Forfatterarkiv: Steen

Levende Hav mod forurenende havbrug

IMG_4507

Argumenterne mod havbrug

– Hvorfor er det så, at flere og flere mennesker og organisationer går imod havbrugene? JP Østjylland har med Nina Bjarup Vetter som kilde opstillet modstandernes argumenter – her i forkortet og redigeret form:

  • Havbrug vil skade kystturismen ud for Djursland, Anholt og Gilleleje.
  • Kysterne vil forurenes af kvælstof, fosfor, kobber, fiskefoder og medicinrester
  • Borgerne på land har siden 1980’erne betalt milliarder af kroner til kloakering og rensningsanlæg.  Hvis havbrugene kommer, kan de forurene havmiljøet helt gratis.
  • Muslingefarme, som man mener kan optage forureningen fra havbrugene, vil beslaglægge flere kvadratkilometer af havet. De vil samtidig udlede store mængder af drivhusgassen methan.
  • Produktionen af fisk i havbrug vil ikke skabe en CO2-venlig fødevare til verdens sultne, men primært ørredrogn til det japanske luksusmarked. Havbrugene er desuden en trussel mod havets vilde fisk, som overfiskes til foder til fiskene i havbrugene.
  • De 8 udpegede zoner til havbrug vil give problemer med havlus på grund af det høje saltindhold i Kattegat og dermed true både havørred og Gudenå-laks.
  • Fisk i bure i havbrug er uetisk og med epidemiske sygdomme og sår og med meget ringe livsvilkår. Ofte dør mere end hver femte fisk inden ”høst”. Det kan blive en ny slags store svinefarme – bare under vand.

IMG_4499

Samtlige byrådsmedlemmer i de berørte kommuner er imod havbrug og har gjort indsigelser.

Imod er også erhvervsfiskerne, Danmarks Sportsfiskerforbund, Kano- og Kajakforbundet, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, landbruget, Verdensnaturfonden, Levende Hav og en lang række andre organisationer og enkeltpersoner.

© 2018 fotos: Steen Ulnits

Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du give din mening til kende og protestere mod de nye havbrug ved at klikke ind på siden her:

“Nej til havbrug” er en sammenslutning af foreninger og enkeltpersoner, der alle er imod etableringen af forurenende åbne havbrug i danske farvande. Som ikke ønsker norske tilstande. 

www.nejtilhavbrug.dk

CAT S60 FLIR

IMG_0753

Er man til The Rough Outdoors, er man sikkert også til The Tough Smartphones. Eksempelvis fra amerikanske Caterpillar, der dog nok er bedst kendt for store og tunge maskiner til Heavy Lifting and Loading. Men er man generelt til Gear, så er man sikkert også til Flir…

Det sidste kræver nok lidt forklaring. “FLIR” er nemlig en forkortelse for “Forward Looking Infra Red” – altså et fremadrettet infrarødt kamera. Infrarød (IR) fotografering forveksles ofte med natfotografering – altså i totalt mørke – men det er ikke det samme. Infrarøde kameraer kan nemlig ikke altid se om natten.

Infrarød fotografering går i stedet for at indfange synlige lysbølger ud på at registrere og fotografere for os usynlig varmestråling. Alt levende afgiver varme, og det kan et moderne infrarødt kamera tydeligt registrere. Jo mere varme desto større tydelighed. Denne varme kan indfanges og videregives som synligt lys – oftest med koldt som blåt og varmt som rødt. Ud fra farven kan temperaturen ligeledes anslås omtrentligt.

Men ikke kun levende organismer afgiver varme – det gør mange døde ting også. Et godt eksempel er elektronik, som afgiver mere eller mindre varmestråling, der igen kan registreres af et infrarødt kamera. Specielt under belastning stiger varmeudviklingen i elektroniske kredsløb og elektriske forbindelser.

Samme IR kamera kan ligeledes registrere kuldebroer i bygningsværker, som er dårligt isolerede. Derfor bruges teknologien ofte i bygge- og anlægsbranchen – til at afsløre fejl og mangler.

Jeg brugte det som noget af det første på mit eget sommerhus – til at dokumentere, hvad både jeg selv og de lokale gråspurve havde vidst i mange år: At taget er rigtig dårligt isoleret. Der ligger kun sjældent sne. Og da kun i kortere perioder. Her kan man som lille fugl altid varme sine kolde fødder på en frostdag…

Tougher than the rest…

Infrarød kamerateknologi har eksisteret i mange år, men hidtil været for kostbar en teknologi til almindelige kameraer. Det har amerikanske Caterpillar imidlertid tænkt sig skulle være anderledes. De er allerede til stede på byggepladser verden over – med såvel megamaskiner som toughphones – og har nu allieret sig med producenten FLIR, som allerede havde lanceret et IR modul til brug med smartphones.

Resultatet af dette samarbejde mellem Caterpillar og FLIR foreligger nu – i form af verdens første smartphone med indbygget infrarødt termisk kamera. CAT S60 hedder modellen, som er seriens flagskib, og som indeholder ganske meget avanceret elektronik. Altsammen pakket ind i en meget robust skal af helstøbt aluminium.

Det er denne metalramme, som gør, at S60 dels er er ganske tung af sin størrelse – hele 235 gram – dels lever op til de amerikanske militærstandard MIL-SPEC 810G. Og mere til.

Det betyder, at S60 tåler vibrationer, stød og slag, der ville sætte de allerfleste andre smartphones ud af spillet på kort tid. Den er certificeret til at kunne tåle et fald på beton fra 1,8 meters højde, og den kan arbejde i temperaturer mellem minus 25 og plus 55 grader. Mere har vist kun de færreste brug for…

Skærmen kan betjenes med handsker på og i våd tilstand. Med hele 540 nits er den samtidig mere lysstærk end de fleste og dermed absolut brugbar i klart solskin. Hvor almindelig skærme i regelen er dækket med hærdet glas på omkring 0.4 mm’s tykkelse, er S60 dækket af hele 1mm Gorilla Glass 4.

CAT S60 lever så rigeligt op til IP68 standarden, som kræver, at produktet skal kunne tåle 30 minutters ophold på mindst 1,5 meter vand uden at lække. Caterpillar garanterer, at S60 kan overleve dybere vand i længere tid end som så. Således lover man 5 meters dybde i op til 60 minutter. Det er nok til, at telefonen uden videre bør kunne bruges til undervandsoptagelser – fra waders eller iført snorkel og maske.

Jeg har ikke testet langtidsholdbarheden heraf, men det kommer. Husk blot at stille åbningerne til henholdsvis mikrofon og højttaler på “5 m” med de to dertil beregnede knapper. Til normalt brug bør de stå på “2 m”, som ikke hæmmer lyden. Og sørg så for, at klappen til de to SIM-kort og SD-kortet også er forsvarligt lukket:

Caterpillar går infrarødt

Det er naturligvis det infrarøde varmekamera – FLIR – der tiltrækker sig den største opmærksomhed på CAT S60. Med rette, for ingen anden smartphone tilbyder noget lignende. Ikke blot tilnærmelsesvis. Det FLIR, som byder på radikalt andre muligheder. FLIR, som – ud over de rent professionelle anvendelsesområder for håndværkere – for alvor bringer legebarnet frem i selv granvoksne mænd.

I starten er det uhyre interessant at tage IR fotos af alt muligt og umuligt. Nyhedens interesse fortager sig dog snart, og interessen vender sig for en stund mod det indbyggede 13 MP kamera af den konventionelle CMOS-type.

Da Caterpillar tilbage i 2016 netop havde lanceret S60, fik jeg fingre i et testeksemplar. Desværre havde kameraet dengang stadig en del løse ender og uforløste problemer. Blandt andet var det utrolig langsomt – både til at fokusere, tage billedet og gemme det. Faktisk var det så langsomt, at det alene fik mig til at returnere kameraet.

I mellemtiden har Bullit arbejdet videre med problemerne, som i dag synes at være løst. S60 har stadig ikke et kamera, der isoleret set retfærdiggør prisen, men det tager absolut brugbare billeder og gør det lige så hurtigt som de fleste andre smartphones.

CAT S60 giver i dag resultater, man i langt de fleste tilfælde sagtens kan leve med. Jeg har i hvert fald ikke oplevet bare tilløb til de samme problemer, som første generation bød på. Og det gælder såvel still-billeder som video. Begge dele ligger i den bedre ende af middelprisklassen.

De samme fremskridt har også FLIR kameraet gjort. Det er også blevet langt hurtigere og mere driftssikkert end første generation. Ja, faktisk er det nu direkte brugbart, hvad de første udgaver bestemt heller ikke var.

“FLIR” står som tidligere nævnt for “Forward Looking Infra Red” – et lidt mærkelig forkortelse eller betegnelse for et termisk kamera, der registrerer infrarød varmestråling.

Infrarøde kameraer er intet nyt. Men først nu er de kommet så meget ned i størrelse og pris, at de først kunne fås som tilbehør til eksisterende smartphones – siden som en integreret del af en smartphone. CAT S60 er dermed et banebrydende produkt – en nyskabelse, som giver helt nye muligheder.

Der er flere anvendelsesområder. Der er byggepladsen, som nok var Caterpillar eller Bullits første mål. Her kan man affotografere byggeriet på vanlig vis og supplere med infrarøde optagelser, som viser elektriske installationer eller diverse rørføringer – med eller uden strøm og væske i.

Flere viceværter og ejendomsadministratorer har således allerede haft stor glæde af IR fotos, som hurtigt har kunnet afsløre, hvor anmeldte problemer stammede fra. Det være sig lækkende rør eller kortsluttede ledninger. De viser sig hurtigt på IR fotos – når man ellers ved, hvad man skal kigge efter. Det samme gør kuldebroer med dårlig isolation, utætte døre og vinduer etc. De afsløres øjeblikkeligt.

Og så er der den anden gruppe, som vi udendørsfolk tilhører. Sejlere, jægere og fiskere, som primært har brug for den mest robuste, stødsikre og vandtætte smartphone, de overhovedet kan komme i nærheden af. Som primært vil bruge det almindelige kamera til snapshots af landskaber og trofæer – sekundært det infrarøde kamera, som for os nok mest er skæg og ballade.

Er man til gear og til lir, og skal man have glæde af sit FLIR, da kræver det, at man sætter sig lidt ind i teknologien. Og lærer at forstå, hvordan man egentlig kan eller skal tolke de færdige IR fotos. De kan nemlig se meget forskellige ud.

Herunder et enkelt billede af et glas varmt vand, der på FLIR og med det rette filter ser noget mere spændende ud end den ægte vare i det virkelige liv:

Når man har taget et FLIR foto, kan man trække ned i billedet, der så afslører et almindeligt foto af samme motiv bagved. Ganske vist i en tilsvarende lav opløsning, men det kan i praksis være en stor hjælp til at identificere, hvad man egentlig ser på og har IR fotograferet. Godt tænkt, FLIR.

Konklusionen

Caterpillar’s S60’er er et spændende nicheprodukt, som imidlertid udfylder flere forskellige nicher. Dels er der den nok oprindelige målgruppe, hvis daglige arbejdsplads er byggepladser og lignende steder, hvor der sker meget, som vil kunne tage pusten fra en almindelig smartphone.

Og dels er der udendørsfolket – jægere, fiskere og sejlere med flere – som i S60 har fået en spændende ny makker, de kan tage med overalt – uden tanke på, om den nu også kan holde til det. S60 er et indlysende valg, hvis man færdes ved vandet. Selv lettere undervandsfotografering ned til 5 meters dybde klarer den uden at kny.

Jeg har loadet min S60’er op med ViewRangers kortapplikation, som sammen med Google Maps, Compass og den indbyggede GPS gør det svært at fare vild. Og let at finde rundt i såvel lys som mørke. I dagslys brillierer skærmen ved at kunne ses bedre end de fleste i direkte sollys.

I praksis bruger man den indbyggede FM-radio meget mere, end jeg havde regnet med, så den er klart et ekstra plus. Ikke mindst hvis man er i felten uden mobildækning og gerne vil have farvandsudsigten, er den guld værd. I hvert fald så længe vi stadig har FM i lille Danmark. Men det har vi jo lykkeligvis netop fået forlænget med yderligere to år! Som altid er det hovedtelefonerne, der udgør FM-antennen.

Vil man høre musik uden hovedtelefoner, er den frontvendte højttaler på S60 en uhyre positiv oplevelse. Vel blandt markedets bedste uanset prisen. En rigtig positiv overraskelse, der dog kræver, at man ikke har gjort mobilen vandtæt helt ned til 5 meter – med lukkede skodder for mikrofon og højttaler.

Det almindelige kamera på CAT S60 tager overraskende gode billeder. IMG_2654

Det indbyggede FLIR kamera er brugbart i mange sammenhænge, men er – og det skal jeg gerne indrømme – mest af alt legetøj for voksne mænd, der måske ikke er blevet helt voksne endnu. Og som måske heller ikke så gerne vil være det…

Men vi har det rigtig sjovt sammen, S60 og jeg, og det er jo ikke uvæsentligt. Samtidig spiller den perfekt sammen med mit Casio Protrek smartwatch.

Set til kr. 3.500,- hos Go Blue i Holstebro

© 2018 Tekst: Steen Ulnits

CAT S61 på vej

Caterpillar og Bullit har haft god succes med deres CAT toughphones. Således melder Bullit, at man netop har rundet den første million solgte CAT mobiler, og at man lige nu er i færd med at lancere opfølgere til de eksisterende modeller.

Interessen samler sig naturligvis om S61, der skal løfte arven efter den nuværende og ovenfor omtalte S60’er. Som billedet herunder viser, så ser den lille ny mindre dramatisk ud end sin forgænger. Men den er fysisk større – med en 5,2 tommer skærm mod den nuværende 4,7 tommers. Og en opløsning på 1080 x 1920 pixels mod de nuværende 720 x 1280 pixels. Omsat til pixeltæthed/skarphed er det 424 ppi mod de nuværende 312 ppi.

Det er på godt og ondt. Godt, fordi man principielt aldrig kan få en stor og skarp nok skærm. Og skidt, fordi en større og mere højopløst skærm uundgåeligt dræner batteriet tilsvarende hurtigere. Det har Bullit taget højde for ved at forsyne den fysisk større S61’er med et større batteri på 4.500 mAh – mod S60’erens 3800 mAh. Begge naturligvis Li-Ion.

Det almindelige kamera er opgraderet fra de nuværende 13 MP til nu 16 MP, hvilket er en ret uvæsentlig opgradering. S60’eren besidder allerede et rigtig godt kamera. Tilsvarende er selfie-kameraet opgraderet fra 5 MP tll 8 MP på S61. For god ordens skyld består skærmen på S61 af Gorilla Glass 5 – mod kun 4 på S60.

Den helt store forskel finder vi i det infrarøde og termiske FLIR kamera, som har fået fordoblet opløseligheden. Ingen dum ting, hvis man gerne vil bruge sine IR fotos til andet og mere end skæg og ballade. S61 byder således på hele 2160p@30fps, hvor S60 har måttet nøjes med 1080p@30fps. En markant opgradering, der for nogle med sikkerhed vil medføre et skift til den nye S61’er.

S60 brillierer med en vandtæthed på ned til 5 meter i 60 minutter – hvis man altså husker at lukke indgangene til henholdsvis mikrofon og højttaler. Ellers lover Caterpiller kun ned til 2 meter. Den nye S61 har ingen sådanne ekstra forseglinger. Til gengæld lover Bullit, at den kan klare ned til 3 meter i op til 60 minutter. Uden dikkedarer. Saltvand inklusive.

Endelig leveres S61 med indbygger laser til afstandsmåling og opmåling, der virker på op mod 10 meters afstand. En feature, mange nok vil sætte rigtig stor pris på. Amatører såvel som professionelle. Til gengæld er det nok kun sidstnævnte, der vil forstå at værdsætte den ligeledes indbyggede detektor til giftige gasarter. Og kan leve med en vægt, der nu opgives til hele 250 gram. Mod S60’erens i forvejen heftige 235 gram.

Bedømt ud fra tilgængelige fotos af den nye S61, så kan vi konkludere, at den nok er fysisk større og med bedre specifikationer på de fleste områder (vandtætheden undtaget). Men at den samtidig har mistet det mere ekstreme og rå look, som S60’eren byder på i rigt mål. Samt den handy størrelse, der lige smutter ned i en bukselomme.

Til gengæld ser S61 ud til med sin nubrede bagside at være noget mere grebvenlig end den glatte S60. Sidstnævnte bør have et grebsikkert etui med strop – for ikke at havne på dybt vand i utide…

S60 leveres i konfigurationen 32 MB lager og 3 GB hukommelse. Efterfølgeren S61 er opgraderet med 64 MB lager og 4 GB hukommelse.

Vejledende pris på S61 er omkring 50% dyrere end for S60, der til gengæld lige nu kan fås til det halve: Godt 3.500 kroner for S60 mod knap 7.000 kroner for S61.

 

 

“Havlyd” ved Glatved

IMG_2339

www.nejtilhavbrug.dk – det nye logo

IMG_2586

Nej til Havbrugs arrangement på Glatved Strand var velbesøgt

IMG_2587

“Vi elsker vort Vand” – ikke kun ved midsommer!

IMG_2588

Havbrugsbandet “Havlyd” med deres fængende protestsang

IMG_2589

Lokale politikere var mødt op for at give deres besyv med

IMG_2590

Manden bag protestbålene: Carsten Kent Strandberg

IMG_2591

Musikken næsten helt ude i brændingen

IMG_2592

Såvel store som små protestsangere var med

IMG_2593

Succes: 53 uger og 53 bål senere

IMG_2309Her er der ansøgt om nye havbrug langs Djursland…

Glatved Strand, 3. juni 2018

Fejring af 1-årsdagen for de første bålafbrændinger mod de planlagte forurenende havbrug.

Regeringen – bestående af Venstre, Konservative og Liberal Alliance med hjælp fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet – har opfundet et såkaldt “råderum” til anlæg af nye og stærkt forurenende havbrug i Kattegat.

Dette uagtet, at 117 ud af vore 119 havområder i EU’s Vandrammedirektiv end ikke opfylder de krav om “god økologisk tilstand”, som direktivet foreskriver. “Nej til Havbrug” mener slet og ret, at der overhovedet ikke er plads til forurenende havbrug i vore sårbare indre danske farvande. De skal op på land i stedet, hvor fiskene kan produceres uden samtidig forurening af omgivelserne.

Det hele hænger således slet ikke sammen. Heller ikke med det fantasifulde forslag om en “kompenserende muslingeproduktion”, der dels overhovedet ikke er dokumenteret i åbent Kattegat – dels vil optage flere kvadratkilometer af søterrtoriet. Dette til stor gene for skibstrafikken, der med sikkerhed før eller siden vil kollidere med havbrugene.

Med det uundgåelige resultat, at tamme regnbueørreder i hundredtusindvis vil slippe ud i frivandet. Herfra vil de så som kønsmodne søge op i vandløbene for at gyde og grave havørredernes allerede lagte æg op af gydebankerne.

Det har vi allerede set på Sjælland, og det vil vi komme til at se på Djursland.

NTH logo - hvid

Havlus og havkolera

Og så har vi endda slet ikke talt om havlusene, der i millionvis uundgåeligt vil blive tiltrukket af de mange tusinde fisk i de åbne netbure. Til stor skade for vildfiskene omkring havbrugene. Eller medicinresterne, som risikerer at skabe resistente havkolera-bakterier i bunden under burene. Eller de giftige kemikalier, der bruges til at holde netmaskerne fri for begroning med alger. Og så videre.

Der er således kun dårligt at sige om de lavteknologiske åbne WAT (Worst Available Technology) havbrug, som blot leder alt spildevand urenset ud i Kattegat. Med mindre man da er en af de få heldige havbrugere, der får foræret gratis ret til at forurene frit og score millioner af lettjente kroner på svineriet. I vækstens og eksportens hellige navn.

Havbrugene skal derfor op på land, hvor de hører til. Teknologien og den fornødne knowhow hertil har vi allerede i rigt mål. Også herhjemme. Den er naturligvis dyrere at implementere end blot at hælde alt spildevand urenset ud i Kattegat, som planen er lige nu.

Landbaserede havbrug med recirkulering og rensning af vandet i lukkede kredsløb går under betegnelsen BAT, hvilket betyder Best Available Technology. De kan gøres helt forureningsfri. I modsætning til de planlagte åbne havbrugs WAT: Worst Available Technology.

Såvel Norddjurs som Syddjurs kommuner har derfor inviteret havbrugene ind på land, hvor forureningen kan kontrolleres. Her har kommunerne afsat plads til nye landbaserede fiskeopdrætsanlæg. Dem er der fremtid i.

Det er der ikke i at svine det hav til, som danske skatteydere hidtil har postet mere end 9 milliarder skattekroner i at rense – via bedre rensning af spildevandet.

At lade et fåtal i forvejen velstående havbrugere svine det samme vand til igen – helt gratis – er derfor en hån mod alle os skatteborgere.

Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du give din mening til kende og protestere mod de nye havbrug ved at klikke ind på siden her:

 

“Nej til havbrug” er en sammenslutning af foreninger og enkeltpersoner, der alle er imod etableringen af forurenende åbne havbrug i danske farvande. Som ikke ønsker norske tilstande. 

www.nejtilhavbrug.dk

Relaterede artikler om havbrug:

 

– Er himlen nu altid blå?

Rød solnedgang på Jorden

“Oven over skyerne er himlen altid blå” lyder det så smukt i sangen. Men er det nu også altid tilfældet? Her på Jorden og andre steder i verdensrummet?

Alle, der har fløjet, ved, at det rent faktisk ér tilfældet: Uanset hvor gråt og vådt, det end måtte være nede på Jorden, så er der altså altid blåt over skyerne. Hvis det vel at mærke er dag. Om natten er der naturligvis sort.

Det samme, hvis man fortsætter ud gennem atmosfæren. Da bliver himlen gradvis mere sort – selv midt på dagen i højt og klart solskin. Der er nu ikke længere nogen atmosfære til at bryde og reflektere sollyset.

– Men hvorfor har himlen på Jorden egentlig farven blå, når der ingen skyer er? – Eller rød, når Solen står op og går ned?

Alt lys i vor del af universet stammer fra Solen, der brænder brint, så det er en fornøjelse. Energien udsendes som lys, der er hvidt, når det efter nogle minutters rumrejse – med lysets hast! – når ud til Jorden. Hvidt, som er vor definition, når alle farver er samlet i ét.

Først når det hvide lys bøjes eller brydes, træder de forskellige farver frem. Og det kan ske på mange forskellige måder. I mange forskellige medier. I luft eller vand. Med eller uden partikler, som igen kan bestå af mange forskellige stoffer. Altsammen resulterer det i forskellige farver.

Blå himmel – rød solnedgang

Når Solen står højt på himlen, passerer den mere eller mindre lodret ind gennem atmosfæren. Det energirige blå lys spredes da af partikler i atmosfæren, og himlen bliver blå. Lyset har da en kortere vej end tidligt og sent på dagen, hvor Solen står lavere og lyset derfor må tilbringe en længere afstand gennem atmosfæren.

Den længere afstand gør, at det mere energirige og kortbølgede lys i den blå ende af spektret filtreres fra eller spredes. Det når ikke igennem. Det gør derimod det mere langbølgede røde lys, som derfor kommer til at præge solopgang og solnedgang.

Det samme sker, dersom der er mange partikler i atmosfæren, som sollyset skal passere igennem, før det når ned til os. Det kan være i form af vanddamp som i skyer – heraf det gamle mundheld, at “når solen går ned i en sæk, står den op i en bæk” – eller i form af faste partikler fra eksempelvis forurening.

Da jeg for snart mange år siden arbejdede i Kina, boede vi i Shanghai, som netop da havde påbegyndt den første spæde industrialisering inden for fast afstukne kapitalistiske rammer. Fra mit hotelværelse på 21. etage havde jeg udsigt til den smukkeste og indtil da mest blodrøde solnedgang, jeg nogensinde havde set.

Det var sidst i 1980’erne, hvor man endnu ikke havde defineret ordet “smog” – en sammenstilling af ordene “smoke” (røg) og “fog” (tåge).

Men den smukke røde farve skyldtes netop det: Forurening fra industrien, som dengang for alvor var begyndt at tage fart. Med en hidtil uset mængde partikler i luften, som hver dag resulterede i smukke blodrøde solopgange og solnedgange.

Tredive år senere havde forureningen udviklet sig så meget, at indbyggerne i Shanghai måtte have ansigtsmasker på for ikke at blive syge. Luftvejsinfektioner var blevet en folkesygdom og anerkendt dødsårsag.

Den erkendelse tog lidt af glansen af 1980’ernes smukke solopgange og solnedgange i Shanghai. Nu er det så som så med at nyde de røde farver først og sidst på dagen…

Rød himmel – blå solnedgang

Vi kender alle Mars, som ikke uden grund kaldes “den røde planet”. Mars syner tydeligt rød selv på lang afstand – farvet af det fine, røde Marsstøv, som har været et problem for al elektronik og mekanik, det er lykkedes os at landsætte på den røde planet. Støvet består primært af jernholdige materialer.

Støvet er samtidig så fint, at det er næsten umuligt at holde ude af mekanik og elektronik, som derfor bryder sammen på kortere tid, end videnskabsmænd og -kvinder på Jorden gerne havde set. De kraftige støvstorme, som præger Mars, har dog også en fordel: Gammelt støv blæser af, inden det erstattes med nyt!

De meget fine støvpartikler på Mars har endnu en effekt. Partiklerne er så små, at de spreder lyset på en helt speciel måde. Daglængden på Mars er næsten den samme som på Jorden – blot 39 minutter længere. Jorden og Mars roterer således næsten lige hurtigt om sig selv.

Til gengæld er et Marsår med sine 687 døgn næsten dobbelt så langt. Det skyldes afstanden til Solen, der er så meget længere end fra Jorden, at året bliver længere og klimaet koldere. Mars’ rotationsakse hælder også som Jordens – med det resultat, at der findes en nordpol og en sydpol samt skiftende årstider. Se meget mere herom i artiklen “Solsystemet“.

I lighed med Jorden har også Mars en atmosfære, omend den er langt tyndere og primært består af drivhusgassen kuldioxid. Uden denne atmosfære ville himlen over Mars være kulsort – som tilfældet er på samtlige andre himmellegemer uden en atmosfære. Nu er daghimlen i stedet gullig – med en karakteristisk og kold blå solnedgang.

Den blå farve skyldes, at det meget fine Marsstøv har en størrelse, så det blå lys mere effektivt trænger igennem atmosfæren. Når det blå lys spredes af støvet, forbliver det tættere på Solens retning, end lyset fra de øvrige farver gør. Resten af himlen er gul til orange, da det gule og det røde lys spredes over himlen i stedet for at blive absorberet.

Det er i hvert fald NASA’s egen forklaring på de smukke blå solnedgange, der har fascineret astronomer verden over, siden de første fotos blev transmitteret ned fra Curiosity Rover’s mastekamera den 15. april 2015.

Da blev der sukket dybt og længe på observatorier og universiteter verden over!

© 2017 Steen Ulnits

 

Nyt laksestop i Nordatlanten

En ny og netop underskrevet 12-årig aftale om en forlængelse af laksestoppet i Nordatlanten giver håb for fremtiden. Også fremover vil atlanterhavslaks fra hele Nordeuropa og Nordamerika frit kunne vokse sig store i farvandet omkring Grønland og Færøerne.

Atlantic Salmon Federation (ASF) og North Atlantic Salmon Fund (NASF) har netop indgået nye aftaler med kommercielle laksefiskere i Grønland og Færøerne. Aftalen vil beskytte tusinder af voksne og vilde atlanterhavslaks fra kommercielle net og langliner, så de kan vende tilbage til nordamerikanske og europæiske floder for at gyde.

Den nye grønlandske laksebeskyttelsessaftale vil vare i 12 år (2018-2029). Repræsentanter for ASF, NASF og den grønlandske fangerorganisation KNAPK afsluttede aftalen den 24. maj i Reykjavik, Island efter mere end 12 måneders forhandlinger. Færøernes aftale mellem ASF, NASF og Færøernes Lakseskibsfartsforening (Laksaskip) blev underskrevet i Reykjavik den 22. maj og fortsatte en flere årtier lang ophævelse af kommercielt laksefiskeri fra 1991.

Farvandene omkring Grønland og Færøerne er kritiske opvækstområder for vilde atlanterhavslaks fra hundredvis af vandløb i Nordamerika og Europa.

Kommercielle fangster i disse områder er kendt som “mixed stock” fiskeri, fordi laksene stammer fra såvel relativt sunde bestande som truede. Dette fiskeri påvirker sårbare floder som Penobscot floden i USA og St. John floden i Canada samt ikoniske floder med reducerede bestande som Tweed i Skotland, Big Laxa på Island og Alta i Norge.

– Det er meningsfuldt og afgørende at reducere høsten af ​​vilde atlanterhavslaks i disse havområder, men ikke kun for laksens bevarelse, men også for den globale biodiversitet og vores floder og oceaners sundhed, udtalte præsident Bill Taylor ASF.

– Den bedste måde at redde nordatlantisk laks på er at reducere antallet af dræbte, udtalte NASFs amerikanske formand Chad Pike og fortsatte:

– Det unikke havmiljø omkring Grønland og Færøerne er dér, hvor voksne fisk fra over 2.000 floder i hele Nordatlanten er kendt for at tilbringe deres vinterfødesøgning.

Disse bevaringsaftaler skaber reservater for vilde laks i deres kritiske levesteder, hvilket er en historisk gevinst for laksebeskyttelsen.

I henhold til aftalen vil de grønlandske og færøske delegationer til den nordatlantiske laksebeskyttelsesorganisation (NASCO) deklarere nul kommercielle kvoter på næste måneds internationale topmøde i Portland, Maine. Som følge heraf vil voksne laks, der ellers ville blive fanget i kommercielle net, begynde at vende tilbage til deres fødevandløb i foråret 2019.

Til gengæld for det ikke-kommercielle laksfiskeri i Grønland vil ASF og NASF finansielt støtte økonomisk udvikling, videnskabelig forskning og uddannelsesinitiativer med fokus på havbevarelse. Fastboende fiskere med licens må dog fortsætte med at fange til eget forbrug. 

På Færøerne har der været en historisk aftale siden 1991, og laksfiskeriet her har været indstillet siden dengang. Orri Vigfusson, grundlægger af NASF, forhandlede transaktionen på plads med den dengang fremsynede færøske regering.

Ifølge hidtidige ASF-NASF-KNAPK aftaler har de videnskabelige og regulerende myndigheder kunnet rapportere om stigninger i antallet af store laks, der vender tilbage til nordamerikanske og europæiske floder.

I dette tilfælde vil et 12-årigt stop for kommercielt laksefiskeri sikre fremtiden for to hele generationer af vilde atlanterhavslaks. Den grønne streg markerer minimumantal for sikker overlevelse af arten.

Alle penge, der kræves til støtte for disse aftaler, rejses privat fra donorer og tilhængere af ASF og NASF.

© 2018 Steen Ulnits

Atlantic Salmon Fund (ASF) blev dannet i 1948 for at bevare, beskytte og genoprette vilde atlanterhavslaks og deres omgivelser.

North Atlantic Salmon Fund (NASF) blev grundlagt i 1996 med opkøb af laksekvoter for øje. Datterselskaber i Island, Skandinavien og Vesteuropa.

 

 

Lov om ministres ansvarlighed

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldeborg, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Loven angår ministres ansvar for deres embedsførelse.

§ 2. Borgerlig straffelovs almindelige del finder anvendelse.

§ 3. Ved anvendelsen af borgerlig straffelovs regler om ansvar for medvirken til en lovovertrædelse skal en minister anses for medvirkende til en underordnets handling, når

1) han har været bekendt med, at den pågældende handling ville blive foretaget, og har undladt at søge dette hindret.

2) handlingen har været et nødvendigt eller naturligt middel til gennemførelse af en beslutning, for hvilken ministeren er ansvarlig.

3) han har fremmet handlingens udførelse ved ikke i rimeligt omfang at føre tilsyn og fastsætte instrukser.

§ 4. Ansvar for en af kongen underskrevet beslutning påhviler såvel enhver minister, der har medunderskrevet, som ministre, der på anden måde har medvirket til beslutningens tilblivelse.

§ 5. En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse, såfremt en minister giver folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen.

§ 6. Straffen efter § 5 er bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. Er forholdet begået af uagtsomhed, er straffen bøde eller hæfte.

Stk. 3. Bødestraf fastsættes efter borgerlig straffelovs regler om dagbøder.

§ 7. Bestemmelserne i § 6 gælder kun, såfremt strengere straf ikke er hjemlet i den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Borgerlig straffelovs §§ 155-157 gælder ikke for ministre.

§ 8. Ministres strafansvar forældes efter borgerlig straffelovs §§ 93-95. Forældelsesfristen er dog i intet tilfælde mindre end 5 år.

§ 9. Med hensyn til erstatningsansvar i anledning af ministres handlinger gælder de almindelige regler om erstatning for skade forvoldt af personer i statens tjeneste.

Givet på Christiansborg slot, den 15. april 1964.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

FT_Jacob_Jensen

Herover: Jacob Jensen (V): Folketingsmedlem og havbrugsbestyrelsesmedlem

Øverst: Esben Lunde Larsen (V): tidl. miljø- og fødevareminister

Nederst: Eva Kjer Hansen (V): tidl. miljø- og fødevareminister

Fotos: © Folketinget

Jeg er nok en naiv person rent politisk, men hvornår fanger bordet – hvis overhovedet nogensinde:

  1. Man fremlægger som minister nogle data, Folketinget skal bruge til at træffe beslutninger ud fra.
  2. Man bliver undervejs gjort opmærksom på, at de bestilte/foreliggende data nok ikke holder stik.
  3. Man undlader som minister at gøre øvrige politikere/partier opmærksomme på det tvivlsomme heri.
  4. Man fremlægger alligevel lovforslaget, som efterfølgende vedtages på det kendte tvivlsomme/fejlagtige forlæg.
  5. Det dokumenteres, at grundlaget for det vedtagne ikke var/er korrekt. Det er faktisk beviseligt forkert.
  6. Kan man nu og på denne yderst tvivlsomme baggrund lovligt gennemføre og implementere en vedtaget lov?

Det svarer jo til, at man dømmer en mand til døden; finder ud af, at en anden er skyldig. Og så alligevel eksekverer dødsdommen. Den uskyldige var jo dømt til døden, so what’s the problem? Men:

– Er dette virkelig juridisk holdbart?

– Kan den pågældende minister ikke gøres juridisk ansvarlig?

– Og hvis ikke, hvornår træder ministeransvarsloven så overhovedet/nogensinde i kraft?

Se hele ordlyden i ministeransvarsloven i indledningen til denne artikel. Loven er fra 1964. Min gamle studiekammerat Janus Hillgaard korrigerede efterfølgende min politiske naivitet med disse jordnære betragtninger på Facebook:

“En vedtaget lov kan kun ændres af et flertal. Hvis regeringen og DF har flertal efter valget bliver loven ikke ændret. Fup og fidus i mellemregningerne (og i regeringen) er i den forbindelse ligegyldig, sålænge der er flertal af partier, der er ligeglade med fup og fidus og fake news.”

Janus ved, hvad han taler om – efter mange år tæt på dansk politik. Men derfor blev jeg alligevel ked af at høre, at man i dansk politik kan være såvel svindler som muligt kriminel og alligevel gå frit omkring – så længe man blot har et flertal bag sig i Folketinget.

Så længe der derfor ikke kan rejses flertal for et mistillidsvotum. Uanset gerningen. Det må være demokratiets ultimative falliterklæring.

Eva Kjer Hansen, Venstre

– Men hvornår eller hvor længe efter et politisk magtskifte kan man så som minister stilles til ansvar for sine gerninger på posten?

Det svar blæser i vinden…

© Steen Ulnits

Havbrugenes placeringer

Havbrug

Et flertal i Folketinget har besluttet, at Kattegat skal forurenes med nye åbne havbrug. Der gives hermed gratis tilladelser til forurening af Kattegat – til en lille håndfuld havbrugere, som kan se frem til økonomiske gevinster i den tocifrede millionklasse.

De 38 planlagte havbrug skal ifølge ansøgningerne ligge som vist på kortet herover. Som det tydeligt fremgår af kortet herunder, så ligger flere af havbrugene meget tæt. Ikke af hensyn til miljøet, men af hensyn til logistikken – transport af fisk, foder, muslinger og mænd.

Det er klart mere attraktivt for et firma at ligge så tæt som muligt på en havneby med gode muligheder for af- og pålæsning af fisk og foder – end at ligge længere til havs, hvor forureningen måske fortyndes mere og miljøet derfor tager mindre skade. Det er således ikke miljøet, der styrer de ønskede placeringer af nye havbrug. I hvert fald kun i meget begrænset omfang.

Der skal sejles fisk ud til netburene. Der skal sejles foder ud til fiskene. Der skal sejles mandskab frem og tilbage, som kan servicere netburene og foderpumperne. Der skal spules net, når disse er ved at gro til i de alger, havbrugene selv fremmer med deres forurening.

Og der skal bruges algegift for at holde vedligeholdelsen nede på et minimum. Endelig skal de færdige fisk jo sejles i land til forarbejdning og videre transport til eksportmarkederne. Den megen transport frem og tilbage gør det belejligt at placere havbrugene i nærheden af større havne som eksempelvis Grenå. 

Ikke mindst farvandet ud for Djursland vil derfor blive hårdt ramt af de planlagte havbrug, men heller ikke kysten ved Gilleleje vil gå ram forbi, når de i forvejen stenrige havbrugere får yderligere gratis forurening foræret af regeringen og dens trofaste støttepartier, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Havbrug 2

Der planlægges hermed en massiv forurening af det Kattegat, der i forvejen gisper efter vejret, men som efter 30 års kostbar spildevandsrensning inde på land nu så småt var begyndt at få det bedre. Efter flere års fravær støder man igen på torsk og fladfisk, hvor der i årevis har været fisketomt.

Alligevel besluttede et folketingsflertal i juni 2017 at tillade en merudledning fra havbrug på 843 tons kvælstof. Udledningen fra de nuværende havbrug var i 2016 på 327 tons, og den ekstra udledning fra havbrug vil mere end 3-doble udledningen. Den samlede belastning af danske havområder med kvælstof fra havbrug vil samtidig vokse fra 5 pct. til 15 pct.

Vi har i de seneste år kunnet se en forbedring i kvaliteten i de indre danske farvande. Dette takket være samlede investeringer på 9 mia. kr. i byernes rensningsanlæg i perioden 1987-96 siden indførelsen af den første Vandmiljø-handlingsplan. Den, der som bekendt blev udløst af netop døde hummere fra Kattegat. De kom på TV og satte for alvor skub i udviklingen. 

Nu vil et folketingsflertal så lade otte massive nye havbrug høste gevinsten af denne store miljøindsats. Interesseorganisationen Dansk Akvakultur mener ikke overraskende, at disse havbrug slet ikke vil påvirke vandkvaliteten. 

Der henvises til Dansk Hydraulisk Instituts (DHI) beregninger. Men DHI drives på helt almindelige forretningsbetingelser og leverer derfor de rapporter, der bestilles og betales for. De er på ingen måde uvildige. DHI’s resultater og udpegning af egnede områder til nye forurenende havbrug er derfor primært at betragte som partsindlæg – ikke nødvendigvis sandheden eller blot dele af den. 

En 10 pct. forøgelse af den samlede belastning med kvælstof af de danske havområder vil naturligvis kunne mærkes i havmiljøet. Uanset hvad Dansk Akvakultur så end måtte påstå. Den kvælstofudledning, som regeringen nu gratis vil give til havbrugene, vil skatteborgerne inde på land efterfølgende komme til at betale. 

Havbrug 3

For vi er jo slet ikke i mål med rensningen af det Kattegat, som efter årtiers udledninger stadig har det rigtig skidt. Hvor 117 ud af 119 områder stadig ikke lever op til de krav om “god økologisk tilstand”, som Vandramme-direktivet stiller. Der skal fortsat investeres millioner af skattekroner i rensning af spildevand inde på land. Hvert eneste år. Mange år fremover.

Med tilladelser til nye forurenende havbrug tager folketingsflertallet således fra de fattige skatteydere, som også fortsat skal betale for deres spildevandsrensning inde på land. Og giver til de i forvejen stenrige havbrugere ude på åbent vand.

Det er firmaer, hvis regnskaber i forvejen ofte viser overskud på tocifrede millionbeløb. Firmaer, som har betalte lobbyister dybt inde i Folketinget. Mest kendt er Venstres finansordfører Jacob Jensen (V), der har en lønnet bestyrelsespost i et af de ansøgende havbrug, det japansk ejede Musholm.

Det hele hænger således slet ikke sammen. Heller ikke med det fantasifulde forslag om en “kompenserende muslingeproduktion”, der dels overhovedet ikke er dokumenteret i åbent Kattegat – dels vil optage flere kvadratkilometer af søterrtoriet. Dette til stor gene for skibstrafikken, der med sikkerhed før eller siden vil kollidere med havbrugene.

Med det uundgåelige resultat, at tamme regnbueørreder i hundredtusindvis vil slippe ud i frivandet. Herfra vil de så som kønsmodne søge op i vandløbene for at gyde og grave havørredernes allerede lagte æg op af gydebankerne. Det har vi allerede set på Sjælland.

Og så har vi endda slet ikke talt om havlusene, der i millionvis uundgåeligt vil blive tiltrukket af de mange tusinde fisk i de åbne netbure. Til stor skade for vildfiskene omkring havbrugene. Eller medicinresterne, som risikerer at skabe resistente bakterier i bunden under burene. Eller de giftige kemikalier, der bruges til at holde netmaskerne fri for begroning med alger. Og så videre. 

Der er således kun dårligt at sige om de lavteknologiske åbne WAT (Worst Available Technology) havbrug, som blot leder alt spildevand urenset ud i Kattegat. Med mindre man da er en af de få heldige havbrugere, der får foræret gratis ret til at forurene frit og score millioner af lettjente kroner på svineriet. I vækstens og eksportens hellige navn.

Havbrugene skal derfor op på land, hvor de hører til. Teknologien og den fornødne knowhow hertil har vi allerede i rigt mål. Også herhjemme. Den er naturligvis dyrere at implementere end blot at hælde alt spildevand urenset ud i Kattegat, som planen er lige nu. Men på sigt er det billigere. Langt billigere.

Den nødvendige knowhow eksisterer som sagt og har gjort det længe. Men den beherskes ikke af de traditionelle havbrug, som derfor ikke ønsker at lægge om til landbaserede anlæg. Der skal investeres for meget up front – økonomisk såvel som læringsmæssigt.

Landbaserede havbrug med recirkulering og rensning af vandet i lukkede kredsløb går under betegnelsen BAT, hvilket betyder Best Available Technology. De kan nemlig gøres helt forureningsfri.

I modsætning til de planlagte og eksisterende åbne havbrugs WAT: Worst Available Technology. De lukker alt spildevandet urenset ud.

– En åben gylletank, som en politiker for nylig og meget rammende kaldte havbrugene.

Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du give din mening til kende og protestere mod de nye havbrug ved at klikke ind på siden her:

“Nej til havbrug” er en sammenslutning af foreninger og enkeltpersoner, der alle er imod etableringen af forurenende åbne havbrug i danske farvande. Som ikke ønsker norske tilstande. 

www.nejtilhavbrug.dk

Relaterede artikler om havbrug:

 

Kajakliv på lavt vand

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Der er noget ganske specielt ved at sejle i kajak. Man sidder så tæt på vandet, som man overhovedet kan – uden at være nede i det. Man skyder ubesværet frem over sten og tang, mens man med pagajen lydløst skubber sig afsted.

I en god kajak føles det som en skarp kniv gennem blødt smør. En dejlig fornemmelse, de fleste vil synes om. Der er noget absolut ægte og oprindeligt over denne form for klimavenlig og CO2-fri fremdrift. Enkelt og effektivt.

Kajakker fås i alle tænkelige afskygninger. Fra de oprindelige, der blev udviklet af eskimoer i Arktis, bygget af drivtømmer og sælskin. Til vore dages ultraletvægtere i hundedyre space age materialer som karbon og kevlar.

Og så er der alle dem midt imellem. Dem, som kan købes for menneskepenge. Som ikke nødvendigvis kræver et så dybt dyk i tegnebogen, at man skal spørge først – i banken eller hos sin bedre halvdel. Kajakker, der næsten altid er fremstillet i rotationsstøbt polyethylen (PE), som er et let, stærkt og relativt billigt materiale.

Til disse kajakker hører Fit 132 PE, som jeg erhvervede mig et eksemplar af fra estiske Tahe Marine sidste år. En producent, som har været på banen i snart mange år, og som har leveret sødygtige kajakker i tusindvis til brugere over hele Europa.

Jeg købte den til at have liggende i sommerhuset – klar til de få, men så meget mere værdsatte sommerdage, vi oplevede sidste år. Jo færre der er af dem, desto vigtigere er det, at man så også kan udnytte dem – i sin kajak.

IMG_6784

Jeg har aldrig følt mig specielt tryg ved at skulle have klemt mine lange ben ned i cockpittet på en standard kajak med lille åbning. Og så bagefter snøre mig fast med en sprayhood, der gør det endnu svære at slippe ud – skulle man nu havne i en halv grønlændervending uden returbillet…

Jeg havde derfor prøvet mig frem med forskellige kajakker af Sit-On-Top typen, der er blevet meget populær i de seneste år. Ikke mindst blandt os lystfiskere, der ofte har meget gear med på turen. Som nemt kan udstyre deres åbne kajak med alt, hvad der bimler og bamler af stole, stænger, stangholdere, fangstnet, ekkeolodder og GPS.

Så vidt så godt – lige indtil en pludselig og totalt uventet katamaranbølge i et snuptag vippede mig ud af kajakken på Ebeltoft Vig. Det havde jeg simpelthen ikke hverken set komme eller troet muligt.

På et splitsekund lå jeg i vandet og kunne ikke lige komme op på kajakken igen. Da vinden bar mod land, besluttede jeg mig for at svømme ind, hvilket ikke var noget problem i det sommervarme vand. Kajakken selv drev i land et kvarters tid senere.

Den oplevelse fik mig til at droppe Sit-On-Top til mit personlige brug. Retfærdigvis var det næppe sket fra en af de større modeller, jeg tidligere havde haft. Eksempelvis den robuste, men lidt tunge Galaxy Albóran, som er portrætteret i artiklen her.

Men jeg havde netop valgt en mindre model, som var lettere at transportere fra bilen og ned over Djurslands stenede strande. Og den klarede altså ikke en tværskibs katamaranbølge.

Jeg solgte derfor den lille kajak og gik på udkig efter noget andet.

IMG_6783Under min søgning faldt jeg over en lidt usædvanlig kajak – med et langt større og mere åbent cockpit end standard kajakker. Det var Tahe Marines “Fit 132 PE”, som jeg straks forelskede mig i. Den kom helt fra Estland til Danmark, blev min og transporteret tværs over Bugten – fra Egå til Mols, hvor den nu bor fast.

Det har været en god investering. Der er ikke noget klaustrofobisk over det åbne cockpit, og den sejler som en almindelig kajak – let og ubesværet. Jeg tog den ud på en ti kilometers jomfrusejlads (se kort herover), der hverken kostede blod, sved eller tårer. Og jeg har forceret bølger i den, som jeg ikke var totalt tryg ved inde fra land. Men den har indtil videre klaret det hele uden at kny.

Jeg fisker naturligvis ofte og gerne fra mine almindelige kajakker, selv om de altså aldrig bliver ideelle fiskefartøjer. Dertil sidder man for dårligt i dem, hvis man skal kaste og fiske i længere tid. Men selvfølgelig har man da en lille fiskestang med, når man nu alligevel er ude på vandet. Det manglede da bare.

Kajakken blev derfor monteret med en enkelt Scotty stangholder i den ene side. Samt en praktisk pagajholder fra selvsamme Scotty i den anden. Pagajen er naturligvs sikret med en line, så man ikke strander åreløs på åbent hav. Men holderen bliver hurtigt uundværlig, hvis man skal bruge sine hænder til andet end at padle. Man klikker blot pagajen fast på siden og kan give slip.

En vandtæt pakpose til ekstratøj og madpakke fuldender sammen med et lille anker udstyret, så man trygt kan stikke til søs – naturligvis altid iklædt en dertil egnet kajakvest. Mange foretrækker oppustelige veste, der ikke fylder meget.

Men da jeg selv har set to af slagsen, der ikke virkede efter hensigten, bruger jeg altid en vest med fast flydemateriale. Det virker altid og varmer i tilgift også!

IMG_6782

Kajakker tillader sejlads på ganske lavt vand, hvor andre fartøjer ikke kan komme. Det muliggør landgang på fredfyldte steder, hvor man kan være alene med sig selv og naturen – samt den medbragte madpakke. Kajakliv, når det er allerbedst!

©️2017 Steen Ulnits

 

Ti Hurtige om Havbrug

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Råderummet – der blev væk

Regeringen opfandt sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet et såkaldt ”råderum” til forureningen fra de planlagte havbrug.

Et sådant findes imidlertid ikke. Således opfylder 117 ud af vore 119 områder, der indgår i EU’s Vandrammedirektiv, slet ikke direktivets krav om “god økologisk tilstand”.

Det var døde hummere fra netop Kattegat, der i 1980’erne førte til den første vandmiljø-handlingsplan. Med den gik man i gang med at rense det spildevand, som ofte urenset udledtes i de indre danske farvande.

Samfundet har siden brugt milliarder af skattekroner på at rense spildevandet til de kystnære områder. Derfor mener et flertal af vore politikere, at vi nu har ret til at forurene i det mere åbne Kattegat. Selv om det stadig er forurenet.

Strømforhold – frem og tilbage

Netto sker der en transport af ferskvand fra Østersøens mange tilløb – op gennem de danske sunde og bælter til Kattegat og videre ud i Nordsøen gennem Skagerak. Vandet bliver mere og mere salt, desto længere nordpå det kommer.

Imidlertid sker der en langt større brutto vandtransport – i begge retninger. Længere tids vestenvind holder vandet tilbage og sender det i perioder sågar sydover igen. Faktisk fører vind, strøm og tidevand ofte den udledte forurening frem og tilbage flere gange, før det sidste er nået ud i Nordsøen.

Inden da har meget slam fra denne forurening derfor lagt sig på dybe og strømstille steder i Kattegat. Områder, der efterlades som golde ørkener af sort slam – blottet for liv.

Så havet sletter slet ikke alle spor.

Rogn og regnbuer

Havbrugerne påstår, at der uden akvakultur ikke vil være fisk nok til en voksende global befolkning.

Helt forkert. For det første kan danske luksusprodukter som ørreder og ørredrogn eksporteret til Japan naturligvis ikke brødføde sultende mennesker i den fattige del af verden.

For det andet er produktionen af laks og ørreder ofte skadelig for netop de sultende lande. Deres fiskebestande må i stedet lægge ryg til vort fiskeri efter småfisk – til fremstilling af fiskefoder. Der skal nemlig bruges flere kilogram småfisk til fremstilling af ét kg luksusfisk.

Opdræt af luksusfisk som laks og havørreder er således regulært resursespild, der kun er med til at gøre verdens fattige lande endnu fattigere – og mere sultne.

Med mulige folkevandringer sydfra som den værst tænkelige konsekvens.

Udslip af tamfisk

Fra netburene i de åbne havbrug sker der regelmæssigt større eller mindre udslip af tamfisk. Der går hul i nettene, eller de flydende netbure påsejles. Udslippenes størrelse skal regnes i tusinder af fisk.

Mange af fiskene er kønsmodne regnbueørreder, som opsøger ferske åer og bække, hvor de kan gyde. Det tilsiger deres natur dem. Mange er ganske vist gjort sterile, så de vokser bedre, mens kønsdriften har de ofte alligevel.

Desværre er det de samme vandløb og de samme gydebanker, som vore hjemlige havørreder bruger til deres gydning. Hvor havørrederne gyder om vinteren, gyder regnbueørrederne så igen om foråret.

De vintergydende danske havørreder vil da få deres allerede lagte æg gravet op af uønskede regnbueørreder undsluppet fra nærliggende havbrug.

Havkolera og resistens

Havkolera er en livstruende sygdom, som skyldes en virus ved navn Vibrio vulnificus. Den blomstrer op i varmt sommervand og overvintrer efterfølgende i blandt andet muslinger.

Det siger derfor sig selv, at havkolera har optimale betingelser nær havbrug med kompenserende muslingeopdræt. Så jo varmere vandet bliver, og jo mere lyst man får til en dukkert. Desto større er risikoen for, at der også er havkolera i badevandet.

Med fiskeopdrættets store forbrug af antibiotika stiger risikoen tilsvarende for, at havkolera udvikler resistens, så patienter bliver vanskelige at behandle. En ond spiral, for havkolera er en livsfarlig sygdom – ikke mindst hvis man har et nedsat immunforsvar.

I den varme sommer 2006 resulterede havkolera således i tre dødsfald herhjemme. Patienterne døde en smertefuld død af blodforgiftning.

Helcom-modarbejdet

“Helcom” er et samarbejde mellem landene omkring Østersøen til og med Kattegat. Medlemslandene forpligter sig til at skabe et renere vandmiljø i disse farvande – heriblandt de danske sunde og bælter.

Helcom mener imidlertid ikke, at man kan flytte rundt på “opsparet forurening” fra ét vandområde til et andet. Helcom mener derfor ikke, at Danmark kan forurene et i forvejen forurenet Kattegat, der slet ikke lever op til målsætningerne – blot fordi Danmark har renset sine kystnære farvande bedre end aftalt.

Den danske miljøminister har udtalt, at han “af principielle årsager ikke vil godkende dette princip”. Han “mener ikke, at HELCOM skal lægge begrænsninger for, hvordan Danmark vælger at udnytte de ekstrareduktioner, der er opnået nationalt.”

Det kemiske havbrug

Moderne havbrug er åbne, flydende netbure uden mulighed for rensning af spildevandet fra de mange tusinde fisk. De går tæt sammen og bliver derfor let syge.

For at undgå dette bruger man store mængder antibiotika, der i lighed med fækalier og foderrester ryger lige ud i vandmiljøet. Dette med en permanent risiko for udvikling af resistens hos bakterierne. Præcis som set med svine-MRSA.

Dansk fiskeindustri brugte alene i 2016 mere end 1.000 kg quinoloner. Det er bredspektret antibiotika, som står på EU’s og WHO’s liste over stoffer, man skal være særligt kritisk med at bruge.

Læg hertil ethoxyquin i foderet og giftige kobber-forbindelser til at holde nettene fri for algebegroning. Tilbage står man med et vandmiljø, som har fået det markant ringere.

Havbrugene op på land

Vore dages havbrug er åbne, flydende netbure uden nogen som helst mulighed for at rense spildevandet fra de mange fisk. Fækalier og foderrester ryger ret ud gennem de åbne netmasker – sammen med medicinrester og diverse kemikalier.

Herude er det vildfiskene, der får glæde af forureningen. Samt bundmiljøet under netburene, der bliver kvalt i et tykt slamlag. Og så er det endda slet ikke nødvendigt med al denne elendighed. I dag har vi nemlig afprøvet teknologi til at flytte hele produktionen op på land, hvor den kan ske i recirkulerede anlæg uden forurening.

– Hvorfor så forurene vort fælles badevand? 

Fordi der er så mange lette millioner at tjene på gratis at forurene det vand, vi andre inde på land har betalt milliarder for at rense i vore spildevandsanlæg.

Havlus og havbrug

Havlusen er et lille snyltende krebsdyr, der naturligt lever på laks og ørreder – i vand af den rette saltholdighed. Og det har Kattegat.

Havlusen generer ikke fiskene, så længe den kun er fåtallig. Men åbne havbrug tiltrækker havlusene som en magnet. Her går fiskene tæt, og herfra kan de ikke flygte. Havlusene strømmer følgelig til og kan sætte sig på fiskene i dødbringende antal. Derfor må man fjerne lusene – på kemisk eller biologisk vis.

Endnu værre er det for vilde ungfisk af laks og ørreder – de såkaldte smolt. De angribes og dør, når de passerer forbi netburene på deres vej ud i havet. Specielt sker det, når havbrugsfiskene netop er afluset. Da er frivandet fyldt med lus, som blot venter på et let offer. Og da er dødeligheden meget høj blandt de små ørreder.

Kompenserende muslinger

Muslinger lever af at filtrere vandet for bakterier og organisk materiale. Derfor vil man fjerne noget af forureningen fra havbrugene ved at opdrætte muslinger, som siden skal bruges til grisefoder.

Men muslingeopdræt har tre store ulemper. For det første ved man slet ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre. Det er ikke tidligere prøvet så langt til havs.

For det andet så udskiller muslingerne selv affaldsstoffer, og disse stoffer havner på bunden under muslingefarmene. Muslingerne bidrager således selv til forureningen.

For det tredje fylder muslingeopdræt uforholdsmæssigt meget. Skal man kompensere for et havbrug, der hvert år udleder 600 kg kvælstof per hektar, skal der ifølge forskere på KU dyrkes muslinger på et 4 km2 stort område.

Til kolossal gene for alle, der færdes på havet.

Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du give din mening til kende og protestere mod de nye havbrug ved at klikke ind på siden her:

“Nej til havbrug” er en sammenslutning af foreninger og enkeltpersoner, der alle er imod etableringen af forurenende åbne havbrug i danske farvande. Som ikke ønsker norske tilstande. 

www.nejtilhavbrug.dk

Relaterede artikler om havbrug:

Quinoloner på dagsordenen

Flashback: Der var forvirring til det sidste i Folketingssalen, da lovforslag 111 om kompenserende maritime virkemidler i foråret skulle 3. behandles og endte med at blive vedtaget.

Alternativets ordfører på området, Christian Poll, mente nemlig, at helt nye oplysninger i P1 Morgen omkring brugen af quinoloner – et bredspektret antibiotika, som i stor stil bruges til at behandle fisk i havbrug for sygdomme – måtte medføre, at sagen blev sendt tilbage til udvalget for yderligere behandling.

Men med stemmerne 54 imod og 51 for, så blev Polls forslag desværre forkastet, og loven om flere forurenende havbrug i Kattegat blev efterfølgende vedtaget med et klart flertal – med stemmerne 81 for og 22 imod. Regeringen plus Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet med.

Det bredspektrede antibiotika, som Christian Poll ville have undersøgt nærmere, og som også Enhedslisten Maria Reumert Gjerding nævnte i sin tale ved 3. behandlingen af L111, er i følge Hans Jørn Kolmos, professor og overlæge ved Odense Universitetshospital, til fare for folkesundheden:

– Den største mængde af den her antibiotika kommer ikke i fiskene, men havner i stedet på bunden, hvor det bliver optaget i snegle og meget andet. Her lever der også bakterier, som er farlige for mennesker, og hvis de bliver resistente overfor antibiotika, så kan vi ikke behandle folk, som bliver syge med de her bakterier, udtalte Hans Jørn Kolmos til P1 Morgen.

Resistens-skabende

Netop quinoloner er på både EU’s og WHO’s liste over stoffer, som man skal være særlig kritisk overfor at bruge. Fiskeindustrien i Danmark brugte i følge P1 Morgen over 1.000 kg af stoffet sidste år, mens landbruget blot brugte omkring 4 kg.

Ét helt ton antibiotika, som er potentielt resistensskabende.

– Når havbrugene får lov til at bruge de her stoffer, så ligger der også en miljøvurdering forude for brugen, og vi kan ikke genkende de her problemer, som bliver beskrevet. Men jeg er ikke enig i, at forbruget af de her stoffer er steget, men der kan komme udsving afhængigt af årene.

Sådan lød det ikke overraskende fra Brian Thomsen, direktør for brancheorganisationen Dansk Akvakultur, til P1 Morgen. Ham har vi siden fået mange “usande påstande” fra, når den kommende forurening af Kattegat skulle retfærdiggøres. På et yderst tvivlsomt grundlag.

Vi kunne endnu engang konstatere, at der i Folketinget er et overvældende flertal for at sætte folkesundheden over styr – så en lille håndfuld havbrugere kan blive endnu rigere. Og miljøet tilsvarende fattigere.

Selv i Socialdemokratiet er man uvist af hvilken årsag begejstrede for denne omfordeling af goderne i det danske velfærdssamfund, som er under systematisk nedbrydning i disse år.

© 2017 Steen Ulnits

Relaterede artikler om havbrug: