* Vanviddet fortsætter

Man kunne tro, at de seneste tal fra regeringens Landbrugspakke ville få alle drømme om anlæg af nye forurenende havbrug til at forstumme. 

De seneste konkrete målinger fra vandmiljøet viser nemlig, at landbruget har opnået under én procent af den kvælstofreduktion, der lå bag Landbrugspakkens tilladelse til øget gødning på markerne.

Men nej. Vanviddet fortsætter. Sidste status fra Miljøministeriet vedrørende behandlingen af de 37 indkomne ansøgninger om havbrug i de 8 udpegede zoner i Kattegat lyder således:

“Havbrugsansøgningerne i Kattegat behandles efter gældende ret, og sagsbehandlingen er dermed uafhængig den nævnte udmelding fra Simon Kollerup. 

(at Socialdemokratiet op til valget bakker ud af aftalen om flere havbrug, red.anm.)

Status for ansøgningerne er, at vi pt. afventer et administrationsgrundlag for udledning af næringsstoffer til de åbne havområder. 

I det omfang de ansøgte projekter medfører indstrømning af kvælstof til vandområder, hvor der ikke er råderum til en merbelastning, forudsætter en færdigbehandling af ansøgningerne også udmøntningen af L111, som gav miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om kompensationsopdræt.”

Citat slut. 

Med kompensationsopdræt menes anlæg af muslingefarme, der skal opsuge en tilsvarende mængde kvælstof, som nyanlagte havbrug udleder. Det er aldrig afprøvet i fuld målestok – ejheller på de udpegede lokaliteter i Kattegat. 

De vil sandsynligvis være lige så effektive som de “minivådområder”, regeringen og dansk landbrug nu så desperat klynger sig til.

* Mini-vådområder, ingen vil have

Et “minivådområde” er et kunstigt etableret vådområde, der skal rense drænvand fra de omgivende marker for kvælstof og fosfor. 

Drænvandet føres igennem tre bassiner, som udgør en form for naturligt renseanlæg, hvor mikroorganismer reducerer kvælstofkoncentrationen i drænvandet, inden det således rensede spildevand ledes videre ud i vandmiljøet. 

Minivådområdets størrelse justeres efter, hvor stort drænoplandet er. Ét minivådområde på én hektar vil teoretisk kunne rense drænvand fra omkring 100 ha drænopland. Det fortæller Aarhus Universitet. Hvordan det så forholder sig i praksis, kan kun fremtiden vise.

De seneste tal fra Landbrugspakken stiller store spørgsmålstegn ved, om minivådområderne er lige så teoretiske som de kompenserende muslingeopdræt, regeringen planlægger ved de kommende havbrug. I begge tilfælde aner ingen, om de vil virke på sigt – eller blot er det rene hjernespin og ren ønsketænkning.

De seneste tal fra konkrete målinger viser, at landbruget har opnået under én procent af den kvælstofreduktion, der lå bag Landbrugspakkens tilladelse til øget gødning på markerne. Disse tal sår endnu en gang tvivl om landbrugspakkens frivillighed og såkaldt “kollektive virkemidler” – om landbrugets generelle troværdighed. 

Ifølge en artikel i Altinget den 15. marts i år er der brug for 1.000 minivådområder for at nedbringe kvælstofudledningen. Men kun 40 landmænd havde ansøgt om anlægstilladelser. 

28. marts  2019

* Fakta om EU’s vandmiljømål

I 1987 vedtog Folketinget den første vandmiljøplan.

Efterfølgende blev målene for vandmiljøet præciseret i form af EU’s såkaldte Vandramme-direktiv, som stiller krav om en “god økologisk tilstand” i vandmiljøet. Det betyder blandt andet, at kvælstofudledningen skal reduceres – at mængden af alger skal mindskes, så det efterfølgende iltsvind ikke fører til fiskedød og bundvendinger. Det skal også sikres, at vandet bliver klarere.

Direktivet bliver i medlemslandene udmøntet i vandplanerne, som løber seks år ad gangen. Det er de seneste af slagsen, der på nuværende tidspunkt har deadline i 2021, og som allersenest skal være indfriet i 2027. Den 1. januar 2018 skal vandmiljøet i å, sø og hav således være i “god økologisk tilstand”.

Det er disse målsætninger, som regeringen anført af Venstre nu har meddelt EU, at man alligevel  ikke vil kunne opfylde. Man beder derfor om udsættelse – efter 18 år med tilladelser til øget gødningsforbrug, anlæg af nye gylleproducerende svinefabrikker og tilladelse til forurenende havbrug. Tiltag, der ikke peger i retning af Vandrammedirektivets målsætning – men stik modsat.

Ingen kan komme og påstå, at regeringen ikke kendte til det Vandrammedirektiv, man selv som EU-medlemsland havde skrevet under på at ville opfylde. For 18 år siden….

Så intet under, at Esben Lunde Larsen (V) som tidligere miljøminister valgte at flygte til USA.

28. marts  2019

* Fakta om svineproduktion

Det kan ind imellem være lidt svært at forholde sig til de enorme tal, der løbende rapporteres fra landbruget om dets produktion. Her kommer derfor en række tal, som forhåbentlig kan sætte vor egen og vore nabolandes svineproduktion lidt i relief – i forhold til landenes fysiske størrelse og deres indbyggerantal:

---

Danmark

• 19 millioner svin slagtes hvert år. 10 millioner smågrise eksporteres.
• I alt omkring 4.000 svinebedrifter.
• 1.570.000 tons svinekødsprodukter produceres årligt.
• Svinekød eksport tegner sig for mere end 5 procent af Danmarks samlede eksport.
• Danmarks areal: 42.924 km2
• Danmarks indbyggerantal: 5,8 millioner
• Danmarks befolkningstæthed: 126 indbyggere per km2.

Kilder: Wikipedia samt Landbrug og Fødevarer, European Medicines Agency.

---

Tyskland

• 58 millioner svin slagtes hvert år.
• I alt omkring 70.000 svinebedrifter.
• Produktion: 5.400.000 tons om året. Omkring halvdelen eksporteres til over 100 lande.
• Tyskland er Europas største svinekødsproducent og tredjestørste efter Kina og USA.
• Tysklands areal: 357.021 km2
• Tysklands indbyggerantal: 82 millioner
• Tysklands befolkningstæthed: 231 indbyggere per km2.

Kilder: Wikipedia samt Tysk Kød, European Medicines Agency.

---

Sverige

• 2,5 millioner svin slagtes hvert år.
• I alt omkring 1.200 svinebedrifter.
• Produktion: 234.600 tons svinekødsprodukter om året.
• 25.900 tons svinekød eksporteres.
• Sveriges areal: 450.295 km2
• Sveriges indbyggerantal: 10,1 millioner
• Sveriges befolkningstæthed: 20 indbyggere per km2.

Kilder: Wikipedia samt Jordbruksverket, European Medicines Agency.

---

Det ses umiddelbart af disse tal, at Danmark med en årlig svineproduktion på 29 millioner svin fordelt på knap 6 millioner mennesker ligger klart i top blandt vore nærmeste naboer. Vi producerer således hvert år 5 svin per dansker.

I tilgift hertil får vi en massiv gylleproduktion, der ender på marker, i grundvand og overfladevand eller bliver til biogas – samt et stort udslip af ammoniak til atmosfæren.

I Tyskland producerer man blot 0,7 svin per tysker, mens tallet i Sverige er helt nede på 0,1 svin per svensker. Den danske svineproduktion per indbygger er således 50 gange større end i Sverige og 7 gange større end den tyske. 

Så tror da pokker, at vi er ved at blive kvalt i egen gylle. Og at vi ikke kan spise os igennem vor egen produktion. Stort set det hele går til eksport.

28. marts  2019

* Fransk “agri-bashing”

Den franske præsident Macron lovede allerede ved sin tiltræden, at han ville arbejde for udfasning af pesticider som glyphosat, der er aktivstoffet i det verdenskendte giftprodukt RoundUp. I Frankrig er man nemlig som udgangspunkt imod amerikanske produkter og amerikansk kultur. – De har nemlig ingen, mener mange franskmænd.

Mange franskmænd er derfor meget utilfredse med landbrugets brug af glyphosat og RoundUp og fokuserer i det hele taget mere på sunde råvarer, end vi gør herhjemme. Sikkert derfor er fronterne skarpere trukket op i Frankrig end herhjemme, hvad økologi og brugen af sprøjtegift angår.

Læs i den forbindelse gerne artiklen om prins Henrik.

Senest resulterede denne uenighed mellem økologer og kemilandmænd i en konkret nabostrid, der endte voldeligt. Episoden er refereret mange steder og har bragt fænomenet “agri-bashing” på manges læber og i flere franske Facebook-posts. Prøv selv at søge på nettet.

Episoden skete, da en landmand begyndte at giftsprøjte sine marker. Han blev da antastet af sin nabo, der ville tale med ham. Han stoppede derfor sin traktor og indgik i en ordveksling, der endte med, at naboen kravlede op på traktoren og slog ham. Han skulle som oplyst være meget utilfreds med, at han ufrivilligt fik sine egne marker sprøjtet med gift.

Man kan frygte, at en tilsvarende “agri-bashing” også kunne finde sted herhjemme. Potentialet er til stede.

28. marts  2019

* Ulovligt britisk udsmid

– Har Storbritannien smidt 7.500 tons truede torsk ulovligt ud i Nordsøen? 7.500.000 kilo??

Det spørgsmål stiller nu miljøorganisationen Ourfish.org.

At kaste døde og døende fisk, fanget i garn eller trawl, tilbage i havet som “udsmid” er et enormt problem for vores have. Derfor er udsmid blevet gjort ulovligt i de fleste af EU’s medlemslande. Men uden ordentlig overvågning har britiske fartøjer brudt reglerne, og det har store konsekvenser for torskebestanden.

Som led i reformen af den fælles fiskeripolitik indførte EU i 2013 den såkaldte landingsforpligtelse og forbød dermed udsmid af fisk. Hensigten var at sætte en stopper for dette unødige spild og at fremme mere selektive fangstmetoder. 

Ifølge landingsforpligtelsen skal næsten alle fangster dokumenteres fuldstændigt, modregnes i kvoten og landes. Det betyder, at siden januar 2018 har alle undermålstorsk i Nordsøen skullet beholdes ombord og landes.

Storbritannien modtog endda en generøs forøgelse i deres kvoter for at imødekomme landingen af disse mindre rentable fisk. Men det viser sig nu, at de britiske fiskere i stedet har brudt reglerne og fortsat smidt døde og døende undermålsfisk tilbage i havet – for stedet at bruge deres kvoter på at fiske endnu flere og mere lukrative voksne fisk

Denne urapporterede og uregulerede fangst, som illegalt bliver smidt ud, udgør et enormt spild af ressourcer. Ovenikøbet forværres overfiskning af Nordsøens truede torskebestanden, da den reelle fiskeridødelighed stiger endnu mere end registreret.

Det er så meget mere bekymrende, for i de senere år mente man, at torsken i Nordsøen var ved at komme sig efter at være blevet alvorligt overfisket. Men fremtiden for torskebestanden tegner igen dårligt, og videnskabsfolk anbefaler en massiv nedskæring af kvoter for 2019.

21. marts  2019

* Klage til Europa-Kommissionen

Den britiske regering ser ud til at være klar over, at urapporteret og ulovligt udsmid af britiske torsk finder sted i et stort omfang, men den vælger desværre at se bort fra problemet.

Miljøorganisationen Ourfish.org har derfor skrevet til Europa-Kommissionen og anmodet om, at de reducerer Storbritanniens torskekvote for 2019, så den tager højde for det urapporterede overfiskeri fra 2018. 

Desuden har man har opfordret den britiske regering til at sikre, at alle fangster dokumenteres ved at indføre videoovervågning eller have observatører om bord på de mest fangende fartøjer.

Det skræmmende er, at det meget vel er muligt, at det samme sker her i Danmark. Det urapporterede udsmid forværrer naturligvis overfiskningen. Men samtidig bliver det vanskeligt for forskere at vurdere fiskebestandene, da de jo mangler reelle data omkring fangster og fiskeridødelighed. 

Alt dette vil have negative konsekvenser for vores have, samfund og fiskerisektoren. Derfor kræver ourfish.org, at der installeres kameraer ombord de vigtigste fiskefartøjer for at sikre, at de følger reglerne.

Ourfish.org fandt ud af det ulovlige udsmid og dets omfang via en anmodning om aktindsigt hos den britiske Marine Management Organization. 

21. marts  2019

* DN: Dansk miljøsvigt

Regeringen skubber nu miljøkravene til det danske vandmiljø endnu længere ud i fremtiden.

Deadline nærmer sig for at nå målene om et renere vandmiljø i Danmark. Men nu beder regeringen altså EU om lov til at udskyde fristen for at forbedre vandmiljøet i Danmark inden 2027. Det skriver Berlingske.

Fristen er ellers allerede blevet udskudt flere gange siden år 2000, og i dag hedder målet 2027. Men nu skriver Miljø- og Fødevareministeriet i et høringssvar til EU-kommissionen, at man har brug for endnu længere tid til at rette op på vandmiljøet.

Ifølge regeringen bliver det vanskeligt at nå målene på grund af ”tidsmæssige, naturgivne, praktiske og økonomiske udfordringer”.

Ministeriet tilføjer, at EU-medlemslandende bør have mulighed for at bruge “samtlige” undtagelser i direktivet, der giver mulighed for fristforlængelse. Over for Berlingske tilføjer ministeriet, at flere andre lande også har problemer med at nå målene i tide

– Det er ekstremt bekymrende for vores vandmiljø, at regeringen forsøger at udskyde indsatsen. Set fra naturens synspunkt er det dybt uacceptabelt, og jeg frygter det kan få store konsekvenser for vores vandmiljø og kaste årtiers indsats over styr, siger Maria Reumert Gjerding, som er præsident for Danmarks Naturfredningsforening (DN).

21. marts  2019

* DN: Jordreform nødvendig

– Vi har diskuteret vandmiljøplaner siden 1980’erne, så der har været masser af tid til at nå de her mål. Men man har i mange år stort set ikke handlet, og når deadline nærmer sig, så har regeringen ikke tænkt sig at levere.

Maria Reumert Gjerding (DN) understreger, at regeringens landbrugspakke fra 2015 kun har gjort ondt værre og er blandt årsagerne til, at kvælstofudledningen de seneste år har været svagt stigende, og at man reelt har bevæget sig længere væk fra målet.

Derfor bør der nu skrues op for den målrettede regulering af landbrugets kvælstofudledning og samtidig gennemføres en omfattende jordreform.

Berlingske har talt med en række forskere, som kalder nyheden dårligt nyt for vandmiljøet i Danmark.

– Det er helt klart dårligt nyt for vandet i Danmark, hvis deadline for at nå miljømålene udskydes. Så er der ingen bagkant, siger Stiig Markager, som er professor og havbiolog på Aarhus Universitet til avisen.

Han understreger, at det tager 20-30 år før miljøtiltag på området når den fulde effekt, og at det er centralt i høringsvaret fra ministeriet, at man ønsker at gøre brug af samtlige undtagelsesbestemmelser for målene.

Man vil helt enkelt ikke.

21. marts  2019

* Selvforskyldt selvmål

Ifølge Jens Borum, der er professor i ferskvandsbiologi på Københavns Universitet, er det ikke overraskende, at Danmark har svært ved at nå målet. Han peger bl.a på den såkaldte Landbrugspakke fra 2015, som gav landmændene lov til at sprede mere gylle og gødning på markerne:

– Vedtagelsen af landbrugspakken har yderligere forsinket processen mod at nå målet, og vi ville i dag reelt være i en bedre situation og tættere på målet, hvis pakken ikke var blevet vedtaget, siger Jens Borum til Berlingske.

Ifølge Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, har politikerne i årevis krøbet i skjul, i stedet for at indrømme, at målene ikke kunne nås.

– Der har været for meget tøsedreng i den her sammenhæng, så på den måde synes jeg, at det er befriende ærligt, at man nu melder klart ud fra ministeriet. Jeg håber da, at det her kan føre til en reel diskussion om, hvordan vandmiljøet kan forbedres, udtaler han.

Fødevare- og miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) siger til Berlingske, at Danmark ønsker at fastholde ambitionsniveauet i Vandrammedirektivet, selv om det har vist sig langt vanskeligere at nå målene end oprindeligt forudsat.

– Hvis vi fastholder en ambitiøs målsætning uden at tage højde for, at stort set alle EU-lande har svært ved at nå det inden for tidsrammen, så gambler vi med opbakningen til selve målet, hvis folk bare slår ud med armene og siger, at det er umuligt. Og det kan i sidste ende gå ud over vandmiljøet – det skal vi for alt i verden undgå, siger han.

Som om det er andet end tom luft og valgløfter. Reelt sker der intet – hvis ikke EU skruer bissen på.

21. marts  2019

* Havørn skudt med haglgevær

Danske jægere har fået endnu en møgsag. Først var der den totalfredede ulv, som blev skudt med riffel af en vestjysk jæger, efter at selveste landets tidligere udenrigsminister for åben skærm havde opfordret til at “skyde dem og grave dem ned”.

Læs hele historien her.

Nu er det så en østsjællandsk havørn, der har måttet lade livet – denne gang ikke forgiftet, men aflivet med haglgevær. Det skete ved Saksfjed-Hyllekrog på Lolland i sidste måned.

Claus Lind Christensen, der er formand i Danmarks Jægerforbund, fortæller til TV Øst, at drabet på havørnen er noget, der tales meget om blandt medlemmerne i forbundet:

– Det er noget, der optager jægerne, når nogen gør sådan en dum handling som at skyde en havørn, fortæller han.

Senest måtte han stå frem og på samme måde tage afstand fra det overlagte drab på en totalfredet ulv i Vestjylland. En sag, der udløste en beskeden bøde og end ikke nogen frakendelse af jagttegn eller konfiskation af den bil, der blev skudt fra.

Dommen blev anket til Landsretten og skulle have været for den 26.-27. februar. Sagen blev imidlertid udsat, da anklagede nu påstår, at der var tale om en hybrid mellem en hund og en ulv – hvordan han så end kunne se det, før han skød.

Men tilbage til den ligeledes totalfredede havørn. Den dræbte rovfugl var godt kendt af lokale borgere, som gennem de sidste seks år havde kunnet følge den live via et webcam opsat i reden af Dansk Ornitologisk Forening.

Den således medievante havørn blev fundet død kun få kilometer fra reden. Dræbt af et skud fra et haglgevær.

14. marts  2019

* DN: Bevar regionerne

Danmarks Naturfredningsforening advarer mod at nedlægge de danske regioner, som i dag varetager vigtige opgaver på det grønne område.

I forbindelse med forhandlingerne om en ny sundhedsreform har regeringen, Dansk Folkeparti og Alternativet foreslået at nedlægge de danske regioner.

Bliver disse planer ført ud i livet, vil det være et tab for natur, miljø og klima. Det udtaler Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, til Jyllands-Posten søndag.

– Regionerne varetager nogle vitale opgaver, bl.a. i forhold til den kollektive transport, koordineringen af klimatilpasningsområdet og de mange små jordforureninger, som ved nedlæggelse af regionerne vil blive nedprioriteret til fare for drikkevandet. Samtidig risikerer man også at tabe en masse vigtig viden, siger hun til Jyllands-Posten.

Her kan man passende henvise til det massive videnstab omkring vandmiljøet, der fulgte med nedlæggelsen af amterne i 2007.

Maria Reumert Gjerding peger på, at regionerne varetager en række opgaver, som kommunerne tidligere ikke har kunnet løfte:

– Naturen og miljøet taber ofte i den kommunale prioritering af andre vigtige områder som børne- og ældreområdet. Så vi frygter selvfølgelig, at historien gentager sig. At staten tager noget på sig, som den ikke evner at prioritere eller skubber endnu flere opgaver ud til kommunerne, siger Maria Reumert Gjerding.

I stedet for at nedlægge regionerne så Danmarks Naturfredningsforening hellere, at politikerne på Christiansborg diskuterede, hvordan regionerne kan styrkes til at varetage flere opgaver på det grønne område.

– En kommune kan prioritere det højt at genetablere et vandløb, men hvis nabokommunen, hvor vandet også løber igennem, ikke har samme prioritering, er det ligegyldigt for naturen og fiskebestandene. Derfor har vi i vores optik brug for et styrket regionalt niveau på det grønne område, siger Maria Reumert Gjerding.

Forslaget om at nedlægge regionerne bunder blandt andet i et ønske om at rykke sundhedsvæsenets opgaver tættere på borgerne samt at gøre beslutningsprocesserne mere decentrale.

Der foreligger dog endnu ingen endelig aftale om nedlæggelsen, og hos Danmarks Naturfredningsforening opfordrer man politikerne til at lade det blive herved.

14. marts  2019

* Hvem kan? – Klippan kan!

I den sydsvenske kommune Klippan har styrelsen truffet en historisk beslutning om at opkøbe tre vandkraftværker langs Rönne Å – udelukkende for at nedlægge dem.

Tanken bag beslutningen er at genoprette “de brølende stryg”, der eksisterede før kraftværkerne blev bygget. Typisk blev kraftværkerne jo netop anlagt, hvor faldet var størst og strømmen derfor stærkest. Deraf det maleriske udtryk “de brølende stryg”.

Rönne Å er fra naturens hånd Skånes mest produktive laksevand og samtidig et af ​​Sveriges vigtigste ålevande. Men siden tre vandkraftværker blev bygget mellem 1910 og 1950, er fisk, der ønskede og ønsker at vandre op gennem Ringsjö søerne, blevet mødt af en syv meter høj betonvæg. Den har de ingen mulighed for at forcere.

Nu har byrådet i Klippan så besluttet at købe de gamle vandkraftværker – blot for at nedlægge dem. Af hensyn til dyr og planter i vandmiljøet.

Det fortæller Sveriges Radio, der tidligere har berettet om det store potentiale ved den sydsvenske Rönne Å.

Det kan du læse mere om her.

14. marts  2019

* EU-kritik af dansk kvælstofudledning

Berlingske Tidende, hvis dygtige gravergruppe flere gange har gjort sig positivt bemærket med negative afsløringer om dansk erhvervsliv, kan nu berette om en bekymret skrivelse fra EU til den danske regering.

Det drejer sig om en besked fra EU-Kommissionen til de danske myndigheder, der af eksperter bliver betegnet som en alvorlig advarsel. EU-Kommissionen er nemlig bekymret for den danske vandkvalitet, efter at nye tal viser, at mængden af kvælstof i det danske havmiljø er steget.

Ifølge Berlingske har Kommissionen derfor bedt regeringen om flere oplysninger om nitratforurening og kvælstofbelastning samt en fremlæggelse af flere initiativer, der kan sikre, at Danmark lever op til sine EU-forpligtelser.

Som medlemsland har Danmark jo forpligtet sig til at efterleve EU’s Vandrammedirektiv fra 2000. Ifølge dette direktiv skal Danmark og de øvrige EU-lande sikre og tage initiativ til, at vandmiljøet har en “god økologisk tilstand” senest 1. januar 2028. Og det går mildest talt rigtig skidt med bare at komme i nærheden af det mål.

Hvis Danmark ikke reagerer på EU-Kommissionens bekymring, kan det i sidste ende føre til en retssag ved EU-Domstolen. Risikoen for, at det ender med en sag, er steget med den nye melding fra Kommissionen. Det mener i hvert fald tidligere topembedsmand Peter Gammeltoft, der har arbejdet 23 år i Bruxelles som blandt andet kontorchef i Europa-Kommissionen.

Bekymringsskrivelsen kommer, efter at mængden af kvælstof i det danske havmiljø er steget, samtidig med at vigtige tiltag i Landbrugspakken til det stik modsatte – til at reducere kvælstofudledningen – er slået totalt fejl. Mindre end én procent af den lovede kvælstofreduktion er det således blevet til.

Tiltagene var en “væsentlig forudsætning” for regeringens meget omdiskuterede Landbrugspakke, hvor daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) blev taget i at være pennefører for interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug (BL), der ville have lov til at sprede mere gødning på markerne.

Den aggressive landbrugsorganisation BL brugte den villige minister, der selv er landmand, til at bringe mange usandheder til torvs for at få Landbrugspakken og dens øgede gødningsforbrug stemt igennem. Eva Kjer Hansen (V) måtte efterfølgende gå af som minister. 

På baggrund af de tal oplyser EU-kommisionens talsmand, Enrico Brivio, nu til Berlingske, at Europa-Kommissionen er bekymret for vandkvaliteten i Danmark, og at kommissionen derfor har “diskuteret” udviklingen med de danske myndigheder, som det så smukt lyder fra EU.

Danmark skal nemlig reducere sin kvælstofudledning fra de nuværende 60.000 til 40.000 tons kvælstof om året, hvis vandmiljøet skal opnå en “god økologisk kvalitet”.

Ifølge de seneste data er udledningen i stedet gået op – som resultat af Landbrugspakkens øgede gødningstilladelser. 

Læs også om Karen Hækkerup (S) bekymringer med hensyn til kvælstofudledning og fortsat Landbrugsstøtte.

14. marts  2019

* Fokus på kulstofrige jorde

Den såkaldte “klimaroulette” betyder, at regeringens teoretiske reduktion på 12,9 millioner ton CO2 fra LULUCF ikke blot kan forsvinde helt ud af planen. Den kan sågar have en direkte negativ effekt for CO2-regnskabet, så der i givet fald skal findes mere end blot de nuværende 12,9 mio. ton. 

Den indbyggede selvdestruktion i regeringens klimareduktion er nemlig, at selve den igangværende globale temperaturstigning kan reducere effekten af den mekanisme, som er afgørende i regeringens plan for at mindske den globale opvarmning og klimaændringerne.

Der kan dog gøres noget aktivt for at skabe mindre udledning fra jordene. Blandt andet foreslår professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet og flere andre med ham, at regeringen fremadrettet bør fokusere på de mest kulstofrige jorde.

Især bevaring af de jyske tørvejorde ville være et godt og effektivt sted at sætte ind, da en indsats dér ville mindske den samlede risiko for de givne LULUCF-kreditter, siger Jørgen E. Olesen til Dagbladet Information.

– Tørvejordene er de vigtigste i den her sammenhæng. Det skyldes, at det tager meget lang tid at lagre kulstof i disse jorde, og derfor bør der fra dansk side være fokus på at bevare kulstoffet i tørvejordene. Forsvinder indholdet af CO2 her, tager det meget lang tid at opbygge igen, siger Jørgen E. Olesen.

Han mener, at de danske politikere bør overveje helt at stoppe med at dyrke disse jorde:

– Jeg synes, man burde bruge de her LULUCF-kreditter alene på tørvejorde. Det ville mindske usikkerheden, fordi man ved, det har en reel effekt, hvis vi udtager tørvejordene fra produktion, siger Jørgen E. Olesen og fortsætter:

– Det er også dét, EU-Kommissionen anbefaler i sit forslag til reform af landbrugsstøtten. At man fokuserer på at bevare de mest kulstofrige jorde. Det bør Danmark støtte op bag.

14. marts  2019

* Fornuften sejrer hos Socialdemokraterne

Så er det langt om længe slut med at rive sig i håret, hvis man er en miljøbevidst socialdemokrat. 

Det har mange af slagsen ellers måttet gøre siden maj 2017, hvor Socialdemokratiet – mod al sund fornuft og på trods af et hav af advarsler fra al tilgængelig sagkundskab – stemte for regeringens omstridte L111. En lov, der tillader en massivt øget forurening af Kattegat fra nye havbrug. 

Socialdemokraterne har nemlig fået tænkt sig om – efter en tumultarisk periode, hvor regeringens ligeledes kontroversielle Landbrugspakke spillede totalt fallit, og hvor havbrugsindustrien viste sig sande ansigt med afsløringer af grov overtrædelse af miljøtilladelser. Socialdemokratiet trækker nu sin støtte til regeringens planlagte havbrug.

Det var Simon Kollerup (S), der som Socialdemokratiets fiskeripolitiske ordfører købte Venstres vilde vækstdrømme om et dansk havbrugseventyr som det norske og stemte for L111. Og det blev Simon Kollerup, der nu har måttet krybe til korset med følgende udtalelse til pressen:

– I Socialdemokratiet mener vi ikke, at tiden er til større havbrug i Danmark. Derfor opsiger vi den aftale om havbrug, som har været indgået.

– Vi kan vi se, at der ikke er styr på havbrugsområdet. Der er ikke styr på tilladelserne og tilsynet med tilladelserne. Vi kan se, at regeringen har mistet grebet, siger Simon Kollerup.

Måske for at tillægge udtalelsen større værdi lod Socialdemokratiet også sin miljøpolitiske ordfører Christian Rabjerg Madsen (S) komme på banen med en uddybning på dr.dk:

– Vi har set meget store problemer i havbrugssektoren med at overholde reglerne. Flere har hørt om Hjarnø Havbrug, der har haft en voldsom overproduktion, og der har også været problemer andre steder. 

– Noget af det, vi bør fokusere langt mere på, er at få nogle lukkede cirkulationsanlæg på land, hvor man opdrætter fisk i anlæg, der ikke udleder kvælstof og medicinrester til vores havmiljø. Der er ikke længere kontrol med tilførslen af kvælstof til de indre danske farvande, siger Christian Rabjerg Madsen (S).

– De allerede eksisterende havbrug, blandt andet Hjarnø, vil ikke opleve en direkte konsekvens af Socialdemokratiets exit fra aftalen – men det kan dog stadig påvirke.

– De havbrug, der er der i forvejen, får, hvis det står til os ikke mulighed for at søge om nye tilladelser i form af at udvide. Men i forhold til det eksisterende havbrug er der ingen konsekvenser, siger han.

Christian Rabjerg Madsen (S) var selv en af de socialdemokrater, der i sin tid stemte for flere forurenende havbrug i Kattegat. Det gjorde de nemlig alle.

Der er imidlertid stadig flertal for oprettelsen af nye havbrug, da regeringen og Dansk Folkeparti stadig står bag aftalen.

Du kan se hele listen her.

7. marts  2019

* Kollerup (S) kryber til korset

Nu er Socialdemokratiet så vendt på en tallerken, hvad nye forurenende havbrug angår.  De ønsker at stå frit efter det kommende folketingsvalg:

– Vi vil gerne have rene linjer og stå frit efter et valg. Vi ønsker en grønnere retning for akvakulturen i Danmark – gerne med havbrug på land, så vi kan få bedre styr på produktionen.

Dejligt, at sund fornuft nu er nået helt op til partitoppen i Socialdemokratiet. Men sikkert ikke et rart budskab for Simon Kollerup (S) at skulle kommunikere ud til sine vælgere blandt fiskere og fiskeskippere hjemme i Nordjylland. Som jo heller ikke selv skulle eller skal lide under den planlagte forurening af Kattegat i Østjylland…

Læs gerne den to år gamle “Åbent brev til Simon Kollerup (S)”

Glædeligt under alle omstændigheder, at kampen mod havbrug har fået sin første sejr. Det skal nok fejres på den forestående generalforsamling i miljøforeningen BLAK, der startede kampen mod de planlagte havbrug ud for Djursland tilbage i efteråret 2016. 

Efter toethalvt års indædt kamp fra Djursland og for hele Kattegat ser det nu ud til, at fornuften har indfundet sig hos Socialdemokratiet. En kvælstof-skeptisk skrivelse fra EU har dog nok også været medvirkende.

Den skrivelse er helt sikkert også noget, de øvrige partier i regeringen tænker meget over. Det er i værste fald landbrugsstøtten, der her står på spil, hvis ikke snart dansk landbrug gør noget ved sit massive kvælstofudslip.

Det er også selvsamme BLAK, som står bag websitet www.nejtilhavbrug.dk, der udelukkende orienterer om danske havbrug. Der er et informativt site, som blev etableret i maj sidste år, og som nu snart runder de første 50.000 besøgende. Så modstanden mod forurenende havbrug har klangbund i store dele af (kyst)befolkningen.

Velkommen indenfor!

7. marts  2019

* Kammeradvokaten og kvotekongerne

Fiskeriminister Karen Ellemann (V) igangsatte for ikke så længe siden en nærmere undersøgelse af en række kritisable forhold i den såkaldte fiskekvotesag. Det fortæller Dagbladet Politiken. 

Inden for de seneste måneder har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen tilbagetrukket fire eller fem politianmeldelser af fiskere, som ellers var blevet anmeldt i august efter for Rigsrevisionens stærkt kritiske rapport om administrationen af det danske fiskekvotesystem.

En embedsmand fra styrelsen er ifølge Politikens oplysninger blevet sendt hjem som et resultat af de tilbagekaldte politianmeldelser, men sagen er så alvorlig, at fiskeriministeren nu beder statens advokat om at endevende sagen. Undersøgelsen skal ligge klar i 2019.

– Jeg har bedt Kammeradvokaten om at se nærmere på nogle bemærkelsesværdige og muligvis alvorlige forhold, som jeg er blevet opmærksom på i forbindelse med oprydningsarbejdet i Fiskeristyrelsen. Derfor har jeg bedt Kammeradvokaten om at foretage en undersøgelse af, om sagsbehandlingen har været i orden, siger Karen Ellemann. 

Ifølge ministeren skal kammeradvokaten i første omgang undersøge forløbet omkring de tilbagetrukne politianmeldelser. Men hun vil ikke afvise, at Kammeradvokaten senere vil blive bedt om at udvide sin granskning.

7. marts  2019

* Storlandbrug konkurs

Træerne vokser ikke ind i himlen. Selv ikke hvis man en EU- og statsstøttet svineproducent af de helt store. 

På under tre år voksede virksomheden AC Farming ganske vist fra ingenting til Danmarks næststørste svineproducent med 18 gårde og en produktion på 250.000 grise om året. En kvart million. Men nu er firmaet så alligevel gået konkurs.

Fem datterselskaber under AC Farming er således under konkursbegæring. Dette i følge skifteretten i Kolding. Det drejer sig om følgende:

• AC Farming Gesten ApS
• AC Farming Mark A/S
• AC Farming Give A/S
• AC Farming Klovborg A/S
• AC Farming Frørup A/S

LandbrugsAvisen kunne for nylig fortælle, at AC Farmings økonomi var så anspændt, at selskabet havde brug for at få skudt yderligere et stort to-cifret millionbeløb ind i selskabet for at kunne klare skærene.

I det hele taget syner fremtiden sort for flere danske svineproducenter, som ser ud til at være på vej ned i en dyb krise, der muligvis kan udløse en ny konkursbølge.

De svineproducenter, der står tættest på kanten, har en samlet bankgæld på 20 mia. kr. De tegner sig for næsten en fjerdedel af den samlede danske svineproduktion.

Og en tilsvarende del af den danske forurening med gylle på markerne,  nitrat i grundvandet og kvælstof i hav og fjord.

Algeblomst, iltsvind og bundvendinger…

7. marts  2019

* Forbyggede sig

For nylig blev moderselskabet AC Farming så erklæret konkurs, efter at ejerkredsen i flere uger havde forsøgt at skaffe ny kapital til datterselskaberne i notitsen herover.

For flere uger siden forlod byggefirmaet Gråkjær i utide byggeriet af en ny stor stald til AC Farming i Riis ved Give – angiveligt på grund af manglende betalinger fra AC Farming.

Ugen efter erkendte AC Farmings administrerende direktør så overfor Landbrugsavisen, at AC Farming havde standset betalingerne til Gråkjær. Samtidig kom det frem, at selskabets bestyrelsesformand havde trukket sig fra sin post.

Problemerne er bl.a. opstået, fordi tørken i år tog toppen af høsten, smågriseprisen er faldet til under 300 kr. AC Farmings nye byggeri af en tiptop moderne løbeafdeling og renovering af gamle stalde til i alt 1.100 søer i Riis ved Give har også trukket store veksler på selskabets økonomi.

Som altid har landbruget glemt at konsolidere virksomheden, så man kan klare nedture i kommende år. Man investerer i stedet hovedløst i nye bygninger og nye maskiner, som man kan afskrive på – så man undgår at betale skat. Det værste enhver landmand ved. 

Skat – det er noget andre befolkningsgrupper betaler for at holde velfærdssamfundet kørende. Så MRSA-smittet udenlandsk arbejdskraft fra svinefabrikkerne kan få gratis behandling på vore sygehuse.

Til gengæld risikerer man så selv som landmand at gå konkurs, hvis foråret bliver vådere end normalt. Eller hvis sommeren bliver varmere end normalt. Eller hvis svineprisen falder til under det normale. Hvad “normal” så ellers er i den forbindelse. 

Og det tab sender banken så videre til sine øvrige kunder, der har bedre styr på økonomien. Man forstår bedre og bedre, hvorfor nationalbankdirektøren for nylig udtalte, at Danmark ville være bedst tjent med, at den dårligste tredjedel af danske landbrug drejede nøglen om og lukkede.

Læs gerne den rammende fortælling om Landbrugets Dødsspiral her.

7. marts  2019

* EU slår til mod UV-jagten

Det ser nu ud til, at EU tager teten, hvad den omsiggribende undervandsjagt angår – når vi nu ikke på nationalt plan selv magter at løse opgaven med at beskytte vores vildfisk mod natjagende UV-jægere.

I hvert fald har man fra EU barslet med følgende lovtekst, der skal ulovliggøre al undervandsjagt med flaske om dagen og al UV-jagt om natten. Når og hvis den altså bliver vedtaget, hvad man regner med:

---

Chapter II
Common Technical Measures
Section 1
Prohibited Fishing Gears and Uses
Article 7

Prohibited fishing gears and methods

……………………………..

It shall be prohibited to catch or harvest marine species using the following methods:

……………………………..

(g) any type of projectile, with the exception of those used to kill caged or trapped tuna and of handheld spears and spear guns used in recreational fishing without an aqualung, from dawn until dusk.

……………………………..

4.  Spear-guns shall be prohibited if used in conjunction with underwater breathing apparatus (aqualung) or at night from sunset to dawn.

---

Ovenstående er et meget komprimeret uddrag af den omfattende lovtekst. UV-jagt udgør blot en meget lille del af indholdet. Hvis nogen skulle have mod på at læse den fulde, meget lange og komplicerede tekst på engelsk, så kan man finde den her:

http://publications.europa.eu/resource/cellar/d23287c7-4c48-48a0-840f-ac89b2640121.0020.02/DOC_4

28. februar  2019

* Helt slut med UV-jagt om natten

Det ser nu som sagt ud til, at EU griber ind mod den omsiggribende undervandsjagt med harpun. Ikke mindst natjagten med brug af lys har været meget omdiskuteret.

Der har tidligere været en hård debat på nettet omkring det rimelige eller urimelige i undervandsjagt med harpun og lys om natten, da natjagt på land og med lys meget længe har været totalforbudt. Ulve og vildsvin dog tilsyneladende undtaget.

Debatten begyndte for alvor i 2010, hvor der pludselig dukkede flere og flere UV-jægere op på de danske kyster. Mange af dem dykkede og jagede primært om natten, hvor det er lettest at komme på skudhold af de ellers sky havørreder og multer.

Populære steder var i de sene nattetimer oplyst af dykkere, som havde hele batteriflåder med, så de kunne jage med lys i døgnets mørkeste timer. Flere af dem berettede på sitet Nak Nemo begejstret om deres imponerende fangster af store havørreder. Mange flere, end de selv nogensinde ville kunne spise.

Rygterne nåede helt syd for grænsen – til Tyskland. Tyske dykkere begyndte nu at tage til Danmark. De måtte nemlig ikke jage om natten i deres hjemland. Men oppe hos “die dumme Dänen” var det stadig tilladt, og det tiltrak naturligvis tyske UV-jægere.

Imidlertid var lystfiskernes organisationer ikke villige til at gøre noget ved problemet. Baggrunden herfor kan læses i nedenstående artikler, der meget godt opsummerer problemstillingen:

• UV-jagt – lystfiskeri eller krybskytteri?
• UV-jagt – anskydningerne
• UV-jagt – jagt eller fiskeri?

Der var således brug for en harmonisering af lovgivningen, så de samme regler gjaldt over hele EU. Så tyske UV-jægere ikke blot kunne tage til Danmark for at jage om natten, når de nu ikke måtte det hjemme i deres eget EU-land.

Denne EU-harmonisering ser vi således ud til at få nu. Jævnfør ovenstående lovtekst, der ikke tillader UV-jagt med flaske – om dagen. Eller UV-jagt om natten i det hele taget. Med eller uden flaske.

Endnu engang ser det ud til, at det skal være EU, der redder det danske miljø. Som EU sikkert også snart kommer til at gøre det over for dansk landbrug og fiskeri.

Når vi nu desværre ikke selv kan finde ud af det.

Men bedre sent end aldrig.

28. februar  2019

* Fem år og fyrre millioner

De norske myndigheder har netop afsat godt 40 millioner på en 5-årig undersøgelse af lakseopdrættets effekt på vilde torskebestande. Formålet er at finde ud af, om de mange millioner tamlaks får gydetorskene til at blive væk. En iagttagelse, som mange norske kystfiskere har gjort de seneste år.

Projektet, der starter i januar og løber i fem år, følger tre fjordes liv i Finnmark før, under og efter etableringen af ​​lakseopdræt. Det skriver NRK. Forskningen vil forhåbentlig give svar på følgende spørgsmål:

• Om lakseopdræt påvirker rekrutteringen af kysttorsk.
• Om lakseopdræt fører til ændringer i fjordenes dyrearter.
• Om lakseopdræt påvirker kysttorskens fødevalg og vækstmønster.
• Om lakseopdræt fører til ændringer i torskens migrationsmønster.

Ifølge forsker og projektleder Pål Arne Bjørn er målet blandt andet at bremse konflikten mellem fiskeindustrien og akvakultursektoren:

– Fakta trumfer fornemmelser. Forskningsprojektet gør diskussionen baseret på konkret viden – ikke på, hvad folk tror, tænker og føler, siger Bjørn til NRK.

Projektet har en prisramme på 41 millioner kroner. Heraf vil Forskningsrådet bidrage med de 24 millioner.

– Vi vil gøre en stor indsats i et så vigtigt projekt for det Sjømat-baserede Norge. Vi har brug for både en bæredygtig fiskerisektor og en bæredygtig akvakultursektor, siger adm. direktør for Forskningsrådet, John-Arne Røttingen.

Så må vi håbe, at der overhovedet er kysttorsk tilbage om yderligere fem år med massiv forurening fra det norske lakseopdræt. At det hele ikke blot er norsk spil for galleriet.

28. februar  2019

* Forbud mod aflusningsmidler

Nær rejefelter, i hvert fald. Det norske Naturvernforbundet er positiv over for nyheden om, at fiskeriministeren vil forbyde udslip af lusemidler i nærheden af områder, hvor der fiskes efter vilde rejer.

Fiskeriminister Tom Harald Nesvik foreslår nu et forbud mod udledning af lusemidler fra havbrug i nærheden af rejefelter. Der er udbredt mistanke om, at de anvendte aflusningsmidler også slår vilde rejer ihjel – ikke kun deres tiltænkte slægtninge havlusene.

Lederen af det norske Naturvernforbundet, Silje Ask Lundberg, nikker derfor anerkendende til forslaget:

– Dette er et skridt i den rigtige retning. Det er positivt, at fiskeriministeren tager de skadelige virkninger af aflusningsmidlet hydrogenperoxid mere alvorligt og nu foreslår et forbud mod udledning af vand med lusemidler nær rejer og gydepladser, siger Silje Ask Lundberg til netmediet iLaks.

– Fiskeriministeren vil imidlertid ikke stoppe dumping af aflusningsmidlet andetsteds, og det er dårlige nyheder for livet i de berørte havområder. Beskyttelse af rejefelter mod giftige udledninger er godt, men der er mange andre rejer i havet, og disse er ofte vigtige arter i økosystemet.

– Vi ved, at lakselus kan dræbe andre rejer, krebsdyr og skaldyr. Derfor kræver vi et generelt forbud mod udledning af hydrogenperoxid og andre lusemidler.

– Naturvernforbundet anmoder om en grundig undersøgelse af virkningerne af hydrogenperoxid og andre lusemidler på alle berørte økosystemer og artens mangfoldighed generelt, slutter Silje Ask Lundberg.

28. februar  2019

* Det store klimalotteri

– Det er lidt som at stå med en lottokupon i hænderne, selv om det måske er lidt overdrevet. Der er trods alt ikke så stor chance for gevinst i lotto – men måske landbrugslotteriet. Der er chancen for gevinst noget større.

Klimarådets nu fyrede formand, professor Peter Birch Sørensen, var meget klar i spyttet, da han over for Dagbladet Information understregede den enorme usikkerhed, der er forbundet med LULUCF-kreditterne og udviklingen i den virkelige verden.

Han mente dog, at det er korrekt at benytte sig af kreditterne, fordi “klimaeffekten er reel” – blot man arbejder med en meget stor sikkerhedsmargen:

– Vælger man at bruge LULUCF-kreditterne, bør det gøres med forsigtighed, eksempelvis ved at overopfylde reduktionsmålet eller ved ikke at benytte kreditten fuldt ud. Der er stor usikkerhed forbundet med optaget af CO2 i jord og skov, og store dele af udledningerne kan vi ikke selv kontrollere.

Det usædvanligt varme år 2018 kan imidlertid allerede nu ødelægge klimaregnskabet. Når der er så stor usikkerhed, skyldes det, at optaget af kulstof i marker afhænger meget af vejr og høstudbytter.

Temperaturen er afgørende for, hvor meget og hvor hurtigt planterester nedbrydes i jorden og dermed, hvor meget CO2 der enten lagres ellers slippes fri. Jo højere temperatur, desto mindre optag af kulstof. Og vi går jo ikke ligefrem mod koldere tider – med 2018 som et paradeeksempel.

På samme måde betyder et højt høstudbytte, at flere planterester føres tilbage til jorden, og optaget af kulstof bliver dermed højere. Derfor er en sommer som den i år ikke god for optaget af kulstof i de danske jorde. Tværtimod. Sommeren gav et lavt høstudbytte, og temperaturen lå et godt stykke over gennemsnittet.

– Ja, med en sommer som den i 2018 forsvinder denne positive effekt som dug for solen, fordi optaget af CO2 i år sandsynligvis vil vise sig at have været meget lavt. Det kan endda vise sig at blive en negativ effekt for vores klimaregnskab. Flere somre som 2018 vil betyde et meget lavt optag af kulstof i de danske marker, sagde Jørgen E. Olesen til Information.

Betryggende, at regeringen således spiller russisk roulette med fremtidens klima. Blot for at spare vort permanent nødlidende landbrug for klimaudgifter som dem, resten af samfundet pålægges.

28. februar  2019

* Danmark var engang et landbrugsland

Det er vi ikke længere. I dag udgør landbruget kun nogle få % af bruttonationalproduktet.

Men halvdelen af al jord er stadig opdyrket. Imidlertid bruges kun 10% til produktion af menneskeføde. 

Hele 80% går til produktion af foder til primært svineindustrien. Majs til foderproduktion er således 7-doblet.

Danmark er det land i verden, som producerer mest kød per indbygger: 368 kg. Der produceres hvert år 25-30 millioner svin, hvoraf næsten det hele går til eksport. Gyllen og den medfølgende forurening får vi dog lov at beholde. Til stor skade for grundvandet.

Hvert år modtager dansk landbrug 10 milliarder kroner i EU-støtte. Alligevel skylder landbruget samlet 337,5 milliarder kroner. Plus det løse.

Hvis danske landmænd ophørte med at producere, ville den samlede beskæftigelse og nationalindkomst i Danmark blot falde med 3,5 procent. Måske derfor, at vor nationalbankdirektør for nylig udtalte, at det ville være gavnligt, hvis den mindst rentable tredjedel af danske landbrug ophørte med at eksistere. 

I perioden 2012-2016 har dansk landbrug samlet modtaget 36,6 mia. kr. i tilskud – langt størstedelen fra EU. Tilskuddet er faldet med 8,2 pct. gennem perioden og udgjorde 7,0 mia. kr. i 2016. 

I 2016 gik 75 pct. af støtten til omtrent 10.000 heltidsbedrifter, mens 25 pct. gik til de ca. 20.000 deltidsbedrifter.

21. februar  2019

* Landbrugets dødsspiral

Dansk landbrug er sygt og inde i en selvvalgt dødsspiral. Det skriver Dagbladet Information. 

På bare ti år er antallet af svinebedrifter faldet med 42 procent. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. Fra 3.800 i 2008 til 2.200 i 2017. I 1982 var der 55.000 bedrifter, som producerede grise. 

Til gengæld er det gennemsnitlige antal grise på hver bedrift steget med 50% – fra 9.700 til 14.900 – over de seneste ni år.

Og selv om der kommer flere økologiske bedrifter, er det fortsat kun 1,1 procent af de cirka 30 millioner grise, der bliver født om året i Danmark, som er økologiske. Én procent…

Så landbrugene bliver stedse færre og større. De vokser og investerer i ny teknologi, som betyder, at omkostningerne per svin falder. Resultat: Der kan produceres flere grise. 

Flere varer på markedet betyder uundgåeligt lavere priser. Så falder landbrugets indtjening, og man er nødt til igen at vokse og investere i ny teknologi, så omkostningerne kan nedbringes yderligere. Resultat: Der kan produceres mere og billigere, men af ringere kvalitet. 

Og det får naturligvis priserne til at falde yderligere. Og så sidder de konventionelle landmænd der. Fanget i deres selvvalgte fælde og kemiske dødsspiral. Og med miljøet som den evige taber.

Den kloge landmand hopper ikke på den vogn. Han vælger i stedet at gå økologisk. Så kan han levere sunde varer af bedre kvalitet, som indbringer langt højere priser. 

Det er Lille Claus og Store Claus om igen. Gæt selv, hvem der er hvem. Eller læs hele historien her:

https://www.andersenstories.com/da/andersen_fortaellinger/lille_claus_og_store_claus

21. februar  2019

* Præcisionspiloter i luften

Landbrugsstyrelsens pilotprojekt om præcisionslandbrug har nu passeret det første år, og man kan derfor gøre status:

På trods af store udfordringer som følge af det tørre vejr har de 20 deltagere leveret en “forbilledlig indsats”, som Landbrug & Fødevarer kalder det. De har allerede opnået vigtige erfaringer, som kan bidrage til at udvikle præcisionslandbrug til et effektivt virkemiddel i den målrettede regulering.

Generelt har mængden af tekniske udfordringer været mindre end forventet. De teknologiske udfordringer, der har været, har typisk handlet om at få forskellige producenters teknologier til at fungere sammen, bl.a. mellem traktor og redskaber. 

Derudover har der været udfordringer med at indlæse datafilerne i traktorens terminal, og det har også til tider været svært at få udlæst logfilerne i de korrekte formater. Herudover har det været en stor opgave for Landbrugsstyrelsen at systematisere og ensarte de forskellige logfiler til et samlet format med en ensartet struktur til den videre behandling i styrelsen. 

Håndteringen af denne type data og filer er ny, både for landmænd og for styrelsen, og man vil det kommende år arbejde på at finde løsninger, der sikrer et bedre data-flow i hele kæden fra landmand til myndighed.

21. februar  2019

* Bedre håndtering af husdyrgødning

En øjenåbner efter det første år med præcisionspiloter er, hvor stor en forskel der kan være mellem det forventede og det faktiske indhold af kvælstof i den udbragte husdyrgødning. Optimering af husdyrgødning kan føre til besparelser på indkøb af handelsgødning og sikre, at afgrøderne ikke får mere gødning, end der er behov for. 

Der var en del udfordringer med at udtage og registrere kvælstofanalyser af husdyrgødningen. Derfor vil der være særligt fokus på dette tiltag i det kommende år i pilotprojektet, hvor også nye teknologier forventes at kunne forbedre processen og gøre den mere enkel.

Forudsætningen for at forsøgsordningen kan rulles ud til alle landmænd er, at der kan fastlægges en miljøeffekt i form af reduceret udvaskning af kvælstof. 

Det er Aarhus Universitet, som ved hjælp af de store mængder data fra de 20 deltagere nu skal fastlægge miljøeffekten af landmændenes indsats. Aarhus Universitet arbejder på at udvikle en beregningsmodel, som skal give en indikation af den foreløbige miljøeffekt ved at anvende præcisionslandbrug som dyrkningsredskab. 

Det er en kompliceret øvelse, hvor første del består i at kvalitetssikre indberetningerne og det nødvendige datagrundlag. På sigt forventer vi, at vi kan udvikle en ordning, som kan gælde for hele landet, og hvor præcisionslandbrug kan bruges som alternativ til fx efterafgrøder.

Forhåbentlig får de nye beregningsmodeller mere hold i virkeligheden end dem, der lå til grund for Landbrugspakken. De var jo baseret på ren ønsketænkning helt uden hold i virkeligheden.

Derfor leverede landbruget jo mindre en én procent af den kvælstofreduktion, de havde lovet som modydelse for at få tilladelse til at bruge mere gødning.

21. februar  2019

* Om præcisionspilot-projektet

I pilotprojektet er 20 landmænd pionerer inden for præcisionslandbrug. På baggrund af deres indsats i ordningens første år, har de som de første fået mulighed for at få et mindre efterafgrødekrav, fordi de bruger data og ny teknologi til at gøde efter.

Landmændene er med til at udvikle og forme det, man håber bliver fremtidens regulering til gavn for både miljøet og landbrugets bundlinje. Ordningen varer i to år.

Præcisionspiloterne skal udføre fire indsatser:

• Udarbejde en detaljeret gødningsplan og fastlægge det præcise kvælstofbehov for hver enkel mark.
• Foretage analyser af husdyrgødningen, så den præcise kvælstofmængde, der tilføres, er kendt.
• Spredning af handelsgødning med udstyr der har sektionskontrol og kantspredningsudstyr.
• Positionsbestemt tildeling af handelsgødning inden for markerne med korn og raps.

Vi må så bare håbe, at præcisionspilot-projektet ikke er lige så teoretisk funderet og baseret på de samme løgne, usandheder og antagelser som den netop kuldsejlede Landbrugspakke.

Projektet skal i hvert fald følges helt til dørs, så vi undgår flere ulyksalige ulykker af samme slags.

21. februar  2019

* Opgravning af Gudenåen

Det overraskede mange, at et flertal i Randers Byråd for nylig stemte for, at Gudenåen skal oprenses nedstrøms Nørreåens udløb.

Overraskende, da der ikke er juridisk krav om, at Randers kommune skal bekoste en sådan oprensning. Overraskende, da en oprensning slet ikke vil ændre på afstrømningen.

Læs selv, hvad kommunaldirektør Jens Lyngborg Heslop skriver som svar til et par overraskede byrådsmedlemmer:

---

“Til byrådets medlemmer

Byrådsmedlem Kasper Fuhr Christensen har spurgt til lovligheden i at undlade at fjerne sedimenter ved Nørreåens udløb. Byrådsmedlem Henrik Leth har i samme forbindelse spurgt til udgifterne forbundet med ekstern bistand til diverse beregninger.

Reguleringen af Nørreåen og Gudenåen er fastsat i dels et regulativ og dels vandløbslovgivningen. Randers Kommune overholder vandløbsloven, idet vandløbsregulativet for Nørre Å indeholder krav til vandløbsskikkelse samt til vedligeholdelsen af åen. 

Beregningsmetoden for vandføringen i åen, der er lagt til grund i regulativet, vil ikke være overholdt, såfremt sedimentet ikke fjernes. Det skyldes, at den beregningsmetode, der er valgt, baserer sig på en teoretisk geoteknisk profil, hvor bundkoten ikke må overskrides, hvilket pt. sker på det pågældende sted.

Regulativets bestemmelser er retningslinjer for kommunens administration af kontrol med og vedligeholdelse af Nørre Å, hvorfor det er op til  kommunen at vurdere, hvorvidt og i hvilket omfang der skal iværksættes konkrete vedligeholdelsesforanstaltninger.

Forvaltningen har i forbindelse med vurderingen af, om åen bør oprenses, indhentet eksterne faglige beregninger, der dokumenterer, at den teoretiske vandføringsevne i åen er overholdt i overensstemmelse med vandløbslovens krav. De eksterne vurderinger viser således, at oprensning af sediment vil være uden betydning for åens teoretiske vandføringsevne. Det vil ikke gøre en forskel for risikoen for oversvømmelser og forhøjet vandstand.

Det er derfor forvaltningens opfattelse, at det ikke vil være i strid med loven at undlade oprensning af Nørre Å under de foreliggende omstændigheder, da vurderingen er, at vandføringsevnen i Nørre Å vil være uændret.

I forlængelse af sagen om sedimentfjernelse i Nørreå, har byrådsmedlem Henrik Leth spurgt til udgifterne til de eksterne undersøgelser af hydraulik og vandafstrømning i Nørreåen/Gudenåen.

I 2017-18 har kommunen haft en udgift på ca. 187.000 kr. til hydrauliske undersøgelser inkl. opmålingen og beregninger. Heraf er ca. ½-delen direkte begrundet i den igangværende dialog med Nørreålavet omkring vandafledningen og sedimentfjernelsen.

Resten af udgiften er til undersøgelser og beregninger, der også skal bruges til den igangværende revision af regulativet for Gudenåen og til udarbejdelsen af en vandløbsmodel sammen med de andre Gudenå- kommuner

Venlig hilsen
Jens Lyngborg Heslop

Direktør
Randers Kommune

Udvikling, Miljø og Teknik”

---

En sådan opgravning af Gudenåen vil naturligvis være et voldsomt indgreb i vandmiljøet i Danmarks længste vandløb. Dertil helt nyttesløst ifølge ovenstående svarskrivelse. 

Det passer heller ikke ret godt ind i Randers kommunes planer for Naturpark Randers, at man starter med en ødelæggende oprensning af kommunens suverænt fornemste aktiv – arvesølvet Gudenåen.

Den sag kommer vi til at høre mere om.

14. februar  2019

* BNBO: Drikkevandet…

Vi kan lige så godt vænne os til endnu en forkortelse i dagligdagen, nemlig “BNBO”.

I en pressemeddelelse fra interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer skriver formanden, minkavler Martil Merrild, følgende om de såkaldte “BNBO” områder:

“Politikerne ønsker ud fra et forsigtighedsprincip at lave sprøjtefrie boringsnære beskyttelsesområder (BNBO’er), og når det ikke kunne være anderledes, så mener Landbrug & Fødevarer, at der er grund til at rose politikerne for, at det med dagens aftale slås fast, at landmænd skal gives fuld og hel erstatning for restriktioner i de boringsnære beskyttelsesområder.

Det er vigtigt, at der er kommet en bred politisk aftale mellem Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF, som sikrer stabilitet og ro på området for pesticider.

Grundlæggende mener Landbrug & Fødevarer, at grundvandet er velbeskyttet allerede med den restriktive godkendelse af pesticider og de eksisterende 25 meters beskyttelseszoner omkring alle vandboringer.

– Når politikerne ud fra et forsigtighedsprincip alligevel ønsker at lave sprøjtefrie BNBO, har det været et kardinalpunkt for os, at landmændene bliver behandlet ordentligt og erstattet fuldt og helt for alle værdimæssige tab som følge af et sprøjteforbud i BNBO. Der er tale om et dybt indgreb i den private ejendomsret, slutter Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Landbrug & Fødevarer har igennem hele processen kæmpet for at fjerne eller sænke den efter deres opfattelse konkurrenceforvridende pesticidafgift, som årligt koster landbruget omkring 600 millioner kroner. 

Det skuffer derfor L&F, at politikerne endnu en gang har valgt ikke at lytte til deres ønske.

Det skuffer sikkert også kollegerne i vore nabolande, at danske landmænd skal have penge for ikke at forurene drikkevandet. Undersøgelser har nemlig klarlagt, at man i Sverige, Holland og tre delstater i Tyskland beskytter drikkevandet med simple forbud mod sprøjtning i de boringsnære områder. Det skriver mediet gylle.dk

Ingen af disse lande betaler således deres landmænd for at beskytte drikkevandet. Den danske kompensation må således betragtes som konkurrenceforvridende og havner sikkert snart for EU-domstolen.

14. februar  2019

* Fuld kompensation

Formand Martin Merrild fra Landbrug & Fødevarer glæder sig over, at der i forbindelse med etablering af de boringsnære beskyttelsesområder – de såkaldte BNBO’er – bliver tale om frivillige aftaler mellem lodsejere, vandforsyninger og kommuner. I hvert fald i første omgang.

Det er vigtigt, at der hurtigt kommer en god konstruktiv dialog, hvor man finder de bedste lokalforankrede løsninger til gavn for alle parter. For eksempel flytning af boringer, opkøb af arealer eller omlægning til natur.

– Politikerne har givet os til udgangen af 2022, og derfor er det strengt nødvendigt, at vandforsyningerne og kommunerne hurtigst muligt indkalder de berørte landmænd til møder, siger Martin Merrild.

– Det er aftalt, at omkostningerne til BNBO-indsatserne skal dækkes over vandtaksten, og at der lokalt kan samarbejdes mellem flere vandforsyninger, så virksomheder, landmænd og andre vandforbrugere ikke bliver unødig hårdt ramt.

Med andre ord: Det konventionelle kemilandbrug skal nu have penge for ikke at forurene det danske grundvand yderligere. De kan vælge at sælge deres jord, omlægge til giftfri økologisk drift, braklægge eller plante skov. Altsammen betalt af danske skatteydere.

Under alle omstændigheder godt, at der nu langt om længe fokuseres på at holde yderligere gift væk fra vore drikkevandsreserver. 

Der er tale om fuld erstatning på markedsvilkår, hvor der skal laves en konkret vurdering af den hidtige anvendelse af arealet, markedsprisen og omfanget af de restriktioner, der bliver lavet på arealet.

Kompensation vil ske via vandtaksten. Derudover er der mulighed for at indgå frivillige aftaler. Den brede politiske aftale lægger op til, at kommunerne skal vurdere alle BNBO’er på landbrugsjord og andre arealer, hvor der anvendes pesticider til erhvervsmæssigt formål. 

Kommunerne bliver bedt om at gå i gang med det samme. Der er afsat 51 mio. kr. til den nye aftale.

Det skuffer sikkert kollegerne i vore nabolande, at danske landmænd skal have penge for ikke at forurene drikkevandet. Undersøgelser har nemlig klarlagt, at man i Sverige, Holland og tre delstater i Tyskland beskytter drikkevandet med simple forbud mod sprøjtning i de boringsnære områder. Det skriver mediet gylle.dk

Ingen af disse lande betaler således deres landmænd for at beskytte drikkevandet. Den danske kompensation må således betragtes som konkurrenceforvridende og havner sikkert snart for EU-domstolen.

14. februar  2019

* SF: Mindre landbrug og færre husdyr

Dansk landbrug skal gøres mere klimavenligt. Det vil ikke kun være til gavn for klimaet, men også gøre erhvervet mere konkurrencedygtigt på længere sigt.

Det mener i hvert fald Socialistisk Folkeparti (SF), der i et nyt udspil kommer med en stribe forslag til reducering af landbrugets CO2-udledning. Det skriver Dagbladet Information.

I regeringens klimaudspil fra oktober blev landbruget stort set fritaget fra at bidrage til reduktionen af Danmarks samlede udledninger.

– Landbruget er en lavthængende frugt, som regeringen slet ikke tager fat på. Det skal vi i gang med, siger formand for SF, Pia Olsen Dyhr, til Information om udspillet “En ægte klimaindsats i landbruget.”

Landbruget står for omkring en femtedel af Danmarks samlede CO2-udledning, hvoraf husdyrproduktionen tegner sig for godt 60 procent. SF regner dog landbruget for at være ansvarlig for helt op til 30 procent af Danmarks udledninger, idet partiet også medregner energirelaterede CO2-udslip og kulstofstab.

Udspillet består af ni konkrete forslag, der ifølge SF vil nedbringe landbrugets udledning af drivhusgasser med op til 25 procent i 2030 sammenlignet med i dag.

De enkeltforslag, som vil få den største effekt, går på at mindske landbrugsarealet og nedbringe antallet af husdyr. SF foreslår at stoppe dyrkning af de 65.000 hektar mest klimabelastende jorde – svarende til syv procent af Danmarks samlede landbrugsareal. Antallet af husdyr forventes at blive reduceret i takt med landbrugsarealet.

– Der er flere gode elementer i at tage jorde ud af dyrkning. Det ene er, at det er sårbar jord med høj klimabelastning. Det andet er, at vi så også stopper dræning og gødskning. Og det er godt for miljøet og naturen, da kvælstofsudledningen ved søer og vandløb falder. På den måde er det et lækkert Kinder-æg, siger Pia Olsen Dyhr.

14. februar  2019

* OK fra Økologisk Råd

Dagbladet Information har bedt professor i jordbrug Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet og Leif Bach Jørgensen fra Det Økologiske Råd vurdere udspillet fra SF:

– Det er et godt, konkret og realiserbart udspil, SF kommer med. Regeringens udspil, som friholder landbruget, er dybt kritisabelt. Vi skal i gang med klimaindsatsen, og landbruget har en stor del af ansvaret, siger Leif Bach Jørgensen.

Jørgen E. Olesen mener endda, at udspillet er et klogt indspark til debatten, hvis man sammenligner med nogle af de andre politiske udspil, der er kommet:

– Der er mange gode tanker i udspillet. Der står også, at noget mere må gøres forskningsmæssigt og innovationsmæssigt. Det er jeg fuldstændig enig i, siger han.

Han understreger dog, at man altid skal være påpasselig, når man regner på, hvor stor en CO2-reduktion enkelte tiltag vil resultere i.

SF’s forslag om at udtage jorde fra dyrkning og mindske antallet af husdyr forventes at reducere Danmarks udledninger med hhv. 1,85 mio. og 450.000 ton CO2 frem mod 2030. 

I stedet skal nogle af markerne omdannes til skov og vild natur. SF ønsker at rejse 100.000 hektar ny skov om året, hvilket ifølge partiet vil reducere Danmarks udledninger med 180.000 ton CO2 frem mod 2030.

Jørgen E. Olesen advarer dog om, at forslaget om at mindske landbrugsarealet og nedbringe husdyrproduktionen kan have en skadende effekt på landbruget.

– Hvis der kommer færre dyr og mindre areal, så vil en del af produktionen blot flytte til udlandet, hvor der er er mindre effektiv teknologi og dermed højere udledninger, slutter Jørgen E. Olesen.

14. februar  2019

* Ulvehegn virker

Der er blevet færre ulve i Danmark, og de ellers meget omdiskuterede ulvehegn ser nu ud til at virke.

Det viser et nyt notat fra Miljøstyrelsen, der gør status over de kontroversielle ulves adfærd i 2018. I begyndelsen af året vurderede styrelsen, at ni ulve befandt sig i Danmark. Det er nu faldet til fem. Om forskellen så er udvandret frivilligt eller skudt ulovligt som ulven ved Ulfborg, vides ikke.

“Pt. er det vurderingen at der befinder sig to til tre ulve i Vestjylland, én ulv i Nordjylland og én ulv på Djursland,” skriver Miljøstyrelsen.

Ifølge de nye tal angreb danske ulve 28 gange lam, får eller kalve sidste år – med størstedelen af angrebene i foråret. Det er en lille stigning sammenlignet med 2017, hvor 24 angreb fandt sted.

Til gengæld er det ikke en eneste gang i 2018 lykkedes en ulv at angribe et husdyr, som har været beskyttet bag et korrekt opsat og monteret ulvehegn.

Enkelte gange har ulve angrebet husdyr bag hegn, men disse hegn har siden vist sig at være i stykker. I dag er langt de fleste kilometer ulvehegn blevet kvalitetssikrede og har fået en elektronisk alarm, som advarer om fejl på hegnet.

”Vi kan konkludere, at hegnet har en positiv effekt,” siger Lasse Jensen, der er planlægger i Miljøstyrelsen.

Læs mere om ulven i Danmark her.

7. februar  2019

* Mystisk myggesvind

Nu gik det ellers lige så godt ved den smukke Hald Sø – se notitsen her.

Og så ikke alligevel. For få år siden sværmede mere end 15 milliarder dansemyg hvert år rundt over Hald Sø ved Viborg.

Nu er myggene stort set væk – og det vækker bekymring hos bådfolk og fiskere ved Hald Sø. Ifølge Viborg Folkeblad er de manglende myggesværme nemlig udtryk for, at den økologiske balance i søen ikke er, som den skal være.

Normalt er sværmene af dansemyg ved Hald Sø så intense, at luften farves sort som røgskyer. Dette ikke mindst i maj måned: 

– De op til 15 milliarder myggelaver, der lever på bunden af søen, inden de bliver til flyvende væsner, er endog meget vigtige for vandmiljøet, da de æder de alger, der synker til bunds. Bliver disse ikke spist, lægger de sig på søens bund, og det er ikke godt for noget, siger Jens Christensen fra Hald Søs Bådelaug til Viborg Folkeblad.

En dykker har derfor været nede på bunden af søen. Hans video-optagelser viser, at der stort set ingen myggelarver er tilbage.

– Flere steder var der dannet et såkaldt ligklæde, oplyser Jens Christensen til avisen.

Ligklædet består af hvide svovlbakterier, som indikerer et iltsvind. Det er ellers mest kendt fra saltvand, der har et mange gange større indhold af svovl end ferskvand.

Jens Christensen mener, at det iltningsanlæg, der siden midten af 1980’erne har givet Hald Sø kunstigt åndedræt, ikke fungerer optimalt, og at anlægget i øvrigt ikke er blevet passet ordentligt:

– Siden kommunalreformen er anlægget ikke blevet vedligeholdt ordentligt af Viborg Kommune. Det er klart, at man ikke bare kan lade det køre videre uden at tjekke de slanger, der ligger på søbunden, slutter han.

7. februar  2019

* Wesenberg-Lund pris uddelt

Fiskeplejekonsulent Jan Nielsen, DTU Aqua har fået Wesenberg-Lund Prisen for sin mangeårige indsats for danske vandløb. Det skriver fiskepleje.dk.

Gydegrus af den rigtige størrelse, passende strømforhold og fravær af spærringer. Det er nogle af ingredienserne i opskriften på et godt gydevandløb for ørreder. 

Den og andre opskrifter til at sikre vandløb naturlige fiskebestande har fiskeplejekonsulent Jan Nielsen videreformidlet til kommuner, lystfiskerforeninger og andre interesserede gennem mange år. 

Den indsats fik han Wesenberg-Lund Prisen for den 28. januar 2019. Overrækkelsen af prisen fandt sted på det 7. Ferskvandssymposium, som blev afholdt på Syddansk Universitet.

– Jan er en fremragende formidler og hans begejstring smitter. Han holder kurser, han skriver bøger og artikler, han laver film. I sporene efter ham er bæk efter bæk forvandlet fra triste, livløse render til klukkende naturperler.

Det sagde danske vandløbs grand old man, Bent Lauge Madsen, i sin tale ved prisoverrækkelsen, hvor han også fremhævede det videnskabelige fundament for Jan Nielsens arbejde: 

– Jan og hans kolleger er garanterne for, at vi ikke handler i blinde. Indsatsen bygger på et solidt fagligt og forskningsbaseret grundlag, skabt gennem 130 års evidensbaserede fiskeundersøgelser ved DTU Aqua.

---

Info: Wesenberg-Lund Prisen er en prestigefyldt pris på det ferskvandsbiologiske område. Den er tidligere givet til to fyrtårne på området, biologen Bent Lauge Madsen (2014) og professor i ferskvandsbiologi Kaj Sand Jensen (2016)

Wesenberg-Lund Prisen hædrer en person, som ”selvstændigt og vedvarende har virket til fremme af viden og formidling om organismerne knyttet til de ferske vande og de ferske vandes opførsel og hensigtsmæssige forvaltning”. Prisen består af æren og et indrammet bevis. 

Prisen er opkaldt efter professor Carl Wesenberg-Lund (1867-1955), som grundlagde det første ferskvandsbiologiske laboratorium i Norden ved Furesøen i 1897. Han var også den første professor i ferskvandsbiologi ved Københavns Universitet.

* Danskerne bakker op om fredningerne

Der er for en gangs skyld godt nyt for den trængte danske natur:

Torsdag den 24. januar 2019 blev Dansk Folkepartis beslutningsforslag om at fratage Danmarks Naturfredningsforening retten til selvstændigt at foreslå fredninger nemlig behandlet i Folketingssalen. 

Det afstedkom en lang debat, hvor alle folketingets partier undtagen Dansk Folkeparti afviste forslaget, der pudsigt nok er blevet kaldt meget lidt dansk.

Siden midten af december har der således været en bred folkelig opbakning til det store flertal i Folketinget, der nu afviser Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Næsten 33.000 skrev under på et nej til at forringe naturbeskyttelsen.

Alle 17 grønne natur- og miljøorganisationer i Danmark har bakket op om Danmark Naturfredningsforenings ret til at rejse fredninger, og på en råkold januardag mødte borgere fra hele landet talstærkt op til fejring af 41 fredninger rejst af DN.

Det er et klart signal om, hvor stor opbakningen er til de danske fredninger. Det sender også et klart signal til den danske befolkning om, hvad Dansk Folkeparti grundlæggende mener om natur og naturbeskyttelse. 

Rart at vide her op til valget, hvor ellers sorte partier har det med at iklæde sig det grønne valgdress.

7. februar  2019

* Slut med Brakvands Cup

Efter seks år med Dansk Brakvands Cup i Stege Nor er det nu forbi. Det skriver det sjællandske nyhedsmedie sn.dk.

Arrangørerne fra Møn Trolling trækker nemlig stikket til et ellers yderst populært stævne. Og årsagen er ligetil: Der er ganske enkelt ikke nok gedder at komme efter:

– Bestyrelsen for Møn Trolling har besluttet, at det ikke er forsvarligt, at holde konkurrence på de få store gedder, der er tilbage, forklarer Helmuth Johansen.

Et elendigt koldt og stormfuldt vejr for to år siden lagde en dæmper på festlighederne ved Brakvands Cuppen sidste år – med færre deltagere og færre sponsorater. Men ellers har opbakningen ikke fejlet noget gennem årene.

– Det har været et fantastisk arrangement med kæmpepræmier på over 300.000 kroner de sidste par år. Et enkelt år brød vores hjemmeside sammen, da tilmeldingen åbnede, fordi der havde været 111.000 inde på siden på en time, fortæller Helmuth Johansen.

Nedgangen i antallet af gedder har været en kendsgerning i mange år. Siden 70’erne har græssende køer og dræningen af enge ødelagt forholdene for gedderne, der gyder på oversvømmede enge.

– Helt galt gik det i 2016, hvor en storm fra nord pressede saltvand herned. Det kunne gedderne ikke klare. De lå i tusindvis rundt om på markerne og var døde. Det er dem, vi nu mangler, forklarer Helmuth Johansen til sn.dk.

Han håber, at de forskellige tiltag, som blandt andet Vordingborg Kommune har gang i med etablering af såkaldte “geddefabrikker” og genslyngning af vandløb kan få vendt udviklingen og få bestanden op igen. 

Det sydsjællandske geddefiskeri blev kraftigt promoveret af turistorganisationen Fishing Zealand. Trods ellers rigeligt med advarsler om faren ved at brandskatte en i forvejen stærkt truet fiskebestand. 

Lystfiskermagasinet Fisk & Fri bragte senest en stor artikel om den uundgåelige dødelighed ved Catch & Release fiskeriet efter brakvandsgedder. I artiklen når man frem til, at op mod 7.000 gedder er afgået ved døden efter fangst og genudsætning. Altså alene på grund af det intensive lystfiskeri.

Videnskabelige studier viser, at dødeligheden ved C&R efter gedder ligger på 7,2 %. Det er betydeligt mindre end dødeligheden hos eksempelvis laksefisk, der ikke er nær så robuste. Læs mere her:

https://www.fiskogfri.dk/c-r-dode-gedder-i-tusindvis/?fbclid=IwAR0dJuKkADTNAtaP3sdw3ajZBCH9fQeBOonUApNwhx6_gyzRJaNLGw0Okx0

7. februar  2019

* Vildsvinehegnet

I dag blev så det første spadestik til det meget omdiskuterede vildsvinehegn taget.

Formålet med hegnet er at holde vildsvin ude af Danmark, da svinene kan bære den frygtede sygdom afrikansk svinepest.

• Det kommende vildsvinehegn vil være et kraftigt stålmåttehegn, som er halvanden meter højt og går en halv meter ned under jorden.
• På strækninger langs grænsevandløb og grøfter kan hegnshøjden reduceres, fordi der kan opnås en voldgravseffekt foran hegnet.
• Der vil være permanente åbninger i hegnet, hvor der nu er Schengen grænseovergange, og hvor der er større krydsende vandløb. 
• Der bliver i alt 20 permanente åbninger i forbindelse med vandløb og Schengen overgange på den knapt 70 kilometer lange strækning.
• Ved øvrige overgange langs grænsen indsættes der låger eller færiste. Der opsættes som minimum en låge for hver kilometer.
• Mellem lågerne etableres trin i hegnet, så man kan passere henover det.
• For de mindre dyr etableres for hver 100 meter en 20×20 cm åbning i hegnet.

Så må man bare håbe, at de frygtede vildsvin holder sig væk fra grænseovergangene og undlader at svømme over Flensborg Fjord eller krydse Rudbøl Sø. Og ikke hopper over hegnet, som man har set dem gøre det på video.

Ejheller kommer i kontakt med smittebærende insekter, der næppe bremses af hegnet. Eller svinetransportører, der ikke desinficerer korrekt eller medbringer madvarer over grænsen. Etc. 

Listen bliver sikkert længere.

28. januar  2019

* DN: Stop angrebet på de små vandløb

– Regeringen fortsætter sine bestræbelser på at fjerne beskyttelsen fra 1.000 kilometer vandløb. Det vil jeg advare stærkt mod, siger Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening. 

Regeringens planer om at ophæve beskyttelsen af 1.000 km vandløb er et direkte angreb på vores natur, som, hvis det føres ud i livet, vil sætte naturen yderligere tilbage.

Det er samtidigt et angreb mod den folkelige deltagelse, regeringen ønskede fra alle interessenter, og som resulterede i, at frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening sammen med andre har brugt et utal af timer på at undersøge naturpotentialet i Danmarks små vandløb.

Det er en kæmpeindsats fra civilsamfundet, regeringen nu synes at skrotte.

De små vandløb er fiskenes fødestuer og børnehaver. Her kan fiskene gyde, og det er her, at de små fisk vokser op bag sten, planter og under brinker. Nogle steder vil vandløbene stadig være beskyttet af naturbeskyttelsesloven som såkaldt paragraf 3-natur. Også selvom de med regeringens plan nu bliver undtaget fra vandrammedirektivets mål om at opnå god økologisk tilstand.

Men uden et miljømål om god tilstand er det en svag beskyttelse, og rigtig mange af de små vandløb vil være prisgivet til kun at tjene til afvanding af landbrugsarealer. Så kan de uddybes, udrettes og rørlægges.

Det er naturligvis først og fremmest uacceptabelt i forhold til vores natur og efter Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse også i strid med EU’s vandrammedirektiv. Jeg vil gerne her understrege, at vi ikke opgiver kampen for vandløbene.

Vi gik alene ind i de lokale vandråd, der skulle vurdere, om et vandløb skulle miste beskyttelsen, for at begrænse skaderne, og vi har kæmpet benhårdt i vandrådene for at gøre skaden så lille så muligt.

Men kriterierne for, hvorvidt et vandløb skulle miste beskyttelsen, var på forhånd helt skæve, og vandrådene blev sat på en utaknemmelig opgave. Kriterierne blev nemlig fastsat politisk af den tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, og han gav mulighed for at fjerne beskyttelsen fra små vandløb under en temmelig stejl hældning (3 promille) og som ikke allerede var i god økologisk stand.

Det er altså op ad bakke i et fladt land som Danmark, og resultatet måtte jo blive, at der blev åbnet op for en useriøs fjernelse af rigtig mange vandløb. For selvom et vandløb har en lav hældning – også under 1 promille – så kan der nemt opnås god økologisk tilstand. Derfor undrer jeg mig over, at den nuværende minister vælger at fortsætte linjen.

28. januar  2019

* Vandrådene: Fra anbefalinger til skraldespand

– Det undrer mig også i den grad, at regeringen ovenikøbet har valgt at skrotte en masse af de anbefalinger, som vandrådene er kommet med.

I Ringkøbing Skjern Kommune kom et enigt vandråd frem til, at tre af de vandløb, som Miljøstyrelsen havde karakteriseret som kunstige, dokumenteret er naturlige og havde god tilstand målt på smådyr. Derfor bør Tilløb til Feldbæk, Bæk ved Lilleby og Sinkær Bæk indgå i vandplanerne. Alligevel står de til at blive taget ud.

I Nordfyns kommune kom Bogense Bybæk under lup, selvom den med et opland større end 10 kvadratkilometer slet ikke burde være i spil. Vandrådet anbefalede at tage en del af vandløbet ud af vandplanerne og bevare resten, nemlig den nedre del med godt fald og hvor der er vilde ørreder. Alligevel står Bogense Bybæk nu til at miste sin beskyttelse.

På Bornholm udtages alle de syv vandløb, der var i spil. Det sker selvom enige vandråd og Regionskommunen havde anbefalet at få dem ind i vandplanerne, og selvom der ikke her var dyrkningsinteresser, som talte imod.

Det er en enorm mangel på respekt for vandrådenes og kommunernes indsats.

Der er noget fjendsk over de seneste års håndtering af vores vandløb, og det var derfor med god grund, at landets mange grønne ildsjæle reagerede voldsomt over den daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens udtryk ”de forhadte vandløb”.

Jeg er bekymret for vores fiskebestande og vandløb og vil indtrængende opfordre regeringen til at genoverveje en beslutning, der skader naturen og undergraver en proces, hvor landmænd og naturorganisationer mange steder har fundet hinanden.

Jeg håber derfor, at regeringen nu besinder sig og dropper angrebet på vores små vandløb, slutter Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening. 

28. januar  2019

* DN: Ulvedrab bør koste jagttegn

Det er fuldstændig uhørt, at man kan beholde sit jagttegn, selvom man har skudt et totalfredet dyr, mener Danmarks Naturfredningsforening, der ønsker en stramning af reglerne.

Spørgsmålet er aktuelt efter en 66-årig mand blev dømt skyldig i at have skudt og dræbt en ulv i Ulfborg i Vestjylland tilbage i april måned. Manden er blevet idømt 40 dages betinget fængsel og fik konfiskeret sin riffel, men har altså ikke mistet sit jagttegn.

Det er uacceptabelt mener Danmarks Naturfredningsforening, der efterspørger en ændring af reglerne på området:

– Vi skal holde fast i, at det at have et jagttegn er en meget stor tillidserklæring fra samfundet. Når man udviser så uhyggelig en disrespekt for de regler, som skal beskytte særlige dyrearter, skal det have konsekvenser, siger Maria Reumert Gjerding, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Hun mener, at miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) bør stramme reglerne i Jagt- og Vildtforvaltningsloven, så en jæger automatisk fratages sit jagttegn, hvis han bliver dømt for at skyde et fredet dyr.

Også i Danmarks Ornitologiske Forening (DOF) er man kritiske over for de nuværende regler på området:

– Det er jo vanvittigt, at vi bor i et land, hvor man ikke dømmer en mand til også at aflevere sit jagttegn, når man laver sådan noget svineri, siger ornitologernes formand, Egon Østergaard til DR.

28. januar  2019

* Forskel på folk og fæ

Det er ikke mere end nogle få uger siden, at to jægere i Vestjylland blev dømt for at skyde et krondyr efter solnedgang, hvilket er ulovligt. De to fik en bøde og frakendelse af jagttegnet i to år.

Men i sagen om ulvedrabet blev der altså ikke tale om en frakendelse af jagttegnet.

– Når man får frakendt sit jagttegn for at skyde krondyr, som immervæk ikke er et fredet dyr, mener jeg, det er helt ude af proportioner, at man ikke mister sit jagttegn, når man skyder et fredet dyr, siger Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening.

I sagen om ulvedrabet har Danmarks Jægerforbund siden valgt at eksludere den 66-årige mand som medlem. Maria Reumert Gjerding roser Jægerforbundet for beslutningen. 

Hun understreger, at dommen på 40 dages betinget fængsel (altså ingen fængselsstraf) for overlagt drab på et fredet dyr – hvor strafferammen ellers er på 2 års fængsel – rejser en diskussion om, hvorvidt fredede dyr overhovedet er beskyttede i Danmark:

– Det stiller et stort spørgsmålstegn ved, om vores fredede dyr reelt er beskyttet i Danmark, siger Naturfredningsforeningens præsident, Maria Reumert Gjerding.

Ifølge jagt- og forvaltningsloven §54 stk. 2 og 3 kan straffen være op til to års fængsel under skærpende omstændigheder.

Ulven blev fredet i 1992 gennem EU’s Habitatdirektiv, fordi der var så få ulve, at der var fare for, at de ville forsvinde helt. I dag i Danmark er der stadig kun meget få ulve, hvorfor nedskydningen den 16. april 2018 må ses som af relativ stor betydning i forhold til mængden af ulve.

Både anklager og forsvarer har anket byrettens dom, så nu skal sagen også for landsretten. Det sker i Viborg den 26.-27. februar.

Læs mere om ulvesagen her.

28. januar  2019

* Bæveren Bare Bedst

– I retten, i hvert fald. Lodsejer Find Andersen-Fruedahl fra Møborg mellem Lemvig og Holstebro får nemlig ikke erstatning for de skader, som udsatte bævere har forvoldt på hans ejendom.

Det har Vestre Landsret netop afgjort, og retten stadfæstede dermed en tidligere dom ved byretten i Holstebro.

– Jeg er skuffet. Vi havde håbet, at vi ville vinde, men jeg vidste godt, at det var usandsynligt, fordi det er den lille mand mod den store overmagt, sagde Find Andersen-Fruedahl til DR P4 Midt & Vest.

Han ejer 13 hektar jord ved Møborg, som han har plantet til med sitkagran, fyr og rødbøg. Men bæverne respekterer ikke ejendomsretten. Ifølge lodsejeren selv har bæverne fældet tusindvis af træer og forårsaget store oversvømmelser på matriklen. 

Derfor havde han som minimum krævet 300.000 kroner af Miljøstyrelsen, der er myndighed på området. Bæverne stammer fra Tyskland, hvorfra de blev hentet og udsat af Skov- og Naturstyrelsen for nu 20 år siden. I øvrigt under protester fra mange sider. 

Mange frygtede dengang, at bævernes velkendte opstemninger ville hindre laksefiskenes adgang til deres livsvigtige gydepladser eller ødelægge strømforholdene.

Det er tilsyneladende ikke sket – i hvert fald ikke i det omfang, man frygtede for 20 år siden.

28. januar  2019

* Nej til havbrug på Island

“Jeg udfordrer Islands regering til at skabe en politik for etablering af en bæredygtig fiskeopdrætsindustri, der er i harmoni med naturen. Dette mål kan kun opnås gennem brug af lukkede systemer, enten i havet eller på land.

Åbne havbrug med netbure er uholdbare. Fisk undslipper uundgåeligt og udfordrer de vilde bestandes integritet. Parasitter, forurening og affald lukkes også direkte ud i det omgivende vandmiljø. Fiskeopdræt i åbne netbure vil irreparabelt beskadige Islands økosystemer samt landets hidtil uberørte image og omdømme.

Island har en god mulighed for at udnytte sine naturressourcer og den nyeste teknologi til at skabe en stærk fiskeopdrætsindustri, som landet kan være stolt af og samtidig fremme enheden inden for landet.

Regeringen skal standse udstedelsen af ​​alle nye licenser til fiskeopdræt åbne netbure samtidig med, at industrien opfordres til at udvikle bæredygtige alternative opdrætsmetoder. Dette vil kunne opnås gennem økonomiske incitamenter såsom rabat på offentlige afgifter.

Jeg opfordrer hermed regeringen og Islands parlament til at indarbejde disse foranstaltninger i den lov om fiskeri, der vil blive præsenteret i dette parlamentsår.”

---

Såvidt de gæve islændinge og deres råb om hjælp. De unikke bestande af vilde atlanterhavslaks, som har gjort Island kendt blandt fiskere verden over, er nu truet af det selvsamme fiskeopdræt, som allerede har trukket tæppet væk under vildlaksene i ikke mindst Norge.

Du afgiver din stemme her: https://amotistraumnum.is/en/petition/

21. januar  2019

* Yderligere to vandkraftværker nedlægges

Land- og miljødomstolen i Östersund har netop godkendt Nordanstig kommunes ansøgning om nedlæggelse af to vandkraftværker i Gnarpsån. Arbejdet med nedlukning kan nu påbegyndes, og mange kilometer fri passage for vandringsfiskene vil blive genskabt i de kommende år. Det fortæller Sveriges Radio.

Kommunen Nordanstig har vedtaget en meget ambitiøs vision om at genskabe alle naturlige vandløb i kommunen til gavn for biodiversitet, sportfiskeri og turisme. En vigtig del af det langsigtede arbejde med at nå denne vision er, at kommunen får fjernet kraftværkerne i Gnarpsån. Og kommunen har netop modtaget et ja på deres ansøgning om afvikling.

Man kan nu påbegynde arbejdet med nedlukning, hvilket blandt andet betyder at kontrollere, hvordan grundvandet påvirkes af reduktionen af ​​kraftværkerne. Først i sommeren 2020 kan nedlukningerne starte.

Når to kraftværker med tilhørende damme snart nedlægges, vil der blive genskabt omkring fire kilometer strømvand mellem værkerne. Det betyder, at de nu udtørrede elvstrækninger atter fyldes med vand, og at der her genskabes omkring 50.000 kvadratmeter produktiv strømvandsbiotop, som især vil gavne Gnarpsåens havørredbestand.

I alt vil der være fri passage til omkring 100 km strømvand i afvandingsområdet opstrøms, når kraftværkerne er lukket ned. Andre arter, der vil nyde gavn af projektet, er stalling, flodlampret, perlemusling og flodkrebs.

Købene af kraftværkerne er delvis finansieret af tilskud fra Svenske Naturforvaltningens Miljøvalgsfond, men også sportsfiskernes egen kampagne “Ge fan i våra vatten” har bidraget til købene.

21. januar  2019

* Slut med gammel fredning?

Det gavner ikke torskebestanden, at et område i Kattegat lukkes for alt fiskeri hele året, skriver Frederiksborg Amts Avis.

I nu 10 år har fiskere fra Danmark og Sverige haft totalt forbud mod at fiske i et område af Kattegat, som mod syd ligger kun tre sømil fra Gilleleje. Forbuddet er indført med det formål at beskytte torsken, som netop gyder i dette område. 

Gennem de 10 år har torskebestanden fået det bedre, men i dag har det ingen gavnlig effekt på torskebestanden, at fiskerne helt udelukkes fra området. Det mener i hvert fald sektionsleder Marie Storr-Poulsen, DTU-Aqua.

Forbuddet har især ramt fiskere fra Gilleleje, som tidligere kunne hente store mængder af jomfruhummere i området, der kaldes Zone 3. I dag må hummerfiskerne søge til andre områder af Kattegat, hvor de samtidig får store mængder torsk i trawlet som bifangst.

– Vores undersøgelser viser, at det lukkede område alle årene har været stort set fri for torsk i de to sidste kvartaler, mens der de seneste år er kommet flere og flere torsk i gydeperioden først på året. Derfor giver det fortsat god mening at holde området lukket for fiskeri i gydeperioden, men resten af året har forbuddet ingen positiv virkning på bestanden, siger Marie Storr-Paulsen.

Danmarks Fiskeriforenings chefbiolog Michael Andersen mener, at 10 års jubilæet bør bruges til at ophæve det totale forbud mod fiskeri i Zone 3. Undersøgelserne viser, at forbuddet reelt skader torskebestanden i Kattegat, mener han.

– I og med, at fiskerne tvinges til at fange deres hummer andre steder, så har forbuddet en direkte negativ virkning på torskebestanden. I flere og flere af de fangstområder, som de må søge til, får de også større mængder af torsk i trawlet, end de vil få, hvis de må fiske hummer i Zone 3. Vi ved også, at de tyske fiskere, som ikke er ramt af forbuddet, aldrig lander torsk, som de har fået ind som bifangst i dette område.

– Den bedste måde at redde torsken på er at regulere på fangstkvoterne. Det gjorde man eksempelvis i perioden 2013-2015, hvor den samlede kvote for danske og svenske fiskere i Kattegat var helt nede på omkring 100 ton om året. Det er den periode, man nu kan se resultatet af. I år er kvoten på 567 tons, og den kan efter vores mening godt øges uden at skade torskebestanden, siger Michael Andersen.

Den nuværende kvote er på samme niveau som for ti år siden, da forbuddet trådte i kraft. Inden den danske og svenske regering blev enige om at forbyde fiskeri i området, var torskekvoten for hele Kattegat i en periode helt oppe på 7.000 ton om året, fremgår det af Frederiksborg Amts Avis.

Men desværre ikke et ord om den negative effekt af bundtrawl efter jomfruhummer – på havbund og vandmiljø. Måske regeringen har trykket de gæve fiskeforskere lidt på maven i dette spørgsmål. Vor egen regering modsætter sig jo konsekvent, når tyske og svenske miljømyndigheder ønsker at frede deres egne – tyske og svenske – havområder mod skadelige danske bundtrawl.

21. januar  2019

* Svigtende opgang i Mørrumsåen

Det er ikke kun i den danske Gudenå, at opgangen af laksefisk er svigtende i disse tider. Det er også tilfældet i den sydsvenske Mørrumså.

Opgangen af laksefisk (laks og havørreder) i Mörrumsån blev således optalt sidste år. Kun 306 laksefisk blev der talt i fisketrappen på Mariebergs kraftværk. Et mere normalt antal ligger mellem 1.500 og 2.000 laks og havørreder, skriver Blekinge Läns Avis. 

Henric Persson, som til daglig er fiskerimedarbejder på Mörrums Kronolaxfiske, siger, at den ringe opgang sandsynligvis skyldes sidste års kombination af udbredte sygdomme, en svag årgang, lav vandføring og meget høje vandtemperaturer i Mørrumsån.

Alligevel håber Henric Persson på et godt sommer- og efterårsfiskeri i 2019. På en opgang, der er markant større end sidste år. Og en vandføring, der vil være markant højere. Samt en lavere vandtemperatur, der resulterer i færre sygdomme.

Vi krydser fingre og håber det bedste.

21. januar  2019

* Vandplejeformand takker af

Landbrugspakken gør det muligt og lovligt at grave vandløbene dybere og fjerne grøden, så landmændenes marker kan afvandes hurtigere.

– Det vil ødelægge skjule- og gydesteder for fisk og andre dyr samt smadre vandløbene, udtalte Søren Knabe, formand for Vandpleje Fyn, der er en interesseorganisation for lystfiskere, miljøfolk og andre med interesse for vandmiljø.

Søren Knabe slog tilbage i 2016 over for TV2 Fyn fast, at årtiers opbygning af det fynske havørredeventyr, der har tiltrukket masser af lystfiskerturister, meget hurtigt kan gå i stå:

– Det rygtes lynhurtigt, hvis der ikke længere er så mange fisk, og så bliver turisterne væk, sagde Søren Knabe. Han mente, at regeringen udelukkende har lyttet til organisationen Bæredygtigt Landbrug.

Fast forward to 2018, hvor regeringen stadig ihærdigt kæmper for at få trukket 1.000 km mindre vandløb ud af Vandplanerne. Ud af beskyttelse, så de kan opgraves, oprenses eller rørlægges og dermed reduceres til afvandingskanaler for landbruget.

Selvsamme Søren Knabe har netop meldt ud på Facebook, at han takker af som formand for Vandpleje Fyn. Efter 12 år som dynamisk formand og foregangsmand. 

Det forstår man og mange vandplejefolk med ham landet over så udmærket. Én ting er at bruge sin fritid til et godt formål i miljøets tjeneste. Anden anden, at myndigheder og regering samtidig direkte modarbejder ens frivillige indsats for at genskabe liv i de små, men for fiskene livsvigtige vandløb. 

Søren Knabe siger det ikke så direkte, og heldigvis fortsætter han som menigt grusbandemedlem. Han har gennem 12 år i vandløbenes tjeneste samlet masser af værdifulde erfaringer, som vil kunne bruges til det fremtidige vandplejearbejde. 

Under alle omstændigheder skal der lyde en stor tak til Søren Knabe efter 12 år i vandmiljøets tjeneste. Det er næsten halvdelen af Havørred Fyn projektets levetid. 

Havørredeldorado Fyns Amt, der med amternes nedlæggelse skiftede navn til det mere mundrette Havørred Fyn, nåede lige at fejre sit 25 års jubilæum, inden den nuværende regering begyndte sin i bogstaveligste forstand undergravende virksomhed. 

Læs hele historien om 25 år i havørredens tjeneste her: I jubilæumsartiklen “Fisken på Disken”.

21. januar  2019

* EU: Mutagenese er GMO

EU- domstolen har dømt: Organismer frembragt ved nye såkaldte mutagenese-teknikker er at betegne som GMO’er. Det afgjorde domstolen i forgangne sommer. 

EU-Domstolens afgørelse om en række nye mutagenese-teknikker medfører, at organismer frembragt med de nye metoder skal betragtes som GMO’er. Altså genmodificerede organismer. Organismer frembragt med de nye forædlingsteknikker må derfor kun markedsføres, når de på forhånd er godkendt efter EU’s fulde GMO-lovgivning.

Landbrugsafgrøder frembragt med nye mutagenese-teknikker skal derfor risikovurderes. Det medfører, at landbrugsafgrøder frembragt med de nye mutagenese-teknikker (eksempelvis CRISPR-Cas) kun kan dyrkes i EU efter en forudgående godkendelse til dyrkning som GMO. Sådanne nye landbrugsafgrøder skal derfor underlægges en risikovurdering, der undersøger, om afgrøderne har en negativ effekt på mennesker og natur.

EU-Kommissionen og EU’s medlemsstater har nu fokus på at gennemføre EU-domstolens afgørelse. Derfor skal medlemsstaterne sikre, at forsøgsudsætninger med planter frembragt med de nye mutagenese-teknikker samt forsøg med indesluttet anvendelse skal håndteres efter GMO-lovgivningen.

Det betyder desuden, at sorter med genetiske ændringer, som er fremkommet ved anvendelse af de nye mutagenese-teknikker, først kan optages på de nationale sortslister  efter forudgående GMO-godkendelse.

EU-Domstolens afgørelse giver nogle udfordringer, hvad angår kontrol af produkter og udsæd indeholdende eller bestående af GMO’er frembragt med de nye mutagenese-teknikker. 

EU-Kommissionen, Landbrugsstyrelsen og de øvrige medlemsstater arbejder derfor nu på en løsning af, hvordan medlemsstaterne i fremtiden kan kontrollere handel med og dyrkning af GMO’er frembragt med de nye mutagenese-teknikker. Landbrugsstyrelsen vil orientere om denne løsning, når den foreligger.

“Mutagenese” er betegnelse for proces, hvor man udsætter organismer for kemiske stoffer, der fremskynder eller igangsætter mutering – en ændring i organismens oprindelige DNA.

Dette i modsætning til traditionel GMO, hvor man aktivt går ind og ændrer på genmaterialet – ved at indsætte eller fjerne DNA-sekvenser.

14. januar  2019

* Forsker: Havene vil fortsætte med at stige

Selvom den globale opvarmning er begrænset til en 1,5 graders temperaturstigning, vil havniveauerne fortsætte med at stige i lang tid fremover. Det siger forskere til Sveriges Radio.

Hvor hurtigt vi lykkes med at bremse den gennemsnitlige temperaturstigning bliver nu afgørende for, hvor dramatiske konsekvenserne bliver på lang sigt. Det udtaler klimaforsker Alexander Nauels, der er specialist i havniveauer, fra tanketanken Climate Analytics i Berlin.

For hver femårs-periode vi venter med at reducere drivhusgasemissionerne, vil Middelhavsområdet stige med yderligere 20 centimeter.

I en undersøgelse, han har foretaget sammen med sine kolleger, hævder de, at de for første gang kan påvise sammenhængene mellem vores handlinger i dag og konsekvenserne på langt sigt.

– Havstigningen er en meget langsommere proces og tager længere tid at stoppe end den globale opvarmning. Derfor vil oceanerne fortsætte med at udvide, selvom drivhusgasemissionerne er faldet, siger Alexander Nauels.

– I år 2300 vil Middelhavsområdet være steget med mindst en meter. Sandsynligvis mere. Det er en abstrakt tidsperiode, som er bestemt af, hvordan vi handler konkret i dag, forklarer han på en klimakonference om øen Langeoog ud for den tyske Nordsø-kyst.

Der er allerede virkninger af klimaændringer i dag. Den største bekymring er drikkevandsforsyningen, der er truet af både saltvand, som presses ind, når havet stiger, og af den massive nedbør.

– I de senere år har vi bemærket, at det regner mere og i længere perioder, siger Maike Recktenwald. Hun lever af turismen på øen, hvor familien har boet i fire generationer.

Den er en af ​​ti familier i forskellige lande, som har sagsøgt EU for ikke at sikre borgernes grundlæggende rettigheder – via et for lavt klimamål.

14. januar  2019

* Overkill ved Storåen

Min gamle studiekammerat Flemming Kofoed går nu i rette med sin gamle arbejdsplads gennem næsten 30 år.

Byrådet i Holstebro er netop ved at godkende dæmninger, som skal sikre Holstebro mod fremtidige oversvømmelser. Projekter, der vil koste op mod 30 millioner kroner, som lokale skatteborgere skal betale. 

Disse planer har udløst kritik fra Flemming Kofoed, der i 27 år var biolog i Holstebro Kommune og her holdt øje med oversvømmelser fra Storåen, der løber gennem byen. Læs mere om tidligere oversvømmelser her.

– Der er kun behov for en højere dæmning ved Ringvejen, som kan holde én million kubikmeter ekstra vand tilbage for at sikre byen. Og ikke de 4,5 millioner, som man regner med, siger Flemming Kofoed, som har kigget beregninger og rapporter efter i sømmene, til Holstebro-Struer Dagbladet. 

– Problemet er, at man bruger tal fra 2002 for Storåens vandføringsevne. Siden er åen lavet bredere og dybere gennem midtbyen byen med nye spunsvægge. Og sand i Storåen vest for byen er fjernet, så der kan strømme mere vand, siger Flemming Kofoed.

Ved oversvømmelsen i 2015 strømmede der 60 kubikmeter vand i Storåen hvert sekund.

– Det gav store ødelæggelser i Musikteatret, men kun fordi en fejlkonstrueret nødudgang brød sammen. Og i dag er nødudgangen fjernet, konstaterer Flemming Kofoed.

Han erkender dog, at kolonihaver øst for centrum blev oversvømmet i 2015.

– Men det kan man klare ved at færdiggøre den uddybning af Storåen efter den store oversvømmelse i 1970, som mangler det østlige stykke. Ved at sænke cykelstier langs åen på flere strækninger gennem byen, kan man øge kapaciteten yderligere, når vandet står højt, siger Flemming Kofoed.

– Alt dette kan gøres for nok fire-fem millioner kroner – hvor en dæmning over Storåen vil koste op mod 30 millioner, siger Flemming Kofoed..

14. januar  2019

* Konkrete planer for Storåen

De planlagte foranstaltninger ved Storåen er følgende:

• En dæmning med slusesporte i Storåen syd for motorvejsbroen skal kunne tilbageholde 3 millioner kubikmeter vand. 
• En ny og højere dæmning i Vandkraftsøen foran det nuværende skal kunne holde 1,55 millioner kubikmeter vand ekstra, når vandstanden forinden sænkes med 25 centimeter. 

Der er i miljøvurderingen taget højde for, at klimaændringer fører til mere regn end i dag. 

De nye dæmninger skal kunne klare en hundredårshændelse (som teoretisk sker én gang på 100 år). Men ikke en tusindårshændelse som den i 1970, hvor vandet stod 3,8 meter over det normale – og der strømmede 105 kubikmeter/sekund i Storåen gennem byen. 

Dengang stod vandet 1,2 til 1,3 meter højere end ved oversvømmelserne i 2007, 2011 og 2015, og det berørte 740 ejendomme i byen.

Læs den store artikel om Storåen her.

14. januar  2019

* Helet å ved Hald Sø

Mange kender den midtjyske Hald Sø som en af Jyllands smukkeste. 

Er man lystfisker, ved man sikkert, at søen huser en bestand af de i Danmark sjældne søørreder. Er man biolog, vil man vide, at Hald Sø har ligger i respirator i nogle år – for at komme iltsvindet i søens bundvand til livs efter mange års organisk forurening.

Hvad nok færre ved, så har der siden middelalderen været en impassabel spærring i søens afløb til Gudenåen. Dette i form af det lille vandløb Non Mølleå. Denne spærring er nu blevet fjernet, så der er igen fri passage mellem søen og Gudenåen.

– Det er et cirka 850 meter nyt vandløb, der er baseret på nogle af de gamle kanaler fra det dambrug, som engang lå her, fortæller biolog ved Viborg Kommune, Rolf Christiansen til TV Midtvest. Han var oprindelig biolog i Viborg Amt og har nu i en årrække været det i Viborg Kommune. Han har derfor fulgt Hald Sø igennem lang tid og kan fortælle meget om den:

– Det er en genskabelse af en naturlig Hald Sø, men det påvirker ikke vandkvaliteten i søen. Det er kun fiskebestandene, der kan have glæde af det her projekt.

– Fiskebestanden i Hald Sø har været isoleret. Hvis der indtræder en katastrofe for bestanden sådan et sted, så kan den risikere at uddø. Men hvis bestanden bliver større ved at have en passage til nogle andre områder, så vil den blive meget mere robust overfor miljøkatastrofer, forklarer Rolf Christansen.

– Der er sket en stor nedskæring af de nærringsstoftilførsler, der tidligere blev ført til Hald Sø. Dels ved kloakeringen af Dollerup og dels ved opkøb og nedlæggelse af nogle dambrug. I den forbindelse med det har man så etableret en iltning af søen, så man i dag har en meget høj vandkvalitet.

Før dambruget var det en vandmølle, der dannede proppen. Men vandmøller holdt efter krigen op med at være rentable. Så omdannede man møllen til et dambrug, som man efter mange år lukkede på grund af dets massive forurening af vandmiljøet. Siden har naturen ventet på at blive genskabt til fordel for blandt andet fisk i søen.

Projektet har kostet cirka 700.000 kroner at gennemføre. Pengene kommer fra staten og EU. Der er endnu en enkelt spærring tilbage, før der er helt fri passage ud til Randers Fjord fra Hald Sø. Det er ved Rindsholm Mølle. Her håber man nu, at man senere også kan få åbnet op.

Next Stop er så den store spærring ved Tangeværket og den kunstige Tange Sø, ikke at forglemme.

14. januar  2019

* Massesøgsmål efter masseudslip

Så er den gal igen med verdens største fiskeopdrætter, norske Marine Harvest, som netop nu og måske netop derfor er ved at skifte navn til “Movi”:

I juli flygtede nemlig omkring 690.000 fisk fra Marine Harvests Punta Redonda-anlæg i Chile. Ifølge det chilenske fiskeridirektorat, Sernapesca, blev kun 38.000 fisk genfanget efter udslippet. 

Ifølge den chilenske lov skal mindst ti procent af undslupne fisk fanges igen inden for 30 dage. Da dette ikke skete, selv efter at selskabet havde fået forlænget fristen med yderligere 30 dage, forventes der strenge regeringsreaktioner. Der tales om både bøder og mulig inddragelse af en licens.

Nu har i alt 257 fiskere så sagsøgt Marine Harvest efter udslippet. De kræver omkring 32 millioner kroner (2,6 millioner chilenske pesos) som kompensation. Fiskerne kræver blandt andet at vide præcis, hvad der er sket i forbindelse med flugten, og hvad konsekvenserne er for økosystemet.

Da de fleste fiskere ikke tilhører nogen organisation, stilles kravene i individuelle civile søgsmål. Fiskerne er repræsenteret af advokatfirmaet Lagos og Compañía de Valparaíso, skriver den chilenske avis El Llanquihue.

At tænke sig: Næsten 700.000 tamlaks i ét enkelt udslip. Det kan ikke undgå at have en voldsomt negativ effekt på det omgivende vandmiljø. Den lille trekvarte million undslupne laks skal have noget at spise hver eneste dag, og det kan jo kun tages fra det lokale økosystem og de vildfisk, der lever her. 

Den skadelige effekt på miljøet er således uundgåelig. Et kvart tusinde erhvervsfiskere klager derfor nu over skaderne fra trekvart million undslupne tamlaks. 

7. januar  2019

* LULUCF: Varmluft-kreditten…

Ifølge regeringens klimaplan vil Danmark frem til 2030 kunne reducere udslippene af drivhusgasser med 26 mio. ton inden for de “ikke-kvotebelagte sektorer”, som er landbrug, transport og energieffektivitet i bygningsmassen. Det skriver Dagbladet Information.

En meget stor del af de danske reduktioner (12,9 mio. ton CO2) findes ved at indregne såkaldte LULUCF-kreditter. Det er en forkortelse for Land Use, Land Use Change and Forestry.

Kreditterne gives for forventede CO2-reduktioner som følge af ændringer i arealanvendelse, høstudbytter og klima. Danmark får særligt store kreditter, fordi der er tale om et intensivt opdyrket land med en stor fødevareeksport.

Ændringerne over tid måles i forhold til en basisperiode, som EU har bestemt er årene fra 2005-2009. Det betyder, at hvis kulstofbalancen fra den samlede land- og skovbrugssektor frem til 2030 er bedre, end den var i tidsrummet 2005-2009, kan det indregnes som bidrag til at nå Danmarks samlede reduktioner. – Luftigt? – Kompliceret?

Den valgte basisperiode er en fordel for Danmark, da særligt 2006 og 2007 var år med et meget lille optag af CO2 i markerne på grund af høj varme og lavt høstudbytte. Ændringer fremover måles i forhold til basisperioden og vil derfor komme til at se særligt gode ud for Danmark, især hvis det er køligere end i 2006-07.

Udfordringen er, at effekten af CO2-optag i jorden er meget usikker. Optaget kan svinge rigtigt meget fra år til år. Alene vejret spiller en meget afgørende rolle. Hvis det bliver til regnfulde og kølige somre i de kommende år, er der en større sandsynlighed for, at Danmarks udledning her vil falde.

7. januar  2019

* Naturstyrelsen beskæres med 20 millioner

Fra og med den 1. januar 2019 har Naturstyrelsen kun 16 lokale enheder. Enhederne i Østsjælland og Midtjylland er nedlagt som led i en besparelsesrunde. Samtidig har 30 medarbejdere taget imod tilbud om frivillig fratrædelse.

Med nytårsklokkerne gik Naturstyrelsen fra at have 18 til 16 enheder rundt i hele landet. Enhederne Østsjælland og Midtjylland er blevet nedlagt, og medarbejderne er rykket sammen med deres kollegaer på de omkringliggende enheder.

Tilpasningen af Naturstyrelsen organisation sker, fordi der i de kommende år mangler 20 mio. kroner årligt for at få økonomien til at hænge sammen.

– Det er aldrig sjovt at skulle skrumpe en organisation. Vores ændringer kommer til at have betydning for mange af vores ansatte, hvor en del skifter arbejdssted, får nye arealer, som de skal lære at kende, mens 30 frivilligt har valgt at tage imod den fratrædelse, som vi tilbød. Vi har taget ændringerne meget alvorligt og forsøgt at køre en så god proces som muligt og tage flest mulige hensyn til vores ansatte, siger direktør i Naturstyrelsen Peter Ilsøe.

I alt rykker 61 medarbejdere fra én enhed til en anden. Størstedelen flytter fra de to nedlagte enheder til Vestjylland og Hovedstaden, som bliver større. Samtidig omfordeles 94 af Naturstyrelsens arealer, så det fremover er en anden enhed, som forvalter arealet. Formålet med at omfordele knap 28.452 hektar er, at enhederne så fremover følger kommunegrænserne bedre end i dag.

– Naturstyrelsen vil fortsat være at finde i hele landet. Danskerne vil fortsat møde folk i grønt tøj i skovene, på hederne og de andre naturområder, som vi forvalter. Vi bliver færre enheder, men vi har stadig et stort lokalkendskab – og det vil vi fortsat være kendt for, siger Peter Ilsøe i en pressemeddelelse.

Over de kommende år skal der desuden udliciteres opgaver – heriblandt skovdrift – svarende til cirka 70 årsværk. Med ændringerne vil Naturstyrelsen have reduceret sin samlede medarbejderstab med cirka 100 ansatte i 2021.

7. januar  2019

* Én tunfisk til 28 millioner kroner

Årets første fangede tun er altid et eftertragtet bytte i Japans millionstore hovedstad Tokyo, hvor antallet er sushi-barer er imponerende.

Så stor er efterspørgslen på tunfisk, at årets første af slagsen netop er blevet solgt for – hold nu fast – 28 millioner kroner. I Japan er det lidt af en tradition at betale næsten skamløst høje priser for årets første tunfisk. De skal nok blive spist – og betalt.

Årets første blåfinnede tun blev nemlig budt op på en rekordstor pris på årets marked. Den vejede 278 kg og blev solgt for 333,6 millioner yen, hvilket svarer til 28 millioner kroner.

Det betyder også, at en gammel rekord er faldet. Prisen for årets tun er godt en fordobling af den tidligere rekord på 155 millioner yen, der blev sat i 2013. Den høje pris afspejler, at tunen er ved at være en mangelvare. Den købte tun tilhører en stærkt truet art, nemlig den blåfinnede tun, som vi også har herhjemme.

Køberen, der hjembragte den usædvanligt dyre fisk, er restaurantejeren og den selvudråbte tunkonge Kiyoshi Kimura.

– Det er den bedst tænkelige tun. Jeg var heldig at købe en lækker, superfrisk tun, sagde Kimura til den fremmødte presse. Han indrømmede dog, at prisen blev noget højere, end han havde forestillet sig.

Det legendariske fiskemarked Tsukiji i Tokyo, der åbnede i 1935, blev flyttet til nye lokaler i 2018, da det gamle marked blev ramt af ildebrand og var plaget af dårlig hygiejne.

Og det ser bestemt ikke ud til, at efterspørgslen på friske tunfisk er mindre fra det nye fiskemarked. Den danske interesse for at fange dem er samtidig voksende.

Med de priser er det ikke nemt at være tunfisk.

7. januar  2019

* Forsvindende lille salg af elbiler

Statsminister Lars Løkke blev grebet af den grønne stemning, da hans sorte regering for nylig lancerede sin klimaplan. – Med én million el, brint eller hybridbiler som målet. 

Og ganske vist blev salget af elbiler fordoblet i 2018. Desværre blev der samtidig solgt 46 fossilbiler – drevet af benzin eller diesel – for hver enkelt elbil. Fossilbiler, som nu også skal fases ud, førend regeringens luftige klimamål kan nås. 

Man kan sige meget dårligt om Norge og nationens ufatteligt mange og vanvittigt forurenende havbrug. Men når det gælder reel omstilling til en mere klimavenlig biltransport, er nordmændene lysår foran os danskere:

I Norge blev der således i 2018 solgt 31 eldrevne biler for hver 100 solgte bil. Altså en knap tredjedel af det totale bilsalg. I Danmark udgør elbilerne blot to procent. 

Så der er desværre lysår til Løkkes klimaløfter om én million el, brint eller hybridbiler. 

Det ku’ vær’ så godt, men så var det faktisk skidt…

7. januar  2019

* Dato for ankesag om ulvedrab

Der ses med spænding frem til ankesagen mod den 66-årige jæger fra vestjyske Ulfborg, som i forgangne sensommer blev idømt 40 dages betinget fængsel for drab på en ulv ved Ulfborg. Hans riffel blev konfiskeret, men han fik lov til at beholde bilen, der blev skudt fra, samt sit jagttegn.

Ankesagen finder sted i Vestre Landsret i Viborg, som har afsat to retsdage til sagen. Det er den 26. og 27. februar, hvor domstolen skal tage stilling til en anke fra såvel anklager som forsvarer. Anklagede går efter en ren frifindelse, mens anklageren går efter en skærpelse af dommen.

Anklagede påstår, at der var tale om en hybrid mellem en hund og en ulv. Altså ingen ægte ulv. I så fald er det dræbte dyr ikke fredet.

DNA-analyserne er dog utvetydige og kan sågar bestemme den dræbte ulvs familie-herkomst.

Danmarks Jægerforbund valgte for nylig at ekskludere den 66-årige jæger som medlem.

7. januar  2019