* Svenske tyvfiskere værre

I dele af Mellemsverige sker der et omfattende tyvfiskeri med garn, både i almindelige søer og i Put and Take vande. Flere og flere fiskeriinspektører beretter nu om, at de er blevet truet, når de har taget tyvfiskere på fersk gerning.

– Vi oplever ofte ulovlige redskaber i søerne, og der har været adskillige episoder i løbet af forgangne sommer, siger Bengt Olsson, som er fiskeriinspektør i Huddinge.

Ikke mindst i søen Gömmaren har fiskeriinspektører oplevet et øget tyvfiskeri med garn. Og når tyven tages på fersk gerning, kan det gå voldsomt for sig:

– Jeg blev truet med vold af en tyvfisker, der ikke ønskede at høre på, hvad vi sagde. Det viste sig siden at være en luftpistol, men det var alligevel meget ubehageligt, fortæller Mille Berg, som er fiskeriinspektør i Hides Fiskeplejeområde.

Politiet blev tilkaldt og pågreb manden, men frafaldt siden sagen.

Flere af Mille Bergs kolleger har også oplevet trusler og vold i forbindelse med afsløring af tyvfiskere:

– Tyvfiskere har ødelagt vores biler, skåret dæk op og knust ruder, fortæller opsynsmand Robert Orest under en patrulje rundt om Gömmaren.

Desuden er såvel embedsmænd som fiskeriinspektører blevet slået, har fået deres mobiltelefoner smadret og biler ridset.

– Jeg har nu et lille kamera på brystet. Det letter beviser om trusler, tyvfiskeri og lignende, siger Mille Berg.

Selvom tyvfiskeri er ikke har høj prioritet hos politiet, har flere tyvfiskere i Huddinge kvarter alligevel fået bøder.

– Tyvfiskere kan få fiskeudstyr beslaglagt, udstedt bøder og op til to års fængsel, fortæller Robert Orest.

– Vi støder ofte på garnfiskeri, som er målrettet store fisk. Lægger man de mange garn sammen, fanges der en utrolig mængde fisk. Så mange, at de efter al sandsynlighed sælges, siger Bengt Olsson. Han fremviser som bevis et billede af nogle rigtigt store aborrer, sandarter og gedder, som stammer fra en tyvfiskers garn.

Ulovligt garnfiskeri er således ikke kun et tiltagende dansk problem. Det findes overalt. Det er tidligere blevet nævnt, at et stort flertal af de pågrebne tyvfiskere skulle være af “anden etnisk herkomst end svensk”, men det oplyses der ikke noget om her.

Udlændinge er som bekendt et uhyre følsomt emne i Sverige, som er det nordiske land, der har modtaget suverænt flest flygtninge og indvandrere.

28. september 2016

Steen Ulnits

* Lavere kvoter på østersøtorsk

Mens det tilsyneladende går fremad for torsken i Nordsøen – efter flere års reducerede torskekvoter – går det den stik modsatte vej for dens artsfælle i Østersøen.

Hvis bestanden af torsk i Østersøen igen skal blive levedygtig, så skal der fremover skæres kraftigt ned på antallet af torsk, der ender i fiskekutternes lastrum.

Sådan lyder det fra EU-Kommissionen, som lægger op til at skære kraftigt i torskekvoterne i Østersøen for 2017. Kvoten for torsk i den vestlige Østersø bør beskæres med 88 procent i forhold til i år, mens kvoten for torsk i den østlige Østersø bør beskæres med 39 procent, lyder det fra kommissionen.

– Den videnskabelige rådgivning modtaget tidligere på året anbefalede kraftige reduktioner i fiskeriet for at hjælpe disse bestande med at vokse fra deres nuværende meget lave niveauer, skriver EU-Kommissionen således.

Dermed følger kommissionen en anbefaling fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), hvis biologer rådgiver kommissionen.

Hos Danmarks Fiskeriforening siger næstformand Kim Kær Hansen, at han ikke vidste, om han skulle grine eller græde, da han så udspillet, som nu skal behandles i ministerrådet.

Hvis det ender med at blive til virkelighed, vil det koste levebrødet for mange danske fiskere, siger Kim Kær Hansen:

– Det er en katastrofe, der er lagt op til. Det vil medføre en direkte lukning af fiskeriet i store dele af Østersøen. Det er klart, at det vil være de færreste virksomheder, der kan holde til at få skåret 88 procent af sin indtjening, siger næstformanden.

I Danmarks Naturfredningsforening siger biolog Henning Mørk Jørgensen, at en kraftig reduktion af kvoten er nødvendig, hvis der skal kunne fanges torsk i Østersøen i fremtiden:

– Torskebestanden er blevet så lav, at man i virkeligheden er derhenne, hvor man truer, at den overhovedet kan vedligeholde sig selv. At gydebestanden er blevet for lille til, at der kommer nye torsk nok, siger han.

Efter at anbefalingen fra ICES kom frem, gjorde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) det klart, at han vil arbejde for en mindre nedskæring af kvoterne til gavn for fiskeriet. I bedste Venstre-stil og uden smålig hensyntagen til miljøet.

Ifølge tal fra ministeriet fisker 392 fartøjer pt. efter torsk i den vestlige Østersø.

28. september 2016

Steen Ulnits

* Tunen tilbage

En af havets giganter, den blåfinnede tun, er nu igen til stede i danske farvande efter mere end 50 års fravær.

Kæmpefisken, der kan veje adskillige hundrede kilo og har en meget høj kommerciel værdi, forsvandt i begyndelsen af 1960’erne sporløst fra vore farvande.

I år er den sensationelt observeret i større stimer i både Skagerrak og Kattegat, hvor den med sine karakteriske plask og spring har vist sig i fuld figur på jagt efter føde.

– Med fare for at lægge mig ud med kirken, så er det nok noget, der minder om Jesu genkomst for de marine fisk, lyder det fra seniorforsker Kim Aarestrup, fra DTU Aqua. Han ønsker yderligere undersøgelser og en bæredygtig forvaltning af bestanden.

Det er formentlig langt bedre regulering af fiskeriet og voksende bestande af fødefisk som makreller, sild, brisling og ansjoser, der har fået de blåfinnede tun til igen at indtage de danske farvande.

Bestanden af blåfinnede tun er de seneste år vokset betragteligt, så antallet i dag vurderes at være lige så stort eller større end i 1950’erne.

Et meget forsigtigt bud er, at der i øjeblikket befinder sig flere hundrede af de enorme fisk i vore farvande, fortæller professor og tunekspert Brian Mackenzie fra DTU Aqua.

Det er dog forbudt at fiske efter tunfiskene, da fiskeriet er kvotebelagt og internationalt reguleret, og Danmark har ikke nogen kvote.

Flere artikler om tunen – en historisk (1999) og en futuristisk (2015):

http://ulnits.dk/spinnefiskeri/tunge-tun-og-tunge-tanker/

http://ulnits.dk/biologi/et-nyt-tuneventyr/

28. september 2016

Steen Ulnits

* Sådan bliver det Bæredygtigt:

Man godkender helt enkelt de ansøgninger, man selv har skrevet. Det skriver dagbladet Information.

Formand for Bæredygtigt Landbrug (BL), Flemming Fuglede Jørgensen, vurderede i 2014 en ansøgning til Promilleafgiftsfonden for Landbrug, som han selv havde underskrevet. Alligevel erklærede han sig ikke inhabil. Flemming Fugledes lobbyorganisation Bæredygtigt Landbrug fik efterfølgende tildelt 1,5 millioner kroner til en rapport, der promoverede organisationens mærkesager.

Det viser en aktindsigt fra et bestyrelsesmøde i fonden, skriver dagbladet Information. Formand i Transparency International Danmark, der bekæmper korruption og bestikkelse, Knut Gotfredsen, kalder dobbeltrollen “korruption”.

– Sådan gør man bare ikke, når der er tale om offentlige midler, siger han til Information.

Promilleafgiftsfonden for Landbrug yder blandt andet støtte til forskning inden for landbruget. I august 2016 udgav Copenhagen Business School en rapport med titlen “Dansk landbrugs rammevilkår og konkurrenceevne”. Ingen steder stod der, at det var Bæredygtigt Landbrug, der havde skaffet pengene til rapporten.

Konklusionen i rapporten var blandt andet, at de danske miljøregler er “konkurrenceforvridende” for landbruget. Det er en konklusion, som er en ren gentagelse af Bæredygtigt Landbrugs egne mærkesager. Bæredygtigt Landbrug arbejder for, at landbruget bør have mere lempelige rammevilkår, skriver Information. Det betyder ikke mindst lavere afgifter og lavere skat.

Rapporten er siden blevet kritiseret for at være uvidenskabelig og tendentiøs. Konklusionerne lå desuden meget langt fra resultaterne i to tilsvarende undersøgelser fra rådgivningsvirksomheden Cowi og Københavns Universitet.

Flemming Fuglede Jørgensen afviser over for Information, at han har været inhabil i sagen, men han ønsker ikke at kommentere sin egen rolle yderligere. Formanden for Statsrevisorerne, Peder Larsen (SF), mener derimod, at Flemming Fuglede Jørgensen har brudt forvaltningsloven.

“Fuglede” er efterhånden ved at være et belastet ord og navn. Både inden for og uden for dansk landbrug. Men Fuglede er sikkert en helt blandt vennerne i BL, hvor det er en kvalitet ikke at være belastet af almindelig anstændighed eller lade sig anfægte af moralske skrupler, der ellers ville holde de fleste tilbage.

For slet ikke at tale om videnskabeligt dokumenterede facts, som man kører ret henover med sine tonstunge landbrugsmaskiner – når og hvis de ikke lige passer ind i landbrugets våde drømme om optimal gødning.

Dette jævnfør det hæderkronede gamle Venstre-slogan:

“Hvis det er fakta, så benægter A fakta”…

28. september 2016

Steen Ulnits

* Kludder med klithotel

Planerne om at bygge et luksuriøst klithotel i Løkken ligger heldigvis stadig i skuffen. Der er nemlig endnu ikke blevet fundet nogle investorer til projektet.

Glæden var ellers stor, da et ambitiøst kystprojekt i Løkken sidste efterår kom med på Regeringens omstridte liste over ti projekter, som skulle være med til at øge kystturismen i Danmark. Et nyt hotel i Løkken med tilhørende wellness-center og værelser i de alleryderste klitrækker skulle lokke investorer med mindst 25 millioner på bankbogen til Løkken.

– Jeg var vildt begejstret. Det var et fantastisk projekt og jeg så noget projektmateriale, der så helt fantastisk ud. Og et fantastisk løft for byen kunne det blive, siger Stefan Karlborg, formand for Løkken Turistforening, om sine tanker umiddelbart efter, at han blev præsenteret for de store planer.

Smilene er dog stivnet en smule i løbet af de ti måneder, der er gået, siden Erhvervs- og Vækstministeriet gav Hjørring Kommune lov til at arbejde videre med at få ført planerne om et nyt klithotel i Løkken ud i livet. Ingen investorer har endnu meldt sig klar til at poste penge i projektet.

Måske har de – modsat regeringen – læst alle undersøgelserne, som påpeger, at det netop er de uberørte kyster, som trækker turister til Danmark. Og ikke de vandlande og feriecentre, som ofte ligger ubenyttede hen.

– Med investeringer i den størrelsesorden, som vi er på udkig efter, er det enten eller. Enten er investorerne der, eller også er de der ikke, og lige nu er der ingen investorer. Det er en proces, der tager tid. Sådan er det. Udviklingsprojekter tager tid, siger Helle Lyngbak, udviklingskonsulent i Hjørring Kommune.

Helle Lyngbak anslår, at der formentlig skal investeres mellem 50 og 75 millioner kroner, for at projektet i Løkken kan blive en realitet. Kommunen har indtil videre præsenteret projektet over for flere potentielle investorer, men ingen pengemænd er endnu bidt på krogen. Og det er nødvendigt, før det nye klithotel kan blive bygget.

– Det er ikke Hjørring Kommune, der skal bygge et hotel. Hjørring Kommune bygger ikke hoteller og driver ikke hoteller, så det er en privat investering, der skal laves i byen. Det, vi gør, er at skabe mulighederne for en kommende investor, siger Helle Lyngbak.

Planen for projektet i Løkken er at rive det nuværende Hotel Klitbakken ned. Derefter skal der opføres et nyt hotel med 34 værelser med konferencefaciliteter og restaurant samt 14 satellitværelser i de alleryderste klitrækker, hvor der også skal opføres et wellness-center, plankestier, en udsigtsplatform og ti nye badehuse direkte på stranden. Derudover skal byens vandtårn og redningshus omdannes til udsigtstårn og til lokaler, der kan bruges til pop-up arrangementer.

– Det åbner et helt nyt marked. Vi har ikke korttidsturister her i den forstand, som et hotel ville give. Så det åbner simpelthen nogle nye perspektiver for byen, siger Stefan Karlborg, som dog er lidt bekymret over, at ingen investorer hidtil har set det samme lys i projektet som ham.

– Jeg tør godt sige, at jeg er en anelse skuffet. Jeg havde jo håbet, at de stod i kø herude, men jeg er vel realist nok til at forstå, at det ikke er sådan noget, der lige sker, siger Stefan Karlborg.

Selvom det endnu er uvist, om og hvornår første spadestik til det nye klithotel bliver taget, forsikrer Helle Lyngbak, at Hjørring Kommune skam arbejder videre med at finde investorer til projektet. Og hun er sikker på, at det nok skal lykkes inden november 2020, hvor kommunens tilladelse til at omgå kystnærhedszonen og klitfredningsbestemmelsen udløber.

– Jeg er fuldstændig sikker på, at projektet er så godt, at det nok skal blive til noget. Det kommer til at stå her om tre år, og så er jeg glad, siger Helle Lyngbak.

Klithotel-projektet i Løkken er det eneste af regeringens ti kystprojekter, der ligger i Nordjylland. Og med sine planlagte bygninger direkte på stranden det, der sandsynligvis vil være det mest skæmmende for kystlinjen.

Projekter som dette er som at tisse i bukserne og save den gren over, man selv sidder på. Samtidig.

Det er bare dobbelt dumt.

28. september 2016

Steen Ulnits

---

* Vild varme i Vestervig

Sommervarmen giver hedebølge i Nordvestjylland – den første i september måned, siden temperaturmålingerne begyndte i 1874.

Det er en helt usædvanlig sommervarme, vi oplever netop nu – med landsdækkende varmebølge og lokale hedebølger.

Tre dage i træk nåede temperaturen ved Vestervig i det sydlige Thy over 27 grader. Efter nogle usædvanligt varme septemberdage var det nok til, at man officielt kunne erklære hedebølge. Det kræver nemlig, at gennemsnittet af dagens højeste temperatur over tre dage er over 28 grader.

Hen over de tre på hinanden følgende dage var dagens højeste temperatur i gennemsnit hele 28,7 grader – og dermed overskred man grænsen for hedebølge ganske markant. At det er historisk varme, man oplever, viser 142 år gamle vejrdata.

I Vestervig har man foretaget daglige temperaturmålinger siden 1874 – og de viser, at man i den tid aldrig har haft så meget som én eneste varmebølge (der ‘blot’ kræver 25 grader over tre dage) i september måned – og således har man i sagens natur heller ikke haft hedebølge.

Hedebølgen – og varmebølgen for den sags skyld – er således den første, man oplever i Vestervig i Nordvestjylland i mindst 142 år. Og når man som jeg er døbt i netop Vestervig kirke – landets største landsbykirke og med udsigt over både Limfjorden og Vesterhavet – kan man jo ikke undgå at være bare en smule stolt…

Alle forudsætninger er således til stede for, at vi kan opleve fænomenet “Indian Summer”. Der er tre ting, som efter DMI’s definition skal være opfyldt, før man kan tale om Indian Summer:

Der skal have været nattefrost. Der skal være mindst lige under 20 graders varme. Og bladene på træerne skal have de klassiske flotte efterårsfarver. Faktisk havde vi frostvejr om natten flere steder i forgangne uge, og faktisk er der chance for omkring 20 grader flere steder i den kommende weekend.

I så fald får vi en tidlig Indian Summer – dog uden de karakteristiske stærke røde og gule farver, som normalt hører oktober til.

21. september 2016

Steen Ulnits

* Miljøminister sparer økologien bort

Ja, man kan snart ikke blive overrasket længere. Til trods for, at økologien tordner frem og der mangler økovarer på hylderne, så vælger fødevareminister Esben Lunde Larsen at tilgodese sine venner i det konventionelle industrilandbrug.

I sit finanslovsforslag har regeringen nemlig omprioriteret de såkaldte landdistriktsmidler fra EU for at finansiere Blå Bloks giftsprøjtende og gyllespredende landbrugspakke. Og det går blandt andet ud over støtteordninger til økologien, som beskæres med mindst 76 millioner kroner allerede fra næste år.

– Det, man fjerner her, er mange af de ting, som skaber ny viden, nye markeder og samarbejder, der fremmer økologi. Der er tale om en gradvis afmontering af den politik, som har gjort Danmark til verdens førende økologination, både i forhold til salg, omstilling i offentlige køkkener og forskning. Så det er bestemt ikke en positiv udvikling, siger direktør i Økologisk Landsforening Paul Holmbeck.

Besparelserne på økologi i den nye finanslov er følgende:

Økologivisionen, investeringsstøtte: På sidste års finanslov var der budgetteret med 21 millioner kroner i 2017 og 18,5 millioner i 2018 til investeringer, der forbedrer produktivitet, dyrevelfærd og biodiversitet. Ordningen bortfalder helt i regeringens nye finanslovsforslag.

Økologisk investeringsstøtte til kvæg og svin: Der var budgetteret med 30 millioner kroner i 2017 og 2018, men ordningen bortfalder helt i regeringens nye finanslovsforslag.

Kvalitetsfødevarer, økologi og netværksaktiviteter: Der var afsat 45 millioner kroner til »fremme af produktion og afsætning af økologiske fødevarer«, »en værdiskabende produktion af et mangfoldigt udbud af kvalitetsfødevarer« og »mindre fødevareproducenters afsætning af fødevarer« i 2019, som nu bortfalder.

Økologisk udvikling: Der var afsat 10 millioner i 2017 og 5 millioner i 2018, som nu bortfalder.

Økologisk Fødevarerådgivning: En bevilling på 4,8 mio. kr. i 2016 til Økologisk Fødevarerådgivning, som har hjulpet mindre virksomheder med produktudvikling og adgang til supermarkedets hylder, er bortfaldet, og der er ingen midler til indsatsen i 2017.

Erhvervsudviklingsmidler: Der var afsat 15 millioner kroner årligt til økologi, som nu bortfalder.

Økologiforskning: Har fået 30-60 millioner kroner årligt de senere år, fik 20 millioner kroner i 2016, og bortfalder helt i 2017.

Den minister og den regering er bare en sand katastrofe for alt, der er godt og sundt.

21. september 2016

Steen Ulnits

* Miljøminister bakker op om øget forurening

Danmarks miljøafviklingsminister, Venstres vestjyske konfirmand Esben Lunde Larsen, vil nu ændre miljøbeskyttelsesloven, så det bliver muligt at forurene endnu mere i den danske natur.

Kun tre danske havbrugsfamilier og en enkelt japaner vil få glæde af den kommende lovændring, der vil gå ud over miljøet og alle os andre. Esben Lunde vil have ændret miljøbeskyttelsesloven, fordi Natur- og Miljøklagenævnet i slutningen af 2014 lukkede Hjarnø Havbrugs forurenende havbrug syd for Endelave – blandt andet under henvisning til, at der ikke var dokumentation for, at muslingefarme inde i As Vig kunne fjerne forureningen tyve kilometer ude ved Endelave.

Esben Lunde har derfor fremsendt udkast til en ændring af miljøbeskyttelsesloven, hvoraf det fremgår, at han vil give tilladelse til, at muslinge- og tangfarme kan kompensere for udslip af kvælstof og fosfor, hvis blot de ligger i det samme vandområde. Om så tiltagene virker eller ej…

Sagen er nemlig, at det ikke er bevist, at selv kæmpestore muslinge- og tangfarme på langt over 100 hektar kan kompensere for den store mængde kvælstof og fosfor, som opdrættet af regnbueørreder i havbrug er årsag til. De store muslinge- og tangfarme vil derimod selv virke ødelæggende på havbunden, fordi de skygger for sollyset.

De mange tusinde burørreder lukker enorme mængder affaldsstoffer ud. Der slipper også gift fra kobberbehandling af burene og medicinering af fiskene ud i vandet.

Venstres miljøminister har sat lovændringen i gang med opbakning fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, der ellers ynder at slå sig op som “Blå Bloks Grønne Stemme”. Måske de fremover skal kaldes “Blå Bloks Giftiggrønne Stemme”. Det ville passe bedre med virkeligheden.

Med til at skubbe på er Venstre-regeringens finansordfører, Jacob Jensen, der såmænd har et bijob i bestyrelsen for det storforurerende japanskejede havbrug Musholms A/S. Han bliver således betalt for at få de forurenende tiltag sikkert gennem Folketinget – i tilgift til sin ellers udmærkede løn som MF’er…

Ud over japanske Musholm vil havbrugsfamilierne Pedersen og Petersen fra Hjarnø Havbrug A/S og Snaptun Fisk Export A/S samt familien Priess fra Aquapri A/S få glæde af loven, der netop er blevet sendt i høring.

21. september 2016

Steen Ulnits

* Pensionsfonde dropper svinefabrikker

Et projekt under Væktsfonden og Dansk Landbrugskapital om at bygge 10 kæmpe danske svinefarme for i alt fem mia. kr. er blevet præsenteret for flere potentielle investorer, herunder pensionskasser.

Men projektet har ingen gang på jord og er allerede skudt ned.

Dr.dk kunne ellers tidligere fortælle, at Dansk Landbrugskapital, der er etableret som en redningsfond til redning af den danske landbrugssektor, havde planer om at skaffe finansiering til 10 kæmpestore danske  svinefarme med søer og produktion af 1,6 mio. slagtesvin om året i Danmark.

Men nu siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), at projektet ikke længere er aktuelt:

– Vækstfonden har arbejdet på modeller for Dansk Landbrugskapital. Det har blandt andet været overvejet at etablere produktion af svin i stor skala, men det har vist sig, at modellen ikke er tilstrækkelig attraktiv for pensionsselskaberne at investere i, siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen.

I stedet arbejder Dansk Landbrugskapital nu på at hjælpe effektive, men gældsplagede landmænd.

Landbrugsavisen.dk kan nu afsløre en række yderligere detaljer om den plan, som Dansk Landbrugskapital har præsenteret for flere potentielle investorer.

Ifølge den nu skrinlagte plan skulle Dansk Landbrugskapital være med til at finansiere byggeriet af 10 kæmpe svinefarme i Danmark. Det var tanken, at farmene hver især skulle have 5.000 søer og producere cirka 160.000 slagtesvin.  I alt en produktion på 1,6 mio. svin fra de 10 farme. Som om vi ikke producerede svin nok. Knap 30 millioner om året.

Dertil kommer, at hver af de 10 svinefarme skulle råde over 2.000 hektar, hvor farmen skulle eje de 1.000 hektar og leje de sidste 1.000 hektar.

I forretningsplanen, der ikke er offentliggjort, blev det forudsat, at de 1.000 hektar, der skulle købes til hver farm, skulle erhverves for 140.000 kr. pr. hektar. Der skulle altså købes 10 gange 1.000 hektar til en pris af 140.000 kr. pr. hektar.

Ud over den halve mia. kr., som den danske stat allerede har skudt ind i Dansk Landbrugskapital, var det planen, at danske pensionsselskaber skulle skyde yderligere halvanden mia. kr. i fonden.

Men ifølge Troels Lund Poulsen har ingen pensionsselskaber udvist interesse. Det er ikke hverken in, politisk korrekt eller økonomisk rentabelt at fortsætte det nuværende svineri.

Dertil kommer, at der skulle findes finansiering af yderligere tre mia. kr., for at projektet kunne blive til virkelighed.

Så trak pensionsselskaberne sig heldigvis. De er heldigvis klogere end regeringen.

21. september 2016

Steen Ulnits

* Laksen i Storå skal fremover klare sig selv 

– uden supplerende udsætninger…

I 70 år har der været udsat laks i Storå, men en målrettet indsats for at ophjælpe den vilde bestand betyder, at laksen nu forventes at kunne klare sig selv.

Bestanden af laks i den Vestjydske Storå, som er Danmarks næstlængste vandløb, skal fra foråret 2017 klare sig uden udsætning af opdrættede laks. Der har været arbejdet med opdræt og udsætning af laks i Storå i mere end 70 år og dermed ophører en lang tradition.

Processen med at udfase udsætning af opdrættede laks blev startet allerede i 2014, hvor der blev sat ½-års laks ud for sidste gang i tilløb til Storå. I 2015 og 2016 blev der kun udsat 1-års laks i hovedløbet, og det er nu planlagt, at den sidste udsætning af 1-års laks skal foregå i foråret 2017.

Laksebestanden har været i kraftig fremgang i de senere år, hvor der er gjort en stor indsats for at genskabe gode passage-, gyde- og opvækstmuligheder for laks i mange tilløb nedenfor Holstebro, og hvor der er indført reguleringer af fiskeriet i Storå og Nissum Fjord, som åen løber ud i.

Derfor er der nu grundlag for at indstille udsætningerne af laks med henblik på, at undersøge om bestanden kan klare sig selv.

I 2016 er de totale indrapporterede laksefangster fra lystfiskeri i Storå det højeste registrerede nogensinde. De obligatoriske indrapporteringer viser, at der pr. 1. september 2016 er indrapporteret fangst af 1.042 laks, og tallet bliver højere, idet fiskesæsonen først slutter 15. oktober. I samme periode var der i 2015 kun indrapporteret fangst af ca. 400 laks.

I 2015 viste DTU Aquas bestandsanalyser, at den samlede opgang af laks i Storå var på omkring 5.800 laks. Til sammenligning var den samlede opgang af gydemodne laks i Storå i 2010 og 2013 henholdsvis 1.400 og 1.350 laks. Tilbage i 2003 viste en undersøgelse, at bestanden kun var på 166 laks.

Bestanden er således mangedoblet siden 2003 og firdoblet fra 2010 til 2015, og det store antal stangfangede laks i 2016 giver grundlag for at formode, at bestanden er vokset yderligere siden 2015.

21. september 2016

Steen Ulnits

* Danmarks ynglebestand af skarv

Danmarks ynglebestand af skarv anno 2016 er nu opgjort. Det blev til 31.682 reder, hvilket svarer til en fremgang på 1,0 %. Det er nu tredje år i træk, at antallet ligger omkring 31.000 par.

Der var 83 kolonier i år, hvilket er det højeste nogensinde. Heriblandt 9 kolonier på helt nye lokaliteter. I 2016 havde skarverne forladt fire af de kolonier, som eksisterede i 2015. Og i 10 kolonier var der flere end 1.000 reder.

Fem af de helt store kolonier fandtes i “Smålandsfarvandet”, hvor antallet af reder er steget med 20%. Her drager skarverne fordel af fremgangen i bestanden af den ligeledes invasive sortmundede kutling.

For første gang blev en drone benyttet til optælling af reder. Dog kun i én enkelt koloni.

Hele rapporten kan downloades på http://dce2.au.dk/pub/TR87.pdf

14. september 2016

Steen Ulnits

* Bayer og Monsanto fusionerer

Den tyske kemigigant Bayer køber nu den amerikanske såsæds- og kemigigant Monsanto.

Det står nu helt klart, efter at de to selskaber forleden oplyste, at de har underskrevet en hensigtserklæring om handelen. Den indebærer, at Bayer køber Monsanto for 128 US dollar pr. aktie. Betalingen sker i kontanter, hedder det i en meddelelse på Bayers hjemmeside. Dem har man åbenbart rigtig mange af i kemibranchen. – Måske i de blandt narkohandlere så eftertragtede 500 € sedler?

Den fastlagte pris betyder, at Monsantos aktionærer får en gevinst på 44 procent i forhold til kursen den 9. maj 2016, hvor Bayer fremsatte sit nu endelige tilbud.

Dermed ser en af verdens absolut største firmaer inden for landbruget dagens lys. Begge selskaber er kendt for at udvikle og  sælge planteværnsmidler – sprøjtegifte på almindeligt dansk – men Monsanto har efterhånden også opbygget en stor forretning inden for såsæd. Ikke mindst hvad de moderne genmodificerede afgrøder (GMO) angår.

Handelen har været rygtet længe, og parterne er altså nu blevet enige. Det vurderes, at opkøbet vil tilføre det nye selskab synergier (besparelser – øgning af indtjeningen) årligt for en værdi af 1,5 mia. US-dollars, svarende til ca. 10 mia. danske kr.

Før kæmpehandelen kan gennemføres , skal den dog først godkendes af de relevante myndigheder. Jeg krydser fingre for, at den ikke går igennem. Jo større sådanne selskaber bliver, desto sværere er de at kontrollere. Til sidst sætter selskaberne selv dagsordenen.

Og mere gift er altså ikke det, vi har brug for.

14. september 2016

Steen Ulnits

* Afrikansk svinepest på dansk svinefarm – i Rusland…

Den danskejede landbrugsvirksomhed Axzon A/S oplyser i en pressemeddelelse, at de er blevet ramt af et udbrud af afrikansk svinepest (ASF) på en stor farm i Krasnodar i det sydlige Rusland.

Farmen, kaldet DAN KUB, er en integreret produktion med 2.700 søer og ca. 30.000 grise i stalden i alt samt tilhørende slagtning. Farmen udgør seks procent af Axzons samlede produktion.

Udbruddet er stadig i den indledende fase, men flere blodprøver samt symptomer ved omkring 200 døde slagtesvin bekræfter, at besætningen er ramt af afrikansk svinepest, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

– Smittekilden til udbruddet er stadig ukendt, og det er overraskende, at ASF-sygdommen skulle ramme en gård som denne med det absolut højeste og mest grundige biosikkerhedssystem, skriver Axzon A/S selv.

Det er ikke første gang, en dansk koncern rammes af ASF i udlandet. For to år siden ramtes ligeledes danske Idavang af afrikansk svinepest i Litauen. Også dengang var man overrasket, eftersom sikkerhedssystemerne var hårde. Sagde man. Syntes man selv.

I virkelighedens verden er sikkerhedssystemerne jo tydeligvis ikke stærke nok. Det er jo netop derfor, man flytter produktionen til dårligt udviklede lande, hvor miljø er en by i – Rusland. Hvor der jo stilles meget lempelige krav til sikkerhed og miljø. Det er der penge i til investorerne, som sidder lunt og godt i et land langt væk fra problemerne. Eksempelvis Danmark. Mange Venstre-politikere har derfor investeret pensionen i lande som Rusland og Lithauen, hvor de rigtig kan svine.

Ovenstående eksempler dokumenterer blot, at der overhovedet ikke er styr på, hvad der foregår inden for dørene på disse gigantiske svinefabrikker. Se blot, hvad der skete med MRSA-bakterien, som nu er ude af kontrol herhjemme. Tak din Venstre-politiker for det.

Pengene styrer – herhjemme som i udlandet.

14. september 2016

Steen Ulnits

* 20 kg’s ørred fra New Zealand

Bryce Helms i New Zealand fanget verdens næststørste ørred, kun 50 gram lettere end den gældende rekord.

– Det var en utrolig følelse at fange en af ​​de største ørreder nogensinde, og kampen var rå på det lette grej, siger Helms til norske VG.

Han er professionel lystfisker og arbejder for grejfirmaet Savage Gear. Det var derfor på Savage Gear’s Facebook side, man først kunne læse om, hvor tæt han var på at slå verdensrekorden:

– Fisken vejede 20,2 kg lige ude af vandet, men efter en nat på is og et større blodtab lå den officielle vægt på 19,05 kg. Det er kun 0,05 kg fra verdensrekorden.

Helms sagde, at han havde håbet, at han kunne sætte ørreden ud igen, men det gik ikke, fordi det var helt udmattet. – Det gjorde mig lidt trist, sagde han.

Fisken blev taget på spin med gummifisk natten til 10. september. Det skete i Ohau-C kanalen i New Zealand. Helms fortalte til VG, at han er lidt skuffet over ikke at slå verdensrekorden, når han nu var så tæt på:

– Især da fisken havde ligget på is i 16 timer og havde blødt meget, før vi fik vejet den efter de gældende regler. Men det er nu alligevel en vidunderlig fisk og et minde for livet, siger han. Men hvorfor skulle han også vente så længe med at få den vejet – når det nu var en potentiel rekordfisk?

International Game Fish Association fortæller, at den eksisterende verdensrekord blev taget i Ohau-B kanalen i det samme område af New Zealand. Det var Otwin Kandolf, der fangede den i marts 2013. Verdensrekordfisken vejede 19,1 kg.

Websitet Hooked skrev i kølvandet på den tidligere verdensrekord, at denne kanal har særlig god tilgang af føde. Dette ikke mindst på grund af et lokalt lakseopdræt, som ørrederne æder overskydende foderpiller fra. Helms fortæller dog til VG, at fiskene i Ohau-C kanalen spiser færre foderpiller, da kanalen har mange andre og mere naturlige fødeemner.

Tjaeh. Rigtige fisk er det jo ikke, som vokser sig rekordstore på en diæt af overskydende foderpiller fra fiskeopdræt. Kønne at se på er de heller ikke. Overfede og pukkelryggede, som de er. På Island ser man nu desværre også enkelte grimme monsterørreder, som har fundet frem til den nemme mad fra et fiskeopdræt…

14. september 2016

Steen Ulnits

* Samrådssæsonen skudt i gang

Landbrugs- og Fødevarepakken er omdrejningspunktet for tre samråd i dag onsdag 14. september.

Her skal miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen svare på en række spørgsmål fra Miljø- og Fødevareudvalget i Folketinget om, hvordan det går med at få godkendt pakken af EU-Kommisisonen.

Ved et af samrådene, som er lukket for offentligheden, skal Esben Lunde Larsen give en status for, hvordan det går med dialogen mellem regeringen og EU-Kommissionen om de to emner. Det er en dialog, som regeringen indtil videre har holdt helt tæt ind til kroppen – vel vidende, at de her opererer på kanten af det ulovlige.

En grøn alliance bestående af Simon Kollerup (S), Maria Reumert Gjerding (EL), Christian Poll (ALT), Ida Auken (RV) og Trine Torp (SF) har bedt Esben Lunde Larsen om at orientere om, hvad den danske regering har svaret på EU’s pilotskrivelse om landbrugs- og fødevarepakken. De ønsker at vide, hvad der sker med landbrugspakken, hvis EU-Kommissionen ikke stiller sig tilfreds med regeringens svar på pilotskrivelsen.

Det skal blive spændende at få svarene.

14. september 2016

Steen Ulnits

* Slut med store stallinger

Antallet af stallinger i Danmark har været faldende lige siden årtusindskiftet. Der var stadig en del store stallinger frem til midt i 1990’erne, men herefter blev der færre af dem.

Ved den seneste undersøgelse i august 2016 var der kun 63 større stallinger på den 600 m lange strækning ved Vilholt Mølle i Gudenåen. Kun få fisk var over 30 cm, og den største var 36 cm. På den samme strækning var der 491 større stallinger ved en tilsvarende undersøgelse i 1992, dvs. næsten otte gange så mange, og en del var over 40 cm.

Antallet af store ørreder er også under det forventede ud fra det store antal ørredyngel. Ved undersøgelsen i august fangedes slet ikke bækørreder over 30 cm, fortæller DTU Aqua.

Der finder et begrænset lystfiskeri sted på strækningen, og de lokale lystfiskere tager sjældent fangede fisk med sig hjem. De allerfleste genudsættes. Det faldende antal store stallinger og ørreder kan derfor ikke tilskrives lystfiskeri. Derimod er odderen indvandret til Gudenåen omkring årtusindskiftet, og der er også en del skarv i modsætning til tidligere. Desuden er der observeret mink og fiskehejre.

Både odder, skarv, mink og fiskehejre æder fisk i vandløb, deriblandt ørreder og stallinger. Det kan gå hårdt ud over bestandene, og det er sandsynligt, at det faldende antal store fisk skyldes prædation.

Af samme årsag er det en god strategi for ørrederne at udvandre til Mossø som étårsfisk. Det sikrer sandsynligvis en bedre overlevelse af fiskene, end hvis de var forblevet i Gudenåen som bækørred. Denne mulighed havde fiskene ikke tidligere, hvor Vilholt Mølle spærrede for fiskenes opstrøms vandring.

7. september 2016

Steen Ulnits

* Stillehavslaks i aborresø

Søen Abborrtjärn i jämtlandske Ragunda har længe huset en næsten hemmelig og sensationel fiskeart: Sockeye laks. Fiskeentusiasten Marc Westrin fra Lund, som havde fundet ud af, at der var sockeye i Abborrtjärn, fangede den 2. juli en laks, som vejede præcis 250 gram. Det er den nedre grænse for, at en fiskeart skal kunne godkendes som svensk rekord.

Rekorden er nu officielt anerkendt og ikke så lidt af en sensation, da fangsten af ​​denne art aldrig før er registreret. Her er, hvad Marc Westrin selv fortæller om fangsten:

– Tanken om at fange en sockeye laks i Sverige har besat mig, siden jeg i en gammel gulnet encyklopædi læste om udsætning af stillehavslaks i 1950’erne. Efter grundig forskning satsede jeg målrettet i denne lille sø i Jämtland. I løbet af de fire dage, jeg fiskede, lykkedes det mig at fange otte sockeye laks. Gennemsnitsstørrelsen var godt 220 gram, hvilket er for lidt til registrering af rekordfisk. Men heldigvis pressede den største lige akkurat vægtnålen ned på de magiske 250 gram, der kræves for registrering.

– Alle sockeye laksene kæmpede vildt trods deres ringe størrelse. Tabet af en endnu større fisk, som jeg anslog til et halvt kilo, giver mig gode forhåbninger om senere at slå min egen rekord. Jeg tror er, at dette var voksne fisk, som skulle yngle og derefter dø til efteråret. Alle stillehavslaks dør som bekendt efter gydningen – også den indespærrede udgave af sockeye laksen – den såaldte “kokanee”. Måske størrelsesfordelingen er helt anderledes næste år, spekulerer Marc Westrin.

Sockeye laksen, der hedder Oncorhynchus nerka på latin, er en af ​​de nordamerikanske laksefisk, som man i 1900-tallet eksperimenterede med at sætte sig ud i forskellige vandsystemer i Sverige. Heriblandt den store Vättern og den mindre skånske Ringsjön. Gydning er blevet observeret i flere vande, men i de fleste søer forsvandt fiskene igen efter få år.

I Abborrtjärn har de udsatte sockeye laks imidlertid formået at slå an og reproducere sig selv år efter år – igennem mere end et halvt århundrede. Laksen forekommer i to former: Én i ferskvand og én i saltvand. Ferskvandsformen, som er sat ud i Sverige, kaldes i sit hjemland for “kokanee”. Spørgsmålet er nu , om Abborrtjärns kokanee i dag er den eneste bestand, der har overlevet, eller om der er flere “hemmelige” vande med denne lille, sølvfarvede laks?

Rekordfisken på 250 gram huggede på en 7 grams Atomsilda den 2. juli i år. Den var 30 centimeter lang og 15 centimeter i omkreds.

7. september 2016

Steen Ulnits

* – Kollektivt lynselvmord?

Sensommeren er højsæson for tordenvejr og lynnedslag.

Sidst i august tilbage i 1999 var jeg på rundtur i Jylland. Formålet var at supplere bestanden af fotos af jyske fiskevande – med den kommende bog “Jyllands Bedste Fiskevande” (Gyldendal, 2001) i tankerne.

Undervejs gjorde vi holdt i Nymindegab, hvor vi blev mødt af et gigantisk tordenvejr og tilhørende skybrud. Dagen efter og på marken ved siden af lå 21 malkekøer dræbt af lynnedslag. De havde søgt ly under nogle store træer, hvilket de naturligvis ikke skulle have gjort.

Men det var for ingenting at regne mod det, der netop er sket på Hardangervidda i Norge. Her blev det skæbnesvangert for intet mindre end 323 rensdyr, da et tordenvejr i torsdags bevægede sig over den norske naturpark Hardangervidda, som ligger mellem Oslo og Bergen.

Da en ansat fra Statens Naturopsyn kørte patrulje i parken fredag, lå de flere hundrede døde dyr tæt op af hinanden i et område på omkring 50-80 meter i diameter.

De mange rensdyr er med al sandsynlighed blevet dræbt af lynnedslag – og et enkelt nedslag vil faktisk godt kunne tage livet af så stort et antal dyr, forklarer Joachim Holbøll, der er professor ved DTU Elektro:

– Der løber nemlig en strøm på op til 50.000 ampere ned i jorden ved et lynnedslag. Det gør, at der kommer meget store spændinger på jordoverfladen, hvor vi eller rensdyr står.

– Hvis jeg står med godt spredte ben 10 meter fra lynet, så kan der godt være 1.000 volt fra den ene fod til den anden. Og det er ikke sundt, siger Joachim Holbøll.

Det afgørende antal volt, der løber igennem kroppen, bliver altså kun værre, des længere man har mellem benene.

– Det, der gør det ekstra svært for dyrene, er afstanden mellem forben og bagben. Den elektriske spænding, som dyret oplever, er her så stor, at det medfører en høj strøm gennem bugen, som kan være livstruende, slutter professoren.

7. september 2016

Steen Ulnits

* Stopstemning ved Storåen

62 % af vandløbene i Storå-systemet, svarende til 335 km vandløb, ligger opstrøms kraftværket og vandkraftsøen, der blev anlagt i Holstebro tilbage i 1941.

DTU Aqua har undersøgt ørredbestanden i vandsystemet fire gange siden 1989. Resultaterne har hver gang vist, at vandkraftværket har stor negativ betydning for de naturlige ørredbestandes udbredelse og størrelse i vandsystemet. Undersøgelser har vist, at laksen ligeledes er fåtallig på de undersøgte lokaliteter opstrøms opstemningen ved vandkraftsøen.

I den nye 2016 plan for fiskepleje for Storå kan man blandt andet læse, at der er langt flest vandløb med ørredyngel nedstrøms kraftværket. Her var der i 2015 ørredyngel på 69 % af de undersøgte strækninger. Opstrøms kraftværket var der kun yngel på 40 % af de undersøgte strækninger. Vandkraftværket producerer ikke længere strøm, idet strømproduktionen ophørte i 2011.

Tilsvarende var der i 2015 gennemsnitligt fire gange så meget yngel i vandløbene nedstrøms kraftværket som opstrøms. Der var kun en god naturlig ørredbestand i 5 % af vandløbene opstrøms vandkraftværket, mens bestanden var god i 18 % af vandløbene nedstrøms kraftværket, målt i forhold til det såkaldte ”Ørredindeks”.

2016 planen beskriver en række tiltag, der kan gavne bestandene. Et af de væsentlige problemer er, at ørrederne, lige som laksene, har svært ved at finde forbi vandkraftværket, både i op- og nedstrøms retning. Derfor bliver der sjældent fanget store laks og havørreder i Storå-systemet opstrøms kraftværket.

PS: Der er ikke tale om en stavefejl i overskriften. Blot en sammenskrivning af ordene “stop”, “stemning” og “opstemning”. Nydansk nytænkning, når det er allerbedst!

7. september 2016

Steen Ulnits

* Gældseftergivelse til landbruget

Det kan godt svare sig i årevis at have levet over evne – at have spekuleret i schweitzerfrank, låneoptioner, renovering af stuehuset og investering i nye 4-hjulstrækkere i millionklassen. Som flere af konkursramte eller konkurstruede danske landbrug beviseligt har gjort.

Sydbank, der har omkring 1.000 landbrug under deres beskyttende vinger, har allerede nedskrevet gælden på 200 landbrug, som ellers ville være gået ned efter i årevis ikke have sat tæring efter næring. Nu skal yderligere 60 landbrug så have en hjælpende hånd.

De pågældende 60 landbrug vil i første omgang få tilbudt at få konverteret gæld til ansvarlig lånekapital, som efter fem år vil kunne indfries til en kurs, der fastsættes i dag. Flere landbrug kan nå at komme med i programmet, såfremt de forbedrer deres effektivitet, siger bankdirektør.

Konkret vil de 60 landbrug få gennemgået deres økonomiske situation og få tilbudt at få gælden konverteret til ansvarlig lånekapital, som kan indfries om fem år til underkurs. Kursen fastsættes i dag, og den vil variere fra landbrug til landbrug, men typisk være på kurs 50.

– Af de resterende er der nogle, hvor vi har vurderet, at de sagtens kan klare sig over tid. Nogle er sat til salg og i gang med afvikling. Det er typisk nogle, der ikke er særligt effektive, men hvis de til næste sommer bliver effektive, så er der mulighed for, at de kan komme med i konverteringsprogrammet, fortæller Bjarne Larsen til Landbrugsavisen.

Gældskonverteringen vil have et niveau, hvor landbruget får en positiv egenkapital, og der er råd til investeringer og en form for ejeraflønning, der dog ikke vil være pæn, lyder det fra banken. Der er regnet med afregningspriser, der for mælkebønder – som det oftest vil være – er ’lidt højere’ end de aktuelle.

Bjarne Larsen fortæller, at Sydbank har lanceret løsningen for at give dygtige landmænd et incitament til at arbejde videre på gården.

– Det er vigtigt for os at landmanden har et incitament til at arbejde videre. Priserne er pt. meget meget lave, og landmanden skal tro på, at man på et tidspunkt kan lave et overskud, siger Bjarne Larsen.

Ved løsningen risikerer landmanden fortsat at stå i en situation, hvor han ikke har råd til at indfri den ansvarlige lånekapital om fem år. I en sådan situation vil Sydbank tilbyde et nyt lån som hjælp til indfrielse af lånekapitalen – med en afdragsordning over en årrække.

– Det er ikke sådan, at det er en eller anden gavebod. De 60 landbrug kommer til at knokle og bliver fulgt tæt, understreger Bjarne Larsen fra Sydbank.

Allerede nu er der kommet kritik fra andre landmænd. Kritikken kommer naturligvis fra de landmænd, der undrende må se til, at naboen får sin gæld saneret, mens de selv må kæmpe videre med milliongælden. Det kan være rigtig svært at se det rimelige heri, men ret og rimelighed er ikke bankens ansvar. Her gælder det kun aktionærernes kroner og ører.

Flere landmænd har udtrykt, at det ville være en langt bedre løsning, hvis man i stedet overgav de forgældede landbrug til unge landmænd, der ikke selv har stiftet gælden. I stedet for at sanere gælden for dem, der beviseligt selv har bragt sig i uføre med vilde spekulationer og vanvittige investeringer.

– Og hvem er det lige, der skal betale alle disse gældseftergivelser? Det skal naturligvis de af bankens øvrige kunder, som gennem årene altid har svaret enhver sit og dermed sikret banken en milliardstor indtjening…

7. september 2016

Steen Ulnits

* Endnu en dæmning fjernes

i USA, altså. Dér handler man nemlig…

Mens vi stadig ævler og bævler om vor hjemlige Tange Sø, som deler Gudenåen i to og hindrer skabelsen af en naturlig laksebestand, så gør de noget ved det i USA. – Action speaks louder than words! lyder jo deres velkendte ordsprog.

Omkring 20 mennesker, spændende fra spædbørn til pensionister, brugte for nylig tre timer af deres tid til oprydning ved Exeter floden. Det hele var arrangeret af den lokale Exeter Conservation Commission.

Oprydningen er en del af arbejdet med at fjerne den historiske Great Dam, som man påbegyndte lukningen af den 1. juli i år. Da lukkede man gradvis af for indløbet til kraftværksopstemningen, der blev anlagt i 1914 – næsten samtidigt med vort hjemlige Tangeværk. Der blev lavet mange miljøulykker i de år – i elektricitetens hellige navn.

Tilbage i 2014 blev lokale borgere enige om at bruge 1,8 millioner skattedollars til at fjerne dæmningen – i et forsøg på at bringe floden tilbage til dens oprindelige tilstand. Resultaterne vil være dobbelte: Beskyttelse af byen mod oversvømmelse og bistand til fiskenes frie vandringer.

Flodbredderne var snavsede, og de frivillige sank ned i mudderet, for hvert skridt de tog. Den skarpe lugt af mudder hang i den varme sommer luft. Der blev fundet alskens affald, som gennem årene var smidt i vandet. Der var gamle vandrør, nye plastslanger, flasker, golfbolde og andet godt. Rustne cykler og en enkelt computerskærm var også blandet fundene.

– Alt dette mudder vil blive skyllet ud i Great Bay, fortalte Carlos Guindon fra Exeter Conservation Commission.

– Fremover vil der ske en mere naturlig filtrering af sedimentet, som hidtil er blevet tilbageholdt i vandkraftsøen. Bugten har brug for sediment, som er nøglen til økosystemet derude. Det meste vil blive tilført under forårets snesmeltning og efterårets regnskyl.

Tidligere på måneden havde Exeter DPW (Institut for Offentlige Arbejder) tilsået de blotlagte flodbredder. Den nye vegetation vil hjælpe med filtreringsprocessen, fortalte Guindon de fremmødte.

– Det var interessant at se bredderne blive tilsået, fortalte Exeter naturplanlæggeren Kristen Murphy ved samme lejlighed. Til formålet brugte man nemlig modificerede løvsugere. Man tapede plastflasker til siderne af blæsere, fyldte dem med frø, og blæste på den måde frøene ud på bredderne, mens man i kano sejlede ned ad floden.

En næsten symbolsk handling, der uvilkårligt bringer tankerne tilbage til filmklassikeren “Deliverance” (på dansk “Udflugt med Døden”) fra 1972 med Burt Reynolds i hovedrollen og “Duelling Banjos” som en af de mange uforglemmelige scener. Blot med omvendt fortegn. Filmen Deliverance handler nemlig om tre gode venner, der vil tage en sidste tur ned af deres barndoms flod, inden den dæmmes op til et kraftværk.

Læs også artiklen om retableringen af Elwha River i staten Oregon, ligledes USA.

28. august 2016

Steen Ulnits

* København sælger ud af sort energi

– Det giver ikke mening at arbejde ihærdigt på at blive CO2-neutral hovedstad og så samtidig tjene penge på aktier i kul-, olie- og gasselskaber.

Det siger Københavns overborgmester Frank Jensen til Dagbladet Information. Hermed bliver København formentlig den første hovedstad i verden, som nu vil afhænde alle sine investeringer i fossile energiselskaber. Overborgmesteren forventer at få forslaget om salg godkendt i kommunens økonomiudvalg.

Dermed vil København så vidt vides blive den første hovedstad i verden, som tilslutter sig den internationale “divestment” kampagne om at afhænde aktier i den fossile sektor.

– København er helt i front blandt verdens storbyer med den grønne omstilling, og vi arbejder hårdt på at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Derfor virker det helt forkert, at kommunen stadig investerer i olie, kul og gas. Det skal vi have ændret, og det tror jeg flugter godt med københavnernes ønske om en grøn profil for deres by, siger Frank Jensen.

Københavns formue forvaltes via kommunens egen investeringsforening, der har placeret i alt 6,9 milliarder kr. i aktier, erhvervsobligationer og realkreditobligationer. Investeringsforeningen placerer pengene via andre selvstændige investeringsforeninger, der typisk drives af banker og også forvalter aktieporteføljer for eksempelvis pensionskasser.

At København også har sin egen investeringsforening betyder imidlertid, at man kan løfte bestemte aktier og erhvervsobligationer ud af de bankdrevne investeringsforeninger, man hidtil har benyttet, og i stedet placere værdipapirerne direkte i sin egen.

– Dermed kan vi selv skille os af med investeringer i selskaber, der er primærproducenter af sort energi, siger Frank Jensen.

Han gør opmærksom på, at f.eks. energiselskaber, der prioriterer og har en overvægt af grøn energi, måske også kan have en rest af fossil energi tilbage, så der er grænsetilfælde, man må studere nøje.

– Men vi vil afgjort ikke investere i selskaber, hvor hovedvægten er på f.eks. kul eller olie, understreger overborgmesteren.

Ifølge økonomiforvaltningen kan beslutningen om at skille sig af med de fossile aktier implementeres på få måneder, og selve manøvren vil koste under en million kr. i éngangsomkostninger.

28. august 2016

Steen Ulnits

* Forbyd fyringsolie – i Arktis

Arktis står i dag over for helt nye udfordringer. Regionen opvarmes mere end dobbelt så hurtigt som resten af planeten, og havisen smelter i et hidtil uset tempo. Klimaet ændrer sig både over og under vandoverfladen. Nye arter kommer til.

En af klimaændringernes farligste konsekvenser er fremkomsten af ​​skibsfarten i arktiske farvande. Farvande, som har været næsten ufremkommelige i de seneste mange år, er under hastig forandring. Det arktiske hav kan måske forvente isfri somre allerede i 2030. Nye arktiske sejlruter tiltrækker speditører, tankskibe og krydstogtskibe. Men for søfarende forbliver Arktis fjern, farlig og besværlig. Respons på utilsigtede olieudslip eller eftersøgnings- og redningsaktioner kan være tusindvis af sømil og uger væk.

Arktiske farvande omfatter nogle af verdens mest produktive havøkosystemer. Mange af verdens største havfuglekolonier og de fleste af verdens bestande af forskellige hvaler, sæler og hvalrosser vandrer, yngler og æder her. Nogle af verdens største fiskerier er meget afhængige af de produktive arktiske farvande. Etniske folk i hele Arktis fortsætter med deres traditionelle levevis, som er tæt forbundet med de farvande, de er afhængige af i forhold til føde.

Skibsfartens største identificerede trussel mod den ekstraordinære arktiske verden er et katastrofalt udslip af svær brændselsolie. Denne olie er tykkere og mere forurenende end lettere kvaliteter og leveres både som fragt og som motorbrændstof. Fordi det ikke fordamper, vil svær brændselsolie i arktiske forhold næsten være umuligt at fjerne. Et udslip i åbent hav med koncentrationer af arktiske fugle, fisk og vildtliv kan føre til sammenbrud i økosystemet.

Af disse grunde blev svær brændselsolie forbudt i antarktiske farvande tilbage i 2010. Denne olietype bør derfor også holdes helt ude af arktiske farvande. Tænk blot på Exxon Valdez katastrofen i Alaska tilbage i 1989. Her er økosystemet stadig ikke kommet sig – mere end 25 år efter olieudslippet.

Arktisk Råd, der for nylig diskuterede beskyttelsen af det arktiske havmiljø i Stockholm, identificerede allerede i 2009 svær brændselsolie som den primære trussel ved skibsfart, men brændstoffet er fortsat ureguleret. Der blev gjort blandede fremskridt sidste år, da FN’s internationale søfartsorganisation godkendte polarkoden – de første bindende rammer for arktisk skibsfart – men desværre undlod at tage vare på svær brændselsolie.

Det Arktiske Råd har endnu en gang gennemgået forholdene omkring brændselsolien. En opfordring fra Rådet om helt at forbyde svær brændselsolie i arktiske farvande vil være en enestående mulighed for både at beskytte vort arktiske miljø og levere arktiske bidrag i bekæmpelsen af klimaændringer.

Og det kan ikke ske hurtigt nok.

28. august 2016

Steen Ulnits

* Kun en tåbe frygter ikke nitraten

Formand Wisti Wistisen fra Dansk Brøndejerforening udtaler til Landbrugsavisen, at hans og foreningens fornemmelse er, at nitrat er blevet et stadigt mindre problem. Han mener derfor ikke – som GEUS ellers advarer og DR skriver om – at nitrat truer tusindvis af boringer.

– Der, hvor vi kan konstatere, at der fortsat er problemer, er i de områder, hvor undergrunden er meget kalkrig. Det er forholdsvis få kommuner. I andre områder er det ikke et problem. Jeg ser ingen bekymring hos mine medlemmer. Hverken hos medlemmerne eller i bestyrelsen. Vi har den oplevelse, at henvendelserne fra vores medlemmer går mindre og mindre på for høje nitrattal. Vi har den opfattelse, at de tre vandmiljøplaner et, to og tre allerede har gjort deres virkning og vil fortsat gøre det, siger Wisti Wistisen.

Hans medlemmer oplever ligefrem, at nitratindholdet er faldende. Han har flere eksempler på, at nitratindholdet har ligget højt – over 100 mg/l – men over en årrække har været faldende til under 50 mg. I dag har han ikke kendskab til medlemmer, der har over 100 mg/l nitrat.

Wisti Wistisen har ikke tal for antallet af medlemmer, der har for højt nitratindhold, men hans vurdering er, at der kun er tale om få procent med over 50 mg/l.

GEUS, organisationen for de nationale geologiske undersøgelser, har ellers i et notat, offentliggjort i februar, vurderet, at de øgede kvælstofnormer fra Landbrugspakken vil føre til en stigning i nitratindholdet på mellem tre og 17 procent i det iltholdige vand. Altså i de øvre lag, hvor private brønde henter deres vand.

Dansk Brøndejerforening repræsenterer 1.500 brøndejere – ud af op mod 70.000 private boringer. Medlemmer er eksempelvis landmænd, men også mange andre bosiddende på landet. Det kan være nedlagte landbrug, sommerhusejere og lignende. Wisti Wistisen er ikke selv landmand, men pensioneret kriminalinspektør, understreger Landbrugsavisen.

For brøndejerne er det vigtigt, at deres vand har en god kvalitet. Både af hensyn til sundheden, men også fordi kommunerne kan lukke deres brønde, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til sundheden. For nitrat ligger grænseværdien på 50 mg/liter. GEUS har tidligere offentliggjort en analyse, som viste, at der i 2012 var en overskridelse af grænseværdien ved 17 procent af de små vandforsyninger. Der var tale om en stigning – men dog med et usikkert datagrundlag fra kommunerne.

Enkelte kommuner tillader højere grænseværdier – fra 60 til 100 mg/liter. Hvis kommunen pålægger en lukning af en boring, vil de som regel ikke tillade en ny, siger Wisti Wistisen. At blive tilsluttet et offentligt vandværk kan koste op mod 150.000 kroner. Det er en urimelig udgift, mener han. Desuden kan smagen forværres, fordi vandet ligger i lange ledninger, før det når frem til vandhanen.

Nitrat er mistænkt for at forårsage risiko for blandt andet kræft. Det er dog kun, når bakterier omdanner nitraten til nitrit. Den største mængde nitrit indtages typisk via fødevarer som spegepølser og røde pølser. Nitrat findes også i eksempelvis rødbeder, og bakterier i tarmsystemet kan nå at omdanne noget af nitraten til nitrit.

Dansk Brøndejerforening lægger over for deres medlemmer vægt på, at brøndene for at undgå bakterier skal have en god kvalitet og vedligeholdes, eksempelvis ved at lægge en membran med en diameter på fem meter omkring boringen. Boringen er som regel 18-20 meter dyb.

Foreningen har fulgt debatten om Landbrugspakken nøje, men de frygter ikke flere lukninger af brønde på grund af pakken. Kun kalkholdige områder som Møn, Stevns, Norddjursland og nord for Rebild risikerer et øget nitratindhold, vurderer formanden. Det kalkholdige underlag er ikke i lige så høj grad i stand at fjerne nitrat, inden det siver ned i drikkevandslagene.

Wisti Wistisen er dog ikke bekymret:

– Selv Norddjursland er nævnt i GEUS’ årsrapport for cirka tre år siden som et område, hvor nitratindholdet er faldende – på trods af kalk i undergrunden. Vi er af den overbevisning, at vandmiljøplan et, to og tre har virket, og at vi ser et faldende nitratindhold. Det skyldes, at landmændene er blevet bedre til at lave gødskningsplaner, hvor nitraten optages af planterne, vurderer han.

Vi andre må så håbe, at den pensionerede kriminalinspektør, der for øvrigt er fra Venstre-højborgen i Kjellerup, er klogere til at spå om fremtiden for vort grundvand end forskerne i GEUS.

For kun en tåbe frygter ikke nitraten. Når først den har nået grundvandet, er der ingen vej tilbage…

28. august 2016

Steen UlnitsX

* Olympisk Guld – til Island

Det danske herrelandshold vandt som bekendt Olympisk Guld i håndbold. Den 21. august 2016. Alle spillerne fik naturligvis en medalje med hjem, men ikke vor islandske træner Guðmundur Guðmundson. Trænere får nemlig ingen medaljer ved OL.

Det synes jeg nu ellers nok, Guðmundur havde fortjent. Og da han gerne fisker laks i sin sikkert sparsomme fritid hjemme på Island, så skal han da have denne lille medalje med herfra:

Olympisk Guld på en baggrund af Islandsk Sølv.

* 130 år og – kønsmoden!

Marine biologer har nu afsløret, at den store grønlandshaj kan blive mindst 270 år gammel. Det gør grønlandshajen til verdens ældste hvirveldyr.

Grønlandshajen er trods sine mere end fem meter i længden en af de hajer, som forskerne kender mindst til. Grønlandshajens biologi og levemåde har i årevis været et mysterium.

Lige siden vor danske biolog Paul Marinus Hansen for mere end 50 år siden opdagede, at Grønlandshajer kun vokser et par centimeter om året, har forskere verden over diskuteret, hvor gammel denne haj mon kan blive. Spørgsmålet har hidtil været ubesvaret, da alderen ikke kan bestemmes ved traditionelle metoder.

Nu har havbiologer ved Norges Arktiske Universitet og Københavns Universitet fundet en metode, der giver svaret på et af de store mysterier om den gådefulde haj. Den internationale forskningsgruppe, ledet af marine biologer fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet, har fundet en metode til aldersbestemmelse af grønlandshajer. Det sker ved hjælp af kulstof-14 datering af grønlandshajens øjelinse.

Resultaterne er imponerende. Med en forventet levetid på mellem 270 og 510 år er grønlandshajen det hvirveldyr, der har den højest kendte levealder i verden. Arten er typisk ikke kønsmoden, før den er blevet 130 år!

– Vor aldersundersøgelse er baseret på kulstof-14 datering af hajens øjelinse. Hvirveldyrs linse består af en meget speciel type væv, som er metabolsk inaktiv. Centrum af ​​linsen ændrer sig derfor ikke efter fødslen, og vævet kemiske sammensætning afslører dermed, hvor gamle hajer er. Vi bruger de velkendte og etablerede kulstof-14 metoder, men i en ny kombination, siger ph.d.-studerende Julius Nielsen ved Biologisk Institut, Københavns Universitet

Nielsen er ledende forfatter af artiklen og har foretaget undersøgelsen i tæt samarbejde med Universitetet i Tromsø, Grønland Natur Institut og Aarhus Universitet. De overraskende resultater er publiceret i det anerkendte amerikanske videnskabelige tidsskrift Science.

Hajerne er for det meste fanget som bifangst under Grønlands Naturinstituts årlige fiske- og rejerundersøgelse. Professor i Arctic and Marine Biology ved Universitetet i Tromsø, Jørgen Schou Christiansen, har foretaget undersøgelserne siden 2002 og er også vejleder for Julius Nielsen:

– Det var under en sådan ekspedition, at vi fik den første haj, der kunne dateres med sikkerhed. Vi kunne her registrere spor fra atmosfærisk afprøvning af atomvåben fra Sovjetunionen og USA omkring 1960, siger Jørgen Christiansen.

– Grønlandshajen er blandt de største kødædende hajer i verden, og dens rolle som toprovdyr i det arktiske økosystem er helt overset. Det bliver fanget tusindvis af sådanne hajer i Nordatlanten som utilsigtet bifangst. Jeg håber, at vores undersøgelser vil bidrage til at give mere fokus på naturen i fremtiden, supplerer Julius Nielsen.

21. august 2016

Steen Ulnits

* Nye stenrev på vej

Kystdirektoratet har netop givet tilladelse til etablering af et nyt stenrev nordvest for Livø i Løgstør Bredning. Direktoratet har samtidigt vurderet, at der ikke skal udarbejdes konsekvensvurdering eller VVM-redegørelse for projektet.

Der er dermed givet grønt lys til forsøget, som skal vise, om stenrev kan blive et effektivt virkemiddel mod kvælstof. Noget, tidligere miljøminister Ida Auken ellers har afvist. Miljø- og fødevareministeriet har sat ca. 20 mio. kroner af til et femårigt projekt, der udføres af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning i samarbejde med Limfjordsrådet.

Teorien bag forsøget er, at stenrevet kan forhindre, at der bliver frigivet kvælstof fra havbunden. Det skyldes, at der vil vokse tang på stenrevet, og tangen vil frigive så meget ilt, at det så at sige danner et låg over havbunden, så kvælstoffet ikke kommer op i vandet.

Hvis det virker i praksis, vil havet være mere robust over for kvælstof, der kommer fra markerne. Derfor kan det blive et effektivt virkemiddel mod kvælstof i fremtidens vandområdeplaner.

Projektet etableres i Løgstør Bredning, som er et Natura 2000-område. Udover at bekæmpe kvælstof forventer man også, at stenrevet vil bidrage til øget biodiversitet i området, fordi det vil tiltrække fisk og planter. Noget, man som biolog ikke kan andet end forvente. Ja, nærmest garantere.

De første sten ventes lagt ud i oktober. Hvor de skal komme fra, fremgår desværre ikke af skrivelsen. Om det er store klippestykker fra Norge – som tidligere gjort ved Læsø Trindel.  Eller små marksten samlet ind af landbruget – som tidligere foreslået af landbruget selv.

Regeringens forsøg skal naturligvis ses i lyset af, at man på denne måde måske vil kunne undgå at gøre så meget mere ved kvælstofudslippet fra det traditionelle landbrug. Og muligvis slippe af med flere af de irriterende marksten.

Projektet løber frem til 2020, hvor det skal evalueres.

21. august 2016

Steen Ulnits

* Signalkrebs truer også flodkrebs hinsidan

I løbet af de sidste hundrede år er flodkrebsen forsvundet fra 97 procent af de svenske vandløb og søer. Den største trussel mod flodkrebsen er ulovlige udsætninger af nordamerikanske signalkrebs.

Den svenske flodkrebs er nu klassificeret som kritisk truet og havnet på den svenske rødliste. Det betyder, at der er risiko for, at den helt vil forsvinde fra svensk territorium.

Mange steder, hvor der tidligere var masser af flodkrebs, er den i dag helt udryddet. Mange flytter krebs af ren og skær uvidenhed og kender ikke til de langsigtede konsekvenser. Andre flytter krebs i bevidstheden om, at det vil give bedre et bedre (signal)krebsefiskeri. Men flytning af signalkrebs til nye vande er fremover ulovligt.

Problemet med signalkrebsen, er, at den er bærer af sygdommen krebsepest, som på denne måde kan spredes til nye vande. Flodkrebs er i modsætning til signalkrebs ikke modstandsdygtige over for krebsepest og dør, hvis de rammes af sygdommen. Og har signalkrebsen først etableret sig i et vandsystem, er det næsten umuligt at slippe af med den igen – i hvert fald inden for en overskuelig fremtid.

En almindelig opfattelse er, at signalkrebs giver bedre udbytte end flodkrebs. Undersøgelser har vist, at signalkrebs vokser meget hurtigt og danner større bestande end den hjemlige flodkrebs, som den altså desværre ikke kan leve sammen med.

De illegale udsætninger af signalkrebs skal derfor stoppes nu. Ellers er den svenske flodkrebs snart en saga blot, hvilket ville være et stort tab både biologisk og historisk. Et traditionelt svensk krebsekalas er nu engang bedst med indfødte flodkrebs!

Såvidt Sverige generelt og Blekinge specielt. På vor egen side af Sundet ser situationen også skidt ud for flodkrebsen, der også her er blevet konfronteret med den invasive signalkrebs.

Der kommer bare aldrig noget godt ud af at indføre nye arter. Det er moralen.

21. august 2016

Steen Ulnits

* Vejle Havn åbner op

Siden 9/11 – terroristangrebet mod USA den 11. september 2001- har amerikanske myndigheder stillet helt specielle sikkerhedskrav til de havne rundt omkring i verden, som amerikanske skibe skal kunne anløbe. Heriblandt ekstra sikring af havneområder, som lukkes for offentligheden.

Der er således etableret i kilometervis af nye hegn siden 2001. Hegn, som ikke blot holder terrorister ude, men som desværre også hindrer lokale lystfiskere i at molefiske, som de har gjort i årtier.

Portene i det knap syv millioner kroner dyre hegn i Vejle Havn blev smækket i for første gang i foråret 2014. Den hermetiske lukning af Syd- og Nordkajen efterlod herved et stort antal lystfiskere uden fiskemulighed, idet de nu kun kunne fiske fra havnens inderste kaj – den såkaldte Honnørkaj.

Men nu har den lokale erhvervsmand Michael Døssing fået overbevist havnens nye direktør, Knud Vang Nielsen, om, at havnen fint kan fungere, selvom lystfiskere færdes på en del af havnearealet.

Havnedirektøren vil snarest etablere en midlertidig løsning, hvor der sættes et flytbart byggehegn op, så lystfiskerne kan indtage omkring 150 meter af det inderste af Sydkajen. Lystfiskerne kan benytte en låge neden for det nye portnerhus, og her vil der være adgang uden tidsbegrænsning på alle ugens dage.

– Det inderste stykke af Sydkajen bruger vi til lastning af træ, der afskibes til Sverige, men den aktivitet vil vi flytte længere ud på vores nye kaj. Derfor vil der kun i særlige tilfælde ligge skibe herinde. Men denne løsning er kun midlertidig, og det er mit håb, at vi kan finde en permanent løsning, så lystfiskerne både kan fiske midt i bassinet og lidt længere ude, siger Knud Vang Nielsen.

Michael Døssing er glad for, at der endelig er fundet en løsning efter de to år, hvor han især har forsøgt at påvirke viceborgmester og formand for natur- og miljøudvalget Søren Peschardt (S):

– Det skal fungere sammen med byens liv, og det kan godt lade sig gøre. Der kommer mennesker her på havnen hver dag, og flere kører i dag fast til Fredericia for at fiske på havnen dernede. Men det er ikke alle, der har bil, og nu får de muligheden for at fange sild og makrel her igen, siger Michael Døssing.

Han er også tilfreds med, at havnedirektøren vil åbne et areal længere ude, for det er langt fra alle fisk, der er helt inde at vende ved inderkajen. Han understreger, at den nye ordning kan kun fungere, hvis lystfiskerne og andre gæster på havnen respekterer det nye byggehegn, der nu sættes op inden for havnens permanente hegn.

– Måske et eksempel til efterfølgelse andre steder, hvor terroristskrækken også har indskrænket fiskemulighederne for lokale molefiskere?

21. august 2016

Steen Ulnits

* Undersøisk iskort over Grønland

NASA har skabt det første kort over bunden af ​​indlandsisen på Grønland. Kortet viser, hvilke dele er begyndt at tø op, og hvilke dele forbliver frosne som hidtil. Det er første gang, at undersiden af ​den massive indlandsis er blevet kortlagt. Den hidtil eneste adgang, forskerne har haft, har været et fåtal kilometerdybe borehuller ned gennem isen.

Forskerne har forsøgt at finde ud af, hvad der foregår under isen over længere tid. Det er afgørende for at kunne forudsige isens bevægelser i fremtiden:

– Hvis isen ved bunden er på smeltepunktet eller sågar optøet, så kan der være nok flydende vand til, at isen ovenpå flyder hurtigere. Og det vil være afgørende for, hvor hurtigt isen reagerer på klimaforandring, siger NASA Goddard glaciolog og holdleder, Joe MacGregor.

Indlandsisen, som ligger i Arktis, formodes at være hurtig til at varmes op. Den er derfor sårbar over for klimaændringer. Og da isen dækker omkring 80 procent af landets overflade, kan den globale vandstand stige med over 7 meter, hvis det hele smelter.

For at kunne skabe kortet, måtte NASA kombinere forskellige metoder:

Forskerne sammenlignede resultater fra otte computermodeller, der alle kan forudsige isbundens temperatur, som er mange grader varmere end overfladens.

De kiggede på isens lagdeling, som den gennem årene er kortlagt via overflyvninger af indlandsisen med NASA’s “Operation Icebridge” flyradar.

Og de undersøgte isoverfladens hastighed ved hjælp af billeder taget af de “Moderate Resolution Imaging Spectroradiometers”, der findes på NASA’s Terra og Aqua satellitter.

NASA har stadig ikke nok data til at konkludere noget for en tredjedel af iskappens vedkommende. Men der er data nok til at fastslå, at de sydvestlige og nordøstlige områder allerede er optøet, mens de centrale og vestlige områder forbliver frosne.

14. august 2016

Steen Ulnits

* Fedt som plantegødning

Kvælstof og mineraler. Det er, hvad landmænd som oftest tænker på, når snakken falder på gødning og næringsstoffer.

Men faktisk kan rødder optage fedtstoffer gennem rødderne.  Det har  lektor Rosa López-Marqués dokumenteret, og nu har Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, modtaget 2,5 mio. kr. fra Villum Fonden til at forske i, hvordan man kan udnytte plantens evne til at gøde jorden mere effektivt.  Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Tesen er, at en ny type gødning kan lette presset på vandmiljøet. Tidligere blev simple uorganiske molekyler opfattet som planternes eneste næringskilde i jorden. Forskning fra Københavns Universitet har nu vist, at planter har alternative mekanismer til optagelse af næring gennem rødderne.

– Det har været et dogme inden for feltet, at planter ikke kan optage komplekse molekyler. Men vi har fundet ud af, at planterne godt kan optage fedtstoffer, også kaldet lipider, som er både store og komplekse, fortæller Lektor og forskningsleder Rosa López-Marqués.

Det nye forskningsprojekt kan i sidste ende føre til alternativer til den gødning, der findes på markedet nu, vurderer universitetet. Fedtstofferne, som planterne kan optage, indeholder fosfat og kan derfor bruges som gødning.

Ifølge universitetet vil fedtstofferne ikke blive udvasket lige så hurtigt som mineralbaseret fosfatgødning. Det vil mindske forureningspresset på de søer og åer, som omgiver markerne. Desuden vil fedstofferne kunne udvindes af restaffald fra andre industrier:

– Inden for den bioteknoloske industri bliver mange produkter produceret ved hjælp af mikroorganismer, der i sidste ende går til spilde som affald. Ved brug af disse cellerester kan vi potentielt skabe en fosfatgødning, der ikke forurener så meget, og som er billigere end den nuværende, forklarer Rosa López-Marqués.

Ud over at være mindre skadeligt for vandløb, forventer Københavns Universitet, at den alternative gødning vil gavne nationaløkonomisk, fordi man så ikke længere skal importere store mængder mineralfosfat.

14. august 2016

Steen Ulnits

* Økologien på ny fremmarch

Økologi vinder frem i supermarkederne, og det smitter af hos danske landmænd.

Det bliver synliggjort af nye tal, som viser, at staten har modtaget flere end 1.000 ansøgninger om støtte til enten at udvide eller omlægge til økologisk landbrug. Heraf er 513 ansøgere nye økologer, der omlægger fra konventionelt landbrug til økologisk produktion.

Det er langt flere end forventet i Miljø- og Fødevareministeriet, som ikke har set tilsvarende interesse for at omlægge til økologi siden slutningen af 1990’erne.

– Det er opløftende at se, hvor stor interessen er for økologi blandt landmændene. Regeringen mener, at økologien i Danmark skal drives frem på markedsvilkår. Man må sige, at det er tilfældet i disse år, hvor der i flere perioder har manglet økologiske varer på hylderne i supermarkederne. De danske landmænd er klar til at imødekomme den stigende efterspørgsel, og det giver mig en stærk tro på, at vi kan styrke Danmarks førerposition på økologiområdet, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.

Han har sammen med de øvrige partier i blå blok fundet 310 millioner kroner, som skal støtte de landbrug, der ansøger. Støtten skal hjælpe de økologiske landmænd i gang, fordi omlægningen er dyr, forklarer ministeren.

Hos Landbrug & Fødevarer er man også begejstret for udviklingen.

– Det er glædeligt, at den vækst, vi har set i markedet de senere år, nu også fører til et øget økologisk areal herhjemme. Både de eksisterende og de nye økologer udnytter potentialet til at levere råvarer til forbrugerne, der gerne vil have mere økologi, siger Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer, i en pressemeddelelse.

Også i detailledet er der tilfredshed at spore:

– Det er utrolig dejligt at se, at så mange landmænd tager springet og lægger om til økologi, fordi vi i flere år har set en utroligt voksende efterspørgsel. Det vil sige, vi står også i kø for at købe mere dansk økologi, siger Thomas Roland, ansvarlighedschef i Coop, til DR.

I år er der ansøgt om omlægningstilskud til cirka 41.000 hektar landbrugsjord, hvoraf en stor del er arealer hos helt nye økologer, der begynder at lægge om i år. Samlet set er der søgt økologisk arealtilskud for 310 mio. kroner, der udbetales over de kommende fem år. I dag er der knap 200.000 hektar økologisk landbrugsjord i Danmark.

14. august 2016

Steen Ulnits

* Første store øko-ø

Det er slut med at bruge sprøjtegifte på markerne på Barsø. Øens eneste tilbageblevne landmand, Søren Svennesen, har nemlig besluttet at lægge bedriften om, så hans store malkebesætning fra slutningen af næste år leverer økologisk mælk.

Dermed bliver Barsø 100 procent økologisk. Som den første ø under Sammenslutningen af Danske Småøer. På Livø i Limfjorden har landbrugsjorden i en lang årrække været drevet 100 procent økologisk. Med staten som foregangsmand.

– Vi er allerede så småt i gang. Vi sprøjter ikke mere, og til maj næste år får køerne kun foder, der er økologisk produceret, fortæller Søren Svennesen til JyskeVestkysten.

Han mener, at omlægningen til økologisk landbrugsdrift må kunne bruges i forbindelse med markedsføringen af øen. Han håber, at når Barsø snart bliver en 100 procent økologisk ø, så vil det kunne tiltrække nye beboere, der interesserer sig for økologi, og som måske selv vil i gang med produktion af en eller anden form for økologisk produkt.

Indtil for nylig var der to aktive landbrug på Barsø. Rasmus Nissen, som i lange perioder har drevet sin gård økologisk, har nu bortforpagtet 100 hektar til Søren Svennesen, som dermed driver samtlige 250 hektar landbrugsjord på øen, oplyser JyskeVestkysten.

Barsø omfatter i alt 226 hektar og ligger i Lillebælt 11 kilometer nordøst for Åbenrå. En dejlig lille ø, hvor jeg flere gange er gået i land – når vejret ellers har tilladt sejlads helt nede fra Als.

14. august 2016

Steen Ulnits

* Fynske flodkrebs

Der er som bekendt ingen floder på Fyn, men der er alligevel masser af flodkrebs.

Søren Wiggers, som til daglig driver det sydfynske Put & Take vand “Blue Rock” i Øster Skerninge, er nemlig i gang med at skabe Danmarks største og mest moderne krebsebrug. Målet er produktion på tre tons krebs årligt, skriver fyns.dk

Indehaveren passer for størstedelen selv sit paradis og er i denne tid ved at tømme vandet totalt for krebs. Det er sæson, og de knibende skaldyr skal dels bruges til videresalg – dels til egen avl i det helt nye to hektar store dambrug, der er etableret i fiskeparken. 500 meter krebsedamme er netop taget i brug, og en bestand af flodkrebs er nu under opbygning:

– 100.000 stykker krebseyngel er sat ud i år, og målet er, at vi efter tre-fire år kan producere tre tons krebs årligt. Siden starten i 2010 har vi produceret cirka 100 kilo årligt, og de andre brug, der findes i Danmark ligger i nogenlunde samme størrelsesorden.

Krebsene fra Blue Rock skal sælges til private, der vil holde en god fest, til restauranter, og så til svenskerne:

– Når vi om tre-fire år er oppe på fuld produktion, går vi ind på det svenske marked. Svenskerne er umættelige. Om vi så var ti gange så store, så ville vi ikke kunne stille deres sult efter krebs. Det skyldes, at de svenske elve og søer er fulde af den invasive signalkrebs, som har fortrængt 99 procent af flodkrebsen i deres vandløb, fortæller Wiggers.

Brugets ti damme er etableret med pumpesystem, der skal ilte vandet og sørge for en ensartet temperatur overalt. Derudover er der bygget solvendte skråninger under vandspejlet med teglsten, som krebsene kan søge skjul under. Tagsten, som i øvrigt stammer fra den nylige nedrivning af Egenses gamle præstegård.

Søren Wiggers har siden 2010 avlet på flodkrebs af arten Astacus astacus og haft succes med at fremelske store krebs:

– Det gælder om, at de bliver større og større og mere og mere kødfulde. Vi har brugt otte år på avlsarbejde og har en stamme, der allerede nu er 30-40 procent større, end da vi startede. De er blevet 130-140 gram tungere på den forholdsvis korte tid, siger han.

Optimeringen af krebsestammen fortsætter på den måde, at han sorterer ti procent af dem med de bedste gener fra hvert år:

– Jeg kender mine krebs og kan se, om deres gener er gode eller dårlige. Nu fisker vi alt op. De gamle avlskrebs fra året før sorteres efter størrelse og udseende, og de bedste bruger jeg til fortsat avl, mens resten – dem med en brækket klo eller andre skader – går til konsum. Ynglen bliver i vandet, mens de to-årige sættekrebs sælges og sættes ud andre steder.

Søren Wiggers vil ikke ud med, hvor stor den økonomiske investering i krebsebruget er, men kan dog fortælle så meget, at selve anlægsarbejdet med at grave dammene var en del af den samlede pris, da han købte grunden af grusgravsfirmaet NCC, der ejede området. Derudover har han investeret omkring 50.000 kroner i pumper og elinstallation.

Krebsefangsten foregår i resten af august og september med. Resten af året er krebsen fredet. Også i Danmark er de naturligt forekommende flodkrebs truet af den invasive signalkrebs, der har bragt krebsepesten med sig. En sygdom, signalkrebsen selv er resistent overfor, men som flodkrebsene ikke er

14. august 2016

Steen Ulnits

* Kæmpelaks til Clapton

Den britiske guitarist Eric Clapton er ivrig fluefisker, når han ikke lige spiller på spaden. Han drager gerne verden rundt med sin fluestang, men har en forkærlighed for atlanterhavslaksene i Rusland og på Island.

Og nu har Eric Clapton så fanget sommerens største laks i den islandske Vatnsdalsá. Hans guide Sturla Birgisson siger om fangsten i et interview med mbl.is, at Clapton måtte løbe en kilometer ned ad elven, førend den store laks kunne landes.

Laksen var 108 cm lang og allerede ret farvet efter længere tids ophold i elven. Som det ses på billedet fra vatndalsa.is, så var halefinnen ganske flosset. En lidt kortere laks på ”blot” 104 cm og en vægt på 14 kg blev for øvrigt landet samme dag af en anden englænder.

Eric Clapton tog sin store laks på en lille Night Hawk str. 14 fisket skøjtende over fisken, der havde stået lang tid i elven og derfor set det meste. Men en lille str. 14 flue fisket af en af verdens førende blues- og rockguitarister kunne den altså ikke modstå.

Fighten tog sin fanger ned gennem Ásbrekkuhyl, Horná, Hólmahyl og endelig Móhellufljót, hvor det store dyr langt om længe lod sig lande, måle, fotografere og genudsætte. Med sine imponerende 108 cm er det sommerens hidtil største laks i Vatndalsá. Vægten estimeredes til omkring 15 kg.

Fighten havde da taget toenhalvtime. Han bærer ikke tilnavnet “Slowhand” for ingenting… Men det var nok ikke blues, der blev spillet på lodgen den aften. Og næppe heller sidste gang, at guitarlegenden besøger Vatnsdalsá, som han har gæstet regelmæssigt siden 2009.

Eric Clapton rocks – som om man ikke vidste det i forvejen!

7. august 2016

Steen Ulnits

* Rekordflynder på 200+ kg

Der blev lørdag skrevet historie på Nordic Sea Anglings camp ved Å på Lofoten i Nordnorge. Det skriver FiskeAvisen.

Daniel Johannsson var ude at fiske efter helleflynder i guidebåden hos Nordic Sea Angling med Martin Johansson som guide, da han fik et hug af de helt store. Kampen var hård, og da den store flynder for tredje gang gik mod bunden, var han så træt i armende og fuld af mælkesyre, at han bad guiden kappe linen. Det gjorde guiden dog ikke. I stedet tog fiskekammeraterne i båden over, og det endte med, at hele holdet måtte hjælpe til med fighten, før flynderen endelig gav op.

Da flynderen var sikret forsvarligt med den store helleflynderkrog, kunne Martin Johannsson, som i år har sin første sæson som guide hos NSA, kalde Johan Mikkelsen over radioen:

– Stor flundra på kroken! Kasta dig ut på havet med kameran och dina märkningsnålar. Den här måste förevigas!

Mikkelsen begav sig afsted og blev mildest talt overrasket over den enorme flynder, som mødte ham ved båden. Han sprang straks over i båden og fik mærket flynderen med et ID-nummer fra det Norske Havforskningsinstitut og kontrolmålte samtidig flynderen til 246 cm. Det giver ifølge tabellen enestimeret vægt på 209,7 kg. Herefter blev den store flynder genudsat!

Den store flynder huggede i øvrigt på en 400 grams Crazy Daizy i farve Lively Gadus, rigget med en Curly Tail. Hvis nogen skulle spørge…

7. august 2016

Steen Ulnits

* The Pig has landed – in Thy

Netop hjemvendt efter et par dejlige dage i Nationalpark Thy, hvis klitter og klitheder jeg holder uendelig meget af. Og nu hører jeg så, at landets første såkaldte månegrise er på vej – til Thy!

Et konsortium kaldet Apollo Thy vil her etablere syv svinestalde med en produktion af 40.000 slagtesvin, som skal påvirke naboer og miljø så lidt som overhovedet muligt – som lå det på Månen. Navnet Apollo Thy er da også inspireret af de amerikanske månelandingsfartøjer.

– I princippet er det en stald, der skal kunne ligge hvor som helst, fordi den ikke påvirker omgivelserne, siger gårdejer og kommunalbestyrelsesmedlem Niels Jørgen Pedersen til DR P4 Midt & Vest.

Det er på hans jord ved Egebaksande i Thy, at projektet Månegrisen nu forsøges realiseret. Blandt interessenterne er flere store virksomheder indenfor staldteknik, fagforbundet NNF, Landbo Thy og slagteriet Tican.

– Hvis vi kan lave nogle produktionssystemer, som ikke generer vores lokale befolkning, fordi produktionen er lugtfri og meget miljøvenlig, vil det være en kæmpe fordel og bringe os i førertrøjen på verdensplan inden for dette område, siger afdelingsleder Henrik Bækstrøm fra Tican Fresh Meat i Thisted til DR P4 Midt & Vest.

Projektet “Månegrisen” blev startet af daværende fødevareminister Mette Gjerskov i 2012, men er altså først nu ved at blive realiseret. Konsortiet Apollo Thy er et af fire projekter med månegrise rundt om i landet.

Vi må håbe, at månegrisene bliver en succes – for grisene selv såvel som producenterne og det omgivende miljø.

Vi må derimod ikke håbe, at en eventuel succes blot bliver brugt som brækstang til at øge den danske svineproduktion yderligere. Det er desværre set mange gange før. Og jo flere svin, der produceres, desto mere gylle står man også tilbage med. Og det problem er slet ikke løst endnu.

Det er ikke Danmarks opgave at løse hele verdens fødevaremangel via en miljøskadelig, ressurseforbrugende og medicinslugende svineproduktion. Måske på Månen, men i hvert fald ikke i eller nær Nationalpark Thy.

The Pig has landed – in Thy. Eller: Pigs In Space, hvis man er mere til The Muppet Show!

7. august 2016

Steen Ulnits

* Farvel til Philae

Den 27. juli sagde European Space Agency (ESA) et sidste farvel til sit uheldige kometlandingsfartøj, Philae.

Da slukkede ESA nemlig for den såkaldte “Electrical Support System Processor Unit” – kommunikationsrelæet mellem Philae og Rosetta, som derefter sender meddelelserne videre hjem til Jorden.

Der er gået mere end et år, siden ESA sidst har hørt fra Philae. Sonden missede sin ellers omhyggeligt udsete landingsplads i november 2014 og havnede i stedet i et dårligt oplyst område af kometen, hvilket mørklagde den soldrevne sonde det meste af tiden.

Nu nedlægger Rosetta selv  sin mission og sigter mod en kontrolleret nedstigning på Comet 67P, der som komet fortsætter ud forbi Jupiter. Utilgængelig for Solen har sonden nu brug for al den elektricitet, den kan få i mellemtiden – herunder den fra kommunikationsrelæet på det sovende kometlandingsfartøj.

Philae vil hermed miste sit sidste link til vor verden. I den korte tid, hvor Philae stadig sendte data om overfladesammensætningen af kometen samt dennes “atmosfære” af sublimeret is på overfladen, detekterede den også en række af organiske forbindelser på kometens overflade.

Ikke dårligt for en komet, der gik sort kort efter den fejlslagne landing og kun sporadisk vendte tilbage til livet bagefter for et par dage i juli 2015.

Læs hele den fantastiske historie i artiklen “Rosetta og Philae – landgang på en komet“.

7. august 2016

Steen Ulnits

* Ny forvaltningsplan for Østersøen

Onsdag den 20. juli trådte EU’s nye forvaltningsplan for torsk, sild og brisling i Østersøen i kraft.

– Planen har til formål at nå målene i EU fælles fiskeripolitik. Den bidrager til gennemførelsen af ​​fiskelandinger på en måde, der gavner både økosystemet og kommercielle fiskeri, siger Inger Dahlgren på styrelsen HaV.

Planen erstatter den tidligere forvaltningsplan fra 2007, som kun dækkede torsk i Østersøen. At den nye plan indeholder flere arter er vigtigt, da arterne jo interagerer og påvirker hinanden. Torskene æder de voksne sild, mens sildene æder de små torskelarver. Planen vil derfor bidrage til en mere bæredygtig forvaltning og levedygtige bestande.

– Styringen bør baseres på den såkaldte økosystemtilgang. Blandt andet bør der tages hensyn til, hvordan fiskeriet påvirker havmiljøet. Den skal søge at minimere de forhold, der kan have negative virkninger, siger Inger Dahlgren.

Den nye forvaltningsplan søger at opnå det såkaldte “Maximum Sustainable Yield” (MSY), så bestandene af sild, brisling og torsk i Østersøen genoprettes og bevares over niveauet af det maksimalt bæredygtige udbytte.

Under den fælles fiskeripolitik vil EU-landene have opnået dette mål i 2020. Planen sætter også tal på den fiskeridødelighed, der må være for de forskellige arter. En øvre og en nedre grænse, at bestandene ikke vil blive negativt påvirket på lang sigt.

Ifølge ICES ser det fortrinsvis godt ud for bestandene af både sild og brisling i Østersøen. Det ser værre ud for torsk – værst for den vestlige bestand.

Den 1. januar 2014 blev EU fælles fiskeripolitik reformeret, og der blev blandt andet indført en forpligtelse om landing. Planen for torsk, sild og brisling i Østersøen, som ledelsen nu har besluttet, betyder øgede muligheder for at gennemføre denne reform – herunder udvikling af mere selektive fiskeredskaber til at reducere bifangst af uønskede fisk.

Planen er ratificeret og vedtaget af Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Men Europa-Kommissionen kan træffe afgørelse om supplerende regler, hvis involverede lande i regionen kan blive enige om dem. I Østersøen sker det regionale samarbejde gennem “Baltfish”, som er Østersørådet for fiskerispørgsmål.

– Den nye plan giver gode betingelser for det regionale arbejde i Østersøen, – for eksempel hvilke værktøjer der skal anvendes, og hvilke områder der har brug for mere beskyttelse, når fiskeri tillades, siger Inger Dahlgren.

Forvaltningsplanen indebærer også ændringer, der vil træde i kraft med det samme, herunder højdepunkter som nu den såkaldte sommerpause i torskefiskeriet. Planen indfører også nogle forenklinger i udregningen af ​​den samlede fangst.

7. august 2016

Steen Ulnits

* 25 år på Island

I dag er det eksakt 25 år siden, jeg første gang kastede mine fluer over de islandske elve og søer efter sølvblanke laks, tætprikkede brunørreder og rødbugede rødinger.

Det er der kommet en lang historie ud af, som kan læses i sin fulde længde ved at klikke på nedenstående foto:

Følg med i nedenstående artikel, hvis du har lyst til at gæste sagaøen og dyste med dens mange fantastiske fisk i betagende landskaber:

“25 år på Island”

2. august 2016

Steen Ulnits

* The Lost World of Mr. Hardy

Har brugt forgangne weekend til at se og gense filmen “The Lost World of Mr. Hardy”.

Det er en dokumentarfilm på DVD om passionen og menneskene bag verdens nok mest ikoniske producent af fiskegrej. “Kun det bedste er godt nok til fiskere” sagde J. J. Hardy i slutningen af ​​det 19. århundrede, og han levede for alvor op til sit eget løfte.

Navnet Hardy har været synonymt med de bedste til lystfiskeri i mere end 135 år. Det er stadig et navn, der vækker minder og følelser hos mange af vore dages lystfiskere. Især naturligvis de lidt ældre, som selv er vokset op med brandet.

Det er en smuk og stemningsfuld film om de mennesker, der har brugt hele deres arbejdsliv på udvikling og fremstilling af perfekt fiskegrej. Man møder selskabets grundlæggere, herunder James L. Hardy, og mange af de overlevende håndværkere, teknikere og andre ansatte fra storhedstiden i dette legendariske britiske firma.

Se længe glemte filmoptagelser indfange en utrolig verden, som den så ud for 80 år siden – i sorthvid med floder, der vrimlede af laks, og lystfiskere, som endnu kun var få. Oplev den nye verden af ​​grejproducenter, der stadig arbejder med hænderne, og fornem magien og elegancen i noget af verdens bedste fiskegrej.

Filmen er en gribende refleksion over den verden, vi lever i, og de mange måder, den har ændret sig over 130 år. En hyldest til fremstilling af kvalitetsgrej, som ofte er gået i arv fra generation til generation. Og et hjertesuk over den hast og kortsynethed, hvormed fiskegrej ofte fremstilles i dag.

Spilletiden er 93 minutter. Nok værd at investere på en måske grå og våd sommerferiedag. Uanset om man er til Hardy eller ej.

28. juli 2016

Steen Ulnits

* Glyphosat er guf for giftige alger

Glyphosat, som er aktivstoffet i Monsantos bedst sælgende ukrudtsmiddel, RoundUp, er ikke blot blevet tilladt igen i EU. Nej, nu har det også forgiftet Lake Erie i USA…

Forskere fra Ohio Northern University (ONU) i USA har nemlig opdaget, at glyphosat i høj grad er ansvarlig for en stigning i skadelige algeforekomster, der forurener søvandet og i perioder kan dræbe livet her.

Opløst, reaktivt fosfor (forkortet DRP) har således forurenet Lake Erie og Maumee vandområdet. Denne DRP kommer fra de omkringliggende landbrug, som er afhængige af Monsantos ukrudtsmiddel for at dyrke deres afgrøder. Den udvaskede DRP ender i søerne, hvor den indirekte dræber fiskene og forurener vandet.

Selvom problemer med fosfor i Lake Erie ikke er nogen nyhed, har der været en alarmerende stigning i DRP, som fik forskerne på ONU til at sætte spørgsmålstegn ved DRP’s oprindelse.

Christopher Spiese, der er kemiker ved Ohio Northern University, peger på en stigning i brugen af ​​glyphosat som årsag til problemet. DRP belastninger i Lake Erie har været stigende siden begyndelsen af ​​1990’erne – sammenfaldende med, at RoundUp blev solgt til landmænd over hele USA.

RoundUp blev introduceret kommercielt i 1974, men det var først i 90’erne, at landmændene begyndte at sprøjte det på genetisk modificerede (GMO) afgrøder i store mængder. RoundUp er i øjeblikket Monsantos største profit-skaber, der tegner sig for en tredjedel af selskabets samlede salg i de seneste år.

Medlemmer af EU-Parlamentet anbefalede EU-Kommissionens kommissær for fødevaresikkerhed, Vytenis Andriukaitis, og ansvarlige ministre i medlemsstaterne at forbyde glyphosat i hele Europa. Spor af stoffet blev nemlig fundet i urinprøver fra ​​alle de medlemmer af parlamentet, som lod sig teste for det.

Forskere fra ONU kan nu bekræfte, at det er glyphosat, som forårsager de skadelige algeforekomster i Lake Erie. Michael McKay og George Bullerjahn fra Bowling Green State University har studeret denne mulighed siden 2012. De havde mistanke om, at de voksende “døde zoner” i de store søer måske var forårsaget af dette herbicid, som dræbte millioner af fisk og forurenende drikkevand i store mængder.

– Vores forskning har vist, at RoundUp primært kommer ud i vandmiljøet, når det sprøjtes på afgrøderne af landbruget – især om foråret, forklarer Michael McKay og suppleres her af George Bullerjahn:

– Det viser sig nu, at mange cyanobakterier (blågrønalger) i Lake Erie har gener, som tillader optagelsen af ​​fosfonater. Disse cyanobakterier kan vokse med glyphosat og andre fosfonater som eneste fosforkilde.

ONU’s forskning dokumenterer, at den skrøbelige balance i Moder Natur er yderligere forværret af RoundUp. Christopher Spiese uddyber problemstillingen:

– De afgrøder, der er i stand til at vokse i nærværelse af glyphosat, begynder for alvor at tage over, når RoundUp vaskes ud fra markerne, udtaler Spiese.

Han regnet ud, at for hver acre (4.000 m2) beplantet med genmodificeret soja, som sprøjtes med RoundUp, kan man forvente, at 150 gram fosfor vil blive udledt til vandmiljøet.

– P i glyphosat er, hvad vi kalder et phosphonat – en fosfor-carbon forbindelse, som er overordentligt stabil og meget svær at nedbryde. Vi forventede derfor ikke, at dette ville bidrage til puljen af DRP.

Men det gjorde det altså. Så nu kan vi tilføje endnu en katastrofe til Monsantos voksende liste over miljømæssige ugerninger. Og uansvarlige politikere i lommen på landbruget.

28. juli 2016

Steen Ulnits

* EU forlænger godkendelse af RoundUp

– They just don’t get it…

De har bare ikke fattet det endnu, vore landbrugsstyrede Venstre-politikere.

Da EU’s stående komité for biocidholdige produkter for nylig gik til afstemning om at forny godkendelsen af 11 biocider, var det med et klart dansk ja i ryggen.

Det lykkedes nemlig regeringen at samle flertal for beslutningen, selv om partier fra oppositionen er stærkt utilfredse med sagens forløb.

– Vi har slet ikke fået ordentlig information om stofferne forud for afstemningen. Vi har ikke fået at vide, hvilke iboende egenskaber stofferne har, og det er umuligt for os at slå dem op på nettet, fortæller SF’s rådgiver, biolog Janus Hillgaard, og fortsætter:

– Det kan ikke nytte noget, at Folketinget skal sidde og lege kemiprofessorer, når stoffer skal til afstemning. Der står, at et af aktivstofferne hedder ampholyt, men det er blot en betegnelse for en egenskab – ikke et stof, siger han.

Afstemningen kom på et tidspunkt, hvor debatten stadigvæk var i fuld gang vedrørende godkendelsen af sprøjtemidlet glyphosat, som er det aktive stof i bl.a. Roundup.

Hvad der lignede en formsag af en fornyelse af licensen i EU, udviklede sig hen over foråret til en kæmpesag, hvor afstemningen blev udskudt to gange på grund af uenighed mellem medlemslandene.

Nogle lande – herunder Danmark – stemte for en godkendelse af sprøjtemidlet på 15 år, mens andre og større lande mente, at der var grund til at være på vagt. Selv om EU’s fødevareagentur, EFSA, havde sagt god for stoffet, havde WHO’s kræftagentur IARC nemlig for et års tid siden samlet information nok til at vide, at stoffet godt kunne være kræftfremkaldende.

Den tvivl har bl.a. Frankrig, Holland og Italien ikke kunnet lægge fra sig, og de ønsker mere tilbundsgående undersøgelser, før landmændene får fripas til at indkøbe glyphosat til markerne. Ligeledes har flere lande udtalt, at de vil have al dokumentation frem i lyset – også de hemmeligholdte industrirapporter – så det er muligt at gå forskerne efter i sømmene.

Resultatet blev som ventet en ny godkendelse for en kortere årrække, mens flere undersøgelser bliver sat i gang. Herunder en afslutning af den undersøgelse, som EU’s kemikalieagentur, ECHA, er i gang med.

28. juli 2016

Steen Ulnits

* Danmark godkender hele 11 nye giftstoffer…

– uden at ane, hvad man egentlig godkender…

På samme måde som med RoundUp finder SF det uforsvarligt, at EU samtidig vil godkende hele 11 stoffer, som hverken EU’s videnskabelige komité for sundhed og miljø (SCHER) eller ECHA har været inde over først. Både for at kunne oplyse om, hvorvidt stofferne kunne tænkes at være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende, samt hvilke konsekvenser de kan få for miljøet.

Det siger notatet til Folketingets europaudvalg ikke noget om, understreger Janus Hillgaard fra SF.

– Hvis et stof pr. definition har en farlig egenskab, må man gøre godkendelser tidsbegrænsede i stedet for først at godkende og så undersøge bagefter, siger han.

I et senere notat uddyber regeringen, at beskyttelsesniveauet ikke bliver fastslået, fordi afstemningen kun vedrører de aktive stoffer, og at det er medlemslandenes opgave at godkende, hvilke produkter de skal have lov at indgå i. I Danmark varetages denne opgave af Miljøstyrelsen.

Den forklaring stiller SF sig imidlertid ikke tilfreds med:

– Det siger stadigvæk ikke noget om, hvilke stoffer vi har med at gøre, og regeringen burde garantere, at det danske beskyttelsesniveau ikke vil blive reduceret, lyder det fra Janus Hillgaard.

Oprindeligt havde SF i kravet om flere informationer et flertal med sig i form af Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og de Konservative.

Siden har S og K desværre ændret mening…

28. juli 2016

Steen Ulnits

* Juno når Jupiter

Egentlig en noget forsinket nyhed, for hændelsen fandt sted på selve USA’s Uafhængighedsdag – den 4. juli. Men netop den dag sad jeg selv i flyveren på vej til sommerens laksefiskeri på Island…

Anyway. Det drejer sig om rumsonden Juno, som blev sendt afsted fra Jorden for fem år siden. Helt præcis den 5. august 2011. Nu er Juno’s 5-årige rejse forbi og målet nået. Den 4. juli nåede Juno nemlig frem til planeten Jupiter, som en den største i vort eget lille solsystem, og her gik den i kredsløb om gasgiganten.

Den lille rumsonde medbringer meget passende Lego figurer af den romerske gud Jupiter og dennes hustru gudinden Juno, som har lagt navn til fartøjet. Samt en af verdens første rumforskere: Galileo.

Det var meget sværere at gå i kredsløb om Jupiter, end det umiddelbart kunne lyde. Hastigheden skulle være helt rigtig, for at sonden kunne gå i omløb.

Var den for høj, ville Juno blot prelle af på Jupiter og fortsætte videre ud i verdensrummet ad en tangent. Var den for lav, ville Juno blive fanget ind af Jupiters massive tyngdekraft og blive suget ind i gasskyen.

Men alt gik godt, og rumsonden ankom med få sekunders forsinkelse. Den er nu i fast kredsløb, hvilket tager godt 53 dage for et enkelt omløb.

– Med Juno vil vi undersøge de ubekendte i Jupiters massive strålingsbælter.  Vi vil kigge dybere ind i planetens indre end nogensinde før. Vi vil undersøge, hvordan Jupiter blev til, og hvordan hele vores solsystem har udviklet sig, sagde NASA’s chef Charlie Bolden i en erklæring.

Juno’s solpaneler er stadig rettet mod Solen, så der er strøm nok til de mange instrumenter ombord. Juno er berammet til at omkredse Jupiter 37 gange inden for de næste 20 måneder for at afdække gasgigantens hemmeligheder:

– Har den store planet som formodet en rigtig  fast kerne? – Hvordan fungerer de massive strålingsbælter, som giver fantastiske “polarlys” ved polerne? – Hvad findes der af ilt, vand og ammoniak?

Herefter planlægger NASA at sende Juno ind i gasgiganten for at undgå kollision med planetens mange måner. Til de fire største og mest kendte måner hører Europa, Io, Ganymedes og Callisto, som astronomen Galileo allerede opdagede i 1610 – ud af Jupiters i dag 63 kendte måner.

Der knytter sig store forhåbninger til især Europa, efter at man har registreret op til 200 km høje søjler af udspyet vand fra den ellers tilisede måne. Dette kunne danne basis for en senere landgang på Europa.

28. juli 2016

Steen Ulnits

* Rabat på Rødinger

BP Fiskerejser runder snart et skarpt hjørne. I den forbindelse lancerer vi en række spændende fiskerejser til vor hoveddestination Island, som rummer rødinger i massevis – i vulkanøens tusindvis af krystalklare og iskolde vande.

Rødinger hører til Vorherres smukkeste skabninger. Ikke mindst sidst på året, hvor hannerne stråler med postkasserød bug og lysende hvide finnekanter. Alle lystfiskere bør unde sig selv et møde med denne de kolde og klare vandes finnede dompap!

21. juli 2016

Steen Ulnits

* Støren styrer – i Skotland

Godt, at Storbritannien kom ud af det cirkus…

England valgte som bekendt at forlade EU – den såkaldte “Brexit”. Med 52% flertal. For to år siden valgte Skotland at blive sammen med England – med 55% flertal.

Men i dag kan Skotland mønstre et markant flertal for at blive i EU – trods Brexit. Med Nicola Sturgeon – “Støren” – ved roret er der nu 62% af skotterne, som ønsker at blive i EU. En lidt utilsigtet pudsig situation at stå i. Med kilten nede i EU-postkassen, om man så må sige.

Premiereminister David Cameron var hurtig til at takke af – sikkert velvidende, at der venter mange spændende jobmuligheder forude med hans baggrund. Stik modsat vor egen lille statsminister, Lars Løkke, der vildleder Folketinget og klynger sig til taburetten. Trods eller måske netop på grund af en stribe af valgnederlag og pinlige afsløringer.

Løkke klynger sig til taburetten sikkert vel vidende, at der næppe venter ham en tilsvarende glorværdig karriere uden for Folketinget. Med mindre da Landbrug & Fødevarer har brug for en ny chef-konspirator med sans for et liv på kanten af det decideret kriminelle…

Det skal blive spændende at se, om Skotland formår at blive i EU. Og hvor længe Lars Løkke formår at klynge sig til statsministertaburetten.

I en tegning, der cirkluerer på internettet netop nu, står der advarende, at han nok skal skæres fri af Falck…

21. juli 2016

Steen Ulnits

* Mindre zink i svinefoder

Indholdet af zink og kobber i den danske muld er steget markant i de seneste år. Årsagen er den massive udledning af svinegylle fra staldene, hvor der fordres med foder tilsat både zink og kobber.

Men nu sker der dog noget: Fra 27. juli 2017 kræver således EU højst 120 mg zink pr. kg foder mod hidtil 150 g.

Indholdet af zink i slagtesvinefoder falder. Baggrunden er et ønske om at reducere udledningen til miljøet. Derfor har EU revurderet grænseværdierne for en række tilsætningsstoffer, der indeholder zink.

Det betyder, at det tilladte indhold 27. juli falder fra 150 til 120 g pr. kg slagtesvinefoder. Indholdet i so- og smågrisefoder berøres ikke, ligesom ordningen med dyrlægeordineret zink til smågrise heller ikke berøres.

VSP vurderer, at ændringen kun får begrænset betydning i praksis:

– I Danmark anvender de fleste dobbelt dosis fytase, som ud over at gøre foderets naturlige indhold af fosfor mere tilgængeligt, også øger tilgængeligheden af det naturlige zink i foderet, skriver VSP i en kommentar til de nye regler.

Og så er det, man må stille sig selv spørgsmålet:

– Hvis en reduktion på 20% af zinkindholdet i svinefoder intet betyder for produktionen, hvorfor i alverden tilsætter man så disse store mængder af et giftigt tungmetal???

Det skal man vist være landmand for at kunne forstå…

21. juli 2016

Steen Ulnits

* Mere vild natur i EU…

– bare ikke i det lille landbrugsland Danmark. Det skriver Dagbladet Information.

Europa springer i skov i et tempo, der kun er set to gange før i 10.000 år. Overalt er de store vilde dyr på vej tilbage, og naturen splitter følelserne: – Giver den nyt liv og nye muligheder i de affolkede provinser, eller truer den vores eksistens?

Historier om verdens natur er ellers næsten altid triste. Regnskoven fældes, habitater ødelægges, biodiversiteten går ned og ned. Men midt i elendigheden lyser Europa op som alle tiders opløftende eksempel på modsatte tendenser.

– Affolkning fra landet er en helt unik chance for europæisk natur. Tendensen har været i gang i stor stil i forskellige dele af Europa de sidste 50-60 år, og fremskrivningerne siger, at det vil fortsætte de næste 20-30 år. Det har frigjort plads til natur og biodiversitet med en hastighed, der er stort set ikke er set før i menneskehedens historie, fortæller Professor Henrique Miguel Pereira fra det tyske Martin-Luther Universität.

Ofte taler man om “rewilding”, når mennesker aktivt forsøger at genoprette naturlige processer i et bestemt område – eksempelvis ved at genudsætte naturligt hjemmehørende dyr som bævere på Klosterheden i Vestjylland. Men mange steder i Europa er naturen nu selv primus motor, og kulturlandskaber bliver gradvist til vild natur igen, fordi mennesker opgiver deres aktiviteter i bestemte områder.

Udviklingen er simpelthen fantastisk, fastslår Henrique Miguel Pereira:

– Jeg er fuldstændig optimistisk på den europæiske natur og biodiversitets vegne. Det er virkelig en vidunderlig historie, der udfolder sig, slutter han.

Undtagen i Danmark, der har europarekord i mindst vild natur, fortæller biolog Hans Henrik Bruun:

– Det kommer bag på mange, at der ikke er ret meget natur på landet i Danmark. Landet er rapsmarker, hvedemarker og 30 cm brede grøftekanter. Der er sådan set mere biodiversitet i en villahave…

21. juli 2016

Steen Ulnits

* Gammelt nyt om EU-klimamål

Danmark skal som omtalt tidligere på denne side reducere sin udledning af drivhusgasser med 39 procent i forhold til 2005. Det er lidt mere end de 37-38 procent, mange havde forventet.

Danmark bliver således spændt hårdt for klimavognen med EU’s nye udspil om krav til reduktion af udledning af drivhusgasser, der kom forleden.

EU’s mål er at reducere udledningen af drivhusgasser med 30 procent. Men ikke alle lande skal udlede lige meget. EU-kommissionen har lavet en fordelingsnøgle, så lande med højt BNP skal levere mere end lande med lavt BNP, men samtidig ser man på omkostningseffektiviteten i at reducere udledningen.

Skulle Danmark reducere i forhold til omkostningseffektivitet, ville tallet være 31 procent, men når det gælder BNP skulle det være over 40 procent. EU har dog sat et maksimum på 40 procent.

– Det tyder på, at man i forslag vægter et lands rigdom mere end et lands omkostningseffektive evne til at reducere. Vi har fået en mindre rabat end forventet i forhold til omkostningseffektivitet, siger Tobias Gräs fra Landbrug & Fødevarers kontor i Bruxelles.

Der er dog også nogle formildende omstændigheder i forlægget fra EU-Kommissionen.

Det formildende ligger i muligheder for fleksibilitet. Fleksibiliteten ligger i, at man vil kunne flytte nogle kvoter fra industrien til landbruget – hvis man altså kan blive enige. Et land vil også kunne godskrives for at gemme CO2 i jorden i skove og enge, og man vil kunne købe kvoter i andre lande.

Dette er positivt for Danmark, omend det ikke vides, hvor meget det betyder i praksis. Men det er en model, man i klimakredse noget nedladende har døbt “Varmluft-modellen”…

I en beregning, der er lavet af EU-kommissionen selv, svarer kravet om at reducere drivhusgasudledningen med de nuværende CO2-udledninger fra landbruget til, at dansk oksekødsproduktion skal halveres, mælkeproduktionen beskæres med 25 procent og svineproduktionen reduceres med 14 procent for at nå målene.

Landbrug & Fødevarer vurderer, at en sådan reduktion i dansk landbrug vil svare til et tab af ca. 10 mia. kr. i årlig eksportværdi, 20 mia. kr. i årlig produktionsværdi og direkte tab af 15.000 danske arbejdspladser hovedsageligt i yderområderne, hvor de afledte effekter vil være betragtelige og ikke er medtaget.

Midt i al den sædvanlige jammer fra dansk landbrug høres dog også mere fremsynede røster om, at netop dette EU-krav kan være springbrædtet til et markant og aldeles nødvendigt kursskifte inden for produktion af landbrugsvarer.

21. juli 2016

Steen Ulnits

* Nye dyrkningsrestriktioner

Syv kommuner har allerede indført dyrkningsrestriktioner for nogle af kommunens landmænd eller er godt på vej med planer for det. Det viser en aktuel oversigt, landbrugsavisen.dk har udarbejdet.

En stor del af landets 98 kommuner har udarbejdet eller skal til at udarbejde indsatsplaner for de områder, der kræver en ekstraordinær beskyttelse af grundvandet mod nedsivende sprøjtegifte.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning er i gang med at kortlægge og udpege de områder, hvor det er nødvendigt med en ekstraordinær indsats. Når et område er kortlagt af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, bliver kortlægningen overdraget til de berørte kommuner.

Senest et år herefter skal kommunerne have udarbejdet udkast til en indsatsplan for det kortlagte område. På landsplan er fristen for udarbejdelsen af indsatsplaner sat til 2017. Tidligere har enkelte kommuner indført restriktioner med henvisning til blandt andet miljøbeskyttelsesloven.

Aalborg, Aarhus, Egdal, Favrskov, Sønderborg, Skanderborg og Lejre er de syv kommuner, som ifølge landbrugsavisen.dk er længst fremme med dyrkningsrestriktioner. Flere kommuner vil komme til med dyrkningsrestriktioner, efterhånden som indsatsplanerne bliver udfærdiget.

I forslaget til Indsatsplan var der sat en frist til 2020 for at få frivillige aftaler hjem. Flere landmænd har desværre allerede meldt klart ud, at de ikke vil indgå frivillige aftaler om beskyttelsen af grundvandet. Enkelte har endda truet med sagsanlæg.

De vil bare have lov til at forurene videre…

21. juli 2016

Steen Ulnits

* Slut med EU-tilskud til tyrefægtning

Ja, man skulle tro, det var løgn, men det er det ikke: EU har hidtil og hvert eneste år givet millionstøtte til spansk tyrefægtning…

Dyreværnsforeninger i hele Europa holdt derfor vejret i spænding, da forslaget om at fjerne EU-støtten til tyrefægtning torsdag gik til afstemning. Over 40.000 danskere havde sat deres navn på Animas underskriftindsamling op til afstemningen i Bruxelles. Og deres stemmer blev hørt.

438 ud af 689 i parlamentet stemte nemlig for en fjernelse af støtten til fortsat tyrefægtning.

– Jeg tror ikke, det er en underdrivelse at sige, at dette er historisk. Dyrevenner over hele Europa har arbejdet for dette i årevis. Tyrefægtning er systematisk dyremishandling, som ikke hører hjemme i det 21. århundrede, siger Animas kommunikationschef, Thorbjørn Schiønning.

Den danske dyreværnsorganisation havde forinden rettet henvendelse til alle danske EU-parlamentarikere og kunne med glæde bagefter konstatere, at der blev stemt for forslaget over hele linjen.

En af dem, der stemte for, er den socialdemokratiske gruppeformand Jeppe Kofoed (MEP, S), som er næstformand i EU-parlamentets dyrevelfærdsgruppe.

– Afstemningen i går er et stort skridt i den rigtige retning, for at få stoppet dyremishandlingen i europas tyrefægtningsarenaer. Men vi kan ikke lovgive via budgettet, og det kræver ny lovgivning at forbedre dyrevelfærden i Europa. Derfor fortsætter kampen for en ny dyrevelfærdslov i EU og for en ny dyrevelfærdsstrategi, siger Jeppe Kofod.

Ifølge rapporten Toros & Taxes lavet af spanske MEP’er vil fjernelsen af EU-støtte formentlig føre industrien bag tyrefægtning på kanten af et kollaps.

Inden en tyrefægtningskamp files tyrens horn, så den ikke kan stange ordentligt. Tyren holdes indespærret i mørke og stikkes med et spyd for at provokere den til aggressiv adfærd i arenaen.

Udover EU-støtte så holdes tyrefægtningsindustrien i live af rejsearrangører og turister. 72 procent af spanierne er modstandere af tyrefægtning, og den spanske region Catalonien samt de Canariske øer har allerede afskaffet den.

Nu vågner EU så endelig op af Tornerosesøvnen og stopper dette kritisable hul i lovgivningen. Endnu en absurd EU-forordning er aflivet. Gudskelov.

21. juli 2016

Steen Ulnits

* Jökulsá: Fra gletcherelv til laksevand

Jeg er netop tilbage efter årets andet besøg på Island. Første gang var i maj, hvor det drejede sig om de store ørreder i den endnu større Thingvellir sø.

Anden gang gik turen til den store Jökulsá, der afvander den mægtige Vatnajökul gletcher i det nordøstlige Island. Elven er en af de største smeltevandselve og den i særklasse mest grumsede. Fra naturens hånd.

Et storstilet energiprojekt har imidlertid fuldstændig ændret på dette, så Jökulsá i dag er meget mindre og ganske klarvandet. Jökulsá på Island er dermed blevet et nyt og spændende laksevand, som bliver udførligt beskrevet i en kommende artikel.

14. juli 2016

Steen Ulnits

* Desperat Løkke: – Sletter 80% af bevismateriale

Berlingske bad i foråret om aktindsigt i regeringens såkaldte kvælstofcover med bilag i fem forskellige ministerier. Coveret er centralt for sagen om landbrugspakken, fordi det i original form indeholder en stribe kraftige advarsler om landbrugspakken, som regeringstoppen kendte til, men blot videregav til Folketinget i redigeret form.

Da Berlingske modtog aktindsigterne fra de fem ministerier, var mere end 80 procent af den originale tekst streget over eller fjernet. Siden er det dog lykkedes at skaffe det originale kvælstofcover på anden vis, så man kan sammenligne de to versioner.

Landbrugspakken handler om miljøoplysninger. Når der er tale om miljøoplysninger, giver Århus-konventionen fra 1998 og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om offentlig adgang til miljøoplysninger fra 2003 adgang til langt flere oplysninger end den almindelige danske offentlighedslov.

I dansk sammenhæng kan man søge aktindsigt efter miljøoplysningsloven, hvilket bl.a. betyder, at den gamle offentlighedslov fra 1985 stadig anvendes. Dette er årsagen til, at Berlingske har fået en stribe kalenderoplysninger i dækningen af landbrugspakken. Miljøoplysningsloven siger, at man kun må undtage oplysninger »restriktivt«, og at man reelt skal udlevere alle oplysninger om såkaldte emissioner.

Berlingske har modtaget aktindsigter med det aktuelle kvælstofcover med bilag fra Miljø- og Fødevareministeriet, Finansministeriet, Skatteministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og Statsministeriet.

Alle ministerierne har uden undtagelse undtaget de samme oplysninger. Alle har de gennemgående begrundet afslagene med henvisning til den gamle offentlighedslovs § 10, nr. 1 om ministermøder og § 13, stk. 1, nr. 6 om offentlige interesser. Det forhold ser Folketingets Ombudsmand nu på i en anlagt klagesag.

En af Danmarks førende eksperter i aktindsigter og offentlighedsloven er Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han er både blevet forelagt dele af de udleverede aktindsigter og originaldokumenterne.

– Det er jo nærmest det hele, ministerierne har undtaget. Alle væsentlige oplysninger er taget ud. Men som jeg læser det, er der ifølge reglerne intet, man burde kunne undtage. I stedet burde I have fået alle oplysningerne i kvælstofcoveret. Det er min helt klare vurdering, siger Oluf Jørgensen til Berlingske.

14. juli 2016

Steen Ulnits

* Udvandede vandplaner

Regeringen har netop præsenteret nye vandområdeplaner, der skal sikre bedre tilstand i danske vandløb, søer og kystvande. Fra 2016 til 2021 afsættes der 4,2 mia. kroner til at sikre såkaldt ”god økologisk tilstand” i vandmiljøet. Danmarks Naturfredningsforening er glade for, at vandplanerne, der oprindeligt skulle have været vedtaget og trådt i kraft fra 2015, nu er på banen, så kommunerne har grundlag for at gå i gang med arbejdet.

– Vi er glade for, at der nu bliver gjort en indsats, for lidt har naturligvis også ret. Men vi bemærker, at regeringen benytter lovens undtagelsesbestemmelser i så betydeligt omfang, at undtagelserne bliver til reglen, når den udskyder indsatser i størstedelen af vandløb og søer, og det syntes vi naturligvis er forkert, siger Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen.

Vandområdeplanerne skal sikre, at det danske vandmiljø lever op til EU’s vandrammedirektiv om god økologisk tilstand i vandmiljøet. Men direktivet åbner op for, at man med særlige undtagelsesbestemmelser kan udskyde indsatsen i udvalgte områder til den næste generation af vandplaner, som forventeligt skal gælde fra 2021 til 2027. For eksempel er der 856 søer, der indgår i vandområdeplanerne, men regeringen har undtaget 499 – altså over halvdelen – fra indsats.

Vandplanerne betyder samtidig, at de såkaldte ”forhadte vandløb”, som den tidligere Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen betegnede de 10.000 kilometer små vandløb, landbruget ønsker undtaget fra mijøindsats, skal revurderes.

– De små vandløb er fødestuer for mange af vores fisk og samtidig er naturen her særlig udsat på grund af gødning og sprøjtegift fra landbruget. Det ligger endnu ikke fast, hvordan man vil ”revurdere” de små vandløb, men vi håber bestemt ikke, at det ender med en bunden nedskæringsopgave, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

I den oprindelige første generation af vandplaner var målet at sikre vandkvaliteten i alle 75.000 kilometer vandløb. Miljøindsatsen er nu nedbarberet til 19.000 kilometer vandløb.

Vandplanerne viser samtidig, at en del af indsatsen med at nedbringe udledningen af kvælstof, der risikerer at skabe iltsvind i danske kystvand, udskydes til efter 2021. Konkret udsættes et indsatsbehov på 6.200 tons til efter 2021.

– Man udskyder halvdelen af den nødvendige indsats for at skabe bedre vandmiljø langs danske kyster til efter 2021. Det skal ses i lyset af den merudledning, som er en direkte konsekvens af den julegave i form af en kæmpe ekstra gødningstilladelse, som regeringen gav til landbruget med landbrugspakken, og det er naturligvis stærkt beklageligt, at et enkelt erhverv på den måde tilgodeses på vandmiljøets bekostning, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Udskydelsen af miljøindsatsen er dog ikke den eneste gave til landbruget, som regeringen kommer med i de nye vandplaner. Efter vedtagelsen af landbrugspakken stod flere miljøforskere frem i Berlingske og fortalte, at de ikke kunne stå inde for de regnemetoder, regeringen havde brugt til at gøre landbrugspakken grønnere. Det var starten på den såkaldte ”Gyllegate”, der førte til, at daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen forlod posten.

Landbrugslobbyen har gentagne gange argumenteret for, at kvælstofregnskabet skal pilles ud af hænderne på miljøforskerne, og det ønske er tilsyneladende blevet hørt af regeringen. Nu skal der nemlig laves en såkaldt ”international videnskabelig evaluering”, fremgår det af ministeriets pressemeddelelse om vandplanerne.

– Det er reelt et knæfald for landbrugslobbyen, men hvis det er det der skal til for at imødegå de, der siger kvælstof ingen betydning har i vandmiljøet, ja, så imødeser vi med sindsro en evaluering, der forventeligt vil vise, at vi har et dansk forskningsmiljø, som også har styr på kvælstofkredsløb, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

14. juli 2016

Steen Ulnits

* Vandområdeplanerne kort fortalt

• Vandområdeplanerne består af fire planer, der beskriver tilstand, mål og indsatser for vandmiljøet 2016-2021. Planerne hed tidligere vandplaner.
• Der er indsatser for kystvande/fjorde, søer, vandløb, spildevand, miljøfremmede stoffer og grundvand. Indsatserne bidrager til, at Danmark kan leve op til EU’s vandrammedirektiv.
• Planerne skal sikre såkaldt god økologisk tilstand i vandmiljøet, men regeringen har i stort omfang gjort brug af såkaldte ”undtagelsesbestemmelser” til at udskyde miljøindsatsen.
• For vandløb gælder, at 3600 km forventes at nå målopfyldelse med indsatsen i perioden, men der er undtagelser for 5900 km.
• For søer gælder, at 222 forventes at opfylde mål, men der er brugt undtagelser for 499. Af 103 tons nødvendig fosforreduktion håndteres kun 15 tons.
• Af de 119 kystvande opfylder kun 2 målet om god økologisk tilstand i dag, 50 forventes at nå deres kvælstofmål i 2021.
• I alt skal der bruges ca. 4,2 milliarder kroner på et bedre vandmiljø i hele perioden.

14. juli 2016

Steen Ulnits

* Chile indfører restriktioner

Den chilenske regering har nu indført nye gennemgribende regler for lakseopdræt i det sydamerikanske land med den lange kyststrækning. Det bringer Chile på linje med andre store fiskerinationer på det regulatoriske område, skriver branchemediet Undercurrent News.

De nye regler har været imødeset med stor spænding fra flere dele af lakseindustrien, da selskaberne, som opererer i landet, har oplevet markante problemer i den seneste tid. Det skyldes, at algeopblomstring og sygdomsproblemer har skåret gevaldigt ned på fiskebestanden ud for Chiles kyst. Måske helt eller delvis forårsaget gennem forurening fra fiskeopdrættet selv.

De nye regler betdyer, at der fremover vil være et loft over lakseopdrættet, ligesom myndighederne vil tilbyde incitamentsbetalinger for reduceret produktion. Samtidig nedbryder man de bureaukratiske barrierer en smule, skriver Undercurrent News.

Helt konkret betyder det, at selskaberne ikke må øge produktionen med mere end 3 pct. i løbet af et givent år:

– Vi har lyttet igennem længere tid, men nu har vi indført sanitære regler for sektoren. Der er mange mennesker ansat i denne sektor, som har brug for helt klare regler og stabilitet i fremtiden, udtalte Raul Sunico, der er undersekretær for fiskeri og akvakultur i den chilenske regering, ved et pressemøde mandag 20. juni.

Store selskaber som Marine Harvest og AquaChile har presset på for, at regeringen tager den norske model til sig, hvor store lakseopdræt, der ligger langt fra hinanden, kan opnå licenser. Denne model er siden blevet kopieret af andre fiskerinationer som Canada, Færøerne og Skotland.

Ifølge Raul Sunico har man i udarbejdelsen af de nye regler netop skelet til erfaringer fra andre lande, ligesom man har overvejet Chiles egen ”geografiske og biologiske realitet”.

Hvad det så end betyder…

14. juli 2016

Steen Ulnits

* Nye kvoter intet problem for lakseopdrættet

Det er således ikke kun lystfiskere og erhvervsfiskere, der må leve med laksekvoter. Det må de chilenske (norskejede) lakseopdrættere også fremover.

Men det vil blot gavne norsk lakseopdræt, mener en norsk analytiker fra Nordea med det blakkede ry fra Panama Paper skandalen. Og netop Norge ejer i dag de fleste lakseopdræt i Chile.

Ny regler, der begrænser enorme udsving i produktionen af havopdrættede laks fra Chile, vil imidlertid blive til fordel for verdens store lakseproducenter. Det vurderer i hvert fald Nordeas markedsekspert Kolbjørn Giskeødegård ifølge branchemediet Undercurrent News.

– Alt, hvad der begrænser store kapacitetsudvidelser vil gavne lakseindustrien. Selv de chilenske producenter vil drage fordel af dette, siger han til Undercurrent News.

Giskeødegårds analyse kommer i kølvandet på, at det i slutningen af forrige uge kom frem, at den chilenske regering har indført nye gennemgribende regler for lakseopdrættet i det sydamerikanske land med den lange kyststrækning.

Ifølge Kolbjørn Giskeødegård fra Nordea har Chiles laksopdræt konsekvent haft store udsving i produktionen, siden branchen blev bygget op fra bunden i 1970’erne og 1980’erne.

Ifølge Undercurrent News har de nye regler dog et smuthul i den forstand, at laksefarmere, der præsterer dårligt på miljøområdet, kan skifte usund eller sygdomsramt fisk til andre koncessioner i andre dele af Chile og dermed potentielt overføre virus og bakterier til andre steder.

Der er mere end 1.000 koncessioner i Chile, og mere end halvdelen af dem er tomme, skriver Undercurrent News.

14. juli 2016

Steen Ulnits

* Grødeskæring – nu efter behov

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning forventer at være klar med ny vejledning om grødeskæring af vandløb til efteråret.

Man bør grødeskære i vandløb efter behov i stedet for efter fastlagte terminer. Behovet kan være forskelligt fra vandløb til vandløb på grund af eksempelvis forskellig sammensætning af planter, vandføring og faldforhold. Det kræver derfor lokalt kendskab at vælge den bedste metode til grødeskæring.

Sådan lyder nogle af anbefalingerne i en rapport udført for Naturstyrelsen – nu omdøbt til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning – fra en forskergruppe bestående af forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet.

Rapportens anbefalinger og konklusioner skal danne grundlag for en ny vejledning om grødeskæring af vandløb. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning forventer, at den nye vejledning ligger klar til efteråret.

Udover behovsbestemt grødeskæring konkluderer forskerne, at der i vandløb med natur- og miljøinteresser kun bør grødeskæres, hvis der er et afvandingsbehov, og at skæringer bør begrænses af hensyn til vandmiljøet. Rapporten siger også, at bekæmpelse af grøden kan fremprovokere en større vækst af grøde, og derfor kan grødeskæringens effekt være kortsigtet.

Udredningen viser, at grødeskæring har meget varierende effekt på vandstanden i vandløbene. I vandløb med ringe fald eller stor sommervandføring kan effekten være stor, mens effekten i andre vandløb kan den være ringe eller lige nul. Derimod kan hyppige grødeskæringer medføre store negative konsekvenser for plante- og dyrelivet i de grødeskårne vandløb, hvor levevilkårene for fisk og andre smådyr bliver påvirket.

Udredningen indeholder en gennemgang af forskellige metoder til grødeskæring, herunder beskrivelser af de effekter, de enkelte metoder kan have på afvanding, miljøtilstand og andre hensyn.

7. juli 2016

Steen Ulnits

* Gylle dumpet på stranden

Det var et fælt syn, der for nylig mødte besøgende på stranden øst for Klintholm Havn på Østmøn, skriver Sjællandske. Og en grim stank.

– Jeg så først en traktor et stykke derfra og kunne se, at den var rød. Da jeg kom hen til stedet, var traktoren væk, men der var gylle i en bræmme af 10-15 meter. Hunden var helt vild med det, og det stank forfærdeligt, fortæller kunstner Martina Ritscher fra Stege.

Desværre havde hun ikke sin mobiltelefon med, og da hun vendte tilbage dagen efter, var næsten al gyllen skyllet i havet. Søndag var bølgerne højere, og de havde fjernet sporene.

I Vordingborg Kommunes Afdeling for Land og Miljø tager fagchef Peter Schaarup sagen alvorligt, men da gyllen er væk, kan han ikke gøre mere ved det:

– Vi laver et notat på det og tager ud og kikker på det, hvis det gentager sig, lover Peter Skaarup.

Ansvaret for, hvad der foregår på stranden inden for strandbeskyttelseslinjen, dvs. op til 300 meter fra havet, ligger hos Kystdirektoratet under Miljø- og Fødevareministeriet. Her understreger AC-fuldmægtig Lærke Holm, at det er ganske ulovligt at dumpe affald, herunder gylle på stranden:

– Og det er også ulovligt de fleste steder at køre med en traktor på stranden. Der er enkelte steder ved kysterne, hvor man må køre med biler, traktorer og knallerter, men så er der tydelig skiltning, siger Lærke Holm.

Så ved vi det: At man altid skal have sin mobiltelefon på sig, så man straks kan anmelde ulovligheder. Og at man hverken må køre med traktor eller hælde gylle ud på stranden.

7. juli 2016

Steen Ulnits

* 80 procent af randzonerne nu pløjet op

Randzonerne er, siden Landbrugspakken blev vedtaget i december sidste år, nærmest forsvundet. 80 procent af randzonerne er nu pløjet op på landsplan, men tager man mod Syd- og Sønderjylland, så gælder det hele 90 procent.

For nylig udtalte en landmand til DR P4, at han har pløjet randzonerne op, så han nu kan udnytte en hektar mere. Det vil indbringe ham en indtægt på 10.000 kroner ekstra årligt.

I Danmarks Naturfredningsforening ærgrer det, at landbruget har fået lov at pløje randzonerne op:

– De ekstra hektar og de penge, som landmændene kommer til at tjene på dem, kommer ikke til at redde dansk landbrug. Til gengæld betaler naturen og miljøet en høj pris, siger Lisbet Ogstrup, seniorrådgiver i DN.

Prisen, som naturen og miljøet kommer til at betale for landbrugets merproduktion, er for det første flere næringsstoffer i vandløb og søer – for det andet en yderligere fragmentering af naturen – og for det tredje et tilbageskridt for at få varige løsninger for den meget betrængte danske natur.

I randzonerne fik græs, urter og anden naturlig vegetation lov til at vokse. Her kunne insekter og fugleliv finde et levested. Her blev opfanget næringsstoffer, så de ikke flød videre ud i vores vandløb, søer og videre til vores kyster, hvor de forårsager iltsvind.

Her var der en sprøjtefri zone, som ville have været et vigtigt løft for det danske plante- og dyreliv, der har det meget påvirket af sprøjtegifte.

En af ankerne fra landmanden i radioindslaget på P4 var, at det er lykkedes Danmarks Naturfredningsforening at overbevise landets befolkning om, at randzonerne virker, hvilket han ikke mener er rigtigt.

Lisbet Ogstrup er uenig i hans påstand. Hun forklarer, at randzonerne i deres korte levetid har nyttet – blandt andet har de været med til at bremse den store næringsstofudledning til vores vandmiljø, som er en af hovedårsagerne til, at mange vandområder i Danmark er i ringe tilstand:

– Det er ærgerligt, at landbruget har set sig vrede på et så effektivt natur- og miljøvirkemiddel, som randzonerne er. Det er et omkostningseffektivt redskab til at forbedre den danske natur og det danske vandmiljø i vandløb, søer og kystområder. Og de var en varig løsning, som den danske natur har så hårdt brug for.

Lisbet Ogstrup siger samtidig, at randzonerne kun fik lov at virke i ganske kort tid, og at det er ærgerligt, at de nu – i mange tilfælde – allerede er pløjet op. Hun efterlyser i den forbindelse en plan for natur, som får lov at blive liggende:

– Vi er nødt til at reducere arealer, der er i omdrift. Randzonerne var ét bidrag til det. Det gav de vilde plante- og dyreliv nogle muligheder og hjalp samtidig vandmiljøet. Vi håber meget, at landbruget vil få øje på randzonernes store fordele, også for landbruget, siger Lisbet Ogstrup.

7. juli 2016

Steen Ulnits

* Tobis-kvoten sættes ned med 112.000 ton

Danske fiskere skal indstille sig på en markant nedgang i kvoterne for den vigtigste industrifisk, tobis. Når sæsonen går i gang 1. april, vil det kun være tilladt at fange 13.000 ton i det såkaldte område 1 i Nordsøen.

Det er en markant nedgang fra de 125.459 ton, som danske fiskere sidste år måtte tage med tilbage til fiskemelsfabrikkerne.

Trods den kraftige nedgang kunne kvoten dog have været endnu lavere. Biologernes anbefaling var nemlig en kvote på 5.000 ton i år for at beskytte bestanden af tobis. Tobisfiskerne anerkender nærmest per automatik ikke biologernes konklusioner.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er dog på erhvervets vegne glad for, at det lykkes mere end at fordoble det tal i forbindelse med et møde for EU’s landbrugs- og fiskeriministre mandag i Bruxelles.

Samtidig fik Danmark EU-Kommissionen med på at bruge aktuelle fangstresultater som en løbende overvågning af kvoterne.

Det betyder ifølge Esben Lunde Larsen, at man fremover vil have et helt aktuelt billede af bestanden, så man hurtigere kan afgøre, om kvoten skal hæves endnu mere.

– Resultatet betyder, at de fiskere, der skal foretage fiskeri i april og maj, kan få en reel økonomi i fiskeriet. Samtidig får vi et reelt billede af, hvordan tilstanden er i forhold til kvotefastsættelsen, siger Esben Lunde Larsen.

Bestanden af tobis i Nordsøen er hidtil blevet vurderet ud fra såkaldte skrabetogter i løbet af vinteren, hvor man skraber efter de små fisk på havbunden.

Resultaterne af skrabetogterne har i år været så elendige, at Danmarks Fiskeriforening er dybt bekymret for konsekvenserne for erhvervet. Sidste år lå omsætningen i tobisfiskeriet ifølge foreningen på 250-300 millioner kroner.

I forhold til sidste år er der således tale om en meget markant nedsættelse af kvoten til næsten en tiendedel. Hvad kommer det til at betyde for fiskerierhvervet?

– Det får store konsekvenser, hvis man ikke får sat kvoten mere op. Det handler om arbejdspladser i fiskerihavne, hvor tobis landes, så det er en sektor, der rammes hårdt. Men det at få en realtids monitorering af fiskeriet og få hævet kvoten fra de 5000 til de 13.000 ton er meget, meget tilfredsstillende, siger Esben Lunde Larsen.

Han håber, at fiskeriet i område 1 vil vise, at der er flere tobis i havet, end man har regnet med, så kvoterne kan hæves.

– Så lytter vi til resultatet. Det er ingen hemmelighed, at det får store konsekvenser for de industrihavne på Jyllands vestkyst, hvor tobis landes, hvis ikke kvoten forøges, siger Esben Lunde Larsen.

Der har i flere år været rettet kritik mod Danmark for at overfiske de bestande af sild, brisling, sperling og tobis, som udgør fødegrundlaget for søfugle som lunder og lomvier samt rovfisk som atlanterhavslaksen.

De såkaldte skidtfisk bruges til fremstilling af det fiskemel og den fiskeolie, som siden indgår i fiskefoder til fiskeopdrættet. Af ikke mindst laks.

7. juli 2016

Steen Ulnits

* HOF: Slut med frit fiskeri i Storåen

Den vestjyske Storå har på det seneste brillieret i et omfang, der har stillet storebror i syd – Skjernå – lidt i skyggen. Som følge heraf har flere laksefiskere droppet Skjernå og tager nu til Storå i stedet.

I dag kan borgere, som bor i Holstebro, fiske gratis langs Storåen på de strækninger, hvor kommunen ejer bredden, og hvor der er adgang til åen. Men det har Holstebro og Omegns Fiskeriforening (HOF) ønsket at få lavet om på, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

HOF har i en henvendelse til kommunen foreslået, at HOF’s medlemmer får eneretten til fiskeri og til at sælge fiskekort på alle de strækninger af Storåen, som kommunen ejer. Dog vil HOF gøre det gratis for unge under 18 at være medlem, så de fortsat kan fiske gratis. Alle skal naturligvis fortsat have det lovpligtige statslige fisketegn.

HOF har omkring 600 medlemmer, og for foreningen er det erklærede mål med forslaget at få endnu flere medlemmer. Medlemstallet har ligget stabilt de senere år, men der er i dag langt færre medlemmer, som bor i kommunen.

På en kortere strækning har Vemb Lystfiskerforening også ret til at fiske. Fra borgere i Vemb er der derfor skarp kritik af forslaget fra lystfiskerne i HOF:

– Vi mener, at alle kommunens borgere skal have lov til at fiske på de strækninger, som kommunen ejer. Det skal ikke være en enkelt forening, som sidder på det, siger Leif Carøe, som er sekretær for Vemb vil Videre, der er en paraply for en række foreninger i Vemb.

– Det er et vigtigt tilbud til borgere i kommunen, at de kan fiske gratis på de kommunale strækninger. Måske kan det også medvirke til, at nogle vælger at bosætte sig i kommunen, siger Leif Carøe og tilføjer:

– Jeg nyder selv at gå ned til åen sammen med mit barnebarn og fiske på den korte strækning, som vi i dag har adgang til.

Han har skrevet en mail til kommunen om sagen, inden politikerne i natur- og miljøudvalget skal diskutere punktet.

– Sådan set blander vi os ikke i, hvad man gør i Holstebro, men det giver ingen mening, at en udenbys forening skal sælge fiskekort her i Vemb, siger Leif Carøe.

For to år siden overtog Holstebro Kommune dæmninger langs sydsiden af Storåen i Vemb. Tidligere var dæmningerne privat ejet, men i forbindelse med et vådområde-projekt overtog kommunen godt to kilometer dæmninger, hvor HOF i dag sælger fiskekort sammen med den lokale Vemb Lystfiskerforening.

Vemb vil Videre har dog planer om at etablere en bro over Storåen og etablere stier på dæmningerne. I den forbindelse har foreningen en forventning om at få lov at sælge fiskekort til lystfiskere, som ikke bor i kommunen.

– Det kan være med til at give os en lille indtægt i Vemb at sælge fiskekort til udenbys fiskere, når vi får broen etableret. Dermed får vi også lidt penge til vedligeholdelse, påpeger han.

7. juli 2016

Steen Ulnits