Irland

slideshow

Irland kaldes ikke Den Grønne Ø for ingenting. Den grønne farve lyser op overalt, og frodigheden skyldes megen nedbør. Irland nyder nemlig godt af den varme Golfstrøm, som også bringer fugtig luft og efterfølgende nedbør med sig.

Traditionelt fiskes der meget efter laks og ørreder på Den Grønne Ø, men fiskeriet har været svigtende i de seneste årtier. Laksen er blevet decimeret af nedgarn sat langs kysterne, mens havørreden har lidt hårdt under havlus fra det tiltagende lakseopdræt i fjordene på vestkysten.

Irland

Heldigvis har Irland meget andet at byde på end bare laks og ørreder. I de mange pubber flyder sort Guiness og gylden whiskey i stride strømme – rigeligt til både lokale og tilrejsende fiskere. I søerne er der mange og store gedder, og langs kysterne svømmer flokke af hidsige havbars, som holdes i topform af de stærke tidevandsstrømme.

Havbarsen er en varmeelskende fisk, som i disse år er på vej ind i de danske farvande. En fisk, som vil blive mere og mere almindelig i årene fremover. Flere og flere danskere rejser derfor til Irland for at lære mere om denne spændende fisk, der snart bliver hverdagskost langs de danske strande.

Har du lyst til at se fotos fra en ekspedition til den del af Irland, hvor danske vikinger gik i land for omkring 1.000 år siden, så kig ind herunder. 

Steen Ulnits

Klik her for at se slideshow fra Irland

tray