Forfatterarkiv: Steen

I min sommerhushave

IMG_2926

Nyfødt rålam – godt gemt i haven i to døgn, men bestemt ikke glemt. Råen kom og fodrede sit lam flere gange om dagen.

IMG_3410

En flot sommerbuk i haven. – Er det mon faderen til rålammet herover, som er på udkig efter moderen?

IMG_3269

Det bedste ved et sommerhus er næsten, at alt vejr er godt vejr. Sommer som vinter. I solskin og regn. Storm og stille.

IMG_3271

Det hele ser naturligvis smukkest ud i solskin og med grønt græs. Men det er årstidernes skiften, der fascinerer.

IMG_6216

– Kommer skraldemanden virkelig så sent i dag? Dyrene i et sommerhusområde har godt styr på, hvad der sker!

IMG_4940

Børn, bier og blomster elsker tilgroede haver. Det gør også havemanden, der kan se græsset gro med god samvittighed…IMG_3466

Flagspætten er en velkommen, men desværre sjælden gæst. Flot ser den ud, og fedt skal der til. Ellers bliver den væk.

IMG_3513

Fasankokken nyder efterårssolen i græsset – godt gemt for jægerne. Herinde er der fred og ingen fare.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Sommerhushaven har meget at byde på. Her er der masser af blomster og højt græs. Samt et par Dagpåfugleøjer.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Tilsyneladende en mærkelig smag: Den første mundfuld græs, når man lige er blevet vænnet fra mors mælk…

IMG_2634

Min favoritfugl: Den lille og livlige rødhals. I min barndom hed den rødkælk, men det var tilsyneladende ikke fint nok…

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I perioder er Morten en hyppig gæst i haven. Og borte igen i lang tid. Typisk finder han sig en fordybning, han ligger i.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Rålammet kigger nysgerrigt ind i stuen. Det er ikke mange dage gammelt. Fotograferet fra min lænestol.

IMG_2815

De larmer, og de griser. Men de er altså bare søde, når de synger i kor. Og derfor får de lov til at larme og grise.

IMG_2901

Altid hyggeligt, når gammelråen byder velkommen tilbage – til et snedækket sommerhus, der også bruges om vinteren.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Giftfri sommerhushaver har deres sommerfugle. Her en smuk Nældens Takvinge, der har fundet en ledig blomst.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Pindsvinet ligger og sover. Det er ikke kørt over. De er ikke mange, men de overvintrer gerne i kvasbunken.

IMG_0763

Der er kun hundrede meter til kysten, og sommerhusluften er mættet af saltvand. Himlen genlyder ofte af mågeskrig.

IMG_3532

Vindmøller er der mange af. Og af vestenvind er der rigeligt. Det koster ind imellem et par af havens gamle træer…

IMG_3357

Solnedgange bliver man aldrig træt af. Man følger årets gang, fuglenes træk og solens vandring fra syd mod nord.

IMG_6309

Jeg tilbringer gerne midnatstimerne ved kysten. Som regel i godt selskab af ræve, ugler eller en nattergal i krattet.IMG_4347

Egern er sjove og charmerende dyr, men de er hårde ved fuglene. Egern elsker fugleæg og tager, hvad de kan.


Se artiklen “Egern i min have” her


Tilbage i 2003 købte jeg et dejligt lille sommerhus på Mols.

Det har jeg siden tilbragt rigtig megen tid i – sommer som vinter. Herude kan man for alvor følge årstidernes skiften – omgivet af vand, man kan svømme og fiske i. Eller bare gå langs med.

Snerydningen kan ganske vist være mangelfuld, og en fuld fryser er derfor vigtig om vinteren. Og så har der været et enkelt vinterligt strømsvigt på hele 28 samfulde og sammenhængende timer.

Da bryggede jeg vand til kaffe og varmede dåsemad på mit gamle Trangia stormkøkken – på stuegulvet, der heldigvis er belagt med klinker. Mens jeg med stigende uro så batteriet på min Motorola mobil nærme sig nulpunktet…

Jeg har lavet ovenstående lille kavalkade af billeder fra mit refugium, hvor der ind imellem tænkes store tanker samt nydes kolde økopilsenere og tempererede rødvine – alene eller i gode venners lag.

Alt naturligvis med måde!

©️2018 Steen Ulnits


96DDD049-2848-4EFB-9635-2AFA75DFAEAC

Laksehistorier fra ammestuen…

Salmon

I mine unge dage, og det er snart en menneskealder siden, cirkulerede der en historie om laks, som ikke kunne flyttes. En vandrehistorie eller ammestuehistorie, som den blev kaldt i gamle dage, og som heller ikke dengang holdt vand.

Dengang troede vi, at vildlaksen – den naturligt hjemmehørende atlanterhavslaks, Salmo salar – var udryddet i Danmark. Ikke mindst den altødelæggende regulering af Skjernå så sent som i 1960’erne bidrog til den opfattelse.

Skulle der være laks at fange, måtte der udsættes opdrættede laks, og hvor skulle de komme fra? Der var jo ikke flere tilbage at avle på i Danmark. Man søgte derfor til Sverige – til den sydsvenske Mørrumså, der fysisk ligner danske vandløb en del. Her havde og har den svenske stat et laksefiskeri og et lakseopdræt, der var i stand til at levere unglaks til udsætning.

Men så kom ammestuehistorierne atter i omløb. Med påstande om, at det ville være rent spild af penge at indføre og udsætte svenske laks fra Mørrumsåen i den danske Skjernå. De udsatte laks vidste jo, hvor de kom fra og ville som voksne vende hjem til Mørrumsåen igen. Med svenskerne svedigt grinende over den gode handel med de dumme danskere…

Det er naturligvis helt forkert. Historien har dog det gran af sandhed i sig, at laks stort set altid vender tilbage til det vandløb, de er født i og udvandret fra. Kun ganske få strejfer til andre vandløb. Prægningen på deres fødevandløb sker imidlertid først ved udvandringen, hvor de unge laksesmolt registrerer duften eller smagen af deres fødevandløb.

Når de som voksne og gydemodne laks vender tilbage til vandløbet for at gyde, bruger de flere forskellige måder at navigere på. Blandt andet havstrømme og jordens magnetisme. Til formålet har de små jernpartikler indlejret i kraniet, som er i stand til at registrere denne magnetisme.

Det sidste stykke af vejen bruger de imidlertid næsen på at lugte sig frem til netop deres fødevandløb – netop det tilløb, hvor de selv er blevet født. Det ved man fra forsøg, hvor man har lukket næseborene på de optrækkende og gydemodne fisk. Fordelingen i vandløb bliver herefter helt tilfældig.

GA_Fangster

Konklusionen er den aldeles klare, at unglaks født og klækket i ét vandløb stadig som gydemodne laks vil søge tilbage til det vandløb, de er udsat i og udvandret fra. De har ikke den ringeste anelse om, hvor de blev født og klækket. Kun hvorfra de er udvandret.

Derfor kan man udmærket flytte laks og introducere nye laksestammer i nye vandløb, hvor de aldrig har været eller måske er blevet udryddet – blot disse vandløb fysisk minder om hinanden. Strøm, temperatur etc.

DNA fra lakseskæl

Vi har i Danmark i tusindvis af 50-100 år gamle skælprøver fra laks, der er gemt i arkiverne. DNA fra disse gamle skælprøver kan i dag opslemmes, og hermed kan vi i dag stadig analysere DNA fra gamle skælprøver og sammenligne dem med DNA fra nulevende laksestammer.

Det viser sig da, at den oprindelige Gudenå-laks, som blev udryddet af Tangeværket i 1920’erne, genetisk set er meget tæt på de vestjyske laksestammer, som i dag har fået et voldsomt comeback – med Skjernå, Storå og Varde Å som de mest kendte.

Man troede ganske vist, at den vilde laks var udryddet i Danmark. Men fandt så lykkeligvis naturligt produceret lakseyngel på den allernederste del af Karstoft Å, som er et tilløb til Skjernå.

Det var i DNA-analysens tidligste dage, og undersøgelserne viste definitivt, at der var tale om oprindelige laks, som kun i meget begrænset omfang var “forurenet” med DNA fra mange års udsætninger af fremmede, udenlandske laks.

Med Laksehandlingsplanen fra 2004 satte man gang i et målrettet opdræt af de sidste oprindelige danske laks, og det er dem, man i dag udsætter i Gudenåen. Det er de fisk, der uden videre og i løbet af få år vil kunne genindtage Gudenåen og etablere en nye stamme af Gudenå-laks, der genetisk set er meget tæt på den oprindelige stamme.

Uanset den gamle ammestuehistorie om, at det ikke kunne lade sig gøre. At man ikke kan flytte laks fra ét vandsystem til et andet. En historie, som netop er poppet op igen – genopstået eller genoplivet i forbindelse med debatten om netop fremtiden for Gudenåen, Tange Sø og Gudenå-laksen.

IMG_2939

Man kan således sagtens introducere eller reintroducere laks (og ørreder for den sags skyld) fra andre og fysisk lignende vandsystemer. Det kan man i meget høj grad, og det har man gjort rigtig mange gange. Endda med stort held.

Den nye Gudenå-laks vil således få Skjernå-gener, der er meget lig dem, den havde før den endegyldige udryddelse i 1920’erne.

© 2018 Steen Ulnits

Hjarnø Havbrug politianmeldt

Den altid flittige og evigt gravende “Kaninen fra Endelave” har igennem det seneste års tid bragt adskillige afsløringer af Hjarnø Havbrug og dettes kreative omgang med facts, fisk og foder.

Den ene aktindsigt efter den anden har vist, at havbruget selv og den tilsynsførende kommune, den Venstre-styrede Hedensted, desværre ikke overholder gældende lovgivning på området.

Mange har undret sig over, at Kaninens linde strøm af afsløringer ikke førte til politianmeldelse. Forsigtige forespørgsler herom resulterede i det svar, at man ikke kan søge aktindsigt længere, når først en sag er politianmeldt. Derfor ingen anmeldelse, mens undersøgelserne pågik.

Nu mener Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), der sammen med Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klageret i miljøsager, så at have samlet oplysninger nok. I hvert fald har DSF nu overgivet sagen til Sydøstjyllands Politi, som skal undersøge adskillige forhold.

Sidste sommer begyndte lystfiskere i området pludselig at fange nogle fisk, de aldrig havde fanget før. Det viste sig at være sølvlaks, som er en af de fem arter stillehavslaks, der findes ved Nordamerikas og Asiens stillehavskyster. Stillehavslaksene kendes alle fra vor hjemlige atlanterhavslaks Salmo salar på deres forlængede overkæbe.

Sølvlaksen selv bærer det latinske artsnavn Oncorhynchus kisutch og ses på billedet herunder. Da man sidste sommer netop havde oplevet en invasion af pukkellaks – en anden af de fem arter stillehavslaks – så troede man i begyndelsen, at sølvlaksene nok også stammede nordfra. At de var naturligt indvandret.

14825-97

Men det var ikke tilfældet. Sølvlaksene var undsluppet fra Hjarnø Havbrug, som havde importeret æg af sølvlaks uden at have tilladelse til det efterfølgende opdræt. Man havde angivet urigtige oplysninger om produktion af såvel de importerede sølvlaks som de naturligt hjemmehørende havørreder af arten Salmo trutta trutta. Og det i både 2014, 2015 og 2016.

Da først fokus blev rettet på Hjarnø Havbrug, dukkede der flere andre ulovligheder op. Således havde man etableret og drevet Hundshage Klækkeri uden at have indhentet den fornødne miljøgodkendelse.

Endvidere opstod der mistanke om en betydelig overproduktion af fisk i både Hjarnø og Hundshage Havbrug – og med den en stor merudledning af forurenende stoffer til vandmiljøet. Dette i strid med havbrugenes miljøgodkendelser.

Endelig var der også begrundet mistanke om overproduktion i koncernens tre ferskvandsdambrug. Dette ikke mindst baseret på foderregnskabet, der ikke harmonerede med miljøtilladelserne.

Lokale klager til kommunen

Der har længe og fra flere sider været klaget til den ansvarlige Hedensted Kommune over netop Hjarnø Havbrug og dets mange aktiviteter. Men først nu sker der noget i denne sag, som har krænket mange lokales retsbevidsthed. Når nu kontrolmyndigheden Hedensted Kommune hverken har villet eller kunnet leve op til deres kontrolforpligtelse som lokal myndighed.

Derfor er det glædeligt, at DSF nu har politianmeldt Hjarnø Havbrug. Det var på høje tid, for Hjarnø Havbrug er nemlig også blandt ansøgerne til regeringens og Esben Lunde Larsens (V) planlagte nye og storforurenende havbrug i Kattegat.

Man kan kun gisne om, hvad de vil kunne udrette af skader herude på åbent hav, hvor det er langt sværere eller praktisk umuligt at kontrollere og opdage eventuelle ulovligheder – end nede i det smalle og lukkede Lillebælt. Her kan man uden videre og i øvrigt fra badestrande mærket med Blå Flag svømme ud til de forurenende netbure. Så tæt på land ligger de i Lillebælt.

Kaninen Katrine fra Endelave graver derfor ufortrødent videre i mudderbunden omkring de forurenende havbrug.

Og det skal den have tak for!


Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du give din mening til kende og protestere mod de nye havbrug ved at klikke ind på siden her:

 

Kampagne mod havbrug

NTH logo - hvid - lille

Den første juni lød startskuddet til en landsdækkende kampagne mod regeringens, Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis planer om nye forurenende havbrug i Kattegat.

Opdrættet skal herude ske i flydende, åbne netbure, hvor alt spildevand fra de mange millioner fisk ledes urenset ud i det omgivende vand. Ud over ekskrementer fra de mange fisk er det foderrester, antibiotika og kemiske hjælpestoffer, der ryger samme vej – direkte ud i frivandet til de vilde fisk her.

I Nej til Havbrug ved man, at der ikke er noget “råderum” til denne massive ekstra forurening af det Kattegat, som allerede gisper efter vejret. Hvor 117 ud af 119 lokaliteter end ikke lever op til de krav om “god miljøtilstand”, som kræves af EU’s Vandrammedirektiv.

Inde på land har lokalbefolkningen ellers indtil videre brugt 9 milliarder skattekroner på kloakering og spildevandsrensning. De mener derfor ikke, at en håndfuld i forvejen velstående havbrugere skal score lette millioner på gratis forurening af det vand, de allerede har renset. Ikke for havbrugerne, men for vandmiljøets skyld.


IMG_2655

Det gik op for vore sjællandske venner, at de planlagte havbrug ikke kun er et jysk anliggende, men i høj grad også et nationalt problem. Det var Socialistisk Folkeparti, der førte an i kampen på Djursland, og som for nylig bragte sagen helt ned til EU i Bruxelles.

Det var derfor naturligt, at det også blev SF, der indkaldte til et borgermøde om sagen – i Gilleleje på Nordsjælland.


IMG_2678

Nej til Havbrug var selvfølgelig med til Fokemødet på Bornholm. Landsforeningen Levende Hav sendte sit gode skib “M/S Anton”, der ombord havde såvel prominente politikere som informativt materiale om de forurenende havbrug.

Mange mennesker blev på Folkemødet for første gang gjort bekendt med regeringens, Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis planer om nye forurenende havbrug.


IMG_2499

Det behøver ikke altid være digitalt informationsmateriale af højeste kvalitet. Én mands afbrænding af protestbål hver søndag et helt år igennem havde stor gennemslagskraft og lokkede sågar TV2 af huse på årsdagen, der blev fejret med grillpølser og musik fra det lokale protestband “Havlyd”.

Plakaten, der lokkede folk til langvejs fra, krævede blot tre forskellige tusch’er at fremstille: Sort. Rød. Og Blå.


IMG_2676

Det startede på Djursland, som af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti blev begavet med langt hovedparten af de 37 planlagte nye havbrug i Kattegat.

Her dannedes derfor modstandsgruppen BLAK, som gik sammen med organisationen Levende Hav, Norddjurs og Syddjurs kommuner samt lokale afdelinger af Danmarks Naturfredningsforening.

Kampagnen var i gang.


Levende Hav - 2


Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du give din mening til kende og protestere mod de nye havbrug ved at klikke ind på siden her:


Spinnefiskeri – en introduktion

Spinnefiskeri er en moderne form for sportsfiskeri eller lystfiskeri, som for alvor blev muliggjort med fremkomsten af først fastspolehjulet og siden nylonlinen.

Spinnefiskeri er kendetegnet ved brugen af diverse kunstagn, som kastes ud og spinnes ind igen. Her udviser de en fiskelignende gang, der skal overbevise rovfiskene og lokke dem til hug.

Spinnefiskeri adskiller sig fundamentalt fra fluefiskeriet, hvor en næsten vægtløs agn – fluen – trækkes gennem luften af en tung line – fluelinen. I spinnefiskeriet er det i stedet en tung agn – det være sig blink, spinner, wobler, pirk eller jig – der kastes for enden af en tynd line.

Dette muliggør længere kast for spinnefiskeren end for fluefiskeren. De letteste kunstagn vejer blot få gram – fluespinnere – mens de tungeste kan veje flere hundrede – pirke og jigs til havfiskeri.


Grejet

Spinnefiskeri bedrives typisk med to forskellige typer hjul: Det traditionelle multiplikatorhjul og så det nyere fastspolehjul.

Hjulet

Multiplikatorhjulet er vanskeligt at håndtere – trods alskens moderne bremsesystemer – og bruges primært til tungere spinnefiskeri. Spolen roterer meget hurtigt under kast og giver let overløb med efterfølgende “fuglereder” af indfiltret line.

Fastspolehjulet derimod er let at håndtere med sine faststående spole, hvor linen blot haspler af under kast. Heraf det svenske navn “haspelrulle”. Fastspolehjulet er ideelt til lettere spinnefiskeri med tynde liner.

Multiplikatorhjulet er forsynet med en kastebremse til modvirkning af overløb under kastet samt en stjernebremse til fight af fisk. Fastspolehjulet er forsynet med en spolebremse, der kan være placeret bagtil, hvor den er let at justere under fiskeri og fight. Eller fortil på selve spolen, hvilket muliggør større bremseskiver og en blødere og mere jævn bremse.

Linen

Spinnefiskeri bedrives grundlæggende med enten den traditionelle nylonline eller den moderne superline. Nylonlinen er billig og nem at håndtere, men meget elastisk. Det giver problemer med at kroge fiskene på lang line.

Det problem har de nyere superliner ikke. De er fremstillet af det kevlar-lignende “Dyneema” materiale, som muliggør ultratynde liner, der typisk er flere gange stærkere end tilsvarende tykke nylonliner. Hertil kommer, at de er noget nær uelastiske og derfor kan kroge fiskene på meget lang line.

Til gengæld er de mere kritiske ved fight af store fisk på kort line. Her risikerer man, at krogen rives løs på grund af den manglende elasticitet. Til gengæld kan man bruge langt tyndere superliner end nylonliner, hvilket giver markant længere kast.

Stangen

Spinnefiskeri bedrives med enten korte enhånds spinnestænger eller lange tohånds. Til lettere fiskeri i å og sø bruges korte enhånds stænger på 5-7 fod, mens man på kysten typisk bruger længere tohånds stænger på 8-10 fod.

Skal der fiskes fra båd, må kortere stænger anbefales, da der helt enkelt ikke er plads til at svinge en lang tohånds stang, hvis lange håndtag også er i vejen under indspinningen.

De dyreste spinnestænger er i regelen monteret med håndtag af kvalitets kork, som imidlertid er blevet vanskeligere at fremskaffe – og dyrere. Skumplast af forskellig art vinder derfor stigende indpas og er på mange måder mere funktionelt end den klassiske kork.

Stænger til multiplikatorhjul er i regelen monteret med hjulholdere ef “trigger” typen, der giver et godt greb om multihjulet, som modsat fastspolehjulet sidder oven på stangen under kast og fiskeri. Fastspolehjulet hænger under stangen og kan derfor ikke bruges på stænger med “trigger” greb.


Kunstagnene

Spinnefiskeri bedrives grundlæggende udelukkende med kunstagn såsom spinner, blink, pirk, wobler og jig. Man kan også spinnefiske med døde agnfisk, men så er vi i grænselandet mellem medefiskeri og spinnefiskeri. Vi skal her helt koncentrere os om spinnefiskeri med kunstagn.

Spinneren

Den roterende bladspinner er det kunstagn, som mindst af alle ligner de byttefisk, den skal efterligne. Til gengæld lyder den mere som byttefisk end de øvrige kunstagn. Det roterende blad udsender nemlig ikke blot reflekser, men i endnu højere grad lyd, der opfanges af rovfiskenes følsomme sidelinje og registreres som lyden af flygtende byttefisk.

Det gør den roterende bladspinner til et af de mest velfangende kunstagn overhovedet – en klassiker til alt fiskeri, der ikke kræver lange kast. Bladspinnere en nemlig generelt lette og har stor luftmodstand. Nogle typer har dog kompakte kroppe, der giver længere kast.

Kølspinnere har en tung køl fortil, som giver god kastevægt, og som samtidig hindrer snoning af linen under indspinning. Et problem, som alle traditionelle bladspinnere lider under.

Blinket

Det flaksende blink er en anden klassiker, som har en fast plads i spinnefiskerens grejboks. Blinket er grundlæggende et stykke metalplade, som er bøjet eller hvælvet på forskellig vis, så det bevæger sig lokkende gennem vandet under indspinning.

Man skelner grundlægende mellem lange og smalle blink på den ene side samt korte og tykke på den anden. De lange og smalle blink kan spines hurtigt gennem vandet og appellerer til hurtige fisk som laks og ørreder, makreller og hornfisk. De korte og tykke egner sig i stedet til langsom indspinning, hvor de har en karakteristisk vaklende gang gannem vandet, som ikke mindst gedder og torsk sætter pris på.

Endelig kan mange populære blink fås i forskellige pladetykkelser, hvilket giver dem forskellige anvendelsesområder. Brug modeller i tyk plade, når der skal kastes langt eller fiskes dybt. Brug modeller i tynd plade, når vandet er lavt eller en livlig gang under indspinning er vigtigst.

Pirken

Den kompakte pirk tages i brug, når der skal kastes rigtig langt eller fiskes meget dybt – typisk vertikalt fra båd eller is. Som udgangspunkt er pirken designet til lodret fiskeri, men i dag findes mange modificerede pirke, som også egner sig til vandret fiskeri.

Der er typisk tale om de såkaldte pirkeblink, der ligger i grænseområdet mellem pirke og blink. Mens blinket normalt er stanset ud af metalplade, er pirken typisk støbt.

Pirkens vigtigste anvendelsesområde er pirkefiskeri på dybt vand efter større fisk – med torsk som det mest populære bytte på vore breddegrader.

Pirken bruges ofte til lodret fiskeri med ophænger på linen over pirken, hvilket øger fangstchancerne over for mange fiskearter. Brugen af ophænger er ikke så praktisk til vandret spinnefiskeri på lavt vand, hvor den løse krog ofte vil kunne sætte sig fast.

Wobleren

Den naturtro wobler er et ægte kunstagn i 3D – modsat blinkets 2D. Woblere er tykke og kan være meget naturtro i såvel form som farver.

De er monteret med en ske eller næseplade, som dels giver wobleren dens karakteristiske bevægelsesmønster – dels får flydende woblere til at dykke ned i vandet under indspinning.

Skeen kan være stilbar, så wobleren kan indstilles til forskellig fiskedybde. Jo mere vandret skeen indstilles, desto dybere vil wobleren gå. På samme måde får lange næseplader wobleren til at dykke dybere end korte.

De fleste woblere kaster ikke så godt som blink og pirke, hvorfor de meget ofte bruges til trolling – trukket efter en sejlende båd – eller til at fire nedstrøms til standpladser i åen under udhængende grene og træer, som ellers ikke er til at nå.

Jiggen

Den tunge jig er et klassisk kunstagn, der imidlertid først er blevet populært med introduktionen af bløde haler i siliconeplast.

Jiggen er med sit tunge hoved beregnet til fiskeri direkte på bunden, hvorfor den er monteret med en enkeltkrog, der vender opad under fiskeri – væk fra bunden.

Jiggen kan derfor fiskes direkte på bunden uden at sidde fast – hvis ellers bunden ikke er alt for ujævn eller grødefyldt. Jiggen er en meget populær agn til søens aborrer og sandarter samt havets torsk.

Alt i alt er spinnefiskeri en uhyre alsidig fiskemetode, hvor et stort udvalg af meget forskelligartede kunstagn giver mulighed for et varieret fiskeri fra top til bund. Der findes næppe en fiskesituation, som ikke kan håndteres med spinnestangen.

Samtidig er det en fiskemetode, der – modsat fluefiskeri – er let at gå til for selv uøvede fiskere. Intet under derfor, at spinnefiskeri er uhyre populært.

I Danmark den mest populære af dem alle.

© 2017 Tekst: Steen Ulnits

Levende Hav mod forurenende havbrug

IMG_4507

Argumenterne mod havbrug

– Hvorfor er det så, at flere og flere mennesker og organisationer går imod havbrugene? JP Østjylland har med Nina Bjarup Vetter som kilde opstillet modstandernes argumenter – her i forkortet og redigeret form:

  • Havbrug vil skade kystturismen ud for Djursland, Anholt og Gilleleje.
  • Kysterne vil forurenes af kvælstof, fosfor, kobber, fiskefoder og medicinrester
  • Borgerne på land har siden 1980’erne betalt milliarder af kroner til kloakering og rensningsanlæg.  Hvis havbrugene kommer, kan de forurene havmiljøet helt gratis.
  • Muslingefarme, som man mener kan optage forureningen fra havbrugene, vil beslaglægge flere kvadratkilometer af havet. De vil samtidig udlede store mængder af drivhusgassen methan.
  • Produktionen af fisk i havbrug vil ikke skabe en CO2-venlig fødevare til verdens sultne, men primært ørredrogn til det japanske luksusmarked. Havbrugene er desuden en trussel mod havets vilde fisk, som overfiskes til foder til fiskene i havbrugene.
  • De 8 udpegede zoner til havbrug vil give problemer med havlus på grund af det høje saltindhold i Kattegat og dermed true både havørred og Gudenå-laks.
  • Fisk i bure i havbrug er uetisk og med epidemiske sygdomme og sår og med meget ringe livsvilkår. Ofte dør mere end hver femte fisk inden ”høst”. Det kan blive en ny slags store svinefarme – bare under vand.

IMG_4499


Samtlige byrådsmedlemmer i de berørte kommuner er imod havbrug og har gjort indsigelser.

Imod er også erhvervsfiskerne, Danmarks Sportsfiskerforbund, Kano- og Kajakforbundet, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, landbruget, Verdensnaturfonden, Levende Hav og en lang række andre organisationer og enkeltpersoner.

© 2018 fotos: Steen Ulnits


Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du give din mening til kende og protestere mod de nye havbrug ved at klikke ind på siden her:


“Nej til havbrug” er en sammenslutning af foreninger og enkeltpersoner, der alle er imod etableringen af forurenende åbne havbrug i danske farvande. Som ikke ønsker norske tilstande. 

www.nejtilhavbrug.dk

CAT S60 FLIR

IMG_0753

Er man til The Rough Outdoors, er man sikkert også til The Tough Smartphones. Eksempelvis fra amerikanske Caterpillar, der dog nok er bedst kendt for store og tunge maskiner til Heavy Lifting and Loading. Men er man generelt til Gear, så er man sikkert også til Flir…

Det sidste kræver nok lidt forklaring. “FLIR” er nemlig en forkortelse for “Forward Looking Infra Red” – altså et fremadrettet infrarødt kamera. Infrarød (IR) fotografering forveksles ofte med natfotografering – altså i totalt mørke – men det er ikke det samme. Infrarøde kameraer kan nemlig ikke altid se om natten.

Infrarød fotografering går i stedet for at indfange synlige lysbølger ud på at registrere og fotografere for os usynlig varmestråling. Alt levende afgiver varme, og det kan et moderne infrarødt kamera tydeligt registrere. Jo mere varme desto større tydelighed. Denne varme kan indfanges og videregives som synligt lys – oftest med koldt som blåt og varmt som rødt. Ud fra farven kan temperaturen ligeledes anslås omtrentligt.

Men ikke kun levende organismer afgiver varme – det gør mange døde ting også. Et godt eksempel er elektronik, som afgiver mere eller mindre varmestråling, der igen kan registreres af et infrarødt kamera. Specielt under belastning stiger varmeudviklingen i elektroniske kredsløb og elektriske forbindelser.

Samme IR kamera kan ligeledes registrere kuldebroer i bygningsværker, som er dårligt isolerede. Derfor bruges teknologien ofte i bygge- og anlægsbranchen – til at afsløre fejl og mangler.

Jeg brugte det som noget af det første på mit eget sommerhus – til at dokumentere, hvad både jeg selv og de lokale gråspurve havde vidst i mange år: At taget er rigtig dårligt isoleret. Der ligger kun sjældent sne. Og da kun i kortere perioder. Her kan man som lille fugl altid varme sine kolde fødder på en frostdag…

Tougher than the rest…

Infrarød kamerateknologi har eksisteret i mange år, men hidtil været for kostbar en teknologi til almindelige kameraer. Det har amerikanske Caterpillar imidlertid tænkt sig skulle være anderledes. De er allerede til stede på byggepladser verden over – med såvel megamaskiner som toughphones – og har nu allieret sig med producenten FLIR, som allerede havde lanceret et IR modul til brug med smartphones.

Resultatet af dette samarbejde mellem Caterpillar og FLIR foreligger nu – i form af verdens første smartphone med indbygget infrarødt termisk kamera. CAT S60 hedder modellen, som er seriens flagskib, og som indeholder ganske meget avanceret elektronik. Altsammen pakket ind i en meget robust skal af helstøbt aluminium.

Det er denne metalramme, som gør, at S60 dels er er ganske tung af sin størrelse – hele 235 gram – dels lever op til de amerikanske militærstandard MIL-SPEC 810G. Og mere til.

Det betyder, at S60 tåler vibrationer, stød og slag, der ville sætte de allerfleste andre smartphones ud af spillet på kort tid. Den er certificeret til at kunne tåle et fald på beton fra 1,8 meters højde, og den kan arbejde i temperaturer mellem minus 25 og plus 55 grader. Mere har vist kun de færreste brug for…

Skærmen kan betjenes med handsker på og i våd tilstand. Med hele 540 nits er den samtidig mere lysstærk end de fleste og dermed absolut brugbar i klart solskin. Hvor almindelig skærme i regelen er dækket med hærdet glas på omkring 0.4 mm’s tykkelse, er S60 dækket af hele 1mm Gorilla Glass 4.

CAT S60 lever så rigeligt op til IP68 standarden, som kræver, at produktet skal kunne tåle 30 minutters ophold på mindst 1,5 meter vand uden at lække. Caterpillar garanterer, at S60 kan overleve dybere vand i længere tid end som så. Således lover man 5 meters dybde i op til 60 minutter. Det er nok til, at telefonen uden videre bør kunne bruges til undervandsoptagelser – fra waders eller iført snorkel og maske.

Jeg har ikke testet langtidsholdbarheden heraf, men det kommer. Husk blot at stille åbningerne til henholdsvis mikrofon og højttaler på “5 m” med de to dertil beregnede knapper. Til normalt brug bør de stå på “2 m”, som ikke hæmmer lyden. Og sørg så for, at klappen til de to SIM-kort og SD-kortet også er forsvarligt lukket:

Caterpillar går infrarødt

Det er naturligvis det infrarøde varmekamera – FLIR – der tiltrækker sig den største opmærksomhed på CAT S60. Med rette, for ingen anden smartphone tilbyder noget lignende. Ikke blot tilnærmelsesvis. Det FLIR, som byder på radikalt andre muligheder. FLIR, som – ud over de rent professionelle anvendelsesområder for håndværkere – for alvor bringer legebarnet frem i selv granvoksne mænd.

I starten er det uhyre interessant at tage IR fotos af alt muligt og umuligt. Nyhedens interesse fortager sig dog snart, og interessen vender sig for en stund mod det indbyggede 13 MP kamera af den konventionelle CMOS-type.

Da Caterpillar tilbage i 2016 netop havde lanceret S60, fik jeg fingre i et testeksemplar. Desværre havde kameraet dengang stadig en del løse ender og uforløste problemer. Blandt andet var det utrolig langsomt – både til at fokusere, tage billedet og gemme det. Faktisk var det så langsomt, at det alene fik mig til at returnere kameraet.

I mellemtiden har Bullit arbejdet videre med problemerne, som i dag synes at være løst. S60 har stadig ikke et kamera, der isoleret set retfærdiggør prisen, men det tager absolut brugbare billeder og gør det lige så hurtigt som de fleste andre smartphones.

CAT S60 giver i dag resultater, man i langt de fleste tilfælde sagtens kan leve med. Jeg har i hvert fald ikke oplevet bare tilløb til de samme problemer, som første generation bød på. Og det gælder såvel still-billeder som video. Begge dele ligger i den bedre ende af middelprisklassen.

De samme fremskridt har også FLIR kameraet gjort. Det er også blevet langt hurtigere og mere driftssikkert end første generation. Ja, faktisk er det nu direkte brugbart, hvad de første udgaver bestemt heller ikke var.

“FLIR” står som tidligere nævnt for “Forward Looking Infra Red” – et lidt mærkelig forkortelse eller betegnelse for et termisk kamera, der registrerer infrarød varmestråling.

Infrarøde kameraer er intet nyt. Men først nu er de kommet så meget ned i størrelse og pris, at de først kunne fås som tilbehør til eksisterende smartphones – siden som en integreret del af en smartphone. CAT S60 er dermed et banebrydende produkt – en nyskabelse, som giver helt nye muligheder.

Der er flere anvendelsesområder. Der er byggepladsen, som nok var Caterpillar eller Bullits første mål. Her kan man affotografere byggeriet på vanlig vis og supplere med infrarøde optagelser, som viser elektriske installationer eller diverse rørføringer – med eller uden strøm og væske i.

Flere viceværter og ejendomsadministratorer har således allerede haft stor glæde af IR fotos, som hurtigt har kunnet afsløre, hvor anmeldte problemer stammede fra. Det være sig lækkende rør eller kortsluttede ledninger. De viser sig hurtigt på IR fotos – når man ellers ved, hvad man skal kigge efter. Det samme gør kuldebroer med dårlig isolation, utætte døre og vinduer etc. De afsløres øjeblikkeligt.

Og så er der den anden gruppe, som vi udendørsfolk tilhører. Sejlere, jægere og fiskere, som primært har brug for den mest robuste, stødsikre og vandtætte smartphone, de overhovedet kan komme i nærheden af. Som primært vil bruge det almindelige kamera til snapshots af landskaber og trofæer – sekundært det infrarøde kamera, som for os nok mest er skæg og ballade.

Er man til gear og til lir, og skal man have glæde af sit FLIR, da kræver det, at man sætter sig lidt ind i teknologien. Og lærer at forstå, hvordan man egentlig kan eller skal tolke de færdige IR fotos. De kan nemlig se meget forskellige ud.

Herunder et enkelt billede af et glas varmt vand, der på FLIR og med det rette filter ser noget mere spændende ud end den ægte vare i det virkelige liv:

Når man har taget et FLIR foto, kan man trække ned i billedet, der så afslører et almindeligt foto af samme motiv bagved. Ganske vist i en tilsvarende lav opløsning, men det kan i praksis være en stor hjælp til at identificere, hvad man egentlig ser på og har IR fotograferet. Godt tænkt, FLIR.

Konklusionen

Caterpillar’s S60’er er et spændende nicheprodukt, som imidlertid udfylder flere forskellige nicher. Dels er der den nok oprindelige målgruppe, hvis daglige arbejdsplads er byggepladser og lignende steder, hvor der sker meget, som vil kunne tage pusten fra en almindelig smartphone.

Og dels er der udendørsfolket – jægere, fiskere og sejlere med flere – som i S60 har fået en spændende ny makker, de kan tage med overalt – uden tanke på, om den nu også kan holde til det. S60 er et indlysende valg, hvis man færdes ved vandet. Selv lettere undervandsfotografering ned til 5 meters dybde klarer den uden at kny.

Jeg har loadet min S60’er op med ViewRangers kortapplikation, som sammen med Google Maps, Compass og den indbyggede GPS gør det svært at fare vild. Og let at finde rundt i såvel lys som mørke. I dagslys brillierer skærmen ved at kunne ses bedre end de fleste i direkte sollys.

I praksis bruger man den indbyggede FM-radio meget mere, end jeg havde regnet med, så den er klart et ekstra plus. Ikke mindst hvis man er i felten uden mobildækning og gerne vil have farvandsudsigten, er den guld værd. I hvert fald så længe vi stadig har FM i lille Danmark. Men det har vi jo lykkeligvis netop fået forlænget med yderligere to år! Som altid er det hovedtelefonerne, der udgør FM-antennen.

Vil man høre musik uden hovedtelefoner, er den frontvendte højttaler på S60 en uhyre positiv oplevelse. Vel blandt markedets bedste uanset prisen. En rigtig positiv overraskelse, der dog kræver, at man ikke har gjort mobilen vandtæt helt ned til 5 meter – med lukkede skodder for mikrofon og højttaler.

Det almindelige kamera på CAT S60 tager overraskende gode billeder. IMG_2654

Det indbyggede FLIR kamera er brugbart i mange sammenhænge, men er – og det skal jeg gerne indrømme – mest af alt legetøj for voksne mænd, der måske ikke er blevet helt voksne endnu. Og som måske heller ikke så gerne vil være det…

Men vi har det rigtig sjovt sammen, S60 og jeg, og det er jo ikke uvæsentligt. Samtidig spiller den perfekt sammen med mit Casio Protrek smartwatch.

Set til kr. 3.500,- hos Go Blue i Holstebro

© 2018 Tekst: Steen Ulnits


CAT S61 på vej

Caterpillar og Bullit har haft god succes med deres CAT toughphones. Således melder Bullit, at man netop har rundet den første million solgte CAT mobiler, og at man lige nu er i færd med at lancere opfølgere til de eksisterende modeller.

Interessen samler sig naturligvis om S61, der skal løfte arven efter den nuværende og ovenfor omtalte S60’er. Som billedet herunder viser, så ser den lille ny mindre dramatisk ud end sin forgænger. Men den er fysisk større – med en 5,2 tommer skærm mod den nuværende 4,7 tommers. Og en opløsning på 1080 x 1920 pixels mod de nuværende 720 x 1280 pixels. Omsat til pixeltæthed/skarphed er det 424 ppi mod de nuværende 312 ppi.

Det er på godt og ondt. Godt, fordi man principielt aldrig kan få en stor og skarp nok skærm. Og skidt, fordi en større og mere højopløst skærm uundgåeligt dræner batteriet tilsvarende hurtigere. Det har Bullit taget højde for ved at forsyne den fysisk større S61’er med et større batteri på 4.500 mAh – mod S60’erens 3800 mAh. Begge naturligvis Li-Ion.

Det almindelige kamera er opgraderet fra de nuværende 13 MP til nu 16 MP, hvilket er en ret uvæsentlig opgradering. S60’eren besidder allerede et rigtig godt kamera. Tilsvarende er selfie-kameraet opgraderet fra 5 MP tll 8 MP på S61. For god ordens skyld består skærmen på S61 af Gorilla Glass 5 – mod kun 4 på S60.

Den helt store forskel finder vi i det infrarøde og termiske FLIR kamera, som har fået fordoblet opløseligheden. Ingen dum ting, hvis man gerne vil bruge sine IR fotos til andet og mere end skæg og ballade. S61 byder således på hele 2160p@30fps, hvor S60 har måttet nøjes med 1080p@30fps. En markant opgradering, der for nogle med sikkerhed vil medføre et skift til den nye S61’er.

S60 brillierer med en vandtæthed på ned til 5 meter i 60 minutter – hvis man altså husker at lukke indgangene til henholdsvis mikrofon og højttaler. Ellers lover Caterpiller kun ned til 2 meter. Den nye S61 har ingen sådanne ekstra forseglinger. Til gengæld lover Bullit, at den kan klare ned til 3 meter i op til 60 minutter. Uden dikkedarer. Saltvand inklusive.

Endelig leveres S61 med indbygger laser til afstandsmåling og opmåling, der virker på op mod 10 meters afstand. En feature, mange nok vil sætte rigtig stor pris på. Amatører såvel som professionelle. Til gengæld er det nok kun sidstnævnte, der vil forstå at værdsætte den ligeledes indbyggede detektor til giftige gasarter. Og kan leve med en vægt, der nu opgives til hele 250 gram. Mod S60’erens i forvejen heftige 235 gram.

Bedømt ud fra tilgængelige fotos af den nye S61, så kan vi konkludere, at den nok er fysisk større og med bedre specifikationer på de fleste områder (vandtætheden undtaget). Men at den samtidig har mistet det mere ekstreme og rå look, som S60’eren byder på i rigt mål. Samt den handy størrelse, der lige smutter ned i en bukselomme.

Til gengæld ser S61 ud til med sin nubrede bagside at være noget mere grebvenlig end den glatte S60. Sidstnævnte bør have et grebsikkert etui med strop – for ikke at havne på dybt vand i utide…

S60 leveres i konfigurationen 32 MB lager og 3 GB hukommelse. Efterfølgeren S61 er opgraderet med 64 MB lager og 4 GB hukommelse.


Vejledende pris på S61 er omkring 50% dyrere end for S60, der til gengæld lige nu kan fås til det halve: Godt 3.500 kroner for S60 mod knap 7.000 kroner for S61.

 

 

“Havlyd” ved Glatved

IMG_2339

www.nejtilhavbrug.dk – det nye logo

IMG_2586

Nej til Havbrugs arrangement på Glatved Strand var velbesøgt

IMG_2587

“Vi elsker vort Vand” – ikke kun ved midsommer!

IMG_2588

Havbrugsbandet “Havlyd” med deres fængende protestsang

IMG_2589

Lokale politikere var mødt op for at give deres besyv med

IMG_2590

Manden bag protestbålene: Carsten Kent Strandberg

IMG_2591

Musikken næsten helt ude i brændingen

IMG_2592

Såvel store som små protestsangere var med

IMG_2593

Succes: 53 uger og 53 bål senere

IMG_2309Her er der ansøgt om nye havbrug langs Djursland…


Glatved Strand, 3. juni 2018

Fejring af 1-årsdagen for de første bålafbrændinger mod de planlagte forurenende havbrug.

Regeringen – bestående af Venstre, Konservative og Liberal Alliance med hjælp fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet – har opfundet et såkaldt “råderum” til anlæg af nye og stærkt forurenende havbrug i Kattegat.

Dette uagtet, at 117 ud af vore 119 havområder i EU’s Vandrammedirektiv end ikke opfylder de krav om “god økologisk tilstand”, som direktivet foreskriver. “Nej til Havbrug” mener slet og ret, at der overhovedet ikke er plads til forurenende havbrug i vore sårbare indre danske farvande. De skal op på land i stedet, hvor fiskene kan produceres uden samtidig forurening af omgivelserne.

Det hele hænger således slet ikke sammen. Heller ikke med det fantasifulde forslag om en “kompenserende muslingeproduktion”, der dels overhovedet ikke er dokumenteret i åbent Kattegat – dels vil optage flere kvadratkilometer af søterrtoriet. Dette til stor gene for skibstrafikken, der med sikkerhed før eller siden vil kollidere med havbrugene.

Med det uundgåelige resultat, at tamme regnbueørreder i hundredtusindvis vil slippe ud i frivandet. Herfra vil de så som kønsmodne søge op i vandløbene for at gyde og grave havørredernes allerede lagte æg op af gydebankerne.

Det har vi allerede set på Sjælland, og det vil vi komme til at se på Djursland.

NTH logo - hvid

Havlus og havkolera

Og så har vi endda slet ikke talt om havlusene, der i millionvis uundgåeligt vil blive tiltrukket af de mange tusinde fisk i de åbne netbure. Til stor skade for vildfiskene omkring havbrugene. Eller medicinresterne, som risikerer at skabe resistente havkolera-bakterier i bunden under burene. Eller de giftige kemikalier, der bruges til at holde netmaskerne fri for begroning med alger. Og så videre.

Der er således kun dårligt at sige om de lavteknologiske åbne WAT (Worst Available Technology) havbrug, som blot leder alt spildevand urenset ud i Kattegat. Med mindre man da er en af de få heldige havbrugere, der får foræret gratis ret til at forurene frit og score millioner af lettjente kroner på svineriet. I vækstens og eksportens hellige navn.

Havbrugene skal derfor op på land, hvor de hører til. Teknologien og den fornødne knowhow hertil har vi allerede i rigt mål. Også herhjemme. Den er naturligvis dyrere at implementere end blot at hælde alt spildevand urenset ud i Kattegat, som planen er lige nu.

Landbaserede havbrug med recirkulering og rensning af vandet i lukkede kredsløb går under betegnelsen BAT, hvilket betyder Best Available Technology. De kan gøres helt forureningsfri. I modsætning til de planlagte åbne havbrugs WAT: Worst Available Technology.

Såvel Norddjurs som Syddjurs kommuner har derfor inviteret havbrugene ind på land, hvor forureningen kan kontrolleres. Her har kommunerne afsat plads til nye landbaserede fiskeopdrætsanlæg. Dem er der fremtid i.

Det er der ikke i at svine det hav til, som danske skatteydere hidtil har postet mere end 9 milliarder skattekroner i at rense – via bedre rensning af spildevandet.

At lade et fåtal i forvejen velstående havbrugere svine det samme vand til igen – helt gratis – er derfor en hån mod alle os skatteborgere.


Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du give din mening til kende og protestere mod de nye havbrug ved at klikke ind på siden her:

 
 

– Er himlen nu altid blå?

Rød solnedgang på Jorden

“Oven over skyerne er himlen altid blå” lyder det så smukt i sangen. Men er det nu også altid tilfældet? Her på Jorden og andre steder i verdensrummet?

Alle, der har fløjet, ved, at det rent faktisk ér tilfældet: Uanset hvor gråt og vådt, det end måtte være nede på Jorden, så er der altså altid blåt over skyerne. Hvis det vel at mærke er dag. Om natten er der naturligvis sort.

Det samme, hvis man fortsætter ud gennem atmosfæren. Da bliver himlen gradvis mere sort – selv midt på dagen i højt og klart solskin. Der er nu ikke længere nogen atmosfære til at bryde og reflektere sollyset.

– Men hvorfor har himlen på Jorden egentlig farven blå, når der ingen skyer er? – Eller rød, når Solen står op og går ned?

Alt lys i vor del af universet stammer fra Solen, der brænder brint, så det er en fornøjelse. Energien udsendes som lys, der er hvidt, når det efter nogle minutters rumrejse – med lysets hast! – når ud til Jorden. Hvidt, som er vor definition, når alle farver er samlet i ét.

Først når det hvide lys bøjes eller brydes, træder de forskellige farver frem. Og det kan ske på mange forskellige måder. I mange forskellige medier. I luft eller vand. Med eller uden partikler, som igen kan bestå af mange forskellige stoffer. Altsammen resulterer det i forskellige farver.

Blå himmel – rød solnedgang

Når Solen står højt på himlen, passerer den mere eller mindre lodret ind gennem atmosfæren. Det energirige blå lys spredes da af partikler i atmosfæren, og himlen bliver blå. Lyset har da en kortere vej end tidligt og sent på dagen, hvor Solen står lavere og lyset derfor må tilbringe en længere afstand gennem atmosfæren.

Den længere afstand gør, at det mere energirige og kortbølgede lys i den blå ende af spektret filtreres fra eller spredes. Det når ikke igennem. Det gør derimod det mere langbølgede røde lys, som derfor kommer til at præge solopgang og solnedgang.

Det samme sker, dersom der er mange partikler i atmosfæren, som sollyset skal passere igennem, før det når ned til os. Det kan være i form af vanddamp som i skyer – heraf det gamle mundheld, at “når solen går ned i en sæk, står den op i en bæk” – eller i form af faste partikler fra eksempelvis forurening.

Da jeg for snart mange år siden arbejdede i Kina, boede vi i Shanghai, som netop da havde påbegyndt den første spæde industrialisering inden for fast afstukne kapitalistiske rammer. Fra mit hotelværelse på 21. etage havde jeg udsigt til den smukkeste og indtil da mest blodrøde solnedgang, jeg nogensinde havde set.

Det var sidst i 1980’erne, hvor man endnu ikke havde defineret ordet “smog” – en sammenstilling af ordene “smoke” (røg) og “fog” (tåge).

Men den smukke røde farve skyldtes netop det: Forurening fra industrien, som dengang for alvor var begyndt at tage fart. Med en hidtil uset mængde partikler i luften, som hver dag resulterede i smukke blodrøde solopgange og solnedgange.

Tredive år senere havde forureningen udviklet sig så meget, at indbyggerne i Shanghai måtte have ansigtsmasker på for ikke at blive syge. Luftvejsinfektioner var blevet en folkesygdom og anerkendt dødsårsag.

Den erkendelse tog lidt af glansen af 1980’ernes smukke solopgange og solnedgange i Shanghai. Nu er det så som så med at nyde de røde farver først og sidst på dagen…

Rød himmel – blå solnedgang

Vi kender alle Mars, som ikke uden grund kaldes “den røde planet”. Mars syner tydeligt rød selv på lang afstand – farvet af det fine, røde Marsstøv, som har været et problem for al elektronik og mekanik, det er lykkedes os at landsætte på den røde planet. Støvet består primært af jernholdige materialer.

Støvet er samtidig så fint, at det er næsten umuligt at holde ude af mekanik og elektronik, som derfor bryder sammen på kortere tid, end videnskabsmænd og -kvinder på Jorden gerne havde set. De kraftige støvstorme, som præger Mars, har dog også en fordel: Gammelt støv blæser af, inden det erstattes med nyt!

De meget fine støvpartikler på Mars har endnu en effekt. Partiklerne er så små, at de spreder lyset på en helt speciel måde. Daglængden på Mars er næsten den samme som på Jorden – blot 39 minutter længere. Jorden og Mars roterer således næsten lige hurtigt om sig selv.

Til gengæld er et Marsår med sine 687 døgn næsten dobbelt så langt. Det skyldes afstanden til Solen, der er så meget længere end fra Jorden, at året bliver længere og klimaet koldere. Mars’ rotationsakse hælder også som Jordens – med det resultat, at der findes en nordpol og en sydpol samt skiftende årstider. Se meget mere herom i artiklen “Solsystemet“.

I lighed med Jorden har også Mars en atmosfære, omend den er langt tyndere og primært består af drivhusgassen kuldioxid. Uden denne atmosfære ville himlen over Mars være kulsort – som tilfældet er på samtlige andre himmellegemer uden en atmosfære. Nu er daghimlen i stedet gullig – med en karakteristisk og kold blå solnedgang.

Den blå farve skyldes, at det meget fine Marsstøv har en størrelse, så det blå lys mere effektivt trænger igennem atmosfæren. Når det blå lys spredes af støvet, forbliver det tættere på Solens retning, end lyset fra de øvrige farver gør. Resten af himlen er gul til orange, da det gule og det røde lys spredes over himlen i stedet for at blive absorberet.

Det er i hvert fald NASA’s egen forklaring på de smukke blå solnedgange, der har fascineret astronomer verden over, siden de første fotos blev transmitteret ned fra Curiosity Rover’s mastekamera den 15. april 2015.

Da blev der sukket dybt og længe på observatorier og universiteter verden over!

© 2017 Steen Ulnits


 

Nyt laksestop i Nordatlanten

En ny og netop underskrevet 12-årig aftale om en forlængelse af laksestoppet i Nordatlanten giver håb for fremtiden. Også fremover vil atlanterhavslaks fra hele Nordeuropa og Nordamerika frit kunne vokse sig store i farvandet omkring Grønland og Færøerne.

Atlantic Salmon Federation (ASF) og North Atlantic Salmon Fund (NASF) har netop indgået nye aftaler med kommercielle laksefiskere i Grønland og Færøerne. Aftalen vil beskytte tusinder af voksne og vilde atlanterhavslaks fra kommercielle net og langliner, så de kan vende tilbage til nordamerikanske og europæiske floder for at gyde.

Den nye grønlandske laksebeskyttelsessaftale vil vare i 12 år (2018-2029). Repræsentanter for ASF, NASF og den grønlandske fangerorganisation KNAPK afsluttede aftalen den 24. maj i Reykjavik, Island efter mere end 12 måneders forhandlinger. Færøernes aftale mellem ASF, NASF og Færøernes Lakseskibsfartsforening (Laksaskip) blev underskrevet i Reykjavik den 22. maj og fortsatte en flere årtier lang ophævelse af kommercielt laksefiskeri fra 1991.

Farvandene omkring Grønland og Færøerne er kritiske opvækstområder for vilde atlanterhavslaks fra hundredvis af vandløb i Nordamerika og Europa.

Kommercielle fangster i disse områder er kendt som “mixed stock” fiskeri, fordi laksene stammer fra såvel relativt sunde bestande som truede. Dette fiskeri påvirker sårbare floder som Penobscot floden i USA og St. John floden i Canada samt ikoniske floder med reducerede bestande som Tweed i Skotland, Big Laxa på Island og Alta i Norge.

Det er meningsfuldt og afgørende at reducere høsten af ​​vilde atlanterhavslaks i disse havområder, men ikke kun for laksens bevarelse, men også for den globale biodiversitet og vores floder og oceaners sundhed, udtalte præsident Bill Taylor ASF.

Den bedste måde at redde nordatlantisk laks på er at reducere antallet af dræbte, udtalte NASFs amerikanske formand Chad Pike og fortsatte:


– Det unikke havmiljø omkring Grønland og Færøerne er dér, hvor voksne fisk fra over 2.000 floder i hele Nordatlanten er kendt for at tilbringe deres vinterfødesøgning.

Disse bevaringsaftaler skaber reservater for vilde laks i deres kritiske levesteder, hvilket er en historisk gevinst for laksebeskyttelsen.


I henhold til aftalen vil de grønlandske og færøske delegationer til den nordatlantiske laksebeskyttelsesorganisation (NASCO) deklarere nul kommercielle kvoter på næste måneds internationale topmøde i Portland, Maine. Som følge heraf vil voksne laks, der ellers ville blive fanget i kommercielle net, begynde at vende tilbage til deres fødevandløb i foråret 2019.

Til gengæld for det ikke-kommercielle laksfiskeri i Grønland vil ASF og NASF finansielt støtte økonomisk udvikling, videnskabelig forskning og uddannelsesinitiativer med fokus på havbevarelse. Fastboende fiskere med licens må dog fortsætte med at fange til eget forbrug. 

På Færøerne har der været en historisk aftale siden 1991, og laksfiskeriet her har været indstillet siden dengang. Orri Vigfusson, grundlægger af NASF, forhandlede transaktionen på plads med den dengang fremsynede færøske regering.

Ifølge hidtidige ASF-NASF-KNAPK aftaler har de videnskabelige og regulerende myndigheder kunnet rapportere om stigninger i antallet af store laks, der vender tilbage til nordamerikanske og europæiske floder.

I dette tilfælde vil et 12-årigt stop for kommercielt laksefiskeri sikre fremtiden for to hele generationer af vilde atlanterhavslaks. Den grønne streg markerer minimumantal for sikker overlevelse af arten.

Alle penge, der kræves til støtte for disse aftaler, rejses privat fra donorer og tilhængere af ASF og NASF.

© 2018 Steen Ulnits


Atlantic Salmon Fund (ASF) blev dannet i 1948 for at bevare, beskytte og genoprette vilde atlanterhavslaks og deres omgivelser.

North Atlantic Salmon Fund (NASF) blev grundlagt i 1996 med opkøb af laksekvoter for øje. Datterselskaber i Island, Skandinavien og Vesteuropa.