Læs beretningen om en kreativ dansk lystfisker, hvis produkter har haft og stadig har betydning for fluefiskere over den ganske verden.

Jeg mødte ham første gang under mine tidlige studieår i Århus. Bevares, studiet krævede da megen tid, men det gjorde lystfiskeriet så sandelig også. Og med regelmæssige mellemrum stødte jeg på en fyr i en gammel Volvo fyldt med fjer fra Maos røde Kina!

Det var Johnny med det velklingende og meget passende efternavn “Fisker”. Johnny læste til cand. oecon på universitetet i Århus, og han finansierede sine studier ved at importere og videresælge fjer til fluebindere over det ganske land. Ind imellem fik han dog også tid til at fiske lidt havørreder ved de danske kyster og laks i de norske elve.

3M og frem

Men det skulle ikke blive ved det. Johnny havde nemlig masser af ideer og fik efterhånden også indsigt i produktudvikling og markedsføring. Da han blev færdig på universitetet i ’78, hev han teltpælene op og flyttede til Sjælland, hvor han har boet lige siden. I dag med hustru, 3 drenge og hund.

Årsagen var et job i salgs- og marketingafdelingen hos amerikanske 3M – ja, dem med fluelinerne. Det var dog i “Automotive” divisionen, der solgte forskellige produkter til bilbranchen.

Hos 3M mødte Johnny en nordmand ved navn Thorsen. Thorsen havde gang i fremstillingen af de første skum -flueæsker til 3M og inspirerede Johnny til at igangsætte en videreudvikling. Det resulterede i de en overgang så velkendte “Danica” flueæsker med skumindlæg. Korrosionsbestandige og dermed perfekte til dansk kystfiskeri.

Men det var nu på eksportmarkedet, at flueæskerne for alvor havde vind i sejlene. Ikke mindst USA aftog efterhånden rigtig mange af de danskfremstillede plastæsker.Nogle af verdens mest kendte firmaer som Orvis, Cabela, L L Bean og Dan Bailey med flere blev mangeårige kunder.

– Det første værktøj kostede 160.000 kroner, – det andet ligeledes. – Og det tredje var dyrere endnu, husker Johnny tilbage. – Der skulle sælges ret mange flueæsker for at få det til at løbe rundt!

Men det løb rundt. Endda i et sådant omfang, at Johnny blev en holden mand, da han i august for nu tre år siden solgte produktionen af plastæskerne til en dansk plastproducent. Han satte selv prisen – og fik den.

Årsagen til salget var en artikel i Dagbladet Politiken, hvor man portrætterede en dansk virksomhed, der alene levede af at eksportere til udlandet. Artiklen blev læst af interesserede investorer, der tog kontakt og bød på produktionen.

Pengene fra dette salg blev startskuddet til nye produkter. For ideer havde Johnny stadig nok af. De skulle blot realiseres, og nu var pengene der således.

I flere år havde Johnny Fisker arbejdet på et udvikle et førsteklasses fluestik sammen med sin svoger Thorkild Damm i Århus. Det var det nu hedengangne “Dan-Vice”, som med sine parallelle kæber holdt krogen urokkeligt fast under fluebindingen. Det gør de nu stadig – i hvert fald hjemme hos mig, hvor der stadig bliver bundet fluer på det fornemme stik.

Men en konkurrent i Århus kopierede ideen – med iværksætterydelse fra den danske stat – og dermed var det slut med den fidus. Johnny besluttede at nedlægge produktionen og satse på andre og mere lukrative produkter.

ATH Design

En spændende mulighed opstod, da den hollandske hjuldesigner og – producent Ari’t Hart gik konkurs for tredje eller fjerde gang med sit firma ATH. Johnny stod klar i kulissen og købte/overtog konkursboet – med tegninger, design og retten til at producere videre under det i seriøse fluefiskerkredse velkendte navn.

Det blev starten på “ATH Design”, som i dag har til huse i Århus, hvor svoger Thorkild nu er fuldtids på projektet. Thorkild er en engageret fluefisker, som med 25 års erfaring inden for maskiner og metal allerede havde konstrueret adskillige fluehjul til sig selv og sine venner.

Thorkild regner med, at årsproduktionen af ATH hjul fra Århus fremover vil ligge på godt 2.000 hjul, der typisk vil blive solgt til priser mellem 2.000 og 3.000 kroner.

De nye Århus modeller bliver stadig bygget ud fra samme grundlæggende design som de oprindelige ATH hjul. De vil således i videst mulig udstrækning bibeholde det unikke design, som Ari’t Hart gav dem fra fødselen i Delft, Holland.

Hertil hører en overdimensioneret énvejs skivebremse, som er integreret i den tykke spoleaksel via et kostbart envejs-nåleleje. Et bagstykke, som i flere tilfælde er minimeret til en let trekantet plade. Samt en karakteristisk ring af rustfrit stål, der effektivt beskytter aluminiumsspolen mod stød og slag.

Alle dele er fræset ud af massiv aluminium, som siden poleres og overfladebehandles, alt efter formålet. ATH hjul består således udelukkende af maskinfræsede metaldele, som skrues sammen. En konstruktion, som er dyr i fremstilling, men som samtidig sikrer noget nær ubegrænset levetid. Alt kan udskiftes og repareres, hvis det skulle blive nødvendigt.

Thorkild Damm har lagt produktionen af enkeltdele ud til en håndfuld danske underleverandører, som hver især er specialister på netop deres felt. Stumperne ankommer således til Århus, hvor Thorkild i dag selv samler de allerfleste ATH hjul.

Men der bliver også tid til at udvikle nye fluehjul. Til de mest imponerende hører “Salmon” og “Seatrout” hjulene med dobbelt bremsesystem. Hjul, der skal ses og opleves for helt at forstås. Dansk design i absolut verdensklasse.

Tilbage til plasten

Men er ATH metal og atter metal, så havde Johnny dog stadig en forkærlighed for plasten og dens mange muligheder. Det er der siden kommet to helt nye produkter ud af. Dels et nyt og meget avanceret fluestik ved navn “Innovation Cam” – dels det prisbillige “”CompO” fluehjul.

“Innovation Cam” tager over, hvor det gamle Dan-Vice stoppede. Begge spænder de med parallelle kæber, men i tilgift hertil har Innovation Cam fuldt roterbare kæber, hvor fluen roterer helt om sin egen akse. Det er noget, som muliggør spændende nye teknikker, hvilket der sågar er lavet en hel video om!

Innovation Cam har naturligvis stadig kæber af hærdet stål, men består ellers i meget høj grad af støbte plastkomponenter. En kombination, der gør det muligt at fremstille et avanceret og holdbart fluestik til en rimelig pris.

Innovation Cam er da også blevet et stort hit i USA, hvor ikke mindst store postordrefirmaer som Cabela’s og Orvis med flere var hurtige til at tage de danske stik til sig. Pudsigt nok selvsamme Cabela’s, hvor Johnny tyve år tidligere selv købte sin allerførste flydering!

På hjulsiden lykkedes det efter stort forarbejde at udvikle et superstærkt storspole fluehjul helt i avancerede plast-compositter – kun med metal i bøsningen. “CompO” hjulet, der i dag fås i to størrelser, blev da også et øjeblikkeligt hit. Prisen var rigtig og designet helt i takt med tiden – med bred spole som den klare trend. Med alle de fordele, det nu engang medfører – hurtigere indtagning, mindre hukommelse etc.

CompO er herhjemme slået an som det helt rigtige valg til dansk kystfluefiskeri efter havørred. Størrelsen er rigtig og konstruktionen helt saltvandsbestandig. Da prisen samtidig er så lav, som tilfældet er, kan man snildt få råd til et hjul til hver enkelt line, man måtte have brug for.

Visioner for fluefiskere

Johnny Fisker er i de seneste år gået sammen med det finske firma OPM om udviklingen af en hel serie fluegrej til den kræsne fluefisker, der ikke vil betale ublu priser for grej fremstillet i USA eller England. Men som alligevel ikke vil gå på kompromis med kvaliteten.

Resultatet af dette samarbejde er blevet produkter, der markedsføres under varemærket “Vision”. Ikke mindst syd for den danske grænse er Vision fluestænger og fluehjul blevet populære, mens vi i Danmark nok ser mest til de udfræsede storspolehjul, der trods høj kvalitet kan sælges til fornuftige priser.

Johnny fortæller begejstret, at vi snart vil få en række helt nye fluestænger at se, som er fuldt på højde med de bedste amerikanske. Men som alligevel kun koster det halve.

De nye fluestænger er fremstillet på japanske klinger, og netop japanerne er jo kendt for deres uhørt strenge kvalitetskrav, når det gælder grej til fluefiskeri. Det japanske hjemmemarked er nemlig ikke blot uhørt købedygtigt – det er også uhørt krævende med hensyn til kvalitet, finish og detaljer.

Blandt nyhederne er en serie tohåndsstænger, som under testforløbet imponerede selv svorne Sage tilhængere – men bare til den halve pris.

Ud over stænger og hjul til kræsne, men prisbevidste fluefiskere fremstiller Vision også beklædning specielt til fluefiskere. Det sker i samarbejde med mærket “Geoff Anderson”, som vi kommer til – blot tilpasses modellerne, så de optimeres til netop fluefiskere og fluefiskeri.

Geoff Anderson

Det var utilfredshed med egne vadejakker, der førte til skabelsen af “Geoff Anderson” mærket. Johnny Fisker og hans fiskekammerater mente helt enkelt, at det kunne gøres bedre.

Og som sagt så gjort. Efter en del arbejde med research og design kom så et helt nyt tøjmærke – “Geoff Anderson” – til verden. Først med nye vadejakker helt efter Johnny’s egen smag og ønsker, der tilsyneladende også matchede med mange andre lystfiskeres. I hvert fald vandt de hurtigt indpas blandt danske kystfiskere. Og siden med et helt nyt sortiment beklædning til udendørs brug.

Først kom der teknisk beklædning til brug på bjergklatring, fjeldvandring og fisketure. Dernæst gik man ind på det stærkt ekspanderende marked for beklædning til tropisk og subtropisk klima – eller dansk sommervej, for den sags skyld. I det hele taget specialiseret beklædning til aktivt udendørs brug.

Overraskende hurtigt fik navnet “Geoff Anderson” etableret sig på et marked, der ellers bugner af andre kvalitetsprodukter. Men i regelen til helt andre priser end dem, som Geoff Anderson kan sælges til. Ofte sågar det dobbelte.

Med den nye produktlinje havde Johnny Fisker således fundet frem til en helt ny niche – en helt ny gruppe af pris- og kvalitetsbevidste forbrugere.

De nære ting

Johnny Fisker har dog ikke glemt, hvor det hele startede – med fjer fra Fjernøsten. Derfor investerede han undervejs i det nu velkendte firma “Swan Products”, der leverer førsteklasses fluebindingsmaterialer til grejbutikker i mange lande. Et firma, der holder til i Esbjerg.

Fluebindingsdelen er dog i dag solgt fra og er nu et belgisk firma med nær tilknytning til Swan, der nu fungerer som grossist med salg af produkter fra Vision, Teeny og Airflo med flere.

Johnny selv bor i dag i Tåstrup – trods sin jyske oprindelse. Som alle travle forretningsmænd får han ikke tid til at fiske så meget, som han gerne ville, men noget bliver det dog til.

Ofte snupper han sig et par timers morgenfiskeri i Ishøj havn, hvor det i høj grad er aborrerne, der må holde for – ind imellem sågar også havørreder på både 5, 6 og 7 kg. Eller han tager flyderingen med til Tempelkrogen, hvor det er Isefjordens havørreder, fiskeriet gælder.

Fiskeriet fra flydering holder han meget af og har dyrket intensivt i snart tyve år. Strækket ved Strøby er et yndet forårssted, hvor Johhny har fået flotte overspringere på op til 8,2 kg!

Men som eksportør af friluftsbeklædning og fiskegrej kommer Johnny naturligvis også lidt omkring i det store udland. Mest til USA, hvor der hvert år afholdes en stor messe udelukkende for producenter og forhandlere af fluegrej.

I forbindelse med disse messer bliver der også lejlighed til at teste grejerne under praktisk fiskeri. Flere gange har det været floden San Juan i New Mexico, der måtte holde for – med hidsige regnbuer på op til 8 lbs. taget på str. 24 fluer og 0.12 forfang.

Da dur kun det bedste fluegrej. Og det laver Johnny som beskrevet selv!

© 2001 Steen Ulnits

Helten er en laksefisk, men en ganske atypisk sådan. Det gør den til et spændende bytte for specielt fluefiskeren, der må ty til specielle teknikker for at komme i tale med den storskællede fisk med det karakteristiske overbid!

Helten Coregonus sp. er en fisk, der på mange måder minder mere om stallingen end om de øvrige laksefisk. Begge har store skæl og hvidt kød, der let fordærver, samt klæbrige æg, der ikke lægges i, men på grusbunden.

Men så ophører lighederne også. Helten mangler helt (!) stallingens karakteristiske store rygfinne, og hvor stallingen i hvert fald herhjemme er en eksklusiv vandløbsfisk, trives helten langt bedre i stillestående vand.

Biologi

Helten er ikke her forsynet med noget latinsk artsnavn, da der råder stor forvirring på området. Det skyldes, at helten kan optræde i et utal af forskellige former, som kan være svære at skelne fra hinanden. Og at den kan optræde i såvel en vandløbsform som en sølevende og en havvandrende. Baseret på disse former diskuterer man stadig, hvor mange forskellige arter, der egentlig er.

Nogle helt trækker op i søernes tilløb for at gyde – andre gyder i selve søen. Det sidste er blandt andet tilfældet i Glenstrup Sø og Tjele Sø. Havvandrende helt – den såkaldte “snæbel” – vandrer altid op og gyder i strømmende vand. Helten er en vintergyder, hvis klæbrige æg synker til bunds og fæstner sig der til klækningen. Den nyklækkede helt har kun en meget lille blommesæk, hvorfor den er meget afhængig af naturlig føde i vandet. Dette forhold betinger typisk gode og dårlige helt-årgange.

I månederne marts-april klækkes æggene, og de 10 mm lange larver går straks i gang med at æde sig store. Heltyngel ernærer sig som den meste anden fiskeyngel af dyreplankton i søens frie vandmasser. Herefter sker en specialisering, som kan være ganske kompliceret. Nogle helt beslutter sig for udelukkende at leve af dyreplankton – de såkaldte “svævhelt”, som har mange gælle-gitterstave til filtrering af vandet. Andre slår sig på en diæt af bunddyr såsom insekter og krebsdyr samt snegle og muslinger.

Det samme gør de helt, som siden vandrer ud i det næringsrige brakvand for der at vokse sig store. Endelig findes der i store og kolde søer en speciel form, der slår sig på en diæt af småfisk, samt en helt, der lever hele sit liv i strømmende vand. Den fiskespisende helt kan veje flere kg, men helt større end 1-2 kg er sjældne.

Efter første leve år har helten typisk nået en længde på ca. 20 cm. Men først når helten har rundet de 4 år, har den for lystfiskeren nået en interessant størrelse, dvs. ca. 40 cm. Og under gunstige forhold kan helten opnå en længde på hele 70 cm.

Udbredelse

Helten er som sagt ikke nogen karakteristisk laksefisk. Den er da også en notorisk dårlig springer, der har svært ved at forcere selv små hindringer i strømmende vand. Dette har haft stor betydning for ikke mindst den spidssnudede hav-helt, snæbelen, som er blevet forment adgang til mange af sine gydepladser ved anlæg af dambrug, vandmøller og lignende. Helten er helt enkelt mere en søfisk end en strømfisk!

I Danmark findes helten i Gudenå-systemet, Limfjordsområdet samt i Ringkøbing og Nissum fjorde. Lokalt findes der selvreproducerende heltbestande i Tange Sø, Gudenåen, Randers Fjord, Allingå, Skalså, Glenstrup Sø, Tjele Langsø, Klejdrup Sø og Mariager Fjord.

De enkelte heltbestande varierer med hensyn til antallet af gællestave og valg af gydepladser. Sandsynligvis er der tale om flere stammer inden for arten. Således formoder man, at der i Randers Fjord findes en stamme af helt, som benytter Allingåen; en stamme, som benytter Gudenåen, og måske en stamme, der gyder i Nørreåen. Mindst undersøgt er heltene i Mariager Fjord, som måske slet ikke har nogen bestand længere efter det store iltsvind i 1997.

Heltbestanden og -fiskeriet er meget svingende. I 1962 blev der eksempelvis i Ringkøbing Fjord landet 80 tons helt, mens det i 1994 kun blev til godt 30 tons. I 1996 var fangsten igen oppe på næsten 60 tons. Erhvervsfiskernes heltfangst på Randers Fjord blev i 1990 opgjort til 2840 kg – mod ca. 8000 kg. i 1988. Heltfiskeriet på Randers Fjord er således en ren bagatel i sammenligning med de vestjyske fjorde.

Heltens kommercielle værdi skyldes primært, at den smager fortræffeligt i røget tilstand. Noget, enhver lystfisker let selv kan overbevise sig om, hvis han eller hun er i besiddelse af en lille røgeovn.

Mindstemålet for helt er 36 cm og fredningstiden 01.11 – 31.01.

Fiskeri

Lige så vanskelig som helten kan være at fange på flue i sommermånederne, lige så let er den at fange på orm og bundsnøre i det tidlige forår.

Efter fredningen foregår der i Randers Fjord et livligt bundsnørefiskeri fra Støvring dæmningen og Kanaløen med bundsnøre agnet med orm. Det samme kan med fordel gøres i Tange Sø, som mest befiskes af tilrejsende tyske fiskere. Helt hedder for øvrigt “Maräne” på tysk.

Får vi isvinter, kan helten fiskes med blink og ophængerflue fra isen på Glenstrup Sø. Det er et fiskeri, som i mangt og meget minder om svenskernes isfiskeri efter røding. Ofte møder man nemlig fiskene umiddelbart under isen, hvor man kan se dem -. hvis man ligger lunt og godt på sit rensdyrskind og kigger ned gennem det lille hul i isen!

Fra slutningen af april til begyndelsen af juni fiskes helten på flue i ikke mindst Tange Sø. Der fiskes med fluer, som imiterer dansemyggen i dens forskellige stadier. Dansemyggen er nemlig det insekt, som har heltens altoverskyggende interesse på denne tid af året. Myggene klækker og sværmer i så store mængder, at de ligner dansende røgskyer over træer og buske nær søen!

Ikke uventet bliver helten uhyre selektiv blandt millionerne af dansemyg. Den tager dem som opstigende pupper, som nyklækkede insekter og som æglæggende. Man kan derfor fiske såvel vådt som tørt – med tørfluer eller puppe-imitationer. Begge dele fanger fisk.

Man skal dog være klar over, at helten fra naturens hånd er bygget til at tage føde ved bunden. Det viser det markante overbid. Helten har da også lidt problemer med overfladeføde, hvilket ses på, at den ofte lægger sig lidt på siden, når den skal tage et insekt på overfladen – med den ene brystfinne viftende kækt over vandet!

Men det er hævet over enhver tvivl, at tørfluefiskeriet er det mest fascinerende – og sværeste. Fiskeriet kræver nemlig en langt større præcision i kastet end det gængse tørfluefiskeri efter ørred og stalling. Når helten tager insekter på overfladen, svømmer den roligt rundt – meget højt i vandet. Den står aldrig stille, og vandets sigtbarhed er i regelen ringe. Tørfluen skal derfor serveres for næsen af fisken, hvis man skal have blot den mindste chance for succes.

Nymfe og napindikator

Noget lettere er det at fange fiskene på pupper, der hænger 5-10 cm under overfladen. “Hænger” er det rette ord, for de bedste resultater opnås ved at montere en såkaldt “strike indicator” på forfanget umiddelbart over fluen. Det kan være et stykke selvflydende skumplast eller et stykke imprægneret polygarn. I begge tilfælde sørger dette “flåd” for, at fluen altid fisker i den rette dybde – lige under overfladen. Fluen kan jo ikke synke længere ned end afstanden mellem flue og indikator.

Samtidig har man – modsat tørfluefiskeriet – mulighed for at trække puppen ind i netop den bane, som helten svømmer på. Den kan finjusteres uden et fornyet kast, hvilket kan være en stor fordel under dette præcisionsfiskeri.

Endelig kan man i regelen brug lidt større pupper end tørfluer – typisk én krogstørrelse større. Det giver fluen en større synlighed, hvilket igen øger chancerne for hug mellem de mange millioner myg i og på vandet. Fiskene opsøger typisk steder, hvor vind og strøm har drevet nattens æglæggende og nu døde dansemyg sammen. Eller de opsøger dem, hvor myggene klækker i størst antal – primært i de tidlige morgentimer.

Brug tørre imitationer str. 14-16 og pupper str. 12-14. Det er en god tommelfingerregel i heltfiskeriet.

Helten er som sagt ingen stor springer, og fighten med selv en stor helt er da heller ikke specielt ophidsende. Ind imellem støder man dog på den markante undtagelse – helten, der hugger hårdt, løber langt og springer højt. Men der skal fanges mange helt, før den er der!

© 2000 Steen Ulnits

Det er et velkendt faktum, at ørreder og stallinger indtager mere end 90% af deres føde under vandoverfladen – nær bunden. Og årsagen til, at fiskeri med nymfefluer er så effektivt.

Nedstrøms nymfe

Nedstrøms nymfe er noget nær den simpleste af alle fluefiskeriets teknikker. Det er samtidig begynderens favorit, idet strømmen straks strækker line og forfang i et dårligt udført kast. Endvidere kroger mange fisk sig selv under nedstrøms vådfluefiskeri – noget, den stramme line sørger for.

Det er en metode, som grundlæggende er såre enkel. Præcis som det traditionelle nedstrøms vådfluefiskeri. Fiskeren lægger et kast tværs over eller skråt nedstrøms til modsatte bred. Strømmen tager line og forfang, hvorved fluen nu beskriver en bue ind mod egen bred. Fiskeren tager nu line ind, går et skridt eller to og gentager proceduren. På denne måde arbejder man sig ned gennem de mest lovende stykker af vandløbet.

Grundteknikken er ganske vist enkel, men kan samtidig kombineres med forskellige finesser, der i øvede hænder gør den overmåde raffineret og effektiv. Lægger man en flueline tværs over strømmen, vil denne hurtigt gribe linen og trække den nedefter i en stor bue. Er strømmen stærk, vil den trække så voldsomt i linen, at fluen skøjter hen over vandet.

En sådan flue giver ingen fisk, og fluefiskeren må derfor kompensere for strømmens indflydelse. Det gør han eller hun ved at “mende” linen. Under denne proces løftes linen fri af vandet og flyttes opstrøms, så strømpresset på linen mindskes. Om nødvendigt gentages proceduren flere gange under fluens sving gennem vandet.

Det er vigtigt, at fluen svinger roligt gennem vandet – også i stærk strøm. I svag strøm kan man ofte klare sig ved blot at sænke stangspidsen, hvis fluen begynder at stribe i overfladen. Er dette ikke nok, må man mende linen som ovenfor beskrevet.

Man kan også komme ud for det modsatte – at fluen fisker for langsomt. Det kan ske, dersom fluen driver ind i roligt vand. Da vil fluen nemlig stoppe sit drev, synke i vandet og blive ganske livløs. For at undgå dette mender man igen linen – denne gang blot nedstrøms, så strømmen igen kan få tag i line og forfang. Fluen vil da igen fiske effektivt.

Affiskning

Man kan lade fluen svinge tværs over strømmen uden yderligere bevægelse, eller man kan under fluens drev vippe lidt med stangspidsen. Små fluer ligner små insekter, der driver livløse med strømmen. Dem skal man derfor ikke tilføre ekstra liv – det vil i fiskens øjne se unaturligt ud.

Større nymfer str. 8-10 kan med fordel tilføres ekstra liv i vandet. Det gør dem kun mere naturtro set med fiskeøjne. Små nymfer str. 12-14 bør derimod ikke tilføres ekstra bevægelse, da det vil virke unaturligt på fiskene.

Jo stærkere strømmen er, desto større skal fluerne være. Tilsvarende gælder, at man i klart vand bruger mindre fluer end i uklart. På samme måde bruges mindre fluer i varmt vand end i koldt. Det er hovedregelen i alt fluefiskeri. I højt og koldt vand tidligt og sent på året må man ofte ty til synkeline, hvis fluen skal ordentligt ned. Sommeren igennem klarer man det meste med en flydeline.

Nedstrøms nymfe betragtes ofte som en slags “maskinfiskeri”, hvor man mekanisk og helt uden indlevelse fisker sig ned gennem vandløbet. Sådan kan det være, men sådan er det ikke nødvendigvis. Den dygtige og indsigtsfulde fisker trawler ikke hele vandløbet igennem, men koncentrerer i stedet sine anstrengelser om de mest lovende lokaliteter. Eller fisker til observerede fisk i vandet.

Har man set en fisk eller står ved en kendt standplads, kan man med fordel gøre følgende: Fluen placeres på en slap line et passende stykke opstrøms for stedet eller fisken. Det giver fluen tid til at synke lidt, inden strømmen får strammet line og forfang op. Når linen så strammes op, løftes fluen i vandet og begynder at svinge ud midt i strømmen.

Utroligt ofte falder hugget netop da. Fisken tror åbenbart, at det er et insekt eller en småfisk, der pludselig forsøger at flygte fra den. Og det udløser hugget effektivt!

Fisker man fra bredden, og der er dybt vand under egen bred, skal dette affiskes omhyggeligt: Før linen tages ind til et nyt kast, fiskes fluen ind med små ryk af venstrehånden. Af og til kan man opnå forbløffende resultater ved at speede denne procedure lidt op. Da kommer fiskene farende som skudt ud af en kanon for at sikre sig fluen, inden den forsvinder. Da er det igen lykkedes at udløse hugrefleksen effektivt.

Mange store fisk er gennem årene taget af rutinerede fiskere, som – godt skjult inde på land – blot har firet line og flue ned til god standpladser under egen bred. Her behøver man end ikke at kunne kaste for at fange fisk. Teknikken egner sig derfor specielt på steder, hvor træer og buske vanskeliggør et egentligt fluekast.

Tilslaget

På en stram line og med en nedstrøms nymfe kroger mange af fiskene sig selv i hugget. De tager fluen og vender med den i strømmen. Imidlertid opdager de hurtigt deres fejltagelse. Fluen “smager” ikke rigtigt og bliver derfor med lynets hast spyttet ud igen. Det gælder derfor om at være hurtig i tilslaget – hurtig, men ikke voldsom. Tilslaget skal være en hurtig og kontrolleret opstramning af linen – intet andet.

Ofte ser man fisken tage fluen i en hvirvel lige under overfladen, og da strammer man op med det samme – før man mærker trækket i linen.

Andre gange mærker man kun et lille ryk i linen eller ser linen bevæge sig en smule. Da gælder det om at være endnu hurtigere. Ser man nemlig fisken hugge, har man mere tid til sin rådighed, end hvis man først mærker den. Når man mærker den, har den jo allerede fluen i munden og er klar til at spytte den ud igen. Det gælder derfor om at have øjnene på stilke, så tilslaget kan sættes ind snarest muligt!

Opstrøms nymfe

Nymfefiskeriet er seneste skud på stammen, når det gælder fiskeri med imitationsfluer. Hvor tørfluefiskeriet drejer sig om at imitere de voksne og vingede insekter på vandet, der forsøger man med sine nymfer at efterligne de samme insekter, når de er på vej op til overfladen for at klækkes. Det er således de samme insekter, man søger at efterligne – blot i forskellige stadier af deres livscyklus.

Den klassiske form for nymfefiskeri minder uhyre meget om tørfluefiskeriet. Her fisker man nemlig med lette nymfer, der driver ubevægelige lige under overfladen. Man kaster til sete fisk og giver tilslag, når man ser fisken tage fluen – enten direkte eller i en hvirvel. Præsentationen af fluen er således nøjagtig den samme som ved tørfluefiskeri – blot lader man fluerne synke lige under overfladen.

Den klassiske form for nymfefiskeri er således nærmest at betragte som en form for supplement til tørfluefiskeriet – ikke som en fiskemetode i sig selv. Det er derimod nymfefiskeriet med tunge, vægtbelastede fluer, som fiskes lige over bunden – blindt eller til observerede fisk.

 Nymfefiskeri er på næsten alle måder en form for mellemting mellem tørflue- og vådfluefiskeri. Man kan fiske sine nymfer opstrøms eller nedstrøms – med flydeline eller synkeline. Det er således en meget alsidig metode, der altid kan varieres, så den passer til forholdene.

Små nymfer kan fiskes opstrøms på en flydeline – præcis som tørfluer. Store og tunge nymfer kan tilsvarende fiskes nedstrøms på en synkeline – præcis som store vådfluer eller streamers.

Det, man idag normalt betegner som “rigtigt” nymfefiskeri, foregår med flydeline, langt forfang og vægtbelastede fluer. Det er en avanceret fiskemetode, som kræver en hel del af sin udøver, men som i øvede hænder på årsbasis er alt andet overlegent. Det er nemlig et faktum, at ørred og stalling indtager mere end 90% af deres føde ved bunden, hvor de tunge nymfer fiskes.

Man kaster til observerede fisk eller formodede standpladser. Under alle omstændigheder gælder det om at placere sin vægtbelastede nymfe så langt opstrøms for fisken, at fluen får tid til at synke ned i passende dybde.

Når så nymfen er nede i niveau med fisken, gælder det om at opdage eventuelle hug. Ser man fisk og flue tydeligt – vandet er lavt og klart – er problemet til at overskue. Da giver man naturligvis tilslag, når man ser fluen forsvinde ind i gabet på fisken.

Anderledes, hvis man kun kan se fisken og ikke fluen. Da må man holde øje med, om den tager en pludselig afstikker ud til siden, når fluen formodes at være der. Eller man ser det hvide i fiskens mund, som signalerer, at den har taget et eller andet – fluen eller et naturligt fødeemne.

I alle tilfælde gælder det om at stramme linen op øjeblikkeligt, så fisken ikke når at spytte fluen ud igen. Helt små nymfer kan den dog have i munden i lang tid, og fisken vil da i regelen være kroget dybt – helt nede i svælget.

Hug-indikator

Kan man hverken se fisk eller flue, må man ty til synlige tegn på overfladen i stedet. Det kan være forfangets flydende – eventuelt indfedtede – del, der pludselig skærer ned i vandet, eller det kan være linespidsen.

Endnu lettere kan man gøre det for sig selv ved at benytte en regulær “hug-indikator” – en slags bidmelder eller miniflåd. Hugindikatoren kan bestå af en lille korkkugle, et stykke flydende flueline, en bid skumplast eller en stump polygarn. Bidmelderen fungerer som et slags flåd, der straks signalerer eventuelle bid.

Hug-indikatoren bør – uanset materiale – holdes i de mest synlige og meget gerne fluorescerende farver. Gul, orange og rød er gangbare farver, som kan ses på lang afstand i uroligt strømvand. En grundregel er her, at jo stærkere strømmen er, desto tungere nymfer og større hug-indikator skal der på forfanget.

Afstanden mellem nymfe og hugindikator skal være større end fiskedybden – gerne halvanden gang. Her skal man samtidig tænke på, at jo dybere vandet er, desto længere opstrøms for fisken skal fluen placeres. Ellers vil den aldrig nå ned, før den har passeret fisken.

© 2000 Steen Ulnits