Forfatterarkiv: Steen

Samsø: Top 20 kystpladser

Med en beliggenhed midt mellem Kattegat og Bælterne er Samsø så centralt placeret, som nogen dansk ø kan være. Der er noget nær lige langt til Jylland som til Fyn og Sjælland, omend der kun går færger fra Jylland og Sjælland. Læs her om Top Tyve blandt Samsøs kystpladser.

Som en ø har Samsø den store fordel, at man som gæstende lystfisker altid kan finde læ et eller andet sted langs de smukke kyster. Næsten da. Står vinden i stik syd, har den nemlig en forunderlig evne til at dele sig om øen, så der kun er læ i længst mod nord…

Samsø er 28 km lang og har omkring 100 km kystlinje. På det bredeste sted er øen 7 km – på det smalleste blot 500 meter. Det sidste er ved Kanhave kanalen, som vikingerne anlagde og brugte til at krydse øen over landet i stedet for at kæmpe sig rundt gennem vandet – fra øst til vest eller omvendt. Det højeste punkt på Samsø er Ballebjerg på nordvestkysten, som med sine 64 meter giver et fornemt overblik over ø og hav. Samt et fornemt kig til naboen Tunø.

Klimaet på Samsø er bedre end de fleste andre steder i Danmark. Således kan Samsø bryste sig af langt flere solskinstimer end resten af Danmark: Godt 1.900 mod et landsgennemsnit på kun godt 1.600. Det er noget, der kan mærkes en sommer som i år, der jo har været den solfattigste i de sidste 17 år…

Beliggenheden midt ude i havet resulterer i blot 20 frostdage på årsbasis – mod et landsgennemsnit på godt 34. Intet under, at Samsø i regelen er først med årets nye kartofler, der behandles som guld og sælges til næsten lige så høje priser!

Samsø er samtidig leveringsdygtig i mange og meget forskeligartede kyster. Fra stenede kyster med dybt vand helt ind under land til flade sandede kyster, hvor man skal vade langt for at komme i farezonen.

Som barn boede jeg i tre år på Samsø, hvor jeg dog ikke fiskede. Som voksen er jeg vendt stærkt tilbage og har siden år 2000 afholdt næsten 40 ugekurser på højskolen i Koldby. Flere end 500 fluefiskere har startet deres karriere som kystfluefiskere på disse kurser, der har fået mange til at vende tilbage igen og igen.

Samsø er nemlig en rigtig dejlig ø med en skøn atmosfære og et tempo, der uden overdrivelse kan kaldes roligt. Man fornemmer virkelig tidsforskellen, når man går ombord på færgen og sætter sig i cafeteriet med en kop kaffe eller en kold øl. Ombord på færgen og vel fremme på øen går tiden bare i et andet tempo!

Issehoved

Men lad os tage en tur Samsø rundt med fiskestangen. Og lad os begynde rejsen længst i nord – ved Issehoved (1). Her fosser vandet forbi den sandede tange, så det ind imellem kan være risikabelt at vade for langt ud. Spidsen ændrer sig konstant med vind og strøm. Nogle år vender spidsen den ene vej – nogle år den anden. Man skal således ikke regne med, at det Issehoved, man forlader om efteråret, er det samme igen næste forår.

Issehoved er fredet område, og man skal påregne at gå langt – adskillige kilometer i løbet af en lang fiskedag – hvis man vil dække det hele. Fordelen er imidlertid, at der som regel er mere læ på den ene side end på den anden, da spidsen deler øen i øst og vest. Der er dybt vand og primært sandbund på østsiden, mens vandet er lavere på vestsiden.

Til gengæld byder vestkysten fra Issehoved og sydover på kilometerlange badekar, som er skabt af den fremherskende vind fra vest. Er vinden ellers til det, kan man tilbringe timer og dage alene på strækket fra Issehoved og sydover mod Asmindør Hage (6), hvor kysten drejer mod øst.

Undervejs vil man have passeret klassiske steder som Kolsøre Hage (2), Ballebjerg (3) – med Samsøs højeste punkt i terrænet bagved – samt Fugledal Hage (5). Alle småpynter, som stikker ud fra kysten og lokker de trækkende fisk ind under land.

Nordvestkysten

Undervejs og inden Fugledal Hage vil man også have passeret det smukke Møgelsskår (4), som dog syner af mere inde i landet end ude ved vandet. Et langt og stejlt ”skår”, der leder direkte ud til kysten, og som i sommermånederne byder på et sandt blomsterflor.

Hele nordvestkysten er således én lang og meget produktiv fiskeplads, når ellers vinden ikke står for hårdt i vest. Her har vi gennem årene fanget rigtig mange havørreder – fisk, som med ganske få undtagelser har været sølvblanke. Fisk, hvoraf mange givet kommer fra kontinentet – fra Jylland, der ses ude i horisonten. Her har man nemlig de ørredvandløb, som Samsø savner.

Kommer vi forbi Asmindør Hage, har vi pludselig vestenvinden bekvemt ind fra siden – eller nordenvinden i ryggen. Østenvind går fint, men søndenvind holder vi ikke af her. Vel fremme ved den lille Mårup Havn har vi de ganske imponerende Mårup Bakker (7) helt ned til kysten – samt dybt vand og stenet bund ret forude.

Jeg skriver ”imponerende”, for min medinstruktør Preben Petersen og jeg kastede os på en frieftermiddag fra fluekurserne ud i at bestige netop disse bakker. Hvor stejle de egentlig er, gik først op for os på halvvejen. Når man drejer rundt og kigger ned, da står det klart, at der er ingen vej tilbage. Der er kun én vej frem, og det er op! Vi lignede et par uvorne knægte, da vi endelig nåede op – med mudder og skidt på albuer, knæ og sko…

Sælvig

Kysten ved Mårup Bakker er lidt besværlig på grund af sine mange sten, men havørredfiskeriet kan være fint, når vinden er rigtig.

Det samme kan man ikke sige om selve den store og sandede Mårup Vig samt den tilstødende Sælvig, der dukker op, når vi bevæger os sydover. De er forbeholdt badegæsterne, som til gengæld elsker det lave vand og den sandede bund. Undtagelsen er, hvis man råder over en lille båd og er ude efter en portion fladfisk til aftensmaden. Da er stedet et rigtig godt bud.

Der er atter dybt vand ved Sælvig (8), hvor færgen fra Jylland lægger til, og på begge sider af færgelejet kan man være heldig at træffe på havørreder. Længere sydover flader kysten ud med enkelte, ustabile badekar ind imellem. Med ustabile menes små badekar, der kommer og går med vejr og vind.

Nået ned til sommerhusområdet ved Fogedmark (9), er kysten atter stejlere og vandet dybere. Det er dog først helt nede ved Kolby Kås (10), hvor færgelejet ligger, at kysten for alvor bliver interessant igen. Fra færgelejet og sydover kan man opleve godt havørredfiskeri, og det samme gælder den spændende lokalitet ved navn Grydenæs Odde (11). Her fisker man i selskab af en mindre skarvkoloni, og de plejer jo at vide, hvor fiskene holder til!

Fortsætter vi endnu længere sydpå, kommer vi til klassikeren Vesborg Fyr (12), hvor mange havørreder gennem tiderne har måttet lade livet. En smuk lokalitet, hvor kysten drejer skarpt og går stik mod øst. Her kan man ved den rette vandstand vade et stykke ud på en sandrevle og affiske vandet herfra.

Sydkysten

Længere østpå finder vi skoven ved godset og slottet Brattingsborg, som ejer det meste af Samsø. Stranden hen mod Lushage (13) hører til Samsøs klassiske havørredpladser, men godset har desværre og til stor irritation for såvel lokale som tilrejsende begrænset adgangen til kysten gennem skoven til månederne maj og oktober. Gode fiskemåneder, ganske vist, men ærgerligt resten af året, at en kilometerlang kyststrækning med fine badekar kun er vanskeligt tilgængelig. Men greven bestemmer suverænt her.

Lushage markerer, at sydkysten nu drejer mod nord og bliver til østkysten. Oppe ved Nørreskifte (14) er kysten igen let tilgængelig, og her fiskes og fanges der derfor regelmæssigt af såvel lokale som tilrejsende. Kysten er lavvandet og varierende – med mulighed for at vade flere steder.

Næste fiskeplads er Balleshage (15) syd for Ballen Havn. Herefter flader kysten ud til glæde for de mange turister og badegæster i netop Ballen. Længere mod nord langs østkysten kan man finde mindre, men spredte badekar, som ind imellem kan holde fisk. Men der fiskes ikke meget her – givet fordi fiskeriet er ustabilt.

Men når vi kommer op til pynterne ved først Stålhøj Hage (16) og siden Udsager Hage (17), da kommer der igen gang i fiskeriet. Vandet er nu dybt og stranden stenet. Der kan vades, men det er ikke let alle steder. Til gengæld er muligheden for at fange havørred nu steget betragteligt. Man parkerer ved kystvejen før ankomsten til Besser Rev og har da fint fiskeri et par kilometer sydover.

Besser Rev

Fortsætter man i stedet nordpå, kommer man til en af Samsøs helt store attraktioner – for fiskere såvel som ikke-fiskere. Det er det kilometerlange stenrev Besser Rev (18), som omkranser den store og lavvandede Stavns Fjord.

Her fisker man i den lavvandede fjord på vestsiden og det dybere hav på østsiden. Her kan man næsten lande fluen i fjorden i fremkastet og havet i bagkastet. Næsten. Revet er ganske smalt og har ofte et gennembrud på midten – opstået efter stormvejr. Det lukker som regel igen, så man kan fortsætte tørskoet over. Men det kan være farligt og har sågar kostet et enkelt menneskeliv, mens vi har holdt vore kurser på Samsø. Den pågældende blev taget af strømmen, da han forsøgte at krydse revet ved gennembruddet. Og først fundet flere dage senere.

Det meste fiskeri ved Besser Rev foregår på ydersiden – mod øst ud i selve Kattegat. Men tidligt på året har vi oplevet rigtig fint havørredfiskeri på det lave vand inde i fjorden, som hurtigt varmes op af forårssolen.

Besser Rev er et af landets længste oversøiske stenrev. Her må man kun færdes til fods, og da der er 5 km’s gang til spidsen og 5 km tilbage igen, reducerer det antallet af fiskere betragteligt. Vil man hele vejen ud til spidsen, hvorfra man kan kaste sine fluer eller blink ud i både hav og fjord, bør man kraftigt overveje vandrestøvler i stedet for waders. 10 km i waders er et godt stykke – uanset hvor åndbare de så måtte være…

Midt på revet passerer man den lidt umotiverede Hønsepold, som med sine pludselige 13 meter helt klart er en bestigning værd. Den byder nemlig på en fornem udsigt over Stavns Fjord på den ene side og Kattegat på den anden. Et betagende syn på hvilken som helst årstid.

Man skal dog være klar over, at den yderste del af tangen er lukket for al færdsel fra april til midt i juli. Dette af hensyn til fuglelivet.

Stavns Fjord

Selve Stavns Fjord er ganske lavvandet, men har en smal og dyb rende, der som et vandløb leder tidevandet ind og ud af fjorden. Tidligere fandt man et af Samsø meget få vandløb med udmunding i netop Stavns Fjord, nemlig Sørenden, der kom til sydfra.

Sørenden blev imidlertid lagt i rør på et tidligt tidspunkt og bruges i dag primært som spildevandskanal fra rensningsanlægget ved Sildeballe. Så selv om der i perioder kan være mange havørreder omkring Samsø, så kommer de allerfleste langvejs fra – fra Jylland, Fyn og Sjælland. Stort set ingen stammer fra Samsø selv. Mange stammer dog fra de begrænsede kystudsætninger rundt om øen.

Den dybe tidevandsrende starter ved Langør og fader så gradvist ud ind gennem fjorden for til sidst at flade ud og forsvinde helt. Dette forhold gør, at kun lokale sejler denne vej ud, hvor man nemt kan støde på grund. Undervejs passerer renden tæt ind under land ved øen Hjortholm (19), hvor man kan fiske direkte ud i renden – primært efter de mange hornfisk, som netop Stavns Fjord er så kendt for.

Bunden er dog ganske blød herinde, hvilket gør vadning besværligt. Man skal i hvert fald ikke blive stående samme sted alt for længe…

Nord for havnebyen Langør ligger så Samsøs sidste kendte fiskeplads, nemlig Lilleøre (20). Der skal gås et lille stykke for at komme helt herud, men så har man også en unik mulighed for at nå rigtig dybt vand med selv et kort fluekast. Bunden er sandet og let at vade. En topplads i de varme sommermåneder, hvor der altid er koldt vand inden for rækkevidde.

Hele strækningen fra Lilleøre og op til Issehoved kaster skam ind imellem fisk af sig – som hver eneste meter kyst i Danmark også gør – men fiskeriet er ustabilt, og der fiskes derfor ikke meget på den sandede nordøstkyst af Samsø.

Og hermed er ringen sluttet og vor lille rundtur omkring Samsø nået til vejs ende.

Samsøs Top 20:

Issehoved
Kolsøre Hage
Ballebjerg
Møgelsskår
Fugledal Hage
Asmindør Hage
Mårup Bakker
Sælvig
Fogedmark
Kolby Kås
Grydenæs Odde
Vesborg Fyr
Lushage
Nørreskifte
Balleshage
Stålhøj Hage
Udsager Hage
Besser Rev
Hjortholm
Lilleøre

DDT – vidundermidlet, der blev væk…

Historien har det med at gentage sig. Og dette ikke mindst hvad giftige kemikalier angår. Når de dukker op, lanceres de i regelen som rene vidundermidler, der vil, kan og skal redde verden og gøre den til et bedre sted for os mennesker. Efter nogle årtiers brug viser stofferne sig så at være den rene gift for alt andet end de planter og insekter, det var tiltænkt.

Vi har set det med stoffer som parathion (Bladan), der for år siden blev brugt med rund hånd til mange formål. Og vi har senest set det med glyphosat (RoundUp), som bruges i enorme mængder til mange forskellige ting. Og som producenten lovede ville være nedbrudt, længe før det nåede grundvandet…

Det er næsten altid krigene, der bringer menneskeheden nye og revolutionerende produkter. Krige, som ansporer videnskaben til at yde sit ypperste og udtænke nye ting, der forhåbentlig kan slå fjenden ihjel eller lamme ham.

Første Verdenskrig gav os således giftgasserne, der kunne sætte lidt bevægelse i skyttegravskrigen. Hvis vinden ellers var rigtig. Anden Verdenskrig gav os atombomben, der som det første menneskeskabte våben nogensinde truede med helt at udslette os selv sammen med fjenden. Begge dele skelsættende opdagelser, der var ved at trække tæppet væk under opfinderne selv…

Sådan er det også gået med mange af kemikalierne, omend den skadelige effekt dog ofte først viser sig efter adskillige års brug. Det gælder i meget høj grad stoffet DDT, som kom på markedet i årene efter Anden Verdenskrig.

DDT er en forkortelse for det kemiske stof DichlorDiphenylTrichlorethan. Det kom på markedet i USA i 1946, og i 1969 blev det totalforbudt i Danmark. Da havde man mere end to årtiers erfaringer med det giftige stof og dets langtidsvirkninger.

Som det fremgår af illustrationen øverst i denne artikel, så var der ellers ingen grænser for, hvad DDT kunne gøre af godt for menneskeheden:

Et styk kødkvæg kan tage 25 kg ekstra på, hvis de beskyttes mod kvægmyg og andre insekter. Med DDT. Æbler, appelsiner og andre saftige frugter bliver større og helt fri for orm, hvis de sprøjtes med DDT. Malkekvæg giver op til 20% mere mælk, hvis de beskyttes mod irriterende insekter. Med DDT. Og kartoffelhøsten stiger med mange tønder per hektar, hvis de sprøjtes med DDT.

DDT var på daværende tidspunkt ikke noget nyt stof. Faktisk fremstilledes det første gang tilbage i 1874. Med stoffets giftvirkning over for insekter blev først opdaget i 1939. DDT udmærkede sig ved at have en akut giftighed over for insekter, mens dets umiddelbare giftighed over for mennesker og dyr var lav.

Det viste sig imidlertid snart, at insekter er hurtige til at udvikle resistens over for DDT, som derefter er virkningsløst. Det viste sig også, at stoffet akkumuleres i fødekæden – med flere negative effekter. Mest kendt er effekten på rovfugle, som jo er placeret øverst i fødekæden, og som derfor er dem, der ophober flest giftige stoffer – så som DDT. Rovfuglene begyndte at lægge så tyndskallede æg, at ungerne ikke blev udklækket. Skallerne var gået itu inden da.

I USA blev DDT sprøjtet ud over Floridas sumpområder for at reducere myggeplagen, men de skadelige bivirkninger var for store og synlige – ikke mindst på rovfuglene. DDT anvendes dog stadig i flere U-lande, hvor formålet er bekæmpelse af de malariamyg, som her hvert år koster i tusindvis af menneskeliv.

Verdenssundhedsorganisationen WHO er endda gået så langt som til at anbefale DDT til indendørs bekæmpelse af netop malariamyg. WHO mener helt enkelt, at fordelene ved DDT her opvejer ulemperne.

Det var ikke kun DDT, man dengang anså for ufarligt. Det gjaldt også for asbest, der blev brugt som kunstig julesne i butikkerne:

“Cleanest – Whitest – Best”

Supermåne, Blodmåne og Blå Måne

Mandag den 14. november 2016 var Månen så fuld og så stor, som den ikke har været det længe. Den var nemlig Supermåne, som man kalder det.

Månen var netop da så tæt på Jorden i sin elliptiske bane, som den ikke havde været i de sidste 68 år. Og der vil gå yderligere 18 år, inden den igen er lige så tæt på som den 14. november 2016.

– Og hvad betyder så det, kunne man spørge sig? Jo, det betyder flere ting. Dels synede Månen markant større hin novemberdag, end den normalt gør ved fuldmåne. Hele 14 %. Den var nemlig knap 50.000 kilometer tættere på os end normalt.

Afstanden ved Supermåne er 354.027 km mod 402.927, når den er længst væk.

Den var senest så meget tættere på os, at den reflekterede godt 30 % mere sollys, end den plejer at gøre. Man kunne uden problemer læse en avis i nattens måneskin, hvis ellers skydækket tillod det.

Men ikke nok med det. Når Månen er så tæt på som ved Supermåne, da trækker den mere i Jordens vandmasser, end den sædvanligvis gør. Tidevandet bliver derfor stærkere end normalt. Lavvandet bliver lavere, og højvandet når længere op, end det plejer at gøre. Op til måske 5 cm.

Men heller ikke nok med det. Supermånens tiltrækningskraft rykker ikke kun i vandmasserne, men også i jordpladerne – Jordens tektoniske plader. Det vil givet medføre, at disse nogle steder giver efter under det ekstra pres – typisk ved, at spændinger mellem jordpladerne udløses som jordskælv af større eller mindre slags.

Sker dette langt til havs og på dybt vand, kan det udløse en tsunami, som vi efterfølgende så det på New Zealand. Det er således ikke alle steder, man nyder synet af den aktuelle Supermåne lige meget…

Supermåne og Blå Måne

Så galt gik det heldigvis ikke ved den næst følgende Supermåne, der faldt den 3. december 2017. Også den dag var Månen fuldere og større, end den plejede at være. Månen var da igen så tæt på Jorden i sin elliptiske bane, som den kun er omkring hver 14. måned.

Den seneste 2017 Supermåne var dog ikke tilnærmelsesvis så tæt på som 2016 Supermånen. Således var den kun omkring 7% større at se på. Og den reflekterede kun godt 16% mere sollys, end den plejer at gøre. Mod henholdsvis 14 og 30% året før.

Så 2017 Supermånen var altså en relativt lille én af slagsen. Men den faldt i julemåneden, og det gør den jo speciel alligevel! Se gerne National Geographic’s fine grafiske fremstilling herover af, hvad en Supermåne egentlig er.

Har man fulgt lidt med i engelsk litteratur og sangskrivning, så vil man før eller siden være stødt på begrebet “once in a Blue Moon” – ofte brugt i forbindelse med “feeling blue” eller tilsvarende tristhed.

Den virkelige forklaring på begrebet “Blue Moon” er imidlertid anderledes håndfast og konkret. Således taler astronomerne om “Blue Moon”, når der optræder hele to fuldmåner i løbet af en enkelt kalendermåned. Månen er nemlig ikke i sync med kalenderen, og derfor optræder der regelmæssigt måneder, hvor man lige akkurat kan opleve hele to fuldmåner.

Typisk forekommer fænomenet hvert andet eller tredje år. Alle kalendermåneder minus februar er længere end Månens cyklus på 29,5 dage, og derfor optræder blå måner statistisk set omkring 7 gange for hver 19 år.

Begrebet “once in a Blue Moon” bruges ofte i daglig tale, men da blot for at betegne fænomener eller hændelser, som kun sker sjældent eller med lange mellemrum. Præcis som den Blå Måne selv!

Månen herover er ganske vist ikke fuld, men den er da blå. I hvert fald på bagsiden. Lidt overraskende, at The Dark Side of the Moon, som Pink Floyd synger så smukt om, slet ikke er sort, men blå. Billedet er taget en kold, men klar eftermiddag sidst i oktober.

Frihåndsoptagelse med et Nikon P900.

Blodmåne

Endnu mere sjælden end en blå måne er en Blodmåne.

Blodmåne er navnet på den røde måne, man oplever under en total måneformørkelse, når Månen samtidig er fuld. Solen, Jorden og Månen ligger da på en lige linje, så Jorden skygger for Månen.

Månen vil blive rød, fordi de reflekterede solstråler under formørkelsen reflekteres gennem Jordens atmosfære. Lidt som ved en rød solnedgang. Eller som når Månen står op over horisonten. Blot indirekte.

I begge tilfælde filtreres lyset gennem Jordens atmosfære, der kun tillader de langbølgede røde stråler at passere uhindret igennem. Månen står derfor op som en blodappelsin, der gradvis bliver hvidere, jo højere den kommer op på himlen – jo kortere vej lyset har gennem atmosfæren.

Næste Blodmåne i Danmark vil kunne ses i juli 2018.

Berigtigelse

Der har på det seneste hersket en del forvirring omkring Tangeværkets pligtudsætninger. Forvirringen skyldes flere ting:

Dels er Fødevareministeriet som bekendt lagt sammen med Miljøministeriet, hvilket i sig selv har skabt en del forvirring. Der er megen jura, som skal koordineres og samordnes, når to ministerier pludselig skal fusioneres.

Og dels har Gudenåens Ørredfond i år for første gang i lang tid kunnet levere alle de fisk til Tangeværkets pligtudsætninger, som de skal ifølge planerne. Dette har i sig selv givet en højere slutpris end forventet, hvilket Tangeværket naturligt nok har reageret negativt på.

Sagen er ikke blevet bedre af, at man tilsyneladende har glemt, at opdrætsfisk med vildfiskestatus betinger en 40% højere pris end almindelige fisk. Alt i alt er fiskene således blevet en hel del dyrere, end Tangeværket havde regnet med.

Endelig er der to forskellige love i spil: Vandløbsloven fra 1982 og Tangeloven fra 2013.

Her strides man nu om, hvilken lov der egentlig er gældende. Det er populært sagt her, aben ligger. Myndighederne har undervejs ikke fået afklaret med sig selv og hinanden, hvilken lov der egentlig skal administreres efter. Og det skaber naturligt nok forvirring hos alle parter.

DTU Aqua, som administrerer fiskeplejemidlerne, har derfor valgt at holde Gudenåens Ørredfond skadesløs – ved at indbetale det udestående beløb til fonden, mens sagen kører. Således har Tangeværket ikke betalt for sidste levering af ½-årsfisk, hvilket DTU Aqua til gengæld har gjort.

Dette indtil en endelig afklaring på sagen og lovgivningen er kommet fra miljøministeren.

Dette sagsforløb er bekræftet af Gudenåens Ørredfond. Tidligere spekulationer på min Facebook-side om Danmarks Sportsfiskerforbunds mulige forbindelse til disse forhold er således grundløse. Sagen har nemlig som oplyst ikke været forelagt det rådgivende paragraf 7-udvalg, hvor DSF med flere har sæde.

Jeg lægger mig herefter fladt ned og beklager de misforståelser, dette måtte have afstedkommet. Ret skal naturligvis være ret, når og hvis det er det.

Men hvem der så har givet lov til at bruge fiskeplejemidler til dækning af Tangeværkets ubetalte regning for pligtudsætninger, det vides endnu ikke. Det undersøges stadig. Så herom givet meget mere senere.

Det er under alle omstændigheder højst udsædvanligt, at man bruger midler fra det statslige fisketegn uden vished for, at pengene senere vil blive betalt af skyldneren. Et skråplan fristes man til at sige.

Tangeværket har således i mellemtiden oplyst, at man ikke vil betale for de kommende pligtudsætninger i 2018. At man er villig til om nødvendigt at tage en retssag med staten om det.

“The Battle Rages On”…

Læs meget mere om problemstillingen her:

“Lystfiskerne overtager driften af Tangeværket”

Efterskrift:

Danmarks Sportsfiskerforbund er efterfølgende kommet på banen med denne forklaring på fiskeplejemidlernes pludselige brug til betaling af udestående fra Tangeværkets pligtudsætninger Og DSF’s rolle i sagen.

Forklaringen kommer ordret her – via et screndump fra sportsfiskeren.dk:

Vi kan således indtil videre kun konstatere, at fiskeplejemidler er blevet brugt til at betale for Tangeværkets pligtudsætninger.

Vi forventer naturligvis, at vi som lystfiskere holdes skadesløse, når sagen er afsluttet og beløbet tilbagebetales. Vi forventer ligeledes, at Tangeværket også fremover holdes ansvarlig for de hidtidige årlige pligtudsætninger, som værkets spærring af Gudenåen medfører.

Disse pligtudsætninger har – uvist af hvilken grund – kun omfattet havørredbestanden i Gudenåen. Den, der blev halveret med Tangeværkets spærring af Gudenåen. Det vil i den forbindelse være yderst relevant også at inddrage den Gudenå-laks, der blev endegyldigt udryddet med værkets etablering i 1924. Og som det af en eller anden grund aldrig er blevet pålagt Tangeværket at kompensere for.

Som det ses af grafen fra statsbiolog Otto Poulsen i 1935 (øverst i denne artikel), så blev der så sent som i 1923 fanget over 3 tons vilde laks i Gudenåen.

Som det også ses af grafen, så var 1921 – midt i etableringen af Tange Sø – det sidste år med naturligt produceret lakseyngel i Gudenåen.

Endelig viser grafen, at den sidste oprindelige Gudenå-laks blev fanget i 1928, fire år efter færdiggørelsen af Tangeværket.

Gudenå-laksen blev således indiskutabelt udryddet af og med opførelsen af Tangeværket. Den var langt fra udryddet inden da, selv om Tangeværkets tilhængere altid fremfører dette som et etableret faktum.

Den oprindelige laksebestand var reduceret, ja. Af opgravninger og opstemninger længere opstrøms. Men 3+ tons naturligt reproduceret Gudenå-laks fanget i 1923 er ganske langt fra status af uddød.

Med en snitvægt på måske 5 kg drejer det sig om flere end 600 vildlaks. Produceret før Tangeværkets etablering. Og dem har værket aldrig måttet betale for.

Lystfiskerne finansierer Tangeværket

Ferskvandsfiskeriforeningen offentliggjorde i seneste nummer af deres medlemsblad (no. 5-2017) en artikel om, hvordan Gudenåens Ørredfond har været nødt til at sende Tangeværket til inkasso.

Årsag: Tangeværket havde nægtet at betale for deres årlige og lovpligtige kompensationsudsætninger. For første gang nogensinde.

Det har på det seneste været diskuteret, om det udestående beløb for Tangeværkets pligtudsætninger nu er på 300.000, 200.000 eller blot 13.000 kroner.

Pt. er udeståendet reduceret til 13.000 kroner, som er betalt til Gudenåens Ørredfond af DTU Aqua, der forvalter fiskeplejemidlerne fra det obligatoriske fisketegn. Dette indtil ministeren træffer en endelig afgørelse om de fremtidige udsætninger fra Tangeværket.

Tangeværket har efterfølgende udtalt, at de fremover ikke vil betale for pligtudsætningerne. Om nødvendigt vil man prøve sagen ved en domstol. Der er nemlig ikke enighed om, hvilken lov Tangeværket skal administreres efter: Den gamle vandløbslov fra 1982. Eller den nye Tangelov fra 2013.

Det har miljøministeren og hans styrelser da også kun haft to år til at finde ud af. Så mon ikke de når det inden næste folketingsvalg? Om ikke før så efter en eventuel retssag med Tangeværket.

Problemet ligger ikke i det aktuelle beløbs størrelse. Det virkelige problem er, at dette måske blot er første skridt på en lang deroute for fiskeplejemidlerne – om miljøministeren nu vil sløjfe Tangeværkets pligtudsætninger. Her er et uddrag af juraprofessor Peter Paghs udlægning af teksten i Tidsskrift for Miljø. September 2017:

“Ved lov nr. 1461/2013 blev den gamle lov ophævet, således at koncessionen skulle erstattes af tilladelser efter elforsyningsloven og natur- og miljølovgivningen. Samtidig blev indført specielle regler i vandløbsloven, herunder bl.a. §37 a, hvorefter ministeren “kan bestemme, at ejere af opstemningsanlæg til udnyttelse af vandkraften i Gudenåen til elproduktion har pligt til at udsætte fisk i Gudenå-systemet i henhold til planer udarbejdet i medfør af fiskeriloven.” I bemærkningerne til lovforslaget blev bl.a. anført:

“Der bliver ikke med dette lovforslag taget stilling til spørgsmålet om et omløbsstryg ved Tangeværket. Spørgsmålet om etablering af en faunapassage ved værket vil blive aktuelt i forbindelse med gennemførelse af EU’s Vandrammedirektiv for anden planperiode 2015-2021”. (…) Den foreslåede bestemmelse om fiskeudsætning giver tillige miljøministeren mulighed for at ændre afgørelsen, f. eks. hvis der etableres en faunapassageløsning ved Tange, som indebærer, at det ikke længere er nødvendigt at gennemføre foranstaltninger til udsætning af fisk. (…) Miljøministerens beslutning kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i overensstemmelse med lovens almindelige ordning.”

Citat slut.

Med den seneste lovændring fra 2013 har miljøminister Esben Lunde Larsen tilsyneladende mulighed for at slette Tangeværkets hidtidige pligtudsætninger. Hvis han altså vil. Muligheden har miljøministeren i så fald haft siden lovens vedtagelse i 2013.

Som det fremgår af ministerlisterne fra 2013, så var det Ida Auken – dengang SF, idag de Radikale – som var landets miljøminister og dermed ansvarlig for Tangeværket og den her citerede lovgivning.

I værste fald skrider så muligvis det hele. Da kan de af landets lystfiskere indbetalte fiskeplejemidler nemlig pålægges at overtage betalingen af Tangeværkets hidtidige lovpligtige kompensationsudsætninger. Som et led i den gældende fiskeplejeordning.

Fremover betaler vi så Tangeværkets tidligere pligtudsætninger, som miljøministeren med et pennestrøg har befriet dem for. I al evighed. Hvis han altså ønsker det og kan gøre det.

Det er og var udsætninger, som har deres baggrund i grafen nederst på denne side: At Gudenå-laksen blev endegyldigt udryddet med anlægget af Tange Sø, der lagde sig tungt over laksens sidste og historisk altid vigtigste gydepladser. Havørreden, som havde og stadig har halvdelen af sine naturlige gydepladser i tilløb til Gudenåen nedstrøms Tangeværket, blev “kun” halveret.

De omdiskuterede kompensationsudsætninger omfatter kun havørreder, hvis bestand blev halveret. Ikke laksen, som blev udryddet helt med værkets etablering.

Fremover kommer sagen så ind over §7-udvalget, der rådgiver ministeren om brugen af fiskeplejemidlerne. Et udvalg, hvor blandt andet Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) sidder. Som blot én ud af mange repræsentanter. Ferskvandsfiskeriforeningen (FFF) har ligeledes plads i dette udvalg.

Milliontab til fiskeplejen

Vi taler nu pludselig millioner af tabte fiskeplejekroner over de kommende år. 200-300 tusinde om året bliver jo til 2-3 millioner over en 10-årig periode. Hvis miljøministeren altså vælger at uddele en julegave til vennerne på Tangeværket. Hvad han måske allerede har gjort – uden vort vidende.

Det er denne udvikling, vi er mange, der frygter. At vi lystfiskere fremover og måske i al evighed skal overtage Tangeværkets tidligere pligtudsætninger.

Husk på, at så længe Tange Sø ligger og dækker over de fleste og vigtigste af laksens gydepladser i Gudenåen, da skal der udsættes laks for millioner. Som vi lystfiskere så kommer til at betale via vore fiskeplejemidler.

I dag finansierer kommunerne langs Gudenåen et storstilet Put & Take fiskeri, som koster mange penge, og som omsætter for endnu mere. Men de tilbagevendende laks kan bare ikke gyde. Deres gydepladser ligger stadig på bunden af Tange Sø. Hvis de tilbagevendte laks ikke fanges, går de allerfleste til grunde.

Alene derfor skal Tange Sø tømmes og Gudenåen retableres. Der er ikke andre muligheder, hvis vi ikke skal være til grin for vore egne penge. Tømning af søen er den billigste og suverænt bedste løsning.

Jeg håber, at jeg tager fejl i ovenstående betragtninger. Men jeg er oprigtigt bange for, at det er fremtidens lystfiskerbetalte fiskepleje ved Tangeværket, der her banker på døren. Med forhøjede priser på det obligatoriske fisketegn og yderligere geografisk skævvridning af millionernes fordeling.

Det sidste bliver de rigtig triste over på ikke mindst Sjælland, som i så fald må ryste op med en tredjedel af omkostningerne ved Tangeværket. Omkring en tredjedel af fisketegnsløserne bør nemlig på Sjælland, omend kun 1.600 er medlemmer af DSF. Det er omkring en tiendedel af DSF’s samlede medlemstal på 16.000.

Hvis altså miljøminister Esben Lunde Larsen vælger at slette Tangeværkets pligtudsætninger med et vennesælt pennestrøg.

Only time will tell.

Steen Ulnits

Af illustrationen herunder fremgår, at Gudenå-laksen uddøde endeligt med etableringen af Tangeværket. Trods påstande om det modsatte. Havørredbestanden blev “kun” halveret, da havørreden havde og stadig har halvdelen af sine gydepladser i Gudenåen nedstrøms Tangeværket. Materialet stammer fra statsbiolog Otto Poulsen (1935)

Lystfiskere betaler Tangeværkets regninger!

Tangeværket har i mange år skullet betale kompensationsudsætninger, da opstemningen spærrer for opgangen af laks og havørreder i Gudenåen.

Havørredbestanden blev kun halveret ved anlæggelsen af Tange Sø, da havørrederne har halvdelen af deres naturlige gydepladser i tilløb nedstrøms Tange Sø. Laksen derimod blev endegyldigt udryddet, da den blev forment adgang til sine sidste og vigtigste gydepladser, der i dag ligger på bunden af Tange Sø.

I år har Tangeværket tilbageholdt udbetalingen til disse tvangs- eller kompensationsudsætninger. Så længe, at Gudenåens Ørredfond til sidst måtte sende Tangeværket til inkasso.

Men Venstre og vennerne stod klar i kulissen til at hjælpe det betrængte værk. Således kontaktede Venstres Christian Pihl Lorentzen som en af Tangeværkets absloutte venner og helt store tilhængere af Tange Sø sin partifælle Esben Lunde Larsen, der i hvert fald af navn er miljøminister.

Som miljøminister af navn har Esben Lunde Larsen Naturstyrelsen under sig, og han beordrede derfor straks, at det skyldige beløb fra Tangeværket skulle betales af de fiskeplejemidler, som danske lystfiskere indbetaler til det obligatoriske fisketegn.

Man må tage sig til hovedet og spørge, om det virkelig kan være lovligt: At staten uden at spørge nogen blot stikker snabelen i kassen af fiskeplejemidler til betaling af skyldige regninger for lovpligtige kompensationsudsætninger fra en privatejet virksomhed?

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), som sidder i det rådgivende paragraf 7-udvalg, der vejleder ministeren om brugen af fiskeplejemidler, har så vidt vides ikke opponeret mod dette magtmisbrug. Men så har DSF jo også for længst valgt side og støtter den fortsatte eksistens af en Tange Sø, der blokerer for en retablering af både Gudenåen og Gudenådalen.

Så nu skal lystfiskere på både Sjælland og Fyn altså også bøde for dette jyske knæfald og udsalg af arvesølvet. Og dermed holde liv i et forældet vandkraftværk, hvis ret til brugen af Gudenåens vand udløb i år 2000.

Ak ja. Verden er virkelig af lave…

24 facts om havbrug og L111

Regeringen muliggjorde med vedtagelsen af lov L111 etableringen af nye forurenende havbrug i Kattegat.

Til formålet opfandt regeringen et såkaldt “råderum” til øget forurening af vandmiljøet. Ingen har nogensinde set et sådant råderum, men regeringen stemte alligevel forslaget igennem – med stemmer fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

For ikke at øge nettoudledningen af kvælstof og dermed forbryde sig mod EU’s Vandrammedirektiv, blev det samtidig vedtaget, at der i forbindelse med etableringen af nye havbrug skulle anlægges kompenserende muslingefarme.

I den forbindelse leverede regeringen en lang række usandheder – på linje med de usandheder, der førte til vedtagelsen af Landbrugspakken. Herunder er en række facts til brug i debatten om flere havbrug i danske farvande.

Én lille gave til at lægge under Juletræet i hver af decembers første 24 juledage:

Der eksisterer ikke noget “miljømæssigt råderum” til yderligere forurening i Kattegat. Det er opfundet til formålet af DHI.
117 ud af 119 områder lever i dag ikke op til kravene i Vandrammedirektivet, men har brug for yderligere kvælstofreduktion.
Muslinger er udnævnt til det “kompenserende tiltag”, der skal muliggøre/lovliggøre øget forurening fra havbrug.
Kvælstoffjernelse via muslinger er kun dokumenteret i lukkede fjordområder, aldrig i åbent hav som Kattegat.
Fjernelse af forurening skal ifølge EU ske ved kilden. Man kan ikke forurene i åbent hav og så rense i kystnære fjorde.
Kompenserende muslingeopdræt vil fylde mange kvadratkilometer og være til stor gene for skibstrafikken.
Netop muslinger er overvintringssted for de bakterier, der om sommeren forårsager den livsfarlige havkolera.
Vandtemperaturen generelt er støt stigende, hvilket vil give havkolera-bakterier endnu bedre betingelser end nu.
De nye havbrug vil med deres store forbrug af antibiotika øge sandsynligheden for udvikling af resistente havkolera-bakterier.
En større risiko for infektion med havkolera vil skræmme turister og badegæster væk fra de danske strande.
Lokalt er man imod de nye havbrug, som vil være ødelæggende for den ønskede og planlagte kystturisme.
Havbrug i Kattegat vil medfører øget risiko for udbrud af havlus, der kan angribe vilde havørreder og udgøre en trussel mod disse.
Hver sæson undslipper tusinder af tamme regnbueørreder, som kan trække op i vandløb og grave allerede lagte havørredæg op her.
Man kan ikke fjerne den lokale forurening af havbunden under havbrugene på praktisk vis. Havbunden dør derfor under havbrugene.
Vilde fisk i frivand vil følgelig vil forurenet med foderrester, kemikalier og medicinrester fra havbrugene.
De planlagte havbrug skal primært producere ørredrogn til det japanske marked. Kun forureningen eksporteres ikke.
Produktion af ørredrogn til det japanske luksusmarked ikke løser verdens fødevaremangel, men forværrer den.
Opdræt af fisk i havbrug kræver nemlig et massivt industrifiskeri efter de såkaldte “skidtfisk” til produktion af fiskefoder.
Dette industrifiskeri trækker tæppet væk under de af havets fugle, fisk og havpattedyr, som lever af de samme fisk.
Netto går vandstrømmen ganske vist nordpå fra Østersøen via de danske sunde og bælter til Kattegat og videre ud gennem Skagerak til Nordsøen.
Imidlertid står strømmen i lange perioder stille eller går sågar sydover. Forurening fra havbrug vil således kunne nå at bundfældes undervejs.
Strømmen cirkulerer rundt i Århus Bugt, hvorfor forurening fra havbrug vil kunne bundfældes og ødelægge vandmiljøet her. Udmundingen af Randers Fjord ligeså.
Overfladestrøm og bundstrøm går ofte i stik modsat retning af hinanden. Overfladestrømmen er mere vindafhængig end bundstrømmen.
Lang tids vestenvind presser vand ind i Kattegat og bremser afstrømningen herfra. Ofte i flere dage. Belastningen fra havbrugene øges derfor.

Så vidt så godt. 24 juletips til den fortsatte kamp mod de forurenende havbrug i regeringens, Dansk Folkeparts og Socialdemokratiets til lejligheden opfundne rådighedsrum. Også døbt “grådighedsrummet” af en kvindelig dansk teolog med direkte udsigt til de påtænkte havbrug.

Ring gerne 2332 8988 for uddybning og henvisninger, hvis der er behov. Eller send en mail til steen@ulnits.dk. Alt i den gode sags tjeneste. Vi vil bare ikke have det svineri eller norske tilstande i Danmark!

Dicamba

Den amerikanske kemigigant og giftproducent Monsanto har tilsyneladende set skriften på væggen. I takt med den voksende modstand mod deres Glyphosat og RoundUp-produkter har Monsanto i stigende grad rettet interessen mod et andet af deres giftprodukter:

“Dicamba” er navnet. Et navn, vi kommer vi til at høre meget mere til. Dicamba’s kemiske sammensætning er C₈H₆Cl₂O_3, som lyder navnet 3,6-dichloro-2-methoxybenzoic acid.

Dicamba er i lighed med Glyphosat og RoundUp langt fra nogen nyhed, men har en lang historie bag sig. Dicamba er nemlig en bredspektret plantegift, som Monsanto registrerede allerede i 1967.

Det nye er dels, at Monsanto har intensiveret markedsføringen af denne gamle klassiker – dels at man i mellemtiden har udviklet nye genmodificerede afgrøder (GMO), som er resistente over for netop Dicamba.

Der er en således tale om en fuldstændig parallel til Monsanto’s andre genmodificerede afgrøder, som på samme måde er designet til at være de eneste planter, der kan tåle netop RoundUp. Altså er man som landmand nødt til at bruge de to produkter sammen – Monsanto’s egne GMO afgrøder sammen Monsanto’s egne plantegifte.

Dicamba Drifting

Hermed har vi endnu et makkerpar, der gør brugerne fuldstændig afhængige af Monsanto’s produkter. En pakkeløsning, der stavnsbinder brugerne til kemigiganten og vanskeliggør den nødvendige omlægning af giftlandbrug til økologi.

Dette er jo i sig selv slemt nok. Men i takt med den voldsomme markedsføring og den deraf følgende større udbredelse er der opstået eller opdaget et specielt problem, som er blevet døbt “Dicamba Drifting”, og som på det seneste har fyldt meget i den amerikanske presse.

Problemet er, at Dicamba let fordamper. Det er “volatile”, som man siger og kan læse i de amerikanske aviser. Over en vis temperatur vil en stor del af stoffet fordampe og efterfølgende blive spredt med vinden – til afgrøder, det ikke var tiltænkt, og som ikke kan tåle denne effektive designergift.

Denne uheldige egenskab har allerede medført erstatningssager mod Monsanto for utilsigtet plantedrab over meget store områder. Monsanto har svaret tilbage, at det er landmændene selv, der ikke har udvist den fornødne forsigtighed, når de spredte giften…

“We may be rural hicks, but we’re not stupid,” said Kenneth Qualls, an Arkansas farmer who is a plaintiff in one of the lawsuits.

“We know how to apply chemicals. They are going to blame it on the farmer to reduce their liability.”

Såvidt en udtalelse til amerikanske NewsWeek. Uanset årsag og virkning så har problemet med “Dicamba Drifting” allerede medført, at landbrugsstaten Arkansas har indført forbud mod brugen af Dicamba i en sommerperiode, hvor lufttemperaturen normalt er så høj, at Dicamba vil fordampe fra jorden og dermed spredes til omgivelserne.

Såvel Monsanto som BASF, der også producerer Dicamba, har lyttet til klagerne og udviklet nye versioner, der ikke fordamper så let som originalen. Men det har ikke stoppet klagerne. Indtil videre rapporteres således mere end 3 millioner acres – 12.000 km2 ifølge min lommeregner – som uønsket påvirket af Dicamba Drifting. Med drab af vegetation som det uundgåelige resultat.

Konklusionen

I bedste amerikanske stil har det naturligvis sat gang i et stort antal sagsanlæg mod Monsanto.

Og som altid i disse sager: Der er kun én vej ud af dette gifthelvede, som Monsanto, Bayer, BASF og andre kemiproducenter har påført os:

Omlægning til økologisk landbrugsproduktion.

Helt uden brug af giftstoffer.

Foto: Niels Riis Ebbesen

Læs mere om Glyphosat og RoundUp her

Tankevækkende, at de såkaldte GMO afgrøder i næsten alle tilfælde er:

Glyphosat Modificerede Organismer

Afgrøder, som er genetisk manipuleret, så de som de eneste planter kan tåle herbicidet / plantegiften RoundUp, hvis aktivstof er:

Glyphosat

Glyphosat og RoundUp

marksproejtning-577

Næppe mange andre kemiske stoffer og produkter har fået så megen presseomtale som Glyphosat og RoundUp – begge fra den amerikanske pesticidgigant Monsanto.

RoundUp er ingen nyhed. Pesticidet med dette handelsnavn har været brugt i omkring 15 år herhjemme. Det bruges ikke mindst til den såkaldte “nedvisning” af korn før høsten, hvilket sikrer et ensartet produkt – uden irriterende sideskud, der som de første visner væk.

Udbredelsen i Danmark er stor – med omkring 10% af alle kornarealer og 25% af alle rapsmarker under sprøjtning med RoundUp. Miljøstyrelsen har godkendt denne brug til nedvisning, men kræver dog, at afgrøderne først høstes ti dage efter behandlingen. Allerede her erkender man således en vis risiko i forbindelse med brugen af RoundUp.

Der hersker en hel del forvirring om navne og produkter, der ofte anvendes i flæng i medierne. Her skal derfor indledningsvis ridses op, hvad der egentlig er forskelle og ligheder. Det lette først: Glyphosat er aktivstoffet i og den kemisk aktive del af produktet RoundUp, der sælges overalt i hele verden.

Rundt omkring i verden oplever man imidlertid en stærkt voksende modstand mod Monsanto og især deres RoundUp produkter, som er pesticider til ukrudtsbekæmpelse i haver, parker og landbrug.

“Sprøjtegifte” kalder vi almindelige mennesker den slags stoffer. “Planteværn” kalder landbruget kærligt de samme produkter. Interessen samler sig her om aktivstoffet Glyphosat, der er den virksomme del af RoundUp, og som i dag findes overalt i jord, vand og dyr.

Da man i sin tid lancerede produktet til brug i det moderne landbrug, forsikrede Monsanto, at det aldrig ville kunne nå ned i grundvandet. Det ville være nedbrudt længe inden. Imidlertid gik det helt anderledes. I dag kan man således i alle mennesker finde rester af glyphosat, som stammer fra enten fødevarer behandlet med RoundUp eller drikkevand forurenet med RoundUp.

Efterhånden dukkede der bekymrende beretninger op fra flere steder i verden. Rapporter, der kædede brugen af RoundUp sammen med et stigende antal kræfttilfælde. Staten California tog têten og klassificerede direkte RoundUp og Glyphosat som kræftfremkaldende. Specielt over for de mennesker, der arbejder direkte med sprøjtegiften. Ofte fattige landarbejdere, der ikke bruger beskyttelsesudstyr.

Protesterne bredte sig siden over Atlanten til Europa, hvor modstanden primært vandt fodfæste i Frankrig. Herfra bredte det sig til det meste af Europa, hvor EU-parlamentet nu hele to gange har stemt nej til fortsat godkendelse af RoundUp – til EU-kommissionens store fortrydelse.

1,3 millioner indsamlede underskrifter gjorde trods alt et vist indtryk på de folkevalgte EU-parlamentarikere.

Genmodificerede afgrøder

Men skal man forstå de virkelige problemer og den største risiko med RoundUp og Glyphosat, må vi helt ud i storlandbruget – det, vi herhjemme idag ofte kalder kemilandbruget. Her går snakken ofte og højt om de såkaldte GMO-afgrøder. Det er plantesorter, der er genetisk modificerede, så de kan leve op til krav, de aldrig ville kunne fra naturens hånd.

Det bedst kendte eksempel er den amerianske frø- og giftgigant Monsanto’s genmodificerede afgrøder, som tilfældigvis er resistente over for netop Monsanto’s eget pesticid, RoundUp.

Helt tilfældigt er det nu ikke. Aktivstoffet i RoundUp er som allerede nævnt Glyphosat, der er en efterkommer af den Agent Orange, som amerikanske styrker tilbage i 1960’erne kastede i tonsvis af ud over Vietnam. Formålet var at få træerne til at nedvisne og tabe alle bladene, så fjenden – de lokale vietcong tropper – ikke længere kunne gemme sig under trætoppene.

Et halvt århundrede senere dukker så Glyphosat op af Vietnam-asken – nu i form af en nyudviklet og raffineret sprøjtegift til nedvisning, der sammen med de seneste genmodificerede afgrøder har ændret den industrielle landbrugsproduktion.

giftige_stoffer-961

I høstsæsonen kan man med egne øjne se effekten af RoundUp. For at være helt sikker på at få det hele med, sprøjter landmanden nemlig ofte et lille stykke uden for marken, der skal høstes. Det resulterer i brune rabatter og brunt græs, som ikke er resistent over for RoundUp. Effekten ses overalt.

Denne Deadly Duo har imidlertid også gjort involverede landbrugere totalt afhængige af Monsanto, for det ene produkt fungerer ikke uden det andet. Monsanto’s dygtige biokemikere har nemlig udviklet de nye plantesorter, så kun de kan tåle glyphosaten – giftstoffet i RoundUp. Det kan markedets øvrige sorter ikke.

– Smart gjort, Monsanto. Rigtig smart. Sådan fastholder man sine kunder i et økonomisk jerngreb. “You can check out any time you like, but you can never leave”, som Eagles sang i Hotel California.

Monsanto’s GMO afgrøder er genmanipuleret, så de og kun de kan tåle aktivstoffet Glyphosat i produktet RoundUp. Alle andre planter dør af denne gift.

Monsanto’s dygtige bioteknikere har været inde og rodet med de forskellige afgøders DNA, fjernet specifikke sekvenser, som fra naturens hånd har gjort dem sårbare over for Glyphosat. Og erstattet dem med andre. Monsanto’s egne GMO afgrøder er herefter de eneste, der kan tåle Monsanto’s egne sprøjtegifte.

Denne kombination af gift og giftresistente afgrøder har imidlertid ikke blot gjort landmændene afhængige af begge dele, så Monsanto endnu engang kan tjene styrtende med penge på salget af RoundUp og GMO afgrøder.

Nej, det har også gjort den tvingende nødvendige omlægning til økologisk landbrug langt sværere, end den ellers ville have været. Man er nu nødt til at skifte hele Monsanto-pakken ud – afgrøder og gift – hvilket Monsanto naturligvis ikke synes om og gør alt for at hindre.

Engang påstod Monsanto og de betalte landbrugsorganisationer som nævnt, at Glyphosat aldrig ville ende i grundvandet, men ville blive nedbrudt i de øvre jordlag. I dag ved vi, at det ikke passede.

– I dag pisser vi alle glyphosat…

Så bramfrit udtrykte en EU-parlamentariker det, da alle frivillige parlamentsmedlemmer i en undersøgelse netop var blevet testet positive for glyphosat i urinen. Glyphosaten bliver nemlig ikke som lovet i de øvre jordlag. Glyphosat bliver ikke nedbrudt som ellers lovet. Glyphosat havner i stedet direkte i grundvandet. Og findes nu i såvel øl som vin og drikkevand.

Nu påstår såvel Monsanto som landbruget, at Glyphosat er totalt uskadeligt i de koncentrationer, der forekommer i grund- og drikkevand. Hvorfra de så ved det, aner ingen. Der findes ingen langtidserfaringer, og ingen kender til den såkaldte “cocktail-effekt” af flere samtidige pesticidrester.

Den amerikanske frø- og kemigigant Monsanto tabte derfor både første og anden halvleg i kampen om deres omstridte RoundUp produkt. Hele to gange sagde EU-parlamentet således nej til en forlængelse af Glyphosat som lovlig sprøjtegift. Og Monsantos GMO- afgrøder er stadig ikke tilladt til fødevareproduktion herhjemme. Kun til foderproduktion. Men kampen raser internt i EU.

For Monsanto giver ikke op. Dertil er der investeret alt for mange milliarder dollars i udvikling og markedsføring. Monsanto har derfor netop offentliggjort endnu en undersøgelse, der skal frikende RoundUp og aktivstoffet Glyphosat for mistanken om at være kræftfremkaldende.

Af studiet fremgår, at der ganske vist er en forhøjet tilstedeværelse af kræfttilfælde blandt landmænd, landarbejdere og deres familiemedlemmer. Mennesker, der arbejder med Glyphosat og RoundUp i det daglige.

Men undersøgelsen konkluderer alligevel frejdigt, at det sandsynligvis skyldes disses eksponering over for (andre) pesticider (!), udstødninggasser, gødningsstoffer, opløsningsmidler, brændstof, støv, virus og bakterier med mere, der nu måtte forekomme i den daglige landbrugsdrift.

Undersøgelsen frikender lige akkurat og helt specifikt RoundUp for at være skyld i den øgede forekomst af kræft blandt de undersøgte mennesker. Hvordan man så end kan drage den konklusion. Man fornemmer en vis Bæredygtigt Landbrugs-logik i konklusionerne.

Undersøgelsen er publiceret i “Journal of the National Cancer Institute” og refereret i en artikel i amerikanske “Newsweek”.

Hvem, der har betalt undersøgelsen, vides ikke. Vi ved blot, at Monsanto flere gange tidligere er taget i betalt arbejde og bedrageri. Og man må sige, at Monsantos publicering af resultaterne – den 9. november 2017, selveste dagen hvor RoundUps fremtid netop skulle afgøres endnu engang i EU – var rigtig godt timet. Men det blev alligevel til endnu et nej fra EU-parlamentet.

EU-kommissionen giver imidlertid ikke op, men har lovet at genfremsætte forslaget senere på året. EU-kommissærerne har ganske vist aflagt ed på, at de vil være fuldstændigt uafhængige og repræsentere fællesskabets interesser frem for deres egne landes.

Det er desværre blot langt fra altid tilfældet.

Monsanto – nu mod Vietnam

Monsanto kan se frem til at skulle i retten igen. Denne gang mod Vietnam og for de mange tons Agent Orange, der blev spredt af amerikanske fly under Vietnam-krigen.

Giften blev spredt med det formål af nedvisne skov og mangrove, så træer og buske tabte bladene og ikke længere kunne skjule vietcong’erne.

Amerikanske krigsveteraner fra Vietnam fik i 1984 udbetalt millionstore erstatninger efter at være udsat for den giftige Agent Orange. De dengang største nogensinde.

Og senest har en amerikansk pedel så fået tilkendt en milliarderstatning for kræft forårsaget af RoundUp, som er den moderne arvtager til Agent Orange. Fra samme producent. RoundUp bruges i dag også til nedvisning af afgrøder før og efter høst.

Nu håber de vietnamesiske myndigheder derfor, at turen er kommet til de omkring én million vietnamesere, som lider under eftervirkningerne fra Agent Orange. At de også kan få økonomisk kompensation fra Monsanto. Om ikke ved amerikanske domstole så internationale.

Agent Orange var en plantegift, der som vore dages RoundUp desværre har vist sig at kunne andet og mere end få blade til at falde af.

– Transgene eller genmodificerede?

Hvis du vil vide mere om forskellen på genmodificerede og transgene organismer, da bør du læse artiklen “FrankenFish” under “Biologi”

Det er stærke sager…

Læs mere om Dicamba fra Monsanto her