Tag-arkiv: Hjarnø Havbrug

“KOMBI” projektet


Økologi er læren om forholdet mellem levende organismer og det miljø, de lever i. Om, hvordan levende og dødt interagerer med hinanden. Hvordan organismer nedbrydes og genopstår i helt nye former.

Langt tilbage i tiderne har mennesket tænkt økologisk – også før dette begreb overhovedet var opfundet eller defineret. Man tænkte over, hvordan man kunne kombinere opdræt af forskellige organismer, så enkelte arter kunne udnytte resterne fra andre arter. 

Et af de bedst kendte eksempler stammer fra Asien. Her dyrkede man karper på de oversvømmede rismarker, som blev gødet af de høns, man havde gående inde på land. Enkelt, men ganske effektivt. Og livsvigtigt for ikke mindst Kinas allerede dengang meget store og støt voksende befolkning, der jo skulle brødfødes.

Sådanne kombi-opdræt har man siden forsøgt sig med mange steder. Nu ikke nødvendigvis længere for at skaffe sig det daglige brød som i Kina. Nu oftere med øje på en mere industriel produktion af fisk, skaldyr og tangplanter. Samt en mulig vandrensning. Og altid med statsstøtte, for ellers er det slet ikke økonomisk rentabelt.

Et af de bedst kendte eksempler fra Danmark var et stort opsat og GUDP-støttet kombi-opdræt ved Horsens Fjord. GUDP står for “Grønt Udviklings- og Demonstrations Program” og finansieres af landbrugsmidler. 

GUDP-midler fra landbruget

GUDP støtter projekter, som på én gang fremmer grøn og økonomisk bæredygtighed inden for landbrug, fiskeri, akvakultur og fødevareindustri, og som samtidig løser nogle af de klima- og miljøproblemer, fødevareerhvervene står overfor.

Kombi-projektet blev i 2011 af Miljøstyrelsen selv beskrevet således:


“Hjarnø Havbrug har i samarbejde med bl.a. Dansk Akvakultur og forskere fra Danmarks Teknologiske Universitet (DTU) fået støtte til et projekt, der gennem kombinationsopdræt af fisk, muslinger og tang vil sikre bedre vandmiljø og en større rentabilitet i produktionen.

Et af de store problemer ved fiskeopdræt er, at der tabes næringsstoffer til det omgivende miljø, når tusindvis af fisk går tæt og bliver fodret i forbindelse med produktionen. Ved samtidigt at dyrke tang og muslinger ved siden af havbruget, opsamles de tabte næringssalte, og næringssaltene bliver på den måde til nye sunde råvarer i stedet for at være en miljøbelastning.

Derfor vil Hjarnø Havbrug sammen med bl.a. tangdyrkere og forskere fra DTU udvikle metoder til storskala kombinationsopdræt muslinger og tang, der er både økonomisk og miljømæssigt bæredygtige.

Målet er at udvikle en måde at opdrætte fisk, muslinger og tang i samme område, så man udnytter kvælstofkredsløbet. Muslingerne og tangen lever nemlig af næringsstoffer fra fiskeproduktionen, der bl.a. indeholder kvælstof. Ved at genbruge næringsstofferne fra fiskeproduktionen vil havbruget både kunne tjene flere penge og samtidig sikre et bedre vandmiljø.

Kvælstofneutral udvidelse af produktionen

Hjarnø Havbrug vil konkret udvikle storskala opdræt af muslinger og tang til en kvælstofneutral udvidelse af havbrugsproduktionen. Det særlige kombinationsopdræt vil både give en forøget fiskeproduktion og en betydelig produktion af tang og muslinger til forbrugerne og videre forarbejdning til foder til dyr.

Produktionen skal optimeres med henblik på at opsamle næringssalte og samtidig producere attraktive råvarer til forbrugerne og til foderindustrien der i stigende grad mangler sunde, marine råvarer. Som f.eks. proteiner og de værdifulde omega 3-fedtstoffer. 

Projektet er opdelt i fire aktiviteter:

• Udvikling af driftsmetoder for kombinationsopdræt

• Optimering af produktion af såliner til muslinger

• Forædling af sukkertang samt optimering af dyrkning og høsttidspunkt

• Analyse af potentialet af tang og muslinger som råvarer for foderindustri og konsum 

Projektet er et samspil mellem private og offentlige virksomheder og har deltagelse af aktører inden for både havbrugs-, tang- og muslingeproduktion, foderindustrien, rådgivere og forskningsinstitutioner.

Kombinationsopdræt forventes at kunne muliggøre en femdobling af havbrugsproduktionen i Danmark uden at belaste vandmiljøet med yderligere kvælstof. Det er afgørende for at sikre havbrugenes internationale konkurrencedygtighed og for at kunne øge eksporten.

Fakta

Projekt titel: KOMBI-opdræt: Kombinationsopdræt af havbrugfisk, tang, muslinger til foder og konsum

Projektdeltagere: Hjarnø Havbrug, Dansk Akvakultur, Orbicon, Blue Food, DTU Miljø, TripleNine 999 og Dansk Hydraulisk Institut.

Projektperiode: December 2011- april 2015

Bevilget beløb: 8.917.842 kr.

Kontaktperson: Lisbeth Jess Plesner, Dansk Akvakultur, tlf.: 2282 8702

E-mail: lisbeth@danskakvakultur.dk


Citat slut. 

Såvidt de flotte ord og gode intentioner fra projektstarten i 2011. 

“En femdobling af havbrugsproduktionen i Danmark uden at belaste vandmiljøet med yderligere kvælstof”

Det lyder jo rigtig godt – ja, næsten for godt til også at være sandt. En sådan unik mulighed bør naturligvis undersøges.


De syv projektdeltagere

Hjarnø Havbrug: Grundlagt af faderen Alfred Petersen og siden ført videre af sønnen Anders Petersen. Base i Snaptun havn, hvor man har arbejdet med fisk og havbrug siden 1952. Efter politianmeldelse i 2019 blev firmaet overdraget til hustruen. Den tidligere ejer har nu selv etableret muslingefirmaet “The Mussel Company” i Limfjorden.

Dansk Akvakultur: En forening, hvis medlemmer repræsenterer en bred vifte af interessenter fra hele opdrætsprocessen fra vand til bord – det være sig fisk, skaldyr eller andet. På blot 12 år er antallet af akvakulturanlæg i Danmark faldet fra 347 til 203 anlæg. Alligevel er produktionen steget med 30 procent, fortæller foreningen.

Orbicon: Hedeselskabets tidligere konsulentvirksomhed, som i mellemtiden er blevet solgt fra til canadiske WSP. Orbicon har i de senere år beskæftiget sig meget med netop havbrug og muslingefarme. Tidligere har Orbicon beskæftiget sig blandt andet med retablering af vandløb, som Hedeselskabet havde reguleret og afvandet.

Blue Food: Med egne ord Danmarks eneste virksomhed, som med base i Nykøbing på Mors dyrker tang – som samtidig med egne ord er markedsførende på selvsamme område i hele Europa. Blue Food arbejder med forarbejdning og konservering af fisk, skaldyr og bløddyr – fiskemel dog undtaget, påpeger firmaet selv.

DTU Miljø: DTU Miljø er en af de største universitetsenheder i Europa. DTU Miljø har primært fokus på vand, miljøteknologi og bæredygtighed. Instituttet arbejder på at “udvikle nye miljøvenlige og bæredygtige teknologier på miljøområdet og på at formidle denne viden til samfundet og nye generationer af ingeniører.”

TripleNine 999: En fiskerejet fiskemels- og fiskeolieproducent med base i Esbjerg. Med egne ord en af verdens førende producenter og leverandører af fiskemel, fiskeolie samt diesel til fiskerierhvervet. TripleNine Group har produktionsanlæg i Danmark (Thyborøn), Norge (Langevåg) og Chile (Lota). Samt aktiviteter i Asien og Afrika.

Dansk Hydraulisk Institut: DHI var firmaet, der i Esben Lunde Larsens (V) tid som miljøminister udpegede egnede lokaliteter i Kattegat til nye forurenende havbrug. Det var også DHI, der efterfølgende frikendte landbruget for at have skadet vandmiljøet i Lillebælt efter et 3.000 tons stort gødningsudslip fra havnebranden i Fredericia.


En uvildig vurdering

Kombi-projektet afsluttedes i 2015 med en rapport, hvor deltagerne på 146 sider sammenfattede, hvad der var kommet ud af de knap 9 millioner tilskudskroner, man havde modtaget fra GUDP. 

Det GUDP-finansierede Kombi-projekt var imidlertid ikke endeligt afsluttet. 

Konsulentfirmaet Cowi udarbejdede derfor i 2018 en uvildig vurdering af de indhøstede resultater fra Kombi-projektet ved Horsens Fjord. Det gjorde man med baggrund i materiale fremsendt af Hjarnø Havbrug A/S til Hedensted Kommune i august 2018. Blandt Cowi’s konklusioner var følgende:

  • Kompensationsopdræt af muslinger og tang kan ganske rigtigt fjerne N og P fra vandmiljøet via indbygning i biomasse.
  • Men kompensationsbiomassen skal høstes fra vandområdet for at sikre den ønskede N og P-reducerende effekt. Det var kun sket i begrænset omfang – kun et enkelt af de fire år.
  • Der er ikke fremlagt dokumentation for, at genudsætning af muslinger i nærområdet har nogen kompensationseffekt, for så vidt angår N og P.
  • Tangdyrkningen har et meget begrænset omfang.
  • Edderfugle fouragerer på muslinger i området.

Til det sidste er kun at sige, at edderfuglene jo nødvendigvis må søge føde i områdets muslingefarme – når nu et intensivt muslingeskrab i blandt andet lokale Natura 2000-områder har taget deres naturlige føde fra dem. 

Politianmeldelsen 

Året efter, i 2019, faldt tæppet så endeligt. En af Kombi-projektets hovedaktører og tovholdere, Hjarnø Havbrug, blev da politianmeldt for at have overskredet sin forureningstilladelse med op til fire gange. Det var atter COWI, som gjorde regnskabet op – denne gang baseret på foderforbruget, der i åbne havbrug uden mulighed for rensning af spildevandet er direkte proportionalt med forureningen. 

Endnu et år senere, i 2020, kom så polititiltalen mod Hjarnø Havbrug og kravet om konfiskation af den ulovlige fortjeneste opgjort til 190 millioner kroner. Samt krav om fængselsstraf til ejeren af Hjarnø Havbrug.

Hjarnø Havbrug var jo omdrejningspunkt i hele Kombi-projektet, som lovede “en femdobling af havbrugsproduktionen i Danmark uden at belaste vandmiljøet med yderligere kvælstof”. Blandt andet ved at dyrke muslinger og tang som kompenserende virkemidler, der skulle optage overskydende kvælstof fra det forurenende fiskeopdræt.

Nu ved vi så, at ingen af planerne blev opfyldt. Tangproduktionen var minimal, og der blev ifølge Cowi kun høstet en begrænset mængde muslinger et enkelt af de fire projektår. Vi ved også, at Hjarnø Havbrug i stedet brugte lejligheden til øge sin egen produktion, forurening og indtjening. Langt ud over virksomhedens miljøtilladelse.

I det samlede billede er det således tvivlsomt, om projektets indhøstede resultater kan bruges til ret meget – når nu forudsætningerne viser sig slet ikke at holde. Og de knap 9 millioner GUDP-kroner i så fald blot har været erhvervsstøtte til de ovennævnte syv virksomheder.

Man kan også let forestille sig, at den voldsomt øgede og ulovlige produktion af fisk i netop dette område har beriget farvandet så meget med næringssalte, at det udløste den katastrofale og dødbringende opblomstring af Chatonella-alger i julen 2019.

Det sker nemlig ikke uden ekstraordinært mange næringssalte.

© 2020 Steen Ulnits


– Årets Julegave?

77 ringbind med originale dokumenter fra Hjarnø Havbrug er i mellemtiden sporløst forsvundet fra Sydøstjyllands Politis varetægt. Politiet aner ikke, hvor de er blevet af, siger de. Men væk er de.

Det er uhyre bekvemt for Hjarnø Havbrugs forsvarere, der nu kræver sagen aflyst. De 11 ringbind, som både forsvarer og anklager stadig råder over, er kopier med uddrag af de oprindelige 77.

Men da dette materiale jo er ufældstændigt, og da de manglende ringbind jo kan rumme oplysninger, der kunne komme anklagede til gode, forlanger forsvaret nu sagen aflyst. 

Forsvaret har derfor anket byrettens dom om fortsættelse af sagen til landsretten. I værste fald – i hvert fald for vandmiljøet – slipper Anders Petersen for videre tiltale.

Han kan da tage hjem til Hjarnø igen – til hustruen, der i mellemtiden har overtaget ejerskabet – med samtlige de 190 millioner sikkert på familiekontoen.

I så fald har det danske retsvæsen spillet totalt fallit, og politiet må da diske op med en rigtig god forklaring. Bedre end den nuværende, der jo mangler helt.

Sagen har ingen fortilfælde. Det er aldrig tidligere sket, at politiet har sat så meget bevismateriale over styr i én enkelt sag. 

Vi venter spændt på landsrettens afgørelse, der jo kan blive årets julegave til Hjarnø Havbrug.

190 millioner kroner. Fra Sydøstjyllands Politi til Anders Petersen og frue.

Glædelig Jul…

Chatonella vender tilbage

“Sig goddag til Chatonella”. Sådan lød titlen på en artikel, jeg skrev tilbage i 2012, men som pludselig blev aktuel igen i december 2019. Læs gerne artiklen for baggrundsviden om denne såkaldte 10/10-alge. Link nederst på denne side.

I december 2019 og i den stærkt forurenede Horsens Fjord gik det nemlig helt galt for de mange tusinde fisk, som var indespærret i havbrugene her. De kunne ikke flygte, men døde af den genkomne dræberalge, der pludselig blomstrede op. På et uventet tidligt eller sent tidspunkt af året.

Chatonella eller Pseudochattonella, som denne vinteralge kaldes, plejer nemlig kun at blomstre op om foråret. Havbrugerne påstod, at den måtte være blæst ind fra Nordsøen i det sene efterår – med en tunge af tungt saltvand, som skal være trængt hele vejen ind fra Nordsøen og ned gennem Kattegat for til sidst at havne ud for Horsens Fjord, hvor den så slog til.

Det er dog langt fra alle, der tror på den forklaring. Et andet og langt bedre bud kunne være, at vandmiljøet i Lillebælt i forvejen balancerer på randen til en katastrofe – efter mange års forurening med næringssalte fra landbrug og havbrug.

De alt for mange næringsstoffer i vandet her giver algerne optimale forhold for vækst. Chatonella har været der hele tiden. Den har blot ventet på de rette forhold til en meget sen efterårsopblomstring. Ingen andre steder end i Horsens Fjord blev der rapporteret om tilsvarende problemer med algeblomst og fiskedød. 

Det kunne man ellers med rette have forventet, hvis algerne som påstået skulle være kommet langt fra nord. Da ville de jo have passeret Djursland og Århus Bugt, før de nåede til Horsens. Men heroppe blev der ikke rapporteret om problemer. Kun i Horsens Fjord var forholdene optimale i det stærkt forurenede vand fra havbrugene.

Havnebranden i Fredericia

Vi må dog ikke glemme de knap 3.000 tons kvælstof, der slap ud i Lillebælt ved havnebranden i Fredericia tilbage i 2016. Udslippet svarede til 5 procent af det samlede danske kvælstofudslip. På ét sted og på én gang. Det måtte gå galt, og det gjorde det. 

De store mængder højaktivt kvælstof – af fagfolk kaldet “gødningsvand” – drev med strømmen frem og tilbage i Lillebælt. Først den ene vej og så den anden. Esben Lunde Larsen (V) afviste efterfølgende, at dette massive udslip kunne eller skulle have nogen betydning for den samlede tilladte udledning, som regeringen allerede havde lagt sig fast på via Landbrugspakken. Det var et engangstilfælde, vi og vandet bare måtte leve med.

Også Dansk Hydraulisk Institut (DHI), der jo også udpegede “egnede” områder for Esben Lunde Larsens (V) nye planlagte havbrug i det allerede dengang nødlidende Kattegat, frikendte efterfølgende det massive udslip i Lillebælt for negative konsekvenser for vandmiljøet.

To år efter udslippet. Det er, som hvis politiet dukker op på gerningsstedet to år efter en forbrydelse. I en rapport, der myldrer med ord som modeller, estimater og vurderinger. Frikendelsen skete således på et ganske spinkelt grundlag, og prisen – den kender vi heller ikke.

Det sydlige Lillebælt og den vestlige Østersø er i dag blottet for liv mange steder. Det har fiskerne længe sagt, og det har DR for nylig dokumenteret på film. Det ses rigtig trist ud på bunden.. Om det så er dette ene udslip eller mange års konstant forurening fra landbrug og havbrug eller en kombination heraf, der er årsagen, er uvist. 

Forureningen fra Hjarnø

Vi må heller ikke glemme det politianmeldte Hjarnø Havbrug, der ifølge COWI selv har udledt tre-fire gange så meget kvælstof til Lillebælt, som de havde tilladelse til. Med en 3-cifret millionprofit som resultat. Og måske har de gjort det gennem adskillige år, da der ingen kontrol har været fra Hedensted Kommune. 

Branchen havde derfor desperat brug for at give et “naturfænomen” som indtrængende alger skylden for det fiskedrab, man selv har haft og stadig har en meget stor aktie i.

Præcis som det jo var et andet bekvemt “naturfænomen” – nemlig helt ekstraordinære strømforhold – der gjorde, at de 3.000 tons kvælstof fra havnebranden i Fredericia ikke resulterede i nogen “påviselig skade” på vandmiljøet i Lillebælt. I hvert fald ikke vurderet af Dansk Hydraulisk Institut (DHI).

Endelig fik vi jo rekordmegen regn i det pågældende efterår. Regnen skyller mere ferskvand ud i fjordene og ved kysterne. Regnvandet bringer kvælstof og fosfor med sig, som algerne lever af.

Imod dette taler dog, at Chatonella ikke begunstiges af store mængder ferskvand. Den er jo er en såkaldt 10/10-alge, der holder af koldt vand (max 10 grader) med en vis saltholdighed (min 10 promille). 

200.000 fisk og 200 kg antibiotika

December måneds opblomstring af Chatonella ramte ikke områdets vilde fisk, der givet har kunnet flygte – modsat de indespærrede havbrugsfisk. Algen et dog lige så dødelig for vilde fisk som for tamme. Blot har vildfiskene altså muligheden for i tide at søge væk fra inficerede områder.

Det samlede tabstal fra Horsens Fjord er siden gjort op til mere end 600 tons store og slagteklare regnbueørreder. Det svarer til i omegnen af 200.000 fisk.

Til at producere disse fisk blev der – ud over det forurenende foder – brugt mere end 200 kg aktiv antibiotika. Til ingen verdens nytte.

Men til stor mulig skade for vandmiljøet, hvor farlige bakterier har fået ekstra gode chancer for at udvikle resistens over for de anvendte antibiotika.

© 2020 Steen Ulnits


⌘ Sig goddag til Chatonella

Kaninen Katrine fra Endelave

IMG_1106

“Som brødre vi dele. Lillebælt ta’r det hele”…

Mange fiskeinteresserede og miljøbevidste mennesker kender den lille, men evigt og ivrigt gravende kanin Katrine fra øen Endelave længst ude i farvandet mellem Jylland og Samsø.

Hvor de fleste kaniner er mest til friske grøntsager på overfladen, så graver Katrine gerne dybere end som så. Får hun færten af noget muggent eller sågar kriminelt, bliver hun ivrig og graver endnu dybere.

Hvor de fleste kaniner foretrækker at gnaske på en gulerod, dér spiser Katrine aktindsigter til morgenmad. Hver dag og mange af slagsen. Katrine har hele tiden bestillinger på nye aktindsigter ude hos diverse instanser og myndigheder.

Man skulle jo nødig løbe tør, og det er der næppe heller risiko for…

Ud over journalistisk tæft og indsigt, så har Kaninen Katrine fra Endelave i tilgift noget, som nok kun de færreste andre kaniner har: Humor. God humor. Eller måske nærmere: Galgenhumor.

Det har senest resulteret i en annonce, som hun har indrykket på sin egen Facebook-side. En annonce, der profilerer den lovløse Hedensted Kommune, hvor man kan forurene aldeles frit – hvis bare man vil lægge sin virksomhed i kommunen.

Og helst også har partikortet i orden. Så er der frit slaw til at hælde spildevand med fækalier, foderrester, medicin og kemikalier lukt ud i Lillebælt. Totalt urenset. Fra en produktion helt ude af kontrol og ganske uden nogen kontrol. Enhver virksomheds våde drøm om fri forurening kan blive til virkelighed i Hedensted Kommune.

Hjarnø Havbrug

Det har nu politianmeldte Hjarnø Havbrug levet højt på i årtier. I Hedensted Kommune er der nemlig ingen myndighed, som fører kontrol med, hvad man som virksomhed udleder af forurening i det smalle bælt. Selv om de ifølge loven er forpligtet til det.

Foderrester, fækalier og andet godt tager strømmen jo alligevel og fører op til Aarhus Bugt, hvor de så må slås med konsekvenserne af den organiske forurening fra de mange havbrug i syd: Algeblomst. Iltsvind. Og fiskedød.

Men Hjarnø Havbrug kunne i år notere sig for et overskud på 45 millioner kroner, hvilket bragte den samlede formue op på 222 millioner kroner. En lille kvart milliard tjent for at lede urenset spildevand ud i Lillebælt.

Så kan Århus by rense sit eget spildevand nok så meget og nok så grundigt. Hvad de jo allerede gør med det store Marselisborg Renseanlæg fra 1990.

Det hjælper bare intet, når Hedensted Kommune år ud og år ind non stop sender tonsvis af totalt urenset og ukontrolleret spildevand nordpå til Aarhus Bugt – med kærlig hilsen og strømmen i Lillebælt. Deraf den ledsagende annoncetekst:

“Der findes et sted mellem Horsens og Vejle, hvor det er tilladt at forurene”

“I Hedensted kommune tjener vi penge og overlader miljøet til andre”

“Som brødre vi dele. Lillebælt ta’r det hele”…

© fotos 2018: Kaninen Katrine fra Endelave

© tekst 2018: Steen Ulnits

Lillebælt

Andre artikler om Havbrug:

 

Hjarnø Havbrug politianmeldt

Hjarnø Havbrug

Den altid flittige og evigt gravende “Kaninen fra Endelave” har igennem det seneste års tid bragt adskillige afsløringer af Hjarnø Havbrug og dettes kreative omgang med facts, fisk og foder.

Den ene aktindsigt efter den anden har vist, at havbruget selv og den tilsynsførende kommune, den Venstre-styrede Hedensted, desværre ikke overholder gældende lovgivning på området.

Mange har undret sig over, at Kaninens linde strøm af afsløringer ikke førte til politianmeldelse. Forsigtige forespørgsler herom resulterede i det svar, at man ikke kan søge aktindsigt længere, når først en sag er politianmeldt. Derfor ingen anmeldelse, mens undersøgelserne pågik.

Nu mener Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), der sammen med Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klageret i miljøsager, så at have samlet oplysninger nok. I hvert fald har DSF nu overgivet sagen til Sydøstjyllands Politi, som skal undersøge adskillige forhold.

Sidste sommer begyndte lystfiskere i området pludselig at fange nogle fisk, de aldrig havde fanget før. Det viste sig at være sølvlaks, som er en af de fem arter stillehavslaks, der findes ved Nordamerikas og Asiens stillehavskyster. Stillehavslaksene kendes alle fra vor hjemlige atlanterhavslaks Salmo salar på deres forlængede overkæbe.

Sølvlaksen selv bærer det latinske artsnavn Oncorhynchus kisutch og ses på billedet herunder. Da man sidste sommer netop havde oplevet en invasion af pukkellaks – en anden af de fem arter stillehavslaks – så troede man i begyndelsen, at sølvlaksene nok også stammede nordfra. At de var naturligt indvandret.

14825-97

Men det var ikke tilfældet. Sølvlaksene var undsluppet fra Hjarnø Havbrug, som havde importeret æg af sølvlaks uden at have tilladelse til det efterfølgende opdræt. Man havde angivet urigtige oplysninger om produktion af såvel de importerede sølvlaks som de naturligt hjemmehørende havørreder af arten Salmo trutta trutta. Og det i både 2014, 2015 og 2016.

Da først fokus blev rettet på Hjarnø Havbrug, dukkede der flere andre ulovligheder op. Således havde man etableret og drevet Hundshage Klækkeri uden at have indhentet den fornødne miljøgodkendelse.

Endvidere opstod der mistanke om en betydelig overproduktion af fisk i både Hjarnø og Hundshage Havbrug – og med den en stor merudledning af forurenende stoffer til vandmiljøet. Dette i strid med havbrugenes miljøgodkendelser.

Endelig var der også begrundet mistanke om overproduktion i koncernens tre ferskvandsdambrug. Dette ikke mindst baseret på foderregnskabet, der ikke harmonerede med miljøtilladelserne.

Lokale klager til kommunen

Der har længe og fra flere sider været klaget til den ansvarlige Hedensted Kommune over netop Hjarnø Havbrug og dets mange aktiviteter. Men først nu sker der noget i denne sag, som har krænket mange lokales retsbevidsthed. Når nu kontrolmyndigheden Hedensted Kommune hverken har villet eller kunnet leve op til deres kontrolforpligtelse som lokal myndighed.

Derfor er det glædeligt, at DSF nu har politianmeldt Hjarnø Havbrug. Det var på høje tid, for Hjarnø Havbrug er nemlig også blandt ansøgerne til regeringens og Esben Lunde Larsens (V) planlagte nye og storforurenende havbrug i Kattegat.

Man kan kun gisne om, hvad de vil kunne udrette af skader herude på åbent hav, hvor det er langt sværere eller praktisk umuligt at kontrollere og opdage eventuelle ulovligheder – end nede i det smalle og lukkede Lillebælt. Her kan man uden videre og i øvrigt fra badestrande mærket med Blå Flag svømme ud til de forurenende netbure. Så tæt på land ligger de i Lillebælt.

Kaninen Katrine fra Endelave graver derfor ufortrødent videre i mudderbunden omkring de forurenende havbrug.

Og det skal den have tak for!


Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du give din mening til kende og protestere mod de nye havbrug ved at klikke ind på siden her: