Fiskeplejen 2001

“Attentatet på udsætningerne”

 

Fisketegnet går sin skæve gang – med mere forskning og færre fisk år for år. Vi har nærlæst tallene, der bekræfter alle anelser om en uhyre skæv fordeling fra øst til vest…
 

Med megen møje og besvær lykkedes det til sidst at fravriste Fiskeridepartementet de relevante og meget forsinkede tal omkring Fiskeplejen 2001.

Først fik vi fra DFU i Silkeborg at vide, at disse tal slet ikke fandtes i den form, vi bad om. Men da vi dernæst gik direkte til hovedet – til Fiskeridepartementet i Stormgade, København – fik vi oplyst, at tallene skam fandtes, og at vi godt kunne få dem. Blot ville man ikke oplyse om, hvilke udsætningsforeninger, der får udbetalt hvad.

På den stak papirer, vi personligt mødte op og fik udleveret i Stormgade, var alle udsætningsforeningernes navne og adresser derfor omhyggeligt malet over med rettelak. En noget gammeldags metode i vor elektroniske tidsalder, må man vist sige. Og såre mærkværdigt, at vi lystfiskere ikke må få at vide, hvem der egentlig modtager de mange millioner fra fisketegnet – dem, vi selv har indbetalt – Hvorfor skal det være hemmeligt? – Hvorfor vil man kun udlevere postnumrene? Svaret blæser i vinden.

Men tallene var der, oceaner af dem, og det tog da også oceaner af tid at dechiffrere dem – at sortere dem efter postnumre, fiskearter og fiskestørrelser. Målet var nemlig at sammenligne fiskeplejen på landsplan. At se, hvor pengene kommer fra, og hvad de bruges til – samt hvor.

Det var et interessant billede, der tegnede sig, da først tallene var skilt ad og regnet sammen. Et billede af et Øst-Danmark, der betaler til et Vest-Danmark – som en form for egnsudviklingsstøttet fiskepleje. Og samtidig en skæv fordeling, der vil blive endnu mere skæv med de nye retningslinjer om den fremtidige fiskepleje.

Fisketegn 2000

Kigger vi først på, hvordan salget af det obligatoriske fisketegn fordeler sig på landsplan, får vi følgende billede:

Bornholm 1.106

Fyn 16.083

Sjælland 62.688

15.446 (Københavns Amt)
11.799 (Frederiksborg Amt)
10.072 (Vestsjællands Amt)
9.364 (København)
7.472 (Storstrøms Amt)
6.987 (Roskilde Amt)

1.548 (Frederiksberg)

Jylland 71.652

20.201 (Århus Amt)

12.119 (Nordjyllands Amt)
11.560 (Vejle Amt)
7.238 (Sønderjyllands Amt)
7.178 (Ribe Amt)
6.747 (Viborg Amt)
6.609 (Ringkøbing Amt)

Hele landet 151.529

151.529 solgte fisketegn i 2000 giver således godt 15 af de budgetterede 30 millioner kroner til fiskeplejen. Hertil skal så lægges salget af årskort til udlændinge samt dag- og ugekort samt fritidsfiskernes garnlicenser.

Regner vi den geografiske fordeling ud i procent, får vi følgende tal:

Bornholm: 0.7%

Sjælland: 41.4%

Fyn: 10.6%

Jylland: 47.3%

Jylland og Sjælland nærmer sig således hinanden, hvad antallet af løste fisketegn angår.

Udsætning af laksefisk

Det er jo traditionelt laksefiskene, der interesserer os sportsfiskere, og det er da også dem, der vægter tungest på fiskeplejens udgiftsside. Således bruges der 8.131.889 kroner på udsætning af netop laksefisk – baseret på de konkrete tilsagn til udsætningsforeningerne, som vi har modtaget kopier af fra Fiskeridepartementet.

Ser man på, hvad der totalt sættes ud for på landsplan, tegner der sig følgende billede:

Bornholm: 0 kr.

Sjælland: 1.266.721 kr.

Fyn: 423.375 kr.

Jylland: 6.441.793 kr.

I fisketegnets hjemland, USA, hvor man i mange stater har haft obligatorisk fisketegn siden Anden Verdenskrig, har man altid opereret med ét grundprincip: Pengene fra fisketegnet skal komme betalerne direkte til gode – i form af lokal fiskepleje. Pengene skal kort sagt ledes tilbage til det sted, hvor de blev betalt. Helt enkelt for at sikre opbakning til en fortsat indbetaling.

Lægger man dette princip til grund – og det har man i mange år gjort med åleudsætningerne – også for den hjemlige udsætning af laksefisk og relateret fiskepleje, så ville fordelingen skulle se ganske anderledes ud. Tallene i parentes angiver de faktiske tal:

Bornholm: 56.923 kr. (0 kr.)

Sjælland: 3.366.602 kr. (1.266.721 kr.)

Fyn: 861.980 kr. (423.375 kr.)

Jylland: 3.846.383 (6.441.793 kr.)

Konklusionen:

 

 

Sjælland får således kun godt og vel en tredjedel af de penge tilbage, som sjællænderne indbetaler via fisketegnet. Fyn får halvdelen tilbage, mens Jylland får op mod det dobbelte retur fra fiskeplejemidlerne. Til trods for næsten lige mange betalere på Sjælland og i Jylland får jyderne fem gange så mange fisk som sjællænderne.
 

 

 

Bornholm er nummer chock med intet overhovedet, da alle fisk på klippeøen er vildfisk – født og opvokset i øens mange vildbække. Her er det således hverken nødvendigt eller ønskværdigt med udsætninger.

Desværre for bornholmerne gik et ellers lovende “delayed release” projekt med østersølaks i vasken og blev lukket ned – trods gode genfangster og en voksende fisketurisme. Problemet var et par uønskede strejfere, der forlod Østersøen og gik op i en vestsvensk elv. Dette lakseprojekt blev dog ikke finansieret af fiskeplejemidlerne, men var en del af regeringens hjælpepakke til den betrængte ø.

Der er flere ting, som forårsager den store forskel mellem primært Jylland og Sjælland. Det er fra naturens hånd Jylland, der har samtlige de store vandsystemer, som huser større bestande af ørreder. Og Jylland, der har de eneste vandsystemer med bestande af laks og helt.

Ikke mindst laksene er meget dyre i drift. Således bruges der alene til opfyldelse af laksehandlingsplanen 1.775.088 kroner – en god tredjedel af det samlede jyske budget. I snit er laks nemlig dobbelt så dyre at opdrætte som ørreder.

Hertil skal lægges 341.200 alene til udsætning af helt. I den forbindelse skal man tage i betragtning, at disse 2 mio. kroner – laks plus helt – primært kommer erhvervsfiskeriet til gode. Det er således en forsvindende lille del af disse fisk, som landes af lystfiskere. Langt størstedelen fanges i de jyske fjorde af erhvervs-, bierhvervs- og fritidsfiskere.

 

 

  

Priser på udsætningsfisk

 

 

Kigger vi nærmere på størrelsesfordelingen af de udsatte ørreder, tegner der sig følgende billede, hvor Sjælland atter adskiller sig markant fra Jylland:

 

 

Sjælland:

Vandløbsudsætninger: 159.926 kr.
Mundingsudsætninger: 427.445 kr.
Kystudsætninger: 679.350 kr.
Total: 1.266.721 kr.

Fyn:

Vandløbsudsætninger: 48.580 kr.
Mundingsudsætninger: 252.545 kr.
Kystudsætninger: 122.250 kr.
Total: 423.375 kr.

Jylland:

Vandløbsudsætninger: 1.238.853 kr.
Mundingsudsætninger: 2.925.402 kr.
Kystudsætninger: 161.250 kr.
Total: 4.325.505 kr.

Fra og med i år dekreterede DFU i Silkeborg, at alle kystudsætningerne skal omlægges til mundingsudsætninger – uanset om der så er nogen reel munding eller ej i det pågældende område. Dette skete angiveligt for at hindre uønskede strejfere – i form af tamfisk, der går op i et tilfældigt vandløb og gyder med vildfiskene der.

På papiret en god begrundelse, men virkeligheden er blot en anden på øerne. Dels er der slet ikke det ønskede antal egnede åmundinger til udsætning. Og dels er der jo på Fyn og Sjælland reelt ingen oprindelige bestande at tage hensyn til. De er alligevel for længst udryddet. De nuværende bestande er alle resultatet af tidligere års udsætninger af jysk avlsmateriale.

Som det ses af tallene, er sjællænderne helt afhængige af store udsætninger direkte på kysten, hvis der skal opretholdes et hæderligt havørredfiskeri, hvor man med jævne mellemrum kan få fisk med hjem. Det ses af tallene 679.350 til kystudsætninger på Sjælland sammenlignet med kun 161.250 i Jylland, der jo dækker et langt større vandområde. Men som så til gengæld har noget at have sine ørreder i – i form af egnede vandløb.

Og nu kan vi så se frem til, at de livsvigtige sjællandske mundingsudsætninger yderligere reduceres til halvdelen i løbet af de kommende år. Reelt set for at spare på fiskeplejemidlerne, så der også fremover kan tages millioner til forskning. Uden nye underskud på budgettet.

Flere mindre øsamfund – Langeland, Ærø, Als og Samsø for at nævne nogle – har slet ikke egnede vandsystemer til mundingsudsætninger og er samtidig afhængige af fisk til en voksende fisketurisme. For uden fisk ingen fisketurisme. Og uden fisketurisme ingen nye og stærkt tiltrængte arbejdspladser i de små og sårbare øsamfund. En trist udviklling

Det koster fiskene:

ØRRED:

Yngel min. 3 uger forfodr. 0.25 kr. stk
1/2 års 5-8 cm 0.70 kr stk.
1-års 9-12 cm 1.65 kr stk.
smolt 14-17 cm, 1-2 år 2.65 kr stk.
kyst 17-25 cm, 1-2 år 3,75 kr stk.

LAKS:

1/2 års 2,25 kr stk.
1-års smolt 5,30 kr stk.


  “Attentatet på udsætningerne”

Så dramatisk formulerede Landsforbundet Danske Lystfiskere (LDL) sig, da man på seneste landsmøde i Slagelse diskuterede det nye dekret fra DFU.

Ganske vist har LDL længe søgt optagelse i det §7 udvalg, som vejleder fødevareministeren omkring brugen af fiskeplejemidlerne. Men nu ser det ud til, at dette udvalg reelt ingen rolle spiller. I hvert fald er udspillet med en kommende reduktion af kyst- og mundingsudsætninger – dem, der for alvor giver fisk til fiskerne – overhovedet ikke blevet drøftet i udvalget, men er i stedet og i al hast udsendt som et dekret fra DFU.

Dekretet vakte stor vrede landet over blandt udsætningsforeningerne – givet mere, end DFU havde regnet med. Men ikke fra Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), som i marts-udgaven af bladet “Sportsfiskeren” gav sit OK til de forestående reduktioner – omend med forbehold for, at den samlede mængde smolt opretholdes ogikke reduceres som dekreteret. Hvordan det så ellers hænger sammen.

Til benefice for nye læsere skal fremtidsscenariet, som landets udsætningsforeninger fik tilsendt fra DFU kort før jul sidste år, kort opridses:

 

 

2001: Stop for de hidtidige kystudsætninger, som konverteres til mundingsudsætninger.
 

 

 

 

 

2002: Halvering af de samlede mundingsudsætninger i forhold til nu.
 

 

 

Disse planer vil eller ville betyde en massiv besparelse på fiskeplejemidlerne, som man også fremover kunne eller kan drive lystfiskerbetalt forskning for – jævnfør tallene i en tidligere artikel.

Som det fremgår af tallene ovenfor, er det millionbeløb, der her kan eller kunne spares. I kroner og øre en besparelse på ikke mindre end 2.284.121 kroner – 2 1/4 million kroner. En besparelse, der går direkte ud over dansk lystfiskeris fornemmeste aktiv – kystfiskeriet efter havørred.

Samtidig er der planer om en forhøjelse af fisketegnet fra kr. 100,- i dag til kr. 125,- med virkning fra 1. juli 2004. Færre fisk for flere penge. Det bliver spændende at se, om danske lystfiskere bider på den – om de sluger krogen eller lukker munden og dropper fisketegnet. Det er i hvert fald forståeligt, dersom øboerne – specielt sjællændere og bornholmere – gør det.

Faktum er da også, at der for første gang i fisketegnets korte historie blev konstateret faldende indtægter fra 1999 til 2000. Det har konkret ført til, at der ekstraordinært er sparet 1 mio. kr. på udsætning af ål, som jo primært fanges af fritidsfiskerne. Det var nemlig fritidsfiskerne, der måtte notere sig et fald i indbetalingerne på en lille million.

DFU på tilbagetog?

Men de voldsomme reaktioner fra udsætningsforeningerne kom tilsyneladende bag på DFU. I hvert fald er der i spredt fægtning givet tilladelser til rene kystudsætninger, der er stik imod DFU’s egne retningslinjer.

Disse tilladelser er blandt andet givet til “whisky-bæltet” i Nordsjælland, hvor udsætningssammenslutningen U76 alligevel har fået lov til at udsætte ørreder i det salte vand ud for Gilleleje. Efter først at have klaget, ganske vist. Det er således lidt svært at forstå, hvilken retning og strategi DFU egentlig har i denne sag. Om man er blevet skræmt til at give indrømmelser -men kun gør det til dem, der klager.

I hvert fald er der på Sjælland en voksende utilfredshed med, at så mange penge går direkte til de jyske vandløb, som i mange – de bedste – tilfælde er lukket land for fisketurister udefra. I modsætning til de sjællandske kyster, som jo er åbne for alle.

De kan da også være lidt svært at forstå, at et fåtal jyske åfiskere skal have deres ofte lukkede fiskeri finansieret af et flertal sjællandske kystfiskere. Mener altså sjællænderne, som nu må se i øjnene, at deres kystfiskeri skal forringes yderligere med de kommende begrænsninger i udsætningerne.

På det grundlag skal det blive spændende at følge fisketegnets og fiskeplejemidlernes videre færd. I næste nummer håber vi derfor at kunne præsentere nøgletallene fra den meget sent underskrevne“Handlingsplan for Fiskeplejen 2001”. Den blev nemlig først underskrevet af fødevareministeren i april måned…

© 2001 Steen Ulnits