Forfatterarkiv: Steen

Indholdsfortegnelse (SB)

Småbådsfiskeri

Med nu flere end 1.000 artikler og langt over 3.000 notitser at vælge imellem på ulnits.dk, kan det hele godt blive lidt uoverskueligt. Man kan naturligvis altid bruge søgefeltet øverst oppe til højre på siden, men hvad nu hvis man ikke lige ved, hvad man skal søge efter – hvad der findes af tilgængeligt på siden?

Jeg har funderet lidt over problemet og er nået frem til en løsning, der gerne skulle gøre det hele lidt mere overskueligt. Hver af de store hovedkategorier vil i den forbindelse altid have en artikel allerøverst, hvoraf fremgår hvilke underkategorier der kan søges i, og hvilke artikler disse indeholder.

Under “Spinnefiskeri” drejer det sig i første omgang om nedenstående underkategorier. Jeg kan desværre ikke garantere, at denne katalogisering er fuldstændig eller altid vil være opdateret. Men jeg lover at gøre mit bedste!

NB: Bemærk, at der er mange, mange flere artikler på www.ulnits.dk, end du umiddelbart kan se af oversigterne. Skulle alle de 1.000+ artikler listes, ville det hele blive totalt uoverskueligt.

Brug altid søgefuntionen i øverste højre hjørne, hvis du leder efter noget bestemt.

De mest læste…

Fiskepladser

Månedens fiskeri

Småbådsfiskeri

Herunder finder du samtlige artikler om spinnefiskeri – og det er mange – listet i kronologisk rækkefølge. Brug søgefunktionen øverst til højre på forsiden, hvis du ikke kan finde det ønskede under hovedmenuen “Småbådsfiskeri“.

Størst & Bedst

Bemærk igen, at der er rigtig mange flere artikler end de her listede. Det er blot de senest publicerede.

Skulle alle de godt 1.000+ artikler på www.ulnits.dk listes individuelt, ville det hele blive totalt uoverskueligt.

Søg derfor – og du skal finde!

“Havørred Østjylland”

Gudenåen og Randers Fjord mangler fisk

Der mangler fisk i Gudenåen. Danmarks længste vandløb og eneste flod huser ikke de fisk, den gjorde for blot få år siden. Lystfiskerne fanger ingen fisk, og uden fangster ingen fisketurisme.

Vi skal i dette indlæg komme med et bud på, hvordan problemet kan løses. Hvordan der igen kan blive fisk at fiske efter i Gudenåen.

Forklaringen på de manglende fisk skal givet findes flere steder. Dels har vi observeret en øget prædation fra ikke mindst skarver, som i de seneste år for alvor er søgt op i vandløbene. Et problem, der kun bliver større i isvintre.

Vi skal flere hundrede år tilbage i tiden, før de første problemer opstod. Det var datidens vandmøller, som blokerede åerne og stemmede vandet op til mølledrift.

Senere kom de langt større laksegårde til, som spærrede hele åen af og fangede en meget stor del af de laks og havørreder, som var på vej op til gydepladserne.

Siden kom pramdriften til. Den krævede, at de lavvandede stryg i hovedløbet, som ikke mindst laksen benyttede til gydning, blev gravet op og åen uddybet, så de store pramme kunne passere sikkert forbi. Langsomt blev fiskebestandene reduceret.

Gudenåen delt i to

Vi har et meget godt billede af, hvordan Gudenåen så ud. I 1736 satte kong Christian VI nemlig den navnkundige Skipper Anders Gylliam til minutiøst at kortlægge Gudenåen fra Randers til Ry. Undervejs blev et flere meter langt og meget detaljeret “søkort” over Gudenåen udfærdiget.

I 1800-tallet kom jernbanen til og gjorde pramdriften mindre vigtig. Pramdriften blev bragt endeligt til ophør, da Tangeværket blev opført i 1920-24. Gudenåen blev blokeret og stemmet op til det vandkraftmagasin, der i dag kaldes Tange Sø.

Gudenå-laksen, som havde sine vigtigste gydepladser i Gudenåen netop her, blev udryddet. Den mistede adgangen til sine sidste gydepladser, som i dag ligger på bunden af Tange Sø – nu under et metertykt slamlag. Den allersidste Gudenå-laks blev fanget i 1928. Det viser udførlige statistikker.

Bestanden af Gudenå-ørreder blev kun halveret. Ørreden gyder modsat laksen primært i de mindre tilløb til Gudenåen, og den havde efter etableringen af Tangeværket stadig adgang til halvdelen af sine oprindelige gydepladser – i tilløbene nedstrøms Tange Sø.

Kompenserende udsætninger

Der findes den dag i dag ingen naturlig bestand af laks i Gudenåen. De mange laks, der hvert år fanges i åen, skyldes udelukkende kostbare udsætninger.

Laksen er en attraktiv og værdifuld, men vanskelig fisk at have med at gøre. Den fødes i åen, men vokser op i havet. Den drager gerne på langfart – helt op til Grønland for danske laks’ vedkommende. En tur på flere tusinde km.

Havørreden derimod er mere stationær. Den kan ganske vist svømme mange km, men gør det mere kystnært. Og her æder den aktivt, hvilket betyder, at den kan fanges af lokale eller tilrejsende lystfiskere. Gudenå-ørreden kan således fanges i såvel Gudenåen som Randers Fjord og ved kysterne langs Djursland.

Laksen derimod tager ikke føde til sig på vej hjem til Gudenåen. Den lader sig først fange, når den er faldet til ro og har fundet sig en god standplads i Gudenåen, og dem er der ikke mange af på åens nedre løb.

To tredjedele af alle laks fanges derfor oppe ved Bjerringbro, hvilket lokale lystfiskere naturligvis er glade for. Men har man ikke fiskeret heroppe, da fanger man ingen laks. Havørreden derimod kan fanges af alle overalt.

Fiskeplejen

Fiskeriet i Gudenåen og Randers Fjord har siden bygning af Tangeværket været baseret på udsætninger. Dels i form af fisk fra Tangeværkets lovpligtige kompensationsudsætninger – dels fisk opdrættet og bekostet af lokale lystfiskere.

I 1990 blev det obligatoriske statslige fisketegn indført. Millionindtægterne herfra blev i starten brugt til at betale fisk fra de udsætningsplaner, som nu var udfærdiget for lokale vandløb. I tilgift hertil blev der sat mange tusinde fisk ud direkte på kysten, hvilket resulterede i store fangster til lystfiskere landet over.

I 2000 kom så den såkaldte Wilhjelm-rapport, der for første gang definerede “autenticitets-princippet”. Rapporten anbefalede hermed, at der kun måtte udsættes fisk fra avl og opdræt på de lokale vandløb og deres oprindelige stammer af vilde fisk. Bestandene måtte ikke længere blandes.

Samtidig blev der fokuseret på vigtigheden af naturgenopretning i forbindelse med udsætningsarbejdet. Fiskenes naturlige gydepladser skulle genoprettes, hvilket efterfølgende resulterede i anlæg af mange nye gydebanker til laksefiskene.

Masterplanen var, at fiskene på sigt skulle kunne formere sig naturligt, så der ikke længere var behov for kostbare udsætninger.

Millionerne fra fisketegnet

Virkeligheden blev imidlertid en anden. I takt med, at det obligatoriske fisketegn vandt indpas, strømmede millionerne ind. Faktisk var de mange penge i starten et problem, da man ikke kunne nå at bruge dem allesammen. I starten var der samtidig så mange fisk, at der faktisk manglede gydebanker til dem.

Det problem løste imidlertid sig selv. I takt med at millionerne fra fisketegnet rullede ind, blev de livsvigtige udsætninger indskrænket. Der blev fanget avlsfisk til hele Gudenåen i tilløbet Lilleåen, og det gik fint med at skaffe fisk i nogle år.

For ikke så mange år siden begyndte det imidlertid at gå ned ad bakke. Uvist at hvilken årsag udeblev gydefiskene, og det blev pludselig et problem blot at skaffe avlsfisk nok til at opfylde de obligatoriske udsætningsplaner.

Samtidig var flere og flere af millionerne fra lystfiskernes obligatoriske fisketegn blevet kanaliseret over i statslig fiskeforskning og administration. Da der for et par år siden blev slået alarm over de manglende havørreder i Gudenåen, var der ikke længere midler til at genoptage støtteudsætningerne. Pengene var brugt.

Fiskene skulle jo have været i stand til at reproducere sig selv, men det var de ikke. Hvor der blot få år tidligere manglede gydepladser til havørrederne, var der nu ikke længere fisk på de nye gydepladser. Og lystfiskerne fangede kun lidt.

Jylland, Fyn og Sjælland

Alle de store vandsystemer findes i Jylland. Det tilsiger alene geografien. Derfor gik de fleste fisketegnsmidler da også til Jylland. Til opfyldning af de udførlige udsætningsplaner. Desuagtet at der er mange fisketegnsløsere på Sjælland.

På Sjælland er der i årtier pumpet grundvand op til drikkevand, hvorfor de fleste åer er små og vandlidende. De huser derfor ikke nævneværdigt med ørreder – trods ellers et stort lokalt arbejde med vandløbsrestaurering.

Statsbiolog Knud Larsen kunne i 1960 erklære Fyn for Ørredfrit. Årtiers forurening med ikke midst ensilage havde udryddet alle ørredbestande på Fyn. Tilbage var kun de få fisk, som blev sat ud for frivillige midler.

Fyn var imidlertid et geografisk og politisk afgrænset område – modsat Jylland, hvor Gudenåen alene gennemløb 3 amter og 35 primærkommuner med ofte modstridende politiske og erhvervsmæssige interesser.

I Fyns enlige amt var det derfor langt lettere at koordinere anstrengelsene om en fælles plan for genopretning af de tabte fiskebestande. Det blev til projektet “Havørredeldorado Fyns Amt”.

“Havørred Fyn”

På Fyn indså man hurtigt, at skulle udenbys fisketurister lægge penge i de lokale kommunekasser, da måtte der være fisk at fange. “Fisken på Disken” kaldte man det og gik i gang med at genskabe de lokale ørredbestande.

Der blev fjernet vandringshindringer for havørrederne, og der blev anlagt nye gydebanker. Alerede i 1992 kunne amtet meddele, at man havde fjernet 100 ud af 200 registrerede spærringer for gydefiskene.

Hurtigt erkendte man dog på amtet, at disse miljøforbedringer aldrig ville kunne producere fisk nok til en lukrativ fisketurisme. Der skulle mere til, og der skulle være flere fisk at fange. Derfor gik man i gang med store støtteudsætninger, der i starten mest af alt mindede om et Put & Take.

I dag producerer Havørred Fyn på Elsesminde hvert år 360.000 stykker ørredsmolt til mundingsudsætning rundt omkring på Fyn. Lokale fisk med det rette “snøft”, som fynboerne selv udtrykker det.

Mundingsudsætning sikrer, at de udsatte fisk ikke strejfer omkring og blander sig med andre ørredbestande. I stedet vender størsteparten som voksne hjem til det vandløb, hvor de et år eller to tidligere blev udsat, for selv at gyde her.

25 år med fisk og miljø

“Havørred Fyn” blev startet op i 1989 og kunne i 2014 fejre sit 25 års jubilæum. I 1998 ønskede Fyns Amt en indikation af, hvad projektet omsatte. Økonomisk Institut ved Odense Universitet blev sat på opgaven og kunne hurtigt konkludere, at projektet var en overordentlig god forretning for medlemmerne.

I 2013 – nu tæt på 25 års jubilæet – opdaterede man undersøgelsen og kunne herefter sætte nye tal på projektet og dets rentabilitet:

Hvert år investeres 4 millioner kroner i projektet. 45% går til fiskeopdræt og udsætninger, mens 40% går til vandløbsrestaurering og 15% til markedsføring. Altså 85% til fisk og vandløb samt 15% til annoncer og anden markedsføring. For uden fisk ingen fiskere. Så enkelt er det.

Det årlige afkast fordeler sig på 40 årsværk, en omsætning på 60 millionerkroner samt 55.000 overnatninger på hoteller og campingpladser.

“Havørred Fyn” er kort sagt en bragende succes, som har skabt bedre vandløb og flere fisk til såvel lokale som tilrejsende lystfiskere.

“Havørred Østjylland”

Fyn har Elsesminde, hvor der hvert år produceres 360.000 ørredsmolt til udsætning ved vandløbsmundinger Fyn rundt. Randers har tilsvarende Brusgaard, hvor der produceres laksesmolt til udsætning i såvel Gudenåen som i Vestjylland.

Brusgaard har brug for penge, da man i dag afregnes til underpris fra fiskeplejeordningen. Gudenåen har brug for fisk, da der ikke har været nogen naturlig laksebestand i åen siden etablering af Tangeværket i 1924. Og bestanden af havørred er halveret siden etableringen af Tange Sø. En stigende prædation fra skarver, fiskehejrer og mink med flere har heller ikke gjort situationen bedre.

Med afsæt i mere end 25 års erfaringer fra “Havørredeldorado Fyns Amt” – i dag blot “Havørred Fyn” – foreslår Dansk Videncenter for Sportsfiskeri, der har til huse i Randers ved Gudenåen og Randers Fjord, at der etableres et “Havørred Østjylland”.

Vi foreslår etablering af projekt “Havørred Østjylland” til opdræt og udsætning af ørredsmolt langs de østjyske kyster. Som supplement til fisk fra fiskeplejemidlerne. Udsætningerne vil være mundingsudsætninger baseret på lokalt producerede fisk.

Vi forestiller os, at Brusgaard vil kunne levere det fornødne antal ørreder sideløbende med den nuværende produktion af laks. Vi forestiller os ligeledes, at elektrofiskeri efter moderfisk samt efterfølgende udsætninger vil kunne ske i samarbejde med lokale lystfiskerforeninger.

Vi har været i kontakt med Elro Fonden af 2013. Fonden har vist interesse for projektet, der vil fremme såvel det lokale lystfiskeri for områdets beboere som en fisketurisme baseret på tilrejsende. Hertil skal så lægges de miljøfremmende foranstaltninger, der vil kunne udføres i samarbejde med lokale skoler.

Vi håber derfor på økonomisk støtte fra Elro Fonden til “Havørred Østjylland”.

Læs mere om “Havørred Østjylland” i artiklerne her:

“Havørred Østjylland” – ideen

“Havørred Østjylland” – svaret

“Havørred Østjylland” – mødet

Dansk Videncenter for Sportsfiskeri

Dansk Videncenter for Sportsfiskeri blev grundlagt i 2005. Vi har stadig til huse på Fiskergården i Helsted, Randers NV.

Vi har blandt meget andet kortlagt fiskepladser i Randers Fjord for kommunen. Vi påbegyndte i sin tid restaureringen af Svejstrup Bæk, der løber ud i Gudenåen ved Randers Naturcenter.

Og vi designede projekt Stenrev i Randers Fjord, som netop nu er på vej mod udførelse – med integrerede ålegræsbælter.

Vi har deltaget i Havørred Fyn siden dets start og undervist projektets deltagere i fisketurismens faldgruber og lyksaligheder. Vi har med denne baggrund søsat projekt “Havørred Østjylland”.

Solberg og tamlaksene

Norge er som bekendt verdens største producent af tamlaks i åbne totalforurenende havbrug. Med totalforurenende menes, at al forurening uden undtagelse lukkes ud i havet. Ingen rensning er mulig.

Heldigvis er vi danskere ikke ene om at have uduelige, inkompetente eller skrupelløse politikere, der kun tænker på at mele egen kage eller i hvert fald få tiden som folkevalgte til at gå på fuld løn og med fuld pension.

Nordmændene er også rigtig godt med. Det har de gjort med den norske lakseimperialisme, som dygtige norske politikere i løbet af få årtier har fået spredt til så fjerne lande som Chile ved Stillehavet. Med god hjælp fra stenrige erhvervsfolk, som har tjent deres første milliarder via Nordsøolien.

Den tidligere norske statsminister Erna Solberg er en af dem, som har bidraget rigtig meget til den globale spredning af tamlaks og forurening. Hun har været aktiv på mange områder, hvilket sikrede hende genvalg som den første norske statsminister nogensinde.

Erna og ægtemanden

Den tidligere norske statsminister Erna Solberg er netop kommet galt afsted igen-igen. Denne gang er hun tilsyneladende kommet ud i sit livs stormvejr på grund af ægtemanden og hans aktiehandler under hendes periode som norsk statsminister.

Det norske Dagbladet undersøger lige nu, om der er tale om en ægteskabelig krise eller en bevidst løgnehistorie. Enten forsøger Erna Solberg at skjule, at hun hele tiden har kendt til mandens aktiehandler. Eller også har hendes mand bevidst handlet bag hendes ryg.

For nylig sagde Solberg på et pressemøde, at hun i flere tilfælde burde have været inhabil på grund af mandens aktier, som hun efter eget udsagn først fik kendskab til ugen før. Det udsagn har Solbergs mange kritikere dog sået tvivl om.

Kort efter måtte den tidligere statsminister derfor på banen igen. Hun forsøgte denne gang via en tidslinje at dokumentere, at hun ikke havde vidst noget. Hun erkender dog, at hun burde have vidst mere og handlet noget før.

I alt foretog hendes ægtemand nemlig flere tusinde aktiehandler, mens Erna Solberg var statsminister. I netop den periode traf hun flere beslutninger, som kan have gavnet mandens aktiehandel. Blandt andet beslutninger om fremtiden og betingelserne for de totalforurenende norske havbrug.

Solberg siger selv, at ægtemanden ikke har været ærlig omkring sine handler. Hun havde hele tiden haft den opfattelse, at hendes mand var fuldt bevidst om lovens ord. At han ikke kunne købe og sælge aktier, mens hans hustru var norsk statsminister. Siger altså Erna Solberg. Ægtemanden siger ikke helt så meget.

Sagen, der i norske medier betegnes som en skandale, brød ud midt under valgkampen til det norske lokalvalg. Solberg bad efterfølgende sin mand om at gøre rede for, hvad han havde handlet af aktier under hendes embedsperiode som statsminister.

Det viste sig da, at Erna Solbergs ægtemand havde foretaget flere end 3.600 køb og salg af aktier, mens fruen var statsminister. Flere af dem angiveligt aktier i akvakultur.

Erna og Covid-19

Det er ikke første gang, den tidligere norske statsminister Erna Solberg har været på kant med lovgivningen. Hun er vant til at være i vælten og har været det længe som folkevalgt toppolitiker. Men også privat har hun haft svært ved at undgå søgelyset og holde sig på dydens smalle sti.

Midt under coronakrisen sprang der således en mindre bombe i Norge. Det skete, da Erna Solberg skulle fejre sin 60-års fødselsdag. Hun brød da de norske corona-restriktioner i forbindelse med familiespisning på en restaurant i det norske skisportsområde Geilo. Restriktioner, hun selv havde været med til at vedtage.

De norske myndigheder fandt, at det var en skærpende omstændighed, at hun som landets øverste tillidsvalgte ikke selv ville eller kunne overholde restriktionerne til begrænsning af corona-smitte og relaterede dødsfald.

Solberg valgte således at bryde med sine egne og regeringens foranstaltninger – blot for at fejre sin egen fødselsdag i festligt lag sammen med 13 familiemedlemmer. Midt under de strengeste corona-restriktioner, som skulle holde smitten med Covid-19 under kontrol.

Den brøde takserede de norske myndigheder til en bøde på 20.000 norske kroner. Det kan lyde af meget, men er blot et greb i lommen for landets statsminister, hvis familie har store personlige investeringer i det norske lakseopdræt. Som for øvrigt af kineserne mistænkes for at kunne have spredt Covid-19 helt til Kina.

Men det er en helt anden historie. Den manglende norske respekt for egen skadevirkning minder i øvrigt på flere måder om den danske minkskandale, hvor hvervet jo også selv var aktivt medvirkende til spredning af Covid-19 og udviklingen af fremtidige mutationer.

Herhjemme dog via importerede billige østarbejdere, der ikke var testet negative for Covid-19 før ankomsten. Og ikke inviterede norske familiemedlemmer.

Men det er også en helt anden sag. Med Slette-Mette i en af hovedrollerne.

Erna og Unesco

Statsministerens norske lovbrud skræmte dog ikke verdensorganisationen Unesco fra efterfølgende at udnævne selvsamme Solberg til protektor for FN’s Havforskningstiår.

Det storforurenende Norge er nemlig en af de største økonomiske bidragydere til FN’s Havpanel, hvori sidder 13 andre nationer. Havpanelet ønsker en bedre forvaltning af havmiljøet – baseret på mere finansieret forskning. Ikke på begrænsning af forureningen. Nej da.

Havbrugernes eksstatsminister Erna Solberg passede derfor perfekt ind i glansbilledet. Som i tegneserien Steen og Stoffer, hvor man altid udveksler ordener og udmærkelser efter alle klubmøder. Det manglede da bare. Og koster gratis.

Havpanelets 14 nationer fremlagde deres konklusioner tilbage i december 2020. Medlemslandene forpligtede sig da til en bæredygtig forvaltning af samtlige de havområder, landene råder over. Erna Solberg udtalte ved den lejlighed følgende, som nok vil gå over i historien:

”Sammen med de 13 andre stats- og regeringschefer i Havpanelet har vi konkluderet, at vi har brug for en gennemgribende forandring i verdens brug af og værn om havet.

Skal dette lykkes, må flere – såvel stater som private aktører – engagere sig. Dette vil jeg bidrage til i både opfølgningen af Havpanelets arbejde og i rollen som Havtiårs-alliancens protektor.”

Erna Solberg, tidligere norsk statsminister

Det må siges at være himmelråbende uvidenhed, når Unesco valgte netop Erna Solberg til denne sikkert vigtige opgave. Eller også er det bare hykleri i absolut verdensklasse. Når ovenstående siges af en af verdens absolut største enkeltforurenere af såvel Atlanterhavet som Stillehavet.

Norge er jo suverænt den nation, som ejer flest totalforurenende havbrug verden over. Som herigennem lægger det hårdeste pres på havenes resurser og bidrager allermest til forurening og udslip af tamfisk med følgende sygdomsspredning og genetisk forurening.

Verden vil bedrages, og det bliver den så. Nu sågar af den tidligere norske statsminister, der selv har investeret mange penge i de forurenende havbrug.

Som vel efterhånden de fleste nordmænd har.

Der er jo penge i skidtet. Milliarder.

Tal og navne kort

Den tidligere norske statsminister Erna Solberg har netop været i de norske mediers søgelys.

Hun er gift med erhvervsmanden Sindre Finnes, hvis mange og tvivlsomme aktiehandler i hustruens embedsperiode er blevet opdaget.

Tidligere statsminister Erna Solbergs storesøster Marit Solberg har været involveret i lakseopdræt siden 1985.

Marit Solberg blev i 2014 administrerende direktør i verdens største lakseopdrætsselskab, Marine Harvest.

Marit Solberg forlod Marine Harvest i 2018 og har siden 2019 været direktør i Nekkar ASA, der beskæftiger sig med “disruptive teknologier”.

Sindre Finnes solgte i en periode aktier i Nekkar, der i 2021 modtog et statstilskud på 21 millioner norske kroner fra Innovation Norway.

Ifølge nyhedsmagasinet E24 handlede Sindre Finnes Nekkar-aktier hele 72 gange mellem maj 2020 og september 2021.

Nrk.no har regnet sig frem til, at Sindre Finnes tjente omkring 420.000 kroner ved handel alene med Nekkar aktien.

Sindre Finnes var orienteret om, at aktiehandel i hustruens embedsperiode var på kant med lovgivningen.

Man skal lede længe for at finde mere tætte relationer mellem Magten og Midlerne end i Norge hos familien Solberg.

Magtmisbrug er et nærliggende ord.

Data fra E24 og NRK.

“Landbrugets Forsvarsværker”

Sådan kaldte Miljøstyrelsens daværende underdirektør Jørgen Henningsen de fem på hinanden følgende skanser, som landbrugslobbyen dækkede sig ind bag. Og stadig gør:

“Der er ikke noget problem”

“Hvis der er et problem, er det ikke vores skyld.”

“Hvis det er vores skyld, kan det ikke være anderledes.”

“Hvis det kan være anderledes, er det forbrugernes ansvar.”

“Vi vil have fuld erstatning”

Det er disse fem forsvarsværker, som Havets nye Minister Magnus Heunicke (S) skal erobre i 2023. Og det bliver ikke nemt, for dansk landbrug har brugt årtier på at grave sig ned i dybe og stærkt befæstede skyttegrave.

Men først en lille tidsrejse 50 år tilbage i tiden. Til et andet århundrede i et andet årtusinde. Tilbage til 1973, hvor Danmark jo fik verdens første miljølov. Det var vi berettiget stolte af. Nu skulle der ryddes op i det beskidte danske miljø. Det stod der jo i loven, at vi var pligtige til.

Samme år fik vi også civilingeniør Jørgen Henningsen, der tiltrådte stillingen som kontorchef i det nyoprettede miljøministerium. Blot tre år senere var han avanceret til underdirektør i Miljøstyrelsen, hvor han gjorde god brug af sin baggrund som civilingeniør. Året var nu 1976.

Det var i de år, hvor man altid ansatte folk med konkret kendskab til og viden om deres arbejdsområder. Det gør vi desværre ikke i dag, hvor fagligt uvidende akademikere og politiske beslutningstagere har sejlet miljøskuden seriøst i sænk.

“Ét er søkort at forstå. Et andet skib at føre”

Det vidste Ludvig Holberg allerede i 1724, hvor han skrev sin krasse, men realistiske komedie “Den politiske Kandestøber”. Synd bare, at vi ikke har taget ved lære i de forgangne snart 300 år…

Sammenstød med landbruget

Som underdirektør i Miljøstyrelsen stødte Henningsen hurtigt hovedet mod det hæderkronede danske landbrug, der i 1970’erne var i fuld gang med omlægning fra traditionelt landbrug til moderne industriproduktion.

Landbruget havde allerede da og med velvillig hjælp fra Hedeselskabet fået afvandet de fleste vådområder og i den forbindelse rettet de fleste større vandløb ud til snorlige afvandingskanaler. De mindre bække var i stedet rørlagt, så man kunne køre hen over dem i sine stedse større maskiner.

Men med miljøloven havde dansk landbrug ikke længere monopol på og uindskrænket råderet over det danske land og den danske muld. Nu skulle der pludselig tages skyldigt hensyn til en helt ny størrelse – miljøet – hvilket ikke bekom det danske landbrug vel. Det var man bestemt ikke vant til at gøre.

Jørgen Henningsen havde i de følgende år travlt med at få landbruget til at rette ind og overholde den nye lov. Det holdt hårdt, og det var i denne periode, at Henningsen definerede “Landbrugets Fem Forsvarsværker”. Jævnfør ovenstående.

Henningsen nåede undervejs at være med til udarbejdelsen af den første vandmiljøplan i 1987. Den, der blev udløst af de døde hummere i Kattegat. “Sorte hummere på rødt fjernsyn”, som det hed sig i de gode gamle DR-dage. Blå og borgerlige TV2 gik jo først i luften året efter.

Henningsen begyndte med tiden at interessere sig mere for klimaet end blot miljøet. Med en solid fortid i den fossile branche vidste han bedre end de fleste, hvilket klimakaos vi var på vej imod og i dag befinder os i.

Og den viden brugte han i bedst i EU, hvor han slog sine folder i sine sidste erhvervsaktive år. Det var han fuldt bevidst om. Der skulle samarbejdes internationalt, hvis der skulle opnås væsentlige resultater.

Jørgen Henningsen døde i 2021, 80 år gammel.

Men Landbrugets Fem Forsvarsværker lever desværre videre i bedste velgående. Nu er de blot samlet i ét enkelt fæstningsværk:

“Axelborg” inde på stenbroen i København.

Herfra bremses konsekvent alle tiltag, der kunne hjælpe vandmiljøet og potentielt koste landbruget penge.

Kom Hviledagen i hu…

Jeg har dejlige minder om varme sommerdage på mine bedsteforældres gård Engholm i nordjyske Thy lidt uden for Vestervig . Jens Hansens bondegård i sen Morten Korch-stil. Med køer og grise, høns og heste.

Min første juleaften på Engholm startede med, at vi standsmæssigt blev hentet i kane på den lokale banegård. Der var så meget sne, at min morbror og hans kammerat kunne bygge en rigtig igloo på marken bag gården. Intet under, at han senere blev bygningsingeniør.

Min morfar var fra Krik og bomstærk. Kørte med mælk ved siden af sit eget lille landbrug og vandt næsten altid, når han stillede op i konkurrencer om at bære tunge kornsække op på loftet.

Det var min elskelige mormor svært fascineret af – trods ellers en dydig indremissionsk opvækst i det karske Vestjylland, hvor man ikke ustraffet skulkede fra kirkegang om søndagen.

Præsten fra vor familiekirke i Vestervig kunne nemlig finde på at dukke op ude i marken søndag eftermiddag, hvis hans sognebørn ikke var dukket op til gudstjenesten om formiddagen. Fibiger hed han.

Så fik sognebørnene en reprimande og formaninger om at komme hviledagen i hu og holde den hellig. Naturligvis i kirken, hvor han selv prædikede. Og ikke ude i marken, hvor han fandt dem hårdt arbejdende. Til dagen og vejen. Der var ingen præsteløn til menigheden, som måtte arbejde for føden – også på hviledagen.

Præsten og sognebørnene

Det var selvsamme præst, det først viede mine forældre og siden døbte mig. Længere siden er det ikke, men selv er han der selvfølgelig ikke længere. Mine forældre heller ikke. Jeg er som enebarn den sidste mohikaner fra Thy.

Det lille husmandsbrug voksede støt, og min morfar købte jord fra proprietæren ved siden af, så han kunne avancere fra husmand til gårdejer. Proprietæren var ikke vild med at skulle afgive jord, men det skulle han. Det sagde loven.

Det gik faktisk rigtig godt med det nye liv som gårdejer, selv om min morfar døjede med brok. Det var ungdommens tunge kornsække, der havde indhentet ham og sat sine spor i kroppen.

Han døde rent faktisk af det, da han efter endnu en brokoperation faldt ud af hospitalssengen. Personalet havde glemt at sætte sengegærdet for under opvågningen, og min morfar vågnede derfor aldrig op, før han lå på hospitalsgulvet.

Min ene morbror, som slægtede sin far og min morfar på, var maskimekanisk interesseret. Så da hestespandet blev udskiftet med den første traktor, var han i marken tidligt og sent. Med plov og harve. Med såmaskine og selvbinder.

Indkøbt kunstgødning erstattede snart naturgødning fra egen stald. Og kort efter kom de første giftstoffer, som kunne sprøjtes ud over markerne, holde skadedyr og ukrudt i skak samt højne høstudbyttet. DDT hed det nye vidundermiddel fra Amerika.

Min ældste morbror kørte gerne med giftsprøjten, der indvarslede en ny og bedre fremtid for landbruget. Min yngste morbror havde til gengæld tjansen at starte den gamle sorte Ford T, når vi skulle være standsmæssigt kørende.

Det var manuel start med håndsving. Her gjaldt det om at få hånden væk i en fart, når der var kontakt. Ellers risikerede man en brækket arm.

Femdobling af pesticidforbruget

Udviklingen gik herefter sin skæve gang. Men da min ældste morbror døde af en ondartet kræftsygdom, begyndte vi andre at spekulere over fremskridtets mulige pris. Var der en sammenhæng?

Man var først lige begyndt at forstå, at sprøjtegifte måske kunne virke begge veje – direkte mod ukrudtet selv og indirekte mod manden bag sprøjten. Det var i efterkrigsårene, hvor hele USA sang med på melodien “DDT is good for me-e-e!”.

I dag er vi heldigvis blevet klogere – på den dyre måde. DDT er forlængst forbudt. Det samme vil ske med glyphosat, som er aktivstoffet i Roundup. Vi ved det godt, men vi skal lige have de sidste milliarder med i graven. Mener i hvert fald Magnus.

Da landbrugets strukturudvikling mod stedse færre, større og mere specialiserede bedrifter for alvor tog fart fra 1960’erne og frem, gjorde forbruget af blandt andet kunstgødning og pesticider det også.

Fra midten af 1950’erne til begyndelsen af 70’erne femdobledes forbruget af pesticider. Toppunktet nåede man i 1984, hvor der blev solgt 7.500 ton virksomt stof i de anvendte pesticider. Over dobbelt så meget som de knap 3.000 ton, der blev solgt i 2021.

Nu er forbruget af pesticider i landbruget nemlig på vej nedad igen. Det siger i hvert fald landbrugets evige forsvarer, Jørgen E. Olesen, som er professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, til Dagbladet Information:

– Der er jo sket det, at flere hundrede pesticidmidler er udfaset fra brug. I de nordiske lande har vi været mere restriktive med at få udfaset pesticider, end man har været andre steder, især baseret på risikoen for udvaskning til grundvandet, siger han.

Jørgen E. Olesen nævner dog ikke noget om de nye pesticider, der er kommet til i mellemtiden. Deres effekt på vandmiljøet kender vi jo først om adskillige år, når eventuelle giftrester fra også dem er nået ned i grundvandet.

Jævnfør plantegiften Glyphosat, der jo ifølge producenten Monsanto slet ikke kunne nå ned i grundvandet. Men som alligevel godt kunne det efter nogle år. Og flere andre stoffer vil givet følge efter.

Den skæve strukturudvikling

De stedse færre og større industrilandbrug beskæftiger færre og færre arbejdere, hvoraf flere og flere stammer fra Østeuropa. Billig, men sjældent veluddannet arbejdskraft, der ikke stiller kritiske spørgsmål til produktionen. Og som heller ikke stiller samme krav til løn og faciliteter, som dansk arbejdskraft gør.

Samtidig bliver der længere og længere mellem landmanden, den jord han dyrker, og de dyr han producerer.

Storbonden tilbringer i dag mere og mere tid bag skærmen. Med at udfylde gødningsskemaer og søge hektarstøtte til driften. Han tilbringer derfor mindre og mindre tid blandt sine dyr og maskiner. Han ser ikke og ved derfor ikke altid, hvad der sker ude i stald og mark.

Måske han slet ikke interesserer sig for andet end tal og tilskud. Og i den forbindelse ikke skænker dyr og drift en tanke. Han er blevet fabriksbestyrer i stedet for dyreholder. Dansk landbrug er i dag reduceret til industri, hvor ingen længere har tid til at klø dyrene bag ørerne. Med mindre da TV er på besøg.

Blandt andet derfor dør et tocifret antal millioner grise hvert år i danske svinestalde. Blandt andet på grund af billig, men dårligt uddannet østeuropæisk arbejdskraft, som ikke har tid til eller evner at passe ordentligt på de mange millioner grise. Disse ender så i stedet deres liv som kød- og benmel på DAKA og lignende steder.

Marker og maskiner bliver samtidig større og større, selv om lille Danmark jo ikke bliver det. Nu så store, at gamle markhegn må pløjes op og enkeltstående træer fældes. Ellers er der ikke plads til, at de gigantiske tankvogne kan komme omkring på marken med deres last af giftig gylle.

Et andet resultat af denne udvikling er nedkørte vejkanter og ødelagte rabatter, der påfører kommunerne store ekstraudgifter. Den skæve strukturudvikling, som vi ser den i dag. Hver dag. Året rundt.

Jeg føler trang til at runde af med den landbrugskyndige og miljøbevidste rock’n’roller Neil Young fra den politiske sang “Alabama”:

”Your Cadillac

Has got a Wheel in the Ditch

And a Wheel on the Track”

Det gælder i høj grad også dansk landbrug anno 2023. Cadillac’en er blot udskiftet med en grøn John Deere traktor i overstørrelse.

Giftiggrøn, fristes man til at sige. Jævnfør solskins- og energiøen Samsø, som senest har vist sig at huse den mest giftsprøjtende landbrugsvirksomhed i hele Danmark, nemlig grøntsagsproducenten Brdr. Kjeldahl I/S. Trods ellers øens selvpåtagede grønne image af det stik modsatte. Brødrene dyrker såvel konventionelt med sprøjtegift som økologisk uden. På 750 hektar jord svarende til knapt 1.500 fodboldbaner.

Ovennævnte Neil Young har for øvrigt dedikeret et helt album til netop det giftige industrilandbrug, som kvæler ikke blot planter og natur, men også de små farmere i USA og Canada. Ja, resten af verden med.

Udgivelsen har den præcise titel “The Monsanto Years”. Monsanto er nemlig navnet på giftproducenten, der har taget landbrugere over hele verden som gidsel.

Anbefales på det kraftigste, om man så musikalsk er til Neil Young eller ej. Og sørgeligt aktuelt netop nu, hvor landbruget og giftlobbyen i EU – sågar også lille Danmark og vor miljøminister med – kæmper for tilladelse til yderligere ti års brug af plantegiften RoundUp med det skadelige aktivstof glyphosat.

Dette til trods for, at “vi alle pisser glyphosat”, som en EU-parlamentariker udtrykte det for et par år siden. Alle testede EU-parlamentarikere havde nemlig vist sig at have glyphosat i deres urin.

Med Løkke (M) og Ellemann (V) ved det reelle ror på giftsprøjten og Frederiksen (S) på den militante sidelinje kan man absolut frygte et dansk ja.

PS: Det blev til et dansk ja og ti år mere med glyphosat på de danske marker. Det sørgede miljøminister Magnus Heunicke (S) egenhændigt for med sin danske EU-stemme. Der er ikke meget miljø i den minister.

Introbillede: Væltet gylletankvogn med knækket aksel på Djursland.

“Der er ikke noget problem”

“Hvis der er et problem, er det ikke vores skyld.”

“Hvis det er vores skyld, kan det ikke være anderledes.”

“Hvis det kan være anderledes, er det forbrugernes ansvar.”

“Vi vil have fuld erstatning”

“Landbrugets Fem Forsvarsværker” ifølge

tidligere underdirektør i Miljøstyrelsen

Jørgen Henningsen

Giv Gudenåen tilbage til naturen

Nedenstående indlæg blev bragt i JP Aarhus, Morgenavisen Jyllands-Posten den 19. september 2023:

Norlys Naturpark Gudenå

Nye plan for fremtidens Gudenå, der atter skal slynge sig frit gennem Midtjylland. Til glæde for hele Danmark.

Verden har netop været igennem en energikrise, som har kostet menige mennesker dyrt. Men det har også været en krise, der har polstret danske energiselskaber i hidtil uset høj grad. Der er flere penge i kassen end nogensinde.

Vi foreslår derfor ubeskedent, at Norlys, som ejer af Gudenåcentralen, donerer hele det mere end 10 km lange areal omkring Tangeværket til Den Danske Naturfond. Fondens formål er i forvejen at “købe, beskytte og genoprette natur i hele Danmark”. Og Danmark mangler jo mere end noget andet land i Europa vild natur.

Vi forstår, at borgerne ved Ans holder af deres opstemmede vandkraftsø, som har produceret energi til samfundet i snart 100 år.

Men vi ved også, at verden har bevæget sig væk fra denne energiform. At en sådan kunstig opstemning og vandringshindring som Tange Sø ikke lever op til kravene i EU’s Vandrammedirektiv. Eller Danmarks behov for mere og bedre natur.

Tangeværket med omkringliggende areal i Gudenådalen udgør i dag en meget beskeden del af den akkumulerede formue i Norlys. Virksomheden har således fint råd til at donere hele området til Den Danske Naturfond. Samtidig slipper Norlys helt for alle fremtidige problemer med at administrere området.

Det unikke ved dette forslag er, at Norlys samtidig kan gøre hele det danske samfund og den ganske danske natur en kæmpestor tjeneste. En natur, der i dag er mere trængt end nogensinde. En natur, der har brug for plads og ånderum til at udfolde sig.

Vort nationale vandløb

Gudenåen i dag er meget andet og mere end den kunstige Tange Sø, som åen blev stemmet op til ved etableringen af Tangeværket for 100 år siden. Gudenåen er fra naturens hånd Danmarks længste vandløb og dertil på sit nederste løb den eneste rigtige flod.

Men ikke nok med det. Netop på strækningen ned mod Ans er Gudenåen den længste og hurtigst strømmende af alle danske åer. Med et biologisk potentiale uden sidestykke i Danmark. Gudenåen er samtidig vort nationale vandløb, som selveste H.C. Andersen har skrevet om og fisket i. En frit strømmende Gudenå som den, navnkundige Skipper Gylliam minutiøst kortlagde for Kong Christian VI tilbage i 1736.

Vi foreslår, at Tangeværket med omkringliggende arealer omdannes til et mere end 10 km stort naturområde med tilhørende oplevelsescenter, hvor der naturligvis vil være fokus på energi og vandkraft. Men hvorfra der samtidig tilbydes andre oplevelser relateret til vand og natur. Fra stille sejlads i kano og kajak til rafting ned gennem Danmarks eneste virkelige Wildwater.

Energimuseet skal naturligvis blive liggende og udbygges, så kommende generationer kan se, hvad stedets elproduktion har betydet for samfundet. Og hvad fremtidens elektricitet kan byde på af muligheder.

Samtidig skal naturen i ådalen gives plads til at være vild og fri og passe sig selv. Der er god plads til det hele i den mere end 10 km lange ådal, som dukker op af landskabet efter en retablering af åen. Fra Kongensbro til Ans og Tange.

Det vil medføre et gigantisk boost af biodiversiteten. En retablering eller genskabelse af hidtil uset omfang. Et projekt, der vil tage pusten fra enhver naturelsker og tiltrække kvalitetsturister fra nær og fjern. Naturturismen vil få et kolossalt boost. Men det skal ikke være noget nyt DanVandLand. Det skal være vand på naturens præmisser.

En genskabt ådal

Åen vil kunne nydes med en orm på krogen, som H.C. Andersen gjorde det i sin tid. Eller flue og blink, som de lystfiskere fleste gør det i dag. Landskabet kan også nydes med kikkert og kamera om halsen, da der vil være masser af spændende dyr, fugle og blomster at kigge på i den genskabte ådal. Helt igennem en attraktion af international klasse.

Den danske natur og Den Danske Naturfond fortjener en saltvandsindsprøjtning i form af en mere end 10 km frit og hurtigt strømmende Gudenå. Norlys har her en unik mulighed for at give ikke blot sine midtjyske andelshavere noget for de mange penge, der er tjent under energikrisen. Men hele den danske befolkning en gavmild gave.

Det vil være en rigtig smuk gestus at give Gudenfloden tilbage til naturen – med tak for 100 års trofast tjeneste og en dengang nødvendig produktion af elektricitet. Tiden i dag er en anden, end den var for et århundrede siden.

Efter 100 år i vandkraftens tjeneste vil alle danskere få mulighed for at se den unikke Gudenflod dukke op af undergrunden og atter folde sig ud i landskabet – slyngende sig frit gennem en mere end 10 km lang ådal med markante spor fra sidste istid.

En ådal, som samtidig vil kunne opsuge store mængder af den regn, der uvægerligt vil falde under fremtidens stigende antal skybrud. Noget, den ikke kan i dag, hvor dalen jo allerede er fyldt op med en sø. Den genskabte ådal derimod vil kunne indgå som en vigtig buffer i den kommende klimaplanlægning.

Norlys Naturpark Gudenå ligger lige nu på tegnebordet. Som en lys idé og potentiel gave til alle danskere. En gave, der blot venter på at blive pakket ud og præsenteret. En 100 års gave stik modsat de negative 100 års hændelser, vi ellers forbinder tallet med.

Vi håber meget, at Norlys er med på gaven til det ganske danske folk.

2023 Dansk Videncenter for Sportsfiskeri

Steen Ulnits, biolog, Videncenter for Sportsfiskeri

Henrik Leth, formand AOF Randers

Tage Andersen, tidl. direktør, Erhvervsakademiet Minerva

Claus Pape, projekt controller

Peter Fosgerau, formand, Langå Sportsfiskerforening

Malte Larsen, folketingsmedlem (S)

Ovenstående indlæg blev bragt i JP Aarhus Debat, Morgenavisen Jyllands-Posten den 19. september 2023. Herover den oprindelige artikel i den trykte papirudgave. Den digitale ligger bag betalingsmur på JP:

https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/debat/breve/ECE16437109/giv-gudenaaen-tilbage-til-den-danske-natur/

Årets iltsvind

Flemming Højgaard Madsen skriver:

“Kære alle:

Så er den helt gal igen.

Miljøstyrelsens skib Frigg har været et kort smut inde i Limfjorden og har bl.a. målt ilt i vandet. En båd har været sat i fjorden ved Sebbersund for at måle ilt i Halkær Bredning og Valsted Vig (Sebber Lo). Her kan Frigg ikke komme på grund af lavt vand og en dæmning.

Som du kan se på ovenstående kort, så er der en grå plet ved Hjarbæk Fjord. Det betyder, at der ikke har været målt i dette indelukkede fjordafsnit.

Som det fremgår af kortudsnittet fra Miljøstyrelsens iltsvindsside på nettet, så mener styrelsen, at der i perioden den 28. august til den 7. september 2023 har være kraftigt iltsvind i store dele af Limfjorden. Det drejer sig om de sædvanlige “Indre Bredninger”. Nogle steder er der simpelt hen ingen ilt, hvilket jo betyder, at de levende organismer, der ikke kan klappe skallerne sammen (f.eks. blåmuslinger) eller flygte, må dø.

Så endnu engang må Limfjordens økologiske tilstand betegnes som katastrofal. Der er nu ikke dage, men timer, til denne tilstand breder sig i fjorden. Så medens du læser disse ord dør de levende organismer, der behøver ilt. Det sker i disse vindstille og varme dage i større og større dele af fjorden.

Det samme sker på store arealer i de indre danske farvande. Kvælstof er krudtet, og varmen er aftrækkeren. Snellen er stukket, og krudt er der ingen mangel på, da nedbøren har været kraftig tidligere på året.

Én ting man kan være sikker på er, at Limfjordsrådet ikke på nogen måder forsøger at ændre denne tilstand. Det til trods for, at der i dets sekretariat sidder enkelte fagfolk, som i august 2022 modigt forsøgte at gøre opmærksom på det evigt tilbagevende problem med iltsvind og bundvendinger i Halkær Bredning og Valsted Vig.

Purpursvovlbakterier i fuldt flor

Klik for større billede

Disse modige mennesker tog nogle droneoptagelser og klippede en video sammen. De kontaktede en journalist, der skrev en artikel i Nordjyske Stiftstidende, og de arrangerede en hurtig bustur for Limfjordsrådets medlemmer til Sebbersund – så de selv kunne lugte og se. De satte i virkeligheden deres stillinger på spil. Du kan se videoen her:

https://www.limfjordsraadet.dk/foto-og-video/

Borgmesteren i Ålborg ønskede at hidkalde miljøministeren, så ministeren ved selvsyn og lugt kunne få et indblik i situationen på åstedet. Han spurgte Limfjordsrådet, om det ville være medarrangør, men Limfjordsrådet takkede nej til dette forslag. Problemet med iltsvind i Halkær Bredning og Valsted Vig peger nemlig entydigt på landbruget.

Så blev der valg i utide, og ministeren kunne ikke komme. Siden den tid er alt glemt og fejet under gulvtæppet.

Halkær Bredning er det fjordafsnit, der modtager mest kvælstof fra “Det åbne Land” af alle fjordafsnit i Limfjorden (98 %). Desuden er det biologiske spildevandsrensningsanlæg i Aars, trods flere års løfter fra kommunen, ikke blevet nedlagt og spildevandet ikke ført ud til et stort og moderne renseanlæg ved Kattegat eller Ålborg. Spildevandet fra Aars renseanlæg ledes stadig ud i Halkær Å, der udmunder i Halkær Bredning.

Hele Halkær-problematikken med landbrugets spildevandsudledning fra dets maksimale produktion, tør ingen miljømyndighed røre ved. De lokale kommunalbestyrelser og råd er i den grad præget af landbrugets støttepartier (især Venstre).

Vores nuværende miljøminister er fanget i regeringen på grund af regeringens landbrugsstøtter. Dette må efterhånden være åbenlyst for enhver, der følger med i miljødebatten. Vores miljøminister kan/evner ikke at komme det marine miljø i de indre danske farvande til undsætning. Det gør EU heller ikke.

Men bare rolig, Madsen: – Det er ikke farligt, når bare det blæser og er overskyet!

Mange hilsner fra Flemming”

Flemming Højgaard Madsen er født i Struer, biolog cand. scient fra Aarhus Universitet, stifter af Cheminova-gruppen og æresmedlem af Danmarks Naturfredningsforening.

Flemming var i nogle år bestyrer af AU’s Marinbiologiske Station i Rønbjerg og kender derfor Limfjorden bedre end de allerfleste. Medforfatter til bogen “Fisk kan ikke tale” om forureningen fra datidens Cheminova – nutidens FMC.

Mogens Gissel (AU) og Flemming Højgaard Madsen (t.h.) i gang med sortering af bundprøver fra Limfjorden.

Fotos: Steen Ulnits

Angling in December

Spawning season salmon and seatrout

November 15 marked the end of the fishing season in the rivers of East Jutland. Now salmon and seatrout are left alone to do their job – to spawn and secure another generation of salmonids.

The River Guden has good numbers of spawning grounds for seatrout that like to spawn in the smaller tributaries of the main river. Amongst these tributaries the River Lilleå produces about half of all the seatrout in this, the longest river of all Denmark.

As for the salmon, they are in for a tougher time. They require larger water with coarser bottom to spawn succesfully and this they do not find any lomger in the River Guden. Their main spawning grounds are at the bottom of the artificial Lake Tange, covered by a thick layer of mud.

The future of Lake Tange and thus the salmon population of the River Guden is being debated right now. So far the politicians have decided upon prolonging the working period of the hydroelectric power station Tangeværket by another two years.

Pike and pikeperch in winterclear lakes

It is now high season for pike and pikeperch in the lakes of East Jutland. These predatory fish really thrive in the cold waters of December where frost has killed off a large percentage of the algae, making for clearer water.

All predatory fish species benefit from the less turbid water but especially the pike and pikeperch feed voraciously now and may again be caught on artificial baits that they had no chance of seeing earlier on in the algae infested waters of summer. Now trolling again becomes a productive way of fishing – and an interesting one.

Large Rapala and Bomber wobblers are good bets for artificial baits in December, red and white Hi-Lo wobblers also. The latter may be adjusted to fish high or deep in the water depending on prevailing conditions. Typically pikeperch stay in deeper waters during the hours of daylight. When the sun sets they move into shallower waters or rise towards the surface to feed. Adjust your wobbler accordingly and catch fish!

Julsø, Brassø and Lake Borre are amongst the favourites when it comes to pikeperch fishing in the Lake District of East Jutland. If you are looking for a monster pike, Silkeborg Langsø, Lake Fussing and Lake Glenstrup are good bets.

Overwintering seatrout in brackish waters

Water temperature is now getting closer to the point where seatrout in saltwater do not like it any more. Those immature seatrout that haven’t already left the ocean for the freshwater and spawning grounds of the rivers now start looking for the brackish waters of more secluded bays.

Fish that have been stocked on open shorelines with no rivers in the immediate vicinity typically return to the place of stocking when they become sexually mature. Often you may see coloured fish jump clear out of the water on warm and quiet December days spotting a mirror-calm surface. These fish are usually difficult to catch – unless you fish with small drab coloured flies on long leaders with light tippets. You need to fish your flies s-l-o-w-l-y in the month of Christmas!

The Bay of Mariager is a good bet for saltwater seatrout in the cold of December. At the bottom end of this long and narrow bay you will encounter silvery and immature seatrout as well as dark fish preparing for spawning. The latter are illegal prey from November 16 until January 16 and must be released unharmed no matter how big. Only silvery seatrout with loose scales and exceeding 40 cm may be taken.

The Bay of Kalø at the northern end of the Bay of Aarhus is yet another good spot for overwintering seatrout in the salt. Along the open shores of Djursland seatrout are getting scarcer as most fish have now left the salty ocean and entered the Channels of Kolindsund or the River Guden further up north.

Canonball Christmas Cod!

Coastal cods are in peak condition in December. They are well fed and preparing themselves for the spawning season ahead. They typically start spawning sometime after New Year, depending on locality, salinity and water temperature.

The coastal waters of December usually have a temperature a little too cold for comfort – for cod that is Therefore they move into deeper and warmer water where they prepare themselves for spawning. They still feed but don’t do it as voraciously as earlier in the year.

Quite often you will experience quiet and cold days where cod are not the least interested in the silvery pirks and spoons normally used. On days like that you should search your tackle box for artificial baits in red, orange and yellow colours – preferably small flies or supersoft jig tails that are often taken eagerly by the very same cod that completely ignored your larger pirks and spoons.

In the waters between Hjelm, Sletterhage and Samsø you can normally find cod that are willing to cooperate. if you prefer fishing more coastal waters, the outer piers of the Harbour of Aarhus is a good bet for wintery cod. These fish all make for some great eating when back home in your kitchen!

Angling in November

End of season salmon

November 15 marks that the end of season in the rivers of East Jutland. So if you want to catch a salmon or sea trout in one of our rivers, now is the time to do it. The fish are there in good numbers!

The River Guden has had yet another great season with some anglers bringing home several good-sized salmon. Most of the fish are of course 2-3 kg grilse but good numbers of one-seawinter salmon in the 5-6 kg class have been caught this year. Finally a number of fish have exceeded the magic 10 kg barrier.

Both salmon and seatrout are caught by fly fishing, spinning or baitfishing. If you prefer fly or spinner, both artificials should be fished deep and slowly to entice the coloured fish that no longer have any striking reflexes left from the ocean. Both fly and spinner should be large and gaudy to attract attention from aggressive prespawning fish!

Many dedicated salmon fishermen stick to bait and choose fresh shrimp that are mounted on special rigs. Obviously these shrimp remind salmon of their feeding in the depths of the North Atlantic. At least it is a fact that you primarily catch salmon when you bait your hooks with shrimp. Seatrout much prefer worms!

Pikeperch in clear water

It is about high season for pikeperch in the lakes of East Jutland. This very tasty but also tricky and unpredictable fish with its characteristic “marble eyes” really thrives in the cold waters of November where frost has killed off a large percentage of the algae, making for clearer water.

All predatory fish species benefit from the less turbid water but especially the pikeperch feeds voraciously now and may again be caught on artificial baits that it had no chance of seeing earlier on in the algae infested waters of summer. Now trolling again becomes a productive way of fishing – and an interesting one.

Large Rapala and Bomber wobblers are good bets for artificial baits in November, red and white Hi-Lo wobblers also. The latter may be adjusted to fish high or deep in the water depending on prevailing conditions. Typically pikeperch stay in deep waters during the hours of daylight. When the sun sets they move into shallower waters or rise towards the surface to feed. Adjust your wobbler accordingly and catch fish!

Julsø, Brassø and Lake Borre are amongst the favourites when it comes to pikeperch fishing in the Lake District of East Jutland.

Seatrout in search of brackish waters

Fish that have been stocked on open shorelines with no rivers in the immediate vicinity typically return to the place of stocking when they become sexually mature. Often you may see coloured fish jump clear out of the water on quiet days spotting a mirror-calm surface. These fish are usually difficult to catch – unless you fish with small drab coloured flies on long leaders with light tippets.

The Bay of Mariager is a good bet for saltwater seatrout in the cold of November. At the bottom end of this long and narrow bay you will encounter silvery and immature seatrout as well as dark fish preparing for spawning. The latter are illegal prey from November 16 until January 16 and must be released unharmed no matter how big. Only silvery seatrout with loose scales and exceeding 40 cm may be taken.

Coastal cod on the prowl!

Coastal cods are in peak condition in November. They are well fed and preparing themselves for the spawning season ahead by feeding voraciously on anything that moves. They typically start spawning sometime after New Year, depending on locality, salinity and water temperature.

The coastal waters of November usually have a temperature that suits cod just perfect. Therefore they move into really shallow water where they gorge themselves on tiny fish and crispy crustaceans. As always crabs are very high on the list! Really large cod seldom move into shallow water, no matter the temperature. Instead they stay in deeper waters where you need a boat to get in touch with them.

Quite often you will experience days where cod are not the least interested in the silvery pirks and spoons normally used. On days like that you should search your tackle box for artificial baits in red, orange and yellow colours – preferably small flies or supersoft jig tails that are often taken eagerly by the very same cod that completely ignored your larger pirks and spoons!

In the waters between Hjelm, Sletterhage and Samsø you can normally find cod that are willing to cooperate. They make for some great eating when back home in your kitchen.

Angling in October

Closing soon: The River Guden

The River Guden Association held its annual angling competition in September. The purpose of this competition being to raise money for further stocking of the river with true River Guden sea trout.

This work is being done by local fishermen on a volutary basis and fish are raised at the association’s own hatchery in Skibelund near Bjerringbro. This work resulted in many sea trout being caught. Salmon too were plentiful.

Apart from this, October in general marks that the end of season in the rivers of East Jutland is getting closer. So if you want to catch a salmon or sea trout in one of our rivers, now is the time to do it. The fish are there already!

Apart from the mighty River Guden, the Kolindsund Channel sare another good bet this time of year.

Large pike in skinny water

Below the surface of the many lakes in East Jutland hectic activity is going on in October. Pike are extremely well fed this time of year, and the water temperature is just perfect for them. Because of that you may find surprisingly large pike finning around in surprisingly shallow water – pike that until now have stayed in the cool depths of the lake.

Hotspots for October pike are Lake Glenstrup, Lake Fussing, Silkeborg Langsø and many of the other lakes in the Silkeborg area. Here you may also enjoy some good fishing for pikeperch – best at the end of October when the water starts clearing up after the heavy algal blooms of summer.

Julsø is always a good bet when it comes to fishing for pikeperch – Lake Borre and Brassø equally.

If you fancy the delicious fillets of perch, October is also a prime month. Perch have been feeding heavily all summer long, putting back on the weight that they lost during the spawning time of spring. Lakes offering good perch fishing are Lake Ravn, Lake Fussing and Lake Glenstrup to name a few.

Shoreline cod at dusk

It is high time for catching cod from the beach and will be so for the next two months. Now the water temperature is again low enough for cod to thrive in, so now they are leaving the cold of the depths in favor of the rich feeding found closer to shore.

As always cod are on the lookout for their favourite food – crisp crustaceans like crabs! They vaccuumclean the kelp beds for these delicacies and doing so they become very vulnerable to red and yellow shoreline woblers fished slowly just above the bottom.

If you are a fly fisherman you may try casting realistic and drab looking crab flies. But you should know that quite often cod prefer the gaudy coloured flies to the realistic ones…

As always you should pay special attention to the hours before and just after sunset. This is when you will find most cod within reach of your casts from the shoreline.

The beautiful shores of Djursland are truly the hotspots of October – whether you fish for cod or would like to try your luck for sea trout.

Fine flatfish for the frying pan

The largest flatfish of the year are always caught in late summer or early autumn. The reason being that then the fish have fully recovered from the strenous spawning period of spring. Now they are fatter and heavier than ever, and for that reason October is a very fine time for pursuing flatfish.

Use a traditional paternoster type rig with two hooks hanging from the main line in short pieces of nylon with weight attached to the end of the line. Hooks should be longshanked #4-6 so as to be easily removable from the mouths of hooked fish.

They should be baited with lug worms that can be bought in most places close to the beach – if you don’t want to dig your own at low tide that is. Slices of herring may also be used and are always easy to get hold of – even in the supermarket!

But beware that herring slices are but emergency bait compared to lug worms – unless you fish strictly for brill and turbot both of which are highly predatory fish. Fresh sand eels make an even better bait for these fish if you can get them.

The Bay of Ebeltoft is one of the hotspots of East Jutland when it comes to flatfishing. When it comes to turbot it is probably one of the best spots in the whole country. If you fancy tasty flounders, the mouths of Bay of Mariager and Bay of Randers are well worth a visit in October.

Angling in September

Keep on moving…

…if you fish rivers, that is.

Well into September most larger seatrout have left the ocean and ascended the rivers to spawn later in the year. They are no longer silvery but have taken on the colours of the spawning dress.

Especially the males become territorial this time of year – a habit you may use to your advantage when fishing for them. By making several repeated casts to the same holding spots you may be able to lure an aggressive fish into striking.

But do consider that this late in the season you are seldom alone on the river. For that reason many rivers have adapted the rule that you should constantly be on the move while fishing. In this way you avoid the irritation of having one fisherman putting a particularly good spot under siege and thus keeping others away from trying it.

Heavy rainfalls in late July made it possible for many salmon and seatrout to ascend the rivers of East Jutland and fill up the pools. Both the River Guden (with the productive tributary Lilleåen) and the Channels of Kolindsund now hold good numbers of fish making a trip to either one a promising proposition. In the River Guden you even stand a good chance of hooking up with a real Atlantic salmon!

Golden Trout on Golden Days

Most large seatrout have now matured and left saltwater in favor of freshwater rivers. The remaining seatrout in the sea are thus smaller but nevertheless still difficult to catch. They have spent all summer feeding voraciously in the ocean and are now well fed and very discerning.

On beautiful sunny September days they can be particularly difficult. With the sun shining from a cloudless sky and the water lying mirror calm, fishermen often have to look at fish finning around in shallow water – rather than catch them. Unless you switch to the lightest possible tackle – ultralight gear with diminutive revolving spoons or tiny dark flies.

It is by far easier to hook up with a fish on grey, wet and windy days where seatrout are much more active. This kind of rough weather may remind them of the upcoming spawning season and a winter where food is scarce. Thus they want to make sure not to let any food pass by. At the same time they start migrating along the shoreline – probably searching for freshwater.

On days like these strikes are often hard and uncompromising – on lures and flies that may be surprisingly large. Those megahard strikes are followed by long lasting battles!

Points and landspits in the Bay of Aarhus and along the shoreline of Djursland produce salty seatrout in September.

Prime time for Perch

If you fancy the striped predatory perch in freshwater lakes, you cannot posibly find a better month than September.

These fish are now extremely well fed and in top condition after a summer of relentless attacks on this year’s pinfry – activity that usually takes place in the margins of the weed beds. At the same time the water is still warm enough for fish to hunt actively all day long. Thus September is the top month for bringing home some very tasty perch fillets for the pan!

Pike are a different matter alltogether as they do not fancy the warm water of September. They have moved into deeper and cooler waters where they are more difficult to locate. The peak season for pike is later in the year – in October and November – when they migrate back into shallow water.

The same goes for the ever unpredictable pikeperch that also has its peak season later in the year when frost has killed the algae and cleared up the water. Right now it is difficult to find and catch.

The pike and perch of September may both be caught in the beautiful Lakes of Silkeborg or in Lakes Glenstrup and Fussingfurther north.

Time for the annual oxygen depletion

It is sad but it is a fact: If you are a dedicated sea angler, September is not a top month for you here in East Jutland. Reason: September is the month where the annual oxygen depletion sets in – in the depths of the sea. This inevitably has a significant impact on the fishing.

Despite a summer that was quite grey and wet, the sea still holds fairly warm water. And for that reason the best angling spots are those that offer deep water and strong currents – be it close to the shoreline or reefs and banks way out in the sea.

The annually recurring oxygen depletion pushes cod and other bottom fish away from the depths of the sea – back into shallower water where oxygen can still be found. Thus these fishes should now be sought in shallower water with a strong current to cool down and oxygenate the water.

The ocean at Sletterhage offers both – steep underwater slopes and strong currents. Here it is almost always possible to find some fish and get some action while you are waiting for the cooler waters of the coming winter.