Folketinget besluttede i 2020 at etablere to energiøer i dansk farvand: Én i Nordsøen og én i Østersøen. Energistyrelsen har nu bedt DCE – Nationalt Center for Energi og Miljø, Aarhus Universitet, om at vurdere effekten af de geotekniske og geofysiske forundersøgelser på havpattedyr og Natura2000-områder udpeget på grundlag af samme havpattedyr.
I en ny rapport beskriver og vurderer forskerne effekter på populationerne af henholdsvis marsvin, hvidnæse, vågehval, spættet sæl og gråsæl i Nordsøen. Der er udarbejdet en tilsvarende vurdering for de relevante bestande af havpattedyr i Østersøen.
De geotekniske og geofysiske forundersøgelser er blevet vurderet af forskere fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet i samarbejde med NIRAS A/S forud for de strategiske miljøkonsekvensvurderinger og udbud af koncessioner på havmølleparkerne.
Vurderingen af mulige konsekvenser for havpattedyr har taget udgangspunkt i brugen af en geofysisk lydkilde, kaldet en sparker, som anvendes til højopløsningsopmålinger af havbunden.
Sparkeren er en lydkilde bestående af et stort antal metalelektroder, hvorimellem der kan påtrykkes en så stor elektrisk spænding, at der springer en gnist. Gnisten danner en luftboble, som efterfølgende kollapser. Det giver en akustisk chokbølge, der anvendes til kortlægning af bunden.
Den akustiske puls har et meget højt lydtryk ved kilden og indeholder energi primært i området 1-4 kHz. Denne lydkilde forventer forskerne vil være den dominerende i forhold til at kunne påvirke havpattedyr, både i omfang af undersøgelser og påvirkningsafstande på havpattedyr.
En række forskellige andre opmålingsinstrumenter skal anvendes i forundersøgelserne. Nogle af disse er passive (f.eks. magnetometer), andre udsender lyd, der ligger uden for havpattedyrs høreområde (f.eks. side-scan sonar). Disse typer udstyr er derfor ikke vurderet i rapporterne.
Risikoen for, at havpattedyr pådrager sig permanent høretab som følge af forundersøgelserne, er alene knyttet til tidspunkter, hvor sparkeren startes.
Ifølge rapporten er det især marsvin og vågehvaler, der kan være i risikozonen. Afstanden indenfor hvilken permanente høreskader kan opstå, vil være op til 620 m for marsvin og 1400 m for vågehvaler. For spættet sæl, gråsæl og hvidnæse vurderes risikoen for at pådrage sig permanent høretab at begrænse sig til afstande under 50 m. Hvordan man så ellers kan vurdere det.
Risikoen for permanent høretab for havpattedyr kan ifølge rapporten efter al sandsynlighed reduceres til ubetydelig, særligt hvis man skruer langsomt op for udstyrets kildestyrke eller repetitionsrate for at skræmme dyrene bort, før den fulde lydstyrke opnås til målingerne.
Forskerne vurderer, at alle havpattedyrarter vil reagere på støjen fra forundersøgelserne i en afstand op til ca. 11 km fra undersøgelsesskibet. Det vurderes, at påvirkningen på bestandsniveau fra adfærdsændringer er så begrænset i tid og rum, at effekten på populationsniveau for alle de vurderede arter i Nordsøen er lille.
Der ligger ifølge rapporten ingen Natura 2000-områder med havpattedyr på udpegningsgrundlaget i en afstand fra forundersøgelsesområdet, hvor aktiviteterne kan få betydning for havpattedyr inde i Natura2000-områder.
I Østersøen ligger to Natura 2000-områder, Adler Grund og Rønne Banke, inden for påvirkningsafstand, og havpattedyr vil derfor ifølge rapporterne blive påvirket af undersøgelserne i området Østersø 1, der grænser lige op til det danske Natura2000 område.
Påvirkningen af Natura 2000-områderne kan ifølge rapporten reduceres ved at flytte undersøgelsesområdet længere væk fra Natura 2000 området Rønne Banke og Adler Grund, slutter Energistyrelsen sin rapport fra DCE.
* Livet tilbage til Holme Å
Holme Å i Sydvestjylland er i dag en trist og udtørret skygge af sit tidligere selv. Engang var det nemlig en rislende å med masser af vand. Men i 2021 forvandles den til atter at være et sundt levested for fisk som laks, ørred og den truede snæbel.
Det sker ved genskabelse af et naturligt fungerende vandløb over en strækning på hele 12 km. Stort set samme længde, som Tange Sø i dag udgør på Gudenåen. Genopretningen vil gøre vandløbet tilgængeligt for laks, havørred, snæbel og lampret samt give adgang til nye gydepladser i hele Holme Å’s 40 km lange løb.
Den sjældne flodperlemusling lever i Danmark kun i Varde Å-systemet. Genopretningen her vil skabe mulighed for flere levesteder til den.
Projektet sikrer også genopretning og pleje af de vandløbsnære arealer i ådalen. Her findes trykvandspåvirkede moser langs ådalsskrænten med overgangsfattigkær og overgangsrigkær samt spændende plantearter med eksotiske navne som bukkeblad, næbstar, knoldstar, kærsvovlrod, kærsnerre, mosekrybstjerne og almindelig filtmos.
Projektet, som koster 27,5 millioner kroner, sikrer genopretning af Holme Å over en strækning på 12 km. De naturområder i ådalen, som indgår i projektet, omfatter et samlet areal på ca. 160 ha. Bag projektet står Den Danske Naturfond, Varde Kommune, Aage V. Jensens Naturfond og Energiselskabet SE.
Info: Karlsgårdeværket blev indviet den 19. marts 1921 og fik i første omgang sit vand fra Holme Å. Under Anden Verdenskrig fik Karlsgårdeværket mere end firedoblet sin kapacitet, da Ansager Kanalen blev anlagt. Den blev indviet den 27. marts 1945.
Den 29. juni 2010 blev Ansager Kanalen og Ansager Stemmeværk nedlagt i forbindelse med det store snæbel-projekt. Varde Å fik hermed alt sit vand tilbage. Genopretningen af Varde Å kostede godt 60 millioner korner. Snæblen betragtes dog i dag som uddød i Varde Å-systemet.
I 2011 lukkede den sidste turbine på Karlsgårdeværet, som sammen med dæmningen er fredet. Energiselskabet Norlys, som ejer både Tangeværket ved Gudenåen og Karlsgårdeværket ved Varde Å, har masser af penge på kontoen. Nogle af dem planlægger man at bruge på restaurering af området.
21. marts 2021
* En halv million euro til fjernelse af vandkraft
Men vi i lille Danmark stadig fedter rundt med inferiøre vandkraftopstemninger som Tangeværket, tænker man lidt større i det store udland. Eksempelvis i Holland.
Herunder det glade budskab fra World Fish Migration Foundation, der netop har modtaget en donation på en halv million euro fra deltagerne i det hollandske postlotteri. 3,7 millioner danske kroner. Grundlægger og direktør for organisationen Herman Wanningen udtalte i den anledning følgende:
– Vi er meget glade for at kunne meddele, at vi modtog en halv million euro fra det hollandske postkodelotteri til at opskalere fjernelse af dæmninger!
– Dette er en anerkendelse af det arbejde, vi udfører sammen med vores partnere i Dam Removal Europe og giver en stærk impuls til fjernelse af flere dæmninger. Vi er beærede og glade for denne donation.
– Der er mere end 100.000 forældede dæmninger i Europa, klar til at blive fjernet! Takket være dette tilskud vil vi være i stand til at støtte flere projekter til fjernelse af de titusinder af overflødige dæmninger, der stræber over europæiske vandveje.
– Med bidrag fra deltagere fra Postcode Lottery kan vi opskalere vores fundament og derfor fjernelse af dæmninger.Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med vores Dam Removal Partnere om at fjerne barrierer og bringe livet tilbage til Europas floder.
– Fra Sverige over USA til Sydafrika har vi bevist, at fjernelse af dæmninger dramatisk øger kvaliteten af ferske økosystemer og bringer tabte fiskebestande tilbage. Gennem årene har Dam Removal Europe og organisationens partnere samarbejdet om fjernelse af barrierer og fejre genoprettelsen af økosystemer.
– Vi er taknemmelige for denne nye finansiering til at opskalere vort arbejde og støtte fremtidige fjernelser af barrierer!
Såvidt det hollandske postlotteri og World Fish Migration Foundation.
Kunne vi dog bare komme så vidt i Danmark, at vi ikke længere tænker i Molbo-løsninger som at grave en ti km lang kunstig kanal langs et ti km langt kunstigt opstemmet vandkraftmagasin. Men i en retablering af landets længste vandløb, Gudenåen.
Lige nu ser det ikke ud til, at vi danskere har formatet til det.
21. marts 2021
* 77 ringbind kom marcherende
Bedst som man troede, at nu kunne vi se enden på retssagen mod Hjarnø Havbrug, kom der helt nye og uventede ting på tværs.
Ved retsmødet den 9. marts besluttede dommeren ganske naturligt, at forsvareren skulle have kopi af de 77 ringbind, der var konfiskeret ved en tidligere ransagning på havbruget. Desuden skulle forsvareren have et USB-stik med filer, der indgik i anklagerens materiale.
Ved retsmødet den 22. marts måtte anklageren imidlertid og med beklagelse meddele, at man ikke havde kunnet finde de 77 ringbind hos politiet. De var pist væk. Skyllet ud med badevandet eller forsvundet bag kopimaskinen hos Østjyllands Politi. Eller noget helt tredje.
Anklageren havde ikke selv haft brug for ringbindene. Han havde i forvejen kopier af materialet, der fylder flere reolmeter. Knap fire, for at være helt eksakt. Det har webmediet Gylle.dk regnet sig frem til.
Forsvareren meddelte endvidere, at han ikke havde kunnet åbne flere af kopifilerne på det udleverede USB-stik. Han mente, at sagen ikke kunne fortsætte, uden at det originale materiale blev fremskaffet. Han bebudede samtidig et erstatningskrav på sin klients vegne, dersom materialet ikke kom frem af politiets gemmer.
Forsvareren ønskede desuden at føre to vidner, som kunne belyse problemstillingerne omkring den tilsyneladende fiktive høst af muslinger. Han mente ikke, at retssagen kunne fortsætte, før vidnerne kunne afhøres.
På denne baggrund besluttede dommeren at udsætte retssagen, der først fortsætter den 25. og 27. august. Dommeren bad desuden forsvarer og anklager koordinere, hvad der til den tid skal fremlægges af bevismateriale.
Selve domsafsigelsen er planlagt til den 10. september 2021.
Fortsættelse følger. Med sikkerhed.
Den forsvinder ikke sporløst.
Som de 77 ringbind.
21. marts 2021
* Millioner til markedsføring
Inden valget i 2019 var det lykkedes Venstre-regeringen og dens supportere at yde millionstøtte til dels en egen borgmester – dels den liberale turistbranche. Nu skulle dansk lystfiskeri nemlig markedsføres og sælges, så det kunne høres og føles – i indland såvel som udland. Nu skulle mange års indsats for miljøet og fiskeplejen omsættes i kroner og ører – som alt jo skal det i Venstre-regi.
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens kunne herefter, i 2018 og som en af sine sidste ministerielle handlinger, lancere sin “Strategi for Lystfiskeri”. En strategi, der skal sælge ud af dansk lystfiskeri til ikke mindst udenlandske fisketurister. Uden at dansk lystfiskeri får så meget som en enkelt krone til den livsnødvendige fiskepleje, der jo leverer de livsnødvendige fisk til fiskerne.
“Strategi for Lystfiskeri” er bygget op på følgende vis:
Der er afsat 22 mio. kr. til at realisere det nationale Center for Kyst- og Lystfiskerturisme.
Der afsættes 6 mio. kr. til udviklingen af en digital platform, som skal være én indgang til lystfiskeri og lystfiskerturisme i Danmark.
Der afsættes 2 mio. kr. til en 3-årig branding- og markedsføringsplan, hvor de mest oplagte lystfiskerdestinationer omfattes.
Der afsættes 1 mio. kr. til konceptudvikling inden for segmentering af lystfiskerturisme med henblik på styrkelse af turisterhvervets markedsføring af danske lystfiskerdestinationer.
Der afsættes 1 mio. kr. til at styrke det frivillige arbejde.
Ikke én eneste af de 32 millioner kroner er således afsat til fiskepleje eller fiskeudsætninger. Så der kan blive fisk til de flere fiskere. Til gengæld har en lille håndfuld mennesker efterfølgende tjent nogle lette penge på at sælge ud af det, andre har skabt før og for dem. Ren parasitisme, der kun kan skade dansk lystfiskeri for danske lystfiskere.
Strategien blev udtænkt på et lukket møde i Maribo, hvor Jacob Ellemann-Jensen sammen med indbudte repræsentanter fra erhvervslivet – sågar også Danmarks Sportsfiskerforund – udstak rammerne for det fremtidige danske lystfiskeri. Eller rettere: Den fremtidige danske fisketurisme. For, hvordan man suger flest mulige penge ud af dansk lystfiskeri. Desværre uden at afsætte blot en enkelt krone til målrettet fiskepleje.
Danmarks Naturfredningsforening var ikke inviteret, hvilket landets ældste fiskeforening, Lystfiskeriforeningen af 1886, eller Dansk Videncenter for Sportsfiskeri heller ikke var. Trods det faktum, at de to sidste ellers selv havde bedt om at være med. Da var det måske ikke gået så galt, som tilfældet er.
Den søde dame på Esben Lunde Larsens ministerkontor kunne desværre meddele, at der “allerede havde fundet en udvælgelse sted”. Og at ingen at de tre ovennævnte var kommet gennem nåleøjet hos Esben Lunde Larsen og Jacob Ellemann-Jensen.
Dansk lyst- og sportsfiskeri var derfor ved Mødet i Maribo repræsenteret af Danmarks Sportsfiskerforbund, Fishing Zealand, Pure Fishing, Go Fishing og Korsholm.
21. marts 2021
* Museum over Dansk Lystfiskeri
Vi glæder os den dag i dag over, at vi ikke kom med. Så vi ikke skal tage ansvaret for det nuværende triste udsalg inden for dansk lystfiskeri. Det må de gøre, som deltog i mødet i Mariager og her var med til at udforme Eva Kjer Hansens “Strategi for Lystfiskeri”.
Både Eva Kjer Hansen og Esben Lunde Larsen har jo siden selv måttet fortrække og forladt både den synkende skude og det danske Folketing. Jacob Ellemann-Jensen er ladt tilbage som kaptajn på den synkende skude. I hvert fald et skib, der lige nu lækker vand hurtigere, end Landbrugsstøtten ruller ind.
Venstre ved du som altid, hvor du har. Lige indtil de ikke er der længere. Miljøet er i mellemtiden ødelagt. Det kan ses overalt. Det planlagte Nationale Center for Kyst- og Lystfiskerturisme er et glimrende eksempel på Venstres fejlslagne strategi om færre fisk til flere fiskere. Venstres borgmester i Assens sidder nu med millioner af vore skattekroner og er i gang med at etablere det nye Museum over Dansk Lysttfiskeri.
Museum, idet placeringen ret ud til Lillebælt giver konstant påmindelse om, at bæltet er dødt. Stendødt. Og frit for fisk. Dette efter først mange års konstant forurening med næringssalte fra land og by, hvoraf landbruget stadig er storleverandør. Mens byerne i mellemtiden har investeret milliarder af skattekroner i rensning af deres soildevand.
Dernæst har skiftende fiskeri- og fødevareministre med rund hånd delt ud af tilladelser til skadeligt trawlfiskeri og muslingeskrab, der efterlader bunden som en gold ørken. Eva Kjer Hansen var rundhåndet med nye tilladelser til muslingeskrab – endda i sårbare Natura 2000 områder, Danmark ellers selv har udpeget på forlangende af EU. Intet har været helligt.
Danmarks Radio havde sidste sommer dykkere nede for at tage det døde bundmiljø i øjesyn. Et miljø præget af algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød. Et deprimerende og hjerteskærende syn, som direkte kan føres tilbage til Venstre og deres liberale tilgang til udledning af næringssalte fra de overgødede marker. Med Landbrugspakken og havnebranden i Fredericia som det sidste og afgørende dødsstød.
Vi ligger således, som vi har redt. Og nu vil Venstre så bygge et monument over skaderne. I form af en nyt skatteyder-finansieret Museum over Dansk Lystfiskeri. Det skal ligge i vandkanten med udsigt til det afdøde Lillebælt. Nærmere betegnet i Assens, hvis Venstre-borgmester partiet tilsyneladende skyldte en vennetjeneste. Det fik han så 32 millioner skattekroner for.
Skattekroner, der faldt på et tørt sted. Den Venstre-styrede Assens kommune brillierer nemlig med en dårlig styring, en elendig økonomi, et rigtig dårligt arbejdsklima og et af landets højeste sygefravær.
Nyhedsbrevet a4arbejdsmiljoe.dk fortæller i en artikel, at situationen i Assens kommune nu er så kritisk, at man må søge ekstern konsulentbistand for at komme videre. Og det koster.
De 32 millioner skattekroner til det nye lystfiskermuseum kan måske hjælpe lidt her.
21. marts 2021
* Borgmestre mod Gudenåen
Randers Byråd har netop med 18 stemmer mod 11 vedtaget en erklæring, der går ind for at bevare Tange Sø, som den har ligget og blokeret i landets længste vandløb Gudenåen de sidste 100 år.
Det er besynderligt, at man netop i Laksens By Randers vil tilslutte sig en sådan erklæring, der i sidste ende meget vel kan blive dødsstødet for alle drømme om fri passage og retablering af en vild stamme af Gudenå-laks.
Besynderligt, da netop Randers helt tilbage i 1988 tog teten med etableringen af Lakseriet ved Brusgaard. Med det formål at genintroducere den udryddede laks til Gudenåen, hvilket vi jo har forpligtet os til med Bern-konventionen. Millioner af kroner er brugt på dette prisværdige projekt. De risikerer nu alle at være spildt.
Og dobbelt besynderligt, at man i disse klimatider ikke ønsker Tange Sø tømt, så ådalen kan udgøre et vigtigt reservoir ved kommende skybrud og vandstandsstigninger. Vi havde derfor håbet, at byrådet ville være sig sit ansvar bevidst, og at man derfor ville tilslutte sig det alternative ændringsforslag. Men nej. Det gjorde man som sagt ikke.
Ingen aner, hvordan et flere kilometer langt og kunstigt gravet omløb vil agere i forhold til omgivelser og fiskeliv. Om man overhovedet kan genskabe naturlige og fysisk stabile forhold, som tilgodeser vandmiljøet, i en kunstigt gravet kanal. Så fiskene vil og kan gyde med held i det. Så laksebestanden kan blive selvreproducerende, som den var inden anlæggelsen af Tangeværket og Tange Sø.
Vi risikerer således at sætte det hele over styr. Og at have spildt et 3-cifret millionbeløb undervejs. Derfor er en tømning af Tange Sø og genskabelse af en fritløbende Gudenå den eneste rigtige, reelle, sikre og fremtidssikrede løsning.
Borgmestrene langs Gudenåen vil det bare ikke. De har tilsyneladende helt andre dagsordener end klima og miljø. Blandt andet en lige 3-sporet motorvej i bytte for en enkelt slynget Gudenå.
I Horsens er de dog kommet videre. Læs mere om Vestbirk Vandkraft længere nede på denne side.
14. marts 2021
* – Har Lea omløb i hovedet?
“Lea Wermelin har på mange punkter vist sig at være en miljøets minister, med hjerte og ideer placeret det rigtige sted. Når det handler om Gudenåen, håber vi dog ikke, at Lea Wermelin har et omløb i hovedet, men vælger at give Danmarks mest vandrige å sit naturlige tusindårige leje tilbage.
Vælger miljøminister Lea Wermelin den billigste og bedste løsning, tømmes vandmagasinet ved Tange for vand, og Gudenåen indtager efter 100 års opstemning sit oprindelige åløb.
Området kan så få status af naturnationalpark, og de gamle bygninger omdannes til museum og oplevelsescenter. Lea Wermemin vil gå over i historien, og mon ikke vi er rigtig mange, der for at mindes hende vil rejse en statue i området.
Vælges det lange omløb, skal der skønsmæssigt bruges mellem 300 og 500 millioner gode skattekroner. Til gengæld får vi og kommende generationer så en kunstig å ved siden af det opstemmede Gudenå-vand.
Hvad der heller ikke øger naturværdien i området er, at mange store gravemaskiner og motorsave i en længere periode totalt vil ændre de oprindelige skrænter, skoven og det ellers naturrige område.
Og skal det lykkes at få laksen til at gyde med succes, vil der skulle udlægges flere tusinde tons sten, da laksen kræver gydegrus og sten i store mængder. Lastbil efter lastbil vil fra mange steder i landet skulle fragte bundmaterialet til den kunstige å.
Dette på trods af at ingen, absolut ingen, ved, hvordan omgivelser og fiskeliv vil agere i forhold til et langt og kunstigt gravet omløb. Ligeledes, hvorvidt man overhovedet kan genskabe naturlige og stabile forhold, som tilgodeser vandmiljøet. Derfor er en fritløbende Gudenå en førsteprioritet.
Henrik Leth, byrådsmedlem (S)
Indlæg i Amtsavisen
14. marts 2021
* “Vi skal passe bedre på vore vandløb”
– Vi skal passe bedre på dyr og planter i vores vandløb. Når Horsens Kommune fjerner spærringer og restaurerer vandløbet på den her strækning af Gudenåen, giver det både spændende natur at opleve og hjælp til biodiversiteten.
Derfor er det et stort og vigtigt projekt. Jeg har opfordret kommunerne til at søge de penge, der er afsat til at restaurere vandløb, og her leverer Horsens Kommune på smukkeste vis.
Miljøminister Lea Wermelin (S) til Horsens Folkeblad.
14. marts 2021
* Væk med Vestbirk Vandkraft
Ovenstående er sagt af miljøministeren i anledning af den kommende fritlægning af Gudenåen og nedlæggelse af vandkraftværket ved Vestbirk. Der for øvrigt er præcis lige så gammelt som Tangeværket: Etableret i 1924, hvor vandkraften vandt indpas verden over.
Teknologien med store turbiner var netop færdigudviklet og blev nu udrullet overalt i verden, hvor det var strøm nok på vandet. Alderen betyder, at vandkraftværker verden over efter snart 100 års kontinuert drift nu synger på allersidste vers. Vedligeholdelsen bliver dyrere og dyrere, og der skal investeres stort, hvis driften skal kunne fortsætte. Det gør uundgåeligt den producerede strøm urentabel sammenlignet med andre og mere moderne energikilder.
De samme forhold gør sig gældende ved Vestbirk, hvor man nu snart går i gang med nedlæggelse af værket og fjernelse af den gamle jorddæmning, som hidtil har stemmet vandet op til turbinerne. Det har der været tilløb til tidligere, men hver gang er tiltagene blevet bremset fra politisk side. Men nu skal det altså være. 2021 ser generelt ud til at blive et godt år for flere danske vandløb.
I hvert fald går Horsens Kommune til efteråret i gang med genoprette Gudenåen ved de tre Vestbirk søer. Elproduktionen ophører, jorddæmningen brydes ned, og Gudenåen får atter sit gamle løb tilbage, der jo har ligget på bunden af Bredvad Sø i snart 100 år. Opstemningen har medført tilsanding af søen, hvilket bremser gennemstrømningen. Et fænomen, der også kendes fra Tange Sø.
Herefter kan den 4 km lange strækning af Gudenåen genskabes – med det største fald på den korteste strækning af noget vandløb herhjemme. Netop ved Vestbirk falder Gudenåen således imponerende 10 meter over en blot 4 km lang strækning. En efter danske forhold rivende strøm.
Vestbirk Sø og Naldal Sø får lov at blive liggende, nogenlunde som de er idag, mens der skal flyttes en del jord ved Bredvad Sø. Arbejdet sker i samarbejde med Naturstyrelsen og starter til oktober med en sænkning af vandstanden i søen.
14. marts 2021
* Surt at være sandart
Webmediet Fisk & Fri har gennem det sidste halve års tid skrevet en del om den håbløse forvaltning af vores sandartbestande.
Fisk & Fri har blandt andet råbt vagt i gevær over for overfiskeri fra erhvervsfiskerne, der ikke blot kan føre til en kraftig nedgang i sandartbestandene – men også til mere uklart vand, som kan gøre det sværere for Danmark at leve op til EU’s Vandrammedirektiver inden 2027.
Problematikken er højaktuel på landets største sø Arresø, hvor Fisk & Fri i 2020 advarede mod, at erhvervsfiskeren sandsynligvis ville fiske amok, fordi der ikke var nogen begrænsninger, og fordi der var udsigt til, at koncessionen måske ville udløbe ved udgangen af 2021.
For nylig indhentede Fisk & Fri fangststatistik fra skovrideren. Ifølge denne har erhvervsfiskerne fjernet næsten 21 tons sandart fra søen i 2020, hvilket i forhold til 2018-2019 er en ti- til 30-dobling af fangsten!
Med disse tal er der god grund til bekymring for, hvad erhvervsfiskerne vil fange i 2021, selvom de signalerer det modsatte i deres 2021 driftsplan for fiskeriet i Arresø:
“Vi forventer at fiskeriet med ruser og bundgarn starter ca. 1-4-2020. Ved ålefiskeriet vil der blive brugt ca. 25 bundgarn og 100 ruser. Fiskeriet efter sandart påbegyndes, når vejret tillader det, med ca. 25 drivgarn.
Fiskeriet vil være begrænset i 2021, da fiskeriet vil være under afvikling, og omsætningen af fisk er påvirket af Covid 19. Brasen og skaller opfiskes i det omfang, der er afsætningsmuligheder for disse.
Der er hos Fiskeriinspektorat Øst ansøgt om dispensation til at ilandbringe og sælge sandart, der er gået i bundgarnene i maj måned.
Med venlig hilsen,
Fiskeriforpagterne Tom og Tommas Nielsen”
Sandarten er som bekendt fredet i maj måned, hvor den gyder. Da Fisk & Fri spørger skovrider Jens Bjerregaard, hvorvidt erhvervsfiskeriet vil fortsætte i 2021, lyder svaret:
“Fiskeriet er indtil videre kun forlænget i år. For så vidt angår forlængelse, så håber vi og regner med, at der er en plan for Ågabet i løbet af i år som gør, at erhvervsfiskeriet ikke skal forlænges.”
Det er således lige nu, at vi lystfiskere som brugere af Arresø må op på barrikaderne. Ellers risikerer vi, at erhvervsfiskeriet får lov at fortsætte myrderiet efter udgangen af 2021.
14. marts 2021
* Den lavthængende lavbundsjord
Det går ikke så godt med regeringens lovede klimamålsætninger. Men der er stadig håb – i form af de stadig dyrkede lavbundsjorde.
Lavbundsjorde udgør ganske vist kun syv procent af det danske landbrugsareal. Men de står for hele 50 procent af den CO2-udledning, der kommer fra dansk landbrug.
Landbrugsarealet udgør i dag knapt to tredjedele af Danmarks samlede areal, hvilket gør I-landet Danmark til det mest opdyrkede land i hele verden – sammen med U-landet Bangladesh.
Men ikke nok med det. Knap 80 procent af al denne landbrugsjord bliver brugt til at dyrke foder til dyr i landbruget. Det er således knap 10 procent, der bruges til at producere mad direkte til mennesker f.eks. i form af frugt og grønt.
Ca. syv procent af det danske landbrugsareal består af lavbundsjorde, som leverer hele 50 procent af landbrugets samlede CO2-udledning. Skal landbruget bidrage effektivt til at nå Danmarks nationale mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030, vil det derfor være aldeles oplagt at tage lavbundsjordene ud af drift og dermed indkassere den klækkelige klimagevinst. Det mener Danmarks Naturfredningsforening (DN).
Lavbundsjorde er nemlig en type jord, der indeholder rigtig meget kulstof. Lavbundsjorde er eller var vådområder såsom enge og moser, der siden er blevet drænet og afvandet, inden de er blevet opdyrket.
I lavbundsjorde og vådområder er der mange planterester, som under deres vækst har optaget en masse kulstof. Får sådanne lavbundsjorde får lov til at være i fred, da forbliver kulstoffet i jorden. Men når de bliver til landbrugsjord og opdyrkes, da bliver kulstoffet frigivet til atmosfæren. Det kan sammenlignes med afbrænding af fossile brændstoffer, blot foregår det i et langt mere langsomt tempo.
7. marts 2021
* Udtagning af drænede vådområder
Selvom det kun er syv procent af landbrugets arealer, der er lavbundsjorde, så står denne lille procentdel for halvdelen af den udledning, som landbrugets dyrkede arealer bidrager med. Det er ifølge Klimarådet lige godt 4,8 million tons CO2.
- Godt 20 procent af Danmarks areal er lavbundsjorde. Det svarer til cirka 900.000 hektar.
- Ud af disse 900.000 hektar er knap 300.000 hektar lavbundsjorde med et højt indhold af kulstof.
- De dyrkede lavbundsjorde står for 50 procent af landbrugsarealernes samlede CO2-udledning.
De syv procent af landbrugets arealer, der er lavbundsjorde, svarer til godt 170.000 hektar. Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at alle syv procent tages ud af intensiv drift og omdannes til den natur, som de engang var, nemlig forskellige typer af vådområder. Omlægning af dyrkede lavbundsjorde til natur er nemlig en forholdsvis let og billig proces.
Første skridt er, at landmændene stopper med at dræne og pløje arealerne. Næste skridt er at hæve vandstanden. Det kan hurtigt gøres ved at stoppe pumperne, hvor sådanne findes og bruges. Det kan også gøres ved at dræn-grøfterne fyldes til. Endelig kan man fjerne eller knuse drænrørene, hvis rørene er nedgravede. På visse arealer kan udtagningen suppleres med at genskabe vandløb – eksempelvis ved at hæve vandløbsbunden og lave genslyngninger af vandløbet.
Når først vandstanden er hævet, så kan naturen nogle steder fint bare passe sig selv, mens der andre steder skal høstes i nogle år for fjerne de overskydende næringsstoffer, som skyldes mange års gødskning. De fleste steder vil naturen dog have godt af, at der kommer græssende dyr og laver naturpleje.
7. marts 2021
* Derfor gavner udtagningen
Klimakrisen er mere nærværende end nogensinde, og en af de helt store syndere her er CO2-udledningen.
CO2 er en forkortelse for kuldioxid, som er en kraftig drivhusgas. Der findes forskellige drivhusgasser, men CO2 er den mest dominerende i atmosfæren. Mange års afbrænding af fossile brændstoffer har bevirket, at der er kommet alt for meget CO2 i atmosfæren. Og jo mere CO2 her desto stærkere bliver drivhuseffekten og den globale opvarmning.
Danmark skal nu finde løsninger, der mindsker Danmarks CO2-udledning, og her er udtagning af lavbundsjord som sagt et helt oplagt sted at begynde. Både fordi det er en forholdsvis billig løsning, men også fordi det ikke kræver nogen større omlægning at tilbageføre lavbundsjorde til natur. Udtagning af lavbundsjord gavner klimaet, da det kan mindske udledningen af CO2 med helt op til 40 tons CO2 pr. hektar om året.
Hvis alle syv procent af landbrugets arealer, der er lavbundsjord, udtages, så kan CO2-udledningen mindskes med op til 4,5 millioner tons pr. år. Det vil være et kæmpe skridt på vejen mod de 70 procent reducering af drivhusgasser, som Danmark skal nå inden 2030.
7. marts 2021
* Dansk Lystfiskeris Banemand
Det er svært at være partiet Venstre i disse dage. Det ligner et parti i opløsning med en formand, der selv har skubbet godt på i den retning. Indtil videre er vi nået til en halvering af partiet i forhold til seneste valg. Til et Venstre, der i størrelse er reduceret til noget nær en tredjedel af Socialdemokratiet.
Man må konstatere, at partiformand Jacob Ellemann-Jensen selv har været aktivt medvirkende til den styrtdykkende popularitet. Hans entre i dansk politik var hovedkulds. Som fynbo stillede han op på Fyn og så straks, at det velfungerende lystfiskerprojekt Havørred Fyn kunne bruges til at promovere hans politiske karriere. Han stillede op for projektet og talte varmt for det.
Det var rigtigt set af Jacob Ellemann-Jensen, der ved førstkommende valg kom i Folketinget som sin far. Efternavnet klingede godt i Venstre-kredse og gav ham vel nærmest en fribillet ind i det gamle bondeparti.
Men der var en pris, og den var han villig til at betale. Som sin første politiske manddomsprøve fik han nemlig til opgave at præsentere Venstres gave til det danske vandmiljø: Landbrugspakken.
Det var en gave, som gav dansk landbrug ret til øget gødningsforbrug på markerne – med uundgåelig øget udledning af kvælstof til vandmiljøet. Trods EU’s Vandrammedirektiv, der bankede på døren og krævede snarlige reduktioner.
Landbrugspakken var formuleret af og dikteret til fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) af den rabiate interesseorganisation Bæredygtigt Landbrug. Hun agerede villig pennefører.
Landbrugspakken gav ikke blot landbruget carte blanche til at øge gødningsforbruget og udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Den resulterede også i den største enkeltforurening nogensinde med farligt kvælstof.
Det skete i 2016 ved havnebranden i Fredericia, hvor næsten 3.000 tons højaktiv kvælstofgødning havnede i Lillebælt. På én gang. På én dag. Fra gødningstanke, der var overfyldte efter Landbrugspakken.
Men heller ikke nok med det. Ikke blot skulle der nu mere kvælstof på markerne og ud i vandmiljøet. Nej, landmanden skulle også sikres bedre muligheder for at komme af med alt drænvand fra markerne. Så næringssaltene hurtigere kom ud i vandmiljøet.
Derfor skulle vandløbene atter renses op, og sigtet blev herefter rettet mod flere tusinde km mindre vandløb, som længe havde irriteret landbruget. Men som for ørrederne var og stadig er livsvigtigt gydevand.
Disse forhadte vandløb skulle nu renses op, så de bedre kunne aflede vand fra markerne, Naturligvis til ubodelig skade for fiskene. Gravearbejdet begyndte flere steder allerede i natmørket klokken 00.00, hvor de nye reger trådte i kraft.
Beskyttende bredvegetation blev fældet og fjernet, så gravemaskinerne kunne komme til. I mange tilfælde blev det gydegrus gravet op, som tidligere var lagt ud af frivillige lystfiskere.
Mange fynske lystfiskere følte sig svigtet hvis ikke forrådt af Venstre og den Ellemann-Jensen, de havde bragt til magten. Nogle trådte efterfølgende ud af det livsvigtige arbejde med Vandplejen – i ren frustration.
* De Forhadte Vandløb
Jacob Ellemann-Jensens første politiske opgave i Folketinget blev således at ødelægge alt det, der ellers havde bragt ham ind på Christiansborg.
De vandløb, som gennem 25 år var blevet plejet og passet og restaureret af Havørred Fyn projektet, dem gik Landbrugspakken nu i gang med at reducere til afvandingskanaler for dansk landbrug. Præcis som i de gode gamle dage. I miljøets mørke middelalder.
Der blev fældet udhængende træer og gravet lystigt i Landbrugspakkens første tid, hvor Eva Kjer Hansen åbenlyst omtalte ørredernes livsvigtige gydebække som “de forhadte vandløb”. Altid rart at vide, hvor ens minister står.
Og det var man aldrig i tvivl om med den sønderjyske landmandskone Eva Kjer Hansen. Hun var til Bæredygtigt Landbrug og disses totale mangel på bæredygtighed i miljømæssig forstand.
Bæredygtigt Landbrugs manglende respekt for miljøet resulterede i dannelsen af en Facebook-gruppe, hvis navn var og stadig er “De Forhadte Vandløb”. Den ville gerne i dialog med den borgerlige regering bag ødelæggelserne, men kom det imidlertid aldrig.
I stedet blev man trukket rundt i manegen af en borgerlig regering, der kun gik landbrugets ærinde. Ikke mindst de Konservative spillede dygtigt dobbeltspil og lod, som om de var positive over for miljøet. Hvilket de fleste Konservative jo stadig tror, de er. Uden at være det i praksis.
Eva Kjer Hansen måtte selv opgive ministerposten, da hun havde vildledt Folketinget. Ødelæggelserne fortsatte dog under Esben Lunde Larsen, der åbent erklærede, at han ikke kunne lide miljøet. Og da slet ikke Danmarks Naturfredningsforening, som han nærmest hadede og ønskede forbudt.
Da Esben Lunde Larsen siden flygtede til USA – til en stilling i en “grøn” tænketank, som er delvis finansieret af den danske stat – kunne Jacob Ellemann-Jensen bekvemt overtage posten som miljøets minister.
Mange troede eller håbede i hvert fald på, at dette ministerskifte ville være gavnligt for miljøet, men de tog igen fejl. Det var således stadig dansk landbrug, som bestemte over land og vand. Som de altid har gjort.
Ved sin tiltræden lovede Jacob Ellemann-Jensen ellers højt og flot, at han ville sætte miljøet foran fødevarerne. Det lød rigtig godt, men det skete bare aldrig.
Heldigvis blev miljøet til sidst reddet af et Folketingsvalg, hvor Blå Bloks Lars Løkke led nederlag og måtte afgive regeringsmagten til Rød Bloks Mette Frederiksen.
Hun gik endda til sidst så vidt, at hun genindførte det gode gamle minljøministerium.
Læs mere herom i artikelserien “Fiskepleje på Afveje“, 1-3.
7. marts 2021
* Solceller på lavbundsjord
Det allermeste, der kommer fra dansk landbrug, er skidt – set med miljøets øjne. Der kommer kun sjældent noget godt ud i produktivitetens og profittens hellige navn.
Men der er heldigvis undtagelser, hvor umage par rent faktisk kan gå op i en højere enhed. En sådan glædelig nyhed er netop blevet lanceret: Solcelleanlæg på lavbundsjorde. Der er virkelig tale om at slå to fluer med én smæk.
Der skal tages lavbundsjorde ud af drift, hvilket vil reducere landbrugets CO2-udslip betragteligt. Modstanden mod at udtage lavbundsjord skal nu kompenseres ved etablering af store solcelleanlæg, så jorden stadig kan være produktiv – for landmanden.
Ved Køng Mose nord for Vordingborg er man gået i gang med et pilotprojekt, der forhåbentlig kan levere i både pose og sæk – til landmanden såvel som vandmiljøet. Her skal godt 150 hektar lanvbundsjord tages ud af drift, hvorefter der etableres en solcellepark, som skal kunne levere strøm til 60.000 hustande.
“Som lodsejer kan man så både få penge for at udtage sin lavbundsjord, leje for sin jord samtidig med at man kan producere grøn strøm”.
Det sagde landbrugets minister, Rasmus Prehn (S), der sagtens kan se projektet blive rullet ud på flere lavbundsområder. Hidtil er udrulningen gået alt for langsomt – efter landbrugets udsagn fordi det økonomiske incitement hidtil har manglet.
Hvis man som naturelsker havde glædet sig over, at lavbundsjorden nu ville blive givet tilbage til den betrængte danske natur, da har man nok glædet sig for tidligt. Med mindre man da evner at glæde sig over hektar efter hektar fyldt med glitrende hvis ikke ligefrem blændende solceller, der løbende producerer grøn energi til det omkringliggende samfund.
Samtidig med, at udslippet af såvel CO2 til luften som kvælstof til vandet heldigvis reduceres i takt med, at dyrkningen aftager.
28. februar 2021
* 80 millioner for opgravning af mink
Den 20. december sidste år blev det vedtaget i Folketinget, at de mange nedgravede mink i Vestjylland skulle graves op igen.
Ikke for at obducere dem og fastlægge dødsårsagen, for den kendte man godt: Man havde jo selv aflivet dem allesammen. Men for at begrænse den efterfølgende forurening af drikkevandet og vandmiljøet i en nærliggende badesø.
Nu er der så sat tal på opgaven. Det kommer til at koste omtrent 80 mio. kr. at grave 13.300 tons døde mink op af den vestjyske sandjord og sende dem til forbrænding. Og Fødevarestyrelsen leder lige nu efter nogen, der vil påtage sig opgaven.
Folketinget besluttede sidste år, at minkene skulle have lov at ligge seks måneder i jorden nær henholdsvis Karup og Holstebro, indtil de ikke længere udgjorde nogen smitterisiko. Indtil den vestjyske variant af Covid-19 virusset ikke længere ville kunne smitte nogen. Herefter vil de mange mink kunne bortskaffes som erhvervsaffald på et forbrændingsanlæg og ikke som farligt affald. Det sidste ville have været langt dyrere.
Der er i alt nedgravet 4 millioner mink i de to massegrave, men i myndighedernes opgørelse mangler man at kunne redegøre for yderligere 1,5 millioner mink, som man mener også er havnet i gravene. Fødevarestyrelsen oplyser, at opgaven også omfatter en reetablering af de områder, hvor minkene er gravet ned.
Det var den danske rengøringsgigant ISS, der stod for nedgravningen. Det fik de ifølge en aktindsigt til Journalista.dk. 5,6 millioner kroner for. Folketinget diskuterer, om der skal sættes en advokatundersøgelse i gang omkring forløbet af nedgravningen.
De berørte kommuner blev nemlig ikke hørt, inden nedgravningen fandt sted. Og Miljøstyrelsen forbrød sig samtidig klart mod gældende lovgivning.
Læs mere herom i artiklen “Et Satanisk Mesterværk”.
28. februar 2021
* Skueprocessen ved Tange Sø
Det er nu 100 år siden, at Tangeværket blev oprettet og Tange Sø anlagt. I år 2000 udløb værkets rettigheder til at stemme Gudenåen op til elkraft.
EU’s Vandrammedirektiv presser på, og der skal i den nærmeste fremtid findes en løsning for Gudenåen, som skal have “en god økologisk tilstand”. Men hvad betyder det?
– Skal Gudenåen retableres og have lov til at løbe frit igen, som Skjernå fik det for nogle få år siden? – Eller skal Tange Sø have 100 år mere?
– Og vidste du, at Tangeværket aldrig har betalt en krone for den naturlige Gudenå-laks, der blev udryddet med værkets opførelse?
Læs hele artiklen her:
28. februar 2021
* Forbudt for Sømodstandere
Med Danmarks Naturfredningsforening som tovholder har den af miljøministeren nedsatte følgegruppe nu forsøgt at finde en løsning for Gudenåens fremtid. Uden held.
Følg den demokratiske skueproces, hvor Foreningen til Nedlæggelse af Tange Sø bevidst holdes udenfor indflydelse. Læs om det spegede spil bag kulisserne, når Søslaget om Gudenåen udfolder sig.
Om landets længste vandløb skal have 100 år mere i Tange Søs spændetrøje. Eller have lov til atter at flyde frit i den oprindelige ådal fra sidste istid.
Læs hele artiklen her:
28. februar 2021
* Klar udmelding fra DSF
Efter det overraskende bagholdsangreb fra Bjerringbro-foreningen (se herunder) følte Danmarks Sportsfiskerforbund behov for at melde helt klart ud. At man går ind for en fuld retablering af Gudenåen og den tilhørende ådal. Det gjorde den nye forbundsformand Torben Kaas blandt andet med dette indlæg på Facebook:
“For mig som nyvalgt formand i september 2020 var det en lettelse, at man havde truffet den beslutning. Dels er jeg personligt helt enig i, at vi skal arbejde for at passe på vores oprindelige landskaber, dels har jeg næsten ikke ord for, hvor ærgerligt det vil være at forspilde denne chance for at få hele Gudenåen tilbage.
Dertil kommer, at selv et langt omløbsstryg indebærer en risiko for, at det alligevel ikke virker, og så har vi foruden at have spildt hundredvis af millioner også én gang for alle forspildt muligheden for at få en sammenhængende, velfungerende og uendeligt smuk Gudenå tilbage.”
Citat slut. Det kan vist ikke formuleres meget finere. Gudenåen skal som Danmarks længste og nationale vandløb naturligvis atter løbe frit. Den skal ikke være en handelsvare for diverse parti- og foreningsmæssige privatinteresser.
28. februar 2021
* Pressemeddelelse angående Gudenåen
Underskrevet af 11 ud af 13 lyst- og sportsfiskerforeninger langs Danmarks længste vandløb:
“Lyst- og Sportsfiskerforeninger langs Gudenåen støtter op om en genopretning af Gudenåen ved Tange.
Gudenåen er et stort og vidt forgrenet vandløbssystem, som strækker sig fra Tinnet krat til Randers fjord. Gudenåen afvander et opland på mere end 2500 km2 og består af over 500 større og mindre vandløb.
Hvad der sker ved Tange har betydning for hele systemet – både op- og nedstrøms. Det er derfor af afgørende betydning, at der bliver truffet den bedst mulige beslutning om fremtiden for Gudenåen ved Tange.
Gudenåen har potentiale til at blive et fantastisk vandløb med en rig og mangfoldig natur, og gennem de seneste år har foreninger langs Gudenåen lagt mange timer og penge i at gøre forholdene bedre, både opstrøms og nedstrøms for Tange Sø.
Dette arbejde kan i værste fald være spildt, hvis ikke der findes en løsning der tilgodeser hele Gudenåen og ikke kun en bevarelse af den kunstige opstemning ved Tange.
Det her drejer sig om, at Danmarks længste vandløb skal have optimale forhold og at Danmark skal kunne opfylde EU-direktiverne.
Lyst- og sportsfiskerforeningerne har gennem længere tid arbejdet for at opnå enighed om en fælles løsning.
Derfor har 11 ud af 13 Lyst- og sportsfiskerforeninger langs hele Gudenåen valgt at støtte op om et forslag, der sikrer en fuld genopretning af Gudenåens oprindelige forløb.
Skulle det vise sig, at det ikke kan lade sig gøre at indfri ønsket om fuld genetablering af Gudenåen ved Tange, er det af afgørende betydning for foreningerne langs Gudenåen, at en løsning skaber fuld målopfyldelse af EU’s Vandramme- og Habitatdirektiv – også for Tange Å.
Dette vil blive meddelt til den af Miljøministeren nedsatte arbejdsgruppe, der skal afgive sin indstilling først i marts måned.
Beslutningen om løsningen af spærringen af Gudenåen ved Tange Sø er så stor og vigtig, at det ud over lokale hensyn er et nationalt anliggende, at Gudenåen skal have optimale forhold og leve op til både EU’s Vandramme- og Habitatdirektiv.
Der er tale om Danmarks længste vandløb og et helt unikt stykke natur med national betydning og et kæmpe rekreativt potentiale, som vi nu kan få tilbage efter over 100 år i lænker.
Foreningerne har fuld tillid til, at den af Miljøministeren nedsatte arbejdsgruppe kommer med den rette indstilling til Miljøministeren, og at Ministeren herefter træffer den bedste løsning for Gudenåen.
På vegne af:
Brædstrup og Omegns Sportsfiskerforening
Fiskeriforeningen Gudenaa (Ry)
Gjern Fiskeriforening
Hadsten Lystfiskerforening
Langå Sportsfiskerforening
Lystfiskerforeningen AROS, Aarhus
Randers Sportsfisker Klub
Skanderborg Sportsfiskerforening
Skanderborg Lystfiskerforening
Vilholtklubben af 1960
Horsens og OmegnsSportsfiskerforening“
Citat slut. Pressemeddelelsen er udsendt af Hans E. Nielsen, Horsens. De to foreninger, der står udenfor, er henholdsvis Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening samt Silkeborg Fiskeriforening.
De to har valgt at gå sammen med Foreningen til Bevarelse af Tange Sø i kampen mod en fritstrømmende Gudenå.
28. februar 2021
* I seng med Søvennerne
Ved et dekret fra 1920 gav Kong Christian den Tiende Tangeværket ret til opstemning af Gudenåen med tilhørende elproduktion i 80 år. Retten til at stemme Gudenåen op med Tangeværket udløb således i år 2000.
Alskens dispensationer og lovændringer har dog gjort det muligt at fortsætte driften siden da, men nu strammer skruen til. EU’s Vandrammedirektiv fra selvsamme år 2000 kræver, at medslemslandene og dermed også Danmark forpligter sig til at skabe en “god økologisk tilstand” i alle vandsystemer. Og det skal ske inden 2028.
To interesseorganisationer har indsigelsesret i forhold til miljøloven: Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF).
Med Ella Maria Bisschop-Larsen som præsident var DN’s mening om Tange Søs fremtid klar: Søen skulle naturligvis tømmes, da den delte Danmarks længste vandløb i to og udgjorde en miljøskadelig prop midt i det 150 km lange vandsystem. Samtidig var Tangeværkets oprindelige tilladelse til at stemme Gudenåens vand op jo også udløbet.
Dengang var DSF også på søtømmernes side. Der blev imidlertid skabt forvirring om DSF’s holdning, da den daværende formand Verner Hansen i et indlæg i Altinget den 19. januar 2017 pludselig plæderede for en løsning, der bibeholdt 95 % af Tange Sø. En løsning, som samtidig indebar, at hele Gudenåens vandføring skulle ledes uden om Tange Sø i en ny kunstig og kostbar kanal.
Den nuværende formand Torben Kaas understreger imidlertid, at DSF i dag atter går ind for en tømning af Tange Sø og retablering af den oprindelige Gudenå frit løbende i den gamle ådal fra sidste istid. Og at det er den holdning, man skriftligt har meddelt miljøminister Lea Wermelin (S).
21. februar 2021
* Mere til sø end til å i Bjerringbro
Det er ingen nyhed i inderkredsen, at DSF’s lokale medlemsforening Bjerringbro Sportsfiskerforening (BSF) har meget nære relationer til Tangeværket, som man lejer lukrativt fiskevand af – i form af den mere end 10 km lange Tange Sø.
Det er heller ingen nyhed, at det bedste fiskevand på Gudenåen ligger helt oppe under Tangeværket, der jo bremser fiskenes videre opgang. Som sæsonen går, kommer der flere og flere fisk heroppe. Og derfor er man i BSF rigtig godt tilfredse med den nuværende situation, der jo giver flere fisk til medlemmerne.
Helt nyt er det imidlertid, at Bjerringbro-foreningen nu har tonet rent flag. BF har nemlig sluttet sig sammen med Foreningen til Bevarelse af Tange Sø og Silkeborg Fiskeriforening, der begge ikke er medlemmer af DSF.
Denne nye trio foreslår nu i ramme alvor, at man lader Tange Sø blive liggende og nøjes med at anlægge en rekordlang spunsvæg ude i søen – til adskillelse af Gudenå og Tange Sø. Et helt nyt bygværk, man oven i købet kan anlægge en ny vej eller sti ovenpå.
Bjerringbro-foreningen går hermed stik imod Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), som BSF ellers er mangeårigt medlem af. Da Nordjysk Lystfiskeriforening for snart mange år siden modsatte sig en anke fra Danmarks Sportsfiskerforbund, blev foreningen ekskluderet. Det var i Børge Christensens tid som miljøkonsulent.
Lokale lodsejere ville dengang uddybe Lindenborg Å, så vandet hurtigere kunne løbe ud i Limfjorden. En beslutning, som DSF ankede til miljømyndighederne. Nordjysk Lystfiskeriforening blev efterfølgende udelukket fra det gode selskab, da man i Nordjylland desværre ikke ønskede at rette ind og kæmpe for vandmiljøet sammen med DSF.
Spændende, hvilken skæbne der nu venter de nyslåede søvenner i Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening. Det er i hvert fald ikke vandmiljøets kamp, de pt. kæmper i Grundfos’ hjemby.
21. februar 2021
* “Det Si’r Sig Selv”
“Der er næppe noget der swinger
Som Bjerringbro by night
Hele hovedgaden emmer
Af landmænd fit for fight
Det si’r sig selv
Well well well well
Det si’r sig selv
Gud skal vide at jeg hader
At se dig holdt for nar
Af hjernedøde bønder
På pedalsteel & dobroguitar”
Det Si’r Sig Selv / I Det Muntre Hjørne / C.V. Jørgensen 1990
* Så skal der sten i Gudenåen
Langå Sportsfiskerforening har ansøgt Randers Kommune om tilladelse til udlægning af et antal store sten i Gudenå på strækningen fra Jernbanesvinget og ned til Johannesbjerg.
Randers Kommune er positivt indstillet over for ansøgningen. Forvaltningen indstiller derfor til Miljø- og teknikudvalget, at der gives tilladelse til det ansøgte. Forvaltningen indstiller ligeledes, at der anvendes 100.000-120.000 kr. fra midlerne til naturgenopretning til etablering af projektet.
Udlægningen af stenene fordeles på 21 steder på førnævnte strækning. Stenene i Gudenå skal fungere som standpladser for laks og havørred, således at især laksene ikke bare svømmer videre op i systemet – uden chance for, at de kan fanges under passage af Langå-foreningens fiskevand.
Der udlægges i alt 25 m3 sten på udvalgte steder over en knap 2 km lang strækning. Stenene placeres maksimalt 2 m fra brinken, således at stenene ikke generer den sejlende trafik på åen.
Forvaltningen har i samarbejde med Langå Sportsfiskerforening udarbejdet vandspejlsberegninger. Disse viser, at der ved udlægning af stenene ikke sker nogen forringelse af vandføringsevnen i Gudenå. Samtlige lodsejere på begge sider af vandløbsstrækningen tilslutter sig derfor projektet.
Der har i de senere år været stort fokus på de afvandingsmæssige aspekter omkring Gudenåen. Dette fra især lodsejere og foreninger, der varetager landbrugets interesser. Forvaltningen har på ovennævnte baggrund vurderet, at projektet er muligt at gennemføre uden forringelse af vandføringsevnen.
Ved udlægning af stenene vil der således ikke ske nogen vandstandshævning eller forringelse af vandføringen på hverken den berørte eller den opstrømsliggende strækning.
21. februar 2021
* Sten i strømmen
De miljømæssige konsekvenser af stenudlægningen vil være positive på flere måder. Der vil opstå nye standpladser for vandrefisk som havørred og laks med flere. Ligeledes vil stenene i vandet give en større turbulens i strømningen samt give faste overflader, der især vil tilgodese vandløbets insektliv.
Forårsfiskeriet efter store laks i Gudenåen ved Langå lider af mangel på standpladser. Steder, hvor laksene stopper op og hviler ud. Standpladserne er som oftest de steder, hvor laksene fanges. Og er der ingen, fortsætter laksene blot opstrøms.
Som forholdene er nu, svømmer langt størstedelen af laksene således forbi Randers og Langå. De fortsætter videre op i vandsystemet, hvor der er langt flere standpladser.
Dette betyder, at fiskeriet er markant bedre længere opstrøms i systemet. Ved at lave nye standpladser, vil der være tilsvarende større chancer for at kunne fange en laks nede ved Langå. Herved bliver fiskeriet mere attraktivt for turister og foreningernes medlemmer.
Projekter som dette – med dokumenterede fangster til følge – vil på sigt kunne trække flere turister til. Turister som vil være til gavn for både de lokale lystfiskerforeninger og det lokale erhvervsliv. Der vil blive skiltet eller på anden vis oplyst om placering af stenene, således at kollision mellem de sejlende og stenene undgås. Information, som også lystfiskere ved åen vil få stor glæde af.
Langå Sportsfiskerforening har indsamlet stenene til udlægning i forskellige depoter. Foreningen har forespurgt Randers Kommune om mulighed for medfinansiering af projektet.
Forvaltningen estimerer, at etablering af arbejdsvej, udlægning og transport af sten fra depoter, retablering af hegn og maskintimer med videre vil medføre en udgift i størrelsesordenen 100.000-120.000 kr.
Forvaltningen anbefaler, at projektet gennemføres, og vil i samarbejde med Langå Sportsfiskerforening indhente tilbud fra 2-3 entreprenører.
21. februar 2021
* Trump og miljøet
Ved det seneste præsidentvalg i USA slap vi heldigvis af med Tumpen Trump, der ikke magtede meget andet end at rose sig selv, hyppe egne kartofler og spille golf.
Republikaneren Trump tabte som bekendt valget til demokraten Joe Biden, der var vicepræsident for Barack Obama i to fulde valgperioder. I hele otte år. Der forestår nu et kolossalt arbejde med at genoprette landet efter de skader, som Trump påførte det. Og med at få stoppet den Covid-19 pandemi, som Trump ikke magtede at se i øjnene. Endsige gøre noget ved.
Som en anden struds stak han hovedet i jorden og beroligede i stedet USA med, at pandemien ville forsvinde helt af sig selv, når først forårssolen tittede frem. Da Covid-19 ikke gik væk af sig selv, som ellers håbet og lovet, foreslog Trump blandt meget andet indvortes brug af blegemiddel. Hvilket enkelte desværre troede på – med fatale resultater til følge.
Hele verden tog sig til hovedet, mens Trump tumlede rådvild rundt i manegen.
Men inden Covid-19 gjorde sit indtog og gik i gang med aflivningen af den første halve million amerikanere (se nedenfor), havde Trump allerede anrettet store skader andre steder. Med miljøet som den helt store taber.
Det kan du læse meget mere om i artiklen her.
21. februar 2021
* USA: En halv million døde af Covid-19
Corona-epidemien har nu taget livet af de første 500.000 nordamerikanere. Det udgør omkring 20% af det samlede dødstal i hele verden. En trist rekord, som et langt stykke hen ad vejen skyldes Tumpen Trump, der længe negligerede den nye virus.
Dermed kom USA’s status som oplyst I-land for alvor i fare. Derfor blev USA reduceret til et hovedløst U-land, som på blot ét år har mistet flere borgere, end der sammenlagt døde mennesker under Første Verdenskrig, Anden Verdenskrig og Vietnam-krigen. Tilsammen.
En imponerende bedrift, der alene burde have bragt Trump i fængsel. Nu bliver det i stedet flere års skjulte skattesager, der risikerer at bringe ham i den orange fangedragt.
Februar 2021
* Kvotekonge reddet af Corona
Retten i Holstebro kunne allerførst i det nye år meddele, at den berammede sag med kvotekongen Henning Kjeldsen og yderligere ni andre må udskydes. Årsagen er naturligvis Corona-epidemien, som hærger landet. Sagen skulle have været for retten den 14. januar, men er nu udskudt til den 24. februar.
Baggrunden for den spektakulære retssag mod en af landets rigeste fiskere er, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (i daglig tale blot kaldet SØIK eller Bagmandspolitiet) sidste sommer vurderede, at de pågældende ti personer burde tiltales for brud på gældende regler om koncentration af fiskekvoter.
Den fungerende statsadvokat for Bagmandspolitiet vurderede dengang, at “en enkelt fisker” havde erhvervet sig fiskekvoter gennem en række selskaber, der stod registreret som ejet af stråmænd. Bagmandspolitiet havde vurderet, at den pågældende fisker var den eneste af de ti, som reelt havde haft med driften af selskaberne at gøre.
Det er senere kommet frem, at den “enkelte fisker” efter al sandsynlighed er Henning Kjeldsen, som i flere tilfælde formodes ulovligt at have omgået de såkaldte “kvotekoncentrationsregler”. Det skal være sket i samarbejde med en række andre fiskere, som er baseret i Nordjylland.
Ikke kun Henning Kjeldsen er tiltalt i den spektakulære sag. Det er også hans hustru, som er indehaver af en lille glasfiberjolle, der har kvoter nok til at sænke den mange gange. Tiltalt er også en advokat og en revisor, der skal have bidraget med vejledning omkring oprettelse af selskaber og udarbejdelse af dokumenter til storfiskeren. Altsammen med henblik på omgåelse af de nævnte “kvotekoncentrationsregler”.
Anklagemyndigheden kræver konfiskation af et samlet beløb på godt 230 millioner kroner, hvilket gør sagen endnu større end den også verserende sag mod Hjarnø Havbrug, der i en årrække har forurenet langt mere, end det havde miljøtilladelse til. Her kræver politiet 190 millioner kroner konfiskeret.
Anklagemyndigheden kræver samtidig, at Henning Kjeldsen frakendes retten til fremover at drive erhvervsfiskeri. Tiltalte advokat og revisor kræves også frakendt retten til at drive henholdsvis advokat- og revisionsvirksomhed.
Læs meget mere om sagen i artiklen “Kvoter, kroner, konger og koner”
14. februar 2021
* Svineinfluenza nu også i mennesker
En helt ny influenzavirus, der formodes at stamme fra svin, er nu for første gang fundet hos en dansk borger.
I sidste måned blev der således registreret en ny variant af influenzavirus hos en borger. Statens Serum Institut (SSI) har analyseret fundet og skriver i en pressemeddelelse, at det nye virus formodentlig stammer fra svin.
SSI fortæller også, at det er første gang, der i Danmark er konstateret smitte med influenzavirus mellem dyr og mennesker – et fænomen, der dog er set i udlandet. “Zoonose” er den tekniske betegnelse for denne smitteform.
Den smittede borger er ganske vist bosiddende på landet, men har ikke haft personlig kontakt med svin eller svineavl. Borgeren havde influenza-lignende symptomer og udviste tegn på Covid-19, hvorfor borgeren lod sig derfor teste.Det viste sig herefter, at virusset var anderledes end de sædvanlige sæson-influenzavira.
Statens Serum Institut fortæller afslutningsvis, at det ikke har været muligt at påvise kilden til smitten. SSI mener heller ikke, at den nye variant kan smitte fra menneske til menneske. Hvad man så baserer den antagelse på, det fortæller SSI ikke noget om. Blot at man på nuværende tidspunkt ikke har “fundet tegn på, at det pågældende virus skulle have en særlig evne til at springe fra svin til mennesker”.
SSI vurderer derfor, at der er tale om et enkeltstående tilfælde, da der ikke har været tegn til yderligere smittespredning, og at det ikke giver anledning til bekymring for folkesundheden herhjemme.
Vi må håbe, at SSI har ret i denne positive antagelse. Og at vi ikke her står med en ny parallel til den multiresistente MRSA-bakterie, der jo også stammer fra svineindustrien. Dengang kunne bakterien heller ikke smitte fra svin til menneske. Sagde myndighederne.
Det kunne den imidlertid godt alligevel, og i dag har antallet af dødsfald forårsaget af MRSA oversteget den halve snes.
14. februar 2021
* Krisen og Prisen for Klimatoriet
Bjarne Hansen, Høfde 42 ved Thyborøn, skriver her om sin afvisning af at modtage Lemvig Prisen sammen med Klimatoriet i Lemvig:
“Det kunne være så godt, men man klumrer nu så meget i det, at enhver borger i Lemvig Kommunen kan se, hvad der foregår.
Set fra vores side, er Lemvig Prisen nu desværre konverteret, fra at være en frivillighedspris tiltænkt borgerne i Lemvig Kommune, til nu at være en politisk venskabspris.
Hensigten med at kæde Klimatoriet og Høfde 42 gruppen sammen er et godt politisk træk – hvis man ønsker ro omkring Klimatoriets arbejde. Men det kan vi moralsk set ikke holde til – det, der foregår rundt om Klimatoriet, kan vi ikke støtte. Og det føler vi, at vi gør, hvis vi skal dele prisen.
Der er for mange sorte pletter i deres opbygning, og det hører ingen steder hjemme, at man skal tage af forureningspengene for at få konverteret dem til egnsudviklingsstøtte, og dermed redde bl.a. Klimatoriets økonomi.
Det er det rene tyveri. Man forsøger at sjæle hele forureningsbekæmpelsen – de 675 mio. kr. – til en form for greenwashing af hele projekt Klimatoriet. Foreningen Klimatorium afholdt ekstraordinær generalforsamling den 20. januar 2021 med eneste punkt på dagsordenen – nye vedtægter. Hvorfor?
Det er jo ikke alene udlejning og medlemskab af Klimatorits bygninger/lokaler, der skal finansers via forureningspengene. Men også formidlingen af oprydningen lægger Klimatoriet/Lemvig Vand sig på, selvfølgelig betalt af forureningspengene og det hele symboliseret ved at hænge en kugle op i loftet med en ½ liter af Krügers kviksølv fra Høfde 42-depotet indeni.
Klimatoriet er et klimaprojekt og ikke et forureningsprojekt. Der er heller ingen af folkene bag Klimatoriet, som lægger skjul på, at oprydningen på Harboøre Tange er en kærkommen gave til Klimatoriet i en økonomisk og Corona-presset tid.
Det kunne man også høre under indvielsen af Klimatoriet den 9. dec. 2020. Ikke én af folkene bag Klimatoriet nævnte forureningsbekæmpelse i deres skåltaler, men de nævnte flere gange, at de mange forureningsmillioner var godt for Klimatoriet og dets fremtid.
* Penge til Prestigeprojekt
Jeg er skuffet over, at borgerne/vandforbrugerne i Lemvig Kommune skal betale (40 mio. kr.) for husly til en forening (Klimatoriet) bl.a. bestående af Aarhus Universitet og Region Midtjylland. Regionen betaler så tilbage ved at køre hele oprensningsprojektet gennem Klimatoriet/Lemvig Vand.
Var det derfor, Lemvig Vand og Spildevand, skulle adskilles og ændres til et aktieselskab og princippet ”at hvile i sig selv” dermed er sat ud af drift, så man kunne frigive vandforbrugernes penge til prestigeprojektet på Lemvig Havn?
Jeg kalder det en ekstra skat. Nu kan kommunens politikere – for det er jo kommunens politikere, som sidder i bestyrelsen på A/S Lemvig Vand, – disponere over de penge, som kommer ind fra borgenes betaling for drikkevand og rensning. En ny pipeline fra borgernes lommer til kommunekassen – en ny form for skatteopkrævning.
Det er højest sandsynligt juridisk lovligt, men det er i bund og grund en uheldig sammenblanding af offentlige og private penge, og så skal man passe på at kalde det ved det rigtige navn.
Bygningen Klimatoriet med dets mange partnere er en kommunal administrationsbygning og Foreningen Klimatorium en gruppe af halvoffentlige aktører, med interesse i de mange klima-milliarder, som snart skal pumpes ud i Klimakampen, og nu også lige de mange forureningsmillioner.
Held og lykke med greenwashing-projektet, men hold fingrene fra de penge, som skal bruges til forureningsbekæmpelse på Harboøre Tange.”
Sådan slutter Bjarne Hansen, Høfde 42, om Klimatoriet i Lemvig og den Lemvig Pris, han venligt, men bestemt afviste. Lidt anstændighed har man dog – i Thyborøn.
14. februar 2021
* Monsteret i Junglen
“Der er et monster i min jungle. Som et kæmpe dyr på rov, brød den ind i vores verden og satte ild til vores skov, og lod soja gro i asken fra de store, gamle træer, for at fodre grise, høns og køer og sælge dem til jer.”
Ordene her stammer fra det TV-spot, som lige nu kan ses i stuerne hos næsten 1 million seere. I den bedste sendetid på TV2’s reklameblokke over hele landet.
Det er skuespiller Mikkel Boe Følsgaard, kendt fra serier og film som Arvingerne, The Rain og En Kongelig Affære, der lægger stemme til reklamen. Formålet et at sætte gang i mere refleksion og debat om, hvem monsteret bag skovbrandene på den anden side af kloden mon egentlig er: Nemlig dagens enorme globale kødproduktion.
Det er takket være støtten fra mere end 500 mennesker, som har bidraget til den seneste indsamling, at miljøorganisationen Greenpeace med denne oplysningskampagne nu kan skabe øget opmærksomhed omkring sammenhængen mellem de omfattende skovbrande i Sydamerika og sojafoderet til Danmarks storproduktion af kød og mælk.
Det er organisationens håb med TV-spottet, at det kan skubbe debatten et nyt sted hen, hvor der ikke alene tales om skovkrisen lokalt i Brasilien, men i højere grad også om medansvaret for og løsningerne på skovødelæggelserne: At der må spises og ikke mindst produceres mindre kød for at beskytte skovene og bremse klimakrisen.
Greenpeace glæder sig over, at flere og flere mennesker handler på klimakrisen og kaster sig over ny plantebaseret mad med stor appetit. Men vi mangler helt at se den danske regering og vore politikere tage ansvar for klimaet ved at sænke den store produktion af køer og svin og udfase importen af soja til foder, der ødelægger uerstattelige skove på den anden side af kloden.
Du kan læse mere og se hele filmen: “Der er et monster i mit køkken” – som reklamespottet er et uddrag af. Klik herunder for at se filmen.
14. februar 2021
* Lakseopdrættet går i land
Det har været en drøm og et længe næret ønske:
At det stærkt forurenende fiskeopdræt i åbne havbrug flytter produktionen op på land, hvor den i sammenligning gør minimal skade. Hvor mange af de negative bieffekter af fiskeopdrættet helt enkelt forsvinder.
Men det har hidtil været for dyrt, og der har ikke været stillet krav om det fra myndighedernes side. Så hvorfor investere dyrt i noget nyt og uprøvet, hvis man blot kan fortsætte som i årevis – med massiv forurening og en tilhørende gigantisk indtjening?
Nu er der imidlertid ved at ske noget. En gruppe af norske nordmænd i selskabet Ecofisk er nu gået i gang med at planlægge opførelsen af det hidtil største landbaserede lakseopdræt i hjemlandet. Anlægget skal fuldt færdigt kunne producere 40.000 tons laks om året. På land.
Ifølge webmediet iFish har ophavsmændene allerede fundet de første 40 millioner norske kroner til projektet. Det starter ud med etableringen af et pilotanlæg, der skal kunne producere 1.500 tons laks om året. Der er ikke tale om anvendelse af nogen ny teknologi – blot en opskalering af gammelkendte produktionsformer, som længe har fundet anvendelse i det landbaserede fiskeopdræt.
Ecofisk regner med, at der bliver brug for en egenkapital på 1,5 milliarder norske kroner, og banker som Nordea og Danske Bank er sammen med Sparebank 1 Markets involveret i finansieringen.
Næste skridt er at få løftet produktionen op på 10.000 tons om året, inden det endelige mål på 40.000 tons er nået. Den regner man med at nå i 2028. Ecofisk regner med at kunne sælge de første landbaserede opdrætslaks allerede i 2024.
Blandt investorerne finder man kendte navne som IT-manden Jakob Hatteland, opdrætsfamilien Strømmen fra Nordfjord, fiskeriteknologen Bjørn Alpeland og den børsnoterede Akva Group. Det er således ikke kun eksterne investorer med risikovillig kapital. Det er også erfarne fiskeopdrættere, som ved, hvad gamet drejer sig om.
Der er flere fordele ved at flytte fiskeopdrættet op på land. Dels har man ikke det ofte voldsomme vejr til havs at slås med. Og dels er der ingen problemer med havlus i de lukkede bassiner på land, hvorfra forureningen samtidig kan styres og minimeres.
Endelig er der ingen kostbare udslip af tamlaks, som kan blande sig med vildlaksene på disses gydepladser – med en skadelig genetisk udvanding af laksenes oprindelige DNA til følge.
I disse klimatider må man heller ikke undervurdere virkningen af, at det fremtidige lakseopdræt kan placeres nær de største aftagere.
At man derved kan undgå store transportomkostninger og ditto klimaaftryk til lands og til vands.
7. februar 2021
* En halv Storebæltsbro
Det kan være svært at forholde sig til et så astronomisk stort beløb som 19 milliarder kroner i erstatning til landets minkavlere.
For at sætte beløbet lidt i perspektiv, så kostede det 26,44 milliarder kroner at gøre Storebæltsbroen klar til brug i 1998. Det svarer til ca. 38,1 millioner kroner i 2019-priser.
Altså har det kostet den danske stat en halv Storebæltsbro at slippe af med minkavlerne og deres beslægtede virksomheder såsom andelsselskabet Copenhagen Fur. Eller knapt ti Operahuse, hvis man nu er mere til kultur end transport.
Det kan også være svært at forstå, hvad der er lagt til grund for udregningerne af erstatningen til danske minkavlere. Der henvises ofte til Grundloven, når kanterne i debatten trækkes op, men Grundloven alene rækker ikke, når regnestykket skal gøres op.
Der ligger en lang række antagelser og forudsætninger bag, som er rent politiske. Som afhænger af, hvor man selv står rent politisk, og hvilken vinkel man ser sagen fra. – Og hvem kan vel spå om prisen på minkskind i de kommende ti år?
Branchen var jo allerede godt på vej mod konkursen, da den blev reddet af Covid-19 smitten, som endte med krav om aflivning af samtlige danske mink. – Skal erstatningen justeres løbende i takt med de reelle skindpriser, eller skal man politisk lægge sig fast på en hypotetisk pris?
Og er det hele blot endnu en bankpakke i række af gaver til banker, der har satset for stort og nu skal reddes af staten (:os andre) igen-igen? Det er jo bankerne, der ville have stået med tabene, hvis minkavlerne var gået konkurs og havde drejet nøglen om i den nærmeste fremtid – som allerede spået af Den Danske Bank.
Og skal den danske stat overhovedet redde en branche, hvis liberale spekulationer i skind selv havde bragt dem ud i økonomisk uføre? Hvis brug af billig østeuropæisk arbejdskraft bidrog markant til spredningen af Covid-19 fra de inficerede minkfarme?
En branche, som yderst bekvemt blev reddet af netop Coronaen. Man kan i svage øjeblikke få den kætterske tanke, at minkskandalen udsprang af en bevidst handling fra regeringen og branchen selv. Men heldigvis kun i svage øjeblikke.
Politik rimer som bekendt ikke på logik, og på samme måde er ret og rimelighed ikke noget, man beskæftiger sig med i denne branche. Det er udelukkende et spørgsmål om penge. Hvem der skal have hvad og hvor meget.
Man kan vist roligt sige, ar minkavlerne er blevet forgyldt.
Når de nu ligefrem selv indrømmer det.
7. februar 2021
⌘ Læs mere om Mink, Millioner og Milliarder i artiklen her ⌘
* Biokul fra pyrolyse
Pyrolyse er navnet på en kemisk spaltning af stoffer ved høj varme, men uden brug af ilt. Ingen forbrænding altså.
Pyrolyse af halm og andre restbiomasser til biokul kan i bedste fald halvere landbrugets klimaaftryk. Men det koster 2 milliarder kroner, som det øvrige samfund naturligvis skal betale for landbruget.
Ved hjælp af pyrolyse kan man fremstille biokul, som giver mulighed for at langtidslagre kulstof på markerne. Via pyrolyse kan man også omdanne komøg, halm og andre restbiomasser til brændstof og biokul.
Brændstoffet fra pyrolysen kan erstatte fossilt brændstof, og det resulterende biokul kan lagres i jorden. Her vil det tage 500-1.000 år, inden det kulstof, der er bundet i biokullet, atter er blevet omsat og frigivet. Det er i hvert fald, hvad teknologien SkyClean lover.
Bio-olien kan bruges som brændstof til fly, traktorer eller andre formål. Gassen kan bruges til opvarmning af huse, mens biokul kan udbringes på landbrugsjord, hvor det først og fremmest tjener som langtidslagring af kulstof. Undersøgelser tyder dog på, at biokul herudover også har en række dyrkningsmæssige fordele. Konkret hvilke fremstår dog ikke klart.
Én ting står dog lysende klart: Det er ingen gratis proces. Folkene bag SkyClean fortæller, at salget ikke alene kan finansiere etableringen af pyrolyseanlæggene. Det kræver ifølge LandbrugsAvisen, at staten yder et tilskud på 600 kroner pr. ton CO2-ækvivalenter. Derudover skal de landmænd, som modtager biokul, betale 300 kroner pr. ton kul.
Det skal blive spændende at høre mere om disse luftige planer, der forhåbentlig ender med konkrete resultater. Og masser af grønt biobrændstof.
Forhåbentlig enderSkyClean ikke blot som endnu et luftigt projekt, finansieret af de altid villige GUDP-midler.
7. februar 2021
* USA tilbage i det gode selskab
Den netop detroniserede præsident Trump gjorde en dyd ud af det, da han i 2017 meldte USA ud af Paris-aftalen om klima og global opvarmning. Det gjorde han, da han selv var valgt på og bakket økonomisk op af store kul- og olieinteresser i hjemlandet.
Det tog tre år at komme ud af den aftale, som hans forgænger i præsidentembedet, Barack Obama, havde tilsluttet sig på sit lands vegne. For øvrigt med Joe Biden som sin klima- og miljøbevidste vicepræsident.
Det tager imidlertid ikke nær så lang tid at komme ind i varmen igen. Allerede ved valgets afslutning i november 2020 erklærede en sejrssikker Biden, at han som USA’s kommende præsident ville genindmelde De Forenede Stater i Paris-aftalen. Og det har han nu gjort. Som sin allerførste gerning i embedet har han underskrevet en aftale om genindtræden i det gode selskab. En aftale, det blot vil tage 30 dage at effektuere.
Den franske præsident Macron har allerede lykønsket Biden med beslutningen. Paris-aftalen var jo netop blevet til i – Frankrig. Og så deler de nuværende administrationer i de to lande på hver sin side af Atlanten mange fælles ambitioner – trods ellers traditionelt mange modsætninger på det kulturelle område. Især den franske modstand mod amerikansk underholdning har været markant.
Men der findes stadig fransk-amerikanske uoverensstemmelser. Dog ikke på tværs af Atlanten. Således har den canadiske premierminister Trudeau længe været en varm fortaler for den amerikansk-canadiske olierørledning Keystone XL. Et projekt, som amerikanske Joe Biden fra starten har modsat sig – som værende skadelig for den fremtidige grønne omstilling fra fossile brændstoffer til vedvarende energi.
Så Keystone XL må Canada og Trudeau se langt efter. Hvilket vi kun kan glæde os over i vor oplyste del af verden. Med USA tilbage i Paris-aftalen er der atter lys at skimte for enden af klimatunnellen.
USA er også tilbage i verdenssundhedsorganisationen WHO, som Trump heller ikke ville være med i. Det giver håb om en hurtig bedring af den Corona-krise, som Trump ikke magtede at forholde sig til.
7. februar 2021
* Pebble Mine igen-igen
Endelig er det tid til at samle Pebble Mine projektet ved Alaska’s Bristol Bay op og nedlægge det endeligt. Her har et stort canadisk mineselskab i flere år arbejdet på at få etableret en meget stor mine til udvinding af værdifulde metaller som guld, kobber og molybdæn.
Driften af en sådan mine vil resultere i op mod 10 milliarder tons ultragiftigt affald, som skal deponeres på stedet – med betydelig risiko for, at noget lækker til det omgivende vandsystem.
Dette affald vil således udgøre en massiv trussel mod verdens mest lakserige farvand, hvor millioner af især sockeyelaks (rødlaks) hvert år indbringer 1,5 milliarder dollars og giver fuldtids arbejde til 14.000 lokale beboere.
Sidste sommer – under valgkampen mod Donald Trump – lovede Joe Biden at stoppe projektet, hvis han blev valgt til præsident. Det blev han som bekendt, og Pebble Mine projektet vil forhåbentlig snart blive lukket endegyldigt ned.
Trump kunne i lighed med Biden lugte potentielle vælgere og lod derfor også skinne igennem, at han ikke var for en ødelæggelse af laksefiskeriet i Bristol Bay. Dog ikke så klart og utvetydigt som Biden.
Så selv om projektet nu stoppes, kan det hurtigt genoptages igen. Derfor ønsker man et såkaldt veto fra EPA (det amerikanske miljøministerium), i henhold til tidligere præsident Obama’s Clean Water Act, der netop havde til hensigt at beskytte vandmiljøet. Men som efterfølgeren Donald Trump desværre aflyste som en af sine første handlinger.
Som en af sine sidste handlinger mod miljøet åbnede præsident Trump op for tilladelser til eftersøgning af olie og gas i kystregionen af Nordamerikas sidste store og uberørte ødemark, Arctic National Wildlife Refuge (ANWR).
Denne eftersøgning vil kræve anlæg af fire nye lufthavne og knap 300 km ny vej.
Hvis ikke dette Trump-projekt også bliver stoppet af præsident Biden.
7. februar 2021
* Klithærværk opklaret
Når en klit er totalfredet, skal man altså ikke begynde at grave i den eller sågar fjerne den helt. Heller ikke i Skagen.
Det var alligevel, hvad to nordjyder gik i gang med en mørk oktobernat i 2019. Da de lokale Skawboere om morgenen slog øjnene op, var deres elskede klit ved Sønderstrand pist væk. En tung entreprenørmaskine havde i nattens mulm og mørke jævnet klitten med jorden, inden den havde forladt gerningsstedet igen – efterladende tydelige hjulspor.
I starten havde ingen nogen anelse om, hvem der stod bag. Siden begyndte sporene dog at løbe ind hos Østjyllands Politi, der forestod efterforskningen. Borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit S. Hansen, mente tidligt, at udsigten meget vel kunne være årsagen:
– Det er ikke ukendt, at nogle synes, at klitterne ligger i vejen. Jeg har ingen idé om, hvem der har gjort det. Men jeg kan sige, at det er vældig dumt, respektløst og hamrende ulovligt, sagde borgmesteren tidligere til Nordjyske.dk
Efterhånden pegede pilen mere og mere mod to bestemte personer: En 39-årig mand, der menes at have kørt den entreprenørmaskine, der blev brugt til hærværket. Og en 61-årig mand, som menes at have bestilt og betalt arbejdet.
Der er tale om den aalborgensiske erhvervsmand Hans Andersen, som har hus helt ud til klitten ved Sønderstrand.
28. januar 2021
* For en halv million kroner sand
Hærværket på den fredede klit i Skagen er opsigtsvækkende af flere årsager. Dels er stranden totalfredet, og dels har området ved Sønderstrand stor kulturhistorisk værdi, da det har været benyttet som motiv af flere danske guldaldermalere.
Hærværket kan i værste fald ende med fængsel for de to mænd, som nu er anklaget. Det viser et anklageskrift fra Østjyllands Politi, som vurderer, at det har kostet næsten en halv million kroner at få genoprettet klitterne:
– Skaderne har et omfang, der er opgjort til cirka 447.000 kroner, og så er der praksis for, at vi er oppe i fængsel, siger Jan Østergaard, der er anklager hos Østjyllands Politi. De to mænd er anklaget for groft hærværk i hele tre tilfælde. Det gælder således skader på den fredede klit, skader på beplantningen og krænkelse af strandbeskyttelseslinjen.
– Derudover har vi også nævnt Naturbeskyttelsesloven, hvor der er mulighed for at hæve fra bøde til fængsel, og det mener vi, der er belæg for her, slutter Jan Østergaard.
Sagen er berammet til Retten i Hjørring den 7. til 9. april.
28. januar 2021
* VanDa for den da…
Bedre sent end aldrig. Vi ser nu de første resultater af den nuværende regerings arbejde med at genopbygge den miljødatabase, som de foregående borgerlige referinger målrettet ødelagde, da man nedlagde amterne.
Et helt nyt IT-system samler nu flere årtiers vandmiljødata, der siden amternes tid har været spredt på seks meget forskellige platforme. Vanskeligt tilgængelige og under alle omstændigheder svære at sammenkøre.
Indlæsning og anvendelse af data om det danske vandmiljø bliver bliver nu stærkt forbedret. Tidligere var data spredt på seks IT-systemer med hver deres unikke opbygning, som gjorde det svært at sammenstille data på tværs af systemerne. Aarhus Universitet har hjulpet med at flytte den store mængde information om vandmiljøet fra de seks gamle systemer til det nye.
Fremover kan man således koncentrere sig om ét system kaldet “VanDa”. Miljøstyrelsen elsker fancy forkortelser for lange og vanskelige navne, hvilket det hedengangne “Svana” var et godt eksempel på. Det var en forkortelse for en ny og kortlivet styrelse kaldet “Styrelsen for Vand og Naturforvaltning”. “Svana” var lidt lettere at sige og skrive.
På det nye VanDa kan man indrapportere miljødata, bruge en kortløsning og via en brugergrænseflade få nemmere adgang til data end tidligere. I første omgang bliver der lukket op for inddatering og kvalitetssikring af data, og så vil data gradvist blive gjort offentlig tilgængelige i løbet af 2021.
– Det svarer til at du tager seks gamle biblioteker, hvor bøgerne står i hver deres system og samler dem i et moderne og smart bibliotek, siger kontorchef Michael Hastrup fra Miljøstyrelsen.
– VanDa giver os klar struktur og høj kvalitet af data om overfladevand samlet et sted. Det betyder, at vi får et bedre grundlag for at følge udviklingen og sætte målrettet ind, hvor der er et behov, supplerer vicedirektør Lars Møller Christiansen fra Miljøstyrelsen.
– VanDa indeholder de fleste data om vandløb, søer og havområder. Det er et meget komplekst område med 35 datatyper, som indbyrdes er meget forskellige.
– Vandkemiundersøgelser i søer har datamæssigt ikke meget tilfælles med fiskeundersøgelser i vandløb. Men samlet ét sted gør det data overskuelige og let tilgængelige, slutter styregruppemedlem for udvikling af VanDa, Flemming Sørensen.
VanDa erstatter og kombinerer data fra STOQ, WinRambi, WinBio, Aquabase, Fiskbase og MFS-base. Den nye fælles database er udviklet af Danmarks Miljøportal og er en genopretning af en af de største skader, som Anders Fogh og Lars Løkke påførte det danske vandmiljø ved nedlæggelsen af amterne i 2007:
Den akutte mangel på tilgang til flere års møjsommeligt indsamlede møljødata.
Det tog 14 år og en rød regering at komme på omgangshøjde med fortiden.
Så: – Tommel op til VanDa!
28. januar 2021
* De sidste mink skal aflives
Da det nu er blevet ulovligt at holde mink, tager Fødevarestyrelsen fat i de sidste to minkavlere, der har levende dyr tilbage. Nægter avlerne at aflive, kan styrelsen med en retskendelse overtage aflivningen.
Forgangne fredag trådte forbuddet mod hold af mink formelt i kraft, men ikke alle minkavlere har forstået sagens alvor og aflivet alle deres mink. Det drejer sig om to avlere med knap 5.000 dyr, som ifølge Fødevarestyrelsens oplysninger stadig er tilbage.
– Nu tager vi kontakt til de sidste avlere, og hvis ikke vi på mandag har fået tilbagemelding om, at de går igang med at aflive, så de får de et påbud, forklarer veterinærdirektør Hanne Larsen i en pressemeddelelse.
Ifølge den nye lov kan det koste bøde og fængsel i op til seks måneder, hvis påbuddet ikke overholdes. De sidste avlere skal nu indsende dokumentation på, at de har aflivet deres dyr. Det har de 10 dage til.
– Det er selvfølgelig vores forventning, at minkavlerne overholder det påbud.
– Hvis ikke vi modtager den dokumentation, tager vi derud, og så er vi nødt til at bede om en retskendelse. Med den kan vi gå ind på farmen og overtage arbejdet med at aflive minkene.
– Det vil vi selvfølgelig helst undgå og forsøger med dialog at løse det her. Lykkes det at få telefonisk kontakt med avlerne, som siger, at de begynder aflivning, så afventer vi selvfølgelig dokumentation for det. Det er vores foretrukne vej, slutter Hanne Larsen.
– Den eneste undtagelse er, hvis dyrene bliver brugt i et forskningsprojekt. Ellers må man ikke transportere levende mink, siger Hanne Larsen fra Fødevarestyrelsen.
Konservative Rasmus Jarlov har stadig ikke fattet alvoren bag aflivningen. At det drejer sig om folkesundhed og ikke forretning. Så han vil holde en kattelem åben for genoptagelse af produktionen. Dog har han ikke været på Corona-krisecenter i dubiøse Dubai, som Venstres Michael Aastrup har det sammen med sin Randers-kæreste.
28. januar 2021
* Minkloven
I “Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink”, som blev vedtaget den 21. dec 2020, står der følgende:
Hold af mink er tilladt til og med 31. december 2021. Med bøde eller fængsel indtil seks måneder straffes den, der undlader at efterkomme et påbud.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan afholde udgifter i forbindelse med aflivning af mink som følge af SARS-CoV-2 (covid-19), eksempelvis til destruktion, bortskaffelse, rengøring, desinfektion, administration med videre.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og efter indhentet retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger, papirer med videre, herunder elektroniske data, med henblik på varetagelse af opgaver efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.
Politiet yder om nødvendigt bistand til adgang.
28. januar 2021
* “Skjulte Penge”
“Stigende utilfredshed med miljøpolitikken og nye politiske løfter fra de borgerlige partier fik flere fødevareproducenter til lommerne ved det seneste folketingsvalg.
Slagterigiganten Danish Crown gav et sekscifret beløb til partierne, en gruppe vestjyske fiskere gav for første gang penge til Venstre, og landets minkavlere støttede tidligere fødevareminister Eva Kjer Hansen samt betalte en Kina-rejse til etsocialdemokratisk folketingsmedlem.”
Uddrag fra bogen “Skjulte Penge” afCarl Emil Arnfred & Chris Kjær Jessen. Fås som e-bog hos Saxo.com og iTunes Store.
* Skotske fisk til Danmark
Det forventede og aldeles uundgåelige Brexit-kaos kan nu for alvor mærkes i fiskeriet. Det har nu fået skotske fiskere til at kigge mod Danmark, når de skal lande og indhandle deres fisk.
Fiskeriauktionen i Hanstholm melder således om usædvanlig stor interesse fra skotske både, efter briterne 1. januar trådte ud af EU’s indre marked og toldsamarbejde. Jesper Kongsted, som er auktionsmester på havnen i Hanstholm, fortæller til Berlingske, at der nu er kommet helt nye kunder i butikken:
Havnen forhandler med 10-15 nye både, hvis marked lige pludselig er blevet et helt andet end før Brexit. Mange af dem er skibe med en last på 50 tons. Auktionsmesteren vurderer, at 30-40 procent af de 1.300 tons fisk, der er solgt på fiskeriauktionen i Hanstholm i år, er landet af skotske fiskere.
I Skotland oplever eksportører af fisk og skaldyr lige nu store problemer med at få afsat deres varer til EU – primært på grund af den øgede administrative krav og transportproblemer. Det er sin sag at få letfordærvelige varer som ferske fisk ud af Storbritannien og over Kanalen i tide. Priserne er derfor styrtdykket på den store fiskeauktion i Peterhead – med op til 80 procent for de mest følsomme arter.
Ifølge det britiske webmedie Politics Home vurderer chefen for Scotland Food & Drink, James Withers, at de britiske eksportører af fisk og skaldyr sætter op imod en million pund til – om dagen – på grund af de administrative problemer efter Brexit. Britiske fiskere er derfor langt fra lige så begejstrede over den nye handelsaftale med EU, som premierminister Boris Johnson var det, da han indgik den.
På fiskeriauktionen i Hanstholm er man ikke overraskede. Har en britisk båd været ude og fisket i måske en hel uge, har den typisk en blandet last af fisk ombord. Da er det nærliggende at sammenligne, hvad man kan få for den i henholdsvis Peterhead og Hanstholm. I nogle tilfælde kan fiskerne få 100-200.000 kroner mere for deres last, hvis de sælger den i Hanstholm. Og det giver ganske naturligt nye kunder i butikken.
Der er ikke noget usædvanligt i, at udenlandske fiskere lander deres fangst i Hanstholm, når de fisker i Nordsøen. Men til dato har det sjældent været mere end fem-ti skotske både, der har lagt vejen forbi nordjyske Hanstholm. Nu er antallet næsten fordoblet.
21. januar 2021
* Havgræsset gror
I en lille bugt på Sydfyn vokser der så meget græs på havbunden, at området har verdensrekorden i CO2-lagring.
Havgræs kan nemlig være endnu bedre til at holde på CO2 end træer på land, som ellers er det foretrukne redskab til at bekæmpe klimaforandringer. I bugten Thurøbund på Sydfyn trives ålegræsset så godt, at det binder 10 gange mere kulstof end noget andet undersøgt sted i verden.
Desværre har vi i Danmark gennem de seneste 130 år udryddet over 70 procent af havbundens tang-og ålegræsarealer. Det svarer til to gange Fyns areal. Derfor skal der langt mere fokus på havets skove, mener Therese Nissen, havpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening (DN):
– Ålegræs og andre havgræsser kan lagre imponerende meget CO2, og det bør have langt mere fokus i FN’s klimaregnskab. Kan vi genetablere noget af de tabte havgræsenge og i øvrigt give havet mere ro til at trives, så kan det spille en enorm rolle i at reducere CO2-udledningen og bremse klimaforandringerne.
Havplanter er effektive, fordi de nedbrydes ganske langsomt. Når planterne endelig dør, bliver de begravet i havbunden, og i den proces tager de kulstof med sig. Jo mere tilsluttet og beskyttet en havgræseng er, jo mere CO2 kan den lagre i havbunden.
Det er det, der gør Thurøbund og mange andre danske kystvande så bemærkelsesværdige: Planterne bliver i bugten i stedet for at blive ført med strømmen. Det er blandt andre den danske forsker Marianne Holmer fra Syddansk Universitet, der for nogle år siden afslørede den danske CO2-perle.
Det estimeres globalt, at 18 procent af den CO2, der er lagret i havet, er bundet til havgræsser. Og det på trods af at havgræsserne bebor et forsvindende lille areal i havet.
– Og tænk, hvad det kunne batte, hvis vi genetablerede de havgræsenge som vi havde tidligere og gav mere af havet ro, så havgræsserne faktisk kunne trives flere steder? Potentialet er enormt, siger Therese Nissen.
21. januar 2021
* En tredjedel af havet skal beskyttes
Menneskelig aktivitet er skyld i ødelæggelsen, men vi kan reparere det igen – hvis vi altså vil.
For 100 år siden så havet omkring Danmark meget anderledes ud. Økosystemerne trivedes, og stenrev, tang og ålegræs var hjemsteder for et væld af smådyr og fiskeyngel.
Men da landbruget blev intensiveret og næringsstoffer begyndte at blive udledt i unaturligt store mængder, ødelagde man havets balance. Stenfiskeri til at bygge havne blev en trussel for både ålegræssets og tangplanterne. Det er forbudt at fiske sten nu. Men de stenrev, der før var voksested for tangplanterne og lå som beskyttende elementer rundt om ålegræsset, er væk mange steder.
– Vi har overudnyttet havet. Havet bærer på enorme ressourcer, som vi mennesker desværre er blevet lidt for gridske overfor. Og på den måde mister vi meget af den unikke natur, der ellers får hele planeten til at fungere. Den udvikling skal vendes hurtigst muligt, siger Therese Nissen fra DN.
For at give havet ro til blandt andet at genetablere havgræsenge foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at 30 procent af havet skal beskyttes mod fiskeri med bundslæbende redskaber og andre aktiviteter, der har en negativ effekt på havbunden. Heraf skal som minimum en tredjedel heraf udlægges til helt urørt hav.
Lige nu er der forsvindende få havarealer i Danmark, der reelt er beskyttede. Fiskeri med bundslæbende redskaber og sandsugning er tilladt alt for mange steder. Det ødelægger havbunden og det liv, der er der, herunder især havplanter.
– Det er os mennesker, der har revet havet ud af balance. Men det er også os, der kan vende udviklingen. Men det kræver politisk vilje til faktisk at beskytte havet ved at reducere udledningen af næringsstoffer og stoppe de aktiviteter, der har en negativ konsekvens for havet. En beskyttelse af minimum 30 procent af havet er nødvendigt. Både for naturens skyld og for klimaets, siger Therese Nissen.
Havplanter er vurderet til at være blandt de allermest effektive værktøjer til at bremse klimaforandringer, blandt andet ifølge forskere på Syddansk Universitet. Men mere end 70 procent af ålegræsengene er forsvundet igennem de seneste 100 år.
Herhjemme har vi udpeget omkring 100 beskyttede områder på havet. Tilsammen udgør de 19 procent af havarealet, men i virkeligheden er kun få procent reelt beskyttet, viser en analyse foretaget af DN.
21. januar 2021
Fra min Twitter konto:
* – Skyd dem og grav dem ned!
Sådan lød det fra tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, da han i foråret 2018 var panelgæst hos Lasse Sjørslev på TV 2 News & Co.
Udtalelsen rystede den garvede studievært noget, men blev hurtigt dysset ned. Det var jo en direkte opfordring til kriminalitet, for ulven var og er jo totalfredet i den danske natur. Opfordringen fra den tidligere udenrigsminister var derfor noget, som både TV2 og Venstre ønskede gemt i glemmebogen hurtigst muligt.
Men der var mange, som havde hørt opfordringen, og blot få uger senere blev den første danske ulv i mere end 200 år så skudt. På egnen med det rammende navn Ulfborg. Fra bil og for åben skærm. Efterfølgende blev en 66-årig lokal lodsejer så dømt for ulovligt at have skudt en ulv. I første omgang blev han tildelt 40-dages betinget fængsel, men fik lov til at beholde sit jagttegn.
– Det var først langt senere, at han blev frakendt jagttegnet. Det svarer lidt til, at politiet lader en spritbilist køre videre ude i trafikken, siger Bo Håkansson, der arbejder med forvaltningen af både jagtbare og ikke-jagtbare dyrearter hos Danmarks Naturfredningsforening (DN). Han peger på, at loven naturligvis skal overholdes, og at der fremover bør være et meget større fokus på ulovlige drab af vilde dyr i Danmark.
I dag anslår forskere, at der er mellem 9 og 11 ulve i Danmark. Men et omtrent lige så stort antal ulve vurderes at være forsvundet sporløst fra Danmark siden 2012.
– Antallet af ulve, der forsvinder i Danmark, er højere, end hvad vi kunne forvente ud fra den naturlige dødelighed, vi kender fra andre lande. Det undrer os desuden, at der udover Thy-ulven, som var den første ulv, der genindvandrede til Danmark efter 200 års fravær af ulve, ikke er fundet rester af nogle af de ulve, der anses for at være døde, siger Peter Sunde, professor i Faunaøkologi ved Aarhus Universitet
De forsvundne ulve giver anledning til en mistanke om, at ulvene skaffes ulovligt af vejen. En mistanke, der styrkes af kritiske udtalelser om ulvene i Danmark på sociale medier.
Der bliver eksempelvis skrevet, at ulvene skal ”skydes og graves ned”, ”smides i halmfyret” eller ”smides i gyllebeholderen”.
Det fremgår af statusrapporten fra 2020, at ni ulve siden 2012 er forsvundet sporløst fra Danmark. Der var ingen ulve, der ynglede herhjemme sidste år, men tilbage i 2019 kom et kuld ulvehvalpe til verden i Stråsø Plantage nær Ulfborg.
Ulven levede oprindeligt i Danmark, og den er selv vendt tilbage til os efter at have været væk i over 200 år. Ulven er fredet i EU, fordi den har været udrydningstruet. Den delbestand, de danske ulve hører til, har det stadig svært.
Læs hele historien om Ulven i Danmark her.
Læs historien om Ulvedrabet her.
21. januar 2021
* Ulven dårligt beskyttet i Danmark
Organisationerne i miljøministerens Vildtforvaltningsråd har for nogle måneder siden rettet en fælles henvendelse til både justitsministeren og miljøministeren med ønske om, at de to ministerier opprioriterer bekæmpelsen af faunakriminalitet og styrker samarbejdet på tværs af ministerierne:
– De forsvundne ulve er jo bare toppen af isbjerget. Vi har også set eksempler på, at rovfugle er blevet forgiftede. Det er simpelthen ikke i orden, at folk åbenlyst kan anbefale faunakriminalitet. Det er virkelig dårlig stil, og svarer grundlæggende til at nikke til, at folk kan vælge hvilken lovgivning, de ønsker at overholde eller bryde, siger Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening (DN).
Han mener, at der grundlæggende er behov for at styrke samarbejdet mellem ministerierne, herunder opbygning af erfaring og ekspertise i at efterforske faunakriminalitet, ligesom det bliver gjort i vores nabolande.
– Rovdyrene har faktisk en nøglerolle. Det er nok de færreste, der er klar over, at ulven er ganske gavnlig i den danske natur. Ulven er nemlig med til at holde bestande hos f.eks. krondyr og rådyr sunde, fordi ulven tager det letteste bytte, som vil være de syge og svækkede i flokken, forklarer Bo Håkansson.
Bo Håkansson pointerer desuden, at der er rigeligt med plads til ulven i den danske natur. Fødemæssigt vil der være plads til omkring 100 ulve i Danmark, men pga. af vores fragmenterede natur, så vil antallet aldrig blive nær så stort:
– Ulve færdes over meget store afstande. Derfor vil der uden tvivl være nogle ulve, der dør i trafikken, ligesom vi ser det i Tyskland, før vi når et så højt antal, som vi faktisk har plads til, forklarer han.
Det er derfor ekstra vigtigt, at de ulve, der lever i Danmark er ordentligt beskyttet og ikke bare forsvinder sporløst. Som tilfældet er netop nu.
Læs hele historien om Ulven i Danmark her.
Læs historien om Ulvedrabet her.
21. januar 2021
* Grødeskæring – igen efter 13 år…
Vorgod Å er et af de større tilløb til den lakseførende Skjern Å. I tretten år har man friholdt Vorgod Å for grødeskæring – af hensyn til vandmiljøet og fiskebestanden her.
Men det skal være slut nu, mener man i Ringkøbing-Skjern kommune, der ellers i stigende grad har nydt godt af de indtægter, som det “nye” laksefiskeri i vandsystemet har bragt med sig. Nu vil kommunen genoptage grødeskæringen, der uundgåeligt vil gøre skade på dyr og planter i åen.
Kommunen har netop barslet med et nyt regulativ til “vedligeholdelse” af den lille Vorgod Å, som hvert år kaster mange laks af sig til såvel lokale som besøgende sportsfiskere.
Står det til Ringkøbing-Skjern kommune, skal der atter skæres grøde i åen – efter tretten års fritagelse, hvor åen har fundet sin egen naturlige balance. Sit eget løb gennem landskabet. Og det til trods for nyere undersøgelser, som klart dokumenterer, at grødeskæring ofte er begyndelsen til en ond cirkel:
Ved at skære grøden regelmæssigt, favoriserer man nemlig de hurtigt voksende vandplanter på beskostning af de mindre hurtigt voksende, men i regelen for vandmiljøet mere værdifulde arter. Det er i regelen den hurtigt voksende pindsvineknop, som favoriserers ved grødeskæring, og med den starter i regelen en ond cirkel, der blot kræver endnu hyppigere grødeskæring.
Pindsvineknop vokser eksplosivt, når den får mulighed for det – langt hurtigere end de øvrige arter. Og den har i modsætning til disse ikke meget godt at byde vandløbet og dets fisk på. Tilsyneladende tror man i Ringkøbing-Skjern kommune, at man kan få i både pose og sæk: En optimal vandafledning for landbruget og en lukrativ fisketurisme.
Alle erfaringer viser imidlertid, at det kan man ikke. Danmarks Sportsfiskerforbund har derfor protesteret mod det nye regulativ for Vorgod Å. Det første af sikkert flere.
Bæredygtigt Landbrug med flere er grundigt trætte af al den snak om miljøet. Det er der kun bøvl med.
14. januar 2021
* Milliard-indtjening til dansk landbrug
Den årlige gennemgang af dansk landbrugs økonomi viser, at landbruget forventes at gå ud af 2020 med et positivt resultat, der kun er overgået af 2012. Det er svinepesten, der sikrer den økonomiske optur for den danske svineproduktion. Når svinene dør i udlandet, går prisen på danske svin automatisk op.
2020 vil ellers for mange blive husket som Corona-krisens år. Men det til trods ser det samlet set ud til at blive et godt økonomisk år for dansk landbrug.
Det kan forskerne bag den nye rapport “Landbrugets Økonomi 2020” fra Institut for Fødevareøkonomi og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet se. De konkluderer, at nettorestindkomsten for landbrugssektoren bliver på 22,4 mia. kr. Det er den næsthøjeste i nyere tid, kun overgået af 2012.
Dette kommer efter 2019, der også var et godt år med en nettorestindkomst på 19,3 mia. kr., mens gennemsnittet for de foregående år (2010 til 2019) har været på 16,8 mia. kr.
Corona-krisen har skabt betydelige problemer for restauranter, caféer, catering og lignende virksomheder. Landbruget og fødevareindustrien forventes derimod ikke at være ligeså hårdt påvirkede af krisen.
Det skyldes, at forbruget af basale nødvendighedsvarer ikke bliver væsentligt reduceret under en krise som coronapandemien. Generelt er både udbud og efterspørgsel således forblevet relativ konstant.
Dejligt, at Landbrugspakkens Lyksaligheder har polstret økonomien i dansk landbrug – når der nu snart skal ryddes op efter svineriet.
14. januar 2021
* Sorte Bokse på Øresund
Fra den 1. februar 2021 skal mindre trawlere have monteret udstyr, der muliggør elektronisk overvågning – hvis de vil fiske i Kilen i det nordlige Øresund. Det meddeler Fiskeristyrelsen. Dermed styrkes fiskerikontrollens mulighed for kontrol af ulovligt fiskeri i særligt sårbare områder.
Hidtil har det været vanskeligt for fiskerikontrollen at holde øje med, om reglerne for trawlfiskeri i Øresund overholdes. Det skyldes særligt, at mindre trawlere ikke er forpligtet til at anvende satellitovervågning, når de fisker i Øresund.
Derfor indføres der nu krav om, at mindre trawlere skal installere en såkaldt Black Box, hvis de vil fiske i Øresund. Et krav, som i forvejen er gældende for fartøjer, der fisker muslinger og østers i blandt andet Limfjorden og langs Jyllands Østkyst.
Den nye Black Box-løsning giver hermed fiskerikontrollen helt nye muligheder for at holde øje med, om trawlfiskeriet foregår efter reglerne. Helt konkret opsamler og lagrer den sorte boks data om trawlernes aktiviteter. Det gælder oplysninger om fartøjets position, kurs og fart, samt hvornår fartøjet anvender sine redskaber.
Derudover skal spil og tromle (udstyr på trawlere) forsynes med en sensor, der registrerer, hvornår udstyret anvendes, og herefter automatisk sender de registrerede data til Fiskeristyrelsen. Det skal ske én gang i døgnet. Udgiften til anskaffelse og installation af udstyret afholdes af fiskerne selv og er et krav for, at disse overhovedet må fiske i Kilen.
Tiltaget gælder for trawlfartøjer med en længde på under 12 meter, som fisker i den nordlige del af ICES-underområde 23 – også kaldet Kilen i Øresund. En trawler defineres i denne sammenhæng som et fartøj, der er udstyret med enten en trawltromle, wirespil eller davider til trawlskovle.
Kravet om elektronisk overvågning i Øresund fremgår af § 30 i den ændrede reguleringsbekendtgørelse nr. 2087 af 10/12/2020 for erhvervsmæssigt fiskeri, som træder i kraft den 1. januar 2021. Selve kravet om installation af Black Box og andet udstyr håndhæves dog først fra den 1. februar 2021.
Det nye krav har ikke betydning for trawlere over 12 meter, der allerede i dag overvåges elektronisk med såkaldt VMS-teknologi (Vessel Monitoring System) via satellit.
14. januar 2021
* Julegaven til naturen, der mangler alt
I den nye natur- og biodiversitetspakke er der afsat 888 mio. kr. til udlæg af urørt skov, etablering af nye naturnationalparker og udarbejdelse af en strategi for forvaltning af truede arter.
For de afsatte midler vil det være muligt at nå et samlet areal på knap 75.000 hektar urørt skov og etablering af skønsmæssigt 13 nye naturnationalparker, så der samlet set vil være op til 15 naturnationalparker i Danmark.
75.000 hektar urørte skove i julegave fra regeringen kan synes af meget. Men det skal ses i forhold til et samlet skovareal på 625.600 hektar.
Og det skal ses i forhold til det dyrkede landbrugsareal på 2.600.000 hektar, hvor biodiversiteten er helt i bund. Da batter den nye Naturpakkes 75.000 hektar urørte skove ikke meget. Blot 3 pct.
Men det er naturligvis langt bedre end ingenting. Og et godt første skridt på vejen mod mere og bedre natur i Danmark. Efter mange års ørkenvandring med naturfjendske borgerlige regeringer.
Desværre kunne der ikke blive ret meget til det stærkt forarmede danske vandmiljø. Landmiljøet løb med næsten alle millionerne. Det er jo til lands, man lettest og mest synligt kan gøre noget for naturen.
Den nye natur- og biodiversitetspakke tilgodeser således det stærkt trængte havmiljø med sølle 10 millioner kroner, som der skal købes sten og laves stenrev for.
Ti millioner bedre end ingenting. Men en bogstavelig dråbe i havet.
14. januar 2021
* De Hellige Køer på Helgenæs
Den dramatiske historie om bissende kvæg og en hund i snor på det smukke Helgenæs – samt kvinden, der nær havde mistet livet efter et møde med dem – er nu opdateret med nye oplysninger og fotos.
Læs historien bag dramaet, førend du selv tager ud til halvøen, der byder på smuk udsigt til øerne Hjelm, Samsø og Tunø.
14. januar 2021
* Om Gallere og Godtfolk
Lokale Thomas Harbo har kommenteret på Danmarks Naturfredningsforenings beslutning om ikke at lade Foreningen til Fjernelse af Tange Sø være med i den arbejdsgruppe, der skal komme med et oplæg til Gudenåens fremtid – det være sig med eller uden en Tange Sø.
Thomas Harbo skriver – med direkte adresse til miljøminister Lea Wermelin (S) – følgende:
“Hvis nogle mennesker vil finde ud af om det regner, så kigger de ud i haven – eller går udenfor. Andre Googler det, og diskuterer om det er støvregn, tåge eller dis.
Engang imellem ville det være dejligt, hvis logik og evnen til at beslutte sig var til stede. I forbindelse med Tange sø har politikere udvist så meget berøringsangst, at man undrer sig over, at de har ladet sig folkevælge til at tage beslutninger.
Vi er vidne til en “Never ending Story” – hvor politikere, embedsmænd, biologer, forskere og andre beskæftiges i årtier med at lave beslutningsgrundlag.
Men hvad nytter et beslutningsgrundlag, når ingen tager beslutninger. Det er problematisk, at de der skal oplyses ikke forstår indholdet. Dette afsløres gang på gang, når afslørende udtalelser illustrerer, at grænsen af deres egen inkompetence trækkes tidligere, end hvad man burde kunne forvente.
At Asterix og Obelix (Jarlen & Pihlen) har formået at lobbiere så voldsomt, at naturvidenskabelige fakta viger for lokale særinteresser, er rystende. At EU’s Vandrammedirektiv tolkes og tilsidesættes af landsbyens politikere er ikke overraskende.
Men at ministeren i “Rom” lader Gallerne prøve at holde modstandere bort fra beslutninger og lader pennen føre, når kommisorier skrives – det vidner om, at demokratiet er under pres.”
Thomas Harbo
* Tillykke til USA med den nye præsident
Et stort velkommen til den nye amerikanske præsident Joe Biden og hans vicepræsident Kamala Harris.
Det nye makkerpar har fået en god start efter det første voldelige, netop overståede, men heldigvis mislykkede kupforsøg i USA i nyere tid.
Et vanvittigt forsøg, der kostede fem mennesker livet.
På det fredelige plan er det heldigvis gået langt bedre.
Ikke blot erobrede demokraterne ved valget i november sidste år præsidentposten med et solidt flertal på 7 millioner vælgere.
De har netop også vundet to vigtige pladser i Senatet, så demokraterne nu har flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus.
Det skulle give Biden-Harris teamet rigtigt gode muligheder for at få gennemført den politik, de ønsker, og som USA har brug for i fremtiden.
Dette vil ikke mindst være til glæde for miljøet, som har haft det rigtig hårdt under den tidligere præsident.
Godt Corona-frit Nytår til alle!
* Tre danske professorer om “miljø-muslinger”
I det forgangne år har der været megen debat om det hensigtsmæssige i brugen af lokalt forurenende “miljø-muslinger” til mulig kvælstoffjernelse fra landbrug og vandbrug.
Nedenstående udtalelser om muslingeopdræt er venligst lånt fra Miljøforeningen BLAK’s nylige helsides annonce i Jyllands-Posten:
Hans Jørn Kolmos, der er professor ved Syddansk Universitet, er nervøs for effekten:
“De antibiotika, man bruger i havbrug, synker ned og optages i muslinger og skaldyr under og i nærheden af havbrugene. Det på trods af, at især muslinger ellers skulle være med til at reducere forureningen fra havbrugene.”
Citat slut. Skaldyrene optager ikke bare antibiotika. De er også hjemsted for en række bakterier, som kan give infektioner hos mennesker, bl.a. Vibrio vulnificus og beslægtede arter, som under ét kaldes for havkolera-bakterier.
Jo flere muslinger der opdrættes, desto flere havkolera-bakterier risikerer man. De overvintrer nemlig i muslinger og skaldyr.
Stiig Markager, der er professor ved Aarhus Universitet, er ligeledes skeptisk over for millionerne af muslinger:
“For mig at se er der tre problemer:
Det bliver en sovepude, så vi ikke får begrænset udledningerne fra land. Det vil omdanne vores fjorde til renseanlæg for landbruget.
Lokalt under bruget vil der deponeres organisk stof, inklusive næringsstoffer, som eller ville være eksporteret ud af fjorden.
De fylder rigtig meget.”
Jens Borum, der er professor ved Københavns Universitet, supplerer:
“Ifølge min vurdering er det fagligt uansvarligt at lave anlæg til muslingedyrkning i et i forvejen stærkt belastet område med lav vandudskiftning som Skive Fjord.
Argumentet om, at muslingerne forbedrer miljøet for området som helhed på trods af de stærkt forringede bundforhold under anlægget, er særdeles problematisk.”
7. januar 2021
* Og én svensk professor om samme muslinger
På den anden side af Øresund har forskerne længe beskæftiget sig med blåmuslinger og deres mulige virkning på vandmiljøet.
Nils Kautsky er professor ved Stockholms Universitet og har i flere år forsket i muslinger og deres effekt på vandmiljøet:
“Hvis målet (med muslingeopdræt, red.) er at leve op til regionale vandplaner eller sågar Helcom-redningsplanen, da bliver de tekniske udfordringer hurtigt enorme. Den nødvendige målestok for at opnå næringsstofnedsættelse vil nødvendigvis blive massiv og kan meget vel ændre hele Østersøens næringssaltbalance.
Det være sig udveksling mellem kystnære næringsstoffer og næringsstoffer langt til havs, iltforhold, bentiske og pelagiske dyre- og plantesamfund, planktonsammensætning, fødekæder, fiskebestande og så videre. Der mangler erfaringer fra opdræt i så stor målestok, og ekstrapolering fra eksisterende viden er ikke mulig.”
Citat slut. Svensk forskning viser, at der for hvert tons kvælstof og fosfor fjernet ved høst af muslinger deponeres en lige så stor mængde næringsstoffer på bunden under og omkring muslingefarmene – i form af ekskrementer fra de mange millioner muslingerne. En helt ny lokal forurening, som ikke var der før.
Det er tvivlsomt, om EU’s Vandrammedirektiv overhovedet tillader en sådan ny forurening fra muslingefarme. Men Fiskeristyrelsen deler trods dette fortsat og rundhåndet ud af nye tilladelser til muslingefarme eller videreførelse af gamle – uden overhovedet at have nogen faglig indsigt i vandmiljøet, hvor muslingefarmene placeres.
Dette er ikke betryggende, da moderne forskning jo klart dokumenterer, at de såkaldte “miljø-muslinger” forurener massivt, hvor farmene ligger. Populært sagt indsamler og koncentrerer de forureningen fra et meget stort vandområde og deponerer forureningen herfra på et meget lille område under og omkring farmene.
Ovenstående udtalelser er venligst lånt fra Miljøforeningen BLAK’s nylige helsides annonce i Jyllands-Posten den 24.11.2020. Klik herunder for et større billede af den pågældende annonce:
7. januar 2021
⌘ Læs meget mere om MUSLINGER her ⌘
* Gudenå-dalen svigtes af regeringen
“Under Tange sø ved Gudenåen ligger Danmarks måske mest unikke naturområde. Det blev dannet for 8.000 år siden men siden oversvømmet, da Tangeværket blev bygget i 1921.
EU’s Vandrammedirektiv gør nu, at der skal træffes en beslutning. Skal Gudenåen reetableres eller skal Tange sø fortsat eksistere?
Eksistensen af Tange sø og Tangeværket har bl.a. medført, at Gudenåen, Danmarks ikoniske og eneste flod, i dag af Miljømyndighederne vurderes at have ”en dårlig økologisk tilstand.”.
Miljøministeriet har derfor nedsat en arbejdsgruppe der skal fremkomme med et forslag til prioriteret løsning på problemet. Denne arbejdsgruppe er nedsat uden deltagelse af den nok stærkeste fortaler for en reetablering af Gudenåen, Foreningen til nedlæggelse af Tange sø.
Tidligere er det påvist, at Foreningen til bevarelse af Tange sø har fået Silkeborg kommune til at indmelde hele Silkeborg kommune i denne forening. Foreningens formand Jarl Gorridsen sad på dette tidspunkt som formand for kommunens Miljø- og Klimaudvalg.
Nu har foreningen igen gjort sin indflydelse gældende, da Miljøministeriets arbejdsgruppe skulle nedsættes via Venstres Kristian Pihl Lorentzen (KPL), også mangeårigt medlem af foreningens bestyrelse.
Gennem en forespørgsel om aktindsigt er det nu kommet frem, at Kristian Pihl Lorentzen har været aktiv medvirkende til at holde Foreningen til nedlæggelse af Tange sø ude af denne arbejdsgruppe; et tiltag der selvfølgelig vil svække en fuldtonet stemme for at reetablere Gudenåen.
En bevarelse af Tange sø vil medføre, at den fremtidige biodiversitet vil svækkes kraftigt. Det vil medføre et dårligere miljø og en dårligere natur, og det vil medføre, at partierne modarbejder egne miljø- og naturmålsætninger.
Så måske er den næste møjsag på vej til Miljøministeriets nye Departementschef Henrik Studsgaard, der også blev kendt for sin rolle i mink-skandalen.
Sagen er nu påklaget til Ombudsmanden.”
7. januar 2021
* Udemokratisk skueproces omkring Tange Sø
Såvidt ovenstående pressemeddelelse fra Foreningen til nedlæggelse af Tange Sø, som søgte aktindsigt i nedsættelsen af følgegruppen omkring fremtiden for Tange Sø.
Miljøminister Lea Wermelin (S) overlod det til Danmarks Naturfredningsforening (DN) at udpege medlemmer til denne følgegruppe, hvilket resulterede i en bevidst udeladelse af Foreningen til nedlæggelse af Tange Sø. I parentes den eneste erklærede tilhænger af en tømning af den kunstige vandkraftsø til fordel for en retablering af hele den gamle istidsådal, igennem hvilken Gudenåen naturligt løb.
Der blev givet afslag på aktindsigt i 16 ud af 32 akter. Pudsigt nok primært dem, hvor man diskuterede arbejdsgruppens sammensætning. Flere af dem akter, hvor Venstres Kristian Pihl Lorentzen fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø figurerer med navns nævnelse. Tilsyneladende har han haft stort held med at overbevise DN om, at kun søtilhængere skal med i gruppen.
Hvis dette fortsætter, er vi blot vidne til en udemokratisk skueproces, hvor Gudenåen er dødsdømt på forhånd. Til fordel for et kunstigt, opstemmet vandkraftmagasin, der ingen funktion har længere. Da vil Gudenåen blive reduceret til en kortere eller længere udgravet kanal langs den kunstigt anlagte Tange Sø.
Og da vil kampen for en retableret og frit strømmende Gudenå blot fortsætte ufortrødent i årene fremover. Sikkert i EU regi.
Det var vel næppe meningen?
7. januar 2021
⌘ Læs meget mere om GUDENÅEN her ⌘
* Gang i klima-lavbundsprojekterne
Med en bevilling på 329 mio. kroner kan Naturstyrelsen nu begynde at gennemføre klima-lavbundsprojekter, som skal bidrage til at reducere udledningen af CO2 fra lavbundsjorder.
Udledningen af skadelige drivhusgasser skal reduceres med 70 procent frem mod 2030. En del af løsningen er udtagning af lavbundsjorder, som sker ved at drænede landbrugsarealer tages ud af drift, og vandstanden hæves på arealerne. Til den opgave har Naturstyrelsen modtaget 329 mio. kroner, og arbejdet med at finde egnede arealer går i gang med det samme.
I Naturstyrelsen samarbejder man i forvejen med kommuner og landbrug om at løfte klimadagsordenen ved at genskabe store sammenhængende naturområder i hele landet. Så i arbejdet med klima-lavbundsprojekterne vil man styrke og bygge videre på de lokale samarbejdsrelationer, som styrelsens 16 lokale enheder allerede har opbygget. Det siger Inken Breum Larsen, der er naturprojektchef i Naturstyrelsen.
Indsatsen er helt frivillig for de danske landmænd. Mange af de jorder, som kan udtages, er svære at opretholde en dyrkning på – netop fordi de er tørveholdige og ligger lavt. Derfor er det også en god mulighed for landbruget at komme af med de ”dårlige” jorder.
Indsatsen fordeler sig i flere spor. Naturstyrelsen står for en projektordning, hvor indsatsen med at finde egnede lavbundsjorder til udtagning går i gang med det samme. Derudover bliver der oprettet en ny tilskudsordning under Miljøstyrelsen, hvor kommuner, lodsejere og fonde kan søge om tilskud. Ordningerne vil supplere Landbrugsstyrelsens eksisterende lavbundsordning, der opretholdes som hidtil.
Endelig er der afsat midler til at udvikle et nationalt potentiale- og screeningskort, så man løbende kan blive bedre til at finde de bedste jorder at udtage.
7. januar 2021
* Fakta om klima-lavbund
Formålet med klima-lavbundsprojekter er overordnet at opnå en reduktion af udledningen af CO2 fra lavbundsjorder og samtidig understøtte andre hensyn, særligt i forhold til natur, miljø og klimatilpasning samt adgang til naturområderne.
Selve klimaeffekten opstår, når jorden tilføres mindre ilt, fordi dyrkningen ophører og vandstanden hæves. Dermed sker nedbrydningen af jordens kulstofindhold langsommere – eller ophører helt, og der udledes færre drivhusgasser.
Midlerne til at udtage lavbundsjord er en del af en samlet bevilling på to mia. kroner, som blev afsat til at udtage lavbundsjord i perioden 2020-2029 på finansloven 2020. Ved finansloven for 2021 er der afsat yderligere 660 millioner.
Ved at udtage lavbundsjorderne skabes nye naturområder uden gødskning, sprøjtning og jordbehandling. Arealerne udtages permanent, og landmanden modtager derfor en kompensation for de tabte indtægter. Landmanden kan også indgå i en jordfordeling og evt. modtage erstatningsjord i Naturstyrelsens ordning.
I dag findes der en række ordninger som på forskellig vis giver mulighed for at udtage lavbundsjorder til gavn for klimaet, naturen og vandmiljøet.
Ordningerne retter alle mod udtagning af kulstofrige lavbundjorde, men med forskellige muligheder for tilskud og formål med de enkelte projekter.
7. januar 2021
