I forbindelse med implementeringen af EU’s vidtgående Vandrammedirektiv har der fra mange sider været gjort status over den danske natur og ikke mindst de danske vandløb og deres fiskeliv.
Altsammen for at kunne fastsætte konkrete normer for, hvordan forholdene fremover bør være. Dette naturligvis med specielt fokus på vandrefisk som laks, ørreder og ål, der jo er økonomisk vigtige for både det rekreative og det kommercielle fiskeri. En kort opsummering af denne status:
Sådan var det engang…
En stor del af Danmark har været skovdækket – oprindelig langt størstedelen.
Vandløbene har ligget højt i terrænet med tæt og umiddelbar kontakt til ådalene.
Næsten alle vandløb har været fysisk varierede og har haft et rigt liv af smådyr, fisk og vandplanter.
De fleste danske vandløb har været tilgængelige for vandrefisk som eksempelvis ål og havørred.
Danske vandløb er som udgangspunkt ekstremt produktive mht. fisk. Dette pga. de relativt høje vandtemperaturer og et stort, naturligt næringsindhold.
Sådan er det i dag
Ca. 70 procent af Danmark er i dag opdyrket, hvilket er suveræn verdensrekord.
Over 90 procent af vandløbene er i dag regulerede, og de fleste ligger unaturligt nedgravet uden kontakt til ådalene.
En stor del af vandløbene i Vestjylland og Sønderjylland er i dag påvirket af okker pga. dræning.
Mange vandløb bliver i dag vedligeholdt (via grødeskæring og maskinel oprensning) for at sikre en hurtig afstrømning af vand fra de omkringliggende marker.
Næsten alle vandløb har mistet fysisk variation og/eller er belastet med spildevand -det meste i dag renset i større eller mindre grad.
Vandløbene transporterer overskydende næringsstoffer fra overgødskede marker til søer og fjorde, hvor det resulterer i algeblomst, iltsvind og bundvendinger.
Næsten alle vandløb har i dag et væsentlig forringet liv af smådyr, fisk og vandplanter.
Der er i dag mindst 4.000 kunstige spærringer for fiskene og den øvrige fauna.
Sådan bør det fremover være
Opstemninger ved vandmøller, turbineanlæg, dambrug etc. spærrer væsentligt for faunapassage i meget store vandområder (både op- og nedstrøms vandringer). Opstemningerne ødelægger miljøtilstanden på de bedste strækninger af vandløbene (strygene) pga. opstuvning af vandet og nedsat strømhastighed. Strygene og gydepladserne sander eller slammer følgelig til.
Ovennævnte problemer kan blive forstærket, hvis man i forbindelse med anlæg af vådområdeprojekter i henhold til regeringens “Grøn Vækst” plan anlægger søer direkte i vandløb for at rense for kvælstof. Der er eksempler på, at det med ét slag kan medføre dødeligheder for de vandrende ørreder på 70-80 %. Hertil kommer andre uønskede effekter.
Et godt eksempel er Århus Å med den genetablerede Årslev Engsø. Efter etableringen er havørredbestanden i Århus Å med tilløb decimeret – på grund af en stærkt forøget dødelighed for ungfiskene ved passage af den nye sø og mødet med især gedder og fiskehejrer på det lave vand.
Dette er naturligvis i sig selv meget uheldigt, når der nu gennem årene er investeret store summer og meget arbejde i at genskabe ørredbestanden. Dobbelt uheldigt bliver det, når erfaringerne efterhånden viser, at tilbageholdelsen af kvælstof i de nyetablerede søer forsvinder efter nogle år. Men søerne ligger der stadig og agerer fortsat maskingeværreder for de nedstrøkkende ungfisk…
Der er således rigtig meget at tage fat på, når EU’s Vandrammedirektiv skal implementeres i årene fremover. Set med danske øjne er dette en positiv udvikling, selv om den er trist at tænke tilbage på. Trist, idet Danmark jo helt tilbage i 1973 fik verdens første Miljølov og siden da har set sig selv som førende på miljøområdet. Præcis som vi har haft det med sundhedssektoren og uddannelsesområdet – uden heller ikke længere at have noget at have det i.
Løkke-Lotto med Miljøet
Det er nemt at være statsminister og skulle spare milliarder efter sin regerings ufinansierede skattelettelser. Man bruger bare lidt Venstre-logik og despekt for miljøet. Hør bare det enkle regnestykke:
Trip: Danmarks miljøcentre har regnet ud, at det danske vandmiljø årligt skal spares for 30.000 tons kvælstof – hvis Danmark skal kunne leve op til EU’s vandrammedirektiuv, der træder i kraft i 2015.
Trap: Først skærer man hårdt gennem debatten og erklærer politisk, at der kun skal reduceres med knap 20.000 tons – uvist hvordan man så er nået frem til det. Det er i hvert fald uden saglig eller faglig begrundelse.
Træsko: Dernæst vurderer miljøminister Karen Ellemann så, at man nok i første omgang kan nøjes med at reducere med 10.000 tons – en sølle tredjedel af det, som fagfolk har regnet sig frem til er nødvendigt.
Endelig forhaler man de planer til vandrammedirektivet, som EU forlanger, at man udarbejder. Med det resultat, at Danmark nu er bagefter de nabolande – Tyskland, Holland og Frankrig – som regeringen selv ynder at sammenligne sig med.
En besynderlig logik, som man givet skal være Venstre-politiker og allerbedst landmand for at forstå. Når man nu ellers i alle andre sammenhænge – når det kan bruges til egen fordel – henviser til de selvsamme lande som dem, man skal konkurrere med…
Dansk landbrugspolitik i en nøddeskal – “Løkke-Lotto med Miljøet”. Det danske miljø har aldrig haft det vanskeligere end under den nuværende regering.
Seneste internationale opgørelse har da også placeret Danmark helt nede på 32. pladsen over nationer, der gør noget for miljøet – på niveau med gamle kommunistlande som Albanien…
Vi må triste erkende, at Danmark startede ud med at være et af de fremmeste og første EU-lande. Nu er vi endt som et af de nyeste og sidste U-lande…
Pinligt. Tak din lokale landmand for det.
© 2011 Steen Ulnits
Del denne artikel: