Forfatterarkiv: Steen

Humminbird

Højteknologiske amerikanske ekkolodder, som har taget alverdens lystfiskere og ikke mindst fisk med storm. Humminbird fylder 25 i år!

De fleste småbådsfiskere i Danmark kender til de grå Humminbird ekkolodder med den karakteristiske gule kant. Mange småbåde leveres idag som færdige pakkeløsninger med motor og et af de små Humminbird lodder monteret.

De færreste ved dog, at samme Humminbird idag er USA’s største producent af ekkolodder – store som små, enkle som avancerede. At Huminbird idag ejes af Teleflex koncernen – dem med styringen – og at man allerede i 1986 kunne sende ekkolod nummer 1 million ud på verdensmarkedet!

Det er også de færreste, som ved, at Humminbird faktisk var først med mange af de features, som idag er standard på avancerede lodder.

USA’s største producent

Det er altså en af giganterne inden for marin elektronik, vi her har med at gøre. Et firma ved navn Techsonic, som fra den spæde start i en baghave i Eufaula, Alabama i 1972 satsede 100% på at fremstille og udvikle ekkolodder udelukkende til sportsfiskere.

Hvor andre af verdens store producenter er gået fra avanceret udstyr beregnet på skibsfart og erhvervsfiskeri og så over til lystsejlads, som kræver enklere modeller, dér har Humminbird altid satset på lystfiskeriet.

Det har resulteret i lodder, som på én gang er avancerede og meget lette at betjene. Humminbird’s filosofi er, at lodderne skal kunne det hele, men alligevel kun have et fåtal knapper til betjeningen. Selv de mest avancerede af Humminbird’s nye lodder kan derfor klare sig med seks knapper – de små endda med kun fem.

Filosofien er, at enhver skal kunne bruge lodderne uden først at have nærlæst manualen!

Humminbird “firsts”

Vi er på besøg hos OTG CANI Sport i Randers, som har stået for import, salg og service af Humminbird’s produkter i efterhånden mange år.

Kundeservicechef Peter Sonne, der har en fortid i svagstrøm ved Århus Teknikum, fortæller om den nye serie på syv ekkolodder, som Humminbird har lanceret her i 1997. Det gør han ikke uden en god del begejstring i stemmen!

“The New Wave of Wide” er sloganet, de nye produkter lanceres under. Betegnelsen henviser til den brede LCD skærm, som Humminbird var først ude med – så langt tilbage som i 1985. Det var netop de første “Wide” modeller, der fik fabrikationen til at runde den første million lodder året efter.

I 1987 markerede Humminbird sig igen med noget nyt, nemlig modellen “LCR 4ID”. Den udmærkede sig ved at være det første ekkolod nogensinde, som med en klar rød farve markerede fisk på skærmen – og gik som varmt brød i USA. I perioder måtte man skrives op på venteliste for at få fingre i dette revolutionerende lod. Siden da er FishID som bekendt gået hen og blevet standard på noget nær alle ekkolodder.

Men udviklingen stod ikke stille. I 1990 kunne Humminbird derfor præsentere markedets første ekkolod – “Dimension 3D 120” – som viste bunden under båden tredimensionelt, i 3D. Et gennembrud, der gav lystfiskerne helt nye muligheder og helt nye informationer.

Ikke mindst trolling-fiskerne havde og har stadig megen glæde af 3D-muligheden. Modsat 2D gør 3D-lodder det nemlig muligt at følge skrænter og banker helt nøjagtigt. Man kender ikke kun den aktuelle dybde – man ved også, hvor på skrænten man befinder sig.

Teleflex tager styringen!

Det var således et velrenommeret og højteknologisk firma, som i 1991 entrerede med Teleflex koncernen fra staten Pennsylvania. Begge var jo inden for den marine branche, så et nært samarbejde var naturligt.

I 1993 overtog så Teleflex hele styringen (!) og ejerskabet af Techsonic og dermed Humminbird. Det fejredes med en helt ny serie af “Wide” ekkolodder, der bød på raffinerede features såsom dobbeltstråle-transducer og snaplås-montering. Sidstnævnte sikrer markedets letteste og mest smertefri montering og demontering af loddet.

Til sikkerheden hører, at alle Humminbird lodder – også de største – er 100% vandtætte. De flyder endda, hvis de skulle falde i vandet!

I 1997 markeredes 25 års fødselsdagen så med lanceringen af de mest avancerede ekkolodder, som Humminbird nogensinde har fremstillet – under sloganet “The New Wave of Wide”.

Den nye serie tæller syv modeller – fra den lille “One Hundred” med 100 vertikale pixels til de store “Paramount” modeller, der blandt meget andet byder på 240 vertikale pixels, 4 gråtoner og en 3D-version.

De tre største modeller har karakteristiske blå markeringsfarver i stedet for gule og er i lighed med de bedste Macintosh computere forsynet med en kraftig 32-bits Motorola processor, der kan håndtere de mange, mange informationer, som hele tiden hentes op fra dybet!

Nye transducere

De to mindste modeller i den nye “Wide” serie er forsynet med den velkendte “Single-beam” transducer. De større modeller er i stedet udstyret med den nyudviklede “Tri-beam” transducer, som giver et helt nyt overblik på almindelige 2D-lodder.

Den nye transducer har hele tre stråler, som dækker hinanden og tilsammen rækker hele 90 grader. Det giver mulighed for – via ny avanceret software – at vise fisk under og til siden for båden. Med tre forskellige symboler, så man ikke er i tvivl om, hvad der svømmer hvor!

I den allermest avancerede ende finder vi den store “Six-beam” transducer, som gør det muligt at gengive et tredimensionalt billede af bunden. Kombinerer man denne feature med de fire gråtoner på det nye STN display, kan man for alvor hente vigtige og brugbare oplysninger frem fra verden under vandoverfladen!

 

Peter Sonne fortæller, at ikke mindst de fire gråtoner giver helt nye muligheder for at skelne skidt fra kanel – eller rettere: fisk fra ikke-fangbare genstande! Ikke mindst når der fiskes på torskebuler, er gråtonerne guld værd.

Her hjælper også den nye feature “TruZoom”, der ikke blot forstørrer et givet område på skærmen, men også præsenterer flere detaljer i forstørrelsen. Forstørrelsen med TruZoom sker nemlig både lodret og vandret, hvilket sjældent er tilfældet på andre lodder. En firkant på skærmbilledet markerer tydeligt, hvilket område der zoomes ind på.

Der er således al mulig grund til at ønske Humminbird tillykke med de første 25 år på markedet!

© 1998 Steen Ulnits

 

Örnvik og Mercury

– en stærk kombination af svensk håndværk og amerikansk teknologi!

I november ’96 var vi i Varberg, Sverige for at teste nye modeller fra svenske Örnvik og amerikanske Mercury. I den beskyttede naturhavn inde bag klipperne lå funklende nye både og motorer og skinnede om kap med den lave vintersol

ornvik

Der var frit slag – og benzin ad libitum! Svenskerne havde rigget en lang række både op med de bedst egnede motorer. Der var alt – lige fra den “lille” Örnvik 441 CLX monteret en 40 HK Mercury til den store Örnvik 610 MC med en 3 liters Mercruiser indenbords motor på 145 HK.

Der var dog én bestemt båd/motor konstellation, som bjergtog os alle – undertegnede lystfisker ikke mindst. Det var Örnviks 485 CLX, som da også er konstrueret specielt med henblik på sportsfiskeri af legendariske John Lindblom. Det er en åben båd med bred styrekonsol og dobbelt motorbeslag. Tanken er naturligvis, at man monterer dels en stor motor til de lange stræk og dels en lille motor til trolling.

Udviklingen har dog overhalet denne kombination indenom – i form af moderne 4-taktere, som klarer både de lange stræk på kort tid og mange timers uafbrudt trolling i lav fart. Sodede tændrør og forsagere er en saga blot her på tærskelen til år 2000!

50 tyste heste

485’eren var derfor monteret med Mercurys nye 4-takter på 50 HK – en kæmpe udviklet i nært samarbejde med japanske Yamaha, der jo tidligere var fælles med Mercury om Mariner’s store motorprogram.

Det var en ganske forunderlig oplevelse at sejle med denne tyste kæmpe. Den startede i første hug hver gang – og helt uden at støje. Flere gange måtte jeg kigge bagud for at se, om motoren var gået i stå. Næh, det var den ikke – det viste kølevandsstrålen tydeligt!

Motoren hverken larmer eller ryster i tomgang – en ren fornøjelse for både trolling-fiskeren selv og miljøet. Dels er det rart at kunne nyde naturen uden larm i ørerne og olierøg i næsen. For slet ikke at tale om de sparede penge på benzinkontoen. Og dels profiterer miljøet jo tilsvarende af den kendsgerning, at 4-taktere kun bruger omtrent halvt så meget benzin under fiskeriet som tilsvarende 2-taktere.

Det stærkt reducerede benzinforbrug er noget, der helt sikkert vil få stigende betydning i årene fremover. Faktisk kunne man vel gå så vidt som til at fraråde købet af nye 2-taktere – i hvert fald i de større klasser.

Men tilbage til båden – til 485 CLX’eren med 50 4-taktende heste på hækken. Er man i tvivl om, hvorvidt motoren overhovedet kører i tomgang, så fortæller et lille vip med gashåndtaget det modsatte! Nærmest uden at anstrenge sig løfter den bådens knap 400 kg ud af vandet og op at plane. Topfart er mere end 30 knob, hvilket burde være ikke bare nok, men mere end rigeligt for de fleste fiskere!

I det hele taget er indtrykket en motor, som virkelig har magt over tingene – en motor, der indgyder stor tiltro og masser af tryghed.

5 meter søstærk båd

485 CLX er som sagt udviklet specielt med henblik på sportsfiskeri, hvilket dog på ingen måde udelukker eksempelvis vandski og dykning. Båden er superstabil – med kun én mand yderst i den ene side krænger den ikke mærkbart – og til fiskeri er den helt perfekt.

Den integrerede styrekonsol er bred – den dækker to tredjedele af bådens bredde, hvilket giver masser af plads til instrumenter og et enkelt stuverum til søkort, solbriller og lignende. Log og omdrejningstæller er standard.

En god ting ved den brede styrekonsol er fodstøtten, som vi virkelig havde glæde af under prøvesejladsen, der foregik i høj sø. Umiddelbart uden for havneindløbet til Varberg presses bølgerne sammen af klipperne og bliver korte, men høje. Disse bølger strøg vi på med krum hals, så båden gik helt fri af den ene bølge og hamrede ned på den næste.

485’eren klarede sig overbevisende – backslidede elegant baglæns ned ad bølgen, indtil propellen atter fik fat og skubbede på igen. Sådan ville jeg aldrig have behandlet min egen båd – den var da også kæntret – men her var vi jo for virkelig at teste bådene. Og under sådanne forhold viste fodstøtten under styrekonsollen sig virkelig at være guld værd. Så havde man noget at stemme imod, når båden ramlede ned på vandet igen!

Båden klarer sig således i langt værre vejr, end man nogensinde vil gå ud i med fiskestangen. Og i magsvejr er den en drøm at sejle med og færdes i. Man kan nemlig bevæge sig frit og ubesværet rundt i det store cockpit, der naturligvis er selvlænsende – endda med en praktisk returventil, som sikrer, at vandet ikke løber den forkerte vej i hård sø.

Masser af plads

Men ikke nok med det. Fire store og aflåselige stuverum giver plads til alt det grej, man altid slæber med sig på fisketur. Under agtertoften ligger naturligvis batteri og benzintank (fast tank kan installeres), mens et bundt stænger fint stuves af vejen i et dejligt langt rum i bagbords side.

Rustfrit søgelænder giver en dejlig tryghed og er ideelt til montering af stangholdere.

Faktisk er der kun én negativ ting at bemærke om denne båd/motor kombination. Det er prisen, som primært skyldes den dyre, men dårende dejlige 4-takter. Power Trim er naturligvis standard!

Data:
Vægt u/motor 390 kg
Bredde 1,88 m
Længde 4,85 m

© 1998 Steen Ulnits

Örnvik 490 Cabin

Små kabinebåde er blevet det helt store hit blandt ikke mindst trolling-fiskere. Vi har testet en spændende nyskabelse fra svenske Örnvik!

Der blæste en frisk vind over Randers Fjord den lørdag. Jeg havde aftalt stævnemøde med Jan Sabro Hansen, der var den lykkelige indehaver af landets indtil da eneste eksemplar af den splinternyeÖrnvik 490 Cabin – en kabinebåd, der på flere måder adskiller sig fra markedets konkurrerende modeller.490_cabin

Båden er 490 cm lang og 185 cm bred. Vægten er 420 kg. Det specielle ved denne båd er skroget, som ikke er af den gængse “V” type. I stedet har man konstrueret en skrogform, der er lige egnet for planende som halvplanende sejlads. En skrogform, der ikke kræver lige så mange hestekræfter som en dyb “V” bund.

Har man ikke brug for at sejle langt og hurtigt, rækker det således fint med 10 HK på hækken. Og skal man til havs efter storfisken, går båden fint og hurtigt med 40 HK i stedet. Med tre mand i båden kunne Merc’ens 40 heste fint få båden op af vandet!

Massiv køl

En anden rar ting ved 490’erens skrog er den massive køl, som giver en vis tryghed under sejlads og trailerkørsel. Samt rigtig gode styreegenskaber under langsom sejlads – ikke mindst i god vind. En egenskab, som seriøse trolling-fiskere vil vide at værdsætte.

Har man fisket fra nogle af markedets øvrige kabinebåde i denne klasse, lærer man hurtigt at sætte pris på bådens frontluge. Her kan man komme ind og ud af båden uden at skulle lege balletdanser på fordækket! Frontlugen tjener samtidig som vindue, da den er fremstillet af samme gennemsigtige plast som vindspejl og sideruder.

Importøren fortæller, at de nye udgaver af 490 Cabin er forsynet med en gascylinder, så frontlugen ikke kan lukkes helt op. Der er samtidig kommet udluftningsventil til kahytten samt manuelle trimflaps på agterspejlet. Det sidste primært til glæde for ejere af de større motorer.

Kahytten er lige akkurat stor nok til, at man kan overnatte i den. Det er bestemt ikke her, man fra konstruktørens side har ruttet med pladsen! Sovebeslag, hynder og gardiner (!) til kahytten er ekstraudstyr. Til gengæld følger skumslukker, badestige og log med i prisen.

Plads er der meget af på agterdækket, der er som skabt til fiskeri for to mand. Der er drejestol til føreren og gode siddepladser agter i begge sider af båden. Her fornemmer man virkelig, at der er tale ombåde en fiskebåd og en familiebåd. En båd, hvis agterdæk tilgodeser såvel den solbadende familie som den seriøse sportsfisker!

Prisbillige pakkeløsninger

Motorbrønden er god og dyb og havde – på de første modeller – plads og beslag til en lille hjælpemotor ved siden af den store. Desværre har man strøget denne detalje på de nye modeller, der blot har normalt motorbeslag.

Båden har dobbeltskrog, og agterdækket er naturligvis selvlænsende, så man nemt kan gøre båden ren efter selv det værste blodbad!

Örnvik leverer sine både som pakkeløsninger med monterede Mercury motorer. Importøren anbefaler en af de nye 4-taktere på 9,9 HK, hvis man ikke har travlt. Så får man et minimalt brændstofforbrug og en næsten lydløs gang, der er til at holde ud at lægge ører til under en hel lang dags trolling-fiskeri.

Har man travlt, anbefaler importøren en af de ligeledes nye 2-taktere på henholdsvis 30 eller 40 HK. Det er motorer, som allerede har bevist, at de fint kan køre i tomgang i timevis – uden at sode og sætte ud. Max. fart med 30 HK på hækken og en 11 tommers skrue er ifølge fabrikken 22 knob, hvilket er eller burde være nok for de fleste!

Vælg selv. Under alle omstændigheder er den nye Örnvik 490 Cabin et meget behageligt bekendtskab – en pålidelig fiskekammerat i mange år!

Steen Ulnits

 

CAMPION Explorer 492

Enhver småbåd er et kompromis mellem mange ting. Ingen småbåd er perfekt til det hele, men egner sig mere eller mindre godt til specielle formål.

Det største problem ved mange småbåde er imidlertid, at de vil for meget på én gang. Herved bliver de til ét stort kompromis, der egner sig lige dårligt til alting!

campion

Det er således svært at vælge båd – faktisk sværere end at vælge bil. Før man går i banken og sælger sin sjæl – det er i regelen den omtrentlige pris – skal man have gjort sig sit reelle behov klart. Én ting er drømmene om dejlige sommerdage på et blikstille hav – noget helt andet de barske realiteter på en blæsende kold og regnfuld dag i efterårsferien.

Det nordamerikanske marked er så stort, at der er plads til specialbåde udelukkende beregnet til lystfiskeri. Som ikke behøver at gå på kompromis med andre former for brug. Til sammenligning er det skandinaviske marked så lille, at bådene her nødvendigvis må blive mere allround-prægede. De skal i lige så høj grad bruges til badning, dykning og vandski som til sportsfiskeri.

Et godt eksempel på en sådan veludrustet fiskemaskine med centerkonsol er den canadiske Campion Explorer 492.

Båden er i fin balance, uanset om man er én, to eller tre mand ombord. Samtidig kan man uhindret bevæge sig omkring i hele båden, hvilket man hurtigt lærer at sætte pris på. Endelig kan to mand fint fiske fra samme side, hvilket kniber gevaldigt på mindre, lukkede både. Ikke mindst til pirkefiskeri, hvor man driver med siden til, er dette en kolossal fordel.

Rummelig centerkonsol

Den testede båd er 4,92 m lang og 2,16 meter bred, hvilket lige akkurat giver plads til en vel gennemtænkt centerkonsol. Konsollen er udstyret med diverse instrumenter såsom omdrejningstæller, fartmåler, benzinmåler og kompas. Elektrisk horn og lænsepumpe er naturligvis standardudstyr.

Konsollen har god plads til yderligere instrumenter såsom ekkolod og navigator. Og så er der et dejlig stort rat i rustfrit stål. Ikke noget billigt plastik her!

Den spidse skrogform med V-bund gør, at båden let planer ud og derefter rider fint af på bølgerne. Den brede hæk giver en utrolig sidestabilitet og gør samtidig, at båden kan søsættes på meget lavt vand.

Det høje fribord med polstrede kanter bagtil giver en dejlig tryghedsfornemmelse selv i høj sø. Faktisk testede vi båden på Århus Bugten – på de store hækbølger fra Cat-Link, som ellers ikke er til at spøge med. Også dem klarede Explorer 492 til UG.

Under centerkonsollen er der et meget stort stuverum, der sågar kan låses af. Under dobbeltsædet er der et mindre stuverum, hvilket også gælder under passagersædet. Her findes nemlig en optagelig fiskekasse, som – i mangel på fisk, guderne forbyde det! – kan bruges som endnu et vandtæt stuverum. I bunden af dørken er der et rum, som kan fyldes med is og agere køleboks på varme dage.

Fortil er der plads til redningsveste og anker – bagtil er der under det lille sæde ved badeplatformen endnu et rum, der kan bruges til forskellige formål. Det kan fyldes op med vand og bruges som dam. Man kan have et ekstra batteri stående i det – som reserve eller til elmotoren. Eller man kan blot bruge det som stuverum.

Indbygget tank

Båden har indbygget tank, som rummer hele 100 liter benzin – nok til en meget lang tur, hvis man altså har en 4-takter på båden. Båden er godkendt til hele 120 HK, men vi prøvede den med en tyst 50 HK 4-takter fra Mercury.

Med 50 heste på hækken og to mand plus udstyr går båden omkring 27 knob, hvilket burde være nok for de fleste. Med én mand i båden målte vi – på såvel fartmåler som GPS – hastigheder på op mod 30 knob. Der er tale om en uhyre hurtig skrogform, der virkelig kan komme op i fart, hvis man sætter ekstra heste på hækken.

Endelig har båden plads til ekstramotor – en elmotor til lydløs fiskepürsch eller en mindre 2-takter til trolling. Her skal man således ikke til at investere i kostbare ekstrabeslag.

Der er rustfrit søgelænder fortil – boltet igennem – som kan påmonteres den medfølgende sprøjteskærm. En stor behagelighed i hårdt vejr.

Altsammen lovord, altså. Men det begyndte ellers skidt. Styringen var nemlig monteret omvendt – med det gruopvækkende resultat, at båden drejede til venstre, når vi styrede til højre. Båden opførte sig som en vingeskudt and, mens vi planløst zig-zaggede rundt i havnebassinet i Egå Marina…

Men da Campion først havde fået styr på verdenshjørnerne – kompas er ellers standardudrustning – gik det bare derudaf. Så var alt idel lykke!

Den testede båd/motor pakke kan købes for kun 95.000,-, hvilket er yderst rimeligt. Importøren, Leif Larsen Marine i Svendborg, kan da også fortælle, at der allerede er venteliste på denne pakkeløsning.

Data:
Vægt u/motor 472 kg
Bredde 2,16 m
Længde 4,92 m

© 1998 Steen Ulnits

Askeladden “Trolling” & “Angler”

Norske Askeladden har produceret både siden 1911. Først i traditionelt træ, som holdt ved til slutningen af de glade 60’ere. Og siden i plast, hvilket påbegyndtes i 1957.

Navnet “Askeladden” blev taget i brug i 1959 og har lige siden været et synonym for glasfiberjoller og -både af højeste kvalitet. Aldrig både, som har villet eller kunnet konkurrere på prisen. Men altid både, som aldrig gik på akkord med kvaliteten.

askelade

Det har resulteret i en hidtidig produktion af flere end 80.000 Askeladder fra værftet i Hagavik ved Bergen – Norges største producent af småbåde. Omsætningen i 1996 oversteg 40 millioner norske kroner!

Askeladden har fortrinsvis været kendt for sine klinkbyggede glasfiberjoller, der ses overalt i Skandinavien. Små, søstærke og retningsstabile joller, der sejler lige godt for årer som for motor.

Men Askeladden producerer så sandelig andet og større end lige netop disse småjoller. Askeladden er også hurtige joller i 4,5-6 meters klassen – både, som går både 30 og 40 knob uden problemer.

“Trolling”

Flere af dem egner sig udmærket til sportsfiskeri, men det er først nu, at Askeladden for alvor har fokuseret på sportsfiskerens specielle ønsker med introduktionen af specielle fiskebåde. Vi har set nærmere på to splinternye ’97 modeller, som begge er bygget over det samme 5 meters skrog.

Fribordet er højt – 65 cm indvendigt og 75 cm udvendigt – hvilket giver en god følelse af tryghed og noget at læne sig op af under fiskeriet. Dørken er intet mindre end kolossal og må nærmest lignes med et mindre dansegulv! Stort og plant med masser af arbejdsplads for seriøse sportsfiskere.

Skrogformen er bred helt ud i næsen, hvilket giver mere plads indenbords end de spidsere V-skrogs både. Trods den brede næse går båden fint gennem søerne, som dog ikke var specielt høje, da vi testede båden ud for Ebeltoft.

Bådene er godkendt til motorer op til 40 HK, men vi testede med 50 4-taktende og tyste Mercury heste på hækken. En god kombination, der gav topfarter på op imod de 30 knob. Fabrikken lover 26 knob med de godkendte 40 HK.

Det bedste ved båden – den kolossalt store og plane dørk ufortalt – er dog indretningen, som er herligt simpel og funktionel. Ingen overflødige dikkedarer her, hvor valget står mellem en enlig centerkonsol og to sidekonsoller.

“Angler”

I begge tilfælde er konsollerne små enmands pladser, som ikke levner meget rum til anden elektronik end et enkelt ekkolod – helst naturligvis med indbygget GPS, så pladsen udnyttes bedst muligt.

Vælger man centerkonsollen – der findes på “Trolling” modellen – vil man glæde sig over den gode plads, som den smalle centerkonsol giver ude i siderne. Samt det bekvemme og praktiske helm-sæde, der kan vendes både for og bag.

Har man sejlet blot et stykke tid i en af markedets øvrige centerkonsolbåde i 5 meters klassen, så vil man forstå at værdsætte “Trolling” modellens gode plads i siderne. Den brede tomands konsol i markedets øvrige både med centerkonsol levner kun ringe plads til at færdes mellem for- og agterskib.

Sådan er det altså ikke på “Trolling”, hvor det til gengæld kniber med siddepladsen. Har man brug for en ekstra stol til makkeren, så skal man i stedet vælge “Angler” modellen, som er forsynet med to sidekonsoller og to drejestole. Trods de to stole og konsoller er der god plads midtskibs til at komme frem og tilbage i båden. Et langt søgelænder giver samtidig oceaner af plads til montering af stangholdere.

Sammenfattende er der tale om spartansk udstyrede småbåde, som målrettet henvender sig til deciderede “hard core” fiskere. Der er villige til at skippe komforten for i stedet at få vel nok markedets bedste arbejdsplads under sportsfiskeriet.

Man skal blot være klar over, at bådene ikke rummer mange steder, hvor grejet kan stuves tørt af vejen. Faktisk er der kun et enkelt større stuverum. Og det er endda ikke ret stort.

Data:
Vægt u/motor 430 kg
Bredde 1,95 m
Længde 4,95 m

© 1998 Steen Ulnits

Quicksilver 520 Cruiser

quicksilv

 Det er de færreste småbåde, der egner sig lige godt til fiskeri som til ferie med familien. Vi har prøvesejlet en af de sjældne undtagelser.

Det er ikke let at vælge båd til fisketuren. Faktisk er det langt lettere at vælge en bil, som kan honorere hele familiens krav til transport.

Med båden stiller det sig anderledes – i hvert fald hvis den fortrinsvis skal bruges til lystfiskeri. Det stiller nemlig specielle krav, som kun de færreste både kan leve op til.

Rigtige fiskebåde er ofte “rå” både barberet for det meste. Både, som byder på maksimal plads til at fiske fra, men som til gengæld ikke egner sig til ret meget andet. Det kan være helt åbne joller, som er isnende kolde om vinteren. Eller større kabinebåde med et stort og åbent agterdæk at fiske fra.

Men skal familien inddrages – og det skal den jo, når vi taler investeringer i 100.000 kroners klassen eller mere endnu – så skal der også være plads til kæreste, kone og eventuelle børn. Som vil solbade, svømme eller dykke, når vejret er til det.

Her byder den rå fiskemaskine ikke på ret mange muligheder for alternativ udfoldelse. Det gør til gengæld lukkede kabinebåde, som også tillader overnatning under tag. Men som stort set aldrig tilgodeser lystfiskerens behov for arbejdsplads til at svinge stangen fra.

Der findes dog markante undtagelser – både så store og alsidige, at de faktisk kan bruges til det hele, lidt til og meget mere. Det gælder således den Quicksilver 520 Cruiser, som vi har prøvesejlet i denne sommer. Monteret med en 50 HK Mercury 4-takter, der giver en økonomisk og lydløs sejlads.

Håndoplagt glasfiber

Båden, som er designet i Frankrig og som produceres i Polen, vejer sine 600 kg i håndoplagt glasfiber. Den lave arbejdsløn er baggrunden for, at alle Quicksilver både idag fremstilles i Polen i stedet for Vesteuropa.

Her kan man håndoplægge glasfiberen i stedet for at robotpåsprøjte den, som det ellers normalt sker på større værfter idag. Håndoplagt glasfiber er stærkere end påsprøjtet glasfiber, hvorved man kan opnå en lavere vægt med samme styrke. Eller større styrke ved samme vægt.

Vigtigheden af dette så man for alvor, da det svenske firma Ryds for et par år siden pludselig stod med i hundredvis af både, som var revnet i skroget på grund af fejl i den maskinelle påsprøjtning af glasfiberen. Det var ingen rar opdagelse – hverken for producenten eller de mange frustrerede købere, hvis både simpelthen stod og revnede på traileren.

Den testede Quicksilver 520 Cruiser er, som navnet fortæller, 5,2 meter lang og har en overdækket kabine med sovemulighed for to voksne samt – med lidt god vilje – et mindre barn. Bredden er imponerende 2,23 meter, hvilket giver stor sideværts stabilitet samt mulighed for montering af motorer på helt op til 115 HK. Det giver også plads til et stort og dejligt agterdæk – perfekt til såvel fiskeri som solbadning.

Agterdækket har flere geniale detaljer, som gør netop denne båd uhyre allround. Det er forsynet med en to-delt sofa, som giver god siddeplads under sejlads. Som kan foldes ud og lægges ned til en dejlig solbænk på varme dage. Og som kan fjernes helt, når farmand har brug for mest mulig plads til at svinge stængerne på.

Netop muligheden for at fjerne agtersofaen helt, gør denne båd til såvel den perfekte fiskebåd som den perfekte familiebåd! Når sofaen fjernes helt, gør hynderne god fyldest som behageligt ryglæn i kabinen.

Desværre findes der ikke nogen fabriksfremstillet kaleche til denne båd. Desværre, for vil man udnytte den optimalt, bør man så afgjort have en kaleche til agterdækket. Det kan man dog få enhver “kalechesmed” til at skræddersy til båden.

To indbyggede stangholdere fuldender indtrykket af en fuldblods fiskemaskine, som er meget tør at sejle i. Selv i ganske høj sø får man ikke stænkvand indenbords. Elektronikken står tørt og godt bag det store vindspejl, som er af rigtigt glas. Ikke noget med ridset plexiglas her!

Tyst til trolling

Det kan være enerverende at sidde en hel lang dag i den samme båd og lytte til larmen fra en hostende og osende 2-takts påhængsmotor. For slet ikke at tale om brændstofforbruget og forureningen.

Det problem løses let og behændigt af den 50 hestes 4-takts Mercury, som den testede båd var monteret med. Den går så tyst og stille, at vi flere gange under testen måtte vende os om for lige at checke, om der nu også kom kølevand fra motoren – om den overhovedet gik!

Den slags problemer er i høj grad til at leve med. Det var også brændstofforbruget, som er forbløffende lavt, men typisk for en moderne 4-takter. Den store og indbyggede tank, som rummer små 100 liter, kan således holde til flere dages sammenhængende sejlads og fiskeri.

Med to personer og fiskegrej ombord samt 50 heste på hækken går Quicksilver 520 Cruiser habile 25 knob i timen. Den planer let, hvilket dels skyldes 4-takterens gode sejtræk, dels den 3-bladede propel i rustfrit stål. Propeller af denne slags har et langt bedre greb i vandet end blødere propeller i aluminium. De er dog også langt dyrere.

Båden er som sagt godkendt til motorer på op til 115 KH, hvilket vil give en formidabel topfart og gøre båden ideel til seriøse vandskiløbere. Men så skal man altså også ind og tanke op med regelmæssige mellemrum. Til fiskeri og blandet brug rækker de testede 50 HK fint og langt, benzintanken ligeledes.

Kort sagt en rigtig god allround båd, der egner sig lige godt til seriøst fiskeri som til afslappende familieferie!

Pris med 50 HK 4-takt Mercury: kr. 129.998,-.
Telefon 86 22 09 11 oplyser om nærmeste forhandler.

© 1998 Steen Ulnits

Pontonbåde

Flyderingens komfortable afløser!

Flyderingen er blevet populær i de seneste år. Den er billig i anbskaffelse, og den hverken fylder eller vejer ret meget i tom tilstand.

Flyderingen var og er bekvem at transportere til og fra fiskevandet. På ryggen kan den uden problemer bæres endog flere kilometer ind i terrænet. Til gengæld har den en ganske begrænset aktionsradius, når man er vel ude på vandet.

Det skal man derfor tage højde for, når man planlægger sit fiskeri. Det gælder om ikke at padle længere ud med vinden i ryggen, end at man med sikkerhed kan nå i land igen – i modvind. En god ven er endda så konsekvent, at han kun søsætter sin flydering på steder med pålandsvind. Så er han sikker på altid at kunne komme ind igen! Han slipper samtidig for konkurrenterne, der ikke har lyst til at søsætte i brændingen…

Den begrænsede aktionsradius, som flyderingen har, gør den uegnet til fiskeri fra åben kyst, hvor vind og strøm let kan føre én langt fra land. Vil man bruge den på sådanne steder, bør der altid være en rigtig båd i nærheden – og et anker ombord!

Større aktionsradius

Vil man kunne fiske effektivt på større søer og åben kyst, eller ønsker man blot at komme hurtigere frem og tilbage, da må flyderingen give op over for en helt ny type fartøj – den ligeledes amerikanske pontonbåd. Der er tale om en krydsning mellem en flydering og en gummibåd – med begges fordele.

De første blev fremstillet af amerikanske Darryl Osburn, som på introbilledet til denne artikel ses i en af sine tidligste Water Otter pontonbåde.

Pontonbåde er så lette, at de nemt kan bæres ned til fiskevandet af en enkelt mand, hvis der altså ikke er flere kilometer. Og så er de forsynet med et stativ eller en ramme af aluminium, der giver mulighed for brug af regulære årer. Rammen gør det også muligt at medbringe langt flere ting, end der er plads til i eller på en almindelig flydering.

Endelig sidder man meget højere i en pontonbåd end i en flydering, hvilket gør fiskeriet langt mere komfortabelt. I regelen er der sågar en regulær stol med rygstød! Varmetabet i en pontonbåd er derfor minimalt sammenlignet med en flydering.

Årerne gør, at man hurtigt kan bevæge sig over ganske store afstande. Man skal dog også her vare sig for at komme længere fra land i fralandsvind, end at man med sikkerhed kan nå tilbage igen. Pontonbåde er lette, stikker ikke ret dybt og tages derfor nemt af vinden. Et lille drivanker er således en god investering.

Årerne er mærkeligt nok ikke i vejen under fiskeriet. Under selve fiskeriet kan man videre finjustere bådens position med svømmefødder, hvilket er meget praktisk i vind.

Oppustelige eller faste pontoner

De første pontonbåde var små modificerede gummibåde med påmonteret stativ. Moderne udgaver er specialiserede sager med to separate pontoner af samme materiale som de bedste gummibåde. Den amerikanske “Water Otter” er et godt eksempel.

Pontonerne kan også være af formstøbt plast, der ikke kan punktere. Men som så heller ikke lader sig tømme for luft og pakke ned. Til sidstnævnte type hører ligeledes amerikanske “Hobie Float Cat”, der er uhyre robust, letsejlet og meget retningsstabil.

Hobie’s Float Cat 75 er så stor og stabil, at den uden videre kan påmonteres såvel et ekkolod som en lille elmotor. Begge dele udvider pontonbådens brugsområde ganske dramatisk og gør den faktisk til en rigtig lille småbåd! Eneste ulempe er prisen, der så også ligger på højde med en almindelig småbåd…

Pontonbåde kan problemfrit søsættes på steder, hvor almindelige både ikke kan komme. Og de er uhyre behagelige at fiske fra, hvis blot det ikke blæser for meget. De er nemme at ro, og man kan fiske på meget lavt vand – få cm – hvor flyderingen ikke kan komme.

Alt i alt er de en slags luksusudgaver af flyderingen, men altså forbeholdt dem, der vil eller kan betale prisen. Har man først prøvet en god pontonbåd, er det mere end svært at skulle ned i sin gamle flydering igen…

På det seneste er der dukket en række “pontonbåde” op, som ikke er andet eller mere end overskårne flyderinge med “pontonerne” holdt sammen af en intermistisk ramme med et sæde i midten.

Disse må ikke forveksles med den ægte vare, da de dels ikke er lige så stabile og hurtige, dels kun koster det halve af en rigtig pontonbåd. De kan sågar kæntre, hvis man læner sig lidt frem i dem… Det kan en rigtig pontonbåd ikke.

Ring og hør nærmere, hvis du er interesseret i en pontonbåd!

© 1998 Steen Ulnits

Foldebåde

– Fold ud og fisk!

Det kunne være et passende slogan for foldebådene fra amerikanske Porta-Bote…

Mange har sikkert stået i en af landets mange lystbådehavne og kigget langt efter de funklende fiskemaskiner, som efterhånden ofte går i stimer her. Både, som færdigriggede ofte koster omkring de 100.000 kroner. Og både, som kun de færreste nogensinde får råd til. Der er jo også den øvrige familie at tage hensyn til…

Men fortvivl ikke. Der er nemlig lys forude for den mindre velstillede, men så meget mere håbefulde småbådsfisker in spe. Det er i form af en amerikansk foldebåd, som er intet mindre end genial! Som ikke fylder mere end et surfbræt og derfor er nem at opbevare derhjemme. Og som heller ikke koster mere, end at de fleste vil kunne erhverve sig én – hvis det nu er det, man drømmer om.

Store småbåde ligger i regelen på en trailer, så de kan fragtes rundt bag bilen og søsættes forskellige steder. Jo større bådene bliver, desto sværere er de at søsætte fra åben strand. Da er man i regelen henvist til i stedet at benytte lystbådehavnenes ofte dyre trailerramper.

Kan ligge på biltaget

Skal båden kunne transporteres fra sted til sted, er der dog andre muligheder end lige netop den dyre og pladskrævende trailer. Man kan vælge en lille båd, som i stedet kan ligge på biltaget – typisk en let aluminiumsjolle. Eller man kan i stedet vælge den geniale foldebåd, som ikke fylder mere end 10 cm i højden, når den er klappet sammen.

Den amerikanske Porta-Bote foldebåd fås i flere størrelser, men til praktisk fiskeri er kun den største interessant. Den måler 12 fod og vejer godt 30 kg.

Alligevel kan den skyde 20 knob med én mand ombord og 5 HK på hækken! Den er ikke større, end at den kan ligge på taget af selv den mindste bil.

Foldebåden er fremstillet af 6 mm tyk polypropylen, som i sig selv flyder og er nærmest uforgængeligt. Selv de skarpeste klipper kan ikke frembringe andet end små skrammer, hvilket gør foldebåden mere tryg at sejle i end en gummibåd. Den skal jo ikke pustes op og kan derfor heller ikke punktere!

Modsat gummibåden, som er meget lidt retningsstabil, har foldebåden hele tre køle til at styre med. Det gør den meget manøvredygtig under sejlads. Det oplevedes tydeligt i den midtnorske skærgård, hvor vi måtte sno os ind gennem smalle klippesprækker for at nå ud på åbent vand.

Foldebåden består af fire stykker polypropylen, som på speciel vis er hængslet sammen i længden. Hængslerne er – selv om man ikke skulle tro det muligt – så stærke og uopslidelige, at der ydes 10 års garanti på skroget! Det tør producenten give, da man nu har produceret foldebåden i mere end 20 år.

Samles på ti minutter

Porta-Bote kan samles og skilles ad på ti minutter. Den er derfor en oplagt løsning for dem, der ikke har plads – i form af en garage – til opbevaring af båden. Den kan hænge på væggen eller oppe under loftet, hvor den ikke er i vejen. Den er nemlig kun 10 cm tyk i sammenfoldet stand. Desværre kan den dog ikke foldes i længden…

I starten er materialet lidt stift, hvorfor det er bedst at være to mand om udfoldningen. Efter blot nogle få gange går processen dog smertefrit, og da klarer man det let ene mand. Undtaget dog i frost, hvor materialet stadig er noget stift. Båden holdes udfoldet af tre tværgående tofter, som er forsynet med siddepuder af behagelig skumplast.

De tidligere foldebåde var spidse både foran og bagtil. Det begrænsede dem rent fartmæssigt, da man ikke kunne få dem op at plane. Den seneste udgave af Porta-Bote – med navnet “Genesis III” – har løst dette problem på genial vis.

Nu har man i udfoldet stand en helplanende båd med bred hæk. Det ikke blot øger farten – det forbedrer også stabiliteten. Den testede 12 fods model er hele 1,5 m i bredden og dermed så stabil, at man med lidt forsigtighed kan stå op i den. Det er dog ikke noget, som Søsportens Sikkerhedsråd kan anbefale…

Sammenlignet med almindelige både har foldebåden mange fordele. Dels slipper man for at køre rundt med en stor trailer, som både koster penge og kræver plads. Og dels får man en båd, som kan søsættes overalt. Som ikke kræver trailerrampe og koster havnepenge. Som kan søsættes på selv utilgængelige steder. Endelig sparer man masser af penge, hvis man blot af og til skal med en færge. Da er det halv takst i sammenligning med bil og trailer!

Kan søsættes overalt

Man kan have megen glæde af Porta-Bote både herhjemme og i udlandet. Herhjemme kan man søsætte den ved utilgængelige strandområder, som man på den måde kan være helt alene om. Her sparer man samtidig de stedse højere havneafgifter.

I udlandet – i Sverige og Norge – kan man søsætte foldebåden direkte fra klipperne, da materialet er polypropylen, som ikke tager skade af kontakt med skarpe klipper. Hvad stive glasfiberbåde i allerhøjeste grad gør! Det giver helt nye muligheder for spændende dyster med torsk, sej, lubbe og makreller i eksempelvis den norske skærgård. Eller gedder og aborrer i den svenske. – Eller hvad med havørrederne ved Bornholm?

Det smidige materiale gør foldebåden meget søstærk, da skroget giver efter mod bølgerne i stedet for at hugge i dem. Det er en helt ny oplevelse af se og føle havet fra en Porta-Bote!

En lille Porta-Dolly – ikke ret meget mere end to hjul på en aksel – gør det let at transportere den udfoldede båd over længere strækninger. Den bør man absolut ikke spare væk, hvis man vælger at investere sine sparepenge i en foldebåd.

Til fiskeri er foldebåden meget velegnet. Skroget af polypropylen er ikke kun meget holdbart – det er også meget lydløst under fiskeri. Og har man brug for en lidt større aktionsradius – eksempelvis på kysten – da er den helt uden konkurrence blandt de både, der ikke kræver trailer.

Foldebåden erstatter ikke en hurtig småbåd med stor aktionsradius. Den skal nærmere ses som et supplement til den – som en bekvem og billig løsning, hvor en større trailerbaseret småbåd ikke er praktisk. Eller økonomisk overkommelig.

Trods sin enkle konstruktion er foldebåden ikke billig, hvilket primært skyldes transporten tværs over Atlanten…

© 1998 Steen Ulnits

 

 

 

 

Det Røde Hav – med det blå vand.

Tag med til Mellemøsten i jagten på bugstribede bonitoer i noget af verdens klareste vand!

Det Røde Hav har et godt ry blandt sportsdykkere verden over. Her finder man nemlig noget af det klareste vand overhovedet – med en sigtbarhed på op imod 30 meter. Og her finder man verdens nordligste tropiske koralrev – længst oppe i Akaba Bugten mod Israel.

rodehav

Det Røde Hav er specielt på mange måder. Dels ligger det som en slags bindeled mellem Middelhavet i nord – forbundet via Suez-kanalen – og Det Indiske Ocean i syd. Hernede er der forbindelse til oceanet gennem Aden Bugten og det smalle Bab el Mandeb Stræde.

Flora og fauna i Det Røde Hav er således en mellemting mellem de to have – dog med mange arter, som kun findes her. Trods forbindelse i både nord og syd er Det Røde Hav nemlig på mange måder et isoleret hav, omgivet på alle sider af en trøstesløs, gold og knastør ørken.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. De knastørre omgivelser betyder, at havet ikke modtager ferske tilløb og dermed forstyrrende næringssalte. De manglende næringssalte er med til at holde vandet krystalklart. Det er også det faktum, at døde dyr og planter synker til bunds i det op mod 2 km dybe hav – for aldrig mere at se dagens lys. Også det er med til at holde vandet så klart, som tilfældet er.

Der er tale om et tropisk hav med en stabil, men ikke specielt høj vandtemperatur. Vandet ligger konstant på 20-24 grader, hvilket er behageligt til en dukkert, men for koldt til længere tids ophold uden et isolerende lag på kroppen. Skal man snorkle eller dykke, skal der således våddragt til.

U-udviklet sportsfiskeri

Der er masser af fisk i Det Røde Hav – masser af flotte, farvestrålende fisk på de utroligt smukke koralrev, der findes næsten overalt. Og masser af dejlige småtun og guldmakreller med mere i de frie vandmasser. Men der er ikke noget udviklet sportsfiskeri på disse kanter. Også hvad det angår, er Mellemøsten det rene U-land.

Det mærkede vi på vor egen krop, da vi fra det civiliserede Eilat i Israel krydsede grænsen til Ægypten og tog turen ned gennem Sinai ørkenen for at komme til Sharm El Sheik længst i syd. Vi havde booket båd hjemmefra, bekræftet det telefonisk dernede og stillede derfor troskyldigt op på det aftalte tidspunkt.

Vor mand var der først med en times forsinkelse. Dernæst viste det sig, at båden alligevel ikke var der. Den var nemlig blevet udlejet til en flok engelske dykkere, som i stedet var kommet forbi. Det er jo lidt af en oplevelse at rejse den halve verden rundt – blot for at få en så lang næse!

Min gamle chefs ord fra den tid, hvor vi arbejdede med fiskeopdræt i Mellemøsten, randt mig pludselig i hu: – Stol aldrig på en araber!

Ind imellem er det rart at få sine fordomme bekræftet, men lige her og nu kunne vi godt have undværet det…

Efter en del parlamenteren tog vi tilbage til vort “hotel”, der blot var en samling sivhytter beliggende få meter fra havstokken. Her forelagde vi vore problemer for den lokale dykkerklub – heldigvis engelsk ledet! – der beredvilligt tilbød os plads ombord på en af deres dykkerbåde. Vi kunne så fiske, mens de andre dykkede.

Fisk i alle farver

Vor arabiske skipper fortæller os, at hele området er udlagt som nationalpark med specielle regler for fiskeri. Således er alt fiskeri med dynamit (!), garn og bundsnøre totalforbudt, idet man frygter for skade på de værdifulde koralrev – dem, der lokker sportsdykkere til fra hele verden. Eneste tilladte form for fiskeri er trolling, som jo sker i åbent vand, hvor der ikke er sårbare koralrev.

At man virkelig mener det med koralrevene alvorligt, dokumenteres med al ønskelig tydelighed af den amerikanske luksusliner, der i foråret ’96 – på krydstogt gennem Det Røde Hav – grundstødte og derved ødelagde flere hundrede meter af et kendt koralrev. Rederiets forsikringselskab blev pålagt at betale 25 millioner dollars i erstatning…

Vi stopper op ved et gammelt skibsvrag, som stadig ligger, hvor det grundstødte for tyve år siden – rustent og trist at se på. Men under overfladen ser det anderledes fascinerende ud. Her vrimler det med alskens eksotiske fisk i alle tænkelige farver og farvemønstre. Her har Vorherre virkelig haft den store farvelade fremme!

Vi snorkler med dykkerne, der dog vil have dybere vand end vi. En blåplettet lagunerokke ligger på lur ved indgangen til en stejl passage i korallerne og flytter kun nødtvungent på sig. En meterlang Napoleonsfisk med tilhørende pudsefisk kommer trillende – den har nærmest ingen hale – i overfladen og tillader mig at komme ganske tæt på.

Ved indgangen til selve lagunen står en stor stime lysende neonblå fisk. Stimen pakker tæt, da jeg nærmer mig, men åbner sig så igen, da jeg blot bliver liggende stille og driver med strømmen. Højryggede kirurgfisk svømmer omkring i småflokke, mens spidstandede papagøjefisk i skrigende grønne farver gnasker koraller, så det tydeligt kan høres gennem vandet.

– Crunch, crunch…

De mange fisk gør opholdet så fascinerende, at jeg næsten glemmer tiden – og det trods alt kolde vand. Jeg hundefryser derfor, da jeg efter tre kvarter i vandet kravler ombord igen. Nu skal det blive godt med lidt varmende fiskeri!

bonito

Delfiner og bonitoer

Skipper fortæller, at de kun sjældent troller, hvis de ikke først har set delfiner i overfladen. Delfinerne er en slags garanti for, at der nu også er fisk i farvandet – at man ikke spilder tiden over fisketomt vand.

Efter nogen tids spejden ser vi så de første delfiner. Det er ikke delfiner af samme slags, som vi snorklede sammen med længst oppe i Akaba Bugten, ved Eilat i Israel. Det er i stedet “rossy dolphins”, som er større og mere aggressive end de hyggelige “bottlenose dolphins”, vi alle kender fra Flipper filmene. Disse delfiner er ikke sådan at spøge med, så dykkerne undgår dem helst. Vi opsøger dem derimod gerne!

De er ikke det mindste bange for båden, men ruller kælent rundt i overfladen og lader sig gerne beskue. Skipper finder fiskegrejet frem – en solid håndsnøre med en lang række af kølbly på linen over den overdimensionerede makrelske med pånittet enkeltkrog. Den bliver firet et halvt hundrede meter ud bag båden, som så krydser rundt mellem delfinerne.

Skipper slår et par solide halvstik om søgelænderet – klog af skade. Huggene er brutale og fiskene ikke til at holde uden handsker – trods den millimetertykke line.

Der er ikke langt mellem huggene, som skyldes mindre stimer af bugstribede bonitoer i 3-5 kg’s klassen – fine fightere, der er svære at holde, når de som en anden overdimensioneret makrel zigzagger ud til først den ene og så den anden side.

Skipper vil ikke have blod på sin fine dykkerbåd. Han slår derfor straks en løkke om halen på den fangede bonito og smider den ud i kølvandet. På denne brutale måde drukner fisken på få, men næppe ret behagelige minutter…

Vi andre søsætter vore store Toby blink, men får ikke hug, førend vi belaster 0.40 linen med 50 gram bly. Agnene skal tydeligvis et stykke ned i vandet, før der er bid. Men så er der også fuldt op at gøre det næste kvarters tid. Bugstribede bonitoer er ikke sådan at bide skeblink med på let laksegrej!

Rejsefakta

Man kan flyve med det israelske flyselskab “El Al” til Eilat i Israel. Billetter fås til priser fra kr. 1.995,-. Eilat er en moderne by med masser af faciliteter for hele familien. Er man bidt af vand, er der uendelige muligheder for at bade, snorkle, dykke, windsurfe og parasaile.

Vil man se på det forunderlige liv under vandet uden at blive våd, kan det gøres på flere måder. Man kan besøge Coral World’s “Underwater Observatory” og gå under vandet her eller se på de vilde, men alligevel tamme delfiner i “Dolphin Reef”. Begge dele er et “must”, hvis man er i Eilat!

Eller man kan gøre, som vi gjorde: Tage med bus eller taxi sydpå over grænsen til Egypten og fortsætte på egen hånd ned langs Det Røde Hav på Sinai halvøen. Flere steder undervejs kan man overnatte, bade, snorkle og dykke til en billig penge. Fiskeri må man dog selv arrangere sig til.

Steen Ulnits

Alaska

Alaska er drengedrømmen for enhver med vildmark og fiskeri i blodet. Hvem har ikke læst Jack London og længtes mod de store og endeløse vidder længst i vest?

floatplan

Alaska har uendelig meget fiskeri at byde på – så meget, at man på en enkelt tur kun kan nå at snuse lidt til mulighederne. Man er helt enkelt nødt til at vælge, hvad man vil satse på. Om det er ørred og stalling på let fluegrej i små elve, der trækker mest. Eller store kongelaks på tungt spinnegrej i store grumsede gletcherelve.

Ingen besøgende sportsfisker kan i løbet af et par uger nå andet end blot at kradse lidt i overfladen – at få en smag på de mange herligheder, som denne kolossale vildmark stadig byder på. Det må man gøre sig klart fra starten. Man bør også gøre sig klart, at et Alaska-besøg meget ofte giver smag for mere!

Et anderledes økosystem

Alaska har hele fem arter stillehavslaks at byde på. På verdensplan findes der ganske vist seks forskellige arter, men den sjette art – kirsebærlaksen, der har sit navn, fordi den normalt stiger op i floderne, når kirsebærtræet blomstrer – findes kun i det sydøstlige Asien

Alle fem arter stillehavslaks, som findes i Alaska, giver mulighed for to helt forskellige former for fiskeri:

Fiskeri efter laksene selv og så fiskeriet efter de regnbuer, rødinger og stallinger, som æder af deres æg og siden af de døde kroppe. Laksene, der i tusindvis stiger op i floderne, gyder og dør nemlig uden undtagelse. De udgør derfor et kolossalt fødepotentiale for såvel fisk som pattedyr og fugle.

pinksalm

De udgør en enorm biomasse, som på den ene eller anden måde kommer det samlede økosystem til gode. Intet går til spilde, selv om det kan se sådan ud, når man ser døde og døende laks i hundredvis drive ind på bredderne og der forrådne i en til tider forfærdelig stank…

Bjørnene søger om foråret ned til elvene, når laksene snart skal til at vandre op i dem. Her frådser bjørnene først i de sølvblanke laks, der er friske fra havet, siden i de fuldt udfarvede fisk på gydepladserne og endelig i de døde eller døende laks efter legen. Det samme gør alle andre dyr og fugle, som får muligheden.

Fiskene gør det også selv. Regnbuer, rødinger og stallinger æder først den overskydende rogn fra de gydende laks – siden lunser af de udgydte, døde og forrådnende laks.

Men ikke nok med det. Yngelen af såvel laksene selv som af regnbuer, rødinger og stallinger nyder også godt af deres døde forældre eller slægtninge, når disse er med til at tilføre de ofte næsten sterile vandløb næringsstoffer udefra. De døde kroppe gøder helt enkelt vandløbene, så de kan producere mere føde til afkommet!

coho

Stillehavslaks er generelt ganske uvillige til at stige opefter i vandet for at tage noget. De allerfleste laks i Alaska – specielt kongelaksene – tages derfor på store og tunge “Pixie” blink med plastindsats i fluorescerende grønne og røde farver. Blink, der kan nå helt ned og skrabe bunden.

Fluefiskeri efter stillehavslaks er derfor noget for sig og kan slet ikke sammenlignes med fluefiskeri efter atlanterhavslaks. Her gælder det i regelen om at komme helt ned til laksene, der jo kun undtagelsesvis stiger til fluen.

Hurtigtsynkende flueliner og shooting heads er derfor normen – vægt belastede fluer ligeså. Fluerne fiskes gerne “dead drift” helt nede ved bunden – uanset vandtemperaturen, hvilket jo ikke er specielt charmerende sammenlignet med vort eget sommerfiskeri med flydeline.

Laksefiskeri, som vi kender det fra Skandinavien – med lange tohåndsstænger og ditto speykast – skal man altså ikke forvente i Alaska. Her fisker man typisk efter meget store fisk i relativt små elve, der håndteres bedre med en kraftig enhåndsstang.

tyee

Og man skal hjemmefra have gjort sig klart, at det er de tunge synkeliner og skydehoveder, der vil blive brug for. Grej, der kræver en lidt anderledes teknik end den, vi er vant til hjemmefra.

Men det er ikke svært at lære. Og bekendtskab med nye teknikker ved fremmede vande giver altid en ny indsigt, som siden kan bruges derhjemme.

Fem forskellige laksearter

Men når de først er på krogen, da er stillehavslaks ofte langt bedre og stærkere fightere end atlanterhavslaksen. Kongelaksen – også kaldet “chinook” – er urstærk og ikke sådan at flytte med. En gennemsnitsvægt på 10-12 kg hjælper godt til! Sølvlaksen – på indiansk “coho” – er en sand sprinter, der med sine mange og høje spring giver fiskeren rigeligt at se til.

Den røde laks – “sockeye” laks – er både stærk, vild og hurtig, når den ellers vil hugge. Til det formål skal der i regelen ganske små fluer str. 6-8 på forfanget. Hundelaks (“dog salmon”) og pukkellaks (“pink” eller “humpback”) kommer meget hurtigt i en meget dårlig forfatning, når de forlader havet, men er de ellers nystegne, da er de bestemt værd at efterstræbe med fluen.

raft

Til gengæld byder stillehavslaksene indirekte på et uhyre spændende fluefiskeri, når de står på gydepladserne. Da har regnbuer, rødinger og stallinger i regelen samlet sig nedstrøms for gydepladserne – i sikker forventning om, at de snart vil kunne fylde maven med nærende og overskydende lakserogn.

De rognædende fisk ses da som grå eller sorte skygger bag laksene og skal nu fanges på små “Glo Bugs” og lignende rognfluer, som på bedste nymfemaner fiskes “dead drift” på en flydeline og langt forfang. Et spændende fiskeri og i sig selv et fascinerende skuespil at følge.

Når så laksene har overstået deres leg og er døde, da vil man kunne score mange flotte fisk på de såkaldte “Flesh Flies” – hvide og gullige fluer á la “Bunnies”, som imiterer stykker af forrådnende laks. Lidt ulækkert måske, men absolut velfangende, idet de øvrige laksefisk elsker døde laks!

Først på sæsonen vil de “fastboende ” laksefisk i stedet ofte vente på årets nedtræk af laksesmolts mod havet. Rammer man dette nedtræk rigtigt, kan man opleve uforglemmeligt fiskeri med store streamers og bucktails!

grayling

Endelig kan Alaska byde på et til tider glimrende tørfluefiskeri efter stallinger og regnbuer i gode størrelser. Sidstnævnte holder også meget af hjortehårsmus. Specielt store regnbuer i små strømvande kan helt have specialiseret sig på en nærende diæt af mus og lemminger, der ved et tilfælde havner i vandet.

Det bedste fiskeri har man under sådanne forhold i små elve med udhulede og græsklædte bredder. Det er altid fascinerende at se store regnbuer jagte små mus i hidsige udfald fra brinken. De kommer med en stor bølge efter sig!

Transport og inkvartering

Der er mange måder at opleve Alaska på. Man kan leje en stor autocamper og så ellers udforske områderne omkring de farbare veje på egen hånd. Her skal man dog være klar over, at de gode fiskepladser, som kan nås fra vejen, mildest talt er populære i sommermånederne. Her må man på forhånd erkende, at ødemarken ikke er ret øde længere…

Man kan i stedet blive fløjet ud til en træhytte, der ligger direkte ned til en elv, og så fiske her hele tiden. Er der laks i elven, kan man opleve fint fiskeri. Og så have den komfortable træhytte til madlavning og overnatning. Men man har en begrænset aktionsradius og kan være uheldig med vejr og vandstand.

rainbow

Man kan desværre også være uheldig. Man kan komme ud for, at laksene enten ikke er kommet endnu – eventuelt på grund af et sent forår. Eller man kan være så uheldig, at de er kommet tidligt – og så for længst er passeret forbi opefter på vej mod gydepladserne.

I begge tilfælde får man en lang næse – uanset hvor meget man så end har betalt for hytten eller huset. Uanset hvor dejligt den ligger og hvor komfortabel den så er…

Man kan også vælge at bo i en dyr lodge med daglige udflyvninger til de bedste fiskevande. Her er alt inkluderet i prisen – transport, ophold, forplejning og guide – der naturligvis bliver ganske pebret. Her snakker vi typisk om 30.000 til 40.000 danske kroner for en uges fiskeri, der til gengæld næppe svigter.

Endelig kan man vælge “river rafting”, som på én gang er både den billigste og mest spændende måde at opleve Alaskas ødemarker på. Vi har i samarbejde med Steen Ulnits, som har fisket Alaska adskillige gange siden 1976, sammensat en sådan tur, hvor vi bliver fløjet fra Lake Hood i Anchorage og så sydpå til området omkring den kolossale Iliamna indsø.

Flyet er lastet med gummibåde, telte, proviant og så naturligvis fiskegrej. Vi bliver sat af øverst oppe i et vandsystem, hvor vi klargør flåderne og pakker dem godt, før vi stikker nedstrøms. Hvilket vandsystem, vi vælger, afhænger helt af vandstanden, som kan svinge meget. Det ved vi først, når vi er der. Men vi har naturligvis et antal muligheder, som vi kender i forvejen – floder, som altid fisker godt.

grizzly

Vi drifter herefter stille med strømmen ned ad vandløbet, gør holdt ved gode fiskepladser og slår lejr for natten, hvor vi nu synes. River rafting er den suverænt bedste måde at komme i kontakt med naturen på. Når vi runder et sving på elven, møder vi måske elgkoen med sine kalve. Eller en bjørn kigger forundret op, inden den fortrækker ind i buskadset.

Det er også en god måde at møde fiskene på. Opgangen af laks kan nemlig svinge meget, og er man nødsaget til at fiske det samme sted hele tiden, kan man være uheldig, at der slet ikke er laks i elven.

Ved at drifte nedstrøms kan vi opsøge laksene, hvis de endnu ikke er kommet så langt op i elvene. Da drifter vi hurtigt nedstrøms for at møde dem. Omvendt, hvis de allerede er langt oppe i elven. Da gør vi naturligvis holdt for at fiske efter dem her!

På et nærmere aftalt tidspunkt er vi nået til vort aftalte bestemmelsessted – der, hvor piloten igen kommer med sit vandfly for at samle os op og flyve os tilbage til Lake Hood i Anchorage, en stor oplevelse rigere!

Mange drømmer om blot én gang i deres liv at fiske i Alaska – at leve drengedrømmen om det store vildmarkseventyr ud. Idag er det lettere end nogensinde at gøre alvor af dette!

Jeg guider regelmæssigt fisketure til Alaska, så forhør gerne om kommende ture.

Steen Ulnits