Forfatterarkiv: Steen

Galaxy: Blaze Fisher & Cruz Tandem

Måske har du tidligere læst om de fine franske Galaxy kajakker her på dette website.

Det har da været i en artikel om den store “Albóran“, som jeg har sejlet i og fisket fra de sidste to år.

Det drejede sig om testen af den da største Galaxy Sit On Top (SOT) fiskekajak, som stadig sælges til en utroligt lav pris – størrelse, forarbejdning og udstyrsdetaljer taget i betragtning. I mellemtiden har den dog fået en storebror – i form af modellen “Marlin”.

Albóran er en dejlig fiskekajak til åbent vand og længere sejladser. Godkendt som den er til sejlads op til 5 km fra land.

Jeg har imidlertid måttet erkende, at det ikke er blevet til de langfarter med overnatning, jeg havde drømt om og forestillet mig. Virkeligheden er en anden – turene ganske vist hyppigere, men af kortere vanighed og mindre afstande.

Albóran er herlig på vandet, men med sine knap 30 kg tørvægt er den ikke nem at bære over længere afstande. Det være sig over glatte rullesten eller mudrede strandbredder.

Da er der brug for en lettere kajak, hvis man skal komme afsted regelmæssigt. Hvis man ikke skal opgive allerede hjemmefra – ved udsigten til en masse hårdt slæbearbejde…

Blaze Fisher

Enter Galaxy Blaze Fisher, som med sine 300 cm i længden og godt 20 kg tørvægt er anderledes nem at håndtere:

Det er en størrelse, man ene mand fint kan håndtere selv over lidt længere afstande i uvejsomt terræn. Det er samtidig en meget letsejlet kajak, der styrer så godt, at man slet ikke savner roret.

Jeg har altid syntes, at ror er noget besværligt noget, der stjæler lidt af den enkle charme, som en lille kajak uden ror byder på. Så personligt har jeg ikke savnet roret et eneste sekund i min nye Blaze.

Som altid: – Keep it simple, stupid!

Blaze Fisher er med sine 74 cm smallere end de fleste andre Galaxy kajakker. Det gør, at den hurtigt kommer op i fart, og den beskedne længde gør den nem at styre. Der skal ikke en halv sømil til for at vende 180 grader – horisontalt.

Til gengæld skal man end ikke overveje hverken hele eller halve grønlændervendinger i en SOT. Vertikale vendinger overlader vi gerne og uden sværdslag til de traditionelle lukkede kajakker!

Jeg valgte naturligvis fiskeversionen Galaxy Blaze Fisher, som leveres med beslag til hurtig fastgørelse af en enkelt stangholder midt i kajakken – inden for bekvem rækkevidde fra sædet.

Denne Galaxy har i sagens natur ikke alle de fikse fiskedetaljer, som den langt større Albóran byder på. Det er der helt enkelt ikke plads til, når skroget er mere end én meter kortere.

Jeg har nu ikke savnet Albóran’s mange stangholdere og stuverum. Jeg klarer mig på mine kortere ture fint med den ene aftagelige stangholder foran sædet og de to faste bag.

Umiddelbart foran sædet er der et vandtæt stuverum med løs pose underneden. Den valgte jeg straks at udskifte med en lille udtagelig grejboks.

Køb gerne et par stykker, så man kan variere sit fiskeri. Selv har jeg én med blink og woblere til spin og trolling. Samt en anden med lodder og kroge til bundsnørefiskeri efter fladfisk.

Et tilsvarende vandtæt stuverum findes også længst fremme, hvor man dog ikke kan nå indholdet under sejlads.

Det er en lille kajak, som uden rejst stævn kun egner sig til kystnær sejlads i stille vejr.

Blaze Fisher specifikationer:

  • Længde: 298 cm
  • Bredde: 74 cm
  • Højde: 33 cm
  • Vægt: 21 kg
  • Max lasteevne: 140 kg
  • Vejl. pris pr. 1.7. 2017: kr. 3.795,-

Cruze Tandem

Jeg har tilbragt mange gode timer i min Albóran, som imidlertid er reserveret privatister – forstået på den måde, at den som de allerfleste kajakker kun har plads til én mand.

I mellemtiden har jeg fået børnebørn, der er store nok til en sejltur med morfar – hvis de altså kan sidde med i samme kajak. Og det kan de ikke i en Albóran.

Men det er der heldigvis råd for. Og råd til. Selvsamme Galaxy laver nemlig en lidt kortere og bredere tandemudgave af fiskekajakken Cruz.

Galaxy Cruz Tandem er en herlig lille sag, der kan modificeres, så den passer én, to eller tre passagerer. Den leveres med to sæder af samme behagelige slags som Albóran. Og der er indstøbt tre forskellige pladser, hvor sæderne kan monteres.

Normalen er som vist på billederne: To sæder med ét i hver ende af kajakken. Det er standardkonfigurationen, der kan modificeres til én enkelt eller tre passagerer.

Er man ude alene, monterer man et enkelt sæde på den midterste plads, hvilket giver optimal vægtfordeling. Man kan padle kajakken ene mand fra den bageste eller forreste plads, men det er og bliver en nødløsning.

Skal den lille familie på vandet sammen, investerer man i et ekstra sæde, som monteres i midten – midt mellem far og mor. Her sidder barnet trygt og godt og kan nyde sejlturen, mens forældrene driver kajakken frem. Ingen dårlig oplevelse for et lille menneske at være så tæt på naturen og i så trygge omgivelser. Det kan der sagtens komme noget stort ud af senere i livet.

Cruz Tandem er med sine 86 cm ganske bred og godkendt til en maksimal lasteevne på 315 kg. Det rækker typisk til to voksne og ét barn på op til omkring 12 år.

Stævnen er rejst, så kajakken kan tåle lidt større bølger end den mindre Blaze, som ikke har rejst stævn.

Cruze Tandem specifikationer:

  • Længde: 370 cm
  • Bredde: 86 cm
  • Højde: 40 cm
  • Vægt: 32 kg
  • Max lasteevne: 315 kg
  • Vejl. pris pr. 1.7. 2017: kr. 5.595,-

Med disse to spændende franskmænd sikkert på vandet er der kun tilbage at ønske alle læsere af disse sider en rigtig god sommer!

© 2017 Steen Ulnits

De stemte for flere havbrug


Esben Lunde Larsen (V) fremsatte som miljøminister lovforslag L111.


Jacob Jensen (V), folketingsmedlem og lønnet bestyrelsesmedlem i havbruget Musholm.


Herunder en lille oversigt over, hvilke folketingsmedlemmer der egentlig stemte for lovforslag L111 om kompenserende foranstaltninger. En lov, som muliggør etableringen af flere nye havbrug i et Kattegat, der i forvejen gisper efter vejret.

Klik på de enkelte sider, hvis du bedre vil kunne læse navnene. Og glem dem aldrig. Disse folkevalgte politikere stemte for, at et Kattegat, der i forvejen lider af algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød, skal forurenes endnu mere.

Der var 81 stemmer for og 22 imod forslaget.


IMG_5154


IMG_5158


Simon Kollerup (S) stemte som alle socialdemokrater for flere forurenende havbrug i Kattegat.


Christian Poll (ALT) stemte som alle Alternative mod flere havbrug i Kattegat.


EL, ALT, SF og RV kæmpede og stemte imod.

V, S, DF, K og LA stemte for flere forurenende havbrug.

Listen med de individuelle stemmer vil blive halet frem ved passende lejligheder i den kommende kommunale valgkamp. Og til det efterfølgende folketingsvalg, naturligvis.

Kollerup & Co. vil ikke blive glemt. Ejheller Sass og Sosserne. Eller Løkke og Lunden. Bordet fanger, når først der er stemt.

Vi er mange, der er vrede over folkestyrets fallit. Rigtig mange og rigtig vrede.

Så husk navnene og del gerne listen!


IMG_5156


IMG_5157


Maria Reumert Gjerding (EL) kæmpede en brav kamp mod lovforslag L111.


Søren Egge Rasmussen (EL) er økologisk landmand og mod de nye havbrug.


L111 åbner i al sin skræmmende enkelhed mulighed for etablering af nye åbne havbrug i belastede områder – blot man samtidig etablerer kompenserende foranstaltninger i form af tangfabrikker og muslingefarme, som kan fjerne lige så meget kvælstof, som fiskene i havbrugene udleder.

Det skræmmende er, at man slet ikke har praktiske erfaringer med hverken tang eller muslinger i så stor en målestok, som der her er tale om. Det er et rent skrivebordsprojekt. Ingen seriøse forskere tror på muligheden.

Eksempelvis skal der ikke mindre end 4 kvadratkilometer muslingefarm til for at kompensere udslippet fra blot en enkelt 100 tons fiskeproduktion. Hvor der skulle være plads til dem, aner ingen.

Men derfor kan man jo åbenbart godt vedtage loven alligevel…


IMG_5229


IMG_5230


Ida Auken (RV) stemte som alle Radikale mod flere havbrug i Kattegat.


Trine Torp (SF) stemte som alle i Socialistisk Folkeparti mod flere havbrug i Kattegat.


Kort fortalt

Lov L111 sikrer kommende havbrug retten til udledning af yderligere 800 tons kvælstof og knap 100 tons fosfor i Kattegat. Nogle af anlæggene planlægges så tæt på kysten ud for Djursland, at såvel fysisk som kemisk og visuel forurening fra anlæggene er uundgåelig.

Regeringen bestående af Venstre, Konservative og Liberal Alliance – med opbakning fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet – stemte for flere forurenende havbrug i det Kattegat, der allerede nu gisper efter vejret. Dette til trods for, at 117 ud af 119 danske havområder på nuværende tidspunkt ikke har en tilfredsstillende tilstand, hvad vandmiljøet angår, og derfor kræver yderligere reduktion i tilførslen af kvælstof.

Oppositionen bestående af Enhedslisten, Alternative, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti tog miljøets parti og stemte mod flere forurenende havbrug i Kattegat. Nok værd at tænke på og have i baghovedet, når man skal sætte sit kryds ved det kommende folketingsvalg…

© Tekst 2017 Steen Ulnits 


Relaterede artikler om havbrug:

Åbent brev til Simon Kollerup

Vi tager den lige én gang til – med de netop lækkede data om øget udledning af kvælstof til vandmiljøet in mente.

– Mener Socialdemokratiets Simon Kollerup mon stadig, der er “råderum” til øget forurening af Kattegat med flere havbrug?

Henvendelsen herunder er fra 14. maj sidste år:

~~~~~~~~~~~~~~~~~~

“Kære Simon Kollerup:

Du ved, at der ikke eksisterer noget “miljømæssigt råderum” til yderligere forurening i Kattegat.

Du ved, at 117 ud af 119 områder i dag ikke lever op til kravene i Vandrammedirektivet, men har brug for yderligere kvælstofreduktion.

Du ved, at muslinger aldrig har kunnet foretage den kvælstoffjernelse, som de nye havbrug vil kræve af “kompenserende tiltag”.

Du ved, at netop muslinger er overvintringssted for de bakterier, der om sommeren forårsager den livsfarlige havkolera.

Du ved, at vandtemperaturen generelt er støt stigende, hvilket vil give havkolera-bakterier endnu bedre betingelser end nu.

Du ved, at de nye havbrug med deres store forbrug af antibiotika øger sandsynligheden for udvikling af resistente havkolera-bakterier.

Du ved, at større risiko for infektion med havkolera vil skræmme turister og badegæster væk fra de danske strande.

Du ved, at man lokalt er imod de nye havbrug, som vil være ødelæggende for den ønskede og planlagte kystturisme.

Du ved, at kompenserende muslingeopdræt vil fylde mange kvadratkilometer og være til stor gene for skibstrafikken.

Du ved, at havbrug i Kattegat medfører risiko for udbrud af havlus, der kan angribe vilde havørreder og udgøre en trussel mod disse.

Du ved, at der hver sæson undslipper tusinder af tamme regnbueørreder, som kan trække op i vandløb og grave allerede lagte havørredæg op her.

Du ved, at man ikke kan fjerne den lokale forurening af havbunden under havbrugene på nogen mulig måde. Det siger havbrugerne.

Du ved, at havbunden derfor dør under havbrugene. At vilde fisk følgelig vil blive forurenet med kemikalier og medicinrester fra havbrugene.

Du ved, at forurening ifølge EU skal fjernes ved kilden og ikke andre steder. Det sagde EU-juristerne ved eksperthøringen.

Endelig ved du, at produktion af ørredrogn til det japanske luksusmarked ikke løser verdens fødevaremangel, men kun forværrer den.

Og alligevel stemmer du for de nye, forurenende havbrug sammen med Esben Lunde Larsen og den borgerlige regering.

– Hvad sker der lige for dig, Simon, når du med denne baggrundsviden træffer sådanne valg?

– Hvis interesser er det, du varetager?

En bekymret borger og biolog”

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Simon Kollerup svarede aldrig på ovenstående henvendelse. Hverken postet på hans Facebook-side eller sendt som direkte mail.

– Mon han gjorde det op til kommunalvalget?

– Nej, det gjorde han da heller ikke.


Relaterede artikler om havbrug:

Samsung Galaxy Xcover 4

Blandt håndværkere og andre, som har brug for en ekstra hårdfør telefon, har Samsungs Galaxy Xcover mobilserie længe været velkendte produkter. De kan tåle mosten, hvor almindelige mobiler må give op eller kræver ekstra beskyttelse for at fungere.

Nu har Samsung så netop barslet med Xcover 4, som på noget nær alle måder bryder med det gamle koncept og udseende. Den nye model ligner ved første blik en almindelig smartphone med stor 5 tommers skærm. Det eneste usædvanlige er de tre fysiske trykknapper nederst, som straks leder tankerne tilbage på flere år gamle mobiler.

Enhver, som med kolde og våde fingre har forsøgt at betjene en moderne trykfølsom skærm, vil kende til problemet: Det er langt fra altid, det virker. Man misser telefonopkald, da skærmen ikke registrerer, at man ønsker at svare. Man misser gode fotomuligheder, da kameraet ikke registrerer, at man prøver at tænde det. Og så videre.

De fysiske knapper fungerer langt bedre end kolde fingre på en våd touch skærm. Og de fungerer altid – også med handsker på. Skulle man nemlig få brug for at håndtere touch skærmen med handsker på, byder Xcover 4 som også sine forgængere på en speciel “glove mode”, hvor skærmen også registrerer tryk med handskeklædte fingre. Læder giver den bedste kontakt.

En rigtig smart funktion er trykknappen over knappen til regulering af lydstyrken. Når telefonen er tændt og låst op, tænder et enkelt, kort tryk for den indbyggede lampe. Uhyre smart, når man står ved huset eller bilen og skal låse sig ind. Da skal man ikke først til at lede i alle menuerne for at slå lyset til.

Trykker man selvsamme knap ned og holder den der, aktiveres kameraet straks. Det går hurtigt, og man risikerer ikke at miste uvurderlige fotomuligheder, mens man leder efter kamera applikationen. Den knap er rigtig godt tænkt af Samsung.

Slår man skærmlåsen fra og slukker skærmen med kamera-app’en åben, da skal der blot et enkelt klik til – og man har kameraet skudklar! Når jeg tænker tilbage, så har der været mange situationer, hvor jeg godt kunne have brugt den mulighed…

Kameraet

Selve kameradelen har på alle områder fået en gevaldig overhaling siden Xcover 3, som blot bød på sølle 5 Megapixel i hovedkameraet. Så mange pixel er der nu til rådighed alene i selfie kameraet, mens hovedkameraet har fået hele 13 Megapixel at gøre godt med. Læg hertil en største blænde på hele 1,9 og man har et rigtig velfungerende kamera – selv under dårlige lysforhold.

Kamerafunktionen er enkel, men funktionel og intuitiv. Han man haft en iPhone i hånden, vil man kunne genkende mange af funktionerne. Et kort tryk fokuserer linsen – et langt tryk låser eksponeringen. Med en lille slider yderst til venstre kan man skrue op og ned for lyset. Den store hvide knap er udløser til fotos – den lille røde til video. Det behøver man ikke læse manualen for at forstå. Et swipe op eller ned over skærmen – og man skifter mellem de to kameraer.

Swiper man ind fra venstre, får man mulighed for at vælge mellem funktioner som Auto, Pro, Panorama, serieoptagelser, HDR, natoptagelser, lokalitetsangivelse med oplysning om vejret med meget mere. Det er en praktisk skærm, som man ofte vil få brug for eller glæde af at navigere rundt på.

Swiper man ind fra højre, dukker en skærmfuld filtre op, som man kan lege med. Ni forskellige filtre fra normal over forskellige farvebalancer til sorthvid. Fint, hvis man ikke er vant til at efterbehandle sine fotos i PhotoShop eller andet billedbehandlingsprogram. Men ellers mest legetøj for foto-ukyndige.

Den allerede omtalte funktionsknap, der tænder for enten lygte eller kamera, kunne blive endnu bedre, hvis den også fungerede som to-trins udløserknap. Hvor kameraet fokuserer, når man trykker knappen helvvejs ned – hvorefter man så kan komponere billedet, inden der trykkes helt ned. Det princip kender vi fra eksempelvis Sony’s fine kameraer.

Men træerne vokser som bekendt sjældent ind i himlen, så den funktion må vi indtil videre nøjes med at drømme om. Trykker man ned på Xcover 4’s funktionstast, tager den et billede. Ikke med det samme – først når den har fokuseret. Det skal man lige vænne sig til. På godt og ondt. Man fanger måske ikke lige det rette splitsekund. Til gengæld bliver billedet skarpt og veleksponeret.

Holdbarheden

Håndværkertelefoner som Galaxy Xcover skal kunne tåle mere end almindelige smartphones. En tyk, men ikke klodset gummikant rundt om hele telefonen sætter Xcover 4 i stand til at tåle pænt mange knubs. Hertil hjælper også de brede og afrundede hjørner, som fordeler trykket fra et fald over et større område. Gummikanten er riflet i siderne, så man har et rigtig godt greb om mobilen og derfor næppe taber den!

Skulle man nu alligevel tabe sin spritnye Samsung Galaxy Xcover 4, så er det betryggende at vide, at den er MIL-STD-810G certificeret. Det er en specifikation, som det amerikanske militær bruger, når de tester produkters holdbarhed i felten. Et af kravene i MIL-STD-810G er blandt andet, at produktet skal kunne tåle 30 minutters ophold på mindst 1,5 meter vand uden at lække. En specifikation, der selvstændigt går under betegnelsen IP 68.

Forgængeren Xcover 3 var IP 67 certificeret, hvilket svarer til 1 meter vand i 30 minutter. Xcover 4 er således en lille smule mere vandtæt end sin forgænger. Den har endda hul til en lille strop, så man ikke taber sin Xcover 4 i vandet – det være sig i elven eller fra båden. For da hjælper jo ikke selv den mest vandtætte telefon det mindste!

Stroppen medfølger ikke, men kan købes separat eller nemt fabrikeres af et stykke 20-30 lbs. dacron. Jeg har selv en lille løkke fast i kameraet. Og så løkker af passende længde fastgjort til fiskevest og vadejakke. Da tager det kun få sekunder at loop’e sin Xcover 4 fast til kroppen. Jeg planlægger også en løkke til fastgørelse på styrepulten i min båd. Livrem og seler er en god ting!

MIL-STD-810G indeholder derudover en lang række krav til holdbarhed over for varme og kulde, stød og slag samt støv og vibrationer i apparatets forventede levetid. Kort sagt: Overholder et apparat kravene i MIL-STD-810G, da kan det holde til det meste under normal, udendørs brug. Da behøver man ikke betænke sit apparat med ekstra beskyttelse fra OtterBoX, LifeProof eller andre producenter.

Skærmen er i regelen det første, der går i stykker, hvis man taber sin mobil. Samsung er kendt for sine farvestærke AMOLED skærme, men til Xcover 4 har man alligevel valgt en mere traditionel IPS skærm på 5 tommer. Det er en halv tomme større end på forgængeren Xcover 3. Opløsningen er samtidig blevet øget fra 3’erens 480 x 800 TFT pixels til de nuværende 720 x 1280 pixels, hvilket svarer til 294 DPI.

Konkurrenten Apple betegner normalt alt højere end 300 DPI som “Retina”, hvor man alligevel ikke længere kan se de individuelle pixels. Så de allerfleste burde kunne leve med skærmen på Xcover 4. Det var langt fra alle, der kunne det med den gamle Xcover 3…

Strømforbruget

Enhver mobiltelefons svageste punkt er batteriet. Er der ikke strøm på batteriet, er mobilen blot en irriterende dødvægt. Ikke mindst brug af GPS dræner lynhurtigt batteriet for strøm. Samtidig er det generelt sådan, at større skærme med flere pixels bruger mere strøm end mindre skærme med en lavere opløsning. Så når Samsung opgraderer skærmen på sin nye Xcover 4, så må batteriet også følge med.

Derfor er 3’erens batteri på 2.200 mAh skiftet ud med et 2.800 mAh Li-Ion batteri på den nye Xcover 4. Vægten er samtidig steget fra 154 til 172 gram. Det bør række til en hel dags normalt brug med browser, mail, kamera og lidt kort. Erfaringen viser imidlertid, at selv det største indbyggede batteri bestemt ikke rækker til ret mange timers ruteplotning med GPS’en.

Derfor er det da også befriende, at Samsung har valgt ikke at indbygge et fast batteri som ellers på de fleste nyere smartphones. I stedet har man holdt sig til den gamle, velprøvede model med udskiftelige batterier, som giver mulighed for at medbringe ekstra, opladte batterier på længere vandre- eller sejlture langt fra alfarvej. Planlægger man en tur ud i ødemarken – det være sig til Lapland, Grønland, Alaska eller andetsteds uden strøm og stikkontakter – da er dette en uvurderlig fordel.

Selv herhjemme kan det være rart med et ekstra batteri eller to, hvis man eksempelvis er på sejltur eller blot overnatter på en af statens nye teltpladser rundt omkring i landet. Steder uden strøm. På min seneste og hidtil eneste ekspedition til Østgrønland – for øvrigt i selskab med et par knaldhårde gutter fra Sirius-patruljen – kunne vi have haft rigtig megen glæde af nogle ekstra, opladte batterier. Til sidst var vi nemlig så pressede for strøm, at vi ikke længere turde se dagens fotos på vore kameraer og smartphones. Så ville der ikke være strøm nok til at tage nye…

Når man skifter batteri på sin Galaxy Xcover 4, skal man være meget omhyggelig med to ting:

1) Der må ikke være sand eller snavs på den tynde gummimembran, der isolerer batterikammeret. Er der det, vil vandet kunne trænge ind. Check derfor altid dette, når bagdækslet er åbent.

2) Bagdækslet skal klikkes på plads hele vejen rundt, hvis det skal lukke tæt om gummimembranen. Man kan godt tro, at dækslet er klikket på plads, men det er ikke nok. Man skal vide det!

Konklusionen

Samsung har med sin spritnye Xcover 4 lavet en rigtigt god mobil til alle os, der færdes meget i felten. Som regelmæssigt kommer i nærkontakt med det vand, der på sekunder kan tage livet af selv den dyreste smartphone.

Jeg er selv en inkarneret Apple bruger – med en iPhone 7 Plus som min Daily Driver og en iPhone 6 Plus som backup. Så er man naturligvis en smule forvænt med funktioner og præstationer, der ligger helt oppe i den øverste ende af feltet. Hvis ikke allerøverst. Det skal de naturligvis også gøre, når prisen ligger i nærheden af 8.000 kroner…

Men jeg må indrømme, at den nye Xcover 4, der i dag kan fås for under 2.000 kroner, gør det rigtig godt og i nogle tilfælde endda bedre end mine kostbare og smukt designede iPhones.

Hvor jeg  altid gemmer mine  iPhones i grimme, klodsede og i regelen også dyre beskyttelsesetuier, dér klarer Xcover 4 sig helt uden overtøj. Og det er en større fordel, end man lige skulle tro.

Bruger man nemlig et beskyttelsesetui med skærmcover, da bliver skærmen langt sværere at se i solskin. Til tider og i de forkerte vinkler næsten ulæselig. Alene derfor brillierer den vandtætte Xcover 4 som letlæst i solskin.

Bevares, den tager ikke nær så gode fotos som mine iPhones. Faktisk er der en ganske synlig forskel, som blandt andet skyldes mangelen på optisk billedstabilisator. Men havde jeg ikke haft mine iPhones som umiddelbare referencer, da ville jeg næppe have savnet dem.

Xcover 4 leveres med 16 GB intern lagerhukommelse, hvilket lige akkurat rækker til en håndfuld uundværlige apps. Arbejdshukommelsen er på 2 MB, hvilket gør det muligt at køre den præinstallerede Android 7.0 Nougat – endda med mulighed for split screen.

Xcover 4 har FM-modtager, men leveres desværre uden antenne – i form af headset, der mangler. Til gengæld leveres den med Samsung Knox 2.7. installeret, hvilket øger data-sikkerheden markant i forhold til tidligere modeller.

Den nye Xcover 4 anbefales på det kraftigste!

© 2017 Tekst: Steen Ulnits

 


Samsung Galaxy S7 not so active…

Samsung lancerede for nylig den ekstra hårdføre og hundedyre Galaxy S7 udgave “active”. Som Samsung også gjorde det med forgængeren S6. Det er vand- og støvafvisende smartphones med IP68-certificering.

Disse specifikationer tillader brugeren at sænke telefonerne i ned til 1,5 meters dybde i op til 30 minutter, uden at de på nogen måde tager skade af det.

Denne simple test, som selv den almindelige Galaxy S7 formår at klare uden problemer, viste sig dog meget overraskende at være for stor en mundfuld for den nye Galaxy S7 active, der endda i tilgift har fået den såkaldte MIL-STD-810G-certificering. Til hårdt militært brug.

Den uafhængige amerikanske forbrugerorganisation Consumer Reports testede således Galaxy S7 active telefonen i en vandtank med et tryk på 2,12 PSI for at simulere trykket nede i 1,5 meters dybde. Testen foregik i de 30 minutter, som Samsung selv skriver, at Galaxy S7 active kan klare.

Men det kunne den overraskende nok ikke. Efter at have været i vandet i den opgivne halve time kom der således grønne striber på skærmen, og der dannedes små luftbobler i begge kameralinser.

Men hvad endnu værre var: Touchskærmen reagerede ikke længere på berøring. Samsung Galaxy S7 active var således uden for pædagogisk rækkevidde og i praksis ubrugelig…

Efter dette overraskende resultat valgte Consumer Reports fornuftigt nok at foretage præcis den samme test med en ny enhed.

Men ak. Den nye Samsung Galaxy S7 active opførte sig præcis på samme måde. De samme defekter opstod, hvor skærmen tilmed skiftevis tændte og slukkede. Pinligt for enhver telefon ved enhver lejlighed. Men ekstra pinligt for en ægte toughphone fra Samsung, der netop har været leveringsdygtig i selvantændende telefoner og eksploderende vaskemaskiner…

Med det triste Samsung Galaxy S7 active testresultat i baghovedet fremstår den nye Xcover 4 fra selvsamme producent som et ekstra fornuftigt og mange gange billigere valg – end den hundedyre S7 active.

Jeg har for øvrigt netop testet netop Xcover 4 sammen med Gear S3. Begge fra samme Samsung. For det kunne da ikke passe, at det højt berømmede Gear S3 kunne opføre sig så håbløst, som jeg oplevede det med andre Android telefoner.

Det blev da også en helt anderledes positiv oplevelse end i den oprindelige Gear S3 test herunder. Så vent gerne på, at den nye Xcover 4 / Gear S3 test går i luften.

– It’s well worth the wait!

Steen Ulnits


 

FrankenFish

Vi taler i dag ganske meget om de såkaldte GMO-afgrøder. Det er plantesorter, der er genetisk modificerede, så de kan leve op til krav, de aldrig ville kunne fra naturens hånd.

Det bedst kendte eksempel er den amerianske frø- og giftgigant Monsanto’s genmodificerede afgrøder, som er resistente over for Monsanto’s eget pesticid, RoundUp. Aktivstoffet i RoundUp er glyphosat, der er en efterkommer af den Agent Orange, som amerikanske styrker tilbage i 1960’erne kastede i tonsvis af ud over Vietnam. Formålet var at få træerne til at nedvisne og tabe alle bladene, så fjenden – de lokale vietcong tropper – ikke længere kunne gemme sig under trætoppene.

Et halvt århundrede senere dukker så glyphosat op af Vietnam-asken – i form af et raffineret pesticid, der sammen med de seneste GMO-afgrøder har revolutioneret moderne landbrugsproduktion. Denne Deadly Duo har imidlertid også gjort involverede landbrugere totalt afhængige af Monsanto, for det ene produkt fungerer ikke uden det andet. Monsanto’s dygtige biokemikere har nemlig udviklet de nye plantesorter, så kun de kan tåle glyphosaten – giftstoffet i RoundUp. Det kan markedets øvrige sorter ikke. – Smart gjort, Monsanto. Rigtig smart.

Denne kombination af gift og giftresistente afgrøder har imidlertid ikke blot gjort landmændene afhængige af begge dele, så Monsanto endnu engang kan tjene styrtende med penge på salget. Nej, det har også gjort den tvingende nødvendige omlægning til økologisk landbrug langt sværere, end den ellers ville have været. Man er nu nødt til at skifte hele Monsanto-pakken ud – afgrøder og gift – hvilket Monsanto naturligvis ikke synes om og gør alt for at hindre.

Engang påstod Monsanto og de betalte landbrugsorganisationer for øvrigt, at glyphosat aldrig ville ende i grundvandet, men ville blive nedbrudt i de øvre jordlag. I dag ved vi, at det ikke passede.

– I dag pisser vi alle glyphosat, som en EU-parlamentariker så bramfrit udtrykte det, da alle frivillige parlamentsmedlemmer netop var blevet testet positive for glyphosat i urinen. Glyphosaten bliver nemlig ikke som lovet i de øvre jordlag. Glyphosat bliver ikke nedbrudt som ellers lovet. Glyphosat havner i stedet direkte i grundvandet. Og findes nu i såvel øl som vin og drikkevand.

Frankenfish

Men det var ikke giftstoffer og genmodificerede afgrøder, denne artikel skulle handle om. Den skal i stedet handle om de såkaldte “Frankenfish”, som fiskeopdrættet sideløbende med Monsanto har udviklet. Fisk, der hvad DNA-manipulation angår til fulde lever op til deres vegetabilske slægtninge.

Navnet “Frankenfish” stammer fra en film af samme navn. En gyserfilm fra 2004, hvor et antal genetisk modificerede slangehovedfisk er sluppet ud i et øde sumpområde ved den store Mississippi-flod i den nordamerikanske sydstat af samme navn. Et plot af de mere grumme.

I den forbindelse er det vigtigt at vide, at slangehovedfisken i forvejen ikke er hjemmehørende i Nordamerika, men er indført fra Asien, hvor den er naturligt forekommende. Mange nye steder er den slået overordentlig godt an – ikke mindst i Florida, hvor den har påført indfødte fiskearter uønsket konkurrence. Dens karakteristiske udseende – ikke mindst det brede, tandbesatte hovede – lever til fulde op til artens aggressive adfærd.

I de amerikanske sumpe vokser gyserfilmens genmodificerede slangehovedfisk eksplosivt, og de æder lige så vildt og uhæmmet, som deres ikke-genmodificerede artsfæller gør det udenfor. Blot bliver GMO-fiskene mange gange større og reproducerer lynhurtigt. Mere af handlingen skal ikke afsløres her – kun at der er tale om en gyser af den traditionelle slags, hvor instruktøren på ingen måde lægger fingrene imellem for at få de bedste og mest bloddryppende effekter frem på skærmen…

Efter denne skrækfilm, som ved sin udgivelse i 2004 var klart på forkant med udviklingen, har den genetiske manipulation til fulde indhentet og overhalet fantasien. Og de fagre nye fisk har derfor fået tilnavnet “Frankenfish”. Oprindelig måske kærligt og spøgefuldt ment, men under alle omstændigheder opkaldt efter Frankenstein’s kunstigt sammensatte monster. I dag bruges navnet Frankenfish i regelen med mere dystre undertoner.

Superlaks

Ikke uventet er de største “fremskridt” sket med atlanterhavslaksen Salmo salar, som i dag er verdens vigtigste fisk i det moderne fiskeopdræt. Den produceres i så store antal, at man næsten ikke fatter det.

Millioner og atter millioner af opdrættede tamlaks finder hvert år vej til spiseborde verden over. Med det flotteste røde kød, som udelukkende skyldes tilsat farvestof. Aftagerne kan selv bestemme, hvilke farvenuancer de ønsker til deres respektive markeder. Var der et marked for det, kunne man givet også få laksene med blåt og grønt kød. Men det har der heldigvis ikke været. Endnu da.

Nu er det så lykkedes de genetiske fiskeforskere at fremstille en tamlaks, der vokser dobbelt så hurtigt som den oprindelige tamlaks. Der står “fremstille” i stedet for fremelske, da man ved naturlig udvælgelse som i det almindelige husdyrhold allerede havde fordoblet væksthastigheden hos tamlaksen i forhold til den vilde atlantiske forfader.

Nu har man så taget skridtet videre og ændret på tamlaksens DNA. Man eksperimenterede tidligt med at tilføje vækstgenet fra kongelaksen Oncorhynchus tshawytscha – den største af de fem arter stillehavslaks – til atlanterhavslaksens naturlige gener. Det kaldes for “transgenetisk”, når man indsætter fremmede gener i en organismes naturlige DNA-streng. Modsat “genmodifikation”, hvor man ændrer på eksisterende gener.

Dette gjorde man med noget blandede resultater. De nye transgene laks voksede skam rigtig godt, men knoglestrukturen kunne ikke følge med musklerne, så dette spor måtte opgives. Midlertidigt i hvert fald.

Forskerne gav nemlig ikke så let op. De vidste, at de var på sporet af noget stort og hurtigt voksende. Der blev eksperimenteret videre med at tilføje gener fra andre fiskearter, og til sidst nåede man frem til den nordamerikanske ålekvabbe Zoarces americanus, som er en nær slægtning til vor egen levendefødende ålekvabbe. Blot indeholder dens blod frostvæske, som sætter den i stand til at overleve i vand nær frysepunktet.

“Triploid All Females”

Man havde allerede en altanterhavslaks med vækstgenet fra en stillehavslaks indbygget. Nu tilføjede man så et aktiveringsgen fra en simpel ålekvabbe, hvilket øgede koncentrationen af væksthormon og satte væksten markant i vejret. Uden de tidligere uønskede bivirkninger.

Denne transgene modifikation udføres indtil videre kun på hunfisk, som er triploide – som har et ekstra kromosomsæt, der forhindrer dem i at formere sig. Dette af hensyn til mulige udslip af tamme, genmanipulerede laks til vilde omgivelser. Det ekstra kromosomsæt kan bibeholdes på forskellig vis – via påvirkning af de befrugtede æg med tryk eller varme. Herved får man det ekstra kromosomsæt, der forhindrer den seksuelle reproduktion, som altid kræver et lige antal kromosomsæt. Ellers kan de jo ikke deles i to. Fiskene er dermed sterile.

Disse færdige Frankenfish ligner til forveksling de oprindelige atlanterhavslaks. Blot har de en markant bedre vækst end deres forgængere, da de dels vokser hurtigere på grund af det øgede niveau af væksthormon – dels vokser hele året i stedet for kun primært forår og efterår. De spilder ikke krudtet på at blive kønsmodne.

Det samlede resultat af alle disse genmanipulationer bliver tamlaks, der i snit vokser dobbelt så hurtigt som deres ligeledes tamme forfædre. Således kan en FrankenSalmon nå markedsstørrelse på mindre end 18 måneder – mod de normale tre år. Det giver ikke kun en tidsmæssig besparelse, men mindsker også risikoen for netbrud og efterfølgende udslip i det kortere tidsrum.

De nye FrankenSalmon går under det mindre stødende og mere salgbare navn AquAdvantage – genetisk fremstillet som de er af firmaet AquaBounty. Billedet herunder viser to lige gamle tamlaks – den ene genetisk manipuleret, den anden konventionelt produceret. FrankenLaksen har nået markedstørrelse og er mere end dobbelt så stor efter samme vækstperiode på 18 måneder.

Godkendt til menneskeføde

Der har været sået tvivl om rigtigheden af AquaBounty’s egne opgivelser af vækst, væksthastighed og foderkonvertering. Således oplyser AquaBounty, at de nye AquAdvantage laks ikke blot vokser dobbelt så hurtigt. Nej, de kræver også 25% mindre foder, som de konverterer til fiskekød 20% bedre.

Hvis det er tilfældet, byder FrankenLaksene på markante fordele, hvad foderforbrug og – konvertering angår. Et af de altid tilbagevendende kritikpunkter med hensyn til akvakultur er netop de store mængder industrifisk, der skal til for at producere konsumfisk som i dette tilfælde laks. Men endnu mangler vi at se beviserne på AquaBounty’s egne påstande herom. Da de nye fisk kun findes i AB’s egne laboratorier, er det umuligt at lave kontrolforsøg til dokumentation.

De nye transgene laks skulle være lige så sunde og sikre at spise som deres ikke-transgene forgængere. Og har man fulgt lidt med i det såkaldte Monsanto Tribunal og dettes vurdering af glyphosat og GMO-afgrøders farlighed for mennesker, da vil man kunne nikke genkendende til konklusionen: Det er ikke påvist eller bevist, at GMO-producerede fødevarer er skadelige for sundheden. De har stort set samme næringsindhold.

I tilfældet med Monsanto’s glyphosat-resistente afgrøder vurderede tribunalet dog, at GMO-produkter alligevel måtte betegnes som farlige for folkesundheden – idet produktionen af dem jo krævede glyphosat. Og glyphosat blev dømt ude som et i sig selv farligt produkt. Endda som potentielt kræftfremkaldende.

Da AquaBounty indsendte de første ansøgninger om fremtidig godkendelse af FrankenSalmon/AquAdvantage til menneskeføde tilbage i september 2010, var tilbagemeldingen fra de amerikanske myndigheder positive. Men allerede måneden efter blev der klaget fra flere advokater landet over. Nogle af de klagende forlangte, at de genmanipulerede laks skulle mærkes som sådanne. Så forbrugerne kunne vælge dem til eller fra. Præcis som med GMO-afgrøderne.

– Fremtiden?

Det endte alligevel med, at de amerikanske myndigheder forhåndsgodkendte AquaBounty’s anmodning om tilladelse til salg af deres produkter i november 2015. Præsident Obama udskød dog den endelige beslutning, da præsidentvalget var nært forestående og han ikke ville risikere at lægge sig ud med sundhedsfokuserede demokratiske vælgere.

I maj 2016 godkendte de kanadiske fødevaremyndigheder imidlertid endegyldigt salg af transgene fisk i Canada, hvor fiskene jo også er blevet udviklet.

Og her først i 2017 ser det ud til, at AquAdvantage også er kommet nærmere et indtog på det gigantiske amerikanske marked. Nu dog med et vist fokus på, at laksene fremover skal opdrættes i landbaserede anlæg. Ikke i store flydende netbure ude på havet. Hvis det lykkes at få lakseopdrættet op på land, er mange problemer på én gang løst. Også med de transgene laks og mulige udslip.

Men lige nu ser det ikke ud til, at forbrugerne vil tage venligt imod de nye kunstprodukter. Således har Walmart og Albertsons supermarkedskæderne som de seneste besluttet, at de ikke vil forhandle de genmanipulerede fisk. Som i øvrigt nu officielt og mere korrekt kaldes for “transgene”. Måske for at få det til at lyde mere spiseligt end det noget belastede ord “genmodificerede”.

Walmart og Albertsons bakker hermed op om butikskæderne Target, Ahold og Delhaize America, der heller ikke vil sælge de genmanipulerede fisk. Men det er næppe det sidste, vi har hørt til de nye Frankenfish fra fiskeopdrættet. Snarere kun det første af den spændende og Fagre Nye Verden.


Relaterede artikler om havbrug:

Sportex

– Stænger, stænger, stænger…

I efterkrigstidens 1950’ere var der ikke mange lystfiskere i Tyskland. Her slikkede man stadig sårene efter den tabte Anden Verdenskrig, og lystfiskeri var ikke den beskæftigelse, der stod øverst på listen.

Men tyskerne er et arbejdsomt folk med en indbygget lyst til at fiske, og langsomt etablerede der sig en produktion af fiskegrej til hjemmemarkedet. Import af fiskegrej fra udlandet – ikke mindst det boomende amerikanske marked – var økonomien endnu ikke til. Det var derfor sund fornuft at fremstille tingene selv.

Det var i netop denne lidt triste periode, at firmaet Sportex opstod. Året var 1949, og stedet var Neu-Ulm i delstaten Bayern – ved bredden af der schönen blauen Donau. Placeringen var der således ikke noget galt med. Der var rindende vand ret uden for døren!

Man lærte sig hurtigt teknologien bag rørbyggede glasfiberstænger, som Shakespeare havde opfundet den i USA, og snart kunne Sportex sende de første tyskfremstillede glasfiberstænger ud på det hungrende tyske marked.

Det var gule glasrørsstænger fremstillet af datidens grove E-glasfibre, som holdtes sammen af polyester klæber. Det var dengang, man tydeligt kunne se de grove glasfibre i den færdige klinge. Ja, man kunne faktisk også mærke dem under lakeringen. Så grove var de.

Snart efter kom turen til den langt finere S-glasfiber, som nu blev holdt sammen af en langt stærkere epoxy klæber. Gul var farven på datidens glasfiberstænger, da glasfibrene som udgangspunkt var gule eller gullige.

Fra glasfiber og kulfiber til Boron og Zylon

Midt i 1970’erne gør kulfiberen sit indtog i stangbygningen, da det lykkes amerikanske Fenwick at knække koden. I 1973 lancerer de således verdens første seriefremstillede kulfiberstænger – kaldet “HMG” – som hurtigt blev standarden for alle andre producenter.

I 1970’erne og 1980’erne var vi mange, der byggede vore stænger selv. Først i glasfiber – siden i kulfiber. Det var sjovt, men vigtigst af alt så sparede vi penge. Ganske mange endda. Det var, inden mærkevarefirmaerne flyttede deres produktion af fiskestænger til Asien, hvor arbejdskraften dengang var latterligt billig. Den kunne vi hjemmebyggere ikke konkurrere med, og hjemmebygning svandt efterhånden ind til noget nær ingenting. Der var ikke rigtig noget at spare længere.

I de dage var tyske Sportex klinger meget eftertragtede blandt os hjemmebyggere. De var dyre, da de stadig blev fremstillet i Tyskland, men de havde et rigtig godt ry for bare at holde i årevis. Dyre, men dejlige stænger, hvoraf mange stadig fisker rundt omkring i Europa. Specielt de gule glasfiberklinger stikker stadig op mange steder – ikke mindst syd for grænsen. De mere neutrale grå Sportex kulfiberstænger er der skam også, men de syner ikke af så meget.

1990’erne så en række helt nye materialer gøre deres indtog blandt avancerede fiskestænger. Det var den ultrahårde, men samtidig vanskeligt håndterbare Boron fiber, som Sportex siden 2009 har brugt i sine ultralette TiBoron spinnestænger. Det var den bløde, men skudsikre og totalt uelastiske Kevlar fiber, som i dag indgår i mange kompositstænger. Og senest er det så Zylon, der er løbet med al opmærksomheden.

Zylon er en avanceret kunstfiber, som er i familie med kevlar. Den er stærkere end stål og dobbelt så stærk som lillebror Kevlar. Egenskaber, som gør den interessant for enhver stangbygger, der er ude efter ekstra lette og robuste klinger. Zylon er som kevlar lavelastisk, men strækker sig kun det halve af denne. Den er som kevlar gullig eller sågar gylden af udseende.

Nu er Zylon fibrenes øvrige egenskaber næppe så vigtige for Sportex’ stangbyggere, men lad os nævne dem alligevel: Zylon brænder først ved temperaturer over 780 grader Celsius. Og det kun i en atmosfære med mindst 68 % ilt. Der er således ingen risiko for, at din dyre Sportex Zylon-stang bryder spontant i brand, som visse telefoner for nylig har gjort det!

Stangserier en masse

Sportex har brugt mange år på at udvikle nye design, der dels skal gøre stængerne lettere og stærkere – dels sikre en bedre kraftoverførsel under kast og fight. Denne forskning har resulteret i stænger med færre eftervibrationer og bedre energioverførsel. Sportex anfører selv, at deres nyeste Helicore stænger kan optage hele 20% mere energi end tidligere stænger.

Det endelige gennembrud kom med stænger, som er opbygget efter HT Cross Winding princippet. Stænger, der i dag markedsføres under navnet “Helicore”. Det er en avanceret teknik, hvor Sportex kombinerer indtil flere forskellige fibre i den samme klinge. Selve klingen er typisk opbygget af langsgående boronfibre eller kulfibre med én eller flere moduli – grader af stivhed – mens man så bruger mere eller mindre tværgående fibre af andet materiale til at styrke og fintune klingen.

Netop brugen af kevlar og zylon giver spændende muligheder, da disse to materialer dels er noget nær uelastiske – dels gør stængerne uhyre robuste og slagfaste. Sportex kalder da også selv deres kostbare “Kevlar” stænger for noget nær ubrydelige!

Ved at vinkle de tværgående fibre mere eller mindre på længderetningen, kan man – når de anvendte fibre ellers er uelastiske – tilføre stængerne ekstra styrke og vridningsstabilitet. Det giver dem øget modstandskraft mod ovalisering under belastning, og det mindsker vridning af klingen, så kastene bliver mere præcise. Vi taler marginaler her, men de mærkes altså i det samlede indtryk.

Sportex er naturligvis også med fremme på sidste beat, når det gælder brug af nano-partikler i bindemidlet mellem de forskellige anvendte fibre. Det er “Absolut” seriens gule stænger et godt eksempel på. Her sørger millioner af ufatteligt små silicium-partikler for, at bindemidlet ikke bliver træt med årene, så stængerne efterfølgende bliver blødere og svagere.

Stænger med sjæl

Ingeniørerne hos Sportex hylder et princip, som langt fra alle stangproducenter gør: Hver enkelt stang i en serie er således designet til ét specifikt formål. Til at have én bestemt identitet og opfylde én bestemt funktion.

Store producenter lancerer ofte store stangserier, hvis mange modeller blot er designet af en computer, der modtager input om anvendt materiale og ønsket aktion. Siden spytter den så en lang række modeller ud, som er formet over samme læst. – Det er stænger uden sjæl, siger en af ingeniørerne hos Sportex og rynker på næsen.

Et godt eksempel på denne filosofi er fluestængerne i “Diamond Fly” serien. Der er seks modeller i klasserne 3, 4, 5, 6, 7 og 8. Det er meget forskelige stænger, hvor de letteste lineklasser er designet til at kunne servere ganske små fluer let og elegant på vandet – på en kort line. I takt med at linerne bliver tungere, kommer der mere og mere fokus på kraft, hurtighed og kastelængde. Nu skal der kunne dobbelttrækkes godt igennem. De enkelte modeller er således væsensforskellige, selv om de tilhører samme stangserie.

Nu er fluestænger ikke det, Sportex gør mest i. Således tilbyder man kun en enkelt stangserie, nemlig nævnte “Diamond Fly”. Til gengæld er der et utal af stangserier på 2017-programmet, når det gælder spinnestænger, karpestænger, match-stænger og havstænger. Stænger til det fiskeri, som flest tyskere dyrker på hjemmemarkedet. Og stænger, hvoraf mange er så specielle, at vi almindelige danskere næsten ikke kan forstå det!

14 forskellige stangserier

En hurtig samentælling fra 2017-kataloget viser, at Sportex tilbyder ikke færre end 14 forskellige serier af spinnestænger. Fra det letteste til det tungeste fiskeri. I kulfiber, boron og kevlar. Fra de ældste til de yngste, som har fået deres helt egen serie af spinnestænger med navnet “Youngstar”.

Youngstar er stænger, som er designet til små hænder og korte arme. En smuk gestus, som man kunne ønske sig mere af fra andre producenter. Jeg har flere gange måttet korte håndtagene af på mine egne spinnestænger, så også yngre modeller overhovedet kunne håndtere dem. Så de bedre kunne blive indfanget af lystfiskeriets lyksaligheder.

Når det gælder fiskeri med naturlig agn – fra det letteste match-fiskeri til det tungeste surfcasting – da er Sportex helt på hjemmebane. Her er der således ikke mindre end 9 serier af dedikerede karpestænger, 6 serier af dedikerede mallestænger, 12 serier af stænger til coarse fishing (med flåd eller feeder) og så ellers lige 10 stangserier til brug i saltvand at vælge imellem. Hvis ellers jeg har talt rigtigt. Stænger, stænger, stænger…

De tyske ingeniører fisker naturligvis selv og har fulgt udviklingen ved Ebro floden helt tæt. De har som vi andre kunnet konstatere, at de store maller her bare er blevet større og større med tiden siden introduktionen. Og større fisk kræver tungere grej, hvis de krogede fisk også skal komme på land. Og det leverer Sportex så naturligvis til sine mallefiskende kunder i ind- og udland.

Men ikke nok med det. Sportex tilbyder sågar dedikerede mallestænger til så forskellige discipliner som bredfiskeri, bådfiskeri og vertikal-fiskeri. Og her gik man lige og syntes, at mallestænger i sig selv var ret specielle. Nope. Ikke for Sportex, der altså har differentieret sine mange mallemodeller yderligere!

Deutsche Qualität

For alle Sportex stænger gælder, at der er tale om kompromisløs tysk kvalitet. Det er naturligvis klingen, der er hjertet i enhver fiskestang, og her står Sportex selv bag både udvikling og fremstilling. Det garanterer kvaliteten. Selv lakken er speciel og sikrer en fleksibel forsegling af klinge og beviklinger, som holder i mange år.

Det gør også de anvendte komponenter. Holder i mange år. Fra topkvalitets AAA kork og slidstærk Duplon til håndtagene samt de seneste og mest avancerede Fuji stangringe og hjulholdere. Alt gøres for at sikre den bedst mulige færdige stang – uanset prisen. For Sportex stænger er nemlig ikke billige og vil heller aldrig blive det. Dertil er de for komplekse og dyre at fremstille.

Sportex er Deutsche Qualität, når det er am Besten. Sportex bakker da også sine dyreste stænger op med hele 10 års garanti på materiale- og fabrikationsfejl. Man kommer uvægerligt til at tænke på et slogan fra en anden tysk producent af helt andre ting, når man tænker på Sportex:

“Vorsprung durch Technik”

Det er nemlig præcis, hvad den tyske stangproducent står for. Og nu er stængerne altså også til at købe heroppe nord for grænsen!

© 2017 Steen Ulnits

 

 

FAQ about guides & guiding…

IMG_0737

Allerførst tak for interessen. Jeg burde vel ret beset være beæret over den store interesse for, hvad jeg egentlig mener om guider og guiding. Men mest er jeg bare overrasket.

Det har været interessant og til tider sågar spændende at læse mange forskellige steder, hvad jeg egentlig mener om netop guider og guidning. Et tema, som pludselig er blevet aktuelt ved de jyske åer, efter at fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ytrede ønske om at kommercialisere fiskeriet ved de store foreningsvande i Hovedlandet.

Det er et problem, jeg har udtalt mig om på Facebook i forbindelse med kendte åer, der nu fisker godt efter mange år med intensiv fiskepleje. Et problem, som tog fart i forbindelse med sæsonstarten ved især de store vestjyske laksevande Skjernå og Storå.

I tiden op til og i løbet af Påsken 2017 modtog jeg således direkte henvendelser eller indirekte indlæg fra en håndfuld vrede fiskere og fiskeguider, der efterlyste min personlige holdning til guides og guiding. Og som satte spørgsmålstegn ved min egen habilitet, da jeg jo selv holder kurser og guider ind imellem.

Så til sagen: På utallige (2) opfordringer skal jeg her præsentere den officielle Steen Ulnits FAQ om emnet. Det er nemlig ikke så kompliceret endda, omend det nok kræver en smule geografisk indsigt og forståelse af, at der er langt fra Landevejssvinget i Skjern Å til klinterne ved Møn. At der er forskel på jyder og sjællændere. På åer og kyster.

IMG_2939

The Official Steen Ulnits Guiding FAQ:

Som udgangspunkt har jeg absolut intet imod guidning. Hvordan skulle jeg dog kunne have det. Jeg har jo selv benyttet mig af lokalkendte guider i snart 40 år – første gang i Alaska i 1976.

Og jeg har jo selv guidet organiseret i snart tyve år herhjemme. Måske som den første dansker i Danmark nogensinde. Spoler jeg tilbage i optegnelserne, guidede jeg således et hold tyske fluefiskere fra magasinet “FliegenFischen” på Als helt tilbage i 1987. Det er faktisk 30 år siden.

Så kom ikke og påstå, at jeg er imod guider. Sikke noget vrøvl. Man er blot nødt til at skelne mellem, om der guides på offentligt vand, privat vand eller foreningsvand.

Offentligt vand: 

Her kan alle naturligvis fiske og guide af hjertens lyst. Her gælder kun landets love og almindelig pli. Ingen kan have noget at indvende imod guidning på offentligt vand, hvis man ellers opfører sig fornuftigt, tager hensyn og ikke generer andre fiskere.

Privat vand: 

Her gælder, ud over landets love, præcis det, man aftaler mellem lejer og ejer af fiskevandet. Hverken mere eller mindre. På privat vand kan man guide lige så tosset, man vil – hvis man ellers er enig med ejeren om det. Man kommer så også til at betale for sine privilegier – sine steder endda dyrt.

Skræmmeeksemplet er naturligvis Island, hvor laksefiskeriet i de klassiske elve er ubetaleligt for langt de fleste fiskere.

Alle de “rigtige” vildlakseelve på Island – altså ikke Put & Take vandene på sydvestkysten – koster i dag så mange penge, at man ofte kommer i selskab med folk og fiskere som Eric Clapton. Andre har helt enkelt ikke råd til at fiske her.

Og sådan ønsker vel ingen, at det skal gå ved de danske åer. Ikke bare tilnærmelsesvis.

IMG_3720

Foreningsvand:

Det er her, det bliver kompliceret. Selv om man måtte være en nok så certificeret, statsautoriseret og/eller selvpromoveret guide, så har man som udgangspunkt ingen ret til at guide her. Med mindre man da har indgået en aftale med bestyrelsen i den forening, der disponerer over vandet. Og som har lavet en aftale med lodsejerne om netop det. Ellers går det helt galt.

I sidste ende kommer det altid til at gå ud over medlemmerne, hvis man indfører kommerciel guidning. Specielt naturligvis ved de åer, hvor de fleste og største laks og havørreder fanges. Hvor fisketrykket i forvejen allerede er maksimalt. Hvor interessen fra guider og gæster naturligvis også er allerstørst.

Interesserede fisketurister vil naturligvis søge mod steder som Skjern Å ved Borris, hvor en fjerdedel af alle åens laks landes. Eller Karup Å ved Resen, hvor verdens største havørreder findes. Steder, som kan være svært tilgængelige, og som allerede nu er overrendt af lokale og tilrejsende i en sådan grad, at man skændes ved åen om natten. Her er der hverken brug for eller plads til flere fiskere. Men det er her, alle vil være.

Og så bør retten til at guide ved et foreningsvand naturligvis primært gå til de foreningsmedlemmer, der har gjort sig fortjent til det – via aktiv deltagelse i foreningslivet og den lokale fiskepleje. Det være sig juniorarbejde, elektrofiskeri til fangst af moderfisk, udlægning af gydegrus, hjælp ved bestandsanalyser og lignende.

Kort sagt de mennesker, der med hårdt fysisk, frivilligt og altid ulønnet arbejde har skabt de fiskemuligheder, vi har i dag. Skal nogen tjene en ekstra skilling på at guide, skal det da være dem. Hvis ikke man i stedet ønsker at fastholde den frivillige gæsteintroduktion, man mange steder har haft i flere år.

Men lad os se på, hvordan man konkret har grebet problematikken an forskellige steder – ved de mest populære jyskeåer, hvor problemerne naturligvis er størst. Hvor der står flest guider – autoriserede, selvpromoverede eller begge dele – klar til at guide tilrejsende lystfiskere mod betaling.

IMG_0821

Allerførst et kig på “Lystfiskerforeningen af 1926”, som er en af de danske lystfiskersammenslutninger, der råder over mest fiskevand til sine medlemmer. Det drejer sig i forbindelse med kommerciel guiding primært om laksevandene Skjernå og Storå samt havørredvandet par excellence – Karup Å.


Skjern Å: Kontrol med guiding

Set i lyset af de spørgsmål, der har rejst sig, den problematik, der er opstået og den polemik, der for tiden pågår omkring kommerciel guiding og virksomhed på foreningsvand, har Lystfiskerforeningen af 1926 valgt at forsøge at skabe en løsning, på vore fiskevande ved Skjern Å, Karup Å og ved Storåen, som vi tror vil tilfredsstille både turistprojekt, guider, lodsejere og lystfiskerforening.

“Pressemeddelelse:

Lystfiskerforeningen af 1926 indfører guidekort og regler for guiding.

Lystfiskerforeningen af 1926 har i mange år, som en service for blandt andet nye medlemmer og lystfiskerturister, stillet frivillig og gratis guidning til rådighed. Det vil foreningen forsat gøre i vidt omfang.

Lystfiskerforeningen af 1926, kan dog også, under visse forudsætninger, acceptere kommerciel guiding ved vort fiskevand:

Kommerciel guiding på fiskevand under Lystfiskerforeningen af 1926 forudsætter, at guiden er tilknyttet og godkendt af Lystfiskerforeningen af 1926, samt i besiddelse af et guidekort, der udstedes af Lystfiskerforeningen af 1926.

Guidekortet udstedes af bestyrelsen for Lystfiskerforeningen af 1926 på følgende betingelser:

Guiding kan finde sted, på strækninger hvor foreningen sælger dagkort til deltagerne – eller på medlemsstykker, under forudsætning af, at deltagerne er medlem af foreningen.

Bestyrelsen skal før hver guiding eller kursus orienteres om tid, sted samt antal deltagere. Bestyrelsen skal give den endelige tilladelse til arrangementet.

Tilladelse til guiding og kursusvirksomhed gives i tæt samarbejde med lodsejere og eventuelle andre samarbejdspartnere.

Der vil blive taget lokale hensyn i forhold til fiskepresset ved åen – (crowding effekt).

Der vil blive taget hensyn til særlige behov for beskyttelse af vildlaks, havørred og naturen i bestemte områder, lodsejerønsker, adgangsforhold og jagtperioder.

Guidekortet vil være pålagt et gebyr. (Den endelige prisstruktur er endnu ikke fastsat af bestyrelsen)

Det enkelte guide-arrangement vil være pålagt et gebyr. (Den endelige prisstruktur er endnu ikke fastsat af bestyrelsen)

Lystfiskerforeningen af 1926 er en nonprofit-organisation, hvorfor guide- og deltagergebyr fra kommerciel virksomhed ubeskåret vil blive anvendt til vandpleje.

Ansøgning om tilknytning til forening og udstedelse af guidekort skal fremsendes foreningens formand, Tonni Kjær Jensen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Lystfiskerforeningen af 1926″


IMG_4510


Storå: Nej tak til guiding

“Pressemeddelelse:

Efter henvendelser fra såvel lodsejere som foreningsmedlemmer har Holstebro og Omegns Fiskeriforening med omgående virkning besluttet, at der ikke tillades kommerciel guidning, hvor foreningen disponerer over fiskeretten.

Baggrund:

Flere kommercielle aktører bekendtgør, at de udfører guidning ved Storå, hvor fiskeriforeningen har dispositionsretten.

Det støder såvel lodsejere som foreningsmedlemmer, at den støtte, de har givet foreningen i forbindelse med genrejsningen af åen som et laksevand, skal kommercialiseres, og de har derfor opponeret mod dette.

Det er naturligvis vitalt for foreningen, at forholdet til lodsejerne er det bedst mulige.

Foreningen bryster sig af, at have en særlig ”Storå-ånd”, hvor medlemmerne gerne viser nye lystfiskere til rette ved åen.

Det sker typisk ved et tilfældigt møde, hvor man får sig en god snak.

I bestyrelsen er vi ofte blevet kontaktet af nye lystfiskere ved åen, der har ønsket at kvittere for den fine modtagelse, de synes, de har fået.

Den ånd vil vi gerne bevare og styrke.

Med venlig hilsen

Gunnar H. Pedersen

Holstebro og Omegns Fiskeriforening”


Citat fra den jyske hede

“Hvis du gerne vil have fokus væk fra miljøet, skal du blot lave et turist-projekt, der giver økonomisk gevinst på kort sigt.”

Sagt af lystfisker og rugekassemester af Guds nåde, Lars “Lasse” Mikaelsen, Karup.

Ikke et ord om landbrugsminister Esben Lunde Larsens (ELL) pludselige interesse for lystfiskeri.

Men netop i dag er ELL ude ved Svend Aukens genslyngede Skjern Å for om muligt at fiske lidt Påske-popularitet…

PS: Det har kostet 280 millioner kroner at få Skjern Å tilbage på sporet – tilbage i de gamle slyngninger efter Hedeselskabets udretning af åen.

Dette trods hård lokal modstand fra – Venstre…

16. april 2017


IMG_1278

Vejle Å: Nej tak til guiding

I sit referat fra seneste strategimøde med fødevareminister Esben Lunde Larsen i Maribo skriver Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) følgende:

“Det er samtidig vigtigt, at de lokale lyst- og sportsfiskerforeninger indgår som helt centrale aktører, når man lokalt og regionalt arbejder med udvikling af lystfiskerturisme.”

Det havde man vist lige glemt at gøre her. Pudsigt nok var netop Vejle Sportsfiskerforening den første til at forbyde kommerciel guiding på foreningens vand. Pudsigt, idet Vejle Å løber ret for fødderne af Sportsfiskeriets Hus, hvor DSF har til huse.

I vedtægterne for Vejle Sportsfiskerforening står der nemlig følgende:

“Udnyttelse af foreningens fiskevand i privat kommercielt øjemed, som f.eks. guidede fisketure, kurser eller lignende, er som udgangspunkt ikke tilladt. Bestyrelsen kan give dispensation til et arrangement.”

Noget kunne tyde på, at DSF ikke er i så god kontakt med sine egne medlemsforeninger, som man nok burde være, inden man går ud og lover medlemmernes fiskevand væk til Esben Lunde Larsen og de certificerede guider.

Et af problemerne er jo lodsejerne. Når de ser, at deres lejere bringer betalende gæster med til åen, så vil lodsejerne naturligvis også have del i kagen. Og det kan de kun få ved at hæve prisen på fiskelejen. Og hvem er der lige til at betale for det?

Foreningernes menige medlemmer. Dem, der ikke tjener penge på at guide gæstende fiskere. Og ingen andre. Med mindre man da indfører specielle guide-afgifter som kompensation herfor. Det er altid en mulighed.

Mere kompliceret er det ikke.


BC Guiding for Steelhead

Jeg fiskede steelhead – havvandrende regnbueørred – i den kanadiske stillehavsprovins British Columbia første gang i 1986. Fiskeriet skete i hovedløbet af den mægtige Skeena River og dens mange mindre tilløb. Vi havde dengang stort set fiskeriet helt for os selv, selv om det var offentligt vand, som alle kunne fiske i.

14825-38

Guide Dennis med en af mine første steelheads fra Skeena River i British Columbia. Fisken blev registreret, mærket og genudsat.

Sådan er det ikke længere. Steelheads er blevet hotte, og folk strømmer til fra hele verden for at fiske efter dem. Steelhead Fishing er blevet Big Business, og fiskepresset er steget voldsomt. Så meget, at de kanadiske provinsmyndigheder har måttet regulere fiskeriet og uddele et begrænset antal licenser til de bedste og mest attraktive elve. Har man ikke en sådan licens, må man ikke guide fiskere ved det pågældende vand. Og ve den, der gør det alligevel…

Den hjemlige guide-problematik minder mig for øvrigt lidt om en historie fra min egen spejdertid. Det er historien om den gode spejder, der hjælper den gamle dame over vejen for at gøre dagens gode gerning. Problemet var blot, at hun slet ikke skulle over…

I udlandet har man ofte ubetinget brug for en guide, da man ikke selv kan komme ud til de bedste fiskevande – og sikkert hjem igen. Det være sig ved en rivende elv i Alaskas ødemark eller lavvandede flats i Karibien. Her kan man ikke stille meget op alene som tilrejsende turist. Her har man ubetinget brug for en lokalkendt guide.

Men i lille Danmark er situationen jo en ganske anden. Her kan man bekvemt selv og i egen bil køre lige ned til fiskevandet ved å eller kyst. Her kan man principielt sagtens klare sig selv som fisketurist, hvad langt de fleste da også gør. Det er ikke mange, der skal hjælpes over vejen.

Men har man som fisketurist lyst til eller ligefrem brug for en guide, der kan gøre livet lidt lettere for én, er det naturligvis godt, at de findes.

Hvis du interesserer dig for guider, har brug for én eller gerne selv vil være én, så kan det måske være en god idé at læse denne artikel:

http://ulnits.dk/fluefiskeri/guides-ghillies-og-andet-godtfolk/

Det er nemlig ingen dans på roser at være guide, selv om professionen ofte står i et rosenrødt skær – i hvert fald på afstand. Der er megen psykologi i at være sammen med andre, som man kun kender dårligt eller aldrig har mødt før.

Det er hårdt arbejde, og det er ikke guiden, der skal fiske og fange físk. Det skal gæsten, kunden, klienten eller hvad man nu vælger at kalde den betalende part. Der findes desværre verden over mange veldokumenterede eksempler på fiskeguider, som blot er blevet fiskeguider – for selv at kunne fiske. Endda mod passende betaling.

Jeg har selv mødt et par stykker, og det er pinagtigt.

© 2017 Steen Ulnits

IMG_2213

Guide Frank med bækørred fra South Island, New Zealand


Ikke flere autoriserede fiskeguider eller…

Efter den megen ballade om professionelle fiskeguider ved i forvejen hårdt fiskede foreningsvande, hvis fiskebestande er skabt ved frivillig og ulønnet indsats, valgte Danmarks Sportsfiskerforbund at droppe uddannelsen af flere fiskeguider.

I hvert fald fjernede man den side på www.sportsfiskeren.dk, der annoncerede for uddannelsen, som foregik i samarbejde med Aktiv Danmark.

Kun nogle få danske lystfiskere nåede således at genneføre uddannelsen, der ikke var gratis, og som skæppede godt i kassen hos de steder og personer, der uddannede dem.

Men med lanceringen af regeringens nye Lystfiskerstrategi i 2018 er der kommet fornyet fokus på de autoriserede fiskeguider. Flere har rykket for at spå en bid af kagen, når nu regeringen vil bruge 32 millioner skattekroner på at sælge ud af arvesølvet – de danske fiskevande, som stadig er tilgængelige for rimelige priser.

Rundt omkring ved de bedste vandløb frygter man nu for næsten uundgåelige stigninger i fiskelejen, når der nu planlægges nye tusinder af besøgende fisketurister. 

Og Danmarks Sportsfiskerforbund må nok se i øjnene, at medlemstilbagegangen fortsætter ufortrødent. Medlemstallet er i 2018 nede på 15.000 – mod tidligere 33.000.

Det koster at sælge ud af medlemmernes fiskevand uden at få noget igen for det. Ikke en krone er der således afsat i Lystfiskerstrategien – til fiskepleje og vandløbsrestaureringer, der ellers kunne og skulle levere fisk til de mange nye fisketurister.

Det er rendyrket snylteri.

Jökulsá – lakseelven, der blev til

IMG_3195

En helt ny lakseelv på Island

Det er yderst sjældent, man som laksefisker kan forbinde vandkraft med noget positivt. Men på det nordøstlige Island findes en undtagelse fra denne ellers så klare regel.

Jeg mødte ham første gang i 1990 ved bredden af den da ukendte Rangá nogle få timers kørsel syd for Reykjavik. Thröstur Ellidarsson var hans navn, og fiskeopdræt var hans forretning. Thröstur havde været på uddannelse som fiskeopdrætter i Tromsø, Norge, og han havde efterfølgende eksperimenteret med ”sea ranching” af laks i nogle mindre elve på Island.

Sea ranching betyder i al sin enkelhed, at man opdrætter laksesmolt til udsætning i elvene. Disse vandrer siden selv ud i havet, når de er klar, og vender efter et år eller to i havet tilbage til den elv, hvor de er udsat og udvandret fra. En både kostbar og billig form for fiskeopdræt, hvor man selv først bekoster produktionen af laksesmolt, men siden lader havets rige spisekammer fede laksene op til voksen og kønsmoden størrelse. Helt gratis.

Man fanger så de voksne fisk, når de af egen drift vender tilbage til udsætningsstedet. Hvor mange er man imidlertid ikke selv herre over, men meget mere end nogle få procent vender sjældent tilbage.

Og nu her 25 år senere møder jeg ham så i gen – denne gang ikke ved Rangá i det sydvestlige Island, men nu i det koldere nordøstlige. Forud er gået en smuk flyvetur tværs hen over den sne- og isdækkede vulkanø, som kun sjældent lader sig beskue så smukt fra luften. Målet er byen Egilsstadir, som huser Islands næststørste lufthavn – med plads til ganske store fly.

IMG_2870

Sølvblank fra Ishavet

Det er min første hele fiskedag, og jeg fisker en smuk strækning af Jökulsá, som ligger blot få kilometer fra havet. Faktisk er der ikke længere ud, end at man kan skimte selve Ishavet fra elven – som en smal blå stribe over det sorte lavasand på stranden.

Man kan fiske enhånds hernede, men jeg har lånt en tohånds af min guide, som jeg kæmper lidt for at blive gode venner med. Min erfaring med tohåndsstænger er ganske begrænset, men man skal jo ikke være bange for at prøve noget nyt – selv ikke i min fremskredne alder!

Vi ser flere gange fisk vende i overfladen – et godt tegn på, at de er aktive og på vej opefter. Men interessen for mine fluer er dog ikke imponerende – i hvert fald ikke i første gennemfiskning. Det går meget bedre i anden. Jeg stripper langsomt min rørflue ind gennem strømskellet ind til bagvandet, da en stor laks pludselig kommer farende på tværs af strømmen og tager fluen, som den ellers må have set flere gange inden da.

Vi har set, at fisken er stor, og den føles tung ude i strømmen. Med kun få kilometer ned til havet er det en aldeles frisk opgænger, hvis hugrefleks nu har bragt den i vanskeligheder.

Det bliver en lang fight i den hårde strøm, men til sidst kan jeg presse den ud fra hovedstrømmen – ind på lavt og roligt vand nær land. Her ruller den nogle gange rundt om sig selv, inden den glider i guidens store net.

Vi måler den og estimerer den til et sted mellem 7 og 8 kg. En flot fisk et hvilket som helst sted på Island, hvor grilse er regelen mere end undtagelsen. Det er en velskabt vildfisk, som skal videre op til gydepladserne. En han, som varsomt genudsættes i elvens turkisgrønne vand.

IMG_2939

Vandkraft fra Vatnajökul

Verden over har vi set, hvordan udnyttelsen af vandkraft med næsten usvigelig sikkerhed skader bestandene af laksefisk – om det så er stør, stamsild eller diverse laksefisk. Alle er de afhængige af at kunne vandre frit i åer, elve og floder, til og fra deres gydepladser. Og det kan de ikke, når der bygges dæmninger til vandkraftværker.

Er der noget, man har rigeligt af på Island, så er det vand. Strømmende vand. Det har man udnyttet mange steder, og man har set de skadelige virkninger heraf i ikke mindst afløbet fra den store Thingvellir sø. Her har vandkraften siden bygningen af kraftværket Sogsstödvar i 1937 blokeret den livsvigtige nedstrøms gydevandring for søens ellers legendarisk store ørreder.

Og lige nu ser det skidt ud for de tætprikkede bækørreder i den berømte Svartá, som svenske Curt Lindhé beskrev i sin dejlige bog “På fiskesafari i Nordatlanten” fra 1956. Et vidunderligt vandløb, som vort interskandinaviske magasin ” Flugfiske i Norden”  (FiN) har arrangeret fiskerejser til siden 1988. Der er nu planer om at stemme Svartá op til et mindre vandkraftprojekt, som med stor sikkerhed vil ødelægge fiskebestanden og fiskeriet i dette klassiske vandløb.

Der er således sjældent noget godt at sige om vandkraft, når det gælder vandmiljø og vandrefisk. Men ikke mindst i det sydlige USA har mange vandkraftværker dog haft en utilsigtet positiv effekt – hvis man altså ser tingene med ørredøjne. De store og dybe vandkraftmagasiner lukker nemlig vand ud fra bunden, som er markant koldere end det omgivende vand.

Det kvitterer fiskene så for med et godt ørredfiskeri i vandløbet nedstrøms opstemningen. Et fiskeri, der ikke eksisterede før opstemningen, da vandet da var før varmt til laksefiskeri.

IMG_3129

Jökulsá’s forvandling

En af de største smeltevandselve på Island er Jökulsá, der afvander den mægtige Vatnajökul gletcher. Fra naturens hånd en iskold mudderrende uden nævneværdigt fiskeliv. I det sortbrune og iskolde muddervand kan intet leve. Kun i et par mindre, klarvandede tilløb til smeltevandselven var der fiskeliv – i form af en mindre naturlig laksebestand.

Allerede i 1960’erne var der fokus på vandkraften som billig energikilde til ikke mindst den kostbare fremstilling af aluminium, der kræver meget høje temperaturer. Det medfører et gigantisk energiforbrug, som kun vanskeligt kan dækkes med fossile brændstoffer. Derfor valgte Island at bygge et storstilet vandkraftanlæg til produktion af billig energi – specielt til fremstilling af aluminium.

Den nye aluminiumsfabrik, som ligger ved vejen mellem Keflavik lufthavn og Reykjavik by, blev taget i brug i 1972 og producerer nu aluminium af malm, der i en lind strøm skibes til Island. En stor arbejdsplads, som bidrager markant til Islands økonomi.

Da verdens forbrug af aluminium bare vokser og vokser, opstod der snart planer om et nyt stort anlæg – nu blot i den modsatte ende af landet. Her løber den mægtige Jökulsá, som bringer brunt smeltevand fra Vatnajökul gletcheren mod nord til Ishavet. En elv med rigelig vandføring til et nyt stort vandkraftværk.

Som tænkt så gjort. Jökulsá blev stemmet op i Kárahnjúkar, hvor der etableredes et mægtigt vandkraftmagasin. Herfra blev og bliver vandet i en 60 km lang rørledning ledt til et ligeledes nybygget 690 MW kraftværk i Fljótsdalur, hvor smeltevandet i 6 mægtige turbiner omdannes til elektricitet.

Denne elektricitet sendes nu til havnebyen Reyðarfjörður, hvor den nye Alcoa aluminiumsfabrik er placeret. Og hvortil en lind strøm af skibe med aluminiumsmalm nu valfarter.

Borgerne i Egilsstadir må dog leve med vand, der er mere mudret og uklart end nogensinde før…

img_3629

Fra sortbrun til turkisgrøn

Men tilbage til selve Jökulsá, der nu er reduceret til en stadig stor, men absolut fiskbar elv med klart vand. Transformationen fra en mørk og steril smeltevandsrende til klarvandet lakseelv følges nøje af biologerne fra Reykjavik. Allerede nu har de observeret, hvordan elvens biologiske produktivitet er steget markant – at der nu er kommet alger på stenene samt diverse insekter, som lakseyngelen kan leve af. Ligeledes ser man regelmæssigt fiskende fugle som lommer og lappedykkere, hvilket man aldrig gjorde tidligere.

Gletcherslammet er nu bundfældet i vandkraftmagasinet, som kun lukker overskydende, klart overfladevand ud. Vand, som endda er varmere end det oprindelige smeltevand. Hvor vandføringen tidligere kunne komme op over 500 m3 i sekundet, er den nu helt nede på en normal vandføring på blot 20-30 m3. Perfekte forhold til fluefiskeri.

Det sker dog, at afsmeltningen fra Vatnajökul sidst på sæsonen bliver så stor, at magasinet løber over. Da ligner Jökulsá kortvarigt sit gamle, ufiskbare, brune jeg. Men der er planer om at bygge endnu et kraftværk lidt længere nedstrøms for også at udnytte dette overskudsvand. Og da bør problemet være endeligt elimineret med hensyn til laksefiskeriet.

Enter Thröstur Ellidarsson, som jeg jo allerede kendte fra 1990’ernes vellykkede Rangar-projekt. Her blev laksefangsten via massive smoltudsætninger på bare det første år boostet fra 50 til mere end 1.600 hjemvendende laks. Thröstur kunne derfor straks se potentialet i den ændrede Jökulsá, der nu pludselig havde fået klart vand, en god temperatur og en tilpas vandføring.

Han gik derfor i gang med at optimere den nye lakseelv. I 2012 blev der bortsprængt klipper tre steder langs hovedløbet, hvor passagemulighederne var dårlige for laksene. Et enkelt sted løb elven 100 meter under og gennem klipper, hvilket laksene havde svært ved at forcere.

I dag har fiskene således adgang til mere end 100 km af denne nye lakseelv. Der er så mange nye fiskepladser, at ingen endnu har prøvet dem alle. Mange pools mangler således endnu at blive navngivet.

img_3644

Vildlaksen i fremgang

Der blev bygget smolt release ponds rundt omkring i hovedløb og tilløb – en aktivitet, Thröstur har stor erfaring med fra ikke mindst årene ved Rangar.

Til dato er der således udsat næsten én million parr og smolt i Jökulsá – lige mange af hver – hvor hovedløbet allerede er tæt på at være selvreproducerende med vildlaks. De mindre tilløb derimod er så kolde, at de næppe nogensinde vil kunne klare sig selv helt uden supplerende udsætninger.

Til gengæld er de vigtige fiskevande, hvis hovedløbet skulle løbe over og blive ufiskbart sidst på sæsonen. Så tyr man til de klarvandede tilløb Laxá og Kaldá i stedet og kan ufortrødent fiske videre heroppe.

Det er Jökulsás naturlige laksestamme, man søger at fremme. I modsætning til elvene i det sydvestlige Island, der primært producerer grilse, så bliver mange af Jökulsás laks et ekstra år i havet, inden de vender tilbage for at gyde. Dette i lighed med de øvrige nord- og østvendte lakseelve på Island. Der er således mange store 2SW fisk mellem fangsterne i Islands nyeste lakseelv!

Fiskeriet i Jökulsá starter 1. juli og slutter den 30. september, hvor man stadig kan træffe blanke og nystegne fisk i elven på det nederste stykke. Sent som i de øvrige elve i nord.

Mange vælger at kombinere fiskeriet i Jökulsá med nogle dages fiskeri i Breiddalsá, som blot ligger et par timers kørsel syd for Jökulsá. Hvor sidstnævnte sine steder kan være lidt vild og vanskelig at vade i, er Breiddalsá en blid, føjelig og ultralet at vade og fiske i. En kombination af disse to elve giver et rigtig godt indtryk af, hvad Island har at tilbyde den moderne laksefisker!

img_3652

Canyonlaks

En dag følger jeg Thröstur opstrøms til ”the Canyon”, hvor Jökulsá løber dybt mellem stejle klipper. Vandet syner smukt turkisgrønt i solen mod den blå sommerhimmel.

Inden da har vi besøgt nogle smolt release ponds og flyttet lidt rundt på de overdækningsgarn, som skal sikre smolten mod at blive til fugleføde inden udtrækket. Nu fisker vi os ned gennem en meget smuk strækning af elven. Thröstur går først med den lange tohåndsstang og en stribende flue, mens jeg går bagefter med enhånds og en rød Frances.

Næsten med det samme stiger en fin laks til den stribende flue, og efter en god fight kan Thröstur gribe en smuk laks om halen og løfte den op til et hurtigt foto, inden den får lov at svømme igen. Minuttet efter er der bud efter min røde flue, som bliver taget fuldt synligt lige under overfladen.

Efter en tung fight, hvor laksen længe vægrer sig ved at forlade det trygge dyb i poolen, må den dog give op og lade sig lande. Under hele fighten har den været tæt fulgt at en lidt mindre laks, der nærmest dyrker synkronsvømning med sin artsfælle. Vi tager nogle hurtige fotos og lader også den svømme tilbage i det grønne dyb. Der må være rigtig mange laks i den pool…

Fantastisk at fiske i en så gudesmuk lakseelv, der ganske vist har løbet her i årtusinder, men som ikke har været fiskbar før nu!

© 2016 Steen Ulnits

IMG_3282

Aktuelt 2. kvartal 2017

Contents
  1. – Glyphosat godkendes i 10 år???
  2. WHO om Glyphosat
  3. Økologisk gødning
  4. Økologisk  husholdningsaffald
  5. EM-guld i Sibirien
  6. Farvel til Rugekassens Mester
  7. Fup & Fakta om Fiskeopdræt
  8. Drikkevandet og Landbrugspakken 
  9.  Tunen tilbage efter 50 år 
  10. Spøgelsesgarnene spøger
  11. Tørre Tal fra Turismen
  12. Homing in on Homing
  13. Verdens største kulselskab på fallittens rand
  14. Slut med at finansiere kulselskaber
  15. – Brexit lig Exit for miljøet?
  16. Millionsvindel med fiskeolie – II
  17. Millionsvindel med fiskeolie
  18. Hurtigsvømmere på langfart
  19. Folkemøde om Tange Sø
  20. SF klager til EU
  21. – PETI, om jeg må bede
  22. De stemte for flere havbrug i Kattegat
  23. Exit COP21
  24. Ny bogserie om fluefiskeri
  25. Slut på trilogien af grundbøger
  26. B&P Skjernå-fluekursus på Skarrildhus
  27. Esben Lundes “råderum” et fiktivt fupnummer
  28. DCE afviser Esben Lunde Larsens regnestykke
  29. Varde mister vand
  30. Regeringen vil have aflivet bierne
  31. Monsanto og RoundUp igen-igen
  32. Reception hos Arnold Busck i Århus
  33. Lovforslag L111
  34. Skarven og skidtfisken
  35. Status over den sortmundede kutling
  36. Fremtiden for den sortmundede kutling
  37. – Fungerer geddefabrikkerne?
  38. – Ja, de gør så!
  39. Åbent brev til Simon Kollerup (S)
  40. Resistente havkolera-bakterier…
  41. Dan Jørgensen og de nye havbrug
  42. Esben Lunde Larsen og de nye havbrug
  43. Danskerne sætter ny øko-rekord
  44. Behov for flere økologiske landmænd
  45. Trafikdrab i Københavns Havn
  46. Laksemafiaen
  47. Tange Sø koster samfundet mange millioner
  48. Børsteorme med bid i
  49. Rigtigt Runde Tal
  50. Ud med Bæredygtigt Landbrug
  51. Bæredygtigt Landbrug i dobbeltrolle
  52. Kort om Landbrugspakken
  53. “Frankenfish”
  54. “Kompenserende tiltag”
  55. “Det miljømæssige råderum”
  56. Juristerne
  57. Parasitterne
  58. Ny MRSA-rekord i 2016
  59. B&P kystfluekursus Gl. Avernæs
  60. Skjern Å: Kontrol med guiding
  61. Chatonella igen-igen
  62. – Landbrugspakkens skyld?
  63. Tre små landbrug kom marcherende…
  64. “Asymptotisk mod nul”
  65. Tørre tal, der tæller
  66. Storå: Nej tak til guiding

  67. Citat fra den jyske hede
  68. Vejle Å: Nej tak til guiding
  69. Svejstrup Bæk går på Facebook
  70. – Hvor mange fisk kunne vi have fået?
  71. 1,5 km ulovligt garn ved Reersø
  72. Kemisk udrensning af søer
  73. Lykke-Lars og Kvote-Kongen
  74. Lunde Larsen og Kvote-Løgnene
  75. Kvote-Konger og deres Koner
  76. MRSA-fri økogrise inficeres på slagterierne
  77. Godtfolk og GPS

* – Glyphosat godkendes i 10 år???

EU-Kommissionen lægger nu op til, at Glyphosat, aktivstoffet i RoundUp, som er et vigtigt sprøjtemiddel for konventionelt landbrug, får en godkendelse for 10 år. Det skriver EU-mediet euractiv.com.

Anca Paduraru, som er talsmand for EU-Kommissionen, siger, at der endnu ikke er et formelt forslag, men at EU’s sundhedskomissær, græske Vytenis Andriukaitis, blot har foreslået de 10 år. Normalt ville et aktivstof nemlig blive godkendt for 15 år. Der er altså tale om et brud mod sædvanen, men talsmanden siger, at Glyphosat bestemt ikke er et normalt tilfælde.

De seneste år har der været uenigheder om, hvorvidt Glyphosat bør anses som sundhedsskadeligt. EU’s sundhedsagentur mener ikke, at Glyphosat er til fare for helbredet. Også Canadas sundhedsmyndigheder har undersøgt stoffet og frikendt det.

Der er dermed lagt op til, at EU-Kommissionen foreslår en fornyelse af godkendelsen. I sidste ende er det dog EU’s medlemslande, som skal nikke ja. En kreds af lande har tidligere værgret sig mod at forny aktivstoffets godkendelse.

Derfor fik det en fornyelse på blot 18 måneder for et år siden. Pt. pågår en indsamling, der skal rejse minimum 1 million underskrifter mod denne fornyelse. Lykkes det, er EU forpligtet til at tage afgørelsen op til fornyet overvejelse:

https://act.wemove.eu/campaigns/eci-glyphosate-int?utm_source=new_member&utm_medium=facebook&utm_campaign=eci-glyphosate

Heldigvis er millionen allerede nået, og nu forestår så arbejdet med at godkende de mange underskrifter. Derfor fortsætter indsamlingen, og derfor kan du stadig nå at være med!

Den voldsomme debat omkring Glyphosat skyldes flere ting:

– At det er aktivstoffet i Monsanto’s storsælgende ukrudtsmiddel RoundUp. 

– At Glyphosat af mange uvildige forskere i WHO anses for at være kræftfremkaldende. 

– Og at RoundUp er nødvendigt for at dyrke Monsanto’s egne genmodificerede (GMO) afgrøder.

Det er nemlig de eneste planter, der kan tåle denne gift. Begynder man som landmand først at bruge denne kombination af gift og afgrøder, er man helt i lommen på Monsanto og har meget svært ved efterfølgende at lægge om til eksempelvis økologisk drift.

28. juni 2017

* WHO om Glyphosat

Glyphosat bliver nu betragtet som et kræftfremkaldende stof hos vort hjemlige Arbejdstilsyn. Det har tilsynet oplyst til tv2.dk.

Baggrunden er den omtalte rapport fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, der ikke er enig med de andre nævnte sundhedsmyndigheder. WHO’s rapport viser nemlig følgende:

Der er indtil videre kun begrænsede beviser for, at det fremkalder kræft hos mennesker.

Stoffet glyphosat er dog sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker.

Der er derimod bevis for, at stoffet fremkalder kræft hos dyr.

De mest udsatte mennesker er ifølge WHO:

Folk, der bor nær sprøjtede områder.

Folk, der spiser sprøjtede fødevarer.

Folk, der benytter stoffet hjemme.

Kilde: IARC (International Agency for Research on Cancer )

28. juni 2017

* Økologisk gødning

Økologerne har lyttet til forbrugerne og vil sætte større fokus på bæredygtighed, siger formand for Økologien i L&F.

Økologi skal være lig med bæredygtighed. Det mener forbrugerne, og det mener Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, der nu vil skrue ned for den konventionelle gylle til de økologiske afgrøder.

– Vi skal se på alt det, som nogen kan tænkes at stille spørgsmålstegn ved. Vi skal være klar, inden der kommer en dårlig historie i fjernsynet. Det er vigtigt at have orden i eget hus og ikke bare svæve på en lysegrøn sky, siger formand Hans Erik Jørgensen.

Helt konkret foreslår han, at man skruer ned for brugen af konventionel husdyrgødning fra 50 kg udnyttet N til 40 kg udnyttet N pr. hektar for at vise retningen.

– Vi vil gerne klemmes lidt på nogle af målene, men det er også vigtigt, at vi ikke taber for eksempel nogle planteavlere i svinget, siger han.

I stedet vil Hans Erik Jørgensen have økologerne til at selv at lave kvælstof ved at ændre sædskifterne og gennem recirkulering af næringsstoffer fra byerne:

– Sædskifterne skal være endnu mere økologiske med bælgplanter, så vi selv producerer kvælstof og ikke udpiner jorden. Vi skal dyrke flere lupiner og hestebønner, som samtidig kan erstatte importeret soja, siger han.

Han har selv gode erfaringer med hestebønner, som han bruger til svinefoder:

– De egner sig godt til økologien, for de er nemme at holde rene og producerer selv kvælstof. Det ærgrer mig bare, at jeg ikke startede med dem for ti år siden, indskyder han.

Samtidig ser Økologisektionen gerne, at der skrues ned for, hvor meget konventionelt foder, dyrene må æde. I dag må dyrene få fem procent konventionelt foder.

– Det skal vi udfase, så vi bliver endnu mere bæredygtige, siger Hans Erik Jørgensen.

28. juni 2017

* Økologisk  husholdningsaffald

Fra byerne vil Hans Erik Jørgensen gerne modtage kildesorteret affald, som for eksempel er blevet til biogas og næringsstoffer, der kan bruges i marken.

Men er husholdningsaffald nu økologisk?

– Vi kan ikke forbeholde os kun at få næringsstoffer fra økologiske husholdninger, men det er en økologisk tankegang, at man recirkulerer. Når byboerne spiser vore produkter, vil det være logisk, at vi får deres affald tilbage til markerne.

Recirkulering kendes fra spildevandsslam, men det har ikke været populært alle steder, og Arla accepterer slet ikke, at deres producenter bruger det….

– Vi skal selvfølgelig ikke sige ja til alting. Vi skal have nogle fornuftige regler, så vi ikke får dårlige historier med tungmetaller og sådan noget. Jeg tror, udviklingen vil gå stærkt, for kommunerne er meget interesserede i at recirkulere. Det er også en god historie for dem.

Han mener også, at en af vejene frem er, at økologer bliver bedre til at arbejde på tværs af bedrifter.

– Plantemanden skal lave protein til husdyrproducenten, men kan så modtage noget gylle, så der er balance i næringsstofferne. Jeg kender økologer med for mange næringsstoffer. Dem må vi se at få bredt ud, ligesom der gerne skulle komme flere husdyrproducenter på Sjælland og Fyn, siger han.

Hans Erik Jørgensen peger på, at økologerne skal blive lidt mere progressive end i dag, for det er forbrugerne. Den udvikling kræver til gengæld, at staten sætter flere penge af til at udvikle økologien.

– Er der særlig grund til at give økologer støtte til udvikling? – Tømrere, guldsmede og andre erhverv kunne vel ønske sig det samme?

– Fordi politikerne ønsker mere økologi, og forbrugerne er med på den. Når man ønsker en retning, må man afsætte penge til det. Der er rigtig mange danskere, der gerne vil have det, og hvis det skal kunne lade sig gøre, og hvis det skal være mere bæredygtigt, skal der forskes og udvikles. De yngre vil bruge flere penge på økologi, og det skal vi være klar til at honorere.

Derfor glæder det ham også, at der er stor interesse for økologien i landbruget.

– Der er 40.000 hektar og 500 nye landmænd på vej, siger han.

Hans Erik Jørgensen er ikke blind for, at det kan skyldes, at økologernes økonomi er betydeligt bedre end økonomien i resten af landbruget lige nu. Det må dog ikke blive det eneste.

– Det er vigtigt at få hjertet med. Man skal synes, det er en faglig udfordring, men det er min erfaring, at jo længere tid man har været økolog, jo mere lysegrøn bliver man, siger han.

28. juni 2017

* EM-guld i Sibirien

I dag – den 26. juni – er det 25 år siden, at det danske fodboldlandshold bankede de tyske verdensmestre og vandt EM-guldet.

En stor dag, som næppe mange danskere nogensinde glemmer. For hvem ville vi vel hellere banke end netop Tyskland? Selv nede i vor vaskekælder Vejlegade 9, 8000 Århus C hang der Dannebrogsflag i flere dage efter.

Lidet anede jeg dog, hvilken glæde jeg senere samme sommer skulle få af det danske EM-guld. Det skete næsten to måneder senere, hvor jeg var på en rafting-tur højt oppe i de Verkhojanske Bjerge og dybt inde i Sibirien. På jagt efter taimen og lenok laks.

Vi endte til sidst på den gigantiske Lena flod, hvor vi i rum sø blev samlet op af en russisk olietanker på vej opstrøms til Yakutsk. Flyvepladsen, som vi skulle være hentet på, var nemlig nedlagt i mellemtiden. Et stort stenskred havde blokeret landingsbanen…

Vore to dygtige guider improviserede herefter på bedste russiske vis. Og få timer senere kravlede vi op ad den lange lejder til en mellemstor russisk olietanker.

Vel ombord blev vi hilst velkommen af skibets kaptajn, som sagde en hel masse – på russisk. Han blev ganske forskrækket, da han hørte, at vi var udlændinge. Glasnost og perestrojka var kun lige nået til Sibirien i 1992, hvor KGB stadig sad tungt på den nationale sikkerhed.

Lige så hurtigt tøede han dog op igen, da han hørte, at vi var danskere. Han grinede over hele femøren og det store, buskede overskæg, dunkede os hjerteligt på ryggen og klappede i sine store næver. Han var nemlig helt klar over, at Danmark netop havde banket Tyskland i EM-fodbold, og at Michael Laudrup var en helt!

Det var vi derfor også. Vi blev efterfølgende opgraderet fra dæksplads til kaptajnens egen kahyt, og på resten af den lange færd op ad Lena floden manglede der hverken sauna, varme bade, champagne, vodka eller cognac.

Altsammen takket være den danske EM-sejr over Tyskland! Der var ingen, russerne hellere ville se få bank i fodbold…

Du kan læse hele historien i min bog “Fiskerejser til Fjerne lande”:

http://ulnits.dk/boger/papirboeger-af-steen-ulnits/

http://sportsfiskeakademiet.dk/Uffe_Ellemann.html

26. juni 2017

* Farvel til Rugekassens Mester

Jeg er lykkelig og stolt over at have kendt et så usædvanligt, begavet, søgende og vidende menneske som Lars Viggo Mikaelsen alias Lasse fra Hagebro. Derfor gjorde det dobbelt ondt, da han pludselig og helt uden varsel forlod os. Han havde godt nok haft meget travlt på det sidste, så måske han selv anede, hvad vej det bar.

Læs gerne hele artiklen om Lasse, hans elskede Karup Å og den raffinerede rugekasse, han udtænkte og fik sat i produktion. Han var en ener, hvis lige vi næppe nogensinde vil opleve igen. Han formåede at flytte bjerge – ikke kun af gydegrus, men også af fordomme omkring moderne fiskepleje.

Lasse blev 76 år gammel. Heldigvis blev hans allersidste rejse lige så mindeværdig som resten af hans forunderlige liv. Aldeles passende for en mand som ham, der aldrig selv passede ind i konventioner og faste rammer.

http://ulnits.dk/biologi/r-i-p-lasse-fra-hagebro/

21. juni 2017

* Fup & Fakta om Fiskeopdræt

Fiskeopdrættet kører pt. en massiv kampagne for sig selv på nettet. Det er naturligvis Esben Lunde Larsen (V) og Simon Kollerups (S) nye rognproducerende regnbueørreder, der skal gøres spiselige, så man kan komme i gang med at forurene hele Kattegat med nye havbrug.

Desværre har fiskeopdrættet lige som landbruget en yderst lemfældig omgang med facts, der serveres, som Jehovas Vidner bruger Biblen. Man plukker enkelte ting ud af en større sammenhæng og tåger herefter ud ad en tangent, der passer ind i ens kram.

Således beretter fiskeopdrættet nu stolt, at man i dag kan opdrætte ét kilogram tamfisk under forbrug af ét kilogram skidtfisk. Mod tidligere flere kilogram.

Men at man i dag kan opdrætte ét kilogram tamfisk ud fra ét kilogram skidtfisk skyldes udelukkende en stigende andel af vegetabilske produkter. De ernæringsmæssige fordele ved fisk opdrættet på den slags foder er ofte tilsvarende ringere.

Tag som eksempel omega-3 fedtsyrerne, som er med til at gøre vilde fisk til en sund spise. Som beskytter os og eskimoerne mod hjertekar-sygdomme.

Vilde fisk får deres omega-3 fedtsyrer fra animalske kilder – fisk og skaldyr, ikke mindst. De får dem ikke ved at spise grøntsager.

Opdrættede fisk derimod fodres ofte med majs, soja eller andre vegetabilske tilsætningsstoffer, der kun indeholder ringe mængder omega-3 fedtsyrer. Foderstoffer, som i regelen også er GMO-produkter opflasket med RoundUp. – Hvor sundt er mon lige det for miljøet?

Endvidere bliver opdrættede fisk regelmæssigt tilført antibiotika, som kan forårsage antibiotikaresistente sygdomme hos mennesker.

Der er således intet godt ved fiskeopdræt. Derimod rigtig meget skidt.

Læs gerne hele artiklen her:

http://ulnits.dk/biologi/t-facts-om-fiskeopdraet/

21. juni 2017

* Drikkevandet og Landbrugspakken 

I de seneste tre år er udvaskningen af kvælstof  steget 11 procent, og det står i skærende kontrast til regeringens tidligere såkaldte “baseline-fremskrivning”, som kalkulerede med, at udvaskningen ville falde 2,4 procent – også selv om landmændene har fået lov til at sprede mere gødning på markerne. Det skrev OrganicToday tidligere på året.

– De seneste tre år er nitratudvaskningen tilsyneladende steget med 11 procent. Dette står i skærende kontrast til regeringens baseline-fremskrivning, hvor det jo var forventet, at udvaskningen fra rodzonen skulle være faldet 2,4 procent. Det siger Claus Vangsgård, der seniorkonsulent i Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA).

Ifølge ham betyder det, at “der vil være et voldsomt behov for yderligere kompenserende tiltag, hvis blot status quo skal opretholdes – og endnu voldsommere, hvis de officielle måltal skal indfries”.

Claus Vangsgaard henviser til resultaterne i en ny NOVANA-rapport, der er en landsdækkende rapport over miljøets og naturens tilstand og udvikling samt tilførslen af forurenende stoffer.

Overordnet vil effekterne af landbrugspakken ramme meget forskelligt i de enkelte landsdele. Det skyldes både de lokale geologiske forhold og den måde, jorden dyrkes på.

Geografisk vil landbrugspakken især ramme det velkendte nitratbælte, der strækker sig over store dele af det nordlige Jylland, men lokalt kan det også give problemer for forsyninger i andre dele af landet, hvor den geologiske beskyttelse er lav og specielt, hvis der samtidig er høj dyretæthed, vurderer Claus Vangsgård.

Konsekvensen af landbrugspakken rammer ifølge DANVA både eksisterende indsatser og fremtidige beskyttelsesprojekter.

– Hvis den øgede udvaskning, som det er rapporteret i NOVANA 2015, er udtryk for en generel tendens, så vil det alt andet lige betyde, at behovet for en indsats i forhold til beskyttelse af grundvandet vil stige. I bedste fald vil det som minimum kunne tage længere tid, inden tilstanden i berørte grundvandsforekomster opnår den ønskede tilstand i forhold til nitrat, siger Claus Vangsgård.

På nuværende tidspunkt findes der intet nationalt overblik over, hvor stort omfanget af kompenserende tiltag bliver for landets vandforsyninger.

– Men ifølge regeringen, så vil regningen for drikkevandsbeskyttelsen hovedsageligt blive betalt af forbrugerne hos de forsyninger, der bliver ramt af den øgede nitratudvaskning. Og det vides ikke, hvor store prisstigninger, der kan forventes i de enkelte vandforsyninger, siger Claus Vangsgård.

Som altid er det os forbrugere, der skal rydde op efter og betale for landbrugets forurening af grundvandet.

21. juni 2017

*  Tunen tilbage efter 50 år 

Den er næsten obligatorisk, når menuen står på sushi i Japan, hvor den derfor sælges til skyhøje priser.

Der er tale om den blåfinnede tun, som efter 50-60 års fravær er tilbage i danske farvande. Fisken, der kan blive over tre meter lang og veje over 600 kilo, har i de allerseneste år igen bevæget sig mod nord og ses nu også på danske breddegrader.

I september sidste år fangede to lystfiskere således en tunfisk på over 400 kilo ved Skagen, og flere tun blev ved den lejlighed spottet i farvandet. Nu vil forskere fra DTU Aqua kortlægge tunfiskens udbredelse i danske farvande. Det skal ske i samarbejde med fiskere, der skal indfange tunfisken, påsætte mærker og genudsætte den. Det er ikke tilladt at fange blåfinnet tun i danske farvande, da det er en rødlistet art, men projektet har nu fået en dispensation.

Hos Danmarks Fiskeriforening ser formand Svend Erik-Andersen med stor interesse på projektet:

– Danske fiskere har observeret mange flere tun de senere år i danske farvande. Vi har også set enkelte bifangster af tun fra fartøjer, der har drevet fiskeri. Konklusionen er, at ja, der er flere tun i danske farvande, siger Svend Erik-Andersen til EkstraBladet.

Tilbage i 1950’erne og 60’erne var fiskeri efter tun en stor industri herhjemme. Skulle det vise sig, at bestanden igen vokser og trives på disse breddegrader, kan fiskeriformanden godt se et potentielt nyt forretningsområde:

– Hvis udbredelsen af bestanden fortsætter i den retning, den har gjort de seneste år, så har vi jo tidligere haft et stort fiskeri i danske farvande. Byder muligheden sig igen, så er det da et attraktivt og spændende fiskeri. Det er noget helt særligt at fange en fisk af den størrelse, siger Svend Erik-Andersen.

Tidligere var det sådan, at man fiskede tun på krog og håndline, og det var ikke så lidt af en kamp at få fiskene om bord. Det vil altid være en spektakulær fangst. De tun, der har været i danske farvande, har nemlig været meget store – tun på op til 400-500 kilo.

Svend Erik-Andersen mener, det er en stigende bestand, der har fået den blåfinnede tun til at søge mod danske farvande. Her er også godt med føde i form af eksempelvis sild og makrel, påpeger han.

Han nævner ikke klimaforandringer og temperaturstigninger som mulig årsag. Noget, mange forskere ellers tillægger mindst lige så stor betydning.

Kortlægningen af den rødlistede og blåfinnede tun ventes at gå i gang til efteråret.


Flere artikler om tun i danske farvande:

http://ulnits.dk/biologi/tunfisk/

http://ulnits.dk/biologi/et-nyt-tuneventyr/

21. juni 2017

* Spøgelsesgarnene spøger

WWF Verdensnaturfonden opfordrer nu fiskeri- og miljøminister Esben Lunde Larsen (V) til at sætte ind mod spøgelsesgarn i danske farvande. Ikke mindst skal fiskerne til at anmelde tabte garn. Nogle facts om de mange kilometer løbske spøgelsesgarn:

  • FN’s Fødevareorganisation, FAO, anslår, at tabte fiskeredskaber udgør ti procent af alt plastaffald i havet.
  • I EU skal føreren af et fiskefartøj, der har tabt redskaber, søge at bjærge dem hurtigst muligt, siger reglerne.
  • Kan det ikke lade sig gøre, skal fartøjets fører inden 24 timer anmelde tabet til myndighederne, kræver en EU-forordning fra 2009.
  • I perioden 2015-medio marts 2017 har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen imidlertid ikke modtaget én eneste anmeldelse fra danske fiskere.
  • I samme periode har styrelsen selv i tre tilfælde opsamlet redskaber, som har været tabt eller til gene for skibstrafik eller havmiljø.
  • I Norge sejler fiskeridirektoratet hvert år ud på oprensning.
  • I 2014 hentede myndighederne 1.000 spøgelsesgarn op fra norsk havbund og sendte dem til genanvendelse. Fiskegarn kan være flere kilometer lange.
  • 16. august 2017 holder Nordisk Ministerråd workshop i København om spøgelsesgarn.
  • Ministerrådet finansierer, med det norske fiskeridirektorat i spidsen, et 3-årigt projekt i 2017-2019 for at imødegå problemet.

Kilder: EU-Kommissionen, Miljø- og Fødevareministeriet, WWF Verdensnaturfonden, Nordisk Ministerråd


Flere artikler om garn og spøgelsesgarn:

Garndøden I

Garndøden II

Garndøden III

Garndøden IV

21. juni 2017

* Tørre Tal fra Turismen

Den forgangne Påske bød på en til tider ophedet debat om fremtidens fiskepleje og fisketurisme. Dette ansporet af miljøminister (?) Esben Lunde Larsens og Jacob Ellemann Jensens pludselige interesse for det rekreative fiskeri og pengene heri. Nu skulle også den ko malkes.

Debatten blev skudt i gang af et offentliggjort regnskab fra den sjællandske turistorganisation Fishing Zealand. Heraf fremgik, at kun 15% af årsbudgettet på 1,7 millioner kroner blev brugt på fiskepleje. 85% blev brugt på løn og administration. Blandt andet hæver den daglige leder af Fishing Zealand alene kr. 800.000 plus det løse som konsulent – mere end halvdelen af det samlede budget.

Det var i mange sjællænderes øjne en meget tvivlsom måde at bruge de mange skattekroner på. Det skæve 15/85 forhold hos Fishing Zealand står nemlig i stærk kontrast til naboen Havørred Fyn, hvor fordelingen er den stik modsatte: 85/15.

85% af pengene går på Fyn til fiskeplejen og blot 15% til løn og administration. Hvert år investeres der på Fyn 4 millioner kroner, som så resulterer i en 10-dobling i omsætning. En økonomisk succes uden lige. Dertil et fantastisk boost til fiskevande og fiskebestande.

På Dansk Videncenter for Sportsfiskeri blev vi efterfølgende spurgt, hvor megen fiskepleje man kunne få på Sjælland for de samme penge, som i dag forsvinder op i den blå luft til løn og administration.

Det regnede vi lidt på, og det kom der en stor artikel ud af, som der stadig refereres til mange steder. En artikel med rigtig mange tal at tænke over. Hundredtusinder af havørreder og kilometervis af restaurerede vandløb.

Hvis du ikke har læst artiklen endnu, kan du læse den og se Fishing Zealand’s regnskaber her:

http://sportsfiskeakademiet.dk/FZ_Regnestykket.html

Eller hvis du hellere vil læse artiklen her på siden:

http://ulnits.dk/biologi/fra-fiskepleje-til-fisketurisme/

14. juni 2017

* Homing in on Homing

I årevis har biologer verden over grublet over, hvordan så mange dyr – fra bananfluer og sommerfugle over fugle og fisk til havskildpadder og ulve – er i stand til at navigere sikkert over afstande på flere tusinde kilometer. Tilsyneladende ved brug af Jordens magnetfelt.

I de seneste år er der dukket to mulige forklaringer op på dette fænomen: Ifølge den ene skyldes evnen til navigation jern bundet til forskellige proteiner. Ifølge den anden et nyligt opdaget protein ved navn “cryptochrom”.

Nu har et kinesisk forskerteam fra Peking University opdaget, at begge teorier kan holde vand samtidig. Og at de sågar kan være komplementære – altså at den ene bidrager til den anden og tilsammen forbedrer navigationsevnen.

For at bevise dette måtte de kinesiske forskere først finde frem til et protein, som havde fire meget specifikke egenskaber: Det skulle være i stand til at binde jern. Det skulle kunne gøre sådan inde i den enkelte celle og ikke blot på cellemembranen. Det skulle være aktivt i centralnervesystemet. Og endelig skulle det kunne interagere med cryptochrom.

Kineserne fandt frem til et protein, som blev døbt “MagR”. Det viste sig, at den molekylære udformning af MagR og cryptochrom passer til hinanden og sammen skaber en cylindrisk og meget magnetisk struktur. Udsat for et magnetfelt nærmest fløj denne kombination hen til de metalinstrumenter, der blev brugt til forsøget.

Forskerne mener nu, at disse proteiner fungerer som en slags kompasnål. Når en svømmende fisk eller flyvende fugl drejer kroppen, vil disse molekyler fortsat være rettet mod nord. På denne måde giver de dyret en klar indikation af, i hvilken kompasretning det bevæger sig.

Kinesernes næste forsøg går ud på at fjerne eller i det mindste undertrykke de gener, der muliggør dannelsen af af de magnetiske molekyler. Formålet er at se, om de pågældende dyr da mister evnen til at navigere.

Disse eksperimenter er afrapporteret i det videnskabelige tidsskrift “Nature Materials”.

14. juni 2017

* Verdens største kulselskab på fallittens rand

På ét år har Peabody Energy, den største private kulproducent i verden, tabt 98 pct. af sin markedsværdi og er nu ikke mere i stand til at betale renterne på sin milliardgæld.

Peabody Energy, der ejer hundreder af kulminer i USA og Australien og i 2014 solgte 250 millioner ton kul til kraftværker og industrier verden over, skriver, at man »som følge af driftstab og en negativ kapitalstrøm fra aktiviteterne« har været nødt til at udskyde betaling af 500 mio. kr. i forfaldne renter på en del af selskabets gæld.

Peabodys samlede gæld er vokset til over 44 milliarder kr., og hvis man ikke finder veje til at betale de forfaldne renter, bliver man erklæret konkurs.

Kulgigantens nedtur afspejler begyndelsen til enden på kulæraen. Ifølge finansmediet Bloomberg er den samlede markedsværdi af amerikanske kulmineselskaber faldet til mindre end en tiendedel de seneste fem år, kulprisen er styrtdykket med 75 pct., og hundreder af miner i USA er lukket.

Årsagen er en kombination af USA’s skift fra kul til skifergas, skærpede miljøkrav, der gør amerikanske kulkraftværker dyrere, samt endelig stagnation i den globale efterspørgsel. Dette som udtryk for den økonomiske afmatning.

Hertil skal lægges et øget momentum til den grønne omstilling mod større energieffektivitet og mere vedvarende energi. Sol og vind vinder bare ind. Uanset om præsident Trump ønsker det eller ej.

14. juni 2017

* Slut med at finansiere kulselskaber

Den globale investeringsbank JP Morgan Chase har også set lyset. De meddelte for nylig, at man ikke længere vil finansiere nye kulminer noget sted i verden og samtidig vil stoppe sin finansiering af nye kulkraftværker i OECD-landene – en konsekvens af, hvad banken kalder “kuls nedtur som energikilde”.

Det er ellers ikke fordi, at Peabody Energy ikke har kæmpet for sin sag. Tilbage i 2014 hyrede man således verdens største PR-firma Burson-Marsteller til at udforme en storstilet kampagne rettet mod bl.a. Afrika – med titlen “Advanced Energy for Life” og med budskabet, at “kul er nøglen til menneskelig sundhed og et rent miljø”…

“Rent kul er en made-in-America løsning på energiforsyningssikkerhed, økonomisk stimulans og miljømæssige fremskridt”, lød budskabet fra selskabets bestyrelsesformand, Greg Boyce, på en video på Peabodys hjemmeside.

Samme Greg Boyce, som iøvrigt selv har haft en årsløn hos Peabody på 77 mio. kr, var da også en ledende kraft i forsøget på via de amerikanske domstole at få bremset daværende præsident Obamas nye regler for CO2-udledning fra USA’s kulkraftværker:

– Reglerne er latterlige, sagde Boyce, ligesom han har forsøgt at miskreditere klimaforskningen.

– Det største problem, som vi står over for, er ikke en miljøkrise forudsagt af fejlbehæftede computermodeller, men en humanitær krise, som vi til fulde har midlerne til at løse, sagde Boyce sidste år i en pressemeddelelse.

Han har tilsvarende sagt, at FN’s klimapanel IPCC er upålideligt, og at den amerikanske miljøstyrelse i sine klimamodeller forsømmer at betone, at CO2 er godt som føde for planter…

Men investeringsbanken JP Morgan Chase har altså ikke ladet sig overbevise. Måske den nuværende præsident Trump kan gøre bedre. Han har jo hele tiden lovet, at han vil genåbne lukkede kulminer og booste produktionen herfra.

Også selv om sol og vind for længst har overhalet kul og olie inden om…

14. juni 2017

* – Brexit lig Exit for miljøet?

En nyhed af lidt ældre dato, men en nyhed, som på mange måder har paralleller i såvel den danske Løkke-ledede regering som den amerikanske Trump-ledede. Begge steder nedprioriteres miljøet kraftigt til fordel for en hurtig profit til etablerede brancher og gamle teknologier.

Mindre end et døgn efter, at hun blev Storbritanniens ikke-valgte leder, har premierminister Theresa May således lukket regeringens kontor for klimaændringer – en handling, der straks udløste kommentarer som “chokerende” og “ualmindelig dum.”

May lukkede Institut for Energi og Klimaændringer (DECC) og flyttede ansvaret for miljøet til en ny afdeling for Forretning, Energi & Industri. Beslutningen kom i selvsamme uge, hvor regeringens egne rådgivere i en rapport advarede om, at nationen ikke var klar til de uundgåelige konsekvenser af klimaændringer – herunder ødelæggende hedebølger, voldsomme oversvømmelser og mangel på mad og vand.

– Det er en chokerende nyhed. Efter mindre end én dag i jobbet har den nye premierminister allerede nedgraderet nationens indsats for at bekæmpe klimaændringer – en af ​​vor tids største trusler, sagde Craig Bennett, administrerende direktør for miljøgruppen Venner af Jorden.

– Med Theresa May ved magten søger vi en klar forpligtelse til politikker, der vil sætte landet i stand til at møde målene i Climate Change Act og til at overholde Paris-aftalen om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader. Men nu er der ingen direkte ansvarlig afdeling for dette længere.

– Tiden er ved at løbe ud for at afværge katastrofale klimaforandringer og til at standse tilbagegangen i naturen. Det handler om at beskytte såvel os mennesker som den planet, vi lever på. Der er ingen tid at spilde for den nye premierminister – ikke mindst i lyset af den megen tid, som blev spildt af forgængeren David Cameron.

Caroline Lucas, De Grønnes eneste MP i Underhuset, tweetede samstemmende, at May’s handling var “et alvorligt tilbageskridt og dybt bekymrende”. Den tidligere Labour-leder Ed Miliband tweetede, at “May’s afskaffelse af DECC ikke bare er dum, men katastrofal for landet.”

Stephen Devlin, som er miljø-økonom ved New Economics Foundation, udsendte efterfølgende en pressemeddelelse, hvori han beskrev May som bagstræberisk. Han skrev ligeledes, at hendes udtalelser signalerede en bekymrende nedprioritering af klimaet i hendes regering:

– Denne rokade risikerer at fjerne klimaændringer helt fra den politiske dagsorden. En handling af svimlende uagtsomhed, som vi alle kommer til at betale prisen for, sluttede Devlin.

Donald Trump er således ikke alene i sin kamp mod miljøet og klimaet. Theresa May og Lars Løkke er med på sidelinjen.

14. juni 2017

* Millionsvindel med fiskeolie – II

Update på nedenstående notits om svindel med fiskeolie og biodiesel:

Den anklagede Morten Broberg var ved Byretten i Randers blevet idømt fængsel i tre år for sin meddelagtighed i svindelen. Dommen blev efterfølgende anket til Landsretten, skriver nordjyske.dk.

Landsretten i Skagen fandt det i modsætning til byretten i Randers ikke bevist, at den tidligere FF Skagen-direktør vidste, at der blev blandet et ulovligt stof (det billigere biodiesel) i det produkt, FF Skagen siden ulovligt solgte som fiskeolie.

Morten Broberg blev derimod fundet skyldig i groft uagtsomt at have overtrådt sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter (den såkaldte Biprodukt-forordning) og i at have overtrådt regler om krav til foderstofhygiejne (den såkaldte Foderhygiejne-forordning).

Straffen for den lovovertrædelse takseredes til fængsel i tre måneder. Straffen blev gjort betinget med vilkår om, at Morten Broberg udfører samfundstjeneste i 80 timer.

14. juni 2017

* Millionsvindel med fiskeolie

En lille opfølger til en tidligere notits om millionsvindel med fiskeolie på denne side:

I en sag om iblanding af 4,9 tons biodiesel i 173 tons fiskeolie solgt for samlet 1,5 mia. kr. i perioden 2010 til 2013, kom tidligere FF Skagen-chef Morten Broberg på anklagebænken. Det skrev Dagbladet Børsen.

Ifølge juraprofessor Lars Bo Langsted, kan Morten Broberg, der nægter sig skyldig, imødese en flerårig fængselsdom, hvis han erklæres skyldig i at snyde.

– Hvis han findes skyldig i bedrageri i størrelsesordenen knapt 7 mio. kr., vil straffen typisk ligge et sted mellem to og tre år afhængig af de nærmere omstændigheder, sagde professoren til Børsen.

Et centralt omdrejningspunkt i sagen handler om den nu afdøde Ole Skov, der drev virksomheden OS Trading. Ifølge Østjyllands Politi indkøbte Ole Skov biodiesel, men fakturerede det videre som fiskeolie. Morten Broberg var ifølge eget udsagn ikke vidende om, at der var tale om biodiesel.

Altid praktisk, hvis man kan give en afdød kollega skylden. De modsiger én sjældent.

14. juni 2017

* Hurtigsvømmere på langfart

Sejlfisken er med en topfart gennem vandet på op til 110 km/ den hurtigste fisk i verden. Dertil en af de flotteste fisk med det gigantiske sejl af en rygfinne samt akrobatik i verdensklasse. Der findes næppe nogen anden sportsfisk, som springer mere og højere end den.

Men sejlfisk er ikke bare sejlfisk. De kan se ens ud, men der er tre forskellige arter eller underarter: Den pacifiske sejlfisk, som er den største og i regelen bliver dobbelt så stor som sin lille slægtning i Karibien. Og så den indopacifiske sejlfisk, der ligger midt imellem de to, hvad størrelse angår.

Man har i mange år mærket sejlfisk og andre af havets hurtigsvømmere – typisk med simple mærker, der skydes ind i fiskenes ryg med nummer på. Nummeret registreres med fangststed og dato samt fiskenes størrelse. Efter mærkning og genudsætning genfanger man så efterfølgende en lille procentdel af fiskene og kan på denne måde få en idé om, hvordan de vandrer.

Moderne satellitmærkning har givet fiskeforskerne helt nye muligheder og helt ny viden om fiskenes vandringer. Således har man investeret i 34 af de kostbare satellitmærker, som er blevet placeret på sejlfisk af varierende størrelse i Den Mexicanske Golf. Mærkerne var indstillet til at give slip og flyde op til overfladen efter ét år. Af de 34 mærker holdt ni stykker perioden ud, inden de poppede op til overfladen og lod sig registrere.

Det viste sig, at sejlfiskene foretog lange årstidsbetingede vandringer. Flere af fiskene foretog således lange vandringer sydpå til nordkysten af Brasilien, inden de igen vendte tilbage ad en lidt nordligere rute. Sejlfisken er kendt som en overfladeorienteret synsfisk, men alligevel kunne satellitmærkerne fortælle, at fiskene ofte dykker i dybet om natten – ned til 60 meters dybde. Om de så sover eller æder hernede, kunne mærkerne desværre ikke fortælle.

Den mest imponerende vandring blev foretaget af en sejlfisk, som svømmede ikke mindre end 4.768 km mellem Mexico og Brasilien, før den vendte tilbage igen – til et sted blot 300 km fra det, hvor den blev mærket året før.

7. juni 2017

* Folkemøde om Tange Sø

Foreningen til nedlæggelse af Tange Sø puster nu atter liv i debatten om Tangeværkets fortsatte eksistens. Denne gang med varsling om et kommende folkemøde om fremtiden for Gudenåen, Tangeværket og Tange Sø.

Som bekendt stemmede Tangeværket i 1920’erne Gudenåen op til det kunstige vandmagasin, som går under navnet Tange Sø. Uheldigvis ligger Tange Sø præcis på de hurtigt strømmende 10-12 km af Gudenåen, som husede Gudenå-laksens sidste naturlige gydepladser. Gudenå-laksen kvitterede derfor med at uddø helt få år efter oprettelsen af Tange Sø. Dens sidste gydepladser ligger nu på bunden af Tange Sø – under et metertykt slamlag.

Siden 1990’erne har man opdrættet og udsat laks for millioner i landets længste vandløb. Det er hermed lykkedes at skabet et lukrativt lystfiskeri efter store sølvblanke laks, som er vendt hjem efter et nærende ophold i havet. Men laks, der aldrig har haft mulighed for at gyde. Rent Put & Take, der kun opretholdes via de massive udsætninger.

Interesserede kan læse mere om Gudenåen fra udspring til udløb i denne artikel:

www.ulnits.dk/biologi/gudenaaen-fra-udspring-til-udloeb/

7. juni 2017

* SF klager til EU

Lokale SF’ere fra Djursland klager nu over regeringens planer om store havbrug ud for Djurslands kyster. Det skriver Adresseavisen Syddjurs.

Så hvis den borgerlige regering og Socialdemokratiet troede, at kampen var slut med vedtagelsen af det forkætrede lovforslag L111, som tillader nye havbrug på det Kattegat, der stadig gisper efetr vejret, så må de tro om.

Sammen med SF-byrådskollegerne Kirstine Bille, Syddjurs og Ulla Holm, Samsø har Mads Nikolajsen, medlem af Norddjurs Kommunalbestyrelse, nu sendt en klage til EuropaParlamentets borgerklageudvalg, Petition, fordi den ny danske lov om havdambrug efter SF’s opfattelse strider mod EU’s regler for havmiljøet efter SF-trekløverets opfattelse:

– EU skal slå alarm over for Danmark. Det kan ikke være rigtigt, at den danske regering og et flertal i Folketinget kan få lov at køre henover EU’s Havstrategidirektiv til skade for fiskeriet og turismen i området. Hvad er meningen, spørger Mads Nikolajsen.

Han er fortørnet over, at et folketingsflertal har tilladt havdambrug i Kattegat, hvilket efter Mads Nikolajsens og partifællernes mening i strid med EU’s lovgivning.

Lovforslaget, der går under den tekniske overskrift, Lov 111, blev vedtaget i Folketinget med 81 stemmer for forslaget (S, DF, V, LA, KF) og 22 stemmer imod forslaget (EL, ALT, RV, SF).

Efter Mads Nikolajsens opfattelse respekterer L111 ikke EU-reglerne for havmiljøet. EU’s Havstrategidirektiv og EU’s Vandrammedirektiv er ikke fulgt.

– Lov 111 har opfundet et fiktivt begreb, et ”miljømæssigt råderum”, som ikke findes i EU-lovgivningen. Som ikke findes i virkelighedens Kattegat og ikke findes i naturvidenskaben. Det fiktive råderum skal så begrunde tilladelse til havdambrug uden den mindste rensning, lyder det fra Mads Nikolajsen.

Han ønsker ligesom resten af SF, at fiskeopdræt skal foregå på land, hvor vandet kan renses og recirkuleres.

Margrete Auken, som er SF’s medlem af Europarlamentes Grønne Gruppe, støtter klage-initiativet:

– At få den danske miljøminister til at passe på miljø og natur er nærmest håbløst. Heldigvis har vi EU-lovgivningen til at beskytte os, og EuropaParlamentets Borgerklageudvalg er et oplagt sted at tage sådan en sag op og få mobiliseret EU-Kommissionen – helst inden det er gået galt. Borgerklageudvalget er det borgernære udvalg, der arbejder i fuld åbenhed, og det har tit kunnet sætte skub i Kommissionen, siger Margrete Auken.

Mads Nikolajsen oplyser til Adresseavisen Syddjurs, at klage-initiativet også bakkes op af Landsforeningen Levende Hav, der desuden vil tage det op i paraplyorganisationen Seas at Risk.

Levende Hav, der har Knud Andersen, Glesborg, som formand, arbejder “for en bevarelse af havets økosystem og det marine landskab,” samt “til fordel for et mere bæredygtigt og naturskånsomt fiskeri.”

7. juni 2017

* – PETI, om jeg må bede

”Petition” (PETI) er navnet på Europaparlamentets såkaldte ”borgerklageudvalg”. Udvalget er politisk og kan ikke træffe afgørelser som sådan. Det kan i stedet anmode medlemslandet om at fremkomme med en udtalelse om problemstillingen i klagen, men medlemslandene er ikke forpligtet til at svare udvalget.

Udvalget kan så gå videre til Kommissionen, som medlemslandene nu er forpligtet til at svare. Kommissionen har herefter tre måneder til at svare udvalget tilbage. Når udvalget så modtager svaret, tager udvalget stilling til, hvad der skal ske i sagen – om klagerne skal komme til et udvalgsmøde og fremføre deres sag med tilstedeværelse af Kommissionen

Udvalgsmøderne afholdes cirka en gang om måneden. Lige inden udvalgsmøderne afholdes der koordinatormøde. Hver gruppe har udpeget en koordinator. Margrete Auken er de Grønnes koordinator. Det er på disse møder, mange vigtige beslutninger træffes.

Der kan herefter blive anmodet om en såkaldt ”urgency procedure”, hvor der anmodes om en hurtig beslutning – hvor man kan bede Kommissionen om en udtalelse i sagen.

7. juni 2017

* De stemte for flere havbrug i Kattegat

Den politiske hukommelse er kort i lille Danmark. Her regner vore folkevalgte politikere typisk med, at efter et halvt år er alting glemt. Eller endda tilgivet.

Men så let slipper de ikke denne gang. I denne lille artikel finder du en fuld oversigt over, hvilke folketingsmedlemmer der egentlig stemte for lovforslag L111 om kompenserende foranstaltninger. En lov, som skal muliggøre etableringen af flere nye havbrug i et Kattegat, der i forvejen gisper efter vejret.

Jeg har sakset navnene på de enkelte politikere og deres afgivne stemmer fra Folketingets hjemmeside ft.dk. Klik på de enkelte sider, hvis du bedre vil kunne læse navnene. Og glem dem aldrig. Det var disse folkevalgte politikere, som stemte for, at et Kattegat, der i forvejen lider hårdt under algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød, nu skal forurenes endnu mere.

L111 åbner i al sin skræmmende enkelhed mulighed for etablering af nye åbne havbrug i belastede områder – blot man samtidig etablerer kompenserende foranstaltninger i form af tangfabrikker og muslingefarme, der kan fjerne lige så meget kvælstof, som fiskene i havbrugene udleder til vandmiljøet.

Det skræmmende er, at man slet ikke har praktiske erfaringer med hverken tang eller muslinger i så stor en målestok, som der her er tale om. Det er ren teori, og ingen seriøse forskere tror på muligheden.

Eksempelvis skal der ikke mindre end en 4 kvadratkilometer stor muslingefarm til for at kompensere udslippet fra blot en enkelt 100 tons fiskeproduktion. Hvor der skulle være plads til det, aner ingen. Men derfor kan man jo godt vedtage loven alligevel…

Loven gælder for øvrigt ikke etableringen af de 8 nye havbrug, som regeringen med Esben Lunde Larsen i spidsen har åbnet mulighed for. Dem har man nemlig opfundet et “miljømæssigt råderum” til, så de kan forurene gratis og for alvor score kassen.

Dette til glæde for ikke mindst Venstre-partifællen Jacob Jensen, som er lønnet bestyrelsesmedlem i Musholm A/S, der er den japansk-ejede ansøger til nogle af de nye anlæg. Denne dobbeltrolle har dog ikke fået ham til at føle sig det mindste inhabil i sagen. Tværtimod…

Se listen over dem, der stemte for og imod L111 her: www.ulnits.dk/biologi/de-stemte-for-havbrugene/

7. juni 2017

* Exit COP21

For nylig meddelte præsident Donald Trump, at USA ville indlede en fireårig tilbagetrækningsproces fra Paris-aftalen. Under Obama administrationen i 2015 samlede COP21 aftalen ikke færre end 143 lande i bestræbelserne på at reducere udslippet af drivhusgasser og derigennem bremse den globale temperaturstigning.

Trump kaldte det en dårlig aftale og indikerede, at den kunne genforhandles – en erklæring, der imidlertid straks blev afvist af lederne af Italien, Frankrig og Tyskland. Trump tror stadig, at det er en byggeplads, han står i spidsen for…

Som svar på og i protest over Trump’s COP21 exit trådte Tesla’s Elon Musk og Disney’s koncernchef Bob Iger med øjeblikkeligt varsel ud af præsidentens gruppe af teknologirådgivere. Microsoft’s Satya Nadella, Apple’s Tim Cook og Google’s Sundar Pichai med flere blev, men sendte udsagn til støtte for COP21-aftalens principper.

I de lokale forbundsregeringer har 61 amerikanske borgmestre dog allerede indgået et løfte om at opretholde aftalen, mens guvernører i Californien, New York og Washington dannede “The United States Climate Alliance” for at udføre “aggressive handlinger” omkring klimaændringer, som de på bedste amerikanske vis udtrykte det. Altså konkrete tiltag og ikke kun tom tale.

Mit bedste bud er, at Trump’s seneste tåbelighed blot bliver en parentes i klima- og miljøpolitikken. De respektive stater fortsætter ufortrødent efter den miljøpolitiske kurs, de for længst har udstukket. En kurs præget af sol og vind.

Donald Trump vil i praksis bliver “overruled” af virkeligheden og virksomhederne, som godt ved, hvad vej vinden (!) bærer.

Han vil blot for eftertiden komme til at stå som et endnu større fjols, end han allerede er.

1. juni 2017

* Ny bogserie om fluefiskeri

Var du med til receptionen hos Arnold Busck i Århus den 30. maj, vil du vide, at “Medefiskerens grundbog” ganske vist var sidste bog i trilogien af grundbøger. Men samtidig også startskuddet til en helt ny serie af specialbøger om fluefiskeri.

Fluefiskeri er uden diskussion den gren inden for lystfiskeriet, som gennem årene har afstedkommet flest bogtitler verden over. Med Charles Cotton udgaven af klassikeren over alle lystfiskerklassikere, “The Compleat Book of Angling”, dateret helt tilbage til 1676!

Århus-forlaget Turbine fortsætter denne stolte tradition med en række dedikerede specialbøger, hvoraf den første udkommer allerede nu til jul. Det er bogen “Kystfluefiskeri”, som i skrivende stund er under produktion. En bog om det danskeste fluefiskeri af dem alle – fluefiskeri efter havørred i saltvand. En disciplin, vi danskere kan bryste os af at have været pionerer udi.

Så vel mødt under juletræet til jul – eller med Juletræet for enden af dit forfang inden da!

1. juni 2017

Medefisker

* Slut på trilogien af grundbøger

Med “Medefiskerens grundbog” er trilogien om dansk lystfiskeri afsluttet. De tre grundbøger dækker nu det hele – fluefiskeri, spinnefiskeri og medefiskeri.

De fleste starter som medefiskere – med orm på krogen. Når man nu som lille dreng eller pige ikke kan håndtere andet. Og mange slutter som medefiskere – med orm eller anden naturlig agn på krogen. Når man som ældre ikke længere hopper helt så adræt rundt på de glatte strandsten eller vader helt så uforfærdet ude i en hurtigt strømmende elv.

Medefiskeri er det oprindelige lystfiskeri, som det er blevet drevet gennem mange århundreder, ja, årtusinder, før man fik avanceret fiskegrej, som vi kender det i dag.

Og selv om man måske elsker at kaste sine omhyggeligt bundne tørfluer til observerede fisk i vand, der er klart som gin, så er der stadig ikke meget, som matcher synet af et vippende flåd eller en nøkkende stangspids.

Selv har jeg vel oplevet noget nær alt det eksotiske fiskeri over hele verden, som nogen kan forstille sig. Alligevel ser jeg hvert år frem til hjemlige ture med levende agnfisk efter gedder eller friskgravede sandorm efter fladfisk. Og derfor valgte jeg da også den smukke suder til forsiden. Den har altid været en af mine personlige favoritter.

Nogle ser notorisk ned på medefiskeri, fordi der bruges naturlig agn. Det er pudsigt nok ofte de samme mennesker, som ikke har noget imod at fighte gydemodne laks og havørreder i hele og halve timer nær gydepladserne – blot for at sætte de udmattede fisk ud igen efter fighten.

Dette er i mine øjne helt at ligestille med at sætte en levende agnfisk på krogen. Hverken værre eller bedre. Jeg nyder begge dele og kunne ikke drømme om at tale nedsættende om hverken det ene eller andet.

Derfor: Tag et kig i “Medefiskerens grundbog”, hvis du eller nogen af dine har brug for at lære sig lystfiskeriet grundprincipper – med naturlig agn på krogen.

Kunne vel være, at de blev kroget af lystfiskeriets glæder…

1. juni 2017


* B&P Skjernå-fluekursus på Skarrildhus

Tilmelding til å-fluekurset den  4 – 8. september 2017

Pris kr. 5.995,-

Prisen inkluderer undervisning i fluekast, fluebinding og praktisk fluefiskeri i Karstoft og Skjern Å, overnatning på enkeltværelse, morgenmad og kaffe på thermo, frokostbuffet, eftermiddagskaffe med kage samt 2 retters middag og aftenkaffe.

Du kan naturligvis fiske alt det, du orker, under opholdet!

Se udførligt kursusprogram her

Hekla-Travel-Logo


* Esben Lundes “råderum” et fiktivt fupnummer

Utallige gange har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) henvist til  DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet – når han over for Folketinget har påstået , at der er “miljømæssigt råderum” til nye, storforurenende havbrug i Kattegat.

Esben Lunde har utallige gange hævdet, at der er “råderum” til udledning af 800 tons kvælstof og dermed til otte nye havbrug. Men Esben Lundes “miljømæssige råderum” er bygget på talmanipulationer og fiktivt fup:

Esben Lunde Larsen har netop i et svar til Enhedslistens fiskeri- og fødevareordfører, Søren Egge Rasmussen, forsøgt at pynte på sine tidligere påstande ved nu at forklare følgende:

“Begrebet ”råderum” er en praktisk betegnelse, der i forbindelse med den konkrete udmøntning af forpligtelserne under havstrategidirektivet benyttes til at karakterisere differencen mellem den højeste miljømæssigt acceptable udledning og den aktuelle udledning”.

Dette skriver Esben Lunde Larsen og forstår næppe selv formuleringen. Ikke desto mindre konkluderer han herefter frejdigt, at “DCE har beskrevet et råderum på ca. 97 tons fosfor i Kattegat og at der derfor er et råderum til otte nye havbrug med en udledning på 800 tons miljøskadelig kvælstof. Baggrunden er, at de udleder ca. 12 tons fosfor pr. 100 tons kvælstof.”

Det blev vi ikke det mindste klogere af. Det står tydeligere end nogensinde, at der ikke er, aldrig har været og i mange år fremover ikke vil være noget “miljømæssigt råderum” til yderligere forurening af et i forvejen hårdt belastet Kattegat.

Noget helt andet er så, at Esben Lunde Larsen er flintrende ligeglad. Han kan kun se de millioner, der måtte rulle ind, når hans ministertid er omme og svinestregen givet skal betales tilbage af vennerne.

Danske medier vil følge ham og vennerne tæt til den tid.

Om nødvendigt helt til Schweitz eller Panama.

28. maj 2017

* DCE afviser Esben Lunde Larsens regnestykke

En af DCE-forskerne bag de omtalte tal, seniorrådgiver Jens Würgler Hansen, afviser imidlertid, at miljøtilstanden i Kattegat er så god, at der i øjeblikket kan siges at være det af miljøministeren nævnte “fosforråderum på ca. 97 tons”.

Jens Würgler Hansen bekræfter, at DCE har nævnt tallet 97 tons fosfor, men at det er sket  i forbindelse med et stort og kompliceret regnestykke over miljøtilstanden i hele Østersøen, der i denne forbindelse regnes at gå helt op til Skagen:

– Og så har politikerne fået julelys i øjnene, siger Jens Würgler Hansen, og tilføjer:

– For “råderummet” i Kattegat gælder kun, hvis miljøtilstanden var god. Og det er den ikke. Så det er forkert at sige, at der lige nu er et “råderum” til udledning af 97 tons fosfor (og dermed til udledning af 800 tons kvælstof). Udledningen af 97 tons fosfor er en fremtidsgevinst, når miljøtilstanden bliver god. Og jeg har set tal for, at der med den nuværende indsats for et bedre miljø kan gå mange år, måske 60-80 år før tilstanden vil være god, fastslår Jens Würgler Hansen.

Det bekræftes såmænd også af en Helcom-rapport tilbage fra 2015. Og så meget har miljøtilstanden næppe bedret sig i de forgangne to år…

Der er altså tale om talmanipulation og rent fup, når Esben Lunde Larsen påstår, at der eksisterer et fosforråderum på ca. 97 tons til etablering af nye havbrug i Kattegat. Alt tyder derfor på, at han har ført Folketinget bag lyset for at hjælpe tre danske havbrugsfamilier og japanske Musholm A/S med nogle nye, storforurenende havbrug, der blot skal producere billig ørredrogn og minkfoder til det altid hungrende japanske fiskemarked.

Lovforslag L111 er sat på dagsordenen til 3. og endelig behandling i folketingssalen på torsdag d. 1. juni. Ud over VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti har Socialdemokraternes fiskeriordfører, Simon Kollerup, lovet af stemme for.

Der er altså et bredt flertal for fupnummeret. Forstå det, hvo som kan.

28. maj 2017

* Varde mister vand

– Jeg har et nedlagt landbrug i Vesterbæk ved Varde Å, hvor jeg har boet i knap 30 år. Mine 7 hektar grænser op til den strækning, vi nu ikke længere må fiske på. 

Jeg har fisket i Varde Å siden jeg i 1960’erne var dreng. Jeg sad tidligere i VSF’s bestyrelse i 12-14 år, hvor en af mine opgaver var at vedligeholde lodsejer-kartoteket. Min oplevelse er, at VSF generelt har, og altid har haft, et godt forhold til lodsejerne langs åen – naturligvis med forskellige forhold, der løbende har været dialog om. 

Det der gennem en årrække konkret er sket på Vesterbæk-stykket, og som nu bliver forstærket af det opsagte lejemål er, at når folk fra byen køber jord/ejendom på landet, så sker der et eller andet med dem. 

Den gæstfrihed, de som lystfiskere oplevede fra lodsejernes side, da de selv boede i byen og tog til åen for at fiske, evner de ikke at give videre til andre lystfiskere, nu hvor de selv er blevet lodsejere ved åen. Det er der flere eksempler på mellem Vesterbæk og Karlsgårde! 

Det der er sket her på stykket er blot en understregning af den tendens, der er i tiden. Det hele handler om 3 ting: Mig, mig og mig! Jeg er også lodsejer – ved Gl. Holme Å, hvor jeg ejer nogle hundrede meter åbred tæt på udløbet i Varde Å. 

Og jeg kan garantere, at når Holme Å på et tidspunkt får sin fulde vandføring tilbage, så kommer det et skilt op i begge ender af strækningen med teksten: “Gratis fiskeri for Varde Sportsfiskerforening – og tak for jeres store arbejde, der gør, at der overhovedet er noget at fiske efter”!

Sådan skriver Steen Thomsen på sin Facebook-profil. Og sådan tænker mange andre langs de store jyske åer, som netop nu oplever en genvunden storhedstid med flotte fangster af store laks. Lad os derfor give Steen en hånd og Esben fingeren.

Det er nemlig sidstnævnte, der vil kommercialisere fiskeriet ved de jyske åer.

Med resultater som ovennævnte til følge.

28. maj 2017

* Regeringen vil have aflivet bierne

Blodbier, buksebier, murerbier og tømrerbier, filtbier og pragtbier. Honningbier. Alle er de livsvigtige for bestøvning af blomsterplanter. Og alle forsvinder de nu – også herhjemme.

Flere undersøgelser peger på sprøjtegiftene neonicotinoider, som nogle af synderne. Derfor vil EU nu have strammet op om brugen af disse sprøjtegifte. Forslaget går på, at giftene fremover alene må anvendes i lukkede systemer som væksthuse, ligesom man fremover også kun må bruge giftene som frøbejdse på planter, der har hele sin levetid i et væksthus.

Den danske regering vil imidlertid stemme imod forslaget, hvis ikke der kommer ændringer, så insekticiderne i en række tilfælde fortsat kan benyttes i det fri.

– Neonicotinoider er et af nutidens mest problematiske sprøjtegifte og vi bakker helhjertet op bag EU’s forsøg på at forhindre giftene i naturen. At regeringen kæmper mod forslaget for at give baglandet i landbruget lov til fortsat at bruge giftene, er et nyt lavpunkt i natur og miljøbeskyttelsen herhjemme.

Det siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der udover at være præsident i Danmarks Naturfredningsforening også er biolog med speciale i netop sprøjtegifte.

Neonicotinoider har vist sig at have kraftige effekter på insekter og vilde bier i selv meget lave koncentrationer. Stofferne bliver også udvasket til vores vandløb, hvor de påvirker vandløbsfaunaen.

Neonicotionioder – også kendt som nikotin-gifte – har været under et stopforbud på tre år i EU-landene, og det er dette stop for nikotin-giftene, der nu skal genforhandles.

Her er EU klart på biernes side med ønsket om at gøre al udendørs brug forbudt. Danmark vil – ifølge notatet fra Miljø og Fødevareministeriet stemme imod forslaget med mindre, at der kommer en undtagelse for afgrøder der ”ikke er attraktive for bier”, som der står.

Dermed skal landbruget altså fortsat kunne bejdse afgrøder som roer, spinat og kartofler. Det strider mod al anerkendt viden. I et svensk forsøg fandt man at den vilde biart Rød Murerbi, ganske vist ikke døde, når den boede ved siden af marker, hvor rapsen var frøbejdset med et neonicotinoid. De holdt blot op med at yngle. Og det er jo stort set det samme.

– Vi ved, at bierne – både honningbier og vilde bier – forsvinder, men alligevel er vi villige til at tage en enorm risiko og tillade sprøjtegifte, der jo har som formål at udrydde insekter. Det er dumt, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

I Danmark anvendes nikotin-giftene kun til at bejdse såsæd og sprøjtes ikke ud over afgrøderne.

– Vi har et forsigtighedsprincip, der bliver stadigt mere udvandet. Vi opfordrer til, at Danmark naturligvis stemmer for EU’s forslag, som det foreligger. Selv en dansk regering har altså brug for bier, siger Ella Maria Bisschop-Larsen og hentyder til bierenes vigtige rolle som bestøvere.

Danmarks Naturfredningsforening ønsker derfor forbud mod alle insekticider, da det er velkendt, at insektgifte, der typisk bruges i landbruget, spredes i naturen og har en kraftig påvirkning af livet i vandløbene.

Desuden er alle insektgifte at betegne som nervegifte, som påvirker fostre og små børn.

28. maj 2017

* Monsanto og RoundUp igen-igen

En amerikansk dommer har krævet, at kemigiganten Monsanto frigiver 250 sider interne dokumenter. Hvad de afslørede er noget nært kriminelt:

Monsanto har i 17 år kendt til, at glyphosat, hovedbestanddelen i dets pesticid Roundup, kunne forårsage kræft. Og de lancerede en massiv coverup kampagne netop for at sikre sig, at vi aldrig fandt ud af det.

Monsanto bestilte i 1999 en forsker til at studere glyphosat og bevise, at det ikke forårsager kræft. Men forskeren fandt det modsatte – at glyphosat havde egenskaber, der sandsynligvis vil være kræftfremkaldende.

I stedet for at gøre det etiske og stoppe med at bruge glyphosat, begravede Monsanto undersøgelsen og begyndte en massiv kampagne for at “bevise”, at glyphosat ikke forårsagede kræft.

De frigivne dokumenter – kaldet “Monsanto-papirerne” – viser, at landbrugs- og kemigiganten har manipuleret forskning, samarbejdet med en højtstående embedsmand ved US Environmental Protection Agency (EPA) og leveret falske artikler til offentlige myndigheder. Altsammen for at sløre det faktum, at glyphosat er et kræftfremkaldende stof.

Monsanto har atter engang vist, at de er fuldstændig upålidelige og en konstant risiko for folkesundheden. De bør derfor aldrig få lov til at fusionere med konkollegaen Bayer. Det vil kun ville gøre begge virksomheder stærkere og give dem endnu større kontrol over vores fødevareforsyning fra frø til tallerken.

28. maj 2017

* Reception hos Arnold Busck i Århus

IMG_4901

* Lovforslag L111

L111 er regeringens meget omdiskuterede lovforslag, der skaber mulighed for at godkende etablering af nye havbrug eller udvidelse af eksisterende havbrug. Dette i tilfælde, hvor ansøgning om miljøgodkendelse ellers måtte afslås under henvisning til lovgivning om vandplanlægning eller havstrategi.

Lovforslaget skaber hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at fastsætte regler om, at havbrug kan godkendes med vilkår om kompenserende marine virkemidler. Det drejer sig typisk om tangfabrikker og muslingefarme. Ingen af disse har dog hidtil i praksis kunnet dokumentere evne til at fjerne kvælstof i det omfang, der er nødvendigt.

Lovforslaget udmønter en del af aftalen mellem den tidligere Venstre-regering, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en fødevare- og landbrugspakke fra 22. december 2015 og den efterfølgende indgåede aftale af 30. juni 2016 med titlen “Dansk akvakultur i vækst”.

Lovforslaget skal til 3. behandling førstkommende 1. juni og ventes at træde i kraft den efterfølgende 1. juli 2017.

21. maj 2017

* Skarven og skidtfisken

Den svenske fisker og iværksætter Joakim Öhman fra Oxelösund fik morgenkaffen i den gale hals, da han læste en artikel om skarven i SN den 19. april. Her fortalte ornitolog Ingvar Jansson om skarven og dens fødevalg.

Som lokal vidste Joakim af års erfaring, at alle informationer bestemt ikke var korrekte. Han er nemlig født og opvokset i netop denne skærgård, er tredje generation af fiskere og bruger stadig meget af sin tid til søs mellem skærene.

Han husker tydeligt, hvor godt fiskeriet var tidligere i Ålöfjärden – trods SSAB’s beliggenhed i den umiddelbare nærhed. SSAB er Sveriges største stålproducent – en ren kæmpe set efter danske forhold. Alligevel var der dengang masser af fisk at fange.

Joakim havde set, hvordan skarverne spredtes ved at invadere øen Korpholmen. Det påvirkede fiskeriet i Ålöfjärden så meget, at det nu helt er ikke-eksisterende. Når han så hører en ornitolog fortælle, at skarven blot spiser skidtfisk som skaller og lignende, så ved han, at det er helt forkert. Løgn eller i bedste fald uvidenhed.

I den seneste analyse fra Sture Hansson ved Stockholms Universitet påviser denne, at i områderne ICES SD 27 og SD 28 (fra Oland til Roslagen og dele af Åland) er skarven den suverænt største konsument, hvad angår spisefisk. Når det gælder aborre, fortærer skarven ikke mindre end 3.621 tons per år.

Sælen, som jo er en dygtig fisker, tager i sammenligning 1.127 tons. Det rekreative fiskeri lander 817 tons og erhvervsfiskeriet 238 tons. Joakim Öhman er klar over, at faktorer som forurening også kan have en betydning for fangsterne. Men han er ikke et sekund i tvivl om, at skarven er den største forbruger af værdifulde spisefisk som aborrer i den indre skærgård.

Joakim beklager, at skarven blev fredet, og at Sverige kom med i EU i 1995. Nu er der akut behov for, at skarven begrænses i antal og udbredelse. Som i Danmark har man i Sverige set, at havørnen er en ny, men stadig den eneste fjende mod skarven. Den eneste, som jager og æder skarv.

Men Joakim Öhman mener, det er naivt at tro, at havørnen alene kan klare opgaven. Dertil er der i dag alt for mange skarver.

21. maj 2017

* Status over den sortmundede kutling

Den sortmundede kutling blev første gang officielt fundet i danske farvande i september 2008, da et eksemplar på 19,5 cm blev fanget ved Hasle på Bornholm og efterfølgende sendt til Zoologisk Museum.

Året efter blev endnu et par eksemplarer fanget ved Bornholm samt i Østersøen syd for Bornholm, og samme år blev de første sortmundede kutlinger registreret ved Guldborgsund. Flere mente at have set enkelte eksemplarer helt tilbage til 2006-2007.

I 2010 optrådte sortmundede kutlinger for første år i store mængder, og fiskerne i Guldborgsund-området kunne opgøre deres fangster i ton. I 2010 blev den hastige spredning også for alvor tydelig, og sortmundede kutlinger blev registreret mange steder ved Lolland og Falster samt ved Klintholm-området på Møn, ved Knudshoved Odde på Sydsjælland og ved Agersø i det sydlige Storebælt. Ved Klintholm Havn blev der i efteråret 2010 som det første sted herhjemme registreret yngel.

I Guldborgsund-området nærmest eksploderede bestanden i 2011. Fiskernes ruser blev fyldt til bristepunktet med store sortmundede kutlinger, og der blev samtidig registreret enorme mængder af yngel. Også i Sakskøbing Fjord blev der fanget mange sortmundede kutlinger, og i Nakskov Fjord var arten meget talrig i dele af året. Sortmundede kutlinger i begyndte også at dukke op i Storstrømmen, og ved Sydsjælland blev arten desuden registeret i Karrebæk Fjord.

Ruse- og bundgarnsfiskerne ved Guldborgsund oplyste i 2012, at den sortmundede kutling nu var blevet så talrig, at den var en trussel mod deres eksistens. Arten udgjorde nu langt størstedelen af deres fangster, og i perioder blev der fanget mere end 1 ton kutlinger om dagen per fisker.

Endnu større blev bestanden tilsyneladende i 2013. Alene de to rusefiskere fra Guldborg, der deltog i forsøget, fangede mere end 90 tons sortmundede kutlinger dette år. Også den geografiske spredning fortsatte, og i 2013 foretog arten så den længe ventede tur over Langelandsbæltet. Et enkelt eksemplar blev således fanget ved Ristinge Hale på Langeland.

21. maj 2017

* Fremtiden for den sortmundede kutling

I 2014 blev sortmundede kutlinger bl.a. fundet flere steder langs vestkysten af Langeland, og ved Ristinge var der opstået en ynglebestand. I Storebælt blev den fundet mod nord til Mullerup Havn, og i Køge Bugt blev enkelte eksemplarer fanget bl.a. ved Køge, Mosede og Ishøj.

I 2015 blev der ikke udført det samme antal snorklinger som tidligere i områder med en potentiel forekomst af sortmundede kutlinger, men blandt andet blev udkanterne af udbredelsesområdet undersøgt. Dette år blev arten første gang fanget i Kerteminde Fjord på Fyn. I Køge Bugt blev den fundet op til Brøndby, og ved Vestsjælland blev sortmundede kutlinger fundet op til nordsiden af Reersø.

I 2016 er der lavet nogle få målrettede undersøgelser. I Køge Bugt blev der flere steder fundet sortmundede kutlinger i meget store tætheder, og arten blev også fundet ved det sydlige Amager samt flere steder i Københavns Havn. Spredningen mod vest ser dog ud til at gå langsommere end forventet.

Den sortmundede kutling kan som den eneste kutlingeart i Danmark gennemføre hele sin livscyklus i ferskvand. Den er som forventet fundet i adskillige vandløb, der løber ud i de omtalte områder – eksempelvis de nederste stræk af Sakskøbing Å, Hanemoseløbet på Lolland og Sørup Å på Falster.

Arten forventes de kommende årtier at sprede sig til egnede lokaliteter i størstedelen af landet, specielt i fjordene – eksempelvis Roskilde Fjord og Isefjorden.

Ved den jyske vestkyst bliver den næppe almindelig, da den foretrækker beskyttede levesteder, men i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord samt i havnene findes der egnede forhold. I alle de østjyske fjorde samt i Limfjorden forventes den sortmundede kutling at blive meget talrig.

Ovenstående oplysninger stammer fra “Statusrapport vedrørende udbredelsen af ikke-hjemmehørende fiskearter i danske kystvande” (2016), Statens Naturhistoriske Museum i København.

21. maj 2017

* – Fungerer geddefabrikkerne?

I Sverige gøres der mange steder en stor indsats for at etablere eller retablere de såkaldte “geddefabrikker”. Det er navnet på lavvandede og kystnære vådområder, hvor de brakke skærgårdsgedder kan trække op og yngle i rent ferskvand. Hvor de har optimale forhold til deres livsvigtige reproduktion.

Men ikke alt er idel lykke. Således har en professor ved Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU) rejst tvivl om geddefabrikkernes reelle effektivitet og produktivitet. Det er Magnus Appelberg fra SLU’s “Institution för akvatiska resurser”, der har rejst tvivlen.

– Man skulle tro, at der burde komme flere gedder fra geddefabrikkerne, men den reelle effekt er ikke dokumenteret. Den tages blot for givet. 

På samme måde burde flere gedder medfører et bedre vandmiljø, mener professoren. Gedderne æder nemlig andre fisk, som lever af dyreplankton, der igen lever af alger, som gør vandet uklart og og i sidste ende kan skabe iltsvind og bundvendinger. Flere gedder burde derfor medfører klarere vand.

– Det er desværre ikke dokumenteret. Og det er derfor bekymrende, at der gøres store indsatser med etablering af vådområder til geddefabrikker – uden at man kender til den reelle effekt. Mener altså SLU’s Magnus Appelberg.

Man fornemmer en vis politisering her – i Sverige præcis som i Danmark. Tvivlsspørgsmål opstår med udgangspunkt i økonomiske eller politiske synspunkter. Ikke med baggrund i interesse for miljøet. For der findes faktisk reelle erfaringer. Se notitsen herunder.

21. maj 2017

* – Ja, de gør så!

Således anlagde man Sveriges første geddefabrik ved Kronobäck-Oknebäck i Kalmarsund. Området restaurerades i 2008/2009 som led i et større forskningsprojekt. Og resultaterne lod ikke vente på sig. Produktionen af geddeyngel mangedobledes, og 3-5 år senere havde fiskene vokset sig gydestore ude i skærgården.

I oktober 2013 fulgte man derfor op med nye undersøgelser. Denne gang fra Linnéuniversitetets Institution för biologi och miljö. Undersøgelserne her viste, at den kystnære bestand af voksne gedder var mere end fordoblet, og at geddeyngelen indenlands var mangedoblet.

Siden da er der etableret en god snes andre tilsvarende geddefabrikker. De er stadig så nye, at man ikke kan evaluere effekten af dem. Man ved dog i dag, at omkring halvdelen af Østersøens gedder fødes i rent ferskvand – resten i mere eller mindre salt brakvand. Man ved også, at gedderne har et meget stærkt homing-instinkt – at de i vid udstrækning søger tilbage til nøjagtigt det samme område for at gyde, hvor de selv blev født.

SLU har opsynet med fiskebestanden langs den svenske østkyst. De kritiseres nu for at interessere sig alt for lidt for geddefabrikkerne. Det må derfor være SLU’s egen skyld, hvis de mener, der mangler beviser for geddefabrikkernes værdi. Det skulle de jo selv have undersøgt!

Der har længe eksisteret planer om at etablere tilsvarende geddefabrikker i det sydsjælandske, hvor brakvandsgedderne frister en farlig tilværelse. Når som helst kan de blive saltslået af indtrængende saltvand nordfra. En enkelt storm, og hele bestanden kan være i farezonen.

Indtil videre er de sydsjællandske geddefabrikker dog forblevet en våd drøm, som man ikke har villet investere i fra Fishing Zealands side. Men man vil gerne arrangere store fiskekonkurrencer, der kan lokke geddefiskere til fra det store udland. Til fangst og genudsætning af de truede fisk.

Desværre har lokale erhvervsfiskere i dagene efter disse konkurrencer observeret flere døde gedder flyde omkring i området. Det er tydeligvis ikke alle gedder, der overlever en tur op i båden, fjernelse af dybtsiddende trekroge og efterfølgende fotografering.

21. maj 2017

* Åbent brev til Simon Kollerup (S)

“Kære Simon:

Du ved, at der ikke eksisterer noget “miljømæssigt råderum” til yderligere forurening i Kattegat.

Du ved, at 117 ud af 119 områder i dag ikke lever op til kravene i Vandrammedirektivet, men har brug for yderligere kvælstofreduktion.

Du ved, at muslinger aldrig har kunnet foretage den kvælstoffjernelse, som de nye havbrug vil kræve af “kompenserende tiltag”.

Du ved, at netop muslinger er overvintringssted for de bakterier, der om sommeren forårsager den livsfarlige havkolera.

Du ved, at vandtemperaturen generelt er støt stigende, hvilket vil give havkolera-bakterier endnu bedre betingelser end nu.

Du ved, at de nye havbrug med deres store forbrug af antibiotika øger sandsynligheden for udvikling af resistente havkolera-bakterier.

Du ved, at større risiko for infektion med havkolera vil skræmme turister og badegæster væk fra de danske strande.

Du ved, at man lokalt er imod de nye havbrug, som vil være ødelæggende for den ønskede og planlagte kystturisme.

Du ved, at kompenserende muslingeopdræt vil fylde mange kvadratkilometer og være til stor gene for skibstrafikken.

Du ved, at havbrug i Kattegat medfører risiko for udbrud af havlus, der kan angribe vilde havørreder og udgøre en trussel mod disse.

Du ved, at der hver sæson undslipper tusinder af tamme regnbueørreder, som kan trække op i vandløb og grave allerede lagte havørredæg op her.

Du ved, at man ikke kan fjerne den lokale forurening af havbunden under havbrugene på nogen mulig måde. Det siger havbrugerne.

Du ved, at havbunden derfor dør under havbrugene. At vilde fisk vil blive forurenet med kemikalier og medicinrester fra havbrugene.

Du ved, at forurening ifølge EU skal fjernes ved kilden og ikke andre steder. Det sagde EU-juristerne ved eksperthøringen.

Endelig ved du, at produktion af ørredrogn til det japanske luksusmarked ikke løser verdens fødevaremangel, men kun forværrer den.

Og alligevel stemmer du for de nye, forurenende havbrug sammen med Esben Lunde Larsen og den borgerlige regering.

– Hvad sker der lige for dig, Simon, når du med denne baggrundsviden træffer sådanne valg?

– Hvis interesser er det, du varetager?

En bekymret borger og biolog

Steen Ulnits”


* Resistente havkolera-bakterier…

Socialdemokraterne har netop sagt “ja” til regeringens forslag om flere forurenende havbrug i Kattegat. Nu skal der for alvor produceres ørredrogn til det hungrende japanske marked.

Der skal i den forbindelse lyde en dybfølt tak til især Simon Kollerup (A) og Esben Lunde Larsen (V) for muligvis at påføre os endnu flere resistente bakterier i den hellige profits navn. Som om svine-MRSA ikke var nok.

Nu viser det sig nemlig, at vi med stigende havtemperaturer og flere havbrug, som bruger mere antibiotika, risikerer at udvikle resistente havkolera-bakterier.

Vibrio vulnificus, som den livsfarlige bakterie hedder på latin, overvintrer netop i muslinger for så at live op, når sommertemperaturen kommer tilstrækkeligt højt op. Det fortæller professor Hans Jørn Kolmos til videnskab.dk

Det var eksempelvis tilfældet i 2006, hvor havkolera helt konkret kostede en dansk fritidsfisker livet – efter en lang og smertefuld blodforgiftning, som dræbte hans krop indefra.

Mærkeligt derfor, at risikoen for resistente havkolera-bakterier slet ikke blev nævnt under den seneste eksperthøring om risikoen ved havbrug.

Men den regering gider jo ikke høre mere vrøvl fra folk, der ved, hvad de taler om. Om det så er Stiig Markager eller Hans Jørn Kolmos – begge professorer…

Det tegner ikke godt for badesæsonen og fremtidens strandturister. Store indtægter kan gå tabt – for slet ikke at tale om menneskeliv.

Læs mere om den farlige havkolera her:

http://ulnits.dk/biologi/havkolera/

14. maj 2017

* Dan Jørgensen og de nye havbrug

Vor kollektive politiske hukommelse rækker ikke langt. Mange politikere og politiske iagttagere kalkulerer således kynisk med, at om er halvt år er alting glemt. Er der mere end et halvt år til næste valg, er der således fred og ingen fare – ingen risiko for negative konsekvenser af ens politiske handlinger. De er alligevel glemt, når man står ved stemmeurnerne.

Vi har allesammen – og med fuld rette – haft travlt med at kritisere Venstres Esben Lunde Larsen (ELL) for at være den miljøminister, vi aldrig fik. For udelukkende at være fødevareminister for landbrug og havbrug. For ikke at kere sig en døjt om miljøet, hvis det på nogen måde kunne lægge hindringer i vejen for landbrug og havbrug.

Men ret skal være ret, og de nye havbrug er desværre ikke ELL’s opfindelse. Ikke alene i hvert fald. Tankerne om flere og nye havbrug stammer såmænd fra den tid, hvor socialdemokraten Dan Jørgensen var minister for området.

Dan Jørgensen var således minister for fødevarer, landbrug og fiskeri fra 12. december 2013 til 28. juni 2015. Og han var i sin tid blevet valgt ind i Folketinget alene på grund af Svend Aukens mange personlige stemmer.

Det er præcis i Dan Jørgensens ministerperiode, at tankerne om flere og nye havbrug i de indre danske farvande dukker op. Det kan man læse om i papirer fra ministeriet dateret den 6. november 2014. Altså midt i Dan Jørgensens ministerperiode.

I disse papirer kan man blandt meget andet læse følgende nu skæbnesvangre ord, forfattet af Socialdemokratiet sammen med regeringspartneren Det Radikale Venstre og med opbakning fra Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Venstre:

“Parterne er enige om, at den danske akvakulturproduktion udvikles på en måde, som reducerer miljøbelastningen. For perioden 2014-2017 reserveres 3,5 mio. kr. til at sikre en effektiv udpegning af egnede områder til akvakulturproduktion og 3 mio. kr. til afsætning af bl.a. økologisk akvakulturproduktion, herunder eksportorienterede aktiviteter. Desuden vil der under programmet blive allokeret midler til udvikling og investering i ny teknologi til bl.a. havbrug og recirkuleringsanlæg.”

Det var således Dan Jørgensen og hans regering, der i 2014 støbte de fatale kugler og placerede bolden for fødderne af den senere efterfølger Esben Lunde Larsen. Lige til en helflugter ind i det gabende tomme miljømål…

14. maj 2017

* Esben Lunde Larsen og de nye havbrug

Den nuværende fødevareminister Esben Lunde Larsen har således dygtigt brugt Dan Jørgensens oplæg til fremtiden for dansk akvakultur – til at fremme egne og andres økonomiske interesser. På trods af et ikke-eksisterende “miljømæssigt råderum” for øget forurening. Der står jo udtrykkeligt i papirerne fra 2014, at akvakulturen skal udvikles på en måde, der “reducerer miljøbelastningen”.

Det kan man bare ikke, når 117 ud af 119 registrerede vandområder endnu ikke har opnået “god økologisk tilstand, og der er behov for kvælstofreduktion i alle vandområder”. Ordet “miljømæssigt råderum” er således et ikke-eksisterende begreb i de indre danske farvande.

Der er i stedet tale om et “miljøpolitisk råderum”, hvor man kynisk og fra politisk hold afgør, hvor meget man vil forurene et givet sted. Hvor langt man kan og tør gå, uden at det ender i et EU-sagsanlæg om overskridelse af kravene i Vandrammedirektivet.

Derfor opfandt kloge landbrugshjerner begrebet “kompenserende foranstaltninger”, så man – i hvert fald set med landbrugets egne øjne og nu med god samvittighed – kunne øge produktionen og forureningen. Blot man laver eksempelvis tangfabrikker eller muslingefarme til optag af lige så store mængder kvælstof, som fiskeopdrættet udleder.

Det var således socialdemokraten Dan Jørgensen, der i sin tid som minister for miljø og fødevarer lancerede tanken om flere havbrug i nye havområder. I den hellige væksts navn. Det må vi ikke give ELL skylden for. Ret skal være ret.

Det er sikkert også derfor, at Dan Jørgensen har været påfaldende tavs i hele debatten og efter den kulørte presse at dømme er mere optaget af kærestens deltagelse i “Vild med dans”. I det hele taget kunne man ønske sig, at danske politikere over en bred kam var vildere med politik end med dans. Men det er de altså ikke altid.

Det er givet også derfor, at Socialdemokratiet – nu med Simon Kollerup som velvillig kollaboratør – har valgt at gå ind for de forurenende havbrug sammen med Esben Lunde Larsen og hans betalte partifæller inden for fiskeopdrættet. Efter lang tids spil for galleriet, hvor Kollerup foregav interesse for havmiljøet.

For øvrigt en slående parallel til de Konservatives Rasmus Jarlov, der efter stort postyr også valgte at stemme “ja” til den forhadte Landbrugspakke og dennes øgede udledning af kvælstof. Vel vidende, at den var helt gal i forhold til selvsamme Vandrammedirektiv.

K havde blot forinden lovet de andre borgerlige, at det ville man bare gøre. Uanset. Og det gjorde man så. På samme måde har Liste A’s Simon Kollerup givet hele tiden vidst, at han ville stemme ja til de nye havbrug. Eksperthøringen var blot et efterhånden nødvendigt spil for galleriet.

Politik, når det er værst og mest råddent. Og al politikerledes fader.

14. maj 2017

* Danskerne sætter ny øko-rekord

Danskernes forbrug af økologiske varer voksede med i alt én milliard kroner fra 2015 til 2016. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik, og det er den største stigning i otte år.

Økologisk Landsforening glæder sig naturligvis over, at danskerne og landmændene i fællesskab lige så langsomt er i gang med at flytte dansk landbrug i en sundere og grønnere retning.

Aldrig tidligere har økologiske varer fyldt så meget i danskernes indkøbskurve som nu. Salget af øko-varer steg fra syv til otte mia. kroner, viser de netop offentliggjorte tal. Dermed er salget steget med 14 procent, hvilket bringer den økologiske andel af det samlede fødevaresalg i dagligvarehandlen op på 9,6 procent.

Danskerne sender dermed et klart signal om, at de ønsker en fødevareproduktion, der passer godt på vores natur og grundvand – som giver dyrene et godt liv og garanterer mad uden rester af sprøjtegifte. Deres valg ved butikshylderne gør en helt konkret forskel.

Det betyder eksempelvis, at der indenfor de næste to år er cirka to millioner flere køer, grise, kyllinger og høns, som får et liv, hvor de kommer ud under åben himmel. For landmændene lytter til danskerne og lægger i øjeblikket om til økologi med rekordfart:

– Det er en fantastisk positiv udvikling, og alt tyder på, at den fortsætter, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening. Han peger blandt andet på, at salget af økologi nu for alvor breder sig fra de store byer og ud i landområderne. Samtidig efterspørger både landets professionelle køkkener og eksportmarkederne stadig mere dansk økologi.

Økologisk Landsforening estimerer, at den samlede økologiske omsætning via dagligvarehandlen, alternative salgskanaler, foodservice og eksport udgjorde cirka 14 mia. kr. i 2016.

14. maj 2017

* Behov for flere økologiske landmænd

– Danskernes interesse for økologi breder sig til flere og flere varetyper. Eksempelvis går salget af økologisk øl og vin, kaffe chokolade markant frem. Men en af de væsentligste årsager til det store boom i øko-salget er fortsat det stigende salg af økologisk frugt og grønt, forklarer Per Kølster, der er formand for Økologisk Landsforening.

Salget af økologiske frugter og grøntsager voksede med 26 procent fra 2015 til 2016 og udgør nu 29 procent af det samlede øko-salg. Dermed har frugt og grønt overhalet mejeri som den største økologiske varekategori.

– Stadig flere danskere handler efter forsigtighedsprincippet og vælger mad, som er produceret uden sprøjtegifte, fremfor at satse på at stofferne ikke er skadelige. Vi ved, at fraværet af sprøjtegiftrester er den primære årsag til, at især børnefamilierne vælger økologi, og det er dem, der er de mest ivrige økologiske forbrugere, forklarer Per Kølster og tilføjer, at de økologiske forbrugeres kostsammensætning generelt indeholder flere grøntsager – til gavn for både deres egen sundhed og klimaet.

Ifølge Fødevarestyrelsens seneste pesticidrapport er der rester af sprøjtegifte i mere end halvdelen af ikke-økologisk frugt og grønt i den danske dagligvarehandel.

Det økologiske areal i Danmark er vokset med hele 21 procent i 2016, hvor 537 nye økologiske landbrug er kommet til. Men det kræver mange flere øko-hektarer og mange flere økologiske landmænd, hvis udbuddet af økologi skal følge med efterspørgslen, vurderer Økologisk Landsforening.

14. maj 2017

* Trafikdrab i Københavns Havn

Alle vi, der færdes regelmæssigt på vandet, og som har taget det obligatoriske speedbådskørekort, ved, at det ikke er mange sure sild værd. Alle består – med garanti – inden for det afsatte tidsrum. Typisk én dag.

Alle vi, der regelmæssigt sejler i egen båd, ved, at man efterfølgende og i virkeligheden slet ikke er kvalificeret til at sejle med høj fart i egen båd.  Speedbådskørekortet er blot blevet til en pengemaskine for de virksomheder, der udbyder kurset og garanterer beviset.

Ikke mindst den obligatoriske “Mand over Bord” (MOB) test klarer kun de færreste. Her skal man sejle op til og samle en mandsstor dukke op, som er smidt over bord. Langt de fleste magter ikke opgaven, men sejler den stakkels dukke ned. Havde det været en rigtig, levende person, tør jeg slet ikke tænke på resultatet…

Nu senest gik det helt galt i København Havn, hvor to amerikanske studerende blev sejlet ned af en fartgal idiot på en jetski, der kan sejle over 100 km/t. Han skulle blot vise sig for de to piger, men mistede kontrollen over sin 400 kg tunge jetski, der brasede frontalt ind i båden. Den ene pige døde på stedet – den anden kort tid efter.

I Københavns Havn er sejlads med eksempelvis vandscootere, jetski og vandski som udgangspunkt totalt forbudt og må kun finde sted efter en forudgående og skriftlig aftale med myndighederne.

Hastighedsgrænsen for daglig sejlads er 6 knob (11,1 km/t) i hovedløbet og 4 knob i kanaler og sideløb. Sejlads må ikke være til gene for den øvrige trafik. Fartøjer forsynet med motor skal være forsynet med navn og hjemmehavn eller andet identifikationsmærke, så fartøjet kan identificeres fra land.

Ingen af delene var opfyldt i det pågældende dobbelte trafikdrab, hvilket med mere end ønskelig tydelighed dokumenterer, at det nuværende speedbådskørekort er en ren farce. Politiets håndhævelse af reglerne er heller intet værd. Der er helt enkelt ikke ressurser nok til det hele.

Og det kostede altså to unge amerikanske piger livet.

14. maj 2017

* Laksemafiaen

Vi er ved at have norske tilstande også herhjemme, hvor danske politikere i stigende omfang har interesser i forurenende virksomheder, som de kan fremme i deres politiske virke.

Mange undrer sig over, at den norske lakseopdrætsindutri forsat kan slippe afsted med anmeldt miljøkriminalitet. Og mange mener, at der findes en såkaldt norsk laksemafia, som har deltagelse af personer øverst oppe i den norske regering.

Eksempler er der mange af. Fiskeri- og kystminister Lisbeth Berg Hansen og Fiskeridirektør Liv Holmefjord har begge store økonomiske interesser i familieselskaber i opdrætsindustrien.

Begge deres selskaber er politianmeldt – både for udslip af tamlaks og for at have flere laks i burene, end de har tilladelse til.

Norges Miljøvernforbund har lavet en pjece, hvor de beskriver den inhabile fiskeriminister specielt og den norske laksemafia generelt.

Herhjemme har medierne endnu ikke beskæftiget sig så indgående med danske politikere og deres økonomiske interesser i fiskeopdrættet. Men det kommer sikkert.

Indtil videre ved vi blot, at Esben Lunde Larsen som minister gør alt, han kan, for at fremme udbredelsen af havbrug. Vi ved også, at hans egen partifælle, Venstres finansordfører Jacob Jensen, har en lønnet bestyrelsespost i selvsamme Musholm, der nu søger om tilladelse til øget forurening fra nye havbrug.

Endelig er der vor tidligere udenrigsminister, Venstres Uffe Ellemann-Jensen, som sidder i Dansk Laksefond sammen med Kurt Malmbak Kjeldsen. Sidstnævnte er den tidligere ejer af selvsamme Musholm havbrug, der nu er solgt til japanerne. Musholm er førhen blevet udråbt som “Storebælts største enkeltforurenede virksomhed”.

Og nu har norske laksemillionærer så også meldt sig som investorer i det nye danske ørredeventyr, der skal give flere millioner lettjente kroner på bankkontoen.

For tænk, at man som udenlandsk virksomhed blot kan hælde alt sit spildevand urenset ud i et fremmed lands hav? Det er jo forunderligt. End ikke skat skal man betale.

Norske tilstande er på vej til en strand nær dig…

14. maj 2017

* Tange Sø koster samfundet mange millioner

– Hvad koster det egentlig samfundet, at Gudenåen ikke for længst er reetableret – at Tange sø stadig eksisterer?

Konklusionen er ikke overraskende: Det vil koste samfundet rigtig mange penge, hvis man fortsat ikke ønsker at reetablere Danmarks mest ikoniske vandløb, Gudenåen, til fordel for bevarelsen af et vandmagasin uden særlige naturkvaliteter – i daglig tale kaldet Tange Sø. Det skriver formanden for Foreningen mod Tange Sø, Lars Vedsø, i en artikel i Altinget.dk:

“Der er mange årsager til, at Tange sø er en økonomisk klods om benet på samfundet. Den første og væsentligste årsag er, at Tange sø forhindrer os i at skabe en udvikling af det rekreative fiskeri ved Gudenåen – det koster os samlet set en mistet turistindtægt på 1,2 milliarder kroner. 

Dernæst er det en meget dyr fornøjelse for lodsejerne langs Gudenåen, at Tange sø stadig eksisterer. Det betyder nemlig, at disse lodsejere mister en del af den ejendomsværdi, der ellers ville kunne realiseres.

Fik man reetableret Gudenåen og genskabt Danmarks måske mest unikke naturområde, ville det for disse lodsejere betyde en mergevinst på samlet set minimum 233 millioner kroner i form af forrentningen af de forøgede ejendomsværdier.

Ud fra velfærdsøkonomisk tænkning er det også muligt at værdisætte de tab, der opstår, fordi vi ikke har mulighed for at vandre, fiske, mountainbike, samle svampe og bær og så videre i det unikke naturområde, der i dag ligger på bunden af Tange sø.

Tange søs monotone 540 hektar vandflade koster simpelthen kassen – mere end i alt godt 143 millioner kroner. Alene disse tre poster beløber sig altså til noget over 1,5 milliarder kroner – et tab, som samfundet faktisk skal betale. Hertil kommer så en række andre omkostninger, som direkte skyldes eksistensen af Tange sø og den manglende reetablering af Gudenåen.

Hvert år udsættes der fisk i Gudenåen – det koster de kommunale kasser omkring 1,2 millioner kroner om året. Disse udsætninger er nødvendige, fordi laksen ikke kan reproducere sig selv – på grund af Tange sø! Tange sø er samtidig ved at ”sande til”. Foreløbige opgørelser tyder på, at det vil koste Silkeborg kommune over 10 millioner kroner at tage hånd om det problem.

Det er samtidig et regelmæssigt genkommende problem, så kommunens borgere kan godt forberede sig til med års mellemrum at skulle til lommerne. Arealerne og Tange sø skal også plejes for kommunale midler, der skal laves målinger af vandkvaliteten, der skal skæres grøde, der skal ydes tilskud til rosport, der skal investeres i nye bygninger, solbåde, kanoer og så videre – og det koster millionbeløb det hele. 

Regner man sammen, hvad Tange sø faktisk koster samfundet, nærmer vi os stærkt 2 milliarder kroner totalt.”

Det konkluderer Lars Vedsø i artiklen. Skræmmende, at denne skamplet på Danmarkskortet ikke forlængst er fjernet.

7. maj 2017

* Børsteorme med bid i

April måned har været meget kold i år – vistnok den koldeste i de sidste tyve år – og den årlige sværmning af børsteorm har derfor været senere end normalt.

Nogle år – efter milde vintre – sker denne sværmning allerede i marts måned. Allerede da forlader ormene deres beskyttende huller i hav- og fjordbund for at søge op i overfladen, hvor de gyder. Men først nu her først i maj skyller årets sværmende orm ind på kysten mange steder. Og havørrederne følger med!

Sværmningen af svømmende børsteorm er den årlige gydning, som styres af månefasen og tidevandet. Den kan du læse meget mere om i denne artikel:

http://ulnits.dk/fluefiskeri/borsteorm-med-bid-i/

7. maj 2017

* Rigtigt Runde Tal

Det website, du netop nu befinder dig på, www.ulnits.dk, gik på nettet i sin første form ultimo 1997. Det blev officielt lanceret den 1. januar 1998 og nærmer sig således hastigt sit 20 års jubilæum.

Der blev ikke sat nye rekorder for det månedlige besøgstal på ulnits.dk i 2016. All time rekorden fra 2015, som lød på 17.360 besøgende i juli måned, holder således stadig. De seneste måneder har dog budt på 15.000+ besøgende, og i tre tilfælde opnåede siden for første gang nogensinde dage med besøgstal på 1.000+. Hvilket jeg selvfølgelig er rigtig glad for.

Jeg har som tidligere nævnt været lidt sent ude med de sociale medier, da jeg bestemt mente, at min hjemmeside måtte være nok. Men tid tilbragt på Facebook, Instagram og til dels også LinkedIn har overbevist mig om, at dér tog jeg vist helt fejl. Det hele spiller sammen, og derfor bruger jeg nu langt mere tid på de sociale medier end tidligere.

Facebook passerede jeg i 2015 de første 1.000 venner, og her i 2017 nærmer jeg mig nu med 4.800+ venner overraskende hurtigt de maksimale 5.000. Det er gået noget langsommere på fotositet Instagram, hvor jeg dog efter post af over 1.000 natur- og fiskefotos snart runder de første 1.300 interesserede følgere.

Ingen af dem er betalte. Det får man ellers regelmæssigt tilbud om på netop Instagram, hvor flere firmaer lever af at skaffe følgere til betalende fotografer. Et fænomen, som givet forklarer de ukendte fotografer, som pludseligt og med relativt få fotos har opnået høje følgertal. Forstå det, hvo som kan. Det var vel billederne, som skulle skaffe følgere – ikke betalte firmaer. Men sådan er jeg nok lidt naiv.

Alle læsere af ulnits.dk, venner på Facebook og følgere på Instagram skal under alle omstændigheder have rigtig mange tak for interessen. Det er dejligt se og mærke opbakning til de sager, jeg føler for og engagerer mig i. Som biolog, miljøforkæmper, naturelsker, lystfisker, forfatter og fotograf.

Mange tusinde tak for det!

7. maj 2017

* Ud med Bæredygtigt Landbrug

Knapt er det nye Vandråd for Isefjord og Roskilde Fjord oprettet, før der opstår ballade om fordelingen af rådets 20 pladser.

Den oprørske landbrugsforening Bæredygtigt Landbrug vil nemlig gerne være med i vandrådet. Men de er ikke blevet inviteret med af de 20 kommuner, der har besluttet, hvordan gruppen skulle sammensættes. Det skriver Dagbladet, Nordvestnyt og Sjællandske.

De 20 kommuner er Lejre, Odsherred, Holbæk, Roskilde, Frederikssund, Egedal, Allerød, Hillerød, Gribskov, Halsnæs, Kalundborg, Ringsted, Køge, Greve, Høje Taastrup, Albertslund, Ballerup, Herlev, Gladsaxe og Furesø.

Dermed er Vandrådet for Isefjord og Roskilde Fjord det første vandråd, der har fravalgt Bæredygtigt Landbrug.

Stig Sandholt Andersen er faglig rådgiver i Bæredygtigt Landbrug. Han fortæller, at foreningen har 124 medlemmer i området, og de ejer tilsammen over 30.000 hektar jord. Ifølge ham er det helt urimeligt:

– Problemet er det demokratiske i det. Vi har ikke nogen mulighed for at klage over den beslutning. Landmændene og lodsejerne er de eneste, der har penge i klemme, for de skal leve af jorden i området. I stedet har man valgt at tage syv fiskerforeninger med i vandrådet. Fiskerne tænker ikke på samme måde som os, for eksempel i forhold til grødeskæring, siger Stig Sandholt Andersen.

Martin Stokholm (S) er formand for vandrådet og medlem af kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune, hvor han også er formand for teknik- og miljøudvalget. Han afviser kritikken og forklarer, at kommunerne skal sikre en lige fordeling mellem typer af medlemmer. Desuden var der 29 interesserede til de 20 pladser.

– Jeg synes, de opfører sig som et lille barn, der piber. Kommunerne er blevet enige om, at vandrådet skal se sådan ud. Derfor har vi ikke kunnet finde plads til dem. Så er det rigtig ærgerligt, at de bliver småpige-fornærmet. Men det må de selv finde ud af. Det preller lidt af på mig, siger Martin Stokholm.

Lejre Kommune fungerer som sekretariat for Vandrådet for Isefjord og Roskilde Fjord. Rådet blev oprettet i slutningen af april 2017 som et samarbejde mellem de 20 kommuner, der har vandløb ud til de to fjorde.

Vandrådets medlemmer kan rådgive kommunerne i deres arbejde med vandløbene, og samtidig skal kommunerne inddrage rådet i deres vandområdeplaner.

Det var som bekendt Bæredygtigt Landbrug, der forsøgte at skrive landbrugsloven om. Med ministerens førte pen. Det er måske derfor, ingen ønsker at have dem med i vandrådet.

7. maj 2017

* Bæredygtigt Landbrug i dobbeltrolle

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen frikender nu formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, i en sag, hvor han har været beskyldt for inhabilitet, Her har han nemlig godkendt ansøgninger, han selv havde skrevet. Det fortæller Dagbladet Information.

Men to professorer i forvaltningsret er lodret uenige i styrelsens afgørelse. Den ene er professor ved Københavns Universitet Carsten Henrichsen, der er overrasket over afgørelsen:

Det er en noget ejendommelig afgørelse, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er nået frem til her, skriver han i en mail til Information.

Hans kollega Michael Gøtze, der også er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, er enig. Han siger, at styrelsens vurdering i sagen “ikke har stor juridisk troværdighed”.

Kort fortalt drejer sagen sig om, hvorvidt Flemming Fuglede Jørgensen var inhabil, da han i 2014 sad med ved bordet i den såkaldte Promilleafgiftsfond for landbrug. Som medlem af bestyrelsen godkendte han en ansøgning på 1,5 millioner kroner – en ansøgning, som Fuglede vel at mærke selv havde underskrevet i kraft af sin anden rolle som formand for organisationen Bæredygtigt Landbrug, der stod bag ansøgningen.

Professor Carsten Henrichsen vurderer, at det nu er Landbrugs- og Fiskeristyrelsens ansvar, at Promilleafgiftsfonden for landbrug ikke har erklæret Flemming Fuglede Jørgensen inhabil. Det er ifølge professoren en afgørelse, der vil kunne kritiseres af ombudsmanden og eventuelt erklæres ugyldig, hvis den skulle komme til prøvelse hos domstolene.

Det vil i givet fald kunne pådrage styrelsen et erstatningsansvar over for den eller dem, der har lidt et tab herved, skriver han.

Den korrekte vurdering af sagen havde efter hans opfattelse været, at styrelsen på én gang måtte fastslå, at fonden var i god tro, da den lod Flemming Fuglede Jørgensen medvirke ved behandlingen af hans egen ansøgning. Men at fondens afgørelse ikke desto mindre var ugyldig på grund af Fugledes inhabilitet i sagen, og at styrelsen “påtager sig det fulde ansvar for de tab, der herved måtte være påført udenforstående”.

7. maj 2017

* Kort om Landbrugspakken

Inden vi glemmer alt om Landbrugspakken, der startede det hele, fjernede de beskyttende randzoner langs åer og søer, tillod mere gødning på markerne, vil fjerne mindre vandløb fra lovbeskyttelse og nu senest tillade forurenende havbrug i Kattegat, så lad os lige tage med DR på et kort tilbageblik:

I februar 2016 februar skrev Berlingske, at flere forskere er uenige med regeringen i, at landbrugs- og miljøpakken kommer til at gavne naturen. De anklager regeringen for “kreativ bogføring” og “misinformation”.

Eksempelvis medtages de senere års opnåede positive miljøeffekter, så regnestykket kommer til at se bedre ud i 2016, når landmændene får lov at bruge mere gylle eller kunstgødning.

Under en teknisk gennemgang af landbrugspakken for de blå partier kommer det frem, at pakken samlet set vil betyde en forringelse for miljøet. Det får rød blok til at kræve samme gennemgang.

De konservative stemte alligevel for Landbrugspakken, men de udtrykte dog deres mistillid til den ansvarlige minister, Eva Kjer Hansen. Det kostede hende ministerposten.

Hun blev erstattet af den nuværende miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen (V).

Såvidt DR om forhistorien. Vi må konkludere, at dansk miljø med vestjyske Esben Lunde Larsen ved roret er kommet fra asken i ilden. At vi stadig ikke har set noget til nogen miljøminister, som titlen ellers lader formode. Men at det er Venstres vennernes ven, der her er kommet til roret – og bordet.

Således er det som bekendt ELL’s partifælle, MF Jacob Jensen, som sidder i en lønnet bestyrelsespost for det japansk-ejede Musholm havbrug, der nu ønsker gratis at forurene danske Kattegat for at kunne producere og eksportere ørredrogn til Japan.

For øvrigt uden at betale en krone i firmaskat.

7. maj 2017

 

* “Frankenfish”

Der diskuteres havbrug i de indre danske farvande som aldrig før…

Men fisk er ikke bare fisk, og fiskearter er ikke bare fiskearter. Selv om man måske skulle tro det.

Velkommen i stedet til de genetiske fiskelaboratoriers fagre nye og transgene verden, hvor teknologien bag Monsanto’s genmodificerede afgrøder og RoundUp pesticider bare er så yesteryear.

Velkommen til de nye Frankenfish, som ikke bare er fremelsket via traditionelt avls- og udviklingsarbejde. Men som er designet og fremstillet ved avanceret DNA-manipulation: De transgenetiske fisk.

Kort sagt: Velkommen til AquaBounty’s nye triploide, 3-arters Frankenlaks:

http://ulnits.dk/biologi/frankenfish/

28. april 2017

* “Kompenserende tiltag”

Der har været megen fokus på Venstre-regeringens planlagte nye havbrug i den seneste tid.

Selve opdrættet af regnbueørreder er en velkendt beskæftigelse, som ikke rejser mange tvivlsspørgsmål. Det har været praktiseret i årtier, og vi kender derfor til virkningerne:

Tamfisk undslipper hvert år i tusindvis, når netburene beskadiges. Eskapisterne søger efterfølgende op i vandløbene for at gyde – ofte de samme steder som de lokale hav- og bækørreder.

På samme måde kender vi til det undgåelige foderspild og de ligeledes uundgåelige ekskrementer fra de mange fisk i netburene. Forurening, som desværre ikke kan undgås fra åbne netbure, hvor forureningen straks passerer gennem netmaskerne. For øvrigt sammen med de giftige kemikalier, der bruges til at holde nettene fri for begroning med alger. Og medicinen til sygdomsbehandling.

Langt mere tvivlsom er dyrkningen af muslinger og tang som “kompenserende foranstaltninger” – som aktiviteter, der kan fjerne det kvælstof og fosfor, som fiskeopdrættet uundgåeligt tilfører vandmiljøet.

Man har et enkelt mønsteropdræt af muslinger fra Skive Fjord i Limfjorden. Her hersker der ideelle temperatur- og saltforhold, og her er der rigeligt med næringsstoffer, så muslingerne kan vokse hurtigt.

Problemet er blot, at man ikke har dokumenterede eksempler på effektive og pålidelige muslingeopdræt ude på åbent hav, hvor havbrugene jo planlægges placeret. De værdier, man lægger til grund for den kompenserende rensning, stammer således fra den lukkede Skive Fjord, som på alle måder er forskellig fra de steder, hvor der er brug for nye muslingeopdræt – i det åbne Kattegat.

Dyrkning af tang er hurtigt overstået. Der produceres så lidt og så upålideligt, at det må anses for en komplet urealistisk form for “kompenserende foranstaltning”. Anlæggene skal være så kolossale, at de vil hindre skibsfarten i de indre danske farvande. Muslingefarmene skal ligeledes være så store, at de vil være til gene for trafik på vandet, hvis de skal kunne fjerne kvælstof nok.

28. april 2017

* “Det miljømæssige råderum”

Til en såkaldt eksperthøring hører naturligvis eksperter. Men nu skal de jo heller ikke være alt for meget eksperter, for så går det jo galt. Det oplevede Venstre nemlig, da professor Stiig Markager fra Århus Universitet effektivt underminerede den kreative bogføring i Landbrugspakkens nitratregnskab. Så ham kan de ikke lide i Venstre.

Rød Blok havde ellers til eksperthøringen anbefalet og bedt om netop Stiig Markager, som er en af landets absolut førende forskere inden for marin biologi – dertil internationalt anerkendt på sit fagområde. Og Markager havde allerde sagt ja til at stille op til høringen – som ekspert i netop marin biologi, hvor han har 20 års erfaring.

Men det ville Blå Blok ikke vide af. Efter Landbrugspakkens skibbrud var Stiig Markager kommet i så bad standing, at man ikke ønskede at se ham på Christiansborg. Nogen officiel forklaring herpå har man ikke kunnet eller villet give. I stedet faldt valget på en anden kompetent og anerkendt forsker, nemlig Jens Borum fra afdelingen for Ferskvandsbiologi på Københavns Universitet.

Et interessant valg, idet havbrug jo intet har med ferskvandsbiologi at gøre. Men forskerne har nok ikke stået i kø for at sige sandheden, der nemt kunne bringe også dem i bad standing og koste fremtidige forskningsbevillinger fra – selvsamme regering, der ikke ville vide af Stiig Markager…

Men intet ondt om Jens Borum, der sagde tingene, som de var: At enhver form for opdræt af fisk og skaldyr uundgåeligt medfører en lokal forurening direkte under opdrætsanlægget. En forurening, man ikke kan kompensere for med selv nok så store anlæg til dyrkning af muslinger eller tang. Et slamlag, som ikke kan fjernes, og som ødelægger miljøet lokalt.

Med 117 ud af 119 vandområder, der ikke lever op til målsætningerne, eksisterer der helt enkelt ikke noget “miljømæssigt råderum” til nye havbrug. Det er et råderum, som udelukkende eksisterer i Venstres fantasi. Et råderum, som er opfundet specielt til vennerne i fiskeopdrættet.

28. april 2017

* Juristerne

Ida Auken bad under eksperthøringen om garanti for, at Danmark ikke vil havne i samme situation med de nye havbrug, som tilfældet jo blev med Landbrugspakken: At EU vil underkende dele af lovgivningen med risiko for, at der efterfølgende vil blive rejst sag mod Danmark.

De to jurister, der var blevet bedt om at levere en juridisk vurdering af havbrugssituationen i henhold til EU’s Vandrammedirektivet, kunne desværre ikke møde op. Uvist af hvilken årsag. De fremsendte i stedet en skriftlig udtalelse, hvoraf den mest interessante og relevante del givet var følgende:

Citat:

“I en konkret sag (eller i forbindelse med udpegning af områder) vil det være tilstanden (og miljømålene) i det enkelte område, der er afgørende – og der må foretages en vurdering af, om den øgede belastning i det pågældende område kan medføre en forringelse eller forhindre opnåelse af de fastsatte miljømål. Er det tilfældet, kan projektet som udgangspunkt ikke tillades – uanset om man kan regne sig frem til et samlet miljømæssigt råderum eller ej.” 

Citat slut.

Den korte udgave heraf er, at man ikke kan rense med muslinger inde i Mariager Fjord, hvis forureningen sker ude i åbent Kattegat. Som regeringen ellers havde ønsket, håbet, troet eller i sin vildeste fantasi forestillet sig. Der skal renses op, hvor der forurenes.

Det er nok det bedste, der er kommet ud af “eksperthøringen”.

28. april 2017

* Parasitterne

Anders Koed, som er vicedirektør i DTU Aqua, berettede i sidste del af høringen om faren for havlus i forbindelse med de planlagte havbrug i Kattegat. Han fortalte om de gigantiske problemer, som norske havbrug har med disse “lakselus”, der optræder i milliontal i og omkring lakseopdrættene.

Det er parasitter, der koster millioner af kroner i bekæmpelse og brug af miljøskadelige kemiske midler, som lusene desværre hurtigt bliver resistente overfor. Parasitter, som truer de udtrækkende unglaks på livet, og som allerede har lagt hele havørredbestande øde.

Anders Koed konkluderede, at der med de eksisterende temperaturer og saliniteter i Kattegat er en klar risiko for, at vi kan opleve graverende problemer med havlus også her. Vi har allerede set spredte eksempler på udbrud af havlus i de indre danske farvande, og med nye havbrug vil risikoen for endnu flere udbrud blive overhængende.

Det skal blive spændende at se, om eksperthøringen vil ændre på de forudindtagede meninger, som længe har eksisteret internt i regeringen. Dette ikke mindst hos miljøminister Esben Lunde Larsen (V) og  hans partifælle Jacob Jensen. Sidstnævnte sidder jo på en lønnet bestyrelsespost i det japansk ejede havbrug Musholm, som er blandt ansøgerne til de planlagte havbrug.

Det kan man da kalde at sætte ræven til at vogte høns…

28. april 2017

* Ny MRSA-rekord i 2016

Antallet af nysmittede danskere med svineindustriens antibiotika-resistente stafylokokker, MRSACC398, satte ny rekord i 2016 – med mindst 1.288 konstaterede smittebærere.

Endvidere var svinesmitten årsag til endnu et dødsfald i 4. kvartal af 2016, hvor blodforgiftning med svine-MRSA dræbte en patient. Dermed er antallet af svine-MRSA dræbte ifølge Statens Serum Institut oppe på syv personer. Opgørelsen er dateret den 7. februar 2017.

Statens Serum Institut har gentagne gange indrømmet, at MRSA-statistikken ikke afspejler smittens spredning i befolkningen, men politisk anvendes statistikken gang på gang til propagandaformål, skriver gylle.dk. Senest har sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) sågar påstået, at vores initiativer mod MRSA virker, i en udtalelse til landbrugsavisen.dk:

– Husdyr-MRSA er en meget lille del af infektionerne med resistente stafylokokker i Danmark, og det er et udtryk for, at vi er lykkedes med de initiativer, vi har iværksat……

– Hvor mange nysmittede skal vi ned på, før det er en succes? Kigger man bredt på antallet af dødsfald på grund af resistente stafylokokker, så er der kun seks døde siden 2009 som følge af husdyr-MRSA, påstod ministeren. Som om det ikke er seks for mange, selv om tallet nu er oppe på syv???

Hermed bringer Ellen Trane Nørby sig på linje med sine forgængere fra modsat (?) politisk hold, Mette Gjerskov og Dan Jørgensen, begge Socialdemokratiet.

– Vi vasker vore hænder og lukker vore øjne, lyder parolen…

28. april 2017


* B&P kystfluekursus Gl. Avernæs

Endnu få ledige pladser på kystfluekurset den 1.-5. maj 2017

Pris kr. 5.995,-

Prisen inkluderer undervisning i fluekast, fluebinding og praktisk fluefiskeri ved kysten, overnatning på enkeltværelse, morgenmad og kaffe på thermo, frokostbuffet, eftermiddagskaffe med kage samt 2 retters middag og aftenkaffe.

Du kan naturligvis fiske alt det, du orker, under opholdet!

Se udførligt kursusprogram her

Hekla-Travel-Logo


* Skjern Å: Kontrol med guiding

Set i lyset af de spørgsmål, der har rejst sig, den problematik, der er opstået og den polemik, der for tiden pågår omkring kommerciel guiding og virksomhed på foreningsvand, har Lystfiskerforeningen af 1926 valgt at forsøge at skabe en løsning, på vore fiskevande ved Skjern Å, Karup Å og ved Storåen, som vi tror vil tilfredsstille både turistprojekt, guider, lodsejere og lystfiskerforening.

“Pressemeddelelse:

Lystfiskerforeningen af 1926 indfører guidekort og regler for guiding

Lystfiskerforeningen af 1926 har i mange år, som en service for blandt andet nye medlemmer og lystfiskerturister, stillet frivillig og gratis guidning til rådighed. Det vil foreningen forsat gøre i vidt omfang.

Lystfiskerforeningen af 1926, kan dog også, under visse forudsætninger, acceptere kommerciel guiding ved vort fiskevand:

Kommerciel guiding på fiskevand under Lystfiskerforeningen af 1926’s forudsætter, at guiden er tilknyttet og godkendt af Lystfiskerforeningen af 1926, samt i besiddelse af et guidekort der udstedes af Lystfiskerforeningen af 1926.

Guidekortet udstedes af bestyrelsen for Lystfiskerforeningen af 1926 på følgende betingelser:

Guiding kan finde sted, på strækninger hvor foreningen sælger dagkort til deltagerne – eller på medlemsstykker, under forudsætning af at deltagerne er medlem af foreningen.

Bestyrelsen skal før hver guiding eller kursus orienteres om tid, sted samt antal deltagere. Bestyrelsen skal give den endelige tilladelse til arrangementet.

Tilladelse til guiding og kursusvirksomhed gives i tæt samarbejde med lodsejere og eventuelle andre samarbejdspartnere.

Der vil blive taget lokale hensyn i forhold til fiskepresset ved åen – (crowding effekt).

Der vil blive taget hensyn til særlige behov for beskyttelse af vildlaks, havørred og naturen i bestemte områder, lodsejerønsker, adgangsforhold og jagtperioder

Guidekortet vil være pålagt et gebyr.  (Den endelige prisstruktur er endnu ikke fastsat af bestyrelsen)

Det enkelte guide-arrangement vil være pålagt et gebyr. (Den endelige prisstruktur er endnu ikke fastsat af bestyrelsen)

Lystfiskerforeningen af 1926 er en nonprofit-organisation, hvorfor guide- og deltagergebyr fra kommerciel virksomhed ubeskåret vil blive anvendt til vandpleje.

Ansøgning om tilknytning til forening og udstedelse af guidekort skal fremsendes foreningens formand, Tonni Kjær Jensen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Lystfiskerforeningen af 1926″


* Chatonella igen-igen

Landets kystfiskere oplever i denne tid, at det ellers klare kystvand mange steder er brunt og uklart af alger. Det er Chatonella-algen, som atter er blomstret op. En såkaldt “10/10” alge, der kræver lav temperatur og lav saltholdighed kombineret med rigeligt med kvælstof.

Der spekuleres derfor i, om det mon stadig kan være sidste års store brand og udslip fra Fredericia havn, der spiller ind. Om der mon stadig kan være kvælstof tilbage fra dette udslip. Om det stadig cirkulerer rundt i de indre danske farvande. Svaret blæser i vinden og strømmen, men netto skulle udstrømningen for længst have fjernet det overskydende kvælstof fra de indre danske farvande.

http://ulnits.dk/aktuelt/aktuelt-2-kvartal-2016/#gigantisk-miljoekatastrofe-ved-lillebaelt

Men uanset om dette er tilfældet eller ej, så kommer det ikke til at påvirke Landbrugspakkens allerede stærkt omdiskuterede kvælstofregnskab, at branden i februar sidste år sendte mindst 4.000 tons kvælstof ud i Lillebælt efter kollaps af en gødningsbeholder på havnen.

Det fastslog miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen allerede sidste år i et svar til den radikale miljøordfører Ida Auken.

Af ministersvaret fremgik, at mens det samlede kvælstofregnskab, som indgår i Fødevare- og landbrugspakken og i vandområdeplanerne, er baseret på “kontinuerlige og primært diffuse udledninger”, så er der med gødningsulykken tale om “en midlertidig og enkeltstående udledning”.

– Eventuelle påvirkninger af miljøet skal håndteres særskilt, og udledningen giver derfor ikke anledning til at håndtere det samlede kvælstofregnskab for Fødevare- og landbrugspakken, fastslog ministeren.

Med andre ord: De 4.000 tons ekstra udledt kvælstof skal ikke holde landbruget tilbage fra som planlagt at gøde mere end hidtil…

Der er næppe tvivl om, at nye havbrug og mere udledt kvælstof vil øge forekomsten og hyppigheden af Chatonella-blomst. At det vil gøre kystvandet mere uklart oftere og i længere tid. Samt have en negativ virkning på den ønskede fisketurisme ved vore kyster.

Man skal vist være også havbruger selv – med udsigt til en stor og nem indtjening – for at få øje på det “miljømæssige råderum”, som regeringen har opfundet til formålet og vennerne inden for fiskeopdrættet. Vi har allerede iltsvind og fiskedød i Kattegat. Og det vil vi bare få mere af med flere havbrug og mere forurening.

Det er vist kun Venstre og vennerne, som tror, at man både kan blæse og have mel i munden. At man på én og samme tid kan fremme fisketurismen og så svine de samme kystvande til med nye havbrug.

Sådan virker verden ikke, Venstre.

21. april 2017

* – Landbrugspakkens skyld?

Danmarks Naturfredningsforening har tidligere spekuleret i, at Landbrugspakken var en indirekte årsag til gødningsulykken.

Under overskriften “Var nye gødningsregler skyld i silobrand i Fredericia?” stillede landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Lisbeth Ogstrup i april spørgsmålstegn ved, “om den ekstra mængde gødning til landbruget bliver opbevaret forsvarligt.”

DN anbefalede samtidig, at der genindføres reducerede gødningsnormer i området omkring Lillebælt, “så ikke vandmiljøet risikerer at tage endnu mere skade.”

Ida Auken havde også bedt om en redegørelse for “de initiativer, der er taget med henblik på at sikre værdier i Dan Gødning – som ejer den kollapsede gødningstank – til at honorere et eventuelt erstatningskrav som følge af ulykken på Fredericia Havn”.

I svaret oplyste ministeren, at Miljøstyrelsen vurderer, om gødningsulykken skal behandles efter reglerne i miljøskadeloven, sådan som Fredericia Kommune har anbefalet.

Hvis Miljøstyrelsen tilslutter sig kommunens vurdering, “vil kvælstofudledningen fremadrettet blive behandlet efter reglerne i miljøskadeloven,” hedder det i svaret.

– Dan Gødning A/S vil i den forbindelse skulle stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser efter miljøskadeloven, herunder til foretagelse af eventuelle yderligere undersøgelser samt forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger, udtalte ministeren.

Hvad dette så konkret kommer til at betyde, er endnu uklart.

21. april 2017

* Tre små landbrug kom marcherende…

– Hvad sker der, hvis afviklingen af danske heltidslandbrug fortsætter i samme takt som i de seneste 30 år?

I så fald er der kun ét stort landbrug tilbage om seks år!

Den såkaldte strukturudvikling er ved at tage livet af landbrugserhvervet, som vi har kendt det. Som landbrugsøkonomen, seniorrådgiver Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, siger det til Dagbladet Information:

– Landmændene forgår, men landbrugsproduktionen består.

Andre landbrugsøkonomer taler om erhvervets dødsspiral og om landmændenes trædemølle.

Faktum er følgende: I midten af sidste århundrede var der 200.000 danske landbrug. I 1973 var der 120.000 tilbage, heraf godt 80.000 heltidsbedrifter. I 1993 var antallet af heltidsbedrifter faldet til ca. 30.000 og et årti senere til ca. 20.000. Når 2016 er gået, forventes der at være blot 10.000 heltidsbrug tilbage.

– Der er ikke tegn på, at kurven knækker foreløbig. Der er faktisk tale om en meget lineær udvikling, hvor bedrifterne år for år bliver færre og færre og parallelt hermed større og større, siger Henning Otte Hansen.

– Udviklingen mod færre og færre brug foregår med søvngængeragtig sikkerhed, og det rejser spørgsmålet, hvad det ender med.

– Ender det med ét stort brug, spørger en anden økonom med indsigt i landbrugets strukturudvikling, lektor Mogens Ove Madsen, Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

Hvis man antager, at udviklingen fremover følger en lineær trend som i tiden efter 1985, så vil der forsvinde næsten tre heltidsbedrifter hver dag, og så vil heltidslandbruget i 2022 teoretisk være koncentreret på én gigantisk bedrift. Det viser en simpel fremskrivning, Information har foretaget på baggrund af historiske data fra Danmarks Statistik.

Mogens Ove Madsen når i en anden lineær fremskrivning frem til, at kun ét fuldtidsbrug om 20 år sidder på al dyrket landbrugsjord i Danmark.

Fremskrivningerne kan baseres på forskellige forudsætninger, men de illustrerer, hvor dramatisk hastigt afviklingen foregår. Hvor det præcis ender, ved ingen.

– Men det ender i hvert fald med noget, som man politisk bliver nødt til at tage stilling til, siger Mogens Ove Madsen.

21. april 2017

* “Asymptotisk mod nul”

– Man siger, at kurven bevæger sig asymptotisk mod nul, men det er overdrevet at sige, at det ender med nul. Der vil altid være et vist antal heltidsbedrifter tilbage, for man må gå ud fra, at stordriftsfordelene på et eller andet tidspunkt vil være udtømt.

Det vurderer landbrugsøkonom, lektor Alex Dubgaard, Sektion for Miljø og Naturressourcer på Københavns Universitet.

– Gennemsnitslandmændene er i en dødsspiral og har været det hele tiden, siger en anden landbrugsøkonom, Jan Holm Ingemann fra Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

– Man kan ikke helt bruge linealen til at forudsige udviklingen, men det er rigtigt, at kurven gradvist bevæger sig nærmere nul. Fortsætter den nuværende strategi og politik, vil vi om et par årtier have pænt under 1.000 landbrug, mener Jan Holm Ingemann.

– På sigt vil kurven flade ud, vurderer Henning Otte Hansen da også over for Dagbladet Information.

– Foreløbig er der dog ikke tegn på, at man har nået en sådan overgrænse for størrelsen af landbrug, at der begynder at opstå direkte stordriftsmæssige ulemper. De teknologiske drivkræfter forudsætter fortsat stadig større ejendomme, for at man kan producere med lavest mulige omkostninger.

Som Mogens Ove Madsen anfører: – Man køber ikke en dyr malkerobot til 20 køer.

Henning Otte Hansen mener, at disse drivkræfter i form af nye maskiner og ny teknologi er betydeligt mere bestemmende for strukturudviklingen end de økonomiske og politiske rammevilkår.

Han kalder fremtidens danske landbrug for “big business”, forstået som et erhverv bestående af meget store spillere: Landbrugsvirksomheder, der bliver større, mere industrialiserede, mere specialiserede og stadig mere forretningsorienterede:

– Allerede i dag har vi næsten en 80:20-regel, hvor de 20 pct. største bedrifter står for 80 pct. af landbrugsproduktionen.

21. april 2017

* Tørre tal, der tæller

Hvor en gennemsnitsbedrift midt i sidste århundrede var på 15 hektar, var den vokset til 30 hektar i begyndelsen af 1970’erne. Herfra er den vokset videre til 160 hektar, som er den nuværende gennemsnitsstørrelse for et heltidsbrug.

Landbrugsøkonom Henning Otte Hansen, som arbejder på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, forventer over for Dagbladet Information en knap fordobling af dette gennemsnitsareal til 300 hektar i 2030.

Allerede i dag er de største danske landbrug dog 10 gange så store, over 3.000 hektar. Det svarer til godt 4.000 gange Parkens areal i København.

Antallet af svin og køer på gennemsnitsbedrifterne er tilsvarende gået op. Hvor der i 1950’erne på en typisk gård var en alsidig sammensætning med ca. 15 køer og 16 svin foruden høns, heste og planteavl, så er brugene nu stærkt specialiserede med 3.400 svin som gennemsnit for landets svinebedrifter og 165 køer pr. malkekvægbesætning.

Ifølge Henning Otte Hansens fremskrivninger har udviklingen retning mod 10.000 svin i en gennemsnitlig svinebedrift og 400 køer i en malkekobedrift i 2030.

Samtidig producerer den enkelte gris i dag 50 pct. flere pattegrise om året og den enkelte malkeko 50 pct. mere mælk, end den gjorde for tre årtier siden. Kun tre pct. af bedrifterne har i dag en alsidig produktion med både svin og køer.

Jens Hansen havde skam en bondegård. Engang. Det har han ikke længere. Han har fået sig en dyrefabrik. Eller er blevet jobsøgende.

21. april 2017

*


Storå: Nej tak til guiding

“Pressemeddelelse:

Efter henvendelser fra såvel lodsejere som foreningsmedlemmer har Holstebro og Omegns Fiskeriforening med omgående virkning besluttet, at der ikke tillades kommerciel guidning, hvor foreningen disponerer over fiskeretten.

Baggrund:

Flere kommercielle aktører bekendtgør, at de udfører guidning ved Storå, hvor fiskeriforeningen har dispositionsretten.

Det støder såvel lodsejere som foreningsmedlemmer, at den støtte, de har givet foreningen i forbindelse med genrejsningen af åen som et laksevand, skal kommercialiseres, og de har derfor opponeret mod dette.

Det er naturligvis vitalt for foreningen, at forholdet til lodsejerne er det bedst mulige.

Foreningen bryster sig af, at have en særlig ”Storå-ånd”, hvor medlemmerne gerne viser nye lystfiskere til rette ved åen.

Det sker typisk ved et tilfældigt møde, hvor man får sig en god snak.

I bestyrelsen er vi ofte blevet kontaktet af nye lystfiskere ved åen, der har ønsket at kvittere for den fine modtagelse, de synes, de har fået.

Den ånd vil vi gerne bevare og styrke.

Med venlig hilsen

Gunnar H. Pedersen

Holstebro og Omegns Fiskeriforening”


* Citat fra den jyske hede

“Hvis du gerne vil have fokus væk fra miljøet, skal du blot lave et turist-projekt, der giver økonomisk gevinst på kort sigt.”

Sagt af lystfisker og rugekassemester af Guds nåde, Lars “Lasse” Mikaelsen, Karup.

Ikke et ord om landbrugsminister Esben Lunde Larsens pludselige interesse for lystfiskeri…

Men netop i dag er ELL ude ved Svend Aukens genslyngede Skjern Å for om muligt at fiske lidt Påske-popularitet…

PS: Det har kostet 280 millioner kroner at få Skjern Å tilbage på sporet – tilbage i de gamle slyngninger. Trods hård lokal modstand fra – Venstre.

16. april 2017

* Vejle Å: Nej tak til guiding

I sit referat fra seneste strategimøde med fødevareminister Esben Lunde Larsen i Maribo skriver Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) følgende:

“Det er samtidig vigtigt, at de lokale lyst- og sportsfiskerforeninger indgår som helt centrale aktører, når man lokalt og regionalt arbejder med udvikling af lystfiskerturisme.”

Det havde man vist lige glemt at gøre her. Pudsigt nok var netop Vejle Sportsfiskerforening den første til at forbyde kommerciel guiding på foreningens vand. Pudsigt, idet Vejle Å løber ret for fødderne af Sportsfiskeriets Hus, hvor DSF har til huse.

I vedtægterne for Vejle Sportsfiskerforening står der nemlig følgende:

“Udnyttelse af foreningens fiskevand i privat kommercielt øjemed, som f.eks. guidede fisketure, kurser eller lignende, er som udgangspunkt ikke tilladt. Bestyrelsen kan give dispensation til et arrangement.”

Noget kunne tyde på, at DSF ikke er i så god kontakt med sine egne medlemsforeninger, som man nok burde være, inden man går ud og lover medlemmernes fiskevand væk til Esben Lunde Larsen.

Et af problemerne er jo lodsejerne. Når de ser, at deres lejere bringer betalende gæster med til åen, så vil lodsejerne naturligvis også have del i kagen. Og det kan de kun få ved at hæve prisen på fiskelejen. Og hvem er der lige til at betale det?

Foreningernes menige medlemmer. Dem, der ikke tjener penge på at guide gæstende fiskere. Og ingen andre. Med mindre man da indfører specielle guide-afgifter.

Sværere er det ikke at forstå.

14. april 2017

* Svejstrup Bæk går på Facebook

Denne side er dedikeret til den lille Svejstrup Bæk, der udmunder i den store Gudenå nær Randers Naturcenter.

I en tid, hvor de fleste større vandløb er reguleret og oprenset så hårdt, at de oprindelige gydemuligheder i regelen er borte, dér brillierer de små vandløb med deres mange gydepladser.

Et sådant vandløb er den fine lille Svejstrup Bæk. I denne gruppe beskæftiger vi os med, hvordan man bedst muligt kan bringe denne naturperle tilbage til dens oprindelige potentiale som producent af vilde ørreder.

Potentialet er der stadig. Allerede i dag kan man således opleve ørrederne gyde i bækken sidst eller først på året. Og gøre det i fornemt selskab af vandstær, isfugl og odder.

Så vel mødt ved Svejstrup Bæk!

Klik ind, Synes om, Del og følg arbejdet med at give fisk, dyr og planter bedre levebetingelser i den dejlige Svejstrup Bæk:

https://facebook.com/svejstrupbaek/

14. april 2017

* – Hvor mange fisk kunne vi have fået?

Hvor megen fiskepleje og hvor meget vandmiljø kunne man have fået for de 1,725 millioner kroner, som turismenetværket Fishing Zealand hvert år bruger til konsulenthonorarer, erhvervsklyngekoordinator, presseture, street fishing og anden markedsføring?

Det korte svar er 522.700 stykker udvandringsklare ørredsmolt. Mange flere, end de hvert år udsætter på Fyn. Eller 17 km nyrestaurerede gydevandløb. Eller en hvilken som helst kombination heraf. Hvert år.

Det lange svar kan du læse på Sportsfiskeakademiet.dk, som sammen med Dansk Videncenter for Sportsfiskeri har regnet på tallene.

Artig påskelæsning i en tid, hvor fødevareminister Esben Lunde Larsen har travlt med at gøre dansk lystfiskeri til en turistindustri:

http://sportsfiskeakademiet.dk/FZ_Regnestykket.html

Hvis du hellere vil læse samme artikel her på denne side:

http://ulnits.dk/biologi/fra-fiskepleje-til-fisketurisme/

14. april 2017

* 1,5 km ulovligt garn ved Reersø

Fiskeridirektorat Østs afdeling i Ringsted konstaterede for nylig, at der blev drevet et omfattende ulovligt garnfiskeri i Musholm Bugten ved Reersø. Under “kontrolforretningen”, som det professionelt hedder, blev der taget 16 stk. nedgarn i bevaring – med en længde i alt på cirka 1.500 meter. Det skriver sn.dk.

De to stræk, som gav henholdsvis 6 og 10 ulovligt satte garn, var afmærket forkert. Det første diskret med en lille rød kugle – det andet stræk med en blå dunk og et hvidt flamingoflåd.

– Garnene, der stod cirka 700 meter fra land, var uden identifikation. Vi formoder, at der er tale om »tyvfiskeri«, hvor fisken skulle omsættes mod vederlag. I garnene var der bandt andet rødspætter, pighvarrer og tunger, oplyser Henrik Nielsen, der er vicefiskeriinspektør i Regional Kontrol.

Det er overvejende sandsynligt, at der er tale om en fisker, der ikke er erhvervsfisker. Som erhvervsfisker ville man lovligt kunne have fisket med garnene, der var uden de lovbefalede mærker.

14. april 2017

* Kemisk udrensning af søer

Jeg har læst Marcus Krags store artikel om Esben Lunde Larsens påtænkte biomanipulation af – indtil videre – 24 stærkt forurenede danske søer. Det er i seneste nummer af Fisk & Fri, og det er stærkt foruroligende læsning.

At tænke sig: Vor miljøminister vil kemisk rense et antal danske søer, som land og by gennem årene har fyldt med næringssalte fra drænvand og spildevand. Tonsvis af ætsende aluminiumklorid skal kemisk fælde overskydende næringssalte – blot for kunstigt skabe klarere vand, så vi kan leve op til kravene fra EU. Skræmmende planer, som alle miljøbevidste lystfiskere må tage stærkt afstand fra.

Danmarks Sportsfiskerforbund, som i 1973 fik indsigelsesret i miljøsager, har desværre intet at indvende mod Esben Lunde Larsens påtænkte brug af biomanipulation og aluminiumklorid. Men så organiserer DSF jo også primært å-fiskere. Ikke sø-fiskere.

Vil man forstå problemstillingen bag, kan man læse artiklen i det seneste nummer af Fisk & Fri. Her kan man også læse Jens Bursells leder om samme emne. Endelig kan man læse de følgende to artikler, hvis man er interesseret i øget baggrundsviden:

http://ulnits.dk/biologi/biomanipulation-soerestaurering/

http://ulnits.dk/biologi/bio-manipulation-soerestaurering-2/

7. april 2017

* Lykke-Lars og Kvote-Kongen

Regeringens uvilje mod et opgør med fiskeriets såkaldte kvotekonger har bragt miljø- og fødevareminister Esben Lunde (V) ud i et stormvejr. Både Dansk Folkeparti og Rød Blok beskylder ham for at lyve for Folketinget.

Ekstra Bladet kan nu afsløre, at statsminister Lars Løkke Rasmussen er særdeles tæt på en af Vestkystens “kvotekonger” – en magtfuld og kapitalstærk fiskeskipper – som har indsamlet og doneret 809.000 kroner til Venstre-formandens fond.

Skibsreder og storfisker John-Anker Hametner Larsen oplyser, at han har otte store fisketrawlere – og ifølge TV Midtvest ejer han en række ejendomme i Thyborøn-området og købte i perioden 2015-2016 fiskekvoter for 110 millioner kroner.

Siden 2014 har John-Anker Hametner Larsen afholdt et årligt torskegilde i Thyborøn med det formål at indsamle penge til Løkkes fond, hvor statsministerens hustru, Sólrun, efter folketingsvalget blev formand. Alene ved årets torskegilde i januar kunne Thyborøns fiskematador overrække 362.000 kroner til Sólrun Løkke, skriver Fiskerbladet.

Til arrangementet var hele tre toppolitikere fra Venstre til stede: Statsminister Lars Løkke, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og det lokale folketingsmedlem Thomas Danielsen. Mere om sidstnævnte senere.

John-Anker Hametner Larsen har siden 2012 aktivt og personligt forsøgt at påvirke Lars Løkke og Venstres fiskeri- og kvotepolitik. I 2014 arrangerede han for første gang det såkaldte torskegilde for Lars Løkke på havnen i Thyborøn.

Ved mindst én lejlighed har Lars Løkke personligt modtaget en check, udstedt til Løkkefonden, fra det store danske skibsmæglerfirma Atlantic Shipping, der netop er specialister i handel med større fiskeskibe og fiskekvoter.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra statsministeren, der opholder sig i USA, via hans særlige rådgiver.

Dansk Folkepartis fiskeriordfører, Ib Poulsen, fastslog onsdag over for Ekstra Bladet, at fødevareminister Esben Lunde har løjet ham lige op i ansigtet, når de har drøftet mulighederne for et opgør med kvotekongerne.

Fiskeriordføreren kender udmærket kvotekongen John-Anker Hametner fra Thyborøn, forklarer han.

– Han har været inde på min Facebook-profil og kritisere mig for det her. I stærke vendinger. Så jeg har faktisk været nødt til at blokere ham. Han skrev, at når jeg kommer til generalforsamling på Hanstholm Havn, så ville jeg nok blive smidt ud af byen. Noget i stil med, at jeg nok ikke ville nå bygrænsen, siger Ib Poulsen.

– Hvad siger du til, at John-Anker Hametner har indsamlet 809.000 kroner ind til Løkkes fond og dermed fået eksklusiv adgang til Venstres top?

– Det er godt, at man kan samle så mange penge ind til så godt et formål. Man kan så samtidig håbe, at det ikke influerer på de beslutninger, man træffer politisk, at man er tæt på nogle dele af erhvervslivet. Jeg håber, at man kan adskille de gode formål og så politikken, siger Ib Poulsen.

7. april 2017

* Lunde Larsen og Kvote-Løgnene

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde (V) har talt usandt for Folketinget, ifølge Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Det fremgår af et samrådsspørgsmål, som er blevet offentliggjort på Folketingets hjemmeside.

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor han har talt usandt og tilbageholdt vigtige oplysninger for Folketinget i sagen om stramning af reglerne i relation til kvotekoncentration (kvotekonger)’, skriver DF’s og rød bloks medlemmer af Miljø- og Fødevareudvalget i samrådsspørgsmålet.

Kvotekonger er få magtfulde og velhavende fiskere, som sidder på meget store fiskekvoter og dermed en i uforholdsmæssig stor del af fiskeriet. Dermed får få fiskere nærmest monopol, mens mindre fiskeskippere må opgive deres erhverv.

Dansk Folkepartis fiskeriordfører Ib Poulsen – og et flertal i Miljø- og Fødevareudvalget – har gang på gang efterspurgt muligheder for at stramme op i forhold til de såkaldte kvotekonger, som ifølge Ib Poulsen benytter sig af “stråmænd” og “konefinter” til at kontrollere fiskekvoterne.

Men Esben Lunde har afvist, at man kunne gøre andet end at bede kvotekongerne om at udfylde nogle tro- og love-erklæringer om, at de ikke har reel kontrol over fiskeriet af de kvoter, som de kautionerer økonomisk for.

Nu viser dokumenter, som Berlingske har fået indsigt i, at embedsmændene har rådet til det stik modsatte – nemlig at der ikke ville være positive virkninger ved indgrebet…

7. april 2017

* Kvote-Konger og deres Koner

Seks partier i Folketinget anklager nu miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen for at have løjet for dem i en sag om fiskekvoter.

De seneste år er danske fiskekvoter endt på få hænder – hos de såkaldte kvotekonger. De næsten monopollignende tilstande har haft den konsekvens, at flere fiskere er blevet nødt til at forlade erhvervet, og havne er lukket, skriver Berlingske.

I december 2016 vedtog et politisk flertal uden om ministeren en ny fiskeripakke, der blandt andet skulle gøre op med kvote-koncentration.

Det var i forbindelse med disse forhandlinger, at miljø- og fødevareministeren – ifølge Dansk Folkeparti og rød blok – ikke informerede korrekt om mulighederne for at stramme kvote-reglerne. Og det på trods af gentagne forespørgsler fra flere partier:

Et politisk flertal udenom regeringen havde i den sammenhæng flere gange bedt miljø- og fødevareministeren om tiltag mod kvotekongerne.

Ministerens svar har været ét enkelt forslag om en såkaldt tro-og-love erklæring, hvor fiskeriets kvotekonger alene skal erklære, at de ikke omgår reglerne. At de ikke lader deres koner købe kvoter, som deres mænd efterfølgende kan bruge. På et tidspunkt er flere Kvote-Konger blevet så store, at de har truet deres banker med at flytte, hvis selvsamme banker yder lån til konkurrerende fiskere. Ren mafia, altså.

Dansk Folkepartis fiskeriordfører Ib Poulsen er kommet i besiddelse af et dokument fra december 2015 udarbejdet af det der i dag hedder Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, som hører under Miljø- og Fødevareministeriet. I kataloget opridses der 16 konkrete forslag til et opgør med kvotekoncentrationen.

Ib Poulsen siger, at han flere gange har efterspurgt tiltag som dem, der findes i kataloget:

– Jeg mener helt bestemt, at ministeren har løjet over for mig i denne her sag. Jeg har spurgt direkte til de her ting. Og jeg har fået et direkte svar om at det kan man ikke levere på.

Ministeren selv afviser, at han skal have talt usandt:

– Jeg forstår ikke, hvis partierne skulle opleve, at jeg taler usandt. Jeg er ikke blevet forelagt Landbrugs- og Fiskeristyrelsens idékatalog med 16 idéer. Jeg er meget villig til at drøfte løsningerne med partierne bag fiskeripakken, siger han nu til Berlingske.

– Det er en alvorlig sag for Esben Lunde Larsen, vurderer politisk kommentator Hans Engell over for TV2 Nyhederne:

– Jeg kan ikke huske, hvornår et flertal af partier i Folketinget direkte har påstået, at en minister lyver. Normalt så udløser beskyldninger mod en minister om at lyve det røde kort. Dermed bliver det samråd, der kommer i Folketinget på fredag ganske vigtigt, siger han og fortsætter:

– Men sagen er også alvorlig, fordi den handler om hele samarbejdet mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Nu har det bevæget sig fra krise til krise. Først var det Thyra Frank, så var det Ole Birk Olesen og nu er det Esben Lunde.

Hans Engell forudser en hidsig debat mellem ministeren og folketingsflertallet til samrådet på fredag:

– Det, der bliver det helt afgørende i denne her sag, det er om Esben Lunde kan dokumentere eller sandsynliggøre, at han ikke har haft kendskab til, at der lå en liste af forslag fra hans system. 

– Hvis det pludselig kommer frem, at ministeren har haft det kendskab, så vil sagen gå helt op i det røde felt, mener Hans Engell.

7. april 2017

* MRSA-fri økogrise inficeres på slagterierne

Der kan være god grund til at kigge slagterierne efter i sømmene, mener overlæge Hans Jørn Kolmos. Han fremhæver, at MRSA ikke sidder i kødet, når grisene kommer ind til slagterier, men derimod på huden og i snuden.

Samtidig er kun seks procent af de økologiske grise ifølge den seneste kortlægning inficeret med MRSA. Fødevarestyrelsens undersøgelse af supermarkedernes kølediske viser derimod, at det gælder 32 procent kødet fra økologiske svin.

– Slagterierne er ikke særlig gode til at fjerne bakterierne. Tværtimod ser det ud til, at de bliver spredt i slagteprocessen, siger Hans Jørn Kolmos.

– Svinene smitter desværre hinanden hele vejen til slagtning, siger han.

Landbrugsorganisationen er desværre ikke spor bekymret over, at der er MRSA-bakterier i hver anden pakke med svinekød:

– Vi var helst foruden, men det er vigtigt at fastholde, at det ikke er et fødevaresikkerhedsproblem, understreger Jan Dahl.

Han afviser derfor også, at det er nødvendigt at gribe ind på slagterierne og sikre svinekød uden MRSA i kølediskene.

– Men vi er altid bekymrede, hvis det giver dansk kød et dårligt ry.

At det danske kød i Fødevarestyrelsen har højere forekomst af MRSA end det udenlandske, ser han som et udtryk for, at det er vanskeligt at sammenligne.

– Det kræver, at man udtager fuldstændigt standardiserede koteletter fra Danmark og Tyskland, eksemplificerer han og henviser til udenlandske undersøgelser, der viser lige så højt indhold af MRSA i kød.

Da Ingeniøren beder om at få dem tilsendt, bakker han dog ud på det udsagn. Det viser sig nemlig, at de pågældende undersøgelserne er gennemført, før svine-MRSA blev et udbredt problem.

7. april 2017

* Godtfolk og GPS

Retten i Helsingør har taget hul på en ny serie sager om ulovligt fiskeri i Kattegats zone 3. Det er det område, som ligger cirka tre sømil nord for Gilleleje, og hvor det i henhold til en beslutning truffet af den danske og den svenske regering i 2009 har været forbudt at fiske. Det skriver sn.dk, som citerer Frederiksborg Amts Avis.

Der blev i 2012 rejst anklage mod i alt 10 fiskeskippere, som lander deres fangster i Gilleleje Havn. Nogle af dem kom i søgelyset på grund af en aktion foranstaltet af miljøorganisationen Greenpeace, som placerede GPS-sendere på deres både. Andre kom i søgelyset, fordi deres fartøjer er over 15 meter lange og derfor har pligt til at føre elektronisk logbog – til at lade sig GPS-overvåge af fiskeriinspektoratet.

Nogle af sagerne blev appelleret til landsretten. De sager, der ikke nåede at blive berammet ved byretten inden landsrettens behandling, har siden ventet på at komme for byretten.

Den tiltalte fiskeskipper anklages for at have været inde i område 3 ni gange i løbet af 2010. Han tiltales også for ikke at have sin elektroniske logbog aktiveret ved et tilfælde i 2011.

Mandag indledes sagen mod en anden fiskeskipper. Anklagerne mod ham adskiller sig væsentligt fra alle de andre sager. De forhold, som han tiltales for, er alle begået flere år efter, at Greenpeace fik sat fokus på fiskeriet i zone 3, samt efter, at de første sager var færdigbehandlet i byretten.

Denne fisker tiltales for at have været på i alt tre fangstrejser ind i det forbudte område i sommeren 2013 samt en enkelt gang i maj 2014. Fiskeriinspektoratet har rejst sagen på baggrund af de signaler, som GPS-senderen på fiskerens kutter sender til inspektoratet. Han tiltales også for ikke at have aktiveret sin elektroniske logbog på i alt fire fiskedage i juli 2013 samt for at have fisket med trawl i samme område i september 2013.

At benytte trawl betragtes som en skærpende omstændighed, oplyser anklageren Rikke Hald, som har opgjort konfiskationskravet til 95.834 kroner. Dommene afsiges senere.

– Der vil senere komme andre sager for retten om fiskeri i zone 3. Der er dels sager, der var klar til at blive ført i 2012, og der er sager, der vedrører fiskeri efter den periode, siger Rikke Hald.

7. april 2017

Fra fiskepleje til fisketurisme

* Fiskepleje

Fiskepleje har til formål at gavne fiskebestanden og vandmiljøet. Fisketurisme har til formål at markedsføre og sælge lokale fiskemuligheder.

I de senere år er forskellen på disse to vidt forskellige ting blevet noget udvisket. Egentlig naturligt nok, da fisketurisme i bund og grund er baseret på netop fiskepleje. Almindelig sund fornuft tilsiger nemlig, at der skal sås, før man kan høste – at der selvfølgelig skal være fisk at fange for fisketuristerne. Ellers kommer de kun den ene gang – og aldrig mere.

Turismenetværket Fishing Zealand så dagens lys i 2010, hvor arbejdstitlen var “Havørred Sjælland” – med tydelig inspiration fra nærmeste nabo i vest, Havørred Fyn. Formålet var at organisere arbejdet med  fiskepleje og vandløbsrestaurering, der skulle tage over fra 1990’ernes store ørredudsætninger.

Havørred Sjælland kom imidlertid aldrig rigtig fra start, men genopstod pludselig som en anden Fugl Føniks af asken – nu som et turismenetværk med fokus på lystfiskeri og fisketurisme. Og nu med fiskeplejen på en klar andenplads.

Ifølge regnskabet for 2016 (se nederst i artiklen) bruges 85% af budgettet på 1,725 millioner kroner således på fisketurisme – på konsulentbistand og markedsføring. Kun 15% bruges på fiskepleje. Det er den omvendte fordeling af, hvad der praktiseres hos naboen Havørred Fyn. Her bruger man nemlig 85% af budgettet på fiskepleje.

Lad os som eksempel tage Fishing Zealands årlige budget på 1.725.000 kroner og bruge det som udgangspunkt for det efterfølgende regnestykke.

– Hvor mange fisk og hvor megen målrettet fiskepleje kunne man have fået for alle disse penge?

* Fiskeudsætninger

Hvis man skulle ud på markedet og købe fisk til udsætning for hele dette beløb – i form af udvandringsklare ørredsmolt som dem, man hvert år opdrætter og udsætter omkring 400.000 stykker af fra Havørred Fyn – så kommer man til at betale omkring 3,30 kroner stykket.

Til denne dagspris kan man således købe 522.700 stykker udvandringsklare ørredsmolt for de 1.725.000 kroner. En god halv million udvandringsklare ørreder. Mange flere, end der hvert år udsættes på Fyn.

IMG_1886

Man regner som tommelfingerregel med, at omkring en tredjedel af de udsatte smolt når at vokse sig over mindstemålet, hvor de så kan indgå i lystfiskernes fangster.

På Dansk Videncenter for Sportsfiskeri (DVS) er vi lidt konservative af natur, så vi runder nedad og regner med, at kun hver fjerde smolt klarer den farefulde tid op til mindstemålet på 40 cm. Altså ender vi op med et potentiale på omkring 130.000 havørreder større end 40 cm.

Hvor mange af disse, der så fanges af lystfiskere på stang og line, afhænger af flere eksterne faktorer. Blandt disse er fiskeriintensiteten naturligvis af afgørende betydning – ikke mindst garnfiskeriet. Jo flere garn i vandet desto færre havørreder til lystfiskerne.

Derfor er der behov for større fredningszoner og flere begrænsninger i garnfiskeriet, hvis man vil realisere det fulde økonomiske potentiale i lystfiskeriet. Det ved man mange steder fra. Fyn, ikke mindst.

Tidligere fødevareminister Dan Jørgensen, som jo selv er fynbo, har erklæret, at hver lystfiskerfanget havørred er kr. 4.000,- værd for den lokale samfundsøkonomi. Andre regnestykker når frem til kr. 3.000,-

Igen er vi lidt mere konservative her på DVS, så vi regner kun med det halve – altså kr. 2.000,- i værdi for en lystfiskerfanget havørred.

Det giver en samlet potentiel værdi på kr. 260.000.000. 260 millioner kroner, hvis fiskene alle bliver fanget på stang og line. Hvilket de naturligvis ikke gør. Langt fra. Men selv med en beskeden genfangstprocent på 10 når vi op på en ganske anselig potentiel værdi: 26 millioner kroner.


1.725.000 kroner:

522.700 stykker ørredsmolt

130.000 havørreder større end 40 cm

Potentiel værdi 26.000.000 kroner


Men uanset denne usikkerhed, så har vi på denne måde fået forrentet vore 1.725.000 skattekroner overmåde godt. De er nemlig blevet til 26 millioner potentielle kroner på denne enkle vis. Endda med konservativt satte værdier. Den faktiske værdi er som sagt en usikker størrelse, da mange eksterne faktorer spiller ind. Men der er heldigvis plads til en rigtig god fejlmargin.

IMG_1215

* Vandløbsrestaurering

Skulle dette nu lyde for godt til at være sandt, og det vil nogle givet påstå. Eller skulle kritiske røster mumle om et storstilet og rendyrket Put & Take fiskeri – så lad os i stedet bruge pengene på at restaurere vandløb. En dyr hobby selv for kommunerne, som derfor ofte sparer her. Nogle kommuner klart mere end andre.

Lad os som udgangspunkt bruge nogle priser, der er baseret på allerede foretagne restaureringsprojekter. Vi taler ikke genslyngning, men udlægning af gydegrus og -banker på egnede lokaliteter, hvor faldhøjden og vandføringen er egnet.

Sjællandske erfaringer viser her, at det typisk koster i omegnen af kr. 25.000 i materialer at restaurere eller optimere 500 meter vandløb. Erfaringen viser også, at prisen er den dobbelte, hvis man skal leje materiel til formålet.

Altså koster det i værst tænkelige fald 50.000 kroner at restaurere 500 meter vandløb, hvor ørrederne igen kan yngle med held. Eller 100.000 kroner per kilometer.

For vore 1.725.000 kroner kan vi således restaurere 17 km vandløb om året. Det resulterer vel at mærke i vandløb, som efterfølgende vil blive ved med at producere naturlige vildfisk til lystfiskeriet. Ikke kun det pågældende år, men hvert eneste efterfølgende år.

Det danner et solidt grundlag for den spirende fisketurisme, som nu begynder at have fisk at fange. Og rigtige vildfisk at berette om.

Al erfaring viser nemlig, at den gode historie om genskabte vandløb og selvreproducerende vildfisk har en stor attraktionsværdi. Dette ikke mindst blandt sydeuropæiske lystfiskere, der føler sig inspireret og tiltrukket af tanken. Mange er nemlig Grønne af sindelag.

IMG_1219

Ifølge de seneste undersøgelser fra DTU Aqua, som forestår statens udsætningsplaner, kan man regne med følgende produktion af fisk fra et korrekt restaureret gydevandløb – under forudsætning af fri passage fra hav til gydepladser:

  • 1 km restaureret vandløb på under 2 meter i bredden kan årligt levere 169 voksne havørreder til lystfiskeriet per kilometer vandløb.
  • 1 km restaureret vandløb på over 2 meter i bredden kan årligt levere 265 voksne havørreder til lystfiskeriet per kilometer vandløb.

Vælger vi nu for en sikkerheds skyld det mindste antal fisk til vore udregninger, og anvender vi vort tidligere konservative skøn på 2.000 kroner som den samfundsøkonomiske værdi af én lystfiskerfanget havørred, da når vi frem til følgende regnestykke:


1.725.000 kroner:

17 km restaureret vandløb

2.870 havørreder til lystfiskeriet

Reel værdi 5.746.000 kroner – hvert år


1 km restaureret vandløb med fri adgang fra hav til gydepladser producerer altså ørreder til en værdi af kr. 338.000. Ovennævnte eksempel på 17 km restaureret vandløb producerer således ørreder for 5.746.000 kroner om året – hvert år. For en investering på 1.725.000 kroner. Og i årene herefter vil pengene bare fortsat tikke ind på kontoen til fiskepleje og fisketurisme. Med lidt oprensning af gydebankerne ind imellem.

* Den gyldne middelvej

Nu er det imidlertid sådan, at flere sjællandske vandløb er i en dårlig forfatning – ikke mindst omkring hovedstaden. De mange tørstige sjællændere har nemlig gennem årene suget al saften ud af den fede sjællandske undergrund. Man har pumpet drikkevand op i et sådant omfang, at flere naturlige vandløb kan være tørlagt i sommermånederne.

Men restaureres sådanne vandløb, kan der komme mere fokus på, at der også er vand i dem. Et godt eksempel herpå finder vi i åerne omkring Århus. Her har man også pumpet undergrunden tør i en sådan grad, at der ikke længere er megen naturlig vandføring i åer og bække.

Men da vandløbene i sig selv er fysisk egnede, leder man nu overfladevand fra søer ud i dem og gør dem på denne måde beboelige for ørreder – hele året.

Man skal dog ikke regne med, at ørredbestanden vil kunne blive selvreproducerende så nær alle steder, man forsøger sig. Der vil altid – som også på Fyn – være brug for supplerende udsætninger. Læs gerne artiklen om det fynske havørredprojekt her.

Et realistisk bud vil derfor være at vælge den gyldne middelvej – at supplere restaureringen af egnede gydebække med udsætning af opdrættede ørredsmolt.

Deler man nu de 1.725.000 kroner i to, kan man årligt udsætte 261.350 stykker udvandringsklarer ørredsmolt, som ifølge fødevareministeriets tal bliver til en potentiel samfundsøkonomisk gevinst på 13 millioner kroner. Den reelle værdi kender vi som tidligere nævnt ikke.

Samt restaurere 8,5 km gydevand, der hvert år i en overskuelig årrække vil generere den gode historie samt et ukendt antal vildfisk med gode gener. Med “det rette snøft”, som man så kærligt siger på Fyn. Og som vil producere fangstmodne havørreder til en værdi af 2.873.000 kroner. Hvert eneste år i en årrække.


1.725.000 kroner:

261.350 stykker ørredsmolt

65.000 havørreder større end 40 cm

Potentiel værdi 13.000.000 kroner

8,5 km restaureret vandløb

1.435 havørreder til lystfiskeriet

Reel værdi 2.873.000 kroner hvert år


Man skal selvfølgelig regne med udgifter til mandskab. Til biologisk evaluering af egnede vandløb og efterfølgende monitering af resultaterne. Til transport og udstyr.

IMG_3554

Men da fiskeplejen allerede hviler lokalt mange steder, og da resultaterne af ovenstående indsatser vil være meget synlige og hurtigt give bonus i form af flere fangede fisk til alle, vil det manuelle arbejde givet være muligt ad frivillighedens vej. I hvert fald et langt stykke hen ad vejen.

Se blot til de gæve fynboer, hvis frivillige “Grusbande” viser vejen og har opnået fornemme resultater. Når fynboerne både kan og vil, så kan det selvfølgelig også lade sig gøre andre steder.

De fleste danskere er som udgangspunkt villige til at yde frivillig arbejdskraft, hvis de kan se formålet med indsatsen. Hvis de også selv vil få noget ud af egen indsats.

Men det kan forståeligt nok knibe med motivationen, hvis man blot ser de økonomiske frugter af sit eget fysiske og frivillige arbejde glide ned i lommen på andre, som ikke selv har givet en hånd med.

Ovenstående regnskab giver heldigvis god plads til at skære lidt i udsætningerne og vandløbsrestaureringen – hvis der skal bruges lidt kontanter til transport og aflønning med mere. Fordelingsnøglen kan man jo så løbende justere. Trækker vi eksempelvis 500.000 kroner ud årligt til disse udgifter, så er der alligevel 1.250.000 kroner tilbage til fisk og vandløb.

Deler vi igen disse penge i to puljer, ender regnestykket med 190.000 stykker udsætningsklare ørredsmolt til en potentiel værdi af 9,5 millioner kroner samt godt 6 km gydevand – om året. 6 km restaureret vandløb, som hvert år producerer 1.014 fangstklare havørreder til en værdi af  2.028.000 kroner. Og det er jo ikke så lidt flere fisk og mere vand, end de sjællandske kystkommuner får for deres skattekroner i dag.

Ja, måske der endda kunne blive til en studierejse, som det sig hør og bør. Men den behøver heldigvis ikke gå helt til New Zealand eller Sydamerika. Man kan nøjes med en billig tur over broen til Fyn, hvor man jo med al tydelighed har vist, hvordan den kage skal skæres.

Turistprojektet Havørred Fyn har således for længst dokumenteret, at en investering på 4 mio. kr. årligt skaber en omsætning i samfundet på op til 38 mio. kr. årligt. Altså en ti-dobling af investeringen. Og så virker ovennævnte regnestykker jo slet ikke så uvirkelige længere. Faktisk ligger de fint inden for rammerne af det, vi allerede kender og ved.

IMG_0091

Summa summarum

De sjællandske kommuner skal ikke op med en krone mere, end de allerede betaler. 150.000 per kommune. Det er bare billigt for så megen fiskepleje. Og så mange fisk.

Ovenstående regneeksempler har taget konkret udgangspunkt i Fishing Zealands offentlige 2016 regnskab, hvoraf man kan se, at 85% af budgettet gå til lønninger og markedsføring. Og kun 15% til fiskepleje. Det stik modsatte af, hvad man gør hos naboen Havørred Fyn, som har 25 års erfaring at trække på, og som bruger 85% af budgettet på fiskeplejen.

Den konkrete debat om netop Fishing Zealand skal også ses i lyset af, at sjællandske lystfiskere hvert år indbetaler ca. 10 millioner kroner til fiskeplejen via fisketegnet. Og at der i mange år har været brugt under 1 million om året til udsætninger på Sjælland. Det har ikke været nogen lukrativ forrentning af investeringen. Det skal dog siges, at der senest er sat flere penge af til supplerende smoltudsætninger – “mundingsudsætninger som kompensation for tidligere kystudsætninger”, som det så smukt hedder.

Det er jo kun rimeligt, når man betænker, at sjællænderne med godt 46.306 fisketegnsløsere ud af hele landets 145.440 står for en tredjedel af de indbetalte millioner. Hvad ørredudsætninger angår, er sjællænderne hermed kommet på omgangshøjde med resten af landet. Andel i de dyre lakseudsætninger får de dog aldrig, da der jo kun er laksevandløb i Jylland.

Det er værd at understrege, at ovenstående koncept kan overføres til et hvilket som helst andet sted med et hvilket som helst andet budget. Udregningerne og fordelingstallene er de samme. Tallene taler hver gang deres tydelige sprog. Målrettet fiskepleje er en rigtig god investering for lokalsamfundet.

Nogle steder vil man med fordel kunne fokusere stærkest på vandløbsrestaurering  – hvor og hvis de naturlige forudsætninger er til stede. Det er over en længere årrække den suverænt bedste løsning. Andre steder vil man være nødt til at satse mere på rene fiskeudsætninger for at nå i mål.

IMG_1510

Alle steder vil man sikkert – som på Fyn – være nødt til at starte med de store udsætninger for at komme hurtigt fra start. Så fisketuristerne hurtigt kan få sprælske sølvblanke havørreder på krogen. Men hele tiden og fra Dag Ét af fokuserer man på – sammen med de lokale myndigheder – at få fjernet de vandringshindringer, der måtte være i vandløbene. Det klares ikke ad frivillighedens vej.

Under alle omstændigheder får man rigtig mange flere fisk og rigtig meget mere miljø på ovenstående vis – end ved at bruge størsteparten af pengene på markedsføring og administration, som tilfældet er i dag hos Fishing Zealand.

Der skal blod og sved, knofedt og gydegrus til, før der kommer fisk i vandet. Det er ikke nok med klyngedannelser, erhvervsklyngekoordinatorer, fiskekonkurrencer, street fishing, børneevents, foldere og film med mere – hvis ikke der er fisk at fange. Dem er der først brug for senere, når der virkelig er noget at markedsføre.

– Afslutningsvis skulle man måske også overveje det rimelige og betimelige i at lave store, internationale fiskekonkurrencer baseret på fangst og genudsætning af brakvandsgedder, der i forvejen er truet på overlevelsen?

Brakvandsgedderne udgør en mildest talt ustabil ressurse. En enkelt hård storm fra nord, og indtrængende saltvand sender bestanden tilbage til start. Det er sket adskillige gange i nyere tid. “Saltslåning” af gedder i det sydsjællandske er kendt mange år tilbage.


* Efterskrift:

Fisketurisme i Danmark er intet uden en organiseret fiskepleje. Vi har ikke som andre lande store og uberørte naturområder, der vrimler af vilde fisk født i naturen. Naturlige ressurser, vi blot kan markedsføre og sælge.

Vi har i Danmark ødelagt vor egen oprindelige natur, så den i dag skal have en stor, hjælpende hånd for at levere de fisk, som kræves af potentielle fisketurister. Hvis de altså skal lokkes hertil mere end både første, eneste og sidste gang – fordi der bare ikke er fisk nok at fange.

Ellers bliver det “Selling England by the Pound”, som Genesis sang tilbage i 1973. Så meget hellere “Seatrout by the Pound”. Eller “Fisken på Disken”, som de siger hos Havørred Fyn. For er der først fisk at fange, da er det en smal og billig sag at lokke fisketuristerne til. Det rygtes lynhurtigt på internettet.

Lige så hurtigt rygtes det, dersom det er varm luft, der markedsføres. Hvis der ikke er fisk nok at fange. Sådan er lystfiskere nemlig også.

Afslutningsvis skal der lyde en stor tak til alle bidragydere til denne artikel. 

Ingen nævnt, ingen glemt.

© 2017 Steen Ulnits


 

Fishing Zealand

Megalops er en enkeltmandsvirksomhed ejet af Gordon P. Henriksen

Limno Consult er en enkeltmandsvirksomhed ejet af Peter W. Henriksen

Fishing Zealand er en turistsammenslutning bestående af følgende 12 kommuner:

Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Halsnæs Kommune, Helsingør Kommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Lejre Kommune, Næstved Kommune, Odsherred Kommune, Roskilde Kommune, Stevns Kommune og Vordingborg Kommune.

Sidstnævnte er tovholder i projektet.