Forfatterarkiv: Steen

Mark- och Miljööverdomstolen

Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti arbejder stadig på at få gennemtrumfet deres planer om nye forurenende havbrug i det Kattegat, der allerede gisper efter vejret.

Imens er de på den anden side af Sundet i fuld gang med at afvikle eksisterende fiskeopdræt i åbne havbrug – samme type, som anvendes herhjemme. Det har de blandt andet gjort med kendelser, der tilsiger de involverede fiskeopdrættere at afvikle deres nuværende virksomhed inden for de næste tre år.

Domstolen begrunder sin beslutning med, at miljøbelastningen vil være for stor i det pågældende område. Og at den anvendte opdrætsteknik (åbne netbure som i Danmark) ikke muliggør nogen rensning af spildevandet fra de mange fisk.

Opdræt i åbne netbure er helt enkelt WAT – Worst Available Technology. I modsætning til opdræt i lukkede og recirkulerede anlæg på land, hvor man har fuld kontrol med opdrættet og kan rense eventuelt spildevand før udledning i recipienten.

Det kaldes BAT – Best Available Technology. Her har man ingen problemer med angreb fra havlus, som man har det på åbent hav. Man har heller ikke de samme store transportomkostninger inde på land, som man har ude på vandet.

For at understrege denne ekstreme forskel så har Mark- och Miljööverdomstolen netop givet tilladelse til et landbaseret opdrætsanlæg i Kall i Åre Kommune. Det er firmaet Cold Lake AB, der står bag, og man regner med, at det landbaserede opdrætsanlæg vil kunne producere 4.000 tons rødinger om året.

Røding er det biologisk korrekte og svenske navn på Salvelinus alpinus, der på dansk fejlagtigt kaldes fjeldørred. Fejlagtigt, da S. alpinus ikke er en ørred, men en røding. Den har nemlig lyse pletter på en mørk baggrund. Det er den smukke rødbugede røding, du ser på begge de to fotos i denne artikel.

Vandet til rødingopdrættet i Kall vil blive taget fra Kallsjön, og det vil blive ledt tilbage hertil efter behørig rensning. Anlægget vil skabe 20-25 nye arbejdspladser i området, skriver Sveriges Radio på sin nyhedsside. Næsten det halve af, hvad alle de planlagte danske havbrug vil gøre…

– Gad vide, om danske politikere nogensinde bliver lige så kloge som svenske dommere?

Herunder finder du den fulde ordlyd af en pressemeddelelse fra Mark- och Miljööverdomstolen, der sidste år underkendte de tilladelser, som Mark- och Miljödomstolen tidligere havde givet til forurenende fiskeopdræt i åbne netbure:

Pressmeddelande:

Fiskodling i öppna kassar är inte tillåtlig

[2017-03-13] Mark- och Miljööverdomstolen

Mark- och miljööverdomstolen har idag meddelat domar i fyra mål om tillstånd till odling av fisk i öppna kassar. I M 8673-15 och M 8882-15, som handlar om tillstånd till fiskodling i Omnefjärden respektive Mjältösundet, båda i Kramfors kommun, samt i M 2620-16 om tillstånd till fiskodling och vinterförvaring av fisk i Nätrafjärden i Örnsköldsviks kommun har Mark- och miljööverdomstolen kommit fram till att verksamheterna endast kan tillåtas under en avvecklingstid om tre år. I M 8374-15 om tillstånd till fiskodling i Storsjön i Bergs kommun har domstolen funnit att verksamheten inte kan tillåtas i den omfattning som mark- och miljödomstolens dom medgav.

I mål M 8673-15, M 8882-15 och M 2620-16 har Mark- och miljööverdomstolen kommit fram till att det råder osäkerhet vad gäller bedömningarna såväl kring verksamheternas påverkan på vattenförekomsterna i stort, särskilt vad gäller påverkan på den ekologiska statusen, som beträffande verksamhetens påverkan lokalt. Det kan även ifrågasättas om den teknik som ska användas – öppna kassar som inte ger möjlighet till någon uppsamling eller rening av foderrester och fekalier – utgör bästa möjliga teknik. Det är fråga om en i förhållande till andra utsläppskällor ansenlig mängd fosfor och kväve som släpps ut och tekniken medger inte någon annan metod för begränsning av utsläppet än minskad produktion. Till detta kommer att fiskodlingarna har lokaliserats till områden med ogynnsamma recipientförutsättningar. Fiskodling kan då inte tillåtas på de aktuella platserna. Tillstånd har därför endast beviljats till fortsatt verksamhet under en avvecklingstid om tre år.

I mål M 8374-15 avseende fiskodling i Storsjön har domstolen ansett att verksamheten inte kan tillåtas i den omfattning som mark- och miljödomstolens dom medgav med hänsyn till den teknik som valts (öppna kassar), osäkerheterna i bedömningen av vilken miljöpåverkan som verksamheten kan förväntas få samt lokaliseringen av verksamheten till en avgränsad del av en insjö med naturligt låga halter av näringsämnen. Med hänsyn till vad som kan prövas i målet har den tillåtna produktionen bestämts till den lägre produktion som angetts i miljöprövningsdelegationens beslut.

Nej til havbrug – Nina Bjarup Vetter – BLAK – Jægergårdsvej 4 – 8400 Ebeltoft

Mobil 6139 4064 – Mail: blaknejtilhavbrug@gmail.com

“Nej til havbrug” er en sammenslutning af foreninger og enkeltpersoner, der alle er imod etableringen af forurenende åbne havbrug eller forurenende muslingefarme i danske farvande. Som ikke ønsker norske tilstande i Danmark.

www.nejtilhavbrug.dk

Cheminova

Giftfabrikken Cheminova på Harboøre Tange mellem Limfjorden og Vesterhavet er fortidens synder, når de er værst. Samt nutidens fortielser og fornægtelser. Læs historien her:

Cheminova – en tikkende giftbombe

Du kan også vælge at få yderligere overblik over området i det vestligste Vestjylland – lukt ud til Vesterhavet – via denne smukke overflyvning af Høfde 42:

Droneoptagelse af Høfde 42

Eller tag en rundtur i den charmerende fiskerby Thyborøn, hvor mange af indbyggerne arbejder på netop giftfabrikken Cheminova:

Sommer i Thyborøn

Droneoptagelse fra Høfde 42

“Da jeg var barn, lå depotet inde bag første klitrække.

Nu ligger depotet uden for tredje klitrække – i min tid. Jeg er nu 68 år, og politikerne beroliger mig med, at depotet sagtens kan blive liggende i endnu 75 år, måske 100 år. De forsøger endda at overbevise mig om, at kystlinjen er tiltaget (vestpå) med hen ved 30 meter, siden 1980.

Nej, jeg kan vitterlig ikke forstå det.”

Bjarne Hansen

Læs hele artiklen om Cheminova her.

Åbent brev til Folketinget

Landsforeningen Levende Hav

Djursland, den 12. september 2018

Åbent brev til Folketinget om havbrug i danske farvande:

Sidste år i maj traf Folketinget med L111 en i miljømæssig henseende højst uansvarlig beslutning. Loven vil i dens konsekvens betyde store udledninger af kvælstof til Kattegat, samt andre problemer for havmiljøet.

De såkaldte kompenserende tiltag, som loven foreskriver, er slet ikke dokumenteret som virkningsfulde. Beslutningen er truffet på trods af, at erfaringerne fra ikke mindst Norge viser, at farvande, hvor havbrug er placerede, lider stærkt på grund af denne industri. Et gyldent dansk princip om, at forureneren skal betale, har man helt set bort fra.

Borgmestrene fra Djursland og Samsø gav udtryk for forbitrelse over udsigten til en koncentration af disse stærkt forurenende havbrug i Kattegat, men det gjorde ikke indtryk på de ledende folketingspolitikere i de partier, som stemte for loven.

Landsforeningen Levende Hav har i samarbejde med lokale miljøgrupper sat sig for atundersøge, hvad danskere egentlig mener om denne beslutning. Derfor har vi med vores fartøj, Miljøkutteren Anton, i sommerhalvåret besøgt 12 havne i landet – gerne i forbindelse med andre arrangementer på havnene således, at der var mange mennesker til stede, når vi anløb.

Vi medbragte en folkeoplysende udstilling om lovens forventede konsekvenser og præsenterede samtidig et realistisk alternativ også i en folder med overskriften: ”Stop havbrug – de skal på land!”.

Resultatet var overbevisende: Alle, der kendte til vedtagelsen af den omtalte lov, tog mere eller mindre kraftigt afstand fra den. Man fandt den meget forkastelig, især på baggrund af, at der findes et alternativ, hvorved spildevandet kan renses.

Levende Hav

Publikum, der ikke var klar over vedtagelsen af L111, indså efter en ganske kort forklaring det enkle og logiske i at indrette bassiner på land, hvor saltvand indpumpes, recirkuleres for derefter at blive renset, inden det ledes ud i havet igen.

Mange stillede med rette spørgsmålet, hvorfor investorer i havbrug skulle have tilladelse til at forurene havet, når resten af befolkningen gennem årene har betalt milliarder til rensningsanlæg og hvert eneste år betaler betydelige beløb i vandafledningsafgift.

Vi har på rejsen rundt i landet med vor folkeoplysende kampagne talt med tusinder, og mange har skrevet under på vor ”underskriftindsamling mod havbrug”. Vi traf så at sige ingen, der forstod Folketingets beslutning.

Der blev igen og igen tilkendegivet hovedrysten og forargelse overfor det flertal af folketingspolitikere, som har stemt for loven. Der blev i rigt mål givet udtryk for, at dette bekræftede den dalende respekt for de folkevalgte, som er en tydelig tendens i tiden. Udtryk som: ”Det lugter af korruption og stinker af lokumsaftaler”, kom jævnligt til udtryk.

“Kære folkevalgte folketingspolitikere:

Genvind den folkelige respekt og omgør beslutningen om at plastre Kattegat til med forurenende havbrug. Se i stedet fremad og støt, at Danmark går i spidsen med at indrette saltvandsdambrug i land.

Vi er forvejen i front med vandrensning. Det kan vi her udnytte til at udvikle den krævede teknik i forbindelse med disse landbaserede saltvandsdambrug. Det kunne blive en helt ny dansk eksportvare – et nyt ”vindmølleeventyr”.

Politikere: Beskyt havmiljøet og genvind jeres troværdighed!”

Med venlig hilsen,

Knud Andersen,

Skipper på Miljøkutteren Anton

Landsforeningen Levende Hav

Senest var Levende Hav til stede i Århus ved Klimamarchen den 8. september, hvor flere tusinde miljøbevidste mennesker var troppet op. De blev mødt med saglig information og budskabet ”Stop havbrug – de skal på land!”

Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du give din mening til kende og protestere mod de nye havbrug ved at klikke ind på siden her:

Nej til havbrug – Nina Bjarup Vetter – BLAK – Jægergårdsvej 4 – 8400 Ebeltoft

Mobil 6139 4064 – Mail: blaknejtilhavbrug@gmail.com

Andre artikler om Havbrug:

Rødt tidevand i Florida

Fra naturens hånd flyder ferskvand fra Orlando i nord til Everglades i syd. Vandet fra Kisimmee floden ender i den store Lake Okeechobee, inden det fortsætter sydover.

Den resulterende “River of Grass” er nu bremset af sukkerrørsdyrkerne, der tager ferskvandet og erstatter det med forurenet drænvand, som via kanaler ledes direkte ud i havet.

Græsfloden selv er derfor ved at løbe tør. Floridas kyster lider samtidig under massiv algeblomst og fiskedød forårsaget af det næringsrige afløbsvand fra landbruget.

www.evergladestrust.org

Heldigvis ser der nu langt om længe ud til at blæse mildere vinde for Everglades og Kissimmi. Den af mange forhadte og i hvert fald miljøfjendske, republikanske guvernør Rick Scott har efter otte destruktive år på posten måttet vige pladsen for den nye, stadig republikanske, men langt mere miljøorienterede demokrat Ron DeSantis.

Herunder er hans dugfriske fyreseddel til de hidtil styrende myndigheder i South Florida Water Management District (SFWMD), som beskyldes for at have tildelt sukkerrørsproducenter i området ulovlige rettigheder til vandindvinding.

Det udsendte han på sin tredje arbejdsdag efter indsættelsen som ny guvernør:

Dejligt, at man godt kan være republikaner og miljøvenlig på samme tid. Ron DeSantis sagde i samme forbindelse, at han ville annullere mindst 80 af sin forgængers Rick Scott’s sidste-øjebliks udnævnelser.

“For far too long the South Florida Water Management District has been more accountable to special interests than to the people of Florida”.

Eller på dansk:

“Alt for længe har South Florida Water Management District været styret mere af særinteresser end af hensynet til befolkningen i Florida.”

Ron DeSantis adresserede ligeledes klimaforandringerne, som hans egen præsident, Donald Trump, ellers konsekvent fornægter.

Ron DeSantis’ “executive order”

Dedicates $2.5 billion over the next four years for Everglades restoration and protection of water resources. It’s a $1 billion increase in spending over the previous four years and the highest level of funding for restoration in Florida’s history.
Creates a Blue-Green Algae Task Force, charged with focusing on expediting progress toward reducing the adverse impacts of blue-green algae blooms now and over the next five years.
Instructs the South Florida Water Management District to immediately start the next phase of the EAA reservoir design and ensure the U.S. Army Corps of Engineers approves the project according to schedule.
Creates an Office of Environmental Accountability and Transparency, charged with organizing and directing integrated scientific research and analysis to ensure that all agency actions are aligned with key environmental priorities.
Appoints a chief science officer to coordinate and prioritize scientific data, research, monitoring and analysis of needs to ensure alignment with current and emerging environmental concerns most pressing to Floridians.
Expedites key Everglades projects including the C-44 reservoir and stormwater treatment area, C-43 reservoir, Tamiami Trail and additional projects necessary to protect waterways.
Directs the Florida Department of Environmental Protection to establish a septic conversion and remediation grant program with a local government match requirement.
Creates the Office of Resilience and Coastal Protection to help prepare Florida’s coastal communities and habitats for impacts from sea level rise by providing funding, technical assistance and coordination among state, regional and local entities.
Directs state agencies to take necessary actions to adamantly oppose all offshore oil and gas activities off every coast in Florida and hydraulic fracturing in Florida.

Få mere viden om problemerne og fiskeriet i Florida i artiklen “Florida’s Everglades“

Smørfisk – og andet skidt fra havet…

Man ser ind imellem smørfisk på menuen på finere restauranter. Eller man hører om smørfisk og risikoen ved at spise dem. De er for fede, eller kødet er giftigt eller noget helt tredje. Historierne er mange, men facts’ene få og ofte svære at finde.

Sagen er da også ganske kompliceret. Ikke alle “smørfisk” er nemlig rigtige smørfisk. Og rigtige smørfisk er ikke skadelige at fortære. Det er lidt som med den hjemlige betegnelse “laksørred”, der hverken er laks eller ørred, men blot en forkert betegnelse for havørred. Forklaring følger:

Navnene ”smørfisk”, ”smørmakrel”, ”oliefisk”, ”escolar” og ”butterfish” bruges ofte i flæng, som om det er den samme fisk, der tilhører den samme familie. Det er imidlertid ikke korrekt. Der er tale om fisk fra to forskellige familier.

Escolar, Lepidocybium flavobrunneum, og oliefisk/smørmakrel, Ruvettus preciosus, sælges undertiden som ”smørfisk”. Det er forkert, og de udgør da en meget potentiel sundhedsrisiko

Escolar og oliefisk eller smørmakrel hører nemlig til familien Gempylidae, som har et naturligt højt indehold af voksarter i deres kød – i form af såkaldte “voks-estre” på højtravende kemisk eller ufordøjeligt fedt på almindeligt dansk.

Rigtige smørfisk, der populært kaldes ”butterfish”, hører derimod til familien Stromateidae. De har ganske vist et højt fedtindhold – deraf naturligvis navnet – men de indeholder ikke ufordøjelige voksarter. De er derfor umiddelbart spiselige.

Sikker tilberedning

Fisk som escolar og oliefisk eller smørmakrel skal derimod tilberedes korrekt og på speciel vis, da de ellers kan give diarré.

Restauranter, som ønsker at servere disse fisk, skal stege eller koge dem meget omhyggeligt, så voksarterne løber af eller ud. Kogevand og stegefedt må efterfølgende ikke benyttes til sovs eller anden madlavning.

Fiskene har et naturligt højt indhold af voksarter eller ufordøjeligt fedt, og effekten af disse voksarter kan bedst sammenlignes med virkningen af amerikansk olie. Ingen god oplevelse efter måltidet…

De særlige råd om tilberedning gælder derimod ikke for rigtige smørfisk, da disse fisk ikke indeholder voksarter. De er ganske vist meget fedtholdige og kan for nogle mennesker være vanskelige at fordøje. Farlige er de dog ikke.

Koldrøget escolar og koldrøget smørmakrel/oliefisk er derimod at betragte som farlige fødevarer, som derfor ikke må markedsføres.

Risikomærkning

Ved en koldrøgning kommer temperaturen nemlig ikke tilstrækkeligt højt op til, at fiskens voksarter smelter fra. Forbrugeren kan derfor blive syg af at spise den koldrøgede fisk uden varmebehandling.

De fleste forbrugere forventer normalt at kunne spise koldrøgede produkter uden varmebehandling. Men det gælder altså ikke disse fisk.

Mærkning med oplysning om risiko for diarré er ikke relevante for produkter, der er blevet varmebehandlede, inden de sælges. Eksempelvis varmrøgede produkter. Her er de skadeforvoldende voksarter smeltet fra under røgningen, og de varmrøgede fisk kan derfor umiddelbart spises.

Det skal derfor fremgå af mærkningen, om fisken er varmrøget eller koldrøget. Koldrøgede fisk skal varmebehandles, inden de spises, da det skadelige fedt ellers ikke er løbet af, men stadig er i kødet.

Der skal tydeligt stå på emballagen, hvis fisken er koldrøget og derfor skal varmebehandles inden fortæring.

Hvis man efter at have spist smørfisk får en karakteristisk brændende fornemmelse på tungen, rødme omkring mund og hals og senere måske også hovedpine, opkastninger og diarre, da er det sandsynlige tegn på, at man har spist en giftig fisk.

Histamin-forgiftning

Men det behøver ikke at have været en smørfisk – ægte eller uægte. Det kan lige så godt have været en tunfisk eller makrel. Disse fisk har nemlig alle et højt naturligt indhold af aminosyren histidin i deres muskelfyldte hurtigsvømmerkød.

Makreller specielt og makrelfisk generelt er kendt for mørkt kød, som nedbrydes meget hurtigt efter dødens indtræden. Og det er fiskekødets efterfølgende indhold af histamin, der i så fald er årsag til forgiftningen.

Sandsynligvis er fisken ikke blevet nedkølet eller nedfrosset umiddelbart efter fangsten. Og så har bakterierne frit spil til nedbrydningen.

Da er der risiko for, at den i sig selv ufarlige aminosyre histidin af bakterier omdannes til histamin, som selv i små koncentrationer kan give en forgiftning. Det samme kan ske, hvis fisken opbevares ved for høj temperatur hos fiskehandleren eller i hjemmet. Sågar også fra dåsetun kendes eksempler på histamin-forgiftning.

Man bør i alle forgiftningstilfælde søge læge, som skal indrapportere hændelsen til de lokale sundhedsmyndigheder. Det vil sige den lokale Fødevareregion.

Fiskehandelsnavne

Fødevarestyrelsens liste over fiskehandelsnavne på hjemmesiden ”Handelsbetegnelser tilladt i Danmark” angiver, hvilke danske handelsnavne, der skal bruges til de forskellige latinske artsnavne.

Det fremgår af listen, at det kun er fisk af familien Stromateidae, der må kaldes ”smørfisk”. De er ikke farlige at fortære og må derfor både sælges og markedsføres.

Skal ægte smørfisk markedsføres, bør det dog også angives, præcis hvilken slags smørfisk der er tale om. Med angivelse af det korrekte artsnavn:

Videnskabeligt navn: Dansk navn:
Stromateus fiatola (Stromateidae): “Blå Smørfisk”
Peprilus simillimus (Stromateidae): “Stillehavs Smørfisk”
Peprilus triacanthus (Stromateidae): “Atlantisk Smørfisk”
Peprilus paru (Stromateidae): “Amerikansk Smørfisk”
Pepriulus ovatus (Stromateidae): “Glans-smørfisk”
Pampus chinensis (Stromateidae): “Kinesisk Smørfisk”
Pampus argenteus (Stromateidae): “Sølvsmørfisk”

Søren in Memoriam

Sadly, there never was another heart for Soren. He died last Tuesday, September 28, at age 44. Rest in Peace, Soren.

Flashback to November 2016:

GB:

Meet Soren

In his Danish chest beats the heart of a Norwegian woman slightly older than himself. He got her heart while being hospitalized in Sweden 26 years ago. Which makes him the longest living Dane with a transplanted heart. Indeed a wonderful example of Interscandinavian cooperation.

Now his heart is nearing its natural end and Søren is waiting for a new one to keep him ticking and kicking. But he doesn’t play a passive waiting game. No, instead he pursues royal stag with his rifle and trout with his fly rod.

And happiness is when you catch that first trout on your fly rod. Bright, silvery and well hooked, it did a lot of jumping and running before it was finally beached.

Søren, I salute you. There will be another heart with your name on it!

Excerpt fra www.instagram.com/steenulnits

DK:

Mød Søren

I hans danske bryst banker hjertet fra en norsk kvinde kun lidt ældre end ham selv. Han fik hendes hjerte på et hospital i Sverige for 26 år siden. Det gør ham til den længst levende dansker med et transplanteret hjerte. Et smukt eksempel på interskandinavisk samarbejde.

Sørens norske hjerte nærmer sig nu aflutningen, og han venter derfor på et nyt, der kan holde ham gående i endnu nogle år. Men Søren triller ikke tommelfingre i ventetiden. Nej, han jager kronhjorte med sin riffel og ørreder med sin fluestang.

Og lykke er, når man fanger sin første ørred på flue og fluestang. Blank og velnæret sprang og løb den for livet, inden den til sidst lod sig lande.

Søren, jeg hylder dig. Der kommer endnu et hjerte med dit navn på!

Det var der så desværre ikke alligevel. Søren døde sidste tirsdag, den 28. september, 44 år gammel.

Hvil i fred, Søren.

Sony Xperia XZ Premium

“The Chrome Phone”

– I hvert fald i højglansversionen Luminous Chrome, som man uden videre kan spejle sig i. Det er en forunderlig telefon med et kamera i absolut verdensklasse og en 4K skærm helt uden sidestykke. Og så kan XZ Premium som den første optage i super slow motion.

Japanske Sony er verdens førende producent af sensorer til kameraer, men de har aldrig rigtig haft held med at bruge dem i deres egne smartphones. Ikke sådan for alvor.

Måske har det kantede design holdt mange tilbage. Måske har det ikke været helt så sexet som konkurrenternes blødere kurver. Faktum er imidlertid, at kameradelen holder både stand og vand. Det beviser Sonys 2017 flagskib XZ Premium til fulde.

Her får man i tilgift mere bling for sine penge end i nogen anden mobil. Den firkantede kasse kan nemlig fås i udgaven Luminous Chrome, der bedst kan beskrives som et spejl. Det ser måske mere smart ud, end det er praktisk. Og det er måske netop derfor, den aldrig rigtig er slået igennem.

Til gengæld har den så måske muliggjort, at man pludselig kunne købe en XZ Premium til halv pris, da det nye Sony XZ2 flagskib kom på markedet – med bløde kurver og en mat finish som mange af konkurrenterne.

Selv hoppede jeg da også straks på vognen og købte en XZ Premium i Luminous Chrome, da prisen pludselig røg ned på det halve af nyprisen. Og det har jeg aldrig fortrudt. Det er nemlig en helt igennem fantastisk mobil, der leverer meget mere end de fleste af konkurrenterne. Jeg kan helt tilslutte mig diverse anmeldere, som roser denne mobil til skyerne.

Designet

Det gør de trods et ellers noget outdated design, som har høstet en del kritik. Sony har nemlig bibeholdt det ultrakantede design i XZ Premium, som de har brugt i snart flere år. Det kan man mene om, hvad man vil. Men det har dog én klar fordel:

Øverst og nederst på fronten er der brede kanter, man kan holde om, når man ser TV eller spiller spil. Man behøver ikke sætte sine sikkert fedtede fingre inde på skærmen – midt i billedet eller spillet.

Det er vi mange, som sætter pris på – som derfor ikke synes om de mange næsten kantløse mobiler, vi præsenteres for i dag. Ofte med buede skærme, der nok ser smarte ud, men som løber om hjørnet med synsindtrykket.

Det kantede design giver ganske vist en mindre skærm i forhold til totalstørrelsen – på XZ Premium “blot” 5,46 tommer. Det opleves nu ikke som for lille, selv om udviklingen klart går i retning af endnu større skærme, som udfylder mest muligt af totalstørrelsen.

Højttalerne – og dem er der to af – er begge frontplaceret, hvilket giver lyd i topklasse. Det er ligesom lidt mere naturligt, at lyden kommer fra skærmen, man kigger på – og ikke bunden af mobilen, som ellers er det almindeligste. Samme gode lydoplevelse gav også håndværkermobilen CAT S60, der ligeledes har fronlplacerede højttalere. Det lyder bare bedre, når lyden kommer direkte ud imod én. Det er det, lyd skal gøre.

Og så er der naturligvis lige farven. Her tilbyder Sony flere muligheder – fra “Deep Sea Black” til bling-finishen “Luminous Chrome”. Sidstnævnte fik megen opmærksomhed ved EISA 2017, hvor XZ Premium blev lanceret, og hvor alle anmeldere lige skulle spejle sig i den. Den er forkromet og fungerer fuldstændig som et spejl. På godt og ondt – med de muligheder og ulemper, det nu måtte indebære. Går man meget op i sit udseende, kan man slet ikke undvære denne spejlfon!

Andre anmeldere har kritiseret den polerede finish for dens mange forstyrrende reflekser. I teorien er det naturligvis rigtigt, men i praksis har det nu aldrig generet mig et sekund. Jeg kan lide finishen, der minder mig om min barndom, hvor danske Tekno lavede en helt forkromet model af en Ford GT sportsvogn. Jeg sparede til den i flere måneder og har den stadig. Det tætteste, jeg nok nogensinde kommer en sportsvogn:

Skærmen

En af de første ting, man bemærker på sin Xperia XZ Premium, er skærmen. Den er nemlig i 4K som også forgængeren på forgængeren Z5 Premium. “4K” betyder her en opløsning på 3840 x 2160 pixels, i filmforholdet 16:9. Det svarer til en pixeltæthed på imponerende 807 ppi.

Til sammenligning definerede Apple egenhændigt sine dengang ultraskarpe “Retina displays” på iPhone 4 som skærme, der havde en pixeltæthed på over 300 ppi. Mere kunne man alligevel ikke se med det blotte øje – mente man dengang.

Alligevel fortsatte udviklingen mod flere og flere pixels, der ganske vist giver et skarpere billede, men som samtidig også bruger meget mere strøm. Så skal skærmen være større og skarpere, da skal batteriet også vokse tilsvarende. Og historisk set har det næsten altid været sådan, at batteriet kom halsende en generation efter skærmen. Forstået på den måde, at ville man have den største og skarpeste skærm, da måtte man acceptere en kortere batteritid.

Ingen tvivl om, at displayet på XZ Premium står skarpt. Sony har valgt at holde sig til LCD teknologien, hvor udviklingen ellers generelt går mod AMOLED. Her er det kun de enkelte pixels står tændt – modsat LCD, hvor der er lys på alle pixels hele tiden. På AMOLED er sort bare sort, da der her ingen pixels er tændt.

Samtidig kan man med AMOLED skærme spare på strømmen og alligevel have “Always On” på displayet – med vigtige notifikationer, dato og tid tændt hele tiden. De få tændte pixels bruger minimalt med strøm. Det kan man i sagens natur ikke med LCD, hvor hele skærmen skal stå tændt. På LCD får man derfor aldrig samme dybsorte farve. Men jeg har nu ikke savnet en sortere sort, end den XZ Premium kan levere. Den er sort nok til mig!

Problemet med 4K opløsninger som på XZ Premium er primært, at der pt. ikke er meget content, som leveres i 4K. Men det kommer givet, og derfor kan Sony uden at overdrive påstå, at XZ Premium er et fremtidssikret produkt.

Senest har Sony dog indgået en aftale med Amazon Prime om streaming af 4K video, så vi er ved at være der. Andre distributører skal nok vide at følge trop, når og hvis kunderne først er der.

Kameraet

Xperia XZ Premium blev – ud over den ultraskarpe 4K skærm – i høj grad markedsført på evnen til at optage video i “Super Slow Motion”. Med hele 960 billeder i sekundet.

Forgængeren Z5 Premium havde et kamera på hele 23 MP, som naturligvis gav rigtigt skarpe og detaljerede fotos, som man uden videre kunne beskære. Der var rigeligt med pixels at tage af. Desværre (?) har Sony valgt at reducere antallet af pixels på XZ Premium til “kun” 19 MP. Det er dog stadig langt mere end markedsstandarden på 12 MP, som både Apple og Samsung bruger.

Til gengæld Sony så brugt den overskydende plads til at gøre de resterende 19 MP større, så de kan indfange mere lys. Der er dog stadig kun det ene kamera at gøre godt med – ikke to (eller tre) som på efterhånden alle andre high-end mobiler. Til gengæld har Sony fået rigtig meget godt ud af de 19 MP, og som markedetes mærkeligt nok eneste af slagsen så har Sony naturligvis bibeholdt den dedikerede kameraknap på siden af mobilen.

Som dedikeret fotograf kan jeg ikke sige nok godt om denne løsning, som alle kameramobiler burde adoptere. Det er bare så meget lettere at trykke knappen halvt ned for at fokusere. Og helt ned for at tage billedet. Som på et almindeligt kamera. Endelig behøver man slet ikke gå ind i menuer eller på skærmen for at tænde kameraet. Tryk blot udløserknappen i bund, og straks tænder kameraet – klar til skud. Også fra en helt låst og lukket mobil.

I praksis mangler man kun sjældent den 2x zoom, som de fleste high-end kameramobiler i dag tilbyder. Man beskærer blot. Havde Sony holdt sig til de 23 MP fra forgængeren Z5 Premium, ville man næsten have det samme til rådighed, hvis man blot beskar det færdige 23 MP billede til det halve: 11,5 MP i stedet for de traditionelle 12 MP. Nu må man nøjes med 9,5 MP, hvis man da ikke i stedet accepterer en mindre beskæring end 2X.

Billedstabilisering gør Sony på sin helt egen måde – og har gjort det længe. De har brugt den softwarebaserede SteadyShot teknologi fra deres videokameraer, hvilket fungerer fint til det meste, men ikke i rigtig dårligt lys. Her kommer Sony tydeligt til kort over for OIS – Optical Image Stabilization – som man finder det i snart sagt alle andre topmobiler.

I sammenlignende tests er det tydeligt, at Sony’s SteadyShot leverer ringere fotos ved håndholdte optagelser end konkurrerende mærkers fysiske OIS. Men bruger man stativ eller fast underlæg, ser man Sony’s overlegne egenskaber i svagt lys. Det ser heldigvis ud til, at Sony vil lancere OIS i deres kommende 2018 Xperia modeller, men XZ Premium må desværre nøjes med SteadyShot.

Predictive Capture

Sony kalder sit kamera for “Motion Eye”, da det er i stand til at opfange bevægelser og reagere på dem. Når man prøver at fange bevægelige objekter i farten, så rammer man meget ofte ved siden af. Eller fanger i hvert fald ikke lige det afgørende øjeblik.

Det ved Sony, som derfor har udviklet en Motion Eye indstilling, der hedder “Predictive Capture”. Oversat betyder det noget i retning af “Forudsigelig optagelse”. Indstillingen virker kun ved objekter i bevægelse. Har man slået funktionen til, indikerer en lille blå cirkel, at kameraet kører.

Det tager da kontinuert billeder og gemmer to billeder før og to billeder efter den egentlige optagelse. Bagefter kan man så i ro og mag scrolle igennem billederne og udvælge lige netop det, der har ramt bedst. Vel at mærke i fuld opløsning. Efterfølgende kan man så vælge at gemme kun det bedste skud. Eller alle fire. En rigtig smart og brugbar funktion.

Kameraet tilbyder – ud over den almindelige programautomatik – også et mindre antal kamera apps, der hver især tilføjer kameraet nye funktioner. Det kunne være panorama-optagelser. Det kunne være optagelser med sløret baggrund. Eller still-billeder med lyd. Den sidste feature er bestemt ikke uden evner, men ses og bruges kun sjældent.

Det kunne også være forskellige kreative effekter – eksempelvis konvertering af optagelser til sorthvid, blyantskitser, farveskitser, tegneseriegrafik, pixellering, miniature, rystelser, fiskeøje, kelejdoskop eller lignende ting. Det hele er der. Og det kan man bruge megen tid på og få meget sjov ud af – ikke mindst på mørke vinteraftener, hvor vinden hyler udenfor. God whisky i glasset løfter oplevelsen endnu en tand.

Det samme gælder AR – Augmented Reality – som giver mulighed for at placere forskellige objekter på ens optagelser. Eksempelvis en dinosaur, der med tunge trin går tur hen over skrivebordet foran én. Igen: Lidt god whisky i glasset skærper sanserne og øger oplevelsen!

Det samme AR trick har man nu også kunnet udføre på tidligere og billigere Sony modeller, men XZ Premium klarer ærterne langt bedre med sin stærkere processor. Primært lidt mere og langt mere avanceret spas til at fordrive tiden med. Men også et kig ind i fremtiden.

Vi kommer helt sikkert til at se meget mere til både VR / Virtual Reality, der er en totalt kunstig virkelighed, som ses gennem specielle briller. Og AR /Augmented Reality, der blot lægger et kunstigt lag oven på et virkeligt billede i real-time.

Super Slow Motion

Endelig er der adelsmærket på XZ Premium: Evnen til at optage video i Super Slow Motion. Med ikke færre end 960 fps – frames per second, som det hedder i videosproget. Det er vanvittigt mange billeder, som dog ikke er i 4K, men kun i opløsningen 720p. De kan godt se lidt grynede ud på den ellers fantastisk skarpe 4K skærm.

Super Slow Motion er en feature, der primært vil lokke videoentusiaster, som gerne vil ud over den traditionelle slow motion. Som gerne vil fange korte, men eksplosive øjeblikke og trække dem i langdrag, så man for alvor kan se, hvad der sker.

Det kunne være en vandballon, der brister. En tændstik, der tænder. Vand, der kommer ud af en hane. Eller en sten, der rammer vandet. Kun fantasien sætter grænser her. Det kan hurtigt blive en hel hobby i sig selv at forevige den slags korte øjeblikke og gengive dem langsomt.

Der er to forskellige måder, hvorpå man kan optage i Super Slow Motion:

Enten starter man en almindelig videoptagelse og trykker så på den dedikerede Super Slow Motion knap, når man mener, tiden er moden. Man får da knap 0,2 sekunder med Super Slow Motion. Eller man kan optage små 6 sekunders videoklip, hvis man nu ikke ønsker at få begivenheder før og efter med.

Eneste problem i begge tilfælde er at ramme rigtigt, men øvelse gør som altid mester. Og det er værd at øve sig. For når man endelig rammer rigtigt, er resultatet værd at vente på.

Utroligt, at det kan laves på en smartphone.

Fingeraftrykslæser

Sony har valgt at placere sin fingeraftrykslæser på siden af Xperia. En rigtig god løsning, som er langt bedre end placering på bagsiden af mobilen, som ellers ofte ses på topmobiler. Den er lynhurtig og låser straks telefonen op ved berøring og tryk.

Af uransagelige årsager – angiveligt patentrettigheder – er denne fingeraftrykslæser ikke aktiveret på Sony mobiler, der sælges i Nordamerika. Det er synd for amerikanerne, der ikke kan få den. Og synd for japanerne, der ville kunne sælge langt flere Xperia mobiler, hvis den var tilgængelig.

Som danskere kan vi imidlertid glæde os over, at vi herhjemme har adgang til det bedste af det bedste fra Sony: XZ Premium.

En fantastisk mobil for dig, der er til foto og video.

Garmin Vivoactive 3

Kort efter mødet med Diesel’s nye DW4D smartwatch, hvis dårlige batteri ødelagde det ellers så potente Mad Max-indtryk, dumpede et helt anderledes undseligt smartwatch ind på skrivebordet:

Garmin’s nye Vivoactive 3 med indbygget GPS og pulsmåler. Vandtæt til 50 meter og tiltænkt aktiv brug i vandet: Svømning. Altsammen til en uhye konkurrencedygtig pris. Et ur, hvis specifikationer er intet mindre end imponerende, prisen taget i betragtning.

Det er også et ur, hvor Garmin for alvor bryder med sine gamle traditioner for, at alt input og styring af uret sker via store trykknapper på begge sider af huset. Et system, der ofte kræver mange tryk for at komme frem til den rette menu. Noget, jeg aldrig fik vænnet mig til på tidligere Garmin modeller.

Garmin er kendt for sine avancerede smartwatches til aktive mennesker både udendøre og indedøre. Folk, der gerne vil måle sig selv og deres fysiske udvikling. Folk, som ikke bange for at trykke på lidt knapper for at komme i mål og kunne sætte tørre tal på deres præstationer og udvikling. Det være sig i løb, cykling, svømning eller en hvilken som helst anden form for fysisk workout.

Læs gerne testen af Garmin’s ultimative topmodel – Fenix 5X med indbygget topografisk kort og alt i moderne sensorer. Samt ikke færre end fem forskellige trykknapper. Efter at have læst artiklen vil du forstå, hvordan det er at skulle trykke og tælle på knapper. På flere måder…

Fra tryk til touch

Den nye Vivoactive 3 bryder på næsten alle måder med det gamle trykknapprincip. Således er der kun én knap tilbage på dette ur, og det er hjemknappen, startknappen og slutknappen. I én og samme knap. Det er til at finde ud af – selv for en knap-ofob fætter som mig. Jeg foretrækker klart, at tingene går strygende.

Men ikke nok med det. Garmin har også taget højde for, at ikke alle holder af at stryge hen over selve urglasset med fedtede fingre. Eller finder det let at gøre med kolde og/eller våde fingre. Garmin har derfor begået endnu en genistreg i dette ur, og det er venstre urside, der også er til at stryge på. Op eller ned – alt efter hvilken menu, man nu er ude efter.

Et rigtig smart detalje – synes jeg – som dog har fået en blandet modtagelse af tech-skribenter verden over. Prøv selv. Og døm efterfølgende.

Når man kommer lige fra det håbløse Diesel DW4D smartwatch, hvor batteritiden skulle måles i timer, er Vivoactive 3 næsten for godt til at være sandt. Her skal batteritiden nemlig måles i dage og genopladningen i minutter. En fantastisk præstation af Garmin, som hermed har lanceret verdens første smartwatch, der kan det hele til den halve pris og på den kvarte tid. Utroligt.

Touch-skærmen er følsom, men opløsningen er lav. Kigger man på Garmin’s eget website, så ser screen dumps imponerende skarpe og upixellerede ud. Cirkler ser ud til at være tegnet med en tynd passer, og der er ingen hakkede kanter. Not so i virkeligheden, hvor man tydeligt ser forskel på Garmin og så de utallige konkurrerende Wear ure, som næsten alle byder på en højere opløsning – med flere pixels og skarpere billeder.

Men fortvivl ikke. Den relativt lave opløsning (240 x 240 pixels på den 1,2 tommer store skærm) betyder også en længere batteritid, og den er guld værd. Meget mere værd end lidt takkede kanter hist og pist. Dem kan man sagtens leve med – specielt da flere dage efter, at Wear urene er stået af med et tømt batteri…

Når man første gang tænder for sit Garmin Vivoactive 3, ser skærmen ret mørk ud. Men fortvivl ikke. Den skal se sådan ud. Garmin har nemlig også her valgt en såkaldt transflektiv skærm, der forstærker det eksisterende lys og på den måde sparer på batteriet. Læs gerne testen af Sony Smartwatch SW3, der var den første med transflektiv skærm.

Først når man løfter håndleddet eller prikker på skærmen, tændes den. Og det er aldeles nødvendigt til indendørs brug og brug i svagt eller intet lys. Da er skærmen ellers næsten helt sort.

Til gengæld bliver den transflektive skærm bare bedre og bedre, jo stærkere lyset bliver. Hvor almindelige LCD og OLED skærme ofte er svære at se i direkte sollys, brillierer Garmin’s transflektive skærm – bogstavelig talt. Jo stærkere sollys desto flottere farver og bedre læsbarhed. Uden kostbart dræn af batteriet, vel at mærke!

Garmin angiver selv batteritiden på Vivoactive til max 7 dage eller 13 timers kontinuert brug af GPS. Mere realistisk er nok godt det halve – hvis man bruger sit ur aktivt. Med mit blandede brug rækker batteriet til fire dage. Men en batteritid på flere dage er bare imponerende. Uanset.

Garmin Connect

Det første, man bør gøre, når man har pakket sit nye Garmin Vivoactive 3 ud, er at downloade og installere Garmin Connect app’en. Det viser sig da, at uret er kompatibelt med såvel Apple’s iOS som Google’s Wear. Dog med det forbehold, at der er større funktionalitet med Android end med Apple.

Når man har installeret Garmin Connect, sætter man sit ur op med alle relevante data og er good to go. App’en moniterer løbende din aktivitet og syncer den med app’en, Vel hjemme efter en gåtur, løbetur eller sejltur, kan man så på app’en se sin rute præcist som på alle de hundedyre pulsure. For der er naturligvis også pulsmåler på Vivoactive 3 – i tilgift til GPS. Pulsmåleren virker dog ikke i vandet under svømning, men det er nu ikke noget tab. For mig i hvert fald ikke.

Som en lidt usædvanlig feature så byder Vivoactive 3 også på måling af VO2, der er et udtryk for det maksimale iltindhold i blodet og en indikator for ens fysiske formåen. Det er ikke noget, jeg selv benytter mig af eller interesserer mig for. Og et er der næppe heller mange andre købere af dette ur, der vil gøre. Men flot, at det er med og inkluderet i prisen.

Som det nok er fremgået af ovenstående, så er jeg uhyre begejstret for det nye Garmin Vivoactive 3, som nu ofte afløser mit trofaste Apple Watch Series 3 med LTE. Et felt, hvor Vivoactive må melde pas. Det kan ikke fungere som selvstændig mobil, der kan modtage opkald og ringes op fra. Det skal have en mobil koblet til som moderskib. Til gengæld kan det fint bruges solo, da det syncer med Connect app’en straks efter hjemkomst.

Men ser man bort fra de relativt få situationer, hvor LTE er uundværligt, så er Vivoactive 3 et fantastisk smartwatch, der leverer næsten løgnagtigt meget til prisen. Den er næsten lige så lav som vægten på blot 43 gram. Et let og superelastisk rem fuldender indtrykket og har endda ekstra sikring af den løse ende.

Garmin Vivoactive 3 er set til kr. 1.999,- flere steder.

Anbefales på det kraftigste.

Cheminova – en tikkende giftbombe

Omkring midten af 1960’erne dræbte spildevand fra giftproducenten Cheminova fugle, fisk og skaldyr ude i Vesterhavet og inde i Limfjorden. Det giftige spildevand var udledt direkte i havet ved Høfde 42. Helt oppe ved Hirtshals og Norges sydkyst døde hummere af den udledte gift.

Giften stammede fra kemifabrikken Cheminova, der var og stadig er beliggende på den lange og smalle Harboøre Tange, der adskiller Limfjorden fra Vesterhavet. Her producerede man først og primært Parathion, som for mange er bedre kendt under handelsnavnet Bladan.

Da Bladan blev fundet farligt for miljø og mennesker og efterfølgende blev forbudt, lagde Cheminova produktionen om til primært Glyphosat, som er aktivstoffet i den verdenskendte plantegift Roundup.

Som det fremgår af nedenstående timeline, der venligst er udarbejdet af Bjarne Hansen fra Thyborøn, er der gennem årene udledt eller deponeret enorme mængder af fast eller flydende affald til nærmiljøet. Enten udledt direkte i vandet eller nedgravet i sandet, hvor det stadig ligger. Og hvorfra det let udvaskes af regnvand ovenfra eller indtrængende havvand nedefra..

Fortjenesten ved denne produktion og praksis har gennem årene resulteret i mange, mange millioner i indtjening – et forhold, som ejeren Aarhus Universitet længe havde nydt godt af, men aldrig talt højt om.

For os biologistuderende var det derfor et chock af de helt store, da det for alvor kom frem i medierne, hvem der stod bag Danmarkshistoriens måske største giftforurening. Det var sidst i 1970’erne og først i 1980’erne. Og det var Aarhus Universitet!

En delikat detalje er, at de første produkter fra Cheminova havde rødder direkte tilbage til Anden Verdenskrig, hvor giftene var udviklet af det tyske militær – til brug som nervegasser. De var derfor allerede som udgangspunkt uhyre giftige for såvel planter som dyr.

Det er Bjarne Hansen, søn af den navnkundige Rav Aage, som i dag fører arven efter faderen og kampen for miljøet videre. Du ser den gæve vestjyde på introbilledet og alle de øvrige billeder i artiklen. I baggrunden arbejder en båd med at pumpe sand op til kystsikring.

Billedet umiddelbart herunder er taget ved den navnkundige Høfde 42, hvorfra der udledt giftigt spildevand direkte i Vesterhavet.

Timeline for Cheminova

1938: Cheminova forurener kraftigt i hjembyen Gladsaxe.

1944: Cheminova foræres til Aarhus Universitet – formedelst kr. 300.000.

1945: Grundene i Måløv og Ballerup er kraftigt forurenet.

1951: Efter ballade på Sjælland beslutter Cheminova at flytte til Vestjylland.

1952: Cheminova flytter fra Måløv til Harboøre Tange i det vestligste Vestjylland.

1953: Cheminova opnår tilladelse til at udlede urenset spildevand ved Høfde 42.

1957: Cheminova tillades 3 års deponering af fast kemiaffald ved Høfde 42.

1961: Staten deponerer selv mellem 40 og 70 tons affald i Høfde 42 depotet.

1962: En storm slår hul på det yderste dige. Depotets flydende del forsvinder i havet, hvorfor fugle og fisk dør. Høfde 42 depotet lukkes. Deponering påbegyndes i stedet på Øst Rønland på Harboøre Tange.

1964: Den unge fisker Aage Hansen – bedre kendt som Rav Aage – finder døde fisk og fugle ved stranden ud for Cheminova.

Professor Finn Bro-Rasmussen, DTU, bedes om at analysere fiskene. Han finder dem fyldt med bladan fra Cheminova.

1971: Kystdirektoratet (VBV) graver i depotet. Depotet dækkes med et tyndt lag asfalt. For at dæmpe gemytterne flyttes 1.260 ton kviksølv-forurenet sand til svovldepoterne på Øst Rønland.

1976: En ny storm afdækker igen Høfde 42 depotet.

1981: Der går igen hul på Høfde 42 depotet – med stor fiske- og fugledød til følge. Der flyttes 5.600 ton kviksølv-forurenet sand til tyske Hessen – igen for at dæmpe gemytterne.

1983: 21 års deponering på Øst Rønland stopper. 70.000 ton kemisk affald efterlades helt ud til Limfjorden.

2000: Atter hul på Høfde 42 depotet, men myndighederne hemmeligholder omfanget.

2006: Depotet ligger nu helt ud til kystlinjen. Stat og amt betaler opsætning af en 580 meter spunsvæg omkring en kerne på ca. 200.000 m3 forgiftet sand. Spunsvæggens levetid vurderes af leverandøren til 15 år (dvs. til 2021).

2013: Cheminova flytter den synlige del – 19.300 ton forurenet materiale incl. sand og beton – fra svovldepoterne på Øst Rønland. En del deponeres på Langøya inde i Oslofjorden. De 40.000 tons såkaldt destillations-remanens omtales ikke.

2015: Omkring Høfde 42 depotet udlægges 55.000 m3 sand. 1.000 ton norsk granit lægges ovenpå depotet for at dække huller forårsaget af stormene “Allan”, “Bodil” og “Egon”.

2015: Cheminova sælges til FMC-Corporation for 10.5 milliarder kroner. Nettoudbyttet på 8.5 milliarder deles mellem Forskningsfonden, aktionærerne og staten. Man er “ikke juridisk forpligtet” til at rydde op efter sig, forlyder det.

Der er således ikke en krone til oprydning efter de voldsomme forureninger, som efterlades på Harboøre Tange.

2016: Aarhus Universitet fritages for sit ansvar for forureningen på Øst Rønland. Trods en milliardgevinst.

2016: Der findes yderligere tre giftområder ved undersøgelse af forureningens omfang på Knoppe Enge mellem Fabrikken og Høfde 42 depotet.

2016: Skilte, der pga. kviksølvforurening advarer mod ormegravning, fjernes på et yderst spinkelt grundlag langs vejen syd for Rønland.

2017: På Øst Rønland findes yderligere 40.000 ton kemisk affald, som Cheminova har ”glemt” at indberette.

2017: Før Folketingets Miljøudvalgs besøg i november måned fjerner Lemvig Kommune og Regionen advarselsskiltene på Harboøre Tange. Man erstatter dem med turistinformation med små piktogrammer, som fortæller:

– På grund af forurening er det forbundet med fare at bade, fiske og opholde sig i området.

2018: Regionen begynder kortlægning af Den Gamle Fabriksgrunds forurening. Igen-igen.

2018: Der pumpes yderligere 440.000 m3 sand op på begge sider af Høfde 42 depotet.

Er du interesseret i hele historien bag Cheminova-skandalen, kan du ikke gøre noget bedre end at købe og læse bogen “Fisk kan ikke tale“, som på mange faktafyldte sider forklarer stort set alt, der er at vide om den famøse sag.

En sag, som ingen virksomheder eller myndigheder vil tage ansvaret for. Den milliardstore indtjening ville de dog gerne indkassere…

For et overbliksbillede, se nederst i denne artikel

Foreløbig konklusion

1) Ingen tør røre ved eller undersøge området på Øst Rønland.

2) Alle udslip fra Høfde 42 depotet var dømt umulige af eksperter og politikere.

3) Aarhus Universitets Forskningsfond er ude af sagen. Tilbage står staten – skatteyderne – med oprydningen og lokalbefolkningen med belastningen.

4) Af leverandøren er levetiden af Høfde 42 depotets spunsvæg sat til 15 år. Det vil sige, at den bør kunne holde indtil 2021.

Politikere og embedsfolk har dog egenhændigt forlænget den forventede levetid af spunsvæggen med yderligere 25 år.

Så er der en rimelig chance for, at havet med den globale opvarmning og den heraf følgende stigning af vandstanden i verdenshavene selv løser problemet…

Bjarne Hansen,

miljøforkæmper i Thyborøn,

den 16. august 2018

Rav Aage i midten. Til venstre Bjarne Hansen. Til højre Flemming Højgaard.

Cheminova anno 1985

Se droneoptagelse fra Høfde 42 af Thomas Kjelds

Læs om Sommer i Thyborøn