* “Smellvacker” sild, der sælger…

Det statslige Sjømatrådet – den marine norske pendant til vor danske Fødevarestyrelse – skyr ingen midler for at fremme norske opdrætslaks i det store udland. Denne gang er de dog gået for langt. Det erkender de sågar selv.

Sjømatrådet har nemlig entreret med en “smellvacker” ung pige, som allerede en kendt profil fra internettet. Budgettet for kampagnen er stort, som alting er i det norske fiskeopdræt: 30 millioner norske kroner. Og navnet på pigen er Yaya, eller Urassaya Sperbund. Hun er halvt norsk, halvt thailandsk og kendt som fotomodel, programvært og influencer.

Yaya promoter også flere store kosmetik-mærker, hvilket der ikke er noget usædvanligt i. Problemet er udelukkende, at Yaya af Sjømatrådet er blevet lanceret som “smellvacker”. Denne betegnelse og markedsføring har affødt flere kritiske røster. Sjømatrådet har da også selv erkendt, at de her er gået for vidt i deres iver efter at markedsføre norske sild og burlaks i udlandet.

Planen var og er efter alt at dømme stadig, at Yaya skal markedsføre de storforurenende norske burlaks i Thailand og Sydkorea. Præcis som IKEA allerede markedsfører selvsamme miljøskadende norske burlaks i det sultende Indien. Man må tage sig til hovedet i disse sult- og klimatider. Hvilket gigantisk madspild.

Man må håbe, at Yaya tager sig godt betalt for dette brandudsalg. Og at hun ikke ved, hvad det er for et produkt, hun lægger navn til. Og hvilke skadelige effekter det har på både miljø og klima.

Vi andre må antage, at Sjømatrådet selv synes, at Urassaya er en “smellvacker sild, der sælger”…

28. september 2022

* God Save Queen Elizabeth II

Så gik den desværre ikke længere. Efter 70 imponerende år som dronning af England døde Englands og hele verdens Dronning Elizabeth. Elsket af millioner og med endnu flere Commonwealth undersåtter under sig.

Dødsfaldet kom ikke uventet. Født i 1926 var Dronningen jo blevet 96 og havde skrantet noget på det sidste. Dertil aflyst flere arrangementer, hvilket var yderst usædvanligt for den lille, men stærke og pligttro dronning. 

Hun var derfor taget op til sit elskede Balmoral Castle i Skotland, hvor hun allerhelst tilbragte sin tid. Hun tog ikke, som ellers er normen, til London for at modtage den afgående premiereminister. Boris Johnson måtte i stedet tage turen nordpå til Balmoral og nåede det lige akkurat. Hvad hans efterfølger Liz Truss også gjorde.

De mange ministre

Dronning Elizabeth var regent fra 1952 til 2022. I sin 70 år lange periode som regent nåede hun gennem hele 15 engelske og 12 canadiske premierministre. Fra efterkrigstidens Winston Churchill, der genrejste England efter sejren over despoten Hitler, og som siden blev den unge dronnings åndelige leder. 

Til Boris Johnson, der lige akkurat nåede til Balmoral inden dronningens død – for selv at sige farvel og tak for jobbet som folkevalgt leder af England. Inden da havde Boris Johnson jo nået og formået at trække sit land ud af det Europæiske Fællesskab.

Hvad Dronningen mente om Boris’ Brexit, vil for altid stå hen i det uvisse. Den slags har dronninger nemlig ingen officielle meninger om. Hverken i England eller i Danmark, hvor hendes kusine Daisy, vor dronning Margrethe, normalt også holder sine meninger for sig selv.

Dronningens sidste rejse

Verden over er der en enorm interesse for den engelske dronnings død og hendes sidste rejse. Det kan flyovervågningssitet Flightradar24 vidne om:

Da den demokratiske Nancy Pelosi, som er Speaker of the House i den amerikanske kongres, for nylig trodsede de kinesiske advarsler og fløj direkte til Taiwan, blev hendes flyrejse fulgt af ikke mindre end 2,2 millioner mennesker.

Men da ZZ177 lettede fra skotske Edinburg, med dronningens afsjælede legeme ombord, brød Flightradar24 næsten sammen. 6 millioner royalt interesserede prøvede at logge på dronningens sidste rejse til begravelsen i den engelske hovedstad. 

Da flyet landede i London, havde næsten 4,8 millioner royalister fulgt flyet på dets vej sydover. Knap 300.000 fulgte med på den tilhørende YouTube livestream.

Selv efter sin død forblev Dronning Elizabeth et folkeeje.

28. september 2022

---

* Queen of England

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

“Queen of England got a number

And they tell me she don’t go nowhere without it

Get in trouble, call the number

And you never hear another word about it”

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Queen of England / Snapshot / Roger Glover / 2002

---

* In her Majesty’s Service

Ovenstående sang skrev Deep Purple bassisten Roger Glover tyve år før hendes død. Uvist af hvilken årsag. Jeg håber, hun har nummeret med sig. Eller har givet det videre til sønnen, der også nok skal få brug for det.

Jeg savner selv den engelske dronning mere, end jeg havde regnet med. Der er bare noget ved søde gamle damer, som klæder sig i skriggrønne gevandter. Som springer faldskærm med James Bond og udveksler sandwich med Bjørnen Paddington. Som udgør et fast holdepunkt i en ustabil verden fuld af uforudsigelige kriser, der ankommer i en tilsyneladende endeløs strøm.

Dronning Elizabeth var noget helt specielt. I sine unge dage holdt hun således af selv at fiske laks i skotske River Dee, der jo løber gennem yndlingsgodset Balmoral’s store besiddelser. 

Naturligvis fiskede hun med flue og fluestang. Andet gør man bare ikke på de kanter. Det er helt enkelt forbudt. Lokale folk vil vide, at det også var dronningen selv, som lærte den unge Prince Charles at fiske laks i den smukke River Dee.

Jeg fik historien fortalt, da vi skulle lave et DR TV-program om “Jægeren, Fiskeren og Falkoneren” – med Isaac Walton’s “The Compleat Angler” som forbilledet. Vi fiskede på forskellige beats af den selvsamme River Dee, som både dronningen og prinsen fiskede i. 

Vor guide var den lokale apoteker, som leverede kongelig medicin til Balmoral. Han var en ældre gentleman og diskretionen selv. Men undervejs og i godt selskab med lidt single malt slap der selvfølgelig nogle fine anekdoter ud om slottet, dronningen og prinsen. Historier, jeg skatter højt, men holder for mig selv.

Det manglede da bare. Det var jo netop apotekeren, der guidede mig til min Dee-laks i TV-programmet. Taget på en lille hårvinget Mitchell, bundet af farmaceuten selv.

– Well done, Sir, sagde han, da laksen lå sikkert i nettet og kameraerne stadig rullede. Den eneste gang, nogen har tiltalt mig med “Sir”. Det kunne man sikkert godt vænne sig til…

28. september 2022

* Long Live King Charles III

Det var et kolossalt ansvar, der pludselig hvilede på Prince Charles kongelige skuldre, da hans moder nys forlod ham og denne verden. Fra Prins af Wales til Konge af England. Med alt hvad dertil hører af rigdomme, forpligtelser og fortrædeligheder.

Selv har jeg aldrig set endsige mødt Prince Charles. Men jeg har været tæt på. Meget tæt på endda. Tilbage i 1990’erne fiskede jeg regelmæssigt laks i norske Lærdal. En lille og smuk elv, som det norske kongehus altid har dyrket. En elv, som ganske vist er reguleret til vandkraft, men som ikke lider syndeligt under det. 

Prins i Mørket

Faktisk sikrer reguleringen, at elven altid er klarvandet – selv ved flom. Det nød jeg godt af en aften først i august, hvor det var min tur til at fiske på den nederste del af vort vald, hvor det stødte op til naboen. Det var ved at mørkne, da en fin laks tog min flue midt i den hårdeste strøm.

Det lykkedes mig til sidst at tvinge den ud af hovedstrømmen og ind i den oversvømmede skov, hvor den lod sig lande mellem træerne efter en kaotisk fight. 6 sølvblanke kilo frisk fra Nordatlanten.

Da jeg bar laksen op gennem krattet, noterede jeg en masse aktivitet oppe på vejen. Lygter glimtede, og der var et mylder af mennesker. Ganske usædvanligt på denne tid af døgnet. Hvad skete der dog?

Dagen efter kunne jeg i lokalavisen læse, at den stedlige skibsreder havde haft fornemt besøg. Af ingen ringere end Prince Charles, der var fast medlem af det internationale jetset. De havde fisket laks i elven nedstrøms vort vald, men ikke fanget noget. Til gengæld havde hele området vrimlet af Men in Black, der passede ekstra godt på den royale gæst…

For dyrt…

Prince Charles holdt af at fiske laks – både hjemme i River Dee og ude i det store udland. I en årrække fiskede han hver sommer laks i den islandske Grimsá, og det lå derfor lige til højrebenet for grundlæggeren af North Atlantic Salmon Fund, min gode ven islændingen Orri Vigfusson, at kontakte HRH Prince Charles. 

Kontakten lykkedes, og prins Charles hjalp velvilligt Orri med at sprede det gode budskab og samle penge ind til fortsat opkøb af lakserettigheder i Nordatlanten. Senere droppede prins Charles dog det årlige besøg ved Grimsá. Adspurgt om årsagen svarede prinsen med et smil fiskepressen, at fiskeriet var blevet for dyrt…

Han kunne som tronarving til det engelske kongehus have købt hele vulkanøen med tilhørende ishav og alle 100 lakseelve, med et greb i lommen. Hvis det altså havde været til salg.

Selv om man er født med indtil flere gigantiske sølvskeer i munden, har det langt fra altid været let at være Prince of Wales. Forventningerne var store og vanskelige at leve op til. 

Det svære liv som prins

Som bosat i Aarhus i mange år, tæt på Marselisborg, har jeg flere gange oplevet vor egen kronprins i tilsvarende vanskeligheder med at finde ind til rollen som tronarving. Med “Blitz” som det foretrukne sted til at afreagere. Såre menneskeligt og meget forståeligt.

Måske derfor Prince Charles tidligt begyndte at tale med sine planter. De gad lytte, hvad dronningemoderen ikke altid gjorde. Til gengæld blev Charles gjort til grin for sine miljøbevidste plantesnakke. Ja, faktisk var han vel en rendyrket Klimatosse, førend begrebet overhovedet blev opfundet. Største respekt for det. 

Dronning Elizabeth var streng, men retfærdig, melder historien. Og Charles måtte tidligt skabe sig sin egen identitet. Det lå i kortene, at han ville blive godt oppe i årene, før tronen og kronen blev hans. Hvis nogensinde.

Giftermålet med Diana var vist et fornuftsægteskab, der primært skulle sikre den engelske arvefølge. Og det gik da også helt galt, da først de to sønner var sat i verden og prinsens gamle kærlighed Camilla Parker Bowles entrede scenen.

The rest is history. Lady Di døde i en tragisk bilulykke med sin egyptiske sheik, og Prince Charles blev gift med sin Camilla. Nu er han King Charles III, der nok skal blive en god konge for sit land. 

Han har jo allerede haft 73 år til at rase ud i som prins.

28. september 2022

* Ålegræs og genetik

Det danske ålegræs har det skidt – det amerikanske ligeledes. Begge er de jo atlantiske, og begge hører de til i stærkt befolkede områder med alt, hvad dertil hører af forurening og anden dårligdom. Klimaforandring og stigende temperaturer har også bidraget til ålegræssets tilbagegang.

I den vidtstrakte Cheaspeake Bay – det største estuarie på østkysten af USA ud for regeringsbyen Washington – har ålegræsset længe haft det skidt. Flere end 150 større vandsystemer tømmer deres forurenede vand ud i bugten, der måler mere end 300 km fra nord til syd. Med en samlet og kringlet kystlinje på imponerende 18.700 km.

Derfor har man i mange år udplantet ålegræs som erstatning for det, der er forsvundet på grund af forurening. Det startede med Virginia Institute of Marine Science (VIMS), som i 1978 påbegyndte de første forsøg med genindførelse af ålegræs. Først ved såning med frø og siden med udplantning af stiklinger. 

Millioner af stiklinger er gennem årene udplantet af ivrige skolebørn, som herved lærte mere om vand og miljø, end de nogensinde ville kunne hjemme i klasseværelset. 

Senest er man derfor også begyndt at udplante ålegræs herhjemme, hvor de nye planter imidlertid fremover må konkurrere om pladsen med regeringens mange planlagte muslingeskrabere. Ålegræs og muslingeskrab er nemlig to aldeles uforenelige størrelser. 

Ålegræsset er en sart plante, som hverken tåler skygge, skrab eller forurening. Ved iltsvind vil giftig svovlbrinte sive op til ålegræssets vækstpunkt, som ligger umiddelbart over bunden, og dræbe dette. De lange stængler knækker derfor af, tages af strømmen og driver i land.

Nu har svenske forskere så fundet endnu en mulig grund til ålegræssets tilbagegang: Manglende genetisk variation.

21. september 2022

* Manglende mangfoldighed

Ålegræsset Zostera marina er som udgangspunkt en landlig græsart, der i tidernes morgen har koloniseret det lave kystvand. 

Ålegræsset stammer oprindelig fra Stillehavet, hvor det stadig er udbredt på mange forskellige lokaliteter. Her vokser det sig op til 3 meter langt, hvor vort hjemlige græs sjældent bliver længere end det halve.

Fra Stillehavet indvandrede ålegræsset til Atlanterhavet via Arktis, som i perioder har været varmt nok til, at ålegræsset har kunnet overleve her og sprede sig til Atlanterhavet.

Imidlertid var det kun et fåtal genetiske varianter, som kunne tåle de barske vilkår og skiftende istider under denne indvandring. Vore dages atlantiske ålegræs udviser derfor ikke nær samme genetiske variation som det oprindelige ålegræs i Stillehavet. 

Den manglende genetiske variation i vort hjemlige ålegræs gør det mere sårbart over for ændringer i klima, saltholdighed og lysintensitet. Vort hjemlige ålegræs er kort sagt en sart sag sammenlignet med modergræsset i Stillehavet. Og derfor har græsset det svært på vore breddegrader.

Det har taget forskere i begge verdenshave 15 år at kortlægge ålegræssets DNA. I dag kan de på Göteborgs Universitet konkludere, at det er den manglende genetiske mangfoldighed mere end miljøet, der er afgørende for ålegræssets udbredelse og (mis)trivsel.

Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidskrift “Proceedings of the National Academy of Sciences”. Til daglig forkortet PNAS.

21. september 2022

* De Frie Grønne Alternative

Det er snart ikke til at finde ud af eller følge med i længere:

Hvem er Frie? Hvem er Grønne? Og hvem er Alternative? Nogle er snart det ene. Snart det andet. Andre dernæst noget helt tredje.

Men alle påstår de, at de kæmper for miljøet og er de grønneste af hele flokken. Og alle frygter de stemmespild som små partier under spærregrænsen.

Nu har Grøn Alliance, som rummer det hedengangne Veganerparti, imidlertid indvilliget i en sammenlægning med resterne af grundlægger Uffe Elbæks Alternativ. Elbæk er tilbage i politik, men bedyrer selv, at han ikke stiller op til det snart kommende folketingsvalg. Forvirringen bare vokser.

Ene mand på den Alternative skanse inden for murene er lige nu MF Torsten Gejl, som har mere travlt end nogensinde. Som ene mand sidder med alle partiets ordførerskaber. 

Det er også Gejl, der nu har ansvaret for, at partiet ikke laver et gigantisk selvmål som ved sidste valg, hvor partiet i ramme alvor opstillede en storforurenende havbruger. En hjerneblødning af de helt store, som kostede partiets daværende frontfigur Christian Poll hans politiske liv. Og som gav hashtagget #exitpoll en helt ny mening.

Frie Grønne, hvor Uffe Elbæk indtil for ganske nylig slog sine folder, ønsker ikke at slå pjalterne sammen med Alternativet. De er tilsyneladende mere mellemøstlige og indvandrerorienterede end egentlig grønne, og det har nu fået Elbæk til at tage sit gode tøj og gå.

Det kunne derfor se ud, som om den grønne del af dansk politik hellere vil skyde sig selv i foden end få samme fod inden for murene ved det kommende valg. 

Trist for miljøet. Men godt for de etablerede partier, som klapper i deres små hænder.

21. september 2022

* Klimaråd, klimanøl og klimakrise

Danmark har i flere år ført sig frem som en af de grønneste og fremmeste klimanationer i verden. Vi har sågar en klimaminister, Dan Jørgensen (S), omend han ikke altid er gået i klimaets tjeneste. Helle ikke som tidligere fødevareminister.

Lige nu går det ikke ret godt med at nå regeringens ellers fornemme målsætning om en 70% reduktion af klimagasser. De gasser, der bidrager til den globale opvarmning – med CO2 som den største og methan som den stærkest virkende.

En af Dagbladet Informations dygtige journalister blev alligevel overrasket, da han under sit arbejde med regeringens forslag til den nye finanslov faldt over et ildevarslende klimabilag. Af det fremgår nemlig, at Klimarådet vil blive beskåret til en tredjedel af det hidtidige budget fra 2024 og frem.

Det hænger jo ikke ret godt sammen med regeringens store klimaambitioner. Og Klimarådet mener da også selv, at man i så fald ikke længere kan leve op til de krav, som Folketinget løbende stiller Rådet. Man vil også få svært ved at fastholde kompetent arbejdskraft, hvis der er usikkerhed om den fremtidige finansiering.

---

“Set i bagklogskabens lys skulle vi i forståelsespapiret have formuleret det skarpere, at vejen til de 70 procent skulle have været leveret i den her valgperiode. 

Og vi skulle på forhånd have konkretiseret metoderne i højere grad.”

Mai Willadsen, Enhedslisten,

Dagbladet Information

---

21. september 2022

* EL: Faste bevillinger til Klimarådet

Enhedslisten kræver nu, at der omgående findes penge til Klimarådet. At der afsættes en fast årlig pulje penge til Klimarådet i stedet for midlertidige bevillinger, der kan justeres op og ned af skiftende ministre. Det samme gør også Socialistisk Folkeparti og de Radikale.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) vil dog ikke love noget. Han er i lighed med forgængere som Lars Christian Lilleholt (V) ikke vild med Klimarådet, hvis arbejde jo netop er at forholde sig kritisk til effekten af miljøpolitiske tiltag fra regeringen.

To år i træk har Klimarådet desværre måttet konkludere, at regeringen endnu ikke har præsenteret tiltag, der kan sandsynliggøre regeringens eget mål om en 70% reduktion af klimagasser i 2030.

Derved har de tilsyneladende påkaldt sig klimaministerens vrede, og derfor er de tilsyneladende blevet barberet ned til en trist tredjedel i finanslovsforslaget.

Klimarådet har siden 2020 årligt modtaget i omegnen af 25 millioner kroner til sit arbejde. Et beløb, der ifølge finanslovforslaget skal falde til 9,3 millioner i 2024, 9,1 million i 2025 og 8,9 millioner kroner i 2026. Ikke særlig klima-ambitiøst, forekommer det. 

Flere politikere har da også påpeget, at der mangler armslængde i dansk politik. At kritiserede og misfornøjede ministre ikke på denne måde skal kunne justere bevillinger til det uvildige Klimaråd op og ned.

Som det lige nu ser ud til, at klimaminister Dan Jørgensen (S) forsøger.

21. september 2022

* Flere kysttorsk end længe

I Sydnorge. Desværre ikke i Danmark. 

Der er efterhånden langt mellem de gode nyheder, men her kommer endelig én af slagsen: Norske lystfiskere kan her i 2022 berette om en kraftigt forøget bestand af kysttorsk på Sørlandet. 

– Der er betydeligt flere torsk i år, siger engelske Ryan Marchese, som er professionel fiskeguide i Kristiansand og på havet med kunder en stor del af året.

Han mærkede allerede fremgangen sidste år, men i år har ekkoloddet tegnet både større og flere fisk. Hans kunder har ligeledes fanget flere fisk end tidligere. De fleste er småtorsk på 30-35 cm, men også godt med fisk på 1,5-3 kg, alt afhængig af lokaliteten.

– Det virker, som om hele bestanden har fået et løft. Kystnært finder vi ofte torsk på 20-45 cm i ganske store flokke, mens vi længere ude mod åbent hav finder mange fisk på op 50-60 cm.

Min gamle kollega Ryan ved ikke, hvad fremgangen skyldes. Om det er øget tilgang af føde, ændrede strømforhold, stigende temperaturer eller andet. 

Rapporten “Krafttak for kysttorsken”, som Havforskningsinstituttet (HI) publicerede sidste år, viste imidlertid, at der fandtes unge individer af torsk på alle undersøgte områder i den ydre Oslofjord, og at en ny stærk årgang rekrutteredes til indre Skagerrak.

Samme rapport fortalte også, at torsk med dagens fiskeriforvaltning kun har ringe chancer for at vokse sig fangststore. Det vil sige større end det norske mindstemål på 40 cm.

Evan Moland, som er en af forfatterne bag rapporten, foreslår nu, at lystfiskere som Ryan går i front. Han mener således, at lystfiskerne frivilligt bør genudsætte alle torsk under 60 cm. Trods det lovbefalede mindstemål på 40 cm, som fortsat gælder erhvervsfiskerne.

Der bør ligeledes fokuseres på de totalfredede områder og trawlfrie zoner, som “Krafttak for kysttorsken” også anbefaler.

14. september 2022

* Sangen om Sangild – II

I sidste uge fokuserede vi på Leif Egholm Pedersens flere år gamle kamp med Silkeborg Kommune om Sangild Dambrug og dettes manglende tilladelse til vandindvinding fra Haller Å.

I mellemtiden er der kommet svar henvendelsen. Silkeborg Kommune skriver således:

“Der er flere årsager til, at Sangild Dambrugs vandindvindingstilladelse ikke er blevet fornyet. Én årsag er, at kommunen – rent juridisk – ikke kan meddele en ny indvindingstilladelse uden samtidig at revurdere virksomhedens miljøgodkendelse. 

For at kunne revurdere dambrugets miljøgodkendelse – og dermed også meddele en ny vandindvindingstilladelse – er kommunen afhængig af, at dambruget først sender oplysninger til os. Teknik- og Miljøafdelingen har i 2013 og i 2017 påbudt virksomheden at sende sådanne oplysninger til kommunen. 

På begge tidspunkter accepterede kommunen dog efterfølgende, at virksomheden ikke sendte de nødvendige oplysninger – først fordi der var usikkerhed om reglerne og dernæst fordi dambrugsejeren ønskede at sælge virksomheden. 

Udover det juridiske har det også betydning for den manglende vandindvindingstilladelse til Sangild Dambrug, at der har været mangel på ressourcer i Teknik- og Miljøafdelingen. 

Som følge af den store vækst i kommunen og deraf følgende behov for lokalplaner, byggetilladelser mm har afdelingen igennem de seneste år måttet nedprioritere opgaverne på andre områder, herunder sagsbehandling vedrørende dambrug. 

Vi har dog i år besluttet, at der snarest skal bringes orden på myndighedstilladelserne til Sangild Dambrug. Teknik- og Miljøafdelingen har således 31. august 2022 sendt et påbudsvarsel til dambruget om at sende nødvendige oplysninger til os.”

Citat slut. Underskrevet af biolog Martin Andersen og Natur- og Miljøchef Morten Horsfeldt Jespersen, begge Silkeborg Kommune.

Utroligt, at der skulle gå så lang tid uden de lovpligtige tilladelser. Men godt, at der nu tilsyneladende kommer skred i tingene. Silkeborg Kommune har ambitioner om at blive “Danmarks Vildeste Kommune”. Fri passage for vandrefiskene ved Sangild Dambrug vil være et vigtigt skridt på vejen.

Vi følger naturligvis op på sagen her på siden.

14. september 2022

* De tre tredjedele

Svar til flere – på både Twitter og Facebook:

Der er adskillige forbehold, som bør tages i forbindelse med etableringen af nye muslingeanlæg. Dette gælder specielt de store industrielle Smartfarms med deres mange kilometer plastrør og net.

Ethvert muslingeopdræt  – om det så er de ekstensive linemuslinger – koncentrerer forureningen fra et stort vandområde og forurener derfor lokalt. Næringsstoffer, der ellers naturligt ville være ført bort af strømmen, tilbageholdes nu af de mange muslinger.

Kun en tredjedel af de optagne næringssalte kan fjernes ved høst fra anlæg. Og kun ved høst – ikke blot ved dyrkning, som mange tror. Muslingerne skal fjernes, hvis der også skal fjernes kvælstof.

En anden tredjedel passerer gennem muslingerne og recirkuleres til omgivelserne i delvis fordøjet og derfor endnu mere bio-tilgængelig form. Klar til flere nye alger. Man taler her om muslingernes “mørketal”, da man kun vanskeligt kan sætte tal på merforureningen heraf.

Den sidste tredjedel deponeres som organisk forurening under eller omkring anlæggene – i form af ekskrementer, hvis nedbrydning sker under forbrug af ilt. En lokal organisk forurening, som ikke var der før muslingeopdrættet.

I lukkede fjordområder dækkes bunden under anlæggene af sort iltfrit slam med et “liglagen” af hvide svovlbakterier ovenpå. I strømstærkt farvand fortyndes den uundgåelige forurening og flyttes  til nye områder. 

14. september 2022

* “Kulturbanker”

“Kulturbanker” er navnet på nye vandområder, som er udlagt til senere muslingeskrab. Det er områder, som har til formål dels at at bortskaffe overskydende yngel fra urentable Smartfarms – dels gøde jorden til et fremtidigt muslingeskrab.

Denne yngel eller “spat” udlægges på nye kulturbanker, hvor de kan vokse sig spisestore i løbet af et par år. Disse “kulturbanker” anlægges udelukkende for senere at blive skrabt, når muslingerne har vokset sig store nok. Bunden ødelægges uundgåeligt herved – fuldstændig som ved almindeligt muslingeskrab.

Smartfarms er skrøbelige og følsomme overfor islæg og isgang. Flere rør har revet sig løs og er drevet væk. Muslingeanlæg fylder samtidig rigtig meget. Det ene Smartfarm-anlæg ved Venø Sund i Limfjorden rækker således 3,2 km fra nord til syd. 

Dette ene Smartfarm-anlæg indeholder ikke mindre end 38 km plastrør, som høstes maskinelt. Med uundgåeligt tab af både mikroplast og makroplast. Mikroplast i form af partikler slidt af rør og net under drift og høst. Makroplast i form af rør og net, som har revet sig løs og er blevet taget af strømmen. Ingen ved, hvor meget der allerede ligger på bunden rundt omkring.

Regeringen har i udkastet til sin nye havplan udlagt knap 5.000 km2 til muslingeopdræt og kulturbanker. Det svarer næsten til arealet af Fyn og Lolland-Falster tilsammen. Heriblandt også Isefjorden, som nu er Next Stop for forurenende Smartfarms.

Dette areal er tiltænkt muslingeopdræt, muslingeskrab og etablering af nye kulturbanker til nyt muslingeskrab. Med dertil hørende ødelæggelser.

14. september 2022

* Iltsvind og nye næringssalte

Iltsvind fra den af kulturmuslingerne tilførte forurening kan frigive yderligere næringssalte fra bunden. Næringssalte, som ellers var bundet og uskadeliggjort her. Ved iltsvind sker der en proces, som kan frigive gammelt kvælstof, der ellers var deponeret sikkert i bundslammet.

Denne påførte nye lokalforurening fra linemuslinger og Smartfarms er næppe i overensstemmelse med EU’s Vandrammedirektiv, der ikke tillader nogen ny lokal forurening. Vandrammedirektivet tillader heller ikke, at man forurener ét sted og fjerner kvælstof og fosfor et andet. Forureningen skal altid fjernes direkte ved kilden.

EU tillader ikke, at man eksempelvis forurener  i åbent Kattegat med nye havbrug. Og siden fjerner næringsstoffer med muslingeanlæg i eksempelvis Mariager Fjord. Det så vi under havbrugskampen ud for Djursland, hvor den borgerlige regering ellers planlagde netop det.

Den klart negative effekt af intensive muslingefarme ses indtil videre tydeligst i Skive Fjord. Her findes der et stort antal muslingefarme, som har ligget her i flere år. Med slamlag på op mod tre meter målt under farmene.

I Skive Fjord er vandet uklart det meste af tiden, og såvel ålegræs som oprindelige muslingebanker er allerede væk eller i kraftig tilbagegang. 

I den tilstødende Lovns Bredning, hvor der ikke findes muslingefarme, er vandet derimod klart og ålegræsset frodigt. Det kan enhver konstatere ved selvsyn.

Dette endda til trods for, at Bredningen er et endnu mere lukket farvand end den tilstødende Skive Fjord. 

14. september 2022

* Sagen om Hjarnø Havbrug genoptages

Den langsommelige retssag mod Hjarnø Havbrug og dets ejer, med et konfiskationskrav på ikke mindre end 190 millioner kroner, er nu på skinner igen.

Dermed er der nu håb om en snarlig afgørelse i retssagen mod Hjarnø Havbrug og ejeren bag ved Retten i Horsens. Retssagen begyndte i februar sidste år, men har ad flere omgange været udskudt. Først på grund af forsvundet bevismateriale, hvilket i sig selv er en både spændende og skræmmende historie. Og senest som følge af sygdom hos den anklagede havbruger.

Men nu kører sagen efter alt at dømme igen. I hvert fald er den berammet til genoptagelse den 4. oktober, hvor Retten i Horsens har afsat seks retsdage til forhåbentlig afslutning af den spektakulære sag.

Den drejer sig om 190 millioner ulovligt tjente kroner, der kræves konfiskeret af anklagemyndigheden. Samt 77 berømte ringbind med originalt bevismateriale, der på mystisk vis forsvandt sporløst fra Politiets varetægt. Fjernet af hvem ved ingen eller kun gerningsmanden/-mændene. 77 ringbind fylder ganske meget – i omegnen af fire hyldemeter.

Det er aldrig sket før, og forsvindingsnummeret tvang retten til helt nye afvejninger af bevismateriale. Det drejede sig pludselig om, hvorvidt et reduceret antal koncentrerede sagsmapper med kopier kunne bruges som erstatning for de originale, men nu sporløst forsvundne 77 ringbind.

Forsvaret var naturligvis hurtigt ude med krav om, at sagen jo så måtte sløjfes helt. For uden bevismateriale ingen sag. Ellers er retssikkerheden jo truet. Forsvaret ankede derfor straks sagen til Landsretten, som til alt held vurderede, at sagen godt kunne fortsætte – nu blot med et dusin ringbind fyldt med kopier som grundlag.

En spektakulær retssag uden sidestykke i Danmarkshistorien er nu forhåbentlig på vej mod sin afslutning.

7. september 2022

* Udplantning af ålegræs

Det danske ålegræs med det latinske artsnavn Zostera marina har det rigtig skidt her anno 2022. Fortidens kilometerstore ålegræsbælter er reduceret til små pletter rundt omkring på det lave vand.

I de gode gamle dage. Før vandet blev uklart af alger fra forurening med næringssalte fra land og by. Før ålegræsset blev angrebet af sygdom og revet bort af muslingeskrabere. Dengang dækkede ålegræsset de indre danske farvande på dybder helt ned til 15 meter.

Det gør ålegræsset ikke mere. I dag skal man være heldig at finde det på blot 5 meter vand. I lukkede fjorde endda sjældent dybere end 3 meter. De mange næringssalte fra landbrug og vandbrug (havbrug og dambrug) giver grobund for milliarder af alger, som skygger for lyset og kvæler ålegræsset. Inden de dør og synker til bunds, hvor de forbruger ilten i vandet.

Udplantning af nyt ålegræs til retablering af forsvundet ålegræs er ikke noget nyt. Det har man gjort i USA i flere årtier – med centrum i den store Chesapeake Bay på østkysten. Her har skoleklasser i årtier hjulpet det skrantende ålegræs på vej med udplantning af nye skud. En fysisk aktivitet med såvel et sundt pædagogisk sigte som et praktisk og nyttigt formål.

Senest har vi så taget den gode idé op herhjemme. Først i Horsens Fjord og senest i Aarhus Bugt, hvor frivillige fra Kaløvig i juli gik i gang med udplantningerne. Her blev små stiklinger af ålegræs monteret på søm med et stykke ståltråd til fastholdelse af græsset efter udplantning.

Stiklingerne udplantedes siden af dykkere på 1,5 -2,5 meter vand. Søm og ståltråd ruster hurtigt væk i det salte vand, hvorefter stiklingen forhåbentlig har fået fæste. 

Projektet, der går under navnet “Kysthjælper”, kører nu på tredje år. Det er velvilligt sponseret af VELUX-fonden, og alene i år er der udplantet flere end 12.000 stiklinger forskellige steder i landet.

Frivillige fra Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening samt lokale dykkerklubber har leveret arbejdskraften til det prisværdige initiativ. Forhåbentlig sker arbejdet ikke på nogle af de 5.000 km2 fjord- og havbund, som erhvervsminister Simon Kollerup (S) har udlagt til forurenende muslingeopdræt med efterfølgende ødelæggende muslingeskrab.

Fakta: Ålegræsset er en flerårig plante, som ofte kaldes bændeltang. Dette selv om den ikke er beslægtet med tang i vandet, men med græsser på land.

Ålegræsset er en sart plante, som ikke tåler iltsvind og bundvendinger. Sker det, vil giftig svovlbrinte sive op til græssets vækstpunkt, som ligger umiddelbart over bunden, og dræbe dette. De lange stængler knækker derfor af, tages af strømmen og driver i land.

I gamle dage brugte man ilanddrevet ålegræs til at tække tage. Et billigt materiale, der imidlertid kunne holde i op til 200 år, inden det måtte skiftes. På Læsø kan man stadig se godt 30 huse med oprindelige tangtage, der er op til to meter tykke.

Hvor man tækker sine huse med et stråtag, tænger man sine huse med et tangtag.

7. september 2022

---

* Læserbrev fra Bjarne Hansen, Høfde 42

Angående punkt 22 på Region Midtjyllands regionsrådsmøde den 24. august:

“Der er ikke nogen lov, som forbyder mig at springe ud fra Rundetårnet. Men min sunde fornuft siger mig, at det ikke er nogen god beslutning at træffe, hvis jeg gør det. 

Det samme gælder alle andre beslutninger og love. De bør krydres med en vis mængde sund fornuft. 

Hvis vores miljølove – eksempelvis jordforureningsloven – giver tilladelse til at deponere eller efterlade noget af det værst tænkelige gift vi har, i strandkanten ud til Vesterhavet og nær et af vores eftertragtede ferieområder, som vores regionsrådspolitikere vil have det.  

Så kan jeg dermed konstatere, at der ikke alene noget galt med loven, men også de politikere, som forvalter den. Der mangles sund fornuft. 

Det er jo det, som sker, når regionsrådsformand Anders Kühnau og formand for Regional Udvikling Bent Graversen siger, at de følger loven om jordforurening.

Den siger, at hvis blot giften er gravet 2-3½ m ned i sandet, udgør det ingen trussel (vurdering) for mennesker og dyr længere. Uagtet, at giften ligger nedgravet i strandkanten ud til et dybhav, hvis vandstand stiger kontinuerligt, og hvor kysten eroderes i hver storm. Men hvad med fiskene og det økosystem, som udgør havet omkring os?

Det må jo så være en regional politisk vurdering, at konsekvensen af denne vurdering først viser sig først, når giften igen kommer til syne ude på 2½ m vand – ikke engang uden for høfderne. På det tidspunkt står skaden ikke til at ændre, og det ved begge politikere.  

Det må derfor være med fuldt overlæg, at de to politikere (i regionsrådet) træffer denne beslutning og samtidig siger, at de har loven på deres side. 

Med venlig hilsen,

Bjarne Hansen 

Thyborøn”

---

* Sangen om Sangild

Leif Egholm Pedersen er pensioneret læge samt “a man with a mission”. Han har således et godt øje til den lille Haller Å, der løber gennem Silkeborg Kommune.

Den 5. august 2022 fik han på mail fra biolog Martin Andersen og som svar på sin forespørgsel at vide, at Sangild Dambrugs seneste vandindvindingstilladelse fra Haller Å var gældende til 1. juli 2015. Den var således udløbet for 7 år siden.

På hans efterfølgende spørgsmål om, hvordan man i så mange år har kunnet drive og fortsat driver Sangild Dambrug uden en vandindvindingstilladelse, svarede Martin Andersen telefonisk, “at Silkeborg Kommune skam havde planer om tiltag vedrørende dette til iværksættelse enten senere i år eller næste år”.

Leif Egholm Pedersen bad herefter om svar på følgende spørgsmål:

– Hvordan kan Silkeborg Kommune som myndighed tillade, at et dambrug i årevis tager vand ind fra åen velvidende, at dambruget ingen gyldig vandindvindingstilladelse har?

Svaret blæser indtil videre i vinden, som den har gjort nu i flere år. Til fortsat skade for den lille Haller Å, der ellers er udpeget som et højt målsat gyde- og opvækstvandløb for laksefisk, hvilket kræver en god økologisk tilstand og fri passage for vandrefiskene.

Kommunen har tilbudt Sangild Dambrug en erstatning på 1,3 millioner kroner, mens dambruget vil have 12,6 millioner kroner. Forskellen er så markant, at parterne i sagens natur har svært ved at nå hinanden.

Her kunne Silkeborg Kommune lære noget af Nordjyllands Amt, som efter det store iltsvind på Mariager Fjord i 1997 gik i gang med at opkøbe de både spærrende og forurenende dambrug langs især Villestrup Å. 

Det koster at have tilladt forurening i årevis.

7. september 2022

* EU-pres på Danmark

Med en helt ny lov om naturgenopretning vil EU presse Danmark til en større indsats for naturen. Den nye lov siger nemlig, at 20 procent af EU’s areal skal være naturgenoprettet i 2030. Og i 2050 skal den europæiske natur være i gunstig bevaringsstatus.

It’s a long way, hvis Danmark skal nå dette mål. Danmark er som bekendt et landbrugsland, hvor op mod to tredjedele af det samlede areal er under plov. Den nye lov er således den vigtigste for naturen, siden Habitatdirektivet blev indført i 1992.

I Danmarks Naturfredningsforening (DN) er man derfor glade for den nye lov. DN’s præsident udtaler i den anledning følgende til pressen:

– Sammen med klimakrisen er biodiversitetskrisen den største globale udfordring menneskeheden står i. Selvom kommissionens forslag rummer plads til forbedringer, kan det blive banebrydende for naturindsatsen i Danmark og EU.

Vi ser den nye EU-lov som en mulighed for et gennembrud for flere naturbaserede løsninger i klimakampen, hvor vi er tvunget til at samtænke løsningerne til klima- og biodiversitetskrisen.

Og der er virkelig brug for radikalt nye tiltag, hvis det skal lykkes. Danmark er nemlig indehaver af den tvivlsomme ære at have Europas mindste andel af beskyttet natur. Samt et af de største arealer af intensivt dyrket land.

Biodiversiteten i Danmark er forfærdende lav og skriger på flere arter og mere variation.

7. september 2022

* Iltsvindssituationen netop nu

Flemming Højgaard Madsen rapporterer fra Limfjorden:

“Nu er snellen stukket, og aftrækkeren sidder meget løst. Skuddet kan falde når som helst.

Nu da fiskene og bunddyrene er gasset og frataget ilten, mangler muslingerne. De er i stand til at klappe skallerne sammen, så længe de har kræfter i lukkemusklen. I gennemsnit holder de økonomiske arter ud i 400 timer (ca. 16 dage).

Blåmuslinger, hjertemuslinger og østers er generelt de eneste levende organismer tilbage i Limfjorden, der er penge i. Den dag disse muslinger dør, bliver det gjort noget alvorligt ved næringsberigelsen af fjorden. Ikke før. ”Muslingeriet” med skrabning, yngelbanker og dyrkning af usædvanlig mange muslinger i vandsøjlen, røres der ikke ved. Herom senere.

I 2018 ville Jens Østergård tage mig med ud på fjorden for at sætte kasteruser i ålegræsset nær Valsted ved Nibe. Vi sejlede først ud til erhvervsfisker Olav Petersen i nærheden af Staun. Her fik jeg taget nogle gode billeder af både Olav og hans kasteruser plus pæleruser.

Ålegræsset var begyndt at drive ind i raden på pæleruserne. Når svovlbrinte fra svovlbakteriernes nedbrydning af den store mængde organisk stof opsamles i ålegræssets vækstpunkt i sedimentoverfladen, dør disse vækstpunkter. De rådner, og plantens blade flyder op i overfladen.

Vi havde inden sejladsen haft nøjagtigt det samme varme solrige og stille vejr, som vi nu har haft i 14 dage. Olav var nervøs for fiskene og ålegræsset. Han mente, at hele processen med iltsvind og bundvendinger ville starte den næste dag. På vejen hjem filmede vi røde belægninger af purpursvovlbakterier i store pletter mellem ålegræs, og et væld af frit svømmende grønalger i forrådnelse (algesuppedasen).

Der kom efterfølgende en smule blæst, så situationen stilnede lidt af. Den 10. august kom så en frelsende engel i form af en højst usædvanlig storm på denne årstid. Den ramte især Limfjorden, og pist var vandet pisket op med ilt. Aviser og fjernsyn viste en kurve over de vindhastigheder, der var blevet målt i Rønbjerg tæt på Løgstør. Kurven kan du finde på internettet.”

28. august 2022

* Limfjorden balancerer på en knivsæg

“Det kan ikke passe, at Limfjordens økologiske system skal balancere på en knivskarp æg, bare fordi landbruget skal af med gyllen fra et alt for stort husdyrbrug og et overskud af kunstgødning fra planteavlen. En stor mængde af næringsstofferne kommer fra importerede foderstoffer. For at maksimere (det skrantende) landbrugs afkast, bruges det i overdosis. At bruge importeret kunstgødning og foderstoffer er at berige oplandet med næringsstoffer, der ikke naturligt hører til området.

Hvem hitter på hvad? Landmanden eller foderstof- og gødningsfirmaerne? Det skulle vel ikke være sådan, at landmanden – der er nødt til at tage det grønne bevis på en landbrugsskole – lærer om den økonomisk bedste mængde, og ikke om den økologiske? Hvad sker der i EU, som udbetaler milliarder af euro til landbruget? Landmanden bliver generelt ikke rigere, men hvem gør så?

Limfjorden med dens store opland er et komplekst problem, vi ikke har været i stand til at løse. Limfjorden får det ikke bedre og bedre med tiden trods mange tiltag. Tværtimod. Dette til forskel fra flere andre indre farvande. Og landbruget øser gennem deres GUDP-fond millioner af skattepenge ud til fantasiprojekter, der lovprises i høje toner for at kunne ”kompensere” for landbrugets udledning af forurenet grundvand.

Selv vore universiteter er klar over den trafik og deltager gerne. Når pengene i kassen klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer. Politikerne holder sig til ”videnskaben” og slipper af den vej for yderligere tiltale.

De, der skraber muslinger på bunden af Limfjorden, holder meget lav profil i øjeblikket. De er nemlig også medskyldige i iltsvindet. Når man fjerner filtratorerne med de bundslæbende redskaber (muslingerne, børsteormene, sandorm og f.eks. søanemoner), øges bakteriernes aktivitet, og lugten af rådne æg breder sig.

I går og i dag har miljøundersøgelsesskiber “Frigg” målt bl.a. iltindhold i Limfjorden på de sædvanlige (få) stationer. Skibet har ikke forladt Limfjorden endnu. Det ligger i Skive Havn. På fredag kommer der et nyt iltsvindskort på Miljøstyrelsens hjemmeside. Der er ingen tvivl om, at situationen er forværret yderligere i forhold til sidste fredags oversigt, og der er ingen udsigt til, at en frelsende engel vil tage en flyvetur over vandet og piske ilt i det.

Mange hilsner fra Flemming Højgaard Madsen

PS: En snelle er en ekstra aftrækker på f.eks. en jagtriffel. Der sidder altså to aftrækkere. Når man har trykket på snellen, sidder den egentlige aftrækker ”meget løs”. Den mindste påvirkning udløser slagstiften, og skuddet går. Dette øger træfsikkerheden.”

28. august 2022

* PFOS og PFAS

Folketingsmedlemmerne Rasmus Nordqvist (SF), Carl Valentin (SF) og Karsten Filsø (SF) stillede den 23. juni miljøminister Lea Wermelin (S) følgende spørgsmål, der fik nummeret 1134:

”Vil ministeren bede Miljøstyrelsen undersøge, hvilke stoffer der ligesom PFAS kan koncentreres fra havvand og transporteres tilbage til land? F.eks. ved anvendelse af computeranalyser (QSAR og lignende) af stoffer med tilsvarende kemiske struktur og kemisk-fysiske egenskaber, der ligner egenskaberne for PFAS.” 

Spørgsmålet blev forelagt Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:

“DCE har for Miljøstyrelsen udarbejdet notat af 11. august 2022 om PFAS i havskum, jf. ovenstående bidrag til svar på spørgsmål nr. 1130. Det fremgår af notatet, at PFAS-stoffer besidder særlige fysisk-kemiske egenskaber, og at det bl.a. er på grund af disse egenskaber, at de fire undersøgte PFAS (PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS) kan optages og fastholdes i et mikrolag på havets overflade og i havskum. De bagvedliggende mekanismer kendes dog ikke fuldt ud. Miljøstyrelsen finder ikke umiddelbart, at der med den nuværende viden er fagligt belæg for at igangsætte undersøgelser af, om andre stoffer, som ikke besidder PFAS-stoffernes egenskaber, kan optages og fastholdes i havskum. 

Modelværktøjer som QSAR er generelt vigtige i myndighedernes arbejde med at opdage nye miljø- og sundhedsproblematiske stoffer. De nuværende QSAR-modeller har dog vist sig ikke at være særligt egnede for PFAS, fordi disse stoffer på mange måder opfører sig anderledes end andre organiske stoffer. Modellernes forudsigelse af struktur-aktivitetssammenhænge fra andre stoffer til PFAS eller omvendt er derfor behæftet med stor usikkerhed, og selv inden for gruppen af PFAS er det meget usikkert, om den begrænsede eksisterende viden om stoffernes fordeling til havskum og den øverste havoverflade for de få undersøgte PFAS kan bruges til at forudsige spredningsveje for de mange tusinde andre PFAS-forbindelser.” 

Miljøminister Lea Wermelin vil på denne baggrund bede Miljøstyrelsen følge området nøje og bringe ny viden i spil, når den bliver tilgængelig. 

28. august 2022

* Klima-lavbundsprojekter fremmes

Naturstyrelsen har indgået en rammeaftale med fire rådgivende ingeniørfirmaer. Aftalen skal være med til at sikre en god fremdrift og proces i styrelsens klima-lavbundsprojekter.

Der er fuld fart på udtagning af tørverige lavbundsjorder landet over. Det gavner klimaet og projekterne er med til at opfylde den politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug.

Inden udgangen af 2026 forventer Naturstyrelsen at have sat gang i 55–60 projekter i tilgift til de projekter, der allerede er i gang. Det samlede areal  forventes at blive i omegnen af 18.500 hektar med klima-lavbundsprojekter.

Når Naturstyrelsen sammen med private lodsejere og kommuner finder et lavbundsområde, der kan udtages af landbrugsdrift, går en lang række undersøgelser i gang. Det skal blandt andet undersøges, om det rent teknisk kan lade sig gøre, og om den eller de pågældende lodsejere ønsker at være med.

– Udtagning af jord er en del af de danske klimamål, og med et budget på godt 2,4 mia. kroner over de næste år, er det en opgave, der står højt på vores arbejdsplan. Derfor er jeg også glad for, at vi med det nye rammeudbud kan trække på god ekstern teknisk ekspertise til at løse opgaverne, siger vicedirektør i Naturstyrelsen Signe Nepper Larsen i en pressemeddelelse, der fortsætter:

28. august 202

* Klima-lavbundsjorde binder CO2

“Mange landbrugsjorder er drænet, og når et vådområde drænes, omsættes det organiske materiale i jordbunden, eksempelvis tørv, og der udledes store mængder CO2. Når man genetablere vådområdet, stopper omsætningen af tørv, og der opbygges atter biologisk materiale som binder CO2.

Derudover styrkes biodiversiteten, når man omlægger fra et areal fra landbrugsdrift til naturområde. For at opnå en høj klima-effekt skal afvandingen ophøre, og derved bliver den nuværende landbrugsjord igen til våd natur efter typisk 50 -100 års afvanding.

I mellemtiden kan jorden have ”sat sig” og der er måske kommet veje, diger, huse, ledninger, vindmøller og andet til på arealet. Tekniske forundersøgelser, som udføres af de rådgivende ingeniørfirmaer, skal afklare, hvordan et projektområde kan afgrænses, så det ikke utilsigtet påvirker de nabolodsejere, som fortsat driver landbrug, eller de tekniske anlæg, som nu ligger i landskabet.

Samtidig skal ejeren af jorden være klar til enten at modtage en erstatning for tinglysning af en vådområdedeklaration på arealet, at sælge arealet til staten eller at være med på at bytte egen jord med et andet areal. Lidt ligesom jordfrdelingen omkring  genslyngningen af Skjern Å.

Ovennævnte rammeaftale om rådgivning gør Naturstyrelsen i stand til hurtigere og nemmere at få den nødvendige tekniske og biologiske rådgivning, så man kan komme i mål med den store indsats om udtagning af tusindvis af hektar.

På baggrund af en samlet vurdering af de indkomne bud har Naturstyrelsen vagt at tildele rammeaftalen til WSP Danmark A/S, COWI A/S, Rambøll Danmark A/S og EnviDan A/S.”

28. august 2022

* 4% brak udskydes ikke

Hvis det står til EU, så udskydes den ellers planlagte braklægning af fire procent af landbrugsarealet til 2024. Måske længere, dersom krigen og fødevaremangelen fortsætter.

Det er Ruslands ulovlige og uprovokerede invasion af Ukraine, der har skabt en midlertidig mangel på især korn. Ukraine er – ironisk nok sammen med den russiske aggressor – blandt verdens største producenter og eksportører af især hvede.

Dansk landbrug oplever derfor lige nu rekordhøje priser og en indtjening i særklasse. Landbruget er derfor ikke indstillet på at braklægge de oprindelige fire procent af landbrugsarealet. Som det ellers var planlagt af hensyn til klima og miljø.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) var selv positivt indstillet. Han ville gerne udskyde kravet om fire procent brak til 2024, hvis han kunne få alle partier i forliget bag landbrugsaftalen med. 

Men det lykkedes ham ikke. Det lykkedes således ikke Blå Blok og dansk landbrug at skyde braklægningen til hjørne, så den rekordstore indtjening i landbruget kunne fortsætte.

Det ville være “hovedløs gerning”, lød det fra Danmarks Naturfredningsforening og regeringens støttepartier, der alle var og er imod en udskydning af den planlagte braklægning.

I mellemtiden havde Rasmus Prehn luftet kætterske tanker om, at den kommende kornproduktion i så fald skulle gå til menneskeføde – eksempelvis brød til Afrikas sultende befolkning. Og ikke foder til millionerne af svin i danske stalde.

Det ville Venstre slet ikke diskutere. Medlem af Folketingets Fødevareudvalg, Erling Bonnesen (V), så på TV næsten dårlig ud ved tanken om, at kornet skulle ende som menneskeføde i Afrika og ikke svinefoder i Danmark.

Kravene om braklægning er en del af den kommende EU landbrugsreform, som skal træde i kraft ved udgangen af dette år.

21. august 2022

* “Nordsøen” stævner ud – i Nordsøen

Fiskeristyrelsens nye fiskerikontrolskib ”Nordsøen” er nu færdigbygget og blev navngivet i Skagen den 24. august 2022. Den 27. er der åbent skib for alle interesserede.

”Nordsøen” afløser det eksisterende kontrolskib ”Vestkysten” og bliver styrelsens hidtil største skib. Nybygningen bliver således spydspidsen for styrelsens kontrol med fiskeriet i Nordsøen og Skagerrak, fortæller Fiskeristyrelsen i en pressemeddelelse.

Det nye kontrolskib vil spille en central rolle i forhold til at håndhæve fiskerireglerne i Nordsøen og Skagerrak. Samtidig har fødevareminister Rasmus Prehn (S) bebudet, at straffen for ulovligt fiskeri skal hæves, og at der i højere grad skal konfiskeres redskaber i forbindelse med ulovligt fiskeri.

---

”Med vores nye kontrolskib får vi et moderne og toptunet fartøj, der vil bidrage til at sikre kontrollen til søs i danske farvande i mange år frem. “Nordsøen” skal afløse kontrolskibet “Vestkysten”, som siden 1987 har varetaget kontrollen i Nordsøen og Skagerrak. 

Vores dygtige mandskab ser meget frem til at overtage det nye skib, som både er større og hurtigere end “Vestkysten” og udstyret med de nyeste systemer ift. bl.a. overvågning og dokumentation af overtrædelser.”

Direktør i Fiskeristyrelsen, Nanna Møller

---

”Nordsøen” er bygget af Hvide Sande Shipyard Steel & Service, som vandt opgaven i et EU-udbud i 2020. ”Nordsøen” er konstrueret med høje krav til sø- og manøvredygtighed og er som det første danske fiskerikontrolskib forberedt til at kunne håndtere droner, der letter og lander fra skibet.

Nybygningen opfylder de strengeste krav til udledning af skadelige stoffer, og der er ved bygningen lagt vægt på at vælge miljø- og klimarigtige løsninger til køle- og batterisystemer.

”Nordsøen” vil sejle med en fast besætning på 9 personer, men kan rumme en besætning på op til 14 personer. Skibets hovedopgave er fiskerikontrol i Nordsøen og Skagerrak, men indgår også i det generelle redningsberedskab. Desuden vil ”Nordsøen” deltage i internationale kontrolopgaver i Nordatlanten.

De illegale hollandske bomtrawlere går en hård fremtid i møde.

21. august 2022

* Fakta om “Nordsøen”

• ”Nordsøen” er 64 meter langt, 11 meter bredt og kan skyde en topfart på op til 18 knob.
• ”Nordsøen” vil årligt udføre omkring 250 boardinger af fiskeskibe som led i arbejdet med at kontrollere, om fiskerireglerne overholdes.
• Hvide Sande Shipyard Steel & Service vandt opgaven med bygningen af ”Nordsøen” på baggrund af et EU-udbud i juni 2020 i konkurrence med fem andre værfter.
• Prisen for bygningen af ”Nordsøen” er ca. 175 mio. kr., som hovedsageligt finansieres af tilskudsmidler fra Den Europæiske Hav- og Fiskeriudviklingsfond (EHFF).

21. august 2022

* Departementschef fritaget for tjeneste

Så gik den ikke længere. Departementschef i Miljøministeriet Henrik Studsgaard er blevet fritaget fra tjeneste. Det har miljøminister Lea Wermelin (S) besluttet efter indstilling fra Kompetence- og Medarbejderstyrelsen. 

Henrik Studsgaard er hjemsendt som departementschef for Miljøministeriet. Hjemsendelsen skyldes hans “væsentlige rolle” i den ulovlige beslutning om at aflive samtlige mink i Danmark. En berømt eller nærmere berygtet beslutning, som blev truffet af regeringen i november 2020, da Covid-mutationer hos mink syntes ude af kontrol.

Allerede før sommerferien i år fik Henrik Studsgaard alvorlig kritik i den længe ventede beretning fra Minkkommissionen. Specielt hans deltagelse i et møde i regeringens Koordinationsudvalg, hvor han ikke rejste spørgsmålet om gyldig lovhjemmel til  beslutningen om af aflive de mange millioner mink.

Under sin afhøring i Minkkommissionen sagde Henrik Studsgaard således, at spørgsmålet om gyldig lovhjemmel ikke var “top of mind” for ham på det nævnte møde. Men ifølge Minkkommissionen havde han som leder af ministeriet “pligt til at sikre sig, at hjemmel til aflivning af alle mink og til udbetaling af tempobonus var blevet undersøgt og bekræftet”. 

Denne og andre undladelser fik Kommissionen til at nå følgende konklusion: 

“Henrik Studsgaard har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der foreligger grundlag for, at det offentlige søger ham draget til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf.”

Nu har Medarbejder- og Kompetencestyrelsen så anbefalet, at der indledes en disciplinærforfølgning af departementschef Studsgaard. Han skal på mere almindeligt dansk gennem et tjenstligt forhør.

En anbefaling, miljøminister Lea Wermelin har valgt at følge.

21. august 2022

* Misligholdelse af EU’s krav til drikkevandet

Ovennævnte og nu hjemsendte departementschef Henrik Studsgaard har tidligere gjort sig uheldigt bemærket i miljøspørgsmål.

Det skete, da han som departementschef i det nu hedengangne Miljø- og Fødevareministerium stod på mål for den danske misligholdelse af EU’s krav til drikkevandet. Han havde ikke informeret kommunerne om de ellers klokkeklare EU bestemmelser. Til benefice for landbruget.

Flere begræd derfor, at Studsgaard fulgte med over i Miljøministeriet, da dette blev adskilt fra Fødevareministeriet. At dette ministerium og den nye miljøminister fremover skulle trækkes med hans spegede fortid, hvad beskyttelsen af det danske drikkevand angik.

Enkelte medarbejdere spekulerede sågar i, at han nok var placeret i Miljøministeriet med vilje – for at sikre, at der ikke gik alt for meget miljø i det genoprettede ministerium. Til mulig skade for det landbrug, hvis interesser han tidligere havde varetaget så godt som departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet.

Nu er Henrik Studsgaard så hjemsendt på grund af sin rolle i en anden og nyere sag: Minkskandalen. Det ser således ud til, at miljøets ministerium i hvert fald midlertidigt slipper for ham som departementschef.

Interesserede kan læse mere om drikkevandet i min debatbog “HAVmisBRUG” fra Forlaget Turbine. Det er kapitlet med overskriften “Et Satanisk Mesterværk”, som slutter med disse nærmest profetiske ord:

“Det skal blive interessant at følge hans fremtid i ministeriet”

Det skal det virkelig. Fortsættelse følger.

21. august 202

* Skydepenge for skarv

I Danmark taler vi meget om de mange skarver og de endnu flere fisk, som de sorte fugle spiser – hver eneste dag året rundt. Vi “regulerer” ganske vist lidt reder ind imellem, og man kan da også søge om tilladelse til lokalt at “regulere” bestanden med våben i hånd.

I Sverige er de også godt trætte af den totalfredede skarv, som jo er under EU’s beskyttende vinger. Skarven har derfor bredt sig i et omfang, så befolkningen flere steder føler de lokale fiskebestande truet. Dette gælder i Stockholms Län først og fremmest ål og aborrer.

Problemet har i de seneste år vokset sig så stort, at man nu med udgangspunkt i den stockholmske skærgård har påbegyndt en såkaldt “beskyttelsesjagt” på skarv. En jagt, der ikke skal beskytte skarven, men de fiskearter, som skarven nu truer. Ved at reducere bestanden af skarv. En jagt, der organiseres og finansieres af sammenslutningen “Sveriges Organiserede Fiskeguider”, der føler sig truet på levebrødet.

De udbetaler nu af egen fiskeplejefond 20 kroner per nedlagt skarv. Og henviser i den forbindelse til myndighedernes passivitet i sagen.

Er man fiskeguide og råder over egen båd, som kan bruges til jagten, modtager man 2.500 kroner i kompensation. Der er tale om små beløb, men organisationen håber, at det vil sætte skub i jagten – og vække myndighederne til dåd.

Også i Sverige er den fredede skarv ikke så lidt af en varm kartoffel. Efter fredningen er antallet eksploderet, og det samme er presset på de fiskebestande, som skal fylde de mange skarvmaver. Typisk med 400 gram fisk om dagen, året rundt.

Det bliver til en hel del tons på årsbasis. Fisk, der jo så efterfølgende mangler som naturlig føde for de naturlige rovfisk. Hvilket fiskerne naturligvis ikke er tilfredse med.

Fuglevennerne synes derimod, at det er helt OK – også selv om skarven efter alt at dømme er en invasiv art. Fuglene i luften kan alle jo se, men fiskene i vandet kan ingen hverken se eller have ondt af.

De må derfor sulte i ubemærket stilhed, mens skarverne æder deres føde fra dem og skider træerne i deres egne kolonier ihjel.

Læs gerne den svenske forsker Christer Olburs indlæg fra 2017.

14. august 2022

* Fiskeriministeren træder i karakter

Fiskeriminister Rasmus Prehn vil hæve bødestraffen for ulovligt fiskeri i de danske farvande. Det siger han i en dugfrisk pressemeddelelse. Samtidig vil ministeren styrke fiskerikontrollens mulighed for at konfiskere ulovlige fiskeredskaber.

Politianmeldelse samt en bødestraf på 400.000 kroner. Det er, hvad der foreløbigt forventes i det seneste tilfælde i en række af sager, hvor hollandske bomtrawlere er taget i at fiske ulovligt i de danske farvande. Alene i 2022 har fiskerikontrollen konstateret 24 overtrædelser, som alle er begået af hollandske bomtrawlere.

Fiskeriminister Rasmus Prehn skærpede i september 2021 kontrollen med fiskeriet i Skagerrak og Nordsøen. Men med det store antal overtrædelser bare i år er der ifølge ministeren behov for at undersøge, om der kan tages endnu skrappere midler i brug. Derfor vil Rasmus Prehn nu se på muligheden for at hæve bødestraffen for ulovligt fiskeri og forbedre muligheden for også at konfiskere fiskernes udstyr:

”Jeg bliver ærligt talt rasende, når jeg hører, at hollandske bomtrawlere gang på gang bliver taget på fersk gerning i systematisk at overtræde fiskerireglerne. På trods af skærpelse af kontrollen, politianmeldelser og en udsigt til høje bøder, så fortsætter de her sager med at komme, og det viser med al tydelighed, at der er behov for handling.

Mit budskab er klart: Bøderne skal op og ulovlige redskaber skal konfiskeres. Jeg har nu bedt mit ministerium om at undersøge, hvor langt vi kan gå med at hæve bøderne for ulovligt fiskeri og skærpe muligheden for at konfiskere fiskeriredskaber ved lovovertrædelser.

Det er fuldstændig uacceptabelt, at hollænderne sejler herop og ødelægger vores havbund og snyder på vægtskålen, når kvoterne skal gøres op. Det skal stoppes, og derfor skal vi se på, om vi kan tage skrappere midler i brug.”

14. august 2022

* Skærpet bødestraf for ulovligt fiskeri

Fiskeriministeriet afsøger nu de juridiske muligheder for at skærpe bødestraffen for ulovligt fiskeri.

Sagerne i år kommer efter Rasmus Prehn i september 2021 skærpede kontrollen med fartøjernes AIS-signal. AIS-signalet fortæller, hvor fartøjet befinder sig, og hvor hurtigt det sejler. Ud af de 24 registrerede overtrædelser er 19 karakteriseret som alvorlige. Det vil sige, at de er sket ved brug af ulovlige fiskeredskaber, slukket AIS-signal eller fiskeri i forbudsområder.

Henrik Bandholm, kontorchef for Fiskeristyrelsens Regionale Kontrol Vest, som fiskerikontrolskibet Vestkysten hører under, siger:

”Ved at intensivere kontrollen af fartøjer, som manipulerer med deres overvågningsudstyr, har vi succes med at afsløre andre grove overtrædelser af reglerne. 

Inden for de seneste to måneder har vi konstateret tre alvorlige tilfælde, hvor fartøjer har fisket med ulovlige inderposer eller har fisket i sårbare områder, hvor store bomtrawlere ikke må fiske. 

Vi vil fortsætte med at have fokus på reglerne om overvågning, da det kan være en indikation på, at der er noget skjule. Det gør vi for at bidrage til at sikre, at der også er fisk at fange for morgendagens fiskere.”

Størstedelen af de 24 sager er endnu ikke afsluttet, men afventer endelig sagsbehandling i Fiskeristyrelsen og eventuel overdragelse til politiet.

14. august 2022

* Fakta om fiskerikontrollen

• Myndighederne ser nu på en mulig skærpelse af bødestraffen for ulovligt fiskeri. Og samtidig undersøges det, om myndighederne i højere grad kan konfiskere det ulovlige fiskeudstyr.
• Fiskeristyrelsen oplyser, at der i 2022 er registreret 24 overtrædelser af hollandske bomtrawlere i dansk farvand. 19 ud af de 24 sager kan betegnes som alvorlige overtrædelser af fiskerireglerne.
• Kontrollen med bomtrawlere i Nordsøen og Skagerrak er mere end fordoblet i perioden fra 2016 til 2019.  I den efterfølgende periode har Fiskeristyrelsen arbejdet med at indføre nye og mere effektive kontroltiltag.
• Den 1. september 2021 blev der indført såkaldte kontrolpunkter til søs, som giver kontrollen mulighed for at tvinge fartøjer til at sejle til en bestemt position for at udføre kontrol og boarding.
• Alle fartøjer over 15 meter skal have AIS-udstyr installeret. Udstyret fortæller, hvor fartøjet befinder sig, og hvor hurtigt det sejler. Nogle fartøjer slukker bevidst for deres AIS-signal for at skjule ulovligt fiskeri.
• Til efteråret forventes også en evaluering af forsøget med droneovervågning, som på sigt kan blive et supplement til den eksisterende kontrol.

AIS er en forkortelse for “Automatic Identification System”. Det er et VHF-baseret navigationsredskab, som gør det muligt at spore skibe med systemet tændt. Man kan således spore og følge alle skibe i et farvand og dermed undgå påsejlinger i dårlig eller ingen sigtbarhed.

AIS kan også bruges til at følge fiskebåde, som typisk ikke må fiske i bestemte områder. Det er naturligvis fristende at slukke for bådens AIS-system, hvis man vil fiske ulovligt i de pågældende områder. Fiskerikontrollen fortæller, at fiskebåde ikke sjældent slukker for deres AIS, når de vil fiske ulovligt.

AIS er spøgende blevet kaldt “fiskernes fodlænke”, da det jo virker lidt på samme måde.

14. august 2022

* Slam i Venøsund

Har man fulgt lidt med i debatten om erhvervsminister Simon Kollerup (S) og hans Hasarderede Havplan, hvor muslinger skal spille hovedrollen, så vil man også vide dette:

For at imødegå kritikken af de massivt forurenende muslingefarme, som allerede har brolagt Skive Fjord med et flere meter tykt slamlag på bunden, gennemførte Hedeselskabets datteselskab Blå Biomasse sammen med det canadiske konsulentfirma WSP og Københavns Universitet en nu velkendt undersøgelse. 

Den skulle med udgangspunkt i Blå Biomasses flere kvadratkilometer store Smartfarm ved Venøsund dokumentere, at muslingeopdræt slet ikke forurener, men i virkeligheden gavner vandmiljøet. Undersøgelsen blev udført for GUDP-midler fra landbruget og af lektor Bent Vismann fra Københavns Universitet.

Rapporten blev straks undsagt af flere forskere uden adgang til millionerne af lette tilskudskroner. Nogle klagede ligefrem til Vismanns arbejdsplads over useriøs forskning. Rapporten lignede i betænkelig grad bestilt arbejde, som skulle bane vejen for en sand eksplosion af nye muslingefarme og nye kulturbanker til øget muslingeskrab. Trods ellers velkendte negative konsekvenser for miljøet.

Skønmaleriet i rapporten gik så vidt som til, at Blå Biomasses smartfarm ved Venøsund i Limfjorden ikke blot slet ikke forurener. Nej, den ligefrem gavner vandmiljøet. Rapporten blev derfor kolporteret af såvel WSP som Hedeselskabet og Blå Biomasse, der alle lovpriste de nye muligheder, som rapporten åbnede op for: Flere lokalt forurenende muslingefarme.

Træerne voksede imidlertid ikke ind i himlen. Heller ikke på bunden af Limfjorden. End ikke i den mest strømstærke del af Venøsund. Her skulle der ellers være rigeligt med strøm til at fjerne den sidste rest af tvivl om muslingernes gøren og ikke mindst efterladen.

Dugfriske undervandsoptagelser optagelser har imidlertid vist, at der tilsyneadende allerede er et halv meter tykt slamlag på bunden i udkanten af smartfarmen her. Trods en ellers stærk og til tider ligefrem rivende strøm. Og trods den kendsgerning, at farmen kun har haft få år til at forurene i. 

Dette i modsætning til Skive Fjord, hvor man har dyrket muslinger i tyve år, og hvor der nu er målt et næsten tre meter tykt sort slamlag med hvidt liglagen af svovlbakterier over nær anlæggene.

Så galt er det endnu ikke gået i Venøsund, men tag selv et kig på videoen her:

https://youtu.be/0PMiXtkAtLI

14. august 2022

* Floder af Tørst

Kloden brænder, og alverdens floder tørster efter vand. 

Længere nede på denne side kan du læse om Rio Grande, som slet ikke er så Grande længere. Her gælder det en anden af verdens store floder, nemlig the mighty Colorado River, der munder ud i Sea of Cortez midt mellem Californien og Mexico.

De fleste kender nok Colorado River, som på sin mere end 2.000 km lange vej mod Stillehavet danner det ikoniske U-sving, som alle turister bare skal se og fotografere. Som viser, hvordan den store flod gennem årtusinder har gravet sig ned i klippelandskabet. 

Er man til drengestreger af de større, vil man vide, at Colorado River også er hjemsted for et af verdens allerstørste vandkraftværker: The Hoover Dam opkaldt efter præsident Herbert Hoover, som satte gang i projektet. Som altid, når det gælder USA, er alting bare stort eller størst. Et par nøgletal:

Dæmningen er mere end 200 meter høj og knap 400 meter lang. Lake Mead, som er navnet på den opstemmede vandkraftsø bag dæmningen, er en af verdens største kunstige søer. Den dækker knap 700 km² og har en kystlinje på næsten 900 km. Tange Sø ved vor hjemlige Gudenå er til sammenligning  blot 10 km lang. 

De 17 vandkraftgeneratorer ved Hoover Dam producerer årligt 2.080 MW elektrisk energi. Konstruktionen af dæmningen begyndte i 1931 og blev færdiggjort fem år senere – i 1936. Da havde Tangeværket allerede kørt i mere end 10 år. Og da var Gudenå-laksen allerede uddød.

Og lige nu er der så lidt vand tilbage i Rio Colorado, at der snart ikke er nok til en fortsat elproduktion i de gamle turbiner. Landbruget tager i dag omkring 80% af floden til vanding, hvilket man kan nikke genkendende til mange andre steder i verden.

Vandmangelen er sket gradvis i takt med udbygningen af land og by langs den store flod. Så den er ikke kommet bag på nogen. En lokal embedsmand har derfor sammenfattet lang tids negativ udvikling i denne ene sætning:

“Som at se en togulykke ske i slow motion”

7. august 2022

* Paul Watson forlader Sea Shepherd

Grundlæggeren af den til tider militante miljøorganisation Sea Shepherd, den karismatiske Capt. Paul Watson med det store hvide hår og skæg, har trukket sig fra den lukrative nordamerikanske afdeling af organisationen. Eller rettere: Han er blevet sat uden for døren af sin egen bestyrelse.

Paul Watson, som i 1977 forlod Greenpeace for at danne den mere udfarende organisation Sea Shepherd, begrunder bruddet med stigende uenighed om struktur og arbejdsmåde i Sea Shepherd Conservation Society (USA).

Han fortæller i en pressemeddelelse, at han selv blev sat af bestyrelsen og hans nære samarbejdspartnere fyret fra deres arbejde. Bestyrelsen ville ikke lytte til hans råd eller forslag til nye kampagner. Kun bruge ham som lønnet kransekagefigur.

Ifølge Paul Watson vil den nuværende bestyrelse omdanne Sea Shepherd Conservation Society (USA) til en tandløs organisation, hvis flåde udelukkende skal udføre videnskabelig research. 

Slut med de store kampagner mod eksempelvis ulovlig hvalfangst, der gav Sea Shepherd deres helt egen TV-serie på Animal Planet – med titlen “Whale Wars”. En serie, der have premiere i 2008, og som nærmest eksplosivt boostede hele verdens kendskab til Sea Shepherd som udfarende miljøorganisation af den mere militante slags.

Paul Watson trækker sig ikke fra Sea Shepherd Global – kun Sea Shepherd Conservation Society (USA), som hidtil har været en guldgrube med millionstore donationer fra miljøbevidste rigmænd og verdenskendte skuespillere.

Hvad de så vil stille op uden grundlægger Paul Watson er ikke godt at vide. Det er besnærende at drage en parallel til Steve Jobs, der i sin tid også blev afsat af bestyrelsen i det selskab, han egenhændigt havde grundlagt – computergiganten Apple.

Det skal blive spændende, om Paul Watson vil vende lige så stærkt tilbage, som Steve Jobs gjorde det. I et styrket Sea Shepherd.

7. august 2022

* 17 millioner mink til 19 milliarder kroner

Sommeren er over os, men den er næsten ikke til at mærke. Så koldt er det.

Det er også koldt på toppen af Christiansborg. Alligevel sveder man i regeringskontorerne. Mest nok statsminister Mette Frederiksen (S), der ser et snarligt valg i øjnene. Et valg, der vil stå i minkenes tegn, hvis ellers det står til oppositionen.

Regeringen klarede Corona-krisen forbilledligt – i hvert fald taget i betragtning, at ingen før havde prøvet kræfter med den helt nye og stedse muterende Covid-19 virus. Det lykkedes at få befolkningen gennem i hvert fald tre runder af vaccine, inden der faldt ro over feltet og Coronaen var under kontrol. Det er klart godkendt herfra.

Desværre bidrog minkavlerne aktivt til smittens spredning. De ville ikke lade sig teste, og der blev fusket med de obligatoriske prøver af mink. Ja, man indrømmede sågår på TV, at man helt havde snydt med kontrollen – trods risikoen for yderligere smittespredning i befolkningen og endnu flere dødsfald.

Det hele resulterede som bekendt i aflivning af 17 millioner mink, hvoraf de fleste blev gravet ned i det sandede Vestjylland. Alt for tæt på sårbart badevand i en sandet sø. De berørte minkavlere, hvoraf mange i følge Danske Bank allerede nærmede sig en fallit, kunne nu kræve erstatning. Trods ellers deres usolidariske og direkte sundhedsskadelige opførsel under selve krisen. 

Denne erstatning blev opgjort til 19 milliarder kroner – mere end 1.000 kroner per mink. Det er bedre end noget gyldent håndtryk, nogen trofast medarbejder kunne have fået med sig ud i arbejdsløsheden.

Historien om Jason og det Gyldne Skind dukker uvilkårligt op i tankerne.

7. august 2022

* Spildt eller forspildt?

Regeringen skal nu afgøre med sig selv, om de mange milliarder allerede er spildt. Eller om chancen for at skåne såvel mink som miljø skal forspildes.

Det vil de være, dersom minkavlen – guderne forbyde det – genoptages. I så fald vil Danmark atter indtage pladsen som en af de tilbagestående nationer, der stadig tillader, at man opdrætter dyr blot for at flå pelsen af dem.

For øvrigt en aktivitet, der strider mod den nye dyreværnslov fra sidste år. En lov, der ikke tillader hold af mink i små bure som de hidtidige. I et nation, hvor dyrevelfærd er en by i Rusland, om det så gælder svin eller mink, der begge skal tælles i millioner. Journalist Ditte Giese på Politiken holder sig ikke tilbage, men siger det lige ud:

“At Danmark har tilhørt eliten inden for dyrplageri i form af minkavl har i årevis været en skamplet på landet.”

Nabolande som England, Frankrig, Holland, Norge og Tyskland har for længst forbudt minkavl. Det samme har man gjort i Makedonien, Serbien og Tjekkiet. Skal Danmark virkelig være blandt de sidste primitive barbarer i Europa?

Det spørgsmål kan nok få såvel fødevareminister Rasmus Prehn (S) som statsminister Mette Frederiksen (S) til at svede i den hidtil udeblevne sommervarme. Underligt for øvrigt, at minkavl er underlagt Fødevareministeriet.

For mig bekendt er der da ingen, som spiser mink herhjemme? 

Og Kina aftager så vidt vides kun pelsen?

7. august 2022

* Måger og mink

Det er ikke kun minkavlerne, som savner deres mink. Det samme gør sølvmågerne i specielt Vestjylland og langs Limfjorden. Her har mågerne gennem årtier vænnet sig til at stjæle fiskefoder fra områdets mange åbne minkfarme. Dette i så høj grad, at de ikke længere magter at finde anden føde selv.

Aflivningen af mink har nu resulteret i få eller slet ingen unger i mågerederne. Fødemangelen er i følge Dansk Ornitologisk Forening (DOF) så slem, at mågerne flere steder har måttet slå sig på kannibalisme. De æder egne æg og unger i tilgift til andres. Ikke af lyst, men af ren og skær sult.

Fra flere af de store kolonier rapporteres der, at så godt som ingen mågeunger er kommet på vingerne. De er døde af sult eller blevet ædt som æg eller spæde unger. Kun kolonier, der er beliggende i nærheden af lossepladser eller industrier med slagteriaffald klarer sig så nogenlunde.

Tidligere levede mange måger af det friske fiskeaffald, der blev smidt i havet fra fiskebådene. I dag er det forbudt at smide uønsket bifangst ud, og det mærker mågerne som nogle af de første. 

Specielt galt står det til med de landbaserede sølvmåger, der lever som skraldemænd på de landlige lossepladser. Sildemågerne klarer sig bedre. De søger i højere grad til havs og finder føde herude.

Danmarks sølvmåger må til at finde deres føde selv.

7. august 2022

---

* Kjeld Hansen om mink i Danmark

Journalist og gårdejer Kjeld Hansen har følgende kommentar til den verserende sag om fremtidig minkavl i Danmark:

“Nedlukningen af den danske minkindustri har uomtvisteligt stor betydning for folkesundheden, fordi vi ikke længere behøver at frygte for minksmitte med nye covid-varianter fra de små pelsdyr. 

Oven i den gevinst høster vi også to andre fordele: Forureningen med sundhedsskadelig ammoniak kommer under kontrol, samtidig med at de unaturligt store bestande af rovgriske måger skæres ned.”

Citatet stammer fra Jyllands/Posten den 27.7. 2022. Hertil kan så føjes, at vi uden en kommende minkproduktion helt automatisk også overholder den nye dyrebeskyttelseslov.

---

* Rio not so Grande

De fleste raske drenge herhjemme har nok hørt om amerikanske Rio Grande, før de stiftede bekendtskab med danske Storåen – selv om navnene betyder det samme: Den Store Å.

Danske Rio Grande er godt 100 km lang. Den løber gennem Vestjylland, inden den passerer Nissum Fjord på sin vej mod Vesterhavet ved Thorsminde.

Nordamerikanske Rio Grande er en lille smule større. Den starter sit lange løb i bjergene i delstaten Colorado, inden den godt 3.000 km senere løber ud i den Mexicanske Golf.

At danske drenge tidligt har stiftet bekendtskab med Rio Grande skyldes det simple faktum, at floden på en mere end 2,000 km lang strækning danner grænse mellem USA og Mexico. 

Havde man som cowboy i 1800-tallet røvet en bank i USA, gjaldt det om hurtigst muligt at nå over Rio Grande og ind i Mexico. Her kunne ingen US Marshall nå én længere. 

Her kunne man som exileret bankrøver i ro og mag nyde sit bytte, den mexicanske tequila og de mange sorthårede skønheder. Med nyrøvede grønne dollarsedler godt gemt under madrassen.

Den mægtige Rio Grande er imidlertid ikke så Grande længere. Klimaforandringer og længere tids tørke har nu medført, at Rio Grande er ved at tørre ud flere steder. 

Det er tilfældet ved den næsten millionstore by Albuquerque i delstaten New Mexico, hvor den intense varme er indbyggernes største problem. Indtil nu i hvert fald. 

Nu mangler der nemlig vand i en grad, så Rio Grande flere steder er ved at tørre ud. Kommer der ikke snart regn, står man med den største tørke i næsten et halvt århundrede.

Vandet i Albuquerque må nu rationeres, hvis ikke Rio Grande skal tørlægges på flere strækninger. Og det er jo ikke ligefrem en Grande fremtid at se i øjnene.

Med mindre man da har planer om at røve en bank og krydse floden. Da kan man flere steder næsten gå tørskoet over. 

29. juli 2022

* Minivådområder sakket langt bagud

Miljøstyrelsen udarbejder hvert halve år en status over udviklingen på de såkaldte “kollektive virkemidler”, hvad reduktionen af kvælstofudledning angår.

Den seneste rapport viser, at det går rigtig skidt med etablering af de mange minivådområder, som blev brugt til at retfærdiggøre Landbrugspakken i 2015. Opfundet af landbruget selv, men fra starten kritiseret fra miljøside for at være teoretiske projekter.

De seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at skeptikerne desværre havde helt ret. I 2015 lancerede Esben Lunde Larsen (V) med Landbrugspakken planer om, at nye minivådområder skulle aflaste vandmiljøet med 900 ton kvælstof inden 2021. 

Der er ganske vist godkendt planer for minivådområde-projekter til en årlig reduktion af godt 200 tons. Men her i 2022 må Miljøstyrelsen imidlertid konstatere, at landbruget blot har nået 20 tons. En sølle tiendedel af det lovede.

For de større vådområder er det heldigvis gået lidt bedre. Med Landbrugspakken aftalte den borgerlige regering, at der skulle etableres vådområder, som hvert år skulle aflaste vandmiljøet med 1.250 tons kvælstof. Af dem mangler der stadig “kun” 375 tons af det lovede.

Miljøstyrelsen fortæller afslutningsvis, at der pt. er ansøgte projekter for 65 tons, godkendte projekter for 1.162 tons og afsluttede projekter for 96 tons.

Vi må desværre konkludere, at Landbrugspakken har levet op til alle spådomme om varm luft og luftkasteller – i form af højere gødningsforbrug og stigende udvaskning af skadeligt kvælstof til vandmiljøet.

Den samlede danske udledning skal reduceres fra de nuværende 60.000 tons om året til mindre end 40.000 tons, hvis danske vådområder nogensinde skal komme i “god økologisk tilstand”.

Der er således længere end langt til dansk opfyldelse af EU’s Vandrammedirektiv. Det skal ske inden 2028.

29. juli 2022

* Ny regulering af beskyttede havområder

I såvel den danske som den svenske del af Kattegat er der pr. 11. juli i år indført ny fiskeriregulering for at beskytte havmiljøet.

Fiskeristyrelsen fortæller, at EU-Kommissionen netop har vedtaget en såkaldt “delegeret forordning”. Dette som udløber af, at Danmark, Sverige og Tyskland har sendt en fælles henstilling til EU-Kommissionen om beskyttelse af Natura 2000- og havstrategiområder i Kattegat. 

Forordningen er den 21. juni offentliggjort i EU-tidende. Den medfører, at der i dansk farvand indføres forbud mod at fiske med bundslæbende redskaber i seks havstrategiområder og ét Natura 2000-område. Dette for at beskytte havbunden og bundmiljøet.

De danske havstrategiområder blev udpeget i 2016 efter en grundig “interessentinddragelse”, som det så fint hedder. Der blev i den forbindelse taget hensyn til fiskeriinteresser for at begrænse de økonomiske konsekvenser af begrænsningerne. 

I svensk farvand indføres der fiskeribegrænsninger i fire beskyttede områder. I en del af de svenske områder indføres der forbud mod alt fiskeri. I andre dele tillades fiskeri med håndredskaber, tejner efter skaldyr og pelagiske flydetrawl. 

Det vil indtil slutningen af 2024 fortsat være muligt at fiske med garn, hvis man altså vælger at deltage i et nationalt kameraovervågningssprojekt.

Af kontrolhensyn indføres der rundt om de danske havstrategiområder en zone på fire sømil. Her skal fartøjer, der fisker med bundslæbende redskaber, være udstyret med et fungerende AIS-positionssystem klasse A. 

AIS viser, hvor fiskefartøjerne aktuelt befinder sig. I svensk farvand indføres krav om AIS for alle fiskefartøjer i et større sammenhængende område.

Så må vi blot håbe, at fiskerne også tænder for det.

29. juli 2022

* Grøn omstilling af fiskeri og akvakultur

Den 20. juni afholdt Fiskeristyrelsen en idé-workshop for arbejdet med at udvikle nye ordninger inden for grøn omstilling af fiskeri og akvakultur.

Fiskeristyrelsen fortæller, at det skete med tilslutning fra akvakultursektoren, fiskeriets producentorganisationer, fiskeriforeninger, interesseorganisationer og diverse vidensinstitutioner.

I det kommende program for Hav-, Fiskeri og Akvakultur (forkortet EHFAF 2021-2027) er grøn omstilling af fiskeri og akvakultur et vigtigt indsatsområde. Der bliver tildelt 46 millioner kroner årligt til grøn omstilling under programmet, som skal fremme klima- og miljøforbedrende løsninger i både fiskeri- og akvakulturerhvervet.

”Vi er meget glade for at se så mange deltagere fra både fiskeriets producentorganisationer, fiskeriforeninger, akvakultursektoren, interesseorganisationer og vidensinstitutioner i dag. 

Vi har brug for sparring med hele erhvervet for at udvikle gode og relevante ordninger. Ordningerne skal være attraktive for fiskeri- og akvakulturerhvervet samtidig med, at de skal fremme den grønne omstilling af dansk fiskeri og akvakultur” 

Det siger Marie Louise Flach de Neergaard, kontorchef for Hav- og Fiskeritilskud hos Fiskeristyrelsen, i en pressemeddelelse. Den store interesse skyldes nok primært de 46 millioner tilskudskroner.

29. juli 2022

* Kameraovervågning og trawlforbud

Danske fiskere har som bekendt ikke været glade for at skulle kameraovervåges, når de fisker. Hvad de så end måtte have at skjule. Kameraovervågning vil være et indgreb i deres frihed, mener de.

Men miljøorganisationen Greenpeace kan nu fortælle, at den new zealandske regering netop har godkendt installationen af kameraer på ikke færre end 300 kommercielle fiskefartøjer. 

Organisationen har i årevis presset på for brugen af kameraer til overvågning. Dette for at sikre, at fiskerne overholder fangstbegrænsningerne og rapporterer om bifangst af eksempelvis havfugle, sæler, delfiner og større hvaler. 

Men det har kostet flid og knofedt at nå så vidt. Flere end 30.000 mennesker måtte således skrive under på opfordringen fra Greenpeace til at installere kameraer på tværs af hele New Zealands kommercielle fiskerflåde. 

– Indsamling af underskrifter og folkeligt pres virker stadig, slutter Greenpeace, der samtidig glæder sig over, at miljøskadende bundtrawl nu også er forbudt på Doggerbanke i Nordsøen.

Greenpeace fortæller, at det var en af foreningens fredelige aktioner i 2020, der fik den britiske regering til at tage kravet om et trawlforbud på den store Doggerbanke alvorligt. Hatten af for både regering og Greenpeace.

29. juli 2022

* Aarhus Bugt truet fra alle sider

De destruktive kræfter er for alvor på spil i disse tider. Og det drejer sig ikke kun om Lynetteholmen ved København. Det drejer sig også om østjyske Aarhus.

Først skal Aarhus Havn nemlig udbygges, så man (næsten) kan gå tørskoet helt til Mols. Uden tanke for risikoen ved en mindsket gennemstrømning som den, der forhåbentlig kan stoppe Lynetteholmen i Øresund.

Og dernæst skal Aarhus Bugt, Kalø Vig og Knebel Vig plastres til med forurenende muslingefarme, der vil blokere for sejlads og anden rekreativ brug af farvandet ud for Danmarks næststørste by.

Der skal samtidig skrabes muslinger i hidtil uset omfang, hvis det står til erhvervsminister Simon Kollerups (S) første udkast til en ny havplan. Udarbejdet sammen med canadiske WSP.

Endelig skal giftigt havneslam fra Aarhus dumpes ud for gode badestrande syd for byen. Kamufleret som harmløst affald, der ikke vil skade miljøet. Dette baseret på antikverede undersøgelser andetsteds fra.

Det slam, der ikke planlægges dumpet syd for Aarhus, skal bruges til at fylde Hjelm Dyb op med. Ret ud for Djursland, hvor også den tidligere regerings planlagte havbrug skulle have forurenet vandet.

Som om man manglede gift herude – efter årtier med giftigt spildevand fra BASF og De Danske Spritfabrikker i Grenå.

De kalder det udvikling. Vi kalder det afvikling. 

Det er: Idioti på allerhøjeste plan.

22. juli 2022

* Grindsted og ALS

Efter kritik fra flere forskere og nye fund af den dødelige nervesygdom ALS har politikerne i Region Syddanmark givet sig. 

Regionsrådet, som ellers tidligere valgte at lukke den betændte sag ned, har nu måttet vedtage tre nye undersøgelser af samme Grindsted-forurening. De nye undersøgelser skal se nærmere på de lokales sygdomme og den mulige sammenhæng med generationsforureningen fra Grindstedværket.

Udløsende faktor for de nye undersøgelser var dels faglig kritik af den såkaldte Grindsted-rapport, der udkom i 2020 – dels faktuelle fund af nye sygdomstilfælde i lokalområdet. De nye fund har ledt til en ny anbefaling fra forskergruppen, der udfærdigede Grindsted-rapporten.

Region Syddanmark havde ellers besluttet at droppe en yderligere undersøgelse, som Grindsted-rapporten havde anbefalet. Den var ikke nødvendig, mente Regionsrådet dengang.

Hans Sanderson, som er seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, står bag oplægget til en af de nye undersøgelser.

– Nu skal vi have svar på, hvilke stoffer der er i forureningen, hvilke sygdomme de kan føre til, hvilke aldersgrupper som er ramt, eksponeringsveje og så videre. Det var jo ikke noget, man fik svar på med den første Grindsted-undersøgelse, siger Sanderson til Dagbladet Information.

Han har tidligere kritiseret, at Grindsted-rapporten oprindeligt af Region Syddanmark blev brugt til at afslutte sagen. Da rapporten udkom i 2020, havde regionsrådsformand Stephanie Lose nemlig følgende slutreplik:

“Det en lettelse, at vi nu kan dokumentere, at det generelt er sikkert at bo og færdes i Grindsted”.

22. juli 2022

* Utrygge borgere i Grindsted

Well, det var det så ikke helt alligevel: “Sikkert at bo og færdes i Grindsted”.

Usikkerheden omkring de mulige konsekvenser af forureningen fra Grindstedværket, der først stoppede i 1970’erne, var for stor, og den lokale usikkerhed og utilfredshed støt stigende.

Denne usikkerhed har nu ført til, at der er igangsat en såkaldt “registerbaseret undersøgelse” på SDU, den nævnte Grindsted-rapport.

Dens konklusion havde dog intet hold i virkeligheden. Ifølge flere eksperter havde rapporten store begrænsninger, men viste alligevel bekymrende fund af alvorlige sygdomme som ALS, der kan skyldes kemisk forurening. 

Region Syddanmark har også i Information fået kritik for formidlingen af rapporten og for at handle egenrådigt i Grindsted-sagen.

I Grindsted-rapporten fra 2020 vurderede forskerne nemlig kun, hvorvidt de fundne resultater var statistisk signifikante – altså ikke tilfældige. Men datagrundlaget var for ringe og flere af de undersøgte sygdomme for sjældne til, at der kunne opnås statistisk signifikans på undersøgelsen.

Det problem skal den nye undersøgelse tage højde for. Den vil forholde sig til, om forskellen i sygdomsforekomsten mellem Grindsted og andre byer er relevant, uanset statistisk signifikans. Altså en kvalitativ vurdering i stedet for en kvantitativ. 

Herudover skal der foretages en såkaldt risikoundersøgelse. Den skal afdække, om borgere, der nu bor i Grindsted, til daglig er eksponeret for stoffer fra forureningen. Og om det er i et sådant omfang, der kan udgøre en risiko for folkesundheden.

Hans Sanderson fra Aarhus Universitet regner dog ikke med, at sagen om Grindsted-forureningens sundhedsmæssige konsekvenser bliver afsluttet med de nye undersøgelser:

Som oftest er det sådan, at når man for alvor begynder at lede efter noget, så dukker der nye oplysninger op, som afføder nye spørgsmål, siger han afslutningsvis til Dagbladet Information.

Jeg er ikke sikker på, at det sidste punktum er sat i den her sag.

Det er vi andre bestemt heller ikke.

Nu med PFOS og PFAS.

22. juli 2022

* Slut med at dyrke paragraf 3-områder

Nu skal det være slut med at dyrke de såkaldte paragraf 3-områder. Formålet er at reducere udledningen af især kvælstof til omgivelserne. 

I Miljøstyrelsen regner man med, at forbuddet mod at dyrke paragraf 3-engene bliver en klar gevinst for biodiversiteten.

– Når den intensive landbrugsdrift stopper, venter vi at se nye arter rykke ind. Mange af vores sjældne og trængte planter, insekter, padder og fugle er knyttet til de våde enge, de vil på sigt få flere levesteder, siger kontorchef Helle Pilsgaard, Miljøstyrelsen.

Der er i dag registreret 147.000 hektar enge og strandenge. Heraf har 37.000 hektar ifølge Miljøstyrelsen været pløjet, sprøjtet eller gødsket.

Forbuddet mod fortsat dyrkning af paragraf 3-enge trådte i kraft den 1. juli. Herefter er det forbudt at gødske, sprøjte eller omlægge dyrkningen i disse områder. Dog må arealerne fortsat afgræsses som hidtil. Med mulighed for at søge dispensation til fortsat drift.

Det nye forbud gennemføres som en erstatningsfri regulering, der ikke udløser kompensation til de berørte landmænd.

---

Info: Ifølge Miljøstyrelsen er omkring 10% af Danmarks areal omfattet af Naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Omfattede arealer udgøres af søer og vandløb, ferske enge og strandenge samt heder og overdrev.

For at være omfattet af loven, skal søer være større end 100 m2, mens arealer på landjorden skal være større end 2.500 m2.

22. juli 2022

* Giftige torsk fra Københavns Havn

Hvis man som jeg har boet i Aarhus i næsten tyve år, da vil man allerede kende til bagsiden ved en driftig industrihavn: Det giftige bundslam og de giftige fisk.

Giften stammer fra mange forskellige kilder. Det kan være tungmetaller i bundmalingen, som skal hindre algevækst på skibene og bremse deres fremdrift. Med tin og kobber som to almindeligste stoffer. 

Det kan også være kviksølv, der for Aarhus’ vedkommende primært stammer fra bejdsning af såsæd. Primært fra Korn- og Foderstof Kompagniet, som lå ved Aarhus Havn i årene 1896- 2002.

Under alle omstændigheder havner disse giftstoffer før eller siden i havneslammet, og herfra går stofferne videre til bundfisk som ål, fladfisk – og torsk.

Nu er myndighederne i København så blevet opmærksomme på samme problem. De nye fiskemuligheder i Københavns Havn har glædet mange københavnere, som her har fundet et lille åndehul på stenbroen, hvor de kan svinge fiskestangen.

Fundet af kviksølv i havnens torsk truede på et tidspunkt med at udløse et generelt forbud mod lystfiskeri havnen. Kontorchef i Fødevarestyrelsen Henrik Dammand Nielsen udtalte i den forbindelse følgende i en pressemeddelelse:

– EU har sænket grænsen for det maksimale kviksølvindhold fra 0,5 til 0,3 milligram pr. kg. torsk efter en ny vurdering af de sundhedsskadelige effekter af kviksølv. Kviksølv påvirker udviklingen af nerve- og hjerneceller og udgør derfor en særskilt risiko for børn og fostre, fordi hjernen udvikler sig hurtigt i de tidlige leveår.

Det frygtede generelle fiskeforbud blev dog ændret til forbud mod hjemtagning af torsk. Fra og med den 1. juli har lystfiskerne således skullet genudsætte alle torsk, de måtte fange i Københavns Havn. Fundet af kviksølv over grænseværdierne i torsk får dog ingen indflydelse på aktiviteter som eksempelvis svømning. Den foregår jo i det øverste vandlag, som ikke er forurenet med kviksølv.

I den forbindelse er Københavns Havn  bedre stillet end Aarhus Havn. Sidstnævnte lider under forurenet vand fra Aarhus Å, der udmunder inderst i havnen. Forsøg på at fjerne coli-bakterier med filtrerende blåmuslinger er desværre slået fejl, og man kan derfor ikke svømme i Aarhus Havn, som man kan det i Københavns.

22. juli 2022

28. september 2022

* Ålegræs og genetik

Det danske ålegræs har det skidt – det amerikanske ligeledes. Begge er de jo atlantiske, og begge hører de til i stærkt befolkede områder med alt, hvad dertil hører af forurening og anden dårligdom. Klimaforandring og stigende temperaturer har også bidraget til ålegræssets tilbagegang.

I den vidtstrakte Cheaspeake Bay – det største estuarie på østkysten af USA ud for regeringsbyen Washington – har ålegræsset længe haft det skidt. Flere end 150 større vandsystemer tømmer deres forurenede vand ud i bugten, der måler mere end 300 km fra nord til syd. Med en samlet og kringlet kystlinje på imponerende 18.700 km.

Derfor har man i mange år udplantet ålegræs som erstatning for det, der er forsvundet på grund af forurening. Det startede med Virginia Institute of Marine Science (VIMS), som i 1978 påbegyndte de første forsøg med genindførelse af ålegræs. Først ved såning med frø og siden med udplantning af stiklinger. 

Millioner af stiklinger er gennem årene udplantet af ivrige skolebørn, som herved lærte mere om vand og miljø, end de nogensinde ville kunne hjemme i klasseværelset. 

Senest er man derfor også begyndt at udplante ålegræs herhjemme, hvor de nye planter imidlertid fremover må konkurrere om pladsen med regeringens mange planlagte muslingeskrabere. Ålegræs og muslingeskrab er nemlig to aldeles uforenelige størrelser. 

Ålegræsset er en sart plante, som hverken tåler skygge, skrab eller forurening. Ved iltsvind vil giftig svovlbrinte sive op til ålegræssets vækstpunkt, som ligger umiddelbart over bunden, og dræbe dette. De lange stængler knækker derfor af, tages af strømmen og driver i land.

Nu har svenske forskere så fundet endnu en mulig grund til ålegræssets tilbagegang: Manglende genetisk variation.

21. september 2022

* Manglende mangfoldighed

Ålegræsset Zostera marina er som udgangspunkt en landlig græsart, der i tidernes morgen har koloniseret det lave kystvand. 

Ålegræsset stammer oprindelig fra Stillehavet, hvor det stadig er udbredt på mange forskellige lokaliteter. Her vokser det sig op til 3 meter langt, hvor vort hjemlige græs sjældent bliver længere end det halve.

Fra Stillehavet indvandrede ålegræsset til Atlanterhavet via Arktis, som i perioder har været varmt nok til, at ålegræsset har kunnet overleve her og sprede sig til Atlanterhavet.

Imidlertid var det kun et fåtal genetiske varianter, som kunne tåle de barske vilkår og skiftende istider under denne indvandring. Vore dages atlantiske ålegræs udviser derfor ikke nær samme genetiske variation som det oprindelige ålegræs i Stillehavet. 

Den manglende genetiske variation i vort hjemlige ålegræs gør det mere sårbart over for ændringer i klima, saltholdighed og lysintensitet. Vort hjemlige ålegræs er kort sagt en sart sag sammenlignet med modergræsset i Stillehavet. Og derfor har græsset det svært på vore breddegrader.

Det har taget forskere i begge verdenshave 15 år at kortlægge ålegræssets DNA. I dag kan de på Göteborgs Universitet konkludere, at det er den manglende genetiske mangfoldighed mere end miljøet, der er afgørende for ålegræssets udbredelse og (mis)trivsel.

Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidskrift “Proceedings of the National Academy of Sciences”. Til daglig forkortet PNAS.

21. september 2022

* De Frie Grønne Alternative

Det er snart ikke til at finde ud af eller følge med i længere:

Hvem er Frie? Hvem er Grønne? Og hvem er Alternative? Nogle er snart det ene. Snart det andet. Andre dernæst noget helt tredje.

Men alle påstår de, at de kæmper for miljøet og er de grønneste af hele flokken. Og alle frygter de stemmespild som små partier under spærregrænsen.

Nu har Grøn Alliance, som rummer det hedengangne Veganerparti, imidlertid indvilliget i en sammenlægning med resterne af grundlægger Uffe Elbæks Alternativ. Elbæk er tilbage i politik, men bedyrer selv, at han ikke stiller op til det snart kommende folketingsvalg. Forvirringen bare vokser.

Ene mand på den Alternative skanse inden for murene er lige nu MF Torsten Gejl, som har mere travlt end nogensinde. Som ene mand sidder med alle partiets ordførerskaber. 

Det er også Gejl, der nu har ansvaret for, at partiet ikke laver et gigantisk selvmål som ved sidste valg, hvor partiet i ramme alvor opstillede en storforurenende havbruger. En hjerneblødning af de helt store, som kostede partiets daværende frontfigur Christian Poll hans politiske liv. Og som gav hashtagget #exitpoll en helt ny mening.

Frie Grønne, hvor Uffe Elbæk indtil for ganske nylig slog sine folder, ønsker ikke at slå pjalterne sammen med Alternativet. De er tilsyneladende mere mellemøstlige og indvandrerorienterede end egentlig grønne, og det har nu fået Elbæk til at tage sit gode tøj og gå.

Det kunne derfor se ud, som om den grønne del af dansk politik hellere vil skyde sig selv i foden end få samme fod inden for murene ved det kommende valg. 

Trist for miljøet. Men godt for de etablerede partier, som klapper i deres små hænder.

21. september 2022

* Klimaråd, klimanøl og klimakrise

Danmark har i flere år ført sig frem som en af de grønneste og fremmeste klimanationer i verden. Vi har sågar en klimaminister, Dan Jørgensen (S), omend han ikke altid er gået i klimaets tjeneste. Helle ikke som tidligere fødevareminister.

Lige nu går det ikke ret godt med at nå regeringens ellers fornemme målsætning om en 70% reduktion af klimagasser. De gasser, der bidrager til den globale opvarmning – med CO2 som den største og methan som den stærkest virkende.

En af Dagbladet Informations dygtige journalister blev alligevel overrasket, da han under sit arbejde med regeringens forslag til den nye finanslov faldt over et ildevarslende klimabilag. Af det fremgår nemlig, at Klimarådet vil blive beskåret til en tredjedel af det hidtidige budget fra 2024 og frem.

Det hænger jo ikke ret godt sammen med regeringens store klimaambitioner. Og Klimarådet mener da også selv, at man i så fald ikke længere kan leve op til de krav, som Folketinget løbende stiller Rådet. Man vil også få svært ved at fastholde kompetent arbejdskraft, hvis der er usikkerhed om den fremtidige finansiering.

---

“Set i bagklogskabens lys skulle vi i forståelsespapiret have formuleret det skarpere, at vejen til de 70 procent skulle have været leveret i den her valgperiode. 

Og vi skulle på forhånd have konkretiseret metoderne i højere grad.”

Mai Willadsen, Enhedslisten,

Dagbladet Information

---

21. september 2022

* EL: Faste bevillinger til Klimarådet

Enhedslisten kræver nu, at der omgående findes penge til Klimarådet. At der afsættes en fast årlig pulje penge til Klimarådet i stedet for midlertidige bevillinger, der kan justeres op og ned af skiftende ministre. Det samme gør også Socialistisk Folkeparti og de Radikale.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) vil dog ikke love noget. Han er i lighed med forgængere som Lars Christian Lilleholt (V) ikke vild med Klimarådet, hvis arbejde jo netop er at forholde sig kritisk til effekten af miljøpolitiske tiltag fra regeringen.

To år i træk har Klimarådet desværre måttet konkludere, at regeringen endnu ikke har præsenteret tiltag, der kan sandsynliggøre regeringens eget mål om en 70% reduktion af klimagasser i 2030.

Derved har de tilsyneladende påkaldt sig klimaministerens vrede, og derfor er de tilsyneladende blevet barberet ned til en trist tredjedel i finanslovsforslaget.

Klimarådet har siden 2020 årligt modtaget i omegnen af 25 millioner kroner til sit arbejde. Et beløb, der ifølge finanslovforslaget skal falde til 9,3 millioner i 2024, 9,1 million i 2025 og 8,9 millioner kroner i 2026. Ikke særlig klima-ambitiøst, forekommer det. 

Flere politikere har da også påpeget, at der mangler armslængde i dansk politik. At kritiserede og misfornøjede ministre ikke på denne måde skal kunne justere bevillinger til det uvildige Klimaråd op og ned.

Som det lige nu ser ud til, at klimaminister Dan Jørgensen (S) forsøger.

21. september 2022

* Flere kysttorsk end længe

I Sydnorge. Desværre ikke i Danmark. 

Der er efterhånden langt mellem de gode nyheder, men her kommer endelig én af slagsen: Norske lystfiskere kan her i 2022 berette om en kraftigt forøget bestand af kysttorsk på Sørlandet. 

– Der er betydeligt flere torsk i år, siger engelske Ryan Marchese, som er professionel fiskeguide i Kristiansand og på havet med kunder en stor del af året.

Han mærkede allerede fremgangen sidste år, men i år har ekkoloddet tegnet både større og flere fisk. Hans kunder har ligeledes fanget flere fisk end tidligere. De fleste er småtorsk på 30-35 cm, men også godt med fisk på 1,5-3 kg, alt afhængig af lokaliteten.

– Det virker, som om hele bestanden har fået et løft. Kystnært finder vi ofte torsk på 20-45 cm i ganske store flokke, mens vi længere ude mod åbent hav finder mange fisk på op 50-60 cm.

Min gamle kollega Ryan ved ikke, hvad fremgangen skyldes. Om det er øget tilgang af føde, ændrede strømforhold, stigende temperaturer eller andet. 

Rapporten “Krafttak for kysttorsken”, som Havforskningsinstituttet (HI) publicerede sidste år, viste imidlertid, at der fandtes unge individer af torsk på alle undersøgte områder i den ydre Oslofjord, og at en ny stærk årgang rekrutteredes til indre Skagerrak.

Samme rapport fortalte også, at torsk med dagens fiskeriforvaltning kun har ringe chancer for at vokse sig fangststore. Det vil sige større end det norske mindstemål på 40 cm.

Evan Moland, som er en af forfatterne bag rapporten, foreslår nu, at lystfiskere som Ryan går i front. Han mener således, at lystfiskerne frivilligt bør genudsætte alle torsk under 60 cm. Trods det lovbefalede mindstemål på 40 cm, som fortsat gælder erhvervsfiskerne.

Der bør ligeledes fokuseres på de totalfredede områder og trawlfrie zoner, som “Krafttak for kysttorsken” også anbefaler.

14. september 2022

* Sangen om Sangild – II

I sidste uge fokuserede vi på Leif Egholm Pedersens flere år gamle kamp med Silkeborg Kommune om Sangild Dambrug og dettes manglende tilladelse til vandindvinding fra Haller Å.

I mellemtiden er der kommet svar henvendelsen. Silkeborg Kommune skriver således:

“Der er flere årsager til, at Sangild Dambrugs vandindvindingstilladelse ikke er blevet fornyet. Én årsag er, at kommunen – rent juridisk – ikke kan meddele en ny indvindingstilladelse uden samtidig at revurdere virksomhedens miljøgodkendelse. 

For at kunne revurdere dambrugets miljøgodkendelse – og dermed også meddele en ny vandindvindingstilladelse – er kommunen afhængig af, at dambruget først sender oplysninger til os. Teknik- og Miljøafdelingen har i 2013 og i 2017 påbudt virksomheden at sende sådanne oplysninger til kommunen. 

På begge tidspunkter accepterede kommunen dog efterfølgende, at virksomheden ikke sendte de nødvendige oplysninger – først fordi der var usikkerhed om reglerne og dernæst fordi dambrugsejeren ønskede at sælge virksomheden. 

Udover det juridiske har det også betydning for den manglende vandindvindingstilladelse til Sangild Dambrug, at der har været mangel på ressourcer i Teknik- og Miljøafdelingen. 

Som følge af den store vækst i kommunen og deraf følgende behov for lokalplaner, byggetilladelser mm har afdelingen igennem de seneste år måttet nedprioritere opgaverne på andre områder, herunder sagsbehandling vedrørende dambrug. 

Vi har dog i år besluttet, at der snarest skal bringes orden på myndighedstilladelserne til Sangild Dambrug. Teknik- og Miljøafdelingen har således 31. august 2022 sendt et påbudsvarsel til dambruget om at sende nødvendige oplysninger til os.”

Citat slut. Underskrevet af biolog Martin Andersen og Natur- og Miljøchef Morten Horsfeldt Jespersen, begge Silkeborg Kommune.

Utroligt, at der skulle gå så lang tid uden de lovpligtige tilladelser. Men godt, at der nu tilsyneladende kommer skred i tingene. Silkeborg Kommune har ambitioner om at blive “Danmarks Vildeste Kommune”. Fri passage for vandrefiskene ved Sangild Dambrug vil være et vigtigt skridt på vejen.

Vi følger naturligvis op på sagen her på siden.

14. september 2022

* De tre tredjedele

Svar til flere – på både Twitter og Facebook:

Der er adskillige forbehold, som bør tages i forbindelse med etableringen af nye muslingeanlæg. Dette gælder specielt de store industrielle Smartfarms med deres mange kilometer plastrør og net.

Ethvert muslingeopdræt  – om det så er de ekstensive linemuslinger – koncentrerer forureningen fra et stort vandområde og forurener derfor lokalt. Næringsstoffer, der ellers naturligt ville være ført bort af strømmen, tilbageholdes nu af de mange muslinger.

Kun en tredjedel af de optagne næringssalte kan fjernes ved høst fra anlæg. Og kun ved høst – ikke blot ved dyrkning, som mange tror. Muslingerne skal fjernes, hvis der også skal fjernes kvælstof.

En anden tredjedel passerer gennem muslingerne og recirkuleres til omgivelserne i delvis fordøjet og derfor endnu mere bio-tilgængelig form. Klar til flere nye alger. Man taler her om muslingernes “mørketal”, da man kun vanskeligt kan sætte tal på merforureningen heraf.

Den sidste tredjedel deponeres som organisk forurening under eller omkring anlæggene – i form af ekskrementer, hvis nedbrydning sker under forbrug af ilt. En lokal organisk forurening, som ikke var der før muslingeopdrættet.

I lukkede fjordområder dækkes bunden under anlæggene af sort iltfrit slam med et “liglagen” af hvide svovlbakterier ovenpå. I strømstærkt farvand fortyndes den uundgåelige forurening og flyttes  til nye områder. 

14. september 2022

* “Kulturbanker”

“Kulturbanker” er navnet på nye vandområder, som er udlagt til senere muslingeskrab. Det er områder, som har til formål dels at at bortskaffe overskydende yngel fra urentable Smartfarms – dels gøde jorden til et fremtidigt muslingeskrab.

Denne yngel eller “spat” udlægges på nye kulturbanker, hvor de kan vokse sig spisestore i løbet af et par år. Disse “kulturbanker” anlægges udelukkende for senere at blive skrabt, når muslingerne har vokset sig store nok. Bunden ødelægges uundgåeligt herved – fuldstændig som ved almindeligt muslingeskrab.

Smartfarms er skrøbelige og følsomme overfor islæg og isgang. Flere rør har revet sig løs og er drevet væk. Muslingeanlæg fylder samtidig rigtig meget. Det ene Smartfarm-anlæg ved Venø Sund i Limfjorden rækker således 3,2 km fra nord til syd. 

Dette ene Smartfarm-anlæg indeholder ikke mindre end 38 km plastrør, som høstes maskinelt. Med uundgåeligt tab af både mikroplast og makroplast. Mikroplast i form af partikler slidt af rør og net under drift og høst. Makroplast i form af rør og net, som har revet sig løs og er blevet taget af strømmen. Ingen ved, hvor meget der allerede ligger på bunden rundt omkring.

Regeringen har i udkastet til sin nye havplan udlagt knap 5.000 km2 til muslingeopdræt og kulturbanker. Det svarer næsten til arealet af Fyn og Lolland-Falster tilsammen. Heriblandt også Isefjorden, som nu er Next Stop for forurenende Smartfarms.

Dette areal er tiltænkt muslingeopdræt, muslingeskrab og etablering af nye kulturbanker til nyt muslingeskrab. Med dertil hørende ødelæggelser.

14. september 2022

* Iltsvind og nye næringssalte

Iltsvind fra den af kulturmuslingerne tilførte forurening kan frigive yderligere næringssalte fra bunden. Næringssalte, som ellers var bundet og uskadeliggjort her. Ved iltsvind sker der en proces, som kan frigive gammelt kvælstof, der ellers var deponeret sikkert i bundslammet.

Denne påførte nye lokalforurening fra linemuslinger og Smartfarms er næppe i overensstemmelse med EU’s Vandrammedirektiv, der ikke tillader nogen ny lokal forurening. Vandrammedirektivet tillader heller ikke, at man forurener ét sted og fjerner kvælstof og fosfor et andet. Forureningen skal altid fjernes direkte ved kilden.

EU tillader ikke, at man eksempelvis forurener  i åbent Kattegat med nye havbrug. Og siden fjerner næringsstoffer med muslingeanlæg i eksempelvis Mariager Fjord. Det så vi under havbrugskampen ud for Djursland, hvor den borgerlige regering ellers planlagde netop det.

Den klart negative effekt af intensive muslingefarme ses indtil videre tydeligst i Skive Fjord. Her findes der et stort antal muslingefarme, som har ligget her i flere år. Med slamlag på op mod tre meter målt under farmene.

I Skive Fjord er vandet uklart det meste af tiden, og såvel ålegræs som oprindelige muslingebanker er allerede væk eller i kraftig tilbagegang. 

I den tilstødende Lovns Bredning, hvor der ikke findes muslingefarme, er vandet derimod klart og ålegræsset frodigt. Det kan enhver konstatere ved selvsyn.

Dette endda til trods for, at Bredningen er et endnu mere lukket farvand end den tilstødende Skive Fjord. 

14. september 2022

* Sagen om Hjarnø Havbrug genoptages

Den langsommelige retssag mod Hjarnø Havbrug og dets ejer, med et konfiskationskrav på ikke mindre end 190 millioner kroner, er nu på skinner igen.

Dermed er der nu håb om en snarlig afgørelse i retssagen mod Hjarnø Havbrug og ejeren bag ved Retten i Horsens. Retssagen begyndte i februar sidste år, men har ad flere omgange været udskudt. Først på grund af forsvundet bevismateriale, hvilket i sig selv er en både spændende og skræmmende historie. Og senest som følge af sygdom hos den anklagede havbruger.

Men nu kører sagen efter alt at dømme igen. I hvert fald er den berammet til genoptagelse den 4. oktober, hvor Retten i Horsens har afsat seks retsdage til forhåbentlig afslutning af den spektakulære sag.

Den drejer sig om 190 millioner ulovligt tjente kroner, der kræves konfiskeret af anklagemyndigheden. Samt 77 berømte ringbind med originalt bevismateriale, der på mystisk vis forsvandt sporløst fra Politiets varetægt. Fjernet af hvem ved ingen eller kun gerningsmanden/-mændene. 77 ringbind fylder ganske meget – i omegnen af fire hyldemeter.

Det er aldrig sket før, og forsvindingsnummeret tvang retten til helt nye afvejninger af bevismateriale. Det drejede sig pludselig om, hvorvidt et reduceret antal koncentrerede sagsmapper med kopier kunne bruges som erstatning for de originale, men nu sporløst forsvundne 77 ringbind.

Forsvaret var naturligvis hurtigt ude med krav om, at sagen jo så måtte sløjfes helt. For uden bevismateriale ingen sag. Ellers er retssikkerheden jo truet. Forsvaret ankede derfor straks sagen til Landsretten, som til alt held vurderede, at sagen godt kunne fortsætte – nu blot med et dusin ringbind fyldt med kopier som grundlag.

En spektakulær retssag uden sidestykke i Danmarkshistorien er nu forhåbentlig på vej mod sin afslutning.

7. september 2022

* Udplantning af ålegræs

Det danske ålegræs med det latinske artsnavn Zostera marina har det rigtig skidt her anno 2022. Fortidens kilometerstore ålegræsbælter er reduceret til små pletter rundt omkring på det lave vand.

I de gode gamle dage. Før vandet blev uklart af alger fra forurening med næringssalte fra land og by. Før ålegræsset blev angrebet af sygdom og revet bort af muslingeskrabere. Dengang dækkede ålegræsset de indre danske farvande på dybder helt ned til 15 meter.

Det gør ålegræsset ikke mere. I dag skal man være heldig at finde det på blot 5 meter vand. I lukkede fjorde endda sjældent dybere end 3 meter. De mange næringssalte fra landbrug og vandbrug (havbrug og dambrug) giver grobund for milliarder af alger, som skygger for lyset og kvæler ålegræsset. Inden de dør og synker til bunds, hvor de forbruger ilten i vandet.

Udplantning af nyt ålegræs til retablering af forsvundet ålegræs er ikke noget nyt. Det har man gjort i USA i flere årtier – med centrum i den store Chesapeake Bay på østkysten. Her har skoleklasser i årtier hjulpet det skrantende ålegræs på vej med udplantning af nye skud. En fysisk aktivitet med såvel et sundt pædagogisk sigte som et praktisk og nyttigt formål.

Senest har vi så taget den gode idé op herhjemme. Først i Horsens Fjord og senest i Aarhus Bugt, hvor frivillige fra Kaløvig i juli gik i gang med udplantningerne. Her blev små stiklinger af ålegræs monteret på søm med et stykke ståltråd til fastholdelse af græsset efter udplantning.

Stiklingerne udplantedes siden af dykkere på 1,5 -2,5 meter vand. Søm og ståltråd ruster hurtigt væk i det salte vand, hvorefter stiklingen forhåbentlig har fået fæste. 

Projektet, der går under navnet “Kysthjælper”, kører nu på tredje år. Det er velvilligt sponseret af VELUX-fonden, og alene i år er der udplantet flere end 12.000 stiklinger forskellige steder i landet.

Frivillige fra Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening samt lokale dykkerklubber har leveret arbejdskraften til det prisværdige initiativ. Forhåbentlig sker arbejdet ikke på nogle af de 5.000 km2 fjord- og havbund, som erhvervsminister Simon Kollerup (S) har udlagt til forurenende muslingeopdræt med efterfølgende ødelæggende muslingeskrab.

Fakta: Ålegræsset er en flerårig plante, som ofte kaldes bændeltang. Dette selv om den ikke er beslægtet med tang i vandet, men med græsser på land.

Ålegræsset er en sart plante, som ikke tåler iltsvind og bundvendinger. Sker det, vil giftig svovlbrinte sive op til græssets vækstpunkt, som ligger umiddelbart over bunden, og dræbe dette. De lange stængler knækker derfor af, tages af strømmen og driver i land.

I gamle dage brugte man ilanddrevet ålegræs til at tække tage. Et billigt materiale, der imidlertid kunne holde i op til 200 år, inden det måtte skiftes. På Læsø kan man stadig se godt 30 huse med oprindelige tangtage, der er op til to meter tykke.

Hvor man tækker sine huse med et stråtag, tænger man sine huse med et tangtag.

7. september 2022

---

* Læserbrev fra Bjarne Hansen, Høfde 42

Angående punkt 22 på Region Midtjyllands regionsrådsmøde den 24. august:

“Der er ikke nogen lov, som forbyder mig at springe ud fra Rundetårnet. Men min sunde fornuft siger mig, at det ikke er nogen god beslutning at træffe, hvis jeg gør det. 

Det samme gælder alle andre beslutninger og love. De bør krydres med en vis mængde sund fornuft. 

Hvis vores miljølove – eksempelvis jordforureningsloven – giver tilladelse til at deponere eller efterlade noget af det værst tænkelige gift vi har, i strandkanten ud til Vesterhavet og nær et af vores eftertragtede ferieområder, som vores regionsrådspolitikere vil have det.  

Så kan jeg dermed konstatere, at der ikke alene noget galt med loven, men også de politikere, som forvalter den. Der mangles sund fornuft. 

Det er jo det, som sker, når regionsrådsformand Anders Kühnau og formand for Regional Udvikling Bent Graversen siger, at de følger loven om jordforurening.

Den siger, at hvis blot giften er gravet 2-3½ m ned i sandet, udgør det ingen trussel (vurdering) for mennesker og dyr længere. Uagtet, at giften ligger nedgravet i strandkanten ud til et dybhav, hvis vandstand stiger kontinuerligt, og hvor kysten eroderes i hver storm. Men hvad med fiskene og det økosystem, som udgør havet omkring os?

Det må jo så være en regional politisk vurdering, at konsekvensen af denne vurdering først viser sig først, når giften igen kommer til syne ude på 2½ m vand – ikke engang uden for høfderne. På det tidspunkt står skaden ikke til at ændre, og det ved begge politikere.  

Det må derfor være med fuldt overlæg, at de to politikere (i regionsrådet) træffer denne beslutning og samtidig siger, at de har loven på deres side. 

Med venlig hilsen,

Bjarne Hansen 

Thyborøn”

---

* Sangen om Sangild

Leif Egholm Pedersen er pensioneret læge samt “a man with a mission”. Han har således et godt øje til den lille Haller Å, der løber gennem Silkeborg Kommune.

Den 5. august 2022 fik han på mail fra biolog Martin Andersen og som svar på sin forespørgsel at vide, at Sangild Dambrugs seneste vandindvindingstilladelse fra Haller Å var gældende til 1. juli 2015. Den var således udløbet for 7 år siden.

På hans efterfølgende spørgsmål om, hvordan man i så mange år har kunnet drive og fortsat driver Sangild Dambrug uden en vandindvindingstilladelse, svarede Martin Andersen telefonisk, “at Silkeborg Kommune skam havde planer om tiltag vedrørende dette til iværksættelse enten senere i år eller næste år”.

Leif Egholm Pedersen bad herefter om svar på følgende spørgsmål:

– Hvordan kan Silkeborg Kommune som myndighed tillade, at et dambrug i årevis tager vand ind fra åen velvidende, at dambruget ingen gyldig vandindvindingstilladelse har?

Svaret blæser indtil videre i vinden, som den har gjort nu i flere år. Til fortsat skade for den lille Haller Å, der ellers er udpeget som et højt målsat gyde- og opvækstvandløb for laksefisk, hvilket kræver en god økologisk tilstand og fri passage for vandrefiskene.

Kommunen har tilbudt Sangild Dambrug en erstatning på 1,3 millioner kroner, mens dambruget vil have 12,6 millioner kroner. Forskellen er så markant, at parterne i sagens natur har svært ved at nå hinanden.

Her kunne Silkeborg Kommune lære noget af Nordjyllands Amt, som efter det store iltsvind på Mariager Fjord i 1997 gik i gang med at opkøbe de både spærrende og forurenende dambrug langs især Villestrup Å. 

Det koster at have tilladt forurening i årevis.

7. september 2022

* EU-pres på Danmark

Med en helt ny lov om naturgenopretning vil EU presse Danmark til en større indsats for naturen. Den nye lov siger nemlig, at 20 procent af EU’s areal skal være naturgenoprettet i 2030. Og i 2050 skal den europæiske natur være i gunstig bevaringsstatus.

It’s a long way, hvis Danmark skal nå dette mål. Danmark er som bekendt et landbrugsland, hvor op mod to tredjedele af det samlede areal er under plov. Den nye lov er således den vigtigste for naturen, siden Habitatdirektivet blev indført i 1992.

I Danmarks Naturfredningsforening (DN) er man derfor glade for den nye lov. DN’s præsident udtaler i den anledning følgende til pressen:

– Sammen med klimakrisen er biodiversitetskrisen den største globale udfordring menneskeheden står i. Selvom kommissionens forslag rummer plads til forbedringer, kan det blive banebrydende for naturindsatsen i Danmark og EU.

Vi ser den nye EU-lov som en mulighed for et gennembrud for flere naturbaserede løsninger i klimakampen, hvor vi er tvunget til at samtænke løsningerne til klima- og biodiversitetskrisen.

Og der er virkelig brug for radikalt nye tiltag, hvis det skal lykkes. Danmark er nemlig indehaver af den tvivlsomme ære at have Europas mindste andel af beskyttet natur. Samt et af de største arealer af intensivt dyrket land.

Biodiversiteten i Danmark er forfærdende lav og skriger på flere arter og mere variation.

7. september 2022

* Iltsvindssituationen netop nu

Flemming Højgaard Madsen rapporterer fra Limfjorden:

“Nu er snellen stukket, og aftrækkeren sidder meget løst. Skuddet kan falde når som helst.

Nu da fiskene og bunddyrene er gasset og frataget ilten, mangler muslingerne. De er i stand til at klappe skallerne sammen, så længe de har kræfter i lukkemusklen. I gennemsnit holder de økonomiske arter ud i 400 timer (ca. 16 dage).

Blåmuslinger, hjertemuslinger og østers er generelt de eneste levende organismer tilbage i Limfjorden, der er penge i. Den dag disse muslinger dør, bliver det gjort noget alvorligt ved næringsberigelsen af fjorden. Ikke før. ”Muslingeriet” med skrabning, yngelbanker og dyrkning af usædvanlig mange muslinger i vandsøjlen, røres der ikke ved. Herom senere.

I 2018 ville Jens Østergård tage mig med ud på fjorden for at sætte kasteruser i ålegræsset nær Valsted ved Nibe. Vi sejlede først ud til erhvervsfisker Olav Petersen i nærheden af Staun. Her fik jeg taget nogle gode billeder af både Olav og hans kasteruser plus pæleruser.

Ålegræsset var begyndt at drive ind i raden på pæleruserne. Når svovlbrinte fra svovlbakteriernes nedbrydning af den store mængde organisk stof opsamles i ålegræssets vækstpunkt i sedimentoverfladen, dør disse vækstpunkter. De rådner, og plantens blade flyder op i overfladen.

Vi havde inden sejladsen haft nøjagtigt det samme varme solrige og stille vejr, som vi nu har haft i 14 dage. Olav var nervøs for fiskene og ålegræsset. Han mente, at hele processen med iltsvind og bundvendinger ville starte den næste dag. På vejen hjem filmede vi røde belægninger af purpursvovlbakterier i store pletter mellem ålegræs, og et væld af frit svømmende grønalger i forrådnelse (algesuppedasen).

Der kom efterfølgende en smule blæst, så situationen stilnede lidt af. Den 10. august kom så en frelsende engel i form af en højst usædvanlig storm på denne årstid. Den ramte især Limfjorden, og pist var vandet pisket op med ilt. Aviser og fjernsyn viste en kurve over de vindhastigheder, der var blevet målt i Rønbjerg tæt på Løgstør. Kurven kan du finde på internettet.”

28. august 2022

* Limfjorden balancerer på en knivsæg

“Det kan ikke passe, at Limfjordens økologiske system skal balancere på en knivskarp æg, bare fordi landbruget skal af med gyllen fra et alt for stort husdyrbrug og et overskud af kunstgødning fra planteavlen. En stor mængde af næringsstofferne kommer fra importerede foderstoffer. For at maksimere (det skrantende) landbrugs afkast, bruges det i overdosis. At bruge importeret kunstgødning og foderstoffer er at berige oplandet med næringsstoffer, der ikke naturligt hører til området.

Hvem hitter på hvad? Landmanden eller foderstof- og gødningsfirmaerne? Det skulle vel ikke være sådan, at landmanden – der er nødt til at tage det grønne bevis på en landbrugsskole – lærer om den økonomisk bedste mængde, og ikke om den økologiske? Hvad sker der i EU, som udbetaler milliarder af euro til landbruget? Landmanden bliver generelt ikke rigere, men hvem gør så?

Limfjorden med dens store opland er et komplekst problem, vi ikke har været i stand til at løse. Limfjorden får det ikke bedre og bedre med tiden trods mange tiltag. Tværtimod. Dette til forskel fra flere andre indre farvande. Og landbruget øser gennem deres GUDP-fond millioner af skattepenge ud til fantasiprojekter, der lovprises i høje toner for at kunne ”kompensere” for landbrugets udledning af forurenet grundvand.

Selv vore universiteter er klar over den trafik og deltager gerne. Når pengene i kassen klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer. Politikerne holder sig til ”videnskaben” og slipper af den vej for yderligere tiltale.

De, der skraber muslinger på bunden af Limfjorden, holder meget lav profil i øjeblikket. De er nemlig også medskyldige i iltsvindet. Når man fjerner filtratorerne med de bundslæbende redskaber (muslingerne, børsteormene, sandorm og f.eks. søanemoner), øges bakteriernes aktivitet, og lugten af rådne æg breder sig.

I går og i dag har miljøundersøgelsesskiber “Frigg” målt bl.a. iltindhold i Limfjorden på de sædvanlige (få) stationer. Skibet har ikke forladt Limfjorden endnu. Det ligger i Skive Havn. På fredag kommer der et nyt iltsvindskort på Miljøstyrelsens hjemmeside. Der er ingen tvivl om, at situationen er forværret yderligere i forhold til sidste fredags oversigt, og der er ingen udsigt til, at en frelsende engel vil tage en flyvetur over vandet og piske ilt i det.

Mange hilsner fra Flemming Højgaard Madsen

PS: En snelle er en ekstra aftrækker på f.eks. en jagtriffel. Der sidder altså to aftrækkere. Når man har trykket på snellen, sidder den egentlige aftrækker ”meget løs”. Den mindste påvirkning udløser slagstiften, og skuddet går. Dette øger træfsikkerheden.”

28. august 2022

* PFOS og PFAS

Folketingsmedlemmerne Rasmus Nordqvist (SF), Carl Valentin (SF) og Karsten Filsø (SF) stillede den 23. juni miljøminister Lea Wermelin (S) følgende spørgsmål, der fik nummeret 1134:

”Vil ministeren bede Miljøstyrelsen undersøge, hvilke stoffer der ligesom PFAS kan koncentreres fra havvand og transporteres tilbage til land? F.eks. ved anvendelse af computeranalyser (QSAR og lignende) af stoffer med tilsvarende kemiske struktur og kemisk-fysiske egenskaber, der ligner egenskaberne for PFAS.” 

Spørgsmålet blev forelagt Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:

“DCE har for Miljøstyrelsen udarbejdet notat af 11. august 2022 om PFAS i havskum, jf. ovenstående bidrag til svar på spørgsmål nr. 1130. Det fremgår af notatet, at PFAS-stoffer besidder særlige fysisk-kemiske egenskaber, og at det bl.a. er på grund af disse egenskaber, at de fire undersøgte PFAS (PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS) kan optages og fastholdes i et mikrolag på havets overflade og i havskum. De bagvedliggende mekanismer kendes dog ikke fuldt ud. Miljøstyrelsen finder ikke umiddelbart, at der med den nuværende viden er fagligt belæg for at igangsætte undersøgelser af, om andre stoffer, som ikke besidder PFAS-stoffernes egenskaber, kan optages og fastholdes i havskum. 

Modelværktøjer som QSAR er generelt vigtige i myndighedernes arbejde med at opdage nye miljø- og sundhedsproblematiske stoffer. De nuværende QSAR-modeller har dog vist sig ikke at være særligt egnede for PFAS, fordi disse stoffer på mange måder opfører sig anderledes end andre organiske stoffer. Modellernes forudsigelse af struktur-aktivitetssammenhænge fra andre stoffer til PFAS eller omvendt er derfor behæftet med stor usikkerhed, og selv inden for gruppen af PFAS er det meget usikkert, om den begrænsede eksisterende viden om stoffernes fordeling til havskum og den øverste havoverflade for de få undersøgte PFAS kan bruges til at forudsige spredningsveje for de mange tusinde andre PFAS-forbindelser.” 

Miljøminister Lea Wermelin vil på denne baggrund bede Miljøstyrelsen følge området nøje og bringe ny viden i spil, når den bliver tilgængelig. 

28. august 2022

* Klima-lavbundsprojekter fremmes

Naturstyrelsen har indgået en rammeaftale med fire rådgivende ingeniørfirmaer. Aftalen skal være med til at sikre en god fremdrift og proces i styrelsens klima-lavbundsprojekter.

Der er fuld fart på udtagning af tørverige lavbundsjorder landet over. Det gavner klimaet og projekterne er med til at opfylde den politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug.

Inden udgangen af 2026 forventer Naturstyrelsen at have sat gang i 55–60 projekter i tilgift til de projekter, der allerede er i gang. Det samlede areal  forventes at blive i omegnen af 18.500 hektar med klima-lavbundsprojekter.

Når Naturstyrelsen sammen med private lodsejere og kommuner finder et lavbundsområde, der kan udtages af landbrugsdrift, går en lang række undersøgelser i gang. Det skal blandt andet undersøges, om det rent teknisk kan lade sig gøre, og om den eller de pågældende lodsejere ønsker at være med.

– Udtagning af jord er en del af de danske klimamål, og med et budget på godt 2,4 mia. kroner over de næste år, er det en opgave, der står højt på vores arbejdsplan. Derfor er jeg også glad for, at vi med det nye rammeudbud kan trække på god ekstern teknisk ekspertise til at løse opgaverne, siger vicedirektør i Naturstyrelsen Signe Nepper Larsen i en pressemeddelelse, der fortsætter:

28. august 202

* Klima-lavbundsjorde binder CO2

“Mange landbrugsjorder er drænet, og når et vådområde drænes, omsættes det organiske materiale i jordbunden, eksempelvis tørv, og der udledes store mængder CO2. Når man genetablere vådområdet, stopper omsætningen af tørv, og der opbygges atter biologisk materiale som binder CO2.

Derudover styrkes biodiversiteten, når man omlægger fra et areal fra landbrugsdrift til naturområde. For at opnå en høj klima-effekt skal afvandingen ophøre, og derved bliver den nuværende landbrugsjord igen til våd natur efter typisk 50 -100 års afvanding.

I mellemtiden kan jorden have ”sat sig” og der er måske kommet veje, diger, huse, ledninger, vindmøller og andet til på arealet. Tekniske forundersøgelser, som udføres af de rådgivende ingeniørfirmaer, skal afklare, hvordan et projektområde kan afgrænses, så det ikke utilsigtet påvirker de nabolodsejere, som fortsat driver landbrug, eller de tekniske anlæg, som nu ligger i landskabet.

Samtidig skal ejeren af jorden være klar til enten at modtage en erstatning for tinglysning af en vådområdedeklaration på arealet, at sælge arealet til staten eller at være med på at bytte egen jord med et andet areal. Lidt ligesom jordfrdelingen omkring  genslyngningen af Skjern Å.

Ovennævnte rammeaftale om rådgivning gør Naturstyrelsen i stand til hurtigere og nemmere at få den nødvendige tekniske og biologiske rådgivning, så man kan komme i mål med den store indsats om udtagning af tusindvis af hektar.

På baggrund af en samlet vurdering af de indkomne bud har Naturstyrelsen vagt at tildele rammeaftalen til WSP Danmark A/S, COWI A/S, Rambøll Danmark A/S og EnviDan A/S.”

28. august 2022

* 4% brak udskydes ikke

Hvis det står til EU, så udskydes den ellers planlagte braklægning af fire procent af landbrugsarealet til 2024. Måske længere, dersom krigen og fødevaremangelen fortsætter.

Det er Ruslands ulovlige og uprovokerede invasion af Ukraine, der har skabt en midlertidig mangel på især korn. Ukraine er – ironisk nok sammen med den russiske aggressor – blandt verdens største producenter og eksportører af især hvede.

Dansk landbrug oplever derfor lige nu rekordhøje priser og en indtjening i særklasse. Landbruget er derfor ikke indstillet på at braklægge de oprindelige fire procent af landbrugsarealet. Som det ellers var planlagt af hensyn til klima og miljø.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) var selv positivt indstillet. Han ville gerne udskyde kravet om fire procent brak til 2024, hvis han kunne få alle partier i forliget bag landbrugsaftalen med. 

Men det lykkedes ham ikke. Det lykkedes således ikke Blå Blok og dansk landbrug at skyde braklægningen til hjørne, så den rekordstore indtjening i landbruget kunne fortsætte.

Det ville være “hovedløs gerning”, lød det fra Danmarks Naturfredningsforening og regeringens støttepartier, der alle var og er imod en udskydning af den planlagte braklægning.

I mellemtiden havde Rasmus Prehn luftet kætterske tanker om, at den kommende kornproduktion i så fald skulle gå til menneskeføde – eksempelvis brød til Afrikas sultende befolkning. Og ikke foder til millionerne af svin i danske stalde.

Det ville Venstre slet ikke diskutere. Medlem af Folketingets Fødevareudvalg, Erling Bonnesen (V), så på TV næsten dårlig ud ved tanken om, at kornet skulle ende som menneskeføde i Afrika og ikke svinefoder i Danmark.

Kravene om braklægning er en del af den kommende EU landbrugsreform, som skal træde i kraft ved udgangen af dette år.

21. august 2022

* “Nordsøen” stævner ud – i Nordsøen

Fiskeristyrelsens nye fiskerikontrolskib ”Nordsøen” er nu færdigbygget og blev navngivet i Skagen den 24. august 2022. Den 27. er der åbent skib for alle interesserede.

”Nordsøen” afløser det eksisterende kontrolskib ”Vestkysten” og bliver styrelsens hidtil største skib. Nybygningen bliver således spydspidsen for styrelsens kontrol med fiskeriet i Nordsøen og Skagerrak, fortæller Fiskeristyrelsen i en pressemeddelelse.

Det nye kontrolskib vil spille en central rolle i forhold til at håndhæve fiskerireglerne i Nordsøen og Skagerrak. Samtidig har fødevareminister Rasmus Prehn (S) bebudet, at straffen for ulovligt fiskeri skal hæves, og at der i højere grad skal konfiskeres redskaber i forbindelse med ulovligt fiskeri.

---

”Med vores nye kontrolskib får vi et moderne og toptunet fartøj, der vil bidrage til at sikre kontrollen til søs i danske farvande i mange år frem. “Nordsøen” skal afløse kontrolskibet “Vestkysten”, som siden 1987 har varetaget kontrollen i Nordsøen og Skagerrak. 

Vores dygtige mandskab ser meget frem til at overtage det nye skib, som både er større og hurtigere end “Vestkysten” og udstyret med de nyeste systemer ift. bl.a. overvågning og dokumentation af overtrædelser.”

Direktør i Fiskeristyrelsen, Nanna Møller

---

”Nordsøen” er bygget af Hvide Sande Shipyard Steel & Service, som vandt opgaven i et EU-udbud i 2020. ”Nordsøen” er konstrueret med høje krav til sø- og manøvredygtighed og er som det første danske fiskerikontrolskib forberedt til at kunne håndtere droner, der letter og lander fra skibet.

Nybygningen opfylder de strengeste krav til udledning af skadelige stoffer, og der er ved bygningen lagt vægt på at vælge miljø- og klimarigtige løsninger til køle- og batterisystemer.

”Nordsøen” vil sejle med en fast besætning på 9 personer, men kan rumme en besætning på op til 14 personer. Skibets hovedopgave er fiskerikontrol i Nordsøen og Skagerrak, men indgår også i det generelle redningsberedskab. Desuden vil ”Nordsøen” deltage i internationale kontrolopgaver i Nordatlanten.

De illegale hollandske bomtrawlere går en hård fremtid i møde.

21. august 2022

* Fakta om “Nordsøen”

• ”Nordsøen” er 64 meter langt, 11 meter bredt og kan skyde en topfart på op til 18 knob.
• ”Nordsøen” vil årligt udføre omkring 250 boardinger af fiskeskibe som led i arbejdet med at kontrollere, om fiskerireglerne overholdes.
• Hvide Sande Shipyard Steel & Service vandt opgaven med bygningen af ”Nordsøen” på baggrund af et EU-udbud i juni 2020 i konkurrence med fem andre værfter.
• Prisen for bygningen af ”Nordsøen” er ca. 175 mio. kr., som hovedsageligt finansieres af tilskudsmidler fra Den Europæiske Hav- og Fiskeriudviklingsfond (EHFF).

21. august 2022

* Departementschef fritaget for tjeneste

Så gik den ikke længere. Departementschef i Miljøministeriet Henrik Studsgaard er blevet fritaget fra tjeneste. Det har miljøminister Lea Wermelin (S) besluttet efter indstilling fra Kompetence- og Medarbejderstyrelsen. 

Henrik Studsgaard er hjemsendt som departementschef for Miljøministeriet. Hjemsendelsen skyldes hans “væsentlige rolle” i den ulovlige beslutning om at aflive samtlige mink i Danmark. En berømt eller nærmere berygtet beslutning, som blev truffet af regeringen i november 2020, da Covid-mutationer hos mink syntes ude af kontrol.

Allerede før sommerferien i år fik Henrik Studsgaard alvorlig kritik i den længe ventede beretning fra Minkkommissionen. Specielt hans deltagelse i et møde i regeringens Koordinationsudvalg, hvor han ikke rejste spørgsmålet om gyldig lovhjemmel til  beslutningen om af aflive de mange millioner mink.

Under sin afhøring i Minkkommissionen sagde Henrik Studsgaard således, at spørgsmålet om gyldig lovhjemmel ikke var “top of mind” for ham på det nævnte møde. Men ifølge Minkkommissionen havde han som leder af ministeriet “pligt til at sikre sig, at hjemmel til aflivning af alle mink og til udbetaling af tempobonus var blevet undersøgt og bekræftet”. 

Denne og andre undladelser fik Kommissionen til at nå følgende konklusion: 

“Henrik Studsgaard har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der foreligger grundlag for, at det offentlige søger ham draget til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf.”

Nu har Medarbejder- og Kompetencestyrelsen så anbefalet, at der indledes en disciplinærforfølgning af departementschef Studsgaard. Han skal på mere almindeligt dansk gennem et tjenstligt forhør.

En anbefaling, miljøminister Lea Wermelin har valgt at følge.

21. august 2022

* Misligholdelse af EU’s krav til drikkevandet

Ovennævnte og nu hjemsendte departementschef Henrik Studsgaard har tidligere gjort sig uheldigt bemærket i miljøspørgsmål.

Det skete, da han som departementschef i det nu hedengangne Miljø- og Fødevareministerium stod på mål for den danske misligholdelse af EU’s krav til drikkevandet. Han havde ikke informeret kommunerne om de ellers klokkeklare EU bestemmelser. Til benefice for landbruget.

Flere begræd derfor, at Studsgaard fulgte med over i Miljøministeriet, da dette blev adskilt fra Fødevareministeriet. At dette ministerium og den nye miljøminister fremover skulle trækkes med hans spegede fortid, hvad beskyttelsen af det danske drikkevand angik.

Enkelte medarbejdere spekulerede sågar i, at han nok var placeret i Miljøministeriet med vilje – for at sikre, at der ikke gik alt for meget miljø i det genoprettede ministerium. Til mulig skade for det landbrug, hvis interesser han tidligere havde varetaget så godt som departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet.

Nu er Henrik Studsgaard så hjemsendt på grund af sin rolle i en anden og nyere sag: Minkskandalen. Det ser således ud til, at miljøets ministerium i hvert fald midlertidigt slipper for ham som departementschef.

Interesserede kan læse mere om drikkevandet i min debatbog “HAVmisBRUG” fra Forlaget Turbine. Det er kapitlet med overskriften “Et Satanisk Mesterværk”, som slutter med disse nærmest profetiske ord:

“Det skal blive interessant at følge hans fremtid i ministeriet”

Det skal det virkelig. Fortsættelse følger.

21. august 202

* Skydepenge for skarv

I Danmark taler vi meget om de mange skarver og de endnu flere fisk, som de sorte fugle spiser – hver eneste dag året rundt. Vi “regulerer” ganske vist lidt reder ind imellem, og man kan da også søge om tilladelse til lokalt at “regulere” bestanden med våben i hånd.

I Sverige er de også godt trætte af den totalfredede skarv, som jo er under EU’s beskyttende vinger. Skarven har derfor bredt sig i et omfang, så befolkningen flere steder føler de lokale fiskebestande truet. Dette gælder i Stockholms Län først og fremmest ål og aborrer.

Problemet har i de seneste år vokset sig så stort, at man nu med udgangspunkt i den stockholmske skærgård har påbegyndt en såkaldt “beskyttelsesjagt” på skarv. En jagt, der ikke skal beskytte skarven, men de fiskearter, som skarven nu truer. Ved at reducere bestanden af skarv. En jagt, der organiseres og finansieres af sammenslutningen “Sveriges Organiserede Fiskeguider”, der føler sig truet på levebrødet.

De udbetaler nu af egen fiskeplejefond 20 kroner per nedlagt skarv. Og henviser i den forbindelse til myndighedernes passivitet i sagen.

Er man fiskeguide og råder over egen båd, som kan bruges til jagten, modtager man 2.500 kroner i kompensation. Der er tale om små beløb, men organisationen håber, at det vil sætte skub i jagten – og vække myndighederne til dåd.

Også i Sverige er den fredede skarv ikke så lidt af en varm kartoffel. Efter fredningen er antallet eksploderet, og det samme er presset på de fiskebestande, som skal fylde de mange skarvmaver. Typisk med 400 gram fisk om dagen, året rundt.

Det bliver til en hel del tons på årsbasis. Fisk, der jo så efterfølgende mangler som naturlig føde for de naturlige rovfisk. Hvilket fiskerne naturligvis ikke er tilfredse med.

Fuglevennerne synes derimod, at det er helt OK – også selv om skarven efter alt at dømme er en invasiv art. Fuglene i luften kan alle jo se, men fiskene i vandet kan ingen hverken se eller have ondt af.

De må derfor sulte i ubemærket stilhed, mens skarverne æder deres føde fra dem og skider træerne i deres egne kolonier ihjel.

Læs gerne den svenske forsker Christer Olburs indlæg fra 2017.

14. august 2022

* Fiskeriministeren træder i karakter

Fiskeriminister Rasmus Prehn vil hæve bødestraffen for ulovligt fiskeri i de danske farvande. Det siger han i en dugfrisk pressemeddelelse. Samtidig vil ministeren styrke fiskerikontrollens mulighed for at konfiskere ulovlige fiskeredskaber.

Politianmeldelse samt en bødestraf på 400.000 kroner. Det er, hvad der foreløbigt forventes i det seneste tilfælde i en række af sager, hvor hollandske bomtrawlere er taget i at fiske ulovligt i de danske farvande. Alene i 2022 har fiskerikontrollen konstateret 24 overtrædelser, som alle er begået af hollandske bomtrawlere.

Fiskeriminister Rasmus Prehn skærpede i september 2021 kontrollen med fiskeriet i Skagerrak og Nordsøen. Men med det store antal overtrædelser bare i år er der ifølge ministeren behov for at undersøge, om der kan tages endnu skrappere midler i brug. Derfor vil Rasmus Prehn nu se på muligheden for at hæve bødestraffen for ulovligt fiskeri og forbedre muligheden for også at konfiskere fiskernes udstyr:

”Jeg bliver ærligt talt rasende, når jeg hører, at hollandske bomtrawlere gang på gang bliver taget på fersk gerning i systematisk at overtræde fiskerireglerne. På trods af skærpelse af kontrollen, politianmeldelser og en udsigt til høje bøder, så fortsætter de her sager med at komme, og det viser med al tydelighed, at der er behov for handling.

Mit budskab er klart: Bøderne skal op og ulovlige redskaber skal konfiskeres. Jeg har nu bedt mit ministerium om at undersøge, hvor langt vi kan gå med at hæve bøderne for ulovligt fiskeri og skærpe muligheden for at konfiskere fiskeriredskaber ved lovovertrædelser.

Det er fuldstændig uacceptabelt, at hollænderne sejler herop og ødelægger vores havbund og snyder på vægtskålen, når kvoterne skal gøres op. Det skal stoppes, og derfor skal vi se på, om vi kan tage skrappere midler i brug.”

14. august 2022

* Skærpet bødestraf for ulovligt fiskeri

Fiskeriministeriet afsøger nu de juridiske muligheder for at skærpe bødestraffen for ulovligt fiskeri.

Sagerne i år kommer efter Rasmus Prehn i september 2021 skærpede kontrollen med fartøjernes AIS-signal. AIS-signalet fortæller, hvor fartøjet befinder sig, og hvor hurtigt det sejler. Ud af de 24 registrerede overtrædelser er 19 karakteriseret som alvorlige. Det vil sige, at de er sket ved brug af ulovlige fiskeredskaber, slukket AIS-signal eller fiskeri i forbudsområder.

Henrik Bandholm, kontorchef for Fiskeristyrelsens Regionale Kontrol Vest, som fiskerikontrolskibet Vestkysten hører under, siger:

”Ved at intensivere kontrollen af fartøjer, som manipulerer med deres overvågningsudstyr, har vi succes med at afsløre andre grove overtrædelser af reglerne. 

Inden for de seneste to måneder har vi konstateret tre alvorlige tilfælde, hvor fartøjer har fisket med ulovlige inderposer eller har fisket i sårbare områder, hvor store bomtrawlere ikke må fiske. 

Vi vil fortsætte med at have fokus på reglerne om overvågning, da det kan være en indikation på, at der er noget skjule. Det gør vi for at bidrage til at sikre, at der også er fisk at fange for morgendagens fiskere.”

Størstedelen af de 24 sager er endnu ikke afsluttet, men afventer endelig sagsbehandling i Fiskeristyrelsen og eventuel overdragelse til politiet.

14. august 2022

* Fakta om fiskerikontrollen

• Myndighederne ser nu på en mulig skærpelse af bødestraffen for ulovligt fiskeri. Og samtidig undersøges det, om myndighederne i højere grad kan konfiskere det ulovlige fiskeudstyr.
• Fiskeristyrelsen oplyser, at der i 2022 er registreret 24 overtrædelser af hollandske bomtrawlere i dansk farvand. 19 ud af de 24 sager kan betegnes som alvorlige overtrædelser af fiskerireglerne.
• Kontrollen med bomtrawlere i Nordsøen og Skagerrak er mere end fordoblet i perioden fra 2016 til 2019.  I den efterfølgende periode har Fiskeristyrelsen arbejdet med at indføre nye og mere effektive kontroltiltag.
• Den 1. september 2021 blev der indført såkaldte kontrolpunkter til søs, som giver kontrollen mulighed for at tvinge fartøjer til at sejle til en bestemt position for at udføre kontrol og boarding.
• Alle fartøjer over 15 meter skal have AIS-udstyr installeret. Udstyret fortæller, hvor fartøjet befinder sig, og hvor hurtigt det sejler. Nogle fartøjer slukker bevidst for deres AIS-signal for at skjule ulovligt fiskeri.
• Til efteråret forventes også en evaluering af forsøget med droneovervågning, som på sigt kan blive et supplement til den eksisterende kontrol.

AIS er en forkortelse for “Automatic Identification System”. Det er et VHF-baseret navigationsredskab, som gør det muligt at spore skibe med systemet tændt. Man kan således spore og følge alle skibe i et farvand og dermed undgå påsejlinger i dårlig eller ingen sigtbarhed.

AIS kan også bruges til at følge fiskebåde, som typisk ikke må fiske i bestemte områder. Det er naturligvis fristende at slukke for bådens AIS-system, hvis man vil fiske ulovligt i de pågældende områder. Fiskerikontrollen fortæller, at fiskebåde ikke sjældent slukker for deres AIS, når de vil fiske ulovligt.

AIS er spøgende blevet kaldt “fiskernes fodlænke”, da det jo virker lidt på samme måde.

14. august 2022

* Slam i Venøsund

Har man fulgt lidt med i debatten om erhvervsminister Simon Kollerup (S) og hans Hasarderede Havplan, hvor muslinger skal spille hovedrollen, så vil man også vide dette:

For at imødegå kritikken af de massivt forurenende muslingefarme, som allerede har brolagt Skive Fjord med et flere meter tykt slamlag på bunden, gennemførte Hedeselskabets datteselskab Blå Biomasse sammen med det canadiske konsulentfirma WSP og Københavns Universitet en nu velkendt undersøgelse. 

Den skulle med udgangspunkt i Blå Biomasses flere kvadratkilometer store Smartfarm ved Venøsund dokumentere, at muslingeopdræt slet ikke forurener, men i virkeligheden gavner vandmiljøet. Undersøgelsen blev udført for GUDP-midler fra landbruget og af lektor Bent Vismann fra Københavns Universitet.

Rapporten blev straks undsagt af flere forskere uden adgang til millionerne af lette tilskudskroner. Nogle klagede ligefrem til Vismanns arbejdsplads over useriøs forskning. Rapporten lignede i betænkelig grad bestilt arbejde, som skulle bane vejen for en sand eksplosion af nye muslingefarme og nye kulturbanker til øget muslingeskrab. Trods ellers velkendte negative konsekvenser for miljøet.

Skønmaleriet i rapporten gik så vidt som til, at Blå Biomasses smartfarm ved Venøsund i Limfjorden ikke blot slet ikke forurener. Nej, den ligefrem gavner vandmiljøet. Rapporten blev derfor kolporteret af såvel WSP som Hedeselskabet og Blå Biomasse, der alle lovpriste de nye muligheder, som rapporten åbnede op for: Flere lokalt forurenende muslingefarme.

Træerne voksede imidlertid ikke ind i himlen. Heller ikke på bunden af Limfjorden. End ikke i den mest strømstærke del af Venøsund. Her skulle der ellers være rigeligt med strøm til at fjerne den sidste rest af tvivl om muslingernes gøren og ikke mindst efterladen.

Dugfriske undervandsoptagelser optagelser har imidlertid vist, at der tilsyneadende allerede er et halv meter tykt slamlag på bunden i udkanten af smartfarmen her. Trods en ellers stærk og til tider ligefrem rivende strøm. Og trods den kendsgerning, at farmen kun har haft få år til at forurene i. 

Dette i modsætning til Skive Fjord, hvor man har dyrket muslinger i tyve år, og hvor der nu er målt et næsten tre meter tykt sort slamlag med hvidt liglagen af svovlbakterier over nær anlæggene.

Så galt er det endnu ikke gået i Venøsund, men tag selv et kig på videoen her:

https://youtu.be/0PMiXtkAtLI

14. august 2022

* Floder af Tørst

Kloden brænder, og alverdens floder tørster efter vand. 

Længere nede på denne side kan du læse om Rio Grande, som slet ikke er så Grande længere. Her gælder det en anden af verdens store floder, nemlig the mighty Colorado River, der munder ud i Sea of Cortez midt mellem Californien og Mexico.

De fleste kender nok Colorado River, som på sin mere end 2.000 km lange vej mod Stillehavet danner det ikoniske U-sving, som alle turister bare skal se og fotografere. Som viser, hvordan den store flod gennem årtusinder har gravet sig ned i klippelandskabet. 

Er man til drengestreger af de større, vil man vide, at Colorado River også er hjemsted for et af verdens allerstørste vandkraftværker: The Hoover Dam opkaldt efter præsident Herbert Hoover, som satte gang i projektet. Som altid, når det gælder USA, er alting bare stort eller størst. Et par nøgletal:

Dæmningen er mere end 200 meter høj og knap 400 meter lang. Lake Mead, som er navnet på den opstemmede vandkraftsø bag dæmningen, er en af verdens største kunstige søer. Den dækker knap 700 km² og har en kystlinje på næsten 900 km. Tange Sø ved vor hjemlige Gudenå er til sammenligning  blot 10 km lang. 

De 17 vandkraftgeneratorer ved Hoover Dam producerer årligt 2.080 MW elektrisk energi. Konstruktionen af dæmningen begyndte i 1931 og blev færdiggjort fem år senere – i 1936. Da havde Tangeværket allerede kørt i mere end 10 år. Og da var Gudenå-laksen allerede uddød.

Og lige nu er der så lidt vand tilbage i Rio Colorado, at der snart ikke er nok til en fortsat elproduktion i de gamle turbiner. Landbruget tager i dag omkring 80% af floden til vanding, hvilket man kan nikke genkendende til mange andre steder i verden.

Vandmangelen er sket gradvis i takt med udbygningen af land og by langs den store flod. Så den er ikke kommet bag på nogen. En lokal embedsmand har derfor sammenfattet lang tids negativ udvikling i denne ene sætning:

“Som at se en togulykke ske i slow motion”

7. august 2022

* Paul Watson forlader Sea Shepherd

Grundlæggeren af den til tider militante miljøorganisation Sea Shepherd, den karismatiske Capt. Paul Watson med det store hvide hår og skæg, har trukket sig fra den lukrative nordamerikanske afdeling af organisationen. Eller rettere: Han er blevet sat uden for døren af sin egen bestyrelse.

Paul Watson, som i 1977 forlod Greenpeace for at danne den mere udfarende organisation Sea Shepherd, begrunder bruddet med stigende uenighed om struktur og arbejdsmåde i Sea Shepherd Conservation Society (USA).

Han fortæller i en pressemeddelelse, at han selv blev sat af bestyrelsen og hans nære samarbejdspartnere fyret fra deres arbejde. Bestyrelsen ville ikke lytte til hans råd eller forslag til nye kampagner. Kun bruge ham som lønnet kransekagefigur.

Ifølge Paul Watson vil den nuværende bestyrelse omdanne Sea Shepherd Conservation Society (USA) til en tandløs organisation, hvis flåde udelukkende skal udføre videnskabelig research. 

Slut med de store kampagner mod eksempelvis ulovlig hvalfangst, der gav Sea Shepherd deres helt egen TV-serie på Animal Planet – med titlen “Whale Wars”. En serie, der have premiere i 2008, og som nærmest eksplosivt boostede hele verdens kendskab til Sea Shepherd som udfarende miljøorganisation af den mere militante slags.

Paul Watson trækker sig ikke fra Sea Shepherd Global – kun Sea Shepherd Conservation Society (USA), som hidtil har været en guldgrube med millionstore donationer fra miljøbevidste rigmænd og verdenskendte skuespillere.

Hvad de så vil stille op uden grundlægger Paul Watson er ikke godt at vide. Det er besnærende at drage en parallel til Steve Jobs, der i sin tid også blev afsat af bestyrelsen i det selskab, han egenhændigt havde grundlagt – computergiganten Apple.

Det skal blive spændende, om Paul Watson vil vende lige så stærkt tilbage, som Steve Jobs gjorde det. I et styrket Sea Shepherd.

7. august 2022

* 17 millioner mink til 19 milliarder kroner

Sommeren er over os, men den er næsten ikke til at mærke. Så koldt er det.

Det er også koldt på toppen af Christiansborg. Alligevel sveder man i regeringskontorerne. Mest nok statsminister Mette Frederiksen (S), der ser et snarligt valg i øjnene. Et valg, der vil stå i minkenes tegn, hvis ellers det står til oppositionen.

Regeringen klarede Corona-krisen forbilledligt – i hvert fald taget i betragtning, at ingen før havde prøvet kræfter med den helt nye og stedse muterende Covid-19 virus. Det lykkedes at få befolkningen gennem i hvert fald tre runder af vaccine, inden der faldt ro over feltet og Coronaen var under kontrol. Det er klart godkendt herfra.

Desværre bidrog minkavlerne aktivt til smittens spredning. De ville ikke lade sig teste, og der blev fusket med de obligatoriske prøver af mink. Ja, man indrømmede sågår på TV, at man helt havde snydt med kontrollen – trods risikoen for yderligere smittespredning i befolkningen og endnu flere dødsfald.

Det hele resulterede som bekendt i aflivning af 17 millioner mink, hvoraf de fleste blev gravet ned i det sandede Vestjylland. Alt for tæt på sårbart badevand i en sandet sø. De berørte minkavlere, hvoraf mange i følge Danske Bank allerede nærmede sig en fallit, kunne nu kræve erstatning. Trods ellers deres usolidariske og direkte sundhedsskadelige opførsel under selve krisen. 

Denne erstatning blev opgjort til 19 milliarder kroner – mere end 1.000 kroner per mink. Det er bedre end noget gyldent håndtryk, nogen trofast medarbejder kunne have fået med sig ud i arbejdsløsheden.

Historien om Jason og det Gyldne Skind dukker uvilkårligt op i tankerne.

7. august 2022

* Spildt eller forspildt?

Regeringen skal nu afgøre med sig selv, om de mange milliarder allerede er spildt. Eller om chancen for at skåne såvel mink som miljø skal forspildes.

Det vil de være, dersom minkavlen – guderne forbyde det – genoptages. I så fald vil Danmark atter indtage pladsen som en af de tilbagestående nationer, der stadig tillader, at man opdrætter dyr blot for at flå pelsen af dem.

For øvrigt en aktivitet, der strider mod den nye dyreværnslov fra sidste år. En lov, der ikke tillader hold af mink i små bure som de hidtidige. I et nation, hvor dyrevelfærd er en by i Rusland, om det så gælder svin eller mink, der begge skal tælles i millioner. Journalist Ditte Giese på Politiken holder sig ikke tilbage, men siger det lige ud:

“At Danmark har tilhørt eliten inden for dyrplageri i form af minkavl har i årevis været en skamplet på landet.”

Nabolande som England, Frankrig, Holland, Norge og Tyskland har for længst forbudt minkavl. Det samme har man gjort i Makedonien, Serbien og Tjekkiet. Skal Danmark virkelig være blandt de sidste primitive barbarer i Europa?

Det spørgsmål kan nok få såvel fødevareminister Rasmus Prehn (S) som statsminister Mette Frederiksen (S) til at svede i den hidtil udeblevne sommervarme. Underligt for øvrigt, at minkavl er underlagt Fødevareministeriet.

For mig bekendt er der da ingen, som spiser mink herhjemme? 

Og Kina aftager så vidt vides kun pelsen?

7. august 2022

* Måger og mink

Det er ikke kun minkavlerne, som savner deres mink. Det samme gør sølvmågerne i specielt Vestjylland og langs Limfjorden. Her har mågerne gennem årtier vænnet sig til at stjæle fiskefoder fra områdets mange åbne minkfarme. Dette i så høj grad, at de ikke længere magter at finde anden føde selv.

Aflivningen af mink har nu resulteret i få eller slet ingen unger i mågerederne. Fødemangelen er i følge Dansk Ornitologisk Forening (DOF) så slem, at mågerne flere steder har måttet slå sig på kannibalisme. De æder egne æg og unger i tilgift til andres. Ikke af lyst, men af ren og skær sult.

Fra flere af de store kolonier rapporteres der, at så godt som ingen mågeunger er kommet på vingerne. De er døde af sult eller blevet ædt som æg eller spæde unger. Kun kolonier, der er beliggende i nærheden af lossepladser eller industrier med slagteriaffald klarer sig så nogenlunde.

Tidligere levede mange måger af det friske fiskeaffald, der blev smidt i havet fra fiskebådene. I dag er det forbudt at smide uønsket bifangst ud, og det mærker mågerne som nogle af de første. 

Specielt galt står det til med de landbaserede sølvmåger, der lever som skraldemænd på de landlige lossepladser. Sildemågerne klarer sig bedre. De søger i højere grad til havs og finder føde herude.

Danmarks sølvmåger må til at finde deres føde selv.

7. august 2022

---

* Kjeld Hansen om mink i Danmark

Journalist og gårdejer Kjeld Hansen har følgende kommentar til den verserende sag om fremtidig minkavl i Danmark:

“Nedlukningen af den danske minkindustri har uomtvisteligt stor betydning for folkesundheden, fordi vi ikke længere behøver at frygte for minksmitte med nye covid-varianter fra de små pelsdyr. 

Oven i den gevinst høster vi også to andre fordele: Forureningen med sundhedsskadelig ammoniak kommer under kontrol, samtidig med at de unaturligt store bestande af rovgriske måger skæres ned.”

Citatet stammer fra Jyllands/Posten den 27.7. 2022. Hertil kan så føjes, at vi uden en kommende minkproduktion helt automatisk også overholder den nye dyrebeskyttelseslov.

---

* Rio not so Grande

De fleste raske drenge herhjemme har nok hørt om amerikanske Rio Grande, før de stiftede bekendtskab med danske Storåen – selv om navnene betyder det samme: Den Store Å.

Danske Rio Grande er godt 100 km lang. Den løber gennem Vestjylland, inden den passerer Nissum Fjord på sin vej mod Vesterhavet ved Thorsminde.

Nordamerikanske Rio Grande er en lille smule større. Den starter sit lange løb i bjergene i delstaten Colorado, inden den godt 3.000 km senere løber ud i den Mexicanske Golf.

At danske drenge tidligt har stiftet bekendtskab med Rio Grande skyldes det simple faktum, at floden på en mere end 2,000 km lang strækning danner grænse mellem USA og Mexico. 

Havde man som cowboy i 1800-tallet røvet en bank i USA, gjaldt det om hurtigst muligt at nå over Rio Grande og ind i Mexico. Her kunne ingen US Marshall nå én længere. 

Her kunne man som exileret bankrøver i ro og mag nyde sit bytte, den mexicanske tequila og de mange sorthårede skønheder. Med nyrøvede grønne dollarsedler godt gemt under madrassen.

Den mægtige Rio Grande er imidlertid ikke så Grande længere. Klimaforandringer og længere tids tørke har nu medført, at Rio Grande er ved at tørre ud flere steder. 

Det er tilfældet ved den næsten millionstore by Albuquerque i delstaten New Mexico, hvor den intense varme er indbyggernes største problem. Indtil nu i hvert fald. 

Nu mangler der nemlig vand i en grad, så Rio Grande flere steder er ved at tørre ud. Kommer der ikke snart regn, står man med den største tørke i næsten et halvt århundrede.

Vandet i Albuquerque må nu rationeres, hvis ikke Rio Grande skal tørlægges på flere strækninger. Og det er jo ikke ligefrem en Grande fremtid at se i øjnene.

Med mindre man da har planer om at røve en bank og krydse floden. Da kan man flere steder næsten gå tørskoet over. 

29. juli 2022

* Minivådområder sakket langt bagud

Miljøstyrelsen udarbejder hvert halve år en status over udviklingen på de såkaldte “kollektive virkemidler”, hvad reduktionen af kvælstofudledning angår.

Den seneste rapport viser, at det går rigtig skidt med etablering af de mange minivådområder, som blev brugt til at retfærdiggøre Landbrugspakken i 2015. Opfundet af landbruget selv, men fra starten kritiseret fra miljøside for at være teoretiske projekter.

De seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at skeptikerne desværre havde helt ret. I 2015 lancerede Esben Lunde Larsen (V) med Landbrugspakken planer om, at nye minivådområder skulle aflaste vandmiljøet med 900 ton kvælstof inden 2021. 

Der er ganske vist godkendt planer for minivådområde-projekter til en årlig reduktion af godt 200 tons. Men her i 2022 må Miljøstyrelsen imidlertid konstatere, at landbruget blot har nået 20 tons. En sølle tiendedel af det lovede.

For de større vådområder er det heldigvis gået lidt bedre. Med Landbrugspakken aftalte den borgerlige regering, at der skulle etableres vådområder, som hvert år skulle aflaste vandmiljøet med 1.250 tons kvælstof. Af dem mangler der stadig “kun” 375 tons af det lovede.

Miljøstyrelsen fortæller afslutningsvis, at der pt. er ansøgte projekter for 65 tons, godkendte projekter for 1.162 tons og afsluttede projekter for 96 tons.

Vi må desværre konkludere, at Landbrugspakken har levet op til alle spådomme om varm luft og luftkasteller – i form af højere gødningsforbrug og stigende udvaskning af skadeligt kvælstof til vandmiljøet.

Den samlede danske udledning skal reduceres fra de nuværende 60.000 tons om året til mindre end 40.000 tons, hvis danske vådområder nogensinde skal komme i “god økologisk tilstand”.

Der er således længere end langt til dansk opfyldelse af EU’s Vandrammedirektiv. Det skal ske inden 2028.

29. juli 2022

* Ny regulering af beskyttede havområder

I såvel den danske som den svenske del af Kattegat er der pr. 11. juli i år indført ny fiskeriregulering for at beskytte havmiljøet.

Fiskeristyrelsen fortæller, at EU-Kommissionen netop har vedtaget en såkaldt “delegeret forordning”. Dette som udløber af, at Danmark, Sverige og Tyskland har sendt en fælles henstilling til EU-Kommissionen om beskyttelse af Natura 2000- og havstrategiområder i Kattegat. 

Forordningen er den 21. juni offentliggjort i EU-tidende. Den medfører, at der i dansk farvand indføres forbud mod at fiske med bundslæbende redskaber i seks havstrategiområder og ét Natura 2000-område. Dette for at beskytte havbunden og bundmiljøet.

De danske havstrategiområder blev udpeget i 2016 efter en grundig “interessentinddragelse”, som det så fint hedder. Der blev i den forbindelse taget hensyn til fiskeriinteresser for at begrænse de økonomiske konsekvenser af begrænsningerne. 

I svensk farvand indføres der fiskeribegrænsninger i fire beskyttede områder. I en del af de svenske områder indføres der forbud mod alt fiskeri. I andre dele tillades fiskeri med håndredskaber, tejner efter skaldyr og pelagiske flydetrawl. 

Det vil indtil slutningen af 2024 fortsat være muligt at fiske med garn, hvis man altså vælger at deltage i et nationalt kameraovervågningssprojekt.

Af kontrolhensyn indføres der rundt om de danske havstrategiområder en zone på fire sømil. Her skal fartøjer, der fisker med bundslæbende redskaber, være udstyret med et fungerende AIS-positionssystem klasse A. 

AIS viser, hvor fiskefartøjerne aktuelt befinder sig. I svensk farvand indføres krav om AIS for alle fiskefartøjer i et større sammenhængende område.

Så må vi blot håbe, at fiskerne også tænder for det.

29. juli 2022

* Grøn omstilling af fiskeri og akvakultur

Den 20. juni afholdt Fiskeristyrelsen en idé-workshop for arbejdet med at udvikle nye ordninger inden for grøn omstilling af fiskeri og akvakultur.

Fiskeristyrelsen fortæller, at det skete med tilslutning fra akvakultursektoren, fiskeriets producentorganisationer, fiskeriforeninger, interesseorganisationer og diverse vidensinstitutioner.

I det kommende program for Hav-, Fiskeri og Akvakultur (forkortet EHFAF 2021-2027) er grøn omstilling af fiskeri og akvakultur et vigtigt indsatsområde. Der bliver tildelt 46 millioner kroner årligt til grøn omstilling under programmet, som skal fremme klima- og miljøforbedrende løsninger i både fiskeri- og akvakulturerhvervet.

”Vi er meget glade for at se så mange deltagere fra både fiskeriets producentorganisationer, fiskeriforeninger, akvakultursektoren, interesseorganisationer og vidensinstitutioner i dag. 

Vi har brug for sparring med hele erhvervet for at udvikle gode og relevante ordninger. Ordningerne skal være attraktive for fiskeri- og akvakulturerhvervet samtidig med, at de skal fremme den grønne omstilling af dansk fiskeri og akvakultur” 

Det siger Marie Louise Flach de Neergaard, kontorchef for Hav- og Fiskeritilskud hos Fiskeristyrelsen, i en pressemeddelelse. Den store interesse skyldes nok primært de 46 millioner tilskudskroner.

29. juli 2022

* Kameraovervågning og trawlforbud

Danske fiskere har som bekendt ikke været glade for at skulle kameraovervåges, når de fisker. Hvad de så end måtte have at skjule. Kameraovervågning vil være et indgreb i deres frihed, mener de.

Men miljøorganisationen Greenpeace kan nu fortælle, at den new zealandske regering netop har godkendt installationen af kameraer på ikke færre end 300 kommercielle fiskefartøjer. 

Organisationen har i årevis presset på for brugen af kameraer til overvågning. Dette for at sikre, at fiskerne overholder fangstbegrænsningerne og rapporterer om bifangst af eksempelvis havfugle, sæler, delfiner og større hvaler. 

Men det har kostet flid og knofedt at nå så vidt. Flere end 30.000 mennesker måtte således skrive under på opfordringen fra Greenpeace til at installere kameraer på tværs af hele New Zealands kommercielle fiskerflåde. 

– Indsamling af underskrifter og folkeligt pres virker stadig, slutter Greenpeace, der samtidig glæder sig over, at miljøskadende bundtrawl nu også er forbudt på Doggerbanke i Nordsøen.

Greenpeace fortæller, at det var en af foreningens fredelige aktioner i 2020, der fik den britiske regering til at tage kravet om et trawlforbud på den store Doggerbanke alvorligt. Hatten af for både regering og Greenpeace.

29. juli 2022

* Aarhus Bugt truet fra alle sider

De destruktive kræfter er for alvor på spil i disse tider. Og det drejer sig ikke kun om Lynetteholmen ved København. Det drejer sig også om østjyske Aarhus.

Først skal Aarhus Havn nemlig udbygges, så man (næsten) kan gå tørskoet helt til Mols. Uden tanke for risikoen ved en mindsket gennemstrømning som den, der forhåbentlig kan stoppe Lynetteholmen i Øresund.

Og dernæst skal Aarhus Bugt, Kalø Vig og Knebel Vig plastres til med forurenende muslingefarme, der vil blokere for sejlads og anden rekreativ brug af farvandet ud for Danmarks næststørste by.

Der skal samtidig skrabes muslinger i hidtil uset omfang, hvis det står til erhvervsminister Simon Kollerups (S) første udkast til en ny havplan. Udarbejdet sammen med canadiske WSP.

Endelig skal giftigt havneslam fra Aarhus dumpes ud for gode badestrande syd for byen. Kamufleret som harmløst affald, der ikke vil skade miljøet. Dette baseret på antikverede undersøgelser andetsteds fra.

Det slam, der ikke planlægges dumpet syd for Aarhus, skal bruges til at fylde Hjelm Dyb op med. Ret ud for Djursland, hvor også den tidligere regerings planlagte havbrug skulle have forurenet vandet.

Som om man manglede gift herude – efter årtier med giftigt spildevand fra BASF og De Danske Spritfabrikker i Grenå.

De kalder det udvikling. Vi kalder det afvikling. 

Det er: Idioti på allerhøjeste plan.

22. juli 2022

* Grindsted og ALS

Efter kritik fra flere forskere og nye fund af den dødelige nervesygdom ALS har politikerne i Region Syddanmark givet sig. 

Regionsrådet, som ellers tidligere valgte at lukke den betændte sag ned, har nu måttet vedtage tre nye undersøgelser af samme Grindsted-forurening. De nye undersøgelser skal se nærmere på de lokales sygdomme og den mulige sammenhæng med generationsforureningen fra Grindstedværket.

Udløsende faktor for de nye undersøgelser var dels faglig kritik af den såkaldte Grindsted-rapport, der udkom i 2020 – dels faktuelle fund af nye sygdomstilfælde i lokalområdet. De nye fund har ledt til en ny anbefaling fra forskergruppen, der udfærdigede Grindsted-rapporten.

Region Syddanmark havde ellers besluttet at droppe en yderligere undersøgelse, som Grindsted-rapporten havde anbefalet. Den var ikke nødvendig, mente Regionsrådet dengang.

Hans Sanderson, som er seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, står bag oplægget til en af de nye undersøgelser.

– Nu skal vi have svar på, hvilke stoffer der er i forureningen, hvilke sygdomme de kan føre til, hvilke aldersgrupper som er ramt, eksponeringsveje og så videre. Det var jo ikke noget, man fik svar på med den første Grindsted-undersøgelse, siger Sanderson til Dagbladet Information.

Han har tidligere kritiseret, at Grindsted-rapporten oprindeligt af Region Syddanmark blev brugt til at afslutte sagen. Da rapporten udkom i 2020, havde regionsrådsformand Stephanie Lose nemlig følgende slutreplik:

“Det en lettelse, at vi nu kan dokumentere, at det generelt er sikkert at bo og færdes i Grindsted”.

22. juli 2022

* Utrygge borgere i Grindsted

Well, det var det så ikke helt alligevel: “Sikkert at bo og færdes i Grindsted”.

Usikkerheden omkring de mulige konsekvenser af forureningen fra Grindstedværket, der først stoppede i 1970’erne, var for stor, og den lokale usikkerhed og utilfredshed støt stigende.

Denne usikkerhed har nu ført til, at der er igangsat en såkaldt “registerbaseret undersøgelse” på SDU, den nævnte Grindsted-rapport.

Dens konklusion havde dog intet hold i virkeligheden. Ifølge flere eksperter havde rapporten store begrænsninger, men viste alligevel bekymrende fund af alvorlige sygdomme som ALS, der kan skyldes kemisk forurening. 

Region Syddanmark har også i Information fået kritik for formidlingen af rapporten og for at handle egenrådigt i Grindsted-sagen.

I Grindsted-rapporten fra 2020 vurderede forskerne nemlig kun, hvorvidt de fundne resultater var statistisk signifikante – altså ikke tilfældige. Men datagrundlaget var for ringe og flere af de undersøgte sygdomme for sjældne til, at der kunne opnås statistisk signifikans på undersøgelsen.

Det problem skal den nye undersøgelse tage højde for. Den vil forholde sig til, om forskellen i sygdomsforekomsten mellem Grindsted og andre byer er relevant, uanset statistisk signifikans. Altså en kvalitativ vurdering i stedet for en kvantitativ. 

Herudover skal der foretages en såkaldt risikoundersøgelse. Den skal afdække, om borgere, der nu bor i Grindsted, til daglig er eksponeret for stoffer fra forureningen. Og om det er i et sådant omfang, der kan udgøre en risiko for folkesundheden.

Hans Sanderson fra Aarhus Universitet regner dog ikke med, at sagen om Grindsted-forureningens sundhedsmæssige konsekvenser bliver afsluttet med de nye undersøgelser:

Som oftest er det sådan, at når man for alvor begynder at lede efter noget, så dukker der nye oplysninger op, som afføder nye spørgsmål, siger han afslutningsvis til Dagbladet Information.

Jeg er ikke sikker på, at det sidste punktum er sat i den her sag.

Det er vi andre bestemt heller ikke.

Nu med PFOS og PFAS.

22. juli 2022

* Slut med at dyrke paragraf 3-områder

Nu skal det være slut med at dyrke de såkaldte paragraf 3-områder. Formålet er at reducere udledningen af især kvælstof til omgivelserne. 

I Miljøstyrelsen regner man med, at forbuddet mod at dyrke paragraf 3-engene bliver en klar gevinst for biodiversiteten.

– Når den intensive landbrugsdrift stopper, venter vi at se nye arter rykke ind. Mange af vores sjældne og trængte planter, insekter, padder og fugle er knyttet til de våde enge, de vil på sigt få flere levesteder, siger kontorchef Helle Pilsgaard, Miljøstyrelsen.

Der er i dag registreret 147.000 hektar enge og strandenge. Heraf har 37.000 hektar ifølge Miljøstyrelsen været pløjet, sprøjtet eller gødsket.

Forbuddet mod fortsat dyrkning af paragraf 3-enge trådte i kraft den 1. juli. Herefter er det forbudt at gødske, sprøjte eller omlægge dyrkningen i disse områder. Dog må arealerne fortsat afgræsses som hidtil. Med mulighed for at søge dispensation til fortsat drift.

Det nye forbud gennemføres som en erstatningsfri regulering, der ikke udløser kompensation til de berørte landmænd.

---

Info: Ifølge Miljøstyrelsen er omkring 10% af Danmarks areal omfattet af Naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Omfattede arealer udgøres af søer og vandløb, ferske enge og strandenge samt heder og overdrev.

For at være omfattet af loven, skal søer være større end 100 m2, mens arealer på landjorden skal være større end 2.500 m2.

22. juli 2022

* Giftige torsk fra Københavns Havn

Hvis man som jeg har boet i Aarhus i næsten tyve år, da vil man allerede kende til bagsiden ved en driftig industrihavn: Det giftige bundslam og de giftige fisk.

Giften stammer fra mange forskellige kilder. Det kan være tungmetaller i bundmalingen, som skal hindre algevækst på skibene og bremse deres fremdrift. Med tin og kobber som to almindeligste stoffer. 

Det kan også være kviksølv, der for Aarhus’ vedkommende primært stammer fra bejdsning af såsæd. Primært fra Korn- og Foderstof Kompagniet, som lå ved Aarhus Havn i årene 1896- 2002.

Under alle omstændigheder havner disse giftstoffer før eller siden i havneslammet, og herfra går stofferne videre til bundfisk som ål, fladfisk – og torsk.

Nu er myndighederne i København så blevet opmærksomme på samme problem. De nye fiskemuligheder i Københavns Havn har glædet mange københavnere, som her har fundet et lille åndehul på stenbroen, hvor de kan svinge fiskestangen.

Fundet af kviksølv i havnens torsk truede på et tidspunkt med at udløse et generelt forbud mod lystfiskeri havnen. Kontorchef i Fødevarestyrelsen Henrik Dammand Nielsen udtalte i den forbindelse følgende i en pressemeddelelse:

– EU har sænket grænsen for det maksimale kviksølvindhold fra 0,5 til 0,3 milligram pr. kg. torsk efter en ny vurdering af de sundhedsskadelige effekter af kviksølv. Kviksølv påvirker udviklingen af nerve- og hjerneceller og udgør derfor en særskilt risiko for børn og fostre, fordi hjernen udvikler sig hurtigt i de tidlige leveår.

Det frygtede generelle fiskeforbud blev dog ændret til forbud mod hjemtagning af torsk. Fra og med den 1. juli har lystfiskerne således skullet genudsætte alle torsk, de måtte fange i Københavns Havn. Fundet af kviksølv over grænseværdierne i torsk får dog ingen indflydelse på aktiviteter som eksempelvis svømning. Den foregår jo i det øverste vandlag, som ikke er forurenet med kviksølv.

I den forbindelse er Københavns Havn  bedre stillet end Aarhus Havn. Sidstnævnte lider under forurenet vand fra Aarhus Å, der udmunder inderst i havnen. Forsøg på at fjerne coli-bakterier med filtrerende blåmuslinger er desværre slået fejl, og man kan derfor ikke svømme i Aarhus Havn, som man kan det i Københavns.

22. juli 2022

---

---

Vi er i fuld gang med at ødelægge det hav, som har brødfødt os gennem årtusinder. Vi forurener det med åbne havbrug, hvor alt spildevand fra opdrætsfiskene løber direkte ud gennem netmaskerne. Ud i hav og fjord. Og vi påstår at rense forureningen med muslinger, som kun gør ondt værre ved at koncentrere forureningen.

Debatbogen “HAVmisBRUG” fortæller om de problemer, som fiskeopdræt i dambrug og havbrug medfører. Den fokuserer ligeledes indgående på de misforståede muslinger, som samler forureningen fra et stort vandområde på et lille under og omkring anlæggene.

Området påføres hermed en ny lokal forurening, som ikke var der før. Og som kan måles i form af metertykke iltslugende slamlag under muslingerne. Men heller ikke nok med det:

Ved iltsvind frigøres nyt kvælstof fra bundslammet.

Læs anmeldelserne her.

---

2022, Forlaget Turbine, ISBN 978-874-0660-760 

424 sider, softcover, 4-farve

Pris kr. 249,95

* “De beskidte gulerødder”

Engang først i 1990’erne, hvor netop afdøde Uffe Ellemann-Jensen var udenrigsminister, havde jeg fornøjelsen at interviewe ham til magasinet Fisk & Fri. 

Uffe var dengang en regelmæssig gæst i Fisk & Fri Grejbutik på Kronprinsessegade. Her kunne man ofte se den blåsorte ministerbil parkeret, når Uffe skulle have suppleret grejsamlingen forud for endnu en udenlandsrejse.

Under interviewet på Asiatisk Plads kunne jeg ikke dy mig for at spørge til Uffes holdning til økologi, som netop dengang var i sin meget spæde ungdom. Blandt Danmarks landbrugere generelt og Venstres vælgere specielt. 

Uffe fnøs, som kun Uffe kunne fnyse, mens han holdt dagens udgave af EkstraBladet mellem hænderne. For øvrigt med en helt ny næse til hans allerede store samling på forsiden:

– Jeg kan altså ikke fordrage de beskidte gulerødder, var hans korte, men til gengæld fyndige kommentar til økologi og landbrug.

Nogle år senere havde jeg fornøjelsen at guide en amerikansk professor i kartoffelavl fra sommerhuset på Mols. Han ville gerne fange en dansk havørred på flue – fra kysten. 

Jim, som den gode professor hed til fornavn, var aldeles overbevist om, at man aldrig ville kunne dyrke kartofler på økologisk vis. Det var han fuldstændig overbevist om. Dertil var netop kartofler alt for sarte og sårbare over for sygdomme. 

Kartoffelavl ville derfor aldrig gå uden en masse sprøjtegifte. Det ville aldrig nogensinde blive rentabelt. Det ville for evigt være helt og aldeles håbløst.

28. juni 2022

* De giftige kartofler

Jeg var naturligvis ikke enig med min amerikanske kartoffelprofessor Jim, men kunne dengang endnu ikke henvise til Gram Gods. 

Et sønderjysk storlandbrug, der jo i dag producerer økologiske kartofler i et omfang, der vil få enhver amerikansk kartoffelprofessor til at dåne. 

For øvrigt var Jim’s arbejde hjemme “in the US of A” sponseret af selvsamme Monsanto, som senere kom i World Wide Bad Standing på grund af deres giftige RoundUp-produkter. Så forstår man det hele lidt bedre. Hans hjemlige forskning i kartofler var således sponseret af netop dem, der leverede sprøjtegiftene.

Anyway. Det er desværre ikke alle danske kartoffelavlere, der er kommet så vidt som Gram Gods i Sønderjylland. Det ses helt aktuelt af, at sprøjtegiften “Reglone”, som ellers er forbudt i hele EU, nu igen har fået dansk dispensation af – Miljøstyrelsen… 

Reglone er handelsnavnet på en sprøjtegift, hvis aktivstof er diquat. Præcis som glyphosat er aktivstoffet i sprøjtegiften RoundUp. Diquat er forbudt, da det kan give hjerneskader. Hvilket åbenbart ikke er noget problem i lille Danmark, hvor hjernedøden jo desværre stortrives mange steder. Måske som det eneste.

Det er nu tredje år i træk, at en i EU forbudt sprøjtegift som Reglone får dispensation af den danske Miljøstyrelse. Så danske kartoffelavlere fortsat kan sprøjte løs med den. Vi må endnu engang konstatere, at Danmark er et “Bagstræberisk Bondesamfund, der vægter Bøndernes Økonomi højere end Borgernes Helbred”.

Lad os slutte dette sure opstød af med et par vise ord fra den gæve vestjyde Bjarne Hansen, miljøforkæmper af Guds Nåde og senest også Ridder af Dannebrog:

---

“Miljøstyrelse”

“Et politisk organ, der skal sikre, at miljøet kan ødelægges inden for rimelighedens grænser.”

Bjarne Hansen, Høfde 42

---

* Grønt som Kul

Vore politikere er glade for den, ja, de er ligefrem stolte. Men så er den jo også deres eget værk. Deres eget barn. Vi taler naturligvis om den nye grønne skattereform, der blev præsenteret i sidste uge. 

Hovedpersonen i den nye aftale er den længe ventede CO2-afgift, som nok er et skridt i den rigtige retning. Men som er helt uden de fornødne ambitioner. Faktisk er den umiddelbart mest synlige del af aftalen, at jo mere man forurener, desto større rabat får man. Det skal man vist være socialdemokrat for ikke at kunne se.

Dette med den efterhånden gamle og forældede begrundelse, at “virksomhederne jo ellers blot flytter ud af landet”. Og at “de så bare forurener videre dér”. Og så videre. 

Vi vasker som altid vore egne hænder og fortsætter selv med forureningen. Der jo nødig skulle jo ende på udenlandske hænder. Så er det bedre, at vi selv fortsætter med den – og spinder alt det sorte guld, vi kan nå inden dommedag. Ikke mindst i disse krisetider.

Well. Med den begrundelse kan vi jo lige så godt droppe alle sanktioner og afgifter. Hvis først afgifterne bliver så store, at de rent faktisk virker, så flytter virksomhederne jo bare. Siger i hvert fald både virksomheder og politikere. I hvert fald de fleste af dem. Dem, der så også får rabatterne. Måske endda nogle af stemmerne.

Og så er der pludselig ryddet en ikke blot åben, men milevid bred bane til politikere som statsminister Mette Frederiksen, der nu uden videre kan favorisere sine “egne” virksomheder med ekstra store CO2-rabatter.

Trods ellers løftet om en både bred, ligelig og retfærdig aftale. Som ingen desværre kan få øje på lige nu.

Men glade er de naturligvis i Aalborg.

28. juni 2022

* Mineralogisk rabat

Til lejligheden har man fokuseret på en kategori af virksomheder, som bedriver såkaldte “mineralogiske processer”. Hvilket jo netop Aalborg Portland gør. Det betyder, at den nordjyske cementproducent i stedet for 1.125 kroner i afgift per ton CO2 – som almindelige EU-virksomheder må betale – nu kan nøjes med at betale 875 kroner per ton CO2. 

En klækkelig rabat på 250 kroner per ton eller 22%. Så jo. Det kan skam stadig betale sig at forurene mest muligt. Og det endda oven i 80% gratiskvoter fra EU. Så jo, vi passer skam rigtig godt på vore virksomheder. Mindre godt på miljøet.

Det er jo heller ikke nogen hemmelighed, at statsministeren selv kommer fra selvsamme by som en verdens største cementproducenter og Danmarks suverænt største CO2-udleder, Aalborg Portland.

Ejheller, at vi jo lige nu befinder os i en tilsyneladende endeløs række af kriser, som hele tiden nødvendiggør nye radikale tiltag. Tilsyneladende altså også fredning af de største klimasyndere.

Det er dog ikke alle politiske partier, der er enige med regeringen. I hvert fald ikke Enhedslisten, som bedyrer, at den nye CO2-afgift ikke er groet i deres have:

“Kæmperabatten til Aalborg Portland er et kulsort klimasvigt”, lød det efterfølgende i en pressemeddelelse fra Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen.

En klar melding fra et af regeringens trofaste støttepartier.

28. juni 2022

* Havet skummer 

I mine unge dage var Havskum noget, man drak. En velsmagende mørk øl fra Ceres. Med den danske eventyrer Vitus Bering på etiketten. Det nærede min egen nysgerrighed for at komme ud i den store verden. 

I dag skal man nok holde sig fra at tage en slurk. I hvert fald direkte fra kilden. Vesterhavet skummer nemlig over af raseri, og giftigt havskum skyller lige nu i land på Vestkysten. Dagbladet Holstebro fortæller, at SF’eren Karsten Filsø derfor har bedt miljøministeren svare på spørgsmål om havskum, PFAS og miljøgifte.

Karsten Filsø kræver, at miljøminister Lea Wermelin (S) kommer på banen i sagen om det giftige havskum på Vestkysten. Det er tilsyneladende så giftigt, at turister og strandgæster opfordres til at undgå fysisk kontakt med skummet:

– Det her er meget bekymrende, for stofferne kan være kræftfremkaldende, siger Karsten Filsø, der sidder i Folketinget for SF i Vestjylland.

Miljøstyrelsen er allerede i gang med at undersøge, om havskummet også er et problem ved andre kyster, men SF vil allerede nu have ministeren til at følge op:

– Vi lever højt på vores skønne strande, og derfor vil gift i havskummet være gift for turismen. Det er potentielt et stort problem for vores turistbranche, hvis vores strande pludselig har giftigt havskum, siger Karsten Filsø.

Derfor opfordrer han ministeren til at følge op på sagen og samtidigt inddrage vore nabolande:

– Havet er vores alle sammens på tværs af grænser. Vi er nødt til at have en tæt dialog med vores naboer – både for at finde ud af hvor skummet kommer fra, og hvordan vi skal forholde os til det, siger Karsten Filsø.

Well, vi behøver næppe kigge uden for landets grænser – med al den gift, der ligger begravet i sandet på den jyske vestkyst, klods op ad vort eget Vesterhav. Det ville være klædeligt, om vi adresserede vore egne problemer, før vi kaster os ud i at beskylde vore nabolande.

Men forhåbentlig kan Havskum atter blive noget, man kan svømme i og drikke af. Uden risiko for liv, lemmer og indre organer.

28. juni 2022

* I muslingelort til halsen

Vi har – igen bogstavelig talt – sort på hvidt set det flere meter tykke og kulsorte slamlag, der dækker bunden under de forurenende muslingefarme. Og det hvide liglagen af svovlbakterier, det dækker det sorte slam – varslende snarlige iltsvind, bundvendinger og fiskedød.

* Russisk invasion af Tana

Rusland har på det seneste ikke ligefrem bidraget til verdensfreden, og her tænkes ikke kun på den russiske invasion af Ukraine. 

Nej, den russiske invasion begyndte allerede for flere år siden, da man fra russisk side udsatte fremmede pukkellaks fra Stillehavet i tilløb til Atlanterhavet – nærmere betegnet Hvidehavet længst mod nord. 

Den lille, men uhyre talrige pukkellaks kvitterede hurtigt for tilliden og bredte sig sydover i et overraskende hurtigt tempo. Selv helt ned til Danmark nåede enkelte strejfere og blev fanget i vestjyske vandløb.

Pukkellaksen har en livscyklus helt ulig de øvrige fire eller fem arter af stillehavslaks. Således har den en naturlig cyklus, hvor der kun hvert andet ulige år sker en betydelig opgang. 2019 og 2021 var sådanne år, og 2023 forventes eller frygtes også at blive det.

I sommeren 2021 blev der nemlig registreret flere pukkellaks end nogensinde i de norske elve. Undersøgelser foretaget i dette forår har vist det triste resultat, at der under isen var pukkellakseyngel “i nedslående mængder”, som det hedder i en rapport fra den lokale fiskeriforvaltning.

De er resultatet af en vellykket gydning hos de anslåede 50.000 pukkellaks, der invaderede det mægtige Tana elvsystem længst mod nord. I værste fald kan det betyde, at der vil komme flere hundrede tusinde pukkellaks tilbage for at gyde i 2023.

Kombineres invasionen af russiske pukkellaks med den voldsomme nedgang i antallet af naturlige atlanterhavslaks, så har vi et kæmpemæssigt vandsystem på katastrofekurs. Tanavassdragets Fiskeriforvaltning anslår, at Tana nu rummer dobbelt så mange pukkellaks som atlanterhavslaks.

Konsekvenserne heraf er nu blevet et totalt stop for fiskeriet efter den truede atlantlaks. Samt en øget indsats for at fange fleste mulige af de invasive pukkellaks. Resultatet af den første russiske invasion. Den anden fandt som bekendt sted i Ukraine.

Begge foranlediget af samme Rusland, der netop nu tæppebomber byer og beboelsesejendomme i Ukraine. Efter først at have tæppebombet norske elve med invasive pukkellaks. 

– Måske Ruslands hævn over Norges medlemsskab af NATO?

21. juni 2022

* Foder og føde – men til hvem?

Danmark er stadig et landbrugsland – i hvert fald hvis man spørger landbruget selv. Og ser man på brugen af den danske jord, så har de ganske ret: Dansk landbrug optager nemlig næsten to tredjedele af det ganske danske land. Mere end 60%.

Men ser man på, hvad eksporten af landbrugsprodukter udgør af den samlede danske eksport, så betyder dansk landbrug forsvindende lidt: Landbrugets andel af Danmarks bruttonationalprodukt udgør i dag mindre end 3%. Ser man på eksporten, udgør landbruget i omegnen af 10%.

To tredjedele af det danske land bidrager således kun med en tiendedel af eksporten. Og landbruget beskæftiger mindre end 3% af den danske arbejdsstyrke. 

Til gengæld bidrager dansk landbrug med næsten en tredjedel af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Aalborg Portland inklusive. Og knap ni tiendedele heraf stammer fra vor derfor meget omdiskuterede produktion af dyrefoder og animalske fødevarer.

Af de 60% af Danmark, som landbruget dyrker i dag, bruges hele 80% nemlig til dyrkning af dyrefoder – ikke menneskeføde. Og det er en uhyre dårlig forretning for både klima, miljø, mennesker og dyr. Kun omkring en tiendedel af den danske landbrugsjord bruges direkte til produktion af menneskeføde – det være sig korn, kartofler, grøntsager og andet.

Rikke Lundsgaard, som er landbrugspolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, har kigget nærmere på, hvor mange mennesker Danmark vil kunne brødføde ved forskellig brug af den danske landbrugsjord.

Det er der kommet en meget læseværdig artikel ud af, hvis konklusioner følger i notitsen herunder.

21. juni 2022

* – Hvor mange millioner kan Danmark brødføde?

Som arealfordelingen er i dag, går 80% af foderet til opfedning af dyr. 11% går til mad til mennesker, mens 9% går til grantræer, græsfrø og andet. Det kan i alt levere mad til 18 millioner mennesker, hvilket rundt regnet er tre gange Danmarks nuværende befolkning.

Ved en fordobling af arealet udlagt til mad, vil 70% af foderet gå til dyrefoder, mens 21% vil blive mad til mennesker. De samme 9% som før går til grantræer, græsfrø og andet. Danmark vil på denne måde kunne brødføde 21 millioner mennesker – 3 millioner flere end i dag.

Omlægger vi endelig hele landet til produktion af mad til mennsker, vil de 90% blive til menneskeføde, mens resten som hidtil går til grantræer, græsfrø og andet. Danmark vil da kunne brødføde godt 60 millioner mennesker. Det er ti gange så mange, som vi er i dag.

Her i landet dyrker vi i stigende grad majs til brug som foder til primært svin. Men da netop majs er meget dårlig til at holde på næringsstofferne, vil en uforholdsmæssigt stor del af den tilførte gødning vaskes ud og til sidst ende i vandmiljøet. Herude forårsager den algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød.

Samtidig importerer vi i dag næsten 2 millioner tons soja årligt fra Sydamerika til den danske produktion af husdyrfoder. En stor del af denne soja stammer fra afskovning af regnskov og efterfølgende sojadyrkning – ofte med brug af plantegiften Roundup.

Det siger derfor sig selv, at vi her i Danmark ikke kan blive ved med at producere 33 millioner slagtesvin hvert eneste år – med resulterende enorme gyllemængder, som kvæler stort set alt andet liv end muslinger i danske farvande. 

Den russiske invasion af Ukraine har netop skabt en helt ny og kunstig fødevaremangel i store dele af verden. Kunstig, da der ikke reelt eller samlet set mangler fødevarer. Det er blot fordelingen af dem, der halter. Rusland og Ukraine står tilsammen for mere end en fjerdedel af verdens samlede eksport af hvede – med Afrika og Mellemøsten som de største aftagere. 

Men Rusland vil ikke lade Ukraine eksportere deres hvede, som ved en fortsat russisk flådeblokade blot vil rådne op uhøstet på markerne eller høstet på lagrene. Ikke mindst Afrika er helt afhængigt af importeret hvede til fremstilling af det daglige brød. 

Den massive produktion af husdyr – det være sig køer, svin, fjerkræ eller fisk – som vi har i Danmark i dag, er derfor ikke holdbar eller mulig ret meget længere.

Hverken for klodens klima eller dens voksende befolkning.

21. juni 2022

* Fireårsdag for miljøkampen

Det er en stor dag i dag. Af mange årsager.

Japanske Sony sender et nyt mobilt flagskib ud på det pressede IT-marked, som ellers mangler chips. 

Ukrainske præsident Zelinskyj taler direkte med den danske presse. Han mangler flere og tungere våben i sin kamp mod den brutale russiske besættelsesmagt.

Og så er Hans Ø netop i dag blevet til Vores Ø. I hvert fald godt halvdelen af den. Efter fem årtiers kamp om ejendomsretten til den “lille” ø i den smalle Kennedy Kanal mellem det nordøstlige Canada og det nordvestlige Grønland. På civiliseret vis og helt uden sværdslag af den ellers gængse russiske slags.

Endelig er det i dag eksakt fire år siden, der for alvor blev blæst til kamp mod flere forurenende havbrug i Kattegat. En kamp, der startede på det fattige Djursland og siden endte på Nordsjælland, hvor de dyre sommerhusområder vågnede op til dåd. Det var badevandet, der pludselig stod på spil.

Og nu står vi der så igen – med en forvænt og sulten muslingeindustri, som i regeringens første oplæg til en havplan fik tildelt næsten 5.000 km2 dansk fjord- og havbund til deres miljøødelæggende virksomhed. Et område på størrelse med Fyn og Lolland-Falster – tilsammen. Muslingebranchen har således allerede modtaget 150 millioner tilskudskroner til deres lokalt forurenende og bundødelæggende virksomhed.

Om præcis en uge er der møde i Muslingeudvalget under Fødevareministeriet. Her vil branchen forklare den undrende omverden – dog nok mest sig selv, for det er et lukket møde – hvorfor der fremover skal dyrkes og skrabes muslinger i et omfang, vi aldrig tidligere har set i Danmark.

Ja, de har sågar udviklet en model for, hvordan ellers beskyttede Natura 2000-områder kan inddrages i de systematiske ødelæggelser.

Spændende, hvad EU mener om dette indgreb. Måske det ville være sundt med en uvildig vurdering.En anden end branchens egen.

Men det magter vi desværre ikke herhjemme.

14. juni 2022

* Dogger Bankerot

Den britiske del af Dogger Banke midt mellem Danmark og England lukker for bundslæbende redskaber fra midnat mandag den 13. juni 2022

Bundslæbende redskaber defineres som ethvert trawl, vod, skraber og lignende redskaber, inklusiv trawl, der slæbes hen over eller meget tæt ved havbunden. Og bevæges aktivt gennem vandet af et eller flere fiskerfartøjer eller en anden form for mekaniseret system. 

Definitionen omfatter ligeledes, at en del af redskabet er designet til at operere på eller være i kontakt med havbunden. Forbuddet inkluderer semipelagiske redskaber. Ved transit gennem britisk zone af Dogger Banke skal alle bundslæbende redskaber fremover være fastgjort og stuvet.

Med henblik på at sikre, at danske fartøjer overholder de nye regler, opsættes en alarm hos Fiskeristyrelsens FiskeriMoniteringsCenter (FMC). Har man hang til solide Doggerbank og en småbåd, der ikke er alt for lille, så ser det nu lukkede område som følger:

Danske fiskere begræder det engelske Brexit, som kommer til at koste dem penge. Den lavvandede og sandede Dogger Banke har altid været en attraktiv fiskeplads for danske fiskere, der ikke er bange for nogle sømil under kølen.

Danske fiskere er derfor utilfredse med, at de nu ikke længere – som EU-medlemslande – må fiske her. Og englænderne har det på mange måder med danske trawlere, som danske kystfiskere har det med hollandske bomtrawlere. Det er altid de andre, det er galt med.

Alle bør imidlertid kunne glæde sig over, at et reduceret trawlfiskeri hurtigt vil forbedre havmiljøet og dermed gavne fiskebestanden. Man må håbe, at englænderne vil passe bedre på deres egne fiskevande, end vi og andre EU-lande hidtil har gjort.

14. juni 2022

* Ny hollandsk trawler i garnet

Fiskeristyrelsens kontrolskib Vestkysten tog ultimo maj endnu en hollandsk bomtrawler i at fiske med ulovlige inderposer i trawlene.

En inderpose er en ulovlig finmasket fangstpose, som er monteret inden i det lovlige trawl. Brugen af inderpose forhindrer små fisk i at slippe ud af trawlet og er et brud på reglerne.

– Vi har nu konstateret et nyt tilfælde, hvor en bomtrawler har monteret ulovlige inderposer i de lovlige fangstposer. Når man fisker med inderposer, fanger man også de mindste fisk i bestandene. Det er et klart brud på EU’s fælles fiskeripolitik, der skal sikre et bæredygtigt fiskeri.

– Ud over de ulovlige inderposer blev det under fiskerikontrollen konstateret, at der ligeledes foregik ulovligt udsmid af fisk. Ifølge reglerne skal den fulde fangst altid medbringes i land, så der kan afskrives de rette mængder fisk på kvoterne.

– Vi er glade for, at vi endnu engang har fået sat en stopper for det ulovlige fiskeri.

Det siger skibsfører Jesper Bech Eiersted fra fiskerikontrolskibet Vestkysten i en pressemeddelelse fra Fiskeristyrelsen. Sagen er endnu ikke færdigbehandlet, men vurderes som en grov overtrædelse.

På baggrund af den opnåede dokumentation og høringen af fiskeren vurderes det foreløbigt, at sagen vil blive anmeldt til politiet med bødekrav på op til 400.000 kr.

14. juni 2022

* Skærpet kontrol med udenlandske fiskere

Fiskeristyrelsen har på det seneste skærpet fiskerikontrollen for at komme det ulovlige udenlandske fiskeri til livs.

Der har især været fokus på fartøjer, som slukker for deres AIS-signaler, når de fisker ulovligt. Og der afprøves fortsat nye metoder til at skærpe kontrollen yderligere. Formålet er at kunne dokumentere de overtrædelser, der finder sted i danske farvande.

Kontrollen foregår blandt andet gennem elektronisk monitorering, risikoanalyser såvel som fysiske boardinger og kontroller af fiskefartøjer til søs, afprøvning af nye teknologier og samarbejde med andre myndigheder.

Som led i indsatsen for at komme ulovligt fiskeri til livs har Fiskeristyrelsen ligeledes styrket indsatsen for at oplyse om reglerne og de sanktionskrav, der stilles ved særligt større overtrædelser af fiskerilovgivningen i danske farvande.

Med en klækkelig bøde i vente tænker de udenlandske fiskerne sig forhåbentlig om en ekstra gang, næste gang, der fiskes i danske farvande.

En samlet oversigt over større overtrædelsessager og politianmeldelser i 2022 er under udarbejdelse og forventes klar medio juni 2022. 

Den rapport skal blive spændende at læse.

14. juni 2022

* Fjern Giften – i hvert fald det øverste lag…

– Vi ved, at der ligger gift nede i den dybde, for det var der, de smed det dengang. Og såfremt de ikke har ophævet tyngdekraften, så ligger det der stadigvæk.

– Når vi er dernede, kan vi lige så godt få det hele op. Det er mærkværdigt at grave derned, stå og kigge på det og så lukke det til igen. Det er jo helt vanvittigt.

– Men når I nu åbner op og er i gang med at fjerne, og man ved, at der er noget gift nedenunder siltlaget. Hvorfor så ikke tage det hele med?

Således spørger Bjarne Hansen fra Høfde 42 ved Cheminova. Bent B. Graversen (V) fra Lemvig Kommune kommer med denne indlysende forklaring til Jyllands-Posten:

– Det er, fordi vi ikke har ubegrænsede penge at rense op for. Vi er nødt til at tage det, der er til risiko. Sådan er lovgivningen, og sådan er den politiske beslutning på Christiansborg: Vi skal bruge pengene til at fjerne risikoen.

– Når den er fjernet, stopper vi, for så er der et andet sted, hvor der er en risiko, vi skal have fjernet bagefter. Det er med al respekt skatteydernes penge, vi forvalter til det her, slutter Bent B. Graversen, der ifølge Bjarne Hansen snakker sort:

– Det er et handicap, som mange regionsrådspolitikere har, når de snakker forureningen på Harboøre Tange, siger han.

De vil hellere bruge de mange penge på noget helt andet. Venstre-politikere som Bent B. Graversen har jo typisk et mere afslappet forhold til giftige kemikalier, end almindelige danskere har. Han repræsenterer jo landbruget.

Regionen har ellers fået 550 millioner kroner, udelukkende til oprydning af Høfde 42 depotet. Der er afsat 250 mio. kr. til oprensningen af Høfde 42, som er en af i alt tre generationsforureninger efter Cheminova – og en af 10 generationsforureninger i Danmark.

I 2020 afsatte partierne bag Finansloven 2021 630 mio. kr. til den første fase af oprensningen af generationsforureningerne. Høfde 42 bliver en af de første, der skal renses op.

Hvis ellers der er penge tilbage, når regionen har plyndret kassen…

14. juni 2022

* Mange marsvin drukner stadig i fiskernes garn.

2.722 marsvin drukner i garn hvert år. Marsvinene bliver fanget i garn i havområder, hvor de ellers på papiret skulle være beskyttet. Reelt er der nemlig ingen beskyttelse i langt de fleste beskyttede Natura 2000-områder i Danmark.

Hvert år drukner således i snit 2.722 marsvin, fordi de ved et uheld bliver fanget i danske fiskegarn. En del af disse marsvin lider druknedøden, mens de svømmer rundt i havområder, hvor Danmarks lille tandhval ellers skulle nyde en helt særlig beskyttelse.

Store Middelgrund i Kattegat er et eksempel på et sådant beskyttet havområde, der på papiret burde være et sikkert sted for marsvin at svømme rundt. Men hvor bifangsten af marsvin i garn ikke desto mindre er ”meget høj”. Det fremgik af en rapport om bifangst af havpattedyr og fugle, som DTU Aqua kom med i efteråret.

– Det giver jo ingen mening, at vi udpeger et havområde som et vigtigt levested for marsvin og kalder det beskyttet, hvis der ingen reel beskyttelse er for marsvinet, siger Aimi Hamberg, der er havmiljørådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening:

Forskerne fra DTU Aqua vurderer, at der i gennemsnit drukner 2.722 marsvin om året i fiskegarn. Og at det tal sandsynligvis er i den lave ende. Det er et tal, som DTU Aqua har regnet sig frem til ved at følge flere års frivillig kameraovervågning af bifangst af marsvin på en række danske garnfartøjer.

Marsvinet er fredet og beskyttet gennem EU’s habitatdirektiv som såkaldt Bilag IV art, hvilket betyder, at Danmark er forpligtet til at beskytte det.

– Derfor er det ekstra problematisk, at marsvin fortsat kan vikle sig ind i garn og drukne i så godt som alle de 35 Natura 2000-områder, vi har udpeget for at give marsvin en særlig beskyttelse. Det bør der laves om på, mener Aimi Hamberg.

7. juni 2022

* Vigtige områder for marsvin

• Havområdet Store Middelgrund i Kattegat er udpeget som Natura 2000-område blandt andet for sin marsvinebestand. Alligevel er der mange bifangster.
• Især i foråret og om sommeren er antallet af marsvin stort i havområdet Store Middelgrund.
• Marsvinene kommer for at jage og bruger det relativt lavvandede sted som rasteplads på deres rejse fra ét havområde til et andet. Tilstrækkeligt med føde og lave vanddybder gør området attraktivt for fødedygtige hunner med diende kalve.
• Alligevel må man fiske med garn i området, selvom man udmærket ved, at der er stor risiko for at fange de fredede marsvin.
• Den store bifangst placerer uønsket Danmark i toppen af verdens sidste hvalfangernationer.

– Vi opfordrer til at lukke for alt fiskeri med såkaldt nedgarn og andre garn, der er problematiske for marsvin i de perioder, hvor marsvinet benytter området.

– Dermed får vi en mere reel beskyttelse af marsvinet i alle de 35 Natura 2000-områder i Danmark, hvor det er udpegningsgrundlaget for beskyttelsen, slutter Aimi Hamberg.

7. juni 2022

* 30.000 pattegrise dør hver dag

Knap hver fjerde pattegris i svineproduktionen dør i forbindelse med fødslen. Det viser nye tal.

Det svarer til knap 30.000 pattegrise om dagen, hvilket er ny rekord. Tallene får Dyrenes Beskyttelse til at dumpe en ellers storstilet handlingsplan fra 2014. 

Pattegrisedødeligheden skulle være bragt ned til 16 procent ifølge denne handlingsplan, men den er i stedet steget fra 21,2 procent i 2014 til 23,4 procent i 2021. Dødeligheden blandt pattegrise i den danske svineproduktion bliver således ved med at stige og når nu et rekordhøjt niveau.

Sidste år mistede 23,4 procent af pattegrisene således livet i de første dage efter fødslen. Det viser helt nye tal fra forsknings- og udviklingsorganisationen Seges Innovation. Frivillighedens vej for en bedre dyrevelfærd for svin er atter slået fejl. Nu må politikerne gribe ind over for landbruget og dets mishandling af svinene.

I gennemsnit svarer det til 10,7 millioner døde pattegrise om året og rekordhøje 29.514 døde pattegrise om dagen. Det er én død pattegris hvert tredje sekund. Tallene går endnu engang stik imod den handlingsplan for bedre dyrevelfærd hos svin, som daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) lancerede i 2014.

Det var for øvrigt selvsamme Dan Jørgensen, der i selvsamme år lancerede sin ligeledes storstilede handlingsplan for vækst i dansk akvakultur. Med flere nye storforurenende havbrug i Kattegat.

Den plan blev som bekendt heller ikke til noget. Og heldigvis for det. Da ville Kattegat være endnu ildere stedt, end det allerede er.

7. juni 2022

* Pukkellaksen har etableret sig i Norge

Det er lykkedes for den invasive pukkellaks at gyde i en række norske elve, fra Rana til det østlige Finnmark. Konsekvensen bliver formentlig en ny invasion af pukkellaks i nordnorske elve i 2023. Det viser en nyligt gennemført undersøgelse foretaget af statsadministratorer i de nordnorske amter. 

Pukkellaks er en invasiv stillehavslaks, som er uønsket i Norge. Det kan fortrænge andre fiskearter og påvirke vandløbenes biologiske mangfoldighed. Den rådnende fisk giver dårlig vandkvalitet om efteråret efter gydning.  Der blev derfor gjort en ekstra stor indsats for at begrænse gydningen i 2021, men mange tusinde pukkellaks slap alligevel igennem til gydepladserne.

Pukkellaks har en karakteristisk livscyklus blandt laksefisk. Æggene, der blev lagt i august 2021, klækkede allerede i oktober-november. I løbet af vinteren og foråret har ynglen brugt deres medbragte madpakke, den såkaldte blommesæk.

Allerede i det første forår efter gydningen forlader fiskene elvene som små sølvskinnende laksesmolt.  I løbet af 12-13 måneder i havet vokser pukkellaksene hurtigt, og de vender herefter tilbage til elvene som voksne fisk på 1-4 kilo. De gyder her i august, hvorefter alle de voksne fisk dør. Hvilket gælder samtlige de fem arter af stillehavslaks.

Statsforvalteren i Troms og Finnmark har tidligere registreret yngeloverlevelse i pukkellaks i 2018 og 2020, og det har givet vigtige oplysninger forud for den store opgang af pukkellaks mod kyst og åer i 2019 og 2021.

Administratoren i Nordland har tillige foretaget undersøgelser i seks lokale elve. Dette som opfølgning på anbefalinger i den nationale handlingsplan mod pukkellaks, som Miljøstyrelsen offentliggjorde sidste år.

7. juni 2022

* Fund af pukkellakseyngel

 – Vi har påvist pukkellakseyngel i Skjoma i Narvik, og i Flostrand i Rana, hvor der var kendte gydepladser. Fire andre elve i Nordland blev undersøgt uden fund, men det skyldes formentlig, at vi ikke vidste præcis, hvor fisken havde gydt.  Ynglen var sikkert stadig nede i gruset i gydebankerne, fortæller Tore Vatne fra Statsforvalteren i Nordland.

Elvene i Nordland er undersøgt af firmaet Scandinavian Nature Monitoring. I Troms og Finnmark har Akvaplan Niveau og Naturservice kortlagt i alt 14 åer. Her blev der fundet pukkellakseyngel i samtlige de undersøgte vandløb. Det ser ud til, at overlevelse og udklækning har været stor.

Da Rusland begyndte udsætningen af ​​pukkellaks, var der i starten dårlig overlevelse af yngel i naturen.  Dette har ændret sig, sandsynligvis som følge af nye stammer og et varmere klima.  Undersøgelserne i 2022 tyder på, at pukkellaks har udviklet sig fra æg til smolt i hele Nordnorge.  Mængderne er naturligt nok størst i Finnmark, hvor der var flest gydende fisk.

– Vi skal med andre ord forberede os på en del pukkellaks i 2023. Der kan være flere længere mod vest og syd, der oplever dette, sammenlignet med 2021, siger fiskerichef i Troms og Finnmark Eirik Frøiland.

Det er indtil videre kun i ulige år, at mange pukkellaks vender tilbage til norske elve.  Statsforvaltningerne vil alligevel kortlægge forekomsten af ​​gydefisk i 2022, for at følge udviklingen også i lige år. Pukkellaks, som fanges under disse undersøgelser, vil blive fjernet før gydning.

7. juni 2022

* Paven, patriarken og Putins alterdreng

Normalt hører man ikke meget til, hvad der foregår i de hellige inderkredse. Lige indtil nu. Pave Frans, som jo er åndeligt overhoved for den katolske kirke, har netop haft et virtuelt møde med lederen af den russisk-ortodokse kirke, patriarken Kirill.

Paven valgte efterfølgende og ganske usædvanligt at give et kort referat af de to religiøse lederes online samtale, der uundgåeligt kom ind på den verserende krig i Ukraine:

---

– Jeg talte med Kirill i fyrre minutter, fortalte pave Frans til den italienske avis Corriere della Sera.

– De første tyve minutter holdt han et papir i hånden, hvorfra han læste alle de ting op, der skal retfærdiggøre krigen.

Jeg lyttede og sagde så til ham:

“Jeg forstår ikke noget af dette. Broder, vi er ikke statslige præster.”

Klar besked fra Pave Frans. Paven fortalte efterfølgende avisen, at han netop havde aflyst et fysisk møde med den russiske patriark:

– Patriarken bør ikke forvandle sig til Putins alterdreng, tilføjede han i en usædvanligt skarp kommentar.

---

Samtalen understregede, at krigen i Ukraine nu også er begyndt at handle om religion. Og Pave Frans er ikke den eneste, som synes, at patriarken for den russiske kirke er kommet lidt for tæt på Vladimir Putin.

Den ukrainsk-ortodokse kirke har nu, langt om længe, valgt at lægge endelig afstand til den russisk-ortodokse kirke, man ellers hidtil har været underlagt.

Det er således velkendt, at den russisk-ortodokse kirke er blevet hovedrig under patriark Kirills ledelse. Med milliarder af rubler på kontoen. At kirken boltrer sig som en anden oligark eller fisk i vandet under Putins beskyttende vinger. Købt og betalt med russiske rubler direkte fra statskassen.

Den russisk-ortodokse kirke har derfor også velsignet Ruslands invasion og uhyrlige sønderbombning af Ukraine. Som en helt nødvendig hellig krig.

Det manglede da bare. Man er vel rigtige venner.

Bare ikke med paven. Længere.

7. juni 2022

* Naturmødet 2022

Efter to års ufrivillig Covid-19 pause var Naturmødet i Hirtshals tilbage for fuld skrue. Arrangørerne har netop meldt tilbage, at deltagerantallet i 2022 var lige så stort som rekorden i 2019:

Næsten 30.000 besøgende registrerede man ved dette års Naturmøde.

Miljøforeningen BLAK var for første gang med som både aktør og debattør – med “Muslinger og Miljø” som vort tema. Vi havde frygtet, at muslinger ikke var sexy nok til at lokke husarerne af huse, men dér tog vi helt fejl. Life teltet var godt fyldt op, og med Anders Lund Madsen som moderator var interessen helt i top.

Vi noterede os, at der blandt gæsterne var adskillige fra embedsværket, som måske gerne ville have en anden fremstilling af miljø-muslingerne og deres ugerninger, end muslingebranchen selv plejer at diske op med. Så den grimme bagside af et storstilet muslingeopdræt også kan komme frem i lyset.

---

---

Vi glæder naturligvis os over det store fremmøde. Og håber samtidig, at alle fik ny viden og indsigt i muslingernes forunderlige liv med sig hjem. Samt stof til eftertanke:

– Skal milliarder af såkaldte “miljø-muslinger” virkelig have love til at “skide det sidste liv ud af vore fjorde?”

Som en af deltagerne bramfrit, men desværre også fuldt korrekt udtrykte det. Dette med henvisning til Limfjorden, der i disse år er ved at skifte navn til “Ligfjorden” – på grund af de massive og regelmæssigt tilbagevendende iltsvind, med hvidt liglagen af svovlbakterier draperet over den sorte slambund.

Blot for, at en lille håndfuld muslinge-spillere skal score kassen og den danske stat kunne levere endnu en dårlig undskyldning til EU for den tidligere regerings mer-forurenende Landbrugspakke.

Endnu en dårlig undskyldning for ikke at kunne leve op til det Vandrammedirektiv, vi ellers selv skrev under på for mere end 20 år siden…

21. maj 2022

* Svensk detektivarbejde

Det svenske veterinærinstitut i Uppsala kan have fundet et vigtigt nyt spor i efterforskningen af, hvem der tidligere på året dumpede fredede hajer og rokker i havnen i Lysekil nord for Gøteborg.

På nogle af disse hajer kunne de skrabe, hvad der menes at være rød bundmaling. Hajer og rokker har nemlig såkaldte hudtænder og dermed en sandpapirsagtig hud, der tidligere blev brugt som netop sandpapir.

Og som måske også har skabt maling af de skyldiges fartøj. Sammen med prøver fra både i Lysekil havn er disse nu på vej til National Forensic Center for nærmere analyse. NFC også kaldet. Så alvorligt tager man sagen i Sverige.

Lederen af ​​den foreløbige efterforskning, statsanklager James von Reis, udtalte til mediet Deep Sea Reporter:

– Efter min erfaring som anklager har sådanne farver en unik sammensætning, der kunne give en indikation af en identitet og føre til en domfældelse.

Det var en gruppe gymnasieelever, der i slutningen af ​​marts måned opdagede de døde og døende rokker og hajer på bunden af ​​havnen i Lysekil. 

Siden da har der været en foreløbig undersøgelse i gang af en “formodet alvorlig fiskeriforseelse”, som det hedder sig. Når det gælder bifangster af beskyttede arter, er loven nemlig ganske klar: De skal straks genudsættes i havet.  Det er tydeligvis ikke sket her.

Udover malingsresterne bruger efterforskerne information fra AIS – et system til sporing af bådes færden på havet – sammen med militærets radarovervågning. Ved hjælp af denne information kan man ganske præcist se, hvordan fiskerbådene har bevæget sig rundt  i området.  Også hvor længe bådene har ligget stille ét sted.

 – Typisk skal de blive på havet for straks at tage fredede arter ud af fiskeredskaberne og genudsætte dem. Og det tager noget tid, siger James von Reis.

Og det er tilsyneladende ikke sket i dette tilfælde. Finder man efterfølgende frem til den eller de skyldige, kan disse se frem til en såkaldt “standardbøde”. James von Reis uddyber:

 – Det er en straf, der kun eksisterer for erhvervsmæssigt fiskeriforseelser, og som kan være mange penge. Den er nemlig ikke kun baseret på årsindkomsten, men afhænger også af skibets maskinkraft.

De svenskere har virkelig en helt anden tilgang til kriminalitet, end vi danskere har.

21. maj 2022

* MSC: Hverken gift eller sprængstoffer…

Det selvbestaltede bæredygtighedsmærke “MSC” er igen under hård beskydning.

Denne gang er det miljøorganisationen Greenpeace, som skærer den svenske MSC-mærkning ned til sokkeholderne. Med en udmelding om, at hele 83% af det MSC-certificerede fiskeri i Sverige slet ikke er bæredygtigt. 

Greenpeace stiller spørgsmålet om, hvorvidt brancheorganisationen MSC (en forkortelse for Marine Stewardship Council) nu også er beskyttere af havet og fiskene. Eller om der ikke blot er tale om rendyrket “greenwashing” af en branche, som er urimeligt hård ved havmiljøet og livet i det.

I en netop offentliggjort artikel kritiserer Greenpeace skarpt MSC og deres mærkningsordning af “bæredygtigt fiskeri”. For hvad bæredygtigt kan der være ved et hårdhændet industrifiskeri, som det foregik i 2020 – med tonstunge redskaber tæt på land i Østersøen?

Specielt stiller Greenpeace et stort spørgsmålstegn ved MSC-mærkningen af det pågående og kontroversielle svenske fiskeri efter sild og brisling, som foregår indenskærs med store havgående fartøjer. Dette på et tidspunkt, hvor alle med bare et minimum af sund fornuft kan indse, at dette industrifiskeri umuligt kan kaldes bæredygtigt eller have nogen fremtid.

MSC måtte da også fjerne sin certificering året efter, hvor selv MSC kunne se det uholdbare i dette fiskeri. Her i 2022 er situationen endnu værre end i 2020, og Greenpeace er derfor helt klare i mælet omkring det skadelige fiskeri:

– MSC siger selv, at de ikke attesterer nogen form for destruktivt fiskeri, men i virkeligheden udelukker de kun metoder som giftstoffer og sprængstoffer, lyder det fra miljøorganisationen.

Greenpeace peger blandt andet på, at MSC’s finansiering sker via fiskeindustrien. Miljøorganisationen stiller derfor spørgsmålstegn ved, hvordan MSC nogensinde vil kunne garantere upartiskhed?

21. maj 2022

* “Fur Free Europe”

60 dyreværnsforeninger har sammen startet et nyt borgerforslag, der skal gøre pelsproduktion forbudt i EU.

Blandt de 60 organisationer er blandt andre Animal Protection Danmark, Dyrenes Beskyttelse, deres svenske pendant Djurens Rätt, Anima og gruppen Compassion in World Farming. Initiativtageren er paraplyorganisationen Eurogroup for Animals.

Under titlen “Fur Free Europe” er de 60 dyrevelfærdsorganisationer gået sammen om at få pelsproduktion forbudt i EU. Målet er at samle én million underskrifter fra europæere fordelt over mindst en fjerdedel af medlemslandene. Lykkes det, skal EU-Kommissionen nemlig tage stilling til forslaget. Kommissionen er dog ikke forpligtet til også at handle på det.

Underskriftsindsamlingen skal få embedsværket i EU til at vedtage et endeligt forbud mod pelsproduktion i EU, lyder det. Dette gælder såvel mink, ræve og mårhunde som andre og mindre skindtyper.

– At holde og aflive dyr udelukkende med henblik på pelsproduktion er etisk uacceptabelt, lyder det fra initiativtagerne.

Derudover håber man generelt at få bandlyst alle skindprodukter fra det europæiske marked. I Danmark er der som bekendt vedtaget et midlertidigt forbud mod at holde mink indtil 2023. Formålet med kampagnen er at få pelsdyravl forbudt i hele Europa, så produktionen ikke blot flytter fra ét land til et anden efter lokale forbud.

Flere europæiske lande, som for eksempel Norge, Storbritannien og Østrig, har enten allerede afviklet minkproduktionen helt eller iværksat en udfasning.

På tide, at også Danmark melder sig endegyldigt ud af dyremishandlernes pelsdyrklub.

21. maj 2022

* Seneste fra Randers Stenrev

Så er der nyt om Randers Stenrev. Det er længe siden sidst, men det er tungt at skulle igennem et stort administrationsapparat.

Projektet er nu kommet så langt, at Randers Kommune har kunnet indsende en ansøgning til Kystdirektoratet. Med følgende både fornemme og ligefremme titel:

“Ansøgning om restaurering af fjordmiljø i yderdelen af Randers Fjord ved etablering af stenrev og ålegræsbede”

Det nye ved projektet er, at der nu er knyttet etablering af ålegræsbede til anlægget af stenrevene. Stenene vil bryde strøm og bølger, således at ålegræsset får mulighed for at slå rødder i læ af revene. Den udgående strøm fra Gudenåen er meget stærk ved faldende vand og har hidtil hindret ålegræsset i at komme tilbage.

Netop i denne del af yderfjorden har ålegræsset haft ekstra svært ved at rekolonisere fjordbunden, der konstant påvirkes af såvel strøm fra Gudenåen som bølger fra en ganske intensiv skibsfart ind og ud af den 27 km lange fjord. Dette til stor skade for fjordmiljøet, der i dag fremstår svagt uden en varieret flora og fauna.

Vi finder den seneste udvikling meget spændende og vil følge projektet tæt i den kommende tid. Der er ingen tvivl om, at Randers Fjord vil blive et meget bedre sted for såvel fisk som fugle, smådyr og planter, når projektet forhåbentlig snart realiseres.

Der vil løbende blive postet yderligere oplysninger om projektet her på siden. Samt på projektets egen Facebook-side:

https://www.facebook.com/groups/RandersStenrev

* Laks på land

Det er både dyrt og besværligt at bygge i disse tider. Ikke mindst når det drejer sig om et stort landbaseret lakseopdræt i Skagen til mere end 300 mio. kr.

Derfor er der som ventet minus på bundlinjen i selskabet Skagen Salmon Partnerselskab, der står bag opførelsen af anlægget. Første fase er gennemført, og det første hold små laks er nu ved at vokse sig markedsstore.

Bundlinjen for 2021 lyder på minus 7,2 mio. kr. – sammenlignet med 1,5 mio. kr. året før. Bruttotabet udgør 1,3 mio. kr. i 2021. Efter en kapitalforhøjelse på 50 mio. kr. udgør egenkapitalen nu 44,6 mio. kr., og der er ro om finansieringen af anlæggets næste faser, lyder den beroligende melding.

”Partnerselskabet er i gang med at opføre et moderne fiskeopdrætsanlæg, der forventes at producere ca. 3.600 tons laks årligt. Anlægget er et bæredygtigt saltvandsanlæg, hvor miljøaftrykket vil være minimalt. Herunder vil der være fokus på anvendelse af vedvarende energikilder. Ledelsen har sikret sig den nødvendige finansiering til opførelsen heraf.”

Det står der at læse i ledelsesberetningen. Planen er senere i år at flytte de første laks  til større bassiner, der netop nu er under opførelse. Om alt går vel, fyldes der vand i til efteråret.

Selskabet ledes af adm. direktør direktør Jens Petri Petersen. Han er medejer sammen med det svenske fiskeselskab Astrid og Sustainable Food Invest, som blandt andre adm. direktør Lars Hermes Olsen fra Nordic Seafood står bag.

Skagen Salmon er således et ægte nordisk foretagende – trods de engelske navne.

14. maj 2022

* Laks til vands

Årets Trolling Master Bornholm 2022, som har hovedkvarter i den idylliske Tejn Havn, manglede ikke dramatik.

På andendagen blev den hidtidige vinderfisk på små 18 kilo således diskvalificeret fra konkurrencen, da den ikke overholdt reglerne. Der havde ikke som ellers foreskrevet været to over 16 år ombord på båden, da den blev fanget. 

Dagen efter sank så trollingbåd nr. 323. Heldigvis uden at besætningen bestående af Michael Bonde og Kaj Linneberg Nielsen kom noget til. Modet mistede de heller ikke:

– Vi kommer næste år igen. Der er sågu ikke nogen, der synker to år i træk, sagde de to skibbrudne trollingfiskere i et interview med TV2 Bornholm.

Vejret var rigtig godt, og der blev både genudsat og landet flere flotte laks, selvom fiskeriet for de fleste ikke var let. Måske fordi vejret var lidt for godt. Man skulle dog være et skarn, hvis man klagede over netop det forhold.

Konkurrencen blev vundet af finske Sami Heiskanen med en fantastisk laks på 15,680 kg taget på dag 1. Andenpladsen tog Michael Møller med en laks på 14,11 kg taget på dag 2. På tredjepladsen kom finske Juha Kangaspunta med en laks på 13,09 kg.

Årets deltagere ser allerede frem til næste års Trolling Master Bornholm.

14. maj 2022

* Høj CO2-afgift til landbruget

Hvis det altså skal batte noget. Det mener de fleste økonomer – landbrugets egne naturligvis undtaget.

Dansk Landbrug mener ikke overraskende, at når landets største CO2-udleder – Aalborg Portland fra statsministerens egen hjemby af samme navn – kan høste kæmpestore CO2-rabatter, så kan danske landmænd vel også.

I regeringens udspil til en grøn skattereform skal virksomheder betale 750 kroner per ton udledt CO2 i 2030. Men beløbet bør være endnu højere. Det mener i hvert fald en ekspertgruppe, som når frem til et langt højere bud på en CO2-afgift for landbruget og dets “biologiske processer”.

Sådan lyder vurderingen fra miljøøkonomisk vismand og professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet, Lars Gårn Hansen. Han mener, at en afgift på landbrugets udledning skal ligge på mindst 1.000 kroner per ton udledt CO2 i 2030, hvis klimamålene til landbruget skal kunne indfries:

 – Vores beregninger indikerer, at en afgift på 750 kroner frem for 1.000 kroner vil betyde en væsentligt mindre reduktion af udledningerne i landbruget, siger Lars Gårn Hansen til ugebrevet Mandag Morgen. 

14. maj 2022

* Forventet modstand fra Dansk Landbrug

I skrivende stund arbejder den regeringsnedsatte ekspertgruppe på et sæt anbefalinger til, hvordan en konkret model for en CO2-afgift målrettet landbruget kunne se ud.

Udfordringen er, at afgiften skal lægges på landbrugets “biologiske processer” og dermed omfatte udledningen af blandt andet lattergas og metan, som er de værste syndere. De drivhusgasser, der bidrager mest til den globale opvarmning. Og dem, der primært stammer fra husdyrholdet.

Landbrug & Fødevarer (L&F) har flere gange klart markeret, at de er imod en CO2-afgift på landbruget. Ifølge Niels Peter Nørring, som er klimadirektør i L&F, er det ikke en CO2-afgift, som kan få sektoren til at innovere. Han påpeger, at der ikke bare findes lette løsninger, når det handler om de biologiske processer.

Han taler derimod ikke om, at problemet et meget langt stykke hen ad vejen er selvforskyldt. At man ikke i tide har bremset væksten i den skadelige husdyrproduktion, der står bag de fleste klimaproblemer.

Den enkle løsning på de “biologiske processer” er at skære ned på antallet af husdyr. Som man allerede har gjort det med svineproduktionen i eksempelvis Holland. Her betaler man sågar svinebønderne for at skære ned på antallet af svin.

Med Landbrugspakken skød dansk landbrug for alvor sig selv i foden.

14. maj 2022

* Atlantic Saphire poster milliardtab i 2021

Fiskeopdrætsfirmaet Atlantic Sapphire tabte næsten 1,2 milliarder norske kroner i 2021.

Atlantic Sapphire, som opdrætter laks lige uden for Miami, Florida, men som også har aktiviteter på den danske vestkyst, måtte sidste år indkassere et nettotab på 132,8 millioner dollars. Tæt på 1,2 milliarder dollars. 

Virksomheden slagtede beskedne 2.374 tons laks – langt mindre end egne forventninger – efter nogle store produktionsudfordringer.  Firmaet havde en omsætning på 16,9 millioner dollars eller 149,2 millioner kroner.

I det milliardstore underskud ligger en beskeden nedskrivning på 34,8 millioner dollars, efter at selskabets anlæg i Danmark brændte ned.

Finansdirektør Karl Øyehaug udtalte for nylig, at nedskrivningen er “konservativ”. Han forventer således at inddrive og opskrive dele af dette beløb, så snart politiets efterforskning af branden er afsluttet.

Når en virksomhed i økonomisk bekneb pludselig brænder ned og skal have forsikringssummen udbetalt, så er der altid fokus på, om branden er påsat. Det er der intet usædvanligt i.

Finansdirektøren kalder generelt 2021 for “udfordrende”, men forventer betydelige omkostningsbesparelser fra stordriftsfordele samt nyindhøstede erfaringer.

7. maj 2022

*  En meget lang hockeystav

Grundlægger og administrerende direktør i Atlantic Sapphire Johan E. Andreassen understreger, at kommende driftsændringer vil reducere den fremtidige risiko på anlægget i Florida betydeligt.

 – Det vil mindske faren forbundet med menneskelige fejl og give os et bedre overblik. Mængden af ​​læring i virksomheden er som en hockeystav, tilføjer han.

Herfra kan tilføjes, at det er en uhyre lang hockeystav, vi her kigger på. For øvrigt et begreb, som tilsyneladende også fascinerer mange politikere. Heriblandt flere danske. Hockeystaven tages i brug, når man ikke tør love noget konkret. Men blot håber det bedste og arbejder på at vinde tid.

På et direkte spørgsmål om, hvornår virksomheden forventer break even, svarer finansdirektør Øyehaug:

– Det vil ske, så snart virksomheden når en stabil produktion – forventeligt en gang i tredje kvartal i år. Så vi er kun et par måneder fra målet.

Atlantic Sapphire har som de fleste andre landbaserede lakseopdrættere været hårdt ramt af aktiemarkedet det seneste år.  Aktiekursen er således faldet med 63 procent i et ellers stigende marked.

7. maj 2022

* Slut med Glyphosat – sådan da

I sidste uge blev der i Folketinget stemt om en lovændring, som betyder, at der ikke længere må sprøjtes med glyphosat på arealer, hvor det øverste jordlag er gravet væk. Eksempelvis fortove, gårdspladser, veje og parkeringsarealer.

Skarpt opdelt mellem rød og blå blok vedtog Folketinget en lovændring, som gør det forbudt at sprøjte med blandt andet glyphosat på en række offentlige og private arealer. 

Det drejer sig om såkaldt  “befæstede og stærkt permeable arealer”. Et begreb, der dækker over blandt andet stier, veje, grus, fortove, indkørsler, parkeringsarealer og terrasser. Her er det øverste jordlag nemlig gravet væk.

Forbuddet træder i kraft den 1. juli i år med den virkning, at det vil blive forbudt at sælge de omtalte sprøjtemidler til de nævnte arealer fra 2023 og forbudt at sprøjte på arealerne fra og med 2024.

I en pressemeddelelse glæder miljøminister Lea Wermelin (S) sig over, at der er flertal bag lovændringen, som hun fortæller blev lovet allerede før folketingsvalget i 2019, og det er det, som man nu leverer på.

– Nu forbyder vi svært nedbrydelige sprøjtemidler de steder, hvor der er en særlig risiko for, at det ender i vores grundvand. I Danmark har vi noget af det bedste drikkevand i verden og det skal vores børn og børnebørn også have. Sprøjteforbuddet er et godt skridt på vejen til en bedre beskyttelse af grundvandet, siger miljøministeren.

7. maj 2022

* Et splittet Folketing

Lovforslaget splittede som nævnt Folketinget mellem regeringen og dens støttepartier, der alle stemte for. Og så en samlet opposition, der stemte imod.

Fra flere ordførere i blå blok blev lovforslaget kaldt symbolpolitik, da det blev førstebehandlet i Folketingssalen i februar.

Som alternativ til glyphosat så må man på de arealer, som forbuddet vedrører, fremover stadig gerne benytte sig af for eksempel pelargonsyre eller eddikesyre.

– Heldigvis findes der alternativer til de sværest nedbrydelige sprøjtemidler. Jeg er overbevist om, at mange danskerne ikke har noget imod at bruge hakkejernet til at fjerne ukrudt med, hvis de på den måde bedre kan passe på grundvandet og naturen, siger miljøminister Lea Wermelin

At man fremover må bruge pelargonsyre som alternativ til glyphosat, har blandt andet været årsag til utilfredshed blandt anlægsgartnerne. De mener, at den slags stoffer indebærer en langt større sundhedsrisiko for dem, der arbejder med midlerne.

Et lille skridt måske, men med stor symbolsk betydning. Nu mangler vi blot at få skovlen under landbrugets massive brug af selvsamme glyphosat, som er døbt “den dovne landmands lille hjælper”.

Doven, idet den massive brug af glyphosat reducerer behovet for maskinel jordbehandling.

7. maj 2022

* Hollandsk bomtrawler politianmeldt

Den skærpede fiskerikontrol af bomtrawlfiskeriet i danske farvande har igen givet pote.

Fiskeristyrelsens Regionale Kontrol Vest kunne først i maj politianmelde en hollandsk bomtrawler, hvor der var konstateret grove overtrædelser af fiskerilovgivningen. Det drejer sig om ulovligt fiskeri i et forbudsområde, brug af ulovlige redskaber, manglende AIS-signal og fejl i fartøjets fiskerilogbog.

Politianmeldelsen skete blandt andet efter, at fødevareminister Rasmus Prehn havde skærpet indsatsen mod ulovligt fiskeri med flyovervågning og en skærpet kontrol til søs. Sagen er nu overdraget til politiet med indstilling om bøde og konfiskation på samlet set 527.000 kr.

De grove overtrædelser skal være fundet sted i den såkaldte “Rødspættekassen, som er et område, der går fra Hirtshals i nord, gennem Jammerbugt til Hanstholm og videre mod syd langs den jyske vestkyst. Formålet med Rødspættekasse”, der skal er beskytte opvæksten af rødspætter. Derfor må de større fartøjer – heriblandt de store bomtrawlere – ikke drive fiskeri i Rødspættekassen.

Politianmeldelsen kommer i kølvandet på en anden overtrædelsessag, hvor en udenlandsk bomtrawler i april 2022 blev taget på fersk gerning og politianmeldt for blandt andet fiskeri med ulovlige inderposer med bøde- og konfiskationskrav på op til i alt 375.000 kr.

Den nye overtrædelsessag omhandler ligeledes en hollandsk bomtrawler, som i første omgang blev konstateret allerede i efteråret 2021. Sagen kan dog først politianmeldes nu, da der her er tale om flere forskellige overtrædelser af fiskerireglerne. Det har derfor været nødvendigt at vurdere sagen sammen med EU-Kommissionen og andre myndigheder.

28. april 2022

* Fiskeriminister Rasmus Prehn om sagen

”Det er fuldstændig uacceptabelt, at hollandske bomtrawlere sejler i dansk farvand og fisker ulovligt. Derfor er jeg meget tilfreds med, at Fiskeristyrelsen efter længere tids hårdt arbejde igen har fået fat i endnu en hollandsk bomtrawler og politianmeldt vedkommende for grove overtrædelser af fiskerilovgivningen.

Sagen kan ende med en bøde på over en halv million kroner, og jeg kan forstå, at der allerede nu er flere sager på vej. Derfor er det afgørende, at vi nu fastholder presset og forsætter med den massive kontrol – til vands og i luften – for at få sat en endegyldig stopper for ulovlighederne.”

Overstyrmand Mads Grundvad Nielsen fra fiskerikontrolskibet Vestkysten supplerer:

”Her er tale om flere grove overtrædelser. Vores fiskerikontrolskib Vestkysten overrasker et udenlandsk fiskefartøj, mens det er i færd med at fiske i et yngleområde i Nordsøen, hvor store fartøjer over 12 meter ikke må fiske. Ombord på fartøjet kunne vi konstatere, at der blev fisket med ulovlige redskaber, som var konstrueret på en sådan måde, at der ikke sker en korrekt selektering af små fisk, når bomtrawlet trækkes hen over havbunden.

Det viste sig ligeledes, at fartøjet ikke havde det lovpligtige sporingsudstyr, kaldet AIS, tændt, mens der blev fisket i forbudsområdet. Et slukket AIS-signal betyder, at fartøjet bogstaveligt talt går under AIS-radaren, og hermed udsætter både sig selv og andre for fare ift. risiko for kollision.

Ved en efterfølgende kontrol af fartøjets logbogsregistreringer på den pågældende fangstrejse og dertil hørende afregninger af fangsten, kunne der konstateres adskillige fejlskøn, som var større end de 10 procent, der er tilladt.”

28. april 2022

* Skærpet overvågning

Fiskeristyrelsen betragter den ovennævnte sag som en særdeles grov overtrædelse af fiskerilovgivningen og har derfor overdraget den til politiet med anmodning om bøde- og konfiskationskrav på i alt 527.000 kr.

Fiskeristyrelsen har skærpet kontrollen med fiskefartøjer, der fisker ulovligt i danske farvande, slukker deres AIS-signal eller angiver fejlagtige oplysninger i logbøgerne. Det sker både via elektronisk overvågning via styrelsens FiskeriMoniteringsCenter og boardinger til søs med bl.a. fiskerikontrolskibet Vestkysten.

Som led i indsatsen for at komme ulovligt fiskeri til livs har Fiskeristyrelsen ligeledes styrket indsatsen for at oplyse om reglerne og de sanktionskrav, der stilles ved særligt større overtrædelser af fiskerilovgivningen i danske farvande.

28. april 2022

* Fakta om fiskefusk

• Kontrollen med de store bomtrawlere i Nordsøen og Skagerrak er mere end fordoblet i perioden fra 2017 til 2020.
• Fiskeristyrelsen har skærpet kontrollen med fartøjers AIS-signaler. Overtrædelser af AIS-reglerne bliver nu sanktioneret.
• Den 1. september 2021 blev indført såkaldte kontrolpunkter til søs, der giver mulighed for, at kontrollen kan tvinge fartøjer til at sejle til en bestemt position for at udføre kontrol og boarding.
• Politianmeldelsen kommer i kølvandet på en anden overtrædelsessag, hvor en udenlandsk bomtrawler i april 2022 blev taget på fersk gerning og politianmeldt for bl.a. fiskeri med ulovlige inderposer med bøde- og konfiskationskrav på op til 375.000 kr. samlet set.

28. april 2022

* 9 millioner til nyt klimamærke

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) mener, at danske forbrugere skal kunne træffe kvalificerede klimavalg, når de fremover køber ind. Derfor har han afsat 9 millioner kroner til udvikling af et nyt statskontrolleret klimamærke.

Efter et års forarbejde vil Fødevareministeriet barsle med et kvalificeret bud på, hvordan et sådant klimamærke vil kunne se ud og borge for. Indtil da må vi nøjes med en mærkning, der fortæller om økologi og dyrevelfærd – ikke om produkterne nu også er gode for klimaet. I disse klimatider er ét år en lang ventetid.

Rasmus Prehns ambitioner er, at det nye klimamærke vil skubbe den danske fødevareproduktion i en mere klimavenlig retning. Samtidig vil det forhåbentlig hjælpe Danmark til hurtigt at realisere FN’s verdensmål 12 om bæredygtigt forbrug og bæredygtige produktionsformer:

– Danskerne vil gerne spise mere klimavenligt. Men det er svært at gennemskue, hvad der er det grønne valg, når man står med indkøbskurven i hånden. Derfor skal Danmark nu have et statskontrolleret klimamærke. Det skal være ét samlet mærke, som forbrugerne kan have tillid til, så vi undgår en skov af mærker, der bare forvirrer.

Nu samler vi de vigtigste spillere og sætter arbejdet i gang. Inden jul skal de komme med deres skarpeste bud på, hvordan et dansk klimamærke kan se ud, så vi kan blive det første land i verden, der får et statskontrolleret klimamærke. Vi stiller os allerforrest på den globale scene og viser vejen frem i den grønne omstilling, slutter Rasmus Prehn.

21. april 2022

* Største klimasyndere går fri 

Til de vigtigste klimaspillere hører naturligvis dansk landbrug, som jo er blandt de allerstørste klimasyndere med en gigantisk husdyrproduktion, der slet ikke matcher vort meget begrænsede geografiske fodaftryk. Samt en industrivirksomhed som Aalborg Portland, hvis produktion af cement og beton sætter et gigantisk klimaaftryk.

Synd derfor, at Mette Frederiksen i sit seneste klimaudspil lægger op til at frede begge disse spillere. For da batter Prehns klimamærke-initiativ jo meget lidt. Hvis noget overhovedet. Fødevareministeriet runder planerne om det nye klimamærke af med følgende fakta om klima og fødevarer:

• Danskerne udleder i gennemsnit, hvad der svarer til 7 ton CO2 om året fra privat forbrug. Omtrent 2 ton kommer fra fødevarer og drikkevarer. Det svarer til ca. 5,5 kilo CO2 om dagen. (Energistyrelsen).
• En gennemsnitlig dansker i alderen 6-64 år kan reducere klimaaftrykket fra kosten med 31-45 pct. ved at følge kostrådene (Klimarådet).
• Hovedparten af danskerne mener, det er vigtigt at bekæmpe klimaforandringer via det, vi spiser. Seks ud af ti vil gerne spise mere klimavenligt (Madkulturen).
• Tre ud af fire forbrugere oplever, at det er svært at gennemskue, hvilket klimaaftryk fødevarer har. Og kun to ud af cirka 1.100 adspurgte forbrugere kan rangere otte almindelige madvarer korrekt efter, hvor meget de belaster klimaet (Forbrugerrådet Tænk).
• Mærker har stor betydning for forbrugerne. 86 pct. bruger mærker til at orientere sig efter, når de køber ind (Forbrugerrådet Tænk).

Til at udvikle det nye statskontrollerede klimamærke har fødevareminister Rasmus Prehn nu nedsat en arbejdsgruppe. Denne skal i det kommende år stå i spidsen for et større arbejde, hvor alle relevante aktører får mulighed for at komme med deres input til det nye danske klimamærke.

På den baggrund skal arbejdsgruppen udarbejde en konkret model, som kan præsenteres inden jul. Opdraget til arbejdsgruppen er, at klimamærket skal være entydigt, enkelt og let at forstå.

21. april 2022

* Nøglepersoner til klimamærket

Arbejdsgruppen, som er nedsat omkring det nye klimamærke, består af ti repræsentanter fra følgende organisationer:

Fødevarestyrelsen (formand), Salling Group, COOP, De Samvirkende Købmænd, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, DI og Økologisk Landsforening. Det er ambitionen, at arbejdsgruppen kan levere deres bud på Danmarks nye klimamærke inden udgangen af indeværende år.

Et par af aktørerne har allerede meldt ud deres meninger ud:

Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk:
”Fra en af vores nye undersøgelser ved vi, at tre ud af fire forbrugere har svært ved at gennemskue fødevarernes klimaaftryk. Derfor er der brug for et klimamærke, som kan hjælpe forbrugerne med at træffe mere klimavenlige valg, når de står i indkøbssituationen. Hvis vi kan få et klimamærke, der kan vise vejen til en mere klimavenlig kost, bliver det et vigtigt bidrag til den grønne omstilling.”

Per Thau, koncerndirektør i Coop:
”Det er afgørende for den grønne omstilling i dagligvarehandelen, at vi giver kunderne en troværdig kommunikation, som de kan anvende, når de står i supermarkedet og skal vælge, hvilke varer de vil købe. Klimamærket skal have samme troværdighed som det røde Ø-mærke har, og som har været stærkt medvirkende til Danmarks globale førerposition på økologi.”

John Wagner, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd:
”Vi har tre krav til klimamærkning: Troværdighed, troværdighed og troværdighed. Derfor kræver det et hidtil uset grundigt forarbejde, hvor der tages optimalt hensyn til alle parametre, f.eks. også produktionsforhold og transport, før et mærke lanceres. Gennemsnitsbetragtninger må ikke gøre mærket på konkrete varer mere vildledende end vejledende, og mærket skal have bred opbakning fra både leverandører og detailhandel. 

Henrik Vinther Olesen, CSR-direktør i Salling Group:
”Ambitionen og det langsigtede mål må være et klimamærke, hvor forbrugeren kan se den konkrete klimabelastning direkte på den enkelte vare. Derfor hilser vi ministerens udspil velkomment og ser frem til at kunne bidrage med de erfaringer, vi har gjort os via egne forsøg med klimamærkning og for alvor rykke på klimadagsordenen.”

21. april 2022

* Mulig ny regulering af sæler

Som nævnt i sidste uge, så arbejdes der lige nu med en undersøgelse af sælerne ved Bornholm. DTU Aqua ønsker blandt andet at finde ud af, om sælerne virkelig angriber og skambider fladfisk i garnene “for sjov”, som det er blevet påstået fra fiskerside:

– Nej, det er ikke en adfærd, vi kan bekræfte. Vi kan bare konstatere, at sælerne ikke nødvendigvis ’spiser op’. Men hvorfor skulle de også det, hvis der hænger den ene fisk efter den anden i garnene. Sæler foretrækker fede fisk, fordi der er mere energi i dem, og hvis der er fisk nok, tager de måske kun det bedste, f.eks. indvoldene, siger Finn Larsen, der er leder af undersøgelsen.

Sammen med kollegaen Lotte Klindt-Larsen vil Finn Larsen interviewe mindst 10 fiskere og indhente oplysninger om deres redskaber, målart, periode, lokalområde, skadernes art og omfang samt eventuelle afhjælpende foranstaltninger, som fiskerne allerede måtte bruge.

De to forskere vil også indsamle oplysninger fra fiskernes logbøger om sælskader registreret i de seneste to år. Resultaterne af interviews og analyse af logbøgerne vil blive sammenholdt med resultaterne fra undersøgelserne i 2015 for at identificere eventuelle ændringer i skaderne.

Og så skal forskerne selvfølgelig også ud på Østersøen. Seks togter på hver fem dages fiskeri er planlagt i løbet af undersøgelsen, der løber fra februar til og med juli. Så sent som sidste år undersøgte man, som del af et europæisk EHHF-projekt, hvor mange torsk der blev spist af sælerne.

21. april 2022

* Eksplosiv fremgang for sæler

Det internationale havforskningsråd ICES slog sidste år alarm over den skrantende torskebestand i Østersøen, og EU’s fiskeriministre reducerede efterfølgende den danske torskekvote i Østersøen med hele 88 procent. Nu, hvor torsken er noget nær udryddet, samler interessen sig om de resterende fladfisk.

Det ser heldigvis ud til, at alle problemer løser sig selv – blot man venter længe nok med at gøre noget. Til sidst er der jo ikke flere fisk at fiske efter, undersøge og administrere. Vi ligger således præcis, som vi har redt eller måske ligefrem ønsket.

Bornholmske fiskere mener alligevel, at der er grund til at genoptage den “regulering” af sælbestanden ved Bornholm, som ophørte ved udgangen af 2021. De mener, at sælbestanden er kommet sig alt for godt gennem det seneste halve århundrede – trods ellers den nuværende mangel på føde til både de store gråsæler og de mindre spættede sæler.

Bestanden af gråsæler i Østersøen var i 1970 nede på blot omkring 2.000 eksemplarer. Gråsælen blev fredet, og bestanden i Østersøen og den Botniske Bugt er siden vokset til i dag mellem 40.000 og 50.000 sæler. Heraf er der 2.000 – 3.000 gråsæler i den sydlige Østersø. DTU Aquas undersøgelse vil nu give et grundlag for at vurdere om bestanden fortsat bør reguleres. Om det overhovedet giver mening at regulere ganske få eksemplarer af arten?

Forskningsleder Finn Larsen er skeptisk over for tanken. Det kan ikke måles på bestanden, at man fjerner 40 ud af måske 40.000 dyr. Men det er muligt, at en aktiv regulering kan holde sælerne væk fra redskaberne. Det er vilde dyr, som hurtigt bemærker, dersom de bliver jaget. Lige så hurtigt som de vænner sig til fiskerne, når ingen jager dem.

I oktober 2022 sender Finn Larsen og hans kolleger så projektets resultater ind til Miljøstyrelsen, der skal tage stilling til en eventuel genoptagelse af reguleringen. 

21. april 2022

* Sæler i søgeren

DTU Aqua skal nu for Miljøstyrelsen undersøge gråsælernes spisevaner i Østersøen ved Bornholm. Torsk er der ikke flere af. Nu gælder det fladfiskene. Og hvis sælerne æder fladfisk i et omfang, der generer erhvervsfiskerne, vil der være basis for igen at give tilladelse til at regulere sælbestanden.

De bornholmske fiskere klager over gråsælernes indhug i fiskebestanden i Østersøen. Først var det torsk, de kæmpede om med sælerne, men nu gælder det fladfisk som skrubber, rødspætter og pighvar. Fiskerne oplever, at sælerne enten helt stjæler fladfisk fra nettene. Eller skambider dem, når fiskene sidder fanget i nettet. Herefter er de værdiløse for fiskerne.

Derfor tager DTU Aquas forskere til Bornholm for at undersøge, hvorvidt omfanget af sælskader på erhvervsfiskernes fangster af fladfisk er så stort, at der er grundlag for at genoptage den midlertidige regulering af sælbestanden. Den udløb ved årsskiftet.

– Undersøgelsen vil give os nogle bedre tal på de direkte effekter af gråsælerne på fiskeriet omkring Bornholm, siger seniorforsker Finn Larsen, der leder DTU Aquas undersøgelse for Miljøstyrelsen. Ifølge Finn Larsen æder en gråsæl dagligt op mod 5% af sin kropsvægt. En gennemsnitlig gråsæl æder således op mod 5 kg fisk om dagen.

Undersøgelser fra 2015 peger på, at omfanget af sælskader i visse områder er så stort, at man kun vanskeligt kan drive et rentabelt fiskeri. Og det er specielt fiskeri med passive redskaber, eksempelvis  garn og kroge, der er udsat for sælskader:

– Men der er behov for at opdatere vores viden om sælskader i det bornholmske fiskeri med passive redskaber i lyset af de ændringer, der er sket både i fiskeriet og i forekomsten af sæler omkring Bornholm, slutter Finn Larsen.

14. april 2022

* Hollandsk fiskefusk i dansk farvand

En af de forhadte hollandske bomtrawlere er under et kontrolbesøg blevet taget for at bruge ulovlige fiskerimetoder i Nordsøen. Det kan koste en bøde på 375.000 kroner, oplyser Fiskeristyrelsen i en pressemeddelelse.

Styrelsen fangede den hollandske bomtrawler i et område i Nordsøen kaldet “rødspættekassen”. Det er et opvækstområde for rødspætter, og her er det ulovligt for både over en vis størrelse at fiske.

– Kontrolløren fik stoppet fartøjet og kunne derefter konstatere, at der var anvendt såkaldte “inderposer” i bomtrawlernes fangstposer, udtaler overstyrmand Mads Grundvad Nielsen fra fiskerikontrolskibet Vestkysten.

– Brug af inderposer gør, at fisk under mindstemål ikke slipper ud af trawlet igen og er en særdeles grov overtrædelse af reglerne. Det resulterer desuden i et stort udsmid af små fisk, som jo desværre går ud over bestanden.

Den hollandske bomtrawler forsøgte flere gange at slippe væk fra den danske fiskerikontrolbåd, men forgæves. Derfor er skipperen nu også blevet politianmeldt for at bringe kontrollører i fare, skriver Fiskeristyrelsen.

14. april 2022

* Torsken trodser alle odds

Det er ikke nemt at være torsk i vore dage. 

Først gik det helt galt på fiskebankerne ud for Newfoundland. Her blev bestanden fisket så hårdt, at den efter alt at dømme nåede ned under den kritiske masse, der skal til for at kunne opretholde en selvreproducerende bestand. 

Og senest er bestanden i Østersøen fisket så hårdt, at den næppe heller kan klare noget fremtidigt fiskepres. Først nu – alt for sent – har man reduceret kvoterne så meget, at der reelt set ikke er noget torskefiskeri tilbage. Og man kan frygte newfoundlandske tilstande, hvor bestanden ikke længere vil kunne genskabe sig selv.

Levevilkårene for fisk i havet ændrer sig over tid.  Alligevel klarer torsken sig eller har i hvert faldt gjort det frem til i dag. En medvirkende årsag hertil er torskens “genetiske disposition”, der forbliver intakt generation efter generation. 

Det viser et nyt studie, hvor forskere fra Göteborgs Universitet har deltaget sammen med kolleger fra det norske Havforskningsinstitut og Oslo Universitet.

Særlige genpakker, der videregives uændret fra generation til generation, er blevet undersøgt i bananfluer i 50 år. Ofte er disse genpakker placeret i en del af et kromosom, der er brækket af og vendt i den modsatte retning. En såkaldt inversion.  

Nu har et forskerhold set det samme fænomen hos torsk og peger på, at disse genpakker er en vigtig faktor for artens levedygtighed:

 – Vi kalder dem supergener. De indeholder flere forskellige gener, som nedarves sammen. De er robuste og bærer egenskaber, som kan bruges, når det er nødvendigt for torskens overlevelse.

Det fortæller Carl André, som er forsker ved Tjärnö Havlaboratorium ved Göteborgs Universitet. 

14. april 2022

* Torskens supergener

Torskens “supergener” resulterer i en meget tilpasningsdygtig fisk, som har overlevet klimaændringer og skiftende fiskeri i tusind år.

– Vores forskning giver en unik beskrivelse af, hvordan supergenerne nedarves i forskellige torskebestande.  

– Det er en vigtig brik i puslespillet at forstå torskens succes som art, og hvad der kan skabe stabilitet i økosystemerne. Lige nu studerer vi supergeners betydning for, hvordan torsk klarer sig i Østersøen, hvor der er brakvand.

Livet på jorden har altid gennemgået perioder med ændringer i økosystemer, der veksler med roligere tider. Visse nøglearter af betydning for økosystemer forbliver stabile gennem disse perioder og overlever selv relativt store ændringer.

 – Torsk er sådan en økologisk nøgleart og er derfor ekstra interessant at studere i en tid, hvor menneskeheden påvirker økosystemerne i et stadig hurtigere tempo.

Ny teknologi har gjort det meget billigere at fremstille beskrivelser af genomet hos forskellige arter. For torsk har vi nu en fuldstændig beskrivelse af genomet, og den bruges, når forskellige bestande skal beskyttes mod overfiskning.

– Der er fastsat individuelle fiskekvoter for forskellige bestande for at bevare dem. Med enklere og billigere DNA-teknologi vil vi i fremtiden kunne regulere fiskeriet på bestandsniveau af flere andre arter, slutter Carl André fra Tjärnö Havlaboratorium.

På kajen i Svolver på Lofoten har man allerede et DNA-laboratorium, der tager prøver af landede torsk for at afgøre, om det er stationære kysttorsk eller vandretorsk fra Barentshavet, der udgør fangsten.

Det lyder jo altsammen meget godt. Hvis ellers man kan abstrahere fra den meget synlige kendsgerning, at torsken mange steder allerede er på vej mod total udryddelse.

Den får virkelig brug for sine supergener i de kommende år. Efter mange års hjernedød fiskeriforvaltning. Torsken ligger, som vi har redt for den.

14. april 2022

* Fald i laksekvoterne for 2022

DTU Aqua har omsider meldt de længe ventede laksekvoter for 2022 ud. Nedgang i laksebestandene i Storåen og i Skjern Å betyder, at kvoterne nu mindskes. I år bliver den samlede kvote ens i Skjern Å og i Storåen. Begge vandsystemer har således fået tildelt en kvote på 400 laks. 

Begge steder er kvoten opdelt i underkvoter på 175 storlaks over 73 centimeter og 220 smålaks under 73 centimeter. Dertil en kvote på 5 laks uanset størrelsesgruppe fanget på det såkaldte B-vand. Som vanligt må der højst hjemtages én laks per mand i Storåen og i Skjern Å.

DTU Aqua vurderer, at der er sket et fald i bestanden af laks i Storåen og vil i 2022 fortage en undersøgelse for om muligt at finde årsagen. DTU Aqua har vurderet, at kvoten i Storåen skal nedsættes fra 475 laks til 400 laks for at fremtidssikre en bæredygtig bestand.

I Skjern Å er bestanden af laks også faldet. Fangsten af laks i 2021 var den laveste siden 2016. Årsagen i nedgangen skal findes i åen selv og i Ringkøbing Fjord, hvor skarven efter alt at dømme æder størstedelen af yngelen i åen og smolt i fjorden, inden fiskene når havet.  Samtidig spærrer gamle dæmninger stadig for faunapassage og adgang til vandsystemets øverste gydepladser.

DTU har derfor vurderet, at laksekvoten i Skjern Å, for at sikre en bæredygtig gydebestand i 2022, mindskes med 65 laks fra 465 laks til 400.

14. april 2022

* Mere gift i Thyborøn

Man skulle næsten ikke tro det muligt, men det er ganske vist:

Borgere i dele af Thyborøn nær Cheminova frarådes nu at spise hjemmedyrkede grøntsager. Årsagen er, at man i Lemvig Kommune har gjort nye fund af de formodet kræftfremkaldende og hormonforstyrrende PFAS-stoffer. Det oplyser Miljøstyrelsen og Lemvig Kommune i en pressemeddelelse:

– De prøver, der på nuværende tidspunkt er udtaget, viser for høje koncentrationer af PFAS. Det betyder, at borgerne i Thyborøn i de berørte områder ud fra et forsigtighedsprincip ikke anbefales at spise hjemmedyrkede afgrøder fra haven, siger Claus Borg, som er direktør for teknik og miljø i Lemvig Kommune, i en pressemeddelelse.

Frarådningen gælder dog ikke grøntsager, der er dyrket i plantekasser i drivhus og er vandet med drikkevand fra husstanden. Forureningen er nemlig ikke konstateret i drikkevandet. Endnu da. Borgere, som har oksekød eller fuglevildt fra Harboøre Tange liggende i fryseren, bør desuden kassere det for en sikkerheds skyld.

Tidligere på året blev der fundet PFAS i områder syd for Thyborøn, hvor der tidligere har været en losseplads. Siden har nye undersøgelser vist, at der også i Thyborøn by er forureninger. Det er på den baggrund, at Lemvig Kommune indfører nye restriktioner for at beskytte borgerne mod forureningen.

Der er tidligere indført både bade- og fiskeforbud i nærliggende søer. Og alt salg af fødevarer fra kvæg i forurenede områder er stoppet efter anbefaling fra Fødevarestyrelsen.

Den nyfundne PFAS-forurening har ikke noget med giftfabrikken Cheminova at gøre. Den findes tilfældigvis bare samme sted…

14. april 2022

* Forbyd minkavl permanent

Kun 13 tidligere minkavlere har ønsket at genoptage deres gamle erhverv, hvis det bliver tilladt igen. 1.246 avlere har allerede søgt om nedlukningserstatning. Det er givet de mange milliarder i erstatning, der har vendt stemningen.

Fødevarestyrelsens endelige tal understreger, at dansk minkproduktion bør være fortid. Det mener i hvert fald SF og Enhedslisten. Ifølge V og K ændrer det dog ikke på noget. For dem er sagen nemlig principiel. 

De nye tal sender et klart signal om, at erhvervet nu bør forbydes permanent. Mener altså de to støttepartier SF og Enhedslisten. Hermed øges presset på regeringen, inden det senere i år skal afgøres, om det nuværende, midlertidige forbud skal ophæves.

– Tallene understreger, at der er et meget lille ønske om at starte op igen, og det kan jeg også godt forstå. Det hører fortiden til at putte dyr ind i bittesmå bure for at opdrætte dem til pelsavl, og derfor er det oplagt, at man lukker industrien ned nu, siger SF’s fødevare- og dyrevelfærdsordfører, Carl Valentin, til Altinget.

Det hidtidige og midlertidige forbud mod minkavl blev lavet af hensyn til folkesundheden, da en udbredt smitte blandt mink og minkavlere pludselig udgjorde en trussel mod udvikling af livsvigtige vacciner mod Covid-19. Med et permanent forbud ønsker SF også, at der tages højde for dyrevelfærd og miljøpåvirkning, forklarer ordføreren, som bakkes op af Enhedslisten.

I denne forbindelse kan det være relevant at henvise til iværksætter Tine Thygesen, som sidste år leverede rene ord for pengene i Business Class på TV2 News. Adspurgt om, hvorfor lille Danmark dengang var verdens største producent af mink, svarede hun kort og kontant:

“Fordi minkavl er forbudt i de fleste andre lande.”

Primært af dyreetiske årsager. På grund af den manglende dyrevelfærd. Hvor svært kan det lige være at forstå denne simple sammenhæng? Åbenbart så svært, at der skulle en kvinde til udefra for at forklare den undrende omverden den enkle logik bag dansk minkavls internationale “succes”.

Jeg håber, minkavl i al evighed vil blive gjort ulovligt i Danmark.

7. april 2022

Mink, Millioner og Milliarder

* Ført bag lyset i Folketinget

Skandalen omkring Lynetteholmen ved København fortsætter.

Nu viser det sig nemlig, at den svenske miljøminister Per Bolund allerede sidste år var inde over sagen. Ja, han sendte sågar sin ministerkollega Lea Wermelin (S) et bekymret brev. Daværende transportminister Benny Engelbrecht (S), som var ansvarlig for arbejdet med Lynetteholmen, modtog også skrivelsen, der ankom allerede i maj 2021.

Siden blev Engelbrecht som bekendt fyret – primært fordi han havde tilbageholdt oplysninger om de danske hybridbiler og deres reelle forbrug af el og benzin. I hele forvirringen omkring skiftet af transportminister “glemte” regeringen så at dele den svenske miljøministers bekymrede brev med resten af Folketinget, som derfor vedtog anlægsloven for Lynetteholmen.

Man får efterhånden det indtryk, at den socialdemokratiske regering helst ikke deler ud af vigtige oplysninger til hverken støttepartier eller resten af Folketinget. Oplysninger, som kunne hindre eller forsinke prioriterede planer. Slettede SMS’er. Ulovligt aflivede og begravede mink. Lækkede oplysninger om landets sikkerhed. Fakta om Lynetteholmen. Og så videre.

Listen er lang og vil sikkert blive længere. Det var da også Venstres allesteds nærværende transportordfører Kristian Pihl Lorentzen – ja, det er ham med Gudenåen og Tange Sø – som efterfølgende til pressen udtalte, at denne “forglemmelse” i hans øjne er mere alvorlig end den, der fældede transportministeren.

Nuværende transportminister Trine Bramsen havde inden da måttet vinke farvel til forsvarsministeriet, som hun prøvede at styre med hård hånd og militærisk disciplin. Men forgæves. Hun vil nu undersøge, om der findes alternativer til den allerede påbegyndte klapning af havneslam i Køge Bugt. En undersøgelse, der forventes at ville vare et par måneder.

Ministeren udtalte ved den lejlighed, at hun personligt håber, at klapningen i Køge Bugt bliver stoppet. Den begyndte allerførst i det nye år og drejer sig samlet om ikke mindre end 2,3 millioner kubikmeter giftigt og næringsholdigt havbunds- og havneslam. Det svarer til 70.000 fyldte containere.

7. april 2022

* Professor om klapning: Bad timing

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet er nu gået ind i debatten om klapning af giftigt slam fra Lynetteholmen.

Dette endda med rettens ord for, at han ikke blot må, men også har pligt til at bidrage med fagligt funderet input. Det fremgik jo af retssagen, som Bæredygtigt Landbrug havde anlagt imod ham. En sag, de tabte med et brag.

Professor Markager er bekymret over både tid og sted for klapningen. En bekymring han deler med de syv lokale borgmestre, som i januar dannede fælles front mod klapningen i “deres” farvand i Køge Bugt. De mener ikke, det er rimeligt, at deres bugt skal lægge ryg til giftigt slam fra København.

Stiig Markager giver dem ret i det uhensigtsmæssige i klapningen af de 2,3 millioner kubikmeter havbunds- og havneslam fra Lynetteholmen. Til Berlingske Tidende udtalte han følgende:

– Ud fra et miljømæssigt synspunkt er det her uacceptabelt. Det er stress på et havmiljø, som i forvejen har det ekstremt dårligt. Vi taler tit om, at nu skal vi til at gøre noget mere for naturen. Og så gør man alligevel sådan noget her. Det er det, svenskerne påpeger: Det er bare ikke smart.

Rene ord for pengene – som vi er vant til det fra professor Markager. Han påpeger, at såvel stedet som timingen er den dårligst tænkelige. Marts er nemlig den allermest biologisk aktive måned på året. Sommeren i havet er begyndt, og alting eksploderer.

Samtidig giver Stiig Markager ikke meget for den VVM-undersøgelse, der ligger til grund for klapningen. Flere af dens antagelser er direkte forkerte. Undersøgelsen antager nemlig, at man kan lukke slammet ud, uden at der frigives næringsstoffer som kvælstof til det omgivende vand.

– Det er en helt vild antagelse, mener Markager. Det kan man selvfølgelig ikke. Der er temmelig meget strøm i området, og alt det finere materiale vil i første omgang blive spredt i Køge Bugt – og efterhånden resten af Øresund med. Herunder det beskyttede naturområde på den svenske side. Og derfor bekymringsskrivelsen fra den svenske miljøminister.

Det sidste er ikke sagt i den sag, der også har udløbere til planerne om en tilsvarende klapning af havneslam fra Aarhus i Hjelm Dyb ud for Djursland. Begge steder er det rådgivningsfirmaet Cowi, der har stået bag undersøgelserne.

7. april 2022

* Svenskerne først med “agrivoltarisk” landbrug

Det svenske energiselskab Linde Energi ved Örebro vest for Stockholm kom først i konkurrencen om det “agrivoltariske landbrug”. Bag dette imponerende navn ligger kombinationen af solcelleanlæg og landbrug.

Solcelleanlæg i stor skala er endnu af ret ny dato herhjemme, hvor vi jo ikke har helt så meget sand eller sol som i Sahara. Men effektiviteten af solceller er vokset støt, og rundt omkring i landet har vi set de første solcellemarker blomstre op.

Der har naturligvis været en del kritiske røster, som ikke synes om de i tusindvis af glitrende solpaneler, der dækker mark efter mark. Røster også fra borgere eller især landmænd, som hellere vil dyrke afgrøder end høste af solen.

Til sommer får Sverige sin første og til dato Nordens største solcellepark i storskala. Et agrivoltarisk anlæg, hvor der vil blive dyrket afgrøder mellem rækkerne af solpaneler. Solcelleparken får navnet Solvallen og en størrelse på én hektar.

Der skal fortrinsvis dyrkes græs mellem panelerne, så man både kan høste af solen og jorden. Hermed imødegår man også kritikken af, at der tages fødevareproducerende jord ud af drift, når der kommer solceller til. Ikke mindst efter krigen i Europas kornkammer Ukraine er denne kritik blusset op.

Solpanelerne er lodrette – ikke skråtstillede som de allerfleste danske solpaneler. De fylder derfor mindre og er placeret i rækker, så en høstmaskine kan køre mellem dem. Panelerne forventes at kunne holde i 30 år og sågar øge udbyttet af græs mellem panelerne. Panelerne skygger nemlig for solen, så fordampningen fra jorden reduceres. 

Ikke mindst i perioder med tørke vil dette være en ubetinget fordel og de agrivoltariske marker derfor kræve mindre vanding.

7. april 2022

---

---

Vi er i fuld gang med at ødelægge det hav, som har brødfødt os gennem årtusinder. Vi forurener det med åbne havbrug, hvor alt spildevand fra opdrætsfiskene løber direkte ud gennem netmaskerne. Ud i hav og fjord. Og vi påstår at rense forureningen med muslinger, som kun gør ondt værre ved at koncentrere forureningen.

Debatbogen “HAVmisBRUG” fortæller om de problemer, som fiskeopdræt i dambrug og havbrug medfører. Den fokuserer ligeledes indgående på de misforståede muslinger, som samler forureningen fra et stort vandområde på et lille under og omkring anlæggene.

Området påføres hermed en ny lokal forurening, som ikke var der før. Og som kan måles i form af metertykke iltslugende slamlag under muslingerne. Men heller ikke nok med det:

Ved iltsvind frigøres nyt kvælstof fra bundslammet.

Læs anmeldelserne her.

---

2022, Forlaget Turbine, ISBN 978-874-0660-760 

424 sider, softcover, 4-farve

Pris kr. 249,95