Tag-arkiv: kystturisme

Kampen om Kattegat

IMG_0819

Tirsdag den 20. november gæstede fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen (V) den kendte naturlokalitet Jernhatten på østspidsen af Djursland. Formålet med besøget var at indvie den smukke Jernhatten som en del af regeringens nye naturkanon.

Mødet og indvielsen blev imødeset med stor interesse fra lokalbefolkningen, der længe har protesteret mod de nye forurenende havbrug, som regeringen har planlagt – med daværende fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i spidsen, sekunderet af partifællen MF Jacob Jensen (V), der har en lønnet bestyrelsespost i det storforurenende Musholm Havbrug – en af ansøgerne til yderligere forurening af Kattegat ud for Djursland.

Den lokale miljøforening BLAK benyttede naturligvis lejligheden til at fortælle ministeren om planerne for en ny marin / maritim nationalpark i farvandet ud for Jernhatten og Marsk Stigs gamle ø Hjelm. En nationalpark, der vil kunne booste kystturismen i hidtil uset omfang. Med kroner og ører i stedet for alger og iltsvind. At noget sådant ikke vil være foreneligt med en stærkt forurenende fiskeproduktion fra kilometerstore havbrug tydeligt synlige fra land.

Lokalt er der derfor massiv modstand mod nye havbrug, som vil forurene kystvandet og ødelægge mulighederne for den kystturisme, som de fattige kommuner på Djursland er så afhængige af. Ikke mindre end 2.000 arbejdspladser er der her, og de trues nu af blot et halvt hundrede nye arbejdspladser i forbindelse med de nye havbrug. Kystturismen på Djursland omsætter årligt for 2,5 milliarder kroner.

Den lokale modstand mod havbrugene er derfor massiv og énstemmig, men det har regeringen skam taget højde for. De planlagte havbrug er nemlig placeret, så de lige akkurat er uden for den 1-sømilegrænse, der markerer kommunernes jurisdiktion. Kommunerne kan således intet selv gøre for at hindre forurening af deres livsvigtige kyster. Det bestemmer regeringen suverænt. Og der vil komme forurening ind til land fra de planlagte havbrug. Masser af forurening.

Der står dog en kattelem åben rent juridisk. De selvsamme modeller, som Dansk Hydraulisk Institut brugte til at udpege egnede lokaliteter ud for Djursland, kan nemlig også bruges til at udregne spredning af forureningen fra havbrugene – i form af foderrester, fækalier, antibiotika og kemikalier. Det kom der nedenstående nedslående kort ud af:

IMG_1080

© Grafik: Dagbladet Information


Af de 800 tons kvælstof, som den nye lov L111 giver tilladelse til udledning af, vil Nordsjællands sommerhuskyster modtage 127 tons med vind og strøm. Anholt og Læsøs sandstrande vil modtage 109 tons, mens Djursland og Aarhus Bugt vil få tilført 98 tons.

Kvælstof, der uundgåeligt og med usvigelig sikkerhed vil resultere i øget algeblomst og efterfølgende iltsvind. Og vel at mærke kvælstof, der tilføres kystområder, som er underlagt Vandplanerne og dermed i sidste ende EU’s Vandrammedirektiv. Områder, hvis miljøtilstand derfor ikke må forringes.

Læs gerne artiklen “Strøm og Stille” for yderligere information om vind og strøm i danske farvande.

Det danske vandmiljø har det generelt så dårligt, at 117 ud af 119 definerede områder stadig ikke lever op til Vandrammedirektivets krav om “god økologisk tilstand”. En sådan skulle være opnået allerede i 2015, men har nu måttet udsættes til 2021.

Kattegat er ligeledes omfattet af Helcom-konventionen, der forpligter medlemslandene til at forbedre vandmiljøet i Østersøen og Kattegat. Helcom tillader ikke, at man flytter rundt på forureningen og på den måde kan opfinde “råderum” til ny forurening.

Tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) følte sig imidlertid ikke forpligtet af de konventioner, som Danmark ellers selv har tiltrådt:


Esben Lunde Larsen (V) om Helcom:

“Jeg vil af principielle årsager ikke godkende dette princip, da jeg ikke mener, at HELCOM skal lægge begrænsninger for, hvordan Danmark vælger at udnytte de ekstrareduktioner, der er opnået nationalt.”

Det blev understreget af følgende spørgsmål i Folketingssalen – Spørgsmål nr. S 593:

– Vil Danmark fortsat insistere på retten til at øge forureningen med næringsstoffer i Østersøen på trods af modstand fra de andre Østersølande, eller vil Danmark som det sidste land nu tilslutte sig det såkaldte »allokeringsprincip 8« i HELCOM og opgive det selvopfundne »miljømæssige råderum«?

Svaret fra Esben Lunde Larsen:

“Spørgsmålet om den konkrete betydning af HELCOMs reduktionsmål for udledning af næringsstoffer i relation til havbrug, vil blive fastlagt i forbindelse med et kommende administrationsgrundlag.”


Berømte sidste ord. Esben Lunde Larsen (V) må i dag nøjes med at se på fra sit eksil i Amerika. Det skal blive spændende at se, om hans efterfølger Jacob Ellemann-Jensen (V) vil “sætte miljøet før fødevarerne”, som han jo lovede ved sin tiltræden. Eller om hensynet til havbrugsbranchen vil vægte højere end hensynet til de mange arbejdspladser i kystturismen på Djursland.

DSC_0082

Massiv lokal modstand mod havbrug ved Jernhatten


Det skal også blive spændende at se, hvad EU siger til Danmarks planer om at øge forureningen af Kattegat – i stedet for at reducere den i henhold til Vandrammedirektivet. Hvad vi jo har forpligtet os til. EU har allerede sendt en såkaldt pilotskrivelse til Danmark i forbindelse med Landbrugspakken, som også tillod et markant øget forbrug af gødning. Dette på baggrund af fiktive modeller, der overnight reducerede kvælstofudledningen til vandmiljøet med adskillige procent.

De første faktiske målinger af Landbrugspakken har imidlertid vist, at man i stedet for en reduktion på forventede 600 tons kvælstof om året har fået en øget udledning på 2.500 tons. En forskel på mere end 3.000 tons, der ikke er i vandmiljøets favør. Så er det naturligvis det helt rigtige at øge udledningen yderligere – med 800 tons fra kystnære havbrug i Kattegat.

Lad os derfor håbe, at det var miljøminister Jacob Ellemann-Jensen, der gæstede Jernhatten. Og ikke havbrugsminister Jacob Ellemann-Jensen…


Jakob Ellemann-Jensen

Jacob Ellemann-Jensen (V) er nuværende miljø- og fødevareminister. Han har overtaget ansvaret for at gennemføre sin forgængers planer om at etablere otte nye havbrug i Kattegat ud for Djurslands kyster. Med en tilladt merforurening på 800 tons kvælstof. Han har netop besøgt Jernhatten på Djursland, som skal indlemmes i regeringens kommende naturkanon.


Esben_Lunde_Larsen-Fotograf_Steen_Brogaard-300x300Esben Lunde Larsen (V) var tidligere miljø- og fødevareminister, men tog pludselig flugten til USA og blev afløst af Jacob Ellemann-Jensen (V). Esben Lunde Larsen stod bag den omdiskuterede L111 lovgivning, der lancerede et fiktivt “råderum” til yderligere forurening af Kattegat. Det har senere vist sig ikke at eksistere og samtidig være i strid med Helcom-konventionen.


Jacob_Jensen-Fotograf_Steen_Brogaard-300x300

Jacob Jensen (V) har en lønnet bestyrelsespost i Musholm havbrug, som er blandt ansøgerne til de nye forurenende havbrug ud for Djurslands kyster. Det nu japansk ejede Musholm er tidligere af de lokale miljømyndigheder blevet betegnet som “den største enkeltforurener af Storebælt”. Jacob Jensen er nuværende finansordfører for Venstre og aktiv lobbyist for Musholm havbrug.


IMG_2309Placeringen af de 37 indkomne ansøgninger om nye havbrug i henhold til L111. Der er tale om otte store havbrug med en samlet udledning på 800 tons kvælstof og 50 tons fosfor med urenset spildevand til Kattegat. Hertil skal lægges medicinrester og tungmetaller.

Fisk & Fri ind i debatten

Fisk & Fri logo sort

Viden er som bekendt magt. Kan man holde folk hen i uvidenhed, kan man komme langt. Det princip har regeringen brugt flittigt i sin kamp for flere forurenende havbrug i et Kattegat, der allerede gisper efter vejret.

Som lider under alt for store mængder tilført kvælstof. Hvor 117 ud af 119 områder stadig ikke lever op til EU-kravene om “god økologisk tilstand”.

Det er derfor ufatteligt, at regeringen får støtte af Socialdemokratiet i sin kamp for at forurene Kattegat med yderligere 800 tons kvælstof fra kommende planlagte havbrug. Og det er derfor af allerstørste vigtighed, at befolkningen gøres opmærksom på det bedrag, der ligger bag regeringens, Dansk Folkepartis og Socialdemokratiets påstand om, at der findes et såkaldt “råderum” til øget forurening.

Det gør der ikke. Det er alle fagfolk enige om. Det er blot opfundet til lejligheden af regeringen og dens velhavende havbrugsvenner.

I “Nej til Havbrug” er vi derfor lykkelige over at have fået rakt en hjælpende hånd fra lystfiskermagasinet “Fisk & Fri”, som i snart 40 år har kæmpet en brav kamp for danske lystfiskere og dansk vandmiljø. Fisk & Fri, der hver måned læses af omkring 100.000 lystfiskere, fortsætter ufortrødent denne kamp og har nu stillet en helside til rådighed for os i kampen mod de storforurenende havbrug.

Fisk & Fri 8-2018-0

Det er i det netop udkomne august-nummer, og det takker vi naturligvis mange tusinde gange for. Men ikke nok med det. Fisk & Fri har – næppe tilfældigt – indledt august-nummeret med en stor og flot opsat 5-siders artikel om netop kystfiskeriet på Djursland.

Det er det fiskeri og den lokale fisketurisme, der nu trues af de planlagte havbrug. På Djursland genererer turismen hvert år omkring 2.500 arbejdspladser, der resulterer i indtægter i omegnen af to milliarder kroner. Så meget er der på spil for de fattige kommuner på Djursland.

Som udtalt af turismedirektør Flemming Rasmussen fra Djursland: “Der er ikke nogen turister eller gæster, der tager på ferie eller vil bade, hvis vandet er grønt”.

Hvis du vil læse hele artiklen om Djurslands mange fiskepladser, kan du købe august-nummeret af Fisk & Fri i velassorterede bladkiosker landet over. Du kan også gå ind på www.fiskogfri.dk, hvor du kan tegne et abonnement på bladet.

Så støt Fisk & Fri – de støtter os i kampen mod de forurenende havbrug!

Fisk & Fri 8-2018-1

Fisk & Fri 8-2018-2

Fisk & Fri 8-2018-3


Andre artikler om Havbrug:

 

Havbrug truer kystturismen

“Massive udvidelsesplaner for havbrugsindustrien med 37 ansøgninger om havbrug ud for Djursland, Anholt og Gilleleje truer både havmiljø og turisme.

I zone A, som den udpegede zone ud for Gilleleje hedder, ligger der pt fire ansøgninger fra fire havbrug om etablering. Samlet set vil de udlede 500 ton kvælstof og 50 ton fosfor samt medicin- og foderrester direkte og urenset ud i havmiljøet.

Bæltet i Kattegat, hvor de i alt otte zoner er udpeget, ligger præcis ud for landets suverænt største sommerhusområder. Områder, hvor tusindvis af gæster hvert år strømmer til. Regeringen og støttepartierne gambler således ikke blot med havmiljøet, men også med tusindvis af arbejdspladser.

På Djursland udtaler turismedirektør Flemming Rasmussen, at han frygter, at turister fravælger Djursland som feriemål, hvis der etableres havbrug ud for kysten:

“Der er ikke nogen turister eller gæster, der tager på ferie eller vil bade, hvis vandet er grønt.”

På Djursland genererer turismen hvert år omkring 2.500 arbejdspladser, der resulterer i indtægter i omegnen af to milliarder kroner. Lægger man hertil landets største sommerhusområder, som Nordsjælland huser, spilles der hasard med enorme summer og potentielle tab af arbejdspladser, som langt overstiger de henimod blot 50 nye arbejdspladser, vækstplanerne for akvakultur-sektoren lover.


“Syddjurs’ største rensningsanlæg udleder under én procent af det, ét stort havbrug gør.”


Som djurslænding kender jeg ikke de eksakte tal for udledninger og spildevandsrensning fra Gribskov, men jeg kan fortælle, at Syddjurs’ største rensningsanlæg udleder under én procent af det, ét stort havbrug gør. Hertil kommer havbrugenes udledninger af medicin- og foderrester, kobber med videre.

Tre vandmiljøplaner har siden midten af 80’erne kostet samfundet over ni milliarder kroner, og i spildevandsplanen for Gribskov 2018-2020 fortsætter man de store investeringer for

“at sikre en miljørigtig, målrettet og langsigtet planlægning af indsatsen og udgifterne på spildevandsområdet til gavn for miljøet og kommunens borgere”.

Havbrugsplanerne gør dermed også grin med samfundets milliardinvesteringer i spildevandsrensning fra landsiden for netop at skåne vand- og havmiljøet.

De udpegede zoner dækker et areal på op imod 100 kvadratkilometer og vil få store konsekvenser også for det marine liv. Havbunden under havbrugene slammer til og dør, og forarmningen vil sprede sig til de omkringliggende områder. I ansøgningerne fra havbrugene formulerer de selv risikoen således:

”Påvirkningen vil variere over året med peak i sommer- og efterårsmåneder. Alt efter strømforholdene i et givent år, vil påvirkningen kunne måles op til ca. 20 km fra projektets lokalitet.

Havbrug

Havbrugsdrift i Kattegat sker primært med henblik på ørredrognen Sujiko, som sælges til det japanske luksusmarked. Ørrederne opfedes sommeren over og “høstes” til efteråret, hvor japanske gæstearbejdere flyves ind for at udtage rognen. Det tør man ikke overlade til dansk arbejdskraft.

Der er således et sammenfald mellem højsæsonen for turister og maksimal produktion og maksimal udledning fra havbrugene, som yderligere forværrer forholdene.

Spørgsmålet om rimeligheden i, at Kattegat skal lægge havmiljø til japanske luksusprodukter og japanske arbejdspladser, presser sig også naturligt på. Fremfor en blomstrende kystturisme risikerer vi at ende med blomstrende algesuppe i de berørte områder. For sommerhusejere og fastboende betyder det både tab af rekreative områder og tab af værdier.

En lang række organisationer og enkeltpersoner lige fra landbruget og erhvervsfiskerne til Greenpeace, DOF, Jægerforbundet og Danmarks Sportsfiskerforbund, FSK, Levende hav og naturligvis også vores lokalt udsprungne havbrugsforening BLAK, som jeg her repræsenterer, er aktive for at bevare et rent Kattegat uden havbrug.

Vi takker for invitationen til borgermødet i Gilleleje og ser frem til et endnu bredere samarbejde for at bevare havmiljøet, vores Blå Flag og rene kystvande.”

Nina Bjarup Vetter

Formand for havbrugs-modstandsgruppen BLAK på Djursland


Artiklen er et debatindlæg i Gribskov Lokalavis den 27. juni 2018


Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du give din mening til kende og protestere mod de nye havbrug ved at klikke ind på siden her: