Solunar-teorien

shapeimage_4

Sol, måne og stjerner…

Alle, der færdes regelmæssigt ude i naturen – det være sig til lands eller til vands – vil have bemærket det: På nogle tidspunkter af dagen er dyr og fisk klart mere aktive end på andre. Tilsyneladende af uforklarlige årsager.

De fleste af os nøjes med at konstatere, hvad vi ser. Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det, siger man jo meget rammende.

Men der er undtagelser. Folk, der ikke lader sig spise af med, at der nok er tale om tilfældigheder. Folk, der i stedet ser en mulighed i måske at kunne forudsige disse tilsyneladende uforudsigelige aktivitetsperioder.

Til dem hører amerikanske John Alden Knight. Han havde i Florida hørt tale om, at sol og måne skulle styre fiskenes adfærd, og han satte sig for at undersøge dette nærmere.

Knight var en metodisk mand, som definerede hele 33 forskellige parametre, han ville teste i relation til fisk og deres adfærd. Hurtigt kunne han afkræfte de allerfleste af dem og henføre dem til myter og ammestuehistorier. Men tre af dem var ikke til at slippe uden om: Sol, måne og tidevand.

Knight vidste, at der var en nær sammenhæng mellem disse tre – at solen og månen tilsammen styrer tidevandet, der kommer og går med meget regelmæssige mellemrum. Og at tidevandet i meget høj grad påvirker fiskene og dermed også fiskeriet efter dem. Det er enorme vandmængder, som hele tiden flyttes frem og tilbage af tidevandet, der med rette er blevet kaldt “havets puls”.

Østers viser vejen

Tilbage i 1926 var man ikke helt så videnskabeligt orienteret, som man er i dag, og teorier om planeternes indflydelse på fisk og dyr blev derfor betragtet lidt på linje med voodoo fra Louisiana.

John Alden Knight måtte derfor siges at være langt fremme i skoene, da han gik i gang med at teste disse påstande på et mere videnskabeligt grundlag.

Tidevandet var allerede på plads og accepteret som en vigtig faktor i fiskeriet. Men hvordan med fiskene i søer og vandløb langt fra havet? Her kunne det jo ikke være tidevandet, som styrede fiskene, men hvad med sol og måne? – Kunne de også have betydning på landjorden? Det kunne i hvert fald ét samtidigt eksperiment tyde på:

DSC_0152
 
 

Dr. Frank A. Brown var biolog på Nortwestern University nær Chicago. Han fik fløjet et antal østers fra Atlanterhavet og til sit laboratorium inde i landet.

Da de ankom, kunne de stadig huske tidevandet og åbnede og lukkede regelmæssigt deres skaller ved højvande og lavvande. Dr. Brown slukkede nu for lyset, så hans østers ikke kunne orientere sig via solen.

I den første uges tid åbnede og lukkede skallerne stadig i relation til tidevandet ude i Atlanterhavet. Men i den anden uge og fremefter havde de justeret deres åbne- og lukketider efter månen, som de heller ikke kunne se – men tydeligvis godt mærke. De mørklagte østers åbnede nu i stedet skallerne, når månen stod lige over eller under Chicago!

Nu var John Alden Knight for alvor interesseret. Han manglede imidlertid stadig at dokumentere effekten over for fisk i både antal og størrelse. Og han gik videnskabeligt til værks – med indsamling af data fra mere end 200 forskellige fangster spredt over hele landet. I saltvand såvel som ferskvand. I strømmende såvel som stillestående vand.

Mønsteret var overraskende tydeligt: Mere end 90% af fiskene var fanget ved nymåne – også kaldet sortmåne, da man jo ikke kan se månen, selv om den stadig er der.

Og fangsterne lå smukt placeret i forhold til de noget komplicerede Solunar perioder, han i mellemtiden havde defineret. Lange perioder, når månen står lige over eller lige under lokaliteten. Og korte, når den står i en 90 graders vinkel herpå.

John Alden Knight samlede efterfølgende sine erfaringer og teorier i den skelsættende bog “The Modern Angler: Including the Solunar Theory” fra 1936.

Han fortsatte sine undersøgelser de følgende ti år og udvidede dem til nu også at omfatte dyr på landjorden. Ikke overraskende viste både dyr og fugle sig også at være underlagt Solunar perioderne, hvor de var mere aktive end ellers. Og dermed lettere at få i tale for jægerne.

Solunar perioderne er nu blevet en kommerciel ting, som kan tilgås af alle – mod behørig betaling, naturligvis. På websitet www.solunar.com kan man på sit glatte ansigt og med sit gyldige kreditkort købe de eksakte Solunar perioder til netop den geografiske lokalitet, man måtte ønske. Det kræver blot, at man har de præcise GPS-koordinater.

Man kan også “nøjes” med de hugtabeller, der ofte publiceres i fiskepressen – eksemplificeret ved ABU Garcia’s populære hugtabel, som stadig har mange brugere. Hvordan den så ellers er udregnet, forbliver desværre en hemmelighed…

© 2013 Steen Ulnits