Åerne har traditionelt altid betydet meget for dansk lystfiskeri. Det er nemlig her, vore laksefisk fødes – her, at laks, ørreder samt stallinger og helt fødes. Uden vandløbene ingen bestande af laksefisk. Så enkelt er det!

– Men hvor finder vi så de bedstet danske åer? Det gør vi naturligvis primært i Jylland, hvor stort set alle de større danske vandsystemer findes. Vi præsenterer her de ti bedste af slagsen:

1. Brede Å

Den sønderjyske Brede Å er nok den mindst kendte af de ti bedste åer i Danmark. Den blev for alvor kendt, da den store Vadehavsundersøgelse for nogle år siden afslørede, at netop Brede Å er blandt de mest produktive tilløb til Vadehavet.

Således kom Brede Å ind på en klar andenplads, hvad bestanden af opgangsørreder angår. Brede Å blev kun overgået af Ribe Å-systemet med tilløbet Gelså, som har en årlig opgang på over 4.000 ørreder. Med sine 2.000 fisk overgik Brede Å selv Kongeåen, som kun har 650 årlige opgangsørreder.

Men ikke nok med det. Den store opgang sker trods det, at netop Brede Å er den mest maltrakterede af de sønderjyske vandløb. Således er der stort set intet oprindeligt sving tilbage på den store å – dem har landbruget taget gennem tiderne.

Det var da også derfor, at Brede Å blev det første større danske vandløb, som måtte lægge ryg til en vandløbsrestaurering. Her blev godt 2,5 km snorlige afvandingskanal ved Løgumkloster slynget tilbage til mere end 3 km ny å. I forbindelse med genslyngningen fjernede man også de “styrt”, som længe havde spærret for vandrefiskenes adgang til gydepladserne længere oppe i det vidt forgrenede vandsystem.

2. Gudenå

Landets længste vandløb er også et af de mest produktive. Desværre er Gudenåen fiskemæssigt delt op i to skarpt adskilte dele af Tangeværket, som stadig spærrer for fiskenes videre opgang til gydepladserne. Bygningen af Tangeværket betød en total udryddelse af Gudenå-laksen og en samtidig halvering af havørredbestanden.

Havørrederne havde stadig gydepladser tilbage i tilløbene til åen nedstrøms Tangeværket – med Lilleåen som det absolut vigtigste. Laksenes sidste gydepladser ligger i dag på bunden af Tange Sø – begravet under et tykt lag mudder.

Der fanges hvert år rigtig mange laks og havørreder i Gudenåen. Ørrederne er i vid udstrækning selvreproducerende, mens laksene alene skyldes udsætningsarbejdet. Og kan man nøjes med mindre fisk, findes der stadig en god bestand af stallinger i Gudenåens øvre løb – fra Tørring og ned mod Klostermølle ved Mossø.

Stallingerne stammer fra den vestjyske Skjernå og blev udsat i to omgange umidelbart før Anden Verdenskrig. Transporten skete i mælkejunger og på cykel over den jyske højderyg. Iltning af vandet skete med en cykelpumpe!

3. Karup Å

Ingen over og ingen ved siden af Karup Å, når det gælder havørreder – hverken i størrelse eller antal. Den gamle Danmarksrekord på 14,4 kg stammede således fra Karup Å og holdt i flere årtier. Det var da også Karup Å, som senere leverede verdens hidtil største registrerede havørred – en imponerende fisk på 16,3 kg, der ganske vist ikke blev fanget på stang, men fundet død i åen. Som frisk opgangsfisk havde den givet vejet et godt stykke over 17 kg!

Karup Å er stort set hvert år leverandør af de største havørreder, som fanges herhjemme. Her regnes kun fisk større end 10 kg af de lokale eksperter, som har deres gang ved åen dag og ikke mindst nat.

For Karup-ørrederne er nok blandt verdens største, men de er bestemt ikke verdens nemmeste at fange. Statistisk skal der således 17 ture til åen for hver ørred over 4 kg, der kommer på land. De vanskelige fisk skyldes sikkert, at netop Karup Å-ørrederne drager på langfart til ædepladserne i Kattegat og Skagerak. Når de vender hjem igen, har de mistet en stor del af deres hugrefleks.

4. Kongeå

Den gamle grænseå er kendt for at have bibeholdt de fleste af sine mange sving. Mest udtalt er dette i den fredede Kongeå-dal, hvor åen slynger sig afsted, som den altid har gjort det – før landbrugets reguleringer og afvandinger. Her kan man i tilgift opleve gendarmhuse fra den gamle grænsetid, og her kan man hvert år i forsommeren opleve massive klækninger af store majfluer. Det er noget, der for alvor kan få åens bækørreder og stallinger på finnerne!

Længere ude mod Vadehavet er det laks og havørreder, som trækker folk af huse. Her holder den store Sydvestjysk Sportsfiskerforening til, og her fiskes der ivrigt sæsonen og døgnet igennem. Traditionelt er der langt mellem de store havørreder i Kongeåen, men til gengæld er der godt med mindre fisk på 2-3 kg – og flere laks i dag end i mange år.

5. Ribe Å

Er man til havørreder friske fra Vadehavet, er Ribe et af landets bedste bud. Fiskeriet er – uvist af hvilken årsag – ikke så godt som for blot nogle få år siden, men chancerne for bid er stadig gode. Kommer man udefra, er Ribe Vesterå – åen ud mod kammerslusen – åben for køb af dagkort. Er man lokal og en af de heldige, har man adgang til det ellers lukkede stykke af Gelså, som på sin nedre del byder på nogle af landets bedste havørredpladser.

Er man i stedet til bækørreder og stallinger, kan man søge længere opstrøms – op til Gelsåsammenslutningens vand. Her kan man på strækninger ved Bevtoft og Hjartbro med flere træffe på stimer af stallinger, som villigt stiger til en tørflue. Tidligere var det bækørreder, som dominerede heroppe, men stallingerne er slået overmåde godt an efter genintroduktionen i 1990’erne.

6. Simested Å

Nordjyske Simested Å hører ikke til de mest kendte åer i Danmark – trods den kendsgerning, at årets største havørred faktisk tidligere er kommet fra netop denne å med de karakteristiske græsklædte bredder. Det var tilfældet i 1998, hvor rekordfisken vejede imponerende 13,7 kg. Fisken blev taget på et norsk Delfin blink og satte streg under betydningen af de nye fredningszoner i Hjarbæk Fjord, hvor denne å udmunder.

Historisk set har Simested Å altid været leverandør af store havørreder, men anlægget af Virksund-dæmningen og etableringen af Hjarbæk fjord i 1966 trak helt tæppet væk under den fornemme havørredstamme. Det blev helt enkelt for let at sætte garn ved slusen, som var en ny og unaturlig flaskehals for ørrederne.

Til gengæld klarede og klarer bækørrederne sig stadig fint i åens øvre løb, og det er nok dem, Simested Å i dag er mest kendt for. Ikke mindst strækningen ved Ålestrup er landskendt blandt fluefiskere med hang til tørfluer og nymfer.

7. Skjernå

Skjernå er Danmarks lakseå par excellence. Det var her, tobakshandler Dinesen fra København landede Danmarksrekorden i påsken 1954 – en fantastisk blanklaks på ikke mindre end 26,5 kg. Han tog den på datidens favoritagn – en roterende devonspinner – som han fiskede med på det klassiske laksestræk ved Borris.

I dag tages der hvert år nogle få hundrede laks i Skjernå – de fleste af åens naturlige stamme, som har overlevet alle odds. Hertil mange flere, men også langt mindre havørreder.

Skjernå er ikke Danmarks længste, men til gengæld den vandrigeste å i landet. Det ses ikke mindst på tilløbene, som der er rigtig mange af, og mange af dem er rigtig gode fiskevande – specielt hvad stallinger og bækørreder angår.

Skjernå er uden sammenligning det dyreste af samtlige danske vandløb. Således kostede det rundt regnet 280 millioner kroner at lægge åen tilbage i sine naturlige slyngninger – blot nogle få årtier efter landbrugets regulering af åens nedre løb. Laksefiskene har for længst taget de mange nye sving i besiddelse!

8. Storå

Storåen ved Holstebro er traditionelt Danmarks laksevand nummer to – med registrerede blankfisk på op til 22 kg tilbage fra 1949. Imidlertid har Storå i en årrække været en skygge af sig selv, og fiskeribiologerne mener, at skarverne er endog meget hårde ved de udtrækkende unglaks i den lavvandede Nissum Fjord. Samtidig bliver mange ungfisk ædt af gedder under deres nedtræk gennem den kunstige kraftværkssø ved Holstebro.

Er fiskeriet efter laks og havørred således ikke, hvad det engang har været, så er der stadig fint fiskeri efter bækørreder og især stallinger på åens øvre løb nær Hodsager. Tilløb såsom Tvis Å, Gryde Å og Idom Å er fine fiskevande – Råsted Lilleå længst nedstrøms ligeledes.

9. Varde Å

I de senere år har sydvestjyske Varde Å for alvor gjort sig bemærket som laksevand. I perioder har fiskeriet her været langt bedre end i Skjernå længere nordpå, og fiskene har ofte været store. Største fisk i nyere tid var en imponerende blanklaks på 16,4 kg fra 2000.

Hvor vestjyske åer traditionelt er reguleret med en kammersluse længst ude mod havet, er Varde Å unik ved at have et åbent afløb til Vadehavet længst inde i Ho Bugt. Det betyder, at fiskene altid har fri adgang til åen fra Vadehavet. Det medfører til gengæld også, at vandet kan stå højt helt oppe i Varde by, når der er stormflod i Vadehavet…

Varde Å er pt. på vej gennem et større restaureringsprojekt, som med EU-midler primært skal tilgodese den truede laksefisk snæbelen. Men det er et projekt, som vil komme alle vandrefisk og hele vandsystemet til gode.

10. Vidå

Vor nuværende grænseå er Vidåen – et vidt forgrenet åsystem, der sender alt sit vand ud i Vadehavet ved Højer Sluse. Herude er der virkelig pres på vandet, når en vestenhyler med efterfølgende stormflod banker på. Da stuves vandet op i åen, som så går over sine bredder og efterfølgende sætter mange kældre under vand. Det ved man alt om i Tønder…

Her ved man også, at der i perioden efter storm og højvande kan være mange fisk i åen. Primært havørreder friske fra et nærende ophold i Vadehavets store spisekammer. Havørreder, som året igennem har måttet kæmpe en kamp for ikke selv at blive ædt af de mange sæler herude.

Det lader da også til, at der er en vis sammenhæng mellem gode og dårlig år for sæler og havørreder – at sælpest efterfølgende kan give en større ørredopgang i åen.

Dagkort.dk

I modsætning til vore kyster, hvor fiskeriet er frit for alle, der blot har løst det obligatoriske statslige fisketegn på posthuset, så kræves der i tilgift dagkort eller årskort til åfiskeri, som jo er underlagt den private ejendomsret.

Man kan melde sig ind i den lokale forening, hvis man regner med at gæste det pågældende vand flere gange i løbet af en sæson. Eller man kan købe dagkort i stedet. Dagkort kan købes på campingpladser, benzinstationer, turistbureauer og lignende steder, men langt lettere er det at løse sit fisketegn hjemmefra – i god tid og uden spild af kostbar fisketid.

Det sker ved at taste sig ind på www.dagkort.dk, hvor man så klikker sig frem til det fiskevand, man agter at besøge. Enkelt og effektivt.

© 2009 Steen Ulnits

De ti bedste søer i Danmark

De ti bedste kystfiskepladser i Danmark

De ti bedste havfiskepladser i Danmark

De tyve bedste lakseelve i Europa

Danmark er omgivet af hav på alle sider, og vi har i tusindvis af kilometer kyst at fiske fra. De egentlige havfiskepladser – dem, der ligger langt fra land – er der imidlertid ikke så mange af.

Herunder finder du en alfabetisk Top Ti liste over Danmarks bedste havfiskepladser. Pladser, der ligger såvel i de indre danske farvande som de ydre. Overalt gælder, at jo længere fra land man befinder sig, desto bedre er fiskeriet.

1. Bornholm

I farvandet øst for Bornholm finder man nogle af Østersøens største forekomster af sild og brisling, hvilket får laks fra mange østersølande til at samle sig netop her. Til stor glæde for ikke mindst de bornholmske trolling-fiskere, men i stigende grad også gæstende fiskere fra Tyskland. Her er sølvblanke laks større end 10 kg nemlig en realistisk mulighed!

Bornholm er i lystfiskerkredse primært kendt for sine kystnære havørreder, der alle er vildfisk – født i de bornholmske vildbække, der ofte tørrer næsten helt ud i sommermånederne. Men som er ideelle gydepladser i vintermånederne, hvor der ikke mangler vand.

På andenpladsen kommer de store østersølaks, som i regelen fanges langt fra kysten. Længst nede på tredjepladsen kommer torsken, som forekommer i både antal og størrelse. Således er torsk større end 10 kg ingen sjældenhed på mange pladser – når vejret altså tillader det.

2. Det Gule Rev

Langt til havs mod Norskerenden – på Det Gule Rev – landes nogle af Nordeuropas største torsk. Og de kan vel at mærke fanges i sommerhalvåret, hvor både klima og vejr i regelen arter sig. Resten af året hører aflysninger nemlig til dagens orden. Det Gule Rev kræver lang tids sejlads og er derfor ikke for de søsvage. Der skal gode søben til for at holde til en hel lang dag i store bølger!

Ud over torskene er der et utal af andre spændende arter, som med jævne mellemrum går til biddet. Med et par ophængere på linen over pirken øger man sine chancer for at fange disse arter markant. Lubben er en af de mere prominente gæster, der bedre end torsken formår at teste havhjulets bremsesystem. Langerne er også jættestærke og svære at vriste fri af bunden!

3. Det Hvide Rev

Det Hvide Rev er en populær lokal betegnelse for en samling stengrunde, der ikke ligger så langt fra land ud for Hvide Sande. Her fanger man sjældent store torsk, men der er pænt med mindre fisk, som ikke mindst tyske turistfiskere holder meget af. Her kan man opleve “full house” i form af torsk på alle ophængere og pirken selv!

På Det Hvide Rev kan man i sommerhalvåret også fange makreller i spandevis. Mange turister tager ud udelukkende for at opleve makreleventyret, hvor man ikke kan få pirken til bunds, førend der er fisk på alle kroge. Da kan det være svært at være torskefisker…

4. Fladengrund

Fladengrund var tidligere et sandt mekka for såvel danske som svenske havfiskere, der drog ud fra havnen i Varberg. Dengang var det ikke mindst havkat og pighaj, der lokkede. Fisk, der skal medes med naturlig agn. Fisk, der kun sjældent tager en torskepirk. Sørg derfor altid for, at der er rigeligt med krabber, muslinger og blæksprutter med ombord!

Skulle bundfiskeriet svigte, er der jo altid makrellerne at falde tilbage på. De er for alvor tilbage i Kattegat efter nogle magre år. Tag dem på ophængere over de tunge pirke – som tilfældige bifangster efter større rovfisk. Eller fisk målrettet efter dem med lettere kastegrej og kulørte ophængere over den mindre pirk.

5. Køge Bugt

Køge Bugt har i de senere år vist sig at være ikke så lidt af et hotspot, hvis man holder af at trolle efter store havørreder. Der er ikke tale om en klassiker, men en plads, der først blev fundet af trolling-fiskerne i 1990’erne. Siden da er der landet mange og store havørreder her – mange af dem sandsynligvis store strejfere fra Østersøen.

Fiskeriet svinger meget, men ligger man tæt på kysterne, er der altid nok at kigge på. Uanset årstid eller fisk på krogen. Det er jo her, de store kalkklinter ved Stevns og Møn spejler deres hvide flader i den blå Køge Bugt!

6. Langelandsbæltet

Det er ikke nemt at være torsk i vore dage. Torsken er truet af overfiskning, forurening og nu senest også den globale opvarmning. Torsken er derfor ved at være en saga blot i de indre danske farvande – med en enkelt markant undtagelse. Den undtagelse er Langelandsbæltet, hvor der stadig findes en nogenlunde bestand af torsk. Enkelte af dem kan endda veje mere end 10 kg!

Fiskene går ofte meget spredt, så der skal ledes længe efter dem. Men de er der, og de kan fanges. Det kan man ved selvsyn konstatere, hvis man møder en båd med tyske eller hollandske lystfiskere på vej i havn efter dagens fiskeri. De har altid fisk.

7. Lillebælt

Vanddybder på op til 80 meter gør Lillebælt til det dybeste farvand i Danmark – trods en bredde på under én kilometer på det smalleste sted i Snævringen. Fra naturens hånd byder Lillebælt på endog meget gode livsbetingelser for torsk, men et hårdhændet erhvervsfiskeri rydder jævnligt bæltet for torsk. Alligevel fanges der pænt med mindre torsk, og rekordstore fladfisk er der rigtig mange af.

Ind imellem rykker en stime mindre sej ind i Lillebælt, og da er der liv og glade dage både mellem og under de to Lillebæltsbroer. Er man til natfiskeri efter havørred over stejle skrænter, er sommeren et godt tidspunkt at gæste Lillebælt. Den stærke strøm her sikrer, at der altid er fisk at fange – selv i den vildeste varme.

8. Schultz Grund

Schultz Grund, som ligger ud for Sjællands Odde, er mest kendt af frygtløse småbådsfiskere med mange heste på hækken. Der er nemlig et pænt stykke vej ud til fiskepladserne. Mest kendt er Schultz Grund nok for sine store makreller i sommermånederne. Her er det ikke usædvanligt, at der kommer kilofisk på dækket!

I gamle dage var det ligeledes almindeligt, at man fangede godt med torsk over stengrundene her. Sjællands Odde er et af Danmarks længste stenrev, der fra naturens hånd huser et utal af forskellige fiskearter. Måtte torskene vende tilbage…

9. Sletterhage

I gamle dage hørte dybderne ud for Sletterhage Fyr til nogle af landets mest produktive torskepladser, og hvert år afholdt en decideret Sletterhage-konkurrence med deltagelse fra både ind- og udland. Torsk i 10 kg’s klassen blev der altid fanget nogle stykker af.

Siden da er torskefiskeriet gået meget tilbage, men man kan dog være heldig at løbe ind i flokke af torsk, som tegner buler på ekkoloddets skærm. Samtidig kan man nyde byen skyline fra havsiden – domkirkens tårn og havnens høje kraner, ikke mindst.

Sammen med Sletterhage Fyr og skorstenen på Studstrupværket danner de rammen om fiskeriet på Århus Bugt. Med Århus som nærmeste nabo er der altid mange både på Bugten – ofte flere fiskere end fisk!

10. Øresund

Øresund er nok den mest kendte havfiskeplads i Danmark. Af flere årsager. Dels har Øresund har sin helt egen torskebestand, der ikke påvirkes af det hårde erhvervsfiskeri nord og syd for Sundet. Og dels er der af hensyn til den intense skibsfart forbud mod trawlfiskeri.

Sammen med en frisk strøm sikrer dette, at torskebestanden i Øresund trives og har det godt. Hver vinter, når gydningen samler stortorskene, landes der således fisk i 20 kg’s klassen. Og de største har vejet omkring de 30 kg!

Men glem ikke sommeren, der også kan være produktiv med hensyn til torsk. For slet ikke at tale om sjovere. Fiskene er mindre, bevares – men de skal tages på meget lettere grej. Og så er det sjovt at være fisker – ikke mindst når man kan sidde i skjorteærmer i stedet for overlevelsesdragt!

Turbåde

Skal man langt til havs, kan det kun i sjældne tilfælde ske fra egen båd. Den er helt enkelt for lille, når man skal ud til de fjerneste og i regelen også bedste fiskepladser. I stedet må man entrere med en af de mange turbåde, som regelmæssigt sejler lystfiskere ud til de bedste fiskepladser.

I de fleste større havne findes der turbåde, som formedelst betaling tager lystfiskere med ud, hvor de ikke kan nå fra land. Check den lokale grejbutik eller det lokale turistbureau for opdaterede oplysninger.

© 2009 Steen Ulnits

De ti bedste åer i Danmark

De ti bedste søer i Danmark

De ti bedste kystfiskepladser i Danmark

De tyve bedste lakseelve i Europa

De danske kyster er lavvandede og meget rige på føde. Faktisk er det noget nær perfekte til en fisk som havørreden, der fødes i åerne, men vokser sig stor langs kysterne. Og en fisk som hornfisken vandrer i hundredvis af kilometer for at komme ind og gyde i de indre danske farvande.

– Men hvor finder vi de bedste kystpladser? Dem, der gennem årene altid disker op med det bedste fiskeri? Vi præsenterer her de ti bedste kyster i det danske rige:

1. Bornholm

Klippeøen længst mod øst er kendt af enhver dansk lyst- og kystfisker – som et af de allerbedste hotspots for havørreder.

Hvert år i påsken gæster mange danske og udenlandske sportsfiskere Bornholm for at stifte bekendtskab med øens mange havørreder, der alle er vildfisk – født og opvokset i naturen. På Bornholm har man nemlig masser af fine vildbække, som egner sig til en naturlig ørredproduktion, og derfor er det forbudt at udsætte tamfisk på klippeøen. Det er der slet ikke brug for – stik modsat resten af Danmark.

Bornholm er bedst kendt for sit havørredfiskeri i den kolde årstid, hvor havørrederne stortrives i det brakke vand omkring øen – i modsætning til det mere salte vand længere nordpå i Danmark. Nede i Østersøen får ørrederne aldrig problemer med saltbalancen – uanset hvor koldt det end måtte blive.

I vintertiden er fiskeriet efter blankfisk i regelen bedst fra sydøens flade sandstrande, mens sommerens fiskeri bedst foregår på dybere vand langs den klippefyldte nordkyst.

2. Djursland

Djursland var et af de steder i Danmark, hvor man først begyndte at kystfiske målrettet efter havørreden. Det var ikke tilfældigt, for de gode havørredpladser ligger som perler på en snor langs de djurske strande. Og havørrederne kommer heller ikke tilfældige steder fra. Nej, de kommer fra store og produktive vandløb som Kolindsund Kanalerne ved Grenå og Gudenåen længst inde i Randers Fjord.

Fiskene fra sidstnævnte vandrer hvert forår ud gennem fjorden og fordeler sig siden langs de sandede og stenede strande, hvor de sommeren igennem æder sig tykke og store i mængderne af sild, tobiser, børsteorm og andet godt. Til de mest kendte pladser hørerSangstrup Klint, Fornæs Fyr, Jernhatten, Kobberhage og Glatved, der alle leverer mange fine havørreder året igennem.

3. Fyns Hoved

De udtrækkende ungfisk fra Odense Å æder sig store i den lavvandede Odense Fjord, inden de søger udefter mod mere åbent vand og større fødeemner. Jo større fiskene bliver, desto længere vandrer de. På vej ud af fjorden fordeler de sig i to retninger:

Mod nordvest langs den smalle og naturskønne Enebærodde, hvis yderside er en fremragende fiskeplads. Eller mod nordøst langs det ligeledes meget naturskønne Fyns Hoved. På vej ind og ud ad fjorden passerer havørrederne det dybe og strømstærke Gabet, som er en god sommerplads.

4. Isefjorden

Det var i Isefjorden, at danske lyst- og kystfiskere for første gang forsøgte sig med målrettet fiskepleje i saltvand. Her startede man op med udsætninger, der gennem årene voksede sig større – præcis som havørredbestanden. I fjordens beskyttede og ikke alt for salte vand stortrivedes de udsatte fisk, hvoraf mange når og nåede rekordstørrelse.

Til de mest kendte pladser hører den idylliske Vellerup Vig i øst samtTempelkrogen længst i syd. Herinde samles hvert år mange meget vægtige havørreder for at gyde, men gydepladser er der ikke mange af i de små tilløb til Isefjorden. De omkringliggende storbyer har gennem årene været tørstige og toldet hårdt på det grundvand, der ellers skulle fylde åerne.

På det seneste har man også mistet en stor del af statstilskuddet til udsætningsarbejdet, som derfor er sat på vågeblus. Udsætningerne skal i dag finde sted i umiddelbar nærhed af åerne, og dem er der ikke rigtig nogle tilbage af de fleste steder på Sjælland. Lokalt klager lystfiskerne derfor over, at alle fiskeplejemidlerne nu går til de jyske åer – at de sjællandske kystfiskere ikke får noget for deres fisketegn.

5. Langeland

Sydfynske Langeland har længe haft en overordentlig god klang i danske kystfiskeres øren. Hvert forår oplever man her et træk af store havørreder fra andre steder i landet, og samtidig har det nu hedengangne Fyns Amt siden 1990 gjort en meget stor indsats for at gøre området til et mekka for havørredfiskere. Først med massive udsætninger og siden med et kostbart miljøarbejde, hvor man har genskabt mange af havørredernes naturlige gydepladser.

I dag er Langeland kun en del af det store “Havørred Fyn” projekt (tidligere mere pompøst benævnt “Havørredeldorado Fyns Amt”). Det var på Langeland, at det hele startede, men i dag er projektet udvidet til at omfatte hele Fyn. Fiskepresset er derfor spredt over et langt større område – til stor glæde for ikke mindst lokalbefolkningen, der tidligere følte sig noget rendt over ende af de mange lystfiskere fra nær og ikke mindst fjern...

6. Mariager Fjord

Mariager Fjord er ofte blevet kaldt “Danmarks smukkeste”, og noget er der bestemt om snakken – hvis man altså lige ser bort fra de mere og mere regelmæssigt tilbagevendende problemer med iltsvind. For den lange, smalle og dybe fjord er de fleste steder bevokset med skov helt ned til strandkanten, og det gør den til et både smukt og bekvemt sted at være. Meget få er de dage, hvor man ikke kan finde læ et eller andet sted!

De hyppige iltsvind er hårde ved bestanden af bundfisk som især fladfisk. Men fjordens mange havørreder har et es i ærmet, når iltsvindet presser på: De vandrer helt enkelt op i de kølige og iltrige tilløb, som mange af dem selv er blevet født i. Her kan de ride stormen af og siden vende tilbage til fjorden, når iltindholdet atter er i orden. Mariager Fjord er derfor stadig et produktivt havørredvand – trods de i medierne så velkendte iltsvind.

7. Odense Fjord

Odense Fjord er stor og lavvandet. Det gør den til en ideel opvækstplads for de udtrækkende havørreder fra det eneste større vandsystem på Fyn, nemlig Odense Å, der udmunder længst inde i den lukkede fjord.

Fynske lystfiskere har i mange år haft fokus på genopretning af åen som havørredvand og her haft stor hjælp fra det hedengangne Fyns Amt. Store anstrengelser er blevet gjort for at fjerne de mange spærringer for havørreden, som århundreders brug af åens vand har medført. Man startede klogeligt med at fjerne opstemningerne længst nede mod fjordmundingen – og arbejdede sig siden opefter.

I 2001 var man nået helt op til den sidste forhindring ved Brobyværk. Her kunne man åbne et imponerende bygningsværk, som nu sikrer havørrederne adgang til mange kilometer af det store Odense Å-system. Hermed var Odense Å inde i en positiv udvikling som havørredvand, og med åen fulgte siden fjorden, som i dag hører til landets mest produktive fiskepladser.

8. Randers Fjord

Randers Fjord er på alle måder et usædvanligt og atypisk fiskevand. Dels er det den fjord, som herhjemme huser fleste forskelllige fiskearter. Her finder man nemlig både ferskvands- og saltvandsfisk i skøn forvirring. Og dels er fjorden i sig selv meget forskellig fra landets andre fjorde. Den er nemlig lang og smal, og mange steder er bunden så blød, at man ikke kan færdes sikkert til fods. Der skal båd til.

Det er Gudenåens store mængder ferskvand, som gør Randers Fjord til noget ganske særligt. De store vandmasser skal året rundt sluses ud gennem den meget smalle fjord – ud i det salte Kattegat. Det skaber ofte en meget stærk strøm, som vender med tidevandet. Når der er lavvande ude i Kattegat, fosser Gudenåens vand ud gennem fjorden som i en rivende norsk elv. Når der er højvande i Kattegat, går strømmen tilsvarende helt i stå for så at vende 180 grader for en stund.

I dette dynamiske miljø stortrives en fisk som havørreden,. Her kan Danmarks sportsfisk nummer ét altid få opfyldt sine krav til levested!

9. Sjællands Odde

Sjællands Odde er et af Danmarks suverænt længste stenrev. Den lange og smalle odde stikker næsen mange kilometer ud i Kattegat og indfanger her mange af de trækkende havørreder. Der er ofte tale om fisk, som er trukket ud af den nærliggende Isefjord, og typisk er det de ørreder, som vandrer længst, der også bliver størst. Fiskene er nok flere inde i fjordene, men de er altid størst ude på de åbne havkyster.

Sjællands Odde hører sammen med Djursland til de steder, hvor pionererne i danske kystfiskeri gjorde deres første kast og spæde erfaringer. Har var der dybt vand og spændende stenbund inden for datidens korte kastelængder, og det er der stadig – til glæde for ikke mindst fluefiskerne, hvis kast stadig hører til de korte. Stik modsat spinnefiskernes, der i dag ofte når ud i nærheden af de magiske 100 meter!

10. Vejle Fjord

Det er ikke underligt, at Vejle Fjord hører til landets absolut mest givtige kystpladser. Længst inde i den smukke fjord udmunder nemlig Vejle Å, som er uhyre produktiv, hvad havørreder angår. I den dybe og langsomt flydende å er havørrederne både mange og store, hvilket fiskeriet i den tilstødende fjord naturligvis nyder godt af.

Men ikke nok med det. Længere ude i fjorden findes andre produktive vandløb, som også bidrager til fjordens ørredbestand. Rohden-Ørum Å er den største og vigtigste af disse.

Der er mange gode kystpladser langs Vejle Fjord. Til de mest besøgte hører uden tvivl strækningen ved Ibæk, hvor man kan fiske – og vel at mærke fange – havørreder næsten direkte fra Strandvejen!

Adgangen

Man skal være klar over, at fiskeriet langs de smukke danske kyster ganske vist er frit for alle, der har løst det obligatoriske statslige fisketegn. Ude ved vandet kan alle fiske af hjertens lyst.

Men man skal også være klar over, at adgangen til de smukke danske kyster langt fra alle steder er let, ligetil og for alle. Det er således langt fra alle steder, man bare lige kan tage den første og bedste vej, der fører ned til kysten. Den kan nemlig meget vel være så privat, at kun grundejeren, lodsejeren eller godsejeren for enden af vejen må bruge den.

Og er man endelig på lovlig vej i legalt ærinde, kan det være et problem at få parkeret bilen. Den må nemlig aldrig parkeres, så den kan være til gene for lodsejere, skovejere eller landbrugere og deres maskiner. Parkér derfor altid med omtanke. Ellers kan området hurtigt blive spærret af…

Læs gerne denne artikel, førend du begiver dig ud i naturen. Det er altid bedst og rarest at have loven på sin side…

© 2009 Steen Ulnits

De ti bedste åer i Danmark

De ti bedste søer i Danmark

De ti bedste havfiskepladser i Danmark

De tyve bedste lakseelve i Europa

Fiskeriet på de danske søer starter typisk først et stykke hen på året – når foråret har indfundet sig. Til gengæld strækker det sig langt ind i vinteren og stopper faktisk først, hvis isen lægger låg på søerne.

I de såkaldte “vintersøer” topper fiskeriet først, når den første frost har fået algerne til at dø og synke til bunds. Først da bliver vandet klart nok til et effektivt fiskeri.

Geddepremieren finder sted den 1. maj, mens sandarten må vente til den 1. juni, hvor gydningen er overstået. Aborrerne har ligeledes overstået legen, og alle tre rovfisk er nu sultne efter strabadserne.

– Men hvor skal man tage hen for at fange dem? Vi prikker her de ti bedste bud ind på Danmarkskortet:

1. Esrum Sø

En meget smuk klassiker i det nordsjællandske – med udsigt til Gribskov og selveste plænerne ved Fredensborg Slot.

Søen er stor og dyb og ganske klarvandet. Den huser som en af de ganske få danske søer – og den eneste på Sjælland – en bestand af vaskeægte søørreder, som dog har haft det hårdt gennem årene.

Mest kendt er Esrum Sø imidlertid for sine gedder og aborrer, der regelmæssigt når gode størrelser – kilostore for aborrernes vedkommende og 10 kilostore for geddernes. Det bedste fiskeri har man typisk i nordenden, som er den smukkeste – og mindst bebyggede.

Der er tradition for fiskeri med levende agn på Esrum Sø – ofte med løs line, i dag dog med stang og hjul modsat tidligere, hvor man blot havde en løs linespole siddende på rælingen. De levende agnfisk vælger selv, hvor og hvor dybt de vil svømme.

2. Furesø

Furesø har med sin beliggenhed umiddelbart uden for Storkøbenhavn altid tiltrukket sig megen opmærksomhed i lystfiskerkredse. Ud over den meget centrale beliggenhed er der også tale om Danmarks dybeste sø, som sine steder måler ned til 40 meter.

Den er med over 900 hektar en stor sø, der indgår i Mølleå-systemet, og som lettest nås fra Holte-siden – typisk den del af søen, der kaldes Store Kalv. Her ligger mange både, og her starter de fleste lystfiskere deres fiskeri.

Furesøen har med sin centrale beliggenhed gennem årene været genstand for grundige undersøgelser af vandkvalitet og fiskebestand. Spildevandsudledningen er i dag begrænset, så søen nu har det rigtig godt – til glæde for såvel gedder, aborrer og sandarter.

3. Fussing Sø

Denne store sø ligger ved hovedvejen mellem Randers og Viborg – godt gemt af vejen mellem store bakker og høje skrænter. Søen lider under voldsom algeblomst i sommermånederne, hvor vandet er ganske uklart. Til gengæld lider den ikke under noget hårdt fiskepres, idet kun en håndfuld både må ligge på søen – og bredfiskeri er ikke tilladt.

Der er således god plads på søen, som huser en fin bestand af ikke mindst gedder, aborrer og store brasen. Gedderne fanges ofte i vigen bag den gamle slotsruin, mens aborrerne fanges spredt over hele søen. Et stort antal sunkne tømmerstokke i søens vestende – resultatet af en tidligere storm – øver også stærk tiltrækning på de sortstribede fisk.

Uheldigvis er det ikke tilladt at bruge påhængsmotor på Fussing Sø – uheldigvis, da søen ligger øst-vest og dermed meget udsat for den fremherskende vestenvind. Det kan give meget lange arme at ro hjem, hvis man er nået helt op i østenden…

4. Glenstrup Sø

Med vanddybder på helt ned til 24 meter hører Glenstrup Sø ved Hobro til Danmarks dybeste. Det er en lang og smal sø, som strækker sig i øst-vestlig retning. Søen er 4,5 km lang og op til 1 km bred.

Østenden præges af markante bakker og en stenbund, der strækker sig langt ud i vandet. Nogle af søens mest produktive skrænter og banker findes netop her.

Vestenden er til sammenligning flad og lavvandet. Det ses tydeligst i søhalsen ved Holmgårde, hvor det lave vand er dækket af en yppig vegetation – noget, søens gedder holder meget af. I gydetiden såvel som resten af året.

Glenstrup Sø deles på midten af Gettrup og Glenstrup Odde, som her rækker deres arme ud mod hinanden. Området imellem og omkring disse to odder hører til de mest produktive, når det gælder trolling efter gedde, aborre og ørred. Her er vandet meget dybt, og her findes sommeren igennem et markant springlag, hvor fiskene altid kan finde en passende lav vandtemperatur – og masser af føde til at klare dem igennem sommervarmen.

5. Hald Sø

Hald Sø nær Viborg har altid været kendt som en af Danmarks dybeste, reneste og smukkeste søer. Her kunne man i de skønnest tænkelige omgivelser komme i kontakt med de altid lunefulde søørreder, som stortrivedes i det kolde og næringsfattige vand.

Søen er stor – omkring 3,5 kvadratkilometer – og meget dyb. Således er den knap 35 m på det dybeste sted, hvilket gør den til Danmarks næstdybeste sø. Den lagdeles derfor om sommeren, hvorved det iltfattige bundvand isoleres fra iltrigt overfladevand og til sidst bliver helt iltfrit.

Op gennem 60’erne og 70’erne modtog søen store mængder urenset spildevand fra dels de omkringliggende byer og landbrug, dels dambrug med udløb i søen. De mange næringssalte gav grobund for søens alger, der døde og sank til bunds i så store mængder, at søens bund nogle steder hævede sig op til fire meter.

Den smukke Hald Sø var helt enkelt ved at dø, da amtet i 1985 iværksatte et storstilet redningsprojekt, hvor store mængder ren ilt blev pumpet ud i søens bundvand – med det formål at binde søens store fosformængder, så algerne ikke længere kunne blomstre op og gøre vandet uklart. I dag ser fremtiden derfor lysere ud for Hald Sø end i mange år.

6. Jels Søerne

De smukke Jels søer ligger i den nordlige del af Ribeå-systemet. Det er relativt klarvandede søer, som fra den lille Oversø over Midtsø til den store Nedersø huser en god bestand af gedder – noget, som ikke mindst tyske lystfiskere sætter pris på. Lokale sønderjyder har nemlig mere hang til sølvtøj i åerne og ved kysten.

Der er gennem årene taget rigtig mange rigtig store gedder i Jels søerne – mange over de magiske 10 kg. Den største registrerede vejede 15,5 kg og daterer sig tilbage til 1986.

Når vandet forlader Jels søerne, bliver det først til Jels Å, som siden forener sig med den noget større Nørreå og bliver til den blandt tørfluefiskere så kendte Gram Å.

7. Jul Sø

Det midtjyske søhøjland byder på et sandt hav af små og store søer, som er kædet sammen i et netværk, det godt kan være svært at finde rundt i.

De fleste større søer administreres af Silkeborg Fiskeriforening, som interesserede søfiskere naturligvis bør melde sig ind i. Foreningen råder over et antal strategisk placerede både med fiskeret. Det gælder således de lavvandede og brilleformede Agnsøer, Almind Sø, Borre Sø, Ellesø, Julsø, Lillesø, Silkeborg Langsø, Thorsø, Uglsø og Ørnsø.

Julsø med det nationale klenodie Himmelbjerget er naturligvis den mest kendte – dertil en af de største i landet. Det er en dyb sø, som rummer mange fiskearter, men som er mest kendt for sine velvoksne sandarter, der lettest fanges netop nu – i juni.

8. Mossø

Midt i Søhøjlandet, mellem Skanderborg Sø i øst og Silkeborg Søerne i vest, ligger den store Mossø. Fælles for alle disse søer er, at de er skabt under sidste istid, altså for 10-15.000 år siden.

Mossø er Jyllands største og Danmarks tredjestørste sø med en længde på små 10 km og en bredde på knap 2 km. Arealmæssigt dækker søen 16,9 km2. Middeldybden er 9 m med største dybde på 22 m. Mossø er således ikke blot stor af overflade – den indeholder også rigtig meget vand.

Dybdemæssigt er Mossø opdelt i to bassiner – et lille og lavvandet vestligt samt et stort og meget dybt østligt. De to bassiner er delt af en lavvandet tange, der fra Emborg Odde strækker sig næsten helt over til sydsiden.

Mossø er en af Danmarks artsrigeste søer – trods sit uklare vand. Til de mest kendte sportsfisk hører sandarten, hvis bestand i Mossø svinger meget fra år til år.

9. Skanderborg Sø

Indtil de seneste år har Skanderborg Sø altid stået i skyggen af sin storebror, Mossø. Men i dag er Skanderborg Sø på det nærmeste verdenskendt i lystfiskerkredse.

Er man til det fredfyldte fiskeri efter fredfisk, er søen nemlig i verdensklasse. Her er der en sand overflod af skaller og brasen, hvoraf mange brasener kan blive flere kilogram tunge. Det er således ingen tilfældighed, at hele tre nye verdensrekorder er blevet sat netop her siden 1994 – den seneste på næsten 150 kg fisk!

De mange fredfisk i søen danner også grundlag for en stor bestand af rovfisk – her specielt sandarter, som klarer sig godt i Skanderborg Sø’s uklare vand. De største vejer i dag over 10 kg. Fisk på 1-3 kg er der mange af, hvis blot man kan finde frem til dem.

Søen er meget varieret i sin udformning – relativt fladvandet og derfor fyldt med bugter, vige, odder og småøer. Det giver grobund for et rigt og varieret fugleliv, der bestemt er med til at gøre en tur på Skanderborg Sø til en god oplevelse – uanset fangstresultatet.

10. Tystrup Bavelse

Tystrup og Bavelse er to markante langsøer, som indgår i det tunneldal-system, der strækker sig fra Næstved til Sorø. De er dannet for omkring 15.000 år siden i slutningen af sidste istid. Søerne er omgivet af et storslået landskab af højtliggende og meget kuperede moræneflader, og de gennemstrømmes af Sjællands længste, mest vandførende og fiskerigeste å – Susåen.

Man fornemmer historiens vingesus, når man bevæger sig ud i det pastorale sydsjællandske herregårdslandskab. Det var her, Peder Oxe i 1500-tallet indførte karpeopdræt på sit gods Gisselfeld – en teknik, han havde lært under sin landflygtighed i Tjekkoslovakiet. Og herfra, karpen siden er spredt til store dele af Danmark.

Fangstchancerne er gode den dag i dag, hvor søerne primært er kendt for deres gode bestand af gedder og sandarter.

Læs mere om Danmarks Bedste Fiskevande på www.steenulnits.dk

Fiskeretten

De danske søer er underlagt den normale private ejendomsret – forstået på den måde, at det er lodsejeren, som også ejer fiskeretten. Den kan han så beholde for sig selv, leje ud til private eller overlade til en forening at administrere. Foreningen kan så videresælge fiskeriet – ofte inklusive bådleje.

Det er i regelen det letteste at melde sig ind i den lokale forening, som har fiskeretten, hvis man regelmæssigt vil fiske i en bestemt sø. Det er både billigst og bedst. Vil man bare prøve søen en enkelt gang, kan man ofte leje sig ind via en lokal tankstation. I mange år har Q8 været førende på dette felt, men andre tankstationer er også kommet til.

Endelig råder den danske stat – via Skov- og Naturstyrelsen – over en lang række danske søer. I mange år har disse søer været lukket for fiskeri – ofte af hensyn til jagten – men i de seneste år har styrelsen åbnet flere og flere af disse søer for den danske befolkning. Fiskeriet er derfor frit – det kræver ikke noget fiskekort.

Det er dog stadig et ufravigeligt krav, at man har løst det obligatoriske fisketegn hos staten.

© 2009 Steen Ulnits

De ti bedste åer i Danmark

De ti bedste kystfiskepladser i Danmark

De ti bedste havfiskepladser i Danmark

De tyve bedste lakseelve i Europa

Alle artikler har været trykt i Morgenavisen Jyllands-Posten