I takt med, at de store vandløb reguleres og oprenses, får de små vandløb større og større betydning som producenter af vilde ørreder. Da GudenåCentralen fik stemmet Gudenåen op til den kunstige Tange Sø, uddøde laksebestanden få år efter. Havørredbestanden blev kun halveret. Den havde nemlig halvdelen af sine naturlige gydepladser i de mindre tilløb til Gudenåen nedstrøms Tange Sø.
Sidste efterår fik vi langt om længe sat tal på, hvad et vandløb i “god økologisk tilstand” skal kunne producere, hvis det skal leve op til EU’s vandrammedirektiv fra 2000. Dansk Videncenter for Sportsfiskeri kiggede efterfølgende nærmere på, hvordan det står til med et af de potentielt fineste tilløb til Gudenåen, nemlig den lille Svejstrup Bæk, som løber gennem den populære Doktorpark inden sit udløb i Gudenåen ved Randers Naturcenter.
Svejstrup Bæk lever desværre ikke op til målsætningerne, hvorfor vi travede hele vandløbet igennem. Fra top til bund. Der blev registreret, vurderet og kommenteret.
Det kom der er stort projektforslag ud af, som Randers Kommune netop nu skal tage stilling til.
Efter anlæggelsen af GudenåCentralen og opstemningen af Gudenåen til Tange Sø i 1920’erne, uddøde den oprindelige Gudenå-laks.
Dens sidste og vigtigste gydepladser lå, hvor Tange Sø i dag ligger – på den hurtigst strømmende del af Gudenåen, hvor faldet er størst og potentialet for vandkraft derfor optimalt. Gudenå-laksens sidste og vigtigste gydepladser ligger i dag på bunden af den kunstige Tange Sø – nu begravet under flere meter mudder.
Gudenå-laksen blev således udryddet helt af Tangeværket, mens havørredbestanden kun blev halveret. Årsagen hertil er, at havørrederne – modsat laksen – foretrækker at gyde i de mindre tilløb til Gudenåen.
Hvor laksen gyder i hovedløbet, gyder havørrederne i tilløbene. En genial fordeling, som sikrer, at hele vandløbet udnyttes bedst muligt af de to nært beslægtede arter. Og da havørrederne stadig havde adgang til halvdelen af deres naturlige gydepladser nedstrøms Tangeværket, blev deres antal kun halveret ved værkets etablering.
Dette forhold har sat fokus på Gudenåens små tilløb, som i dag er de store producenter af naturlige havørredsmolt – ørreder klar til udvandring i Randers Fjord. Men mange af disse små vandløb har det slet ikke så godt, som de kunne eller burde have – trods et ellers stort potentiale.
Til disse hører den lille Svejstrup Bæk, som munder ud i Gudenåen ved Randers – efter gennemløb af Doktorparken, som er et populært udflugtsmål for borgerne i Randers. Her kan byens børn og borgere bekvemt studere havørredernes gydning fra en befæstet sti i parken.
Dansk Videncenter for Sportsfiskeri, som netop har hovedsæde i Randers, satte sig for at fokusere på dette ene, men meget vigtige tilløb til Gudenåen. Sammen med Finn Sivebæk fra DTU Aqua i Silkeborg gennemtravede vi vandløbet fra top til bund. Der blev registreret, vurderet og siden kommenteret på forholdene. – Hvad er galt, og hvad kan gøres bedre?
Det kom der et konkret projektforslag ud af, som blev præsenteret for en indbudt skare af politikere, embedsmænd og faglærere på Randers Produktionsskole kort før jul. Randers Kommune skal nu tage stilling til, om man vil bakke op om projektet, der står og falder med tilladelse fra kommunen.
Herunder bringes uddrag af den KeyNote præsentation, der blev vist på produktionsskolen:
Ørreder med økonomi i
Vi har længe kunnet værdisætte det danske sportsfiskeri. Det skete via en undersøgelse, som tidligere fødevareminister Eva Kjer Hansen foranstaltede tilbage i 2010.
Denne undersøgelse konkluderede, at dansk lystfiskeri hvert år omsætter for 3 milliarder kroner. 3.000.000.000 kroner. Senere konkluderede hendes efterfølger som fødevareminister, Dan Jørgensen, at enhver havørred fanget i det danske lystfiskeri, er 4.000 kroner værd for samfundet.
Det er måske et tal, der ligger lige i overkanten af det virkelige, men det er et offentligt accepteret tal. Uanset beløbsstørrelse hersker der ingen tvivl om, at der er mange penge i lystfiskeriet. Læs blot artiklerne under “Nyheder” på Dansk Videncenter for Sportsfiskeris website. Her er der samlet konkrete tal fra diverse undersøgelser landet over.
Vi regnede efterfølgende lidt på forholdene ved Svejstrup Bæk. – Hvad ville det lille tilløb fra Helsted være værd, hvis det blev åbnet op og gjort tilgængeligt for havørrederne i Svejstrup Bæk? Vi brugte de tal, som DTU Aqua til daglig opererer med, i nedenstående regnestykke.
Vi når op på, at 1 km nyt gydevand i det lille tilløb fra Helsted med Dan Jørgensens tal hvert år vil kunne producere ørreder for 212.000 kroner. Og så skal man her betænke, at der jo er tale om en éngangsinvestering for at åbne vandløbet op. Men at ørrederne jo vil blive ved med at producere. Hvert eneste år fremover. Uden beregning.
Efter bare fem år er den første samfundsøkonomiske million hjemme!
Under de røde cirkler ved siden af de lyse gydebanker gemmer der sig gydende havørreder. Foto 2: Hans Michael Jensen
Forslag til forbedringer
Øverst oppe i vandsystemet er Svejstrup Bæk rørlagt på store strækninger, som naturligvis burde genåbnes og retableres i det omfang, det overhovedet er muligt. En decideret genslyngning af regulerede dele af det øvre løb står højt på ønskelisten, men vil i sagens natur koste dyrt.
Fra den øvre åbne strækning sker der en kraftig sandvandring, som ødelægger gydemulighederne længere nedstrøms. Heroppe vil man med stor fordel kunne anlægge et sandfang, som kan friholde det nedre løb for sand. Det sand, som ellers vandrer med strømmen, lægger sig over gydebankerne og kvæler ørredernes æg.
Midt i systemet modtager Svejstrup Bæk et vigtigt tilløb fra Helsted – Oksebækken – som imidlertid ikke længere kan udnyttes af ørrederne. Det skyldes et stort overløbsbassin ved Rønnebærvej, hvor bækken er stemmet op og rørlagt på et langt stykke nedstrøms vejen. Selve bækken byder på god vandkvalitet og prima grusbund til gydning. Den vil kunne producere mange ørreder, hvis den åbnes.
På strækningen omkring Oust Mølle og ned gennem Doktorparken er der fin gydebund mange steder. Inde i selve Doktorparken løber bækken langs en vandresti, hvorfra man som allerede nævnt direkte kan se ørrederne gyde. Et populært tidsfordriv for såvel voksne på spadseretur som børnehaveklasser på udflugt.
Imidlertid er bækken rørlagt på et 40 meter langt stykke af den bedste gydestrækning. Angiveligt for at beskytte villaer bygget på en skrænt med plastisk underlag. Det ville være et stort plus at få understøttet skrænten og åbnet bækken op her. Flere steder ved Oust Mølle og nedstrøms kunne der endvidere og med fordel udlægges gydegrus, da gydebankerne her mange steder har sat sig med sand og er blevet svære for havørrederne at grave i.
På det nederste stykke – nedstrøms Børnehaven Ålykke på Hvidemøllevej – er faldet så ringe og strømhastigheden så lav, at bækken kun bruges som passagevand. Der ligger robåde et godt stykke opstrøms udløbet i Gudenåen, og man kan regelmæssigt finde ulovligt placerede ruser her. Med åbningen vendt nedstrøms og dermed sat specifikt for at fange havørreder på opstrøms gydevandring.
Projektet og kommunen
Der har i det forgangne forår været 110 millioner kroner til rådighed til diverse vandløbsforbedringer.
Med en pulje på 100 mio. kr. kunne kommunerne frem til den 19. april 2016 søge om 100 procent tilskud til indsatser som udlægning af grus og sten til gydepladser, fjernelse af spærringer i vandløb og åbning af rørlagte vandløb. Tilskudssatsen er 100 procent fordelt på 24 procent EU-medfinansiering og 76 procent medfinansiering fra Miljø- og Fødevareministeriet.
Ansøgningsrunden var sidste mulighed for kommunerne for at gennemføre vandløbsindsatser, som er fastlagt i de statslige vandplaner for perioden 2010-2015.
Den lille, men uhyre vigtige Svejstrup Bæk er ganske vist med i Vandplan 2, men denne nåede ikke at blive vedtaget inden regeringsskiftet. Derfor kan de mange penge ikke bruges til en indsats her.
I stedet har Randers Produktionsskole nu budt ind på projektet og vil stille op til delprojekter med lærere og elever. Det kan eksempelvis være i forbindelse med udlægning af gydegrus og oprensning af gydebanker. Lokale virksomheder har ligeledes meldt positivt ud med hensyn til økonomiske bidrag til restaureringen.
På samme måde deltager Randers Naturcenter gerne i projektet, da man jo fysisk har Svejstrup Bæk som nærmeste nabo. Her kan man fint tænke en rugekasse ind i undervisningen af lokale skoleklasser, som i stort tal besøger centret. Med forøget fokus på netop Svejstrup Bæks vigtighed for ørredbestanden i Naturpark Randers Fjord. Dette vil dog kræve, at der skaffes ørredæg fra selve Svejstrup Bæk.
Vi håber nu på velvilje fra Randers Kommune, så Svejstrup Bæk kan optimeres som gyde- og opvækstvand for havørrederne i Gudenåen og Randers Fjord. Så den fremover kan leve op til mindstekravene om “god, økologisk tilstand” i EU’s Vandrammedirektiv.
Det fortjener den. Potentialet er stort, og der er sågar rigtig god samfundsøkonomi i det. Det viser ovennævnte beregninger tydeligt.
Randers, april 2016
Tekst: Steen Ulnits, Dansk Videncenter for Sportsfiskeri
Fotos: Hans Michael Jensen, Finn Sivebæk og Steen Ulnits
– Vi vil ikke medvirke i vandrådene, hvis det ender med en ren nedskæringsdagsorden. Vi synes allerede, at 19.000 kilometer er for lidt.
Sådanlyder det fra Danmarks Naturfredningsforening (DN). Her er biolog Henning Mørk Jørgensen alvorligt bekymret for den afgrænsning af vandløbsindsatsen, som Blå Blok har sat i gang. Og hvor vandrådene er tiltænkt en vigtig rolle.
Faktisk er DN så betænkelig, at man ikke vil garantere deltagelse, når arbejdet skal i gang fra 2017:
– Hvis det alene har til formål, at der skal skæres ned på vandløbsindsatsen, så vil vi ikke være med i vandrådene. Det har vi også signaleret meget klart over for Naturstyrelsen, siger Henning Mørk Jørgensen til Altinget.dk
I Landbrugspakken aftalte de blå partier, at der skal ske en ny afgrænsning (læs: begrænsning) af vandløb i de kommende vandområdeplaner.
Daværende fødevare- og miljøminister Eva Kjer Hansen lagde i første omgang op til, at de ”forhadte vandløb” skulle helt ud af vandplanerne. Udgangspunktet var de vandløb, der har et opland på under 10 km2, hvilket svarer til omkring 8.500 kilometer.
Hun lagde dog op til at fastholde mindre vandløb, hvor man allerede har nået miljømål, eller hvor vandrådene sammen med kommunerne har foreslået en konkret indsats.
– Det vil betyde en markant reduktion i antallet af kilometer, lød det dengang fra Eva Kjer Hansen. Og det kan man kun give eks-ministeren ret i.
I den endelige landbrugsaftale blev de nuværende 19.000 kilometer dog fastholdt, og i stedet er der sat gang i et analysearbejde med det formål, at færre vandløb bliver en del af planerne.
Det vil sige, at flade, smalle og gravede vandløb eller vandløb, der har begrænset miljømæssig værdi, ikke skal medregnes. Desuden skal man også se på udpegningen af kunstige og stærkt modificerede vandløb, hvor miljøkravene er mindre.
Naturstyrelsen er sammen med forskningsinstitutionerne ved at opdatere det faglige grundlag for de to øvelser, hvilket forventes på plads i løbet af efteråret 2016.
Resultatet forventes at blive et kort over vandløb, der kan tages ud af vandplanerne. Og det er her, at vandråd og kommuner skal lave et virkelighedstjek. Altså om der også ude i virkeligheden er tale om et vandløb uden den store naturværdi. Eller om de kan fjernes og undtages for beskyttelse.
Selvom det endelige sæt af nye kriterier endnu ikke er på plads, er DN alligevel bekymret. Det skyldes ikke mindst den retorik, som Eva Kjer Hansen lagde for dagen i efteråret 2015.
– Vi frygter, at det her skal bruges til at skære ned. For Eva Kjer Hansen sagde, at hun ville fjerne de forhadte vandløb, og med den her proces bliver der mulighed for det. Så det kan hurtigt udvikle sig til noget rigtigt grimt, siger Henning Mørk Jørgensen til Altinget.dk og fortsætter:
– Vi er kun med, hvis der kommer et meget objektivt og naturvidenskabeligt grundlag. Så der både kan ryge vandløb ud og ind af vandplanerne.
Men er det ikke bedre at deltage og øve indflydelse end at stå udenfor?
– Det er et temperamentsspørgsmål. For der er nok nogen, der vil sige, at det altid er bedst at sidde med ved bordet. Men hvis det kommer til at handle om at vælge mellem pest og kolera, så ser jeg ingen mening med det, siger Henning Mørk Jørgensen.
I regeringspartiet Venstre maner man til besindighed. Ifølge miljøordfører Erling Bonnesen er der ikke nogen skjulte dagsordener i øvelsen. Det handler udelukkende om at opdatere det faglige grundlag:
– Der er to formål, der skal gå i hak. Behovet for at sikre god afvanding og lystfiskernes interesser. Det er ikke enten eller, siger Erling Bonnesen.
Men lægger I ikke op til at mindske indsatsen?
– Jeg vil gerne opfordre til, at vi får afdramatiseret diskussionen, som bliver trukket lidt unødvendigt hårdt op. Vi skal via dialogens og samarbejdets vej sikre, at vi får lavet den rigtige indsats de rigtige steder, siger Erling Bonnesen.
Kan du forstå bekymringen, når der har været retorik om forhadte vandløb?
– Jeg har ikke lyst til at bidrage til at eskalere den her konflikt. Vi skal tale stille og roligt sammen i stedet for at råbe ad hinanden, siger Erling Bonnesen til Altinget.dk.
Det var Venstres daværende fødevareminister Henrik Høegh, som i sin tid introducerede og indførte de siden så omdiskuterede randzoner. En ren Venstre-opfindelse, altså.
Og det var Venstres nyligt fyrede fødevare- og miljøminister Eva Kjer Hansen, der som led i den løgnfyldte Landbrugspakke afskaffede dem igen – i forbindelse med de af hende så “forhadte” vandløb.
Nu, hvor alle løgnene bag Landbrugspakken er ved at dukke frem af skabe og skuffer, dukker randzonerne også op igen. Måske af frygt for, hvad EU kunne finde på af straffe for Venstres korrupte Landbrugspakke.
I hvert fald interesserer Seges, det tidligere Videncenter for Landbrug og nu Landbrug & Fødevarers rådgivende organ, sig atter for randzoner. I hvert fald de såkaldt “mættede” af dem.
Listen over miljøtiltag i landbruget, hvis effekt er officielt anerkendt i Danmark, er fortsat ganske kort. Specielt uden for eller i kanten af dyrkningsfladen er kun ganske få virkemidler indtil nu godkendt som miljøfremmende.
Landbrug & Fødevarer har flere gange påpeget, at det kan blive et problem, når landbruget fra 2018 skal have sine miljøforhold reguleret på en ny og langt mere målrettet måde.
Seges arbejder lige nu med at afprøve prototyper på nogle af de virkemidler, der kan blive en del af fremtidens målrettede miljøindsats. Et af dem er mættede randzoner, og en forsøgsmodel er netop blevet anlagt hos Peer Lund Boesen i Torrild ved Odder.
– En mættet randzone er et afgrænset areal langs et vandløb, hvor man ved normal drænafstrømning lader drænvandet blive fordelt i randzonen. Det betyder, at drænvandet siver igennem jorden i randzonen, hvilket gør, at der sker en rensning af drænvandet, fortæller Frank Bondgaard, der er projektleder i Seges Planter & Miljø.
Konkret sker der det, at det nitratholdige kvælstof i processen omdannes til uskadeligt kvælstof i luftform.
De mættede randzoner er et nyt tiltag i Danmark, men erfaringer fra USA peger på, at der er stor effekt.
– Forsøg fra Iowa viser, at en mættet randzone reducerer kvælstofudledningen fra drænvandet med 50 procent. Samtidigt er det et forholdsvis billigt tiltag at etablere. Kan vi få bekræftet effekten i Danmark, så vil det være et stærkt værktøj i fremtiden, siger Frank Bondgaard.
Han peger på, at en mættet randzone som tiltag er en ren win-win for landmanden.
– Hvis man lader være med at etablere træ- eller buskdække i randzonen, så vil det sandsynligvis stadig være muligt at få landbrugsstøtte i form af grundbetaling på arealet. Samtidigt vil det være muligt at benytte randzonen som en del af det obligatoriske fem procents miljøfokusområde, siger Frank Bondgaard.
Ak ja. De landmænd. De tilskudsordninger. Og de randzoner, der nu er ved at blive genopfundet under nyt navn…
Esben Lunde Larsen yndede i den første tid af sin glorværdige ministerkarriere at bruge udtrykket “i min verden”. Med rette, for Esben Lunde Larsen lever ikke i den samme verden som vi andre.
Og det er end bedre verden end vor, idet der her ikke er grund til at bekymre sig over noget som helst. Det fremgår af fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1217 stillet den 2. juni 2016 af Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål nr. S 1217:
”Er ministeren enig i, at det er forbundet med en særlig risiko at anvende et pesticid kort før høst og til nedvisning af afgrøder, der anvendes til foder og mad, når dets aktivstof er glyfosat, som virker systemisk og dermed optages i selve afgrøden uden mulighed for at kunne vaskes af, og når stoffet, som er under mistanke for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende, endnu ikke er vurderet af det europæiske kemikalieagentur, ECHA?”
Svar fra fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen:
– Nej, det er jeg ikke enig i.
Og her er grunden – også svar fra 10. juni:
Spørgsmål nr. S 1218 – også stillet af Pia Olsen Dyhr (SF):
“Synes ministeren, landbrugets besparelse på 50-150 kr. pr. hektar ved anvendelse af glyfosat til nedvisning af afgrøder og kort før høst står i et rimeligt forhold til sundhedsrisikoen, i betragtning af at glyfosat mistænkes for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende?
Svar fra fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen:
– Ja. Baseret på, at EFSA vurderer, at glyphosat ikke er kræftfremkaldende, at der ikke er evidens for, at glyphosat er hormonforstyrrende, og at Miljøstyrelsen er enig i den vurdering.
Det må være dejligt at leve i Esben Lunde Larsens kemikaliefyldte, men på alle andre måder indskrænkede verden. Her er der hverken fugle eller fuglesang. Kun bølgende, sterile “naturmarker”…
Folketinget har givet regeringen en næse i sagen om landbrugspakken, der kostede Eva Kjer ministerposten.
Folketingets miljø- og fødevareudvalg har således givet regeringen en næse i sagen om oplysninger om kvælstofudledning. Og ifølge miljøordførerne for Socialdemokratiet og De Radikale er der tale om en stor næse.
Pia Adelsteen (DF), der er formand for Miljø- og Fødevareudvalget, betegner det som “en løftet pegefinger”.
– Det er vigtigt, om noget er alvorligt eller meget alvorligt, siger hun. – Det har ikke noget med regeringen som sådan at gøre. Det er nogle principper, man skal overholde.
Miljøordfører Ida Auken (R) mener, at regeringen har ført Folketinget bag lyset.
– Regeringen har ændret juristernes vurdering, så det ikke fremgik klart, at man så en “betydelig risiko”, for at pakken var i strid med internationale love, skriver hun på sin facebookprofil.
– Når man har en faglig og juridisk vurdering af risikoen ved en beslutning, må det frem i lyset. Det må der ikke dækkes over, mener hun.
Miljø- og Fødevareudvalget har kaldt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i samråd om sagen. Men det afviser statsministeren at møde op til. Nu for anden gang. Han er udmærket klar over, at lokummet brænder, og at han ikke vil kunne svare på kritiske spørgsmål.
Det har nu ifølge miljøordfører Simon Kollerup (S) ført til, at udvalget har klaget til Folketingets Præsidium.
Utroligt, hvad man ustraffet kan slippe afsted med som politiker ved regeringsmagten. I alle andre sammenhænge ville der være tale om simpel berigelseskriminalitet, og man ville blive retsforfulgt. Men ikke den nuværende regering, som endda ser stort på, om man skulle have et flertal i Folketinget imod sig…
Trist at se, hvordan et velfungerende dansk demokrati – opbygget gennem de sidste tusinde år – nu systematisk ødelægges af en Venstre-regering, som endda er i mindretal. Vel vidende, at man ikke klarer næste valg, men derfor vil ødelægge mest muligt miljø nu – af hensyn til en lille gruppe kernevælgere i dansk landbrug.
Man føler efterhånden, at et fungerende dansk demokrati er en by i Rusland. Eller en bananrepublik i Centralamerika…
Ak ja. Nu syntes man ellers lige, det gik så godt. At sommeren stod for døren. Men ak. Allerede nu begynder dagene igen at blive kortere…
Er man glad for de lyse morgener, aftener og nætter, så er det med at nyde dem lige nu. Men selv om det allerede fra i morgen begynder at gå den anden vej, så varer det heldigvis flere uger, før vi for alvor kan mærke, at solen står senere op.
Netop i dag har vi sommersolhverv og dermed årets længste dag. Det har vi, fordi jordens omdrejningsakse er en smule skæv – fordi den nordlige del af kloden nu hælder ind mod solen, som på dette tidspunkt når sit højeste punkt på sin årlige himmelvandring.
Netop sommersolhverv den 21. juni er en speciel dag, hvor solen er på himlen i cirka 17 en halv time. I København er det præcis 17 timer og 30 minutter, i Gedser i 17 timer og 16 minutter og længst mod nord, i Skagen er solen på himlen i 18 timer og fem minutter.
Sommersolhverv markerer således overgangen til gradvist kortere dage frem til vintersolhverv den 21. december, hvor dagene igen begynder at blive længere. Jeg ved godt, hvilket solhverv af de to, jeg foretrækker…
Det er ikke for sent, hvis du endnu ikke har fået planlagt sommerens ferietur. Er du lystfisker og naturelsker, kunne turen meget vel gå til Færøerne, hvis mange søer huser gyldenbrune søørreder i saftiggrønne omgivelser.
B&P Fiskerejser har sammensat et godt tilbud til dig, der gerne vil opleve Færøerne. Det sker med udgangspunkt i den lille Sandø, som ligger en kort færgetur syd for Torshavn og hovedøen Strømø.
Sandø er en ø, som gennem tiderne har været et yndet udflugtsmål for danske fiskekoryfæer som Paul Wellendorf og Julius Wedege. De var begejstrede for den lille ø med de fine søer.
Hvis du synes, det lyder spændende, så læs mere om denne rejse her:
Todbjerg nord for Århus er nok primært kendt for sine hvide turistbusser – sekundært for sit drikkevand. Men nu er det drikkevandet, der er kommet i søgelyset.
Todbjerg Vandværk må nemlig lukkes nu, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Årsagen er, at Aarhus Kommune har målt for højt pesticideniveau i drikkevandet, og derfor vælger man at lukke for vandboringer i området.
Avisen skriver, at vandforureningen er en såkaldt BAM-forurening, som stammer fra ukrudtsmiddel, primært Prefix, der blev solgt i Danmark fra 1965 til 1997. Det har siden taget mellem 30 og 40 år for ukrudtsmidlet at sive ned gennem jorden.
– Vi kunne godt forsøge at bore et andet sted, men vi ved ikke på forhånd, om problemet ikke vil være lige så stort der. Vi risikerer at skulle bruge alle vores penge på det, siger formand for Todbjerg Vandværk, Inge Buss, til Jyllands-Posten.
Fremover vil byen købe vand fra Aarhus Vand i stedet for selv at stå for boringer. I mellemtiden må vandværket, der leverer vand til 115 husstande, blande vandet fra vandværket op med vand fra Aarhus Vand. Herved kommer niveauet på sprøjtegiften ned under det tilladte.
Sørgeligt, men Todbjerg Vandværk er blot ét ud af flere hundrede danske vandværker, som har måttet lukke på grund af nedsivede sprøjtegifte, der primært stammer fra landbruget.
Danmark har netop haft celebert besøg af USA’s udenrigsminister, John Kerry. Efter sit besøg i København tog Kerry videre til Jakobshavn for at se de smeltende gletchere her. Den globale opvarmning er nemlig noget, der ligger både Kerry og hans chef Obama stærkt på sinde.
Danmark skal ind i kampen for at beskytte det Arktiske Hav bedre, end vi gør nu, og det skal John Kerry gerne få den danske regering til at forstå. Det mener i hvert fald miljøorganisationen Greenpeace, som i forbindelse med Kerry’s besøg har sendt et åbent brev til den amerikanske udenrigsminister.
Målet er ifølge Greenpeace, at USA skal få Danmark ind på et nyt spor i forhold til beskyttelsen af området:
– Det handler om at få Kerry til at banke lidt fornuft ind i hovedet på Norge og Danmark. Begge lande har været noget bagstræberiske og blokeret internationale aftaler. Aftaler, der ellers har mulighed for at munde ud i beskyttelse af det Arktiske Hav, siger talsmanden Sune Scheller.
Han håber, at mødet med John Kerry kan få den danske regering til at arbejde for – og ikke mod – bedre beskyttelse af området.
– Danmark har ikke villet lytte til miljøorganisationerne. Så nu kan vi håbe, man vil lytte til John Kerry i stedet, siger han.
Et af kritikpunkterne fra Greenpeace er de manglende udmeldinger om beskyttelsen af Arktis ved det amerikansk-nordiske topmøde i maj.
Samtidig blokerer Danmark og Norge ifølge Greenpeace en aftale i Ospar-kommissionen, der konkret har til opgave at beskytte ti procent af det Arktiske Hav. En aftale, der skal indgås på et møde 20.-24. juni.
Det kan måske virke underligt, at en miljøorganisation som Greenpeace forsøger at alliere sig med USA mod Danmark. Men på netop dette område er USA ifølge Sune Scheller mere optaget af miljøbeskyttelse end Danmark.
– Når vi taler om beskyttelse af det Arktiske Hav, så blokerer Danmark og Norge mange processer, mens USA og Canada på eget initiativ går foran. Så på det her område er USA foran Danmark, siger han til Ritzau.
Der er milliarder af kroner på spil, når briterne afholder folkeafstemning om EU-medlemskabet nu den 23. juni.
Vælger briterne at sige farvel til EU, bliver det omkostningstungt for danske fiskere, som bliver afskåret fra de aftaler, der i dag står for knap 33 pct. af den samlede danske fiskefangst, der i 2015 indbragte fiskerne 3,4 mia. kr. Det skriver i hvert fald Børsen.
– Det tobisfiskeri, vi laver, er i britisk farvand. Det ville være en katastrofe, hvis de lukkede det for os, siger René Schmidt, fisker fra Thyborøn, til Børsen. Han fanger ca. 80 pct. af sine fisk i britisk farvand.
I den forbindelse skal det nævnes, at netop det storstilede danske industrifiskeri efter sild, brisling, tobis og sperling, der ikke bliver til menneskeføde, men fiskemel og fiskeolie til fiskefoder, længe har været under mistanke for at trække tæppet væk under naturlige bestande af fugle og fisk. Arter som søpapegøjer og atlanterhavslaks, der ernærer sig af de selvsamme “industrifisk”.
I dag er EU-landenes farvande fælles for EU-fiskere. Dette vil ændre sig ved et Brexit. Sker det, vil den britiske fiskeriminister ophæve de danske fiskeres nuværende adgang til britisk farvand. Den britiske fiskeriminister og Brexit-fortaler George Eustice har lovet at “handle beslutsomt” og sikre britiske fiskere bedre forhold end i dag efter en udtræden af EU.
Flere økonomer vurderer, at et britisk farvel til EU vil koste to-fem mia. kr. for den danske fødevareindustri.
De 13 strandede kaskelothvaler, som tidligere i år skyllede op på strandene i Slesvig-Holsten i det nordlige Tyskland, er blevet obduceret. Og hvad man fandt i de døde hvalers maver, var langt fra det, man normalt ville vente at finde i en dyremave. Blandt maveindholdet var nemlig følgende:
13 meter fiskenet, et stort stykke af en plasticspand og et 70 centimeter langt stykke motorhjelm fra en bil. Det var blot nogle af de ting, der blev fundet i hvalernes maver.
Slesvig-Holstens miljøminister Robert Habeck har lagt et billede ud på Instagram, hvor han står med nogle af de ting, der blev fundet i hvalernes maver. Han mener, at fundet bør få mennesket til at tænke over vores forbrug af plastic, der ofte ender som affald i havene.
– Dette viser konsekvenserne af vores plastic-samfund. Dyr indtager uforvarende plast og andet affald, og vores skrald får dyrene til i værste fald at sulte ihjel med fulde maver, siger han i en pressemeddelelse på Nationalpark Wattenmeer.
Miljøministeren vil nu forsøge at øge indsatsen mod skrald i havet. Det bliver desværre en kamp op ad bakke…
Ind imellem har man lov at blive positivt overrasket. Således i dag søndag:
Mit indlæg om den lille Svejstrup Bæk ved Gudenåen resulterede nemlig i, at ikke færre end 1.009 læsere klikkede sig ind på artiklen alene i løbet af lørdagen. Det højeste besøgstal nogensinde på www.ulnits.dk for en enkelt dag.
Der har været adskillige dage med besøgstal på 7-800, når vigtige emner har været oppe at vende. Men aldrig tidligere – i sidens snart 20-årige historie – har besøgstallet passeret 1.000 på en enkelt dag.
Det er næsten symbolsk, at det skulle blive en lille bæk, der gennembrød denne læsermur. Vi lever jo netop nu i en tid, hvor vi mere end nogensinde må forlade os på de små bækkes store betydning, når vore ørreder skal reproducere sig på naturlig vis.
Læs artiklen, del den og modtag så min store tak for interessen. Lad os håbe, at Randers Kommune forstår, hvilken skamredet perle der ligger og venter på en kærlig hånd – ret inden for bygrænsen.
Rundt omkring i Danmark findes adskillige vandløb, som ikke lever op til de målsætninger om “god økologisk tilstand”, der stilles i EU’s Vandrammedirektiv fra år 2000. Trods den kendsgerning, at de ellers fra naturens hånd har alle forudsætningerne.
Et sådant vandløb er Svejstrup Bæk, der munder ud i Gudenåen midt inde i Randers by. Det er et vandløb med et meget stort potentiale, men samtidig også et vandløb, som lider under regulering, sandvandring og rørlægning. Det er også et vandløb, som på lange strækninger gennemløber kommunal jord.
Kort før jul sidste år inviterede Dansk Videncenter for Sportsfiskeri (DVS) sammen med Randers Produktionsskole et antal politikere og embedsmænd fra Randers Kommune til et møde om fremtiden for Svejstrup Bæk.
Forinden havde DVS Randers sammen med DTU Aqua Silkeborg gennemtravet vandsystemet for at se, hvorfor Svejstrup Bæk ikke lever op til kravet om god, økologisk tilstand.
Det kom der en mindre rapport ud af, som beskrev problemerne, og som kom med konkrete løsningsforslag. Randers Produktionsskole tilbød i den forbindelse at lægge elever og lærere til det mere konkrete arbejde.
Vi håber nu på velvillighed fra Randers Kommune, så Svejstrup Bæk fremover kan leve op til kravene i Vandrammedirektivet og yde sit bidrag den Naturpark Randers, som kommunen ønsker etableret. Til glæde for alle naturelskere og lystfiskere ved Gudenå og Randers Fjord.
I takt med den globale opvarmning smelter havisen som bekendt ved polerne. Dette har gjort det muligt for såvel skibsfarten som fiskerierhvervet at drage længere nordpå end hidtil.
Den nye trafik medfører risiko for ødelæggelse af marine områder, der hidtil har ligget uberørte hen under isdækket. Som har været beskyttet mod det skadelige fiskeri med slæbende bundtrawl af den ofte metertykke is.
Men der er håb forude. Et antal af fiskeriindustriens største spillere har netop og helt på eget initiativ meldt ud, at de vil stoppe bundtrawlernes indtog i uberørte arktiske farvande.
Det er første gang, at en industri selv melder sig på banen for at beskytte Arktis. Globale giganter som McDonald’s, Findus, Iglo og danske Espersen, som er Europas største leverandør af torsk fra Arktis, siger nu nej til bundtrawlede torsk fra uberørte områder i Arktis.
Lad os bruge dette momentum til at lægge pres på Norge for at beskytte Arktis. Norge, der som nation endnu ikke har taget afstand fra det nye skadelige fiskeri i hidtil uberørte havområder.
For at opnå en varig beskyttelse af Arktis er det vigtigt, at også den norske regering forpligter sig til at beskytte området. Havet omkring Svalbard er hjem for sårbare dyrearter som isbjørne, hvidhvaler og spækhuggere. Det er derfor Norge, som har mulighed for at skabe den lovgivning, der kan frede dette enestående område og sikre det for fremtiden.
Det er derfor på tide, at vi optrapper presset på Norge, og vi har brug for alles hjælp, hvis det skal lykkes. Ved at deltage i denne underskriftindsamling er man med til at lægge pres på den norske regering for at følge fiskeindustriens eksempel og skabe et beskytte havreservat omkring Svalbard.
EU’s medlemslande har netop stemt om at forlænge godkendelsen af sprøjtemidlet glyphosat, men der var ikke flertal. Derfor bliver forslaget om forlængelse nu sendt til EU’s appeludvalg. Efter tre gange nej. Det forventes at Kommissionen meget snart vil indkalde appeludvalget til et møde om sagen.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan Kommissionen vedtage forslaget.
For tredje gang må EU-Kommissionen notere, at der ikke blandt de 28 medlemslande er flertal for at give en fornyet godkendelse til glyfosat, aktivstoffet i bl.a. Roundup, verdens mest anvendte ukrudtsmiddel, fremstillet af frøgiganten Monsanto.
Den gældende tilladelse til at markedsføre glyfosat-baserede sprøjtemidler i EU udløber med udgangen af juni, men på et møde mandag formiddag i EU’s stående komité om planter, dyr, fødevarer og foder viste det sig umuligt at mønstre det kvalificerede flertal, der er nødvendigt for at forny tilladelsen.
Den fastlåste situation er den foreløbige kulmination på et langstrakt forløb, hvor Kommissionen to gange forgæves har søgt at opnå kvalificeret flertal for sprøjtemidlet. I marts forsøgte man at få en tilladelse for 15 år igennem, men en række lande sagde nej eller afviste at stemme for, og derfor vendte Kommissionen i maj tilbage med et kompromisforslag om en 9-årig godkendelse.
Heller ikke det kunne der imidlertid samles den nødvendige opbakning til, og derfor forsøgte Kommissionen sig mandag med en såkaldt administrativ forlængelse af den hidtidige tilladelse. Den skulle løbe i 12-18 måneder i venten på, at EU’s kemikalieagentur, ECHA, næste år får færdiggjort sin vurdering af sundhedsrisici ved glyfosat.
En ny bekendtgørelse, som trådte i kraft 5. juni, giver landmænd mulighed for at bruge såkaldt “afdriftsreducerende udstyr” og mindske afstanden til følsomme områder, når de sprøjter deres afgrøder.
I første omgang er det hovedsageligt dyser, der mindsker afdriften, som er omfattet af reguleringen. Denne type dyser er udviklet, så der sker mindst mulig drift – dvs. sprøjtningen sker mere præcist og rammer afgrøderne og i mindre omfang omgivelserne. Dyserne giver en større dråbe, som derfor er tungere og ikke fanges så let af vinden.
Hvis landmænd anvender dyser, der mindsker afdriften, kan de sprøjte tættere på vandløb og §3-natur end i dag. Den såkaldte bufferzone mellem mark og natur, som er et krav ved sprøjtning med nogle midler, bliver simpelthen mindre. Det giver mulighed for at optimere udbyttet, fordi man kan dyrke og sprøjte på et større areal end hidtil.
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at dyser, der mindsker afdriften, ikke vil medføre en øget eksponering for miljøet. I Sverige, hvor miljølovgivningen også er restriktiv, gælder tilsvarende regler. I Landbrug & Fødevarer glæder sig ikke uventet over de nye regler:
– Vi har arbejdet med det i adskillige år, og nu har fagligheden sejret, siger Torben Hansen.
Ifølge Torben Hansen har man arbejdet for at få lov at gøre som i lande som Sverige og Tyskland, lige siden Landbrug & Fødevarer hed Dansk Landbrug. Et argumenterne har været, at undersøgelser i Sverige viste, at der er mindre, der ender i søer og åer, når man får lov at bruge disse virkemidler, selv om man sprøjter tættere på.
– Fornuftige virkemidler er bedre end generelle forbud og krav, og det betyder, at vi kan dyrke jorden optimalt på en større del af marken, så vi er virkelig glade, siger han.
Inden man må sprøjte tættere på vandmiljøet, skal man registreres, men Torben Hansen glæder sig over, at det er en enkel ordning, der ikke er voldsomt bureaukratisk.
I praksis vil man for eksempel med pesticider, der har en 20-meter zone sprøjte ned til 10 meter eller måske endda blot 2 meter fra vandmiljøet – alt efter hvilket udstyr, man bruger. Uhyggelige perspektiver, for hvordan i alverden skal man kunne undgå, at noget sprøjtemiddel bliver inden for to meter?
NaturErhvervstyrelsen vil løbende kontrollere, at landmændene overholder reglerne og kan dokumentere, at de anvender de rigtige dyser. Hvordan det så ellers skal kunne udføres i praksis – med mange tusinde dyser i drift…
Man ser tydeligt, at vi har fået en landbrugsstyret Venstre-regering.
Forskere har fundet, at mellem en fjerdedel og halvdelen af Jordens bevoksede jorder er blevet betydeligt grønnere i løbet af de sidste 35 år – primært på grund af det stigende indhold af kuldioxid i atmosfæren.
Resultaterne er baseret på computermodeller og data indsamlet af NASA og NOAA satellitter. “Grønningen” repræsenterer en stigning i mængden af blade på planter og træer svarende til et område to gange størrelsen af det kontinentale USA.
Grønne blade bruger sollys, vand og kuldioxid til at vokse – til at producere nyt organisk stof. Mens stigende koncentrationer af kuldioxid i luften kan være gavnligt for planterne, er kuldioxid samtidig en af de største syndere, når det gælder klimaændringer.
Drivhusgassen kuldioxid, der fanger varmen i Jordens atmosfære, har været stigende siden begyndelsen af den industrielle tidsalder. Vi har nu nået koncentrationer, der ikke er set i de sidste 500.000 år.
Hvad værre er, så siger forskerne nu, at de synlige virkninger af kuldioxid på planter kan være begrænset. Undersøgelser har nemlig vist, at planter tilpasser sig stigende koncentrationer af kuldioxid, og at det synlige løft til vegetationen falder med tiden. Den observerede grønning afspejler således ikke proportionelt den reelle stigning i kuldioxidindholdet, men er mindre.
Tak til NASAs Goddard Space Flight Center for den pædagogiske og grafiske fremstilling af grønningen. Se videoen her:
Skarven kan fortære op til halvdelen af de laks, der trækker ud gennem Ringkøbing Fjord hvert foråret, og bl.a. derfor indfører miljø- og fødevareministeren nu mulighed for mere effektiv regulering.
Antallet af skarv er de seneste år steget voldsomt, og mange af dem slår sig ned langs de danske kyster og fjorde. Det går ud over erhvervs- og lystfiskere, fordi skarven spiser sig mæt i de laks, snæbler og ørreder, som de lokale fiskere skal have i nettet. Derfor indfører miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen en ny og mere aktiv regulering af skarv, som vil træde i kraft 1. juli.
– Det går ikke, at skarven bruger danske kyster og fjorde som madkasse. Vi har tal, der viser, at skarv kan fortære op til halvdelen af de laks, der trækker igennem Ringkøbing Fjord om foråret. Der er behov for en mere aktiv regulering, så vi sikrer grundlaget for et stærkt fiskerierhverv og øger potentialet for fisketurisme langs de danske kyster, vandløb og åer, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Tidligere har det særligt været det kystnære fiskeri, der har haft problemer med skarv, men i de seneste år har lystfiskere oplevet, at skarve æder fiskeyngel langt oppe i vandløbene. Dette er sket efter et par hårde isvintre, der tvang skarverne op i de eneste isfri farvande – de strømmende vandløb.
Den nye forvaltningsplan giver to nye muligheder for regulering. Fremover vil man i en længere periode end i dag kunne skyde skarven langs vandløb med sårbare fiskebestande. Derudover vil den fremover kunne skydes de steder, hvor den opholder sig – såkaldte dag- og natrastepladser – ved vandløb og søer i perioden 1. august til 31. marts.
– Vi skal have fundet en bedre balance mellem skarv, mennesker og fisk. Det må ikke være sådan, at vi ved at beskytte en art som skarven samtidigt får spist sårbare fisk som snæbel og laks i så stort et omfang, at både fisk og fiskere får dårligere vilkår.
– Den nye forvaltningsplan giver fiskerne mulighed for at skyde skarven, hvor den er til gene for deres fiskeri og for fiskeynglen. Samtidig sikrer vi, at skarven overlever og beskyttes som dansk ynglefugl, siger Esben Lunde Larsen.
Udkastet til den nye forvaltningsplan har netop været i høring. Der bliver nu kigget på, om de indkomne høringssvar giver anledning til at rette planen yderligere til, før den træder i kraft.
Fakta om skarven: I midten af 1990’erne lå antallet af skarvynglepar i Danmark stabilt på omkring 39.000. Herefter gik antallet tilbage og nåede et lavpunkt på 25.000 i 2013. I 2015 er antallet igen steget til 31.000.
Skarven er særligt et problem langs åløb, som eksempelvis Skjern Å og i den tilstødende Ringkøbing Fjord. Konkret er den et problem for sårbare bestande af fisk, herunder laks, ørred, stalling, ål og snæbel. Snæblen er en stærkt truet laksefisk, som kun findes i Vadehavsområdet. Skarv giver også udfordringer andre steder i landet, i kystområder og ved åløb.
Den gamle forvaltningsplan for skarv stammer tilbage fra 2009, hvor problemerne slet ikke havde det omfang, de har fået i dag. Udkastet til den nye forvaltningsplan er udarbejdet med inddragelse af Skarvarbejdsgruppen, hvor både fiskerierhverv, lyst- og fritidsfiskeri og grønne organisationer deltager.
På Facebook vil B&P Fiskerejser løbende orientere om spændende nye rejsemål og om, hvad der sker på de faste destinationer. Specielt gode tilbud vil naturligvis også blive præsenteret her. Du vil også kunne stille konkrete spørgsmål om destinationerne og fiskeriet på dem.
B&P Fiskerejser er størst og stærkest på Island og Færøerne, hvor firmaet har været aktiv i mere end 20 år. Men har hele verden som arbejdsplads, når det gælder om at sende rejseglade lystfiskere ud på nye fiskeeventyr.
Der vil være rejsetilbud fra øst til vest og syd til nord. Fra det iskolde Norden til det varme Syden. Fra Alaska til Afrika. Det eneste krav til destinationerne er, at de skal byde på fiskemuligheder i særklasse.
B&P Fiskerejser arbejder lige nu på højtryk for at få sat konkrete priser og faste datoer på de mange rejsemål til hele verden.
Ind imellem kan man virkelig have brug for lidt godt miljønyt, for der er søreme langt imellem den slags lige for tiden…
Her er så en god nyhed: For selv om økosystemet i det smalle sund mellem Danmark og Sverige fortsat er truet, så går det alligevel miljøet overraskende godt.
Den konklusion blev for nylig fremlagt på et pressemøde i Malmø, efter at et forskerhold fra virksomheden Oceana har sejlet 3 uger og 489 sømil rundt på Øresund:
– Vi har for eksempel fundet boblerev og særlige arter af brunalger. Det gør os rigtig optimistiske, at der findes forudsætninger for et rigtigt sundt marineliv, siger Lasse Gustavsson, der er europæisk direktør for Oceana.
– Det er bedre, end jeg troede, og bedre end danskerne generelt tror, siger han.
Oceana har undersøgt Østersøen og Kattegat i 2011, 2012 og 2013 og har her lavet stikprøver i Øresund, men aldrig nogle tilbundsgående undersøgelser.
Den netop afsluttede videnskabelige undersøgelse er derfor den største foretaget i Øresund i moderne tid og bestod af to sideløbende ekspeditioner: Et hold med dykkere og et hold med en dykkerrobot kaldet ROV.
I tiden før Anden Verdenskrig formoder man, at biodiversiteten i Øresund, Østersøen og Kattegat har været sund, uberørt og bæredygtig. Efter krigen kom der et stort og ukontrolleret industrielt opsving, der blandt andet betød øget trawlfiskeri og sandudvinding i de nordiske farvande. Begge faktorer, der ødelægger sandbunden og muligheden for liv.
På grund af den intensive skibstrafik på Øresund har der længe hersket et generelt forbud mod trawlfiskeri. Noget, både fiskebestand og havbund har nydt rigtig godt af.
Sandudvindingen på Øresund har længe været et omdiskuteret emne og samtidig et stridsspørgsmål mellem Danmark på den ene side og det mere miljøvenlige Sverige på den anden.
Sandudvinding foregår ved, at man suger en stor mængde sand op fra havbunden og efterlader et hul, der langsomt fyldes med døde alger. På den måde opstår der det, Oceana-direktør Lasse Gustavsson kalder for “døde øer” på havbunden. Steder, hvor intet kan leve. Man fandt for eksempel et 10 meter dybt sandudvindingshul fra 1950’erne, der stadig var helt dødt.
Det var langtidskonsekvenserne af disse faktorer, som Oceana ville undersøge.
– Vi har fundet store skader fra sandudvinding og trawlfiskeri, som er værre, end vi troede, men vi har også fundet sensationelt gode nyheder, siger Lasse Gustavsson.
Han sammenligner Øresund med en patient, der fortsat er indlagt, men i bedring.
En af de mere kritiske opdagelser er, at sandudvindingen langs de danske kyster har store konsekvenser for økosystemet. Det er specielt et problem, da skove af ålegræs danner bolig for mange forskellige fisk og bunddyr. Og etablering af ålegræs går ikke hånd i hånd med sandudvinding.
I modsætning til i Sverige, er det ikke ulovligt at udvinde sand fra havbunden i Danmark. Lasse Gustavsson forklarer, at man blandt andet bruger sandet fra hullerne til at bygge huse og veje, så når økonomien tager fart, tager sandsugningen til.
– På den måde er sandudvindingshullerne et tegn på gode nyheder for samfundet lige her og nu, men på den lange bane er det ikke særlig smart. Hverken økologisk eller økonomisk set, siger han.
Lasse Gustavsson mener, der kun er én måde at få Øresund helt rask på. Sundet skal gøres til en nationalpark. Den højeste juridiske beskyttelse, man kan give naturen.
– Det er meget anvendt på landjorden, hvor jeg ved, der findes 26 i Sverige alene, men der findes kun 1 marin nationalpark i hele Europa. Det ved jeg, for jeg var med til at kæmpe for den, så jeg ved også, det ikke er helt let, siger han.
Lasse Gustavsson mener dog, at Øresund er langt mere bevaringsværdigt:
– For det første fordi, der er så mange flere mennesker til at stresse havmiljøet. Der er omkring 4 millioner mennesker, som udnytter Øresund. Der er en langt mere intensiv udnyttelse af havet, når man har storbyer som København, Helsingør, Malmø og Helsingborg. For det andet fordi biodiversiteten var langt mere interessant, end vi havde forestillet os.
Lasse Gustavsson håber, at ekspeditionens fund giver nok videnskabelig “ammunition” til at kunne påvirke politikerne:
– Vi skal beskytte de mange fisk og havdyr, der lever her. Det er selvfølgelig først og fremmest for dyrelivets skyld, men det er altså også for fiskernes.
Øresund har mellem 30 og 50 gange så mange fisk som hele Kattegat.
Der er gigantiske undersøiske rev med blåmuslinger. Hestmuslinger er i tilbagegang. Det er et problem, da de to muslinger lever forskellige steder og således er føde for forskellige typer af havdyr.
I modsætning til i 2013 fandt man fandt ingen levende Haploops. Haploops er små krebsdyr, der er vigtige for økosystemet. Oceana frygter, de er uddøde.
Man har opdaget boblerev, hvilket man ikke troede fandtes i Øresund. De undersøiske sandstensformationer, der slipper methangas op fra undergrunden, skaber rigtig gode forudsætninger for liv.
Et overraskende fund var det, man kalder søfjer. Et polypdyr, der normalt lever i mere saltholdigt vand, men måske har de senere års kraftige storme ført dem ind i Øresund.
Der er fortsat store trusler fra trawlfiskeri og sandudvinding. I forhold til trawling er det særligt piratfiskeri, der undergraver muligheden for, at økosystemet kan gøres bæredygtigt. På grund af den intensive skibstrafik på Øresund har der nemlig længe hersket et generelt forbud mod trawlfiskeri.
I forhold til sandudvinding er det hovedsagligt Danmarks manglende forbud mod praksissen, Oceana gerne så ændret.
Dansk velfærd er ikke truet af de nye klimakrav, som EU sætter til dansk landbrug. Det skrev præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening (DN), Ella Maria Bisschop-Larsen for nylig i et debatindlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten.
Ifølge EU-forslaget, som skal forhandles på plads i løbet af de næste måneder, skal dansk landbrug reducere CO2-udledningen med yderligere 37 procent senest i 2030. Alle andre EU-lande slipper billigere med en lavere procentsats.
DN-præsidententen påpeger, at dansk landbrug skal bære en lidt større byrde end andre EU-lande, fordi dansk landbrug fylder mere end de andre. Danmark er nemlig suverænt det land i verden, som producerer mest kød målt i forhold til indbyggertallet, lyder det.
Ifølge Ella Maria Bisschop-Larsen er det et blålys for dansk landbrug at satse på en større konventionel produktion.
– Nu er der lang tid til, at de nye klimamål skal nås i 2030. Danmarks Naturfredningsforening vil gerne opfordre landbruget til at gå konstruktivt ind i omstillingen frem for at fremføre de sædvanlige dommedagsprofetier. Vi kan nemlig sammentænke løsningerne i forhold til klimaudfordring, vores forpligtigelser for at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed og for at reducere udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet, skriver hun i indlægget.
Ifølge præsidenten skal landbruget følge tre hovedspor:
Stoppe med at dyrke humusrige jorde.
Satse på et landbrug, der genopbygger jordens kulstoflager.
Samt overgå til et langt større økologisk landbrug med færre husdyr end i dag.
– Disse løsninger udløser nemlig ingen “katastrofe for dansk velfærd”. Sandheden er, at det næppe vil kunne mærkes på det danske samfund, hvis landbrugets animalske produktion bliver lidt mindre. Til gengæld bliver hele samfundet rigere på natur, rent vand og bedre klima, slutter DN-præsidenten.
Ikke kun ude på Øresund er det galt med sandudvindingen. Også inde på land er der problemer…
Kammerherre, hofjægermester og godsejer Peter Scavenius risikerer nu at få en sag på halsen. Det sker, efter at han har fjernet 300 kubikmeter sand, svarende til 500 ton, fra den populære badestrand ved Klitholm Havn.
Scavenius hævder selv, at han har en 30 år gammel skriftlig tilladelse fra det tidligere Storstrøms Amt. Han kan bare ikke finde tilladelsen – og det kan Region Sjælland heller ikke, skriver TV Øst.
– Jeg skal ikke udelukke, at der faktisk har været givet en tilladelse engang. Men vi er nødt til at lægge til grund, at godset ikke har tilladelse, når papiret ikke findes, siger miljøplanlægger Mads Bisgaard fra regionen til TV Øst.
Og har Klintholm Gods ikke tilladelsen, så har Peter Scavenius forbrudt sig imod loven. Indvinding af sand eller råstoffer til eget forbrug skal nemlig anmeldes til regionen, hvis der fjernes mere end 200 kubikmeter, forklarer Mads Bisgaard.
Sagen begyndte at rulle, da godsejer Carl Gustav Scavenius og hans far Peter Scavenius, der er tidligere godsejer og driftsansvarlig, sidste uge fik transporteret de store mængder sand fra Klintholm Havn Strand til Camping Møns Klint. Her blev de 500 ton sand brugt til at fylde en gammel swimmingpool op, så hullet blev dækket til.
Det vakte stor røre blandt de lokale beboere, som havde set en lastbil køre i pendulfart mellem den populære badestrand og campingpladsen. En borger kontaktede formanden for Østmøn Naturforening, Margareta Dahlström, som efterfølgende anmeldte sandtransporten til Vordingborg kommune.
– Det virker ikke rigtigt, at man fjerner sand i den målestok fra den mest populære badestrand – og så endda lige op til badesæsonen. Der er kørt så mange læs sand væk, at stranden ikke ligner sig selv. Det er til mere, end bare en sandkasse i baghaven.
– Det er decideret råstofudvinding, sagde hun til BT og tilføjede, at hun efterfølgende selv har været forbi stranden, hvor hun kunne konstatere at overfladen på en strækning på over 100 meter var skrabet væk.
Peter Scavenius, der er ansvarlig for godsets drift, og som selv ejer et sommerhus ud for stranden, afviste overfor BT, at han har gjort noget forkert:
– Det er vores strand, og det har været rutine, at vi tager sand derfra, når vi har haft brug for det. Hverken strand eller klitter har taget skade. Det eneste er, at man kan se hjulsporerne, men de forsvinder, når vandet skyller op, sagde han og tilføjede, at der kun er blevet taget sand fem til ti centimeter i strandens overflade.
Men før tilladelsen dukker op, har Peter Scavenius altså lidt af et forklaringsproblem.
Mange har gennem de seneste år stillet spørgsmålstegn ved effekten af den pågående kloakering af det åbne land – af spredt bebyggelse i tyndt befolkede egne af landet. Med mange diffuse forureningskilder.
For nylig havde det rådgivende ingeniørfirma Niras sammen med en række øvrige centrale aktører indkaldt til pressemøde på åbrinken ved Stangerup på Nordfalster. Man havde gennemført en længerevarende undersøgelse, som skulle afklare spørgsmålet: – Virker kloakeringen af det åbne land? – Er det de mange penge værd?
Rapporten fra Niras viser, at vandkvaliteten i Fribrødre Å er blevet markant forbedret siden kloakeringen af cirka 250 ejendomme i åens opland fra 2010-2012.
Antallet af arter, der kun trives i rent vand, er steget, mens de forureningstolerante arter er gået tilbage. Det ses blandt andet ved, at man for første gang har identificeret den sjældne blåbåndede pragtvandnymfe. Men også at den generelle fiskebestand er steget.
Hovedresultaterne af undersøgelsen er, at:
Vandkvaliteten er blevet bedre – fosforindholdet er faldet.
Vandmængden er ikke målbart reduceret/ændret.
Smådyrsfaunaen er væsentligt forbedret, både i form af højere faunaklasser på flere stationer og en fremgang i rentvandskrævende arter/grupper samt en tilsvarende tilbagegang i forureningstolerante arter/grupper.
Der er fundet ørreder i højere tætheder end tidligere samt på to stationer, hvilket ikke tidligere er sket inden for samme år.
”Der er overordnet set sket en positiv udvikling i Fribrødre Å i perioden efter kloakeringen i 2010-2012 – en udvikling, som både nykloakering og separatkloakering af landsbyerne i området har bidraget til,” sagde biolog Carsten Bjørn fra Niras.
Rapporten fastslår, at en yderligere forbedring af faunaen formentlig vil kræve fysiske forbedringer i vandløbet og en mere skånsom vedligeholdelse. Desuden bør der fortsat være fokus på opsporing af eventuelle enkeltudledninger af spildevand.
”Vandløbenes generelt dybt nedskårne og udrettede profiler betyder imidlertid, at den selvrensende effekt over for belastning med organisk stof er lav. Hvis denne effekt skal øges, hvilket er en forudsætning for fuld opfyldelse af målene i vandmiljøplanerne, skal vandløbet have lov til at udvikle sig mere naturligt,” sagde Carsten Bjørn.
Sådan. Slut med oprensning og grødeskæring, dersom man vil have mere miljø for pengene.
EU-Kommissionen er ved at udskrive en gigantisk klimaregning til dansk landbrug. Konsekvensen kan blive, at landbrugsproduktionen reduceres i Danmark og øges i blandt Østeuropa, hvor udledningen af klimagasser er større.
Analyser fra eksperter på Joint Research Centre – som hører under EU-Kommissionen – indikerer, at de nye klimakrav vil medføre, at Danmarks produktion af oksekød skal falde med op mod 50 pct., mens produktionen af mælk reduceres 24 pct., og produktionen af svinekød falder 14 pct.
Danmark har de seneste 25 år indført en række vandmiljøplaner, som allerede har medført, at landbrugets udledning af klimagasser er reduceret 21 pct., selv om produktionen er øget 14 pct. Internationale studier viser, at danske landmænd derfor er blandt de mest klimaeffektive i Europa.
Eksempelvis er Danmark det EU-land, hvor produktionen af en liter mælk medfører den laveste udledning af klimagasser. På oksekød er Danmark nummer to blandt de 28 EU-lande. Og alligevel er det dansk landbrug, der nu pålægges de største reduktionsforpligtelser af EU.
– Det er et fuldstændig vanvittigt system, der nu indføres. EU forlanger, at der skal gøres den største indsats i de lande, hvor man i forvejen er nået længst, og hvor det derfor koster mest at nå endnu længere. Konsekvensen bliver, at man presser landbrugsproduktion væk fra de mest klimaeffektive lande – som Danmark. Produktionen flytter i stedet til lande, hvor udledningen i dag er højere og de fremtidige reduktionskrav er lavere, påpeger professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet.
Det ventes, at dansk landbrug vil blive pålagt at reducere udledningen af klimagasser yderligere omkring 37 pct. inden 2030. Årsagen er, at EU har indført et system, som indebærer, at de rigeste lande skal reducere udledningen mest. Danmark har det næsthøjeste bruttonationalprodukt pr. indbygger i EU og pålægges derfor et tilsvarende højt reduktionskrav.
– De mest effektive landbrug pålægges nu de allerstørste reduktionskrav. Det vil reelt betyde, at dansk landbrug straffes for at have gået forrest, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, som nu har indledt forhandlingerne om de kommende klimamål i Bruxelles.
Her kommer den danske minister til at kæmpe en ensom kamp, da ingen andre EU-lande rammes tilnærmelsesvist så hårdt af de nye klimakrav:
– Vi er helt indstillet på, at der skal gøres en indsats for et bedre klima. Det fremmer bare ikke den proces, hvis vi undervejs får slået verdens mest klimaeffektive landbrug ihjel og får flyttet produktionen til lande, hvor udledningen er højere, mener Esben Lunde Larsen.
Der findes mange pudsigheder ude i vor forunderlige natur – nogle lette at forstå og andre tilsyneladende uforklarlige.
Set med fluefiskerøjne er det både interessant og påfaldende, at forekomsterne af vårfluer typisk kulminerer om efteråret. Og ikke om foråret, som navnet ellers lader formode. På samme måde kan det undre, at et af fluefiskerens vigtigste og mest lovpriste insekter – den store majflue Ephemera danica – primært sværmer i juni måned og ikke i maj.
Forklaringen er imidlertid ligetil – når man først kender den. I forbindelse med skiftet mellem den gamle julianske og den nuværende gregorianske kalender måtte man helt enkelt springe et antal dage over for at indhente den tid, man efterhånden havde tabt i forbindelse med den gamle og unøjagtige kalender.
Men det var ikke så ligetil endda, når nu proselytterne var delt i italienske katolikker og engelske protestanter. Sidstnævnte har ikke fået deres navn uden god grund…
Læs meget mere herom i artiklen “Majfluer – i juni”, som findes på denne adresse:
I dag er den røde planet Mars tættere på Jorden, end den har været siden november 2005. Nu er den “kun” 75 millioner km borte, og nu syner den derfor større end i de sidste ti år. Mars er markant mere synlig nu, end den plejer at være.
Som nogle måske husker – enkelte så det måske endda selv – så passerede Jorden ind mellem Mars og Solen for en god uges tid siden – den 22. maj. Da siger man i fagsproget, at “Mars er i opposition til Solen”. Da ligger de tre himmellegemer på linje, og Jorden blokerer da for Solen på Mars. Det vil ske igen i 2018.
Se Mars på sydøsthimlen, når den står op i aften ved 21-tiden. Og sig farvel til den igen, når den går ned i sydvest ved 04-tiden. Højest står den røde planet ved 00.30-tiden, hvor den er let at se lavt på sydhimlen. Hvis der altså er skyfrit.
Skulle det ikke lykkes at se Mars netop i dag/i morgen, så fortvivl ikke: Mars er stort set lige så tæt på i de kommende dage og uger og måneder. Der er ingen synlig forskel!
Læs mere om Mars og alle de andre planeter på denne adresse:
Gråsælen, der ellers har været på randen af udryddelse, har gjort et kolossalt comeback de seneste år. Den har desværre fået smag for de torsk og laks, der svømmer rundt ud for Bornholms kyst, og det ødelægger både fiskernes fangst og deres redskaber.
Derfor skal et hold specialuddannede sæljægere nu i gang med at fjerne gråsælerne, der i stigende grad truer de bornholmske fiskeres levebrød. Det har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) godkendt med en ny forsøgsordning.
Ordningen giver fiskere og jægere mulighed for at nedlægge op til 40 gråsæler om året.
– Vi skal selvfølgelig sikre en bestand af gråsæler i Danmark. De senere år er bestanden imidlertid vokset så markant i Østersøen, at der nu er behov for at skyde de gråsæler, der skaber problemer, siger miljø- og fødevareministeren i en pressemeddelelse.
– Kystfiskeriet er et vigtigt erhverv for Bornholm, og det vil regeringen gerne være med til at sikre på en fornuftig måde, siger han.
Sæljægerkorpset skal uddannes af Danmark Jægerforbund, og det finansieres med jagttegnsmidlerne. Jægerne skal nedlægge gråsæler, der går målrettet efter fiskernes net og fisk, lyder det fra ministeren.
Gråsælen er beskyttet under EU’s habitatdirektiv. Derfor må reguleringen kun ske, så længe det ikke truer sælens bevaringsstatus.
– Der skal være en rimelig balance mellem natur og mennesker. Den balance er blevet udfordret, fordi gråsælbestanden i Østersøen er vokset, og nu svømmer gråsæler i stort antal igen rundt ved blandt andet Bornholm, hvor de gør livet surt for bornholmske kystfiskere, siger Esben Lunde Larsen.
Naturstyrelsen vil nu sammen med Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og DTU Aqua lægge en plan for, hvordan der skal ske en overvågning af reguleringen af gråsæler ved Bornholm.
Man kunne ønske sig, at samme sunde logik blev overført på skarvproblematikken.
EU har nu sendt en såkaldt pilotskrivelse til regeringen om, at den omstridte landbrugspakke kan være i strid med hele tre EU-direktiver på én gang:
Vandrammedirektivet, Nitratdirektivet og Habitatdirektivet.
I skrivelsen hedder det, at landbrugspakken kan føre til forværring af tilstanden i vandmiljøet og grundvandet. Dette fordi Venstres mindretalsregering har tilladt øget gødskning og ophævet randzonerne, samtidig med at de kompenserende tiltag enten blot er frivillige, endnu ikke er på plads, endnu ikke er dokumenterede eller måske først er virkningsfulde om flere år.
Det skal blive spændende at følge Venstres håndtering af disse anklager, der sikkert “i Esben Lundes verden” blot er høflige forespørgsler fra et professionelt interesseret EU.
EU-Kommissionen beder i sin skrivelse regeringen forklare, hvilke ekstra tiltag den vil indføre og hvor hurtigt for at sikre, at EU-reglerne respekteres.
Hvis regeringen ikke formår at forklare sig, kan en såkaldt åbningsskrivelse fra Bruxelles være næste skridt – en advarsel om en mulig kommende traktatkrænkelsessag ved EU-Domstolen.
– Og så bliver det for alvor spændende. Så er det landdistriktsmidler og landbrugsstøtten, der kommer i spil. Og da taler vi ikke længere millioner, men milliarder af tilskudskroner fra EU…
Sådan tænker og kalkulerer man tilsyneladende koldt og kynisk, ja nærmest kriminelt, om vandmiljøet i Venstre:
– Jeg kan ikke se, hvordan regeringen vil få rettet op på det. Meget af det, Kommissionen anker over, er jo noget, der allerede er sket, siger professor i miljøret ved Århus Universitet, Ellen Margrethe Basse, til Dagbladet Information.
Det gør hun med henvisning til, at gødskningsloven er vedtaget, og landmændenes øgede gødskning indledt uden de krævede konsekvensvurderinger for grundvandet og Natura 2000-områderne.
Juraprofessoren tror, at regeringen løber en kalkuleret risiko, vel vidende at en eventuel traktatkrænkelsessag er en langtrukken affære:
– Jeg kan forestille mig, at en sådan sag tager to-tre år, siger hun.
Og til den tid er skaderne på vandløb og vandmiljø jo for længst sket. Man kan så blot håbe, at landbrugsstøttten efterfølgende vil blive krævet tilbagebetalt af det danske landbrug, så de får noget mere at klage over.
For landbrugsstøtten, den vil Venstre skam gerne have fra EU. Ja, man er faktisk totalt afhængig af den.
Man vil blot ikke overholde spillereglerne for at få tilskuddene…
Fiskerikontrollen fik forleden en anmeldelse om ulovligt ålefiskeri i Saltbæk Vig, og fiskerikontrollørerne Jonas Krøyer og Martin Baldur besluttede at tjekke anmeldelsen, hvilket betød aften- og nattevagt i tre fortløbende døgn.
– Anmeldelsen gik på en gammel kending, og da anmeldte nok havde en mistanke om at være i vores søgelys, så skulle kontrollen foregå undercover og yderst diskret, fortæller Martin Baldur til sn.dk.
Så afsted listede de to kontrollører og sneg sig på plads på et udvalgt udkigspunkt, hvor de havde udsyn over området. På første vagt, der gik, indtil det begyndte at øsregne klokken 01, skete der ikke så meget.
Kontrollørerne vendte derfor tilbage om aftenen på vagt. Der skete heller ikke noget denne aften og nat. Alligevel valgte man at tage af sted igen tredje dag, hvor ventetiden endelig gav resultat.
Klokken var blevet omkring 23.30, da natkikkerten blev forsigtigt fundet frem, og nu kunne man se to personer i færd med at røgte de overvågede ruser.
Kontrollørerne fik listet sig ud af deres skjul for at møde de to personer, når de kom tilbage på fast grund med fangsten.
De anmeldte kom på fast grund få meter fra kontrollørerne, som sprang frem med kraftige lygter og råbte »Fiskerikontrol – vi skal lige have en snak«.
Overraskelsen var total hos de to fiskere, der havde to baljer med cirka 30 kilo levende ål svømmende rundt.
Kontrollen blev afsluttet i god ro og orden, ålene blev genudsat, og der blev konfiskeret to armruser. Fiskerne kan nu se frem til en bøde af anseelig størrelse og frakendelse fra at drive fritidsfiskeri i op til et år.
I kampen mod de ulovlige fiskemetoder er henvendelser fra privatpersoner guld værd, siger overfiskerikontrollør Steen Nielsen fra Fiskeriinspektoratet i Kolding:
– Vi har et rigtig, rigtig stort distrikt, og henvendelserne er med til at optimere vores ressourcer. Det betyder, at vi kan sætte ind og kontrollere der, hvor vi ved, der er noget at hente, siger han til dr.dk.
– Der er bid i mellem 10 og 40 procent af henvendelserne. Alt efter hvor de ulovlige fiskeredskaber er placeret, kan de have stor skadevirkning på fiskebestandene, siger Steen Nielsen.
– Hvis der bliver fisket i og ved fredningsbælter, hvor der til tider samles store mængder af fisk, så kan det have stor skade på bestanden. Især havørreder, der venter på at gå op i vandløb, kan komme i problemer, hvis der ligger net og garn i fredningsbælterne, siger han.
Fiskerikontrollen modtager årligt 573 private henvendelser om ulovligt fiskeri. Moralen må være, at anmeldelse betaler sig. Observerer du noget mistænkeligt eller klart ulovligt, indrapporterer du det lige her:
– Norsk Fjordörret har længe været en populær handelsvare blandt mesterkokke og fiskeentusiaster i Norge. Nu skal svenskerne også nyde godt af de norske lækkerier!
Sådan begynder en pressemeddelelse fra det norske Sjömatråd. En organisation, som er finaniseret af fiskeindustrien i Norge, og som har til opgave at øge salget af norske fisk og skaldyr.
Men er det en delikatesse eller et fupnummer? Der må bestemt være tale om en delikatesse. Navnet lyder jo originalt, friskt og rent. En rigtig råvare for kendere. Men er det nu også det? I pressemeddelelsen nævnes nemlig den norske fjordörrets imponerende, latinske artsnavn: Oncorhynchus mykiss.
Pludselig brister alle illusioner om smukke norske fjordørreder. Det drejer sig i stedet om nordamerikanske regnbueørreder, som ikke har det mindste med norske ørreder at gøre. Men tamørreder opdrættet i norske fjorde, som sikkert allerede er ren syrebade fyldt med med gift, medicinrester og havlus på jagt efter de sidste vilde laks…
En svensk journalist tænker et par år tilbage:
– Min kone og jeg elsker ørreder – en delikatesse og luksus, vi tillader os ind imellem. En dag ringede min kone til mig og fortalte mig, at i morgen, lørdag, ville vi spise ørred. En fiskebil var kommet forbi, havde banket på døren og solgt hende prima ørred!
Jeg glædede mig hele vejen hjem, købte både rejer, dild og andet, så jeg kunne tilberede en dejlig sauce til vores lille fest.
Men den følgende dag opdagede jeg til min store skuffelse, at den vakuumpakkede fisk, min kone glad havde købt af den friske fyr i fiskebilen, blot var en opdrættet regnbueørred – endda i højrød gydedragt. En aldeles uspiselig fisk, der straks blev forvist til affaldsspanden. Min stakkels kone fik pålæg om aldrig mere at købe norske fjordörreter fra fiskebilen …
Norsk Fjordörret lyder skam vildt lækkert, og nu skal svenskerne altså også tage del i det ulækre norske tamfiskekalas.
Der blev i 2015 sat 11 nye verdensrekorder med finske Rapala woblere. Det er ifølge International Game Fish Association (IGFA) flere rekorder end med noget som helst andet fabrikat.
Storm woblere stod for fire IGFA verdensrekorder, Williamson woblere for én. Seks IGFA rekorder blev sat med Sufix line, og 40 rekord-fisk blev vejet på Rapala vægte. Storm®, Williamson® og Sufix® er blandt de mest kendte brands i Rapala familien.
– Hvad enten du fisker efter en verdensrekord-fisk, eller det er aftensmaden, du skal fange, så vil du fange flere og større fisk, når du bruger Rapala woblere, sagde Rapala USA’s præsident Tom Mackin ubeskedent til de nye IGFA rekorder. Verdensrekorderne er sat på alle kontinenter med undtagelse af Antarktis.
Rapala® woblere står overordnet for flere IGFA rekorder end noget som helst andet fabrikat, og Rapala er derfor den første og hidtil eneste wobler-producent, som har modtaget den eftertragtede IGFA “Lifetime Achievement Award”.
En kendelse med udløbere til vinterens gigantiske gødningsudslip i Fredericia:
Gratisavisen Metroxpress fortæller, at direktøren for virksomheden FF Skagen nu kræves fængslet for groft bedrageri, da selskabet under hans ledelse har solgt fiskeolie iblandet biodiesel i til kunder i 21 lande.
Flere tusinde ton billig biodiesel blev således hældt i 172.500 ton fiskeolie hos fiskekoncernen FF Skagen og siden solgt som ren fiskeolie til foder til fisk, der er spist over det meste af verden. I alt blev der solgt for 1,4 milliarder kroner af blandingen.
Den tidligere direktør hos FF Skagen, Morten Brobjerg, kræves derfor fængslet for groft bedrageri, der kan give op til otte års fængsel, samt idømt en millionbøde. Det fremgår af anklageskriftet, som metroxpress har fået aktindsigt i.
Biodieselen, der er et uspiseligt animalsk biprodukt, blev leveret af OS Trading i Randers, der ifølge anklageskriftet kræves idømt en bod på 14,8 millioner for deres rolle i svindelen.
Fødevarestyrelsen opdagede sagen i 2013 og sendte straks en advarsel ud til de 21 lande, der havde købt fiskeolien:
– Vi fik et tip, som vi reagerede på. Vi beslaglagde et lager her i Danmark, som FF Skagen så fik påbud om at rense grundigt under vores overvågning. Fødevarestyrelsen betragter det altid som alvorligt, når en virksomhed bevidst omgår reglerne, skriver Fødevarestyrelsen i et svar til metroxpress.
Styrelsen fik siden lavet en undersøgelse af blandingen, som viste, at den ikke var direkte sundhedsskadelig, og det er jo betryggende at vide – efterfølgende…
FF Skagen gik på grund af sagen fra et plus på 26 millioner kroner til et underskud på 82 millioner i 2013. Virksomheden fyrede den tiltalte direktør og har siden betalt en bøde på knap 10 millioner.
– Det er således, at vores selskab har indgået forlig med politiet og betalt en bøde. Og så sagen afsluttet fra vores side, siger nuværende direktør, Johannes Palsson.
Dan Gødning, der er omdrejningspunkt i en større forureningssag i Fredericia, var oprindeligt sigtet i sagen, da de havde leveret biodieselen. Men den sigtelse har politiet nu droppet.
Fantastisk: Naturpakken blev den både frygtede og forventede fuser: En kvælstofreduktion på sølle 630 tons fordelt over hele landet.
En mikroskopisk og næsten ligegyldig dråbe i havet, når nu Danmark ifølge fagkundskaben skal reducere sin årlige udledning af kvælstof fra de nuværende 57.000 tons til 42.000 tons for at kunne genoprette et naturligt vandmiljø i løbet af de næste 10-15 år. Da svarer de 630 tons til blot 1 % af behovet. Én procent.
Og så er mange af tiltagene i Naturpakken endda baseret på frivillighed blandt det danske landbrug. Se i den forbindelse gerne Frank Hvams udlægning af begrebet frivillighed i landbruget i klippet her:
Skræmmende. Og så er Frank Hvam jo selv ud af landmandsfamilie og ved derfor nok, hvad han taler om.
Så endnu en gang tak til de Konservative for effektivt at have stoppet 30 års udvikling mod et bedre vandmiljø. Nu ved vi alle, hvor meget vandmiljøet i virkeligheden betyder for jer:
Ikke en døjt. Ellers havde I jo aldrig stemt Landbrugspakken igennem. Og som DF’s miljøordfører så præcist formulerede det ved den officielle præsentation:
– Det er en pakke, som ikke mindst jægerne får stor glæde af…
Århus Stftstidende har talt med Steen Hildebrandt, der er professor i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet.
Hildebrandt mener, at Danmark er ved at blive hægtet af i forhold til resten af verden. Det sker, fordi vi bliver ledet af politikere, der ikke udviser den fornødne evne til at lede et land og tage udfordringerne seriøst.
I stedet benytter regeringen sig af en ”simpel og kortfattet taktik”, der ikke er lederskab, mener professoren.
Som når Danmark eksempelvis ikke kæmper fuldt ud for at leve op til FN’s 17 verdensmål, der skal sikre et bæredygtigt miljø, men i stedet gennemfører besparelser og sågar ender med at modtage NGO-prisen som klimaskurk ved det netop afholdte COP21 i Paris. Dette til trods for, at statsministeren sammen med 192 andre lande underskrev FNs mål om et bæredygtigt miljø i september.
Steen Hildebrandt mener, at i stedet for at tage kampen op så stikker Lars Løkke og resten af regeringen halen mellem benene og forsøger at slippe uden om klimakravene ved at klynke, som om vi var et ”nødlidende og fattigt land, der er nødt til at gå imod FN-målene, og som er nødt til at spare for overhovedet at kunne klare tilværelsen i det kolde nord”.
Såvidt professor Steen Hildebrandt om Lars Løkke, der netop nu nyder fornyet popularitet som enten Ude-Lars eller Hjemme-Lars. Ikke mindst på Twitter huserer den nye bipolare Lars Løkke, der siger ét i udlandet, når han er på fint statsbesøg. Og gør det stik modsatte, når han er tilbage i Danmark igen. Endda i en grad, så EU nu har sendt Danmark et kritisk brev om regeringens skadelige Landbrugspakke.
Så velkommen til Ude og Hjemme-Lars, der ser ud til at træde mere og mere i karakter. Dette givet i takt med, at han må se sig om efter et nyt job, når nu statsministerposten snart slipper op. Hans popularitet herhjemme har aldrig været mindre.
Regereingens nye “Naturpakke” kræver ekstra efterafgrøder til at reducere udvaskningen af kvælstof fra de stærkt øgede gødningsmængder.
Naturpakken, som de borgerlige partier netop er enedes om, øger kravet til efterafgrøder i forhold til Landbrugspakken, der kom i december. Ifølge Naturpakken skal ordningen i Landbrugspakken udvides med knap 66.000 hektar efterafgrøder, svarende til en reduktion af udleningen af kvælstof på ca. 200 ton i 2017 og ca. 430 ton i 2018.
I alt 630 tons kvælstof – et tal, man allerede nu har hørt meget om og givet vil komme til at høre endnu mere om. Hertil kan så komme tekniske justeringer af kvælstofreducerende indsatser i forhold til grundvand og overfladevand, som det allerede fremgår af aftalen om Fødevare- og landbrugspakken.
Efterafgrøderne er frivillige og etableres med fuld kompensation. Hvor mange kr. pr. hektar, det vil sige, ligger ikke fast. Det arbejder ministeriet på at fastlægge lige nu. Men det bliver på et niveau, der dækker omkostningerne for at etablere efterafgrøder.
– Hvis man vil have succes med en frivillig ordning, duer den jo ikke, hvis den giver tab, siger Anders Panum, afdelingsleder i Landbrug & Fødevarer. Selv om efterafgrøder normalt ikke er Landbrug & Fødevarers kop te, hilser viceformand Lars Hvidtfeldt ordningen velkommen, netop fordi den er frivillig og med kompensation.
– Vi er jo først og fremmes glade for, at der kommer ro om landbrugspakken, som er den vækstmotor, vi har brug for i vores erhverv. Med de prognoser, der er for vores erhverv, har vi brug for alt, hvad der kan være med til at forbedre bundlinjen, siger han.
Ifølge Lars Hvidtfeldt er efterafgrøder byrdefulde for nogle landmænd – især dem, der ønsker at dyrke meget vintersæd. Det er typisk husdyrproducenter, som producerer eget foder, eller landmænd, der ikke kan nå at etablere dem på grund af sen høst. Derfor er det godt, at de er frivillige. Andre landmænd bruger dem aktivt i bedriften – eksempelvis landmænd der driver pløjefrit landbrug.
– Når ordningen er frivillig kan den bruges af de landmænd, det vil være en fordel for, siger Hvidtfeldt.
Efterafgrøder optager – hvis de altså når at udvikle sig – kvælstof fra jorden, så det ikke udledes til vandmiljøet. Desuden kan de have indflydelse på jordens kulstofindhold og struktur. Men så længe de er frivillige, er der i sagens natur ingen garanti for, at de også bliver til noget.
Af en stort opsat pressemeddelelse fra fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen kan man ellers få det indtryk, at lille Danmark gør en stor indsats for at beskytte havmiljøet:
“Kattegats dybe, bløde havbund og en lang række arter kan se frem til at nyde godt af en bedre beskyttelse. Snart vil det blive forbudt at benytte bundtrawl og indvinde råstoffer på i alt 590 kvadratkilometer af Kattegats havbund, så særligt den dybe bløde havbund beskyttes bedre, og sårbare koraller som søfjer og søstrå og de små krebsdyr haploops samtidig får bedre levevilkår.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har gennemgået den tidligere regerings forslag og tilpasset udpegningen, så den er mere “balanceret”:
– Vi skal beskytte den sårbare natur i havene omkring Danmark. Men det skal ske på en måde, så vi både tager hensyn til de sårbare arter under havets overflade og de mennesker, der har fiskeri som deres levegrundlag. Jeg har derfor ændret i den tidligere regerings forslag, så der er kommet en bedre balance mellem beskyttelse og benyttelse, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
En række områder er blevet justeret. Nogle er udvidet, så beskyttelsen af sårbare arter er blevet forbedret, mens andre er gjort mindre eller helt udtaget, så der i højere grad er taget hensyn til eksisterende og kommende fiskerimønstre.
Inden ministerens beslutning har der været dialog med både fiskeriorganisationer og grønne organisationer.
– Med de nye udpegninger får en række sårbare levesteder og arter et fristed i Kattegat. Vi har stået fast på en række punkter, mens vi andre steder har enten indskrænket eller udvidet afgrænsningen, så vi forbedrer naturen, men også lytter til fiskeriet. Vi skal fortsat have et godt og bæredygtigt fiskerierhverv i Danmark, der skaffer frisk fisk på middagsbordet og arbejdspladser i landdistrikterne. Jeg mener, det er et godt kompromis, vi er nået frem til, siger Esben Lunde Larsen.
Bundtrawl, råstofindvinding og dumpning af sand fra uddybning af sejlrender og havne vil fremover blive forbudt i de seks udpegede områder, der dækker et areal på cirka fire procent af den danske del af Kattegat.
Fiskeri med garn, flydetrawl og tejner vil dog fortsat være tilladt i områderne, og der vil også være tilladelse til at udføre aktiviteter, der ikke fysisk griber ind i havbunden, for eksempel etablering af havbrug.
Udpegningen supplerer det danske Natura 2000-netværk. 18 procent af det samlede danske havareal er udpeget som Natura 2000-områder.
Beslutningen er en del af indsatsprogrammet under EU’s havstrategidirektiv, der blev vedtaget i 2008, som har til formål at sikre naturen og miljøet i havet.”
Tjaeh. Faktum er imidlertid, at Esben Lunde Larsen netop har tilladt trawlfiskeri i et vigtigt gydeområde for torsk, der siden 2009 har været forskånet for netop dette miljøskadelige fiskeri. Og som i de forgangne år er kommet sig en smule efter tidligere tiders trawlfiskeri.
Det har nu fået miljøorganisationen Greenpeace til at indlede en annoncekampagne mod miljøministeren, der igen-igen har glemt miljøet til fordel for fødevarerne. Og derfor advarer Greenpeace og 10 andre miljøorganisationer nu i et fælles, åbent brev ham og hans svenske kolleger, fiskeriminister Sven-Erik Bucht (S) og miljøminister Åsa Romson (Miljøpartiet), om ikke at ophæve fredningen af dette lukkede område.
Området er det selvsamme, hvor de tre Gilleleje-fiskere (se notitsen nedenfor) nu er dømt for at have fisket ulovligt i 2010.
Svenskerne kæmper nu en kamp for at redde de sidste stumper af den vilde østersølaks. Et af de mest effektive midler har vist sig at være opkøb af gamle fiskerettigheder til laksefælder langs østersøkysten.
Det er noget, der for alvor kan øge opgangen af gydefisk i elvene. Ifølge de svenske myndigheder var der nemlig ved seneste opgørelse i 2011 hele 644 laksefælder langs de svenske kyster.
Men det hjælper kun lidt at fjerne laksefælderne inde under land. Det større spild finder sted langt til havs – i den sydlige Østersø øst for Bornholm, hvor der fiskes efter blandede laksestammer på disses opvækstpladser.
Det er et fiskeri, som er dobbelt skadeligt, da man herude ingen mulighed har for at differentiere mellem de forskellige laksestammer – ingen mulighed har for at beskytte særligt truede bestande.
Samtidig fisker man på fisk, som langt fra er udvoksede. Det kystnære fiskeri retter sig i stedet mod fuldt udvoksede og kønsmodne fisk på vej mod gydepladserne. Det er således et gigantisk spild at fiske efter østersølaksene ude på opvækstpladserne øst for Bornholm, hvor laksene endnu er under opvækst, og derfor er det nuværende bornholmske laksefiskeri et massivt problem for den vilde østersølaks.
Fiskeretten inde under land i Sverige ejes normalt af kystbyerne, der bortauktionerer fiskeretten på de årlige majmøder. Teknikken er derfor, at man tager kontakt til de kystbyer, der ligger i omegnen af den pågældende elv, og spørger til ledige fiskeretter. I så fald kan man spørge om lov til at deltage i auktionen. Midler til at byde med søges gennem Stiftelsen för Östersjölaxen.
Det er i første omgang foreninger og organisationer, som arbejder aktivt med fiskepleje, der kan søge om midler her. Man søger først midlerne, når handelen er indgået, og man gør det via Stiftelsens hjemmeside inden den 15. maj:
Ikke ligefrem nogen dugfrisk nyhed længere, men alligevel relevant netop nu, hvor forskelllige EU-lande skal enes om nye havbeskyttelsesområder:
Tre fiskere fra Gilleleje fiskede tilbage i 2010 ulovligt i Kattegat. Det har Højesteret endeligt afgjort. Den danske lovgivning, der forbød fiskeri, er ikke i strid med EU-retten. Det fremgår af kendelsen i sagen, som Højesteret har publiceret på sin hjemmeside.
De tre fiskere blev i landsretten fundet skyldige i at overtræde et forbud mod fiskeri i et område i Kattegat, hvor der ellers i 2010 blev udstedt lokalt forbud mod at fiske. Det var landsrettens opfattelse, at de tre fiskere netop i 2010 fiskede i området, selv om der var indgået en aftale mellem Danmark og Sverige om, at der ikke måtte fiskes på stedet.
Højesteret er enig i, at fiskerne fiskede ulovligt.
De tre fiskere hævdede ellers, at aftalen var i strid med EU-retten og derfor ugyldig. Men Højesteret fandt, at den dansk-svenske aftale kunne forsvares. Blandt andet fordi der i EU-lovteksten tales om jurisdiktion, hvor medlemsstaterne har mulighed for selv at lave aftaler for at bevare fiskeressourcerne.
Højesteret fandt videre, at der var blevet oplyst i tilstrækkeligt omfang om aftalen på en måde, så fiskerne ikke burde være i tvivl. Det er ifølge Højesteret ikke nødvendigt at forelægge de juridiske aspekter i sagen for EU-domstolen.
Fiskerne har fået bøder, og de har fået konfiskeret et beløb, hvis størrelse desværre ikke fremgår tydeligt af dommen. Men det er nu slået fast, at EU-regler er EU-regler – om man så synes, de er rimelige eller ej.
– Vi kan jo hurtigt finde et andet flertal på 90 mandater i Folketinget!
Sådan lød det kækt fra Mette Abildgaard, Konservatives miljøordfører i Radioavisen for ikke så længe siden. Det var dengang, medierne stadig gad høre på de Konservative. Dengang dele af den danske befolkning stadig troede på de Konservative og deres løfter om et bedre miljø.
De Konservative havde da den ultimative mulighed for at profilere sig som et grønt og ansvarligt parti – hvis ellers de forstod at holde fast. Med Mette Abildgaards egne ord:
– Vi er Blå Bloks grønne stemme!
Well, indtil videre er det ikke bare blevet ved snakken. Indtil videre har de Konservative sågar gjort det stik modsatte. Indtil videre har de Konservative jo lagt de afgørende stemmer til vedtagelsen af den forkætrede Landbrugspakke, der vil belaste det danske vandmiljø med yderligere nogle tusinde tons kvælstof. I stedet for at reducere kvælstofudledningen, så Danmark kan leve op til kravene i EU’s Vandrammedirektiv.
Der var overhovedet ikke blevet nogen Landbrugspakke, hvis ikke de Konservative i deres iver for at få en blå regering havde stemt for den. Glem aldrig det.
NaturErhvervstyrelsen har for nylig indledt drøftelser med Sverige, Tyskland, Polen og Estland om at leve op til vores EU-forpligtelser og beskytte udpegede stenrev og boblerev i marine Natura 2000-områder – denne gang i fire områder i Kattegat og tre områder i den vestlige Østersø.
Danmark foreslår at begrænse fiskeri med bundgående trawlredskaber ved forekomster af stenrev, mens vi lægger op til at forbyde alle fiskeriaktiviteter ved forekomster af boblerev.
Da områderne er beliggende i farvand, hvor også udenlandske fartøjer fisker, skal alle de berørte medlemslande involveres i den regionale proces, og landene skal gerne nå til enighed.
NaturErhvervstyrelsen har tidligere gennemført en lignende proces og ved, at det kan tage lang tid at nå til enighed, når der er tale om afvejning af miljøhensyn i forhold til erhvervsinteresser.
Enhedschef Bjørn Wirlander fra Center for Fiskeri i NaturErhvervstyrelsen er dog godt tilfreds med den foreløbige dialog, der har været med de involverede medlemslande på opstartsmødet, som blev holdt i denne uge.
– Alle er konstruktive. Nu skal vi så bare have medlemslandene til at støtte op om de to danske forslag. Der har tidligere været mange udfordringer undervejs i disse regionale forløb, men denne gang ser det ud til at kunne forløbe hurtigere, end vi er vant til, da EU’s forventninger til os nu er bedre kendt, siger Bjørn Wirlander.
Forventningen er at opnå fuld tilslutning til de danske forslag i løbet af efteråret, så de nye regler kan træde i kraft i løbet af første halvår 2017.
Forslagene omfatter fiskeriregulering i følgende syv Natura 2000 områder:
Store Middelgrund
Schultz, Hastens Grund samt Briseis Flak
Strandenge på Læsø og havet syd herfor
Havet omkring Nordre Rønner
Centrale Storebælt og Vresen
Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als
Mens debatten herhjemme om landbrugspakke, kvælstofudledning og mistillid til landbrugs- og miljøminister Eva Kjer Hansen gik højt, var talrige tyskere ved at kløjs i øllet. En undersøgelse fra Miljøinstituttet i München viste nemlig, at der var glyphosat – aktivstoffet i ukrudtsmidler som RoundUp – i samtlige de 14 mest solgte tyske ølmærker. Heraf kan de fleste også findes i danske supermarkeder.
Indholdet af ukrudtsmiddel lå på mellem 0,46 og 29,74 mikrogram per liter. Et mikrogram er en milliontedel gram. I det grelleste tilfælde var indholdet næsten 300 gange over grænseværdien i drikkevand på 0,1 mikrogram. Og drikkevand er alt, hvad man har at forholde sig til i sagen, idet der ikke findes en grænseværdi for ukrudtsmiddel i øl. Man skulle dog synes, at der helt naturligt burde herske ens grænseværdier her – da begge dele jo drikkes.
Undersøgelsen udløste straks – igen, igen – debat om, hvorvidt glyphosat er kræftfremkaldende. Marike Kolossa, som leder det kontor i det tyske miljøministerium, der holder øje med sundhedsskadelige miljøbelastninger, sagde dog, at selv om eksperterne fortsat er uenige, er det ikke ønskværdigt, at mennesker udsættes for belastningen.
Bundesinstitut for Risikovurdering skrev efterfølgende i en erklæring, at fundet af glyphosat i øl ikke udgjorde nogen sundhedstrussel mod forbrugerne. Og det var præcis, hvad man måtte vente, da glyphosat er et lovligt og meget anvendt ukrudtsmiddel.
Også den tyske landbrugsminister Christian Schmidt slog koldt vand i øllet:
“Efter det, jeg har fået forelagt, skal en tysker drikke op mod 1.000 liter øl om dagen for at nærme sig en sundhedsrisiko,“ sagde ministeren i TV-stationen ARD’s morgenprogram.
Undersøgelsen kommer netop, som det højt besungne tyske “Reinheitsgebot”, der skulle sikre rent øl af højeste kvalitet, fejrer 500 års jubilæum. Den tyske bryggeriforening var da heller ikke sen til at fastslå, at bryggerierne er blevet misbrugt i en kampagne mod glyphosat, og påpegede at brugen af glyphosat er forbudt, bl.a. fordi stoffet forstyrrer kemien under brygningen.
Men glyphosat var altså konstateret i det tyske øl. Det stod eller står ikke til at ændre. Forbrugerordfører i partiet SPD, Florian von Bruun, erklærede sig chokeret:
“Det er ufatteligt at der findes en grænseværdi for ukrudtsmiddel i vand, men ikke for øl.“
Og det kan man jo kun give ham ret i. Det højt besungne tyske Reinheitsgebot har fået et gevaldigt skud for boven og er ramt på troværdigheden. Ikke engang en tysk øl kan man længere drikke, uden at der er RoundUp i den. Hvordan den så er nået helt ned i den tyske øl, vides endnu ikke. Men foruroligende er det.
Nogle konkrete tal fra undersøgelsen, angivet fabrikat for fabrikat i mikrogram glyphosat per liter:
Hasseröder Pils 29,74
Jever Pils 23,04
Warsteiner Pils 20,73
Radeberger Pils 12,01
Veltins Pils 5,78
Oetting Pils 3,86
König Pils 3,35
Krombacher Pils 2,99
Erdringer Weissbier 2,92
Paulaner Weissbier 0,66
Bitburger Pils 0,55
Beck’s Pils 0,50
FraziskanerWeisbier 0,49
Augustiner Helles 0,46
Grænseværdien for glyphosat i drikkevand er som allerede nævnt 0,1 mikrogram per liter.
I så fald er det kun de fem nederste mærker, det er forsvarligt at drikke. Og der bør tilsvarende straks udstedes totalforbud mod de tre øverste, der jo næsten kan virke livstruende med et indhold af glyphosat, som er 300 gange højere end det, der er tilladt i drikkevand.
Men så er det jo heldigt, at de tyske myndigheder netop finder denne sprøjtegift så harmløs, at den slet ingen grænseværdi har – i tysk øl…
Efterskrift:
For en måned siden meldte nogle medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP) sig frivilligt til at tage en urintest for at se, om også de indeholdt rester af det kræftmistænkte ukrudtsmiddel glyphosat.
48 medlemmer fra 13 forskellige EU-lande deltog i testen, og prøverne er nu analyseret. Ifølge det velrenommerede Biocheck Laboratory i Tyskland havde de testede medlemmer af EU-Parlamentet i snit 1,7 mikrogram glyphosat per liter i deres urin.
Det svarer til 17 gange EU’s nuværende grænseværdi (0,1 mikrogram/liter) for glyphosat i drikkevand…
– Måske de gæve MEP’er har drukket lidt for meget af det tyske øl?
Måske var det netop ovennævnte fund af sprøjtegift i de tyske øller, der fik EU-kommissionen til at vågne op til dåd.
I hvert fald har EU-kommissionen netop indledt en sag mod Tyskland for ikke at overholde kravene om udledning af kvælstof til vandmiljøet. Sagen startede med en advarsel tilbage i 2014. Nu tyder meget på, at Danmark er på listen til næste sag.
Regeringen har med sin seneste landbrugspakke – støttet og gjort mulig af de Konservative – sat 30 års miljøpolitik over styr og risikerer nu at få EU på halsen. Selv hos Landbrug og Fødevarer har man advaret om konsekvenserne af landbrugspakken. Læs mere i artiklen her.
Af den fremgår det, at det ikke har skortet på advarsler til regeringen om risikoen ved regeringens landbrugspakke og dens øgede udledning af kvælstof. Problemet er blot det enkle, at Lars Løkke Rasmussen desperat har brug for støtte fra Venstres vælgere til sin fortsatte politiske eksistens. Han er nødt til at holde, hvad han lovede før valget – for enhver pris. Ellers er han en færdig mand, og det må vandmiljøet så bøde for.
Og skulle så internationalt anerkendte forskere komme med veldokumenterede advarsler, som ikke passer ind i regeringens kram, da ignorerer man blot advarslerne eller truer indirekte forskerne til tavshed.
Derfor er Lars Løkke og hans ministre nødt til at fremture med og fastholde de usandheder, der er blevet blotlagt i de forløbne måneder. Gør man ikke det, falder hele korthuset sammen om Løkke og hans mindretalsregering.
Sørgeligt, at man nu skal opleve et af verdens ældste og fineste demokratier blive omgjort til en ny bananrepublik – blot én af de koldere af slagsen.
Altsammen via Løkkes landbrugsløgne for åben skærm.
Den norske fiskerikoncern Marine Harvest, som er blandt verdens største producenter af tamlaks, har i en børsmeddelelse oplyst, at de må skille sig af med 500 medarbejdere i Chile.
“Marine Harvest har besluttet at reducere sin bemanding i Marine Harvest Chile med op til 500 medarbejdere på grund af den seneste tids algeopblomstring og dårlige resultater i løbet af det seneste år,” skriver selskabet i den kortfattede meddelelse, som refereres af Ritzau.
Her meddelte selskabet i første omgang, at 1,2 mio. fisk ud af i alt 2,9 mio. fisk ved tre af selskabets algeramte anlæg i Chile var gået tabt. Senere måtte man melde tilbage, at samtlige 2,9 mio. fisk var gået bort.
Det ser dog ikke ud til, at kun lakseindustrien rammes af biologiske problemer langs den uhyre lange chilenske kyststrækning.
Ifølge Ritzau er der også opstået stor mystik i Chile, efter at døde sardiner i tonsvis er skyllet i land i den sydlige del af landet. Det antages, at det er tale om i alt 500 tons sardiner. Myndighederne er nu gået i gang med at finde ud af, hvordan så mange sardiner kan dø på en gang.
Samme fænomen fandt sted tilbage i marts, men dengang var det blot 10 tons sardiner, der måtte lade livet. Heller ikke dengang fandt man grunden til det mærkelige fænomen.
Problemet er ganske naturligt søgt forklaret med den usædvanligt kraftige udgave af vejrfænomenet El Niño, som har bygget sig op i løbet af de seneste år, men som nu ser ud til at være ved at aftage.
Det tropiske vejrfænomen medfører en række ændringer i det globale vejr, blandt andet ved at presse varmt vand i Stillehavet ind mod den sydamerikanske kyst.
Politikere har typisk meget svært ved at huske, hvad de selv har sagt og lovet – for blot ganske kort tid siden. Ikke mindst de Konservative har haft store problemer med, at de stemte klart for og dermed er direkte ansvarlige for landbrugspakken og dens fortrædeligheder.
Så for lige at minde dem og andre om, hvad de fire borgerlige partier egentlig lovede hinanden sidste sommer og efterfølgende gik til valg på, kommer her de 16 proklamerede punkter i den borgerlige Musketer-ed:
EU-ligestilling af harmoniregler for svin
Krav om randzoner og efterafgrøder fjernes
Adskillelse af stald- og markregulering
Færre vandløb i vandområdeplaner
Tilladelse til jordbearbejdning før 1. november
En samlet kontrolstrategi
Penge fra landdistriktsprogrammet reserveres til målrettet miljøregulering
Hurtigere og mere effektiv miljøsagsbehandling
Anmeldeordningen for fulde stalde justeres, så den virker efter hensigten.
Handlingsplan for udfasning af undergødskning
Omfattende indsats for at forhindre fremtidig overimplementering
Vækstplan for dansk akvakultur
Diverse tiltag til at styrke dansk økologisk produktion og eksport
Billigere kødkontrol af små slagtehuse
Etableringslån for unge landmænd udvides med unge fiskere
Fiskeriet inddraget i landbrugets finansieringsbank
Det er ikke mindst punkt 2 og 4 (kursiv), der har vakt opstandelse i lystfiskerkredse: Fjernelse af de beskyttende randzoner og nedgradering af mange mindre vandløb. Det er disse to punkter, som vil kunne og allerede har ødelagt mange fine ørredvandløb, der ellers gennem de seneste årtier var kommet til hægterne igen efter 1960’ernes hårdhændede reguleringer og opgravninger.
Da de Konservative gik til valg på disse konkrete punkter, kan det kun virke hyklerisk, at de nu slår sig i tøjret og ikke vil vedkende sig det, de selv har stemt for i landbrugspakken. Eller også har de blot sovet i timen, undladt at gå til udvalgsmøderne og/eller postet for meget og for ofte på Facebook.
De Konservative ligger nu, som de selv har redt – med det danske vandmiljø som den store taber. Venstre griner stille i skægget og undrer sig internt over, hvor let det egentlig var at få de Konservative med på ødelæggelserne…
Havets virkelige hurtigsvømmere – tun og marlin – kan tilbagelægge forbløffende lange afstande på forbløffende kort tid. Det har man formodet længe, men først efter fremkomsten af satellit-tags til mærkning, har man nu fået vished for disse vandringer. Nogle af dem er årligt tilbagevendende i forbindelse med fødesøgning og formering – andre virker tilfældige og forbeholdt individuelle fisk og deres præferencer.
De allerfleste store marlin-konkurrencer har fundet sted i Stillehavet og sydligere farvande – kun de færreste i Atlanterhavet. Kun fem ud af de samlede 29 konkurrencer har hidtil været afholdt i Atlanterhavet. De resulterede til gengæld i fangsten af 29 blå marlin, som blev mærket ud for Bahamas, Bermuda og Puerto Rico.
Nu kan man følge disse fisks forunderlige vandringer på nedenstående adresse, hvor de satellit-mærkede fisks vandringer er registreret:
Alverdens politiske ledere har netop været samlet for at underskrive aftalen fra seneste COP møde i Paris. Nu gælder det så den langt sværere implementering…
Et pressefoto taget af den kanadiske fotojournalist Kevin Frayer har i den forbindelse netop gået verdenspressen rundt. Det viser en ung kinesisk kvinde iført en Mini Lung-Pro – et apparat til 190 kinesiske yuan, 29 amerikanske dollar eller 190 danske kroner.
Det er et apparat, som pumper luften gennem et HEPA filter, op gennem en slange og videre ind i en ansigtsmaske. Apparatet lover at frafiltrere de skadelige PM2.5 partikler uden den ubehagelige kvælningsfornemmelse, som konventionelle 3M ansigtsmasker giver efter længere tids brug.
Den kinesiske regering har officielt erklæret 2030 som året, hvor landets udledning af skadelige stoffer til atmosfæren skal toppe. Herfra og frem skal den gradvis reduceres til det på seneste COP aftalte niveau. De seneste tal for Kinas forbrug af de stærkt forurenende kul viser, at Kina allerede er på rette vej.
Men inden da vil mange, mange tusinde kinesere være døde af diverse luftvejssygdomme forårsaget af skadelige partikler fra afbrændingen af kul. Da jeg første gang besøgte Kina tilbage i 1987, havde vi de smukkeste blodrøde solopgange og solnedgange fra hotelværelset i Shanghai.
Lidet anede vi for snart 30 år siden, at vi var vidne til resultatet af smog fra den da endnu kun spirende kinesiske industrialisering…
På ét år har Peabody Energy (PE), den største private kulproducent i verden, tabt 98 pct. af sin markedsværdi. PE er nu ikke mere i stand til at betale renterne på sin milliardgæld. Om mindre end en måned kan det være slut, skriver Dagbladet Information.
Ifølge finansmediet Bloomberg er den samlede markedsværdi af amerikanske kulmineselskaber faldet til mindre end en tiendedel de seneste fem år, kulprisen er styrtdykket med 75 pct., og hundreder af miner i USA er lukket.
PE, som ejer hundreder af kulminer i USA og Australien, og som i 2014 solgte 250 millioner ton kul til kraftværker og industrier verden over, skriver, at man “som følge af driftstab og en negativ kapitalstrøm fra aktiviteterne” har været nødt til at udskyde betaling af 500 mio. kr. i forfaldne renter på en del af selskabets gæld.
PE’s samlede gæld er i mellemtiden vokset til over 44 milliarder kr. Finder man ikke inden for en måned veje til at betale de forfaldne renter, bliver firmaet erklæret konkurs.
Kulgigantens nedtur afspejler begyndelsen til enden på kulæraen. Ifølge finansmediet Bloomberg er den samlede markedsværdi af amerikanske kulmineselskaber de seneste fem år faldet til mindre end en tiendedel. Kulprisen er samtidig styrtdykket med 75 pct., og hundreder af kulminer i USA er lukket.
Årsagen er en kombination af USA’s skift fra kul til skifergas, skærpede miljøkrav, der gør amerikanske kulkraftværker dyrere samt stagnation i den globale efterspørgsel. Alt dette som udtryk for dels økonomisk afmatning, dels øget momentum til den grønne omstilling mod større energieffektivitet og mere vedvarende energi.
Sådan! Godt, man ikke har aktier i kulbranchen, for den er der absolut ingen fremtid i.
Det stadig nye politiske parti Alternativet forslår nu, at alle de fisk og skaldyr, det offentlige indkøber, fremover skal være både økologiske og bæredygtige.
Alternativet foreslår helt konkret, at den offentlige indkøbsstrategi revideres, så kommuner, regioner og stat senest i 2020 udelukkende indkøber fisk fra naturskånsomme fiskerier eller økologisk opdræt.
– Det er vigtigt, fordi fiskeri belaster vores havmiljø voldsomt. Ved at stille krav til, at det offentlige køber bæredygtig fisk, får vi fokus på de løsninger, som er den gode måde at drive fiskeri på, siger Christian Poll til Ritzau. Poll er Alternativets ordfører for natur, miljø og klima.
Med forslaget håber partiet, at det hidtidige overfiskeri af verdens fiskebestande bremses, så disse kan blive genoprettet. Ifølge FN er hele 90 procent af fiskebestandene i dag enten fuldt udnyttede, overfiskede eller ligefrem på randen af et kollaps.
– Jeg forestiller mig at en stor del af oppositionen er med på det, men jeg tvivler lidt på, at vi har flertal. Men mange partier har nævnt, at de offentlige skal gå foran, så det vil være godt at starte her, siger Alternativets ordfører.
Tre milliarder mennesker har ifølge FN fisk som deres primære kilde til protein.
– Det viser, hvor vigtigt det er, at man ikke fanger fiskene hurtigere, end de kan nå at formere sig selv, lyder det alternative budskab fra Christian Poll.
Det burde jo ellers være indlysende. Men er det åbenbart ikke…
Flere har gennem årene spurgt til, hvorfra min lille logofisk (herover) egentlig stammer. Den lille tegneseriefisk har fulgt mig i tykt og tyndt siden genfødslen i 1996 – på visitkort, bogomslag og hjemmesider.
Historien om tilblivelsen af den lille buttede fisk kan du læse her.
I takt med, at de store vandløb reguleres og oprenses, får de små vandløb større og større betydning som producenter af vilde ørreder. Da GudenåCentralen fik stemmet Gudenåen op til den kunstige Tange Sø, uddøde laksebestanden få år efter. Havørredbestanden blev kun halveret. Den havde nemlig halvdelen af sine naturlige gydepladser i de små tilløb til Gudenåen nedstrøms Tange Sø.
Sidste efterår fik vi så langt om længe sat tal på, hvad et vandløb i “god økologisk tilstand” skal kunne producere, hvis det skal leve op til EU’s vandrammedirektiv fra 2000. Dansk Videncenter for Sportsfiskeri kiggede efterfølgende nærmere på, hvordan det står til med et af de potentielt fineste tilløb til Gudenåen, nemlig den lille Svejstrup Bæk, som løber gennem den populære Doktorpark inden sit udløb i Gudenåen ved Randers Naturcenter.
Trods et stort naturligt potentiale lever Svejstrup Bæk desværre ikke op til målsætningerne i EU’s vandrammedirektiv. Derfor travede vi to mand hele vandløbet igennem. Fra top til bund. Der blev registreret, vurderet og kommenteret.
Det kom der er stort projektforslag ud af, som kort før jul blev præsenteret for en udvalgt skare af politikere, embedsmænd og fagskolelærere på Randers Produktionsskole. Du kan læse mere om dette spændende projekt senere på denne side.
Med jævne mellemrum diskuteres det, hvad der egentlig er fluefiskeri, og hvornår man egentlig taler om fluefiskeri. – For hvad er overhovedet en flue?
– Skal den være bundet af hår og fjer fra naturens egne leverandører for at være en “rigtig” flue? – Skal den være bundet direkte på krogen, eller må denne godt være efterhængt som på en rørflue? – Og er det overhovedet fluefiskeri længere, når der eksempelvis fiskes med hurtigt synkende skydehoveder, der ikke kan kastes på traditionel vis?
Normalt et svarene herpå et spørgsmål om smag og temperament. Det, der godt kan være fluefiskeri for én fisker, er det ikke nødvendigvis for en anden. Men ind imellem må der skæres igennem – i hvert fald når der skal udstikkes regler for fiskeriet. Eller regler for godkendelse af nye rekordfisk.
Det er her, amerikanske IGFA (International Game Fish Association) kommer ind i billedet. Det er nemlig dem, der godkender og registreret rekordfisk, og de gør det i forskellige kategorier og forskellige lineklasser. Det kan være et lidt mærkeligt system set med europæiske øjne.
Senest har IGFA således defineret, hvornår der er tale om en flue – hvornår der i så fald er tale om fluefiskeri. Jeg citerer her – i egen oversættelse fra den engelske originaltekst:
“En konventionel flue kan bindes på enkeltkrog, dobbeltkrog eller to kroge i tandem. Trekroge er forbudt. Endvidere skal fluen kunne rubriceres som en anerkendt fluetype, eksempelvis streamer, bucktail, rørflue, vådflue, tørflue, nymfe, popper eller bug. Alene det, at et agn kan kastes med en fluestang, gør det ikke til en flue.”
Fiskeri med rørflue og trekrog er således definitivt ikke fluefiskeri set med IGFA’s rekordfikserede øjne. Og dem, der bruger sådanne rørfluer, er derfor heller ikke fluefiskere. At I bare ved det. IGFA har afsagt dommen, og der er ingen appelmuligheder. Til gengæld er det godkendt at bruge rørflue sammen med en dobbeltkrog.
Endelig er der ikke tale om rigtige fluer, dersom “fluen” er bundet eller monteret med propel, woblerske eller -krave, der giver fluen et indbygget bevægelsesmønster á la blink, spinner eller wobler. – That ain’t done!
Fiskerne risikerer at miste et tocifret millionbeløb efter fund af livsfarlig alger i muslinger. Algerne kan skyldes vinterens gigantiske udslip af kvælstof i Fredericia.
Fødevarestyrelsen har forbudt alt muslingefiskeri fra Aarhus ned til Flensborg Fjord. Det sker, fordi man har konstateret muslinger inficeret af den giftige alge, Pseudo-nitzschia. Algen er farlig for mennesker.
Ifølge metroXpress er branchen helt knockoutet af forbudet, forklarer Foreningen Muslingeerhvervet:
– Det er meget slemt det her. Vi taler om et tocifret milliontab hidtil på grund af de giftige alger, som vi aldrig har set i det omfang, siger formand Viggo Kjølhede til metroxpress.
Den store algevækst, som man ikke har set lignende i 30 år, kan skyldes udslippet af mere end 5.000 ton kvælstof fra Fredericia Havn. Det mener professor i marinebiologi Stiig Markager, Aarhus Universitet.
– Hvis der har været et stort udslip af kvælstof, og man samtidig ser nogle meget usædvanlige opblomstringer – som vi ser i år med denne alge – så er det en rimelig antagelse, at der kan være en sammenhæng, siger han til metroxpress. Han peger på, at strømmen sagtens kan have ført kvælstoffet rundt i hele området.
Nye tal fra Naturstyrelsen, der måler hver 14. dag i danske farvande, viser, at der efter udslippet i Fredericia var op mod tre gange så meget kvælstof i vandet.
– Det, vi kan se, er, at én til to uger efter udslippet i Fredericia målte vi stærkt forhøjede koncentrationer af kvælstof. Det var både nord og syd for Fredericia – altså både ud for Vejle Fjord og i Gamborg Fjord syd for Middelfart. Målingerne var på op til cirka 900 mikrogram kvælstof pr. liter, hvor det normale ligger i størrelsesordenen 300-400 mikrogram, siger områdechef Hardy Bundgaard til metroxpress.
I dag er målingerne på et normalt niveau. Det skyldes ifølge Naturstyrelsen alene den store gennemstrømning af vand i Lillebælt. Kvælstoffet er ikke væk – det er blot spredt over over et større område.
En stor del af korallerne på verdens største koralrev Great Barrier Reef har på relativt kort tid mistet deres farvestrålende udseende og er i stedet blevet hvide og afblegede.
Det viser australske forskeres undersøgelse af 520 større og mindre koralrev mellem Cairns i det nordøstlige Australien og Papua Ny Guinea nord for det australske kontinent, skriver ABC News.
Ud af de 520 rev, som forskerne har studeret fra luften, er over 95 procent udsat for blegning af større eller mindre karakter.
– Vi kan se blegning i et enormt omfang i de nordligste 1.000 kilometer af Great Barrier Reef, siger professor Terry Hughes fra James Cook University i Townsville i Australien.
– Det her vil ændre Great Barrier Reef for altid, tilføjer han over for ABC News.
Blegning af korallerne indtræffer ifølge forskerne, når korallerne oplever stress og følgelig mister deres farve. Stress kan for koraller eksempelvis skyldes højere vandtemperaturer, hvilket får dem til at skille sig af med de mikroskopiske, fotosyntetiske alger, der giver dem deres farve.
For nylig fremlagde den australske regering en rapport, der viser, at mængden af “blege” koraller på Great Barrier Reef var “alvorligt”, men at den sydlige halvdel af revet var sluppet for det værste.
Terry Hughes, der står bag Australia’s National Coral Bleaching Taskforce, bekræfter regeringens udlægning om, at den sydlige del er sluppet billigt, fordi mere overskyet vejr end normalt har holdt havtemperaturen en smule nede.
Men det er desværre ikke tilfældet længere nordpå:
– Vi fløj over 4000 kilometer hen over de mest uberørte dele af Great Barrier Reef, og vi så kun fire rev, der ikke var blevet bleget, siger Terry Hughes til ABC News.
– Det er meget mere alvorligt end ved tidligere tilfælde af blegning i 2002 og 1998, tilføjer han.
Ifølge forskerne bag undersøgelsen er det for tidligt at slå fast, præcis hvor mange af korallerne, der vil dø af blegningen. De kan nemlig komme sig, hvis vandtemperaturen atter falder.
Fødevareminister Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) er blevet stillet to kritiske spørgsmål fra Enhedslisten om det forsøgsprojekt, som Bornholms Havbrug sidste år var en del af.
Maria Reumert Gjerding, som er medlem af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, spørger således:
“Kan ministeren bekræfte, at konsortiet bag GUDP-projektet “Offshore akvakultur” under påskud af at ville gennemføre et forsøg med både et fastliggende og et nedsænkbar havbrugsnet i Østersøen ud for Bornholm, har fået Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen til at udstede tilladelserne, men ikke har udlagt et nedsænkbar net med fisk og dermed har undladt at gennemføre forsøget, men udelukkende har udlagt et fastliggende net, hvor der er opdrættet 300 tons regnbueørreder til en værdi af mange mio. kr.?”
Derudover spørger hun:
“Hvilke konsekvenser vil det få for konsortiet bag projektet, når Miljøstyrelsens miljøtilladelse og NaturErhvervstyrelsen placeringstilladelse er opnået under forudsætning af at vil undersøge fiskenes reaktioner i det nedsænkbare net i forhold til det fastliggende net ikke er blevet gennemført?”
Udvalget har udbedt sig ministerens besvarelse af de to spørgsmål.
DTU Aqua stod bag forsøget i 2015 på havet ud for Nexø, hvor der i et 1-årigt forsøgshavbrug var produktion af ca. 300 tons regnbueørred.
Forsøget var en del af udviklings-og demonstrationsprojektet “Offshore Akvakultur”, støttet af Grønt Udviklings-og Demonstrationsprogram, kaldet GUDP. Bornholms Havbrug stod for driften af projektet for DTU.
Forsøgsprojektet skulle efter beskrivelsen have til formål at udvikle en ny teknologi med nedsænkbare opdrætsbure til åbent hav. Nu blev tilladelsen i stedet brugt til rendyrket fiskeopdræt med tilhørende forurening – helt uden forskning. Smart gjort.
Deltagerne i projektet var Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Hydraulisk Institut, Hvalpsund Net og Musholm opdræt. NaturErhvervsstyrelsen har det overordnede tilsyn.
Det er bestemt ingen nyhed længere, men nu kommer så efterspillet. Først dog et lille tilbageblik:
Klokken lidt over 20 den 3. februar i år brasede en kæmpe container med 10.000 ton gødning sammen på havnen i Fredericia.
Uheldet udløste en dominoeffekt, der udviklede sig til en storbrand. Branden bredte sig efterfølgende til tanke med palmeolie, som er meget brændbart.
Et videokamera på havnen optog det hele. Et klip, som Fredericia kommune beskriver således:
– Fredericia Kommune er bekendt med, at der findes en overvågningsvideo af uheldet, der viser en flodbølge af gødning og palmeolie, der fremkom i forbindelse med uheldet.
Kommunen skrev den 23. februar, at der er “overhængende fare for vand og natur”.
Det lokale Trekantbrand satte ifølge dagbladet metroexpress alt disponibelt mandskab ind, som i 25 timer kæmpede for at slukke branden.
Fredericia Kommune forbereder nu krav om millionerstatning, efter at sammenlagt næsten 7.000 ton olie og gødning slap ud efter branden på havnen.
Det er en af de største miljøkatastrofer i nyere tid i Danmark. og den kan nu resultere i en erstatningssag om mange millioner kroner. Fredericia Kommune har således varslet en mulig erstatningssag og et krav mod DanGødning og Nagro, som formodes at være ansvarlige.
Firmaerne ejer nemlig de tanke på havnen, hvorfra der ved en brand i februar blev udledt 2.266 kubikmeter palmeolie og op mod 5.000 ton ren kvælstof – heraf en endnu ukendt mængde direkte ud i naturen og Lillebælt. Det viser notater, som metroxpress har fået aktindsigt i.
– Forureningen er ifølge professorerne sket på det værst tænkelige tidspunkt, idet algernes vækstsæson begynder nu, skriver kommunens advokat, Håkun Djurhuus, til firmaerne. Han påpeger, at forureningen svarer til 10 procent af udledningen på et år i Danmark.
– Jeg har aldrig hørt om et enkelt udslip af større omfang, siger Stiig Markager, professor i marin biodiversitet ved Aarhus Universitet.
Til metroxpress skriver kommunens pressechef følgende:
– Vi har forbeholdt os at kunne rejse et erstatningskrav, men dette er ikke opgjort endnu.
Direktør for både Nagro og DanGødning, Sven Høgh Andersen, afventer politiets rapport:
– Vi kan ikke forholde os til nogle krav, før vi har fået politiets rapport. Det er klart, at der er flere, der er ramt af katastrofen, og det er givet, at der nogle, hvis forsikringsselskab vil komme med krav.
Siden 1990’erne har lystfiskeriet tabt terræn i forhold til andre fritidsaktiviteter. Det skriver norske Newswire.
Nu er situationen vendt. To millioner nordmænd har således været på fisketur i løbet af det seneste år. Det er 300.000 flere end for to år siden, viser undersøgelser, som Ipsos MMI har foretaget for Norges Jeger- og Fiskerforbund.
I fjor satte Norges Jeger- og Fiskerforbund (NJFF) sig som mål at rekruttere 200.000 nye lystfiskere. Derfor døbte man 2014/15 til Sportsfiskets år.
– At resultatet så blev 300 000 nye lystfiskere er over al forventning. Det er flere, end der bor i Bergen. Vi vil ikke tage hele æren, men det viser, at stimulering af friluftsliv virker, siger informationschef Espen Farstad i NJFF.
I løbet av året havde NJFF således over 1.000 fiskearrangementer rundt omkring i Norge. Under Oslo Internasjonale Fiskefestival i sommer konkurrerede tusinde fiskere intenst i den indre havn i Oslo.
– Vi har haft en formidabel indsats omkring lystfiskeri over hele landet. Vi sendte mere end 700 km fiskesnøre ud sammen med knap 10.000 fiskestænger til befolkningen. Hvis man kaster med dette udstyr, kan man godt og vel kaste fra Oslo til Trondheim, siger Farstad.
Samtidig med, at flere af os fisker, så gør vi det oftere end før:
– I snit lufter Norges befolkning nu fiskestangen 11 gange om året, mod fem gange om året for to år siden, fortæller Espen Farstad i Norges Jeger- og Fiskerforbund.
– Bare det at være ude i naturen giver i sig selv en god effekt både fysisk og psykisk. En række undersøgelser viser, at afkobling, naturoplevelser og engagement i en hobby er faktorer, som kan bidrage til en positiv samfundsøkonomisk gevinst, siger generalsekretær Lasse Heimdal i Norsk Friluftsliv, som er en paraplyorganisasjon for 15 store friluftsorganisationer i Norge.
Værdien af den danske import og eksport af fisk og fiskeprodukter er på sit højeste i 10 år. Dog er faldende priser på især industrifisk til fiskemel og -olie skyld i, at fiskernes indtjening generelt er faldet sammenlignet med 2013. Det viser Fiskeristatistisk Årbog 2014, der netop er offentliggjort af NaturErhvervstyrelsen.
Danmarks eksport udgjorde i 2014 i alt 22,1 mia., hvilket er 1 % højere end året før. Eksporttallene er generelt steget de sidste mange år. Også importtallene er steget i fiskeriet sammenlignet med tidligere år. Samlet set importerede Danmark i 2014 for 16,4 mia., hvilket er 6 % højere end året før.
Selvom der både sendes flere fisk ind og ud af landet, faldt fiskernes bruttoindtjening dog i 2014 med 4 % i forhold til 2013. Dette skete til trods for, at der blev landet 13 % flere fisk. Faldet skyldtes primært faldende priser på sild og på industrifisk som brisling og tobis.
I 2014 blev der samlet set landet 749.138 tons fisk. De vigtigste arter målt i værdi var sild, torsk, makrel, brisling og tobis.
Værdien af fisken er imidlertid faldet på især industrifisk. Fx var den samlede bruttoindtjening ved industrifiskeriet i 2014 på 640 mio. kr. – altså 80 mio. kr. mindre i forhold til 2013. Så selvom mængden af landet industrifisk steg med 17 %, så faldt gennemsnitsprisen med 24 %.
Årbogen viser samtidig, at antallet af fiskerifartøjer er faldet for tiende år i træk. Der var 2.447 fartøjer i 2014, som tilhørte de danske erhvervsfiskere. For 10 år siden var tallet 3.265.
Det er NaturErhvervstyrelsen, der udarbejder officiel dansk statistik på fiskeriområdet efter aftale med Danmarks Statistik.
Tallene fra Fiskeristatistisk Årbog er alene et udtryk for bruttoindtjeningen. De medregner ikke de udgifter, som dansk fiskeri har. For at få et dækkende billede af omkostningsforholdene i dansk fiskeri henvises til Danmarks Statistiks publikation ”Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2013″.
Fiskere fra Gilleleje måtte pudse jakkesættet af, da de for nylig fik prøvet deres sag om ulovligt fiskeri for den højeste appelinstans i Danmark, Højesteret.
De har fisket i et område i Kattegat, som er lukket af for fiskeri af hensyn til torskeynglen. Men lukningen har store konsekvenser for den gamle fiskerby Gilleleje, fortæller Danmarks Fiskeriforening:
– Det har betydet, at fiskerne i Gilleleje i høj grad har opgivet fiskeriet. Mange har solgt deres fartøj, siger formand Svend-Erik Andersen og tilføjer, at de tre fiskere slet ikke var ude efter torsk, men fiskede efter jomfruhummer.
Mens Gilleleje-fiskerne må pakke sammen, må de tyske fiskere derimod gerne fiske i det lukkede område.
Reglerne er nemlig sådan, at det kun er EU, der kan lovgive på fiskeriområdet. Når Danmark så laver sin egen selvstændige lovgivning om at lukke et område, må den kun gælde for danske fiskere.
Da EU ikke har lukket det omtalte område betyder det, at fiskere fra andre lande altså gerne må fiske i området, mens Gilleleje-fiskerne ikke må.
– Jeg tror, torskeynglen er ret ligeglad med, om den slipper for at blive fisket op af danskere, hvis den så i stedet bliver fanget af tyskere, siger advokat Bo Ascanius, der repræsenterer fiskerne.
Hos Danmarks Fiskeriforening betvivler man desuden, om lukningen overhovedet virker efter hensigten, når det kommer til at beskytte torskeynglen.
– Det mener jeg ikke, at den gør, siger Svend-Erik Andersen og uddyber:
– I den periode, fiskene gyder mellem februar og april, kan der være en forklaring. Men den resterende del af året er torsken ikke mere til stede i lige præcis det område, end den er andre steder, siger Svend-Erik Andersen.
The Grand Final: Fiskerne fra Gilleleje tabte sagen i Højesteret. Det var og er juridisk set helt i orden med den slags forordninger inden for EU. Om man så synes, det er ulogisk eller ej.
Et stort problem ved det moderne industriopdræt af laks er, at burlaksene stikker af fra anlæggene og siden blander sig med vilde laks på gydepladserne.
Det drejer sig om laks i hundredtusindvis og fører til en genetsk opblandiing og udvanding af genmaterialet, som kan gøre det sværere for vildlaksen at tilpasse sig klimatiske ændringer – eksempelvis den globale opvarmning af verdenshavene.
De opdrættede fisk er fremavlet udelukkende med henblik på maksimal vækst – uden tanke på, om de skulle blive mindre modstandsdygtige over for diverse sygdomme. Negative egenskaber, som siden vil blive videreført til nye generationer af vildlaks.
Den norske miljøforkæmper og sæljagtkritiker Odd Lindberg skrev for nylig en debatartikel, hvori han påstod, at den norske opdrætslaks ikke længere er egnet som mennedkeføde. Den indeholder nemlig meget høje koncentrationer af antibiotika og anden medicin, som fiskene behandles med under opdrættet.
Den svenske miljøprofessor Kautsky mener dog, at denne kritik er noget overdrevet:
– I dag bruger man langt mindre medicin end tidligere og næsten ingen antibiotika. I stedet vaccinerer man opdrætslaksene i store vaccineringsanlæg. Jeg mener derfor ikke, at man med rimelighed kan kalde opdrætslaksen for farlig at spise, siger Kautsky.
Måske – måske ikke. Det er under alle omstændigheder meget længe siden, jeg selv sidst har sat tænderne i en norsk tamlaks. Eller et dansk industrisvin. Eller en burhøne. Det er simpelthen for ulækkert.
Har man set det seneste franske TV-program om de mange giftige stoffer, der findes i netop norske tamlaks, så er det definitivt slut med at spise opdrætslaks.
Svenskerne går i dag med planer om at udbygge det pt. begrænsede fiskeopdræt i Sverige. I rapporten Svenskt Vattenbruk, som for nylig blev overleveret til den svenske landbrugsminister Margareta Winberg, præsenteres en oversigt over mulighederne.
I rapporten, som regeringen nu skal tage stilling til, foreslås en række bedømmelseskriterier for udvælgelse af fremtidige lokaliteter til fiskeopdræt. Der peges blandt andet på en række søer, som helt bør friholdes for fiskeopdræt, da de er følsomme over for den uundgåelige forurening.
Arbejdsgruppen har også kigget på muligheden for at ændre processen omkring nye tilladelser. I dag er tilladelser til fiskeopdræt udelukkende baseret på volumen af de opdrættede fisk. Rapporten foreslår, at man i stedet ser på størrelsen af næringsstofudslippet, som jo netop forårsager algeblomst, iltsvind og fiskedød i det naturlige miljø.
Den svenske professor Nils Kautsky synes, det er godt, at man nu langt om længe tager miljøproblemerne alvorligt. Men han er skeptisk over for, at det påtænkte fiskeopdræt skal baseres på kødædende laks og ørreder. Det er et helt forkert udgangspunkt, mener han:
– Man bør i stedet indrette sig på fiskearter, der ikke behøver animalsk fiskemel i foderet – eksempelvis karper, muslinger eller krebsdyr, mener Nils Kautsky.
Han understreger i den forbindelse, at det ikke er muligt at opdrætte ret mange laks og ørreder, uden at vandmiljøet samtidig overgødskes med skadelige næringssalte. I den forbindelse er det faktisk udelukket overhovedet at opdrætte laks i den hårdt belastede Østersø.
– Landene rundt om Østersøen besluttede for ti år siden, at udledningen af næringsstoffer til Østersøen skulle halveres. Med nye fiskeopdrætsanlæg øger man i stedet udledningerne, slutter professor Kautsky.
Hvilket jo er i fin overensstemmelse med Venstre-regeringens bestræbelser på at gøre det samme herhjemme. Kvælstof skal der udledes. Koste, hvad det vil…
Der er tale om en årligt tilbagevendende svensk fiskekonkurrence, hvor man kun må fiske fra flydering. Ikke fra land eller vadende. Ikke fra pontonbåd, rojolle eller motorbåd. Skulle man have en pontonbåd eller hybrid – en flydering med årer – er årerne bandlyste under konkurrencen!
Der skal flydes, skal der. Og padles med svømmefødderne. Kun da overholder man konkurrencereglerne.
Reglerne for konkurrencen er som følger:
Mindstemålet er 65 cm.
Mobiltelefon er påkrævet.
Der er tale om Catch & Release.
Der må kun fiskes med flue og fluestang.
Flydevest skal bæres under hele konkurrencen.
Opbevaringssæk til levende fisk skal medbringes.
Ring efter kontrolbåden for vejning og fotografering.
Der må kun fiskes fra flydering eller pontonbåd uden årer.
Hold afstand til andre fiskere, så der altid er plads til fluekastet.
Det koster 395 svenske kroner at være med. Beløbet indbetales på SEB 5699 33 563 33 eller “Swish” 070 789 12 92. Skriv navn og mailadresse i feltet til meddelelser. Seneste tilmelding er 12. april. Selve konkurrencen finder sted lørdag den 16. april fra klokken 10 til 17.
Arrangørerne anbefaler, at deltagerne ankommer i god tid, så de kan nå at få pumpet deres fartøjer op inden konkurrencens start. Efter konkurrencen er der varm mad til de da sikkert mange kolde ben. Tag selv tallerken og bestik med, så papirtallerkener og plastbestik undgås.
Konkurrencen finder sted ved Biskops-arnö lidt nordvest for Stockholm og lidt syd for Uppsala. Et smukt kulturlandskab, som desværre ligger lidt langt fra Danmark.
Sidste år ved der 69 tilmeldte, hvoraf de 60 kom til start. Arrangørerne vil naturligvis gerne slå denne rekord i år og har derfor indført et lotteri med præmie for hver ti tilmeldte. De første ti er endvidere med i samtlige lodtrækninger.
Arrangørerne er Robert Frölund och Niklas Rosenqvist.
Forleden kom den fulde historie om Tangeværkets fremtidsplaner ud i fagpressen, nemlig i bladet “Maskinmesteren”. De to ledere, der har udviklet fjernvarmevisionen for værket, er nemlig begge uddannede maskinmestre.
Ingredienserne i fremtidsplanen består af Tangeværkets vedvarende energiproduktion, varmen i Gudenåens vand og en varmepumpeteknologi som den, der er anvendt på Grundfos’ energicentral i Bjerringbro.
Direktør på Tangeværket Rasmus Lambert fortæller til Folkebladet:
– I gennemsnit løber 20 kubikmeter vand i sekundet gennem Tangeværkets turbiner. Den energi udnyttes i dag til at lave 11.500 Mega-Watt-timer el årligt, som vi sælger ude på det store el-net. Men i fremtiden skal energien fra værket i stedet bruges til at drive en varmepumpe, som skal levere fjernvarme til i første omgang Bjerringbro. Men varmeværkerne i Rødkærsbro, Ans og Ulstrup er også interesserede.
Driftsleder på Bjerringbro Varmeværk, Charles Hansen, tilføjer:
– Vi vil gerne være med til at realisere visionen om, at fremtidens fjernvarme skal laves på strøm. Men vi går skridtet videre ved også at udnytte åvandets varmeenergi. På den måde udnytter man vandets energi to gange. Både til at producere strøm via Tangeværkets turbiner – strøm, vi siden bruger som direkte energi til en varmepumpe.
Rent teknologisk betyder det, at Tangeværket skal opføre en energicentral ude hos sig selv. Her skal installeres en 6 MegaWatt varmepumpe, der via nedsænkede køle-/varmeelementer henter varmeenergi ud af det forbistrømmende åvand foran Tangeværkets turbiner:
– Ved at bruge el til varmeproduktion får vi hævet energiudnyttelsen 3-4 gange. Det forudsætter kun, at vi henter beskedne 0,8 graders Celsius ud af vandet, forklarer Rasmus Lambert.
Både han og Charles Hansen vurderer, at løsningen med en varmepumpe på Tangeværket vil kunne levere varme til en særdeles konkurrencedygtig pris – selv med en tilbagebetalingstid på 10 år:
– Så længe vi kan producere varme med strømmen fra Tangeværket, er der tale om en fuldstændig afgiftsfri produktion af varme, da vand ikke er afgiftsbelagt. Derfor vil varmen kunne leveres til en meget konkurrencedygtig pris, siger Charles Hansen.
For at fjernvarmeforbrugerne i Bjerringbro og de omkringliggende byer kan få gavn af den billige varme fra Gudenåen, kræver det, at der anlægges en rørledning mellem energicentralen på Tangeværket og varmeværkerne i Bjerringbro, Ulstrup, Ans og Rødkærsbro.
En sådan rørledning kommer til at koste op imod 80 millioner kroner. Selve varmepumpen kommer til at koste 35-40 millioner kroner, og de penge er Tangeværket klar til at investere. Det samme er tilfældet for varmeværket, når det gælder rørledningen ind til Bjerringbro. For der er som nævnt beregnet attraktive tilbagebetalingstider for begge investeringer:
– Så det eneste begge parter venter på, før vi skrider til handling, er en afklaring af Tangeværkets fremtid. Men jeg håber og tror på, at den klagesag, der kører ved Natur- og Miljøklagenævnet om den tidsubegrænsede driftstilladelse, som Viborg Kommune har givet os, vil blive afgjort i april måned i år, påpeger Rasmus Lambert.
Han venter ingen problemer med at få myndighedernes godkendelse til at hente knap én grads Celsius ud af Gudenåens vand.
Charles Hansen understreger, at projektet på Tangeværket – alt andet lige – vil resultere i en mærkbart lavere fjernvarmeregning til forbrugerne i alle de bysamfund, der måtte slutte sig til. Blot er det for tidligt at sige, hvor stor gevinsten bliver:
– Men det bedste ved det hele er, at vi snart tager et første skridt til en fuldstændig bæredygtig og CO2-fri fjernvarmeforsyning. Vi får populært sagt fjernvarmen uden at sætte en tændstik til nogen form for brændsel, slutter Charles Hansen.
Skulle det lykkes at komme igennem med ovenstående projekt, vil det én gang for alle være slut med drømmen om igen at få en selvreproducerende Gudenå-laks.
Dens vigtigste gydepladser ligger nemlig på bunden af – Tange Sø…
Når glubske aborrer går til angreb, skal geddens fiskeyngel ikke længere lede forgæves efter et sted at skjule sig. De skal i stedet kunne søge skjul i de fældede træers labyrint af grene og kviste og dermed undgå at blive spist.
Naturstyrelsen har netop fældet en håndfuld birke og elletræer ud i Silkeborgsøerne ved Svejbæk. Den utraditionelle træfældning er led i et forsøg med DTU Aqua og de lokale sportsfiskere. Hvis flere gedder overlever, vil det både gavne søens økosystem og glæde mange lystfiskere.
– Geddernes yngel savner gode gemmesteder, hvor småfiskene kan være i fred. Resultatet er, at søens økosystem kommer ud af balance, fordi for få gedder vokser sig store. Derfor håber vi at lave en slags gedde-børnehaver i trækronerne, forklarer projektleder Anne Gro Thomsen fra Naturstyrelsen i Søhøjlandet.
Problemet med manglende skjulesteder er især knyttet til søer, hvor vandstanden som i Silkeborgsøerne kunstigt holdes i samme højde hele året. I disse søer mangler nemlig ofte vandplanter langs bredden, hvor småfiskene normalt gemmer sig.
Når fiskeynglen bliver klækket til april, tæller DTU Aqua fiskene i trækronerne for at se, om træerne har den ønskede effekt.
Heden & Fjorden Økologi har i 2015 gennemført i alt 40 såkaldte omlægningstjek, og det har ført til hele 16 nye økologiske bedrifter. Det er fire gange så mange nye økologer sammenlignet med de sidste år.
Torben Jensen, der er formand for økologiudvalget i Heden & Fjorden, er begejstret for, at antallet af økologiske landmænd kun går én vej: Fremad.
Men han påpeger samtidigt, at der midt i begejstringen over, hvor godt det er at være økologisk landmand også er vigtigt at notere sig, at det faktisk var bedre for halvandet år siden. Ganske vist er tillæggene for økologiske produkter højere, men de beregnes ud fra en langt lavere basispris.
– Og det er vigtigt, at de økologiske bedrifter er markedsdrevne, for det er kun sådan, de kan være rentable, siger Torben Jensen.
Han understreger, at man ikke bør se de økologiske bedrifter ud fra et øjebliksbillede, hvor tilskud eller afregningspriser enten er meget fordelagtige eller meget ringe.
– Man skal have det lange lys på, hvis man skal drive et økologisk landbrug, siger han.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) påtænker at rejse en fredningssag for Vejle Ådal, men lokale politikere er forundrede.
DN påtænker at rejse en fredningssag for Vejle Ådal, men den idé er de lokale politikere ikke udpræget glade for. Faktisk er de lokale politikere lidt forundrede over udmeldingen fra Danmarks Naturfredningsforening:
– Jeg mener jo, at en fredning vil fastlåse den situation, vi har i dag. Vi er ikke interesserede i et museumslandskab i Vejle Ådal. Vi er interesserede i en ådal, der udvikler sig i pagt med tiden og hele tiden har fokus på den naturoplevelse, som ådalen er for vores borgere og for turisterne, der besøger os, siger viceborgmester og formand for Natur- og Miljøudvalget Søren Peschardt (S) til TV SYD.
Vejle Kommune har arbejdet sammen med de lokale fiskeri- og landbrugserhverv i ådalen for at få en frivillig ordning. Også den lokale afdeling af DN har deltaget i processen omkring tilblivelsen af erhvervs- og udviklingsstrategien.
Som de fleste læsere af denne side sikkert vil vide, så nåede Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) jo at bygge sit store domicil i netop Vejle Ådal – helt ned til og med udsigt over Vejle Å. Dette til fleres fortrydelse.
Måske derfor holdt DSF lav profil, da DN for nylig kørte sin store og landsdækkende kampagne mod bebyggelse af vore kyster.
Havørred Fyn fyldte 25 sidste år. Jeg har fulgt projektet tæt siden starten i 1990 og lagde derfor kursen omkring Sydfyn for at ønske tillykke og interviewe initiativtageren til den bragende havørredsucces – tidligere miljøchef i Fyns Amt, Jørgen Dan Petersen.
For en succes, det er det. I 1960 erklærede daværende statsbiolog Knud Larsen nemlig Fyn for havørredfrit område. Opstemninger og forurening fra landbruget havde helt trukket tæppet væk under de fynske ørredbestande.
Både som biolog og som underviser for deltagerne i turismenetværket Havørred Fyn har det for mig været berigende at følge udviklingen frem til i dag, hvor der aldrig har været flere havørreder i fynske vande. Hvor der nu atter er fynske havørreder i fynske vandløb.
Læs interviewet ”Fisken på Disken” med tidligere miljøchef Jørgen Dan Petersen og forstå hele historien bag den økonomiske og økologiske succes, som Havørred Fyn er og længe har været:
Det snart verdenskendte fynske havørredprojekt (oprindelig kaldet “Havørredeldorado Fyns Amt”, nu blot “Havørred Fyn”) rundede for nylig et skarpt hjørne: 25 år.
Det er en ualmindeligt høj alder for et offentligt erhvervsprojekt. For så såre der er folkevalgte politikere indblandet, bliver tidshorisonten på opstartede projekter kun undtagelsesvis længere end til næste valgperiode. For det er jo aldrig helt sikkert, om man nu også bliver valgt ind igen næste gang…
I anledning af jubilæet har jeg aflagt projektets skyldige bagmand, pensioneret miljøchef ved Fyns Amt, Jørgen Dan Petersen, et besøg på Tåsinge i det smukke Sydfyn. Fra stuen har han udsigt til kysten og Ærøfærgen, der sejler forbi blot få hundrede meter ude. Her er der plads til at tænke tanker. Dengang som nu.
Det hele startede da også med en tænksom sejltur på den Marstal-færge, der i lighed med Fyns Amt heller ikke er længere. Snakken gik dengang mellem miljøchefen og en lokal naturvejleder om fremtiden på Fyn: – Skulle Fyn ende med folkedragt, træsko og egnsteater, mens man servicerede tilrejsende turister med sagn og egnsretter fra gamle dage? – Eller var der mon et mere tillokkende og tidssvarende alternativ?
Ørredfrit Område
Det var der, mente de. Året var 1989, og på Fyn havde man efterhånden fået styr på rensning af spildevandet fra by og land. Man var kommet endegyldigt fri af den mørke periode, der kulminerede i 1960. Det var året, hvor nu afdøde statsbiolog Knud Larsen kom forbi, elektrofiskede alle de fynske vandløb og siden erklærede Fyn for ørredfrit område!
Den væsentligste årsag hertil var landbrugets dengang massive forurening med ensilage og ajlesaft, som drænede vand og vandløb for al livgivende ilt. Som effektivt hindrede fiskene i at opretholde selvreproducerende ørredbestande. Mange steder kunne de heller ikke nå op til eventuelle gydepladser – så mange spærringer var der i vandløbene.
Jørgen Dan Petersen mente dengang, at nu var tiden kommet til en fynsk offensiv. Her havde man jo ikke mindre end 1.100 km robuste kyster at boltre sig på. De burde kunne udnyttes bedre, end tilfældet var – til en lukrativ fisketurisme, der ville gavne både fisk, fiskere og vandmiljø. Miljøchefen var ikke selv lystfisker, men så måske netop derfor klarere end de fleste, hvilke muligheder der lå i et gennemtænkt projekt.
Og det lykkedes ham overraskende hurtigt at få de lokale politikere og beslutningstagere overtalt. Ikke mindst amtsborgmester Fisker var straks med på ideen: At fostre et langsigtet erhvervsprojekt, som fra starten havde tre veldefinerede og indbyrdes afhængige ben at gå og stå på:
Miljøforbedring af vandløbene, så fiskene kunne komme op at gyde igen. Så man kunne genskabe naturlige fynske ørredbestande.
Fiskeopdræt og udsætninger, så man altid var sikker på, at der ville være fisk at fange. For uden fisk kommer der ingen fiskere.
Turisme baseret på de mange havørreder og de deraf følgende gode chancer for rent faktisk også at fange noget på Fyn.
Erhvervsdelen af projektet bestod i, at de mange fisk og de mange miljøforbedringer skulle gå hånd i hånd. Så kunne de tiltrække fisketurister fra nær og fjern, som så ville lægge mange penge i transport, ophold og overnatninger hos de fynske turismeudbydere. Fortællingen om det grønne fynske havørredeventyr skulle samtidig markedsføres kraftigt i ind- og udland.
Havørredeldorado Fyns Amt
Den første og nok vigtigste erkendelse var, at der ikke kommer tilrejsende fiskere, hvis der ikke også er fisk i vandet. Der må nødvendigvis være en realistisk chance for også at fange noget, når man kaster sin flue eller sit blink ud i det fynske kystvand.
Man startede “Havørredeldorado Fyns Amt” på Langeland, hvor amtsborgmester Fisker (!) lod sig fotografere i færd med at udsætte regnbueørreder i Rudkøbing Marina. Det gav nogle berømte billeder, som hurtigt gik pressen rundt og spredte det glade budskab, at nu var der for alvor fisk at fange i det sydfynske!
Noget tilsvarende ville man ikke slippe afsted med i dag, hvor det ikke er tilladt at udsætte regnbueørreder i frivand. Men vi skriver 1990, hvor det stadig var tilladt.
Lystfiskere fra nær og fjern flokkedes snart omkring Langeland, hvor man efterhånden gik over til at udsætte hjemlige ørreder i stedet for de fremmede regnbueørreder. Mange af ørrederne var over det legale mindstemål på 40 cm og klar til at fange som i et almindeligt Put & Take fiskeri.
Faktisk nåede rygtet om de mange ørreder i det sydfynske helt til Nordjylland, hvor et par garnfiskende familier sadlede bil, båd og trailer for at tage til Fyn og sætte ørredgarn i weekenderne!
Det var naturligvis ikke garnfiskerne, man sigtede på med projektet. I stedet havde man fra starten primært fokus på stangfiskerne, som med blink og fluer fristede fiskene fra stranden. De omdiskuterede “kvalitetsturister”, som ikke ville slås i hartkorn med de øvrige fisketurister – især ikke med torskefiskerne fra Langeland. Man havde nemlig en klar idé om, at ørredfiskerne lagde mange flere penge i den lokale kasse, end torskefiskerne gjorde.
Hurtigt opstod behovet for at opdrætte udsætningsfisk af egne stammer – avlet på moderfisk fanget i de restaurerede fynske vandløb. Jørgen Dan Petersen fisker nogle gamle notater frem, hvoraf fremgår, at man allerede i 1992 havde fået fjernet 100 ud af 200 registrerede spærringer for vandrefiskene. I 2005 var man nået op på 160 af de nu 218 registrerede spærringer.
Elsesminde Produktionsskole
Man var således godt på vej, og fiskene kvitterede hurtigt ved at vandre op og bruge de mange gydepladser, som nu igen var tilgængelige. Den selvreproducerende havørred var tilbage på Fyn igen. Ørreder med det rette “snøft”, som man siger lokalt.
Men – og det er måske den vigtigste erfaring, man har gjort sig i det fynske havørredprojekt:
Uanset om man får alle de fynske vandløb ført tilbage til deres naturlige tilstand, så vil de aldrig kunne producere fisk nok til en blomstrende fisketurisme. Produktionen ville aldrig kunne blive stabil nok. Det så man tydeligt, da et af Fyns absolut fineste gydevandløb, Stokkebækken, to gange på kort tid modtog en stor dosis dødelig gylle, som helt trak tæppet væk under ørredbestanden.
Trods alverdens miljøtiltag i naturen vil der altid være behov for udsætninger, hvis det produktive kystfiskeri efter havørreder skulle fortsætte. Det var en vigtig erkendelse at nå frem til. Og det var præcis den erkendelse, som ledte til, at man i 2001 kunne etablere et stort ørredklækkeri på Elsesminde Produktionsskole i den fynske hovedstad og H. C. Andersens fødeby Odense. Daværende amtsborgmester Karen Nøhr var fremsynet nok til at indgå en hele 20-årig kontrakt om klækkeriet, hvilket sikrede den fornødne arbejdsro omkring projektet.
På Elsesminde producerer man hvert år 360.000 fynske ørreder til udsætning. Uden dem ville projektet aldrig være blevet til det fiskeeldorado, man havde planlagt og er lykkedes så godt med. Uden dem ville man ikke kunne opretholde historien om Fyn som Nordeuropas førende destination for havørredfiskere. En del af det vil altid være Put & Take. Ellers er der ikke fisk nok til regelmæssige fangster som dem, man nu er blevet vant til på Fyn.
Der skal fisk til, hvis der skal komme fiskere til. – Fisken på Disken, som Jørgen Dan Petersen kontant udtrykker det. Det skal være sjovt at være fynbo, om man så er til garn og ruser eller stang og line. Og det er ikke sjovt uden fisk at fange.
Havørred Fyn får i dag hjælp fra Vandpleje Fyn, der er en velfungerende sammenslutning af fynske fiskeklubber. Vandpleje Fyn stiller op med frivillig arbejdskraft, når der skal elektrofiskes moderfisk til opdræt på Elsesminde og efterfølgende udsættes ørredsmolt i de fynske åer og åmundinger. Vandpleje Fyn stiller også op med mandskab, når der skal foretages restaurering af vandløb, fjernelse af vandringshindringer etc.
“Grusbanden” er det kække navn på de medlemmer, der udlægger gydegrus i samarbejde med Havørred Fyn. Et navn, som allerede har vundet genklang flere andre steder i landet.
Garnfiskeriet
Når der er så mange havørreder, som tilfældet er i dag, begynder også garnfiskerne at fokusere målrettet på dem. Og det i et omfang, så det lokalt kan blive et problem. Det har blandt andet været tilfældet i den store og lavvandede Odense Fjord, hvori Fyns eneste større vandsystem, Odense Å, udmunder. Og i hvis brakke vand ørrederne vælger at opholde sig i den kolde årstid.
Fødevareminister Dan Jørgensen, som selv er fynbo, kom derfor sine fynske brødre til hjælp, da nøden var størst og han selv fødevareminister. Hjælpen skete i form af en ny bekendtgørelse, som forbyder garnfiskeri på udvalgte tider og steder – heriblandt den omstridte Odense Fjord. Med Dan Jørgensens egne ord:
– Hvis der er nogle få garnfiskere, som ødelægger det for mange andre, så må man gøre, som vi nu gør. Vi regulerer sådan, at hele Fyn kan få gavn af de store indtægter, der kan komme på turisme, når der er flere fisk.
Folk og fiskere bag Havørred Fyn klappede begejstret i deres små hænder, for der var gode penge i den nye bekendtgørelse. Hvert år udløser de fynske havørreder nemlig flere end 55.000 overnatninger til Fyn, og det anslås, at det sammenlagt giver en samfundsøkonomisk gevinst på godt 4.000 kroner, hver gang en ørred fiskes op fra fynsk farvand.
Måske et estimat, der er lige i overkanten af den virkelige verden, men det er indiskutabelt, at der er gode penge i ørrederne. Rigtig gode.
Efter et antal år med Havørredeldorado Fyns Amt mente amtet naturligt nok, at det ville være fornuftigt at gøre status. Man ville gerne se, hvordan økonomien overordnet var i projektet. Om man fik noget for de investerede millioner. Derfor entrerede man med Økonomisk Institut fra Odense Universitet, som i 1998 udførte en større undersøgelse med mange interviews langs de fynske kyster.
Ikke i den traditionelle turistsæson – sommeren – men i skuldersæsonen, der ligger forår og efterår. Højsæson for kystfiskeriet. Og for øvrigt tidspunkter, hvor traditionelle turistfaciliteter som campingpladser og vandrehjem typisk står tomme.
Penge i fisketurismen
Der blev bidt negle på Amtsgården, mens de regnede løs ovre på Økonomisk Institut. For levede projektet nu op til forventningerne og investeringerne?
Men der var ingen grund til at frygte resultaterne. Økonomerne nåede i den første undersøgelse frem til, at det fynske kystfiskeri efter havørred resulterer i en årlig omsætning på 42-51 mio. kroner, og af dem skyldes 25-30 mio. kroner udelukkende projekt “Havørredeldorado Fyns Amt”. Det svarede til en årlig indtjening i størrelsesordenen 13-17 mio. kroner, hvilket igen dannede grundlag for 30-35 fuldtidsstillinger på Fyn.
Intet under derfor, at “Havørredeldorado Fyns Amt” fortsatte – også efter amternes nedlæggelse i 2007. Dog ikke længere som et af landets største turismenetværk med over 100 deltagere fra turisterhvervet, kystkommunerne og amtet. Men i stedet som “Havørred Fyn” – et tema under kommunernes beskyttende vinger.
De ti kommuner på Fyn, Langeland og Ærø skyder i dag hvert år godt 4 millioner kroner i det omdøbte “Havørred Fyn” – penge, der ikke mindst går til den livsvigtige produktion af ørreder på Elsesminde Produktionsskole. Fordelingsnøglen har været den samme siden starten:
45 % går til fiskeopdræt og udsætninger af havørreder
40 % går til vandløbsforbedringer og fjernelse af spærringer
15 % går til turistdelen – til markedføring i ind- og udland
De seneste undersøgelser fra 2013 viser, at de 4 årlige millioner stadig er rigtig godt givet ud. For dem får erhvervslivet på Fyn nemlig knap 40 årsværk baseret på en årlig omsætning på knap 60 millioner kroner. I dem er inkluderet godt 55.000 overnatninger fra de havørredfiskende turister – på hoteller, vandrehjem og campingpladser.
Oven i glæden over de dejlige turistindtægter kommer så det ikke uvæsentlige forhold, at de lokale fynske lystfiskere jo er dem, der har mest glæde af de mange havørreder. Hver dag, året rundt. I dag er så godt som alle fynboer – om de så selv fisker eller ej – bekendt med eller ligefrem stolte af Havørred Fyn og de positive effekter af det gamle erhvervsprojekt, som nægter at dø.
Momentet
Nu hjælper det jo ikke at have verdens bedste havørredfiskeri, hvis ingen kender til det. Selv de bedste ting i verden skal markedsføres, og det fynske havørredprojekt var ingen undtagelse. Derfor gik man tidligt i gang med at udbrede kendskabet til Havørredeldorado Fyns Amt – med at sælge historien om de mange miljøtiltag og de mange havørreder, der var kommet ud af det.
Til formålet ansatte man reklamemanden Steffen Hinchely, som i mange år var projektets ansigt udadtil. Steffen er selv en ivrig lystfisker, men hans vigtigste kvalifikation var givet, at han talte flydende tysk. Han har nemlig gamle aner i det dansk-tyske grænseland. Sammen med hans reklamebaggrund gjorde det ham selvskreven til at opdyrke det tyske marked med henblik på at lokke tyske lystfiskere til Danmark.
Han inviterede tyske fiskejournalister til Fyn og fik dem til at skrive begejstret om det fynske havørredprojekt i deres respektive magasiner. Og han fortsatte traditionen med guiden “100 fine fynske fiskepladser”, der er trykt og solgt i over 50.000 eksemplarer. Guiden blev i 2005 afløst af efterfølgeren “117 fine fynske fiskepladser”, som i modsætning til forgængeren inkluderer flotte luftfotos af de mange kystpladser.
Man fandt hurtigt ud af, at det ikke var nok at fortælle historien én gang. Nej, den skulle fortælles om og om for nye fiskere for at holde momentet. Det nyttede ikke noget at hvile på laurbærrene. Der skulle sås hvert eneste år, hvis der også skulle høstes det efterfølgende.
Biolog Mogens Michael Møller, som var projektleder i Fyns Amt indtil amternes nedlæggelse i 2007 og som nu hører til i Odense Kommune, indgik et tæt makkerskab med Steffen Hinchely om projektet og markedsføringen af det. De to udgjorde sammen The Dynamic Duo, som for alvor fik de fynske havørreder ud over de danske landegrænser – ud til de lukrative fisketurister.
Gode og dårlige fisketurister…
I starten havde man lidt svært ved at skelne skidt fra kanel – de “gode” fisketurister fra de “dårlige”. Det var kvalitetsturisterne, man var ude efter – dem, der har penge og er villige til også at bruge dem. På Langeland havde man i mange år haft en veludviklet turisme baseret på tyske lystfiskere, som tog færgen direkte fra Tyskland til Langeland – for at fiske torsk i Langelandsbæltet.
Men det viste sig hurtigt, at torskefiskerne ikke spyttede nær så mange penge i kassen som havørredfiskerne. De rejste, boede og spiste billigt. I regelen havde de billig mad og drikkevarer med hjemmefra, og altid havde de friske, frosne torskefileter med sig tilbage igen. Nationaløkonomisk slet ikke den gode forretning, som havørredfiskeriet viste sig at være.
I turistmæssig sammenhæng regner man med, at fisketurister som tommelfingerregel hver dag lægger 400 kroner i kassen. Tyske torskefiskere ofte langt mindre. Til sammenligning lægger en typisk havørredfisker hele 668 kroner i den lokale økonomi. Hver dag.
Se, det er tal, der tæller. Og tal, som tidligt fik Fyns Amt til at fokusere målrettet på havørrederne, som man jo selv kunne styre – via udsætninger og forbedrende miljøtiltag. Torskebestanden kan man derimod intet gøre ved eller for. Den svinger med miljø- og klimaforandringer samt skiftende pres fra erhvervsfiskeriet. Det gør den til en ustabil ressurse, som man kun vanskeligt kan bygge en fisketurisme op omkring.
Derfor står og falder fremtiden for Havørred Fyn da også med den fortsatte eksistens af ørredklækkeriet i Elsesminde. Uden de 360.000 årlige havørreder til udsætning intet fortsat havørredfiskeri i den klasse, man har opnået og oplever lige nu.
– Fejltagelserne?
Interviewet er ved at være slut. Kagen er spist og kaffen drukket. I mellemtiden er hele to Ærøfærger passeret forbi for enden af den grønne græsplæne uden for stuevinduet. Afslutningsvis stiller jeg derfor Jørgen Dan Petersen det skarpe spørgsmål, jeg længe har set frem til at stille:
– Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, er der så noget, du ville have gjort anderledes, hvis det var muligt?
– Intet, kommer det beskedne svar prompte fra Jørgen Dan Petersen. – Absolut intet. Projektet var nemlig godt tænkt igennem inden starten…!
Jeg takker, bukker og skynder mig derfor at ønske tillykke med de 25 succesrige år, inden turen atter går tilbage til Randers! Efter et par spændende timer i selskab med den mand, der alene udtænkte det fynske havørredprojekt, og som stadig kan se ud på det fra sit eget stuevindue.
Et projekt, man misunder fynboerne mange steder i det danske land. Steder, hvor man i flere år, men uden held har forsøgt at gøre Fyn kunsten efter. Med halvhjertede projekter som eksempelvis Havørred Limfjorden og Havørred Sjælland.
Det er nemlig ikke nok bare at tænke tanken. Der skal også sættes handling bag og skydes penge ind. Mange penge. Og det skal gøres kontinuert. Med politisk opbakning.
Efterskrift: Jeg har selv haft fornøjelsen at følge Havørredeldorado Fyns Amt fra første parket siden den spæde start i 1990. Dels som underviser i fisketurismens lyksaligheder og faldgruber over for deltagerne i det turismenetværk, der sideløbende voksede op. Og dels som skaber af havørredeldoradoets første 3-sprogede hjemmeside på den – syntes vi dengang – frække netadresse seatrout.dk.
Så tak til ovennævnte personer for, at jeg måtte være med på rejsen. Ikke mindst som biolog har det været en berigende oplevelse at se projektet vokse sig så stort og stærkt, at der nu atter er fynske havørreder i fynske vande!
Seneste opgørelse fra Havørred Fyn fortæller, at man ved årsskiftet 2015/2016 nu er oppe på hele 300 restaureringsprojekter ved fynske vandløb. Et ganske imponerende tal.
Jeg kunne ønske mig, at salig statsbiolog Knud Larsen kiggede med på det fynske havørredeventyr oppe fra sin fiskehimmel.
Verden omkring os består af en lang række grundstoffer, som kan være sat sammen på meget forskelig vis – med meget forskellige egenskaber til følge.
– Men hvor kommer disse grundstoffer egentlig fra? – Og hvordan er de blevet til?
Det er en fascinerende historie, du kan læse meget mere om her. En historie, der bringer os langt ud i verdensrummet og meget langt tilbage i tiden.
En historie, der eksempelvis gør op med myten om, at diamanter varer evigt. Men det er også en historie, som forklarer, hvorfor guld stadig – efter flere tusinde år i menneskets tjeneste – er sin vægt værd i – nå ja, guld!
Læs den lange artikel om grundstofferne, deres dannelse og egenskaber her. Der er naturligvis fokus på de stoffer, som betyder mest for os mennesker og naturen, der omgiver os.
Grundstoffer som ilt, kvælstof, kulstof og diverse metaller – almindelige såvel som sjældne.
– men som gerne vil lære dig de basale færdigheder, før du kaster dig ud i fluefiskeriets glæder på egen hånd. Du lærer at undgå de værste vindknuder, inden du tilsætter vand!
Det er nemlig ikke helt nemt at lære sig selv fluekast og fluefiskeri. Faktisk risikerer du da at tillægge dig kastefejl, som du siden skal bruge tid og kræfter på at lære af igen. Det undgår du med et begynderkursus.
Ikke sjældent deltager far og søn på samme begynderkursus. En ideel indfaldsvinkel til mange herlige stunder sammen i årene fremover!
Du bestemmer indholdet – og tempoet
Vi planlægger dagen på dine præmisser, efter dine ønsker og ud fra din erfaring. Du kan vælge at komme alene og få 100% opmærksomhed hele dagen. Så kan du virkelig rykke langt i dit fluefiskeri på ganske kort tid.
Eller du kan vælge at dele oplevelsen med knægten, konen, kæresten eller kammeraten, så I har noget at snakke om, når I kommer hjem igen. I alt dog max to personer, så alle får det fulde udbytte af dagen.
Er du spinnefisker, fokuserer vi i stedet på valg af fiskepladser i forhold til årstiden og lokaliteten. Så er du sikker på at få værdifuld viden med hjem til dine egne kyster.
Yderligere oplysninger
Gavekort udstedes gerne og koster ikke en krone ekstra!
Måske har du aldrig holdt en fluestang i hånden før. Måske har du været på kurser, men ikke helt opnået hvad du ville. Måske vil du blot gerne pudse teknikken lidt af og have lidt friske input med hjem til favoritvandet, som du kan arbejde videre med.
I så fald er et dagskursus ideelt – både for dig selv og som gaveidé til andre. Dagskurserne er populære som gavebeviser til jul, jubilæum eller fødselsdage. Eller som morgengave til kæresten. Det har jeg efterhånden oplevet rigtig mange gange!
Området ligger også midt i en af landets første nationalparker. Nationalpark Mols Bjerge er det sted i Danmark, som på bedste og mest pædagogiske vis fortæller om det danske landskabs dannelse efter sidste istid. Og som byder på nogle af landets suverænt smukkeste udsigter fra de mange høje.
Vi planlægger dagen på dine præmisser, efter dine ønsker og ud fra din erfaring. Du kan vælge at komme alene og få 100% opmærksomhed hele dagen. Så kan du virkelig rykke langt i dit fluefiskeri på ganske kort tid.
Eller du kan vælge at dele oplevelsen med knægten, konen, kæresten eller kammeraten, så I har noget at snakke om, når I kommer hjem igen. I alt dog max to personer, så alle får det fulde udbytte af dagen.
Er du spinnefisker, fokuserer vi i stedet på valg af fiskepladser i forhold til årstiden og lokaliteten. Så er du sikker på at få værdifuld viden med hjem til dine egne kyster.
Yderligere oplysninger
Gavekort udstedes gerne og koster ikke en krone ekstra!
– Brug for at forlade hverdagens stress og jag? – Lyst til at prøve nyt fiskevand i nyt selskab? – Eller behov for at lære mest muligt om fluefiskeri fra kysten på kortest mulig tid?
Så skal du tænke på et weekend-kursus med base i mit sommerhus på Mols. Her tilbringer vi to dage i smukke omgivelser – omgivet af vand på alle sider. Uanset vejr og vind kan vi derfor altid finde gode fiskepladser i læ og med klart vand til fluefiskeri. Og naturligvis også spinnefiskeri, hvis man er mere til denne fiskemetode.
Området ligger også midt i en af landets første nationalparker. Nationalpark Mols Bjerge er det sted i Danmark, som på bedste og mest pædagogiske vis fortæller om det danske landskabs dannelse efter sidste istid. Og som byder på nogle af landets suverænt smukkeste udsigter fra de mange høje.
Kurserne skræddersys efter dine eller jeres ønsker. Det kan være 100% afslapning eller hard core undervisning ved vandet. Måske går vi en lang tur langs kysten og kigger de gode pladser ud. Måske binder vi en flue eller to efter aftensmaden – naturligvis i selskab med et godt glas foran pejsen.
Du kan tage knægten, konen, kæresten eller kammeraten med – i alt dog max to personer, da der ikke er plads til flere i sommerhuset.
Der er kun ti minutter til Danmarks første nationalpark, Mols Bjerge, og en halv time til færgen Ebeltoft-Odden. Afhentning kan arrangeres, hvis du kommer fra Sjælland.
Kurset inkluderer undervisning, overnatning i enkeltværelse og fuld forplejning.
Yderligere oplysninger
Gavekort udstedes gerne og koster ikke en krone ekstra!
Med jævne mellemrum arrangerer vi rendyrkede fiskerejser til spændende destinationer rundt omkring i verden. Et område, jeg har mere end 40 års førstehånds erfaring med.
Indtil videre har vi været på Grønland, Island, Irland, Mexico, Canada og Alaska. Med undertegnede fiskeribiolog som rejseleder og altid med et anerkendt rejsebureau som teknisk arrangør.
I samarbejde med Dansk Videncenter for Sportsfiskeri arrangerer vi også deciderede studierejser til udenlandske turistdestinationer. Det kan nemlig være svært at sætte sig i fisketuristens sted, dersom man selv er aktør og udbyder af faciliteter – det være sig vandrehjem, campingplads, kro eller hotel.
Specielt svært er det naturligvis, hvis man ikke selv er lystfisker.
Se, hvordan de andre gør
Det er derfor en rigtig god idé at tage på studierejse til lokaliteter, hvor man har og længe har haft en velorganiseret fisketurisme. Hvor man har høstet erfaringer gennem mange år, og hvor man gerne deler dem med andre.
Den slags steder findes der flere af rundt omkring i verden, og selv har jeg besøgt rigtig mange af dem gennem mere end 40 år som aktiv fisketurist.
Afslutningsvis: Tag aldrig afsted med et bureau, der ikke er medlem af Rejsegarantifonden. Jeg siger det bare. Vi arbejder derfor altid sammen med B&P Travel, som har en pletfri straffeattest efter mere end 20 år i rejsebranchen!
Yderligere oplysninger
Hold dig orienteret om kommende studierejser på denne side. Og ring gerne, hvis du selv har forslag til en sådan tur. Vi arrangerer hellere end gerne.
Udgifterne er naturligvis fuldt fradragsberettigede, dersom du selv er aktør inden for fisketurismen.
