* Glædelig Jul & Godt Nytår

2019 blev Klimatossernes År – takket været Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard. Lidt gavn har hun da gjort.

2020 bliver tilsvarende Pandatossernes År – takket været både kinesere og danskere, der hverken kan eller vil se klart. Dem vil vi høre meget mere til.

Grøn Blok har førertrøjen – den gav vi dem samlet ved seneste valg – men de har ikke rigtig forstået beskeden, der fulgte med trøjen.

I Blå Blok er man smækforvirrede, for man har aldrig før prøvet at tænke på hverken miljø eller klima. Og man aner stadig ikke, hvad det er. Det gør ondt, kan man se, men det er nødvendigt. Ellers bortfalder de årlige ti milliarder i landbrugsstøtte måske.

Rød Blok har det skam i munden og gik endda til valg på det. Ja, man lovede sågar sine samarbejdspartnere i Rød Blok, at man ville gøre noget konkret ved det. Men det er hidtil ikke blevet til ret meget.

Vor miljøminister Lea Wermelin (S) gør det så godt, hun nu kan i det ofte bagstræberiske og fortidsorienterede selskab. Og hun har allerede sikret sig vigtige sejre. Eksempelvis over de storforurenende havbrug.

Vor store og sikkert stærke fødevareminister Mogens Jensen (S) tumler omvendt rundt i manegen, trukket gennem savsmuldet af Dansk Landbrug.

Med den ene hånd giver han nye fiskekvoter til udryddelsestruede fiskearter. Hvilket er rigtig skidt. Med den anden vil han indføre elektronisk monitering af danske fiskefartøjer, så de ikke kan fiske ulovligt. Hvilket er rigtig godt. 

Men han mente til gengæld ikke, at kollegaen Dan Jørgensen (S) lige op til klimatopmødet COP25 skulle bebyrdes med viden om endnu en fejl fra Aarhus Universitet:

At der er godt halvanden gange så meget lavbundsjord i Danmark som hidtil antaget. Med et tilsvarende større udslip af drivhusgasser…

Lad os hjælpe den stakkels mand på ret kurs i det nye år. Lad os vise ham Miljøets og Klimaets Sande Vej. Den er ikke asfalteret og sort, men langtidsholdbar som få og farbar som den eneste. – Halleluja!

Og nyd så ellers Julefreden med Familien!

Begge dele med Stort.

Steen Ulnits

---

---

* “Farvel til Dansk Landbrug”

“Forgældet, forgiftet og fordømt”. Sådan lyder det på bagsiden af ny bog om det danske landbrug, der har bragt sig selv og det ganske danske land i en alvorlig økonomisk og økologisk krise.

Danmark har længe været et landbrugsland af navn, men er det ikke længere af gavn. Det har miljøjournalist på heltid og økologisk landmand på deltid Keld Hansen skrevet en ny og tankevækkende bog om. Med Keld Hansens egne ord:

---

“Dansk landbrug har udviklet sig til et fallitbo – både økonomisk og moralsk. Gælden er enorm, beskæftigelsen i bund, og landbokulturen er stort set udslettet. Trods omfattende liberaliseringer gennem de seneste 20 år og milliarder af støttekroner overlever de fleste danske landbrug alligevel kun ved hjælp af pengene fra EU.

År for år bliver de danske landmænd ældre og ældre, men ejerne sidder tungt på deres stadig større fabriksbrug, så de unge ikke har en jordisk chance for at få jord under eget bord.

Alligevel opretholder samfundet med alle midler verdens mest intensive landbrug.

Prisen er et vandmiljø, der flyder med gylle og sprøjtegifte i hver anden drikkevandsboring, mens landmænd truer med retssager, hvis ikke de må sprøjte videre. Fuglene er flygtet fra agerlandet, hvor selv lærken er blevet sjælden. Den danske natur er blandt de ringeste i hele Europa, mens svin, mink, malkekøer og kyllinger mistrives i de enorme husdyrfabrikker.

Ønsker vi at bremse klimakrisen, redde biodiversiteten og genskabe respekten for den danske landmand, er der kun én vej frem: Mere plads til naturen, langt færre svin og nul sprøjtegifte. Og landbrugets fortsatte effektivisering må ophøre med at være et mål i sig selv.

Fremtidens landbrug bør have som formål at skabe velfærd, liv og lykke gennem øget bosætning i landdistrikterne, og midlet dertil er produktion af sunde fødevarer i harmoni med naturen.”

---

Citat slut. Bogen har titlen “Farvel til dansk landbrug” og er udgivet på Gads Forlag. Der er ikke én eneste illustration på de 208 tætskrevne sider. Bogen koster kr. 199,- og fås i boghandlen.

Den bør ligge under juletræet hos enhver dansk naturelsker, der gerne vil kunne sætte tal og ord på debatten om og kampen mod det altødelæggende danske giftlandbrug.

28. december 2019

* Søslaget på Nørreåen

Bølgerne er længe gået højt ved Nørreåens udløb i Gudenåen. Og gør det stadig. Nørreåen er det nederste større tilløb til Gudenåen opstrøms Randers by. Her har lodsejerne længe klaget over, at vandstanden var steget på grund af manglende oprensning af åens udløb i Gudenåen.

På et borgermøde i den højvandsramte Svostrup Kro ved Gudenåen påstod formanden for Nørreålaug ved Gudenåen i Randers Kommune begejstret, at den netop udførte opgravning af Nørreåen nederste del skulle have resulteret i en ønsket og planlagt vandstandsænkning på hele 32 cm.

Det kunne vandspecialist, civilingeniør og professor på Aalborg Universitet, Torben Larsen, imidlertid ikke genkende. Han havde på opdrag af Randers Kommune undersøgt, hvilken effekt opgravningen af 160 kubikmeter sand over en 100 meter lang strækning lige opstrøms udløb i Gudenå, havde på vandstanden ved opstrøms beliggende vandstandsmålere.

Ingen betvivler, at vandet er sunket – blot kan man ikke godkende opgravningen som den virkelige årsag. Professor Larsen mener, at den sænkede vandstand i stedet skyldes forhold ude i Randers Fjord, som jo aftager alt vandet fra Gudenåen og leder det ud i Kattegat. Han bemærker, at åernes evne til at lede vand væk gennem de seneste 20 år er dalet, fordi vandet ikke kan trænge væk. Markerne er drænet og åenrne helt enkelt gravet så dybe, at vandet ikke længere kan løbe væk.

Plan-, by- og naturchef i Randers Kommune, Nils Markussen, fortæller, at opgravningen af sandet gav en målbar sænkning af vandspejlet på maksimalt tre centimeter. Men han mener ikke, at det nødvendigvis skyldes afgravningerne. Han mener i stedet, at en nærliggende tørvemose har virket som en svamp, der sugede vand til sig.

Det må være en rig kommune, der spilder sine skatteyderes penge på nyttesløse opgravninger for et forældet og forgældet landbrug på retur. Stik modsat nedbøren.

28. december 2019

* Kystsikring deler vandene

Vandstanden stiger i verdenshavene og udgør allerede nu en trussel mod mange lavtliggende kystområder. Ikke kun på Maldiverne og tilsvarende steder i det store Stillehav, som bliver de første og hårdest ramte. Men også flere lokaliteter i lille Danmark, hvor der er bygget for tæt på kysten i lidt for lavtliggende områder. Havudsigten blændede og overmandede fornuften. 

Klimaforandringerne har således øget behovet for at sikre en del af vore kyster mod oversvømmelse. Derfor skal det ikke længere være muligt for enkelte privatpersoner at sætte planlagte eller igangværende kystsikringsprojekter på pause ved at klage til myndighederne, hvilket hidtil har haft opsættende virkning. Det blev et bredt flertal i Folketinget enige om tirsdag aften, fortæller DR.

Kommunerne skal kunne begrænse klageadgangen, hvis en række kriterier ellers er opfyldt. Der skal blandt andet være “væsentlige private eller offentlige værdier” på spil, før der kan klages.

Miljøminister Lea Wermelin (S) ser frem til, at de nye regler vil kunne bane vejen for nogle konkrete kystsikringsprojekter, der tidligere er blevet bremset af klager fra lokale beboere.

– Det vil give borgerne ro i maven. Flere steder er der borgere, som er utrygge. I Jyllinge Nordmark har de i årevis været utrygge ved, at man ikke kunne få kystbeskyttelse på plads, siger hun til DR.

28. december 2019

* Exit, Brexit og Bakkafrost

Efter Brexit – det engelske exit fra EU – skal Færøerne nu selv forhandle en helt ny fiskeriaftale på plads med Storbritannien. Færingerne skal samtidig sikre sig, at den øvrige handel med briterne ikke går tabt. Færøerne er ikke selv medlem af EU, men har blot en gunstig handelsaftale med fællesskabet.

På samme tid vil skotterne arbejde hårdt på at løsrive sig fra England og oprette en uafhængig stat i Nordatlanten – langt tættere på Færøerne end Danmark. Et faktum, der komplicerer det i forvejen komplekse politiske spil i den strategisk vigtige Nordatlant.

Begge dele vil øge Færøernes og også Grønlands krav om større magt over deres egne udenrigsanliggender. Krav, som i forvejen er vokset i styrke efter først Donald Trumps tanker om at købe Grønland og nu senest Kinas Huawei 5G laksepres på Færøerne.

Færøerne er som sagt ikke medlem af EU, og den færøske lagmand, Bardur Nielsen, har derfor inviteret premereminister Boris Johnson til Færøerne som opfølgning på et møde, de to havde i London allerede før Brexit-afstemningen i London 5. november. 

Færøernes største virksomhed, lakseopdrætteren Bakkafrost, købte i september lakseproducenten The Scottish Salmon Company for mere end tre milliarder kroner – den største færøske investering i udlandet nogensinde. 

Det enorme køb for så lille en nation som Færøerne er muliggjort at de mange lettjente milliarder, som det økologisk helt uholdbare fiskeopdræt i Nordatlanten har muliggjort. Bakkafrost benytter sig i vid udstrækning af, at man som Norge ikke er medlem af EU og derfor kan gøre, som man vil – næsten da – inden for den særhandelsaftale, man har med EU.

Der stilles fra flere sider endog meget store spørgsmålstegn ved, om de “økologiske” laks, der stammer fra Bakkafrost på Færøerne, nu også er økologiske. Kontrollen med produktionen på en åben Nordatlant er mere end vanskelig.

28. december 2019

* Grønland fravælger Huawei

Det nationale teleselskab i Grønland har netop valgt Ericsson frem for Huawei til at opføre sit nye 5G-net. Det skriver EkstraBladet. 

Beslutningen skyldes givet, at amerikanerne har øget deres tilstedeværelse på Grønland, som også Kina tidligere har vist interesse for. Og USA advarer på det kraftigste mod Huawei, som mistænkes for spionage, og som menes at udgøre en fare i forbindelse med udrulning af det kommende 5G-netværk.

Der er ingen tvivl om, at Grønland med beslutningen om at vælge Ericsson i stedet for Huawei er rykket endnu et skridt nærmere USA – trods den kendsgerning, at man ikke vil sælge sig selv til dem, som den amerikanske præsiden Donald Trump ellers tilbød den danske statsminister Mette Frederiksen.

Der er næppe heller tvivl om, at Huawei’s “tilbud” til Færøerne om at udrulle deres 5G-netværk mod fremover at aftage færøske opdrætslaks, også har spillet en rolle.

Den 2. december i år nedlagde en færøsk dommer pludselig fogedforbud mod, at tv-stationen Kringvarp Føroya sendte et indslag om et fortroligt møde mellem den færøske handelsminister og den danske ambassadør. Heraf fremgik, at Kina krævede Huawei som 5G-leverandør på Færøerne, hvis samhandelen skulle fortsætte. 

Hermed havde man pludselig fundet den “smoking gun”, som hidtil har manglet i debatten. Mente i hvert fald mange. Det endelig bevis for, at elektronikgiganten Huawei og den kinesiske stat er to alen af samme stykke – trods ellers mange forsikringer om det modsatte. Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), har efterfølgende afvist, at den danske regering skulle have advaret Færøerne mod at vælge Huawei til at udrulle 5G-data.

I det hele taget går det ikke så godt med den internationale popularitet for Huawei – i en tid, hvor fokus i stigende grad er rettet mod Kinas undertrykkelse af minoriteter inden for det gigantiske rige.

For nylig tabte Huawei nemlig også til Ericsson i Norge. Her har Telenor som nu også Grønland valgt, at Ericsson i stedet skal levere udstyret til dets 5G-netværk.

Læs hele den efterhånden lange historie om “Huawei – en sikkerhedsrisiko?”

Der er gået storpolitik og burlaks i den på det seneste…

28. december 2019

* Alternativt Exit

Mandag den 16. december var en sorgens dag for de danskere, der havde sat deres stemme på Uffe Elbæk og hans parti Alternativet. Det var ikke den julegave, de havde ønsket sig.

Uffe Elbæk trak stikket som leder af det parti, han selv havde stiftet, som han selv havde bragt til storhed, og som han senest selv bragte til fald. Partiet blev således halveret ved seneste valg.

For meget fest og for mange forkerte farver. For mange kostbare møbler til Niko Grünfelds borgmesterkontor. For mange og for lange flyrejser til Rejsedronningen Carolina Magdalene Maier, der ellers selv prækede færre af slagsen til folket.

Og så lige en noget uventet hilsen fra pressechef Magnus Haslebo om at tage “et billede af jeres egen pik i slap tilstand”, som det lød i den skriftlige opfordring – til dekoration af åbenbart lidt for triste vægge. En noget mandschauvinistisk opfordring i en ligestillingstid. For hvad skulle partiets kvinder dog gøre?

Senest fik partiet så en politisk hjerneblødning af de helt store. Ved valget opstillede Alternativet nemlig en storforurenende havbruger, der kaldte sig økologisk på en mere end tvivlsom baggrund. Folk med tilknytning til partiet mente efterfølgende, at det enten måtte skyldes uvidenhed hos Christian Poll, der netop var en ivrig fortaler for den forurenende havbruger. Eller pengemangel i partikassen efter lidt for mange fester. 

Vi får nok aldrig opklaret, hvad der var den egentlige årsag til hjerneblødningen. Men både Rejsedronningen og Christian Poll røg ud ved valget – ud af Folketinget med et brag. Alternativets vælgere lod sig ikke narre af det besynderlige dobbeltspil, som de var vidne til i medierne. Og som gav Alternativet masser af dårlig omtale op til valget.

Det digitale medie Altinget havde dog også positivt at sige om Uffe Elbæk og hans anderledes parti:

– Alternativet var det eneste parti, der havde den grønne dagsorden øverst ved valget i 2015. Sådan var det indtil for et år siden, hvor Alternativet også var det eneste parti, der krævede 70 procents reduktion i 2030. Elbæk kan være stolt af, at partiets klimamål nu er Danmarks officielle med opbakning fra næsten hele Folketinget, skriver Altinget. Ret skal være ret.

Den altid sympatiske og tillidsvækkende René Gade tog allerede sidste år afstand fra løjerne og meldte ud, at han ikke genopstillede. Til manges store fortrydelse.

Uffe Elbæk selv håber nu på en “nestorrolle” for de Alternative rester af partiet. Alt imens der kæmpes indædt om at blive den nye store leder, som kan føre den grønne klima- og miljøfane videre til næste generation.

Den kamp skal blive spændende at følge.

21. december 2019

* Mogens Jensen (S) går til filmen

Fødevareminister Mogens Jensen (S) fik megen og berettiget kritik, da han – imod al biologisk rådgivning – alligevel uddelte kvoter på truede torsk til danske fiskere. Trods et faretruende kollaps for bestanden i såvel Kattegat som Østersøen.

Mogens Jensen rettede dog lidt op på renommeet, da han under forhandlingerne i Bruxelles tilbød, at danske fiskere skulle videoovervåges på deres fartøjer. “Elektronisk monitorering” kaldes det. Med Danmark som foregangsland i Europa. Fiskerne selv blev straks fornærmede over beslutningen:

– Danske fiskere har om nogen interesse i en sund torskebestand i Kattegat. Kameraovervågning er en unødig mistænkeliggørelse af danske fiskere, og det er spild af ressourcer. Kameraer skaffer ikke flere torsk, sagde fiskernes formand Svend-Erik Andersen.

Det har den gode fiskerformand naturligvis helt ret i. Her og nu. Men sådan blev det. Beslutningen var taget. Og faktum er jo, at fiskerne ligger, som de selv har redt. Kattegat er pløjet igennem på kryds og tværs af tunge trawlskovle, som har ødelagt bunden overalt og gjort det umuligt for bundmiljøet og fiskebestanden at retablere sig.

Det kan end ikke en ny organisation med navnet “Bæredygtigt Fiskeri” rette op på. Den er vel nærmest blot at regne som en filial af Bæredygtigt Landbrug, der jo også er alt andet en bæredygtigt – i hvert fald i biologisk forstand. Den nye organisation vil “give Fake News en verbal og kontant, Uppercut med et velrettet højre kryds, samt en syngende Fiskekasselussing“, som de så smukt udtrykker det.

Orienteringen er der nok ingen tvivl om. Den er, som de også selv siger, højrerettet. Den nye organisation er startet hårdt ud med at kritisere en tysk whistleblower, som afslører en praksis, der ifølge ham er ganske udbredt på store fabriksskibe langt til havs:

“Pick the best and discard the rest”.

Tag de fisk fra, der giver den bedste pris. Og smid resten ud. Der er alligevel ingen til at kontrollere det. Og hvis alle gør det for at tjene flest mulige penge, så er der næppe heller nogen myndighed, som er interesseret i at kontrollere det. 

---

Fiskerierhvervet har kun sig selv at takke for den nuværende situation, der naturligvis ikke er blevet bedre af de massive udledninger af kvælstof fra landbruget. Det vil tage årtier for bunden og bundmiljøet at komme sig efter en så hårdhændet behandling. Ti, tyve eller tredive år er forskernes bedste bud – måske op til et halvt århundrede, hvis den samme bund er pløjet igennem et utal af gange i jagten på de sidste fisk.

Det ved man fra blandt andet Øresund, hvor man flere årtier senere stadig kan se gamle udgravninger og dybe trawlspor ligge uforandrede og øde hen. 

Den elektroniske monitorering skal installeres på fiskefartøjerne gradvist indtil udgangen af 2021. Fartøjer, der først får installeret det elektroniske udstyr i 2021, vil blive pålagt indtil da at bruge et særligt skånsomt trawl. Hvis ellers man bare overholder de gældende regler, har fiskerne jo intet at frygte fra en elektronisk moinitorering. Det er da blot en ufarlig fartkontrol til glæde og gavn for alle.

Så thumbs op til Mogens Jensen, der her har vist mere mod og mandshjerte end sine forgængere. Vi må håbe, det hjælper. At det ikke er “too little too late”…

Læs meget mere i artiklen “Torsken i Østersøen”.

21. december 2019

* Og så ikke alligevel…

Det er godt, der skal overvågningskameraer på de danske fiskere. Men det er åbenbart ikke alt, der skal frem i lyset.

En regnefejl begået af Aarhus Universitet  – ja, dem med oksekødrapporten – blev således allerede opdaget af Landbrugsstyrelsen tilbage i august måned. Men først offentliggjort for ganske nylig – på Facebook og af Zenia Stampe fra det Radikale Venstre…

Den handler om de såkaldte lavbundsjorde, der belaster klimaet, når de bliver dyrket og drænet. Det er disse lavbundsjorde, regeringen nu planlægger at tage ud af drift – så udslippet af CO2 kan reduceres af hensyn til klimaet. Hidtil har opgørelser vist, at lavbundsjord jordene udgjorde omkring 108.000 hektar, men den opdagede fejl fra Aarhus Universitet betyder, at det reelle areal er 171.000 hektar. Det er en stigning på skræmmende 58 procent. 

Så massivt forkerte opgørelser må give anledning til røde ører på mit gamle universitet, der desværre ikke er, hvad det engang var: En forskningsinstitution, man kunne regne med. Trist, det ikke længere er tilfældet. Trist, at man ikke længere kan være stolt af sit gamle læreplads. Gad vide, om det er Landbrug & Fødevarer, der står bag de forkerte tal? Som tilfældet var med oksekødsrapporten?

Anyway. De forkerte tal fra Aarhus Universitet har været anvendt i beregningerne lige siden 2011. I et svar til Folketinget oplyste ministeren tirsdag, at regnefejlen betyder, at den reelle udledning fra landbruget stiger med 1,6 millioner ton drivhusgasser. Det fremgår af en aktindsigt, som Altinget har søgt, at ministeriet har været bekendt med samme tal siden oktober.

De 1,6 millioner ton svarer ifølge Altinget til 3,2 procent af Danmarks samlede drivhusgasudledninger. Til sammenligning vurderer Finansministeriet, at initiativerne i finansloven for 2020 – der er blevet kaldt den grønneste nogensinde – kun reducerer udledningerne med 0,5 millioner ton.

– Det bliver et ufuldstændigt grundlag, man i virkeligheden både forhandler klimalov og finanslov på, fordi problemet med landbrugets udledning viser sig at være endnu større end antaget, lyder det fra Zenia Stampe.

Den manglende orientering vækker også kritik fra Enhedslisten, der i forhandlingsforløbet om finansloven netop havde udtagning af lavbundsjorde som en af partiets hovedprioriteter.

– Vi skal have korrekte informationer, når vi skal lave indsatser. Derfor kan jeg slet ikke forstå, at man holder den slags oplysninger tilbage for politikere, siger fødevareordfører Søren Egge Rasmussen (EL), som kalder forløbet for kritisabelt. Man underminerer hermed tilliden til systemet, og det mener han naturligt nok er skadeligt for demokratiet.

21. december 2019

* Ministeriet svarer Altinget

Altinget har bedt fødevareminister Mogens Jensen (S) om en kommentar, men det er Miljø- og Fødevareministeriet, der har svaret. I en mail forklarer ministeriet, at det var vurderingen, at “Aarhus Universitet skulle have lov til at komme til bunds i fejlen og offentliggøre og forklare den, inden Folketinget blev orienteret”.

“Det er klart, at når ministeriet opdager regnefejl som denne, så er det i Miljø- og Fødevareministeriets interesse, at fejlen hurtigst muligt bliver offentliggjort og udbedret,” skriver Miljø- og Fødevareministeriet.

Ministeriet påpeger, at fejlen blev fundet i en publikation fra Aarhus Universitet, som ikke tidligere var fremsendt til Folketinget. Man fandt det vigtigt, at Landbrugsstyrelsen havde mulighed for at stille spørgsmål til fejlen, så man kunne orientere på et oplyst grundlag.

Det fremgår da også af aktindsigten, at Landbrugsstyrelsen tidligt i processen bestilte flere redegørelser fra Aarhus Universitet.

“Hvorvidt og hvornår Folketinget skal orienteres om for eksempel et justeret tal er en vurdering, departementet skal foretage. I dette tilfælde var det departementets vurdering, at det først ville være hensigtsmæssigt at orientere Folketinget, når flere brikker var på plads. Det kom de 6. december med AU’s sidste redegørelse, hvorefter Folketinget blev orienteret,” skriver ministeriet i sit svar og understreger:

“Det betyder selvfølgelig ikke, at ministeriet har ønsket at hemmeligholde tal eller oplysninger om lavbundsarealet. Og Aarhus Universitet, som har ansvaret for fejlen, gik selv ud med nyheden om det opjusterede lavbundsareal 21. november.”

Nyheden fra Aarhus Universitet kom ud dagen efter Zenia Stampes Facebook-opslag. Måske syntes fødevareminister Mogens Jensen (S) bare, at det ville være synd for klimaminister Dan Jørgensen (S), hvis han skulle have denne triste viden med sig til klimatopmødet COP25. 

I så fald et sympatisk træk. Men næppe efter reglerne.

21. december 2019

* FLOP 25

FN’s 25. og meget ventede klimatopmøde, COP25, blev desværre som af mange frygtet til FLOP25. Forventningerne holdt ikke – trods ellers meget klare formaninger fra klimavidenskaben. 

Det højt profilerede topmøde var en gyser til det sidste. Som de tidligere topmøder også har været det. Danmark kom ellers til Madrid med High Hopes og ambitioner om en 70 % reduktion af CO2-udledningen. Men verdens stormagter havde ingen ambitioner om at spille med – i bagagen til Madrid. 

Mødet i Madrids IFEMA-haller vil derfor i lang tid fremover blive husket for, hvordan økonomisk stærke nationer som Australien, USA, Japan og Brasilien lod hånt om de mindre stærke og klimamæssigt mere sårbare lande. De store i skolegården blokerede effektivt for, at landene sammen kunne hæve ambitionerne for reduktionen af de globale udslip af drivhusgasser.

Kort før lukketid spillede store og stærke Brasilien (dem med GMO-soya i Amazonas regnskov) højt spil, og det svage chilenske formandskab skiftede taktik – hårdt presset af handelspartneren USA.

EU trådte efterfølgende i karakter, så slutteksten fra klimatopmødet trods alt blev bedre, end mange frygtede i mødets sidste timer. Den blev desværre også markant svagere, end mange på forhånd havde troet eller i hvert fald håbet.

Helt ufatteligt er det, at rige stormagter som USA og Australien valgte at blokere klimamæssige fremskridt på mødet. Ufatteligt, når man tænker på de utallige skovbrande, der hærger begge lande efter lang tids usædvanlig tørke. Som netop har bragt gennemsnitstemperaturen i Australien over 40 grader. Eller hvis man tænker på de tropiske orkaner, som med stigende hyppighed hærger den nordamerikanske Golfkyst. Med stormflod, oversvømmelser og ødelæggelser til følge. Altsammen styret af et løbsk klima.

Dagbladet Informations udsendte medarbejder kunne afslutningsvis berette om en nærmest symbolsk hændelse fra det nu færdige klimatopmøde:

– Foran den enorme indgangshal stod ugen igennem et meterhøjt grønt skilt oplyst på en grøn lærredsbaggrund, der dannede ordene: #COP25. På nærmest profetisk vis væltede skiltet natten til søndag…

21. december 2019

---

* Vintersolhverv

I dag den 21. december er det vintersolhverv. Hvad det betyder for dig, mig og Jorden kan du læse om i artiklen her. Klik på billedet:

---

* Lækkede Laks fra Lagtinget

Nu er der gået international storpolitik i opdrættede tamlaks på Færøerne.

Af en lækket lydoptagelse fra Færøerne fremgår nemlig, at vælger Færøerne ikke den kinesiske elektronikgigant Huawei til deres kommende udrulning af 5G teknologien, så bliver der ingen fremtidig frihandelshandelsaftale med Kina. Så kan de kigge i vejviseren efter den. Det havde den kinesiske regering gjort klart for den færøske.

Afsløringen kom efter offentliggørelsen af en lydfil med en samtale på cirka ét minut mellem den færøske minister for handel, Helgi Abrahamsen, og hans departementschef den 15. november. Det skete i den nationale radio- og TV-station Kringvarp Føroya.

Det færøske lagting nedlagde straks fogedforbud mod offentliggørelse af den lækkede samtale, der var sket ved en fejl. Man troede helt enkelt, der var slukket for mikrofonerne. Fogedforbudet gjaldt imidlertid kun på Færøerne og ikke for udenlandske medier som danske Berlingske, der efterfølgende kunne bringe en udskrift af samtalen.

Ifølge den kinesiske ambassadør i Danmark handlede det alene om at forsvare landets interesser mod amerikansk pres. Og intet med, at kæmpestore Kina ville vride armen rundt på lillebitte Færøerne for at få lov til at udrulle Huawei’s avancerede 5G teknologi her højt oppe i den strategiske Nordatlant.

I den vestlige verden opfatter mange dog den netop lækkede samtale som det endegyldige bevis for, at Huawei og den kinesiske stat er to alen af samme stykke. Trods forsikringer om, at Huawei er et helt almindeligt privat firma, der intet har med staten at høre. Og trods det faktum, at Huawei’s grundlægger har en fortid i Den Kinesiske Folkehær. 

Frygten fra Vesten og ikke mindst amerikanerne går på, at hvis Huawei kommer til at stå for det kommende færøske 5G netværk, da har det åbnet en teknologisk ladeport til hele det vestlige telefon- og internetværk. En bagdør til mulig spionage. 

Pt. aftager Kina for 600 millioner kroner færøske tamlaks om året. Dette ud af en samlet eksport på 8 milliarder kroner (2016).

Læs gerne den store og opdaterede artikel om Huawei her. 

14. december 2019

* Lovprisning af lavbundspolitik

Ifølge Klimarådet er udtagning af kulstofrige landbrugsjorder vejen frem mod klimamål. Og det bifalder landbruget, skriver LandbrugsAvisen. 

Udtagningen af kulstofrige landbrugsarealer skal intensiveres. Det mener Klimarådet, som fredag har præsenteret en ny rapport med anbefalinger til CO2-reduktion. Dens anbefalinger glæder Anne Arhnung, som et administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer:

– Klimarådets anbefalinger peger lige ind i de anbefalinger, som vi selv er kommet med, da vi sammen med Danmarks Naturfredningsforening foreslog at tage op mod 100.000 hektar lavbundsjord ud, lyder det.

Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer gik i begyndelsen af året sammen om et udspil, hvor omkring 100.000 hektar lavbundsjord tages ud af produktion til gavn for både landbrug, natur, klima og miljø.

Landbruget slipper på den måde af med noget ikke særlig produktiv jord. De slipper for at sidder fast i mudderet med deres store traktorer. Samtidig slipper klimaet lettere, da de lave jorder i dyrket tilstand bidrager med ti procent af landbrugets klimabelastning.

Der er afsat 200 mio. kr. årligt i perioden 2020-2029 til udtagning af landbrugsjord. Dermed kan der tages cirka 1.500 hektar lavbundsjord om året, hvilket kan lyde som et stort tal. Hvis man altså sammenligner med sin egen beskedne baghave. 

Der er dog langt igen. Rigtig langt. Det skønnes nemlig, at der findes omkring 170.000 hektar lavbundsjord i Danmark. På ti år man således udtage mindre end en tiendedel.

Det batter vist som den berømte skrædder i Helvede – ikke ret meget. Men er naturligvis langt bedre end ingenting  

14. december 2019

* Englene fra Ingleby

Den internationale landbrugsvirksomhed Ingleby Farms, som har hovedkontor i pæredanske Køge, vil udfase al brug af syntetiske pesticider senest i 2030. Det har ledelsen netop meldt ud. 

Det er godt nyt for miljøet, da mere end 100.000 hektar med forskellige afgrøder og skove i ni lande efter 2030 skal dyrkes helt uden brug af syntetiske pesticider. Det er målet for Ingleby Farms and Forestry. 

Fra kontorerne i Slotsgade i Vallø ved Køge styrer Ingleby Farms driften af de mange tusinde hektar plus 3.500 malkekøer med en årlig mælkeproduktion på 20 mio. liter mælk, 53.000 får og en produktion på 61.000 lam.

– Vi har sat os det mål, at alle vores landbrug og skove skal være fri for syntetiske pesticider i 2030. Lige for tiden tester vi derfor en række forskellige måder at nå det på, og vi håber, at vi kan inspirere andre landmænd, skriver Ingleby i årsrapporten for 2018/19.

Det er ganske vist lang tid at skulle vente på denne udfasning. Ti år. Men supertankere som intensive landbrug og skovbrug er svære at vende. Udmeldingen tyder dog på, at landbruget trods alt har læst skriften på væggen. Efter i alt for mange år at have vendt det blinde øje til udviklingen, naturens behov og befolkningens ønsker. 

14. december 2019

* Klimapolitisk historieskrivning

Det er næppe nogen overdrivelse at bruge betegnelsen “klimapolitisk danmarkshistorie” om det, der skete for nylig, hvor klimaminister Dan Jørgensen (S) og alle partier i Folketinget på nær Nye Borgerlige og Liberal Alliance kunne præsentere den længe ventede aftale om en ny klimalov. 

Hele 167 mandater fra otte partier står bag aftalen. Det er vist så tæt på énstemmighed i Folketinget, som man kan komme. Det kan undre, at Nye Borgerlige og Liberal Alliance ikke vil være med, når nu Venstre og Dansk Folkeparti godt vil. Måske det blot er for at skille sig lidt ud, inden de to partier bliver helt glemt.

Klimaloven skal holde Folketinget til ilden i klimakampen og tvinge regeringen til at holde sig på sporet mod først 70 procents CO2-reduktion i 2030 og dernæst dansk klimaneutralitet senest i 2050 – med Parisaftalens 1,5 graders mål “for øje”, som der står i aftaleteksten.

Man må håbe, at vendingen “for øje” ikke vil blive genstand for alt for megen fremtidig fortolkning. Men kan frygte, at det vil den, når udgifterne i forbindelse med implementering af klimaloven skal betales.

14. december 2019

* “Salmonopoly”

Nogle problemer løser sig selv, hvis bare man venter længe nok. Som tidligere opslået sendte vi efter flere forgæves telefoniske henvendelser et åbent brev til Maria Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening (DN).

Du kan se brevet til Maria her. 

I det åbne brev bliver der spurgt ind til DN’s rolle i WWF Verdensnaturfonden, hvor Gjerding sidder i præsidiet, og hvis bestyrelsesformand Smedegaard også sad i oliegiganten BP’s bestyrelse. Noget kontroversielt i disse klimatider, hvilket både det digitale medie piopio.dk og miljøorganisationen Greenpeace påpegede.

– Den slags interessekonflikter ville vi aldrig kunne leve med, udtalte Greenpeace efterfølgende til pressen.

Samtidig bakkede WWF op om ASC-certificering af fisk fra storforurenende danske havbrug. Mod behørig betaling. Burfisk, som stammer fra den mindst bæredygtige produktion med den størst tænkelige forurening.

I mellemtiden har WWF så (tilsyneladende) trukket sig (noget) ud af ASC-certificeringen, som de efter eget udsagn slet ikke har noget at gøre med – længere. Og WWF’s bestyrelsesformand Smedegaard har fået andet arbejde og har nu selv forladt WWF. Sikkert til glæde for Gjerding & Co, der ikke længere behøver at forklare den mystiske sammenhæng her. 

Mens vi venter på det endelige svar, der næppe nogensinde kommer fra præsident Maria, kan vi passende fordrive tiden med et kig på den tyske dokumentarfilm “Salmonopoly” fra 2010 af Wilfried Huismann og Arno Schumann:

https://youtu.be/ZJ4yZioGd04

I filmen kan man se, hvordan ejeren af verdens største lakseopdræt – Marine Harvest, der for nylig skiftede navn til Movi – fisker laks med fluestang i den norske Nausta. En elv, som han selv er med til at ødelægge med sine forurenende havbrug og deres massive udslip af genetisk inferiøre tamlaks.

Lidt senere i filmen kan man se, hvordan Marine Harvest har indgået en aftale med WWF, der modtager 100.000 euro om året. Som modydelse herfor får Marine Harvest lov til at bruge WWF’s velkendte pandalogo til markedsføring af sine opdrættede laks.

Filmen viser også, hvilke kummerlige forhold Marine Harvest byder sine medarbejdere på havbrug i sydamerikanske Chile. En rigtig hyggespreder til en filmaften med familien.

14. december 2019

* COP25 skudt i gang

Mandag den 2. december var det 25. gang, at verdens regeringer mødtes i FN-regi for at forhandle om en vej ud af klimakrisen. COP25 hedder dette års arrangement. 

COP1 foregik i Berlin i 1995, og COP15 foregik, som mange danskere nok beskæmmet husker, i København. Det var dengang, hvor en træt og uforberedt Lars Løkke bangede så hårdt i bordet, at det gav genlyd verden over. Desværre ikke for noget godt, og COP15 fik derfor det lidet flatterende tilnavn FLOP15. Ikke noget at være stolt af som dansker.

Den såkaldte Paris-aftale er en international aftale inden for FN’s klimakonvention UNFCCC, der drejer sig om begrænsning af udledning af drivhusgasser gennem grøn omstilling, klimatilpasning og finansiering heraf. Aftalen blev indgået på COP21-klimakonferencen i Paris i december 2015, og den træder i kraft i 2020.

Men inden da og her i slutningen af 2019 finder forhandlingerne sted i Madrid, hvor COP25 løber fra mandag den 2. december og frem til fredag den 13. Hvis ikke længere. Der er nærmest tradition for, at man overskrider tidsplanen – for i det mindste at få enighed om blot nogle få linjer klimapolitik. I den første uge mødes embedsmændene. I den anden uge kommer politikerne. Same procedure every year.

Politikerne skal her komme op med nye tiltag, der kan reducere udledningerne af drivhusgas med yderligere 19 millioner ton, hvis målet om en reduktion på 70 procent i 2030 skal opfyldes. Forhåbentlig har embedsmændene forberedt sig grundigt, inden deres politikere dukker op.

Det er blandt konklusionerne i den årlige statusrapport fra det uafhængige ekspertorgan Klimarådet, der bistår den til enhver tid siddende regering med anbefalinger og analyser på klimaområdet.

– Det er fornuftigt, at Danmark melder en ambitiøs målsætning ud for 2030, hvis vi ønsker at påtage os vores del af ansvaret i den globale kamp mod klimaforandringerne. 

– Det er dog ikke ligegyldigt, hvordan og hvornår vi foretager vores grønne omstilling, og videnskaben har gang på gang understreget behovet for en hurtig indsats, siger rådets formand, Peter Møllgaard, i en pressemeddelelse.

Så sandt, som det er sagt. Her i lille Danmark skal vi såmænd nok sørge for at opfylde vor del af kommende aftaler. I EU sikkert også. Men EU bidrager kun med en tiendedel af den samlede CO2-udledning, der gennem de seneste 10 år er steget med 1,5 % – årligt… 

Vi er trods alt sluppet af med den tidligere klimafjendske borgerlige regering. Desværre har USA under Trump trukket sig af den gamle aftale. Og USA er sammen med Kina og Indien verdens største udledere af CO2.

7. december 2019

* Slut med ålefiskeri igen-igen

Fra og med den første dag i december 2019, til og med den sidste dag i februar 2020 er det forbudt for erhvervsfiskere samt fritidsfiskere og lystfiskere at fange ål i saltvand. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Fiskeristyrelsen.

Denne lukkeperiode indføres på baggrund af en EU-beslutning om at beskytte ålen, der er truet som art. Allerede sidste år oplevede Danmark et stop i ålefiskeriet på i alt tre måneder, da EU-kommissionen besluttede at indføre et forbud mod erhvervsmæssigt ålefiskeri i saltvand i tre måneder.

Nyt i år er det dog, at lukkeperioden nu også omfatter det rekreative fiskeri. Altså også fiskeri med stang og line, der imidlertid næppe finder sted overhovedet i dette tidsrum. Ud over lukkeperioden foregår den generelle indsats for beskyttelse af den europæiske ål som hidtil med opfyldelse af kravene i henhold til EU’s åleforordning og den danske åleforvaltningsplan fra 2009. 

Det betyder blandt andet, at ålefiskeriet i Danmark – herunder landinger og redskaber – er reduceret med mere end de krævede 50 %. Der vil blive udarbejdet en bekendtgørelse om forbud mod erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri af ål i saltvand fra den 1. december 2019 til og med den 29. februar 2020, slutter Fiskeristyrelsen.

Fredningen er kritiseret flere steder fra. For hvor meget er det nu lige, der fiskes og fanges ål i saltvand i vintermånederne? Mange finder, at det en gratis omgang at frede den truede ål i en periode, hvor der alligevel ikke fiskes eller fanges ret meget.  Men smart er det – set med erhvervsfiskerøjne. 

Man freder ikke for at skåne fiskene. Man freder måske mest blot for at få fred – fra EU…

7. december 2019

* Jagten på spøgelsesgarn

Syv svenske fiskerbåde har for nylig været ude i det såkaldte Bornholmsgat for at rydde op i havet af spøgelsesgarn. De syv fiskerbåde har været ude i alt 470 timer – på fiskeri efter mistede fiskeredskaber, de såkaldte spøgelsesgarn.

Tre og en halv sæk med 1.100 meter torskegarn. Det var, hvad fisker André Nilsson efterfølgende kunne lande af spøgelsesgarn, da han lossede i Skillinge havn forgangne mandag morgen. Det fortæller Sveriges Radio.

Det er de svenske havmyndigheder, som betaler for rengøringsindsatsen, der er baseret på erfaringer fra det treårige internationale spøgelsesgarnprojekt Marelitt Baltic. Heraf fremgik blandt andet, at der er rigtig mange spøgelsesgarn i sundet mellem Skåne og Bornholm.

Det anslås, at der er fisket mellem otte og ti kilometer gamle garn op fra dette farvand under operationen, beretter Marine Center i Simrishamn til Sveriges Radio. Mistede garn, der ikke spøger længere. Garn, der ikke længere blot fanger og afliver fisk til ingen verdens nytte. 

– Hvornår mon myndighederne her i Danmark tager fat på en tilsvarende oprensning?

Der ligger i hvert fald kilometervis af danske spøgelsesgarn og venter. Bestanden af mistede fiskeredskaber er således rigtig god – bedre end bestanden af fisk at fiske efter…

7. december 2019

* Masser af regn, svag vind og varmt vand

I forhold til årstiden har der været usædvanlig meget iltsvind i det sene efterår. Især det sydlige Lillebælt og de ydre dele af Aabenraa og Flensborg Fjord samt den vestlige del af Ærøbassinet i Det Sydfynske Øhav var i november påvirket af et udbredt og for årstiden meget intensivt iltsvind.

Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande i november var noget mindre end i oktober, men meget større end på samme tid sidste år, hvor iltsvindet stort set var ophørt. Afhjulpet af de normalt obligatoriske efterårsstorme, som imidlertid har ladet vente på sig i dette efterår.

Det fremgår af den seneste iltsvindsrapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, baseret på Miljøstyrelsens målinger fra 24. oktober til 20. november.

Det fortsatte iltsvind skyldes formodentlig en kombination af megen nedbør og deraf følgende stor tilførsel af næringsstoffer, relativt høj temperatur i bundvandet og overvejende svage vinde. Der var nemlig relativt høje temperaturer i bundvandet og overvejende svage vinde i perioden. Den svage vind har hæmmet nedbrydningen af lagdelingen af vandsøjlen og tilførslen af nyt bundvand,og har dermed bremset udskiftningen af iltfattigt bundvand med iltrigt overfladevand.

Desuden fremgår det af rapporten, at usædvanlig meget regn i september og oktober har betydet en stor afstrømning af ferskvand fra land til havet. Det har formodentlig givet en ekstrastor udvaskning af næringsstoffer, som har givet næring til alger som den Pseudochattonella, der for nylig dræbte flere tusinde havbrugsfisk i Horsens Fjord.

De kortlevende mikroskopiske alger er efterfølgende døde og sunket til bunds, hvor de er blevet nedbrudt under forbrug af ilt. Denne omsætning af plantematerialet blev stimuleret af den relativt høje temperatur i bundvandet, skriver DCE. 

Det forklarer imidlertid ikke, at en af de identificerede alger fra fiskedrabet ved havbrugene i Hirsens Fjord – af slægten Pseudochattonella – netop er koldtvandselskende…

7. december 2019

* – Pseudoforklaring om Pseudochattonella?

Vi har nu fået sat navn på den “dræberalge”, der stod bag drabet på mange tusinde havbrugsfisk i Horsens Fjord. Algen hedder Pseudochattonella og blev første gang observeret i Nordsøen for omkring 20 år siden. Siden da har den on and off besøgt os, men primært i de mere åbne havområder.

Så sent som i 2011 oplevede vi mange steder i de indre danske farvande en forårsopblomstring af Chatonella-algen, der farvede kystvandet brunt og gjorde det uklart. Enkelte steder langs Fyn fandt man sågar døde havørreder i det kolde forårsvand.

I den stærkt forurenede Horsens Fjord gik det for nylig helt galt for de mange tusinde fisk, som var indespærret i havbrugene her. De kunne ikke flygte, men døde af dræberalgen. Chatonella eller Pseudochattonella plejer kun at blomstre op om foråret. Den påstås at være blæst ind fra Nordsøen her i det sene efterår – med en tunge af tungt saltvand, som skal være trængt ind fra Nordsøen og ned gennem Kattegat for til sidst at havne ud for Horsens Fjord.

Det er dog langt fra alle, der tror på den forklaring. Et andet bud kunne være, at vandmiljøet i Lillebælt i forvejen balancerer på randen til en katastrofe – efter mange års forurening med næringssalte fra landbrug og havbrug. De alt for mange næringsstoffer i vandet giver algerne optimale forhold for vækst. De har været der hele tiden. De har blot ventet på de rette forhold til en efterårsopblomstring.

Vi må ikke glemme de knap 3.000 tons kvælstof, der slap ud i Lillebælt ved havnebranden i Fredericia tilbage i 2016. Udslippet svarede til 5 procent af det samlede danske kvælstofudslip. På ét sted og på én gang. Det måtte gå galt, og det gjorde det. Esben Lunde Larsen (V) afviste dengang, at dette massive udslip kunne eller skulle have nogen betydning for den samlede udledning, som regeringen allerede havde lagt sig fast på via Landbrugspakken.

Og Dansk Hydraulisk Institut (DHI), der jo også udpegede “egnede” områder til Esben Lunde Larsens (V) planlagte havbrug i det allerede dengang nødlidende Kattegat, frikendte efterfølgende det massive udslip i Lillebælt for negative konsekvenser for vandmiljøet. To år efter udslippet. Det er, som hvis politiet dukker op på gerningsstedet to år efter en forbrydelse.

Det sydlige Lillebælt og den vestlige Østersø er i dag blottet for liv mange steder. Det har DR for nylig dokumenteret. Om det så er dette ene udslip eller mange års forurening fra landbrug og havbrug eller en kombination heraf, der er årsagen, er uvist. 

Vi må heller ikke glemme det politianmeldte Hjarnø Havbrug, der ifølge COWI i måske mange år selv har udledt tre-fire gange så meget kvælstof til Lillebælt, som de havde tilladelse til. Med en 3-cifret millionprofit som resultat.

Man forstår, at branchen har desperat brug for at give et “naturfænomen” som indtrængende alger skylden for det fiskedrab, man selv har haft og stadig har en meget stor aktie i.

Endelig har vi jo fået rekordmegen regn i dette efterår. Regnen skyller mere ferskvand ud i fjordene og ved kysterne. Regnvandet har kvælstof og fosfor med, som algerne lever af.

Chatonella er en såkaldt 10/10-alge, der holder af koldt vand (max 10 grader) med en vis saltholdighed (min 10 promille). Algen har ikke ramt områdets vilde fisk, der har kunnet flygte – modsat de indespærrede havbrugsfisk. Den et dog lige så dødelig for vilde fisk som for tamme. Blot har vildfiskene muligheden for i tide at søge væk fra inficerede områder.

Slægten Pseudochattonella består af flere arter, som nu skal identificeres nærmere af forskere på Københavns Universitet.

7. december 2019

* Rekord-regn

Hvis du synes, at det har regnet rigtig meget her på det sidste, så er du ikke alene. Markerne står under vand, kartoflerne drukner, og åerne løber over deres bredder. Vi har oplevet skybrud og timevis af silende regn. Kloakkerne er løbet fulde og har oversvømmet gader og veje mange steder

Natten til fredag den 22. november nåede efteråret 2019 så rekorden som det vådeste efterår nogensinde, siden Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) begyndte at måle i 1874. Det er rekorden fra 1967 på 327 millimeter i løbet af september, oktober og november, der natten til fredag blev slået.

Rekorden blev slået, fordi både september og oktober var meget våde. Vi nåede derfor ind i november med hele 260 millimeter nedbør, hvilket på trods af almindelige nedbørsmængder i november var det nok til at slå rekorden. Det fortæller DMI.

De store nedbørsmængder i de seneste tre måneder betyder, at der ikke er langt til også at slå rekorden fra 1999 på 905 millimeter – og dermed også rekorden som det vådeste år nogensinde.

Til og med fredag morgen i sidste uge var der faldet lige omkring 815 millimeter regn i 2019, og dermed var der ikke langt til de 905 millimeter, som er den gældende rekord fra 1999. Normalt falder der cirka 83 millimeter regn i december, så vi har gode chancer for at slå også denne rekord. 2019 bliver rekordernes år.

Klik her for at se december, der startede bedre, end november endte…

28. november 2019

* Top Ti regn-rekordår

Danmarks Metrologiske Institut (DMI) vurderer, at der i 2019 samlet vil falde omkring 900 millimeter regn. Det betyder, at vi kan være tæt på at slå rekorden fra 1999 – som det vådeste år nogensinde.

Her er Top 10 over de vådeste år målt i Danmark:

1. 905 millimeter i 1999
2. 904 millimeter i 2015
3. 881 millimeter i 1994
4. 866 millimeter i 2007
5. 864 millimeter i 2002
6. 860 millimeter i 1998
7. 857 millimeter i 1980
8. 853 millimeter i 1981
9. 850 millimeter i 1927
10. 849 millimeter i 2017

Kilde: DMI

28. november 2019

* Mulig milliard til miljøet

Regeringen har fået mulighed for at bruge næsten en milliard kroner fra EU på det grønne område i 2021. Så mange har EU-Kommissionen nemlig givet Danmark mulighed for at flytte fra den direkte landbrugsstøtte til grønne indsatser inden for landdistriktsprogrammet i 2021. Og i en tid, hvor dyre, grønne ønsker står i kø, vækker sådan en mulighed begejstring hos Radikales miljøordfører, Zenia Stampe. 

– Det her er en gave, der kan bruges til at sætte turbo på den grønne omstilling. Radikale ønsker at overføre flest mulige midler til grønne ordninger, siger hun til Altinget.

De seneste år har Danmark flyttet 7 procent fra den direkte støtte, men får nu mulighed for at flytte helt op til 15 procent. Men man skal huske hensynet til landmændene, påpeger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer:

– Det er simpelthen en urimelig forskelsbehandling, hvis man vil reducere landmændenes indkomst for at gøre gode gerninger. De penge er tiltænkt landmænd i almindelig støtte og kompensation for de krav og vilkår, vi lever under i EU, siger han.

Inden årets udgang skal regeringen meddele EU, hvad der skal ske i 2021. Beslutningen er ikke truffet endnu, fastslår fødevareminister Mogens Jensen (S):

– Det afhænger af en række faktorer, som vi i øjeblikket er ved at se på. Vi er nødt til ikke kun at forholde os til de grønne ambitioner, vi har, men også ti

– l nogle simple, praktiske forhold, i og med at vi har begrænsede muligheder for at anvende pengene. Der kan være en risiko for, at pengene ryger retur til Bruxelles, hvis der ikke er tilstrækkelig efterspørgsel efter pengene i landdistriktsprogrammets frivillige ordninger, slutter han.

28. november 2019

* Gråsæler for skud i torskekrigen

Østersøen byder sine beboere på et hårdt presset vandmiljø. Ikke blot lider dette ferske indhav under mange årtiers forurening med både næringssalte og giftige stoffer fra ikke mindst papirindustrien. Østersøen lider den dag i dag også under et hårdhændet erhvervsfiskeri, der truer med at trække tæppet væk under ikke mindst den sårbare torskebestand. 

Lægger man disse ting sammen, da får man en giftig cocktail, som gør det vanskeligt at være fisk i Østersøen – det være sig laks, torsk, sild eller brisling. Det gør det også vanskeligt at være erhvervsfisker. Det fik senest nuværende fødevareminister Mogen Jensen (S)  til ganske lakonisk formulere dette: – Det drejer sig om to truede arter. Fiskene og fiskerne…

Det sagde han, umiddelbart før han tildelte de bornholmske fiskere en torskekvote, der er betydeligt højere end den, som forskerne anbefaler. Samt en kvote på sild og brisling, der også er højere end den af biologerne anbefalede. En beslutning, der kun kan betyde øget konkurrence mellem erhvervsfiskere og gråsæler.

Miljøminister Lena Wermelin fulgte trop med en beslutning om, at der nu skal ansættes to regulære sæljægere – to fiskere med jagttegn. Siden 2016 har det ganske vist været lovligt at skyde op til 40 gråsæler om året, men det har ikke fungeret i praksis. Nu skal der ansættes to fiskere til effektiv regulering af “problemsæler” ved fiskeredskaberne.

De nye afskydningsregler gælder foreløbig kun på Bornholm, hvor konflikten mellem fiskere og sæler er markant størst. Der er tale om en forsøgsordning, der skal løbe fra januar 2020 til marts 2020.

Svenske forskere har dog allerede konkluderet, at den nye ordning ikke får nogen reel betydning. Læs meget mere herom i artiklen om “Torsken i Østersøen“.

28. november 2019

* 29 måneder senere…

Fem af de landskendte kvotekonger – danske storfiskere, der sidder på i alt over halvdelen af de danske fiskekvoter – blev for 29 måneder siden meldt til politiet for så alvorlige forseelser som bl.a. dokumentfalsk  og stråmands-virksomhed.

Bagmandspolitiet efterforsker sagen, men vil stadig ikke begrunde, hvorfor der ikke er truffet en afgørelse om tiltale, eller hvornår det vil ske. Det oplyser lederen af efterforskningen, politiinspektør Thomas Agerskov Riis, til webmediet gylle.dk.

Derfor er redaktionen nu gået til justitsminister Nick Hækkerup (S). Han rettede  i juli i år en hård kritik af en lige så langsommelig behandling i bagmandspolitiet af anmeldelsen mod Dan-Bunkering i Middelfart. Firmaet mistænkes for at levere flybrændstof til fly, der bomber i Syrien. Her var der også tale om en sagsbehandlingstid på 29 måneder ligesom i sagen mod kvotekongerne. Redaktionens spørgsmål til ministeren lyder:

”Vil ministeren derfor på samme måde gå ind i denne sag og få undersøgt, hvorfor der er gået så lang tid med efterforskning af sagen mod kvotekongerne? Det er trods alt ikke hverdagskost, at en statslig myndighed (Fiskeristyrelsen) melder erhvervsfolk til politiet for så alvorlige forseelser som f.eks. dokumentfalsk og stråmandsvirksomhed?”

Vi venter spændt på svaret, men kan godt være en smule betænkelige. Vi må i den forbindelse ikke glemme, at det rent faktisk var Ritt Bjerregaard (S), som tilbage i 2001 lancerede tankerne om omsættelige fiskekvoter. Givet i den bedste mening.

Senere driblede Venstre og Vennerne så elegant bolden ind i det gabende tomme kvotekongemål. Under en Fiskeristyrelse, der var helt uden og ude af kontrol.

Læs meget mere om hele sagen i artiklen “Kvotekonger – kroner og koner“, der netop er opdateret.

28. november 2019

* Foreningen til Nedlæggelse af Tange Sø i Folketinget

Ikke som endnu et politisk parti, men som en interesseorganisation, der ønsker Gudenåen retableret og ført tilbage til sit oprindelige løb.

Onsdag den 20. november 2019 havde Foreningen til Nedlæggelse af Tange således foretræde for Folketingets Miljøudvalg. Temaet var naturligvis nedlæggelsen af Tangeværket, tømning af vandkraftmagasinet Tange Sø og retableringen af den mere end 10 km lange Gudenå-dal, der tidligere lå, hvor Tange Sø i dag ligger.

Til formålet havde vi forberedt et oplæg, der kan læses her og frit gengives og citeres med behørig kildehenvisning.

21. november 2019

* Algeblomst i Sargassohavet

Amerikanske forskere har kortlagt en kolossal opblomstring af alger, som strækker sig tværs over Atlanterhavet – fra Nordamerika i vest til Afrika i øst. Et 8.850 km langt område, hvor en rekordstor opblomstring af alger truer med at dræbe vandmiljøet, og som samtidig truer turisterhvervet.

Forskerne har noteret sig, at den årlige opblomstring af alger, som plejer at begrænse sig til den Mexikanske Golf og Sargassohavet, i det seneste årti har spredt sig længere østover i Atlanterhavet. 2018 var et rekordår for algeblomsten, og 2019 ser ud til at sætte endnu en rekord. Forskerne frygter, at de rekordstore algemængder nu kan blive den nye normal.

For beboere i Florida og Mexico betyder opblomstringen af alger, at deres badestrande lukkes, hvilket naturligvis er katastrofalt for turisterhvervet. Turisterne klager over de store mængder rådne alger, som skyller op på strandene ved de store turistkomplekser. I delstaten Mississippi i USA måtte 21 badestrande for nylig lukkes, mens myndighederne i Mexico alene i juni 2019 måtte bruge 17 millioner dollars på rensning af badestrande.

Forskerne mener, at den massive opblomstring af alger primært skyldes den globale opvarmning af verdenshavene, som i dag modtager flere næringssalte fra ikke mindst landbruget – end nogensinde tidligere. Alene i den brasilianske del af Amazonas er forbruget af gødning til landbrug i de afbrændte og ryddede regnskove øget med 67 % i perioden 2011-2018.

Det er endnu usikkert, hvordan og i hvilket omfang de store gødningsmængder påvirker vandmiljøet. Men man ved, at de mange alger blokerer sollyset, som derfor ikke trænger så langt ned i vandsøjlen som tidligere. Præcis som alle andre steder i verden.

De foruroligende nyheder stammer fra University of South Florida og tidsskriftet The Week.

21. november 2019

* Statsminister støtter landbruget, men stiller krav

– Danmark er et landbrugsland, og dansk landbrug skal bestå.

Sådan lød budskabet, da en socialdemokratisk statsminister i form af Mette Frederiksen for første gang nogensinde betrådte talerstolen på Landbrug & Fødevarers nylige delegeretmøde.

– Alle de ord, der en gang i mellem flyver gennem luften, om at vi kan undvære dansk landbrug, ja, jeg synes, det er historieløst og identitetsløst. Jeg kommer til, side og side med jer, at kæmpe imod det – vi ér et landbrugsland, sagde statsministeren i sin tale til de delegerede.

Men statsministeren tilføjede, der kommer til at ske forandringer. Både når vi taler kvælstof, klima, biodiversitet og natur. Bl.a. nævnte Mette Frederiksen, at danske landmænd som landets største naturforvaltere ikke altid passer godt nok på naturen:

– Dansk natur har det ikke ret godt. Den er på tilbagetog. Vi har mistet tre millioner fugle i min levetid. Det er for mange, sagde statsministeren og fortsatte:

– Jeg ved godt, at nogle af jer tænker, at »det går godt lige hos mig på min bedrift”. Det er bare ikke godt nok. Der er vi nødt til at hæve os op i helikopteren, venner.

– Vi kommer til at gøre ting på området, som I er uenige i. Men vi bør gøre alt, hvad vi kan for, at det bliver langsigtet, stabilt og kontinuerligt i nogle rammer, der er gennemskuelige, som I kan regne med, sagde statsministeren.

Dermed gentog statsministeren ifølge LandbrugsAvisen endnu et budskab, som både hun og regeringen har gentaget flere gange i løbet af valgkampen og siden indtrædelsen: Det handler om det brede samarbejde.

21. november 2019

* “I skal vide, hvad I har at gøre godt med”

Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen på Landbrug & Fødevarers nylige delegeretmøde.

Et tema, der op til mødet var løbet med overskrifterne, var spørgsmålet om regeringens fremrykning af reduktionsmålene for kvælstof.

I regeringens finanslovsudspil fremgår det, at målsætningen for kvælstofreduktionen ved målrettet regulering er blevet fremrykket fra 2021 til 2020, hvilket har vakt stor kritik hos Landbrug & Fødevarer.

– Den målrettede regulering synes jeg grundlæggende er en god idé. Men det er ikke gået så godt, som det burde. Derfor er vi nødt til at handle, sagde statsministeren om stramningen.

Dernæst kom statsministeren ind på det kommende arbejde med yderligere kvælstofregulering. Det lange træk. Her er Venstre indkaldt til forhandlinger, og som tidligere nævnt håber statsministeren, at der kommer en bred aftale.

For nylig havde statsministeren inviteret en stor flok repræsentanter fra organisationer og erhvervsliv. Og ifølge Mette Frederiksen var det stort at se landbruget side om side med de grønne organisationer – med et fælles mål. Dertil fremhævede hun Landbrug & Fødevarers samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening:

– Den særlige danske måde at gøre tingene på har I jo lige vist sammen med Danmarks Naturfredningsforening. Nemlig at modsatrettede interesser kan sætte sig sammen og finde løsninger, sluttede Mette Frederiksen.

Lad os håbe, at “den særlige danske måde at gøre tingene på”, vil give resultater. Det har jo hidtil ikke ligefrem været tilfældet.

21. november 2019

* Deltagerrekord på økologikongres

Flere end 1.000 økologer og økologi-interesserede mødtes for nylig til Økologi-kongres 2019 i Vejle. Det er kongressens største deltagerantal nogensinde, så interessen for økologi er efter alt at dømme støt stigende. Af de 1.075 deltagere var de 275 landmænd.

Det står klart, at det økologiske landbrug også skal være med til at løfte sin del af klimaopgaven. Derfor var ikke mindst klimaet omdrejningspunkt i de to dage, hvor man diskuterede, hvordan det økologiske landbrug kan være innovativt, så det udvikler sig i takt med de nye klimakrav.

– Vi har alle et ansvar for at producere endnu mere klimavenligt og bæredygtigt i fremtiden. Men i vores iver for at levere på klima og bæredygtighed, må vi ikke glemme de økologiske værdier i svinget. Det er vigtigt, at vi også her er innovative og hele tiden udvikler vores landbrug med økologiens værdier for øje, sagde Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer.

Kongressen var for alle økologer – nye såvel som erfarne økologiske landmænd, rådgivere, virksomheder, forskere, studerende og folk fra Foodservice-sektoren. Alle skal de være med til at løfte økologien ind i fremtiden.

– Det er en spændende tid i den økologiske verden. Vi skal levere på klimaløsninger, bæredygtighed og skabe mere natur i landbruget. Det er vi klar til. De næste par dage kommer til at syde af energi og vilje til at gøre en forskel blandt økologer og økologi-interessede, sagde Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, ved åbning af Økologi-kongressen.

Kongressen bød på 58 spændende møder, hvor rådgivere, forskere, landmænd og andre eksperter formidlede den nyeste viden inden for alle produktionsgrene. Der blev set på tendenser og muligheder, og det blev debatteret, hvordan man sikrer en bæredygtig og klimabevidst økologisk fødevareproduktion.

Kongressen, der fandt sted første gang i 1998, var arrangeret af ICROFS, SEGES, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening.

21. november 2019

---

* En ægte miljøforkæmper taler ud

Kommentar til indlæg af Nina Bjarup Vetter, formand for miljøforeningen BLAK, i Altinget den 4. oktober 2019:

“Når først man er kommet indenfor – er man nødt til at forholde sig roligt og ikke støde de instanser, man tidligere har skullet holde i ørerne. 

De fleste udvikler sig til en ynkelig udgave af det, de var engang – og gerne vil give udtryk for, at de stadig er.

Man kan ikke kæmpe for miljøet uden på et tidspunkt at komme til at træde på kapitalens og politiske ømme tæer. 

Og vil man ikke tage de kampe, udvikler mange af de grønne organisationer sig til det, de tror, de er i dag:

Små politiske partier, som fimser rundt på Christiansborg – uden mål og med – og bange for at ryge uklar med de sorte politikere.

Kære grønne organisationer: – Kom ud og slås for naturen og miljøet sammen med de borgere, som betaler jeres løn.”

Bjarne Hansen, søn af Rav-Aage

Høfde 42-gruppen

Cheminova

---

* Ny rekord for norsk lakseeksport

Appetitten på opdrættede tamlaks er tilsyneladende umættelig. Sidste måned passerede Norges eksport af opdrættet laks således én million tons. Det viser de opdaterede eksportstatistikker fra SSB og Norges Sjømatråd.

Milepælen blev passeret allerede i uge 42, tre uger hurtigere end sidste år. I alt blev 1.000.995 ton laks eksporteret fra Norge i slutningen af ​​sidste uge.  På samme tid i 2018 blev der eksporteret 939.999 tons til sammenligning.

Det er især de store lakseforbrugende markeder i EU, der øger salget nu. Købere i Polen, Frankrig, Danmark, Holland og Spanien er de førende – i nævnte rækkefølge.  Mange af dem forarbejdningsvirksomheder, såsom røgning og filettering, der nu sikrer sig forsyninger i god tid før julsalget.

De sidste par måneder før jul er højsæsonen for lakseksport. Mere end 60 procent af salget af laks sker således i andet halvår.

Køberenes interesse er stimuleret af noget lavere laksepriser i år end sidste år. Den gennemsnitlige eksportpris har i år været 59,60 NOK kiloet. På samme tid sidste år var eksportprisen 61,53 NOK kiloet ifølge eksportstatistikkerne fra SSB og Norges Sjømatråd.

Det er uhyggelige mængder opdrætslaks, der her er tale om. Uhyggelige, da laksene jo skal have foder i tilsvarende mængder. Og det går uundgåeligt ud over de naturlige fiskebestande, som må lægge ryg til foderets indhold af fiskemel.

De pågældende bestande af industrifisk overfiskes typisk, så fødegrundlaget for havenes vilde fugle og fisk decimeres tilsvarende.

14. november 2019

* Genlyd fra Ekkodalen

Naturstyrelsen opkøbte i efteråret 2018 både Vallensgårds Mose, et stort landbrugsareal øst for mosen samt den privatejede del af Ekkodalen. Formålet var at gøre landbrugsjorden til natur igen, og projektet var en del af regeringsgrundlaget i 2016. 

Planen for naturgenopretningsprojektet er på plads, og konsulentvirksomheden COWI har nu udarbejdet en miljøkonsekvensrapport, som redegør for projektets betydning for blandt andet sjældne dyr og planter, klima, landskab, kulturarv og friluftsliv. Konklusionen er, at projektet vil føre til forbedringer målt på langt de fleste parametre.

Ved at blokere dræn og stoppe pumper i området skal det tidligere landbrugsareal, som nu kaldes Vallenskær, gøres omtrent lige så vådt som de tilstødende moser Kærgårds Mose og Vallensgårds Mose.

En række nye søer og vandhuller på området kan med tiden blive levesteder for bl.a. løvfrø, grøn frø, stor vandsalamander og stor kærguldsmed. Når området bliver vådere, kan det også potentielt betyde, at de sjældne blomster sumpviol og rank viol kan brede sig.

I projektet indgår også en genskabelse af Læsåens historiske forløb gennem Vallenskær, så den øvre del af åen igen bliver en del af vandløbet. Det vil ifølge miljøkonsekvensrapporten skabe en faunapassage for både fisk og smådyr, så ørredbestanden i den nordlige del af åen igen vil kunne vandre til havet, hvilket vil være positivt for den bornholmske havørredbestand.

Rapporten viser, at også klimaet får gavn af projektet. Når landbrugsjorden bliver vådere, vil udledningen af drivhusgasser blive mindsket med det, der svarer til 1.000 ton CO2 om året. Samtidig vil udledningen af kvælstof til Østersøen blive nedbragt med omkring 4 ton kvælstof årligt, og udledningen af fosfor betegnes som ubetydelig.

Statens opkøb af de private arealer har allerede nu betydet, at det er blevet muligt at færdes i hele Ekkodalen. Som en del af det store naturgenopretningsprojekt er der planlagt en ny sti til et udsigtspunkt på højdedraget Egeholmen, hvorfra hele det nye naturområde vil kunne ses.

Miljøkonsekvensrapporten omfatter også en mulig udvidelse af projektet mod sydvest, hvor søerne Thorevandet og Skyttedam kan genskabes. Denne del af projektet kan dog kun lade sig gøre, hvis lodsejerne er interesserede i at medvirke, og hvis der kan findes midler til kompensation.

14. november 2019

* Gylle er en giftig cocktail

“I den lille landsby Tingerup mellem Holbæk og Ringsted har Greenpeace med opbakning fra lokalbefolkningen for nylig gennemført en demonstration mod en stor svinefabrik nærmest midt i byen. 

Svinefabrikken tilhører tidl. næstformand i den aggressive landbrugsorganisation “Bæredygtigt Landbrug” – lokalt omdøbt til “Blæredygtigt Slambrug” – Peter Kjær Knudsen & Sønner. I alt producerer gyllebaronerne omkring 200.000 slagtesvin på flere svinefabrikker i området.

Det siger sig selv, at en så stor svineproduktion på et relativt lille område vil præge hele nabolaget. Man ser tydeligt tykke algelag på tage, plankeværker, havefliser og træer. – Hvordan ser naboernes lunger så ikke ud? 

365 dage om året er mange beboere i området plaget af støj, støv og stank fra de mange svin. Aerosoler fra ventilationsskorstenene vælter ud over hele området, og enhver dansker kender den ulidelige stank af gylle. 

En ting er stanken – noget andet er de livstruende konsekvenser af den kumulative virkning fra alle de kemiske stoffer i gylle.

Mange andre steder i landet må naboer til svineindustri finde sig i samme kvaler. F.eks. må mange borgere i området nordvest for Skanderborg omkring Svejstrup, Dover, Hemstok, Virring mm. leve i giftige tåger fra i alt omkring 250.000 slagtesvin årligt. 

TV2 OJ har godtgjort, at naboerne i dette område har udviklet forskellige former for luftvejslidelser. Diarré, hovedpine og kvalme er dagens orden. Også Odder Kommune, Mors og Als er hårdt ramt.

Gylle består af mindst 300 forskellige mere eller mindre giftige kemiske stoffer. Det aller mest livsfarlige og luskede stof er nok svovlbrinte. Hvor ofte har man ikke hørt den sørgelige oplysning: Far og søn omkommet i gyllekanal. 

Hvordan påvirker det så ikke naboer, der hver eneste dag bliver udsat for disse giftige luftarter?”

---

Således skriver foreningen med det meget lange navn “Aktionsgruppen mod Landbrugets Trusler mod Folkesundheden i Østjylland”.

14. november 2019

* Toulen, cresoler og phenoler

“Andre stoffer som toulen, cresoler, phenoler, og syrer og baser er mindst lige så livstruende. Et enkelt gram phenol kan være dødeligt. I industrien er der meget strenge krav vedr. kemiske stoffer, men altså ikke i landbruget.

I Holland og visse andre lande har myndighederne bevist at disse giftige stoffer fra svinestalde er skadelige for mennesker. Hvorfor er der i Danmark ikke foretaget grundige undersøgelser af disse giftige forhold i svineindustrien? Hvorfor råber Lungemedicinsk Selskab ikke alarm? 

Embedslægerne – Styrelsen for Patientsikkerhed – er klar over denne giftige sammenhæng. Mange praktiserende læger ligeså. Lungeambulatorier landet over skal på overarbejde og få noget gjort noget ved denne folkesygdom.

Naboer til svineindustrierne må ikke alene finde sig i livstruende stoffer fra svinenaboen, men må også lide den tort at blive stavnsbundet til deres usælgelige ejendomme. Det er selve Grundlovens §77 om ejendommens ukrænkelighed, der er i spil. 

Det er fuldkomment uantageligt i et land, der i øvrigt kalder sig en retsstat. Svineindustrien hærger landet og truer NATURA 2000-områder og andre fredede naturarealer. 

Forklaringen er såre simpel. Danske svineproducenter har været i stand til at danne en usædvanlig stærk lobby – naturligvis godt hjulpet af svinesektionen på Axelborg (Landbrug og Fødevarer / SEGES). 

Disse stærke kræfter fik under den fyrede landbrugsminister Eva Kjer Hansen gennemtrumfet, at de enkelte kommuner ikke længere har kontrollen med forholdene og svineudvidelserne på landet. 

Denne snedige manøvre kender man alt for godt i f.eks. Holbæk, Skanderborg, Sønderborg og Odder. En beskidt del af den forkætrede Landbrugspakken. 

De grundlæggende regler i denne skal omgående skrues tilbage, og tilsynet med svineudvidelser skal lægges tilbage til kommunerne. De er de eneste, der kender de stinkende nærområder.

Og så skal der igen være vandtætte skot mellem Landbrugsministeriet og Miljøministeriet. Vi skal igen have et egentligt Miljøministerium på Højbro Plads – akkurat som i Svend Auken og Connie Hedegaards tid.” Citat slut.

---

Sådan lyder det fra organisationen med det meget lange navn “Aktionsgruppen mod Landbrugets Trusler mod Folkesundheden i Østjylland”.

Man kan kun bakke op om, at der bør etableres et separat Miljøministerium som i Connie Hedegaard og Svend Aukens tid. Ikke som i dag et ministerium underlagt Fødevareministeriet.

Og selvfølgelig skal landbruget ikke selv kunne bestemme, om de vil udvide deres svineproduktion. Det er jo det rene vanvid stammende fra Esben Lunde Larsens (V) tid.

14. november 2019

* Fortsat iltsvind i det sydlige Lillebælt

Relativt høje temperaturer i bundvandet og stillestående vand den seneste måned er hovedårsagen til, at årets iltsvind er længere tid om at fortage sig end ventet. Det viser året tredje iltsvindsrapport.

I de danske farvande var iltsvindet i september/oktober særlig slemt i det sydlige Lillebælt og tilstødende områder samt i Ærøbassinet i Det Sydfynske Øhav. I Aabenraa og Flensborg Fjord blev der frigivet giftig svovlbrinte fra havbunden.

Det viser den nyeste iltsvindsrapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet. Iltsvindrapporterne bliver lavet på baggrund af målinger foretaget af Miljøstyrelsen, og udgives fire gang i løbet af efteråret, hvor iltsvind i de danske farvande traditionelt er mest udbredt.

I Limfjorden ser iltsvindet ud til at være overstået for i år. Mens det fortsat står skidt til i Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord. Derimod var iltsvindet på retur sidst i september i blandt andet Sejerøbugten og Hjelm Bugt, men vendte tilbage i løbet af oktober.

Iltforholdene varierede meget i løbet af rapporteringsperioden (19. september – 24. oktober).  Det blæste en del nogle dage midt i september, mens vinden generelt var svag i oktober.  Den kraftige blæst skabte omrøring i vandsøjlen, hvorved en del af det iltfattige bundvand blev udskiftet med iltrigt overfladevand.

Men den efterfølgende periode med svage vinde styrkede atter lagdelingen, og iltsvindet vendte derfor tilbage. Dén proces blev yderligere stimuleret af de relativt høje temperaturer i bundvandet.

Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande i oktober var noget mindre end i september, men markant større end på samme tid sidste år.

DCE udsender hvert år fire iltsvindsrapporter for perioderne juli-august, august-september, september-oktober og oktober-november. Perioderne dækker det tidsrum, hvor iltsvind typisk er mest udbredt. 

Den omtalte  rapport giver en status for den aktuelle udvikling og udbredelse af iltsvind i de indre farvande i perioden fra 19. september til og med 23. oktober 2019.

14. november 2019

* Wermelin Worries

Udledningen af kvælstof til vandmiljøet faldt med 2.000 ton fra 2018 til 2019. Det viser nye tal fra årets Novana-rapport, som netop er blevet offentliggjort. Men miljøministeren er bestemt ikke tilfreds med situationen for det danske vandmiljø.  

– De nye tal viser desværre, at kurven for udledninger af kvælstof til vandmiljøet ikke knækker. Derfor tager vi allerede nu fat på den kvælstofregning, som den tidligere regering har efterladt med landbrugspakken og styrker indsatsen markant næste år, siger miljøminister Lea Wermelin (S). 

Reelt var udledningen helt nede på 53.000 ton i 2018, men når man tager højde for den ekstreme tørke sidste år, kommer Aarhus Universitetet frem til, at udledningen svarer til 58.000 ton. I 2017 var udledningen på tilsvarende vis opgjort til 60.000 ton.

De nye Novana-tal bygger videre på en tendens, hvor udledningen af kvælstof stort set forbliver på samme niveau, selvom forventningerne til Blå Bloks Landbrugspakke var en faldende tendens. Blå Bloks egne forventninger, vel at mærke.

Oppositionen specielt og forstandige mennesker generelt har hele tiden været klar over, at Landbrugspakken byggede på Fake Facts. Og at den øgede gødningsmængde uundgåeligt ville resultere i en øget kvælstofudledning. Det er nu bekræftet.

Regeringen og Folketingets partier forhandler i skrivende stund om at skærpe kvælstofkravene til landbruget næste år. Enhedslistens miljøordfører, Søren Egge Rasmussen, argumenterer for, at der er behov for en mere langsigtet plan, når målet er at nedbringe kvælstofudledningen til omkring 44.700 ton i 2027.

Miljøministeren tænker også langsigtet:

– Der er et stort og langsigtet arbejde foran os i at skabe et godt vandmiljø for dyr, planter og mennesker. Den udvikling, vi har set i kvælstofudledningerne over de seneste år, gør bestemt ikke opgaven mindre. Tværtimod, siger hun til Altinget.

7. november 2019

* Russisk gas gennem dansk Østersø

Der er forskel på at være i regering og i opposition. Stor forskel. Da Socialdemokratiet senest var i opposition, var man imod at lade en russisk naturgasledning gå sydøst om Bornholm – gennem dansk farvand. Russerne overvejede derfor en alternativ rute til gasrørledningen, der primært skal levere naturgas til Tyskland.

Nu har Socialdemokratiet som bekendt dannet regering, og nu har partiet så skiftet holdning. Man er vendt 180 grader og godkender nu, at den russiske gasledning alligevel godt må gå gennem dansk søterritorium. Det oplyser energistyrelsen i en pressemeddelelse.

USA havde ellers forinden udtrykt sin mistillid over for både Danmark og hele EU, som hermed vil gøre sig mere afhængige af leverancer fra Rusland. Sporene fra Ukraine og Krim skræmmer stadig.

Enhedslisten (EL) var og er meget imod den danske accept af Nord Stream 2, som rørledningen kaldes. I lyset af klimakrisen er Nord Stream 2 en “himmelråbende dum beslutning”. Det giver ingen mening at godkende en kæmpe ny gasledning uden at vurdere konsekvenserne for klimaet, mener partiet, der hellere vil satse på total udfasning af fossile brændstoffer.

Ifølge Enhedslisten gør Danmark sig nu medskyldig i etableringen af en gasledning, der som minimum vil være i brug de næste 50 år. Det er i strid med Paris-aftalen og underminerer den globale indsats for at hindre en klimakrise, mener man hos EL.

Efter denne beslutning fra Socialdemokratiet kan man kun frygte og tro, at klima- og multiminister Dan Jørgensen (S) ufortrødent vil fortsætte med at pumpe fossilt brændstof op af den danske del af Nordsøen. Uanset konsekvenserne for klimaet.

Imponerende, at Socialdemokratiet har slået sig op som et grønt parti, når man nu i virkeligheden satser alt på det sorte guld. På denne måde bliver det sværere end nogensinde at opnå den 70% reduktion af CO2-udslippet, som man ellers har lovet både sig selv, sine støttepartier og verdenssamfundet…

7. november 2019

* Brint bare bedst – eller hvad…?

Solen i vort solsystem kører på brint og har gjort det i ganske mange år. Gasarten brint betragtes ofte som fremtidens energiform. Den nedbrydes nemlig til rent vand, som jo ikke skader miljøet.

Men brint er ikke bare brint. Alt afhænger nemlig af, hvor den stammer fra, og hvordan den fremstilles…

Der er megen fokus på udfasning af fossile brændstoffer i disse år. Og erstatte dem med vedvarende energi stammende fra sol og vind. Årsagen er den simple, af afbrænding af fossile brændstoffer som kul, olie og gas udleder store mængder kuldioxid , CO2, til atmosfæren.

CO2 er en kraftig drivhusgas. Det vidste den svenske videnskabsmand Arrhenius allerede i 1896. CO2 er således stærkt medvirkende til den globale opvarmning, som udgør en trussel mange steder. Brint er derfor drømmebrændstoffet – hvis ellers man kan producere det.

Den australske energigigant AGL har netop meddelt, at man planlægger en produktion af brint på sit store kulanlæg ved Loy Yang A i staten Victoria. Her vil man omdanne miljøfjendsk kul til miljøvenlig brint. Under stort energiforbrug.

– Men hvordan gør man det egentlig, og er det overhovedet en miljøvenlig produktion, der her er tale om?

Læs mere i artiklen “Brint bare bedst – eller hvad…?”

7. november 2019

* Økologiske forskelle

Flere og flere danskere køber økologiske fødevarer, når de handler. Hele 95 pct. af befolkningen svarer, at der kommer økologiske fødevarer i indkøbsvognen, når de står i deres lokale supermarked. Hyppigheden varierer dog en del efter, hvor i landet man bor.

Det viser en ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer, der lanceredes i forbindelse med det netop afholdte Årsmøde i erhvervsorganisationens Økologisektion. Ifølge undersøgelsen vælger 43 procent ‘ofte’ eller ‘altid’ økologien til, hvilket er en stigning i forhold til samme tid sidste år, hvor andelen lå på 37 procent.

Der er imidlertid store regionale forskelle. I Region Hovedstaden handler mere end hver anden forbruger økologisk ‘ofte’ eller ‘altid’, mens det samme kun gælder for 29 procent i Region Nordjylland.

Ifølge Kirsten Lund Jensen, der er økologichef hos Landbrug & Fødevarer, slår mange nye tendenser helt generelt først igennem i de store byer. Derfor er der heller ikke noget underligt i, at det tager lidt længere tid at opnå de samme salgstal i Nordjylland, som det gør i hovedstaden.

– Demografiske faktorer som alder og uddannelse har også indflydelse på forbrugernes indkøb af økologi. Tilgængelighed og udvalg af varer spiller også en rolle. Jo flere, der køber økologiske varer i et område, jo bredere bliver butikkernes sortiment. Derfor vil der ofte være mere økologi i storbyerne, siger hun.

Når forbrugerne skal prioritere, hvilke økologiske fødevarer de oftest køber, er grøntsager i top for mere end hver syvende. Økologiske æg, mejeriprodukter, frugt og gryn kommer lige efter, mens de færreste nævner småkager eller chokolade som varer, hvor man prioriterer det røde ø-mærke.

7. november 2019

* Fremmer salg af fødevarer

Hos Landbrug & Fødevarer arbejder organisationen på at fremme salget af alle typer fødevarer – ikke kun økologiske. Det vil man gerne understrege.

– Det er én af vores kerneopgaver at være med til at skabe gode afsætningsmuligheder for alle typer af danske fødevarer – både herhjemme og i udlandet

– Det er en styrke for et samlet landbrugs- og fødevareerhverv, at vi for eksempel i forbindelse med eksportfremstød har hele paletten med og kan levere alle typer varer, forbrugerne måtte efterspørge.

Det siger Landbrug & Fødevarers Kirsten Lund Jensen. Hun mener også, at der fortsat er et stort potentiale for at øge salget af økologi. Det viser også den nye analyse:

– Regeringen har også et mål om at fordoble danskernes forbrug af økologi frem til 2030, og det vil vi gerne hjælpe med til at indfri, siger Kirsten Lund Jensen.

For nylig havde Landbrug & Fødevarer et eksportfremstød rettet mod at få afsat mere dansk økologi til tysk foodservice (caféer, restauranter og storkøkkener), ligesom organisationen i begyndelsen af oktober deltog på verdens største fødevaremesse, Anuga, i Köln sammen med flere medlemsvirksomheder som Gasa Odense, Atria og Danish Crown.

Den nye undersøgelse er foretaget af Norstat for Landbrug & Fødevarer, der har spurgt 1.029 danskere i alderen 18-70 år om deres økologiforbrug og vaner.

7. november 2019

* Ingen nye havbrug

Lea Wermelin (S) skærer nu gennem havbrugsdebatten og den seneste forvirring omkring de nye høringer. Miljøministeren fastholder, at hun ikke ønsker flere forurenende havbrug i Danmark:

– Jeg ønsker ikke at understøtte vækst i havbrugssektoren, og derfor vil jeg også ophæve reglerne vedtaget med L 111. Dette vil ske snarest muligt.

Citat slut.

Wermelin påpeger, at vi skal passe på vores vandmiljø, og derfor ønsker hun heller ikke flere eller større havbrug i Danmark. Det meldte hun som bekendt ud den 26. august 2019. 

I den forbindelse besluttede Wermelin helt konkret ikke at udstede den bekendtgørelse, som skulle have udmøntet L 111  – reglerne om kompenserende marine virkemidler såsom dyrkning af tang og muslinger.

Formålet med L 111 var at understøtte vækst i havbrugssektoren. Det var hensigten, at havbrug skulle kunne øge produktionen og dermed forureningen, hvis de som kompensation samtidig opdrættede muslinger eller tang. Det kan man ikke længere.

Alle indkomne ansøgninger om havbrugsproduktion skal dog fortsat behandles efter gældende regler. Og det er det, Miljøstyrelsen netop nu er gået i gang med.

28. oktober 2019

* Fredet klit i Skagen bortgravet

Natten til lørdag har ukendte gerningsmænd kørt en gummiged op i klitterne ved Skagen Sønderstrand og skrællet toppen af henved 100 meter klitrække. Sandet fra toppene er skubbet ud over kanten og ligger nu på stranden. 

Det er klitten mellem Vippefyret og stranden, hærværket er gået ud over. Ingen ved, hvem der står bag hærværket, men naturligt nok retter flere af de lokale tankerne mod de huse, der med et trylleslag har fået udsigt til vandet. Ingen af beboerne her har pudsigt nok bemærket en kæmpestor gummiged, der i adskillige timer kørte rundt i klitten ret uden for deres vinduer.

Ingen af de husejere, som TV2 Nord taler med kender således noget til sagen. En enkelt forklarer endda, at han intet har hørt selvom han sover med vinduet åbent. Han begræder ikke den fine udsigt, men er både vred og trist over, at nogen på den måde griber til selvtægt  

– Man kan jo ikke pege på nogen uden beviser, men det er ret åbenlyst, hvem der profiterer ved det her, så jeg tænker, det er indlysende, hvor man kan starte en efterforskning. Det er jo klart ulovligt det her, så det er jo en sag for politiet, understreger en lokal skagbo. 

Borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit Hansen (S), oplyser, at sagen er meldt til politiet. Og at der forhåbentlig snart vil blive fundet en skyldig, som så vil blive pålagt alle udgifter til retablering af klitten til dens oprindelige fredede tilstand. Det vil blive både dyrt og besværligt, da den beskyttende marehalm er gravet helt op – med risiko for kommende sandflugt. Den sidste idiot er tilsyneladende ikke født endnu.

Miljøminister Lea Wermelin (S) oplyser til TV2, at hun vil overveje en fordobling af bødestørrelsen i sager som denne.

28. oktober 2019

* – Helt sort, hvis man gerne vil være grøn…

Fire olieselskaber har netop nu ansøgninger liggende på ministerens bord, og midt i en klimakrise skal de simpelthen afvises. I værste fald vil grønt lys betyde, at olieselskaberne kan fortsætte med at bore efter mere olie og gas i Nordsøen helt frem til 2055.   

Dan Jørgensen virker endnu ikke til at have besluttet sig endnu, men Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet samt en række store fagforeninger har allerede opfordret ham til at sige nej til nye boringer på Nordsøens bund.

Verden over er der allerede mere olie og gas i felter med produktion, end klimaet kan tåle afbrænding af. Derfor skal vi både afvise nye licenser og samtidig begynde arbejdet for at udfase den produktion, der allerede er i gang.

Dan Jørgensen står nu med en historisk mulighed for bruge det grønne, folkelige mandat, han og regeringen fik ved seneste valg. Det kan han gøre ved at trække i nødbremsen og afvise ny jagt på fossile brændstoffer i Nordsøen.

Lad os forlange, at han nu lever op til regeringens løfte om at være den grønneste nogensinde. Det er helt sort at bore efter ny olie, hvis man kalder sig grøn.

28. oktober 2019

* 500 km vandløb fredes

Tidligere miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) besluttede i slutningen af 2018, at 1.000 kilometer vandløb skulle tages ud af vandplanerne. Dette af hensyn til landbruget, der gerne vil slippe for at skulle tage hensyn til miljøet i disse vandløb.

Miljøminister Lea Wermelin (S) omgør nu denne beslutning og vil beskytte halvdelen af disse ellers dødsdømte vandløb. Det er trods alt 500 km bedre end ingenting. Miljøministeren nedsætter samtidig et panel for forvaltning af miljømål i vandløb. 

Miljøminister Lea Wermelin har besluttet, at flere vandløb vil få et konkret miljømål i de næste vandområdeplaner. I alt kommer det til at dreje sig om op til 500 km vandløb landet over.

Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

– Vi skal passe godt på naturen i vores vandløb. Den tidligere regerings forhastede beslutning omkring ændring af vandområdeplanerne betød, at mange kilometer vandløb udgik af vandområdeplanerne, selvom behandlingen af de lokale vandråds  indberetninger endnu ikke var afsluttet. Jeg vil gerne lytte til interesserenterne og kommunerne, og derfor retter jeg op på den beslutning nu, siger miljøministeren.

Samtidig vil miljøministeren sammen med de væsentligste interessenter nedsætte et panel, der kan give faglige og juridiske anbefalinger til, hvordan vandløbsforvaltningen kan beskytte tilstanden i målsatte danske vandløb. Ministeren har understreget dette i et brev til alle vandløbsmyndighederne.

– Jeg lægger vægt på, hvordan vi fra statens side kan understøtte de lokale myndigheders grundlag for at kunne balancere vandløbsforvaltningen med hensyn til bl.a. miljø, klimatilpasning og afvanding.  Derfor skal vi have en ny proces for at få en vandløbsforvaltning, som alle kan se sig selv i, og hvor jeg lægger op til et bredt politisk samarbejde, siger miljøministeren.

Ændringerne med hensyn til de målsatte vandløb er bredt fordelt i landet. Særligt sættes der konkrete miljømål for vandløb i Vest- og Østjylland, hvor vandløb omkring bl.a. Ringkøbing, Skjern og Aarhus udgik under den tidligere regering.

Nu savner vi blot en saglig og faglig begrundelse for, at det lige skal være henholdsvis 500 og 1.000 km, det drejer sig om? Den beslutning er vist rent politisk og totalt ubegrundet miljømæssigt.

28. oktober 2019

* “Perler for svin”

Klimaforsker Theresa Scavenius kommenterer under denne overskrift på det nylige sammenrend hos Landbrug & Fødevarer, der nok skal formå at holde klimadebatten fastlåst og nede i en ny kaffeklub. Den slags er landbruget eksperter i. 

Man vil naturligvis en grøn vej mod et bedre klima, men det må som altid ikke koste det betrængte landbrug noget. Ikke et ord om de 10 milliarder, man allerede modtager i årlig EU-støtte. Dem følger der indtil videre ingen forpligtelser med.

Stemningen var da også høj efter det første møde i klimapanelet, udtaler formanden begejstret.

Vi andre glæder os til at se nogle resultater. Theresa Scavenius:

---

“Perler for svin”

Jamen, se nu her! Sørme om ikke Landbrug & Fødevarer har nedsat et klimapanel med topfolk fra den offentlige klimadebat. Og det er så nu, at vi ikke må være kritiske. Vi skal være glade. Stolte. 

Vi skal glemme, at Landbrug & Fødevarer netop har stået centralt i en kødrapport-skandale på Aarhus Universitet, hvor de direkte gik efter at fordreje en videnskabelig rapport, således at de klimapolitiske anbefalinger så anderledes ud end de burde. At Landbrug & Fødevarer om nogen sidder som ansvarlig for en branche, som er en klimasynder og primær årsag til biodiversitetskrisen.

Ja, det er nu, vi skal klappe i vores små hænder – ligesom når Dansk Industri drysser grønt konfetti udover deres møder og rapporter, som hedder noget med klima, men for 90 procents vedkommende er business as usual: Kortsigtet økonomisk gevinst over miljø, klima og mennesker. 

Og det er da et godt stykke arbejde, at det er lykkedes Landbrug & Fødevarer at samle repræsentanter fra olieindustrien sammen med nogle af landets førende klimaforskere, klimaøkonomer og klimaeksperter til at deltage i panelet. Det giver selvfølgelig god PR, at de kan tage et billede sammen med bl.a. en storsmilende Præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

Men hvorfor smiler præsidenten egentlig så meget? Hvad er der i den nuværende situation, som gør hende så glad? Jeg kunne forstå, hvis holdningen var: ’Selvfølgelig deltager DN når Landbrug & Fødevarer inviterer, men grundlæggende er vores udgangspunkt, at der er skyttegravskrig mellem DN og L&F, og den annulleres ikke af, at vi bliver inviteret ind på de bonede gulve på Axeltorv. Så vi har ikke noget at smile af, før vi ser reelle forbedringer i forhold vand, natur, dyr og klimaet.’ 

Men det ser ikke ud til at være indstillingen.

Nå, men hvad skal dette rådgivende klimapanel så lave? Direktør Anne Lawaetz Ahrnung skriver på LinkedIn, at panelet skal komme med ’ideer og løsninger, som de ikke selv har fundet på’. At opgaven er meget ’kompleks’, og at det ikke er nemt at komme i mål.

Undskyld mig! I hvilket år lever direktøren? Det her er det tætteste, man kommer på klassisk klimaskepticisme. Det er blot den nye form for klimaskepticisme, som pakkes ind i gode intentioner – vi ser den alle vegne. Helt grelt bliver det, når Anne Lawaetz tillader sig at manipulere med sandheden og gang på gang udtale, at hun synes det vanskeligt at finde ud af hvad der skal gøres.

Spoiler alert: Det er overhovedet ikke vanskeligt! Din opgave som direktør for Landbrug & Fødevarer er at fremtidssikre en døende branche, hvis forretningsmodel hører det forrige århundrede til – og som kunstigt bliver holdt i live af politisk støtte. Din opgave er at omlægge landbrugets industriproduktion af dyr og mad til at være en produktion, der er 100 procent klima- og naturvenlig, og derudover har en høj dyreetisk standard.

Jeg ved ikke, hvordan møderne foregår i det såkaldte advisery board, men for mig ser det grangiveligt ud som om, at der bliver kastet perler for svin.

Theresa Scavenius”

---

Citat slut. Ovenstående er sakset fra hendes Facebook-profil og bragt her med hendes tilladelse.

Theresa Scavenius er klimaforsker ved Aalborg Universitet og folketingskandidat for Alternativet. Hun stillede op ved seneste valg, hvor det dog ikke lykkedes hende at blive valgt ind. 

Alternativet blev da halveret efter en valgkamp, hvor partiet desperat opstillede en storforurenende havbruger som foldetingskandidat på Sjælland. En politisk hjerneblødning af de helt store, som Theresa Scavenius så vidt vides ikke havde noget med at gøre. 

Det havde derimod partifællen Christian Poll, der efterfølgende selv røg ud af Folketinget.

28. oktober 2019

* Nye havbrug alligevel?

– En forsinket hilsen fra Esben Lunde Larsen? Måske.

Den første mandag i efterårsferien brugte Miljøstyrelsen i hvert fald til at sende de første 4 ansøgninger om placeringstilladelser til havbrug ved Djursland i høring.

Høringsfristen er den 4. november, hvilket er uhørt kort – ikke mindst efterårsferien og den tynde feriebemanding overalt taget i betragtning. Yderligere 32 ansøgninger om nye havbrug i Kattegat venter.

Tidspunkt og fremgangsmåde lugter langt væk af Esben Lunde Larsens (V) gamle måde at drive sit magtministerium på. Her blev ingen midler skyet. Her blev alle kneb taget i brug. Her blev der kørt lige til grænsen – og så langt over. Til sidst så langt, at Esben Lunde Larsen selv måtte tage flugten til Amerika.

Fremgangsmåden er komplet uforståelig, når man betænker, at miljøminister Lea Wermelin (S) for relativt nylig meldte klart ud, at der ikke ville komme hverken flere eller større havbrug:

“Jeg er bekymret over tilstanden i vores vandmiljø, og jeg ser ikke for mig, at vi får flere eller større havbrug i Danmark på nuværende tidspunkt.”

Det udtalte Wermelin for åben skærm og landsdækkende TV ved Jernhatten på Djursland den 26. august.

Men miljøet har måske fået det mirakuløst bedre siden da? Miljøstyrelsen har måske fundet et endnu nyt “rådighedsrum” i de forløbne godt 6 uger?

Måske Miljøstyrelsen blot færdiggør arbejdet efter Esben Lunde Larsen (V), så en kommende ny regering straks kan sætte de nye havbrug i værk?

Eller måske det vil ske allerede med den eksisterende?

Dette sydeuropæiske vanvid må stoppes.

---

Efterskrift

Vi følger sagen tæt og vender tilbage, når høringsfristen er udløbet.

Officielt meldes der ud fra styrelsen, at den fortsatte sagsbehandling sker proforma, da ansøgningerne jo er indsendt og foreligger. Og at ansøgerne derfor har krav på afsluttet sagsbehandling.

Halvofficielt lyder det, at ingen ansøgninger alligevel vil kunne imødekommes, da miljøminister Lea hermelin (S) jo ikke vil godkende muslinger som tiltag, der kan kompensere for de øgede kvælstofudledninger.

Men det vil vi nu se, før vi tror på det. At der på sigt ikke blot lægges op til en række kommende havbrug. Sporene fra Esben Lunde Larsens tid som miljødespot skræmmer stadig.

21. oktober 2019

* Senator vil stoppe FrankenFish

Den amerikanske senator Lisa Murkowski, som er republikaner, er samtidig en erklæret modstander af firmaet AquaBounty’s genetisk manipulerede “super salmon”.

Den kunstige laks kaldes også “FrankenFish”, da den er skabt ved at stykke DNA fra tre vidt forskellige arter sammen i én ny ultrahurtigt voksende fisk, der vel næppe kan kaldes “laks” længere. Selv om den af ydre ganske ligner en helt almindelig atlanterhavslaks som dem, vi kender fra de gigantiske norske havbrug. 

Men de er ikke laks – end ikke GMO-laks, hvor man blot har pillet ved eksisterende gener. FrankenFish er i stedet “transgene” skabninger, da de indeholder sammensplejsede gener fra flere forskellige arter. I dette tilfælde tre, nemlig atlanterhavslaks, kongelaks og nordamerikansk ålekvabbe.

Lisa Murkowski er valgt i staten Alaska, hvor kommercielt laksefiskeri efter vilde stillehavslaks stadig spiller en meget stor rolle for økonomien. For arbejdspladser og skattekroner. Hun frygter naturligt nok, at salg af kunstigt opdrættede transgene superlaks fra AquaBounty vil kunne påføre det lokale laksefiskeri en unfair konkurrence.

Den amerikanske “Wall Street Journal” (WSJ) fortæller i en stort opsat artikel og under overskriften “Murkowski’s Fishy Rider”, at Lisa Murkowski vil bruge sin stilling i Senatets bevillingsudvalg til at fremme en såkaldt ”farm spending bill”, der vil kunne blokere det fortsatte salg af transgene opdrætslaks fra AquaBounty.

Det er blot én ud af mange spidsfindigheder i amerikansk lovgivning – udtænkt til at stoppe kontroversielle lovforslag som her det kommende salg af opdrættede transgene laks.

Tilbage i januar måned introducerede Lisa Murkowski den såkaldte “Genetically Engineered Salmon Labeling Act” for at sikre, at alle transgene opdrætslaks mærkes tydeligt, før de kommer i handelen. Så forbrugerne selv kan vælge og ved, hvilket produkt de har med at gøre.

WSJ fortæller videre, at Murkowski nu har planer om et lovforslag, der kræver et “label comprehension study”, før de mærkede fisk må sælges. Sådanne tiltag plejer at være forbeholdt medicin, hvor en endelig godkendelse kan tage flere år.

I så fald vil det koste AquaBounty mange penge. Firmaet begyndte nemlig i juni storskala-produktion af super salmon på et nyt anlæg i Indiana, USA. Æggene fik man fra sit eget canadiske forsøgsanlæg. Canada er nemlig langt mindre restriktivt end USA, hvad fiskeopdræt angår. 

Det ser man tydeligt i British Columbia, hvor norske opdrættere har plastret de fleste fjorde til med opdrætsanlæg, der fra åbne netbure spreder sygdomme og parasitter til de forbipasserende vildlaks. Flere steder er man derfor begyndt nedlukning af disse anlæg.

Læs artiklen om FrankenFish her

21. oktober 2019

* Nedsat kvote for Østersølaks

EU’s ministerråd har sammen med Sveriges landdistriktsminister Jennie Nilsson besluttet at reducere fangstkvoten for østersølaks med 5% for 2020. 

Den samlede fangst vil derefter være 86.575 laks. Afgørelsen er i overensstemmelse med Kommissionens tidligere forslag.

En forudsætning for, at den nu besluttede reduktion af laksekvoten skal have en virkning og således beskytte svage laksebestande, er, at det tidligere meget omfattende polske tyvfiskeri af laks i Østersøen ikke fortsætter.  

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) foreslår, baseret på det nuværende estimerede niveau for tyvfiskeri, at laksekvoten faktisk burde falde med 34% til 59.800 laks – for at kompensere for de mange laks, der fanges ud over den tilladte kvote.  

I 2018 blev der vedtaget strengere kontrol med polsk kommercielt fiskeri for at stoppe disse ulovligheder, der undergraver kvotesystemet.  Hvorvidt foranstaltningerne overhovedet fungerer, vides desværre endnu ikke.

ICES advarer også om problemer med sygdomme i lakseelvene med udløb i Østersøen. Heldigvis ser det ud til, at tidligere tiders frygtede sygdom M-74 nu er i aftagende. Det viser i hvert fald dette års udarbejdelse af miljøovervågningsdata fra syv svenske laksefloder. Læs mere om M-74 i artiklen her.

Men der er stadig forskellige sygdomme, som forårsager dødelighed hos voksne fisk.  Dette betyder, at produktionen af ​​laksesmolt i truede elve som Vindelälven og Ljungan desværre vil falde i de kommende år.

21. oktober 2019

* Fortsat overfiskeri på Østersøtorsk

Østersøens fiskebestande er under voldsomt pres og har været det længe. Alligevel fik den danske fiskeriminister Mogens Jensen (S) – mod eksperters råd og EU’s anbefalinger – gennemtrumfet nye fiskekvoter, der lægger fortsat pres på fiskebestandene.

Den biologiske rådgivning (ICES) havde ellers advaret EU-landene om, at flere fiskebestande har det så dårligt, at de risikerer at kollapse, hvis ikke fiskeriet reduceres markant eller ligefrem indstilles.

EU Kommissionen har derfor anbefalet stærkt reducerede kvoter for flere bestande og nul kvoter for sild i Bælthavet, der blandt andet omkranser Samsø, Fyn og Lolland-Falster, samt Øresund og Østersøen vest for Bornholm. Det samme gælder for torsken i den østlige del af Østersøen ved Bornholm og helt op mod den Finske og Botniske bugt. 

Ikke desto mindre besluttede fiskeriministrene alligevel at hæve kvoterne for flere bestande ud over den biologiske rådgivning og EU’s forslag. Og det er desværre langt fra første gang, det sker. At økonomiske interesser overtrumfer biologiske hensyn. 

Bestandene er i dag så pressede, at EU og ICES har foreslået, at reducere kvoten for torsk med hele 68 procent. Det endte med en reduktion på 60 procent. For at silden ikke længere skal overfiskes lød anbefalingen på en reduktion på 71 procent. Den endte på 65 procent.

I dag er 5 ud af de 10 kvotebelagte bestande udsat for overfiskeri. EU-landenes fiskeriministre og den danske minister besluttende at fortsætte overfiskeri på blandt andet den vestlige sild, de to laksebestande i Østersøen og at tillade en bifangst-kvote på 2.000 tons på den truede østlige torsk. Det er i strid med den fælles fiskeripolitik, som kræver, at overfiskeri skal stoppes senest i 2020.

Fiskeriminister Mogens Jensen har været ganske ærlig omkring sine overvejelser: – Det drejer sig om en konflikt mellem to truede arter: Torsken og torskefiskeren. 

– Gæt selv, hvem af de to der er flest stemmer i…

Også lystfiskerne må acceptere en nedgang i den mængde torsk, de må hjembringe. Fra 2020 må hver enkelt lystfisker hjemtage fem torsk per dag i perioden april til januar. I februar og marts, hvor torskene gyder, må man kun hjembringe to torsk om dagen.

21. oktober 2019

* Etablering af 5G i Danmark

“Det konkluderes i nærværende responsum, at etablering og aktivering af et 5G-netværk, således som det p.t. foreligger beskrevet, vil være i strid med gældende menneskeretlige og miljøretlige regler i EMRK, FNs børnekonvention, EU-regler og Bern- og Bonn-konventionerne.

Årsagen hertil er den meget betydelige, videnskabelige dokumentation, der foreligger for, at radiofrekvent elektromagnetisk stråling er helbredsskadeligt og -farligt for mennesker (og særligt for børn), dyr og planter.

Dette gælder også, når strålingen holder sig indenfor de retningslinjer, som anbefales af ICNIRP og som anvendes af Danmark og bredt i EU.

De nøjagtige helbredsmæssige skadevirkninger af 5G-systemet er ikke kendte, idet der ikke er tale om et eksakt defineret system, men det er på baggrund af den foreliggende forskning i radiofrekvent elektromagnetisk strålings påvirkninger af f.eks. menneskers og dyrs kroppe, herunder ved fremkaldelsen af DNA-skader og oxidativt stress, stærkt usandsynligt, at det ikke skulle medføre tilsvarende skadevirkninger som de hidtidige systemer, særligt al den stund det er baseret på samme grundlæggende stråling.

Den danske stat tjener betydelige beløb på at tillade oprettelse og drift af kommunikationssystemerne, bl.a. ved beskatning af overskud og auktioner over de frekvensbånd, som teleselskaber benytter til at opbygge den kommunikationsinfrastruktur, der kan indbringe selskaberne selv milliarder i overskud.

Alfonso Balmori er én blandt mange forskere, der har udtalt sig på følgende måde om den iboende interessekonflikt i dette strukturelle problem, jf. Balmori 2005 p. 116:

”Controversy is frequent when the scientists recognize serious effects on health and on the environment that cause high economic losses.”

Holte, d. 4. maj 2019

Christian F. Jensen advokat (L)”

Citat slut.

---

Baggrund: Som det fremgår af datoen ingen nyhed længere, men en god opsummering af situationen. Ovenstående er konklusionen på et responsum om lovligheden af 5G-netværk i Danmark, baseret på mulige skadevirkninger fra den kommende 5G-stråling.

Det er udarbejdet af advokat Christian F. Jensen på opdrag af Rachel Santini, leder af forskernetværket Dansk Institut for Folkesundhed, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation, EHS-foreningen og Oplysningsforbundet May Day.

Responsummet er baseret på retsreglerne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, FN’s børnekonvention, EU’s habitatdirektiv, fuglebeskyttelsesdirektiv og forsigtighedsprincip, samt Bern- og Bonn-konventionerne om beskyttelse af dyr og planter.

21. oktober 2019

* Havørnen og skarven

Det gælder ikke længere kun her i lille Danmark:

Fra både Sverige og Finland rapporteres der nu om, at havørnene her tager flere og flere skarver. Det fortæller den svenske natursidan.se om.

I området Kvarken mellem Sverige og Finland har havørnene lært sig at jage skarver. Ifølge biologen Timo Lumme er der nu mindst 20 havørne, som målrettet jager skarv i en begrænset del af Kvarken.

Af alle de skarver, som forsvinder, tager havørnene en stor del. Prædation på skarver fra havørne er også blevet påvist andre steder i Finland. Eksempelvis i Pargas og Pori regionerne.

Det samme gælder også på Sveriges østkyst. Eksempelvis i Västerskär i det nordlige Stockholms Øhav, i Östergötlands Øhav og i Vänern, hvor antallet af skarver er blevet halveret, siden havørne slog sig ned i området. Besrtanden er her gået fra 3.000 par til 1.500 par. 

I Sotenäs kommune på den svenske vestkyst betragtes dette som en så positiv udvikling, at der nu gøres en målrettet indsats for at få flere havørne til at bosætte sig og yngle. 

14. oktober 2019

* Skarven og fliren

En ny feltundersøgelse fra Lund Universitet beviser, at skarven i højere grad tager hybrider (bastarder eller krydsninger) end rene arter. På denne måde hjælper skarven naturen med at bevare eksisterende rene arter på bekostning af “urene” hybrider.

Teorien er, at hybrider, som er krydsninger mellem forskellige fiskearter, har ringere chance for at overleve mødet med rovdyr, end deres “rene” forældre har. Og dermed ringere chance for selv at kunne formere sig.

Det gælder i hvert fald, hvis de pågældende rovdyr fungerer på samme måde som skarv. Skarven æder nemlig i langt højere grad hybrider end de rene arter. Undersøgelsen har fokuseret på de rene og veldefinerede arter skalle og brasen – samt hybriden flire.

– Rovdyr opretholder grænser mellem arter og bidrager til, at der ikke bliver en masse nye hybrider, siger Anders Nilsson, som er professor ved Biologisk Institut i Lund og Karlstad Universitet.

Dette skyldes sandsynligvis det faktum, at hybriderne ikke udvikler de samme egenskaber, der fungerer som de rene arters forsvar mod rovdyr. Det gælder her skallens strømlinede kropsform og høje svømmehastighed samt brasenens høje ryg og brede sider.

Hybriderne fødes uden disse fordele, som er udviklet af de rene arter gennem årtusinders tilpasning til mødet med deres prædatorer.

14. oktober 2019

* Skaller, brasen og flirer

Studiet fra Lund Universitet er baseret på 456 skaller, brasen og flirer, som blev mærket med mikrochips og udsat i en sø. 80 af dem blev genfundet i skarvmaver. 

Af skallernes mikrochips blev der fundet 14 procent og af brasenernes blot 9 procent. Derimod blev der fundet hele 41 procent af mikrochipsene fra hybriderne.

– Vores resultater forklarer måske, hvorfor nye og endda tæt beslægtede arter ikke får mere afkom, der overlever. Hybriderne har simpelthen dårlig tilpasningsevne og bliver derfor ædt, spekulerer Kaj Hulthén, som er postdoc ved Institut for Biologi i Lund.

Det er relativt almindeligt, at skaller og brasen bastarderer – får fælles afkom, som på dansk kaldes “flirer”. De er ikke sterile, som hybrider ellers ofte er, men kan selv få afkom. Disse udvikler imidlertid ikke samme gode egenskaber som deres oprindelige forældre og er derfor langt mere sårbare over for prædation fra skarven.

Uden prædatorer som skarven i søen ville skaller og brasen i højere grad formere sig med hinanden. Og den fremkomne hybrid – fliren – ville efter et stykke tid kunne udvikle sig til en selvstændig art.

14. oktober 2019

* Nye signaler om krebs

Øget fokus på den invasive signalkrebs har betydet, at flere og flere er begyndt at fiske krebsene op af vandet. Men det gavner ikke naturen og kan potentielt medvirke til at signalkrebsen spredes yderligere. Det skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside. 

Signalkrebsen er et problem for dansk natur, fordi den udkonkurrerer vor hjemmehørende europæiske flodkrebs. Den er tilmed større og lever tættere end europæisk flodkrebs.

Signalkrebs kan derfor i høj grad påvirke vandløbets dyr og planter og ændre den fysiske udformning på et vandløb eller en sø. Det sidste gør de ved at underminere brinkerne med deres gange. 

Indtil nu har mange danskerne derfor fisket krebsen, for dermed at holde bestanden af de velsmagende krebsdyr nede. Nye undersøgelser viser imidlertid, at hverken fritidsfiskeri eller kommercielt fiskeri har kunnet begrænse udbredelsen af den invasive art.  

Forsøg i Alling å har vist, at bestanden af signalkrebs har været stigende på trods af vedvarende fiskeri igennem de sidste 10 år.

Opfiskning kan muligvis føre til opblomstring i bestanden, idet man fisker de store dominerende individer. De mindre individer, der lades tilbage, kan efterfølgende drage fordel af den reducerede konkurrence.

Det er derfor hverken muligt at udrydde eller kontrollere bestande af signalkrebs ved opfiskning. Det ses derimod ofte, at opfiskning kan bidrage til en øget spredning af signalkrebs.

Selvom fiskerne har de bedste initiationer og ikke ønsker at sprede signalkrebsen, kan det føre til en øget udbredelse.

14. oktober 2019

* Slut med at sælge signalkrebs

Miljøstyrelsen har på ovenstående baggrund besluttet at ophæve forsøgsordningen for erhvervsmæssig udnyttelse af signalkrebs, der har været gældende i 2018-2019. Det er derfor ikke længere lovligt at sælge levende signalkrebs.

Det er fortsat lovligt at fiske signalkrebs med krebsebrikker til eget brug, hvis man altså har et gyldigt fisketegn og ret til at fiske i det pågældende vand. Ved fiskeri med ruser kræves, at man har et gyldigt fritidsfiskertegn, og at man overholder afstandskravet på 100 m imellem ruserne.

Signalkrebs må kun transporteres i sluttede beholdere med låg, og transporten skal ske til det sted, hvor krebsen umiddelbart efter skal aflives. Det er derfor ikke lovligt at have krebsene gående i en periode, indtil de aflives, idet dette vil blive betragtet som opbevaring.

Fiskeri af signalkrebs skal derfor ikke ses som et initiativ til beskyttelse af naturen. Hvis man ønsker at fiske signalkrebs for fornøjelsens skyld, skal det ske med stor opmærksomhed på, at de ikke kan undslippe.

Signalkrebsen kan kendes fra den hjemmehørende flodkrebs ved, at den har et hvid markering på kloen. Signalkrebsen blev indført til Danmark i 1970’erne og findes nu i store dele af Danmark, hvor den spredes hurtigt og vokser i antal.

Signalkrebsen blev i 2016 omfattet af EU-forordningen for invasive arter, hvilket betyder generelle forbud mod blandt andet salg, udveksling, opbevaring og transport.

14. oktober 2019

* Windermere: En viking vender tilbage

I begyndelsen af dette årtusinde var jeg flere gange i Irland for at kystfiske havbars med fluestangen. Udgangspunktet var byen Westport på sydøstkysten af Den Grønne Ø – en by med gamle vikingeaner.

Når man gik en aftentur i byens skæve og smalle stræder, var det tydeligt, at der stadig rullede vikingeblod i de lokale årer – at der var ganske megen skandinavisk DNA tilbage i lokalbefolkningen.

Vikingerne var godt nok kommet for at plyndre og hjembringe lokale rigdomme. Men mange faldt så godt til, at de blev hængende og stiftede familie. Måske var det øllet. Måske de rødhårede kvinder. Hvem ved. Opholdstilladelse var ikke noget, men søgte om i de dage. Det var noget, man tog.

Nu står jeg så i Windermere – i det engelske Lake District på den anden side af Det Irske Hav. Windermere er i dag en slags hovedstad i Lake District, som nu er nationalpark – på grund af de mange smukke søer, som forgangne tiders voldsomme vulkanudbrud har lavet. De er siden uddybet og udglattet af senere istiders glectchertunger og smeltevandskanaler.

Læs mere og se meget mere fra det smukke Lake District her.

14. oktober 2019

* Biobrændsel kort fortalt

Der verserer netop nu en heftig debat om brugen af biobrændsel for at begrænse den globale opvarfmning. Det er en tre-strenget debat, som forvirrer mange – unødigt.

Allerførst: Alle er efterhånden enige om, at det skal være slut med afbrænding af fossile brændstoffer som kul, olie og gas. Det har taget millioner af år at danne dem, og nu brænder vi dem af i løbet af nogle få århundreder – med frigivelse af al den lagrede CO2 til atmosfæren.

Den svenske forsker Arrhenius vidste allerede i 1896, at netop CO2 var den vigtigste drivhusgas, når det gjaldt opvarmning af Jorden. Intet nyt under Solen.

Dernæst: Det gælder derfor om at erstatte kul, olie og gas, som ikke kan fornyes i vor egen levetid, med biobrændsel, der kan fornyes i løbet af relativt få år eller årtier.

Det kan være affaldsstoffer fra fødevareproduktionen, der pludselig bliver attraktive i sig selv. Eller det kan være træpiller og træflis, som er dyrket udelukkende for at blive brændt af i små og store anlæg. Man sørger for at plante mindst lige så meget, som man forbruger – helst mere.

Endelig: Hvis det hele foregik i et lukket kredsløb eller i hvert fald inden for landets egne grænser, da ville det være nogenlunde let at holde styr på klimaregnskabet.

Imidlertid importerer et land som Danmark det meste af sin træflis fra udlandet. Og da træflis udgør mere end halvdelen af vort forbrug af biobrændsel, må vi løbende importere store mængder af det fra udlandet. Eksempelvis fra Estland, hvis rigeste mand netop har skabt sin formue ved eksport af træflis fra landets store skove. 

Der er to problemer i dette: For det første har vi ingen eller kun uhyre ringe kontrol med, om der nu også bliver genplantet så mange træer, at de kan erstatte skovningen til træflis. Vi ved desværre med sikkerhed, at det ikke altid er tilfældet. Det koster jo at genplante så mange træer, at man ofte springer over her. Og da vælter hele klimaregnskabet naturligvis.

For det andet er der transporten. Det koster naturligvis store mængder energi og resulterer i store udledninger af CO2, når man skal transportere eksempelvis træflis helt fra Rusland eller Estland og til Danmark. CO2, der naturligvis også skal tages med i det samlede klimaregnskab. Selv om FN mener noget andet.

7. oktober 2019

* Klimarådet advarer mod FN’s regler

Man skal paradoksalt nok ikke stole på energibranchen selv, når det gælder udtalelser om netop energi. Den er hverken nøgtern eller uvildig. Branchen forsvarer selvfølgelig sine dispositioner, hvis den allerede har investeret millioner i brugen af eksempelvis træflis. 

Og da er det jo både svært og svært ærgerligt at få at vide af andre eller selv at erkende, at træflis alligevel ikke er så bæredygtig en energiform, som man gik og troede eller havde bildt sig selv og andre ind.

Klimarådet har i den forbindelse netop taget afstand fra VLAK-regeringens klimaplan fra oktober 2018. Den baserede langt størstedelen af CO2-reduktionerne på luftige kreditter og annullering af CO2-kvoter. Varm luft i lange baner.

Klimarådet anbefaler samtidig, at Danmark fraviger fra FN’s ellers gældende regler om biomasses klimabelastning. FN betragter i dag afbrænding af biomasse som CO2-neutralt. Og det er det jo langt fra altid – jævnfør notitsen herover.

Det er blot uhyre bekvemt for lande som Danmark, hvor biobrændsel som træflis og træpiller udgør over halvdelen af forbruget, at regne biobrændsel som CO2-neutralt. Det lyder godt og ser jo pænt ud i regnskabet.

Men det er desværre også årsag til, at flere udenlandske forskere nu kalder de danske CO2-regnskaber for snyd på vægten. De mener, at det danske klimaregnskab kun kan opfordre lande som Brasilien til at brænde mere regnskov af. 

Når vi nu selv bare brænder løs herovre i lille Danmark…

7. oktober 2019

* Trudeau: Havbrugene op på land

Vi har allerede set, hvordan de første fem havbrug i Canadas smukke stillehavsprovins British Columbia er blevet lukket – af hensyn til vildlaksene, der lider under såvel parasitter som smitsomme sygdomme og voldsom forurening.

Canadas premiereminister Justin Trudeau lover nu, at alle lakseopdræt i åbne netbure nedlægges inden 2025. Herefter skal alt opdræt være landbaseret i lukkede anlæg. Og så er Trudeau endda liberal politiker. Han er heldigvis en af de mere begavede, som har set skriften på væggen: At svineriet med fiskeopdræt i åbne havbrug ikke kan fortsætte.

Herhjemme har danske havbrugere gennem de seneste årtier tjent mange millioner på at forurene vore indre danske farvande. De har derfor snildt råd til at rykke produktionen op på land, hvor den ikke skader. Hvis bare de vil eller politikerne bestemmer det. Havbrugerne er ikke forarmede bønder, men har millioner på kontoen.

– Så mon ikke Justin Trudeau kunne være et eksempel til efterfølgelse for vor danske miljøminister Lea Wermelin (S)? Som ikke blot har sagt stop for flere nye havbrug, men som snart også vil beordre alle de eksisterende havbrug op på land, hvis de vil fortsætte opdrættet?

Lad os i første omgang håbe, at Trudeau vinder valget. Og lykkes med sine planer om at lukke alle havbrug til havs. Der er nok at tage fat på. Nok at lukke af. 

7. oktober 2019

* Desperados in Disguise

Den lidet bæredygtige interesseorganisation Bæredygtigt Landbrug (BL) trækker nu professor Stiig Markager i retten for kritiske udtalelser om kvælstofudledningen fra landbruget. 

Det var Bæredygtigt Landbrug, der i sin tid selv førte pennen og dikterede daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), hvad der skulle stå i Landbrugspakken, så de kunne få lov at bruge mere gødning på markerne. Det kostede hende som bekendt ministerposten. 

Stiig Markager forudsagde allerede dengang, at Landbrugspakken ville betyde en øget udvaskning af kvælstof til vandmiljøet. At det ville være uundgåeligt. Hvad der jo også viste sig at være tilfældet. Så ham kan BL ikke lide. 

Og det kunne Esben Lunde Larsen (V) for øvrigt heller ikke, da Stiig Markager også mente, at flere nye havbrug ville betyde mere forurening. Så selv om oppositionen foreslog, at netop Stiig Markager skulle indkaldes som ekspert i L111-høringen om de nye havbrug og deres forurening, så nedlagde regeringen veto. Ham ville de ikke have. 

Den mand vidste bare for meget om emnet. Ikke noget dårligt skudsmål for en seriøs forsker som Stiig Markager.

Historien vækker muntre mindelser om en anden miljøprofessors lidt mindre muntre udtalelser i Anders Fogh Rasmussens tid som ny smagsminister:

“Den regering gider bare ikke høre mere vrøvl fra folk, der ved, hvad de taler om.”

Venstre har altid haft det svært med sandheden. Og miljøet. 

7. oktober 2019

* Mere end 10% økofødevarer

Danskerne spiser mere økologisk, når der spises mad udenfor hjemmet. Køkkenerne på landets sygehuse, børnehaver, plejehjem, kantiner, restauranter, hoteller og andre storkøkkener går i stigende grad efter det røde Ø-mærke, når de bestiller varer til deres kunder.

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at økologiske varer udgjorde 10,9 procent af det samlede salg af madvarer til foodservice i 2018. Det fortæller Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse. 

Det er en stigning på 15 procent i forhold til året før og viser, at efterspørgslen på økologi i de danske, professionelle køkkener har været markant stigende, lige siden de første, officielle statistikker blev indført.

Det vækker glæde hos Mette Jasper Gammicchia, der er leder af handel, marked & ernæring hos Landbrug & Fødevarer:

– Udviklingen er virkelig positiv. Den viser, at de professionelle køkkener i større og større grad er villige til at betale mere for de råvarer, som de tillægger en særlig værdi. Og det er ikke kun til glæde for de økologiske landmænd, men for alle landmænd, der gør sig umage med at producere fødevarer af høj kvalitet til alle de danske køkkener, siger hun.

7. oktober 2019

* Åbent Brev til Maria Gjerding

I forbindelse med kampagnen RedHavet.nu, som er venligt sponseret af VELUX Fonden med 5 millioner kroner, har der været en del debat om kampagnens mål og midler.

Som mangeårigt medlem af Danmarks Naturfredningsforening (DN), der deltager i kampagnen, er jeg stødt på flere problemstillinger, der har optaget såvel mig som andre DN-medlemmer.

Efter flere forgæves telefoniske henvendelser forfattede jeg følgende brev til DN’s præsident Maria Gjerding og bad om uddybende oplysninger: 

---

“Kære Maria:

Jeg har et par gange prøvet at få fat i dig på telefonen, men uden held. Derfor denne mail.

Vore veje krydsedes ellers kort på Jernhatten hin mindeværdige dag, hvor vor nye miljøminister Lea Wermelin gav de nye havbrug i L111 dødsstødet. Jeg skriver nu til dig dels som et menigt DN medlem, dels som fiskeribiolog og underviser.

Jeg er en af dem, der ihærdigt og på alle fronter har bekæmpet flere og større havbrug, lige siden Dan Jørgensen (S) foreslog dem i 2014. Senest via miljøforeningen BLAK’s website nejtilhavbrug.dk, der allerede i sine første otte måneder på nettet rundede de 50.000 besøgende. Det har været et felttog med mange frontkæmpere. Og en foreløbig sejr med endnu flere herrer.

Jeg har naturligvis skrevet under på den nye RedHavet.nu kampagne, for hvem kan ikke støtte disse gode målsætninger. Jeg er dog allerede flere gange løbet ind i et forklaringsproblem, som jeg gerne vil høre din og DN’s mening om:

Miljømediet Kaninen Katrine fra Endelave har jo i høj grad lagt grunden til standsningen af L111. Kaninens afdækning af de mange ulovligheder inden for branchen har gjort det meget nemmere for den nye regering at gribe ind.

Undervejs har Kaninen Katrine imidlertid også afdækket forhold, der gør det langt sværere end tidligere for mig som biolog og underviser at forklare og forsvare DN’s deltagelse i kampagnen – sammen med WWF Verdensnaturfonden.

Med den ene hånd vil kampagnen redde havet og beskytte det mod forurening. Et nobelt formål. Mens WWF med den anden gavmildt, men mod behørig betaling deler ud af ASC-mærker til certificering af stærkt forurenende havbrug som værende “bæredygtige virksomheder”.

Dem nævner man da heller ikke med ét eneste ord i kampagnen. Er de mon fredet af WWF, hvis Fiskeguide har vist sig at indeholde flere decideret havbrugsvenlige fejl?

Kaninen Katrine har efterhånden fået rigtig mange følgere. Antallet stiger støt og ikke kun på Endelave, men over det ganske land. Kaninen fortæller videre, at DN’s præsident sidder i præsidiet for selvsamme WWF Verdensnaturfonden. Og det er jo dig.

Netavisen piopio.dk har næsten samtidig kunnet fortælle den undrende verden, at WWF’s bestyrelsesformand Nils Smedegaard Andersen (tidligere Mærsk) også har en post i oliegiganten BP’s bestyrelse. Og BP er jo ikke ligefrem kendt for klimavenlige løsninger. Og så videre.

Det hele falder jo desværre i sidste ende tilbage på DN, og jeg har efterhånden svært ved at forklare læsere, seere, tilhørere og elever, hvordan det dog kan hænge sammen. Om man på én og samme tid kan modtage Velux-miljømillioner og blåstemple forurenende havbrug?

I min daglige omgang med folk og fiskere på såvel Djursland, hvor jeg har sommerhus, som ved Gudenåen, hvor jeg bor, støder jeg i stigende grad på både forundring og frustration over dette. Der tales om både “blodpenge” og korruption i DN, hvilket oprigtigt bekymrer mig.

Flere udtrykker sågar i bramfri vendinger, at de ikke vil være medlem af DN længere på disse præmisser. At de som flerårige modstandsfolk i første række i kampen mod havbrug føler sig til grin for egne penge. At kampagnen for dem er en våd klud i hovedet.

Det er jeg som mangeårigt medlem af DN rigtig ked af at høre. Og det er i stigende grad svært for mig at forklare andre, både DN-medlemmer og ikke-medlemmer, hvad der lige sker.

Det skulle derfor glæde mig rigtig meget, om du kunne hjælpe med fakta, der kan hindre en mulig kommende medlemsflugt. For vi har jo mere end nogensinde brug for DN.

Med venlig hilsen,
Steen Ulnits”

Citat slut

---

Info: ASC står for “Aquaculture Stewardship Council”, som er en mærkningsordning udarbejdet af WWF og Dutch Sustainable Trade Initiative tilbage i 2010.

Organisationssekretær i Danmarks Naturfredningsforening, Mads Peter Aagaard Madsen, har svaret:

“Maria er orienteret om din henvendelse fra d. 19. september og et svar er under udarbejdelse. Du kan forvente svaret i løbet af nærmeste fremtid”.

Det ser vi frem til og skal nok bringe svaret her.

---

“Hos VELUX er ansvarlighed og transparens i højsædet!”

Det skriver fonden i en præsentation af sig selv.

---

25. september 2019