Forfatterarkiv: Steen

DR2: Bornholmsk Mekka for østersølaks

Bornholm er på mange måder en fantastisk lille ø. Dels ligger den langt fra den øvrige del af Danmark, og dels byder den på urgammel klippegrund – noget, vi jo ikke er forvænte med i resten af Danmark.

Men ikke nok med det. Rundt om klippeøen svømmer i tusindvis af fede østersølaks, som frådser i stimerne af sild og ikke mindst brisling. De vokser så hurtigt, at de på få år kan lægge adskillige kilo på i kropsvægt. Mange bliver større end de magiske 10 kg, og alle er de lynende blanke med skæl så løse, at de drysser af ved mindste berøring.

Det var disse sølvblanke torpedoer, som var målet for et program på DR TV. Vi fulgte med laksefiskeren Thomas Ibsen ud på de ferske vover og kæmpede hårdt for at få fisk i kassen. Vi havde været på testfiskeri et par uger tidligere og fået flotte blanklaks på op til 8 kg. Men da først kameraerne snurrede, ville laksene intet.

Det lykkedes dog til sidst at få sølvtøj i båden. Se selv efter!

Steen Ulnits

tray

DR2: Havørreder på Højskole

Det er for mange en aldeles grænseoverskridende ting at tage på højskole – noget, mange ikke i deres vildeste fantasi kunne finde på at gøre. Det er noget med morgensang og bønnemøder og hvad ved jeg – tror mange.

Jeg skal da heller ikke lægge skjul på, at jeg selv var noget skeptisk, da jeg i 1999 blev kontaktet af forstander Ole Kæmpe fra Samsø Højskole. Han ville lave kystfluekurser på højskolen, og jeg skulle være underviser. Vi skulle starte allerede det kommende forår!

Den tyggede jeg lidt på, førend jeg sagde ja tak. Og kurserne blev en succes fra første forsøg. Interessen var præcis lige så stor, som forstanderen havde spået. Nogle år senere havde rygtet spredt sig, så Danmarks Radio kom til øen for at lave en TV-udsendelse om det at tage på højskole for at lære at fluefiske.

Ovenstående klip stammer fra denne TV-udsendelse, som er blevet sendt og genudsendt mange gange siden da. Den giver en god idé om, hvad et sådant højskolekursus handler om.

Samsø-kurserne kørte i 10 år, inden højskolen i 2010 desværre måtte dreje nøglen om og erklære sig konkurs.

Steen Ulnits

tray

DR2: Skjernå-laksen

Den vestjyske Skjernå har altid ligget mig meget på sinde. Dels er jeg født ved bredden af den – i Ringkøbing – og dels stammer Danmarksrekorden for laks på 26,5 kg herfra – taget i 1954, kun to år før min fødsel.

Hedeselskabets regulering af Skjernå så sent som i 1960’erne har derfor altid været en torn i øjet på mig, og stor var glæden derfor, da et enigt Folketing i 1987 besluttede, at åen skulle lægges tilbage til sit oprindelige slyngede leje – af hensyn til vandmiljøet i Ringkøbing Fjord, som på den måde blev sparet for store mængder fosfor og kvælstof.

Restaureringen var færdig i 2003, og det var derfor helt naturligt at fokusere på den “nye” Skjernå til et af programmerne i en ny række TV-udsendelser om lystfiskeri. Vi valgte at følge laksens vej ind gennem slusen ved Hvide Sande og op gennem Ringkøbing Fjord til udmundingen af Skjernå.

Vi fiskede efterfølgende lidt i selve åen og besøgte Dansk Vildlaksecenter, som i dag står for opdrættet af den oprindelige Skjernå-laksestamme, man i mange år troede var uddød. Moderne DNA-undersøgelser viste heldigvis, at det var den ikke!

DR TV journalist Leif Hjortshøj lavede i tidernes morgen en række udsendelser om Hedeselskabet og dets ødelæggelse af Skjernå. De er nok værd at gense i dag, hvor vi har brugt 280 millioner skattekroner på at føre den af Hedeselskabet til ukendelighed regulerede å tilbage til det oprindelige slyngede forløb.

I dag kan Danmarks vandrigeste å nu atter tilbageholde mange af de næringssalte, der ellers løb direkte ud i den lavvandede Ringkøbing Fjord. Og i dag trives atlanterhavslaksen atter i den vestjyske å.

Steen Ulnits

tray

Gudenåen – fra udspring til udløb

13578-22

Danmarks længste vandløb

Det er et af naturens mange luner, at Danmarks to suverænt største vandløb udspringer blot få hundrede meter fra hinanden på den midtjyske højderyg:

Skjernå, som er landets vandrigeste, for at løbe mod vest og udmunde i Ringkøbing Fjord. Og Gudenåen, som er landets længste, for at løbe mod øst og tømme sit ferske vand ud i det salte Kattegat gennem den lange og smalle Randers Fjord.

Helt korrekt er dette nu ikke. Den jyske højderyg er generelt et vandskel mellem østvendte og vestvendte vandsystemer, men til trods for dette så løber Gudenåen faktisk sydpå i begyndelsen.

Den starter i kildeområdet ved Tinnet Krat og fortsætter siden sit løb gennem en smuk tunneldal til Tørring by. Herfra fortsætter den i en bred smeltevandsdal langs den gamle israndslinje til det midtjyske søhøjland – med kurs mod nord. Først efter Tange Sø løber Gudenåen for alvor østpå.

Alt efter hvordan man måler det, så er Gudenåen omkring 150 km lang og afvander et område på små 3.000 km2. Samtidig falder den hele 70 m på sin lange vej fra Tinnet Krat til Kattegat – et efter danske forhold stort fald.

Selve vandsystemet Gudenåen kan inddeles i fire afsnit med hver deres særpræg. Det er øvre Gudenå fra udspring til indløbet i Mossø; Søhøjlandet, der strækker sig til Tange Sø; nedre Gudenå til udløbet i Randers Fjord samt endelig selve fjorden ud til Kattegat.

13578-112

Øvre Gudenå

På sin vej mod havet gennemløber Gudenåen samtlige stadier i et vandløbs “liv” – fra kildevæld over bæk og å til flod. Gudenåen er i denne forbindelse det eneste vandløb i Danmark, som på sit nedre løb når en sådan mægtighed, at den med biologisk rette kan betegnes “flod”.

Fra Tørring gennem Uldum Kær og forbi Åle løber Gudenåen igennem åbne engarealer. Først ved sammenløbet med Mattrup Å støder den for alvor på høje skrænter, der markerer begyndelsen på et kuperet landskab. Her finder vi starten på noget af Danmarks smukkeste natur – og de første større opstemninger af åen. Det er Vestbirk søerne, som markerer indgangen til en større og anderledes Gudenå.

Gudenåen mellem de kunstige Vestbirk søer og den imponerende store Mossø byder på Danmarks nok mest oprindelige og derfor bevaringsværdige vandløbsfauna. På grusbunden under den friske strøm lever sjældne vandinsekter, som stiller høje krav til miljøet, og som i flere tilfælde kun findes her. I øvrigt i utroligt smukke omgivelser. Tidligere havde Gudenå-laksen vigtige gydepladser her, hvor de fysiske forhold er ideelle.

Også stallingen trives godt i øvre Gudenå – trods det faktum, at den slet ikke hører hjemme her, men blev indført fra Vestjylland under Anden Verdenskrig. I den næringsrige Gudenå voksede og vokser stallingerne langt hurtigere end i det sandede og næringsfattige Vestjylland.

13578-116

Søhøjlandet

Den næsten 10 km lange og 2 km brede Mossø er et kapitel for sig. Med sine mere end 1.600 hektar er den Jyllands suverænt største sø – dertil en af de dybeste. I søens østlige halvdel findes således vanddybder på mere end 20 m, hvilket er meget efter danske forhold.

De store dybder skyldes kæmpemæssige blokke af dødis efterladt af isen, da den trak sig tilbage ved sidste istids afslutning. På samme måde er Salten Langsø og Gudensø blevet til – som dødishuller i den gamle tunneldal, Gudenåen efterhånden har gravet.

De fleste af søerne i det midtjyske Søhøjland er såkaldte “langsøer” – søer, der nærmest er at betragte som større eller mindre udposninger af Gudenåen. Karakteristisk for sådanne søer er en stor gennemstrømning sammenlignet med almindelige søer – altså en hurtig udskiftning af vandet.

Dette forhold har stor betydning for ikke mindst laksefiskene, som kræver lave vandtemperaturer og et højt iltindhold for at trives. Betingelser, som i hvert fald tidligere har været opfyldt i de fleste af Søhøjlandets søer. Her har der givet levet langt flere søørreder, end der gør i dag. Og flere forskere tror endda, at netop de oprindelige, rene og kølige Silkeborg Søer har haft stor betydning som opvækstvand for ungfisk af Gudenå-laksen.

Gudenåen passerer nu igennem yderligere et antal søer på sin vej mod Silkeborg. Det er – i kronologisk rækkefølge – Birksø (med tilløb fra Knudsø og Ravn Sø), Jul Sø, Borre Sø (med tilløb fra Thorsø) og til sidst den store Silkeborg Langsø, der har tilløb fra den lille Ørnsø. Almind Sø, som ellers ligger lige om hjørnet, modtager ikke vand fra de øvrige søer. Derfor er vandkvaliteten her langt bedre end i det øvrige Søhøjland.

Tidligere – før etablering af opstemningerne ved Silkeborg – var der flere regulære åstrækninger mellem søerne i Søhøjlandet, end der er idag.

IMGP0290

Nedre Gudenå

På sin videre færd nedefter passerer Gudenåen først den lille Sminge Sø, før den bremses midlertidigt af den ligeledes opdæmmede Tange Sø.

Denne kraftværkssø, som Gudenaa Centralen oprettede i 1920’rne, er næsten 10 km lang og naturligvis oprettet på den strækning af Gudenåen, hvor det relative fald er størst. Således er faldet gennem Tange Sø næsten 10 meter, hvilket er eller i hvert fald var et godt grundlag for produktion af elektricitet.

Uheldigvis foretrækker laksene at grave deres gydegruber på netop strækninger med et stort fald og derfor en frisk strøm. Med anlæggelsen af Tange Sø blev Gudenå-laksen da også forment adgang til sine sidste gydepladser i Gudenå-systemet. De ligger nu på bunden af Tange Sø – under flere meter vand.

Det er en stor og mægtig Gudenå, som efter kort tids ophold – nogle få dage – igen forlader Tange Sø. Bred og langsom flyder åen ned gennem engene i Bjerringbro, gennem Ulstrup og videre til Langå Stationsby, hvor den møder Lilleåen. Efter Stevnstrup kommer endnu et af de store tilløb til, nemlig Nørreå, som afvander den smukke Hald Sø og Viborg søerne.

Herefter når Gudenåen langt om længe frem til Randers by. Nu som en rigtig flod – med siv og åkander ved bredden samt en bestand af fisk og smådyr, der ellers normalt hører søerne til.

IMG_1210

Randers Fjord

Officielt regner man Gudenåen for afsluttet ved Randers by, men som vandsystem betragtet har åen ikke afsluttet sin mission – at bringe ferskvand fra det store opland ud i havet – før ankomsten til Udbyhøj ved fjordens udmunding. Randers Fjord er således en integreret del af Gudenåens vandsystem og skal derfor behandles som sådan – ikke som en isoleret del. I biologisk sammenhæng er dette uhyre vigtigt.

Kilderne ved Tinnet Krat er langt fra Gudenåens eneste. Faktisk har Gudenåen mere end 500 kilder og større eller mindre tilløb. Til de vigtigste hører – nævnt fra udspring til udløb – Uldum Lilleå, Mattrup Å, Tåning Å, Salten Å, Knud Å, Funder Å, Linå, Gjern Å, Hinge Å, Tange Å, Hadsten Lilleå og Nørreå.

På samme måde har også Randers Fjord andre tilløb end lige Gudenåen. Fra vest kommer Tvede Å samt Øster Tørslev Å – fra øst den store og vandrige Alling Å, der munder ud længst inde i Grund Fjord. Man kan derfor med god ret sige, at Gudenåen først ender, hvor Randers Fjord og Grund Fjord mødes, nemlig ved Uggelhuse.

Det er således store mængder vand, der hele tiden strømmer ud i Randers Fjord – vand, der skal videre ud i Kattegat. Fjorden tilføres omkring 30.000 l vand i sekundet, hvilket omtrentligt svarer til hele Danmarks årlige vandforbrug – 1 milliard m3 om året.

Kattegat

Alt dette vand skal sluses ud gennem den 27 km lange og mindre end 1 km smalle fjord, hvilket naturligvis ikke går stille af. Således er der til tider en rivende strøm ud gennem fjorden – når vind og tidevand ellers tillader det. I Kattegat er der nemlig omkring en halv meters forskel på dagligt høj- og lavvande. Det betyder, at strømmen ud gennem Randers Fjord går helt i stå, når der er højvande i Kattegat. Omvendt fosser ferskvandet ud ved lavvande.

Udbyhoej

Men også vinden spiller en stor rolle for denne vandudskiftning. Længere tids østenvind kan presse så meget saltvand ind i den yderste del af fjorden, at ferskvandet ikke kan komme ud. Det stuves derfor op inde i fjorden, hvilket giver en til tider meget høj vandstand. Når det sker, er de lokale landbrugere rigtig glade for de mange diger og pumpestationer omkring fjorden.

Ferskvand og saltvand er ikke lige tungt. Dette bevirker en lagdeling af vandmasserne, hvor de møder hinanden i fjordens munding. Øverst vil man finde et udadgående lag af ferskvand, mens der underneden befinder sig et indadgående lag af tungt saltvand. I et enkelt tilfælde er saltvand trængt helt op til Randers Bro, hvor lystfiskere da i en kort periode – for første gang nogensinde – kunne fange torsk i Gudenåen!

I første omgang blander ferskvandet fra Gudenåen sig altså ikke med det salte vand fra Kattegat. Det tager lang tid, før opblandingen er total – dage, uger eller sågar måneder.

Om vinteren, når vandtilstrømningen til Randers Fjord er størst, tager det i snit vandet en uge at nå ud gennem fjorden. Om sommeren, hvor tilstrømningen er mindst, godt og vel to uger.

Gudenåen fra udspringet på den jyske højderyg til udløbet i Kattegat er således et uhyre dynamisk miljø året igennem. Der findes intet andet sted i Danmark, hvor man møder så forskelligartede forhold inden for så lille et geografisk område. Derfor finder man da også en kolossal artsdiversitet blandt fiskene, hvoraf mange regelmæssigt veksler mellem Gudenåens ferske vand, Randers Fjords brakke og Kattegats salte havand.

Alt efter årstid, temperatur og saltholdighed finder man fiskene forskellige steder i dette fantastiske akvatiske økosystem.

TangeSø2

Vandkvaliteten

Vi skal ikke mange årtier tilbage, førend man i dagspresen kunne se flotte farvefotos af en blodrød Gudenå – farvet af affald fra slagteriet i Bjerringbro. Det var billeder som dem, der for alvor satte gang i debatten om Gudenåens fremtid – som vandåre eller spildevandskanal.

Heldigvis vandt miljøet, som endda i 1973 fik verdens første miljølov at have de smukke ambitioner i. Disse udmøntede sig i årelange og millionstore investeringer i de dengang 4 amter og 35 primærkommuner, som Gudenåen gennemløb. Blandt de mest imponerende og enkeltstående tiltag var rensningsanlægget ved Søholt, som ved sin åbning i 1976 var Europas mest avancerede – med såvel mekanisk som biologisk og kemisk rensning af spildevandet fra Søhøjlandet.

Vandkvaliteten i Gudenåens mange søer rettede sig dog ikke med det samme. Årtiers ophobning af fosfor i bundsedimentet sørgede for årligt tilbagevendende algeblomst med uklart vand og efterfølgende iltsvind ved bunden.

Men i 2006 skete der for alvor noget, som ændrede på dette. Det år kom nemlig den invasive vandremusling Dreissena polymorpha til Gudenå-systemet. Først blev den opdaget i Knudsø, hvorfra den bredte sig til resten af systemet. Med den måske tvivlsomme sidegevinst, at vandet nu er klarere end nogensinde. Og da man ikke kan adskille å, sø og fjord, er det klare vand slået igennem alle steder.

Det klare vand giver vandplanterne optimale betingelser, hvilket har fået grøden i vandløbet til at vokse og vandstanden til at stige. Med det uheldige resultat, at der nu er behov for øget grødeskæring i åen, hvis vandstanden skal holdes nede – hvis Gudenåen ikke skal gå over sine bredder en større del af året end tidligere.

TangeSø (1)

Vandløbskvaliteten

Er vandkvaliteten i Gudenåen således bedre end i mange år, så halter det stadig med vandløbskvaliteten – de fysiske rammer for vandløbet. De fleste større opstemninger og vandringshindringer er allerede fjernet, men én mangler stadig – den største og mest kontroversielle af dem alle: Tangeværket.

Siden bygningen i 1924 har Tangeværket delt Gudenåen i to og effektivt hindret laksene adgang til deres sidste naturlige gydepladser. Med det uundgåelige resultat, at Gudenå-laksen blev endegyldigt udryddet sidst i 1920’erne.

Trods flere fisketrapper deler Tangeværket stadig Gudenåen i to skarpt adskilte dele, som laksefiskene kun i begrænset omfang kan veksle imellem. Og laksenes vigtigste gydepladser ligger stadig på bunden af Tange Sø – begravet under et tykt mudderlag.

Forkæmpere for vandmiljøet i Gudenåen sætter nu deres lid til EU, som med rod i Vandrammedirektivet fra 2000 vil sikre sundere vandøkosystemer og en bæredygtig udnyttelse af samme. En regulær fjernelse af den kunstige Tange Sø kunne blive en mulig konsekvens heraf.

Men trods 15 år på bagen er udmøntningen af Vandrammedirektivet og dermed kampen om vandmiljøet i Gudenåen kun lige begyndt.

Lokalt kæmpes der på alle fronter og med alle midler for at bevare søen.

© 2015 Steen Ulnits


Denne artikel blev bragt i august-nummeret af Biologforbundets blad “Kaskelot”. Det var udgave #206-2015. 

Tegningerne er fra bogen “Gudenåen – Danmarks internationale laksevand”, der fås som enten paperback eller e-bog på http://ulnits.dk/boger/gudenaen-2/

GA_Fangster

Ovenstående illustration viser, hvordan Gudenåens laksebestand forsvandt helt efter anlægget af Tangeværket i 1920-24. Sidste Gudenå-laks – én enkelt fisk – blev fanget i 1928. Så blev der stille.

Gudenåens havørredbestand halveredes blot, da havørreden har halvdelen af sine gydepladser i tilløb til Gudenåen nedstrøms Tangeværket. Med Lilleåen som den absolut vigtigste.


Andre relaterede artikler:

Vandkraft – I

Vandkraft – II

Vandkraft – III

Vandløb på Video

Nationalpark Gudenåen

Retablering af Gudenåen


Tøm Tange Sø

Aktuelt 1. halvår 2013

Contents
  1. Kystnære fiskere forsker
  2. Vadehavet som verdensarv
  3. Danske marsvin tilsyneladende i fremgang
  4. Hajer i havsnød
  5. Varmere havvand
  6. Ansjoser stortrives i Nordsøen
  7. Fisk forsvinder fra troperne
  8. Fiskemangel i Afrika
  9. Ny bro over Gudenåen
  10. Nordsøen solgt
  11. Surere havvand
  12. Slut med ål i køledisken
  13. Nye fredningszoner i Mariager Fjord
  14. – Wo denn? – Wie denn?? – Was denn???
  15. 38.000 hektar randzoner
  16. Nyt stenrev i Vejle Fjord
  17. Bæverbestanden 10-doblet på 14 år
  18. Nissum åbner for sluserne
  19. EU til kamp mod plasten
  20. Hardy sælger ud
  21. Orvis køber op
  22. – Lystfisker på Randers Fjord?
  23. 25 år med Gudenå-laksen
  24. Det sølvblanke guld i Gudenåen
  25. Tjekkerne tager têten
  26. Landmand kvalt i gylletank
  27. Lockout-ørreder
  28. Rene strande på Vestkysten – for en gangs skyld
  29. Kampen om kortene II
  30. Bevidst gyllespredning på frossen jord
  31. – Kulderekord i marts?
  32. Snæbler for 130 millioner kroner
  33. Ny laksesæson forude
  34. Muslingeskrab i Natura 2000 område
  35. En Djævelens masse rokker
  36. Skaller i skjul
  37. 710 kg grønlandshaj genudsat
  38. Tobiser for 0,8 milliarder kroner
  39. Hollandsk gyllesvindler dømt
  40. Hvis jeg var statsminister…
  41. DSF fylder 75
  42. Kampen om kortene
  43. Frie fisk bli’r bedre forældre!
  44. Udvandet udsmid
  45. Kystfiskeriet skal fremmes
  46. “Omsættelige kvoter”
  47. – Karusser ka’!
  48. Smoltrekord ved Præstø Fjord
  49. – Sælg Tangeværket!
  50. – Hvorfor sælge Tangeværket?
  51. Fra danske søstjerner til tyske karper
  52. Bævere i baghaven
  53. Utilfredse fiskere
  54. Gudenåen en Guldåre
  55. Blue Reef Rocks!
  56. 390 millioner kroner til vandløbene
  57. Rudskaller i New Zealand
  58. – Har De Hardy?
  59. Vadehavet på listen over Verdens Naturarv
  60. 6,4 milliarder kroner i støtte til danske landmænd
  61. 222 kg blåfinnet tun = 10 millioner kroner
  62. Hver 10. tun piratfisket – mindst
  63. Sæler og sild
  64. Skarverne skal skrives i mandtal
  65. Enegang med hvalfang
  66. Flere svin – mindre forurening

* Kystnære fiskere forsker

De seneste to årtier er det blevet stadigt sværere at fange fisk som torsk og rødspætter tæt på de danske kyster. Forskere og fiskere er nu gået sammen om en undersøgelse, der skal afsløre, hvorfor fiskene forsvinder langs de danske kyster.

Det er selvsagt et stort problem for fiskere med små kuttere, som ikke kan sejle langt til havs.

Danmarks Fiskeriforening er nu gået sammen med forskerne hos DTU Aqua for at finde årsagerne til problemet.

– Vi er netop startet på en rundtur til de danske havne for at tale med kystfiskerne om deres observationer gennem de seneste 20-25 år, siger Henrik S. Lund, som er biolog i Danmarks Fiskeriforening.

Blandt de mulige årsager, som fiskerne nævner, er både stigende havtemperaturerer og forurening. Det er i den sammenhæng bemærkelsesværdigt, at Skagerrak på strækningen mellem Hanstholm og Skagen er det eneste sted, som tilsyneladende ikke er ramt af den mystiske fiskeflugt:

– Der er stadig mange fisk tæt på kysterne i Skagerrak. Måske skyldes det, at havstrømme fører frisk vand fra Atlanterhavet ind i Skagerrak, siger Henrik S. Lund fra Damarks Fiskeriforening.

Forskerne har foreløbig holdt møder med kystfiskerne i Nordjylland, på Djursland og i Hanstholm. Sjovt nok ikke et ord om muligt overfiskeri fra garnfiskerne selv…

23. juni 2013

Steen Ulnits

* Vadehavet som verdensarv

Vadehavet er så unik en naturperle, at Danmark nu forsøger at overbevise FN om, at der er tale om verdensarv. Flere af kommunerne i Sønderjylland har i mange år ønsket at få Vadehavet optaget på FN’s liste over verdens unikke kultur- og naturarv. Og Vadehavet har stået på Danmarks ønskeliste i nogle år.

Nu har Danmark officielt søgt om optagelse, efter at kulturminister Marianne Jelved har skrevet under på ansøgningen, som allerede er sendt af sted. Ansøgningen er en fælles ansøgning sammen med Tyskland og Holland. Den ofte bondske Tønder Kommune støtter ikke op om ansøgningen, fordi kommunen kun ønsker et mindre område udnævnt til verdensarv.

Den tyske og den hollandske del af Vadehavet kom allerede på UNESCO-listen i 2009. Dengang opfordrede Verdensarvskomiteen, som står for udpegningen af verdensarvssteder, Danmark, Tyskland og Holland til at lave en fælles ansøgning, som også omfatter den danske del.

Det er FN’s organisation for kultur og undervisning, UNESCO, der står for verdensarvslisten. Der går lidt tid, før Danmarks ansøgning kan blive behandlet. Det ventes at ske i juni 2014. I forvejen har Danmark fire unikke kultur- og naturperler på listen: Kronborg Slot i Helsingør, Roskilde Domkirke, Jelling-Monumenterne og isfjorden ved Ilulissat i Grønland.

Facts: Vadehavet er verdens største sammenhængende tidevandssystem. Vadehavets kyst strækker sig over godt 500 kilometer fra Blåvands Huk i nord til Den Helder i Holland i syd. Flere end 10.000 dyre- og plantearter lever i Vadehavet. Og millioner af trækfugle benytter Vadehavet som en vigtig station for mellemlanding og proviantering.

23. juni 2013

Steen Ulnits

* Danske marsvin tilsyneladende i fremgang

Antallet af marsvin i de indre danske farvande er tilsyneladende steget i forhold til en tidligere optælling fra 2005.

Den nye optælling er lavet af Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet for Naturstyrelsen og er den tredje i rækken af storskalaoptællinger i danske farvande.

Tallene, der dog er behæftet med nogen usikkerhed, viser umiddelbart en fremgang i forhold til den seneste optælling i 2005. Hvor det i 2005 blev estimeret, at der var en bestand i de indre farvande på i alt 10.600 dyr, så estimeres der i 2012 at være omkring 18.500 marsvin.

Det er positivt, da der var en stor tilbagegang i marsvinebestanden fra 1994, hvor der estimeredes 28.000 marsvin, til 2005.

”Marsvinebestanden i vore indre farvande nåede et lavpunkt i 2005, så det er godt at se, at bestanden synes at være på vej op igen. Den lille hval er beskyttet i danske farvande som en bilag-4-art, som vi har særlig forpligtigelse til at beskytte, og vi har i Naturstyrelsen udpeget en række havområder som såkaldte Natura 2000-områder, hvor vi har særligt fokus på marsvin. Vi holder derfor tæt øje med marsvinenes fremgang,” siger kontorchef Henrik Kundby, Naturstyrelsen.
Fødevareministeriet finansierer flere projekter, der forsker i marsvin. Her er blandt andet tale om et kameraprojekt, der skal vurdere, hvor mange marsvin, der fanges som bifangst i de indre danske farvande, samt et projekt der indsamler viden om marsvinene og deres bevægelsesmønstre i Natura 2000-området i Storebælt. Tidligere estimerede man, at omkring 7.000 marsvin årligt dør druknedøden i danske garn.

”NaturErhvervstyrelsen har længe haft fokus på at sikre og forbedre forholdene for marsvin i danske farvande, og det er glædeligt at se, at marsvinebestanden nu synes at være i fremgang. Vi ser frem til med de igangsatte projekter at opnå endnu mere viden om marsvinebestanden, for det vil sammen med den seneste optælling give et helhedsbillede af marsvinebestandens udvikling og udbredelse i de indre danske farvande,” siger enhedschef Jakob Munkhøj Nielsen, Center for Fiskeri i NaturErhvervstyrelsen.

Den seneste optælling af bestanden af marsvin er sket som visuel optælling i et område, der dækker havområder på i alt 30.000 km2. Udover den årlige overvågning af marsvin i NOVANA-overvågningen vil den næste større tælling af marsvin ske i 2016.

23. juni 2013

Steen Ulnits

* Hajer i havsnød

Verdens regeringer nåede for nylig til enighed om at begrænse den internationale handel med fire hajarter for at undgå, at de bliver udryddet på grund af voldsom efterspørgsel på deres finner.

De 178 lande, som har underskrevet Konventionen for International Handel med Truede Dyrearter (Cites) har ved et møde i Bangkok vedtaget at kontrollere eksport af den oceaniske hvidtippede haj og tre arter af hammerhajer. Et totalt forbud mod handel med de truede fisk var der desværre ikke flertal for.

Der er tidligere indført handelskontrol med den store hvide haj, hvalhajen og verdens næststørste haj brugden. Beslutningen indebærer, at aftalelandene skal regulere handlen ved at udstede eksporttilladelser. Hvis det ikke sker, vil det medføre sanktioner fra Cites.

Japan og Kina samt andre asiatiske lande, hvor hajsuppe anses for at være en delikatesse, forsøgte uden held at blokere for vedtagelsen af begrænsningen. Forslaget blev ikke mindst vedtaget på grund af initiativer fra USA og Brasilien.

Mennesket dræber omkring 100 millioner hajer årligt – først og fremmest på grund af deres velsmagende finner, viser opgørelser fra FN-organisationen FAO. Miljøgrupper advarer om, at snesevis af hajarter er i fare for at blive udryddet.

90 procent af verdens hajer er forsvundet i de seneste 100 år – primært på grund af overfiskeri, lyder det fra FAO.

12. juni 2013

Steen Ulnits

* Varmere havvand

Ikke nok med, at havvandet bliver stedse surere. Se notits længere nede på denne side. Nu bliver havvandet også stedse varmere. I begge tilfælde har det dramatiske konsekvenser for vandmiljøet – for havet og de dyr, der lever i det.

Ny forskning viser nemlig ikke overraskende, at stigende havtemperaturer har fået fisk fra varmere vande til at flytte nord på. Det kan betyde et eksotisk skifte i den danske fiskebestand og varsle nye tider såvel under vandet som inde på land.

Forskerne forudsiger, at vandet omkring Danmark vil blive så varmt, at blandt andet sværdfisk, ansjoser og sardiner inden for relativt få år vil komme til at stortrives her. Bestanden af typiske danske fisk som sild, torsk og rødspætter er tilsvarende i fare for at blive skiftet ud med ansjoser, sardiner og sværdfisk. De rykker nemlig nordpå mod koldere vand.

Det viser ny canadisk forskning, der har undersøgt sammensætningen i fiskefangster fra hele verden gennem de seneste 40 år. Forskningen viser, at fisk fra varmere vande er rykket længere nordpå (eller sydpå syd for Ækvator) i takt med, at verdenshavene er blevet varmere. Samtidig har de indfødte fisk i de koldere have med stigende temperaturer stukket halen mellem brystfinnerne og er selv flygtet til køligere breddegrader.

»Klimaændringernes påvirkning af økosystemerne i verdenshavene kommer vi ikke først til at se effekten af i år 2050. Påvirkningen sker allerede nu, viser de canadiske forskningsresultater. Vi ser en igangværende ændring i den regionale fiskesammensætning rundt om på kloden. Det er en direkte konsekvens af, at temperaturen i verdenshavene er steget,« fortæller ph.d. og forsker ved DTU Aqua Mark Payne, der ikke har deltaget i forskningen, men som har skrevet en følgeartikel omkring forskningen i det netop udkomne eksemplar af det videnskabelige tidsskrift Nature.

12. juni 2013

Steen Ulnits

* Ansjoser stortrives i Nordsøen

Canadiske forskere har undersøgt, hvordan sammensætningen af fisk har været i globale fiskerifangster fra 1970 til 2006. Samtidig har de indsamlet data omkring de forskellige fisks foretrukne temperaturer i vandet omkring dem.

Ved at undersøge, hvordan sammensætningen i fangsten havde ændret sig gennem perioden, kunne forskerne konkludere, at den gennemsnitlige foretrukne temperatur for fisk i fangsten var steget med én grad. Dette peger entydigt på, at den globale havtemperatur er steget med netop den ene grad.

Én grad lyder måske ikke af meget, men den et er dog mere end rigeligt til at skabe store forstyrrelser i havets økosystemer.

»Vi ser allerede ansjoser, som normalt lever i Middelhavet og langs den franske kyst, der nu stortrives i Nordsøen på grund af opvarmningen. Der skal ikke en særlig stor temperaturændring til, før fiskebestanden skifter dramatisk, og eksempelvis ansjoserne får muligheden for helt at fortrænge de indfødte arter,« siger forsker ved DTU Aqua Mark Payne.

12. juni 2013

Steen Ulnits

* Fisk forsvinder fra troperne

Det er dog ikke alle verdens vande, der oplever nye finnede tilflyttere fra varmere områder.

Troperne har i forvejen det varmeste vand i verden. Her står der ingen andre fiskearter klar til at flytte ind og overtage pladsen, når de lokale fisk stikker af.

Det betyder, at de tropiske områder ikke ser en udskiftning i fiskebestanden, men en decideret udvandring og reduktion i biodiversiteten. Altså i mangfoldigheden af arter. Det kan sende tropiske have i en nedadgående spiral, hvor flere og flere fisk forsvinder på grund af enten skiftende temperaturer eller mangel på de fødefisk, der er svømmet i retning af koldere vande.

»Det er en af de mest bekymrende konklusioner i dette studie. Når troperne bliver varmere, når de et niveau, hvor fisk forsvinder ud af miljøet uden at blive erstattet. Der er flere eksempler på fisk, man kunne fange i troperne for 50 år siden, da vandet var koldere, og som ikke findes der i dag,« forklarer Mark Payne.

5. juni 2013

Steen Ulnits

* Fiskemangel i Afrika

Ændringer i fiskebestanden har selvsagt en stor betydning for lokale og regionale økosystemer, hvor naturen både til lands og vands kan blive påvirket af et skifte i bestanden fra én gruppe fisk til en anden. Mange landdyr henter jo deres måltider i vandet.

Ændringer i fiskebestanden kan også have indflydelse på mennesker.

»Mange steder i verden er fisk den primære fødekilde. De afrikanske lande syd for Sahara er for manges vedkommende utrolig afhængige af fiskeri. I eksempelvis Mauritanien, Senegal, Niger og Gambia kan et skifte i fiskebestanden få alvorlige konsekvenser for hele landets økonomi, da fisk udgør en stor del af eksporten,« siger Mark Payne.

Det er ikke kun afrikanske lande, der kommer til at mærke en effekt af et skifte i fiskebestanden. Selvom Danmark sagtens kan importere fisk fra andre lande, vil traditionelle fiskeribyer, som Esbjerg og Hanstholm, der er afhængige af fiskeri, skulle indrette sig efter, at deres fangstteknikker må tilpasses nogle nye fiskearter.

»Nationalt betyder det ikke det store, men regionalt kan det betyde meget for økonomien, når fiskerne skal gå fra at fange torsk til at fange ansjoser eller sardiner,« fortæller Mark Payne.

5. juni 2013

Steen Ulnits

* Ny bro over Gudenåen

Hvis du har prøvet det, vil du forstå problemet: Du har fisket dig op til motorvejsbroen og vil nu gerne over på den anden side. Der er kun én vej – tværs over vejbanen…

Well, det får nu en ende, idet Randers snart får en ny gangbro over landets længste å og eneste flod. En stålbro bliver nemlig i løbet af få måneder koblet på E 45-bilbroen over Gudenådalen ved Randers.

Broen vil binde to store vådområder sammen til et areal på mere end 200 hektar og give gående, løbende eller fiskende mennesker mulighed for at gå eller løbe rundt om Gudenåen på en 5,5 km lang strækning.

Aage V. Jensen Naturfond har doneret de 7,5 millioner kroner, som den nye gangbro koster. Gangbroen bliver en gedigen sag i stål, som påmonteres den nuværende motorvejsbro. Arbejdet begynder i næste måned og vil  være færdigt i det tidlige efterår. Broen bliver bygget på et værksted og transporteres herefter til åen, hvor den monteres fra en flydende pram.

5. juni 2013

Steen Ulnits

* Nordsøen solgt

NaturErhvervstyrelsen har solgt fiskerikontrolskibet Nordsøen, som blev taget ud af drift i januar efter at have foretaget kontrol til søs gennem 45 år.

Skibet blev solgt til højestbydende for 6,55 mio. kr. og købt af det danske konsulentfirma FOGA, der vil bruge det til opgaver på offshoreområdet. Det være sig som vagt- og overvågningsskib ved vindmølleanlæg eller som ledsagefartøj ved undersøgelse af olie- og gasforekomster. Skibet forbliver således på danske hænder. FOGA overtog Nordsøen fredag 3. maj på Flådestationen i Frederikshavn.
I NaturErhvervsstyrelsen er man godt tilfredse med salget:

”Vi fik tre bud på skibet og har fået en god pris for det. Samtidig glæder jeg mig over, at Nordsøen fortsat vil høre hjemme i Esbjerg, og at det stadig vil være muligt at møde Nordsøen i danske farvande”. Det siger kontroldirektør i NaturErhvervstyrelsen, Anders Munk Jensen.

Fremover vil det være fiskerikontrolskibene Havternen, Vestkysten og det nyligt genindsatte Havørnen, der foretager den danske fiskerikontrol til søs.

29. maj 2013

Steen Ulnits

* Surere havvand

Fisk og hvaler lever af dyreplankton, og mange arter af dyreplankton har et ydre kalkskelet. Men plankton med kalkskeletter er nu truet af syre fra vores CO2-udslip.

De store verdenshave har hidtil optaget halvdelen af den CO2, vi har sluppet løs siden industrialiseringen begyndte i 1800-tallet. Det vil sige, at havene har opløst halvdelen af udslippet. Men opløsningen af CO2 har gjort havene sure. Faktisk er de blevet hele 30 pct. mere sure end før industrialiseringen, hvis man måler deres PH-værdi.

Nu har verdenshavene fået nok CO2, og de kan ikke længere opløse så meget af den. Derfor regner forskere med, at havvandet fremover kun vil kunne optage en fjerdedel af vores udslip. Det vil gå ud over kalkdannede organismer som eksempelvis snegle, der slæber rundt med et lille kalkhus på ryggen. Det samme gælder skaldyr som eksempelvis rejer.

Men det samme gælder også mange af de mikroskopiske planktonarter, som fisk og hvaler lever af. Syre opløser kalk, og plankton vil få problemer med at opbygge deres ydre kalkskaller. Og uden dem overlever de ikke. De arktiske have rammes ekstra hårdt, fordi koldt vand kan optage mere CO2 and varmt vand.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at fisk og hvaler ikke fremover kan få mad. Andre planktonorganismer, som ikke har kalkskaller, kan overtage rollen som fiske- og hvalføde. Men det vil komme til at vende op og ned på havenes økosystemer – og sandsynligvis påvirke fiskeriet i negativ retning.

Der har tidligere været problemer med for sure søer i Sverige og Norge, som blev påvirket af svovl fra industrien. Men nu er det ikke bare søer i Norden, som bliver forsuret. Nu er det selve verdenshavene. Og så er det ikke kun Afrika, der kommer til at lide under klimaændringer. Det gør fiskerinationer overalt i verden.

29. maj 2013

Steen Ulnits

* Slut med ål i køledisken

Som den sidste detailkæde i Danmark fjerner SuperBest nu den truede ål fra køledisken. SuperGros, der leverer dagligvarer til SuperBest, har langt om længe valgt at stoppe salget og markedsføringen af ål.
SuperGros kan ikke bestemme, om de enkelte supermarkeder må føre ål, hvis disse selv står for indkøb. Men i et brev til købmændene opfordrer SuperGros dog til, at man helt fjerner ål fra sortimentet.

SuperGros leverer til butikkerne SuperBest, KIWI og SPAR, og det er alle tre kæder, der ikke mere kan modtage ål fra SuperGros. COOP’s butikker Kvickly, Fakta, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen samt Dansk Supermarked med Bilka, Netto og Føtex samt Rema 1000 er andre supermarkeder, der har valgt ikke at sælge ål.

Miljøorganisationen Greenpeace er ikke sen til at tage en del af æren for ålens uddøen i kølediskene:

– Det er en virkelig god nyhed for ålen. Op til påske er der mange danskere, som mener, at ålen skal være en naturlig del af påskebordet – måske uden at vide, at den er ved at uddø. Når SuperBest stopper salget nu, betyder det ikke bare, at færre ål bliver fanget og spist, men også at flere mennesker bliver opmærksomme på, hvor kritisk det står til med ålebestanden, siger Hanne Lyng Winter, havbiolog fra Greenpeace.

Greenpeace har tidligere lavet flere aktioner i SuperBest’s butikker for at få dem til at fjerne ålene og andre truede fiskearter.

– Ålen er en af Europas mest truede fiskearter, og tilgangen af nye ål til bestanden er mindre end en procent af, hvad den var for kun 30 år siden. At man stadig må fiske, sælge og spise ål er under al kritik, og ålen bør fredes fuldstændig lige med det samme, siger Greenpeace.

29. maj 2013

Steen Ulnits

* Nye fredningszoner i Mariager Fjord

Det meddeles herved, at der jævnfør reglerne i bekendtgørelse nr. 769 af 9. juli 2004, Fiskeridirektoratets bekendtgørelse om fredningsbælter mv., er etableret nye fredningsbælter ved udløbene af Kirkebæk, vandløb fra Katbjerg og Houtved Bæk i tiden 16. september til 15. marts, begge dage inklusive. Vandløbene er ved udmundingen under 2 meter.

Generelt er fiskeri ikke tilladt inden for en afstand af 500 meter fra vandløbs udmunding. Et fredningsbæltes afgrænsning fastsættes ved almindelig dagligt højvande.

Kirkebæk har sit forløb i Hobro Østerskov, vandløb fra Katbjerg udmunder lidt øst for Katbjerg Odde og Houtved Bæk lige øst for Stinesminde havn.

Tidligere var nævnte vandløb i en tilstand og med spærringer, der gjorde opgang i og nedgang fra vandløbene vanskelig eller sågar umulig. De seneste biologiske undersøgelser har imidlertid påvist afkom af ørred i vandløbene. Hermed er det dokumenteret, at det nu er muligt for fisk og gydefisk at leve i og at vandre til og fra vandløbene. Vandkvaliteten er nu så god, at de pågældende vandløb kan bidrage til en større selvproduktion af vildfisk til gavn for fiskeriet i Mariager Fjord området.

Der er og vil derfor blive igangsat tiltag, som sikrer vandløbene, den fri passage til og i vandløbene, herunder beskyttelse med fredningsbælte ved udløbene. Man kan forvente en øget fiskerikontrol – i hvert fald i begyndelsen, indtil de nye fredningszoner bliver mere kendt.

Yderligere information om fredningsbælterne kan ses på NaturErhvervstyrelsen hjemmeside under Fiskeri.

22. maj 2013

Steen Ulnits

* – Wo denn? – Wie denn?? – Was denn???

Sådan siger tyskerne. På dansk spørger vi: – Hvor må man fiske? – Hvilke fisk er fredet hvornår? – Og hvordan måler man selv maskerne i sit garn?

Som erhvervsfisker, bierhvervsfisker eller lyst- og fritidsfisker er det ikke altid lige let at finde rundt i den gældende fiskerilovgivning i det lokale område. Det skyldes ikke mindst, at lovgivningen om de indre, danske farvande er et resultat af mange forskellige bekendtgørelser.

Derfor har NaturErhvervstyrelsen i tæt samarbejde med en lang række lokale fritidsfiskerforeninger i Jylland lavet en folder, så det er hurtigt og nemt at få et overblik over reglerne i udvalgte områder.

– Vi ved, at det kan være svært for den enkelte at få det rette overblik over de mange forskellige regler. Derfor har vi lavet denne folder, så man nemt og hurtigt kan få styr på reglerne om eksempelvis de fredede områder og mindstemål for fisk og krebsdyr, siger fiskerikontrollør Michael Søballe Larsen fra NaturErhvervstyrelsen.

– Jeg synes, den er rigtig god, for den fortæller præcist, hvor man må fiske, og hvor man ikke må fiske, siger Leif Jepsen, der er formand for Randers Fjords Fritidsfiskerforening.

Samme positive mening kommer fra Kalø Vigs Fritidsfiskerforening:

– Det kan være temmelig vanskeligt at finde ud af, hvordan reglerne ser ud. Selv for lokale folk, siger formand Ejvind Jensen, der tror på, folderen kan være med til at hjælpe på det problem.

Folderne indeholder blandt andet satellitfotos med fredningsbælter og skemaer for særlige regler og forhold. Fredningstider og periodevise redskabsbegrænsninger er desuden indtegnet i et ”årshjul”, hvor man hurtigt kan aflæse, om der gælder særlige forhold.

Det er gode erfaringer fra et lignende projekt i Nissum Fjord, der har ført til, at NaturErhvervstyrelsen har lavet folderne. I alt er der lavet foldere for 14 lokalområder i tæt samarbejde med de lokale fritidsfiskeriforeninger.

Lokalområderne er: Hjarbæk Fjord – Hals Barre – Kolding Fjord – Ferring Sø, Veserne, Hygum Nor og tilhørende kanaler – Als og Sundeved – Frederikshavn – Limfjorden (kun hummere) – Limfjorden Nordvest – Kalø Vig og Ebeltoft – Randers Fjord – Nissum Fjord – Mariager Fjord – Kilen ved Struer – Ringkøbing og Stadil Fjorde.

22. maj 2013

Steen Ulnits

* 38.000 hektar randzoner

Ifølge landmændenes egne indberetninger i Fællesskemaet har de udlagt 38.000 hektar randzoner. Det var imidlertid forventet, at der tilsammen ville blive udlagt omkring 50.000 hektar randzoner, hvortil der ville blive søgt om kompensation. Omkring 3.000 af landmændene har udlagt cirka 5.000 hektar randzoner uden at søge om kompensation.

En foreløbig analyse viser, at omkring 2.800 landmænd tilsyneladende har undladt at udlægge i alt 4.000 hektar randzoner beliggende omkring større vandløb. NaturErhvervstyrelsen vil i løbet af maj udføre stikprøver blandt disse landmænd for at afdække, om det er tilfældet. Når resultatet af stikprøverne foreligger, vil NaturErhvervstyrelsen tage stilling til, hvad der videre skal ske.

Derudover har flere landmænd, der skulle udlægge randzoner, ikke udlagt de resterende og forventede cirka 8.000 hektar randzoner omkring en del af deres vandløb – typisk mindre vandløb. De manglende udlagte hektar skyldes formentlig en kombination af, at landmændene er i tvivl om, hvorvidt der skal være randzoner om mindre vandløb og grøfter, samt egentlige fejlregistreringer i kortmaterialet.

NaturErhvervstyrelsen har sat en undersøgelse i gang af disse 8.000 hektar for at afklare, hvorfor nogle landmænd har undladt at udlægge en del af deres randzoner. Undersøgelsen vil både omfatte verificering af kortmateriale, administrativ kontrol og stikprøver hos udvalgte landmænd, og NaturErhvervstyrelsen vil formentlig først have en afklaring ved udgangen af 2013.

Når undersøgelsen er afsluttet, vil NaturErhvervstyrelsen tage stilling til, hvad der skal ske fremadrettet. De landmænd, der har været i god tro, vil skulle udlægge randzoner, men vil ikke høre yderligere fra NaturErhvervstyrelsen i 2013.

17. maj 2013

Steen Ulnits

* Nyt stenrev i Vejle Fjord

For nylig gik Vejle kommune i gang med at anlægge et 100 meter langt stenrev ud for Tirsbæk Strand i Vejle Fjord.

Men selvom kommunen er projektansvarlig, er det faktisk folk fra Rødkilde Gymnasium, der har designet revet og skal hjælpe med at få det placeret rigtigt.

Skolens maringruppe – der omfatter både elever og marinbiologer – laver udviklingsarbejdet omkring naturovervågning og marinbiologi, og i den sammenhæng passer det nye rev perfekt , siger uddannelsesleder Vagn Olsen:

– Her bliver der skabt noget nyt. Her er noget, der vil udvikle sig over tid. Vi vil kunne se nogle resultater formodentlig. Der vil være sket noget på de sten allerede til efteråret.

Der er kun plads til 20 særligt udvalgte elever i Rødkilde Gymnasiums maringruppe, og de er blandet på tværs af årgange og klasser. Modellen med et særligt tilbud til ambitøse elever kan sagtens bredes ud til andre områder, mener Vagn Olsen.

– Foreløbig er det på marinbiologien, men vi vil gerne udvide det. Vi mener, det er vigtigt at give de elever, der gerne vil lidt tættere på virkeligheden og på nogle faglige miljøer – måske universitetsmiljøer – en mulighed for at samles.

17. maj 2013

Steen Ulnits

* Bæverbestanden 10-doblet på 14 år

Bæverne stortrives i den danske natur. Siden 18 bævere blev sat ud i Klosterheden ved Lemvig i 1999, er bestanden nu vokset til det tidobbelte.

Det viser den seneste optælling af bævere, som resulterede i et skøn på cirka 185 individer i Vestjylland. Alene i 2012 er der registreret 20 nye bæverunger, hvilket er det største antal siden genudsætningen af det store pattedyr.

– Det er fantastisk at se, hvor godt det går for bæverne. De var udryddet i Danmark, men vi kan nu se, at naturen sagtens kan understøtte en bæverbestand igen, og det skal vi da glædes over. Bæveren er en lille entreprenør, der med sine dæmninger skaber mere våd natur, som indeholder en masse andre dyre- og plantearter. Så det er ikke kun bæveren, som trives. Det gør en række andre arter også, siger skovrider i Naturstyrelsen, Thomas Borup Svendsen.

Han kan samtidig konstatere, at bæverne nu også er ved at udvandre til andre dele af Jylland. Først blev de set i Holme Å i Sydjylland, og senest har en bæver taget turen til Vedsø ved Viborg. Det er 80 kilometer fra Klosterheden, hvor de første bævere blev udsat.

Naturstyrelsen foretager årligt en opgørelse over bæverbestanden i Vestjylland i samarbejde med eksperter fra Aarhus Universitet. Bævertællingen blev foretaget i dagene 9-11. april 2013 med bistand fra et rekordstort antal frivillige tællere. 85 personer fra hele landet, herunder 25 studerende fra 3 universiteter og et enkelt seminarium, deltog i optællingen.

– Bæveroptællingen er ved at blive en større event, hvor der både kommer fagfolk og naboer til Klosterheden. Det er en god måde at lade de professionelle naturfolk komme i dialog med lodsejerne, der fra tid til anden også må lægge ryg til de besværligheder, der altid kan opstå, når man har vilde bævere i baghaven, siger skovrider Thomas Borup Svendsen.

I sin tid advarede Danmarks Sportsfiskerforbund med genindførelsen af bævere fra Tyskland. Man frygtede for, at bæverne med deres dæmninger og opstemninger skulle hindre vandrefiskenes frie adgang til deres livsvigtige gydepladser.

Det har ikke vist sig at være tilfældet.

10. maj 2013

Steen Ulnits

* Nissum åbner for sluserne

Efter mere end 80 års praksis ændres slusedriften nu i Thorsminde, så der fremover skal tages mere hensyn til naturen og fuglelivet ved Nissum Fjord.

Siden 1929 er slusen i Thorsminde blevet drevet med det primære formål at afvande landbrugsjord og styre saltholdigheden i Nissum Fjord. Nu har sluseudvalget i Thorsminde besluttet, at slusedriften også skal tage hensyn til naturen.

– Den ny slusedrift skal sikre bedre forhold for de truede engfugle omkring Nissum Fjord, siger direktør i Kystdirektoratet Jesper Holt Jensen.

Konkret har sluseudvalget besluttet, at vandstanden ikke må komme under kote 0 i forårsperioden, hvor ynglefuglene har brug for vand på engene. Samtidig sikres en mere konstant saltholdighed til gavn for miljøet.

Landbruget har været bekymret for, om den højere vandstand om foråret vil betyde dårligere afvanding af de store landbrugsarealer i oplandet til Nissum Fjord. Men formand for Lemvigegnens Landboforening Bent Graversen har som landbrugets repræsentant i sluseudvalget accepteret en 3-årig forsøgsperiode:

– Vi vil gerne være med til at hjælpe naturen, hvis det kan lade sig gøre uden, at det går ud over afvandingen, siger landboformanden. En arketypisk udtalelse fra landbruget, der i årtier har været vant til at få det hele foræret uden at yde noget som helst til gengæld.

Sluseudvalgets beslutning er en indstilling, som nu skal godkendes i Transportministeriet, der står for slusedriften i Thorsminde. Ministeriets godkendelse er dog reelt kun en formalitet.

10. maj 2013

Steen Ulnits

* EU til kamp mod plasten

I EU anslås det, at der i 2008 blev genereret ca. 25 millioner ton plastikaffald. En ufatteligt stort mængde. Af dette blev 12,1 million ton deponeret (48,7 procent), mens 12,8 millioner ton (51,3 procent) gik til nyttiggørelse, kun 5,3 millioner ton (21,3 procent) blev genanvendt. Det er ikke godt nok.

I en tid med knappe ressourcer kan vi ikke stille os tilfreds med, at næsten halvdelen af alt plastikaffald bliver deponeret. Det er uacceptabelt at brænde 30 procent af plastikaffaldet af. Til sidst kan vi slet ikke være tilfredse med kun at genanvende lidt over 20 procent af det plastikaffald, der bliver genereret i EU.

Alene genanvendelse af plastik kan potentielt skabe 162.000 arbejdspladser i EU, hvis genanvendelsesprocenten stiger til 70 procent inden 2020, viser beregninger fra Europakommissionens Grønbog for en europæisk strategi for plastikaffald i miljøet. Det giver således rigtig god mening at genanvende mere plastaffald og dermed deponere mindre og forbrænde mindre.

Et væsentligt led i forebyggelsen af affald i havene er et velfungerende system til indsamling og behandling af affald samt god spildevandsbehandling. Her har vi et godt udgangspunkt i Danmark. Mere genanvendelse af plastaffald skaber et bedre havmiljø. Mere genanvendelse af plastaffald betyder bedre udnyttelse af Jordens ressourcer. Mere genanvendelse af plastaffald giver nye danske arbejdspladser. Vi har alt at vinde og intet at tabe ved at blive bedre til at håndtere plastaffald.

Vi står over for et paradigmeskift i den danske affaldssektor, hvor regeringens ressourcestrategi skal være motor for, at mindre affald ender på forbrændingsanlæggene, og mere skal nyttiggøres som råstoffer – via skærpede mål for genanvendelse.

Vi har i Danmark en unik mulighed for at sørge for, at mindre mænger plastaffald ender i havene. Desværre ser det ud til, at EU’s nye ressourcestrategi først ser dagens lys efter sommerferien.

10. maj 2013

Steen Ulnits

* Hardy sælger ud

Som faste læsere af denne side vil vide, så har navnkundige engelske Hardy Bros. længe skrantet lidt, hvad økonomien angår. Senest er de blevet sat til salg af deres mangeårige ejere, men er så vidt vides ikke blevet solgt endnu. Det går nemlig ikke så godt med salget af de produkter, der engang var “Made in England”. De masseproduceres nu i Fjernøsten og har dermed mistet megen prestige i forhold til tidligere.

Nu har Hardy så selv taget konsekvensen af alt dette og meddelt, at de fremover også vil sælge direkte til kunderne. Med den øgede indtjening det naturligvis medfører. Dette har naturligvis resulteret i nervøse trækninger hos de hidtidige Hardy grejforhandlere, som nu har fået en konkurrent, de kun vanskeligt kan hamle op med.

Efter al sandsynlighed vil Hardy dog holde en fast katalogpris, som forhandlerne så kan underbyde efter lyst, behov og evne. Det vil alligevel altid være producenten, der for alvor scorer kassen. Et godt eksempel er amerikanske Orvis, som har solgt sine egne produkter via postordre i mange år – sideløbende med engros-salget til forhandlere verden over.

Hardy’s direkte salg er naturligt nok startet i England, hvor firmaet jo hører hjemme. Med USA som næste direct sales marked. Herefter kommer så resten af verden. Indtil videre kan vi andre købe direkte hos Hardy Bros. i England.

3. maj 2013

Steen Ulnits

* Orvis køber op

Jeg har altid haft et specielt forhold til amerikanske Orvis, som er en af denne verdens helt store navne inden for fluegrej og tøj til outdoor use. Måske det skyldes, at jeg blev født i selvsamme år, som Orvis kunne fejre sit 100 års jubilæum i – 1956. Måske det skyldes, at Orvis gennem årene har været banebrydende på mange områder og med mange spændende produkter. Verdens første patenterede linekurv, eksempelvis.

Faktum er i hvert fald, at Orvis er en af de helt store spillere på banen for udstyr til fluefiskeri. Nu senest har de så formået at gøre sig endnu større – ved at opkøbe Scientific Anglers, der som bekendt opfandt verdens første syntetiske og selvflydende flueline. Scientific Anglers har ellers i mange år været ejet af giganten 3M, som de fleste kender fra kontorets Scotch Tape. Med i købet af Scientific Anglers fik Orvis hjulproducenten Ross Reels, som for flere år siden blev købt op af netop 3M.

Scientific Anglers 3M er en gammel samarbejdspartner for Orvis, som i de seneste år har haft stor succes med sine egne “Wonderline” flueliner – fremstillet i tæt samarbejde med netop Scientific Anglers 3M. Hvad opkøbet af Ross Reels vil medføre, får stå hen i det uvisse. Bortset fra nye fluehjul, forstås!

Orvis gør udtrykkeligt opmærksom på, at man ikke separat vil markedsføre 3M produkter i Orvis-regi. Hverken på Orvis’ hjemmeside eller i Orvis kataloget. Man vil heller ikke øge antallet af autoriserede Orvis-forhandlere. De to nye produkter vil således få lov til at leve deres eget liv som hidtil – med fortsat fokus på at levere de bedste produkter inden for hver deres klasse.

3. maj 2013

Steen Ulnits

* – Lystfisker på Randers Fjord?

Randers Fjord er et unikt fiskevand, som hvert år passeres af mange tusinde laks og havørreder på vej til eller fra Gudenåen. Da Gudenåens ferske strøm konstant kæmper mod det salte tidevand i Kattegat, huser fjorden en sand rigdom af forskellige fiskearter. Nogle tåler kun rent ferskvand. Andre er rene saltvandsfisk. Atter andre er til det hele og stortrives i det evigt skiftende brakvand.

Randers Kommune har stillet skarpt på fiskemulighederne i såvel Gudenåen som Randers Fjord. Fiskemulighederne i åen er netop afrapporteret, mens fiskemulighederne i den lange og smalle fjord undersøges netop nu. Formålet er dels at kortlægge det økonomiske potentiale i det rekreative fiskeri på fjorden – dels at høre brugerne (lystfiskerne) om deres personlige mening.

Til det formål er der udfærdiget et spørgeskema, som indtil videre findes to steder – i hver sin ende af fjorden. Du kan se og vil forhåbentlig besvare et af disse spørgeskemaer, hvis du besøger butikken Lystfisk.dk i Randers eller Udbyhøj Lystbådehavn. Begge steder har skemaerne, som du bedes aflevere sammesteds – i besvaret stand. På den måde bliver kommunen bedre klar over, hvad du mener om fiskemulighederne, og hvad der kan gøres for at forbedre dem.

Har du ikke mulighed for at besøge et af de ovennævnte steder, kan du downloade spørgeskemaet her. Det ligger som en pdf-fil, du i besvaret stand kan returnere til undertegnede, der forestår undersøgelsen.

Vi håber meget på din hjælp!

19. april 2013

Steen Ulnits

* 25 år med Gudenå-laksen

Tiden går, og det er nu præcis 25 år siden, at Randers Kommune besluttede sig for at genindføre Gudenå-laksen, som jo blev udryddet med bygningen af Tangeværket tilbage i 1920‘erne. Fire år efter anlægget af værket blev den sidste naturligt producerede Gudenå-laks fanget, og den eneste østjyske laksestamme var hermed endegyldigt udryddet.

I 1987 besluttede Randers Byråd så at starte et storstilet lakseprojekt med tilskud fra EU. Gudenåens Laksefond var aktivt medvirkende og hyrede undertegnede til at skrive en debatbog om netop Gudenå-laksen. Det blev til bogen “Laks i Gudenåen”, som udkom på Gads Forlag i 1993, og som siden blev uddelt til samtlige medlemmer af Folketinget.

Under slogans som “Randers Fjord fri for garn” og “Laksen tilbage til Gudenåen” gik lokale sportsfiskere til kamp mod garnene og for indførelsen af en ny laksestamme i landets længste vandløb. Den gamle var endegyldigt udryddet, og man havde endnu ikke fundet ud af, at der stadig fandtes oprindelige laks i Skjernå.

På Brusgård Produktionshøjskole syd for Randers anlagde man Laksehallen, som skulle producere den nye laks til udsætning i Gudenåen. De første laks stammede fra vandløb i henholdsvis Irland, Skotland og Sverige. Ideen var, at naturen selv måtte udvælge de laks, der skulle danne grundlag den nye laksestamme i åen. Håbet var, at man efterfølgende ville få åbnet Gudenåen, så laksene kunne slippe forbi spærringen ved Tangeværket – op til de ventende gydepladser.

Meget vand er løbet i havet siden da. De første nye laks blev flådet den lange vej fra Bjerringbro og til Udbyhøj, hvor de blev sluppet ud i Kattegat. Man frygtede, at for mange smolt ellers ville dø undervejs – ædt af gedder, sandarter, knuder og skarver.

Siden da er der hvert år udsat omkring 100.000 styk laksesmolt – nu af oprindelig vestjysk oprindelse. Og i tusindvis er siden som voksne fisk vendt tilbage til Gudenåen, hvor de i dag danner grundlag for en lukrativ fisketurisme. Dog stadig som rendyrket Put & Take.

Vil du vide mere om hele projektet, kan jeg anbefale dig at læse min anden bog om Gudenå-laksen: “Gudenåen – Danmarks internationale laksevand”. Den kan du læse mere om her.

19. april 2013

Steen Ulnits

* Det sølvblanke guld i Gudenåen

Engang var det fiskene, der gav Gudenåen værdi. Siden blev det pramfarten og efter den vandkraften. Sidstnævnte kunne desværre ikke nøjes med at bruge vandet i åen. Nej, den måtte også ødelægge livsbetingelserne for åens fisk.

Men tiderne skifter, og Tangeværket synger endnu engang på sidste vers. Det venter kun på dødsstødet fra EU, da det danske folkestyre ikke selv magtede opgaven at fjerne det. Gudenå-laksen, som blev udryddet med Tangeværket, er allerede retableret – omend kun i rendyrket Put & Take udgave, da laksene stadig ikke kan nå deres gydepladser opstrøms værket.

Gudenå-komitteen har netop barslet med en rapport over den samfundsøkonomiske værdi af Gudenå-laksen – en 18 siders rapport udfærdiget af konsulentfirmaet Cowi. Og skønt rapporten er kortfattet, er konklusionerne ikke til at tage fejl af. Hør blot, hvor meget guld der er i den sølvblanke Gudenå-laks, og hvor meget det koster at opretholde den på kunstig vis:

  1. Der udsættes hvert år 100.000 styk laksesmolt i Gudenåen.
  2. 4.000 laks hvert år tilbage som voksne fisk – omkring 4 kg tunge.
  3. Hver laks omsætter typisk for op mod 6.400 kroner eller 1.600 kroner kiloet.
  4. Kommunerne langs nedre Gudenå bruger årligt 600.000 kroner på lakseprojektet.
  5. Det giver en årlig meromsætning på 2.000.000 kroner og op mod 10 arbejdspladser.

Lokalt har kommunerne langs nedre Gudenå tidligere overvejet, om pengene til lakseprojektet mon var givet godt ud – om man eventuelt kunne spare pengene og bruge dem til noget andet og bedre.

Den nye rapport konkluderer heldigvis, at lakseprojektet faktisk er en rigtig god forretning, som endda har flere positive sidegevinster end de målte. Eksempelvis at laksene kan tiltrække nye tilflyttere og skatteborgere til området.

19. april 2013

Steen Ulnits

* Tjekkerne tager têten

Mens miljømyndighederne tilsyneladende er handlingslammede, fryder alle fuglefolkene sig. Skarven er nemlig totalfredet i lille Danmark, der huser en stor del af Nordeuropas overvintrende bestand af den blandt fiskere så forhadte fugl skarven. De mange tusinde sorte fugle kan således hærge ubegrænset i mængderne af danske fisk – skidtfisk såvel som laksefisk.

I kolde isvintre kan skarverne ikke holde sig ude ved kysterne, hvor de normalt fouragerer. Når isen har lagt låg på vandene, søger skarverne i stedet op i de stadig isfri vandløb. Her er det på det seneste og efter alt at dømme lykkedes dem at æde så mange stallinger, at bestanden af denne smukke laksefisk de fleste steder nu er en skygge af sig selv.

I Sydeuropa har man længe kendt til effekterne af skarvangreb. Her har man flere steder oplevet, hvordan sultne skarver kan opfiske hele bestande af ørreder og stallinger i mindre vandløb. Nu er det imidlertid blevet for meget for indbyggerne i Tjekkiet. De har langt om længe taget sagen i egen hånd og som det første land i EU ophævet fredningen af den fjerede rotte, som mange hernede kalder den.

Fredningen af skarven i Tjekkiet ophørte pr. 1. april 2013 og har allerede vakt glæde i andre lande, hvor den fredede skarv også har været et problem de seneste 20 år. Nu er der vakt fornyet håb om, at noget tilsvarende måske også kunne ske i andre lande. Man må i den forbindelse ikke glemme, at skarven slet ikke er en naturligt hjemmehørende art. Den er i stedet indført til Europa fra Kina via Holland for mange år siden.

Hvor den tjekkiske regering tidligere ydede kompensation for skader forvoldt af de altid sultne skarver, er denne kompensationsordning nu ophævet sammen med fredningen.

Det skal blive spændende at følge udviklingen!

18. april 2013

Steen Ulnits

*

Landmand kvalt i gylletank

Det måtte jo ske:

En nordjysk landmand fra Holmsø i Fjerritslev så for nylig sin egen bror blive kvalt af gyllegas i fortanken til en gyllebeholder. Det skriver LandbrugsAvisen.

Da landmandens kone vendte hjem fra dagplejen, lå hendes mand livløs og indsmurt i gylle. Inden da havde broderen forgæves søgt at redde ham op af fortanken til gyllebeholderen, hvor han havde været i gang med at sætte en pumpe på plads. Flere gange gik han selv ned i fortanken for til sidst at få en sele om den bevidstløse bror. Ved tililende naboers og medarbejderes hjælp fik han til sidst sin døde bror op fra gylletanken.

Hvis man ikke var klar over det før, så bør man være det nu:

Gylle er gift. For miljøet og for de mennesker, der måtte indånde gasserne fra den. For slet ikke at tale om den penicillin-resistens, som den nu atter stigende brug af penicillin på svinefabrikker landet over også medfører. En resistens, som efterfølgende koster liv på hospitaler landet over, når man ikke længere kan behandle sygdomme forårsaget af penicillin-resistente bakterier. Landbruget vil ikke hverken deres eller vores bedste.

Kort sagt: Gylle er noget lort.

12. april 2013

Steen Ulnits

* Lockout-ørreder

På Elseminde Produktionshøjskole på Fyn skulle ørredyngelen nu have været sat ud i de fynske åer. Det kunne dog ikke lade sig gøre, fordi de tre lærere, som skulle have sat fiskene ud, er lockoutet.

Fyns Laksefisk er sammen med DTU Aqua, Havørred Fyn og Vandpleje Fyn i gang med at udarbejde en simplificeret udsætningsplan og procedure, der vil kunne varetages af lærlinge og frivillige. Planen opfylder ikke de oprindelige udsætningskrav, men situationen taget i betragtning kan den dog accepteres. Det mener man i hvert fald på skolen.

“Alternativet, som er aflivning af 500.000 fisk, er ikke acceptabel og forsvarlig,” siger Arne Pallisborg. “Derfor arbejder vi nu på højtryk med at finde en løsning, som alle parter vil kunne acceptere. Heldigvis har sportsfiskerne i Vandpleje Fyn og flere andre private personer tilkendegivet at ville hjælpe, og det gør vi sandsynligvis brug af.”

Hos Dyrenes Beskyttelse var man rystet over fiskenes mulige død:

“Jeg har aldrig hørt, at en lockout skulle sætte landets lovgivning ud af spil. Og i Dyreværnsloven står det højt og tydeligt, at man har pligt til at sørge for de dyr, man har i sin varetægt,” sagde dyrlæge Jens Svenningsen, dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse til Ritzau.

Følgerne af fiskenes indespærring kunne være blevet, at de små ørreder voksede sig så store, at de stressede hinanden, så der til sidst opstod kannibalisme. Det mener Dyrenes Beskyttelse.

12. april 2013

Steen Ulnits

* Rene strande på Vestkysten – for en gangs skyld

Strandene i Ringkøbing-Skjern Kommune er usædvanligt rene her før turistsæsonen. Faktisk er de renere, end de har været i rigtig mange år. Det vurderer i hvert fald kommunens Vej- og Parkafdeling. Derfor har man aflyst den traditionsrige strandrensning, hvor man plejer at betale skoleelever for at samle affald. Der er simpelthen ikke nok skrald til dem at samle ind!

Man kunne selvfølgelig være jubeloptimist og håbe på, at de rene strande skyldes, at folk er blevet miljøbevidste. Sandheden er dog nok snarere, at østenvinden har blæst det hele over til Storbritannien. Det mener i hvert fald Leif Andersen, der er teamleder i kommunens Vej og Parkafdeling:

– Årsagen til de rene strande er sandsynligvis vejret, skriver han i en pressemeddelelse. Vi må meget håbe, at de gæve englændere på den anden side af Kanalen er lige så begejstrede over de fremherskende østenvinde i dette forår…

5. april 2013

Steen Ulnits

* Kampen om kortene II

Som det er fremået af notitsen “Kampen om kortene” længere nede på denne side, så har det gamle og veletablerede www.dagkort.dk nu fået kamp til stregen af Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) og deres nye website www.fiskekort.dk.

Nu viser det sig ifølge magasinet FiskeAvisen, at der er endnu en spiller på banen i kampen om kortene. Det drejer sig om tre unge studerende fra Syddansk Universitet i Odense, som i utilfredshed med det etablerede bookingsystem i stedet udtænkte deres eget – et nyt og bedre system til booking af fiskekort.

Ikke blot skulle det være lettere for brugeren at købe det ønskede fiskekort. Og ikke blot skulle det være nemmere for foreningerne at administrere slaget. Nej, det nye system skulle også tillade foreningernes fiskevandskontrollører – via mobiltelefonen – at checke, hvilke fiskekort der aktuelt var gyldige.

I sidste del af 2012 kontaktede de tre civilingeniørstuderende så et antal foreninger med henblik på samarbejde om etableringen af www.danskfiskekort.dk. Interessen var stor – ikke mindst muligheden for at kontrollere de udstedte kort online vakte begejstring.

Imidlertid gik der kun få dage, inden DSF meldte ud, at et sådant system ville de også lancere.“Idé og koncept var som klippet ud af Danskfiskekort’s informationsmateriale”, skriver FiskeAvisen og tilføjer, at de unge studerende dog ikke af den grund har ladet sig slå ud af det Tipsmiddel-finansierede DSF:

– Der vil altid være behov for en seriøs og uafhængig aktør på markedet, udtaler de unge ingeniørstuderende fra Odense.

5. april 2013

Steen Ulnits

* Bevidst gyllespredning på frossen jord

Den 27. februar i år kørte landmand Jan Ulrich gylle ud på sin mark. Dengang var der ikke sne på jorden, og landmanden er overbevist om, at marken var optøet nok:

– Vi var selv ude og måle jorden. Jeg er helt sikker på, at det var i orden, siger Jan Ulrich til TV2/Nord.

Nye strammere regler siger, at for at beskytte vandløb bedre skal en mark være frostfri ned til 15 centimeter, før man må køre gylle ud på den. Ellers risikerer man, at gyllen løber af jorden og ud i tilstødende vandløb – i stedet for at sive ned i jorden.

Brønderslev Kommune kontrollerede Jan Ulrichs mark dagen efter spredningen. De nåede frem til, at jorden kun var frostfri ned til 10 centimeter:

– Der kan være lidt usikkerhed om, hvordan man tager prøven. Det gør man lidt forskelligt i kommunerne, men kommunens medarbejdere var ikke i tvivl i det her tilfælde, siger Mikael Klitgaard (V), formand for Miljø- og Teknikudvalget i Brønderslev Kommune til TV2/Nord.

Som straf mister Jan Ulrich nu en procent af sin hektarstøtte. Det svarer omtrentligt til 10.000 kroner. Og Jan Ulrich er langt fra alene. Den lange vinter betyder nemlig, at gylletankene nu er fyldt op til bristepunktet.

Hos Maskinstationen Svend Aage Christiansen erkender de, at de alene i år 30-40 gange ulovligt har hjulpet landmænd med at køre gylle ud på frosne marker. Maskinstationen mener, at reglerne om gylleudspredning er blevet for strikse – at hensynet til miljøet åbenbart vejer mere end hensynet til svineproduktionen. Tilsvarende mener mange, at maskinstationerne er fuldstændig ligeglade med miljøet. De tænker ikke længere end til at sikre egen indtægt og pleje deres kunder, svinebønderne.

– Grisene og køerne går i lort til knæerne nu, fordi landmændene ikke kan have mere gylle i tankene. Så kører vi altså ud og hjælper landmændene. Det er den service, vi yder.

– I hjælper altså landmændene med at bryde loven?

– Ja, det gør vi sådan set, indrømmer Kim Irming, der er traktorfører hos maskinstationen Svend Aage Christiansen i Jerslev til TV2/Nord.

Jan Ulrich er så utilfreds med Brønderslev Kommunes afgørelse, at han nu vil sagsøge kommunen. Og det hilser kommunen velkommen. Retningslinierne på området er nemlig noget mangelfulde, og det vil en retssag kunne rette op på.

Det får desværre ikke konsekvenser for maskinstationen, når de ulovligt kører gylle ud på de frosne marker. Det er altid landmanden, der får bøden. Ham, der har det endelige ansvar for ulovlighederne. Ham, der i så fald ikke kan se, om jorden er frossen eller ej.

Trods grønt bevis og alting…

28. marts 2013

Steen Ulnits

* – Kulderekord i marts?

Hvis man checker sin kalender, så vil man se, at marts normalt er årets første forårsmåned. Det har i hvert fald holdt stik i det seneste årti.

Men checker man i stedet sit termometer, da tegner der sig et ganske andet billede. Da vil man se, at vi er godt på vej mod den koldeste marts måned i mere end et kvart århundrede. En ny kulderekord. Indtil videre har middeltemperaturen for marts holdt sig nede under 0 grader – med sne på jorden og is på vandet som det synlige bevis.

Kigger man tilbage i DMI’s vejrarkiver, havde vi den seneste vinteragtige marts i 2006. Dengang endte temperaturen for måneden på minus 0.2°C. Før 2006 skal vi ti år tilbage – til 1996 – for at finde den næstsidste vintermarts. Dengang endte middeltemperaturen på 0.0°C. Næste stop tilbage i tiden er den sidste af de tre såkaldte trillingevintre 1985, 1986 og 1987. I 1987 endte marts på minus 1.8°C, og den når vi ikke at slå i år. Det garanterer DMI heldigvis.

Men holder ellers resten af denne måned sig under 0.4°C, når vi en middeltemperatur for marts på 0.3°C. Vi nærmer os dermed den koldeste forårsmåned i 26 år.

Den koldeste marts registreret i Danmark havde vi tilbage i 1942, hvor gennemsnittet for måneden var helt nede på minus 3.5°C. Det var under Anden Verdenskrig, og Danmark var under tysk besættelse. Det mindes min mor på 82 meget tydeligt, for da var der indkvarteret et helt kompagni tyske soldater på nabogården oppe i Thy.

– De frøs bravt, de tyske soldater, husker hun. – Mere end os landmandsbørn, når vi altså ikke lige skulle i skole. – Mange steder lå der store snedriver helt op i højde med telefonpælene!

Brrrr. I det perspektiv er denne marts næppe ret kold…

Til gengæld kan man frygte, at vi vil få endnu en opblomstring af Chatonella-algen, der ødelagde kystfiskeriet i foråret 2011. Det er nemlig en 10/10 alge, som kunne nyde godt af det sene forår. Læs mere om Chatonella i denne artikel.

28. marts 2013

Steen Ulnits

* Snæbler for 130 millioner kroner

Forleden tog man i Sønderjylland hele 400 meter nyt vandløb i brug. Det skete, da en gravemaskine åbnede for vandet, så det kunne løbe ind i sit nye leje ved Gelsbro Dambrug. Her er vandrefiskene indtil videre stødt mod en mur, så de ikke kunne komme op til gydepladserne længere opstrøms.

Det var jo en glædelig nyhed for miljøet og for fiskene i åen. Projektet var en del af Danmarkshistoriens næststørste naturgenopretningsprojekt – kun overgået af Skjernå – og i hvert fald på papiret en redning af den sjældne snæbel, der lever i tilløbene til Vadehavet. Det er den, der har udløst millioner af kroner fra EU og dermed også den, der indirekte har gavnet bestanden af laks og ørreder.

Naturgenopretningsprojektet har til dato kostet 130 millioner kroner og ført til fjernelse af vandringshindringer i Vidå, Ribe Å, Sneum Å og Varde Å. Således har fjernelsen af 13 store vandringshindringer ført til, at 130 km vandløb nu er tilgængeligt for vandrefiskene. Med masser af egnede gydepladser og selvreproducerende fisk til følge.

I alt er 30 km vandløb blevet retableret og genslynget – heriblandt en meget omfattende naturgenopretning af en 20 km lang strækning af Varde Å, hvor Karlsgårdeværket siden Anden Verdenskrig har siddet som en impassabel prop i vandsystemet. Next stop er Gudenåen og Tangeværket!

Nu skal det blive spændende at følge, om der også i det sønderjyske vil ske, hvad der er sket flere andre steder, hvor man har åbnet op for vandrefiskene: At den stationære og rødplettede bækørred må vige for de sølvblanke vandrefisk, laksen og havørreden. Det er jo altid dem, der løber med opmærksomheden og fiskeplejemidlerne. På godt og ondt.

28. marts 2013

Steen Ulnits

* Ny laksesæson forude

En ny laksesæson står for døren! Og hvert år fastsætter DTU Aqua kvoter for, hvor mange laks der må fanges og hjemtages i de vestjyske vandløb.

Laksekvoterne tildeles efter nogle generelle principper samt overvågning af de tendenser, der er observeret på det foregående års fordeling mellem smålaks, mellemlaks og storlaks.

I de vandløb, hvor der er lavet egentlige undersøgelser af lakseopgangen, bliver det seneste observerede antal opgangslaks grundlaget for kvoteberegningen. Ligesom i de foregående år skal alle også i 2013 indberette, hvor mange laks de fanger – både hjemtagne og genudsatte laks. Indberetningerne er et værdifuldt redskab i forvaltningen til gavn for både bestandene og fiskeriet.

I 2013 bliver der mulighed for at hjemtage stort set lige så mange laks i grupperne mellem- og storlaks, som det har været praksis de foregående år. Baggrunden for ikke at hæve høstraten i 2013 er, at bestandene stadig er i en opbygningsfase.

Derimod er der i år en lidt større kvote for smålaks, de såkaldte grilse. Derfor er der i nogle vandløb forskel på kvoten for laks over og under 75 cm. Baggrunden for at vælge 75 cm som et skillepunkt er, at grilsene især findes i gruppen af fangede laks med en længde på 75 cm og derunder.

I vandløb, hvor man ikke har tal for opgangen (Sneum Å, Kongeå, Brede Å og Vidå), tildeles kvoten 50:50 mellem smålaks og gruppen mellem- og storlaks.

I Varde Å er der sket en forholdsvis stor reduktion i kvoten. Denne situation skal ses i sammenhæng med, at man først i 2012 har fået et reelt tal for, hvor mange laks der vandrer op i Varde Å. Kvoten for 2013 er nu afstemt med den aktuelle opgang.

For alle vandløb gælder, at kvoterne kun kan blive større, hvis bestandene vokser. Større bestande skabes ved målrettet indsats indenfor fjernelse af opstemninger og forbedringer af gyde- og opvækstområder.

21. marts 2013

Steen Ulnits

* Muslingeskrab i Natura 2000 område

Fødevareministeriet åbnede den 1. marts 2013 for muslingefiskeri i det naturbeskyttede område i den centrale del af Lillebælt.

Det sker efter samråd med eksperterne i DTU Aqua på Danmarks Tekniske Universitet og efter høring af Muslingeudvalget, der består af forskere, interessenter og myndigheder.

Konkret vil seks fartøjer få fornyet deres tilladelse til at fiske efter 8.000 tons blåmuslinger i et år. Fremover skal muslingefiskerne langs østkysten dog anvende samme tekniske udstyr, som i dag anvendes i muslingefiskeriet i Limfjorden. Dermed vil de seks fartøjer henover foråret udskifte deres nuværende udstyr til GPS og sensorudstyr.

”Muslingefiskeriet er det bedst analyserede og mest overvågede fiskeri i Danmark. Vi er meget opmærksomme på, at vi i de naturbeskyttede områder har en særlig forpligtelse til at sikre den rette balance mellem fiskeriet og naturen og målsætningen om, at havmiljøet skal forbedres,”siger Jakob Munkhøj, enhedschef i Center for Fiskeri i NaturErhvervstyrelsen.

De udstedte tilladelser er derfor givet efter en nøje vurdering af, hvordan muslingefiskeriet i Lillebælt vil påvirke de forskellige naturtyper og arter i området. Fødevareministeriet stiller blandt andet klare krav til, at fiskeriet på ingen måde må påvirke ålegræs og rev. Hvordan det så end skulle kunne lade sig gøre. De udstedte tilladelser løber frem til 28. februar 2014.

Hjernedød på allerhøjeste plan. Man må tage sig til hovedet og rive sig i håret. Alle med forstand på de dele ved jo, at muslingeskrab er altødelæggende for bundmiljøet.  At muslingeskrab er den hurtigste og mest effektive måde til at ødelægge det ålegræs, som fiskeyngelen er afhængig af og vokser op i. Og som ydermere bruges til at vurdere effekten af miljøtiltag. Og så endda i et Natura 2000 område.

Man kan nu med sikkerhed konkludere, at “eksperterne” i DTU Aqua kun tjener erhvervsinteresser – ikke miljøet. Den nuværende regering er tilsyneladende mere miljøfjendsk, end den foregående Venstre-regering var. Deprimerende.

Miljøminister Ida Auken kan næppe se fødevareminister Mette Gjerskov i øjnene efter dette. Men måske hun også er ligeglad. Måske hun har lige så travlt med at komme ud af SF, som mange af hendes tidligere partifæller har haft det i den seneste tid. Og ind i S.

I så fald kan det jo være en rigtig god idé at holde sig gode venner med fødevareministeren. Måske det er forklaringen…

21. marts 2013

Steen Ulnits

* En Djævelens masse rokker

Der er jubel blandt fiskerne i Gaza by. Efter at man de seneste seks år ikke har set noget til de attraktive fisk, så flyder det pludselig med djævlerokker på stranden. I hundredevis er de store fisk skyllet op.

Djævlerokker er mange penge værd. Rigtig mange penge. Og det skyldes først og fremmest, at deres gæller bruges i kinesisk medicin. I et videoklip på Daily Mail siger en fisker, at rokkerne sælges for seks-syv sekel kiloet – det svarer til omkring ti danske kroner.

Men de fleste penge ligger i gællerne. Anvendt som ingrediens i kinesisk medicin skal de angivelig kunne helbrede et bredt spektrum af sygdomme. Den del af forretningen kan for de lokale fiskere løbe op i millioner af dollar.

Djævlerokker er normalt ikke lette at få fingre i. Der går op til ti år, før fisken er kønsmoden, og herefter producerer de blot en enkelt unge hvert andet eller tredje år.

Djævlerokker er i familie med Manta rokker, hvor de største kan blive op til 6-7 meter i “vingefang” og nå en vægt på over halvandet ton.

21. marts 2013

Steen Ulnits

* Skaller i skjul

Flere end 2.000 skaller i to jyske søer har hjulpet biologerne med at bevise, at fisk, som migrerer mellem søer og vandløb, kan undgå at blive ædt.

Forskerne har i løbet af en 4-årig periode mærket mere end to tusinde skaller med små elektroniske mærker og omdannet de jyske Viborg Sø og Loldrup Sø til forsøgsområder. På denne måde har man via lyttestationer placeret i de vandløb, som løber til og fra søerne, kunnet følge de enkelte fisks rejse ind og ud ad søen året igennem.

Resultatet viste, at overraskende mange skaller forlod søen om vinteren. De svømmede fra et område med mad nok og ud i vandløbene, hvor der er langt mindre føde. Svaret på denne vandring fandt biologerne i en nærliggende skarvkoloni. Her genfandt de nemlig pitmærker fra fisk spist af skarver.

Nu kunne biologerne bevise, at jo længere tid en fisk var ude af søerne om vinteren, desto mindre var dens risiko for at blive spist af skarv. Forskellen skyldes formodentlig, at skarven ikke kan dykke effektivt på lavt vand i de forholdsvis små vandløb, der her er tale om.

Det næste logiske spørgsmål var så, hvorfor ikke alle skaller forlod søerne. Forskernes overvågning af fiskenes bevægelser viste nemlig, at kun en del af fiskene migrerede. Svaret lå i fiskenes størrelse. Er man nemlig så stor, at man er uden for fare for at blive spist, så er det trods alt en bedre forretning at blive tilbage i søen. Det koster jo energi at flytte sig og opholde sig i strømmende vand. Har fisken ikke fået opbygget tilstrækkeligt med fedtdepoter i sommersøen, så kan den have for få ressourcer til at klare vinterens ophold i vandløbet.

Undersøgelsen blev lavet i samarbejde mellem DTU Aqua i Danmark, Lunds Universitet i Sverige og Eawag i Schweitz. Den er finansieret i fællesskab af den danske fiskepleje og det svenske strategiske forskningsråd.

13. marts 2013

Steen Ulnits

* 710 kg grønlandshaj genudsat

– Gigantisk! Sådan kan man bedst beskrive den grønlandshaj, som sportsfiskeren Thor Eivind Flakstad for nylig fik på krogen i det nordlige Norge. Hajen, der angiveligt var 3,78 meter lang og 710 kilo tung, fik dog lov at svømme videre med livet i behold, efter at den var blevet opmålt af sin begejstrede fanger.

Grønlandshajen er en arktisk haj, der er udbredt fra Nordøstgrønland og til Norges vestkyst. Kun ganske få gange er den spottet i danske farvande. Den kendes under navnet havkal og er ufarlig for mennesker. Den opholder sig nemlig primært på 200-600 meters dybde i det kolde nordlige Atlanterhav. Og hernede møder den ikke mange mennesker!

Hajens latinske navn er Somniosus microcephalus, der betyder den søvnige med det lille hoved. Det med det lille hoved kan nu diskuteres, men den er et umådeligt langsomt og sløvt udseende dyr. Man skal dog ikke lade sig narre af dens opførsel. Grønlandshajen er nemlig et grådigt rovdyr, der er i stand til at nedsvælge hele sæler. Den kan blive op til otte meter lang og veje op over 1000 kilo. Kødet er giftigt og bruges i tørret tilstand primært til hundefoder.

Danskerne Per Jensen og Henrik Hansen fangede tilbage i 2010 en 880 kilo tung grønlandshaj i Boknafjorden. Det er efter alt at dømme den største af slagsen, som nogensinde er fanget. Den blev ikke genudsat. Hvad der efterfølgende skete med den, vides ikke. Forhåbentlig har de heldige fangere spist den, alle 880 kg. Når de nu alligevel havde slået den ihjel. Det havde været rigtig meget smartere at genudsætte også den.

13. marts 2013

Steen Ulnits

* Tobiser for 0,8 milliarder kroner

Sidste år gik fiskeriet efter tobis bogstavelig talt helt i fisk. Men i år anbefaler biologerne en mangedobling af kvoten på den vigtige industrifisk. Og det betyder indtægter for op mod 800 millioner kroner til havnene på Vestkysten.

Biologernes anbefaling er en samlet tobiskvote på 322.000 ton – eller 14 gange så mange som i katastrofeåret sidste år. Og det vækker naturligvis glæde hos fiskemelsindustrien på Vestkysten.

– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at sidste år var et forfærdeligt år at komme igennem. Men i år ser det meget bedre ud, siger direktør Christian Bisgaard fra virksomheden Triple Nine i Thyborøn.

Kvoten skal endeligt godkendes i EU, men her plejer man at følge biologernes anbefalinger. Danmark forventes derfor at få en kvote på omkring 250.000 ton. Og det kan med de nuværende priser på fiskemel og fiskeolie indbringe op mod 800 millioner kroner. Sidste år førte de små kvoter på tobis til mange frustrationer og politisk ballade. Men i år forventer Triple Nines direktør en anderledes positiv sæson:

– Årets fiskeri foregår på et solidt biologisk grundlag. Men det ville være en fordel, hvis man fremover kan undgå de store svingninger i kvoten på tobis, siger Christian Bisgaard. Udsigten til et godt tobisfiskeri i år sikrer også mere end 100 arbejdspladser på fiskemelsfabrikkerne langs Vestkysten.

Dansk industrifiskeri efter ikke mindst tobiser til produktion af fiskemel har længe været i udlandets søgelys. Mange biologer ser i det massive danske tobisfiskeri en væsentlig del af årsagen til tilbagegang for flere bestande af rovfisk og havfugle.

13. marts 2013

Steen Ulnits

* Hollandsk gyllesvindler dømt

De hollandske myndigheder har netop arresteret en forhandler af husdyrgødning, som de mistænker for bedrageri til millioner af euro. Den hovedmistænkte og fire andre mistænkes for at være involveret i en kriminel organisation, hvidvaskning af penge og dokumentfalsk. Via virksomheder i forskellige lande har de forsøgt at skaffe store mængder gylle af vejen for at undgå bøder.

Hvis man har mere gødning, end man kan bruge, skal man betale bøder. De mistænkte anklages for at have skaffet gyllen af vejen uden at blive behandlet, som den skal efter reglerne. Der er blandt andet beslaglagt computere, biler og motorcykler fire forskellige steder i Holland, og sagen har udløbere til Schweiz, Tyskland, Belgien og Polen.

Den 41-årige hovedmistænkte blev sidste år idømt en bøde på 62.000 euro plus en betinget fængselsstraf for lignende forseelser. Holland har et stort overskud af husdyrgødning, og derfor er der mange penge at tjene på bedrageri. Der har derfor også været flere lignende sager i Holland.

Hollands eksport af gylle steg sidste år med 16 procent.

13. marts 2013

Steen Ulnits

* Hvis jeg var statsminister…

– Så skulle der for alvor blive ryddet op i tingene! Det er en smuk tanke, vi sikkert alle har tænkt ind imellem. Hver især ved vi jo bedst, hvad der skulle gøres for at genskabe verdensordenen, som vi holder mest af den!

Engelske The Field har taget ideen op og givet ordet til forskellige kendte personer, som her får mulighed for at give deres bud på, hvad der burde gøres. Hvad de ville gøre. Nu er turen kommet til min gamle ven og våbenfælle, islandske Orri Vigfusson, der om nogen har viet sit liv til kampen for den vilde atlanterhavslaks’ overlevelse.

Det har han gjort som formand for North Atlantic Salmon Fund, der af private midler opkøber laksekvoter på begge sider af Nordatlanten, så laksene kan vokse sig store og uhindret vende tilbage til deres fødeelve for at sikre slægtens fortsatte beståen.

Læs Orri’s konstruktive bud på, hvad der burde gøres. Læs også den efterfølgende debat om, hvorvidt samme system nu også ville kunne redde fiskene i de indre danske farvande. Hint: – Det kan det ikke…!

5. marts 2013

Steen Ulnits

* DSF fylder 75

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) fylder 75 år her i 2013. Det er jo i sig selv en stor begivenhed at have så mange år på bagen, men endnu større bliver det, når man samtidig kan indvie og flytte ind i Sportsfiskeriets Hus. Det regner man med at kunne til efteråret, hvor det imponerende bygningsværk til 10 millioner forventes at stå klart ved Vingsted i Vejle Ådal.

I Sportsfiskeriets Hus kan DSF tage standsmæssigt imod. I omgivelser, der i sig selv er et besøg værd. DSF finansierer selv knap 7 mio. kroner, og Lokale- og Anlægsfonden (LOA) skyder 2,5 mio. kroner i projektet. Friluftsrådet, der jo disponerer over vores allesammens Tipsmidler, har givet et ekstraordinært driftstilskud på 0,5 mio. kroner. DSF har selv trukket godt 3,5 mio. kroner ud af sin opsparede formue.

Det bliver et spændende byggeri i Vejle Ådal, hvor et stykke af Vejle Å samtidig skal restaureres med et par nygamle sving på åen. Vi glæder os til at se resultatet og krydser fingre for, at DSF klarer finansieringen af det stort anlagte byggeri.

Det er i hvert fald ikke nu, man skal melde sig ud!

Læs artiklen om Sportsfiskeriets Hus her.

5. marts 2013

Steen Ulnits

* Kampen om kortene

Fiskekort skal der til, hvis man vil fiske lovligt i private vande. Men det kan ind imellem være svært at finde ud af, hvor man egentlig kan købe kortene.

I mange år var det en kamp at finde en benzinstation, der solgte kort, Eller den gård, hvortil fiskeretten hørte. Det var derfor et kæmpefremskridt, da websitet www.dagkort.dk kom på banen og fik katalogiseret en lang række fiskevande, hvortil man kunne købe kort. Nu kunne man bekvemt gå på nettet dagen i forvejen og købe sine fiskekort her. Nu skulle man ikke længere spilde kostbar fisketid på at lede efter salgsstederne!

Mange af de fiskekort, som blev og stadig bliver solgt på websitet dagkort.dk, stammer fra sportsfiskerforeninger under Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF). Da der på det seneste har været visse forviklinger omkring betalinger til og fra dagkort.dk, har DSF valgt selv at gå ind i branchen. Det sker ved lanceringen af et helt nyt website på adressen www.fiskekort.dk. Som på dagkort.dk vælger man sit fiskevand på et stort Danmarkskort. Betalingen sker med Dankort, og kvitteringen sendes som printbar pdf eller link til download.

Det skal blive spændende at følge kampen om fiskekortene – på dagkort.dk og fiskekort.dk. DSF burde ligge lunt i svinget, da det jo netop er DSF’s medlemsforeninger, der råder over de allerfleste fiskerettigheder. I hvert fald her i det mørke Jylland.

5. marts 2013

Steen Ulnits

* Frie fisk bli’r bedre forældre!

Fisk, der selv vælger deres mage, får større og stærkere afkom. Det viser ny norsk forskning.

Tilsyneladende nytter det ikke at sætte truede arter sammen med andre artfæller for at få dem til at yngle og hjælpe dem med at overleve. Det er ellers en af de metoder, forskere længe har brugt i deres forsøg på at redde verdens omkring 56.000 truede plante- og dyrearter. Vi gør det selv i stor stil med vore pressede bestande af laksefisk.

Men det nye norske studie sætter spørgsmålstegn ved, om de biologiske tvangsægteskaber nu også er en god idé. Gunilla Rosenqvist, som er professor på Norges University of Science and Technology (NTNU)s Department of Biology, fortæller:

“Vi fandt ud af, at guppy fisk, som selv valgte deres mager, fik større unger end dem, som var blevet sat sammen med mage.”

Guppyer blev brugt til forskningsprojektet, fordi de ikke lever så længe, og fordi de bliver seksuelt modne kun tre måneder gamle. Derfor havde forskerne mulighed for at studere, hvordan deres unger udviklede sig over hele tolv generationer.

Forsøgsfiskene blev inddelt i to grupper: Én gruppe guppyer blev sat sammen i arrangerede tvangsægteskaber. De andre fik selv lov til at vælge deres partner i et stort akvarium. Og fiskene i de arrangerede ægteskaber fik mindre unger end dem, der selv havde valgt at være sammen. De fik større og stærkere afkom.

Hvorfor vides ikke. Vi kan bare konstatere det. Præcis som vi også ved, at indavl resulterer i degenereret afkom. Som også arrangerede fætter-kusine ægteskaber gør det.

Frie fisk giver bare bedre forældre!

26. februar 2013

Steen Ulnits

* Udvandet udsmid

Det oprindelige, klare EU-forbud mod fiskernes udsmid af uønskede fisk blev desværre udvandet en smule ved de afsluttende forhandlinger mellem medlemslandene.

Men man nåede til enighed, og der er opnået kompromisser, som Danmark godt kan leve med, siger fødevareminister Mette Gjerskov (S). Hun går endda så vidt som til at kalde aftalen for “rigtig, rigtig, rigtig” god.

– Det har været en lang proces, men det lykkedes i store træk at bevare forbuddet. Der er to ændringer i forhold til det tidligere forslag. Tidsplanen er skredet en lille smule, vistnok et år, men det kan vi sagtens leve med.

– Og så er alle de forskellige landes ønsker om undtagelser blevet samlet i én bagatelgrænse, som går ud på, at i nogle ganske særlige fiskerier, hvor det er svært at opbevare fisk om bord, kan man lave udsmid, siger Mette Gjerskov til Ritzau.

EU-landene skal nu på baggrund af kompromiset i forhandling med EU-Parlamentet om, hvordan den endelige lovgivning skal se ud. Og der venter hårde forhandlinger, for parlamentet er en del mere ambitiøst. Parlamentet enedes tidligere på måneden om et forhandlingsudspil, der lægger op til, at det totale forbud mod udsmid indføres gradvist frem mod 2017.

Ifølge EU-landenes forslag skal et forbud mod udsmid af makrel, sild og tobis ganske vist allerede træde i kraft næste år. Men hele forbuddet skal først indfases gradvist frem mod 2019 for de øvrige fiskerier.

Danmark har sammen med Sverige og Norge allerede forbudt udsmid af fisk i Skagerrak fra 2014, og der har været talt for og imod at indføre det skandinaviske forslag på EU-plan. Hvilket altså desværre ikke blev tilfældet.

Sverige stemte som det eneste land imod nattens aftale – netop fordi den svenske minister var utilfreds med udvandingen. Det var den danske ikke.

26. februar 2013

Steen Ulnits

* Kystfiskeriet skal fremmes

Op af sofaen og ned til havnen for at stikke en ægte søulk på næven. Og så ellers hjem igen til stegepanden med helt friske rødspætter i en plastikpose.

Færre og færre danskere har imidlertid mulighed for at tage sådan en tur, når der skal fisk på bordet, for der er blevet langt mellem de danske kystfiskere. Rigtig langt. Faktisk er kystfiskeriet i Danmark udrydningstruet. Kystfiskerne selv vurderer, at de uden handling vil være helt væk om ti år. Og det skal der gøres noget ved, mener man i Greenpeace.

– Kystfiskeriet med små fartøjer er på retur, og det vil vi gerne have bremset. Vi vil have fokus på, at den her type fiskeri faktisk er langt mere bæredygtig på en lang række områder, fortæller Greenpeace-havbiolog, Hanne Winter.

Miljømæssigt er kystfiskeriet langt mere hensigtsmæssigt end bundslæbende trawlfiskeri, som de store fiskere bruger. Det har Miljøministeriet konkluderet. Greenpeace står derfor bag en konference, der finder sted på Christiansborg. Her skal fødevareminister Mette Gjerskov og områdets ordførere oplyses om de store problemer, der er forbundet med, at kystfiskeri udryddes.

– Der skal laves politiske tiltag. Man bliver simpelthen nødt til fra politisk hold at sikre, at de mindre kystfiskere får nogle betingelser, som gør, at de ikke opgiver fiskeriet og sælger deres kvoter til de store fiskere, siger Hanne Winter.

26. februar 2013

Steen Ulnits

* “Omsættelige kvoter”

En af de helt store grunde til kystfiskeriets problemer er de omsættelige kvoter, som Danmark har indført. De gør det muligt at sælge kvoter fiskere imellem. Og det har den effekt, at mange af de mindre fartøjer forsvinder. Præcis som når de store svinebønder opkøber de mindre landbrug og nedlægger dem.

Ifølge Greenpeace er der stort set alt at vinde, hvis man løser problemerne for kystfiskerne og kystfiskeriet. Ét er det miljømæssige perspektiv – noget andet kulturen:

– Det er en stor del af dansk kultur, at vi har kystfiskeri. Vi bor alle sammen højst 50 kilometer fra kysten, men det er ikke ret mange af os, der har mulighed for at gå ned og købe en frisk fisk fra en kystfisker i dag, siger Hanne Winter.

Danske Fiskehandlere støtter kystfiskeriet, fordi fiskens kvalitet er bedre, når den ikke er fanget og mast i et bundtrawl. Forbrugermæssigt vil der også være en gevinst, hvis fisken ikke skal igennem flere fordyrende led, inden den ender i supermarkedet. Endelig vil en opblomstring af kystfiskeriet også hjælpe på et af udkantsdanmarks store problemer – mangel på arbejde.

– Der skal jo flere folk til at fange den samme mængde fisk på et mindre fartøj. Og det giver beskæftigelse i de områder i Danmark, hvor der er et problem med arbejdspladser, understreger Winter.

Fra politisk hold er der allerede nedsat et udvalg, som skal forsøge at afdække problemet med det forsvindende kystfisker og ikke mindst forsøge at komme med løsninger.

Herfra skal jeg bare hilse og sige, at man altså ikke kan fremme det kystnære fiskeri, hvis der ikke også er kystnære fisk at fiske efter. Og det er der ikke, når man fortsat tillader trawl- og slæbefiskeri efter muslinger og andet i de sårbare indre danske farvande. Hvis man fortsat gør alt for at udrydde det ålegræs, som er opvækststed for mange af de organismer, der kræves i et sundt vandmiljø. Så bliver der heller ingen fisk at fiske efter.

Og så kan man holde konferencer herfra og til evigheden.

19. februar 2013

Steen Ulnits

* – Karusser ka’!

Når isen lægger sig som et tag på vandoverfladen, går de fleste fisk en hård tid i møde. Det fortæller naturvejleder i Danmarks Naturfredningsforening (DN) Ole Laursen til Danmarks Radio. Da kan der nemlig ikke komme ilt ned i vandet. Men der bliver stadig brugt ilt af de mikroorganismer, som nedbryder døde dyr og planter på søbunden. På den måde bliver vandet mere og mere iltfrit.

Der er dog flere fisk, som formår at klare sig under de barske betingelser. Særligt den lille karpefisk karussen, der er meget almindelig i små vandhuller, klarer sig rigtig godt og har specialiseret sig i at overleve under ekstreme iltforhold i kolde vintre.

Karussen arbejder med flere forskellige strategier for at klare sig, men vigtigst er det, at den har et stofskifte, hvor den ikke behøves at bruge ilt. I løbet af sommeren æder den sig tyk og fed og ophober stoffet glykogen i sin lever. Det slæber den så rundt på, indtil det bliver koldt og iltfattigt i vandet. Nu omdanner den så glycogenet til druesukker, den kan overleve på.

Samtidig nedsætter fisken sit energiforbrug markant og på mange forskellige måder, forklarer han. Dels holder den sig i ro, men den kan også sætte sit nervesystem på pause. Den står enten helt stille eller graver sig ned i mudderet og er her funktionelt blind. Når den ikke har brug for synet, kan den simpelthen koble det fra.

En del af søens øvrige fisk får store problemer, hvis islaget bliver tykt. Selvom islaget på små vandhuller og søer sjældent bliver mere end 30-40 cm tykt, bliver der langsomt så iltfattigt under isen, at særligt de store fisk ikke kan overleve.

Når isen smelter efter en barsk isvinter, kan man derfor opleve, at der ligger store mængder af døde fisk som gedder og karper. Jo større fisk, desto sværere har de ved at overleve de hårde vintre. Men karussen kan altså det, der skal til for at overleve under isen uden ilt. Fiskehatten af for det!

19. februar 2013

Steen Ulnits

* Smoltrekord ved Præstø Fjord

Fiskene har det rigtig godt i vandløbet Krobæk, der udmunder i Præstø Fjord. Specielt ørrederne, der vokser op i bækken og vandrer ud i fjorden for at vokse sig større.

Fra Krobækken vælter det nemlig ud med smolt, som man kalder de udvandringsklare småørreder – langt flere end biologerne havde regnet med. Derfor er biolog Palle P. Myssen, Center for Miljø og Natur i Næstved Kommune, en glad mand.

En række frivillige har hjulpet Næstved Kommune med at undersøge udvandringen af unge havørredsmolt fra det private vandløb Krobæk ud til Præstø Fjord. Palle P. Myssen betegner undersøgelsens resultater som opsigtsvækkende og kalder det for intet mindre end en ny Danmarksrekord.

– Den store smoltproduktion i Krobæk skyldes, at vandløbet stort set er uberørt af mennesker, og altså ikke er udrettet eller forurenet, udtaler han til pressen. Det resulterer i god vandkvalitet og naturlige forhold, der giver optimale leve- og gemmesteder for ørredynglen.

Får naturen og fiskene ellers lov til at klare sig selv, gør de det til UG. Billigst og bedst.

19. februar 2013

Steen Ulnits

NRGi & EnergiMidt: 

* – Sælg Tangeværket!

Højst overraskende nytænkning fra det ellers så mørke Midtjylland: De to største andelshavere er blevet enige om at søge Tangeværket solgt som én samlet pakke. Den bombe sprang i efteråret under et bestyrelsesmøde i EnergiMidt Holding.

Det store midtjyske energiselskab er ikke længere garant for, at Gudenaacentralen a.m.b.a. skal ejes og drives som i princippet ved ibrugtagningen tilbage i 1921 – for snart 100 år siden. Bestyrelsen besluttede nemlig at få undersøgt muligheden for et samlet salg af vandkraftværket.

I et brev fra 22. januar i år orienterede EnergiMidts ledelse ved bestyrelsesformand Jens Jørn Justesen og administrerende direktør Holger Blok den øvrige ejerkreds om deres beslutning, Formand for Gudenaacentralen, tidligere byrådsmedlem Bent Kornbek, havde ikke lige set den udvikling komme. Han siger til Bjerringbro Avis:

»Dette her kommer godt nok som en overraskelse, for det er udtryk for en 180 graders vending i forhold til det, EnergiMidt hidtil har meldt ud. Men det er lidt svært at vide, hvor bekymret vi skal være. For jeg hæfter mig ved, at EnergiMidt lægger vægt på de samme ting omkring værket, som vores bestyrelse her på Tangeværket gør. Og det er i følge vore vedtægter kun el-selskaber, der kan købe os. Så hvorfor lige netop EnergiMidt, som selv er den mest oplagt køber, nu vil sælge det hele, har jeg ikke lige svaret på.«

De største ejere af Gudenaacentralen er NRGi i Århus og EnergiMidt i Silkeborg. De to energiselskaber ejer tilsammen 945 andele af i alt 1.000, så hvis de to mastodonter er enige om, hvad der bør ske med Gudenaacentralen, så har de magten til at gennemføre det. Hos NRGi siger bestyrelsesformand Søren Egge Rasmussen:

»Her hos os i NRGI har vi længe gerne villet sælge vore andele, så det, der er sket nu, er, at EnergiMidt og vi er begyndt at se ens på tingene. Jeg holder snart et møde med bestyrelsesformand i EnergiMidt, Jens Jørn Justesen, og det møde vil jeg helst holde, før jeg kommer med mere bastante udmeldinger, og vi skal ikke forhandle via pressen.«

12. februar 2013

Steen Ulnits

* – Hvorfor sælge Tangeværket?

Bestyrelsesformand i NRGI Søren Egge Rasmussen afviser, at man er bange for at få mere ballade med uforsonlige interessenter som lystfiskere, turistfolk og visse kommunale biologer:

»Nej, nej, du skulle lige vide, hvad NRGi og jeg er igennem med vore vindmølleplaner ude i Århus-bugten. Og den ballade, du taler om, har jo kørt i årevis. Så den er vi bestemt ikke bange for,« siger han til Bjerringbro Avis.

Søren Egge Rasmussen tilføjer, at motivet skal søges i, at NRGI’s strategiske interesser ligger i sol- og vindenergi samt hele den grønne omstilling, regeringen har lagt op til. Og i det billede synes man ikke, at Tangeværket passer ind:

»Tangeværket, som er et meget lille produktionsanlæg i den store sammenhæng, ligger også langt uden for vores forsyningsområde, så derfor vil vi gerne sælge,« pointerer Søren Egge Rasmussen.

Gudenaacentralens bestyrelse samles ganske snart – den 21. februar for at være helt eksakt. Søren Egge Rasmussen håber på, at NRGi og EnergiMidt inden da har forhandlet sig frem til en fælles strategi.

Hvis de to store i ejerkredsen ellers kan blive enige, lægges der op til et samlet salg, hvor Tange Sø eksempelvis skal bevares med det nuværende vandspejl. Og Gudenaacentralen skal sikres en fremtidig drift og bevares som det kulturhistoriske mindesmærke, den er udnævnt til. Energimuseet skal også sikres. Men til sidst i brevet står følgende passus:

”At de nuværende ejere (altså NRGi, EnergiMidt med flere, red.) ikke inddrages i eventuelle konflikter vedrørende vandrammedirektiver.”  Noget tyder således på, at der er trullet så store sorte skyer op over Tangeværket og dets fremtid, at uroen har bredt sig helt i ejerkredsen. At man frygter konsekvenserne af vandrammedirektivet og EU’s fortolkning af det. Måske man har fået et vink med en vognstang.

Miljøminister Ida Auken (SF) har i øvrigt meddelt Bent Kornbek, at hun er parat til en forhandling om koncessionsforlængelse, lige så snart EU har besluttet sig for, hvad der skal stå i vandrammedirektivet om vandkraft-opstemninger.

Uhyre spændende at følge med i…

12. februar 2013

Steen Ulnits

* Fra danske søstjerner til tyske karper

Der er ingen mangel på søstjerner i Limfjorden – tværtimod. Nu til foråret skal 2.000 ton danske søstjerner derfor fiskes op fra fjorden og gøres til tyske karper. Det er resultatet af en ny aftale mellem Limfjordsfiskerne og en tysk fiskemelsfabrik.

– Den tyske fiskemelsfabrik vil bruge søstjerner fra Limfjorden til fremstilling af foder til karper i dambrug, siger Limfjordsfiskernes formand Benny Andersen. – Problemet er, at tyskerne ikke vil betale en ret god pris for søstjernene. Derfor skal vi have fundet supplerende indtægter.

Men formanden understreger, at det ny fiskeri efter søstjerner kommer i gang under alle omstændigheder. Formålet er nemlig i høj grad også at begrænse bestanden af søstjerner, som nærmest er eksploderet de senere år. De mange søstjerner æder blåmuslinger og truer dermed det økonomisk meget vigtigere, men desværre også miljøødelæggende skrabefiskeri efter blåmuslinger i Limfjorden.

Limfjordsfiskerne har også indledt et samarbejde med Dansk Skaldyrcenter i Nykøbing og Forskningscenteret i Foulum. Formålet er at undersøge, om søstjernerne eventuelt også kan bruges som fodertilskud til husdyr på landjorden.

12. februar 2013

Steen Ulnits

* Bævere i baghaven

Den danske bestand af bævere har nu bredt sig mod øst. Naturstyrelsen har således fundet afgnavede spor efter bæver i Vedsø lige syd for Viborg omkring 80 kilometer fra den danske bæverkoloni i Klosterhede Plantage.

– Det er noget af en eventyrlyst, bæveren eller bæverne har udvist. Det vil være meget overraskende, hvis den er gået over land. Derfor må den have taget en meget stor tur over Limfjorden og Hjarbæk Fjord for at komme helt til Vedsø, siger vildtkonsulent i Naturstyrelsen, Sandor Hestbæk Markus, der har undersøgt sporene efter bæveren eller bæverne. Flere træer var fældet med bæverens karakteristiske ringfældning, der efterlader stubben spids som en blyant.

Vandringen mod Viborg er endnu mere opsigtsvækkende end de vandringer, som tidligere er sket mod Sydjylland. For Klosterheden og Viborg-egnen er ikke direkte forbundet med åer og vandløb. Kun Limfjorden kan bringe en bæver til Viborg.

Bævernes aktiviteter er hovedsagligt observeret på dele af søbredden hos enkelte private lodsejere, hvor adgangsmulighederne er begrænsede. Det er derfor ikke et sted, hvor man kan regne med at få en bæver at se.

Det er dog muligt at komme helt tæt på Vedsø ved at besøge det kommunale Vedsø Naturpark. Herfra kan man måske være heldig at opleve bæveren i området.

Oprindelig blev der genudsat 18 bævere i Klosterheden Plantage ved Lemvig. Den bestand er nu vokset til 165 individer i Klosterheden og Husby Sø samt et par dyr, som er vandret hele vejen til Skjern Å og Holme Å i Sydjylland.

5. februar 2013

Steen Ulnits

* Utilfredse fiskere

Mens biologer betragter Blue Reef projektet ved Læsø Trindel som en stor succes, er de lokale fiskere knap så begejstrede for, at Danmarks største stenrev ved Læsø i disse år er ved at blive genskabt.

– Det er et irritationsmoment, og det gavnlige er svært at få øje på, lyder den overraskende kritik fra formanden for Læsø Fiskeriforening, Bent Rulle.

I fire år har man været i gang med at genskabe stenrevet i havet ud for Læsø. Dykkere, der har besøgt revet, har set langt flere torskefisk end tidligere. Desuden er der kommet dobbelt så mange tangplanter og bunddyr. Alligevel er fiskerne utilfredse. Ifølge Bent Rulle er det nemlig blevet decideret farligt at sejle i farvandet:

– Vi skal i den grad være på vagt. Vi risikerer at smadre bunden og skibet,  hvis vi kommer ud af kurs og ikke er helt opmærksomme i området, siger fiskeriformanden.

Stenene fra det gamle rev blev fisket op gennem årtier og brugt til anlæg af havnemoler og andet byggeri. En stor fødekæde forsvandt – indtil Naturstyrelsen hældte 86.000 ton nye sten fra Norge i havet igen. Men de mange sten burde været blevet hjemme i Norge:

– Jeg mener ikke, det har gjort noget specielt godt ved området. Tværtimod har de skabt et rev, der er til fare for sejladsen, siger Bent Rulle. Ak ja…

5. februar 2013

Steen Ulnits

* Gudenåen en Guldåre

Eller den kan gå hen og blive det. Det mener i hvert fald næstformanden i Gudenåkomitéen, Jens Ravn, der håber på masser af turister i fremtiden langs Danmarks største å, der har sit udspring i Trekantområdet.

Det var på den baggrund, at Gudenåkomitéen, Visit Gudenaa og Oplev Gudenaa for nylig afholdt konference for at snakke fælles samarbejde om at sælge den smukke natur. Det er de syv kommuner langs Gudenåen og turismeerhvervet, der nu samarbejder om at gøre Gudenåen til et mere kendt og brugt turistområde.

– Vi har indset, at der ligger et potentiale – primært inden for turismeerhverv – fordi Gudenåen er så værdifuldt et stykke natur- og oplevelsesområde, siger Jens Ravn.

– Vi vil gerne tage initiativ til, at flere kan arbejde sammen om det her, og det er det, der nu har udmøntet sig i Gudenå-samarbejdet.

Gode intentioner, men vi må håbe, at det ikke bliver ved snakken – at man rent faktisk kan finde ud af noget sammen langs landets længste vandløb. Tidligere forsøg har desværre ikke haft den ønskede vind i sejlene. Man prøvede nemlig at sælge noget, som ikke rigtigt var der. Eller som nok var der, men som ikke var tilgængeligt…

5. februar 2013

Steen Ulnits

* Blue Reef Rocks!

Hele fødekæden fra tangplanter og bunddyr til fisk og store havpattedyr drager fordel af, at Naturstyrelsen har pustet nyt liv i et af Kattegats store stenrev.

Naturgenopretningen af Danmarks største stenrev på Læsø Trindel tegner til at blive en naturmæssig succes. Kun fire år efter at den sidste sten blev lagt ud, bugner revet af liv. Det viser de foreløbige resultater fra overvågning af det såkaldte Blue Reef projekt, som gennemføres af Naturstyrelsen i samarbejde med Aarhus Universitet og DTU-Aqua.

Dykkerne, der har besøgt revet, har blandt andet mødt langt flere torskefisk end tidligere, og der er kommet dobbelt så mange tangplanter og bunddyr. Antallet af taskekrabber er steget, og som noget helt nyt er der nu også fundet søanemoner og nye arter af polypdyr. Det voksende antal fisk på revet tiltrækker også marsvin, der søger føde på revet. I de kommende år venter forskerne, at endnu flere planter, dyr og fisk vil kolonisere revet.

Før Blue Reef-projektet gik i gang i 2006, havde stenfiskeri reduceret det meste af stenrevet på Læsø Trindel til et område med spredte sten på sandbunden. Stenene er gennem årtier blevet fisket op og sejlet væk for at blive brugt til anlæg af havnemoler, kystsikringsanlæg og andet byggeri.

Blue Reef projektet har genskabt stenrevet på Læsø Trindel ved hjælp af 86.000 tons nye sten fra stenbrud i Norge, der jo som bekendt har sten nok – hvis man bare knuser klipperne til passende størrelse. De enkelte stenblokke vejer hver 1-3 tons, så der er tale om rigtig mange blokke af rigtig god størrelse.

Det genoprettede stenrev på Læsø Trindel vil med sin placering i det nordlige Kattegat fungere som et vigtigt donorområde, hvorfra planter og dyr kan sprede sig til andre stenrev.

28. januar 2013

Steen Ulnits

* 390 millioner kroner til vandløbene

I alt 390 millioner kroner står til rådighed for kommunerne med en ny tilskudsordning, som Miljøministeriet og Fødevareministeriet står bag.

– Det er uden tvivl den største samlede naturgenopretning af vandløb, der nogensinde er blevet lavet i Danmark. Kilometervis af rørlagte vandløb kommer til syne igen, og vi får øget antallet af fisk i vores åer og vandløb. De 390 millioner kroner giver vores natur et stort løft, siger miljøminister Ida Auken.

Vandløbsrestaureringen indgår i de statslige vandplaner, der for nyligt blev erklæret for ugyldige. Når vandløbsrestaurering alligevel kan fortsætte, skyldes det, at ordningen ikke forudsætter vedtagne vandplaner. Det kræver dog, at visse bekendtgørelser ændres. Det er Naturstyrelsen og Naturerhvervsstyrelsen i gang med og forventer at være klar midt i februar. Herefter kan projekterne komme i gang.

Et af tiltagene i vandprojekterne er at lægge småsten og gydegrus ud i bunden af mere end 800 kilometer vandløb. Det betyder, at blandt andet laks og ørred, som er særligt populære blandt lystfiskere fra hele verden, får bedre gydeforhold og opvækstbetingelser.

– Med indsatsen løser vi flere problemer på én gang. Vi gavner planterne og fiskene – og så kan vi styrke turismen i lokalområderne og dermed skabe job. Når turister vælger Danmark, er det ofte på grund af vores natur, og med forbedringerne kan vi tiltrække lystfiskere, som kan lægge penge i kassen hos alt fra kroer til købmænd, siger Ida Auken.

Ifølge Fødevareministeriets rapport, “Lystfiskeri i Danmark” fra 2010, skaber alene danskernes lystfiskeri lige så stor omsætning som golf. Skotske undersøgelser viser, at et kilo fisk på krogen giver en indtægt på cirka 2.700 kroner i indtægter i lokalsamfundet.

Læs mere om tilskudsordningen og andre vandprojekter på www.vandprojekter.dk Aktuel ansøgningsrunde løber fra 15. januar til 15. februar 2013.

28. januar 2013

Steen Ulnits

* Rudskaller i New Zealand

New Zealands svar på vor hjemlige Naturstyrelse, Department of Conservation (DOC), råber nu vagt i gevær. DOC har nemlig opdaget, at der er rudskaller i Lake Ianthe, en kendt ørredsø på vestkysten af Sydøen. Testfiskeri har vist, at rudskallerne efter alt at dømme har været der de sidste 4-5 år, sandsynligvis udsat af medefiskere med hang til fiskeri efter netop rudskaller.

– En hjernedød handling, lyder meldingen fra DOC, der frygter, at bestanden af rudskaller nu vil eksplodere og helt overtage søens økosystem. Det har de nemlig gjort mange andre steder, hvor de smukke, men aggressive skaller er blevet introduceret. Naturligvis til stor skade for den nuværende ørredbestand, som tiltrækker mange lystfiskere, der lægger gode penge i lokalsamfundet.

New Zealands sammenslutning af medefiskere har taget skarpt afstand fra introduktionen af rudskaller. Man erkender dog, at det meget vel kan være et eller flere af deres medlemmer, som har transporteret fiskene til Lake Ianthe.

De gode newzealændere må så trøste sig med, at også ørrederne oprindeligt er introduceret – på bekostning af andre, naturligt hjemmehørende arter. Fra naturens hånd har der nemlig aldrig været hverken laks eller ørreder på New Zealand. De er alle introduceret fra England ved forrige århundredskifte.

28. januar 2013

Steen Ulnits

* – Har De Hardy?

– Eller kunne du blot godt tænke dig det? I så fald er der lige nu en enestående mulighed for at erhverve sig en masse grej fra de hæderkronede Hardy Bros. i Alnwick, England. Et firma, der mere end de fleste andre grejfirmaer har formet det moderne fluefiskeri. Først med de smukke Palakona stænger i splitcane. Siden med de funktionelle Jet fluestænger i glasfiber. Og senest med ultralette Sintrix stænger i højmodulære kulfibre.

Sagen er den helt enkle, at Harris & Sheldon Group, som købte Hardy for 45 år siden, nu har sat det til salg igen. Og sikkert til en fornuftig pris – hvis ellers man kan komme af med produktionen, som i dag ikke længere foregår i England, men primært i Kina.

Avisen “London Telegraph” har kigget lidt i regnskaberne og kan fortælle sine læsere, at Hardy Bros. og søsterselskabet Grey’s i 2010 producerede og solgte 80.000 stænger. Dem fik de 12,6 millioner engelske pund for – 116 millioner danske kroner – men det var ikke nok til at sikre et overskud. Krisen kradsede, og Hardy måtte indkassere et underskud på 446.000 pund – 4,1 million kroner.

Det resulterede i første omgang i, at Hardy måtte fyre 20 ud af 100 medarbejdere. Nu er det så kommet dertil, at ejeren Harris & Sheldon har sat både Hardy Bros. og Grey’s til salg – hvis det nu skulle have interesse. Salgsprisen er ukendt for undertegnede, men ejerne er givet til at tale med. Hvis du nu skulle have de ambitioner.

Såfremt du vil vide mere om det hæderkronede grejfirmas glorværdige fortid og triste fald, kan du med fordel kigge på DVD’en “The Lost World of Mr. Hardy”. En fornem dokumentarfilm med masser af autentiske sorthvide optagelser – og mange ufrivilligt morsomme danske undertekster…

Desværre endnu et eksempel på, at fluegrejbranchen er under pres i disse år. Hardy er jo primært kendt for sit fluegrej. Læs mere herom i artiklen “Svanesang for fluestang”.

21. januar 2013

Steen Ulnits

* Vadehavet på listen over Verdens Naturarv

Et langt stykke hen ad vejen er miljøminister Ida Auken og Tønders borgmester Laurids Rudebeck enige. Alligevel er Tønder Kommune ikke med i den fælles erklæring om, at man ønsker at få Vadehavet på naturarvslisten. Kommunen er nemlig ikke enig i, at områdets diger skal med i ansøgningen – fordi de er menneskeskabte. Kommunen ønsker således, at udpegningen af området skal flyttes fra digernes top til 150 meter ude i vandet.

– Jeg har haft to møder med miljøministeren, både telefonisk og personligt, hvor jeg fortalte hende, at jeg søger et kompromis og en forhandling, fortæller borgmesteren. Men miljøminister Ida Auken mener, at hun har gjort, hvad hun kunne, for at imødekomme Tønder Kommune:

– Tønder har haft tre ønsker til forandringer, og jeg har imødekommet dem på to af dem. Men det sidste om, hvor beskyttelseslinjen skal gå, kan jeg desværre ikke imødekomme. Det ville være fint, hvis de ville anerkende, at jeg har strakt mig meget langt, siger hun.

Der har været lokal modstand mod at lade Vadehavet blive til ny nationalpark og nu også mod at lade det blive komme på naturarvslisten – lige siden nogen første gang foreslog det. Det er ikke mindst landbruget, som frygter indskrænkninger i deres forvaltning af det vidtstrakte og sårbare naturområde, som huser et stort fugleliv.

21. januar 2013

Steen Ulnits

* 6,4 milliarder kroner i støtte til danske landmænd

NaturErhvervsstyrelsen havde ved udgangen af 2012 færdigbehandlet 97,3 procent af ansøgningerne fra knap 47.000 landmænd og nåede dermed målet på 97 procent.

”Styrelsens nye Tast selv-system har været en udfordring for både landmænd og konsulenter i år, og medarbejdere i styrelsen har knoklet for at kunne udbetale støtten til tiden. Så jeg er meget tilfreds med, at så mange landmænd nu har fået deres penge,” siger Sarah Børner, EU-direktør i NaturErhvervstyrelsen.

I alt mangler 1.285 landmænd stadig at få færdigbehandlet deres ansøgninger. Mange vil få deres penge i løbet af januar, da det har høj prioritet i styrelsen. Fristen for udbetaling er 30. juni 2013.

NaturErhvervsstyrelsen kunne således i december overføre 6,4 milliarder kroner til danske landmænd – i form af den årlige arealstøtte. Hver eneste dansk landmand fik således i snit udbetalt godt 136.000 kroner, før han overhovedet havde forladt computerskærmen og de sidste ansøgninger om støtte fra EU.

Til sammenligning får en kontanthjælpsmodteger i dag udbetalt 126.000 årligt. Det er 10.000 mindre end det, en landmand får alene i arealstøtte. Set i det perspektiv er det jo patetisk, at danske landmænd altid modsætter sig ethvert tiltag til gavn for naturen – når de nu selv er på permanent understøttelse…

21. januar 2013

Steen Ulnits

* 222 kg blåfinnet tun = 10 millioner kroner

En enlig tunfisk er netop blevet solgt for godt 10 milllioner kroner i Tokyo. Det skete på den legendariske fiskeauktion på byens store fiskemarked Tsukiji. Aldrig før er en tun blevet solgt for et så højt beløb.

På den japanske fiskeauktion er der tradition for, at der på årets første auktion bliver solgt tun for ekstremt høje beløb. Køberen af den blåfinnede tun, der vejer 222 kilo, hedder Kiyoshi Kimura og er ejer af sushi-kæden Sushi-Zanmai. Efter købet udtalte han dog, at prisen var ‘en smule høj’.

Opmærksomheden var tydelig i Tokyo. Straks efter købet sørgede Kiyoshi Kimura for, at den dyre tun blev kørt ud til en af sushi-kædens restauranter, hvor den blev skåret i stykker og spist af gæster. Og uden for stod nysgerrige i kø for at få en bid af den dyre nytårstun.

Rekordsalget sker samtidig med, at miljøforkæmpere advarer mod, at bestanden af tun svinder, fordi den bliver overfisket. Japan står alene for mere end halvdelen af forbruget af blåfinnet tun på verdensplan.

Ifølge National Geographic’s både skræmmende og fascinerende filmatisering af bogen “End of the Line” sidder den gigantiske japanske industrikoncern Mitsubishi på op mod 60% af den samlede verdenshandel med netop blåfinnet tun. Ifølge Mitsubishi selv er det “kun” 40%…

Hvis du vil støtte kampen mod udryddelsen af den blåfinnede tun, så lad være med at købe og køre Mitsubishi. Det har jeg desværre selv gjort i ganske mange år, hvor jeg ikke vidste bedre.Men det gør jeg nu, og derfor er det definitivt slut med at køre Mitsubishi!

14. januar 2013

Steen Ulnits

* Hver 10. tun piratfisket – mindst

Hver tiende atlantiske blåfinnede tun, der blev hevet op af havet fra 2000-2010, var ulovligt fanget. Det viser en ny rapport fra Verdensnaturfonden, WWF.

WWF mener, at problemerne med det ulovlige piratfiskeri af den atlantiske blåfinnede tun er et godt udtryk for det problem, som illegalt fiskeri udgør for både biodiversiteten i havene og for statskasserne. På verdensplan peger man på, at op mod hver femte fisk, der bliver fanget, er ulovlig. Der er dog ikke præcise tal, men Verdensnaturfonden WWF regner med, at mellem 12-28 procent af fiskeriet på verdensplan er piratfiskeri.

Den atlantiske blåfinnede tun bliver fanget i blandt andet Sydeuropa og derfra fragtet til Panama, hvorefter den bliver solgt på det japanske marked. Her kan fisk kan blive solgt for op til en million kroner, fordi de anses som en delikat sushi-fisk. Og det giver også økonomisk bagslag – både for statskassernes skatteindtægter og for de mere retlinede fiskere. For når fiskeri foregår under radarhøjde, så går de fiskere, der holder sig på den rigtige side af fiskekvoterne, glip af indtægter.

– Samtidig så er det jo også med til at lægge et voldsomt pres på de fiskere, der gør tingene på en ordentlig måde. Så det her er virkelig et alvorligt problem, siger Ole Christensen, der er medlem af EU-parlamentets fiskeriudvalg for Socialdemokraterne.

Derfor sendte EU i november en skarp advarsel til en række lande, som får kritik for ikke at gøre nok for at gøre op med det ulovlige fiskeri. Hvis der ikke bliver rettet op, kan det betyde, at landene som Panama, Belize og Vanuta får forbud mod at sælge fiskeprodukter i Europa.

Til februar skal Europa-parlamentet lave nye regler, der skal gøre op med overfiskeri.

Men med tunpriser i millionklassen bliver det næppe til noget…

14. januar 2013

Steen Ulnits

* Sæler og sild

Der er stadig problemer med miljøgifte i sild og brisling i en stor del af Østersøen. Det fremgår af analyser udført af svenske havforskere. De større sild og brislinger fra hele Den Botniske Bugt ligger over grænseværdien, når det gælder indholdet af dioxin og PCB. Farvandet går fra Finlands sydkyst og hele vejen op til Østersøens nordlige ende.

Også i havområdet ud for Kaliningrad og Litauen, kaldet område 26, er der relativt meget af de to giftstoffer i større sild og brieslinger, så de her ligger lige omkring grænseværdien. De svenske myndigheder anbefaler derfor, at man kun sjældent spiser af de to fiskearter, hvis de er fanget i område 26 eller i Den Botniske Bugt.

Så må man blot håbe, at sælerne også læser det. Sild er nemlig det absolut foretrukne fødeemne blandt Østersøens gråsæler. Det viser nye tal fra svenske havforskere, der undersøgte maveindholdet hos 300 gråsæler fanget i Østersøen. Fire ud af fem sæler havde udelukkende spist sild, inden deres maver blev analyseret. Sælernes næstmest populære føde er brislinger, mens torsk udgør omkring en tyvendedel af føden.

14. januar 2013

Steen Ulnits

* Skarverne skal skrives i mandtal

Skarven tog tælling i forgangne weekend. Den sorte fugl med det brogede ry blev da optalt over hele landet. Det sker som del af en koordineret international optælling, der skal afsløre, hvor i Europa skarverne holder vinterferien.

Sidste skarv-optælling skete for ti år siden, og nu er det tid til at gøre status igen. For det er ikke alle, der er glade for den lidt klodsede sorte fugl. Især ikke lystfiskerne.

– Når det er koldt ude ved fjordene, så flyver de op ad åerne. Og der spiser de meget yngel, og hvis man tager i betragtning, at de skal have sådan et lille halvt kilo fisk hver dag, og sådan et styk yngel vejer ca. 50 gram, ja, så kan de hurtigt få ben at gå på.

Det fortæller Tommy Lykke Hansen, som er formand for Varde Sportsfiskeriforening. Skal han komme med et håbefuldt bud, så går det på færre skarver i det danske land. Både på grund af lidt bekæmpelse i ynglekolonierne, men også fordi de sidste tre vintre har været forholdsvis hårde. Det mener man i Dansk Ornitologisk Forening.

Ved seneste optælling i 2010 var der godt 25.000 ynglende skarvpar, fordelt på 65 kolonier – en fremgang fra hidtil 62. Kolonien i Stavns Fjord på Samsø var den suverænt største med 2.580 reder. DTU Aqua vil nu med midler fra fiskeplejen undersøge effekten af skarvprædation ved vandløbene, hvor især stalllingerne er gået markant tilbage i de allerseneste år.

7. januar 2013

Steen Ulnits

Grønland:

* Enegang med hvalfang

Kvoten for hvalfangst er hidtil blevet fastsat i Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC), men her fik Danmark og Grønland i juli 2012 en smældende lussing fra flertallet af landene i sammenslutningen.

Et flertal blandt medlemslandene – 34 – stemte nemlig  imod at forhøje Grønlands kvote med 10 hvaler årligt fra 2013, så kvoten ville stige fra 211 til 221 hvaler. Dermed er der ikke en officiel aftale om kvoter for 2013.

Nu har regeringen i Grønland så selv valgt at fastsætte kvoten for 2013 til 221, så der i år må fanges 2 grønlandshvaler, 10 pukkelhvaler, 19 finhvaler og 190 vågehvaler.

Modstanderne af den højere kvote – som tæller samtlige andre EU-lande – mener, at den grønlandske hvalfangst ikke længere kan forsvares med, at den udøves af oprindelige folk. Hvalkødet finder nemlig også vej til supermarkeder og restauranter i Grønland, hvor turister får det tilbudt, og derfor er hvalfangsten blevet kommerciel, mener kritikerne.

25 lande støttede forslaget fra det danske rigsfællesskab – heriblandt USA, som ellers traditionelt er mod hvalfangst. USA henviste til, at den planlagte grønlandske fangst ifølge en videnskabelig rapport er bæredygtig.

Ane Hansen, der er ansvarlig for fangst og fiskeri i den grønlandske regering, har tidligere givet udtryk for, at IWC ikke fungerer:

– Grønlands forslag stemmer overens med rådgivning fra den videnskabelige komité og opfylder alle kriterier, der kræves for at få kvoter som oprindeligt folk i henhold til IWC’s regler. En stor og detaljeret rapport beskriver i detaljer Grønlands behov for hvalkød, sagde hun i juli i en kommentar.

I en pressemeddelelse fra hjemmestyret fremgår det, at det er Grønlands pligt selv at fastsætte kvoter for den kommende kvoteperiode, når der ikke er en international aftale.

7. januar 2013

Steen Ulnits

* Flere svin – mindre forurening

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) ønsker flere slagtesvin i Danmark. Det sagde hun højt og tydeligt på konkurrenceevne-topmøde II i Agerskov onsdag aften, hvor hun stod over for en sportshal tæt pakket med landmænd. Således imødekom hun landbrugets ønske om at kunne øge produktionen.

“Eksport af smågrise er eksport af gode arbejdspladser. De skal blive her og skabe vækst og arbejdspladser,” sagde hun og varslede en ny rapport om, hvad der skal til for at få flere slagtesvin i Danmark . En rapport, der ifølge ministeren kommer i løbet af en uge eller to.

Men helt uden betingelser kom ministerens løfte ikke. Mette Gjerskov understregede, at det er landmændene, der skal lægge produktionen om. “Det er et fælles ansvar,” sagde hun. Ministeren understregede også, at det ikke må gå ud over miljøet.

“Vi er nødt til at finde nye metoder. Der er ingen møbelfabrik, der har fået at vide, hvor mange møbler, de må producere. Det samme skal gælde slagtesvin, men vi må finde metoder, så det ikke forurener mere,” sagde Mette Gjerskov og pegede på projekt Månegrisen.

Månegrisen er et projekt om, hvordan man producerer grise uden at belaste miljø og omgivelser med moderne stalde. Projektet skal være klar om tre år.

7. januar 2013

Steen Ulnits

Aktuelt 4. kvartal 2012

* Ny U-Book: “Kystflue”

Så lykkedes det mig langt om længe at få samlet stort set al den viden, jeg som kystfluefisker gennem snart 40 år har indhøstet, i én enkelt bog.

Titlen er ikke overraskende “Kystflue”. Bogen tager udgangspunkt i min egen debut som kystfluefisker, der fandt sted på Als tilbage i 1973. Den går videre over biologistudiet på Århus Universitet, der for alvor gav stof til eftertanke som kystfluefisker. Og den ender med vore dages populære kystfluekurser på først Samsø Højskole og nu senest Højskolen på Kalø.

Mit eget kystfluefiskeri tager helt naturligt udgangspunkt i min egen baggrund som fiskeribiolog. Det er her, man skal søge for at finde – i havørredens biologi. Et solidt kendskab til havørreden og dens færden er mere end 90% af vejen til succes som kystfluefisker. Grej og fluer udgør mindre end 10%. Uanset hvad man så end måtte læse i fiskepressen. Havørreden er ikke kræsen – den er svær at finde.

Men tag selv et kig på indholdet og se, om det er noget for dig. Bogen er under alle omstændigheder baseret på fangsten af langt over 1.000 kystflueørreder, som alle har bidraget med indsigt i fiskenes færden året rundt.

Bogen er på 166 sider med 95 farvefotos samt en halv snes tegninger. Du kan downloade den som pdf til læsning på Mac eller Windows PC, iPhone, iPad eller Android.

“Kystflue” koster kr. 100,- og kan besigtiges og downloades her.

* Vandløbene har fået det værre

Mange vandløb giver stedse dårligere livsbetingelser for dyr og planter. Trods en ellers stor miljøindsats mange steder. Det viser en ny rapport fra Aarhus Universitet om naturens tilstand.

– Normalt skal vandløb slynge sig, og et vandløb, der er rettet ud, bliver et dårligt levested, siger seniorrådgiver Peter Wiberg-Larsen fra universitetets Institut for Ferskvandsøkologi i Silkeborg.

I mange år fik de større vandløb det ellers bedre og bedre, fordi vi renser spildevandet mere effektivt, men i den nye rapport kan man se, at udviklingen er stagneret. De seneste fire år har fisk, insekter og planter ikke fået bedre livsvilkår i åerne, og det skyldes ikke forurening, men at man graver ud og gør vandløbene lige.

– Hvis det skal blive bedre, skal de have slyngninger og en mere varieret bund med sten og grus tilbage, siger Peter Wiberg-Larsen.

Det vil også ramme livet i vandløbene, at de statslige vandplaner blev dømt ugyldige for et par uger siden. Planerne er allerede 3 år forsinkede, og nu skal de altså behandles forfra.

Det vil gøre det vanskeligere at nå de mål, Danmark er forpligtet til inden 2015.

Venstre ved du, hvor du har – bag gravemaskinerne…

– Glædelig Jul og Godt Nytår!

30. december 2012
Steen Ulnits

* Iltsvind vokser i Østersøen

Algeblomst og iltsvind er nogle af Østersøens mange problemer, som skyldes for stor tilførsel af kvælstof og fosfor fra landene omkring det brakke indhav.

Men de, der bor ved Østersøen, vil heldigvis gerne betale for, at vandet omkring dem bliver renere. Det er i hvert fald konklusionen i en kæmpestor undersøgelse af betalingsviljen hos indbyggere i Østersølandene, som er gennemført af forskernetværket Baltic Stern, og som kan læses i Det svenske Havmiljøinstituts årlige rapport – Havet.

Forskerne spurgte borgere i Østersølandene om, hvor meget de ønsker at betale om året for at undgå overgødskning af havet, og resultatet er samlet set et gigantisk beløb på knap 40 milliarder kroner om året.

Svenskerne er de mest betalingsvillige, men også finner, danskere og tyskere er klar til at bruge pæne beløb på havmiljøet. Letter og russere er ikke uventet de folkeslag, som er villige til at betale mindst.

Og det haster med at gøre ord til handling. Mangel på ilt i Østersøen er nemlig et markant større problem i dag end for 50 år siden. Eksempelvis har et stort område nordøst for Bornholm udviklet sig fra at være iltfattigt til nu at være direkte ramt af iltsvind. Det fremgår også af Det svenske Havmiljøinstituts seneste rapport om Østersøens tilstand.

Forskerne har svært ved præcist at forklare, hvorfor problemet med iltfattigt vand fortsætter med at vokse. De nævner begrænset indstrømning af frisk saltholdigt vand, og at iltmangel i de dybeste vandlag breder sig opad mod overfladen som to af årsagerne.

30. december 2012
Steen Ulnits

* Vejrø og valutaen – fra Saxobank

Den rendyrkede kapitalisme har nu for alvor holdt sit indtog i Danmark – helt præcist på en lille sydsjællandsk ø.

Siden Saxobank-rigmanden Kim Fournais i 2005 købte den lille Vejrø i Smålandshavet, har han nemlig forvandlet øen til en luksusø – for luksusturister. Ikke for almindelige mennesker.

På Vejrø er der ingen gratis glæder, og det er heller ikke meningen. Ifølge Kim Fournais er øen et godt billede på, hvad der kan lade sig gøre, når man har både pengene og viljen til at skabe noget unikt.

– Det jeg gerne vil vise er, at hvis man har muligheden for at skabe noget godt i en sørgelig plet, så er det kapitalismen der vender det rundt og ikke socialismen og alle dens støtteordninger, siger Kim Fournais.

Minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen (S) har ikke noget imod Kim Fournais store planer på Vejrø. Men han tvivler dog på, at idéen kan kopieres til andre småøer.

– Vi kan jo ikke bare sælge alle yderområder til rigmænd og så mange rigmænd har vi altså heller ikke herhjemme, siger han. Uden dog at forklare, hvordan det skal kunne undgås, når man slipper kapitalen fri og nærmer sig Middelhavs-agtige tilstande.

Over 100 millioner kroner har Saxobanks Kim Fournais foreløbig investeret i sin private ø. Vejrø har netop udvidet lystbådehavnen til 85 pladser. Øen har også egen lufthavn til privatfly, og snart opføres også et luksushotel for velbeslåede turister.

Velkommen til den fagre nye verden, hvor udviklingen styres af banker og pengetanke. Først spekulerer bankerne så meget med indskydernes valuta, at samfundet må træde til med den ene bankpakke efter den anden. Dernæst forgyldes bankdirektørerne med tocifrede millionbeløb for deres samfundsskadelige handlinger. Forstå det, hvem der kan.

Endelig bruger bankerne deres annoncebudgetter på at sponsere dopingskandaleramte cykelhold samt producere arrogante reklamefilm, hvor de lover bod og bedring. Uden naturligvis at mene en dyt af det. Banker er og bliver banker.

30. december 2012
Steen Ulnits

* Drop randzonerne – lav hele ådale i stedet!

Ved at omdanne omstridte randzoner til hele ådale kan landmændene sikre deres marker imod oversvømmelser, og det giver samtidig mere natur. Sådan lyder det glade budskab fra den sjællandske landboforening Gefion.

Her mener Erik Hansen Blegmand, erhvervspolitisk konsulent i Gefion, ifølge Sjællandske, at målrettede tiltag har større effekt end de generelle randzoner langs alle vandløb. Han foreslår derfor, at man eksempelvis opretter kunstige ådale i stedet for randzoner.

– Jeg mener personligt, at man skal finde de vandløb, hvor man kan bevise, at randzoner har en effekt. Der kan man jo lige så godt oprette noget reel natur i form af ådale i stedet for, at zonerne gror til i brændenælder og tidsler, siger Erik Hansen Blegmand.

Kunstige ådale har været et anerkendt virkemiddel i årevis i nabolandet Sverige. Forskere fra Aarhus Universitet har på forsøgsbasis oprettet flere mini-ådale ved blandt andet Odder. Det samme har vandløbsbiologer fra Næstved og Vordingborg Kommuner.

Ifølge Erik Hansen Blegmand kan ådalene være med til at sikre landmændenes marker imod oversvømmelse. Eller at de sumper til, når landmanden ikke længere må rense op eller grødeskære vandløbene.

– Når landmændene ikke må grave vandløbet dybere, kan gennemstrømningen af vand sikres ved at gøre vandløbet bredere i toppen. Det vil give en bufferzone, der vil sikre dyrkningsarealerne bagved, siger han.

30. december 2012
Steen Ulnits

* Kæmpebøder forude

Regeringen vil sætte en effektiv stopper for visse landmænds hovedløse brug af ulovlige sprøjtemidler. Miljøminister Ida Auken er derfor klar med store bøder til de landmænd, der ulovligt importerer forbudte sprøjtemidler og bevidst bruger dem.

– Vi skal have stoppet den hovedløse brug af ulovlige sprøjtemidler. Vi er så heldige, at vi kan drikke vores grundvand urenset i Danmark, og det skal vi kunne blive ved med. Derfor sørger jeg nu for, at landmændene kan mærke det, hvis de bryder loven, siger miljøminister Ida Auken.

Der bliver nu indført minimumsbøder, så det koster mindst 15.000 kroner, hvis man bruger eller bare opbevarer ulovlige sprøjtemidler. Og mindst 20.000 kroner, hvis man henter det ulovligt i udlandet. Størrelsen på de nye skærpede bøder afhænger af mængderne, og hvor meget det ulovlige sprøjtemiddel belaster miljø og sundhed. Jo farligere midler landmanden har købt fra udlandet, desto højere bliver bøden.

I en sag fra 2007 fik en landmand for eksempel en bøde på i alt 92.000 kroner for ulovlig import af 1.800 liter ukrudtsmiddel og tilknyttet afgiftssvindel. Med de nye regler vil den bøde komme helt op på 263.000 kroner.

Den nye kurs over for ulovlige sprøjtemidler er en central del af regeringens udspil til en ny sprøjtemiddelstrategi, som netop er blevet offentliggjort. De nye regler lægger også op til, at landmænd, der bevidst importerer eller bruger ulovlige sprøjtemidler, kan miste retten til at sprøjte deres egne marker.

– Hvis man gør sig til kriminel ved at bruge ulovlige sprøjtemidler, så skal det have alvorlige konsekvenser. Vi tager nu sprøjtemiddelcertifikatet fra de værste syndere i op til fem år. De ødelægger miljø og grundvand, og de ødelægger det for alle dem, som følger reglerne, siger Ida Auken.

Regeringens forslag til de nye stramninger indgår i et forslag til ændring af kemikalieloven, som netop er blevet sendt i offentlig høring.

Folketinget skal diskutere de foreslåede lovændringer i begyndelsen af det nye år.

20. december 2012
Steen Ulnits

* Russiske lystfiskere blev kannibaler

En gruppe på fire mænd forsvandt i august på en flodfisketur i den øde region Jakutien i den østlige Rusland, et af de mest øde og ugæstfri steder på Jorden.

Kun to af mændene blev i slutningen af november fundet og fløjet i sikkerhed med helikopter. Fundet af menneskerester ved deres lejrplads fik efterforskere til at åbne en drabssag, mens rygter om kannibalisme begyndte at cirkulere.

De to overlevende er ikke blevet anholdt, men de har status af vidner i drabssagen. Meget tyder på, at efterforskerne nu er sikre på, at der har fundet kannibalisme sted.

– Under afhøringen har et af vidnerne afgivet forklaring og sagt, at der har fundet kannibalisme sted, siger en efterforskningskilde til avisen Kosomolskaja Pravda.

– Det var ikke drab. De åd manden, efter at han var død, fordi han ikke kunne klare forholdene, siger kilden.

Nyhedssitet i Jakutien, NVPress.ru citerer lokale efterforskere for, at lystfiskeren Aleksandr Abdullajev har erkendt, at han og den anden overlevende Aleksei Gorulenko åd liget af Andrej Kurosjkin.

– Ifølge Abdullajev, så døde Kurosjkin en naturlig død. Han frøs ihjel, og både han og Aleksei Gorulenko levede højt på kødet af kammeraten i ugevis, skriver nyhedsbureauet.

Efterforskere fra Jakutsk, hovedstaden i Jakutien, bekræftede for første gang officielt i sidste uge, at de undersøgte kannibalisme som en mulig forklaring. Den lokale gren af Undersøgelseskomitéen SK sagde således, at de i sidste uge havde fløjet en af fiskerne ud til stedet, hvor de blev fundet, for at lede efter den fjerde mand, Viktor Komarov.

De fandt fiskernes firehjulstrukne Uaz, som var sunket halvt ned i en frosset flod. Men den fjerde fisker blev ikke fundet. De to overlevende blev fundet 150 kilometer fra køretøjet.

Russisk julehygge, når den er bedst. Og ganske nærværende, når man selv har været strandet i netop Yakutien.

Læs mere herom i min bog “Fiskerejser til fjerne lande”.

20. december 2012
Steen Ulnits

* Tvivl også om randzonerne

Vandplanerne er som bekendt blevet erklæret ugyldige på grund af en høringsfrist, der var for kort. Miljøminster Ida Auken afventer derfor nu en juridisk vurdering af randzoner efter vandplanernes fald:

– Hvis der ikke bliver kompensation, skal randzonerne selvfølgelig heller ikke udlægges, lød det fra miljøminister Ida Auken (SF), som onsdag var kaldt i samråd af Folketingets miljøudvalg. Udvalget havde blandt andet ønsket at høre, om der skal udlægges randzoner langs vandløb, efter at natur- og miljøklagenævnet har kendt vandplanerne ugyldige.

Selv om randzoneloven er en dansk lov, som Folketinget har vedtaget, er der sået tvivl om, hvor vidt man skal udlægge dem, fordi nogle jurister peger på, at der kun kan betales kompensation for randzonerne, hvis vandplanerne er vedtaget.

Ida Auken havde ikke svaret med til samrådet. Sagen behandles nemlig stadigvæk af juristerne i Fødevareministeriet, som randzonerne hører under.

– Det må vente, til vi kan give det helt rigtige svar, men hvis der ikke kan betales kompensation bliver der heller ingen randzoner, sagde miljøministeren.

20. december 2012
Steen Ulnits

* Vandplanerne om igen…

Det lader desværre til, at vor lilla regering har været lidt for hurtige på aftrækkeren. I hvert fald må sagsbehandlingen om de ellers netop vedtagne vandplaner nu begynde forfra. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver nemlig vedtagelsen af de 23 vandplaner. Nævnet traf for nylig en principiel afgørelse i syv af de mange klagesager om de statslige vandplaner.

Ifølge nævnet er hovedspørgsmålet i mange af klagesagerne længden af den frist, der blev fastsat i forbindelse med en supplerende høring om vandplanerne i december 2011. Fristen var på otte dage, hvilket er meget lidt i den slags sager.

Natur- og Miljøklagenævnet har enstemmigt truffet afgørelse om, at fristen på de otte dage var alt for kort, og at vedtagelsen af vandplanerne derfor er ugyldige. Sagerne skal nu til fornyet behandling i Naturstyrelsen, skriver klagenævnet.

De syv sager, som nævnet i første omgang har truffet afgørelse i, efterfølges af en række andre sager om vandplanerne. De resterende sager har endnu ikke været forelagt nævnet. De forventes nu afgjort i løbet af december.

Dansk landbrug vejrer morgenluft…

14. december 2012
Steen Ulnits

* Giftige kæmperejer

Miljøbelastende produktion og frygt for bakterier har fået mange svenske dagligvarebutikker og hoteller til at bandlyse opdrættede kæmperejer – også kaldet tigerrejer på grund af deres markante tværstriber.

Herhjemme derimod kan de store rejer stadig fås overalt. Den svenske boykot skyldes, at opdrættet af de populære skaldyr, der primært foregår i Bangladesh, Vietnam og Thailand, belaster naturen hårdt og omfatter brug af medicin, skriver Berlingske.

Så sent som i sommer tilbagekaldte fødevaremyndighederne i Skandinavien et helt parti vietnamesiske kæmperejer, der blev testet positiv for at indeholde et potentielt farligt antibiotika.

I Sverige har blandt andre 700 Coop-butikker og 160 hoteller i Scandic-kæden bandlyst rejerne. Scandic begrunder sin beslutning med, at der er “problemstillinger med kemikalier og antibiotika”.

Samme holdning går igen hos Hemköp, der repræsenterer 188 dagligvarebutikker i Axfood-kæden. Med bandlysningen følger de svenske kæder anbefalingerne fra forskellige miljøorganisationer, der udpeger hvilke fisk og skaldyr, der ifølge dem ikke bliver produceret på en bæredygtig måde.

Greenpeace har flere gange forsøgt at overtale de danske supermarkeder til at fjerne kæmperejerne fra kølediskene:
– I vores nabolande er supermarkederne langt foran. Det er for dårligt af de danske dagligvarekæder at føre rejerne, når man ved, at der er så store problemer med opdrættet, siger havbiolog Hanne Lyngholm fra Greenpeace til Berlingske.

I modsætning til Coop i Sverige findes kæmperejerne i rigt mål i kædens danske butikker. Dette til trods for, at netop Coop tidligt gik ind for netop økologiske fødevarer. Det var også Coop, der var sidst ude med at tage afstand fra fiskeri, fangst og salg af den truede ål. Besynderligt og selvmodsigende. Tal med din lokale brugsuddeler om det! For heldigvis kan man jo som bevidst forbruger selv bestemme, hvor man vil lægge sine indkøb her op til jul…

Læs gerne artiklen http://www.ulnits.dk/biologi/tsunamier.htm og bliv klogere. Det var nemlig rejefarme, der indirekte var skyld i den katastrofe, som tsunamien i 2004 forårsagede.

14. december 2012
Steen Ulnits

* Studstrupværket på rette spor

Fjernvarmeselskabet AffaldVarme Aarhus og Dong Energy er kommet et stort skridt nærmere en aftale om at modernisere det centrale kraftvarmeværk, Studstrupværkets Blok 3 ved Aarhus, for et milliardbeløb. Se foto øverst på denne side.

Værket, der forsyner det meste af Østjylland med el og varme, skal nu udskifte kul med træpiller. Energitilsynet har netop godkendt selskabernes model for, hvordan ombygningen skal finansieres.

– Der er en vigtig dag for de århusianske fjernvarmekunder, siger Uffe Bundgaard-Jørgensen, formand for Energitilsynet, i en pressemeddelelse. Ifølge tilsynet er fjernvarmekunderne sikret rimelige priser i de kommende år, og samfundet sparer penge, fordi der ikke skal investeres i helt nye produktionsanlæg til at klare el- og fjernvarmekundernes efterspørgsel på energi.

Energitilsynets ja åbner desuden døren for, hvordan andre store kraftvarmeværker rundt om i landet kan finansiere en ønsket ombygning fra kul til bioenergi, uden at kunderne kommer til at betale en stor ekstraregning. Gevinsten for forbrugerne er, at fjernvarmeselskabet kan finansiere omlægning gennem Kommunekredit og dermed slipper billigere.

– Vi vil meget gerne støtte op om Aarhus Kommunes klimaambitioner og ønsker om en grøn og pålidelig varmeforsyning. Og med Energitilsynets accept af vores finansieringsmodel, er vi nået et stort skridt nærmere en ny varmeaftale gældende frem til 2030, siger Thomas Dausgaard, koncerndirektør i Dong Energy, i en pressemeddelelse.

– Aftalen vil dog være betinget af, at Dong Energy træffer endelig investeringsbeslutning om selve ombygningen, tilføjer han. Dong driver kraftværket, men fjernvarmeselskabet betaler 80 procent af omlæggelsen til biomasse og biokonverteringen og 20 procent af den generelle renovering af værket, som var nødvendig for, at det fortsat skulle fungere.

Hvis parterne når til enighed om varmeaftalen, og Dong Energy træffer endelig investeringsbeslutning i april 2013, forventes Studstrupværket at være klar til at levere biomassebaseret varme til Aarhus og omegnskommuner fra oktober 2015.

Så det er forhåbentlig snart slut med de store kulpramme, som sejler ton efter ton af forurenende kul fra Polen til Studstrup!

14. december 2012
Steen Ulnits

* 300 meter senere og 10.000 kroner fattigere

En borger i Kalundborg ringede til Fiskeriinspektoratet, da han for nylig så en fritidsfisker i færd med at sætte garn i Kalundborg Fjord. Garnene stod nemlig næsten oppe på land, og det er jo ulovligt. Afstanden skal som bekendt være mindst 100 meter.

Næste morgen før solopgang lå fiskerikontrollørerne klar på vandet med kontrolbåden gemt ved de store gule kulkraner ud for Asnæsværket. Det fortæller vicefiskeriinspektør Claus Wille fra Fiskeriinspektoratets afdeling i Roskilde.

Klokken 07.15 var der bid. En jolle kom sejlende ud af Kalundborg havn, og den sejlede direkte hen mod garnene. De første garn blev røgtet, og så slog fiskerikontrollørerne til.

Fiskeren blev taget på fersk gerning – med bukserne nede og garnene ude. Han indrømmede på stedet det ulovlige fiskeri med syv garn på i alt 300 meter. Garnene havde ingen former for mærkning med navn og fiskerinummer, som der kræves, og de var heller ikke afmærket med bøjer. Endelig var de sat ulovligt – inden for den garnfri 100 meter zone.

Ulovlighederne koster nu fiskeren en bøde på 10.000 kroner, og han får samtidig forbud mod at fiske i et år. Om det sidste så hjælper noget, får stå hen i det uvisse.

Men de ti tusinde kroner gør helt sikkert ondt her op til jul…

6. december 2012
Steen Ulnits

* Flere og flere fisker ulovligt

Alt for mange fritidsfiskere fisker i det hele taget ulovligt eller sjusker med deres garn og ruser. Det mener i hvert fald Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), der holder til i Vingsted ved Vejle Å.

I år er antallet af fritidsfiskere, der bliver taget i at fiske ulovligt med garn og ruser, nemlig steget med 25 procent, og fiskerikontrollen har til dato konfiskeret 1.600 redskaber mod 1.400 sidste år. Især har fiskerikontrollen fundet usædvanligt mange garn og ruser, der ikke som påkrævet var mærket med fiskernes navn og fiskerinummer. Den udvikling bekymrer formanden for DSF, Verner W. Hansen:

– Ulovlighederne ligger på et alt for højt niveau, og meget tyder på, at tyvfiskerne gør det helt bevidst og med det formål at sælge fiskene sort, udtaler han i et nyhedsbrev fra DSF.

Og der er tilsyneladende nok, der vil købe dem – rundt omkring i landets havne og ude på arbejdspladserne. Det er her, det virkelige problem ligger: At de ulovlige fisk overhovedet kan afsættes.

6. december 2012
Steen Ulnits

* Stadig ulovligt bly i fiskegrejet

Selvom bly i fiskegrej har været ulovligt på det danske marked i ti år, kan landets lystfiskere stadig købe det uden problemer. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har været på uanmeldt besøg i 20 butikker, der sælger fiskeudstyr.

Miljøstyrelsen tog i alt 266 tilfældigt udvalgte blink, pirke, spinnere, lodder og andet udstyr ud til undersøgelse på stedet. I 100 af tilfældene viste det sig, at der var for store mængder af bly i. Kun i én af de 20 butikker var stikprøverne helt uden bly. Nærmere analyse skal nu fastslå de høje koncentrationer med henblik på håndhævelse overfor importører og forhandlere.

– Det er bekymrende, at vi finder bly i fiskeudstyr i 19 ud af 20 butikker. Nogle af butikkerne er gengangere fra sidste års kontrol, hvor vi også fandt bly hos dem. Bly er et giftigt tungmetal, der ikke bliver nedbrudt i naturen, men ophobes i fødekæden til skade for både mennesker og miljø, siger leder af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion, Birte Børglum.

Når Miljøstyrelsen er på uanmeldt kontrol i butikkerne, oplyser flere af forhandlerne, at de gerne vil af med blyet i det udstyr, de sælger, men at det er umuligt for dem at se blyet med det blotte øje.

– Det er positivt, at flere forhandlere gerne vil problemet til livs. Mange gange er det ikke af ond vilje, at de sælger blyholdigt udstyr. Derfor kan jeg kun opfordre forhandlerne til at stille større krav til deres leverandører om, at grejet er blyfrit. Jo flere der stiller krav, jo hurtigere får vi blyet ud af varerne, siger Birte Børglum.

Fakta: Miljøstyrelsen har siden 2008 kontrolleret bly i fiskegrej. På baggrund af sidste års kontrol politianmeldte styrelsen fem forhandlere og tre importører af fiskeudstyr. De fem forhandlere havde i 2010 besøg af Kemikalieinspektionen. Her fik de forbud mod at sælge fiskeudstyr med bly i.

Da Miljøstyrelsens inspektører i 2011 igen kontrollerede de samme forhandlere, havde de stadig de blyholdige og forbudte varer på hylderne. De blev derfor meldt til politiet. Det samme blev en række importører, der også tidligere havde fået salgsforbud.

29. november 2012
Steen Ulnits

* “Rav” i Østersøen…

Østersøen er stadig fuld af gennemtærede bomber og farligt våbenskrot fra Anden Verdenskrig. Rust er nu ved at gennemtære de gamle våben, så farlig sennepsgas, fosfor og TNT strømmer ud i havet.

Et tysk forskningsinstitut har vurderet omfanget af problemet i Kieler Bugten, og havbiolog Stefan Nehring er overrasket over, hvor mange våben, der stadig ligger på havbunden:

– Det er i sig selv utrolig giftigt, og vi ved ikke, hvor stor skade det gør på dyr og mennesker, for det er aldrig blevet undersøgt, siger han.

Af og til skyller gule klumper af fosfor ind på de tyske østersøstrande og skaber farlige situationer. Turister tror fejlagtigt, at der er tale om rav og kan risikere at blive forbrændt, hvis de samler det op. Fosfor er nemlig selvantændeligt allerede ved 30 grader og udvikler varme på op til 1.300 grader.

Så pas på fingrene, hvis du som trolling-fisker på Bornholm eller Rügen får andet og mere på krogen end sølvblanke laks…

29. november 2012
Steen Ulnits

* De kystnære fisk forsvinder

Fiskene forsvinder fra kysterne i de danske farvande, eller også er der kun alt for små torsk og fladfisk at fange. Fiskerne undrer sig over, at det kystnære fiskeri de senere år er blevet stadig mere elendigt, og nu skal det undersøges, hvad der er grunden.

En af dem, der i dag må sejle meget længere efter fiskene end tidligere, er formanden for Rødvig Fiskeriforening, Elo Olsen, der henter sine fangster ud for Stevns Klint og i Fakse Bugt:

– De seneste fem år er torsken næsten forsvundet fra vores pladser tæt ved kysten, og vi skal nu sejle op mod otte timer for at finde fiskene. Det er alt for langt i vores små både, og det koster alt for meget tid og brændstof, siger han.

Elo Olsen fangede tidligere op mod 35 tons renset torsk om året, men i år har han kun fanget 9 tons. Han ser derfor frem til en undersøgelse af årsagerne til, at fiskene er forsvundet eller trukket længere ud:

– Om det er saltholdigheden i vandet, der har ændret sig, eller vandkvaliteten er blevet dårligere – jeg ved det ikke, men der må være nogen, der kan hitte ud af, hvad der er galt, siger han.

Havbiologerne på DTU Aqua har taget udfordringen op, fortæller sektionsleder Josianne Støttrup. Her har forskerne i første omgang søgt penge til et forprojekt, der skal indkredse fiskernes erfaringer, for det er meget forskellige meldinger, der kommer fra forskellige dele af landet – f.eks. om hvilke arter der er ramt af tilbagegang, siger hun.

– Imponerende, siger jeg. For vi ved jo udmærket, hvad der er galt: For mange fiskere med for mange redskaber. De små torsk, der stadig fanges godt af mange steder, får helt enkelt ikke mulighed for at vokse sig større. De alt for mange skarver hjælper også godt til.

Og så hjælper det altså ikke det mindste at smide flere penge i nye forskningsprojekter. Der skal handling til. Færre fiskere af alle slags. Med eller uden næb eller harpun. Og så naturligvis et bedre vandmiljø.

– Hvor svært kan det være?

29. november 2012
Steen Ulnits

* Flere og farligere sprøjtegifte end tidligere

En ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at landbruget bruger flere og farligere sprøjtemidler end tidligere. Ifølge undersøgelsen er stoffernes miljøbelastning steget med ikke mindre end 35 procent fra 2007 til 2011.

Den fynske EU-parlamentariker, Dan Jørgensen, er rystet over landbrugets metoder:

– Vi politikere prøver at stramme så meget op som muligt. Både fra EU og fra regeringen. Alligevel ser vi, at landbruget prøver og prøver på at finde smutveje, så de kan fortsætte med at sprøjte. Det vidner om en syg kultur i landbruget, siger han.

– Man får indtryk af, at de nærmest bare sprøjter så meget som muligt, og det er dybt bekymrende. Der er behov for selvransagelse.

Men ifølge den fynske landbrugsorganisation, Centrovice, så skyder både Miljøstyrelsen og Dan Jørgensen forbi målet. Formand Niels Rasmussen peger på, at landmændene kun bruger statsgodkendte sprøjtemidler, og derudover findes der ikke megen dokumentation på, at sprøjtemidlerne skader miljøet.

– Der er ikke fagligt belæg for, at de pesticider, vi bruger i rette doceringer på rette tidspunkter, belaster vores miljø, siger Niels Rasmussen.

Der er dog enkelte af landbrugets sprøjtemidler, der belaster miljøet, erkender formanden, men de er ved at blive udfaset.

22. november 2012
Steen Ulnits

* Skjulte giftrester truer drikkevandet

Rester med store koncentrationer af sprøjtegift er en overset trussel mod vores drikkevand mange steder, mener fagfolk.

– Forurening fra punktkilder kan finde sted der, hvor landmanden har fyldt sin marksprøjte med pesticider, eller hvor han har vasket udstyret mange gange. Der vil typisk være høje koncentrationer af pesticider i de punktkilder, siger geologen Bo Vægter fra selskabet Aarhus Vand.

I miljødebatten har der været meget opmærksomhed mod de små koncentrationer af pesticider, der kan sive ned i grundvandet fra markerne. Men der har ikke været fokus på punktkilderne, som også kan være dunke med sprøjtemidler, der er gravet ned i jorden.

Herhjemme bliver 130 drikkevandsboringer lukket hvert år på grund af forurening med sprøjtegift, og brancheforeningen Dansk Miljøteknologi mener, at op mod halvdelen af lukningerne skyldes punktkilder.

Bo Vægter fra Aarhus Vand siger, han gentagne gange har forsøgt at få Region Midtjylland til at undersøge problemet – men først nu er arbejdet ved at komme i gang. Regionen og Aarhus Vand har dannet en arbejdsgruppe, der skal forberede en indsats mod forurening fra pesticider fra landbruget.

22. november 2012
Steen Ulnits

* Kineske uldhåndskrabber på Fyn

Fyn er som bekendt fin, og det er desværre kommet en portion kinesiske uldhåndskrabber for øre. Tilbage i september blev den første kinesiske uldhåndskrabbe således fundet i Vindinge Å på Østfyn og nu er yderligere to kineserkrabber blevet fundet i åen.

Uldhåndskrabben er en såkaldt invasiv art, der er uønsket i de danske farvande. Den er formentlig kommet til Europa med ballastvand i fragtskibe. Ifølge Miljøministeriet er den kendt for at kunne underminere diger og erodere flodbrinker, da den er god til at grave huller og gangsystemer. Også fiskeredskaber som garn og ruser kan komme til skade ved nærkontakt med uldhåndskrabber.

I Tyskland, Holland og England har man allerede problemer med uldhåndskrabben flere steder. Den er nemlig svær at få kontrol over, når den først har etableret sig, da den har en høj reproduktionsevne samt stor tolerance over for miljøet.

De to uldhåndskrabber fra Vindinge Å er nu indleveret til Fjord og Bælt Centeret i Kerteminde. Her skal de være en del af udstillingen – en udstilling af fremtiden, kan man frygte…

Læs mere i artiklerne om invasive arter under Biologi.

22. november 2012
Steen Ulnits

* Flere sæler i Limfjorden

Antallet af sæler i Limfjorden er steget dramatisk gennem de seneste to år. Faktisk er der kommet næsten 80 procent flere sæler siden 2010. Sælforsker Anders Galatius fra AU Roskilde har talt sælerne:

– Vi tror, der nu er omkring 2.700 i hele Limfjorden. Og det er ikke en naturlig stigning. En naturlig sælbestand, der har helt perfekte betingelser og en overflod af mad, den kan kun forøge sig med cirka 13 procent om året, siger han.

De mange nye sæler er altså ikke født i Limfjorden, men kommer i høj grad ude fra Nordsøen. Man kan frygte og formode, at det er mangel på føde herude, der har tvunget sælerne ind i Limfjorden. At det er fiskerierhvervet og dets hårdhændede metoder, der har fjernet fødegrundlaget for sælerne ude til havs, så de nu i stedet må søge grønnere græsgange inde under land.

22. november 2012
Steen Ulnits

* Muslingeskrab genoptages i Vejle Fjord

Nu må der snart skrabes muslinger igen i Vejle Fjord. Efter fem års muslingepause vil NaturErhversstyrelsen nemlig igen give tilladelse – omend midlertidig – til, at der bliver skrabet muslinger to steder i fjorden. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

To steder er dog et for meget, mener formanden for natur og miljøudvalget i Vejle Kommune, Søren Peschardt. Og derfor vil udvalget nu have muslingefiskeriet indskrænket til et enkelt sted i fjorden.

– Det vil vi, fordi sporene skræmmer. Tidligere har vi haft oplevelsen af, at der kom nogle lykkeriddere i nogle muslingebåde og høstede frugten af den gode miljøindsats, vi gør i Vejle Kommune. Og det synes vi er urimeligt, siger Søren Peschardt.

Det er her sidst på året, at der igen må skrabes muslinger i Vejle Fjord og der er flere betingelser for fiskeriet. Blandt andet skal fiskeriet foregå på mellem 7 og 13 meters dybde, og der må kun anvendes lette skrabere i fiskeriet.

– Gad vide, hvem der skal kontrollere vanddybden under fiskeriet? Næppe nogen. – Og hvorfor ikke gøre som i Storebælt, hvor muslingerne fremover skal dyrkes inde på land i stedet? Uden de skadelige virkninger på havbunden, som muslingeskrab med tunge redskaber uundgåeligt medfører?

Hjernedød på højeste plan…

15. november 2012
Steen Ulnits

* Muslingeskrab skadeligt for ålegræsset

– Ryd forsiden! Dette århundredes nok mest epokegørende opdagelse under vandet er nu på vej til den undrende offentlighed:

Muslingeskrab mistænkes nemlig nu som årsag til, at vandmiljøplanerne ikke virker som forventet. Danske forskere har således opdaget en overraskende sammenhæng mellem muslingefiskeri og udbredelsen af ålegræs.

Muslingefiskeri er udbredt i Limfjorden, hvor det er en meget sandsynlig begrænsende faktor for ålegræssets udbredelse. Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort rapport fra Nationalt Center for Energi og Miljø, skriver ingeniøren.dk.

– Der kan være en sammenhæng, der kan forklare det store paradoks: Hvorfor havmiljøet ikke er i bedring, når mængden af næringsstoffer er blevet nedbragt så betydeligt, siger professor Jacob Carstensen fra forskningscentret.

Opdagelsen kan være en del af forklaringen på, hvorfor vandmiljøet stadig halter trods landbrugets og industriens indsats for at nedbringe udledningen af næringsstoffer. Udmeldingen kommer på et tidspunkt, hvor fødevareminister Mette Gjerskov (S) netop er ved at udforme en ny politik for muslingefiskeri.

I områder med muslingeskrab er vandet mere uklart, og det gør ålegræssets udbredelse mindre end i områder uden muslingeskrab. Selv i mindre områder som eksempelvis Løgstør Bredning i Limfjorden kan forskerne se forskel på områder med og uden muslingeskrab.

– Fantastisk. Det har jo været kendt i årtier – i hvert fald for udenlandske forskere – at muslingeskrab ødelægger vandmiljøet og gør det svært for ålegræsset at få fæste. Og nu kommer så en dansk rapport, der for første gang konkluderer det samme?

Man kan nogle gange undre sig over, hvad landets forskere egentlig går og laver – hvad vore skattekroner egentlig bruges til…

15. november 2012
Steen Ulnits

* Muslinger på land

Projekt Sunde Fødevarer fra Storebælt har modtaget i alt fem millioner kroner til et projekt, hvor lokale fiskere på Omø, Agersø og i Bisserup skal arbejde aktivt med produktion af tang og muslinger på land. Fiskerne skal snart til at dyrke hjertemuslinger. Ikke i havet, men inde på landjorden.

Ikke mindst muslingerne har vist sig at være interessante, da de ser ud til at trives bedre inde på land end ude i havet. Det fortæller chefkonsulent i Slagelse Kommune, Susanne Sørensen:

– Vi har tidligere kørt et projekt, hvor vi har forsøgt at dyrke muslinger ude i havet. Det er ikke gået godt, så i samarbejde med forskere fra Københavns og Roskilde Universitet har vi nu trukket projektet op på land, siger Susanne Sørensen.

Målet er at sikre udvikling af helt nye fødevarer fra Storebælt, som kan sælges til restauranter og private. I forhold til tangproduktion satses der på at kunne levere både fersk, tørret, røget og økologisk tang. Pengene til projektet kommer primært fra EU og Slagelse Kommune.

Se mere i artiklen “Tang” under Biologi.

15. november 2012
Steen Ulnits

* Domstol frikender DN for injurier mod landbruget

Nu må man gerne sige, at landbrugets forurening er skyld i, at der må lukkes i hundredvis af drikkevandsboringer. Det slog retten i Roskilde for nylig fast i en usædvanlig sag, som protestorganisationen Bæredygtigt Landbrug i de sidste to år har ført mod Danmarks Naturfredningsforening (DN).

DN’s tidligere direktør, René la Cour Sell, blev frikendt for injurier og slap dermed for at skulle berigtige sine ord fra 2010 om at “der er lukket 400 drikkevandsboringer de senere år ­ eller måske er det 300 ­ på grund af landbrugets sprøjtegifte.”

Udtalelsen om de flere hundrede vandboringer, der er lukket på grund af landbrugets brug af sprøjtegifte, faldt i marts 2010, hvor Naturfredningsforeningens tidligere direktør blev interviewet af Landbrugsavisen. Den efterfølgende artikel fik Bæredygtigt Landbrug til at lægge sag an imod ham.

Bæredygtigt Landbrug mente, at sætningen var krænkende og til skade for dansk landbrugs omdømme, og forlangte udtalelsen trukket tilbage. Det afviste Naturfredningsforeningen prompte. De danske vandværker må nemlig i gennemsnit lukke omkring 100 drikkevandsvandboringer om året, og der er rester af sprøjtegifte, som især landbruget bruger, i en stor del af de boringer, som lukkes.

– Landbruget anvender 90 procent af de sprøjtemidler, som bliver solgt i Danmark, og selvom det kan være umuligt at påvise præcis, hvor giften i den enkelte forurening kommer fra, så er der ingen tvivl om, at landbrugets sprøjtegift er med til at forurene det danske grundvand og drikkevand. Det er en stor sejr, at det nu er slået fast, at man kan sige det højt, uden at risikere en dom for injurier, siger jurist og vicedirektør i DN, Michael Vendelbo.

– Dommen er en kæmpe sejr både for os som forening, for miljøsagen og for ytringsfriheden. Det er afgørende, at vi som samfund kan have en åben debat om landbrugets miljøbelastning, og at man som debattør ikke behøver at bekymre sig om, hvorvidt man nu ender med at blive slæbt for retten, hvis man kommer til at sige noget, som krænker landbrugets ære, udtaler Michael Vendelbo.

14. november 2012
Steen Ulnits

* Faktum: Landbruget forurener grundvandet

Herunder finder du tørre tal og klokkeklar dokumentation for, at dansk landbrug er hovedkilden bag de senere års massive forurening af vort ellers så rene drikkevand. Vand, som er filtreret gennem ofte kilometertykke jordlag gennem hundreder af år. En dokumentation så klar, at den gjorde det helt lovligt for en tidligere direktør i Danmarks Naturfredningsforening (DN) at sige, hvad han sagde:

At det er landbruget, som er skyld i, at i hundredvis af drikkevandsboringer må lukkes på grund af forhøjet indhold af sprøjtegifte. Læs selv og gys over kendsgerningerne, som vi skal leve med i mange år, og som vil koste os millioner af kroner til vandrensning:

Mellem 1999 og 2009 blev der lukket 1.273 drikkevandsboringer
I cirka halvdelen af disse boringer, 602, blev der fundet rester af sprøjtegift, og grænseværdien var overskredet. Ifølge Sammenslutningen af Danske Vandværker (DANVA) koster det samfundet mellem to og fem mio. kr. at etablere en ny drikkevandsboring.
(Brüsch 2010 og DANVA 2011)

Landbruget står for mere end 90 procent af forbruget af sprøjtegifte i Danmark
Det samlede salg af aktivstof (sprøjtemidlets gift) udgjorde i 2010 4.291 tons, hvoraf landbruget brugte 3.891 tons svarende til 90,7 procent
(Danmarks Statistik, Statistikbanken 2011, Miljøstyrelsen 2010, Miljøstyrelsen 2011 og Miljøministeriet)

I 2009 blev der fundet sprøjtegift i 40 procent af de undersøgte boringer i grundvandsovervågningen
Mange af boringerne indeholder sprøjtegifte, som er forbudt i dag, men et stigende antal vandboringer indeholder også glyphosat (“Round-Up”), som er fuldt lovligt og Danmarks mest anvendte sprøjtegift i dag. I 2009 blev der fundet glyphosat i 9 ud af 635 boringer.
(Thorling et al 2009, Miljøministeriet 2011, Folketinget 2011)

I 2009 blev der fundet sprøjtegift i 23 procent af de undersøgte aktive drikkevandsboringer
Mange af boringerne indeholder sprøjtegifte, som er forbudt i dag, men et stigende antal vandboringer indeholder nu også Round-Up, der er en tilladt sprøjtegift, som ikke skulle kunne nå ned i drikkevandet. Det kan den bare alligevel.
(Thorling et al 2009, Miljøministeriet 2011, Folketinget 2011)

Budgettet til overvågningen af grundvand er næsten halveret i løbet af ti år
I 2001 var der afsat 42 millioner kroner til grundvandsovervågning. I 2011 er beløbet kun 21,8 millioner kroner. Venstre-regeringens markante politik til beskyttelse af deres kernevælgere, landbrugerne, og deres hærgen med gifte i den danske natur.
(Folketinget 2011)

Vi ligger således, som vi selv har redt – med en massiv forurening af vort grundvand, som den tidligere Venstre-regering stiltiende har kendt til og bevidst set gennem fingre med af hensyn til landbruget. En borgerlig regering, som vi jo desværre selv valgte, og som vi derfor selv har ansvaret for.

Jeg er i hvert fald glad for og stolt over, at jeg ikke stemte blåt for ti år siden. Efter os kommer syndfloden!

8. november 2012
Steen Ulnits


 

* Fiil Sø atter på landkortet

 

Rart med en god nyhed fra det danske vandmiljø. For en sjælden gangs skyld:

Den vestjyske Filsø ligger nu igen, hvor den engang lå. Hvor der i 70 år har været bølgende kornmarker og ildelugtende svineavl.

Filsø var frem til midten af 1800-tallet Danmarks næststørste sø, men så begyndte en omfattende afvanding af søen. I løbet af de næste hundrede år blev vandstanden sænket i etaper, og Filsø blev til landbrugsjord. Tilbage blev kun Fidde Sø og Søvigsund, der tilsammen var under en tyvendedel så stor som den oprindelige sø.

Men sidste år lykkedes det så – efter mange års forhandlinger med det familieejede Fiil-Sø Gods – at købe al jorden op. Pumpestationer blev lukket, afvandingskanaler blev dækket til, og der blev fyldt vand i den sydlige halvdel af søen – Søndersø. Den genskabte Filsø blev indviet for nylig, hvor der afslutningsvis blev lukket vand i den anden halvdel af søen – Mellemsø.

Med mere end 900 hektar bliver Filsø den femte-største i Danmark. 3.000 mennesker overværede den officielle åbning, som de højere magter havde taget forskud på ved at lade det regne så meget, at slusen måtte åbnes allerede torsdag. Tre havørne, en vandrefalk og den største flok af krikænder, der nogensinde er registreret i Danmark, har allerede taget den nye Filsø i brug!

For pensioneret landmand Erling Christensen var dagen en blandet fornøjelse.

»Jeg var dreng, da søen blev drænet i 40’erne. Vi havde ikke ret meget at gøre med derhjemme, men vi fik fire hektar i den tidligere søbund, hvor vi kunne hente græs. Det blev faktisk vores redning,« fortæller han, der ikke er udelt begejstret for søens genskabelse.

Også tidligere industriminister og formand for det navnkundige Wilhjelm-udvalg, Niels Wilhjelm, var ung, da vandet blev lukket ud af søen.

»Siden har jeg ikke ville se den vej, når jeg kørte forbi,« understregede han i sin indvielsestale. »Men nu er her sø igen, og dette er den største dag i mit natur-liv, hvis man kan sige det sådan,« sagde han.

Det er altid aktive Aage V. Jensens Naturfonde, der står bag genskabelsen af Filsø, som i gamle dage hed Fiil Sø. Alene retableringen har kostet 25 mio. kr. Dertil kommer købet af de mange hektar landbrugsjord.

29. oktober 2012
Steen Ulnits


 

* Gårdsalg af gift og gødning

 

Kriminelle bagmænd forsyner i stor stil lovløse danske landmænd med gødning, der ikke figurerer i gødningsregnskabet. For slet ikke at tale om pesticider, der slet ikke må bruges i Danmark længere.

Dagbladet Politiken har i samarbejde med DR-programmet “Bag Facaden” afsløret bagmænd, der driver ulovlig handel med kemi. En af bagmændene er ifølge Politiken Bent Hjort Knudsen, landmand fra Vamdrup, der allerede har tre domme for handel med pesticider og gødning. Da en journalist fra Politiken kontaktede ham og præsenterede sig som en landmand fra Aars, spurgte han:

“Det der IPU, hvornår skal du bruge det, og hvor meget regner du med, det skal være?”

Bent Hjort Knudsen erkender over for Politiken at sælge ukrudtsmidlet IPU, der har været forbudt i Danmark siden 1999. Men han nægter, at han sælger det til landmænd i Danmark. Han troede angiveligt, at han handlede med en dansk landmand i udlandet…

“Jeg har solgt en hel del til danskere, der har landbrug i Slovakiet, Polen og Letland. Nogen gange tager vi det bare herop og sender det videre,” siger han.

Det lyder ifølge Sonja Canger, kontorchef i Miljøstyrelsen, som en ulovlig aktivitet, og Miljøstyrelsen vil nu undersøge sagen nærmere. Skat, som har ansvaret for efterforskningen af ulovlig kemi, siger, at det er uhyre svært at få bugt med kriminaliteten.

IPU er forbudt, fordi det kan ende i grundvandet, og af samme grund er der begrænsninger på, hvor meget gødning man må bruge. Det er et problem, når man køber “sort” gødning, idet forbruget så ikke længere kan kontrolleres. Fordi jorden da tilføres mere kvælstof og fosfor end tilladt af hensyn til vandmiljøet.

Afsløringen vækker derfor også forargelse hos sammenslutningen af danske vandværker, DANVA, som årligt må lukke mange drikkevandsboringer på grund af forurening med nedsivende pesticider.

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) kalder i Politiken den ulovlige handel uacceptabel og peger på, at der kan blive brug for at stramme op på kontrollen. Mon ikke. Landbrug & Fødevarer tager naturligvis skarpt afstand fra ulovlig handel med gødning og pesticider.

– Men hvad hjælper det, når medlemmerne i stor stil køber ind for at sikre sig endnu en rekordhøst?

29. oktober 2012
Steen Ulnits


 

* Pigs in Space

 

Det er en forunderlig verden, vi lever i. En verden, hvor mennesker dør af sult forskellige steder. Og hvor mindre en én procent af verdens befolkning ejer mere end resten tilsammen. Et dugfrisk og godt eksempel fra den forunderlige verden:

1.200 danske avlsgrise blev således for nylig sendt med luftpost til Rusland, nærmere betegnet Ulan Ude på grænsen til Mongoliet. Her skal de indgå i produktionen af slagtesvin af højeste kvalitet. Den russiske landbrugskoncern, der skal modtage dem, er under etablering og startet op helt fra bunden med en ambition om at producere 150.000 slagtesvin om året.

»Det er en ret usædvanlig ordre, fordi det ikke er slagtesvin, men grise, der bliver forældre og bedsteforældre, når de bliver gamle nok,« siger Holger B. Sørensen, direktør for Porc-Ex Breeding A/S, som står bag forsendelsen af de grisefyldte jumbojets, til LandbrugsAvisen. »De her grise bliver altså ikke til flæskesteg, de har mere værdi end det,« understreger han.

Transport i lastbil til Ulan Ude ville tage tre uger og har på intet tidspunkt været en mulighed af hensyn til grisenes ve og vel. Men den russiske modtager har altså været villig til at betale, hvad det koster at få dem fragtet over i fly.

»En enkeltbillet koster 2.000 kr. pr. gris, og når de vil betale det, så siger det noget om, at de kender til vores genetik,« siger Porc-Ex-direktøren. Og netop grisenes genetiske kvalitet er hele udgangspunktet for den store ordre.

»Eksporten af avlssvin er ekspanderende på grund af den høje genetiske værdi, de danske grise har,« siger Holger B. Sørensen, der nævner grisenes foderforbrug, kilotilvækst, kødkvalitet og evne til reproduktion, som udslagsgivende faktorer.

29. oktober 2012
Steen Ulnits


 

* Limfjorden: Massedrab på muslinger

 

Limfjordens værdifulde muslinger er atter truede. Ikke af muslingefiskerne og deres tonstunge skraberedskaber. Ikke af iltsvind ved bunden, men af søstjerner.

Søstjernerne breder sig med stor hast, og de tager muslingeynglen. Det er ved at være et problem over hele Limfjorden, siger Benny Rimmer Andersen, formand for Limfjordsfiskerne til Nordjyske Stiftstidende. Efter perioder med iltsvind de seneste år var det ellers nu, muslingerne skulle have kommet sig.

Det er skidt for Limfjorden generelt, hvis de ikke gør det, mener man på Dansk Skaldyrcenter:

– De mange søstjerner er tegn på, at Limfjorden økologisk er ude af balance. De truer muslingebankerne, og muslinger er netop med til at regulere miljøet, siger direktør Jens Kjerulf Petersen til Nordjyske.

Det er tankevækkende, at denne melding kommer næsten samtidig med nedenstående fra Lillebælt. Mon ikke en meget stor del af skylden skal findes i, at vandmiljøet begge steder har det rigtig skidt? At vandmiljøet i dag er helt ude af balance?

Dette på grund af års overfiskning fra fiskerierhvervet. På grund af ødelæggelse af havbunden og ålegræsset af de bundskrabende redskaber. Og på grund af dårlig vandkvalitet forårsaget af udledninger fra det danske industrilandbrug.

Vi ligger, som vi har redt.

29. oktober 2012
Steen Ulnits


 

* Lillebælt: Massedød blandt søstjerner

 

Den naturskønne strækning ved Strib Strand tæt på Lillebæltsbroen er ikke så naturskøn for tiden. Den er nemlig blevet sidste hvilested for tusindvis af søstjerner, der ligger og rådner op på stranden og i vandkanten.

Det har været tilfældet det meste af efterårsferien, og endnu er der ingen, der har fundet årsagen til de mange døde søstjerner. Danmark Naturfredningsforening mener dog, at massedøden er udløst af de muslingefiskere, der skraber havbunden med deres tunge redskaber.

Fangstmetoden har tidligere været udsat for kritik fra forskellige miljøorganisationer, som mener, at muslingeskrab er skadeligt for plante- og dyreliv på havbunden. En påstand, der bakkes op af adskillige havbiologer.

Fra fiskernes side afviser man naturligvis blankt, at de to ting skulle have noget med hinanden at gøre:

“Det er naturens luner, og det er ikke første gang, der er drevet døde søstjerner i land,” siger Allan Buch fra Bælternes Fiskeriforening til TV2 Fyn.

Og det skal han jo sige, når han lever af netop muslingeskraberiet. Om der har været menneskelig indblanding i søstjernernes posthume landgang eller ej, vides altså ikke med sikkerhed. Men situationen ved Strib har fået politikere af alle farver til at gå ind i sagen.

Dan Jørgensen, der er EU-parlamentariker (S) og kendt for sit engagement på miljøområdet, har allerede meddelt, at han vil tage kontakt til sin partifælle, fødevareminister Mette Gjerskov (S):

“Jeg skriver til min gode partikollega Mette Gjerskov, som heldigvis også går meget op i miljø- og naturbeskyttelse, og så håber jeg på, hun vil give mig ret i, at med de nye beviser vi har, så kan vi ikke fortsætte det nuværende muslingeskrab i fremtiden,” siger Dan Jørgensen.

Også Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, vil have fødevareministeren ind i sagen. Modsat Dan Jørgensen mener han dog ikke, at man automatisk skal skyde skylden over på muslingefiskerne. Præcis, hvad man kunne forvente sig af en liberal Venstre-politiker…

23. oktober 2012
Steen Ulnits


 

* Forgældede landmænd: Kan ikke få gæld nok….

 

Som om de ikke var forgældede nok: Danske landmænd benyttede nemlig 2011 til at stifte yderligere gæld. Landbrugets gæld steg således i snit med 126.000 kroner, så hver landmand nu skylder 10,4 millioner kroner per landbrug.

Gælden har været stigende de seneste fire år og er i gennemsnit blevet 1,7 millioner kroner højere siden 2008. Ifølge Danmarks Statistik (DS) skyldes den stadig højere gæld, at landmændene udvider forretningen. Bedrifterne er blevet større, både hvad angår antallet af dyr og det dyrkede areal, og i takt hermed er gælden vokset. Samtidig har der også været behov for finansiering af løbende underskud på driften, lyder det fra DS.

Samlet set faldt gælden indenfor jordbruget dog fra 344 milliarder kroner til 338 milliarder kroner, – helt enkelt fordi der i 2011 blev omkring 1.000 færre landbrug i Danmark. De små familielandbrug må lukke og lade sig opkøbe af de store industrilandbrug.

23. oktober 2012
Steen Ulnits


 

* Lovløse landmænd: Et liv på kanten…

 

En håndfuld lovløse landmænd har efter 1. september optrådt i dagblade, i radioen og på landsdækkende TV, hvor de fortæller, at de i protest og ikke som foreskrevet af den nye lov har udlagt randzoner. Dette til trods for, at NaturErhvervstyrelsen adskillige gange har slået fast, at det er strafbart, hvis landmænd bevidst undlader at etablere randzoner fra 1. september 2012.

“Vi har set i medierne, at nogle landmænd har nægtet at overholde loven, og det kan vi naturligvis ikke sidde overhørig. Derfor har vi som myndighed med ansvar for randzoneloven politianmeldt seks landmænd. Sagerne og efterforskningen ligger nu hos politiet,” siger Anders Munk Jensen, kontroldirektør i NaturErhvervstyrelsen.

Når der i en sag med rimelig grund er mistanke om, at der er begået noget strafbart, må NaturErhvervstyrelsen af hensyn til den enkeltes retssikkerhed ikke længere foretage yderligere kontrol. Styrelsen er i stedet forpligtet til at melde sagerne til politiet.

Og det er altså sket nu.

23. oktober 2012
Steen Ulnits

 


 

* Lovlydige landmænd

 

Ret skal være ret, og ikke alle landmænd ser stort på miljøet. NaturErhvervstyrelsen har netop været på besøg hos 11 landmænd langs Tude Å på Vestsjælland og kontrolleret, om kravene til randzoner nu også var overholdt. Det var de heldigvis.

Tude Å er særligt udvalgt til de første kontroller, da der i forvejen er 2 meter bræmmer langs åen, og der derfor ikke har kunnet være tvivl om, at der skal være randzone. Kontrollørerne har under besøgene set på, om forbuddet mod brug af gødning og pesticider er overholdt i randzonen, og om der er sået efter 1. september. Derudover kontrollerede kontrollørerne bredden på randzonen.

“Kravet om randzoner har kun været gældende siden 1. september, og derfor vil randzonerne ikke altid fremstå som egentlige randzoner endnu. Så hvis nogen vil overtræde loven, vil vi nødvendigvis ikke kunne konstatere det på nuværende tidspunkt. Det vil først fremgå tydeligt, når vi når ind i dyrkningssæsonen. Men de steder, vi har været på besøg, har vi ­ når vi har kontrolleret randzonerne eller tjekket, om jorden var behandlet – ikke konstateret overtrædelser,” siger Anders Munk Jensen.

NaturErhvervstyrelsens kontrollører har også tjekket for randzoner i forbindelse med den almindelige arealkontrol. Her er der heller ikke fundet nogen overtrædelser. Dog er en enkelt landmand udtaget til efterfølgende kontrol, når det er muligt at se, om kravene er overholdt.

NaturErhvervstyrelsen fortsætter i den kommende tid med at kontrollere langs flere udvalgte vandløb samt hos de landmænd, der er udtaget til arealkontrol.

16. oktober 2012
Steen Ulnits


 

* Det er storlaksen, der trækker

 

Det viser erfaringerne efter den første sæson, hvor både Skjern Å og Storåen har haft én kvote for laks over 75 centimeter – og én kvote for laks under 75 centimeter.

I begge åsystemer er kvoten af mindre laks i skrivende stund endnu ikke brugt op, og i Storåen er det kun godt en tredjedel af kvoten for mindre laks, der er blevet taget med hjem.

Formanden for lystfiskere og lodsejere langs Storåen, Gunnar H. Pedersen, fortæller til Dagbladet Politiken, at fisketrykket faldt markant langs Storåen, da kvoten af store laks var opbrugt den 13. maj:

– I øvrigt er der ikke ret mange af laksene i Storåen, der er små, fortæller Gunnar H. Pedersen. Han peger i den forbindelse på, at et par meget hårde vintre kan have haft indflydelse på de mindre laks’ chancer for at overleve.

Skjern Å er landets suverænt bedste laksevand med en samlet fangst på 1.217 laks i sæsonen, der løb frem til og med den 15. oktober. I Storåen blev der i alt fanget 377 laks, hvoraf langt de fleste blev genudsat i åen.

I Gudenåen er der frem til den 15. november fortsat mulighed for at fange og hjembringe en laks helt lovligt. Laksene i Gudenåen er som bekendt resultatet af landets største og mest kostbare Put & Take fiskeri. Tangeværkelt ligger desværre fortsat og spærrer for adgangen til de naturlige gydepladser i Gudenåen.

16. oktober 2012
Steen Ulnits


 

* Samsø flytter til Kalø

 

Som mange tidligere kursister sikkert allerede ved, så afgik Samsø Højskole ved døden kort før sommerferien. Med en gæld på et 2-cifret millionbeløb stod den gamle højskole bare ikke til at redde. 

Trist, når man nu hvert år siden 2000 har afholdt kurser i kystfluefiskeri på netop Samsø Højskole. I alt mere end 35 kurser med langt over 400 deltagere blev det til. Men sådan er livet og den barske økonomiske virkelighed, hvor statens tilskud til skoledriften stille og roligt blev nedtrappet til næsten ingenting – med mange lukkede højskoler som resultat.

Men nogle højskoler klarer sig – enkelte endda godt. Til de sidste hører Højskolen på Kalø, som jeg i efterhånden mange år er kørt forbi – enten på vej til sommerhuset på Mols eller som underviser på naboen, Statens Vildtforvaltningsskole. Det var derfor nærliggende at lægge vejen indenom og spørge, om ikke vore kystfluekurser kunne være noget for dem – ikke mindst nu, hvor Højskolen på Kalø jo ligger ved indgangen til landets første nationalpark – Mols Bjerge.

Det var det. Begejstringen var gensidig, så nu planlægger vi næste års kystfluekurser, der fremover får adressen Højskolen på Kalø. I de smukkest tænkelige omgivelser. Med centrum i den gamle skovriderbolig. Med fornem indkvartering og god mad. Med Kalø Slotsruin som nærmeste nabo. Og med hundredvis af kilometer gode kyster, hvor man altid kan finde læ til at svinge fluestangen. For slet ikke at tale om selve nationalparken.

Tag blot et kig på kortet, og du vil forstå. Næppe noget andet sted i Danmark er der så mange bugter og vige som netop her! Et antal mindre vandløb sørger for, at der altid er havørreder at fiske efter lige uden for døren. Og et kvarters kørsel bringer én til Djurslands smukke strande og de mange havørreder, som Grenåen her leverer. Altsammen kyster, jeg kender godt gennem mange års fiskeri.

Det er derfor med stor glæde og tilfredshed, at jeg hermed kan præsentere det nye centrum for vore traditionsrige kystfluekurser. Datoerne for de første kurser næste forår kommer snarest her på siden. Kig under “Fiskekurser” for dugfriske nyheder.

– Vel mødt på Højskolen på Kalø!

16. oktober 2012
Steen Ulnits

 

* De kan lide østers i Ålborg

 

– Kan De lide østers? Sådan lød det i en gammel dansk TV-serie af Leif Panduro, og sådan har det givet også lydt i Ålborg. En restauratør på den navnkundige Jomfru Ane Gade i selvsamme by er i hvert fald kommet galt afsted, efter at der for nylig blev fundet ulovlige østers på hans menu. 

NaturErhvervsstyrelsen, som skal give grønt lys for alt fiskeri, havde ikke udstedt tilladelse til østersfiskeri i Limfjorden, og derfor er alt salg af østers også forbudt. De fangede og solgte østers var således ikke kontrolleret for de farlige algegifte, som med mellemrum ophobes i netop muslinger og østers. De udbudte og solgte østers var derfor potentielt sundhedsfarlige.

Restauranten blev afsløret via et anonymt tip. Nogen havde nemlig set, hvordan en eller flere personer i bil havde afhentet østers og hummere fra et skur på Jegindø havn. Via bilens registreringsnummer fandt Fiskerikontrollen uden problemer frem til ejeren af restaurant Cox Orange. 

Fiskerikontrollen kontaktede efterfølgende Fødevarestyrelsens Rejsehold, som tog fat om sagen. Det har nu resulteret i, at der er udstedt bøder for salg af “potentielt farlige fødevarer med begrænset holdbarhed”, som det så fornemt lyder. Fødevarestyrelsen betragter det som klart risikabelt at spise friske østers fra Limfjorden.

7. oktober 2012
Steen Ulnits


 

* Ulovlige ål

 

Den 12. september var Fiskeriinspektoratet Øst som så ofte før på kontrol i Mariager Fjord. Med god grund, for kontrollørerne fandt denne gang ikke færre end 23 ulovlige ruser med 128 lige så ulovlige ål i. Ruserne var placeret i et fredningsområde nær udmundingen af Villestrup Å. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Fiskeriinspektoratet afviser, at der kan være tale om fiskeri til privat forbrug. Dertil er antallet af ulovlige redskaber for stort. De anvendte ruser er samtidig alt for kostbare at risikere, hvis ikke der er gode penge med i spillet. Mistanken peger derfor på et organiseret illegalt fiskeri med henblik på lukrativt videresalg af fangsten. Kulsort, naturligvis.

– Det er ret voldsomt, konkluderer vicefiskeriinspektør Claus Wille over for Nordjyske. Og det kan man jo kun give ham ret i.

7. oktober 2012
Steen Ulnits

Aktuelt 3. kvartal 2012

* Ulovlige redskaber

NaturErhvervsstyrelsens kontrollører havde for nylig en usædvanlig givtig kontrol af ulovligt fiskeri i Kertinge. Rekordmange fisker nemlig ulovligt i dette farvand, og det er især den fredede og udryddelsestruede ål, det går ud over. I alt har kontrollørne fundet ikke mindre end 146 ulovlige redskaber – ruser og ålefælder. Kontrollør Robert Dølling var overrasket:

– Det er mange forhold på sådan et lille sted. Det værste er, at vi ved jo ikke, hvor lang tid det har stået på. Hvis det har stået på i årevis??? Så er det virkelig slemt, konstaterer Robert Dølling.

Fritidsfiskere må som bekendt kun fiske med seks redskaber, som de skal forsyne med deres nummer. Men kontrollen viste udbredt svindel, hvor uskyldige borgeres numre er blevet sat på redskaberne. John Rosendahl fra Kerteminde var således en af dem, der blev kaldt ned til Kertinge – blot for at opdage, at en anden fisker havde misbrugt hans nummer:

– Jeg ejer ikke ruser, kun garn, så jeg har det skidt med det svindel, fortæller John Rosendahl. 

Når man bruger andre fiskeres numre på ruser og ålefælder, så er det dokumentfalsk og dermed klart ulovligt. NaturErhvervsstyrelsen melder derfor sagerne til politiet, oplyser vicefiskeriinspektør Claus Wille.

30. september 2012
Steen Ulnits

* Alling Å atter på rette spor

Alling Å har fået genskabt sit oprindelige bugtede forløb og er flyttet tilbage midt i Alling Ådal, hvor den oprindeligt snoede sig. Torsdag eftermiddag den 27. september blev den sidste jord fjernet, så vandet kunne løbe igennem det genskabte åløb. Dermed er en milepæl nået i arbejdet på at skabe et nyt 525 hektar stort vådområde.

De fire kommuner Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs er alle involveret i projektet. Naturstyrelsen har arbejdet på projektet igennem en årrække. Men først efter at de fire involverede kommuner denne sommer gav den endelige tilladelse, er det gået stærkt med at få projektet realiseret. 

Næste store skridt er at få stoppet og fjernet en række dræn og pumper, så vandet igen kan sive ud fra åen for at genskabe det store vådområde. Derudover skal et areal ved åen omdannes til et attraktivt område med bålplads og shelters. Den sidste del af projektet arbejder en lokal arbejdsgruppe med. Det sker i samarbejde med Naturstyrelsen og de fire kommuner. 

30. september 2012
Steen Ulnits

* – En sag for EU-domstolen?

Det står ikke helt klart, hvorvidt det var i strid med EU-lovgivningen, da Danmark og Sverige besluttede at forbyde fiskeri i et område af Kattegat for at beskytte torskebestanden. Det er meldingen fra Østre Landsret, som har besluttet at udskyde domsafsigelsen i de tre første af fem ankesager om ulovligt fiskeri fra Gilleleje Havn. Sager, der som bekendt blev afsløret af Greenpeace i sommeren 2010. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Sagen udsættes til 1. december, og inden da skal anklagemyndigheden komme med yderligere oplysninger i sagen. Herefter tager landsretten stilling til, om sagen skal optages til dom, eller om der er behov for at få behandlet sagen hos EU-domstolen.

Advokat Morten Rosendahl, der er forsvarer for ni ud af de ti tiltalte fiskere, er glad for landsrettens beslutning. Han har hele vejen igennem slået på, at EU-lovgivningen blev tilsidesat, da Danmark og Sverige valgte at lukke området for fiskeri, og at sagerne derfor er rejst på et ugyldigt grundlag.

– Det, vi har argumenteret for, er, at den bekendtgørelse, der siger stop for fiskeriet, er lavet i aftale mellem Danmark og Sverige som en lokal dansk regel. Men da man gjorde det, gik man uden om EU. EU siger, at man kan godt lave regler for sit eget land, men ikke når man også har lavet en regel på svensk område, hvor tyskerne for eksempel godt må fiske. Og så skal det ind over EU, siger Morten Rosendahl, der henviser til et notat, som Danmarks Fiskeriforening fik udarbejdet i 2009. Her siger en EU-ekspert fra advokatfirmaet Kromann Reumert, at bekendtgørelsen er i strid med EU-loven.

– For forsvarets side er det en udmærket afgørelse. For nu skal det her spørgsmål afgøres af en ekspert. Jeg tror, det ender med en frifindelse, fordi den her bekendtgørelse er i strid med EU-loven, lyder fra Morten Rosendahl.

22. september 2012
Steen Ulnits

* – Lokal bekendtgørelse?

Anklagemyndigheden holder fast i, at lovgivningen i ovennævnte sager udelukkende gælder nationalt, da Sverige og Danmark har lavet hver deres lovgivning med samme ordlyd.

– Som jeg ser det, mangler der to oplysninger, for at retten kan træffe deres afgørelse. Retten vil gerne vide, om den bekendtgørelse på en eller anden måde involverer, at der er blevet lovgivet uden for dansk territorium. Men den er lavet som national lov, og svenskerne har lavet en enslydende lov. Så det er ikke EU-retlige principper, men almindelig lovgivning, der gælder. Og så skal jeg spørge nationalt, om den bekendtgørelse harmonerer med den EU-forordning, der er lagt til grund. Det finder jeg ud af, så retten kan træffe en afgørelse, siger sagens anklager, Helle Just Christensen, der ikke forventer, at bekendtgørelsen bliver sat til side.

– Man underkender ikke bare en bekendtgørelse. Jeg kan kun forestille mig, at man vil forelægge det for EU-domstolen, der har en gennemsnitlig sagsbehandling på 19-20 måneder. Så det vil betyde, at det vil tage tid, siger hun.

De øvrige to ankesager, der var berammet i landsretten i efteråret, samt de fem sager, der var på vej i byretten, er alle udsat indtil 1. december, hvor landsretten igen vil tage sagen op.

22. september 2012
Steen Ulnits

* Gårdsalg af illegale sprøjtegifte

En række bagmænd importerer og videresælger ulovlige sprøjtegifte – eksempelvis det kræftfremkaldende pesticid IPU, der har været forbudt i Danmark siden 1999. Det afslører en rundringning, som Politiken har lavet i samarbejdet med DR programmet “Bag Facaden”.

Politikens og DR’s rapportere ringede op til en række leverandører og udgav sig for at være interesserede i at købe ulovlige sprøjtegifte. Det viste sig, at flere af leverandørerne var villige til at sælge de forbudte sprøjtegifte. Ifølge SKAT, er problemet langt mere omfattende, end de to medier har fundet frem til:

“Det her er kun toppen af isbjerget. Vi har en klar fornemmelse af, at der er mange bagmænd derude. Det handler blot om at finde dem”, siger specialkonsulent Bettina Kaastrup fra Skats særlige indsatsenhed på området, til Politiken.

Mange landmænd er desværre langt større svin end de grise, de opdrætter.

22. september 2012
Steen Ulnits

* Rejsehold til rent grundvand

Hvis vi skal blive ved med at kunne drikke rent vand direkte fra hanen, kræver det, at der gøres en særlig indsats for miljøet omkring de boringer, som pumper vandet op af jorden. Derfor har miljøminister Ida Auken sendt et nyt rejsehold fra Naturstyrelsen ud i landet for at hjælpe kommunerne med at etablere beskyttelseszoner omkring vandboringer.

– Det er vigtigt for mig at være med til at sikre, at de kommende generationer også kan drikke vandet fra vandhanen. Derfor tager Naturstyrelsens nye rejsehold ud til kommunerne og rådgiver om, hvordan man bedst håndterer beskyttelseszoner ved drikkevandsboringer, siger Ida Auken.

Der er afsat 40 mio. kroner på finansloven til at støtte kommunernes arbejde med at udpege udsatte boringer – midler, som kan søges til tekniske vurderinger eller myndighedsarbejde. Det er arbejdet med de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder rundt om vandboringerne, som kommunerne kan få tilskud til. Et boringsnært beskyttelsesområde er oftest større end den eksisterende 25 meter zone omkring en vandboring, der gælder i dag.

– Det nye rejsehold giver kommunerne en oplagt mulighed for at få overblik over, hvor de bør gøre en ekstra indsats for grundvandet. Man er nødt til at være på forkant med noget så vigtigt som beskyttelsen af drikkevandet. Derfor er jeg også sikker på, at kommunerne vil tage godt imod dette nye tiltag, siger Ida Auken.

Rejseholdet er gratis at benytte og kan bestilles allerede nu. Tilskudsordningen administreres af Naturstyrelsen, og der gives løbende tilskud i 2012 og 2013.

15. september 2012
Steen Ulnits

* “Operation Rent Grundvand”

Miljøminister Ida Auken iværksætter nu “Operation Rent Grundvand”. Hun vil blandt andet revidere kortlægningen af en række områder, hvor undergrunden ikke beskytter grundvandet mod nitratforurening. Nitratforurening kommer fra den gødskning, som afgrøderne ikke får optaget, og som derfor skylles ned i grundvandet. 

Revisionen skal rette op på, at der rundt omkring i landet hidtil har været forskellig praksis for, hvornår en kommune skulle tage særlige skridt for at beskytte grundvandet. Den nye kortlægning skal bruges af kommunerne til at gennemføre de nødvendige restriktioner og indgreb for at beskytte fremtidens drikkevand.

I første omgang betyder miljøministerens strammere kurs, at yderligere 618 kvadratkilometer landarealer bliver udpeget som steder, hvor kommunerne skal passe særligt godt på grundvandet. Det er en forøgelse af det særligt beskyttede areal på omkring 60 procent.

– Vi skal passe mindst lige så godt på den næste generations drikkevand som vores eget. Jeg kan og vil ikke acceptere den slappe tilgang, som har hersket tidligere, hvor kommunerne ikke havde et sikkert grundlag for at passe på vandet. Det får de nu. Alle kommuner skal kunne sikre fremtidens drikkevand, siger Ida Auken.

15. september 2012
Steen Ulnits

* Kritik fra Rigsrevisionen

Miljøministeriets tidligere sikring af grundvandet er blevet kraftigt kritiseret af både Rigsrevisionen og Statsrevisorerne. På baggrund af denne kritik påtog Ida Auken sig som ny miljøminister at vende hver en sten i denne sag, og det får nu blandt andet Naturstyrelsen til at stramme op på kortlægningen af særligt følsomme områder.

I “Operation Rent Grundvand” udpeger Naturstyrelsen steder, hvor den naturlige beskyttelse mod nitratforurening er så dårlig, at den lokale kommune skal gribe ind og gennemføre restriktioner over for lodsejere, så de ikke forurener drikkevandet med nitrat. Disse områder kaldes indsatsområder.

Siden amterne begyndte kortlægningen af drikkevandsmagasinerne i 1999, har der været rum for fortolkning af reglerne for, hvornår et område skulle være et indsatsområde. På den måde har der ikke alle steder været en præcis og tilstrækkelig beskyttelse af fremtidens drikkevandsressourcer. Det laves der om på nu.

I første omgang er Naturstyrelsen klar til at justere indsatsområder i 38 kommuner, hvor styrelsen har gennemført grundvandskortlægning, siden styrelsen overtog opgaven fra amterne i 2007. I løbet af sommeren vil Naturstyrelsen gennemgå amternes kortlægning, så fremtidens drikkevand kan beskyttes optimalt.

8. september 2012
Steen Ulnits

* Landsdækkende 24 timers konkurrence i UV jagt

De kan bare ikke styre sig, natjægerne i Nak Nemo. Efter at have holdt lav profil i længere tid, er de dræbende dykkerdrenge nu atter på barrikaderne. Denne gang med en 24 timers landsdækkende konkurrence, hvor det gælder om at skyde så mange fisk som muligt. Ikke mindst om natten og med brug af lys.

Den 15. – 16. september afholder Nak Nemo således en 24 timers UV jagt over hele landet. I sig selv lyder det måske ganske uskyldigt, men i virkeligheden er det endnu en devaluering af sportsligheden i UV jagten herhjemme. Det siger i hvert fald den tidligere formand for UV jagtsektionen i Dansk Sportsdykkerforbund, Peter Fischer Mikkelsen. Han uddyber:

“Faktum er, at langt hovedparten af de danske kystfisk er meget nemme at skyde om natten. Ørreden er som bekendt blottet for de forsvarsmekanismer, der beskytter den mod sæler og marsvin om dagen. Multen står tit og halvsover i tangen. Fladfiskene ligger oven på sandet, uden at gøre noget for at camouflere sig selv, som de gør om dagen. Ofte helt inde på meget lavt vand. De få torsk, der er tilbage i de danske farvande, har ligesom havørreden droslet meget ned på sine forsvarsmekanismer og flugtreflekser.

Alt i alt får man i løbet af de 24 timer, konkurrencen varer, rig mulighed for at skyde en række “sportsfisk”, der egentlig bare står og venter på at blive skudt. Eneste udfordring ligger i at vælge nogle steder i vore farvende, hvor man kan finde flest fiskearter. At kunne dykke er ikke nødvendigt. Det hele kan stort set nås fra overfladen”, slutter Peter Fischer Mikkelsen.

Og Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) sover desværre stadig i timen. Eller rettere: De vender det blinde øje til. Sagen er nemlig den meget enkle, at DSF sidder i Friluftsrådet sammen med Dansk Sportsdykkerforbund. Og her tildeler medlemmerne gavmildt hinanden af de Tips-millioner, som løbende triller ind. Det må nødvendigvis være årsagen til, at DSF officielt har blåstemplet UV jagten – også når den foregår med lys om natten.

Problemet er blot, at DSF med sine 25.000 fortrinsvis jyske medlemmer repræsenterer under 5% af alle danske lystfiskere. Dette ifølge seneste undersøgelse fra Fødevareministeriet. DSF bragte sågar en stort opsat og meget positiv artikel om netop UV jagt med harpun i sit obligatoriske medlemsblad “Sportsfiskeren”…

Læs også artiklen, der startede det hele.

9. september 2012
Steen Ulnits

* “Bondefangeri” – lille bog med stor indsigt

Ind imellem løber man ind i en lille bog, der gør stort indtryk. En sådan bog er miljøjournalist Kjeld Hansens nye bog “Bondefangeri”, der går i dybden med og viderebringer nye artige oplysninger om dansk landbrug.

“Artige” er nu nok ikke det rette ord. “Skræmmende” vil være mere passende. Selv for undertegnede, der ellers mener at vide ganske meget om dansk landbrug og dets svineri på miljøfronten, er det skræmmende nyheder af værste slags. Selv om bogen er lille af format og kun byder på 96 sider, så er den spækket med dybdeborende journalistik, hvor spillet bag kulisserne blotlægges for læseren. Hvor man får et interessant indblik i dansk landbrug og dets manipulation med facts og informationer. Hvor sandhed er en by i Rusland, som svinebønderne jo også investerer lystigt i. I Rusland er miljø nemlig – sjovt nok – også en by i Rusland…

Læs de skræmmende facts om, hvordan det er lykkedes dansk landbrug at skjule hvor, hvordan og i hvilket omfang resistente bakterier fra svineproduktionen har spredt sig til sygehuse og patienter landet over. Med fatale følger. Eller hvordan man bedst muligt dyrker energipil på områder, der er taget ud af den normale landbrugsproduktion for at skåne vandmiljøet. En produktion, der er alt andet end skånsom eller økologisk. Og så videre. Hver eneste side i bogen rummer oplysninger, der må få det til at gyse i enhver med blot en smule til overs for dansk natur og det miljø, vi alle og vore efterkommere skal leve i.

Fakta: Kjeld Hansen er en prisbelønnet journalist, der har set det som sin livsopgave at forske kritisk i dansk landbrug og dets aktiviteter. Du kan købe hans nye bog “Bondefangeri” formedelst kr. 80,- på webadressen www.baeredygtighed.dk. Den er hver en krone værd – og skarpt skyts til den kommende tids uundgåelige kamp mod miljøsvinene i dansk landbrug.

9. september 2012
Steen Ulnits

* Randzonerne en realitet!

Det var en sorgens stund for dansk natur, da den tidligere borgerlige regering ophævede den braklægningsordning, som i flere år havde givet dansk natur det pusterum, den så desperat havde brug for. Om det så var nok så mikroskopisk.

Dansk landbrug var begejstret. Faldende kornlagre på verdensmarkedet betød stigende fødevarepriser, og under dække af at ville redde verdens sultende befolkning fra hungersnød og sultedød, hev dansk landbrug dybdeploven frem og gik i lag med indtil da braklagte områder. Naturen blødte og bløder stadig efter dette ondsindede anslag mod dansk natur og naturbevaring.

Dansk landbrug argumenterede sammen med den Venstre-ledede regering, at der jo slet ikke var tale om natur – blot marker, der midlertidigt var ude af drift. Men de braklagte områder var gennem årene blevet naturlige igen – med mange flere dyr og planter end tidligere. Fristeder for den natur, der nok er den hårdest trængte i hele verden – med verdens mest intensive landbrug og mere end to tredjedele af det danske land under plov.

I dag trådte så loven om de nye randzoner i kraft. Ti meter brede dyrkningsfrie zoner, hvor der hverken må sprøjtes eller gødes. På denne måde håber regeringen at kunne reducere udvaskningen af gødningsstoffer og miljøgifte til det trængte danske vandmiljø. Naturligvis til stor forargelse for det danske landbrug, som tror og mener, at dansk natur og miljø er en del af deres hævdvundne ejendomsret.

Læs artiklen om de nye randzoner. Her kan du se, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er. På denne måde kan du ved selvsyn kontrollere, om din lokale landmand nu også efterkommer den nye lov om randzoner.

1. september 2012
Steen Ulnits

* Flere nye artikler

Som du måske har bemærket, så opdateres denne sides søsterside www.steenulnits.dk regelmæssigt – om muligt hver uge for Aktuelt’s vedkommende. Med længere mellemrum lægges nye artikler op på de øvrige undersider. Her kommer fem nye artikler, du kan kaste dig over, hvis de har din interesse:

Hvis du har fulgt med i dagspressen i de seneste år, kan du ikke undgå at have hørt om den invasive sortmundede kutling. Det er en stor kutling, som er kommet hertil fra Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Som er slået godt an, og som ikke har tænkt sig at forlade os igen. Det er helt enkelt alt for nemt at være ny kutling i danske farvande. Læs artiklen om de skræmmende fremtidsudsigter efter “den sortmundede kutling” og dens ankomst til Danmark.

Når man læser annoncer for og anmeldelser af nye fiskestænger og her specielt til fluefiskeri, kan man ikke undgå at høre om forskellige kulfibertyper og deres modulus. Imidlertid ved næsten ingen noget om dette emne, så her er der frit slaw for alskens påstande. Det er der ikke længere, hvis du har læst artiklen “40 år med kulfiberen”. Så ved du, hvad der er facts, og hvad der ikke er. Jeg har været med fra starten og ved, hvad der gemmer sig bag tallene.

Søkort er blevet en uundværlig dels af småbådsfiskerens udrustning. De har længe siddet som små kassetter i kortplotteren, men nu er de også kommet til iPhones og iPads – med helt nye interaktive muligheder. Læs meget mere om moderne søkort i artiklen “Èt er Søkort at forstaa, andet Skib at føre”

Jeg har haft egne kajakker og fisket fra dem i snart ti år. Jeg har samlet lidt sammen på de gjorte erfaringer i artiklen “Ka’ jakker fiske?”, som vil være god læsning for alle, der påtænker en karriere som kajakfisker. Det er nemlig ikke idel lykke, det hele. 

Endelig ser det ikke så godt ud for salget af fluegrej, som det tidligere har gjort. De første konkurser er en realitet, og flere er givet på vej. Læs mere i artiklen “Svanesang for fluestang”.

– Rigtig god læselyst!

25. august 2012
Steen Ulnits

* Ny miljøpolitik forude

EU-formandskabet og Rio-topmødet er overstået. Nu skal danskerne opdage, at der er kommet en regering, som fører rød-grøn miljøpolitik, lyder det nu fra miljøminister Ida Auken (SF):

“Det skal blive tydeligt for danskerne, at en rød-grøn miljøpolitik er noget andet end en blå-sort borgerlig miljøpolitik,” siger Ida Auken til Altinget.dk undervejs på ministerens sommertur rundt til natur- og miljøprojekter i Jylland. Hun fortsætter: 

“Der er meget, der skal rettes op. På nogle områder er der behov for at tage naturens parti og ikke nødvendigvis styre efter enkeltpersoners interesser.”

Miljøministeren ønsker ikke at gå i detaljer med konkrete forslag, men henviser til, at regeringens lovkatalog, der fremlægges i begyndelsen af folketingsåret, blandt andet vil afspejle hendes planer.

“Vi skal virkelig have ændret helt grundlæggende dele af miljøpolitikken. Der skal ske et paradigmeskift på flere områder,” siger hun.

25. august 2012
Steen Ulnits

* Naturplan 1.0

Regeringens Natur- og Landbrugskommission arbejder nu på højtryk og skal efter planen afrapportere i begyndelsen af det nye år. Herefter skal Naturplan Danmark laves, men Ida Auken vil allerede nu i gang med forberedelserne.

“Vi kan lige så godt begynde at tegne skitserne til Naturplan Danmark, selv om kommissionen arbejder,” siger hun og pointerer, at arbejdet med naturplanen er blevet nemmere, efter at EU-landene i juni blev enige om, at landdistriktsmidlerne fremover også kan bruges til éngangserstatninger, når staten vil lave naturtiltag.

Efter regeringens opfattelse vil det gøre det mere attraktivt for landmænd at indgå aftaler og dermed nemmere for staten at lave langsigtede naturtiltag.

“Éngangserstatningerne er en stor dansk sejr, og det kommer til at spille en enorm rolle, når vi skal til at lave et danmarkskort med mere permanent natur,” siger Auken.

25. august 2012
Steen Ulnits

* Vandplaner 2.0

Et andet område, som Ida Auken vil tage fat på i efteråret, er 2. generation af vandplanerne. Kommunerne er i disse måneder ved at lave handleplaner for den første vandindsats, men Auken har allerede nu blikket rettet mod den senere indsats. 

Undervejs på sin sommertur var Auken med Naturstyrelsens miljøskib på Limfjorden, hvor hun målte sigtedybden i fjorden. Den er stadig langt fra det niveau, der skal til for at leve op til vandrammedirektivets krav. Miljøministeren er overbevist om, at der skal gøres en ekstra indsats, men processen skal være en anden.

“For mig er det vigtigt, at det bliver en anden proces, end det gjorde med Grøn Vækst, hvor den tidligere regering holdt kortene tæt til kroppen. De næste planer skal laves på en måde, hvor både landbruget, de grønne organisationer og resten af samfundet føler sig hørt,” siger hun og fortsætter:

“Det er klart, at konflikterne er så store, at de kan ikke løses uden politisk lederskab, men det er vigtigt, at folk føler sig hørt og kan komme med deres synspunkter i denne sag.”

25. august 2012
Steen Ulnits

* Biodiversiteten

Foråret stod i høj grad i det internationale samarbejdes tegn. Men også her til efteråret vil miljøministeren have fokus på udlandet.

I september drager Ida Auken således til Korea og Kina, hvor hun skal præsentere danske vandteknologier, der både kan hjælpe asiaterne og styrke den danske eksport. Tænk blot på den danske industrigigant Grundfos og deres enorme viden på netop dette område.

Måneden efter gælder det så biodiversitetstopmødet COP11 i Indien, hvor der skal følges op på den aftale, som blev indgået i Nagoya i Japan for to år siden.

“COP10 var på mange måder en stor succes. Det var første gang, at verdenssamfundet kunne samles igen på miljøområdet efter fadæsen i København, og man blev enige om flere ting. Nu skal vi levere indhold og blandt andet se på finansiering, så nu bliver det svært,” siger Ida Auken til Altinget.dk. Og det kan hun have så evigt ret i.

25. august 2012
Steen Ulnits

* Nej til fredning ved fjorden

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har foreslået, at 42 hektar kystlandskab ved Hadsund skal fredes for at skabe frit udsyn til fjorden. Men det har lokalpolitikerne i Mariagerfjord Kommune sagt nej til. Et enigt teknik- og miljøudvalg mente, at det ville have katastrofale konsekvenser for den fremtidige byudvikling i Hadsund, hvis området bliver fredet.

“Der skal være attraktive grunde for at trække nye beboere til vores kommune, og noget af byggeriet kan godt ligge i det pågældende område,” siger næstformand i udvalget, Svend Madsen fra Venstre, til P4 Nordjylland. Derudover mente politikerne, at udgifterne til beplantning og vedligeholdelse ville være større end de landskabelige gevinster.

Typisk, at dette afslag sker med en Venstre-politiker som frontfigur. Han repræsenterer jo det landbrug, som har gjort, at Mariager Fjord konstant ligger på randen af endnu en iltsvindskatastrofe. Læs til eksempel artiklen her.

16. august 2012
Steen Ulnits

* Danmark og Sverige rovfisker fredede ål

Det Internationale Havforskningsråd ICES har gennem flere år advokeret for et fuldt og totalt stop for yderligere ålefiskeri. Den europæiske ål er helt enkelt blevet en udryddelsestruet art. 

Men nej. Såvel Danmark som nabolandet Sverige har set og ser stadig stort på disse advarsler. Her fortsætter ålefiskeriet, omend i en lidt begrænset form. Alligevel landes der i Danmark omkring 450 tons truede ål hvert år, og det er skammeligt. 

Danmarks Naturfredningsforening melder nu ud, at dette fiskeri bør stoppes, så Danmark kan opfylde sin del af redningsplanen for ålen. 

Den svenske søsterorganisation, Naturskyddsforeningen, finder det pinligt, at de ål, som beskyttes i andre østersølande, blot bliver fanget, når de er nået frem til Danmark og Sverige. 

11 miljøorganisationer i 10 østersølande har derfor den 20. juni sendt en appel til henholdsvis den danske og svenske miljøminister om at stoppe dette rovfiskeri i Danmark og Sverige. 

99% af den oprindelige ålebestand skønnes i dag udryddet. Pinligt derfor, at vi danskere og svenskere bare fisker videre. Men stegt og røget ål, det skal vi bare have. Om det så skal blive de sidste…

16. august 2012
Steen Ulnits

* Nøglefisker nappet

Det er pinligt, men det er sandt: En af landets 35 såkaldte “nøglefiskere” er netop blevet taget med vadebukserne nede og redskaberne ude. 

DTU Aqua samarbejder landet over med 35 frivillige fritidsfiskere, som løbende afrapporterer deres fangster til DTU, der på denne måde får mange uvurderlige oplysninger om fiskearter og fiskebestande. 

Men ak. Desværre kan end ikke disse fritidsfiskere overholde de gældende regler. Det måtte Fiskerikontrollen sande, da de på en inspektionsrunde tog en af deres egne nøglefiskere i at røgte sine åleruser – to dage inde i fredningstiden…

Fiskerikontrollen overdrog sagen til politiet med anbefaling om, at lovbryderen får standardstraffen: En bøde på kr. 2.500,- samt forbud mod yderligere fiskeri i et helt år. 

Fakta: Nøglefiskerprojektet er et samarbejde mellem Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Fritidsfiskerforbund og DTU Aqua.

16. august 2012
Steen Ulnits

* The Wild MidtVest…

Silkeborg er hjertet i Søhøjlandet, hvor det i sagens natur er populært at fiske. Desværre er det også populært at fiske i havneområdet i Silkeborg midtby. Desværre, for det er nemlig ulovligt. I løbet af de seneste få måneder er ikke færre end seks personer taget i at fiske i stryget ved Papirfabrikken midt i byen. De har nu fået en bøde på 2.500 kroner hver.

Fire af lystfiskerne er sågar medlemmer af Silkeborg Fiskeriforening, og derfor får de en straf oven i bøden, oplyser fiskeriopsynsmand Karlo Jespersen til Midtjyllands Avis. De mister nemlig også retten til at fiske andre steder i Danmark.

Tilsyneladende er det ulovlige fiskeri i stryget ganske udbredt. I hvert fald får fiskeriforeningen mange henvendelser om fiskeri i netop havneområdet, der må huse en hel del fisk. Tyvfiskerne når imidlertid næsten altid at forsvinde, inden foreningens fiskerikontrol når frem.

I det hele taget lader lovløsheden til at råde i The Wild Midvest. Tænk blot på idioten, der for nylig crashede fars kæmpestore speedbåd på en af søerne – med op mod 100 km i timen. Trods forbud mod sejlads over 10 knob…

8. august 2012
Steen Ulnits

* Klassekamp i grænselandet

Tyskerne stiller ikke så høje krav til miljø og natur i Grænsevandløbet Vidå, som Danmark gør. Det vækker forundring, at to lande kan klassificere det samme vandløb så forskelligt.

Midt i Grænsevandløbet øst for Tønder går grænsen til Tyskland. Og her går grænsen også for, om man betragter et vandløb som naturligt eller som påvirket af mennesker. Vandløbet er nemlig klassificeret som “naturligt” fra dansk side og “stærkt modificeret” fra tysk. Det viser en sammenligning af kort fra landenes miljøministerier.

Det betyder, at de danske krav til miljø og natur er højere, og der må ikke oprenses og grødeskæres i samme udstrækning. I sidste ende betyder det mindre afvanding og flere oversvømmelser langs Vidåen.

“Jeg er stærkt forundret over, at det kan lade sig gøre at have et vandløb, der er klassificeret så forskelligt på den ene og den anden side. Vandløbet udstiller i den grad forskellen på den måde, som Tyskland og Danmark fortolker vandrammedirektivet på,” siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Henrik Frandsen. Han henviser til, at 90 procent af vandløbene i Danmark har fået betegnelsen “naturlige”, mens det kun gælder 10 procent i Tyskland.

“Dette vandløb er den ultimative dokumentation på, at Danmark ikke har klassificeret vandløbene efter fagligt belæg, men efter hvad man ønsker. Ingen steder i EU’s vandrammedirektiv er der krav, som giver belæg for den klassifikation, man har foretaget,” siger agronom Jan Hjeds. Han henviser til, at Tyskland overholder vandrammedirektivet.

Fakta: Vandløb klassificeres ifølge vandrammedirektivet enten som “naturlige”, “stærkt modificerede” eller “kunstige”. Hvis et land udpeger et vandløb som naturligt, forpligter det sig til at sikre god økologisk tilstand i vandløbet, mens miljøkravene er lavere, hvis vandløbet er stærkt modificeret eller kunstigt.

8. august 2012
Steen Ulnits

* Pibeålen genfundet

Den ålekvabbelignende dyndsmerling med de karakteristiske skægtråde findes i Danmark kun i den nederste del af Vidå-systemet, hvor den har været i kraftig tilbagegang. I Sølsted Mose i Sønderjylland er den kun fanget med års mellemrum siden 2000. Ikke siden 2008 er den truede fisk set herhjemme.

Men for nylig dukkede den så pludselig op til overfladen igen. Det oplyser Fugleværnsfonden i en pressemeddelelse. Den sjældne fisk blev fanget i en rejeruse sat i netop Sølsted Mose.

Det usædvanlige fund giver nu i 11. time håb om, at den truede fisk kan blive reddet. Fugleværnsfonden er med i et stort EU-LIFE projekt, som skal genskabe dele af Sølsted Mose til højmose. En del af projektet har også til formål at forbedre levebetingelserne for dyndsmerlingen i mosen. Fisken er udrydningstruet i det meste af Europa.

Fisken lever i lavvandede småsøer og vandløb, hvor den kan overleve i områder med selv meget lavt iltindhold. Den svømmer op til overfladen og sluger luft, hvorefter ilten optages via tarmen. Det kan give en pibende lyd, hvis man holder om fisken og trykker den på maven. Derfor kaldes dyndsmerlingen lokalt også “pibeål”.

Om dagen er den helt nedgravet i dyndet på bunden og søger så om natten efter føde med sine karakteristiske skægtråde. 

8. august 2012
Steen Ulnits

* Øget pesticidafgift

Landbrugets stigende forbrug af sprøjtemidler skal være slut. Folketinget har derfor vedtaget en afgift, der skal få landbrugets forbrug af sprøjtemidler ned. 

Et bredt flertal, der ud over regeringspartierne og Enhedslisten består af både Venstre og Konservative, bakker op om en ny pesticidafgift, der gør de mest belastende sprøjtemidler dyrere for landmændene. Det skal reducere sprøjtemidlernes belastning af miljø, drikkevand og sundhed.

– Jeg er glad for, at vi har opnået bred enighed om den nye afgift. Afgiften er helt afgørende for, at vi blandt andet kan få forbruget af belastende sprøjtemidler ned. Det er vigtigt, at de seneste års stigende forbrug af sprøjtemidler nu bliver bremset, så vi kan sikre rent drikkevand, bedre sundhed og miljø, siger miljøminister Ida Auken.

Den nye afgift har den rette balance mellem hensynet til miljøet og til landbrugets konkurrenceevne. Regeringen har lyttet til de bekymringer, der har været blandt andet hos kartoffelproducenterne. De får nu en ordning, der fremmer deres omstilling til et lavere forbrug af sprøjtemidler.

– Afgiften er vigtig for at sætte skub i den grønne omstilling af dansk landbrug. De mest belastende sprøjtemidler bliver nu dyrere. Dermed bliver det attraktivt at vælge de mindst belastende sprøjtemidler, og vi får en grønnere og mere bæredygtig produktion af fødevarer. Samtidig sikrer vi, at dansk landbrug også kan tjene penge i fremtiden, siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Pesticidafgiften skal desuden bidrage til at finansiere de jordskattelettelser på 500 mio. kroner, som Venstre sikrede landbrugserhvervet siden 1. januar 2011.

Skatteministeriet, Fødevareministeriet og Miljøministeriet har sammen udarbejdet pesticidafgiften. Den er første vigtige skridt i en ny strategi for, hvordan landbruget, privatpersoner og det offentlige skal minimere deres anvendelse af sprøjtemidler i Danmark. En strategi, der vil gælde for perioden 2013-2017.

28. juli 2012

Steen Ulnits

* Landbrugsstøtten kommet for at blive, men…

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) glæder sig over, at hun i sit halve år som EU-formand har fået fasttømret et par vigtige principper for den fremtidige landbrugsstøtte. Men det er desværre ikke lykkedes at rokke ved selve støttens eksistens – at gøre landbruget selvfinansieret som andre industrivirksomheder.

– Landbrugsstøtten er kommet for at blive. Men vi gør, hvad vi kan for at reducere den, siger Mette Gjerskov, efter at hun for nylig afsluttede sit sidste møde for bordenden.

Ministrene fra de 27 EU-lande har under dansk formandskab taget hul på debatten om en reform af landbrugsstøtten, der udgør omkring 40 procent af det samlede EU-budget. I øjeblikket svarer det til cirka 440 mia. kroner, hvoraf de 320 mia. er direkte støtte til landmændene. Danske landmænd modtager årligt 7,3 mia. kroner.

Reformen sigter mod at omfordele pengene både mellem medlemslandene og internt i landene, blandt andet ved at indføre nye bindinger for, hvor stor en del af pengene der skal bruges til yngre landmænd og klimavenligt landbrug.

Men de store kampe om fordelingen er slet ikke taget endnu. Reformen skal først udmøntes i slutningen af 2013, så der er stadig over et år at forhandle i. Derfor er det lige nu svært at sige, hvordan den endelige fordeling bliver. Gjerskov beklager, at det næppe lykkes at gøre systemet mindre bureaukratisk. Men hun tror, hun har sikret et par vigtige principper.

– Der er ingen tvivl om, at mange lande fejrer landbrugsstøtten som et rigtig godt værktøj. Mens vi er optaget af, at hvis vi skal bruge så mange penge på landbruget, så skal der også være nogle samfundsmæssige goder, siger ministeren.

Hun mener, at der nu er opnået enighed om, at pengene i hvert fald skal bruges mere målrettet for at sikre vækst, arbejdspladser og en ordentlig natur.

Det bliver nu op til først det cypriotiske og siden det irske formandskab at udmønte de smukke ord i praksis.

28. juli 2012

Steen Ulnits

* Til kamp for Østersøen

Det danske EU-formandskab er knap ovre, før en ny formandspost bliver tildelt Danmark.

Denne gang vil Danmark sætte sig for bordenden i det internationale Østersø-samarbejde HELCOM, der sikrer koordination mellem ni Østersølande og EU for et bedre havmiljø.

I de næste to år er miljøminister Ida Auken formand for samarbejdet på ministerniveau, mens Naturstyrelsen skal lede samarbejdet på embedsmandsniveau mellem medlemslandene Danmark, Estland, Finland, Tyskland, Letland, Litauen, Polen, Rusland og Sverige, der alle har underskrevet Helsinki-konventionen.

– Selvom der er tegn på fremskridt for havmiljøet flere steder i Østersøen, er der stadig områder, der stadig er hårdt plaget af både iltsvind og forurening. Vi vil som formandsland blandt andet prioritere, at vi får forbedret situationen de steder, som i dag halter bagefter. Formandskabet er en stor og vigtig opgave, som vi er klar til at påtage os, siger vicedirektør i Naturstyrelsen, Helle Pilsgaard.

Møderne i HELCOM vil være tekniske møder, hvor man diskuterer ny viden og nye resultater for havmiljøet i Østersøen. Men der vil også være politiske møder, hvor man diskuterer, hvilken retning der er den rigtige at gå.

Østersø-aktionsplanen er kernen i HELCOMs arbejde. Planen blev senest bekræftet på et ministermøde i Moskva i 2010, og den sigter mod at nå et mål om god miljøtilstand i Østersøen inden 2021. Under formandskabet vil Danmark især arbejde for tre ting:

En ekstra indsats for en sund Østersø
Et mere dynamisk og effektivt HELCOM-samarbejde
En effektiv opfyldelse af Østersøaktionsplanen om god miljøtilstand i Østersøen

– Det er naturligvis helt afgørende, at vi kæmper videre for at nå de mål, vi har vedtaget med østersøplanen. Men som formandsland vil vi også rette fokus mod nogle af de områder, hvor vi mangler viden eller kun har begrænset viden. Det gælder eksempelvis udbredelsen af marint affald i Østersøen og forekomsten og betydningen af undervandsstøj, siger Helle Pilsgaard.

Senere på efteråret vil miljøminister formelt få overrakt formandskabet af den svenske miljøminister, Lena Ek, ombord på miljøskibet “Briggen” i Københavns havn. Til oktober næste år inviterer Ida Auken samtlige miljøministre i HELCOM til København, hvor politikerne  så vil gøre status over arbejdet.

Danmark overtager formandskabet per 1. juli 2012 og varetager det frem til 30. juni 2014.

28. juli 2012

Steen Ulnits

* Hotline om randzonerne

De 10 meter brede arealer langs vandløb og søer, hvor der ikke må dyrkes, sprøjtes eller gødskes, er en vigtig del af Danmarks miljøindsats.

– Nu er enderne samlet, og vi kan tage et vigtigt skridt i retning af at skabe en bedre balance mellem landbrug og natur og sikre et godt vandmiljø. Randzonerne er det stærkeste og mest effektive redskab, vi har til at nedbringe udledningen af kvælstof, fosfor og sprøjtegifte i vandmiljøet, derfor er det yderst vigtigt, at vi har fået initiativet i gang effektivt og efter planen, siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Landmændene kan få økonomisk kompensation for de arealer, der fremover ikke dyrkes. Kortene med de områder, der kan forventes kontant støtte til, er nu også offentliggjort.

– Der er lavet et stort arbejde med kortene, der er gjort så præcise som overhovedet muligt. Dermed har vi et solidt grundlag for at lade randzonerne træde i kraft, og landmændene kan nu se, hvor de kan forvente kompensation, siger Mette Gjerskov.

For at imødekomme eventuel tvivl og spørgsmål til randzonerne har NaturErhvervstyrelsen under Fødevareministeriet oprettet et såkaldt “randzoneteam”. En slags hotline, der sidder klar til at tage imod spørgsmål om, hvor de nye randzoner skal ligge, om offentlighedens adgang til dem, om kompensationsordningen og lignende.

Der bliver næppe tvivl om, at linjen bliver – hot!

21. juli 2012

Steen Ulnits

* Pris på randzonerne

Der bliver udlagt ca. 50.000 ha randzoner langs vandløb og søer i det åbne land. Randzonerne bliver 10 meter brede arealer, hvor der ikke må dyrkes, sprøjtes eller gødskes. Offentligheden får adgang til randzonerne.

Der er sammenlagt ca. 210 mio. kr. i støtte til landbruget for de arealer, der nu tages ud af drift.

Det fordeler sig på 95,6 mio. kr. til at kompensere landmændene for udlægningen af randzonerne. Udover denne kompensation kan landmanden fortsat søge almindelig EU-enkeltbetalingsstøtte til landbrugsarealerne, selvom de ikke mere må dyrkes. Det drejer sig om ca. 115 mio. kroner.

Det er Fødevareøkonomisk Institut (FOI), Københavns Universitet, der for regeringen har vurderet randzonernes omkostninger for landbrugserhvervet. Denne undersøgelse har dannet grundlag for fastlæggelsen af kompensationen på i alt 95,6 mio. kr..

Randzoneloven træder i kraft den 1. september i år.

21. juli 2012

Steen Ulnits

* Skattelettelser til landbruget skal annulleres

Når finanslovsforhandlingerne snart går i gang her til efteråret, har Enhedslisten bestemt ingen gaver med til landbruget. 

I Dagbladet Politiken løfter gruppeformand Per Clausen således sløret for, at partiet vil hente 6,6 mia. kr. til statskassen ved en fordobling af arveafgiften over 750.000 kr., ekstra afgift på aktiehandler, en såkaldt milliardærskat og endelig en hævelse af skatterne til landbruget. I landbrugets tilfælde er Enhedslistens krav, at VK-regeringens skattelettelser skal rulles tilbage, hvilket skulle indbringe 0,4 mia. kr.

“Det er meget afgørende for os, at de nye indtægter hentes hos den rigeste del af befolkningen. De slap for at betale til skattereformen, og det skal der rettes op på”, siger gruppeformand Per Clausen til Politiken.

Smukke ord fra Enhedslisten. Nu må vi så se, om de kommer nogen steder med dem. Indtil videre har regeringen jo trukket det ikke længere så lille protestparti grundigt rundt i manegen…

21. juli 2012

Steen Ulnits

* Slut med at nasse laks!

Efter genskabelsen af sunde laksebestande i flere vestjyske vandløb har der været fornyet kamp om retten til at fiske efter dem. De genskabte laksebestande er jo finansieret af skattekroner og ikke af de pågældende lodsejere, som blot har fiskeretten. 

Der har derfor hersket tvivl om, hvorvidt én eller flere lodsejere kan sætte sig uden for systemet og køre deres eget løb. Altså uden om de kvoter, der er sat ved det enkelte vandløb. Man skal jo huske på, at den danske laks stadig er en truet art og dermed principielt fredet. Og at alt fiskeri derfor sker på dispensation.

Fødevareminister Mette Gjerskov har nu skåret igennem og besluttet, at det kan de ikke længere. Læs selv den eksakte ordlyd fra Fødevareministeriet, som gør det slut med at nasse laks fra øvrige foreninger og sammenslutninger ved et givet vandløb:

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at der uanset en fredning efter stk. 1, nr. 1, kan tillades fiskeri og landing af et bestemt antal laks i nærmere angivne vandsystemer.

Ministeren kan herunder bestemme, at en sådan tilladelse kun kan gives til en åben sammenslutning af fiskeriberettigede ved det pågældende vandsystem eller eventuelt til flere sammenslutninger af sådanne, hvis disse hver især omfatter mindst en tredjedel af den del af vandsystemet, hvor der må landes laks.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om ansøgning, tilladelse og vilkår for udøvelsen af fiskeriet.«

Sådan. Så kan de lære det!

14. juli 2012

Steen Ulnits

* Kampen mod kvælstoffet…

De sidste 25 års indsats for at forbedre det danske vandmiljø har ikke haft den effekt, man havde håbet. Derfor er der brug for at nytænke indsatsen og justere kursen. Det konkluderer Kvælstofarbejdsgruppen under Natur- og Landbrugskommissionen i et notat.

– Selv om der er gjort en stor indsats, er det danske vandmiljø fortsat i betydelige problemer, hedder det i notatet.

Ifølge arbejdsgruppen bør den måde, som landbrugets udledninger af næringsstoffer reguleres på, kigges efter i sømmene, og indsatsen på vandmiljøområdet skal i højere grad være målrettet mod de særlige problemer, der findes i de enkelte fjorde og bælter frem for at give samme “medicin” til alle.

– Jeg tror, vi kan indrette den fremtidige regulering mere intelligent end i dag, siger Natur og Landbrugskommissionens formand Jørn Jespersen, i en meddelelse.

– Nogle vandområder er meget sårbare, og der skal vi måske gøre mere end i dag. Andre vandområder er mindre sårbare, samtidig med markerne er mere robuste overfor udvaskning af næringsstoffer. Det tror jeg på, vi kan udnytte intelligent i fremtidens regulering, siger han.

Natur- og Landbrugskommissionen vil de kommende måneder udvikle løsninger og komme med konstruktive anbefalinger til regering og Folketing, lover Jørn Jespersen.

Hos landbrugets erhvervsorganisation Landbrug & Fødevarer hæfter man sig ved, at notatet fastslår, at kvælstof ikke er den eneste synder.

– Det er nye toner i forhold til mange års analyser af vandmiljøområdet, siger miljødirektør Niels Peter Nørring og fortsætter:

– Det er meget væsentligt, at det nu bliver slået fast, at fosfor, muslingeskrab, klimaændringer og forskellige andre faktorer også påvirker tilstanden i vandene. Det betyder, at beslutningstagerne er nødt til at tænke i en bredere indsats, slutter han.

14. juli 2012

Steen Ulnits

* Marsvin i mandtal

Der tælles i disse uger marsvin i de indre danske farvande. Tællingerne sker i Kattegat, LIllebælt, Storebælt, Øresund og den vestlige Østersø.

Der var lignende tællinger i 1994 og i 2005. Der er blevet færre marsvin, kan vi se på de to tællinger, men to tællinger er ikke meget, hvis vi skal vurdere udviklingen. Med denne tredie tælling får vi mere sikker viden. I 1994 talte vi 30.000 marsvin. I 2005 talte vi 12.000 marsvin, så det er jo en ret stor nedgang, siger Signe Sveegaard.

Først en gang i oktober er forskerne færdige med at vurdere tællingerne og ved, om nedgangen i antallet af marsvin er fortsat. Tal og tællinger skal ske i lyset af tidligere bestandsanalyser, som placerede Danmark blandt verdens førende hvalfangernationer. 

Det viste sig nemlig, at op mod 7.000 marsvin årligt ender deres dage i et af de mange, mange lovlige eller ulovlige garn sat langs de danske kyster. Som en uvelkommen bifangst, ganske vist – for marsvinene ødelægger jo garnene i deres dødskamp…

14. juli 2012

Steen Ulnits

* Ny havstrategi for Danmark

Danmark skal have et bedre havmiljø i år 2020. Det er målet, regeringen sigter efter, og til det formål har man lanceret en helt ny havstrategi for de danske farvande.

Havstrategien indebærer blandt andet, at Danmark har fastsat mål for at stoppe faldet i biodiversiteten og overvejer behovet for at indføre flere beskyttede områder til havs.

Indsatsen for havmiljøet skal ske på en bæredygtig måde, så biodiversitet, fiskeri, råstofindvinding og transport ses i en sammenhæng.

– Havet er en naturlig del af Danmarks geografi, og vi bruger havet til fiskeri, badning og som transportvej. Derfor mener jeg også, at vi er forpligtet til at gøre en indsats for et godt havmiljø, så vi stadigvæk bruger havet, men ikke overudnytter det. Den nye havstrategi vil være en guide til, hvad vi konkret kan gøre for at forbedre miljøtilstanden i vores farvande og samtidig afveje de mange interesser, der er i havet, siger miljøminister Ida Auken.

Første del af strategien indeholder en grundig analyse af tilstanden i de danske havområder i dag og opstiller de mål, man sigter mod at nå. Analysen viser, at de primære problemer for havmiljøet er tilførsel af kvælstof, miljøfremmede stoffer og intensivt fiskeri.

– Der er nogle tydelige problemer i store dele af vores havområder, men problemerne kan være meget forskellige fra sted til sted. En lang række problemer adresseres allerede i eksisterende regulering, mens vi har behov for at kikke nærmere på den konkrete håndtering af andre, siger Ida Auken.

Næste skridt i havstrategien vil være en styrket overvågning af havområderne, der skal sikre en målrettet indsats, der også er koordineret med vores nabolande.

Den endelige havstrategi skal ifølge havstrategidirektivet fremsendes til EU-kommissionen i oktober 2012. Efter planen skal der udarbejdes ny havstrategi hvert 6. år i fremtiden.

6. juli 2012
Steen Ulnits

* Randzoner en realitet 

Trods skarpe protester fra landbruget over udsigten til at skulle afgive jord til bræmmer langs vandløb, så er den såkaldte randzonelov nu vedtaget – af et rødt flertal.

Randzonerne blev ellers indført af den tidligere VK-regering i 2011. Det er op til 10 meter brede arealer langs vandløb og søer, hvor det bliver forbudt at dyrke afgrøder, sprøjte og gødske jorden. Målet er at nedbringe udledningen af kvælstof og sprøjtegifte til vandmiljøet og skabe ny natur. Samtidig får danskerne adgang til at gå ture på arealerne langs vandløbene.

Men forslaget har været genstand for store protester fra landbruget. Vrede danske landmænd i organisationen Landbrug og Fødevarer har meddelt, at de vil stævne staten, fordi de mener, at loven bærer præg af ekspropriation og kun vil give dem 95 millioner kroner i kompensation for den tabte jord.

Også på Christiansborg har der været modstand. Dansk Folkeparti (DF) har forsøgt at fremtvinge en folkeafstemning om det omstridte forslag ved at samle de nødvendige 60 underskrifter blandt medlemmerne af Folketinget.

DF bakkede ellers selv op om et forslag fra den tidligere VK-regering, der også ville forhindre sprøjtning og begrænse dyrkning i randzoner. Men ifølge DF indeholdt VK’s forslag den væsentlige forskel, at offentligheden ikke fik lov til at gå på landmandens jord. Hvad de altså gør nu. Samtidig måtte landmanden fortsat dyrke såkaldt energipil i randzonerne. Hvad han heller ikke må nu.

Venstre ville imidlertid ikke være med til at skrive under på DF’s krav om en folkeafstemning. I stedet forsøgte partiet at få udskudt tredjebehandlingen, men det ønske blev også stemt ned. Ifølge Venstres landbrugsordfører stiller loven landmændene i en umulig situation, fordi myndighederne ikke har et korrekt kortmateriale at lave randzonerne ud fra.

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) er imidlertid kommet landmændene i møde med et  såkaldt “fjumreår”, som skal sikre, at ingen landmænd kommer i klemme, når loven træder i kraft 1. september. Det første år bliver en indkøringsfase, hvor landmanden slipper for bøder, hvis der er tvivl om, hvor randzonerne skal ligge.

– Ser vi her det første skridt mod en nationalisering af fiskeretten?

Gid det var så vel, men det er det næppe…

6. juli 2012
Steen Ulnits

* Greenpeace og Gilleleje

En Gilleleje-fisker er nu blevet dømt for at have fisket ulovligt i det område af Kattegat, der er lukket for de danske kuttere for at beskytte torskestanden. Han blev dømt for at fiske ulovligt ialt 24 gange – efter beviser fra en Greenpeace GPS.

Det tog kun Retten i Helsingør en halv time at komme frem til en kendelse, og dermed er der nu faldet dom i den mest spektakulære af sagerne om ulovligt fiskeri. Den dømte fiskeskipper fik en bødestraf på 145.000 kroner, og derudover skal han betale et konfiskationsbeløb på 285.000 kroner. I alt 430.000 kroner for 24 ulovlige fisketure. Små 18.000 kroner per tur.

Ud af de ialt ti sager, hvor fiskere står tiltalt for fiske i det forbudte område af Kattegat, er det den eneste sag, der udelukkende er baseret på GPS-beviser fra Greenpeace, der ulovligt trængte ind på kutterne i Gilleleje Havn for i nattens mulm og mørke at placere GPS-sendere på bådene.

Med den dom, som nu er faldet i Helsingør, godkender retten altså de beviser, som udelukkende er fremkommet via Greebpeace’s ulovlige indtrængen på og sporing af fiskekutterne. Den pågældende kutter er nemlig ikke stor nok til, at den skal have såkaldt VMS-udstyr – myndighedernes eget overvågningssystem.

– Beviserne, der er frembragt, kan godt benyttes, da bevisførelsen i udgangspunktet er fri. Hvis der er overtrådt regler i fremskaffelsen, skal de skyldige have én over næsen, hvilket også er sket, så udgangspunktet er, at beviserne ikke skal straffes, sagde retsformand Niels Østergaard ifølge Frederiksborg Amts Avis.

Både fiskeskipperens forsvarer, Mogens Hartz, og anklager Helle Just Christensen har ikke uventet anket dommen til landsretten.

6. juli 2012
Steen Ulnits

* Megatrawler til Tasmanien

En kæmpemæssig fabrikstrawler – den næststørste nogensinde af sin slags – er nu på vej for at tømme farvandet ud for Tasmanien. Med den australske regerings velsignelse, vel at mærke. Den vil primært fiske efter truede arter som blåfinnet tun og albacore samt alt, hvad der ellers måtte gå i trawlet.

Der er tale om den 142 meter lange og hollandsk-ejede fabrikstrawler “Margiris”, som hermed får æren af at være det største skib, der nogensinde har fisket i australsk farvand. Et fartøj, der er næsten halvanden fodboldbane langt. En fabrikstrawler af værste slags, som alle miljøforkæmpere og videnskabsfolk i årevis har kæmpet for at få forbudt, da fiskeri i denne størrelse helt enkelt ikke kan gøres bæredygtigt. Uanset hvad ejerne end måtte sige.

Den australske regering har givet hollandske “Margiris” ret til at udflage til Tasmanien og til årligt at lande 17.500 tons fisk i samarbejde med den lokale virksomhed “Seafish Tasmania”. 

Gad vide, hvad Mary mener om det. Hun er jo selv vild med vand.

– When will we ever learn, som Pete Seeger sang engang.

Tilsyneladende aldrig…

1. juli 2012
Steen Ulnits

* Nu over 100 artikler på www.steenulnits.dk!

Med jævne mellemrum lægger jeg også nye artikler op på søsteren til dette website – www.steenulnits.dk.

Det har jeg netop gjort igen – denne gang med det resultat, at www.steenulnits.dk nu indeholder mere end 100 artikler. Der er dog stadig langt op til mit oprindelige website www.ulnits.dk, som du jo befinder dig på netop nu. Det rummer nemlig flere end 500 artikler af interesse for lystfiskere.

Blandt de seneste artikler på www.steenulnits.dk er én om Mr. Specimen, der gør alt for at forbedre sine personlige rekorder inden for lystfiskeriet. I indland såvel som udland. Hvad siger du til en helleflynder på 27 kg eller en malle på 55?

“Fiskerejser” er blevet opdateret med en billedreportage fra Sian Ka’an i Mexico, som jeg har besøgt flere gange siden 1996, og som jeg til februar 2013 laver endnu en tur til – denne gang i samarbejde med FiskeAvisen. – Skal du med?

Og så er der en artikel om Ørred-Viggo, der i sin tid fik til opgave at levere ørreder til Shahens bord i Iran. En historie fra det barske og virkelige liv, der givet har været inspiration for bogen og filmen om “Laks i Yemen”, der netop nu kan ses i biografer verden over.

Endelig er der en billedreportage for dig, der måske går med planer om at investere i en foldebåd, som er let at transportere på biltaget, og som fylder minimalt derhjemme. I så fald bør du se og læse artiklen Fold ud og fisk.

Vel mødt på både www.ulnits.dk og www.steenulnits.dk!

1. juli 2012
Steen Ulnits

Aktuelt 2. kvartal 2012

* Nu over 100 artikler på www.steenulnits.dk!

Med jævne mellemrum lægger jeg også nye artikler op på søsteren til dette website – www.steenulnits.dk.

Det har jeg netop gjort igen – denne gang med det resultat, at www.steenulnits.dk nu indeholder mere end 100 artikler. Der er dog stadig langt op til mit oprindelige website www.ulnits.dk, som du jo befinder dig på netop nu. Det rummer nemlig flere end 500 artikler af interesse for lystfiskere.

Blandt de seneste artikler på www.steenulnits.dk er én om Mr. Specimen, der gør alt for at forbedre sine personlige rekorder inden for lystfiskeriet. I indland såvel som udland. Hvad siger du til en helleflynder på 27 kg eller en malle på 55?

“Fiskerejser” er blevet opdateret med en billedreportage fra Sian Ka’an i Mexico, som jeg har besøgt flere gange siden 1996, og som jeg til februar 2013 laver endnu en tur til – denne gang i samarbejde med FiskeAvisen. – Skal du med?

Og så er der en artikel om Ørred-Viggo, der i sin tid fik til opgave at levere ørreder til Shahens bord i Iran. En historie fra det barske og virkelige liv, der givet har været inspiration for bogen og filmen om “Laks i Yemen”, der netop nu kan ses i biografer verden over.

Endelig er der en billedreportage for dig, der måske går med planer om at investere i en foldebåd, som er let at transportere på biltaget, og som fylder minimalt derhjemme. I så fald bør du se og læse artiklen Fold ud og fisk.

Vel mødt på både www.ulnits.dk og www.steenulnits.dk!

27. juni 2012
Steen Ulnits

* Ny Nationalpark Lillebælt

Det er netop lykkedes dansk landbrug at spænde ben for den planlagte Nationalpark Skjern Å. Præcis som det i sin tid lykkedes lokale svinebønder at forhindre, at det smukke Helgenæs kom med i Nationalpark Mols Bjerge.

Derfor barsler Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Fredericia nu med planer om en “marin nationalpark, som landbruget ikke kan vælte”. Som forhåbentlig kan blive en realitet til gavn for miljøet i det smalle, men uhyre strømstærke sund.

Men skal det lykkes, må det hårdhændede trawlfiskeri i det smalle farvand bringes til ophør. Dels overfisker det bestanden af ikke mindst torsk, som ellers ville kunne indbringe mange turistkroner til lokalsamfundet. Og dels ødelægger de tunge trawlskovle totalt bundmiljøet – til stor skade for fiskebestanden samt de øvrige dyr og planter, som lever her. Flere af dem unikke på grund af den hårde strøm, de stejle skrænter og det dybe vand.

Støt derfor op om planerne om en kommende Nationalpark Lillebælt. Lad ikke dansk landbrug sætte dagsordenen for dansk miljøpolitik.

20. juni 2012
Steen Ulnits

* Kørekort til gyllevogn påkrævet

Danske svinebønder producerer hvert år mere end 25 millioner svin. Disse svin afleverer 26 millioner tons gylle, som hvert år skal fordeles på de danske marker. Tallet stammer fra erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Dette resulterer i mange tusinde timers og kilometers kørsel med tonstunge gyllevogne og massive gylespredere. En praksis, der hvert år er medvirkende til et stort antal større og mindre gylleudslip til vandmiljøet. Hvert år dør i tusindvis af ørreder på grund af skødesløs håndtering af den giftige og iltslugende væske. Fiskebestande, som det har kostet års fiskepleje og mange skattekroner at genopbygge, forsvinder med ét slag.

Der planlægges landet over adskillige nye biogasanlæg, som skal løse disse problemer. Som skal hindre, at overskydende gylle havner på markerne og ender i vandmiljøet. Men det løser ikke problemet med transporten – snarere tværtimod. Hvis de enorme gyllemængder fremover skal samles på enkelte biogasanlæg, vil det nærmere øge risikoen for udslip.

Danske landmænd, som skal kunne transportere gylle på forsvarlig vis, må fremover erhverve sig et kørekort til gyllevogn. På lige linje med de chauffører, der i store tankvogne transporterer farlige kemikalier rundt på de danske landeveje. 

Danske landmænd dokumenterer desværre hvert eneste år, at de ikke er i stand til at håndtere den farlige gylle på forsvarlig vis. Der må et kørekort til gyllevogn til.

20. juni 2012
Steen Ulnits

* Alle statens søer åbnes for alle

Det er allerede sket mange steder – at statsejede søer er blevet åbnet for offentligheden, der nu sågar må fiske frit i nogle dem. 

Men der er stadig flere steder, hvor staten – ofte af hensyn til lukrative jagtmuligheder – holder de statsejede søer tæt ind til kroppen og formener offentligheden adgang. Nogle steder tillader man nogle udvalgte få personer eller foreninger at fiske og have båd i søen – af uransagelige og i hvert fald ikke saglige årsager. Her er det ofte personlige relationer, der styrer processen.

Det er ikke holdbart på sigt, at offentligheden holdes ude fra sine egne søer og fiskevande. Alle statsejede søer bør naturligvis være åbne for alle danske statsborgere og skatteydere, som jo er med til at finansiere driften af dem.

Det er dine og mine søer, det drejer sig om.

11. juni 2012
Steen Ulnits

* Stop redskabsfiskeriet i vore søer

Vi har i de seneste år været vidne til, at flere søer på rekordtid er blevet tømt for deres værdifulde bestande af rovfisk – ikke mindst sandarter, som jo aftsedkommer høje markedspriser både herhjemme og i udlandet.

En meget stor del af dette fiskeri foregår med faststående og selvfiskende redskaber såsom garn og ruser, der i dag og med den gældende lovgivning stadig kan sættes helt legalt af lodsejere ved danske søer. Som noget himmelråbende absurd er der ingen begrænsninger i antallet af tilladte redskaber. Derfor kan en enkelt lodsejer – helt legalt – tømme en sø for alle eller i hvert fald en meget stor del af en søs rovfisk. I forbindelse med gydningen samler fiskene sig ofte i afgrænsede dele af søen, hvor de derfor en meget sårbare.

Dette er dobbelt uheldigt. Dels unddrager man det rekreative fiskeri med stang og line en værdifuld ressurse. Og dels fjerner man lige akkurat de rovfisk, som er med til at holde skidtfiskene i skak og dermed sikre en nogenlunde økologisk balance i eutrofierede danske søer. Søer, som konstant tilledes store mængder næringssalte via drænvand fra landbruget og spildevand fra byerne. Søer, hvis vand derfor bliver uklart af den efterfølgende algeblomst. Og søer, som har maksimalt brug for netop de rovfisk, der nu fjernes.

Der bør derfor straks indføres forbud mod brugen af garn og ruser i danske søer.

11. juni 2012
Steen Ulnits

* Jammer fra Jammerbugt

De meget omdiskuterede vandplaner kan sætte Jammerbugt Kommune under vand. Det frygter i hvert fald Venstreborgmester Mogens Gade. Ifølge ham kan en tredjedel af Jammerbugt Kommune nemlig ende med at blive oversvømmet.

– Det her handler i høj grad om, hvordan vores jord kommer til at se ud fremadrettet, og det handler også i høj grad om økonomi, siger han.

Mogens Gades frygt kommer, fordi miljømyndighederne, som en del af de omdiskuterede vandplaner, vil hæve vandspejlet i tusinder af kilometer vandløb. Og det vil ifølge Mogens Gade ramme Jammerbugt ekstra hårdt. En stor del af kommunen består nemlig af inddæmmet mose eller havbund. Blandt andet har en pumpestation ved Atrup afvandet halvdelen af den tidligere Brovst Kommune.

– Hvis man lige pludselig slukker for den, så begynder der lige så langsomt at blive oversvømmet igen. Så der er hold i billetterne i forhold til, at Jammerbugt Kommune vil få en helt anden overfalde. Jeg frygter, vi skal have gang i robådene, hvis man agter at gennemføre det, man truer med, siger Mogens Gade.

Byrådet i Slagelse nægter på samme baggrund at gennemføre Miljøministeriets vandplaner. Umiddelbart er det dog ikke noget, Jammerbugts borgmester vil kopiere.

– Men det er da fristende. Fordi det der er gang i nu, er mangel på respekt for faglighed og samfundsøkonomi, siger Mogens Gade.

Miljøminister Ida Auken har i mellemtiden været ude med en melding om, at det vil være civil ulydighed og dermed klart ulovligt, dersom Slagelse Kommune eller andre nægter at overholde vandplanerne.

5. juni 2012
Steen Ulnits

* 8.800 tons færre torsk fra Østersøen

Det internationale havundersøgelsesråd ICES er netop kommet med sin anbefaling og rådgivning om, hvorledes fiskeriet på torskebestandene i Østersøen bør forvaltes i 2013.

For torsk i den vestlige Østersø anbefaler ICES således en kvote næste år på 20.800 tons. For 2012 var rådgivningen på 21.300 tons. Udspillet er altså en reduktion på 2,2 procent.

For torsk i den østlige Østersø er oplægget en 11 procents reduktion. ICES lægger nemlig op til en samlet kvote i 2013 på 65.900 tons. For 2012 lød ICES-rådgivningen for østtorsk tilsvarende på 74.200 tons.

Den samlede rådgivning fra ICES betyder, at der næste år skal fanges 8.800 færre tons torsk.

Rådgivningen skal dog først igennem EU-fiskeriministernes hænder, før en endelig kvote fastsættes for 2013. Så meget kan gå galt inden da…

5. juni 2012
Steen Ulnits

* Kun 50.000 tons tobiser fra Nordsøen

Fiskerne på vestkysten og deres organisation har længe forsøgt at overbevise myndighederne om at de godt må fange endnu flere tobiser – hvis bare de nøjes med at fange de fisk, der er tre år eller ældre.

Men det har de ikke haft held med, og dermed forbliver kvoten på 50.000 tons. Det er stadig rigtig meget, når man betænker, at ikke kun mange havfisk, men også mange søfugle er helt afhængige af en stor tobisbestand.

– Vi havde håbet på en forhøjelse, men sådan bliver det ikke, og det må vi så acceptere, siger formanden for Sydvestjysk Fiskeriforening, Jesper Juul Larsen. Han frygter, at meldingen vil koste arbejdspladser i fiskeindustrien.

Det kan man så håbe på – til glæde for det betrængte havmiljø…

5. juni 2012
Steen Ulnits

* Helle for en jubelidiot

Silkeborg-rigmanden og brugtvognsforhandleren Jørgen Helle mistede forleden nat sin speedbåd til 1,7 millioner kroner. Der er ifølge Ekstrabladets oplysninger tale om en båd af typen Chaparral 295 med to motorer med hver 250 hestekræfter.

Helle mistede båden, da hans 17-årige søn sammen med fire venner torpederede en bådebro i Brassø. Sønnen sad bag rattet på den vanvittigt hurtige båd, da det gik galt ikke langt fra Jørgen Helles eksklusivt beliggende privatbolig på Åhavevej ved bredden af Remstrup Å.

I høj fart ramte speedbåden en af hjuldamperen Hjejlens anløbsbroer. Ifølge Ekstrabladets oplysninger skal hastigheden på kollisionstidspunktet have været oppe i nærheden af 50 knob – små 90 km/t – hvilket hverken bro eller speedbåd kunne holde til.

En stor del af den yderste del af brokonstruktionen blev slået til pindebrænde, og den dyre speedbåd sprang læk og sank mod bunden 15-20 meter fra den sønderknuste brokonstruktion. Til alt held sank båden på et sted, hvor der var så lavt, at båden plantede sig på bunden, uden at de unge mennesker på noget tidspunkt kom i fare for at drukne.

Der blev slået storalarm hos politi og redning, da en beboer havde hørt speedbåden komme drønende, og efterfølgende hørte braget, da den ramte broen og de unges skrig om hjælp. Men da politi og redning nåede frem, viste det sig, at kun en enkelt af de unge var kommet lettere til skade.

Føreren af båden – Jørgen Helles 17-årige søn – var imidlertid ikke helt appelsinfri:

– Der var mistanke om spritsejlads, og han blæste i et alkometer, og det gav udslag et stykke over det lovlige, så den 17-årige blev sigtet for spritsejlads og blev taget med for at få taget blodprøve, sagde vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi til Ekstrabladet.

Ud over spritsejladsen vil der sandsynligvis komme et erstatningskrav angående den smadrede anløbsbro.

Helle for en jubelidiot. Og sikke idiotiske regler, der for øvrigt hersker for registrerede både på Silkeborg Søerne. Her må der nemlig kun sejles med max 10 knobs hastighed – små 20 km/t. Og hvad skal man så med både, der har 250 HK på hækken? Og så i tilgift en lokal idiot og ung fulderik bag roret?

Sæt dog en lav maxgrænse for motorstørrelsen, når man alligevel ikke må sejle hurtigt noget sted på søerne. Det ville alle være tjent med.

5. juni 2012
Steen Ulnits

* Wind på Vandet

Windsurferne har indtaget den nordvestjyske Vandet Sø, som hører til landets reneste og mest klarvandede. Vandet Sø ligger i den nordlige ende af den nye Nationalpark Thy – side om side med en anden klarvandet sø, Nors Sø.

Vandet Sø er stor og åben, hvilket både danske og udenlandske windsurfere har fået øjnene op for. Imidlertid forstyrrer den megen aktivitet og de blafrende sejl fra de hurtigt sejlende surfere fuglelivet, som fortrækker til mere rolige områder af søen – alternativt til nabovandet Nors Sø, hvor der er mere ro.

Dette har fået Danmarks Naturfredningsforening (DN) til at kræve et forbud mod windsurfing på Vandet Sø. DN begruder sit krav med, at windsurfere er meget hurtige og uforudsigelige for fuglelivet – sammenlignet med eksempelvis robåde og kajakker, der ikke sejler nær så hurtigt eller uregelmæssigt. DN har ikke noget mod windsurfere, men mener blot, at sejladsen bør foregå ude på søterritoriet og ikke inde på søerne.

Dansk Sejlunion (DS), som organiserer danske windsurfere, har ikke overraskende modsat sig DN’s forslag – med den begrundelse, at konsulentfirmaet COWI i en af nationalparken bestilt rapport konkluderer, at windsurfing næppe har en varig indflydelse på fuglelivet.

DS glemmer dog helt at nævne, at selvsamme COWI i selvsamme rapport konkluderer at “windsurfing forstyrrer fuglelivet væsentligt mere end anden færdsel på søen”. COWI konkluderer derfor også, at kommende restriktioner af sejlads på Vandet Sø sagtens kan indskrænkes til kun at omfatte windsurfere. Så den rapport kan læses på mange forskellige måder – alt efter hvem man er.

Et klassisk eksempel på interessekonflikter i den betrængte danske natur. På en sø, hvis klare vand gør den til en fornøjelse at bade og fiske i. Snorkler man rundt i søen en varm sommerdag, kan man opleve, hvordan nysgerrige aborrer kigger tilbage på én!

Der kan købes fiskekort til den vestlige bred af søen.

23. maj 2012
Steen Ulnits

* Dømte fiskere: – Hummerne savner os…

Der er ikke meget, som tyder på, at jomfruhummerne tager skade af at leve uden erhvervsfiskernes tunge trawl. 

Sådan lyder det fra to marinbiologer som reaktion på, at formand for Gilleleje Fiskeriforening, Jan Nordahl Petersen, i sidste uge meldte ud, at jomfruhummerne risikerer at få krebsepest, hvis der ikke rodes op i havbunden i ny og næ.

– Krebsepest findes. Men udfra det kendskab jeg har, vil jeg mene, det er en skrøne, at der er en sammenhæng, siger professor ved Marinbiologisk Laboratorium i Helsingør.

Jens Peder Jeppesen, marinbiolog og akvariechef på Øresundsakvariet, går skridtet videre og peger på, at det tværtimod giver skader på hummerne, når de fiskes med trawl:

– Man får pr. definition en dårlig kvalitet af skaldyr og fisk. Det har man vidst i mange år.

De er begge enige om, at det har en negativ effekt at rode op i havbunden med trawl, da det ødelægger havbundens struktur og forstyrrer dyrelivet.

– Alle de undersøgelser, vi har kendskab til, om trawlens effekt på havbunden, viser, at det har negative konsekvenser. Det har samme effekt, som når landmanden pløjer jorden. Det ødelægger havbundens struktur og gør den mere blævret. Den struktur hindrer en række organismer i at vende tilbage. Man forstyrrer havbunden og hindrer udfoldelse af liv. Så det er faktisk til fiskernes egen ulempe, mener Michael Olesen.

Meldingen fra fiskeriformanden kom i kølvandet på landsrettens seneste dom i den såkaldte GPS-sag, hvor Greenpeace blev idømt bødestraf for at have krænket fem fiskeskipperes husfred, da de placerede GPS-sendere på fiskerne kuttere i Gilleleje Havn i sommeren 2010. På den måde afslørede Greenpeace et omfattende ulovligt fiskeri i et område af Kattegat, der er lukket for at beskytte torsken.

Fiskerne blev efterfølgende idømt store bøder for deres gentagne brud på reglerne og fiskeri i de fredede yngleområder. Og nu mener de altså, at hummerne ligefrem savner dem.

Tjaeh. – Hvad skal man sige til det? Mod tåber kæmper selv guderne forgæves…

19. maj 2012
Steen Ulnits

* MF’er til landmænd: – I er nogle svin

500 slagterimedarbejdere mistede for nylig deres job, da Danish Crown meldte ud, at slagteriet i Esbjerg lukkes. Det kan de takke danske svineproducenter for.

Det mener i hvert fald Henning Hyllested, der er lokalt medlem af Folketinget for Enhedslisten. Ifølge JyskeVestkysten skriver han i en pressemeddelelse, at danske landmænd er nogle svin:

– Det er et nærliggende ord at bruge, fordi det handler om svin. Jeg synes, det er noget svineri, det som foregår. De svin, der mangler i Esbjerg, er sendt over grænsen for, at landmændene kan tjene noget mere, siger han.

Så sandt, som det er sagt. Landmændene klager altid og vil have mere i tilskud til alt. Og når de så efterfølgende får store overskud af den statsstøttede drift, investerer de pengene i massive svinefabrikker i Østeuropa, hvor miljø er en by i Rusland. 

Som yderligere tak for støtten vælger de så også at sende deres dansk producerede svin til slagtning i Tyskland. Her kan de kan spare yderligere nogle kroner, som i stedet kan investeres i flere store Audier og Mercedes biler. Men gyllen må vi godt få lov at beholde.

Man kan således kun give MF Henning Hyllested ret.

19. maj 2012
Steen Ulnits

* Svinebønder tjener millioner i Polen og Ukraine

Ejerne bag produktionsselskabet Axzon kan konstatere, at det går bedre end nogensinde med at producere svin i Polen og Ukraine.

Selskabet har med et overskud på knap 150 mio. kr. leveret en ny rekordindtjening ud af en omsætning på en mia. kr. i 2011. Det viser den nye årsrapport, som netop er indleveret til Erhvervsstyrelsen. Axzon er moderselskabet bag svineproduktionsselskaberne Poldanor i Polen og Danosha i Ukraine.

I årsrapporten forklarer selskabet, at udviklingen i kød- og bytteforhold har været udfordrende for selskabet, som er en af de største svineproducenter i Europa. Alligevel er det lykkes at øge indtjeningen på grund af en bedre høst end forventet og betydelige forbedringer i effektiviteten i svineproduktionen. Koncernen øgede således sit salg af svin med 17 procent til i alt 665.809 slagtesvin. Af dem blev en tredjedel produceret i Ukraine.

Og gyllen? Den ligger i kæmpemæssige åbne gyllesøer og fordamper til omgivelserne. Med dansk statsstøtte. Det er altså pinligt at være dansker med den slags kulturimperialisme…

19. maj 2012
Steen Ulnits

* Skjern Å topper med ny rekordlaks

Der fanges laks i Skjern Å som aldrig før. Lystfiskere valfarter nu fra gamle laksenationer som Irland, Skotland og Norge for at fiske efter Skjernå-laksen, der stortrives i den genslyngede å. 

Siden fiskesæsonen åbnede 16. april har mange lokale og tilrejsende lystfiskere prøvet kræfter med Danmarks vandrigeste å. Lokalt vurderer Naturstyrelsen at mellem 3.000 og 4.000 lystfiskere fra ind- og udland vil besøge Skjern Å i 2012 og bidrage til en betydelig øget millionomsætning i lokalsamfundene.

– Laksen tiltrækker masser af folk til området. Der er mange mennesker på vores arealer. Alle parkeringspladserne er fyldt med lysfiskerbiler, og mange har udenlandske nummerplader. Genslyngningen og udsætningen af den særlige Skjernå-laks begynder nu virkelig at give noget tilbage til lokalsamfundet ud over de helt indlysende naturværdier, siger skovfoged Niels Dahlin Lisborg, Naturstyrelsen i Blåvandshuk.  

Efter Skjern Å naturprojektet blev afsluttet, er der igen skabt gode levesteder og standpladser for laksen. Naturstyrelsen har investeret i forbedrede gydebanker, og sammen med en ihærdig indsats fra lystfiskerne og Danmarks Center for Vildlaks er vildlaksenes opgang i åen vokset så meget, at der er frigivet en fiskekvote på de eftertragtede fisk.

Skjern Å leverede da også en ny rekord, da en dansk gift nordmand for nylig fangede en imponerende blankaks på ikke mindre end 20,4 kg. Danmarks hidtil største laks fanget på flue. Med rekordfangsten slår Skjern Å atter sin status fast som noget af Danmarks bedste laksefiskevand.

Læs hele historien om rekordlaksen og se de flotte fotos i den nyeste udgave af min e-bog om Skjern Å og den stolte laksestamme her.

19. maj 2012
Steen Ulnits

* EU-miljøpris til Fyn

Naturgenopretningen af Odense Å modtager ny stor hæder fra EU. Tidligere er projektet udpeget som et af de 13 bedste i EU. Og nu er projektet så kåret til at være blandt de fire projekter, der bliver får præmie som de “bedste af de bedste”.

Det er EU Kommissionen, der hædrer den fynske indsats blandt alle de EU-støttede LIFE naturprojekter, som blev afsluttet i 2011.

– Jeg er meget stolt af, at vi kan levere naturgenopretning af den kvalitet herhjemme. Det kræver dygtige folk at gennemføre et projekt af den størrelse, hvor vi både kan levere høj kvalitet for naturen og dokumentere det gennem et godt styret projekt. Jeg håber da, at EU får endnu mere lyst til at investere i vores genopretningsprojekter, siger skovrider Søren Kirk Strandgaard, Naturstyrelsen på Fyn.

Den 23. maj drager Naturstyrelsens projektledelse til Bruxelles for at modtage prisen. Her vil det danske projekt blive en del af et større show, der skal markere 20-året for EU’s habitatdirektiv, som blev iværksat den 21. maj 1992 – og det store net af EU-beskyttede naturområder, der hedder Natura2000.

Genslyngningen af Odense Å og fjernelsen af utallige opstemninger har i alt skabt 350 hektar nye vådområder i ådalen ved hævning af vandløbsbund og omlægning af dræn. Hermed er de fysiske forhold i åen er blevet forbedret for sjældne arter som tykskallet malermusling, der er meget afhængig af rent strømmende åvand og samtidig er beskyttet af EU’s habitatdirektiv.

Lad os give Fyn en hånd og håbe, at resten af lille Danmark fremover vil være lige så visionært. Fyn er bare fin!

Projektet har kostet 32 mio. kr. EU har bidraget med godt 14 mio. kr. Resten er betalt af Naturstyrelsen.

19. maj 2012
Steen Ulnits

* Nationalpark Lillebælt på trapperne

Som det fremgår længere nede på denne side, så lykkedes det lokale landbrugere at forpurre planerne om en ny Nationalpark Skjern Å. På samme måde lykkedes det i sin tid lokale svinebønder på Helgenæs at forhindre, at det smukke Helgenæs kom med i Nationalpark Mols Bjerge – Danmarks første af slagsen.

Det er mange godt kede af – ikke mindst vor nye miljøminister Ida Auken, som træt måtte kaste håndklædet i ringen og aflyse projektet. Men det har samtidig flyttet fokus fra landjorden til ud på vandet – mod nye marine nationalparker. Dem kan landbruget vel ikke stoppe på samme måde, da de jo ikke har jord herude!

Fredericia-afdelingen af Danmarks Naturfredningsforening (DN) har derfor genfremsat forslaget om en marin Nationalpark Lillebælt, der skal tage vare om det unikke naturområde, som findes her – med Danmarks dybeste vand, stærkeste strøm og stejleste skrænter. Læs mere om DN’s interessante forslag her – under den meget passende titel “En nationalpark, som landbruget ikke kan vælte”.

Dansk Videncenter for Sportsfiskeri, som jeg er en af initiativtagerne bag, har længe beskæftiget sig med de samfundsøkonomiske fordele, der vil være med udfasning af erhvervsfiskeriet i de indre danske farvande – til fordel for en udvikling af det rekreative fiskeri efter de samme fiskearter. 

Læs mere på www.videncenterforsportsfiskeri.dk under “Publikationer”. Her findes den oprindelige rapport, jeg tilbage i 2000 udarbejdede på opdrag af turistaktører i Lillebælt-området. En rapport, der vakte harme og affødte trusler om vold fra lokale erhvervsfiskere, dersom jeg fremover viste mig i området. Den ramte åbenbart plet!

I forbindelse med DN’s nye forslag har jeg opdateret den oprindelige rapport og garneret den med 20 nye farvefotos. Rapporten, der med sine 62 sider fylder 10 MB, kan downloades her og frit distribueres videre i den gode sags tjeneste.
Så spred det gode budskab til glæde for miljøet og fiskene i Lillebælt!

3. maj 2012.

Steen Ulnits

* Spar Nord: Fra hammerhaj til tanketorsk

Vi var nogle stykker, der fortørnet så Spar Nords helsidesannoncer i Berlingske og Børsen under overskriften “Mad på bordet”. Annoncen viser to mænd, hvoraf den ene står med en hammerhaj på skulderen, og annoncen lægger op til, at hajen bliver menneskeføde. 

Men, men, men. Hammerhajen er et stærkt truet dyr. Mere end 100 millioner hajer bliver hvert år dræbt i forbindelse med fiskeri ­ primært pga. den store efterspørgsel efter hajfinner til den populære hajfinnesuppe i Asien. Spar Nords kampagne hjælper mildest talt ikke til forståelsen for hajernes svære situation.

Kattegatcentret i Grenå, som jo har mange levende hajer svømmende omkring til glæde for besøgende skoleklasser og sommerturister, sendte efterfølgende en mail til Spar Nord, som banken imidlertid ikke svarede på. Kattegatcentret bad Spar Nord om at overveje en anden vinkel på jeres annoncekampagner i fremtiden.

Men så nåede sagen frem til TV2 Nord, hvorefter Spar Nord øjeblikkeligt kom på banen og meddelte, at hammerhajen nu blot var en tanketorsk, og at man ikke vil lave lignende kampagner i fremtiden.

De banker har vi ikke været heldige med…

25. april 2012.

Steen Ulnits

* Gyllesvin slår til – for anden gang…

En uopmærksom landmand var for nylig skyld i en lokal miljøkatastrofe på Sydfyn. Gylle fra en overfyldt gylletank kostede massevis af fiskeliv, og Allerup Kohavebæk vil i de kommende år være helt tom for fisk.

Landmand Tony Strandholdt var ved at fylde gylle i tanken, da telefonen pludselig ringede. På det tidspunkt stod gyllen kun 20 centimeter fra kanten, og derfor det blev fatalt, at han tog telefonen og glemte alt om gyllen.

Gyllen løb ud over kanten og ned i et regnvandsløb til den nærliggende Allerup Kohavebæk. Da Tony Strandholdt opdagede katastrofen, ringede han heltemodigt straks 112 og begyndte selv at fjerne gyllen. Desværre ikke hurtigt nok til at redde de mange fiskeliv. 

– Hvis der først er løbet gylle til bækken, så er et for sent. Og det er i det hele taget for sent, når beholderen først flyder over. Gylle er meget meget slemt for fiskene. Det tager al ilten i vandet, og så er det også giftigt på grund af amoniak. Derfor kan selv en lille mængde gylle slå mange fisk ihjel, forklarer Arne Bruun, der er miljøtekniker ved Svendborg Kommune. 

I følge Arne Bruun vil forureningen også gå ud over ynglen, og bækken vil derfor være tom for fisk i de kommende år. Udslippet betegnes som meget alvorligt, og landmanden vil sandsynligvis blive politianmeldt. 

Det er anden gang, at Tony Strandholdts gylletank løber over. Sidste gang kostede det ham en bøde på 30.000 kroner – og alt liv på en syv kilometer lang strækning i Storkebækken.

Tony Strandholt burde fratages retten til at håndtere gylle overhovedet. Forhåbentlig bliver bøden denne gang dobbelt så stor som sidste gang.
I hvert fald er han en stærk kandidat til prisen som Årets Gyllesvin.

21. april 2012.

Steen Ulnits

* Dansk Folkeparti stopper Nationalpark Skjern Å

Forslaget om en ny Nationalpark Skjern Å var i høring i foråret 2011. På baggrund af høringssvarene besluttede forligskredsen sidste sommer at undersøge mulighederne for også at inddrage den sydlige del af Ringkøbing Fjord inklusiv Tipperne og Værnengene i Nationalpark Skjern Å.

I sidste måned opretholdt et flertal i Ringkøbing-Skjern Kommunes kommunalbestyrelse imidlertid den oprindelige afgrænsning og sendte dermed sagen tilbage til forligskredsen i Folketinget.

På et nyligt møde var alle partier undtagen Dansk Folkeparti parate til at følge det lokale forslag til afgrænsningen af en ny Nationalpark Skjern Å. Men DF kunne ikke støtte op om forslaget på grund af stor lodsejermodstand i det lille Hoven-område.

– Jeg er rigtig ærgerlig over, at parterne ikke kunne bringes sammen. Men vi har prøvet alt, og derfor må jeg desværre konstatere, at Nationalpark Skjern Å ikke bliver til noget, siger Ida Auken efterfølgende.

En klar politisk sejr til Dansk Folkeparti, som hermed endnu en gang har understreget, at de ikke giver en døjt for den danske natur. DF’erne kneb derfor også en gevaldig tåre, da deres store forbillede Bjørn Lomborg senest blev taget af Finansloven af den nye regering. Ham kunne de nemlig rigtig godt lide.

Nå, men hellere en nationalpark mindre end en Lomborg mere!

21. april 2012.

Steen Ulnits

* TV SYD: Din nye skattefinansierede landbrugskanal!

Hver lørdag sender TV 2’s station i Syd- og Sønderjylland, TV Syd, programmet “Ud på landet”, som ifølge TV Syd er “lærerige programmer om landbruget”.

Bag programmerne står interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, der producerer indholdet via foreningens egen TV-station Land-TV. Det fremgår tydeligt med et stort logo, når programmet ses dér. Men når det bringes via TV 2, er logoet fjernet. I stedet er der indsat “Landbrug & Fødevarer i rulleteksten. Det skriver Politiken.

Dette skaber usikkerhed om objektiviteten, fordi programmerne forholder sig ukritiske overfor landbruget og ikke inddrager modpartens holdning. Det mener i hvert fald Danmarks Naturfredningsforening (DN). Et program om mælk indledes eksempelvis med Arla-produkter og flotte tankvogne fra Naturmælk. I DN’s øjne “rene reklameindslag”.

Medieforsker Stig Hjarvard finder programmerne ganske professionelt lavet, men er bestemt ikke imponeret over kildeangivelsen:

“Der er ingen tvivl om, at TV Syd har temmelig beskeden omtale af, at programmet er produceret af en partskilde. Det virker sjusket, at de ikke varedeklarerer tydeligt”, siger han til Politiken.

Men det viser tydeligt, i hvor høj grad det danske landbrug har haft held til at infiltrere selv den statsfinansierede medieverden. Hatten af for det arbejde – og fingeren til TV Syd’s landbrugsliderlige ledelse. 

14. april 2012.

Steen Ulnits

* Fritidsfisker dømt

En 48-årig mand solgte i august sidste år ni fisk på Nivå Havn – formedelst 75 kroner. Fiskeridirektoratet var uheldigvis på stedet tog ham på fersk gerning. Man må nemlig ikke sælge fisk uden at være registreret erhvervsfisker. 

Nu er sagen så afgjort i retten i Helsingør, hvor den 48-årige berettede om baggrunden for salget. Det skriver Frederiksborg Amts Avis. Manden er kontanthjælpsmodtager og fortalte i retten, at “han jo ikke kan æde skrubber hver dag”, så derfor måtte han på anden måde “lave” lidt supplerende lommepenge til mad, øl eller tobak. Fisketurene tog han cirka hver 3. uge, fortalte han – næppe uden at overdrive…

Dommeren fradømte manden retten til at fiske i et halvt år, da salget havde haft “systematisk karakter”. Desuden fik manden en bøde på 2.500 kroner. Omregnet i salg af skrubber svarer det til 300 solgte skrubber – omregnet fra “dagsprisen” den 28. august sidste år.

Nu står det så tilbage at se, om manden også vil blive anklaget for socialt bedrageri. Han er jo på bistandshjælp og må ikke arbejde sort.

14. april 2012.

Steen Ulnits

* Skærpet overvågning af erhvervsfiskere

Når en erhvervsfisker bevæger sig ind i et fredet område på ulovligt fiskeri, bliver det fremover afsløret med det samme. Helt automatisk.

For sådan har det ikke altid været. NaturErhvervsstyrelsen, tidligere kendt som Fiskeridirektoratet, har nemlig strammet op på kontrollen, efter at Greenpeace via GPS-overvågning afslørede, at flere fiskerskippere gentagne gange var på ulovligt fiskeri i et lukket område af Kattegat. Det skriver Frederiksborg Amts Avis, som længe har fulgt sagen.

– Vi har derfor lavet et automatisk alarmsystem, og der sidder en døgnvagt, som modtager alarmerne og reagerer på dem, fortæller Mik Jensen, kontrolchef i Center for Kontrol i NaturErhvervsstyrelsen.

Og indsatsen har allerede givet resultat. Fra 2010 til 2011 faldt antallet af overtrædelser af områdebegrænsninger fra 46 til 9, viser en ny rapport. Det kan dog også skyldes den store omtale af sagen, mener Mik Jensen.

Fiskeridirektoratet forklarer, at man dagligt modtager flere tusinde GPS-signaler fra fiskekuttere, og at man derfor ikke havde opdaget det ulovlige fiskeri – før Greenpeace selv tog affære.

Greenpeace er i øvrigt tiltalt for ulovlig indtrængen i forbindelse med monteringen af GPS’er på fem fiskekuttere i Gilleleje Havn, og Østre Landsret skal nu tage stilling til sagen. Organisationen blev frikendt i byretten med den begrundelse, at det ulovlige fiskeri ikke var blevet afsløret, og fiskerne ikke var blevet dømt, uden aktionen.

Konservative politikere har tidligere været ude at fordømme Greenpeace’s aktion for miljøet. De er vel liberale af politisk observans. Men heldigvis er spærregrænsen for Det Konservative Folkeparti jo snart nået, og dermed har det problem jo løst sig selv!

7. april 2012.

Steen Ulnits

* Sydengelske garnfiskere købt ud af NASF

Orri Vigfusson fra North Atlantic Salmon Fund (NASF) med base på Island, har siden 1990 utrætteligt arbejdet med opkøb af garnrettigheder til laksefiskeri i hele Nordatlanten. Seneste resultat stammer fra Sydengland, hvor NASF netop har afsluttet forhandlingerne med lokale garnfiskere ved floderne Avon og Stour.

Trods miljøforbedringer i vandløbene har fremgangen for bestandene af laks og havørreder ladet vente på sig – helt enkelt fordi mundingsfiskeriet med garn efter de hjemvendende gydefisk hindrede bestandene i at komme sig. Denne hurdle er nu fjernet med den nye aftale mellem den engelske miljøstyrelse, de lokale garnfiskere og så NASF, hvorefter vandløbene igen ligger åbne for bestandene af laks og havørreder.

I den forbindelse bør det nævnes, at var det ikke for NASF og dens utrættelige arbejde med at opkøbe lakserettigheder på åbent hav, ja, så ville der næppe være mange laks i de danske lakseåer. Det glemmer vi alt for ofte og tror fejlagtigt, at vi selv har reddet vore laksebestande. Det har vi nemlig kun delvis.

Selv nok så gode vandløb hjælper intet, dersom laksene i stedet fanges på åbent hav, førend de når hjem til deres fødevandløb.

4. april 2012.

Steen Ulnits

Aktuelt 1. kvartal 2012

* Så er der blommesæk-yngel i rugekasserne!

Efter en kort vinter er der nu liv og glade dage i rugekasser landet over. Billedet herover stammer fra et af de steder i landet, hvor man eksperimenterer med de nye rugekasser. Indholdet er nyklækket blommesækyngel på vej ud i den store verden.

DTU Aqua har i samarbejde med Karup Å Sammenslutningen (KÅS) haft et testprojekt kørende i Haderis Å, som har vakt stor moro blandt lokale fiskeopdrættere. De har døbt det “Den flydende kummefryser”. Forkert placering og drift har nemlig bevirket, at der er kommet frost på rugekasserne, som blot tilses en gang i måneden. Lokale dambrugere kender til problemet fra deres tilløbsriste i indløbene, der også kan fryse til. 

DTU Aqua har netop meldt offentligt ud, at man ikke kan anbefale rugekasser i danske vandløb – måske baseret på ovennævnte fejlslagne projekt. Læs udmeldingen her. Lasse fra Sdr. Resen, som står bag udviklingen af rugekasserne, har følgende tørre kommentar til DTU’s udmelding:

“Med den metode, som DTU og KÅS bruger, vil der nok gå et par istider, før der kommer resultater ud af det. Men det er måske også meningen – efter de sidste udtalelser, der er kommet fra DTU”…

Heldigvis lever den nyklækkede blommesækyngel og har det godt i vandløb landet over.

Se mere om rugekasser i denne artikel.

31. marts 2012.

Steen Ulnits

* Mere gydegrus i maskineriet…

Som faste læsere af denne side vil have bemærket, så er miljøministeren ikke begejstret for udlægningen af gydegrus i danske vandløb. Læs notitsen “Gydegrus i maskineriet” længere nede på denne side. Hun vil spare det væk.

Har man læst DTU Aqua’s dugfriske udmelding om, at man ikke kan gå ind for rugekasser til opdræt af ørredyngel ude i naturen, så vil man se, at DTU Aqua i stedet priser fortsat udlægning af gydegrus som den eneste vej frem. 

Man må så spørge sig selv, om DTU Aqua mon har talt med miljøministeren om det? Når hun nu vil spare den eksisterende udlægning af gydegruset bort? 

Svaret blæser i vinden…

31. marts 2012.

Steen Ulnits

* Ny verdensrekord for torsk

I disse for vort vandmiljø og vore fiskevande så triste tider er det skønt med en smule opmuntring. Og den er netop kommet – i form af nordmanden Morten Hvams nye verdensrekord for torsk: 41,72 kg!

Kjempetorsken målte 147 cm i længden og 114 cm om maven. En monstrøs torsk af den slags, man troede hørte fortiden til. Heldigvis er der altså enkelte kæmper, som slipper uden om  alskens garn og trawl og når at blive rigtig gamle. 

Den nye verdensrekord var imidlertid tungere, end den var stærk. Således tog det kun 12 minutter at få kæmpen op fra dybet, hvor den havde hugget på en 600 gram tung “Svenskepilk”. Det er så vidt vides den lokale norske betegnelse for ABU’s “Sillen” pirk, der allerede havde en 37 kg’s torsk på samvittigheden!

11. marts 2012.

Steen Ulnits

* Svinene slår til igen

Hvert år producerer danske svinebønder omkring 25 millioner svin. De fleste går til eksport og luner derfor på handelsbalancen. Så meget, at produktionen er ude af kontrol og overladt til et liberalt erhverv, der udelukkende producerer for at tjene penge – koste hvad det vil.

Prisen herfor bliver stedse højere. Nu har veterinære myndigheder fundet ud af, at omkring 1 million danske svin bærer på resistente stafylokokker, som kan overføres til mennesker, der efterfølgende ikke kan behandles med penicillin mod bakterierne. 

Stafylokokkerne kan medføre infektioner og knoglebetændelse, der ikke kan kureres, og som i sidste ende kan betyde døden for svage eller svækkede personer. Og desværre er det ikke kun svinebønderne selv, det går ud over. Det er samtlige patienter på landets sygehuse, der er i farezonen.

– Hvor længe skal vi tolerere dette svineri, der ikke blot er ødelæggende for miljøet, men nu også direkte livstruende for mennesker? – Skal denne profit, hvoraf en stor del investeres i dyre biler, kæmpestore maskiner eller ny forurenende svineproduktion i østlande uden up to date lovgivning, virkelig true uskyldige mennesker og sætte deres liv på spil? 

– Men måske netop derfor, at Venstre hellere end gerne betaler for sin statsministers træbeklædte rygekabine og bil med chauffør. – Så kernevælgerne i Venstre også fremover kan svine, som de lyster?

– Tænk, hvis der var et yndigt land…

11. marts 2012.

Steen Ulnits

* Auken forbyder gylle på frostjord

Miljøminister Ida Auken er blevet træt af landmændene og deres køren gylle ud på frosne marker. Derfor vil hun nu indføre totalforbud mod at sprede gylle på frossen jord. Dermed lægger hun op til at stramme grebet yderligere om gyllesprederne, der i forvejen ikke må komme for tæt på åer og vandløb.

“Jeg vil ikke acceptere, at landmænd spiller hasard med vores vandmiljø ved at sprede gylle ud på frossen jord,” siger Ida Auken og fortsætter: “Med et forbud får kommunerne nemt ved at gribe ind over for ulovligheder, og det vinder miljøet på.” 

Initiativet vækker forudsigeligt nok ikke begejstring hos landbruget:

“Vi bakker 100 procent op om den nuværende lovgivning, hvor man ikke må skade vandmiljøet med gylle,” siger viceformand i Landbrug og Fødevarer, Henrik Frandsen. “Men vi mener ikke, at det er nødvendigt at lave et generelt forbud, hvor man heller ikke må køre gylle ud på flade marker langt fra vandløb,” siger han.

Selvfølgelig ikke. Dansk landbrug mener i det hele taget ikke, man bør tage hensyn til miljøet. Det koster alt for mange penge, og så kan der jo ikke blive råd til nye kæmpetraktorer til driften og ditto 4-hjulstrækkere i millionklassen til privaten. Jævnfør notits længere nede på denne side.

4. marts 2012.

Steen Ulnits

* Det er dyrt ikke at kunne vente

Det kommer til at koste en landmand fra Lintrup i Jylland mange tusinde kroner, at han en frostklar vinternat spredte gylle på 15 ha frossen mark. Regn i løbet af aftenen betød nemlig, at gyllen begyndte at løbe af marken og ned i et vandløb med retning mod Kongeåen.

“Landmanden gjorde helt, som det bliver anbefalet: Kørte en begrænset mængde gylle på 20-25 tons per hektar ud på marken. Men det gik galt, fordi det regnede og jorden stadig var frossen. Så synker hverken gylle eller regn ned i jorden,” fortæller miljøvagten i Trekantområdet.

I alt 20 læs med hver 15 kubikmeter blev suget op og kørt væk, og dem kommer landmanden formentlig til at betale. Dertil kommer, at der er krav krydsoverennsstemmelse på begivenheden.

“Men den miljøbøde, man får, er mindst lige så slem og noget, man skal have respekt for,” siger planteavlskonsulent i Jysk Landbrugsrådgivning, Finn Poulsen.

4. marts 2012.

Steen Ulnits

* Det bliver også dyrt at vente…

Det Miljøøkonomiske Råd mener, at regeringen bør være forsigtig på naturens vegne og derfor ikke skulle have udskudt kravet om at reducere kvælstofudledningen med 10.000 ton helt frem til 2027.

“Usikkerhed om indsatsbehovet har begrundet, at reduktionskravene til kvælstof er reduceret, ligesom en del af indsatsen er udskudt. Det er ikke hensigtsmæssigt,” skriver vismændene i en netop offentliggjort rapport.

De forklarer deres vurdering med, at tilbagegangen i vandmiljøets kvalitet er kendetegnet ved, at man handler for sent og i nogle tilfælde ikke kan vende udviklingen igen.

“Det betyder, at omkostningerne kan blive væsentligt forøgede, hvis indsatsen udsættes,” skriver vismændene og anfører, at der derfor måske bliver behov for en endnu større og hurtigere indsats, når det gælder kvælstof.

Landbrug & Fødevarer kan helt forudsigeligt ikke følge rådets ræsonnementer:

“Vi er lodret uenig i, at man i det hele taget laver en storstilet kvælstofregulering, for man kender ikke behovet. Det ville have været vanvittigt, hvis man havde gennemført den fulde reduktion på 19.000 ton kvælstof, når en enig arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra Miljøministeriet, Fødevareministeriet, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer er enig i, at værktøjet til at måle vandmiljøets tilstand ikke er i orden,” siger direktør for Miljø & Energi Niels Peter Nørring, der også angriber et ensidigt fokus på kvælstof.

“Vi har fået lavet analyser af, hvordan kvælstofreduktionerne vil påvirke forskellige parametre i vandmiljøet, og det har vist sig, at i de åbne vandområder vil der stort set ikke være nogen effekt,” siger han.

Helt som forventet. Man kan ikke regne med noget som helst miljøfremsynet fra dansk landbrug, der slet ikke anerkender begrebet miljø. Og som end ikke kan kende forskel på jord, der er frosset, og jord, der ikke er.

Læs denne artikel om landbrugets aflivning af Mariager Fjord i 1997. Der er ikke sket meget på den front siden da…

4. marts 2012.

Steen Ulnits

* Erstatning for ålegræs

Miljøminister Ida Auken (SF) vil her i foråret sætte arbejdet i gang med at finde andre indikatorer end ålegræs til at måle miljøtilstanden i vandmiljøet. Det lover ministeren i et svar til Folketingets Miljøudvalg.

“Miljøministeriet overvejer på nuværende tidspunkt, hvordan arbejdet med at supplere ålegræsværktøjet bedst kan tilrettelægges. Der er endnu ikke truffet beslutning herom. Det forventes, at arbejdet kan igangsættes i løbet af foråret 2012, og at alle relevante interessenter og eksperter vil kunne indgå i arbejdet med at komme med forslag til løsning,” skriver ministeren.

Ålegræs er i øjeblikket den eneste indikator i de danske vandplaner. Værktøjet er stærkt kritiseret af landbruget, men også en arbejdsgruppe nedsat af miljøministeren har konkluderet, at ålegræs ikke alene kan bruges som indikator.

Et springende punkt er i den forbindelse, at fødevareminister Mette Gjerskov (S) som noget af det første og aldeles uforståeligt tillod fortsat muslingeskrab på sårbare områder i Limfjorden. Noget, hun efterfølgende har måttet stå til regnskab for over for EU. Muslingeskrab ødelægger nemlig det sårbare ålegræs, som da ikke længere kan bruges som indikator for miljøtilstanden.

En anden komplicerende faktor er den invasive svovlorm, der muligvis har en begrænsende effekt på netop ålegræsset. Læs mere herom i denne artikel.

28. februar 2012.

Steen Ulnits

* Vadehavet i et nyt vadested

Danmark, Tyskland og Holland skal i fællesskab udvikle Vadehavet til et område for særlig bæredygtig turisme.

Med millionstøtte fra EU skal de tre lande udvikle nye turismeformer, der tager udgangspunkt i en bæredygtig natur. Projektet skal demonstrere, hvordan den beskyttede og unikke natur kan skabe grundlag for bæredygtig vækst, kulturel identitet og udvikling af nye former for turisme. Der skal skabes grønne job, der samtidig gør naturen i stand til at bære mere end de 70 millioner besøgende, som det samlede vadehavsområde tiltrækker hvert år.

– Regeringen arbejder for at skabe en grøn økonomi. Her er et projekt, hvor naturbeskyttelse og turisme går hånd i hånd. Det er et fint eksempel på, at vi kan skabe nye arbejdspladser og samtidig beskytte naturen i Vadehavet, siger miljøminister Ida Auken.

Projektet hedder “PROWAD ­ Protect and Prosper”. Det består af markedsanalyser og udvikling af idéer til nye attraktioner ved Vadehavet, som er bæredygtige og af høj kvalitet.

Naturstyrelsen kommer fra dansk side til at spille en central rolle sammen med Nationalpark Vadehavet og de lokale kommuner. Projektet har et samlet budget på 10 millioner kroner. Heraf kommer halvdelen fra EU’s regionale udviklingsmidler.

Projektet skal blandt andet danne baggrund for en stor ministerkonference mellem Danmark, Tyskland og Holland om styrkelse af Vadehavet i 2013.

28. februar 2012

Steen Ulnits

* Mere end 26 millioner tons gylle er på vej ud i naturen 

Gyllesæsonen står for døren, og det betyder, at mere end 26 mio. tons gylle skal fordeles på de danske marker. Det skriver erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarers netmagasin, Foodculture.dk.

Dette astronomiske, men desværre aldeles jordnære tal er estimeret af Videncentret for Landbrug. Men formentlig er der tale om endnu mere, da gødning fra fjerkræ, heste og andre husdyr ikke er talt med. Siden høsten har det ikke været tilladt at køre gylle ud, og derfor er gylletankene på de danske landbrug nu fyldt op. Mange til randen. De estimerede 26 mio. tons svarer således omtrent til, hvad der er kommet i tankene hos landets svineproducenter og kvægavlere gennem de seneste ni måneder.

Fra 1. februar har det atter været tilladt at sprede gylle, men mange steder har det ikke været muligt, fordi man ikke må sprede gylle ud nær vandløb, da der så er risiko for, at gyllen løber ud og forurener vandet, og hvis landmanden venter til slutningen af denne måned, kan han udnytte gyllen mest optimalt.

“Fra slutningen af februar til midt i maj har man den samme effekt af gyllen. Når man kører den ud tidligt på året er der, på grund af den lave temperatur, en lav ammoniakfordampning. Hen i maj kan fordampningen være høj, hvis gyllen udbringes i høj solskin uden udsigt til regn, men til gengæld er planterne her i god vækst, så på den måde får planterne lige meget ud af det,”forklarer Annette Vestergaard, som er specialkonsulent i gødskning og bioenergi ved Videncentret for Landbrug.

Hun påpeger, at der forhåbentlig bliver færre lugtgener fra gyllen i år, da det er blevet et krav, at man skal nedfælde gødningen på særlige områder – eksempelvis nær byområder. Ved nedfældning kommer gyllen ned i jorden, og på den måde bliver lugtgenerne minimale.

“Langt den meste gylle bliver stadig fordelt med slanger, men der vil nok blive nedfældet mere i år. Så sammenlignet med tidligere går danskerne nok en tid i møde, hvor der lugter mindre af gylle,” forklarer Annette Vestergaard.

Men også en tid med endnu flere gylleudslip. Jo mere gylle, der skal køres ud, desto flere udslip. Såre simpelt. Og hvis der så også skal konkurreres om, hvem der kan køre mest gylle ud på en sæson – jævnfør nedenstående notits – ja, så skal der jo ske ulykker.

-Tænk, hvis der var et yndigt land, lyder det næsten daglig i TV reklamer fra dansk landbrug. Betalt af os selv via landbrugsstøtten.

Men det er der ikke – længere…

16. februar 2012.
Steen Ulnits

* – Er du Danmarks største svin? 

Den 1. februar blev der så givet grønt lys til, at der atter kunne hældes gylle på de danske marker. Allerede sidst i januar så man da også de første gyllespredere på de stadig snedækkede danske landeveje. Trods den hårde frost, der ikke tillod lovlig spredning af gyllen. Der må ikke være frost på markerne, da gyllen i så fald ikke løber ned i jorden, men i stedet blot løber af på overfladen – lukt mod den nærmeste grøft eller lavest liggende sø.

Dansk Landbrug er stolt af sine medarbejdere og deres store maskiner. Så stolt, at websitet Traktortech.dk nu efterlyser den nye Danmarksmester i gylleudkørsel. I 2010 kårede magasinet TraktorTech en flittig medarbejder fra Bejstrup Maskinstation som den uofficielle danmarksmester i gyllekørsel. Han kørte hele 118.000 m3 gylle ud på én sæson. Gad vide, hvor meget der havnede i jorden – og hvor meget der i stedet løb ud i grøfter, bække og åer på vej til sø og fjord…

TraktorTech skriver begejstret om den nye gyllesæson:

“Nu er gyllesæsonen i gang igen. Kan du slå rekorden? Og er du den – eller kender du den – i Danmark, som kører mest gylle ud? Hvor meget har I nået indtil nu? Og hvor meget forventer I at køre ud? Skriv – og læg også gerne billeder fra jeres gyllekørsel ind – i traktortech.dk‘s debatforum!”

Well, begejstringen vil ingen ende tage. Det er denne form for hjernedød, det danske vandmiljø er oppe imod. Kampen om at blive “Årets Gyllesvin” er i fuld gang. Traktorerne er varmet op og gylletankene fyldt til bristepunktet. Endnu et år er begyndt, og stanken af gylle hænger allerede over landet – trods den hårde frost. 

– Vil dette svineri da ingen ende tage?

16. februar 2012.
Steen Ulnits

* “Østjyllands Fiskevande”

Som trofaste læsere af disse sider måske allerede vil have bemærket, så har der været stor aktivitet på min e-bogs front i den seneste tid. Således ligger der nu hele 12 nye U-Books klar til download – om alt fra fluefiskeri, spinnefiskeri, medefiskeri og småbådsfiskeri til eksotiske fiskerejser.

Seneste skud på stammen er “Østjyllands Fiskevande”, som præsenterer ikke færre end 173 spændende fiskepladser ved å, sø og kyst i Østjylland – lige til at have i lommen på din smartphone. Klik for et nærmere kig!

Nu har du også muligheden for at erhverve et helt e-bogs bibliotek – i form af mine ti danske e-fiskebøger samlet på en enkelt CD! Bøgerne er i pdf-format og kan derfor installeres og læses på alt fra stationære over bærbare computere til tablets og smartphones – lige til at tage med i lommen!

Bøgerne omfatter alt fra fluefiskeri, spinnefiskeri, medefiskeri og småbådsfiskeri til danske sportsfisk og fiskevande. Bedst af alt: Dit nye e-fiskebogs bibliotek koster kun kr. 500,- for alle ti bøger. En oplagt gaveidé – til dig selv, kæresten, din fiskekammerat, på fødselsdagen eller under juletræet!

Klik på CD-skiven ovenfor for et nærmere kig!

8. februar 2012.

Steen Ulnits

* Stadig bly i dansk fiskegrej… 

Efter ti års forbud mod giftigt bly i lystfiskergrej skruer myndighederne nu bissen på. Miljøstyrelsen politianmelder fem forhandlere og tre importører af udstyr til lystfiskere.

Det sker efter, at Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har fundet store mængder bly i fiskeudstyr som blink, pirke og lodder. Det er første gang, at også forhandlere af fiskegrej anmeldes.

De fem forhandlere havde i 2010 besøg af Kemikalieinspektionen og fik forbud mod at sælge fiskeudstyr med bly i. Men da Miljøstyrelsens folk i 2011 igen besøgte dem igen, havde de stadig de blyholdige og forbudte varer på hylderne. Derfor bliver de nu meldt til politiet. Det samme bliver en række importører, der også tidligere har fået salgsforbud.

– Danmark har besluttet ikke at ville have blyholdigt fiskeudstyr på hylderne. Bly er et giftigt tungmetal, som ikke bliver nedbrudt i naturen men ophobes i fødekæden til skade for mennesker og miljø, siger leder af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion, Birte Børglum.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion besøgte i 2011 17 danske butikker med fiskeudstyr. De fandt over 80 procent bly i en fjerdedel af de 166 tilfældigt udvalgte blink, pirke og spinnere. Og det på trods af at fiskegrejet kun må indeholde 0,01 procent bly.

Siden 2002 har bly i fiskeudstyr og en lang række andre produkter været forbudt på det danske marked. Indtag af bly kan blandt andet medføre adfærdsændringer, nedsat indlæringsevne og ringere intelligens for eksempel ved indtagelse gennem fødevarer.

– Vi fortsætter kontrollen over hele landet så længe, vi finder bly i fiskegrej. Men lystfiskerne kan også selv gøre en stor indsats. Har de blyholdigt grej i fisketasken, bør de aflevere det på deres lokale genbrugsstation og få det destrueret, siger Birte Børglum.

Utroligt, at grejbranchen efter ti år stadig ikke har set skriften på væggen. Utroligt også, at myndighederne har været så langmodige med håndhævelsen. Ti år. Det giver mindelser om jægernes kamp mod blyforbud i haglpatronerne – en kamp, der som bekendt endte med, at jægerne skød sig selv i foden. Og at blyet blev erstattet af stål.

Stort ståhej for ingenting.

8. februar 2012.
Steen Ulnits

* Exit Lomborg og Copenhagen Consensus

Miljødebattens enfant terrible, Bjørn Lomborg, mistede sin årlige bevilling på ni millioner kroner til Copenhagen Consensus Center, da regeringen fremlagde sit forslag til næste års finanslov.

– Der blev ikke plads til Bjørn Lomborg. Vi må foretage en prioritering, og så var der altså vigtigere ting at bruge penge på som for eksempel en task force, der skal hjælpe kommunerne med at undgå oversvømmelser på grund af klimaforandringerne. Det siger miljøminister Ida Auken (SF).

Netop Bjørn Lomborg personificerede den daværende VK-regerings opgør med det, de borgerlige døbte “Svend Aukens miljøimperium”. Udnævnelsen af politologen Bjørn Lomborg som direktør for det nyoprettede Institut for Miljøvurdering skulle ifølge regeringen sikre mere miljø for pengene.

Den virkelige mission var dog at forplumre miljødebatten så meget, at alle grønne initiativer herefter kunne lægges i graven – af hensyn til landbruget, Venstres kernevælgere. Og missionen lykkedes i så høj grad, at Danmark sidste år blev stævnet af EU-kommissionen for ikke at leve op til Vandrammedirektivet. Et stolt øjeblik i dansk miljøhistorie – set med landbrugsøjne. Men pinligt for os andre.

Sammen med Dansk Folkeparti har Venstre og De Konservative efterfølgende bevilget næsten 140 millioner skattekroner til Bjørn Lomborg og hans miljøfjendske aktiviteter. Socialdemokraterne og SF bebudede dog allerede før folketingsvalget i deres såkaldte 2020-plan et opgør med de såkaldte borgerlige smagsdommermiljøer, herunder netop Bjørn Lomborg.

I planen indregnede de to nuværende regeringspartier i alt en årlig besparelse på 100 millioner kroner, som skulle findes ved at fjerne “forskningsbevillinger, råd og nævn til borgerlige debattører”. For VKO havde “ved de årlige finanslovforhandlinger tildelt politiske sympatisører ubegrundede forskningsbevillinger, samt oprettet rådgivende nævn og udvalg med samme formål”.

Ida Auken afviser dog, at S-SF-R regeringen laver en “omvendt Fogh” ved at fjerne penge fra en borgerlig debattør, som regeringsener uenig med:

– Forskere skal have deres penge via de fine systemer, vi har i dag. Det har været helt mærkeligt, at der har været en særbevilling til enkelte forskere på en meget ideologisk måde. Vi kommer til at lave finanspolitik på en anden måde, siger miljøministeren og tilføjer:

– Vi forfølger ingen. Vi bruger bare pengene på en anden måde.

-Og meget bedre, kunne vi andre så passende tilføje.

8. februar 2012.
Steen Ulnits

* Roundup på den argentinske pampas

Hvert år importerer Danmark soja for milliarder af kroner fra Argentina, hvor sprøjtningen af sojamarkerne medfører en stigning i aborter, misdannelser, kræft og andre livstruende sygdomme.

Det viser en ny undersøgelse fra DanWatch. Undersøgelsen viser, hvordan antallet af tilfælde af kræft, leukæmi, svulster og spontane aborter i Argentina er steget i takt med brugen af sprøjtegift på landets sojamarker. Undersøgelsen, der er foretaget af de lokale myndigheder i den fattige Chaco-provins, viser, at antallet af børn, der fødes med misdannelser, er 4-doblet i de seneste 10 år.

“Vi er meget bekymrede over anvendelsen af sprøjtemidler, fordi vi længe har konstateret genetiske misdannelser hos børn, der er født af kvinder, som har været i kontakt med sprøjtemidler,” siger biokemiker Horacio Lucero fra universitetet i Chaco til DanWatch.

I Argentina er næsten al soja “Roundup Ready”. Det vil sige, at planterne ved hjælp af genmodificering er gjort resistente over for ukrudtsmidlet Roundup. Men nu er også ukrudtet begyndt at blive resistent, og det har medført en voldsom stigning i brugen af Roundup. På lidt over et årti er mængden blevet 14 gange større, mens udbyttet af produktionen kun er 5-doblet.

I 2010 importerede Danmark ifølge DanWatch over én million ton soja fra Argentina til en samlet værdi på 2,3 milliarder kroner. Den største danske importør af soja er DLG, som er ejet af dansk landbrug. Sojaen bruges i dyrefoder til konventionel mælk, svinekød og æg fra producenter som Arla, Danish Crown og Danæg, der er blevet kontaktet af DanWatch.

Ingen af dem kender dog til disse sundhedsproblemer i Argentina. Eller ønsker i hvert fald ikke at vide noget om dem. Sådan er det, når der er penge i skidtet.

8. februar 2012.
Steen Ulnits

* Dansk faunaforurening i Norge

Det er ingen egentlig nyhed længere, men den er stadig yderst relevant i forbindelse med fauna-forurening og invasive arter: Det norske Naturoppsynet på Nes i Ådal havde sidste efterår fået tips om ulovligt lystfiskeri med levende skaller i nordenden af søen Sperillen, der er kendt for sine store gedder.

En politipatrulje blev sendt afsted, og ganske rigtigt: En dansk geddefisker var i fuld gang med at bade sine levende skaller, hvorfor politiet anholdt manden og beslaglagde hans båd og fiskeudstyr. Danskeren påstod ganske vist, at han kun fiskede med død agn – trods den kendsgerning, at han havde levende skaller ombord i en beluftet agnspand.

– Det kan godt hende at han vil påberope seg rettsvillfarelse, men enhver som bedriver en aktivitet i Norge er forpliktet til å sette seg inn i reglene som gjelder, udtalte det norske politi efterfølgende.

Fiskeriforvalteren hos Fylkesmannen i Buskerud var ikke glad for at høre om episoden. Fra naturens hånd findes der ingen skaller i området, og man ønsker ikke, at de skal sprede sig i vandsystemet. Det ulovlige danske fiskeri med levende skaller i Sperillen  er derfor meldt til politiet og vil blive efterforsket. Danskerens identitet er ikke frigivet, men det forlyder, at han er en kendt person i geddefiskerkredse.

Og det er bare for åndssvagt. Så hjernedød kan ingen være. Læs alle artiklerne om fauna-forurening og invasive arter under “Biologi”.

8. februar 2012.
Steen Ulnits

* Gyllebaronens bil på tvangsauktion

En af Danmarks helt store svinebønder måtte sidst i 2011 dreje nøglen om og sætte sine ejendomme og ejendele på tvangsauktion. Det drejer sig om Esper Goul Jensen, hvis kurator på konkursboet nu har sat selskabets aktiver til salg. 

Esper Goul Jensen har hidtil været en af Danmarks største og mest driftige svineproducenter med en årlig produktion i omegnen af 150.000 smågrise. 7. december 2011 blev han erklæret personlig konkurs, ligesom hans selskaber Heidesminde Produktion ApS, Alstrup Produktion ApS, Goul A/S og Brøndum Produktion A/S også blev erklæret konkurs. Alle lå under moderselskabet EGJ Invest A/S, som ligeledes er konkurs. 

Esper Goul Jensens moderselskab kom ud af 2010 med et underskud på minus 335,5 millioner kroner. I 2009 lød underskuddet på 575,8 millioner kroner. Astronomiske tal set med almindelige skatteborgerøjne, men intet usædvanligt i en branche, der har en samlet gæld på 360 milliarder kroner – i snit 72 millioner per landbrug. Flere skylder således et 3-cifret millionbeløb til bankerne. En stor del af gælden skylden fejlslagen spekulation i schweitzerfrank…

En interessant detalje og et pikant lille kig ind i den nu fallerede gyllebarons private bilpark: Esper Goul Jensens 4-hjulstrukne Audi Quattro Q7 er nu også sat til salg. En bil, der fra ny sælges til priser mellem 1,1 og 2,9 mio. kroner. En sådan bil må man naturligvis have som svineproducent – med den millionstore landbrugsstøtte, man hvert eneste år får fra EU. Dine og mine skattekroner lige ned i svinebondens og gyllebaronens bilpark. 

Forhåbentlig vil den eller de kommende ejere af hans ejendomme koncentrere sig mere om at drive miljøvenligt landbrug end at køre i skatteborgerfinansierede luksusbiler. 

28. januar 2012.

Steen Ulnits

* Ministrenes biler til udskiftning

Ritzaus Bureau har netop givet ministrenes bilpark et kritisk kik i sømmene. Gennemgangen viser, at knap hver tredje ministerbil får enten den laveste eller næstlaveste bedømmelse i Trafikstyrelsens officielle energimærkning.

– Det er ikke godt nok. Det er direkte pinligt, siger Greenpeaces Klima- og Energimedarbejder Tarjei Haaland. Samme toner kommer fra Det Økologiske Råds sekretariatsleder, Christian Ege: – Ministrene bør være et godt eksempel for resten af befolkningen i forhold til at bruge biler med lavt brændstofforbrug. Det kan man ikke sige, at de dårligste af ministerbilerne er udtryk for, siger Ege.

Syv af de 23 ministerbiler har energimærke F eller G, fordi de kører under 13,2 kilometer per liter brændstof. Ikke en eneste ministerbil får topkarakter, mens kun seks ministre har valgt en bil, der hører til i den gode ende af skalaen.

Man vil sikkert blive mødt med argumenter om, at man har brug for en stor bil, der er til at arbejde i, mens man er på vej til møder. Men der findes også store biler med et langt lavere forbrug, siger Christian Ege.

Han peger på en Toyota Prius hybridbil, som både kan køre på miljørigtig el og derefter slå over og køre 23 kilometer på literen.

Nu må vi se, om den nye regering kan eller vil leve op til sin egen grønne profil. Foreløbig har det danske formandskab jo skrottet de tonstunge limousiner, der normalt transporterer EU-politikerne frem og tilbage mellem møderne. Et godt skridt på vejen.

28. januar 2012

Steen Ulnits

* Knap 1.000 km vandløb forurenet med okker

Okkerforurening er et stort og velkendt problem i Vest- og Sydvestjylland, hvor det forgifter vandløb for fisk og insekter. Det er landbrugets dræning og afvanding af lavtliggende marker, der har medført den omfattende forurening.

Omkring 950 kilometer vandløb er i større eller mindre grad forurenet af okker. Populært sagt er det opløst jern, der er skyllet ud i vandløbene. Heraf er 650 kilometer middel til kraftigt okkerbelastet, vurderer Naturstyrelsen.

– Problemet skal løses, og det kan bedst ske ved at satse på grødevækst i vandløbene, siger miljøtekniker Flemming Sørensen fra Naturstyrelsen i Ribe til dr.dk/p4. Men den løsning møder ikke uventet modstand hos landmændene:

– Det vil skabe hyppigere oversvømmelser på markerne. Vi så hellere, at der blev skabt okkersøer, så man fik problemet løst på den måde, siger Claus Christensen, der er formand for Sydvestjysk Landboforening, til p4.

Okkerforurening består af udvaskning af opløst jern fra pyritholdige jordarealer, der blotlægges og iltes ved dræning og afvanding af markerne. Pyrit er et mineral, der hører til sulfiderne. Det er en sammensætning af jern og svovl, hvor pyritten udvaskes som svovlsyre til vandløbene – med meget lav pH-værdi til følge. Okkeret lægger sig efterfølgende som et kvælende lag på planter og smådyr, der dør af iltmangel. Laksefiskenes gydebanker og æg slammer ligeledes til med okker.

Altsammen takket være dansk landbrugs omfattende dræning af vådområder, der aldrig burde været inddraget i produktionen. Og nu er det så alle os andre, der skal betale for oprydningen efter landbruget…

28. januar 2012

Steen Ulnits

* Ny prisrekord for blåfinnet tun

Årets første store blåfinnede tun er landet og havnet på det umættelige japanske fiskemarked. Landet på nordøstkysten af Japan og solgt til millionbyen Tokyo.

Her indbragte den sin fanger den astronomiske pris af 736.000 dollar – omkring 4 mio. kroner for én enkelt fisk. Det formodes, at tunen vil ende sine dage som sashi og sushimi på fiskerestauranten Zanmai i downtown Tokyo. 

Med sådanne aldeles absurde priser forstår man godt, at den blåfinnede tun er hårdt presset og truet af udryddelse. Enhver fisker vil dræbe til den pris. Til helvede med arten – blot der kommer penge i kassen. Læs mere om den blåfinnede tun og dens trængsler i artiklen her.

De asiater har vi i det hele taget ikke været heldige med. Tænk blot på hajfinnesuppen, som daglig resulterer i tusindvis af hajer, der blødende bliver smidt tilbage i havet – uden deres livsvigtige brystfinner. 

Lad os slutte denne lille notits af med et citat fra de tungt rockende tyske musikere i bandet Rammstein:

“Und der Haifisch der hat Tränen
Und die laufen vom Gesicht
Doch der Haifisch lebt im Wasser
So die Tränen sieht man nicht”

Sådan. Også gotiske heavy rock musikere har følelser og holder af hajer. Så meget, at de har skrevet en hel sang om det. Næste sang kunne passende blive en blues for den blåfinnede tun – på japansk…

28. januar 2012

Steen Ulnits

* Nyt EU-økomærke stadig ukendt

EU’s økologimærke skiftede udseende i 2010, og det ser ud til, at det nye mærke endnu ikke har sat sig fast i forbrugernes bevidsthed. I hvert fald ikke sammenlignet med det velkendte røde danske økologimærke.

En undersøgelse viser nemlig, at kun 20% af danskerne har kendskab til EU’s nye grønne økologimærke. 72% svarer, at de slet ikke kender mærket. Der er en svag tendens til, at mærket kendes i lidt større omfang i Storkøbenhavn (25%) end i resten af Danmark.

Det er et markant fald i forhold til kendskabet til det “gamle” EU-økologimærke i 2004, som på det tidspunkt havde været anvendt i 5 år. Kendskabet var dengang på hele 42%. Blandt andet nok fordi der på det tidspunkt netop havde været gennemført en informationskampagne om EU-økologimærket. 

Danske økologer har et stort eksportpotentiale og derfor er det vigtigt, at de europæiske forbrugere kender EU’s grønne økologimærke, når danske producenter skal sælge deres økologiske varer i udlandet. EU-mærket har siden sommeren 2010 været obligatorisk på alle økologiske fødevarer, der fremstilles i Europa. Dog kan emballager med det gamle økologimærke bruges frem til juli 2012. Samtidig bør danskerne selvfølgelig også kende EU-mærket, når de skal købe udenlandske, økologiske varer herhjemme. 

Fødevareministeriet arbejder for at få igangsat en dialog med de andre EU-lande om at få hævet kendskabet til EU-mærket. Det kan vort formandskab også bruges til!

21. januar 2012
Steen Ulnits

* Øko-snyd i Italien

Det er altså ikke let at opbygge danske forbrugeres tillid til EU’s økologiske mærke, når nu et EU-land som Italien igen er blevet taget i at svindle med sine fødevarer. Denne gang er det dog ikke vin, der er svindlet med – hvad der ellers er det sædvanlige. Nu er det fodermidler…

Det er netop konstateret, at fodermidler fra en af de italienske virksomheder, som er omfattet af en svindelsag, også er kommet til danske virksomheder via handelspartnere i andre EU-lande. Fodermidlerne har alle oprindelse i den italienske virksomhed Sunny Land Spa. 

De italienske myndigheder har gennem længere tid arbejdet med at opklare en stor bedragerisag, hvor ikke-økologiske varer er blevet forsynet med falske certifikater og solgt som økologiske i en lang række europæiske lande. Operationen gik under betegnelsen “Den bestøvlede kat”.

Politiets efterforskning har involveret over 40 virksomheder og et kontrolorgan. Der er beslaglagt mere end 2.500 tons varer (hvede, hestebønner, sojabønner og frisk frugt), og der er tale om 700.000 tons varer, der er solgt som økologiske, men ikke var økologiske. 

Varerne er delvist produceret i Italien, delvist erhvervet i Rumænien og solgt til virksomheder i Italien, Holland, Frankrig, Tyskland, Spanien, Belgien, Østrig, Ungarn og Schweiz.

21. januar 2012
Steen Ulnits

* Snyd med fiskeopkøb

Det er netop konstateret, at der fra nogle landinger fra norske fartøjer var anført betydeligt større mængder mørksej i fartøjernes logbøger, end opkøberen havde indberettet til myndighederne.

Fiskerikontrollører fra Fiskeriinspektorat Vest i Nykøbing Mors har efterfølgende gennemført et kontrolbesøg hos den pågældende opkøber. Kontrolbesøget afdækkede, at opkøberen havde undladt at indberette en del af de modtagne mængder mørksej, men solgt dem videre. Den foreløbige vurdering er umiddelbart, at der i 2011 undladt at indberette og videresolgt mørksej landet af norske fartøjer til en værdi af ca. 800.000,- kr.

Opkøberen kan nu se frem til en nøje gennemgang af regnskabsbilag, og det forventes, at forholdene vil blive anmeldt til politiet med påstand om bøde og konfiskation. Endvidere vil NaturErhvervstyrelsen tage kontakt til de norske myndigheder med henblik på at sikre, at de landede mængder mørksej afskrives korrekt på de norske fiskekvoter.

Trist, at svindel med fiskeopkøb er så udbredt, som tilfældet er. Så bliver fiskeriforvaltningen pludselig meget mere kompliceret.

21. januar 2012
Steen Ulnits

* Farlige pesticider bliver “rigtig, rigtig dyre”

Med omlægningen af pesticidafgiften bliver nogle midler “rigtig, rigtig dyre.” Det siger Miljøstyrelsen, som melder ud, at den har taget forbehold for, at en afgiftsstigning på pesticider skal være stor, for at mange landmænd vil vælge pesticid efter pris.

Ny forskning viser nemlig, at kun knap halvdelen af alle landmænd vil skifte til et andet sprøjtemiddel, selvom afgiften bliver 3-doblet i forhold til den nuværende afgift. Det skriver Ugebladet Ingeniøren.

“Det indgår i det baggrundsmateriale, vi har kigget på for at kunne tilrettelægge afgiften, at der skal væsentlige stigninger til for at få effekt. Og den viden om, at der skal rigtig meget til, for at få folk til at ændre adfærd, er også det, der gør, at nogle af midlerne bliver rigtig, rigtig dyre, hvor afgiften for andre midler ikke bliver ændret så meget,” siger Lea Frimann Hansen, der er kontorchef i Miljøstyrelsens kontor for pesticider og genteknologi.

Landbruget skal rammes på pengepungen, hvis miljøtiltag skal have nogen effekt overhovedet. God vilje er der nemlig ingen af.

21. januar 2012
Steen Ulnits

* Smalt energiforlig truer

Mens regeringen har afsat 5,6 mia. kr. på at gøre Danmark uafhængig af olie, kul og gas i 2050, vil det store oppositionsparti Venstre ikke hive mere end 3 milliarder op af lommerne.

“Jeg vil sige det på den måde, at vi rigtig gerne vil have et bredt forlig, men vi vil ikke have det for enhver pris,” siger Martin Lidegaard.

“Jeg tror, det bliver meget svært at komme ned på tre milliarder, men jeg vil ikke sætte tal på, før jeg har regnet det hele igennem. Det, der betyder noget for mig, er, om vi får den reduktion i CO2, vi fra regeringens side gerne vil have,” påpeger han.

Regeringen havde håbet at lande et forlig med oppositionen allerede inden nytår, hvor timeglasset for det hidtidige energiforlig rendte ud. Men dårligt var den første flaske kildevand åbnet i forhandlingslokalet, før Liberal Alliance meldte sig ud. Og efterfølgende krævede Venstre så, at den såkaldte NOx-afgift til 600 mio. kr. skulle fjernes.

“Jeg synes, at vi skal stoppe sortsynet nu. Jeg er overrasket over, at de her forholdsvis overkommelige omkostninger har fyldt så meget i debatten i forhold til de gevinster, vi henter hjem ved at investere i vedvarende energi,” siger Martin Lidegaard.

Til det er der kun at sige, at det jo er ren symbolpolitik, det drejer sig om. Venstre ønsker som udgangspunkt ikke at bruge penge på miljøet. For dem er naturen et stort tag-selv-bord – og miljø en by i Rusland. Hvor man naturligvis også har investeret mange millioner i øget svineproduktion, da miljøet her netop er – en by i Rusland…

15. januar 2012
Steen Ulnits

* Medicin og miljø

Fødevarestyrelsen har kigget landets svinebønder i kortene og sammenlignet data fra Det Centrale Husdyrregister med apotekernes register over medicinsalget. Resultaterne af datakørslen er blevet gennemgået, og i de tilfælde, hvor forbruget af medicin ligger over grænseværdierne, har bedrifterne fået mulighed for at forklare sig.

“Ud fra svarene vurderer vi, om der er grundlag for at udstede påbud, altså give et gult kort til besætningen. Afgørelsen falder i løbet af januar,” forklarer veterinærdirektør Per Henriksen. Han forventer, at mellem 100 og 200 besætninger får gult kort.

Fødevarestyrelsen har med en ændring af “Lov om Hold af dyr” efter Folketingsvalget i september fået mulighed for efterfølgende at udstede røde kort, det vil sige at påbyde besætningerne at have færre dyr i stalden. Røde kort kan dog først udstedes tidligst i 2014, idet man skal have et gult kort i forvejen i ni måneder og derefter være under skærpet tilsyn i fem måneder – uden at det resulterer i nedsat medicinforbrug.

Indgrebet med at kræve færre dyr i staldene skal reducere smittetrykket og stressniveauet blandt dyrene og dermed være med til at reducere behovet for antibiotika i besætningen.

15. januar 2012
Steen Ulnits

* Muslinger og miljø

En særlig type musling, der er for lille til at spise, men stor nok til at rense farvandene for kvælstof, testdyrkes frem til 2012 i Limfjorden ved Skive. Det skriver Ugebladet Ingeniøren. Håbet er, at dyrkning af muslinger som supplement til miljøindsatsen i vandområder og vandløb kan hjælpe naturen til hurtigere at opnå den gode økologiske tilstand, som tilstræbes, og som EU kræver i fremtiden.

»Muslingerne vokser op på de næringsstoffer, der allerede er kommet ud i miljøet. De fjerner altså ikke kvælstoffet på samme måde som vådområder eller efterafgrøder. Til gengæld ved vi fra undersøgelser i Mariager Fjord, at der kan gå op til 20 år, fra at næringsstofferne bliver udvasket fra rodzonen, til at de havner i fjordene, og her kan opdrætsanlæggene være med til at sikre, at næringsstofferne hurtigere kommer væk fra naturen,« forklarer havbiolog i Naturstyrelsen, Finn Andersen.

En middelstor blåmusling kan på en time filtrere fem liter vand for alger og dermed næringssalte. Muslingerne dyrkes i de områder, hvor de allerede trives naturligt – primært Limfjorden, Roskilde Fjord, Mariager Fjord samt flere andre østjyske fjorde. Hvor man tidligere lod dem formere sig naturligt og siden høstede dem fra havets bund, spænder Dansk Skaldyrcenter, som styrer forsøget, nu 90 kilometer nylonreb ud, som muslingelarver selv sætter sig fast på. 

Et anlæg koster typisk 1,3 millioner kroner i etablering og producerer gennemsnitligt 1.000 ton muslinger årligt. Det svarer til fjernelse af 10 ton kvælstof. 

15. januar 2012
Steen Ulnits

* Gydegrus i maskineriet

Igennem mange år har det været en udbredt praksis over det ganske land, at lystfiskerforeninger frivilligt – af egen lomme og med forskellige tilskud – lægger gydegrus ud i de vandløb, som af den ene eller anden grund mangler gydepladser.

Det har været en aktivitet, som dels har skabt meningsfyldt sammenhold i foreningerne – dels givet målbar succes blandt fiskene. Således er der masser af succeshistorier, som kan dokumentere, hvor meget yngeltætheden stiger efter udlægning af gydegrus. Og aktiviteten har derfor længe været på listen over tiltag, der finansieres helt eller delvis af de statslige fiskeplejemidler, som vi lystfiskere jo selv har betalt.

Men nu tårner sorte skyer sig desværre op over denne hæderkronerede aktivitet. Nu har den nye regering – med miljøminister Ida Auken (SF) i spidsen – netop meldt ud, at man ikke fremover ønsker at bruge penge på udlægning af gydegrus. 

I de gamle planer skulle der hældes grus i 4.660 km vandløb, samtidig med der skulle skæres mindre grøde for at sikre god økologisk tilstand. Men nu er det kun 700-850 km vandløb, som skal restaureres eller have udhældt grus, og i stedet vurderer man, at det alene vil være nok blot at vedligeholde mindre.

“Det virker ikke særlig fagligt begrundet, at man med et trylleslag pludselig vurderer, at der ikke skal lægges grus ud, og at man kan opnå målsætningen for vandløbene udelukkende ved mindre vedligeholdelse. Det er totalt useriøst og vidner om, at den faglige baggrund for længst er væk,” siger specialkonsulent Flemming Gertz fra Videncentret for Landbrug.

“Det er dyrt at restaurere vandløbene, for der skal kommunerne jo aktivt ud og foretage sig noget, mens kommunerne sparer arbejdskraft ved at vedligeholde vandløbene mindre,” siger han. Og han er ikke alene om den vurdering:

“Vandløbsrestaurering koster jo penge. Men det er da mærkeligt og tankevækkende, at man før har ment, at det var nødvendigt. Det viser, at planerne ikke har hold i virkeligheden,” siger agronom Jan Hjeds.

Og hermed har landbruget fået et nemt og aldeles gratis nyt skud i bøssen, når vandløbene også fremover skal diskuteres. For måske der slet ikke er brug for de mange og kostbare tiltag, der hidtil er blevet gjort – når man sådan bare lige med et pennestrøg har kunnet stryge den mangeårige udlægning af gydegrus?

7. januar 2012
Steen Ulnits

* Natura 2000-områder udvides

Det er heldigvis ikke alle steder, der er kommet gydegrus i maskineriet. Miljøministeriet udvider nu fire Natura 2000-områder, der er naturgenoprettet med støtte fra EU’s Life fond. 

Det drejer sig om områder langs Ribe Å, Sneum Å, Odense Å og Vidå. Desuden udvides Natura 2000-området i Storebælt, hvor der findes en stor bestand af marsvin.

Snæbel, laks og havlampret hører til de dyr, der får gavn af nye naturarealer i Sønderjylland og på Fyn. Her har Naturstyrelsen siden 2004 brugt 84 millioner kroner på at genoprette naturen. Heraf har EU betalt mellem 30 og 60 procent mod, at områderne fremover udpeges til internationale naturbeskyttelsesområder.

I Ribe Å er der skabt fri passage for snæbelen, hvor dambrug og opstemninger tidligere spærrede vejen. Det gavner også laks og lampretter. Samtidig beskyttes de vigtigste yngleområder for den oprindelige laks.

Odense Å snor sig igen i sine oprindelige slyngninger over 12 kilometer ved Nr. Broby. Der udlægges 350 hektar med vådområder langs åen.

Sneum Å genslynges ved Nørå, og fremover skal 45 hektar enge op til åen stå under vand en stor del af året. Projektet gavner især snæblen men også flodlampret og odder.

Ved Vidå er der flyttet diger ved Nørresø og Hestholm Kog for at skabe 100 hektar, som er oversvømmet om foråret som opvækstområde for snæbelfisken.

Der er lavet frivillige aftaler med alle lodsejere, som mod kompensation har bidraget med arealer til naturprojekterne. Offentlighedens adgang til de nævnte naturområder ændres ikke.

Den nye afgrænsning af Natura 2000-området i Storebælt sker for at sikre en bedre beskyttelse af et af Danmarks vigtigste kerneområder for marsvin, med en stor bestand af ynglende hunner. Den største tæthed af marsvin findes lige omkring Storebæltsbroen, hvor mødet mellem Danmarks mindste hval og et af Danmarks største anlægsprojekter tilsyneladende ikke giver problemer.

Med op mod 7.000 marsvin årligt som uønsket bifangst i monofile nedgarn er Danmark blandt verdens førende hvalfangerlande…

7. januar 2012
Steen Ulnits

* Øresund som ny nationalpark

Mens en nordsjællandsk nationalpark til lands er blevet mødt med kraftige protester fra landbrugserhvervet og står i stampe, så foreslår lokale havbiologer nu, at hele Øresund udnævnes til en blå nationalpark.

Lektor Michael Olesen, Marinebiologisk Laboratorium i Helsingør står sammen med lederen af Øresundsakvariet, Jens Peter Jeppesen, bag forslaget om en dansk-svensk nationalpark til havs, som de mener kan ske uden modstand fra fiskerierhvervet. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

– Trawlfiskeri har været forbudt i Øresund siden 1932, og der er derfor et helt enestående dyreliv og en uforstyrret havbund i modsætning til mange andre danske farvande, der er præget af trawlfiskeri. Det gør Øresund til et rigtig godt referenceområde. Trawl blev forbudt i sin tid af hensyn til den tætte skibstrafik i området. Vi ønsker at man beskytter farvandet af biologiske grunde, siger Michael Olesen. 

Blandt andet rummer Øresund en stor og måske landets eneste bæredygtige bestand af torsk og fladfisk. Lige i øjeblikket bliver der således fanget flere torsk til konsum i Øresund end i Kattegat, men det sker ved lystfiskeri og bæredygtigt garnfiskeri, skriver biologerne i henvendelsen til miljøministeren. Det er således ikke krav om stop for fiskeri i selve Øresund, der bærer forslaget.

– Fraværet af torsk i Kattegat har givet en meget stor bestand af fladfisken ising, der søger ned i Øresund og konkurrerer om stortorskens føde på bunden. En stor opblomstring af den invasive ribbegople truer også føden for torskelarverne. Vores håb er at udpegningen af Øresund til nationalpark vil øge opmærksomheden mod disse farer, siger Michael Olesen til Frederiksborg Amts Avis.

For nogle måneder siden foreslog Socialdemokraterne i Folketinget, at man skal begynde udpegningen af to til tre marine nationalparker i Østersøen, Kattegat, Limfjorden og Isefjorden samt Roskilde Fjord. Initiativtagerne til en Øresund-nationalpark mener, at Øresund risikerer at blive overset.

7. januar 2012
Steen Ulnits

* Nak og æd de sidste ål…

Eksperter og myndigheder har længe anbefalet et totalt stop for alt fiskeri efter og salg af ål. Alligevel sælger førende supermarkedskæder som Irma, Kvickly og Fakta den eftertragtede fisk, sågar mærket med et bæredygtighedsmærke:

“Sustainable Eel Standard – Certified”, står der på pakkerne i kølediskene – “Certificeret bæredygtige ål”. 

I WWF Verdensnaturfonden tager man kraftigt afstand fra mærkningen:

– Det er grov vildledning af forbrugerne. Ålen er tæt på udryddelse og en af de mest truede fiskearter i verden. Kun få procent af bestanden er tilbage. Der findes ganske enkelt ikke bæredygtig ål, siger Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF. 

Gitte Seeberg opfordrer supermarkederne til helt at ophøre med at sælge ål, der er truet på grund af massivt overfiskeri, forurening og ødelagte levesteder. 

Det er Coop, der ejer de supermarkedskæder, der sælger den fejlagtigt mærkede ål. Coop, der ellers har været førende med hensyn til salg af økologiske produkter. Her erkender man, at mærkningen er vildledende. 

– Det er nærmest en provokation at mærke disse ål med et bæredygtighedsmærke. Det er noget rod, siger Mogens Werge, forbrugerdirektør i Coop. Ifølge direktøren har supermarkedsgiganten ikke været opmærksom på, at man i butikker over hele landet sælger ålen under et bæredygtighedsmærke. 

– Det er kommet bag på mig, at der står bæredygtig på. Jeg har eksplicit sagt til leverandøren, at vi ikke synes, det er hensigtsmæssigt at køre med det mærke, siger Mogens Werge. Han lover at tage kontakt til leverandøren “allerede i morgen”. 

Det er virksomheden Royal Danish Fish i Hanstholm, der er leverandøren. Her afviser man, at der er tale om vildledning:

 – Kig på, hvor ordet ‘sustainable’ er placeret. Det er placeret sammen med vores autorisationsnummer. Vi kalder det ikke bæredygtig ål, men gør bare forbrugerne opmærksom på, at vi har denne certificering, siger administrerende direktør Mogens Mathiasen. 

Men er det ikke en mærkelig teknisk undskyldning. Forbrugerne kigger vel bare på pakken og ser, der står ‘sustainable’? 

– Det har absolut ikke været målet, og hvis det opfattes som vildledende, ændrer vi vores emballage. Det er omgående. Hvis du siger, at Mogens Werge ringer til mig i morgen og ikke vil have det ord, så ændrer vi det omgående, siger Mogens Mathiasen. Nu må vi andre se…

7. januar 2012
Steen Ulnits

* 1 million havørreder

DTU Aqua og Danmarks Statistik har via en spørgeskemaundersøgelse vurderet, at der ved det rekreative fiskeri i Danmark i 2010 blev fanget ca. 1 million havørreder. Ifølge undersøgelsen fanges 90% af havørrederne med fiskestang, mens kun 10% fanges i garn eller ruse. 

Dette harmonerer utrolig dårligt med tidligere DFU undersøgelser tilbage fra 1997. Undersøgelser, som du blandt andet kan læse om her. Heraf fremgik, at 10-20% af havørrederne tages på stang, mens 80-90% af de kystnære fisk ender deres dage i et garn. DTU har ikke kommenteret disse mildest talt afvigende resultater.

Der blev i 2010 fanget ca. en million havørreder i det rekreative fiskeri, hvoraf ca. 700.000 fisk blev sat ud igen. Det var ofte undermålsfisk, som derved fik mulighed for at vokse sig større, inden de evt. bliver fanget igen. 16% af havørrederne blev fanget i vandløb – 84 % i saltvand.

Der udsættes ørreder i mange åer og bække, hvor fiskenes gydemuligheder er blevet forringet som følge af menneskelig påvirkning (kanalisering, regulering, etablering af dæmninger etc.). De samlede udsætninger er på ca. 2,5 mio. ørreder årligt.

Udsætningerne betyder en del for fiskeriet, men det er dokumenteret, at man får de største ørredbestande ved at genskabe gode naturlige forhold for ørrederne i vandløb frem for ved at sætte fisk ud. Årsagen er, at der kan være større bestande i naturlige vandløb, og at vilde fisk overlever bedre end udsatte ørreder.

En årlig fangst på en million havørreder lyder af meget. Men det svarer “kun” til, at en fisker tager ca. en havørred med hjem hvert år og genudsætter et par fisk.

Fangsterne kan øges væsentligt ved en øget miljøforbedrende indsats i de vandløb, hvor bestandene er gået tilbage. DTU Aqua har undersøgt bestandene i flere årtier og kan konstatere, at de fleste bestande er mindre end tidligere, og at de naturlige ørredbestande er uddøde i ca. halvdelen af de danske vandløb.

Men i de senere år er der genskabt gode bestande i en del  vandløb, hvor der er gjort en miljøforbedrende indsats. Det samme vil og kan ske i andre vandløb.

15. december 2011

Steen Ulnits

* Flere millioner i havørreden

Der er store samfundsinteresser i naturlige fiskebestande, både nationalt og internationalt. Forskellige undersøgelser har vist, at der er mindst 400.000 sportsfiskere i Danmark. Mange af dem fisker efter havørred, som er den danske nationalfisk.

Lystfiskeriet skaber allerede nu en årlig omsætning i Danmark på næsten 2,8 mia. kr., og turistprojektet Havørred Fyn (tidligere Havørredeldorado Fyns Amt) har dokumenteret, at en investering på 4 mio. kr. årligt skaber en omsætning i samfundet på op til 38 mio. kr. årligt. Alene derfor er der god grund til at gøre noget for fiskene.

Derfor er man flere steder i landet begyndt at drøfte projekter for fisketurisme, der i høj grad baseres på ørreder og en forbedring af deres gydemuligheder i vandløb. Det gælder bl.a. på Sjælland, Djursland og ved Limfjorden.

Hertil kommer, at mange andre fiskearter kræver det samme som ørreden, og at man derfor slår flere fluer med et smæk, når man forbedrer forholdene for ørreden. Det er f.eks. fisk som laks, snæbel, helt og forskellige arter af sjældne lampretter, som enten er eftertragtede at fiske efter eller er så sjældne, at de skal beskyttes.

De fleste undersøgelser af ørredbestande og udsætninger af ørreder i Danmark finansieres via lystfiskernes og fritidsfiskernes fisketegn, som også finansierer udsætning af andre fiskearter samt restaureringstiltag til forbedring af naturlige bestande i vandområder, hvor samfundsudviklingen har skadet forholdene for fisk.

15. december 2011

Steen Ulnits 

* Muslingeskrabet fortsætter – trods ny regering

Politik er en mærkelig størrelse – i hvert fald set udefra. Ofte ved alle parter udmærket, hvad der er galt. Men ingen tør tage fat om ondets rod og rive ukrudtet op. Det forhindrer modsatrettede og i regelen økonomiske interesser.

Tag nu blot ålegræsset i den hårdt plagede Limfjord. Det kæmper for at genvinde tabte områder, og ålegræsset bruges sågar til at monitere forureningstilstanden med. Jo mere ålegræs desto bedre vandkvalitet. Derfor virker det fuldstændig hovedløst, at den nuværende grønne regering netop har givet lov til, at man i Limfjorden fortsat må skrabe muslinger – selv i farvandets ellers beskyttede Natura 2000 områder, hvor ålegræsset jo netop skulle florere og have en chance for at genvinde fodfæstet.

Men nej. Nu kan tunge skraberedskaber også fremover hærge fjordbunden og få den til at ligne en nypløjet mark, hvor ålegræsset ikke har en kinamands chance for at få fat. Blot for at en meget lille håndfuld fiskere fortsat kan skumme fløden af de mange tons muslinger, de flår op fra fjordbunden.

Den beslutning mangler vi virkelig en plausibel forklaring på. Men den får vi aldrig. For den findes ikke. Ufattelig er desværre den eneste betegnelse, man kan hæfte på fødevareminister Mette Gjerskovs seneste beslutning. – For den kan vel ikke skyldes uvidenhed om skadevirkningerne af muslingeskrabet?

Man skal næsten være Venstre-politiker for at hævde, at Danmark hermed vil kunne leve op til sine internationale forpligtelser på miljøområdet…

8. december 2011

Steen Ulnits

* DSF blåstempler UV jagt med natlys

I den verserende debat om det rimelige i UV jagt efter havørred med lys om natten har Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) nu taget klar stilling: Det er helt OK og ikke skadeligt for fiskebestanden…

Well, de af os, der har haft natjagten og UV jægerne helt inde på livet, vil næppe give DSF ret i dette. Vi har set for mange eksempler på pralende UV jægere med fangster så store, at det kun kan sammenlignes med garnfiskeri. Havørreder i et antal og en størrelse, så UV jægerne umuligt kan fortære dem selv.

Men måske det kunne være interessant at høre historien fra hestens egen mund – fra den tidligere formand for Dansk Sportsdykkerforbunds UV jagsektion, Peter Fischer Mikkelsen. Han ved, hvad han taler om, og hvordan det i virkeligheden forholder sig under vandet – efter mørkets frembrud:

“I min tid som formand for UV-jagt sektionen har jeg aldrig omtalt natdykning som sport. I mine øjne er det madfiskeri på linie med garnfiskeri. Ganske som du selv omtaler det. Det er dog betydelig mere spændende og mere “macho” end garnfiskeri, og tiltaler derfor mange af de unge knægte, der har behov for “berømthed”.

I min tid omtalte vi aldrig natdykning i skriftlig promovering af UV-jagten. Vi satsede udelukkende på konkurrencer herhjemme og i udlandet, hvor den fysiske formåen var i højsædet, så nattesvømningen havde ikke den store nytteværdi. Man bliver ikke en dygtig UV-jæger af udelukkende at skyde havørreder om natten.

Desværre er der gået grådighed i UV-jagten idag. Ligesom på mange andre områder i samfundet. Det er en kombination af, at en række butikker har set et salgspotentiale i grejet, og at de unge knægte ikke har kendskab til mådehold og effekten af deres pralerier”.

Såvidt den tidligere formand for Dansk Sportsdykkerforbunds UV jagsektion, Peter Fischer Mikkelsen. Læs hele Peters tankevækkende indlæg om emnet i denne artikel under “Biologi” på www.steenulnits.dk

7. december 2011

Steen Ulnits

* 1,8 milliarder til miljøet

Den nye regering har netop barslet med sine naturplaner, der vil koste 1,8 milliarder kroner over de næste fire år. Det kan lyde som mange penge og er det da også. Men det meste går til at rette op efter den tidligere regering, som i sin 10-års levetid formåede at bringe den danske natur i knæ og vor internationale anseelse på miljøområdet helt bund. Så langt ned, at vi nu må se os rangeret på højde med et tidligere kommunistland som Albanien. – Godt gået, Fogh, Løkke og landbrug!

De 1,8 milliarder grønne kroner er det første konkrete resultat af den nye rød-blå regering og dens visioner for den danske natur. Pengene er øremærket til et antal konkrete projekter spredt over det ganske danske land. Det drejer sig om knap 250 projekter, hvor der ikke mindst sættes ind mod tilgroning og udtørring af værdifulde naturområder.

Der er ikke tale om skattekroner, som mange miljøskeptikere tror eller ønsker at tro. I stedet er der tale om EU-midler til landbruget, som blot kanaliseres over i naturgenopretning. I den forbindelse er det altid godt at tænke på, at Danmark er det land i verden, der dyrkes mest intensivt. Selv ikke Holland kan følge med her. 

Den danske natur – eller de sørgelige rester af den – er derfor under konstant beskydning fra gyllespredere, giftsprøjter, plove og harver.

7. december 2011

Steen Ulnits

* DN: Stop ploven – red fjorden!

1,8 milliarder kroner til miljøet er jo en smuk ting, og forhåbentlig bliver pengene brugt, så vi får mest muligt miljø for pengene. Og lige netop det er der flere meninger om. Således mener Danmarks Naturfredningsforening (DN), at nye afgifter på kvælstof nok kan være en god ting til regulering af forbruget – blot ikke alle steder.

Eksempelvis ikke ved Limfjorden, hvor der næppe kan skæres mere i forbruget af kvælstof, uden at det koster penge. Men hvor mange af jordene er lavtliggende områder, hvor der sker en meget stor og meget hurtig udvaskning af gødningsstoffer. Arealer, som samtidig ofte er vandlidende efter mange års afvanding.

DN foreslår nu, at man helt enkelt tager disse lavtliggende områder ud af driften. Mange af dem lå i flere år hen som braklagt jord, men blev atter taget under plov, da man af tåbelige årsager ophævede braklægningsordningen. Hermed mistede vi i Danmark store områder, som naturen atter havde indtaget.

Limfjorden afvander omkring en sjettedel af Danmark, og fjorden vånder sig derfor under den massive tilledning af næringsstoffer fra landbruget. Landbrugsarealet omkring Limfjorden forventes derfor at skulle levere op til 25% af den fremtidige danske kvælstofreduktion, og det vil medføre, at landbruget skal halvere den mængde gylle og kunstgødning, man i dag tilfører markerne. Og det vil naturligvis gå ud over produktionen. 

Landbruget mener selv, at noget sådant vil komme til at koste landbrugerne omkring fjorden op mod 1,5 milliard kroner om året i tabt fortjeneste. Det er naturligvis uholdbart for bønderne, og det har fået DN til at regne lidt på tingene. De kommer frem til det overraskende resultat, at det blot vil koste en tiendedel – 150 millioner årligt – hvis man blot tager de pågældende lavtliggende områder helt ud af produktion og lader dem ligge.

Og så er det jo, man spørger sig selv og politikerne: 

– Hva’ dælen nøler I efter…???

7. december 2011

Steen Ulnits

Aktuelt 4. kvartal 2011

* Traktor-Trolex slår til igen…

Det er ganske utroligt, men det er aldeles korrekt: Tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen følger i tidligere slægters fodspor og stiller nu op i rækken af Venstre-politikere, der udtaler sig himmelråbende åndssvagt. Det startede tidligt med gårdejer og Venstremand Søren Kjær, som sagde følgende under en ophedet politisk debat. Et citat, som efterfølgende Venstrefolk har efterlevet lige siden:

– Hvis det er fakta, så benægter a fakta!

Et citat, som altid var godt at have i baghånden, når man blev taget med fingrene i klejnekassen eller tanken med blå benzin. Eller når man blev grebet i at hælde gylle og gift på markerne i overdosis. Traditionen blev siden fulgt op af statsminister Anders Fogh Rasmussen, som i 2003 skråsikkert udtalte, at miljøet havde det mindst lige så godt under ham og hans landbrugsstyrede regering som under den tidligere arbejderregering:

– Der er ikke en frø, der er ikke en fugl, der er ikke en fisk, der har fået det dårligere som følge af regeringens politik…

Ret skal dog være ret. Anders Fogh Rasmussen indså nemlig efterfølgende, at han havde taget grusomt fejl. At miljøet faktisk havde lidt under hans regering. Men da var han allerede på vej til NATO for at slå andet og mere end miljøet ihjel.

Nu er turen så kommet til den forhenværende skatteminister for Venstre, Troels Lund Poulsen, der muligvis har misbrugt sin magt som minister under skattesagen mod Helle Thorning Schmidt. Som kommentar til sagen, der i værste fald kan ende som en rigsretssag, udtalte Traktor-Troels – nu uden det Rolex, statsministeren tvang ham til at levere tilbage – følgende vise ord:·

– Jeg har besluttet nu, at jeg har tavshedspligt, og den vælger jeg at følge…

Gad vide, om han selv kunne høre og forstå, hvad han sagde. Det må man ikke håbe, for manden er vel ikke komplet idiot. Så var der anderledes stil og pondus over det, da den tidligere miljøminister Christian Christensen (Q) udtalte følgende bevingede ord om den daværende situation ved Skjern Å og Ringkøbing Fjord, hvorfra han selv stammede:

– Fuglene er væk, fiskene er væk…

Se, det kunne man jo forstå, og det kunne alle jo se med egne øjne. Ordene banede da også vejen for den efterfølgende genopretning af Skjern Å, som Hedeselskabet maltrakterede og regulerede så sent som i 1960’erne. Kloge ord, men så var Christian Christensen jo heller ikke fra Venstre…

1. december 2011
Steen Ulnits

* 2.000 km vandløb spares væk

Oprindeligt skulle 7.300 km danske vandløb bringes i god økologisk tilstand. Efter den seneste høring har Naturstyrelsen vurderet alle svar og fundet, at der er grund til at prioritere indsatsen anderledes – af flere årsager:

  • Visse vandløb viste sig at være i bedre kvalitet end først antaget.
  • Ny viden viste, at også andre vandløb havde behov for en indsats.
  • De første vandløb var vurderet af amterne, der havde meget uens kriterier.
  • Visse vandløb var udpeget som naturlige, men viste sig at være kunstige.
  • Også for enkelte søer er der sket en revurdering.

Resultatet er blevet det bekvemme og besparende, at kun 5.300 kilometer vandløb i Danmark inden for få år skal genoprettes, så de kommer i god økologisk stand. 2.000 km genopretning er sparet væk. Naturstyrelsen sender nu alle disse ændringer vedrørende vandløb i en supplerende offentlig høring. Regeringen har besluttet, at de endelige vandplaner bliver færdige i år. Med blot to års forsinkelse…

1. december 2011

Steen Ulnits

* Kvælstofreduktion på vej

Frem mod 2015 skal landbruget mindske udledningen af kvælstof med 9.000 ton årligt. 5.300 kilometer vandløb skal forbedres, og op mod 40.000 husstande i det åbne land skal til at rense deres spildevand, som det har været lovkrav siden 1997.

Det oplyste miljøminister Ida Auken (SF), da hun fredag fremlagde indholdet i de vandmiljøplaner, som regeringen udsender inden nytår. Planerne er to år forsinkede i forhold til EU’s krav, og regeringen havde gerne været mere ambitiøs, siger Ida Auken.

»Men Venstres og Konservatives smøl på miljøområdet har kostet os, for vi har nu kun fire år til at gøre en indsats i første planperiode i stedet for seks. Jeg synes selvfølgelig ikke, det er nok, men vi har valgt at fokusere på det, der er realistisk at nå«, siger miljøministeren. »Det her er kun første skridt. Nu er vi i gang, men vi har stadig en stor opgave foran os«

For at nå EU’s krav om »god økologisk tilstand« i vandløb, søer og fjorde er det nødvendigt at reducere kvælstofbelastningen med mindst 19.000 ton årligt i 2015. Men VK-regeringen valgte efter skarp kritik fra landmændene at udskyde de 10.000 ton til senere. Planerne ville ifølge landbruget koste 12.000 arbejdspladser. Og det spor følger den ny regering også – desværre.

Regeringen vil samtidig klimasikre vandindsatsen. Der skal bygges 370 nye overløbsbassiner til at klare voldsomme regnskyl, og der skal renoveres eller etableres 35 renseanlæg. Et klart skridt i den rigtige retning. Men alt tyder desværre stadig på, at vandplanerne er langt fra at opfylde EU’s mål – trods den langt mere miljøvenlige regering.

1. december 2011
Steen Ulnits

* Pesticidafgiften forøges

Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) fremsætter i anden halvdel af februar det længe ventede lovforslag om en omlægning og forøgelse af pesticidafgifterne. Det fremgår af regeringens nye lovkatalog.

Forslaget vil indebære, at afgiften på pesticider omlægges fra en værdiafgift til en mængdeafgift. Afgiften bliver differentieret efter stoffernes skadelighed for sundhed og miljø. Ændringen betyder, at de samlede pesticidafgifter stiger.

På skatteministerens område finder man også det allerede fremsatte lovforslag om forhøje afgiften på luftforurening, den såkaldte NOx-afgift. Den skal ifølge forslaget stige fra cirka 5 kr. til 25 kr. pr. kg NOx fra 1. januar 2012.

Regeringen besluttede imidlertid – efter megen kritik fra erhvervslivet, som frygter tab af danske arbejdspladser – at udsætte lovforslaget med et halvt år. Skatteministeren varsler også en række afgiftsforhøjelser på chokolade, sukkervarer, is, sodavand, tobak, øl og vin. Lovforslaget er fremsat.

På Miljøministerens område er der blandt andet lagt op til en række ændringer om Natur- og Miljøklagenævnets virksomhed og klagereglerne i en række natur- og miljølove. Lovforslaget, der fremsættes i februar, betyder blandt andet, at det klagegebyr på 3.000 kr., som den tidligere regering indførte, bliver sat ned til 500 kr – til det tidligere niveau og til stor glæde for landets grønne foreninger, der nu atter får råd til at klage i miljøsager.

Dette har fået blandt andet Venstres tidligere fødevareminister Henrik Høegh til at frygte en længere sagsbehandling.

21. november 2011
Steen Ulnits

* Ældre landmænd det største problem

De Økonomiske Råd mener ikke, at miljøkravene og kommende vandplaner er landbrugets største problem. Det er i stedet den manglende udskiftning inden for erhvervet.

“Landbrugets største problem er ikke miljøregler, men produktionsstrukturen,” sagde Jesper Sølver Schou, kontorchef i De Økonomiske Råd, for nylig på en konference arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening.

Han forklarede, at ældre landmænd, der ikke er gearet eller har viden til at leve op til vandrammedirektivets krav, sidder på produktionen og jorden og gør, at nye landmænd med mere viden ikke kommer ind i erhvervet.

“Hvis man kigger på andre erhverv, er der typisk en stor turnover og en dynamik, som gør, at man får de rigtige mennesker ind med den rigtige knowhow,” sagde Jesper Sølver Schou.

Så sandt, så sandt. Min egen store aversion mod landbruget blev blandt andet grundlagt en dejlig forårsdag, hvor jeg var på vej til Randers fra min bopæl i Århus. Da jeg netop var kommet gennem Trige, stødte jeg pludselig på en ældre landmand, som havde parkeret sin traktor og en gyllevogn i vejkanten. Han var i fuld gang med at tømme tanken ned i grøften ved siden af vejen.

Jeg stoppede op og spurgte ham, hvad han havde gang i. Han svarede, som sikkert sandt var, at han ikke kunne nå at sprede gyllen ud over markerne den dag, så i stedet havde han valgt at tømme tanken ud i grøften. Adspurgt, om han da ikke vidste, at det var ulovligt, trak han blot på skuldrene og fortsatte. Det gjorde jeg også – men først efter at have meldt hændelsen til politiet i Århus.

Jeg hørte aldrig mere til sagen, men synet af den gamle landmand i færd med at tømme gylletanken direkte ud i et åbent vandsystem står mejslet i erindringen. Så der er sikkert meget rigtigt i De Økonomiske Råds udtalelse om, at det er de ældste landmænd, som er det største problem. De aner intet om miljø og er for øvrigt flintrende ligeglade. Mange af dem, i hvert fald.

21. november 2011
Steen Ulnits

* EU-forbud mod hajfinne-fiskeri

I et forsøg på at redde de udryddelsestruede hajer opfordrer EU-Kommissionen nu til et totalforbud til søs mod at skære finner af hajerne og smide resten af de levende fisk i havet.

Det er asiaternes nærmest umættelige efterspørgsel på hajfinnesuppe, der ses som en af de største trusler mod hajerne. Havbeskyttelsesgrupper siger, at op mod 73 millioner hajer hvert år dræbes for at tilfredsstille efterspørgslen efter delikatessen.

I et forslag, der først skal vedtages af Europaparlamentet og de 27 medlemsstater, inden det bliver til lov, opfordrer kommissionen alle fartøjer, der fisker i EU-farvande, og EU-fartøjer, der fisker andre steder, til at lande hajer med finnerne intakte.

– Vi ønsker at få udryddet den forfærdelige praksis med at skære finner af hajer og vil beskytte hajer langt bedre, siger EU’s fiskerikommissær, Maria Damanaki.

Hajerne vokser meget langsomt og får kun få unger ved hver fødsel. Det gør de store fisk særdeles sårbare, og snesevis af arter er truet af udryddelse.

– EU omfatter nogle af verdens største nationer, der fisker haj. Det gælder Spanien, Frankrig, Portugal og Storbritannien, siger beskyttelsesgruppen Shark Alliance.

21. november 2011
Steen Ulnits

* EU: Ind med udsmiddet!

De skandinaviske lande vil gå forrest i EU med et forbud til erhvervsfiskere mod at smide uønskede fangster tilbage i havet. Forbuddet skal gælde senest fra den 1. januar 2013 i hele Skagerrak.

Det skal som en slags demonstrationsforsøg tage forskud på en forestående reform af EU’s fiskeripolitik, hvor Danmark, Norge og Sverige kæmper for at få et forbud mod at smide fisk ud – det såkaldte discard – i hele EU. Fødevareminister Mette Gjerskov (S) mødtes for nylig i Stockholm med sine kolleger fra Norge og Sverige for at underskrive en aftale om forbuddet, der siden skal godkendes af EU.

– Det er sløseri med god og nyttig mad og undergraver indsatsen, som gøres for at få en god og holdbar forvaltning af fiskebestanden i stand, står der om udsmid i aftalen.

Danmarks Fiskeriforening påpeger, at Norge – der står uden for EU – er imod kameraovervågning på fiskerifartøjerne, hvilket Danmark og Sverige betragter som helt nødvendigt for at kontrollere, om fiskerne smider fisk ud igen. En slags parallel til lastbiler og bussers fartskiver.

– Det er helt afgørende, at vi fisker på helt lige vilkår og efter de samme regler, siger foreningens formand, Svend-Erik Andersen. Fiskerne er typisk og meget forståeligt imod enhver form for overvågning, som kan dokumentere og afsløre ulovligt fiskeri af den slags, vi netop har set i Gilleleje, og som givet blot er toppen af isbjerget…

I de tre ministres aftale står der, at de forventer, at forbuddet følges op med højere landingskvoter til fiskerne som kompensation for, at de ikke må sortere i fangsten, mens de er til havs. Det er noget, fiskerne kræver sikkerhed for, men som skal godkendes af både EU-Kommissionen og Ministerrådet

Det krav fra fiskerne tør fødevareministeren ikke love at få indfriet. Kravet skal også afvejes med hensynet til at få sat stop for udsmiddet, siger Mette Gjerskov til Ritzau.

– Det er en balancegang. Udsmiddet i Skagerrak er stort. Og det er vigtigt at få sat stop for det både af hensyn til fiskebestandene og fiskernes omdømme, siger fødevareministeren.

Foruden hendes kolleger, Lisbeth Berg-Hansen fra Norge og Eskil Erlandsson fra Sverige deltog EU’s fiskerikommissær Maria Damanaki i mødet.

En tommelfingerregel – netop bekræftet endnu engang i USA – siger, at forholdet mellem den ønskede fangst af konsumfisk og så den uønskede (udsmiddet) typisk er 6:1. Altså fanges og ødelægges der 6 kg uønskede fisk og skaldyr for hvert eneste kg ønsket. Et utroligt spild af ressurser.

Måske man derfor i stedet burde fokusere mere på skånsomme fangstmetoder end på vanskeligt adminstrerbare procedurer som den netop foreslåede?

14. november 2011
Steen Ulnits

* Økonomisk fremgang for fiskeriet

Selvom der stadig udestår 1 måneds fiskeri af 2011, er den samlede omsætning for danske fiskefartøjer allerede oppe på samme niveau som hele 2010.

Det er især en forøget omsætning på makrel på 87 mio. kr. og på sild på godt 139 mio. kr., som bidrager til det flotte resultat. Der er også fremgang for rødspætter på 28 mio. kr. Desuden tæller et bidrag på godt 16 mio. kr. for loddefiskeri og 12 mio. kr. fra dybvandsrejer også godt med i omsætningsfremgangen.

Af andre vigtige arter er omsætningen af brisling, hesterejer, tunge og havtaske ikke oppe på 2010-niveau, men bortset fra hesterejer kan noget af efterslæbet stadigvæk indhentes.

Konsumfisk fiskes og landes med henblik på anvendelse til menneskelig konsum. Selv om konsumfisken på tidspunktet for landingen er konsumegnet, kan den senere blive anvendt som råvare i fiskemel. De økonomisk vigtigste konsumarter i 2011 er makrel, sild, torsk og jomfruhummer.

Industrifisk er fisk, der fiskes og landes udelukkende med henblik på anvendelse som råvarer i fiskemels- og fiskeolieindustrien samt som dyrefoder og andet ikke-menneskeligt konsum. Industrifisken består normalt af meget små fisk, f.eks. af arterne tobis, sperling, blåhvilling, hestemakrel og brisling, og kan indeholde bifangster af andre arter, fx sild.

Den økonomisk vigtigste industriart i 2011 er tobis, som Danmark er en sand mester i at fange. Derfor beskyldes vi også for at stå bag en stor del af tilbagegangen for fisk som laks og havfugle som søpapagøjer – to arter, der er helt afhængige af tobis-forekomsterne. Men der er penge i skidtet – øh, skidtfiskene. Rigtig mange penge. Så skidt med laks og lunder…

14. november 2011
Steen Ulnits

* Flere millioner til vandløbene

Med finansloven for 2012 får naturgenopretning og restaurering af de danske vandløb et betydeligt løft. Der afsættes således i de næste 2 år 66 mio. kr. om året til vandløbsrestaureringer, altså i alt 132 mio. kr. Det er 44 mio. kr. mere om året, end der er afsat i 2011. Fiskeplejen bidrager i den forbindelse med 10 mio. kr. om året, altså samlet 20 mio. kr.

Fiskeplejen i de danske vandløb og søer er finansieret via indtægterne fra det lovpligtige fisketegn, der udgør et årligt beløb på ca. 25 mio. kr. Beløbet dækker udgifterne til udsætninger og mindre vandløbsrestaureringer i de danske vandløb og søer, samt biologisk rådgivning og forhåbentlig relevant forskning fra DTU Aqua. Dertil kommer et meget stort frivilligt arbejde, som udføres af lystfiskere i de mange lokale sportsfiskerforeninger.

Fiskeplejens bidrag på 10 mio. kr. om året til den forstærkede vandløbsindsats bliver imidlertid nye penge, idet de 10 mio. kr. i væsentlig grad finansieres ved en prisstigning på lystfiskertegnet. Prisen for et årskort stiger således fra 140 kr. til 185 kr. mens ugekort stiger fra 100 kr. til 130 kr. og dagkort fra 35 kr. til 40 kr. Endvidere stiger fritidsfiskertegnet fra 275 kr. til beskedne 300 kr.

14. november 2011
Steen Ulnits

* Mindre iltsvind i 2011

Og så lidt godt nyt fra havet: Iltsvindssituationen i de danske farvande i 2011 har overordnet set været bedre end normalt. Arealudbredelsen for iltsvind har været mindre og perioderne med iltsvind kortere.

Ved udgangen af november var iltsvindet i de danske farvande begrænset til Øresund, de dybeste områder af det Sydfynske Øhav, Mariager Fjord, Knebel Vig og Aabenraa Fjord, viser årets sidste iltsvindsrapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Sommerperioden, der var præget af lange perioder med megen nedbør og perioder med blæst, gjorde, at iltsvindsudbredelsen var mindre og først og fremmest fandtes i de mest udsatte områder som Limfjorden, det sydlige Lillebælt og tilstødende jyske fjorde.

Perioden med iltsvind har været kortere, hvilket bl.a. har givet sig udslag i, at der i 2011 kun har været få observationer af udslip af svovlbrinte fra havbunden. Svovlbrinte er som bekendt giftigt og et slutprodukt af iltsvind. Svovlbrinten slår således de fisk ihjel, der måtte have overlevet selve iltsvindet. Fra asken i ilden, om man så må sige.

Nu skal det så blive spændende at følge, om foråret 2012 også vil blive ødelagt af brunt vand fra Chatonella-algerne, der jo hærgede kysterne i 2011…

7. november 2011
Steen Ulnits

* Fisketegnet stiger igen

Naturgenopretningen i landets vandløb og udsætningen af fisk som hjælp til de truede fiskebestande herhjemme får nu en ekstra bevilling på 44 millioner kroner om året.

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) og Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) har indgået en aftale om, at de over 200.000 lystfiskere og fritidsfiskere, som løser fisketegn, også selv spytter flere penge i kassen til vandløbsrestaurering og fiskepleje som led i den forstærkede indsats. I alt skal der bruges 132 millioner kroner til formålet over de næste to år.

Lystfiskerne skal derfor næste år betale 45 kroner mere for et årskort, der stiger til 185 kroner. Fritidsfiskere skal af med blot 25 kroner mere eller i alt 300 kroner. Den øgede egenbetaling fra lyst- og fritidsfiskere løber op i 10 millioner kroner om året.

– Herhjemme er ørredbestandene ikke ligefrem truede. Men situationen er, at mange ørredbestande i mange vandløb kun opretholdes i kraft af udsætninger. – Alle de arter, som er truede i Danmark, er vandrefisk, der er afhængige af at kunne vandre frit i vandløbene til deres gydepladser. – Så det er godt for naturen, at vi nu får flere penge til at fjerne opstemninger og den slags, uden at det går ud over indsatsen med at sætte fiskeyngel ud, siger DSF’s formand, Verner W. Hansen.

Den halvstatslige, internationale naturbeskyttelsesunion, IUCN, konstaterede for nylig i en ny rapport, at 37 procent af alle ferskvandsfiskearter i Europa er truede på deres overlevelse. Herhjemme gælder det skønsmæssigt 26-30 procent – med laks, snæbel, stalling og ål som de mest truede arter.

7. november 2011
Steen Ulnits

* Jorden runder 7 milliarder mennesker

Da jeg blev født for mere end et halvt århundrede siden, boede der omkring 3 milliarder mennesker på Jorden. I dag har vi netop rundet de 7 milliarder – på vej mod 9 milliarder i 2043, hvis udviklingen fortsætter.

Det er en fordobling på 50 år, som vi stadig blot stiltiende står og ser på. En udvikling, der fører til alle mulige dårligdomme – præcis som i enhver anden husdyrbesætning, hvor der er for mange dyr per kvadratmeter. Der kæmpes om pladsen, og der kæmpes om føden. Alle individer mistrives.

Men hvor naturen regulerer sig selv – med større dødelighed og færre fødsler i trange tider – dér kører vi mennesker ufortrødent videre. Tidlige hvide missionærer i det sorte Afrika sørgede som det første for, at spædbørnsdødeligheden faldt – så børnene blot døde og dør af sult lidt senere i tilværelsen. Humanitære organisationer sørger efterfølgende for fødevarer til de sultne befolkninger – med udbytning af den hjemlige natur til følge.

FN har blæst til kamp mod den stigende overbefolkning – endnu engang og endnu engang uden konkrete tiltag. Hvad hjælper det at oprette nye oplysende internetsider, mens befolkningerne bare yngler videre og ørkenen breder sig?

Befolkningstilvæksten er pt. 78 millioner om året, hvilket næsten er identisk med det skønnede antal uønskede graviditeter verden over. Således har FN regnet ud, at der på verdensplan er omkring 75 millioner uønskede graviditeter, som kunne være undgået, dersom prævention var tilgængelig. Gratis prævention fra Vesten ville derfor være langt mere værd end de mange tons fødevarer, som vi i stedet sender til Afrika og andre steder med sultende mennesker.

Men det ville landbruget jo ikke tjene penge på, så derfor bliver det ved status quo. Landbruget kan så argumentere, at verden jo har brug for flere fødevarer – “se bare de mange sultende mennesker”, lyder det igen og igen – og dermed argumentere for øget misbrug af vor hjemlige natur. Øget produktion og øget forurening med pesticider og gødningsstoffer. Se blot notitserne herunder.

Smart skåret af en branche, der altid kun tænker på egen profit. “Tænk, hvis der var et yndigt land”, lyder det daglig fra landbrugets TV reklamer. Men det er der ikke mere – takket være netop landbruget. Og nu er vi altså blevet 7 milliarder mennesker, der skal deles om Jorden, som jo ikke er blevet tilsvarende større. Men livskvaliteten bliver tilsvarende mindre.

1. november 2011
Steen Ulnits

* Status over stallingen

Som tidligere nævnt på denne side blev stallingen i foråret totalfredet for en 3-årig periode. Årsag: En pludselig decimering af bestandene næsten overalt – med to isvintre i træk og deraf følgende unormal skarv-prædation som potentiel forklaring. Især vinteren 2009/2010 var hård for stallingerne.

Samtidig iværksattes en undersøgelse, som løbende skal monitere den danske stalling og dens velbefindende. Foreløbige resultater fra elfiskeri viser, at hverken laks eller ørreder udviser tilsvarende tilbagegang som stallingerne. En mulig forklaring herpå kan være, at laks og ørreder er bedre til at skjule sig i vandløbene, end stallingerne er. I hvert fald kunne man konstatere, at tætheden af stalling-yngel blot er 10% af normalen fra tidligere år.

Den foreløbige konklusion er endvidere, at stallingbestanden ikke er akut truet, og at den kan blomstre op igen, lige så hurtigt som den forsvandt. Hvis altså vi ikke får yderligere isvintre, der igen tvinger landets stadig alt, alt for mange skarv op i de isfri vandløb for at fouragere…

1. november 2011
Steen Ulnits

* Kæmpelaks fra Øresund

Det sker regelmæssigt, at store havørreder går til biddet under vinterens pirkefiskeri efter Øresunds gydetorsk. Det er fisk, som har forladt det nu lidt for kolde og salte kystvand til fordel for varmen på dybere vand. Herude frådser de i sildestimerne, som også torskene ivrigt gør det.

Men det er ikke hverdagskost, at en vaskeægte laks går til biddet herude. Det var imidlertid, hvad der skete forleden. Efer et hårdt hug og en lang fight blev fisket sikkert bjærget ombord – til beundring for både passagerer og besætning. Ingen havde tidligere set så stor en laks – 15,6 kg tung og 115 cm lang – og skælprøver blev derfor taget og sendt til undersøgelse hos biologerne i Silkeborg.

Det viste sig at være en 5 år gammel laks, der havde tilbragt to år i ferskvand og tre i saltvand. DNA-prøver viste, at der sandsynligvis er tale om en laks fra den vestsvenske Ätran-stamme, der stadig er oprindelig, og som også tidligere har været introduceret i Gudenåen.

1. november 2011
Steen Ulnits

* Fisketegn nu på mobilen!

Der bliver flere og flere smartphones, som kan mere og mere. Nu er det kommet så vidt, at selv det noget støvede Fiskeridirektorat har set lyset. I hvert fald har de nu lanceret en mobil udgave af deres ganske omfattende website – på adressen www.m.fisketegn.dk

Her kan man dels løse fisketegn direkte på mobilen – dels læse om fredningstider og fredningszoner. Er der ellers dækning, kan man lynhurtigt se, om man befinder sig på lovligt eller ulovligt område. Google Maps og din indbyggede GPS modtager fortæller straks, om man fisker i eller nær en fredningszone.

En nutidig løsning på et gammelt problem. For er man ikke lokalkendt, kan man jo ikke se eller vide, om der nu udmunder et vandløb bag næste pynt.

Til gengæld er man stadig lige vidt, hvis ikke der er dækning på mobilen – med adgang til internettet. Og det er jo desværre tilfældet rigtig mange af de steder, hvor vi lystfiskere færdes.

Derfor ville det have været en endnu bedre løsning, om man udviklede en app, der ikke behøvede adgang til nettet, men som allerede havde kortmaterialet liggende i telefonen. GPS-positionen kan man jo næsten altid få, og flere navigationsprogrammer virker derfor også offline. Desværre altså ikke det nye www.m.fisketegn.dk

Men det er trods alt et kæmpestort fremskridt i forhold til de fnidrede kort, man hidtil har måttet zoome ind på i en uendelighed – førend man havde en blot nogenlunde idé om, hvor man var og hvad, der var lovligt.

1. november 2011
Steen Ulnits

* Valgflæsk og øregas om biogas

Inden for de første 100 dage af det nye valgår, skal etableringen af danske biogasanlæg være på plads. Det lovede statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), kort før valget.

“Noget af det, som vi skal være rigtig hurtige på, er det med biogas. Vi ved, at der måske 30 steder i Danmark er nogle biogasanlæg, som er ved at være klar til at blive opført, og hvor investorerne også er der, nogle steder har man også godkendelser. Men man mangler simpelthen, at der politisk tages stilling til nogle afregningspriser – jeg er ikke ekspert. Men der mangler en politisk stillingstagen, og det skal vi have på plads som noget af det første, når valget er overstået,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

“Flere ting vi har lagt et stort energiudspil frem i foråret, og det er måske også et eksempel på en af de ting, der ikke kunne lade sig gøre at få forhandlet på plads fordi, at valget var ved at være der,” sagde Lars Løkke Rasmussen, der samtidig understregede at netop energiudspillet har topprioritet: “Efter et valg skal vi inden for de første 100 dage have lavet denne aftale”.

Valgflæsk og øregas af værste skuffe fra et parti, der har haft ti år ved regeringsmagten til at føre sådanne planer ud i livet. Nu bliver det op til den nye rød-blå-grønne regering at implementere disse planer, som desværre kommer mange år for sent. Vandmiljøet gisper af samme årsag efter vejret.

24. oktober 2011
Steen Ulnits

* Sprøjtegifte på ny i støt stigning…

Danske landmænd er tæt på at købe samme mængde pesticider og vækstregulerende plantebeskyttelsesmidler som i 2008. Kurven var ellers knækket, da indkøbet i 2009 faldt til omkring 2.400 ton, skriver dr.dk.

I 2008 købte landmændene rekordmange sprøjtemidler, men i 2010 var de tæt på samme nivau med 3.250 ton. Oplysningerne kommer efter, at DR i TV Avisen igennem flere dage har sat fokus på bl.a. sprøjtemidlet bentazon, som nu er blevet fundet i drikkevand i koncentrationer langt over det tilladelige.

Videncentret for Landbrug har i debatten oplyst, at der skal ganske store mængder bentazon til i drikkevandet, før det er farligt for mennesker. Men er de nu aldeles upartiske i den vurdering – købt og betalt som de jo er af – landbruget?

DR skriver, at ifølge vandværkernes forening Danva er stoffer som dichlorprop, MCPA og mechlorprop nu også nået ned til drikkevandet. Altsammen med tilskud fra EU til det højt besungne og berømmede danske landbrug.

Det er efterhånden mange år siden, at Kommunernes Landsforening kunne konkludere, at det danske landbrug netto er en tilsætningsforretning – ikke mindst på grund af de store udgifter til rensning af drikkevandet og forurening af vandmiljøet.

24. oktober 2011
Steen Ulnits

* SF: Nedsæt landbrugsstøtten

Store dele af den direkte produktionsstøtte, som EU giver til landmænd, skal afskaffes. Det siger Margrete Auken (SF) til Arbejderen. Hvis landbrugsstøtten ryger ned, sikrer vi, at den ikke skader verdens fattige, mener EU-medlemmet.

Hendes udsagn kommer på baggrund af den kritik, der er kommet fra Mellemfolkeligt Samvirke rettet mod Arla. Kritikken lød på, at Arla kan sælge mælkepulver til kunstigt lave priser i fattige lande. SF mener således, at den støtte, som blandt andet danske landmænd modtager, kan være med til at udkonkurrere mælkebønder i de fattige dele af verdenen.

“Når Danmark 1. januar næste år overtager formandskabet i EU, har vi en historisk mulighed for at gå i front og kæmpe ulandenes sag. Vi skal sikre en landbrugsstøtte, der ikke skader ulandene,” siger Margrete Auken til Arbejderen.

Margrete Auken er det ene af de to medlemmer, SF har i EU-parlamentet. Hun har siddet i parlamentet siden 2004. Hun er søster til tidligere og nu afdøde miljøminister Svend Auken (S) og mor til vor nye miljøminister Ida Auken (SF). De vil bare noget med miljø i den familie!

24. oktober 2011
Steen Ulnits

* Ingen ændringer i vandplanerne – foreløbig

Selvom de nye regeringspartier S, R og SF alle heftigt har kritiseret den tidligere regerings manglende eller i bedste fald mangelfulde arbejde med vandplanerne, vil den ikke umiddelbart ændre i de udkast, der allerede foreligger. Det fremgår af regeringsgrundlaget.

“Regeringen vil vedtage vand- og naturplanerne med udgangspunkt i de foreliggende udkast, men med de tilpasninger, der er åbenlyst nødvendige og hensigtsmæssige efter den allerede foretagne offentlige høring,” hedder det i grundlaget.

I forbindelse med arbejdet i den nye natur- og landbrugskommission vil regeringen imidlertid fremlægge en ny køreplan for “fuld gennemførelse af EUs Vandrammedirektiv og Natura 2000 direktiverne, så Danmark kommer “tættere på” rettidig gennemførelse af vand- og naturplanerne,” skriver regeringen.

Lad os håbe, det ikke bliver ved snakken. At det altid klagende danske landbrug ikke får medhold i sit ønske om fortsat overgødskning af marker og øget oprensning af vandløbene.

17. oktober 2011
Steen Ulnits

*  Ny gyllealarm indføres til nytår

Til nytår skal alle landbrug med gylletanke, der ligger under 100 meter fra vandløb have installeret en elektronisk gyllealarm. På landsplan er der cirka 5.000 landmænd, der skal have installeret den elektroniske alarm.

Det har fået DLG Tele og firmaet PlusTec til at indgå i et samarabejde om en enkel løsning på de nye krav. Med niveaumåleren LevelTec kan lovens krav opfyldes. LevelTec overvåger gylleniveauet i tanken med millimeters nøjagtighed og sender SMS-alarm til landmandens mobiltelefon, når der sker pludselige ændringer i niveauet – for eksempel ved et udslip.

Det er firmaet PlusTec, der står bag systemet, og firmaet har nu indgået et strategisk samarbejde med DLG Tele, som leverer mobildækningen til systemet.

Samarbejdet betyder at DLG Tele opkræver abonnement for nettjenesten mens PlusTec løbende følger med i, at gylleovervågningen på de enkelte gylletanke har strøm, og landmanden efterfølgende kan dokumentere dette over for myndighederne.

En længe ventet nyhed, som forhåbentlig kan spare os for mange af de katastrofale gylleudslip, der desværre er blevet normen i de senere år – grundet den enorme danske svineproduktion. Udslip, som gang på gang har ødelagt års arbejde med at retablere bestanden af laksefisk i danske vandløb.

17. oktober 2011
Steen Ulnits

* Vandløbene til fornyet vurdering

Regeringen vil modernisere vandløbsloven. Og selv om forslaget kun fylder en enkelt linje i regeringsgrundlaget, så har det allerede skabt stor bekymring – ikke mindst i landbruget.

Vandløbsloven blev sidst ændret i 1982, og dengang blev det slået fast, at loven skal tilgodese både naturhensyn og hensyn til afvanding – altså at landmænd kan få ledt vand væk fra markerne. Men på en høring i foråret foreslog repræsentanter for de kommunale chefer at ændre loven, så den tager større hensyn til natur og miljø. Det vil gøre det nemmere at leve op til EU’s vandrammedirektiv.

Nu frygter både Venstre og landbruget, at lovens hensyn til afvanding vil blive nedtonet:

“Hvis man ændrer lovens formål, så vil store dele af landbrugsjorden forsumpe, og arealer må tages ud af drift. Det er konsekvensen,” siger Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, som mener, at forslaget kan koste arbejdspladser i landbruget.

Også vicedirektør i Landbrug & Fødevarer Henrik Frandsen er bekymret:

“Hvis man tilsidesætter behovet for vandafledning, vil det få meget store konsekvenser. Både for landbruget og for sommerhus-ejere og villaejere i udsatte områder,” siger han og påpeger, at man i fremtiden kan forvente mere regn, men at der allerede i sommer har været store problemer med oversvømmelser flere steder i landet.

Henrik Frandsen mener derfor, at en modernisering af loven ikke må føre til, at afvandingen bliver forringet.

“Det er en væsentlig prioritet, at vandløbene kan afvande, og det kniber allerede nogle steder,” siger han. Henrik Frandsen understreger, at Landbrug & Fødevarer mener, at loven godt kan moderniseres, så man både sikrer afvanding og bedre miljø.

“Man kunne dele vandløbene mere op, så der er nogle vandløb, hvor afvandingen har topprioritet, og andre vandløb, hvor man har taget jorde ud af drift, hvor naturhensyn får høj prioritet,” siger han.

Det var tirsdag ikke muligt at få en kommentar fra miljøminister Ida Auken (SF) om, hvilke tanker regeringen har i forhold til moderniseringen af loven, men ifølge Altingets oplysninger, har især S og SF været inspireret af de forslag til ændringer, som professor Helle Tegner Anker, Københavns Universitet, fremlagde på forårets høring.

Helle Tegner Anker forklarer over for Altinget, at hun på en række områder mener, at loven kan moderniseres.

“Vandløbsloven fra 1982 stammer fra en anden tid med andre problemstillinger. Den trænger til at blive kigget på,” siger hun og nævner klimaforandringerne, som et område loven ikke tager højde for. “Det kunne være relevant at se på, hvordan man skal håndtere det i en vandløbssammenhæng.”

Helle Tegner Anker peger også på, at man bør se på vandløbsloven i sammenhæng med EU-lovgivningen – eksempelvis vandrammedirektivet og habitatdirektivet. Ligesom hun mener, at man i forbindelse med en modernisering bør se på den hidtil frie dræningsret – eksempelvis om der er behov for en tilladelsesordning.

Endelig peger Helle Tegner Anker på, at der kan være behov for at klarlægge reglerne for erstatning ved oversvømmelse. I forbindelse med, at VK-regeringen vedtog ændret vedligeholdelse af op til 7.300 km vandløb, vedtog man også et særligt sæt erstatningsregler, men Helle Tegner Anker påpeger, at det er uklart, hvilke erstatningsregler der gælder for oversvømmelser ved andre vandløb.

17. oktober 2011
Steen Ulnits

* Kæmpebøder til Gilleleje-fiskere

Den omfattende fiskerisag fra Gilleleje – startet af Grenpeace – kan komme til at gøre ondt på de tiltalte fiskeres pengepung. Det kom frem fredag, hvor én ud af de ti fiskere, der er tiltalt for ulovligt fiskeri i et fredet område i Kattegat, var for Retten i Helsingør.

Her krævede anklager Helle Just Christensen, at fiskeren skal betale nettoværdien af fangsten fra det lukkede område tilbage samt en bødestraf på 131.000 kroner oveni – svarende til en tredjedel af værdien. I alt en økonomisk lussing på knap 400.000 kroner. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Straffen for ulovligt fiskeri består typisk i en konfiskation af fangstens samlede værdi, og oveni kan komme en ekstra bødestraf, der svarer til en tredjedel af konfiskationen. Det forklarede vicefiskeriinspektør fra Fiskeridirektoratet, Henrik Nielsen, i retten.

– Det har været praksis gennem mange år, at der sker konfiskation af fangsten samt en bøde på en tredjedel af konfiskationen, medmindre fiskeren har lavet en selvangivelse i logbogen om, at man har fisket ulovligt. Så kan bødestraffen være mindre, sagde Henrik Nielsen.

Ifølge anklageskriftet har den tiltalte fisket i alt 20 gange i det lukkede område og samlet fanget for knap 260.000 kroner i alt i en periode fra den 18. maj til den 20. august 2010.

Forsvareren Morten Rosendahl kræver, at hans klient frifindes eller alternativt får en mindre bødestraf end anklagemyndigheden forlanger.

7. oktober 2011
Steen Ulnits

* Den nye regering har fokus på miljøet

Den nye regering vil skærpe miljøreguleringen og blandt andet øge gødnings- og pesticidafgifterne samt indføre større sikkerhedszoner omkring kritiske vandboringer. Målsætningen er er et bæredygtigt landbrug, der er med til at mindske klimapåvirkningen, og som samtidig fremmer natur og biodiversitet.

Det fremgår af regeringsgrundlagets landbrugsafsnit. Her indleder regeringen med at understrege sit ønske om, at Danmark fortsat skal være et landbrugsland:

“Mange afledte erhverv og arbejdspladser i den danske fødevareklynge forudsætter en primærproduktion. Regeringen ønsker endvidere at sikre en bæredygtig udvikling af landbruget i Danmark, der reducerer klimapåvirkningen og fremmer natur og biodiversitet,” hedder det.

Regeringen vil, for at nå målsætningen, via landbrugskommissionens arbejde “opstille tydelige og langsigtede målsætninger for landbruget, som i god tid udstikker klare linjer for, hvordan kravene til landbruget skal opfyldes,” fastslår regeringen. Den ser to udviklingslinjer for landbruget: Et økologispor og et konventionelt industrilandbrugsspor.

“Regeringens sigtelinje er, at industrilandbruget skal reguleres på linje med anden industri. Kun derved skabes der mulighed for at videreudvikle et bæredygtigt landbrug,” hedder det.

Regeringsgrundlaget understreger også, at regeringen fortsat har som sin ambition, at landbruget og fødevareerhvervet både skal bidrage til energiforsyningen og med produktionsvirksomheder, der producerer landbrugsrelateret miljøteknologi.

“Biogasteknologi, andengenerations biobrændstoffer som bioethanol, og teknologi til fjernelse af ammoniak, burde for længst have været et vigtigt dansk eksportområde. Andre lande – ikke mindst de europæiske – står overfor samme udfordring med at mindske landbrugets naturbelastning, og det er en fordel, hvis Danmark kommer først med den nødvendige teknologi og viden, frem for at købe den af andre,” hedder det i regeringsgrundlaget med et hip til den afgåede regering.

Regeringsgrundlaget understreger, at de høje miljø- og naturambitioner forudsætter en skærpet regulering af landbrugets brug og udvaskning af kvælstof og sprøjtegifte – blandt andet gennem en højere pesticidafgift og større sikkerhedszoner omkring vandboringer. Og så er en indsats for giftfrit drikkevand højt prioriteret, hedder det i regeringsgrundlaget.

Smukke ord, der lover godt for miljøet. Men lad os nu lige se dem gennemført først. Det har jo knebet gevaldigt for de nye regering at holde blot nogle få af sine øvrige valgløfter…

7. oktober 2011
Steen Ulnits