenter lyder typisk sådan her: For et antal år siden blev der råbt vagt i gevær. Sur regn fra industriområderne fik træerne til at dø og mange søer til at gispe efter vejret. Skovhugst i Sydamerika truede med at udrydde den livsvigtige regnskov og reducere antallet af nulevende dyre- og plantearter.

Med særligt udvalgte statistikker fra store og verdensomspændende organisationer viste Lomborg, at vi idag har mere skov på verdensplan end dengang. At skovdød slet ikke er det problem, det engang blev udråbt til. Lomborg kunne til og med læse sig frem til, at den svovlsure regn faktisk gøder skoven, som så giver mere udbytte! Og at vandmiljøet idag har det bedre end nogensinde…

Lomborg havde blot glemt én meget vigtig ting: At havde ingen råbt vagt i gevær på et tidligt tidspunkt, og havde ingen gjort noget ved problemerne i mellemtiden, så var det hele endt i den forudsagte katastrofe. Underligt, at han ikke kunne eller kan tænke så langt. – Eller havde og har han en skjult dagsorden med sine “nyheder”?

Tvivlen bør som altid komme den anklagede til gode – i dette tilfælde miljøet. Hellere for lidt gift end for meget.

5. marts 1998

Steen Ulnits

* Havhjul på hovedet!

Havhjul skal være multihjul – det har vi vidst længe. Kun multihjul kan modstå presset fra de tykke liner, tunge pirke, vægtige torsk – og solide bundhug! Selv de største fastspolehjul klarer ikke mosten i længden.

Men multihjul er ikke lutter lagkage. De er nemlig konstrueret til at sidde oven på stangen – modsat fastspolehjulet, som hænger naturligt under stangen. Da havhjul samtidig er tunge, er der dårlig balance i det kraftige havgrej – når man fisker, men især når man fighter. Da vrider og vrikker stang og hjul fra side til side, om man da ikke bruger et fightbælte og en havstang med krydsdup i bunden.

Det har tyske Cormoran gjort noget konstruktivt og radikalt anderledes ved. De har nemlig vendt havhjulet på hovedet – konstrueret det, så det skal hænge under stangen som et andet fastspolehjul. Herved får man en god balance i grejet under fiskeri og fight. Samtidig bibeholder man alle fordelene ved multihjulet, som nu er forsynet med en pegefingertangent til nem frikobling af spolen.

Hjulet hedder “Corboss”, og det skal vi nok se mere til på kuttere landet over. Kig under “Fiskegrej” for en nærmere beskrivelse af denne radikale nyhed – i den nærmeste fremtid!

25. februar 1998

Steen Ulnits

* “Landbrugets krykker vakler”

Sådan skrev Jyllands-Posten idag i Erhvervsmagasinet. Det drejer sig om den kommende optagelse af nye lande, som er store landbrugsnationer med lave lønninger. Uden begrænsninger i den kolossale landbrugsstøtte vil der komme en katastrofal overproduktion i EU, der allerede på nuværende tidspunkt har en stor overproduktion af landbrugsvarer.

Det danske landbrug har længe redet højt på en massiv landbrugsstøtte fra EU. Ifølge JP er EU’s samlede budget på omkring 600 milliarder kroner, hvoraf halvdelen – 300 milliarder kroner – går til landbruget. Landbruget, som kun omfatter 5-10% af EU’s samlede befolkning, får således idag tildelt halvdelen af det totale budget.

Pengene bruges til at fastholde stabile priser på fødevarer og samtidig sikre landbruget en vis mindstepris. Til gengæld betyder dette kunstige system for forbrugerne, at man i EU må betale priser på landbrugsvarer, der er en hel del højere end verdensmarkedspriserne. Samtidig betyder tilskudsordningerne, at der spekuleres i produktion af de mest favorable produkter – med omtalte overproduktion til følge.

New Zealand, der ligesom Danmark er en stor landbrugsnation, har for flere år siden nedlagt statsstøtten til sit landbrug, der idag konkurrerer – sundt – på verdensmarkedspriserne. Et landbrug, der tør og kan stå på egne ben.

Fremtiden vil vise, om det højt besungne danske landbrug også kan. Om landbruget kan overleve nu at skulle være det liberale erhverv, man ynder at kalde sig – uden at være permanent på støtten.

Vandmiljøet vil i hvert fald have godt af en mere differentieret og mindre statsstøttet landbrugsproduktion.

25. februar 1998

Steen Ulnits

* Pontoner på floden!

Søndag den 22. februar søsatte en lille håndfuld håbefulde fluefiskere deres lyseblå “Water Otter” pontonbåde på Gudenåen ved Fladbro. Planen var i bedste amerikanske stil at drifte nedstrøms til Randers – og så naturligvis svinge fluestængerne imens.

Vejret var med dem, strømmen i Gudenåen ligeså. Alligevel gik fiskene ikke for alvor til biddet i det gode vejr, og deltagerne måtte derfor lade sig nøje med et par aborrer, en enkelt gedde og en fin sandart.

Men deltagerne have en god tur og var sikkert de første nogensinde, som herhjemme har gjort amerikanerne kunsten efter!

Du kan læse mere om pontonbåde under “Fiskebåde”, og du kan se dem på Fårup Skole ved fluebindingskonkurrencen den 28. februar. Arrangementet er omtalt længere nede på denne side.

23. februar 1998

Steen Ulnits

* EU-nej til vandmiljø-handlingsplan II?

Der tales nu åbent om, at EU ikke vil godkende regeringens vandmiljø-handlingsplan, da den stadig ikke lever op til EU’s nitrat-direktiv. Det stiller krav om kun 1,7 dyreenhed pr. hektar, hvor den danske overgrænse længe har ligget på 2,3 dyreenhed pr. hektar.

For at tækkes de økonomisk hårdt stillede kvægbrug og samtidig lade de velstillede “svinebaroner” betale lidt for deres gylle, indgik Folketinget et kompromis: Man besluttede, at kvægbrugene må fortsætte med 2,3 dyreenheder pr. hektar, mens svineproducenterne får deres beskåret til kun 1,4 dyreenhed pr. hektar.

Det er nu et åbent spørgsmål, om EU vil godtage en sådan ordning, der i lighed med den gamle kræver dispensation fra nitrat-direktivet.

21. februar 1998

Steen Ulnits

* Mariager Fjord i mølpose…

De, der havde håbet på en hurtig indgriben fra myndighederne i sagen om den afdøde Mariager Fjord, blev slemt skuffede. På mødet den 16. februar meldte Nordjyllands og Århus Amter nemlig klart ud:

Der skal ikke foretages noget som helst konkret i den nærmeste tid. I 1998 starter man en undersøgelse op, der skal belyse, i hvilket omfang etablering af våde enge, skovrejsning, braklægning, reduktion i gødningsforbruget og yderligere spildevandsrensning vil kunne forbedre vandkvaliteten i fjorden og således nedsætte risikoen for nye iltsvind.

Amterne melder klart ud og siger, at de ikke ønsker en aktiv iltning af fjordens vand. Mariager Fjord skal, som det hedder, “bevare sin udformning som tærskelfjord og sin biologiske egenart”.

Amterne ønsker heller ikke at give fjorden en hjælpende hånd i form af udsætninger af de fisk, småyr og planter, som døde ved iltsvindet. Dog vil man, med baggrund i undersøgelsesresultaterne fra i år, vurdere, om en sådan ophjælpning senere kan komme på tale.

Hidtidige undersøgelser har vist, at der allerede nu kan fanges skrubber helt ind til Hobro. Men at disse fisk har et ret usædvanligt maveindhold. De har helt enkelt måttet leve af de forhåndenværende fødeemner, som ikke er deres normale føde. Undersøgelserne viser også, at de første muslinger er begyndt at etablere sig i fjorden.

Man kan så blot spørge sig, om det ikke kun er de skrubber og blåmuslinger, som behjertede fiskere ved egen hånd allerede har slæbt ind i inderfjorden?

20. februar 1998

Steen Ulnits

* Miljøpenge

Så kom Vandmiljø-handlingsplan II sikkert i hus – efter syv timers seje forhandlinger. Vandmiljø-handlingsplan II skal ses som et supplement til og en udbygning af den mere end ti år gamle vandmiljø-handlingsplan, der viste sig helt utilstrækkelig over for landbrugets udledning af kvælstof.

Med det nye forlig er der afsat 190 mio. kroner til naturpleje, skovrejsning og økologisk landbrug. Således er der hvert år afsat 50 mio. kroner ekstra til etablering af våde enge, 60 mio. kroner til yderligere skovrejsning samt 80 mio. kroner mere til omlægning af traditionelle landbrug til økologiske. I forvejen bruges der årligt 300 mio. kroner på disse tiltag.

Ifølge den nye vandmiljø-handlingsplan skal landbruget allerede fra efteråret ’98 nedsætte deres forbrug med 10%. Planen er at nedsætte den nuværende årlige udvaskning med små 40.000 tons inden år 2003.

Ved en såkaldt “midtvejs-evaluering” i efteråret 2000 vil man se på, om det er lykkedes landbruget at nå dette mål. Hvis ikke, må der påregnes nye og skrappere regler med hensyn til brugen af husdyrgødning.

Landbruget slår sig i tøjret og kalder den nye vandmiljø-handlingsplan for “den dårligst tænkelige løsning”. – Har de mon allerede glemt Mariager Fjord?

16. februar 1998

Steen Ulnits

* “Operation Fjordskrubbe”

“Operation Blåmusling”, som løb af stabelen søndag den 4. januar, og som du kan læse om nederst på denne side, vakte en del opmærksomhed i medierne.

Fiskere og beboere omkring Mariager Fjord glædede sig over, at nogen endelig gjorde noget. Myndighederne var alt andet end begejstrede. De ønskede og ønsker stadig nye undersøgelser, der skal klarlægge, hvad der skete, hvorfor det skete, og hvad der kan gøres for at undgå gentagelser. De ønskede og ønsker tilsyneladende ikke at give den afdøde fjord en hjælpende hånd.

I mellemtiden har flere lokale derfor taget sagen i egne hænder. Flere har således fulgt eksemplet og slæbt spande af friskfangede muslinger, krabber, rejer og tanglopper fra yderfjorden og ind i den lukkede inderfjord. Det samme har enkelte fritidsfiskere gjort – dog med friskfangede skrubber i stedet. De er fanget længst ude ved Hadsund, hvorefter de er transporteret ind mod Hobro, hvor de siden er blevet sluppet løs.

Altsammen gjort for at fremskynde genoplivningen af en smuk fjord, som alle holder af. Og altsammen gjort i erkendelse af, at vandudskiftningen i den lukkede inderfjord tager op mod 20 år! Så længe ønsker ingen borgere at vente.

Myndighederne derimod lader til at finde fjorddøden interessant – og et langvarigt forskningsprojekt værd. De ønsker derfor ikke utidig indblanding fra menige borgere, der ønsker fjorden genoplivet snarest muligt…

Det kommende fjordmøde den 16. februar vil forhåbentlig løfte sløret for myndighedernes planer for fjorden.

12. februar 1998

Steen Ulnits

* Fisketurisme – tal, der tæller!

De har vidst det længe i USA og Canada: At sportsfiskeriets såkaldte “ringvirkninger” er af stor betydning for de involverede lokalsamfund. Her skaber de arbejdspladser, der igen tilfører statskassen tiltrængte skattekroner. En god cirkel, altså.

Ringvirkningerne omfatter penge brugt til transport, overnatning og forplejning, til indkøb af fiskegrej og fiskekort – kort sagt alt, der har med udøvelsen af fiskeriet at gøre.

Længe har vi i Danmark manglet tørre tal, der dokumenterer disse ringvirkninger. Vi har dog en undersøgelse, der sort på hvidt fortæller, hvor meget det fynske sportsfiskeri efter havørred egentlig betyder i kroner og øre.

På Fyn har man satset stort på denne fisketurisme – som det første sted i landet. Det startede i 1990 – på initiativ af Fyns Amt og med det formål at opbygge en veludviklet lystfiskerturisme med baggrund i en aktiv naturpleje.

Imidlertid ville man gerne vide, om man egentlig fik noget igen for sine anstrengelser. Derfor foranstaltede man i foråret 1994 en større undersøgelse, der omfattede 200 sportsfiskere – heraf 150 tysktalende. Tallene taler for sig selv:

Tager man alle nationaliteter af sportsfiskere med i statistikken, kommer man op på en samlet årlig omsætning på mindst 30-60 mio. kr. for sportsfiskeriet på Fyn. En overmåde god forrentning af de foretagne investeringer.

Fra Sverige ved vi, at statens “Kronolaxfiske” hvert år omsætter for omkring 50 mio. svenske kroner. Et beløb, der stammer fra de 20.000 sportsfiskere fra nær og fjern, der hvert år – fra april til september – gæster statens kun 7 km lange strækning af Mørrumsåen.

Nu har skotterne imidlertid taget têten. Af en rapport fra 1996 om sportsfiskeriet ved den berømte flod Tweed fremgår det, at alene laksefiskeriet i Tweed flodens opland omsætter for mere end 13 millioner engelske pund – mere end 130 mio. danske kr.

Så kom ikke og sig, at sportsfiskeri er en uskyldig foreteelse for nogle få fiskegale stangsvingere. Det er idag noget, der for alvor batter i samfundsøkonomien – stik modsat fritidsfiskernes “sorte” fisk…

12. februar 1998

Steen Ulnits

* – Grønt Venstre-sving?

Det ser nu ud til, at partiet Venstre – langt om længe – er ved at undsige deres rødder i landbruget. At det stigende antal byvælgere nu begynder at slå igennem – til fordel for miljøet.

Det har senest vist sig i forliget om den såkaldte ” Vandmiljø-handlingsplan II”, der har måttet samle op på stumperne fra den første plan, som viste sig helt ineffektiv over for landbrugets kvælstofudledninger.

Venstres formand Uffe Elleman Jensen – selv ivrig lystfisker og bestyrelsesmedlem i Dansk Laksefond – har lidt forsigtigt udtalt, at Venstre jo også repræsenterer andre interesser end lige netop landbrugets.

Folketingsmedlem Jens Løgstrup Madsen er mere markant i sine udtalelser: “Vi har været for svage til at sige fra over for landmændene. Vi burde tidligere have krævet, at landbruget brugte de selvsamme markedsøkonomiske principper, som vi forfægter over for andre erhverv. Derfor bør de ikke længere have statsstøtte.”

“Vi er ikke længere kun bøndernes parti”, siger den nyvalgte Venstre-borgmester i København, Søren Pind. Han fortsætter: “Landbruget har selv svigtet. I en lang årrække har det ikke været dygtigt nok til at formidle, at det ikke selv har interesse i at forurene miljøet.”

Formanden for Venstres Ungdom, Troels Lund Paulsen, gør kursændringen endnu tydeligere: “Det er fornuftigt, at vi nu viser, at vi er for en offensiv miljøpolitik. Landbruget har ikke vetoret i Venstre og derfor heller ingen særstatus.”

Kursskiftet i Venstre skyldes i høj grad frygten for et snarligt valg, hvor vælgerne ellers ville stå over for valget mellem en grøn venstrefløj og en miljøfjendsk højrefløj. Eller som Søren Pind udtrykker det i Jyllands-Posten: “Socialdemokratiets valgkampstrategi er at udstille Venstre og bønderne som de største miljøsvin.”

Medvirkende årsag er sikkert også, at bønderne idag kun udgør 3% af vælgerne. Og at landbrugets andel af den samlede danske eksport i løbet af de sidste 40 år er faldet fra små 65% til knap 15%.

Under alle omstændigheder var det tiltrængt med et grønt Venstre-sving fra et parti, der længe har kørt over for rødt i spørgsmålet om det danske vandmiljø!

11. februar 1998

Steen Ulnits

* – Fejlagtig fiskeripolitik?

Der findes idag to slags fiskeribiologi: Den traditionelle, hvor man prøvefisker og ud fra fangsterne regner sig frem til bestandenes størrelse og derefter fastsætter fangstkvoterne. Og så den moderne, hvor man i store computermodeller tager højde for, at der er et intimt sammenspil mellem rovfisk og byttefisk – mellem de forskellige led i fødekæderne.

I Danmark og det øvrige Nordeuropa bruger vi den traditionelle form med prøvefiskeri og bestandsestimering. Det mener et hold internationale forskere nu er helt forkert. Det redegør de for i en artikel i det ansete tidsskrift “Science”, hvor de konkluderer, at økosystemerne i de store verdenshave nu er ved at bryde sammen på grund af forkert fiskeri.

Vore dages erhvervsfiskeri satser alt for ensidigt på de større arter af rovfisk, som der er blevet markant færre af i de seneste 50 år. Når man fjerner en stor og stigende del af rovfiskene øverst oppe i fødepyramiden, får det uundgåeligt konsekvenser for de underliggende lag – for byttefiskene og deres bytte igen.

Trods et stigende fiskepres fra stedse større både er verdens samlede fangst af fisk nu faldet i de seneste ti år. Der er idag en mindre samlet fiskemængde i havene end tidligere. I gamle dage fiskede man fortrinsvis efter de største fiskearter – eksempelvis tun – indtil de var fisket helt i bund. Så gik man videre til stadigt mindre fiskearter og fisker idag løs på bestandene af de såkaldte “skidtfisk” – dem, der primært bruges til fremstilling af fiskefoder.

Det internationale forskerteam konkluderer nu, at man ikke blot kan fjerne de øverste led i fødekæden, uden at det går ud over de nedenfor liggende led. De mener, at havene nu er begyndt at kollapse i deres reguleringsmekanismer – præcis som byttedyr på landjorden plages af hungersnød og sygdomme, når der ikke længere er rovdyr til at regulere bestanden.

Forskerne mener, at skal der også fremover kunne fiskes fisk i verdenshavene, så skal det ske på et helt anderledes grundlag end idag, hvor brugen af gammeldags fiskekvoter gør det umuligt at styre fiskeriet. Så skal det ske mere “økologisk” og på et bæredygtigt grundlag.

Fødevaregiganten Unilever har allerede set lyset og er nu begyndt at markedsføre “bæredygtige” fiskeprodukter.

10. februar 1998

Steen Ulnits

* 6.000 ænder i olie…

Så gik det galt i Vadehavet. En 1.000 liter stor oliepøl drev ind mod halvøen Skallingen, som markerer den nordlige del af det danske Vadehav.

6.000 dykænder – fortrinsvis sortænder – er indtil videre blevet ramt af olien, men flere er på venteliste til en lang og kold nat i det sønderjyske. Således har man fra luften observeret hele 25.000 overvintrende sortænder ved Grådyb. Går de også til, vil det tage flere år, førend bestanden er oppe på fuld styrke igen, siger biologerne, der kalder det “den værste katastrofe i de seneste ti år”.

De olietilsølede og afkræftede fugle søger op på land, hvor de aflives af lokale jægere. Myndighederne regner ikke med at kunne finde frem til de skyldige – om det så er et tankskib på vej forbi eller en af de mange boreplatforme længere ude i Nordsøen.

Miljømyndighederne har dog slet ikke talt om de mulige langtidsvirkninger af olieforureningen på det øvrige miljø. Vadehavet er jo ikke blot Ramsar-område for fuglelivet. Vadehavet er også en af de vigtigste opvækstpladser for en stor del af vore fladfisk.

Når olien nedbrydes, synker den som store og små klumper ned på bunden, hvor den endelige nedbrydning finder sted. Det er også her, de indeholdte giftstoffer ophobes. Hvor meget og hvor giftigt afhænger helt af olietypen.

Hvem synderen er, ved ingen. Miljøstyrlsen har nemlig et ret stedmoderligt forhold til overvågningen af det danske søterritorium fra luften. Således er der ikke sat flere flytimer af, end at det danske territorialfarvand kan overflyves 22 gange om året. Det er mindre end én gang hver 14. dag…

Chancen for, at en synder tages på fersk gerning i færd med at tømme sine tanke for olie, er derfor næsten lig nul. Til sammenligning kan Tyskland prale med 69 overflyvninger årligt mod hollændernes 113. Vore sydlige vadehavsnaboer har således 3-5 gange større chancer end os danskere for at fange eventuelle forurenere.

9. februar 1998

Steen Ulnits

* – Nul nitrat?

Det lader nu til at være lykkedes regeringen at banke oppositionen så nogenlunde på plads, hvad den “nye” vandmiljø-handlingsplan angår.

Nogenlunde, idet SF havde krævet en 20% reduktion i kvælstofudledningen til det danske vandmiljø, og Socialdemokratiet 15%. Forliget endte nemlig med en blød landing på kun 10%. Til gengæld indføres der nu en afgift på gødning – noget af det, Venstre og Konservative havde sat sig stærkest imod.

Landbruget føler sig nu svigtet af sine egne og opfordrer til, at landmænd landet over ikke følger loven eller bakker op om braklægningen. Præcis som de på TV har opfordret til, at man heller ikke overholder den 2 m brede dyrkningsfri bræmme langs vandløbene. Og præcis som landbrugets ledelse ikke selv har følt sig forpligtet til at overholde loven om, at hver enkelt landmand kun må råde over 5 landbrug i alt…

Ifølge den nye plan skal den samlede udledning af kvælstof i år 2003 holdes nede på 130.000 tons. Af dem tegner den såkaldte “baggrundsudvaskning”, som ikke kan ændres, sig for 55.000 tons. Hertil skal lægges omkring 10.000 tons fra kvælstoffikserende bælgplanter samt 65.000 tons fra det nuværende husdyrhold. Ialt 130.000 tons kvælstof.

Det levner således ikke plads til et eneste gram kunstgødning, hvilket grovvareselskaberne naturligvis er grove kede af. Det levner heller ikke plads til nogen stigning i husdyrholdet, hvilket landbruget naturligvis begræder.

Hvis regnestykket holder, bliver der snarere tale om en reduktion, hvilket vandmiljøet kun kan glæde sig over. Det har modtaget så rigeligt med gylle de seneste år. Tænk blot på Mariager Fjord, som modtog knap 80% af det dræbende kvælstof fra landbruget.

9. februar 1998

Steen Ulnits

* Ledige pladser til laks på Island

Har du endnu ikke besluttet dig for, hvor sommerens fiskerejse skal gå hen, så var Island måske noget?

I hvert fald er der endnu et par ledige pladser på sommerens laksetur til Rangá på Island. Turen, der går til sidste års mest produktive lakseelv på hele Island – med mere end 2.700 fangede laks – løber af stabelen sidst i august måned, hvor opgangen topper.

Jeg har selv fisket Rangá de seneste fem år og fik sidste år 6 laks på tre dages fiskeri samt mistede lige så mange. Smålaks på 2-4 kg, men herlige fightere på let fluegrej. Vore største Rangá-laks har hidtil vejet 6,5 og 9 kg.

Du kan læse mere om dette arrangement under “Fiskerejser”. Eller du kan ringe til Strobel Rejser på telefon 86 76 17 22. Spørg efter Morten.

7. februar 1998

Steen Ulnits

* Fluebindingskonkurrence i Fårup

Traditionen tro afholdes der igen i år på Fårup skole en landsdækkende konkurrence i fluebinding. Konkurrencen, som var den første af sin slags i Danmark, løber af stabelen lørdag den 28. februar.

Det er Skalsådalens Sportsfiskerforening, der endnu engang inviterer alle interesserede til en hyggelig fluebindingsdyst med efterfølgende grejauktion. Arrangementet starter kl.10.00, og der bindes til kl. 15.00, hvor dommerne Morten Valeur og Søren Glerup vil bedømme fluerne.

Mens de strenge dommere voterer, vil der blive afholdt grejaktion. Her kan der bydes på alt det fiskegrej, som interesserede i dagens løb har indleveret. Så har du gammelt eller nyt, som du af en eller anden grund gerne vil af med, så har du chancen her!

Ud over selve fluebindingen vil der ved arrangementet være rig lejlighed til at se på spændende fluebindingsmaterialer og diverse grejnyheder samt få en hyggelig snak med andre fluebindere.

Fårup ligger midt mellem Randers og Hobro. Er du først nået så langt, vil der være opsat skilte, som viser vej til skolen.

7. februar 1998

Steen Ulnits

* Slut med destruktion af torsk

I 1996 blev hele 5.000 tons prima Østersø-torsk “udtaget” til destruktion, som det så fint hedder. Fiskene blev destrueret, da de ikke kunne opnå EU’s mindstepriser for konsumfisk. De endte derfor deres dage som dyrefoder.

Sådan kommer det ikke til at gå i år, hvis de nuværende priser holder. De er nemlig rekordhøje, da der pt. mangler fisk på fiskeriauktionerne. Der er i januar i år kun landet 4.500 tons torsk i den danske del af Østersøen – mod 11.000 tons i samme tidsrum sidste år. I år fisker ca. 250 både – alle baseret på Bornholm – mod 350 sidste år, hvor flere både fra Vestkysten også deltog i fiskeriet.

Mangelen på fisk skyldes blandt andet, at torskebestanden i den norske og russiske del af Barentshavet er i stærk tilbagegang. Således kunne man i fjor ikke som sædvanligt opfiske kvoten på 80.000 tons. Samtidig er den danske kvote for Østersø-torsk i år nedsat til 40.000 tons.

Den nuværende mangel på torsk giver kilopriser på omkring 10,- kroner, hvilket er 30% højere end i 1997. Det skulle kunne holde destruktionen fra døren et stykke tid…

4. februar 1998

Steen Ulnits

* Gudenå-laksen for EU-domstolen?

Som medlem af EU underskrev Danmark i 1981 den såkaldte Bern-konvention, hvori vi forpligtede os til at arbejde for genindførelsen af truede eller udryddede arter i naturen.

Men nu ser det desværre ud til, at Skov- og Naturstyrelsen har tænkt sig at løbe fra dette ansvar. I hvert fald har man nu officielt indstillet, at Tangeværket og Tange Sø bevares intakt – med den uundgåelige konsekvens, at Gudenåen aldrig nogensinde vil kunne få en selvreproducerende laksebestand. En laksebestand, som blev endegyldigt udryddet, da Tangeværket var en realitet i 1924.

Biologer fra Fiskeriministeriet har nu gentagne gange påpeget, at der aldrig vil kunne etableres en selvreproducerende laksebestand i Gudenåen, så længe de vigtigste gydepladser fortsat ligger på bunden af Tange Sø – under et tykt slamlag. Det vil i al evighed være et storstilet Put & Take fiskeri som det nuværende…

Danmarks Sportsfiskerforbund, som længe har været noget valen i sagen om Tange Sø – sikkert på grund af medlemsforeningen i Bjerringbro, der havde og stadig har fiskeretten i Tange Sø – har nu meldt klart ud:

Skov- og Naturstyrelsens nuværende holdning til Gudenåen, Tangeværket og Tange Sø strider mod Bern-konventionens ordlyd. Hvis man vil forsøge at løbe fra den ved at sige, at der i Danmark kun findes én laksebestand, som er værd at satse på – nemlig den i Skjernå – så vil det i sidste ende kunne betyde, at sagen om Gudenå-laksen må bringes for EU-domstolen.

En dejligt klar melding fra Danmarks Sportsfiskerforbund! Du kan finde mere om Gudenå-laksens lange og trange historie under “Artikler”.

30. januar 1998

Steen Ulnits

* – Nye fredningsbælter?

Fiskeriministeriet – eller rettere Fødevareministeriet – har netop udsendt en bekendtgørelse om nye fredningsbælter i Isefjorden.

Bekendtgørelsen omfatter åudløb i de indre dele af Isefjorden og Holbæk Fjord, hvor man dels har forbudt fritidsfiskeri med garn, dels har udlagt en ny type fredningsbælter – trekantede i stedet for de velkendte halvcirkel-formede.

Ideen, der tidligere har været fremlagt af Landsforbundet Danske Lystfiskere, gør ganske vist fredningszonerne lidt mindre. Til gengæld er det langt lettere at kontrollere dem – ikke mindst hvis man samtidig placerede markeringsbøjer at sigte efter.

På TV blev den nye bekendtgørelse udlagt som et klart nederlag til fritidsfiskerne og en lige så klar sejr for sportsfiskerne. Det kan man nu nok sætte spørgsmålstegn ved, når der lige bortses fra de få udpegede områder.

Til gengæld repræsenterer det en tiltrængt nytænkning fra Fiskeriministeriets side. – Måske de nye trekantede fredningsbælter snart vil blive landsdækkende?

30. januar 1998

Steen Ulnits

* Lige lovlig landbrug…

Mens landbrugets topledelse i disse dage kæmper for at gøre deres egne personligt ejede landbrug lovlige (!), arbejder regeringen på nye afgifter for brug/overforbrug af gødning og sprøjtemidler. Pengene fra disse afgifter skal ikke mindst bruges til omlægning af flere landbrug til økologisk drift – med deraf følgende reduceret forurening af vandmiljøet.

Venstre og Konservative kæmper stadig imod en sådan afgift. De har netop fremlagt en lang række beregninger, der viser (?), at en bedre udnyttelse af foderet og gødningen, mere braklægning og flere våde enge kan få landbruget til at leve op til kravet om den halvering af kvælstofudledningen, som Vandmiljø-handlingsplanen krævede. Uden brug af nye afgifter.

Som bekendt er udledningen fra landbruget overhovedet ikke mindsket i det forgangne ti-år. Som bekendt lykkedes det landbruget at afbøde de afgifter, som myndighederne allerede dengang anså for nødvendige. Men som forsvandt, da der gik politik i miljøet. Og som bekendt døde Mariager Fjord af iltsvind og bundvendinger i den forgangne sommer.

Nu ser det så langt om længe ud til, at regeringen vil indføre de afgifter, som alle ansvarlige allerede for ti år siden mente var bydende nødvendige, hvis der skulle komme resultater ud af de mange fine ord. Det kom der ikke, og derfor kan man godt undre sig over, at Venstre og Konservative stadig ikke har set skriften på væggen. Den står ellers tydeligere end nogensinde – i hvert fald for dem, der kan eller vil læse den.

Men får regeringen magt, som den har agt, kommer de længe ventede afgifter på landbrugets overforbrug af gødning og sprøjtemidler. Kun ved at ramme landbruget på pengepungen er det tilsyneladende muligt at få nedbragt forbruget. Frivillighedens vej var ikke farbar.

Samtidig står EU og vinker med en retssag, hvis det danske landbrug ikke snart lever op til EU’s nitrat-direktiv. I den forbindelse kan man i det mindste glæde sig over, at miljøministeren langt om længe selv så skriften på væggen. At han derfor trak Danmarks ansøgning om dispensation til at forurene 35% mere end de øvrige EU lande, tilbage.

Apropos lovlydighed, så kunne TV2 Østjylland idag fortælle, at kun 2 ud af 93 lodsejere i Hammel Kommune overholdt de dyrkningsfri 2 m bræmmer ved kommunens vandløb.

28. januar 1998

Steen Ulnits

* Dambrugenes dobbeltspil

Nordjyllands Amt har udvist en opførsel, der får miljøkonsulent Børge Christensen fra Danmarks Sportsfiskerforbund til for alvor at tage bladet fra munden: “Amtets afgørelse er pivhamrende ulovlig!”

Der er sket det, at en lokal dambruger gennem Dansk Dambrugerforening har fået tilsagn om tilskud til omlægning af sine 70 jorddamme til betondamme. Tilskuddet beløber sig til ikke mindre end 6,9 mio. kroner, som Strukturdirektoratet har bevilget. Halvdelen af pengene stammer fra EU – resten betales af den danske stat.

Men tilsagnet er sket under falske forudsætninger. Dambrugeren søgte amtet om tilladelse til at påbegynde omlægningen, hvilket var en forudsætning for tilskuddet. En sådan tilladelse fik han dog ikke. Han fik i stedet den besked, at en tilladelse slet ikke var nødvendig.

Nordjyllands Amt kom dog lidt i tvivl og sendte derfor en forespørgsel til Miljøstyrelsen. Denne svarede tilbage, at amtet ikke kunne give tilladelsen, når det pågældende dambrug stadig manglede den miljøgodkendelse, som det skulle have haft siden 1977…

Strukturdirektoratet, der har bevilget pengene, mener ikke, at de har sovet i timen: “Vi forventer helt enkelt, at sagerne (miljøgodkendelsen, red.) er i orden hos Dansk Dambrugerforening”.

Det tyggede de så lidt på i Nordjyllands Amt, inden de sendte et personligt brev til den pågældende dambruger – et brev, som blev citeret i Politiken den 23. januar. Heri stod blandt andet følgende:

“Såfremt du har gode forbindelser, der kan levere nye argumenter (…) modtager vi dem gerne inden amtets endelige stillingtagen…”

Det er jo en overordentlig god sagsbehandling, den involverede dambruger har fået hos amtet. Hvis blot vandmiljøet fik en lige så god behandling, var vi kommet et godt stykke videre.

Det er jo danske dambrugs fortjeneste, at flere kilometer danske vandløb hver sommer ligger udtørrede hen – at fiskene ikke kan nå deres gydepladser på grund af dambrugenes opstemninger – at gydepladserne slammer til på grund af de samme opstemninger. For slet ikke at tale om forureningen…

23. januar 1998

Steen Ulnits

* – Frit fritidsfiskeri?

En 60-årig fritidsfisker fra Nordjylland er kommet i klemme i systemet. Han har nemlig forbrudt sig mod reglerne for, hvad man må foretage sig, når man er på overgangsydelse og stiler mod efterløn – ved i ’96 at sælge fisk for godt 4.000 kr. på den lokale fiskeriauktion.

Allerførst lukkede hans egen A-kasse, SID, af for videre udbetaling af overgangsydelse. Samtidig har man stillet krav om tilbagebetaling af de kr. 62.000, som han uberettiget havde modtaget i overgangsydelse. Dernæst lukkede man af for den efterløn, som fritidsfiskeren havde regnet med at kunne få indtil folkepensionen. En lille million kroner alt i alt.

En hård straf kan man synes. Altsammen fordi den pågældende fritidsfisker troede, at han – i lighed med f.eks. biavlere, gartnere og andre “hobbyvirksomheder” – havde lov til årligt at tjene kr. 28.000 ved siden af overgangsydelsen.

Men det havde han ikke. Det understregede Arbejdsmarkedets Ankenævn, der kort før jul kom til samme afgørelse som SID. Hermed kan sagen ikke komme videre i systemet. Nu skal der en lovændring til, og det har Fremskridtspartiet da også på det nærmeste lovet.

Den pågældende fritidsfisker havde ifølge Jyllands-Posten netop indkøbt en ny påhængsmotor til kr. 20.000 og bruger ifølge egne udsagn kr. 100 i brændstof, hver gang han er ude. Nogen helt dårlig forretning kan det åbenbart ikke være at være fritidsfisker. Og de 4.000 kroner, som han havde solgt fisk for i ’96, rækker vel næppe til mere end udbetalingen på den nye motor.

Men det helt store spørgsamål er jo, om rekreativt fiskeri overhovedet skal være nogen forretning med køb og salg af fisk. Sagen er yderst aktuel netop nu, hvor fiskeriminister Henrik Dam Kristensen har et forslag til omsætningsforbud for fisk fanget af fritidsfiskere og lystfiskere til høring ude i organisationerne.

En lovændring, der pludselig tillader landets mange mennesker på overgangsydelse at tjene kr. 28.000 årligt ved siden af, den kan kun få fritidsfiskeriet til at blomstre yderligere op. Lige præcis det, man nu søger at undgå med et omsætningsforbud. Så flest mulige fremover kan få glæde af vore farvandes fiskeressourcer.

Læs mere om disse problemer i artiklen “Konference” her nederst på siden. Læs også om den nye vadehavsundersøgelse, der bekræfter det urimelige i vore dages fritidsfiskeri.

12. januar 1998

Steen Ulnits

* Ny Vadehavsundersøgelse

I perioden 1994 til 1997 gennemførte Danmarks Fiskeriundersøgelser en storstilet undersøgelse af fiskebestandene i den danske del af Vadehavet med tilløb. Det hele er nu samlet i en diger rapport på mere end 300 sider.

Fiskerne i Vadehavet med tilløb fordeler sig på 10 styk erhvervs- og bierhvervsfiskere, 200 fritidsfiskere og mere end 10.000 sportsfiskere. Fiskeriet foregår dels ude i selve Vadehavet – dels oppe i tilløbene Vidå, Brede Å, Ribe Å, Sneum Å, Konge å og Varde å.

Den samlede fangst af havørreder over mindstemålet – ialt 8.300 fisk i hav og å – viser ikke overraskende en meget skæv fordeling. Her viser det sig nemlig, at de 2%, der fisker med garn og ruser, fanger 40% af alle fiskene (3.320 stk.), mens de 98% – sportsfiskerne – må lade sig nøje med de resterende 60% (4.980 stk.). Altså:

Hver enkelt fisker, der sætter garn og ruser, fanger årligt mere end 15 havørreder over mindstemålet.

Kun hver anden sportsfisker får en enkelt havørred over målet med hjem om året. Eller fanger én hvert andet år…

Samtidig tager hver enkelt rusefisker årligt livet af 40 havørreder under mindstemålet. Hvert år dør 8.000 undermålshavørreder efter opholdet i pæleruserne…

Man kan spørge sig selv, om det er rimeligt, at 200 fritidsfiskere hver især fanger 30 gange så mange havørreder om året som 10.000 sportsfiskere? – Og samtidig tager livet af flere tusinde undermålsfisk?

Læs mere om disse urimeligheder i en kommende artikel om Vadehavsproblematikken!

8. januar 1998

Steen Ulnits

* “Operation Blåmusling”

– Myndighederne gør ikke nok for at bringe livet tilbage i Mariager Fjord!

Således lød meldingen fra foreningen “Danske Fluefiskere”, da de søndag den 4. januar klokken 14.30 slap 75 kg friskfangede og lyslevende blåmuslinger ud i den inderste del af Mariager Fjord.

Muslingerne havde de forinden fanget ved Udbyhøj, hvor Randers Fjord møder Kattegat lidt syd for udmundingen af Mariager Fjord. I baljer og spande blev muslingerne transporteret nordpå til Mariager Fjord, der som bekendt døde kvælningsdøden i august måned sidste år.

Udsætningen skete under stor bevågenhed fra pressen og blev selvsamme aften vist på TV2. Adspurgt af TV meldte myndighederne fra Århus Amt ud, at den slags aktioner kunne de skam ikke støtte. At det først og fremmest gjaldt om at gøre vandmiljøet i fjorden så godt, at der igen kan leve dyr og planter i det.

Men der kom ikke noget konkret bud på, hvad der kan, skal eller – forhåbentlig – vil blive gjort. Fire måneder efter katastrofen er der stadig ikke kommet noget udspil. Det eneste, der til dato er sket, er udsætningen af levende muslinger i en død fjord…

4. januar 1998

Steen Ulnits