Sangsvaner som disse er utroligt gode til at manøvrere forbi de roterende vindmøllevinger uden at komme til skade. Det er næsten som med et maskingevær, der formår st skyde gennem en vildt roterende propel – uden at ramme propelbladene.
Klik for større fotos
Vindmøllerne bliver stedse større. I takt med denne vækst flytter møllerne længere og længere ud mod havet som her ved Bønnerup på Djursland. Til sidst ender de på kunstige “energi-øer” langt ude i havet.
I takt med, at solen går ned i vest, bliver skyggerne længere og konturerne i sandet tydeligere og tydeligere. Det er utroligt, hvad bølger kan danne af komplicerede mønstre i sandet. Afhængig af, om bunden er sandet eller mudret.
I takt med højvandets oversvømmes de lavvandede vader, som findes flere steder i Danmark. De fleste og største længst mod syd i Vadehavet, hvor tidevandsforskellen er størst – omkring to meter. Ved Djursland er den under én meter.
Når solen står lavest, bliver skyggerne længst. I teorien kunne de nå næsten helt til Sverige, inden solen forsvinder helt. Jordens krumning sætter dog sine naturlige grænser. Det menneskelige syn ligeledes.
Sandorm og muslinger er blandt de naturlige forekommende organismer på vaderne. De er vigtige fødeemner for fugle som fisk. Det næringsrige “slik”, som afsættes af tidevandet, giver en stor biomasse.
Ikke alle holder af synet af de roterende vindmøller, som er svære at overse i landskabet. Naboer til vindmøller klager ligeledes over støjen fra de evindeligt snurrende vinger. Den går nogle naboer på nerverne.
Vindmøller er grøn energi, som kun virker, når det blæser. Blæser det ikke, står møllerne naturligvis stille. Blæser det kraftigt, er ejeren nødt til at bremse vingerne helt ned, så møllen ikke løber løbsk.
I starten frygtede man for, at de store og hurtigt roterende møllevinger ville tage livet af mange trækkende fugle. Frygten har heldigvis vist sig at være ubegrundet. Fuglene vænner sig hurtigt til de nye vindmøller.
Man forstår først, hvor store vindmøller egentlig er, når man står for foden af dem. Og så er land-vindmøller som disse endda langt mindre end de hav-vindmøller, vi i dag opstiller sømilevidt fra land.
Jeg er selv vokset op med landets alleførste vindmølle fra Tvind. I rød-hvide Dannebrogs-farver. Og den dag i dag holder jeg af at færdes under og omkring de nu mange gange større vindmøller, når solen går ned.
Der er noget fascinerende ved store vindmøllevinger, som bare kører rundt og rundt i mørket, så jeg selv kan tænde for lyset hjemme i stuen. Det er forureningsfri energi, som her og nu gør os uafhængige af fossile brændsler.
Smukt ser det ud i modlys fra solnedgangen, men stille bliver det først, når vinden lægger sig og vindmøllerne selv går til ro. Da bliver vindmøllerne til ren grafik mod aftenhimlen. Man kunne næsten sige kunst.
Sol og vind er fremtidens forureningsfri grønne energiformer. Når vi vel at mærke får helt styr på fremstilling og genbrug af materialerne til møllevinger, turbiner og batterier. Power-to-X er næste skridt på vejen.
Når Solen går ned i vest, lægger vinden sig ofte. Fuglene flyver sig en sidste tur, inden det er tid at gå til ro for natten.
Et sidste farvel. Solen kigger søvnigt gennem skydækket, inden den går ned bag horisonten for til sidst at forsvinde helt.
Når Solen går ned, står Månen op. Nogle gange mere fuld end andre. Men altid med virkning på tidevandet.
Det er Månen, som sammen med Solen styrer tidevandet. Månen, som ved fuldmåne og nymåne trækker stærkest i vandmasserne.
Nogle steder i verden er tidevandsforskellen så stor og tidevandet så kraftigt, at det kan udnyttes til vandkraft.
Da bliver Månen en stabil kilde til fremtidens strømforsyning.
© 2023 Tekst & fotos: Steen Ulnits
“Power-to-X”
Har man fulgt lidt med i pressen om fremtidens energiformer, kan man ikke undgå at have hørt om “Power-to-X”, som i nogle kredse er blevet ikke så lidt af et buzz word. Hvilket ikke er andet en en populær betegnelse for noget, der er oppe i tiden.
Power-to-X er i al sin enkelhed en betegnelse for den transformation, der skal til, førend vedvarende energi fra vindmøller og andet kan omdannes til flydende brændstof, som kan hældes i tanke på en bil med eksplosionsmotor.
Vore dages batteriteknologi kan desværre ikke oplagre al den energi, som vindkraft og vandkraft kan generere, når det blæser meget eller der er meget vand i elvene. Det hjælper jo intet, om det blæser nok så meget, hvis man ikke kan lagre den indvundne energi til senere brug.
Power-to-X drejer sig således om at konvertere en hvilken som helst form for elektrisk indvundet energi. Det kræver eksempelvis enorme energimængder at udvinde brint, der siden kan afbrændes uden yderligere forurening. Uden andre restprodukter end rent vand.
Energien hertil kan leveres af vind- og vandkraft, der således muliggør lagring af den indvundne energi – eksempelvis i form af brint som brændstof.
Power-to-X i en nøddeskal.
