DK lakseåer - Ulnits.dk

Laksen tilbage til Danmark!

En succeshistorie baseret på gamle dyder og moderne opdagelser – og så et antal meget kostbare naturgenopretningsprojekter…

Det er ikke ret mange år siden, at vi regnede atlanterhavslaksen for uddød her i Danmark. Årtiers utérlig omgang med den danske natur – primært forårsaget af et mere og mere intensivt landbrug – havde trukket tæppet væk under de førhen så stolte danske laksebestande. De få laks, der trods alt fangedes, var blot resultatet af de sporadiske udsætninger, som blev gjort rundt omkring. Troede man i hvert fald.

Men så skete der ting og sager. En undersøgelse af hele Skjernå vandsystemet resulterede nemlig i en overraskende fangst af lakseyngel, som måtte stamme fra naturlig reproduktion i åen. Stedet var tilløbet Karstoft Å, hvis nederste få hundrede meter før sammenløbet med Skjernå husede velegnede gydepladser for laksene.

Da DNA skælanalyser samtidig var på vej ind i den danske fiskepleje, kunne det snart dokumenteres, at lakseyngelen stammede fra Skjernåens oprindelige laksestamme. En stamme, man længe havde anset for uddød. Nu viste det sig altså, at der stadig fandtes rester på en ganske lille strækning af en ganske lille å, hvis nederste få hundrede meter længe havde været tilholdssted for de sidste rester af Skjernå-laksen.

Den fornyede fokus på den danske laks medførte til sidst, at en revideret “laksehandlingsplan” blev udarbejdet – med det ene formål at genskabe oprindelige danske laksebestande, hvor de engang havde været – og styrke de bestande, som der stadig var rester af.

Indtil 2001 troede man, at der kun fandtes én tilbageværende oprindelig laksebestand i Danmark, nemlig i Skjern Å. Analyser af DNA fra gamle skælprøver fra de oprindelige bestande (tilbage til 1910’erne) og analyser af de nuværende laks i vandløbene viste imidlertid, at der også fandtes rester af oprindelige laksebestande i Varde, Ribe Å og til dels også i Storåen.

For at gøre en meget lang historie urimelig kort, så lykkedes den nye laksehandlingsplan over al forventning – med det resultat, at Danmark i dag byder på laksefiskeri i europæisk topklasse. Måske ikke altid hvad antallet af fisk angår, man størrelsen på de enkelte fisk har nået norske højder!

Skjernå

Skjernå er Danmarks laksevand par excellence. Om ikke andet så fordi det var her, tobakshandler Dinesen i 1954 fangede sin imponerende blanklaks på 26,5 kg – i påsken, som det sig hør og bør. Så bliver fiskene ikke finere. Med den nye Danmarksrekord sikkert i hus gik det imidlertid støt, men sikkert nedad for landets vandrigeste å.

Helt galt gik det imidlertid først i 1960’erne, hvor Skjernå blev genstand for Danmarks hidtil største afvandingsprojekt – gennemført på snedigste vis af Hedeselskabet, der trumfede projektet igennem – trods masser af advarsler fra naturinteresserede og modstand fra flere lokale bønder. Resultatet lod da heller ikke vente på sig – i form af heltbestande, der svandt ind til en brøkdel af det tidligere, og en Ringkøbing Fjord, der blev ræverød af okker fra afvandingen. Det så kort sagt rigtig skidt ud for Skjernå.

Men så skete der det fantastiske, at en lokalt forankret miljøminister i 1986 forfattede følgende korte status over hans elskede Skjernå:“Fuglene er væk, fiskene er væk”. Og det kan nok være, at dette fyndige udsagn vandt genklang på Christiansborg, som hurtigt og enstemmigt besluttede, at den til ukendelighed regulerede Skjernå skulle føres tilbage til sit oprindelige slyngede leje – så åen og fjorden atter kunne blive sunde levesteder for fiskene.

Det skulle imidlertid tage mere end et årti, inden alting endelig var på plads, og Skjernå atter kunne ledes tilbage til det oprindelige løb. Men så gik det også hurtigt fremad. År for år voksede laksebestanden, og andelen af naturligt reproducerende vildfisk steg markant. Ved premieren i 2010 var således mere end 80% af fangsterne nedfaldslaks, som havde gydt den forgangne vinter. Et godt tegn på, at Skjernå-laksene har det godt.

Men mens kæmperne vælter op af den nærliggende Varde Å, venter man stadig på, at Skjernå disker op med tilsvarende mængder rekordlaks. Antallet af fangede laks er godt og støt stigende, men de virkelige kæmper er der ikke mange af. Forårets største blanklaks fra Skjernå vejedes således “blot” 18,4 kg…

Læs mere på www.skjernaasam.dk

Gudenå

Fra naturens hånd er der kun laks i de vestvendte danske åer – med Gudenåen som undtagelsen, der bekræfter regelen. Oprindelig var Gudenåen nemlig ikke østvendt, men mundede ud mod nord i det, der i dag er Limfjorden, men dengang var Skagerak. Det var før, isen trak sig tilbage og Nordjylland løftede sig af havet.

Tangeværket er uløseligt forbundet med Gudenåen og dens fiskebestand. Tangeværket er Danmarks største vandkraftværk – bygget i 1920’erne, hvor landet fattedes elektricitet til ikke mindst det nye sygehus i Århus. Uheldigvis afskar værket de sidste Gudenålaks fra deres sidste gydepladser, som i dag ligger på bunden af den kunstige Tange Sø – begravet under flere meter mudder. Gudenålaksen kvitterede da også for bygningen af værket med at uddø totalt i 1928, hvor den sidste oprindelige Gudenålaks blev fanget.

Tangeværkets koncession på brugen af Gudenåens vand udløb i 2001, men der er givet dispensation og forlængelse i flere omgange – uden nogen saglig begrundelse. Sagen er derfor endt ved EU-domstolen, hvis svar ventes med største spænding. Det er de nye Vandrammedirektiver, som søges defineret og lagt til grund for Tangeværkets fortsatte eksistens.

Indtil videre er Gudenå-laksen derfor helt afhængig af de massive og kostbare udsætninger, som tilbage i 200I bragte Gudenåen op på Top Ti listen over Europas bedste laksevande – med en samlet fangst på over 1.000 laks. En meget stor del af disse laks blev taget helt oppe ved Bjerringbro, hvilket skyldtes de store udsætninger heroppe. I dag er udsætningerne spredt ud over større dele af åen end dengang.

I 2009 skete der så en sensationel begivenhed på Langå foreningens stykke af Gudenåen. Da blev nemlig den største danske laks i 75 år landet og vejet til imponerende 21,1 kg. I 2010 satte Bjerringbro foreningen længere opstrøms ny klubrekord med en flot og lynende blank majspringer på 17,9 kg – også den med oprindelse i udsatte laks fra Storåen.

Læs mere på www.langaa-sf.dk og www.bjerringbro-sportsfisker.dk

Varde Å

Fra naturens hånd har der været laks i alle de større tilløb til Vadehavet, men den største bestand har givet Varde Å længst oppe i Ho Bugt haft. Gennem årene er mange storlaks da også stedt til hvile langs denne å, hvis største stangfangede fisk vejede 23,5 kg og blev taget af legendariske skomager Møller tilbage i 1920’erne.

Senest har DNA-undersøgelser vist, at der stadig findes en oprindelig og dermed bevaringsværdig stamme af vildlaks i Varde Å – en opdagelse, der for alvor vakte glæde blandt lokale sportsfiskere, som længe har kæmpet for en retablering af den mange steder til ukendelighed regulerede å. Ikke mindre end en tredjedel af de fangede laks i Varde Å er således vildlaks, og andelen er stigende.

Mens de øvrige store sydvestjyske åer alle er reguleret med en kammersluse ude ved Vadehavet, er Varde Å unik ved i stedet at have et åbent afløb til Ho Bugt. Varde Å er også unik ved at være det eneste store vandløb hernede, som er belemret med et vandkraftværk – Karlsgårdeværket.

Karlsgårdeværket er Varde Å’s svar på Gudenåens Tangeværk – en impassabel opstemning med vandkraft for øje. Med modsat den obsternasige bestyrelse for Tangeværket, så ser bestyrelsen for Karlsgårdeværket mere realistisk og fremtidsorienteret på tingene. Det har betydet, at man her velvilligt er kommet den truede laksefisk snæbelen til undsætning og har engageret sig i det store EU-snæbelprojekt med mange millioner dejlige EU-tilskudskroner i kassen. Det er snæbelen, der er brækstangen, men hele vandsystemet og alle fiskene, der er de store vindere.

Helt konkret har det resulteret i, at der nu for første gang i 65 år er fri adgang til de hidtil lukkede gydebanker i Grindsted og Ansager Åer. Det er sket med nedlæggelsen af Ansager Kanal, som tidligere ledte vand til kraftværket. Den anden store tilløbskanal til Karlsgårdeværket – Holme Kanal – planlægges nu også nedlagt inden for ganske få år. Hermed er Varde-laksen bedre stillet, end den har været på noget tidspunkt, siden værket blev udbygget under Anden Verdenskrig.

Men allerede nu har Varde Å-laksen kvitteret for de hidtidige restaureringsarbejder ved åen. Mest imponerende er naturligvis Laurids Meldgaards nye rekordlaks på 20,4 kg – en smuk blankfisk taget den 17. april 2010. Men den var ikke ene kæmpe i den sydvestjyske å. Det bevistes 2. påskedag, hvor fiskeriet gik helt amok. Den dag blev der således landet hele tre sølvblanke giganter på henholdsvis 17, 18 og 18,7 kg – den største på en gulorange rørflue.

Læs mere på www.varde-sportsfiskerforening.dk

Storå

Den vestjyske Storå lever virkelig op til sit navn, idet den er mere end 100 km lang fra udspringet i Ulkær Mose sydøst for Ikast til udløbet i Nissum Fjord ved Felsted Kog. Helt eksakt er der 104 km vand at fiske i. Og med etableringen af omløbet ved Holstebro Kraftværkssø har laks og havørreder fået frit løb stort set overalt.

Storåen er altså længere end selv Skjernå, men den er alligevel langt fra så vandrig som denne. Skjernå afvander nemlig næsten en tiendedel af hovedlandet – med masser af store tilløb fra både nord og syd. Storåen har – trods sin længde – langt færre og mindre tilløb. Således modtager den stort set ikke tilløb af nævneværdig størrelse fra nord. De kommer alle fra syd.

Få kilometer opstrøms Holstebro – midt i den opstemmede kraftværkssø ved byen – udmunder den lille Tvis Å, der især på sit nedre løb byder på rigtig mange fine sving og høller. Og mange fine gydestrækninger for fiskene.

Efter de mange sving omkring Hodsager flader Storåen mere og mere ud, indtil den til sidst opfanges ganske af den kunstige kraftværkssø ved Holstebro. En 5 km lang opstemning af Storåens vand med det ene formål at producere elektricitet via et vandkraftværks turbiner.

Et kraftværk, der med sin opstemning i 1940-41 afskar vandrefisk som laks, havørred og helt fra deres livsvigtige gydepladser længere opstrøms. Og som i sit lave, stillestående og opvarmede vand byder algerne på ideelle vækstbetingelser – med det resultat, at Storåen nedstrøms søen og hele vejen ud til Felsted Kog i Nissum Fjord er farvet brun af algerne. Til stor irritation for såvel lokale som tilrejsende lystfiskere.

Men der er stadig laks i Storåen – endda af den oprindelige slags, som der nu avles videre på. Dels naturligvis til Storåen selv, men også til den østvendte Gudenå. Storåen kaster ikke laks af sig i samme grad som de øvrige vestvendte lakseåer, men der er stadig mange flotte blankfisk imellem – flere i 10 kg’s klassen. Der er dog langt til forgangne tiders rekordlaks på 22 kg…

Læs mere på www.svstoraa.dk

Ribe Å

Ribe Å er mere kendt for sine store havørreder end for sine laks. Flere havørreder på mere end 15 kg er således rapporteret fra den store sydvestjyske å, selv om det har skortet på kæmperne de seneste år. Traditionelt fanges de fleste havørreder længere oppe i vandsystemet – i den nederste del af tilløbet Gelså, som hører under Ribe Sportsfiskerforening.

Men der er til gengæld godt med laks i vadehavsåen. Således er der i skrivende stund og i 2010 landet ikke færre end 377 laks i Ribe Å. Heraf er de 338 genudsat, så de kan være med til at retablere en sund og stærk bestand af laks i åen. Kun 39 er hjemtaget.

Langt størsteparten af laksene landes i den nederste del af åen – Vesteråen kaldet – som hører under Ribe Vesterå Konsortiet, Her var fiskeretten tidligere underlagt en lokal erhvervsfisker, hvis gamle kongebrev fra 1751 – gældende fra Ribe by til kammerslusen ude ved Vadehavet – imidlertid blev købt ud af Skov- og Naturstyrelsen. Det skete i 2006 formedelst 0,8 mio. kroner. I flere år indtil da havde den lokale sportsfiskerforening købt fiskeretten for kr. 375.000 årligt, men kunne ikke få det til at løbe rundt, da fangsterne begyndte at svigte.

Det var derfor meget kærkomment, da Skov- og Naturstyrelsen gik ind i projektet – med den konkrete begrundelse, at erhvervsfiskeri i åen ikke var foreneligt med “tilstrækkelig beskyttelse for snæbel, laks og stavsild, som indgår i udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet “Vadehavet” – som det så smukt lyder i teksten. Vadehavet er så siden blevet udpeget som regulær dansk nationalpark.

I Ribe Å var der omkring 10% vildlaks blandt fangsterne, da man første gang undersøgte det. Procentsatsen er givet højere i dag, men slet ikke på højde med åerne længere nordpå, hvor der er flere og bedre egnede gydepladser til de krævende laks.

Årets hidtil største forårslaks i 2010 fra Ribe Å systemet vejede 10 kg.

Læs mere på www.ribe-vesteraa.dk og www.ribeaasystemet.dk

Kongeå

Kongeåen er primært kendt for sine havørreder. I gamle dage har der dog også været laks i åen, men som laksevandløb har Kongeåen aldrig gjort så meget væsen af sig som naboerne Ribe og Varde Å. Kongeåen har altid været mest kendt for sine mange og flotte havørreder, der dog som nævnt ikke når nær samme imponerende størrelser som artsfællerne fra Ribe Å. Uvist af hvilken grund.

Trods sine mange sving i ikke mindst Kongeådalen har Kongeåen meget få egnede gydepladser og derfor en meget ringe smoltproduktion – faktisk den allermindste af Vadehavsåerne. Det dokumenterede den store Vadehavsundersøgelse, som til fulde også viste, at udsatte, opdrættede tamfisk klarer sig endog meget dårligt i det barske Vadehav – med en dødelighed på omkring 100%!

Tamfiskene har helt enkelt ikke det instinkt eller den DNA, der kræves for at klare sig i det farefyldte Vadehav. De kan blandt andet ikke navigere sikkert rundt i det stærke tidevand, og de formår ikke at holde sig fri af sælerne i Vadehavet. Mange års kostbare udsætninger af tamfisk havde derfor ikke resulteret i blot nogenlunde acceptable genfangster. Vildfisk skal der til, og dem er Kongeåen nu atter blevet leveringsdygtig i.

Kongeåens øvre løb er kendt for sine mange og smukke sving. Kongeåens nedre løb har ikke mange sving at prale af, men til gengæld fanges der her rigtig mange havørreder. Dette fiskeri gælder fortrinsvis den nedre del af åen op til Jedsted Mølle nær Gredstedbro.

Her har fiskene i mange år haft store vanskeligheder med at forcere opstemningen ved dambruget, men dette problem hører nu fortiden til. I dag har man nemlig bygget et af landets længste omløb ved møllen, som sikrer fiskene fri adgang til Kongeåens øvre løb.

Omløbet ved Jedsted Mølle kostede en lille halv million kroner og stod færdigt i 1995. Siden da har havørredfiskeriet i Kongeåen forbedret sig meget – så meget, at op mod en tredjedel af Kongeåens havørreder nu fanges opstrøms omløbet. Det samme gælder laksene.

Hidtil største Kongeå-laks fra 2010 vejede 10,8 kg.

Læs mere på www.sydvestjydsk.dk

Sneum Å

Lidt nord for Kongeåen ligger den noget mindre og langt mindre kendte Sneum Å, som dog også på sit nedre løb med mellemrum kaster en og anden storørred af sig. Dertil fine bækørreder og regnbuer længere opstrøms og i tilløbet Holsted Å.

Tidligere var der også mange laks i Sneum Å – efter sigende flere end i selve Kongeåen. Sneum Å’s laksebestand søges nu som Kongeåens genskabt med laksehandlingsplanen fra 1993, der som nævnt måtte revideres i 1999. Da fandt man nemlig – via DNA-undersøgelser – frem til, at der efter alt at dømme stadig fandtes spinkle rester af en oprindelig laksestamme i Sneum Å.

Bestanden af laks i Sneum Å er i klar fremgang, men stadig lille. Der hersker endnu tvivl om, hvorvidt der overhovedet er oprindelige vildlaks tilbage i åen. Faktum er imidlertid, at der i 2010 er landet blanklaks i 10 kg’s klassen i den lille Sneum Å.

Læs mere på www.sydvestjydsk.dk

Konklusion

Som tilrejsende lystfisker skal man være opmærksom på, at laksefiskeriet løbende justeres, så fangsterne passer til den aktuelle gydebestand. Det betyder flere steder, at man har indført fangstkvoter, som lukker fiskeriet, når kvoten er fanget. Her gælder det således om løbende at følge med i de lokale medier, som altid er opdateret.

Afslutningsvis må man sige, at det er meget længe siden, det har set lysere ud for den danske laks end netop nu. Ikke mindst Skjernå, Varde Å og Gudenå kaster i dag laks af sig i et antal og af en størrelse, som placerer dem højt på listen over europæiske laksevande. En sjælden, men så meget mere kærkommen konstatering i en tid, hvor det danske vandmiljø generelt har det dårligere end i meget lang tid.

Dette på grund af en Venstre-regering, hvis primære interesser – landbruget – går stik mod miljøets. Der er dog håb forude – også på dette felt. 2011 er nemlig valgår, og den borgerlige regering er mere end slidt efter snart ti år ved magten. Miljøfolk og laksefiskere har således mulighed for at krydse af ud for en langt mere miljøvenlig opposition og give den siddende regering fingeren for at have skåret ned på alt, der minder om miljø.

Således er overvågningen af de danske vandløb og deres vandkvalitet reduceret til noget nær ingenting under den siddende regering. Der nu senest også har fået en skriftlig reprimande fra EU for at have sløset på netop dette felt…