* Mere gift i Thyborøn

Man skulle næsten ikke tro det muligt, men det er ganske vist:

Borgere i dele af Thyborøn nær Cheminova frarådes nu at spise hjemmedyrkede grøntsager. Årsagen er, at man i Lemvig Kommune har gjort nye fund af de formodet kræftfremkaldende og hormonforstyrrende PFAS-stoffer. Det oplyser Miljøstyrelsen og Lemvig Kommune i en pressemeddelelse:

– De prøver, der på nuværende tidspunkt er udtaget, viser for høje koncentrationer af PFAS. Det betyder, at borgerne i Thyborøn i de berørte områder ud fra et forsigtighedsprincip ikke anbefales at spise hjemmedyrkede afgrøder fra haven, siger Claus Borg, som er direktør for teknik og miljø i Lemvig Kommune, i en pressemeddelelse.

Frarådningen gælder dog ikke grøntsager, der er dyrket i plantekasser i drivhus og er vandet med drikkevand fra husstanden. Forureningen er nemlig ikke konstateret i drikkevandet. Endnu da. Borgere, som har oksekød eller fuglevildt fra Harboøre Tange liggende i fryseren, bør desuden kassere det for en sikkerheds skyld.

Tidligere på året blev der fundet PFAS i områder syd for Thyborøn, hvor der tidligere har været en losseplads. Siden har nye undersøgelser vist, at der også i Thyborøn by er forureninger. Det er på den baggrund, at Lemvig Kommune indfører nye restriktioner for at beskytte borgerne mod forureningen.

Der er tidligere indført både bade- og fiskeforbud i nærliggende søer. Og alt salg af fødevarer fra kvæg i forurenede områder er stoppet efter anbefaling fra Fødevarestyrelsen.

Den nyfundne PFAS-forurening har ikke noget med giftfabrikken Cheminova at gøre. Den findes tilfældigvis bare samme sted…

28. marts 2022

* Forbyd minkavl permanent

Kun 13 tidligere minkavlere har ønsket at genoptage deres gamle erhverv, hvis det bliver tilladt igen. 1.246 avlere har allerede søgt om nedlukningserstatning. Det er givet de mange milliarder i erstatning, der har vendt stemningen.

Fødevarestyrelsens endelige tal understreger, at dansk minkproduktion bør være fortid. Det mener i hvert fald SF og Enhedslisten. Ifølge V og K ændrer det dog ikke på noget. For dem er sagen nemlig principiel. 

De nye tal sender et klart signal om, at erhvervet nu bør forbydes permanent. Mener altså de to støttepartier SF og Enhedslisten. Hermed øges presset på regeringen, inden det senere i år skal afgøres, om det nuværende, midlertidige forbud skal ophæves.

– Tallene understreger, at der er et meget lille ønske om at starte op igen, og det kan jeg også godt forstå. Det hører fortiden til at putte dyr ind i bittesmå bure for at opdrætte dem til pelsavl, og derfor er det oplagt, at man lukker industrien ned nu, siger SF’s fødevare- og dyrevelfærdsordfører, Carl Valentin, til Altinget.

Det hidtidige og midlertidige forbud mod minkavl blev lavet af hensyn til folkesundheden, da en udbredt smitte blandt mink og minkavlere pludselig udgjorde en trussel mod udvikling af livsvigtige vacciner mod Covid-19. Med et permanent forbud ønsker SF også, at der tages højde for dyrevelfærd og miljøpåvirkning, forklarer ordføreren, som bakkes op af Enhedslisten.

I denne forbindelse kan det være relevant at henvise til iværksætter Tine Thygesen, som sidste år leverede rene ord for pengene i Business Class på TV2 News. Adspurgt om, hvorfor lille Danmark dengang var verdens største producent af mink, svarede hun kort og kontant:

“Fordi minkavl er forbudt i de fleste andre lande.”

Primært af dyreetiske årsager. På grund af den manglende dyrevelfærd. Hvor svært kan det lige være at forstå denne simple sammenhæng? Åbenbart så svært, at der skulle en kvinde til udefra for at forklare den undrende omverden den enkle logik bag dansk minkavls internationale “succes”.

Jeg håber, minkavl i al evighed vil blive gjort ulovligt i Danmark.

28. marts 2022

Mink, Millioner og Milliarder

* Ført bag lyset i Folketinget

Skandalen omkring Lynetteholmen ved København fortsætter.

Nu viser det sig nemlig, at den svenske miljøminister Per Bolund allerede sidste år var inde over sagen. Ja, han sendte sågar sin ministerkollega Lea Wermelin (S) et bekymret brev. Daværende transportminister Benny Engelbrecht (S), som var ansvarlig for arbejdet med Lynetteholmen, modtog også skrivelsen, der ankom allerede i maj 2021.

Siden blev Engelbrecht som bekendt fyret – primært fordi han havde tilbageholdt oplysninger om de danske hybridbiler og deres reelle forbrug af el og benzin. I hele forvirringen omkring skiftet af transportminister “glemte” regeringen så at dele den svenske miljøministers bekymrede brev med resten af Folketinget, som derfor vedtog anlægsloven for Lynetteholmen.

Man får efterhånden det indtryk, at den socialdemokratiske regering helst ikke deler ud af vigtige oplysninger til hverken støttepartier eller resten af Folketinget. Oplysninger, som kunne hindre eller forsinke prioriterede planer. Slettede SMS’er. Ulovligt aflivede og begravede mink. Lækkede oplysninger om landets sikkerhed. Fakta om Lynetteholmen. Og så videre.

Listen er lang og vil sikkert blive længere. Det var da også Venstres allesteds nærværende transportordfører Kristian Pihl Lorentzen – ja, det er ham med Gudenåen og Tange Sø – som efterfølgende til pressen udtalte, at denne “forglemmelse” i hans øjne er mere alvorlig end den, der fældede transportministeren.

Nuværende transportminister Trine Bramsen havde inden da måttet vinke farvel til forsvarsministeriet, som hun prøvede at styre med hård hånd og militærisk disciplin. Men forgæves. Hun vil nu undersøge, om der findes alternativer til den allerede påbegyndte klapning af havneslam i Køge Bugt. En undersøgelse, der forventes at ville vare et par måneder.

Ministeren udtalte ved den lejlighed, at hun personligt håber, at klapningen i Køge Bugt bliver stoppet. Den begyndte allerførst i det nye år og drejer sig samlet om ikke mindre end 2,3 millioner kubikmeter giftigt og næringsholdigt havbunds- og havneslam. Det svarer til 70.000 fyldte containere.

28. marts 2022

* Professor om klapning: Bad timing

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet er nu gået ind i debatten om klapning af giftigt slam fra Lynetteholmen.

Dette endda med rettens ord for, at han ikke blot må, men også har pligt til at bidrage med fagligt funderet input. Det fremgik jo af retssagen, som Bæredygtigt Landbrug havde anlagt imod ham. En sag, de tabte med et brag.

Professor Markager er bekymret over både tid og sted for klapningen. En bekymring han deler med de syv lokale borgmestre, som i januar dannede fælles front mod klapningen i “deres” farvand i Køge Bugt. De mener ikke, det er rimeligt, at deres bugt skal lægge ryg til giftigt slam fra København.

Stiig Markager giver dem ret i det uhensigtsmæssige i klapningen af de 2,3 millioner kubikmeter havbunds- og havneslam fra Lynetteholmen. Til Berlingske Tidende udtalte han følgende:

– Ud fra et miljømæssigt synspunkt er det her uacceptabelt. Det er stress på et havmiljø, som i forvejen har det ekstremt dårligt. Vi taler tit om, at nu skal vi til at gøre noget mere for naturen. Og så gør man alligevel sådan noget her. Det er det, svenskerne påpeger: Det er bare ikke smart.

Rene ord for pengene – som vi er vant til det fra professor Markager. Han påpeger, at såvel stedet som timingen er den dårligst tænkelige. Marts er nemlig den allermest biologisk aktive måned på året. Sommeren i havet er begyndt, og alting eksploderer.

Samtidig giver Stiig Markager ikke meget for den VVM-undersøgelse, der ligger til grund for klapningen. Flere af dens antagelser er direkte forkerte. Undersøgelsen antager nemlig, at man kan lukke slammet ud, uden at der frigives næringsstoffer som kvælstof til det omgivende vand.

– Det er en helt vild antagelse, mener Markager. Det kan man selvfølgelig ikke. Der er temmelig meget strøm i området, og alt det finere materiale vil i første omgang blive spredt i Køge Bugt – og efterhånden resten af Øresund med. Herunder det beskyttede naturområde på den svenske side. Og derfor bekymringsskrivelsen fra den svenske miljøminister.

Det sidste er ikke sagt i den sag, der også har udløbere til planerne om en tilsvarende klapning af havneslam fra Aarhus i Hjelm Dyb ud for Djursland. Begge steder er det rådgivningsfirmaet Cowi, der har stået bag undersøgelserne.

28. marts 2022

* Svenskerne først med “agrivoltarisk” landbrug

Det svenske energiselskab Linde Energi ved Örebro vest for Stockholm kom først i konkurrencen om det “agrivoltariske landbrug”. Bag dette imponerende navn ligger kombinationen af solcelleanlæg og landbrug.

Solcelleanlæg i stor skala er endnu af ret ny dato herhjemme, hvor vi jo ikke har helt så meget sand eller sol som i Sahara. Men effektiviteten af solceller er vokset støt, og rundt omkring i landet har vi set de første solcellemarker blomstre op.

Der har naturligvis været en del kritiske røster, som ikke synes om de i tusindvis af glitrende solpaneler, der dækker mark efter mark. Røster også fra borgere eller især landmænd, som hellere vil dyrke afgrøder end høste af solen.

Til sommer får Sverige sin første og til dato Nordens største solcellepark i storskala. Et agrivoltarisk anlæg, hvor der vil blive dyrket afgrøder mellem rækkerne af solpaneler. Solcelleparken får navnet Solvallen og en størrelse på én hektar.

Der skal fortrinsvis dyrkes græs mellem panelerne, så man både kan høste af solen og jorden. Hermed imødegår man også kritikken af, at der tages fødevareproducerende jord ud af drift, når der kommer solceller til. Ikke mindst efter krigen i Europas kornkammer Ukraine er denne kritik blusset op.

Solpanelerne er lodrette – ikke skråtstillede som de allerfleste danske solpaneler. De fylder derfor mindre og er placeret i rækker, så en høstmaskine kan køre mellem dem. Panelerne forventes at kunne holde i 30 år og sågar øge udbyttet af græs mellem panelerne. Panelerne skygger nemlig for solen, så fordampningen fra jorden reduceres. 

Ikke mindst i perioder med tørke vil dette være en ubetinget fordel og de agrivoltariske marker derfor kræve mindre vanding.

28. marts 2022

Slam Dump 2:

* Aarhus vil klappe giftigt slam i Hjelm Dyb

Der er rigtig gang i klapningen her først i 2022. Men det er desværre ikke de små hænder, der klappes i. Det er i stedet slam, der klappes, som det så fint hedder. Og det drejer sig sågar om giftigt havneslam – fra Aarhus, hvor kommunen har planer om at udvide sit store rensningsanlæg ved Marselisborg.

Aarhus Kommune har i den forbindelse ansøgt Miljøstyrelsen om tilladelse til at klappe (!) næsten en million kubikmeter opgravet havneslam i Hjelm Dyb ud for Jernhatten på Djursland. Hjelm Dyb, som for blot et par år siden med nød og næppe undgik etableringen af otte totalforurenende havbrug.

Nu er der således bud efter Hjelm igen. Men der bliver kamp til stregen. Det lover flere af de lokale aktører, som har kastet sig over sagen. Der er nemlig stor usikkerhed eller forvirring omkring de bundprøver, som lægges til grund for ansøgningen til Miljøstyrelsen. Der tales sågar om politianmeldelser som den, der allerede er sket i forbindelse med en havneudvidelse ved Lillebælt.

Aarhus Vand, som står bag det nye rensningsanlæg, mener ikke overraskende, at der ingen grund er til bekymring for vandmiljøet i forbindelse med deponeringen af de næsten én million kubikmeter havneslam – med alt hvad ellers dertil hører fra årtiers drift af industrihavnen. Kviksølv fra Korn og Foderstofkompagniet, tungmetaller i bundmalingen på de mange skibe, der konstant anløber havnen og så videre.

Tænketanken GeoHav har allerede været inde over ansøgningen og undersøgelserne bag, og de er bestemt ikke imponerede over materialet. Det er heller ikke den lokale bitcoin-milliardær Niklas Nikolajsen, der til daglig bor i Schweitz, men som er født og opvokset med udsigt til Hjelm, som han i dag ejer en del af.

Som med Lynetteholmen på Sjælland er det selvsamme konsulentfirma COWI, der står bag projekteringen og planerne om udledning af havneslam i Hjelm Dyb. I ansøgningen omkring Aarhus Havn bruger man tilsyneladende forældet talmateriale fra Lynetteholmen, hvilket GeoHav har været hurtige til at påpege.

Syddjurs Kommune fik ved det seneste valg en helt ny borgmester. Det blev Michael Stegger Jensen (S), der som morgengave fra sin borgmesterkollega og partifælle fra Aarhus, Jacob Bundsgaard (S), fik en slampakke på næsten én million kubikmeter serveret på rådhuset i Ebeltoft. Med tak for tilliden og håb om godt samarbejde i fremtiden.

Jacob Bundsgaard har længe været udsat for kritik af sin dobbeltrolle som både borgmester for borgerne i Aarhus og formand for Aarhus Havn. Det er ikke alle, som synes, at han kan holde de to roller adskilt. At han lidt for ofte havner i habilitetsproblemer. Måske derfor han måtte indkassere en halvering af sine personlige stemmer ved det seneste kommunalvalg.

Og nu har han så placeret Aarhus-aben på skuldrene af sin unge og nyvalgte partifælle og borgmesterkollega i Ebeltoft. I form af den helt store slampakke til Syddjurs Kommune, borgerne og de mange badegæster her.

Det skal blive spændende at følge Hjelm Dybs kamp for livet. Og de to S-borgmestres kamp om det Slemme Slam, som Ulf Pilgaard i sin tid kaldte det.

Slemme, slemme slam…

21. marts 2022

Slam Dump 1: 

* København dumper giftigt slam i Køge Bugt 

København ønsker sig en ny bydel, og det må de så bøde for – i Køge. Ikke med penge, men ved at lægge ryg til Danmarkshistoriens største dumpning af giftigt havneslam. Slammet stammer fra byggeriet af Lynetteholmen i København, der netop er begyndt. Danmarks Naturfredningsforening (DN) opfordrer nu til at stoppe dumpningen.

Det omstridte byggeri af en helt ny bydel i vandet ud for København, kaldet Lynetteholmen, er for alvor ved at tage fart. Og det kan skade livet i havet ud for Køge Bugt. Allerede nu modtager Køge Bugt enorme mængder af det giftige havneslam, som bliver gravet væk fra Københavns Havn for at gøre plads til byggeriet.

Danmarks Naturfredningsforening kritiserer, at byggeriet allerede er gået i gang. Trods kras kritik fra både foreningen selv, en lang række danske kystkommuner og senest sågar også de svenske myndigheder:

– Slammet skal dumpes i Øresund lige ud for Køge Bugt. Det er umådelig tæt på områder i havet, der er udpeget til beskyttet natur, de såkaldte Natura 2000-områder, både i Sverige ved Falsterbo og i Danmark ved Stevns og Amager. 

Samtidig er det her, hundredtusindevis af badegæster hvert år nyder at hoppe i havet og bade. Hverken naturen eller borgerne ser ud til at være vægtet særlig højt i beslutningen om, hvor slammet skal dumpes, siger Maria Gjerding, som er præsident for DN.

Det er en sag med ganske mange forgreninger, som vi med sikkerhed kommer til at høre meget mere om i 2022 og frem. Med konsulentfirmaet COWI som en af de vigtige spillere.

Som noget ganske nyt har Københavns Kommune vedtaget, at der ikke kan klages over projektet. En beslutning, der nu klages videre til EU.

21. marts 2022

* Nyt Limfjordsråd

De 18 kommuner rundt om Limfjorden har efter kommunalvalget i november udpeget nye medlemmer til Limfjordsrådet for de næste fire år. Det nye formandskab er klar til at trække i arbejdstøjet, lyder det:

– Vi glæder os til at stå i spidsen for arbejdet med at skabe en renere og bæredygtig Limfjord, siger rådets nye formand Henrik Dalgaard. Ud over at være medlem af byrådet i Vesthimmerland Kommune sidder han også i Teknik og Miljøudvalget samt Sundhedsudvalget.

Kerneopgaverne for Limfjordsrådet er at hjælpe kommunerne med miljøindsatsen i og omkring fjorden.

– Selv om kommunerne i Limfjordsrådet er forskellige, har vi alle en fælles interesse i en Limfjord i balance, udtaler Anders Bøge og tilføjer: 

Det nye formandskab dækker geografisk bredt. Såvel medlemskommunerne i Region Nordjylland som Region Midt er repræsenteret. Anders Bøge er formand for Klimaudvalget i Skive Kommune og sidder derudover i Teknik- og miljøudvalget samt Økonomiudvalget.

Arbejdsopgaverne for det nye formandskab kredser om at finde de rigtige virkemidler for at nå målet. Limfjordsrådet er involveret i både vådområder og klimaprojekter på land, suppleret med indsatser i fjorden, f.eks. stenrev og marin naturgenopretning. 

– Der er mange veje til målet, og vi skal også finde nye løsninger på fjordens problemer, siger rådets nye formand Henrik Dalgaard.

En anden vigtig opgave, som Anders Bøge glæder sig til, er Limfjordsrådets tradition for at søge indflydelse på landspolitikken. Både med at kommentere på lovgivningen og for at fortælle Christiansborg om udfordringerne i Limfjordens store opland. 

– Vi taler med en vis vægt, når vi henvender os i fællesskab, og så dækker vi jo en sjettedel af Danmarks areal, slutter Anders Bøge.

Det nye formandskab i Limfjordsrådet afløser Jens Lauritzen og Jens Chr. Golding fra hhv. Vesthimmerland og Jammerbugt Kommuner, der ved årsskiftet takkede af efter otte år. Otte år, hvor Limfjorden desværre har fået det dårligere og dårligere. Primært på grund af massive udledninger fra landbruget i Limfjordens store opland og de mange svinefabrikker her.

Klik herover for større billede

Lad os håbe, at det nye Limfjordsråd kan rette op på skaderne fra det gamle, der også gik og går under tilnavnet “Limfjordens Landbrugsråd”. Fordi rådet primært bestod af lokalpolitikere fra Venstre og Dansk Folkeparti.

Ellers må den på overfladen stadig smukke fjord omdøbes til “Ligfjorden”, som Svikmøllen-tegner Bo Secher allerede har gjort det på tegningen ovenfor.

21. marts 2022

* Venstre: Ophæv brakordningen

Der skal sættes en stopper for brakordningen i EU. I hvert fald midlertidigt. Det mener Venstres medlem af Landbrugsudvalget i Europa-parlamentet, Asger Christensen.

Allerede i sidste uge diskuterede EU’s landbrugsministre, om de skulle tillade at genopdyrke braklagte marker. Dette efter at krigen i Ukraine for alvor var brudt ud. Det er således fødevaresikkerheden, der er på spil. 

Siden da har flere eksperter forudsagt, at vi som følge af krigen er på vej ind i en global fødevarekrise. Ukraine er kendt som Europas kornkammer, og med den russiske invasion er ikke mindst kornpriserne steget hastigt. 

Rusland og Ukraine står i dag for en knap tredjedel af verdens kornforsyning. Ingen ved, hvor meget der bliver sået i år – endsige høstet. Eller hvor meget landbrugsmateriel, der bliver ødelagt af krigen. I medierne har vi jo set, at de ukrainske traktorer tilsyneladende primært bruges til at slæbe erobrede eller sønderskudte russiske kampvogne væk fra vejene.

Asger Christensen mener, at det haster med at få truffet en beslutning. Bønderne begynder jo at så nu, fremhæver han og foreslår, at suspenderingen af brakmarkerne skal vare tre til fem år.

Han medgiver, at der kan opstå problemer for natur og miljø, når og hvis braklagte marker atter skal i drift. Med gødning, sprøjtning og udvaskning til omgivelserne. Men det må man løse hen ad vejen. Mener altså Venstres medlem af Europa-Parlamentet. Det har alle dage været Venstres og dansk landbrugs vådeste drøm, at lille Danmark skal brødføde den store verden. 

Det vil skæppe rigtig godt i den enkelte landmands lommer. Men varsler samtidig skidt for i forvejen hårdt belastede vandmiljøer som ovennævnte Limfjord, der jo allerede har fået prædikatet “Ligfjorden”.

Fordi den i dag stort set er blottet for liv på dybder større end tre meter. Mere gødning og større udvaskning kan blive det endelige dødsstød for den store fjord.

21. marts 2022

* På vej i retten – igen…

Der er næppe heller hjælp at hente for vandmiljøet hos Interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug (BL).

Foreningens netop afgåede formand Flemming Fuglede Jørgensen skal nemlig snart endnu en tur i retten. Det regner han i hvert fald selv med. Ja, han håber det vist næsten.

På sin farm Borupgaard ved Løkken i Nordjylland agter han nemlig at gøde jorden mere, end loven tillader. Bevidst. Mere, end den ekstra mængde gødning, som Landbrugspakken ellers gav landmændene adgang til i december 2015.

Men det er ikke nok, mener Flemming Fuglede. Han mener, at der der slet ikke bør være nogle normer for gødningsforbruget. Det fortæller han til LandbrugsAvisen, som har interviewet Fuglede om hans planer. Måske der fremover også kan blive tid til flere retssager af den slags, som Fuglede og Bæredygtigt Landbrug jo i sin tid anlagde mod professor Stiig Markager.

Markager formastede sig dengang til at mene, at udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet vil vokse med Landbrugspakken og dens tilladelse til øget gødningsforbrug. Og så stævnede BL ham. Det ville de ikke høre på. Det var jo netop dem selv, der havde dikteret Landbrugspakken for daværende minister Eva Kjer Hansen (V).

Det blev imidlertid en sag, som Bæredygtigt Landbrug tabte med et brag. Af dommen fremgik det endda, at statsligt ansatte forskere som Markager ikke blot har ret til at blande sig i samfundsdebatten med fagligt input.

De har ligefrem pligt til det.

21. marts 2022

* “HAVmisBRUG” – de første anmeldelser

Så er de første anmeldelser på min seneste bog “HAVmisBRUG” begyndt at strømme ind. De første tre anmeldelser, der nåede frem, plus lektørudtalelsen fra landets biblioteker følger herunder.

Bibliotekarer på landets mange biblioteker kan naturligvis ikke overkomme at læse alle de mange bøger, som konstant og i en lind strøm flyder fra forlagene. De læser i stedet anmeldelser af bøgerne.

Bibliotekarerne læser professionelle anmeldelser skrevet af de såkaldte lektører. Og ud fra disses anmeldelser og anbefalinger køber bibliotekerne så ind til deres læsere.

En god lektørudtalelse er derfor guld værd. Bogstavelig talt.

Læs de fire første anmeldelser her.

21. marts 2022

* Misforståede muslinger på Naturmødet

Muslingerne er hyperaktuelle netop nu, hvor regeringen i sin Havplan har udlagt knap 5.000 km2 til lokalt forurenende opdræt af muslinger og bundødelæggende muslingeskrab. Naturmødet i Hirtshals har derfor i år muslinger og miljø på programmet. Det sker

torsdag den 19. maj klokken 16 på Life scenen,

– hvor Anders Lund Madsen fra DR TV er moderator og garant for, at det hele ikke bliver alt for kedeligt. Muslinger er jo ikke kendt for at være de mest livlige skabninger. Jeg har fået til opgave at fortælle lidt om de “Misforståede Muslinger” og deres rolle i vandmiljøet. På godt og ondt.

---

“Blåmuslinger har siden sidste istid været et vigtigt fødeemne for mennesker i Danmark. Nærende og nemme at finde og samle op fra det lave vand nær kysten. 

I det seneste årti er mængden af blåmuslinger i danske fjorde imidlertid mangedoblet. Farm efter farm er skudt op med muslinger i milliarder – hængende på liner eller net under bøjer eller kilometerlange plastrør. De såkaldte “Smartfarms”. 

Faktisk er der allerede så mange muslingefarme, at der er Smartfarms langs mere end halvdelen af kystlinjen i Skive Kommune. Og i den nye havplan har regeringen udpeget knap 5.000 km2 til muslingefarme og muslingeskrab. Et område næsten på størrelse med Fyn og Lolland-Falster. Tilsammen.

Muslingerne lever af at filtrere vandet for alger og bakterier. De optager næringsstoffer, som efterfølgende kan fjernes ved høst af muslingerne. Derfor er landbruget meget interesseret i yderligere udbygning af muslingefarme, så man slipper for at rense op inde på land. Man vil hellere høste muslinger i fjorden.

Men muslinger er komplekse skabninger, der som alle andre dyr har en fordøjelse. De mange muslinger koncentrerer derfor forureningen fra et stort vandområde på et mindre areal under og omkring farmene. Faktisk er de så effektive til det, at de kan ændre hele det akvatiske økosystem. Hvis de bliver for mange og farmene ligger for tæt. 

Svenske og finske forskere har længe beskæftiget sig med den i Danmark oversete eller negligerede bagside af medaljen – med muslingernes negative effekter på vandkvalitet og vandmiljø. 

Kom ind og hør om de erfaringer, som forskerne på Lund, Stockholm og Helsinkis universiteter har gjort med miljø og muslinger. 

Det er tankevækkende.”

---

Kom forbi og hils på Flemming Højgaard Madsen fra Cheminova-gruppen, Nina Bjarup Vetter fra Miljøforeningen BLAK, Sanne Hørup fra Limfjordens Miljøråd og Sven Hørup, der kender Limfjorden under vandet bedre end de fleste. Han tager måske sin velkendte gule undervandsdrone med.

– Vi ses torsdag den 19. maj klokken 16 på Life scenen!

Hirtshals og Naturmødet kalder!

---

7. marts 2022

* Lystfiskerkonference i Randers

Randers kaldes fra gammel tid for Laksens By, da Danmarks længste vandløb og tidligere rigeste laksevandløb Gudenåen løber ret igennem byen. Man skulle synes, at dette ville forpligte byen og kommunen af samme navn til at gøre noget ekstra for det nationale vandløb, som selveste H. C. Andersen engang fiskede i. 

Men nej. Randers by har desværre valgt at støtte bevarelsen af Tange Sø i stedet for befrielsen af Gudenåen. Også selv om søen slet ikke ligger i Randers kommune. Senest har kommunen så meldt sig ind i Riverfisher netværket, som indtil nu har solgt lystfiskeri ved henholdsvis Skjernå og Karup Å. Nu skal netværket også sælge laks fra Gudenåen.

Randers Kommune har inviteret til Lystfiskerkonference i dag den 9. marts 2022. Konferencen har to overordnede emner, nemlig det biologiske fundament for en god og stabil fiskebestand i Randers Fjord og Gudenå. Og så mulighed for udvikling af oplevelsesøkonomien. Som udgangspunkt to udmærkede temaer.

Men, men, men. Randers Kommune valgte desværre tidligere at kæmpe for bevarelsen af Tange Sø, der jo alene blokerer for et sundt vandmiljø i Gudenåen. Så længe søen bliver liggende, vil det ikke være muligt at genskabe det sunde og naturlige vandmiljø, som vil være det naturlige udgangspunkt for en sund fiskebestand. 

Med godt 10 km af Gudenåens vigtigste gydevand dækket af et metertykt slamlag på bunden af Tange Sø vil laksefiskeriet forblive et kostbart Put & Take i al evighed.

Og da fiskebestanden i det lange vandløb i dag er ringere end meget længe, hvilket gælder såvel laks og ørred som gedde, aborre og sandart, virker det helt malplaceret, at kommunen nu for alvor vil til at markedsføre fisk og fiskeri i Gudenåen. 

7. marts 2022

---

⌘ Læs hele artiklen her ⌘

---

* Færre fisk til flere fiskere

Vi har med gru set på, hvordan turismenetværket Fishing Zealand med massiv markedsføring på kort tid formåede at trække tæppet væk under den såbare bestand af brakvandsgedder i Præstø Fjord og Stege Nor. I virkeligheden ganske forudsigeligt, da selv Catch & Release fiskeri efter gedder jo medfører en vis dødelighed.

Efter de store Fishing Zealand konkurrencer kunne man således se døde gedder drive rundt med vind og strøm, indtil mangelen på fisk til sidst satte en helt naturlig stopper for denne “oplevelsesøkonomi” baseret det lokale lystfiskeri. Men da var fiskene væk.

Det samme kan meget vel ske med Gudenåen, hvis man blot vil høste af en stærkt svindende ressurse uden at gøre noget for vandmiljøet og fiskebestanden. Gudenåen lider især i sommermånederne under en kunstigt høj vandtemperatur efter turen gennem den lavvandede vandvarmer Tange Sø. En så høj vandtemperatur, at det vanskeliggør genudsætning af fangede fisk.

Vi mener, at Randers Kommune burde gøre noget for kommunens egne borgere, så disse igen vil få fisk at fange. Så fisk udsat af Randers Kommune ikke blot fortsætter hurtigt igennem nedre Gudenå, da der hernede stadig mangler standpladser. Og efterfølgende bliver fanget længere opstrøms mod spærringen ved Tange Sø.

Fangststatistikkerne taler deres klare sprog: To tredjedele af alle de udsatte laks, som man nu gavmildt vil dele med Riverfisher, lader sig først fange oppe mod Bjerringbro. Til ingen verdens glæde for de betalende borgere i Randers by, der ikke engang kan blive medlemmer af foreningen ved Bjerringbro. I hvert fald ikke uden at stå på venteliste i flere år.  Selvsamme forening, der tidligt valgte side og kastede sin kærlighed på Tange Sø i stedet for Gudenåen.

Det lader desværre til, at borgmesteren i Randers by hellere vil tækkes sine borgmesterkollegaer op langs åen. Dem, han også er formand for. End de Randers-borgere, han ellers er borgmester for.

I hvert fald kæmper Randers Kommune for bevarelsen af Tange Sø i stedet for befrielse af Gudenåen. Hvilket ellers støttes af både Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening.

---

Dansk Videncenter for Sportsfiskeri har til huse i netop Randers by og har tidligere haft et udmærket samarbejde med kommunen. Videncentret er da også inviteret med til konferencen, men har valgt at takke pænt nej til deltagelse. 

Vi kan ikke se, hvordan med med den ene hånd kan markedsføre truede fiskebestande i Gudenåen til det øvrige ind- og udland. Mens man med den anden fortsat blokerer selvsamme vandløb med Tangeværket. Det hænger overhovedet ikke sammen. Og derfor takkede vi nej til deltagelse.

Men vi vil gerne understrege, at dersom kommunen på et tidspunkt besinder sig og vil prioritere en frit strømmende Gudenå frem for en kunstig Tange Sø, da genoptager vi gerne samarbejdet.

7. marts 2022

---

En gyser om HAVmisBRUG:

* Havet sletter ikke alle spor…

Enhver, der følger Kaninen Katrine fra Endelave, ved, at opfedning af kunstige burørreder i helt åbne havbrugsnet forurener vores fælles havmiljø. Det samme gør de såkaldte miljømuslinger, når de hænger på liner og net i store farme og skider løs….

Nu har fiskeribiologen, forfatteren og foredragsholderen Steen Ulnits sat hele svineriet i perspektiv og skrevet en bog på mere end 400 sider, som han kalder en debatbog. Sådan bør boghandlere og biblioteker ikke betragte den. De bør placere den på hylden med gysere…

For havet sletter ikke, som der står et sted, alle spor. Havbrugsforurenerne og muslinge-tilhængerne hævder godt nok, at de både er bæredygtige og klimarigtige og alt muligt andet. En vildtlevende fisk og en frisk musling samlet op fra bunden kan de ikke slå…

Hav-mis-brugerne kan heller ikke komme uden om, at havet ikke sletter alle spor. F.eks. dokumenterer Steen Ulnits, at det kan da godt være, at strømmen i havet fjerner forureningen under havbrug og muslingefarme. Men strømmen løber ikke kun én vej. Den løber også tilbage…

Kaninen Katrine fra Endelave er flere gange nævnt og citeret i bogen. Derfor er det selvfølgelig min fætter Ejner, der har skrevet denne anmeldelse. Og tak for det. Ejner er nemlig begejstret og gi’r bogen 5 ud af 6 havørreder…

Så hvis du vil vide mere om Hav Mis Brug, så køb bogen i boghandlen eller lån den på biblioteket. Forlaget Turbine har udgivet den…

---

Anmeldelse af bogen “HAVmisBRUG” 

på “Kaninen Katrine fra Endelave”

Følg hende på Facebook!

---

* Sidste nyt fra Høfde 42 depotet

Bjarne Hansen fra Høfde 42 skriver i et læserbrev:

“Region Midtjylland har i 2021 fået tildelt 425 mio. kr. til fjernelse af Høfde 42 depotet. Vi var alle lykkelige, men…

På et år, siden 2020, har Cowi udfærdiget et 2.086 siders langt udbudsmateriale, som viste sig at skjule en trist nyhed, vi ikke kendte til, før vi fik læst udbudsmaterialet. En nyhed, der står i skærende kontrast til det, politikerne i Regionen Midtjylland har fortalt befolkningen på Harboøre Tange.

Det var så Jordforeningsloven, som blev vores skæbne og Region Midtjyllands undskyldning for ikke at fjerne hele Høfde 42 depotet. Den siger, at man ikke må eller behøver at flytte en forurening, som ligger dybere end 3½ meter, hvis den ikke udgør nogen fare for overfladevandet.

Kunsten består så i at få gjort giften under 3½ meters dybde harmløs og uden risiko for overfladevandet, og det lykkes til dels i udbudsmaterialet. Den tolkning benyttede Region Midtjylland sig af og har derfor besluttet, at det kun er den øverste del (3½ m) af Høfde 42 depotet, som skal fjernes.

Depotet er 8 meter dybt. Nede i 3½ meters dybde er der et meget tynd lerlag (0.1-0.5 m), som i udbudsmaterialet er tillagt nogle helt fantastistke egenskaber. Den kan nemlig skille giften i to lag, inde bag spunsvæggen.

Giften uden for spunsvæggen, både øst og vest, syd og nord for jernvæggen, får lov at blive liggende. Det får dermed selskab af det inde i for spunsvæggen, når man til sidst fjerner Spunsvæggen og alt efterladt forurening får lov at forsvinde i havet.

Når man har fjernet den øverste 3½ m af depotet, vil man som sagt fjerne spunsvæggen og lade de sidste 4½ meter af depotets indhold med tiden forsvinde i Vesterhavet. Det vidste politikerne for mere end et halvt år siden. De glemmer blot at fortælle det til befolkningen på Harboøre Tange.

I stedet giver de befolkningen det indtryk, at 98% af giften i Høfde 42 depotet skal fjernes. De glemmer blot at fortælle, at det er 98% af en meget lille del af Høfde 42 depotet.

* Troværdighed og bæredygtighed

Men pengene bliver brugt alligevel, for hele det maskineri med bæredygtighed, undervisning og ”udstillingsvindue til omverdenen”, som er bygget op omkring en oprydning af Høfde 42 depotet, det forsætter ufortrødent.

425 mio. kr. til oprydning af Høfde 42 depotet – det er mange penge. 50 mio. fra den tidligere Regering, 250 mio. fra den nuværende Regering og 125 mio. kr. fra Forskningsfonden. Og kun til Høfde 42 depotet.

De vil forsvinde som dug for solen og det er i fuld gang. Hold op, hvor det vil koste, og vi får ikke fjernet meget gift, for de 425 mio. kr. Bæredygtighed, undervisning og udstillingsvindue til omverden, som politikerne siger. Hvad er det vi skal vise omverdenen?

– Hvordan man tager røven på en hel befolkning? Eller hvordan vi lukker en stor mængde nervegift ud i Vesterhavet, uden nogen opdager det og under dække af en forældet lovgivning.

Nej, selvfølgelig kan vi ikke acceptere dette, og vi føler os både skuffet og røvrendt. Det er i miljømæssig henseende en skuffelse for dansk miljøpolitik, og det vil blive synlig for enhver og omverdenen. Vi har selvfølgelig forespurgt på Christiansborg, om også det var deres hensigt med og tolkning af Jordforureningsloven?

Hvorfor er politikerne i Region Midtjylland og Lemvig Kommune så store modstandere af at få ryddet op efter Cheminovas forurening på Harboøre Tange?

De har fået bevilget pengene, men de vil hellere bruge dem til alt mulig andet end at rydde op, i dette tilfælde Høfde 42 depotet. Det kan vi så ikke gøre noget ved, men må håbe, at der er folk på Christiansborg, som kan hjælpe.

Men værst af alt, de lokale og regionale politikeres troværdighed er sat ud af spillet – vi kan ikke stole på dem. Hvordan kan politikerne i pressen sige, at 98% af Høfde 42 depotet skal væk. Når de ved, det er løgn?

Det er miljøpolitik, når det er værst.

Bjarne Hansen, Thyborøn

7. marts 2022

* Rekordmange bramgæs

Hvert efterår ankommer et stort antal bramgæs til Danmark for at overvintre. De forlader typisk landet igen omkring maj.

De mange bramgæs er sultne, og trods deres beskedne størrelse sammenlignet med de langt større grågæs, så gør bramgæssene alligevel et mærkbart indhug i afgrøderne på landmændenes vintermarker. De forvoldte skader på afgrøderne er derfor nu emnet på en temadag arrangeret af Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen. 

– Gæssene giver store problemer der, hvor de lander, fortæller specialkonsulent Marian Damsgaard Thorsted fra Seges, der har været med til at undersøge, hvor stort problemet egentlig er.

– Og som noget nyt får vi også tilbagemeldinger om, at svaner mange steder er et problem. De er måske ikke helt så mange, men de er endnu sværere at jage væk end gæs.

Men indtil videre er det dog markskader forårsaget af bramgæs, der er sat fokus på. Markforsøg med vinterhvede og slætgræs i perioden 2018-2021 viser, at selv i veletablerede vintermarker, hvor gæssene først er ankommet i vinterperioden, er der dokumenteret udbyttenedgange på op mod fem procent. 

I situationer, hvor et endnu større antal gæs i en længere periode har valgt Danmark til overvintring, vil udbyttetabet være endnu højere. For ikke alene æder de mange gæs af kornet. Med deres spidse næb ødelægger de også skuddene, så væksten hæmmes.

Ak ja. Og her troede man lige, at de senere års mange vintergæstende bramgæs var en god ting. Et tegn på en natur i mulig bedring.

Nu er de reduceret til et problem.

28. februar 2022

* Rekordmange havørne

I mere end hundrede år har den været væk. Men siden midten af 1990’erne, hvor havørnen atter etablerede sig som ynglefugl i Danmark, er mere end ét tusinde havørneunger blevet udklækket i den danske natur.

Havørnen er i fremgang, og igen i år er rekordmange unger kommet på vingerne. Det viser en opgørelse fra “Projekt Ørn” i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), som hvert år udarbejder en status over den danske ørnebestand.

Ifølge den årlige opgørelse fra DOF var der sidste år 152 ynglepar af havørn i Danmark, som tilsammen fik 153 unger på vingerne. Det er det højeste antal, siden den store rovfugl genindvandrede til Danmark efter mere end 100 års fravær.

At havørnene er i fremgang i Danmark, kan der være flere grunde til. Jan Pedersen, som er biolog i Danmarks Naturfredningsforening (DN), påpeger, at havørnen har rigtigt gode betingelser i Danmark.

Danmark er med sin geografi et rigtigt smørhul for den største af vore rovfugle. Her er masser af kyster, fjorde og søer, hvor den kan finde føde i form af fisk, ænder og blishøns med flere. Desuden får vi flere og flere gæs på markerne i Danmark, og det giver havørnen god mulighed for tilstrækkeligt med føde vinteren igennem.

Havørnen har samtidig fundet ud af, at landets mange skarver er et let bytte og et nærende måltid. Faktisk har havørnen udviklet sig til at være skarvens eneste naturlige fjende i Danmark. Den har været ekstremt dygtig til at tilpasse sig det moderne, danske landskab. Den har fundet ud af, at den sagtens kan finde føde hele året rundt og derfor også trygt kan bygge rede og stifte familie.

Samtidig har havørnen tilsyneladende fundet sig til rette med, at der også er mennesker i det tæt befolkede danske landskab.

Men at disse ikke udgør nogen fare.

28. februar 2022

* Plads til endnu flere ørne

Havørnen er som sagt i markant fremgang, og igen i år er rekordmange unger kommet på vingerne. Det viser en opgørelse fra “Projekt Ørn” i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der hvert år udarbejder en status over den danske ørnebestand.

Da Dansk Ornitologisk Forening i starten af 1990’erne søsatte “Projekt Ørn”, var målet, at der i 2040 skulle være 75 havørnepar i Danmark. Dette antal er for længst nået og  overgået, og foreningen regner med, at bestanden vil vokse yderligere.

Ifølge opgørelsen var der 152 ynglepar af havørn i Danmark i 2021. Tilsammen fik de 153 unger på vingerne. Det er det højeste antal, siden den majestætiske rovfugl genindvandrede til Danmark efter mere end 100 års fravær.

Der er plads til langt flere af dem, så længe deres fødeemner er til stede her i landet, og vi ikke oplever en stigning af dioxiner eller andre giftstoffer, som kunne ophobe sig i fødekæden og ende i rovfuglene. Eller overlagte forgiftninger, som vi desværre også oplever det ind imellem. Typisk foretaget af jægere, som opdrætter “skydefugle” og ikke vil dele dem med rovfuglene.

Siden 1995 har de danske havørnepar ifølge DOF som minimum produceret 1.377 flyvefærdige havørneunger, som siden fortsætter med at udbrede arten.

Et flot comeback for den store rovfugl, der kærligt betegnes “den flyvende dør”.

Det ligner den nemlig i luften.

28. februar 2022

* Kvotefusker sælger ud

Storfisker og kvotekonge Henning Kjeldsen fortalte først på året, at han efter en personlig hetz havde valgt at sælge ud af sine fiskekvoter. Ifølge DR, som har søgt aktindsigt i handelen, har han solgt alle sine kvoter til sild, makrel og blåhvilling samt de fleste kvoter til industrifisken tobis.

Lars Kiertzner, der er chefkonsulent ved Danske Revisorer, vurderer over for DR, at storfiskerens gevinst ved salget mindst vil være 200 millioner kroner. Han fortæller også, at salget potentielt kan indbringe op mod 1,4 milliarder kroner.

Henning Kjeldsen blev kort før jul sidste år kendt skyldig i omfattende snyd med fiskekvoter.Han blev i den forbindelse idømt en bøde på 54 millioner kroner for kvotefusk. Desuden fik han konfiskeret 64 millioner kroner i et af sine selskaber.

Retten i Holstebro afgjorde, at Henning Kjeldsen bevidst havde omgået kvotesystemet ved brug af stråmænd. Kjeldsen lånte penge ud til etablering af selskaberne, der efterfølgende hver især kunne købe fiskekvoter.

For sin “hjælp” fik Kjeldsen så ret til at købe selskaberne tilbage for kurs 100. Det vil typisk sige 60.000 til 80.000 kroner per selskab, hvilket efter byrettens vurdering er langt mindre end selskabernes reelle værdi. Det forhold indikerede ifølge retten, at der reelt var tale om stråmandskonstruktioner.

Den daværende Statsadvokat for Bagmandspolitiet mente, at lovbruddene skulle koste Kjeldsens ret til fortsat at udøve erhvervet. Men byretten var uenig og tillod, at Kjeldsen også fremover må drive fiskeri.

TV2 Nord, som har dækket retssagen tæt, fortalte i januar, at Henning Kjeldsen stadig ejer to skibe og har anpart i et tredje. Det er seks forskellige købere, der nu har overtaget Kjeldsens mange kvoter.

Fra flere sider undersøges det nu, om der er tale om reelle handler. Eller om der kunne være tale om nye stråmandskonstruktioner.

Sporene skræmmer jo.

28. februar 2022

* Kronikken i Politiken

Dagbladet Politiken bragte for seks uger siden en kronik, der i ramme alvor foreslog 150 nye totalforurenende havbrug ved Bornholm.

Forslaget kom fra personer med tilknytning til havbruget Musholm, der jo allerede har den tvivlsomme ære at være den største enkeltforurener af Storebælt.

Den havbrugsvenlige kronik provokerede sjællandske Stig Bülow og jyske undertegnede til et modsvar. Det blev til denne kronik, som blev bragt i Politiken den 23. februar.

Vi takker Politiken for at stille spalteplads til rådighed for vandmiljøet, der ellers har det lidt svært med at få mediernes bevågenhed. Du kan læse vort svar her:

---

⌘ Kronikken i Politiken ⌘

---

---

* Første anmeldelse af “HAVmisBRUG”

“En spændende, indsigtsfuld og lærerig bog om et af klodens store elementer, vandet og havene, der er ved at bukke under på grund af drift og rovdrift. 

Det er især næringssalte fra landbrug og vandbrug, der tidligere var udfordringerne. Nu er det tunge bundtrawl, der pløjer havbunden op og fanger alle fisk. Og senest lokalt forurenende muslingeopdræt og muslingeskrab samt opdræt af laks og ørreder, der flyves til markeder i Indien og Kina.

Bogen er skrevet i et let forståelig sprog og med en formuleringsevne, der gør tingene tilgængelige for andre end miljøforkæmpere og nørder.

Den beskriver slagsmålene mellem de forskellige politikere, eksempelvis Ida Auken og Esben Lunde Larsen, den fortæller om, hvordan en svejsefejl og overfyldte tanke i 2017 forurenede Fredericia, den stiller sig kritisk overfor RedHavetNu-kampagnen. 

Den fortæller, hvordan i forvejen velhavende dambrugere nærmest af regering og politikere kunne få yderligere forurening af kyster stillet gratis til rådighed. Den beskriver den stærkt forurenede Horsens Fjord, og den fortæller alt om Endelave, Aarhus, Lillebælt, den transgene fisk i Canada, og at økologisk fiskeopdræt aldeles ikke er medicinfrit.

Bogen bliver kaldt en debatbog, og det er helt sikkert, at den vil kunne skabe en masse debat i faget, på Christiansborg og interessegrupper. Den går voldsomt til biddet på ministre, deres pensioner og ministerbiler, og man skal være indstillet på, at den har en særdeles kritisk tilgang til magten.

Omvendt redegør forfatteren meget sobert for, hvorfor han har skrevet bogen, og hvad der har drevet ham frem til konklusionerne. Al ære og respekt for det og for at vende tingene op og ned og dermed lade læseren drage sine egne konklusioner.

Den kommer utrolig vidt omkring, fra Tycho Brahe til Peter Fiskers fisk, fra havkolera til tilskudskroner, fra Limfjordens miljødage til hackere, helligdage og høringsplaner. En superbog for miljøforkæmpere, en oplysende bog for alle vi andre.”

Anmeldelse på bogsyn.dk den 7. februar 2022

---

---

Forlaget Turbine – 424 sider – kr. 249,95  

Steen Ulnits: “HAVmisBRUG”

---

* Island ophører med hvalfangst

Årets glade nyhed – i hvert fald for hvalelskere – kommer fra Island højt oppe i Nordatlanten. Her har man fanget hvaler, så længe nogen kan huske. Men nu skal det være slut. Fra og med 2024 vil Island stoppe sin meget omdiskuterede og udskældte hvalfangst. 

Det er gået op for de gæve vikinger på sagaøen, at der er flere penge i hvalturisme og levende hvaler – end der er i hvalgranater og døde hvaler. Turisme er blevet en gigantisk ting i de seneste år – godt hjulpet på vej af nogle spektakulære vulkanudbrud, som er gået verden rundt, og som for alvor har sat Island på verdenskortet for turister.

Men selv efter et internationalt forbud mod hvalfangst i 1986 fortsatte man sin hvalfangst på Island. Præcis som Japan fortsatte sin hvalfangst ved Antarktis længst i syd. Mestendels efter ikke truede arter som vådehvaler, men også med truede finhvaler ind mellem fangsterne. 

Miljøorganisationen Sea Shepherd var på pletten med sine egne skibe og jagtede de japanske hvalfangere fra båd og helikopter. Det kom der en hel TV-serie ud af. “Whale Wars” hed den og blev vist på Animal Planet.

I sommeren 1985 oplevede jeg selv, hvordan en 12 meter lang totalfredet finhval blev skudt og bugseret i land i havnen i grønlandske Nuuk. Den første, der forlod scenen, var forståeligt nok den lokale landbetjent. Han skulle ikke nyde noget, men flygtede straks ind i bunden af Lysefjorden i sin båd. Det var dog heldigvis en sjælden undtagelse.  Et fejlskud, kunne man sige.

Året efter gik Sea Shepherd så fysisk til angreb i havnen i Reykjavik. Her sænkede man to skibe og sabotorede det anlæg, der forarbejdede de dræbte hvaler. En aktion, som satte den islandske hvalfangst flere år tilbage. 

Det afholdt dog ikke Island fra at genoptage sin hvalfangst i fuld skala. Det skete i 2006, hvor de dræbte vågehvaler og sejhvaler blev eksporteret til det altid fiske- og hvalhungrende Japan. Til rigtigt gode priser. En lukrativ forretning, som kostede mange truede hvaler livet. 

Så sent som i 2018 blev der ifølge Sea Shepherd dræbt ikke mindre end 144 finhvaler, heriblandt 21 drægtige hunner. To sjældne, men dårligt dokumenterede hybrider mellem finhval og blåhval var også blandt fangsterne.

Nu mangler vi kun, at de to sidste hvalfangernationer også lukker og slukker. Det er  Norge og Japan, som stadig praktiserer de snart forhistoriske hvaldrab med harpun og granater. Begge er de rige nationer, som slet ikke behøver de minimale indtægter fra hvaldrabene. 

Og så må vi ikke glemme Færøerne. Verden husker endnu med gru sidste års massive drab på 1.428 kortnæbbede delfiner, også kendt som hvidskævinger, ved bygden Skálafjord på Færøernes næststørste ø, Eysturoy. Tag selv et kig på blodbadet, der fandt sted den 15. september sidste år:

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-09-15-over-1400-delfiner-draebt-paa-faeroeerne-jeg-er-forfaerdet-siger-hvalfanger

21. februar 2022

* Årets bedste nyhed

Vi var mange, som frygtede det værste, da det lykkedes Sydøstjyllands Politi at få 77 ringbind med originale dokumenter fra den spektakulære retssag om Hjarnø Havbrug til at forsvinde op i den blå luft over Lillebælt.

Det er aldrig tidligere sket, at mere end fire hyldemeter ringbind kunne forsvinde sporløst fra politiets varetægt. Der er spekuleret rigtig meget i, hvordan det overhovedet kunne lade sig gøre, og hvem der dog kunne have faciliteret det store forsvindingsnummer. For blevet væk af sig selv er de 77 ringbind definitivt ikke.

Der er mange mulige forklaringer, og en af dem kunne jo være den enkle, at forbrydelsen skete i netop Hedensted kommune, hvor havbrugene i mange år har været helt uden kontrol. Og helt ude af kontrol. I hvert fald lykkedes det Hjarnø Havbrug at producere omkring fire gange så mange fisk, som man havde miljøtilladelse til. Med fire gange større forurening af Lillebælt end tilladt.

Havbrugets advokater vejrede morgenluft. For det ville vel være et brud på intet mindre end menneskerettighederne, hvis man kunne dømmes uden originalt bevismateriale? Retten i Horsens dømte ellers, at sagen kunne fortsætte – blot med kopier af de vigtigste dokumenter. 

Det mente Hjarnø Havbrugs advokater imidlertid ikke, at sagen kunne, og de ankede derfor straks sagen til Landsretten. Her skulle man så tage stilling til, om sagen nu var blevet så principiel, at den kunne komme videre til Højesteret.

Landsretten vurderede imidlertid, at sagen ikke var principiel (nok), og at den derfor kunne fortsætte ved Byretten i Horsens. Hvilket den så gør nu. Med to års Corona-forsinkelse. I sandhed en usædvanlig sag, som man ikke har set magen til i dansk retshistorie.

Tænk, om Hjarnø Havbrug havde fået medhold. Tænk, om sagen var fortsat til Højesteret. Tænk, om denne efterfølgende havde dømt, at sagen naturligvis ikke kunne fortsætte uden det originale bevismateriale. 

Så ville man fremover blot kunne lade alt oprindeligt bevismateriale forsvinde sporløst. Hvorefter man selv ville gå fri. Men vi lever heldigvis stadig i en retsstat, selv om man ind imellem kan komme i tvivl om retssikkerheden.

Vi følger naturligvis sagen til den bitre ende og møder op ved næste retsmøde. Det drejer sig jo om fængselsstraf og krav om konfiskation af 190 millioner kroner. 

21. februar 2022

* Danmark, Moldova og Aserbajdsjan

Er der nogen, som står sammen omkring fiflen med EU-penge, så er det ovennævnte tre lande. Og ja – du læste rigtigt: Danmark er med i Europas Top 3 over mulig svindel med EU-midler.

Det er EU’s chefanklager, Laura Kövesi, der har placeret os i dette mindre pæne selskab. Hun er blevet grundigt træt af at vente. I mere end et år har hun nemlig som chefanklager for EU’s nye fælles anklagemyndighed, European Public Prosecutor’s Office (EPPO), forsøgt at få et samarbejde i stand med Danmark om at bekæmpe svindel med EU-penge, der har tråde til Danmark. Men uden held.

Det danske Justitsministerium påstår ganske vist, at man her arbejder på sagen. Men lysten til samarbejde er til at overse, mener altså Kövesi. Og med de meget EU-kritiske udtalelser, som justitsminister Hækkerup senest er kommet med, da skal EU nok ikke forvente noget konstruktivt fremtidigt samarbejde fra den side.

Danmark ønsker således som Polen og Ungarn ikke at leve op gældende regler inden for EU. Og så længe EU ikke sætter hårdt mod hårdt og tilbageholder penge, da kan medlemslandene jo blot fortsætte ulovlighederne. Med at overtræde EU’s bestemmelser om grænseværdier for nitrat i grundvand og drikkevand. Med manglende opfyldelse af Vandrammedirektivet fra 2000. Med ulovlig logning af danskernes teleoplysninger. Og så videre.

Det er nu så galt, at Hækkerup i Morgenavisen Jyllands-Posten er blevet kaldt “heppekor for Europas højrepopulister”. 

Statsrevisorerne påtalte i deres seneste beretning selv, at den danske forvaltning af EU-tilskud på fiskeriområdet er yderst kritisabel. At der er udbetalt tilskud i strid med lovgrundlaget. At der er risiko for tilbagebetalingskrav fra Europa-Kommissionen.

Danmark er definitivt ikke længere den pæne dreng i klassen. Men pinligt, at vi i lighed med Ungarn, Polen, Moldova og Aserbajdsjan end ikke længere føler pligt til at overholde vor del af aftalen.

Så man forstår Laura Kövesis frustrationer, når det gælder det danske medlemsskab. For pengene fra EU vil vi jo gerne have. Det er den anden vej, det for alvor halter.

21. februar 2022

* DHI’s dobbeltrolle igen-igen 

Der er fra efterhånden mange sider ytret kritik af Dansk Hydraulisk Instituts (DHI) rolle i sagen om de storforurenende danske havbrug. 

Kaninen Katrine fra Endelave, som ved meget mere om danske havbrug end de allerfleste, har kigget nærmere på det største og mest forurenende danske havbrug, nemlig det japansk-ejede Musholm i Storebælt.

Tilbage i 2015, da der blev kæmpet mest intensivt både for og imod flere havbrug, udfærdigede DHI en mere end 200 sider lang VVM-rapport for Musholm. Musholm ønskede (også) dengang at etablere et nyt havbrug ud for Bornholm i den allerede da hårdt belastede Østersø. Og det skulle den store rapport fra DHI hjælpe dem med.

I forbindelse med et nyt angreb på vandmiljøet i selvsamme Østersø forslår to havbrugsfolk i en kronik i Politiken, at der etableres ikke mindre end 150 nye havbrug ud for Bornholm. Alle af den åbne og totalforurenende slags – uden nogen mulighed for rensning af spildevandet.

Og nu haler Musholm så den gamle VVM-rapport ud af skufferne for at retfærdiggøre yderligere forurening og øget produktion af regnbueørreder – primært for den værdifulde ørredrogns skyld. Det sker på et besynderligt tidspunkt, hvor DHI netop har vundet entreprisen med at habitatvurdere eksisterende danske havbrug. Dette formedelst den nette sum af godt 20 millioner skattekroner.

Den danske Miljøstyrelse har efter mange års udsultning og spareøvelser ikke længere de fornødne ressurser til at selv at foretage denne vurdering. Så derfor sætter styrelsen nu selvsamme Dansk Hydraulisk Institut til at løse opgaven. Dette til trods for, at DHI tidligere selv – mod berøring betaling – har udført tilsvarende arbejde for nogle af de samme havbrug. Med det klare mål at øge produktion og forurening.

“Habitatkonsekvensvurdering” hedder det med et fint ord. Og er sikkert piece of cake, hvis man alligevel tidligere selv har undersøgt de selvsamme havbrug. Og selvfølgelig også dengang fået penge for det.

Det skriger jo til himlen af inhabilitet. Men sikrer givet Miljøstyrelsen mod uheldige overraskelser. I form af vurderinger, der måtte gå det lukrative erhverv, som danske havbrug jo vitterlig er for ejerne, imod. Vi har i hvert fald endnu til gode at se en vurdering, der går eksisterende havbrug imod.

Man forstår virkelig EU-chefanklager Laura Kövesis frustrationer over den sammenspiste danske administration. Se notitsen herover.

21. februar 2022

* EU’s Biodiversitetsstrategi

Europas floder og søer er under enormt pres.  Presset kommer især fra fragmentering af vandsystemer og såkaldt hydromorfologiske ændringer. Det vil sige kanalisering, bygning af dæmninger og forstærkning af bredder.

EU’s Biodiversitetsstrategi opfordrer nu til en større indsats for at genoprette flodernes naturlige forløb og funktioner, samt øge indsatsen for at nå målene i EU’s Vandrammedirektiv fra 2000.  Endvidere søger den at fremme en større integration af indsatsen for beskyttelse af EU’s farvande og natur. Ikke kun for at opnå en god økologisk tilstand, men også for at nå målet om genopretning af levesteder og arter i overensstemmelse med den europæiske grønne aftale.

Vejledningsdokumentet fra EU giver et overblik over eksisterende metoder, der kan tilpasses og bruges til at understøtte planlægningen af ​​fjernelse af barrierer for at genoprette hele vandsystemer med fri passage. Dokumentet giver samtidig et overblik over eksisterende EU-finansieringsværktøjer, som kan bruges til at finansiere fjernelse af barrierer og genopretning af flodsletter og vådområder.

EU’s Biodiversitetsstrategi for 2030 blev vedtaget i maj 2020. Strategien sigter mod at bringe Europas biodiversitet på vej til genopretning inden 2030 – med henblik på at sikre, at alle verdens økosystemer i 2050 er genoprettet, modstandsdygtige og tilstrækkeligt beskyttede.  Et mål med biodiversitetsstrategien er genopretning af ferskvandsøkosystemer.  

Strategien kræver en større indsats for at genoprette disse økosystemer og flodernes naturlige funktioner. Ud over at opfordre til bedre implementering af eksisterende lovgivning om ferskvand, fastsætter strategien også et mål om at få mindst 25.000 km floder til at flyde frit igen inden 2030. Det skal primært ske ved fjernelse af forældede barrierer og genoprettelse af flodsletter og vådområder.

Jeg håber virkelig, at miljøminister Lea hermelin (S) er opmærksom på de kolossale muligheder for støtte, der ligger i EU’s stadig ret nye Biodiversitetsstrategi. Så vi snart kan få slået hul på dæmningen ved Tangeværket. Så Gudenåen atter kan flyde frit fra kilde til hav.

Uden fortsat modstand fra Kristian Pihl Lorentzen (V).

Men med hjælp fra den europæiske union.

7. februar 2022

* Smuglerlaks fra Vietnam

Lakseopdræt er ikke blot Big Business i nabolandet Norge. Det er Bigger than Life og griber ind i alt, vore norske naboer foretager sig.

Flashback til 2010, hvor den kinesiske dissident Liu Xiaobo modtog Nobels fredspris.  Han fik fredsprisen for det, de kinesiske myndigheder kaldte “kriminelle handlinger”, og prisuddelingen skabte øjeblikkeligt et iskoldt forhold mellem Norge og Kina.  

Kinesiske myndigheder mente dengang og mener sikkert stadig, at Nobelkomiteen, ledet af tidligere norske premierminister Torbjørn Jagland, er et politisk værktøj for de norske myndigheder, og derfor ikke kan ses som uafhængig. Som om det plejer at betyde noget i Kina.

Efterfølgende er de politiske forbindelser mellem Norge og Kina kølnet til pænt under nulpunktet. Og det er gået ud over den klart vigtigste vare, som Norge eksporterer til Kina, nemlig opdrætslaks.  Forud for uddelingen af ​​fredsprisen havde Norge en markedsandel på 97 procent af salget af opdrættet laks til Kina. 

Fra 2010 til 2011 halveres Norges laksesalg til Kina. Men samtidig nærmest eksploderede eksporten af opdrætslaks til det fattige naboland Vietnam, som hverken har stor købekraft eller traditioner for at spise laks. Fiskene blev fløjet til Hanoi i Vietnam og derfra kørt eller sejlet videre til Kina via gamle smuglerruter.

Især de to store lakseeksportører SalMar og Sekkingstad lader til at have været involveret i denne smugling. SalMar understreger dog, at man har en klar nultolarance over for alt, der kan danne grundlag for korruption, hvidvask og skatteunddragelser.

Men tallene taler deres eget sprog. I 2015 sælger SalMar således 3.800 ton laks til Vietnam. Året efter udelukkelsen fra Kina stiger eksporten til 8.800 tons. Altså mere end en fordobling. 

De kinesiske myndigheder er klar over laksesmuglingen. I januar 2018 bliver SalMars salgsrepræsentant i Kina, Yimin Dong, derfor anholdt.  Sammen med SalMar ejer hun halvdelen af virksomheden SalMar Pacific. 

Webmediet iLaks.no fortæller, at samme Yimin Dong nu er idømt 14 års fængsel.

7. februar 2022

* Vismann om muslinger og vand

Den 11. november sidste år blev der afholdt møde i Det Grønne Råd i Skive kommune. For kort tid siden dukkede der så et referat op fra dette møde. På programmet var klapning af havneslam og etablering af muslingeanlæg.

I forbindelse med klapning efterlyste man en samlet oversigt over, hvor mange klappladser der egentlig findes og benyttes i Limfjorden. Og hvad det klappede havneslam egentlig indeholder af miljøskadelige stoffer.

I forbindelse med muslingeanlæg havde man lektor Bent Vismann fra Københavns Universitet med på en Teams forbindelse. Vismann blev sidste år kendt for en rapport, som konkluderede, at bundmiljøet omkring Hedeselskabets (Blå Biomasse) kilometerstore smartfarm i Venøsund ligefrem havde godt af farmens tilstedeværelse. En konklusion, som siden er anfægtet fra flere sider.

Bent Vismann erkendte på mødet, at hans konklusioner kun gælder steder som Venøsund, hvor strømmen er stærk og derfor kan fjerne forureningen fra de mange milliarder muslinger.

Vismann udtalte ifølge referatet, at det vil være vanskeligt at undgå negative effekter, hvis anlæg placeres i eksempelvis Skive Fjord, hvor der ikke er nogen høj vandudskiftning, men et generelt problem med for meget næring. Og hvor man allerede døjer med landets største koncentration af muslingeanlæg og har gjort det i adskillige år.

Der blev efterfølgende spurgt ind til, om nogen arbejder med forholdene i netop Skive Fjord. Eksempelvis Limfjordsrådet. Samtidig blev der udtrykt forhåbning om, at det nye byråd vil gå foran i arbejdet med at belyse og forbedre vandforholdene.

Lad os håbe, at det ikke blot bliver ved snakken. Siden Limfjordsrådet blev etableret i 2007, er vandmiljøet i Limfjorden bare blevet dårligere og dårligere. Limfjorden har det i dag så dårligt, at mange har omdøbt den til “Ligfjorden” – på grund af det hvide liglagen af svovlbakterier, som dækker stedse større dele af den kulsorte og iltfri slambund.

Det står ganske vist i Limfjordsrådets vedtægter, at rådet skal arbejde for et bedre vandmiljø i Limfjorden. Men med så mange landmænd fra Venstre og Dansk Folkeparti i de styrende organer og med Danmarks største koncentration af svineproducenter i det store opland, da ser Limfjordsrådets vigtigste opgave nærmere ud til at skulle modvirke indskrænkninger for landbruget.

Se gerne disse to fotoreportager fra sommerens deprimerende togter på Limfjorden med udgangspunkt i Rønbjerg Marinbiologiske Station:

Limfjorden 2021 – 1/2

Limfjorden 2021 – 2/2

7. februar 2022

* Bioetik og laboratoriekød

Dagbladet Information er nok det mest miljøbevidste medie herhjemme. Sin lidenhed til trods producerer Information masser af god information (!) om natur, miljø og klima. Og har gjort det længe, før emnet gik op for de øvrige dagblade.

Kød er i det store perspektiv denne klodes absolut største problem. Det belaster kloden at producere, og det ødelægger efterfølgende såvel klimaet som miljøet.

Kød i form af flere og flere mennesker på en jord, der ikke er blevet større. Da jeg blev født, var vi “kun” tre milliarder mennesker på den Blå Planet. I dag er vi stærkt på vej mod otte milliarder. Vi mennesker er i sandhed blevet Jordens rotter.

Og kød i form af de enorme mængder dyrekød, som det stigende antal mennesker konsumerer. Hver eneste dag året rundt. Vi er ellers ikke obligate kødspisere, som eksempelvis rovdyrene er. Som løver, tigre og andre dyr, der er nødt til at æde kød det meste af tiden.

Vi mennesker kan end ikke fordøje råt kød, men må tilberede det først. Koge det eller stege det. Vor naturlige føde er plantebaseret, som det da også praktiseres i verdens fattige lande. Her har man helt enkelt ikke råd til hverken rødt eller råt kød. Men holder sig helt til eksempelvis ris, som er både sundt og nemt at dyrke.

“Kød er en fuldstændig fast del af de fleste menneskers hverdag og et helt uoverskueligt stort problem. Cirka en femtedel af verdens samlede udledninger knytter sig i en eller anden forstand til kød. Og det er bare klimaet.

Græsning og fodermarker kræver plads, og det går ud over verdens skove, hvor størstedelen af planetens arter lever. Kød er også den væsentligste grund til, at Amazonas bliver mindre. Endelig vil enhver, der har sat ben i en moderne grisestald, vide, at kød også er forbundet med en hel del lidelse.”

Sådan lyder det dystert i indledningen til en dybt interessant og uhyre relevant podcast fra Dagbladet Information. Studievært Mathias Sindberg har besøg af kødforsker Jette Ferveile Young samt bioetiker Mickey Gjerris. Det er der kommet en meget vedkommende podcast ud af. Lyt og lær. Du finder den her:

https://www.information.dk/2022/02/store-perspektiv-globale-koedproduktion-katastrofe-ogsaa-haab

7. februar 2022

* Forslag om forbud – mod muslingeopdræt

Den 26. oktober sidste år fremsatte Socialistisk Folkeparti (SF) et forslag til folketingsbeslutning om at indføre mulighed for, at der kan nedlægges kommunalt veto mod husdyrbrug og muslingeopdræt.

Forslaget pålægger regeringen at fremsætte de forslag med videre, som er nødvendige for at give landets kommuner vetoret over for etablering eller udvidelse af husdyrbrug i kommunen samt over for kystnære muslingeopdræt i fjorde eller langs kysten. 

Dette kan ske med henvisning til helhedshensyn i den kommunale planlægning, herunder eksempelvis kommunens klimamål, lugtgener for borgerne, Grønt Danmarkskort over vild natur, byudvikling samt hensyn til turisme og andre erhvervsaktiviteter. Aktiviteter, som kan have en langt større betydning for lokal vækst og beskæftigelse, end husdyrbrug og muslingeproduktion nogensinde kan få.

Forslaget skal hjælpe betrængte borgere mod gener fra ikke mindst svineproduktion, der byder på problemer med både gyllelugt og forurening af grundvand og overfladevand. For slet ikke at tale om den stærkt øgede trafik i forhold til transport af foder og dyr til slagtning. Noget, både miljøet og klimaet tager skade af.

Forslaget skal også hjælpe mod de problemer, som store muslingefarme allerede har vist sig at medføre. Dette i form af lokal forurening under og omkring farmene, iltsvind, bundvendinger og fiskedød. For ikke at glemme den forringede badevandskvalitet, der påvirker såvel lokale beboere som tilrejsende turister negativt.

Det samme gælder den rekreative sejlads på det fælles søterritorium, som allerede nu føler sig presset på pladsen af de store norske smartfarms. Disse kan fylde flere kilometer i længde og bredde og forurener samtidig vandet med såvel mikroplast som makroplast.

Forslaget er formuleret og præsenteret af Rasmus Nordqvist (SF), Karsten Filsø (SF), Jacob Mark (SF) og Carl Valentin (SF).

Forslaget fremsat 26.10. 2021.

1. behandling 14.12. 2021.

7. februar 2022

* Mälaren kan blive en bugt i Østersøen

Det svenske svar på amerikanske Great Lakes, i hvert fald to af de fire store søer, nemlig Hjälmaren og Mälaren, får brug for hjælp. De skal beskyttes mod fremtidige vandstandsstigninger i verdenshavene. Det stiller de fem amtsstyrelser omkring søerne nu krav om.

Fortsætter den nuværende udvikling, vil havet formentlig ligge højere end Mälaren engang i næste århundrede. Et bekymringsbrev fra de fem amtsstyrelser anbefaler, at dette spørgsmål skal gennemgås på kommunalt, regionalt, men også nationalt plan.  Samarbejde på tværs bliver et nøglespørgsmål. 

Det kan være beslutninger, der skal træffes i dag – eksempelvis omkring bygninger tæt på vandet. Eller infrastrukturinvesteringer, der afgøres af, hvilke valg man senere træffer i forhold til klimaforandringerne.

De fem amter frygter, at niveauet i Østersøen måske engang i næste århundrede vil være højere end niveauet i søen Mälaren. Amtsstyrelserne har to gange tidligere sendt bekymrede breve til regeringen om sagen. Men indtil videre uden held:

 – Det er en meget vigtig region i Sverige, og alle disse aspekter er vigtige for den fremtidige udvikling i regionen, skriver de fem bekymrede amtsstyrelser i brevet til regeringen. Og det er ikke fjerne landdistrikter, vi her taler om. Et af amterne er således selveste Stockholms.

Men miljø- og klimaminister Per Bolund har ikke svaret. Dertil er problemet nok for omfattende og ikke umiddelbart overhængende. I hvert fald ikke i indeværende valgperiode. Og efter os kommer syndfloden jo som bekendt og rydder op…

28. januar 2022

* Speedboat Crash Test

Vore dages både kan sejle hurtigere end nogensinde. I nu snart flere år har man derfor skullet erhverve sig et såkaldt “kørekort til speedbåd”, hvis man vil være fører af en båd, som kan sejle over en vis hastighed. Eller som overskrider nogle lidt uigennemskuelige forhold mellem længde og motorkraft.

Kørekortet blev indført efter et par tragiske ulykker, hvor amerikanske speedbåde á la “Miami Vice” torpederede andre både og i et enkelt tilfælde sågar forårsagede dødsfald. For med flere og flere nye sejlere på vandet i større og hurtigere både end nogensinde var og er scenen sat til endnu flere ulykker.

Men hvad sker der egentlig, når en speedbåd sejler ind i noget – det være sig en bølge eller en anden båd?

Norske Testfakta har, på opdrag af norske Sjøfartsdirektoratet, norske Kystverket og svenske Redningsselskapet, for første gang udført en crash test på en speedbåd i fart. Det skete på det svenske testcenter i Borås. Og det ser bestemt ikke kønt ud, når en speedbåd med blot tyve knob (godt og vel knallertfart) sejler ind i en anden båd. Det er langt mere voldsomt, end de fleste forestiller sig.

Tag selv et kig på nedenstående video, som nok kan få en og anden fører af speedbåd til at sætte farten bare en smule ned. Specielt da hvis hele familien er med ombord. Ved blot 20 knob udsættes de ombordværende forsøgsdukker under sammenstødet for en kraft, der er 12 gange dukkernes egen vægt.

Og vand kan være næsten lige så hårdt at sejle ind i som en mur af beton…

28. januar 2022

* Eksplosiv dæmningsfjernelse i Norge

Vandrefisk i Norge kunne for nylig fejre, at en hundrede år gammel dæmning blev sprængt i luften. Fjernelsen vil hjælpe fiskene i området med at nå deres ynglepladser og vinde fodfæste igen. 

Indtil for nylig har fiskene i denne elv i Gudbrandsdalen kun kunnet forcere og gyde på den nederste kilometer af vandløbet før opstemningen.  Nu kan de snart svømme ti gange længere op ad elven.  Takket være en femårig kampagne fra den norske lystfiskerklub Gudbrandsdal Sportsfiskeforening.

I et frugtbart samarbejde indvilligede regeringen i at betale de 3,4 millioner kroner (€241.000), som det kostede at fjerne dæmningen. Den syv meter høje dæmning blev bygget tilbage i 1916 i byen Fåvang i Innlandet i Østnorge, men har ikke været i brug i over 50 år.

For nylig  borede et lille hold så fem huller dybt ind i dæmningen og proppede derefter 20 kg dynamit ind i hver.  At sprænge dæmninger i luften er effektivt og almindeligt mange andre steder i verden, men stadig usædvanligt i Europa. Sprængning blev dog vurderet til at være den sikreste metode i dette tilfælde. 

Som planlagt revnede dæmningen i midten og toppen. Næste skridt er så at bruge gravemaskinen.  Det er en massiv dæmning, som det vil tage flere dage at fjerne helt.  Der er således stadig masser af arbejde tilbage.

Fjernelsen af denne dæmning er et spændende nyt skridt for Norge og den europæiske dæmningsfjernelse som helhed.  Med over 1,2 millioner tilsvarende vandringshindringer i Europa er der stadig rigeligt at tage fat på.

Men rundt omkring på kontinentet smøger dæmningsfjernerne nu ærmerne op. Der skal sprænges meget mere, før de er tilfredse…

28. januar 2022

* EU-hjælp til Lea Wermelin

Generaldirektoratet for Miljø i EU udtalte kort før jul sidste år følgende, som nok kan være relevant i lille Danmark. Her har vi desværre haft lidt svært ved at komme ud af de miljømæsige starthuller:

---

“Floderne i Europa er stærkt fragmenterede. Fjernelse af barrierer for at genoprette deres naturlige flow og forbindelse vil hjælpe ferskvandsøkosystemer med at trives og lette migrationen af ​​truede arter, såsom støren og den europæiske ål. 

Investering i sunde floder vil også medføre mange fordele relateret til økosystemtjenester, såsom beskyttelse mod oversvømmelser, vandrensning og rekreative muligheder. Vi kan nu yde praktisk støtte til medlemsstaterne om, hvordan man gør det, og hvordan man finansierer sådanne tiltag.”

---

Det siger Kommissær for miljø, fiskeri og hav, Virginijus Sinkevičius, i en pressemeddelelse. Og han er ingen sinke, selv om han hedder Sinkevičius. Han er dedikeret til sin opgave og modtager gerne henvendelser fra miljøministre og andet godtfolk, der søger hjælp til at hjælpe betrængte vandløb.

Så måske Lea Wermelin (S) burde tage kontakt til Virginijus Sinkevičius og bede ham hjælpe sig mod indædte miljømodstandere som Kristian Pihl Lorentzen (V), der hverken vil have naturnationalparker eller Tange Sø tømt og Gudenåen retableret.

Det kunne nok være et enkelt opkald værd.

28. januar 2022

* Én kvotekonge mindre

Kvotekongen Kjeldsen, som i december sidste år blev kendt skyldig i omfattende svindel  med fiskekvoter, har nu kastet i hvert fald en del af håndklædet i ringen. Det oplyser han selv i et opslag på Facebook, skriver TV2 Nord.

Han har nu solgt størstedelen af sine kvoter fra, men ikke alle som ellers krævet af Bagmandspolitiet. Det drejede sig primært om kvoter til de såkaldte pelagiske fisk – dem, der svømmer i de frie vandmasser. Eksempelvis sild og makrel. Ikke dem, der lever ved bunden. Eksempelvis torsk og fladfisk.

Retten i Holstebro valgte ikke at følge Bagmandspolitiets indstilling om fratagelse af retten til fortsat fiskeri. Kjeldsen kan således stadig fiske med sine tilbageværende kvoter. Til det ejer han to skibe samt har anpart i et tredje. 

Nu drejer det fortsatte fiskeri sig om konsolidering af virksomheden og betaling af en bøde på 54 millioner samt konfiskation af en ulovlig fortjeneste på 64 millioner kroner i et af Kjeldsens mange selskaber.

Retten i Holstebro vurderede, at Kjeldsen havde omgået kvotesystemet ved hjælp af såkaldte stråmænd, der kun stod som ejere på papiret. Den reelle ejer og egentlige bestemmer over firmaerne var Kjeldsen selv, mente retten.

Lad os håbe, at hans tidligere kvoter nu kommer på flere og mindre fiskeres hænder. Det var jo hele formålet med lovgivningen.

28. januar 2022

* Ny debatbog om “HAVmisBRUG“

---

---

“HAVmisBRUG” – Forlaget Turbine 2022

424 sider, vægt 1.070 gram

“Kilopris” kr. 249,95

---

* Miljøskadeligt opdræt af fisk og muslinger

“Fisk er en sund spise og gode for miljøet – når fiskeopdrætterne altså selv skal sige det. Og muslinger er den mest klimaneutrale spise – når muslingedyrkerne selv skal sige det.  

Virkeligheden er imidlertid en ganske anden. Opdræt af fisk i åbne havbrug er det mest forurenende, som tænkes kan. Totalforurening uden mulighed for rensning af spildevandet fra de mange millioner fisk. Alt ryger lukt ud gennem de åbne netmasker – ud i det omgivende vand: Foderrester, ekskrementer, medicin og giftige hjælpestoffer. 

Helt galt går det, når foderfiskene fanges i Stillehavet, laksene opdrættes i Nordatlanten, og de ferske fisk siden flyves til markederne i Fjernøsten. Da lider klimaet for alvor. Og forureningen fra de mange fisk, som eksporteres til fjerne lande – den får vi selv lov at beholde herhjemme.

Muslinger skulle rense vandet, men koncentrerer desværre forureningen fra store vandområder under opdrætsanlæggene – med iltsvind og frigivelse af yderligere næringssalte fra bundsedimentet til følge.

Muslingerne selv lever af alger i vandet – opdrætterne af millionstore tilskud fra diverse fonde. Muslingerne kvitterer med en tredjedel af det frafiltrerede kvælstof udledt som ny lokal forurening. Opdrætterne med både mikroplast og makroplast fra de gigantiske anlæg som ny forurening. 

Bogen HAVmisBRUG forholder sig kritisk til opdræt af fisk til menneskeføde og muslinger til rensning af vandet. Steen Ulnits gennemgår problemstillingerne i forhold til det stærkt forurenende opdræt af fisk i specielt åbne havbrug og det langt mindre forurenende opdræt i lukkede, recirkulerede og landbaserede anlæg. 

Lineopdræt af store konsummuslinger og de gigantiske norske Smartfarms med deres milliarder af små “miljømuslinger” gennemgås udførligt. Bogen kommer ind på det miljøskadende muslingeskrab, som i dag er en integreret del af såvel opdrættet som regeringens nye havplan. 

Fisk og muslinger opdrættet i hav og fjord skulle have været sunde og gode for klima og vandmiljø, men er ingen af delene. I mange tilfælde det stik modsatte. Bogen HAVmisBRUG er en øjenåbner af en debatbog, der beskæftiger sig med et emne, som de færreste overhovedet skænker en tanke – men som bør stå centralt i alles bevidsthed. 

Specielt da i lyset af, at regeringen i sin nye havplan netop har udlagt næsten 5.000 km2 til lokalt forurenende muslingefarme og  bundødelæggende muslingeskrab. Et område på størrelse med Fyn og Lolland-Falster. 

Steen Ulnits er fiskeribiolog fra Aarhus Universitet og passioneret lystfisker. Han har gennem flere år været med til at sætte problemerne med havbrug på dagsordenen i form af artikler og foredrag, i radio og på TV.

Nu er han så aktuel med “HAVmisBRUG” – en spritny debatbog, der kommer godt rundt om det komplicerede emne.”

---

Bogen fås hos din lokale boghandler!

Forlaget Turbine © 2022

424 sider, kr. 249,95

21. januar 2022

* Fra Plankebøf til Plantebøf

Kødgiganten Danish Crowns seneste omstilling til i højere grad at satse på plantebaserede fødevarer er ganske opsigtsvækkende. 

Omstillingen er et nødvendigt opgør med forestillingen om, at Danish Crown primært er en slagterivirksomhed. Præcis som Mærsk i disse dage er ved at ryste årtiers fossile brændselsrøg af sig.

Men vil det gå med Danish Crown, som det er gået med DONG, der engang pumpede olie og naturgas op, men som i dag leverer grøn strøm? Er det starten på slutningen af en kødproducerende fortid?

Danish Crowns topchef Jais Valeur var for nylig gæst i LandbrugsAvisens ugentlige interviewprogram, Topmødet. Her sagde han klart og utvetydigt, at han “ikke så det kødproducerende andelsselskab omskabt til Foreningen af Danske Rødbedeproducenter.” Lidt humor har de dog hus kødgiganten.

Så frygt ikke, alle I hengivne kødspisere. Der vil også fremover komme kød fra kødgiganten med det store hovedsæde i Randers nu under udvidelse.

Hos Danish Crown er man dog meget bevidste om den stigende interesse for vegetabilske produkter. Og den kage vil man naturligvis også have et stykke af. Det størst mulige. Derfor de ny kødfrie deller med meget mere fra kødgiganten.

Danish Crown er ganske klar over, at det er i sidste ende altid er forbrugeren og ikke den traditionsbundne landmand, som bestemmer, hvad der købes ind i supermarkedet.

Dong gik på et årti fra at pumpe kulsort olie og naturgas op fra Nordsøen – til at levere grøn strøm fra vindmøller. Noget af en Quick Change Artist.

De mange ejere af Danish Crown må tilsvarende se i øjnene, at sagen ikke længere kun er bøf. Plankebøf.

Den er nu også Plantebøf.

21. januar 2022

* Cover-up af tilskud til svinefabrikker

Trods ovennævnte sporskifte hos Danish Crown er alt langt fra fryd og gammen i lille tilskuds-Danmark. Her bliver svineproducenter og -produktion større og større via tilskud fra den danske stat. Til glæde for eksporten. Og skade for miljøet. Jo flere svin desto mere gylle og større miljøproblemer.

Men står det til lobby- og interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, så skal offentligheden ikke længere kunne få indsigt i, hvilke svinefabrikker der modtager millionstøtte fra staten til at udvide deres produktioner. Det skal af uransagelige årsager fremover være tophemmeligt, hvem der modtager skattekroner til driften. 

Landbrug & Fødevarer har nemlig startet en klagesag ved Datatilsynet. Her kræver man, at navnelisten over de 57 svinekødsvirksomheder, der i 2020 modtog tilsammen 250 mio. kroner i støtte til nye staldanlæg, skal slettes fra nyhedssiden gylle.dk. 

En afgørelse forventes først i 2022.

Følg med på www.gylle.dk

21. januar 2022

* Nye vinde i Fiskeristyrelsen

Der blæser nye vinde i Fiskeristyrelsen. I forbindelse med styrelsens behandling af ansøgninger om placering af nye skaldyrsopdræt og kulturbanker skal der nu foretages en vurdering af mulig miljøpåvirkning af naturbeskyttede områder.

Miljøvurderingen skal dels varetage en individuel vurdering af anlægget – dels en vurdering af den samlede effekt af flere anlæg i samme område. Forholdet mellem eksisterende anlæg, nye ansøgninger samt ændrede driftsforhold fra lineopdræt til smartfarms skal varetages i denne vurdering. Her tænkes naturligvis på, men tales ikke åbent om den uundgåelige forurening af de mange milliarder muslinger.

Moderne forskning – desværre fra det fremmelige Sverige og ikke det hidtil fodslæbende Danmark – viser jo, at en tredjedel af de frafiltrerede næringsstoffer havner på bunden under og omkring anlæggene – som en helt ny forurening, der ikke var der før. En forurening, som EU næppe accepterer, når de bliver bevidst om den.

I denne forbindelse er der fundet behov for at indhente yderligere viden om effekterne af at placere flere opdrætsanlæg og kulturbanker i samme område. Noget, man ikke har beskæftiget sig med tidligere. Noget, man i DCE-rapporten om marine virkemidler erkendte, at man ikke vidste noget om. Trods ellers tyve år med opdræt af muslinger.

Behovet for denne tværgående vurdering skal ses i lyset af, at Fiskeristyrelsen har modtaget mere end 40 ansøgninger om placering af anlæg primært i Limfjorden. For at afdække de udestående forhold og sikre en tilstrækkelig miljøfaglig vurdering, vil der blive indhentet faglig rådgivning hos DTU Aqua. Herefter vil sagsbehandlingen blive genoptaget.

Man kan frygte, at det i så fald bliver Dansk Skaldyrcenter på Nykøbing Mors, som skal forestå denne “miljøfaglige vurdering”. Frygte, idet DTU Aqua direktøren her er en stor fortaler for flere muslingeopdræt, øget muslingeproduktion og ikke bekymrer sig om en øget lokal forurening. Det har han udtalt til Skive Folkeblad. I så fald bliver der næppe mange begrænsninger for de indkomne ansøgninger.

Problemstillingen med tværgående miljøpåvirkning gør sig gældende i langt de fleste, men ikke alle områder, hvor der er ansøgt om tilladelser. Det betyder, at den forlængede sagsbehandling vil variere fra sag til sag. Idet der allerede generelt har været forsinkede sagsgange, har alle ansøgere modtaget direkte orientering om den forlængede sagsbehandlingstid.

Afslutningsvis gør styrelsen opmærksom på, at der fortsat er stop for nye ansøgninger til opdræt af skaldyr og kulturbanker.

21. januar 2022

* Exit Exxon

Hver dag året rundt arbejder miljøorganisationen Greenpeace på at grave historier frem, der tjener offentlighedens interesse, men som magtfulde virksomheder helst vil holde skjult. 

Det kan være både tidskrævende og møjsommeligt at efterforske regeringer og virksomheder. Det kan også være skræmmende, når kæmpe milliardvirksomheder nogle gange truer med sagsanlæg. 

I juni blev oliegiganten Exxon for alvor fanget med de kulsorte fingre i klejnekassen. Det skete, da Greenpeace offentliggjorde optagelser, taget med skjult kamera af en lobbyist fra Exxon. 

For rullende kamera praler lobbyisten med, hvordan Exxon har undermineret afgørende klimalovgivning ved at påvirke amerikanske politikere. Blandt andet var Exxon med til at standse præsident Joe Bidens lovforslag om mere vedvarende energi. 

Greenpeace’s afsløring udløste et politisk jordskælv, der stadig har efterdønninger i dag. For første gang i historien blev Exxon og andre oliegiganter grillet af amerikanske lovgivere under ed i kongressen i Washington for at miskreditere og benægte afgørende klimalovgivning. 

I kølvandet på Greenpeace’s afsløring har stribevis af banker og pensionsfonde trukket deres investeringer ud af Exxon. Herhjemme har Danske Invest senest meldt sig i klubben af selskaber, som bl.a. tæller PFA, Velliv, Pensiondanmark, Akademikerpension og Sampension, der har valgt at ekskludere Exxon. 

14. januar 2022

* Kvotekong Kjeldsen dømt

I december 2021 kunne Greenpeace juble over, at organisationens flere år gamle afsløring af den danske kvotekonge Henning Kjeldsen førte til en historisk og vigtig dom. 

Dommen er et resultat af research tilbage fra 2015, hvor Greenpeace kunne afsløre, at Henning Kjeldsen brugte sin familie og venner som stråmænd for at få kontrol med et langt større antal fiskekvoter, end han havde ret til ifølge loven. 

Henning Kjeldsen havde på den måde snydt sig til kvoter for næsten en milliard kroner og var blevet Danmarks rigeste fisker. 

Afsløringen og dommen er særlig vigtig, fordi det er det naturskånsomme, danske kystfiskeri og Danmarks nødlidende havmiljø, der har betalt prisen for Henning Kjeldsens og andre kvotekongers massive opkøb af fiskekvoter. 

Henning Kjeldsen er i dag kendt skyldig og skal betale over 200 millioner kroner. Dømt for præcis det, man afslørede ham i: Stråmandsvirksomhed. 

Stort tillykke til Greenpeace, som da også er behørigt stolte af resultatet.

14. januar 2022

---

Du kan læse meget mere om denne spektakulære sag her: 

⌘ Kvoter, kroner, konger og kroner ⌘

---

* Klimagrisen skal direkte i Landsretten

Kødgiganten Danish Crown er kommet rigtig galt afsted med sin misvisende kampagne om den danske industrigris, der er “mere klimavenlig, end du tror”, og som sågar har fået det tvivlsomme prædikat “klimakontrolleret gris”.

De tre grønne organisationer er Klimabevægelsen, Den Grønne Studenterbevægelse og Dansk Vegetarisk Forening. De tog sammen klimagrisen på ordet og lagde sagen på bordet. De tre organisationer anlagde således samlet et søgsmål imod Danish Crown for at overtræde markedsføringsloven.

Danish Crowns danske hovedkvarter ligger i kødbyen Randers. Og her har retten netop afgjort, at sagen ikke skal fortsætte ved byretten, men skal direkte i Venstre Landsret. Retten har sikkert været påvirket af, at Danish Crowns danske hovedkvarter netop ligger i Randers.

Advokat Marc Malmbak Stounberg, der som advokat fører sagen på vegne af de nævnte tre organisationer, er rigtig godt tilfreds med denne udvikling:

“I min optik er det helt oplagt, at sagen er principiel, da der ikke tidligere har været ført sager om greenwashing ved de danske domstole. Sagen vil formentlig få stor betydning for forbrugernes fremtidige beskyttelse mod vildledende udsagn om klima i markedsføring.”

14. januar 2022

* Nye NOVANA-tal om iltsvind

Aarhus Universitet og GEUS har på en konference arrangeret af Miljøstyrelsen præsenteret hovedresultaterne af overvågningen af natur og vandmiljø i 2020.

NOVANA-rapporterne giver en status for Danmarks natur og miljø baseret på data indsamlet til og med 2020. NOVANA rapporterne foreligger nu i udkast. En af konklusionerne er, at der fortsat kommer for mange næringsstoffer ud i havet, hvor de fører til algeopblomstring, iltsvind, bundvending og fiskedød.

Aarhus Universitet har opgjort udledningen af kvælstof til havet i 2020 til 57.000 tons. Når man tager højde for årets nedbør og afstrømning, blev der udledt 51.000 tons kvælstof til de danske kystområder.

Det er et fald i forhold til det våde år 2019, hvor udledningen på 67.000 tons til ekstraordinær stor, blandt andet fordi kvælstof blev ophobet i jorden efter den tørre sommer i 2018, og fordi der var ekstraordinært meget nedbør i slutningen af 2019.

Landbruget står for hovedparten af udledningen af kvælstof til havet. Rensningsanlæg og andre såkaldte punktkilders andel af den samlede kvælstofafstrømning til kystvandene udgør cirka 10 procent.

Iltsvindsarealet i september 2020 var markant forøget i forhold til 2019 og på niveau med det udbredte iltsvind i 2016. I det sydlige Lillebælt er varigheden af iltsvindet siden midten af 1980’erne øget fra tre måneder til over fem måneder, mens iltsvindet i Øresundsområdet i samme periode har været uændret.

Resultaterne viser, at der over hele perioden fra 1990 til 2020 er sket et fald i algemængden og algevæksten. Men at der siden 2012 har der været en støt stigende tendens.

14. januar 2022

* NOVANA om grundvand og drikkevand

Som led grundvands­overvågningener er der gennemført overvågning for pesticider i grundvandet på 533 målesteder i 2020.

Der er påvist pesticider i 72 procent af disse, og der er registreret en over­skridelse af grænseværdien i 39 procent af de undersøgte målesteder. Der er påvist pesticider i 51 procent af drikkevandsboringerne, der blev undersøgt i 2020, og der er registreret en overskridelse af grænseværdien i knap 15 procent af de undersøgte boringer. Det er en stigning i forhold til 2019.

GEUS vurderer, at de højere fundprocenter i 2020 skyldes hyppigere fund af stoffer, der kun i få år har været en del af overvågningsprogrammet. Samt at der i 2020 er tale om operationel overvågning, hvor der kun prøvetages på lokaliteter med risiko for, at krav til grundvandskvaliteten overskrides.

De altovervejende fund og overskridelser stammer fra pesticider, der i dag enten er forbudte eller reguleret.

Grundvandsovervågningen viser, at middelværdien af nitratindholdet i iltet grundvand for 7. år i træk ligger under kravværdien på 50 mg/l med let faldende tendens, ligesom der fortsat ses relativt få og løbende færre målesteder med meget høje nitratkoncentrationer.

Tallene for 2020 bekræfter billedet fra de senere års rapporter. Tilstanden i danske vandløb er forbedret i perioden 1999-2020. Sandsynligheden for at danske vandløb opnår målopfyldelse for det økologiske kvalitetselement “Dansk Vandløbs Fauna Indeks” er opgjort til 68 procent i 2020. I 1999 var tallet 36 procent.

Generelt er der forbedringer i søerne set over hele perioden fra 1989, hvor de største forbedringer er sket i begyndelsen af perioden og i de mest belastede søer. Der er dog en tendens til en stigning i fosfor og især i kvælstof siden 2015.

14. januar 2022

* – Hvem er de egentlig?

For nylig havde to af Dansk Akvakulturs fremtrædende medlemmer en kronik i Dagbladet Politiken. Her formaner de danske politikere til ikke at lade Lakse-Norge løbe med både den sorte Nordsø-olie og det lyserøde lakseguld.

Journalist Flemming Seiersen fra Ørsted på Djursland har længe været engageret i kampen mod de forurenende havbrug, som nær havde ramt Kattegats kyster for nogle få år siden. Han har denne kommentar til lovprisningen af flere nye havbrug:

---

“Tit er det ligegyldigt, hvad der bliver sagt. Vigtigere er det, hvem der siger det.

Så hvem er det, der skriver kronikken den 5. januar her i Politiken om skamrosning af havbrug? Forfatternes navne er ganske vist Johan Wedel Nielsen, havbiolog og Karl Iver Dahl-Madsen, civilingeniør.

Når jeg slår dem op, forstår jeg bedre deres fuldtonede lovprisning af havbrugene. Johan Wedel Nielsen lever bl.a. af havbrugene med produktion af yngel og levende fiskefoder til havbrugene, skriver han på sin hjemmeside.

Karl Iver Dahl-Madsen er udvikler af aquakultur – altså bl.a. havbrug – for det japanske-ejede havbrug, Musholm A/S på Vestsjælland og generelt for hele aquakultur-industrien.

Så forstår jeg jo bedre deres lovprisning af havbrug, og at de foreslår 150 nye havbrug  omkring Bornholm med” titusinder af nye, gode jobs i regionen”.

For at forstå værdien er, hvad der bliver skrevet, bør Politiken derfor varedeklarere, hvem det er, der siger hvad i debatindlæg og kronikker. Altså, hvilken tilknytning, de har til emnet.

Kun på den måde har læserne mulighed for at bedømme udsagnene.

Det vil sige kildekritik.”

---

Det ser ud til, at branchen nu er i færd med at trappe op og fylde såvel danske politikere som danske skatteydere med ny misvisende information om fiskeopdrættet og dets fortræffeligheder. Sikkert ansporet af de svindende kvoter for ikke mindst torsk i Østersøen. Og oven på det forsmædelige nederlag, som opdrætsbranchen led tilbage i august 2019.

Det var dengang, miljøminister Lea Wermelin (S) vendte tommelfingeren nedaf for flere forurenende havbrug. Nu prøver branchen så igen.

Vi må håbe, at miljøministeren holder stand – og ord.

7. januar 2022

---

* Fiskeopdrættet er blevet et demokratisk problem

“Vi havde længe et lille håb om, at politikere, administration og bureaukrati ville tøjle opdrætsbranchen, men det er ikke sket.  

I stedet er de norske myndigheder og den norske administration blevet mere og mere viklet ind i akvakulturindustrien. Regeringer udnævner fiskeriministre med aktieposter i akvakulturvirksomheder.  

Fødevarestyrelsen fungerer som industriens lobbyister i Bruxelles, og industrien er undtaget fra miljøreglerne og kan dumpe medicin, der er katastrofal for krebsdyr og plankton, direkte i havet.  

Anbefalinger fra vildlakseforskningen udvandes og omsættes til utilstrækkelige “handlingsplaner”, hvor det eneste, der ikke tages stilling til, er de reelle trusler.

 Akvakulturindustrien er blevet et demokratisk problem.”

Citat slut

---

* Den norske vildlaks rødlistet

Ovenstående citat stammer fra organisationen Oppstrøms og er dateret den 24. november sidste år. Eksakt én måned før juleaften. Men det var ikke nogen julegave, der her blev pakket ud.

Det var i stedet et oprop til norske folk og fiskere om, at de havde sovet alt for godt og alt for længe. Imens milliarderne fra salget af opdrættede tamlaks over hele verden rullede ind i de norske lakseopdrætteres og politikeres lommer, gled den stolte norske vildlaks langsomt, men sikkert i afgrunden – på vej mod udryddelse.

Vore norske venner troede længe, at de kunne blæse og have mel i munden samtidig. Det kunne de bare ikke. Tamlaksen er blevet en trussel mod vildlaksen. Og fiskeopdrættet dermed et demokratisk problem.

De sidste to årtier af norsk vildlaksepolitik viser, at den norske administration tager sit udgangspunkt i magt og ikke viden. Den seneste rødlistning af vildlaksen er det endegyldige bevis herpå. Og når vi ikke længere kan have tillid til den magt, vi har givet til vore folkevalgte, da står vi alene tilbage med den magt, vi har som forbrugere.

Indtil akvakulturindustrien lukker sine åbne netbure, spiser vi ikke længere norsk opdrættet laks. Sådan lyder opfordringen fra Oppstrøms. Der dog undtager de få producenter, som allerede producerer mere bæredygtigt i lukkede anlæg på land. 

7. januar 2022

* Boykot lakseindustrien

Oppstrøms opfordrer derfor alle til åben boykot af den norske lakseindustri, som truer med at ødelægge alt i sit kølvand. Det være sig vandmiljøet og vildlaksen. I Norge, Chile og andre steder i verden. Vi opfordrer derfor alle til at boykotte norske opdrætslaks, hvor det er muligt. Indtil videre er “vi” følgende personer og organisationer:

7. januar 2022

* “Spærringer af særlig karakter”

De nye Vandområdeplaner blev sendt i høring sent sidste år. Det oplyste Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Det skulle være sket allerede for et år siden, men landbrugsforhandlingerne på Christiansborg trak som bekendt ud. Først ultimo 2021 var miljøminister Lea Wermelin (S) derfor klar med udkastet til vandområdeplanerne for 2021-2027.

Miljøministeriet oplyser, at planerne er sendt i seks måneders høring frem til juni 2022. Det forlyder, at regeringen foreslår initiativer for knap 5,4 milliarder kroner i planerne og en række konkrete indsatser i arbejdet med at sikre et bedre vandmiljø.

Det drejer sig eksempelvis om restaurering af vandløb og søer, forbedret spildevandsrensning for ukloakerede ejendomme og færre overløb af spildevand fra offentlige anlæg samt mindre udledning af kvælstof og fosfor.

Desværre tiltag så utilstrækkelige, at hverken Danmarks Naturfredningsforening eller Danmarks Sportsfiskerforbund, begge med indsigelsesret i miljøsager, finder dem tilstrækkelige for overholdelse af Vandrammedirektivet fra EU.

En række større spærringer har samtidig en karakter, som af hensyn til økonomi, kulturarvshensyn eller “betydelige øvrige interesser, herunder specifikke landskabelige eller rekreative interesser”, gør det vanskeligt at fastlægge en eventuel indsats. Det fremgår også af pressemeddelelsen fra Miljøstyrelsen.

Kommuner og vandråd har derfor i deres arbejde forud for vandområdeplanerne 2021-2027 ikke haft mulighed for at foreslå indsatser for følgende fire spærringer, hvoraf de to første er de største og landskendte:

Tangeværket ved Gudenåen og Holstebro vandkraftsø i Storåen samt de to mindre lokaliteter Sulkendrup Mølle og Lillemølle.

7. januar 2022

* Gudenåen skudt til hjørne igen-igen

Ovennævnte fire spærringer skal derfor håndteres på anden vis, og i det tilfælde, at der vurderes at være behov for at udføre restaureringsprojekter eller afværgeforanstaltninger, vil der skulle findes særskilt finansiering for dette.

Sådanne vurderinger vil skulle indgå som konkrete elementer i de ovenfor nævnte udviklingsinitiativer frem mod 2024, ligesom der kan blive behov for vurderinger i forhold til kulturarvshensyn, jf. nedenfor.

Særligt for Tangeværket har en arbejdsgruppe, med inddragelse af lokale interessenter og med faglig støtte fra Miljøministeriet, vurderet en række løsningsforslag for spærringen. Arbejdsgruppen har i den forbindelse forholdt sig til forslagene ift. direktivfastsatte krav og rekreative og landskabelige interesser mv. 

Arbejdsgruppen opnåede ikke enighed om en fælles indstilling til Miljøministeriet, og kunne derfor ikke anbefale et konkret restaureringsprojekt for Tangeværket og den berørte del af Gudenåen. Der er derfor ikke fastlagt en konkret indsats rettet mod spærringen ved Tangeværket i vandområdeplanen. 

Udbyttet af arbejdsgruppens arbejde, herunder gruppens vurderinger af de eksisterende løsningsforslag, vil blive inddraget i ovenstående udviklingsinitiativer frem mod 2024, hvor der vil blive taget stilling til det resterende indsatsbehov i forhold til de vandløbsstrækninger, som ikke er omfattet af de besluttede indsatser. 

I det videre arbejde vil der indgå vurderinger af, i hvilket omfang problemstillingen skal søges løst alene for at sikre målopfyldelse ift. vandrammedirektivet, eller om der kan udarbejdes en løsning, som tilgodeser yderligere hensyn, herunder miljø, landskabelige eller rekreative interesser eller klimasikring.

Der er med andre og mere letforståelige ord ikke afsat midler til en tømning af Tange Sø og retablering af Gudenåen. Sagen er hermed sparket til hjørne endnu engang. Men det vil snart vise sig, hvem der er den egentlige miljøminister i Danmark:

Venstres Kristian Pihl Lorentzen eller Socialdemokratiets Lea Wermelin.

Venstres ildsprudende veterantog har indtil videre ført sig frem på TV Midtvest, som var han miljøministeren. Lea Wermelin selv har ikke villet på skærmen med en udtalelse. Måske hun er trådt tilbage.

Indtil videre er afgørelsen udskudt i endnu tre år. Miljøministeren håber måske, at det da ikke vil være hende, der skal træffe den omstridte afgørelse. Men at en ny borgerlig regering vil gøre det beskidte arbejde for hende. Med Sølvpihlen som miljøminister.

Alternativt har hun tre år mere til at spare op til en tømning af Tange Sø. For tømt det bliver den. Før eller siden.

7. januar 2022

---

---

Vi er i fuld gang med at ødelægge det hav, som har brødfødt os gennem årtusinder. Vi forurener det med åbne havbrug, hvor alt spildevand fra opdrætsfiskene løber direkte ud gennem netmaskerne. Ud i hav og fjord. Og vi påstår at rense forureningen med muslinger, som kun gør ondt værre ved at koncentrere forureningen.

Debatbogen “HAVmisBRUG” fortæller om de problemer, som fiskeopdræt i dambrug og havbrug medfører. Den fokuserer ligeledes indgående på de misforståede muslinger, som samler forureningen fra et stort vandområde på et lille under og omkring anlæggene.

Området påføres hermed en ny lokal forurening, som ikke var der før. Og som kan måles i form af metertykke iltslugende slamlag under muslingerne. Men heller ikke nok med det:

Ved iltsvind frigøres nyt kvælstof fra bundslammet.

Læs anmeldelserne her.

---

2022, Forlaget Turbine, ISBN 978-874-0660-760 

424 sider, softcover, 4-farve

Pris kr. 249,95