Det kan være svært at forstå, hvorfor noget, der mest af alt ligner en tørresnor, skal koste flere hundrede kroner. Et besøg på Airflo fabrikken i Wales, England, giver noget af forklaringen.
I rigtig gamle dage kunne man ikke kaste med sine fluer. Man brugte i stedet lange og tunge stænger af greenheart en hård og tung tropisk træsort og liner flettet af hestehalehår. Fluen blev bundet for enden af denne line, som kunne være taperet helt ned til et enkelt hår!
Kaste kunne man ikke, men måtte i stedet nøjes med at fire sin flue ud til fiskene altid med vinden som hjælper. Derfor den lange stang. De første “rigtige” flueliner tunge og tilspidsede liner, man kunne kaste imod vinden med blev fremstillet af silke og imprægneret med linolie. De måtte indfedtes regelmæssigt, hvis de skulle kunne flyde. Og tørres efter hver fisketur, hvis de ikke skulle rådne.
Det var derfor et kæmpe fremeskridt, da amerikanske Cortland i 1952 sendte verdens første syntetiske flueline på markedet fremstillet af PVC. Slut med den nødvendige tørring af linen efter fisketuren.
Denne line blev i 1954 efterfulgt af verdens første selvflydende line med mikroskopiske glaskugler indstøbt i PVC coatingen fremstillet af ligeledes amerikanske Scientific Anglers. Slut også med den besværlige indfedtning af linen for at få den til at flyde.
Enter Airflo
Men faktisk skete der ikke alverden, førend en helt ny spiller kom på banen i 1990. Grundlæggeren Philip Parkinsson, der er civilingeniør af uddannelse, var grundigt træt af PVC fluelinerne. De var elastiske, og de krakelerede. Det skulle der ændres på, og derfor stiftede han firmaet Airflo.
Jeg kendte i forvejen Philip fra den tid, hvor han arbejdede hos Alan Bramley daværende ejer af krogfabrikken Partridge of Redditch. Og i et par år blev først min postkasse og siden min mail bombarderet med teknisk info om den banebrydende, nye teknologi. Der var ikke grænser for, hvor godt det ville blive, når først alle tankerne blev udmøntet i konkrete produkter.
Og Philip havde talegaverne i orden. Han fik overbevist nogle store investorer om den strålende fremtid for de nye produkter, der ville flyde i en lind strøm fra nystiftede Airflo, og penge til udviklingsarbejdet kom på bordet. Rygterne ville vide, at der var tale om diamantpenge fra Sydafrika. Men det var jo ikke politisk korrekt, så det ville Philip aldrig tale om.
Ud med PVC ind med urethan
Grundideen bag det nye firma var, at hvorfor dog bruge PVC, som krakelerer, når man i stedet kan bruge polyurethan, som ikke gør det? Airflo havde nemlig valgt polyurethan som grundsubstans for sine nye liner.
Airflo kom dog meget uheldigt fra start. Ambitionerne var for store og teknikken endnu for ny. Airflo valgte nemlig at fremstille sine nye flueliner på uelastiske kerner af kevlar ud fra det helt korrekte argument, at ingen kraft går tabt i kastet med en uelastisk line. Og at en kroget fisks mindste bevægelse øjeblikkeligt signaleres til fiskeren.
Det kunne jeg ved selvsyn konstatere, da jeg tilbage i 1991 krogede en hidsig lille blanklaks fra Kapisigdlit, Grønland på en af Airflo’s allerførste kevlarliner. Hugget i den hårde strøm var som et slag i ansigtet og fighten benhård!
Men, men, men Som alle andre liner tog også de nye Airflo liner form efter spolen, når de havde siddet på hjulet i et stykke tid. Og da kernen af kevlar var uelastisk, kunne man ikke strække linerne ud igen – som man kan med de klassiske PVC-liner. Linerne blev derfor noget nær ubrugelige, som de lå der og krøllede på vandet – ganske uden kontakt til fluen.
Airflo kørte på med en hård markedsføring, hvor man sablede de “gamle”, men trods alt velfungerende PVC liner ned. Dette faldt imidlertid tilbage på Airflo selv, som til sidst oplevede, at stort set alle leverede liner blev returneret
Airflo fik derfor rigtig megen rigtig dårlig PR på de første liner, og alle troede derfor, at firmaet var færdigt. Men Airflo fik tilført mere ny kapital – og styr på tingene. I dag fremstiller Airflo flueliner, der lever helt op til forventningerne – med en slidstyrke, som konkurrenterne har endog meget svært ved at hamle op med.
Airflo’s “5 Year Non-Crack Guarantee” har været svær at sluge for de relativt få konkurrenter, hvis PVC liner bestemt ikke kan leve op til dette.
PolyFuse Technology
Urethan er beslægtet med det materiale, man bruger til at isolere elektriske ledninger med. Det er hårdt og slidstærkt, hvorfor mange af de første Airflo demonstrationer blev udført på asfalterede P-pladser, som på rekordtid ville ødelægge selv den dyreste PVC line. Urethanen kunne nemlig holde til det.
Samtidig har Airflo nu udviklet en proces, hvor man kan lade coatingen bestå af to forskellige lag, som er smeltet sammen den såkaldte “Polyfuse” teknologi. Altsammen ved en temperatur på 230 grader Celsius.
Inderst på kernen lægger man først det tykke lag, som indeholder enten opdriftsmiddel til flydeliner eller metalpartikler til synkeliner. Det er denne del, af linen, som arbejder mest under kastet, da de forskellige stoffer påopulært sagt “gnider” mod hinanden og dermed slider på linen.
Yderst påføres så det tynde, tætte og glatte lag, som er uden tilsætningsstoffer. Det gør linerne mere slidstærke, og de to lag smelter øjeblikkeligt sammen under processen.
Density Compensation
Samtidig muliggør urethan, at man kan binde langt mere metal I materialet, end det er muligt med PVC. Airflo er derfor kendt som fremstiller af verdens hurtigst synkende liner.
Airflo er også kendt for “Density Compensation” en banebrydende teknologi, som konkurrenterne også har haft mere end svært ved at hamle op med. En almindelig synkende PVC line har det meste af vægten I den tykkeste del af linen mindst I spidsen. Det betyder, at linen faktisk synker langsomst med spidsen, som jo netop er den, der skal bringe fluen ned.
Det fænomen har Airflo fjernet med “Density Compensation”, hvor man giver linen en stigende vægtfylde ud mod spidsen, hvorved den færdige flueline synker i en lige linje for fuld kontrol af fiskedybden. På samme måde kan man gøre spidsen ekstra højt flydende, hvis der er brug for det – eksempelvis til nymfefiskeri.
Materialet og fremstillingsprocessen giver samtlidig Airflo helt nye og anderledes muligheder. Man kan lave slanke og integrerede løkker, så man hurtigt kan koble sine liner sammen og tilpasse sig forholdene. Og man kan sammensvejse forskellige liner med forskellig densitet til et ubrydeligt hele – uden klodsede splejsninger, der hænger fast i stangringene.
Uelastiske kerner
De allerfleste flueliner af PVC har en kerne af flettet nylon, som er ganske elastisk typisk 22 %. Det medfører uundgåeligt, at en del af den tilføret kraft i fluekastet går tabt med kortere kast til følge.
Det var dette krafttab, som Airflo ville undgå med sine tidlige totalt uelastiske kevlarkerner, som imidlertid ikke duede i praksis. Men tanken er rigtig, og Airflo har arbejdet videre på den. I dag producerer og markedsfører man således en speciel serie liner under navnet “Sixth Sense” liner med en sjette sans. “Power Core” er en anden serie med samme idé som grundlag.
Disse liner er alle fremstillet på specielle tæt flettede kerner med en elasticitet på blot 6 %. Det er liner med en høj grad af følsomhed og stor styrke. Sixth Sense liner, som gør det lettere at registrere forsigtige hug på en lang line. Eller Power Core liner, som gør det muligt at sætte selv en stor fluekrog i eksempelvis en tarpon eller geddes benhårde kæft.
Airflo Ridge – nu også med riller!
Og nu har Airflo så gjort det igen lanceret en helt ny type flueline, som aldrig er set før: The Airfo “Ridge” line.
Inspirationen til denne line kom langvejs fra faktisk helt fra Japan, hvor den tidligere racerkører og nuværende fluefisker Masahara Katsumata havde tænkt nye tanker.
Han mente, at man som producent af flueliner burde studere racerdæk-teknologien nærmere. Så ville man nå frem til, at flueliner ikke skulle være glatte. Nej, de burde i stedet have riller i overfladen, da det ville reducere friktionen og forøge skydeevnen.
Som tænkt så gjort. Polyurethan-teknologien muliggør faktisk produktionen af sådanne liner, og den nye “Ridge” er resultatet af disse indledende overvejelser og mange efterfølgende eksperimenter. Teknologien er naturligvis patenteret, så Airflo har opfindelsen for sig selv i en årrække.
Jeg har haft lejlighed til at teste de nye liner gennem et halvt års tid og har kun godt at sige om dem. De kaster godt, skyder fint og glider let gennem vandet. Faktisk suger de vand op mellem rillerne vand, der siden fungerer som smøremiddel under kastet.
Og så er de nye Ridge-liner forsynet med Airflo’s patenterede svejsede løkker, som gør det nemt at skifte line eller forfang. Enderne er derfor lukket og kan ikke suge vand, hvilket ofte får PVC linespidser til at synke.
“Ridge” er absolut anbefalelsesværdig nytænkning fra altid innovative engelske Airflo!
© 2006 Steen Ulnits
Del denne artikel: