Tag-arkiv: gydning

Svejstrup Bæk – 2020

Den lille Svejstrup Bæk ved Oust Mølle har som tilløb til landets længste vandløb stor betydning som gydevandløb for havørrederne i det vidt forgrenede Gudenå-system.

Svejstrup Bæk er nemlig det nederste tilløb til Gudenåen og dermed det første, de gydemodne havørreder støder på under deres opgang.


Store betonstykker og kantede havefliser som disse er ikke optimalt gydesubstrat. De blev derfor samlet op og erstattet med 6 tons prima gydegrus fra Rold Skov.


Stærke maskiner bringer de seks tons gydegrus ned til vandløbet og læsser det af her. Imidlertid skal der håndkraft til, når gruset skal fordeles ude i bækken.


Havørrederne foretrækker i regelen den øverste del af gydebanken, som har den bedste vandgennemstrømning. Det sikrer optimale forhold til de nedgravede æg.


Gydegrus er godt, når der skal gydes. Men de lidt større fisk har også brug for skjulesteder, og derfor supplerer vi gydegruset med større skjulesten.


Skjulestenene placeres strategisk, så de arbejder med strømmen og ikke imod den. På den måde gør de vandløbet mere varieret og stabilt.


Man kan godt blive lidt lang i armene, når mange sten i denne størrelse skal flyttes rundt og placeres korrekt ude i strømmen. Man sover godt den følgende nat…


Erfaring med vandløb er en stor fordel, når de større skjulesten skal placeres bedst muligt. Kommunens dygtige folk hjælper til.


Den sjove del: De mindre skjulesten kan med fordel kastes ud i vandløbet. Hurtigt og effektivt. Lidt sjov skal der også være plads til.


Inspektion af vandløbsrestaurering foretaget tre år tidligere. Bækken ser sund ud, så havørrederne kan bare komme an – og op!


I sving ved Svejstrup

Den 5. september havde en håndfuld af Svejstrup Bækkens Venner sat hinanden stævne ved den lille bæk af samme navn. Formålet var at give bækken og dens ørreder en hjælpende hånd inden den forestående gydning. En rigtig “makeover”, som det jo hedder i TV-sproget.

Men inden da var der mangt og meget, som skulle falde på plads. Heldigvis er Randers Kommune så positivt indstillet over for miljøet, at man nu stiller op med såvel materialer og maskiner som mandskab. En kolossal hjælp for en lille entusiastisk støtteforening med få medlemmer og endnu færre midler.

Dagen startede med, at vi fjernede omkring 2 tons betonbrokker, gamle havefliser og andet godt, som gennem årene var havnet eller blevet smidt i bækken ved den smukke Oust Mølle. De blev samlet op og kørt bort til efterfølgende deponering.

Herefter var scenen lagt til udlægning af 6 tons prima gydegrus, som kommunen havde gjort klar ved bækken. De blev nu fordelt strategisk opstrøms møllen, hvor en enkelt helt ny gydebanke også blev etableret. Den glæder vi os til at se benyttet i de kommende måneder.

Vi sluttede dagen af med at udlægge et antal store skjulesten, så bækkens store og små ørreder kan gemme sig og få lidt fred for både elever på skolen og forbipasserende i parken. 

Man sover altid godt efter en sådan arbejdsdag i godt selskab. Med lange arme og god samvittighed!

Tekst & fotos: © 2020 Steen Ulnits

 

Havbrugenes placeringer

Havbrug

Et flertal i Folketinget har besluttet, at Kattegat skal forurenes med nye åbne havbrug. Der gives hermed gratis tilladelser til forurening af Kattegat – til en lille håndfuld havbrugere, som kan se frem til økonomiske gevinster i den tocifrede millionklasse.

De 38 planlagte havbrug skal ifølge ansøgningerne ligge som vist på kortet herover. Som det tydeligt fremgår af kortet herunder, så ligger flere af havbrugene meget tæt. Ikke af hensyn til miljøet, men af hensyn til logistikken – transport af fisk, foder, muslinger og mænd.

Det er klart mere attraktivt for et firma at ligge så tæt som muligt på en havneby med gode muligheder for af- og pålæsning af fisk og foder – end at ligge længere til havs, hvor forureningen måske fortyndes mere og miljøet derfor tager mindre skade. Det er således ikke miljøet, der styrer de ønskede placeringer af nye havbrug. I hvert fald kun i meget begrænset omfang.

Der skal sejles fisk ud til netburene. Der skal sejles foder ud til fiskene. Der skal sejles mandskab frem og tilbage, som kan servicere netburene og foderpumperne. Der skal spules net, når disse er ved at gro til i de alger, havbrugene selv fremmer med deres forurening.

Og der skal bruges algegift for at holde vedligeholdelsen nede på et minimum. Endelig skal de færdige fisk jo sejles i land til forarbejdning og videre transport til eksportmarkederne. Den megen transport frem og tilbage gør det belejligt at placere havbrugene i nærheden af større havne som eksempelvis Grenå. 

Ikke mindst farvandet ud for Djursland vil derfor blive hårdt ramt af de planlagte havbrug, men heller ikke kysten ved Gilleleje vil gå ram forbi, når de i forvejen stenrige havbrugere får yderligere gratis forurening foræret af regeringen og dens trofaste støttepartier, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Havbrug 2

Der planlægges hermed en massiv forurening af det Kattegat, der i forvejen gisper efter vejret, men som efter 30 års kostbar spildevandsrensning inde på land nu så småt var begyndt at få det bedre. Efter flere års fravær støder man igen på torsk og fladfisk, hvor der i årevis har været fisketomt.

Alligevel besluttede et folketingsflertal i juni 2017 at tillade en merudledning fra havbrug på 843 tons kvælstof. Udledningen fra de nuværende havbrug var i 2016 på 327 tons, og den ekstra udledning fra havbrug vil mere end 3-doble udledningen. Den samlede belastning af danske havområder med kvælstof fra havbrug vil samtidig vokse fra 5 pct. til 15 pct.

Vi har i de seneste år kunnet se en forbedring i kvaliteten i de indre danske farvande. Dette takket være samlede investeringer på 9 mia. kr. i byernes rensningsanlæg i perioden 1987-96 siden indførelsen af den første Vandmiljø-handlingsplan. Den, der som bekendt blev udløst af netop døde hummere fra Kattegat. De kom på TV og satte for alvor skub i udviklingen. 

Nu vil et folketingsflertal så lade otte massive nye havbrug høste gevinsten af denne store miljøindsats. Interesseorganisationen Dansk Akvakultur mener ikke overraskende, at disse havbrug slet ikke vil påvirke vandkvaliteten. 

Der henvises til Dansk Hydraulisk Instituts (DHI) beregninger. Men DHI drives på helt almindelige forretningsbetingelser og leverer derfor de rapporter, der bestilles og betales for. De er på ingen måde uvildige. DHI’s resultater og udpegning af egnede områder til nye forurenende havbrug er derfor primært at betragte som partsindlæg – ikke nødvendigvis sandheden eller blot dele af den. 

En 10 pct. forøgelse af den samlede belastning med kvælstof af de danske havområder vil naturligvis kunne mærkes i havmiljøet. Uanset hvad Dansk Akvakultur så end måtte påstå. Den kvælstofudledning, som regeringen nu gratis vil give til havbrugene, vil skatteborgerne inde på land efterfølgende komme til at betale. 

Havbrug 3

For vi er jo slet ikke i mål med rensningen af det Kattegat, som efter årtiers udledninger stadig har det rigtig skidt. Hvor 117 ud af 119 områder stadig ikke lever op til de krav om “god økologisk tilstand”, som Vandramme-direktivet stiller. Der skal fortsat investeres millioner af skattekroner i rensning af spildevand inde på land. Hvert eneste år. Mange år fremover.

Med tilladelser til nye forurenende havbrug tager folketingsflertallet således fra de fattige skatteydere, som også fortsat skal betale for deres spildevandsrensning inde på land. Og giver til de i forvejen stenrige havbrugere ude på åbent vand.

Det er firmaer, hvis regnskaber i forvejen ofte viser overskud på tocifrede millionbeløb. Firmaer, som har betalte lobbyister dybt inde i Folketinget. Mest kendt er Venstres finansordfører Jacob Jensen (V), der har en lønnet bestyrelsespost i et af de ansøgende havbrug, det japansk ejede Musholm.

Det hele hænger således slet ikke sammen. Heller ikke med det fantasifulde forslag om en “kompenserende muslingeproduktion”, der dels overhovedet ikke er dokumenteret i åbent Kattegat – dels vil optage flere kvadratkilometer af søterrtoriet. Dette til stor gene for skibstrafikken, der med sikkerhed før eller siden vil kollidere med havbrugene.

Med det uundgåelige resultat, at tamme regnbueørreder i hundredtusindvis vil slippe ud i frivandet. Herfra vil de så som kønsmodne søge op i vandløbene for at gyde og grave havørredernes allerede lagte æg op af gydebankerne. Det har vi allerede set på Sjælland.

Og så har vi endda slet ikke talt om havlusene, der i millionvis uundgåeligt vil blive tiltrukket af de mange tusinde fisk i de åbne netbure. Til stor skade for vildfiskene omkring havbrugene. Eller medicinresterne, som risikerer at skabe resistente bakterier i bunden under burene. Eller de giftige kemikalier, der bruges til at holde netmaskerne fri for begroning med alger. Og så videre. 

Der er således kun dårligt at sige om de lavteknologiske åbne WAT (Worst Available Technology) havbrug, som blot leder alt spildevand urenset ud i Kattegat. Med mindre man da er en af de få heldige havbrugere, der får foræret gratis ret til at forurene frit og score millioner af lettjente kroner på svineriet. I vækstens og eksportens hellige navn.

Havbrugene skal derfor op på land, hvor de hører til. Teknologien og den fornødne knowhow hertil har vi allerede i rigt mål. Også herhjemme. Den er naturligvis dyrere at implementere end blot at hælde alt spildevand urenset ud i Kattegat, som planen er lige nu. Men på sigt er det billigere. Langt billigere.

Den nødvendige knowhow eksisterer som sagt og har gjort det længe. Men den beherskes ikke af de traditionelle havbrug, som derfor ikke ønsker at lægge om til landbaserede anlæg. Der skal investeres for meget up front – økonomisk såvel som læringsmæssigt.

Landbaserede havbrug med recirkulering og rensning af vandet i lukkede kredsløb går under betegnelsen BAT, hvilket betyder Best Available Technology. De kan nemlig gøres helt forureningsfri.

I modsætning til de planlagte og eksisterende åbne havbrugs WAT: Worst Available Technology. De lukker alt spildevandet urenset ud.

– En åben gylletank, som en politiker for nylig og meget rammende kaldte havbrugene.


Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du give din mening til kende og protestere mod de nye havbrug ved at klikke ind på siden her: