Det er sjældent, man ser et videnskabeligt eller generisk navn, der for alvor rammer hovedet på sømmet. Som afspejler genstandens virkelige og vigtigste egenskaber.

Det gør til gengæld ordet “kvælstof”, der så absolut må indtage førstepladsen som det bedst navngivne stof. Kvælstof gør netop, som navnet siger: Det kvæler. Kvælstof er nemlig en inaktiv gas, der kan bruges til at slukke ild med. Den kan nemlig ikke brænde.

På samme måde eksploderer kvælstof ikke så let, når det udsættes for varme og tryk. Kvælstof bruges derfor ofte i dæk på biler, maskiner og fly, som udsættes for ekstreme belastninger – i stedet for almindelig luft, der udvider sig mere under belastning.

Et fly, der hurtigt kommer ned fra mange minusgrader i 10 km’s højde, udsætter i sagens natur sine dæk for et voldsomt temperaturskift under landingen. Var der almindelig luft i dækkene, ville de ofte eksplodere.

Og så er kvælstof mere almindeligt forekommende end de allerfleste stoffer her på Jord. Kvælstof udgør nemlig knap 80% af Jordens atmosfære, hvad volumen angår. Var det ikke lige for de knap 20% ilt, som atmosfæren heldigvis også indeholder, da ville vi og andet højere liv være som døde sild på vor egen planet. Vi ville være brændt op. Gået op i røg på grund af den letantændelige ilt.

Kvælstof i sig selv kvæler ikke højere dyr, som i lighed med alle planter rent faktisk har tvingende brug for stoffet. Det er i stedet mangel på ilt, der kvæler højere dyr. Ikke tilstedeværelsen af kvælstof.

Til gengæld kan man bruge kvælstof til konservering af fødevarer. Udskifter man den atmosfæriske luft med ren kvælstof, hindrer man den ellers uundgåelige nedbrydning og forlænger derved fødevarernes levetid. Man kvæler helt enkelt den bakterielle nedbrydning. 

Grundstoffet Nitrogen

Kvælstof er et af grundstofferne – det 7. element i det periodiske system. Dertil det 7. mest udbredte grundstof i universet, hvad masse angår. Kvælstof kaldes også nitrogen og har det kemiske symbol N. Under normale temperatur- og trykforhold optræder kvælstof som molekylet N2, der hverken har farve, lugt eller smag.

Det specielle ved kvælstof er, at det allerhelst vil forekomme som N2. Bindingen mellem de to kvælstofatomer er nemlig uhyre stærk. Så stærk, at kvælstof helst ikke indgår i andre kemiske forbindelser. Gør den det endelig, nedbrydes disse stoffer næsten altid tilbage til den stabile form N2.  

Kunstigt fremstillede kemiske forbindelser, hvor kvælstof indgår, er derfor meget reaktive. Nitroglycerin, som er den aktive ingrediens i dynamit, er nok det bedst kendte eksempel. efterfulgt af det nyere trotyl – TNT også kaldet.

Den kemiske forbindelse dinitrogentetraoxid N₂O₄ har tilsvarende været meget brugt som oxidationsmiddel i rumfartens raketmotorer.

Allerede tidligt kendte man til salpetersyre HNO3, som af datidens kemikere blev kaldt for “stærkt vand”. En væske med voldsomme egenskaber, der blev endnu vildere, hvis man blandede det med saltsyre HCl. Da fik man det ultrastærke “kongevand”, der som det eneste kunne opløse det ellers næsten upåvirkelige grundstof guld.

Kvælstof udgør en vigtig del af de proteiner og aminosyrer, som vor egen krop er opbygget af. Faktisk udgøres omkring 4% af alt planemateriale af netop kvælstof, mens det i vor egen og andre højerestående dyr drejer sig om 3%.

Kød og kvælstof

Kvælstof har som mange andre vigtige stoffer sin helt egen cyklus – sit eget ganske komplicerede kredsløb, hvor det cirkulerer rundt i systemet. Det udgør en meget vigtig bestanddel af alt levende. Det meste kvælstof findes som også nævnt i atmosfæren, hvorfra det så må bringes ned på Jorden – ned i jord og vand.

Kvælstoffet indgår her som essentielt stof i de aminosyrer, som er byggesten for de proteiner og de fire baser, der danner DNA – kernen i vore allesammens arvemasse. Og udgør en stor del af de kødprodukter, landbruger producerer og vi konsumerer.

Kvælstof udgør således en meget stor del af det animalske affald – i form af fækalier fra dyr og fugle. Guano, som er navnet på fuglegødning, har længe været kendt og skattet for sit høje indhold af kvælstof. Tidligere, før man fik kunstgødning, var guano derfor et eftertragtet gødningsmiddel til landbrugets marker. Uundværligt for de planter, der ikke selv er i stand til at optage/omdanne kvælstof.

Ser vi på vegetabilske produkter, bruges der i gennemsnit 3 kg kvælstof til at producere 1 kg grøntsager. Drejer det sig i stedet om produktion af animalske produkter, bruges der henholdsvis 14 og 21 kg kvælstof til at producere 1 kg spiseklart kvælstof. Trækker man det kvælstof, der allerede er bundet i disse fødevarer, da når man frem til følgende for kødspisere ret nedslående konklusion:

Kvælstofforbruget ved animalsk produktion er omkring ti gange større end ved en tilsvarende vegetabilsk produktion. I det helt store klimaregnskab skal man yderligere indkalkulere de store mængder af den meget virksomme drivhusgas methan, som konstant udledes af de drøvtyggende dyr. Derfor er der netop nu en kolossal interesse for fremtidig produktion af kødvarer til konsum – uden hjælp fra det konventionelle landbrug. Men i avancerede bioreaktorer ved hjælp af celledelingsteknologier og nye fermenteringsteknikker.

En amerikansk tænketank med det inspirerende navn RethinkX har analyseret de seneste teknologiske landvindinger inden for bioteknologi. De når frem til, at kød og proteiner i løbet af de næste ti år vil kunne produceres både billigere, mere smagfuldt og sundere i laboratoriet. Uden ressursefråds, slagtning, blod, sved og tårer, som tilfældet desværre er i dag, hvor svin i millioner køres i tusindvis af kilometer på landevejene – blot for at blive slagtet en smule billigere syd for grænsen.

RethinkX spår, at de nye produktionsformer meget hurtigt vil udkonkurrere traditionel kød- og mejeriproduktion. Kvæg bruger som nævnt utroligt mange ressourcer for at producere et kilo kød til frysedisken. Dagens landbrug vil derfor ikke kunne overleve rent økonomisk. RethinkX spår endda optimistisk, at vi allerede i 2030 vil opleve, at antallet af kvæg i USA er halveret. Det samme vil de deraf følgende skadevirkninger på miljøet.

Helcom

“Spørgsmålet om den konkrete betydning af HELCOMs reduktionsmål for udledning af næringsstoffer i relation til havbrug, vil blive fastlagt i forbindelse med et kommende administrationsgrundlag.”

Havnebranden i Fredericia

Overfyldte tanke og en svejsefejl var i 2017 skyld i, at omkring 3.000 kvælstofgødning løb direkte ud i Lillebælt. De mange tons næring har efterfølgende kørt frem og tilbage i Lillebælt med nord- og sydgående strømme. Lokale kystfiskere har efterfølgende oplevet, at deres fangster af ikke mindst fladfisk er blevet reduceret til noget nær ingenting,

Men nu er der lys forude. Baseret på modeller fra Dansk Hydraulisk Institut (DHI) har Fredericia Kommune langt om længe konkluderet, at de omkring 3.000 tons kvælstof, der løb ud i Lillebælt ved havnebranden, ikke har gjort “nævneværdig skade på havmiljøet”. En interessant konklusion, som vist ingen lokale fiskere er enige i.

Firmaet DanGødning, der er ejet af dansk landbrug, ser hermed ud til at undgå en truende millionerstatning, der ellers var udsigt til. Det var DanGødnings overfyldte tanke – klar til Landbrugspakkens (u)lyksaligheder – som sprang læk på havnen. DanGødning, som blev frikendt for ansvar også her, da der var en svejsefejl på tankene…

Det er pudsigt nok selvsamme DHI, der formedelst rigtig mange statsmidler også har sagt god for, at der fremover og i tilgift må udledes 800 tons ekstra kvælstof til Kattegat fra nye planlagte havbrug. Det betyder heller ikke nævneværdigt, lyder det fra såvel DHI som Dansk Akvakultur.

Kombinerer man udvaskningsmodellerne fra Aarhus Universitet (AU) med strømningsmodellerne fra Dansk Hydraulisk Institut (DHI), er der tilsyneladende intet øvre loft for, hvor meget kvælstof der fremover kan udledes i danske farvande. Alt er muligt.

Det er rigtig smart og vældig praktisk. For eksporten. For regeringen. For dansk landbrug og for dansk havbrug. But not so smart for vandmiljøet. Senest – november 2018 – har vi oplevet en helt usædvanlig opblomstring af furealger i Lillebælt. Et fænomen, man ikke har oplevet siden 1990’erne, hvor kvælstofudledningen var på sit højeste.

Det er vanskeligt ikke at få øje på en mulig sammenhæng mellem havnebranden i Fredericia og de 3.000 tons kvælstof, som DanGødning da lukkede ufortyndet ud i netop Lillebælt.

Efter os kommer syndfloden. Endnu engang.

Beregningsmodellerne

Der har stået en del blæst om de beregningsmodeller, der lå til baggrund for Landbrugspakken og dens tal for udledning af kvælstof. Og ikke uden grund, for i takt med at én beregningsmodel afløste en anden, blev udvaskningen med ét slag og uhyre bekvemt for partierne bag Landbrugspakken reduceret med hele % .

Jeg sad bag skærmen, da vor manglende miljøminister Esben Lunde Larsen var kaldt i samråd af Enhedslistens Maria Gjerding og De Radikales Ida Auken.

Dette i et forsøg på at få det hele med i den pludseligt opståede debat om forskeren Bjørn Molt Petersens gennemregning af modellerne bag Landbrugspakken. Ikke mindst om hans konklusioner vedrørende den meget store usikkerhed, der ligger i dem. Og om den manglende og afsluttende usikkerhedsberegning, som hører enhver anstændig forskning til. Men som Esben Lunde Larsen ikke kunne vente bare to måneder på at få gjort færdig.

I starten talte man så meget om N-less 3 og 4 beregningsmodellerne, at det til sidst lød mere som – Endless… Samrådet kulminerede dog og blev pludselig interessant med en noget skinger trussel om injuriesag fra Esben Lunde Larsen mod Ida Auken. Samrådet sluttede med et klart indtryk af, at regeringens omdiskuterede Landbrugspakke var søsat, uden at beregningsmodellen bag var efterprøvet først.

ELL for for alvor i flint, da Ida Auken påpegede det besynderlige i, at de involverede Århus-forskere først havde meldt ud, at de gerne ville stille op til dialog om sagen. Men efterfølgende var blevet kaldt til møde med ledelsen, hvorefter de sendte afbud til interviews på TV. Det mindede betænkeligt om en mundkurv fra ledelsen –  et forbud mod at udtale sig i en sag, der ser mere og mere betændt ud.

Århus Universitet kunne helt enkelt ikke nå at validere den yderst favorable beregningsmodel, man til lejligheden havde fisket frem af skuffen. Siger de nu. For Esben Lunde Larsen ville som sagt ikke vente de to måneder, det ifølge forskerne ville tage at færdiggøre usikkerhedsberegningerne.

“Myndighedsbetjening” var hermed blevet et nyt Buzz Word. Et tveægget sværd. For i København er forskerne begejstrede for det århusianske knæfald. I det skjulte, ganske vist, for man er vel kollegial og danser ikke på de andres grav.

Men på Københavns Universitet kunne man naturligvis godt tænke sig nogle af de 375 millioner kroner, som Århus Universitet hvert år modtager for at “betjene” staten.

Om de så også her er villige til at betale prisen og sælge ud af de forskningsmæssige principper, det er en helt anden sag…

Endless om N-less

De beregningsmodeller, der bruges i debatten om landbrugets kvælstofudledning, blev tidligere ofte kaldt “N-less” og så et nummer. Eksempelvis “N-less III”.

I dag er trenden, at man bruger den mere mundrette betegnelse “NLES3” – en model, der med Landbrugspakken blev erstattet af den for landbruget og regeringen mere favorable NLES4, der næste år skal afløses af den forhåbentlig mere sikre NLES5…

Den såkaldte “marginaludvaskning” af kvælstof blev med et pennestrøg ændret fra 33% i NLES3 til blot 18(20)% i NLES4. Hvilket naturligvis gav et teoretisk “råderum” til mere gødning på markerne. Og flere havbrug i Kattegat. 

Jeg fandt ovenstående ligning, der ligger til grund for den gamle NLES3, i en artikel i bladet “Mark” af Kristian Kristensen, seniorforsker ved Danmarks Jordbrugsforskning. Ikke aldeles ukompliceret læsning.

Der er rigtig mange usikkerheder forbundet med sådanne modeller. Den altid stensikre, men helt igennem uvidenskabelige konklusion er imidlertid, at jo mere kvælstof man hælder ud på markerne, desto mere havner uundgåeligt i vandmiljøet. Og det er ikke aldeles ligegyldigt, om man pludselig vælger en marginaludvaskning, der næsten kun er halvt så stor som årene før…

Så enkelt er det altså også. Selv i en kompliceret verden, hvor alting ellers helst skal puttes ind i matematiske modeller.

Disse er imidlertid aldrig det mindste bedre end de forudsætninger, man selv opstiller for dem. No more – no less. Samtidig er det en smal sag at opstille modeller, der giver det ønskede resultat. I dette tilfælde en mindre udvaskning af kvælstof, så man kan tillade et større gødningsforbrug.

Der har i sandhed været udsalg på alle hylder i den betændte sag om Landbrugspakken, der som bekendt kostede Eva Kjer Hansen (V) posten som miljø- og fødevareminister.

Kvælstofudslippet fra Fredericia

4.000 tons kvælstofgødning får lov at slippe uantastet ud i de danske sunde og bælter…

Efter halvandet års efterforskning opgav Statsadvokaten således at gøre nogen ansvarlig for brand hos Dan Gødning.

I to dage kæmpede 250 brandfolk i februar sidste år med at slukke en voldsom brand på havnen i Fredericia. Siden da har politiet efterforsket sagen for at afgøre, om nogen kan gøres ansvarlig for branden og  tiltales ved en retssag. Tirsdag viser det sig så, at det er der ikke.

Statsadvokaten i Viborg har afgjort, at det ikke er muligt at løfte bevisbyrden overfor virksomhed eller enkeltpersoner, oplyser senioranklager Jette Uhrenholt til Fredericia Dagblad.

Ved branden 3. februar sidste år sprang en kæmpesilo hos virksomheden Dan Gødning læk, så tusindvis af liter palmeolie fossede ud og brød i brand. Senere bredte branden sig til andre tanke.

Myndighederne frygtede at de brændende tanke og siloer ville eksplodere. Beboere i en kilometers radius blev evakueret til en idrætshal, og institutioner i nærheden blev lukket. Desuden blev biltrafikken omdirigeret, og togene blev erstattet af busser.

I sommer viste en rapport fra Teknologisk Institut, at en overfyldt tank og en dårlig svejsning var de vigtigste årsager til kæmpebranden.

Først og fremmest skyldtes ulykken, at Dan Gødning havde overfyldt siloen. Den indeholdt mindst 9500 kubikmeter gødning, selv om den kun måtte indeholde 9000.

Belastningen fra den ekstra mængde gødning fik en dårlig svejsning på tanken til at briste, og dermed startede det forløb, som betød, at brandfolk fra store dele af Jylland og Fyn kæmpede mod flammerne, lyder rapportens konklusion.

Danish Agro, der er medejer af Dan Gødning, har dog afvist, at overfyldningen var skyld i ulykken, men erkender, at svejsefejlen kan have haft indflydelse.

– Meget tyder på, at der ikke havde været problemer, hvis det ikke havde været for den svejsefejl, som Teknologisk Institut har identificeret, sagde Søren Møgelvang Nielsen, der er kommunikationsdirektør hos Danish Agro, til DR Trekanten i sommer.

Og den åd såvel politi som statsadvokat tilsyneladende. Man skal bare sørge for, at der altid er en lille svejsefejl, som en anden har laver. Så kan man ikke selv blive dømt for some lovbrud. Det hjælper selvfølgelig også, hvis man er ejet af dansk landbrug og har en Venstre-ledet regering. Så ser mange ting anderledes ud, end de ellers ville have gjort.

Og imens sejler de 4.000 tons kvælstofgødning frem og tilbage gennem de danske sunde og bælter, hvor det gør massiv skade på vandmiljøet.

Men ikke nok til, at vor manglende miljøminister Esben Lunde Larsen mener, at det på nogen måde skal begrænse Landbrugspakkens i forvejen øgede udledning af kvælstof til de indre danske farvande.

– Herregud. 4.000 tons ekstra kvælstof i Lillebælt. De mange tons kunne efterfølgende frit drive med strømmen rundt i de indre danske farvande. Når den var sydgående, fik de glæde af det massive kvælstofudslip helt nede ved Als. Og når den var nordgående, gødede udslippet i stedet algerne i Århus Bugt…

Uden nævneværdig betydning…

I forbindelse med lov L111 om øget udledning af kvælstof til danske havområder fra nye havbrug tildelte daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) Dansk Hydraulisk Institut (DHI) 3,8 millioner kroner. Dette for at kortlægge og fastslå de bedst egnede lokaliteter til de planlagte nye havbrug.

Det viste sig mest at være endnu en gave til vennerne. DHI udarbejdede ganske vist fornemme modeller, som skulle fastslå, hvor der ville ske mindst skade ved at anlægge de nye havbrug. Men samtidig havde regeringen aftalt med havbrugerne, at der kun kunne udpegese lokaliteter inden for en afstand af 30 km fra eksisterende havne med egnede faciliteter.

Det havde været lettere blot at tegne en halvcirkel omkring de eksisterende havne, men DHI skulle jo tjene de 3,8 millioner på et eller andet. Og derved blev det. Som tak for tildelingen udfærdigede selvsamme DHI to år efter branden på Fredericia havn en erklæring om, at det gigantiske udslip på flere tusinde tons kvælstof til det smalle Lillebælt ikke havde haft “nævneværdig betydning” for vandmiljøet.

Det manglede da bare. 3,8 milliopner kroner er jo også en slags penge, og der kunne jo være flere på vej til altid velvilligt indstillede DHI.

Nitrat i drikkevand

En ny  landsdækkende undersøgelse af en million danskere har vist, at der er en øget risiko for kræft, når der kommer kvælstof i grundvandet.

Risikoen opstår allerede ved et nitratindhold på 4 mg NO3/liter. Grænseværdien i drikkevand i dag er over ti gange så høj, nemlig 50 mg NO3/l.

På trods af dette tillod regeringen i landbrugspakken en øget mængde kvælstof i både grundvand og overfladevand. Dertil kommer, at beregningerne bag landbrugspakken er meget usikre, hvilket regeringen har medgivet.

Blå blok aner reelt ikke, hvad landbrugspakken gør ved drikkevandet. Og man ønsker heller ikke at vide det. Regeringen har sågar afvist at validere og usikkerhedsberegne kvælstofmodellen i landbrugspakken. Den nye beregningsmodel, der på forunderlig vis og med ét slag reducerede kvælstofudvaskningen fra landbruget med fx %…

Tilbage i 2003 stod Anders Fogh stolt på Venstres landsmøde og proklamerede, at “ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk havde fået det ringere”.

– Det var  allerede forkert dengang, men vores nuværende miljøminister Esben Lunde Larsen og kollegaen i Liberal Alliance får alligevel forgængerne Anders Fogh og Hans Christian Schmidt til at ligne medlemmer af Greenpeaces hovedbestyrelse. Citat af Ida Auken i Altinget.

“Konklusionerne i vores undersøgelser er på linje med resultaterne i flere internationale studier, der indikerer, at grænseværdien burde være lavere for at beskytte mod kroniske helbredseffekter og ikke kun akutte effekter”

Torben Sigsgaard, professor i miljømedicin, ved offentliggørelsen af rapporten.

Nitrifikation – denitrifikation

Efterafgrøder i tørken…

Danske landmænd, der med den forkætrede Landbrugspakke i 2016 fik lov at gøde markant mere,  end tidligere, er som modydelse forpligtet til at holde markerne grønne efter høst. De skal plante efterafgrøder for at opsuge mest muligt af det kvælstofoverskud i jorden, som ellers vil udvaskes til vandmiljøet i løbet af efterår og vinter.

Overskuddet er i år særlig stort, fordi tørken gennem sommeren har hæmmet afgrødernes vækst og dermed deres optag fra jorden af kvælstof. Altså indeholder jorden mere kvælstof end normalt.

Men risikoen er nu, at nævnte efterafgrøder – det være sig græs, gul sennep og olieræddike – ikke kan slå rod.  De kan ikke spire frem og vokse, fordi jorden er alt for tør. Og dermed øges udvaskningen, hvad der næste sommer kan betyde mere kvælstof i fjorde og have.

Og hermed er grunden lagt til flere og forstærkede iltsvind, som vi så det allerede i forsommeren 2018.

Vi ligger, som vi selv har redt. Og landbruget gødet.

Vi bliver kvalt i eget kvælstof.