Dansk Lystfiskeris Banemænd
Det er svært at være partiet Venstre i disse dage. Det ligner et parti i opløsning med en formand, der selv har skubbet godt på i den retning. Indtil videre er vi nået til en halvering af partiet i forhold til seneste valg. Til et Venstre, der i størrelse er reduceret til noget nær en tredjedel af Socialdemokratiet.
Man må konstatere, at partiformand Jacob Ellemann-Jensen selv har været aktivt medvirkende til den styrtdykkende popularitet. Hans entre i dansk politik var hovedkulds. Som fynbo stillede han op på Fyn og så straks, at det velfungerende lystfiskerprojekt Havørred Fyn kunne bruges til at promovere hans politiske karriere. Han stillede op for projektet og talte varmt for det.
Det var rigtigt set af Jacob Ellemann-Jensen, der ved førstkommende valg kom i Folketinget som sin far. Efternavnet klingede godt i Venstre-kredse og gav ham vel nærmest en fribillet ind i det gamle bondeparti.
Men der var en pris, og den var han villig til at betale. Som sin første politiske manddomsprøve fik han nemlig til opgave at præsentere Venstres gave til det danske vandmiljø: Landbrugspakken.
Det var en gave, som gav dansk landbrug ret til øget gødningsforbrug på markerne – med uundgåelig øget udledning af kvælstof til vandmiljøet. Trods EU’s Vandrammedirektiv, der bankede på døren og krævede snarlige reduktioner.
Landbrugspakken var formuleret af og dikteret til fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) af den rabiate interesseorganisation Bæredygtigt Landbrug. Hun agerede villig pennefører.
Landbrugspakken gav ikke blot landbruget carte blanche til at øge gødningsforbruget og udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Den resulterede også i den største enkeltforurening nogensinde med farligt kvælstof.
Det skete i 2016 ved havnebranden i Fredericia, hvor næsten 3.000 tons højaktiv kvælstofgødning havnede i Lillebælt. På én gang. På én dag. Fra gødningstanke, der var overfyldte efter Landbrugspakken.
Men heller ikke nok med det. Ikke blot skulle der nu mere kvælstof på markerne og ud i vandmiljøet. Nej, landmanden skulle også sikres bedre muligheder for at komme af med alt drænvand fra markerne. Så næringssaltene hurtigere kom ud i vandmiljøet.
Derfor skulle vandløbene atter renses op, og sigtet blev herefter rettet mod flere tusinde km mindre vandløb, som længe havde irriteret landbruget. Men som for ørrederne var og stadig er livsvigtigt gydevand.
Disse forhadte vandløb skulle nu renses op, så de bedre kunne aflede vand fra markerne, Naturligvis til ubodelig skade for fiskene. Gravearbejdet begyndte flere steder allerede i natmørket klokken 00.00, hvor de nye reger trådte i kraft.
Beskyttende bredvegetation blev fældet og fjernet, så gravemaskinerne kunne komme til. I mange tilfælde blev det gydegrus gravet op, som tidligere var lagt ud af frivillige lystfiskere.
Mange fynske lystfiskere følte sig svigtet hvis ikke forrådt af Venstre og den Ellemann-Jensen, de havde bragt til magten. Nogle trådte efterfølgende ud af det livsvigtige arbejde med Vandplejen – i ren frustration.
De Forhadte Vandløb
Jacob Ellemann-Jensens første politiske opgave i Folketinget blev således at ødelægge alt det, der ellers havde bragt ham ind på Christiansborg.
De vandløb, som gennem 25 år var blevet plejet og passet og restaureret af Havørred Fyn projektet, dem gik Landbrugspakken nu i gang med at reducere til afvandingskanaler for dansk landbrug. Præcis som i de gode gamle dage. I miljøets mørke middelalder.
Der blev fældet udhængende træer og gravet lystigt i Landbrugspakkens første tid, hvor Eva Kjer Hansen åbenlyst omtalte ørredernes livsvigtige gydebække som “de forhadte vandløb”. Altid rart at vide, hvor ens minister står.
Og det var man aldrig i tvivl om med den sønderjyske landmandskone Eva Kjer Hansen. Hun var til Bæredygtigt Landbrug og disses totale mangel på bæredygtighed i miljømæssig forstand.
Bæredygtigt Landbrugs manglende respekt for miljøet resulterede i dannelsen af en Facebook-gruppe, hvis navn var og stadig er “De Forhadte Vandløb”. Den ville gerne i dialog med den borgerlige regering bag ødelæggelserne, men kom det imidlertid aldrig.
I stedet blev man trukket rundt i manegen af en borgerlig regering, der kun gik landbrugets ærinde. Ikke mindst de Konservative spillede dygtigt dobbeltspil og lod, som om de var positive over for miljøet. Hvilket de fleste Konservative jo stadig tror, de er. Uden at være det i praksis.
Eva Kjer Hansen måtte selv opgive ministerposten, da hun havde vildledt Folketinget. Ødelæggelserne fortsatte dog under Esben Lunde Larsen, der åbent erklærede, at han ikke kunne lide miljøet. Og da slet ikke Danmarks Naturfredningsforening, som han nærmest hadede og ønskede forbudt.
Da Esben Lunde Larsen siden flygtede til USA – til en stilling i en “grøn” tænketank, som er delvis finansieret af den danske stat – kunne Jacob Ellemann-Jensen bekvemt overtage posten som miljøets minister.
Mange troede eller håbede i hvert fald på, at dette ministerskifte ville være gavnligt for miljøet, men de tog igen fejl. Det var således stadig dansk landbrug, som bestemte over land og vand. Som de altid har gjort.
Ved sin tiltræden lovede Jacob Ellemann-Jensen ellers højt og flot, at han ville sætte miljøet foran fødevarerne. Det lød rigtig godt, men det skete bare aldrig.
Heldigvis blev miljøet til sidst reddet af et Folketingsvalg, hvor Blå Bloks Lars Løkke led nederlag og måtte afgive regeringsmagten til Rød Bloks Mette Frederiksen.
Hun gik endda til sidst så vidt, at hun genindførte det gode gamle miljøministerium, der havde eksisteret lige siden Miljølovens vedtagelse i 1973.
Millioner til markedsføring
Inden valget i 2019 var det lykkedes Venstre-regeringen og dens supportere at yde millionstøtte til dels en egen borgmester – dels den liberale turistbranche. Nu skulle dansk lystfiskeri nemlig markedsføres, så det kunne høres og føles – i indland såvel som udland. Nu skulle mange års indsats for miljøet og fiskeplejen omsættes i kroner og ører – som alt jo skal det i Venstre-regi.
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens kunne herefter, i 2018 og som en af sine sidste ministerielle handlinger, lancere sin “Strategi for Lystfiskeri”. En strategi, der skal sælge ud af dansk lystfiskeri til ikke mindst udenlandske fisketurister. Uden at dansk lystfiskeri får så meget som en enkelt krone til den livsnødvendige fiskepleje. “Strategi for Lystfiskeri” er bygget op på følgende vis:
- Der er afsat 22 mio. kr. til at realisere det nationale Center for Kyst- og Lystfiskerturisme.
- Der afsættes 6 mio. kr. til udviklingen af en digital platform, som skal være én indgang til lystfiskeri og lystfiskerturisme i Danmark.
- Der afsættes 2 mio. kr. til en 3-årig branding- og markedsføringsplan, hvor de mest oplagte lystfiskerdestinationer omfattes.
- Der afsættes 1 mio. kr. til konceptudvikling inden for segmentering af lystfiskerturisme med henblik på styrkelse af turisterhvervets markedsføring af danske lystfiskerdestinationer.
- Der afsættes 1 mio. kr. til at styrke det frivillige arbejde.
Ikke én eneste af de 32 millioner kroner er således afsat til fiskepleje eller fiskeudsætninger. Så der kan blive fisk til de flere fiskere. Til gengæld har en lille håndfuld mennesker efterfølgende tjent nogle lette penge på at sælge ud af det, andre har skabt før og for dem. Ren parasitisme, der kun kan skade dansk lystfiskeri for danske lystfiskere.
Strategien blev udtænkt på et lukket møde i Maribo, hvor Jacob Ellemann-Jensen sammen med indbudte repræsentanter fra erhvervslivet – sågar også Danmarks Sportsfiskerforund – udstak rammerne for det fremtidige danske lystfiskeri. Eller rettere: Den fremtidige danske fisketurisme. For, hvordan man suger flest mulige penge ud af dansk lystfiskeri. Desværre uden at afsætte blot en enkelt krone til målrettet fiskepleje.
Danmarks Naturfredningsforening var ikke inviteret, hvilket landets ældste fiskeforening, Lystfiskeriforeningen af 1886, eller Dansk Videncenter for Sportsfiskeri heller ikke var. Trods det faktum, at de to sidste ellers selv havde bedt om at være med. Da var det måske ikke gået så galt, som tilfældet er.
Den søde dame på Esben Lunde Larsens ministerkontor kunne desværre meddele, at der “allerede havde fundet en udvælgelse sted”. Og at ingen at de tre ovennævnte var kommet gennem nåleøjet hos Esben Lunde Larsen og Jacob Ellemann-Jensen.
Dansk lyst- og sportsfiskeri var i stedet og ved Mødet i Maribo repræsenteret af Kaare Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund, Gordon Henriksen fra Fishing Zealand, Claus Eriksen fra Go Fishing og Christen Stenild fra Pure Fishing.
Museum over Dansk Lystfiskeri
Vi glæder os i dag over, at vi ikke kom med. Så vi ikke skal tage ansvaret for det nuværende triste udsalg inden for dansk lystfiskeri. Det må de gøre, som deltog i mødet i Mariager og her var med til at udforme Eva Kjer Hansens “Strategi for Lystfiskeri”.
Både Eva Kjer Hansen og Esben Lunde Larsen har jo siden måttet fortrække og forladt både den synkende skude og det danske Folketing. Jacob Ellemann-Jensen er ladt tilbage som kaptajn på den synkende skude. I hvert fald et skib, der lige nu lækker vand hurtigere, end Landbrugsstøtten ruller ind.
Venstre ved du som altid, hvor du har. Lige indtil de ikke er der længere. Miljøet er i mellemtiden ødelagt. Det kan ses overalt. Det planlagte Nationale Center for Kyst- og Lystfiskerturisme er et glimrende eksempel på Venstres fejlslagne strategi om færre fisk til flere fiskere. Venstres borgmester i Assens sidder nu med millioner af vore skattekroner og er i gang med at etablere det nye Museum over Dansk Lysttfiskeri.
Museum, idet placeringen ret ud til Lillebælt giver konstant påmindelse om, at bæltet er dødt. Stendødt. Og frit for fisk. Dette efter først mange års konstant forurening med næringssalte fra land og by, hvoraf landbruget stadig er storleverandør. Mens byerne i mellemtiden har investeret milliarder af skattekroner i rensning af deres soildevand.
Dernæst har skiftende fiskeri- og fødevareministre med rundt hånd delt ud af tilladelser til skadeligt trawlfiskeri og muslingeskrab, der efterlader bunden som en gold ørken. Eva Kjer Hansen var rundhåndet med nye tilladelser til muslingeskrab – endda i sårbare Natura 2000 områder, Danmark ellers selv har udpeget på forlangende af EU. Intet har været helligt.
Danmarks Radio havde for et par somre siden dykkere nede for at tage det døde bundmiljø i øjesyn. Et miljø præget af algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød. Et deprimerende og hjerteskærende syn, som direkte kan føres tilbage til Venstre og deres liberale tilgang til udledning af næringssalte fra de overgødede marker. Med Landbrugspakken som det sidste og afgørende dødsstød.
Vi ligger således, som vi har redt. Og nu vil Venstre så bygge et monument over skaderne. I form af en nyt skatteyder-finansieret Museum over Dansk Lystfiskeri. Det skal ligge i Assens, hvis Venstre-borgmester partiet tilsyneladende skyldte en vennetjeneste.
Det fik han så 32 millioner skattekroner for.
© 2021 Steen Ulnits
Interesserede kan læse mere om de seneste års foruroligende udvikling inden for vandmiljø, fiskepleje og fisketurisme i denne artikel:
⌘ “Et Satanisk Mesterværk” ⌘
Denne artikel har længe været blandt de mest læste på www.ulnits.dk, og den ligger stadig på Top Ti listen.
Del denne artikel: