Forfatterarkiv: Steen

Aktuelt 1. kvartal 2017

 

Contents
  1. Kvote-Konger og deres Koner
  2.  
  3. Godtfolk og GPS
  4. Biodynamiske landbrug vinder frem
  5. – Hvad er biodynamisk jordbrug?
  6. Ministre ser lyset
  7. Ministerkø ved MRSA-håndvasken
  8. B&P Fiskekurser 2017
  9. Valget i Vordingborg
  10. Norsk rekordeksport af laks
  11. Slut med Varde-laks på land
  12. Truet på livsgrundlaget
  13. Flere havbrug ud for Djursland
  14. Giftigt drikkevand på Nordfyn
  15. Borgerlig ledelse vasker hænder
  16. B&P Fiskekurser 2017
  17. DN med i vandrådene
  18. Tilbagegang for elbiler
  19. Tysk tog på brændselsceller
  20. MRSA i stadig fremmarch
  21. – Skal 170 millioner pløjes op?
  22. Hotte fluer på en kold dag…
  23. B&P Fiskekurser 2017
  24. Farvel til naturen
  25. Naturstyrelsen til Randbøl
  26. Det stolte, danske landbrug…
  27. Shell shocked
  28. Trump skærer 25 % på miljøet 
  29. Danish Fly Festival
  30. Naturkapitalen
  31. Miljø- og fødevareklagenævnet
  32. Greenpeace slæber Norge i retten
  33. MRSA på Twitter
  34. MRSA og ministeren
  35. Regeringen på dybt vand
  36. B&P Fiskekurser 2017
  37. DN om nye havbrug: – Dumt og unødvendigt
  38. Danmarks Jægerforbund siger nej til havbrug
  39. Lundes Lobbyisme…
  40. Lundes Liste…
  41. Danmark ignorerer torskestoppet
  42. Fisk og Fri læserrejse til Irland
  43. Filmfremvisning på Randers Naturcenter
  44. 100 år med fiskeplejen på ét sted
  45. Omme Å back on track
  46. Dansk eksport af forurening
  47. CBS: Promiller og pengene tilbage
  48. B&P Fiskekurser 2017
  49. Vådområder til vandmiljøet
  50. Kemisk rensning af Nordborg Sø
  51. Dakota Pipeline Revisited
  52. Trump’s interesser i olierørledningen
  53. – You are fired! 
  54. – You are hired!
  55. B&P Fiskerejser 2017
  56. Artikler om kemisk rensning af søer
  57. Øko-omlægning ved Mariager Fjord
  58. Øko-regler til debat i EU
  59. B&P Fiskekurser 2017
  60. Four more years – mod miljøet…
  61. Miljøfjendtlig leder af Miljøstyrelse
  62. GPS ikke gyldigt bevismateriale
  63.  
  64. B&P Fiskerejsetilbud
  65. Lystfiskere mod Gudenåen
  66. Slip floden fri
  67. Flere forurenende havbrug
  68. Artikler om vandkraft
  69. Muslinger til svinefoder
  70. Blåmuslinger det nyeste Blålys
  71. Forhøjet kviksølvindhold i danske fisk
  72. Exxon Mobil under statsanklage
  73. Spareplaner skal fritlægge rørlagte vandløb
  74. Fang en torsk og scor kassen!
  75. Rekordstor svinefabrik på trapperne
  76. Klare meldinger fra Fyn
  77. Fluefiskerdage med filmfremvisning
  78. Kommende rejseforedrag
  79. Storå-laksen selvreproducerende
  80. Vestjyske laks til Rhinen
  81. Lachs 2000 im Rhein
  82. Lachs 2020 im Rhein
  83. Rhinen og laksen
  84. Max fem torsk om dagen
  85. B&P Fiskerejsetilbud

* Kvote-Konger og deres Koner

Seks partier i Folketinget anklager nu miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen for at have løjet for dem i en sag om fiskekvoter.

De seneste år er danske fiskekvoter endt på få hænder – hos de såkaldte kvotekonger. De næsten monopollignende tilstande har haft den konsekvens, at flere fiskere er blevet nødt til at forlade erhvervet, og havne er lukket, skriver Berlingske.

I december 2016 vedtog et politisk flertal uden om ministeren en ny fiskeripakke, der blandt andet skulle gøre op med kvote-koncentration.

Det var i forbindelse med disse forhandlinger, at miljø- og fødevareministeren – ifølge Dansk Folkeparti og rød blok – ikke informerede korrekt om mulighederne for at stramme kvote-reglerne. Og det på trods af gentagne forespørgsler fra flere partier:

Et politisk flertal udenom regeringen havde i den sammenhæng flere gange bedt miljø- og fødevareministeren om tiltag mod kvotekongerne.

Ministerens svar har været ét enkelt forslag om en såkaldt tro-og-love erklæring, hvor fiskeriets kvotekonger alene skal erklære, at de ikke omgår reglerne. At de ikke lader deres koner købe kvoter, som deres mænd efterfølgende kan bruge. På et tidspunkt er flere Kvote-Konger blevet så store, at de har truet deres banker med at flytte, hvis selvsamme banker yder lån til konkurrerende fiskere. Ren mafia, altså.

Dansk Folkepartis fiskeriordfører Ib Poulsen er kommet i besiddelse af et dokument fra december 2015 udarbejdet af det der i dag hedder Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, som hører under Miljø- og Fødevareministeriet. I kataloget opridses der 16 konkrete forslag til et opgør med kvotekoncentrationen.

Ib Poulsen siger, at han flere gange har efterspurgt tiltag som dem, der findes i kataloget:

– Jeg mener helt bestemt, at ministeren har løjet over for mig i denne her sag. Jeg har spurgt direkte til de her ting. Og jeg har fået et direkte svar om at det kan man ikke levere på.

Ministeren selv afviser, at han skal have talt usandt:

– Jeg forstår ikke, hvis partierne skulle opleve, at jeg taler usandt. Jeg er ikke blevet forelagt Landbrugs- og Fiskeristyrelsens idékatalog med 16 idéer. Jeg er meget villig til at drøfte løsningerne med partierne bag fiskeripakken, siger han nu til Berlingske.

– Det er en alvorlig sag for Esben Lunde Larsen, vurderer politisk kommentator Hans Engell over for TV2 Nyhederne:

– Jeg kan ikke huske, hvornår et flertal af partier i Folketinget direkte har påstået, at en minister lyver. Normalt så udløser beskyldninger mod en minister om at lyve det røde kort. Dermed bliver det samråd, der kommer i Folketinget på fredag ganske vigtigt, siger han og fortsætter:

– Men sagen er også alvorlig, fordi den handler om hele samarbejdet mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Nu har det bevæget sig fra krise til krise. Først var det Thyra Frank, så var det Ole Birk Olesen og nu er det Esben Lunde.

Hans Engell forudser en hidsig debat mellem ministeren og folketingsflertallet til samrådet på fredag:

– Det, der bliver det helt afgørende i denne her sag, det er om Esben Lunde kan dokumentere eller sandsynliggøre, at han ikke har haft kendskab til, at der lå en liste af forslag fra hans system. 

– Hvis det pludselig kommer frem, at ministeren har haft det kendskab, så vil sagen gå helt op i det røde felt, mener Hans Engell.

28. marts 2017

*  

* Godtfolk og GPS

Retten i Helsingør har taget hul på en ny serie sager om ulovligt fiskeri i Kattegats zone 3. Det er det område, som ligger cirka tre sømil nord for Gilleleje, og hvor det i henhold til en beslutning truffet af den danske og den svenske regering i 2009 har været forbudt at fiske. Det skriver sn.dk, som citerer Frederiksborg Amts Avis.

Der blev i 2012 rejst anklage mod i alt 10 fiskeskippere, som lander deres fangster i Gilleleje Havn. Nogle af dem kom i søgelyset på grund af en aktion foranstaltet af miljøorganisationen Greenpeace, som placerede GPS-sendere på deres både. Andre kom i søgelyset, fordi deres fartøjer er over 15 meter lange og derfor har pligt til at føre elektronisk logbog – til at lade sig GPS-overvåge af fiskeriinspektoratet.

Nogle af sagerne blev appelleret til landsretten. De sager, der ikke nåede at blive berammet ved byretten inden landsrettens behandling, har siden ventet på at komme for byretten.

Den tiltalte fiskeskipper anklages for at have været inde i område 3 ni gange i løbet af 2010. Han tiltales også for ikke at have sin elektroniske logbog aktiveret ved et tilfælde i 2011.

Mandag indledes sagen mod en anden fiskeskipper. Anklagerne mod ham adskiller sig væsentligt fra alle de andre sager. De forhold, som han tiltales for, er alle begået flere år efter, at Greenpeace fik sat fokus på fiskeriet i zone 3, samt efter, at de første sager var færdigbehandlet i byretten.

Denne fisker tiltales for at have været på i alt tre fangstrejser ind i det forbudte område i sommeren 2013 samt en enkelt gang i maj 2014. Fiskeriinspektoratet har rejst sagen på baggrund af de signaler, som GPS-senderen på fiskerens kutter sender til inspektoratet. Han tiltales også for ikke at have aktiveret sin elektroniske logbog på i alt fire fiskedage i juli 2013 samt for at have fisket med trawl i samme område i september 2013.

At benytte trawl betragtes som en skærpende omstændighed, oplyser anklageren Rikke Hald, som har opgjort konfiskationskravet til 95.834 kroner. Dommene afsiges senere.

– Der vil senere komme andre sager for retten om fiskeri i zone 3. Der er dels sager, der var klar til at blive ført i 2012, og der er sager, der vedrører fiskeri efter den periode, siger Rikke Hald.

28. marts 2017

* Biodynamiske landbrug vinder frem

Økologisk landbrug er bare so last year – hvis du altså spørger en biodynamisk landmand.

Tilbage i 2010 var der ifølge Landbrugsavisen 30 af de såkaldt Demeter-godkendte biodynamiske landbrug i Danmark. I 2016 er tallet steget til 38 godkendte landbrug. En stigning, der naturligvis glæder Foreningen for Biodynamisk Jordbrug:

De, der lægger om, er dem der gerne vil have en høj kvalitet i deres jord og ser deres produktionssted som en levende helhed, hvor husdyrene spiller en væsentlig rolle for gårdens balance, siger Klaus Loehr-Petersen, der er projektleder for Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

I Danmark er der 45 biodynamiske landbrug. Ud af disse 45 er 38 Demeter-godkendt. Bare i 2016 er tre nye avlere blevet godkendt til Demeter. Det er Demeterforbundet, der kontrollerer avlerne.  De resterende biodynamiske landbrug, der ikke er godkendt, sælger enten alle varer lokalt eller ikke møder retningslinjerne for at være godkendt.

Demeter er et internationalt biodynamisk regelsæt. Et biodynamisk landbrug behøver ikke nødvendigvis være Demeter-godkendt. Men flere vælger nu at benytte sig af kontrolsystemet, der er det eneste internationale mærke i verden.

Biodynamiske produkter bliver mere populære. Den direkte grund er, at det er god kvalitet. Produktionen smager af dér, hvor det kommer fra, hvilket er tydelig i vine, som man jo smager meget intenst på, siger Klaus Loehr-Petersen.

Salget af Demeter-godkendte produkter er fra 2010 til 2015 steget med 55 procent til cirka 60 millioner kroner i grossistledet. Dertil kommer det lokale og direkte salg, som vurderes at være tilsvarende.

Hvis man skal være biodynamisk, skal ens landbrug først være økologisk. Lige nu stiger antallet af økologiske bedrifter i Danmark, der er derfor en god sammenhæng mellem stigningen i økologiske bedrifter og stigningen i biodynamiske bedrifter.

Hvis man er etableret økolog og har fået etableret sig en god bedrift med en god økonomi, så har man overskud til at tænke på det næste som økolog. Jeg ved ikke, hvad fremtiden vil bringe. Men man kan sige, at interessen for de biodynamiske principper og resultater, blandt andet med jordens frugtbarhed, er stigende blandt økologer, siger Klaus Loehr-Petersen.

Han påpeger, at man som landmand ikke skal vælge at blive biodynamisk på grund af økonomien. Det handler om at have et afbalanceret fokus på vækst og modning og på kvantitet og kvalitet.

Det er vigtigt at understrege, at bare fordi man er biodynamisk, så er det ikke lokalt og småt. Vi har bedrifter, der er op til 6-700 hektar. Det er store produktionslandbrug, der producerer biodynamisk med Demeter-godkendelse, siger Klaus Loehr-Petersen.

Foreningen har i år lavet omlægningstjek hos økologer med tilsammen godt 1.500 hektar. Lige nu er der tilsammen 2.900 hektar biodynamisk jordbrug i Danmark. Det er en stigning på 15 % i forhold til sidste år.

28. marts 2017

* – Hvad er biodynamisk jordbrug?

Biodynamisk er en udbygning af økologien. Biodynamisk jordbrug – af græsk “bios” (liv) og “dynamis” (kraft) – er en metode indenfor økologisk jordbrug oprindeligt udviklet af Rudolf Steiner i 1924.

Metoden er baseret på en såkaldt “holistisk” (helheds) opfattelse. Det biodynamiske jordbrugs principper er baseret på tanker om interaktionen mellem jordbrugets organismer, mennesker og de overnaturlige kræfter fra kosmos (himmellegemerne) med det formål at styrke jordbrugets og husdyrenes sundhed og dermed produkternes kvalitet. Intet mindre.

Dette betyder blandt andet en bandlysning af anvendelse af kunstgødning og kemiske sprøjtemidler. Medicin til landbrugets husdyr er heller ikke tilladt. Såning og høst foregår under hensyntagen til planeternes stilling i dyrekredsen og månefaserne.

Jordbrugsformen praktiseres over hele verden, og produkterne handles under garantimærket “Demeter”, hvilket i Danmark kontrolleres af Demeterforbundet og Plantedirektoratet. Grundet et generationsskifte i det danske landbrug synes Rudolf Steiners landbrugsform at falde tilbage i Danmark til fordel for almindeligt økologisk landbrug, der kræver mindre indsigt i planeternes stilling.

Biodynamisk landbrug er nemlig Voodoo for Viderekomne.

28. marts 2017

* Ministre ser lyset

Mangeårigt medlem af foreningen og tidligere minister og Folketingskandidat, Lars Barfoed (K) er lørdag d. 25. marts blevet valgt til repræsentantskabet i Danmarks Naturfredningsforening. Det skriver DN i en pressemeddelelse.

Lars Barfoed fortæller i sit valgprogram, til valget til repræsentantskabet 25. marts 2017, at han har været medlem af foreningen i mange år, og at han nu har lyst og mulighed for at bidrage til at styrke og udvikle foreningen.

”Der er mere end nogensinde brug for en forening, der taler på vegne af naturen,” siger han i oplægget.

I 14 år var han medlem af Folketinget og i lange perioder minister, indtil 2015.

”Det har givet mig en indsigt og erfaring, som jeg gerne nu vil bruge til at støtte politiske sager, jeg finder rigtige og vigtige,” sige han.

Han siger videre, at vi lever i en tid med store forandringer. Midt i forandringerne skal vi holde fast i de værdier, vi har. Det gælder både vores natur, miljø, klima og sunde fødevarer. Det hele hænger sammen. Derfor er det rigtigt, at Danmarks Naturfredningsforening har en bred dagsorden.

”Forurening handler ikke blot om røg og støj. Det er også forurening, når vore fødevarer bliver tilsat kemikalier, der ikke er sunde for os. Presset på biodiversiteten på vores klode og dermed færre dyre- og plantearter gør os alle fattigere. For blot at nævne nogle eksempler,” siger han i sit valgprogram.

Og hermed melder han sig i rækken af Konservative ministre, der har set lyset og vejen frem. Men vel sent, må man sige. De øvrige ministre er Connie Hedegaard, som var helt fremme på beatet, både da hun var minister og reddede Skjernå-laksen. Samt efterfølgende blev klimakommissær i EU.

Hertil skal lægges Per Stig Møller, der først kom til klarhed lang tid efter, at han sammen med krigsminister Anders Fogh Rasmussen var sluppet ud af Irak med egne liv og lemmer i behold.

Synd bare, at den nuværende generation af Konservative stemmer for både mere gødning på markerne og flere havbrug i de kystnære vande. Der går givet mange år, før de ser lyset.

28. marts 2017

* Ministerkø ved MRSA-håndvasken

Som altid i ministerkredse, når der opstår alvorlige problemer, så vaskes der hænder i lange baner. Den verserende sag om MRSA-bakterier i danske svin er bestemt ingen undtagelse.

– For hvem har skylden for, at MRSA har fået lov at brede sig ukontrollabelt? – Hvem har ansvaret for, at indtil videre syv (7) danskere er døde efter MRSA-angreb?

Som fødevareminister fulgte Mette Gjerskov (S) desværre ikke blindt de anbefalinger fra eksperterne om MRSA, der havnede på hendes bord.

Ministeriet modtog DTU’s anbefalinger om at sætte ind over for den såkaldte avlstop. Det er de blot 26 besætninger, der danner grundlaget for Danmarks i alt 30 millioner svin.

I sine anbefalingerne beskriver DTU, at der ”bør bruges en top-down approach med fokus på avlsbesætninger for at minimere og begrænse spredningen af MRSA så meget som muligt”.

Men i den redegørelse, som Mette Gjerskov i juni 2012 oversendte til Folketinget, havde hendes departement redigeret den formulering ud.

Her står der i stedet. at ”det er vigtigt, at der kan demonstreres en cost-effektivitet inden igangsættelse”, og at det må ”drøftes både med forskere, der har erfaring og viden med sygdomsbekæmpelse i svinebesætninger, og med svineerhvervet”.

Altså på trods af, at forskerne allerede havde anvist, hvordan man burde gøre. Folketinget har dermed ikke haft adgang til de oprindelige anbefalinger fra forskerne.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ville ikke sige, at det er Mette Gjerskovs skyld, at informationerne ikke er givet videre til Folketinget.

– Jeg konstaterer meget nøgternt på baggrund af den information, jeg har fået, at der er videregivet information fra DTU via Fødevarestyrelsen til den daværende minister. Jeg rejser ingen anklager, men konstaterer, at der er videregivet informationer fra DTU, siger Esben Lunde Larsen til TV 2 med henvisning til anklagerne i DR-dokumentaren.

– Den daværende minister må selv gøre rede for hvordan hun har handlet på baggrund af de informationer, tilføjer Esben Lunde Larsen.

Mette Gjerskovs efterfølger på posten, Dan Jørgensen (S), besluttede i 2014 at screene avlstoppen for MRSA-forekomst – som anbefalet af sagkundskeben. Han nedsatte en ekspertgruppe, men heller ikke her kom man til bunds i problemet. TV 2 erfarer, at ekspertgruppen, der tidligere forholdt sig til spørgsmålet, nu skal genindkaldes.

Mette Gjerskov siger ikke uventet, at hun ikke havde noget med bortredigeringen af MRSA-advarslerne at gøre. Hun afleverede blot en færdig rapport til Folketinget – desværre uden selv at have læst den, hvad hun vel burde have gjort.

Det helt store spørgsmål er så, hvem der fjernede eller beordrede den konkrete advarsel fjernet?

Der vaskes hænder som aldrig før på Christiansborg.

28. marts 2017


* B&P Fiskekurser 2017

Jeg afholder i år fluefiskekurser på nedenstående destinationer og datoer:

Gl. Avernæs den 1 – 5. majKystfluefiskeri i det sydfynske

Skarrildhus den 4 – 8. septemberLaksefluefiskeri i Skjern Å

Se meget mere om disse kurser på:

www.bptravel.dk/fiskerejser

www.facebook.com/bpfiskerejser

www.instagram.com/bpfiskerejser

hekla-travel-logo


* Valget i Vordingborg

Det kan være svært at være en lille forening i vore dage – om det så gælder idræt eller lystfiskeri. Det kan organisationer som DGI og DSF tale med om.

I mange tilfælde er det imidlertid ikke kun den manglende lyst, der er årsagen. Det kan også være ren økonomi. Tager vi til Vordingborg på Sydsjælland, så kæmper Sportsfiskerforeningen Storstrømmen her en kamp for at overleve. I løbet af de seneste seks år er medlemstallet faldet fra knap 90 medlemmer til i dag blot 50, og tallet falder stadig.

Et kig i regnskaberne forklarer hvorfor:

Ud af 24.000 kroner, som medlemmerne har indbetalt som kontingent til foreningen, går de 20.000 ubeskåret til Danmarks Sportsfiskerforbund i Vejle. Foreningen selv har herefter 4.000 tilbage til at drive klubben for. I et helt år. Det er 333 kroner om måneden. Hvis ikke kommunen stillede klublokaler til rådighed, ville det være en umulighed.

Det svarer til, at vi andre skulle betale 80% i skat og kun måtte beholde 20% selv. Næppe mange ville da gide gå på arbejde. Næppe mange foreninger ønsker at betale 80% af deres kontingent til DSF – med mindre de som store jyske åforeninger har store biindtægter i form af fiskeleje. Da bliver beskatningen procentvis meget mindre.

Den massive betaling til DSF udsulter foreningen, som derfor ikke har råd til aktiviteter, der kunne holde på medlemmerne. En kontingentforhøjelse vil blot skubbe endnu flere væk.

På seneste generalforsamling søgte man derfor at få godkendt udmeldelse af Danmarks Sportsfiskerforbud, men det lykkedes ikke. Udmeldelsen blev nemlig kuppet af DSF partisoldater, som var mødt op sydfra for at undgå udmeldelsen. Af flere årsager:

  • Dels har DSF hårdt brug for pengene til driften af firmadomicilet i det store Sportsfiskeriets Hus ved bredden af Vejle Å – et byggeri, der har kostet et tocifret millionbeløb.
  • Dels er der kun godt 1.800 DSF medlemmer tilbage på hele Sjælland, hvilket ikke ser godt ud for en organisation, der udadtil og offentligt gerne vil ses som landsdækkende.
  • Og endelig har turistorganisationen Fishing Zealand sit hovedsæde i netop Vordingborg. Det ville se skidt ud, hvis den lokale sportsfiskerforening her meldte sig ud.

21. marts 2017

* Norsk rekordeksport af laks

Norge eksporterer fisk til en værdi af ​​17,4 milliarder norske kroner. Så meget har vort broderland aldrig eksporteret før, fortæller brancheorganisationen Norsk Sjömansråd. Det er ny rekord for den norske fiskeeksport.

Med hensyn til den virkelige guldkalv, atlanterhavslaksen, steg eksporten med fem procent i første kvartal – til 11,2 milliarder norske kroner. I løbet af seks år er salget af norsk laks i verden mere end fordoblet.

Rekorden kommer på trods af sanktionerne fra Rusland, som helt lukkede Norges største eksportmarked. Derudover har også Kina begrænset importen af norsk laks.

Det ser organisationen Norges Sjömansråd som et stort problem. Man forventer nemlig, at det kinesiske marked fremover vil vokse med omkring 30 procent – hvert år.

21. marts 2017

* Slut med Varde-laks på land

I fjor var sydvestjyske Varde Å yderst gavmild, hvad angår laksefiskeriet. Hele 1.004 Varde-laks bed på krogen, hvoraf de 155 blev hjemtaget. Det fortæller JyskeVestkysten.

Som man kan se af tallene, så blev langt de fleste Varde-laks genudsat. Men inden da skulle mange lige have taget en lakse-selfy, inden laksen blev genudsat.

Men det vil Varde Sportsfiskerforening gerne have sat en stopper for. Derfor vil Varde Sportsfiskerforening ikke mere bringe billeder af Varde-laks, der genudsættes efter en tur på land.

– Vi har set rigtig mange billeder af laks på land. Det er ikke holdbart. Varde-laksen skal frigøres i vandet, siger Kaj Verner Lauridsen, formand for Varde Sportsfiskerforening.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, så er tommelfingerreglen, at laksen højst må være på land i ti sekunder. Ellers øges risikoen for at laksen dør. Så glem alt om selv at tage et foto af Varde-laksen og dig selv – medmindre laksen skal hjemtages.

Det skal folk bare lige vænne sig til, siger formand Lauridsen.

En klog beslutning, siger jeg. Den gængse håndtering af fredede laks, der skal genudsættes, åbner nemlig porten for kritik fra velmenende dyrevenner på vidt gab.

Som lystfiskere har vi bare rigtig svært ved at argumentere for fiskeri efter og fangst af fredede laks på gydevandring – blot for at skulle sætte sætte dem ud igen. Forhåbentlig uskadte efter i hele og halve timer at være tappet for deres kræfter.

Så derfor et rigtig godt initiativ fra Varde, der bør tages imod med kyshånd.

21. marts 2017

* Truet på livsgrundlaget

Vi skal opdrætte endnu flere fisk i bure, hvis det det står til regeringen. Men det sviner havmiljøet til, og på Djursland frygter man nu fremtiden. Det skriver TV2 Nyhederne.

– Vi føler os truet på vores livsgrundlag.

Ordene er Thorkild Hansens, og mælet er klart. Han og 4.000 andre borgere fra Djursland har meldt sig ind i kampen mod to nye havbrug, der kan blive placeret i Kattegat – dermed direkte i Thorkild Hansens baghave – hvis en ny lov træder i kraft.

– Som naturelsker og miljøbeskytter er jeg selvfølgelig ekstra bekymret, når det sker i baghaven. Men det her er også en overordnet tilgang til, at vi har en fælles opgave og et fælles ansvar for at passe på miljøet, siger han.

Den nye lov skal gøre det lettere at oprette havbrug, som er store, runde bure fyldt med ørreder. Fiskene skal fodres og medicineres, og de afgiver derfor flere tusinde tons affaldsstoffer, der cirkulerer direkte ud i havvandet – lukt ud gennem netmaskerne. Der er ingen mulighed for at holde på forureningen.

Og det kan få store konsekvenser for miljøet, fastslår forsker og havbiolog fra Aarhus Universitet, Stiig Markager.

– Man får mere mudret vand, og alting bliver overtrukket med grønt. I perioder kan man måske også opleve decideret algeopblomstring, som ligner sådan en algesuppe.

Det er dette scenario, der bekymrer borgerne på Djursland.

På ”næsen” af Jylland bryster man sig nemlig af naturskønne områder, og hvert år tjener Norddjurs og Syddjurs Kommune millioner af kroner på de turister, der kommer til Ebeltoft, Grenå og Mols Bjerge for at nyde det rene, klare vand. Mange af dem nordmænd, tyskere og hollændere.

Fra morgen til aften kaster lystfiskerne linen ud – og fiskene, de bider da ind imellem på. Men det kan hurtigt blive fortid, frygter borgmestrene fra de to kommuner, Claus Wistoft (V) og Jan Petersen (S)

Vi frygter, at vores havmiljø forurenes en hel del. At vores kyster kan komme til at lide under afledte ting fra havbrugene, der havner oppe på stranden. At det på den måde vil true de turismearbejdspladser, vi har her på Djursland, siger Claus Wistoft og suppleres af borgmesterkollegaen fra Norddjurs Kommune:

Vi ofrer kraftige investeringer på, at havet er i orden ved at lave store spildevandsanlæg til borgernes og landbrugets vand. Og så kommer det her. Det er ikke rigtigt, siger Jan Petersen.

21. marts 2017

* Flere havbrug ud for Djursland

For fremtiden vil man kunne se endnu flere havbrug i de danske have og fjorde – hvis det altså står til miljøminister Esben Lunde Larsen (V) og et flertal i folketinget.

De vil have del i den eksport og de arbejdspladser, som flere havbrug kan kaste af sig. Men det bliver ikke med miljøet som taber, forsikrer ministeren.

I lovforslaget vurderer man nemlig, at tang- og muslingebanker ude i havet kan spise de affaldsstoffer, som fiskene afgiver, og dermed altså fungere som rensningsanlæg. Også selv om teknologien slet ikke er afprøvet på åbent hav.

TV2: – Er du som miljøminister slet ikke det mindste i tvivl om, hvorvidt det her kan påvirke miljøet?

– Jeg er i den grad bekymret for, at vores miljøtilstand er i orden. Men vi har allerede havbrug i dag, som har godkendelse, og med de nye rensningsanlæg som muslinger og tangbanker, så giver vi jo et endnu bedre grundlag for, at vi kan have en forsvarlig produktion.

Men den tese er ikke holdbar, mener professor og havbiolog Stiig Markager:

– Der skal bruges 50 kvadratkilometer med tang for at opsamle kvælstoffet fra ét havbrug. Det kan ikke lade sig gøre. Så bliver der jo meget store arealer med bøjer og liner og så videre ude i havet, og spørgsmålet er, om det er det, vi skal bruges vores havmiljø til.

Og det mener de ikke på Djursland, hvor borgmester Jan Petersen ikke er i tvivl om, hvad han skal mene:

Det er et klart nej herfra.

21. marts 2017

* Giftigt drikkevand på Nordfyn

Veflinge Vandværk på Nordfyn har i seks vandprøver siden 2012 overskredet grænseværdien for sprøjtegiften Bentazon uden at informere om problemet.

Sammen med Nordfyns Kommune valgte man ikke at informere borgerne for ikke at skabe uro, skriver Fyens.dk.

Eksperter i drikkevand kalder det dybt problematisk og en sjælden og meget alvorlig sag, når Veflinge Vandværk siden 2012 gentagne gange har overskredet grænseværdierne for et kendt pesticid – uden at der er grebet ind.

Embedslægen skulle have været informeret om de gentagne overskridelser af grænseværdierne, lyder det fra flere eksperter, efter at det er kommet frem, at hverken forbrugere eller embedslæge har været ordentligt informeret om en række fund af sprøjtegiften Bentazon i drikkevandet fra Veflinge Vandværk.

Embedslægen blev senest informeret i 2014, men dengang blev problemet beskrevet som midlertidigt og i gang med at blive løst, men siden er der reelt ikke sket noget som helst.

– Opfylder vandet ikke de kvalitetskrav, der er i bekendtgørelsen, så skal kommunen træffe afgørelse. Kommunalbestyrelsen har en pligt til at reagere. Man kan ikke som kommune bare lade stå til i flere år, siger ledende embedslæge Henrik L. Hansen.

– Jeg mener simpelthen ikke, man bør drikke det vand, før Sundhedsstyrelsen har set på den her cocktail af stoffer, lyder det fra geologisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Walter Brüsch, der har arbejdet med grundvand for GEUS i mere end 30 år.

GEUS er De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

21. marts 2017

* Borgerlig ledelse vasker hænder

Walter Brüsch, der har arbejdet med grundvand for GEUS i mere end 30 år, undrer sig over, hvordan Veflinge Vandværk og Nordfyns Kommune har kunnet undlade at informere forbrugerne. I en mail fra kommunens miljø- og teknikafdeling skriver en medarbejder direkte, at man ikke har villet forurolige forbrugerne.

Hverken borgmester Morten Andersen (V) eller teknik- og miljøformand Franz Rohde (K) har tidligere hørt om problemerne på Veflinge Vandværk.

– Jeg har med det samme bedt om en redegørelse fra administrationen, så vi kan komme til bunds i, hvad der er sket. Den regner jeg allerede med at få på et møde i morgen. Jeg ville da selv være lidt ængstelig, hvis jeg var forbruger i Veflinge, men om der er grund til denne ængstelighed, det skal vi altså have afklaret, siger Franz Rohde.

Efter Fyens.dk og Fyens Stiftstidende tidlig torsdag morgen har offentliggjort sine historier om Veflinge Vandværk har Nordfyns Kommune udsendt en pressemeddelelse.

Heri hedder det, at sagen ifølge Nordfyns Kommune er håndteret helt efter gældende regler og vejledning med inddragelse af relevante myndigheder. Herunder embedslægeinstitutionen. Og i sager med fare for borgernes liv og helbred bliver borgerne naturligvis informeret omgående, hedder det.

I sin pressemeddelelse forholder kommunen sig dog ikke til det faktum, at en medarbejder fra kommunen i december 2013 skrev til en læge i embedslægeinstitutionen og oplyste, at man fra kommunens side var blevet enige om ikke at informere borgerne (i Veflinge) om en “forholdsvis lille” overskridelse af grænseværdierne, da det ville “skabe for meget uro”…

I sin pressemeddelelse skriver kommunen, at Fyens.dk og Fyens Stiftstidende efter kommunens opfattelse ikke behandler data i sagen korrekt. Det fremføres, at det er forkert at behandle prøveresultater fra råvandsboringer og drikkevand under ét.

Borgmester Morten Andersen er fra Venstre, og formand for Teknik & Miljø Frantz Rohde er fra de Konservative.

21. marts 2017


* B&P Fiskekurser 2017

Jeg afholder i år fluefiskekurser på nedenstående destinationer og datoer:

Gl. Avernæs den 1 – 5. majKystfluefiskeri i det sydfynske

Skarrildhus den 4 – 8. septemberLaksefluefiskeri i Skjern Å

Se meget mere om disse kurser på:

www.bptravel.dk/fiskerejser

www.facebook.com/bpfiskerejser

www.instagram.com/bpfiskerejser

hekla-travel-logo


* DN med i vandrådene

Ingen dugfrisk nyhed længere, men vigtig nok alligevel:

Kort før jul vedtog Folketinget en ny lov, der åbner op for, at lokale vandråd fremover kan vælge at fjerne beskyttelsen fra små danske vandløb.

Indtil nu har 19.000 km danske vandløb været beskyttet som en del af Danmarks implementering af EUs vandrammedirektiv, der handler om at skabe god økologisk tilstand i vandmiljøet.

– De små vandløb er gode levesteder for dyr og planter og fødestuer for mange af vores fiskearter, og mange af de små vandløb kan blive endnu bedre med en indsats, som kun kommer med naturbeskyttelsen. Nu vil man så sætte en kontrolleret nedskæringsøvelse af beskyttelsen i gang, og det er vi stærkt utilfredse med og det vil vi kæmpe imod, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen.

Med den nye lov bliver der åbnet op for, at beslutningen om at fjerne beskyttelsen fra små vandløb bliver lagt ud til lokale vandråd, hvor der deltager aktører fra både landbrug, fiskeri og natur skal bistå kommunerne med at træffe beslutning om beskyttelsen af vandløbene.

Danmarks Naturfredningsforening har nu besluttet også at deltage i arbejdet i de 23 vandråd:

– Det handler nu for os om at begrænse skaderne mest muligt, og det kan vi bedst gøre, hvis vi sidder med i de lokale vandråd, fortæller Ella Maria Bisschop-Larsen.

De små vandløb skal vurderes efter et sæt fagligt begrundede kriterier, som Århus Universitet har leveret. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening, så lægger de nye kriterier absolut ikke op til at udtage flere vandløb af vandplanerne, men tværtimod er der et solidt fagligt belæg for at lade flere være omfattet. Det vil dog desværre ikke være tilfældet, da regeringen har sammen med DF besluttet, at de kun kan bruges til at trække vandløb ud af beskyttelsen.

– Hvis vi skulle vurdere alle vandløb i Danmark efter de nye kriterier, så er jeg sikker på, at der ville komme langt flere med i beskyttelsen, end der er i dag. Derfor er det helt usagligt, at man har lavet loven sådan, at der er lagt op til en ren nedskæringsøvelse. Det er naturen ikke tjent med, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

De nye kriterier for vurdering, som er udarbejdet af Århus Universitet til Miljø- og Fødevareministeriet, har været klar i flere uger, men blev først udleveret til Miljø- og Fødevareudvalget 2 timer før at politikerne skulle stemme om loven.

– Der er tale om en smal aftale mellem regeringen og DF, og om en uskøn, lukket proces omkring de ny kriterier. Vi håber, at aftalen kan rulles tilbage af et nyt flertal i fremtiden og afløses af en ny politisk aftale, der hviler på et seriøst fagligt grundlag, som lever op til vandrammedirektivets intentioner om beskyttelse, siger Ella Maria Bisschop-Larsen og fortsætter:

Vi har svært ved at se, hvordan det her lever op til de forpligtelser på miljøområdet, som vi i Danmark har gennem Vandrammedirektivet . Det handler om at sikre god økologisk tilstand, ikke om at skære ned på beskyttelsen af danske vandløb for at tilgodese landbrugets interesser. Derfor bør kriterierne og lovens anvendelse af dem afprøves i EU.

Støt DN, som med 130.000 medlemmer har den opbakning i befolkningen, man respekterer på tinge. Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) er til sammenligning desværre helt nede på kun godt 17.000 medlemmer.

14. marts 2017

* Tilbagegang for elbiler

For første gang falder antallet af elbiler i Danmark. Det viser nye tal fra De Danske Bilimportører og Dansk Elbil Alliance. Mens der pr. 1. januar 2017 var registreret 8.932 elbiler, var tallet pr. 6. februar faldet til 8.842.

Forklaringen er dels, at de nye afgifter på elbiler stort set har sat salget i stå, dels at der tages elbiler ud af markedet, fordi brugte elbiler sælges til udlandet. Det forklarer Lærke Flader, branchechef for Dansk Elbil Alliance, som er en del af elselskabernes interesseorganisation, Dansk Energi.

– Nogle af de elbiler, der har kørt rundt nogle år på de danske veje som leasede biler, bliver nu kaldt tilbage. Sådan fungerer ordningen med alle leasede biler, siger hun og henviser bl.a. til, at udlejningsfirmaet AVIS af denne grund har trukket et antal elbiler ud af markedet.

Ærgerligt og bagstræberisk, når nu udviklingen uundgåeligt kommer til at gå i retning af de ikke-forurenende elbiler, som lader op med strøm fra den vindenergi, der produceres om natten.

Dumt af regeringen at sætte et så vigtigt forspring over styr.

14. marts 2017

* Tysk tog på brændselsceller

Tyskland er på vej til at introducere verdens første 0-emissions passagertog drevet af brint.

Det er toget Coradia iLint, som kun udsender overskydende vanddamp til atmosfæren, og som potentielt udgør et godt alternativ til landets 4.000 dieseltog.

Staten Niedersachsen har således allerede bestilt 14 af de nye tog fra den franske producent Alstom, og flere vil sandsynligvis komme til rundt omkring i landet, hvis de bliver en succes, skriver avisen Die Welt. Der er også interesse i toget fra Holland, Danmark og Norge.

Den afsluttende test skal gennemføres ved udgangen af ​​året, før toget tages i brug af offentligheden i december 2017.

Toget blev første gang præsenteret på Berlins InnoTrans messe i august, og det er tiltænkt rollen som det første brint-drevne tog til regelmæssigt transport af passagerer over lange afstande.

Coradia iLint er drevet af store lithium ion batterier, som får deres energi fra en kæmpestor brint brændstoftank på taget af toget.

Toget kan køre godt 700 km om dagen med hastigheder op til 130 km i timen. Den eneste hørbare lyd stammer fra hjulene og luftmodstanden.

– Alstom er stolt af at lancere et gennembrud innovation inden for ren transport, siger Alstom CEO Henri Poupart-Lafarge, i en erklæring.

– Det viser vores evne til at arbejde i tæt samarbejde med vores kunder og udvikle et tog på kun to år.

Når brint forbrændes med ilt, udvikles store mængder af energi – med vanddamp som eneste biprodukt. Nogen ny teknologi er der bestemt ikke tale om. Amerikanske NASA har således brugt brændselsceller til energiforsyning i sine raketter siden 1970’erne.

14. marts 2017

* MRSA i stadig fremmarch

For blot et par år siden blev der råbt vagt i gevær, da man fandt den penicillin-resistente MRSA-bakterie i nogle af frysediskenes pakker med svinekød.

Siden da er der stort set intet sket – bortset naturligvis fra en håndfuld dødsfald, som direkte kan henføres til MRSA.

Der er nu MRSA-bakterier i hver anden pakke dansk svinekød. 48 procent af det danske svinekød i supermarkederne indeholder resistente bakterier, viser ny undersøgelse fra Fødevarestyrelsen, mens det kun gælder 28 procent af det udenlandske kød. Det skriver ingeniøren.dk 7. februar 2017.

Dermed er forekomsten af svine-MRSA i det danske kølediske øget markant, siden Fødevarestyrelsen sidst ledte efter bakterien i 2011. Dengang var kun 10 procent af det danske kød inficeret.

– Det er en voldsom stigning, som afspejler den store udbredelse af MRSA i konventionelle svin, siger professor Hans Jørn Kolmos, forskningsleder inden for klinisk mikrobiologi på Odense Universitetshospital.

De mange MRSA-bakterier kommer ikke af ingenting. Fødevarestyrelsens seneste undersøgelse viste, at 88 procent af de konventionelle danske besætninger med slagtesvin nu har MRSA.

Fødevarestyrelsen vil oversende undersøgelsen af MRSA i svinekød til den ekspertgruppe, som fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har genindkaldt for at komme med anbefalinger til, hvordan den resistente bakterie skal bekæmpes.

Eksperterne skal blandt andet tage stilling til, hvorvidt der skal sættes ind over for slagterierne, så de ikke kontaminerer kødet. Det fremgår af det svar til Folketingets sundhedsudvalg, hvori undersøgelsen er offentliggjort.

Mens sagens syltes i endnu en ekspertgruppe, fortsætter MRSA-skandalen – med indtil videre 7 dødsfald på samvittigheden. Der er penge at spare – for svinebønderne.

Den ansvarlige minister, Esben Lunde Larsen, støtter i stedet op om en udvidet svineproduktion for partimedlemmerne. Gerne klods op af en nystiftet nationalpark. I Thy, eksempelvis.

14. marts 2017

* – Skal 170 millioner pløjes op?

Efter 20 års naturpleje risikerer Danmarks næstdyreste naturprojekt at lukke ned, fordi Miljøministeriet ikke længere vil finansiere det.

Operation Engsnarre, der ligger ved udløbet af Varde Å, er et af Danmarks dyreste og længstlevende naturprojekter. Men nu har miljøministeriet besluttet at trække sig ud af projektet, og det betyder, at engene efter 20 års naturpleje til 170 millioner kroner risikerer at blive pløjet op.

Nu er det op til Varde og Esbjerg Kommuner at betale regningen på 30-40 millioner kroner til de landmænd, der lægger jord til Operation Engsnarre – hvis altså projektet skal leve videre.

– Hvis man løber fra de aftaler, som staten hidtil har haft, så ender regningen hos kommunerne alene, og det synes vi ikke er rimeligt i en situation, hvor det også er nationale interesser, der er på spil, siger John Snedker (S), som er formand for Plan & Miljøudvalget i Esbjerg, til TV SYD.

En af visionerne bag naturprojektet er at forbedre forholdene for områdets naturlige plante- og dyreliv og ikke mindst for den lille hønsefugl engsnarren, der tidligere brugte ådalen som et af sine vigtigste yngleområder.

Men ifølge miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er naturprojektet ikke pengene værd. Der kan dog være tvivl om, hvordan han ved det.

John Snedker (S) fra Esbjerg Kommune er således overrasket over ministeriets beslutning, og frygter, at flere af kommunens naturprojekter vil lide samme skæbne.

– Man fulgte det meget nøje, da det hed Ribe Amt, men så vidt jeg ved, er der ikke lavet lavet tællinger på hverken fugle eller planter siden, siger landmanden Ole Andresen, der har 40 hektar jord i Operation Engsnarre, til TV SYD.

14. marts 2017

* Hotte fluer på en kold dag…

Vi lystfiskere er kendt for gerne at ville fortælle historier. Helst om store fisk, vi selv har fanget.

Nogle af disse historier har det med at gå på omgang. Nogle gange bliver de bare bedre ved hver overlevering – andre gange bliver de helt forkerte. Her er en af sidstnævnte:

På forårets netop overståede fluemesser i henholdsvis Randers og Kolding stødte jeg endnu engang på nyklassikeren om de danske fluer, der blev bundet til præsident Bush og udenrigsminister Baker ved Dronningens besøg i USA tilbage i tiden umiddelbart før den første Golfkrig. Det var i februar 1991.

Som bekræftet i Jyllands-Posten af daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen var det imidlertid undertegnede, der fik til opgave at binde disse fluer til den amerikanske præsident og hans udenrigsminister. Ikke en anden ofte navngivet jysk fluebinder. Ret skal være ret.

Læs artiklen og se, hvilke fluer jeg bandt og satte i æskerne til henholdsvis Bush og Baker. Det var nemlig ikke de samme. En ganske sjov historie, som du finder i artiklen her:

http://ulnits.dk/fluefiskeri/hotte-fluer-paa-en-kold-dag/

7. marts 2017


* B&P Fiskekurser 2017

Jeg afholder næste år fluefiskekurser på nedenstående destinationer og datoer:

Gl. Avernæs den 1 – 5. majKystfluefiskeri i det sydfynske

Skarrildhus den 4 – 8. septemberLaksefluefiskeri i Skjern Å

Se meget mere om disse kurser på:

www.bptravel.dk/fiskerejser

www.facebook.com/bpfiskerejser

www.instagram.com/bpfiskerejser

hekla-travel-logo


* Farvel til naturen

Hvis du har haft svært ved at følge med i regeringens systematiske nedbrydning af den danske miljøadministration, så er du ikke alene.

Landets miljøarbejdere har her på det sidste ikke altid selv været klar over, hvilken styrelse de sad i den pågældende dag. Så ofte har de skiftet navn og tilhørsforhold. Del og hersk, som det jo hedder.

Det hele startede med Lars Løkkes vellykkede arbejde for nedlæggelse af amterne, der gennem nogle årtier var blevet for magtfulde for landbruget. De havde nemlig indsamlet store mængder værdifulde data om det danske vandmiljø. Besværlige miljødata, som efterfølgende meget belejligt blev spredt for alle vinde med amternes nedlæggelse.

Men udviklingen eller rettere afviklingen fortsætter. Miljø- og Fødevareministeriet skal nu igennem endnu en omstrukturering for at kunne eksekvere regeringens politik mere effektivt.

Allerede fra 1. februar blev Miljø- og Fødevareministeriets seks institutioner samlet i fire styrelser. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen udtaler sig ikke selv om omstruktureringen, men har i stedet valgt at lade sin departementschef Henrik Studsgaard føre ordet:

– Med en ny organisering af Miljø- og Fødevareministeriets institutioner i fire selvbærende og brugerorienterede styrelser med en klar profil får vi en moderne og harmonisk organisation, der både kan omsætte regeringens politiske visioner på miljø- og fødevareområdet til optimale løsninger og løbende præstere fremsynede og effektive resultater, siger Henrik Studsgaard.

De fire styrelser i ministeriet vil fremover bestå af:

En ny Miljøstyrelse, der er en sammenlægning af den gamle Miljøstyrelse og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.

En ny Naturstyrelse, der er en sammenlægning af den gamle Naturstyrelse og Kystdirektoratet.

NaturErhvervstyrelsen, der i uændret form skifter navn til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Samt Fødevarestyrelsen, der ikke bliver direkte berørt af organisationsforandringen.

Ifølge en pressemeddelelse skulle det give “bedre forudsætninger for at integrere og samtænke natur, miljø, erhverv og vækst”. Det fremgår i hvert fald af pressemeddelelsen fra ministeriet.

7. marts 2017

* Naturstyrelsen til Randbøl

Den 1. februar var regeringens udflytning af Naturstyrelsen endeligt gennemført. Alle medarbejdere er nu på plads i den gamle skovriderbolig i Gødding Skov mellem Billund og Vejle, der huser den nye styrelse.

De sidste medarbejdere flyttede forleden arbejdssted fra Østerbro i København til den nye Naturstyrelse i Randbøl. Udflytningen af Naturstyrelsen er dermed endeligt gennemført, efter regeringen i efteråret 2015 besluttede, at en række statslige institutioner skulle flyttes fra København til resten af landet.

I alt har blot 20 ud af 81 medarbejdere valgt at flytte med styrelsen til Randbøl. Staben skal således besættes med tre fjerdedele nye medarbejdere, hvilket i sagens natur nedsætter styrelsens effektivitet og arbejdstempo betragteligt.

– Regeringen har truffet et meget bevidst valg om, at staten skal have ansigter i hele landet. For Miljø- og Fødevareministeriet betyder det, at i alt 569 medarbejdere flytter fra København til andre steder i landet. Dertil kommer de 97 medarbejdere, som nu er en del af Nævnenes Hus i Viborg. Nu kan vi sætte endeligt flueben ved den nye Naturstyrelse, der er på plads i skoven i Randbøl, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Foruden de 81 medarbejdere i hovedsædet i Randbøl er yderligere omkring 520 medarbejdere tilknyttet styrelsens driftscenter og 18 lokalenheder fordelt over hele landet. Dertil kommer omkring 90 medarbejdere i Kystdirektoratet i Lemvig, der fra i dag er et direktorat under Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen har foreløbigt foretaget 56 nyansættelser til hovedkontoret i Randbøl. Heraf kommer cirka halvdelen fra Miljø- og Fødevareministeriets egne institutioner rundt om i landet.

Den anden halvdel er helt nye medarbejdere, hvoraf langt de fleste er bosat i eller omkring Trekantområdet.

7. marts 2017

* Det stolte, danske landbrug…

  • Hver sjette kontrollerede landmand har ulovlige sprøjtegifte.
  • I 2015 blev der fundet sprøjtegift i hver fjerde drikkevandsboring.
  • 81% af det danske landbrugsareal bruges til produktion af foder til husdyr.
  • 24.400 pattegrise dør hver dag i de danske stalde.
  • 1.242 mennesker blev i 2016 konstateret smittet med svine-MRSA.
  • 7 mennesker er til dato døde efter infektion med svine-MRSA (red.anm.)
  • 97% af grisene får klippet halerne af, selv om rutinemæssig halekupering er forbudt.
  • I 2015 blev der produceret flere end 31 millioner svin i Danmark, men færre og færre svin slagtes og forarbejdes i Danmark.
  • Beskæftigelsen på danske slagterier er på ti år faldet 35%.
  • Landbruget skylder 379 mia. kr. Det er næsten fireenhalv gange så meget som hele værdien af den samlede landbrugsproduktion.
  • Den danske eksport af økologiske produkter er 6-doblet på ti år.
  • Danskerne har det tredjestørste økologiforbrug pr. indbygger i Europa.
  • Antallet af økologiske spisesteder er fordoblet på to år.

Kilde: ”Sådan Ligger Landet – tal om landbruget 2016″ udgivet af  Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening.

7. marts 2017

* Shell shocked

Fortrolige interne dokumenter viser, at Shell i mere end 30 år har haft et detaljeret kendskab til farerne ved klimaændringer. Det skriver dagbladet Information. Alligevel fortsætter selskabet med at udvinde olie og gas og kæmpe imod ambitiøse klimatiltag.

Onsdag den 27. november 1985: Shell-medarbejder Mike Griffiths er rejst til den engelske by Norwich på feltbesøg hos Tom Wigley, som er direktør for Climatic Research Unit (CRU) ved University of East Anglia.

Griffiths var et af de seks medlemmer af Shells “Greenhouse Effect Working Group”, som da var i gang med en ny rapport om klimaforandringerne.

“Wigley er efter min opfattelse en meget nøgtern mand”, skrev Griffiths dagen efter i sin rapport.

Wigley havde beskrevet de usikkerheder, der var i klimaforskningen, men han var også villig til at stikke næsen lidt længere frem:

“De seneste 100 år er det blevet varmere på kloden”, havde Wigley sagt. Han forudså, at temperaturen ville stige yderligere en-to grader de kommende 30 år.

“En sådan temperaturstigning vil være større end det, vi har set de sidste 1.000 år”, noterede Griffiths.

Den interne undersøgelsesgruppe, som han var del af, publicerede i 1986 sine konklusioner. “Confidential” står der på hver eneste side af den kopi, The Correspondent er kommet i besiddelse af – “Fortroligt”. Shell’s undersøgelse var tydeligvis ikke beregnet på offentlighedens kendskab.

Rockefeller-arvingen David Kaiser fyrede i november en tilsvarende bredside af mod oliegiganten Exxon. Her påstod han, at Exxon forskere allerede i 1980 konkluderede, at verden var på vej mod en selvskabt klimakatastrofe – grundet den fortsatte afbrænding af kul, olie og gas.

Men at man betalte videnskabsfolkene for at tie om resultaterne eller sågar bevidst forplumre klimadebatten. Dette for kunstigt at holde aktiekurserne oppe.

PS: “Shell shock” betyder “granatchok”.

7. marts 2017

* Trump skærer 25 % på miljøet 

Man kan sige meget (dårligt) om den nye amerikanske præsident Donald Trump. Men man kan ikke anklage ham for ikke at være ordholdende. Således lovede han nedskæringer på miljøet længe før, han blev valgt som præsident. Og han har indtil videre kun udvalgt miljø- og klimaskeptikere til sin øverste stab.

Nu kan man så læse i amerikanske medier, at Trump har varslet besparelser i størrelsesordenen 25 % på den amerikanske miljøstyrelse EPA – the Environmental Protection Agency. De sparede penge skal i stedet bruges på militæret, forlyder det. Trump har jo varslet, at det amerikanske militær skal have en saltvandsindsprøjtning såvel til lands som til vands og i luften.

Der skal selektivt spares på USA klimaprogrammer, som længe har været en torn i øjet på Trump og hans støtter i olieindustrien. Projekter, der skulle reducere den amerikanske udledning af drivhusgasser fra forbrænding af kul, olie og gas, er således barberet med hele 70 % – fra 95 millioner US $ til fremover blot 29 milioner.

Obama administrationen havde sat 300 millioner US $ af til foranstaltninger, som skulle begrænse udbredelsen af algeblomst og iltsvind, hindre indvandringen af nye og invasive arter samt sikre renere vand i Great Lakes området. Disse tiltag er næsten taget helt af bordet, idet de 300 millioner US $ er reduceret til blot 10 millioner. En dråbe i havet i et land så stort som USA.

Endelig havde Obama afsat en pose penge til indfødte indianere, hvis oprindelige landområder skulle beskyttes mod forurening. Her har The Donald barberet budgettet med 30 %, så beløbet nu er reduceret til 45 millioner dollars.

Der skal for alvor forurenes i årene fremover i Guds Eget Land.

7. marts 2017

* Danish Fly Festival

Den 4.-5. marts og dermed også Danish Fly Festival i Kolding nærmer sig med stormskridt!

B&P Travel / Hekla Travel har egen stand på messen, hvor du kan komme og stille spørgsmål til vore mange destinationer verden over. Der er sikkert også et par ekstragode rejsetilbud, som måske kunne lokke…

IMG_2974

Jeg er på standen både lørdag og søndag. I Hal 2 lige ved siden af kastedammen og FFFD’s tombola. Undervejs afholder jeg også to foredrag af speciel interesse for rejselystne fluefiskere:

Lørdag: Den sakstandede Tigerfisk – Afrikas ubestridt fineste fluefisk

Søndag: Islandske Jökulsá – fra sortbrunt smeltevand til turkisgrønt laksevand

Så vel mødt i Kolding i weekenden den 4.-5. marts!

hekla-travel-logo


* Naturkapitalen

“Naturkapitalen” er en analyse af naturen i Danmarks 98 kommuner, udarbejdet af forskere fra DCE, Aarhus Universitet til DN’s projekt Biodiversitet Nu. Det bygger på data fra det nationale biodiversitetskort og er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond.

Naturkapitalen er et værktøj, der skaber overblik over naturens omfang og kvalitet i kommunerne. Naturkapitalen giver naturen i kommunerne en score på mellem 0 og 100 point.

Naturkapitalen er bedst på Fanø med 80 point og lavest i Struer med 11 point. Hele Danmark lander på 24 point.

Se mere på www.biodiversitet.nu/naturkapital

Eller www.dn.dk/nyheder/hvor-god-er-naturen-i-din-kommune/

Naturkapitalen

I den seneste opgørelse over den danske naturkapital får Favrskov kommune 21 point ud af 100 mulige, Silkeborg Kommune får 41 point, Viborg Kommune får 28 point, Skanderborg Kommune får 34 point, Horsens Kommune 26 point, Hedensted kommune får 18 point og

Randers Kommune, hvor jeg selv bor, ligger på sidstepladsen blandt ovenstående syv ”Gudenåkommuner” – med 17 point ud af 100 mulige eller som nr. 74 ud af de 98 kommuner.

“Fattig” lyder dommen fra Naturkapitalen. Det bør være tankevækkende for en kommune, der forhåbentlig snart kan bryste sig af projektet “Naturpark Randers Fjord”.

– For det kræver vel et minimum af natur?

28. februar 2017

* Miljø- og fødevareklagenævnet

I forbindelse med ændring af forskellige love og oprettelsen af Nævnenes hus i Viborg, blev det hidtidige Natur- og miljøklagenævn nedlagt og erstattet af Miljø- og fødevareklagenævnet. I det tidligere nævn var der syv lægmedlemmer udpeget af Folketinget – i det kommende udpeges fire medlemmer af Folketinget.

Socialdemokratiets borgmesterkandidat i Randers, tidligere folketingsmedlem Torben Hansen, var medlem af det tidligere Natur- og miljøklagenævn, hvor han høstede mange værdifulde erfaringer på området. Nu er han netop blevet medlem af det nye Miljø- og fødevareklagenævn.

– Socialdemokratiet på Christiansborg havde indstillet mig som et af de fire medlemmer af det nye nævn, som Folketinget ifølge loven skal udpege – og jeg er stolt over den tillid, der er vist mig ved denne udpegning, siger Torben Hansen til Randers Amtsavis og tilføjer:

– Jeg glæder mig til arbejdet med disse komplicerede sager indenfor eksempelvis vandløb, naturbeskyttelse, fredninger, miljøbeskyttelse, fiskeri mm.

Man må formode, at Torben Hansen får travlt under den nuværende miljø-og fødevareminister, som indtil videre helt har helliget sig landbrugets interesser – i regelen på bekostning af miljøet.

28. februar 2017

* Greenpeace slæber Norge i retten

Med klimaaftalen fra Paris og Norges Grundlov i hånden slæber Greenpeace nu den norske regering i retten for at stoppe uddeling af tilladelser til olieboringer i den norske del af Arktis.

I retten vil Greenpeace argumentere for, at den norske regering har handlet i strid med grundlovens §112, der pålægger staten at sikre nuværende og kommende generationer et sundt miljø og klima. Et ansvar, som regeringen ignorerer, når den giver Statoil og andre olieselskaber adgang til at bore efter olie i Arktis.

Opbakningen til sagen har været overvældende. Til dato har mere end 150.000 mennesker føjet deres navn til protestlisten. Et tydeligt bevis på, at vi er mange, der siger nej til olieboringer i Arktis.

Greenpeace håber, at vi vil være en del af den generation, der endegyldigt får stoppet oliealderen. At vi vil være med til at kræve, at Norge overholder sit løfte og tager ansvar for vores allesammens fremtid.

Hvis man vil vide mere om sagen, kan man se optagelserne fra Facebook, hvor Greenpeace’s juridiske rådgiver Michelle Jonker Argueta fortæller om, hvordan denne historiske retssag kan komme til at betyde, at flere millioner tønder olie forbliver i undergrunden.

28. februar 2017

* MRSA på Twitter

  • 6 % af de økologiske grise på gårdene er idag inficeret med MRSA. Men 32 % af det økologiske svinekød i supermarkederne indeholder nu MRSA.
  • 2014 var der MRSA-bakterier i hver fjerde pakke svinekød. I dag er der MRSA i hver anden pakke. I 2014 var 4 døde af MRSA. I dag er det 7.
  • Der er nu MRSA-bakterier i hver anden pakke dansk svinekød, mens der kun er MRSA i hver fjerde udenlandske. Syv danskere er døde af MRSA.      

Sakset fra www.twitter.com/steenulnits

28. februar 2017

* MRSA og ministeren

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har efter en drøftelse med partierne bag MRSA-aftalen fra 2015 besluttet at iværksætte to nye initiativer for at søge at knække kurven på forekomst af husdyr-MRSA i de danske svinebesætninger.

For det første skal der igangsættes forsøg med forskellige alternative desinfektionsmetoder i staldene for at undersøge, om det er muligt at nedbringe MRSA, mens der er svin i staldene. Initiativet skal sikre, at virksomheder bag produkter, som kan dokumentere en sandsynlighed på virkning, får mulighed for at afprøve deres produkter. Der bliver tale om pilotprojekter i et samarbejde med DTU og svineproducenter.

Desuden vil ministeren have udarbejdet en beskrivelse af forudsætningerne for at etablere og opretholde MRSA-rene produktionslinjer i den danske svineproduktion. Baggrunden er netop offentliggjorte tal fra en screening, der viser, at forekomsten af husdyr-MRSA blandt danske slagtesvin i besætningerne er steget fra 68 % i 2014 til 88 % i 2016.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen nedsatte i december 2016 en bredt sammensat ekspertgruppe, der fik i opdrag at undersøge effekten af den eksisterende MRSA-handlingsplan fra 2015, og komme med nye anbefalinger i forhold til bekæmpelse af husdyr-MRSA. Ekspertgruppen forventes at afrapportere i juni 2017.

– Det er bekymrende, at vi fortsat ser en markant stigning i MRSA-forekomsten i staldene. De nye tal indgår naturligvis i MRSA-ekspertgruppens overvejelser, og jeg ser meget frem til at modtage ekspertgruppens anbefalinger til sommer, siger ministeren.

– Eksperternes råd er på vej, men stigningen viser, at vi bør handle allerede nu. Jeg har på baggrund af tallene efter samråd med partierne bag MRSA-aftalen besluttet allerede nu at iværksætte to tiltag i forhold til reduktion af husdyr-MRSA i staldene:

Et pilotprojekt om alternative desinfektionsmetoder, og en beskrivelse af muligheden for etablering af rene produktionslinjer, der kan præsenteres ved en delafrapportering fra ekspertgruppen allerede i april, udtaler Esben Lunde Larsen.

Mens forekomsten i svinebesætningerne er steget yderligere de sidste to år, er der derimod ikke sket samme stigning i forekomsten hos mennesker. Tal fra Statens Serum Instituts hjemmeside viser, at antal tilfælde af MRSA CC398 hos mennesker ligger nogenlunde stabilt i samme periode.

Fakta om husdyr-MRSA

  • 2010: 16 procent af slagtesvinebesætninger var husdyr-MRSA positive
  • 2014: 68 procent af slagtesvinebesætninger var husdyr-MRSA positive
  • 2016: 88 procent af slagtesvinebesætninger var husdyr-MRSA positive 

28. februar 2017

* Regeringen på dybt vand

Regeringen er ude på dybt vand med sit seneste forslag om at ændre loven om miljøbeskyttelse og åbne op for nye havbrug.

Konkret foreslås blandt andet to nye havbrug i Kattegat uden for Djursland i Jylland. Anlæggene vil belaste naturen i havet voldsomt, fordi store mængder kvælstof og fosfor, foder, kobber og medicinrester sendes direkte ud i Kattegats kystnære områder.

Regeringen håber, at anlæggelse af muslinge- og tanganlæg kan kompensere for havbrugenes forurening. Men der findes i dag ikke anlæg, som driftsikkert og effektivt kan rense op, så det matcher forureningen fra havbaseret produktion af fisk.

– Vi har brugt og bruger stadig milliarder af skattekroner på at fjerne kvælstof og fosfor fra spildevand og landbrug for at opnå et godt marint miljø. Alligevel satser regeringen på en produktion, der tillader virksomheder at hælde kvælstof og fosfor direkte i havet. 

– Det er at sætte borgernes indsatser gennem årtier over styr. Det er dumt og unødvendigt, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Lovforslaget er en følge af den omstridte fødevare- og landbrugspakke, hvor der blev opereret med et såkaldt miljømæssigt råderum.

Det står i skarp kontrast til, at der ud for Djursland – i et kystvand, der anses for strømfyldt – alligevel årligt forekommer iltsvind. Her vil to af tre ansøgte nye havbrug forurene med det, der svarer til at udlede urenset spildevand fra 100.000 personer.

– Vi mener, at lovændringen og nye havbrug er på kollisionskurs med principperne i EU’s vandrammedirektiv om ikke-forringelse, rensning ved kilden og forureneren betaler.

– Vi mener, at lovændringen også kolliderer med det internationale og forpligtende samarbejde, som Danmark indgår i omkring beskyttelse af Østersøen via Helcom-samarbejdet, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Hun håber dog, at politikerne vil besinde sig om ikke andet, så når de ser den massive lokale modstand, der er mod projekterne.

Danmarks Naturfredningsforening peger på, at regeringen bør satse på bæredygtig akvakultur, der er lukkede og recirkulerende landbaserede brug. Her er der styr på både fodring, medicinering og udledning – og Danmark er førende inden for dette felt.

– Regeringens udspil sættes yderligere i relief af, at skatteyderne netop har betalt 1,6 mia. kr. for at fjerne 1.200 kvælstof fra landbruget. Med udspillet om havbrug forærer de kvit og frit nogle få private havbrug en gratis udledning af blandt andet 800 tons kvælstof. 

Den regning sendes i første omgang til naturen, men skatteyderne kommer på sigt til at samle den regning op også, advarer Ella Maria Bisschop-Larsen.

28. februar 2017


* B&P Fiskekurser 2017

Jeg afholder næste år fluefiskekurser på nedenstående destinationer og datoer:

Gl. Avernæs den 1 – 5. majKystfluefiskeri i det sydfynske

Skarrildhus den 4 – 8. septemberLaksefluefiskeri i Skjern Å

Se meget mere om disse kurser på:

www.bptravel.dk/fiskerejser

www.facebook.com/bpfiskerejser

www.instagram.com/bpfiskerejser

hekla-travel-logo


* DN om nye havbrug: – Dumt og unødvendigt

– Vi har brugt og bruger stadig milliarder af skattekroner på at fjerne kvælstof og fosfor fra spildevand og landbrug for at opnå et godt marint miljø. 

Alligevel satser regeringen på en produktion, der tillader virksomheder at hælde kvælstof og fosfor direkte i havet. Det er at sætte borgernes indsatser gennem årtier over styr. 

Det er dumt og unødvendigt, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Lovforslaget er en følge af den omstridte fødevare- og landbrugspakke, hvor der blev opereret med et såkaldt “miljømæssigt råderum”.

Det står i skarp kontrast til, at der ud for Djursland i et kystvand, der anses for strømfyldt, årligt forekommer iltsvind. Her vil to af tre ansøgte nye havbrug forurene med det, der svarer til at udlede urenset spildevand fra 100.000 personer. Det svarer til forurening fra tre gange det antal mennesker, som bor i hele Norddjurs kommune.

Konkret foreslås blandt andet to nye havbrug i Kattegat uden for Djursland i Jylland. Anlæggene vil belaste naturen i havet voldsomt, fordi store mængder kvælstof og fosfor, foder, kobber og medicinrester sendes direkte ud i Kattegats kystnære områder.

Regeringen påstår hårdnakket, at anlæggelse af muslinge- og tanganlæg kan kompensere for havbrugenes forurening. Men der findes i dag slet ikke anlæg, der driftsikkert og effektivt kan rense op, så det matcher forureningen fra havbaseret produktion af fisk.

Det er ren ønsketænkning fra regeringens side.

21. februar 2017

* Danmarks Jægerforbund siger nej til havbrug

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, (V), forsøger i øjeblikket at få et flertal i Folketinget til at sige ja til en ændring af miljøloven, så han kan give de tre danske havbrugsfamilier og det japanskejede Musholm A/S lov til at oprette flere storforurenende havbrug i de indre danske farvande. Det skriver Kaninen Endelave på Facebook.

Men nu siger også Danmarks Jægerforbund fra. Forbundet har besluttet at sige nej til både flere havbrug og over for etableringen af gigantiske muslingefarme, der angiveligt skal fjerne udledningen af kvælstof og lidt fosfor, men som ikke kan fjerne udledningen af urin- og fækalier og rester af  foder, kobber og antibiotika:

– Vi har fulgte debatten om havbrug og har nu en klar holdning. Vi siger nej, fordi vi især tænker på havfuglene. Udledningen af mere kvælstof vil gå ud over deres fødegrundlag, siger formanden for Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelse, Claus Lind Christensen.

Jægerforbundets nej til flere havbrug blev forleden offentliggjort på forbundets hjemmeside, hvor forbundet bl.a. præciserer:

– Regeringen lægger op til, at denne øgning af forureningen skal tillades på trods af, at der faktisk ikke er opnået god miljøtilstand i farvande, der berøres. Forurening med næringsstoffer er hovedårsag til tilbagegangen af ålegræs i de danske farvande. 

En øget udledning af næringsstoffer vil sandsynligvis også medføre en forøget risiko for iltsvind. Ålegræsset er en vigtig fødekilde for en række planteædende vandfugle som pibeand og knortegås. I Nibe-Gjøl Bredning har ålegræsset igen vundet terræn, og med det er antallet af fugle steget. 

Lovforslaget lægger op til, at havbrugene ikke behøver at kompensere 100% for udledningen. Samtidig er det endnu ikke fastslået, at muslingeopdræt er tilstrækkeligt effektivt til at optage forureningen fra havbrug. Senest har Natur- og miljøklagenævnet afgjort i sagen om havbrug ved Endelave, at muslingebrug ikke anses som forureningsbegrænsende foranstaltning, lyder det blandt andet.

Danmarks Jægeforbund er den seneste af de store folkelige organisationer, der melder fra over for de storforurenende havbrugsejere. Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Dansk Forening for Rosport med flere kæmper også for at få lukket havbrugene.

21. februar 2017

* Lundes Lobbyisme…

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, (V), påstår nu i Politiken, at “opdrætsfisk er et bæredygtigt valg”…

Vor miljøafviklingsminister forsøger netop nu at få vedtaget lovforslag L111, så to danske havbrugsfamilier og en japansk ejer kan få lov til at udlede yderligere 800 tons miljøødelæggende kvælstof i de indre danske farvande.

Det er en lov, som desuden vil betyde, at der vil blive udledt tonsvis af ødelæggende fosfor og tonsvis af forurenende urin- og fiskefækalier og foderrester samt kobber og antibiotika.

Det fik i et indlæg i Politiken i mandags 11 organisationer fra Grenaa Fiskeriforening til Danmarks Naturfredningsforening til at spørge:

– Vil regeringen forvandle Kattegat til algesuppe?

Indlægget fik lobbyist-ministeren til at beskylde de 11 for “totalt at have misforstået” regeringens lovforslag. Derefter fremfører han en række i højeste grad alternative fakta:

Eksempelvis påstår han, at det er “nøje blevet undersøgt, om flere havbrug går ud over miljøet”. Det er forkert.

Han påstår også, at “der er fundet råderum til udledning af mere kvælstof og fosfor i de åbne områder af Kattegat”. Det er også forkert.

Lobby-ministeren hævder endelig, at “forskere fra bl.a. DTU har påvist, at muslinger kan fjerne næringsstoffer fra havet”. Det kan de kun i meget begrænset omfang.

Der findes ikke skyggen af dokumentation for, at muslingeopdræt vil kunne fjerne 800 tons kvælstof fra nye havbrug.

Kun alternative facts. Men de er til gengæld i meget høj kurs hos regeringen.

21. februar 2017

* Lundes Liste…

Det er kun syv måneder siden, at fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) underskrev en bekendtgørelse, der rangerer antibiotika til svin efter, hvor vigtige de er til behandling af sygdomme hos mennesker. Dette for at undgå overforbrug, som vil kunne skabe resistens hos for mennesker farlige bakterier.

Indtil videre er således 7 mennesker døde af infektion med svine-MRSA, der ikke lader sig kurere med gængse antibiotika.

Nu vil et flertal i Folketinget have listen lavet om. Regeringens rangliste har nemlig vakt heftig kritik fra såvel Lægeforeningen som eksperter i mikrobiologi og et ekspertudvalg under verdenssundhedsorganisationen WHO.

Lundes liste tilskynder nemlig svineproducenterne til at bruge stoffer, der ifølge WHO er kritisk vigtige til behandling af syge mennesker. Nu kritiserer en række partier ministeren for at favorisere landbruget på bekostning af folkesundheden.

Og hermed er jo alt, som det hele tiden har været. Ved at slå miljø og fødevarer sammen i ét ministerium løkkedes det på listig vis helt at eliminere miljøet og alene favorisere landbruget.

Og gødningsproducenterne. Og antibiotika-producenterne. Og pesticid-producenterne. Alle jubler de over regeringen og den øgede indtjening.

– Men hvad med folkesundheden? Glem det. Hellere dø rig end rask.

– Eller miljøet? Glem det. Det er alt for dyrt.

21. februar 2017

* Danmark ignorerer torskestoppet

Den danske regering giver nu danske fiskere ret til at fange torsk i den vestlige Østersø – trods et ellers gældende forbud.

For at beskytte torskefiskeriet er det nu forbudt at fiske torsk i gydeperioden – i februar og marts. Forleden gav miljøminister Esben Lunde Larsen (Venstre) alligevel danske fiskere ret til at ignorere dette.

Betingelsen er ganske vist et indirekte fiskeri efter torsk. Det er nemlig rødspætter, de danske fiskere drager ud for at fange. Men det er desværre umuligt at fiske rødspætter uden samtidig også at fange torsk. Og det har danske fiskere altså nu regeringens tilladelse til.

– En helt uansvarlig beslutning, som viser, at EU-lovgivningen ikke virker, siger Jan Isaksson, leder af en fiskeriorganisation, som arbejder for bæredygtigt fiskeri i Østersøen. Fangsterne må aldrig være så store, at de truer artens vækst. Det er meningen med den fiskeripolitik, som EU indførte i 2014.

– Stop derfor fiskeriet, når torsken skal reproducere sig. Under gydningen er den allermest sårbar. Det er nemlig dér, torsken er nemmest at finde og fange, da den samles i store stimer.

– Danmark bruger et smuthul i EU-lovgivningen. Det er nemlig umuligt at overvåge, om de danske fiskere nu fisker efter torsk eller rødspætte, siger Jan Isaksson.

Ti procent af den samlede fangst må bestå af torsk, fortæller den danske regering. Men det er stadig store mængder, der er tale om. Teoretisk må danske fiskere nemlig fange 562 tons torsk i gydeperioden. Det er mere end halvdelen af ​​den mængde, forskerne i ICES ville tillade i den vestlige Østersø i hele 2017.

EU’s fiskeriministre så stort på sine egne eksperter, da dette års kvoter blev fastsat. De satte nemlig torskekvoten seks gange højere end anbefalet  – for at “beskytte fiskeindustrien” og ikke fiskene.

– De skyder sig selv i foden. Overfiskeri er noget, der truer alle fiskere i regionen. Det mønster, som vi ser i Østersøen lige nu ligner uhyggeligt, hvad vi så ud for Newfoundland tidligere, siger Jan Isaksson.

Området øst for Canada var i flere hundrede år verdens suverænt bedste torskevand, indtil ekstremt overfiskeri førte til et totalt sammenbrud i 1990’erne. Fiskerierhvervet blev slået helt ud. For at undgå noget tilsvarende, introducerede EU sin bæredygtighedsplan for Østersøen.

Den danske miljøminister bebrejder nu naboen Tyskland, som var den første til at tillade fiskeri efter fladfisk i torskenes gydeperiode.

Men da den danske kvote for rødspætte er ni gange større end den tyske, får Esben Lunde Larsens beslutning betydeligt værre konsekvenser for østersøtorsken end den tyske.

21. februar 2017


* Fisk og Fri læserrejse til Irland

I samarbejde med lystfiskermagasinet Fisk & Fri og rejsebureauet B&P Travel / Hekla Travel arrangerer jeg en læserrejse til Lough Corrib i Irland.

Turen finder sted den 8.-14. maj 2017, hvor de store majfluer klækker på den endnu større kalkstenssø i det skønne Irland. Der er majfluer på krogen og whiskey i glasset!

Læs mere og se fotos om turen her i artiklen og del den gerne:

http://ulnits.dk/fluefiskeri/majfluer-i-lough-corrib/

hekla-travel-logo


* Filmfremvisning på Randers Naturcenter

I weekenden den 18. og 19. februar 2017 afholdes traditionen tro Fluefiskerdagene på Randers Naturcenter.

Blandt de mange spændende aktiviteter er fremvisning af hele filmen om nedbrydningen af kraftværkerne ved Elwha River i USA.

Der er flotte optagelser af sprængningerne og den efterfølgende oprydning. Stillehavslaks og steelheads har allerede genindtaget floden.

Og bare rolig: Vi har naturligvis rettighederne til offentlig fremvisning af den flotte film, som selveste National Geographic har rost!

Der er efterfølgende diskussion om Tangeværket, som ligger blot få kilometer opstrøms Randers Naturcenter og deler Gudenåen i to.

Spinnefiskere er naturligvis lige så velkomne som fluefiskere og andet godtfolk. Endeligt program kommer senere.

Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers.

Åbent 10-17 begge dage.

Se teaser til filmen her:

http://video.nationalgeographic.com/video/news/160602-us-elwha-river-dam-removal-restoration-vin?source=relatedvideo

14. februar 2017

* 100 år med fiskeplejen på ét sted

DTU Aqua, som administrerer den danske fiskepleje og millionerne fra fisketegnet, har netop revideret sin vejledning i, hvordan man kan genskabe stryg i vandløb, hvis de er blevet fjernet med gravemaskiner. Det kan endda ske uden at forringe vandløbenes vigtige evne til at aflede vand.

Efter mange års undersøgelser ved vi, at man får det mest naturlige liv af fisk, smådyr og vandplanter, hvis man genskaber de naturlige forhold i vandløbene. Det gælder bl.a. strygene, som skal have naturligt fald, vandføring og bundmateriale, hvis de hjemmehørende arter af fisk, smådyr og vandplanter igen skal kunne klare sig i vandløbene.

Vejledningen ”Sådan laver man gydebanker for laksefisk” samler over 100 års erfaringer med undersøgelser af vandløb, herunder effekten af restaurering. Den fortæller med mange illustrationer, fotos og links til videofilm, hvordan man bedst muligt genskaber gydebanker, så de ligner naturlige gydestryg og sikrer ynglens overlevelse samt et varieret dyre- og planteliv.

Du kan downloade vejledningen her:

http://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=7AE8E37F-9DCC-434E-8BA6-FE2085AFD8F0

14. februar 2017

* Omme Å back on track

Siden 2002 er der blevet arbejdet ihærdigt på at genskabe den slyngede Omme Å. Prisen er indtil videre løbet op i 22 millioner kroner, skriver TVSyd.

Der er blevet samarbejdet tæt med lodsejerne langs åen, og takket være deres store engagement i projekterne er det til fulde lykkedes.

Omme Å blev udrettet tilbage i 1967-68, og der blev etableret syv styrt i åen, der umuliggjorde fiskenes frie vandring i åen. Ligeledes var der også syv dambrug i denne del af Omme Å, der umuliggjorde fisk og vandfaunaens frie liv i åen.

Med de to store projekter, der blev indledt i 2002, er det lykkedes at genslynge åen på en næsten 25 km lang strækning, og desuden fjerne såvel alle styrt som spærringer ved alle dambrug.

De seks af dambrugene er nedlagt og Farre Dambrug er omdannet til et recirkuleret dambrug, der anvender grundvand frem for åvand.

Samtidig er der skabt nye naturområder ved åen og store, flotte enge, der afgræsses af mange slags kvæg og heste. Odderen er kommet tilbage til åen og har dannet en god bestand. Også den sjældne vibe ses ofte i engene og ved de mange engarealer langs åen er mange nye insekter atter på færde i området.

Samtidig er der blevet satset kraftigt på en forbedret adgang for besøgende til området. Der er anlagt P-pladser flere steder og etableret opholdsarealer med borde og bænke.

Ved Langelund er der etableret et meget stort rekreativt areal, som alle kan benytte. Det nye udsigtstårn er en attraktion for de besøgende, som oppe fra tårnet kan overskue en meget stor del af det smukke landskab omkring Omme Å.

Fiskene i åen, laks, ørred og stalling har på ny fået optimale betingelser for at gyde og formere sig og vandre frit i åen. Så lystfiskerne har fået deres dejlige å tilbage.

Der er opsat nye kortborde mange steder ved p-pladser og på stierne, og der er også lavet en helt ny folder, som fortæller den spændende historie om Omme Å.

Hvis alle regeringens 1,6 milliarder kroner til etablering af nye vådområder bliver brugt på denne måde, er der for første gang i denne regerings levetid grund til at klappe i hænderne!

Se, hvad man kan få for 22 millioner skattekroner her:

http://www.tvsyd.dk/artikel/omme-aa-er-tilbage-i-sin-naturlige-form

14. februar 2017

* Dansk eksport af forurening

Danmark har fået en helt ny eksportartikel: Forurening.

Danske landmænd ynder at sammenligne sig med deres naboer i syd og nord. Formålet er altid at konkludere, hvordan dansk landbrug har sværere rammevilkår for driften end deres udenlandske kolleger. Nu er der så kommet en ny vinkel på denne påståede problematik.

I en artikel i Flensborg Avis den 14. januar 2017 slår Slesvig-Flensborg amts naturkonsulent Gerd Kämmer således alarm. Amtet har nemlig sammen med Nordfriesland Amt delstatens farligste cocktail for grundvandet.

Slesvig-Flensborg Amt ligger således i top i delstaten Slesvig-Holsten, når det gælder biogasanlæg og svin, og det skaber store problemer.

– Ikke mindst på den sandede gest midt i regionen er det utåleligt. Der køres tonsvis af gylle og rester fra de mange biogasanlæg ud på jordene. Det forurener med nitrat i store mængder. Oveni har vi det problem, at majsen for en stor dels vedkommende dyrkes i Danmark, og at biorestmassen fra biogasanlæggene ikke returneres til nabolandet, men spredes her, siger Gert Kämmer til Flensborg Avis.

Indkøb i Danmark af det billige ”foderstof” majs er netop årsag til de mange anlæg i de tyske amter langs grænsen. Gerd Kämmer siger videre til avisen, at han ikke har en her-og-nu løsning, men at ”problemet skal italesættes, så det politiske pres øges”.

– På lidt længere sigt må vi jo finde en balance, hvor der er færre dyreenheder, og hvor er skrues ned for biogasanlæggene, siger Kämmer.

EU har grebet ind over for Tyskland på grund af store overskridelser af grænseværdierne for nitrat. Derfor arbejdes der netop nu i Berlin på at stramme lovgivningen. Den landbrugs- og miljøpolitiske ordfører i landdagen for Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), Flemming Meyer, erkender, at der er et stort problem, som er vanskeligt at løse:

– Vi har netop diskuteret regeringens udkast til ændring af loven, der regulerer spredning af gødning. Såfremt Berlins lovforslag ikke er stramt nok, vil Kiel-regeringen via Forbundsrådet presse på for en yderligere stramning. Målet må helt klart være, at der ikke spredes mere, end planterne kan optage, udtaler Flemming Meyer til Flensborg Avis.

14. februar 2017

* CBS: Promiller og pengene tilbage

Promilleafgiftsfonden, der hører under Natur- og Erhvervsstyrelsen, betalte for nylig Copenhagen Business School (CBS) for en rapport om landbrugets såkaldte rammevilkår.

Men i december valgte CBS så at droppe rapporten, efter at den blev kritiseret for ikke at være uafhængig og uvildig. Den var som så meget andet i disse dage skrevet med ført pen af Bæredygtigt Landbrug (BL).

Den offentlige Promilleafgiftsfond bevilgede i 2014 et beløb på godt 1,5 millioner kroner til BL. Pengene skulle bruges på en konkurrentanalyse af rammevilkårene for dansk landbrug.

Af bevillingen gav Bæredygtigt Landbrug et beløb på godt 400.000 til Copenhagen Business School, CBS, der skulle udføre forskningsdelen.

Analysen skulle have ligget klar i september 2015, men blev forsinket, da Bæredygtigt Landbrug undervejs skiftede både forsker og institut. Da BL i første omgang ikke kunne få rapporten, som man ville have den.

Finansieringen af arbejdet er således foregået med offentlige midler fra Promilleafgiftsfonden, hvis formål er at styrke landbrugets og fødevareindustriens udvikling. Fonden blev stiftet i 1978 og har hjemmel i landbrugsstøtteloven.

Til finansiering af Fondens aktiviteter overføres der fra Miljø- og Fødevareministeriet en andel af de midler, som indbetales til statskassen i henhold til lov om afgift af bekæmpelsesmidler.

Nu har Promillefonden så krævet de udbetalte penge for CBS rapporten tilbagebetalt.

14. februar 2017


* B&P Fiskekurser 2017

Jeg afholder næste år fluefiskekurser på nedenstående destinationer og datoer:

Gl. Avernæs den 1 – 5. majKystfluefiskeri i det sydfynske

Skarrildhus den 4 – 8. septemberLaksefluefiskeri i Skjern Å

Se meget mere om disse kurser på:

www.bptravel.dk/fiskerejser

www.facebook.com/bpfiskerejser

www.instagram.com/bpfiskerejser

hekla-travel-logo


* Vådområder til vandmiljøet

13.000 hektar vådområder skal nu rydde op efter landbrugets forurening med primært kvælstof til vandmiljøet.

Vådområder renser vandet fra markerne. Det sker primært ved, at vandet lægger sig i lave områder om vinteren og frigiver kvælstof til luften.

I mange år er vådområder blevet drænet for at dyrke mere jord. Men nu lægges de så våde igen for at fungere som naturlige “renseanlæg”.

Når indsatsen frem mod 2021 er gennemført, skal den årligt fjerne 1.200 tons kvælstof og fire tons fosfor fra de dyrkede marker.

Vådområder er regeringens vigtigste værktøj til at opfylde kravene i EU’s Vandrammedirektiv i forbindelse med Landbrugspakken.

Områderne skal årligt fjerne 1.170 tons kvælstof, minivådområder 900 tons og privat skovrejsning 151 tons.

De nye vådområder kan ikke senere genopdyrkes. De får især naturtyper, som trives med det kvælstofrige vand fra markerne. Ingen sårbare arter her.

Indsatsen til 1,6 milliarder kroner kommer fra Landdistriktsprogrammet (75 procent), som er et joint venture mellem EU og Danmark. Resten kommer direkte fra statskassen.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

7. februar 2017

* Kemisk rensning af Nordborg Sø

Regeringen påtænker en kemisk rensning af flere forurenede danske søer, så disse hurtigt kan leve op til EU’s Vandrammedirektiv fra 2000.

Det er en omdiskuteret metode, som i bedste fald er en symptombehandling, der ikke fjerner det reelle problem – udledningen af fosfor til søen. I værste fald kan den være direkte skadelig for fiskebestanden.

Tilbage i 2006 besluttede Nordborg Kommune på Als, at den stærkt forurenede Nordborg Sø skulle restaureres. Den skulle kemisk renses med aluminiumklorid, som fælder den forsfor, der gør søvandet til en grøn algesuppe i sommerhalvåret.

Intentionerne var gode, og der blev brugt millioner på projektet. Desværre var resultaterne noget mere tvivlsomme. Således kæntrede en pram fyldt med det ætsende aluminiumklorid, der skulle have været spredt ud i hele søen i stærkt fortyndet form. Nu nåede det i stedet ud i søvandet i stærkt koncentreret form.

Umiddelbart sås ingen skader, men året efter oplevede man en udbredt karpedød i hele søen. Det vides ikke, om der er en sammenhæng. Læs hele historien her:

http://ulnits.dk/biologi/nordborg-so-under-behandling/

7. februar 2017

* Dakota Pipeline Revisited

Den nyindsatte amerikanske præsident, republikanske Donald Trump, besluttede som noget af det første, at den omstridte Dakota Pipeline skal gennemføres. Trods risiko for olieforurening af værdifulde grundvandsreserver på indiansk jord.

Nu har amerikanske krigsveteraner i sammenslutningen Veteran Stands imidlertid erklæret Donald Trump krig. De har meddelt, at Dakota olierørledningen ikke vil blive gennemført på deres vagt.

De har truet med flere “boots on the ground”, hvis regeringen vil gennemtrumfe rørledningen, der skal gå tværs gennem Standing Rock Sioux indianernes land. Krigsveteranerne truer med, at de om nødvendigt vil indkalde flere tusinde andre veteraner for at stoppe projektet.

– Vi har forpligtet os til at hjælpe befolkningen i Standing Rock. Vi har forpligtet os til ikke-vold, og vi vil gøre alt i vores magt for at sikre, at miljøet og menneskers liv respekteres. Den rørledning vil ikke blive gennemført. Ikke på vores vagt. 

Sådan sagde talsmand Anthony Diggs til CNBC. Denne trodsige erklæring følger anholdelsen onsdag af knap 80 demonstranter, som slog lejr ved demonstrationen nær byen Cannon Ball i North Dakota.

Det lokale politi sagde efterfølgende, at demonstranterne blev anholdt, da de flyttede fra en af ​​deres lejre og ind på jord ejet af firmaet Energy Transfer Partners (ETP), som står bag rørledningen.

Det fornyede pres på demonstranterne førte til nye donationer til et GoFundMe websted etableret i sidste uge af Veterans Stand. På blot seks dage blev der indsamlet $105,000 i støtte til protesten. Næsten trekvart million danske kroner.

7. februar 2017

* Trump’s interesser i olierørledningen

Trump underskrev i slutningen af ​​sidste måned en bekendtgørelse, der skal fremme opførelsen af ​​rørledningen. Det skete kun få uger efter, at Army Corps of Engineers ellers havde sat rørledningen på standby. Det gjorde de ved – på direkte opfordring fra ekspræsident Obama – at bede om en ny miljøredegørelse, hvilket i sig selv kan tages op til to år.

Finansielle undersøgelser af præsident Trumps private økonomi har vist, at han så sent som sidste sommer ejede aktier i Energi Transfer Partners (ETP). Undersøgelserne viste også, at ETP’s administrerende direktør Kelcy Warren bidrog med $100.000 (700.000 kroner) til Trump’s valgkampagne. Det rapporterer det progressive amerikanske nyhedmedie Mother Jones, som beskæftiger sig med politik, miljø, kultur og menneskerettigheder.

Anholdelserne på proteststedet skete dagen efter, at regeringen beordrede amerikanske Army Corps of Engineers til at opgive den påtænkte miljøredegørelse og give ETP den endelige tilladelse til at fuldføre sidste strækning af den 3,7 milliarder dollars dyre og 1.172 miles lange rørledning.

Men demonstranterne har lovet at stå fast. Standing Rock Sioux stammen siger, at den omstridte del af olierørledningen vil gå gennem hellige begravelsespladser, krænke en traktat fra 1857 og true dyrebare vandressourcer.

Demonstranterne lover nu at komme med en ny juridisk udfordring til rørledningen og regeringen – med den begrundelse, at Army Corps of Engineers reelt mangler myndighed til at standse den miljøredegørelse, der ellers blev lanceret for få uger siden.

Før Trump flyttede ind i Det Hvide Hus, erklærede Army Corps of Engineers nemlig, at den bedste løsning ville være at overveje andre ruter for rørledningen end den planlagte og omdiskuterede.

Med det højt udviklede amerikanske retssystem in mente, så kan dette godt være en reel trussel. Se blot, hvordan det amerikanske retsvæsen effektivt blokerede Trumps dekret om indrejseforbud fra syv fortrinsvis muslimske lande. Det holdt ikke mange dage.

7. februar 2017

* – You are fired! 

USA’s præsident Donald Trump fyrede som bekendt den siddende justitsminister Sally Yates, da hun ikke ville anerkende hans selektive dekret om indrejseforbud fra udvalgte muslimske lande. Yates var udpeget af ekspræsident Obama og skulle alligevel være gået af, når Trump havde fundet hendes afløser.

Trump kunne imidlertid ikke dy sig for at fyre sin yndlingsreplik “You are Fired” af, som han plejede at gøre det i sine reality shows. Fristelsen blev for stor og lejligheden for åbenlys. Og så havde Trump da også hendes afløser stående klar i kulissen.

Det blev den 70-årige senator fra Alabama med det imponerende navn Jefferson Beauregard Sessions, der nu indtager posten som USA’s nye justitsminister. Hans fortid som statsanklager i sydstatsstaten Alabama gør ham kontroversiel, da han i sin karriere flere gange har fremsat udtalelser på grænsen til det racistiske.

Det har tidligere kostet ham stillingen som distriktsdommer i selvsamme Alabama, der er kendt for sine mange sorte indbyggere. Nu ser det i stedet ud til, at netop denne holdning til menneskerettigheder har gjort ham til Trump’s favorit – og ny justitsminister i USA.

7. februar 2017

* – You are hired!

Donald Trump’s valg som sin nye og meget magtfulde højesteretsdommer blev Neil Gorsuch, der har en lang juridisk karriere bag sig – og de helt rette ortodokse holdninger til den amerikanske grundlov, der ofte udsættes for kreative fortolkninger. Han kommer fra en stilling som dommer i en fælles statslig appeldomstol.

Og så er han søn af ingen ringere end Anne Burford, som under præsident Ronald Reagan blev den første kvindelige leder af den amerikanske Miljøstyrelse – Environmental Protection Agency (EPA).

Det var Anne Burford’s opgave, som den første republikaner nogensinde på denne post, at sætte Miljøstyrelsen mest muligt ud af spil. Entreprenante republikanere og sårbare miljøområder har alle dage været en rigtigt dårlig cocktail – for miljøet. EPA har fra dag ét været en torn i øjet på dem, der gerne ville udvinde olie, starte minedrift eller fælde skove – uden fordyrende tanke for det omgivende miljø.

Anne Burford måtte imidlertid forlade stillingen, da hun ikke kunne eller ville redegøre for nogle af de såkaldte “superfunds”, der finansierer amerikansk forskning, over for Kongressen. – Måske er det derfor, Donald Trumps nye justitsminister ikke bærer sin moders efternavn?

Og så er Neil Gorsuch for øvrigt tilhænger af dødsstraf. Han har således tidligere afvist benådning i terrorsager.

Breaking News: Noget positivt er der dog ved ham. Således har han netop kritiseret Trump’s kritik af de dommere, som satte et (foreløbigt) stop for Trump’s dekret om indrejsestop fra syv udvalgte og fortrinsvis muslimske lande. Men måske blot aftalt spil for at tækkes de demokrater, der også skal godkende ham.

Under alle omstændigheder behøver han ikke frygte for sin egen fremtid. USA’s højesteretsdommere er nemlig valgt af præsidenten – for livstid. De sidder i årtier og dør derfor af og til på posten – af alderdom. Flere af de nuværende højesteretsdommere er i deres 80’ere.

Neil Gorsuch er med sine blot 49 år en af de yngste højesteretsdommere nogensinde. Han kan således se frem til flere årtiers arbejde i Højesteret.

7. februar 2017


bp-travel-logo

* B&P Fiskerejser 2017

Jeg er næste år on location som rejseleder på nedenstående destinationer og datoer:

Irland den 8.-14. maj: Majfluer på Lough Corrib

Island den 22.-28. maj: Søørreder på Thingvallavatn

Færøerne den 12.-18. juni: Ørreder på Sandø

Island den 1.-5. & 22.-26. august: Laks i Jökulsá og Breiddalsá

Mexico den 13.-19. november: Bonefish i Sian Kaan Biosphere

Se meget mere om disse og andre rejser på:

www.bptravel.dk/fiskerejser

www.facebook.com/bpfiskerejser

www.instagram.com/bpfiskerejser


* Artikler om kemisk rensning af søer

Netop nu pågår en livlig debat om regeringens kommende planer for rensning af 24 forurenede danske søer, så de kan leve op til kravene i EU’s Vandrammedirektiv fra 2000.

Flere af søerne påtænkes nemlig renset kemisk, hvilket er ganske kontroversielt og i bedste fald en ofte kortvarig symptombehandling. Endelig indebærer kemisk rensning med aluminium – efter samme princip som i moderne 3-trins rensningsanlæg – en risiko for søens eksisterende fiskebestand. Det så man efter kemisk rensning af Nordborg Sø tilbage i 2006.

Jeg har herunder samlet lidt artikler og notitser om kemisk rensning af søer:

Nordborg Sø under behandling

Langsomme søer

24 søer klar til restaurering

Forurenede søer kan blive badesøer


* Øko-omlægning ved Mariager Fjord

Det er nu snart tyve år siden, at Mariager Fjord afgik ved døden. Efter årtiers massiv forurening med næringssalte fra de omgivende marker, som ifølge det daværende Nordjyllands Amt stod for 77% af forureningen.

Siden da er der ikke sket så meget, som der burde være sket – for at undgå endnu en fjorddød. Men nu får konventionelle landmænd i Mariagerfjord Kommune tilbud om et gratis øko-omlægningstjek. Efterspørgslen på økologiske fødevarer er i solid vækst, og den seneste prognose fra Økologisk Landsforening, som skal foretage omlægningstjekkene, viser, at der er behov for 60.000 ekstra hektar økologisk landbrugsjord.

Cirka 10 procent af danskernes fødevareforbrug er nu økologisk, og efterspørgslen er vokset så kraftigt, at der i øjeblikket er mangel på en lang række økologiske råvarer. Det har i 2016 betydet, at et rekordstort antal konventionelle landmænd har valgt at parkere marksprøjten og nu lægger om til økologi. Men der er brug for mange flere:

– Der er akut behov for flere producenter af økologisk frugt og grønt, og samtidig er der også brug for producenter af økologisk foder til de mange husdyrbedrifter, der lige nu er i gang med omlægning til økologi. Næste år er der for eksempel 100.000 nye økologiske grise og en stribe nye økologiske mælkeproduktioner landet over, som alle har brug for økologisk foder, siger Jens Peter Hermansen, der er økologikonsulent i Økologisk Landsforening.

Efter aftale med Mariagerfjord Kommune tilbyder Økologisk Landsforening nu et gratis omlægningstjek til landmændene i kommunen:

– Vi ved, at det økologiske marked er i solid vækst, og at der er god økonomi for landmændene i økologien. Vi anser økologien som et område for erhvervsudvikling, og vi ønsker at give de af kommunens landmænd, der har interesse, mulighed for at få et nuanceret overblik over deres landbrugs perspektiver i en økologisk version, siger Jørgen Ussing, der er Natur og Miljøchef i Mariagerfjord Kommune.

Et økologisk omlægningstjek består i et besøg af en landbrugsfaglig økologikonsulent, som sammen med landmanden gennemgår gårdens produktions- og afsætningsmæssige potentiale i en økologisk version.

– Det er ganske uforpligtende, og det giver landmanden et bedre overblik over, hvad økologisk landbrug er for en størrelse, og om han eller hun kan se sig selv og sin bedrift i det. Vi får tit aflivet en del myter om økologien, og det viser sig ofte, at mange landbrug kan få en god forretning ud af omlægning til økologi. Driver man landbrug i naturfølsomme områder, er det ofte også lettere at få et økologiske landbrug uden pesticider og kunstgødning til at gå hånd i hånd med diverse miljøkrav, siger Jens Peter Hermansen.

Det er Fonden for Økologisk Landbrug, der finansierer omlægningstjekkene, som derfor er gratis for både den enkelte landmand og kommunen. Landmændene i Mariagerfjord kommune vil i nær fremtid blive kontaktet postnummer for postnummer. Landmænd, som allerede går med økologiske overvejelser og gerne vil først i køen, opfordres til at ringe på tlf.  61 97 49 07 for at booke et omlægningstjek.

En rigtigt god idé, hvis landets smukkeste fjord skal undgå at dø igen. Vi er nogle, der stadig kan huske lugten af død fjord…

Læs den store artikel om Mariager Fjords død i 1997 her.

28. januar 2017

* Øko-regler til debat i EU

EU’s fælles økologiforordning er til debat i disse dage.

Forhandlingerne om ændringsforslag i denne forordning skulle have været på plads sidste år, men store interessekonflikter og diskussioner har forsinket processen. Der er langt fra enighed mellem medlemsstaterne, om hvordan reglerne for økologien skal være.

Hos bøndernes lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer (L&F) frygter man, at diskussionen vil munde ud i en forringelse af de nuværende krav. Den danske økologilov er på flere områder strammere end den europæiske. Derfor er Landbrug & Fødevarers viceformand, Lone Andersen, draget til Bruxelles, skriver Effektivt Landbrug:

– Vi har brug for, at de økologiske regler bliver mere ens i EU. Og det handler ikke om, at vi skal have sænket barren. Tværtimod har vi fra dansk side et klart ønske om, at barren hæves op på dansk niveau. Men det er ikke så ligetil, for der er kæmpemange interesser i spil, og over 1.300 ændringsforslag til økologiforordningen, som skulle have været på plads i 2016, udtaler Lone Andersen til Effektivt Landbrug.

EU’s økologiforordning er vigtig, da den fastlægger rammerne for produktion, forarbejdning, forhandling, mærkning og markedsføring af økologiske fødevarer for hele EU.

Breaking News: En dugfrisk EU-rapport slår fast, at økologiske fødevarer har mange fordele sammenlignet med konventionelt dyrkede fødevarer. 

Således konkluderer EU-rapporten, at økologiske produkter giver lavere risiko for helbredsproblemer som allergi, eksem og overvægt. Rapporten konkluderer endvidere, at den økologiske produktion mindsker risikoen for udvikling af antibiotikaresistente bakterier.

28. januar 2017


* B&P Fiskekurser 2017

Jeg afholder næste år fluefiskekurser på nedenstående destinationer og datoer:

Gl. Avernæs den 1 – 5. majKystfluefiskeri i det sydfynske

Skarrildhus den 4 – 8. septemberLaksefluefiskeri i Skjern Å

Se meget mere om disse kurser på:

www.bptravel.dk/fiskerejser

www.facebook.com/bpfiskerejser

www.instagram.com/bpfiskerejser

hekla-travel-logo


* Four more years – mod miljøet…

Baseret på Donald Trumps hidtidige udtalelser til pressen, så kan og vil der ske rigtig mange ulykker for miljøet inden næste præsidentvalg:

  • Nestlé får lov til at købe grundvand op for en slik og sælge det på flaske til den tørstende amerikanske befolkning. 
  • Den omstridte Dakota Pipeline bliver genoptaget og får lov at gå direkte gennem sårbare grundvandsområder.
  • Den oprindeligt forbudte Keystone XL olierørledning fra Canada i nord til Den Mexikanske Golf i syd tillades gennemført. 
  • Lukkede kulminer vil blive genåbnet, så gamle arbejdspladser kan genoplives i det, der kaldes udkants-Amerika.
  • Alternativ energi som sol og vind vil blive nedprioriteret til fordel for fossile brændsler som kul, olie og gas.
  • Forurenende mineprojekter nær eller direkte ved vigtige vandsystemer med steelhead og stillehavslaks vil blive tilladt.

Miljøet bliver kort sagt en by i Rusland, som tilfældet desværre også er blevet i Danmark under Blå Blok. Donald Trump og Lars Løkke er således helt på bølgelængde, hvad miljøet angår.

Breaking News: Den nyindsatte amerikanske præsident har netop sat alle igangværende projekter i USA’s miljøstyrelse, Environmental Protection Agency (EPA), på standby. Han venter på indsættelsen af sin nyudnævnte, miljøfjendtlige og klimaskeptiske leder af EPA, Scott Pruitt.

Donald Trump har samtidig forbudt de ansatte at udtale sig offentligt om miljøet. Nogle ansatte har dog allerede brudt med dette forbud. Således forlyder det, at klimasektionen på EPA’s store website lukkes allerede i dag. 

Velkommen til fire sorte år – også for røde og hvide…

28. januar 2017

* Miljøfjendtlig leder af Miljøstyrelse

Der er allerede nu – kun få dage efter indsættelsen – ikke meget, som kan overraske fra præsident Donald Trumps hånd.

Efter udnævnelsen af den russiskvenlige Exxon Mobil direktør siden 2006, Rex Tillerson, som udenrigsminister, er turen nu kommet til den amerikanske miljøstyrelse, Environmental Protection Agency (EPA). Her har Donald Trump indstillet ingen ringere end Scott Pruitt som leder.

Det er et yderst kontroversielt valg, idet Pruitt som tidligere statsadvokat i Oklahoma gentagne gange har ført retssager mod – selvsamme EPA, som han nu skal være den kommende leder af. Helt præcis har Pruitt 13 gange ført retssager mod den amerikanske Miljøstyrelse.

Siden Scott Pruitt blev valgt i 2010 har han nedlagt det miljøkontor i Oklahoma, som beskæftigede sig med forurening af drikkevand og illegal dumping af affald.

Resultatet heraf er måleligt. Således er der i år hele 40 søer i Oklahoma, hvorfra det anbefales ikke at spise fisk på grund af et for højt indhold af kviksølv. Det er næsten det dobbelte af de 19 søer, som stod på listen ved hans tiltræden i 2010. Dette ifølge en opgørelse, som amerikanske TIME Magazine har foretaget.

Scott Pruitt har da også offentligt stillet spørgsmålstegn ved, om organisk kviksølv nu også er så skadeligt for folkesundheden, som miljømyndighederne og videnskaben mener…

Donald Trump er en selverklæret klimaskeptiker, som ved gentagne lejligheder har givet Kina skylden for det hele. Og som nu har varslet, at USA trækker sig helt ud af den Paris-klimaaftale, som hans forgænger Obama langt om længe tiltrådte.

Scott Pruitt er ligeledes klimaskeptiker, hvilket naturligvis har tiltalt Trump og fået ham til at pege på Pruitt som den kommende leder af USA Miljøstyrelse. Men ikke nok med det. Pruitt praktiserer nemlig nøjagtig det samme som vor egen regering:

Han lader økonomiske bidragydere til sig selv og sine kampagner – typisk fra oliebranchen – føre pennen i officielle sager. Således dokumenterede New York Times, at Pruitt i 2014 sendte en skrivelse til EPA, som var en næsten ordret afskrift af en skrivelse fra lobbyister i olieindustrien.

– Måske er det i virkeligheden hos Scott Pruitt, at Lars Løkke og hans fødevareministre har gået i skole? De skriver jo også af efter deres økonomiske støtter i henholdsvis Bæredygtigt Landbrug og Dansk Akvakultur…

28. januar 2017

* GPS ikke gyldigt bevismateriale

Hvad der skulle have været et forsøg på at sætte fokus på den truede torskebestand i Kattegat kan nu i stedet give miljøorganisationen Greenpeace en sag på halsen. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Organisationen og en af dens aktivister er tidligere blevet idømt en bødestraf af Østre Landsret for at have trængt ind på flere kuttere i Gilleleje Havn for at montere GPS-sager i et forsøg på at bevise, at bådene blev brugt til ulovligt fiskeri i en zone af Kattegat, hvor der er totalt forbud mod fiskeri.

Nu risikerer organisationen at blive præsenteret for en erstatningssag fra en af de fiskere, som af byretten i Helsingør i 2012 blev dømt for at have fisket ulovligt.

Fiskeren blev for nylig pure frikendt i Østre Landsret og slipper dermed for at skulle betale de i alt 430.000 i bøde og beslaglæggelse, som byretten dømte ham til, samt et et endnu ikke opgjort beløb i sagsomkostninger.

– Det har været en lang og svær periode for fiskeren. Derfor overvejer vi nu at rejse en sag for den tort, han har lidt, siger forvarereren Mogens Hartz, som kalder frifindelsen en sejr for retssikkerheden.

– Anklagen byggede udelukkende på det materiale, som Greenpeace fremlagde. Hvis landsretten havde valgt at dømme ham på denne baggrund, ville det fremover være legalt for anklagemyndigheden at udlicitere al efterforskning til private interesseorganisationer, siger Mogens Hartz.

Landsdommer Katja Høegh siger til Frederiksborg Amts Avis, at det under sagen blev nævnt, at det har været teknisk muligt for Greenpeace at manipulere med det materiale, de indhentede via deres GPS’er og efter et halvt år gav videre til politiet.

– Vi er blevet præsenteret for et ulovligt bevismateriale, og det lykkedes ikke anklageren at løfte bevisbyrden. Derfor skal fiskeren frifindes, siger Katja Høegh til Frederiksborg Amts Avis.

Den frifundne fisker er Per Klug, der også er formand for Gilleleje Havn. Han citeres i Frederiksborg Amts Avis for denne kommentar:

– Siden 2010 har jeg gået med det pres, at jeg ikke vidste hvad der skal ske. Det er også et pres at gå med en uvished om, hvorvidt man skal betale det store beløb, som byretten idømte mig. Jeg har også været bange for, hvor meget sagsomkostningerne vil løbe op i. Min advokat har jo brugt rigtig mange timer på denne her sag. Nu bliver det ikke mig, men statskassen, der skal betale mine udgifter.

28. januar 2017


*  

hekla-travel-logo

* B&P Fiskerejsetilbud

Den Grønne Ø med fiskestang fra kr. 7.895,- 

Inkluderer flybillet t/r med Aer Lingus, udlejningsbil i hele ugen, 6 B&B overnatninger samt bådfiskeri på Lough Corrib med guide plus alle skatter og afgifter.

Udforsk Færøerne med fiskestang fra kr. 4.740,- 

Inkluderer flybillet t/r med Atlantic Airways, udlejningsbil i hele ugen samt alle skatter og afgifter. Rute, overnatning og forplejning efter eget valg.

Fisk Færøerne og bo på hotel på Sandø fra kr. 8.330,- 

Inkluderer flybillet t/r med Atlantic Airways, udlejningsbil i hele perioden, 7 overnatninger i delt dobbeltværelse på Hotel Skálavik med morgenmad samt alle skatter og afgifter.

Fisk Thingvellir søen og bo på hotel fra kr. 8.895,- 

Inkluderer flybillet t/r med Icelandair, udlejningsbil i hele perioden, 7 overnatninger i delt dobbeltværelse på Hotel Borealis med morgenmad, fiskekort til søen samt alle skatter og afgifter.

Kør-selv fiskerejse til Island fra kr. 10.390,- 

Inkluderer flybillet t/r med Icelandair fra København, udlejningsbil i hele perioden, 10 overnatninger i henhold til valgt kategori, fiskekort til Island (Veiðikortið) samt alle skatter og afgifter.


www.instagram.com/bpfiskerejser

www.facebook.com/bpfiskerejser

Mail: sales@bptravel.dk

Tlf. 33 22 66 99

25 år på Island

bp-travel-logo


* Lystfiskere mod Gudenåen

Midt i debatten om Tangeværket støttede lystfiskerforeninger langs Gudenåen nedstrøms Tangeværket pludselig alle op om bevarelsen af Tange Sø. Det fik mig til at forfatte følgende indlæg på Facebook-gruppen “Bevar de forhadte vandløb”:


Som biolog forstår jeg ikke, at nogen kan forsvare en fortsat Tange Sø. 

I en tid, hvor vandkraftdæmninger bortsprænges andre stedet i verden, så vandløbene atter kan strømme frit, går lokale danske lystfiskere ved Gudenåen nu sammen med Tange Søs Venner om bevarelse af søen. 

I bedste fald får vi et kunstigt vandmagasin med en kunstig omløbskanal ved siden af – formedelst 100+ millioner skattekroner. Og laksen får aldrig sine vigtigste gydepladser tilbage. 

De vil i al evighed ligge ubenyttede hen – gemt under et metertykt slamlag på bunden af Tange vandkraftmagasin. 

Hvis man synes, det er i orden, så kan man i mine biologøjne ikke kalde sig miljøforkæmper. Så har man helt andre interesser.”


Citat slut. Følg den videre debat her.

21. januar 2017

* Slip floden fri

Debatten raser atter om, hvem der skal bestemme over fremtiden for Gudenåen. Om bevarelsen af Tange Sø er et lokalt anliggende eller et nationalt. Det fik mig til at forfatte følgende indlæg på Facebook-gruppen “Bevar de forhadte vandløb”:


“Skulle snævre, lokalpolitiske og privatøkonomiske interesser have styret Vestjylland, da ville Skjernå – Danmarks vandrigeste – stadig have flydt gennem tre parallelle, snorlige kanaler. 

Det gør den som bekendt ikke længere. Den har fået sine oprindelige sving tilbage og flyder nu frit ud i Ringkøbing Fjord. Som et nationalt vandløb. Det sørgede folk med visioner for. 

På samme måde skal Gudenåen – Danmarks længste vandløb og tilmed eneste flod – naturligvis også have sit oprindelige løb tilbage. Som vort andet store nationale vandløb. 

Det skal snævre, lokalpolitiske og privatøkonomiske interesser her ikke forhindre længere. 

Og derfor skal vandkraftmagasinet ved Tange naturligvis væk. Nogen sø har det aldrig været.”


Citat slut. Følg den videre debat her.

21. januar 2017

* Flere forurenende havbrug

Forleden kom et nyt forslag om udbygning af de forurenende danske havbrug til 1. behandling i Folketinget. Jeg fulgte debatten på TV, hvilket var en trist oplevelse, der fik mig til at forfatte følgende indlæg på Facebook-gruppen “Bevar de forhadte vandløb”:


“Man bliver lidt forstemt, når man følger debatten i Folketingets 1. behandling af L 111 (den om kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug).

Fortstemt, når man hører Liberal Alliances ordfører nærmest gøre grin med det forsknings- og universitetsmiljø, som hele vort moderne samfund jo ellers hviler på. Og som Enhedslisten – med hans ord – “stoler blindt på”. Blot fordi det taler L 111 midt imod.

Forstemt, når man gang på gang hører Venstres Erling Bonnesen henvise til kompenserende tiltag, som stadig ikke er dokumenteret effektive. Eller som rent faktisk er dømt ude i så stor skala, som der her er tale om. Men igen: Det er jo forsknings- og universitetsmiljøet, der har udtalt sig om dette.

Det vækker minder om den professor fra Roskilde Universitet, der i Fogh / Lomborg æraen engang frustreret udtalte følgende:

“Den regering gider ikke høre mere vrøvl fra folk, der ved, hvad de taler om”.

Det er desværre her, vi er igen. Og det er som at se hele debatten om Landbrugspakken gentaget for åben skærm. Med fornægtelse af videnskabelige fakta, når disse ikke passer ind i de liberale produktionsplaner.

– Hjælp os, EU!”


Citat slut. Følg den videre debat her.

21. januar 2017


* Artikler om vandkraft

Vandkraft – I

(1996)

Vandkraft – II

(1996)

Vandkraft – III

(1996)

Gudenåen – fra udspring til udløb

(2016)


* Muslinger til svinefoder

Muslinger er en lækker spise, men de kan også skabe et bedre miljø i de danske fjorde som eksempelvis Limfjorden.

16 millioner kroner fra Innovationsfonden skal nu sætte skub i brugen af blåmuslinger som naturens eget renseanlæg. Men den slags miljø-muslinger skal ikke spises af os mennesker. De skal derimod bruges som økologisk foder til grise og høns. Det fortæller direktør Peter Høngaard Andersen fra Innovationsfonden:

– Med projektet får man på én gang renere fjorde, mere økologisk dyrefoder og nye arbejdspladser i landdistrikterne, siger han.

Idéen går ud på at oprette muslingefarme med milliarder af muslinger på liner. En enkelt musling kan filtrere hele fem liter vand i timen, så milliarder af muslinger på liner kan fjerne mange tons alger og dermed uvelkomne næringsstoffer fra vores fjorde. Senere kan muslingerne bruges som økologisk proteinfoder, som der mangel på.

– Vi er begejstrede for projektet, fordi det har så mange gevinster for samfundet. Samtidig bygger det på den stærke forskning, der foregår på vores universiteter, siger Peter Høngaard Andersen.

Projektet hedder MuMiPro og har et samlet budget 21 millioner kroner. Bag MuMiPro står DTU, Aarhus Universitet, Seafood Limfjord, Wittrup Seafood, Vilsund Blue, Engredo, Nofima, Limfjordsrådet, Danish Agro, SEGES Økologi og Udviklingscenter for Husdyr på Friland.

Projektet ledes af professor Jens Kjerulf Petersen på Dansk Skaldyrcenter under DTU Aqua. Målet er at levere grundlaget for en produktion på op til 100.000 ton blåmuslinger inden for 10 år efter projektets afslutning.

– Det vil betyde fjernelse af mellem 1.000 og 2.000 ton kvælstof, hvilket svarer til mellem 8 og 15 procent af det mål, som findes i anden generation af vandplanerne fra 2014, siger Jens Kjerulf Petersen.

Vi kan se frem til store anlæg, som fylder meget og skæmmer naturen visuelt. Det har vi allerede set i Mariager Fjord og Knebel Vig.

Vi kan ligeledes frygte, at etablerede muslingefarme vil blive brugt som et bekvemt argument for, at havbrug og landbrug så godt kan fortsætte med sine kvælstofudledninger – måske sågar øge dem – nu, hvor man aktivt fjerner kvælstof via muslingerne. Det skulle ikke undre mig det mindste, om dette bliver tilfældet.

“Af forurenet fjordvand er du kommet. Til økologisk svinekød skal du blive…”


Efterskrift: Dette indlæg blev oprindelig publiceret i 2016. Med vedtagelsen af Lovforslag L 111 har regeringen netop gjort det frygtede:

Den har muliggjort øgede udledninger af kvælstof fra helt nye havbrug, hvis blot man også etablerer “kompenserende foranstaltninger” i form af – muslingeopdræt…

Det skal i den forbindelse understreges, at muslingeopdræt i skrivende stund slet ikke er dokumenteret som egnet til effektiv kvælstoffjernelse i stor skala. Det er stadig på forsøgsstadiet.

Alligevel vil regeringen bruge det allerede nu til nye tilladelser – til nye forurenende fiskeopdræt…

21. januar 2017

Steen Ulnits

* Blåmuslinger det nyeste Blålys

Efter at have fulgt 1. behandlingen af regeringens lovforslag L 111 på Folketingets TV-kanal, står det lysende klart, hvordan Blå Blok agter at forvalte det danske miljø. Det kan opsummeres i følgende to punkter:

“Blåmuslinger er Blå Bloks nyeste Blålys”

Blåmuslingerne skal redde verden, opsamle alt kvælstof fra dansk landbrug og havbrug og muliggøre store nye udledninger af kvælstof fra produktionen til lands og til vands.

“Forurén ét sted og ryd op et andet”

Det er Blå Bloks fremtidige miljøpolitik, som vil tillade stærk forurening ét sted – blot man rydder tilsvarende op et andet. Eksempelvis forurenende havbrug på åben kyst og rensende muslingefarme i lukkede fjorde.

Så helle for at bo dér, hvor der skal ryddes op og renses. Og ikke dér, hvor der skal produceres og miljøet forurenes…

– Gad vide, hvad EU og Vandrammedirektivet siger til denne form for miljøpolitik?

Regeringens kreativitet kender ingen grænser.

Men det gør vandmiljøet desværre…

21. januar 2017

Steen Ulnits

* Forhøjet kviksølvindhold i danske fisk

Fisk i danske farvande har så høje niveauer af kviksølv, at forskere i samtlige prøver fra 2015 har fundet niveauer over det såkaldte miljøkvalitetskrav. Det skriver fagbladet Ingeniøren. I nogle tilfælde var niveauet af kviksølv op til 13 gange højere end kravet, fremgår det af den såkaldte Novana-rapport, der er udgivet af Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE også kaldet.

Miljøkvalitetskravet er en del af Vandrammedirektivet og skal sikre en god tilstand i vandmiljøet og et velfungerende økosystem. Og det kan blive et svært mål at nå, når kviksølvniveauet i de målte fisk – rødspætte, ålekvabbe og skrubbe – er så højt som tilfældet desværre er.

– Niveauer over miljøkvalitetskravet kan være et problem for fiskespisende fugle og pattedyr som sæler, havørred og marsvin. De kan opleve toksiske effekter og få påvirket deres reproduktion, siger seniorforsker Jacob Strand fra Aarhus Universitet, der er medforfatter til delrapporten om marine områder.

Tidligere målinger tilbage fra 2011 viste kviksølv i 93 procent af samtlige prøver. Men indholdet overskred i 98 procent af tilfældene ikke grænseværdien for indholdet i fødevarer til mennesker.

Fisk er dog ikke de eneste dyr, der ophober kviksølv i kroppen. Hos muslinger har forskerne også fundet overskridelser af miljøkvalitetskravet i 36 procent af prøverne i danske farvande. Men hos muslinger har niveauerne holdt sig under grænseværdierne for fødevarer. Så skulle man have lyst til at indsamle muslinger, er der umiddelbart ingen fare.

Vil man dog alligevel være på den helt sikre side, bør man nok holde sig fra at hente muslinger lige nedenfor Kalvebod Brygge og Lynetteløbet ved Købvenhavn. Her har blåmuslingerne nemlig landets højeste niveau af kviksølv. Forskerne oplyser dog, at det typisk er sandmuslinger og ikke blåmuslinger, der har det allerhøjeste niveau af kviksølv.

Ifølge Novana-rapporten var de fleste miljøfarlige stoffers koncentration på niveau med eller lavere end tidligere, men – foruden kviksølv – var koncentrationerne af organotin (TBT), enkelte tjærestoffer (PAH) og bromerede flammehæmmere (PBDE) flere steder så høje, at disse stoffer kan have uønskede effekter i vandmiljøet.

De bromerede flammehæmmere blev i 2015, ligesom i 2014, fundet i samtlige prøver af fisk i koncentrationer, der var højere end miljøkvalitetskravet. Stofferne stammer typisk fra elektronik – fjernsyn, computere, lydanlæg med flere lignende produkter, der gør god brug af de flammehæmmende, men desværre også giftige stoffer.

Artiklen i Ingeniøren kommer ikke ind på, hvorfor der er sket en så markant stigning. Det burde jo ellers være en alarmerende nyhed.

21. januar 2017

* Exxon Mobil under statsanklage

Den amerikanske oliegigant Exxon Mobil har hele tiden vidst, at afbrænding af fossile brændstoffer er skadeligt for miljøet, og at det vil ændre klimaet i negativ retning.

Det er den påstand, som nu har fået statsanklager Healey i den amerikanske stat Massachusetts til at forlange videnskabelige papirer og rapporter fra Exxon gennem flere årtier udleveret. Påstanden er, at Exxon har tilbageholdt disse vigtige oplysninger fra deres aktionærer og potentielle investorer for at sikre firmaets indtjening. Statsanklageren mener helt præcist, at Exxon kendte til den skadelige effekt så langt tilbage som til 1977.

Rockefeller-arvingen David Kaiser fyrede i november en bredside af mod oliegiganten, hvor anklagerne blev afsløret. Heri påstår han, at Exxon forskere allerede i 1980 konkluderede, at verden var på vej mod en selvskabt klimakatastrofe – grundet den fortsatte afbrænding af kul, olie og gas. Men at man betalte videnskabsfolkene for at tie om resultaterne eller sågar bevidst forplumre klimadebatten.

Lidt ligesom Anders Fogh Rasmussen brugte Bjørn Lomborg i den generelle miljødebat, mens han selv var statsminister i Danmark.

En talsmand for Exxon fortalte til Reuters Bureau, at man overvejede situationen, og hvad man ville svare på anklagerne. Avisen Boston Globe kunne efterfølgende meddele, at Exxon nu har rettet to modanklager mod statsanklager Healey – ud fra den velkendte devise, at det bedste forsvar er et angreb. Exxon påstår heri, at statsanklagerens handlinger er politisk og ikke videnskabeligt motiverede.

Der vil givet gå en rum tid, før vi kender indholdet af de dokumenter, der nu er på vej til statsanklagerens kontor. Men skulle de vise sig at indeholde oplysninger om Exxon’s fortielse af videnskabelige kendsgerninger om negativ klimapåvirkning fra den fortsatte brug af fossile brændstoffer, så bliver fremtiden helt sikker spændende. Både for os tilskuere, de amerikanske advokater og Exxon Mobil.

Det hele er ikke blevet mindre interessant af, at USA’s meget snart kommende præsident, Donald Trump, klart har tilkendegivet sin støtte til olieindustrien. To be continued…

21. januar 2017

* Spareplaner skal fritlægge rørlagte vandløb

Haderslev Kommunes forvaltning ønsker at få fritlagt vandløb, der i dag løber i rør under jorden. Årsagen er, at det vil koste skatteyderne op mod 100 mio. kr. at renovere de defekte rørledninger under landbrugets marker.

På grund af alder og slitage er der et stort behov for renovering af mange af de 177 km rørlagte, offentlige vandløb i Haderslev Kommune. Nu overvejer kommunen derfor, om vandløbene kan komme op til overfladen igen. Hvis samtlige 177 km rørlagte vandløb skal rørlægges påny, vil det koste kommunen 100 mio. kr., skrev forvaltningen til udvalget for Plan og Miljø.

Jorden er de fleste steder privat landbrugsjord, men kommunen har alligevel vedligeholdelsesansvaret.

– Det er jo en gammel bestemmelse, hvor man oprindeligt har sagt – ligesom med vejene – at de rørlagte store vandløb er en offentlig opgave til gavn for almenvellet, sagde Per Sig Vadsholt, som er teamleder for Natur i Haderslev Kommune, til JyskeVestkysten 28. august 2016.

Men han lægger ikke skjul på, at det er en opgave, som er lidt af et møllehjul om halsen for kommunen – og for skatteyderne.

– Det er et meget stort problem, for det er enormt omkostningstungt at udskifte og vedligeholde de rør, sagde Poul Sig Vadsholt. At fritlægge vandløbene er den billigste løsning for kommunen.

– Fritlagte vandløb ville også give den fordel, at vandløbene kunne transportere mere vand, hvis de kom op i lyset. Rørene er under pres fra klimaændringerne og regn, der kommer mere i klumper nu, mens et åben vandløb kan tage langt mere, sagde Poul Sig Vadholt til JydskeVestkysten.

Mogens Dall, formand for LandboSyd, siger til Landbrugsavisen.dk, at han er modstander af at fritlægge vandløb på landmændenes marker. Han mener, at det mest fornuftige er fortsat at vedligeholde rørene. Han tror ikke på, at fritlagte vandløb vil føre til bedre dræning af markerne. Det vil kræve, at kommunerne vedligeholder vandløbene, siger han.

– Den tror jeg ikke rigtig på. Så vil jeg til hver en tid hellere have rør, hvor man har nogle fastlagte dimensioner, siger Mogens Dall. Han så derfor helst, at kommunerne skaber ny natur i kanten af markerne og ikke gennemskærer dem.

Byrådet skal nu tage stilling til planen. Hele sagen har imidlertid den pikante detalje, at den politiske formand for Plan og Miljø er den kontroversielle svineproducent Benny Bonde. Han er indvalgt for Liberal Alliance, der er glødende modstandere af offentlige tilskud til dit og dat, men han har også en længere synderegister selv med markante miljøovertrædelser.

Han skal nu fremlægge forvaltningens forslag om at spare 100 mio. kr. – eller ikke…

14. januar 2017

* Fang en torsk og scor kassen!

Når vi lystfiskere fanger en fisk, bærer det normalt belønningen i sig selv. Men hvis man er rigtig heldig og fanger en torsk med to aflange orange plastikmærker, kan man faktisk få op til 700 kroner i dusør.

Forskere fra DTU Aqua er sammen med tyske, svenske og polske forskere gået i gang med at undersøge torskebestanden i Østersøen. Man mangler oplysninger om alder, vækst og vandringsmønster for at kunne sikre en stor og sund torskebestand.

Derfor har de danske forskere i den forgangne sommer mærket 1.459 torsk ved Bornholm i forskellige størrelser. I de kommende tre år bliver der mærket yderligere 3.000 torsk, og samlet når landene op på 18.000 mærkede torsk i Østersøen. Og de torsk vil forskerne gerne have tilbage, hvis fiskere fanger dem.

Ifølge DTU Aqua er der sket en række biologiske ændringer i Østersøen i de senere år, som betyder, at man ikke længere kan læse torskens alder og vækst ud fra dens øresten.

– Det giver udfordringer med bestandsvurderingen, og det gør det svært at forklare nogle af de udviklinger, som man ser ude i havet, såsom mangel på store torsk, forklarer seniorforsker Karin Hüssy i en nyhed på DTU Aquas hjemmeside.

Så når en dansk lystfisker eller erhvervsfisker fanger en mærket torsk, skal de notere oplysninger om fangstdato, tid, sted og redskabet og putte torsken på frost uden at rense og filetere den. Derefter skal de kontakte DTU Aqua, der sørger for, at torsken bliver hentet og undersøgt nærmere.

Hvis der er et orange mærke bag ved fiskens rygfinne, får fiskeren 140 kroner for torsken. Sidder der to mærker i fisken, er den udstyret med en minisensor, der måler tryk og temperatur. Og sådan en torsk giver en dusør på 700 kroner.

Det vil lige nu være som at vinde i lotteriet at tage på fisketur med lige det formål at fange en mærket torsk. Så få er der. Og faktisk må der gerne gå lidt mere tid, før det sker, så torsken er vokset lidt og har indsamlet flere oplysninger om vandringsmønster.

Men ifølge DTU Aqua har en fisker fra Tejn på Bornholm allerede fanget fire torsk, som var mærkede.

14. januar 2017

* Rekordstor svinefabrik på trapperne

Byggefirmaet Agrifarm har fået ordre på landets hidtil største slagtesvinestald med 13.000 stipladser. Byggeriet går i gang til foråret.

Selv om folkene bag Agrifarm, der var nomineret til projekt Månegrisen, måtte se sejren gå til to andre projekter, så hang de ikke med næbbet på deres Agromek-stand.

Agrifarm sammen med de øvrige partnere i konsortiet bag Intellifarm Plus har nemlig fået håndslag på at bygge landets formentlig største slagtesvinestald med 13.000 stipladser svarende til en årlig produktion af 52.000 slagtesvin.

– Vi er selvfølgelig kede af, at vi tabte Månegrisen. Men vi synes, der har været så mange gode ting og energi i det konsortium, der bød ind på Månegrisen, at vi alligevel er lykkedes med at gå videre med projektet i en vis udstrækning og er kommet igennem med en slagtesvinestald på 13.000 stipladser hos en svineproducent i Viborg kommune, fortæller Hans Jørgen Pedersen og Erling Friis Pedersen, begge partnere i Agrifarm. De oplyser, at projektet efter planen går i gang til foråret.

Foruden Agrifarm er Aarhus Universitet, Danish Crown, Agro Business Park, Skiold og Seges med i konsortiet, der nu vil tage udgangspunkt i udstilling af innovative teknologier i produktionsmæssige sammenhæng og i en testsektion med plads til 700 grise i den viborgensiske stald.

Her er tanken, at virksomheder og leverandører kan teste deres løsninger i fuld skala.

– Det åbner i større udstrækning mulighed for at komme på markedet med gennemprøvede løsninger, end det er tilfældet i dag, hvor den sidste test og tilpasning typisk foregår ude hos kunden, lyder det fra konsortiet.

14. januar 2017

* Klare meldinger fra Fyn

“Der skal tages større hensyn til landmændene og lidt mindre hensyn til vandmiljøet.”

Det skrev TV2 Fyn tilbage i 2014. Det var nemlig meldingen fra en række af de fynske kommuner, der fik Venstre-borgmestre efter seneste kommunalvalg.

“Det er i kommunerne Nyborg, Svendborg og Kerteminde, at venstrepolitikerne nu vil arbejde for, at der bliver renset mere slam og mudder op i vandløbene.

Flere steder er oprensning af vandløb meget begrænset, fordi det kan beskadige forekomsten af planter og dyrearter i vandløbene.

Men landmændene mener, at den manglende oprensning ødelægger dræningen af deres marker. Og det vil de nye venstreflertal ændre på.

– Bekymrer det dig ikke, når biologer siger, at man ødelægger dyre- og plantelivet?

– Nej, det gør det ikke. Det passer ikke. Selvfølgelig laver vi en skade på vandløbet, når vi renser op, men når vi renser op ordentlig, så går der mange år inden vi skal rense igen, og så kan der genskabes et godt miljø ude i vandløbene, fortæller Birger Jensen (V), der er formand for Miljø-, Klima- og Trafikudvalget i Svendborg.”

Klare meldinger fra de fynske Venstre-borgmestre. De forgangne to år har vist, at Venstre siden har sat handling bag ordene. Således blev der flere steder fældet gamle træer langs fynske vandløb, så gravemaskinerne kunne komme til – fra kort efter midnat den 1. januar 2016.

Man frygtede, at der hurtigt kunne komme kontraordrer fra myndighederne…

14. januar 2017

* Fluefiskerdage med filmfremvisning

I weekenden den 18. og 19. februar 2017 afholdes traditionen tro Fluefiskerdagene på Randers Naturcenter.

Blandt de mange spændende aktiviteter er fremvisning af hele filmen om nedbrydningen af kraftværkerne ved Elwha River i USA.

Der er flotte optagelser af sprængningerne og den efterfølgende oprydning. Stillehavslaks og steelheads har allerede genindtaget floden. Og bare rolig: Vi har naturligvis rettighederne til offentlig fremvisning af den flotte film, som selveste National Geographic har rost og promotet!

Der er efterfølgende diskussion om Tangeværket, som ligger blot få kilometer opstrøms Randers Naturcenter og deler Gudenåen i to.Spinnefiskere er naturligvis lige så velkomne som fluefiskere. Det er sagen, der tæller. Endeligt program kommer senere.

Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers.

Åbent 10-17 begge dage.

Se teaser på filmen her:

http://video.nationalgeographic.com/video/news/160602-us-elwha-river-dam-removal-restoration-vin?source=relatedvideo

14. januar 2017

hekla-travel-logo

* Kommende rejseforedrag

I løbet af januar måned afholder B&P Travel en række rejseforedrag over hele landet. Her vil der være hovedvægt på rejser til Island, Færøerne og Irland, som er B&P Travels vigtigste destinationer, men også andre destinationer vil blive berørt.

Klik på nedenstående links for mere information:

9. januar klokken 19: Ålborg

10. januar klokken 19: Århus

11. januar klokken 19: Kolding

12. januar klokken 19: Odense

16. januar klokken 19: København

Der vil være eksperter til stede, som kan svare på alle dine rejsespørgsmål – fra trekking over kør-selv ferier til busrejser, sightseeing, hesteridning, hvalsafari, vulkankig og fiskeri efter laks og ørreder. Kig ind, spørg løs og bliv klogere!

– Ses vi til en fiskesnak på vulkaner en af dagene?

Læs mere om lokaliteterne på www.bptravel.dk. Og meld dig til på tlf. 33 22 66 99. Tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejningen. Der vil nemlig være både vådt og tørt til ganen!

Se masser af flotte fiskefotos fra vore etablerede og kommende fiskedestinationer på www.instagram.com/bpfiskerejser

Eller følg os på www.facebook.com/bpfiskerejser

25 år på Island

bp-travel-logo


* Storå-laksen selvreproducerende

I starten af oktober 2016 fangede en lystfisker en rekordstor laks i Storåen. Kæmpelaksen er et tegn på, at arbejdet med at redde de vestjyske laksebestande nu for alvor bærer frugt.

En ung lystfisker fra Holstebro slog således den 5. oktober 2016 en 62 år gammel rekord, da han fangede en laks på 141 cm i Storåen i Vestjylland. Den hidtidige rekord var en laks på 136 cm, som blev fanget i Skjern Å i 1954.

Fangsten af så stor en laks er en milepæl i arbejdet med at ophjælpe de oprindelige vestjyske laksebestande. For det første viser fangsten, at bestanden i Storå nu er så stor, at sandsynligheden for, at der kommer flere sådanne kæmpelaks, er øget.

For det andet viser kæmpelaksen, at forvaltningen med særskilte kvoter for smålaks (grilse) og storlaks er med til bevare den genetiske mangfoldighed, så bestanden både omfatter både smålaks, som har levet få år i havet, og store laks, som har været mange år i havet, inden de vender tilbage til åerne. Da laksen blev genudsat, har den nu mulighed for at give sine gener videre til kommende laksegenerationer.

DTU Aquas undersøgelser viser, at laksebestanden i Storåen er 4-doblet siden 2010. Det skyldes blandt andet, at der er gjort en stor indsats for at genskabe gode passage-, gyde- og opvækstmuligheder, og at der er indført reguleringer af fiskeriet. Bestanden klarer sig nu så godt, at der fra 2017 ikke længere skal udsættes opdrættede laks i åen. Det er i sandhed en milepæl i den danske laksehistorie. Fra næsten udryddet til helt selvreproducerende.

Men pudsigt, at det var konservative Connie Hedegaard, som fik gennemført den laksehandlingsplan, der – finansieret gennem det obligatoriske fisketegn og via utallige frivillige arbejdstimer fra lokale lystfiskere – i dag har gjort Storå-laksen selvreproducerende igen.

Pudsigt, da det nu er de selvsamme Konservative, som med først Landbrugspakken og senest en fatal nyfortolkning af vandløbsloven vil ødelægge 30 års arbejde med forbedring af vore vandløb…

Arbejdet med at redde de vilde laksebestande i de vestjyske vandløb involverer både sportsfiskere, kommuner, lodsejere, Miljø- og Fødevareministeriet herunder Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen, Danmarks Center for Vildlaks og DTU Aqua.

7. januar 2017

* Vestjyske laks til Rhinen

Her i livet går tingene ofte begge veje. Således er det en kendsgerning, at importerede tyske bævere nu befolker vestjyske vandløb. Og at importerede vestjyske laks nu også genbefolker de tyske floder.

I mere end ti år har Danmarks Center for Vildlaks nemlig eksporteret vestjyske laks til tyskerne. Det fortæller direktør i Danmarks Center for Vildlaks Gert Holdensgaard til DR.dk:

– Det betyder, at vi har et betydeligt større kundegrundlag, end vi ellers ville have. Så tyskerne er jo med til at lave en god forretning for os, siger han.

Dermed er de tyske penge med til at sikre laks i vandløb som Skjern Å, Storåen, Gudenåen og Ribe Å. Laksen var ellers uddød i de store tyske floder Elben, Rhinen og Weser, som nu får hjælp af danske laks.

– Ud fra det faglige princip, at det er nabovandløbene, som man bruger til at introducere materialet med, så er de danske vandløb det, der er tættest på de tyske floder, siger Gert Holdensgaard.

Indtil videre går det stærkt fremad med at få laksen til at genindtage visse bifloder til Elben og Rhinen.

– Hvis det lykkes, så er det jo fint at have været grundlaget for det, slutter Gert Holdensgaard.

Eftersom Elben udspringer helt inde i Tjekkiet, er der danske laksegener i de laks, der allerede er fanget på den anden side af den tjekkiske grænse. Også i det sydlige Tyskland øst for Köln svømmer laks med danske gener rundt i bifloden Sieg, som løber ud i Rhinen.

DCV i Randers hidtil har solgt overskuddet af den yngelproduktion, der er kommet ud af hvert år at elfiske 80 gydemodne laks i Storå og producere 20.000 1-års laks.

Det er således Storå-laks, der nu er i færd med at befolke Rhinen. Af samme stamme som den 141 cm lange rekordfisk fra 2016!

7. januar 2017

* Lachs 2000 im Rhein

Rhinen har sit udspring højt oppe i Alperne for efter et mere end 1.200 km langt løb at tømme sit ferske og forurenede vand ud i Nordsøen. Undervejs modtager den nemlig spildevand fra samtlige de store industrier i flodens store opland.

Tilbage i 1986 herskede der aldeles utålelige forhold i denne Europas tredjelængste flod. Flere steder var flodvandet så forurenet, at man kunne fremkalde film i det, og enkelte steder kunne det endda brænde. Helt galt gik det så i 1986, hvor den stinkende (!) rige kemiske producent Sandoz stod for århundredets forureningskatastrofe ved Rhinen.

Siden 1983 var det ellers gået fremad med at mindske forureningen af Rhinen, som havde fået sin helt egen internationale “Rheinminister” og sit helt eget “Aktionsprogramm Rhein”. Heri var inkluderet det nu velkendte “Projekt Lacks 2000”, som skulle bringe laksen tilbage til Rhinen inden årtusindskiftet.

EU stillede 3 millioner Euro til rådighed for projektet, som fik et tilsvarende beløb fra landene omkring Rhinen. Sandoz selv slap med 250.000 Euro, hvilket er mindre end pebernødder for en stor kemikoncern som Sandoz.

I 1993 viste de første resultater sig så. Da blev der nemlig fanget 14 laks oppe i Nordrhein-Westfalen, i tilløbet med det meget passende navn Sieg (“sejr”). De næste 6 laks blev observeret i Oberrhein i 1995 ved opstemningen Iffezheim, hvor man praktiserer slusedrift for skibsfarten kombineret med udvinding af energi fra vandkraften i sluseværket.

Indtil videre estimerer de tyske forskere, at der i perioden 1990-2012 er gået omkring 7.000 laks op i den samlede Rhin med tilløb, hvor gydningen finder sted. Resultaterne har været så lovende, at Rheinministeren nu tror på en stabil laksebestand i Rhinen i år 2020.

Og som danskere kan vi glæde os over, at der nu er danske Skjernå-gener i de tyske Rhin-laks – jævnfør ovenstående notits!

7. januar 2017

* Lachs 2020 im Rhein

The International Commission for the Protection of the Rhine (ICPR) har nu sat sig det mål, at der skal være i tusindvis af selvreproducerende laks i Rhinen i 2020. Om ganske få år, altså.

Og man har noget at have sine målsætninger i. Således er listen over egnede og tilgængelige levesteder i Rhinens bifloder blevet betydeligt længere. ICPR gør sig derfor legitime forhåbninger om en endnu større laksebestand end den,  man ekstrapolerede sig frem til for fem år siden. Et forsigtigt skøn lyder nu på en årlig opgang på mellem 7.000 og 21.000 voksne laks.

Ambitionen er, at laksen fremover skal kunne nå helt op til Basel i Schweitz. I Rhein-deltaet er der blevet åbnet seks nye fiskepassager siden 2001. Ved bifloder til Rhinen er mange opstemninger blevet ændret eller fjernet. Fiskepassagen ved Iffezheim i den øvre Rhin blev taget i brug i 2000. En anden stor fiskpassage ved Gambsheim åbnede sine porte i 2006.

Mellem 1.000.000 og 2.000.000 unge laks udsættes hvert år i Rhinens opland. En del af dem er siden vendt tilbage som voksne og kønsmodne – for at gyde. Antallet af tilbagevendende laks fra havet og ikke mindst deres naturlige reproduktion beviser programmets succes.

Siden 1990 er flere end 6.900 voksne laks således vendt tilbage til Rhinen. Af disse har flere end 800 laks fundet vej gennem fiskepassagen ved Iffezheim, der ligger hele 700 km fra mundingen i ​​Nordsøen.

7. januar 2017

* Rhinen og laksen

Navnet “Rhein” er keltisk af oprindelse. Det betyder i al sin betagende enkelhed “stort vandløb”, og det er jo ikke forkert. Således er der godt 1.200 km fra udspringet i Alperne til udløbet i Nordsøen.

Rhinen er Europas næststørste flod – kun overgået af “der schönen blauen Donau” – og den er en vigtig færdselsåre for skibsfarten. Deraf de mange sluser og opstemninger.

Der bor i dag 58 millioner mennesker i Rhinens afstrømningsområde. De er fordelt på landene Schweitz, Lichtenstein, Østrig, Tyskland, Frankrig, Belgien og Holland.

Det var ved Rhinen, at de fremstormende romere for første gang så den sølvblanke laks springe ud af vandet på vej sin vej op mod strømmen – op mod gydepladserne. Det skete for godt 2.000 år siden. I lang tid herefter udgjorde Rhinen Romerrigets naturlige nordgrænse.

Romerne blev behørigt imponeret over mødet, for sådanne fisk havde de ikke hjemme i Italien. De døbte den derfor “springeren” – et navn, der er blevet hængende i atlanterhavslaksens latinske artsnavn Salmo salar.

Artsnavnet stammer nemlig direkte fra det latinske ord “salire”, som betyder “at springe”.

7. januar 2017

* Max fem torsk om dagen

Fra den 1. januar 2017 må man som lyst- eller fritidsfisker højst tage 5 torsk med i land om dagen, når man fisker i farvandene omkring store dele af Syd- og Østdanmark i den vestlige Østersø. I månederne februar og marts, hvor torskene gyder, må man kun hjemtage 3 torsk om dagen.

Reglerne gælder, uanset om man fisker fra land, fra egen båd eller tager ud og fisker med en turbåd. Og området er det skraverede på kortet herunder.

For at genoprette torskebestanden er der fra nytår 2017 indført en øvre grænse for, hvor mange torsk lyst- og fritidsfiskere må tage med i land pr. dag, når de fisker i den vestlige Østersø. Området dækker alle farvande omkring Fyn, det østlige Sønderjylland, Østjylland og det meste af Sjælland og Bornholm.

De nye regler om begrænsninger i lyst- og fritidsfiskeri blev vedtaget på rådsmødet for landbrug og fiskeri den 10. oktober 2016. På dette møde blev fiskerimulighederne i vestlige Østersø reduceret med 56 procent for det erhvervsmæssige fiskeri efter torsk i 2017. Og samtidig blev der for dette fiskeri vedtaget en forbudsperiode, som gælder fra 1. februar til 31. marts 2017.

oestersoe

Situationen er alvorlig for alle, og derfor lægges der også stor vægt på, at alle berørte parter står sammen og bidrager til at få bestanden genoprettet hurtigst muligt, uanset hvilken form for fiskeri, der udøves.

Biologerne havde ellers anbefalet langt strengere restriktioner for beskyttelse af østersøtorsken, men det fik miljøafviklingsminister Esben Lunde Larsen desværre forpurret – som altid med henvisning til fiskernes private økonomi.

1. januar 2017


hekla-travel-logo

* B&P Fiskerejsetilbud

Den Grønne Ø med fiskestang fra kr. 7.895,- 

Inkluderer flybillet t/r med Aer Lingus, udlejningsbil i hele ugen, 6 B&B overnatninger samt bådfiskeri på Lough Corrib med guide plus alle skatter og afgifter.

Udforsk Færøerne med fiskestang fra kr. 4.740,- 

Inkluderer flybillet t/r med Atlantic Airways, udlejningsbil i hele ugen samt alle skatter og afgifter. Rute, overnatning og forplejning efter eget valg.

Fisk Færøerne og bo på hotel på Sandø fra kr. 8.330,- 

Inkluderer flybillet t/r med Atlantic Airways, udlejningsbil i hele perioden, 7 overnatninger i delt dobbeltværelse på Hotel Skálavik med morgenmad samt alle skatter og afgifter.

Fisk Thingvellir søen og bo på hotel fra kr. 8.895,- 

Inkluderer flybillet t/r med Icelandair, udlejningsbil i hele perioden, 7 overnatninger i delt dobbeltværelse på Hotel Borealis med morgenmad, fiskekort til søen samt alle skatter og afgifter.

Kør-selv fiskerejse til Island fra kr. 10.390,- 

Inkluderer flybillet t/r med Icelandair fra København, udlejningsbil i hele perioden, 10 overnatninger i henhold til valgt kategori, fiskekort til Island (Veiðikortið) samt alle skatter og afgifter.


www.instagram.com/bpfiskerejser

www.facebook.com/bpfiskerejser

Mail: sales@bptravel.dk

Tlf. 33 22 66 99

25 år på Island

bp-travel-logo

Biomanipulation & Sørestaurering – 2

fisk_paa_lavt_vand-602

Denne artikel er en opfølger til artiklen “Biomanipulation & Sørestaurering – 1“, som man bør læse først for at forstå økosystemet og de mekanismer, der hersker i en typisk dansk sø.


Det er teknisk muligt at restaurere en stærkt eutrofieret sø, men det tager tid, og det koster penge. Man starter naturligvis med at standse yderligere tilledning af næringssalte – enten ved at lede spildevandet andetsteds hen eller ved at rense det biologisk og kemisk, så næringssaltene udfældes før udledning.

Dette i sig selv giver ikke de store resultater. I det tykke bundslam er ophobet store mængder fosfor, som frigives til vandet under de iltfri forhold. Skal søen restaureres på få år, er andet skridt at fjerne den næringsrige del af slammet.

I den sydsvenske sø Trummen foretog man tilbage i 1970-71 en af de første sådanne restaureringer. Udledning af spildevand var allerede ophørt omkring 1960, men alligevel fortsatte søen med hyppig algeblomst i sommermånederne og fiskedrab om vinteren.

Derfor pumpede man den øverste halve meter af bundslammet op fra hele søen, og samtidig fjernede man en stor del af den veludviklede rørsump.

Resultatet lod ikke vente på sig. Gennemsigtigheden voksede fra 20 cm før restaureringen til 70 cm efter. Planktonalgerne, der før udelukkende bestod af hårdføre blågrønalger, fik en mere varieret artssammensætning. Endelig blev iltindholdet højere om vinteren, hvorved de regelmæssige fiskedrab ophørte.

Brabrand Sø

Projektet viste, at selv stærkt eutrofierede søer med held kan restaureres, når blot den politiske vilje er til stede. Det var den i høj grad i Århus Amt, som i 1990’erne og over en 7-årig periode brugte i alt 23 millioner kroner på at rense Brabrand Sø – via opgravning af 500.000 kubikmeter fosforholdigt bundslam. Dyrt, men også uhyre effektivt.

En stærkt eutrofieret sø kan reddes på forskellig vis. Man kan som nævnt gribe direkte om ondets rod og først lukke af for yderligere tilførsel af næringssalte, dernæst skære bredvegetationen og så til allersidst fjerne en stor del af søens bundslam. En effektiv, men meget kostbar metode, som derfor sjældent anvendes.


Græsningsfødekæden producerer og leverer organisk stof til nedbrydningsfødekæden:

fødek

Iltning af bundvandet

Man kan også forsøge sig med iltning af søens bundvand, så fosfor fra bundslammet ikke længere frigives til omgivelserne under de ellers iltfri forhold. Herved begrænses opblomstringen af alger efter søens totalcirkulation.

Det gjorde man ved den midtjyske Hald Sø, som i årevis havde fået tilledt urenset spildevand fra et dambrug i søens indløb.

Uden ekstra ilt til bundvandet klarede den store og meget dybe sø med den langsomme vandudskiftning sig ikke. Viborg Amt besluttede sig derfor til et langvarigt genoplivningsforsøg af amtets suverænt smukkeste sø.

I perioden siden 1985, hvor amtsrådet besluttede sig for genoplivningsforsøget, havde Hald Sø hvert år modtaget 200-350 tons ren ilt fra tanke på land og slanger på bunden. Effekten på vandmiljøet var så god, at man i årene 1993-98 reducerede forbruget til 77 tons årligt.

I 1999 lukkede man så helt for ilten for at se, om søen kunne klare sig selv. Det kunne den desværre ikke, og Viborg amt måtte derfor lukke op for ilten igen – med 120 tons om året. Der skulle gå endnu en god halv snes år, inden man kunne slukke for respiratoren og lade den smukke sø ånde selv igen.

* Bio-manipulation

I dag sætter man ofte sin lid til en noget langsommelig, men også ganske billig løsning, nemlig bio-manipulation. Det er en moderne form for fiskepleje, som fortrinsvis egner sig til mindre og ikke alt for store søer.

Biomanipulation er en metode, hvor man aktivt griber ind i søens fødekæder og giver dermed søen hjælp til selvhjælp. Man kan eksempelvis bortfiske nogle af de mange småfisk, som holder søens dyreplankton nede. Herved fjernes i første omgang noget af den fosfor, der ellers vil blive recirkuleret igen og igen.

Men ikke nok med det. Hjuldyr, vandlopper og dafnier – søens dyreplankton  – får nu også mulighed for atter at formere sig til et niveau, hvor de bedre kan holde algerne i skak. Vandet bliver herved mere klart, hvilket hjælper søens rovfisk til bedre at kunne kontrollere småfiskene. En god cirkel er i gang.

Når vandet er blevet rimelig klart, kan man også supplere bestanden af rovfisk ved udsætning. Det drejer sig som oftest om opdrættede gedder, mens man tidligere mere satte sin lid til den indførte sandart. Den har dog vist sig at være ganske ustabil, idet den ude i naturen i høj grad har gode og dårlige årgange – i langt højere grad end gedden, som derfor i dag er den foretrukne manipulator.

IMGP0440

Men ofte vil netop sandarten klare opgaven bedst, hvis det drejer sig om udsætning i meget uklare søer. Det er nemlig en fisk, som i modsætning til gedden mere bruger sin lugtesans end sit syn, når den jager. Søen skal blot have en vis størrelse. Sandarten kræver nemlig plads og trives ikke som gedden i moser og småsøer.

I dag er man dog gået næsten helt bort fra udsætning af rovfisk, da resultaterne generelt har været dårlige. Undtagelsen er de søer, hvor der ikke er gedder i forvejen. Her sætter man stadig geddeyngel ud.

En af ulemperne ved biomanipulation er, at man kun vanskeligt kan udfiske de mange skidtfisk uden samtidig også at få de værdifulde rovfisk – gedde, aborre og sandart – med i garnene.

Dem søger man naturligvis at genudsætte i uskadt stand, men alle garnfiskere ved, at langt fra alle fisk klarer et kortere eller længere ophold i garn eller trawl. Et vis procentdel dør af garnskader, hvilket jo ikke var meningen. I lang tid efter en biomanipulation vil man også fange rovfisk med tydelige garnmærker. Det har været tilfældet i Sjælsø og Søndersø på Sjælland.

Det vides også, at bifangede aborrer og sandarter er meget værdifulde som spisefisk – ikke mindst eksporteret til Sydeuropa. Det er derfor ikke alle bifangede rovfisk fra en biomanipulation, der ryger tilbage igen – til søen, hvor de ellers skulle have været med til at rydde op blandt skidtfiskene.

Nyere undersøgelser har vist, at biomanipulation er langt mere kompliceret, end man først har antaget. Således har det vist sig, at store brasener (se introbilledet til denne artikel) faktisk kan have en positiv betydning for søens rovfisk. Store brasen leverer nemlig store mængder yngel, der udgør en vigtig føde for gedder og aborrer. Sidstnævnte sørger så for, at skidtfiskene – brasenyngelen – holdes nede på en for søen passende bestandsstørrelse.

Fjerner man ved en biomanipulation disse store brasen sammen med søens øvrige fredfisk, risikerer man at udsulte bestanden af vigtige rovfisk. Søen er efterfølgende ude af balance på grund af netop den biomanipulation, der skulle have reddet søen. Mere, end den var før biomanipulationen.

Det er en erfaring, man har gjort i denne lille Sjælsø, der indtil en biomanipulation ganske vist havde meget uklart vand, men som samtidig husede en rigtig god bestand af gedder og aborrer i gode størrelser. På grund af søens store brasener.

Græskarper

Tidligere udsatte man ofte kinesiske græskarper i små og tilgroede vande. Græskarpen er en overbevist vegetar, som hurtigt får bugt med overskydende vegetation. Imidlertid har det mange steder vist sig, at indførte græskarper ganske vist hurtigt får “slået græsset” i tilgroede vande.

groenalger719

Desværre bliver vandet ofte uklart, idet en stor del af føden passerer ufordøjet – men findelt – gennem karperne. Så hvor man før havde en tilgroet dam med klart vand, får man i stedet åbent, men desværre uklart vand. Og det var jo ikke meningen. Udsætning af græskarper er da også forbudt i dag.

Man kan dog i lukkede systemer udsætte endnu en karpeart – sølvkarpen, som lever af den føde, der passerer ufordøjet gennem græskarperne. På den måde kan vandet holdes klart. Det er dog kun en mulig løsning i ganske små søer og damme. Men en løsning, som ikke mindst kineserne har kendt til og brugt i mange år.

Bio-manipulation er generelt en billig og spændende løsning på mange eutrofieringsproblemer, men den griber ikke direkte om ondets rod – det tykke slamlag, der ligger på bunden.

Det indeholder jo stadig store mængder ophobede næringsalte, som hele tiden frigives til vandmassen under de ofte iltfri forhold. Vil man helt i bund med problemet, må bundslammet som tidligere nævnt fjernes.

* Kemisk sørensning

Der har vist sig at være endnu en mulighed for at holde algerne i skak i mindre søer og damme. Man har længe vidst, at småvande kunne holdes algefri ved tilsætning af giftige kemikalier – typisk med et indhold af kobber – men noget sådant er naturligvis forbudt i Danmark.

På alverdens golfbaner findes imidlertid i tusindvis af småsøer og damme, som året rundt holdes klarvandede på denne giftige måde.

Nu har det så vist sig, at en tilsvarende effekt kan opnås på mindre dramatisk og mere økologisk vis – ved ganske enkelt at smide en halmballe eller to ud i vandet. Ikke mindst byg har vist sig at have en dokumenteret effekt på vandets alger, men også lucerne virker.

Under stråenes nedbrydning frigøres stoffer, der kaldes “quinoner”. Disse quinoner har i laboratorieforsøg vist sig at have en tydelig toksisk (giftig) effekt på algerne, hvis vækst stoppes eller i hvert fald bremses mærkbart. Effekten er lige så markant i frivand.

pyram

Resultatet kan sine steder være, at vandet bliver eller forbliver så klart, at bundvegetationen får lys nok til at etablere sig. Og med en yppig bundvegetation vil den pågældende sø eller dam normalt blive mere produktiv – ikke mindst med hensyn til fiskearter af interesse for det rekreative fiskeri.

Hidtidige forsøg tyder på, at de frigivne quinoners bremsende effekt på algerne varer i 2-4 måneder. Herefter er halmballerne typisk løbet tør for virksomme stoffer og må fornyes. Efter alt at dømme en effektiv og billig løsning på algeproblemet i småvande med et ringe vandvolumen og en minimal vandudskiftning.

Tilsyneladende er quinonerne uden negativ virkning på fisk og højere planter. De er jo naturlige væksthæmmere.

Klart vand

Større søer kræver mere probate midler end bare halmballer, hvis man ønsker klart vand og en sø i økologisk balance.

I den forbindelse skal man dog gøre sig klart, at klart vand ikke nødvendigvis er et sundhedstegn. Klart vand er i sig selv blot det synlige tegn på, at der ikke er mange alger i vandet. Og det kan man relativt let opnå ved at tilsætte giftige kobberforbindelser i mindre vande. Søen bliver dog ikke det mindste sund af den grund. Nærmere forgiftet med et nyt tungmetal.

Det samme så man med 1960’ernes forsuring af de norske og svenske søer. En voldsom afbrænding af kul og olie i den engelske industri bragte sur regn over Nordsøen til Syd-Skandinavien, hvor den faldt med nedbøren som svovlsyre og salpetersyre. Vandet i elve og søer blev derfor ganske surt – så surt, at fisk og smådyr ikke længere kunne leve eller formere sig i det.

Det første tegn på en forsuret sø var og er, at vandet bliver klart. Mange af søens planktonorganismer dør nemlig i det sure vand. I dette tilfælde er klart vand således et tegn på, at søen er syg eller sågar døende. Ikke tegn på noget positivt.

groenalger_paa_soeen-65

Rensning af organisk spildevand

Moderne rensning af organisk spildevand sker i tre trin, som kan overlappe hinanden på forskellig vis.

Den mekaniske rensning sørger for at fjerne de partikler, som ikke er opløst i vandet. Det kan populært sagt være alt fra gamle cykler og brugte kondomer, der sies fra i grove risteværk, til større partikler, der som slam aflejres i store bundfældningsbassiner. Denne grovrensning sikrer, at der ikke bliver store slamaflejringer ved spildevandsudløbet.

Den biologiske rensning sørger for, at iltforbrugende materiale i spildevandet nedbrydes under forbrug af ilt. Iltforbruget kan af levende organismer reduceres med op til 90%. Den biologiske rensning sørger også for, at indholdet af kvælstof i spildevandet reduceres betragteligt. Endelig kan man lade vandet opholde sig i såkaldte algedamme, hvor algerne optager kvælstof og fosfor.

Dem har man senest genopfundet med landbrugets såkaldte “mini-vådområder”, der netop skal fange primært kvælstof fra drænvandet, inden dette udledes til vandmiljøet.

Den kemiske rensning er netop det – ren kemi. For at fjerne mest muligt af det fosfor, som er det begrænsende næringsstof i de allerfleste søer, tilsætter man forskellige kemikalier til spildevandet. Et af de mest brugte er aluminiumsulfat, som fanger og fælder fosfor i spildevandet. Resultatet er store mængder fosforholdigt slam, som er vanskeligt af afvande.

Kemisk sørensning

Samme grundlæggende princip kan bruges til kemisk rensning af stærkt eutrofierede søer, som har en lav sigtbarhed på grund af mange alger. Blot er det her ikke spildevandet, som ankommer til rensningsanlægget. I stedet er det “rensningen”, der kommer til vandet!

Det har længe været kendt, at man kan kemisk rense en sø ved at tilsætte en nøje afmålt mængde aluminiumklorid til det forurenede søvand. Nøje afmålt, idet for store doser kan være dødelige for levende organismer i søen.

Aluminiumklorid fanger og fælder den opløste fosfor, som synker ned i søens bundslam. Her ligger den uvirksom hen – utilgængelig for søens alger, der nu ikke blomstrer op i nær samme grad som tidligere. Søvandet bliver derfor klart. Men bundslammet desværre stærkt forurenet med aluminium.

Nordborg Sø 8

Nordborg Sø er med sine 54,6 hektar den suverænt største sø på Als i det sønderjyske. Den stærkt eutrofierede sø blev i 2006 kemisk renset ved udlægning af aluminiumklorid.

Den største vanddybde i Nordborg Sø er 8,5 meter og middeldybden 5 meter. Søen rummer 2,78 mio. m3 vand med et fosforindhold på 0,1-0,55 mg/liter. I sommerhalvåret var sigtedybden helt nede på 0,1 meter, mens den i vintermånederne kunne nå ned på 4 meter. En rigtig “vintersø”, altså.

Biologerne beregnede, at søen rummer omkring 34 tons fisk – primært skidtfisk i form af skaller, brasen og aborrer. Rovfisk som gedde, aborre og sandart har trange kår i det uklare vand, som skyldes algeblomst i de overgødskede sø.

Tidligere modtog Nordborg Sø som så mange andre danske søer og moser totalt urenset husspildevand fra de omgivende byer Langesø og Nordborg. Det sker ikke længere, da spildevandet nu renses centralt, før det udledes i Lillebælt.

Men årligt tilføres Nordborg Sø stadig mellem 330 og 530 kg fosfor fra omgivelserne – primært fra de omliggende landbrugsarealer. Man skønnede, at søen samlet rummer omkring 25 tons fosfor, hvilket gav anledning til regelmæssigt tilbagevendende algeblomst og iltsvind i sommermånederne.

Der blev sat 3 mio. kroner af til forbedring af vandkvaliteten i søen, og samtidig blev 2 mio. kroner sat af til bedre rensning af spildevand – i form af kloakering af tilstødende områder. Kloakeringen var færdig til sommeren 2006, og i løbet af efteråret gik man så i gang med udlægning af aluminiumklorid i søen.

Metoden var brugt med held i den lille 6 hektar store fynske Sønderby Sø ved Assens, hvor man fik klarere vand efter udlægning af aluminiumklorid.

Før behandling med aluminiumklorid i 2001 indeholdt søvandet 1,0 mg/l. Tre år efter behandlingen var årsgennemsnittet helt nede på 0,1 mg/l – en tiendedel af det tidligere. Man håbede på en tilsvarende reduktion i Nordborg Sø.

340 tons aluminiumklorid blev nu spredt ud over søen i efteråret 2006, og effekten var næsten øjeblikkelig – dertil synlig med det blotte øje. Således havde søen en sigtedybde på 1,08 meter før behandlingen, og allerede efter den første spredning af aluminiumklorid var sigtedybden steget til 1,20 meter.

Desværre skete der det, at en af prammene til udlægning af aluminiumklorid ved et uheld sank med hele sin last – et uheld, hvis konsekvenser på længere sigt ingen kender til.

groenalger_paa_soeen-47

Faktum var imidlertid, at Nordborg Sø året efter oplevede en udbredt død blandt søens karper. De lokale myndigheder ville naturligvis gerne skyde skylden over på virus, når de nu selv havde været skyld i alu-ulykken. En virus, som også eksisterede andre steder i Sønderjylland.

Men ingen har kunnet frikende det store udslip af aluminiumklorid for at være hel eller delvis årsag til karpedøden i den kemisk rensede sø. Måske det massive udslip af aluminiumklorid havde svækket søens karper og deres immunsystem så meget, at de blev lette ofre for den omtalte virus?


Efterskrift:

Danmark har knap 700 søer, som er målsatte i henhold til EU’s vandrammedirektiv. Knap tre fjerdedele lever ikke op til målsætningerne om “en god, økologisk tilstand”.

Fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen (V) har netop fremlagt forslag om, at 24 navngivne danske småsøer skal biomanipuleres eller kemisk renses, så de kan få en “bedre vandkvalitet”. De udvalgte søer udgør blot 5%  af de målsatte danske søer. Op mod halvdelen af søerne foreslås kemisk renset med aluminium.

Desværre er erfaringerne med kemisk sørensning som allerede nævnt generelt dårlige. Dels har vi ikke mange søer, hvor metoden er prøvet. Og dels er udsigten til et godt og ikke mindst længerevarende resultat dårlig. Sigtedybden (vandets klarhed) falder ofte igen efter 3-4 år, og efter ti år er der sjældent nogen bedring at spore længere.

Kemisk rensning af søer er således som at tisse i bukserne. I bedste forstand ren symptombehandling, der ikke fjerner det virkelige problem – de enorme mængder fosfor, som gennem årene har ophobet sig i søernes bundslam.

Og så er det bestemt ikke nogen rar tanke, at flere tusinde tons giftig aluminiumklorid måske fremover skal spredes ud over de danske søer, som by og land har forurenet med i sig selv harmløse næringssalte gennem årtier.

Aluminium kan i for høje doser være endog meget giftigt. Forgiftning med aluminium kan føre til en lang række symptomer, da metallet kan akkumuleres i alle kroppens organer – heriblandt hjernen.

Blandt symptomerne på forgiftning med aluminium er anæmi, muskelsvaghed, knoglesmerter, knoglebrud, knogleskørhed, krampeanfald, hukommelsestab og demens-symptomer, der kan minde om Alzheimers sygdom.

Aluminiumklorid kan ikke fjernes igen, når først det er spredt over søen – med mindre man da vil bekoste og rent fysisk kan gennemføre en mekanisk oprensning af det forgiftede bundslam. En kostbar teknik, der imidlertid altid virker, hvor og hvis ellers den kan praktiseres.

Sørensning med aluminiumklorid er som ukrudtsbekæmpelse med glyphosat og RoundUp: Lancering af kommende katastrofer, hvis omfang vi intet aner om.


Det vil derfor være rigtig dumt og miljømæssigt aldeles uforsvarligt at forurene danske søer yderligere – med aluminiumklorid.

stime_loejer-649


Jens Bursell skriver:

“Fisk & Fri har interviewet DSF om bl.a. dette, og her fremgår det, at organisationen tilsyneladende slet ikke er klar over, at der allerede er set flere eksempler på kollaps i rovfiskebestandene efter biomanipulationer.

Med DSF´s høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-21, hvor der gås ned i de mindste detaljer omkring bl.a. vandløbene, nævner DSF slet ikke de potentielle negative konsekvenser, det kan have for både specimen- og predatorfiskeriet, at foretage biomanipulationer. Alt dette signalerer, at DSF tilsyneladende ikke mener, at en kritisk holdning til biomanipulation er særlig vigtig.

DSF gør rigtig mange gode ting for dansk lystfiskeri – især når det drejer sig om ørred og laks. Men det er bekymrende, at DSF har så lidt føling med, hvad der foregår indenfor dansk søfiskeri. Som de selv siger i ovennævnte artikel: – Det er en prioriteringssag.

Javel – men, hvis det er attituden overfor de danske søfiskere, så kan man måske også godt forstå, de mange tusinde søfiskere, der gennem en årrække har meldt sig ud af forbundet.

Hvis DSF fortsat skal kalde sig et forbund for alle landets lystfiskere, mener jeg det er på tide, at DSF’s ledelse vågner op til dåd – og gør en meget mere synlig, proaktiv og resultatorienteret indsats for dansk søfiskeri.

Vi ses derude – Jens Bursell”


Læs også artiklen om

Typiske danske søer og eutrofieringen af dem


© Tegninger: Gunnar Johnson & Finn Ringtved

© Fotos: Steen Ulnits & Niels Riis Ebbesen

© 2017 Steen Ulnits

Biomanipulation & Sørestaurering – 1

groenalger_paa_soeen-51

Dette er den første af to artikler om de danske søer, forureningen af dem med næringssalte samt muligheden for en efterfølgende genopretning af den økologiske balance i dem.


De fleste naturlige søer i Danmark stammer fra den sidste istid, der hærgede landet for 10.000 år siden.

Da isen trak sig tilbage, havde den formet det danske landskab – skabt bakker og dale, fattige hedesletter og frugtbare moræneflader. Med den jyske højderyg havde isen delt Jylland i to – med den magre, udvaskede sandjord i vest og den fede lerjord i øst.

Søer kan være simple vandfyldte lavninger, eller de kan være opstået af såkaldte “dødishuller”. Da isen trak sig tilbage, efterlod den flere steder kolossale isblokke, der kunne være hundreder eller tusinder af år om at smelte. Når de først var smeltet, skred jorden sammen og efterlod dødishullerne, der blev til dybe søer.

* Søtyper

De naturlige danske søer kan inddeles i tre hovedtyper, nemlig den brunvandede eller dystrofe sø, den næringsfattige eller oligotrofe sø samt endelig den næringsrige eller eutrofe sø.

Den dystrofe søtype forekommer i enten skov- eller tørveområder, hvorfra der sker en stor tilførsel af organisk stof til søen – i skovsøer i form af nedfaldne blade.

Det brune vand skyldes et højt indhold af humusstoffer, der igen skyldes en ufuldstændig nedbrydning af det tilførte materiale. Brunvandede søer kan trods dette være rimeligt produktive – dog indeholder de altid et ringe udviklet planteplankton – og de er normalt sure.

I tørveområder er der ofte en veludviklet hængesæk langs bredderne og et godt stykke ud i selve søen. Den gyngende hængesæk består af tørvemosser, som også dækker bunden længere ude. Planterne i det frie vand er neddykkede bladmosser.

De to øvrige søtyper er på alle måder hinandens modsætninger. Den oligotrofe sø er næringsfattig og klarvandet, hvor den eutrofe er næringsrig med ofte uklart vand. Den næringsfattige sø har en svagt udviklet rørsump – hvis overhovedet nogen – mens rørsumpen florerer i den næringsrige.

I den klarvandede sø er der tilstrækkeligt med lys til, at bunden kan være dækket af en yppig vegetation. I den næringsrige sø er vandet ofte så uklart, at der ikke når lys nok ned til bunden, som derfor er bar. Endelig er pH-værdien lav i den næringsfattige sø og høj i den næringsrige.

søprofil

Den typiske danske sø

Der findes færre end 100 oligotrofe søer i Danmark, og deres antal falder stadig. De næringsfattige søer, der endnu er tilbage, findes naturligt nok i de udvaskede sandområder i Midt- og Vestjylland – de såkaldte hedesøer. Søer af denne type kaldes også Lobelia-søer efter den karakteristiske vandplante af samme navn.

De næringsfattige søer og hedeområder i Vestjylland går ingen god fremtid i møde. Det sørger alene den kvælstofholdige nedbør og det tørre nedfald for.

Den eutrofe sø er derfor den typiske danske sø – den, man finder i de fleste egne af landet. Har den ikke været helt eutrof fra naturens side, er den blevet det ved tilførsel af spildevand eller drænvand fra de omkringliggende marker.

Den eutrofe sø er kendetegnet af en veludviklet rørsump bestående af dunhammer, siv og tagrør. Ofte danner rørsumpen en tæt bræmme hele vejen rundt om søen, hvis der da ikke findes brændingszoner, hvor bølgeslag holder bredden fri for vegetation.

Uden for rørsumpen findes flydebladsplanter såsom åkander og nøkkeroser. Fælles for alle planter i rørsump og flydebladsbælte er, at det er landplanter tilpasset et liv i vand. I deres stængler findes et mere eller mindre veludviklet gennemluftningssystem, som bringer luft fra overfladen ned til rødderne.

Det er dette system, der gør rodzoneanlæg egnede til spildevandsrensning. Det muliggør en livlig stofomsætning i det ellers iltfrie bundmateriale.

Rankegrøden

På det dybere vand uden for flydebladsbæltet finder vi den neddykkede rankegrøde bestående af f.eks. vandaks, vandpest eller vandranunkel – hvis søen da ikke tilføres alt for mange næringssalte.

Er det tilfældet, vil planktonalgerne skygge for lyset og dermed fjerne livsbetingelserne for de neddykkede planter. Situationen svarer da til skovbunden, som holdes vegetationsfri af de skyggende trækroner.

En veludviklet rankegrøde er af stor betydning for fiskebestanden – ikke mindst yngelen, der i de første kritiske måneder kan holde sig skjult her.

fiskeyngel-183

Er vandet tilstrækkelig klart, vil man uden for rankegrøden finde bundgrøde bestående af forskellige fastsiddende alger og mosser.

Rørsumpen og flydebladsbæltet dækker typisk vanddybder fra 0 til 2 meter. Rankegrøden træffes på dybder fra 2 til 4 meter – alger og mosser fra 4 til 8 meter. Fra 8 meter og udefter til søens dybeste steder hersker barbunden – en ensartet og vegetationsfri flade, der i dybere søer udgør langt størsteparten af det samlede areal.

Trods sin ensartethed er barbunden en meget vigtig del af søens økosystem. Hernede lever nemlig millioner af chironomider – røde dansemyggelarver, som udgør ålens vigtigste føde. Den røde farve skyldes hæmoglobin, som sætter myggelarverne i stand til at overleve under de ofte iltfri forhold herude.

En fisk som ålen fouragerer ofte herude, men den kan ikke leve uden ilt i længere tid. Det ser man, hvis man sætter krogliner herude. De ål, som har slugt krogen, er kvalt, når man røgter linerne. Der er helt enkelt for lidt ilt – selv til en fisk som ålen.

* Søen året rundt

Søen er ikke en statisk vandmasse, men en dynamisk. Det skyldes vandet, som i mange henseender er et mærkeligt stof. Det fylder mest i frossen tilstand, hvorfor isen altid flyder ovenpå, og det er tungest ved 4 grader C. Det sidste er meget vigtigt for de fysiske og kemiske forhold i søen.

Måler vi søvandets temperatur under vinterens islæg, tegner der sig følgende billede. Umiddelbart under isen er temperaturen meget nær de 0 grader C, mens vi ved bunden finder det tunge 4 grader varme vand. Det gælder i den forholdsvis dybe sø.

I en meget lavvandet sø kan næsten hele vandmassen være kølet ned til frysepunktet, og da er der ikke tale om nogen lagdeling. Det samme gælder om sommeren – nu blot med modsat fortegn.

Når isen bryder op om foråret, blandes vandmasserne, der således får en ensartet temperatur fra bund til overflade. Når sommersolen for alvor får magt, sker der gradvis en ny lagdeling. Der opstår to lag – et øvre, som er opvarmet af solen, og et nedre, der ikke er.

Denne lagdeling kan blive så udtalt, at der opstår et såkaldt springlag – et lag, hvorigennem temperaturen falder meget brat. Per definition falder temperaturen i springlaget med mere end 1 grad C pr. meter.


Røde dansemyggelarver dominerer på den næsten iltfrie barbund på søens dybeste steder:

Dansemyg

Iltmangel på dybet

Iltmangelen på det dybe vand skyldes meget ofte tilledning af spildevand eller næringsrigt drænvand fra de omkringliggende landbrugsarealer. Søens planktonalger udnytter de mange næringssalte og blomstrer op – søen bliver grøn og ugennemsigtig. Når algerne dør, synker de til bunds, hvor de rådner op. Det er fra denne forrådnelse, at iltsvindet på det dybe vand stammer. Og herude, de røde dansemygelarver derfor er enerådende.

Sommerens lagdeling kan dog hindres af vinden. Ligger søen åben og udsat for vind, vil der ske en hyppig opblanding af vandmasserne, så lagdeling bliver sjælden – med mindre da søen er meget dyb. I lavvandede søer er lagdeling af samme årsag sjælden.

Når søen igen afkøles om efteråret – og godt hjulpet på vej af de obligatoriske efterårsstorme – får vi atter blandet vandmasserne op. Vandtemperaturen bliver nu igen ensartet fra top til bund, og bundvandet bliver igen iltrigt.

Med vinterens komme afkøles overfladevandet endnu mere, mens bundvandet holder på sin varmeenergi. Det resulterer igen i 4 grader varmt bundvand, og ringen sluttes med et eventuelt islæg.

Totalcirkulationen

Man siger, at der forår og efterår sker en totalcirkulation, når søens lagdelte vandmasser blandes op. Vi har set, at denne totalcirkulation spiller en stor rolle for iltforholdene i søen. Når vandet cirkulerer, opblandes det iltfattige bundvand med det iltrige overfladevand, og søens største dybder kan atter indtages af fiskene.

Totalcirkulationen betyder også, at næringssalte fra bundvandet bringes op til overfladen, hvor de udnyttes af planktonalgerne. Når alger og andre organismer i søen dør, synker de til bunds. Her nedbrydes de af bakterier og andre mikroorganismer – der sker en mineralisering, hvorved de indbyggede næringssalte i det døde organiske stof igen frigøres.

Men pga. den statiske lagdeling sommer og vinter forbliver disse næringssalte i bundvandet, hvor de ikke forbruges. Først når vandet blandes og næringssaltene bringes op til overfladen og lyset, kan de igen bruges af planktonalgerne – det første led i søens fødekæde.

De to vigtigste næringssalte eller næringsstoffer er fosfor og kvælstof. Andre næringsstoffer er ligeledes vigtige, men i langt mindre mængder. Det er de såkaldte mikro-næringsstoffer, hvortil hører stoffer som calcium, magnesium og selen.

groenalger_paa_soeen-61

* Næringssaltene

l søer er fosfor normalt det begrænsende stof – det stof, der bestemmer søens primærproduktion. Kvælstof findes normalt i rigelig mængde. Planterne anvender fosfor i form af fosfat, som imidlertid er et meget reaktionsvilligt stof. Under iltede forhold danner det gerne forbindelser med bl.a. jern, hvorved fosfaten udfældes som ferrifosfat og dermed fjernes fra planterne.

I en eutrof sø vil indholdet af optagelig fosfat derfor stige nedefter i vandsøjlen – i takt med det faldende iltindhold. I den iltfri zone nær bunden vil den bundne fosfat frigives sammen med jernionerne, der imidlertid iltes igen ved søens totalcirkulation. En stor del af fosfaten bindes derfor i denne periode.

Da en stor del af søens fosfor sedimenterer ud, dvs. aflejres i bundslammet, er søen afhængig af en konstant tilførsel udefra. Det sker dels via nedbøren, dels via udvaskning fra undergrunden.

Kvælstof

Når en organisme dør og nedbrydes, frigøres det indbyggede kvælstof normalt i form af ammonium-ioner, NH4+. Kvælstoffet stammer fra proteinernes mange aminosyrer. Denne mineralisering – omdannelse fra organisk til uorganisk stof – varetages af bakterier.

Det er også bakterier, der omdanner ammonium til nitrat, N03-. Ammonium-ionerne kan optages direkte af planterne, eller de kan omdannes til nitrat, som ligeledes kan optages.

Nitrifikationen, som dannelsen af nitrat kaldes, er iltkrævende og går derfor i stå under iltfri forhold – det være sig på søens største dybder eller i bundslammet. Her sker der i stedet en denitrifikation, hvor nitraten omdannes til frit kvælstof. Det frie kvælstof kan herefter afgives til atmosfæren – et forhold, man benytter sig af ved biologisk rensning af spildevand.

Visse planter er ikke afhærigige af ammonium-ioner eller nitrat som kvælstofkilde. Det gælder f.eks. blågrønalgerne, der er i stand til at fiksere (danne) kvælstof fra atmosfæren i specielle cellestrukturer.

Algernes succession

Men ikke kun fosfor og kvælstof bringes op til overfladen og lyset med totalcirkulationen. Det gælder også et stof som silicium – det materiale, som kiselalgerne laver deres smukke skaller af.

Betragter man en sø igennem et helt år, vil man se, at forskellige alger dominerer på forskellige tidspunkter. Ganske vist er algesammensætningen forskellig fra sø til sø, men alligevel tegner der sig et generelt billede.

groenalger_paa_soeen-67

I det kolde vintervand finder vi kun ganske få planktonalger. Vandet er for koldt og lyset for svagt til nogen større algeproduktion. Men efter forårets totalcirkulation sker der typisk en opblomstring af kisel-alger, som efterhånden opbruger vandets indhold af silicium. Forårets maksimum af kiselalger klinger derefter af.

Kiselalgerne efterfølges af de mere varmeelskende grøn-alger, der ikke har noget behov for silicium. De dominerer gerne, indtil vandets indhold af kvælstof evt. er brugt op. Da overtager de hårdføre blågrøn-alger, som er i stand til selv at fiksere kvælstof, og som derfor hersker sommeren ud.

Med efterårets totalcirkulation beriges overfladevandet igen med silicium fra de dybere vandlag, og kiselalgerne blomstrer op for anden gang – til et efterårsmaksimum. Når vinteren herefter sætter ind, er vi tilbage ved årets algeminimum.

Fra sø til mose

Denne såkaldte succession er ikke den eneste i søen. Søen selv undergår en succession, omend den sker over et langt længere tidsrum. Søen opstår som en mere eller mindre mager sø, der med årene modtager mere og mere organisk stof – dels i form af det, den selv producerer, dels i form af materiale tilført fra omgivelserne.

Men som tiden går, bliver søen igen næringsfattig, idet dens omgivelser gradvis udvaskes for næringssalte. Søen fyldes langsomt op af aflejret organisk materiale, og i takt hermed flytter rørsumpen længere og længere ud. Til sidst forsvinder den åbne vandflade helt, og søen er holdt op med at eksistere som sø. Den er vokset til og har kvalt sig selv.

Det er sådan, vore mange lavmoser er blevet til. Inden søen lukker helt, ligger den hen som mose. Højmoser er helt anderledes komplicerede strukturer, som vi ikke skal komme ind på her.

* Eutrofiering

Søens succession eller tilvoksning er naturlig og tager normalt flere tusinde år. I dag går det imidlertid langt hurtigere – takket være os selv. I dag har vi travlt med at lukke spildevand og drænvand ud i vore søer, der herved beriges med store mængder af næringssalte.

Resultatet er en stærkt stigende primærproduktion – en stærkt forøget mængde af planktonalger, som giver vandet en forringet gennemsigtighed.

De mange alger skygger for lyset, der i værste fald kun trænger få cm ned i vandet. Bundvegetation og rankegrøde forsvinder – de kvæles helt enkelt af lysmangel – og rørsumpen breder sig i takt med søens opfyldning. Er søen lavvandet, går det hurtigt. Er den dyb, tager det længere tid.


Nedbrydning af nedsynkende organisk stof på søbunden:

bundprofil

Denne fremskyndede udvikling kaldes eutrofiering og kan ses i de fleste danske søer – i større eller mindre omfang. Det er de færreste søer, der ikke på én eller anden måde er påvirkede.

Tilførslen af næringssalte fra drænvand og spildevand giver som nævnt en større primærproduktion, men den er fordelt på færre arter end tidligere. Grøn- og blågrønalger florerer i hårdt belastede søer, og ikke mindst sidstnævnte danner ofte algeblomst, der får vandet til at ligne tyk, blågrøn maling.

Under sådanne forhold overmættes overfladevandet med ilt i dagtimerne – ilt produceret ved algernes fotosyntese – og pH-værdien stiger. Værdier på over 10 er målt. Om natten falder iltindholdet – pga. planternes ånding – og pH-værdien tilsvarende.

Flere alger – heriblandt blågrønalgerne – kan udskille stoffer, som er giftige for andre organismer, bl.a. dyr og mennesker. Dødsfald hos hunde, der har drukket af vand med et højt indhold af blågrønalger, er kendt fra Silkeborgsøerne og Århus Bugten.

Iltsvind

De mange alger virker indirekte ødelæggende på miljøet. Ikke blot skygger de levende alger for højere planter – de døde er tillige skyld i et stort iltsvind ved bunden. Mest om sommeren, men i grelle tilfælde også under vinterens islæg, hvor planterne får for lidt lys til at kunne fotosyntetisere og dermed producere ilt. Fiskedød kan da blive resultatet.

Al ilten går til nedbrydning af de døde alger, og iltmangelen gør, at de overskydende plantedele kun nedbrydes delvis. I stedet dannes der gasser som methan og – i mindre omfang – svovlbrinte. Der er heldigvis ikke nær så meget sulfat i ferskvand som i havvand, hvor svovlbrinte er den dominerende gas.

Normalt er disse gasser ufarlige, da de holdes fanget i bundslammet. Men et pludseligt lavtryk – evt. under et forbipasserende tordenvejr – kan frigøre gasserne, som så stiger op gennem vandet. De iltes øjeblikkeligt og forbruger herved ilt – ofte med fiskedød til følge.

I takt med at vandet bliver uklart af den stigende algemængde, får søens rovfisk stadigt sværere ved at holde bestanden af skidtfisk – typisk skaller og brasen – nede. Rovfisk som gedder og aborrer er afhængige af synet, når de jager, og det uklare vand er derfor et problem for dem.

skalle-03

Resultatet bliver en bestand af skidtfisk, der vokser voldsomt i antal. Men som på grund af fødemangel efterhånden udvikler sig til en bestand af tusindbrødre – små, men talrige fisk, der aldrig vokser sig store.

De mange tusindbrødre overgår til en diæt af dyreplankton, da der ikke længere er bunddyr nok at æde. Mængden af dyreplankton går derfor drastisk tilbage, hvilket igen betyder, at algemængden vokser yderligere. Der er jo ikke længere nogen bestand af dyreplankton til at græsse på den og holde den nede.

Søens økosystem er nu for alvor tippet og ude af balance. En sådan sø skal have hjælp for at vende tilbage til en naturlig balance igen – gerne via restaurering eller bio-manipulation.

Restaurering

Det er teknisk muligt at restaurere en stærkt eutrofieret sø, men det tager tid, og det koster penge. Man starter naturligvis med at standse yderligere tilledning af næringssalte – enten ved at lede spildevandet andetsteds hen eller ved at rense det biologisk og kemisk, så næringssaltene udfældes før udledning…


Læs fortsættelsen i artiklen om

Moderne biomanipulation og kemisk rensning af søer


© Tegninger: Gunnar Johnson & Finn Ringtved

© Fotos: Steen Ulnits & Niels Riis Ebbesen

© 2017 Steen Ulnits

Hvem, Hvad og Hvor?

Under den forgangne vinters foredragsturné i det danske land stødte jeg flere gange ind i forvirring omkring hvem, der egentlig repræsenterer danske lystfiskere og danske miljøforkæmperes interesser i Danmark.


Danmarks Naturfredningsforening (DN) blev grundlagt i 1911 og er oprindelig dannet omkring netop det: Fredning af den danske natur. Fremsynede naturelskere kunne se, at der snart ikke var mere tilbage af den oprindelige danske natur, som dansk digtning ellers havde besunget så højt i så mange år.

Der måtte gøres noget, og man stiftede derfor Danmarks Naturfredningsforening med det ene formål at få fredet vigtige dele af den danske natur, så de kunne bevares for eftertiden.

Men tingene har udviklet sig meget siden 1911, og presset på resterne af den danske natur er steget år for år. Derfor  varetager DN i dag danske naturinteresser over en langt bredere kam og har som organisation tillige fået en lovfæstet indsigelsesret i miljøsager.

Det vil sige, at DN skal høres og har indsigelsesret i sager, som enkeltpersoner eller andre organisationer ellers ikke kan blande sig i. Og det gælder såvel lokale enkeltsager som sager af national interesse. Denne lovfæstede indsigelsesret fik DN med indførelsen af Miljøloven i 1973.

DN har i dag sæde i Paragraf 7-udvalget, som rådgiver fødevare- og miljøministeren. Det er stedet, hvorfra de mange millioner fra det obligatoriske fisketegn fordeles.

DN’s 130.000+ medlemmer er jævnt fordelt over hele landet


Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) er grundlagt i 1938 og den største af landets to lystfiskerorganisationer. DSF har til huse i et stort nybyggeri i Vejle Ådal, hvor domicilet i bogstaveligste forstand ligger lige ned til Vejle Å.

DSF’s medlemmer udgøres primært af jyske foreninger, som råder over fiskevand ved de jyske åer. Som medlemsforening forpligter man sig til ikke at overbyde andre foreninger ved de respektive vandløb. Tidligere et stort problem, hvor der blev kæmpet indbyrdes mellem mange foreninger.

Danmarks Sportsfiskerforbund har som eneste lystfiskerorganisation både indsigelsesret i miljøsager samt sæde i Paragraf 7-udvalget, der rådgiver ministeren og bestemmer fordelingen af fiskeplejemidler fra det obligatoriske fisketegn.

DSF har i de senere år oplevet en voldsom medlemsflugt, der har halveret medlemstallet fra godt 30.000 i 2009 til nu omkring 16.000 i 2016. Alene under det nuværende formandskab har DSF mistet omkring 8.000 medlemmer.

DSF’s medlemmer er primært bosat i Jylland. Omkring 70%. Medlemstallet på Sjælland er i dag nede på 1.800+.


Ferskvandsfiskeriforeningen (FFF) er grundlagt i 1902 og dermed landets suverænt ældste. FFF repræsenterer, som navnet siger, udelukkende medlemmer med interesser i netop ferskvand – det være sig ved åer eller søer.

FFF varetager interesser for en ganske broget skare af medlemmer. Blandt disse er lodsejere med fiskeret samt erhvervs- og bierhvervsfiskere på de danske søer. Sidstnævnte udgør dog en uddøende medlemsgruppe, da de fleste efterhånden har lagt op eller er ved at være købt ud af deres rettigheder.

FFF varetager ligeledes interesser for dambrugere ved de danske vandløb, hvilket ofte har været kontroversielt. Dambrugsdrift har nemlig store negative konsekvenser for vandmiljøet. Endelig organiserer FFF en række lystfiskerforeninger, som af den ene eller anden grund har valgt ikke at være medlem af DSF. Det drejer sig primært om foreninger med placering i Søhøjlandet. En af årsagerne er prisen for medlemsskab, som er lavere hos FFF end hos DSF.

FFF repræsenterer omkring 4.500 medlemmer og sidder med i Paragraf 7-udvalget, som rådgiver ministeren, og hvorfra millionerne fra det obligatoriske fisketegn fordeles. Men FFF har ikke indsigelsesret i miljøsager.


Fisketegn

Det obligatoriske fisketegn, som organiserede sportsfiskere har arbejdet for i mange år, blev en realitet fra og med 1. januar 1993.

Fisketegnet var en naturlig opfølger til den garnlicens, som alle fritidsfiskere har skullet betale siden 1. januar 1990. En licens, som giver ret til at sætte op til 6 redskaber (garn, ruser eller krogliner) efter eget valg. Den giver også ret til fiskeri med stang.

Alle sports- og lystfiskere mellem 18 og 65 år skal idag være i besiddelse af et gyldigt fisketegn for at drive lystfiskeri i danske vande. Eneste undtagelse for denne lov er de såkaldte “Put & Take” vande, hvor der ikke kræves statsligt fisketegn. Samt lodsejere, der udelukkende benytter deres egen fiskeret i ferskvand.

Fisketegnet blev indført som en renlivet brugerbetaling og ikke som endnu en skat eller afgift. Intentionerne bag fisketegnet var, at pengene i videst muligt omfang skal komme indbetalerne til gode.

Antallet af fisketegnsløsere var i 2015 145.440 lystfiskere og 31.695 fritidsfiskere.


Paragraf 7

Paragraf 7-udvalget

Dette omdiskuterede udvalg har lånt sit navn fra Paragraf 7 i Fiskeriloven. Udvalget vejleder den til enhver tid siddende minister med hensyn til fordelingen af de indkomne midler via det obligatoriske fisketegn.

Fiskeplejen, som er finansieret via fisketegnet,  skal fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene. Indsatsen omfatter udsætning af fiskeyngel, sættefisk og forbedring af fiskebestandenes leveforhold samt foranstaltninger og forskning, der i øvrigt har betydning for den naturlige reproduktion, vækst mv. af fiskebestandene.

I Paragraf 7-udvalget sidder en meget lang række af interesseorganisationer, som har mere eller mindre direkte interesser i lystfiskeriet. Heriblandt Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark.

I 2016 disponerede udvalget over 42,5 millioner kroner fordelt med tre fjerdedele fra lystfiskerne og én fjerdedel fra fritidsfiskerne.


Fishing Denmark er et netværk under Aktiv Danmark, som arbejder for at markedsføre, udvikle og kvalitetssikre mulighederne for lystfiskerferier i Danmark.

Det gælder hele paletten fra indkvartering på campingpladser, vandrehjem og hoteller til salg af fiskekort, udlejning af både og hyring af lokalkendte guider. Salg af velegnet fiskegrej er også med i ordningen.

Aktiv Danmark driver en mærkeordning inden for lystfiskeri, som sikrer besøgende lystfiskere de bedste muligheder for at opleve et godt fiskeri. Heriblandt uddannelse af certificerede fiskeguider, hvilket har skabt en del harme ved flere jyskeåer. Her føler man, at fiskepresset i forvejen er rigelig stort – at der ikke er brug for betalte fiskeguider til at øge fiskepresset på foreningsvandene yderligere.


Havørred Fyn, der i sin tid blev født med det mere pompøse navn “Havørredeldorado Fyns Amt”, kunne i 2016 fejre sit 25 års jubilæum. Den lange levetid skyldes en gennemtænkt langstidsplanlægning i tre trin: 1) Miljøforbedring af vandløbene2) Fiskeopdræt og udsætninger samt 3) Organiseret fisketurisme.

I løbet af de forgangne 25 år har man gennemført 300 restaureringsprojekter ved de fynske vandløb. Hvert år produceres op mod 400.000 ørredsmolt til udsætning og supplement af den naturlige produktion i de restaurerede vandløb.

Havørred Fyn leverer i dag knap 40 årsværk baseret på en årlig omsætning på knap 60 millioner kroner. I dem er inkluderet godt 55.000 overnatninger fra de havørredfiskende turister – på hoteller, vandrehjem og campingpladser.

Det har kostet mange millioner og mere end 25 år at nå hertil. I dag bruger man således 85% på fremme af fiskebestanden. Og 15% på markedsføring i ind- og udland.


Fishing Zealand så dagens lys i 2010, hvor arbejdstitlen var “Havørred Sjælland” – med tydelig inspiration fra nærmeste nabo i vest – Havørred Fyn. Formålet var at organisere arbejdet med  fiskepleje og vandløbsrestaurering, der skulle tage over fra 1990’ernes store ørredudsætninger.

Havørred Sjælland kom imidlertid aldrig rigtig fra start, men genopstod pludselig som en anden Fugl Føniks af asken – nu som et turismenetværk med fokus på lystfiskeri og fisketurisme. Og nu med fiskeplejen på en klar andenplads.

85% af budgettet bruges således på turisme – 15% på fiskepleje. Det er den omvendte fordeling af, hvad der praktiseres hos naboen Havørred Fyn.

Fishing Zealand består af 12 kystkommuner på Sjælland.


World Wildlife Foundation – på dansk og i daglig tale kaldet Verdensnaturfonden – er en stor og international miljøorganisation, der sætter klimaet og den globale opvarmning højt på dagsordenen.

Det samme gælder beskyttelsen af truede dyrearter. Derfor valgte man i sin tid den nuttede pandabjørn som sit logo, da den charmerende og bambusspisende kineser dengang stod på randen af en udryddelse. Et klogt valg, da netop pandaen har bred folkelig appel.

Truet er pandaen ikke længere – takket være netop WWF, hvis arbejde har sikret arten for eftertiden. Til gengæld har den globale opvarmning gjort, at en anden bjørn nu af truet af udryddelse – isbjørnen.

Det har derfor været diskuteret, om ikke WWF skulle skifte logodyr fra panda til isbjørn – i takt med isens afsmeltning ved polerne, den stigende vandstand i havene og de trangere kår for isbjørnen. For uden is ingen isbjørne. Simple as that.


Greenpeace repræsenterer på mange måder de samme interesser som Danmarks Naturfredningsforening – blot er man internationale og gør tingene på et mere aktivistisk plan med kampagner, demonstrationer og direkte indgreb over for miljøets fjender.

Greenpeace er primært blevet kendt for store, dygtigt mediedækkede aktioner, hvor medlemmerne lænkede sig til faste genstande på forurenende fabrikker og virksomheder. Eksempelvis skorstene eller spildevandsudløb, som blev fysisk blokeret.

I en tid, hvor foreningslivet generelt mister mange medlemmer, har Greenpeace formået at fordoble sit medlemstal. Den aktivistiske politik appellerer primært til yngre mennesker, der gerne vil gøre en forskel.

Greenpeace ernærer sig af såvel faste medlemsskaber som private donationer.


Sea Shepherd er en udbrydergruppe fra miljøorganisationen Greenpeace. Skabt i 1977 af Captain Paul Watson, som mente, at der var brug for en mere aktivistisk tilgang til naturbeskyttelsen i de store have. Hvis det skulle have nogen effekt.

I Sea Shepherd syntes man ikke, at Greenpeace gik direkte nok til værks. Flere medlemmer mente endog, at Greenpeace var blevet for selvtilstrækkelig og underlagt det frygtede FN-syndrom. At man til sidst primært eksisterer for sin egen berettigelses skyld – og ikke for den oprindelige sag.

Sea Shepherd er kendt for deres mere aggressive fremtoning og fysiske konfrontationer med ikke mindst illegale japanske hvalfangere ved Antarktis. Det har man haft så meget held med og fået så meget publicity ud af, at Sea Shepherd fik sin egen TV-serie på Discovery.

Sea Shepherd er finansieret af private donationer. Således modtager man regelmæssigt endog meget store private donationer, som kan holde de hurtige skibe sejlende. Til de mere kendte mæcener og støtter hører den amerikanske superrockgruppe Aerosmith og skuespilleren Martin Sheen.

I 2015 modtog Sea Shepherd ekstraordinært en donation på 8,3 millioner Euro (9,4 millioner US$) fra det hollandske, engelske og svenske postnummerlotteri. Pengene gik ubeskåret til købet af et 50 meter langt og 9 meter bredt patruljeringsskib, der blev bygget i Holland, døbt “Ocean Warrior” og søsat i efteråret 2016. Den samlede pris løb op i 12 millioner US$.

Skibet har fire motorer, ekstra tanke til langturssejlads samt helikopterplatform. Det opererer primært i Sydhavet nær Antarktis, hvor skibet jager ulovlige hvalfangere og fiskere. Sea Shepherd og Japan har derfor et noget anstrengt forhold til hinanden…

© 2017 Steen Ulnits

Polarlys – nordlys og sydlys


Noget af det mest fantastiske i denne verden er polarlys. Nordlys i nord er værd at rejse langt efter!

Jeg så selv mit første nordlys tilbage i 1974, hvor jeg var på min første fisketur i Sydgrønland. Det var i august måned, hvor nætterne var kulsorte.

Efter flere timers sejlads var vi ankommet til vor lejrplads, hvor elven mødte fjorden og de turkisgrønne drivende isbjerge. Teltet kom op i en fart, hvorefter jeg i det svindende lys gik op langs elven for at fylde dunken med drikkevand, som var helt fersk.

Nat ved elven

Mens jeg stod og lod det iskolde elvvand løbe ned i dunken, hørte jeg pludselig en svag lyd over mig. Jeg kiggede op, og dér – ret over mit hovede – bølgede det smukkeste tæppe af grønne og røde farver hen over himlen. Først det ene sted – så det andet.

Samtidig kunne jeg tydeligt høre en ganske svag knitren i den ellers totalt stille polarnat.

Jeg havde aldrig set nordlys før og var heller ikke forberedt på det. Men jeg var ikke i tvivl om, hvad det var. Jeg blev ikke bange, men var fuld af respekt over dette overjordiske fænomen. Overvældet og noget forsinket vendte jeg tilbage til lejren – en kæmpe oplevelse rigere.

Siden da har jeg set nordlyset mange gange – i canadiske Labrador, det sydlige Grønland og det nordøstlige Island. Hver gang har oplevelsen været lige stor. En af de aftener, jeg husker bedst, var i Nuuk i 1984.

Nat på fjorden

Vi havde krydset Godthåbsfjorden og var gået i land på Nordlandet for at vandre op til den øvre del af et stort vandsystem, som afvandede i modsat retning. Det var først i september og dagene korte. Den første sne var faldet i fjeldene, og rødingerne lyste op i deres knaldrøde gydedragt.

Vi fangede nogle fine fisk i 1-1,5 kg’s klassen, inden vi måtte vende tilbage til båden igen. I det hastigt svindende lys var det eneste, vi kunne se af fiskene i vandet, de lysende hvide finnekanter!

Vel ombord på båden begyndte det helt store lysshow. I de følgende timer flammede nordlyset på hele himlen over den store fjord. Jeg lagde mig til sidst på agterbænken og kiggede blot op på den bølgende nattehimmel, mens båden stille arbejdede sig sydover til Nuuk.

Jeg kunne været død lykkelig den aften på Godthåbsfjorden. Så smukt var det.

Nordlys og sydlys

Mange tror, at jo længere nordpå man kommer, desto mere nordlys er der. Men det er helt forkert. Nordlys forekommer kun i et relativt smalt bælte gennem Nordnorge, Island, Sydgrønland og videre rundt om Jorden. Syd og nord for dette bælte ses nordlyset kun i horisonten. I bæltet ses det ret over hovedet.

Tilsvarende findes mod Antarktis et sydlysbælte. Nordlyset kaldes Aurora borealis og sydlyset Aurora australis. De forekommer primært i bælterne henholdsvis 60-70 grader nord og 60-70 grader syd.

“Polarlys” er fællesbetegnelsen for nordlys og sydlys. Begge er de lige fantastiske. En sjælden gang kan nordlys ses i Danmark, men da kun svagt i horisonten længst mod nord. Og ikke at forveksle med de natskyer, som ofte ses højere på nattehimlen.

Der er naturligvis også nordlys om dagen. Da kan man blot ikke se det!

Solvind og farver

De smukke farver skyldes solvinden, som rammer jordens magnetfelt. Herved “exciteres” atmosfærens ilt- og kvælstofatomer, der udsender gult, grønt og rødt lys. De bringes af solvinden op i en højere energitilstand og afgiver herunder lys. I op til 250 km’s højde udsender ilt rødt lys, mens kvælstof udsender grønt lys helt ned til 100 km’s højde.

Det synlige polarlys er således en kombination af forskellige farver i flere højder. Fra rødligt lilla øverst til gulligt grønt nederst. Intensiteten afhænger af solvindens styrke, der igen er et resultat af Solens aktivitet – de såkaldte “solpletter”. Jo flere solpletter desto større aktivitet og stærkere solvind.

Keine Hexerei. Men forståeligt nok, at mennesket i gamle dage betragtede fænomenet med frygt eller ærefrygt. De anede jo ikke, hvad det var.

Vi andre kan heldigvis nøjes med at nyde synet af det flagrende nordlys. Af bølgende gardiner, som på sekunder kan bevæge sig fra den ene ende af himlen til den anden. Fantastisk.

© 2017 Steen Ulnits


Klik her, hvis du vil se flere artikler om

astronomi og rumfart

Nikon Coolpix P900

IMG_1968

Dette er ikke ligefrem et kamera til undervandsfotografering. Nikons nye P900 er i stedet tiltænkt naturinteresserede foto-entusiaster.

Når jeg tænker tilbage på rejser og fisketure til nær og fjern, så dukker der altid billeder op på nethinden. Mentale billeder, jeg gerne ville have haft på skærmen i digital tilstand. Eller dyr og fugle på så lange afstande, at de ikke tillod mig at få rigtige billeder af dem med hjem.

Men nu er jeg kommet ét skridt nærmere virkeliggørelsen af den gamle drøm om at tage alle de gode oplevelser med hjem til skærmen, så også andre kan få glæde af optagelserne. Så man kan dele sine oplevelser med andre ligesindede.

Jeg har nemlig investeret i det nye Nikon Coolpix P900 kamera, som med en helt fantastisk zoom på 24-2000 mm giver muligheder, jeg aldrig har haft før. Hele 83X optisk zoom, hvilket er præcis lige så fantastisk, som det lyder.

Læg hertil et optisk billedstabiliseringssystem (OIS), der muliggør håndholdte optagelser, der førhen krævede et tungt stativ. Et stativ, som man kun undtagelsesvis gider medbringe og bruge. Man er jo et dovent svin, når det virkelig gælder. Jeg er i hvert fald – som klatfotograf af Guds nåde…

Der er tale om et såkaldt “bridge” kamera, der er stort som et spejlreflekskamera. Men som har en fast optik, der ikke kan udskiftes.

Man plejer jo altid at fremhæve SLR spejlreflekskameraet for dets udskiftelige objektiver, som gør denne kameratype præcis lige så alsidig og fleksibel, som man har midler og objektiver til. Jeg har selv været gennem ganske mange SLR kameraer siden det første i 1978 – et Olympus OM2.

Efter en årrække med Olympus og Kodachrome følte jeg mig totalt svigtet, da den digitale tidsalder indtrådte. I modsætning til Canon  og Nikon, hvis gamle objektiver fortsat kunne bruges med de nye digitale kamerahuse, trak Olympus stikket helt ud og efterlod os trofaste OM-brugere med en række fremragende, men nu aldeles værdiløse objektiver. Det har jeg aldrig rigtig tilgivet dem…

Anyway. Efter ganske kort tid med det nye P900 stod det klart, at jeg jo slet ikke behøvede at kunne skifte optikken ud. Den indbyggede optik klarede alt fra landskaber i vidvinkel over portrætter og closeups til fugle og dyr på langt hold. Og så var der jo lige muligheden for et par håndholdte moon shots af rigtig god kvalitet…

Den indbyggede blitz på P900 er noget højere, end man er vant til at se den – helt enkelt for at kunne nå ned foran det store og lange objektiv.

Her vokser træerne dog ikke så langt ind i himlen, som man kunne have ønsket sig. Optikken selv kan fint fokusere ned til 1 cm’s afstand, men herinde skygger optikken altså helt for blitzen, der således ikke erstatter en rigtig ringblitz til det rigtig tætte closeup arbejde.

IMG_1248

Den indbyggede flash er TTL styret  – det vil sige, at den selv lukker ned for lyset under optagelsen, når der er afgivet lys nok fra flash’en – og overraskende stærk af sin størrelse. Således kan den oplyse motiver, som er flere meter væk – afhængigt naturligvis af afstanden til og reflektionen fra motivet.

Er baggrunden meget mørk, kan det i regelen svare sig at zoome lidt ind på motivet først. På den måde undgår man, at baggrunden sluger alt for meget blitzlys.

Nikon Coolpix P900 kan bruges på grøn fuldautomatik, hvis man er ny udi fotograferingens svære kunst. Eller man kan vælge mellem de traditionelle blændeprioriterede (A), lukkertidsprioritede (S) eller den helt manuelle mode (M), hvor man selv indstiller det hele.

Den fuldautomatiske mode giver rigtig gode resultater de allerfleste gange. Skulle der være brug for at kompensere for vanskelige belysninger, slår man i stedet over på den programstyrede (P), hvor man selv kan gribe ind i automatikken og kompensere med op til plus/minus 2 EV.

I tilgift til disse traditionelle optage-modes er der en række scene-modes, som er specielt tilpasset specifikke formål. Jeg nævner i flæng Portræt, Sport, Fest, Strand, Sne, Solnedgang, Skumring, Nærbillede, Mad, Museum, Fyrværkeri, Sorthvid, Modlys, Panorama, Kæledyr, Måne, Fugle samt Interval.

Man får kort sagt det hele serveret i P900 – også de lidt mere avancerede muligheder såsom natfotografering og astronomiske optagelser, der ellers kan være lidt svære at gå til for en begynder. Og det hele virker. Men så laver Nikon jo heller ikke så meget andet!

Nikon Coolpix P900 er som allerede sagt et stort og tungt kamera, som man kun tager med, når man virkelig vil fotografere. Således vejer det knap 1 kg og måler fuldt udzoomet hele 23 cm. Bredden er mere beskedne 14 cm.

Men når først de mange, mange features er fundet frem og fundet ud af, virker det som et helt almindeligt kamera, der trods sin størrelse ligger rigtig godt i hånden. Alt er inden for bekvem rækkevidde af tommel- og pegefinger. Knappen til videooptagelse, som på mange kameraer ofte er uheldigt placeret, sidder rigtig godt og naturligt på P900. Lige til tommelfingeren.

Søger og skærm blev jeg hurtigt meget begejstret for. Det er garanteret klassens bedste og mest gennemtænkte setup. Skærmen kan foldes ud og vendes om, så den peger bagud til normale optagelser. Eller fremad til selvportrætter med timer. Så man er helt sikker på, at man nu også har placeret sig rigtigt. Endelig kan skærmen vendes indad, så den er beskyttet under transport. En rigtig smart og praktisk detalje, der få alle andre løsninger til at virke forældede.

Smart og praktisk er det også, at der i tilgift til skærmen er en indvendig elektronisk søger. Ikke mindst i solskin er denne funktion så godt som uundværlig. Samtidig har P900 en indbygget sensor, der selv registrerer, når man nærmer sig søgeren med øjet. Da slukker den automatisk skærmen og tænder søgeren. Sådan skal det gøres, Nikon. Thumbs up!

IMG_0988

Lange telelinser er som udgangspunkt lig med skyhøje priser, lav lysfølsomhed, lange lukkertider samt behov for et stativ, så man undgår rystede billeder.

For at afhjælpe dette medfødte problem hos lange telelinser indbygger man forskellige systemer til billedstabilisering. De billigste er elektroniske – de dyreste optiske.  OIS kalder man dem – Optical Image Stabilization.


Nikon Coolpix P900 er forsynet med et yderst vellykket OIS, der ifølge producenten selv gør det muligt at lave frihåndsoptagelser ved længere lukkertider end hidtil. Svarende til hele 5 blændestop, skriver fabrikanten, der samtidig har givet sit eget system dette imponerende navn:

“5.0-stop Dual Detect Optical Vibration System”

Sådan. Ikke et øje er tørt. Hvorvidt de lovede præstationer så også er objektivt (!) korrekte, er det vanskeligt at udtale sig om. Men i felten opleves systemet i hvert fald som overordentlig vellykket. Man kan lave frihåndsoptagelser på tider og steder, hvor det førhen var umuligt. Det er den klare subjektive oplevelse.


Vi lever i en trådløs tidsalder, hvor antenner til GPS, WiFi og NFC er en naturlig og uundværlig del af hverdagen. Stort set alle smartphones har indbygget GPS modtager, så de altid ved, hvor man er, og hvor billederne er taget. Og de fleste af os går på nettet via WiFi eller mobilt bredbånd. Mindre og mindre foregår via det gamle kobber i de trukne kabler.

Nikon Coolpix P900 er ingen undtagelse, men helt i takt med tiden. Den indbyggede GPS registrerer løbende, hvor billederne tages, og med NFC kan man med en let berøring udveksle fotos mellem kompatible smartphones og kamera.

Det samme gælder WiFi. Med et enkelt tryk på en dedikeret knap etablerer kameraet sit eget trådløse netværk, som man så kan logge sig på med sin smartphone. Herefter er overførsel af fotos fra kamera til smartphone det rene Piece of Cake – ved brug af Nikon’s egen “Wireless Mobile Utility” app. Hvor tidligere Nikon apps virkede meget PC-agtige, har såvel interface som design fået en grundig overhaling her.

Man trykker blot på kameraets dedikerede WiFi knap, hvorefter kameraet etablerer sit eget WiFi netværk. Det logger man sig på med sin smartphone af hvilket som helst fabrikat, vælger “overfør fra kamera”, og venter så ellers på, at billederne bliver overført. Det går hurtigt og smertefrit – stik modsat den tvivlsomme brugeroplevelse og ustabile funktion for blot nogle få år siden.

IMG_2112

Konklusion: Den indbyggede megazom på 24-2.000 mm sætter dette bridge-kamera fra Nikon i en klasse for sig. Hele 83X zoom! Det giver muligheder, som intet andet kamera tilbyder – hvis man ellers forstår at udnytte dem og kender de indbyggede begrænsninger.

For heller ikke her vokser træerne ind i himlen, selv om den indbyggede billedstabilisering er rigtig vellykket og gør det muligt at lave håndholdte optagelser på meget lang brændvidde. Blot skal man ikke sætte næsen op efter yderligere redigering af RAW-filer. Dem kan P900 nemlig ikke tage – uvist af hvilken grund. Tydeligvis et stort problem for nogle anmeldere, men ikke for mig.

De er et stort og tungt kamera, som kan virke lidt klodset i vore dage med smartphones, der uden problemer smutter ned i en bukse- eller skjortelomme. Derfor er det på ingen måde et kamera, der erstatter smartphone eller point-and-shoot kameraer, som altid kan følge med – uanset hvad man ellers har gang i.

Nikon Coolpix P900 er i stedet et kamera, man tager om halsen, når man skal ud for at fotografere – ikke fiske, jage eller andet. Dertil er det for stort og tungt.

Men så er det også et helt fantastisk kamera til prisen:

Set til kr. 4.495,- hos wupti.com

 Tekst © 2017 Steen Ulnits

Samtlige ovenstående naturfotos er hentet fra min Instagram-profil, der snart runder ét tusinde fotos fra nær og fjern.

DSF forbløder – II

Vi har netop fået de seneste medlemstal for Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), og de ser bestemt ikke godt ud.

Forbundet bløder medlemmer i en sådan grad, at medlemstallet er faldet fra 25.100 i 2010 og til blot 15.604 i 2018. Det er kun godt halvdelen af, hvad jeg har af besøgende her på siden i en god måned, og sådan bør det naturligvis ikke være med et landsdækkende forbund.


Medlemstal 2010: 25.100

Medlemstal 2011: 23.975

Medlemstal 2012: 21.607

Medlemstal 2013: 20.781

Medlemstal 2014: 19.918

Medlemstal 2015: 17.417

Medlemstal 2016: 17.058

Medlemstal 2017: 15.995

Medlemstal 2018: 15.604


Tallene repræsenterer en medlemstilbagegang på knap 10.000 alene i perioden 2010-2018. Og mere end en halvering i forhold til tidligere, hvor DSF havde omkring 33.000 medlemmer. Ekstrapolerer man kurven, er der i værste fald ikke mange år tilbage i DSF.

Den frygtede “bedemandseffekt” lurer også lige om hjørnet – i form af ældre medlemmer, som falder fra af naturlige årsager. Regnskabstallene ser heller ikke godt ud – trods et årligt tilskud fra Tipsmidlerne i omegnen af et par millioner kroner.

Det er dobbelt trist, for med den nuværende miljøfjendske Venstre-regering har vi har mere end nogensinde brug for et stærkt forbund, der kan tale fiskenes og fiskernes sag.

Den markante medlemstilbagegang skyldes ikke én enkelt ting, men mange forskellige faktorer – flere af dem med rødder langt tilbage i tiden.

Læs artiklen og få en idé om, hvorfor det er gået så galt.

Steen Ulnits

Hotte fluer på en kold dag…

IMG_2829

Jeg husker det tydeligt. Det var en isnende kold dag først i februar, da telefonen kimede. Det var Johnny fra Grejbutikken i København:

– De har lige ringet fra Amalienborg og bestilt to æsker med flotte fluer. – Kan du ikke lige klare dem? – Ring til hofmarskallen og hør nærmere!

Jeg kiggede på kalenderen og måtte konstatere, at der endnu var langt til første april. Efter at have tygget lidt på sagen, tog jeg hofmarskallatet på oplysningen og ringede til Amalienborg.

– Jo, den er god nok. Dronningen skal på officielt besøg i USA og skal til formålet bruge nogle gaver til præsident Bush og udenrigsminister Baker. 

Da vor egen udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen ved, at både Bush og Baker er ivrige fiskere, har han foreslået en æske danske fluer til hver. Med 25 styk i hver. Den ene må godt være lidt finere end den anden, ved du… 

Og vi skal bruge dem i morgen, hvor dronningen med følge tager afsted!

Med hofmarskal Søren Haslund-Christensens ord rungende i ørerne gik jeg i gang. Der var ingen tid at spilde. Fra mine egne flueæsker blev gamle favoritfluer valgt ud, og nye blev bundet. Der blev svedt over fluestikket den nat!

Men da morgenen kom den 5. februar 1991, var de to æsker færdige – fulde af danske fluer i flotte farver. Til James Baker var der et langbenet stankelben som toppen af kransekagen. Han har jo selv en ranch ude vestpå – med eget ørredfiskeri.

George Bush fik en sirlig udgave af en dybhavsreje, komplet med rygskjold, øjne på stilke og lange følehorn. Jeg kunne naturligvis ikke dy mig for også at inkludere en god del egne Juletræer i de to æsker!

I et forfærdeligt snefog blev æskerne hentet ekspres af JetPost og kørt direkte ud til flyveren i Tirstrup Lufthavn. Klokken 16.15 var fluerne vel fremme på Amalienborg og kunne indlemmes blandt officielle gaver såsom det obligatoriske Flora Danica porcelæn.

Dronningens personlige gave på det besøg var et eksemplar af hendes selvillustrerede udgave af Tolkiens “Ringenes Herre”.

* Brevet om Bush 

Og fluerne blev så sandelig modtaget vel. Jeg citerer her fra et brev fra udenrigsministeren:


“Jeg kan i øvrigt fortælle dig, at dine fluer gjorde overordentlig stor lykke, både hos Bush og hos udenrigsminister Baker. 

Den aften, der var stor gallamiddag i Det Hvide Hus, var Dronningen med nærmeste følge inviteret ovenpå i “Privaten”, mens gæsterne gik til bords – og her trak Bush sin æske frem for at få forklaret, hvor man brugte sådan nogen i Danmark. Så jeg fortalte ham om vore prægtige å-løb i det jyske.   

Det foregik kun tre dage før landkrigen startede i Kuwait, så han må have haft hovedet fuldt af andre ting. Derfor imponerede det at opleve den indre ro, han må være i besiddelse af”.


Det blev i sandhed til hotte fluer på en kold dag. Tre dage senere brød helvedet så ud i den kuwaitiske ørken. Hvilket for øvrigt blev en kærkommen lejlighed til at tage en tur til Maldiverne i det Indiske Ocean. Ingen turde flyve, for hvad kunne den gale diktator ikke finde på?

Flypriserne raslede ned. Hver dag fulgte vi med i aviserne og turde til sidst ikke vente længere. Da kostede en to ugers luksusferie i Bountyland kun godt to tusinde kroner per næse… Og da tog hele staben hos rejsebureauet da også med!

Da rejsen var betalt og regningen til Amalienborg indfriet, var der stadig penge tilbage. Men det er en helt anden historie…

© 1992 / 2002 Steen Ulnits

Artiklen er et uddrag fra min trykte bog “Absolut Sandfærdige Fiskehistorier” fra 2002, udgivet på eget forlag – Ulnits Bøger. Den fås også som U-Book – som e-bog i pdf eller ePub format. Du kan finde den her.

Læs også gerne Uffe Ellemann-Jensens anmeldelse af min bog “Fiskerejser til Fjerne Lande“, som også indeholder historien. Det var i Jyllands-Posten, Go’ Lørdag den 20. april 2002.

Fiskerejser

 

Majfluer på Lough Corrib

IMG_1172

Flashback til 1981, hvor jeg første gang besøgte Irland med fiskestang i bagagen.

Som de fleste andre blev også jeg så betaget, at jeg siden har måttet tilbage igen. Flere gange endda. Irland er nemlig et vidunderligt land. Med grønne græsklædte bakker og blomstrende rhododendron langs vejene. Med storprikkede ørreder i søerne og bredvingede majfluer i luften.

Mit første mål var den store kalkstenssø Lough Corrib, hvis ørreder og majfluer er verdenskendte og har været det i årtier hvis ikke århundreder. Her skulle der fluefiskes ørreder, spinnes gedder og så naturligvis ”dappes”, som er den lokale specialitet.

Det var i august, hvor majfluerne for længst var over alle bjerge. Men heldigvis har søen en sæson nummer to sidst på sommeren, når græshopper og stankelben blæser ud over vandet og grådigt tages af søens ørreder.

Men nu står jeg her så igen – denne gang i begyndelsen af maj, hvor vi alle venter på netop dem – majfluerne. Dem, der lokker ørrederne op til overfladen og fiskere fra hele verden hertil.

Majfluerne klækker

Ephemera vulgata er en nær slægtning til vor hjemlige majflue, Ephemera danica. En majflue, der i modsætning til vor egen strømlevende art lever hele sit lange liv i stillestående vand, hvor den graver sine gange i bunden.

Det er en majflue, hvis blotte størrelse kan få selv den største søørred til at droppe fiskediæten, miste besindelsen og stige til overfladen efter en sidste fatal og vinget godbid. En majflue så indbydende, at selv grønne nybegyndere kan fange fisk, når den er på vandet.

“Duffer’s Day” har man derfor døbt denne korte, men hektiske periode, hvor alt eksploderer. Egentlig en lidet flatterede betegnelse, der betyder noget i retning af “Dumrianernes Dag”. En tid, hvor selv det største fjols kan fange fisk…

Well, der er nu aldrig noget galt i at fange fisk – næsten uanset metode. Er man ny på Lough Corrib, bør man så absolut prøve det berømte dapping fiskeri med blowline og levende insekter. Et fascinerende fiskeri, som kræver kontrol og selvbeherskelse, hvis der skal komme fisk på krogen.

Med en 15 fod lang stang og en meget let og luftig blowline lader man den svage brise bringe den agnede krog ud over vandet. Man sænker forsigtigt stangen, så den levende majflue kun lige akkurat rører vandoverfladen. Man “dapper” den, som det hedder på engelsk.

Ofte foregår det hele så tæt på båden, at man kigger direkte ned i det hvide ørredgab, når fisken stiger til fluen. Og da gælder det om at holde tilslaget tilbage – at lukke øjnene og fremsige “God save the Queen”, før man strammer op og kroger fisken. Et dybt fascinerende fiskeri, som kræver masser af selvkontrol.

Under mit første besøg på Corrib måtte vor trofaste ghillie til sidst gribe fat om fiskestangen og holde den nede, så makkeren ikke for tiende gang i træk flåede krogen ud af munden på fisken!

Den irske tidsregning

Der er ikke den store tidsforskel mellem Danmark og Irland. Irland er blot én time bagud i forhold til Danmark. Men der er en verden til forskel derudover. Det fandt jeg ud af allerede i 1981. Vor ghillie spurgte os den første dag, hvornår vi ville starte. – Tidligt, svarede vi, hvortil han blot svarede: – OK. 10 AM, that is.

Sådan er det. Irlændere står bare ikke tidligt op. Til gengæld går de gerne sent i seng – efter en tur omkring pubben. Morgenfiskeriet starter derfor klokken 10 om formiddagen, og fiskedagen slutter typisk 8 timer senere – klokken 18. Fiskeri derudover skal arrangeres specielt.

Det er de store majfluer, fiskeriet samler sig om. Først når de stiger op fra søbunden som store nymfer for at træde ud af nymfehuden og folde de matte vinger ud på overfladen. Ørrederne elsker dem, mens de står på overfladen og tørrer deres vinger. Den nok farligste tid i en majflues liv.

Og dog. Er man majflue i nærheden af byen Oughterard, er der endnu en farlig fase, som skal overleves, før man når frem til sværmningen. Den finder sted, mens majfluerne sidder i græs og buske langs søbredden og venter på det gode vejr, der indvarsler sværmning og efterfølgende parring. Da risikerer majfluerne nemlig  at blive fanget af børn, som efter skoletiden samler de levende insekter ind og siden sælger dem til dappende lystfiskere!

Overlever majfluerne også denne kritiske fase, kommer de til årets højdepunkt: Sværmningen og den efterfølgende parring. Når den har fundet sted, søger de tungt lastede hunner ud over søens blanke vand for at lægge deres kostbare last af befrugtede æg. Den næste generation er da sikret.

De døde eller døende hunner er nu et let bytte for søens ørreder, som i roligt tempo kan svømme rundt og suge de store godbidder i sig. De er udmærket klar over, at de spente majfluer, som hunnerne nu kaldes, ikke risikerer pludselig at flyve bort. Hvad de nyklækkede majfluer ellers ofte har for vane…

Fra drivende båd

Fiskeriet på Lough Corrib er frit, og man kan fint fiske på egen hånd fra bredden. Rigtig effektivt bliver det dog aldrig i sammenligning med fiskeriet fra drivende båd, som er normen på den store kalkstenssø. Fra drivende båd kan man afsøge store områder, og man kan komme til steder, der kun vanskeligt lader sig nå fra landsiden.

Ghillien placerer båden, så den med vinden kan drive hen over en god strækning. Dapper man, er det op til vinden, hvor fluen kan placeres. Fisker man med flue og fluestang, er spillerummet noget større. Da kaster man typisk i bådens drivretning og tager fluen ind i takt med drevet. Man kaster foran båden, så man ikke skræmmer de fisk, man driver hen over.

Man kan også kaste ud til siden og så lade bådens fremdrift trække fluen i en bue. Effektivt, når der fiskes med lidt større fluer såsom majfluenymfer eller streamers. De sidste bruges dog ikke ret meget sammenlignet med mere traditionelle vådfluer størrelse 10-14.

Lange og lette fluestænger på 10-11 fod med en flydeline klasse 5-6 er standarden. Almindelige 9 fods stænger kan udmærket bruges, men de lidt længere stænger giver en noget bedre linekontrol under drevet.

Oughterard – byen for fiskere

Man kan med fordel bo i den hyggelige lille by Oughterard ved bredden af Lough Corrib ikke langt fra Galway. Oughterard er centrum for det meste fiskeri på søen, og den har alt, hvad man som tilrejsende lystfisker har brug for: Hoteller at bo i, restauranter at spise på, pubs til at slukke tørsten i. Samt lokalkendte guider, der kan tage én til de bedste steder på den store kalkstenssø.

Fra indkvarteringen i Oughterard er der blot er en kort gåtur ned til bådene, vi skal fiske fra. Vi indkvarteres på delte dobbeltværelser i de 6 nætter, turen varer. Og her indtager vi også morgenmaden.

Man spiser sin  medbragte frokost på søen og nyder aftensmaden på en af de mange restauranter i byen. Det kan bestemt ikke udelukkes, at man besøger en pub eller to på hjemvejen…

Det er jo Irland, man er kommet til!

© 2017 Steen Ulnits

 

 

Nationalpark Mols Bjerge

Stenen

Nationalpark Mols Bjerge er en dansk nationalpark, der blev oprettet i år 2009, og som dækker 180 km² af det sydlige Djursland.

Den fredede del af Mols Bjerge er beliggende centralt i nationalparken, men udgør med sine 2.500 hektar kun en lille del af det kystnære bakkelandsskab, der normalt betegnes som Mols Bjerge.

Begrebet “nationalpark” forvirrer mange, der straks tænker på store, beskyttede og uberørte naturområder – med nordamerikanske Yellowstone National Park som den, de fleste mennesker kender og forbinder nationalpark-begrebet med.

At være nationalpark i Danmark indebærer imidlertid ikke en fredning eller nationalisering af området. Det er snarere en løst formuleret hensigtserklæring om, at de eksisterende natur- og kulturværdier skal fremmes, og at tilgængeligheden og formidlingen heraf skal styrkes. I Nationalpark Mols Bjerge sker dette via et dertil oprettet sekretariat, hvor der blandt andet er ansat naturformidlere.

Fra de private jordejeres side i området har der lige fra starten været stor opmærksomhed om, hvorvidt nationalpark-begrebet hen ad vejen kunne blive brugt som et politisk værktøj til indskrænkelse af den private brugs- og ejendomsret.

På samme baggrund valgte borgerne på halvøen Helgenæs at stå helt uden for Nationalpark Mols Bjerge, selv om Helgenæs i geologisk forstand burde være en integreret del af parken.

Man kan kun håbe, at Mols og Helgenæs på et eller andet tidspunkt forenes i nationalparken, hvor begge bør være ligeværdige medlemmer. Begge indeholder nemlig landskaber, der tydeligere end de fleste andre steder i Danmark fortæller om isens hærgen og landskabernes tilbliven under og efter de tre sidste istider, som alle og på skift dækkede området.

Cirkelkrog2

Mols og Helgenæs har alle dage været meget forskellige lokaliteter – set udefra såvel som indefra. Trods den smalle landtange mellem Mols og Helgenæs har der siden tidernes morgen været en begrænset udveksling af både varer og gener over Dragsmur, som tangen hedder.

Selv den gamle Biskop Vognsen, som i 1200-tallet boede på Mols og herfra lod Århus Domkirke bygge, kendte til forskellen. I afrapporteringen af en tjenesterejse til Mols og Helgenæs beskriver biskoppen således, hvordan molboerne er tungnemme, bondske – og svære at forstå. Stik modsat de kvikke helboer. De landskendte Molbo-historier har således gamle aner!

Det udpegede nationalpark-område strækker sig fra skovene i bunden af Kalø og Egens Vige østover til Skramsø Plantage og Stubbe Sø. Det fortsætter i en smal tarm langs Havmølle Å, der er afløbet fra Stubbe Sø, og videre ud til Kattegat ved Jernhatten.

Endelig indgår mod nord langs kysten et område med nogle småskove og Nørresø ved herregården Ruggaard. Syd for Stubbe Sø fortsætter parken ned langs Ebeltoft Vig med Ahl Hage til Gåsehage på sydspidsen af Mols og langs kysten nordpå til Elsegårde. Enkelte havområder indgår også i Nationalparken.

Hvis man ikke vidste bedre, kunne kortet over Nationalpark Mols Bjerge ligne en fuld mands gerning. Så mange hensyn har der været at tage, at det ind imellem kan knibe med det store overblik over nationalparken.

Midt i nationalparken ligger den fredede del af Mols Bjerge med sine op til 137 meter høje bakker, hvorfra der er smuk udsigt over Århus Bugt, Ebeltoft Vig, Rønde, Århus og det sydlige Djursland. Mols Bjerge er forbundet med flere andre naturområder – mod nord med Femmøller og  Lyngsbækgård samt videre til de store plantager her.

MolsHoved

Syd for Mols Bjerge bliver også området omkring Begtrup Vig og nordvestkysten af halvøen Helgenæs til dele af Nationalpark Mols Bjerge. Selve Helgenæs indgår som allerede nævnt ikke i parken. Den lokale modstand mod nationalparken er dog aftaget markant siden oprettelsen i 2009. Mange frygter dog stadig en “tivolisering” af parken – med skilte, iskiosker, pølsevogne og bussture. Kun fremtiden kan vise, om den frygt er velbegrundet.

Det kuperede landskab i Nationalpark Mols Bjerge skyldes de tre sidste istidsperioder, som for 30-40.000 år siden så småt begyndte at forme landskabet til det, vi ser i dag. De evigt vandrende ismasser henholdsvis aflejrede og eroderede jorden under isen, som derfor er præget af aflejret materiale i de mange bakker og høje. Samt langstrakte tunneldale eroderet af det brusende smeltevand.

Endelig brækkede større og mindre stykker af isen af og blev liggende, mens hovedranden af isen trak sig tilbage. Det resulterede i de karakteristiske dødishuller, hvoraf Tinghulen og Slotsvigen ved Kalø er to af de mest kendte. Den tilbageværende is kunne her ligge i hundreder af år, inden den var smeltet helt væk – efterladende sig et stort hul i landskabet.

Nationalpark Mols Bjerge blev indviet den 29. august 2009 af selveste Dronning Margrethe, der i dagens anledning havde forladt sommerresidensen på Marselisborg i Århus. Hvorfra der for øvrigt er en næsten uhindret udsigt til den nye Nationalpark Mols Bjerge. Tværs hen over Århus Bugt.

Set med lystfiskerøjne er Mols og Helgenæs så ideelle områder for fiskeri, som tænkes kan. Den kolossalt lange kystlinje med pynter og næs, bugter og vige gør, at man altid kan finde et sted med læ for vinden. Ikke mindst fluefiskerne er glade for dette!

© 2013 Steen Ulnits

Trehøje