* Greenpeace: – Vi afslører intet
I den tyske del af Vadehavet sejler Greenpeace rundt og smider sten i vandet for at beskytte mod det, de opfatter som ulovligt trawlfiskeri. Nu kan de være på vej til Danmark.
“Vi afslører aldrig vores planer, så jeg kan hverken sige ja eller nej til, om vi vil fortsætte aktionen i dansk farvand,” siger Hanne Lyng Winter, der er havbiolog i Greenpeace til Nyhedsbureauet Newspaq.
Stenene smider Greenpeace for at beskytte de fisk, der lever på nogle fredede stenrev i Vadehavet. De ødelægger fiskernes net, så de ikke kan forsætte fiskeriet.
Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) var mandag ude med en skarp kritik af Greenpeace. Hun mener, det er forargeligt, at Greenpeace griber til så håndfaste midler som at dumpe sten i Vadehavet.
Hos Greenpeace noterer man sig kritikken, men påpeger, at ministeren i stedet skulle koncentrere sig om at beskytte de såkaldte Natura2000-områder.Områderne indeholder natur, der ifølge EU er særlig bevaringsværdig.
“Hun skulle i stedet vende blikket hjem og se, hvad hun kan gøre for de danske områder,” siger Hanne Lyng Winter og fortsætter:
“Hvis ministeren virkelig vil gøre noget, skal hun gå sammen med miljøministeren og tage sagen om de truede områder op i EU-regi. Bliver der arbejdet hurtigt, så kan vi stå med en handleplan til december, men den tror jeg desværre ikke på.”
På stenrevene i Vadehavet er det især tunge og rødspætte, der trues af fiskeri. I de danske farvande findes der ifølge Greenpeace over 30 stenrev, der bør beskyttes. Revene er allerede fredede, men der fiskes alligevel.
23. september 2008
© Steen Ulnits
* Regler om hegn en rodekasse
En landmand på Kegnæs på Als har fjernet 150 meter levende hegn tæt ved Kegnæs Fyr, men det er helt lovligt, og det er Danmarks Naturfredningsforening (DN) stærkt utilfreds med, skriver JydskeVestkysten.
Sønderborg Kommune har set på sagen og siger god for aktionen.DN mener, det er helt tilfældigt hvilke hegn, der er beskyttet.
“Nogle hegn må fjernes, andre må ikke. Det er en stor rodekasse, som også er forvirrende for ejerne,” siger formand for den lokale DN-afdeling, Andreas Andersen til avisen.
En nabo til landmanden på Kegnæs er ked af at miste hegnet:
“Vi har så lidt natur tilbage. Før havde vi fasaner og agerhøns, men nu er der intet, fordi landmændene ikke gider køre udenom.”
Landmanden siger til avisen, at det er et ønske om en mere effektiv drift, som fik ham til at fælde hegnet. Det er ikke let at vende med de store maskiner på de små marker. Han vil godt plante et nyt hegn for at tilgodese vildtet, men det har han ikke fået lov til, da hegnet vil tage udsynet og være inden for kystbeskyttelseslinjen.
23. september 2008
© Steen Ulnits
* Forbrug af sprøjtemidler det største i ni år
Danske landmænd havde i 2007 det største forbrug af sprøjtemidler i ni år. Forbruget af pesticider steg med tre procent, og dét sendte behandlingshyppigheden op på 2,4. Det oplyser Miljøstyrelsen i den nye bekæmpelsesstatistik.
Målet i pesticidhandlingsplanen 2004-2009 er, at behandlingshyppigheden skal ned på 1,7. Derfor har de nye tal straks fået en række politikere til at tale om nye afgifter på sprøjtemidler. Også miljøminister Troels Lund Poulsen lufter muligheden.
“Jeg er indstillet på at bruge frivillige og tvungne midler. Der skal gode argumenter på bordet for at indføre kvoter, men en justering af afgifterne kommer bestemt til drøftelse,” siger miljøministeren til Jyllands-Posten.
Michael Brockenhuus-Schack, viceformand i Dansk Landbrug, peger på, at forudsætningerne har ændret sig, siden målet om en behandlingshyppighed på 1,7 blev fastsat. Bl.a. har det mildere klima givet større problemer med svampe, og perspektiverne i mekanisk ukrudtsbekæmpelse har vist sig mindre lovende end ventet.
Der blev i 2007 solgt mere end 3.300 tons pesticider. Det er den største mængde i de seneste ni år og en stigning på mere end 100 ton i forhold til 2006.
Pesticidhandlingsplanen skal evalueres her i efteråret.
23. september 2008
© Steen Ulnits
* “Colorado River lød som et godstog”
Øjenvidner fortæller, at vandet kom hurtigt og voldsomt, da en dæmning for nylig brød sammen i Grand Canyon.
Flere dages voldsom regn har fået Redland-dæmningen i Grand Canyon i staten Arizona til at bryde sammen. Allerede tidligt blev campister og vandrere i helikoptere evakueret ud af den berømte kløft.På tre dage er der faldet op mod 200 mm regn i området.
270 personer er ifølge CNN blevet evakueret, og der er endnu ingen rapporter om tilskadekomne. Redningsfolkene søgte imidlertid stadig efter mindst 11 personer, som man formodede opholdt sig i Grand Canyon.
En mand, der raftede på Colorado-floden i bunden af kløften, har forklaret, hvordan han og 15 andre personer måtte søge tilflugt på en klippehylde. Deres både blev skyllet væk i vandmasserne.Han beskriver lyden af flodbølgen, der rev store sten og klipperstykker med sig, på følgende måde:
“Det lød som et godstog, der bevægede sig gennem kløften,” siger Cedar Henning til CNN.
“Vi var fanget uden vores både. Vi havde ikke noget udstyr, ingen mad og meget lidt drikkevand. Vi mistede det hele,” siger Henning, der efterfølgende blev evakueret af en redningshelikopter.
Specifikt er det Cataract Canyon og Supai Canyon, der er blevet oversvømmet. Flere stier og broer er skyllet væk i det brusende flodvand.Omkring 400 medlemmer af indianersamfundet Havasupai, som bor i landsbyen Supai, er blevet bragt i sikkerhed.
Grand Canyon er en gigantisk naturskabt kløft i landskabet, som hvert år tiltrækker millioner af turister.
23. september 2008
© Steen Ulnits
* Nepenthes: Drop landbrug i nationalparker
Miljøforeningen Nepenthes mener, at “nationalpark” er en falsk varebetegnelse, hvis parken omfatter landbrug.
– Drop alle tanker om at inddrage privat landbrugsjord i en kommende nordsjællandsk nationalpark og sats i stedet på at styrke naturindholdet på de statslige arealer.
Sådan lyder opfordringen fra natur- og miljøforeningen Nepenthes i dagens kronik i Frederiksborg Amts Avis. Nepenthes arbejder for bæredygtig brug af verdens skove, hvad enten det er sydamerikansk regnskov eller nordsjællandsk statsskov.
Foreningens nationalparks-talsmand Jørgen Muldtofte mener ikke, at landbrug kan kombineres med naturforvaltning. Og han peger på, at man bør koncentrere sig om de statslige skovområder i Nordsjælland.
“Der er ingen grund til at puste arealet kunstigt op. Selv hvis kun det nuværende Gribskov blev nationalpark, ville den i størrelse overgå 17 af Sveriges 28 nationalparker,” mener Jørgen Muldtofte.
Meldingen støttes ikke af Friluftsrådet i Nordsjælland.
“Vi skal have det åbne land med i parken – jeg ville være meget ked af, at man kun tog de statsejede arealer med. Det åbne landskab rummer også store naturværdier,” siger rådets formand i Nordsjælland, Poul Erik Petersen.
23. september 2008
© Steen Ulnits
* Masser af Salmonella i danske svinekoteletter
»Politikerne må være komplette idioter!«
Sådan siger fødevareekspert Orla Zinck og tidligere afdelingschef i Fødevarestyrelsen, når han hører politikere tale om, at danske landbrugsdyr er salmonellafri og Dansk Folkeparti, og at Socialdemokraterne vil forbyde udenlandsk kød.
»De aner jo ikke, hvad de taler om. Der er masser af salmonella i danske svin. Hvis de vil fjerne salmonella, skulle de forbyde danske svinekoteletter, og anbefale danskere at købe svensk,« siger han til Nyhedsavisen.
Faktisk er 7,7 procent af alle 27 millioner danske svin fyldt med salmonella – mod kun 1,3 procent af svenske grise ifølge Fødevareinstituttet.
Og Fødevareinstituttet er nu næsten sikre på, at det er dansk svinekød, der i den seneste tid har gjort mindst 636 danskere syge af salmonella i det hidtil største danske udbrud.
23. september 2008
© Steen Ulnits
* Professor: Fisk ikke så sunde, som vi tror
Det bliver mindre og mindre sundt at spise fisk. For stik imod forventning har mange fisk ikke længere det indhold af sunde omega 3-fedtsyrer, som især forebygger hjertekarsygdomme. Det skriver dagbladet Børsen.
Årsagen er, at opdrætsfisk, der hidtil har fået foder baseret på fiskeolie, nu i stigende grad får foder baseret på vegetabilske olier og proteiner. Og det har ikke samme sunde fedtsyresammensætning som fiskeolien. Oven i købet vil hovedparten af de fisk vi spiser, om få år ikke længere være vilde fisk – men netop fisk fra opdræt, som buldrer frem inden for den internationale fødevareindustri.
– Det er jo problematisk, når vi tænker på vores kostanbefalinger, især til folk med hjerteproblemer, som fejlagtigt tror, at de får nok omega 3, når de spiser fisk, siger Charlotte Jacobsen, der er seniorforsker på DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet.
Én årsag til, at fiskene i højere grad får foder baseret på vegetabilsk olie frem for fiskeolie, er, at prisen er steget på fiskeolie. En anden er det stigende pres på industrifiskene, som ikke kan holde til et endnu hårdere fiskeri. Altså er fiskeopdrætterne helt enkelt nødt til at gå over til vegetabilske olier i fiskefoderet.
Henrik Hauch Nielsen, der er seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet, er med i et projekt, der undersøger, om det påvirker kvalitet og sundhed, at fremtidens dambrugsørreder bliver fodret med vegetabilsk olie i stedet for fiskeolie. Projektet viser, at det rent faktisk gør en forskel. Men spørgsmålet om det påvirker ernæringsværdien for mennesker er endnu uvis, siger Henrik Hauch Nielsen:
– Vi kan fastslå, at en fisk ikke bare er en fisk, men vi kan ikke påvise en eventuel ernæringsforringelse. Hvis vi for eksempel forudsætter, at en fisk, der er fodret med fiskeolie, er 100 procent sund for mennesker, kan vi ikke måle os frem til, om en vegetabilsk fodret fisk så er 75 procent sund eller måske 95 procent sund. Det ved vi ikke endnu, siger Henrik Hauch Nielsen.
Peter Olesen, der er adjungeret professor ved Københavns Universitet og samtidig direktør for ActiFoods siger, at det er et alvorligt problem, at vi er i gang med at opdrætte fisk, der reelt ikke er nær så sunde, som vi tror. Selv om vegetabilske fisk ikke bliver lige så usunde som fedt kød, er udviklingen alligevel alarmerende, mener Peter Olesen.
– En væsentlig årsag til fedmeepidemien og livsstilssygdomme er netop ubalance mellem omega 6 og omega 3. Den ubalance skyldes, at den moderne forbruger i forvejen får alt for meget omega 6, og når vi så risikerer at få endnu mere af den type fedtstof fra fisk, skader det folkesundheden, siger Peter Olesen.
11. september 2008
© Steen Ulnits
* Status: Stadig alt for meget bly i fiskeudstyr
En stor del af fiskeudstyret til lystfiskere på markedet i Danmark indeholder store mængder bly, selv om det har været ulovligt siden 1. december 2002. Bly kan være farligt for dyr og mennesker og udgør et miljøproblem. Derfor har Miljøstyrelsen nu trukket en større mængde ulovlige produkter tilbage fra markedet.
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i løbet af foråret og sommeren 2008 udført otte besøg i detailhandelen og undersøgt omkring 60 produkter i butikkerne. I alle de besøgte butikker var der ulovlige produkter. I alt viste 80 procent af de undersøgte produkter sig at indeholde bly.
Forbuddet mod bly i udstyr til lystfiskeri blev indført i 2002, blandt andet fordi:
Bly er et giftigt tungmetal. Desuden giver bly problemer med håndteringen af affald, fordi blyholdige affaldsprodukter ikke kan genbruges, men skal opbevares i specialindrettede depoter. Bly, der er i fiskeredskaber, går ikke i opløsning i vandet, og hvis større fugle, som f.eks. svaner, spiser blyholdigt fiskeudstyr, der er tabt i vandet, kan de blive ramt af dødelig blyforgiftning.
Hovedbestanddelen af de produkter til lystfiskeri, som blev undersøgt, indeholdt mere end fem procent bly. For pirke og lodder var der flere eksempler på indhold af bly på helt op til 20 procent. Værst stod det til med trollingkugler og -lodder, som indeholdt op til 100 procent bly.
“I kontrolkampagnen så vi flere blyholdige produkter fra Kina, som reklamerede med at de var “blyfri”. Importørerne af disse produkter var generelt overrasket over, at der alligevel var bly i deres “blyfri” produkter. Men importørerne erkender, at deres kontrakter med leverandørerne ikke har været tilstrækkeligt udspecificerede i forhold til den danske grænseværdi for blyindhold på 0,01% , som er den skrappeste i verden”, siger Anne Mette Jørgensen fra Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion.
Alle de importører og forhandlere, der har solgt blyholdige produkter i Danmark, har nu trukket de ulovlige produkter tilbage fra markedet.
Selvom der stadig findes produkter til lystfiskeri på markedet, som ikke indeholder bly, og selvom de 40 fundne ulovlige produkter nu er blevet fjernet, tyder Miljøstyrelsens kampagne på, at bly i udstyr til lystfiskeri udgør et omfattende problem. Derfor opfordrer Kemikalieinspektionen danske importører til større omhu, eksempelvis ved regelmæssigt at få undersøgt deres produkter på et analyselaboratorium. Importørerne skal naturligvis selv afholde udgifterne hertil.
Det er ikke muligt for forbrugere, der køber fiskeudstyr, at se, om det indeholder bly. Der er heller ikke noget i undersøgelsen, som indikerer, at de billige produkter indeholder mere bly end de dyrere produkter. Kemikalieinspektionen råder derfor forbrugerne til at spørge forhandlerne, om der er bly i udstyret.
Skulle man som forbruger have købt fiskeudstyr efter 2002, der indeholder ulovligt bly, er forhandleren juridisk forpligtiget til at tage produktet tilbage. Blyholdigt fiskeudstyr skal altid afleveres som farligt affald efter kommunens anvisninger.
Som følge af kampagnens resultater overvejer Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion at gennemføre en opfølgende indsats på området.
10. september 2008
© Steen Ulnits
* De lange knives nat – eller godnat for lange knive…
Jægere og fiskere går med kniv – fuldt lovligt. Og kniven må gerne være over 12 cm lang. Den må dog kun medbringes på fisketuren. På flyrejser kan man også medbringe fiskekniven. Den skal blot være i hovedbagagen – selvfølgelig ikke i håndbagagen.
Der idømmes derimod syv dages hæfte for at bære en kniv – også en fiskekniv – udenfor “det lovlige anvendelsesområde” – som det hedder i fagsprog. Fiskekniven må kun bæres og anvendes, når man udøver sit fiskeri. Bærer man fiskekniven på vej til og fra fiskestedet er det også lovligt så længe, der ikke er “svinkeærinder” på turen. Politiet fortæller nemlig, at går man eksempelvis på grillbar på turen hjem, iklædt sit fisketøj og med kniven i bæltet, kan man blive idømt syv dages hæfte for at bære kniv. I gentagne tilfælde er straframmen op til 2 år.
For nylig blev en marineinfanterist idømt en bøde på 5.000,- kr for ulovlig våbenbesiddelse. Han havde et lille multifunktionelt værktøj med knive af mærket Leatherman i model Wave i sin bagage ved flyrejsen – kniven udleveret af marinen til alle infanterister.
Mange sportsfiskere har også multifunktionelle værktøjer med knive. Såfremt kniven i disse værktøjer kan betjenes med én hånd og lukkes fast, er de ulovlige. Vil du læse loven i sin fulde ordlyd, så er her adressen:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=105326
10. september 2008
© Steen Ulnits
* Fiskeri og fiskeopdræt står til at miste milliontilskud
Regeringens finanslovsforslag betyder, at den danske fiskeri- og akvakultursektor mister 60 mio. kr. til udvikling, forskning og innovation.
Det fastslår brancheforeningen Dansk Akvakultur, som mener, at det er i “i strid med de hidtidige signaler om at støtte udviklingen af opdrætserhvervet”.I regeringens handlingsplan står der nemlig, at støtten skal være, så erhvervet kan producere det 3-dobbelte af i dag uden at påvirke miljøet.
“Vores erhverv er midt i en rivende udvikling med nye teknologier og mere miljøvenligt opdræt. Regeringen har jo selv vedtaget en handlingsplan for erhvervet med fokus på de gode vækstmuligheder og den store miljøindsats. Midt i denne positive udvikling ærgrer og undrer det os, at regeringen nu vil beskære midlerne,” siger formand for brancheforeningen Dansk Akvakultur, Karl Iver Dahl-Madsen. Det er selvsamme Dahl-Madsen, som i ramme alvor påstår, at man kan mindske forureningen fra åbne havbrug ved at “give dem ble på”…
Han fastslår, at finanslovsforslaget betyder, at midlerne til den Europæiske Fiskerifond skæres ned. Regeringen vil spare 30 mio. på denne fond. Men det kommer til at koste erhvervet det dobbelte, da EU matcher det beløb, som Danmark selv stiller med.
Også fra landbruget er der kritik af finansloven. Regeringen vil nemlig – ifølge Ritzau – finansiere nye forslag i næste års finanslov ved at beskære forskellige erhvervsstøtteordninger med i alt 450 mio. kr. – bl.a. inden for forskning og innovation i landbruget.
“Vi undrer os, når regeringen, stik i mod Globaliseringsrådets anbefalinger, ønsker at spare voldsomt på innovations- og forskningsmidlerne for vores sektor. Det er ødelæggende for vores udviklingsmuligheder, men også ganske uforståeligt, da det netop er de platforme, Danmark skal balancere på, hvis vi skal fastholde vores globale position,” siger Peter Gæmelke, præsident for Landbrugsraadet.
10. september 2008
© Steen Ulnits
* Penge i et bedre vandmiljø
Danske landmænd kan reducere udvaskningen af kvælstof med op mod 25 procent – uden det går ud over udbyttet. Det viser et forsøg ved navn Agwaplan fra Odder. Her er 22 landmænd gået sammen med Landscentret, tre af landbrugets lokale rådgivningscentre, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Århus Universitet og Statens Miljøcenter.
“Beregningerne viser helt klart, at der er fordele at hente ved at ændre en række dyrkningsmæssige metoder og samtidig bruge en anden form for kvælstof”, forklarer landmand Jens Gammelgaard fra landsbyen Gosmer ved Odder, til Hedeselskabets nyhedsbrev. Samtidig med at udvaskningen bliver mindre, bliver udgifterne til kvælstof også mindre.
Jens Gammelgaard har været med i projektet, siden det blev startet i 2005. Målet var dengang at undersøge, hvordan udvaskningen af kvælstof til Norsminde Fjord kunne reduceres.
Det forlyder desværre ikke i skrivende stund, hvad der konkret skal gøres for at spare penge og spare miljøet for flere skader.
10. september 2008
© Steen Ulnits
* Svinefarm giver debat i Skjød
Planer om byggeri af en ny svinefabrik i Skjød mellem Hammel og Hadsten har betydet, at mere end 100 borgere nu har skrevet under på en protest. Det skriver Randers Amtsavis.
Borgerne er vrede over, at kommunen holder fast i en placering af svineproduktionen på Bundgårdsvej og vil klage over kommunen hos Tilsynsrådet. De mener, at svinefarmen placeres bedre på Landsbækvej tæt ved, hvor de ene af de to landmænd, som vil bygge, selv bor.
Borgerne er også utilfredse med, at Favrskov Kommunes 2. viceborgmester Christian Møller-Nielsen har bedt forvaltningen om at fremskynde sagen. De mener, han dermed presser forvaltningen for at undgå at få svineproduktionen placeret tæt ved sin bolig på Landsbækvej.
Så kender vi det danske folkestyre igen…
10. september 2008
© Steen Ulnits
* Den hvide haj på vej mod Danmark
Hvidhajerne er kommet længere nordpå i den seneste tid. For nylig blev en stor hvidhaj set i Nordsøen ud fra Skotlands kyst, hvilket er anden gang inden for kort tid. Et besøg i det danske farvand er nu en reel mulighed.
– Når der ligefrem kommer to meldinger, så tyder det på, at der er tale om hvide hajer. Den kan jo bevæge sig nordpå, hvis vandtemperaturen er passende for den, siger biologen Henrik Flintegård til nyhedsbureauet Newspaq.
Danskerne behøver dog ikke at droppe stranden. De store rovdyr, der kan blive op til syv meter, kommer nemlig ikke så tæt på.
– Jeg tror ikke, badegæsterne behøver at frygte noget. Det er meget lidt sandsynligt, at der kommer en hvidhaj ind på badevandsdybde, siger Henrik Flintegård.
Hajen, der i weekenden blev filmet 193 kilometer ud fra Aberdeens kyst, menes at være svømmet fra USA til Nordsøen. Hvidhajen opholder sig nemlig hovedsageligt i havene omkring Australien, Sydafrika og USA, hvor der er rigelig mad til hajen, og hvor temperaturen passer den.
Hvidhajen er nemlig slet ikke så vild med varmt vand, som de fleste går og tror. Faktisk er den mere til tempererede vande – som de danske…
10. september 2008
© Steen Ulnits
* Lomborg dømt uredelig igen-igen…
Den danske klimaskeptiker Bjørn Lomborg beskyldes nu i den engelske avis The Guardian for manipulation med en anden forskers resultater.
Det er avisen Information, der skriver om striden mellem Lomborg og klimaøkonom Gary Yohe, professor ved det amerikanske Wesleyan University i Connecticut.
I en kommentar i The Guardian refererer Lomborg til beregninger af den globale opvarmnings omkostninger, som Yohe lavede til forårets stort anlagte Copenhagen Consensus konference på Copenhagen Business School.
I Lomborgs udlægning underbygger Yohes forskning, at »den globale opvarmning vil være en nettofordel indtil omkring 2070«.
– Ren manipulation, svarer Yohe. For den omtalte nettofordel kommer kun i-landene til gode. Og kun hvis klimaforandringer holder sig på to graders global temperaturstigning, og ikke de fire grader, Lomborg diskuterer i sit indlæg.
Derudover beskyldes Lomborg for at se fuldstændig bort fra klimaforandringernes betydning for u-landene.
Så kender vi Bjørn Lomborg igen – forudsigelig som altid og uredelig som dengang, han blev dømt for “videnskabelig uredelighed” af UVVU – Udvalget for Vurdering af Videnskabelig Uredelighed.
Ufatteligt, at nogen gider høre på denne miljøets Rasmus Modsat længere. Ufatteligt, at Anders Fogh stadig er villig til at give penge til mediestuntet Copenhagen Consensus.
Men så var det jo også Anders Fogh, der selv lancerede og markedsførte Bjørn Lomborg i sin tid – og gav ham hans nu nedlagte “Institut for Miljøvurdering”, som kunne så tvivl om det fornuftige i at bruge penge på miljøet – penge, som nødvendigvis skulle tages fra forurenerne – Venstres egne kernevælgere, bønderne…
10. september 2008
© Steen Ulnits
* Nye naturkugler i kanonen…
Regeringen er på vej med endnu en kanon. Denne gang er det miljøminister Troels Lund Poulsen (V), som vil introducere en naturkanon over de mest unikke danske naturfænomener. Det kan være alt fra dyr og planter til Danmarks kyststrækninger. Det skriver Berlingske Tidende.
Dermed følger miljøministeren resten af regeringen, som under stor bevågenhed har lavet først en kulturkanon og senere en demokratikanon. Det er ifølge Troels Lund Poulsen måden at lære danskerne lidt mere om dansk natur.
“Vi skal have skabt en stor folkelig debat om vores natur, som skal være med til at øge opbakningen og interessen for vores natur. Derfor giver det mening at sætte dette arbejde i gang,” siger Troels Lund Poulsen.
Det bliver biologer, geologer og andre fagfolk, som i sidste ende skal beslutte, hvilke naturfænomener der er store nok til at komme med. Men hele pointen er, at danskerne skal debattere sig frem til en top 10- eller top 20-liste.
“I bund og grund skal den formidle den viden, der er om vores natur, videre. Vi skal have lokale møder, hvor alle kan møde op og komme med indspark,” siger Troels Lund Poulsen, hvis melding falder sammen med, at han skulle præsentere Danmarks første nationalpark – i Thy.
10. september 2008
© Steen Ulnits
* 20 sprøjtemidler i vestjysk fjord
20 forskellige ukrudtsmidler fra landbruget og nedbrydningsprodukter fra dem er fundet i Nissum Fjord nord for Ringkøbing. Det er første gang, forskerne har konstateret denne form for forurening i en dansk fjord.
Ét stof, diuron, vurderes af forskerne til at være i en koncentration, der skader planten ålegræs. Det viser prøverne fra to steder i Nissum Fjord. Undersøgelserne er foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet i samarbejde med Miljøcenter Ringkøbing.
– Ålegræsset fungerer som en børnehave for fiskeyngel og giver desuden ilt til havbunden. Derfor er ålegræsset meget vigtigt for det nære kystmiljø ikke mindst i fjordene, siger seniorforsker Ingela Dahllöf fra DMU til Ritzau.
Analyser af prøverne afslørede i alt 25 stoffer og nedbrydningsprodukter af stoffer. Af disse er 12 ukrudtsmidler og otte nedbrydningsprodukter af ukrudtsmidler. Blandt ukrudtsmidlerne forekom også stoffer, der ikke længere må benyttes i Danmark. Det gælder blandt andet det berygtede stof atrazin, der har været forbudt i de seneste ti år.Forekomsten af atrazin peger ifølge forskerne på, at der fortsat sker en udvaskning af atrazin og andre forbudte stoffer fra jorden.
Miljøstyrelsen mener, at fundene – foretaget med en ny og fortsat ikke færdigudviklet metode – rejser så mange spørgsmålstegn, at der er behov for yderligere undersøgelser.
Så må vi se. om den siddende bonderegering nu også synes, at det er en god idé…
27. august 2008
© Steen Ulnits
* Landbrugets sprøjtemidler kan skade ålegræsset
Det er som tidligere nævnt første gang, at forskerne finder rester af sprøjtemidler i et fjordområde.
I forbindelse med den faldende udledning af næringssalte har man forventet, at udbredelsen af ålegræs i fjordene ville øges. Mængden af næringssalte i vandet bestemmer mængden af alger i vandet og dermed hvor meget lys, der kan trænge ned i vandet og påvirke ålegræssets vækstbetingelser.
Der er imidlertid ikke sket en tilstrækkelig øgning af ålegræssets udbredelse endnu, og derfor forskes der i andre faktorer, der kan påvirke planten negativt.
Seniorforsker Ingela Dahllöf, DMU, der sammen med en række kolleger står for undersøgelsen i Nissum Fjord, påpeger, at den anvendte målemetode i undersøgelsen er beregnet på at undersøge pesticider i ferskvand.
“Men eftersom vi nu har påvist, at der er ukrudtsmidler i kystnære områder, så må vi også konkludere, at der er brug for udvidede undersøgelser, hvor målemetoden tilrettes forholdene i havet. Desuden er der brug for at undersøge effekterne af de fundne ukrudtsmidler, så man kan vurdere risikoen ved midlernes tilstedeværelse i havmiljøet,” siger Ingela Dahllöf.
Hun har sammen med en kollega, Line Winkel Nielsen, tidligere undersøgt effekterne af en cocktail af ukrudtsmidler glyfosat, bentazone og MCPA – på ålegræs og fundet direkte skadevirkninger på bl.a. plantetilvæksten ved lavere koncentrationer end de koncentrationer, hvor de enkelte stoffer har effekt. Denne undersøgelse blev offentliggjort i tidsskriftet Aquatic Toxicology sidste år.
Danmarks Miljøundersøgelser har aftalt med Miljøstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen og Miljøcenter Ringkøbing at drøfte, hvor vi samlet står vidensmæssigt på baggrund af undersøgelsen, og hvad resultaterne må give anledning til.
27. august 2008
© Steen Ulnits
* Norske øko-geder giver underskud
En ny undersøgelse fra Norsk Institutt for Landbruksøkonomisk Forskning (NILF) viser, at én ud af fire økologiske norske landmænd overvejer at stoppe med økologien og vende tilbage til konventionelt landbrug. Det skriver den norske avis Aftonposten.
“Samtidig med, at mange overvejer at stoppe som økologer, har vi svært ved at få konventionelle landmænd til at lægge om til økologisk landbrug,” siger forsker Ola Flaten fra NILF til avisen.
Den norske regerings målsætning er, at 15 procent af landbrugene skal være økologiske inden 2015, men det mål er dog ikke længere særlig sandsynligt.
For at nå målet skal yderligere 7.500 landmænd gå med i økologi-ordningen – ud over de 2.700, som findes i dag. Men i de seneste år har kun 772 meldt sig som økologer i Norge, mens 646 producenter har opgivet økologien. Hovedårsagen til, at landmændene opgiver økologien, er et kompliceret regelsæt og dårlig indtjening.
27. august 2008
© Steen Ulnits
* Danske øko-køer giver overskud
Så går det langt bedre for de danske øko-bønder – i hvert fald dem med malkekvæg i stalden. De økologiske mælkeproducenter tjener nemlig mere end deres konventionelle kolleger. I 2007 var forskellen 350,- kr. pr. ko og 150.000 kr. pr. bedrift i økologernes favør. Det viser tal fra regnskabsdatabasen på Dansk Landbrugsrådgivning.
De økologiske mælkeproducenter har haft den gule førertrøje på de seneste tre år. Forskellen i indtjening indsnævres dog, idet de konventionelle bedrifter er ved at blive lige så store som de økologiske.
– Længe leve økologien!
27. august 2008
© Steen Ulnits
* Saftudslip dræber fisk i å
Virksomheden Agrana Juice er blevet politianmeldt, og der er desuden et erstatningskrav på vej, efter at virksomheden i slutningen af sidste uge forårsagede en forurening af Vedskølle Å. Det skriver Dagbladet Køge.
Forureningen skete hverken med olie eller spildevand, men derimod med noget så uskyldigt som solbærsaft, men det har alligevel fået alvorlige konsekvenser for livet i åen.
– Selv om det bare er saft, så er det også forurening, for det bruger al ilten i åen, og det går ud over fiskene, forklarer Køge Kommunes miljømedarbejder, Michael Christensen.
Forureningen er blevet politianmeldt af en beboer i landsbyen, og der kan være flere henvendelser til politiet på vej – blandt andet fra Køge Sportsfiskerforening, som satte et større antal ørreder ud i Vedskølle Å tidligere i år, men som nu formentlig må konstatere, at de fleste af dem er døde.
– Det er rigtig ærgerligt, for vi har brugt meget tid og mange penge på at sætte ørreder ud. Vi kan ikke sætte fisk ud igen nu, og det ville i øvrigt heller ikke nytte noget, da forureningen også har dræbt alt det, fiskene lever af i åen, forklarer Carsten Hansen, der er formand for Køge Sportsfiskerforening.
Foreningens vandplejeudvalg vil tage ud til Vedskølle Å for at få et indtryk af, hvor mange fisk, der er gået til i forbindelse med forureningen.
– Nu skal vi have overblik over situationen, og så vil vi rejse et erstatningskrav over for virksomheden, siger han.
Hos Agrana Juice ønsker administrerende direktør Mogens Christensen ikke at kommentere sagen i detaljer, inden han har fået en melding fra Køge Kommune om problemernes omfang. Af samme grund ønsker han heller ikke at forholde sig til erstatningskravet fra sportsfiskerne.
Han siger dog, at der er tale om meget små mængder saft, som slap ud fra virksomheden på grund af en menneskelig fejl.
– Det er i småtingsafdelingen. Der er tale om et lille uheld, hvor noget er skummet over fra nogle fordampere på taget og er løbet ned derfra. Når der er tale om solbærsaft, skal der ikke ret meget til, før det ser voldsomt ud, fordi det farver vandet med det samme, forklarer han.
27. august 2008
© Steen Ulnits
* Sportsfiskere kræver erstatning for saftforurening
Køge Sportsfiskerforening vil sende et erstatningskrav til saftproducenten Agrana Juice i Vedskølle som følge af den forurening af Vedskølle Å, som virksomheden er skyldig i. Det skriver Dagbladet Køge.
Det siger foreningens formand, Carsten Hansen, efter at sportsfiskerne tog ud til åen for at besigtige skaderne efter de mængder af solbærsaft, der i løbet af nogle dage løb ud i åen, og som har slået i hvert fald hovedparten af fiskene og alt andet liv i åen ihjel.
– Det var, som vi frygtede, og nu må vi gøre op, hvor stort vores erstatningskrav bliver, siger han.
Først vil man i løbet af i dag finde ud af, om der overhovedet er nogen levende fisk tilbage i åen på det sted, hvor forureningen ramte, og herefter vil man kontakte Agrana Juice.
– Desuden vil vi kontakte kommunen for at tale om, hvad man kan gøre, for at det ikke sker igen. Vi skal have stoppet det nu, siger Carsten Hansen med henvisning til, at det ikke er første gang, forurening dræber de fisk, som sportsfiskerne har sat ud i åen.
27. august 2008
© Steen Ulnits
* Sværdfisk i sommervarmen
Den varme sommer har haft mange effekter på natur og miljø. Erhvervsfisker Egon Christensen fra Jyllinge fangede for nylig en sværdfisk i Roskilde Fjord, da han røgtede sine bundgarn ved Sønderby.
Det er fjerde gang på 20 år, at fisken er fanget / fundet i Roskilde Fjord, skriver Dagbladet Roskilde. “Jeg har fisket i 34 år, og jeg har aldrig fanget noget lignende,” siger han.
Det var på Egon Christensens daglige tur ud til sine garn, at han opdagede fisken, som han først troede var en sæl eller et marsvin.
“Da jeg så sværdet, var jeg godt klar over, at den var lidt mere eksotisk. Det er ærgerligt, den er død, men havde den været levende, ved jeg ikke, hvordan jeg skulle have fået den op i båden,” fortalte han, da pressen fangede ham på havnen i Jyllinge blandt de mange, som allerede var ankommet for at se den flotte fisk.
Fisken er 2,4 meter lang. Vægten skyder Egon Christensen til 80-90 kilo. “Vi har kun en vægt til 50 kilo, så det er et gæt,” fortæller han. Han fortæller videre, at fisken var død ved røgtningen af garnene, så den ikke kan sælges, men blot må gå til spilde.
Det forlød efterfølgende, at endnu en sværdfisk siden blev fanget i en anden fritidsfiskers garn. Så når de to sværdfisk i hvert fald ikke tilbage til gydepladserne sydpå igen…
Længe leve det uselektive og uregulerede garnfiskeri. Det skal nok få skovlen under de sidste og truede fiskearter…
27. august 2008
© Steen Ulnits
* De blågrønne alger har bredt sig
Sommervejret har sat sine spor også i søerne. En række østjyske søer er som tidligere år angrebet af de giftige blågrønalger, men i år har problemet bredt sig til søer, som ikke tidligere har været plaget af algerne. Blandt andet er det første gang i 38 år, at algerne findes i den store Mossø ved Skanderborg.
Det er tegn på, at der ikke er opnået en stabil tilstand i miljøet, mener SF, som spørger miljøministeren, om han på den baggrund vil skærpe kravet til landbrugets udledning af gylle og andre gødningsstoffer. Hvad denne som god Venstremand naturligvis ingen planer har om at gøre.
Men ikke kun jyske søer vånder sig i sommervarmen. Det gør også sjællandske. For efter 15 års fred skete det så igen. Den varme og stille periode i juli gav igen opblomstring af blågrønalger i Esrum sø. Og så bevirkede en sydvestenvind, at blågrønalger stuvedes oppe i nordenden, og så gik det galt igen:
En prop af giftige blågrønalger passerede ned gennem Esrum Å og slog både havørred-smolt og bækørreder ihjel på sin vej mod Kattegat.
27. august 2008
© Steen Ulnits
* Forskere: Europa kan fryse på bare ét år
I katastrofefilmen “The Day After Tomorrow” betød ændringer i Golfstrømmen, at verden blev kastet ud i en ny istid, og det hele skete på bare en uge. Forskere kaldte dengang scenariet urealistisk, men tilsyneladende var det ikke helt ved siden af. Det kan man læse på websitet sciencemag.com.
For cirka 12.700 år siden frøs hele Europa til. Gennemsnitstemperaturen faldt helt op til 5 grader i Europa og 3 grader på globalt plan. Den kolde periode, der varede 1.300 år, bliver kaldt seneste istids sidste krampetrækning.
Forskere, der har undersøgt isen på Grønland, har tidligere ment, at ændringen fandt sted i løbet af et par årtier, men ny forskning viser, at det skete på bare et enkelt år.
Forskeren Gerald Haug fra det geologiske institut i Zürich og hans kolleger har undersøgt sedimenterne i søen Meerfelder Maar i Tyskland. Gemt i det ældgamle vulkanske krater, der danner rammen for søen, findes velbevarede aflejringer. Faktisk så velbevarede, at Gerald Haug kan påvise når vejret skiftede mellem de fire sæsoner.
Ud over, at ændringen for 12.700 år siden skete hurtigt, kom Gerald Haug og hans hold af forskere frem til, at det skete ikke på grund af ændringer i havstrømmen, men på grund af ændringer i vindstrømmene. Det kan altså meget hurtigt gå meget galt med klimaet – hvis vi ikke passer på.
Fakta om frost:
Under en istid ophober store mængder vand sig i verdens gletschere, hvilket får havniveauet til at falde. Der falder ikke meget nedbør under en istid. Afkølingen af verdenshavene betyder nemlig, at mindre vand fordamper og danner regnskyer.
Den seneste istid, kaldet Weichsel-istiden, begyndte 70.000 år før Kristi fødsel og sluttede 15.000 år før Kristi fødsel. Den pludselige afkøling for 12.700 år siden kom efter, at istiden egentlig var endt. En såkaldt “lille istid” – en efternøler.
27. august 2008
© Steen Ulnits
* Konservative trætte af landbruget
De Konservative er nu så trætte af landbrugets manglende evne til at leve op til frivillige aftaler, at partiet skruer bissen på og lufter muligheden for at tage skrappere midler i brug. Det skriver dr.dk.
De Konservative er utilfredse med, at der ikke er etableret det antal hektar randzoner, som var målet, og at pesticidforbruget ser ud til at stige trods en aftale om det modsatte.
“Det er klart, at vi ikke kan være til grin og bare se på, at den ene aftale efter den anden løber ud i sandet,” siger Per Ørum Jørgensen, der er miljøordfører for De Konservative. Han har dog ikke konkretiseret, hvilke midler, han vil tage i brug over for landbruget, men han antyder, at det kan være kvoter eller afgifter.
Dansk Landbrugs formand, Peter Gæmelke, erkender at målet med at nedbringe pesticidforbruget ikke nås, men understreger, at de midler, der bruges i dag, er mere skånsomme midler uden risiko for at ende i grundvandet – i forhold til de midler, der blev brugt, da målet blev sat.
27. august 2008
© Steen Ulnits
* Biobrændstof giver højere fødevarepriser
Det skulle være så godt, men så er det faktisk skidt. Nu gik vi lige og troede, at fremtiden tilhører biobrændstofferne. At vi fremover skal køre med grøn og miljørigtig bioethanol i tanken.
Men så kom fødevarekrisen pludselig – som et lyn fra en klar himmel. Verdensmarkedspriser på fødevarer strøg i vejret, så befolkningen i den fattige verden ikke længere har råd til at købe den mad, de ikke selv kan producere.
Hurtigt lød der kritiske røster om, at det var bioethanolen, der forårsagede prisstigningerne. Men lige så hurtigt var amerikanerne ude med den modsatte melding. De har nemlig øget produktionen af biobrændstof markant – især ved omlægning til majs, som ryger lige i benzintanken. Og præsident Bush var derfor straks ude med en melding om, at denne produktion kun kunne forklare sølle 3% af stigningen på fødevarepriser.
Men på det netop afholdte G8 topmøde konkluderede Verdensbanken, at bioethanolen er den primære årsag til fødevarekrisen. Ifølge rapporten har produktionen af bioethanol baseret på majs således fået fødevarepriserne til at stige med 75 procent fra 2002 til 2007, skriver Børsen. Fødevarepriserne er i perioden steget i alt 140 procent.
Det er især på tre områder, at produktionen af bioethanol har forceret fødevarekrisen:
- Korn, der tidligere blev brug som fødevarer, bruges nu til produktion af bioethanol – fordi det bedre kan betale sig.
- Landmænd reserverer nu store arealer til produktion af afgrøder til bioethanol – fordi det bedre kan betale sig.
- Spekulanter har opdaget, at der er gode penge i at opkøbe korn, nu hvor produktionen af bioethanol er skudt i vejret.
Det er nu op til ikke mindst de rige lande at se til, at de fattige lande også fremover får brød på bordet – trods stigende mængder bioethanol i vore egne benzintanke. Vi – og her ikke mindst de altid gridske spekulanter – har skabt problemet, og nu må vi så også løse dem…
17. august 2008
© Steen Ulnits
* – Hvem slog den danske stork ihjel?
Mistanken samler sig om tidlligere miljøminister og nuværende formand for Venstres folketingsgruppe Hans Christian Schmidt (V), der i flere dage har gemt sig for Ekstra Bladet.
– Gemmer han sig i virkeligheden, fordi han har drabet på den oprindelige danske stork på samvittigheden?
Mistanken har støt vokset sig større de seneste dage, efter at landets førende storkeekspert, Hans Skov fra Dansk Ornitologisk Forening, i torsdags erklærede den oprindelige danske stork for uddød i Danmark.
Hans Skov pegede utvetydigt på Hans Christian Schmidt som den mest sandsynlige forbryder. Drabsmanden er nemlig “den førte landbrugspolitik under VK-regeringen” – med intensiv drift og uhæmmet brug af giftstoffer på markerne.
Og netop Hans Christian Schmidt var reelt landbrugets minister gennem de første seks år af VK-regeringens levetid. De første tre år med titel af “miljøminister'” – de sidste tre år som “fødevareminister”.
Ekstra Bladet har de seneste fire dage talt med såvel sønnen som hustruen til den formodede gerningsmand. Hver gang har Schmidt selv tilfældigvis ikke lige været hjemme, når avisen ringede. Ekstra Bladet. har også sendt sms’er til den mistænkte drabsmand. Uden resultat. Manden er som sunket i jorden.
Derfor efterlyser Ekstra Bladet nu Hans Christian Schmidt. Ved du, hvor han befinder sig, bedes du straks ringe til Ekstra Bladets Århus-redaktion på tlf. 86 13 27 44.
17. august 2008
© Steen Ulnits
* Benzinselskaber undgår biobenzin fra fødevarer
– Vi vil ikke sælge biobenzin lavet på fødevarer, når verdens fattigste sulter.
Sådan lød beskeden fra tre af Danmarks største benzinselskaber. Fødevarekrisen får dermed den konsekvens, at selskaberne ikke lancerer miljøvenlige brændstoffer, før det er muligt at sælge 2. generations biobrændstof, der er lavet på affaldsprodukter.
“Jeg tror, at alle er enige om, at 1. generations biobrændstof ikke er fremtiden, og vi kommer ikke til at bruge 1. generation med mindre lovgivningen på et tidspunkt tvinger os til det,” siger Christian Hoff, der er adm. direktør i YX Energi.
Den holdning deler både Q8 og Shell, skriver Børsen.
“Som udgangspunkt synes vi ikke, 1. generations biobrændstoffer er interessante ud fra et miljømæssigt perspektiv, og vi mener ikke, det er bæredygtigt,” siger kommunikationschef hos Shell, Regitze Reeh.
Statoil, der som det eneste benzinselskab i Danmark sælger benzin med bioethanol, vil ikke stoppe med at tilbyde biobrændstoffet til kunderne. Men kommunikationsdirektør Per Brinch fremhæver, at selskabets biobenzin er produceret af sukkerrør i stedet for majs, der især har fået skylden for de stigende fødevarepriser.
17. august 2008
© Steen Ulnits
* Argentinsk gletcher kælver i utide
Det spektakulære isskred, hvor gletsjeren kælver ned i Argentino-søen og former en naturskabt isbro mod land, finder normalt sted i løbet af sommerperioden på den sydlige halvkugle – det vil sige fra september til maj.
Men for nylig fik en flok turister på Perito Moreno gletsjeren sig en smuk og sjælden overraskelse, da broen brød sammen i et larmende inferno af is og vand.
Forskere diskuterer, om den globale opvarmning er skyld i den overraskende kælvning, eller om der er andre forklaringer på fænomenet. Det forlyder, at istunnelen også kollapsede i vinteren 1917 og igen i vinteren 1951. Senest skete det i 2004 og 2006.
Mens mange gletsjere i området mellem den argentinske og chilenske grænse har trukket sig kraftigt tilbage de seneste 20 år – tilsyneladende på grund af global opvarmning – så har Perito Moreno nærmest opført sig lige modsat. Den kælver med daglige bulder og brag – til stor glæde for hundredtusinder af turister, som hvert år besøger naturfænomenet ved Calafate, én af Argentinas største turistattraktioner.
17. august 2008
© Steen Ulnits
* EU nedsætter krav om biobenzin
EU-Parlamentets miljøudvalg foreslår at udskyde og sænke den tvungne iblanding af biobenzin.
Den globale mangel på fødevarer får nu EU-Parlamentet til at foreslå mindre ambitiøse mål for iblanding af biobenzin. EU har tidligere fastsat, at der skal iblandes 5,75 procent biobenzin i 2010, men nu foreslår Parlamentet, at den tvungne iblanding kun skal udgøre fire procent – og først i 2015, skriver Børsen.
“Vi vil være sikre på, at kravene ikke fører til stigende fødevarepriser. Derfor ønsker vi at lave EUs målsætninger om,” siger næstformand i miljøudvalget, Dan Jørgensen fra Socialdemokraterne.
Men det er en rigtig skidt idé, de har fået i Parlamentet, mener professor på Københavns Universitet Claus Feldby.
“Det er en direkte devaluering af bioethanol. Med det her forslag skruer politikerne markant ned for ambitionen om at gøre noget ved CO2-forureningen fra transportsektoren,” siger han.
I september skal forslaget behandles i Parlamentets industri- og miljøudvalg, og herefter skal det til afstemning i hele Parlamentet.
17. august 2008
© Steen Ulnits
* Nul mere brok om brak
FødevareErhverv meddelte 18. juni 2008, at braklagte arealer må afgræsses eller slås til anvendelse som dyrefoder i juni 2008. Nyheden har affødt en række tvivlsspørgsmål, som direktoratet her giver svar på:
– Gælder dette også for juli og august?
Plantedækket på braklagte og udyrkede arealer kan også anvendes til foder i form af slæt eller afgræsning hele resten af året, dvs. også i juli og august.
– Kan naboens dyr afgræsse arealet?
Det er tilladt at lade naboens dyr afgræsse braklagte og udyrkede arealer. Det er dog den landmand, der har søgt om enkeltbetaling for arealet, der har ansvaret for at reglerne om god landbrugsmæssig stand bliver overholdt hele kalenderåret.
– Kan slæt fra arealet sælges som foder?
Slæt fra braklagte og udyrkede arealer kan frit omsættes.
– Kan slæt anvendes til tørret foder?
FødevareErhverv har tidligere svaret, at slæt fra braklagte og udyrkede arealer ikke kunne indgå i en anden støtteordning som f.eks. tørret foder. Der er imidlertid efter fornyet overvejelse truffet beslutning om, at slæt fra braklagte og udyrkede arealer kan anvendes til tørret foder under denne støtteordning.
– Kan arealerne sprøjtes og gødes?
Braklagte og udyrkede arealer kan sprøjtes og gødes efter 15. juli, hvis det sker som led i forberedelse af en afgrøde på arealet i det følgende høstår.
– Kan afgrødekoden ændres efter 2. juni?
Der kan ikke ændres afgrødekode fra braklagt/udyrket areal til f.eks. dyrket græsareal efter fællesskemaets ændringsfrist 2. juni. Hvis en landmand gøder arealet efter 15. juli, skal det fremgå af den gødningsplan, der opbevares på bedriften.
– Skal man slå udyrkede og braklagte arealer?
Det er stadig et krav til god landbrugs- og miljømæssig stand, at braklagte og udyrkede arealer skal vedligeholdes ved slåning mindst en gang hvert andet år i juli eller august. Er et areal slået i juni 2008, er der ikke krav om slåning i juli eller august 2008.
17. august 2008
© Steen Ulnits
* Stort misbrug blandt landbrugere af “blå” diesel
Landmænd og maskinstationer hælder i stor stil afgiftsfri diesel i tanken på deres private biler. Ved stikprøvekontroller rundt om i landet har Skat konstateret, at op mod halvdelen af de kontrollerede køretøjer har haft farvet landbrugsdiesel i tanken.
Landbruget får årligt godtgjort olieafgifter for ca. 1 mia. kr., blandt andet for diesel til traktorer og mejetærskere, men også for afgifter på fyringsolie til opvarmning af stalde.
Det er derimod ulovligt at bruge afgiftsfri diesel i personbiler samt vare- og lastvogne, men det er der åbenbart en del, der gør alligevel. Lidt går der sikkert også til privat opvarmning af stuehusene.
Ved misbrug vanker der ifølge Skat bøder af en ikke uvæsentlig størrelse, selv om niveauet endnu ikke er fastlagt ved domstolene.
Ufatteligt, at et så storstilet misbrug endnu ikke har fået fastlagt bødestørrelser – når nu regeringen hidsigt jagter private erhvervsdrivende, hvis blot de kører til bageren efter rundstykker – i deres gulpladebiler…
17. august 2008
© Steen Ulnits
* Nye regler skal stoppe gylleudslip
Gentagne udslip fra gylletanke med tusinder af døde fisk i vandløbene er skidt for landbrugets image. Alene i år har der været over en halv snes alvorlige gylleudslip.
Nu skal nye regler gøre ende på meningsløs fiskedød og hindre nye miljøkatastrofer. Samtidig opfordrer landbrugstoppen den enkelte landmand til at tage sit ansvar alvorligt. De nye skrappere regler træder i kraft 15. september efter en politisk aftale.
– Det er udmærket. Men ansvaret ligger ude hos den enkelte landmand, som selv med kritisk sans kan gøre meget. Gylle er skrap kost, som tærer på alt, det rører ved. Derfor opfordrer jeg alle landmænd til at gennemgå både rør og slanger for at sikre, at alt er tæt, siger viceformand Gert Karkov.
Samtidig opfordrer han landmænd tæt på vandløb til at installere en gyllealarm, der sladrer om tankens indhold til en mobiltelefon. Vi får se, om landmændene gider gøre det – førend de første domme og bøder er faldet…
17. august 2008
© Steen Ulnits
* Godt sommervejr skidt for de indre farvande
Det gode vejr medfører, at vandet bliver for stillestående og varmt, så der opstår algevækst og iltsvind. Men selv om sommervejret indtil nu har været noget skiftende, så er der allerede opstået iltsvind i Limfjorden.
Ifølge miljøtekniker Bent Jensen fra Miljøcenter Ringkøbing er der problemer i Lovns Bredning og Skive Fjord, hvor der er fundet en del muslinger og andre dyr på bunden.
»Der var en varm og stille periode i slutningen af maj og begyndelsen af juni. Senere kom vinden, som har presset saltvand ind i Limfjorden. Det har givet lag-deling og kraftigt fald af ilt i bundlagene«, forklarer han.
Miljømyndighederne har undersøgt bundlivet i vandområderne syd for Livø og fundet ud af, at de sårbare arter er døde i de områder, mens mere robuste arter såsom blåmuslinger endnu klarer sig.
»De kan klare sig i et par uger eller tre. De lukker skallen og lader være med at tage føde til sig«, siger Bent Jensen om blåmuslingernes ufrivillige dvale. Knivmuslinger og nogle børsteorme er allerede bukket under i det iltfattige vand.
Miljøteknikeren tør ikke spå om udsigterne for iltsvind i Limfjorden resten af sommeren. Det afhænger af, om der kommer perioder med blæsende og køligt vejr, der kan modvirke problemet.
At Lovns Bredning og Skive Fjord nu er ramt skyldes dels de geografiske forhold, dels landbrugets udvaskning af næringsstoffer. Vandområdet ligger i læ af Salling og bliver dermed ikke ‘rørt igennem’, når vestenvinden kommer blæsende.
Samtidig strømmer ferskvand ud med næringstoffer, der fremmer algevækst og forårsager iltsvind, når døde alger falder til bunds, og når vandet kommer til at ligge i lag, som ikke blandes.
Iltsvindet opstår erfaringsmæssigt først i fjordene, men kan hen på sensommeren også ramme større farvande som Lillebælt og smålandshavet.
17. august 2008
© Steen Ulnits
* Brasilien bygger ethanolfabrikker i Sudan
Sudan har enorme landbrugsarealer, som nu skal bruges til at producere ethanol. Brasilien vil bygge hele 18 ethanolfabrikker i Sudan, der er det største land i Afrika.
Det kæmpestore land ønsker at købe brasiliansk knowhow og teknologi inden for produktionen af biobrændstof, hvor Brasilien er førende. Det første anlæg ventes sendt til Sudan i løbet af de kommende måneder.
Sudan, der har en rivende økonomisk vækst, mangler hverken olie eller energi, men landet har enorme, dårligt udnyttede landbrugsarealer, som kan bruges til at producere ethanol.
Regeringen i Sudan byder de brasilianske investeringer velkomne – på linie med Kinas seneste store investeringer i landet.
17. august 2008
© Steen Ulnits
* “Fra udspring til udløb”
Kom og prøv kræfter med Karup Ås store havørreder! Kunne du tænke dig at være med i konkurrencen 2008, kan vi kun opfordre dig til at sætte kryds i kalenderen ud for weekenden 15. – 17. august 2008, hvor Karup Å Sammenslutningen igen arrangerer en stor konkurrence, som også denne gang giver adgang til at fiske på det meste af Karup Å.
Karup Å Fiskekonkurrence 2008 byder på en enestående chance til at fiske og opleve nogle af de bedste fiskestræk, når det gælder havørredfiskeri. Klassiske stræk som Sdr. Resen konsortiets “Møllersving” eller ude på åens yderste strækninger, hvor steder som “Mogenstrup” og “Bærs” også er velkendte fiskepladser.
Det samme gælder Vormstrupsvingene, hvor den tidligere verdensrekord og nuværende Danmarksrekord blev fanget i 1939 af købmand Chr. Plejdrup en gigantisk fisk på 110 cm og 14.4 kg. Fisken rangerer stadig blandt verdens største havørreder fanget i ferskvand. Derudover er der mange fine fiskestræk opstrøms Karup by, hvor der kan opleves et fint fiskeri med let grej. Der er rigeligt med fiskevand til alle, som skulle få lyst til at deltage.
Som et nyt tiltag vil der lørdag d.16. august Kl. 09.00 blive en guidet tur til nogle af de forskellige lystfiskerforeningers fiskevand langs Karup Å, hvor der vil være en kort præsentation af lystfiskerforeningen samt rundvisning til noget af fiskevandet.
Inden mørkets frembrud kommer et par af legenderne frem for at fortælle lidt om, hvordan de fisker om natten, samt for at vise et par af deres fluer til dette fiskeri.
Øvrige aktiviteter såsom spisning, indvejning samt præmieoverrækkelse m.m. finder sted ved Trevad Ørredpark, der ligger mellem Hagebro og Skive.
Der er i år en præmiesum på ca. 75.000 kr., heraf en førstepræmie på ca. 15.000 kr., samt mange store præmier til de øvrige placeringer.
Overskuddet fra konkurrencen går ubeskåret til opdræt af Karup Å havørreder og vandpleje i Karup Å systemet.
Bag konkurrencen står Karup Å Sammenslutningen (KÅS), der repræsenterer samtlige lystfiskerforeninger langs Karup Å. Konkurrencen afvikles i samarbejde med lodsejerne langs åen.
Yderligere information kan hentes her.
12. august 2008
© Steen Ulnits
* Klimaudsigten: Udsigt til mere spin fra K…
Klima- og energiminister Connie Hedegaard (Kons.) har nu fulgt en række ministerkollegers eksempler og har ansat en særlig rådgiver, også kaldet spindoktor. Det drejer sig ifølge Altinget om Connie Hedegaards tidligere valgkampagnemedarbejder, Anders Frandsen (32).
Anders Frandsen er cand. jur. og har en bachelor i historie. Han har tidligere arbejdet i den konservative pressetjeneste og er næstformand for den konservative kreds 1 på Østerbro. Han kender således til rummelen i Det Konservative Folkeparti, hvor spin ikke er noget nyt.
Ifølge Altinget er det blandt regeringens ministre nu kun sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (Kons.), udenrigsminister Per Stig Møller (Kons.), og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), der ikke har ansat en særlig rådgiver. Som har en mening selv – og tør sige den!
Rigtige mænd gider ikke mere spin!
12. august 2008
© Steen Ulnits
* Perseiderne kommer!
Så er det atter sæson for stjerneskud. Med de tiltagende mørke nætter i august bliver der mere at se på stjernehimmelen. Netop her i første halvdel af august er der rigtig meget at se på for dem, der vover sig udendøre i natmørket.
Hvert år på denne tid kommer nemlig meteorsværmen Perseiderne, hvis aktivitet topper omkring den 11.-12. august, hvor man kan være heldig at se 50-100 stjerneskud – i timen!
I år kolliderer Perseiderne dog lidt med Månen, som først går ned 01.30 – altså efter midnat. Først da kan man for alvor se og opleve de mange stjerneskud – hvis der altså er “clear skies”, som man siger blandt faldskærmsspringere. Med skyer på himlen er der naturligvis intet at se. Interesserede kan læse mere i min bog “Årets gang ved fiskevandet” under “Bøger”
9. august 2008
© Steen Ulnits
* Husejere tvinges til nye kloakker
På grund af klimaforandringerne i Danmark kan mange familier godt gå i gang med at spare op til nye kloakrør.
Samtlige kommuner er i gang med at bygge kloakkerne om, så de kan klare den øgede mængde ekstrem regn, som klimaforskerne venter – og som mange steder allerede har sat hele kvarterer under vand.
Rørene i vejen ordner kommunen, men inde på egen grund skal husejeren selv betale. Og man kan ikke sige nej. I Risskov ved Århus skal 1.100 familier derfor hver betale omkring 40.000 kr. for at få adskilt kloak- og regnvand.
I Aalborg har 500-600 familier de seneste par år fået lagt nye rør, og fremover vil 200-300 familier hvert år få et brev fra kommunen med besked om, at de selv skal betale for at få lagt nye kloakrør. Her lyder regningen i gennemsnit på 25.000-35.000 kr. I dag har ca. 62 pct. af husstandene her separering af deres spildevand og regnvand. Det tal skal op på 100 pct.
»De kloakrør, vi har i dag, kan ikke tage de regnmængder, der kommer. Vi forventer 20-40 pct. mere regnvand i perioder. Derfor er man nødt til at adskille regnvand og kloakvand,« forklarer konsulent Helle Katrine Andersen fra vand- og spildevandsselskabernes forening, Danva.
»Vi kan ikke dimensionere os ud af den monsterregn, der kommer. Derfor er alle kommuner i gang med at adskille regnvand og kloakvand. Og hver gang, vi går ind på privat grund, er det borgerne, der skal betale,« forklarer hun.
Kontorchef Eske Groes fra Kommunernes Landsforening, KL, understreger, at klimaændringerne vil ramme meget forskelligt fra område til område.
»Der er områder, hvor klimaforandringerne får meget store konsekvenser, og der er områder, hvor der ikke vil ske ret meget. Men flere og flere steder er man nødt til at skille regnvand fra kloakvand.«
Ifølge vand- og spildevandschef Lars Schrøder fra Århus Kommune er 6.500 mennesker i Risskov berørt om omlægningen af kloaknettet i området. Mens borgerne skal betale for de nye rør inde på grunden, koster det nye kloaknet kommunen 140 mio. kr. Han mener, at de mange penge til nye kloakrør er givet godt ud.
»Ved at adskille regn- og kloakvand får vi et bedre miljø, en bedre rensning af spildevandet og en bedre vandkvalitet i hele Århusbugten. Samtidig undgår vi at spildevand kommer op i kældrene,« lyder det fra Lars Schrøder.
Klimaminister Connie Hedegaard (K) opfordrer på det kraftigste kommunerne til at tage klimatilpasning med ind i deres fremtidsplanlægning:
»Det kan godt være, at det koster nu, men de kommuner, der begynder tidligt, sparer på længere sigt penge for skatteborgerne,« siger Connie Hedegaard.
9. august 2008
© Steen Ulnits
* Synkende huse på sumpede grunde
Mange af de parcelhuse, der blev bygget i 1960’erne og 1970’erne, burde aldrig have set dagens lys. De ligger på gamle sumpområder eller naturlige vandreservoirer og er ekstremt udsat for oversvømmelser i takt med, at der kommer stadig mere voldsom regn. Derfor har man i Odense for første gang nogensinde valgt at rive syv parcelhuse ned, som aldrig burde have været bygget. Flere andre kommuner har lignende overvejelser.
»Situationer som i Odense, hvor man river huse ned, fordi de ligger for lavt, vil vi komme til at se mere af,« vurderer konsulent Helle Katrine Andersen fra vand- og spildevandsselskabernes forening, Danva, der nævner Greve som et andet eksempel. Her måtte borgerne sidste år to gange tage robåde i brug for at komme rundt i parcelhuskvartererne.
»Greves egne analyser viser, at man aldrig skulle have bygget en by her,« konstaterer kontorchef Eske Groes fra KL’s teknik- og miljøkontor.
»Også mange andre områder omkring Køge Bugt vil få problemer med de fremtidige klimaforandringer, der byder på langt mere kraftig regn. Det samme gælder Østjylland. Andre steder får man problemer med, at grundvandet stiger, fordi der generelt kommer mere regn. Det gælder f.eks. i Herning. Og det er næsten værre, end hvis det er regnvand, fordi vandet her kommer nedefra,« lyder det fra Eske Groes.
Forsyningschef Knud Edinger fra Greve Kommune erkender, at Greve er uheldigt placeret.
»Der er ingen tvivl om, at mange huse ligger for lavt. Der er nok en grund til, at der ikke ligger en købstad her. Greve består af en masse landsbysamfund, der tidligere har været sommerhusområder, som nu er blevet til parcelhuskvarterer. Derfor er vi meget sårbare over for klimaforandringerne.«
I Odense lægger plan- og projektchef Gerda Hald fra Odense Vandselskab heller ikke skjul på, at det var en fejl at bygge de syv parcelhuse, der nu skal jævnes med jorden.
»Der skulle aldrig have været bygget huse i det hul. For mange år siden lå her et regnvandsbassin, derfor ser vi nu store oversvømmelser,« fortæller Gerda Hald, der har haft henvendelser fra en række andre kommuner og vandselskaber med tilsvarende problemer.
Ifølge Danva kan store dele af Odense centrum ende under vand.
»Hvis man holder op med at pumpe grundvand op under Odense, vil man bl.a. oversvømme sygehuset, ligesom store dele af midtbyen vil få problemer. Odense illustrerer tydeligt, hvorfor det er vigtigt at have byplanlæggere med. De har lavet bebyggelse i et område, hvor der oprindelig var vand. Det er tåbelig byplanlægning,« konstaterer Helle Katrine Andersen.
Klimaminister Connie Hedegaard (K) vil have klimaforandringerne ind i den kommunale planlægning.
»Sidste år så vi to gange borgerne i Greve padle rundt på villavejene. Derfor skal vi have tænkt klimatilpasning ind i fremtidens kommunale planlægning.«
9. august 2008
© Steen Ulnits
* Dyrere forsikringer nær vandet
Det kan blive fatalt at investere i et hus eller sommerhus helt ned til vandet eller i områder, hvor kloakkerne ikke er i orden. Morgenavisen Jyllands-Posten har talt med forsikringsbranchen, der på det seneste har måttet udbetale store erstatninger i forbindelse med vandskader.
Sidste år kostede vandskader som følge af klimaforandringerne forsikringsselskaberne omkring trekvart milliard kroner. Derfor overvejer selskaberne nu højere forsikringspræmier og vil måske på sigt helt afvise at forsikre huse, der ligger alt for udsat.
»I første omgang bliver det formentlig dyrere at forsikre huse, hvor der er stor risiko for vandskader. I anden omgang kan man godt forestille sig, at vi ganske enkelt vil sige nej til at forsikre den slags huse,« lyder det fra Stine Bosse, administrerende direktør i Tryg, koncernchef for TrygVesta og formand for forsikringsbranchen. Hun får støtte fra koncerndirektør Kim Bruhn-Petersen fra Topdanmark.
»Hvis vi med stor sikkerhed kan sige, at et bestemt område bliver oversvømmet hver gang, der kommer en kraftig regnbyge, vil vi reducere dækningen og måske indføre en selvrisiko på 20.000 kr. Det er ikke rimeligt, at folk, der bor i kommuner med en høj skat og en høj vedligeholdelse af kloaknettet, skal betale for dem, der bor i kommuner, hvor kloakkerne ikke er vedligeholdt, eller hvor man har indrettet sig uhensigtsmæssig i forhold til risikoen for oversvømmelser,« forklarer Kim Bruhn-Petersen, der sidste år oplevede en stigning i vandskaderne på grund af skybrud på 40 pct., mens antallet af skader steg 30 pct. i 2006.
Klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) har heller ikke planer om at komme husejere til hjælp, der f.eks. køber eller bygger hus helt nede i vandkanten.
»Der er ingen grund til at lægge et hus tæt på vandkanten. Om nogle år står det ikke tæt på vandet, men ude i vandet, fordi havet stiger. Og så skal man lade være med at brokke sig, når forsikringerne stiger,« mener Connie Hedegaard og fortsætter: »For 20 år siden tænkte man ikke på, at det ville blive dyrt at forsikre huse med fladt tag. Jeg tror, at det samme vil ske her. Man risikerer en større forsikringspræmie ved en større oversvømmelsesrisiko.«
Ejendomsmæglerkæden Home har imidlertid ingen problemer med at sælge de udsatte huse.
»Det er ikke klimaforandringer og mulige oversvømmelser, der står øverst på købernes dagsorden. Mange synes sågar, at det er fedt, hvis der har været en oversvømmelse, så der er kommet nyt gulv i huset,« fortæller kommunikationschef Niels H. Carstensen fra Home, der fortsat kan forlange både en, to og tre millioner ekstra for huse eller sommerhuse i yderste klitrække eller ned til en sø.
For at hjælpe de husejere, der på langt sigt ikke længere kan få forsikret deres huse, vil Stine Bosse fra Tryg oprette en ny katastrofefond i stil med stormflodsfonden, der i dag hjælper husejere ramt af stormflod. Men det kan man ikke blive enige om i forsikringsbranchen.
9. august 2008
© Steen Ulnits
* Bush ud af busken
G8-landene ser nu ud til at være blevet enige om fremtidens fælles klimapolitik. Enigheden kom ifølge EU-kommissionsformand José Manuel Barroso på det seneste G8-topmøde i Japan.
– Vi er stadig på rette vej mod en global klimaaftale i København i 2009, siger han.– Vi er enige om et langsigtet mål på mindst 50 procents reduktion i udledningen i 2050, og vi er enige om også at opstille mellemfristede mål, sådan som EU allerede er i færd med i 2020, siger kommissionsformanden.
Barroso selv er medlem af G8, men tælles ikke med som et “land” i klubben, der ud over USA består af Canada, Frankrig, Italien, Japan, Rusland, Storbritannien og Tyskland – verdens rigeste lande.
Bush har været negativ i forhold til klimapolitik siden sit første valg som præsident for USA. Han har hidtil ikke villet forpligte USA uden lignende tilsagn fra Kina og Indien.
Endelig kom Bush altså ud af busken. Nu, hvor han snart er fortid som præsident for USA. Nu, hvor det ikke længere kan koste stemmer at være forkæmper for miljøet og fortaler for højere brændstofpriser i Guds eget brændstoffrådsende land.
Indtil videre har Bush dog ikke officielt bekræftet Baroso’s udmelding.
En sand hykler for Vorherre…
9. august 2008
© Steen Ulnits
* Bush ud af busken II
Desværre, men ikke uventet er snart ekspræsident Bush netop kommet med en foruroligende melding, som han for år siden også har luftet: Nu skal der nemlig bores olie i nogle af de ellers fredede kystnære naturområder af Alaska, som tidligere præsident (og fluefisker) Jimmy Carter fik sikret via sin fremsynede “Carter Convention” tilbage i 1976.
Bush mener officielt, at dette er et nødvendigt skridt for at sikre USA’s uafhængighed af olieforsyninger udefra. Han mener, at teknologien nu er så langt fremme, at en sådan olieudvinding i ødemarken kan ske med minimale skader på naturen. Som om Exxon Valdez katastrofen tydede på det…
Bush ved også bedre end nogen, at det nu er sidste chance for at gøre oliebranchen den vennetjeneste, som skal sikre ham selv en større profit i de kommende år som ekspræsident. For Bush-familien har om nogen snabelen i den store olietank.
Skulle man være i tvivl om dette, kan man blot se BBC reporteren Greg Palast’s dokumentarfilm “Bush Family Fortunes”. Og skulle man så få smag for mere amerikansk råddenskab, så bør man læse samme Greg Palast’s prisbelønnede bestsellerbog med titlen “The Best Democracy Money Can Buy”. Så ved man, hvad USA står for – i hvert fald den vestillede halvdel.
Problemet med Bush’s nye udmelding er desværre, at store naturområder vil blive ødelagt – med en procentuelt ganske lille gevinst på forsyningsområdet. USA ville vinde meget mere ved i stedet at skrue ned for det ekstravagante energiforbrug – ved at opstille flere vindmøller, opsætte færre aircondition-anlæg og investere pengene i mindre biler og både. Men det vil amerikanerne ikke – i hvert fald ikke den halvdel, som Bush pt. repræsenterer.
Forhåbentlig bliver det bedre, når der snart kommer en ny præsident, som ikke er født af olien. Om han så bliver hvid republikaner eller sort demokrat. Det kan kun blive bedre.
9. august 2008
© Steen Ulnits
* Obama og olien
Den demokratiske præsidentkandidat Barack Obama har ændret sin holdning 180 grader, når det gælder olieboring. Fra at være absolut imod siger senatoren fra Illinois nu ja til olieboringer i amerikansk farvand. Det sker i et interview med avisen Palm Beach Post. Forudsætningen er dog, at det kan få republikanerne med at lave en bred energiaftale.
“Min interesse er at være sikker på, at vi får en bred energipolitik, der sikrer at olie- og benzinpriserne bringes ned”, siger Obama i interviewet.
Der har af miljømæssige årsager været sat en stopper for olieboringer til havs i USA, men på grund af de stigende energipriser forslog præsident George W. Bush for nyligt at boringerne blev genoptaget. Præsidentens forslag støttes af John McCain, hvorimod Obama ind til nu har været lodret imod.
Flere analytikere peger på, at olieborings-spørgsmålet har været årsag til, at McCain på det seneste har halet ind på Obama i meningsmålingerne. McCain har således angrebet Obama både i taler og tv-reklamer for at lade hånt om bilejerne, der betaler historisk meget for at fylde tanken på bilen op.
Da Obama på et møde foreslog amerikanske bilejere at få checket dæktrykket for at spare på benzinen – et meget enkelt og relevant bud på reelle besparelser – gjorde McCain straks grin med Obama. “Hans eneste bud på energikrisen og de høje benzinpriser er at pumpe mere luft i vore dæk”, lød det straks fra McCain og hans kampagnestab.
Interesserede kan læse mere om denne problematik i artiklen “Reducer dit CO2-udslip” under “Biologi”. Der er typisk 3-4% brændstof at spare ved at have det korrekte dæktryk. Med det ved en republikaner jo ikke noget om…
9. august 2008
© Steen Ulnits
* S: Nøl med godkendelser koster
Miljøminister Troels Lund Poulsen skal stå til regnskab for de manglende miljøgodkendelser til nyt landbrugsbyggeri.
Det mener Socialdemokraternes fødevareordfører Bjarne Laustsen, som har kaldt miljøministeren i samråd om situationen.
“De manglende miljøgodkendelser betyder tab af produktion og arbejdspladser i den primære landbrugsproduktion. Dernæst bliver slagterierne og forædlingen ramt, og endelig bliver virksomheder i byggebranchen nødt til at afskedige folk. Det breder sig som ringe i vandet,” siger Bjarne Laustsen.
Han håber, samrådet vil føre til, at ministeren møder op med “en klar plan for, hvordan vi igen kan få en acceptabel sagsbehandlingstid”.
Miljøminster Troels Lund Poulsen har netop pålagt kommunerne at færdigbehandle “mindst” 1.200 sager i 2008. Det vil i givet fald være en ottedobling af de sager, der blev afgjort i 2007.
5. august 2008
© Steen Ulnits
* Sol og sommer – på udvalgte steder…
Det er umuligt at gardere sig mod regn og rusk i det danske sommerland. Men det er dog muligt at mindske risikoen for at skulle tilbringe sommeren i røjsere og regntøj i stedet for shorts og sandaler. Der er nemlig stor forskel på, hvor meget det regner i Danmark. Generelt kan man sige, at jo længere østpå man slår sig ned, desto større er chancen for en tør ferie.
I Sønderjylland er der i gennemsnit tre regnvejrsdage mere end på Bornholm i løbet af juli måned. Samtidig er Bornholm den landsdel i Danmark, der har mest solskin i juli, nemlig 222 timer. Til sammenligning har Østjylland 190 timers solskin i – Sønderjylland blot 177.
De fleste øer kan prale af flere solskinstimer end fastlandet. Vandet regner helt enkelt af ude over havet – før det når øen. Størst chance for en tør og solrig sommer finder man dog i Danmarks såkaldte ørkenbælte. I et område i Kattegat falder der nemlig kun ca. halvt så meget regn, som gennemsnittet er for hele landet. Øerne Læsø og Anholt ligger i ørkenbæltet.
Nu ved du så, hvor sommerferien med fordel kan placeres – hvis det altså er solen, der trækker. Hvis det omvendt er laks og havørred i de jyske åer, som trækker – så er det regnvåde Sønderjylland, som skal besøges i sommerferien!
5. august 2008
© Steen Ulnits
* EU ind i sagen om Musholm Lax
Planerne om et nyt stort havbrug syd for Romsø i Storebælt bliver aldrig til noget – i hvert fald ikke, hvis det står til Dan Jørgensen (S), som er næstformand i Europa-parlamentets Miljøudvalg og fra Fyn.
Dan Jørgensen advarer nu Kerteminde Kommune mod at sige ja til Musholm Lax’s ønske om et gigantisk havbrug i farvandet. Et havbrug, der ifølge Musholm Lax’s egne oplysninger vil medføre en årlig udledning på 100 ton kvælstof og 13 ton fosfor.
I yderste konsekvens kan Kerteminde Kommune risikere at få en EU-sag på halsen, fordi et havbrug af den størrelse er i direkte modstrid med målsætningerne i EU’s Vandrammedirektiv. Det mener Dan Jørgensen. Han henviser til, at Danmark allerede i dag har flere farvandsområder, som lider under iltsvind – heriblandt flere omkring Fyn, hvorfra Dan Jørgensen selv stammer.
Borgmesteren i Kerteminde, Palle Hansborg-Sørensen, der også er socialdemokrat, har udtalt sig mere positivt, omend forbeholdent, om havbrugsplanerne. Borgmesteren mener, at mulighederne skal undersøges nærmere, men at et stort havbrug naturligvis ikke må spolere havmiljøet.
Ufatteligt, hvis nogen kan tro, at en udledning af yderligere 100 ton kvælstof og 13 ton fosfor ikke vil skade de i forvejen hårdt pressede indre danske farvande…
5. august 2008
© Steen Ulnits
* Storstilet import af ulovlige sprøjtemidler
En sønderjysk landmand er blevet meldt til politiet, fordi han forsøgte at indføre 25.000 liter ulovlig sprøjtegift fra Litauen.
Det drejer sig om to typer af sprøjtemidlet Roundup, hvoraf det ene ikke er tilladt at bruge i Danmark. Den forbudte forsendelse blev opdaget i tolden, hvorefter Skat kontaktede Miljøstyrelsens kemikalieinspektion, der omgående nedlagde forbud mod, at pesticiderne nåede frem.
Myndighederne er overbeviste om, at landmanden ville sælge stofferne videre, siger kontorchef Lea Frimann Hansen fra Miljøstyrelsen.
– Derfor har vi indregnet den fortjeneste, han ville få på at videresælge det. Så store landbrugsarealer kan man simpelt hen ikke have, siger Lea Frimann Hansen.
Sagen er en af mange om ulovlig import af sprøjtemidler, som de senere år er blevet opdaget af Skat og sendt videre til Miljøstyrelsen. Sidste år afsluttede styrelsen 67 straffesager mod landmænd, og det er en tidobling i forhold til tidligere år.
Landmanden skal nu returnere sprøjtegiften til Litauen og kan se frem til en stor bøde.
5. august 2008
© Steen Ulnits
* Algeplagen i Danmark bliver meget værre
Mere regnvand, mere kvælstof fra landbruget og højere temperaturer giver blågrønne alger mulighed for at gro også i de danske farvande. Det er umuligt at opfylde ambitionen om en ren Østersø i løbet af 14 år, fastslår professor.
Snart vil algerne blomstre op ved kysterne, og der er ikke megen trøst at hente i fremtiden. Danske strandgæster vil nemlig oftere og oftere blive mødt med den blågrønne, giftige og ildelugtende grød af alger.
Desuden vil forekomsten af alger brede sig fra Østersøstrandene til flere kyster på Sjælland og Fyn samt store dele af Østjylland, fastslår både danske og udenlandske eksperter.
Årsagen er, at der udledes stadig større mængder kvælstof og fosfor til Østersøen fra landbruget i Østeuropa, og at klimaforandringerne fører til mere regn og varmere vejr, som får algerne til at trives og blomstre op.
I dag har vi kun alger i de danske farvande, når de blæser hertil fra Gotland i Sverige, men det vil ændre sig.
»Fremtidsudsigterne er, at blandt andet Lolland-Falster og bælterne direkte bliver vækstområder for algerne, da vandet bliver mere ferskt. Det vil medføre hyppigere og mere massive forekomster af blågrønalger,« siger Bo Riemann, forskningschef ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og dansk direktør for Baltic Nest Institute.
Foruden at være ulækre at se på kan de blågrønne alger give hudirritation og udslæt samt forårsage forgiftning, hvis man sluger dem.
Professor i marinbiologi Fredrik Wulff, Stockholms Universitet, samt Verdensnaturfonden (WWF) er enige om, at udledningen af kvælstof og fosfor vil stige, da højere fødevarepriser vil give et incitament til at udvide og intensivere landbrugsproduktionen i østlandene.
»Vi kan ende med et hav, som i praksis ikke fungerer,« siger Lennart Gladh, der er WWF’s projektkoordinator for Østersøen.
Dansk landbrugs udledning af næringsstoffer til Østersøen er faktisk faldende, men det batter ikke meget:
»Man er nødt til at se Østersøen samlet. Selv om Danmark når miljømålene og reducerer belastningen med næringsstoffer, risikerer vi alligevel at se flere blågrønalger i de danske farvande, når andre fortsætter eller øger udledningen,« siger Bo Riemann.
Østersølandene vedtog i november 2007 en handlingsplan med det mål at få en »god miljømæssig tilstand« i 2021, som det hedder i rapporten.
Man er i gang med tiltag, der begrænser miljøbelastningen. Alligevel er ambitionen umulig at opfylde, mener Fredrik Wulff, der også er svensk direktør for Baltic Nest Institute. Den naturlige udskiftning af vandet i Østersøen tager nemlig 30 år.
»Som videnskabsmand kan jeg sige, at det er umuligt at opfylde handlingsplanens mål til 2021. Der vil gå 30-50 år, før vi ser en reel ændring af den nuværende situation.«
5. august 2008
© Steen Ulnits
* Stor svinefarm i økonomisk uføre
Eskelund A/S på Vestfyn er som resten af landets svineproducenter ramt af høje omkostninger og lave indtægter.
Svinefarmen, der er en af Danmarks største, fik således i 2007 et underskud på 5,6 millioner kroner før skat. Efter skat blev resultatet et minus på 3,6 millioner kroner. Underskuddet skyldes især stigende omkostninger til blandt andet løn, som er steget med to mio. kr. i forhold til året før, oplyser Fyens Stiftstidende.
Desuden er afskrivningerne øget med op mod 50 procent, så resultatet før finansielle poster blev et underskud på 4,9 millioner kroner mod et plus på 5,4 millioner kroner året før. Resultatet betegnes i årsregnskabet som utilfredsstillende.
Når man ser og hører sådanne regnskabstal, så kan det mere end nogensinde undre, at man fra myndighedernes side stadig prioriterer svineproduktionen så højt, at den får lov at forurene aldeles uhæmmet. Kommunernes Landsforening (KL) har for længst dokumenteret, at det danske landbrug i det store billede ikke er nogen gevinst for det danske land – men en økonomisk byrde. Nu dokumenterer svineavlerne så selv, at det heller ikke løber rundt for dem.
– Hvorfor nedlægger vi dem så ikke, så det danske vandmiljø måske engang ad åre kan leve op til EU’s vandrammedirektiv?
5. august 2008
© Steen Ulnits
* Dansk miljøindsats nr. 26 i Europa
Danmark ligger håbløst langt nede på listen over lande, hvad angår miljøfremmende tiltag. Det viser en international sammenligning fortaget af Yale og Columbia University – det såkaldte “EPI-Indeks”.
Et af de områder, der for alvor trækker Danmark ned på ranglisten, er det danske miljø. Naturen og dyrelivet har det ikke godt herhjemme. På området “biodiversitet”, der dækker over mangfoldigheden af dyrearter, scorer Danmark 14 på en skala fra 1 til 100. Det siger ikke så meget i sig selv, men til sammenligning scorer Sverige 58, mens gennemsnittet i Europa er 35. For de lande i verden med et indkomstniveau som det danske er biodiversitets-tallet i gennemsnit 54.
Det skriver dagbladet Information.
Danmarks dårlige placering overrasker ikke en af Danmarks førende miljøeksperter, biologiprofessor på Københavns Universitet, Carsten Rahbek. Han siger ligeud, at den danske miljøindsats er “røven af fjerde division,” fordi de danske politikere de sidste mange år overhovedet intet har gjort for miljøet.
“Alt er gået i stå. Det ser man konsekvenserne af nu, hvor 20 procent af alle dyrearter i Danmark er truet,” siger Carsten Rahbek til Information.
Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, er dog ikke så bekymret over Danmarks bundplacering på listen fra Yale og Columbia Universitet. Tal for miljøindsats er svære at sammenligne lande imellem, mener ordføreren ikke overraskende. Han repræsenterer jo det højt besungne danske landbrug, som er skyld i størsteparten af miseren.
“Den slags indikatorer er svære at sammenligne over landegrænser. Man kan ikke lave alt ud fra indikatorer, for de kan have en stor fejlmargen. I stedet må man se på, hvordan det ser ud i det virkelige liv, og her har vi på en lang række områder lavet direktiver til fordel for dansk natur og miljø,” siger Eyvind Vesselbo til Information.
Eyvind Vesselbo indrømmer dog, at indsatsen på miljøområdet “kan speedes op”…
- EPI-indekset
- 1 . Schweiz
2 . Norge
3 . Sverige
4 . Finland
5 . Costa Rica
6 . Østrig
7 . New Zealand
8 . Letland
9 . Colombia
10 . Frankrig
11 . Island
12 . Canada
13 . Tyskland
14 . Storbritannien
15 . Slovenien
16 . Litauen
17 . Slovakiet
18 . Portugal
19 . Estland
20 . Kroatien
21 . Ecuador
23 . Ungarn
24 . Italien
25 . Albanien
26 . Danmark
27 . Malaysia
28 . Rusland
29 . Chile
30 . Spanien
EPI-Indekset er bygget op omkring 25 indikatorer for miljø og klima i de 149 lande, der er med i undersøgelsen. Indekset er baseret på data fra FN, Verdensbanken og en række tænketanke. EPI bliver udarbejdet i samarbejde mellem de to amerikanske universiteter Yale og Columbia University. Læs mere på www.epi.yale.edu
5. august 2008
© Steen Ulnits
* Aralsøen genopstår som Fugl Fønix
Aralsøen var engang verdens fjerdestørste ferskvandssø på 64.000 km2. Men på få år tørrede søen ind, og alle fisk og alt ferskvandsliv forsvandt fra den.Men efter mere end ti års kamp kan den nye og til dels genoplivede Aral-sø nu tages i øjesyn.
“Det er ubegribeligt, at vi skulle opleve denne dag. Jeg var kun en lille dreng, da søen forsvandt, og det blev en del af vores identitet, at vi havde mistet den. Nu er vandet snart tilbage ved min landsby Karateren, og vi fisker igen på Aralsøen,” siger formanden for den kasakhiske miljø- og fiskeriforening Aral Tenizi, fiskeren Batyrkhan Prikeev.
Den danske Landsforening Levende Hav grundlagde i 1996, med støtte fra DANIDA, et projekt, der skulle sørge for et rigt fiskeliv til søen, og de seneste fem år har de kasakhstanske myndigheder med støtte fra Verdensbanken arbejdet på at genoprette den nordlige del af Aralsøen ved at udbedre kanalsystemer og reservoirer og dermed stabilisere vandtilførslen til søen.
Samlet set har det gjort det muligt at genskabe en stor del af søens fiskebestand. Fra at være helt udslettet har fiskeriet på søen i dag nået en årlig fangstmængde på 2-3.000 tons. Således har indførte danske skrubber bidraget til fiskeriet, da de er meget tolerante over for skiftende saltholdigheder.
Det fejres torsdag af blandt andre den kasakhstanske premierminister Karim Masimov og præsidenten for Verdensbanken, Bob Zoellick.Den danske projektleder Kurt Bertelsen Christensen siger i den forbindelse:
“Dengang var der ingen, der troede på muligheden for den udvikling, vi har været en del af de sidste tretten år. Men det gjorde vi, og det gjorde vores partner Aral Tenizi. Vi kan nu trække os tilbage med god samvittighed. Vi mener, at udviklingen er i gode hænder, og selvom der stadig et stykke vej at gå, før fiskerne helt kan klare sig selv, er det tydeligt at alle niveauer i dag er meget stærkere.”
13. juli 2008
© Steen Ulnits
* Grønlandsk hvalfangst: “Symbolpolitik uden reelt indhold”
Hvalerne var på forhandlingsbordet, da Den Internationale Hvalkomite (IWC) for nylig mødtes i Chile. Her stemte Danmark for fjerde år i træk for ophævelse af forbuddet mod kommerciel hvalfangst.
– Grønland argumenterer i IWC for, at det handler om at sikre kødforsyningen. Det er jo slet ikke tilfældet. Der er rigeligt kød, siger biolog Thor Hjarsen fra EcoAdvise & Communication til ekstrabladet.dk. Han forklarer, at Grønland ikke har brug for mere hvalkød, da der allerede i dag kasseres store mængder kød fra fangsten. Senest er kødet fra 2.500 sæler smidt ud i Sydgrønland.
– Grønlands kamp for hvalfangst er efterhånden symbolpolitik uden reelt indhold, siger biolog Thor Hjarsen.
Regeringen har dog i år, hårdt presset af oppositionen, stemt for et forslag om oprettelse et hvalreservat ved Antarktis.
13. juli 2008
© Steen Ulnits
* Nordpolen smelter med rekordfart
Hvert år, når temperaturen når over frysepunktet, begynder isen omkring Nordpolen at smelte.Men allerede nu er smeltningen nået lige så langt som samme dato sidste år – et år, hvor afsmeltningen af isen var så enorm, at den rystede klimaforskere over hele verden. Det skriver Politiken Søndag.
Nu forudsiger internationale forskerhold, at afsmeltningen bliver endnu værre i år, og den forudsigelse bekræftes af en analyse, som DMI er ved at lægge sidste hånd på.
»Det ser ikke godt ud. Både vores analyse og flere andre tipper på, at isen kommer til at ligge under sidste års niveau«, siger seniorforsker Rasmus Tonboe, DMI, til Politiken.
Det betyder, at sommerisen kan forsvinde fuldstændig inden for fem til tyve år – det er 50 år tidligere, end de fleste klimamodeller tidligere har forudset.
»Det betyder, at den globale opvarmning bliver accelereret. Når isen forsvinder, så reflekteres sollyset i mindre grad, og havet absorberer varmen i ganske store mængder – så store, at det kan påvirke den globale temperatur«, siger Tonboe til Politiken.
Et nyt studium af førende tundraeksperter fandt i juni, at tabet af havis vil accelerere opvarmningen af den frosne jord – permafrosten – på steder som Grønland 3,5 gange hurtigere end opvarmningen i resten af verden.
Med andre ord vil det nylige tab af havis 3-doble opvarmningen af den permafrosne jord. Det vil udløse store mængder af CO2, der er bundet i jorden, og ikke mindst metangas, der er tyve gange kraftigere end CO2.
Udløses der store mængder af CO2 og metangas fra den permafrosne jord, frygter klimaforskere, at den globale opvarmning løber ud af kontrol.
13. juli 2008
© Steen Ulnits
* – Øg din kvælstofkvote med randzoner!
Plantedirektoratet har nu sendt bekendtgørelse og vejledning til bl.a. den nye randzoneordning i høring. Ordningen betyder, at landmænd kan få øget deres kvælstofkvote med op til 10 pct., hvis de udlægger randzoner efter bestemte retningslinier og samtidig øger arealerne med efterafgrøder.
Landmænd, der vil være med i den nye ordning, skal tilmelde sig ordningen i forbindelse med enkeltbetalingsordningen senest 21. april 2009. Men allerede i år, senest 20. oktober 2008, skal de konkrete randzoner være udlagt og etableret. Derfor har landmænd og deres rådgivere længe ventet utålmodigt på at få regelsættet om randzoneordningen på plads.
“Man må sige, det er et problem, det ikke er kommet i endelig udgave endnu. Det er jo ret kompliceret, så man må forudse, at de landmænd, der er interesserede i randzoneordningen, søger konsulenthjælp til det. Men nu kommer vi snart ind i ferietiden, og når landmændene først er kommet ind i høstperioden, er det svært for dem at tage stilling til så store omlægninger, som der reelt er tale om,” siger chefkonsulent Leif Knudsen, Dansk LandbrugsRådgivning, Landscentret.
“Randzoner er jo én ting, men hvis man skal benytte sig af ordningen med mere kvælstof, og det er jo dét, der er interessant, så skal man udvide sit areal med efterafgrøder meget betydeligt. Men hvis man påvirker sædskiftet, kan det få store økonomiske konsekvenser, så man skal vide, hvad man gør,” siger Leif Knudsen.
Udkastet til bekendtgørelse og vejledning er i høring frem til 3. juli, og den endelige udgave skal efter planen træde i kraft 1. august 2008.
Randzoneordningen er en del af den “indsatsplan” om brak, som regeringen fremlagde i februar med det formål at holde miljøet skadesløs for den midlertidige ophævelse af EUs braklægningskrav i 2008.
Brakplanen lægger op til, at det generelle krav til efterafgrøder forhøjes med fire pct., og at der desuden etableres en ordning, som skal motivere landmænd til at etablere randzoner.Guleroden i denne ordning er, at landmænd kan få forhøjet deres kvælstofkvote med mellem 2 og 10 pct., hvis de opfylder kravene til randzoner og samtidig udlægger ekstra 4-20 pct. efterafgrøder.
Den nye randzoneordning er ét-årig ligesom den midlertidige suspension af kravet om braklægning. Hvad der senere skal ske, hvis brakkravet falder permanent væk, er ikke besluttet. Vi kan kun krydse fingre for, at braklægningen genindføres – af hensyn til miljøet.
13. juli 2008
© Steen Ulnits
* Biogas kan styrke dansk økologi
Der er plads til mere økologi i Danmark, især hvis der satses på at opbygge et omfattende netværk af biogasanlæg. Det slår forskere ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) og Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, fast i en ny rapport.
“Der er stort potentiale for vækst i den økologiske produktion, især hvis væksten baseres på en knopskydning på den eksisterende landbrugsproduktion,” fastslår forskningsleder Tommy Dalgaard, DJF.
Forskerne vurderer i rapporten, at den økologiske mælkeproduktion kan øges mere end fire gange. Produktionen af økologiske grise, fjerkræ og planter kan også udvides, og især produktionen af grøntsager har potentiale til at blive mangedoblet.
Det kræver dog, at alle dele af produktionen harmonerer. Ikke alene skal der være jordarealer nok til husdyrenes gødning, der skal også være tilstrækkeligt med økologisk foder. Væksten i den økologiske planteproduktion er på sin side afhængig af, at der udvikles metoder til at fordele den økologiske husdyrgødning på tværs af landsdelene eller til bedre at recirkulere næringsstofferne i landbruget. Her er det, biogassen kan støtte udbredelsen af økologi.
Et nationalt biogasnetværk vil både kunne levere dyrkningsmæssigt råderum til økologien og næringsstoffer til en nyomlagt økologisk planteproduktion, fastslår forskerne.
13. juli 2008
© Steen Ulnits
* Det Dødeste Hav…
Kun det Døde Hav er mere dødt end Østersøen, men her er det naturligt på grund af saltindholdet. I Østersøen skyldes det derimod forurening. Det er den nedslående konklusion fra det amerikanske World Resource Institut.
– Det er det mest forurenede og døde hav i verden. det er pinligt for vores region. Vi er rige og veluddannede – og vi har stadig ikke løst problemet, siger Lennart Gladh, der er Verdensnaturfondens projektkoordinator for Østersøen.
Et havbundsområde på størrelse med Danmark ligger dødt uden ilt i Østersøen – og det skyldes især fosfor og nitrater fra landbruget. Det er især de otte andre Østersølandes skyld – mener i hvert fald og ikke overraskende Ole Harrild fra Bornholmsk Landbrug.
Steen Gade (MF), der tidligere har været direktør for Miljøstyrelsen og som derfor er inde i stoffet og de reelle tal, udtaler omvendt til pressen, at hvis alle landbrug i østersølandene hver især forurenede lige så meget som et typisk dansk, så ville Østersøen for længst have været fuldstændig dødt.
Lennart Gladh fra Verdensnaturfonden kræver nu, at både EU og østersølandenes statsministre gør noget ved sagen.
– Jeg frygter, at Østersøen kollapser totalt – hvis vi ikke gør noget. Vi kræver at statslederne i landene omkring østersøen træder til – miljøministrene kan ikke løse problemet. det er alt for stort, siger han.
13. juli 2008
© Steen Ulnits
* Danmarks pt. største naturgenopretningsprojekt
Med et spadestik startede miljøminister Troels Lund Poulsen (V) for leden Danmarks i øjeblikket største naturgenopretningsprojekt – Snæbelprojektet – ved Vadehavet. Spadestikket skal i første omgang blive til et nyt dige ved Vidåen, der på en strækning skal omdannes til et vådområde i Tøndermarsken syd for Tønder. Området, der bliver på 90 hektar, er i dag tørlagt pga. dræning, men tidligere lå der en sø, der hed Nørresø.
Vådområdet vil give langt bedre livsbetingelser for den særlige laksefisk, snæbel. Fisken var en gang vidt udbredt i hele Vadehavet – fra Holland i syd til Danmark i nord. I dag findes fisken kun i den danske del af Vadehavet.
Snæbelprojektet, der udføres i fire sydvestjyske åer, støttes af EU’s LIFE-fond med i alt 60 mio. kr., fordi fisken er på EU’s liste over særligt truede og beskyttelseskrævende arter. Projektet forventes samlet set at koste 100 – 120 mio. kroner.
“I lighed med de andre EU-lande arbejder Danmark for at bremse antallet af arter, der forsvinder fra naturen. For en række arter gælder specielt strenge beskyttelsesordninger, som forpligtiger os til, at sikre deres overlevelse. En af de arter er netop snæblen. Derfor har vi et særligt ansvar. Både i forhold til at redde snæblen – men også i forhold til vores efterkommere, der gerne skal have en bedre natur, end den vi har i dag”, siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V).
Snæbelprojektet vil øge biodiversiteten og komme en lang række andre arter til undsætning. Det gælder f.eks. odderen og fisk som ål, laks og lampretter. Også padder, krybdyr og fugle som rørdrum og rørhøg vil få det bedre.
Projektet ved Nørresø har på forhånd fået støtte fra Tønder Kommune, som har købt 10 hektar jord, der bliver en del af det nye vådområde. Langt de fleste af lodsejerne i området har taget positivt imod – og af hensyn til fugle og landskabelige forhold har energiselskabet SYD ENERGI fjernet de elledninger, der gik hen over området.
“Det nye vådområde bliver også en stor gevinst for borgerne i Tønder og omegn, der får endnu bedre rekreative muligheder. Området bliver et paradis for fugle – lige uden for byens dørtrin. Fra de nye diger vil man måske kunne komme til at stå og opleve naturfænomenet Sort Sol”, siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V).
7. juli 2008
© Steen Ulnits
* S: Frygt for medicinrester på marker
En socialdemokrat i Syddjurs Kommune finder det problematisk, at landmænd hvert år spreder 7.000 ton slam på markerne i kommunen.
“Jeg er lidt bekymret for de medicinrester, der kan være i spildevandsslam. Det kunne jo eventuelt sive ned i vandet” siger han til P4 Østjyllland og henviser til, at Danmarks Miljøundersøgelser har fundet rester af medicin fra hovedpinepiller og desinfektionsmidler i slammet – dog under grænseværdierne.
Hvert år bliver 30.000 tons slam fra århusianerne spredt på marker over hele Østjylland – Syddjurs Kommune får alene næsten 7.000 tons. Og derfor foreslår Ole Bollesen nu, at kommunen aftaler med landmændene, at de lader være med at sprede slammet på marker tæt på drikkevandsboringer.
7. juli 2008
© Steen Ulnits
* Mors får ny sø på 80 hektar
Mors bliver i løbet af 2010 beriget med en ny sø på omkring 80 hektar. Det drejer sig om Tissingvig, en tidligere fjordarm i Limfjorden, der blev inddæmmet og afvandet i slutningen af 1800-tallet. Miljøministeriet har købt den inddæmmede Tissingvig for 15 mio. kr. – finansieret af den såkaldte “miljømilliard.”
Søprojektet vil spare Limfjorden for omkring 20 ton næringsstoffer pr. år, skriver DR Nordjylland. Da der er tale om én ejendom, som nu er købt op, vil projektet kun have mindre betydning for andre lodsejere, og derfor forventes en hurtig naturgenopretning i området.
Mors er i forvejen et af de steder i Danmark, som er hårdest belastet rent miljømæssigt – på grund af et kolossalt svineopdræt. Måtte den nye sø blive et første skridt på vejen mod en mere grøn og bæredygtig ø – med en forhåbentlig ikke grøn sø…omkring!
7. juli 2008
© Steen Ulnits
* Enhedslisten: Staten bør købe Fiil-Sø Gods
Enhedslisten foreslog fornylig, at staten skal opkøbe Fiil-Sø Gods. Det var et forslag, som partiet mener, at miljøminister Troels Poulsen i en debat i Folketinget tog til sig med den modifikation, at staten i så fald ikke skulle være eneste opkøber.Da godset nu er sat til salg – for beskedne 325 millioner kroner – ønsker Enhedslisten at holde miljøministeren fast på dennes udtalelser.
“Det er glædeligt, at der nu er konkret mulighed for at købe Fiil-Sø Gods. Enhedslistens forslag om, at staten køber søen, er blevet positivt modtaget af regeringen, forstået på den måde, at miljøminister Troels Lund Poulsen har udtalt, at han gerne vil indgå partnerskab om at købe søen. Det er en perfekt chance for at sikre, at søen genoprettes på forsvarlig vis, at staten har en aktie i søen,” siger Per Clausen.
Enhedslisten lægge politisk pres på regeringen for at sikre, at miljøministeren husker på sine ord om partnerskab, når en medkøber melder sig.
“Jeg glæder mig til langt om længe at se Fiil-Sø blive genoprettet til gavn og glæde for både dyr og mennesker i området,” tilføjer Per Clausen.
7. juli 2008
© Steen Ulnits
* Frygter for landbruget i nationalpark
Forskellige natursyn tørner sammen, når den kommende nationalpark i Nordsjælland skal besluttes.Det afslører den ‘afdækningsøvelse” – forslag til, hvordan enge og marker skal plejes – som Hillerød Kommune har foretaget hos Dorthe og Preben Birch i St. Lyngby ved Frederiksværk.
– Er et pilekrat en naturperle, fordi det giver skjul og føde for rådyr? – Eller er det uønsket, fordi en anden naturtype, rigkær, giver voksesteder til flere, forskellige, sjældne planter og dyr? Det er et af dilemmaerne, som har vist, hvordan biologer og landmand har hvert sit syn på naturindholdet.
“Vi mener selv, at vi har gjort meget for naturen på gården. Så jeg blev meget overrasket over at se forslaget. Vi ønsker at bevare vores jagtmuligheder. De rekreative muligheder har også betydning for ejendomsværdien,” siger Preben Birch.
Sektionsleder i Hillerød Kommunes naturafdeling Mads Linberg Christiansen understreger, at eventuelle driftsændringer på bedrifter i nationalparkområdet kun kan ske på baggrund af frivillige aftaler med lodsejerne, og at der ikke i parkplanerne er andre restriktioner, som rækker ud over allerede eksisterende i for eksempel Natura 2000 og Naturbeskyttelsesloven.
I Hillerød Kommunes planer for den kommende nationalpark fremhæves det desuden, at parken vil give hele regionen et stærkt brand. Lodsejerne får mulighed for at markedsføre produkter, og gennem gårdsalg og friluftstilbud får de mulighed for andre indtægtskilder, mener man.
Alligevel savner Dorthe Birch, at myndighederne tager mere hensyn til den enkelte erhvervsvirksomhed og viser interesse for de konkrete forhold på stedet, når man fremlægger planer.
“Det er vores virksomhed, som skal kaste noget økonomi af sig med de kræfter og evner, vi nu en gang kan lægge i det,” siger Dorthe Birch.
Formand i Nordsjællands Landboforening, Herdis Dam, er heller ikke overbevist om, at der er fordele for landbruget ved at indgå i nationalparkplanerne:
“Vi fortsætter gerne dialogen om indhold og afgrænsning af parken. Men vi har stadig ikke fået garantier og sikkerhed for vores ejendoms- og råderet i nationalparken,” fastslår Herdis Dam.
7. juli 2008
© Steen Ulnits
* Snart slut med slimet sex…
USA er et forunderligt land, som styres af advokater og Judge Law som i de gamle dages Vilde Vesten. Svenske Expressen har gravet i de amerikanske regler for den menneskelige forplantning på det websitet lectlaw,com. For os nordboere er det munter læsning – for amerikanerne ramme alvor, der kan medføre både store bødestraffe og lange fængselsophold. Hør blot:
- I Romboch, Virginia, er det forbudt at have sex med lyset tændt.
- I Newcastle, Wyoming, må par ikke forlyste sig med hinanden på frysere i butikker.
- I Merryville, Missouri, er det forbudt kvinder at gå med korset. I lovteksten står der, at “privilegiet at beundre unge kvinders naturlige kroppe skal ikke berøves nogen varmblodig amerikansk mand”.
- I Alexandria, Minnesota, må en mand ikke have sex med sin kone, hvis hans ånde lugter af løg, hvidlød eller sardiner. Og hvis hans kone kræver, at han børster tænder inden det sexuelle samkvem, skal han gøre det.
- I Hasting, Nebraska, er det forbudt at sove nøgen i byens hoteller. Og hvis et par af hotellets gæster får lyst til intime udfoldelser, skal de beholde pyjamas’en på.
- I Tremonton, Utah, er det forbudt for kvinder at have sex med hinanden i ambulancer. Med eller uden udrykning.
- I Ames, Iowa, er det ikke lovligt for en mand at tage flere end tre øl med i seng sammen med hustruen efter samleje.
- I Oblong, Illinois, at det forbudt gifte par at elske, mens de er på jagt eller fiskeri på deres bryllupsdag.
- I Minnesota må mænd ikke have sex med levende fisk. Der forlyder intet om, hvad kvinder må…
Well, well, well. Og så taler vi om Forbuds-Sverige… Vi skal vist være glade for, at vi lever her i det mere frigjorte og mindre bornerte Norden, hvor vi ikke snakker så meget om, hvad man gør og ikke gør – men bare gør det!
7. juli 2008
© Steen Ulnits
* Nyt vådområde i Tøndermarsken indviet
Et 90 hektar stort vådområde i Tøndermarsken, som skal sikre laksefisken snæblen bedre livsbetingelser, rykkede for nylig et skridt nærmere. Det skete, da miljøminister Troels Lund Poulsen satte spaden i jorden ved Vidåen. Her skal et nyt dige afgrænse det nye vådområde.
Vådområdets målsætning er at give bedre livsbetingelser for den særlige laksefisk, snæblen. Fisken var engang vidt udbredt i hele Vadehavet – fra Holland i syd til Danmark i nord. I dag findes fisken kun i den danske del af Vadehavet.
“Det nye vådområde bliver også en stor gevinst for borgerne i Tønder og omegn. Området bliver et paradis for fugle lige uden for byens dørtrin. Fra de nye diger vil man måske kunne komme til at stå og opleve naturfænomenet Sort Sol,” siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V).
Snæbelprojektet udføres i fire sydvestjyske åer og støttes af EUs LIFE-fond med i alt 60 mio. kr., idet fisken er på EU’s liste over særligt truede og beskyttelseskrævende arter. Projektet ventes samlet at koste 100 til 120 mio. kroner.
1. juli 2008
© Steen Ulnits
* Rigmand vil redde Østersøen
Da svenske Björn Carlson havde solgt sit investeringsfirma, stod han med en halv milliard kroner mere, end han selv skulle bruge. Han kunne have købt et fodboldhold, bygget en opera eller hjulpet de sultne i Afrika. Men han valgte at give Østersøen en økonomisk saltvandsindsprøjtning uden sidestykke i moderne miljøhistorie. Det skriver Berlingske Tidende.
For den svenske investeringsrådgiver er den private check til forureningsbekæmpelse en investering i livskvalitet. Han har hele sit liv holdt af naturen, dyrene og omgivelserne, og han håber, at kommende generationer også får muligheden for at sætte pris på naturgrundlaget.
Björn Carlson har med egne ord levet af at sætte ting i værk. Nu bruger han sit otium på at iværksætte en historisk redningsaktion for det nødlidende baltiske hav:
– Lad Bill Gates hjælpe de malariaramte i Afrika, det gør han godt. Jeg vil gerne bruge pengene på noget, der angår mig, noget jeg bryder mig om, og noget jeg selv kan påvirke, siger Björn Carlson.
Han har derfor stiftet fonden “Baltic Sea 2020” i den hensigt at rette op på årtiers nedbrydning af Østersøen. Overbelastning med næringsstoffer fra spildevand og landbrug sammen med overfiskning af torsk har bragt havet i en ubalance, som Björn Carlson vil have rettet op på. Det skal ske dels gennem holdningspåvirkning af politikerne i østersølandene og i sidste ende EU, dels gennem videnskabeligt baserede aktioner, der kan sikre et bæredygtigt torskefiskeri og en reduktion i belastningen med næringsstofferne.
– Vi startede fonden med at have et akademisk videnskabeligt råd, som havde forskellige forslag til forskningsprogrammer. Når jeg så spurgte, hvorfor vi skulle vide noget bestemt, fik jeg ofte det svar, at det skulle vi, fordi det var godt at vide. Men det er altså ikke nok for mig, at noget er godt at vide. Der skal ske noget, som er positivt for Østersøen, siger Björn Carlson.
Han betjener sig nu i stedet af et netværk af eksterne rådgivere og samarbejdspartnere. Og som eksempel på et handlingsorienteret projekt nævner han planen om at forsøge sig med det, forskerne kalder biomanipulation.
Det indebærer udsætning af rovfisk, der spiser de fisk, som ellers holder bestanden af dyreplankton nede. Ideen er, at det giver flere dyreplankton til at æde sig ind på overforekomsten af planteplankton – algerne.
Men biomanipulation er nytteløst uden samtidig at skære ned på den mad, algerne lever af, nemlig næringsstofferne fra landbrug og spildevand. Og her har Björn Carlson konkret stillet fondsmidler til rådighed for bedre rensning af spildevandet i Polen. Såvel afkastet som selve kapitalen skal være brugt omkring 2020, men Björn Carlson gør sig ingen illusioner om, at han til den tid har bidraget til at skabe et hav i fuldkommen biologisk balance.
– En forsker har fortalt mig, at østersøforureningen er langt mere kompleks end global opvarmning. Så vi tager et skridt ad gangen. Det gør ikke noget, man går zig zag i skoven, bare man ved, hvor syd er, siger Björn Carlson.
1. juli 2008
© Steen Ulnits
* En halv milliard private kroner i Østersøen
– Hvad gør man, når man har tjent flere penge, end man behøver?
Spørgsmålet stillede den nu 72-årige svensker Björn Carlson sig selv i 2000, da han solgte sit investeringsselskab Luxonen for omkring 500 mio. kroner.
– Min kone syntes, jeg skulle bygge huse til hjemløse, siger han.
Men Björn Carlson nåede frem til, at han ville gøre noget, han selv kunne påvirke i stedet for at give alle pengene til Røde Kors.
Derfor kontaktede finansmanden en finsk professor og havbiolog og spurgte ham, hvad man kunne gøre for Østersøen med 500 mio. svenske kroner (ca. 400 mio. danske kr.). Og i 2005 oprettede han så fonden Clean Baltic Sea med det mål, at den halve mia. skal være brugt inden 2020.
ekstrabladet.dk fik et eksklusivt interview med den svenske rigmand, der til daglig bor i London. Formålet var at finde ud af, hvad der får en privatperson til at smide en halv mia. kroner i Østersøen.
– Jo, noget må man gøre, lyder det stilfærdige svar.
Han vil ikke huskes som Mr. Baltic Sea. Egentlig ville han bare gerne redde miljøet i Østersøen helt anonymt. Men det kan ikke lade sig gøre, siger han. Så nu står den stadig relativt ukendte velgører frem med sin sag, som han indrømmer, er et egoistisk projekt:
– Jeg har boet i Stockholms Skærgaard, siden jeg var en lille dreng og har sejlet meget. Derfor betyder Østersøen meget for mig, siger han.
Som dreng var han vild med biologi og geografi, siden blev han en aktiv sejler. Og i dag er det interessen for værdifulde, gamle landkort, der trækker. Og så torskebestanden, forstås.
– Der var altid torsk, da jeg var dreng. Men nu er der jo ingen tilbage, sukker han.
Men dét skal Björn Carlsons mange millioner blandt andet bruges til at rette op på. Den sympatiske svensker forsikrer dog, at der er lidt tilbage på kistebunden til arvingerne, tre børn og seks børnebørn, der alle bakker om projektet med at smide en halv mia. i Østersøen.
1. juli 2008
© Steen Ulnits
* 10 år med Storebæltsbroen
I dag, kun 10 år efter åbningen af vejforbindelsen over Storebælt, er det næsten ikke til at forstå, at det en gang tog en times tid at komme over farvandet mellem Sjælland og Fyn.
Men da byggeriet gik i gang i 1988, var der stadig stor modstand i befolkningen. Og ikke mindst folk med kendskab til naturen var bekymrede for, hvad sådan en kæmpe tværs over et vigtigt farvand for både fisk og fugle ville betyde.
Ville der være gennemstrømning nok af saltvand til Østersøen, eller ville torskeynglen få det endnu sværere? Og hvad med edderfuglene, som hentede deres føde på muslingebankerne i Storebælt?
Svend Bichel, der var præsident i Danmarks Naturfredningsforening fra 1984-96, netop mens diskussionen om broen var på sit højeste, havde store betænkeligheder ved, hvad den kunne gøre ved naturen og miljøet.
»I dag må vi nok indrømme, at det heldigvis ikke gik så galt. Men den gang kæmpede vi hårdt for, at forholdene burde have været undersøgt meget grundigere, inden man gik i gang. Man gjorde slet ikke nok for at undersøge, hvad konsekvenserne ville være for udskiftning af saltvand i Østersøen, muslinger, edderfugle og andre dyr og planter. Det mener jeg stadig,« siger Svend Bichel.
»Tiden har vist, at de negative biologiske konsekvenser blev væsentlig mindre, på nogle punkter måske endda lidt bedre. I og med, at man ikke kan trawle i området omkring de sten, der er lagt ud, har fisk og bunddyr bedre muligheder for at finde føde og gemme sig,« lyder det fra Svend Bichel i dag.
Selskabet bag broen, Sund & Bælt, konstaterer i sin seneste miljøredegørelse fra 2007, at det lokale plante- og dyreliv var påvirket i anlægsfasen, men allerede i 2000 var arterne rekoloniseret i området, og det billede er bekræftet ved observationer 10 år efter de store afgravninger.
»Den gang gik diskussionen mest på de biologiske konsekvenser. Men i dag kan man diskutere, om det er godt med den øgede trafik. Man kan spørge, om det så havde været bedre at beholde færgerne for at skåne trafikken mellem landsdelene? Nej, for de var bestemt ikke miljøvenlige,« udtaler Svend Bichel.
Mols-Liniens hurtigfærger har han heller ikke meget fidus til – han kalder dem klimafråds – men erkender samtidig, at han som bosat i Jylland selv har brugt både fly, hurtigfærger og Storebæltsbroen, når han skulle til og fra København. Det skete tit både i hans tid som præsident i Danmarks Naturfredningsforening og senere som chef for Danmarks Miljøundersøgelser på Kalø.
I dag vil de færreste undvære broen. 83 pct. havde således en positiv holdning til Storebæltsforbindelsen allerede et år efter åbningen.
1. juli 2008
© Steen Ulnits
* Færre miljøtilsyn og politianmeldelser i kommunerne
Miljøministeriets årsrapport om miljøtilsynet i kommunerne viser, at tilsynet for 2006 og 2007 ikke lever op til de målsætninger, der er aftalt med Kommunernes Landsforening.
“Jeg kan konstatere, at der er brugt færre ressourcer på miljøtilsyn i 2006 end tidligere, og de foreløbige tal for 2007 viser tilsvarende lavere ressourceforbrug. Jeg er fuldt ud klar over, at 2006 og 2007 har været turbulente år i kommunerne. Kommunalreformen har medført omfattende ændringer i arbejdsstrukturen for mange medarbejdere, og det har ikke kunnet undgå at spille ind på effektiviteten. Jeg vil dog samtidig slå fast, at vi nu skriver 2008, og at jeg derfor har en klar forventning om, at tendensen ikke vil fortsætte. Det er min opfattelse, at Kommunernes Landsforening er enig i den betragtning”, siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V).
Miljøministeren og KL har derfor netop sendt et brev til kommunerne, hvor de opfordres til at sætte fokus på tilsynsordningen i 2008. Desuden har Miljøstyrelsen en skrivelse på vej ud til kommunerne, som forklarer om reglerne for varslede og uvarslede tilsyn i virksomhederne. Ifølge Miljøministeriets evaluering tyder det nemlig på, at tilsynsmyndighederne ikke fuldt ud udnytter mulighederne for at tage på uvarslet besøg. Evalueringen er sendt til Folketinget, og den vurderer samlet set, at der ikke er behov for yderligere ændringer af miljølovgivningen.
“Overordnet vil jeg sige, at miljøtilsyn er et effektivt værktøj i kampen for et bedre miljø. De omfattende ændringer i forbindelse med kommunalreformen har kortvarigt fjernet fokus på området, men nu beder jeg kommunerne om igen at prioritere området”, siger miljøministeren.
Så må vi jo krydse fingre for, at den løftede pegefinger hjælper. Men det er nok tvivlsomt, førend der sættes ind med sanktioner. I værste fald må vi forlade os på EU, hvis en dansk landbrugsregering ikke selv kan finde ud af det.
Dagbladet Politiken har kigget på tallene og når frem til, at der i 2007 kun blev politianmeldt halvt så mange virksomheder som i 2006. For landbruget er der stort frit slav for øget svineri uden kontrol og sanktioner, Ifølge Politiken styrtdykkede antallet af politianmeldelser mod landmænd nemlig til blot en femtedel efter kommunesammenlægningerne og amternes nedlæggelse.
Socialdemokratiets miljøordfører Torben Hansen kalder det for “fuldstændig skandaløst, at virksomheder og landbrug ikke bliver anmeldt for brud på miljølovgivningen i det omfang, de skal”. Han tilføjer, at hans parti gerne ser på en skærpelse af straffene for miljøovertrædelser.
Det er gået præcis så galt, som alle med blot et minimum af indsigt forudså før kommunalreformen. Vil man anlægge et negativt syn på sagen, så var det præcis det, der var regeringens skjulte dagsorden med kommunesammenlægningerne: At mindske kontrollen med Venstres kernevælgere i landbruget.
Venstre er vel landets liberale parti. Se blot nedenstående notits…
1. juli 2008
© Steen Ulnits
* Landmænd ved Mariager Fjord udvidede ulovligt
Fire landmænd ved Mariager Fjord har set stort på love og regler og risikerer nu politianmeldelse, fordi de har bygget eller udvidet deres bedrift uden tilladelse. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.
De fire sager blev behandlet på en lukket del af det seneste møde i Mariagerfjord Kommunes tekniske udvalg.
“Det kan ikke passe, at en landmand søger om og får tilladelse til at bygge en maskinhal. Når så kommunen kommer på kontrolbesøg, er hallen fyldt med kvæg,” siger udvalgsformand Preben Christensen til Nordjyske.
Han mener, at landmændene med det ulovlige byggeri har haft til hensigt at omgå den lange ventetid på at få tilladelse til at udvide. Teknik- og miljøudvalget har ifølge Nordjyske givet forvaltningen grønt lys til en skrap kurs over for synderne. De vil blive mødt med påbud, og nogen skal vælte ulovligt opførte bygninger.
“Næste skridt er politianmeldelse, og jeg tror, at mindst én af sagerne ender med, at vi går til politiet. Så bliver det spændende at se, hvad politiet vil gøre for at håndhæve lovgivningen”, siger udvalgsformanden.
Gårdejer Søren Schnack (V) er medlem af teknisk udvalg og har ingen sympati med de pågældende branchefæller.
“Jeg kan ikke forsvare nogen, der fuldt bevidst omgår reglerne,” siger Søren Schnack.
1. juli 2008
© Steen Ulnits
