* Sammenbrud i forhandlingerne

28. marts 2021

* Energiøer og høreskader

Folketinget besluttede i 2020 at etablere to energiøer i dansk farvand: Én i Nordsøen og én i Østersøen. Energistyrelsen har nu bedt DCE – Nationalt Center for Energi og Miljø, Aarhus Universitet, om at vurdere effekten af de geotekniske og geofysiske forundersøgelser på havpattedyr og Natura2000-områder udpeget på grundlag af samme havpattedyr.

I en ny rapport beskriver og vurderer forskerne effekter på populationerne af henholdsvis marsvin, hvidnæse, vågehval, spættet sæl og gråsæl i Nordsøen. Der er udarbejdet en tilsvarende vurdering for de relevante bestande af havpattedyr i Østersøen.

De geotekniske og geofysiske forundersøgelser er blevet vurderet af forskere fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet i samarbejde med NIRAS A/S forud for de strategiske miljøkonsekvensvurderinger og udbud af koncessioner på havmølleparkerne.

Vurderingen af mulige konsekvenser for havpattedyr har taget udgangspunkt i brugen af en geofysisk lydkilde, kaldet en sparker, som anvendes til højopløsningsopmålinger af havbunden.

Sparkeren er en lydkilde bestående af et stort antal metalelektroder, hvorimellem der kan påtrykkes en så stor elektrisk spænding, at der springer en gnist. Gnisten danner en luftboble, som efterfølgende kollapser. Det giver en akustisk chokbølge, der anvendes til kortlægning af bunden. 

Den akustiske puls har et meget højt lydtryk ved kilden og indeholder energi primært i området 1-4 kHz. Denne lydkilde forventer forskerne vil være den dominerende i forhold til at kunne påvirke havpattedyr, både i omfang af undersøgelser og påvirkningsafstande på havpattedyr.

En række forskellige andre opmålingsinstrumenter skal anvendes i forundersøgelserne. Nogle af disse er passive (f.eks. magnetometer), andre udsender lyd, der ligger uden for havpattedyrs høreområde (f.eks. side-scan sonar). Disse typer udstyr er derfor ikke vurderet i rapporterne.

28. marts 2021

* Sikkerhedsafstand mod høreskader

Risikoen for, at havpattedyr pådrager sig permanent høretab som følge af forundersøgelserne, er alene knyttet til tidspunkter, hvor sparkeren startes. 

Ifølge rapporten er det især marsvin og vågehvaler, der kan være i risikozonen. Afstanden indenfor hvilken permanente høreskader kan opstå, vil være op til 620 m for marsvin og 1400 m for vågehvaler. For spættet sæl, gråsæl og hvidnæse vurderes risikoen for at pådrage sig permanent høretab at begrænse sig til afstande under 50 m. Hvordan man så ellers kan vurdere det.

Risikoen for permanent høretab for havpattedyr kan ifølge rapporten efter al sandsynlighed reduceres til ubetydelig, særligt hvis man skruer langsomt op for udstyrets kildestyrke eller repetitionsrate for at skræmme dyrene bort, før den fulde lydstyrke opnås til målingerne.

Forskerne vurderer, at alle havpattedyrarter vil reagere på støjen fra forundersøgelserne i en afstand op til ca. 11 km fra undersøgelsesskibet. Det vurderes, at påvirkningen på bestandsniveau fra adfærdsændringer er så begrænset i tid og rum, at effekten på populationsniveau for alle de vurderede arter i Nordsøen er lille.

Der ligger ifølge rapporten ingen Natura 2000-områder med havpattedyr på udpegningsgrundlaget i en afstand fra forundersøgelsesområdet, hvor aktiviteterne kan få betydning for havpattedyr inde i Natura2000-områder.

I Østersøen ligger to Natura 2000-områder, Adler Grund og Rønne Banke, inden for påvirkningsafstand, og havpattedyr vil derfor ifølge rapporterne blive påvirket af undersøgelserne i området Østersø 1, der grænser lige op til det danske Natura2000 område.  

Påvirkningen af Natura 2000-områderne kan ifølge rapporten reduceres ved at flytte undersøgelsesområdet længere væk fra Natura 2000 området Rønne Banke og Adler Grund, slutter Energistyrelsen sin rapport fra DCE.

28. marts 2021

Tilbage til Aktuelt 4. kvartal 2020

 

* Ålegræsset har det rigtig skidt

Forskere fra KU og AU dokumenterer i en ny undersøgelse, hvordan det går støt tilbage for ålegræsset i de hjemlige farvande. Skaden skyldes primært muslingeskrab og fiskeri med bundslæbende redskaber. Og hvad om muligt værre er: Ålegræsset vender ikke tilbage af sig selv.

– Det er afgørende at fortsætte med at reducere udledningen  af næringsstoffer. Men derudover skal vi sikre, at der ikke kommer trawl eller andre forstyrrelser i de områder, hvor lysforholdene faktisk  tillader, at ålegræsset kan gro.

Det siger Dorte Krause-Jensen, som er professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet og en af  forskerne bag projektet.

I de senere år er det desværre lykkedes muslingeerhvervet at plante endnu en urigtig påstand i debatten om det danske vandmiljø. Nu er det lykkedes dem at sprede det budskab, at man skal så, før man kan høste – at der løbende skal udplantes nye muslinger, så der hele tiden er noget at skrabe efter. Fortsat muslingeskrab og fortsat ødelæggelse af bundmiljøet. 

Muslingerne opdrætter og henter man i Limfjorden og transporterer dem herfra til “trængende” lokaliteter såsom Lillebælt ved Horsens Fjord. Her kan man så fortsætte det miljøskadelige muslingeskrab, der ødelægger bunden for alt andet end de udsatte muslinger.

Dette er naturligvis det rene galimatias. Den simple løsning er selvfølgelig helt at forbyde muslingeskrab og trawlfiskeri i indre danske farvande. Det vil der kun komme godt ud af. For vandmiljøet.

Så vil ålegræsset kunne vokse, og så vil bunden ikke konstant blive ødelagt af de tunge slæbende redskaber.

28. december 2020

* Trudeau lukker nu de første havbrug

Den canadiske premierminister Justin Trudeau annullerer nu 30 procent af fiskeopdrætsgiganten Mowis tilladelser til lakseopdræt i British Columbia. Inden det seneste valg lovede Trudeau, at han ville fjerne lakseavl i British Columbia inden for fem år. Nu er arbejdet så begyndt.

I efteråret 2019 blev det meddelt, at den visionære Trudeau fremover kun ville tillade opdræt af laks i lukkede anlæg i British Columbia. Ændringen skulle ske inden for fem år, hvis han blev blev genvalgt. En beslutning, der ville påvirke store aktører som Mowi, Cermaq og Grieg Seafood, der alle har aktiviteter i området. Og som alle er norsk-ejede.

Trudeau blev genvalgt, og for nylig meddelte Canadas regering så helt konkret, at den vil gøre alvor af valgløfterne. Man har besluttet at udfase lakseopdrættet på Discovery Islands, British Columbia, fra den 30. juni 2022. Dette opdræt repræsenterer omkring 30 procent (eller godt 10.000 tons renset vægt) af Mowis samlede gennemsnitlige årlige høstmængde i British Columbia fra 2022. 

Det skrev Mowi i en børsmeddelelse. Opdrætslaks har jo længe været noget, man kan spekulere i. Man har således længe kunnet købe lukrative aktier i en fortsat forurening af havmiljøet via lakseopdræt. Hvis man altså er skrupelløs eller bare uvidende nok til det. Hvilket rigtig mange er. De færreste aner jo, hvad der foregår under havoverfladen, og hvilket svineri de her spekulerer i.

Tommel op til Justin Trudeau, som er en af de sjældne politikere, der dels holder, hvad han lover i en valgkamp – dels tør stå op mod den stenrige havbrugsmafia, der også i Canada har de dybeste rødder og lommer i Norge.

28. december 2020

* Lussing for Landbrugspakken

Det ser rigtig skidt ud for det danske vandmiljø – ikke mindst på grund af den tidligere borgerlige regerings meget omdiskuterede Landbrugspakke og dens tilladelse til øget forbrug af gødning.

Sikkert ud fra devisen, at et angreb jo altid er det bedste forsvar, stævnede Bæredygtigt Landbrug for nogen tid siden den herunder nævnte professor Stiig Markager. Det skete i oktober 2019, og sagen kører stadig. Som så meget andet trukket i langdrag af Coronaen.

Professor Markager havde formastet sig til at påstå, at udledningen af kvælstof var steget 700 tons pr. år siden 2010. Han betegnede tidligt Landbrugspakken som et skridt i den helt forkerte retning. 

Den Landbrugspakke, som for øvrigt blev dikteret af selvsamme Bæredygtigt Landbrug og velvilligt præsenteret af daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), der i første omgang mistede sin ministerpost, og som netop har valgt helt at forlade Folketinget.

Effekten af Landbrugspakken er blevet bemærket helt nede i Bruxelles, hvor EU har stillet spørgsmål til den danske regering. Man er i EU skeptisk over for den danske håndtering af kvælstofudledningen. Det danske vandmiljø har det ringere nu end i flere år, og det bliver svært at rette op på miseren:

– Det vil kræve, at man tager mellem 15 og 30 procent af landbrugsarealet ud af drift, siger Stiig Markager således til Altinget.

Landbrugspakken var som at tisse i bukserne. 

Nu bliver det koldt og vådt. Og dyrt.

28. december 2020 

* – Kan ulven passe grise?

Under denne dramatiske overskrift præsenterede miljømediet gylle.dk følgende:

---

“Dansk Hydraulisk Institut (DHI) har netop vundet konkurrencen om den habitatvurdering af danske havbrug, som Miljøstyrelsen har sat i udbud. Formedelst 21 millioner kroner.

Selvsamme DHI, som under Esben Lunde Larsen (V) udpegede nye egnede områder til forurenende havbrug i et i forvejen forurenet Kattegat, skal nu vurdere de eksisterende havbrugs mulige skadevirkning på miljøet. Blandt andet dem, der ligger i eller støder op til beskyttede Natura 2000-områder.

Det var også DHI, der via sindrige strømningsmodeller frikendte landbruget for at have skadet vandmiljøet nævneværdigt efter udledning af 3.000 tons aktiv gødning ved havnebranden i Fredericia. 

Meget gunstige vind- og strømforhold var forklaringen på, at der ikke var sket nogen skade på vandmiljøet. Trods en udledning, der udgjorde hele 5% af den samlede årlige danske udledning af kvælstof. På én gang. Og på én dag. 

Endelig var DHI også partner i det højt profilerede KOMBI-projekt ved Horsens Fjord. Et projekt, der udløste knap 9 millioner i GUDP-støtte. Et projekt, der ifølge Miljøstyrelsen skulle muliggøre en 5-dobling af fiskeproduktionen – uden nogen merforurening. 

Men et projekt, som senere endte med, at en af projektdeltagerne blev politianmeldt for at have forurenet op mod fire gange mere, end der var miljøtilladelse til. Med efterfølgende polititiltale og krav om konfiskation af 190 millioner ulovligt tjente kroner. 

Så DHI ved om nogen noget om forurening af de indre danske farvande. DHI har netop klaget til Miljøstyrelsen over, at denne har givet aktindsigt i, hvilke havbrug DHI tidligere har rådgivet.”

---

Citat slut.

Havbrugsejernes lobbyforening Dansk Akvakultur, hvor Musholm Havbrugs direktør og medejer Niels Dalsgaard er formand, er imidlertid ikke bleg for at fortælle om det gode samarbejde med DHI.

Foreningens chefkonsulent Lisbeth Jess Plesner fortæller således, at DHI allerede for Musholms regning har udarbejdet en såkaldt VVM-undersøgelse og blandt andet konkluderet følgende:

“I overensstemmelse med Vandrammedirektivets ”one-out-all-out” princip, er det vurderet, at den samlede virkning på miljøet ved etablering af Storebælt Havbrug vil være ikke-væsentlig for miljøet, både i aktivitetszonen, lokalt og regionalt”.

One out – all out princippet betyder, at alle de elementer (heriblandt dyreliv, planteliv og vandkemi), ud fra hvilke vandmiljøets tilstand bliver bedømt, skal være opfyldt samtidigt, for at tilstanden kan bedømmes som god. Hvis blot et enkelt element er mindre end godt, er det samlede mål ikke opfyldt.

Det er svært at forestille sig, at selvsamme DHI skulle kunne nå en anden konklusion den anden gang på det samme spørgsmål for den samme klient.

Det er tankevækkende, hvis DHI virkelig mener, at Musholm blot kan øge forureningen af Storebælt og dermed Kattegat – uden at komme i konflikt med Vandrammedirektivet.

Det kunne unægtelig være betryggende at få en uvildig vurdering fra en helt tredje part.

COWI, eksempelvis. De har tidligere evalueret havbrug.

28. december 2020 

* Ulvetid for 60.000 kroner

I foreningen Ulvetid, der er tilhænger af ulven i den danske natur, føler man sig sikker på, at der er sket noget med den ulvebestand, som har været i Danmark siden 2012.

– Vi finder ikke DNA-spor fra ulvene længere, og vildtkameraerne registrerer dem heller ikke længere. Højst sandsynlig er de blevet skudt eller dræbt på anden måde, siger bestyrelsesmedlem i foreningen Ulvetid, Preben Andersen, til Skive Folkeblad.

Han har selv skudt 15.000 kroner i en dusør for oplysninger om de forsvundne ulve. Det har også andre gjort, så her op til årsskiftet står der 60.000 og venter på de rette oplysninger. Indsamlingen fortsætter efter nytår og skal være et økonomisk incitament til at få folk, som har oplysninger i sagen, til at stå frem og fortælle, hvem der står bag ulvenes forsvinden.

– Vi kan ikke bare gå og skyde fredede dyr. Vi har nogle regler, der skal overholdes, sagde Preben Andersen til Skive Folkeblad.

Ulvetid fortæller på Facebook, at man har fået mange opfordringer til at starte indsamlingen – med det formål at få dømt de personer, man formoder har skudt og dræbt ulvene. Preben Andersen mener, at modstanden mod ulve i Danmark er politisk motiveret. Og der er givet noget om snakken. 

I hvert fald tonede tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) en sen eftermiddagstime i marts 2018 frem på TV-skærmen i TV2 programmet News & Co. Her sagde han kort og fyndigt om de nyankomne ulve i Danmark: “Skyd dem og grav dem ned”. 

Den ellers så rutinerede TV-vært Lasse Sjørslev blev tydeligt rystet over denne klare opfordring til kriminalitet fra den kendte Venstre-politiker, og sagen blev hurtigt dysset ned. Alligevel gik der ikke lang tid, førend en 66-årig vestjysk jæger fra Ulfborg tog den tidlligere udenrigsminister på ordet. 

Han skød i april måned den første danske ulv i mere end 100 år. Han var tilmed så ubegavet at gøre det for åben skærm og rullende kameraer. Endda fra sin egen 4-hjulstrækker. Som alle jægere ved, så er det totalforbudt at jage fra bil, som dyrene er vant til og derfor ikke bange for.

Veterinærinstituttet i København modtog efterfølgende den ulv til analyse, der var blevet skudt af den 66-årige mand. Her konkluderede man hurtigt, at der var tale om en vaskeægte dansk ulv – og ingen forvokset hund.

Den 66-årige blev i september 2019 idømt 40 dages fængsel for drabet.

Læs hele historien om ulven og ulvedrabet her.

28. december 2020 

* A Hard Brexit Is A-gonna Fall

I forbindelse med Storbritanniens snarlige og endelige udtræden af EU blev der forhandlet en overgangsaftale, som betyder, at EU’s fiskeriregler gælder i britisk farvand indtil 31. december 2020. 

Lige nu forhandler EU og Storbritannien fortsat om en Brexit-aftale og dermed også om, hvilke regler der kommer til at gælde for fiskeriet. Målsætningen er at få færdiggjort forhandlingerne inden jul, sådan at nye regler vil kunne træde i kraft den 1. januar 2021. 

Det er dog uvist, om dette vil lykkes, hvorfor der er risiko for et såkaldt “hard Brexit” uden nogen aftale på fiskeriområdet. I tilfælde af et sådant hårdt Brexit vil danske fiskere ikke havde adgang til at fiske i britisk farvand fra 1. januar 2021.

Der bliver ikke tale om nogen ny “torskekrig” med England som tidligere. Det drejer sig denne gang om alt EU-fiskeri i britisk farvand. Meget tyder på, at der også denne gang kan blive kamp til stregen om guldet under vandlinjen.

Ifølge nyhedsmediet The Guardian har den britiske flåde meldt ud, at den står klar med ikke mindre end fire 80 meter lange og fuldt bevæbnede krigsskibe – hvis EU-fiskere skulle formaste sig ind i britisk farvand uden en godkendt aftale.

Samtidig arbejdes der på en ny lov, som skal give britisk politi og militær mulighed for at anholde mandskab om bord på og beslaglægge EU-kuttere. De britiske krigsskibe kommer til at patruljere i en zone, der går 200 sømil ud fra den britiske kyst. 

Alene af hensyn til klimaet kunne man ønske sig, at Storbritannien vil forbeholde sig retten til selv at fange sine fisk i britisk farvand. Som det er i dag, sejler store danske skibe i tusindvis af sømil for at fange fisk – ofte industrifisk til foderfremstilling – i britisk farvand. Og alt imens tømmer hollandske bomtrawlere farvandet ud for den jyske vestkyst. Fanger alt og ødelægger samtidig bundmiljøet.

Den praksis er der naturligvis ingen fremtid i – hverken for klima eller miljø. Fisk skal fanges skånsomt, hvor de skal spises. Eller så tæt på som muligt. På samme måde som afgrøder skal dyrkes, hvor de skal fortæres. I videst muligt omfang. Intet er jo absolut.

Undtagelser vil der altid være masser af.

21. december 2020 

* 3.000 fakler vakler…

Foreningen til nedlæggelse af Tange Sø skriver følgende:

---

“Foreningen til bevarelse af Tange sø formåede d. 29. november 2020 at samle mere end 3.000 mennesker, som gerne vil bevare Tange sø. 

Det er imponerende, at der er så mange, som tilslutter sig denne dagsorden. Men om der havde været 30.000 eller for den sags skyld 300.000 mennesker, som var mødt op og fået stukket en fakkel i hånden, havde det ikke gjort denne dagsorden mere rigtig. Det påpeger tværtimod nogle helt grundlæggende problemer i vores tilgang til natur, beslutningsprocesser og udformning af politikker.

Det første problem er, at det eksisterende altid vil have mere værdi end det fremtidige. Vi ved, hvad vi har, ikke hvad vi får. ”Én fugl i hånden er bedre end 10 på taget” osv. Selvom det fremtidige skulle vise sig at have 10 gange mere værdi for mange flere mennesker end det nuværende, vil der så godt som altid være stor modstand mod forandringer. 

Folk søger tryghed, genkendelighed og det bestående giver dem denne tryghed og genkendelighed. Det kræver mindre at mobilisere folk til det eksisterende end til at kunne se perspektiverne i det fremtidige. Det betyder også, at man derfor har et ekstra kort i ærmet, når man skal ”argumentere” for bevarelsen af Tange sø.

Det er altid vigtigt, at følelser og mavefornemmelser er rigtige, når der træffes beslutninger. Det bør imidlertid ikke skygge for rationelle valg. Fortalere for søen har brugt ord som ”Tange sø er en naturperle” helt uden at definere, hvad en ”naturperle” er for noget. Det behøver heller ikke betyde noget, for det giver en god mavefornemmelse. Man ødelægger ikke en ”naturperle”. 

De Konservatives Søren Pape har ligeledes kaldt Tange sø for en ”diamant”. Og en ”diamant” emmer jo af noget rigtigt godt for mange mennesker. Formanden for Foreningen til bevarelse af Tange sø, Jarl Gorridsen, sagde ydermere til TV2 d. 29. november, at der er ”et enestående fugleliv ved søen”. 

Man har hævdet, at Tange sø er ”umistelig”. Man har sagt, at Tange sø er ”dansk” natur. Men skræller vi nu tingene helt ind til benet, viser der sig noget helt andet. Ser vi nemlig på det faktuelle, er Tange sø hverken en ”naturperle” eller en ”diamant”. Tange sø er – dokumenterbart – en helt ordinær sø uden nogle af de kvaliteter, man ville tillægge en ”naturperle” eller en ”diamant”. 

Foreningen til nedlæggelse af Tange Sø”

---

Citat slut. I den forbindelse kan det være værd at henvise til, hvad den kendte og folkekære naturvejleder Morten D.D. tidligere har sagt om “naturperlen” Tange Sø:

– At søen er et kunstigt vandmagasin, som hvad artsdiversitet angår er “inderlig uinteressant”…

Så meget for den “naturperle”.

21. december 2020 

* En fakkel eller en finger…

– til børnene og børnebørnene…? Foreningen til nedlæggelse af Tange Sø skriver videre:

---

“I anledning af, at søvennerne ved Tange sø den 29. november 2020 samlede sig for at vise, at der er lokal opbakning for at bevare Tange Sø, så her bare en forholdsvis spæd stemme midt i mylderet af osende biler og brændende fakler: ”I har ikke noget tøj på!!!”

Men de har absolut en vis grund til at tro, at de måske kan slippe af sted med det ”tyveri” af Danmarks måske mest unikke stykke oprindelige natur. Vores børn og børnebørn bliver derfor også bestjålet – endda ved højlys dag, hverken mere eller mindre. Søvennerne har faktisk stjålet vores børns berettigede krav på et helt enestående naturområde, og givet dem en kunstig og ordinær sø på 540 ha i bytte.

Det er faktisk godt gået, når man tænker på de værdier vores børn og børnebørn nærmest desperat skriger efter i disse år, nu hvor vi har fjernet 99% af den oprindelige danske natur for dem. Nu, hvor vi har givet dem en biodiversitet, der ligner månen på Søren Papes hoved – manden, der hævdede at Tange sø er en juvel. 

Nu, hvor vi har givet dem en klimakrise i dåbsgave, udryddet den oprindelige Gudenålaks, sørget for at de i fremtiden kommer til lommerne, når der skal betales for lakseudsætninger, vedligeholdelse af søen, opgravning af sand og sediment, og at de i hvert tilfælde ikke får nogen glæde af de 38-52 mio. kr. som DTU/AQUA har beregnet at et laksefiskeri kunne betyde for lokalområdet. 

Nu her, hvor man i dag brænder fakler af, som desværre også kan ses som en hyldest til en helt enestående uklogskab fra det politiske holds side.

Foreningen til nedlæggelse af Tange Sø”

---

Citat slut. Hertil kan føjes, at det jo er rendyrket Venstre-land, vi befinder os i omkring Tange Sø. Et miljø, hvor man typisk foretrækker at se bagud i stedet for fremad. Hvor man holder fast ved det bestående, og hvor vild “natur” er noget, vi andre vil klassificere som tam “kultur”.

Dette er bedst personificeret af den lokale Venstre-mand Kristian Pihl-Lorentzen, hvis tilbagevendende valgkamp meget betegnende foregår fra et støjende, dampende og ildsprudende veterantog.

Et bedaget damplokomotiv, hvis fossile gløder i tørken kræver efterfølgende udrykning og ildslukning fra de lokale brandværn.

Det gjorde det i hvert fald sidste gang, fossilet drog i kamp. I røg og damp.

21. december 2020 

* Sæler intet sælsyn – i åerne

Der er ikke ført nogen statistik over det, men det er en trend, man har bemærket mange steder: 

Der er flere sæler, end der har været i lang tid. Og de er begyndt regelmæssigt at søge op i vandløbene, hvor de udgør et voksende problem. Danske vandløb er helt enkelt for små til at huse så store rovdyr som sæler. 

De fylder for meget og tolder alt for hårdt på den ganske begrænsede fiskebestand her. Derudover skaber de så megen uro omkring sig, at det bliver vanskeligt at fiske i åerne. Fiskene er skræmt til døde, når der er sæler i farvandet. Alle laksefisk er født med en sund og naturlig skræk over for lugten og tilstedeværelsen af sæler.

Det er den ene side af sagen – set med lystfiskerøjne. Den anden side – set gennem kuglerunde sæløjne – er, at der helt enkelt mangler føde til de mange sæler ude i havet. Det er derfor, de nu søger op i åerne, hvor føden er let at finde. Derfor, de følger opgangsfiskene på disses vandringsruter fra hav gennem fjord og op i åerne.

Der ligger en meget trist erkendelse i dette mønster. Ikke blot er der i perioder for mange sæler, som skal have tilsvarende meget mere at æde. Hvad endnu værre er: 

Sælernes naturlige føde er der ikke mere. Ingen sæl med respekt for sig selv vil bruge masser af kræfter på at jage hurtigt svømmende laks og havørreder, hvis de i stedet stille og roligt kunne plukke af naturligt forekommende bundfisk. Disse er langt lettere at fange og kræver ikke brug af nær så megen energi.

Tager man et farvand som Limfjorden, da er det i dag så forurenet, at der stort set intet produktivt bundmiljø er tilbage. Bunden er død over store dele, og der findes intet højere liv i form af bundfisk. Ingen langsomme torsk eller fladfisk. Ingen letfanget føde for sælerne, som derfor må ty til at jage hurtige havørreder i en snæver vending.

Det stigende antal sæler oppe i åerne er således endnu et problem, vi selv har skabt: Vi har ødelagt vandmiljøet, og vi har overfisket de sparsomme fiskebestande. Sælerne har derfor ikke andet valg – end vandløbene.

Det er en klar pendant til muslingefarmerne, der klager over edderfugle, som æder løs af deres såkaldte “miljø-muslinger”.

Edderfuglene har nemlig heller ikke andet valg. Deres naturlige føde – de bundlevende muslinger – er også forsvundet. Pløjet op og skrabt væk af – muslingefiskerne, som ofte også er opdrætterne… 

Hvilken vanvittig verden, vi lever i.

21. december 2020 

* Overblik over kvoter og kvotekonger

Den meget kritiserede Fiskeristyrelse har brugt de seneste to år på at udvikle et register over kvoteandele, som gør det muligt at se, hvem der ejer hvilke kvoter. Registret skal skabe mere åbenhed udadtil og hjælpe fiskerne selv med at overholde reglerne.

Hvilke personer, selskaber eller fartøjer ejer hvilke fiskekvoter – og hvor mange kvoter ejer de enkelte? De spørgsmål kan man nu selv finde svar på i kvoteandelsregisteret på Fiskeristyrelsens hjemmeside.

– Vi har udviklet et register, der giver fri adgang til oplysninger om ejerskab af kvoter og licenser. Den enkelte fisker får nu langt bedre mulighed for at tjekke egne kvoter og hermed bedre mulighed for at overholde reglerne om kvotekoncentration, ligesom den almindelige offentlighed nu også får mulighed for at følge med i, hvilke personer, selskaber eller fartøjer, der ejer hvilke kvoter og hvor mange, de ejer, fortæller Fiskeristyrelsens direktør Nanna Møller i en pressemeddelelse.

Med det nye register er der mulighed for at få et aktuelt indblik i ejerskab på både person-, selskab- og fartøjsniveau for både FKA- og IOK-kvoter. Kvoteandelsregistret er udviklet som opfølgning på kritikken fra Rigsrevisionen i august 2017 vedr. manglende gennemsigtighed i den daværende Landbrugs- og Fiskeristyrelses kvote­forvaltning.

– Siden oprettelsen af den nye Fiskeristyrelse i november 2017 har vi arbejdet på højtryk for at genoprette både administrationspraksis og infrastruktur. Udviklingen af dette nye redskab er et rigtig godt eksempel på, at vi er nået endnu et vigtigt skridt mod udviklingen af en gennemsigtig og moderne fiskeriforvaltning, siger Nanna Møller.

Der vil i det nye register kunne fremsøges oplysninger om en persons direkte og indirekte ejerskab, som vil kunne sammenholdes med de gældende kvotelofter. Det vil dog ikke fremgå, om personen, selskabet eller fartøjet har fået dispensation fra de såkaldte “kvotekoncentrationsregler”, eller om den pågældende er omfattet af overgangsbestemmelser.

Registeret omfatter i første omgang oplysninger om det aktuelle kvoteejerskab, men forventes at blive udbygget til også at omfatte oplysninger om B-kvoter, ved disse reglers ikrafttrædelse. Dette sker forventeligt 1. januar 2021.

Tilkomsten af dette nye register over kvoter og kvotekonger fik mig til at tage et genkig på den prisbelønnede danske film “Klumpfisken” fra 2014. Den har nemlig undertitlen “Kærlighed & Fiskekvoter” og kan på det varmeste anbefales. Specielt naturligvis her i vinterkulden!

Filmen er et fint og følsomt portræt af en lille fiskers ulige kamp mod kvotekongerne, der bare bliver større og større. Det hele tilsat et stænk kærlighed i form af en smuk kvindelig – fiskeribiolog! Ikke et øje er tørt…

Læs gerne artiklen “Kvoter, kroner, konger og koner“, hvis du vil vide mere om historien bag det helt nye register.

21. december 2020

* Verdensrekord i svin

Verdens suverænt største svinefabrik kom ikke til at ligge i Danmark. Selv om den abdicerede Mogens Jensen (S) fra Mors nok gerne havde set det. I stedet blev det Kina, som løb med den nye rekord i svineri. 

En af verdens største svinefabrikanter, det kinesiske selskab Muyuan Foods, har nemlig netop taget et kolossalt nyt anlæg i brug. Det drejer sig ifølge nyhedsbureauet Reuters om verdens største svinefarm, hvor der på sigt bliver plads til i alt 84.000 søer på én og samme samme adresse.

Til sammenligning havde Danmarks ti største producenter i 2016 blot lidt over 60.000 søer – tilsammen.

Kina har som bekendt været hårdt ramt af afrikansk svinepest i de sidste par år, og det har betydet en markant øget pris på verdensmarkedet. Det har de danske svineproducenter nydt godt af, men det har kinesiske Muyuan Foods også.

Ifølge Reuters steg selskabets overskud med ikke mindre end små 20 milliarder kroner. Alene i de første ni måneder af 2020. Overskuddet er cirka det halve af, hvad Muyuan Foods har planlagt at investere i den nye farm. Muyuan Foods er med over 1,28 millioner søer og 50.000 medarbejdere en af verdens allerstørste svineproducenter.

De tal bliver lige akkurat overgået af et andet kinesisk selskab, Wens, der har 1,3 millioner søer under tag. På tredjepladsen kommer amerikanske Smithfield med 1,24 millioner søer. Ufatteligt, hvad der skal skaffes af foder til alle disse svin. Og endnu mere ufatteligt, hvad der skal blive af al den uundgåelige gylle fra produktionen.

Kineserne startede byggeriet af verdens største svinefarm i marts og tog i forgangne september den første af farmens 21 bygninger i brug. Og verden tog samtidig endnu et skridt mod den miljømæssige, klimamæssige og sundhedsmæssige afgrund.

14. december 2020 

* Verdensrekord i svineri

Den rekord har vi danskere siddet suverænt på i de seneste år. Vort lands ringe størrelse taget i betragtning.

“Når vinden blæser fra øst og syd, stinker det så meget, at jeg ikke kan trække vejret udenfor. Jeg får diarré og er nødt til at gå ind.” Sådan fortalte Ellen Appelquist sidste år om sit liv som “Nabo til en svinefabrik” i filmen af samme navn. 

Greenpeace-filmen med naboernes historier fik miljøminister Lea Wermelin til at bestille en rapport fra Aarhus Universitet, der skulle gennemgå eksisterende viden om sammenhængen mellem udledninger af kemiske stoffer fra store stalde og sundhedsgener for naboer.

Rapporten er nu klar. Den bekræfter, hvad naboer til dyrefabrikker har klaget over i årevis: Der er en sammenhæng. Naboer kan blive syge af at bo tæt ved dyrefabrikker.

Regeringen har i år givet en halv milliard kroner i offentlig støtte til etablering af nye stalde. Lige nu søger rigtig mange kvæg- og svinefarme derfor om tilladelse til at bygge flere og større stalde til endnu flere dyr. Til endnu mere gylle og endnu mere forurening. En udvikling, som vil medføre sundhedsproblemer for endnu flere naboer rundt omkring i Danmark.

Greenpeace opfordrer på baggrund af den nye rapport til, at alle udvidelser og nybyggerier af dyrefabrikker omgående sættes på pause. Rapporten fra Aarhus Universitet peger på, at vi har brug for mere viden om sundhedsrisici for naboer. Det bør undersøges grundigt.

Alt andet vil være et gigantisk svigt af de tusindvis af familier, der er naboer til dyrefabrikkerne. Mange af naboerne er ældre mennesker eller børnefamilier. De fleste købte hus på landet på et tidspunkt, hvor naboen var en hyggelig bondegård. 

De kunne ikke forudse, at de pludselig skulle blive naboer til en af de stadig større svinefabrikker, der efterhånden ligger overalt i vort land. Et naboskab, der samtidig har fået deres huse til at falde i værdi og blive svære at sælge.

14. december 2020 

* “Blå Bloks Grønne Stemme”

Det Konservative Folkeparti ynder at kalde sig selv “Blå Bloks Grønne Stemme”, men er på det seneste blevet mere spag i mælet. Eller rettere: Én stemme mindre. 

Det meddelte i hvert fald den konservative folketingspolitiker Orla Østerby selv i en pressemeddelelse til TV Midtvest, hvor han officielt trak sig fra partiet:

– Det gør jeg som en konsekvens af partiets håndtering af sagen, hvor jeg blev beskyldt for grænseoverskridende adfærd overfor en kollega. Jeg har ikke yderligere kommentarer til udmeldelsen, skrev Orla Østerby i pressemeddelelsen.

Han forsvinder dog ikke helt fra Folketinget, men fortsætter med at hæve sin løn som løsgænger. Ifølge TV Midtvest har Orla Østerby ikke yderligere kommentarer til udmeldelsen. Intet om, hvorvidt han vil forfølge bestemte mærkesager, eller hvordan han vil stemme i specifikke sager. 

Sagen, som Østerby refererer til, kom frem i lyset i oktober. Den handlede om, at han havde udvist grænseoverskridende adfærd mod sin partikollega Brigitte Klintskov Jerkels i 2017. Som konsekvens heraf fratog ledelsen ham alle hans ordførerskaber. 

Som tak for sidst fratager Orla Østerby nu Det Konservative Folkeparti sin stemme og bliver løsgænger.

– Gad vide, hvilke forslag han fremover vil stemme på? Flere forurenende havbrug som sidste gang? Måske han kan få en lønnet bestyrelsespost i Musholm Havbrug, som Venstres Jacob Jensen tidligere havde det…

“Blå Bloks Grønne Stemme” er i mellemtiden blevet en underligt sprukken blanding af giftiggrøn og vissengrøn. Man savner virkelig Connie Hedegaard, som gjorde en konservativ forskel – til den ægte grønne side.

14. december 2020 

* Flere “oksekødsrapporter” fra AU

Sidste år blev dagbladet Information nomineret til en Cavling-pris for deres forbilledlige afdækning af det, der senere blev kendt som “oksekødsskandalen”.

Det var en angiveligt uafhængig forskningsrapport om oksekød fra Aarhus Universitet (AU), hvor landbrugslobbyen selv havde fået lov at føre pennen i rosende vendinger. Uden at det fremgik nogetsteds i rapporten.

Siden forsøgte avisen at undersøge flere rapporter fra universitetet, men kunne ikke få materialet udleveret. Ombudsmanden måtte på banen, og AU erkender nu, at man bevidst har tilbageholdt dokumenter. Det må man ikke, og ifølge eksperter har universitetet ligefrem vildledt tilsynsmyndigheden.

Mere end et år efter skandalen om “oksekødsrapporterne” erkender Aarhus Universitet nu at have tilbageholdt dokumenter om rapporter, hvor der var begået tilsvarende fejl. Der er tale om alvorlig magtfordrejning, lyder vurderingen fra jurister. Selv betegner universitetet blot forløbet som “stærkt beklageligt”.

Aarhus Universitet erkender nu for første gang bevidst at have tilbageholdt dokumenter over for Information. Dokumenter, som viser, at der også var sket brud på god forskningsskik i andre rapporter end den såkaldte oksekødsrapport.

Efter oksekødsrapporten bedyrede AU ellers, at det ikke var tilfældet. Det gjorde universitetet over for både tilsynsmyndigheden Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og over for avisen Information. Den nye forklaring kommer, efter at Ombudsmanden er gået ind i sagen og har bedt universitetet udlevere interne dokumenter og e-mails.

– Aarhus Universitet har et dobbelt problem. De har både tilbageholdt aktindsigter, og siden har de undladt at give korrekte oplysninger om forløbet. Det er magtfordrejning, siger Sten Schaumburg-Müller, som er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, til Information. 

Vi andre kan kun se det som en syg virksomhedskultur, der er rigtig svær at komme af med. Den ligger dybt i universitetets DNA.

I hvert fald på landbrugssiden.

14. december 2020 

* Hul på Forskningsfonden

Der er længe og med rette blevet klaget over, at Aarhus Universitet (AU) for nogle år siden solgte den giftproducerende virksomhed Cheminova på vestjyske Harboøre Tange – og så ellers bare løb med milliarderne uden at rydde op efter sig.

En klar mangel på moral og samfundssind, der straks leder tankerne hen på amerikanske Steve Miller Band’s store hit fra 1976-albummet “Fly like an Eagle”:

“Take the Money and Run”

En trist oplevelse eller rettere erkendelse, når man nu selv er uddannet på Aarhus Universitet og dengang troede, at det var det bedste universitet af dem alle.

Nu, hvor den socialdemokratiske regering netop har afsat 630 millioner skattekroner til oprydning af de store generationsforureninger med Cheminova som den største af dem alle, er den velbeslåede Aarhus Universitets Forskningsfond alligevel kommet på andre og bedre tanker.

Nu vil fonden pludselig gerne bidrage til oprensningen af den forurening, man som tidligere ejer af Cheminova selv har bidraget meget til. Og som man gennem årene har tjent milliarder på.

Forskningsfonden har nu fundet et lille plaster på såret frem – i form af 125 millioner kroner, som er et éngangsbeløb øremærket til netop Cheminova og ikke andre af de store generationsforureninger.

125 millioner kroner kan lyde af meget for en lille privat husholdning. Men er her en dråbe i havet, da den samlede oprensning af Cheminova vil løbe op i mere end én milliard kroner.

Men lidt har også ret. Og bedre sent end aldrig. Forskningsfondens kommunikationsafdeling har givet set skriften på væggen:

At det ville være et hårdt slag for universitetets i forvejen noget blakkede renommé – jævnfør de nu velkendte oksekødsrapporter – hvis danske skatteydere skulle bekoste hele oprydningen efter universitetets mangeårige og uhyre lukrative giftproduktion på Harboøre Tange.

Måske nogen fra politisk hold også har trykket lidt på den velpolstrede forskningsmave. AU modtager jo hvert år mere end 300 millioner skattekroner for deres såkaldte “myndighedsbetjening” af den danske stat.

Det er jo trods alt også en slags penge – selv om der i forvejen står milliarder på universitetskontoen.

14. december 2020 

* Hul på Generationsforureningerne

7. december 2020

---

* Jyllands-Posten

Annoncen er indrykket af Miljøforeningen BLAK på Djursland

Klik for et større billede

---

* Minken, medierne og milliarderne

Såvel danske som udenlandske medier har kastet sig over den danske Minkgate med glubende appetit. Fra meget forskellige politiske ståsteder og med meget forskellige dagsordener. Mere eller mindre skjulte.

Der diskuteres grundlovsbrud og folkesundhed og ekspropriation. Der grædes salte tårer for åben skærm og spekuleres mere skjult i, hvordan man får flest mulige penge ud af situationen. Alle har en mening om minken, men ikke alle er lige kvalificerede. 

Det er heller ikke alle myndigheder, der har kvalifikationerne i orden. Havde de haft det, ville regeringen næppe have udstedt ordre til aflivning af alle mink – uden at have lovhjemmel til det. Miljøstyrelsen ville næppe heller have gravet de døde og smittede mink ned blot 200 meter fra en badesø – når nu reglerne foreskriver 300 meter. Og så videre.

Og hvor mange penge skal en minkavler egentlig have i kompensation for at spille hasard med folkesundheden? Minkavlerne mener selv, at de skal have 27 milliarder kroner. En debattør i Politiken har regnet sig frem til, at det svarer til 9 millioner kroner til hver enkelt ansat. Hvilket må siges at være out of this world for en branche, der alligevel var på vej til at dø ud. 

– Hvorfor skal farmerne have en erstatning så stor, at Mærsk kunne have opført Operaen 10 gange for samme pris? Og hvorfor skal vi på @radio4dk høre, at en minkavler skam godt vidste, at lovgivningen bag aflivningen ikke var i orden. Men alligevel og med kyshånd tog imod trekvart million kroner i bonus for hurtig aflivning?

Men ser man bort fra jura og økonomi, så har der heldigvis også været lidt til lattermusklerne. På Twitter hitter hashtagget #MinkToo ikke overraskende. Samme sted kunne man med henvisning til en klassisk sketch med engelske Monty Python læse dette indlæg:

“Nobody expects the Danish minkuisition.”

Et ganske morsomt opslag, der var tiltrængt midt under en ofte hidsig og følelsesladet debat. Her kunne man også, så langt borte som på det store medie USA Today, læse følgende om den danske minkskandale:

“Dead mink infected with a mutated form of COVID-19 rise from graves after mass culling.”

Man ser billedet for sig. Ikke ligefrem den reklame for Danmark, som statsminister Mette Frederiksen nok havde håbet på, da hun gav ordre til aflivning af samtlige danske mink. Af hensyn til folkesundheden og det danske omdømme i udlandet.

7. december 2020

* Bragesnak fra Dansk Akvakultur

Danmark har fået en ny fødevareminister, og Dansk Akvakultur (DA) har i socialdemokraten Rasmus Prehn fået en ny mand at måle sig med. 

DA lægger hårdt fra start med de sædvanlige og stadig lige urigtige påstande om, at fiskeopdræt ikke forurener ret meget, dækker “befolkningstilvækstens stigende behov for fisk, og minimerer fiskeri på de belastede vilde fiskebestande”. Fiskeopdræt har samtidig og ifølge DA et “meget lavt klimaaftryk”. Endelig så kan “miljø-muslinger” rense danske fjorde for alt det kvælstof, som vandbrug og landbrug konstant tilfører dem.

Almindeligt oplyste mennesker ved efterhånden, at det jo bare ikke passer. At det stik modsatte faktisk er gældende i den virkelige verden, vi andre lever i. At fiskeopdræt forurener voldsomt og fører til overfiskning af de bestande af småfisk, som havets vilde fisk, fugle og pattedyr skulle have levet af. Men som nu må sulte efter det massive industrifiskeri efter sild, tobis, ansjoser og andre småfisk, der skal omdannes til først fiskemel og siden fiskefoder i havbrugene. 

Da industrifiskeriet typisk foregår langt til havs – hvis ikke helt ovre i Stillehavet ud for Chile – er det samlede klimaaftryk fra fiskeopdrættet gigantisk. En stor del af produktionen fra danske Musholm med flere eksporteres sågar til ejerlandet Japan – med endnu et gigantisk samlet klimaaftryk til følge. Fisk og rogn går til det evigt fiskehungrende Japan. Forureningen fra havbrugene får Danmark lov til at beholde.

DA føler sig tydeligvis svigtet af Danmarks Naturfredningsforening (DN), som tidligere har været mere positivt indstillet overfor muslingeopdræt. Men som senest har manet til forsigtighed, efter at de gigantiske forurenende norske “Smartfarms” har indtaget kvadratkilometer efter kvadratkilometer af Limfjorden. Finansieret af tilskudsmillioner fra både dansk landbrug og EU’s fiskerifonde.

Denne følelse af svigt fra en gammel ven, man sågar tidligere har lavet muslinge-promotionvideo sammen med, er der kommet nedenstående skriv ud af i det seneste nyhedsbrev fra DA:

7. december 2020

* Formand taler for fortsat forurening

“Hvad enten vi repræsenterer et erhverv, politisk parti eller en interesseorganisation har vi en gensidig forpligtelse til at interessevaretage på en saglig og ordentlig måde. Der skal være plads til mærkesager og forskellighed, men vi skal hverken ”pynte på historien” eller fordreje fakta. Klare interesser kræver klar tale over for beslutningstagere og offentlighed. 

Danmarks Naturfredningsforening (DN) sætter deres faglige integritet over styr i deres fortsatte kampagner mod vores erhverv. Akvakulturerhvervet har længe måtte forsvare sig mod vildledende påstande, fx i denne sag. Og senest udtaler DN, at muslingeopdræt som marint virkemiddel (miljømuslinger) ”måske medfører iltsvind”, trods det er veldokumenteret, at miljømuslinger med den rette placering kan redde fjorde fra iltsvind. 

DN er en anerkendt og respekteret organisation, der gerne vil levere ”grøn rådgivning” til kommuner og stat. DN har tilladelse til at rejse fredningssager. Det forpligter, og derfor bør DN holde sig for god til at fordreje fakta og bidrage til ”politisk spin”. Det udstiller både DN og de, der lytter til dem.”

Det er formanden for DA, Niels Dalsgaard, der fører den kritiske pen mod DN. Han er selv i det daglige direktør for Danmarks største og mest forurenende havbrug, det 100% japansk ejede Musholm, beliggende i Storebælt. 

Dalsgaard solgte selv sine aktier i Musholm til den japanske ejer, Okamura Foods Co. Ltd., da miljøminister Lea Wermelin (S) i 2019 meldte klart ud, at der i hendes regi ikke er plads til flere forurenende havbrug i danske farvande. Noget, hun senest har understreget ved at stille konkrete lovforslag til afvikling af L111 fra Esben Lunde Larsens (V) tid som havbrugsglad fødevare- og miljøminister.

Musholm tjener hvert år et tocifret millionbeløb på at forurene det Kattegat, som danske skatteborgere har brugt milliarder på at rense – via bygning af rensningsanlæg til det spildevand, der udledes til selvsamme Kattegat. En lukrativ forretning uden mulighed for rensning af spildevandet fra de åbne havbrug. En nem måde at tjene mange millioner på, som man naturligvis gerne vil fortsætte med. Uden at betale en krone til miljøet.

Nyhedsbrevet fra DA slutter af med den gamle sang om, at “havbrug er et miljø- og ressourceeffektivt fødevareerhverv med et meget lavt klimaaftryk. De danske havbrug er underlagt EU’s strammeste regulering af medicin og hjælpestoffer.”

Fine ord, som desværre ikke ændrer på, at åbne havbrug generelt og muslingeopdræt i stor skala lokalt er stærkt forurenende og derfor ikke hører hjemme i kystnære farvande som de danske, der i forvejen er hårdt belastet med næringsstoffer.

Det må vi gøre fødevareminister Rasmus Prehn opmærksom på, inden Dansk Akvakultur prøver at bilde ham det modsatte ind.

Det er DA nemlig i fuld gang med.

7. december 2020

* De lavthængende frugter først

Under de pågående forhandlinger om Finansloven for 2021 har flere partier krævet, at den afsatte pulje på to milliarder kroner til udtagning af lavbundsjorde over de næste ti år bliver udvidet.

At tage de klimabelastende lavbundsjorder ud af landbrugsmæssig drift er nemlig en af de billigste måder at reducere de danske CO2-udledninger på. De lavest hængende frugter at plukke. Med store klimagevinster at hente.

Det er konklusionen i en ny rapport fra Klimarådet, som skal vejlede de politiske forhandlinger om en klimaplan for landbruget. Regeringen har udskudt forhandlingerne til det nye år, og det varsler vanskeligheder i forhold til klimaloven: 

Til februar skal Klimarådet ifølge loven aflevere sin granskning af, om regeringen med et samlet klimaprogram har sandsynliggjort, at det nationale mål om en 70 procent CO2-reduktion i 2030 kan nås. Mangler planen for landbruget, bliver det svært for rådet at løse sin opgave.

Ifølge fagkundskaben vurderes der i Danmark at være godt 170.000 hektar med kulstofrige, drænede og opdyrkede lavbundsjorder, hvorfra der konstant frigives CO2, når der drives landbrug. Udtagning af disse vil alene kunne bringe Danmark tættere på klimamålet. 

Aflivningen af op mod 17 millioner Covid-19 smittede mink vil ligeledes hjælpe. Ammoniak er ikke i sig selv en drivhusgas, men fungerer alligevel indirekte som sådan. Fordampning af ammoniak fra markerne belaster nemlig miljøet med kvælstof, hvoraf en del også omdannes til lattergas. 

Danmark er pt. langt fra at opfylde EU´s reduktionsmål for ammoniak – hvis man altså ikke lige tager “udtagningen” af de 17 millioner mink med. 

Så ser regnskabet straks meget bedre ud.

7. december 2020

* Klimarådets anbefalinger

Klimarådet har netop præsenteret sine anbefalinger til fremtiden i en ny rapport. Den viser, at der er nok at tage fat på:

Det samlede dyrkede lavbundsareal i Danmark vurderes på nuværende tidspunkt til at være godt 170.000 ha. I 2018 udledte de kulstofrige lavbundsjorder ca. 4,8 mio. ton CO2e baseret på de emissionsfaktorer, der i dag anvendes til opgørelsen af Danmarks klimaregnskab over for EU og FN. 

Kulstofrige lavbundsjorde står dermed for over halvdelen af den samlede udledning, der finder sted ved dyrkningen af jorder i Danmark – selvom de blot udgør 7 pct. af landbrugsarealet.

Det åbne land i Danmark er domineret af landbrugsproduktion. Mere end halvdelen – omtrent 60 pct. – er under plov, og dyrkningen af jorden medfører årligt en udledning af drivhusgasser på ca. 9 mio. ton CO2-ækvivalenter (CO2e). 

Men der er stor forskel på de danske jorder og deres indvirkning på klimaet. Hovedparten består af mineralske jorder med lavt kulstofindhold, som ikke udleder særligt meget CO2 ved dyrkning, mens knap 7 pct. af det dyrkede areal består af kulstofrige lavbundsjorder. 

Kulstofrige lavbundsjorder er oprindeligt dannet i vådområder som moser og våde enge og har et højt indhold af kulstof fra gamle planterester. Når lavbundsjorder udtørres og iltes ved dræning og pløjning, vil kulstoffet rådne og gasse af, primært som CO2. 

Det går ganske vist meget langsommere, men svarer principielt til afbrænding af fossile brændstoffer og bidrager til at øge atmosfærens koncentration af drivhusgasser og dermed til den globale opvarmning.

Vådlægning af lavbundsjorder kan således levere et betydeligt bidrag til Danmarks klima- og miljømål. Lavbundsjordernes årlige udledninger svarer til den årlige CO2-udledning fra omtrent 1,8 mio. benzin- og dieselbiler.

Det er cirka 70 pct. af Danmarks samlede personbilpark.

7. december 2020

* Åbent brev fra Randers

Kære miljøminister Lea Wermelin,

Mandag den 10. august 2020 besøgte du Tangeværket og Tange Sø. Formålet med mødet var at drøfte fremtiden for Danmarks eneste flod og nationale vandløb, Gudenåen, herunder Tange Sø og Tangeværket. 

Vi har noteret os, at du har sagt, at der skal tages en beslutning om Gudenåens fremtid inden årets udgang. Det er vi meget positive overfor. Hvis det sker, vil du være den første miljøminister i næsten 100 år, der tør tage et ansvar i denne sag.

Vi skriver til dig for at tilkendegive vores holdning til de problemer i vandmiljøet i Gudenåen, som findes på grund af Tange Sø. 

Tange Sø er en kunstig sø, som sammen med Tangeværket forhindrer laksens naturlige vandring og gydning EU’s Vandrammedirektiv kræver, at der bliver skabt kontinuitet i de danske vandløb, og dermed også Gudenåen, inden udgangen af 2027. 

Ifølge EU’s Vandrammedirektiv, der blandt andet fastsætter rammerne for forvaltningen af de danske vandløb, skal der skabes kontinuitet i Gudenåen. Kontinuitets-begrebet dækker over, at vandføringen skal føres tilbage igennem vandløbet samt at de naturlige faldforhold og vandløbets oprindelige bredde genetableres.

Inden udgangen af 2027 skal være skabt kontinuitet, herunder fri passage, ved de danske vandløb, der er omfattet af vandområdeplanerne. Det gælder også Gudenåen. Kort sagt skal der derfor findes en løsning ved Tangeværket senest d. 22. december i år, hvor indsatserne for den sidste vandområdeplanperiode sendes i offentlig høring.

Vi står nu med en historisk grøn regering og en opmærksomhed på biodiversitet og natur, som vi aldrig har oplevet tidligere. Samtidig er det som sagt nu, at Gudenåens fremtid skal afgøres. 

Vi ønsker derfor, at man politisk går efter den bedste og mest autentiske løsning, hvor Gudenåen bliver lagt tilbage i sit oprindelige forløb, der i dag ligger skjult på bunden af Tange Sø. Der er tale om Danmarks længste vandløb og et helt unikt stykke natur med national betydning, som vi nu kan få tilbage efter over 100 år i lænker.

Regeringen har stort fokus på at omlægge områder til urørt skov. Hvis man overfører denne tænkning til vandmiljøet, har man her chancen for at omlægge den kunstigt opstemmede Tange Sø til hvad man kunne kalde ”urørt å”. Det ville give laksen, ørreden, ålen og flere andre fiskearter mulighed for vandring  og bringe Danmarks største vandløb tilbage til sin naturlige, oprindelige tilstand. 

Vi skal hermed opfordre ministeren og regeringen til at træffe den eneste rigtige beslutning, nemlig en beslutning, der sikrer en fritløbende Gudenå i den oprindelige ådal. 

Randers, den 12. november 2020

Med venlig hilsen,

• Karen Lagoni (S), medlem af Miljø- og Teknikudvalget, Randers Kommune
• Iben Sønderup (S), næstformand for Miljø- og Teknikudvalget, Randers Kommune
• Henrik Leth (S), byrådsmedlem i Randers Kommune
• Anker Boje (S), medlem af Miljø- og Teknikudvalget, Randers Kommune
  

  ---

   

* EU’s naturdirektiver 

Danmark er forpligtet til at overholde EU’s naturdirektiver, herunder Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet. 

Vandrammedirektivet trådte i kraft den 22. december 2000 og fastlægger rammerne for beskyttelsen af vandløb og søer, overgangsvande (flodmundinger, laguner o.l.), kystvande og grundvand i alle EU-lande.

Direktivet fastsætter en række miljømål og opstiller overordnede rammer for den administrative struktur for planlægning og gennemførelse af tiltag og for overvågning af vandmiljøet. 

Direktivets krav om at skabe kontinuitet i danske vandløb gælder også for Gudenåen. 

Habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer) forpligter EU’s medlemslande til at bevare udvalgte naturtyper og arter, der er karakteristiske, sjældne eller truede i EU. 

For Gudenåen gælder det, at der skal være særlig opmærksomhed på de akvatiske arter i Gudenåen, arter der er udpegningsgrundlaget i habitatområde H14 nedstrøms Tangeværket og H45 opstrøms Tangeværket. 

28. november 2020

* Miljøet og ministrene 

For nylig meddelte statsminister Mette Frederiksen (S), at Miljø- og Fødevareministeriet deles i to selvstændige ministerier. Som det var i de gode gamle dage, før miljøhaderne Anders Fog, Lars Løkke, Eva Kjer og Esben Lunde kom til.

Det bliver et Miljøministerium med den nuværende miljøminister Lea Wermelin (S) i spidsen. Og et Fødevare-, Landbrug- og Fiskeriministerium med Rasmus Prehn (S), der hermed overtager ansvaret fra abdicerede Mogens Jensen (S).

– Dansk landbrug står over for store forandringer ikke mindst på grund af den klimakrise, som verden stadig befinder sig i. Derfor har jeg besluttet, at der nu bliver et enkeltstående Miljøministerium og et enkeltstående Ministerium for Fødevarer, Fiskeri og Landbrug.

Det sagde statsministeren, da hun præsenterede de nye ministre foran Amalienborg. Og tilfredsheden blandt regeringens støttepartier var stor:

– Det er helt centralt for os, fordi Miljø- og Fødevareministeriet er dybt præget af landbrugets interesser. Det er min opfattelse, at Axelborg altid skal spørges, inden der bliver truffet væsentlige beslutninger. Derfor har vi brug for et rent Miljøministerium, der kan fokusere på det grønne, sagde SF’s miljøordfører, Carl Valentin.

Enhedslistens miljøordfører, Mai Villadsen, var ganske enig:

– Det er rigtig, rigtig godt og yderst fornuftigt, at vi kommer tilbage til før, Lars Løkke blandede landbrugspolitikken ind i miljøpolitikken. Det her vil give mere opmærksomhed til naturen og miljøet, som i den grad trænger til det, sagde hun.

28. november 2020

* Stor tilfredshed hos DN

Da Lars Løkke Rasmussen i 2015 besluttede at lægge ministerierne sammen, medførte det store protester fra Danmarks Naturfredningsforening (DN).

Dengang lød det fra den daværende præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen, at Lars Løkke Rasmussen nu “river de sidste sten af Svend Aukens livsværk ned”. Hvilket helt givet også var meningen med at afvikle det selvstændige ministerium og lade landbruget foretage en fjendtllig overtagelse af miljøet.

I dag er der da også udelt tilfredshed at spore hos landets største naturorganisation:

– Det er fornuftigt, at der er et ministerium, der tænker fuldt ud på, hvad der er bedst for miljøet. Problemet i dag er, at det der kommer frem til miljøministeren, er et kompromis mellem landbrugs- og miljøinteresser, siger direktøren i DN, Lars Midtiby.

Det er dog langt fra alle, der lige begejstrede for gen-opsplitningen. Venstres miljøordfører, Jacob Jensen, anerkender godt nok, at der har været kæmpe udfordringer i ministeriet med minksagen:

– Man kan da håbe på, at der nu kommer mere styr på tingene. Men det ændrer ikke ved, at der fagligt er en meget tæt sammenhæng mellem miljø og fødevareproduktion. Det var jo derfor, vi slog det sammen i sin tid, slutter han.

I interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer (L&F) har man mange gange bakket op om det sammenlagte og nu altså hedengangne fødevare- og miljøministerium. L&F formand Søren Søndergaard havde da også gerne set, at det var forblevet sådan:

– Som landmænd mener vi jo ikke, der er nogen modsætninger mellem miljø og det at producere fødevarer. Derfor finder vi det mest naturligt, at det hænger sammen, og vi synes, det har fungeret fint. Men når man vælger at splitte det op, så lever vi også med det, slutter Søren Søndergaard.

Den opfattelse er vi så en hel del, der ikke er enige med L&F i. Med rabiate interesseorganisationer som minkavler Merrilds eget L&F samt Bæredygtigt Landbrug er der næsten ikke andet end modsætninger mellem landbrug og miljø.

28. november 2020

* Minken og den manglende velfærd

Der tales i disse Corona-plagede tider rigtig meget om, hvor utroligt synd det er for minkavlerne, at de ikke længere må bedrive deres velorganiserede dyreplageri. Som de ellers har gjort i årtier. I lighed med svineproducenterne.

Der tales ikke helt så meget om, hvor synd det egentlig er for minkene at blive opdrættet – udelukkende for, at andre skal kunne gå i deres pels. Hvor mange lidelser de små iltre pelsdyr må igennem, før de bliver gasset og pelset og sendt til Kina. 

Der tales om muligt endnu mindre om, hvorfor Danmark mon har været den største producent af mink i hele verden. Det blev en kvindelig iværksætter, Tine Thygesen, der i Business Class på TV2 kom med det uhyre enkle, men ikke så velsete svar på dette spørgsmål:

– Fordi minkavl er forbudt i de fleste andre lande…

Ja, der er ikke meget at være stolt af her. Men kun de færreste danskere har nok været klar over de chokerende forhold, som millioner af mink i årevis har levet under herhjemme – efter fuldstændig legal dansk standard:

Trådbure på 30 x 70 centimeter giver minken en femtedel kvadratmeter, mens den i naturen boltrer sig på land og i vand på territorier á 2 kvadratkilometer. Et areal, der er 10 millioner gange større end buret. Ti millioner gange.

Min egen farfar havde en minkfarm, hvor jeg som knægt fik lov til at fodre de hidsige småfyre med halvrådden skidtfisk direkte fra havnen. Jeg husker tydeligt de tykke læderhandsker, som var fast inventar ved burene. Husker også, at de enkelte mink i hans farm havde betydeligt mere plads, end de har i vore dages pelsfabrikker.

Man forstår kun alt for godt, hvorfor de indespærrede mink flygter ved først givne lejlighed. Mink lever naturligt ved og i vandet, har en vandskyende pels og svømmehud mellem tæerne. De er fremragende svømmere, der snildt kan fange ørreder i disses rette element. Men i en moderne minkfarm kommer dyrene aldrig i nærheden af andet vand, end det de selv drikker.

Ved først givne lejlighed flygter indespærrede mink derfor ud i friheden – ud i den danske natur, hvor de kan gøre stor skade på dyre og fugle, inden de selv dør derude. De er jo ikke født eller opvokset i det fri, så de har ikke haft nogen til at lære dem at klare sig dér. 

Denne trafik slipper vi heldigvis helt for nu, hvor alle mink er aflivet – og nogle millioner gravet ned på uforsvarlig vis. Blot for at komme op igen – helt af sig selv…

28. november 2020

* Konsekvensvurdering af muslingefarme

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har langt om længe fået øjnene op for den uundgåelige forurening fra de såkaldte “miljø-muslinger” i kæmpestore flydende “Smartfarms” efter norsk forbillede. Disse har med tilskud fra både indland og udland bredt sig eksplosivt og dækker nu mange kvadratkilometer af ikke mindst Limfjorden.

Der er kommet ekstra fokus på de store muslingefarme efter den foregående regerings meget omdiskuterede “Landbrugspakke”, som i 2016 gav landbruget lov til at bruge mere gødning – med større udvaskning til havet og fjordene som følge.

Men de farme af blåmuslinger, som nu påstås at kunne rense havmiljøet for kvælstof, er måske skadelige. Sandsynligheden for, at de bidrager til iltsvind og andre skadelige effekter bør undersøges, før de udbredes yderligere, mener nu DN.

For selvom muslingerne er effektive til at filtrere og kan rense vandet for alger og partikler, så har muslingerne også andre lokale effekter. Under anlæggene sidder blåmuslingerne i unaturligt store mængder, og en tredjedel af det, de indtager og filtrerer, taber de som slam til bunden. I form af ekskrementer.

På den måde belaster de fjorden koncentreret på et meget lille sted. Iltsvind og fiskedød kan hurtigt blive en følgevirkning, og det vil DN nu have undersøgt. Man efterlyser en vurdering af konsekvenserne og en overordnet planlægning fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Det kan vi kun hilse velkommen. Og bedre sent end aldrig. Fra anden side er der nemlig i flere år blevet gjort opmærksom på det voksende problem. En typisk “Smartfarm” bruger 25 km flydende PVC rør, der syner grimt, fylder meget og blokerer for al anden brug af det pågældende vandområde.

Svenske forskere har længe advaret om forureningen fra “miljø-muslingerne”, der filtrerer næringsstoffer fra et meget stort vandområde, men afleverer deres ekskrementer på et ganske lille område under og omkring farmen. 

Typisk fjernes der kun en tredjedel af al filtreret kvælstof og fosfor ved høst af muslinger. En anden tredjedel deponeres imidlertid som ny iltforbrugende forurening under og omkring farmene. I form af ekskrementer fra muslingerne. Den sidste tredjedel sendes fordøjet tilbage i vandmassen – nu endnu mere klar til nye alger end før.

DN ønsker, at der sker en konsekvensvurdering af denne forurening, inden der gives tilladelser til yderligere muslingefarme. I dag er det Fiskeristyrelsen, som uden noget som helst kendskab til vandmiljøet uddeler tilladelser til de lokalt stærkt forurenende muslingefarme. 

Typisk til en lille håndfuld gengangere, som er bekendte af Fiskeristyrelsen. Ofte er den samme personkreds involveret i mange handler, konkurser og selskabslukninger. Ofte efter at have modtaget store tilskud til udvikling af driften. Udvikling – ikke afvikling.

21. november 2020

* Exit Mogens Jensen (S)

Mogens Jensen (S) blev den 8. minister til at forlade det skizofrene Miljø- og Fødevareministerium på bare 10 år. Det er bare ikke nemt at forene så diametralt modsatte interesseområder som landbrug og miljø, der jo trækker i hver sin retning. 

Minksagen endte som forventet af de allerfleste med at koste Mogens Jensen jobbet som fødevareminister. Han valgte at gå selv, inden han blev præsenteret for et mistillidsvotum fra regeringens støttepartier.

– Det er klart, at det er helt nødvendigt for mig at have tillid fra Folketingets partier i forhold til at udøve mit erhverv. Det er min vurdering, at jeg ikke længere har den fornødne opbakning blandt Folketingets partier, udtaler Mogens Jensen til DR.

Mogens Jensen blev udnævnt som fødevareminister, da Socialdemokratiet overtog regeringsmagten i 2019. Knap halvandet år som minister blev det således til på CV’et.

Regeringens redegørelse for forløbet omkring minksagen ventes først offentliggjort i næste uge. Støttepartierne har imidlertid fået et resumé, som de allerede har diskuteret på gruppemøder.

På et pressemøde 4. november sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at alle mink i Danmark skulle aflives. Dette med den begrundelse, at Corona-virus havde muteret i smittede mink, og at dette kunne lægge hindringer i vejen for udvikling af en effektiv vaccine mod Covid-19.

Få dage senere kom det dog frem, at der slet ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink i Danmark. Alligevel valgte regeringen at fortsætte – på en forventet efterbevilling, der imidlertid lod vente på sig.

Først mandag aften i denne uge indgik regeringen, Enhedslisten, De Radikale, SF og Alternativet en aftale, der skal sikre det nødvendige lovgrundlag til at aflive alle mink.

Statsminister Mette Frederiksen (S), har efterfølgende besluttet, at Miljø- og Fødevareministeriet splittes op. Der kommer nu et særskilt Miljøministerium, som ikke blot er et appendix til Fødevareministeriet. 

Ny fødevareminister bliver socialdemokraten Rasmus Prehn, der allerede har vist sig kampklar over for landbruget. Lea Wermelin (S) fortsætter som miljøminister – nu forhåbentlig med udvidede beføjelser.

21. november 2020

* Tyve års fødelsdag for Skjernå

Retableringen eller genslyngningen af Danmarks vandrigeste å, den vestjyske Skjernå, kan fejre sin tyve års fødselsdag her i år. 

En miljømæssig succes uden sidestykke, der startede med daværende miljøminister Christian Christensens nu udødelige ord: “Fuglene er væk. Fiskene er væk”.

Lokalt var der massiv modstand mod den tilbageføring af Skjernå i dens oprindelige tilstand, som var nødvendiggjort af Hedeselskabets regulering og afvanding. Et projekt, som via to parallelkanaler ledte alt vand og alle næringsstoffer direkte ud i den lavvandede og sårbare Ringkøbing Fjord. 

Christian Christensens efterfølger som miljøminister, Svend Auken, var så upopulær i det vestjyske, at han ikke kom der uden følge. 

Men da retableringen efter tolv lange år med jordombytning og jordkørsel i et hidtil uset omfang var fuldendt, var der ingen grænser for begejstringen. Retableringen af Danmarks vandrigeste å var en succes uden sidestykke. Dertil et internationalt tilløbsstykke. 

Netop nu kan Danmarks længste vandløb og eneste flod samtidig fejre sin 100 års fødselsdag – stadig lænket af Tangeværket og blokeret af vandkraftmagasinet Tange Sø. 

Og netop nu strammer EU’s Vandrammedirektiv fra 2000 til – med klare krav om en afklaring af Gudenåens og Tange Søs fremtid. Hele vandsystemet skal inden 2028 leve op til direktivets krav om “god økologisk tilstand”. Hvad det ikke gør i dag.

Når Tange Sø forhåbentlig snart bliver tømt, vil den gamle istidsådal være genfødt og Gudenåen atter kunne fosse frit mellem de stejle skrænter i det genskabte østjyske bakkelandskab. Det vil blive en succeshistorie på linje med retableringen af Skjernå. Blot langt lettere at implementere. Dertil et internationalt tilløbsstykke.

Det vil være et fantastisk supplement til den allerede retablerede Skjernå. Og noget af et eftermæle at sætte sig for vor nuværende miljøminister, Lea Wermelin, hvis hun lykkes med det. En chance, hun ikke må forpasse.

Det er nu, der skal skrives historie. I 100-året for Gudenåens tilfangetagelse.

21. november 2020

* Miljøminister træder i karakter

EU’s Vandrammedirektiv fra 2000 trænger sig nu for alvor på. Og det ikke blot ved Gudenåen, men også i det øvrige vandmiljø.

Med tre nye lovforslag vil miljøminister Lea Wermelin (S) derfor begrænse den fremtidige forurening fra danske havbrug. Danmark har nået grænsen for, hvor mange fisk der kan opdrættes på havet, uden det risikerer at gå ud over miljøet. Det var budskabet fra miljøminister Lea Wermelin, da hun i august sidste år sagde stop for udvidelser inden for akvakulturen.

Det var et flot kursskifte, efter at Socialdemokratiet ellers længe havde bakket op om Venstres planer om nye forurenende havbrug. Specielt måske med tanke på, at det var Lea Wermelins egen partifælle, Dan Jørgensen (S), der tilbage i 2014 selv havde lagt grunden til en udvidet akvakultur i Danmark. Uden at ane, hvad han havde gang i.

Miljøministeren holder nu, hvad hun tidligere har lovet. Det har taget tid – med Covid-19 som en af de naturlige årsager – men nu ligger de lovede lovforslag klar. Det første har overskriften: “Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Ophævelse af bestemmelser om kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)”.

Slut med at bruge “miljø-muslinger” som grundlag for at øge forureningen. I mellemtiden er det nemlig kommet frem, at muslingerne selv er en væsentlig kilde til forurening. Således deponeres der 1 ton næringsstoffer som ny forurening under farmene for hvert ton kvælstof, der høstes med muslingerne. Og det var jo ikke meningen. 

Vi kan takke vore svenske kolleger på Lunds og Stockholms Universiteter for at gøre op med muslingebranchens gamle vildfarelse og usandheder om, at muslinger renser vandet. Det gør de definitivt ikke. Den danske muslingebranche har i flere år haft held til at skjule den kendsgerning for offentligheden – så millionerne af tilskudskroner fortsat kunne flyde frit.

21. november 2020

* Samlet kontrol med havbrugene

Lea Wermelin fremsætter også et lovforslag, der vil flytte miljøkontrollen med et antal kystnære havbrug over til Miljøstyrelsen. Indtil nu har det været kommunerne, der har haft ansvaret for de kystnære havbrug. Mens Miljøstyrelsen allerede nu har kontrollen med havbrug, der er placeret længere fra land end én sømil. Hvilket er 1,852 km.

Det første har havbrugerne ikke overraskende protesteret kraftigt mod. De har nemlig haft gode år med en mangelfuld eller helt manglende kontrol med deres drift og forurening. Men miljøminister Lea Wermelin er klar i spyttet: 

– Det giver ikke mening, at tilsynet med 19 havbrug er spredt ud på otte forskellige myndigheder, der hver især skal have eksperter på området. Her kan vi bruge kræfterne bedre. 

– Ved at samle miljø- og tilsynsmyndigheden i staten samles de faglige kompetencer, hvorved den mest hensigtsmæssige udnyttelse af viden om havbrugene sikres. Initiativet vil dermed også medvirke til at sikre et mere effektivt miljøtilsyn.

Man kunne også nemt forestille sig, at den massive forurening fra det højt profilerede  “Kombi-projekt” ved i Horsens Fjord kunne have være undgået, hvis der havde været blot et minimum af ekstern kontrol i de fire år, projektet løb. Man havde da kunnet spare de 9 millioner GUDP-kroner, som projektet udløste i støtte til deltagerne.

Projektet skulle have muliggjort en forureningsfri 5-dobling af fiskeopdrættet. I stedet endte det med en politianmeldelse og krav om konfiskation af en fortjeneste på 190 millioner kroner. Penge, der ifølge politiet var tjent på en 4-dobling af den tilladte forurening. Uden nogen form for kontrol overhovedet.

Vi kan derfor kun hilse de nye lovforslag fra miljøminister Lea Wermelin velkommen. Dem har der været brug for længe.

Befriende, at Danmark igen har fået en miljøminister!

21. november 2020

* Med NASF i Nortdatlanten

North Atlantic Salmon Fund (NASF), som sikrer midler til opkøb af nordatlantiske lakserettigheder, har netop været på en vigtig rundtur til to af de vigtigste strategiske partnere – Grønland og Færøerne.

På Grønland mødtes repræsentanter for NASF med partnere fra den grønlandske fangerorganisation KNAPK. Rejsens formål var at diskutere den netop afsluttede laksesæson i grønlandske farvande. Den begyndte 1. september og varede til den 20. september, og den samlede grønlandske kvote lød på 15,7 tons. Årets laksesæson var kortet ned til tre uger i år mod syv uger sidste år.

I skrivende stund venter vi stadig på årets fangstresultat.

NASF’s succeshistorie startede på Færøerne, hvor det i 1991 lykkedes den nu afdøde islænding Orri Vigfusson at lave en opkøbsaftale med de færøske laksefiskere, hvis laksefiskeri på åbent hav pludselig truede den islandske laksebestand og dermed det lukrative sportsfiskeri på vulkanøen.

I år kunne NASF så skrive under på en ny aftale med Felagid Laksaskip, som er sammenslutningen af laksefiskere på Færøerne. Den nye aftale varer ti år og indeholder en 3-årig afvikling af udbetalingerne. Efter de første tre år har færingerne lovet at afholde sig fra yderligere laksefiskeri og en eventuel genåbning af højsøfiskeriet.

Den nye aftale med Færøerne markerer således 30 år med en fremsynet fiskeriforvaltning. En opkøbsordning, der har sikret overlevelsen for mange tusinde atlanterhavslaks og sikret deres tilbagevenden til fødeelve på ikke blot Island, men også i Canada og Norge med flere andre lakseførende lande i Nordatlanten.

Hvis du vil vide mere om North Atlantic Salmon Fund og dens utrættelige arbejde med at redde laksen i Nordatlanten, så læs den spændende historie om fonden og dens ophavsmand i artiklen her:

North Atlantic Salmon Fund

14. november 2020

* – Hanherred eller Wuhan Herred?

– That’s the question i disse Covid-19 tider, hvor danske mink nu har overtaget en del af smittespredningen og samtidig bidraget med nye mutationer, der kan bringe udviklingen af en effektiv vaccine i fare.

Ib Ravn, der til daglig er associeret professor ved Aarhus Universitet, gør sig på sin Facebook-profil følgende overvejelser:

– Selvfølgelig er det tragisk for alle nordenfjords, og vi andre skal jo hjælpe vore medborgere med den “nedslående” fremtid til et nyt levebrød. 

Men er hele miseren ikke en mink med en vognstang om, at den idé med at spærre tusindvis af dyr inde i bittesmå bure ikke holder, hverken hvad angår dyrevelfærd, bæredygtighed eller virussikkerhed?  

Det næste vi skal overveje er svineproduktionen, som os, der køber mad hver dag, har et kæmpe ansvar for. Er det rimeligt vi æder kød fremstillet under kz-lignende forhold, der meget vel kan fungere som udklækninganstalt for den næste pandemi?

Hvornår bryder de skrøbelige “økosystemer” i næsten hermetisk tillukkede svinestalde sammen og lækker dødsensfarlige vira ud i samfundet?

Så vidt Ib Ravn. Kloge ord om syge produktionsformer, man kan blive dårlig af bare at tænke på. Produktionsformer, der burde høre en fjern fortid til. Det ser da også ud til, at i hvert fald minkavlen afvikler sig selv.

Men svinene bliver sværere at få has på. De er både flere, større og dyrere. Der skal nok endnu en pandemi til, førend vore folkevalgte politikere ser skriften på væggen og bliver sig deres ansvar bevidst.

14. november 2020

* En rigtig dårlig forretning

Danske Bank har tidligere udtalt, at mange minkavlere ikke ville overleve ét år mere med de nuværende priser på minkskind, som i løbet af de sidste 5 år er faldet massivt. Dels på grund af manglende efterspørgsel på naturpels, der ikke er politisk korrekt længere. Dels på grund af en stærkt øget kinesisk hjemmeproduktion. 

Dansk minkavl har haft gyldne år med stor indtjening. Men det er nu fortid.  I 2015 eksporterede vi ifølge Danmarks Statistik for 11 mia. kroner minkpels, mens eksporten i 2019 var nede på 5 mia. kroner. Danske minkavlere havde i gennemsnit et underskud på 0,7 mio. kroner i 2019. 

Det skal derfor blive interessant at følge, om det ender med kompensation eller ekspropriation. For mange minkavlere vil begge dele være en rigtig god mulighed for at slippe helskindet ud af den gæld, de har oparbejdet de seneste år. I 2019 kom den enkelte danske minkavler som nævnt ud med et underskud på 700.000 kroner i snit. Ingen af dem havde overskud. Enkelte gik endda konkurs.

Den nuværende bragesnak om fremtiden for dansk minkavl minder på mange måder om den pågående udtagning og braklægning af uproduktiv landbrugsjord. Primært i afvandede vådområder. Her drejer det sig jo heller ikke om hverken klima eller miljø, som det jo retteligen burde. 

Det drejer sig naturligvis udelukkende om at få flest mulige kroner ud af det. 

14. november 2020

* Mink og ammoniak

Der har ikke været talt så meget om minkavlens massive udledning af ammoniak. I hvert fald ikke før nu.  

Nu viser det sig nemlig, at den pågående aflivning af næsten 17 millioner mink vil være yderst gavnlig for luftkvaliteten specielt og miljøet generelt i Danmark. Det er forskere fra såvel Aarhus som Københavns Universiteter enige om.

Ammoniakudledning fra de åbne minkfarme skader nemlig for det første den natur, der ligger i umiddelbar nærhed af farmene. Og for det andet bidrager udledningen også til luftforurening og er derved medvirkende årsag til over 4.000 for tidlige dødsfald i Danmark hvert år. Dette ifølge Miljøstyrelsen.

En nedlukning af minkproduktionen vil således give den ammoniakfølsomme natur et betydeligt løft. Ikke mindst truede orkideer og følsomme lobeliasøer i sandede næringsfattige områder vil nyde godt af mindre ammoniak i luft og nedbør. 

Men ikke nok med det. Faktisk betyder aflivningen af alle mink, at Danmark med ét slag vil kunne leve op til EU-kravet om at nedbringe ammoniakudledningen fra landbruget med 24 procent. Noget, som vi fra dansk side ellers ville have haft meget svært ved at leve op til.

Flere af landets førende eksperter vurderer således, at regeringens beslutning om at aflive alle danske mink alene vil være nok til at bringe ammoniakudledningen tilstrækkeligt ned fra 2021.

Og nok derfor var man fra mange sider overraskende villige til at ofre og afvikle minkproduktionen. De blev ofret, så resten af landbruget kan forurene videre. Men skal nu kompenseres med milliarder af skattekroner. Vi ved samtidig, at enkelte minkavlere allerede er søgt udenlands – blandt andet til Grækenland.

Spørgsmålet er naturligvis, om erhvervet så opstår igen herhjemme. Hvis man altså valgte at spare livet for et lille fåtal avlsdyr – godt 50.000 har været nævnt. Men det er nok de færreste, der har fantasi til at forestille sig, at dansk minkavl nogensinde vil nå samme absurde omfang som inden Coronaen. 

Med 17 millioner mink i de åbne trådbure er dansk minkavl nemlig storleverandør af både ammoniak og Covid-19. Godt, vi slap af med dem.

14. november 2020

* Gambler med folkesundheden

Dagbladet Politiken har netop afsløret, at Fødevarestyrelsen fra juni til september i år bevidst nedtonede risikoen for, at mink smitter mennesker med Corona. 

Det har fået såvel eksperter som regeringens støtteparti Enhedslisten til at lange hårdt ud efter styrelsen for uansvarlig omgang med folkesundheden. 

Professor i klinisk mikrobiologi ved SDU, Hans Jørn Kolmos, advarer om, at styrelsens nedtoning kan have betydet, at smitten er steget mere end nødvendigt:

– Det er et problem, fordi det kan betyde, at hverken almindelige borgere, minkfarmere eller andre myndigheder er klar over, hvor stor risikoen er, når de skal forholde sig til faren for smitte, siger han til Politiken.

I 2015 eksporterede vi ifølge Danmarks Statistik for 11 mia. kroner minkpels, mens eksporten i 2019 var nede på 5 mia. kroner. Danske minkavlere havde i gennemsnit et underskud på 0,7 mio. kroner i 2019. 

Så det er en branche, der allerede var i fuld gang med at aflive sig selv, inden Corona-virus kom til. En branche, der har haft sin tid, men som tiden er løbet fra. Og en branche, for hvem en total nedlukning kunne redde dem ud af gældsfælden.

Set i dette lys er det komplet uforståeligt, at regeringen længe har holdt hånden over en allerede hensygnende branche. At man på denne måde har gamblet med befolkningens helbred. 

En medvirkende årsag hertil har givet været, at formanden for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, jo selv er minkavler. 

14. november 2020

* Jyske mink og smittede østarbejdere

Hvis du har undret dig over den Covid-19, der med lynets hast har bredt sig til jyske minkfarme og mennesker med, så har Dagbladet Børsen nu en rigtig god forklaring.

For mens Danmark i foråret var hermetisk nedlukket og vi danskere skulle vaske hænder, afspritte alting, holde afstand til hinanden og bære mundbind, da væltede det ind med østarbejdere – helt uden kontrol med, om de var smittede eller ej.

Det ungarske luftfartsselskab Wizz Air havde således fire ugentlige ruter ind og ud af Billund. Maskinerne var fyldt med østarbejdere til danske slagterier, gartnerier – og minkfarme. Især sidstnævne benyttede sig af den billige østeuropæiske arbejdskraft.

Man hentede på denne måde tusinder af medarbejdere fra smitteplagede lande i Østeuropa – uden den mindste kontrol med, om de var smittet med Covid-19. Utroligt, at det kunne lade sig gøre. Til sidst blev Martin Merrild – der er formand for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer og minkavler – da også selv ramt af Coronaen. Det samme gjorde dyrene i hans vestjyske minkfarm.

Inden da havde minkavler Merrild flere gange besøgt Christiansborg for at sikre den fortsat billige arbejdskraft til produktionen. Han udgjorde dermed en potentiel smittekilde for det Folketing, der nu også er ramt af Covid-19.

England har netop lukket helt for indrejse fra Danmark. Man frygter her, at den muterede danske minkstamme af Covid-19 virus skal lægge hindringer i vejen for udviklingen af en effektiv vaccine, man i flere måneder har arbejdet med at udvikle.

Meget tyder på, at fødevareminister Mogens Jensen (S) har ventet alt, alt for længe med at få aflivet samtlige danske mink, så man kan stoppe smitten. Måske den danske udgave allerede er i Østeuropa. Den såkaldte “Cluster 5”.

Vi går sandelig en spændende fremtid i møde.

7. november 2020

* Miljøstyrelsen så stort på EU-krav til pesticider

I flere år har danske kommuner givet vandværker dispensationer til at overskride grænseværdier for pesticider. Dette på trods af, at dispensationerne siden 2013 har været i klar modstrid med EU’s Drikkevandsdirektiv.

EU-Kommissionen har gentagne gange henvendt sig til Miljøstyrelsen, men styrelsen har ikke reageret. Styrelsen har heller ikke informeret kommunerne om, at de givne dispensationer var i strid med EU-reglerne.

Miljøminister Lea Wermelin (S) kalder Miljøstyrelsens håndtering dybt kritisabel:

– Der er også behov for, at vi får kigget på de gældende dispensationer. Dem, der er ulovlige, bør stoppes. Der skal være tryghed og tillid omkring drikkevandet.

Ifølge pressemeddelelsen har Miljøstyrelsen deltaget i flere møder med EU-Kommissionen. Her har kommissionen forklaret, hvordan reglerne skal forstås. Den viden er imidlertid ikke blevet bragt videre, og derfor vil ministeren nu kræve en redegørelse fra Miljøstyrelsen:

– Det er helt ubegribeligt for mig, hvordan den her praksis har kunnet fortsætte i så mange år. Der er behov for at få ryddet op med det samme.

– Jeg vil bede Miljøstyrelsen om en redegørelse for forløbet, og for at der ikke er blevet reageret, når de har kendt til de korrekte regler og er blevet informeret om det fra EU-Kommissionen.

Allerede i december sidste år modtog Miljøstyrelsen stærk kritik fra Rigsrevisionen for sin håndtering af dispensationer. Dengang handlede det om tilladelser til brug af pesticider, der enten var forbudt eller endnu ikke godkendt. Ministeren har derfor bedt Kammeradvokaten om nu at kulegrave hele drikkevandsområdet. 

Miljøstyrelsen har samtidig oplyst kommunerne om, at de givne dispensationerne ikke er i overensstemmelse med reglerne i EU-direktivet. Direktør for Miljøstyrelsen Lars Hindkjær har ingen kommentarer.

Desværre endnu et eksempel på, hvordan Miljøstyrelsen bevidst er blevet nedprioriteret i den foregående borgerlige regerings tid. Mange af styrelsens dygtige fagfolk forlod dengang den synkende skude i tide.

7. november 2020

* Ulovlig fiskeforretning lukket ved Skjern

Fødevarestyrelsen har netop udsendt en pressemeddelelse om, at man har lukket en ulovlig fiskeforretning ved Skjern. Virksomheden var ikke tilmeldt Fødevarestyrelsens kontrol, og ejerens håndtering af fisk er sket under meget uhygiejniske forhold. Pressemedelelsen lyder således:

“En mand fra Skjern har i flere år drevet uregistreret fiskevirksomhed fra sin private bolig på Ånumvej 142 ved Skjern. Det har Fødevarestyrelsens Rejsehold og Fiskeristyrelsen konstateret under et uanmeldt besøg på adressen, hvor medarbejderne bl.a. fandt et stort lager af ferske og frosne fisk samt spiseklare ørreder og ål fra røgeovn.

Fødevarestyrelsen har lukket virksomheden som følge af meget uhygiejniske forhold og manglende skadedyrssikring. Køleskabe og frysere var beskidte, der var katte og killinger overalt i faciliteterne og støv, samt skidt, blodrester og spindelvæv på de synlige overflader. På gulvet i et skur havde ejeren lagt ferske ørreder til saltning uden tildækning, og han opbevarerede færdigpakkede varmrøgede ørreder og ål i et beskidt køleskab.

Ejeren har solgt fisk fra sin ejendom og leveret varer ud til sine kunder med en grøn Toyota pick-up-bil med åbent lad. Ejeren har fortalt Fødevarestyrelsen, at han vil tage kontakt til sine kunder og giv dem besked om at kassere købte varer.

Fødevarestyrelsen har nu destrueret virksomhedens lager, og ejeren har fået bøder for sundhedsfarlig håndtering af spiseklare fødevarer under meget uhygiejniske forhold. Forbrugere, der har købt fisk af ejeren fra adressen eller modtaget varer fra den grønne pick-up-ladvogn bør smide dem ud, lyder det fra Fødevarestyrelsens Rejsehold.

Et anonymt tip har ført både Fødevarestyrelsen og Fiskeristyrelsen på sporet af den ulovlige fiskevirksomhed. Ifølge ejeren er fladfisk og ål fanget fra jolle med egne ruser og garn, men han har ikke fisketegn og er ikke registreret som erhvervsfisker i Fiskeristyrelsen. Ørreder stammer ifølge ejeren fra et dambrug.”

Citat slut. 

Den nu lukkede fiskeforretning lå som oplyst af Fødevarestyrelsen på Ånumvej 142 ved Skjern. Flere kilder på egnen fortæller, at indehaveren lokalt er en kendt lystfisker, der tidligere har været ansat på Dansk Center for Vildlaks (DCV).

Der forestår nu et større opklaringsarbejde med at finde ud af, hvorfra de solgte fisk stammede. Og der vanker en bøde til lovbryderen.

7. november 2020

* På stemmefiskeri i Florida

Presselogen på TV2 News diskuterede søndag formiddag, om det nu også var rigtigt af amerikanske TV-stationer at lukke ned for præsident Trump’s kritik af den pågående valghandling. For åben skærm. Det mente paneldeltagerne ikke.

Det er rigtig trist, at en sådan nedlukning overhovedet kunne komme på tale. Men de amerikanske TV-stationer havde forberedt sig på muligheden. Det er ret utænkeligt, at noget sådan skulle eller kunne ske i dagens Danmark. Men som en god amerikansk ven så rigtigt påpeger, så foregår dette valg i USA og ikke i Danmark. 

Med stærkt ophidsede og svært bevæbnede republikanske vælgere på gaderne – iført angrebsvåben og skudsikre veste som vist på TV – var det rigtigt af de amerikanske medier at lukke ned for præsident Trump’s såen tvivl om valget. Ja, det var det eneste rigtige at gøre.

Alt andet ville være at hælde benzin på gløderne til det bål, der allerede var tændt. Med åbenlys risiko for, at demonstrationerne kunne komme ud af kontrol. Og at nogle demonstranter i værste fald ville gribe til de våben, de havde med.

Min fiskeven bor i Florida, hvor Trump jo også residerer. Han er grundigt træt af både amerikanske og udenlandske mediers dækning af valget:

– Så vent dog med at konkludere nogetsomhelst, før alle stemmer er talt op, sukker han. Og det kan jeg kun give ham ret i.

Jeg besøgte selv USA for første gang i 1976. Da jeg kom tilbage til Danmark – med den værste jetlag nogensinde – spurgte min mor mig, hvordan USA havde været for et ungt (20) menneske med et åbent sind. Jeg kunne hurtigt sammenfatte mine friske indtryk med ordene, at “USA indeholder alt det bedste i verden. Og alt det værste”. 

Det citerede hun mig efterfølgende for mange gange siden, når USA var på tapetet og i medierne. Og desværre er det ikke blevet mindre rigtigt i de snart 50 år, der er gået siden da. Det viser det nuværende præsidentvalg til fulde.

7. november 2020

* DHI på banen igen

Dansk Hydraulisk Institut (DHI) har netop vundet konkurrencen om den habitatvurdering af danske havbrug, som Miljøstyrelsen har sat i udbud. Formedelst 21 millioner kroner.

Selvsamme DHI, som under Esben Lunde Larsen (V) udpegede nye egnede områder til forurenende havbrug i et i forvejen forurenet Kattegat, skal nu vurdere de eksisterende havbrugs mulige skadevirkning på miljøet. Blandt andet dem, der ligger i eller støder op til beskyttede Natura 2000-områder.

Det var også DHI, der via sindrige strømningsmodeller frikendte landbruget for at have skadet vandmiljøet nævneværdigt efter udledning af 3.000 tons aktiv gødning ved havnebranden i Fredericia. 

Meget gunstige vind- og strømforhold var forklaringen på, at der ifølge DHI ikke var sket nogen skade på vandmiljøet. Trods en udledning, der udgjorde hele 5% af den samlede årlige danske udledning af kvælstof. På én gang. Og på én dag. 

Endelig var DHI også partner i det højt profilerede KOMBI-projekt ved Horsens Fjord. Et projekt, der udløste knap 9 millioner i GUDP-støtte. Et projekt, der ifølge Miljøstyrelsen skulle muliggøre en 5-dobling af fiskeproduktionen – uden nogen merforurening. 

Men et projekt, som senere endte med, at en af projektdeltagerne blev politianmeldt for at have forurenet op mod fire gange mere, end der var miljøtilladelse til. Med efterfølgende polititiltale og krav om konfiskation af 190 millioner ulovligt tjente kroner. 

Så DHI ved om nogen noget om forurening af de indre danske farvande. Og så har DHI netop protesteret til Miljøstyrelsen over, at denne har givet aktindsigt i, hvilke danske havbrug DHI tidligere har rådgivet. Hvad hemmeligt der så end måtte være i dette.

Der er tale om en aktindsigt søgt af miljømediet Kaninen Katrine fra Endelave.

7. november 2020

* Tag din Nokia med til Månen

Når NASA som planlagt vender tilbage til Månen engang i 2024, vil organisationen have en effektiv og pålidelig måde, hvorpå astronauterne kan kommunikere med hinanden.

NASA har nemlig henvendt sig til mobilpioneren Nokia for at få hjælp. Det amerikanske rumagentur besluttede for nylig, at det vil give Nokia 14,1 millioner dollar i finansiering til at opbygge et 4G LTE-mobilnetværk på Månens overflade.

NASA’s administrator James Reuter sagde til United Press, at mobile tjenester på Månen kunne muliggøre en smidig kommunikation mellem kommende bosteder på Månen og astronauterne, når disse udforsker dens overflade.  Det kunne også give agenturet en lettere måde at kommunikere med rumfartøjerne på.  

– Med NASA-finansiering vil Nokia se på, hvordan jordbaseret teknologi kan modificeres til Månens miljø for at understøtte pålidelig højhastighedskommunikation, sagde han.

Kontrakten er en del af 370 millioner dollar i ny Artemis-finansiering, som NASA annonceredefor nylig. Mange af pengene gik til virksomheder som SpaceX og United Launch Alliance.

Det kan lyde vildt, men det er ikke Nokias første forsøg på at bringe 4G LTE til månen.  Tilbage i 2018 samarbejdede virksomheden med det tyske rumfartsfirma PTScientists og det britiske luftfartsselskab Vodafone om en mission for at vende tilbage til stedet for Apollo 17 landingen.  

Som en del af projektet havde Nokia og Vodafone planlagt at bygge et månebaseret LTE-netværk, der ville have sendt HD-video fra Månen til os her på Jorden, men projektet kom desværre aldrig fra start.

Nu ser det altså ud til at skulle lykkes. Synd blot, at de gæve astronauter må nøjes med 4G på Månen, når vi andre forlængst er gået over til 5G her på Jorden…

28. oktober 2020

* Skæv fordeling af EU-milliarderne

Landbruget er et af de områder, der fylder allermest på EU’s budgetter. Støtten til landbruget fylder nemlig omkring en tredjedel af EU’s samlede milliardbudget.

Den fremtidige fordeling af de mange støttemidler er nu ved at blive ændret og har længe været genstand for en intens debat. Dele af Europa-Parlamentet har i de aktuelle forhandlinger kæmpet for at få indført et loft over, hvor meget en enkelt landmand kan få. Alt for mange milliarder går nemlig til alt for få og store landmænd, mener de.

Men det er en dårlig idé, mener fødevare- og fiskeriminister Mogens Jensen (S):

– Det giver ingen mening, når der er så store forskelle, som der er, på landbrugenes størrelse. Jeg har den tilgang, at det ikke er EU, der skal træffe de beslutninger om, hvordan man fordeler. Det må være op til de enkelte lande, siger Mogens Jensen. Han peger på, at et dansk landbrug i gennemsnit er på 68 hektar, mens et landbrug i Rumænien blot er på 4 hektar.

Tanken med loftet var at sætte en grænse for, hvor meget en landmand maksimalt kan få i støtte. De penge, som overskrider loftet, skulle så gå til andre landmænd i samme medlemsland. EU-Kommissionen havde foreslået 100.000 euro som grænse og en reduktion begyndende fra 60.000 euro.

– Godsejere, mangemillionærer og store industrielle landbrug modtager hvert år millioner af skattekroner i støtte, mens små og mindre landbrug må se langt efter støtte. Det er ganske enkelt ikke retfærdigt, siger Nikolaj Villumsen, som er medlem af EU-Parlamentet for Enhedslisten.

2018-tal fra EU-Kommissionen viser, at 20 procent af landmændene modtager omkring 80 procent af den samlede støtte. I 2020 fordeles 445 milliarder EU-kroner i landbrugsstøtte. Den nye landbrugsreform, som skal erstatte den gamle, ventes at træde i kraft den 1. januar 2023.

På grund af kornmangel ophævede EU i 2007 den såkaldte braklægningsordning. På kort tid pløjede danske landmænd over 100.000 hektar braklagt jord op på ny.

Nu skal ploven gemmes væk igen og jorden atter braklægges.

Denne gang på grund af klimaet.

28. oktober 2020

* Det ser sort ud…

Sidste års udledning af kvælstof til det danske vandmiljø var hele 72.000 tons. Det var en stigning på 22.000 tons i forhold til 2018 og den højeste udledning siden 2008. 

De store regnmængder har givet en del af skylden – øgede gødningsmængder fra den foregående regerings Landbrugspakke ligeså. Danmark er nu længere fra at opfylde målene i EU’s Vandrammedirektiv fra 2020, end vi længe har været.

Landbrugets udledning af kvælstof, der er skyld i iltsvind i de danske farvande, steg i 2019 til niveauer, der ikke er set i mere end et årti. På en nylig konference fremlagde forskere fra Aarhus Universitet en foreløbig opgørelse, der viser, at udledningen af kvælstof til vandmiljøet var 72.000 tons. Altså en stigning på 22.000 tons i forhold til 2018 og den højeste udledning siden 2008.

Hovedparten af stigningen skyldes den megen regn i 2019. Den vasker kvælstof ud af jorden og videre til åerne, hvorfra det bliver ført ud i fjord og hav. Derfor korrigerer forskerne for mængden af nedbør, og den korrigerede udledning lander ifølge de foreløbige opgørelser på 59.000 tons. Det er en stigning på 4.000 tons i forhold til 2018 og lige akkurat den højeste udledning i 12 år.

Landbruget står for 90 procent af de menneskeskabte udledninger af kvælstof. Kvælstof får algerne i hav og fjord til at blomstre op. Når de dør, synker de til bunds, hvor de bliver nedbrudt af bakterier under forbrug af ilt. Jo flere alger desto større iltforbrug.

I værste fald kan der opstå iltsvind, som resulterer i fiskedød og i ekstreme tilfælde bundvendinger. Svovlbakterierne efterlader et hvidt lag på bunden, som populært kaldes et liglagen. Under det er bunden kulsort og iltfri.

Slipper giftig svovlbrinte op fra dette lag, dør alt højere liv i området.

28. oktober 2020

* Mindre ammoniak fra landbruget

Et ekspertudvalg er kommet frem til en række forslag, der kan reducere ammoniak-udledningen, som skader både miljø og mennesker.

Der bliver nu sat ekstra ind for at nedbringe ammoniakforureningen, som er et problem for både folkesundheden og for biodiversiteten. Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Ammoniak bidrager til luftforurening, som blandt andet øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og luftvejslidelser. Desuden gør ammoniak det svært for sjældne plantearter som liden klokke og orkideer at overleve i naturen.

Derfor nedsatte miljøminister Lea Wermelin tilbage i januar et ekspertudvalg til at se på tiltag til at reducere ammoniakudledningen. Udvalget er nu klar med en række tiltag.

”Ammoniak-udledning er et problem i forhold til luftforurening, som et stort antal danskere bliver syge af hvert år. Derudover kan ammoniakforurening være skyld i, at sjældne planterarter uddør. 

Derfor skal landbrugets udledning af ammoniak være mindre. Vi har sat et ambitiøst mål i Danmark, som regeringen er opsat på at nå, så jeg er glad for de konkrete forslag fra ekspertudvalget. 

Jeg vil nu drøfte forslagene med Folketingets partier, så vi kan gennemføre tiltag, der giver renere luft og bedre biodiversitet,” slutter Lea Wermelin.

28. oktober 2020

* 94 procent af al ammoniak…

Danmark har forpligtet sig til at reducere sin ammoniakudledning med 24 procent i 2020 i forhold til 2005. Dette for at leve op til EU’s såkaldte NEC-direktiv. 

94 procent af ammoniakudledningen kommer i dag fra landbruget. Omkring halvdelen stammer fra landbrugsjorde, mens den anden halvdel bliver udledt fra stalde og gylletanke.

Regeringen vil inddrage nedbringelsen af ammoniak-udledningen i det kommende arbejde med  at gøre landbruget grønnere og mere klimavenligt:

”Jeg tror på, at vi med udvalgets rapport i hånden kan finde løsninger, der kan få udledningen ned og bringe Danmark i mål med ammoniak på kort tid. Landmændene har allerede gjort meget, men der er et stykke vej op til vores ambitiøse og nødvendige mål. 

Nu har vi forslagene fra udvalget, som skal drøftes politisk, og jeg vil også sammen med landbruget se på, om vi allerede nu kan gennemføre nogle af forslagene i fællesskab,” siger miljøminister Lea Wermelin.

NEC-udvalget

Det såkaldte NEC-udvalg består af repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, SEGES, Dansk Agroindustri og Aarhus Universitet. Deres faglige udredninger tæller blandt andet:

• Krav om hyppig udmugning hos mink og høns.
• Frivillige aftaler om mindre råprotein i foder til slagtesvin og malkekvæg.
• Øget anvendelse af teltoverdækning af gyllebeholdere.
• En måneds forlængelse af perioden, hvor det som udgangspunkt er forbudt at udbringe flydende husdyrgødning.

28. oktober 2020

* En kvinde taler ud

Og nej. Det er ikke endnu en krænkersag, der her er tale om. Men nogle gange skal der bare en kvinde til for at skære igennem debatten og sige sandheden.

Denne gang blev det iværksætter Tine Thygesen, som forleden gjorde det i Business Class på TV2 News. Adspurgt om, hvorfor lille Danmark i dag er verdens største producent af mink, svarede hun kort og kontant:

“Fordi minkavl er forbudt i de fleste andre lande.”

Primært af dyreetiske årsager. Hvor svært kan det lige være at forstå den sammenhæng? Åbenbart så svært, at der skulle en kvinde til udefra for at forklare den undrende omverden den enkle logik bag dansk minkavls internationale “succes”.

Danmark er i sandhed et bondesamfund, hvor produktion og eksport altid kommer før folkesundhed. Blandt andet derfor trækkes vi jo i dag med multiresistente MRSA-bakterier fra svineavlen. De har kostet samfundet millioner af kroner – og indtil flere menneskeliv.

Og nu florerer Covid-19 så på flere og flere danske minkfarme, hvor over en million af de små pelsdyr må lade livet. Smittede såvel som ikke-smittede.

Luk dog det skidt og lad os komme på omgangshøjde med andre lande, som for længst har forbudt denne produktion.

Og lad os samtidig glæde os over, at det blev endnu en kvinde, der ryddede op efter en håndfuld borgerlige mænd med Venstre i spidsen.

Dem, der ville belaste Kattegat med endnu flere forurenende havbrug, men som netop er blevet stoppet af tre nye lovforslag fra miljøminister Lea Wermelin (S).

21. oktober 2020

* En krænker krydser sit spor

Og jo. Det er endnu en krænkersag, der her er tale om. Den har blot rødder længere tilbage og et helt andet sted end de seneste krænkersager.

Vi skal helt tilbage til den forrige regering og dennes minister Esben Lunde Larsen (V). Han havde ladet sig lokke af havbrugernes sirenesang om millionstore indtægter og mirakuløse miljømuslinger. Godt hjulpet af partifællen Jacob Jensen (V), der sågar havde en lønnet bestyrelsespost i Musholm Havbrug.

“Det grønne borgerlige alternativ”, som Det Konservative Folkeparti selv kaldte sig, valgte dengang ikke at lade partiets miljøordfører, Mette Abildgaard, tage sig af det danske havmiljøs fremtid. Hun havde udtalt sig lidt for miljøvenligt i sagen om regeringens Landbrugspakke, der jo som bekendt var helt og aldeles baseret på usandheder, skjulte kendsgerninger og ren ønsketænkning.

Så i stedet valgte de Konservative at overlade havmiljøet og havbrugene til partiets nyeste og mest “grønne” medlem, fødevareordfører Orla Østerby (K).

Han bakkede nemlig hellere end gerne op om miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens (V) lovforslag, der ville give de tre danske havbrugsfamilier og det japansk-ejede Musholm A/S mulighed for at etablere nye havbrug i Kattegat samt udvide eksisterende havbrug – mod at lave muslingefarme, der på forunderlig vis skulle trylle de mange tons udledt kvælstof fra havbrugene væk.

Opgaven klarede Orla Østerby på slap line. Under det vigtige samråd i Miljø- og fødevareudvalget holdt han et belærende foredrag, hvor han gav udtryk for, at burørreder opfører sig som vildtlevende ørreder, der svømmer op i åer og vandløb og lægger deres æg, hvorefter den nye generation selv svømmer ud i det store hav.

Inspirationen havde han åbenbart hentet fra det storforurenende japanske havbrug Musholm: 

“Den her virksomhed har ørreder, det er ørrederproduktion, vi snakker om. Denne ørredproduktion starter på land, og når der går noget tid og ørrederne bliver store nok, så går de selv ud i havet, og de har så en produktion ude i havet i de her net, man nu har dem i”.

Sådan lød det friskt og overbevisende, men altså totalt misforstået eller i hvert fald misinformeret fra Orla Østerby.

21. oktober 2020

* Kulsort Konservativ tågesnak

Den grønne Østerby havde dog forstået, at lovforslaget gik ud på, at de forurenende havbrugsejere skulle fjerne kvælstof. Han troede imidlertid, at det var snegle og ikke muslinger, der skulle udføre tryllenummeret:

“Det, der er det store problem, får jeg at vide, er, at de sætter også nogle foranstaltninger ud på de her områder for at få fat i det her kvælstof. Problemet er kulturen her, der er så lidt kvælstof, at størrelsen på de her produkter, de bliver ikke særligt store. Men de har udviklet, og de har anlæg ude i havet nu. Det kan man komme ud og se, hvis det her udvalg har lyst til det.

De stiller net op på nogle rør, der flyder i havet, og deres kulturer er bare, at sneglene her er langt, langt mindre end de er i Skive Fjord. Og hvad er så problemet her? Jo problemet er, at der ikke er kvælstof nok. Kvælstofniveauet er meget lavt, hvorimod der i Skive Fjord, som vi nok allesammen ved, har haft høje koncentrater af det her….” 

Citat slut. Rablende kulsort tågesnak fra en nygrøn Orla Østerby, som blandede alt sammen, der overhovedet kunne blandes sammen – om fisk, havbrug og muslinger. Vi kunne således uden videre omsvøb konkludere, at Orla Østerby (K) var en total ignorant, hvad havbrug og fiskeopdræt angik.

Nysgerrige kunne efterfølgende se og høre Orla Østerby brillere med sin store viden på Folketingets TV. Det er i Samrådet om Lov L111 om Marine virkemidler på kortlink.dk/q3hv 

“L 111 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse” blev herefter vedtaget. For stemte 81 (S, DF, V, LA og KF), imod stemte 22 (EL, ALT, RV og SF)

---

Lovforslaget skaber mulighed for at godkende etablering af nye havbrug eller udvidelse af eksisterende havbrug, hvor ansøgning om miljøgodkendelse ellers måtte afslås under henvisning til lovgivning om vandplanlægning eller havstrategi.

Lovforslaget skaber hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at fastsætte regler om, at havbrug kan godkendes med vilkår om kompenserende marine virkemidler. Lovforslaget udmønter en del af aftalen mellem den tidligere regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en fødevare- og landbrugspakke fra 22. december 2015 og den efterfølgende indgåede aftale af 30. juni 2016 »Dansk akvakultur i vækst«.

Lovforslaget trådte i kraft 1. juli 2017.

---

* Krænket af en kompenserende musling

Hermed var løbet kørt og loven om kompenserende marine virkemidler (muslinger) vedtaget. Måske var jeg lidt forud for min tid. I hvert fald følte jeg mig dengang virkelig krænket:

– Af en inkompetent eller misinformeret konservativ politiker, der af ren uvidenhed eller mangel på interesse gav vennerne i en stærkt forurenende havbrugsbranche carte blanche til øget forurening af det Kattegat, der i forvejen gispede efter vejret – efter år med forurening, iltsvind, bundvendinger og fiskedød. 

– Af en politiker fra et Konservativt Folkeparti, som foregav at være “Blå Bloks Grønne Stemme”. Fra et parti, som imidlertid gav pokker i miljøet, da Venstre-regeringen pludselig lokkede med ministerposter, ministerbiler, ministerpensioner, magt og indflydelse.

Først da viste de Konservative deres sande ansigt, og dengang følte jeg mig virkelig krænket af deres kollektive politiske hykleri. Personificeret af Orla Østerbye, som siden og nu senest er dukket op i medierne igen. Han havde nemlig i mellemtiden formået at krænke en kvindelig partifælle så meget, at hun gik til pressen med det.

Og det i en sådan grad, at det Konservative Folkeparti selv måtte udsende en pressemeddelelse om det. Heller ikke denne gang af hensyn til miljøet, der ikke har spillet nogen reel rolle hos de Konservative siden Connie Hedegaard. Men af hensyn til et forulempet og krænket kvindeligt partimedlem.

Mai Mercado (C) slog hårdt ned på krænkeren. Nu er Orla Østerbye så frataget samtlige sine mange ordførerskaber: Landbrug og Fødevarer; Energi og Forsyning; Landdistrikter og Småøer samt Kommunal, Kirke og Idræt.

Så der bliver nok at se til for Orla Østerbys relativt få partifæller, der nu skal løfte hans ordførerskaber. Læs hele historien her på Altinget:

https://www.altinget.dk/artikel/k-politiker-faar-frataget-ordfoererskaber-efter-graenseoverskridende-adfaerd

21. oktober 2020

* Rackelhanens fader har forladt os

Den svenske fluefisker, fluebinder og stangbygger Kenneth Boström er gået til de evige Fiskevande. 

Han var et både hyggeligt og spændende menneske med en innovativ tilgang til tingene. Dertil en af foregangsmændene for det moderne skandinaviske fluefiskeri, som han var med til at give en egen identitet:

Kenneth var medstifter af tidsskriftet “Flugfiske i Norden”, hvor jeg mødte ham første gang ved det stiftende møde i nordjyske Hvilsom. 

Kenneth Boström var et priviligeret menneske. Arvtager til en gammel familievirksomhed, som han valgte at afhænde, så han kunne følge sin eneste sande kærlighed: Fluefiskeriet. I hjemlandet Sverige såvel som i det store udland.

Han blev fader til syntetfluen “Rackelhanen”, som vel var den første helskandinaviske moderne flue. Som kunne og kan fiskes både vådt og tørt. Og som gav mig min første kildeørred i den lille sydsvenske Stensjöån.

Og så byggede Kenneth Boström sære lange fluestænger i kombineret splitcane og kulfiber. Stænger så lange, at de kunne holde fluelinen fri af vandet, når han vadede dybt. 

Kenneth var nemlig længere end de fleste og kunne derfor vade dybere end stort set alle andre. Jeg kunne i hvert fald ikke følge med og så aldrig andre, der kunne. Der var en sand dødsforagt over ham, når han lagde fra land.

Nu kan Kenneth Boström så gå på vandet helt uden sine ekstralange waders. Han er savnet både i vandet og ved vandet.

Æret være hans minde.

21. oktober 2020

* Flere “Skjulte penge”

I sin anmeldelse af bogen “Skjulte penge” fra 2016 skriver Dagbladet Information blandt meget andet, at ikke mindst forbrugerordfører Karin Gaardsted fra Socialdemokraterne har udvist stor interesse for de små pelsklædte dyr, som udgør kernen i firmaet Kopenhagen Fur’s aktiviteter:

---

“Ifølge bogen, som er skrevet af de politiske journalister Chris Kjær Jessen fra Berlingske og Carl Emil Arnfred fra Jyllands-Posten, er hun en af de politikere, som ser ud til at have deltaget i flest af Kopenhagen Furs arrangementer.

I 2014 talte hun ved virksomhedens generalforsamling.

»I har stor opbakning på Christiansborg, og det har I på tværs af partier. Det så man sidst ved den store modeuge, hvor der stort set ikke var folk på Christiansborg. De var til modeshow,« udtalte hun ifølge bogen.

Da hun året før var i Kina, gæstede hun en stor radiostation for at fortælle om mink, besøgte et indkøbscenter, der solgte pels, dømte i en skønhedskonkurrence og traf en stribe kinesiske politikere. Samtidig fik hun et af sine største ønsker opfyldt – at se den kinesiske mur.

Turen var betalt af Kopenhagen Fur.”

---

Andelsselskabet Kopenhagen Fur tegnede sig dengang for omkring en tredjedel af Danmarks samlede eksport til Kina, og selskabet sad samtidig på 60 procent af verdensmarkedet. 

Såvidt de tilsyneladende meget nære relationer mellem visse medlemmer af Socialdemokratiet og den dengang (2016) meget lukrative minkavlerbranche. Relationer, der meget vel kan have fået partifællen og fødevareminister Mogens Jensen (S) til at tøve lidt og vente længere med aflivningen af smittede mink, end godt var.

I det hele taget er “Skjulte penge” en meget læseværdig og bekymrende bog om, hvordan demokratiet undermineres af de mange skjulte penge og frynsegoder, der er i omløb inde på Christiansborg.

21. oktober 2020

* – Er Covid-19 den nye MRSA?

Skiftende regeringer lod den multiresistente svinebakterie MRSA blomstre af hensyn til svineeksporten. Det har kostet flere menneskeliv. 

Fødevareminister Mogens Jensen (S) har været tilsvarende længe om at slå ned på Corona-smittede nordjyske mink tilbage i juni måned. Det kostede også menneskeliv – på nordjyske plejehjem. 

I bogen “Skjulte penge” kan man læse, at netop Socialdemokratiet har tætte relationer til pelsbranchen. Ikke mindst den tidligere forbrugerordfører Karin Gaardsted (S) har gjort et stort stykke arbejde for dank pelsavl – og sig selv. Mere herom senere.

Så måske derfor Mogens Jensen (S) har været lidt sent ude med de nordjyske mink. Han kommer jo også selv fra Mors i Limfjorden, hvor man ikke kun dyrker svin i tusindvis. Men også mink i masser. 

Lad os under alle omstændigheder håbe på, at muteret virus fra de smittede mink ikke når at bringe en kommende Covid-19 vaccine i fare. Hvis virus når at mutere så meget, at en ny vaccine ikke længere virker. Det er en reel risiko, som dagbladet Information har bragt flere artikler om. 

Nogle gange skal der bare en skarpsynet kvinde til for at skære igennem debatten og sige sandheden. Denne gang iværksætteren Tine Thygesen i gårsdagens Business Class på TV2 News.

Adspurgt om, hvorfor Danmark i dag er verdens største producent af mink, svarede Thygesen kort og kontant:

“Fordi minkavl er forbudt i de fleste andre lande.”

Primært af dyreetiske årsager. Danmark er i sandhed et bondesamfund. Hvad vi jo godt vidste. Blandt andet derfor trækkes vi i dag med MRSA-bakterier fra svineavlen. Multiresistente svinebakterier, der koster det danske sundhedsvæsen millioner kroner. Og den danske befolkning flere menneskeliv. 

Og ny senest har tyske forskere så peget på risikoen for en ny pandemi, opstået i de tæt pakkede svinestalde, hvor virus har perfekte betingelser for at mutere til varianter, der kan angribe mennesker.

14. oktober 2020

* Great Barrier Reef halveret

Australiens Great Barrier Reef, verdens største koralrev, har mistet over halvdelen af sine koraller siden 1995. Det skriver BBC.

Samtidig frygter forskere, at en øget blegning af korallerne påvirker deres mulighed for at komme sig negativt. Rekordhøje temperaturer, som forårsagede stor blegning i 2016 og 2017, påvirker fortsat korallerne i dag.

Disse hændelser betyder, at der i dag er færre små koraller på vej og færre voksne koraller, der kan formere sig. En ond spiral er i gang, fortæller Terry Hughes, der er professor i koralstudier ved James Cook University i Australien.

– Det betyder, at overlevelsesevnen i koralrevet, dets mulighed for at komme sig oven på store blegninger, er blevet bragt i fare.

– Vi troede engang, at Great Barrier Reef var beskyttet på grund af dets størrelse. Men vores seneste resultater viser, at selv verdens største og relativt velbeskyttede koralrev nu er i forfald, siger Terry Hughes.

Blegning af korallerne indtræffer, når korallerne oplever stress fra omgivelserne.Det kan eksempelvis skyldes højere vandtemperaturer, som får korallerne til at skille sig af med de mikroskopiske, fotosyntetiske alger, der giver dem deres farve.

Blegning i år har forårsaget mest skade i revets sydlige område. Revet oplevede markant blegning i marts. Det er den tredje større blegning på fem år.

Koralrev indeholder sammen med regnskove den største artsdiversitet – altså flest forskellige dyre- og plantearter.

14. oktober 2020

* Det danske Nordsøolie-eventyr smuldrer

Det store franske olieselskab Total trak sig forleden fra den danske nordsøolie. Total har mistet tålmodigheden med den danske regering og trækker sin ansøgning om ny efterforskning og udvinding. Klimaminister Dan Jørgensen indkalder nu til politiske forhandlinger, der formentlig vil ende med afblæsning af udbudsrunden

Den franske tilbagetrækning betyder dog ikke stop for den igangværende olie- og gasproduktion i den danske del af Nordsøen. Men den betyder noget nær farvel til forestillingen om at udvide og forlænge efterforskning og produktion i Nordsøen til efter 2050.

Det er i hvert fald, hvad de fleste betragter som konsekvensen af franske Totals nylige beslutning om at trække sig fra den ottende udbudsrunde i Nordsøen. I en situation, hvor det globale oliemarked er præget af recession, prisfald og stor usikkerhed har det franske Total nu mistet tålmodigheden med den danske regering. Som nu i mere end et år har overvejet en kommende udbudsrunde.

– Beslutningen om at trække ansøgningen fra udbudsrunden afspejler et behov for klarhed omkring store investeringer, som har indflydelse på vores langsigtede planlægning.

Sagt af Ole Hansen, der er ansvarlig for udvikling af Totals danske olieaktiviteter.

14. oktober 2020

* Katten om den varme grød 

At der foregår et politisk spil mellem Danske Regioner og Regeringen, kan ingen vist længere være tvivl om.

Regeringen arbejder som en hest for at få udskudt en oprensning af de ti generationsforureninger til næste valgperiode – i samme stil som den tidligere regering gjorde det, i sidste valgperiode. 

Det er min opfattelse, at De Danske Regioner nu spiller med på Regeringens skuespil. De forsøger i samme omgang at få flyttet nogle anlægsudgifter (2.7 mia. kr.) over i puljen for evige driftsudgifter. 

Er der noget, politikere er på vagt over for, så er det driftsudgifter. De er ikke til at slippe af med igen. Det er væsentlig mere spiseligt for politikerne at sluge en anlægsudgift (en éngangs udgift). 

Jeg vil derfor gøre opmærksom på følgende punkter, som bør tages i betragtning – gerne så hurtig som mulig – så regionernes udspil ikke kommer til at fremstå useriøse og hæmme en saglig debat i Folketinget. 

Ingen ved i dag, hvor meget sand/jord der skal renses, og i hvilken grad det skal renses. Derfor kan man ikke forlange, at Krüger og Fortum skal komme med en reel pris. 

Debatten om regionernes drift og anlæg hører ikke hjemme i debatten om generationsforureninger. Den skal aftales i regionernes budgetforhandlinger med staten, på et andet tidspunkt. 

Drop endelig Rønland. Den er og bliver ikke færdig-undersøgt de første ti år, med den fart der er på nu.  Tag den ud af ligningen og spar/udskyd en udgift på 1.000.000.000 kr. ca. 40% af de samlede udgifter.   

I stedet bør der foretages en ”katastrofe-behandling” på Rønland – som man gjorde med Høfde 42 depotet i 2006. Sæt en spunsvæg ud til Limfjorden, så man kan stoppe udsivningen.  

Rønland er med sine 137 hektar. en så stor forurening, at end ikke Regionen kan overskue den, på nuværende tidspunkt.  

Der står på grunden (Rønland) i dag, en stor kemifabrik med op til 1.000 arbejdere, som man ikke ønsker at forstyrre.  

Grundvandet på halvøen Rønland er ikke okkerfarvet eller grumset, som de fleste andre steder. Nej, det er sort som tjære af fortidens hæmningsløse deponeringer i de 1.370.000 m2 sandede jorde ud til Limfjorden.  

* Destillations Remanens

Jeg syntes, at I politikere skal lægge mærke til følgende: At alle de undersøgelser, der er foretaget på Rønland, er fortaget af Cheminova selv i samarbejde med deres konsulentfirma, Miljøstyrelsen. Regionen har først overtaget opgaven med overvågning fra Miljøstyrelsen i 2016.  

Det er jo ikke lang tid siden (2018), at vi fandt yderligere 40.000 tons såkaldt “destillations remanens” på Rønland Øst, som Cheminova og Miljøstyrelsen havde ”glemt” at indberette og oplyse offentligheden om. 

Stop derfor udsivningen og gem den en tid. Den indeholder sin egen miljøgyser og vil forbavse og forskrække de kommende generationer, når de tager hul på den opgave. 

Gå derimod i gang med de tre forureninger, som er klar: Høfde 42 depotet/Den gl. Fabriksgrund og Kjærgaard Klitplantage. 

Politikerne trækker tiden – uden noget fagligt grundlag. Sidste år var det flere pædagoger i børnehaver, der blev undskyldningen for ikke at rydde op. I år bliver det klima og Corona.  

Der vil altid være et flertal i Folketinget for, at udskyde en oprensning af de 10 generationsforureninger. De store forureninger er nemlig demografisk placeret, hvor de er, for at gøre det lettere og mere smertefrit (vælgermæssigt), når der skal træffes negative beslutninge, omkring de store forureninger. 

Det er vores lod. Men lad henrettelsen foregå hurtig og smertefrit.

Med venlig hilsen,

Bjarne Hansen – Vesterhavsgade 5 – 7680 Thyborøn 

Info: “Destillations remanens” er betegnelsen for den ikke-fordampede rest fra en destillationsproces. Altså fast eller flydende affaldsmateriale, der efterfølgende skal deponeres.

---

* Tørre Corona-tal, der tæller

Følelser er svære at håndtere. Officielle tal er lidt nemmere at have med at gøre:

I Danmark har vi pt. 665 Corona-dødsfald ud af en befolkning på 5,822 millioner. 

En dødelighed på 0,00011.

I USA har de pt. 218.000 Corona-dødsfald ud af en befolkning på 328,3 millioner. 

En dødelighed på 0,00066.

De tørre tal viser således, at Corona-dødeligheden i Trump’s USA er seks (6) gange højere end i Frederiksens Danmark.

Årsag og virkning kan man så diskutere herfra, og til Solen brænder ud.

De tørre tal derimod ikke.

---

* Iltsvindet breder sig

Det går rigtig skidt med det danske vandmiljø. Års fremgang er vendt til tilbagegang med Landbrugspakken og dens øgede udledning af specielt kvælstof. I de seneste 12 år har iltsvind kun én gang før ramt et tilsvarende stort område i september.

Den inddæmmede Hjarbæk Fjord, som afvander til Limfjorden, er blandt andet hårdt ramt af et voldsomt iltsvind med frigivelse af dræbende svovlbrinte. Næringsstoffer fra primært det omgivende landbrug kombineret med svag vind og høje vandtemperaturer har givet optimale vilkår for iltsvind overalt i de indre danske farvande.

Iltsvindets udbredelse er den seneste måned vokset med over 1.000 kvadratkilometer, så det samlede areal med iltsvind nu dækker 4.400 kvadratkilometer. Der var kraftigt iltsvind i knap 30 procent af dette område. Det viser den seneste iltsvindsrapport, som Aarhus Universitet har lavet på baggrund af Miljøstyrelsens målinger i perioden 20. august til 23. september.

De hårdest ramte områder var Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt med tilhørende sydøstjyske fjorde samt Det Sydfynske Øhav. Adskillige steder blev der registreret iltfrie forhold i bundvandet og frigivelse af den giftige gas svovlbrinte. Flere steder er der målt nærmest iltfrie forhold fra bunden og 20-25 m op i vandsøjlen.

Det er rigtig meget og en udvikling i den helt forkerte retning.

7. oktober 2020

---

* Største udbredelse i 12 år

Årsagen til den store udbredelse af årets iltsvind er ifølge Miljøstyrelsen, at temperaturen i bundvandet er relativt høj for årstiden, og at vinden i perioden har været ret svag.

De høje temperaturer øger omsætningen af døde alger og dermed iltforbruget. Den svage vind fremmer lagdelingen af vandsøjlen og begrænser samtidig tilførslen af friskt, iltet vand fra overfladen til bunden. Udbredt iltsvind forudsætter desuden en forudgående stor tilførsel af næringsstoffer.

Iltsvindet har fået en større udbredelse og intensitet i Aarhus Bugt, det nordlige Bælthav, Lillebælt og de sydøstjyske fjorde samt Storebælt, Smålandsfarvandet og det sydlige Kattegat. På flere lokaliteter var der frigivelse af den giftige gas svovlbrinte fra bunden, hvilket dræber alt levende.

Der var udbredt et overvejende kraftigt iltsvind i et sammenhængende område fra det sydlige Lillebælt helt ned i bunden af Kiel Bugt og fra Femern Bælt til bunden af Lübeck Bugt. I enkelte områder er der dog sket en forbedring af iltforholdene. Det gælder blandt andet i Limfjorden, Mariager Fjord og Ringsgaardbassinet i Det Sydfynske Øhav.

Iltsvindets udbredelse i september 2020 var på niveau med udbredelsen i september 2016 og gennemsnittet for september 1989-2009. Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande i september var godt 30 procent større end i august og godt 150 procent større end på samme tidspunkt sidste år.

Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande udgjorde knap 4.400 km2 midt i september. Midt i august var tallet 3.300 km2. Sidst i juli var knap 800 km2 ramt af iltsvind. Der er således lang vej til opfyldelsen af kravene om en “god økologisk tilstand” i EU’s Vandrammedirektiv fra 2000.

Ulovlig forurening fra Hjarnø Havbrug i Lillebælt, gødningskatastrofen fra havnebranden i Fredericia specielt samt Landbrugspakken fra den forrige regering generelt har ikke gjort vejen kortere.

7. oktober 2020

* Braklagt – for anden gang…

Landbrugets udledninger af drivhusgasser er ikke faldet siden 2005, og med utilstrækkelige CO2-reduktioner i andre sektorer peger pilen nu på bønderne:

De kulstofrige lavbundsjorder skal hurtigst muligt ud af drift.

Det er to skridt frem og to tilbage. I årene efter 1992 blev omkring 150.000 hektar dansk landbrugsjord nemlig taget ud af drift. Det skete som led i EU’s braklægningsordning, søsat på grund af den tids voksende kornlagre i Europa.

Braklægningen var ikke en miljøordning, men mange steder var det de dårlige jorde, herunder kulstofrige lavbundsjorder, der blev braklagt og forvandlet til natur. Områder, der i forvejen ofte var drænet, da de ellers ikke kunne dyrkes. Braklægningen betød blandt andet reducerede CO2-udledninger fra disse jorde. Samt et tiltrængt pusterum til den hårdt pressede danske natur.

I 2007 ophævede EU imidlertid og desværre braklægningsordningen. Kornlagrene var i mellemtiden skrumpet ind, og på kort tid pløjede danske landmænd derfor mere end 100.000 hektar braklagt jord op igen-igen, så den kunne dyrkes. Ellers kunne de ikke hæve fortsat støtte. En på den tid endnu ikke påagtet klimagevinst forsvandt med denne gendyrkning af de braklagte arealer.

Nu skal landmændene så til at gentage øvelsen. De skal atter udtage store arealer af produktion – denne gang netop af hensyn til klimaet. Ikke af hensyn til natur eller miljø. Og det vil ske i kapløb med tiden, hvis det skal være med til at sikre det danske mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030.

Det bliver ikke nemt at nå.

7. oktober 2020

* Havplan uden plan for miljøet

For fire år siden vedtog Folketinget – under den daværende borgerlige regering – at der skulle udarbejdes en Havplan for udnyttelsen af de danske farvande. En plan, som skal træde i kraft 31. marts 2021. 

Den nuværende socialdemokratiske regering har bebudet politiske forhandlinger om planen, før den sendes i offentlig høring til november. Alligevel har partierne i Folketinget endnu ikke modtaget en linje om planen på skrift, og flere af dem tvivler derfor på, at tidsplanen kan holde.

Samtidig er de grønne organisationer bekymrede for, at den nye Havplan – som de har fået den beskrevet på nogle møder, senest i august – vil have et alt for stort fokus på vækst alene og alt for lidt på natur. Dette selv om udgangspunktet ifølge loven om Havplanen er, at den skal være miljømæssigt bæredygtig.

– Forslaget lægger op til udviklingszoner for forskellige erhvervsformål. Jeg spurgte, om der ikke skulle være udviklingszoner for naturbeskyttelse, men det skulle der ikke, siger biolog Knud Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening om mødet i august.

I WWF Verdensnaturfonden efterlyser Thomas Kirk Sørensen, der er leder af havsektionen, en samlet analyse af presset på havmiljøet og dermed havets økologiske bæreevne. Det mener han ganske naturligt burde lægges til grund for havplanen.

Det var reelt Troels Lund Poulsen (V), som stod bag kun at indkalde industrien til at komme med indspark til Havplanen. Grønne organisationer og alle andre med interesse for havets arealer og tilstand blev bevidst holdt uden for. Vi må derfor konkludere, at forskellen er ens, om det så var Lund eller Lunde, der stod ved roret.

Stor ros derfor til organisationen Bæredygtig Kystkultur for at have samlet vores østjyske kystkommuner, så disse kan komme med et samlet indspark til planen. De vil ikke holdes udenfor længere, når deres egne havområder skal udnyttes til samfundsnyttige formål.

Eller udbyttes af privatøkonomiske interesser. Ikke et ord om havbrug eller miljømuslinger her. Men det er ikke mindst dem, det drejer sig om.

7. oktober 2020

* Mælk på flaske – direkte til døren

Hvis man som jeg er gammel nok, da vil man kunne huske de gode gamle dage, hvor den nymalkede mælk blev afhentet i junger hos den lokale landmand og derfra kørt til det lokale mejeri. Hvor man selv hver morgen tog mælken ind, som den hjemlige mælkemand havde stillet uden for døren – i flaske med kapsel af metalfolie på. 

Om vinteren måtte vi ind imellem dele mælken med de gråspurve og musvitter, som kom først. De lærte nemlig hurtigt at pikke hul i kapslerne, så de kunne komme til fløden øverst oppe. Noget tyder på, at de gode gamle dage kan være på vej tilbage:

Flere britiske forbrugere valgte nemlig under forårets Corona-nedlukning at få mælken bragt direkte til døren. Den fornødne infrastruktur hertil er der nemlig stadig mange steder i England og Skotland. Den traditionelle britiske mælkemand, som leverer mælk på flasker direkte til forbrugeren, fik derfor travlt under forårets nedlukning af England. Efterspørgslen efter mælk leveret til døren steg betydeligt.

Før nedlukningen fik 527.000 britere leveret mælk til døren, og da efterspørgslen var størst, steg tallet til 716.000. Hvor det før Covid-19 primært var ældre borgere, som fik mælken leveret direkte til døren, blev der under nedlukningen registreret en markant stigning blandt yngre borgere og børnefamilier.

Ifølge en britisk Gallup-måling valgte 70 procent at få mælk leveret direkte til døren for at støtte den lokale handel under krisen. 54 procent valgte hjemmelevering, fordi det var lettere end selv at skulle ud i det smitteramte engelske samfund og handle ind.

Hjemmeleveringerne faldt dog noget efter ophævelsen af de første restriktioner. Alligevel håber de britiske mælkemænd på, at en del af den øgede efterspørgsel kan bevares fremover. Man håber blandt andet på, at de yngre forbrugeres syn på klima og bæredygtighed vil få dem til også fremover at vælge mælk leveret i flasker på biler, der kører på strøm.

Mælk leveret i flaske direkte ved døren koster nemlig mere end mælk hentet i karton i det lokale supermarked.

7. oktober 2020