Forfatterarkiv: Steen

Contents
  1. Landbrugspakken og de forhadte vandløb
  2. Nye vandløb må vente – til 2021
  3. Nytårstorsk fra Københavns Havn
  4. Saltkraft
  5. Muslinger til svinefoder
  6. DTU Aqua: Danske ørredbestande kan fordobles
  7. Færre miljøvurderinger – VVM
  8. White Water Wiborg
  9. Vandet væk fra villaerne
  10. Vandet væk fra villaerne – II
  11. Godt år for Øresund
  12. Langsomme søer
  13. Laks lavt på listen
  14. ELL’s julegaveønsker: Højere fiskekvoter
  15. Forurenende krydstogtsskibe
  16. Majfluer i maj: – Tag med til Irland!
  17. Halv pris på U-Books i december
  18. Grauballe-mand i spildevand
  19. Kinesiske uldhåndskrabber igen i Danmark
  20. Kend din Krabbe
  21. Nordea igen-igen…
  22.  Julegave til Limfjorden
  23. Vandsektor i verdensklasse
  24. EU barberer Landbrugspakken
  25. Viceborgmester dømt for miljøskænderi
  26. Formalin-forbrug fordoblet
  27. Kræftfremkaldende Formalin
  28. Decomposing composites
  29. Udmagrede torsk i Østersøen
  30. Forurenede søer kan blive badesøer
  31. 24 søer klar til restaurering
  32. Vore vandløb skal “moderniseres”…
  33. Supermåne i dag
  34. Den Sjællandske Syge
  35. Ny vejledning om grødeskæring
  36. Mere støtte til at lukke ældre dambrug
  37. Nyt liv til vandrådene
  38. Fire foreninger forlader DSF
  39. Forældet svensk vandkraft
  40. To dæmninger fjernes i Gnarpsån
  41. – Torsken tilbage på sporet…?
  42. Landbruget klager over pesticidforbud
  43. – Hvor kommer grundvandet fra?
  44. B&P Fiskerejser
  45. Hovedrige erhvervsfiskere
  46. “Optimalt tåbelig timing”
  47. Klima-Kaj og den varme luft
  48. Ballastvandkonventionen
  49. Signalkrebsen nu også i Gram Å
  50. B&P Fiskerejser i Øksnehallen
  51. Viceborgmester dømt for ulovligt fiskeri
  52. Død over torsken i Østersøen
  53. Bawat til ballastvand
  54. Politi i kø bag traktor
  55. Danske fiskere truer torskebestande
  56. Solstorm på vej mod Jorden
  57. Kampagne mod tyvfiskeri i Mariager Fjord
  58. Fragtskib kuldsejler havbrug
  59. “Danske landmænd sviner i Polen”
  60. Dansk MRSA til Norge
  61. Dansk MRSA til Columbia – med fred
  62. Galaxy Note 7 – med en ildtang…
  63. Samsung Galaxy Note 7: Grounded…
  64. Flyforbud til Note 7
  65. Isefjorden 2014-2016
  66. Rekordlaks fra Storåen
  67. Ny forvaltningsplan for skarven
  68. Øko-guld til Regionshospital Randers
  69. – Iltsvind er aldrig rart…
  70. – SINATUR til din fiskestang!
  71. B&P Fiskerejser

* Landbrugspakken og de forhadte vandløb

Det skal alligevel ikke være muligt at inddrage nye vandløb i de nuværende vandplaner, fastslår partierne i Blå Blok. Og det har det for øvrigt aldrig været – uanset lovning om det modsatte fra de Konservative, som længe har prøvet at fastholde et grønt image – blandt andet med udtalelser som denne:

– Principielt er jeg enig i, at det selvfølgelig bør være sådan, at man også kan tage vandløb ind, sagde fødevareordfører Rasmus Jarlov (K) dengang, dog uden at love at ville stemme for et ændringsforslag.

Men trods de positive udmeldinger, så har ingen af de blå partier villet støtte et ændringsforslag om også at inddrage nye vandløb. Det fortæller Dansk Folkepartis miljøordfører Pia Adelsteen. Alle røde partier bakker ellers op om ændringsforslaget.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Rasmus Jarlov selv, men Pia Adelsteen, der også udtrykte sig positivt under 1. behandlingen, tager dem begge i samlet forsvar:

– Vi har en klokkeklar aftale i Blå Blok om, at det her handler om at tage de vandløb ud, som ikke hører til i vandplanerne. Jeg tror, at hverken Rasmus Jarlov eller jeg havde tænkt på det, da vi blev spurgt, siger Pia Adelsteen.

Hun henviser dermed til, at der i aftalen om Landbrugspakken står, at øvelsen handler om at udpege vandløb, der ikke bør indgå i vandområdeplanerne.

Derfor må man ifølge Pia Adelsteen vente med eventuelt at inddrage nye vandløb til tredje planperiode, der løber fra 2021-27.

28. december 2016

Steen Ulnits

* Nye vandløb må vente – til 2021

Som en del af Landbrugspakken besluttede Blå Blok, at alle vandløb, der har et opland på under 10 km2, skal revurderes. Det skal ske på baggrund af nye faglige kriterier, som Aarhus Universitet netop har udarbejdet. Det er besluttet, at vandrådene bliver inddraget i arbejdet.

Forhenværende miljøminister Eva Kjer Hansen (V) lagde i første omgang op til, at samtlige disse ”forhadte vandløb” skal ud af vandplanerne. Udgangspunkt var de vandløb, der har et opland på under 10 km2, hvilket svarer til omkring 8.500 kilometer strømmende vand. Eva Kjer Hansen lagde dog op til at fastholde mindre vandløb, hvor man allerede har nået miljømål, eller hvor vandrådene sammen med kommunerne har foreslået en konkret indsats.

I den endelige landbrugsaftale blev alle 19.000 kilometer dog fastholdt, og i stedet skal flade, smalle og gravede vandløb eller vandløb, der har begrænset miljømæssig værdi, ikke medregnes. Heller ikke hvis de med enkle midler kunne tilbageføres til det naturlige og slyngede forløb, de måtte have haft før en eventuel regulering. Derudover skal man se på udpegningen af kunstige og stærkt modificerede vandløb, hvor miljøkravene er mindre.

Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) har på baggrund af de udarbejdede faglige kriterier fra Aarhus Universitet fremsat lovforslag, der skal danne baggrund for øvelsen. Og som i skrivende stund allerede er stemt igennem af partierne i Blå Blok.

Arbejdet forventes færdigt inden udgangen af 2017, hvorefter partierne i Blå Blok så har fire år til at ødelægge vore vandløb i. Med de Konservatives uforbeholdne opbakning. De fik jo trods alt tre ministerbiler, tre ministerlønninger og tre ministerpensioner for at sælge ud af dansk vandmiljø.

28. december 2016

Steen Ulnits

* Nytårstorsk fra Københavns Havn

For første gang i mere end 30 år kunne lystfiskere forgangne torsdag fiske i Københavns Havn, hvor det normalt ikke er tilladt at fiske.

Men torsdag gjorde Københavns Kommune en undtagelse, så flere hundrede entusiaster kunne kaste snøren ud efter en frisk og selvfanget nytårstorsk. Der kom masser af fisk på krogen, og stemningen var rigtig god:

– Hvis det var noget, der kunne bliver permanent tilladt, så synes jeg, det kunne være dejligt. Det ville passe godt til Københavns identitet som en by med masser af natur og med plads til at udfolde sig, siger lystfisker og initiativtager Alexander Nepper til TV 2 Lorry.

Det var Nepper, der tog initiativ til begivenheden på Kvæsthusbroen, og han spurgte pænt kommunen om lov.

Til hans store overraskelse kom der hurtigt accept på forespørgslen – på den betingelse, at der ikke blev renset fisk udendørs, og at der desuden blev taget hensyn til beboere og trafik.

– Der er rent nok til at man kan bade. Der er rent nok til, at der er nogen, som dyrker muslinger herinde. Og der er fyldt med fisk. Så selvfølgelig er der også rent nok til at fiske, siger Alexander Nepper til TV 2 Lorry.

Dagens største fangst stod Marius Falkenstrøm fra Rødovre for. Han fangede en nytårstorsk på 2,4 kilo, og vandt dermed et lækkert nyt fiskehjul.

Lad os håbe, at denne aktivitet kan gentages igen til næste år. Arrangementet bringer minder frem om dengang, hvor københavnske lystfiskere linede op på Langelinie med deres endnu længere bambusstænger, makrelflåd og sildebidder.

Dette ganske vist om sommeren, hvor makrellerne havde indtaget havnen sammen med turisterne. Men festligt, folkeligt og fornøjeligt var det også dengang!

28. december 2016

Steen Ulnits

* Saltkraft

Saltkraft er et helt nyt begreb, som vi med sikkerhed kommer til at høre mere om i fremtiden. Saltkraft er en ny teknologi, der netop er blevet kåret som årets danske ingeniørbedrift – af fagbladet Ingeniøren.

Saltkraft producerer strøm ved hjælp af osmose, og det meget salte vand fra Sønderborgs geotermi-anlæg er afgørende for succesen.

I Sønderborg er saltindholdet på 16 procent, mens det ved Hofors anlæg på Amager er helt oppe på 20 procent. De første fuldskala-anlæg skal da også stilles op ved netop disse geotermi-anlæg i 2017.

Selve opsætningen er ganske ukompliceret, for et saltkraftanlæg på mellem 1 og 2 MW kan bygges ind i en container, der snildt kan køres hvorhen, det skal være. Der er med andre ord tale om et transportabelt saltkraftværk:

– Det er bare at sætte containeren op ved siden af geotermianlægget, så er man i gang. Det er noget nemmere end vindmøller og solpaneler, som fylder rigtig meget, siger Jørgen M. Clausen, bestyrelsesformand i Danfoss.

Saltkraft er den energi, som kan udvindes, når ferskvand og saltvand i et bassin eller en beholder adskilles af en såkaldt semipermeabel membran. Her bruger man mekanismen i osmose til at trække ferskvand gennem membranen og ind i saltvandet.

Det betyder, at trykket på saltvandssiden stiger, og det skaber en større faldenergi, som siden kan udnyttes på konventionel vis i en turbine, der producerer elektrisk strøm. Eneste konsekvens af denne energiudvindelse er, at ferskvand og saltvand blandes – præcis som ved udløbet af et vandløb i havet.

Teknikken er ikke helt ny. Norske Statkraft åbnede således tilbage i november 2009 verdens første saltkraftværk baseret på osmose. Resultaterne herfra har dog ikke været overbevisende, da saltindholdet på 9 procent her tilsyneladende ikke er højt nok til en rentabel drift.

28. december 2016

Steen Ulnits

* Muslinger til svinefoder

Muslinger er en lækker spise, men de kan også skabe et bedre miljø i de danske fjorde som eksempelvis Limfjorden.

16 millioner kroner fra Innovationsfonden skal nu sætte skub i brugen af blåmuslinger som naturens eget renseanlæg. Men den slags miljø-muslinger skal ikke spises af os mennesker. De skal derimod bruges som økologisk foder til grise og høns. Det fortæller direktør Peter Høngaard Andersen fra Innovationsfonden:

– Med projektet får man på én gang renere fjorde, mere økologisk dyrefoder og nye arbejdspladser i landdistrikterne, siger han.

Idéen går ud på at oprette muslingefarme med milliarder af muslinger på liner. En enkelt musling kan filtrere hele fem liter vand i timen, så milliarder af muslinger på liner kan fjerne mange tons alger og dermed uvelkomne næringsstoffer fra vores fjorde. Senere kan muslingerne bruges som økologisk proteinfoder, som der mangel på.

– Vi er begejstrede for projektet, fordi det har så mange gevinster for samfundet. Samtidig bygger det på den stærke forskning, der foregår på vores universiteter, siger Peter Høngaard Andersen.

Projektet hedder MuMiPro og har et samlet budget 21 millioner kroner. Bag MuMiPro står DTU, Aarhus Universitet, Seafood Limfjord, Wittrup Seafood, Vilsund Blue, Engredo, Nofima, Limfjordsrådet, Danish Agro, SEGES Økologi og Udviklingscenter for Husdyr på Friland.

Projektet ledes af professor Jens Kjerulf Petersen på Dansk Skaldyrcenter under DTU Aqua. Målet er at levere grundlaget for en produktion på op til 100.000 ton blåmuslinger inden for 10 år efter projektets afslutning.

Det vil betyde fjernelse af mellem 1.000 og 2.000 ton kvælstof, hvilket svarer til mellem 8 og 15 procent af det mål, som findes i anden generation af vandplanerne fra 2014, siger Jens Kjerulf Petersen.

Vi kan se frem til store anlæg, som fylder meget og skæmmer naturen visuelt. Det har vi allerede set i Mariager Fjord og Knebel Vig. Vi kan ligeledes frygte, at etablerede muslingefarme vil blive brugt som et bekvemt argument for, at landbruget så godt kan fortsætte med sine kvælstofudledninger – måske sågar øge dem – nu, hvor man aktivt fjerner kvælstof via muslingerne. Det skulle ikke undre mig det mindste, om dette bliver tilfældet.

“Af forurenet fjordvand er du kommet. Til økologisk svinekød skal du blive…”

28. december 2016

Steen Ulnits

 


* DTU Aqua: Danske ørredbestande kan fordobles

Alle ørreder gyder som bekendt i vandløb – også de havørreder, der lever langs vore kyster. Men ørredbestandene er små i en del vandløb pga. uhensigtsmæssig, menneskelig påvirkning.

I en ny rapport har DTU Aqua beregnet, at lystfiskerne vil kunne tage mindst dobbelt så mange vilde havørreder med hjem fra fisketuren ved de danske åer og kyster, hvis miljøtilstanden og de vilde ørredbestande forbedres i 2.197 km ørredvandløb landet over. Disse vandløb var med i de forslag til Vandområdeplaner, som Naturstyrelsen fremlagde i 2015 med forslag til en miljøforbedrende indsats.

En miljøforbedrende indsats forventes at kunne ti-doble ørredbestanden i de forbedrede vandløb samt antallet af unge havørreder på træk mod havet, de såkaldte smolt.

Når smoltene senere er vokset op i havet og blevet til store havørreder, forventes cirka en tredjedel at blive fanget af lystfiskere og hjemtaget til middagsbordet. Det viser beregninger i DTU Aqua-rapporten “Fiskeribiologisk vurdering af effekterne på ørredbestandene og havørredfiskeriet ved en forventet vandløbsindsats og etablering af vådområder”.

Hvis miljøtilstanden forbedres i de 2.197 km gydevandløb for ørreder, forventes de fremover at kunne producere et årligt fiskeriudbytte af hjembragte havørreder i det rekreative fiskeri på op til følgende omtrentlige antal:

169 havørreder pr. km vandløb under to meters bredde. Det vil sige én havørred pr. 6 m vandløb.

265 havørreder pr. km i vandløb bredere end to meter. Det vil sige én havørred pr. 4 m vandløb.

En målrettet miljøindsats forventes derved at øge antallet af hjembragte lystfiskerfangede havørreder i Danmark fra cirka 241.000 til cirka 529.000 havørreder. Altså mindst en fordobling af det nuværende antal.

Det var da nok værd at arbejde på og for. Og et argument, som selv vor miljøafviklingsminister Esben Lunde Larsen burde være bare en lille smule lydhør overfor. Det drejer sig jo i sidste ende om kroner og ører til hele nationen. Og ikke kun til landbruget.

21. december 2016

Steen Ulnits

* Færre miljøvurderinger – VVM

Allerede fra nytår bliver en lang række brancher fritaget for at skulle udarbejde dyre miljøvurderinger (VVM-redegørelser), før de kan gå videre med et projekt. Det gælder f.eks. ved opførelse af feriebyer, asfaltværker, skovrejsning og vandboringer. Virksomheder ventes at kunne spare 1 mio. kr. pr. projekt på ikke at skulle udarbejde VVM-redegørelsen.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har allerede fået vedtaget en lov i Folketinget, der ændrer kravene om VVM-pligt, så Danmark stort set stiller de krav, som er nødvendigt i forhold til EU-direktivet. Loven, som blev vedtaget af et enigt Folketing, træder først i kraft til maj, og derfor vil ministeren bruge bekendtgørelsen til så vidt muligt at få reglerne til at virke allerede nu.

– Dette er et godt eksempel på, at regeringen gør op med den overimplementering af EU-direktiverne, som har generet danske virksomheder alt for længe. Vi skal give vores virksomheder samme konkurrencevilkår som andre lande, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Ministeren undlader dog bekvemt at henvise til den svindelrapport, som CBS for nylig præsenterede – om dansk landbrugs rammevilkår. Udfærdiget af CBS lektor Troels “ikke til troende” Troelsen, som fik 400.000 kroner af Bæredygtigt Landbrug (BL) for sit arbejde – mod at kopiere direkte fra BL’s egne tekster. En praksis, som desværre har vist sig uhyre almindelig i danske landbrugskredse, hvor man i forvejen er vant til at bevilge sig selv penge – i blandt andet Promillefonden.

En række erhvervsorganisationer har ønsket ændringen af VVM-kravene, så de følger EU-direktivet nærmere, og alle Folketingets partier stemte da også for loven.

Ændringen medfører, at nogle projekter bliver omfattet af screeningspligt i stedet for VVM-pligt. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, der står for VVM, vurderer, at en VVM-redegørelse i gennemsnit koster virksomhederne 1 mio. kr. Virksomhedens udgifter til screening vil være betydeligt lavere.

21. december 2016

Steen Ulnits

* White Water Wiborg

Natur- og Miljøklagenævnet siger nej til, at 4.500 kvadratmeter fredskov viger for en kunstig fos. Det skriver Viborg Amtsavis.

Inge Bak, formand for White Water Viborg, har dog ikke mistet håbet, skønt en afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet siger, at den kunstige fos ikke må ligge i en kant af Klosterskoven.

– Vi regner med, at regeringen snart stiller et forslag om en ændret skovlov. Sagen her viser tydeligt, at behovet er der, siger Inge Bak. Se notitsen herover.

For nylig besigtigede miljøminister Esben Lunde Larsen (V) området på Søndersøs østside. Esben Lunde Larsen vurderede da, at White Water Viborg egner sig til et forsøg med en lempeligere skovlov.

– Efter vores opfattelser er der ikke alternativer på søbredden. Det udvalgte sted er det mest skånsomme for sønaturen. Så vi holder fast. Men afgørelsen betyder under alle omstændigheder, at vi bliver yderligere forsinkede, siger Inge Bak.

Planen er, at den 310 meter lange kunstige fos til rafting skal ligge i 4.500 kvadratmeter fredskov. Skoven er en del af den i alt 30.000 kvadratmeter store Klosterskov. Efter Inge Baks opfattelse er den udvalgte del selvsået krat, der ikke har betydning for selve den sønære skov.

Sidste efterår sagde Naturstyrelsen nej til at ophæve fredskovpligten. White Water Viborgs bestyrelse klagede efterfølgende. Syv af Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer er helt på linje med Naturstyrelsen.

Klagenævnet slår fast, at loven er stram, og hæfter sig ved, at det er muligt at finde alternativer på kommunal jord, det vil sige jord, som ikke er fredskov. Desuden mener nævnet ikke, at White Water anlægget er så vigtigt for samfundet, at det så at sige skal bryde alle love. Opfattelsen er også, at Gymnastik- og Idrætshøjskolen Viborg som nabo og part i sagen fint kan leve, uden at fossen ligger netop på den udvalgte grund.

Ifølge kommunens egen miljøvurdering (VVM-redegørelse) lever hele syv forskellige arter af flagermus i Klosterskovens hule træer. Da Naturstyrelsen sagde nej, lagde den også vægt på skovens værdi som sønær natur og rekreativt område.

Klagenævnets flertal sidestiller White Water Viborgs bane, to bassiner og bygning med anlæg som kongres- og feriecentre. Sådanne får konsekvent et nej, når skoven er på spil. Nævnet ønsker ikke at skabe grobund for en ny praksis.

Viborg Byråds flertal støtter planerne. Rådet er parat med 10 millioner kroner, hvis White Water Viborg kan møde med resten, formentlig 56 millioner kroner.

21. december 2016

Steen Ulnits

* Vandet væk fra villaerne

Diger kan blive til stier. Regnvandsbassiner kan blive til smukke søer. Grøfter kan blive levende vandløb. Og vandløb kan stoppe vandmassernes vej mod byerne, hvis man lige slynger dem lidt – og så bliver de samtidig nye rekreative områder tæt på byerne i al slags vejr.

Det er eksempler på projekter, hvor kommuner vil gøre klimasikring til noget, der ikke bare skal forhindre våde kældre, men også give borgerne ny natur og mere friluftsliv.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har som led i Naturpakken bevilget 24,4 mio. kroner til ni projekter, hvor kommuner vil lave klimasikring, så naturen samtidig får det bedre med mindre kvælstof til vandmiljøet. Her er projekterne ét for ét:

Naturen ind i Hvalsø (Lejre kommune) støttes med kr. 2.778.000. Projektsum: 14.4 mio. kr.

Fremover skal man kunne gå fra Hvalsø by til den fredede Tadre Mølle på en ny sti gennem bynær natur. Men den ny natur med søer er egentlig bassiner, der skal opsamle regnvand – og en ny smuk bæk er et genåbnet rørlagt vandløb, der skal lede vand væk fra byen.

Ny bæk leder vand fra byen (Odsherred kommune) støttes med kr. 2.986.000. Projektsum 7.0 mio. kr.

Et nyt vandløb skal graves langs Getsøgrøften og forbindes med Grønnehave Bæk, der skal lede vand uden om Nykøbing S. og ud i Isefjorden. Bækken vil blive et rekreativt område med en ny sti. Bækken får også vand fra et nyt bassinanlæg, der modtager vand fra boliger med separatkloakering.

Ny natur med vand fra Vorup (Randers kommune) støttes med kr. 2.983.000. Projektsum 53,4 mio. kr.

Et nyt naturområde, Storkeengen, skal etableres i engene mellem Gudenåen og det højtliggende bykvarter, Vorup. Fra Vorup skal overskydende vand ledes via rørledninger og skybrudsveje ned til engene, og et nyt dige skal holde på vandet mellem Gudenåen og engene. De våde enge bliver ny natur, som man kan få adgang til ad nye gangbroer.

Vand væk fra Vejle (Vejle kommune) støttes med 3.519.000. Projektsum 10 mio. kr.

Vejle by skal beskyttes mod oversvømmelse ved at opsamle overskydende vand i Grejsdalen i to nye vådområder, der samtidig kan binde kvælstof, så vandet er renere, når det kommer ud i Vejle Fjord. Det vil blive et rekreativt område, når engene plejes, et vandløb bliver restaureret, og et rørlagt vandløb åbnet. Folk vil kunne nyde det fra to opholdssteder med parkering og et 3-4 km MTB-spor.

21. december 2016

Steen Ulnits

* Vandet væk fra villaerne – II

Flere eksempler på projekter, hvor kommuner vil gøre klimasikring til noget, der ikke bare skal forhindre oversvømmelser, men også give borgerne ny natur og mere friluftsliv:

Seest Mølleå (Kolding kommune) støttes med 2.534.000. Projektsum 6.1 mio. kr.

Vand løber hurtigt gennem Seest Mølleå, når det regner meget. Derfor skal vandet bremses flere steder, så det ikke når frem til Kolding by. Det sker ved at genslynge vandløbet flere steder.Det vil give nye rekreative områder tæt på byen, og derfor skal stisystemet udvides. Vandet skal også løbe ud i enge, der kan tilbageholde kvælstof.

Landbækken (Aalborg kommune) støttes med kr. 1.842.000. Projektsum 11.6 mio. kr.

En sø skal skabes for at tage store vandmasser og samtidig rense kvælstof og vejvand. Området bliver et større rekreativt område tæt på Gistrup og det nye supersygehus. Der etableres stier og opholdsrum.

Boliger sikres (Odense kommune) støttes med 2.909.000. Projektsum 5.4 mio. kr.

142 boliger i Seden Strandby er i fare for at blive oversvømmet fra Odense Fjord. Derfor vil man bygge nye diger, der samtidig udvikler strandenge med et rigt fugleliv. Også et vandløb vil blive genslynget for at reducere kvælstof til Odense Fjord. Folk kan nyde det fra nye fugletårne og stier i området.

Kedelsø-Langesø Ådal (Allerød kommune) støttes med 4.394.000. Projektsum 7,4 mio. kr.

Et ny stisystem vil gøre det muligt at gå fra Lynge til Øresund. Det sker i forbindelse med, at man aflaster Lynge Renseanlæg for vejvand, der i stedet føres til forsinkelsesbassiner, hvor det bliver renset, inden det føres ud i åen. Der etableres et lavbundsprojekt i Langesø ådal, som reducerer udledning af drivhusgasser og bidrager mere natur og biodiversitet.

Synergisø ved Ellebækken (Næstved kommune) delvist støttet med kr. 455.000. Projektsum 1.1 mio. kr.

For at reducere risikoen for oversvømmelser i Næstved Øst og til afledning af regnvand, vil der blive etableret søer, der samtidig sikrer vandløbet mod udtørring om sommeren og medvirker til kvælstofreduktion. Søerne bliver levesteder for bl.a. løvfrøer og markfirben. Der vil blive etableret stier og en platform ude i søen, som også kan anvendes til undervisning.

21. december 2016

Steen Ulnits


* Godt år for Øresund

Hvaler, delfiner, sild og tun. 2016 har været et godt år for dyrelivet i Øresund. Nu opsummerer Øresundsakvariet chef, havbiolog Jens P. Jeppesen, året, der gik. Han er glad for alt det, som han og hans kolleger har set de sidste tolv måneder.

– Jeg tror ikke, jeg har oplevet et år, hvor Øresund har disket op med så meget dyreliv på ét enkelt år. Især sensommeren har været enestående, skriver han i en pressemeddelelse om sagen.

Den forgangne sensommer har været god, dels fordi vandet har været varmt, og dels på grund af gunstige strømninger i Sundet, som bragte meget plankton med sig.

Blandt andet eksploderende mængden af fiskestimer i slutningen af ​​juli. Makrel, sild, ansjoser, sardiner og brisling blev set i større stimer end sædvanligt og i større størrelser end tidligere.

Disse fiskestimer tiltrak endnu større fisk som blåfinnede tun, der for første gang i 50 år atter er blevet observeret i Øresund – denne gang ud forLandskrona.

Akvariets personale var ude og formåede at fange en hel stime af sardiner, som i dag svømmer rundt i et ottekantet akvarium. Det er den første stime sardiner i fangenskab i Danmark.

Torsken har også haft et godt år i Øresund. Mængder af torskelarver og småtorsk er blevet observeret i tangskove og ålegræsbanker på Øresund.

Men også virkelig store dyr har fundet vej ind i Øresund i løbet af året. I maj viste sig en kaskelothval sig således i den nordlige del af Sundet.

– Det var fantastisk og dejligt at se dette store pattedyr lige uden for Hornbæk, fortæller Jens P. Jeppesen.

Desuden har delfiner underholdt marinbiologer samt danskere og svenskere på Øresund i løbet af året. Ligeledes er der set mange marsvin flere steder, og her har biologerne har aldrig set så mange mødre med unger som i år.

Jens P. Jeppsen advarer dog imod at drage alt for vidtrækkende konklusioner fra et enkelt godt år på Øresund. Trods de meget gode betingelser er miljøet stadig truet af den sandsugning, der foregår. Et arbejde, som truer gyde- og opvækstområder for mange forskellige dyr og planter.

Men han kan stadig ikke undlade at glæde sig over året, der gik. Aldrig før i nyere tid er der observeret så mange forskellige dyr i farvandet mellem Helsingborg og Helsingør!

14. december 2016

Steen Ulnits

* Langsomme søer

I en tidligere notits her på siden lægges der op til, at 24 forurenede danske søer renses og restaureres.

Men det kan meget vel tage længere tid, end man tidligere har antaget og kunne ønske sig. Danske forskere har nemlig ud fra et studie af Furesøen slået fast, at det tager lang tid for søer at reagere på både forurening og forureningsbekæmpelse. Det fortæller lektor Hans Henrik Bruun, der er en del af teamet bag studiet, til Ritzau.

For eksempel gik der flere årtier, før antallet af forskellige arter i Furesøen i Nordsjælland faldt som følge af forurening i midten af 1900-tallet. Det har også betydet, at det varede længe, før 1970’ernes spildevandsrensning begyndte at nå til sin fulde virkning.

Den nye viden viser, at det er nødvendigt at slå koldt vand i blodet i forhold til arbejdet med at forbedre miljøet i de danske søer, mener Hans Henrik Bruun:

– Det er vigtigt for samfundet at vide, når vi laver store investeringer i forureningsbekæmpelse, at vi først kan forvente at se en positiv effekt efter flere årtier, siger han.

– Vi skal altså have en vis tålmodighed, inden vi gør regnebrættet op og ser, om det var pengene værd eller ej.

Forskerne bag studiet har undersøgt mere end 100 års data fra Furesøen, der er Danmarks dybeste sø.

Selv om forureningen af søen er blevet nedbragt med omkring 90 procent siden 1970, volder tidligere tiders forurening fortsat problemer. Blandt andet fordi der stadig findes en stor mængde fosfor i søbunden, som under iltfri forhold bliver frigivet i varme, stille somre og dermed løbende bidrager til at skabe grobund for nye alger.

Årelang forurening har ødelagt søens evne til at rense sig selv. Derfor virker tiltagene, der skal genskabe miljøet, også langsommere, end man kunne ønske.

Det skal dog understreges, at radikale tiltag som opgravning af bundslammet stadig virker med det samme. Det har man set i lavvandede søer som Brabrand Sø.

Det er dog en meget kostbar metode, som i sagens natur ikke lader sig gennemføre i store og dybe søer som eksempelvis Hald Sø.

14. december 2016

Steen Ulnits

* Laks lavt på listen

Der står traditionelt røget laks fra Norge på indkøbssedlen til mange julefrokoster landet over.

Men december, som derfor plejer at være den travleste tid for salget af norsk laks, har været usædvanligt dårlig i år – i hvert fald indtil nu. Niveauet er det laveste i fire år, skriver branchemediet iLaks.no. Der blev således eksporteret 26.000 tons i uge 48, hvilket er mindre end den tilsvarende uge i de tre forgangne år.

Det skyldes ifølge iLaks.no, at der er et begrænset antal laks at slagte og bruge til eksport. Ifølge brancheorganisationen Akvafakta var laksebiomassen på blot 693.000 tons ved udgangen af oktober, ligesom foderforbruget faldt med 6 % i november.

Billedet af et begrænset udbud og høje markedspriser viser sig også i forventningerne til fremtiden. Det viser prisfremskrivninger fra handelsportalen FishPool.eu, der løbende registrerer handelen med opdrætslaks.

Men der er ikke et ord om, hvorvidt den megen negative omtale af norske opdrætslaks og deres indhold af giftige stoffer eventuelt kunne have indflydelse på efterspørgslen. For der plejer bestemt ikke at være mangel på laks i de enorme norske opdrætsanlæg.

Lad os håbe, at i hvert fald en del af forklaringen kan findes dér.

Det ville være en rigtig god julegave til miljøet.

14. december 2016

Steen Ulnits

* ELL’s julegaveønsker: Højere fiskekvoter

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) mødtes medio december med sine ministerkollegaer i Bruxelles for at aftale næste års fiskekvoter for blandt andet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

Det var ministerens klare holdning, at de danske bestande af eksempelvis jomfruhummer, tunge og rødspætte er i en sund forfatning, og at det skal give positivt udslag i kvoterne for fiskerne. Det meddeler Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse:

– Vi har set en meget positiv udvikling for mange af de vigtige fiskebestande i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Derfor er det min klare forventning, at vi kan få en aftale i hus, der giver stabile kvoter og gode betingelser for fiskerne, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Særligt torskebestanden, mener ministeren, er i en god gænge, og derfor skal fiskerne have lov til at hale mere op. Særligt reglerne om bifangst af torsk vil ministeren forhandle om, lyder det videre:

– Vi har haft en fornuftig forvaltning af torskebestanden i Kattegat, som er på vej tilbage mod fordums styrke. Men det betyder også, at fiskerne ikke kan undgå at få torsk med som bifangst, når de fisker efter andre arter. Det er uhensigtsmæssigt, at fiskerne så ofte må smide gode spisetorsk over bord, og derfor er det min ambition at få hævet kvoten for torsk, slutter Esben Lunde Larsen i meddelelsen.

Lad os håbe, at det ikke ender galt. Det plejer det jo historisk set…

14. december 2016

Steen Ulnits

* Forurenende krydstogtsskibe

Hvis du har det lige som mig, så har du sikkert undret dig over gigantiske krydstogtsskibe parkeret mellem drivende turkisblå isbjerge. For hvordan i alverden kan disse store skibe med passagerer i tusindvis undgå at forurene det følsomme arktiske eller antarktiske miljø?

Det kan de åbenbart heller ikke. Verdens største krydstogtsrederi, Carnival, har netop fået en gigantisk bøde, efter at det er kommet frem, at selskabets skibe konsekvent har dumpet olie i havet. Det skriver den britiske avis The Guardian.

– Vores oceaner er ikke en losseplads. Vi må aldrig tage vores oceaner for givet, sagde anklager ved retten i Miami, Wilfreda Ferrer, ifølge avisen.

Carnival, der ejer over 100 krydstogtskibe, erklærede sig skyldig i alle anklager og har fået en bøde på 280 millioner kroner. Ifølge anklagerne opstod sagen, da en ingeniør på skibet “Caribbean Princess” opdagede, hvad der bliver beskrevet som et “magisk rør”, og anmeldte det.

En efterforskning viste efterfølgende, at “Caribbean Princess” i årevis har hældt olieforurenet vand direkte ud i havet via dette magiske rør. Eksempelvis dumpede “Caribbean Princess” i august 2013 ikke mindre end 16.000 liter olieforurenet vand ud for Englands kyst. Også fire andre skibe fra rederiet er afsløret i at have hældt forurenet vand direkte ud i havet.

Samtidig er det kommet frem, at skibenes besætning bevidst har fusket med sensorer på skibene, der ellers skulle sikre, at man ikke hældte olie i havet.

– De har bevidst brudt loven, dækket over det og løjet omkring det efterfølgende. Vi sender nu en stærk besked til hele industrien, siger anklager for den føderale anklager i USA, John Cruden, ifølge The Guardian.

Olien kommer fra skibenes motor. Ifølge reglerne skal olieforurenet vand opsamles og afleveres, når skibene er i havn, så det kan blive behandlet, uden at det skader miljøet.

Det er dog billigere bare at hælde det forurenede vand direkte i havet, og undersøgelsen af Caribbean Princess viser da også, at der ligger et “omkostningsmotiv” bag brugen af “det magiske rør”.

“Caribbean Princess” er 290 meter langt, 36 meter bredt og kan fragte 3.142 passagerer. Et gigantisk og fuldt overlagt svineri fra verdens største krydstogtsrederi, Carnival.

– Boykot dem, hvis du er til krydstogter!

14. december 2016

Steen Ulnits

* Majfluer i maj: – Tag med til Irland!

Irlands store kalkstenssø Lough Corrib er verdensberømt for sine store majfluer og majflueædende søørreder, som kendes på deres ekstraordinært store pletter.

I samarbejde med magasinet Fisk & Fri arrangerer vi en læserrejse til Den Grønne Ø, når majfluerne sværmer her – i maj. Vi bor i den hyggelige lille by Oughterard, som jeg gæstede første gang i 1981. Og vi fisker fra drivende båd på den store Lough Corrib, som netop da byder på et fornemt fiskeri efter ørreder, der jager klækkende majfluer.

Er du ny, kan du deltage i løjerne via det klassiske dapping fiskeri med levende insekter, hvor alle kan være med. Også grønne nybegyndere. Er du rutineret, foretrækker du måske det traditionelle fluefiskeri fra drivende båd – med lokalkendt guide ved årerne.

Eller du vil spinne respektive trolle efter søens store Ferox ørreder eller glubske gedder. Lough Corrib har noget til enhver lystfisker!

Læs meget mere om fiskeriet, tid, sted og pris her.

 


* Halv pris på U-Books i december

Der er halv pris på alle mine U-Books (e-bøger også kaldet) i hele julemåneden. Fyld op, så du har en komplet samling. Eller giv et gavekort til én, du synes bør vide mere.

Du kan vælge mellem 16 titler – og dele den anførte normalpris med to her i julemåneden:

Opgangsfisk – Laks & Havørred“: 210 sider, kr. 150,-

Kystflue“: 170 sider, kr. 100,-

Tørfllue og Nymfe“: 170 sider, kr. 100,-

Alternativ Fluefisker“: 145 sider, kr. 100,-

Fluefisker“: 170 sider, kr. 100,-

Spinnefisker“: 160 sider, kr. 100,-

Småbådsfisker“: 200 sider, kr. 150,-

Medefisker“: 84 sider, kr. 75,-

Danske Sportsfisk“: 170 sider, kr. 100,-

Danmarks Fiskevande“: 70 sider, kr. 50,-

Østjyllands Fiskevande“: 108 sider, kr. 50,-

Gudenåen“: 95 sider, kr. 75,-

Skjernå“: 100 sider, kr. 75,-

Absolut Sandfærdige Fiskehistorier“: 95 sider, kr. 50,-

Årets Gang ved Fiskevandet“: 70 sider, kr. 50,-

Fishing the World“: 170 sider. kr. 100,-


* Grauballe-mand i spildevand

En gårdejer ved Grauballe i Midtjylland har igennem længere tid fejlagtigt ledt spildevand ud i en sø på en af sine marker. Lokale jægere kalder nu stedet for ”Rottehullet”, fordi der kan være så ulækkert ved søen. Det skriver Midtjyllands Avis.

– Søen fungerer egentlig som regnvandsbassin for Grauballe by. Men et eller andet sted er der sket en fejlkobling, så der også kommer spildevand ud i søen. Det er ganske og aldeles ulækkert, siger gårdejeren, der ikke kan få en klar besked fra Silkeborg Kommune, om man agter at gøre noget ved problemet, eller om man vil blive ved med at lade kloakvand, brugt wc-papir, tamponer og alt muligt andet ende i en sø på hans mark.

– I den sidste ende løber vandet herfra videre ud i Gudenåen. Så det er også forureningsmæssigt et problem. I en tid, hvor jeg synes, at der er urimeligt meget fokus på, om det danske landbrug forurener, burde der måske være fokus på en række andre områder i stedet, siger gårdejeren, der er en af de største svineproducenter i det østjyske til avisen. Og det kan man jo kun give ham ret i.

Ifølge Midtjyllands Avis lover Silkeborg kommune, at der vil komme en løsning på problemet. Dog kan de ikke sige hvornår, fordi der også er problemer andre steder i kommunen…

7. december 2016

Steen Ulnits

* Kinesiske uldhåndskrabber igen i Danmark

Den kinesiske uldhåndskrabbe er en af 37 uønskede, invasive arter i EU, som i løbet af forgangne weekend er dukket op igen – denne gang i Nyborg Fjord på Fyn.

Det var landssekretær for Dansk Amatørfiskerforening, Flemming Kjærulf, der fik øje på uldhåndskrabben, da han var ude at røgte ruser, skriver TV2 Fyn.

– Det er én, vi er særligt opmærksomme på. Vi har faktisk et helt specielt afkrydsningsfelt til den i vores skema. Det har jeg så kunnet krydse nej i de sidste ti år, men ikke denne gang, siger han til TV2 Fyn.

Biolog på Fjord og Bælt i Kerteminde, Julie Møller Madsen, fortæller til Fyens.dk, at uldhåndskrabbernes indtog er dårligt nyt for dyrelivet i de danske farvande. De graver nemlig huler i brinker og laver tunneler, hvilket kan underminere hele bunden.

Derudover hæmmer de meget af det andet dyreliv i vandet ved at spise fiskelarver og æg. Det kan blive rigtig skidt, hvis uldhåndskrabberne får lov til at udvikle sig, siger hun:

– Hvis de først formerer sig, så kommer der mange. De kan producere mellem 200.000 og 750.000 æg. Størstedelen af æggene vil blive spist, og det er ikke alle, der vokser op og bliver store krabber. Men hvis vilkårene er gode for dem, så kan der godt komme rigtig mange.

7. december 2016

Steen Ulnits

* Kend din Krabbe

Man kan kende den kinesiske uldhåndskrabbe på, at den kan have et op til 10 centimeter bredt skjold. Langs med skjoldet er der fire pigge og ti ben, der er dobbelt så lange som bredden på skjoldet. Det vil sige at en fuldvoksen krabbe kan blive op til 50 centimeter bred fra en benspids til den anden.

Både hanner og hunner har uldne kløer. De er oftest gullige eller brunlige, men kan også være lilla. Krabberne lever både i fersk- og saltvand. Parringen foregår i saltvand, når de er kønsmodne, og æggene lægges i ferskvand.

Uldhåndskrabber er kendt for at kunne underminere diger og erodere flodbrinker grundet deres trang til at grave huller og gangsystemer.

Tyskland har haft store problemer med uldhåndskrabberne i deres floder. I 2005 blev de økonomiske konsekvenser af krabbens tilstedeværelse således estimeret til 80 millioner Euro.

Krabben er blevet betegnet som en af de 100 værste invasive arter i verden. Den blev første gang registreret i Europa i 1912 i det nordlige Tyskland og har siden spredt sig til andre dele af Europa. Uldhåndskrabben blev første gang registreret i Danmark i 1927.

Uldhåndskrabben viste sig senest på Fyn i 2012 i Vindinge Å. Og er altså nu til stede i Nyborg Fjord.

7. december 2016

Steen Ulnits

* Nordea igen-igen…

Hvor er jeg dog glad for, at jeg skiftede bank sidste år – efter årtier i netop Nordea.

Først kom oplysningerne om, at Nordea som international bank var dybt involveret i meget tvivlsomme transaktioner i Panama. Afsløret af de såkaldte “Panama Papers”, der blev lækket til skattemyndigheder verden over.

Nu viser det sig så, at Nordea heller ikke har kunnet holde fingrene fra den omdiskuterede “Dakota Access Pipeline” – en lang olierørledning, som skal gå lukt gennem Sioux indianernes hellige steder, og som samtidig truer med at forurene drikkevandet i et stort område. Her stiller Nordea frisk op med en investering på 358 millioner danske kroner, som skal medvirke til at tvinge rørledningen igennem.

Det er nu kommet til håndgribeligheder mellem myndighederne og de oprindelige Sioux indianere, som har belejret stedet og nægter at flytte sig. Det amerikanske politi lever helt op til sit brutale og racistiske renommé: De har brugt vold og peberspray og foretaget massearrestationer blandt de demonstrerende indianere.

Amerikanske krigsveteraner er nu ankommet til stedet og bakker indianerne op i deres krav om at opgive rørledningen. De hvide og sorte går nu sammen med de røde i kampen mod den blå ordensmagt. Det tegner i sandhed spændende.

Obama-administrationen ganske vist netop fået Army Corps of Engineers til at stoppe den omstridte del af Dakota Access olierørledningen. Men glæden bliver givet kort, da den snart kommende Trump-regering forventes at give grønt lys til fortsættelsen. Så tidligt som i næste måned. Belejringen af stedet fortsætter derfor – i sne, kulde og teepees.

Med den påtænkte investering på 358 millioner kroner i Dakota Access Pipeline projektet har Nordea endnu engang demonstreret, at man ikke går op i smålige hensyn til miljø, moral og menneskerettigheder. Det drejer sig kun om penge.

– Pinligt, Nordea. Jeg skammer mig som biolog og dansker på jeres vegne. Og glæder mig over, at I ikke længere er min bank. At det ikke længere er mine penge, I investerer i skadelige projekter som Dakota Access Pipeline.

7. december 2016

Steen Ulnits

Efterskrift: Nordea har netop oplyst, at man I 2016 mistede omkring 25.000 privatkunder. Man har ikke analyseret årsagerne – om det er Panama Papers eller de påtænkte investeringer i Dakota olierørledningen.

28. januar 2017

*  Julegave til Limfjorden

Natur- og Miljøklagenævnet har netop stadfæstet sin tidligere afgørelse: Det er slut med udskylning af kavernerne ved Lille Torup. Det skriver TV2 Midtvest.

Den 6. december kom der således afgørelse på en lang, sej kamp for de naturforeninger, der i årevis har kæmpet for vandmiljøet i Limfjorden. Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet sin dom fra maj, og nu er det slut med Energinet.dk’s udskylninger af gaslagerets kaverner ved Lille Torup.

Siden 2001 har Energinet.dk haft en kontroversiel tilladelse til at bruge vand fra Limfjorden til at vedligeholde underjordiske gaslagre. Efter brug blev vandet sendt ud i fjorden igen, og det fik flere naturforeninger til at klage over tilladelsen, fordi de mente, at det brugte vand skadede fjorden.

– Det er et problem, at vi sammen med saltlagen får udledt en hel del tungmetaller. Tungmetallerne ender i muslingerne og fiskene, sagde Claus Skodborg Nielsen, der er miljøkonsulent i foreningen Fjordvenner, til TV Midvest i maj.

Efter afgørelsen i maj blev der givet to ugers høringsfrist, og nu besluttede nævnet så at opretholde afgørelsen.

Måtte julefreden hermed sænke sig over Limfjordens vande…

7. december 2016

Steen Ulnits

* Vandsektor i verdensklasse

I Danmark bruger vandsektoren langt mindre energi på at frembringe drikkevand og rense spildevand end andre EU-lande og USA. Og de førende danske renseanlæg producerer i dag langt mere energi, end de bruger. Det bliver nu bemærket internationalt.

I den seneste rapport fra Det internationale Energi Agentur (IEA) bliver den danske vandsektor fremhævet som meget energieffektiv. Og World Energy Outlook 2016 nævner specielt Marselisborg Renseanlæg i Aarhus som eksempel på, at spildevandsrensningen i fremtiden kan bliver energineutral.

Vi har længe vidst, at Danmark er foregangsland på vandområdet. Men det er rart, at det også bliver anerkendt internationalt. Ikke for vores forfængeligheds skyld, men for vores eksportmuligheder. Dette er værdifuld omtale for teknologiproducenter, som forhåbentlig kan bruge det til at skabe nye arbejdspladser og indtægter til Danmark. 

– Det er godt for miljøet og for forbrugerne, når flere og flere danske spildevandsanlæg bliver energiproducenter og dermed får indtægter fra salg af energi. Jeg opfordrer alle danske spildevandsforsyninger til at kigge på, om de kan rense spildevandet billigere ved at sælge energi fra spildevandet, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Vandsektoren er en af de mest energislugende brancher i verden. Globalt er det anslået, at vandsektoren bruger fire procent af det samlede elforbrug om året. Det svarer til hele Ruslands elforbrug. I EU og USA ligger tallet omkring tre procent. Men i Danmark bruger vandsektoren kun 1,8 procent af det danske elforbrug, og tallet vurderes at ville dale betydeligt i de kommende år.

– Vi oplever en kolossal interesse fra hele verden – ikke mindst USA – for at se, hvordan det er lykkedes os i Aarhus at omstille vores renseanlæg til at være energiproducenter i stedet for energislugere. På Marselisborg Renseanlæg producerer vi i dag 50 procent mere el, end anlægget forbruger. Det er helt unikt. 

– Den overskydende el leverer vi ud til forbrugerne som grøn energi. Vi producerer også overskudsvarme til fjernvarmenettet, som svarer til 500 husstandes årsforbrug. El og varme produceres udelukkende af det spildevand, vi får ind fra borgere og virksomheder, siger adm. direktør i Aarhus Vand Lars Schrøder.

En rapport om den danske vandsektor viser, at hele den danske vandsektor kan blive energineutral inden for få år med den eksisterende teknologi. Spildevandsselskaberne vil kunne producere så meget energi, at det dækker energiforbruget i hele vandsektoren.

28. november 2016

Steen Ulnits

* EU barberer Landbrugspakken

Røde partier glæder sig over en ændret landbrugspakke. Men den koster både landmænd og miljø dyrt, lyder det.

Landbrugspakken har levet en ombrust tilværelse. Den har skabt splid i blå blok, væltet en minister og fået massiv kritik af forskere og oppositionen.

Forleden meddelte Miljø- og Fødevareministeriet så, at man retter i pakken i “en fælles forståelse” med EU. Kommissionen har nemlig været bekymret for, om pakken vil leve op til EU-regler om miljøbeskyttelse.

Den seneste udvikling i sagen glæder selvsagt Socialdemokratiet og Enhedslisten, der har været blandt landbrugspakkens højlydte kritikere:

– Regeringen har håndteret landbrugspolitikken som et stykke vådt håndsæbe, siger fødevareordfører Simon Kollerup (S).

Han opfordrer regeringen til at bruge de igangværende forhandlinger om et nyt regeringsgrundlag til at genåbne landbrugspakken.

– De har krampagtigt forsøgt at fastholde de initiativer, som skader miljøet, men nu har regeringen tabt det hele på gulvet, og landmændene kan bare se måbende til fra sidelinjen, siger Simon Kollerup i en pressemeddelelse.

Venstres Eva Kjer Hansen måtte som bekendt trække sig som fødevare- og miljøminister, da de konservative havde udtrykt mistillid til hende. Det viste sig, at hendes lovforslag til fjernelse af de mindre vandløb fra lovgivningen var dikteret af vennerne i Bæredygtigt Landbrug.

Venstres Esben Lunde Larsen overtog efterfølgende posten som fødevare- og miljøminister.

Læs også gerne denne “Hvad sagde jeg” artikel: http://ulnits.dk/biologi/eu-og-kvaelstoffet/

28. november 2016

Steen Ulnits

* Viceborgmester dømt for miljøskænderi

Vestre Landsret har 22. november 2016 stadfæstet en byretsdom, som fandt den kontroversielle og flere gange miljødømte viceborgmester Benny Ravn Bonde (LA) skyldig i overtrædelse af naturbeskyttelsesloven ved at have drænet og opfyldt to søer på sine marker.

Det skriver gylle.dk, som citerer JyskeVestkysten. Den dømte er opstillet for Liberal Alliance og formand for udvalget for plan og miljø i Haderslev kommune.

Vestre Landsret idømte ham en bøde på 10.000 kroner samt tvangsbøder,  indtil de to søer er reetableret. Dermed var det en stadfæstelse af byrettens dom. Eneste forskel er, at fristen for at reetablere søerne nu er den 31. juli 2017, og at den tredje sø ikke skal reetableres.

Benny Ravn Bonde, som både er viceborgmester og formand for Udvalget for Plan og Miljø, er i det private svinebonde. Han er i den forbindelse flere gange gennem de sidste 25 år dømt i blandt andet miljøsager og sager om dyremishandling.

Han blev landskendt i maj 2016, da han gennemtrumfede en kommunalt finansieret bekæmpelse af muldvarpe ved at udlove 20 kr. i dusør for hver hale, der blev afleveret på rådhuset.

Hans politiske modstandere har derfor flere gange kritiseret, at lige netop Benny Ravn Bonde sidder på posten som formand for Udvalget for Plan og Miljø. Her er han således politisk chef for flere af de ansatte, der har vidnet mod ham i miljøsagerne.

Men den lokale borgmester er glad for at have en dømt kriminel ved sin side. Han er nemlig selv medlem af Venstre og mener, at løsningen på de akutte iltsvindsproblemer i Haderslev Fjord er en opgravning af kommunens vandløb…

28. november 2016

Steen Ulnits

* Formalin-forbrug fordoblet

I 2008 lovede danske fiskeopdrættere at udfase brugen af det giftige og kræftfremkaldende stof formalin.

Alligevel er forbruget mere end fordoblet på ti år. Ifølge Naturstyrelsen blev der i 2014 brugt 155.672 liter formalin i de danske dambrug, hvor fiskene i 2004 svømmede i 65.571 liter.

Ifølge seniorforsker ved DTU AQUA Lars-Flemming Pedersen kan brugen af formalin ellers sagtens bringes ned:

– En stor del kan erstattes af andre desinfektionsmidler. Helt ideelt skulle man kunne undgå at bruge det, men når det opstår behov for vandbehandling, ligger der meget tradition i at bruge formalin, da det ikke påvirker fiskene i de lave koncentrationer der anvendes.

Han fortæller, at bekymringen ved formalin er, at det kan udgøre en sundhedsrisiko for dem, der arbejder med det, og påvirke vandmiljøet hvis det anvendes uhensigtsmæssigt:

– Indenfor de seneste fem til ti år er mange af anlæggene blevet bygget om, så vandet recirkuleres og formalinen ikke længere kommer ud i vandløbet. Det har bare ikke nedsat forbruget.

En statistik fra Dansk Akvakultur viser imidlertid, at lidt over halvdelen af de opdrættede fisk, der blev produceret i Danmark i 2014, stadig stammer fra traditionelle og endnu ikke ombyggede dambrug.

Direktør for Dansk Akvakultur Brian Thomsen fortæller, at vejen mod et stop for brug af formalin var længere, end man havde regnet med.

– Vi har brugt mange ressourcer på at udfase det, og det er stadig vores målsætning på lang sigt. Problemet er, at stoffet, der bruges til vandbehandling, ikke er sådan lige at erstatte. Alternativer, skal både være sikre for forbrugerne, fiskeopdrætterne, fiskene og miljøet, fortæller Brian Thomsen.

Han understreger, at formalin er meget let omsætteligt, og at der ikke er rester i de fisk, forbrugeren spiser.

28. november 2016

Steen Ulnits

* Kræftfremkaldende Formalin

Formalin (formaldehyd) bruges i de danske dambrug som vanddesinfektionsmiddel primært i forbindelse med svampe- eller parasitangreb på fisk.

Formalin er giftigt, allergi- og kræftfremkaldende. Anvendelse af stoffet bør derfor minimeres og bør kun ske, når der ikke findes alternativer. Det skriver Dansk Akvakultur, der er brancheforening for danske fiskeopdrættere.

Kontakt med formaldehyd kan ifølge Miljøstyrelsen medføre øjen- og luftvejsirritation, og langvarig eksponering kan medføre kræft i luftvejene.

Arbejdstilsynet har siden 2013 udstedt tre påbud til danske fiskeopdrættere, der havde problemer med at anvende det giftige og kræftfremkaldende formalin korrekt.

I en sag fra maj 2013 konstaterede arbejdstilsynet, at et dambrug havde en balje stående med formalin, som ansatte brugte til at vaske støvler i.

– Det er arbejdstilsynets vurdering, at der er en alvorlig risiko for de ansattes sundhed, når Formalin opbevares i et åbent kar og benyttes til støvlevask, står der i tilsynsrapporten, som metroxpress har fået aktindsigt i.

Ifølge rapporten lægger Arbejdstilsynet i sin vurdering vægt på produktets kræftfremkaldende effekt, som de ansatte udsættes for både via vædskens afdampning og via vædskens kontakt med tøj og hud.

I to andre sager fremgår det, at dambrug har forsømt at anmelde, at de brugte formalin til vanddesinficering.

– Arbejde med kræftrisikable stoffer skal anmeldes til til Arbejdstilsynet, står der i påbuddet.

28. november 2016

Steen Ulnits

* Decomposing composites

En af menneskehedens største svøber er vor opfindsomhed. Vi kan opfinde alskens kemiske produkter, som vi dels ikke kender langtidsvirkningerne af – dels ikke aner, hvordan vi skiller os sikkert af med igen.

Tag som et godt eksempel de glasfibre og kulfibre, vi i dag tager for givet i et utal af produkter – i eksempelvis fiskestænger, selv om de næppe fylder meget i det store miljøregnskab. Men for alle disse såkaldte kompositter, der består af syntetfibre holdt sammen af stærke bindemidler, gælder, at de er rigtig svære at komme af med igen. For hvordan skiller man de uadskillelige komponenter fra hinanden, så de kan genbruges?

Et dansk forskningsprojekt har nu udviklet en metode til at rense plastkompositter såsom glasfibermaterialer fra vindmøllevinger, så både plastmateriale og fibre kan genanvendes. Det kan blive en nyttig løsning på globale miljøudfordringer med kompositaffald.

Plastkompositter, der består af en plastmasse med indlejret armering såsom glas- eller kulfibre, kan findes overalt i vores samfund. I byggebranchen, vindmølleindustrien og i diverse transportmidler. Men når plastkompositterne ender som kompositaffald i form af eksempelvis udtjente møllevinger, kasserede møbler eller gamle vinduesrammer, står man med en udfordring, for materialet er svært at nedbryde eller genanvende.

Nu er forskere fra Aalborg Universitet imidlertid kommet med et bud på en løsning på det stadigt voksende samfundsproblem: En teknologi, der kan skille plastkompositterne ad i enkeltdele, så både plast og fibre kan tjene nye formål. I samarbejde med GenVind – et konsortium af virksomheder, universiteter og GTS-institutter – har den 27-årige civilingeniør i kemi Hülya Ucar Sokoli gennem sit Ph.d. studie fundet frem til en kemisk metode, der kan sikre genanvendelse af de indlejrede fibre.

– Målet med vores arbejde har været at få de enkelte bestanddele af kompositmaterialet, glasfibre og carbonfibre, frigjort med så meget af den oprindelige styrke som muligt. Ved den kemiske nedbrydning af kompositterne er det ved hjælp af høje temperaturer, 260-350°, højt tryk, 60-300 bar, og med acetone som opløsningsmiddel lykkedes at få glasfibrene ud med et tab af styrke, der kun er ca. 10 procent. Andre steder, hvor der udføres tilsvarende forskning, er tabet på 50-60 procent, forklarer Hülya Ucar Sokoli i en pressemeddelse.

Hülya Ucar Sokoli forsvarede sin afhandling på Campus i Esbjerg for nylig, hvor hun også præsenterede, hvordan hun og de andre partnere i GenVind renser kompositmaterialer og frigør fibrene.

Men ikke kun kompositmaterialets fibre er det interessant at genanvende. Restproduktet fra rensningen i form af resiner fra plastmassen kan nemlig opløses og bruges som højkvalitets råolie.

– Det har været fascinerende at arbejde med en problemstilling, der optager fagfolk i ikke kun Danmark, men i hele verden. Alene i Europa er der enorme mængder af plastkompositaffald, og vi må forvente, at lovgivningen vil skærpe kravene til producenter om at bortskaffe det miljømæssigt forsvarligt og på en økonomisk rentabel måde, siger Hülya Ucar Sokoli.

21. november 2016

Steen Ulnits

* Udmagrede torsk i Østersøen

I løbet af de sidste tyve år er torskens sundhedstilstand  i Østersøen blevet forværret. En ny undersøgelse viser, at torskenes dårlige stand har to hovedårsager: En reduceret tilgang af fødefisken brisling og en stadig mere udbredt iltmangel.

Faldet i torskens kondition, målt som kropsvægt i forhold til længde, har været kendt siden midten af ​​1990’erne og været meget omdiskuteret, da det har store konsekvenser for både fiskeriet og økosystemet.

Gennem analyse af biologiske data fra standardiseret testfiskeri og hydrologiske observationer kan et forskerhold ledet af Institut for Akvatiske Ressourcer (IAR) nu henvise til iltmangel og dårligere fødetilgang som forklaring på, hvorfor torsken er i så dårlig stand:

– Brisling er den vigtigste fødefisk for torsken, og bestanden er faldet i de områder, hvor torsken holder til. Vi ser også en 5-dobling af iltfattige områder, hvilket kan reducere mængden af ​​bundlevende byttedyr, fortæller Michele Casini, der er professor ved IAR.

I takt med, at de iltfattige områder breder sig, reduceres også de områder, hvor torsken kan leve, og det fører til ændringer i levesteder, overbelastning af fødegrundlaget og større indbyrdes konkurrence mellem torskene.

Disse resultater er vigtige, da de giver ny indsigt i, hvordan forskellige faktorer påvirker torskebestanden i Østersøen. For at sikre fremtiden for torskefiskeriet, er det ifølge forskerne meget vigtigt at reducere tilførslen af ​​næringsstoffer til Østersøen for at dæmme op for eutrofiering og undgå iltsvind.

– Vores undersøgelse understøtter også ICES rådgivning. De foreslår, at vi skal begrænse fiskeriet efter pelagiske arter brisling i torsk udbredelsesområde, så torskene ikke fortsat skal sulte, siger Michele Casini.

Endnu en meget god grund til ikke at tonse flere brislinger op af Østersøen til fremstilling af giftigt fiskemel til det ødelæggende norske lakseopdræt i Nordatlanten.

21. november 2016

Steen Ulnits

* Forurenede søer kan blive badesøer

Ny ordning giver kommunerne støtte til at restaurere søer, der er blevet forurenet, så de nu kan blive attraktive igen. 24 søer kan få støtte de næste seks år, og flere vil kunne blive rene badesøer.

Mange års indsats for vandmiljøet har betydet, at forureningen af mange søer er stoppet. Men flere af dem er så medtagede, at de har brug for hjælp til at blive attraktive naturområder. Nu kan kommuner få støtte til at restaurere disse søer, hvoraf flere kan blive rene badesøer.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har som del af Naturpakken åbnet for en ordning, der støtter sø-restaureringer. Fra 2016-18 er der afsat 9,5 mio. kr. til 5-10 restaureringer. Herefter skal der findes finansiering, så alle 24 søer bliver restaureret.

– De 24 søer får en hjælpende hånd til at komme på fode igen efter de mange års forurening. Forhåbentlig får vi skønne, rene søer, fulde af liv, med planter og dyr, og selvfølgelig helst med masser af borgere, der hopper i og nyder de nye rekreative muligheder, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

En sørestaurering kan ske på flere måder: Man kan fjerne skidtfisk, der har vokset sig store i det fosforholdige vand, eller man kan kemisk fjerne den fosfor, der har lagt sig på bunden af søen, og som giver næring til alger, der gør søen helt grøn.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) har på forhånd udpeget de søer, der bør have hjælp til restaurering i forbindelse med vandområdeplanerne.

– Vi har noget at det bedste badevand i Europa langs kysterne – men også i mange søer, og nu kan flere komme med som rekreative badesøer. Jo flere tidligere forurenede søer vi kan forvandle til naturperler, jo bedre, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. Og for en sjælden gangs skyld må man give ministeren ret.

Kommunerne kan i år søge om tilskud til sø-restaurering frem til  december 2016. Der vil være endnu en ansøgningsrunde næste år.

Det er et spændende initiativ, som vi nok skal følge op på her. I den forbindelse skal man dog betænke, at en god badesø for mennesker ikke nødvendigvis er et godt levested for fisk.

Kemisk sørensning med aluminiumklorid er og bliver ren symptombehandling. Dertil risikabelt.

21. november 2016

Steen Ulnits

* 24 søer klar til restaurering

De 24 søer, som Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) har udpeget til at kunne få støtte til sørestaurering, er og ligger i følgende kommuner:

Assens: Søholm Sø og Sønderby Sø

Brønderslev-Dronninglund: Klokkerholm Møllesø

Frederikshavn: Dybvad Sø

Haderslev: Grarup Sø

Hillerød: Teglgård Sø

Holbæk: Maglesø

Horsens: Dallerup Sø

Ikast-Brande: Ejstrup Sø

Kalundborg: Avnsø

Norddjurs: Dystrup Sø og Ramten Sø

Næstved: Snesere Sø

Ringsted: Skjoldenæsholm Gårdsø

Rudersdal: Birkerød Sø og Løgsø

Silkeborg: Engetved Sø og Lyngsø

Sorø: Bromme Lillesø og Pedersborg Sø

Syddjurs: Vallum Sø og Tillerup Sø

Viborg: Ormstrup Sø

Aabenraa: Hostrup Sø

Man kan jo så ønske og håbe, at de pågældende søer efterfølgende vil blive gjort tilgængelige for lystfiskeri – når det nu er skattekroner, der har renset dem op efter forurening fra land og by.

Læs, hvor galt det kan gå og gik, da man i 2006 gav Nordborg Sø en kemisk rensning af samme slags, som nu påtænkes gjort med andre danske søer:

http://ulnits.dk/biologi/nordborg-so-under-behandling/

21. november 2016

Steen Ulnits

* Vore vandløb skal “moderniseres”…

Der kommer mere og intens nedbør over Danmark og de danske marker, og det medfører flere oversvømmelser og mere vand i vandløbene.

Derfor er der behov for en modernisering af hele vandløbsområdet, hvor alle synspunkter bliver hørt og inddraget i en løsning, der kan håndtere den stigende nedbørsmængde og som på samme til tilgodeser både byer, landbrug og miljø.

Det mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, der derfor vil invitere både landbruget og de grønne organisationer til et 24-timers topmøde for at drøfte hele vandløbslovgivningen.

– Der er brug for en modernisering af lovgivningen med relation til vandløbsområdet, hvis vi skal have en grundig og holdbar løsning. Vandløbslovgivningen skal tage højde for øget nedbør, og samtidig skal hensynet til naturen varetages, så vi lever op til vores internationale forpligtelser om at sikre rent vand i vandløbene og beskytte naturen.

– Jeg håber, at jeg ved at sætte alle interessenterne sammen i et helt døgn, kan få løsningsforslag på bordet, som man ellers ikke ville se. Jeg vil ikke ændre lovgivningen fra mit skrivebord i Købehavn, men have både landbruget og de grønne organisationer til konstruktivt og sagligt at byde ind med, hvordan vi kan lave fælles, holdbare løsninger på et svært problem. Mit mål er, at arbejdet med at gennemgå reglerne får den bedst mulige begyndelse, siger miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

I første omgang skal interessenterne drøfte problemstillinger rettet mod vandløb, herunder hensynet til klimatilpasning, vandafledning og natur.Efterfølgende vil deres input blive bearbejdet af en ekspertgruppe nedsat med det formål at udarbejde forslag til egentlige ændringer af relevant lovgivning.

Et lovforslag forventes præsenteret i 2. halvdel af Folketingsåret 2018/2019. Vandløbstopmødet afholdes den 15.-16. december 2016. Skal blive spændende at se, hvor mange af de små og forhadte gydebække, der skal ud af lovgivningen…

Læs gerne artiklen “Dig a little Deeper, Dear“, hvis du vil vide mere om problematikken. Den ligger på Top Ti blandt de mest læste artikler på ulnits.dk

21. november 2016

Steen Ulnits

* Supermåne i dag

I dag mandag er Månen så fuld og så stor, som den ikke har været det længe. Månen er netop nu så tæt på Jorden i sin elliptiske bane, som den ikke har været i de sidste 68 år. Og der vil gå yderligere 18 år, inden den igen er lige så tæt på som i dag.

– Og hvad betyder så det, kunne man spørge sig? Jo, det betyder flere ting. Dels syner Månen markant større i dag, end den normalt gør ved fuldmåne. Hele 14 %. Den er nemlig knap 50.000 kilometer tættere på os end normalt. Den er så meget tættere på os, at den reflekterer godt 30 % mere sollys, end den plejer at gøre. Man kan uden problemer læse en avis i nattens måneskin, hvis ellers skydækket tillader det.

Men ikke nok med det. Når Månen er så tæt på som nu, trækker den mere i Jordens vandmasser, end den sædvanligvis gør. Tidevandet bliver derfor stærkere end normalt. Lavvandet bliver lavere, og højvandet når længere op, end det plejer at gøre.

Men heller ikke nok med det. Månens tiltrækningskraft rykker ikke kun i vandmasserne, men også i jordpladerne – Jordens tektoniske plader. Det vil givet medføre, at disse nogle steder giver efter under det ekstra pres – typisk ved at spændinger mellem jordpladerne udløses som jordskælv af større eller mindre slags.

Sker dette langt til havs og på dybt vand, kan det udløse en tsunami, som vi netop i går søndag har set det på New Zealand. Det er således ikke alle steder, man nyder synet af den aktuelle supermåne…

Copyright foto: Laurent Laveder

14. november 2016

Steen Ulnits

* Den Sjællandske Syge

“Den Sjællandske Syge” er det blevet kaldt, at flere og flere medlemsforeninger på Sjælland forlader det overvejende jyske Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF).

I en notits fra sidste uge kan du læse, hvordan fire foreninger for nylig besluttede at forlade DSF. Det var helt enkelt blevet for dyrt at skulle sende op mod  ⅔ af kontingentet til Sportsfiskeriets Hus i Vejle Ådal. Et DSF-byggeri til et 2-cifret millionbeløb.

Knap var blækket tørt på denne notits, førend endnu en udmelding af DSF løb ind. Det var Albertslund Sportfiskerforening, som nu også måtte melde pas efter den seneste kontingentstigning til knap 400,- kroner per seniormedlem. En pris, der for øvrigt overstiger det samlede kontingent i flere mindre sportfiskerforeninger.

Det fremgår af en notits i det sjællandske Fisk & Fri, at Albertslund Sportsfiskerforening er med i den nystartede projektgruppe “Køge Bugt Fiskepleje”, der tæller omkring 3.000 medlemmer i de tilsluttede klubber.

I notitsen kan man blandt andet læse, at “projektarbejdet er åbent for alle lystfiskere i området. Det er altså ikke kun åbent for foreningsfolk, men bestemt også for ikke-foreningsfolk. Alle lystfiskere i området får jo glæde af de forbedringer, som vi nu arbejder på at skabe, så der er god mening i, at alle kan være med i arbejdet på at forbedre det rekreative fiskeri”.

Du kan læse hele notitsen på www.fiskogfri.dk/ny-lystfiskerprojektgruppe-har-set-dagens-lys/ samt projektgruppens Facebook side: www.facebook.com/groups/469218783271927/

Trist, at DSF ikke kan holde sammen på medlemmerne. Og ærgerligt, at man har sat sig selv så dyrt, at kontingentet nu skal blive det afgørende. Så bliver man aldrig landsdækkende og kan føre sig frem som danske lyst- og/eller sportsfiskeres samlede stemme.

De allerfleste danske lystfiskere støtter grundlæggende op bag tanken om et landsdækkende forbund. Men der er forståeligt nok ikke opbakning til et prestigebyggeri i Vejle Ådal, som slet ikke afspejler hverken medlemstal eller økonomi. Og som man ingen glæde har af på Sjælland.

14. november 2016

Steen Ulnits

* Ny vejledning om grødeskæring

Hvis et vandløb kun fungerer som afvandingskanal for landbrugsmarker, kan man grødeskære mere, end hvis der er tale om et vandløb af naturmæssig værdi. Behovet for at afvande marker skal tilgodeses, men det kan godt gå hånd i hånd med et godt miljø.

Det er hovedlinjen i SVANAs forslag til ny vejledning i grødeskæring, som bliver sendt i høring hos kommunerne og Blåt Fremdriftsforum – en kreds af interesseorganisationer inden for vandmiljø og landbrug. Efter høringen udsendes den endelige vejledning til kommunerne, der kan bruge den, når de reviderer deres vandløbsregulativer – men den bliver også tilgængelig for private lodsejere.

Formålet med vejledningen er at hjælpe til en bedre og mere nuanceret tilgang til grødeskæring. Styrelsen bad i den forbindelse en række forskere se nærmere på grødeskæring, og de udsendte rapporten ”Faglig udredning om grødeskæring i vandløb” (Århus Universitet, 2016). Resultater fra denne rapport indgår i arbejdet med den nye vejledning.

– Den ny vejledning løser ikke alle problemer. Det ved vi godt. Men den er bredere funderet end den gamle vejledning, fordi den medtager ekspertviden fra uafhængige forskningsinstitutioner, og den giver samtidig en udlægning af den nyeste viden, siger kontorchef Sara Guldagger, SVANA-Vandplanlægning.

Vejledningen giver indblik i grødeskæringsmetoder, så man kan se, hvordan grøden kan skæres, hvilke vandløb der er egnede, betydningen for afstrømningen og for vandløbets miljø. Den introducerer også Aalborg-metoden, hvor man grødeskærer på en måde, hvor man på længere sigt både kan få forbedret miljø og bedre afledning af vand samtidig.

Høringen går i gang 9. november og varer i fire uger.

14. november 2016

Steen Ulnits

* Mere støtte til at lukke ældre dambrug

Nu kan kommunerne søge om støtte til at opkøbe og lukke mindre, lavteknologiske dambrug med stor skadeseffekt på vandmiljøet. Det vil skabe bedre vandmiljø, men også flere naturoplevelser. De gamle dambrug ligger nemlig ofte i naturskønne områder, hvor man nu vil kunne fjerne dambrugenes spærringer, så vand og fisk igen kan bevæge sig frit.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har nu afsat 46,8 mio. kr. til opkøb af dambrug. Tidligere har kommunerne fået ca. 30 mio. kr. og lukket 27 dambrug.

Målet med tilskudsordningen er ikke at reducere produktionen af fisk, men at få dambrugserhvervet over på mere moderne og miljøvenlige anlæg, der kan producere flere fisk med mindre miljøbelastning. Derfor indgår det også i vækstplanen for akvakultur i Fødevare- og Landbrugspakken, at moderne og effektive dambrug kan få ekstra kvælstofkvoter.

Kommunerne kan i år og frem til 2021 indgå frivillige aftale med ejere om ophør af drift af dambrug.

Dambrug kræver blandt andet vand, som man får ved at opstemme vand fra et vandløb ved hjælp af et stemmeværk. Hermed spærres vandløbet, så fisk ikke kan passere frit og nå frem til deres gydepladser.

Dambrug udleder samtidig næringsstoffer fra fiskeproduktionen, der belaster vandmiljøet med fosfor til søer og kvælstof til fjorde og kystvande. Lukning af dambrug bidrager derfor til, at Danmark kan opfylde vandområdeplanerne.

14. november 2016

Steen Ulnits

* Nyt liv til vandrådene

Kommuner og vandråd skal inddrages mere i vandplanlægningen, end de bliver i dag. Den lokale viden om vandløb skal bringes i spil og bruges, for eksempel ved vurdering af vandløb, der skal opnå god økologisk tilstand.

Det er formålet med et lovforslag, som Folketinget 1. behandler i dag. Forslaget er en del af Fødevare- og landbrugspakken fra december 2015.

Vandråd blev inddraget i vandplanlægningen i 2014, men den nye lov vil inddrage rådene og kommunerne i nye aspekter.

– Lokale har ofte en helt særlig viden om vandløb, fordi de lever af og færdes i naturen. Den viden skal vi i højere grad gøre brug af og sikre, at de får større indflydelse på vandplanlægningen. Med lovforslaget åbner vi vandløbsmaskinrummet for kommunerne og lokale vandråd, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Det er unægtelig andre toner end dem, der kom fra Lunde Larsens forgænger, den fyrede Eva Kjer Hansen. Tilsyneladende, i hvert fald:

I første omgang skal kommuner og vandråd nemlig se på, om de forkætrede små vandløb med et opland på under 10 km2 lever op til kriterierne for at indgå i vandområdeplanerne. De skal desuden udvælge vandløb, der analyseres med henblik på at vurdere, om de opfylder betingelserne for at blive udpeget som kunstige eller stærkt modificerede vandløb.

Endelig skal man lokalt kunne kommentere på, om der er vandløbsindsatser fra første planperiode, som det af økonomiske eller miljømæssige årsager ikke er hensigtsmæssigt at gennemføre.

Lovforslaget går på ingen måde ud på at fjerne vandløb fra vandområdeplanerne. Vandløb bliver kun fjernet, hvis de aldrig burde have været med i første omgang. Inddragelsen af lokale kræfter giver os et langt bedre udgangspunkt for at forbedre det danske vandmiljø, siger Esben Lunde Larsen.

Så må vi jo se, om manden taler sandt og ikke bare går i sin forgængers fodspor. Hun ville jo for alt i verden have fjernet netop de mindre vandløb.

Der er i 2016-17 afsat 50 mio. kr. til opgaverne. Miljø- og Fødevareministeriet vil udarbejde en ”vandrådspakke” til vandråd og kommuner. Den vil indeholde en vejledning, der beskriver rammer og retningslinjer for opgaven.

14. november 2016

Steen Ulnits

* Fire foreninger forlader DSF

Ved dette års kongres i Danmarks Sportsfiskerforbund klagede flere foreninger over udsigten til at skulle betale et højere kontingent. Der blev advaret om, at man kunne blive nødt til at melde sig ud, hvis kontingentet ville stige yderligere.

Kritikken blev ikke taget til hverken referat eller efterretning, og DSF’s bestyrelse valgte trods advarslerne at sætte kontingentet op, så det kunne kompensere for det dalende medlemstal. Prisen for medlemsskab blev sat op til 395,- kroner per seniormedlem, hvilket viste sig at være over smertegrænsen.

I løbet af efteråret har fire sjællandske foreninger således meldt sig ud af DSF efter afholdelse af de fornødne generalforsamlinger. Det drejer sig om Køge Sportsfiskerforening, Holbæk og Omegns Lystfiskerforening, Solrød Sportsfiskerklub Regnbuen og Gundsø Sportsfiskerforening. Fire foreninger, som tilsammen har omkring 600 medlemmer. Heraf alene 300 fra Køge.

Du kan finde meget stof om DSF her på siden, men hvis du vil have en dugfrisk melding fra hestens mund, så læs her, hvad Steen Lyngsø skriver i Lystfiskeriforeningens medlemsblad Lystfiskeri-Tidende. Artiklen hedder “DSF, hvad nu?” og står at læse på side 18523. LF arbejder nemlig med fortløbende nummerering af siderne:

http://issuu.com/perekstrom4/docs/lf_november-december_2016_web/1?e=26422835/40184942

Steen Lyngsø er formand for Ishøj Sportsfiskerklub, der i forvejen havde meldt sig ud af DSF. Efterfølgende har man brugt kontingentet på at pleje egne aktiviteter, hvilket har resulteret i en markant medlemsfremgang. Skulle man have fortsat medlemsskab af DSF, havde man måttet sende ⅔ af pengene direkte til Sportsfiskeriets Hus ved Vejle Å.

Lytter man lidt efter på vandrørene, rumles der flere steder med lignende tanker om udmelding af DSF. Det er simpelthen blevet for dyrt at være medlem. På Sjælland føler man ikke, at man har nogen glæde af at skulle finansiere et jysk klubhus til et 2-cifret millionbeløb.

7. november 2016

Steen Ulnits

* Forældet svensk vandkraft

Det meste af Sveriges vandkraft er i vid udstrækning styret af meget gamle vedtægter, som slet ikke tager højde for nutidens miljøkrav. EU-Kommissionen har derfor opfordret den svenske regering til at gøre noget. Ellers vil Sverige til sidst blive tvunget til at betale dyre bøder.

Døde muslinger ligger spredt på den tørre søbund. Kalmar kommunes største sø er nu reduceret til en skygge af sig selv. I den sydlige ende af søen kan man se bunden flere hundrede meter ud, hvor der tidligere var vand.

Fem virksomhedsejere har tilladelse til at dræne vandet fra søen Yxern. Hvor højt sluserne bliver hejst, styres af meget gamle vedtægter for udnyttelsen af vandet. Vedtægter, som blev besluttet i 1938 – for 78 år siden.

– Problemet er, at vi taler om noget, der er 75 år gammelt. Trekvart århundrede. Dette er typisk for vandkraftindustrien. Det er ofte meget gamle rettigheder og meget anakronistiske betingelser, de bygger på. Miljøhensyn er totalt fraværende i disse vedtægter, for miljø er jo et nyt begreb, siger Jan Darpö, der er professor i miljøret ved Uppsala Universitet.

Ifølge elselskaberne ved søen Yxern følger de betingelserne til punkt og prikke – også selv om de skal slippe 800 liter vand ud i sekundet, når vandet i søen i en tør sommer trækker længere og længere ud og tørlægger søbunden.

Tidligere havde vandkraft meget stor betydning for de svenske industrier, og vandkraften er stadig betydelig. Men nu er der kommet flere og mere skrappe krav fra EU. Og et regulært lovforslag er under udarbejdelse.

– Jeg tror, ​​at flere og flere mennesker begynder at indse, at der vil komme forandringer. De mest intelligente repræsentanter for industrien har sikkert allerede forstået det, siger Jan Darpö..

Men der er interesser, der trækker i forskellige retninger. De, der kæmper at bevare vandkraftindustriens ret til selvbestemmelse. Og de, der ønsker at beskytte miljøet. Forhandlingerne er også i fuld gang i regeringskontorerne, siger Darpö.

EU har netop sendt en såkaldt “åbningsskrivelse” til regeringen i Sverige.

– Det lægger pres på regeringen for at fremskynde udarbejdelsen af ændringsforslag. Ellers kan Sverige i sidste ende blive tvunget til at betale bøder, kendt som skadeserstatning, i millionstørrelse.

– Når Sverige tidligere er blevet straffet for mangler på nogle af vores store industrianlæg, er staten blevet pålagt bøder i størrelsesordenen to millioner euro. Eller 4.000 euro per dag og per fabrik, der ikke levede op til EU-kravene. Så det kan blive dyrt, siger Jan Darpö.

Brevet fra Europa-Kommissionen kritiserer Sverige for de gamle og utidsvarende tilladelser til vandkraftværker. Europa-Kommissionen mener, at staten er alt for langsom til at genbehandle disse betingelser og inkludere moderne miljøkrav.

På længere sigt kan dette føre til, at Sverige må stille skrappere krav til vandkraft. Krav, som i sidste ende kan føre til, at mange af de mindre vandkraftværker tvinges til at lukke.

Man må håbe, at EU snart også får øje på Gudenåen og Tangeværket.

Det er jo om noget utidssvarende og miljøskadeligt.

7. november 2016

Steen Ulnits

* To dæmninger fjernes i Gnarpsån

Det sker dog allerede gode ting, hvad angår den svenske vandkraft.

Således har Naturskyddsföreningen netop bevilget to millioner kroner til at fjerne to dæmninger i Gnarpsån. Det skriver Nordanstig på sin hjemmeside. Målene for projektet er at skabe 120 km fri passage for fisk og dermed fremme biodiversiteten i Gnarpsån.

De to dæmninger er placeret på kraftværkerne i Milsbro og Gällsta, som Nordanstig købte tidligere på året.

– Vi ved, at der er en stor offentlig interesse i disse spørgsmål. Både miljømæssigt, men også for det overskud, der kan skabes ved restaureringen, siger den kommunale executive vice-præsident, Stig Eng, i en erklæring på hjemmesiden.

Man forventer sig meget af fjernelsen af de to dæmninger, som vil give fisk og dyr fri passage på en mere end 100 km lang elvstrækning.

Kommunen vil om kort tid indkalde de involverede parter til en nærmere orientering .

7. november 2016

Steen Ulnits

* – Torsken tilbage på sporet…?

Tæt på udryddelse eller helt kollapset. Sådan har det dystert lydt gennem 15-20 år om den tidligere for dansk fiskeri vigtige torskebestand i Nordsøen.

Hele EU’s fiskeripolitik blev derfor tilrettelagt med henblik på at forsøge at genoprette torsken. Kvoterne blev drastisk reduceret.

Men missionen er lykkedes. Mængden af torsk i Nordsøen og Skagerrak er nu den største siden midten af 1980’erne. Oveni hatten er det danske torskefiskeri netop blevet godkendt til brugen af det anerkendte bæredygtighedsmærke MSC.

Det uafhængige mærke er forbrugernes sikkerhed for, at de med god samvittighed kan spise fisken, og at fiskeriet foregår bæredygtigt.

– Det her er en milepæl for dansk fiskeri, siger formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen. Fiskeriforeningen arbejder hårdt på at få alle danske fiskerier MSC-certificeret, ikke mindst fordi det er et stigende krav fra butikskæder og forbrugere. Omkring 80 procent af spisefisken bærer i dag det blå mærke for bæredygtighed. Alligevel er det særligt vigtigt for fiskerne, at det kritiserede torskefiskeri nu også får anerkendelsen.

En af de allerhårdeste kritikere af torskefiskeriet gennem mange år er WWF Verdensnaturfonden. Men her anerkender WWF’s ekspert på området, Christoph Mathiesen, at torskeforvaltningen har været en stor succes:

– Det er en kæmpesejr for mindst 20 års arbejde for at vende udviklingen i et godt samarbejde mellem fiskere, politikere, biologer og ngo’er.

– Torsken er en vigtig art, og fiskeriet af den spiller en stor rolle for de samfund, der ligger omkring Nordsøen. Var den forsvundet, som det er set ved Canada, så var det et kæmpetab, siger Christoph Mathiesen.

– Nu må vi følge det nøje og håbe, at det bliver ved med at gå den rigtige vej. MSC-mærket er et vigtigt instrument, fordi fiskerne fra forbrugere og butikskæder dermed får en anerkendelse for at holde igen, siger han.

7. november 2016

Steen Ulnits

* Landbruget klager over pesticidforbud

Byrådet i Egedal Kommune godkendte allerede 28. august 2013, at der inden for det boringsnære beskyttelsesområde kan nedlægges forbud mod anvendelse af pesticider og slam samt restriktioner i anvendelse af nitrat for at undgå fare for forurening af Bjellekær Kildeplads.

Landmændene er berettiget til “fuldstændig erstatning”, hvis kommunen meddeler et forbud mod “anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler” på dele af deres arealer.

Ni landmænd bliver ramt af Egedal kommunes forbud mod at bruge pesticider i et 67 hektar stort område nær Søsum i Nordsjælland. Forbuddet omfatter et område på 67 hektar omkring en drikkevandsboring ved Stenløse .

Landbrug & Fødevarer (L&F) har på vegne af de ni landmænd sendt en klage over Egedal Kommunes pesticidforbud til Miljø- og Naturklagenævnet. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Sagen har været under kritik fra L&F siden kommunen i maj i år udstedte påbuddet:

– Vi er af den helt klare overbevisning, at kommunen ikke har overholdt gældende miljølovgivning, siger Lars Hvidtfeldt til Landbrugsavisen.

I klagen skriver L&F, at rækkevidden af bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens paragraf 24 er særdeles tvivlsom, og at bestemmelsen ikke er tilstrækkeligt klar og præcis til at kunne danne grundlag for de af Egedal Kommunen meddelte ekspropriative forbudsafgørelser.

Ikke et ord om vandmiljø og drikkevand…

7. november 2016

Steen Ulnits

* – Hvor kommer grundvandet fra?

Det er blevet meget nemmere at se, hvor grundvandet bliver dannet i Danmark, og hvor man derfor skal beskytte det. Så nemt, at alle borgere kan gå ind på et danmarkskort og se, om man bor et sted, hvor der siver vand ned til grundvandet.

Det nye danmarkskort for grundvand er et af resultaterne af SVANAs grundvandskortlægning, hvor man har omdannet avancerede data til et nemt tilgængeligt kort. En kommunal planlægger kan derfor med et klik på kortet se, hvor der bliver dannet grundvand i kommunen – og hvor meget – og tage hensyn til det planlægningen af nye bydele eller industriområder – helt ned til den enkelte matrikel.

– Hidtil har det krævet stor teknisk indsigt at regne ud, hvor grundvandet dannes i Danmark. Men nu kan man slå det op, ligesom man slår alt andet op på et kort. En kommunal planlægger kan på et øjeblik se, hvor man kan placere nye anlæg uden at genere kommende generationers drikkevand – og selvfølgelig også se hvor der er størst effekt af grundvandsbeskyttelse, siger kontorchef Per Schriver, Grundvandskortlægning i SVANA.

SVANA har haft ansvaret for at kortlægge det danske grundvand siden 2007. Resultaterne er løbende stillet til rådighed for kommunerne, som har ansvar for at beskytte områder med særlige drikkevandsinteresser.

40 procent af det danske landareal er i dag kortlagt, og SVANA fortsætter med at kortlægge nye områder.

7. november 2016

Steen Ulnits


* B&P Fiskerejser

Udforsk Færøerne med fiskestang fra kr. 4.740,- 

Inkluderer flybillet t/r med Atlantic Airways, udlejningsbil i hele ugen samt alle skatter og afgifter.

Fisk Færøerne og bo på hotel på Sandø fra kr. 8.330,- 

Inkluderer flybillet t/r med Atlantic Airways, udlejningsbil i hele perioden, 7 overnatninger i delt dobbeltværelse på Hotel Skálavik med morgenmad samt alle skatter og afgifter.

Fisk Thingvellir søen og bo på hotel fra kr. 8.895,- 

Inkluderer flybillet t/r med Icelandair, udlejningsbil i hele perioden, 7 overnatninger i delt dobbeltværelse på Hotel Borealis med morgenmad, fiskekort til søen samt alle skatter og afgifter.

Kør-selv fiskerejse til Island fra kr. 10.390,- 

Inkluderer flybillet t/r med Icelandair fra København, udlejningsbil i hele perioden, 10 overnatninger i henhold til valgt kategori, fiskekort til Island (Veiðikortið) samt alle skatter og afgifter.


www.instagram.com/bpfiskerejser

www.facebook.com/bpfiskerejser

Mail: sales@bptravel.dk

Tlf. 7199 6622

25 år på Island


* Hovedrige erhvervsfiskere

Erhvervsfiskere er som landmænd: De klager altid.  Men langt fra altid med nogen reel grund. Hør blot:

Det er nemlig erhvervsfiskeriet, der bringer fire nye navne ind på den årlige rigeliste fra Berlingske Business Magasin. Listen indeholder Danmarks 100 rigeste, som ikke kun har mange penge, men også kan skrive millardær på visitkortet.

Fra Skagen stryger Henning Kjeldsen med en formue på 1,5 millarder ind på listens nummer 73. I Skagen er han kendt for at være en af byens absolut førende erhvervsfolk, skriver Business.dk. Det er tilkøbte fiskekvoter, der er grundlaget for Henning Kjeldsens fiskerivirksomhed. Ved årsskiftet ejede han fiskekvoter til en bogført værdi på i alt 809 millioner kroner.

Kollegaen og fiskeskipperen Gullak Arngrimsson Madsen fra Hirtshals er nummer 77 på listen. Han er født i Kvivik på Færøerne og er noteret for en formue på 1,4 millarder kroner.

De sidste to nye fiskemilliardærer på listen kommer fra Grønland. Det er ejerne af Polar Seafood, Anders Brøns og Jens Salling, som med en formue på 1,4 milliarder kroner er placeret som henholdsvis 79 og 80 på listen.

Foruden de fire friske fiskeformuer på listen i år, tæller listen også Ocean Prawns-formuen på 2,1 milliarder kroner. Den tilhører familien Barslund Jensen på Bornholm. Familien, der er nummer 50 på listen, har andre aktiviteter på Bornholm end fiskeri. Formuen er primært skabt på rejefiskeri ved Canada.

Tankevækkende. Man klager over, at der bliver færre og færre fiskere. Og fiskerne selv klager over, at det bliver sværere og sværere at ernære sig som fisker. Det kunne være, man i stedet skulle tænke lidt over disse fire nyrige og hovedrige fiskere, når dansk fiskerierhverv fremover klager over kvoterne. Når fiskekvoterne som altid bliver udråbt som for små.

De ovennævnte nyrige erhvervsfiskere mangler vist ikke noget. De er havets storbønder. Dem, der ødelægger det for de mindre fiskere i de mindre både.

28. oktober 2016

Steen Ulnits

* “Optimalt tåbelig timing”

Det skulle være så godt, men så er det faktisk skidt. Det er ingen nyhed, at Danmark har tilsluttet sig den internationale klimaaftale, som forpligter os til at holde temperaturstigningen under 1,5 grader. Ved fortsat at reducere vort udslip af drivhusgassen CO2.

Nu har det så vist sig , at Venstre-regeringens omstridte 2025-plan gør dette umuligt. At Danmark for første gang i flere år kommer til at udlede mere CO2 end hidtil. Danmark er således færdig som klimaduks: Venstre-mindretalsregeringens 2025-plan stopper nu 25 års uafbrudt nedgang i udslippet af CO2.

2025-planen og landbrugspakken får udslippet af drivhusgasser til at stige voldsomt for første gang i årtier. Det er “optimalt tåbelig timing”, lyder det fra tidligere konservativ klimakommissær Connie Hedegaard.

Venstre-regeringen er i gang med et historisk opgør med dansk klimapolitik, som vil betyde, at CO2-udslippet for første gang i årtier stiger markant. Regeringens og Energistyrelsens egne tal viser, at 2025-planen og Landbrugspakken sammen øger udslippet af drivhusgasser med godt fire millioner ton i 2020. Det svarer til knap 10 pct., og en så stor stigning er ikke set siden 1990.

Regeringen sætter den danske klimaindsats i bakgear, netop som over 50 lande har ratificeret sidste års klima­aftale fra Paris. Tidligere klima­kommissær Connie Hedegaard, i dag formand for den grønne tænketank Concito, kalder det derfor et “optimalt tåbeligt tidspunkt” at skifte kurs på:

Netop nu har resten af verden endelig fundet ud af, at det er den vej, de også skal gå. Så skal vi ikke stoppe, siger hun og tilføjer, at det både har taget tid og kostet penge at opbygge fortællingen om vores grønne omstilling.

Ifølge Connie Hedegaard, som var konservativ klima- og energiminister fra 2004 til 2009, burde det ikke være muligt at snakke om, hvad vi skal leve af frem mod 2025, uden klima integreret i debatten.

Initiativer fra tidligere regeringer betyder, at udledningen af drivhusgasser vil være lavere i 2020 end i 2015. Men i årene frem mod 2020 vil de stige og give en ellers nedadgående kurve et knæk opad.

Denne konsekvens af 2025-planen fremgår af et svar til Alternativets klimaordfører, Christian Poll. Han ser den øgede udledning som et brud med skiftende regeringers klimapolitik:

Det kommer ikke bag på mig, at 2025-planen har en klimaeffekt, men jeg er chokeret over, at den er 9 procent. Det er uacceptabelt midt i en klimakrise, siger han.

28. oktober 2016

Steen Ulnits

* Klima-Kaj og den varme luft

Klimakrisen er ingen fremtidig trussel. Den er en nutidig realitet. Det understreger professor Katherine Richardson. Hun var formand for den forrige regerings klimakommission og sidder i det nuværende klimaråd.

– Vi har set hårrejsende observationer i år, hvor temperaturen er steget mere og isen smeltet hurtigere end forudset, siger hun og efterlyser en plan for at nå frem til målet om, at Danmark skal gøre sig fri af fossile brændsler i 2050. Et mål, regeringen lover, den fortsat står bag.

Men hvordan kan en stigning i CO2-udslippet være en ansvarlig og omkostningseffektiv måde at leve op til vores forpligtelser på? spørger klimaprofessoren.

Klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) henviser til, at langt størstedelen af det stigende udslip sker i kraftværker og andre virksomheder, der er forpligtede til at købe ekstra CO2-kvoter, når de øger deres udslip. Derfor holdes udslippet neutralt på europæisk plan.

Kvotehandelssystemet skal sikre en omkostningseffektiv reduktions­indsats på tværs af EU, hvor det bedst kan betale sig. Det er helt på linje med regeringens klimapolitik, skriver han i en e-mail til Ingeniøren.

Ifølge formanden for Klimarådet, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet, har det dog meget lange udsigter, før CO2-kvoterne får virkning:

Der er desværre et meget stort overskud, så den samlede mængde af kvoter ligger væsentligt over CO2-udslippet i EU. Derfor vil systemet i lang tid fremover ikke lægge loft over udledningerne.

Ifølge Lars Chr. Lilleholt er der “ingen tvivl om, at kvotesystemet har behov for at blive reformeret”. Han oplister dernæst de initiativer, som leder i den retning.

Men det rykker ikke ved, at der er stor risiko for, at overskuddet af kvoter ikke forsvinder på denne side af 2030, fastslår Peter Birch Sørensen:

– Derfor vil et øget CO2-udslip i Danmark ikke medføre en tilsvarende sænkning andre steder.

Øget elforbrug, som følger den sløjfede PSO-afgift, er den væsentligste årsag til det øgede udslip. Klimarådet mener endda, at regeringen regner forkert, så udslippet i virkeligheden stiger dobbelt så meget, som de officielle tal viser.

Regeringens plan fører kun til en meget lille stigning i udslippet fra trafik, landbrug og bygninger. Men her kræver EU, at vi reducerer med yderligere 19 procentpoint mellem 2020 og 2030, og det forholder planerne sig slet ikke til.

Lars Chr. Lilleholt påpeger, at Danmark “kun lige er startet på forhandlinger med de øvrige EU-lande om kommissionens forslag, og at der er behov for uddybning og yderligere teknisk afklaring af forslagenes elementer”.

Den korte udlægning er, at Venstre blæser på alle eksperternes advarslet – som altid med kortsigtet profit til egne kernevælgere (landbruget) for øje.

28. oktober 2016

Steen Ulnits

* Ballastvandkonventionen

Ballastvandkonventionen blev vedtaget i FN´s Søfartsorganisation, IMO, tilbage i 2004. Danmark ratificerede den i 2012. Konventionen skal løse problemet med indførelse af invasive arter via ballastvandet.

Med Finlands ratificering af Ballastvandkonventionen har i alt 52 lande nu tilsluttet sig konventionen. Selv om Finland er en lille søfartsnation, har de alligevel skibe nok til, at der nu samlet står over 35 procent af verdens bruttotonnage bag aftalen. Og når de er opnået, træder konventionen i kraft et år efter – den 8. september 2017.

Skibe og deres ballastvand er en af verdens største kilder til indførsel af invasive arter i vandområder. Mange invasive arter har taget vejen til Danmark via ballastvand. I de sydlige farvande hærger den sortmundede kutling, især i Limfjorden og Østersøen er der masseforekomster af den amerikanske dræbergople, og vandremuslingen findes i flere søer og vandløb.

Vandremuslingen er en plage i USA, hvor den stopper kølevandsanlæg, men den kan også rense vandet for alger. Knivmuslingen er vidt udbredt langs Vestkysten og i Kattegat.

Forhåbentlig vil den nye ballastvandkonvention reducere antallet af invasive arter fremover. Men aftalen kommer så tilpas forsinket, at skaderne nok allerede er sket og i mange tilfælde vil være ubodelige.

28. oktober 2016

Steen Ulnits

* Signalkrebsen nu også i Gram Å

En lystfisker fra Sønderjysk Sportsfiskerforening gjorde store øjne, da han for nylig ved et tilfælde fangede en krebs under fiskeri i Gram Å. Det er ikke det første man forventer at få på krogen. Et par dage efter fangede han ved mere målrettet fiskeri næsten 50 stk. signalkrebs.

Efter kontakt til DTU Aqua stod det klart, at der var tale om signalkrebs. Bestanden i Gram Å har hidtil ikke været kendt og fundet sætter dermed endnu en prik på et i forvejen alt for omfattende kort over udbredelsen af signalkrebs i Danmark.

Brinkerne i Gram Å taler deres tydelige sprog, om hvordan det går. Hvor der er plads har signalkrebsene gennemhullet brinkerne med deres huler og de bor helt bogstavligt i et meget tæt etagebyggeri.

Selv om emnet er dårligt undersøgt herhjemme, er den udvikling, der er i gang, med en stadig stigende forekomst af signalkrebs i vore vandløb og søer, utvetydigt dårligt nyt for naturen. Den tæthed, som signalkrebs kan opnå under vores forhold, synes skræmmende stor.

I Alling Å på Djursland blev der i årene 2009-2011 gennemført et forsøg på bekæmpelse af signalkrebs på en ca. 9 km lang strækning af åens hovedløb. Det resulterede i en samlet fangst på lidt over 100.000 signalkrebs, men bestanden var med dette desværre langt fra bekæmpet.

Frivillige fortsatte med at opfiske krebs, og ved fiskeri med 100 – 150 krebseruser årligt, i perioden maj-oktober, fangede man i 2012: ca. 14.000 stk., 2013: ca. 24.000 stk., 2014: ca. 22.000 stk. og 2015 ca. 30.000 stk. signalkrebs.

Der er således fra 2012 og frem en stigende tendens i fangsterne, hvilket klart viser, at bestanden på ingen måde er udryddet. Fiskeriet er fortsat i 2016, det endelige resultat heraf er endnu ikke kendt.

Too little – too late, er jeg desværre bange for. Der skulle være skredet ind for mange år siden.

28. oktober 2016

Steen Ulnits

* B&P Fiskerejser i Øksnehallen

Lørdag den 22. oktober klokken 16 holder undertegnede fiskeribiolog og globetrotter et foredrag om eksotiske fiskerejser på Rejsemessen for Kvalitetsrejser, der foregår i den dejlige Øksnehal.

Det bliver en ekstremernes tur fra de varme lande til det høje nord – fra hundedyre laks og billige ørreder på Island til hektiske bonefish og højt springende tarpon i Karibiens varme og krystalklare vande.

Entré koster kr. 120,- ved indgangen, men hvis du forudbestiller, koster billetten kun kr. 60,-. Billetter til lørdag og søndag kan forudbestilles med 50% rabat på dette link:

http://billetter.vagabond.info/?u=bptravelmesse

Det var lørdag den 22. oktober klokken 16 i Øksnehallen i København. Jeg håber, at vi ses!

Der vil være frisktrykte kataloger til alle!

21. oktober 2016

Steen Ulnits

* Viceborgmester dømt for ulovligt fiskeri

Viceborgmester i Vordingborg Kommune. DF’eren Heino Hahn, kan godt pakke fiskestængerne sammen. I hvert fald for en tid.

Forgangne tirsdag blev han nemlig ved retten i Nykøbing Falster idømt en bøde på 7.500 kroner, fik konfiskeret to ulovlige nedgarn og fik samtidig forbud mod at drive fritids- og lystfiskeri i de kommende seks måneder.

Baggrunden var en kontrol af hans fiskeredskaber ud for Langø den 27. oktober sidste år. Her konstaterede Fiskerikontrol Øst , at han havde sat både sit eget og sin hustrus navn på fiskeredskaberne. Samt at nogle nedgarn var højere, og større end loven tillader.

Ved at have begge navne på mente han at kunne fiske med flere end de seks redskaber, hver fritidsfisker må sætte ud. Hans hustru blev idømt samme straf, så den samlede bøde er på 15.000 kroner, og heller ikke hun må drive fiskeri i den kommende seks måneder.

Dommen får ikke betydning for Heino Hahn’s politiske virke.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at Vordingborg kommune er betalende partner i fisketurismenetværket Fishing Zealand, så det er nogle artige medlemmer, man her har fået i folden. Politikere, som tydeligvis mener, at man for 150.000 skatteyderkroner selv kan se stort på love og regler for fiskeri…

21. oktober 2016

Steen Ulnits

* Død over torsken i Østersøen

Det er nedslående, at den danske regering mandag var med til at lave en aftale om fremtidens torskekvoter i Østersøen, der nu truer bestandens levedygtighed. Sådan lyder det fra blandt andet Greenpeace, efter at EU’s landbrugs- og fødevareministre er blevet enige om en reduktion af kvoterne på blot 56 pct. næste år i den vestlige del af Østersøen.

– Regeringen gør sig nu medskyldig i at risikere et kollaps af en vigtig bestand af torsk, og det er rigtig dårligt nyt for økosystemet i en stor del af de danske farvande, siger Magnus Eckeskog, havansvarlig i Greenpeace Danmark, i en pressemeddelelse.

– Der vil næste år blive hevet alt for mange fisk op af havet, og dermed fortsætter man beklageligvis med at underminere fremtiden for et fiskeri, der strækker sig hele vejen fra Bornholm til Jylland, tilføjer han.

Biologer havde på forhånd anbefalet en reduktion i torskekvoterne i denne del af Østersøen på hele 88 pct. Det var også EU-Kommissionens udspil. At det ikke endte med så stor en kvotebeskæring betegner fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) som en halv sejr:

– Jeg er tilfreds og betragter det som en halv sejr for Danmark, at vi kun endte med en reduktion på 56 procent i den vestlige Østersø og 25 pct. i den østlige Østersø, siger ministeren.

– Det bliver stadig hårdt for fiskerne og fiskersamfundene, men fra en katastrofe er vi kommet ned på en blødere landing, slutter han.

Sådan ser den internationale interesseorganisation Oceana det dog ikke:

– Aftalen lider af mangel på ambitioner om at skabe en bæredygtig bestand for torsken i den vestlige del af Østersøen, hvor den er blevet kraftigt overfisket, siger Oceanas europæiske direktør, Lasse Gustavsson.

Miljø- og Fødevareministeriet er efterfølgende kommet med en oversigt over resultater i aftalen om 2017 kvoterne for Østersøen.  For det rekreative fiskeri i den vestlige del af Østersøen, som inkluderer Øresund og Bælterne, fastsættes der en begrænsning i antallet af torsk, som må bringes i land af hver enkelt lystfisker/fritidsfisker.

I perioden 1. februar – 31 marts må hver lystfisker/fritidsfisker således kun bringe op til tre stk. torsk i land pr. dag og fem stk. uden for denne periode. Som om det var os stangfiskere, der har bragt torsken på randen af udryddelse…

21. oktober 2016
 

Steen Ulnits

* Bawat til ballastvand

Et internationalt samarbejde, som skal sætte en stopper for, at uønskede dyrearter truer dansk natur, åbner for nyt dansk forretningsgennembrud.

Ballastkonventionen, der er lavet af FN’s Søfartskonvention, IMO, skal sikre, at uønskede dyrearter ikke tager smutvejen gennem ballastvandet i fragtskibe. Den åbner et stort marked for den danske virksomhed Bawat, der med en grøn profil arbejder for at udvikle teknologi til fragtskibe.

Hvert år flytter fragtskibe milliarder af ton havvand rundt mellem verdenshavene, når de tømmer deres enorme tanke med ballastvand, som skal sikre, at skibene ligger stabilt i vandet.

Med vandet kommer en masse uønskede dyrearter, men det kan Bawats teknologi gøre op med. Teknologien bruger overskudsenergi fra skibenes hovedmotorer til at afilte og pasteurisere vandet. Det slår alle organismer ihjel, der måtte befinde sig på båden som blinde passagerer.

Ifølge direktør Kim Diederichsen skal mere end 60.000 skibe verden over rense deres ballastvand før udledning. Det globale marked estimeres således til mere end 300 milliarder kroner i perioden 2017 til 2023.

– Vi adskiller os fra de 50 til 60 andre løsninger, der er på markedet. Vi bliver betragtet som grønne og løser det her problem på en grøn måde. Det er ikke set før, siger Kim Diederichsen.

Bawat forventer, at de første ordrer på den nye teknologi falder på plads i den nærmeste fremtid. De amerikanske søfartsmyndigheder har parallelt med IMO vedtaget et lignende regelsæt.

– Interessen er allerede nu stor fra rederier over hele verden, siger Kim Diederichsen.

Ifølge erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) understreger det, at Danmark har en særlig styrkeposition på det maritime område:

– Det glæder mig, at dansk teknologi nu kan være med til at løse en stor udfordring for rederier verden over og samtidig gavne miljøet, siger han i en pressemeddelelse.

21. oktober 2016
 

Steen Ulnits

* Politi i kø bag traktor

Det er ikke kun os almindelige bilister, der gang på gang irriteres over store landbrugsmaskiner, som spærrer hele vejen:

For nylig landede en af politiets patruljevogne i en kø, der var skabt af en traktor mellem Ryvej i Rodelund til Viborgvej ved Resdal. Politiet i Silkeborg oplyser, at de sad i kø en halv time bag den pågældende traktor.

Det blev de grundigt trætte af, og det resulterede derfor i en bøde på 1.500 kr. til den unge traktorfører, skriver Midtjyllands Avis.

Som traktorfører har man pligt til at køre ind til siden, hvis der er mulighed, eller sænke hastigheden, så bagvedkørende i kø kan komme forbi.

– Traktorførerne skal huske, at traktorer og motorredskaber er langsomtkørende i forhold til den øvrige trafik. Det kan for eksempel betyde kødannelser bag traktorer og maskiner. For at gøre overhalingen lettere, skal traktorføreren føre køretøjet ud til siden, hvor der er plads og eventuelt nedsætte hastigheden eller helt standse, står der således i en vejledning fra Seges.

Seges, som er landbrugets egen rådgivningsorganisation, har efterfølgende anbefalet sine medlemmer, at man trækker ind til siden, når landbrugsmaskinen har skabt en kø på 4-5 biler bag sig.

– Men hvad hjælper det, når mange af maskinerne nu er blevet så store og brede, at der kun er plads til dem på hele vejen?

21. oktober 2016
 

Steen Ulnits

* Danske fiskere truer torskebestande

Bestandene af torsk vest for Bornholm er truet. Europa-Kommissionen har derfor foreslået en væsentlig reduktion i 2017 kvoteåret.

Miljøorganisationen Oceana hævder, at et moratorium (totalt stop for fiskeri) er den eneste måde at redde den truede vestlige torskebestand i Østersøen, som er tæt på sammenbrud.

Den danske fødevareminister Esben Lunde Larsen har alligevel kæmpet for, at den danske torskekvote skal stige. Han mener, at de pågående forsøg på at redde bestanden primært er en trussel mod den danske fiskeindustri i området. Han forstår ikke, at nedfiskede torskebestande på sigt vil være en langt større trussel mod de samme danske arbejdspladser.

Der ligger grundige undersøgelser bag de rapporter, som anbefaler reducerede torskekvoter, så kommende generationer også har mulighed for at fiske. Danmarks politik på området truer nu denne mulighed og er derfor dybt uansvarlig.

Det er ikke kun i Østersøen, at Danmark driver en kortsigtet og uansvarlig fiskeripolitik. I Kattegat ønsker Danmark også at ophæve forbuddet mod bundtrawling. Et forbud fra 2009 , der skulle redde den truede torskebestand her. Bundtrawl fanger nemlig ikke bare fisk. Bundtrawl ødelægger også havbunden og det øko-system, som her er bygget op gennem mange år. Der er derfor et fiskeri, som ikke er ikke bæredygtigt.

Danmarks kortsynede fiskeripolitiik truer således på sigt et helt erhverv, og det er vore svenske naboer forståeligt nok stærkt utilfredse med. Det er derfor lykkedes Greenpeace at samle 30.000 underskrifter i protest mod det genoptagne danske trawlfiskeri.

Men Esben Lunden Larsen vil ikke engang modtage dem.

Det er han for arrogant til.

21. oktober 2016
 

Steen Ulnits

* Solstorm på vej mod Jorden

En massiv solstorm er på vej mod Jorden, hvor den i værste fald vil kunne efterlade os uden mobiltelefoner, satellit-tv og endda elektricitet.

– Solstorme påvirker vor teknologi på Jorden. Mens vi mennesker er beskyttet mod strålingen af ​​atmosfæren, kan strålerne opvarme den ydre atmosfære, som igen kan påvirke satellitter i kredsløb. Det kan føre til nedbrud af GPS navigation, mobiltelefonsignal og satellit-TV. 

– Desuden kan højere strømme i magnetosfæren – Jordens magnetfelt – føre til en stærk bølge af elektricitet i transformere og kraftværker, der kan resultere i et midlertidigt tab af elektricitet i et område – selv om dette normalt kun sker i områder i stor højde.

Det fortæller amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration (NOOA). De fortæller, at et såkaldt koronahul har åbnet sig på Solen, hvilket fører til en stærkt øget strøm af solpartikler mod Jorden- den såkaldte solvind.

Jorden forventes således at blive ramt af en kraftig sværm af partikler i den kommende tid, hvilket kan medføre stærkere polarlys ved polerne.

Det Nationale Institut for Astrofysik (INAF) advarer om, at koronahullet nu dækker omkring 30 procent af solskiven, og at fænomenet kan vare i mere end en måned. Koronahuller holder ofte mere end én fuld rotation af solen, hvilket er 28 dage.

Det skal blive spændende at følge med på GPS, mobiltelefon og satellit-TV i den kommende tid!

14. oktober 2016

Steen Ulnits

* Kampagne mod tyvfiskeri i Mariager Fjord

Mariager Fjord er ikke blot en af Danmarks smukkeste. Fjorden er også et fantastisk fiskevand til glæde for mange både lokale og tilrejsende. Sådan skal det også være i fremtiden, og derfor iværksætter Mariagerfjord Kommune nu en kampagne, der har fokus på at stoppe ulovligt fiskeri og salg af fisk.

– Vi lancerer nu en målrettet informationskampagne, der fortæller om fjordens problemer med ulovligt fiskeri. I kampagnen har vi indkredset det til to hovedproblemer, nemlig ulovligt fiskeri og ulovligt salg af fisk, fortæller Trine Søndergaard Pedersen, der er chefkonsulent i Mariagerfjord Kommune.

– Det ulovlige fiskeri sker primært med garn og ruser, og handler om manglende markering af redskaber, fiskeri i fredningszoner, for stort antal redskaber og manglende afstand til kystlinjen. Her er Fiskerikontrollen ofte på fjorden for at tjekke, men de vil gerne have anmeldelser, hvis man ser noget ulovligt. Vi har haft møder med Fiskerikontrollen, og de står parate til at rykke ud, fortæller hun og fortsætter:

– Det andet problem, som er klart det største, er ulovligt salg af fisk. Her sælges mange ørreder, skrubber og særligt ål ulovligt, også selvom de er fanget på lovlig vis. Det er nemlig kun registrerede erhvervsfiskere, der må sælge deres fisk. En fritidsfisker, der har tilladelse til at sætte garn og ruser i fjorden, må kun fange fisk til eget forbrug.

– Det er forbudt for fritidsfiskere at sælge deres fisk, og det er vigtigt, at man ikke støtter dette ulovlige salg, der lægger et stort pres på fiskebestandene i fjorden og går ud over bæredygtigheden, lyder det fra chefkonsulenten.

– Informationskampagnen kommer til at foregå via sociale medier samt med plakater og flyers, der omdeles til fjordens forskellige foreninger, samt hænges op på havne og andre steder, hvor både lyst- og fritidsfiskere færdes. Desuden inviterer vi i uge 45 til et åbent fællesmøde, hvor fjordens interessenter er velkomne til at deltage.

– Endelig har vi sat en person til at tjekke fredningsbælterne i fjorden, der lige nu er særligt udsatte for ulovligt fiskeri. Dette med henblik på at anmelde eventuelle ulovligheder til Fiskerikontrollen, der også har lovet, at den i den kommende tid har ekstra fokus på Mariager Fjord, slutter Trine Søndergaard Pedersen.

– Sådan, Mariagerfjord! Det er et initiativ, som naboen i syd, Randers Kommune, kunne tage ved lære af. Randers Fjord deler nemlig tyvfiskere med naboen i nord, Mariager Fjord. Der er nemlig kun få kilometer mellem de to fjorde, hvor de munder ud i Kattegat.

14. oktober 2016

Steen Ulnits

* Fragtskib kuldsejler havbrug

Det maltesisk flagede fragtskib Karmel var i går formiddag ved at sejle på grund ud for Assens. Kaptajnen valgte i stedet at styre skibet ind i et havdambrug. Det betød, at mellem 70.000og 80.000 ørreder til en værdi af op mod ni millioner kroner slap ud.

”Ved kollisionen slap i omegnen af 250 ton havørreder ud i Lillebælt. Han havde valget mellem at sejle på grund eller sejle ind i et havdambrug. Han valgte dambruget. Skibet ligger med stævnen ind i stålburene, og der er noget viklet om skruerne”, siger vagtchef Hans Frederiksen fra Fyns Politi til TV 2/FYN.

Skibet var på vej op gennem Lillebælt, med kurs mod Assens og en last flis ombord, da det sejlede ind i et havbrug. Politiet fik først anmeldelsen klokken 13.14, men ifølge Marinetraffic.com skete uheldet klokken cirka 10. 50, hvor fartøjets sejlspor og hastighed viser, at det kom i problemer.

Ved kollisionen viklede stålbure sig om skibets stævn og ind i skruen. Samtidig slap mellem 70.000 og 80.000 ørreder ud i Lillebælt. Årsagen til, at skibet kom ud af kurs, er endnu ikke opklaret. Skibet ligger stadig omkring seks kilometer stik vest for Assens Havn. Ifølge Fyns Politi har Søfartsstyrelsen har beordret skibet til at blive liggende.

Det er Snaptun Fisk – Export, som ejer havbruget. Fiskene skulle efter tre års arbejde have været slagtet om en måned. Ifølge ejeren Tim Petersens oplysninger til TV2/FYN har ørrederne, der udgør omkring en tredjedel af firmaets produktion, en værdi på otte til ni millioner kroner.

Der er tale om faunaforurening i stor stil, når 80.000 tamfisk pludselig slipper ud i det fri. Hurtigt vil de finde frem til vandløb, hvor de vil gå op og gøre livet svært for de naturligt hjemmehørende ørreder. Det har vi blandt andet set i den lille Hoptrup Å, som blev invaderet af undslupne tamfisk efter udslip fra Musholm Havbrug i Storebælt.

– Hvad er egentlig en “steelhead”? Læs mere i artiklen “Stålsatte Steelheads”:

http://ulnits.dk/fluefiskeri/staalsatte-steelheads/

14. oktober 2016

Steen Ulnits

* “Danske landmænd sviner i Polen”

Det er altid sjovt at se, hvordan Google indekserer/ranker artikler på internettet. Ikke mindst når det er på ens egen hjemmeside.

Her på det allerseneste er der således pludselig dukket endnu en gammel artikel op på ugens Top Ti på www.ulnits.dk. Det er artiklen “Danske landmænd sviner i Polen”, som er blevet læst og delt mange gange efter at have ligget stille i flere år siden 2005, hvor den blev skrevet.

Det er da også og desværre stadig en interessant artikel om, hvordan 3F dengang afdækkede danske Venstre-politikeres økonomiske interesser i forurenende svineproduktion i Polen.

Stjernerne har navne som Tørnæs og Gade, hvilket jo kun gør det hele mere pikant. Og i bedste Donald Trump stil betalte de ikke en krone i skat af deres millionindtægter. Se selv tallene her:

http://ulnits.dk/biologi/danske-landmaend-sviner-i-polen/

14. oktober 2016

Steen Ulnits

* Dansk MRSA til Norge

Danskere har i flere tilfælde været skyld i, at MRSA har sneget sig ind i norsk landbrug. Det sandsynliggør en ny undersøgelse, der er et samarbejde mellem norske og danske forskere, skriver Ingeniøren.

Dermed ser det ud til, at Danmark har eksporteret antibiotikaresistente bakterier fra danske svinestalde til Norge. Her har man 0-tolerance over for smitten, og det betyder, at der er forbud mod at importere grise.

Derfor begyndte nordmændene at undre sig, da tre norske landbrug konstaterede et udbrud af MRSA på samme tid. Mistanken rettede sig mod mennesker, og det fik nordmændene til at tage kontakt til Danmark, hvor MRSA jo er uhyre udbredt. Det forklarer Jesper Larsen, dyrlæge og forsker på Statens Serum Institut, der var med til undersøgelsen:

– Det tyder på, at der måske har været en overførsel fra Danmark til Norge. Da nordmændene dykkede ned i sagen, kunne man bekræfte, at der har været dansk arbejdskraft på alle tre gårde med MRSA. Det var blandt andre danske svinepassere og dyrlæger, der havde været forbi de norske stalde, siger Jesper Larsen til Ritzau.

Hypotesen opstod, fordi danske forskere var i gang med at aflæse MRSA-bakteriens genetiske sammensætning. Da man undersøgte den med udbruddene i Norge, lignede smitten den danske.

Hvis et landbrug i Norge bliver ramt af MRSA, bliver grisene sendt til slagtning. Staldene bliver renset og desinficeret, og nye dyr fra såkaldte negative gårde bliver hentet ind. For at undgå smitte fra mennesker bliver nye ansatte også tjekket. Og det giver god mening, vurderer Jesper Larsen:

– Undersøgelsen lærer os, at hvis man vil beskytte sig mod MRSA, er det ikke nok at købe dyr fra negativ besætning. Man skal også kontrollere, hvem der bliver ansat. I Norge screener man nye medarbejdere for at være sikker på, at de ikke slæber MRSA ind i besætningen. Hvis de bliver testet positiv for MRSA, bliver de behandlet. Når de er MRSA-fri, kan de så blive ansat, siger han.

I Danmark er to ud af tre svinebesætninger nu inficeret med svine-MRSA, skriver Ingeniøren. Danske svinebønder er helt enkelt nogle svin, når man sammenligner dem med udlandet. “Danish Bacon” er blevet til en livsfarlig joke og tvivlsom fremtidig eksportvare.

14. oktober 2016

Steen Ulnits

* Dansk MRSA til Columbia – med fred

Columbias præsident har som bekendt netop modtaget Nobels fredspris for sin indsats i kampen mod FARC. Dette til trods for, at hans eget folk har underkendt aftalen ved en folkeafstemning. Og til trods for, at han selv i sin tid som Columbias forsvarsminister var en af den tids mest krigeriske. Nobel minder efterhånden ikke så lidt om IOC…

I tilgift til Nobels fredspris fik præsidenten og hans sydamerikanske kokainland en lille tillægsgave fra den danske stat. Dansk landbrug kunne nemlig umiddelbart efter stolt meddele, at man netop have fået en aftale i land med Columbia om eksport af – dansk produceret MRSA.

Det kan vi da godt være stolte af i lille Danmark. Det er ikke hver dag, at en stat får lov til at starte en storstilet eksport af et kødprodukt, som i forvejen vides at indeholde livstruende penicillin-resistente bakterier.

– Godt gået, alle I arbejdsomme danske svineproducenter. And Rest in Peace, Columbia. Der kommer dansk blod på jeres ellers fine hvide skjorter, når de første columbianske borgere dør af MRSA.

14. oktober 2016

Steen Ulnits

* Galaxy Note 7 – med en ildtang…

Samsungs trængsler med den selvantændende og til tider ligefrem eksploderende topmodel Galaxy Note 7 vil tilsyneladende ingen ende tage. De 2,5 millioner eksemplarer, som nåede ud i handelen inden ophør af produktionen, skal nu returneres.

Men det har vist sig slet ikke at være så ligetil endda, for man kan ikke bare sende den med posten. Alverdens transportselskaber har nemlig nægtet at fragte Note 7 på vanlig vis og da slet ikke med luftpost. Efter nedenfor omtalte brand i et fly – endda med en ombyttet Note 7, der skulle have været i orden – er der ingen fly, som letter med en Note 7 ombord. End ikke en slukket.

Det lysner dog en lille smule. De to internationale transportselskaber FedEx og UPS er nu gået med til at modtage Note 7’ere, hvis de vel at mærke sendes i specielle brandsikre kasser, som Samsung har fremstillet til formålet. Der er tale om en speciel slags æsker, der er opbygget som russiske dukker – med flere brandsikre æsker inden i hinanden. Den yderste kasse er foret med keramiske fibre, som skulle kunne holde en eventuel brand inde og i ave…

Det amerikanske US Postal Service har netop accepteret at transportere Note 7 på landjorden, hvis blot de er forsvarligt indpakket. Så uforsigtige er det engelske Royal Mail imidlertid ikke. De har af sikkerhedshensyn helt nægtet at modtage Note 7 telefoner fra Samsung. I stedet henviser man uheldige købere til at tage kontakt til det sted, hvor de har købt telefonen.

Vi skal vist være glade for, at vi slet ikke nåede at få denne sprængfarlige smartphone til Danmark. Og håbe, at Samsung fremover får styr på den skandaløse kvalitetskontrol, der kunne have kostet menneskeliv.

14. oktober 2016

Steen Ulnits

* Samsung Galaxy Note 7: Grounded…

Så skete det langt om længe også her i lille Danmark:

Der kom således i dag en mail fra Telia, som oplyste om, at min (for meget længe siden) forudbestilte Samsung Galaxy Note 7 smartphone aldrig ville komme. Samsung havde stoppet produktionen helt og aldeles…

Forhistorien er lang og i sig selv ganske fascinerende: Medierne havde længe tudet os håbefulde Apple fanboys i ørerne, at den kommende iPhone model 7 ville være en kedelig og betydningsløs opdatering. Mere suppe på de gamle ben. Ikke bare endnu en ”S” udgave, men en ”SS”…

Og som hardcore smartphone user er det jo ikke lige det, man ønsker sig. Vi ønsker os produkter, som er radikalt nye, anderledes og bedre, ikke mindst. Og da de første udenlandske anmeldelser af den nye Samsung Galaxy Note 7 var aldeles overstrømmende, faldt jeg i og forudbestilte den nye Note 7 hos Telia.

Det skulle jeg aldrig have gjort. Samsung havde speedet hele processen op, så de kunne komme ud med deres nye topmodel, inden konkurrenten og arvefjenden Apple lancerede deres iPhone 7 til julesalget.

Det skulle Samsung aldrig have gjort. Da de første 2,5 millioner Samsung Galaxy Note 7 var vel ude hos forhandlerne – som planlagt før Apple nåede ud med deres egne 7’ere – begyndte tingene at gå rivende galt for Samsung. Deres spritnye Note 7 telefoner begyndte at selvantænde spontant eller ligefrem eksplodere…

Den nye Note 7 begyndte at brænde i folks bukselommer eller på deres natbord, mens den ladede op. Biler brændte ned til grunden, og huse måtte evakuerers, indtil brandvæsenet kom og slukkede ilden. En enkelt kom på hospitalet med røgforgiftning efter evakuering.

Samsung gik i panik og meddelte hurtigt hele verden, at der var tale om nogle ganske få telefoner, hvor batterierne var defekte. De allerede solgte Note 7 telefoner blev kaldt tilbage, og et enkelt amerikanske teleselskab returnerede alene 130.000 stykker Note 7. De utilfredse, nervøse eller ligefrem skræmte kunder fik tilbudt en ny Note 7, som skulle være OK, eller de fik deres penge retur. De ombyttede telefoner kunne kendes på, at batteriindikatoren nu var grøn.

Men nej. Også de nye Samsung Galaxy Note 7 telefoner var defekte. Hurtigt kom der meddelelse om, at også de kunne bryde spontant i brand. Og for om muligt at gøre det hele værre endnu, så begyndte en række såkaldte “class action” retssager mod selvsamme Samsung, hvis topladede vaskemaskiner i flere tilfælde havde vist sig at kunne eksplodere spontant…

Der har samtidig gået rygter om, at branden på Svinkløv Badehotel også skulle skyldes et selvantændende Samsung produkt. Det eneste, politiet har villet oplyse til dato, er imidlertid, at branden skyldes en defekt tørretumbler.

Fabrikatet er ikke blevet oplyst. Endnu da.

12. oktober 2016

Steen Ulnits

* Flyforbud til Note 7

Flere amerikanske flyselskaber bad offentligt deres passagerer om at slukke eventuelle Note 7 smartphones ombord på deres flyvninger – af frygt for brand. Alligevel skete der det, at en af de ombyttede Note 7’ere pludselig brød i brand ombord på et Southwest Airlines fly umiddelbart før takeoff. Alle passagerer samt besætningen blev evakueret, og der skete heldigvis kun materiel skade.

Firmaet Oculus, som leverer Virtual Reality udstyr til Facebook og Samsungs Galaxy telefoner, lavede en hurtig tvangsopdatering af deres software, så det ikke længere kunne fungere med Note 7 telefoner. Man havde indset den enorme risiko, der forelå, hvis en Note 7 telefon skulle eksplodere kun få centimeter fra øjnene på en bruger.

Efter flere dages krisemøde hos Samsung i Sydkorea blev det så besluttet, at produktionen af Samsung Galaxy Note 7 helt skulle ophøre. Alle til dato udleverede eller solgte produkter skulle retruneres på grund af faren for brand eller eksplosion. Man anede helt enkelt ikke, hvad der skete i telefonen, og hvorfor det skete.

Beslutningen om at stoppe produktionen af Note 7 smartphones skete angiveligt af hensyn til firmaets højt estimerede kunder. De er jo høflige, de asiater. Højt estimerede kunder havde eller har Samsung åbenbart ingen af i Kina, for dér havde man valgt ikke at tilbagekalde sine Note 7 telefoner. Til de kinesiske myndigheders store fortrydelse. Samsung er nu i bad standing i folkerepublikken, hvor mærket derfor har mistet anseelse.

Man må formode, at Samsungs beslutning om at bringe produktionen af Note 7 til et endeligt ophør også er sket efter massivt pres fra de amerikanske myndigheder. De havde nemlig “været i tæt dialog med Samsung” fra de første smartphone brande og vaskemaskine-eksplosioner.

Derfor kom mailen fra Telia om aflysning af min Samsung Galaxy Note 7 ikke uventet. Det kostede mig ganske vist min nye telefon, men det kommer anslået til at koste Samsung i omegnen af 17 milliarder dollars i indtjening. Fra et estimeret salg af 20 millioner Note 7.

Og lille mig? Tjaeh, jeg måtte og må jo så undvære Note 7 drømmetelefonen, der udviklede sig til et sandt mareridt for producenten, Samsung. Men der er bestemt ingen grund til at have ondt af mig. Jeg har nemlig købt mig endnu en Apple iPhone. Den sjette i rækken: Den nye iPhone 7 Plus med dobbeltkamera.

Det er en helt igennem fantastisk smartphone med et kamera, der siger sparto til alt, jeg hidtil har prøvet. Og som forhåbentlig ikke går op i røg som en anden Note 7.

Intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget!

12. oktober 2016

Steen Ulnits

* Isefjorden 2014-2016

Den sjællandske Isefjord er et sandt åndehul for lyst- og kystfiskere i Storkøbenhavn. Det var da også her, den moderne fiskepleje startede for snart mange år siden – med ørredudsætninger foretaget af Isefjordens Ørredsammenslutning.

De store udsætninger blev imidlertid stoppet efter anbefaling fra det såkaldte Wilhjelm-udvalg, som foreskrev, at man satte autenticiteten i højsædet. At man ikke fortsatte med de massive udsætninger af tamfisk af tvivlsom karakter og direkte på kysten. Hvilket naturligt nok fik havørredfiskeriet i Isefjorden til at blegne en del i forhold til tidligere.

En ongoing undersøgelse af ørrederne i Isefjorden startede i 2014 med udsætning af 100.000 ørredsmolt, som alle fik klippet fedtfinnen, så det er muligt at skelne mellem dem og de vilde fisk, når de bliver fanget. I 2015 blev der igen udsat 100.000 smolt med klippet fedtfinne.

I sommeren 2016 har DTU Aqua – til trods for at havørredfiskeriet ofte ligger lidt stille om sommeren – modtaget 74 rapporter fra fisketure i Isefjorden og nærmeste omegn.

Af disse har 28 været 0-ture, men på de resterende 46 ture er der fanget i alt 101 ørred. Af disse var 42 havørreder over målet, mens 59 var under målet.

Syv af ørrederne over målet var finneklippet, dvs. udsat i fjorden, og kun en enkelt ørred under målet var fedtfinneklippet, så de udsatte ørreder er som forventet vokset godt.

Efterårsfiskeriet er nu ved at komme i gang, og det er derfor vigtigt, at nøglefiskerne i Isefjorden fortsat indrapporterer alle ørredfangster – både dem med fedtfinne og dem uden fedtfinne.

7. oktober 2016

Steen Ulnits

* Rekordlaks fra Storåen

Danmarkshistoriens måske største laks blev den 5. oktober fanget i Storåen ved Holstebro af en 23-årig lystfisker, som med en fisk på 141 centimeter slog en 62 år gammel dansk rekord med hele 5 cm.

Simon Kastrup Shimizu, der til daglig læser til bygningskonstruktør på Via University College i Holstebro, havde taget en fridag fra studierne for at hygge sig med fiskestangen ved Storåen, der løber gennem Holstebro.

– Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at dagen i dag skulle byde på en rekord-laks. Det er alle lystfiskeres drøm, der er gået i opfyldelse, siger Simon Kastrup Shimizu til TV MIDTVEST.

Den 23-årige studerende var ved Storåen tidligt på dagen, men ved middagstid tog han hjem igen uden at have fanget noget som helst.

– Jeg havde dog en fornemmelse af, at noget ville bide i dag og det kom jo til at holde stik! Sidst på eftermiddagen mærkede jeg et kraftigt hug på den spinner, jeg brugte, og blev hurtigt klar over, at der var tale om en stor fisk, fortæller Simon.

En intens kamp udspillede sig herefter ved bredden af åen, midt i centrum af Holstebro. Alt imens Simon Kastrup Shimizu forsøgte at få fisken hevet ind, ringede han desperat på mobilen for at få hjælp fra broderen Bjarke.

Efter 20 til 30 minutters kamp fik de to i fællesskab trukket den store fisk ind til bredden. Her kunne de konstatere, at der var tale om en kæmpestor hanlaks.

– Den var meget bred over ryggen og stor i højden. En fantastisk fisk, fortæller den unge lystfisker, der de seneste par år har gået med stangen ved Storåen for at fange netop en laks.

Fangsten blev målt op til 141 centimeter, men det lykkedes ikke at veje fisken, som blev sat ud i Storåen igen efter opmålingen.  Det skete, fordi årets kvote på store laks er brugt op.

– Det var næsten den største oplevelse. Fedt at kunne sige “tak for kampen”, og så bare se den slå med halen og forsvinde, foræller Simon Kastrup Shimizu.

Det er knapt gået op for den unge studerende, at fangsten nu vil gå over i historien. Den hidtil største laks der er registreret i Danmark, blev fanget af tobakshandler Dinesen fra København. I 1954 hev han således en laks på 136 centimeter op af Skjern Å.

Denne længderekord blev altså slået forleden af en stolt, mens også lettere omtumlet Simon Kastrup Shimizu, der pludselig var centrum for en interesse, der rækker langt ud over Midt- og Vestjylland.

Det er dog nok tvivlsomt, om den også ville have vejet mere end Dinesens Danmarksrekord. Denne var nemlig en nystegen, sølvblank og tromletyk påskelaks, mens Shimizus var en stærkt farvet hanlaks, som havde stået i åen i lang tid.

Da laks ikke tager føde til sig efter opgangen, tærer de i stedet på fedtreserverne under opholdet i ferskvand. Fedtet omdannes populært sagt til vand, hvorfor fiskene stadig kan se og føles faste i kødet. Præcis som nyfangede nedfaldsfisk. Men kødkvaliteten er dårlig og fiskene ikke længere værd at spise.

Læs gerne denne artikel om fiskens konditionsfaktor:

http://ulnits.dk/biologi/the-k-factor/

7. oktober 2016

Steen Ulnits

* Ny forvaltningsplan for skarven

En ny forvaltningsplan giver flere muligheder for at regulere skarvbestanden. Undersøgelser skal vise, om det er muligt at skræmme skarven væk fra vandløb.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), der før hed Naturstyrelsen, har offentliggjort den seneste revision af den danske forvaltningsplan for skarv. I planen kan man både finde ny viden om skarven og om konflikterne med fiskeriet. Desuden indeholder planen en detaljeret beskrivelse af, hvilke muligheder der nu er for at regulere skarven.

I forhold til de tidligere forvaltningsplaner er der nu flere muligheder for regulering af skarvbestanden, altså beskydning og nedlæggelse af skarver, især langs vandløb, hvor skarven kan gøre stor skade på bestandene af vildfisk. Undersøgelser fra de seneste 5 år har peget på, at selv et beskedent antal skarver, der jager i et vandløb om vinteren, kan have stor indvirkning på fiskebestanden – ikke mindst på arter som stalling og bækørred.

Udgangspunktet i forvaltningsplanen er stadig, at man skal håndtere konflikter med skarverne, hvor de opstår, og der er fortsat ikke sat et øvre mål for antallet af skarver i den danske natur. Hvad der naturligvis snarest bør gøres og for længst burde være gjort. Det kan enhver se, som har sin gang ved vandløb besøgt af skarver.

Der er undersøgelser i gang i Skjern Å og Ringkøbing Fjord med det formål at vurdere, om intensive bortskræmningstiltag kan holde skarverne væk fra vandløb og dermed begrænse deres jagt på vandløbsfisk.

I Skjern Å er der fokus på laksene. Det undersøges, om man ved en målrettet bortskræmningsindsats om foråret kan nedbringe andelen af laksesmolt, der bliver ædt, og ligeledes om man ved skræmning/beskydning om vinteren kan mindske prædationen på de små laks i vandløbet.

Projektet udføres af DCE Aarhus Universitet, DTU Aqua og Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er støttet af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og løber over tre år.

7. oktober 2016

Steen Ulnits

* Øko-guld til Regionshospital Randers

Som det første hospital i Danmark har Regionshospitalet Randers opnået det økologiske spisemærke i guld.

Hospitalskøkkenet på Regionshospitalet Randers har nået en økologiprocent på 93 – som stadig er på vej opad. Og dermed har hospitalet gjort sig fortjent til et økologisk spisemærke i guld, som dokumenterer, at et køkken har en økologi-andel på mellem 90 og 100 procent.

– Præstationerne i vores køkken er et godt eksempel på, hvad en ildsjæl i spidsen og et meget dedikeret og ambitiøst personale sammen kan drive det til, siger hospitalsdirektør Jonas Dahl.

Ildsjælen er hospitalets cheføkonoma Mona Carøe. Siden det økologiske spisemærke blev indført, har hun sammen med sit personale vedholdende arbejdet for at ligge i front i Danmark, når det gælder god økologisk mad til patienterne:

– Vor ambition er at lave velsmagende mad, som frister patienterne til at spise. Især mange ældre spiser for lidt, og derfor er det vigtigt, at maden har høj kvalitet og taler til både øjne og mave, siger Mona Carøe.

En af hemmelighederne bag Regionshospitalet Randers’ succes er, at al mad laves fra bunden. Hospitalet har egne slagtere og bagere ansat, sådan at alt kød bliver anvendt, og brød og kager laves helt uden færdigblandinger og tilsætningsstoffer. Slagterne producerer kødpålæg både til egne patienter, til andre hospitaler i Region Midtjylland og til kantinen, hvor ambulante patienter og pårørende også kan spise.

Hvert efterår sylter køkkenpersonalet 4,5 tons rødbeder, asier og drueagurker, sådan der nok til et års forbrug. Den omhyggelige udnyttelse af råvarerne betyder, at der kan produceres næsten 100 procent økologisk mad, uden at det koster ekstra.

Skulle jeg blive syg og kunne vælge, ville valget med sikkerhed falde på Regionshospital Randers.

– Thumbs up til dem!

7. oktober 2016

Steen Ulnits

* – Iltsvind er aldrig rart…

Sådan lyder den lakoniske kommentar fra den nye Styrelse for Vand- og Naturforvaltning. For det er nemlig ved den tid igen: Høje temperaturer og ingen vind har atter resulteret i iltsvind i flere danske fjorde og farvande.

Resultaterne fremgår af årets anden iltsvindsrapport fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Rapporten konkluderer, at iltsvindet i de danske farvande er tiltaget i både styrke og udbredelse. Iltsvindsrapporten baserer sig på målinger af iltforholdene i danske fjorde og farvande, der udføres af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, SVANA.

– Vi betaler nu prisen for at kunne nyde tårnhøje temperaturer her i sensommeren, hvor sommeren for alvor kom til landet. Kombineret med meget lidt vind, er det opskriften på et øget iltsvind i vores fjorde og indre farvande, da ilten så ikke når ned til havbunden. Det kan ende med fiskedød, som vi har set det i Haderslev Fjord de seneste dage, og som vi før har oplevet det i både Mariager Fjord og dele af Limfjorden, siger kontorchef Harley Bundgaard Madsen.

Sidst i september måned viste målinger, at der var udbredte iltsvind i alle åbne farvande omkring Fyn (undtagen Langelandssund), i flere områder af Limfjorden som for eksempel Skive Fjord og Halkær Bredning, i Mariager Fjord, syd for Lolland og øst for Bornholm.

Særligt farvandet omkring Fyn er hårdt ramt af iltsvind og i store områder i Det Sydfynske Øhav, Sydlige Lillebælt samt Flensborg Fjord og Haderslev Fjord er der udviklet kraftigt iltsvind. I Haderslev Fjord er der konstateret fiskedød.

– Iltsvind er aldrig rart, for det kan medføre fiskedød, og det kan se voldsomt ud. Det, vi har brug for, er koldere temperaturer og et rigtig godt blæsevejr, for det vil ruske godt op i vandet, så der kommer cirkulation og nyt vand ind i fjordene, siger Harley Bundgaard Madsen.

Iltsvind er et naturligt fænomen – særligt på meget dybt hav – men iltsvind bliver forstærket, når der tilføres næringsstoffer fra spildevandsudledning, med nedbøren og fra landbruget til vandmiljøet. Derudover har også klimaforandringer og lokale klimaforhold betydning for iltforholdene i vandmiljøet.

Iltsvindsrapporterne udgives hvert år i slutningen af august, september, oktober og november. Og det har ikke skortet på forudsigelser om, at iltsvindene vil tiltage i takt med den globale opvarmning. Og at der derfor er brug for endnu større indsats end hidtil mod udledning af næringssalte til de indre danske farvande.

Men i stedet skruer Venstres mindretalsregering blot op for svineproduktionen og gødningsudvaskningen…

7. oktober 2016

Steen Ulnits


* – SINATUR til din fiskestang!

B&P Fiskerejser har indgået samarbejde om etablering og markedsføring af fiskekurser og fiskeferier med hotelkæden SINATUR, som ejes af Danmarks Lærerforening.

img_4495

Alle hotellerne ligger naturskønt lige ned til godt fiskevand. Det drejer sig om Gl. Avernæs på Sydfyn, Sixtus ved Lillebælt, Haraldskær ved Vejle Å og Skarrildhus ved Skjern Å.

Læs mere på https://www.bptravel.dk/lystfiskeri-danmark


* B&P Fiskerejser

Udforsk Færøerne med fiskestang fra kr. 4.740,- 

Inkluderer flybillet t/r med Atlantic Airways, udlejningsbil i hele ugen samt alle skatter og afgifter.

Fisk Færøerne og bo på hotel på Sandø fra kr. 8.330,- 

Inkluderer flybillet t/r med Atlantic Airways, udlejningsbil i hele perioden, 7 overnatninger i delt dobbeltværelse på Hotel Skálavik med morgenmad samt alle skatter og afgifter.

Fisk Thingvellir søen og bo på hotel fra kr. 8.895,- 

Inkluderer flybillet t/r med Icelandair, udlejningsbil i hele perioden, 7 overnatninger i delt dobbeltværelse på Hotel Borealis med morgenmad, fiskekort til søen samt alle skatter og afgifter.

Kør-selv fiskerejse til Island fra kr. 10.390,- 

Inkluderer flybillet t/r med Icelandair fra København, udlejningsbil i hele perioden, 10 overnatninger i henhold til valgt kategori, fiskekort til Island (Veiðikortið) samt alle skatter og afgifter.


www.instagram.com/bpfiskerejser

www.facebook.com/bpfiskerejser

Mail: sales@bptravel.dk

Tlf. 7199 6622

25 år på Island


Borrelia, skovflåter og tæger

* img_4483Flåternes forbandelse

Jeg har altid færdedes meget udendøre, og jeg har helt fra barndommens sommerferier på Bornholm været bekendt med de potentielt farlige skovflåter her. 

Bliver man bidt af en skovflåt, kan man nemlig risikere at blive inficeret med den farlige Borrelia-bakterie, som i værste fald kan sætte sig på nervebanerne og forårsage diverse lammelser af muskulaturen – blandt andet i ansigtet. Tidligere minister Mimi Stilling Jacobsen er et af de mest kendte eksempler herpå.

Men skovflåten er nu ikke længere kun en skovflåt. Den er også blevet til en byflåt. Flere og flere byboere får nemlig konstateret borreliose efter et flåtbid i haven.

At flåterne nu også befinder sig i byer og haver skyldes i høj grad et helt andet dyr – nemlig rådyret. I 1980’erne var der blot omkring 80.000 rådyr i Danmark, men i dag er der næsten en halv million. Og med flere rådyr kommer der også flere flåter:

– Flåten har brug for et stort pattedyr til at suge blod på, og i Danmark er dette store pattedyr rådyret. Med fem gange så mange rådyr i dag, har flåterne nu bedre muligheder for at klare sig, fordi de lettere får deres blodmåltid og får lagt tusindvis af æg, siger Rene Bødker, epidemiolog på DTU Veterinærinstituttet, til TV2 Nyhederne.

Det hele er Bambi’s skyld…

 – Rådyr er territoriale dyr. Før i tiden var de dybt inde i skoven, men nu er de blevet alt for mange inde i skoven, og så presser de hinanden ud på åbent land og tættere på os mennesker. Og de tager altså flåterne med, slutter Rene Bødker fra Veterinærinstituttet.


img_2926

Nyfødt rådyrlam, som moderen efterlod i min sommerhushave. Først efter to dage hentede hun det igen. Indtil da besøgte hun det flere gange om dagen, så det kunne die. www.instagram.com/steenulnits


Kun hver syvende flåt i Danmark er smittet med Borrelia, og det er derfor langt færre personer, der rent faktisk får sygdommen, end der bliver bidt. Det er nemlig en besværlig proces for bakterien at komme fra flåten og over i mennesket. Det tager tid – typisk adskillige timer. Hvis den altså får lov at sidde.

Til gengæld ser det ud til, at den globale opvarmning øger udbredelsen af en anden og farligere flåtbåret sygdom, nemlig Tick Born Encephalitis (TBE), som forårsager en ondartet hjernebetændelse. Og den kan man kun vaccinere imod – ikke symptombehandle.

Selvom der er kommet mange flere flåter, og de nu også er udenfor skovene, er det ifølge Veterinærinstituttet en sygdom, der er nem at forebygge:

Langt de fleste Borrelia-infektioner sker, fordi folk ikke har undersøgt sig selv efter en tur i skoven eller skovbunden. Det gode og enkle råd er derfor at tjekke sig selv og ikke mindst sine børn grundigt. Og så ellers pille flåten af, hvis man bliver bidt.

Bliver man alligevel smittet, så skal man søge læge og blive behandlet her. Man kommer da igennem en kortvarig penicillin-kur, som bare virker. Endnu da. I disse MRSA-dage kan man jo aldrig vide hvor længe.

Får man TBE, er situationen desværre ikke så enkel. Her kan man nemlig ikke symptombehandle. Kun vaccinere…


Farlige flåter eller tamme tæger?

Flåterne er nu begyndt at vælte frem i den danske underskov. Når man ser dem, så kan flåter let forveksles med tæger, men der er markant forskel på de to små dyr:

En tæge og en flåt er to fuldstændig forskellige dyr, selvom mange har det med at blande dem sammen. Flåten kaldes ofte, men fejlagtigt for en tæge, så der er god grund til at kunne skelne. Tægen er fuldstændig uskadelig for mennesker og dyr, da den blot suger væske fra planter. En flåt derimod kan være smittebærer af den farlige bakterie Borrelia, der kan give alvorlige infektioner.

Ved man ikke bedre, da kan man let forveksle tægen med flåten, da den uskyldige tæge godt kan se lidt “farlig” ud. Den kan ligne flåten ved første øjekast – hvis man ikke ved, hvad man skal kigge efter.

Det er dog let at kende forskel på de to, da man kan skelne dem fra hinanden ved bare at tælle benene. En tæge har nemlig 6 ben, og en flåt har 8 ben. Flåten er nemlig beslægtet med edderkopperne, som også har 8 ben. Derudover ligner tægen i langt højere grad en lille bille, end den ligner skovflåten, der er en mide.

Endelig kan tæger typisk blive langt større end flåter, selv om de naturligvis også starter som ganske små! Man kan således godt komme ud for, at en tæge og en skovflåt er lige store.

En flåt kan blive mellem 2 og 5 år gammel. I vinterperioden går den i hi ved at grave sig ned, og den dukker først frem op igen, når temperaturen overstiger 5 plusgrader. Det vil sige, at den er aktiv og blodsøgende, fra temperaturen om foråret stiger til mere end 5 grader og frem til det sene efterår, hvor temperaturen atter kommer under 5 grader.


Tægen er træls, men ganske ufarlig – med sine karakteristiske 6 ben

Skovflåten er potentielt farlig – med sine karakteristiske 8 edderkoppeben


Med de senere års milde vintre er det efterhånden de fleste måneder, man kan støde på aktive skovflåter.

Lugter sig frem til offeret

Flåter lugter sig frem, når de skal finde en krop at suge blod fra. Visse mennesker lugter bedre for flåter end andre, hvilket forklarer at nogen vil opleve mange bid, mens andre aldrig bides.

Jeg har engang under en løbetur i Mols Bjerge oplevet, hvordan en enkelt deltager måtte pille knap 20 skovflåter af sine ben, mens vi andre sammenlagt næppe havde mere end nogle få stykker. På nøjagtigt samme løberute. Han var fra Skotland og må have lugtet ekstra godt – lidt á la situationen med myg, som også klart foretrækker nogle mennesker frem for andre.

Flåterne kan som nævnt smitte deres værter med to alvorlige sygdomme, nemlig borreliose og TBE. Den sidste er en alvorlig hjernehindebetændelse, som er dødelig i 1-2 procent af tilfældene. Langt fra alle flåter bærer dog på sygdomsfremkaldende bakterier. Man regner således med, at kun omkring en syvendedel af alle flåter bærer Borelia, mens TBE er mere udbredt, desto længere sydpå vi kommer.

Udbredelsen af TBE er derfor størst på Bornholm, hvor man ligefrem har diskuteret, om man skulle vaccinere mod den, som man gør på eksempelvis Ålandsøerne. Dette kan hurtigt blive aktuelt, da den globale opvarmning givet vil øge sygdommens udbredelse mod nord.

Når man færdes i områder med mange flåter, bør man tage tøj og sko på, der dækker huden, særligt omkring fødder og ben. Det vil sige lange bukser, strømper op over bukserne og støvler udenpå. Tøj i lyse farver gør det lettere at se og dermed fjerne eventuelle flåter på tøjet.


  • Flåtens livscyklus
  • Skovflåten spiser i alt tre gange og har tre vækstperioder
  • Det første måltid sker som larve, hvor den suger blod af mus.
  • Dette blod kan inficere flåten med virus og bakterier.
  • Efter et år skifter skovflåten hud fra larve- til nymfestadiet.
  • Skovflåtens nymfe parasitterer på specielt rådyr og fugle.
  • Herunder kan skovflåten sprede sygdomme til mennesker.
  • Efter et år skifter nymfen atter hud til voksenstadiet.
  • Den voksne skovflåt suger blod fra dyr og mennesker.

For mit eget vedkommende har 2016 været et sandt Annus horribilis, hvad skovflåter angår. Aldrig har jeg måttet fjerne så mange flåter fra mig selv og andre. Og aldrig har der været flere rådyr i haven end netop nu…

En enkelt gang har jeg sågar måttet behandles mod Borrelia, da jeg efter et bid på læggen begyndte at få de karakteristiske koncentriske røde ringe på huden. Samt en markant diffus kløe. Typiske tegn på, at man bør søge læge.

Så pas på. Skovflåterne er kommet.

Nu også til en have nær dig…

© 2016 Steen Ulnits


* Engflåten kommer!

Sidste år blev den danske fauna beriget med endnu en uønsket art: “Engflåten”, som den er blevet døbt. Hvor skovflåten holder til i skovens mørke, foretrækker engflåten nemlig de mere lysåbne områder. Og så er den typisk dobbelt så stor som skovflåten.

Engflåten har tiltrukket sig stor opmærksomhed, siden en anden invasiv art – guldsjakalen – blev nedlagt under en jagt i Thy sidste år. Det viste sig nemlig, at denne indvandrer sydfra var vært for flåter af en i Danmark helt ny art: Dermacentor reticulatus. Og hvad værre var: De fleste af disse engflåter var bærere af den sygdomsfremkaldende bakterie Rickettsia raoultii.

Denne bakterie kan fremkalde såkaldte zoonoser, der viser sig ved feber, hovedpine, muskelsmerter og udslæt af forskelligt udseende. Hvis man ikke behandles, opstår der ofte sår med sort skorpe og en rød ring omkring. Sårene kan blive helt op til 5-kronestore, inden det døde væv afstødes.

Lægerne kalder Rickettsia en “obligat intracellulær bakterie” og behandler den med doxycyklin – en form for antibiotika, som alle Rickettsia bakterier er følsomme overfor. Endnu da. Multiresistente bakterier er jo på hastig fremmarch – godt hjulpet på vej af vort overforbrug af antibiotika i ikke mindst husdyrproduktionen.

Engflåten er ikke direkte farlig for os mennesker, men vore hunde er derimod i farezonen. Engflåten kan nemlig også være bærer af bakterien Babesia canis, der kan udløse hundemalaria – med mulig dødelig udgang.

© 2018 Steen Ulnits


* “Flåtfjerneren”

“Flåtfjerneren” er en genial lille sag, som med et snuptag fjerner de fastsiddende flåter, der ellers kan være meget vanskelige at få fat på og komme af med. Der er tale om en klar plastplade, som i den ene ende har et praktisk forstørrelsesglas.


img_4483


Med forstørrelsesglasset (artiklens øverste foto) kan man let konstatere, om den lille sorte prik nu også er en flåt eller ej. I den anden ende af flåtfjerneren er der en smal og tilspidset slids (foto herover), som man skyder ind over det lille dyr, der herefter trækkes fri af huden. Dette inklusive de munddele, som ellers ofte bliver siddende, hvis man prøver at fjerne dyret med fingrene.

Skovflåter er hårde og hårdføre dyr, som kan sidde rigtig godt fast. Og de dør ikke, førend man har givet dem et kærligt klem, så de går i stykker med et tydeligt knæk. Falder de blot ned på gulvtæppet, er de klar til endnu et angreb – og en ny omgang blodsugning…

Flåtfjerneren er billig, kan købes på apoteket og bør ikke mangle i noget hus, sommerhus eller telt.

Anbefales på det kraftigste!

Steen Ulnits


Andre Invasive arter:

25 år på Island – Part Three

– JÖKULSÁ –

IMG_3195Fra smeltevandselv til laksevand

IMG_3282

Et kvart århundrede er lang tid. Der kan ske og er sket meget med lystfiskeriet på Island i perioden 1991-2016. Læs om Jökulsá’s forvandling fra grumset smeltevandselv til turkisgrønt laksevand her:

En af de største smeltevandselve på Island er Jökulsá, der afvander den mægtige Vatnajökul gletcher. Fra naturens hånd en iskold mudderrende uden nævneværdigt fiskeliv. I det brune og kolde muddervand kan intet leve. Kun i et par mindre, klarvandede tilløb til smeltevandselven var der fiskeliv – i form af en begrænset naturlig laksebestand.

Allerede i 1960’erne var der fokus på vandkraften som billig energikilde til ikke mindst den kostbare fremstilling af aluminium, der kræver meget høje temperaturer. Det medfører et gigantisk energiforbrug, som kun vanskeligt kan dækkes med fossile brændstoffer.

Derfor valgte Island at bygge et storstilet vandkraftanlæg til produktion af billig energi – specielt til fremstilling af aluminium.

Den nye aluminiumsfabrik, som ligger ved vejen mellem Keflavik lufthavn og Reykjavik by, blev taget i brug i 1972 og producerer nu aluminium af malm, der i en lind strøm skibes til Island. En stor arbejdsplads, som bidrager markant til Islands økonomi.

IMG_2870Laksene i Jökulsá er vildfisk og genudsættes derfor

IMG_2939

Da verdens forbrug af aluminium bare vokser og vokser, opstod der snart planer om et nyt stort anlæg – nu blot i den modsatte ende af landet. Her løber den mægtige Jökulsá, som bringer brunt smeltevand fra Vatnajökul gletcheren mod nord til Ishavet. En elv med rigelig vandføring til et nyt stort vandkraftværk.

Som tænkt så gjort. Jökulsá blev stemmet op i Kárahnjúkar, hvor der etableredes et mægtigt vandkraftmagasin. Herfra blev og bliver vandet i en 60 km lang rørledning ledt til et ligeledes nybygget 690 MW kraftværk i Fljótsdalur, hvor smeltevandet i 6 mægtige turbiner omdannes til elektricitet. Denne elektricitet sendes nu til havnebyen Reyðarfjörður, hvor den nye aluminiumsfabrik er placeret. Og hvortil en lind strøm af skibe med aluminiumsmalm nu valfarter.

Men tilbage til Jökulsá, der nu er reduceret til en stadig stor, men absolut fiskbar elv med klart vand. Gletcherslammet er nemlig bundfældet i vandkraftmagasinet, som kun lukker overskydende, klart overfladevand ud. Vand, som endda er varmere end det oprindelige smeltevand.

Det sker dog, at afsmeltningen fra Vatnajökul sidst på sæsonen bliver så stor, at magasinet løber over. Da ligner Jökulsá sit gamle, ufiskbare og brune jeg. Men der er planer om at bygge endnu et kraftværk lidt længere nedstrøms for også at udnytte dette overskudsvand. Og da bør dette problem være elimineret for laksefiskeriet.

Jökulsá

Et af de mindre tilløb til Jökulsá – med vildlaks

IMG_3129

Enter Thröstur Elliðarson, som vi jo allerede kender fra 1990’ernes vellykkede Rangar-projekt. Her blev laksefangsten via massive smoltudsætninger på bare det første år boostet fra 50 til mere end 1.600 hjemvendende laks.

Thröstur kunne derfor straks se potentialet i den ændrede Jökulsá, der nu pludselig havde fået klart vand og en tilpas vandføring. Og som allerede havde en bestand af vildlaks i tilløbene.

Han gik derfor i gang med at optimere den nye lakseelv. I 2012 blev der bortsprængt klipper tre steder langs hovedløbet, hvor passagemulighederne var dårlige for laksene. I dag har fiskene således adgang til mere end 100 km af denne nye lakseelv. Der er så mange nye fiskepladser, at ingen endnu har prøvet dem alle. Mange pools mangler således endnu at blive navngivet.

Der blev bygget smolt release ponds rundt omkring i hovedløb og tilløb – en aktivitet, Thröstur har mange års erfaring med. Til dato er der således udsat næsten én million parr og smolt.

Hovedløbet er allerede tæt på at være selvreproducerende med vildlaks, hvorimod de mindre tilløb er så kolde, at de næppe nogensinde vil kunne klare sig selv uden supplerende udsætninger. Til gengæld er de vigtige fiskevande, hvis hovedløbet skulle løbe over og blive ufiskbart sidst på sæsonen. Så tyr man til tilløbene i stedet og fisker videre heroppe.

Der er således sket rigtig meget i de forgangne 25 år, siden jeg første gang kastede mine fluer over de islandske elve og søer. Islændingene er et dygtigt og entreprenant folkefærd, som i Island har et helt unikt sted at boltre sig.

Der er masser af søer og elve på sagaøen, som vrimler med vilde laks, ørreder og rødinger. I tusindvis. Så jeg skal naturligvis til Island igen. Nu som frontman i BP Fiskerejser. Det glæder jeg mig rigtig meget til.

Der er spændende nye fiskerejser på vej!

© 2016 Steen Ulnits

Processed with MOLDIV

25 år på Island – Part Two

– THINGVELLIR –

IMG_2373

Varme kilder som disse giver energi og store ørreder

IMG_2374

Et kvart århundrede er lang tid. Der kan ske og er sket meget med lystfiskeriet på Island i perioden 1991-2016. Læs om urørredernes imponerende comeback i den store Thingvalla sø her:

Da lakseopdrættet for alvor tog fart i 1980’erne og 1990’erne, troede mange, at det ville blive redningen for den truede vildlaks. De mange og efterhånden billige opdrætslaks ville gøre det urentabelt at fortsætte med højsøfiskeriet i Nordatlanten med kilometerlange drivgarn – troede og håbede man. Lidet anede man dengang, at opdrættet af tamlaks blot ville føje endnu en trussel mod vildlaksen til listen:

  • At undslupne tamlaks i hundredtusindvis ville blande sig med vildlaksene på deres gydepladser og her udvande genpuljen.
  • At millioner af havlus fra de indeburede tamlaks ville kaste sig over de chanceløse vilde laksesmolt på deres vej ud mod åbent hav.
  • At medicin og kemikalier i tonsvis ville blive hældt ud i netburene og dermed havet for at øge indtjeningen fra lakseopdrættet.
  • Og at de opdrættede laks siden som billig fødevare sågar også kunne udgøre en trussel mod folkesundheden.

I takt med den øgede velstand på Island er antallet af sommerhuse også eksploderet. Dette i en sådan grad, at det nu er blevet et miljømæssigt problem ved en af sagaøens allerstørste attraktioner – Mývatn i det nordøstlige Island. I de seneste år har det vist sig, at spildevand fra de mange sommerhuse langs søen nu udgør et forureningsproblem – at søens vand overbelastes med næringssalte. Præcis som vi kender det herhjemmefra.

Seneste bud på en løsning af dette problem har man kunnet læse i de islandske aviser, hvor det i ramme alvor foreslås at udsætte regnbueørreder til at rydde op efter sommerhusene. Man har hørt, at regnbueørreder har formået at klare tilsvarende opgaver flere steder i udlandet. Og regnbueørreder har man jo fået let adgang til med fiskeopdrættet, der hellere end gerne leverer…

Udsætning af opdrættede regnbueørreder i den sagnomspundne Mývatn vil være faunaforurening af værste skuffe. Ingen har nogen idé om, hvad det vil betyde for søens økosystem – for søens oprindelige ørreder og rødinger.

Der er kun én løsning på forureningsproblemet fra de mange sommerhuse: Rensning af spildevandet, før det når søen.

Ørreder og rødinger som disse findes overalt

IMG_2603

Overfede rødinger

I takt med den stærkt øgede turisme er der også kommet øget efterspørgsel på lokale fødevarer, som er specifikke for Island. En af disse er fjeldørreden eller rødingen, som den retteligen bør kaldes. For en ørred er den jo ikke. Rødingen forbindes nemlig med det kolde, klare og rene vand, som Island markedsfører sig med. Og rødingen står derfor på menukortet på øens finere restauranter.

Da jeg i maj måned gæstede det fancy Ion hotel ved Thingvalla søen, fangede rødingen straks min interesse på menukortet. Stedets kok, som gerne ville snakke dansk, da han var uddannet i Danmark, anbefalede rødingen, der ganske rigtigt stammede fra Island. Den ægte vare, altså.

Men jeg må indrømme, at jeg blev skuffet, da jeg fik den tilberedte røding ind på bordet. For så meget fedt har ingen vild røding nogensinde haft på kroppen, som denne fisk havde. Da jeg spurgte ind til, hvor på Island rødingen kom fra, måtte kokken gå til bekendelse: Den kom fra et dambrug ikke langt fra Selfoss…

Ugen efter kørte jeg rundt nær Selfoss og besøgte da et af de kendte ørredvande her. Et vand, som dels huser store bækørreder på adskillige kilo – dels byder på solide klækninger af diverse insekter og dermed et godt tørfluefiskeri.

Fiskene var der skam, og de ringede også fint efter klækkende insekter – primært dansemyg. Små, sorte tørfluer str. 18 på tynde 7X forfang blev taget i forsigtige sip.

Men jeg studsede over den mørke sandbund, som flere steder var dækket af et tyndt sort slamlag. Sådan havde der ikke set ud for ti år siden, da jeg første gang gæstede åen, og forklaringen fandt jeg nogle kilometer længere opstrøms: Et dambrug uden rensefaciliteter. Måske det selvsamme dambrug, som havde leveret rødingen til menukortet på hotellet?

Det er problemer som disse, de lokale myndigheder må holde et vågent øje med. Som ikke må overses i begejstringen over den eksplosivt voksende turisme. For tager fiskeopdrættet først overhånd, vil det med sikkerhed gå ud over de vilde bestande af laks, ørreder og rødinger. Og dermed i sidste ende den lukrative fisketurisme.

Urørredens genfødsel

Er der noget, som Island råder over i nærmest rå mængder, så er det energi. Termisk energi fra undergrunden, og vandkraft fra smeltevandselvene. Den termiske energi bruger man i stor stil til opvarmning af huse og drivhuse, mens vandkraften leverer elektricitet til byer og industri.

Som vi kun alt for godt kender til det herhjemme, så er vandkraft og vandrefisk en rigtig dårlig kombination. Vandkraft leverer ganske vist elektricitet, men hindrer samtidig laks og ørreder adgang til deres livsvigtige gydepladser – med Gudenåen og Tangeværket som det bedst kendte eksempel i Danmark.

På Island er nok det bedste og mest kendte eksempel opstemningen af Sog elven ved Sogsstöðvar. Sog er det 22 km lange og klarvandede afløb fra den store Thingvalla sø.

Sog var tidligere – indtil etableringen af Sogsstöðvar og kraftværket ved Ljósafoss – det suverænt vigtigste gydevandløb for de store ørreder, som hvert efterår trak fra Thingvalla søen og ned i afløbet for at benytte de mange kilometer fint gydevandløb her. Som de havde gjort i årtusinder siden sidste istid. Og som de gjorde, da vikingerne holdt ting i den modsatte ende af søen for bare ét tusinde år siden.

Med bygningen af Sogsstöðvar i 1937 mistede storørreden i Thingvalla søen sine allervigtigste gydepladser, og bestanden gik efterfølgende voldsomt tilbage. Faktisk troede mange, at det hermed var helt slut for den mægtige Thingvalla ørreds vedkommende – en fisk, som på en diæt af ikke mindst små rødinger i den store sø opnår imponerende vægte på den rigtige side af de magiske 10 kg. Med mange fisk i 2-4 kg’s klassen.

For nogle år siden gik man dog fra lokal side i gang med at udnytte nogle af søens mindre tilløb – med målrettede udsætninger af ørreder, som fik nye gydepladser her. Og det har boostet fiskeriet gevaldigt – ikke mindst på et fåtal lokaliteter, som nu hjemsøges af ørrederne. Fiskepresset på de bedste strækninger er samtidig steget markant – med tilsvarende himmelflugt for prisernes vedkommende.

Samtidig har den vandkraftansvarlige myndighed lovet, at der vil blivet åbnet op for ørrederne ved Sogsstöðvar senest i 2020. Så hvis det holder stik, ser fremtiden for Thingvalla ørreden lysere ud, end den har gjort i meget lang tid.

I det hele taget har flere og flere islændinge fået øjnene op for, at der venter dem miljømæssige problemer i den nærmeste fremtid. Ting, man som samfund nødvendigvis må tage stilling til.

Det kan man følge med i på websitet http://www.savingiceland.org, hvor også den internationalt kendte musiker Björk har engageret sig. Hun har i flere år haft sommerhus ned til Thingvalla søen og er derfor godt inde i problematikkerne.

© 2016 Steen Ulnits

25 år på Island – Part One

Processed with MOLDIV

Et kvart århundrede er lang tid. Der kan ske og er sket meget med lystfiskeriet på Island i perioden 1991-2016. Læs om den islandske laks’ utrættelige forkæmper, Orri Vigfusson, her:

1991 var året, hvor jeg første gang var på Island for at fiske. Bevares, jeg havde skam været nede at vende i Keflavik på vej til Narssarssuaq i 1974, da jeg besøgte Grønland for første gang. Men jeg fik først mulighed for at fiske Island 17 år senere.

Jeg var inviteret af Orri Vigfusson, som netop da og med støtte fra den islandske stat havde etableret sin North Atlantic Salmon Fund (NASF) til opkøb af lakserettigheder i nationalt eller internationalt farvand. På Island havde man nemlig noteret sig, at opgangen af laks var faldet med hele 24% – efter at færøske fiskere havde fundet frem til laksene på deres opvækstpladser ud for Færøerne.

Orri er ud af fiskerfamilie og tænkte snusfornuftigt, at der kun var én løsning på dette problem, som jo kostede Island penge i form af et forringet laksefiskeri i elvene: Man måtte helt enkelt købe færingerne ud, så de holdt op med deres i øvrigt legitime laksefiskeri i færøsk territorialfarvand. Læs hele historien i artiklen her.

NASF var stadig ukendt i de fleste lande, og Orri ville gerne have sit vigtige budskab ud. Derfor skulle jeg lave et interview med ham, som siden skulle blive til en artikel i Fisk & Fri.

Som lokkemad – hvis det ellers skulle have været nødvendigt – havde han brugt tre dages laksefiskeri i lakseelven over dem alle på Island – Big Laxá. Eller som den hedder lokalt: Laxá i Aðaldalur. Afløbet fra den legendariske sø Mývatn. En af de lokale klubmedlemmer – en bankdirektør fra Reykjavik – havde måttet melde afbud, og dermed var der pludselig en tre dages åbning for en håbefuld udlænding som mig!

14825-20

Laxá i Aðaldalur med Orri Vigfusson fra NASF

14825-19

Små laks i Store Laxá

Det blev til seks laks i de tre dage, jeg fiskede Big Laxá, som er kendt for sine store laks – i hvert fald efter islandske forhold. De store MSW laks – Multi Sea Winter – brillierede dog med deres fravær, men friske grilse i en lind strøm stod ind fra Ishavet. Trods ellers et par yderst upopulære sæler i elvmundingen…

Det var først i august, og Big Laxás små grilse på 2-3 kg ville gerne lege med. De syntes rigtig godt om min lille Green Highlander, som de gerne steg til overfladen efter – allerhelst fisket stribende (“hitched”) i den stærke strøm.

Vi spottede også en enkelt lidt større laks, som stod fuldt synlig i strømmen. Men stige til mine fluer ville den ikke. Først da den blev viftet om næsen med en stor GP på synkeline, gik den til biddet. For øvrigt med en sådan vildskab, at dobbeltkrogen sad helt nede i svælget på 4 kg’s fisken!

Dengang var det ikke kotume at genudsætte fiskene, som det siden er blevet. Fisken kom derfor med op til røgemanden, som måtte love, at han ikke ville røge den for hårdt – på fåremøg, som sædvanen var på de kanter og i de dage. Vi udlændinge er jo lidt sartere end de indfødte…

Da vi rensede den velnærede fisk, bemærkede røgemanden, at den var mærket. Et lille metalmærke med navn og nummer var skudt ind i næsen på fisken, inden den var blevet udsat som smolt.

Mærket blev skåret ud og sendt ind til fiskeribiologerne i Akureyri. Det afslørede efterfølgende, at også denne fisk var en grilse med kun en enkelt vinter i havet – trods sine fulde fire kilo. Der er blevet frådset den vinter!

Laksefiskeri i Eystri Rangá

IMG_4103

Et helt nyt laksefiskeri

– Der er en ung mand, du absolut skal møde, sagde Orri så til mig en dag. – Han har gang i noget stort nede ved Rangar, som for øvrigt er flertal for Rangá. Elven består nemlig af to forgreninger – East og West Rangá, som mødes med Thverá og bliver til afløbet Holsá, inden de når Atlanterhavet.

Sidst i 1980’erne var Thröstur Ellidarsson taget til Norge for at uddanne sig som fiskeopdrætter på universitetet i Tromsø. Da han kom hjem til Island, gik han straks i gang med sea ranching i en lille lokal elv uden laksebestand. Han opdrættede laks til smolt-stadiet, hvorefter de blev sat ud i vandløbet. De første resultater var forrygende, da en meget stor procentdel af de udsatte laks vendte hjem igen som voksne laks.

Det gav blod på tanden, og Thröstur gik i gang med at opskalere forsøgene i Rangar. Heller ikke her lod succesen vente på sig. Fra det ene år til det andet gik Rangar fra at være totalt ukendt til at være de mest produktive lakseelve på hele Island. Og det siger ikke så lidt!

Thröstur tog imod og viste vej til et af de impassable vandfald, som var blevet sprængt bort, så laksene kunne komme videre op i systemet. Der var installeret en trappe og en tæller, så man kunne følge opgangen til det nye vand.

 – Skynd dig. Vi har kun ti minutter! Ordene kom fra Thröstur, mens vi ræsede ad en hullet grusvej i hans gamle 4-hjulstrækker. Formiddagens fiskepas endte klokken 13, og vi havde kun ti minutter.

Småløbende fik jeg samlet min Fisk & Fri fluestang og fik knyttet en lille dobbeltkroget Silver Blue på forfanget. Den placerede jeg efter bedste evne, hvor Thröstur pegede, og sandelig: I andet kast strammede linen op, og en fin blanklaks piskede overfladen til skum. Så hurtigt har jeg aldrig landet en laks før. Klokken var på slaget 13, da den kom på land!

IMG_3979

Put & Take laks med Hekla i baggrunden

IMG_4293

Thröstur blev siden snigløbet af lokale aktører, som overtog Rangar projektet, da det var godt oppe at køre. I en kort årrække kunne man her opleve noget så sjældent som godt og billigt laksefiskeri på Island. Først i 1990’erne kunne jeg derfor arrangere en række lakserejser for Jyllands-Postens trofaste læsere til rent ud sagt utrolige priser:

Således kunne vi i samarbejde med Icelandair præsentere læserne for én uges laksefiskeri i Rangar, med indkvartering og fuld forplejning til godt 5.000 danske kroner. Og det endda med udsigt til Vestmanna-øerne fra middagsbordet. Man tror det næppe i vore dage, hvor prisen for samme fiskeri ofte er 10-doblet…

Alle fik laks, og vi havde det meste for os selv. Men dagene i Paradis var snart talte. Nye ejere kom til, og priserne blev skruet voldsomt op. Til et niveau, hvor vi slet ikke kunne være med længere. Udsætningerne af opdrættede laksesmolt blev sat tilsvarende i vejret, så man nu kunne give fangstgaranti selv til uøvede laksefiskere. I hvert fald i højsæsonen.

Put & Take laks

I dag er udsætningerne af laksesmolt i Rangar systemet på flere hundrede tusinde, hvoraf blot nogle få procent vender voksne hjem. Men det er rigeligt til dagsfangster på op til 30-40 laks, når opgangen er på sit højeste. Som en langskægget spanioler sagde til mig sidste sommer, da jeg mødte ham og hans islandske guide ved elven:

– Hvorfor tage helt til Alaska, når man kan fange næsten lige så mange laks her på Island – blot få timers flyvning fra Barcelona?

Han var for øvrigt slet ikke klar over, at der i Alaska er tale om vilde laks født og opvokset i naturen. Mens alle laksene i Rangar med sammenløbet Holsá er udsatte opdrætsfisk. Og han var da også ligeglad:

– En laks er en laks er en laks, mente han. Også til den skyhøje pris, han havde betalt hjemmefra…

© Steen Ulnits 2016

25 år på Island – The Full Story

Processed with MOLDIV

Et kvart århundrede er lang tid. Der kan ske og er sket meget med lystfiskeriet på Island i perioden 1991-2016. Læs med her:

1991 var året, hvor jeg første gang var på Island for at fiske. Bevares, jeg havde skam været nede at vende i Keflavik på vej til Narssarssuaq i 1974, da jeg besøgte Grønland for første gang. Men jeg fik først mulighed for at fiske Island 17 år senere.

Jeg var inviteret af Orri Vigfusson, som netop da og med støtte fra den islandske stat havde etableret sin North Atlantic Salmon Fund (NASF) til opkøb af lakserettigheder i nationalt eller internationalt farvand. På Island havde man nemlig noteret sig, at opgangen af laks var faldet med hele 24% – efter at færøske fiskere havde fundet frem til laksene på deres opvækstpladser ud for Færøerne.

Orri er ud af fiskerfamilie og tænkte snusfornuftigt, at der kun var én løsning på dette problem, som jo kostede Island penge i form af et forringet laksefiskeri i elvene: Man måtte helt enkelt købe færingerne ud, så de holdt op med deres i øvrigt legitime laksefiskeri i færøsk territorialfarvand. Læs hele historien i artiklen her.

NASF var stadig ukendt i de fleste lande, og Orri ville naturligvis gerne have sit vigtige budskab ud til et større publikum. Derfor skulle jeg lave et interview med ham, som skulle blive til en artikel i først det danske Fisk & Fri – siden det skandinaviske Flugfiske i Norden.

Som lokkemad – hvis det ellers skulle have været nødvendigt – brugte han tre dages laksefiskeri i lakseelven over dem alle på Island – Big Laxá. Eller som den hedder lokalt: Laxá i Aðaldalur. Afløbet fra den legendariske sø Mývatn. En af de lokale klubmedlemmer – en bankdirektør fra Reykjavik – havde måttet melde afbud, og dermed var der pludselig en tre dages åbning for en håbefuld udlænding som mig!

14825-20

Laxá i Aðaldalur med Orri Vigfusson fra NASF

14825-19

Små laks i Store Laxá

Det blev til seks laks i de tre dage, jeg fiskede Big Laxá, som er kendt for sine store laks – i hvert fald efter islandske forhold. De store MSW laks – Multi Sea Winter – brillierede dog med deres fravær, men friske grilse i en lind strøm stod ind fra Ishavet. Trods ellers et par yderst upopulære sæler i elvmundingen…

Det var først i august, og Big Laxás små grilse på 2-3 kg ville gerne lege med. De syntes rigtig godt om min lille Green Highlander, som de gerne steg til overfladen efter – allerhelst fisket stribende (“hitched”) i den stærke strøm.

Vi spottede også en enkelt lidt større laks, som stod fuldt synlig i strømmen. Men stige til mine fluer ville den ikke. Først da den blev viftet om næsen med en stor orangerød GP på synkeline, gik den til biddet. For øvrigt med en sådan vildskab, at dobbeltkrogen sad helt nede i svælget på 4 kg’s fisken!

Dengang var det ikke kotume at genudsætte fiskene, som det siden er blevet. Fisken kom derfor med op til røgemanden, som måtte love, at han ikke ville røge den for hårdt – på fåremøg, som sædvanen var på de kanter og i de dage. Vi udlændinge er jo lidt sartere end de indfødte…

Da vi rensede den velnærede fisk, bemærkede røgemanden, at den var mærket. Et lille metalmærke med navn og nummer var skudt ind i næsen på fisken, inden den var blevet udsat som smolt.

Mærket blev skåret ud og sendt ind til fiskeribiologerne i Akureyri. Det afslørede efterfølgende, at også denne fisk var en grilse med kun en enkelt vinter i havet – trods sine fulde fire kilo. Der er blevet frådset godt den vinter!

Laksefiskeri i Eystri Rangá

IMG_4103

Et helt nyt laksefiskeri

– Der er en ung mand, du absolut skal møde, sagde Orri så til mig en dag. – Han har gang i noget stort nede ved Rangar, som for øvrigt er flertal for Rangá. Elven består nemlig af to forgreninger – East og West Rangá, som mødes med Thverá og bliver til afløbet Holsá, inden de når Atlanterhavet.

Sidst i 1980’erne var Thröstur Ellidarsson taget til Norge for at uddanne sig som fiskeopdrætter på universitetet i Tromsø. Da han kom hjem til Island, gik han straks i gang med sea ranching i en lille lokal elv uden laksebestand. Han opdrættede laks til smolt-stadiet, hvorefter de blev sat ud i vandløbet. De første resultater var forrygende, da en meget stor procentdel af de udsatte laks vendte hjem igen som voksne laks.

Det gav blod på tanden, og Thröstur gik i gang med at opskalere forsøgene i Rangar. Heller ikke her lod succesen vente på sig. Fra det ene år til det andet gik Rangar fra at være totalt ukendt til at være de mest produktive lakseelve på hele Island. Og det siger ikke så lidt!

Thröstur tog imod og viste vej til et af de impassable vandfald, som var blevet sprængt bort, så laksene kunne komme videre op i systemet. Der var installeret en trappe og en tæller, så man kunne følge opgangen til det nye vand.

 – Skynd dig. Vi har kun ti minutter! Ordene kom fra Thröstur, mens vi ræsede ad en hullet grusvej i hans gamle 4-hjulstrækker. Formiddagens fiskepas endte klokken 13, og vi havde kun ti minutter.

Småløbende fik jeg samlet min Fisk & Fri fluestang og fik knyttet en lille dobbeltkroget Silver Blue på forfanget. Den placerede jeg efter bedste evne, hvor Thröstur pegede, og sandelig: I andet kast strammede linen op, og en fin blanklaks piskede overfladen til skum. Så hurtigt har jeg aldrig landet en laks før. Klokken var på slaget 13, da fisken kom på land!

IMG_3979

Put & Take laks med Hekla i baggrunden

IMG_4293

Thröstur blev siden snigløbet af lokale aktører, som overtog Rangar projektet, da det var godt oppe at køre. I en kort årrække kunne man her opleve noget så sjældent som godt og billigt laksefiskeri på Island. Først i 1990’erne kunne jeg derfor arrangere en række lakserejser for Jyllands-Postens trofaste læsere til rent ud sagt utrolige priser:

Således kunne vi i samarbejde med Icelandair præsentere læserne for én uges laksefiskeri i Rangar, med indkvartering og fuld forplejning til godt 5.000 danske kroner. Og det endda med udsigt til Vestmanna-øerne fra middagsbordet. Man tror det næppe i vore dage, hvor prisen for samme fiskeri ofte er 10-doblet…

Alle fik laks, og vi havde det meste for os selv. Men dagene i Paradis var snart talte. Nye ejere kom til, og priserne blev skruet voldsomt op. Til et niveau, hvor vi slet ikke kunne være med længere. Udsætningerne af opdrættede laksesmolt blev sat tilsvarende i vejret, så man nu kunne give fangstgaranti selv til uøvede laksefiskere. I hvert fald i højsæsonen.

Put & Take laks

I dag er udsætningerne af laksesmolt i Rangar systemet på flere hundrede tusinde, hvoraf blot nogle få procent vender voksne hjem. Men det er rigeligt til dagsfangster på op til 30-40 laks per fisker, når opgangen er på sit højeste. Som en langskægget spanioler sagde til mig sidste sommer, da jeg mødte ham og hans islandske guide ved elven:

– Hvorfor tage helt til Alaska, når man kan fange næsten lige så mange laks her på Island – blot få timers flyvning fra Barcelona?

Han var for øvrigt slet ikke klar over, at der i Alaska er tale om vilde laks født og opvokset i naturen. Mens alle laksene i Rangar med sammenløbet Holsá er udsatte opdrætsfisk fra dambrug. Og han var da også ligeglad:

– En laks er en laks er en laks, mente han. Også til den skyhøje pris, han havde betalt hjemmefra…

Den smukke Selá i det nordøstlige Island

Valutakrisen satte en brat stopper for prisernes himmelflugt på Island, der pludselig stod i gæld til noget nær hele verden. Mest dog England. Man havde lånt, belånt og viderelånt i et omfang, der aldrig var set før. Den islandske økonomi gik i knæ, og priserne raslede ned. En dag ringede telefonen, og i den anden ende var min gamle ven Orri fra NASF.

– Er du stadig interesseret i at fiske Selá og Hofsá?

Sådan lød spørgsmålet, for ønsket om at fiske disse to elve havde jeg ytret flere gange tidligere. Svaret blev derfor et klart og utvetydigt “ja”, for prisen var næsten fra det ene år til det andet reduceret til en brøkdel af den hidtidige dagspris. Og Orri bestyrede nu begge nævnte to elve. Så på den måde hjalp finanskrisen mig med at føje et par nye, klassiske lakseelve på Island til “been there and done that” listen!

En god fornemmelse – ikke mindst fordi priserne nu atter er oppe i skyerne. Og fordi USA’s præsident George Bush tidligere havde besøgt og fisket Selá med horder af “Men in Black” omkring. Og fordi Prince Charles i en årrække havde været fast gæst ved Hofsá. I et interview havde Charles sågar udtalt, at han syntes, Holsá var blevet lidt for dyr at fiske i. Ganske vist med et lille smil, for han hører jo til verdens absolut rigeste mennesker…

Man er således i overmåde fint selskab, når man har fisket disse to steder, som normalt var helt uden for min økonomiske rækkevidde!

– You gotta strike when the moment is right, without thinking”,   som Pink Floyd udtrykker det…

Fiskeopdræt på godt og ondt

Det er teknologien bag det moderne fiskeopdræt, som har muliggjort Rangar-projektet og bidraget med mange turistkroner til Islands betrængte økonomi. Samme teknologi har også hjulpet med at ophjælpe truede eller trængte bestande af vildlaks i andre elvsystemer.

Men nu vil islændingene også have del i den store kage, som industrielt lakseopdræt til direkte konsum er blevet. En milliardforretning, som primært er på norske hænder, men som andre nationer naturligvis også kigger sultent på.

Ørreder og rødinger som disse findes overalt på Island

IMG_2603

Da lakseopdrættet for alvor tog fart i 1980’erne og 1990’erne, trode mange, at det ville blive redningen for den truede vildlaks. De mange og efterhånden billige opdrætslaks ville gøre det urentabelt at fortsætte med højsøfiskeriet efter vildlaks i Nordatlanten med kilometerlange drivgarn – troede og håbede man. Lidet anede man dengang, at opdrættet af tamlaks blot ville føje endnu en trussel mod vildlaksen til listen:

  • At undslupne tamlaks i hundredtusindvis ville blande sig med vildlaksene på deres gydepladser og her udvande genpuljen.
  • At millioner af havlus fra de indeburede tamlaks ville kaste sig over de chanceløse vilde laksesmolt på deres vej ud mod åbent hav.
  • At medicin og kemikalier i tonsvis ville blive hældt ud i netburene og dermed havet for at øge indtjeningen fra lakseopdrættet.
  • Og at de opdrættede laks siden som billig fødevare sågar også kunne udgøre en trussel mod folkesundheden.

I takt med den øgede velstand på Island er antallet af sommerhuse også eksploderet. Dette i en sådan grad, at det nu er blevet et miljømæssigt problem ved en af sagaøens allerstørste attraktioner – Mývatn i det nordøstlige Island. I de seneste år har det vist sig, at spildevand fra de mange sommerhuse langs søen nu udgør et forureningsproblem – at søens vand overbelastes med næringssalte. Præcis som vi kender det herhjemmefra.

Seneste bud på en løsning af dette problem har man kunnet læse i de islandske aviser. Her foreslås det i ramme alvor at udsætte fremmede regnbueørreder i Mývatn for at rydde op efter sommerhusene. Man har nemlig hørt, at regnbueørreder har klaret tilsvarende opgaver flere steder i udlandet. Og regnbueørreder har man jo fået let adgang til med fiskeopdrættet, der hellere end gerne leverer…

Udsætning af opdrættede regnbueørreder i den sagnomspundne Mývatn vil være faunaforurening af værste skuffe. Ingen har nogen anelse om, hvad det vil betyde for søens økosystem – for søens oprindelige ørreder og rødinger.

Der er kun én løsning på forureningsproblemet fra de mange sommerhuse: Rensning af spildevandet, før det når søen.

Overfede rødinger

I takt med den stærkt øgede turisme er der også kommet øget efterspørgsel på lokale fødevarer, som er specifikke for Island. En af disse er fjeldørreden eller rødingen, som den retteligen bør kaldes. For en ørred er den jo ikke. Rødingen forbindes nemlig med det kolde, klare og rene vand, som Island markedsfører sig med. Og rødingen står derfor på menukortet på mange af sagaøens finere restauranter.

Da jeg i maj måned gæstede det fancy Ion hotel ved Thingvalla søen, fangede rødingen straks min interesse på menukortet. Hotellets kok, som gerne ville snakke dansk, da han var uddannet i Danmark, anbefalede rødingen, der ganske rigtigt stammede fra Island. Den ægte vare, altså.

Men jeg må indrømme, at jeg blev skuffet, da jeg fik den tilberedte røding ind på bordet. For så meget fedt har ingen vild røding nogensinde haft på kroppen, som denne fisk havde. Da jeg spurgte ind til, hvor på Island rødingen kom fra, måtte kokken gå til bekendelse: Den kom fra et dambrug ikke langt fra Selfoss…

Ugen efter kørte jeg rundt nær Selfoss og besøgte da et af de kendte ørredvande her. Et vand, som dels huser store bækørreder på adskillige kilo – dels byder på solide klækninger af diverse insekter og dermed et godt tørfluefiskeri.

Fiskene var der skam, og de ringede også fint efter de klækkende insekter – primært dansemyg. Sorte tørfluer str. 18 på et tyndt 7X forfang blev taget i forsigtige sip.

Men jeg studsede over den mørke sandbund, som flere steder var dækket af et tyndt sort slamlag. Sådan havde der ikke set ud for ti år siden, da jeg første gang gæstede åen, og forklaringen fandt jeg nogle kilometer længere opstrøms: Et dambrug uden rensefaciliteter. – Måske det selvsamme dambrug, som havde leveret rødingen til menukortet på hotellet?

Det er problemer som disse, de lokale myndigheder må holde et vågent øje med. For tager fiskeopdrættet først overhånd, vil det med sikkerhed gå ud over de vilde bestande af laks, ørreder og rødinger. Og dermed den for Island så lukrative fisketurisme.

Urørredens genfødsel

Er der noget, som Island råder over i rå mængder, så er det energi. Termisk energi fra undergrunden, og vandkraft fra smeltevandselvene. Den termiske energi bruger man i stor stil til opvarmning af huse og drivhuse, mens vandkraften leverer elektricitet til byer og industri.

IMG_2373

Varme kilder giver energi og rekordstore ørreder

IMG_2374

Som vi kun alt for godt kender til det herhjemme, så er vandkraft og vandrefisk en rigtig dårlig kombination. Vandkraft leverer ganske vist elektricitet, men hindrer samtidig laks og ørreder adgang til deres livsvigtige gydepladser – med Gudenåen og Tangeværket som det bedst kendte danske eksempel.

På Island er nok det mest kendte eksempel opstemningen af Sog elven ved Sogsstöðvar. Sog er det 22 km lange og klarvandede afløb fra den store Thingvalla sø.

Sog var tidligere – indtil etableringen af Sogsstöðvar og kraftværket ved Ljósafoss – det suverænt vigtigste gydevandløb for de store ørreder, som hvert efterår trak fra søen og ned i afløbet for at benytte de mange kilometer fint gydevandløb her. Som de havde gjort i årtusinder siden sidste istid. Og som de gjorde, da vikingerne holdt ting i den modsatte ende af søen for bare ét tusinde år siden.

Med bygningen af Sogsstöðvar i 1937 mistede storørreden i Thingvalls søen sine allervigtigste gydepladser, og bestanden gik efterfølgende voldsomt tilbage. For nogle år siden gik man dog fra lokal side i gang med at udnytte nogle af søens mindre tilløb – med målrettede udsætninger af ørreder, som fik nye gydepladser her. Og det har boostet fiskeriet gevaldigt – ikke mindst på et fåtal lokaliteter, som nu hjemsøges af ørrederne.

Samtidig har den vandkraftansvarlige myndighed lovet, at der vil blivet åbnet op for ørrederne ved Sogsstöðvar senest i 2020. Så de kan få deres gamle gydepladser tilbage. Fremtiden for Thingvellir ørreden ser således lysere ud, end den har gjort i lang tid, hvis ellers disse løfter holdes.

I det hele taget har flere og flere islændinge fået øjnene op for, at der venter dem miljømæssige problemer i den nærmeste fremtid.

Det kan man følge med i på websitet http://www.savingiceland.org, hvor også den internationalt kendte musiker Björk har engageret sig  Hun har i flere år haft sommerhus ned til Thingvalla søen og er derfor godt inde i mange af problematikkerne.

IMG_3195Jökulsá: Fra smeltevandselv til laksevand

IMG_3282

Værre ser det ud for de tætprikkede bækørreder i den berømte Svartá, som svenske Curt Lindhé beskrev i sin dejlige bog “På fiskesafari i Nordatlanten” fra 1966. Et vidunderligt vandløb, som vi på vort interskandinaviske magasin “Flugfiske i Norden”  (FiN) har arrangeret læserrejser til siden 1988. Der er nu planer om at stemme Svartá op til et mindre vandkraftprojekt, som med stor sikkerhed vil ødelægge fiskebestanden og fiskeriet i dette klassiske vandløb.

Der er således sjældent noget godt at sige om vandkraft, når det gælder vandmiljø og vandrefisk. Men ikke mindst i det sydlige USA har mange vandkraftværker dog haft en utilsigtet positiv effekt – hvis man altså ser tingene med ørredøjne:

De store og dybe vandkraftmagasiner lukker nemlig vand ud fra bunden, som er markant koldere end det omgivende vand. Og det kvitterer fiskene for med et godt ørredfiskeri i vandløbet nedstrøms opstemningen. Et fiskeri, der ikke eksisterede før opstemningen, hvor vandet var for varmt til laksefisk.

Jökulsá’s forvandling

En af de største smeltevandselve på Island er Jökulsá, der afvander den mægtige Vatnajökul gletcher. Fra naturens hånd en iskold mudderrende uden nævneværdigt fiskeliv. I det brune og kolde muddervand kan intet leve. Kun i et par mindre, klarvandede tilløb til smeltevandselven var der fiskeliv – i form af en begrænset naturlig laksebestand.

Allerede i 1960’erne var der fokus på vandkraften som billig energikilde til ikke mindst den kostbare fremstilling af aluminium, der kræver meget høje temperaturer. Det medfører et gigantisk energiforbrug, som kun vanskeligt kan dækkes med fossile brændstoffer. Derfor valgte Island at bygge et storstilet vandkraftanlæg til produktion af billig energi – specielt til fremstilling af aluminium.

IMG_2870Laksene i Jökulsá er vildfisk og genudsættes derfor altid

IMG_2939

Den nye aluminiumsfabrik, som ligger ved vejen mellem Keflavik lufthavn og Reykjavik by, blev taget i brug i 1972 og producerer nu aluminium af malm, der i en lind strøm skibes til Island. En stor arbejdsplads, som bidrager markant til Islands økonomi.

Da verdens forbrug af aluminium bare vokser og vokser, opstod der snart planer om et nyt stort anlæg – nu blot i den modsatte ende af landet. Her løber den mægtige Jökulsá, der som nævnt bringer brunt smeltevand fra Vatnajökul gletcheren mod nord til Ishavet. En elv med rigelig vandføring til et nyt stort vandkraftværk.

Som tænkt så gjort. Jökulsá blev stemmet op i Kárahnjúkar, hvor der etableredes et mægtigt vandkraftmagasin. Herfra blev og bliver vandet i en 60 km lang rørledning ledt til et ligeledes nybygget underjordisk 690 MW stort kraftværk i Fljótsdalur, hvor smeltevandet i 6 mægtige turbiner omdannes til elektricitet. Denne elektricitet sendes nu til havnebyen Reyðarfjörður, hvor den nye aluminiumsfabrik er placeret. Og hvortil en lind strøm af skibe med aluminiumsmalm nu valfarter.

Men tilbage til Jökulsá, der hermed er reduceret til en stadig stor, men nu absolut fiskbar elv med klart vand. Gletcherslammet er nemlig bundfældet i vandkraftmagasinet, som kun lukker overskydende, klart overfladevand ud. Vand, som endda er varmere end det oprindelige smeltevand.

Det sker dog, at afsmeltningen fra Vatnajökul sidst på sæsonen bliver så stor, at magasinet løber over. Da ligner Jökulsá sit gamle, ufiskbare og brune jeg. Men der er planer om at bygge endnu et kraftværk lidt længere nedstrøms for også at udnytte dette overskudsvand. Og da bør problemet være løst for laksefiskeriet.

Jökulsá

Et af de mindre tilløb til Jökulsá – med vildlaks

IMG_3129

Enter Thröstur Elliðarson, som vi jo allerede kender fra 1990’ernes vellykkede Rangar-projekt. Her blev laksefangsten via massive smoltudsætninger på bare det første år boostet fra 50 til mere end 1.600 hjemvendende laks. Thröstur kunne derfor straks se potentialet i den ændrede Jökulsá, der nu pludselig havde fået klart vand og en tilpas vandføring. og som allerede havde en bestand af vildlaks i tilløbene.

Han gik derfor i gang med at optimere den nye lakseelv. I 2012 blev der bortsprængt klipper tre steder langs hovedløbet, hvor passagemulighederne var dårlige for laksene. I dag har fiskene således adgang til mere end 100 km af denne nye lakseelv. Der er så mange nye fiskepladser, at ingen endnu har prøvet dem alle. Mange pools mangler således endnu at blive navngivet.

Der blev bygget smolt release ponds rundt omkring i hovedløb og tilløb – en aktivitet, Thröstur har stor erfaring med. Til dato er der således udsat næsten én million parr og smolt i Jökulsá med tilløb.

Hovedløbet er allerede tæt på at være selvreproducerende med vildlaks, hvorimod de mindre tilløb er så kolde, at de ikke vil kunne klare sig selv uden supplerende udsætninger. Til gengæld er de vigtige fiskevande, hvis hovedløbet skulle løbe over og blive ufiskbart sidst på sæsonen. Så tyr man til tilløbene i stedet og fisker videre heroppe.

Der er således sket rigtig meget i de forgangne 25 år, siden jeg første gang kastede mine fluer over de islandske elve og søer. Islændingene er et dygtigt og entreprenant folkefærd, som i Island har et helt unikt sted at boltre sig. Ind imellem kan det dog være sundt at stoppe op og tænke lidt over de mulige konsekvenser af det, man har gang i eller planlagt.

Der er masser af søer og elve på sagaøen, som vrimler med vilde laks, ørreder og rødinger. I tusindvis. Så jeg skal naturligvis til Island igen. Nu som frontman i BP Fiskerejser. Det glæder jeg mig rigtig meget til!

© 2016 Steen Ulnits

Processed with MOLDIV

Aktuelt 3. kvartal 2016

Contents
  1. Svenske tyvfiskere værre
  2. Lavere kvoter på østersøtorsk
  3. Tunen tilbage
  4. Sådan bliver det Bæredygtigt:
  5. Kludder med klithotel
  6. Vild varme i Vestervig
  7. Miljøminister sparer økologien bort
  8. Miljøminister bakker op om øget forurening
  9. Pensionsfonde dropper svinefabrikker
  10. Laksen i Storå skal fremover klare sig selv 
  11. Danmarks ynglebestand af skarv
  12. Bayer og Monsanto fusionerer
  13. Afrikansk svinepest på dansk svinefarm – i Rusland…
  14. 20 kg’s ørred fra New Zealand
  15. Samrådssæsonen skudt i gang
  16. Slut med store stallinger
  17. Stillehavslaks i aborresø
  18. – Kollektivt lynselvmord?
  19. Stopstemning ved Storåen
  20. Gældseftergivelse til landbruget
  21. Endnu en dæmning fjernes
  22. København sælger ud af sort energi
  23. Forbyd fyringsolie – i Arktis
  24. Kun en tåbe frygter ikke nitraten
  25. Olympisk Guld – til Island
  26. 130 år og – kønsmoden!
  27. Nye stenrev på vej
  28. Signalkrebs truer også flodkrebs hinsidan
  29. Vejle Havn åbner op
  30. Undersøisk iskort over Grønland
  31. Fedt som plantegødning
  32. Økologien på ny fremmarch
  33. Første store øko-ø
  34. Fynske flodkrebs
  35. Kæmpelaks til Clapton
  36. Rekordflynder på 200+ kg
  37. The Pig has landed – in Thy
  38. Farvel til Philae
  39. Ny forvaltningsplan for Østersøen
  40. 25 år på Island
  41. The Lost World of Mr. Hardy
  42. Glyphosat er guf for giftige alger
  43. EU forlænger godkendelse af RoundUp
  44. Danmark godkender hele 11 nye giftstoffer…
  45. Juno når Jupiter
  46. Rabat på Rødinger
  47. Støren styrer – i Skotland
  48. Mindre zink i svinefoder
  49. Mere vild natur i EU…
  50. Gammelt nyt om EU-klimamål
  51. Nye dyrkningsrestriktioner
  52. Slut med EU-tilskud til tyrefægtning
  53. Jökulsá: Fra gletcherelv til laksevand
  54. Desperat Løkke: – Sletter 80% af bevismateriale
  55. Udvandede vandplaner
  56. Vandområdeplanerne kort fortalt
  57. Chile indfører restriktioner
  58. Nye kvoter intet problem for lakseopdrættet
  59. Grødeskæring – nu efter behov
  60. Gylle dumpet på stranden
  61. 80 procent af randzonerne nu pløjet op
  62. Tobis-kvoten sættes ned med 112.000 ton
  63. HOF: Slut med frit fiskeri i Storåen

* Svenske tyvfiskere værre

I dele af Mellemsverige sker der et omfattende tyvfiskeri med garn, både i almindelige søer og i Put and Take vande. Flere og flere fiskeriinspektører beretter nu om, at de er blevet truet, når de har taget tyvfiskere på fersk gerning.

– Vi oplever ofte ulovlige redskaber i søerne, og der har været adskillige episoder i løbet af forgangne sommer, siger Bengt Olsson, som er fiskeriinspektør i Huddinge.

Ikke mindst i søen Gömmaren har fiskeriinspektører oplevet et øget tyvfiskeri med garn. Og når tyven tages på fersk gerning, kan det gå voldsomt for sig:

– Jeg blev truet med vold af en tyvfisker, der ikke ønskede at høre på, hvad vi sagde. Det viste sig siden at være en luftpistol, men det var alligevel meget ubehageligt, fortæller Mille Berg, som er fiskeriinspektør i Hides Fiskeplejeområde.

Politiet blev tilkaldt og pågreb manden, men frafaldt siden sagen.

Flere af Mille Bergs kolleger har også oplevet trusler og vold i forbindelse med afsløring af tyvfiskere:

– Tyvfiskere har ødelagt vores biler, skåret dæk op og knust ruder, fortæller opsynsmand Robert Orest under en patrulje rundt om Gömmaren.

Desuden er såvel embedsmænd som fiskeriinspektører blevet slået, har fået deres mobiltelefoner smadret og biler ridset.

– Jeg har nu et lille kamera på brystet. Det letter beviser om trusler, tyvfiskeri og lignende, siger Mille Berg.

Selvom tyvfiskeri er ikke har høj prioritet hos politiet, har flere tyvfiskere i Huddinge kvarter alligevel fået bøder.

– Tyvfiskere kan få fiskeudstyr beslaglagt, udstedt bøder og op til to års fængsel, fortæller Robert Orest.

– Vi støder ofte på garnfiskeri, som er målrettet store fisk. Lægger man de mange garn sammen, fanges der en utrolig mængde fisk. Så mange, at de efter al sandsynlighed sælges, siger Bengt Olsson. Han fremviser som bevis et billede af nogle rigtigt store aborrer, sandarter og gedder, som stammer fra en tyvfiskers garn.

Ulovligt garnfiskeri er således ikke kun et tiltagende dansk problem. Det findes overalt. Det er tidligere blevet nævnt, at et stort flertal af de pågrebne tyvfiskere skulle være af “anden etnisk herkomst end svensk”, men det oplyses der ikke noget om her.

Udlændinge er som bekendt et uhyre følsomt emne i Sverige, som er det nordiske land, der har modtaget suverænt flest flygtninge og indvandrere.

28. september 2016

Steen Ulnits

* Lavere kvoter på østersøtorsk

Mens det tilsyneladende går fremad for torsken i Nordsøen – efter flere års reducerede torskekvoter – går det den stik modsatte vej for dens artsfælle i Østersøen.

Hvis bestanden af torsk i Østersøen igen skal blive levedygtig, så skal der fremover skæres kraftigt ned på antallet af torsk, der ender i fiskekutternes lastrum.

Sådan lyder det fra EU-Kommissionen, som lægger op til at skære kraftigt i torskekvoterne i Østersøen for 2017. Kvoten for torsk i den vestlige Østersø bør beskæres med 88 procent i forhold til i år, mens kvoten for torsk i den østlige Østersø bør beskæres med 39 procent, lyder det fra kommissionen.

– Den videnskabelige rådgivning modtaget tidligere på året anbefalede kraftige reduktioner i fiskeriet for at hjælpe disse bestande med at vokse fra deres nuværende meget lave niveauer, skriver EU-Kommissionen således.

Dermed følger kommissionen en anbefaling fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), hvis biologer rådgiver kommissionen.

Hos Danmarks Fiskeriforening siger næstformand Kim Kær Hansen, at han ikke vidste, om han skulle grine eller græde, da han så udspillet, som nu skal behandles i ministerrådet.

Hvis det ender med at blive til virkelighed, vil det koste levebrødet for mange danske fiskere, siger Kim Kær Hansen:

– Det er en katastrofe, der er lagt op til. Det vil medføre en direkte lukning af fiskeriet i store dele af Østersøen. Det er klart, at det vil være de færreste virksomheder, der kan holde til at få skåret 88 procent af sin indtjening, siger næstformanden.

I Danmarks Naturfredningsforening siger biolog Henning Mørk Jørgensen, at en kraftig reduktion af kvoten er nødvendig, hvis der skal kunne fanges torsk i Østersøen i fremtiden:

– Torskebestanden er blevet så lav, at man i virkeligheden er derhenne, hvor man truer, at den overhovedet kan vedligeholde sig selv. At gydebestanden er blevet for lille til, at der kommer nye torsk nok, siger han.

Efter at anbefalingen fra ICES kom frem, gjorde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) det klart, at han vil arbejde for en mindre nedskæring af kvoterne til gavn for fiskeriet. I bedste Venstre-stil og uden smålig hensyntagen til miljøet.

Ifølge tal fra ministeriet fisker 392 fartøjer pt. efter torsk i den vestlige Østersø.

28. september 2016

Steen Ulnits

* Tunen tilbage

En af havets giganter, den blåfinnede tun, er nu igen til stede i danske farvande efter mere end 50 års fravær.

Kæmpefisken, der kan veje adskillige hundrede kilo og har en meget høj kommerciel værdi, forsvandt i begyndelsen af 1960’erne sporløst fra vore farvande.

I år er den sensationelt observeret i større stimer i både Skagerrak og Kattegat, hvor den med sine karakteriske plask og spring har vist sig i fuld figur på jagt efter føde.

– Med fare for at lægge mig ud med kirken, så er det nok noget, der minder om Jesu genkomst for de marine fisk, lyder det fra seniorforsker Kim Aarestrup, fra DTU Aqua. Han ønsker yderligere undersøgelser og en bæredygtig forvaltning af bestanden.

Det er formentlig langt bedre regulering af fiskeriet og voksende bestande af fødefisk som makreller, sild, brisling og ansjoser, der har fået de blåfinnede tun til igen at indtage de danske farvande.

Bestanden af blåfinnede tun er de seneste år vokset betragteligt, så antallet i dag vurderes at være lige så stort eller større end i 1950’erne.

Et meget forsigtigt bud er, at der i øjeblikket befinder sig flere hundrede af de enorme fisk i vore farvande, fortæller professor og tunekspert Brian Mackenzie fra DTU Aqua.

Det er dog forbudt at fiske efter tunfiskene, da fiskeriet er kvotebelagt og internationalt reguleret, og Danmark har ikke nogen kvote.

Flere artikler om tunen – en historisk (1999) og en futuristisk (2015):

http://ulnits.dk/spinnefiskeri/tunge-tun-og-tunge-tanker/

http://ulnits.dk/biologi/et-nyt-tuneventyr/

28. september 2016

Steen Ulnits

* Sådan bliver det Bæredygtigt:

Man godkender helt enkelt de ansøgninger, man selv har skrevet. Det skriver dagbladet Information.

Formand for Bæredygtigt Landbrug (BL), Flemming Fuglede Jørgensen, vurderede i 2014 en ansøgning til Promilleafgiftsfonden for Landbrug, som han selv havde underskrevet. Alligevel erklærede han sig ikke inhabil. Flemming Fugledes lobbyorganisation Bæredygtigt Landbrug fik efterfølgende tildelt 1,5 millioner kroner til en rapport, der promoverede organisationens mærkesager.

Det viser en aktindsigt fra et bestyrelsesmøde i fonden, skriver dagbladet Information. Formand i Transparency International Danmark, der bekæmper korruption og bestikkelse, Knut Gotfredsen, kalder dobbeltrollen “korruption”.

– Sådan gør man bare ikke, når der er tale om offentlige midler, siger han til Information.

Promilleafgiftsfonden for Landbrug yder blandt andet støtte til forskning inden for landbruget. I august 2016 udgav Copenhagen Business School en rapport med titlen “Dansk landbrugs rammevilkår og konkurrenceevne”. Ingen steder stod der, at det var Bæredygtigt Landbrug, der havde skaffet pengene til rapporten.

Konklusionen i rapporten var blandt andet, at de danske miljøregler er “konkurrenceforvridende” for landbruget. Det er en konklusion, som er en ren gentagelse af Bæredygtigt Landbrugs egne mærkesager. Bæredygtigt Landbrug arbejder for, at landbruget bør have mere lempelige rammevilkår, skriver Information. Det betyder ikke mindst lavere afgifter og lavere skat.

Rapporten er siden blevet kritiseret for at være uvidenskabelig og tendentiøs. Konklusionerne lå desuden meget langt fra resultaterne i to tilsvarende undersøgelser fra rådgivningsvirksomheden Cowi og Københavns Universitet.

Flemming Fuglede Jørgensen afviser over for Information, at han har været inhabil i sagen, men han ønsker ikke at kommentere sin egen rolle yderligere. Formanden for Statsrevisorerne, Peder Larsen (SF), mener derimod, at Flemming Fuglede Jørgensen har brudt forvaltningsloven.

“Fuglede” er efterhånden ved at være et belastet ord og navn. Både inden for og uden for dansk landbrug. Men Fuglede er sikkert en helt blandt vennerne i BL, hvor det er en kvalitet ikke at være belastet af almindelig anstændighed eller lade sig anfægte af moralske skrupler, der ellers ville holde de fleste tilbage.

For slet ikke at tale om videnskabeligt dokumenterede facts, som man kører ret henover med sine tonstunge landbrugsmaskiner – når og hvis de ikke lige passer ind i landbrugets våde drømme om optimal gødning.

Dette jævnfør det hæderkronede gamle Venstre-slogan:

“Hvis det er fakta, så benægter A fakta”…

28. september 2016

Steen Ulnits

* Kludder med klithotel

Planerne om at bygge et luksuriøst klithotel i Løkken ligger heldigvis stadig i skuffen. Der er nemlig endnu ikke blevet fundet nogle investorer til projektet.

Glæden var ellers stor, da et ambitiøst kystprojekt i Løkken sidste efterår kom med på Regeringens omstridte liste over ti projekter, som skulle være med til at øge kystturismen i Danmark. Et nyt hotel i Løkken med tilhørende wellness-center og værelser i de alleryderste klitrækker skulle lokke investorer med mindst 25 millioner på bankbogen til Løkken.

– Jeg var vildt begejstret. Det var et fantastisk projekt og jeg så noget projektmateriale, der så helt fantastisk ud. Og et fantastisk løft for byen kunne det blive, siger Stefan Karlborg, formand for Løkken Turistforening, om sine tanker umiddelbart efter, at han blev præsenteret for de store planer.

Smilene er dog stivnet en smule i løbet af de ti måneder, der er gået, siden Erhvervs- og Vækstministeriet gav Hjørring Kommune lov til at arbejde videre med at få ført planerne om et nyt klithotel i Løkken ud i livet. Ingen investorer har endnu meldt sig klar til at poste penge i projektet.

Måske har de – modsat regeringen – læst alle undersøgelserne, som påpeger, at det netop er de uberørte kyster, som trækker turister til Danmark. Og ikke de vandlande og feriecentre, som ofte ligger ubenyttede hen.

– Med investeringer i den størrelsesorden, som vi er på udkig efter, er det enten eller. Enten er investorerne der, eller også er de der ikke, og lige nu er der ingen investorer. Det er en proces, der tager tid. Sådan er det. Udviklingsprojekter tager tid, siger Helle Lyngbak, udviklingskonsulent i Hjørring Kommune.

Helle Lyngbak anslår, at der formentlig skal investeres mellem 50 og 75 millioner kroner, for at projektet i Løkken kan blive en realitet. Kommunen har indtil videre præsenteret projektet over for flere potentielle investorer, men ingen pengemænd er endnu bidt på krogen. Og det er nødvendigt, før det nye klithotel kan blive bygget.

– Det er ikke Hjørring Kommune, der skal bygge et hotel. Hjørring Kommune bygger ikke hoteller og driver ikke hoteller, så det er en privat investering, der skal laves i byen. Det, vi gør, er at skabe mulighederne for en kommende investor, siger Helle Lyngbak.

Planen for projektet i Løkken er at rive det nuværende Hotel Klitbakken ned. Derefter skal der opføres et nyt hotel med 34 værelser med konferencefaciliteter og restaurant samt 14 satellitværelser i de alleryderste klitrækker, hvor der også skal opføres et wellness-center, plankestier, en udsigtsplatform og ti nye badehuse direkte på stranden. Derudover skal byens vandtårn og redningshus omdannes til udsigtstårn og til lokaler, der kan bruges til pop-up arrangementer.

– Det åbner et helt nyt marked. Vi har ikke korttidsturister her i den forstand, som et hotel ville give. Så det åbner simpelthen nogle nye perspektiver for byen, siger Stefan Karlborg, som dog er lidt bekymret over, at ingen investorer hidtil har set det samme lys i projektet som ham.

– Jeg tør godt sige, at jeg er en anelse skuffet. Jeg havde jo håbet, at de stod i kø herude, men jeg er vel realist nok til at forstå, at det ikke er sådan noget, der lige sker, siger Stefan Karlborg.

Selvom det endnu er uvist, om og hvornår første spadestik til det nye klithotel bliver taget, forsikrer Helle Lyngbak, at Hjørring Kommune skam arbejder videre med at finde investorer til projektet. Og hun er sikker på, at det nok skal lykkes inden november 2020, hvor kommunens tilladelse til at omgå kystnærhedszonen og klitfredningsbestemmelsen udløber.

– Jeg er fuldstændig sikker på, at projektet er så godt, at det nok skal blive til noget. Det kommer til at stå her om tre år, og så er jeg glad, siger Helle Lyngbak.

Klithotel-projektet i Løkken er det eneste af regeringens ti kystprojekter, der ligger i Nordjylland. Og med sine planlagte bygninger direkte på stranden det, der sandsynligvis vil være det mest skæmmende for kystlinjen.

Projekter som dette er som at tisse i bukserne og save den gren over, man selv sidder på. Samtidig.

Det er bare dobbelt dumt.

28. september 2016

Steen Ulnits


* Vild varme i Vestervig

Sommervarmen giver hedebølge i Nordvestjylland – den første i september måned, siden temperaturmålingerne begyndte i 1874.

Det er en helt usædvanlig sommervarme, vi oplever netop nu – med landsdækkende varmebølge og lokale hedebølger.

Tre dage i træk nåede temperaturen ved Vestervig i det sydlige Thy over 27 grader. Efter nogle usædvanligt varme septemberdage var det nok til, at man officielt kunne erklære hedebølge. Det kræver nemlig, at gennemsnittet af dagens højeste temperatur over tre dage er over 28 grader.

Hen over de tre på hinanden følgende dage var dagens højeste temperatur i gennemsnit hele 28,7 grader – og dermed overskred man grænsen for hedebølge ganske markant. At det er historisk varme, man oplever, viser 142 år gamle vejrdata.

I Vestervig har man foretaget daglige temperaturmålinger siden 1874 – og de viser, at man i den tid aldrig har haft så meget som én eneste varmebølge (der ‘blot’ kræver 25 grader over tre dage) i september måned – og således har man i sagens natur heller ikke haft hedebølge.

Hedebølgen – og varmebølgen for den sags skyld – er således den første, man oplever i Vestervig i Nordvestjylland i mindst 142 år. Og når man som jeg er døbt i netop Vestervig kirke – landets største landsbykirke og med udsigt over både Limfjorden og Vesterhavet – kan man jo ikke undgå at være bare en smule stolt…

Alle forudsætninger er således til stede for, at vi kan opleve fænomenet “Indian Summer”. Der er tre ting, som efter DMI’s definition skal være opfyldt, før man kan tale om Indian Summer:

Der skal have været nattefrost. Der skal være mindst lige under 20 graders varme. Og bladene på træerne skal have de klassiske flotte efterårsfarver. Faktisk havde vi frostvejr om natten flere steder i forgangne uge, og faktisk er der chance for omkring 20 grader flere steder i den kommende weekend.

I så fald får vi en tidlig Indian Summer – dog uden de karakteristiske stærke røde og gule farver, som normalt hører oktober til.

21. september 2016

Steen Ulnits

* Miljøminister sparer økologien bort

Ja, man kan snart ikke blive overrasket længere. Til trods for, at økologien tordner frem og der mangler økovarer på hylderne, så vælger fødevareminister Esben Lunde Larsen at tilgodese sine venner i det konventionelle industrilandbrug.

I sit finanslovsforslag har regeringen nemlig omprioriteret de såkaldte landdistriktsmidler fra EU for at finansiere Blå Bloks giftsprøjtende og gyllespredende landbrugspakke. Og det går blandt andet ud over støtteordninger til økologien, som beskæres med mindst 76 millioner kroner allerede fra næste år.

– Det, man fjerner her, er mange af de ting, som skaber ny viden, nye markeder og samarbejder, der fremmer økologi. Der er tale om en gradvis afmontering af den politik, som har gjort Danmark til verdens førende økologination, både i forhold til salg, omstilling i offentlige køkkener og forskning. Så det er bestemt ikke en positiv udvikling, siger direktør i Økologisk Landsforening Paul Holmbeck.

Besparelserne på økologi i den nye finanslov er følgende:

Økologivisionen, investeringsstøtte: På sidste års finanslov var der budgetteret med 21 millioner kroner i 2017 og 18,5 millioner i 2018 til investeringer, der forbedrer produktivitet, dyrevelfærd og biodiversitet. Ordningen bortfalder helt i regeringens nye finanslovsforslag.

Økologisk investeringsstøtte til kvæg og svin: Der var budgetteret med 30 millioner kroner i 2017 og 2018, men ordningen bortfalder helt i regeringens nye finanslovsforslag.

Kvalitetsfødevarer, økologi og netværksaktiviteter: Der var afsat 45 millioner kroner til »fremme af produktion og afsætning af økologiske fødevarer«, »en værdiskabende produktion af et mangfoldigt udbud af kvalitetsfødevarer« og »mindre fødevareproducenters afsætning af fødevarer« i 2019, som nu bortfalder.

Økologisk udvikling: Der var afsat 10 millioner i 2017 og 5 millioner i 2018, som nu bortfalder.

Økologisk Fødevarerådgivning: En bevilling på 4,8 mio. kr. i 2016 til Økologisk Fødevarerådgivning, som har hjulpet mindre virksomheder med produktudvikling og adgang til supermarkedets hylder, er bortfaldet, og der er ingen midler til indsatsen i 2017.

Erhvervsudviklingsmidler: Der var afsat 15 millioner kroner årligt til økologi, som nu bortfalder.

Økologiforskning: Har fået 30-60 millioner kroner årligt de senere år, fik 20 millioner kroner i 2016, og bortfalder helt i 2017.

Den minister og den regering er bare en sand katastrofe for alt, der er godt og sundt.

21. september 2016

Steen Ulnits

* Miljøminister bakker op om øget forurening

Danmarks miljøafviklingsminister, Venstres vestjyske konfirmand Esben Lunde Larsen, vil nu ændre miljøbeskyttelsesloven, så det bliver muligt at forurene endnu mere i den danske natur.

Kun tre danske havbrugsfamilier og en enkelt japaner vil få glæde af den kommende lovændring, der vil gå ud over miljøet og alle os andre. Esben Lunde vil have ændret miljøbeskyttelsesloven, fordi Natur- og Miljøklagenævnet i slutningen af 2014 lukkede Hjarnø Havbrugs forurenende havbrug syd for Endelave – blandt andet under henvisning til, at der ikke var dokumentation for, at muslingefarme inde i As Vig kunne fjerne forureningen tyve kilometer ude ved Endelave.

Esben Lunde har derfor fremsendt udkast til en ændring af miljøbeskyttelsesloven, hvoraf det fremgår, at han vil give tilladelse til, at muslinge- og tangfarme kan kompensere for udslip af kvælstof og fosfor, hvis blot de ligger i det samme vandområde. Om så tiltagene virker eller ej…

Sagen er nemlig, at det ikke er bevist, at selv kæmpestore muslinge- og tangfarme på langt over 100 hektar kan kompensere for den store mængde kvælstof og fosfor, som opdrættet af regnbueørreder i havbrug er årsag til. De store muslinge- og tangfarme vil derimod selv virke ødelæggende på havbunden, fordi de skygger for sollyset.

De mange tusinde burørreder lukker enorme mængder affaldsstoffer ud. Der slipper også gift fra kobberbehandling af burene og medicinering af fiskene ud i vandet.

Venstres miljøminister har sat lovændringen i gang med opbakning fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, der ellers ynder at slå sig op som “Blå Bloks Grønne Stemme”. Måske de fremover skal kaldes “Blå Bloks Giftiggrønne Stemme”. Det ville passe bedre med virkeligheden.

Med til at skubbe på er Venstre-regeringens finansordfører, Jacob Jensen, der såmænd har et bijob i bestyrelsen for det storforurerende japanskejede havbrug Musholms A/S. Han bliver således betalt for at få de forurenende tiltag sikkert gennem Folketinget – i tilgift til sin ellers udmærkede løn som MF’er…

Ud over japanske Musholm vil havbrugsfamilierne Pedersen og Petersen fra Hjarnø Havbrug A/S og Snaptun Fisk Export A/S samt familien Priess fra Aquapri A/S få glæde af loven, der netop er blevet sendt i høring.

21. september 2016

Steen Ulnits

* Pensionsfonde dropper svinefabrikker

Et projekt under Væktsfonden og Dansk Landbrugskapital om at bygge 10 kæmpe danske svinefarme for i alt fem mia. kr. er blevet præsenteret for flere potentielle investorer, herunder pensionskasser.

Men projektet har ingen gang på jord og er allerede skudt ned.

Dr.dk kunne ellers tidligere fortælle, at Dansk Landbrugskapital, der er etableret som en redningsfond til redning af den danske landbrugssektor, havde planer om at skaffe finansiering til 10 kæmpestore danske  svinefarme med søer og produktion af 1,6 mio. slagtesvin om året i Danmark.

Men nu siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), at projektet ikke længere er aktuelt:

– Vækstfonden har arbejdet på modeller for Dansk Landbrugskapital. Det har blandt andet været overvejet at etablere produktion af svin i stor skala, men det har vist sig, at modellen ikke er tilstrækkelig attraktiv for pensionsselskaberne at investere i, siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen.

I stedet arbejder Dansk Landbrugskapital nu på at hjælpe effektive, men gældsplagede landmænd.

Landbrugsavisen.dk kan nu afsløre en række yderligere detaljer om den plan, som Dansk Landbrugskapital har præsenteret for flere potentielle investorer.

Ifølge den nu skrinlagte plan skulle Dansk Landbrugskapital være med til at finansiere byggeriet af 10 kæmpe svinefarme i Danmark. Det var tanken, at farmene hver især skulle have 5.000 søer og producere cirka 160.000 slagtesvin.  I alt en produktion på 1,6 mio. svin fra de 10 farme. Som om vi ikke producerede svin nok. Knap 30 millioner om året.

Dertil kommer, at hver af de 10 svinefarme skulle råde over 2.000 hektar, hvor farmen skulle eje de 1.000 hektar og leje de sidste 1.000 hektar.

I forretningsplanen, der ikke er offentliggjort, blev det forudsat, at de 1.000 hektar, der skulle købes til hver farm, skulle erhverves for 140.000 kr. pr. hektar. Der skulle altså købes 10 gange 1.000 hektar til en pris af 140.000 kr. pr. hektar.

Ud over den halve mia. kr., som den danske stat allerede har skudt ind i Dansk Landbrugskapital, var det planen, at danske pensionsselskaber skulle skyde yderligere halvanden mia. kr. i fonden.

Men ifølge Troels Lund Poulsen har ingen pensionsselskaber udvist interesse. Det er ikke hverken in, politisk korrekt eller økonomisk rentabelt at fortsætte det nuværende svineri.

Dertil kommer, at der skulle findes finansiering af yderligere tre mia. kr., for at projektet kunne blive til virkelighed.

Så trak pensionsselskaberne sig heldigvis. De er heldigvis klogere end regeringen.

21. september 2016

Steen Ulnits

* Laksen i Storå skal fremover klare sig selv 

– uden supplerende udsætninger…

I 70 år har der været udsat laks i Storå, men en målrettet indsats for at ophjælpe den vilde bestand betyder, at laksen nu forventes at kunne klare sig selv.

Bestanden af laks i den Vestjydske Storå, som er Danmarks næstlængste vandløb, skal fra foråret 2017 klare sig uden udsætning af opdrættede laks. Der har været arbejdet med opdræt og udsætning af laks i Storå i mere end 70 år og dermed ophører en lang tradition.

Processen med at udfase udsætning af opdrættede laks blev startet allerede i 2014, hvor der blev sat ½-års laks ud for sidste gang i tilløb til Storå. I 2015 og 2016 blev der kun udsat 1-års laks i hovedløbet, og det er nu planlagt, at den sidste udsætning af 1-års laks skal foregå i foråret 2017.

Laksebestanden har været i kraftig fremgang i de senere år, hvor der er gjort en stor indsats for at genskabe gode passage-, gyde- og opvækstmuligheder for laks i mange tilløb nedenfor Holstebro, og hvor der er indført reguleringer af fiskeriet i Storå og Nissum Fjord, som åen løber ud i.

Derfor er der nu grundlag for at indstille udsætningerne af laks med henblik på, at undersøge om bestanden kan klare sig selv.

I 2016 er de totale indrapporterede laksefangster fra lystfiskeri i Storå det højeste registrerede nogensinde. De obligatoriske indrapporteringer viser, at der pr. 1. september 2016 er indrapporteret fangst af 1.042 laks, og tallet bliver højere, idet fiskesæsonen først slutter 15. oktober. I samme periode var der i 2015 kun indrapporteret fangst af ca. 400 laks.

I 2015 viste DTU Aquas bestandsanalyser, at den samlede opgang af laks i Storå var på omkring 5.800 laks. Til sammenligning var den samlede opgang af gydemodne laks i Storå i 2010 og 2013 henholdsvis 1.400 og 1.350 laks. Tilbage i 2003 viste en undersøgelse, at bestanden kun var på 166 laks.

Bestanden er således mangedoblet siden 2003 og firdoblet fra 2010 til 2015, og det store antal stangfangede laks i 2016 giver grundlag for at formode, at bestanden er vokset yderligere siden 2015.

21. september 2016

Steen Ulnits

* Danmarks ynglebestand af skarv

Danmarks ynglebestand af skarv anno 2016 er nu opgjort. Det blev til 31.682 reder, hvilket svarer til en fremgang på 1,0 %. Det er nu tredje år i træk, at antallet ligger omkring 31.000 par.

Der var 83 kolonier i år, hvilket er det højeste nogensinde. Heriblandt 9 kolonier på helt nye lokaliteter. I 2016 havde skarverne forladt fire af de kolonier, som eksisterede i 2015. Og i 10 kolonier var der flere end 1.000 reder.

Fem af de helt store kolonier fandtes i “Smålandsfarvandet”, hvor antallet af reder er steget med 20%. Her drager skarverne fordel af fremgangen i bestanden af den ligeledes invasive sortmundede kutling.

For første gang blev en drone benyttet til optælling af reder. Dog kun i én enkelt koloni.

Hele rapporten kan downloades på http://dce2.au.dk/pub/TR87.pdf

14. september 2016

Steen Ulnits

* Bayer og Monsanto fusionerer

Den tyske kemigigant Bayer køber nu den amerikanske såsæds- og kemigigant Monsanto.

Det står nu helt klart, efter at de to selskaber forleden oplyste, at de har underskrevet en hensigtserklæring om handelen. Den indebærer, at Bayer køber Monsanto for 128 US dollar pr. aktie. Betalingen sker i kontanter, hedder det i en meddelelse på Bayers hjemmeside. Dem har man åbenbart rigtig mange af i kemibranchen. – Måske i de blandt narkohandlere så eftertragtede 500 € sedler?

Den fastlagte pris betyder, at Monsantos aktionærer får en gevinst på 44 procent i forhold til kursen den 9. maj 2016, hvor Bayer fremsatte sit nu endelige tilbud.

Dermed ser en af verdens absolut største firmaer inden for landbruget dagens lys. Begge selskaber er kendt for at udvikle og  sælge planteværnsmidler – sprøjtegifte på almindeligt dansk – men Monsanto har efterhånden også opbygget en stor forretning inden for såsæd. Ikke mindst hvad de moderne genmodificerede afgrøder (GMO) angår.

Handelen har været rygtet længe, og parterne er altså nu blevet enige. Det vurderes, at opkøbet vil tilføre det nye selskab synergier (besparelser – øgning af indtjeningen) årligt for en værdi af 1,5 mia. US-dollars, svarende til ca. 10 mia. danske kr.

Før kæmpehandelen kan gennemføres , skal den dog først godkendes af de relevante myndigheder. Jeg krydser fingre for, at den ikke går igennem. Jo større sådanne selskaber bliver, desto sværere er de at kontrollere. Til sidst sætter selskaberne selv dagsordenen.

Og mere gift er altså ikke det, vi har brug for.

14. september 2016

Steen Ulnits

* Afrikansk svinepest på dansk svinefarm – i Rusland…

Den danskejede landbrugsvirksomhed Axzon A/S oplyser i en pressemeddelelse, at de er blevet ramt af et udbrud af afrikansk svinepest (ASF) på en stor farm i Krasnodar i det sydlige Rusland.

Farmen, kaldet DAN KUB, er en integreret produktion med 2.700 søer og ca. 30.000 grise i stalden i alt samt tilhørende slagtning. Farmen udgør seks procent af Axzons samlede produktion.

Udbruddet er stadig i den indledende fase, men flere blodprøver samt symptomer ved omkring 200 døde slagtesvin bekræfter, at besætningen er ramt af afrikansk svinepest, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

– Smittekilden til udbruddet er stadig ukendt, og det er overraskende, at ASF-sygdommen skulle ramme en gård som denne med det absolut højeste og mest grundige biosikkerhedssystem, skriver Axzon A/S selv.

Det er ikke første gang, en dansk koncern rammes af ASF i udlandet. For to år siden ramtes ligeledes danske Idavang af afrikansk svinepest i Litauen. Også dengang var man overrasket, eftersom sikkerhedssystemerne var hårde. Sagde man. Syntes man selv.

I virkelighedens verden er sikkerhedssystemerne jo tydeligvis ikke stærke nok. Det er jo netop derfor, man flytter produktionen til dårligt udviklede lande, hvor miljø er en by i – Rusland. Hvor der jo stilles meget lempelige krav til sikkerhed og miljø. Det er der penge i til investorerne, som sidder lunt og godt i et land langt væk fra problemerne. Eksempelvis Danmark. Mange Venstre-politikere har derfor investeret pensionen i lande som Rusland og Lithauen, hvor de rigtig kan svine.

Ovenstående eksempler dokumenterer blot, at der overhovedet ikke er styr på, hvad der foregår inden for dørene på disse gigantiske svinefabrikker. Se blot, hvad der skete med MRSA-bakterien, som nu er ude af kontrol herhjemme. Tak din Venstre-politiker for det.

Pengene styrer – herhjemme som i udlandet.

14. september 2016

Steen Ulnits

* 20 kg’s ørred fra New Zealand

Bryce Helms i New Zealand fanget verdens næststørste ørred, kun 50 gram lettere end den gældende rekord.

– Det var en utrolig følelse at fange en af ​​de største ørreder nogensinde, og kampen var rå på det lette grej, siger Helms til norske VG.

Han er professionel lystfisker og arbejder for grejfirmaet Savage Gear. Det var derfor på Savage Gear’s Facebook side, man først kunne læse om, hvor tæt han var på at slå verdensrekorden:

– Fisken vejede 20,2 kg lige ude af vandet, men efter en nat på is og et større blodtab lå den officielle vægt på 19,05 kg. Det er kun 0,05 kg fra verdensrekorden.

Helms sagde, at han havde håbet, at han kunne sætte ørreden ud igen, men det gik ikke, fordi det var helt udmattet. – Det gjorde mig lidt trist, sagde han.

Fisken blev taget på spin med gummifisk natten til 10. september. Det skete i Ohau-C kanalen i New Zealand. Helms fortalte til VG, at han er lidt skuffet over ikke at slå verdensrekorden, når han nu var så tæt på:

– Især da fisken havde ligget på is i 16 timer og havde blødt meget, før vi fik vejet den efter de gældende regler. Men det er nu alligevel en vidunderlig fisk og et minde for livet, siger han. Men hvorfor skulle han også vente så længe med at få den vejet – når det nu var en potentiel rekordfisk?

International Game Fish Association fortæller, at den eksisterende verdensrekord blev taget i Ohau-B kanalen i det samme område af New Zealand. Det var Otwin Kandolf, der fangede den i marts 2013. Verdensrekordfisken vejede 19,1 kg.

Websitet Hooked skrev i kølvandet på den tidligere verdensrekord, at denne kanal har særlig god tilgang af føde. Dette ikke mindst på grund af et lokalt lakseopdræt, som ørrederne æder overskydende foderpiller fra. Helms fortæller dog til VG, at fiskene i Ohau-C kanalen spiser færre foderpiller, da kanalen har mange andre og mere naturlige fødeemner.

Tjaeh. Rigtige fisk er det jo ikke, som vokser sig rekordstore på en diæt af overskydende foderpiller fra fiskeopdræt. Kønne at se på er de heller ikke. Overfede og pukkelryggede, som de er. På Island ser man nu desværre også enkelte grimme monsterørreder, som har fundet frem til den nemme mad fra et fiskeopdræt…

14. september 2016

Steen Ulnits

* Samrådssæsonen skudt i gang

Landbrugs- og Fødevarepakken er omdrejningspunktet for tre samråd i dag onsdag 14. september.

Her skal miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen svare på en række spørgsmål fra Miljø- og Fødevareudvalget i Folketinget om, hvordan det går med at få godkendt pakken af EU-Kommisisonen.

Ved et af samrådene, som er lukket for offentligheden, skal Esben Lunde Larsen give en status for, hvordan det går med dialogen mellem regeringen og EU-Kommissionen om de to emner. Det er en dialog, som regeringen indtil videre har holdt helt tæt ind til kroppen – vel vidende, at de her opererer på kanten af det ulovlige.

En grøn alliance bestående af Simon Kollerup (S), Maria Reumert Gjerding (EL), Christian Poll (ALT), Ida Auken (RV) og Trine Torp (SF) har bedt Esben Lunde Larsen om at orientere om, hvad den danske regering har svaret på EU’s pilotskrivelse om landbrugs- og fødevarepakken. De ønsker at vide, hvad der sker med landbrugspakken, hvis EU-Kommissionen ikke stiller sig tilfreds med regeringens svar på pilotskrivelsen.

Det skal blive spændende at få svarene.

14. september 2016

Steen Ulnits

* Slut med store stallinger

Antallet af stallinger i Danmark har været faldende lige siden årtusindskiftet. Der var stadig en del store stallinger frem til midt i 1990’erne, men herefter blev der færre af dem.

Ved den seneste undersøgelse i august 2016 var der kun 63 større stallinger på den 600 m lange strækning ved Vilholt Mølle i Gudenåen. Kun få fisk var over 30 cm, og den største var 36 cm. På den samme strækning var der 491 større stallinger ved en tilsvarende undersøgelse i 1992, dvs. næsten otte gange så mange, og en del var over 40 cm.

Antallet af store ørreder er også under det forventede ud fra det store antal ørredyngel. Ved undersøgelsen i august fangedes slet ikke bækørreder over 30 cm, fortæller DTU Aqua.

Der finder et begrænset lystfiskeri sted på strækningen, og de lokale lystfiskere tager sjældent fangede fisk med sig hjem. De allerfleste genudsættes. Det faldende antal store stallinger og ørreder kan derfor ikke tilskrives lystfiskeri. Derimod er odderen indvandret til Gudenåen omkring årtusindskiftet, og der er også en del skarv i modsætning til tidligere. Desuden er der observeret mink og fiskehejre.

Både odder, skarv, mink og fiskehejre æder fisk i vandløb, deriblandt ørreder og stallinger. Det kan gå hårdt ud over bestandene, og det er sandsynligt, at det faldende antal store fisk skyldes prædation.

Af samme årsag er det en god strategi for ørrederne at udvandre til Mossø som étårsfisk. Det sikrer sandsynligvis en bedre overlevelse af fiskene, end hvis de var forblevet i Gudenåen som bækørred. Denne mulighed havde fiskene ikke tidligere, hvor Vilholt Mølle spærrede for fiskenes opstrøms vandring.

7. september 2016

Steen Ulnits

* Stillehavslaks i aborresø

Søen Abborrtjärn i jämtlandske Ragunda har længe huset en næsten hemmelig og sensationel fiskeart: Sockeye laks. Fiskeentusiasten Marc Westrin fra Lund, som havde fundet ud af, at der var sockeye i Abborrtjärn, fangede den 2. juli en laks, som vejede præcis 250 gram. Det er den nedre grænse for, at en fiskeart skal kunne godkendes som svensk rekord.

Rekorden er nu officielt anerkendt og ikke så lidt af en sensation, da fangsten af ​​denne art aldrig før er registreret. Her er, hvad Marc Westrin selv fortæller om fangsten:

– Tanken om at fange en sockeye laks i Sverige har besat mig, siden jeg i en gammel gulnet encyklopædi læste om udsætning af stillehavslaks i 1950’erne. Efter grundig forskning satsede jeg målrettet i denne lille sø i Jämtland. I løbet af de fire dage, jeg fiskede, lykkedes det mig at fange otte sockeye laks. Gennemsnitsstørrelsen var godt 220 gram, hvilket er for lidt til registrering af rekordfisk. Men heldigvis pressede den største lige akkurat vægtnålen ned på de magiske 250 gram, der kræves for registrering.

– Alle sockeye laksene kæmpede vildt trods deres ringe størrelse. Tabet af en endnu større fisk, som jeg anslog til et halvt kilo, giver mig gode forhåbninger om senere at slå min egen rekord. Jeg tror er, at dette var voksne fisk, som skulle yngle og derefter dø til efteråret. Alle stillehavslaks dør som bekendt efter gydningen – også den indespærrede udgave af sockeye laksen – den såaldte “kokanee”. Måske størrelsesfordelingen er helt anderledes næste år, spekulerer Marc Westrin.

Sockeye laksen, der hedder Oncorhynchus nerka på latin, er en af ​​de nordamerikanske laksefisk, som man i 1900-tallet eksperimenterede med at sætte sig ud i forskellige vandsystemer i Sverige. Heriblandt den store Vättern og den mindre skånske Ringsjön. Gydning er blevet observeret i flere vande, men i de fleste søer forsvandt fiskene igen efter få år.

I Abborrtjärn har de udsatte sockeye laks imidlertid formået at slå an og reproducere sig selv år efter år – igennem mere end et halvt århundrede. Laksen forekommer i to former: Én i ferskvand og én i saltvand. Ferskvandsformen, som er sat ud i Sverige, kaldes i sit hjemland for “kokanee”. Spørgsmålet er nu , om Abborrtjärns kokanee i dag er den eneste bestand, der har overlevet, eller om der er flere “hemmelige” vande med denne lille, sølvfarvede laks?

Rekordfisken på 250 gram huggede på en 7 grams Atomsilda den 2. juli i år. Den var 30 centimeter lang og 15 centimeter i omkreds.

7. september 2016

Steen Ulnits

* – Kollektivt lynselvmord?

Sensommeren er højsæson for tordenvejr og lynnedslag.

Sidst i august tilbage i 1999 var jeg på rundtur i Jylland. Formålet var at supplere bestanden af fotos af jyske fiskevande – med den kommende bog “Jyllands Bedste Fiskevande” (Gyldendal, 2001) i tankerne.

Undervejs gjorde vi holdt i Nymindegab, hvor vi blev mødt af et gigantisk tordenvejr og tilhørende skybrud. Dagen efter og på marken ved siden af lå 21 malkekøer dræbt af lynnedslag. De havde søgt ly under nogle store træer, hvilket de naturligvis ikke skulle have gjort.

Men det var for ingenting at regne mod det, der netop er sket på Hardangervidda i Norge. Her blev det skæbnesvangert for intet mindre end 323 rensdyr, da et tordenvejr i torsdags bevægede sig over den norske naturpark Hardangervidda, som ligger mellem Oslo og Bergen.

Da en ansat fra Statens Naturopsyn kørte patrulje i parken fredag, lå de flere hundrede døde dyr tæt op af hinanden i et område på omkring 50-80 meter i diameter.

De mange rensdyr er med al sandsynlighed blevet dræbt af lynnedslag – og et enkelt nedslag vil faktisk godt kunne tage livet af så stort et antal dyr, forklarer Joachim Holbøll, der er professor ved DTU Elektro:

– Der løber nemlig en strøm på op til 50.000 ampere ned i jorden ved et lynnedslag. Det gør, at der kommer meget store spændinger på jordoverfladen, hvor vi eller rensdyr står.

– Hvis jeg står med godt spredte ben 10 meter fra lynet, så kan der godt være 1.000 volt fra den ene fod til den anden. Og det er ikke sundt, siger Joachim Holbøll.

Det afgørende antal volt, der løber igennem kroppen, bliver altså kun værre, des længere man har mellem benene.

– Det, der gør det ekstra svært for dyrene, er afstanden mellem forben og bagben. Den elektriske spænding, som dyret oplever, er her så stor, at det medfører en høj strøm gennem bugen, som kan være livstruende, slutter professoren.

7. september 2016

Steen Ulnits

* Stopstemning ved Storåen

62 % af vandløbene i Storå-systemet, svarende til 335 km vandløb, ligger opstrøms kraftværket og vandkraftsøen, der blev anlagt i Holstebro tilbage i 1941.

DTU Aqua har undersøgt ørredbestanden i vandsystemet fire gange siden 1989. Resultaterne har hver gang vist, at vandkraftværket har stor negativ betydning for de naturlige ørredbestandes udbredelse og størrelse i vandsystemet. Undersøgelser har vist, at laksen ligeledes er fåtallig på de undersøgte lokaliteter opstrøms opstemningen ved vandkraftsøen.

I den nye 2016 plan for fiskepleje for Storå kan man blandt andet læse, at der er langt flest vandløb med ørredyngel nedstrøms kraftværket. Her var der i 2015 ørredyngel på 69 % af de undersøgte strækninger. Opstrøms kraftværket var der kun yngel på 40 % af de undersøgte strækninger. Vandkraftværket producerer ikke længere strøm, idet strømproduktionen ophørte i 2011.

Tilsvarende var der i 2015 gennemsnitligt fire gange så meget yngel i vandløbene nedstrøms kraftværket som opstrøms. Der var kun en god naturlig ørredbestand i 5 % af vandløbene opstrøms vandkraftværket, mens bestanden var god i 18 % af vandløbene nedstrøms kraftværket, målt i forhold til det såkaldte ”Ørredindeks”.

2016 planen beskriver en række tiltag, der kan gavne bestandene. Et af de væsentlige problemer er, at ørrederne, lige som laksene, har svært ved at finde forbi vandkraftværket, både i op- og nedstrøms retning. Derfor bliver der sjældent fanget store laks og havørreder i Storå-systemet opstrøms kraftværket.

PS: Der er ikke tale om en stavefejl i overskriften. Blot en sammenskrivning af ordene “stop”, “stemning” og “opstemning”. Nydansk nytænkning, når det er allerbedst!

7. september 2016

Steen Ulnits

* Gældseftergivelse til landbruget

Det kan godt svare sig i årevis at have levet over evne – at have spekuleret i schweitzerfrank, låneoptioner, renovering af stuehuset og investering i nye 4-hjulstrækkere i millionklassen. Som flere af konkursramte eller konkurstruede danske landbrug beviseligt har gjort.

Sydbank, der har omkring 1.000 landbrug under deres beskyttende vinger, har allerede nedskrevet gælden på 200 landbrug, som ellers ville være gået ned efter i årevis ikke have sat tæring efter næring. Nu skal yderligere 60 landbrug så have en hjælpende hånd.

De pågældende 60 landbrug vil i første omgang få tilbudt at få konverteret gæld til ansvarlig lånekapital, som efter fem år vil kunne indfries til en kurs, der fastsættes i dag. Flere landbrug kan nå at komme med i programmet, såfremt de forbedrer deres effektivitet, siger bankdirektør.

Konkret vil de 60 landbrug få gennemgået deres økonomiske situation og få tilbudt at få gælden konverteret til ansvarlig lånekapital, som kan indfries om fem år til underkurs. Kursen fastsættes i dag, og den vil variere fra landbrug til landbrug, men typisk være på kurs 50.

– Af de resterende er der nogle, hvor vi har vurderet, at de sagtens kan klare sig over tid. Nogle er sat til salg og i gang med afvikling. Det er typisk nogle, der ikke er særligt effektive, men hvis de til næste sommer bliver effektive, så er der mulighed for, at de kan komme med i konverteringsprogrammet, fortæller Bjarne Larsen til Landbrugsavisen.

Gældskonverteringen vil have et niveau, hvor landbruget får en positiv egenkapital, og der er råd til investeringer og en form for ejeraflønning, der dog ikke vil være pæn, lyder det fra banken. Der er regnet med afregningspriser, der for mælkebønder – som det oftest vil være – er ’lidt højere’ end de aktuelle.

Bjarne Larsen fortæller, at Sydbank har lanceret løsningen for at give dygtige landmænd et incitament til at arbejde videre på gården.

– Det er vigtigt for os at landmanden har et incitament til at arbejde videre. Priserne er pt. meget meget lave, og landmanden skal tro på, at man på et tidspunkt kan lave et overskud, siger Bjarne Larsen.

Ved løsningen risikerer landmanden fortsat at stå i en situation, hvor han ikke har råd til at indfri den ansvarlige lånekapital om fem år. I en sådan situation vil Sydbank tilbyde et nyt lån som hjælp til indfrielse af lånekapitalen – med en afdragsordning over en årrække.

– Det er ikke sådan, at det er en eller anden gavebod. De 60 landbrug kommer til at knokle og bliver fulgt tæt, understreger Bjarne Larsen fra Sydbank.

Allerede nu er der kommet kritik fra andre landmænd. Kritikken kommer naturligvis fra de landmænd, der undrende må se til, at naboen får sin gæld saneret, mens de selv må kæmpe videre med milliongælden. Det kan være rigtig svært at se det rimelige heri, men ret og rimelighed er ikke bankens ansvar. Her gælder det kun aktionærernes kroner og ører.

Flere landmænd har udtrykt, at det ville være en langt bedre løsning, hvis man i stedet overgav de forgældede landbrug til unge landmænd, der ikke selv har stiftet gælden. I stedet for at sanere gælden for dem, der beviseligt selv har bragt sig i uføre med vilde spekulationer og vanvittige investeringer.

– Og hvem er det lige, der skal betale alle disse gældseftergivelser? Det skal naturligvis de af bankens øvrige kunder, som gennem årene altid har svaret enhver sit og dermed sikret banken en milliardstor indtjening…

7. september 2016

Steen Ulnits

* Endnu en dæmning fjernes

i USA, altså. Dér handler man nemlig…

Mens vi stadig ævler og bævler om vor hjemlige Tange Sø, som deler Gudenåen i to og hindrer skabelsen af en naturlig laksebestand, så gør de noget ved det i USA. – Action speaks louder than words! lyder jo deres velkendte ordsprog.

Omkring 20 mennesker, spændende fra spædbørn til pensionister, brugte for nylig tre timer af deres tid til oprydning ved Exeter floden. Det hele var arrangeret af den lokale Exeter Conservation Commission.

Oprydningen er en del af arbejdet med at fjerne den historiske Great Dam, som man påbegyndte lukningen af den 1. juli i år. Da lukkede man gradvis af for indløbet til kraftværksopstemningen, der blev anlagt i 1914 – næsten samtidigt med vort hjemlige Tangeværk. Der blev lavet mange miljøulykker i de år – i elektricitetens hellige navn.

Tilbage i 2014 blev lokale borgere enige om at bruge 1,8 millioner skattedollars til at fjerne dæmningen – i et forsøg på at bringe floden tilbage til dens oprindelige tilstand. Resultaterne vil være dobbelte: Beskyttelse af byen mod oversvømmelse og bistand til fiskenes frie vandringer.

Flodbredderne var snavsede, og de frivillige sank ned i mudderet, for hvert skridt de tog. Den skarpe lugt af mudder hang i den varme sommer luft. Der blev fundet alskens affald, som gennem årene var smidt i vandet. Der var gamle vandrør, nye plastslanger, flasker, golfbolde og andet godt. Rustne cykler og en enkelt computerskærm var også blandet fundene.

– Alt dette mudder vil blive skyllet ud i Great Bay, fortalte Carlos Guindon fra Exeter Conservation Commission.

– Fremover vil der ske en mere naturlig filtrering af sedimentet, som hidtil er blevet tilbageholdt i vandkraftsøen. Bugten har brug for sediment, som er nøglen til økosystemet derude. Det meste vil blive tilført under forårets snesmeltning og efterårets regnskyl.

Tidligere på måneden havde Exeter DPW (Institut for Offentlige Arbejder) tilsået de blotlagte flodbredder. Den nye vegetation vil hjælpe med filtreringsprocessen, fortalte Guindon de fremmødte.

– Det var interessant at se bredderne blive tilsået, fortalte Exeter naturplanlæggeren Kristen Murphy ved samme lejlighed. Til formålet brugte man nemlig modificerede løvsugere. Man tapede plastflasker til siderne af blæsere, fyldte dem med frø, og blæste på den måde frøene ud på bredderne, mens man i kano sejlede ned ad floden.

En næsten symbolsk handling, der uvilkårligt bringer tankerne tilbage til filmklassikeren “Deliverance” (på dansk “Udflugt med Døden”) fra 1972 med Burt Reynolds i hovedrollen og “Duelling Banjos” som en af de mange uforglemmelige scener. Blot med omvendt fortegn. Filmen Deliverance handler nemlig om tre gode venner, der vil tage en sidste tur ned af deres barndoms flod, inden den dæmmes op til et kraftværk.

Læs også artiklen om retableringen af Elwha River i staten Oregon, ligledes USA.

28. august 2016

Steen Ulnits

* København sælger ud af sort energi

– Det giver ikke mening at arbejde ihærdigt på at blive CO2-neutral hovedstad og så samtidig tjene penge på aktier i kul-, olie- og gasselskaber.

Det siger Københavns overborgmester Frank Jensen til Dagbladet Information. Hermed bliver København formentlig den første hovedstad i verden, som nu vil afhænde alle sine investeringer i fossile energiselskaber. Overborgmesteren forventer at få forslaget om salg godkendt i kommunens økonomiudvalg.

Dermed vil København så vidt vides blive den første hovedstad i verden, som tilslutter sig den internationale “divestment” kampagne om at afhænde aktier i den fossile sektor.

– København er helt i front blandt verdens storbyer med den grønne omstilling, og vi arbejder hårdt på at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Derfor virker det helt forkert, at kommunen stadig investerer i olie, kul og gas. Det skal vi have ændret, og det tror jeg flugter godt med københavnernes ønske om en grøn profil for deres by, siger Frank Jensen.

Københavns formue forvaltes via kommunens egen investeringsforening, der har placeret i alt 6,9 milliarder kr. i aktier, erhvervsobligationer og realkreditobligationer. Investeringsforeningen placerer pengene via andre selvstændige investeringsforeninger, der typisk drives af banker og også forvalter aktieporteføljer for eksempelvis pensionskasser.

At København også har sin egen investeringsforening betyder imidlertid, at man kan løfte bestemte aktier og erhvervsobligationer ud af de bankdrevne investeringsforeninger, man hidtil har benyttet, og i stedet placere værdipapirerne direkte i sin egen.

– Dermed kan vi selv skille os af med investeringer i selskaber, der er primærproducenter af sort energi, siger Frank Jensen.

Han gør opmærksom på, at f.eks. energiselskaber, der prioriterer og har en overvægt af grøn energi, måske også kan have en rest af fossil energi tilbage, så der er grænsetilfælde, man må studere nøje.

– Men vi vil afgjort ikke investere i selskaber, hvor hovedvægten er på f.eks. kul eller olie, understreger overborgmesteren.

Ifølge økonomiforvaltningen kan beslutningen om at skille sig af med de fossile aktier implementeres på få måneder, og selve manøvren vil koste under en million kr. i éngangsomkostninger.

28. august 2016

Steen Ulnits

* Forbyd fyringsolie – i Arktis

Arktis står i dag over for helt nye udfordringer. Regionen opvarmes mere end dobbelt så hurtigt som resten af planeten, og havisen smelter i et hidtil uset tempo. Klimaet ændrer sig både over og under vandoverfladen. Nye arter kommer til.

En af klimaændringernes farligste konsekvenser er fremkomsten af ​​skibsfarten i arktiske farvande. Farvande, som har været næsten ufremkommelige i de seneste mange år, er under hastig forandring. Det arktiske hav kan måske forvente isfri somre allerede i 2030. Nye arktiske sejlruter tiltrækker speditører, tankskibe og krydstogtskibe. Men for søfarende forbliver Arktis fjern, farlig og besværlig. Respons på utilsigtede olieudslip eller eftersøgnings- og redningsaktioner kan være tusindvis af sømil og uger væk.

Arktiske farvande omfatter nogle af verdens mest produktive havøkosystemer. Mange af verdens største havfuglekolonier og de fleste af verdens bestande af forskellige hvaler, sæler og hvalrosser vandrer, yngler og æder her. Nogle af verdens største fiskerier er meget afhængige af de produktive arktiske farvande. Etniske folk i hele Arktis fortsætter med deres traditionelle levevis, som er tæt forbundet med de farvande, de er afhængige af i forhold til føde.

Skibsfartens største identificerede trussel mod den ekstraordinære arktiske verden er et katastrofalt udslip af svær brændselsolie. Denne olie er tykkere og mere forurenende end lettere kvaliteter og leveres både som fragt og som motorbrændstof. Fordi det ikke fordamper, vil svær brændselsolie i arktiske forhold næsten være umuligt at fjerne. Et udslip i åbent hav med koncentrationer af arktiske fugle, fisk og vildtliv kan føre til sammenbrud i økosystemet.

Af disse grunde blev svær brændselsolie forbudt i antarktiske farvande tilbage i 2010. Denne olietype bør derfor også holdes helt ude af arktiske farvande. Tænk blot på Exxon Valdez katastrofen i Alaska tilbage i 1989. Her er økosystemet stadig ikke kommet sig – mere end 25 år efter olieudslippet.

Arktisk Råd, der for nylig diskuterede beskyttelsen af det arktiske havmiljø i Stockholm, identificerede allerede i 2009 svær brændselsolie som den primære trussel ved skibsfart, men brændstoffet er fortsat ureguleret. Der blev gjort blandede fremskridt sidste år, da FN’s internationale søfartsorganisation godkendte polarkoden – de første bindende rammer for arktisk skibsfart – men desværre undlod at tage vare på svær brændselsolie.

Det Arktiske Råd har endnu en gang gennemgået forholdene omkring brændselsolien. En opfordring fra Rådet om helt at forbyde svær brændselsolie i arktiske farvande vil være en enestående mulighed for både at beskytte vort arktiske miljø og levere arktiske bidrag i bekæmpelsen af klimaændringer.

Og det kan ikke ske hurtigt nok.

28. august 2016

Steen Ulnits

* Kun en tåbe frygter ikke nitraten

Formand Wisti Wistisen fra Dansk Brøndejerforening udtaler til Landbrugsavisen, at hans og foreningens fornemmelse er, at nitrat er blevet et stadigt mindre problem. Han mener derfor ikke – som GEUS ellers advarer og DR skriver om – at nitrat truer tusindvis af boringer.

– Der, hvor vi kan konstatere, at der fortsat er problemer, er i de områder, hvor undergrunden er meget kalkrig. Det er forholdsvis få kommuner. I andre områder er det ikke et problem. Jeg ser ingen bekymring hos mine medlemmer. Hverken hos medlemmerne eller i bestyrelsen. Vi har den oplevelse, at henvendelserne fra vores medlemmer går mindre og mindre på for høje nitrattal. Vi har den opfattelse, at de tre vandmiljøplaner et, to og tre allerede har gjort deres virkning og vil fortsat gøre det, siger Wisti Wistisen.

Hans medlemmer oplever ligefrem, at nitratindholdet er faldende. Han har flere eksempler på, at nitratindholdet har ligget højt – over 100 mg/l – men over en årrække har været faldende til under 50 mg. I dag har han ikke kendskab til medlemmer, der har over 100 mg/l nitrat.

Wisti Wistisen har ikke tal for antallet af medlemmer, der har for højt nitratindhold, men hans vurdering er, at der kun er tale om få procent med over 50 mg/l.

GEUS, organisationen for de nationale geologiske undersøgelser, har ellers i et notat, offentliggjort i februar, vurderet, at de øgede kvælstofnormer fra Landbrugspakken vil føre til en stigning i nitratindholdet på mellem tre og 17 procent i det iltholdige vand. Altså i de øvre lag, hvor private brønde henter deres vand.

Dansk Brøndejerforening repræsenterer 1.500 brøndejere – ud af op mod 70.000 private boringer. Medlemmer er eksempelvis landmænd, men også mange andre bosiddende på landet. Det kan være nedlagte landbrug, sommerhusejere og lignende. Wisti Wistisen er ikke selv landmand, men pensioneret kriminalinspektør, understreger Landbrugsavisen.

For brøndejerne er det vigtigt, at deres vand har en god kvalitet. Både af hensyn til sundheden, men også fordi kommunerne kan lukke deres brønde, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til sundheden. For nitrat ligger grænseværdien på 50 mg/liter. GEUS har tidligere offentliggjort en analyse, som viste, at der i 2012 var en overskridelse af grænseværdien ved 17 procent af de små vandforsyninger. Der var tale om en stigning – men dog med et usikkert datagrundlag fra kommunerne.

Enkelte kommuner tillader højere grænseværdier – fra 60 til 100 mg/liter. Hvis kommunen pålægger en lukning af en boring, vil de som regel ikke tillade en ny, siger Wisti Wistisen. At blive tilsluttet et offentligt vandværk kan koste op mod 150.000 kroner. Det er en urimelig udgift, mener han. Desuden kan smagen forværres, fordi vandet ligger i lange ledninger, før det når frem til vandhanen.

Nitrat er mistænkt for at forårsage risiko for blandt andet kræft. Det er dog kun, når bakterier omdanner nitraten til nitrit. Den største mængde nitrit indtages typisk via fødevarer som spegepølser og røde pølser. Nitrat findes også i eksempelvis rødbeder, og bakterier i tarmsystemet kan nå at omdanne noget af nitraten til nitrit.

Dansk Brøndejerforening lægger over for deres medlemmer vægt på, at brøndene for at undgå bakterier skal have en god kvalitet og vedligeholdes, eksempelvis ved at lægge en membran med en diameter på fem meter omkring boringen. Boringen er som regel 18-20 meter dyb.

Foreningen har fulgt debatten om Landbrugspakken nøje, men de frygter ikke flere lukninger af brønde på grund af pakken. Kun kalkholdige områder som Møn, Stevns, Norddjursland og nord for Rebild risikerer et øget nitratindhold, vurderer formanden. Det kalkholdige underlag er ikke i lige så høj grad i stand at fjerne nitrat, inden det siver ned i drikkevandslagene.

Wisti Wistisen er dog ikke bekymret:

– Selv Norddjursland er nævnt i GEUS’ årsrapport for cirka tre år siden som et område, hvor nitratindholdet er faldende – på trods af kalk i undergrunden. Vi er af den overbevisning, at vandmiljøplan et, to og tre har virket, og at vi ser et faldende nitratindhold. Det skyldes, at landmændene er blevet bedre til at lave gødskningsplaner, hvor nitraten optages af planterne, vurderer han.

Vi andre må så håbe, at den pensionerede kriminalinspektør, der for øvrigt er fra Venstre-højborgen i Kjellerup, er klogere til at spå om fremtiden for vort grundvand end forskerne i GEUS.

For kun en tåbe frygter ikke nitraten. Når først den har nået grundvandet, er der ingen vej tilbage…

28. august 2016

Steen UlnitsX

* Olympisk Guld – til Island

Olympic Gold

Det danske herrelandshold vandt som bekendt Olympisk Guld i håndbold. Den 21. august 2016. Alle spillerne fik naturligvis en medalje med hjem, men ikke vor islandske træner Guðmundur Guðmundson. Trænere får nemlig ingen medaljer ved OL.

Det synes jeg nu ellers nok, Guðmundur havde fortjent. Og da han gerne fisker laks i sin sikkert sparsomme fritid hjemme på Island, så skal han da have denne lille medalje med herfra:

Olympisk Guld på en baggrund af Islandsk Sølv.

– Det manglede da bare, Guldmundur!

28. august 2016

Steen Ulnits

* 130 år og – kønsmoden!

Marine biologer har nu afsløret, at den store grønlandshaj kan blive mindst 270 år gammel. Det gør grønlandshajen til verdens ældste hvirveldyr.

Grønlandshajen er trods sine mere end fem meter i længden en af de hajer, som forskerne kender mindst til. Grønlandshajens biologi og levemåde har i årevis været et mysterium.

Lige siden vor danske biolog Paul Marinus Hansen for mere end 50 år siden opdagede, at Grønlandshajer kun vokser et par centimeter om året, har forskere verden over diskuteret, hvor gammel denne haj mon kan blive. Spørgsmålet har hidtil været ubesvaret, da alderen ikke kan bestemmes ved traditionelle metoder.

Nu har havbiologer ved Norges Arktiske Universitet og Københavns Universitet fundet en metode, der giver svaret på et af de store mysterier om den gådefulde haj. Den internationale forskningsgruppe, ledet af marine biologer fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet, har fundet en metode til aldersbestemmelse af grønlandshajer. Det sker ved hjælp af kulstof-14 datering af grønlandshajens øjelinse.

Resultaterne er imponerende. Med en forventet levetid på mellem 270 og 510 år er grønlandshajen det hvirveldyr, der har den højest kendte levealder i verden. Arten er typisk ikke kønsmoden, før den er blevet 130 år!

– Vor aldersundersøgelse er baseret på kulstof-14 datering af hajens øjelinse. Hvirveldyrs linse består af en meget speciel type væv, som er metabolsk inaktiv. Centrum af ​​linsen ændrer sig derfor ikke efter fødslen, og vævet kemiske sammensætning afslører dermed, hvor gamle hajer er. Vi bruger de velkendte og etablerede kulstof-14 metoder, men i en ny kombination, siger ph.d.-studerende Julius Nielsen ved Biologisk Institut, Københavns Universitet

Nielsen er ledende forfatter af artiklen og har foretaget undersøgelsen i tæt samarbejde med Universitetet i Tromsø, Grønland Natur Institut og Aarhus Universitet. De overraskende resultater er publiceret i det anerkendte amerikanske videnskabelige tidsskrift Science.

Hajerne er for det meste fanget som bifangst under Grønlands Naturinstituts årlige fiske- og rejerundersøgelse. Professor i Arctic and Marine Biology ved Universitetet i Tromsø, Jørgen Schou Christiansen, har foretaget undersøgelserne siden 2002 og er også vejleder for Julius Nielsen:

– Det var under en sådan ekspedition, at vi fik den første haj, der kunne dateres med sikkerhed. Vi kunne her registrere spor fra atmosfærisk afprøvning af atomvåben fra Sovjetunionen og USA omkring 1960, siger Jørgen Christiansen.

– Grønlandshajen er blandt de største kødædende hajer i verden, og dens rolle som toprovdyr i det arktiske økosystem er helt overset. Det bliver fanget tusindvis af sådanne hajer i Nordatlanten som utilsigtet bifangst. Jeg håber, at vores undersøgelser vil bidrage til at give mere fokus på naturen i fremtiden, supplerer Julius Nielsen.

21. august 2016

Steen Ulnits

* Nye stenrev på vej

Kystdirektoratet har netop givet tilladelse til etablering af et nyt stenrev nordvest for Livø i Løgstør Bredning. Direktoratet har samtidigt vurderet, at der ikke skal udarbejdes konsekvensvurdering eller VVM-redegørelse for projektet.

Der er dermed givet grønt lys til forsøget, som skal vise, om stenrev kan blive et effektivt virkemiddel mod kvælstof. Noget, tidligere miljøminister Ida Auken ellers har afvist. Miljø- og fødevareministeriet har sat ca. 20 mio. kroner af til et femårigt projekt, der udføres af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning i samarbejde med Limfjordsrådet.

Teorien bag forsøget er, at stenrevet kan forhindre, at der bliver frigivet kvælstof fra havbunden. Det skyldes, at der vil vokse tang på stenrevet, og tangen vil frigive så meget ilt, at det så at sige danner et låg over havbunden, så kvælstoffet ikke kommer op i vandet.

Hvis det virker i praksis, vil havet være mere robust over for kvælstof, der kommer fra markerne. Derfor kan det blive et effektivt virkemiddel mod kvælstof i fremtidens vandområdeplaner.

Projektet etableres i Løgstør Bredning, som er et Natura 2000-område. Udover at bekæmpe kvælstof forventer man også, at stenrevet vil bidrage til øget biodiversitet i området, fordi det vil tiltrække fisk og planter. Noget, man som biolog ikke kan andet end forvente. Ja, nærmest garantere.

De første sten ventes lagt ud i oktober. Hvor de skal komme fra, fremgår desværre ikke af skrivelsen. Om det er store klippestykker fra Norge – som tidligere gjort ved Læsø Trindel.  Eller små marksten samlet ind af landbruget – som tidligere foreslået af landbruget selv.

Regeringens forsøg skal naturligvis ses i lyset af, at man på denne måde måske vil kunne undgå at gøre så meget mere ved kvælstofudslippet fra det traditionelle landbrug. Og muligvis slippe af med flere af de irriterende marksten.

Projektet løber frem til 2020, hvor det skal evalueres.

21. august 2016

Steen Ulnits

* Signalkrebs truer også flodkrebs hinsidan

I løbet af de sidste hundrede år er flodkrebsen forsvundet fra 97 procent af de svenske vandløb og søer. Den største trussel mod flodkrebsen er ulovlige udsætninger af nordamerikanske signalkrebs.

Den svenske flodkrebs er nu klassificeret som kritisk truet og havnet på den svenske rødliste. Det betyder, at der er risiko for, at den helt vil forsvinde fra svensk territorium.

Mange steder, hvor der tidligere var masser af flodkrebs, er den i dag helt udryddet. Mange flytter krebs af ren og skær uvidenhed og kender ikke til de langsigtede konsekvenser. Andre flytter krebs i bevidstheden om, at det vil give bedre et bedre (signal)krebsefiskeri. Men flytning af signalkrebs til nye vande er fremover ulovligt.

Problemet med signalkrebsen, er, at den er bærer af sygdommen krebsepest, som på denne måde kan spredes til nye vande. Flodkrebs er i modsætning til signalkrebs ikke modstandsdygtige over for krebsepest og dør, hvis de rammes af sygdommen. Og har signalkrebsen først etableret sig i et vandsystem, er det næsten umuligt at slippe af med den igen – i hvert fald inden for en overskuelig fremtid.

En almindelig opfattelse er, at signalkrebs giver bedre udbytte end flodkrebs. Undersøgelser har vist, at signalkrebs vokser meget hurtigt og danner større bestande end den hjemlige flodkrebs, som den altså desværre ikke kan leve sammen med.

De illegale udsætninger af signalkrebs skal derfor stoppes nu. Ellers er den svenske flodkrebs snart en saga blot, hvilket ville være et stort tab både biologisk og historisk. Et traditionelt svensk krebsekalas er nu engang bedst med indfødte flodkrebs!

Såvidt Sverige generelt og Blekinge specielt. På vor egen side af Sundet ser situationen også skidt ud for flodkrebsen, der også her er blevet konfronteret med den invasive signalkrebs.

Der kommer bare aldrig noget godt ud af at indføre nye arter. Det er moralen.

21. august 2016

Steen Ulnits

* Vejle Havn åbner op

Siden 9/11 – terroristangrebet mod USA den 11. september 2001- har amerikanske myndigheder stillet helt specielle sikkerhedskrav til de havne rundt omkring i verden, som amerikanske skibe skal kunne anløbe. Heriblandt ekstra sikring af havneområder, som lukkes for offentligheden.

Der er således etableret i kilometervis af nye hegn siden 2001. Hegn, som ikke blot holder terrorister ude, men som desværre også hindrer lokale lystfiskere i at molefiske, som de har gjort i årtier.

Portene i det knap syv millioner kroner dyre hegn i Vejle Havn blev smækket i for første gang i foråret 2014. Den hermetiske lukning af Syd- og Nordkajen efterlod herved et stort antal lystfiskere uden fiskemulighed, idet de nu kun kunne fiske fra havnens inderste kaj – den såkaldte Honnørkaj.

Men nu har den lokale erhvervsmand Michael Døssing fået overbevist havnens nye direktør, Knud Vang Nielsen, om, at havnen fint kan fungere, selvom lystfiskere færdes på en del af havnearealet.

Havnedirektøren vil snarest etablere en midlertidig løsning, hvor der sættes et flytbart byggehegn op, så lystfiskerne kan indtage omkring 150 meter af det inderste af Sydkajen. Lystfiskerne kan benytte en låge neden for det nye portnerhus, og her vil der være adgang uden tidsbegrænsning på alle ugens dage.

– Det inderste stykke af Sydkajen bruger vi til lastning af træ, der afskibes til Sverige, men den aktivitet vil vi flytte længere ud på vores nye kaj. Derfor vil der kun i særlige tilfælde ligge skibe herinde. Men denne løsning er kun midlertidig, og det er mit håb, at vi kan finde en permanent løsning, så lystfiskerne både kan fiske midt i bassinet og lidt længere ude, siger Knud Vang Nielsen.

Michael Døssing er glad for, at der endelig er fundet en løsning efter de to år, hvor han især har forsøgt at påvirke viceborgmester og formand for natur- og miljøudvalget Søren Peschardt (S):

– Det skal fungere sammen med byens liv, og det kan godt lade sig gøre. Der kommer mennesker her på havnen hver dag, og flere kører i dag fast til Fredericia for at fiske på havnen dernede. Men det er ikke alle, der har bil, og nu får de muligheden for at fange sild og makrel her igen, siger Michael Døssing.

Han er også tilfreds med, at havnedirektøren vil åbne et areal længere ude, for det er langt fra alle fisk, der er helt inde at vende ved inderkajen. Han understreger, at den nye ordning kan kun fungere, hvis lystfiskerne og andre gæster på havnen respekterer det nye byggehegn, der nu sættes op inden for havnens permanente hegn.

– Måske et eksempel til efterfølgelse andre steder, hvor terroristskrækken også har indskrænket fiskemulighederne for lokale molefiskere?

21. august 2016

Steen Ulnits

* Undersøisk iskort over Grønland

NASA har skabt det første kort over bunden af ​​indlandsisen på Grønland. Kortet viser, hvilke dele er begyndt at tø op, og hvilke dele forbliver frosne som hidtil. Det er første gang, at undersiden af ​den massive indlandsis er blevet kortlagt. Den hidtil eneste adgang, forskerne har haft, har været et fåtal kilometerdybe borehuller ned gennem isen.

Forskerne har forsøgt at finde ud af, hvad der foregår under isen over længere tid. Det er afgørende for at kunne forudsige isens bevægelser i fremtiden:

– Hvis isen ved bunden er på smeltepunktet eller sågar optøet, så kan der være nok flydende vand til, at isen ovenpå flyder hurtigere. Og det vil være afgørende for, hvor hurtigt isen reagerer på klimaforandring, siger NASA Goddard glaciolog og holdleder, Joe MacGregor.

Indlandsisen, som ligger i Arktis, formodes at være hurtig til at varmes op. Den er derfor sårbar over for klimaændringer. Og da isen dækker omkring 80 procent af landets overflade, kan den globale vandstand stige med over 7 meter, hvis det hele smelter.

IMG_3642

For at kunne skabe kortet, måtte NASA kombinere forskellige metoder:

Forskerne sammenlignede resultater fra otte computermodeller, der alle kan forudsige isbundens temperatur, som er mange grader varmere end overfladens.

De kiggede på isens lagdeling, som den gennem årene er kortlagt via overflyvninger af indlandsisen med NASA’s “Operation Icebridge” flyradar.

Og de undersøgte isoverfladens hastighed ved hjælp af billeder taget af de “Moderate Resolution Imaging Spectroradiometers”, der findes på NASA’s Terra og Aqua satellitter.

NASA har stadig ikke nok data til at konkludere noget for en tredjedel af iskappens vedkommende. Men der er data nok til at fastslå, at de sydvestlige og nordøstlige områder allerede er optøet, mens de centrale og vestlige områder forbliver frosne.

14. august 2016

Steen Ulnits

* Fedt som plantegødning

Kvælstof og mineraler. Det er, hvad landmænd som oftest tænker på, når snakken falder på gødning og næringsstoffer.

Men faktisk kan rødder optage fedtstoffer gennem rødderne.  Det har  lektor Rosa López-Marqués dokumenteret, og nu har Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, modtaget 2,5 mio. kr. fra Villum Fonden til at forske i, hvordan man kan udnytte plantens evne til at gøde jorden mere effektivt.  Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Tesen er, at en ny type gødning kan lette presset på vandmiljøet. Tidligere blev simple uorganiske molekyler opfattet som planternes eneste næringskilde i jorden. Forskning fra Københavns Universitet har nu vist, at planter har alternative mekanismer til optagelse af næring gennem rødderne.

– Det har været et dogme inden for feltet, at planter ikke kan optage komplekse molekyler. Men vi har fundet ud af, at planterne godt kan optage fedtstoffer, også kaldet lipider, som er både store og komplekse, fortæller Lektor og forskningsleder Rosa López-Marqués.

Det nye forskningsprojekt kan i sidste ende føre til alternativer til den gødning, der findes på markedet nu, vurderer universitetet. Fedtstofferne, som planterne kan optage, indeholder fosfat og kan derfor bruges som gødning.

Ifølge universitetet vil fedtstofferne ikke blive udvasket lige så hurtigt som mineralbaseret fosfatgødning. Det vil mindske forureningspresset på de søer og åer, som omgiver markerne. Desuden vil fedstofferne kunne udvindes af restaffald fra andre industrier:

– Inden for den bioteknoloske industri bliver mange produkter produceret ved hjælp af mikroorganismer, der i sidste ende går til spilde som affald. Ved brug af disse cellerester kan vi potentielt skabe en fosfatgødning, der ikke forurener så meget, og som er billigere end den nuværende, forklarer Rosa López-Marqués.

Ud over at være mindre skadeligt for vandløb, forventer Københavns Universitet, at den alternative gødning vil gavne nationaløkonomisk, fordi man så ikke længere skal importere store mængder mineralfosfat.

14. august 2016

Steen Ulnits

* Økologien på ny fremmarch

Økologi vinder frem i supermarkederne, og det smitter af hos danske landmænd.

Det bliver synliggjort af nye tal, som viser, at staten har modtaget flere end 1.000 ansøgninger om støtte til enten at udvide eller omlægge til økologisk landbrug. Heraf er 513 ansøgere nye økologer, der omlægger fra konventionelt landbrug til økologisk produktion.

Det er langt flere end forventet i Miljø- og Fødevareministeriet, som ikke har set tilsvarende interesse for at omlægge til økologi siden slutningen af 1990’erne.

– Det er opløftende at se, hvor stor interessen er for økologi blandt landmændene. Regeringen mener, at økologien i Danmark skal drives frem på markedsvilkår. Man må sige, at det er tilfældet i disse år, hvor der i flere perioder har manglet økologiske varer på hylderne i supermarkederne. De danske landmænd er klar til at imødekomme den stigende efterspørgsel, og det giver mig en stærk tro på, at vi kan styrke Danmarks førerposition på økologiområdet, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.

Han har sammen med de øvrige partier i blå blok fundet 310 millioner kroner, som skal støtte de landbrug, der ansøger. Støtten skal hjælpe de økologiske landmænd i gang, fordi omlægningen er dyr, forklarer ministeren.

Hos Landbrug & Fødevarer er man også begejstret for udviklingen.

– Det er glædeligt, at den vækst, vi har set i markedet de senere år, nu også fører til et øget økologisk areal herhjemme. Både de eksisterende og de nye økologer udnytter potentialet til at levere råvarer til forbrugerne, der gerne vil have mere økologi, siger Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer, i en pressemeddelelse.

Også i detailledet er der tilfredshed at spore:

– Det er utrolig dejligt at se, at så mange landmænd tager springet og lægger om til økologi, fordi vi i flere år har set en utroligt voksende efterspørgsel. Det vil sige, vi står også i kø for at købe mere dansk økologi, siger Thomas Roland, ansvarlighedschef i Coop, til DR.

I år er der ansøgt om omlægningstilskud til cirka 41.000 hektar landbrugsjord, hvoraf en stor del er arealer hos helt nye økologer, der begynder at lægge om i år. Samlet set er der søgt økologisk arealtilskud for 310 mio. kroner, der udbetales over de kommende fem år. I dag er der knap 200.000 hektar økologisk landbrugsjord i Danmark.

14. august 2016

Steen Ulnits

* Første store øko-ø

Det er slut med at bruge sprøjtegifte på markerne på Barsø. Øens eneste tilbageblevne landmand, Søren Svennesen, har nemlig besluttet at lægge bedriften om, så hans store malkebesætning fra slutningen af næste år leverer økologisk mælk.

Dermed bliver Barsø 100 procent økologisk. Som den første ø under Sammenslutningen af Danske Småøer. På Livø i Limfjorden har landbrugsjorden i en lang årrække været drevet 100 procent økologisk. Med staten som foregangsmand.

– Vi er allerede så småt i gang. Vi sprøjter ikke mere, og til maj næste år får køerne kun foder, der er økologisk produceret, fortæller Søren Svennesen til JyskeVestkysten.

Han mener, at omlægningen til økologisk landbrugsdrift må kunne bruges i forbindelse med markedsføringen af øen. Han håber, at når Barsø snart bliver en 100 procent økologisk ø, så vil det kunne tiltrække nye beboere, der interesserer sig for økologi, og som måske selv vil i gang med produktion af en eller anden form for økologisk produkt.

Indtil for nylig var der to aktive landbrug på Barsø. Rasmus Nissen, som i lange perioder har drevet sin gård økologisk, har nu bortforpagtet 100 hektar til Søren Svennesen, som dermed driver samtlige 250 hektar landbrugsjord på øen, oplyser JyskeVestkysten.

Barsø omfatter i alt 226 hektar og ligger i Lillebælt 11 kilometer nordøst for Åbenrå. En dejlig lille ø, hvor jeg flere gange er gået i land – når vejret ellers har tilladt sejlads helt nede fra Als.

14. august 2016

Steen Ulnits

* Fynske flodkrebs

Der er som bekendt ingen floder på Fyn, men der er alligevel masser af flodkrebs.

Søren Wiggers, som til daglig driver det sydfynske Put & Take vand “Blue Rock” i Øster Skerninge, er nemlig i gang med at skabe Danmarks største og mest moderne krebsebrug. Målet er produktion på tre tons krebs årligt, skriver fyns.dk

Indehaveren passer for størstedelen selv sit paradis og er i denne tid ved at tømme vandet totalt for krebs. Det er sæson, og de knibende skaldyr skal dels bruges til videresalg – dels til egen avl i det helt nye to hektar store dambrug, der er etableret i fiskeparken. 500 meter krebsedamme er netop taget i brug, og en bestand af flodkrebs er nu under opbygning:

– 100.000 stykker krebseyngel er sat ud i år, og målet er, at vi efter tre-fire år kan producere tre tons krebs årligtSiden starten i 2010 har vi produceret cirka 100 kilo årligt, og de andre brug, der findes i Danmark ligger i nogenlunde samme størrelsesorden.

Krebsene fra Blue Rock skal sælges til private, der vil holde en god fest, til restauranter, og så til svenskerne:

– Når vi om tre-fire år er oppe på fuld produktion, går vi ind på det svenske marked. Svenskerne er umættelige. Om vi så var ti gange så store, så ville vi ikke kunne stille deres sult efter krebs. Det skyldes, at de svenske elve og søer er fulde af den invasive signalkrebs, som har fortrængt 99 procent af flodkrebsen i deres vandløb, fortæller Wiggers.

Brugets ti damme er etableret med pumpesystem, der skal ilte vandet og sørge for en ensartet temperatur overalt. Derudover er der bygget solvendte skråninger under vandspejlet med teglsten, som krebsene kan søge skjul under. Tagsten, som i øvrigt stammer fra den nylige nedrivning af Egenses gamle præstegård.

Søren Wiggers har siden 2010 avlet på flodkrebs af arten Astacus astacus og haft succes med at fremelske store krebs:

– Det gælder om, at de bliver større og større og mere og mere kødfulde. Vi har brugt otte år på avlsarbejde og har en stamme, der allerede nu er 30-40 procent større, end da vi startede. De er blevet 130-140 gram tungere på den forholdsvis korte tid, siger han.

Optimeringen af krebsestammen fortsætter på den måde, at han sorterer ti procent af dem med de bedste gener fra hvert år:

– Jeg kender mine krebs og kan se, om deres gener er gode eller dårlige. Nu fisker vi alt op. De gamle avlskrebs fra året før sorteres efter størrelse og udseende, og de bedste bruger jeg til fortsat avl, mens resten – dem med en brækket klo eller andre skader – går til konsum. Ynglen bliver i vandet, mens de to-årige sættekrebs sælges og sættes ud andre steder.

Søren Wiggers vil ikke ud med, hvor stor den økonomiske investering i krebsebruget er, men kan dog fortælle så meget, at selve anlægsarbejdet med at grave dammene var en del af den samlede pris, da han købte grunden af grusgravsfirmaet NCC, der ejede området. Derudover har han investeret omkring 50.000 kroner i pumper og elinstallation.

Krebsefangsten foregår i resten af august og september med. Resten af året er krebsen fredet. Også i Danmark er de naturligt forekommende flodkrebs truet af den invasive signalkrebs, der har bragt krebsepesten med sig. En sygdom, signalkrebsen selv er resistent overfor, men som flodkrebsene ikke er

14. august 2016

Steen Ulnits

* Kæmpelaks til Clapton

Den britiske guitarist Eric Clapton er ivrig fluefisker, når han ikke lige spiller på spaden. Han drager gerne verden rundt med sin fluestang, men har en forkærlighed for atlanterhavslaksene i Rusland og på Island.

Eric_Clapton

Og nu har Eric Clapton så fanget sommerens største laks i den islandske Vatnsdalsá. Hans guide Sturla Birgisson siger om fangsten i et interview med mbl.is, at Clapton måtte løbe en kilometer ned ad elven, førend den store laks kunne landes.

Laksen var 108 cm lang og allerede ret farvet efter længere tids ophold i elven. Som det ses på billedet fra vatndalsa.is, så var halefinnen ganske flosset. En lidt kortere laks på ”blot” 104 cm og en vægt på 14 kg blev for øvrigt landet samme dag af en anden englænder.

Eric Clapton tog sin store laks på en lille Night Hawk str. 14 fisket skøjtende over fisken, der havde stået lang tid i elven og derfor set det meste. Men en lille str. 14 flue fisket af en af verdens førende blues- og rockguitarister kunne den altså ikke modstå.

Fighten tog sin fanger ned gennem Ásbrekkuhyl, Horná, Hólmahyl og endelig Móhellufljót, hvor det store dyr langt om længe lod sig lande, måle, fotografere og genudsætte. Med sine imponerende 108 cm er det sommerens hidtil største laks i Vatndalsá. Vægten estimeredes til omkring 15 kg.

Fighten havde da taget toenhalvtime. Han bærer ikke tilnavnet “Slowhand” for ingenting… Men det var nok ikke blues, der blev spillet på lodgen den aften. Og næppe heller sidste gang, at guitarlegenden besøger Vatnsdalsá, som han har gæstet regelmæssigt siden 2009.

Eric Clapton rocks – som om man ikke vidste det i forvejen!

7. august 2016

Steen Ulnits

* Rekordflynder på 200+ kg

Der blev lørdag skrevet historie på Nordic Sea Anglings camp ved Å på Lofoten i Nordnorge. Det skriver FiskeAvisen.

Daniel Johannsson var ude at fiske efter helleflynder i guidebåden hos Nordic Sea Angling med Martin Johansson som guide, da han fik et hug af de helt store. Kampen var hård, og da den store flynder for tredje gang gik mod bunden, var han så træt i armende og fuld af mælkesyre, at han bad guiden kappe linen. Det gjorde guiden dog ikke. I stedet tog fiskekammeraterne i båden over, og det endte med, at hele holdet måtte hjælpe til med fighten, før flynderen endelig gav op.

Da flynderen var sikret forsvarligt med den store helleflynderkrog, kunne Martin Johannsson, som i år har sin første sæson som guide hos NSA, kalde Johan Mikkelsen over radioen:

– Stor flundra på kroken! Kasta dig ut på havet med kameran och dina märkningsnålar. Den här måste förevigas!

Mikkelsen begav sig afsted og blev mildest talt overrasket over den enorme flynder, som mødte ham ved båden. Han sprang straks over i båden og fik mærket flynderen med et ID-nummer fra det Norske Havforskningsinstitut og kontrolmålte samtidig flynderen til 246 cm. Det giver ifølge tabellen enestimeret vægt på 209,7 kg. Herefter blev den store flynder genudsat!

Den store flynder huggede i øvrigt på en 400 grams Crazy Daizy i farve Lively Gadus, rigget med en Curly Tail. Hvis nogen skulle spørge…

7. august 2016

Steen Ulnits

* The Pig has landed – in Thy

Netop hjemvendt efter et par dejlige dage i Nationalpark Thy, hvis klitter og klitheder jeg holder uendelig meget af. Og nu hører jeg så, at landets første såkaldte månegrise er på vej – til Thy!

Et konsortium kaldet Apollo Thy vil her etablere syv svinestalde med en produktion af 40.000 slagtesvin, som skal påvirke naboer og miljø så lidt som overhovedet muligt – som lå det på Månen. Navnet Apollo Thy er da også inspireret af de amerikanske månelandingsfartøjer.

– I princippet er det en stald, der skal kunne ligge hvor som helst, fordi den ikke påvirker omgivelserne, siger gårdejer og kommunalbestyrelsesmedlem Niels Jørgen Pedersen til DR P4 Midt & Vest.

Det er på hans jord ved Egebaksande i Thy, at projektet Månegrisen nu forsøges realiseret. Blandt interessenterne er flere store virksomheder indenfor staldteknik, fagforbundet NNF, Landbo Thy og slagteriet Tican.

– Hvis vi kan lave nogle produktionssystemer, som ikke generer vores lokale befolkning, fordi produktionen er lugtfri og meget miljøvenlig, vil det være en kæmpe fordel og bringe os i førertrøjen på verdensplan inden for dette område, siger afdelingsleder Henrik Bækstrøm fra Tican Fresh Meat i Thisted til DR P4 Midt & Vest.

Projektet “Månegrisen” blev startet af daværende fødevareminister Mette Gjerskov i 2012, men er altså først nu ved at blive realiseret. Konsortiet Apollo Thy er et af fire projekter med månegrise rundt om i landet.

Vi må håbe, at månegrisene bliver en succes – for grisene selv såvel som producenterne og det omgivende miljø.

Vi må derimod ikke håbe, at en eventuel succes blot bliver brugt som brækstang til at øge den danske svineproduktion yderligere. Det er desværre set mange gange før. Og jo flere svin, der produceres, desto mere gylle står man også tilbage med. Og det problem er slet ikke løst endnu.

Det er ikke Danmarks opgave at løse hele verdens fødevaremangel via en miljøskadelig, ressurseforbrugende og medicinslugende svineproduktion. Måske på Månen, men i hvert fald ikke i eller nær Nationalpark Thy.

The Pig has landed – in Thy. Eller: Pigs In Space, hvis man er mere til The Muppet Show!

7. august 2016

Steen Ulnits

* Farvel til Philae

Den 27. juli sagde European Space Agency (ESA) et sidste farvel til sit uheldige kometlandingsfartøj, Philae.

Da slukkede ESA nemlig for den såkaldte “Electrical Support System Processor Unit” – kommunikationsrelæet mellem Philae og Rosetta, som derefter sender meddelelserne videre hjem til Jorden.

Der er gået mere end et år, siden ESA sidst har hørt fra Philae. Sonden missede sin ellers omhyggeligt udsete landingsplads i november 2014 og havnede i stedet i et dårligt oplyst område af kometen, hvilket mørklagde den soldrevne sonde det meste af tiden.

Nu nedlægger Rosetta selv  sin mission og sigter mod en kontrolleret nedstigning på Comet 67P, der som komet fortsætter ud forbi Jupiter. Utilgængelig for Solen har sonden nu brug for al den elektricitet, den kan få i mellemtiden – herunder den fra kommunikationsrelæet på det sovende kometlandingsfartøj.

Philae vil hermed miste sit sidste link til vor verden. I den korte tid, hvor Philae stadig sendte data om overfladesammensætningen af kometen samt dennes “atmosfære” af sublimeret is på overfladen, detekterede den også en række af organiske forbindelser på kometens overflade.

Ikke dårligt for en komet, der gik sort kort efter den fejlslagne landing og kun sporadisk vendte tilbage til livet bagefter for et par dage i juli 2015.

Læs hele den fantastiske historie i artiklen “Rosetta og Philae – landgang på en komet“.

7. august 2016

Steen Ulnits

* Ny forvaltningsplan for Østersøen

Onsdag den 20. juli trådte EU’s nye forvaltningsplan for torsk, sild og brisling i Østersøen i kraft.

– Planen har til formål at nå målene i EU fælles fiskeripolitik. Den bidrager til gennemførelsen af ​​fiskelandinger på en måde, der gavner både økosystemet og kommercielle fiskeri, siger Inger Dahlgren på styrelsen HaV.

Planen erstatter den tidligere forvaltningsplan fra 2007, som kun dækkede torsk i Østersøen. At den nye plan indeholder flere arter er vigtigt, da arterne jo interagerer og påvirker hinanden. Torskene æder de voksne sild, mens sildene æder de små torskelarver. Planen vil derfor bidrage til en mere bæredygtig forvaltning og levedygtige bestande.

– Styringen bør baseres på den såkaldte økosystemtilgang. Blandt andet bør der tages hensyn til, hvordan fiskeriet påvirker havmiljøet. Den skal søge at minimere de forhold, der kan have negative virkninger, siger Inger Dahlgren.

Den nye forvaltningsplan søger at opnå det såkaldte “Maximum Sustainable Yield” (MSY), så bestandene af sild, brisling og torsk i Østersøen genoprettes og bevares over niveauet af det maksimalt bæredygtige udbytte.

Under den fælles fiskeripolitik vil EU-landene have opnået dette mål i 2020. Planen sætter også tal på den fiskeridødelighed, der må være for de forskellige arter. En øvre og en nedre grænse, at bestandene ikke vil blive negativt påvirket på lang sigt.

Ifølge ICES ser det fortrinsvis godt ud for bestandene af både sild og brisling i Østersøen. Det ser værre ud for torsk – værst for den vestlige bestand.

Den 1. januar 2014 blev EU fælles fiskeripolitik reformeret, og der blev blandt andet indført en forpligtelse om landing. Planen for torsk, sild og brisling i Østersøen, som ledelsen nu har besluttet, betyder øgede muligheder for at gennemføre denne reform – herunder udvikling af mere selektive fiskeredskaber til at reducere bifangst af uønskede fisk.

Planen er ratificeret og vedtaget af Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Men Europa-Kommissionen kan træffe afgørelse om supplerende regler, hvis involverede lande i regionen kan blive enige om dem. I Østersøen sker det regionale samarbejde gennem “Baltfish”, som er Østersørådet for fiskerispørgsmål.

– Den nye plan giver gode betingelser for det regionale arbejde i Østersøen, – for eksempel hvilke værktøjer der skal anvendes, og hvilke områder der har brug for mere beskyttelse, når fiskeri tillades, siger Inger Dahlgren.

Forvaltningsplanen indebærer også ændringer, der vil træde i kraft med det samme, herunder højdepunkter som nu den såkaldte sommerpause i torskefiskeriet. Planen indfører også nogle forenklinger i udregningen af ​​den samlede fangst.

7. august 2016

Steen Ulnits

* 25 år på Island

I dag er det eksakt 25 år siden, jeg første gang kastede mine fluer over de islandske elve og søer efter sølvblanke laks, tætprikkede brunørreder og rødbugede rødinger.

Det er der kommet en lang historie ud af, som kan læses i sin fulde længde ved at klikke på nedenstående foto:

Følg med i nedenstående artikel, hvis du har lyst til at gæste sagaøen og dyste med dens mange fantastiske fisk i betagende landskaber:

“25 år på Island”

2. august 2016

Steen Ulnits

* The Lost World of Mr. Hardy

Har brugt forgangne weekend til at se og gense filmen “The Lost World of Mr. Hardy”.

Det er en dokumentarfilm på DVD om passionen og menneskene bag verdens nok mest ikoniske producent af fiskegrej. “Kun det bedste er godt nok til fiskere” sagde J. J. Hardy i slutningen af ​​det 19. århundrede, og han levede for alvor op til sit eget løfte.

Navnet Hardy har været synonymt med de bedste til lystfiskeri i mere end 135 år. Det er stadig et navn, der vækker minder og følelser hos mange af vore dages lystfiskere. Især naturligvis de lidt ældre, som selv er vokset op med brandet.

Det er en smuk og stemningsfuld film om de mennesker, der har brugt hele deres arbejdsliv på udvikling og fremstilling af perfekt fiskegrej. Man møder selskabets grundlæggere, herunder James L. Hardy, og mange af de overlevende håndværkere, teknikere og andre ansatte fra storhedstiden i dette legendariske britiske firma.

Se længe glemte filmoptagelser indfange en utrolig verden, som den så ud for 80 år siden – i sorthvid med floder, der vrimlede af laks, og lystfiskere, som endnu kun var få. Oplev den nye verden af ​​grejproducenter, der stadig arbejder med hænderne, og fornem magien og elegancen i noget af verdens bedste fiskegrej.

Filmen er en gribende refleksion over den verden, vi lever i, og de mange måder, den har ændret sig over 130 år. En hyldest til fremstilling af kvalitetsgrej, som ofte er gået i arv fra generation til generation. Og et hjertesuk over den hast og kortsynethed, hvormed fiskegrej ofte fremstilles i dag.

Spilletiden er 93 minutter. Nok værd at investere på en måske grå og våd sommerferiedag. Uanset om man er til Hardy eller ej.

28. juli 2016

Steen Ulnits

* Glyphosat er guf for giftige alger

Glyphosat, som er aktivstoffet i Monsantos bedst sælgende ukrudtsmiddel, RoundUp, er ikke blot blevet tilladt igen i EU. Nej, nu har det også forgiftet Lake Erie i USA…

Forskere fra Ohio Northern University (ONU) i USA har nemlig opdaget, at glyphosat i høj grad er ansvarlig for en stigning i skadelige algeforekomster, der forurener søvandet og i perioder kan dræbe livet her.

Opløst, reaktivt fosfor (forkortet DRP) har således forurenet Lake Erie og Maumee vandområdet. Denne DRP kommer fra de omkringliggende landbrug, som er afhængige af Monsantos ukrudtsmiddel for at dyrke deres afgrøder. Den udvaskede DRP ender i søerne, hvor den indirekte dræber fiskene og forurener vandet.

Selvom problemer med fosfor i Lake Erie ikke er nogen nyhed, har der været en alarmerende stigning i DRP, som fik forskerne på ONU til at sætte spørgsmålstegn ved DRP’s oprindelse.

Christopher Spiese, der er kemiker ved Ohio Northern University, peger på en stigning i brugen af ​​glyphosat som årsag til problemet. DRP belastninger i Lake Erie har været stigende siden begyndelsen af ​​1990’erne – sammenfaldende med, at RoundUp blev solgt til landmænd over hele USA.

RoundUp blev introduceret kommercielt i 1974, men det var først i 90’erne, at landmændene begyndte at sprøjte det på genetisk modificerede (GMO) afgrøder i store mængder. RoundUp er i øjeblikket Monsantos største profit-skaber, der tegner sig for en tredjedel af selskabets samlede salg i de seneste år.

Medlemmer af EU-Parlamentet anbefalede EU-Kommissionens kommissær for fødevaresikkerhed, Vytenis Andriukaitis, og ansvarlige ministre i medlemsstaterne at forbyde glyphosat i hele Europa. Spor af stoffet blev nemlig fundet i urinprøver fra ​​alle de medlemmer af parlamentet, som lod sig teste for det.

Forskere fra ONU kan nu bekræfte, at det er glyphosat, som forårsager de skadelige algeforekomster i Lake Erie. Michael McKay og George Bullerjahn fra Bowling Green State University har studeret denne mulighed siden 2012. De havde mistanke om, at de voksende “døde zoner” i de store søer måske var forårsaget af dette herbicid, som dræbte millioner af fisk og forurenende drikkevand i store mængder.

– Vores forskning har vist, at RoundUp primært kommer ud i vandmiljøet, når det sprøjtes på afgrøderne af landbruget – især om foråret, forklarer Michael McKay og suppleres her af George Bullerjahn:

– Det viser sig nu, at mange cyanobakterier (blågrønalger) i Lake Erie har gener, som tillader optagelsen af ​​fosfonater. Disse cyanobakterier kan vokse med glyphosat og andre fosfonater som eneste fosforkilde.

ONU’s forskning dokumenterer, at den skrøbelige balance i Moder Natur er yderligere forværret af RoundUp. Christopher Spiese uddyber problemstillingen:

– De afgrøder, der er i stand til at vokse i nærværelse af glyphosat, begynder for alvor at tage over, når RoundUp vaskes ud fra markerne, udtaler Spiese.

Han regnet ud, at for hver acre (4.000 m2) beplantet med genmodificeret soja, som sprøjtes med RoundUp, kan man forvente, at 150 gram fosfor vil blive udledt til vandmiljøet.

– P i glyphosat er, hvad vi kalder et phosphonat – en fosfor-carbon forbindelse, som er overordentligt stabil og meget svær at nedbryde. Vi forventede derfor ikke, at dette ville bidrage til puljen af DRP.

Men det gjorde det altså. Så nu kan vi tilføje endnu en katastrofe til Monsantos voksende liste over miljømæssige ugerninger. Og uansvarlige politikere i lommen på landbruget.

28. juli 2016

Steen Ulnits

* EU forlænger godkendelse af RoundUp

– They just don’t get it…

De har bare ikke fattet det endnu, vore landbrugsstyrede Venstre-politikere.

Da EU’s stående komité for biocidholdige produkter for nylig gik til afstemning om at forny godkendelsen af 11 biocider, var det med et klart dansk ja i ryggen.

Det lykkedes nemlig regeringen at samle flertal for beslutningen, selv om partier fra oppositionen er stærkt utilfredse med sagens forløb.

– Vi har slet ikke fået ordentlig information om stofferne forud for afstemningen. Vi har ikke fået at vide, hvilke iboende egenskaber stofferne har, og det er umuligt for os at slå dem op på nettet, fortæller SF’s rådgiver, biolog Janus Hillgaard, og fortsætter:

– Det kan ikke nytte noget, at Folketinget skal sidde og lege kemiprofessorer, når stoffer skal til afstemning. Der står, at et af aktivstofferne hedder ampholyt, men det er blot en betegnelse for en egenskab – ikke et stof, siger han.

Afstemningen kom på et tidspunkt, hvor debatten stadigvæk var i fuld gang vedrørende godkendelsen af sprøjtemidlet glyphosat, som er det aktive stof i bl.a. Roundup.

Hvad der lignede en formsag af en fornyelse af licensen i EU, udviklede sig hen over foråret til en kæmpesag, hvor afstemningen blev udskudt to gange på grund af uenighed mellem medlemslandene.

Nogle lande – herunder Danmark – stemte for en godkendelse af sprøjtemidlet på 15 år, mens andre og større lande mente, at der var grund til at være på vagt. Selv om EU’s fødevareagentur, EFSA, havde sagt god for stoffet, havde WHO’s kræftagentur IARC nemlig for et års tid siden samlet information nok til at vide, at stoffet godt kunne være kræftfremkaldende.

Den tvivl har bl.a. Frankrig, Holland og Italien ikke kunnet lægge fra sig, og de ønsker mere tilbundsgående undersøgelser, før landmændene får fripas til at indkøbe glyphosat til markerne. Ligeledes har flere lande udtalt, at de vil have al dokumentation frem i lyset – også de hemmeligholdte industrirapporter – så det er muligt at gå forskerne efter i sømmene.

Resultatet blev som ventet en ny godkendelse for en kortere årrække, mens flere undersøgelser bliver sat i gang. Herunder en afslutning af den undersøgelse, som EU’s kemikalieagentur, ECHA, er i gang med.

28. juli 2016

Steen Ulnits

* Danmark godkender hele 11 nye giftstoffer…

– uden at ane, hvad man egentlig godkender…

På samme måde som med RoundUp finder SF det uforsvarligt, at EU samtidig vil godkende hele 11 stoffer, som hverken EU’s videnskabelige komité for sundhed og miljø (SCHER) eller ECHA har været inde over først. Både for at kunne oplyse om, hvorvidt stofferne kunne tænkes at være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende, samt hvilke konsekvenser de kan få for miljøet.

Det siger notatet til Folketingets europaudvalg ikke noget om, understreger Janus Hillgaard fra SF.

– Hvis et stof pr. definition har en farlig egenskab, må man gøre godkendelser tidsbegrænsede i stedet for først at godkende og så undersøge bagefter, siger han.

I et senere notat uddyber regeringen, at beskyttelsesniveauet ikke bliver fastslået, fordi afstemningen kun vedrører de aktive stoffer, og at det er medlemslandenes opgave at godkende, hvilke produkter de skal have lov at indgå i. I Danmark varetages denne opgave af Miljøstyrelsen.

Den forklaring stiller SF sig imidlertid ikke tilfreds med:

– Det siger stadigvæk ikke noget om, hvilke stoffer vi har med at gøre, og regeringen burde garantere, at det danske beskyttelsesniveau ikke vil blive reduceret, lyder det fra Janus Hillgaard.

Oprindeligt havde SF i kravet om flere informationer et flertal med sig i form af Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og de Konservative.

Siden har S og K desværre ændret mening…

28. juli 2016

Steen Ulnits

* Juno når Jupiter

Egentlig en noget forsinket nyhed, for hændelsen fandt sted på selve USA’s Uafhængighedsdag – den 4. juli. Men netop den dag sad jeg selv i flyveren på vej til sommerens laksefiskeri på Island…

Anyway. Det drejer sig om rumsonden Juno, som blev sendt afsted fra Jorden for fem år siden. Helt præcis den 5. august 2011. Nu er Juno’s 5-årige rejse forbi og målet nået. Den 4. juli nåede Juno nemlig frem til planeten Jupiter, som en den største i vort eget lille solsystem, og her gik den i kredsløb om gasgiganten.

Den lille rumsonde medbringer meget passende Lego figurer af den romerske gud Jupiter og dennes hustru gudinden Juno, som har lagt navn til fartøjet. Samt en af verdens første rumforskere: Galileo.

Det var meget sværere at gå i kredsløb om Jupiter, end det umiddelbart kunne lyde. Hastigheden skulle være helt rigtig, for at sonden kunne gå i omløb.

Var den for høj, ville Juno blot prelle af på Jupiter og fortsætte videre ud i verdensrummet ad en tangent. Var den for lav, ville Juno blive fanget ind af Jupiters massive tyngdekraft og blive suget ind i gasskyen.

Men alt gik godt, og rumsonden ankom med få sekunders forsinkelse. Den er nu i fast kredsløb, hvilket tager godt 53 dage for et enkelt omløb.

– Med Juno vil vi undersøge de ubekendte i Jupiters massive strålingsbælter.  Vi vil kigge dybere ind i planetens indre end nogensinde før. Vi vil undersøge, hvordan Jupiter blev til, og hvordan hele vores solsystem har udviklet sig, sagde NASA’s chef Charlie Bolden i en erklæring.

Juno’s solpaneler er stadig rettet mod Solen, så der er strøm nok til de mange instrumenter ombord. Juno er berammet til at omkredse Jupiter 37 gange inden for de næste 20 måneder for at afdække gasgigantens hemmeligheder:

– Har den store planet som formodet en rigtig  fast kerne? – Hvordan fungerer de massive strålingsbælter, som giver fantastiske “polarlys” ved polerne? – Hvad findes der af ilt, vand og ammoniak?

Herefter planlægger NASA at sende Juno ind i gasgiganten for at undgå kollision med planetens mange måner. Til de fire største og mest kendte måner hører Europa, Io, Ganymedes og Callisto, som astronomen Galileo allerede opdagede i 1610 – ud af Jupiters i dag 63 kendte måner.

Der knytter sig store forhåbninger til især Europa, efter at man har registreret op til 200 km høje søjler af udspyet vand fra den ellers tilisede måne. Dette kunne danne basis for en senere landgang på Europa.

28. juli 2016

Steen Ulnits

* Rabat på Rødinger

BP Fiskerejser runder snart et skarpt hjørne. I den forbindelse lancerer vi en række spændende fiskerejser til vor hoveddestination Island, som rummer rødinger i massevis – i vulkanøens tusindvis af krystalklare og iskolde vande.

Røding_Island

Rødinger hører til Vorherres smukkeste skabninger. Ikke mindst sidst på året, hvor hannerne stråler med postkasserød bug og lysende hvide finnekanter. Alle lystfiskere bør unde sig selv et møde med denne de kolde og klare vandes finnede dompap!

21. juli 2016

Steen Ulnits

* Støren styrer – i Skotland

Godt, at Storbritannien kom ud af det cirkus…

England valgte som bekendt at forlade EU – den såkaldte “Brexit”. Med 52% flertal. For to år siden valgte Skotland at blive sammen med England – med 55% flertal.

Men i dag kan Skotland mønstre et markant flertal for at blive i EU – trods Brexit. Med Nicola Sturgeon – “Støren” – ved roret er der nu 62% af skotterne, som ønsker at blive i EU. En lidt utilsigtet pudsig situation at stå i. Med kilten nede i EU-postkassen, om man så må sige.

Premiereminister David Cameron var hurtig til at takke af – sikkert velvidende, at der venter mange spændende jobmuligheder forude med hans baggrund. Stik modsat vor egen lille statsminister, Lars Løkke, der vildleder Folketinget og klynger sig til taburetten. Trods eller måske netop på grund af en stribe af valgnederlag og pinlige afsløringer.

Løkke klynger sig til taburetten sikkert vel vidende, at der næppe venter ham en tilsvarende glorværdig karriere uden for Folketinget. Med mindre da Landbrug & Fødevarer har brug for en ny chef-konspirator med sans for et liv på kanten af det decideret kriminelle…

Det skal blive spændende at se, om Skotland formår at blive i EU. Og hvor længe Lars Løkke formår at klynge sig til statsministertaburetten.

I en tegning, der cirkluerer på internettet netop nu, står der advarende, at han nok skal skæres fri af Falck…

21. juli 2016

Steen Ulnits

* Mindre zink i svinefoder

Indholdet af zink og kobber i den danske muld er steget markant i de seneste år. Årsagen er den massive udledning af svinegylle fra staldene, hvor der fordres med foder tilsat både zink og kobber.

Men nu sker der dog noget: Fra 27. juli 2017 kræver således EU højst 120 mg zink pr. kg foder mod hidtil 150 g.

Indholdet af zink i slagtesvinefoder falder. Baggrunden er et ønske om at reducere udledningen til miljøet. Derfor har EU revurderet grænseværdierne for en række tilsætningsstoffer, der indeholder zink.

Det betyder, at det tilladte indhold 27. juli falder fra 150 til 120 g pr. kg slagtesvinefoder. Indholdet i so- og smågrisefoder berøres ikke, ligesom ordningen med dyrlægeordineret zink til smågrise heller ikke berøres.

VSP vurderer, at ændringen kun får begrænset betydning i praksis:

– I Danmark anvender de fleste dobbelt dosis fytase, som ud over at gøre foderets naturlige indhold af fosfor mere tilgængeligt, også øger tilgængeligheden af det naturlige zink i foderet, skriver VSP i en kommentar til de nye regler.

Og så er det, man må stille sig selv spørgsmålet:

– Hvis en reduktion på 20% af zinkindholdet i svinefoder intet betyder for produktionen, hvorfor i alverden tilsætter man så disse store mængder af et giftigt tungmetal???

Det skal man vist være landmand for at kunne forstå…

21. juli 2016

Steen Ulnits

* Mere vild natur i EU…

– bare ikke i det lille landbrugsland Danmark. Det skriver Dagbladet Information.

Europa springer i skov i et tempo, der kun er set to gange før i 10.000 år. Overalt er de store vilde dyr på vej tilbage, og naturen splitter følelserne: – Giver den nyt liv og nye muligheder i de affolkede provinser, eller truer den vores eksistens?

Historier om verdens natur er ellers næsten altid triste. Regnskoven fældes, habitater ødelægges, biodiversiteten går ned og ned. Men midt i elendigheden lyser Europa op som alle tiders opløftende eksempel på modsatte tendenser.

– Affolkning fra landet er en helt unik chance for europæisk natur. Tendensen har været i gang i stor stil i forskellige dele af Europa de sidste 50-60 år, og fremskrivningerne siger, at det vil fortsætte de næste 20-30 år. Det har frigjort plads til natur og biodiversitet med en hastighed, der er stort set ikke er set før i menneskehedens historie, fortæller Professor Henrique Miguel Pereira fra det tyske Martin-Luther Universität.

Ofte taler man om “rewilding”, når mennesker aktivt forsøger at genoprette naturlige processer i et bestemt område – eksempelvis ved at genudsætte naturligt hjemmehørende dyr som bævere på Klosterheden i Vestjylland. Men mange steder i Europa er naturen nu selv primus motor, og kulturlandskaber bliver gradvist til vild natur igen, fordi mennesker opgiver deres aktiviteter i bestemte områder.

Udviklingen er simpelthen fantastisk, fastslår Henrique Miguel Pereira:

– Jeg er fuldstændig optimistisk på den europæiske natur og biodiversitets vegne. Det er virkelig en vidunderlig historie, der udfolder sig, slutter han.

Undtagen i Danmark, der har europarekord i mindst vild natur, fortæller biolog Hans Henrik Bruun:

– Det kommer bag på mange, at der ikke er ret meget natur på landet i Danmark. Landet er rapsmarker, hvedemarker og 30 cm brede grøftekanter. Der er sådan set mere biodiversitet i en villahave…

21. juli 2016

Steen Ulnits

* Gammelt nyt om EU-klimamål

Danmark skal som omtalt tidligere på denne side reducere sin udledning af drivhusgasser med 39 procent i forhold til 2005. Det er lidt mere end de 37-38 procent, mange havde forventet.

Danmark bliver således spændt hårdt for klimavognen med EU’s nye udspil om krav til reduktion af udledning af drivhusgasser, der kom forleden.

EU’s mål er at reducere udledningen af drivhusgasser med 30 procent. Men ikke alle lande skal udlede lige meget. EU-kommissionen har lavet en fordelingsnøgle, så lande med højt BNP skal levere mere end lande med lavt BNP, men samtidig ser man på omkostningseffektiviteten i at reducere udledningen.

Skulle Danmark reducere i forhold til omkostningseffektivitet, ville tallet være 31 procent, men når det gælder BNP skulle det være over 40 procent. EU har dog sat et maksimum på 40 procent.

– Det tyder på, at man i forslag vægter et lands rigdom mere end et lands omkostningseffektive evne til at reducere. Vi har fået en mindre rabat end forventet i forhold til omkostningseffektivitet, siger Tobias Gräs fra Landbrug & Fødevarers kontor i Bruxelles.

Der er dog også nogle formildende omstændigheder i forlægget fra EU-Kommissionen.

Det formildende ligger i muligheder for fleksibilitet. Fleksibiliteten ligger i, at man vil kunne flytte nogle kvoter fra industrien til landbruget – hvis man altså kan blive enige. Et land vil også kunne godskrives for at gemme CO2 i jorden i skove og enge, og man vil kunne købe kvoter i andre lande.

Dette er positivt for Danmark, omend det ikke vides, hvor meget det betyder i praksis. Men det er en model, man i klimakredse noget nedladende har døbt “Varmluft-modellen”…

I en beregning, der er lavet af EU-kommissionen selv, svarer kravet om at reducere drivhusgasudledningen med de nuværende CO2-udledninger fra landbruget til, at dansk oksekødsproduktion skal halveres, mælkeproduktionen beskæres med 25 procent og svineproduktionen reduceres med 14 procent for at nå målene.

Landbrug & Fødevarer vurderer, at en sådan reduktion i dansk landbrug vil svare til et tab af ca. 10 mia. kr. i årlig eksportværdi, 20 mia. kr. i årlig produktionsværdi og direkte tab af 15.000 danske arbejdspladser hovedsageligt i yderområderne, hvor de afledte effekter vil være betragtelige og ikke er medtaget.

Midt i al den sædvanlige jammer fra dansk landbrug høres dog også mere fremsynede røster om, at netop dette EU-krav kan være springbrædtet til et markant og aldeles nødvendigt kursskifte inden for produktion af landbrugsvarer.

21. juli 2016

Steen Ulnits

* Nye dyrkningsrestriktioner

Syv kommuner har allerede indført dyrkningsrestriktioner for nogle af kommunens landmænd eller er godt på vej med planer for det. Det viser en aktuel oversigt, landbrugsavisen.dk har udarbejdet.

En stor del af landets 98 kommuner har udarbejdet eller skal til at udarbejde indsatsplaner for de områder, der kræver en ekstraordinær beskyttelse af grundvandet mod nedsivende sprøjtegifte.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning er i gang med at kortlægge og udpege de områder, hvor det er nødvendigt med en ekstraordinær indsats. Når et område er kortlagt af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, bliver kortlægningen overdraget til de berørte kommuner.

Senest et år herefter skal kommunerne have udarbejdet udkast til en indsatsplan for det kortlagte område. På landsplan er fristen for udarbejdelsen af indsatsplaner sat til 2017. Tidligere har enkelte kommuner indført restriktioner med henvisning til blandt andet miljøbeskyttelsesloven.

Aalborg, Aarhus, Egdal, Favrskov, Sønderborg, Skanderborg og Lejre er de syv kommuner, som ifølge landbrugsavisen.dk er længst fremme med dyrkningsrestriktioner. Flere kommuner vil komme til med dyrkningsrestriktioner, efterhånden som indsatsplanerne bliver udfærdiget.

I forslaget til Indsatsplan var der sat en frist til 2020 for at få frivillige aftaler hjem. Flere landmænd har desværre allerede meldt klart ud, at de ikke vil indgå frivillige aftaler om beskyttelsen af grundvandet. Enkelte har endda truet med sagsanlæg.

De vil bare have lov til at forurene videre…

21. juli 2016

Steen Ulnits

* Slut med EU-tilskud til tyrefægtning

Ja, man skulle tro, det var løgn, men det er det ikke: EU har hidtil og hvert eneste år givet millionstøtte til spansk tyrefægtning…

Dyreværnsforeninger i hele Europa holdt derfor vejret i spænding, da forslaget om at fjerne EU-støtten til tyrefægtning torsdag gik til afstemning. Over 40.000 danskere havde sat deres navn på Animas underskriftindsamling op til afstemningen i Bruxelles. Og deres stemmer blev hørt.

438 ud af 689 i parlamentet stemte nemlig for en fjernelse af støtten til fortsat tyrefægtning.

– Jeg tror ikke, det er en underdrivelse at sige, at dette er historisk. Dyrevenner over hele Europa har arbejdet for dette i årevis. Tyrefægtning er systematisk dyremishandling, som ikke hører hjemme i det 21. århundrede, siger Animas kommunikationschef, Thorbjørn Schiønning.

Den danske dyreværnsorganisation havde forinden rettet henvendelse til alle danske EU-parlamentarikere og kunne med glæde bagefter konstatere, at der blev stemt for forslaget over hele linjen.

En af dem, der stemte for, er den socialdemokratiske gruppeformand Jeppe Kofoed (MEP, S), som er næstformand i EU-parlamentets dyrevelfærdsgruppe.

– Afstemningen i går er et stort skridt i den rigtige retning, for at få stoppet dyremishandlingen i europas tyrefægtningsarenaer. Men vi kan ikke lovgive via budgettet, og det kræver ny lovgivning at forbedre dyrevelfærden i Europa. Derfor fortsætter kampen for en ny dyrevelfærdslov i EU og for en ny dyrevelfærdsstrategi, siger Jeppe Kofod.

Ifølge rapporten Toros & Taxes lavet af spanske MEP’er vil fjernelsen af EU-støtte formentlig føre industrien bag tyrefægtning på kanten af et kollaps.

Inden en tyrefægtningskamp files tyrens horn, så den ikke kan stange ordentligt. Tyren holdes indespærret i mørke og stikkes med et spyd for at provokere den til aggressiv adfærd i arenaen.

Udover EU-støtte så holdes tyrefægtningsindustrien i live af rejsearrangører og turister. 72 procent af spanierne er modstandere af tyrefægtning, og den spanske region Catalonien samt de Canariske øer har allerede afskaffet den.

Nu vågner EU så endelig op af Tornerosesøvnen og stopper dette kritisable hul i lovgivningen. Endnu en absurd EU-forordning er aflivet. Gudskelov.

21. juli 2016

Steen Ulnits

* Jökulsá: Fra gletcherelv til laksevand

Jeg er netop tilbage efter årets andet besøg på Island. Første gang var i maj, hvor det drejede sig om de store ørreder i den endnu større Thingvellir sø.

Anden gang gik turen til den store Jökulsá, der afvander den mægtige Vatnajökul gletcher i det nordøstlige Island. Elven er en af de største smeltevandselve og den i særklasse mest grumsede. Fra naturens hånd.

Thröstur

Et storstilet energiprojekt har imidlertid fuldstændig ændret på dette, så Jökulsá i dag er meget mindre og ganske klarvandet. Jökulsá på Island er dermed blevet et nyt og spændende laksevand, som bliver udførligt beskrevet i en kommende artikel.

14. juli 2016

Steen Ulnits

* Desperat Løkke: – Sletter 80% af bevismateriale

Berlingske bad i foråret om aktindsigt i regeringens såkaldte kvælstofcover med bilag i fem forskellige ministerier. Coveret er centralt for sagen om landbrugspakken, fordi det i original form indeholder en stribe kraftige advarsler om landbrugspakken, som regeringstoppen kendte til, men blot videregav til Folketinget i redigeret form.

Da Berlingske modtog aktindsigterne fra de fem ministerier, var mere end 80 procent af den originale tekst streget over eller fjernet. Siden er det dog lykkedes at skaffe det originale kvælstofcover på anden vis, så man kan sammenligne de to versioner.

Landbrugspakken handler om miljøoplysninger. Når der er tale om miljøoplysninger, giver Århus-konventionen fra 1998 og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om offentlig adgang til miljøoplysninger fra 2003 adgang til langt flere oplysninger end den almindelige danske offentlighedslov.

I dansk sammenhæng kan man søge aktindsigt efter miljøoplysningsloven, hvilket bl.a. betyder, at den gamle offentlighedslov fra 1985 stadig anvendes. Dette er årsagen til, at Berlingske har fået en stribe kalenderoplysninger i dækningen af landbrugspakken. Miljøoplysningsloven siger, at man kun må undtage oplysninger »restriktivt«, og at man reelt skal udlevere alle oplysninger om såkaldte emissioner.

Berlingske har modtaget aktindsigter med det aktuelle kvælstofcover med bilag fra Miljø- og Fødevareministeriet, Finansministeriet, Skatteministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og Statsministeriet.

Alle ministerierne har uden undtagelse undtaget de samme oplysninger. Alle har de gennemgående begrundet afslagene med henvisning til den gamle offentlighedslovs § 10, nr. 1 om ministermøder og § 13, stk. 1, nr. 6 om offentlige interesser. Det forhold ser Folketingets Ombudsmand nu på i en anlagt klagesag.

En af Danmarks førende eksperter i aktindsigter og offentlighedsloven er Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han er både blevet forelagt dele af de udleverede aktindsigter og originaldokumenterne.

– Det er jo nærmest det hele, ministerierne har undtaget. Alle væsentlige oplysninger er taget ud. Men som jeg læser det, er der ifølge reglerne intet, man burde kunne undtage. I stedet burde I have fået alle oplysningerne i kvælstofcoveret. Det er min helt klare vurdering, siger Oluf Jørgensen til Berlingske.

14. juli 2016

Steen Ulnits

* Udvandede vandplaner

Regeringen har netop præsenteret nye vandområdeplaner, der skal sikre bedre tilstand i danske vandløb, søer og kystvande. Fra 2016 til 2021 afsættes der 4,2 mia. kroner til at sikre såkaldt ”god økologisk tilstand” i vandmiljøet. Danmarks Naturfredningsforening er glade for, at vandplanerne, der oprindeligt skulle have været vedtaget og trådt i kraft fra 2015, nu er på banen, så kommunerne har grundlag for at gå i gang med arbejdet.

– Vi er glade for, at der nu bliver gjort en indsats, for lidt har naturligvis også ret. Men vi bemærker, at regeringen benytter lovens undtagelsesbestemmelser i så betydeligt omfang, at undtagelserne bliver til reglen, når den udskyder indsatser i størstedelen af vandløb og søer, og det syntes vi naturligvis er forkert, siger Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen.

Vandområdeplanerne skal sikre, at det danske vandmiljø lever op til EU’s vandrammedirektiv om god økologisk tilstand i vandmiljøet. Men direktivet åbner op for, at man med særlige undtagelsesbestemmelser kan udskyde indsatsen i udvalgte områder til den næste generation af vandplaner, som forventeligt skal gælde fra 2021 til 2027. For eksempel er der 856 søer, der indgår i vandområdeplanerne, men regeringen har undtaget 499 – altså over halvdelen – fra indsats.

Vandplanerne betyder samtidig, at de såkaldte ”forhadte vandløb”, som den tidligere Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen betegnede de 10.000 kilometer små vandløb, landbruget ønsker undtaget fra mijøindsats, skal revurderes.

– De små vandløb er fødestuer for mange af vores fisk og samtidig er naturen her særlig udsat på grund af gødning og sprøjtegift fra landbruget. Det ligger endnu ikke fast, hvordan man vil ”revurdere” de små vandløb, men vi håber bestemt ikke, at det ender med en bunden nedskæringsopgave, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

I den oprindelige første generation af vandplaner var målet at sikre vandkvaliteten i alle 75.000 kilometer vandløb. Miljøindsatsen er nu nedbarberet til 19.000 kilometer vandløb.

Vandplanerne viser samtidig, at en del af indsatsen med at nedbringe udledningen af kvælstof, der risikerer at skabe iltsvind i danske kystvand, udskydes til efter 2021. Konkret udsættes et indsatsbehov på 6.200 tons til efter 2021.

– Man udskyder halvdelen af den nødvendige indsats for at skabe bedre vandmiljø langs danske kyster til efter 2021. Det skal ses i lyset af den merudledning, som er en direkte konsekvens af den julegave i form af en kæmpe ekstra gødningstilladelse, som regeringen gav til landbruget med landbrugspakken, og det er naturligvis stærkt beklageligt, at et enkelt erhverv på den måde tilgodeses på vandmiljøets bekostning, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Udskydelsen af miljøindsatsen er dog ikke den eneste gave til landbruget, som regeringen kommer med i de nye vandplaner. Efter vedtagelsen af landbrugspakken stod flere miljøforskere frem i Berlingske og fortalte, at de ikke kunne stå inde for de regnemetoder, regeringen havde brugt til at gøre landbrugspakken grønnere. Det var starten på den såkaldte ”Gyllegate”, der førte til, at daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen forlod posten.

Landbrugslobbyen har gentagne gange argumenteret for, at kvælstofregnskabet skal pilles ud af hænderne på miljøforskerne, og det ønske er tilsyneladende blevet hørt af regeringen. Nu skal der nemlig laves en såkaldt ”international videnskabelig evaluering”, fremgår det af ministeriets pressemeddelelse om vandplanerne.

– Det er reelt et knæfald for landbrugslobbyen, men hvis det er det der skal til for at imødegå de, der siger kvælstof ingen betydning har i vandmiljøet, ja, så imødeser vi med sindsro en evaluering, der forventeligt vil vise, at vi har et dansk forskningsmiljø, som også har styr på kvælstofkredsløb, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

14. juli 2016

Steen Ulnits

* Vandområdeplanerne kort fortalt

  • Vandområdeplanerne består af fire planer, der beskriver tilstand, mål og indsatser for vandmiljøet 2016-2021. Planerne hed tidligere vandplaner.
  • Der er indsatser for kystvande/fjorde, søer, vandløb, spildevand, miljøfremmede stoffer og grundvand. Indsatserne bidrager til, at Danmark kan leve op til EU’s vandrammedirektiv.
  • Planerne skal sikre såkaldt god økologisk tilstand i vandmiljøet, men regeringen har i stort omfang gjort brug af såkaldte ”undtagelsesbestemmelser” til at udskyde miljøindsatsen.
  • For vandløb gælder, at 3600 km forventes at nå målopfyldelse med indsatsen i perioden, men der er undtagelser for 5900 km.
  • For søer gælder, at 222 forventes at opfylde mål, men der er brugt undtagelser for 499. Af 103 tons nødvendig fosforreduktion håndteres kun 15 tons.
  • Af de 119 kystvande opfylder kun 2 målet om god økologisk tilstand i dag, 50 forventes at nå deres kvælstofmål i 2021.
  • I alt skal der bruges ca. 4,2 milliarder kroner på et bedre vandmiljø i hele perioden.

14. juli 2016

Steen Ulnits

* Chile indfører restriktioner

Den chilenske regering har nu indført nye gennemgribende regler for lakseopdræt i det sydamerikanske land med den lange kyststrækning. Det bringer Chile på linje med andre store fiskerinationer på det regulatoriske område, skriver branchemediet Undercurrent News.

De nye regler har været imødeset med stor spænding fra flere dele af lakseindustrien, da selskaberne, som opererer i landet, har oplevet markante problemer i den seneste tid. Det skyldes, at algeopblomstring og sygdomsproblemer har skåret gevaldigt ned på fiskebestanden ud for Chiles kyst. Måske helt eller delvis forårsaget gennem forurening fra fiskeopdrættet selv.

De nye regler betdyer, at der fremover vil være et loft over lakseopdrættet, ligesom myndighederne vil tilbyde incitamentsbetalinger for reduceret produktion. Samtidig nedbryder man de bureaukratiske barrierer en smule, skriver Undercurrent News.

Helt konkret betyder det, at selskaberne ikke må øge produktionen med mere end 3 pct. i løbet af et givent år:

– Vi har lyttet igennem længere tid, men nu har vi indført sanitære regler for sektoren. Der er mange mennesker ansat i denne sektor, som har brug for helt klare regler og stabilitet i fremtiden, udtalte Raul Sunico, der er undersekretær for fiskeri og akvakultur i den chilenske regering, ved et pressemøde mandag 20. juni.

Store selskaber som Marine Harvest og AquaChile har presset på for, at regeringen tager den norske model til sig, hvor store lakseopdræt, der ligger langt fra hinanden, kan opnå licenser. Denne model er siden blevet kopieret af andre fiskerinationer som Canada, Færøerne og Skotland.

Ifølge Raul Sunico har man i udarbejdelsen af de nye regler netop skelet til erfaringer fra andre lande, ligesom man har overvejet Chiles egen ”geografiske og biologiske realitet”.

Hvad det så end betyder…

14. juli 2016

Steen Ulnits

* Nye kvoter intet problem for lakseopdrættet

Det er således ikke kun lystfiskere og erhvervsfiskere, der må leve med laksekvoter. Det må de chilenske (norskejede) lakseopdrættere også fremover.

Men det vil blot gavne norsk lakseopdræt, mener en norsk analytiker fra Nordea med det blakkede ry fra Panama Paper skandalen. Og netop Norge ejer i dag de fleste lakseopdræt i Chile.

Ny regler, der begrænser enorme udsving i produktionen af havopdrættede laks fra Chile, vil imidlertid blive til fordel for verdens store lakseproducenter. Det vurderer i hvert fald Nordeas markedsekspert Kolbjørn Giskeødegård ifølge branchemediet Undercurrent News.

– Alt, hvad der begrænser store kapacitetsudvidelser vil gavne lakseindustrien. Selv de chilenske producenter vil drage fordel af dette, siger han til Undercurrent News.

Giskeødegårds analyse kommer i kølvandet på, at det i slutningen af forrige uge kom frem, at den chilenske regering har indført nye gennemgribende regler for lakseopdrættet i det sydamerikanske land med den lange kyststrækning.

Ifølge Kolbjørn Giskeødegård fra Nordea har Chiles laksopdræt konsekvent haft store udsving i produktionen, siden branchen blev bygget op fra bunden i 1970’erne og 1980’erne.

Ifølge Undercurrent News har de nye regler dog et smuthul i den forstand, at laksefarmere, der præsterer dårligt på miljøområdet, kan skifte usund eller sygdomsramt fisk til andre koncessioner i andre dele af Chile og dermed potentielt overføre virus og bakterier til andre steder.

Der er mere end 1.000 koncessioner i Chile, og mere end halvdelen af dem er tomme, skriver Undercurrent News.

14. juli 2016

Steen Ulnits

* Grødeskæring – nu efter behov

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning forventer at være klar med ny vejledning om grødeskæring af vandløb til efteråret.

Man bør grødeskære i vandløb efter behov i stedet for efter fastlagte terminer. Behovet kan være forskelligt fra vandløb til vandløb på grund af eksempelvis forskellig sammensætning af planter, vandføring og faldforhold. Det kræver derfor lokalt kendskab at vælge den bedste metode til grødeskæring.

Sådan lyder nogle af anbefalingerne i en rapport udført for Naturstyrelsen – nu omdøbt til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning – fra en forskergruppe bestående af forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet.

Rapportens anbefalinger og konklusioner skal danne grundlag for en ny vejledning om grødeskæring af vandløb. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning forventer, at den nye vejledning ligger klar til efteråret.

Udover behovsbestemt grødeskæring konkluderer forskerne, at der i vandløb med natur- og miljøinteresser kun bør grødeskæres, hvis der er et afvandingsbehov, og at skæringer bør begrænses af hensyn til vandmiljøet. Rapporten siger også, at bekæmpelse af grøden kan fremprovokere en større vækst af grøde, og derfor kan grødeskæringens effekt være kortsigtet.

Udredningen viser, at grødeskæring har meget varierende effekt på vandstanden i vandløbene. I vandløb med ringe fald eller stor sommervandføring kan effekten være stor, mens effekten i andre vandløb kan den være ringe eller lige nul. Derimod kan hyppige grødeskæringer medføre store negative konsekvenser for plante- og dyrelivet i de grødeskårne vandløb, hvor levevilkårene for fisk og andre smådyr bliver påvirket.

Udredningen indeholder en gennemgang af forskellige metoder til grødeskæring, herunder beskrivelser af de effekter, de enkelte metoder kan have på afvanding, miljøtilstand og andre hensyn.

7. juli 2016

Steen Ulnits

* Gylle dumpet på stranden

Det var et fælt syn, der for nylig mødte besøgende på stranden øst for Klintholm Havn på Østmøn, skriver Sjællandske. Og en grim stank.

– Jeg så først en traktor et stykke derfra og kunne se, at den var rød. Da jeg kom hen til stedet, var traktoren væk, men der var gylle i en bræmme af 10-15 meter. Hunden var helt vild med det, og det stank forfærdeligt, fortæller kunstner Martina Ritscher fra Stege.

Desværre havde hun ikke sin mobiltelefon med, og da hun vendte tilbage dagen efter, var næsten al gyllen skyllet i havet. Søndag var bølgerne højere, og de havde fjernet sporene.

I Vordingborg Kommunes Afdeling for Land og Miljø tager fagchef Peter Schaarup sagen alvorligt, men da gyllen er væk, kan han ikke gøre mere ved det:

– Vi laver et notat på det og tager ud og kikker på det, hvis det gentager sig, lover Peter Skaarup.

Ansvaret for, hvad der foregår på stranden inden for strandbeskyttelseslinjen, dvs. op til 300 meter fra havet, ligger hos Kystdirektoratet under Miljø- og Fødevareministeriet. Her understreger AC-fuldmægtig Lærke Holm, at det er ganske ulovligt at dumpe affald, herunder gylle på stranden:

– Og det er også ulovligt de fleste steder at køre med en traktor på stranden. Der er enkelte steder ved kysterne, hvor man må køre med biler, traktorer og knallerter, men så er der tydelig skiltning, siger Lærke Holm.

Så ved vi det: At man altid skal have sin mobiltelefon på sig, så man straks kan anmelde ulovligheder. Og at man hverken må køre med traktor eller hælde gylle ud på stranden.

7. juli 2016

Steen Ulnits

* 80 procent af randzonerne nu pløjet op

Randzonerne er, siden Landbrugspakken blev vedtaget i december sidste år, nærmest forsvundet. 80 procent af randzonerne er nu pløjet op på landsplan, men tager man mod Syd- og Sønderjylland, så gælder det hele 90 procent.

For nylig udtalte en landmand til DR P4, at han har pløjet randzonerne op, så han nu kan udnytte en hektar mere. Det vil indbringe ham en indtægt på 10.000 kroner ekstra årligt.

I Danmarks Naturfredningsforening ærgrer det, at landbruget har fået lov at pløje randzonerne op:

– De ekstra hektar og de penge, som landmændene kommer til at tjene på dem, kommer ikke til at redde dansk landbrug. Til gengæld betaler naturen og miljøet en høj pris, siger Lisbet Ogstrup, seniorrådgiver i DN.

Prisen, som naturen og miljøet kommer til at betale for landbrugets merproduktion, er for det første flere næringsstoffer i vandløb og søer – for det andet en yderligere fragmentering af naturen – og for det tredje et tilbageskridt for at få varige løsninger for den meget betrængte danske natur.

I randzonerne fik græs, urter og anden naturlig vegetation lov til at vokse. Her kunne insekter og fugleliv finde et levested. Her blev opfanget næringsstoffer, så de ikke flød videre ud i vores vandløb, søer og videre til vores kyster, hvor de forårsager iltsvind.

Her var der en sprøjtefri zone, som ville have været et vigtigt løft for det danske plante- og dyreliv, der har det meget påvirket af sprøjtegifte.

En af ankerne fra landmanden i radioindslaget på P4 var, at det er lykkedes Danmarks Naturfredningsforening at overbevise landets befolkning om, at randzonerne virker, hvilket han ikke mener er rigtigt.

Lisbet Ogstrup er uenig i hans påstand. Hun forklarer, at randzonerne i deres korte levetid har nyttet – blandt andet har de været med til at bremse den store næringsstofudledning til vores vandmiljø, som er en af hovedårsagerne til, at mange vandområder i Danmark er i ringe tilstand:

– Det er ærgerligt, at landbruget har set sig vrede på et så effektivt natur- og miljøvirkemiddel, som randzonerne er. Det er et omkostningseffektivt redskab til at forbedre den danske natur og det danske vandmiljø i vandløb, søer og kystområder. Og de var en varig løsning, som den danske natur har så hårdt brug for.

Lisbet Ogstrup siger samtidig, at randzonerne kun fik lov at virke i ganske kort tid, og at det er ærgerligt, at de nu – i mange tilfælde – allerede er pløjet op. Hun efterlyser i den forbindelse en plan for natur, som får lov at blive liggende:

– Vi er nødt til at reducere arealer, der er i omdrift. Randzonerne var ét bidrag til det. Det gav de vilde plante- og dyreliv nogle muligheder og hjalp samtidig vandmiljøet. Vi håber meget, at landbruget vil få øje på randzonernes store fordele, også for landbruget, siger Lisbet Ogstrup.

7. juli 2016

Steen Ulnits

* Tobis-kvoten sættes ned med 112.000 ton

Danske fiskere skal indstille sig på en markant nedgang i kvoterne for den vigtigste industrifisk, tobis. Når sæsonen går i gang 1. april, vil det kun være tilladt at fange 13.000 ton i det såkaldte område 1 i Nordsøen.

Det er en markant nedgang fra de 125.459 ton, som danske fiskere sidste år måtte tage med tilbage til fiskemelsfabrikkerne.

Trods den kraftige nedgang kunne kvoten dog have været endnu lavere. Biologernes anbefaling var nemlig en kvote på 5.000 ton i år for at beskytte bestanden af tobis. Tobisfiskerne anerkender nærmest per automatik ikke biologernes konklusioner.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er dog på erhvervets vegne glad for, at det lykkes mere end at fordoble det tal i forbindelse med et møde for EU’s landbrugs- og fiskeriministre mandag i Bruxelles.

Samtidig fik Danmark EU-Kommissionen med på at bruge aktuelle fangstresultater som en løbende overvågning af kvoterne.

Det betyder ifølge Esben Lunde Larsen, at man fremover vil have et helt aktuelt billede af bestanden, så man hurtigere kan afgøre, om kvoten skal hæves endnu mere.

– Resultatet betyder, at de fiskere, der skal foretage fiskeri i april og maj, kan få en reel økonomi i fiskeriet. Samtidig får vi et reelt billede af, hvordan tilstanden er i forhold til kvotefastsættelsen, siger Esben Lunde Larsen.

Bestanden af tobis i Nordsøen er hidtil blevet vurderet ud fra såkaldte skrabetogter i løbet af vinteren, hvor man skraber efter de små fisk på havbunden.

Resultaterne af skrabetogterne har i år været så elendige, at Danmarks Fiskeriforening er dybt bekymret for konsekvenserne for erhvervet. Sidste år lå omsætningen i tobisfiskeriet ifølge foreningen på 250-300 millioner kroner.

I forhold til sidste år er der således tale om en meget markant nedsættelse af kvoten til næsten en tiendedel. Hvad kommer det til at betyde for fiskerierhvervet?

– Det får store konsekvenser, hvis man ikke får sat kvoten mere op. Det handler om arbejdspladser i fiskerihavne, hvor tobis landes, så det er en sektor, der rammes hårdt. Men det at få en realtids monitorering af fiskeriet og få hævet kvoten fra de 5000 til de 13.000 ton er meget, meget tilfredsstillende, siger Esben Lunde Larsen.

Han håber, at fiskeriet i område 1 vil vise, at der er flere tobis i havet, end man har regnet med, så kvoterne kan hæves.

– Så lytter vi til resultatet. Det er ingen hemmelighed, at det får store konsekvenser for de industrihavne på Jyllands vestkyst, hvor tobis landes, hvis ikke kvoten forøges, siger Esben Lunde Larsen.

Der har i flere år været rettet kritik mod Danmark for at overfiske de bestande af sild, brisling, sperling og tobis, som udgør fødegrundlaget for søfugle som lunder og lomvier samt rovfisk som atlanterhavslaksen.

De såkaldte skidtfisk bruges til fremstilling af det fiskemel og den fiskeolie, som siden indgår i fiskefoder til fiskeopdrættet. Af ikke mindst laks.

7. juli 2016

Steen Ulnits

* HOF: Slut med frit fiskeri i Storåen

Den vestjyske Storå har på det seneste brillieret i et omfang, der har stillet storebror i syd – Skjernå – lidt i skyggen. Som følge heraf har flere laksefiskere droppet Skjernå og tager nu til Storå i stedet.

I dag kan borgere, som bor i Holstebro, fiske gratis langs Storåen på de strækninger, hvor kommunen ejer bredden, og hvor der er adgang til åen. Men det har Holstebro og Omegns Fiskeriforening (HOF) ønsket at få lavet om på, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

HOF har i en henvendelse til kommunen foreslået, at HOF’s medlemmer får eneretten til fiskeri og til at sælge fiskekort på alle de strækninger af Storåen, som kommunen ejer. Dog vil HOF gøre det gratis for unge under 18 at være medlem, så de fortsat kan fiske gratis. Alle skal naturligvis fortsat have det lovpligtige statslige fisketegn.

HOF har omkring 600 medlemmer, og for foreningen er det erklærede mål med forslaget at få endnu flere medlemmer. Medlemstallet har ligget stabilt de senere år, men der er i dag langt færre medlemmer, som bor i kommunen.

På en kortere strækning har Vemb Lystfiskerforening også ret til at fiske. Fra borgere i Vemb er der derfor skarp kritik af forslaget fra lystfiskerne i HOF:

– Vi mener, at alle kommunens borgere skal have lov til at fiske på de strækninger, som kommunen ejer. Det skal ikke være en enkelt forening, som sidder på det, siger Leif Carøe, som er sekretær for Vemb vil Videre, der er en paraply for en række foreninger i Vemb.

– Det er et vigtigt tilbud til borgere i kommunen, at de kan fiske gratis på de kommunale strækninger. Måske kan det også medvirke til, at nogle vælger at bosætte sig i kommunen, siger Leif Carøe og tilføjer:

– Jeg nyder selv at gå ned til åen sammen med mit barnebarn og fiske på den korte strækning, som vi i dag har adgang til.

Han har skrevet en mail til kommunen om sagen, inden politikerne i natur- og miljøudvalget skal diskutere punktet.

– Sådan set blander vi os ikke i, hvad man gør i Holstebro, men det giver ingen mening, at en udenbys forening skal sælge fiskekort her i Vemb, siger Leif Carøe.

For to år siden overtog Holstebro Kommune dæmninger langs sydsiden af Storåen i Vemb. Tidligere var dæmningerne privat ejet, men i forbindelse med et vådområde-projekt overtog kommunen godt to kilometer dæmninger, hvor HOF i dag sælger fiskekort sammen med den lokale Vemb Lystfiskerforening.

Vemb vil Videre har dog planer om at etablere en bro over Storåen og etablere stier på dæmningerne. I den forbindelse har foreningen en forventning om at få lov at sælge fiskekort til lystfiskere, som ikke bor i kommunen.

– Det kan være med til at give os en lille indtægt i Vemb at sælge fiskekort til udenbys fiskere, når vi får broen etableret. Dermed får vi også lidt penge til vedligeholdelse, påpeger han.

7. juli 2016

Steen Ulnits

Fiskerejser til hele Verden

IMG_2374

Lystfiskere er nysgerrige mennesker, som altid lige skal se, hvad der gemmer sig bag det næste sving i åen eller den næste pynt ved kysten. For det kunne jo være, at fiskeriet var bedre dér – efter devisen, at græsset jo altid er grønnere på den anden side!

Lystfiskere har også altid været rejselystne – af de selvsamme årsager. For selv om man måske bor lige ved drømmevandet, så er verden jo fyldt med andre drømmevande. Fiskevande, som måske byder på flere eller større fisk end dem, man har derhjemme. Eller eksotiske fiskearter, som man nødvendigvis må rejse langt for at sætte en krog i.

Det kunne også være fisk, der lever i specielt smukke eller anderledes omgivelser, og som alene derfor er en rejse værd. Eller fiskeri, der måske topper, når isen lægger låg på hjemmevandet. Der er ikke noget som et smut til Karibien, når vinterkulden bider!

Årsagerne er således mange, når lystfiskere drager verden rundt i deres søgen efter nye fiskearter til listen eller nye personlige rekorder. Til at glæde sig over, lade sig fotografere med, berette om eller ligefrem prale med…

Amazonaspeacock bass

IMG_1018

Jeg var den første dansker til at besøge og befiske den lille øgruppe Los Roques ud for Venezuela. Det var i 1989, hvor øgruppens fiskeri efter bonefisk netop var blevet opdaget og først året efter blev åbnet for offentligheden. Samme år var jeg i Amazonas for at fange peacock bass med flere eksotiske fiskearter, som dengang knapt var kommet på listen over attraktive sportsfisk.

Jeg blev også den første dansker til at lande en tarpon på over 100 lbs. på flue, hvilket skete i Costa Rica tilbage i 1991. Endelig var jeg med helt fremme på sidste beat, da man i 1995 begyndte at fange sejlfisk på flue ud for Panama. Resultat: Et halvt dusin haledansende sejlfisk i 100 lbs. klassen – alle længere end min fluestang!

 

IMG_0760Costa Ricatarpon

Jeg havde fornøjelsen at teste det islandske laksefiskeri, mens det endnu var til at betale. Således var jeg blandt de allerførste til at fiske efter og fange de helt nye laks i Rangar, der det år indtog pladsen som Islands mest produktive lakseelv. Siden da er prisen for en uges fiskeri mere end 10-doblet…

Glasnost og flybilletter

Jeg var også tidligt ude på den russiske Kolahalvø, da Sovjetunionen brød sammen og glasnost og perestrojka var på alles læber. Det var i 1990, hvor fiskeriet endnu ikke var åbnet for offentligheden. Således måtte der bestikkelse og russiske militærkøretøjer til for overhovedet at nå frem til fiskevandet. Her blev fiskekortet siden checket af opsynsmænd med en Kalashnikov hængende over skulderen…

Mexicobonefish

Til gengæld er selv det mest eksotiske fiskevand i verden ikke længere end en dags flyrejse væk. Og med internettet er det lettere end nogensinde at finde frem til den rette destination.

På samme måde måtte der bestikkelse til for overhovedet at komme hjem igen, da jeg besøgte Sibirien året efter – i jagten på den store taimen laks, der lever højt oppe i de Verkhojanske Bjerge. Landingsbanen var blevet væk efter et stenskred, og hjemturen måtte derfor ske med en russisk olietanker på vej op ad Lena floden…

 

IMG_0781Afrikatigerfish

IMG_0782

Det er naturligvis fascinerende at have oplevet denne slags ting, men det er næppe det, de fleste stikker næsen op efter, når de vælger at drage på langfart med fiskestangen. Da skal tingene være i orden.

Heldigvis har verden forandret sig meget siden da. Fiskerejserne er blevet organiseret i en sådan grad, at man i dag ved præcis, hvad man får, når man booker sin tur.

Grønland – ishavsrøding

IMG_1146

Fiskene selv er naturligvis stadig en lidt flygtig ressurse, som kommer og går med tidevand og vejrlig. Og det vil de altid være. Men oddsene for at fange dem er kendt og afspejler sig tydeligt i prisen.

I vore dage skal man således ikke regne med at kunne opleve drømmefiskeri til lavpris. Det findes helt enkelt ikke mere.

© Fotos: Steen Ulnits & Arctic Silver Innovation (Island)

IMG_1314

 

EU, DK og kvælstoffet…

EU-kommissionen har netop indledt en sag mod Tyskland for ikke at overholde kravene om udledning af kvælstof til vandmiljøet. Sagen startede med en advarsel tilbage i 2014. Nu tyder meget på, at Danmark er på listen til næste sag.

Regeringen har med sin seneste landbrugspakke – støttet og gjort mulig af de Konservative – sat 30 års miljøpolitik over styr og risikerer nu at få EU på halsen. Selv hos Landbrug og Fødevarer har man advaret om konsekvenserne af landbrugspakken.

Se blot, hvad LF’s direktør Karen Hækkerup med flere er citeret for på DR TV:

“Ender det med, at vi overtræder direktiverne, vil det få enorme konsekvenser for dansk landbrug. Det kan betyde, at vi skal betale såkaldte landdistriktsmidler tilbage i et enormt omfang. Vores landbrugsstøtte er også knyttet op på, at vi lever op til EUs regler, så dem kan vi også blive bedt om at betale tilbage.” 

Inden da havde EU-kommissionen over for ministeriet påpeget, at den finder det utrygt, at Danmark arbejder på lempelser i lovgivningen, før den kompenserende indsats overhovedet er udviklet. Senere opgraderede kommissionen det til “stor bekymring”.

Endnu senere udtalte den, at man var skeptisk i forhold til effektiviteten og implementeringen af de mange frivillige tiltag. Denne bekymring prellede imidlertid af på miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V). Hun fik vendt situationen til, at man hele tiden havde haft “gode drøftelser med kommissionen”.

Velfunderet viden

Esben Lunde Larsen (V) spurgte i 2013 Mette Gjerskov (S), “hvad ministerns holdning er til, at der ikke er fagligt belæg for at kræve kvælstoftilførslen nedsat”. Hvortil hendes embedsmænd som sandt er og var svarede følgende:

“Der er således en velfunderet viden om, at der er behov for at reducere udledningen af kvælstof til vore vandområder for at skabe et bedre vandmiljø.”

Senere blev Esben Lunde Larsen som bekendt Uddannelses- og forskningsminister. Han brugte hurtigt den nye lejlighed til i 2014 at ytre følgende om sin yndlingsaversion, Danmarks Naturfredningsforening:

“Det er fantastisk, at vi for første gang i årtier har fået taget et opgør med det miljøtyranni, som dansk landbrug har været underlagt af den politiske og miljøorganisatoriske venstrefløj.”

“Det viser, hvor totalt verdensfjern Danmarks Naturfredningsforening er, og det nærmer sig efterhånden en skandale, at en forening år efter år kan være rejsende i overgreb på befolkningen under dække af at ville beskytte naturen.”

“Det er vist ved at være tid til, at vi politisk får en alvorlig drøftelse af, hvorvidt foreninger som Danmarks Naturfredningsforening uhæmmet kan terrorisere ærlige landmænd.”


Så vidt Karen Hækkerup, Eva Kjer Hansen og Esben Lunde Larsen citeret på DR TV. Man ser tydeligt, hvad der driver værket.

Det har således ikke skortet på advarsler til regeringen om risikoen ved regeringens landbrugspakke og dens øgede udledning af kvælstof.

Problemet er blot det enkle, at Lars Løkke Rasmussen desperat har brug for støtte fra Venstres vælgere til sin fortsatte politiske eksistens. Han er nødt til at holde, hvad han lovede før valget – for enhver pris. Ellers er han en færdig mand, og det må vandmiljøet så bøde for.

Og skulle så internationalt anerkendte forskere komme med veldokumenterede advarsler, som ikke passer ind i regeringens kram, da ignorerer man blot advarslerne eller truer indirekte forskerne til tavshed.

Derfor er Lars Løkke og hans ministre nødt til at fremture med og fastholde de usandheder, der er blevet blotlagt i de forløbne måneder. Gør man ikke det, falder hele korthuset sammen om Løkke og hans mindretalsregering.

Ud fra devisen, at det bedste forsvar ofte er et angreb, går Esben Lunde Larsen sågar direkte i flæsket på den af ham og hans vestjyske bondefamilie så forhadte Danmarks Naturfredningsforening.

Exit dansk demokrati…

Og her har vi i årevis gået og bildt hinanden ind, at vi i lille dårende dejlige Danmark havde det bedste sundhedsvæsen i verden, det bedste undervisningssystem i verden, den bedste ældrepleje og et politisk system helt uden korruption og bedrag som i de varme lande.

Nu viser det sig så, at ingen af delene længere passer. Dette ikke mindst takket være Venstre og de forvirrede Konservative, som i teorien gerne vil se miljøvenlige ud. Men som i praksis støtter landbrugspakken og alle dens fortrædeligheder.

Sørgeligt, at man skal opleve et af verdens ældste og fineste demokratier blive omgjort til en ny bananrepublik – blot én af de koldere af slagsen.

– Så skam dig, Lars Løkke – hvis du ellers ved eller kan huske, hvad skam er.

© 2016 Steen Ulnits

Efterskrift:

Den samlede danske fagkundskab har længe været enig om, at Danmark skal reducere sin kvælstofudledning med godt 25%, hvis vi skal opfylde kravene i EU’s Vandrammedirektiv fra 2000.

Det betyder i konkrete tal, at kvælstofudledningen skal reduceres fra de nuværende 57.000 tons om året til 42.000 tons.

I stedet vælger Venstre med landbrugspakken at øge udledningen.

Med støtte fra de Konservative…


* Bekymringsskrivelse fra EU

Karen Hækkerup fik ret. EU-kommissionen har netop sendt en såkaldt “bekymringsskrivekse” til den danske regering. Heri udbeder EU sig en forklaring på de seneste tal fra Landbrugspakken, hvoraf fremgår, at udviklingen går i den helt forkerte retning.

I stedet for at reducere kvælstofudledningen, så man kan leve op til EU’s Vandrammedirektiv og dets krav om “god økologisk tilstand”, er udledningerne efter Landbrugspakkens øgede gødningsforbrug steget.

Landbruget har således leveret mindre end én procent af det, de havde lovet og som ligger til grund for Landbrugspakken.

Den årlige danske udledning af kvælstof fra landbruget ligger omkring 60.000 tons. For at leve op til Vandrammedirektivet skal udledningen reduceres til 40.000 tons.

14. marts 2019

Min lille logofisk…

SU logo

Flere har spurgt til, hvorfra min logofisk (herover) egentlig stammer. Historien bag den lille buttede fisk kommer her:

I mine unge dage holdt jeg meget af at tegne. Havde som klassekammerat og barndomskæreste Mette Dreyer, der i dag er bladtegner på dagbladet Politiken.

Sammen vandt vi på et tidspunkt i Greve Kildebrønde Centralskole en landsdækkende tegnekonkurrence, hvor hovedpræmien var en tur til Københavns Brandvæsen, Toms Chokoladefabrik og Gutenberghus, som dengang trykte blandt andet Anders And. En stor oplevelse for en lille dreng som mig!

Siden kedede jeg mig bravt i skolen og blev på Sønderborg Statsskole adskillige gange grebet af min matematiklærer, adjunkt Thygesen, når jeg sad og dagdrømte. Når jeg i ånden stod ude ved Stevning Næs og fiskede efter havørreder. Eller var på Grønland på den rejse, mine forældre havde lovet mig, hvis jeg tog en studentereksamen.

– Nu er du igen ude at fiske, Steen, konstaterede Thygesen helt korrekt og egentlig også ganske forstående. Han vækkede mig bare af mine dagdrømme.

På det tidspunkt havde jeg stadig et godt og afslappet forhold til matematikken, som jeg fint forstod. Differentialer og integraler var jo til at forstå og håndtere. Det var først på universitetet – med for mig uforståelige størrelser som tilfældige tal – at jeg mistede grebet om matematikken og ligefrem kom til at hade den…

Skoletræt dagdrømmer

Anyway, det var i årene på Sønderborg Statsskole, jeg for alvor blev skoletræt. Når jeg ikke lige sad og kiggede ud gennem de høje vinduer – ud i friheden – sad jeg og tegnede fisk i mit brune kladdehæfte. Det blev til mange forskellige fisk – med ørreder, gedder og aborrer som de foretrukne motiver.

En af de fisk, jeg oftest tegnede, var inspireret af et gammelt amerikansk foto af en kildeørred, der springer ud af vandet efter en flaksende vårflue. Jeg var dybt fascineret af dette foto, som jeg tegnede efter hukommelsen et utal af gange. Altid med blyant og løs streg.

To årtier senere sad jeg så igen og doodlede på en blok papir. Nu blot med en blå BIC kuglepen. Jeg ved den dag i dag ikke, hvor den kom fra, men pludselig var fisken fra Sønderborg Statsskole der igen – picture perfect i én ren streg. Med bølger, vårflue og det hele. Jeg kiggede næsten vantro på papiret. – Havde jeg virkelig tegnet den fisk igen – efter så mange år?

Men det havde jeg, og kort efter kom min trofaste Mac-supporter Kent forbi og så fisken. – Skal jeg ikke scanne den ind for dig, så du kan bruge den som logo, spurgte han venligt? Jeg havde ingen scanner selv på det tidspunkt, så jeg takkede naturligvis ja og fik få dage senere fisken retur som en højopløst .tiff fil.

SU_logo_long

En ubegrænset skalérbar fisk!

Jeg brugte den i nogle år, indtil en anden af mine gode venner, grafiker Finn, tilbød at vektorisere tegningen til en ubegrænset skalérbar .eps fil. Som jeg så har brugt siden i alle mulige og umulige sammenhænge. Således har den prydet forsiden på mit website www.ulnits.dk siden lanceringen i 1997 – for snart 20 år siden.

Og er det ikke alle lystfiskeres ultimative drøm: At have en “ubegrænset skalérbar fisk”, der bare kan gøres større efter ønske og behov? Uden at nogen kan se eller bevise, at det er snyd?

Den dag i dag fatter jeg stadig ikke, at det kunne lade sig gøre. Logofisken må have ligget og lagret inde i baghovedet i de mange år, jeg ikke havde tegnet den. For så at blive genfødt i perfekt stand og ren streg af en blå BIC pen. Næsten som med ført hånd.

Siden tegnede jeg for sjovs skyld en hale på fisken, som nu ikke blot kunne springe, men også svømme. Den så min gamle nabo Arne fra årene i Vejlegade, Århus så en dag. Og som det ejegode menneske han er, tilbød han at skære den ud i træ for mig, så jeg kunne hænge den op på væggen i mit sommerhus på Mols. I min lille fiskerhytte.

Det hørte så en anden god ven, bager Lars, der om sommeren bager brød ude på Hjerl Hede. – Jeg skaffer dig et stort stykke egetræ, som er savet ud med dampsav herovre, sagde han. Og ganske rigtigt: En dag kom Lars forbi med et stort stykke meget flot egetræ fra Hjerl Hede.

3D i egetræ fra Hjerl Hede

Det stykke fik nabo Arne, der gik helt i koma over det smukke træ. Så i stedet for blot som lovet at skære fiskens profil ud i træ, lavede han et sandt mesterværk i 3D. Jeg har sjældent været så glad og positivt overrasket, som jeg blev, da han præsenterede fisken for mig. Den var så flot, at den i stedet kom op på væggen over den store fladskærm i stuen. Over husalteret. Så bliver det ikke finere!

Men nu var der jo så ingen fisk som oprindelig tænkt – til sommerhuset. Det havde Arne imidlertid taget højde for. Han havde nemlig også lavet en 2D “Logofisk Light” i fyrretræ, som nu pryder væggen ude i sommerhuset. Når der er celebre fiskegæster på besøg, bliver den hængt op på ydervæggen som passende velkomst!

Se, dette blev en ganske lang historie om en meget lille fisk, der bare er vokset og vokset med opgaven og årene.

Kald den gerne en tegneseriefisk. Det bliver den ikke spor fornærmet over. Nærmere stolt.

– For det er jo lige det, den er!

© 2016 Steen Ulnits


LogoFish


Læs også historien om Nissen, der går til stålet