Daglig irritation og sommervarm trussel mod søens fisk

I sommeren 2006 blev der på nordjyske Glenstrup Sø fanget adskillige gedder med blødende sår på siderne. – Var de syge eller hvad? Det spekulerede fiskerne på søen meget over den sommer.

 En nærmere undersøgelse viste imidlertid, at der var tale om angreb af Argulus – på dansk karpelus – som underde rette betingelser kan være til meget stor gene for søens fisk. Det er temperaturen, som er den afgørende. Stiger den til 20 grader eller mere, stortrives karpelusen og formerer sig i et tempo, som søens fisk har svært ved at klare. Resultatet kan blive massive angreb på enkelte fisk, som kan få store blødende sår på kroppen.

– Men hvad er Argulus egentlig for en fyr? Karpelusen er lige som havlusen, vi alle kender fra laks og havørreder, et snyltende krebsdyr. Den tilhører klassen Branchiura, hvis medlemmer alle lligner hinanden og alle er snyltere.

Karpelusen bliver 5-10 mm stor, hvilket gør den synlig med det blotte øje. Den er lettest at se på en transparent baggrund – eksempelvis fiskenes finner – og spottes naturligvis umiddelbart andre steder, når og hvis den bevæger sig. Karpelusene kravler rundt på fiskene og kan svømme fra fisk til fisk. De er mørke, flade og ovale og holder fortrinsvis til steder, hvor de sidder beskyttet og i læ for vandstrømmen.

Skadevirkning

Zoomer man ind på Argulus, ser den ganske frygtindgydende ud:

To sugeskiver sørger for, at karpelusen har et godt greb om sit offer. En stiletagtig brod stikker hul på fiskens hud og sender fordøjelsesenzymer ind i fisken. Bag denne stilet sidder en udskydelig mund, som siden bruges til at suge kropsvæske ud af den angrebne fisk. Angrebet forårsager irritation og kan resultere i betændelsagtige tilstande i huden – i svære tilfælde store åbne sår.

I sidstnævnte tilfælde er det ofte bakterier såsom Aeromonas or Pseudomonas, der forårsager skaderne. Forskere mener også, at karpelusens angreb endvidere kan overføre bakterier og virus til fiskenes indre og dermed måske forårsage andre og mere livstruende sygdomme.

Fiskene irriteres af karpelusene og søger ofte at gnubbe dem af sig, hvis de kan komme til det. Svært angrebne fisk udsættes for en høj grad af stress, hvilket gør dem til et let offer for andre sekundære sygdomme og parasitangreb. Alt i alt er karpelusen således en kedelig karl og farlig fætter, som ikke vil søens fisk noget godt…

Reproduktion

Som de fleste andre pæarasitter har også karpelus et meget stort reproduktionspotentiale. På godt dansk betyder dette, at de yngler som kaniner – ofte og i stort antal. Karpelusene parrer sig på fiskene, og hunnerne lægger siden de befrugtede æg på sten, planter og andre genstande, hvor æggene udvikler sig indtil klækning.

Som alle andre krebsdyr gennemgår den klækkede luselarve flere stadier, inden den blot fire dage gammel begynder at lede efter en værtsfisk. En hel livscyklus varer typisk 1-3 måneder – alt afhængig af vandtemperaturen. Jo varmere vand desto hurtigere livscyklus.

Æggene kan overvintre og klækkes så om foråret, når vandtemperaturen atter er blevet høj nok. Voksne karpelus kan overleve i adskillige dage uden en værtsfisk. Alt i alt er karpelus således ganske hårdføåre – noget, der gælder stort set alle parasitter.

Behandling

På samme måde som havlus kan være skadelig for laksene i et intensivt havbrugsopdræt, så kan også karpelus være til stor gene og skade i ferskvand. Specielt ved vandtemperaturer omkring og højere end 20 grader kan de være kritiske og kræve behandling. Erfaringen viser, at tre behandlinger med diverse organofosfater i løbet af en livscyklus kan holde karpelusene effektivt nede.

Imidlertid er disse organofosfater så giftige for det øvrige miljø, at de er forbudt i stort set alle vesteuropæiske lande. De smugles derfor ofte ind fra lande uden for EU – til skyhøje priser.

Imens eksperimenteres der videre med andre mulige virksomme stoffer uden samme skadelige bivirkninger, og her samler interessen sig pt. om de såkaldte “chitin-inhibitorer”, hvortil et stof som dimilin hører. Sådanne inhibitorer umuliggør effektivt karpelusenes skifte fra et larvestadie til et andet.

© 2007 Steen Ulnits

Formål

Fiskeplejen har til formål at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene (§ 61 i fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 26. april 2006).

Indsatsen omfatter udsætning af fiskeyngel, sættefisk og forbedring af fiskenes leveforhold (biotopforbedringer) samt foranstaltninger og forskning, der i øvrigt har betydning for den naturlige reproduktion, vækst mv. af fiskebestandene.

Midlerne anvendes endvidere til administration og information om Fiskeplejen og fisketegnsordningen for lyst- og fritidsfiskere. Det er desuden muligt at anvende midlerne til kontrol med overholdelse af reglerne for lystfisker- og fritidsfiskertegn.

Med henblik på at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene indeholder Handlingsplanen for Fiskepleje 2007 projekter vedrørende udsætning af fisk, vandløbsrestaurering samt målrettede og konkrete forskningsprojekter, som medvirker til at fremme mulighederne for fiskeri og forbedre fiskenes gydeforhold og opvækstmuligheder.

Autenticitet

Indsatsen i fiskeplejen har udviklet sig løbende i takt med samfundets ændringer i natursyn. Begreber som bærekapacitet (hvor mange fisk kan der være på en given lokalitet), autenticitet (hvilke fiskearter er oprindeligt hjemmehørende i det pågældende område) og forsigtighedsprincippet (udsætninger suspenderes pga. usikkerhed omkring de miljømæssige effekter) er vigtige værktøjer for at undgå at fiskeudsætninger medfører varige skader på naturen og de vilde fiskebestande.

De ansvarlige for fiskeplejen har siden starten i 1987 i stigende grad været opmærksom på disse krav. Det vidensgrundlag, der er nødvendigt for fiskeplejen sikres løbende gennem forskningsaktiviteter. Fiskeplejens opfattelse og praktiske gennemførelse af udsætninger er i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, således at der ikke foretages udsætninger, der risikerer at resultere i utilsigtede forandringer i det naturlige miljø.

I planlægningen for 2005-2007 er det forudset, at der anvendes flere midler til restaurering af vandløb end hidtil.

Rådgivning

Rådgivning omkring fiskeplejen sker i Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje – det såkaldte § 7-udvalg. Udvalget er bredt sammensat af “brugere”, dvs. lystfiskere, fritidsfiskere, bierhvervsfiskere og erhvervsfiskere. Desuden er Amtsrådsforeningen, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Landbrug repræsenteret samt de myndigheder, der er ansvarlige for fiskeri og natur- og miljøforhold, dvs. Miljøministeriet v/Skov- og Naturstyrelsen og Fødevareministeriet.

Udvalget rådgiver om anvendelse af fiskeplejemidlerne. Desuden drøftes, hvorledes hensynet til sunde fiskebestande varetages bredt i de øvrige dispositioner, der gennemføres i henhold til fiskeriloven. Herudover formuleres der ønsker til relevante miljøforanstaltninger mv.

Der er en bred erkendelse af, at fiskeplejens formål – at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene – ikke kan opnås alene ved udsætninger af fisk, hvorfor fiskeplejen i høj grad må baseres på andre aktiviteter end alene udsætninger.

§ 7-udvalget bestræber sig på, via sin brede sammensætning at være med til at formulere forventningerne til andre aktiviteter i samfundet, som berører fiskebestandene på samme måde, som samfundet i øvrigt har forventninger til fiskeplejen.

Handlingsplanen for Fiskeplejen 2007 beskriver, hvilke midler der afsættes til bestandsophjælpning, tilskud til biotopforbedring (vandløbsforbedring), monitering (undersøgelser i forbindelse hermed), rådgivning, forskning og administration.

Fiskeplejen var indtil 2002 hovedsageligt baseret på 1-årige handlingsplaner. På baggrund af drøftelser i § 7-udvalget valgte man herefter fremover at arbejde med flerårige programmer inden for hele fiskeplejens aktivitetsområde.

Økonomi

Fiskeplejeordningen er selvfinansieret via indtægterne fra lystfisker- og fritidsfiskertegnene. I medfør af tidligere beslutning reduceres budgettet med 400.000 kr. årligt med baggrund i det arbejde, som Fiskeridirektoratet udfører for Fiskeplejen. I Handlingsplanen benævnes denne aktivitet budgetreduktion.

I 2007 forventes indtægterne fra lystfisker- og fritidsfiskertegn at beløbe sig til ca. 31,4 mio. kr. Hertil kommer overførte, dvs. udisponerede midler fra 2006 på ca. 2,46 mio. kr. Det maksimale økonomiske grundlag for aktiviteterne i 2007 bliver således i alt ca. 33,86 mio. kr.

Aktiviteter

Med baggrund i forslag fra bl.a. § 7-udvalget gennemføres der i perioden 2005-2007 en række forsknings- og undersøgelsesaktiviteter, ligesom en række nuværende aktiviteter fortsættes.

Vandløbsrestaureringen har til formål at forbedre vandrefiskenes passagemuligheder samt gydeforholdene og de fysiske forhold i mindre vandsystemer, således at den naturlige reproduktion forbedres.

Der afsættes 2,5 mio. kr. under Fiskeplejen som tilskud til kommuners vandløbsrestaureringsaktiviteter i 2007. Midlerne er på samme niveau som i 2005 og 2006, hvor beløbet blev forøget med 500.000 kr. i forhold til 2004.

Derudover afsættes 260.000 kr. til mindre restaureringsprojekter, der gennemføres med indsats fra lokale fiskeriforeninger. Tilskud til disse mindre projekter skal alene dække materialer.

Med baggrund i drøftelse i det rådgivende § 7-udvalg vil der desuden fortsat være åbenhed overfor, at midler afsat til bestandsophjælpning i enkelte vandløbssystemer i løbet af året vil kunne konverteres til vandløbsrestaurering.

Fiskeplejekonsulent-ordningen, der har til formål at yde rådgivning inden for hele det rekreative fiskeris område, videreføres i sin nuværende form.

Danmarks Fiskeriundersøgelser har etableret en internetbaseret “Håndbog i Fiskepleje”. Håndbogen opdateres løbende med den nyeste viden inden for fiskeplejerelaterede emner. Adressen er www.fiskepleje.dk.

Ferskvand

Den hidtidige Fiskeplejeindsats på ferskvandsområdet er gennemgået og videreføres i sin nuværende form, hvor bl.a. alle udsætningsplaner opfyldes fuldt ud, hvad angår yngel, 1/2-års, 1-års og mundingsfisk.

Anvendelsen af dambrugsfisk blev udfaset i 2005, så alt udsætningsmateriale nu er baseret på afkom af vildfisk.

Nedenstående tabel viser det samlede aktivitetsbudget for ferskvandsområdet i 2006 og 2007. Tallene er mio. kr.

Udsætningsaktiviteterne for ørred fortsættes i 2007 i deres nuværende form. Priserne på udsætningsmaterialet (ørred) er forøget lidt i forhold til 2006 i takt med den almindelige prisudvikling.

Udsætninger ifølge udsætningsplanerne (yngel, 1/2-års, 1-års, og munding) opfyldes. Ligeledes fortsættes de ekstra mundingsudsætninger ved Sjælland, Fyn og i Århus-bugten med uændret økonomisk omfang.

Anbefalingerne vedrørende udsætninger af laksefisk opfyldes fortsat som foreskrevet i den reviderede Laksehandlingsplan (FFI 1999 (1998)).

Bestandsophjælpningen af gedder i søer og saltvand er reduceret i 2007, idet den hidtidige udsætningsmetodik i stort omfang har virket utilfredsstillende. I stedet øges de økonomiske ressourcer med henblik på at forklare den manglende succes med udsætninger i brakvand. De største ressourcer anvendes på udsætning af gedder, ørred, ål, krebs og sandart, nævnt efter økonomisk prioritet. Der foretages fortsat bestandsophjælpning i søer ned til 3 ha.

Åleudsætningerne i søer og vandløb fortsætter med en mindre reduktion i forhold til 2005, idet det for 2007 og 2008 er besluttet at yde økonomisk støtte til åleundersøgelser i relation til Galathea 3-ekspeditionen. Der ydes fortsat krone – krone tilskud til udsætninger i søer, hvor der primært er erhvervsinteresser (ca. 160.000 kr.). Udsætningerne forudsætter dog at det lykkes at hjemtage glasål i tilstrækkeligt omfang, hvilket har været et problem i både 2004 og 2005.

Som tidligere nævnt afsættes der 2,5 mio. kr. til vandløbsrestaurering i 2007 med det formål at forbedre vandrefiskenes passagemuligheder samt gydeforholdene og de fysiske forhold i mindre vandsystemer over hele landet. Ordningen med en særlig “lystfiskerpulje” fortsættes.

Projekter – vandløb:

• Revision af udsætningsplaner for vandløbene fortsættes. Den enkelte plan revideres med 6-7 års intervaller.
• Afrapporteringen af de hidtidige mærkningsforsøg fortsættes
• Effekten af habitatsforbedringer evalueres
• Undersøgelserne af post-smoltens (ørred) adfærd og dødelighed fortsættes
• Karakteristika ved havørredopgangen i Hadsten Lilleå vurderes fortsat i samarbejde med lokale sportsfiskere
• Genetiske undersøgelser i forbindelse med bestandsophjælpningen af vestjyske laksebestande fortsættes.
• Årlig overvågning af et antal ørredbestande fordelt i hele landet
• Effekten af lakseudsætningerne i Skjern Å afrapporteres og udsætningslaks i Storåen mærkes med henblik på undersøgelse i 2007.
• Projektet med fokus på laksefiskenes vandløbshabitater og effekten af vandløbs-vedligeholdelse fortsættes.
• En langtidsundesøgelse af genflow fra udsatte laksefisk til vilde laksefiskebestande fortsættes.

Projekter – søer:

• Udviklingen i fiskebestanden i restaurerede søer følges.
• Der iværksættes flere undersøgelser med henblik på at følge geddebestandens udvikling i nyetablerede vandløbsnære søer (VMPII-projekter).
• Undersøgelsen af sæsonmigrationen hos karpefisk fortsættes.
• Projektet der fokuserer på betydningen af de fysiske og biologiske forhold, ex. sigtbarhed på de forskellige rovfiskebestande fortsættes.
• Der fokuseres på en aktiv forvaltning af fiskebestanden i menneskepåvirkede søer
• En undersøgelse af den populationsgenetiske baggrund for gedder, der anvendes som udsætningsmateriale i søer og brakvand fortsættes og intensiveres.
• Moniteringen af glasål-indvandringen fortsættes, ligesom undersøgelserne af ålens vækst og overlevelse på lokaliteter i forskellige vandløb og søer fortsætter.
• Undersøgelserne af ålens populationsdynamik i ferskvand og saltvand fortsættes.
• Moniteringen af Anguillicolaens udbredelse fortsættes.

Saltvand

Den hidtidige fiskeplejeindsats på havområdet fortsætter med fokus på fladfisk i kystnære områder og med vægt på aspekter som bærekapacitet og miljøfaktorer, og hvordan disse influerer vækst og overlevelse af fladfiskeyngel og ungfisk i forskellige opvækstområder. Der foretages enkelte udsætninger af pighvar og skrubber på udvalgte lokaliteter. Hvor det er muligt, købes fiskeyngel fra kommercielle anlæg, hvor det tilstræbes at moderfiskene er indhentet på udsætningslokaliteten.

De foreløbige resultater fra forsøgsfiskeri og dykkerundersøgelser i Vejle Fjord, på det område, hvor der er habitat restaureret ved at udlægge sække med muslingeskaller, der er fæstnet sammen tre og tre, tyder på, at de udlagte strukturer har en positiv påvirkning på både bundlevende dyr og fiskefauna.

“Nøgle-fiskere”

Arbejdet vedrørende fangstregistrering blev i 2005 afløst af “nøgle-fiskere” – fiskere med hvem, det er aftalt, at der fiskes med bestemte redskaber på en forudbestemt position og at fisketiden og fiskehyppigheden ligeledes er forudbestemt. Dette vil give mere sammenlignelige data. De første års registreringer er foretaget uden større problemer. Der er sat temperaturloggere ud på alle stationer.

Den første del af arbejdet med en model over Limfjorden, som beskriver Limfjordens struktur og funktion med fokus på top-prædatorers indflydelse på systemet er afsluttet.

Resultaterne viste, at data over især fiskebiomasserne i fjorden var alt for spinkelt og usikkert, hvilket fjorde det vanskeligt at tolke resultaterne fra modellen. Det er foreslået, at der i samarbejde med amterne/de nye marine centre, forsøges at forbedre datagrundlaget for fiskeforekomsterne i fjorden. Man afventer dog først resultaterne fra et lignende arbejde over Ringkøbing Fjord for at se om man kan overføre de erfaringer, der er opnået i Ringkøbing Fjord med at få overblik over fiskebiomasserne til Limfjorden.

Skarven

To studier omkring skarvens indflydelse på fiskebestande kystnært blev gennemført i 2006, og resultaterne afrapporteres i DFU rapporter i begyndelsen af 2007.

Det ene studium omfattede en ECOPATH model af Ringkøbing Fjord med specielt fokus på skarvens indflydelse på fiskebestande i systemet. Det andet studium omfattede en undersøgelse af, om skarvkoloniens udvikling ved Toft Sø har haft betydning for forekomsten af yngel af især fladfisk ud for kysten. Resultaterne heraf forventes at kunne inddrages i drøftelserne omkring revidering af Skarvforvaltningsplanen i 2007.

Et 3-årigt projekt vedr. skrubbegenetik er afsluttet ultimo 2006. Resultaterne bruges til at rådgive omkring lokaliteter for skrubbeudsætninger og omkring eventuelle planer med skrubbeomplantninger.

Nedenstående tabel viser det samlede aktivitetsbudget for saltvandsområdet i 2006 og 2007. Tallene er mio. kr.

Der foretages åleudsætninger ved kysten og i vandløbene for i alt ca. 1,5 mio. kr.

Heltudsætningerne fortsætter i det nuværende omfang i Limfjorden, Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord, samt Randers Fjord.

Der foretages enkelte bestandsophjælpende udsætninger. Der afsættes et fast maksimalt beløb til indkøb af pighvar- og skrubbeyngel, der indkøbes fra kommercielle anlæg.

Projekter – saltvand:

• Rådgivning inden for Marin Fiskepleje
• Bestandsophjælpning og administration
• Optimering af fisks overlevelse (fortsættelse af tidligere projekt)
• Undersøgelse af skarvs prædation på skrubber i Ringkøbing Fjord
• Habitatrestaureringsprojekt i Vejle Fjord (fortsættelse i større skala)
• Fangstregistrering i de indre kystnære farvande (via “nøgle-fiskere”)
• Effekt af åleudsætninger i saltvand (de officielle ålefangster er stadigt faldende – trods en betydelig udsætningsaktivitet)

Basisdrift af Fiskeplejen

Basisdriften vedrører bl.a. Fiskeridirektoratets betalinger for varer og ydelser i forbindelse med administration og opkrævning af lyst- og fritidsfiskertegn. Aktiviteten er udliciteret og omfatter bl.a. registrering og genudsendelse af girokort til såvel lystfiskertegn som fritidsfiskertegn. Trykning af girokort, genudsendelse, edb-administration, PBS-indbetaling samt diverse PR-tiltag indgår også.

© 2007 Steen Ulnits

Skjernå i Vestjylland er Danmarks vandrigeste å. Det er også den å, der har kostet det danske samfund flest penge – og en konge livet!

Skjern Å-dalen og dens enge har igennem mange hundrede år været et vigtigt aktiv for befolkningen langs åen. Ådalens frodige enge gav græs til kreaturerne om sommeren og godt hø til vinterens foder.

Åen gik om vinteren og foråret ofte over sine bredder. De næringsstoffer, som åvandet medbragte opstrøms fra, blev aflejret på engene når vandet igen trak sig tilbage til ålejet. På den måde blev åvandet renset inden udløbet i Ringkøbing Fjord, og engene blev samtidig gødet og blev til gode græsningsarealer.

Et gammelt ordsprog siger, at “eng er agers moder”. Engene dannede grundlag for et kreaturhold, der igen leverede staldgødning. Denne gødning blev siden brugt til at gøde afgrøderne på de næringsfattige og sandede heder.

Åen var dog ofte uberegnelig. Det skete, at den selv om sommeren gik over sine bredder og ødelagde græs og hø på markerne. Derfor havde man længe søgt at styre åens vand. Der blev bygget diger, som skulle forhindre oversvømmelser om sommeren, og der blev etableret vandingskanaler og grøftesystemer. Men først i 1960’erne lykkedes det for alvor at tæmme åen.

Kongedød

Til Skjern Å knytter der sig flere spændende, historiske fortællinger. En af de mere kendte er historien om Kong Hans, der en vinterdag i 1531 var på vej fra en præstevielse i Ribe til Ålborghus.

På sin vej måtte han krydse Skjernåen, hvor vandet stod højt. Hesten snubler, og kongen falder i det kolde vand. Hurtigt bliver han ført til en nærliggende gård i Skjern, får tørt tøj på og bliver godt beværtet. Han insisterer dog på at rejse videre allerede næste dag.

Det skulle han ikke have gjort. Åens kolde vand har nemlig sat sig spor, og kongen pådrager sig en ondartet lungebetændelse, der bliver hans død bare en måned senere.

Landets vandrigeste å havde kostet en dansk konge livet!

Danmarks største afvanding 1962-1968

I takt med landbrugets øget effektivitet og industrialisering havde der været planer om at omdanne de store engarealer langs Skjernå til dyrkbar agerjord, der kunne pløjes, harves og tilsås med korn. Staten indvilligede i, at betale 2/3 af projektet, der kostede 30 mio. kr. – hvad der i nutidens priser svarer til langt over 200 mio. kr.

Projektet blev indledt i 1962 og omfattede den nederste og bredeste del af ådalen fra Borris til Ringkøbing Fjord. En strækning på 20 km. Samlet skulle ca. 4.000 hektar drænes og omdannes til dyrkbar agerjord.

Afvandingen gik i korthed ud på, at vandet blev styret i inddigede kanaler, så den omkringliggende jord ikke længere blev oversvømmet. Der blev etableret pumpestationer, som kunne pumpe 7.000 liter vand i sekundet. Man kunne på denne måde regulere grundvandsstanden på markerne.

Seks år senere, i 1968, stod hele projektet færdigt – den største afvanding i Danmarkshistorien. De ferske enge var omdannet til store produktive kornmarker og blev hurtigt en økonomisk gevinst for landbruget.Selve Skjern Å blev ført over i en nygravet, snorlige kanal, der hurtigt kunne lede vandet ud i fjorden. Den uregerlige å var endelig blevet tæmmet.

Men med tiden stod det efterhånden klart, at der også var en bagside af det imponerende ingeniørarbejde og det større produktionsudbytte i Skjern Å-dalen. Planter, dyr og fugle, der før levede på de ferske enge, forsvandt. Vandsænkningen betød at jernforbindelser i jorden nu kom i kontakt med luftens ilt og dannede okker-orurening, der tog livet af vandløbene.

Danmarks største naturgenopretning 1999-2003

Forureningen af Ringkøbing Fjord tog til i takt med, at Skjern Å’s selvrensende effekt var ophørt og åen i stedet modtog næringsstoffer fra de omkringliggende marker og ledte dem ud i fjorden.

Ønsker om at Skjernå skulle føres tilbage til sit gamle, snoede leje tog til i 1980’erne. I årene efter fulgte mange politiske og offentlige debatter og diskussioner. I 1998 vedtog et bredt Folketing så, at omkring halvdelen af de enge, der i 1960’erne blev drænet og omdannet til agerjord, skulle genskabes. Skjern Å skulle igen sno sig dynamisk gennem landskabet.

I 1999 begyndte så Danmarkshistoriens største og dyreste naturgenopretningsprojekt, der både havde stor opbakning og modstand. Projektet blev økonomisk støttet af EU, da genskabelsen ville tilvejebringe et værdifuldt naturområde af international betydning.

Den lokale modstand mod projektet mindskedes dog, efterhånden som det stod klart, at landbruget blev tilbudt erstatningsjord, og at det var muligt at indgå frivillige aftaler med staten. Flere lodsejere valgte at beholde jorden i ådalen, mod at staten udbetalte erstatninger for den tabte dyrkningsmulighed og offentlighedens færdsel.

Fra 1999 til slutningen af 2003 blev ca. halvdelen af det gamle naturområde atter genskabt. Den slyngede å og de våde enge er nu vendt tilbage på den nederste del af Skjern Å. Det har resulteret i et enestående naturområde af international betydning.

Et historisk tilbageblik

Ved den lille Karstoft Å ligger Clasonsborg. Det er en tidligere skovbrugsejendom, der i 1995 omfattede 300 hektar skov.

Clasonsborg blev anlagt af slesvigeren Nis Clason (1806-1881), som i 1839 fik kongelig bevilling på “at farve og apretere indenlandsk ulden Tricotage”, som der står i de gamle papirer. Clason oprettede her en spindefabrik, senere klædefabrik, der blev omdannet til pap- og papirfabrik 1893. I 1841 fik Clason lov til at kalde stedet Clasonsborg – efter sig selv. Beskedenhed var ingen dyd i de dage.

Clason lod den lille Karstoft Å stemme op, så han fik vandkraft til at trække maskinerne og vand til den egentlige produktion. Ingen anede dengang, at nogle af Skjernå-laksens vigtige gydepladser lå netop her. Eller kerede sig om det.

I 1845 havde fabrikken 86 og i 1846 139 beskæftigede. Det svarede til en fjerdedel af sognets indbyggere, og Clason var derfor en vigtig mand i det vestjyske. I 1863 arbejdede 70 mand i døgndrift med fremstilling af klæde til den danske hærs uniformer. I 1893 blev fabrikskomplekset overtaget af en Janus Schmidt, som omdannede Clasonsborg til en papirvarefabrik, der fungerede indtil 1913.

Omkring 1920 blev de oprindelige fabriksbygninger revet ned, og avlsgården frasolgtes 1962. Den trefløjede hovedbygning i parken i nyklassicistisk stil er tegnet af Århus-arkitekten Axel Høeg-Hansen og opført 1918-19 for Frederik Lausen, som var direktør for Aarhus Oliefabrik. Den genopførtes efter en brand i 1927.

Skjernå-laksens genfødsel

Frederik Lausen testamenterede Clasonsborgs hovedbygning til en forening eller institution med kulturelt eller samfundsmæssigt sigte. Men efter flere forgæves forsøg på et etablere sig i hovedbygningen måtte forskellige interessenter give op, og bygningen blev solgt til nedrivning.

Ejendommen blev købt af Danmarks Lærerforening i 1962.

I mange år efter reguleringen af Skjernå troede man, at åens berømte laksestamme var uddød. Den, som havde leveret rekordlaksen på 26,5 kg til tobakshandler Dinesen fra København. Helt tilfældigt stødte biologer fra Ringkøbing Amt under elfiskeri ind i nogle små fisk, som ikke lignede de sædvanlige ørreder.

En nærmere undersøgelse godtgjorde, at der var tale om ægte laks. Moderne DNA-undersøgelser, som netop havde set dagens lys i de dage, bekræftede senere, at der sågar var tale om ægte vildlaks af den oprindelige vestjyske stamme. De var født og opvokset i den allernederste del af Karstoft Å, som først var stemmet op ved Clasonsborg / Skarrildhus.

Denne opdagelse satte skub i den statslige laksehandlingsplan, som har været en kæmpesucces. I dag regner man således med, at der hvert år går flere tusinde laks op i Skjern Å.

International opmærksomhed

Skjern Å-projektet har således skabt opmærksomhed langt udenfor Danmarks grænser. Senest har et hold forskere og naturforvaltere fra Japan været på besøg for at studere projektet.

Tillige har lokalsamfundet fået nye indtægter i form af øget turisme. Mange tusinde turister fra ind- og udland årligt besøger årligt naturområdet og gør brug af egnens handelsmuligheder og overnatningsfaciliteter.

© 2007 Steen Ulnits

Der er forskel på storm, kuling og orkan. Læs herunder hvilken!

Vindstille
Vindhastigheder på under 1 km/t og 0,2 m/s. Røgen stiger lige op, og havet ligger spejlblankt hen.

Svag vind
Vindhastigheder på mellem 6-11 km/t og 1,6-3,3 m/s. Små blade bevæger sig, og vimpler løftes. Småkrusninger på vandet.

Let vind
Vindhastigheder på mellem 12-19 km/t og 3,4-5,4 m/s. Blade og kviste bevæger sig, og flag løftes. Småbølger brydes med glasagtigt skum.

Jævn vind
Vindhastigheder på mellem 20-28 km/t og 5,5-7,9 m/s. Kviste og mindre grene bevæger sig. Mindre bølger med hyppige skumtoppe.

Frisk vind
Vindhastigheder på mellem 29-38 km/t og 8,0-10,7 m/s. Småtræer begynder at svaje. Topppede småbølger på søer og hvidtoppede mellemstore bølger på havet – evt. med skumsprøjt.

Hård vind
Vindhastigheder på mellem 39-49 km/t og 10,8-13,8 m/s. Store grene bevæger sig. Store bølger med hvide skumtoppe og skumsprøjt overalt.

Stiv kuling
Vindhastigheder på mellem 50-61 km/t og 13,9-17,1 m/s. Større træer svajer. Høje og lange bølger, der brydes. Skumsprøjt med begyndende skumstriber i vindretning.

Hård kuling
Vindhastigheder på mellem 62-74 km/t og 17,2-20,7 m/s. Kviste og grene brækkes af træerne. Skumsprøjt med markante skumstriber i vindretning.

Stormende kuling
Vindhastigheder på mellem 75-88 km/t og 20,8-24,4 m/s. Store grene brækkes af, og tagsten falder ned. Høje bølger, der vælter, og tætte skumstriber.

Storm
Vindhastigheder på mellem 89-102 km/t og 24,5-28,4 m/s. Træer rives op med rode, og skader sker på bygninger. Høje bølger med hvidt skum overalt på havet. Sigtbarheden nedsættes.

Stærk storm
Vindhastigheder på mellem 103-118 km/t og 28,5-32,6 m/s. Store ødelæggelser. Vanskeligt at stå oprejst og holde sig fast. Meget høje bølger dækket af hvidt skum. Sigtbarhed stærkt nedsat.

Orkan – kategori 1
Vindhastigheder på mellem 119-153 km/t. Ingen betydelige skader på bygninger. Flest skader på mobile homes, mindre skure og træer.

Orkan – kategori 2
Vindhastigheder på mellem 154-177 km/t. Tagsten begynder at ryge af, og der opstår skader på døre og vinduer. Betydelig skade på mindre huse og træer begynder at blive revet op. Vandstanden stiger.

Orkan – kategori 3
Vindhastigheder på mellem 178-209 km/t. Væsentlige skader på bygninger, og både små og store træer bliver revet op. Skilte og mobile homes bliver ødelagt. Vandstanden begynder at stige betydeligt og lavtbeliggende områder ved kystlinien kan forvente oversvømmelse langt ind i landet.

Orkan – kategori 4
Vindhastigheder på mellem 210-249 km/t. Hustage begynder at flyve af husene. Buske, træer og skilte bliver blæst væk. Mobile Homes bliver fuldstændig raserede, og på almindelige huse smadres døre og vinduer. Lavtbeliggende områder oversvømmes helt op til kilometer inde i landet.

Orkan – kategori 5
Vindhastigheder højere end 249 km/t med ødelæggende karakter for alle bygningskonstruktioner. Stort set alt blæses væk og dertil kommer massive ødelæggelser på træer, buske, skilte, huse, bygninger, både – stort set alt. Orkanen medfører ofte store oversvømmelser, der kan have voldom effekt for lavtbeliggende ormåder som kystlinierne ved de amerikanske stater ud til den Mexicanske Golf.

© 2007 Steen Ulnits

Der skal nye boller på algesuppen. Nordborg Sø er med sine 54,6 hektar den suverænt største sø på Als i det sønderjyske. Den stærkt eutrofierede sø søges nu kemisk renset ved udlægning af aluminiumklorid.

Den største vanddybde i Nordborg Sø er 8,5 meter og middeldybden 5 meter. Søen rummer 2,78 mio. m3 vand med et fosforindhold på 0,1-0,55 mg/liter. I sommerhalvåret er sigtedybden helt nede på 0,1 meter, mens den i vintermånederne kan nå ned på 4 meter. En rigtig “vintersø”, altså.

Biologerne har beregnet, at søen rummer omkring 34 tons fisk – primært skidtfisk i form af skaller, brasen og aborrer. Rovfisk som gedde, aborre og sandart har trange kår i det uklare vand, som skyldes algeblomst i de overgødskede sø.

Årligt tilføres søen omkring mellem 330 og 530 kg fosfor fra omgivelserne – primært fra de omliggende landbrugsarealer. Man skønner, at søen i dag samlet rummer omkring 25 tons fosfor, hvilket giver anledning til regelmæssigt tilbagevendende algeblomst og iltsvind.

Millioner til miljøet

Kort sagt: Nordborg Sø er stærkt eutrofieret (næringssalt-belastet) og aldeles ude af økologisk balance.

Nordborg Byråd frigav 3 mio. kroner til forbedring af vandkvaliteten i søen, og samtidig blev 2 mio. kroner sat af til bedre rensning af spildevand – i form af kloakering af tilstødende områder.

Kloakeringen var færdig til sommeren 2006, og i løbet af efteråret gik man så i gang med anden fase, nemlig udlægning af aluminiumklorid i søen. Den udlagte aluminiumklorid reagerer med søens fosfor, som så fælder ud og lægger sig inaktivt på bunden. Samme metode bruges i princippet til fjernelse af fosfor i kemiske rensningsanlæg.

Metoden er brugt med held i den fynske Sønderby Sø ved Assens, hvor man har fået klarere vand siden udlægning af aluminiumklorid for snart tre år siden.

Ofte bruges “biomanipulation” til bedring af eutrofierede søer som Nordborg Sø. Da opfisker man store mængder af de skidtfisk, som æder søens zooplankton op – de mikroskopiske smådyr, som i en naturlig sø holder algerne i skak og vandet klart.

Det forsøgte man med Haderslev Dam for nogle år siden. I tonsvis af skaller, brasen og småaborrer blev fisket op af dammen, men effekten var til at overse. Samme nedslående resultat har man haft de fleste andre steder, hvor metoden har været afprøvet.

Tysk grundighed

Derfor ønsker man ikke at prøve denne relativt kostbare metode i Nordborg Sø. Man sætter i stedet sin lid til udlægning af aluminiumklorid, som skal spredes via hullede slanger fra en sejlende båd – lidt á la landbrugets gyllespredning, men altså forhåbentlig med den stik modsatte effekt!

I den 6 hektar store Sønderby Sø på Fyn har man med stort held anvendt metoden. Før behandling med aluminiumklorid i 2001 indeholdt søvandet hele 1.000 mikrogram fosfor per liter – 1,0 mg/l. Tre år efter behandlingen var årsgennemsnittet helt nede på 100 mikrogram per liter – 0,1 mg/l eller en tiendedel af det tidligere. Man håber nu på en tilsvarende reduktion i Nordborg Sø.

Nordborg Kommune allierede sig med det tyske firma Institut für angewandte Gewässerökologie GMBH, som har erfaring med tilsvarende projekter i Sydtyskland, og som råder over det fornødne udstyr til spredning af aluminiumklorid.

340 tons aluminiumklorid blev spredt ud over søen i efteråret 2006, og effekten var næsten øjeblikkelig – dertil synlig med det blotte øje. Således havde søen en sigtedybde på 1,08 meter før behandlingen, og allerede efter den første spredning af aluminiumklorid var sigtedybden steget til 1,20 meter.

Behandlingen med aluminiumklorid kombineres nu med etablering af to mindre søer – én på hver side af søen – hvor næringsrigt drænvand fra markerne kan renses i en form for rodzoneanlæg, før det løber ud i Nordborg Sø. Samtidig har man ledt andre spildevandstilløb uden om søen – direkte ud i Lillebælt i stedet.

Sønderjyllands Amt har pålagt Nordborg Kommune at reducere udledningen af fosfor til Nordborg Sø med 150 kg årligt – et krav, man fra kommunens side mener at kunne honorere.

Kommunale kroner og kæmpekarper

Trods næringssaltforureningen har Nordborg Sø ofte besøg af både lokale og tilrejsende sportsfiskere. De fleste er tyske medefiskere, men også københavnske specimen-fiskere har ofte gæstet Nordborg Sø.

For en del år siden kunne man fange pænt med mindre sandarter i søens stenede nordende nær det smukke Nordborg Slot, men det fiskeri er ebbet næsten helt ud. Til gengæld har man i dag et spændende fiskeri efter velvoksne karper, hvoraf den største til dato har vejet imponerende 16 kg.

Det er fisk, som stortrives i selv det mest uklare vand, og det skal blive spændende at se, hvordan fiskebestandens sammensætning vil ændre sig i takt med, at søen bliver mere klarvandet.

Udviklingen følges af forskere fra Syddansk Universitet i Odense, mens lokale fiskere fra Nordborg Sportsfiskerforening ligeledes holder et vågent øje med søen og dens mange fisk.

© 2007 Steen Ulnits

Karper i krise

Et af Danmarks bedste karpevande vånder sig i sommervarmen. I hvert fald har fundet af 20 døde karper på op til 20 kg i juni 2007 skræmt både lokale karpefiskere og miljøfolk, som nu frygter for en virusepidemi i Nordborg Sø.

Nordborg Idrætscenter, som søen sorterer under, har derfor med omgående virkning forbudt alt fiskeri i Nordborg Sø og stoppet salget af fiskekort.

De døde karper kan skyldes en frygtet virus, som måske allerede hærger i de lidt nordligere Harte-Dons Søer. Dødsfaldene kan måske også skyldes et utilsigtet udslip af spildevand i søen – måske kombineret med det usædvanligt varme vejr.

Endelig mener nogle, at det måske kan være en ukendt bivirkning af den behandling med aluminiumklorid, som søen undergik sidste år for at gøre den renere og mere klarvandet.

Faktum er nemlig, at en af prammene til udlægning af aluminiumklorid ved et uheld sank med hele sin last – et uheld, hvis konsekvenser på længere sigt ingen kender til. De lokale myndigheder ville naturligvis gerne skyde skylden over på virus, når de nu selv havde været skyld i alu-ulykken.

Man må dog antage, at en så stor mængde kemikalier dumpet ét enkelt sted i søen næppe har været befordrende for søens vandmiljø eller karpernes immunsystem. Virus eller ej.

Svaret blæser i vinden, men ét er sikkert: Fremtiden er usikker for et af landets bedste karpevande!

© 2007 Steen Ulnits

Sagt om biomanipulation

– Det generelle billede, vi har set i forbindelse med biomanipulation gennem årene er, at det kan forbedre vandkvaliteten i en kortere årrække, men også, at det kun sjældent har en effekt set over en længere årrække.

Endvidere – når man fjerner rovfiskenes fødegrundlag, er det helt forventeligt, at det vil begrænse deres biomasse.

Kaj Sand-Jensen, professor på Ferskvandsbiologisk Laboratorium ved Københavns Universitet.

– Biomanipulationen har været en katastrofe for vores predatorfiskeri i Sjælsø og Søndersø. Og ikke nok med at rovfiskebestandene er kollapset. De få fisk, vi fanger, er i ekstremt dårlig kondition på grund af fødemangel.

Bent Laursen, formand for Lystfiskeriforeningen, Danmarks ældste lystfiskerforening, til lystfiskermagasinet Fisk & Fri.

Vandtemperaturen stiger fortsat i de danske farvande – til glæde for nye arter og skade for gamle. Torsken er således på vej væk nordpå – til Grønland – mens havbarsen er kommet til sydfra – fra Den Engelske Kanal.

De stigende havtemperaturer ledsages af stigende planktonmængder i overfladevandet – af mere uklart vand – hvilket naturligvis også hænger sammen med de store udledninger af næringssalte til Nordsøen.

Man regner med, at planktonmængden i Nordsøen i dag er blevet op mod ti gange større i løbet af det seneste årti. Det har igen resulteret i flere søstjerner og børsteorme på havbunden, som jo i sidste ende modtager de døde og nedsynkende planktonorganismer.

De usædvanligt høje vandtemperaturer, vi var vidne til i sommeren 2006 – mere end fyrre dage i træk med vandtemperaturer over 20 grader – gav grobund for nogle ondartede Vibrio-bakterier. Disse kan under de rigtige forhold give anledning til en sygdom, der populært kaldes “havkolera”.

Fritidsfisker død af “havkolera”

Hvis den farlige bakterie kommer ind i blodet via rifter eller skrammer, kan den nemlig medføre en kraftig blodforgiftning. Infektionen kan have mange ansigter og er især kendt fra Middelhavslandene, hvor mange erhvervsfiskere stifter et meget ubehageligt bekendtskab med den. Bakterien kan desuden være livsfarlig for folk med et svækket immunforsvar.

En 62-årig fritidsfisker fra Amager, der i juli 2006 blev smittet og indlagt med den såkaldte “havkolera”, efter at han havde fisket i Øresund, bukkede kort efter under for sygdommen. Den 62-årige havde dårligt hjerte og indopereret pacemaker. Han hjalp til med nogle ål i havnen i Kastrup. Det er sandsynligvis gennem berøring med disse, at han er blevet smittet med havkolera.

Den 62-årige fritidsfiskers død fik dog ikke myndighederne til at udstede badeforbud. Det er nemlig ikke farligt at sluge en mundfuld havvand med bakterien. Der skal udvendige rifter og skrammer til. Sundhedsstyrelsen fastholdt derfor, at kun mennesker, der i forvejen er sårede eller svækkede, skulle udvise forsigtighed. Alle andre kunne med sindsro springe i bølgen den blå – eller rettere blågrønne.

De giftige blågrønalger havde nemlig også kronede dage i sommervarmen – så meget, at kysterne mange steder drev med tyk, blågrøn algesuppe. De mange alger udskiller giftige eller i bedste fald irriterende stoffer, som kan forårsage maveonde og hudirritation hos badegæster. Der er flere eksempler på, at hunde, som har drukket af vandet, er døde af det. Myndighederne har derfor ofte måttet udstede badeforbud.

Frygt for ny havdød

Det rekordvarme og -våde vejr i vinteren 2006-7 kan føre til et kraftigt iltsvind i de indre danske farvande. I værste fald kan de blive ramt af en øko-katastrofe lige så slem som i 2002. Det udtalte havbiolog Gunni Ærtebjerg fra Danmarks Miljøundersøgelser til dagspressen.

Siden iltsvindskatastrofen i 2002 er plante- og dyreliv langsomt ved at komme sig, men et ny omfattende iltsvind vil betyde, at fjordene bliver tømt for alt liv lang tid fremover. Ifølge DMI er havvandet to grader varmere end normalt for årstiden, og en våd vinter har udvasket usædvanligt store mængder næringsstoffer i havet. Og lige om hjørnet venter en sommer, der givet bliver varmere end normalt.

På denne baggrund krævede Socialdemokraterne miljøminister Connie Hedegaard på banen. De ville have klar besked om, hvordan ministeren vil begrænse udledningen af næringsstoffer til de indre danske farvande, så iltsvind og havdød kan hindres i de kommende år.

Beskeden skulle miljøministeren give i et samråd i Folketingets miljøudvalg. Her pegede Socialdemokraternes miljøordfører Torben Hansen på den eksisterende vandmiljøplan som det svage led:

– Når de indre danske farvande styrer mod en katastrofe, som kan tømme dem for liv i lang tid, så er der behov for, at miljøministeren erkender, at vandmiljøplanen er alt for dårlig, siger Torben Hansen. Han ønsker mere handling:

– Indtil nu har den eneste handling fra regeringen været en utilstrækkelig vandmiljøplan, hvor man ikke behøver at være ekspert for at se, at den ikke virker.

I skrivende stund (juni 2007) er der endnu ikke kommet noget bud fra miljøministeren på, hvad der kan og skal gøres for at undgå endnu en miljøkatastrofe for det danske havmiljø.

© 2007 Steen Ulnits

Det har nu vist sig, at det er søer fra svineproduktionen, der har fået fiskene til at skifte køn…

Afdelingen for Natur og Miljø i det nu hedengangne Århus Amt gjorde tilbage i 1999 en foruroligende opdagelse, da de undersøgte fiskebestanden i Egåen, der løber gennem Vejlby-Risskov for siden at udmunde i Århus Bugt ved Egå Marina.

Det viste sig nemlig, at omkring en tredjedel af de undersøgte hanskaller var med rogn i en eller anden udviklingsfase. De havde således undergået en form for uønsket kønsskifte, som man mener kan skyldes østrogen-lignende stoffer i det spildevand, der ledes ud i åen.

Som kontrol undersøgte man skaller fra Ravn Sø nær Ry. Her viste samtlige fisk sig at være enten hanner eller hunner – præcis som naturen foreskriver. Ravn Sø hører da også til de dybere og renere søer i amtet, som kun modtager ganske lidt spildevand.

Amtet ser med en vis uro på undersøgelsesresultaterne. For som miljøchef Jytte Heslop udtalte til pressen: “Hvad nytter det at rense spildevandet for næringssalte, hvis der stadig er farlige stoffer i det rensede spildevand?”

Fra Florida i USA kendes tilsvarende eksempler på provokeret kønsskifte hos fisk og reptiler – heriblandt alligatorer. Fra Arktis kendes eksempler på isbjørne, som også har haft problemer med kønnet.

Feminine hanfisk

Århus Amt udvidede efterfølgende undersøgelsen til at omfatte ikke mindre end 600 skaller og 700 bækørreder.

Resultaterne var skræmmende, idet de bekræftede en engelsk undersøgelse fra 1998, der omfattede 2.000 skaller. Det viste sig nemlig, at 44% af bækørrederne i Voel Bæk nær Silkeborg havde vævsforandringer i deres testikler, og at 25% af skallerne i Kristrup Landkanal nær Randers havde ægceller i deres testikler.

Man kender endnu ikke til konsekvenserne af disse kønsforstyrrelser, men et godt bud går på, at det i sidste ende vil gå ud over fiskenes fertilitet og dermed deres evne til at reproducere sig. Biologerne fandt et hunprotein i en stor del af de undersøgte fisk – et protein, der menes at skyldes tidlig påvirkning med hunlige kønshormoner udefra.

Alt tydede på, at det var hunlige kønshormoner i det rensede spildevand, som gav fiskene de nu iagttagne kønsforstyrrelser. Østrogenlignende stoffer, der dels kommer fra P-piller, dels diverse vaskemidler. Og intet tydede på, at tilsvarende forhold ikke også ville gælde alle andre steder, hvor fiskene lever i mere eller mindre renset spildevand. Hvilket vil sige de fleste steder i tæt befolkede områder.

Dette vil være en alvorlig kæp i hjulet på Wilhjelm-udvalgets programerklæring for den fremtidige fiskepleje i Danmark – at fiskebestandene fremover skal være selvreproducerende og ikke bestå af udsatte fisk.

Den skyldige fundet

Efter flere fund af tvekønnede fisk i danske vandløb har Miljøstyrelsen i de seneste år gennemført en større landsdækkende kortlægning, der skulle redegøre for, om fænomenet skyldes uønskede stoffer i vandmiljøet.

Den store kortlægning har vist, at naturlige østrogener er hovedårsagen til forekomsten af de tvekønnede fisk, men generelt findes de kun i små mængder i vandmiljøet. Helt nye forskningsresultater udbygger og understøtter nu Miljøstyrelsens udredningsarbejde.

I Danmark er 45% af den danske landbrugsjord moræneler. I nogle af disse områder – eksempelvis Als, Mors og dele af Østjylland – foregår en intensiv svineproduktion, og det er derfor ofte sogylle, der anvendes til gødskning af markerne her.

Undersøgelsen viser, at det specielt er i områder med høj dyreintensitet og tung lerjord, hvor stofferne hurtigt transporteres igennem revner og sprækker, at vandmiljøet belastes med østrogener fra dyr i landbruget.

Kort sagt: Søer forurener! Sogylle giver tvekønnede fisk!

Endnu et eksempel på, at det højt besungne danske landbrug er en økologisk katastrofe, hvis omfang næppe kan overvurderes. Vi lever på lånt tid, hvad vandmiljøet angår.

© 2007 Steen Ulnits

Vi mennesker har altid haft et lidt anstrengt forhold til hajer – specielt naturligvis de menneskeædende, hvortil den store hvide haj jo hører.

Men i dag er det nærmere hajerne, der bør have et anstrengt forhold til os mennesker. Vi er nemlig i fuld gang med at trække tæppet væk under bestanden af mange arter verden over.

Hajer og rokker er bruskfisk, hvilket betyder, at de – modsat de dominerende benfisk – har et let og smidigt skelet af brusk. Bruskfiskene er udviklingsmæssigt de mest primitive – dem, der længst har set ud, som de gør i dag. Det viser fund af forsteninger verden over.

Forhadt menneskeæder

Mennesket har det med at udrydde ting, det frygter eller ikke kan lide. Og ting, det kan lide. Hertil hører desværre de forkætrede hajer, som dels ser utiltalende ud, når de smiler grumt – dels har en lang række veldokumenterede angreb på mennesker bag sig. Vi holder os derfor kun sjældent tilbage, når vi konfronteres med hajer og – i mindre omfang – rokker.

Verden over findes der mere end 1.000 forskellige arter af hajer og rokker. Nogle er ganske små og bliver aldrig over en halv meter. Andre er kæmpestore. Den suverænt største er hvalhajen, som kan blive op til 18 meter lang. Den mest frygtede er den store hvide haj, som kan blive op til 7 meter lang og veje op til 3 kompakte tons. Hvor den store hvalhaj lever fredeligt af at filtrere dyreplankton fra vandet, skal der kød og blod på bordet, når den hvide haj er sulten.

Fælles for alle hajer og rokker er, at de enten føder levende unger eller lægger ganske få æg, som til gengæld er store og godt beskyttet mod fjender i en hornkapsel. Hajer vokser langsomt, og det vides, at de kan blilve op mod 100 år gamle – hvis vi altså giver dem lov. Og det kniber det ganske meget med i vore dage.

Udryddelsestruede arter

Flere hajarter er truet af udryddelse – heriblandt den eksotiske og eftertragtede savfisk. Den er så uheldig, at den dels har meget velsmagende kød – dels et imponerende savtakket sværd, som er meget værd på turistmarkedet. Savfiskene lever i troperne, og fælles for alle syv arter er, at de i dag er kritisk truede.

En vigtig årsag til den generelle trussel mod hajerne skal findes i de store brystfinner, der specielt i Fjernøsten betragtes som en stor delikatesse. Således er hajfinnesuppe en meget populær ret, som har ført til et grusomt fiskeri, hvor finnerne blot skæres af de stadig levende hajer, som smides ud igen – stærkt blødende og ude af stand til at svømme. Mennesket, når det er værst og mest perverst.

“Finning” kaldes denne praksis. Det anslås, at der hvert år dræbes omkring 100 millioner hajer alene for finnernes skyld. Thai Air bandlyste allerede for flere år siden den populære hajfinnesuppe på sine flyvninger, da den megen medieomtale af det grusomme hajfiskeri toldede hårdt på flyselskabets omdømme.

Men slagteriet på de store verdenshave fortsætter ufortrødent, da markedet stadig kan aftage alle de hajfinner, som fiskerne kan levere. Økonomien blomstrer i Fjernøsten, og med den store købekraft er interessen for hajfinnesuppe steget dramatisk.

Kolde og varme Nordsøhajer

Vi har det med at forbinde hajerne med tropiske og subtropiske have, og det er da også her, de fleste hajangreb finder sted – med Stillehavets koldtvandselskende hvide hajer som en klar undtagelse.

Men vi har adskillige bruskfisk på vore egne nordlige breddegrader. De spænder fra den lille sømrokke – en rokkeart, der sjældent bliver større end 5 kg – til den store skade, der kan veje mere end 200 kg.

På hajsiden har vi pighajen, som er den mest almindelige. Det er en op til 10 kg tung og 1 meter lang haj, som færdes i store stimer på dybt vand. Den har fået navn efter en giftig pig, som sidder foran rygfinnen. Det er imidlertid en fisk, som langt de fleste kender under et helt andet navn, nemlig “kongeål”. Det er fiskeindustrien, som har omdøbt den lille undselige pighaj til den langt mere imposante og velsmagende kongeål, vi kan købe hos fiskehandleren.

Gråhajen er en langt større hajart, som vi primært finder i Vadehavet sommer og efterår, hvor den søger ind i dybene for at jage sit yndlingsbytte – makrellen. Gråhajen kan veje op mod 50 kg og er da en eftertragtet sportsfisk. Fiskerne hader gråhajen, da den dels ødelægger deres garn, når den går i dem – dels ikke er noget værd på markedet. I modsætning til pighajen er det nemlig en elendig spisefisk med ammoniaksmagende kød.

Sildehajen er en ganske anden historie. Der er tale om en avanceret hurtigsvømmer med velsmagende kød, som indbringer gode priser på fiskeriauktionen. I lighed med tun og marlin har også sildehajen et avanceret “varmeveksler-system”, der sætter den i stand til at opretholde en kropstemperatur, som er adskillige grader højere end vandets. Det sætter sildehajen i stand til at svømme hurtigt og tilbagelægge store afstande på åbent hav. Hvilket igen lægger prse på fiskerne, som må følge dem, hvor de færdes.

Sildehajen bliver kønsmoden ved en længde på 1,5 meter og kan da føde op til 5 fuldt udviklede unger, der – hvis de får lov – kan blive op til 3,5 meter lange og 200 kg tunge.

Dårligt reproduktionspotentiale

Vi mennesker har gennem årene ikke interesseret os ret meget for hajers og rokkers ve og vel, da de med få undtagelser ikke har nær samme kommercielle interesse som benfiskene. Men havbiologer har nu gennemgået det tilgængelige talmateriale for verdens 1.168 forskellige arter af hajer og rokker.

Resultatet var beskæmmende. Omkring en femtedel af disse arter – altså over 200 arter – er i dag udryddelsestruede og kræver, at der gøres noget specielt for deres fortsatte bevarelse.Og det er der brug for, da hajer og rokker spiller en vigtig rolle i havenes store og komplicerede økosystem. Her spiller bruskfiskene en vigtig rolle mange steder i de vidt forgrenede fødekæder – ofte som toprovdyret. Og det uanset om det gælder bundlevende arter eller pelagiske fisk i de frie vandmasser.

Hajernes problem er dels, at de vokser langsomt – dels at de lægger så få æg eller føder endnu færre unger. Samtidig vandrer de vidt omkring, hvilket gør det svært at beskytte dem mod fiskerierhvervet. Der skal international lovgivning til – samt en markant holdningsændring. Ellers er Dødens Gab på vej mod Gabets Død…

© 2007 Steen Ulnits

Tegning fra “Fisken & Vandet” af Gunnar J:son

Miljøministeriet og Transport- og Energiministeriet lancerede 1. april 2007 en national klimakampagne under overskriften “1 ton mindre”.

Formålet med kampagnen er at åbne danskernes øjne for, at vores allesammens adfærd i det daglige påvirker den globale opvarmning. Og at vi hver især kan medvirke til at nedsætte vores CO2-udslip og dermed begrænse skaderne.

Men hvis du er en forbruger, der som Bjørn Lomborg ikke mener, at det betyder noget for miljøet, hvis den enkelte borger lader vandet løbe under tandbørstningen, har radiatoren kørende for fuldt tryk hele tiden og lader alle hjemmets elektroniske dimser stå på standby hele døgnet – ja, så skal du ikke læse videre.

Men bekymrer du dig om miljøet, og vil du gerne selv gøre en indsats og endda spare penge undervejs, ja, så har jeg her samlet en række gode råd fra danske og udenlandske hjemmesider. Råd, som gør, at vi hver især kan reducere vort årlige CO2-udslip med et helt ton hvert år.

Det er såre simpelt. Det er godt for miljøet. Og det sparer os selv for en hel masse penge, der jo sagtens kan bruges til andre og bedre ting!

Sænk temperaturen

Hvis du sætter temperaturen bare 1°C ned, kan du skære 5-10% af familiens energiregning og undgå op til 300 kg CO2-udslip pr. husholdning pr. år.

Du kan programmere din termostat sådan, at om natten eller når du ikke er hjemme, sættes temperaturen lavere, og når du vågner om morgenen eller kommer hjem, er temperaturen behagelig igen. Dette kan typisk reducere din varmeregning med omkring 10%.

70% af den energi, der bruges i husstande i EU, bruges til opvarmning af huse, og andre 14% på opvarmning af vand. Varmtvandsbeholderens termostat behøver ikke at stå på mere end 60°C. Det samme gælder kedlen til centralvarmeanlægget.

Brug biobrændsel

Brændsel fremstillet af træflis og halm kan erstatte fyringsolien, og biobrændsel af denne art øger ikke mængden af CO2 i atmosfæren. Nye planter optager nemlig den CO2, som frigøres ved forbrændingen.

Fra politikerside diskuteres imidlertid heftigt, hvor stor reduktionen i CO2-udslip egentlig er ved brug af biobrændsel i stedet for fossile brændstoffer som kul, olie og gas. Om man hellere skulle vente på anden generation af denne teknologi.

Men det kan man som almindelig forbruger springe op og falde ned på. Dels fordi man endnu ikke kan få biobrændsel ret mange steder, og dels fordi der endnu kun bæandes små mængder biobrændsel i benzin og diesel.

Men der er ingen diskussion om, at biobrændsel er bedre for miljøet – at brugen af biobrændsel nedsætter CO2-udslippet. Blot må vi sikre os, at kommende afgrøder til biobrændsel produceres på økologisk forsvarlig vis – at det ikke medfører sprøjtegifte og alskens anden af den dårligdom, vi kender fra det moderne landbrug – udledt til miljøet. I så fald er det jo så som så med fordelene ved biobrændsel.

Plant et træ – eller flere

Det siger sig selv: Plant et træ eller flere og spar atmosfæren for rigtig megen CO2,. Et normalt træ optager omkring 1 ton CO2 gennem sin levetid, og så kan træet jo i mange tilfælde bruges som biobrændsel, når det engang skal fældes.

I den forbindelse gælder det om at sikre sig, at ens brændeovn fungerer optimalt. Der skal således en konstant høj temperatur til for at sikre en effektiv forbrænding af træet. Ellers bliver resultatet en ringe mængde varme – og mange partikler til atmosfæren.

Sidstnævnte er dokumenteret sundhedsskadelige og baggrunden for tidens krav om partikelfiltre til ikke mindst den tunge trafik.

Drop Standby-funktionen

De fleste moderne elektronikapparater har en standby-funktion, som gør, at du ikke behøver slukke for strømmen. Der er blot en lille lampe, som lyser rødt, når apparatet ikke er tændt.

Men, men, men… Apparaterne bruger strøm, når de står på standby. Ikke meget, ganske vist, men mærkbart alligevel, for vi har jo alle megen elektronik stående i hjemmet – i regelen på standby.

Så slut i stedet alle stikkene fra computer og stereoanlæg til en enkelt strømskinne, der kan slukkes med et enkelt tryk på en enkelt knap. Så sparer du miljøet for megen CO2 i løbet af året – og dig selv for en unødigt stor elregning.

Brug pæren!

– Lavenergipæren, altså! Udskiftning af bare en enkelt almindelig elpære til en moderne energisparepære sparer miljøet for næsten 70 kg CO2 om året! Det kan blive til ganske store besparelser, hvis du skifter alle dine mange pærer ud til lavenergi.

Tør tøjet på tørresnoren

Tørretumbleren er en smart, men kostbar opfindelse, der bruger megen energi. Tør i stedet dit tøj på tørresnor eller tørrestativ og spar masser af penge. Samtidig reducerer du dit CO2-udslip med op til 0.3 ton om året!

Og så slider du også mindre på tøjet, som herved får en længere levetid. Og du får tøj, der dufter af frisk luft – hvis du altså ikke lige hænger dit tøj ud, når landmanden kører gylle på sine marker…

Drop de korte køreture

Det kan være fristende at droppe cyklen og tage bilen i stedet, når rundstykkerne skal hentes søndag morgen. I hvert fald hvis det regner. Det er da også OK – ind imellem. Men langt bedre og billigere er det naturligvis at gå eller cykle de få kilometer til bager, slagter eller købmand.

Sundere er det også – for både dig selv og miljøet. Blot 3 km mindre bilkørsel betyder nemlig 1 kg CO2 mindre til miljøet. For slet ikke at tale om den stedse dyrere benzin og diesel, som du også sparer på. Op mod 30% af alle kørte kilometer skyldes småture af ovennævnte slags, så der er mange penge at spare – og CO2.

I Norge sker op mod 70% af al transport til, fra og på arbejde i bil. Og i gennemsnit sidder der blot 1,2 personer i hver bil i myldretiden. Det vil altså sige, at de allerfleste sidder mutters alene i deres bil, hvilket er dyrt for både den enkelte og for miljøet.

Så kør kollektivt – hvor og når det altså lader sig gøre!

Pump mere luft i dækkene

Her er det virkelig nemt at spare. Sørg for, at dækkene har det korrekte dæktryk. Er det for højt, går det ud over vejgrebet. Er det for lavt, øger det friktionen mellem dæk og asfalt – med højere forbrug af brændstof til følge.

Typisk kan man spare 3% brændstof ved altid at sørge for det korrekte dæktryk! Og 1 liter benzin sparet er typisk lig med 2 kg CO2 mindre til atmosfæren.

Flyv mindre end nu

Af de transportmidler, som vi bruger i det daglige, er det flyene, som udleder flest drivhusgasser. En flyrejse tur-retur til Thailand medfører således næsten halvanden gange så stort et udslip af drivhusgasser, som en almindelig personbil gør på et helt år!

Spar derfor lidt på flyrejserne, hvis du tænker på miljøet.

Spis mindre kød

Det er kostbart at producere kød sammenlignet med vegetabilske produkter. Kødproduktion kræver nemlig i regelen kostbart og industrielt fremstillet foder, som undervejs har bidraget godt til CO2-udledningen. Samtidig er kødkvæg blandt de større producenter af methan – en anden af de farlige og hypereffektive drivhusgasser.

Salget af kød er steget med 15% i løbet af de sidste ti år. Produktion af blot 1 kg kødkvæg medfører udslip af 22 kg drivhusgasser til atmosfæren. Så spis mindre kød, lev sundere, spar penge – og forurén mindre!

Genbrug tingene

Næsten alt kan i dag købes som brugt. Godt for miljøet og gavnligt for pengepungen. Nesten alt kan i dag kjøpes brukt. I tilgift til brugtbutikker og loppemarkeder findes der i dag et stort marked for køb og salg af brugte ting på internettet.

Køb kvalitet og ting, som det kan svare sig at reparere.?Det private forbrug er steget med næsten 50% igennem de seneste 15 år. Ved at reparere de ting, vi har, og ved at vælge kvalitet, når vi køber, behøver vi færre nye ting.

Det resulterer i sidste ende i et mindre udslip af drivhusgasser – fra produktion og rtasport af de pågældende produkter. Hertil også et mindre forbrug af øvrige råvarer.

Tænk på computeren

Det kræver op mod 240 kg fossilt brændstof at fremstille en moderne computer – det være sig en PC eller en Mac. Dette medfører et udslip på ikke mindre end 700 kg CO2 – omtrent det samme som en personbil slipper ud på knap 4.000 km kørsel.

Giv oplevelser i gave!

Produktion og transport af de varer, vi efterspørger, er medvirkende til udslippet af drivhusgasser. Vi kan derfor spare på udspippet ved i stedet for ting at give hinanden oplevelser i gave. – Hvad med lidt babysitning i stedet for en ny blomstervase? – Hvad med et gavekort til biografen eller en koncert?

Mulighederne er mange og besparelserne store!

© 2007 Steen Ulnits