* Kystnære fiskere forsker

De seneste to årtier er det blevet stadigt sværere at fange fisk som torsk og rødspætter tæt på de danske kyster. Forskere og fiskere er nu gået sammen om en undersøgelse, der skal afsløre, hvorfor fiskene forsvinder langs de danske kyster.

Det er selvsagt et stort problem for fiskere med små kuttere, som ikke kan sejle langt til havs.

Danmarks Fiskeriforening er nu gået sammen med forskerne hos DTU Aqua for at finde årsagerne til problemet.

– Vi er netop startet på en rundtur til de danske havne for at tale med kystfiskerne om deres observationer gennem de seneste 20-25 år, siger Henrik S. Lund, som er biolog i Danmarks Fiskeriforening.

Blandt de mulige årsager, som fiskerne nævner, er både stigende havtemperaturerer og forurening. Det er i den sammenhæng bemærkelsesværdigt, at Skagerrak på strækningen mellem Hanstholm og Skagen er det eneste sted, som tilsyneladende ikke er ramt af den mystiske fiskeflugt:

– Der er stadig mange fisk tæt på kysterne i Skagerrak. Måske skyldes det, at havstrømme fører frisk vand fra Atlanterhavet ind i Skagerrak, siger Henrik S. Lund fra Damarks Fiskeriforening.

Forskerne har foreløbig holdt møder med kystfiskerne i Nordjylland, på Djursland og i Hanstholm. Sjovt nok ikke et ord om muligt overfiskeri fra garnfiskerne selv…

23. juni 2013

Steen Ulnits

* Vadehavet som verdensarv

Vadehavet er så unik en naturperle, at Danmark nu forsøger at overbevise FN om, at der er tale om verdensarv. Flere af kommunerne i Sønderjylland har i mange år ønsket at få Vadehavet optaget på FN’s liste over verdens unikke kultur- og naturarv. Og Vadehavet har stået på Danmarks ønskeliste i nogle år.

Nu har Danmark officielt søgt om optagelse, efter at kulturminister Marianne Jelved har skrevet under på ansøgningen, som allerede er sendt af sted. Ansøgningen er en fælles ansøgning sammen med Tyskland og Holland. Den ofte bondske Tønder Kommune støtter ikke op om ansøgningen, fordi kommunen kun ønsker et mindre område udnævnt til verdensarv.

Den tyske og den hollandske del af Vadehavet kom allerede på UNESCO-listen i 2009. Dengang opfordrede Verdensarvskomiteen, som står for udpegningen af verdensarvssteder, Danmark, Tyskland og Holland til at lave en fælles ansøgning, som også omfatter den danske del.

Det er FN’s organisation for kultur og undervisning, UNESCO, der står for verdensarvslisten. Der går lidt tid, før Danmarks ansøgning kan blive behandlet. Det ventes at ske i juni 2014. I forvejen har Danmark fire unikke kultur- og naturperler på listen: Kronborg Slot i Helsingør, Roskilde Domkirke, Jelling-Monumenterne og isfjorden ved Ilulissat i Grønland.

Facts: Vadehavet er verdens største sammenhængende tidevandssystem. Vadehavets kyst strækker sig over godt 500 kilometer fra Blåvands Huk i nord til Den Helder i Holland i syd. Flere end 10.000 dyre- og plantearter lever i Vadehavet. Og millioner af trækfugle benytter Vadehavet som en vigtig station for mellemlanding og proviantering.

23. juni 2013

Steen Ulnits

* Danske marsvin tilsyneladende i fremgang

Antallet af marsvin i de indre danske farvande er tilsyneladende steget i forhold til en tidligere optælling fra 2005.

Den nye optælling er lavet af Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet for Naturstyrelsen og er den tredje i rækken af storskalaoptællinger i danske farvande.

Tallene, der dog er behæftet med nogen usikkerhed, viser umiddelbart en fremgang i forhold til den seneste optælling i 2005. Hvor det i 2005 blev estimeret, at der var en bestand i de indre farvande på i alt 10.600 dyr, så estimeres der i 2012 at være omkring 18.500 marsvin.

Det er positivt, da der var en stor tilbagegang i marsvinebestanden fra 1994, hvor der estimeredes 28.000 marsvin, til 2005.

”Marsvinebestanden i vore indre farvande nåede et lavpunkt i 2005, så det er godt at se, at bestanden synes at være på vej op igen. Den lille hval er beskyttet i danske farvande som en bilag-4-art, som vi har særlig forpligtigelse til at beskytte, og vi har i Naturstyrelsen udpeget en række havområder som såkaldte Natura 2000-områder, hvor vi har særligt fokus på marsvin. Vi holder derfor tæt øje med marsvinenes fremgang,” siger kontorchef Henrik Kundby, Naturstyrelsen.
Fødevareministeriet finansierer flere projekter, der forsker i marsvin. Her er blandt andet tale om et kameraprojekt, der skal vurdere, hvor mange marsvin, der fanges som bifangst i de indre danske farvande, samt et projekt der indsamler viden om marsvinene og deres bevægelsesmønstre i Natura 2000-området i Storebælt. Tidligere estimerede man, at omkring 7.000 marsvin årligt dør druknedøden i danske garn.

”NaturErhvervstyrelsen har længe haft fokus på at sikre og forbedre forholdene for marsvin i danske farvande, og det er glædeligt at se, at marsvinebestanden nu synes at være i fremgang. Vi ser frem til med de igangsatte projekter at opnå endnu mere viden om marsvinebestanden, for det vil sammen med den seneste optælling give et helhedsbillede af marsvinebestandens udvikling og udbredelse i de indre danske farvande,” siger enhedschef Jakob Munkhøj Nielsen, Center for Fiskeri i NaturErhvervstyrelsen.

Den seneste optælling af bestanden af marsvin er sket som visuel optælling i et område, der dækker havområder på i alt 30.000 km2. Udover den årlige overvågning af marsvin i NOVANA-overvågningen vil den næste større tælling af marsvin ske i 2016.

23. juni 2013

Steen Ulnits

* Hajer i havsnød

Verdens regeringer nåede for nylig til enighed om at begrænse den internationale handel med fire hajarter for at undgå, at de bliver udryddet på grund af voldsom efterspørgsel på deres finner.

De 178 lande, som har underskrevet Konventionen for International Handel med Truede Dyrearter (Cites) har ved et møde i Bangkok vedtaget at kontrollere eksport af den oceaniske hvidtippede haj og tre arter af hammerhajer. Et totalt forbud mod handel med de truede fisk var der desværre ikke flertal for.

Der er tidligere indført handelskontrol med den store hvide haj, hvalhajen og verdens næststørste haj brugden. Beslutningen indebærer, at aftalelandene skal regulere handlen ved at udstede eksporttilladelser. Hvis det ikke sker, vil det medføre sanktioner fra Cites.

Japan og Kina samt andre asiatiske lande, hvor hajsuppe anses for at være en delikatesse, forsøgte uden held at blokere for vedtagelsen af begrænsningen. Forslaget blev ikke mindst vedtaget på grund af initiativer fra USA og Brasilien.

Mennesket dræber omkring 100 millioner hajer årligt – først og fremmest på grund af deres velsmagende finner, viser opgørelser fra FN-organisationen FAO. Miljøgrupper advarer om, at snesevis af hajarter er i fare for at blive udryddet.

90 procent af verdens hajer er forsvundet i de seneste 100 år – primært på grund af overfiskeri, lyder det fra FAO.

12. juni 2013

Steen Ulnits

* Varmere havvand

Ikke nok med, at havvandet bliver stedse surere. Se notits længere nede på denne side. Nu bliver havvandet også stedse varmere. I begge tilfælde har det dramatiske konsekvenser for vandmiljøet – for havet og de dyr, der lever i det.

Ny forskning viser nemlig ikke overraskende, at stigende havtemperaturer har fået fisk fra varmere vande til at flytte nord på. Det kan betyde et eksotisk skifte i den danske fiskebestand og varsle nye tider såvel under vandet som inde på land.

Forskerne forudsiger, at vandet omkring Danmark vil blive så varmt, at blandt andet sværdfisk, ansjoser og sardiner inden for relativt få år vil komme til at stortrives her. Bestanden af typiske danske fisk som sild, torsk og rødspætter er tilsvarende i fare for at blive skiftet ud med ansjoser, sardiner og sværdfisk. De rykker nemlig nordpå mod koldere vand.

Det viser ny canadisk forskning, der har undersøgt sammensætningen i fiskefangster fra hele verden gennem de seneste 40 år. Forskningen viser, at fisk fra varmere vande er rykket længere nordpå (eller sydpå syd for Ækvator) i takt med, at verdenshavene er blevet varmere. Samtidig har de indfødte fisk i de koldere have med stigende temperaturer stukket halen mellem brystfinnerne og er selv flygtet til køligere breddegrader.

»Klimaændringernes påvirkning af økosystemerne i verdenshavene kommer vi ikke først til at se effekten af i år 2050. Påvirkningen sker allerede nu, viser de canadiske forskningsresultater. Vi ser en igangværende ændring i den regionale fiskesammensætning rundt om på kloden. Det er en direkte konsekvens af, at temperaturen i verdenshavene er steget,« fortæller ph.d. og forsker ved DTU Aqua Mark Payne, der ikke har deltaget i forskningen, men som har skrevet en følgeartikel omkring forskningen i det netop udkomne eksemplar af det videnskabelige tidsskrift Nature.

12. juni 2013

Steen Ulnits

* Ansjoser stortrives i Nordsøen

Canadiske forskere har undersøgt, hvordan sammensætningen af fisk har været i globale fiskerifangster fra 1970 til 2006. Samtidig har de indsamlet data omkring de forskellige fisks foretrukne temperaturer i vandet omkring dem.

Ved at undersøge, hvordan sammensætningen i fangsten havde ændret sig gennem perioden, kunne forskerne konkludere, at den gennemsnitlige foretrukne temperatur for fisk i fangsten var steget med én grad. Dette peger entydigt på, at den globale havtemperatur er steget med netop den ene grad.

Én grad lyder måske ikke af meget, men den et er dog mere end rigeligt til at skabe store forstyrrelser i havets økosystemer.

»Vi ser allerede ansjoser, som normalt lever i Middelhavet og langs den franske kyst, der nu stortrives i Nordsøen på grund af opvarmningen. Der skal ikke en særlig stor temperaturændring til, før fiskebestanden skifter dramatisk, og eksempelvis ansjoserne får muligheden for helt at fortrænge de indfødte arter,« siger forsker ved DTU Aqua Mark Payne.

12. juni 2013

Steen Ulnits

* Fisk forsvinder fra troperne

Det er dog ikke alle verdens vande, der oplever nye finnede tilflyttere fra varmere områder.

Troperne har i forvejen det varmeste vand i verden. Her står der ingen andre fiskearter klar til at flytte ind og overtage pladsen, når de lokale fisk stikker af.

Det betyder, at de tropiske områder ikke ser en udskiftning i fiskebestanden, men en decideret udvandring og reduktion i biodiversiteten. Altså i mangfoldigheden af arter. Det kan sende tropiske have i en nedadgående spiral, hvor flere og flere fisk forsvinder på grund af enten skiftende temperaturer eller mangel på de fødefisk, der er svømmet i retning af koldere vande.

»Det er en af de mest bekymrende konklusioner i dette studie. Når troperne bliver varmere, når de et niveau, hvor fisk forsvinder ud af miljøet uden at blive erstattet. Der er flere eksempler på fisk, man kunne fange i troperne for 50 år siden, da vandet var koldere, og som ikke findes der i dag,« forklarer Mark Payne.

5. juni 2013

Steen Ulnits

* Fiskemangel i Afrika

Ændringer i fiskebestanden har selvsagt en stor betydning for lokale og regionale økosystemer, hvor naturen både til lands og vands kan blive påvirket af et skifte i bestanden fra én gruppe fisk til en anden. Mange landdyr henter jo deres måltider i vandet.

Ændringer i fiskebestanden kan også have indflydelse på mennesker.

»Mange steder i verden er fisk den primære fødekilde. De afrikanske lande syd for Sahara er for manges vedkommende utrolig afhængige af fiskeri. I eksempelvis Mauritanien, Senegal, Niger og Gambia kan et skifte i fiskebestanden få alvorlige konsekvenser for hele landets økonomi, da fisk udgør en stor del af eksporten,« siger Mark Payne.

Det er ikke kun afrikanske lande, der kommer til at mærke en effekt af et skifte i fiskebestanden. Selvom Danmark sagtens kan importere fisk fra andre lande, vil traditionelle fiskeribyer, som Esbjerg og Hanstholm, der er afhængige af fiskeri, skulle indrette sig efter, at deres fangstteknikker må tilpasses nogle nye fiskearter.

»Nationalt betyder det ikke det store, men regionalt kan det betyde meget for økonomien, når fiskerne skal gå fra at fange torsk til at fange ansjoser eller sardiner,« fortæller Mark Payne.

5. juni 2013

Steen Ulnits

* Ny bro over Gudenåen

Hvis du har prøvet det, vil du forstå problemet: Du har fisket dig op til motorvejsbroen og vil nu gerne over på den anden side. Der er kun én vej – tværs over vejbanen…

Well, det får nu en ende, idet Randers snart får en ny gangbro over landets længste å og eneste flod. En stålbro bliver nemlig i løbet af få måneder koblet på E 45-bilbroen over Gudenådalen ved Randers.

Broen vil binde to store vådområder sammen til et areal på mere end 200 hektar og give gående, løbende eller fiskende mennesker mulighed for at gå eller løbe rundt om Gudenåen på en 5,5 km lang strækning.

Aage V. Jensen Naturfond har doneret de 7,5 millioner kroner, som den nye gangbro koster. Gangbroen bliver en gedigen sag i stål, som påmonteres den nuværende motorvejsbro. Arbejdet begynder i næste måned og vil  være færdigt i det tidlige efterår. Broen bliver bygget på et værksted og transporteres herefter til åen, hvor den monteres fra en flydende pram.

5. juni 2013

Steen Ulnits

* Nordsøen solgt

NaturErhvervstyrelsen har solgt fiskerikontrolskibet Nordsøen, som blev taget ud af drift i januar efter at have foretaget kontrol til søs gennem 45 år.

Skibet blev solgt til højestbydende for 6,55 mio. kr. og købt af det danske konsulentfirma FOGA, der vil bruge det til opgaver på offshoreområdet. Det være sig som vagt- og overvågningsskib ved vindmølleanlæg eller som ledsagefartøj ved undersøgelse af olie- og gasforekomster. Skibet forbliver således på danske hænder. FOGA overtog Nordsøen fredag 3. maj på Flådestationen i Frederikshavn.
I NaturErhvervsstyrelsen er man godt tilfredse med salget:

”Vi fik tre bud på skibet og har fået en god pris for det. Samtidig glæder jeg mig over, at Nordsøen fortsat vil høre hjemme i Esbjerg, og at det stadig vil være muligt at møde Nordsøen i danske farvande”. Det siger kontroldirektør i NaturErhvervstyrelsen, Anders Munk Jensen.

Fremover vil det være fiskerikontrolskibene Havternen, Vestkysten og det nyligt genindsatte Havørnen, der foretager den danske fiskerikontrol til søs.

29. maj 2013

Steen Ulnits

* Surere havvand

Fisk og hvaler lever af dyreplankton, og mange arter af dyreplankton har et ydre kalkskelet. Men plankton med kalkskeletter er nu truet af syre fra vores CO2-udslip.

De store verdenshave har hidtil optaget halvdelen af den CO2, vi har sluppet løs siden industrialiseringen begyndte i 1800-tallet. Det vil sige, at havene har opløst halvdelen af udslippet. Men opløsningen af CO2 har gjort havene sure. Faktisk er de blevet hele 30 pct. mere sure end før industrialiseringen, hvis man måler deres PH-værdi.

Nu har verdenshavene fået nok CO2, og de kan ikke længere opløse så meget af den. Derfor regner forskere med, at havvandet fremover kun vil kunne optage en fjerdedel af vores udslip. Det vil gå ud over kalkdannede organismer som eksempelvis snegle, der slæber rundt med et lille kalkhus på ryggen. Det samme gælder skaldyr som eksempelvis rejer.

Men det samme gælder også mange af de mikroskopiske planktonarter, som fisk og hvaler lever af. Syre opløser kalk, og plankton vil få problemer med at opbygge deres ydre kalkskaller. Og uden dem overlever de ikke. De arktiske have rammes ekstra hårdt, fordi koldt vand kan optage mere CO2 and varmt vand.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at fisk og hvaler ikke fremover kan få mad. Andre planktonorganismer, som ikke har kalkskaller, kan overtage rollen som fiske- og hvalføde. Men det vil komme til at vende op og ned på havenes økosystemer – og sandsynligvis påvirke fiskeriet i negativ retning.

Der har tidligere været problemer med for sure søer i Sverige og Norge, som blev påvirket af svovl fra industrien. Men nu er det ikke bare søer i Norden, som bliver forsuret. Nu er det selve verdenshavene. Og så er det ikke kun Afrika, der kommer til at lide under klimaændringer. Det gør fiskerinationer overalt i verden.

29. maj 2013

Steen Ulnits

* Slut med ål i køledisken

Som den sidste detailkæde i Danmark fjerner SuperBest nu den truede ål fra køledisken. SuperGros, der leverer dagligvarer til SuperBest, har langt om længe valgt at stoppe salget og markedsføringen af ål.
SuperGros kan ikke bestemme, om de enkelte supermarkeder må føre ål, hvis disse selv står for indkøb. Men i et brev til købmændene opfordrer SuperGros dog til, at man helt fjerner ål fra sortimentet.

SuperGros leverer til butikkerne SuperBest, KIWI og SPAR, og det er alle tre kæder, der ikke mere kan modtage ål fra SuperGros. COOP’s butikker Kvickly, Fakta, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen samt Dansk Supermarked med Bilka, Netto og Føtex samt Rema 1000 er andre supermarkeder, der har valgt ikke at sælge ål.

Miljøorganisationen Greenpeace er ikke sen til at tage en del af æren for ålens uddøen i kølediskene:

– Det er en virkelig god nyhed for ålen. Op til påske er der mange danskere, som mener, at ålen skal være en naturlig del af påskebordet – måske uden at vide, at den er ved at uddø. Når SuperBest stopper salget nu, betyder det ikke bare, at færre ål bliver fanget og spist, men også at flere mennesker bliver opmærksomme på, hvor kritisk det står til med ålebestanden, siger Hanne Lyng Winter, havbiolog fra Greenpeace.

Greenpeace har tidligere lavet flere aktioner i SuperBest’s butikker for at få dem til at fjerne ålene og andre truede fiskearter.

– Ålen er en af Europas mest truede fiskearter, og tilgangen af nye ål til bestanden er mindre end en procent af, hvad den var for kun 30 år siden. At man stadig må fiske, sælge og spise ål er under al kritik, og ålen bør fredes fuldstændig lige med det samme, siger Greenpeace.

29. maj 2013

Steen Ulnits

* Nye fredningszoner i Mariager Fjord

Det meddeles herved, at der jævnfør reglerne i bekendtgørelse nr. 769 af 9. juli 2004, Fiskeridirektoratets bekendtgørelse om fredningsbælter mv., er etableret nye fredningsbælter ved udløbene af Kirkebæk, vandløb fra Katbjerg og Houtved Bæk i tiden 16. september til 15. marts, begge dage inklusive. Vandløbene er ved udmundingen under 2 meter.

Generelt er fiskeri ikke tilladt inden for en afstand af 500 meter fra vandløbs udmunding. Et fredningsbæltes afgrænsning fastsættes ved almindelig dagligt højvande.

Kirkebæk har sit forløb i Hobro Østerskov, vandløb fra Katbjerg udmunder lidt øst for Katbjerg Odde og Houtved Bæk lige øst for Stinesminde havn.

Tidligere var nævnte vandløb i en tilstand og med spærringer, der gjorde opgang i og nedgang fra vandløbene vanskelig eller sågar umulig. De seneste biologiske undersøgelser har imidlertid påvist afkom af ørred i vandløbene. Hermed er det dokumenteret, at det nu er muligt for fisk og gydefisk at leve i og at vandre til og fra vandløbene. Vandkvaliteten er nu så god, at de pågældende vandløb kan bidrage til en større selvproduktion af vildfisk til gavn for fiskeriet i Mariager Fjord området.

Der er og vil derfor blive igangsat tiltag, som sikrer vandløbene, den fri passage til og i vandløbene, herunder beskyttelse med fredningsbælte ved udløbene. Man kan forvente en øget fiskerikontrol – i hvert fald i begyndelsen, indtil de nye fredningszoner bliver mere kendt.

Yderligere information om fredningsbælterne kan ses på NaturErhvervstyrelsen hjemmeside under Fiskeri.

22. maj 2013

Steen Ulnits

* – Wo denn? – Wie denn?? – Was denn???

Sådan siger tyskerne. På dansk spørger vi: – Hvor må man fiske? – Hvilke fisk er fredet hvornår? – Og hvordan måler man selv maskerne i sit garn?

Som erhvervsfisker, bierhvervsfisker eller lyst- og fritidsfisker er det ikke altid lige let at finde rundt i den gældende fiskerilovgivning i det lokale område. Det skyldes ikke mindst, at lovgivningen om de indre, danske farvande er et resultat af mange forskellige bekendtgørelser.

Derfor har NaturErhvervstyrelsen i tæt samarbejde med en lang række lokale fritidsfiskerforeninger i Jylland lavet en folder, så det er hurtigt og nemt at få et overblik over reglerne i udvalgte områder.

– Vi ved, at det kan være svært for den enkelte at få det rette overblik over de mange forskellige regler. Derfor har vi lavet denne folder, så man nemt og hurtigt kan få styr på reglerne om eksempelvis de fredede områder og mindstemål for fisk og krebsdyr, siger fiskerikontrollør Michael Søballe Larsen fra NaturErhvervstyrelsen.

– Jeg synes, den er rigtig god, for den fortæller præcist, hvor man må fiske, og hvor man ikke må fiske, siger Leif Jepsen, der er formand for Randers Fjords Fritidsfiskerforening.

Samme positive mening kommer fra Kalø Vigs Fritidsfiskerforening:

– Det kan være temmelig vanskeligt at finde ud af, hvordan reglerne ser ud. Selv for lokale folk, siger formand Ejvind Jensen, der tror på, folderen kan være med til at hjælpe på det problem.

Folderne indeholder blandt andet satellitfotos med fredningsbælter og skemaer for særlige regler og forhold. Fredningstider og periodevise redskabsbegrænsninger er desuden indtegnet i et ”årshjul”, hvor man hurtigt kan aflæse, om der gælder særlige forhold.

Det er gode erfaringer fra et lignende projekt i Nissum Fjord, der har ført til, at NaturErhvervstyrelsen har lavet folderne. I alt er der lavet foldere for 14 lokalområder i tæt samarbejde med de lokale fritidsfiskeriforeninger.

Lokalområderne er: Hjarbæk Fjord – Hals Barre – Kolding Fjord – Ferring Sø, Veserne, Hygum Nor og tilhørende kanaler – Als og Sundeved – Frederikshavn – Limfjorden (kun hummere) – Limfjorden Nordvest – Kalø Vig og Ebeltoft – Randers Fjord – Nissum Fjord – Mariager Fjord – Kilen ved Struer – Ringkøbing og Stadil Fjorde.

22. maj 2013

Steen Ulnits

* 38.000 hektar randzoner

Ifølge landmændenes egne indberetninger i Fællesskemaet har de udlagt 38.000 hektar randzoner. Det var imidlertid forventet, at der tilsammen ville blive udlagt omkring 50.000 hektar randzoner, hvortil der ville blive søgt om kompensation. Omkring 3.000 af landmændene har udlagt cirka 5.000 hektar randzoner uden at søge om kompensation.

En foreløbig analyse viser, at omkring 2.800 landmænd tilsyneladende har undladt at udlægge i alt 4.000 hektar randzoner beliggende omkring større vandløb. NaturErhvervstyrelsen vil i løbet af maj udføre stikprøver blandt disse landmænd for at afdække, om det er tilfældet. Når resultatet af stikprøverne foreligger, vil NaturErhvervstyrelsen tage stilling til, hvad der videre skal ske.

Derudover har flere landmænd, der skulle udlægge randzoner, ikke udlagt de resterende og forventede cirka 8.000 hektar randzoner omkring en del af deres vandløb – typisk mindre vandløb. De manglende udlagte hektar skyldes formentlig en kombination af, at landmændene er i tvivl om, hvorvidt der skal være randzoner om mindre vandløb og grøfter, samt egentlige fejlregistreringer i kortmaterialet.

NaturErhvervstyrelsen har sat en undersøgelse i gang af disse 8.000 hektar for at afklare, hvorfor nogle landmænd har undladt at udlægge en del af deres randzoner. Undersøgelsen vil både omfatte verificering af kortmateriale, administrativ kontrol og stikprøver hos udvalgte landmænd, og NaturErhvervstyrelsen vil formentlig først have en afklaring ved udgangen af 2013.

Når undersøgelsen er afsluttet, vil NaturErhvervstyrelsen tage stilling til, hvad der skal ske fremadrettet. De landmænd, der har været i god tro, vil skulle udlægge randzoner, men vil ikke høre yderligere fra NaturErhvervstyrelsen i 2013.

17. maj 2013

Steen Ulnits

* Nyt stenrev i Vejle Fjord

For nylig gik Vejle kommune i gang med at anlægge et 100 meter langt stenrev ud for Tirsbæk Strand i Vejle Fjord.

Men selvom kommunen er projektansvarlig, er det faktisk folk fra Rødkilde Gymnasium, der har designet revet og skal hjælpe med at få det placeret rigtigt.

Skolens maringruppe – der omfatter både elever og marinbiologer – laver udviklingsarbejdet omkring naturovervågning og marinbiologi, og i den sammenhæng passer det nye rev perfekt , siger uddannelsesleder Vagn Olsen:

– Her bliver der skabt noget nyt. Her er noget, der vil udvikle sig over tid. Vi vil kunne se nogle resultater formodentlig. Der vil være sket noget på de sten allerede til efteråret.

Der er kun plads til 20 særligt udvalgte elever i Rødkilde Gymnasiums maringruppe, og de er blandet på tværs af årgange og klasser. Modellen med et særligt tilbud til ambitøse elever kan sagtens bredes ud til andre områder, mener Vagn Olsen.

– Foreløbig er det på marinbiologien, men vi vil gerne udvide det. Vi mener, det er vigtigt at give de elever, der gerne vil lidt tættere på virkeligheden og på nogle faglige miljøer – måske universitetsmiljøer – en mulighed for at samles.

17. maj 2013

Steen Ulnits

* Bæverbestanden 10-doblet på 14 år

Bæverne stortrives i den danske natur. Siden 18 bævere blev sat ud i Klosterheden ved Lemvig i 1999, er bestanden nu vokset til det tidobbelte.

Det viser den seneste optælling af bævere, som resulterede i et skøn på cirka 185 individer i Vestjylland. Alene i 2012 er der registreret 20 nye bæverunger, hvilket er det største antal siden genudsætningen af det store pattedyr.

– Det er fantastisk at se, hvor godt det går for bæverne. De var udryddet i Danmark, men vi kan nu se, at naturen sagtens kan understøtte en bæverbestand igen, og det skal vi da glædes over. Bæveren er en lille entreprenør, der med sine dæmninger skaber mere våd natur, som indeholder en masse andre dyre- og plantearter. Så det er ikke kun bæveren, som trives. Det gør en række andre arter også, siger skovrider i Naturstyrelsen, Thomas Borup Svendsen.

Han kan samtidig konstatere, at bæverne nu også er ved at udvandre til andre dele af Jylland. Først blev de set i Holme Å i Sydjylland, og senest har en bæver taget turen til Vedsø ved Viborg. Det er 80 kilometer fra Klosterheden, hvor de første bævere blev udsat.

Naturstyrelsen foretager årligt en opgørelse over bæverbestanden i Vestjylland i samarbejde med eksperter fra Aarhus Universitet. Bævertællingen blev foretaget i dagene 9-11. april 2013 med bistand fra et rekordstort antal frivillige tællere. 85 personer fra hele landet, herunder 25 studerende fra 3 universiteter og et enkelt seminarium, deltog i optællingen.

– Bæveroptællingen er ved at blive en større event, hvor der både kommer fagfolk og naboer til Klosterheden. Det er en god måde at lade de professionelle naturfolk komme i dialog med lodsejerne, der fra tid til anden også må lægge ryg til de besværligheder, der altid kan opstå, når man har vilde bævere i baghaven, siger skovrider Thomas Borup Svendsen.

I sin tid advarede Danmarks Sportsfiskerforbund med genindførelsen af bævere fra Tyskland. Man frygtede for, at bæverne med deres dæmninger og opstemninger skulle hindre vandrefiskenes frie adgang til deres livsvigtige gydepladser.

Det har ikke vist sig at være tilfældet.

10. maj 2013

Steen Ulnits

* Nissum åbner for sluserne

Efter mere end 80 års praksis ændres slusedriften nu i Thorsminde, så der fremover skal tages mere hensyn til naturen og fuglelivet ved Nissum Fjord.

Siden 1929 er slusen i Thorsminde blevet drevet med det primære formål at afvande landbrugsjord og styre saltholdigheden i Nissum Fjord. Nu har sluseudvalget i Thorsminde besluttet, at slusedriften også skal tage hensyn til naturen.

– Den ny slusedrift skal sikre bedre forhold for de truede engfugle omkring Nissum Fjord, siger direktør i Kystdirektoratet Jesper Holt Jensen.

Konkret har sluseudvalget besluttet, at vandstanden ikke må komme under kote 0 i forårsperioden, hvor ynglefuglene har brug for vand på engene. Samtidig sikres en mere konstant saltholdighed til gavn for miljøet.

Landbruget har været bekymret for, om den højere vandstand om foråret vil betyde dårligere afvanding af de store landbrugsarealer i oplandet til Nissum Fjord. Men formand for Lemvigegnens Landboforening Bent Graversen har som landbrugets repræsentant i sluseudvalget accepteret en 3-årig forsøgsperiode:

– Vi vil gerne være med til at hjælpe naturen, hvis det kan lade sig gøre uden, at det går ud over afvandingen, siger landboformanden. En arketypisk udtalelse fra landbruget, der i årtier har været vant til at få det hele foræret uden at yde noget som helst til gengæld.

Sluseudvalgets beslutning er en indstilling, som nu skal godkendes i Transportministeriet, der står for slusedriften i Thorsminde. Ministeriets godkendelse er dog reelt kun en formalitet.

10. maj 2013

Steen Ulnits

* EU til kamp mod plasten

I EU anslås det, at der i 2008 blev genereret ca. 25 millioner ton plastikaffald. En ufatteligt stort mængde. Af dette blev 12,1 million ton deponeret (48,7 procent), mens 12,8 millioner ton (51,3 procent) gik til nyttiggørelse, kun 5,3 millioner ton (21,3 procent) blev genanvendt. Det er ikke godt nok.

I en tid med knappe ressourcer kan vi ikke stille os tilfreds med, at næsten halvdelen af alt plastikaffald bliver deponeret. Det er uacceptabelt at brænde 30 procent af plastikaffaldet af. Til sidst kan vi slet ikke være tilfredse med kun at genanvende lidt over 20 procent af det plastikaffald, der bliver genereret i EU.

Alene genanvendelse af plastik kan potentielt skabe 162.000 arbejdspladser i EU, hvis genanvendelsesprocenten stiger til 70 procent inden 2020, viser beregninger fra Europakommissionens Grønbog for en europæisk strategi for plastikaffald i miljøet. Det giver således rigtig god mening at genanvende mere plastaffald og dermed deponere mindre og forbrænde mindre.

Et væsentligt led i forebyggelsen af affald i havene er et velfungerende system til indsamling og behandling af affald samt god spildevandsbehandling. Her har vi et godt udgangspunkt i Danmark. Mere genanvendelse af plastaffald skaber et bedre havmiljø. Mere genanvendelse af plastaffald betyder bedre udnyttelse af Jordens ressourcer. Mere genanvendelse af plastaffald giver nye danske arbejdspladser. Vi har alt at vinde og intet at tabe ved at blive bedre til at håndtere plastaffald.

Vi står over for et paradigmeskift i den danske affaldssektor, hvor regeringens ressourcestrategi skal være motor for, at mindre affald ender på forbrændingsanlæggene, og mere skal nyttiggøres som råstoffer – via skærpede mål for genanvendelse.

Vi har i Danmark en unik mulighed for at sørge for, at mindre mænger plastaffald ender i havene. Desværre ser det ud til, at EU’s nye ressourcestrategi først ser dagens lys efter sommerferien.

10. maj 2013

Steen Ulnits

* Hardy sælger ud

Som faste læsere af denne side vil vide, så har navnkundige engelske Hardy Bros. længe skrantet lidt, hvad økonomien angår. Senest er de blevet sat til salg af deres mangeårige ejere, men er så vidt vides ikke blevet solgt endnu. Det går nemlig ikke så godt med salget af de produkter, der engang var “Made in England”. De masseproduceres nu i Fjernøsten og har dermed mistet megen prestige i forhold til tidligere.

Nu har Hardy så selv taget konsekvensen af alt dette og meddelt, at de fremover også vil sælge direkte til kunderne. Med den øgede indtjening det naturligvis medfører. Dette har naturligvis resulteret i nervøse trækninger hos de hidtidige Hardy grejforhandlere, som nu har fået en konkurrent, de kun vanskeligt kan hamle op med.

Efter al sandsynlighed vil Hardy dog holde en fast katalogpris, som forhandlerne så kan underbyde efter lyst, behov og evne. Det vil alligevel altid være producenten, der for alvor scorer kassen. Et godt eksempel er amerikanske Orvis, som har solgt sine egne produkter via postordre i mange år – sideløbende med engros-salget til forhandlere verden over.

Hardy’s direkte salg er naturligt nok startet i England, hvor firmaet jo hører hjemme. Med USA som næste direct sales marked. Herefter kommer så resten af verden. Indtil videre kan vi andre købe direkte hos Hardy Bros. i England.

3. maj 2013

Steen Ulnits

* Orvis køber op

Jeg har altid haft et specielt forhold til amerikanske Orvis, som er en af denne verdens helt store navne inden for fluegrej og tøj til outdoor use. Måske det skyldes, at jeg blev født i selvsamme år, som Orvis kunne fejre sit 100 års jubilæum i – 1956. Måske det skyldes, at Orvis gennem årene har været banebrydende på mange områder og med mange spændende produkter. Verdens første patenterede linekurv, eksempelvis.

Faktum er i hvert fald, at Orvis er en af de helt store spillere på banen for udstyr til fluefiskeri. Nu senest har de så formået at gøre sig endnu større – ved at opkøbe Scientific Anglers, der som bekendt opfandt verdens første syntetiske og selvflydende flueline. Scientific Anglers har ellers i mange år været ejet af giganten 3M, som de fleste kender fra kontorets Scotch Tape. Med i købet af Scientific Anglers fik Orvis hjulproducenten Ross Reels, som for flere år siden blev købt op af netop 3M.

Scientific Anglers 3M er en gammel samarbejdspartner for Orvis, som i de seneste år har haft stor succes med sine egne “Wonderline” flueliner – fremstillet i tæt samarbejde med netop Scientific Anglers 3M. Hvad opkøbet af Ross Reels vil medføre, får stå hen i det uvisse. Bortset fra nye fluehjul, forstås!

Orvis gør udtrykkeligt opmærksom på, at man ikke separat vil markedsføre 3M produkter i Orvis-regi. Hverken på Orvis’ hjemmeside eller i Orvis kataloget. Man vil heller ikke øge antallet af autoriserede Orvis-forhandlere. De to nye produkter vil således få lov til at leve deres eget liv som hidtil – med fortsat fokus på at levere de bedste produkter inden for hver deres klasse.

3. maj 2013

Steen Ulnits

* – Lystfisker på Randers Fjord?

Randers Fjord er et unikt fiskevand, som hvert år passeres af mange tusinde laks og havørreder på vej til eller fra Gudenåen. Da Gudenåens ferske strøm konstant kæmper mod det salte tidevand i Kattegat, huser fjorden en sand rigdom af forskellige fiskearter. Nogle tåler kun rent ferskvand. Andre er rene saltvandsfisk. Atter andre er til det hele og stortrives i det evigt skiftende brakvand.

Randers Kommune har stillet skarpt på fiskemulighederne i såvel Gudenåen som Randers Fjord. Fiskemulighederne i åen er netop afrapporteret, mens fiskemulighederne i den lange og smalle fjord undersøges netop nu. Formålet er dels at kortlægge det økonomiske potentiale i det rekreative fiskeri på fjorden – dels at høre brugerne (lystfiskerne) om deres personlige mening.

Til det formål er der udfærdiget et spørgeskema, som indtil videre findes to steder – i hver sin ende af fjorden. Du kan se og vil forhåbentlig besvare et af disse spørgeskemaer, hvis du besøger butikken Lystfisk.dk i Randers eller Udbyhøj Lystbådehavn. Begge steder har skemaerne, som du bedes aflevere sammesteds – i besvaret stand. På den måde bliver kommunen bedre klar over, hvad du mener om fiskemulighederne, og hvad der kan gøres for at forbedre dem.

Har du ikke mulighed for at besøge et af de ovennævnte steder, kan du downloade spørgeskemaet her. Det ligger som en pdf-fil, du i besvaret stand kan returnere til undertegnede, der forestår undersøgelsen.

Vi håber meget på din hjælp!

19. april 2013

Steen Ulnits

* 25 år med Gudenå-laksen

Tiden går, og det er nu præcis 25 år siden, at Randers Kommune besluttede sig for at genindføre Gudenå-laksen, som jo blev udryddet med bygningen af Tangeværket tilbage i 1920‘erne. Fire år efter anlægget af værket blev den sidste naturligt producerede Gudenå-laks fanget, og den eneste østjyske laksestamme var hermed endegyldigt udryddet.

I 1987 besluttede Randers Byråd så at starte et storstilet lakseprojekt med tilskud fra EU. Gudenåens Laksefond var aktivt medvirkende og hyrede undertegnede til at skrive en debatbog om netop Gudenå-laksen. Det blev til bogen “Laks i Gudenåen”, som udkom på Gads Forlag i 1993, og som siden blev uddelt til samtlige medlemmer af Folketinget.

Under slogans som “Randers Fjord fri for garn” og “Laksen tilbage til Gudenåen” gik lokale sportsfiskere til kamp mod garnene og for indførelsen af en ny laksestamme i landets længste vandløb. Den gamle var endegyldigt udryddet, og man havde endnu ikke fundet ud af, at der stadig fandtes oprindelige laks i Skjernå.

På Brusgård Produktionshøjskole syd for Randers anlagde man Laksehallen, som skulle producere den nye laks til udsætning i Gudenåen. De første laks stammede fra vandløb i henholdsvis Irland, Skotland og Sverige. Ideen var, at naturen selv måtte udvælge de laks, der skulle danne grundlag den nye laksestamme i åen. Håbet var, at man efterfølgende ville få åbnet Gudenåen, så laksene kunne slippe forbi spærringen ved Tangeværket – op til de ventende gydepladser.

Meget vand er løbet i havet siden da. De første nye laks blev flådet den lange vej fra Bjerringbro og til Udbyhøj, hvor de blev sluppet ud i Kattegat. Man frygtede, at for mange smolt ellers ville dø undervejs – ædt af gedder, sandarter, knuder og skarver.

Siden da er der hvert år udsat omkring 100.000 styk laksesmolt – nu af oprindelig vestjysk oprindelse. Og i tusindvis er siden som voksne fisk vendt tilbage til Gudenåen, hvor de i dag danner grundlag for en lukrativ fisketurisme. Dog stadig som rendyrket Put & Take.

Vil du vide mere om hele projektet, kan jeg anbefale dig at læse min anden bog om Gudenå-laksen: “Gudenåen – Danmarks internationale laksevand”. Den kan du læse mere om her.

19. april 2013

Steen Ulnits

* Det sølvblanke guld i Gudenåen

Engang var det fiskene, der gav Gudenåen værdi. Siden blev det pramfarten og efter den vandkraften. Sidstnævnte kunne desværre ikke nøjes med at bruge vandet i åen. Nej, den måtte også ødelægge livsbetingelserne for åens fisk.

Men tiderne skifter, og Tangeværket synger endnu engang på sidste vers. Det venter kun på dødsstødet fra EU, da det danske folkestyre ikke selv magtede opgaven at fjerne det. Gudenå-laksen, som blev udryddet med Tangeværket, er allerede retableret – omend kun i rendyrket Put & Take udgave, da laksene stadig ikke kan nå deres gydepladser opstrøms værket.

Gudenå-komitteen har netop barslet med en rapport over den samfundsøkonomiske værdi af Gudenå-laksen – en 18 siders rapport udfærdiget af konsulentfirmaet Cowi. Og skønt rapporten er kortfattet, er konklusionerne ikke til at tage fejl af. Hør blot, hvor meget guld der er i den sølvblanke Gudenå-laks, og hvor meget det koster at opretholde den på kunstig vis:

1. Der udsættes hvert år 100.000 styk laksesmolt i Gudenåen.
2. 4.000 laks hvert år tilbage som voksne fisk – omkring 4 kg tunge.
3. Hver laks omsætter typisk for op mod 6.400 kroner eller 1.600 kroner kiloet.
4. Kommunerne langs nedre Gudenå bruger årligt 600.000 kroner på lakseprojektet.
5. Det giver en årlig meromsætning på 2.000.000 kroner og op mod 10 arbejdspladser.

Lokalt har kommunerne langs nedre Gudenå tidligere overvejet, om pengene til lakseprojektet mon var givet godt ud – om man eventuelt kunne spare pengene og bruge dem til noget andet og bedre.

Den nye rapport konkluderer heldigvis, at lakseprojektet faktisk er en rigtig god forretning, som endda har flere positive sidegevinster end de målte. Eksempelvis at laksene kan tiltrække nye tilflyttere og skatteborgere til området.

19. april 2013

Steen Ulnits

* Tjekkerne tager têten

Mens miljømyndighederne tilsyneladende er handlingslammede, fryder alle fuglefolkene sig. Skarven er nemlig totalfredet i lille Danmark, der huser en stor del af Nordeuropas overvintrende bestand af den blandt fiskere så forhadte fugl skarven. De mange tusinde sorte fugle kan således hærge ubegrænset i mængderne af danske fisk – skidtfisk såvel som laksefisk.

I kolde isvintre kan skarverne ikke holde sig ude ved kysterne, hvor de normalt fouragerer. Når isen har lagt låg på vandene, søger skarverne i stedet op i de stadig isfri vandløb. Her er det på det seneste og efter alt at dømme lykkedes dem at æde så mange stallinger, at bestanden af denne smukke laksefisk de fleste steder nu er en skygge af sig selv.

I Sydeuropa har man længe kendt til effekterne af skarvangreb. Her har man flere steder oplevet, hvordan sultne skarver kan opfiske hele bestande af ørreder og stallinger i mindre vandløb. Nu er det imidlertid blevet for meget for indbyggerne i Tjekkiet. De har langt om længe taget sagen i egen hånd og som det første land i EU ophævet fredningen af den fjerede rotte, som mange hernede kalder den.

Fredningen af skarven i Tjekkiet ophørte pr. 1. april 2013 og har allerede vakt glæde i andre lande, hvor den fredede skarv også har været et problem de seneste 20 år. Nu er der vakt fornyet håb om, at noget tilsvarende måske også kunne ske i andre lande. Man må i den forbindelse ikke glemme, at skarven slet ikke er en naturligt hjemmehørende art. Den er i stedet indført til Europa fra Kina via Holland for mange år siden.

Hvor den tjekkiske regering tidligere ydede kompensation for skader forvoldt af de altid sultne skarver, er denne kompensationsordning nu ophævet sammen med fredningen.

Det skal blive spændende at følge udviklingen!

18. april 2013

Steen Ulnits

*

Landmand kvalt i gylletank

Det måtte jo ske:

En nordjysk landmand fra Holmsø i Fjerritslev så for nylig sin egen bror blive kvalt af gyllegas i fortanken til en gyllebeholder. Det skriver LandbrugsAvisen.

Da landmandens kone vendte hjem fra dagplejen, lå hendes mand livløs og indsmurt i gylle. Inden da havde broderen forgæves søgt at redde ham op af fortanken til gyllebeholderen, hvor han havde været i gang med at sætte en pumpe på plads. Flere gange gik han selv ned i fortanken for til sidst at få en sele om den bevidstløse bror. Ved tililende naboers og medarbejderes hjælp fik han til sidst sin døde bror op fra gylletanken.

Hvis man ikke var klar over det før, så bør man være det nu:

Gylle er gift. For miljøet og for de mennesker, der måtte indånde gasserne fra den. For slet ikke at tale om den penicillin-resistens, som den nu atter stigende brug af penicillin på svinefabrikker landet over også medfører. En resistens, som efterfølgende koster liv på hospitaler landet over, når man ikke længere kan behandle sygdomme forårsaget af penicillin-resistente bakterier. Landbruget vil ikke hverken deres eller vores bedste.

Kort sagt: Gylle er noget lort.

12. april 2013

Steen Ulnits

* Lockout-ørreder

På Elseminde Produktionshøjskole på Fyn skulle ørredyngelen nu have været sat ud i de fynske åer. Det kunne dog ikke lade sig gøre, fordi de tre lærere, som skulle have sat fiskene ud, er lockoutet.

Fyns Laksefisk er sammen med DTU Aqua, Havørred Fyn og Vandpleje Fyn i gang med at udarbejde en simplificeret udsætningsplan og procedure, der vil kunne varetages af lærlinge og frivillige. Planen opfylder ikke de oprindelige udsætningskrav, men situationen taget i betragtning kan den dog accepteres. Det mener man i hvert fald på skolen.

“Alternativet, som er aflivning af 500.000 fisk, er ikke acceptabel og forsvarlig,” siger Arne Pallisborg. “Derfor arbejder vi nu på højtryk med at finde en løsning, som alle parter vil kunne acceptere. Heldigvis har sportsfiskerne i Vandpleje Fyn og flere andre private personer tilkendegivet at ville hjælpe, og det gør vi sandsynligvis brug af.”

Hos Dyrenes Beskyttelse var man rystet over fiskenes mulige død:

“Jeg har aldrig hørt, at en lockout skulle sætte landets lovgivning ud af spil. Og i Dyreværnsloven står det højt og tydeligt, at man har pligt til at sørge for de dyr, man har i sin varetægt,” sagde dyrlæge Jens Svenningsen, dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse til Ritzau.

Følgerne af fiskenes indespærring kunne være blevet, at de små ørreder voksede sig så store, at de stressede hinanden, så der til sidst opstod kannibalisme. Det mener Dyrenes Beskyttelse.

12. april 2013

Steen Ulnits

* Rene strande på Vestkysten – for en gangs skyld

Strandene i Ringkøbing-Skjern Kommune er usædvanligt rene her før turistsæsonen. Faktisk er de renere, end de har været i rigtig mange år. Det vurderer i hvert fald kommunens Vej- og Parkafdeling. Derfor har man aflyst den traditionsrige strandrensning, hvor man plejer at betale skoleelever for at samle affald. Der er simpelthen ikke nok skrald til dem at samle ind!

Man kunne selvfølgelig være jubeloptimist og håbe på, at de rene strande skyldes, at folk er blevet miljøbevidste. Sandheden er dog nok snarere, at østenvinden har blæst det hele over til Storbritannien. Det mener i hvert fald Leif Andersen, der er teamleder i kommunens Vej og Parkafdeling:

– Årsagen til de rene strande er sandsynligvis vejret, skriver han i en pressemeddelelse. Vi må meget håbe, at de gæve englændere på den anden side af Kanalen er lige så begejstrede over de fremherskende østenvinde i dette forår…

5. april 2013

Steen Ulnits

* Kampen om kortene II

Som det er fremået af notitsen “Kampen om kortene” længere nede på denne side, så har det gamle og veletablerede www.dagkort.dk nu fået kamp til stregen af Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) og deres nye website www.fiskekort.dk.

Nu viser det sig ifølge magasinet FiskeAvisen, at der er endnu en spiller på banen i kampen om kortene. Det drejer sig om tre unge studerende fra Syddansk Universitet i Odense, som i utilfredshed med det etablerede bookingsystem i stedet udtænkte deres eget – et nyt og bedre system til booking af fiskekort.

Ikke blot skulle det være lettere for brugeren at købe det ønskede fiskekort. Og ikke blot skulle det være nemmere for foreningerne at administrere slaget. Nej, det nye system skulle også tillade foreningernes fiskevandskontrollører – via mobiltelefonen – at checke, hvilke fiskekort der aktuelt var gyldige.

I sidste del af 2012 kontaktede de tre civilingeniørstuderende så et antal foreninger med henblik på samarbejde om etableringen af www.danskfiskekort.dk. Interessen var stor – ikke mindst muligheden for at kontrollere de udstedte kort online vakte begejstring.

Imidlertid gik der kun få dage, inden DSF meldte ud, at et sådant system ville de også lancere.“Idé og koncept var som klippet ud af Danskfiskekort’s informationsmateriale”, skriver FiskeAvisen og tilføjer, at de unge studerende dog ikke af den grund har ladet sig slå ud af det Tipsmiddel-finansierede DSF:

– Der vil altid være behov for en seriøs og uafhængig aktør på markedet, udtaler de unge ingeniørstuderende fra Odense.

5. april 2013

Steen Ulnits

* Bevidst gyllespredning på frossen jord

Den 27. februar i år kørte landmand Jan Ulrich gylle ud på sin mark. Dengang var der ikke sne på jorden, og landmanden er overbevist om, at marken var optøet nok:

– Vi var selv ude og måle jorden. Jeg er helt sikker på, at det var i orden, siger Jan Ulrich til TV2/Nord.

Nye strammere regler siger, at for at beskytte vandløb bedre skal en mark være frostfri ned til 15 centimeter, før man må køre gylle ud på den. Ellers risikerer man, at gyllen løber af jorden og ud i tilstødende vandløb – i stedet for at sive ned i jorden.

Brønderslev Kommune kontrollerede Jan Ulrichs mark dagen efter spredningen. De nåede frem til, at jorden kun var frostfri ned til 10 centimeter:

– Der kan være lidt usikkerhed om, hvordan man tager prøven. Det gør man lidt forskelligt i kommunerne, men kommunens medarbejdere var ikke i tvivl i det her tilfælde, siger Mikael Klitgaard (V), formand for Miljø- og Teknikudvalget i Brønderslev Kommune til TV2/Nord.

Som straf mister Jan Ulrich nu en procent af sin hektarstøtte. Det svarer omtrentligt til 10.000 kroner. Og Jan Ulrich er langt fra alene. Den lange vinter betyder nemlig, at gylletankene nu er fyldt op til bristepunktet.

Hos Maskinstationen Svend Aage Christiansen erkender de, at de alene i år 30-40 gange ulovligt har hjulpet landmænd med at køre gylle ud på frosne marker. Maskinstationen mener, at reglerne om gylleudspredning er blevet for strikse – at hensynet til miljøet åbenbart vejer mere end hensynet til svineproduktionen. Tilsvarende mener mange, at maskinstationerne er fuldstændig ligeglade med miljøet. De tænker ikke længere end til at sikre egen indtægt og pleje deres kunder, svinebønderne.

– Grisene og køerne går i lort til knæerne nu, fordi landmændene ikke kan have mere gylle i tankene. Så kører vi altså ud og hjælper landmændene. Det er den service, vi yder.

– I hjælper altså landmændene med at bryde loven?

– Ja, det gør vi sådan set, indrømmer Kim Irming, der er traktorfører hos maskinstationen Svend Aage Christiansen i Jerslev til TV2/Nord.

Jan Ulrich er så utilfreds med Brønderslev Kommunes afgørelse, at han nu vil sagsøge kommunen. Og det hilser kommunen velkommen. Retningslinierne på området er nemlig noget mangelfulde, og det vil en retssag kunne rette op på.

Det får desværre ikke konsekvenser for maskinstationen, når de ulovligt kører gylle ud på de frosne marker. Det er altid landmanden, der får bøden. Ham, der har det endelige ansvar for ulovlighederne. Ham, der i så fald ikke kan se, om jorden er frossen eller ej.

Trods grønt bevis og alting…

28. marts 2013

Steen Ulnits

* – Kulderekord i marts?

Hvis man checker sin kalender, så vil man se, at marts normalt er årets første forårsmåned. Det har i hvert fald holdt stik i det seneste årti.

Men checker man i stedet sit termometer, da tegner der sig et ganske andet billede. Da vil man se, at vi er godt på vej mod den koldeste marts måned i mere end et kvart århundrede. En ny kulderekord. Indtil videre har middeltemperaturen for marts holdt sig nede under 0 grader – med sne på jorden og is på vandet som det synlige bevis.

Kigger man tilbage i DMI’s vejrarkiver, havde vi den seneste vinteragtige marts i 2006. Dengang endte temperaturen for måneden på minus 0.2°C. Før 2006 skal vi ti år tilbage – til 1996 – for at finde den næstsidste vintermarts. Dengang endte middeltemperaturen på 0.0°C. Næste stop tilbage i tiden er den sidste af de tre såkaldte trillingevintre 1985, 1986 og 1987. I 1987 endte marts på minus 1.8°C, og den når vi ikke at slå i år. Det garanterer DMI heldigvis.

Men holder ellers resten af denne måned sig under 0.4°C, når vi en middeltemperatur for marts på 0.3°C. Vi nærmer os dermed den koldeste forårsmåned i 26 år.

Den koldeste marts registreret i Danmark havde vi tilbage i 1942, hvor gennemsnittet for måneden var helt nede på minus 3.5°C. Det var under Anden Verdenskrig, og Danmark var under tysk besættelse. Det mindes min mor på 82 meget tydeligt, for da var der indkvarteret et helt kompagni tyske soldater på nabogården oppe i Thy.

– De frøs bravt, de tyske soldater, husker hun. – Mere end os landmandsbørn, når vi altså ikke lige skulle i skole. – Mange steder lå der store snedriver helt op i højde med telefonpælene!

Brrrr. I det perspektiv er denne marts næppe ret kold…

Til gengæld kan man frygte, at vi vil få endnu en opblomstring af Chatonella-algen, der ødelagde kystfiskeriet i foråret 2011. Det er nemlig en 10/10 alge, som kunne nyde godt af det sene forår. Læs mere om Chatonella i denne artikel.

28. marts 2013

Steen Ulnits

* Snæbler for 130 millioner kroner

Forleden tog man i Sønderjylland hele 400 meter nyt vandløb i brug. Det skete, da en gravemaskine åbnede for vandet, så det kunne løbe ind i sit nye leje ved Gelsbro Dambrug. Her er vandrefiskene indtil videre stødt mod en mur, så de ikke kunne komme op til gydepladserne længere opstrøms.

Det var jo en glædelig nyhed for miljøet og for fiskene i åen. Projektet var en del af Danmarkshistoriens næststørste naturgenopretningsprojekt – kun overgået af Skjernå – og i hvert fald på papiret en redning af den sjældne snæbel, der lever i tilløbene til Vadehavet. Det er den, der har udløst millioner af kroner fra EU og dermed også den, der indirekte har gavnet bestanden af laks og ørreder.

Naturgenopretningsprojektet har til dato kostet 130 millioner kroner og ført til fjernelse af vandringshindringer i Vidå, Ribe Å, Sneum Å og Varde Å. Således har fjernelsen af 13 store vandringshindringer ført til, at 130 km vandløb nu er tilgængeligt for vandrefiskene. Med masser af egnede gydepladser og selvreproducerende fisk til følge.

I alt er 30 km vandløb blevet retableret og genslynget – heriblandt en meget omfattende naturgenopretning af en 20 km lang strækning af Varde Å, hvor Karlsgårdeværket siden Anden Verdenskrig har siddet som en impassabel prop i vandsystemet. Next stop er Gudenåen og Tangeværket!

Nu skal det blive spændende at følge, om der også i det sønderjyske vil ske, hvad der er sket flere andre steder, hvor man har åbnet op for vandrefiskene: At den stationære og rødplettede bækørred må vige for de sølvblanke vandrefisk, laksen og havørreden. Det er jo altid dem, der løber med opmærksomheden og fiskeplejemidlerne. På godt og ondt.

28. marts 2013

Steen Ulnits

* Ny laksesæson forude

En ny laksesæson står for døren! Og hvert år fastsætter DTU Aqua kvoter for, hvor mange laks der må fanges og hjemtages i de vestjyske vandløb.

Laksekvoterne tildeles efter nogle generelle principper samt overvågning af de tendenser, der er observeret på det foregående års fordeling mellem smålaks, mellemlaks og storlaks.

I de vandløb, hvor der er lavet egentlige undersøgelser af lakseopgangen, bliver det seneste observerede antal opgangslaks grundlaget for kvoteberegningen. Ligesom i de foregående år skal alle også i 2013 indberette, hvor mange laks de fanger – både hjemtagne og genudsatte laks. Indberetningerne er et værdifuldt redskab i forvaltningen til gavn for både bestandene og fiskeriet.

I 2013 bliver der mulighed for at hjemtage stort set lige så mange laks i grupperne mellem- og storlaks, som det har været praksis de foregående år. Baggrunden for ikke at hæve høstraten i 2013 er, at bestandene stadig er i en opbygningsfase.

Derimod er der i år en lidt større kvote for smålaks, de såkaldte grilse. Derfor er der i nogle vandløb forskel på kvoten for laks over og under 75 cm. Baggrunden for at vælge 75 cm som et skillepunkt er, at grilsene især findes i gruppen af fangede laks med en længde på 75 cm og derunder.

I vandløb, hvor man ikke har tal for opgangen (Sneum Å, Kongeå, Brede Å og Vidå), tildeles kvoten 50:50 mellem smålaks og gruppen mellem- og storlaks.

I Varde Å er der sket en forholdsvis stor reduktion i kvoten. Denne situation skal ses i sammenhæng med, at man først i 2012 har fået et reelt tal for, hvor mange laks der vandrer op i Varde Å. Kvoten for 2013 er nu afstemt med den aktuelle opgang.

For alle vandløb gælder, at kvoterne kun kan blive større, hvis bestandene vokser. Større bestande skabes ved målrettet indsats indenfor fjernelse af opstemninger og forbedringer af gyde- og opvækstområder.

21. marts 2013

Steen Ulnits

* Muslingeskrab i Natura 2000 område

Fødevareministeriet åbnede den 1. marts 2013 for muslingefiskeri i det naturbeskyttede område i den centrale del af Lillebælt.

Det sker efter samråd med eksperterne i DTU Aqua på Danmarks Tekniske Universitet og efter høring af Muslingeudvalget, der består af forskere, interessenter og myndigheder.

Konkret vil seks fartøjer få fornyet deres tilladelse til at fiske efter 8.000 tons blåmuslinger i et år. Fremover skal muslingefiskerne langs østkysten dog anvende samme tekniske udstyr, som i dag anvendes i muslingefiskeriet i Limfjorden. Dermed vil de seks fartøjer henover foråret udskifte deres nuværende udstyr til GPS og sensorudstyr.

”Muslingefiskeriet er det bedst analyserede og mest overvågede fiskeri i Danmark. Vi er meget opmærksomme på, at vi i de naturbeskyttede områder har en særlig forpligtelse til at sikre den rette balance mellem fiskeriet og naturen og målsætningen om, at havmiljøet skal forbedres,”siger Jakob Munkhøj, enhedschef i Center for Fiskeri i NaturErhvervstyrelsen.

De udstedte tilladelser er derfor givet efter en nøje vurdering af, hvordan muslingefiskeriet i Lillebælt vil påvirke de forskellige naturtyper og arter i området. Fødevareministeriet stiller blandt andet klare krav til, at fiskeriet på ingen måde må påvirke ålegræs og rev. Hvordan det så end skulle kunne lade sig gøre. De udstedte tilladelser løber frem til 28. februar 2014.

Hjernedød på allerhøjeste plan. Man må tage sig til hovedet og rive sig i håret. Alle med forstand på de dele ved jo, at muslingeskrab er altødelæggende for bundmiljøet.  At muslingeskrab er den hurtigste og mest effektive måde til at ødelægge det ålegræs, som fiskeyngelen er afhængig af og vokser op i. Og som ydermere bruges til at vurdere effekten af miljøtiltag. Og så endda i et Natura 2000 område.

Man kan nu med sikkerhed konkludere, at “eksperterne” i DTU Aqua kun tjener erhvervsinteresser – ikke miljøet. Den nuværende regering er tilsyneladende mere miljøfjendsk, end den foregående Venstre-regering var. Deprimerende.

Miljøminister Ida Auken kan næppe se fødevareminister Mette Gjerskov i øjnene efter dette. Men måske hun også er ligeglad. Måske hun har lige så travlt med at komme ud af SF, som mange af hendes tidligere partifæller har haft det i den seneste tid. Og ind i S.

I så fald kan det jo være en rigtig god idé at holde sig gode venner med fødevareministeren. Måske det er forklaringen…

21. marts 2013

Steen Ulnits

* En Djævelens masse rokker

Der er jubel blandt fiskerne i Gaza by. Efter at man de seneste seks år ikke har set noget til de attraktive fisk, så flyder det pludselig med djævlerokker på stranden. I hundredevis er de store fisk skyllet op.

Djævlerokker er mange penge værd. Rigtig mange penge. Og det skyldes først og fremmest, at deres gæller bruges i kinesisk medicin. I et videoklip på Daily Mail siger en fisker, at rokkerne sælges for seks-syv sekel kiloet – det svarer til omkring ti danske kroner.

Men de fleste penge ligger i gællerne. Anvendt som ingrediens i kinesisk medicin skal de angivelig kunne helbrede et bredt spektrum af sygdomme. Den del af forretningen kan for de lokale fiskere løbe op i millioner af dollar.

Djævlerokker er normalt ikke lette at få fingre i. Der går op til ti år, før fisken er kønsmoden, og herefter producerer de blot en enkelt unge hvert andet eller tredje år.

Djævlerokker er i familie med Manta rokker, hvor de største kan blive op til 6-7 meter i “vingefang” og nå en vægt på over halvandet ton.

21. marts 2013

Steen Ulnits

* Skaller i skjul

Flere end 2.000 skaller i to jyske søer har hjulpet biologerne med at bevise, at fisk, som migrerer mellem søer og vandløb, kan undgå at blive ædt.

Forskerne har i løbet af en 4-årig periode mærket mere end to tusinde skaller med små elektroniske mærker og omdannet de jyske Viborg Sø og Loldrup Sø til forsøgsområder. På denne måde har man via lyttestationer placeret i de vandløb, som løber til og fra søerne, kunnet følge de enkelte fisks rejse ind og ud ad søen året igennem.

Resultatet viste, at overraskende mange skaller forlod søen om vinteren. De svømmede fra et område med mad nok og ud i vandløbene, hvor der er langt mindre føde. Svaret på denne vandring fandt biologerne i en nærliggende skarvkoloni. Her genfandt de nemlig pitmærker fra fisk spist af skarver.

Nu kunne biologerne bevise, at jo længere tid en fisk var ude af søerne om vinteren, desto mindre var dens risiko for at blive spist af skarv. Forskellen skyldes formodentlig, at skarven ikke kan dykke effektivt på lavt vand i de forholdsvis små vandløb, der her er tale om.

Det næste logiske spørgsmål var så, hvorfor ikke alle skaller forlod søerne. Forskernes overvågning af fiskenes bevægelser viste nemlig, at kun en del af fiskene migrerede. Svaret lå i fiskenes størrelse. Er man nemlig så stor, at man er uden for fare for at blive spist, så er det trods alt en bedre forretning at blive tilbage i søen. Det koster jo energi at flytte sig og opholde sig i strømmende vand. Har fisken ikke fået opbygget tilstrækkeligt med fedtdepoter i sommersøen, så kan den have for få ressourcer til at klare vinterens ophold i vandløbet.

Undersøgelsen blev lavet i samarbejde mellem DTU Aqua i Danmark, Lunds Universitet i Sverige og Eawag i Schweitz. Den er finansieret i fællesskab af den danske fiskepleje og det svenske strategiske forskningsråd.

13. marts 2013

Steen Ulnits

* 710 kg grønlandshaj genudsat

– Gigantisk! Sådan kan man bedst beskrive den grønlandshaj, som sportsfiskeren Thor Eivind Flakstad for nylig fik på krogen i det nordlige Norge. Hajen, der angiveligt var 3,78 meter lang og 710 kilo tung, fik dog lov at svømme videre med livet i behold, efter at den var blevet opmålt af sin begejstrede fanger.

Grønlandshajen er en arktisk haj, der er udbredt fra Nordøstgrønland og til Norges vestkyst. Kun ganske få gange er den spottet i danske farvande. Den kendes under navnet havkal og er ufarlig for mennesker. Den opholder sig nemlig primært på 200-600 meters dybde i det kolde nordlige Atlanterhav. Og hernede møder den ikke mange mennesker!

Hajens latinske navn er Somniosus microcephalus, der betyder den søvnige med det lille hoved. Det med det lille hoved kan nu diskuteres, men den er et umådeligt langsomt og sløvt udseende dyr. Man skal dog ikke lade sig narre af dens opførsel. Grønlandshajen er nemlig et grådigt rovdyr, der er i stand til at nedsvælge hele sæler. Den kan blive op til otte meter lang og veje op over 1000 kilo. Kødet er giftigt og bruges i tørret tilstand primært til hundefoder.

Danskerne Per Jensen og Henrik Hansen fangede tilbage i 2010 en 880 kilo tung grønlandshaj i Boknafjorden. Det er efter alt at dømme den største af slagsen, som nogensinde er fanget. Den blev ikke genudsat. Hvad der efterfølgende skete med den, vides ikke. Forhåbentlig har de heldige fangere spist den, alle 880 kg. Når de nu alligevel havde slået den ihjel. Det havde været rigtig meget smartere at genudsætte også den.

13. marts 2013

Steen Ulnits

* Tobiser for 0,8 milliarder kroner

Sidste år gik fiskeriet efter tobis bogstavelig talt helt i fisk. Men i år anbefaler biologerne en mangedobling af kvoten på den vigtige industrifisk. Og det betyder indtægter for op mod 800 millioner kroner til havnene på Vestkysten.

Biologernes anbefaling er en samlet tobiskvote på 322.000 ton – eller 14 gange så mange som i katastrofeåret sidste år. Og det vækker naturligvis glæde hos fiskemelsindustrien på Vestkysten.

– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at sidste år var et forfærdeligt år at komme igennem. Men i år ser det meget bedre ud, siger direktør Christian Bisgaard fra virksomheden Triple Nine i Thyborøn.

Kvoten skal endeligt godkendes i EU, men her plejer man at følge biologernes anbefalinger. Danmark forventes derfor at få en kvote på omkring 250.000 ton. Og det kan med de nuværende priser på fiskemel og fiskeolie indbringe op mod 800 millioner kroner. Sidste år førte de små kvoter på tobis til mange frustrationer og politisk ballade. Men i år forventer Triple Nines direktør en anderledes positiv sæson:

– Årets fiskeri foregår på et solidt biologisk grundlag. Men det ville være en fordel, hvis man fremover kan undgå de store svingninger i kvoten på tobis, siger Christian Bisgaard. Udsigten til et godt tobisfiskeri i år sikrer også mere end 100 arbejdspladser på fiskemelsfabrikkerne langs Vestkysten.

Dansk industrifiskeri efter ikke mindst tobiser til produktion af fiskemel har længe været i udlandets søgelys. Mange biologer ser i det massive danske tobisfiskeri en væsentlig del af årsagen til tilbagegang for flere bestande af rovfisk og havfugle.

13. marts 2013

Steen Ulnits

* Hollandsk gyllesvindler dømt

De hollandske myndigheder har netop arresteret en forhandler af husdyrgødning, som de mistænker for bedrageri til millioner af euro. Den hovedmistænkte og fire andre mistænkes for at være involveret i en kriminel organisation, hvidvaskning af penge og dokumentfalsk. Via virksomheder i forskellige lande har de forsøgt at skaffe store mængder gylle af vejen for at undgå bøder.

Hvis man har mere gødning, end man kan bruge, skal man betale bøder. De mistænkte anklages for at have skaffet gyllen af vejen uden at blive behandlet, som den skal efter reglerne. Der er blandt andet beslaglagt computere, biler og motorcykler fire forskellige steder i Holland, og sagen har udløbere til Schweiz, Tyskland, Belgien og Polen.

Den 41-årige hovedmistænkte blev sidste år idømt en bøde på 62.000 euro plus en betinget fængselsstraf for lignende forseelser. Holland har et stort overskud af husdyrgødning, og derfor er der mange penge at tjene på bedrageri. Der har derfor også været flere lignende sager i Holland.

Hollands eksport af gylle steg sidste år med 16 procent.

13. marts 2013

Steen Ulnits

* Hvis jeg var statsminister…

– Så skulle der for alvor blive ryddet op i tingene! Det er en smuk tanke, vi sikkert alle har tænkt ind imellem. Hver især ved vi jo bedst, hvad der skulle gøres for at genskabe verdensordenen, som vi holder mest af den!

Engelske The Field har taget ideen op og givet ordet til forskellige kendte personer, som her får mulighed for at give deres bud på, hvad der burde gøres. Hvad de ville gøre. Nu er turen kommet til min gamle ven og våbenfælle, islandske Orri Vigfusson, der om nogen har viet sit liv til kampen for den vilde atlanterhavslaks’ overlevelse.

Det har han gjort som formand for North Atlantic Salmon Fund, der af private midler opkøber laksekvoter på begge sider af Nordatlanten, så laksene kan vokse sig store og uhindret vende tilbage til deres fødeelve for at sikre slægtens fortsatte beståen.

Læs Orri’s konstruktive bud på, hvad der burde gøres. Læs også den efterfølgende debat om, hvorvidt samme system nu også ville kunne redde fiskene i de indre danske farvande. Hint: – Det kan det ikke…!

5. marts 2013

Steen Ulnits

* DSF fylder 75

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) fylder 75 år her i 2013. Det er jo i sig selv en stor begivenhed at have så mange år på bagen, men endnu større bliver det, når man samtidig kan indvie og flytte ind i Sportsfiskeriets Hus. Det regner man med at kunne til efteråret, hvor det imponerende bygningsværk til 10 millioner forventes at stå klart ved Vingsted i Vejle Ådal.

I Sportsfiskeriets Hus kan DSF tage standsmæssigt imod. I omgivelser, der i sig selv er et besøg værd. DSF finansierer selv knap 7 mio. kroner, og Lokale- og Anlægsfonden (LOA) skyder 2,5 mio. kroner i projektet. Friluftsrådet, der jo disponerer over vores allesammens Tipsmidler, har givet et ekstraordinært driftstilskud på 0,5 mio. kroner. DSF har selv trukket godt 3,5 mio. kroner ud af sin opsparede formue.

Det bliver et spændende byggeri i Vejle Ådal, hvor et stykke af Vejle Å samtidig skal restaureres med et par nygamle sving på åen. Vi glæder os til at se resultatet og krydser fingre for, at DSF klarer finansieringen af det stort anlagte byggeri.

Det er i hvert fald ikke nu, man skal melde sig ud!

Læs artiklen om Sportsfiskeriets Hus her.

5. marts 2013

Steen Ulnits

* Kampen om kortene

Fiskekort skal der til, hvis man vil fiske lovligt i private vande. Men det kan ind imellem være svært at finde ud af, hvor man egentlig kan købe kortene.

I mange år var det en kamp at finde en benzinstation, der solgte kort, Eller den gård, hvortil fiskeretten hørte. Det var derfor et kæmpefremskridt, da websitet www.dagkort.dk kom på banen og fik katalogiseret en lang række fiskevande, hvortil man kunne købe kort. Nu kunne man bekvemt gå på nettet dagen i forvejen og købe sine fiskekort her. Nu skulle man ikke længere spilde kostbar fisketid på at lede efter salgsstederne!

Mange af de fiskekort, som blev og stadig bliver solgt på websitet dagkort.dk, stammer fra sportsfiskerforeninger under Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF). Da der på det seneste har været visse forviklinger omkring betalinger til og fra dagkort.dk, har DSF valgt selv at gå ind i branchen. Det sker ved lanceringen af et helt nyt website på adressen www.fiskekort.dk. Som på dagkort.dk vælger man sit fiskevand på et stort Danmarkskort. Betalingen sker med Dankort, og kvitteringen sendes som printbar pdf eller link til download.

Det skal blive spændende at følge kampen om fiskekortene – på dagkort.dk og fiskekort.dk. DSF burde ligge lunt i svinget, da det jo netop er DSF’s medlemsforeninger, der råder over de allerfleste fiskerettigheder. I hvert fald her i det mørke Jylland.

5. marts 2013

Steen Ulnits

* Frie fisk bli’r bedre forældre!

Fisk, der selv vælger deres mage, får større og stærkere afkom. Det viser ny norsk forskning.

Tilsyneladende nytter det ikke at sætte truede arter sammen med andre artfæller for at få dem til at yngle og hjælpe dem med at overleve. Det er ellers en af de metoder, forskere længe har brugt i deres forsøg på at redde verdens omkring 56.000 truede plante- og dyrearter. Vi gør det selv i stor stil med vore pressede bestande af laksefisk.

Men det nye norske studie sætter spørgsmålstegn ved, om de biologiske tvangsægteskaber nu også er en god idé. Gunilla Rosenqvist, som er professor på Norges University of Science and Technology (NTNU)s Department of Biology, fortæller:

“Vi fandt ud af, at guppy fisk, som selv valgte deres mager, fik større unger end dem, som var blevet sat sammen med mage.”

Guppyer blev brugt til forskningsprojektet, fordi de ikke lever så længe, og fordi de bliver seksuelt modne kun tre måneder gamle. Derfor havde forskerne mulighed for at studere, hvordan deres unger udviklede sig over hele tolv generationer.

Forsøgsfiskene blev inddelt i to grupper: Én gruppe guppyer blev sat sammen i arrangerede tvangsægteskaber. De andre fik selv lov til at vælge deres partner i et stort akvarium. Og fiskene i de arrangerede ægteskaber fik mindre unger end dem, der selv havde valgt at være sammen. De fik større og stærkere afkom.

Hvorfor vides ikke. Vi kan bare konstatere det. Præcis som vi også ved, at indavl resulterer i degenereret afkom. Som også arrangerede fætter-kusine ægteskaber gør det.

Frie fisk giver bare bedre forældre!

26. februar 2013

Steen Ulnits

* Udvandet udsmid

Det oprindelige, klare EU-forbud mod fiskernes udsmid af uønskede fisk blev desværre udvandet en smule ved de afsluttende forhandlinger mellem medlemslandene.

Men man nåede til enighed, og der er opnået kompromisser, som Danmark godt kan leve med, siger fødevareminister Mette Gjerskov (S). Hun går endda så vidt som til at kalde aftalen for “rigtig, rigtig, rigtig” god.

– Det har været en lang proces, men det lykkedes i store træk at bevare forbuddet. Der er to ændringer i forhold til det tidligere forslag. Tidsplanen er skredet en lille smule, vistnok et år, men det kan vi sagtens leve med.

– Og så er alle de forskellige landes ønsker om undtagelser blevet samlet i én bagatelgrænse, som går ud på, at i nogle ganske særlige fiskerier, hvor det er svært at opbevare fisk om bord, kan man lave udsmid, siger Mette Gjerskov til Ritzau.

EU-landene skal nu på baggrund af kompromiset i forhandling med EU-Parlamentet om, hvordan den endelige lovgivning skal se ud. Og der venter hårde forhandlinger, for parlamentet er en del mere ambitiøst. Parlamentet enedes tidligere på måneden om et forhandlingsudspil, der lægger op til, at det totale forbud mod udsmid indføres gradvist frem mod 2017.

Ifølge EU-landenes forslag skal et forbud mod udsmid af makrel, sild og tobis ganske vist allerede træde i kraft næste år. Men hele forbuddet skal først indfases gradvist frem mod 2019 for de øvrige fiskerier.

Danmark har sammen med Sverige og Norge allerede forbudt udsmid af fisk i Skagerrak fra 2014, og der har været talt for og imod at indføre det skandinaviske forslag på EU-plan. Hvilket altså desværre ikke blev tilfældet.

Sverige stemte som det eneste land imod nattens aftale – netop fordi den svenske minister var utilfreds med udvandingen. Det var den danske ikke.

26. februar 2013

Steen Ulnits

* Kystfiskeriet skal fremmes

Op af sofaen og ned til havnen for at stikke en ægte søulk på næven. Og så ellers hjem igen til stegepanden med helt friske rødspætter i en plastikpose.

Færre og færre danskere har imidlertid mulighed for at tage sådan en tur, når der skal fisk på bordet, for der er blevet langt mellem de danske kystfiskere. Rigtig langt. Faktisk er kystfiskeriet i Danmark udrydningstruet. Kystfiskerne selv vurderer, at de uden handling vil være helt væk om ti år. Og det skal der gøres noget ved, mener man i Greenpeace.

– Kystfiskeriet med små fartøjer er på retur, og det vil vi gerne have bremset. Vi vil have fokus på, at den her type fiskeri faktisk er langt mere bæredygtig på en lang række områder, fortæller Greenpeace-havbiolog, Hanne Winter.

Miljømæssigt er kystfiskeriet langt mere hensigtsmæssigt end bundslæbende trawlfiskeri, som de store fiskere bruger. Det har Miljøministeriet konkluderet. Greenpeace står derfor bag en konference, der finder sted på Christiansborg. Her skal fødevareminister Mette Gjerskov og områdets ordførere oplyses om de store problemer, der er forbundet med, at kystfiskeri udryddes.

– Der skal laves politiske tiltag. Man bliver simpelthen nødt til fra politisk hold at sikre, at de mindre kystfiskere får nogle betingelser, som gør, at de ikke opgiver fiskeriet og sælger deres kvoter til de store fiskere, siger Hanne Winter.

26. februar 2013

Steen Ulnits

* “Omsættelige kvoter”

En af de helt store grunde til kystfiskeriets problemer er de omsættelige kvoter, som Danmark har indført. De gør det muligt at sælge kvoter fiskere imellem. Og det har den effekt, at mange af de mindre fartøjer forsvinder. Præcis som når de store svinebønder opkøber de mindre landbrug og nedlægger dem.

Ifølge Greenpeace er der stort set alt at vinde, hvis man løser problemerne for kystfiskerne og kystfiskeriet. Ét er det miljømæssige perspektiv – noget andet kulturen:

– Det er en stor del af dansk kultur, at vi har kystfiskeri. Vi bor alle sammen højst 50 kilometer fra kysten, men det er ikke ret mange af os, der har mulighed for at gå ned og købe en frisk fisk fra en kystfisker i dag, siger Hanne Winter.

Danske Fiskehandlere støtter kystfiskeriet, fordi fiskens kvalitet er bedre, når den ikke er fanget og mast i et bundtrawl. Forbrugermæssigt vil der også være en gevinst, hvis fisken ikke skal igennem flere fordyrende led, inden den ender i supermarkedet. Endelig vil en opblomstring af kystfiskeriet også hjælpe på et af udkantsdanmarks store problemer – mangel på arbejde.

– Der skal jo flere folk til at fange den samme mængde fisk på et mindre fartøj. Og det giver beskæftigelse i de områder i Danmark, hvor der er et problem med arbejdspladser, understreger Winter.

Fra politisk hold er der allerede nedsat et udvalg, som skal forsøge at afdække problemet med det forsvindende kystfisker og ikke mindst forsøge at komme med løsninger.

Herfra skal jeg bare hilse og sige, at man altså ikke kan fremme det kystnære fiskeri, hvis der ikke også er kystnære fisk at fiske efter. Og det er der ikke, når man fortsat tillader trawl- og slæbefiskeri efter muslinger og andet i de sårbare indre danske farvande. Hvis man fortsat gør alt for at udrydde det ålegræs, som er opvækststed for mange af de organismer, der kræves i et sundt vandmiljø. Så bliver der heller ingen fisk at fiske efter.

Og så kan man holde konferencer herfra og til evigheden.

19. februar 2013

Steen Ulnits

* – Karusser ka’!

Når isen lægger sig som et tag på vandoverfladen, går de fleste fisk en hård tid i møde. Det fortæller naturvejleder i Danmarks Naturfredningsforening (DN) Ole Laursen til Danmarks Radio. Da kan der nemlig ikke komme ilt ned i vandet. Men der bliver stadig brugt ilt af de mikroorganismer, som nedbryder døde dyr og planter på søbunden. På den måde bliver vandet mere og mere iltfrit.

Der er dog flere fisk, som formår at klare sig under de barske betingelser. Særligt den lille karpefisk karussen, der er meget almindelig i små vandhuller, klarer sig rigtig godt og har specialiseret sig i at overleve under ekstreme iltforhold i kolde vintre.

Karussen arbejder med flere forskellige strategier for at klare sig, men vigtigst er det, at den har et stofskifte, hvor den ikke behøves at bruge ilt. I løbet af sommeren æder den sig tyk og fed og ophober stoffet glykogen i sin lever. Det slæber den så rundt på, indtil det bliver koldt og iltfattigt i vandet. Nu omdanner den så glycogenet til druesukker, den kan overleve på.

Samtidig nedsætter fisken sit energiforbrug markant og på mange forskellige måder, forklarer han. Dels holder den sig i ro, men den kan også sætte sit nervesystem på pause. Den står enten helt stille eller graver sig ned i mudderet og er her funktionelt blind. Når den ikke har brug for synet, kan den simpelthen koble det fra.

En del af søens øvrige fisk får store problemer, hvis islaget bliver tykt. Selvom islaget på små vandhuller og søer sjældent bliver mere end 30-40 cm tykt, bliver der langsomt så iltfattigt under isen, at særligt de store fisk ikke kan overleve.

Når isen smelter efter en barsk isvinter, kan man derfor opleve, at der ligger store mængder af døde fisk som gedder og karper. Jo større fisk, desto sværere har de ved at overleve de hårde vintre. Men karussen kan altså det, der skal til for at overleve under isen uden ilt. Fiskehatten af for det!

19. februar 2013

Steen Ulnits

* Smoltrekord ved Præstø Fjord

Fiskene har det rigtig godt i vandløbet Krobæk, der udmunder i Præstø Fjord. Specielt ørrederne, der vokser op i bækken og vandrer ud i fjorden for at vokse sig større.

Fra Krobækken vælter det nemlig ud med smolt, som man kalder de udvandringsklare småørreder – langt flere end biologerne havde regnet med. Derfor er biolog Palle P. Myssen, Center for Miljø og Natur i Næstved Kommune, en glad mand.

En række frivillige har hjulpet Næstved Kommune med at undersøge udvandringen af unge havørredsmolt fra det private vandløb Krobæk ud til Præstø Fjord. Palle P. Myssen betegner undersøgelsens resultater som opsigtsvækkende og kalder det for intet mindre end en ny Danmarksrekord.

– Den store smoltproduktion i Krobæk skyldes, at vandløbet stort set er uberørt af mennesker, og altså ikke er udrettet eller forurenet, udtaler han til pressen. Det resulterer i god vandkvalitet og naturlige forhold, der giver optimale leve- og gemmesteder for ørredynglen.

Får naturen og fiskene ellers lov til at klare sig selv, gør de det til UG. Billigst og bedst.

19. februar 2013

Steen Ulnits

NRGi & EnergiMidt: 

* – Sælg Tangeværket!

Højst overraskende nytænkning fra det ellers så mørke Midtjylland: De to største andelshavere er blevet enige om at søge Tangeværket solgt som én samlet pakke. Den bombe sprang i efteråret under et bestyrelsesmøde i EnergiMidt Holding.

Det store midtjyske energiselskab er ikke længere garant for, at Gudenaacentralen a.m.b.a. skal ejes og drives som i princippet ved ibrugtagningen tilbage i 1921 – for snart 100 år siden. Bestyrelsen besluttede nemlig at få undersøgt muligheden for et samlet salg af vandkraftværket.

I et brev fra 22. januar i år orienterede EnergiMidts ledelse ved bestyrelsesformand Jens Jørn Justesen og administrerende direktør Holger Blok den øvrige ejerkreds om deres beslutning, Formand for Gudenaacentralen, tidligere byrådsmedlem Bent Kornbek, havde ikke lige set den udvikling komme. Han siger til Bjerringbro Avis:

»Dette her kommer godt nok som en overraskelse, for det er udtryk for en 180 graders vending i forhold til det, EnergiMidt hidtil har meldt ud. Men det er lidt svært at vide, hvor bekymret vi skal være. For jeg hæfter mig ved, at EnergiMidt lægger vægt på de samme ting omkring værket, som vores bestyrelse her på Tangeværket gør. Og det er i følge vore vedtægter kun el-selskaber, der kan købe os. Så hvorfor lige netop EnergiMidt, som selv er den mest oplagt køber, nu vil sælge det hele, har jeg ikke lige svaret på.«

De største ejere af Gudenaacentralen er NRGi i Århus og EnergiMidt i Silkeborg. De to energiselskaber ejer tilsammen 945 andele af i alt 1.000, så hvis de to mastodonter er enige om, hvad der bør ske med Gudenaacentralen, så har de magten til at gennemføre det. Hos NRGi siger bestyrelsesformand Søren Egge Rasmussen:

»Her hos os i NRGI har vi længe gerne villet sælge vore andele, så det, der er sket nu, er, at EnergiMidt og vi er begyndt at se ens på tingene. Jeg holder snart et møde med bestyrelsesformand i EnergiMidt, Jens Jørn Justesen, og det møde vil jeg helst holde, før jeg kommer med mere bastante udmeldinger, og vi skal ikke forhandle via pressen.«

12. februar 2013

Steen Ulnits

* – Hvorfor sælge Tangeværket?

Bestyrelsesformand i NRGI Søren Egge Rasmussen afviser, at man er bange for at få mere ballade med uforsonlige interessenter som lystfiskere, turistfolk og visse kommunale biologer:

»Nej, nej, du skulle lige vide, hvad NRGi og jeg er igennem med vore vindmølleplaner ude i Århus-bugten. Og den ballade, du taler om, har jo kørt i årevis. Så den er vi bestemt ikke bange for,« siger han til Bjerringbro Avis.

Søren Egge Rasmussen tilføjer, at motivet skal søges i, at NRGI’s strategiske interesser ligger i sol- og vindenergi samt hele den grønne omstilling, regeringen har lagt op til. Og i det billede synes man ikke, at Tangeværket passer ind:

»Tangeværket, som er et meget lille produktionsanlæg i den store sammenhæng, ligger også langt uden for vores forsyningsområde, så derfor vil vi gerne sælge,« pointerer Søren Egge Rasmussen.

Gudenaacentralens bestyrelse samles ganske snart – den 21. februar for at være helt eksakt. Søren Egge Rasmussen håber på, at NRGi og EnergiMidt inden da har forhandlet sig frem til en fælles strategi.

Hvis de to store i ejerkredsen ellers kan blive enige, lægges der op til et samlet salg, hvor Tange Sø eksempelvis skal bevares med det nuværende vandspejl. Og Gudenaacentralen skal sikres en fremtidig drift og bevares som det kulturhistoriske mindesmærke, den er udnævnt til. Energimuseet skal også sikres. Men til sidst i brevet står følgende passus:

”At de nuværende ejere (altså NRGi, EnergiMidt med flere, red.) ikke inddrages i eventuelle konflikter vedrørende vandrammedirektiver.”  Noget tyder således på, at der er trullet så store sorte skyer op over Tangeværket og dets fremtid, at uroen har bredt sig helt i ejerkredsen. At man frygter konsekvenserne af vandrammedirektivet og EU’s fortolkning af det. Måske man har fået et vink med en vognstang.

Miljøminister Ida Auken (SF) har i øvrigt meddelt Bent Kornbek, at hun er parat til en forhandling om koncessionsforlængelse, lige så snart EU har besluttet sig for, hvad der skal stå i vandrammedirektivet om vandkraft-opstemninger.

Uhyre spændende at følge med i…

12. februar 2013

Steen Ulnits

* Fra danske søstjerner til tyske karper

Der er ingen mangel på søstjerner i Limfjorden – tværtimod. Nu til foråret skal 2.000 ton danske søstjerner derfor fiskes op fra fjorden og gøres til tyske karper. Det er resultatet af en ny aftale mellem Limfjordsfiskerne og en tysk fiskemelsfabrik.

– Den tyske fiskemelsfabrik vil bruge søstjerner fra Limfjorden til fremstilling af foder til karper i dambrug, siger Limfjordsfiskernes formand Benny Andersen. – Problemet er, at tyskerne ikke vil betale en ret god pris for søstjernene. Derfor skal vi have fundet supplerende indtægter.

Men formanden understreger, at det ny fiskeri efter søstjerner kommer i gang under alle omstændigheder. Formålet er nemlig i høj grad også at begrænse bestanden af søstjerner, som nærmest er eksploderet de senere år. De mange søstjerner æder blåmuslinger og truer dermed det økonomisk meget vigtigere, men desværre også miljøødelæggende skrabefiskeri efter blåmuslinger i Limfjorden.

Limfjordsfiskerne har også indledt et samarbejde med Dansk Skaldyrcenter i Nykøbing og Forskningscenteret i Foulum. Formålet er at undersøge, om søstjernerne eventuelt også kan bruges som fodertilskud til husdyr på landjorden.

12. februar 2013

Steen Ulnits

* Bævere i baghaven

Den danske bestand af bævere har nu bredt sig mod øst. Naturstyrelsen har således fundet afgnavede spor efter bæver i Vedsø lige syd for Viborg omkring 80 kilometer fra den danske bæverkoloni i Klosterhede Plantage.

– Det er noget af en eventyrlyst, bæveren eller bæverne har udvist. Det vil være meget overraskende, hvis den er gået over land. Derfor må den have taget en meget stor tur over Limfjorden og Hjarbæk Fjord for at komme helt til Vedsø, siger vildtkonsulent i Naturstyrelsen, Sandor Hestbæk Markus, der har undersøgt sporene efter bæveren eller bæverne. Flere træer var fældet med bæverens karakteristiske ringfældning, der efterlader stubben spids som en blyant.

Vandringen mod Viborg er endnu mere opsigtsvækkende end de vandringer, som tidligere er sket mod Sydjylland. For Klosterheden og Viborg-egnen er ikke direkte forbundet med åer og vandløb. Kun Limfjorden kan bringe en bæver til Viborg.

Bævernes aktiviteter er hovedsagligt observeret på dele af søbredden hos enkelte private lodsejere, hvor adgangsmulighederne er begrænsede. Det er derfor ikke et sted, hvor man kan regne med at få en bæver at se.

Det er dog muligt at komme helt tæt på Vedsø ved at besøge det kommunale Vedsø Naturpark. Herfra kan man måske være heldig at opleve bæveren i området.

Oprindelig blev der genudsat 18 bævere i Klosterheden Plantage ved Lemvig. Den bestand er nu vokset til 165 individer i Klosterheden og Husby Sø samt et par dyr, som er vandret hele vejen til Skjern Å og Holme Å i Sydjylland.

5. februar 2013

Steen Ulnits

* Utilfredse fiskere

Mens biologer betragter Blue Reef projektet ved Læsø Trindel som en stor succes, er de lokale fiskere knap så begejstrede for, at Danmarks største stenrev ved Læsø i disse år er ved at blive genskabt.

– Det er et irritationsmoment, og det gavnlige er svært at få øje på, lyder den overraskende kritik fra formanden for Læsø Fiskeriforening, Bent Rulle.

I fire år har man været i gang med at genskabe stenrevet i havet ud for Læsø. Dykkere, der har besøgt revet, har set langt flere torskefisk end tidligere. Desuden er der kommet dobbelt så mange tangplanter og bunddyr. Alligevel er fiskerne utilfredse. Ifølge Bent Rulle er det nemlig blevet decideret farligt at sejle i farvandet:

– Vi skal i den grad være på vagt. Vi risikerer at smadre bunden og skibet,  hvis vi kommer ud af kurs og ikke er helt opmærksomme i området, siger fiskeriformanden.

Stenene fra det gamle rev blev fisket op gennem årtier og brugt til anlæg af havnemoler og andet byggeri. En stor fødekæde forsvandt – indtil Naturstyrelsen hældte 86.000 ton nye sten fra Norge i havet igen. Men de mange sten burde været blevet hjemme i Norge:

– Jeg mener ikke, det har gjort noget specielt godt ved området. Tværtimod har de skabt et rev, der er til fare for sejladsen, siger Bent Rulle. Ak ja…

5. februar 2013

Steen Ulnits

* Gudenåen en Guldåre

Eller den kan gå hen og blive det. Det mener i hvert fald næstformanden i Gudenåkomitéen, Jens Ravn, der håber på masser af turister i fremtiden langs Danmarks største å, der har sit udspring i Trekantområdet.

Det var på den baggrund, at Gudenåkomitéen, Visit Gudenaa og Oplev Gudenaa for nylig afholdt konference for at snakke fælles samarbejde om at sælge den smukke natur. Det er de syv kommuner langs Gudenåen og turismeerhvervet, der nu samarbejder om at gøre Gudenåen til et mere kendt og brugt turistområde.

– Vi har indset, at der ligger et potentiale – primært inden for turismeerhverv – fordi Gudenåen er så værdifuldt et stykke natur- og oplevelsesområde, siger Jens Ravn.

– Vi vil gerne tage initiativ til, at flere kan arbejde sammen om det her, og det er det, der nu har udmøntet sig i Gudenå-samarbejdet.

Gode intentioner, men vi må håbe, at det ikke bliver ved snakken – at man rent faktisk kan finde ud af noget sammen langs landets længste vandløb. Tidligere forsøg har desværre ikke haft den ønskede vind i sejlene. Man prøvede nemlig at sælge noget, som ikke rigtigt var der. Eller som nok var der, men som ikke var tilgængeligt…

5. februar 2013

Steen Ulnits

* Blue Reef Rocks!

Hele fødekæden fra tangplanter og bunddyr til fisk og store havpattedyr drager fordel af, at Naturstyrelsen har pustet nyt liv i et af Kattegats store stenrev.

Naturgenopretningen af Danmarks største stenrev på Læsø Trindel tegner til at blive en naturmæssig succes. Kun fire år efter at den sidste sten blev lagt ud, bugner revet af liv. Det viser de foreløbige resultater fra overvågning af det såkaldte Blue Reef projekt, som gennemføres af Naturstyrelsen i samarbejde med Aarhus Universitet og DTU-Aqua.

Dykkerne, der har besøgt revet, har blandt andet mødt langt flere torskefisk end tidligere, og der er kommet dobbelt så mange tangplanter og bunddyr. Antallet af taskekrabber er steget, og som noget helt nyt er der nu også fundet søanemoner og nye arter af polypdyr. Det voksende antal fisk på revet tiltrækker også marsvin, der søger føde på revet. I de kommende år venter forskerne, at endnu flere planter, dyr og fisk vil kolonisere revet.

Før Blue Reef-projektet gik i gang i 2006, havde stenfiskeri reduceret det meste af stenrevet på Læsø Trindel til et område med spredte sten på sandbunden. Stenene er gennem årtier blevet fisket op og sejlet væk for at blive brugt til anlæg af havnemoler, kystsikringsanlæg og andet byggeri.

Blue Reef projektet har genskabt stenrevet på Læsø Trindel ved hjælp af 86.000 tons nye sten fra stenbrud i Norge, der jo som bekendt har sten nok – hvis man bare knuser klipperne til passende størrelse. De enkelte stenblokke vejer hver 1-3 tons, så der er tale om rigtig mange blokke af rigtig god størrelse.

Det genoprettede stenrev på Læsø Trindel vil med sin placering i det nordlige Kattegat fungere som et vigtigt donorområde, hvorfra planter og dyr kan sprede sig til andre stenrev.

28. januar 2013

Steen Ulnits

* 390 millioner kroner til vandløbene

I alt 390 millioner kroner står til rådighed for kommunerne med en ny tilskudsordning, som Miljøministeriet og Fødevareministeriet står bag.

– Det er uden tvivl den største samlede naturgenopretning af vandløb, der nogensinde er blevet lavet i Danmark. Kilometervis af rørlagte vandløb kommer til syne igen, og vi får øget antallet af fisk i vores åer og vandløb. De 390 millioner kroner giver vores natur et stort løft, siger miljøminister Ida Auken.

Vandløbsrestaureringen indgår i de statslige vandplaner, der for nyligt blev erklæret for ugyldige. Når vandløbsrestaurering alligevel kan fortsætte, skyldes det, at ordningen ikke forudsætter vedtagne vandplaner. Det kræver dog, at visse bekendtgørelser ændres. Det er Naturstyrelsen og Naturerhvervsstyrelsen i gang med og forventer at være klar midt i februar. Herefter kan projekterne komme i gang.

Et af tiltagene i vandprojekterne er at lægge småsten og gydegrus ud i bunden af mere end 800 kilometer vandløb. Det betyder, at blandt andet laks og ørred, som er særligt populære blandt lystfiskere fra hele verden, får bedre gydeforhold og opvækstbetingelser.

– Med indsatsen løser vi flere problemer på én gang. Vi gavner planterne og fiskene – og så kan vi styrke turismen i lokalområderne og dermed skabe job. Når turister vælger Danmark, er det ofte på grund af vores natur, og med forbedringerne kan vi tiltrække lystfiskere, som kan lægge penge i kassen hos alt fra kroer til købmænd, siger Ida Auken.

Ifølge Fødevareministeriets rapport, “Lystfiskeri i Danmark” fra 2010, skaber alene danskernes lystfiskeri lige så stor omsætning som golf. Skotske undersøgelser viser, at et kilo fisk på krogen giver en indtægt på cirka 2.700 kroner i indtægter i lokalsamfundet.

Læs mere om tilskudsordningen og andre vandprojekter på www.vandprojekter.dk Aktuel ansøgningsrunde løber fra 15. januar til 15. februar 2013.

28. januar 2013

Steen Ulnits

* Rudskaller i New Zealand

New Zealands svar på vor hjemlige Naturstyrelse, Department of Conservation (DOC), råber nu vagt i gevær. DOC har nemlig opdaget, at der er rudskaller i Lake Ianthe, en kendt ørredsø på vestkysten af Sydøen. Testfiskeri har vist, at rudskallerne efter alt at dømme har været der de sidste 4-5 år, sandsynligvis udsat af medefiskere med hang til fiskeri efter netop rudskaller.

– En hjernedød handling, lyder meldingen fra DOC, der frygter, at bestanden af rudskaller nu vil eksplodere og helt overtage søens økosystem. Det har de nemlig gjort mange andre steder, hvor de smukke, men aggressive skaller er blevet introduceret. Naturligvis til stor skade for den nuværende ørredbestand, som tiltrækker mange lystfiskere, der lægger gode penge i lokalsamfundet.

New Zealands sammenslutning af medefiskere har taget skarpt afstand fra introduktionen af rudskaller. Man erkender dog, at det meget vel kan være et eller flere af deres medlemmer, som har transporteret fiskene til Lake Ianthe.

De gode newzealændere må så trøste sig med, at også ørrederne oprindeligt er introduceret – på bekostning af andre, naturligt hjemmehørende arter. Fra naturens hånd har der nemlig aldrig været hverken laks eller ørreder på New Zealand. De er alle introduceret fra England ved forrige århundredskifte.

28. januar 2013

Steen Ulnits

* – Har De Hardy?

– Eller kunne du blot godt tænke dig det? I så fald er der lige nu en enestående mulighed for at erhverve sig en masse grej fra de hæderkronede Hardy Bros. i Alnwick, England. Et firma, der mere end de fleste andre grejfirmaer har formet det moderne fluefiskeri. Først med de smukke Palakona stænger i splitcane. Siden med de funktionelle Jet fluestænger i glasfiber. Og senest med ultralette Sintrix stænger i højmodulære kulfibre.

Sagen er den helt enkle, at Harris & Sheldon Group, som købte Hardy for 45 år siden, nu har sat det til salg igen. Og sikkert til en fornuftig pris – hvis ellers man kan komme af med produktionen, som i dag ikke længere foregår i England, men primært i Kina.

Avisen “London Telegraph” har kigget lidt i regnskaberne og kan fortælle sine læsere, at Hardy Bros. og søsterselskabet Grey’s i 2010 producerede og solgte 80.000 stænger. Dem fik de 12,6 millioner engelske pund for – 116 millioner danske kroner – men det var ikke nok til at sikre et overskud. Krisen kradsede, og Hardy måtte indkassere et underskud på 446.000 pund – 4,1 million kroner.

Det resulterede i første omgang i, at Hardy måtte fyre 20 ud af 100 medarbejdere. Nu er det så kommet dertil, at ejeren Harris & Sheldon har sat både Hardy Bros. og Grey’s til salg – hvis det nu skulle have interesse. Salgsprisen er ukendt for undertegnede, men ejerne er givet til at tale med. Hvis du nu skulle have de ambitioner.

Såfremt du vil vide mere om det hæderkronede grejfirmas glorværdige fortid og triste fald, kan du med fordel kigge på DVD’en “The Lost World of Mr. Hardy”. En fornem dokumentarfilm med masser af autentiske sorthvide optagelser – og mange ufrivilligt morsomme danske undertekster…

Desværre endnu et eksempel på, at fluegrejbranchen er under pres i disse år. Hardy er jo primært kendt for sit fluegrej. Læs mere herom i artiklen “Svanesang for fluestang”.

21. januar 2013

Steen Ulnits

* Vadehavet på listen over Verdens Naturarv

Et langt stykke hen ad vejen er miljøminister Ida Auken og Tønders borgmester Laurids Rudebeck enige. Alligevel er Tønder Kommune ikke med i den fælles erklæring om, at man ønsker at få Vadehavet på naturarvslisten. Kommunen er nemlig ikke enig i, at områdets diger skal med i ansøgningen – fordi de er menneskeskabte. Kommunen ønsker således, at udpegningen af området skal flyttes fra digernes top til 150 meter ude i vandet.

– Jeg har haft to møder med miljøministeren, både telefonisk og personligt, hvor jeg fortalte hende, at jeg søger et kompromis og en forhandling, fortæller borgmesteren. Men miljøminister Ida Auken mener, at hun har gjort, hvad hun kunne, for at imødekomme Tønder Kommune:

– Tønder har haft tre ønsker til forandringer, og jeg har imødekommet dem på to af dem. Men det sidste om, hvor beskyttelseslinjen skal gå, kan jeg desværre ikke imødekomme. Det ville være fint, hvis de ville anerkende, at jeg har strakt mig meget langt, siger hun.

Der har været lokal modstand mod at lade Vadehavet blive til ny nationalpark og nu også mod at lade det blive komme på naturarvslisten – lige siden nogen første gang foreslog det. Det er ikke mindst landbruget, som frygter indskrænkninger i deres forvaltning af det vidtstrakte og sårbare naturområde, som huser et stort fugleliv.

21. januar 2013

Steen Ulnits

* 6,4 milliarder kroner i støtte til danske landmænd

NaturErhvervsstyrelsen havde ved udgangen af 2012 færdigbehandlet 97,3 procent af ansøgningerne fra knap 47.000 landmænd og nåede dermed målet på 97 procent.

”Styrelsens nye Tast selv-system har været en udfordring for både landmænd og konsulenter i år, og medarbejdere i styrelsen har knoklet for at kunne udbetale støtten til tiden. Så jeg er meget tilfreds med, at så mange landmænd nu har fået deres penge,” siger Sarah Børner, EU-direktør i NaturErhvervstyrelsen.

I alt mangler 1.285 landmænd stadig at få færdigbehandlet deres ansøgninger. Mange vil få deres penge i løbet af januar, da det har høj prioritet i styrelsen. Fristen for udbetaling er 30. juni 2013.

NaturErhvervsstyrelsen kunne således i december overføre 6,4 milliarder kroner til danske landmænd – i form af den årlige arealstøtte. Hver eneste dansk landmand fik således i snit udbetalt godt 136.000 kroner, før han overhovedet havde forladt computerskærmen og de sidste ansøgninger om støtte fra EU.

Til sammenligning får en kontanthjælpsmodteger i dag udbetalt 126.000 årligt. Det er 10.000 mindre end det, en landmand får alene i arealstøtte. Set i det perspektiv er det jo patetisk, at danske landmænd altid modsætter sig ethvert tiltag til gavn for naturen – når de nu selv er på permanent understøttelse…

21. januar 2013

Steen Ulnits

* 222 kg blåfinnet tun = 10 millioner kroner

En enlig tunfisk er netop blevet solgt for godt 10 milllioner kroner i Tokyo. Det skete på den legendariske fiskeauktion på byens store fiskemarked Tsukiji. Aldrig før er en tun blevet solgt for et så højt beløb.

På den japanske fiskeauktion er der tradition for, at der på årets første auktion bliver solgt tun for ekstremt høje beløb. Køberen af den blåfinnede tun, der vejer 222 kilo, hedder Kiyoshi Kimura og er ejer af sushi-kæden Sushi-Zanmai. Efter købet udtalte han dog, at prisen var ‘en smule høj’.

Opmærksomheden var tydelig i Tokyo. Straks efter købet sørgede Kiyoshi Kimura for, at den dyre tun blev kørt ud til en af sushi-kædens restauranter, hvor den blev skåret i stykker og spist af gæster. Og uden for stod nysgerrige i kø for at få en bid af den dyre nytårstun.

Rekordsalget sker samtidig med, at miljøforkæmpere advarer mod, at bestanden af tun svinder, fordi den bliver overfisket. Japan står alene for mere end halvdelen af forbruget af blåfinnet tun på verdensplan.

Ifølge National Geographic’s både skræmmende og fascinerende filmatisering af bogen “End of the Line” sidder den gigantiske japanske industrikoncern Mitsubishi på op mod 60% af den samlede verdenshandel med netop blåfinnet tun. Ifølge Mitsubishi selv er det “kun” 40%…

Hvis du vil støtte kampen mod udryddelsen af den blåfinnede tun, så lad være med at købe og køre Mitsubishi. Det har jeg desværre selv gjort i ganske mange år, hvor jeg ikke vidste bedre.Men det gør jeg nu, og derfor er det definitivt slut med at køre Mitsubishi!

14. januar 2013

Steen Ulnits

* Hver 10. tun piratfisket – mindst

Hver tiende atlantiske blåfinnede tun, der blev hevet op af havet fra 2000-2010, var ulovligt fanget. Det viser en ny rapport fra Verdensnaturfonden, WWF.

WWF mener, at problemerne med det ulovlige piratfiskeri af den atlantiske blåfinnede tun er et godt udtryk for det problem, som illegalt fiskeri udgør for både biodiversiteten i havene og for statskasserne. På verdensplan peger man på, at op mod hver femte fisk, der bliver fanget, er ulovlig. Der er dog ikke præcise tal, men Verdensnaturfonden WWF regner med, at mellem 12-28 procent af fiskeriet på verdensplan er piratfiskeri.

Den atlantiske blåfinnede tun bliver fanget i blandt andet Sydeuropa og derfra fragtet til Panama, hvorefter den bliver solgt på det japanske marked. Her kan fisk kan blive solgt for op til en million kroner, fordi de anses som en delikat sushi-fisk. Og det giver også økonomisk bagslag – både for statskassernes skatteindtægter og for de mere retlinede fiskere. For når fiskeri foregår under radarhøjde, så går de fiskere, der holder sig på den rigtige side af fiskekvoterne, glip af indtægter.

– Samtidig så er det jo også med til at lægge et voldsomt pres på de fiskere, der gør tingene på en ordentlig måde. Så det her er virkelig et alvorligt problem, siger Ole Christensen, der er medlem af EU-parlamentets fiskeriudvalg for Socialdemokraterne.

Derfor sendte EU i november en skarp advarsel til en række lande, som får kritik for ikke at gøre nok for at gøre op med det ulovlige fiskeri. Hvis der ikke bliver rettet op, kan det betyde, at landene som Panama, Belize og Vanuta får forbud mod at sælge fiskeprodukter i Europa.

Til februar skal Europa-parlamentet lave nye regler, der skal gøre op med overfiskeri.

Men med tunpriser i millionklassen bliver det næppe til noget…

14. januar 2013

Steen Ulnits

* Sæler og sild

Der er stadig problemer med miljøgifte i sild og brisling i en stor del af Østersøen. Det fremgår af analyser udført af svenske havforskere. De større sild og brislinger fra hele Den Botniske Bugt ligger over grænseværdien, når det gælder indholdet af dioxin og PCB. Farvandet går fra Finlands sydkyst og hele vejen op til Østersøens nordlige ende.

Også i havområdet ud for Kaliningrad og Litauen, kaldet område 26, er der relativt meget af de to giftstoffer i større sild og brieslinger, så de her ligger lige omkring grænseværdien. De svenske myndigheder anbefaler derfor, at man kun sjældent spiser af de to fiskearter, hvis de er fanget i område 26 eller i Den Botniske Bugt.

Så må man blot håbe, at sælerne også læser det. Sild er nemlig det absolut foretrukne fødeemne blandt Østersøens gråsæler. Det viser nye tal fra svenske havforskere, der undersøgte maveindholdet hos 300 gråsæler fanget i Østersøen. Fire ud af fem sæler havde udelukkende spist sild, inden deres maver blev analyseret. Sælernes næstmest populære føde er brislinger, mens torsk udgør omkring en tyvendedel af føden.

14. januar 2013

Steen Ulnits

* Skarverne skal skrives i mandtal

Skarven tog tælling i forgangne weekend. Den sorte fugl med det brogede ry blev da optalt over hele landet. Det sker som del af en koordineret international optælling, der skal afsløre, hvor i Europa skarverne holder vinterferien.

Sidste skarv-optælling skete for ti år siden, og nu er det tid til at gøre status igen. For det er ikke alle, der er glade for den lidt klodsede sorte fugl. Især ikke lystfiskerne.

– Når det er koldt ude ved fjordene, så flyver de op ad åerne. Og der spiser de meget yngel, og hvis man tager i betragtning, at de skal have sådan et lille halvt kilo fisk hver dag, og sådan et styk yngel vejer ca. 50 gram, ja, så kan de hurtigt få ben at gå på.

Det fortæller Tommy Lykke Hansen, som er formand for Varde Sportsfiskeriforening. Skal han komme med et håbefuldt bud, så går det på færre skarver i det danske land. Både på grund af lidt bekæmpelse i ynglekolonierne, men også fordi de sidste tre vintre har været forholdsvis hårde. Det mener man i Dansk Ornitologisk Forening.

Ved seneste optælling i 2010 var der godt 25.000 ynglende skarvpar, fordelt på 65 kolonier – en fremgang fra hidtil 62. Kolonien i Stavns Fjord på Samsø var den suverænt største med 2.580 reder. DTU Aqua vil nu med midler fra fiskeplejen undersøge effekten af skarvprædation ved vandløbene, hvor især stalllingerne er gået markant tilbage i de allerseneste år.

7. januar 2013

Steen Ulnits

Grønland:

* Enegang med hvalfang

Kvoten for hvalfangst er hidtil blevet fastsat i Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC), men her fik Danmark og Grønland i juli 2012 en smældende lussing fra flertallet af landene i sammenslutningen.

Et flertal blandt medlemslandene – 34 – stemte nemlig  imod at forhøje Grønlands kvote med 10 hvaler årligt fra 2013, så kvoten ville stige fra 211 til 221 hvaler. Dermed er der ikke en officiel aftale om kvoter for 2013.

Nu har regeringen i Grønland så selv valgt at fastsætte kvoten for 2013 til 221, så der i år må fanges 2 grønlandshvaler, 10 pukkelhvaler, 19 finhvaler og 190 vågehvaler.

Modstanderne af den højere kvote – som tæller samtlige andre EU-lande – mener, at den grønlandske hvalfangst ikke længere kan forsvares med, at den udøves af oprindelige folk. Hvalkødet finder nemlig også vej til supermarkeder og restauranter i Grønland, hvor turister får det tilbudt, og derfor er hvalfangsten blevet kommerciel, mener kritikerne.

25 lande støttede forslaget fra det danske rigsfællesskab – heriblandt USA, som ellers traditionelt er mod hvalfangst. USA henviste til, at den planlagte grønlandske fangst ifølge en videnskabelig rapport er bæredygtig.

Ane Hansen, der er ansvarlig for fangst og fiskeri i den grønlandske regering, har tidligere givet udtryk for, at IWC ikke fungerer:

– Grønlands forslag stemmer overens med rådgivning fra den videnskabelige komité og opfylder alle kriterier, der kræves for at få kvoter som oprindeligt folk i henhold til IWC’s regler. En stor og detaljeret rapport beskriver i detaljer Grønlands behov for hvalkød, sagde hun i juli i en kommentar.

I en pressemeddelelse fra hjemmestyret fremgår det, at det er Grønlands pligt selv at fastsætte kvoter for den kommende kvoteperiode, når der ikke er en international aftale.

7. januar 2013

Steen Ulnits

* Flere svin – mindre forurening

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) ønsker flere slagtesvin i Danmark. Det sagde hun højt og tydeligt på konkurrenceevne-topmøde II i Agerskov onsdag aften, hvor hun stod over for en sportshal tæt pakket med landmænd. Således imødekom hun landbrugets ønske om at kunne øge produktionen.

“Eksport af smågrise er eksport af gode arbejdspladser. De skal blive her og skabe vækst og arbejdspladser,” sagde hun og varslede en ny rapport om, hvad der skal til for at få flere slagtesvin i Danmark . En rapport, der ifølge ministeren kommer i løbet af en uge eller to.

Men helt uden betingelser kom ministerens løfte ikke. Mette Gjerskov understregede, at det er landmændene, der skal lægge produktionen om. “Det er et fælles ansvar,” sagde hun. Ministeren understregede også, at det ikke må gå ud over miljøet.

“Vi er nødt til at finde nye metoder. Der er ingen møbelfabrik, der har fået at vide, hvor mange møbler, de må producere. Det samme skal gælde slagtesvin, men vi må finde metoder, så det ikke forurener mere,” sagde Mette Gjerskov og pegede på projekt Månegrisen.

Månegrisen er et projekt om, hvordan man producerer grise uden at belaste miljø og omgivelser med moderne stalde. Projektet skal være klar om tre år.

7. januar 2013

Steen Ulnits

* Ny U-Book: “Kystflue”

Så lykkedes det mig langt om længe at få samlet stort set al den viden, jeg som kystfluefisker gennem snart 40 år har indhøstet, i én enkelt bog.

Titlen er ikke overraskende “Kystflue”. Bogen tager udgangspunkt i min egen debut som kystfluefisker, der fandt sted på Als tilbage i 1973. Den går videre over biologistudiet på Århus Universitet, der for alvor gav stof til eftertanke som kystfluefisker. Og den ender med vore dages populære kystfluekurser på først Samsø Højskole og nu senest Højskolen på Kalø.

Mit eget kystfluefiskeri tager helt naturligt udgangspunkt i min egen baggrund som fiskeribiolog. Det er her, man skal søge for at finde – i havørredens biologi. Et solidt kendskab til havørreden og dens færden er mere end 90% af vejen til succes som kystfluefisker. Grej og fluer udgør mindre end 10%. Uanset hvad man så end måtte læse i fiskepressen. Havørreden er ikke kræsen – den er svær at finde.

Men tag selv et kig på indholdet og se, om det er noget for dig. Bogen er under alle omstændigheder baseret på fangsten af langt over 1.000 kystflueørreder, som alle har bidraget med indsigt i fiskenes færden året rundt.

Bogen er på 166 sider med 95 farvefotos samt en halv snes tegninger. Du kan downloade den som pdf til læsning på Mac eller Windows PC, iPhone, iPad eller Android.

“Kystflue” koster kr. 100,- og kan besigtiges og downloades her.

* Vandløbene har fået det værre

Mange vandløb giver stedse dårligere livsbetingelser for dyr og planter. Trods en ellers stor miljøindsats mange steder. Det viser en ny rapport fra Aarhus Universitet om naturens tilstand.

– Normalt skal vandløb slynge sig, og et vandløb, der er rettet ud, bliver et dårligt levested, siger seniorrådgiver Peter Wiberg-Larsen fra universitetets Institut for Ferskvandsøkologi i Silkeborg.

I mange år fik de større vandløb det ellers bedre og bedre, fordi vi renser spildevandet mere effektivt, men i den nye rapport kan man se, at udviklingen er stagneret. De seneste fire år har fisk, insekter og planter ikke fået bedre livsvilkår i åerne, og det skyldes ikke forurening, men at man graver ud og gør vandløbene lige.

– Hvis det skal blive bedre, skal de have slyngninger og en mere varieret bund med sten og grus tilbage, siger Peter Wiberg-Larsen.

Det vil også ramme livet i vandløbene, at de statslige vandplaner blev dømt ugyldige for et par uger siden. Planerne er allerede 3 år forsinkede, og nu skal de altså behandles forfra.

Det vil gøre det vanskeligere at nå de mål, Danmark er forpligtet til inden 2015.

Venstre ved du, hvor du har – bag gravemaskinerne…

– Glædelig Jul og Godt Nytår!

30. december 2012
Steen Ulnits

* Iltsvind vokser i Østersøen

Algeblomst og iltsvind er nogle af Østersøens mange problemer, som skyldes for stor tilførsel af kvælstof og fosfor fra landene omkring det brakke indhav.

Men de, der bor ved Østersøen, vil heldigvis gerne betale for, at vandet omkring dem bliver renere. Det er i hvert fald konklusionen i en kæmpestor undersøgelse af betalingsviljen hos indbyggere i Østersølandene, som er gennemført af forskernetværket Baltic Stern, og som kan læses i Det svenske Havmiljøinstituts årlige rapport – Havet.

Forskerne spurgte borgere i Østersølandene om, hvor meget de ønsker at betale om året for at undgå overgødskning af havet, og resultatet er samlet set et gigantisk beløb på knap 40 milliarder kroner om året.

Svenskerne er de mest betalingsvillige, men også finner, danskere og tyskere er klar til at bruge pæne beløb på havmiljøet. Letter og russere er ikke uventet de folkeslag, som er villige til at betale mindst.

Og det haster med at gøre ord til handling. Mangel på ilt i Østersøen er nemlig et markant større problem i dag end for 50 år siden. Eksempelvis har et stort område nordøst for Bornholm udviklet sig fra at være iltfattigt til nu at være direkte ramt af iltsvind. Det fremgår også af Det svenske Havmiljøinstituts seneste rapport om Østersøens tilstand.

Forskerne har svært ved præcist at forklare, hvorfor problemet med iltfattigt vand fortsætter med at vokse. De nævner begrænset indstrømning af frisk saltholdigt vand, og at iltmangel i de dybeste vandlag breder sig opad mod overfladen som to af årsagerne.

30. december 2012
Steen Ulnits

* Vejrø og valutaen – fra Saxobank

Den rendyrkede kapitalisme har nu for alvor holdt sit indtog i Danmark – helt præcist på en lille sydsjællandsk ø.

Siden Saxobank-rigmanden Kim Fournais i 2005 købte den lille Vejrø i Smålandshavet, har han nemlig forvandlet øen til en luksusø – for luksusturister. Ikke for almindelige mennesker.

På Vejrø er der ingen gratis glæder, og det er heller ikke meningen. Ifølge Kim Fournais er øen et godt billede på, hvad der kan lade sig gøre, når man har både pengene og viljen til at skabe noget unikt.

– Det jeg gerne vil vise er, at hvis man har muligheden for at skabe noget godt i en sørgelig plet, så er det kapitalismen der vender det rundt og ikke socialismen og alle dens støtteordninger, siger Kim Fournais.

Minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen (S) har ikke noget imod Kim Fournais store planer på Vejrø. Men han tvivler dog på, at idéen kan kopieres til andre småøer.

– Vi kan jo ikke bare sælge alle yderområder til rigmænd og så mange rigmænd har vi altså heller ikke herhjemme, siger han. Uden dog at forklare, hvordan det skal kunne undgås, når man slipper kapitalen fri og nærmer sig Middelhavs-agtige tilstande.

Over 100 millioner kroner har Saxobanks Kim Fournais foreløbig investeret i sin private ø. Vejrø har netop udvidet lystbådehavnen til 85 pladser. Øen har også egen lufthavn til privatfly, og snart opføres også et luksushotel for velbeslåede turister.

Velkommen til den fagre nye verden, hvor udviklingen styres af banker og pengetanke. Først spekulerer bankerne så meget med indskydernes valuta, at samfundet må træde til med den ene bankpakke efter den anden. Dernæst forgyldes bankdirektørerne med tocifrede millionbeløb for deres samfundsskadelige handlinger. Forstå det, hvem der kan.

Endelig bruger bankerne deres annoncebudgetter på at sponsere dopingskandaleramte cykelhold samt producere arrogante reklamefilm, hvor de lover bod og bedring. Uden naturligvis at mene en dyt af det. Banker er og bliver banker.

30. december 2012
Steen Ulnits

* Drop randzonerne – lav hele ådale i stedet!

Ved at omdanne omstridte randzoner til hele ådale kan landmændene sikre deres marker imod oversvømmelser, og det giver samtidig mere natur. Sådan lyder det glade budskab fra den sjællandske landboforening Gefion.

Her mener Erik Hansen Blegmand, erhvervspolitisk konsulent i Gefion, ifølge Sjællandske, at målrettede tiltag har større effekt end de generelle randzoner langs alle vandløb. Han foreslår derfor, at man eksempelvis opretter kunstige ådale i stedet for randzoner.

– Jeg mener personligt, at man skal finde de vandløb, hvor man kan bevise, at randzoner har en effekt. Der kan man jo lige så godt oprette noget reel natur i form af ådale i stedet for, at zonerne gror til i brændenælder og tidsler, siger Erik Hansen Blegmand.

Kunstige ådale har været et anerkendt virkemiddel i årevis i nabolandet Sverige. Forskere fra Aarhus Universitet har på forsøgsbasis oprettet flere mini-ådale ved blandt andet Odder. Det samme har vandløbsbiologer fra Næstved og Vordingborg Kommuner.

Ifølge Erik Hansen Blegmand kan ådalene være med til at sikre landmændenes marker imod oversvømmelse. Eller at de sumper til, når landmanden ikke længere må rense op eller grødeskære vandløbene.

– Når landmændene ikke må grave vandløbet dybere, kan gennemstrømningen af vand sikres ved at gøre vandløbet bredere i toppen. Det vil give en bufferzone, der vil sikre dyrkningsarealerne bagved, siger han.

30. december 2012
Steen Ulnits

* Kæmpebøder forude

Regeringen vil sætte en effektiv stopper for visse landmænds hovedløse brug af ulovlige sprøjtemidler. Miljøminister Ida Auken er derfor klar med store bøder til de landmænd, der ulovligt importerer forbudte sprøjtemidler og bevidst bruger dem.

– Vi skal have stoppet den hovedløse brug af ulovlige sprøjtemidler. Vi er så heldige, at vi kan drikke vores grundvand urenset i Danmark, og det skal vi kunne blive ved med. Derfor sørger jeg nu for, at landmændene kan mærke det, hvis de bryder loven, siger miljøminister Ida Auken.

Der bliver nu indført minimumsbøder, så det koster mindst 15.000 kroner, hvis man bruger eller bare opbevarer ulovlige sprøjtemidler. Og mindst 20.000 kroner, hvis man henter det ulovligt i udlandet. Størrelsen på de nye skærpede bøder afhænger af mængderne, og hvor meget det ulovlige sprøjtemiddel belaster miljø og sundhed. Jo farligere midler landmanden har købt fra udlandet, desto højere bliver bøden.

I en sag fra 2007 fik en landmand for eksempel en bøde på i alt 92.000 kroner for ulovlig import af 1.800 liter ukrudtsmiddel og tilknyttet afgiftssvindel. Med de nye regler vil den bøde komme helt op på 263.000 kroner.

Den nye kurs over for ulovlige sprøjtemidler er en central del af regeringens udspil til en ny sprøjtemiddelstrategi, som netop er blevet offentliggjort. De nye regler lægger også op til, at landmænd, der bevidst importerer eller bruger ulovlige sprøjtemidler, kan miste retten til at sprøjte deres egne marker.

– Hvis man gør sig til kriminel ved at bruge ulovlige sprøjtemidler, så skal det have alvorlige konsekvenser. Vi tager nu sprøjtemiddelcertifikatet fra de værste syndere i op til fem år. De ødelægger miljø og grundvand, og de ødelægger det for alle dem, som følger reglerne, siger Ida Auken.

Regeringens forslag til de nye stramninger indgår i et forslag til ændring af kemikalieloven, som netop er blevet sendt i offentlig høring.

Folketinget skal diskutere de foreslåede lovændringer i begyndelsen af det nye år.

20. december 2012
Steen Ulnits

* Russiske lystfiskere blev kannibaler

En gruppe på fire mænd forsvandt i august på en flodfisketur i den øde region Jakutien i den østlige Rusland, et af de mest øde og ugæstfri steder på Jorden.

Kun to af mændene blev i slutningen af november fundet og fløjet i sikkerhed med helikopter. Fundet af menneskerester ved deres lejrplads fik efterforskere til at åbne en drabssag, mens rygter om kannibalisme begyndte at cirkulere.

De to overlevende er ikke blevet anholdt, men de har status af vidner i drabssagen. Meget tyder på, at efterforskerne nu er sikre på, at der har fundet kannibalisme sted.

– Under afhøringen har et af vidnerne afgivet forklaring og sagt, at der har fundet kannibalisme sted, siger en efterforskningskilde til avisen Kosomolskaja Pravda.

– Det var ikke drab. De åd manden, efter at han var død, fordi han ikke kunne klare forholdene, siger kilden.

Nyhedssitet i Jakutien, NVPress.ru citerer lokale efterforskere for, at lystfiskeren Aleksandr Abdullajev har erkendt, at han og den anden overlevende Aleksei Gorulenko åd liget af Andrej Kurosjkin.

– Ifølge Abdullajev, så døde Kurosjkin en naturlig død. Han frøs ihjel, og både han og Aleksei Gorulenko levede højt på kødet af kammeraten i ugevis, skriver nyhedsbureauet.

Efterforskere fra Jakutsk, hovedstaden i Jakutien, bekræftede for første gang officielt i sidste uge, at de undersøgte kannibalisme som en mulig forklaring. Den lokale gren af Undersøgelseskomitéen SK sagde således, at de i sidste uge havde fløjet en af fiskerne ud til stedet, hvor de blev fundet, for at lede efter den fjerde mand, Viktor Komarov.

De fandt fiskernes firehjulstrukne Uaz, som var sunket halvt ned i en frosset flod. Men den fjerde fisker blev ikke fundet. De to overlevende blev fundet 150 kilometer fra køretøjet.

Russisk julehygge, når den er bedst. Og ganske nærværende, når man selv har været strandet i netop Yakutien.

Læs mere herom i min bog “Fiskerejser til fjerne lande”.

20. december 2012
Steen Ulnits

* Tvivl også om randzonerne

Vandplanerne er som bekendt blevet erklæret ugyldige på grund af en høringsfrist, der var for kort. Miljøminster Ida Auken afventer derfor nu en juridisk vurdering af randzoner efter vandplanernes fald:

– Hvis der ikke bliver kompensation, skal randzonerne selvfølgelig heller ikke udlægges, lød det fra miljøminister Ida Auken (SF), som onsdag var kaldt i samråd af Folketingets miljøudvalg. Udvalget havde blandt andet ønsket at høre, om der skal udlægges randzoner langs vandløb, efter at natur- og miljøklagenævnet har kendt vandplanerne ugyldige.

Selv om randzoneloven er en dansk lov, som Folketinget har vedtaget, er der sået tvivl om, hvor vidt man skal udlægge dem, fordi nogle jurister peger på, at der kun kan betales kompensation for randzonerne, hvis vandplanerne er vedtaget.

Ida Auken havde ikke svaret med til samrådet. Sagen behandles nemlig stadigvæk af juristerne i Fødevareministeriet, som randzonerne hører under.

– Det må vente, til vi kan give det helt rigtige svar, men hvis der ikke kan betales kompensation bliver der heller ingen randzoner, sagde miljøministeren.

20. december 2012
Steen Ulnits

* Vandplanerne om igen…

Det lader desværre til, at vor lilla regering har været lidt for hurtige på aftrækkeren. I hvert fald må sagsbehandlingen om de ellers netop vedtagne vandplaner nu begynde forfra. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver nemlig vedtagelsen af de 23 vandplaner. Nævnet traf for nylig en principiel afgørelse i syv af de mange klagesager om de statslige vandplaner.

Ifølge nævnet er hovedspørgsmålet i mange af klagesagerne længden af den frist, der blev fastsat i forbindelse med en supplerende høring om vandplanerne i december 2011. Fristen var på otte dage, hvilket er meget lidt i den slags sager.

Natur- og Miljøklagenævnet har enstemmigt truffet afgørelse om, at fristen på de otte dage var alt for kort, og at vedtagelsen af vandplanerne derfor er ugyldige. Sagerne skal nu til fornyet behandling i Naturstyrelsen, skriver klagenævnet.

De syv sager, som nævnet i første omgang har truffet afgørelse i, efterfølges af en række andre sager om vandplanerne. De resterende sager har endnu ikke været forelagt nævnet. De forventes nu afgjort i løbet af december.

Dansk landbrug vejrer morgenluft…

14. december 2012
Steen Ulnits

* Giftige kæmperejer

Miljøbelastende produktion og frygt for bakterier har fået mange svenske dagligvarebutikker og hoteller til at bandlyse opdrættede kæmperejer – også kaldet tigerrejer på grund af deres markante tværstriber.

Herhjemme derimod kan de store rejer stadig fås overalt. Den svenske boykot skyldes, at opdrættet af de populære skaldyr, der primært foregår i Bangladesh, Vietnam og Thailand, belaster naturen hårdt og omfatter brug af medicin, skriver Berlingske.

Så sent som i sommer tilbagekaldte fødevaremyndighederne i Skandinavien et helt parti vietnamesiske kæmperejer, der blev testet positiv for at indeholde et potentielt farligt antibiotika.

I Sverige har blandt andre 700 Coop-butikker og 160 hoteller i Scandic-kæden bandlyst rejerne. Scandic begrunder sin beslutning med, at der er “problemstillinger med kemikalier og antibiotika”.

Samme holdning går igen hos Hemköp, der repræsenterer 188 dagligvarebutikker i Axfood-kæden. Med bandlysningen følger de svenske kæder anbefalingerne fra forskellige miljøorganisationer, der udpeger hvilke fisk og skaldyr, der ifølge dem ikke bliver produceret på en bæredygtig måde.

Greenpeace har flere gange forsøgt at overtale de danske supermarkeder til at fjerne kæmperejerne fra kølediskene:
– I vores nabolande er supermarkederne langt foran. Det er for dårligt af de danske dagligvarekæder at føre rejerne, når man ved, at der er så store problemer med opdrættet, siger havbiolog Hanne Lyngholm fra Greenpeace til Berlingske.

I modsætning til Coop i Sverige findes kæmperejerne i rigt mål i kædens danske butikker. Dette til trods for, at netop Coop tidligt gik ind for netop økologiske fødevarer. Det var også Coop, der var sidst ude med at tage afstand fra fiskeri, fangst og salg af den truede ål. Besynderligt og selvmodsigende. Tal med din lokale brugsuddeler om det! For heldigvis kan man jo som bevidst forbruger selv bestemme, hvor man vil lægge sine indkøb her op til jul…

Læs gerne artiklen http://www.ulnits.dk/biologi/tsunamier.htm og bliv klogere. Det var nemlig rejefarme, der indirekte var skyld i den katastrofe, som tsunamien i 2004 forårsagede.

14. december 2012
Steen Ulnits

* Studstrupværket på rette spor

Fjernvarmeselskabet AffaldVarme Aarhus og Dong Energy er kommet et stort skridt nærmere en aftale om at modernisere det centrale kraftvarmeværk, Studstrupværkets Blok 3 ved Aarhus, for et milliardbeløb. Se foto øverst på denne side.

Værket, der forsyner det meste af Østjylland med el og varme, skal nu udskifte kul med træpiller. Energitilsynet har netop godkendt selskabernes model for, hvordan ombygningen skal finansieres.

– Der er en vigtig dag for de århusianske fjernvarmekunder, siger Uffe Bundgaard-Jørgensen, formand for Energitilsynet, i en pressemeddelelse. Ifølge tilsynet er fjernvarmekunderne sikret rimelige priser i de kommende år, og samfundet sparer penge, fordi der ikke skal investeres i helt nye produktionsanlæg til at klare el- og fjernvarmekundernes efterspørgsel på energi.

Energitilsynets ja åbner desuden døren for, hvordan andre store kraftvarmeværker rundt om i landet kan finansiere en ønsket ombygning fra kul til bioenergi, uden at kunderne kommer til at betale en stor ekstraregning. Gevinsten for forbrugerne er, at fjernvarmeselskabet kan finansiere omlægning gennem Kommunekredit og dermed slipper billigere.

– Vi vil meget gerne støtte op om Aarhus Kommunes klimaambitioner og ønsker om en grøn og pålidelig varmeforsyning. Og med Energitilsynets accept af vores finansieringsmodel, er vi nået et stort skridt nærmere en ny varmeaftale gældende frem til 2030, siger Thomas Dausgaard, koncerndirektør i Dong Energy, i en pressemeddelelse.

– Aftalen vil dog være betinget af, at Dong Energy træffer endelig investeringsbeslutning om selve ombygningen, tilføjer han. Dong driver kraftværket, men fjernvarmeselskabet betaler 80 procent af omlæggelsen til biomasse og biokonverteringen og 20 procent af den generelle renovering af værket, som var nødvendig for, at det fortsat skulle fungere.

Hvis parterne når til enighed om varmeaftalen, og Dong Energy træffer endelig investeringsbeslutning i april 2013, forventes Studstrupværket at være klar til at levere biomassebaseret varme til Aarhus og omegnskommuner fra oktober 2015.

Så det er forhåbentlig snart slut med de store kulpramme, som sejler ton efter ton af forurenende kul fra Polen til Studstrup!

14. december 2012
Steen Ulnits

* 300 meter senere og 10.000 kroner fattigere

En borger i Kalundborg ringede til Fiskeriinspektoratet, da han for nylig så en fritidsfisker i færd med at sætte garn i Kalundborg Fjord. Garnene stod nemlig næsten oppe på land, og det er jo ulovligt. Afstanden skal som bekendt være mindst 100 meter.

Næste morgen før solopgang lå fiskerikontrollørerne klar på vandet med kontrolbåden gemt ved de store gule kulkraner ud for Asnæsværket. Det fortæller vicefiskeriinspektør Claus Wille fra Fiskeriinspektoratets afdeling i Roskilde.

Klokken 07.15 var der bid. En jolle kom sejlende ud af Kalundborg havn, og den sejlede direkte hen mod garnene. De første garn blev røgtet, og så slog fiskerikontrollørerne til.

Fiskeren blev taget på fersk gerning – med bukserne nede og garnene ude. Han indrømmede på stedet det ulovlige fiskeri med syv garn på i alt 300 meter. Garnene havde ingen former for mærkning med navn og fiskerinummer, som der kræves, og de var heller ikke afmærket med bøjer. Endelig var de sat ulovligt – inden for den garnfri 100 meter zone.

Ulovlighederne koster nu fiskeren en bøde på 10.000 kroner, og han får samtidig forbud mod at fiske i et år. Om det sidste så hjælper noget, får stå hen i det uvisse.

Men de ti tusinde kroner gør helt sikkert ondt her op til jul…

6. december 2012
Steen Ulnits

* Flere og flere fisker ulovligt

Alt for mange fritidsfiskere fisker i det hele taget ulovligt eller sjusker med deres garn og ruser. Det mener i hvert fald Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), der holder til i Vingsted ved Vejle Å.

I år er antallet af fritidsfiskere, der bliver taget i at fiske ulovligt med garn og ruser, nemlig steget med 25 procent, og fiskerikontrollen har til dato konfiskeret 1.600 redskaber mod 1.400 sidste år. Især har fiskerikontrollen fundet usædvanligt mange garn og ruser, der ikke som påkrævet var mærket med fiskernes navn og fiskerinummer. Den udvikling bekymrer formanden for DSF, Verner W. Hansen:

– Ulovlighederne ligger på et alt for højt niveau, og meget tyder på, at tyvfiskerne gør det helt bevidst og med det formål at sælge fiskene sort, udtaler han i et nyhedsbrev fra DSF.

Og der er tilsyneladende nok, der vil købe dem – rundt omkring i landets havne og ude på arbejdspladserne. Det er her, det virkelige problem ligger: At de ulovlige fisk overhovedet kan afsættes.

6. december 2012
Steen Ulnits

* Stadig ulovligt bly i fiskegrejet

Selvom bly i fiskegrej har været ulovligt på det danske marked i ti år, kan landets lystfiskere stadig købe det uden problemer. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har været på uanmeldt besøg i 20 butikker, der sælger fiskeudstyr.

Miljøstyrelsen tog i alt 266 tilfældigt udvalgte blink, pirke, spinnere, lodder og andet udstyr ud til undersøgelse på stedet. I 100 af tilfældene viste det sig, at der var for store mængder af bly i. Kun i én af de 20 butikker var stikprøverne helt uden bly. Nærmere analyse skal nu fastslå de høje koncentrationer med henblik på håndhævelse overfor importører og forhandlere.

– Det er bekymrende, at vi finder bly i fiskeudstyr i 19 ud af 20 butikker. Nogle af butikkerne er gengangere fra sidste års kontrol, hvor vi også fandt bly hos dem. Bly er et giftigt tungmetal, der ikke bliver nedbrudt i naturen, men ophobes i fødekæden til skade for både mennesker og miljø, siger leder af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion, Birte Børglum.

Når Miljøstyrelsen er på uanmeldt kontrol i butikkerne, oplyser flere af forhandlerne, at de gerne vil af med blyet i det udstyr, de sælger, men at det er umuligt for dem at se blyet med det blotte øje.

– Det er positivt, at flere forhandlere gerne vil problemet til livs. Mange gange er det ikke af ond vilje, at de sælger blyholdigt udstyr. Derfor kan jeg kun opfordre forhandlerne til at stille større krav til deres leverandører om, at grejet er blyfrit. Jo flere der stiller krav, jo hurtigere får vi blyet ud af varerne, siger Birte Børglum.

Fakta: Miljøstyrelsen har siden 2008 kontrolleret bly i fiskegrej. På baggrund af sidste års kontrol politianmeldte styrelsen fem forhandlere og tre importører af fiskeudstyr. De fem forhandlere havde i 2010 besøg af Kemikalieinspektionen. Her fik de forbud mod at sælge fiskeudstyr med bly i.

Da Miljøstyrelsens inspektører i 2011 igen kontrollerede de samme forhandlere, havde de stadig de blyholdige og forbudte varer på hylderne. De blev derfor meldt til politiet. Det samme blev en række importører, der også tidligere havde fået salgsforbud.

29. november 2012
Steen Ulnits

* “Rav” i Østersøen…

Østersøen er stadig fuld af gennemtærede bomber og farligt våbenskrot fra Anden Verdenskrig. Rust er nu ved at gennemtære de gamle våben, så farlig sennepsgas, fosfor og TNT strømmer ud i havet.

Et tysk forskningsinstitut har vurderet omfanget af problemet i Kieler Bugten, og havbiolog Stefan Nehring er overrasket over, hvor mange våben, der stadig ligger på havbunden:

– Det er i sig selv utrolig giftigt, og vi ved ikke, hvor stor skade det gør på dyr og mennesker, for det er aldrig blevet undersøgt, siger han.

Af og til skyller gule klumper af fosfor ind på de tyske østersøstrande og skaber farlige situationer. Turister tror fejlagtigt, at der er tale om rav og kan risikere at blive forbrændt, hvis de samler det op. Fosfor er nemlig selvantændeligt allerede ved 30 grader og udvikler varme på op til 1.300 grader.

Så pas på fingrene, hvis du som trolling-fisker på Bornholm eller Rügen får andet og mere på krogen end sølvblanke laks…

29. november 2012
Steen Ulnits

* De kystnære fisk forsvinder

Fiskene forsvinder fra kysterne i de danske farvande, eller også er der kun alt for små torsk og fladfisk at fange. Fiskerne undrer sig over, at det kystnære fiskeri de senere år er blevet stadig mere elendigt, og nu skal det undersøges, hvad der er grunden.

En af dem, der i dag må sejle meget længere efter fiskene end tidligere, er formanden for Rødvig Fiskeriforening, Elo Olsen, der henter sine fangster ud for Stevns Klint og i Fakse Bugt:

– De seneste fem år er torsken næsten forsvundet fra vores pladser tæt ved kysten, og vi skal nu sejle op mod otte timer for at finde fiskene. Det er alt for langt i vores små både, og det koster alt for meget tid og brændstof, siger han.

Elo Olsen fangede tidligere op mod 35 tons renset torsk om året, men i år har han kun fanget 9 tons. Han ser derfor frem til en undersøgelse af årsagerne til, at fiskene er forsvundet eller trukket længere ud:

– Om det er saltholdigheden i vandet, der har ændret sig, eller vandkvaliteten er blevet dårligere – jeg ved det ikke, men der må være nogen, der kan hitte ud af, hvad der er galt, siger han.

Havbiologerne på DTU Aqua har taget udfordringen op, fortæller sektionsleder Josianne Støttrup. Her har forskerne i første omgang søgt penge til et forprojekt, der skal indkredse fiskernes erfaringer, for det er meget forskellige meldinger, der kommer fra forskellige dele af landet – f.eks. om hvilke arter der er ramt af tilbagegang, siger hun.

– Imponerende, siger jeg. For vi ved jo udmærket, hvad der er galt: For mange fiskere med for mange redskaber. De små torsk, der stadig fanges godt af mange steder, får helt enkelt ikke mulighed for at vokse sig større. De alt for mange skarver hjælper også godt til.

Og så hjælper det altså ikke det mindste at smide flere penge i nye forskningsprojekter. Der skal handling til. Færre fiskere af alle slags. Med eller uden næb eller harpun. Og så naturligvis et bedre vandmiljø.

– Hvor svært kan det være?

29. november 2012
Steen Ulnits

* Flere og farligere sprøjtegifte end tidligere

En ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at landbruget bruger flere og farligere sprøjtemidler end tidligere. Ifølge undersøgelsen er stoffernes miljøbelastning steget med ikke mindre end 35 procent fra 2007 til 2011.

Den fynske EU-parlamentariker, Dan Jørgensen, er rystet over landbrugets metoder:

– Vi politikere prøver at stramme så meget op som muligt. Både fra EU og fra regeringen. Alligevel ser vi, at landbruget prøver og prøver på at finde smutveje, så de kan fortsætte med at sprøjte. Det vidner om en syg kultur i landbruget, siger han.

– Man får indtryk af, at de nærmest bare sprøjter så meget som muligt, og det er dybt bekymrende. Der er behov for selvransagelse.

Men ifølge den fynske landbrugsorganisation, Centrovice, så skyder både Miljøstyrelsen og Dan Jørgensen forbi målet. Formand Niels Rasmussen peger på, at landmændene kun bruger statsgodkendte sprøjtemidler, og derudover findes der ikke megen dokumentation på, at sprøjtemidlerne skader miljøet.

– Der er ikke fagligt belæg for, at de pesticider, vi bruger i rette doceringer på rette tidspunkter, belaster vores miljø, siger Niels Rasmussen.

Der er dog enkelte af landbrugets sprøjtemidler, der belaster miljøet, erkender formanden, men de er ved at blive udfaset.

22. november 2012
Steen Ulnits

* Skjulte giftrester truer drikkevandet

Rester med store koncentrationer af sprøjtegift er en overset trussel mod vores drikkevand mange steder, mener fagfolk.

– Forurening fra punktkilder kan finde sted der, hvor landmanden har fyldt sin marksprøjte med pesticider, eller hvor han har vasket udstyret mange gange. Der vil typisk være høje koncentrationer af pesticider i de punktkilder, siger geologen Bo Vægter fra selskabet Aarhus Vand.

I miljødebatten har der været meget opmærksomhed mod de små koncentrationer af pesticider, der kan sive ned i grundvandet fra markerne. Men der har ikke været fokus på punktkilderne, som også kan være dunke med sprøjtemidler, der er gravet ned i jorden.

Herhjemme bliver 130 drikkevandsboringer lukket hvert år på grund af forurening med sprøjtegift, og brancheforeningen Dansk Miljøteknologi mener, at op mod halvdelen af lukningerne skyldes punktkilder.

Bo Vægter fra Aarhus Vand siger, han gentagne gange har forsøgt at få Region Midtjylland til at undersøge problemet – men først nu er arbejdet ved at komme i gang. Regionen og Aarhus Vand har dannet en arbejdsgruppe, der skal forberede en indsats mod forurening fra pesticider fra landbruget.

22. november 2012
Steen Ulnits

* Kineske uldhåndskrabber på Fyn

Fyn er som bekendt fin, og det er desværre kommet en portion kinesiske uldhåndskrabber for øre. Tilbage i september blev den første kinesiske uldhåndskrabbe således fundet i Vindinge Å på Østfyn og nu er yderligere to kineserkrabber blevet fundet i åen.

Uldhåndskrabben er en såkaldt invasiv art, der er uønsket i de danske farvande. Den er formentlig kommet til Europa med ballastvand i fragtskibe. Ifølge Miljøministeriet er den kendt for at kunne underminere diger og erodere flodbrinker, da den er god til at grave huller og gangsystemer. Også fiskeredskaber som garn og ruser kan komme til skade ved nærkontakt med uldhåndskrabber.

I Tyskland, Holland og England har man allerede problemer med uldhåndskrabben flere steder. Den er nemlig svær at få kontrol over, når den først har etableret sig, da den har en høj reproduktionsevne samt stor tolerance over for miljøet.

De to uldhåndskrabber fra Vindinge Å er nu indleveret til Fjord og Bælt Centeret i Kerteminde. Her skal de være en del af udstillingen – en udstilling af fremtiden, kan man frygte…

Læs mere i artiklerne om invasive arter under Biologi.

22. november 2012
Steen Ulnits

* Flere sæler i Limfjorden

Antallet af sæler i Limfjorden er steget dramatisk gennem de seneste to år. Faktisk er der kommet næsten 80 procent flere sæler siden 2010. Sælforsker Anders Galatius fra AU Roskilde har talt sælerne:

– Vi tror, der nu er omkring 2.700 i hele Limfjorden. Og det er ikke en naturlig stigning. En naturlig sælbestand, der har helt perfekte betingelser og en overflod af mad, den kan kun forøge sig med cirka 13 procent om året, siger han.

De mange nye sæler er altså ikke født i Limfjorden, men kommer i høj grad ude fra Nordsøen. Man kan frygte og formode, at det er mangel på føde herude, der har tvunget sælerne ind i Limfjorden. At det er fiskerierhvervet og dets hårdhændede metoder, der har fjernet fødegrundlaget for sælerne ude til havs, så de nu i stedet må søge grønnere græsgange inde under land.

22. november 2012
Steen Ulnits

* Muslingeskrab genoptages i Vejle Fjord

Nu må der snart skrabes muslinger igen i Vejle Fjord. Efter fem års muslingepause vil NaturErhversstyrelsen nemlig igen give tilladelse – omend midlertidig – til, at der bliver skrabet muslinger to steder i fjorden. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

To steder er dog et for meget, mener formanden for natur og miljøudvalget i Vejle Kommune, Søren Peschardt. Og derfor vil udvalget nu have muslingefiskeriet indskrænket til et enkelt sted i fjorden.

– Det vil vi, fordi sporene skræmmer. Tidligere har vi haft oplevelsen af, at der kom nogle lykkeriddere i nogle muslingebåde og høstede frugten af den gode miljøindsats, vi gør i Vejle Kommune. Og det synes vi er urimeligt, siger Søren Peschardt.

Det er her sidst på året, at der igen må skrabes muslinger i Vejle Fjord og der er flere betingelser for fiskeriet. Blandt andet skal fiskeriet foregå på mellem 7 og 13 meters dybde, og der må kun anvendes lette skrabere i fiskeriet.

– Gad vide, hvem der skal kontrollere vanddybden under fiskeriet? Næppe nogen. – Og hvorfor ikke gøre som i Storebælt, hvor muslingerne fremover skal dyrkes inde på land i stedet? Uden de skadelige virkninger på havbunden, som muslingeskrab med tunge redskaber uundgåeligt medfører?

Hjernedød på højeste plan…

15. november 2012
Steen Ulnits

* Muslingeskrab skadeligt for ålegræsset

– Ryd forsiden! Dette århundredes nok mest epokegørende opdagelse under vandet er nu på vej til den undrende offentlighed:

Muslingeskrab mistænkes nemlig nu som årsag til, at vandmiljøplanerne ikke virker som forventet. Danske forskere har således opdaget en overraskende sammenhæng mellem muslingefiskeri og udbredelsen af ålegræs.

Muslingefiskeri er udbredt i Limfjorden, hvor det er en meget sandsynlig begrænsende faktor for ålegræssets udbredelse. Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort rapport fra Nationalt Center for Energi og Miljø, skriver ingeniøren.dk.

– Der kan være en sammenhæng, der kan forklare det store paradoks: Hvorfor havmiljøet ikke er i bedring, når mængden af næringsstoffer er blevet nedbragt så betydeligt, siger professor Jacob Carstensen fra forskningscentret.

Opdagelsen kan være en del af forklaringen på, hvorfor vandmiljøet stadig halter trods landbrugets og industriens indsats for at nedbringe udledningen af næringsstoffer. Udmeldingen kommer på et tidspunkt, hvor fødevareminister Mette Gjerskov (S) netop er ved at udforme en ny politik for muslingefiskeri.

I områder med muslingeskrab er vandet mere uklart, og det gør ålegræssets udbredelse mindre end i områder uden muslingeskrab. Selv i mindre områder som eksempelvis Løgstør Bredning i Limfjorden kan forskerne se forskel på områder med og uden muslingeskrab.

– Fantastisk. Det har jo været kendt i årtier – i hvert fald for udenlandske forskere – at muslingeskrab ødelægger vandmiljøet og gør det svært for ålegræsset at få fæste. Og nu kommer så en dansk rapport, der for første gang konkluderer det samme?

Man kan nogle gange undre sig over, hvad landets forskere egentlig går og laver – hvad vore skattekroner egentlig bruges til…

15. november 2012
Steen Ulnits

* Muslinger på land

Projekt Sunde Fødevarer fra Storebælt har modtaget i alt fem millioner kroner til et projekt, hvor lokale fiskere på Omø, Agersø og i Bisserup skal arbejde aktivt med produktion af tang og muslinger på land. Fiskerne skal snart til at dyrke hjertemuslinger. Ikke i havet, men inde på landjorden.

Ikke mindst muslingerne har vist sig at være interessante, da de ser ud til at trives bedre inde på land end ude i havet. Det fortæller chefkonsulent i Slagelse Kommune, Susanne Sørensen:

– Vi har tidligere kørt et projekt, hvor vi har forsøgt at dyrke muslinger ude i havet. Det er ikke gået godt, så i samarbejde med forskere fra Københavns og Roskilde Universitet har vi nu trukket projektet op på land, siger Susanne Sørensen.

Målet er at sikre udvikling af helt nye fødevarer fra Storebælt, som kan sælges til restauranter og private. I forhold til tangproduktion satses der på at kunne levere både fersk, tørret, røget og økologisk tang. Pengene til projektet kommer primært fra EU og Slagelse Kommune.

Se mere i artiklen “Tang” under Biologi.

15. november 2012
Steen Ulnits

* Domstol frikender DN for injurier mod landbruget

Nu må man gerne sige, at landbrugets forurening er skyld i, at der må lukkes i hundredvis af drikkevandsboringer. Det slog retten i Roskilde for nylig fast i en usædvanlig sag, som protestorganisationen Bæredygtigt Landbrug i de sidste to år har ført mod Danmarks Naturfredningsforening (DN).

DN’s tidligere direktør, René la Cour Sell, blev frikendt for injurier og slap dermed for at skulle berigtige sine ord fra 2010 om at “der er lukket 400 drikkevandsboringer de senere år ­ eller måske er det 300 ­ på grund af landbrugets sprøjtegifte.”

Udtalelsen om de flere hundrede vandboringer, der er lukket på grund af landbrugets brug af sprøjtegifte, faldt i marts 2010, hvor Naturfredningsforeningens tidligere direktør blev interviewet af Landbrugsavisen. Den efterfølgende artikel fik Bæredygtigt Landbrug til at lægge sag an imod ham.

Bæredygtigt Landbrug mente, at sætningen var krænkende og til skade for dansk landbrugs omdømme, og forlangte udtalelsen trukket tilbage. Det afviste Naturfredningsforeningen prompte. De danske vandværker må nemlig i gennemsnit lukke omkring 100 drikkevandsvandboringer om året, og der er rester af sprøjtegifte, som især landbruget bruger, i en stor del af de boringer, som lukkes.

– Landbruget anvender 90 procent af de sprøjtemidler, som bliver solgt i Danmark, og selvom det kan være umuligt at påvise præcis, hvor giften i den enkelte forurening kommer fra, så er der ingen tvivl om, at landbrugets sprøjtegift er med til at forurene det danske grundvand og drikkevand. Det er en stor sejr, at det nu er slået fast, at man kan sige det højt, uden at risikere en dom for injurier, siger jurist og vicedirektør i DN, Michael Vendelbo.

– Dommen er en kæmpe sejr både for os som forening, for miljøsagen og for ytringsfriheden. Det er afgørende, at vi som samfund kan have en åben debat om landbrugets miljøbelastning, og at man som debattør ikke behøver at bekymre sig om, hvorvidt man nu ender med at blive slæbt for retten, hvis man kommer til at sige noget, som krænker landbrugets ære, udtaler Michael Vendelbo.

14. november 2012
Steen Ulnits

* Faktum: Landbruget forurener grundvandet

Herunder finder du tørre tal og klokkeklar dokumentation for, at dansk landbrug er hovedkilden bag de senere års massive forurening af vort ellers så rene drikkevand. Vand, som er filtreret gennem ofte kilometertykke jordlag gennem hundreder af år. En dokumentation så klar, at den gjorde det helt lovligt for en tidligere direktør i Danmarks Naturfredningsforening (DN) at sige, hvad han sagde:

At det er landbruget, som er skyld i, at i hundredvis af drikkevandsboringer må lukkes på grund af forhøjet indhold af sprøjtegifte. Læs selv og gys over kendsgerningerne, som vi skal leve med i mange år, og som vil koste os millioner af kroner til vandrensning:

Mellem 1999 og 2009 blev der lukket 1.273 drikkevandsboringer
I cirka halvdelen af disse boringer, 602, blev der fundet rester af sprøjtegift, og grænseværdien var overskredet. Ifølge Sammenslutningen af Danske Vandværker (DANVA) koster det samfundet mellem to og fem mio. kr. at etablere en ny drikkevandsboring.
(Brüsch 2010 og DANVA 2011)

Landbruget står for mere end 90 procent af forbruget af sprøjtegifte i Danmark
Det samlede salg af aktivstof (sprøjtemidlets gift) udgjorde i 2010 4.291 tons, hvoraf landbruget brugte 3.891 tons svarende til 90,7 procent
(Danmarks Statistik, Statistikbanken 2011, Miljøstyrelsen 2010, Miljøstyrelsen 2011 og Miljøministeriet)

I 2009 blev der fundet sprøjtegift i 40 procent af de undersøgte boringer i grundvandsovervågningen
Mange af boringerne indeholder sprøjtegifte, som er forbudt i dag, men et stigende antal vandboringer indeholder også glyphosat (“Round-Up”), som er fuldt lovligt og Danmarks mest anvendte sprøjtegift i dag. I 2009 blev der fundet glyphosat i 9 ud af 635 boringer.
(Thorling et al 2009, Miljøministeriet 2011, Folketinget 2011)

I 2009 blev der fundet sprøjtegift i 23 procent af de undersøgte aktive drikkevandsboringer
Mange af boringerne indeholder sprøjtegifte, som er forbudt i dag, men et stigende antal vandboringer indeholder nu også Round-Up, der er en tilladt sprøjtegift, som ikke skulle kunne nå ned i drikkevandet. Det kan den bare alligevel.
(Thorling et al 2009, Miljøministeriet 2011, Folketinget 2011)

Budgettet til overvågningen af grundvand er næsten halveret i løbet af ti år
I 2001 var der afsat 42 millioner kroner til grundvandsovervågning. I 2011 er beløbet kun 21,8 millioner kroner. Venstre-regeringens markante politik til beskyttelse af deres kernevælgere, landbrugerne, og deres hærgen med gifte i den danske natur.
(Folketinget 2011)

Vi ligger således, som vi selv har redt – med en massiv forurening af vort grundvand, som den tidligere Venstre-regering stiltiende har kendt til og bevidst set gennem fingre med af hensyn til landbruget. En borgerlig regering, som vi jo desværre selv valgte, og som vi derfor selv har ansvaret for.

Jeg er i hvert fald glad for og stolt over, at jeg ikke stemte blåt for ti år siden. Efter os kommer syndfloden!

8. november 2012
Steen Ulnits

---

 

* Fiil Sø atter på landkortet

 

Rart med en god nyhed fra det danske vandmiljø. For en sjælden gangs skyld:

Den vestjyske Filsø ligger nu igen, hvor den engang lå. Hvor der i 70 år har været bølgende kornmarker og ildelugtende svineavl.

Filsø var frem til midten af 1800-tallet Danmarks næststørste sø, men så begyndte en omfattende afvanding af søen. I løbet af de næste hundrede år blev vandstanden sænket i etaper, og Filsø blev til landbrugsjord. Tilbage blev kun Fidde Sø og Søvigsund, der tilsammen var under en tyvendedel så stor som den oprindelige sø.

Men sidste år lykkedes det så – efter mange års forhandlinger med det familieejede Fiil-Sø Gods – at købe al jorden op. Pumpestationer blev lukket, afvandingskanaler blev dækket til, og der blev fyldt vand i den sydlige halvdel af søen – Søndersø. Den genskabte Filsø blev indviet for nylig, hvor der afslutningsvis blev lukket vand i den anden halvdel af søen – Mellemsø.

Med mere end 900 hektar bliver Filsø den femte-største i Danmark. 3.000 mennesker overværede den officielle åbning, som de højere magter havde taget forskud på ved at lade det regne så meget, at slusen måtte åbnes allerede torsdag. Tre havørne, en vandrefalk og den største flok af krikænder, der nogensinde er registreret i Danmark, har allerede taget den nye Filsø i brug!

For pensioneret landmand Erling Christensen var dagen en blandet fornøjelse.

»Jeg var dreng, da søen blev drænet i 40’erne. Vi havde ikke ret meget at gøre med derhjemme, men vi fik fire hektar i den tidligere søbund, hvor vi kunne hente græs. Det blev faktisk vores redning,« fortæller han, der ikke er udelt begejstret for søens genskabelse.

Også tidligere industriminister og formand for det navnkundige Wilhjelm-udvalg, Niels Wilhjelm, var ung, da vandet blev lukket ud af søen.

»Siden har jeg ikke ville se den vej, når jeg kørte forbi,« understregede han i sin indvielsestale. »Men nu er her sø igen, og dette er den største dag i mit natur-liv, hvis man kan sige det sådan,« sagde han.

Det er altid aktive Aage V. Jensens Naturfonde, der står bag genskabelsen af Filsø, som i gamle dage hed Fiil Sø. Alene retableringen har kostet 25 mio. kr. Dertil kommer købet af de mange hektar landbrugsjord.

29. oktober 2012
Steen Ulnits

---

 

* Gårdsalg af gift og gødning

 

Kriminelle bagmænd forsyner i stor stil lovløse danske landmænd med gødning, der ikke figurerer i gødningsregnskabet. For slet ikke at tale om pesticider, der slet ikke må bruges i Danmark længere.

Dagbladet Politiken har i samarbejde med DR-programmet “Bag Facaden” afsløret bagmænd, der driver ulovlig handel med kemi. En af bagmændene er ifølge Politiken Bent Hjort Knudsen, landmand fra Vamdrup, der allerede har tre domme for handel med pesticider og gødning. Da en journalist fra Politiken kontaktede ham og præsenterede sig som en landmand fra Aars, spurgte han:

“Det der IPU, hvornår skal du bruge det, og hvor meget regner du med, det skal være?”

Bent Hjort Knudsen erkender over for Politiken at sælge ukrudtsmidlet IPU, der har været forbudt i Danmark siden 1999. Men han nægter, at han sælger det til landmænd i Danmark. Han troede angiveligt, at han handlede med en dansk landmand i udlandet…

“Jeg har solgt en hel del til danskere, der har landbrug i Slovakiet, Polen og Letland. Nogen gange tager vi det bare herop og sender det videre,” siger han.

Det lyder ifølge Sonja Canger, kontorchef i Miljøstyrelsen, som en ulovlig aktivitet, og Miljøstyrelsen vil nu undersøge sagen nærmere. Skat, som har ansvaret for efterforskningen af ulovlig kemi, siger, at det er uhyre svært at få bugt med kriminaliteten.

IPU er forbudt, fordi det kan ende i grundvandet, og af samme grund er der begrænsninger på, hvor meget gødning man må bruge. Det er et problem, når man køber “sort” gødning, idet forbruget så ikke længere kan kontrolleres. Fordi jorden da tilføres mere kvælstof og fosfor end tilladt af hensyn til vandmiljøet.

Afsløringen vækker derfor også forargelse hos sammenslutningen af danske vandværker, DANVA, som årligt må lukke mange drikkevandsboringer på grund af forurening med nedsivende pesticider.

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) kalder i Politiken den ulovlige handel uacceptabel og peger på, at der kan blive brug for at stramme op på kontrollen. Mon ikke. Landbrug & Fødevarer tager naturligvis skarpt afstand fra ulovlig handel med gødning og pesticider.

– Men hvad hjælper det, når medlemmerne i stor stil køber ind for at sikre sig endnu en rekordhøst?

29. oktober 2012
Steen Ulnits

---

 

* Pigs in Space

 

Det er en forunderlig verden, vi lever i. En verden, hvor mennesker dør af sult forskellige steder. Og hvor mindre en én procent af verdens befolkning ejer mere end resten tilsammen. Et dugfrisk og godt eksempel fra den forunderlige verden:

1.200 danske avlsgrise blev således for nylig sendt med luftpost til Rusland, nærmere betegnet Ulan Ude på grænsen til Mongoliet. Her skal de indgå i produktionen af slagtesvin af højeste kvalitet. Den russiske landbrugskoncern, der skal modtage dem, er under etablering og startet op helt fra bunden med en ambition om at producere 150.000 slagtesvin om året.

»Det er en ret usædvanlig ordre, fordi det ikke er slagtesvin, men grise, der bliver forældre og bedsteforældre, når de bliver gamle nok,« siger Holger B. Sørensen, direktør for Porc-Ex Breeding A/S, som står bag forsendelsen af de grisefyldte jumbojets, til LandbrugsAvisen. »De her grise bliver altså ikke til flæskesteg, de har mere værdi end det,« understreger han.

Transport i lastbil til Ulan Ude ville tage tre uger og har på intet tidspunkt været en mulighed af hensyn til grisenes ve og vel. Men den russiske modtager har altså været villig til at betale, hvad det koster at få dem fragtet over i fly.

»En enkeltbillet koster 2.000 kr. pr. gris, og når de vil betale det, så siger det noget om, at de kender til vores genetik,« siger Porc-Ex-direktøren. Og netop grisenes genetiske kvalitet er hele udgangspunktet for den store ordre.

»Eksporten af avlssvin er ekspanderende på grund af den høje genetiske værdi, de danske grise har,« siger Holger B. Sørensen, der nævner grisenes foderforbrug, kilotilvækst, kødkvalitet og evne til reproduktion, som udslagsgivende faktorer.

29. oktober 2012
Steen Ulnits

---

 

* Limfjorden: Massedrab på muslinger

 

Limfjordens værdifulde muslinger er atter truede. Ikke af muslingefiskerne og deres tonstunge skraberedskaber. Ikke af iltsvind ved bunden, men af søstjerner.

– Søstjernerne breder sig med stor hast, og de tager muslingeynglen. Det er ved at være et problem over hele Limfjorden, siger Benny Rimmer Andersen, formand for Limfjordsfiskerne til Nordjyske Stiftstidende. Efter perioder med iltsvind de seneste år var det ellers nu, muslingerne skulle have kommet sig.

Det er skidt for Limfjorden generelt, hvis de ikke gør det, mener man på Dansk Skaldyrcenter:

– De mange søstjerner er tegn på, at Limfjorden økologisk er ude af balance. De truer muslingebankerne, og muslinger er netop med til at regulere miljøet, siger direktør Jens Kjerulf Petersen til Nordjyske.

Det er tankevækkende, at denne melding kommer næsten samtidig med nedenstående fra Lillebælt. Mon ikke en meget stor del af skylden skal findes i, at vandmiljøet begge steder har det rigtig skidt? At vandmiljøet i dag er helt ude af balance?

Dette på grund af års overfiskning fra fiskerierhvervet. På grund af ødelæggelse af havbunden og ålegræsset af de bundskrabende redskaber. Og på grund af dårlig vandkvalitet forårsaget af udledninger fra det danske industrilandbrug.

Vi ligger, som vi har redt.

29. oktober 2012
Steen Ulnits

---

 

* Lillebælt: Massedød blandt søstjerner

 

Den naturskønne strækning ved Strib Strand tæt på Lillebæltsbroen er ikke så naturskøn for tiden. Den er nemlig blevet sidste hvilested for tusindvis af søstjerner, der ligger og rådner op på stranden og i vandkanten.

Det har været tilfældet det meste af efterårsferien, og endnu er der ingen, der har fundet årsagen til de mange døde søstjerner. Danmark Naturfredningsforening mener dog, at massedøden er udløst af de muslingefiskere, der skraber havbunden med deres tunge redskaber.

Fangstmetoden har tidligere været udsat for kritik fra forskellige miljøorganisationer, som mener, at muslingeskrab er skadeligt for plante- og dyreliv på havbunden. En påstand, der bakkes op af adskillige havbiologer.

Fra fiskernes side afviser man naturligvis blankt, at de to ting skulle have noget med hinanden at gøre:

“Det er naturens luner, og det er ikke første gang, der er drevet døde søstjerner i land,” siger Allan Buch fra Bælternes Fiskeriforening til TV2 Fyn.

Og det skal han jo sige, når han lever af netop muslingeskraberiet. Om der har været menneskelig indblanding i søstjernernes posthume landgang eller ej, vides altså ikke med sikkerhed. Men situationen ved Strib har fået politikere af alle farver til at gå ind i sagen.

Dan Jørgensen, der er EU-parlamentariker (S) og kendt for sit engagement på miljøområdet, har allerede meddelt, at han vil tage kontakt til sin partifælle, fødevareminister Mette Gjerskov (S):

“Jeg skriver til min gode partikollega Mette Gjerskov, som heldigvis også går meget op i miljø- og naturbeskyttelse, og så håber jeg på, hun vil give mig ret i, at med de nye beviser vi har, så kan vi ikke fortsætte det nuværende muslingeskrab i fremtiden,” siger Dan Jørgensen.

Også Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, vil have fødevareministeren ind i sagen. Modsat Dan Jørgensen mener han dog ikke, at man automatisk skal skyde skylden over på muslingefiskerne. Præcis, hvad man kunne forvente sig af en liberal Venstre-politiker…

23. oktober 2012
Steen Ulnits

---

 

* Forgældede landmænd: Kan ikke få gæld nok….

 

Som om de ikke var forgældede nok: Danske landmænd benyttede nemlig 2011 til at stifte yderligere gæld. Landbrugets gæld steg således i snit med 126.000 kroner, så hver landmand nu skylder 10,4 millioner kroner per landbrug.

Gælden har været stigende de seneste fire år og er i gennemsnit blevet 1,7 millioner kroner højere siden 2008. Ifølge Danmarks Statistik (DS) skyldes den stadig højere gæld, at landmændene udvider forretningen. Bedrifterne er blevet større, både hvad angår antallet af dyr og det dyrkede areal, og i takt hermed er gælden vokset. Samtidig har der også været behov for finansiering af løbende underskud på driften, lyder det fra DS.

Samlet set faldt gælden indenfor jordbruget dog fra 344 milliarder kroner til 338 milliarder kroner, – helt enkelt fordi der i 2011 blev omkring 1.000 færre landbrug i Danmark. De små familielandbrug må lukke og lade sig opkøbe af de store industrilandbrug.

23. oktober 2012
Steen Ulnits

---

 

* Lovløse landmænd: Et liv på kanten…

 

En håndfuld lovløse landmænd har efter 1. september optrådt i dagblade, i radioen og på landsdækkende TV, hvor de fortæller, at de i protest og ikke som foreskrevet af den nye lov har udlagt randzoner. Dette til trods for, at NaturErhvervstyrelsen adskillige gange har slået fast, at det er strafbart, hvis landmænd bevidst undlader at etablere randzoner fra 1. september 2012.

“Vi har set i medierne, at nogle landmænd har nægtet at overholde loven, og det kan vi naturligvis ikke sidde overhørig. Derfor har vi som myndighed med ansvar for randzoneloven politianmeldt seks landmænd. Sagerne og efterforskningen ligger nu hos politiet,” siger Anders Munk Jensen, kontroldirektør i NaturErhvervstyrelsen.

Når der i en sag med rimelig grund er mistanke om, at der er begået noget strafbart, må NaturErhvervstyrelsen af hensyn til den enkeltes retssikkerhed ikke længere foretage yderligere kontrol. Styrelsen er i stedet forpligtet til at melde sagerne til politiet.

Og det er altså sket nu.

23. oktober 2012
Steen Ulnits

 

---

 

* Lovlydige landmænd

 

Ret skal være ret, og ikke alle landmænd ser stort på miljøet. NaturErhvervstyrelsen har netop været på besøg hos 11 landmænd langs Tude Å på Vestsjælland og kontrolleret, om kravene til randzoner nu også var overholdt. Det var de heldigvis.

Tude Å er særligt udvalgt til de første kontroller, da der i forvejen er 2 meter bræmmer langs åen, og der derfor ikke har kunnet være tvivl om, at der skal være randzone. Kontrollørerne har under besøgene set på, om forbuddet mod brug af gødning og pesticider er overholdt i randzonen, og om der er sået efter 1. september. Derudover kontrollerede kontrollørerne bredden på randzonen.

“Kravet om randzoner har kun været gældende siden 1. september, og derfor vil randzonerne ikke altid fremstå som egentlige randzoner endnu. Så hvis nogen vil overtræde loven, vil vi nødvendigvis ikke kunne konstatere det på nuværende tidspunkt. Det vil først fremgå tydeligt, når vi når ind i dyrkningssæsonen. Men de steder, vi har været på besøg, har vi ­ når vi har kontrolleret randzonerne eller tjekket, om jorden var behandlet – ikke konstateret overtrædelser,” siger Anders Munk Jensen.

NaturErhvervstyrelsens kontrollører har også tjekket for randzoner i forbindelse med den almindelige arealkontrol. Her er der heller ikke fundet nogen overtrædelser. Dog er en enkelt landmand udtaget til efterfølgende kontrol, når det er muligt at se, om kravene er overholdt.

NaturErhvervstyrelsen fortsætter i den kommende tid med at kontrollere langs flere udvalgte vandløb samt hos de landmænd, der er udtaget til arealkontrol.

16. oktober 2012
Steen Ulnits

---

 

* Det er storlaksen, der trækker

 

Det viser erfaringerne efter den første sæson, hvor både Skjern Å og Storåen har haft én kvote for laks over 75 centimeter – og én kvote for laks under 75 centimeter.

I begge åsystemer er kvoten af mindre laks i skrivende stund endnu ikke brugt op, og i Storåen er det kun godt en tredjedel af kvoten for mindre laks, der er blevet taget med hjem.

Formanden for lystfiskere og lodsejere langs Storåen, Gunnar H. Pedersen, fortæller til Dagbladet Politiken, at fisketrykket faldt markant langs Storåen, da kvoten af store laks var opbrugt den 13. maj:

– I øvrigt er der ikke ret mange af laksene i Storåen, der er små, fortæller Gunnar H. Pedersen. Han peger i den forbindelse på, at et par meget hårde vintre kan have haft indflydelse på de mindre laks’ chancer for at overleve.

Skjern Å er landets suverænt bedste laksevand med en samlet fangst på 1.217 laks i sæsonen, der løb frem til og med den 15. oktober. I Storåen blev der i alt fanget 377 laks, hvoraf langt de fleste blev genudsat i åen.

I Gudenåen er der frem til den 15. november fortsat mulighed for at fange og hjembringe en laks helt lovligt. Laksene i Gudenåen er som bekendt resultatet af landets største og mest kostbare Put & Take fiskeri. Tangeværkelt ligger desværre fortsat og spærrer for adgangen til de naturlige gydepladser i Gudenåen.

16. oktober 2012
Steen Ulnits

---

 

* Samsø flytter til Kalø

 

Som mange tidligere kursister sikkert allerede ved, så afgik Samsø Højskole ved døden kort før sommerferien. Med en gæld på et 2-cifret millionbeløb stod den gamle højskole bare ikke til at redde. 

Trist, når man nu hvert år siden 2000 har afholdt kurser i kystfluefiskeri på netop Samsø Højskole. I alt mere end 35 kurser med langt over 400 deltagere blev det til. Men sådan er livet og den barske økonomiske virkelighed, hvor statens tilskud til skoledriften stille og roligt blev nedtrappet til næsten ingenting – med mange lukkede højskoler som resultat.

Men nogle højskoler klarer sig – enkelte endda godt. Til de sidste hører Højskolen på Kalø, som jeg i efterhånden mange år er kørt forbi – enten på vej til sommerhuset på Mols eller som underviser på naboen, Statens Vildtforvaltningsskole. Det var derfor nærliggende at lægge vejen indenom og spørge, om ikke vore kystfluekurser kunne være noget for dem – ikke mindst nu, hvor Højskolen på Kalø jo ligger ved indgangen til landets første nationalpark – Mols Bjerge.

Det var det. Begejstringen var gensidig, så nu planlægger vi næste års kystfluekurser, der fremover får adressen Højskolen på Kalø. I de smukkest tænkelige omgivelser. Med centrum i den gamle skovriderbolig. Med fornem indkvartering og god mad. Med Kalø Slotsruin som nærmeste nabo. Og med hundredvis af kilometer gode kyster, hvor man altid kan finde læ til at svinge fluestangen. For slet ikke at tale om selve nationalparken.

Tag blot et kig på kortet, og du vil forstå. Næppe noget andet sted i Danmark er der så mange bugter og vige som netop her! Et antal mindre vandløb sørger for, at der altid er havørreder at fiske efter lige uden for døren. Og et kvarters kørsel bringer én til Djurslands smukke strande og de mange havørreder, som Grenåen her leverer. Altsammen kyster, jeg kender godt gennem mange års fiskeri.

Det er derfor med stor glæde og tilfredshed, at jeg hermed kan præsentere det nye centrum for vore traditionsrige kystfluekurser. Datoerne for de første kurser næste forår kommer snarest her på siden. Kig under “Fiskekurser” for dugfriske nyheder.

– Vel mødt på Højskolen på Kalø!

16. oktober 2012

Steen Ulnits

---

 

* De kan lide østers i Ålborg

 

– Kan De lide østers? Sådan lød det i en gammel dansk TV-serie af Leif Panduro, og sådan har det givet også lydt i Ålborg. En restauratør på den navnkundige Jomfru Ane Gade i selvsamme by er i hvert fald kommet galt afsted, efter at der for nylig blev fundet ulovlige østers på hans menu. 

NaturErhvervsstyrelsen, som skal give grønt lys for alt fiskeri, havde ikke udstedt tilladelse til østersfiskeri i Limfjorden, og derfor er alt salg af østers også forbudt. De fangede og solgte østers var således ikke kontrolleret for de farlige algegifte, som med mellemrum ophobes i netop muslinger og østers. De udbudte og solgte østers var derfor potentielt sundhedsfarlige.

Restauranten blev afsløret via et anonymt tip. Nogen havde nemlig set, hvordan en eller flere personer i bil havde afhentet østers og hummere fra et skur på Jegindø havn. Via bilens registreringsnummer fandt Fiskerikontrollen uden problemer frem til ejeren af restaurant Cox Orange. 

Fiskerikontrollen kontaktede efterfølgende Fødevarestyrelsens Rejsehold, som tog fat om sagen. Det har nu resulteret i, at der er udstedt bøder for salg af “potentielt farlige fødevarer med begrænset holdbarhed”, som det så fornemt lyder. Fødevarestyrelsen betragter det som klart risikabelt at spise friske østers fra Limfjorden.

7. oktober 2012
Steen Ulnits

---

 

* Ulovlige ål

 

Den 12. september var Fiskeriinspektoratet Øst som så ofte før på kontrol i Mariager Fjord. Med god grund, for kontrollørerne fandt denne gang ikke færre end 23 ulovlige ruser med 128 lige så ulovlige ål i. Ruserne var placeret i et fredningsområde nær udmundingen af Villestrup Å. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Fiskeriinspektoratet afviser, at der kan være tale om fiskeri til privat forbrug. Dertil er antallet af ulovlige redskaber for stort. De anvendte ruser er samtidig alt for kostbare at risikere, hvis ikke der er gode penge med i spillet. Mistanken peger derfor på et organiseret illegalt fiskeri med henblik på lukrativt videresalg af fangsten. Kulsort, naturligvis.

– Det er ret voldsomt, konkluderer vicefiskeriinspektør Claus Wille over for Nordjyske. Og det kan man jo kun give ham ret i.

7. oktober 2012
Steen Ulnits