Forfatterarkiv: Steen

Gone Phishing!

Et af de helt klassiske skilte i Amerika er det med teksten “Gone Fishing”. Det er skiltet, man hænger uden på sin butiksdør, når trangen til en fisketur er blevet for stærk.

Når rygtet om, at laksen løber, har nået det lille hus på prærien. Eller herhjemme: Når makrellerne har indfundet sig mellem høfderne, og at der derfor skal arbejdes hurtigt, inden de er ude igen!

I de seneste år er der imidlertid kommet en variant til, som ikke er nær så hyggelig. Som i hvert fald ikke har noget med fisk og fiskeri at gøre. Betegnelsen for dette fænomen er “phishing” og hentyder til en trist, men udbredt praksis på vores allesammens internet.

“Phishing” så første gang dagens lys i 2005, hvor smarte IT-kriminelle forsøgte at franarre godtroende internetbrugere deres værdifulde oplysninger om kreditkort og netbank. Formålet var naturligvis, at de så kunne logge sig ind på disse konti og lænse dem – enten helt og aldeles med risiko for øjeblikkelig afsløring. Eller mere diskret: I mange, men små portioner, som ingen opdagede, før nettyven var væk og havde slettet sine spor.

Der sker typisk det, at man modtager en mail fra en ukendt adresse, som angiver at være ens bank eller kreditkortudbyder. I regelen kan man dog af e-mail adressen se, at det ikke er den ægte vare, men falskneriet kan være så godt, at selv adressen kan være ægte nok – i hvert fald udadtil og i ens mail-program.

I denne mail bedes man opgive sine data – typisk under påskud af, at banken eller udbyderen er ved at opdatere sine systemer og derfor ønsker, at kunden godkender projektet. Han ahr kort sagt snøren ude!

Og er man så dum eller naiv nok til at sluge krogen, kan det hurtigt blive en bekostelig affære. Ikke nok med, at pengene fosser ud af den private statskasse. Penge, som banken sandsynligvis kommer til at erstatte. Nej, der skal helt nye konti og kreditkort til – med helt nye passwords – for at komme videre. Og det er et forfærdeligt bøvl.

Derfor: Hold altid munden godt lukket, når din computer pludselig disker op med lækre tilbud – tilsyneladende fra institutioner, du tror på og har et godt forhold til.

“Gone phishing” er desværre den nye og digitale version af det kære gamle “Gone fishing” skilt, vi alle holdt så meget af…!

Handsker

Handsker må der til, når der skal vinterfiskes. Men hvilke er de bedste til formålet?

Jeg fryser let om fingrene, og det kan godt gøre fiskeri i de kolde måneder til lidt af en prøvelse. Specielt da, hvis man fisker med fllue. Så har man jo konstant den våde flueline mellem fingrene, og det bliver hurtigt en kold fornøjelse – specielt i blæst.

Dette har medført, at jeg gennem årene har prøvet og testet stort set allle slags handsker. Her kommer et lille udpluk af erfaringerne:

I gamle dage var der ikke andre muligheder end gode, gammeldaws uldhandsker – gerne fingerløse. De var langt bedre end ingenting, da uld stadig varmer, når det er vådt. Men uld suger vand og er derfor ikke ideelt til formålet. Der måtte et andet materiale til.

Enter fleece – et moderne helsyntetisk produkt, der ikke kan suge vand. Vandet lægger sig blot mellem fibrene, hvorfor det er let at vride våde fleece-handsker tørre. Og så er de varme igen.

Det betyder også, at fleece-handsker er lette at skylle op, når de er blevet beskidte – eksempelvis af blod og fiskeslim. Skyl dem blot under den varme hane og læg dem til tørre på radiatoren. Så er de klar til indsats næste morgen!

En anden god ting ved fleece-handsker er, at de fylder ganske lidt. Det betyder for mig, at der altid er plads til et ekstra par i en af vadejakkens lommer – klar til indsats, når det første par allligevel er blevet for våde.

Fleece-handsker skal være fingerløse, så man kan håndtere agn, kroge og knuder selv med handsker på. De skal også have en håndflade belagt med et gribevenligt materiale. Rene fleece-handsker giver nemlig et rigtig dårligt greb om fiskestangen.

Vi må bare erkende det: Der er tidspunkter og ikke mindst temperaturer, hvor selv de bedste fleece-handsker må give op. Hvor de ikke længere kan holde ens fingre varme.

Ikke mindst fluefiskere løber hurtigt ind i dette problem, når de skal slås med såvel våde handsker som isnende vind. En god ven er helt konsekvent og gider slet ikke tage ud med fluestangen, hvis temperaturen er under 5 grader. Så fryser han om fingrene.

Neopren

Dette kan dog undgås ved brug af eksempelvis neopren-handsker som dem, dykkerne også bruger. Vælger man dem tykke nok, skal de nok holde fingrene varme. Til gengæld har man så et forrygende dårligt greb om fiskestangen – for slet ikke at tale om fluelinen.

Vælger man handsker i lidt tyndere neopren, får man naturligvis et bedre greb – men på bekostning af den varmeisolerende effekt…

Tykke neopren-handsker bør altid have fingerspidser, der kan vippes op – så man kan håndtere agn, kroge og knuder.

Uanset tykkelsen så har neopren én uundgåelig ulempe: Der dannes altid kondens mellem neopren og hånd. Det kan undgås ved at bruge tynde inderhandsker af svedtransporterende materiale – eksempelvis polypropylen.

Til gengæld er man nu mest af alt en formummet astronaut på rumvandring – iført handsker så tykke, at man stort set ikke kan bruge fingrene længere…

En af de mest forrygende kystfisketure, jeg nogensinde har oplevet, var en tidlig dag i april for en del år siden. Vinden kom hylende ind fra øst, og der var ikke læ endsige land i syne nogetsteds. Kun med mine tykke Glacial Gloves neopren-handsker kunne jeg lige akkurat holde varmen.

Men jeg måtte have dem af, hver gang jeg skulle fiske fluen ud af munden på endnu en sølvblank havørred. Og dem var der rigtig mange af den dag. Jeg fangede vel omkring 20 stykker og tog fem flotte blankfisk med hjem. Men fingrene – dem havde jeg nær mistet derude…

SealSkinz

Der er løbet meget forurenet vand i havet siden da, men heldigvis er der også sket mange teknologiske landvindinger. Til de mere vigtige hører i mine øjne lanceringen af nogle helt nye handsker fra engelske SealSkinz, som både er vandtætte, åndbare og gribesikre. En meget sjælden kombination.

SealSkinz har specialiseret sig i sokker og handsker til aktive udøvere af ekstreme sportsgrene som bjergbestigning, mountain biking, sejlsport og beslægtede aktiviteter. Og så lystfiskeri.

Her er det specielt deres “Ultra Grip Gloves”, som er relevante. De føles næsten som almindelige handsker, men de er både vandtætte og åndbare. Og så er der gribesikre gummibelægninger på håndfladen, så man har et godt greb om fiskestangen.

Jeg er mildt sagt begejstret. Mine nye SealSkinxz Ultra Grip Gloves har gjort det muligt for mig at fluefiske vinteren igennem uden at få kolde fingre.

Anbefales på det kraftigste – trods prisen, der også er helt i top!

UV jagt – eller fiskeri?

Det er blevet moderne at gå på jagt – under vandet. Nu skal fiskene opsøges direkte i deres eget vandige miljø.

Det er blevet moderne, at sportsdykkere iført varmende neopren og tyngende blybælte nu også medbringer harpun, når de skal ud at dykke. Nu er det ikke længere nok at kigge på undervandslivet. Nu skal der også noget med hjem. Helt på linje med landjagt, hvor man også slår dyrene ihjel for at spise dem. Og helt legitimt – når man altså vel at mærke holder sig inden for lovens rammer.

Det er det, denne artikel handler om, for UV jagt befinder sig ofte i lidt af en gråzone rent juridisk. Og når man så tager i betragtning, at UV jagt kan være uhyre effektivt i de rigtige/forkerte hænder, ja, så er grunden lagt til endnu en diskussion om, hvem der ejer eller i hvert fald har ret til fiskene. Den klassiske debat om jægernes anskydninger af de dyr, de jager, er nu pludselig også aktuel i fiskenes verden. Og er fiskeri om natten – med håndvåben og brug af lys – lystfiskeri eller krybskytteri?

En dejlig sommerdag var vi taget til Glatved Strand for at fiske fladfisk. Dem fangede vi nu ikke mange af, men fjæsingerne kunne vi slet ikke holde fra krogene. Og da de jo er aldeles velsmagende – når de altså er befriet for de giftige pigge – så var det jo slet ikke så dårligt endda. Aftensmaden var hjemme.

Faktisk hyggede vi os gevaldigt, indtil en dykker pludselig svømmede ret ind foran os, så vi ikke længere kunne fiske frit. I hvert fald ikke uden risiko for at kroge dykkeren. Og det havde vi naturligvis ikke lyst til. Vi fulgte ham i stedet med øjnene, mens han i en halv times tid afsøgte bassinet foran os i jagten på fisk. Hvorfor han lige skulle fiske dér, hvor vi i forvejen sad – så vi ikke længere kunne fiske – er svært at forstå.

Sporten

Jeg har selv flere sportsdykkere i min omgangskreds, hvoraf flere regelmæssigt dyrker undervandsjagten. Hvad jeg ved om undervandsjagt, ved jeg således fra samtaler med dem – førstehånds, men ikke af egen erfaring, for jeg har aldrig skudt på noget under vandet.

Der er næppe tvivl om, at undervandsjagt er lige netop det – jagt under vandet. Undervandsjagt tiltrækker derfor mange jægere, som måske ikke har adgang til jagt på landjorden, men som har fri jagt under vandet. Præcis som havjægerne har det oven vande. Hvilket er meget forståeligt.

Det er også meget forståeligt, at de fascineres af pürschen på deres bytte. At skulle snige sig ind på en sky multe på ganske lavt vand, mellem tangbuske og søsalat, er ingen let opgave. Og krones pürschen så med held, forstår man så udmærket glæden og tilfredsstillelsen.

På det felt er vi jægere og fiskere ikke så forskellige. Men det kan være svært at glæde sig over den 9 kg’s blanke havørred, som sidste sommer faldt for en velrettet harpun – blændet som den var af det stærke lys fra lampen i det natsorte vand. Der var intet ulovligt i det, og den pågældende dykker var da også stolt som en pave. Han holdt sig heller ikke for god til at nævne de to andre havørreder, han havde skudt forbi til den samme nat…

Anskydningerne

Jeg må derfor ærligt indrømme, at jeg blev noget overrasket, da jeg åbnede nummer 06-2010 af et kendt dansk fiskemagasin. I den var der nemlig en stor 4-siders artikel om – UV jagt med harpun.

– Det er da løgn, tænkte jeg. – Aner man da intet om det omfattende natfiskeri, der forgår med harpun efter trækkende høstørreder på vej mod åerne? – Med lys og batterier på drivende flåder, så man kan fiske i timevis, mens ørrederne trækker? – Med skamskudte gydefisk til følge?

Åbenbart ikke, for så ville man næppe have trykt en så stor artikel og sat den så indbydende op med flotte solnedgangsfotos af glade UV jægere. Ikke et ord om de mange anskydninger, som sker under dette fiskeri. Ikke et ord om skamskudte fisk, som stikker af med bugen flået op af en fejlskudt harpun. Ikke et ord om det vanskelige i at komme på korrekt skudhold af en multe, hvis skælpanser er svært at trænge igennem med almindelige harpuner – hvis vinklen ikke er helt perfekt. Med mange fatale anskydninger til følge.

Heller ikke et ord om, hvor banalt simpelt det er at stikke intetanende fladfisk, som ligger stille på havbunden. En af mine UV-jagende fiskekammerater rystede engang på hovedet, da vi så en garnfisker komme ind med sine garn.

– Jeg fatter det ikke, sagde han. – Jeg kan på et par timer spidde flere fladfisk, end han kan fange i sine lovlige garn på et helt døgn.

Og det er ikke tom tale. Han henter simpelhen alle de fladfisk, han vil have – også store og flotte pighvarrer, som vi andre kun sjældent får på krogen. Så effektivt er UV jagt i de rigtige eller forkerte hænder. Derfor florerer den ulovlige handel med skudte fisk da også enkelte steder i landet. Efter sigende, i hvert fald. De pågældende dykkere er næppe uvidende om det ulovlige i at sælge deres fangst.

Lovligheden

Og så er der lige det med lovligheden, som i mine øjne slet ikke er klart belyst. For er UV fiskeri med harpun jagt eller fiskeri?

Jeg greb telefonen og ringede til Fiskeridirektoratet under Fødevareministeriet. Her blev jeg stillet om til en venlig jurist, som ikke umiddelbart kunne besvare mine spørgsmål. Hun ville dog vende tilbage senere, når hun havde fået sagerne belyst og talt med sine overordnede.

Det gjorde hun så – med beskeden om, at harpunjagt som udgangspunkt er forbudt i henhold til ferskvandsfiskerilovgivningen, men at det er helt legalt på søterritoriet, dersom man blot overholder gældende regler om mindstemål, fredningstider og fredningsbælter. Og så vel at mærke er indehaver af et gyldigt statsligt fisketegn.

Også våbenloven kommer på bordet – men henvisning til, at håndspyd med én spids samt harpuner, som lades med gummisnore eller stålwirer, ikke er omfattet af våbenloven og derfor ikke kræver våbentilladelse. Harpuner, som drives frem af trykluft eller gaspatroner er derimod omfattet af våbenloven og kan ikke købes og bruges uden våbentilladelse. Harpuner med mere end én spids er ulovlige – uanset fremdriftsmetode.

Et nøglepunkt i debatten om undervandsjagt, som altså kan være både jagt og fiskeri, er brugen af lys om natten. Undervandsjagt er i sagens natur umuligt om natten, hvis man ikke bruger lys. Og som det vil være jagende læsere af dette bekendt, så er det meget forbudt at bruge lys og jage om natten – på landjorden. Det er rent krybskytteri og straffes strengt.

Men tilsyneladende forholder det sig anderledes med undervandsjagt om natten. Ifølge min kilde i Fiskeridirektoratet er det således helt legalt at bruge lys til UV jagt om natten – blot det ikke sker i de områder, hvor der er forbud mod at blusse ål og bruge lys til det. Da bliver jagten nemlig til fiskeri og pludselig ulovlig…

En sidste ting blæser stadig i vinden. For er der ikke tale om jagt, når man bruger våben, der kræver våbentilladelse? Eksempelvis en gasdrevet harpun. – Kan man godt bedrive fiskeri med jagtvåben, der kræver våbentilladelse – uden gyldigt jagttegn? – Eller er der så tale om jagt i juridisk forstand?? Og er det så stadig tilladt at bruge lys – til jagt om natten???

Det spørgsmål kunne jeg ikke få noget konkret svar på hos Fiskeridirektoratet. Konklusionen på flere samtaler blev, at det skulle der nok en domstolsafgørelse til for at få besvaret. Måtte vi derfor få en sådan snarest.

Det var sommernummeret af omtalte fiskeblad. Da jeg åbnede de følgende efterårsnumre, ventede jeg hver gang at se en tilsvarende forherligende og romantiserende artikel om garnfiskeri, som i mine øjne rangerer på højde med harpunjagt.

Heldigvis har garnartiklen ikke været der. Endnu da. Men man kan aldrig vide. Den kan stadig komme…

Efterskrift:

I det hele taget kan det være svært at skelne skarpt mellem jagt og fiskeri. Det bevidnes af nedenstående foto, som er taget ved Roskilde Fjord. Her har lokale fritidsfiskere fundet en smart ny måde at kamuflere ulovlige garn på – med lokkeænder af plast i stedet for de traditionelle plastdunke.

Menneskets opfindsomhed er stor, når det gælder om at overskride love og bestemmelser. – Er det ulovlig jagt -med garn? – Eller er det ulovligt fiskeri – med lokkeænder?

Svaret blæser i vinden, som Bob altid sagde…

Foto: Niels Riis Ebbesen

Økonomi

Ny stor undersøgelse af dansk lystfiskeris samfundsøkomomiske værdi

Her i Danmark har vi meget længe ventet på resultatet af Fødevareministeriets store undersøgelse om den økonomiske værdi af dansk lystfiskeri. En undersøgelse, som tidligere fødevareminister Eva Kjær Hansen nåede at sætte i gang, inden hun blev fyret af statsministeren. Inspirationen var ikke mindst en stor svensk undersøgelse over samme emne et par år tidligere.

Vi har efterspurgt en sådan undersøgelse i flere år – ja, faktisk har det været hele udgangspunktet for etableringen af Dansk Videncenter for Sportsfiskeri og dets aktiviteter. I flere år har vi desværre måttet henvise til udenlandske undersøgelser, når der skulle sættes tal på værdien af dansk lystfiskeri og dansk fisketurisme. VisitDenmark formåede ikke at gøre noget ved sagen selv – trods de mange millioner skattekroner, der ellers hvert år tilflyder dem fra statskassen.

Men nu er undersøgelsen foretaget, og nu ligger resultatet klar til beskuelse og evaluering. Vi skal indledningsvis blot præsentere nogle af nøgletallene og vil siden komme med mere udførlige evalueringer af dele af undersøgelsen. – So stay tuned for more on this later!

Fødevareministeriet valgte rådgivningsfirmaet COWI A/S til at forestå opgaven i samarbejde med Fødevareøkonomisk Institut. De overordnede konklusioner af undersøgelsen er følgende:

Største fritidsaktivitet

Næsten hver femte voksne dansker har dyrket lystfiskeri inden for det seneste år. Det svarer til 616.000 mennesker og gør dermed lystfiskeri til en af de helt store fritidsaktiviteter i det danske samfund.

I international sammenhæng er andelen af lystfiskere i Danmark lavere end i lande som Finland og Sverige, hvor naturen er tættere på mennesket – men højere end i tætbefolkede industrilande som Holland og Tyskland. Vi ligger sågar et par procent højere end vore kolleger i USA, der må regnes som det moderne rekreative fiskeris moderland. Englænderne opfandt det, men amerikanerne udviklede og kapitaliserede det!

Den danske lystfisker er i gennemsnit på fisketur 10 gange om året, og han eller hun bruger i gennemsnit godt 4.000 kroner på sin hobby. Disse tal dækker dog over store forskelle de enkelte lystfiskere imellem. Fire ud af fem lystfiskere ville således gerne bruge mere tid på deres hobby – hvis ellers de kunne af hensyn til familie og arbejdsliv. Det kan mange vist nikke genkendende til?

Undersøgelsen opgør dansk lystfiskeris samlede økonomiske værdi til 2,85 milliarder kroner. Af disse dejlige penge betegnes 1,31 milliard som såkaldt “aktivitetsskabende forbrug” – forbrug, der direkte påvirker produktion og beskæftigelse i danske virksomheder. Resten af forbruget udgøres af moms og afgifter samt import og handel med brugt udstyr. Alt i alt bringer dette lystfiskeriet på højde med golfsporten, der jo normalt forbindes med velhavende mennesker, dyrt udstyr og mange penge i omløb.

Arbejdspladser og skattekroner

Effekten på beskæftigelsen i forbindelse med dansk lystfiskeri anslås til 2.500 arbejdspladser, hvoraf godt 500 alene skyldes udenlandske fisketurister. Mest glæde har man ikke uventet af lystfiskeriet i Syddanmark – tilsvarende mindst i Norddanmark. Det er naturligvis afstanden til det store tyske marked, som gør forskellen.

Sammenlagt indkasserer den danske stat årligt 568 millioner kroner på skatter og afgifter afledt af lystfiskeriet i Danmark.

Se det var jo positive tal, der virkelig tæller til fordel for det rekreative fiskeri med stang og line. Tal, som fremover kan være med til at fremme forståelsen af lystfiskeri blandt danske politikere.

Desværre indeholder den nye store undersøgelse ikke et om det erhvervsmæssige fiskeri i Danmark – stik modsat den svenske, som netop turde tage handsken op og sammenlignede de to former for udnyttelse af den samme ressurse. Med den ikke uventede konklusion, at det rekreative fiskeri er mange gange mere værd i samfundsøkonomisk henseende – end det stærkt ødelæggende og statssubventionerede erhvervsfiskeri.

En tilsvarende sammenligning er blevet efterspurgt mange gange undervejs, men samtaler med konsulentbureauet afslørede allerede på et meget tidligt tidspunkt, at dette var både tys-tys og no-no. Fødevareministeriet og den danske regering skulle ikke nyde noget af tal og oplysninger, der på nogen måde kunne sætte spørgsmålstegn ved det rimelige og rentable i dansk erhvervsfiskeri. Man er vel liberal!

Præcis på samme måde som regeringen på alle tænkelige måder og med alle tænkelige midler undgår oplysninger og undersøgelser, der på nogen mulig måde kunne sammenligne værdien af det højt besungne danske landbrug – og så det miljø, som det ødelægger…

Så på det område er konklusionen på nærværende undersøgelse ganske klar:

– Det er en ommer!

Bredbånd til søs!

Mobildækning med bredbånd bliver bedre og bedre. Nu satser et selskab målrettet på at dække de “døde” randområder, hvor sommerhuse og fiskebåde ofte befinder sig…

I gamle dage – for ganske få år siden – havde vi et telefonsystem, der hed “NMT”. Det var et analogt system, der var udbredt i hele Norden – deraf navnet Nordisk Mobil Telefon. Systemet virkede fint, men måtte efterhånden overgive sig for det digitale GSM system, vi har i dag – med de mange flere muligheder det havde og stadig har.

Men det var ikke en ensidig gevinst for os brugere. Ikke mindst de af os, som ofte færdedes til søs – langt fra land – måtte se i øjnene, at dækningen nu var blevet dårligere. Hvis den overhovedet var der længere. Ikke mindst skibsfarten måtte sande, at de havde mistet en kær ven – nemlig NMT 450, som sendte på den halve frekvens af det almindelige NMT 900 system.

Fordelen ved den lavere frekvens var nemlig en langt større rækkevidde – ikke mindst over vand, hvor rækkevidden ofte er det dobbelte. Med GSM 1800 herskede der pludselig radiodød på steder, hvor der tidligere var god dækning med NMT 450.

Fugl Fønix af asken

Men NMT 450 var ikke glemt. Den var blot lagt i mølposen, til den kunne digitaliseres og derved opnå de fordele, der ligger heri.

Firmaet er stadig det gamle Nordisk Mobil Telefon, der har rejst sig af asken som en anden Fugl Fønix. I hvert fald delvis, for firmaet har nemlig rent teknisk erklæret sig selv konkurs i Sverige og Norge, mens det stadig eksisterer i bedste velgående i lille Danmark – under navnet Net 1, tidligere Ice.net. Herhjemme ejes Net 1 med 65% af Access Industries og 35% af EnergiMidt.

Net 1 har opbygget et landsdækkende digitalt CDMA netværk i Danmark, Sverige og Norge på den gamle 450 MHz frekvens. Fordelen ved et CDMA netværk frem for GSM og UMTS netværk er som sagt, at det har en meget længere rækkevidde. GSM og UMTS netværk bruger en 900 MHz, 1800 MHz og 2100 MHz frekvens, som ikke rækker nær så langt som en 450 MHz frekvens.

Dette betyder, at Net 1 kan tilbyde dækning på steder som er svært tilgængelige, i kuperet terræn, i yderområder og på vandet, hvilket de store operatører har svært ved.

Net 1 er pt. i gang med en stor udbygning af den danske net, så der snart vil være dækning i selv de mest øde og fjerne egne – til stor fordel for ikke mindst sejlere og sommerhusejere. Samtidig kan man med et Net 1 abbonnement gå på nettet i både Norge og Sverige – uden de absurde meromkostninger dette ellers normalt medfører.

Mobil router og antenne

Net 1 tilbyder tre forskellige pakkeløsninger, der alle kører på 450 MHz nettet:

Båd
Camping
Sommerhus

Bådløsningen er naturlligvis den mest interessante for bådejeren, men sjovt nok også for sommerhusejeren, der har dårlig dækning i sit område. Med til denne pakke følger nemlig både antenne, antennekabel og adapter, stik til cigartænder samt den obligatoriske router, der har hele fire antenner. Rækker disse ikke, kobler man blot den eksterne antenne til, og man er back in business de allerfleste steder!

Selv har jeg det hele samlet i en lille vandtæt plastboks, så det altid er klar. Blot har jeg én holder til gavlen på sommerhuset og en anden til båden. Bådantennen er den samme og fungerer fint begge steder.

Alle tre løsninger fås i tre udgaver:

Lidt: 149,- kr/md. (1 GB data)
Ofte: 199,- kr/md. (5 GB data)
Meget: 299,- kr/md. (10 GB data)

450 MHz CDMA fra Net 1 fungerer fint, hvor andre netværk ikke gør, og anbefales derfor på det kraftigste til båd- og sommerhusejere!

Gummibåd til lystfiskeri

Gummibåden er en smart lille opfindelse, når det skal gå hurtigt og det kniber med pladsen. Man kan også fiske fra den…

Jeg har altid været fascineret af gummibåde, fra jeg første gang så én i funktion. Det ene øjeblik fylder den ingenting – det næste kan man sejle de store verdenshave tynde med den! Eller næsten. Faktum er i hvert fald, at gummibåden giver øget aktionsradius og dermed større fiskemuligheder.

Nu er der imidlertid meget stor forskel på en lille dinghy af den slags, der bruges som sløbejolle til større motor- og sejlbåde. Og så de massive “RIB’s”, som militæret bruger – store gummibåde med fast bund og hæk til kæmpestore motorer. RIB er da også en forkortelse for “Rigid Inflatable Boat” – en gummibåd med fast skrog.

RIB’s er i en klasse for sig og ikke noget, vi skal beskæftige os med her. Jeg skal blot nævne, at jeg engang har været ombord i en af slagsen – i åbent Atlanterhav og med to kæmpestore påhængsmotorer på hækken. Tilsammen 250 HK. Det var sjovt et stykke hen ad vejen. Spændende det meste af tiden. Og direkte skræmmende til sidst. Vi nåede op i nærheden af 100 km/t, og så er det altså ikke sjovt længere. Så klamrer man sig bare fast og håber, kaptajnen har styr på tingene. Hvad han heldigvis havde…

De mindre gummibåde er derimod decideret sjove at sejle i og fiske fra. Man bør altid vælge en af de små moodeller, for ellers mister man meget af fordelene ved netop gummibåde. Bliver de for store, fylder de for meget. Bedst er efter min mening en lille 3 meters model, som man fint kan fiske alene fra – til nød have en god ven eller veninde med i. Og så en lille påhængsmotor på 2-4 HK. Så er hele ekvipagen let at bære, nem at pumpe op og bekvem at søsætte. Er man ene mand ombord, kan man komme langt omkring på kort tid.

Legetøj eller lystbåd?

Der er dog lidt legetøj over små gummibåde, og de er da også sjove at lege med. Man kan sejle på meget lavt vand – så længe der er plads til skruen – eller man kan til nød ro lidt rundt i den. Vær dog klar over, at gummibåde er uhyre vindfølsomme og besværlige at ro. De får aldrig nogen fremdrift gennem vandet. I stedet skubber man bare både frem med korte tag i årerne.

Men år det så er sagt, så byder gummibåde på et utal af muligheder – bedst i sommerhalvåret, for våd, det bliver man altid. Man sidder lavt og noget ubekvemt, hvilket ikke gør gummibåde ideelle til ældre mennesker. Gummibåde er heller ikke ligefrem kendt for at kaste vandet ud til siderne…

Så: Enten sommervarme og badetøj ombord. Eller vandtæt beklædning!

Er man til at ligge med sin vandkikkert og studere havbunden, mens man stille driver afsted med vind og strøm, fås ikke noget bedre end netop gummibåde. Man ligger blødt og godt på de luftfyldte pontoner og kan – uden risiko for at falde over bord – hænge ud over rælingen og kigge ned til fiskene!

Vil man fiske fra den, sker det bedst alene – på grund af den trange plads. En rigtig smart løsning er her et drejeligt foldesæde, som kan monteres på den bagerste – ofte eneste – tofte. Så kan man sidde bekvemt med siden til, når man sejler – med godt greb om gashåndtaget. Når der siden skal fiskes, drejer man blot omkring og kaster ud. Da bliver den lille gummibåd pludselig til en ren fiskemaskine!

Bedst af alt: Gummibåden er den økonomisk mest overkommelige måde at blive småbådsfisker på!

Humminbird 1197c GPS

Ekkolodderne bliver stedse bedre og bedre. Jeg har testet en af de nyeste og allerbedste modeller fra amerikanske Humminbird – en superlækker sag i 3D…

Da jeg startede min karriere som småbådsfisker, var ekkolodder noget, der sad på store fiskekuttere – ikke nogte, som lystfiskere sejlede rundt med i deres små joller. Men udviklingen gik pludselig meget hurtigt, og først kom der et primitivt blinklod i min lille hjemmebyggede jolle – en sag, der blot kunne indikere vanddybden under båden – intet andet.

Så kom der et skrivende lod ombord i min båd, der nu havde vokset sig lidt større og mere komfortabel. En sag med papirrulle, som kørte afsted, mens skriveren skrev løs – som en anden seismograf på et laboratorium for jordskælvsforskning. Men loddet tegnede egentlig ganske godt, og kunne fortælle mangt og meget, som det gamle blinklod ikke kunne. Nu kunne man pludselig skelne fisk fra bund og registrere forskellige bundtyper – blød eller hård.

Problemet var blot de uendelige papirstrimler, som man sjældent havde noget at bruge til bagefter. Og så den kendsgerning, at de skrivende lodder ikke var vandtætte. De var stadig beregnet til at sidde inde i et styrehus – tørt og godt. Det gjorde de mildest talt ikke i min åbne jolle…

Så kom heldigvis de vandtætte lodder med LCD skærm. Ganske vist ikke med nogen god opløsning i begyndelse, men hen ad vejen kom der dog flere og flere pixels på skærmen. Til sidst kom der endog farver på, så man pludselig kunne skelne mellem mange flere ting end tidligere.

Siden kom der integrerede modeller til – smarte bokse, som både rummede ekkolod, søkortplotter og meget andet. Da de elektroniske søkort så også gjorde deres entre, var ikke et øje tørt. Nu kunne man sidde i sin båd og se sig selv på skræmen!

Nå, men den relle værdi heraf var dog ofte begrænset, men underholdningsværdien var altid høj – i hvert fald i starten. Siden fandt det et mere naturligt leje – lige indtil fremkomsten af de nye 3D lodder. So ein Ding måtte man unbedingt have!

De første af slagsen imponerede nu ikke – med store klodsede transducere, der fyldt godt på hækken. Og opløsningen var heller ikke imponerende. Jeg husker dog tydeligt, hvor imponeret jeg alligevel blev, da jeg engang i 1990’erne så Humminbird’s første 3D lod i aktion. Ind imellem kom man dog lidt i tvivl om, hvorvidt det nu også så sådan ud under båden. Eller om det mere var en film, der blot kørte inden i dyret..

Anyway, udviklingen lod sig ikke stoppe, og apparaterne blev stedse bedre. Tag nu blot det seneste skud på stammen fra gode, gamle Humminbird: Model 1197c GPS med Side Imaging. Her er der igen dømt undetholdning på første klasse…

iPad til småbåden

iPads til iFiskere!

Sidste års store opdatering af www.ulnits.dk indeholdt en artikel med titlen “iPhones til iFiskere”, som blev meget populær og læst. Faktisk blev den også inkluderet i seneste udgave af den fynske havørredbog.

Artiklen var og er stadig baseret på Apple’s fantastiske iPhone og de mange, mange Apps, man kan få til den. Apps, som hver især løser en helt specifik opgave. Antallet af iPhone Apps har nu oversteget den kvarte million – 250.000 – hvilket er næsten ufatteligt. Men så stor er interessen altså – og behovet for kvalitetsprogrammer, som kan lige netop det.

Siden har Apple så barslet med først en ny og langt bedre iPhone 4, som kan meget mere og gør det meget hurtigere. Og siden den revolutionerende iPad, der gjorde det, som Microsoft aldrig formåede med deres tablet PC’er – skabte en helt ny gruppe bærbare med touch interface i stedet for mus.

Såvel den nye iPhone 4 som den nye iPad byder på helt nye muligheder for fiskeren. Dels på grund af den støre skærm eller højere opløsning, som tillader flere detaljer at blive set og zoomet. Alle iPhone apps kan bruges på iPad, men mange iPhone apps er kommet i specielle versioner, der gør brug af iPad’ens langt større skærm. Flere af disse nye apps er som skabt til lystfiskere med hang til egen båd og spændende ny elektronik.

Desværre erstatter disse nye apps ikke det traditionelle ekkolod, men lur mig, om det ikke kommer. Det er vist uundgåeligt. Til gengæld er en korrekt udstyret iPad et ganske godt bud på en kortplotter, der samtidig giver et godt omend overordnet bud på den aktuelle vanddybde. I hvert fald har jeg som bådfisker haft megen glæde af min iPad, når den har installeret følgende iPad apps:

Navionics HD

Det er selvsamme Navionics søkort, som er omtalt i artiklen “iPhones til iFiskere”. Et dyrt, men dejligt program, som indeholder detaljerede søkort over hele Danmark plus lidt til. Eksempelvis er Sydnorge og Oslofjorden også med, hvis det nu skulle have interesse.

Med Navionics HD Danmark får man en fornem søkortplotter – omend med en lidt mere begrænset funktionalitet i plotterdelen og med behov for netforbindelse for at fungere. Men mere om det sidste i en anden ny artikel her på www.ulnits.dk: “Så til søs – nu med bredbånd!”. Der er nemlig sket store fremskridt på dette felt!

På iPad’ens store skærm kan man rigtig zoome ind på detaljerne og se selv den mindste afmærkningsbøje. Alle dybdekurver er naturligvis indtegnet – alle forbudte eller farlige områder naturligvis også. Præcisionen er rigtig god, og man kan fint navigere sig frem gennem smalt eller ukendt farvand ved brug af Navionics HD – noget, man ikke helt kan med den lille skærm på en iPhone. Her er kortet mere vejledende.

En af de nye funktionaliteter ved Navionics er, at man nu kan skifte den kedelige landside ud med detaljerede Google Maps og således få et helt andet indtryk af tingene inde på land – landkendinger etc. Der er forskellige andre muligheder, men jeg bruger efterhånden altid denne kombination af Navionics søkort og Google landkort, som giver et rigtig godt indtryk af forholdene.

Vil man gerne se sin sejlrute på et kort, kan Navionics naturligvis også det. Man trykker blot på “Track” eller “Waypoints”. Er man ikke tilfreds med dette, kan man i stedet bruge Motion X’s GPS HD, der er en opskaleret version af det samme program, som er omtalt i iPhone artiklen. Blot med en bedre oplsøning og bedre kort.

Motion X viser Google Maps med alle de detaljer, som er tilgængelige her. Helt inde under land har man naturligvis mere brug for at se et detaljeret foto af bundforholdene – end længere til havs, hvor det jo er dybdekurverne, som tæller.

Pris: 369,- kroner.

Tides Planner

Det er vigtigt at holde styr på tidevandet – jo mere det veksler, desto vigtigere bliver det. Navionics inkluderer også tidevand ved udvalgte lokaliteter og fungerer egentlig ganske glimrende. Men er man ikke tilfreds med dette, er der også her en mere specifik iPad app, som kan anbefales. Det er “Tides Planner”, som er godt tænkt og flot designet. Her vælger man mellem en række lokaliteter, som så vises på fornem grafisk vis.

Tides Planner indeholder mange muligheder for tilpasning. Således kan man sætte min og max værdier, så man ikke risikerer at gå på grund i ukendt farvand. Samt se springflod og nipflod, solopgang og solnedgang med meget, meget mere. Også lokale strømforhold kan man finde her – dog ikke på alle lokaliteter.

Vil man have det fulde udbytte af dette dejlige program, bør man downloade manualen som .pdf fil. Den kan man så passende have liggende i iBooks på selvsamme iPad – klar til bekvem læsning under sejlturen!

En fornem detalje ved Tides Planner er, at den ikke kræver internetforbindelse. Samtlige data ligger allerede inde i programmet.

Pris: 30,- kroner.

Knot Guide HD

Knuder skal knyttes korrekt, hvis de skal holde til formålet. Det ved både fiskere og sejlere. Knytter man ikke knuden korrekt, knækker linen, eller ankeret smutter i dybet for altid.

Til det formål findes der nu en fornem iPad app, som længe har eksisteret til iPhone, men som er langt bedre på iPad’ens store skærm. Her kan man virkelig se, hvad der sker. “Knot Guide HD” hedder den og indeholder detaljerede fotos af, hvordan man binder en lang række af de vigtigste knuder og knob på rette vis.

Blandt de mange knuder og knob er der hele 20 knuder til lystfiskeren og 35 knob til sejleren. Alle vist på pædagogisk vis i tydelige trin med brug af snore i forskellige farver. Knot Guide HD indeholder et hav af andre knuder til andre formål – i alt 91 styk.

Pris: 12,- kroner.

AquaPac

Nu kan det synes en vovelig affære at tage sin kostbare iPad med ud på åbent hav – i hvert fald i en åben båd. Det skal man nu nok heller ikke gøre – med mindre man først investerer i en vandtæt plastpose á la den franske AquaPac, som jeg længe har haft til min iPhone.

Til en iPad passer model “Whanganui” perfekt, og man kan sågar have den hængende om halsen – i sikker forvisning om, at selv en ordentlig saltskylle ikke generer den det mindste. Eneste ulempe er naturligvis, at man ikke får en eventuel lydside med ud af posen. Den må man tænke sig til. Men den vigtige billedside er med, og betjeningen foregår uden problemer gennem posen.

Defender Box

Mange sejlere er efterhåden vant til at medbringe deres bærbare PC på sejlturen. De benytter sig nemlig af “Det Levende Søkort”, som efterhånden har en del år på bagen. Det bruges til at planlægge sejlturen med – primært for større bådes vedkommende.

I enhver lukket hardtop eller kabinebåd kan man fint medbringe sin iPad – uden vandtæt emballage. Allerbedst er det dog, hvis den er pakket ind i en speciel kasse fra amerikanske Otterbox.

Dette firma har specialiseret sig i beskyttende hylstre til kostbare smartphones som iPhones og den nye iPad, der hverken tåler en tur på gulvet eller en sjat vand indenbords. Otterbox producerer en speciel “Defender” serie, som skulle kunne beskytte sin dyrebare indmad mod en ufrivillig tur på gulvet eller lignende mishaps.. Det er bokse i tre lag, som yder indholdet den bedst tænkelige beskyttelse, og som derfor er næsten uundværlige, hvis man vil have dem med på havet.

Jeg har haft en Defender box til min iPhone 4, siden den kom på markedet, og det har været et meget positivt bekendtskab. Det tager naturligvis lidt af det fikse ved denne smukt designede smartphone, men det er nu rart at vide, at den er godt beskyttet – hvis der nu skulle ske noget.

På samme måde hjemskrev jeg straks en Defender boks til min nye iPad, da jeg i foråret fik fingre i en af dem fra USA. Det er en kraftig sag, der nok skal passe på varen. Som en amerikansk anmelder skrev, så føler man næsten, at man kunne tage sin iPad med i krig – når den altså var vel inde i sin Defender boks!

Der er det smarte ved Defender boksen til iPad, af man kan fjerne et stykke af bagvæggen så boks med indhold passer ned i en speciel dock eller holder – på højkant. På den måde sikrer man sig, at ens iPad sidder sikkert i båden, og at den fylder minimalt. Således tager en højkantplaceret iPad ikke meget mere end 20 cm i bredden – vigtigt, når der skal findes plads til 10 tommer skærmen på instrumentbrædtet.

Defender bokse til iPhones og iPads fås direkte fra producenten på www.otterbox.com og er desværre ikke gratis. US$ 90 vil de have for en iPad model – US$ 50 for iPhone modellen. Men så er sidstnævnte også udnævnt til “Gear of the Year 2010” af selveste National Geographic Magazine:

“Trods den megen hype omkring Android telefoner, så er Apple’s iPhone 4 lettere at bruge, har en bedre skærm og tager bedre fotos og video. Læg hertil de mange flere Apps som eksempelvis den fantastiske MotionX GPS. Match iPhone med MotionX og Defender etuiet fra Otterbox, og du har altid en vejrbestandig backcountry guide med dig!”

National Geographic Gear of the Year 2010

New Sky og Bad Elf

Apple’s iPad er blevet et globalt fænomen – og langt større, end selv Apple havde troet muligt. Nu er der endda flere i min bekendtskabskreds, som helt har droppet den gamle Windows PC og nu klarer det hele på deres nye iPad. Det havde ingen regnet med.

Anyway, for os farende og sejlende svende er problemet stadig det samme, når vi skal orientere os: Er der ingen 3G dækning, er der intet internet. Og uden internet fuingerer applikationer som Google Maps og Google Earth jo ikke – med mindre man da har en iPad eller iPad 2 med indbygget GPS modul. Da kan man køre flere GPS applikationer uden 3G dækning, men ofte i stærkt begrænset form.

Mange har stadig den oprindelige iPad 1, som kun havde WiFi og ikke 3G. Modellen fås stadig og er ganske billilg. For mange har det derfor været naturligt at tage netop denne billige iPad med i bilen og båden, hvor det store 10 tommer display sætter de allerfleste navigationssystemer og deres diminutive displays aldeles til vægs.

Og nu er der så kommet hjælp på GPS siden, idet flere producenter nu tilbyder GPS modtagere som løst tilbehør til iPad’en. Her skal det dreje sig om en GPS modtager fra New Sky Products, der tilbyder trådløs opkobling af iPad’en. Og så Bad Elf, der kræver direkte tilslutning i docking porten på iPad’en.

I begge tilfælde kræves der, at man downloader og installerer den tilhørende app fra Apple’s App Store. Hvilket naturligvis gøres aldeles smertefrit og med nogle få klik med pegefingeren.

Så er man ellers oppe at køre – med fuld adgang til de mange dejlige satellitter, der kredser rundt på himlen over os. Og så koster det ikke en øre i form af dyrt downloadede megabytes fra de altid grådige teleselskaber!

Tak til læser Kjeld Hawaleschka for tippet.

Steen Ulnits

CoPilot, NavMii og NAVV

Som lystfisker er man meget på farten, og som lystfisker er det sjældent de vante stier, man færdes ad. Det er i stedet de små listige steder, vi alle søger – dem, hvor man kan være alene med sin fiskestang og sine fisk.

Ofte sidder vi hjemme og kigger kort. I gamle dage var det for mit vedkommende Geodætisk Instituts 1:100.000 kort over Danmark, der blev benyttet mest – i så høj grad, at jeg har slidt hele to eksemplarer op af slagsen. En lå derhjemme – den anden i bilen.

I dag er Geodætisk erstattet med diverse digitale kortmedier. Alle kender vi til Google Maps og Google Earth, som – trods deres mange fortræffeligheder – har én kæmpe skavank og mangel: De er afhængige af nettet. Er der ingen dækning, er der ingen kort. Så enkelt er det.

Well, har man en iPhone, er problemet til at overskue. Så investerer man blot i en navigationsapp eller to, hvor kortmaterialet ligger på telefonen og administrerers af den indbyggede GPS. På den måde er man altid på rette spor – uanset om der er dækning eller ej. Og så har vi endda slet ikke talt om den besparelse, man opnår, når man ikke hele tiden skal downloade Megabyte efter Megabyte – til højeste dagspris…

Jeg har nærkigget markedet og prøvet det meste. Man kan selvfølgelig investere i en dyr applikation fra TomTom, Garmin eller Navigon, der vrider sig i smerte i disse år. Det varer nemlig ikke længe, førend vi slet ikke behøver dem mere. Det hele ligger i vore iPhones, Phone 7 eller Android mobiler, og aktiekurserne på de “gamle” navigationsfirmaer er derfor raslet ned.

Der er tre navigationsapps, jeg har brugt og kan anbefale. Den første var og er CoPilot, som med sine 149, – kroner er den dyreste af dem alle. Med i prisen får man kort over hele Skandinavien plus en udmærket stemmestyring og en hel del fancy features. Vil man downloade kort fra hele Europa, må man hoste op med 369,- kroner.

Men det kan gøres billigere endnu. Eksempelvis med NAVV, der for 75,- kroner også dækker hele Skandinavien – altså halv pris af CoPilot. Det er et udmærket program, som giver meget for pengene. Endelig er der prisbaskeren af dem alle – i hvert fald for dem, der kan nøjes med lille Danmark: AppMii til sølle 30,- kroner. Et fremragende lille program, som jeg selv bruger ganske meget.

Alle tre programmer er lavet til iPhone og ikke iPad.

Steen Ulnits

Sigma elmotorer

Elmotorer fra Shakespeare

Elmotorer er fremtidens supplement til benzinmotoren. De er lydløse, og de forurener ikke. Flere og flere har derfor en elmotor på båden, når de fisker. Med en tyst elmotor på hækken kan man lydløst snige sig ind på fiskene, eller man kan trolle så langsomt, som ingen benzinmotor kan.

Elmotorer har imidlertid været ganske dyre – hidtil. Specielt da, hvis de skulle kunne bruges i saltvand. Skal de nemlig det, skal elektronikken være indkapslet – ja, nærmest indstøbt i silikone – så saltet ikke kan komme til.

Amerikanske Shakespeare har fremstillet elmotorer siden 1970’erne og har følgelig stor erfaring med netop denne motortype. Pure Fishing Danmark er derfor glade for at kunne præsentere disse tyste amerikanere for danske bådfiskere. Endda til en meget fordelagtig pris, som ikke længere bør holde nogen tilbage.

Der er fire modeller eller størrelser at vælge imellem – tre til ferskvand og én til saltvand. De yder fra 28 til 54 lbs. tryk, hvilket gør dem velegnede til de fleste mindre både herhjemme.

28 lbs. er kun til kanoer og små både på mindre søer uden megen vind.

34 lbs. klarer det meste på mindre danske søer, hvor det ikke blæser for meget.

44 lbs. er perfekt til større søer, hvor der skal sejles langt og det ofte blæser.

54 lbs. er saltvandsbestandig og beregnet til lidt større både på sø, fjord og hav.

Bemærk, at elmotorer kun i ganske små vande kan erstatte en almindelig påhængsmotor. De tre mindste modeller er kun beregnet til brug i ferskvand, da elektronikken ikke er indkapslet på samme måde som i 54 lbs. modellen. En rigtig praktisk detalje ved Shakespeares Sigma elmotorer er teleskophåndtaget, som har fem fremadgående hastigheder og to bak.

Elmotorer kræver marinebatterier, der – i modsætning til bilens almindelige startbatteri – kan levere konstant strøm over længere perioder. Og som tåler gentagne opladninger uden at tabe pusten. Dyrest er gelbatterierne, hvor batterisyren er på fast form. De tåler desværre ikke hård ikke frost. De såkaldte AGM batterier er billigere, har syren bundet i glasfibermåtter, tåler frost og kan derfor varmt anbefales.

Et 12 volts batteri på 75-80 AmpH klarer det meste og er til at bære, hvad større batterier ikke er. Hav derfor hellere to mindre batterier end ét stort. De kan så kobles sammen og tømmes derefter samtidig – uden større tab i ydeevne.

En god lader er guld værd. Vælg en model med pulsladning og sikring mod overopladning. Lad batteriet være tilkoblet laderen hele tiden, så spændingen løbende vedligeholdes.

Og nyd så ellers stilheden, når båden lydløst glider frem gennem vandet!

Prisbillig elmotor

Elmotorer har længe været så dyre herhjemme, at de ikke har vundet nogen større udbredelse. Stik modsat USA, hvor der er en elmotor på snart sagt hver en båd. Dette vil med sikkerhed ændre sig med de nye motorer fra Shakespeare, som er overraskende prisbillige – trods overbevisende specifikationer. Læs blot, hvad irske Terry Jackson for ganske nylig skrev om 54 lbs. modellen i bladet Irish Angler:

“Med min håndholdte GPS kunne jeg måle, at min 19 fod lange båd skød en fart af imponerende 5 knob – lastet med to mand og en masse grej. Samtidig havde Sigmaen flere kræfter i bakgear end min Minn Kota på samme størelse.

Endnu mere imponerende var det, at motoren efter en hel lang dag på søen slet ikke havde drænet batteriet. Helt ærligt, så ville min Minn Kota have tømt batteriet på den halve tid!

Shakespeare forklarede mig, at de nye Sigma motorer leveres med en helt ny teknologi, der maksimerer fremdriften og minimerer strømforbruget. Så det bliver helt klart tommelen op for den nye Sigma!”.

Trailer Tricks & Trakasserier

Jeg er min gamle ven Niels Husted fra Nordals stor tak skyldig. Det var nemlig ham, der i begyndelsen af 1970’erne introducerede mig for bådfiskeriets forunderlige verden.

Jeg havde mødt ham mange gange, når jeg var taget til Stevning Næs i det lønlige håb at fange en af de dengang ikke særligt talrige havørreder. Det var i forureningens år, hvor der drev sulfoskum ind på de sjællandske kyster, og hvor meheriaffaldet ofte havnede direkte i de små gydebække. Kort sagt: Det var ikke nemt at være havørred dengang!

Vi fangede da heller ikke mange af dem – hverken jeg fra land eller Niels fra sin båd. Jeg var lidt småsnobbet g følte ikke, at det sådan rigtig var “fint” at fiske fra båd. Men måske rønnebærrene bare var sure?

Faktum er i hvert fald, at Niels en smuk solskinsdag i maj fik lokket mig med ombord på sin lille svenske Crescent jolle. Og at det blev en virkelig “eye opener” for mig. Med åben mund og opspilede øjne hang jeg nemlig ud over rælingen og sugede til mig af indtryk, mens båden gled hen over de fiskepladser, jeg inde fra land af kun kunne fantasere mig til, hvordan egentlig så ud.

Og da en smuk 48 cm’s havørred samme dag også forbarmede sig over mig og begejstret huggede på mit 18 grams sølvfarvede Toby, ville begejstringen ingen ende tage!. En ny småbådsfisker var født – endda flere år inden dette begreb overhovedet var kendt!

Blæst af traileren

Min første båd byggede jeg selv – naturligvis sammen med Niels og et par andre venner. Vi støbte og apterede hver vor egen glasfiberbåd – bygget over et modificeret norsk Shellfish skrog.

Min første båd fik en ophalervogn og stod på stranden ved Brandsbøl, mens jeg læste biologi i Århus – klar til indsats, når jeg var hjemme på ferie og læseferie. Med min lille Mascot var det ingen ringe bedrift at få den i vandet og op på land igen…

Først langt senere fik jeg træk på bilen og garage til båden. Med de mange fordele, det nu engang medfører. Inden da havde jeg lært lektien, at trailerbåde skal surres forsvarligt for at blive liggende sikkert på traileren. Det skete en blæsende dag, hvor Niels og jeg havde været på Sydals for at fiske. Vinden var taget voldsomt til, og da vi kom ud af læ bag skoven ved Augustenborg, blæste et vindstød helt enkelt båd med motor af traileren og ind i græsrabatten.

Heldigvis skete der ingen større skade, da rabatten var blød. men vi havde intet tovværk og kunne ikke surre båden. Som da også kvitterede med at blæse af traileren igen kort efter – denne gang med fatalt udfald. Denne gang landede den nemlig direkte på asfalten, hvor et hjørne af båden blev knust. Men ikke nok med det. Motorbenet knækkede også…

I dag er jeg altid meget omhyggelig med at fastspænde min båd på traileren, før jeg kører blot den mindste lille strækning…

Påkørt bagfra

Men selv det er ikke altid nok. Det oplevede jeg en dag midt inde i Århus by. Jeg havde netop hentet båden i min underjordiske garage og var på vej for at rigge den med et nyt ekkolod – da en personbil pludselig og helt uden varsel kørte op bag i båden ved et lyskryds. Der lød et ordentligt brag, hvorefter der blev helt stille.

Jeg stod ud af bilen og så, at båden var skubbet helt op på stolpen, hvor spillet sidder – med et knækket sikringsreb. På mirakuløs vis var båd og motor sluppet med kosmetiske skader, som var nemme at udbedre. Det var mest forskrækkelsen, det tog tid at komme over!

I den forbindelse lærte jeg vigtigheden af sikringssnoren ved spillet. Og sikringsbåndet omkring båd og trailer. Uden dem var båden med sikkerhed gledet helt af traileren ved påkørslen. Nu kom den kun halvvejs….

Så godt gik det imidlertid ikke en sommerdag i Egå Marina. Vi havde netop fået bådene op på trailer og stod og småsnakkede ved siden af bilerne. Peter havde nøglerne siddende i sin Volvo, da en suspekt udseende fyr med karseklippet hår og tatoveringer helt om i nakken pludselig sprang ind på sædet, startede bilen og stak af i en sky af brændte dæk – med båd og trailer bagefter.

Nu skulle han igennem hele to bomme for at komme ud i friheden. Den første bom torpederede han med så stor kraft, at Peters elskede kabinebåd hoppede af traileren og bankede ind i metalstolpen. Da idioten passerede anden bom i endnu højere tempo, blev hele traileren revet af trækkrogen.

Vi stod blot bestyrtede og kiggede på. Heldigvis kom ingen af de mange promenerende mennesker noget til, og det var ikke idiotens skyld. Den slags kan man ikke gardere sig mod. De er uden for pædagogisk rækkevidde.

Bilen nåede kun få hundrede meter længere op, inden den måtte stoppe helt – med ødelagte dæk…

Projekt Vokseværk

Jeg har efterhånden fået samlet mig en gedigen flåde af kajakker, gummibåde, pontonbåde og flyderinge. Småfartøjer, som er nemme at transportere og søsætte uden trailer. De kan ligge samlet og oppustet på taget af bilen eller sammenpakket i bagagerummet – klar til udpakning og indsats.

Efterhånden bliver det dog træls med alt det pakkeri og pumperi. Efterhånden opstår behovet for at have bådene liggende klar, og til det formål måtte jeg nødtvungent anskaffe mig en boogie trailer med plads til det hele…

Dette setup fungerede egentlig ganske godt – lige indtil vinteren 2009-2010, som jo bød på megen sne og langvarig frost. Vinteren igennem stod traileren således med presenningen dækket af is og sne – helt ubrugelig. Da først isen og sneen smeltede, stod det klart, at presenningen ikke havde klaret kulden ret godt. Den var grim, plettet og frostsprængt. Der var sågar kommet et par små revner i dugen – sikkert forårsaget af smeltevand, som havde spændt dugen over bristepunktet. Kort sagt: Presenningen var ikke vandtæt længere.

Det måtte der selvsagt gøres noget ved. En ny original presenning var helt urimeligt dyr, så det droppede jeg. I stedet udtænkte jeg en snedig og fast overbygning, som jeg gik til min gode tømrer med. Han var straks fyr og flamme, men projektet udviklede sig lynhurtigt til noget langt større og meget mere kompliceret. Nu var det pludselig nødvendigt med hydrauliske støddæmpere for overhovedet at kunne åbne det tunge låg…

Men ikke nok med det. Låget var blevet så tungt, at støddæmperne måtte forstærkes. Det samme måtte hængslerne, der slet ikke kunne holde længere. Og så videre. Faktisk gik en stor del af sommeren med at få den “nye” trailer bragt i orden, men så blev den også rigtig god. Nu kan min boogie trailer rumme hele to oppustelige både i lasten under lås og slå – en gummibåd og en pontombåd, begge i lufttom tilstand. Oven på det flade lad kan så yderligere en gummibåd ligge fastspændt – oppustet og klar til øjeblikkelig indsats.

Se bilederne og døm selv, om det var noget for dig. Jeg har i hvert fald haft stor fornøjelse af arrangementet – det det altså først var færdigt.

Men havde jeg anet, hvor stort projektet ville blive, var jeg aldrig gået videre…