Australien i flammer

– Du er en idiot. Du er ikke velkommen her… Klar besked fra lokale borgere til Australiens liberale premiereminister Scott Morrison.

Det er så koldt og så kontant, Australiens konservative premiereminister Scott Morrison flere gange er blevet mødt, når han har besøgt steder hærget af skovbrand. Store dele af verdens største ø har nemlig julen og nytåret over været hærget af gigantiske skovbrande helt ude af kontrol. Trods ellers uofficiel verdensrekord i antal af frivillige brandmænd. 

For skovbrande er intet nyt i Australien. Dem har man altid haft. Nej, det er det nuværende omfang og udbredelsen, der har chokeret befolkningen. Og premiereministerens (manglende) måde at håndtere situationen på.

Scott Morrison begik nemlig den helt klassiske og aldeles fatale fejl, som flere folkevalgte politikere før ham har gjort: At tage på ferie i udlandet, mens hans eget land stod i flammer. Og så endda til Hawaii. Det blev naturligvis taget ilde op af den australske befolkning, der ønskede handling og krisestyring fra deres folkevalgte leder.

Og mens tusinder af såvel lokale Aussies som besøgende turister venter på at blive evakueret af myndighederne, varslede meteorologerne nye rekordhøje temperaturer, vindstød af stormstyrke og risiko for endnu flere katastrofale brande i weekenden. 

Det er brande, som paradoksalt nok bidrager til øget CO2-udledning og risikerer at danne tordenskyer, som kan antænde nye brande og forværre eksisterende. Paradoksalt, da Australien netop var en af de fire store nationer, som effektivt blokerede for reelle klimatiltag på det netop afsluttede COP25 klimatopmøde, der derfor og desværre endte som FLOP25.  

Australien blokerede her sammen med USA, Kina og Indien for tiltag, der måske kunne have bremset klimakrisen og den globale opvarmning. Og reduceret antallet af de fatale skovbrande.

Men nu ligger de, som de selv har redt – til befolkningens og den øvrige verdens store utilfredshed…


Saratoga – forhistorisk Aboriginal med finner 


Kul, der kalder…

Med et afbrændt areal større end Danmark er denne vintersæsons brande således de alvorligste i de australske målingers historie. Det er jo højsommer down under netop nu.

Australien er et rigt land. Det anslås således, at der ligger knap 150 milliarder ton kul under Australiens røde og solbrændte  jord. Det er mere end ti gange så meget kul, som landet har gravet op, siden de første kriminelle fanger blev sendt til Australien i 1700-tallet. Det er kulressourcer nok til at opretholde niveauet for dagens produktion af stenkul og brunkul i henholdsvis  125 år og mere end 1.200 år…

Det er grimt at tænke på, hvis man ser det med klimaets øjne. Men rigtig godt for Australiens økonomi. Det er nemlig nok fastholde dagens 47.000 arbejdspladser i kulindustrien plus de 120.000, der er afledt heraf. Det er også nok til at dække 63 procent af Australiens aktuelle elforbrug og sikre årlige eksportindtægter på 325 milliarder kroner plus et skatte- og afgiftsprovenu på over 25 milliarder.

De australske kulressourcer udgør således et kolossalt økonomisk potentiale. Så stort, at kun de færreste tror, politikerne kan holde fingrene fra kullene – alene af hensyn til klimaet. Så hellere slukke nogle skovbrande, miste nogle menneskeliv og ofre nogle tusinde koalabjørne i ildens og økonomiens hellige tegn. 

Det skal blive spændende at se, hvad de forbrændte australiere stemmer på ved næste valg. Om det stadig er det sorte Konservative Kul, der kalder. Eller om man er blevet bare en smule klogere af de mange skovbrande. Man kan desværre frygte, at også de kommende politikere vælger at blæse på klimadebatten – som de jo gjorde ved det netop afholdte COP25. Trods ellers rigeligt med klimavenlige alternativer som atomkraft og solenergi.

Selvsamme Australien har jo sol nok til flere solceller end de fleste andre lande. Og uran nok til mange, mange års klimavenlig elproduktion. Men så også med masser af højradioaktivt affald til følge. – Plenty of worries, mate…

Læs om Australiens syn på brintenergi i artiklen her.


Barramundi – Australiens nationalfisk


Australien advaret om skovbrande

Uddrag fra 12 år gammel klimarapport: “I 2020 begynder massive skovbrande i Australien”.

En rapport fra 2008, bestilt af den daværende australske regering og forfattet af økonomen Ross Garnaut, advarede allerede dengang om, at 2020 ville blive året med de første voldsommere skovbrande på grund af en fortsat global opvarmning.

– Sæsonen med brande vil starte tidligere, slutte senere, og brandene vil være mere intense. Disse effekter vil vokse over tid, men være tydelige i 2020, stod der at læse i rapporten.

Sådan lød en af hovedkonklusionerne i en profetisk rapport fra 2008, som var bestilt af den daværende og ganske fremsynede australske regering. De ønskede en vurdering af effekterne af den igangværende globale opvarmning på landet.

I dag er situationen den, at Australien vinteren igennem har stået i flammer, præcis som forudsagt. Endda et år tidligere end antaget i rapporten. Nogle indbyggere i Sydney går rundt med masker på, og i byen Canberra har luftkvaliteten været den værste noget sted på kloden.

Et område på mere end 10 millioner hektar er brændt. Til sammenligning er hele det danske landareal kun på 4,2 millioner hektar. Heraf er 621.000 hektar skov.

Australierne har også set 1.700 af deres huse gå op i flammer, mens 26 mennesker og anslået omkring en milliard dyr har mistet livet.

Den australske regering var således fuldt ud advaret om situationen i dag. Både i rapporten fra 2008 og i efterfølgende rapporter som en såkaldt CSIRO-rapport fra 2009 fra landets nationale forskningscenter.

Her advarede forskerne om, at et særlig brandfarligt meteorologisk fænomen ville være op til fire gange mere sandsynligt i en fremtid med global opvarmning, og lignende advarsler blev gentaget i rapporter i 2017, 2018 og 2019.

Det skriver webmediet Slate.com. Den australske regering valgte blot at lukke øjnene for virkeligheden, der trængte sig på og krævede handling.


Queenfisk øverst – Mangrove Jack nederst


Men gik alligevel op i flammer

I dag er økonomen Ross Garnaut, som stod i spidsen for rapporten i 2008, ked af, at han havde ret i sine forudsigelser. Herom siger han til SBS News:

– Jeg er mest ked af, at jeg ikke kunne trænge igennem. Jeg havde fået muligheden for at fortælle australierne om emnet, men jeg var ikke god nok til at overbevise australierne om, at det var i vores nationale interesse at være medspillere i den globale kamp for at stoppe effekterne af klimaforandringer.

Garnaut-rapporten anbefalede direkte indførelsen af CO2-kvoter, men de blev aldrig gennemført. En CO2-skat også var et forslag, der aldrig blev vedtaget af politikerne.

Den nuværende regering, og især premierminister Scott Morrison, har fået kritik for at afvise en kobling mellem global opvarmning og skovbrande. De seneste uger har han gentaget samme budskab i flere australske og internationale medier, nemlig at klimaforandringer kun er “en ud af mange faktorer”.

Ifølge premierministeren selv har han “altid anerkendt, at der er en forbindelse mellem disse vejrfænomener og disse mere omfattende skovbrande og effekterne af globale klimaforandringer.” Sådan lyder det i hvert fald til Bloomberg.

I Australien startede brandene i september, en måned tidligere end normalt. Og de har nu ødelagt et større område end brandene i Amazonas sidste år og brandene i Californien forrige år tilsammen. Herunder regnskove i New South Wales og det sydlige Queensland, der historisk set aldrig brænder, da kilmaet her er for vådt.

Den 18. december blev målt til den varmeste dag nogensinde i Australien med en maksimum-temperatur på 41,9 grader celsius. Og den 8. januar kunne landets mereteologiske institut fortælle, at 2019 både var det varmeste og tørreste år, der nogensinde var blevet målt.

Meteorologerne giver to større vejrfænomener en del af skylden. En stærk indisk havstrøm, også kaldet det Indiske Oceans Dipol, skubber varmt vand væk fra Australien og op mod Afrika. Mens den Antarktiske Oscillation har drevet varme og tørre vinde fra Australiens ørkener i landets midte ud mod østkysten.

De to fænomener skaber tilsammen et giftigt vejrmiks, som ganske vist er set tidligere, men aldrig i så lang tid. I dag endda med en global temperatur, der er 1 grad varmere end i 1910.

Det er tankevækkende, at det var den daværende Labour-regering, der bekymret bestilte klimarapporten. Og den nuværende liberale regering, der senest valgte at blæse stort på advarslerne.


Saltvandskrokodiller kan også lide fisk…


Royal klimatosse

Vi kan godt være stolte af vor dronning. I årets nytårstale, som var dronningens nummer 48 af slagsen, startede hun i det helt store helikopterperspektiv – med henvisning til den amerikanske månelanding, som skete for 50 år siden. Det ledte straks tankerne hen på, at vi dengang for første gang og med egne menneskeøjne kunne se vor Blå Planet Jorden på afstand – ude fra det kulsorte verdensrum.

Som en naturlig forlængelse heraf begyndte Dronning Margrethe at tale om det klima, der har optaget alle seriøse mennesker i hele det forgangne år. 2019 kom for alvor til at stå i klimaets tegn – i hvert fald blandt forstandige, oplyste og indsigtsfulde mennesker. 

De, der ikke forstod og stadig ikke forstår situationens alvor – med tidligere Folketingsformand Pia Kjærsgaard som den nok mest markante eksponent – opfandt i 2019 begrebet “klimatosser” for de mennesker, der bekymrer sig om klimaet og Jordens fremtid. Dem, der kan se længere end til egen næsetip. Dem, der kerer sig om ikke blot egen, men også egne børns og børnebørns fremtid.

Så storslået og varieret vor Jord end kan synes, er den dog sårbar. Det er vi ved at lære at indse, og det kan godt bekymre, ikke mindst mange unge, som ser klimaforandringerne, der gør sig tydeligt gældende i disse år.

– Vi har en fælles forpligtelse for vores smukke klode, så myldrende fuld af liv. Det er en væsentlig udfordring for os alle i dag, og det gælder om, at vi alle er opmærksomme på, hvordan vi lever og hvad vi gør, sluttede dronningen sin nytårstale.

Kjærsgaard og Co. har givet fået nytårskaffen og champagnen i den gale hals. De er jo danske og derfor kongetro helt ind i kernen i Dansk Folkeparti (DF). Og pludselig springer så selveste dronningen ud som en royal klimatosse. Det må have været et slag i ansigtet og den dårligst tænkelige måde at afslutte et allerede dårligt valgår på, hvor DF jo blev decimeret af vælgerne.

Ehvervsretoriker Mette Højen gav DR sin tolkning af dronningens nytårstale:

  Hun går benhårdt ind på klimaet. Hun tager fat i de unge. Hun giver den der sponsortroværdighed til de unge. Det er en kindhest til klimaskeptikerne.

Tag den, Pia Kjærsgaard. Det var de kloge klimatosser, der vandt valget. Og nu er selv den mest danske og traditionsbundne institution af dem alle, Kongehuset med over tusinde år på bagen, sprunget ud som erklærede klimatosser. 

Det lover godt for 2020. Og giver fortsat tiltro til Kongehuset. 

– Godt brølt, Margrethe!

© 2020 Steen Ulnits


Billeder fra min bog “Fiskerejser til Fjerne Lande