Borrelia, skovflåter og tæger

img_4483Flåternes forbandelse

Jeg har altid færdedes meget udendøre, og jeg har helt fra barndommens sommerferier på Bornholm været bekendt med de potentielt farlige skovflåter her. 

Bliver man bidt af en skovflåt, kan man nemlig risikere at blive inficeret med den farlige Borrelia-bakterie, som i værste fald kan sætte sig på nervebanerne og forårsage diverse lammelser af muskulaturen – blandt andet i ansigtet. Tidligere minister Mimi Stilling Jacobsen er et af de mest kendte eksempler herpå.

Men skovflåten er nu ikke længere kun en skovflåt. Den er også blevet til en byflåt. Flere og flere byboere får nemlig konstateret borreliose efter et flåtbid i haven.

At flåterne nu også befinder sig i byer og haver skyldes i høj grad et helt andet dyr – nemlig rådyret. I 1980’erne var der blot omkring 80.000 rådyr i Danmark, men i dag er der næsten en halv million. Og med flere rådyr kommer der også flere flåter:

– Flåten har brug for et stort pattedyr til at suge blod på, og i Danmark er dette store pattedyr rådyret. Med fem gange så mange rådyr i dag, har flåterne nu bedre muligheder for at klare sig, fordi de lettere får deres blodmåltid og får lagt tusindvis af æg, siger Rene Bødker, epidemiolog på DTU Veterinærinstituttet, til TV2 Nyhederne.

Det hele er Bambi’s skyld…

 – Rådyr er territoriale dyr. Før i tiden var de dybt inde i skoven, men nu er de blevet alt for mange inde i skoven, og så presser de hinanden ud på åbent land og tættere på os mennesker. Og de tager altså flåterne med, slutter Rene Bødker fra Veterinærinstituttet.


img_2926

Nyfødt rådyrlam, som moderen efterlod i min sommerhushave. Først efter to dage hentede hun det igen. Indtil da besøgte hun det flere gange om dagen, så det kunne die. www.instagram.com/steenulnits


Kun hver syvende flåt i Danmark er smittet med Borrelia, og det er derfor langt færre personer, der rent faktisk får sygdommen, end der bliver bidt. Det er nemlig en besværlig proces for bakterien at komme fra flåten og over i mennesket. Det tager tid – typisk adskillige timer. Hvis den altså får lov at sidde.

Til gengæld ser det ud til, at den globale opvarmning øger udbredelsen af en anden og farligere flåtbåret sygdom, nemlig Tick Born Encephalitis (TBE), som forårsager en ondartet hjernebetændelse. Og den kan man kun vaccinere imod – ikke symptombehandle.

Selvom der er kommet mange flere flåter, og de nu også er udenfor skovene, er det ifølge Veterinærinstituttet en sygdom, der er nem at forebygge:

Langt de fleste Borrelia-infektioner sker, fordi folk ikke har undersøgt sig selv efter en tur i skoven eller skovbunden. Det gode og enkle råd er derfor at tjekke sig selv og ikke mindst sine børn grundigt. Og så ellers pille flåten af, hvis man bliver bidt.

Bliver man alligevel smittet, så skal man søge læge og blive behandlet her. Man kommer da igennem en kortvarig penicillin-kur, som bare virker. Endnu da. I disse MRSA-dage kan man jo aldrig vide hvor længe.

Får man TBE, er situationen desværre ikke så enkel. Her kan man nemlig ikke symptombehandle. Kun vaccinere…


Farlige flåter eller tamme tæger?

Flåterne er nu begyndt at vælte frem i den danske underskov. Når man ser dem, så kan flåter let forveksles med tæger, men der er markant forskel på de to små dyr:

En tæge og en flåt er to fuldstændig forskellige dyr, selvom mange har det med at blande dem sammen. Flåten kaldes ofte, men fejlagtigt for en tæge, så der er god grund til at kunne skelne. Tægen er fuldstændig uskadelig for mennesker og dyr, da den blot suger væske fra planter. En flåt derimod kan være smittebærer af den farlige bakterie Borrelia, der kan give alvorlige infektioner.

Ved man ikke bedre, da kan man let forveksle tægen med flåten, da den uskyldige tæge godt kan se lidt “farlig” ud. Den kan ligne flåten ved første øjekast – hvis man ikke ved, hvad man skal kigge efter.

Det er dog let at kende forskel på de to, da man kan skelne dem fra hinanden ved bare at tælle benene. En tæge har nemlig 6 ben, og en flåt har 8 ben. Flåten er nemlig beslægtet med edderkopperne, som også har 8 ben. Derudover ligner tægen i langt højere grad en lille bille, end den ligner skovflåten, der er en mide.

Endelig kan tæger typisk blive langt større end flåter, selv om de naturligvis også starter som ganske små! Man kan således godt komme ud for, at en tæge og en skovflåt er lige store.

En flåt kan blive mellem 2 og 5 år gammel. I vinterperioden går den i hi ved at grave sig ned, og den dukker først frem op igen, når temperaturen overstiger 5 plusgrader. Det vil sige, at den er aktiv og blodsøgende, fra temperaturen om foråret stiger til mere end 5 grader og frem til det sene efterår, hvor temperaturen atter kommer under 5 grader.


Tægen er en træls, men ganske ufarlig – med sine karakteristiske 6 ben

Skovflåten er potentielt farlig – med sine karakteristiske 8 edderkoppeben


Med de senere års milde vintre er det efterhånden de fleste måneder, man kan støde på aktive skovflåter.

Lugter sig frem til offeret

Flåter lugter sig frem, når de skal finde en krop at suge blod fra. Visse mennesker lugter bedre for flåter end andre, hvilket forklarer at nogen vil opleve mange bid, mens andre aldrig bides.

Jeg har engang under en løbetur i Mols Bjerge oplevet, hvordan en enkelt deltager måtte pille knap 20 skovflåter af sine ben, mens vi andre sammenlagt næppe havde mere end nogle få stykker. På nøjagtigt samme løberute. Han må have lugtet rigtig godt – lidt á la situationen med myg, som også klart foretrækker nogle mennesker frem for andre.

Flåterne kan som nævnt smitte deres værter med to alvorlige sygdomme, nemlig borreliose og TBE. Den sidste er en alvorlig hjernehindebetændelse, som er dødelig i 1-2 procent af tilfældene. Langt fra alle flåter bærer dog på sygdomsfremkaldende bakterier. Man regner således med, at kun omkring en syvendedel af alle flåter bærer Borelia, mens TBE er mere udbredt, desto længere sydpå vi kommer.

Udbredelsen af TBE er derfor størst på Bornholm, hvor man ligefrem har diskuteret, om man skulle vaccinere mod den, som man gør på eksempelvis Ålandsøerne. Dette kan hurtigt blive aktuelt, da den globale opvarmning givet vil øge sygdommens udbredelse mod nord.

Når man færdes i områder med mange flåter, bør man tage tøj og sko på, der dækker huden, særligt omkring fødder og ben. Det vil sige lange bukser, strømper op over bukserne og støvler udenpå. Tøj i lyse farver gør det lettere at se og dermed fjerne eventuelle flåter på tøjet.


  • Flåtens livscyklus
  • Skovflåten spiser i alt tre gange og har tre vækstperioder
  • Det første måltid sker som larve, hvor den suger blod af mus.
  • Dette blod kan inficere flåten med virus og bakterier.
  • Efter et år skifter skovflåten hud fra larve- til nymfestadiet.
  • Skovflåtens nymfe parasitterer på specielt rådyr og fugle.
  • Herunder kan skovflåten sprede sygdomme til mennesker.
  • Efter et år skifter nymfen atter hud til voksenstadiet.
  • Den voksne skovflåt suger blod fra dyr og mennesker.

For mit eget vedkommende har 2016 været et sandt Annus horribilis, hvad skovflåter angår. Aldrig har jeg måttet fjerne så mange flåter fra mig selv og andre. Og aldrig har der været flere rådyr i haven end netop nu…

En enkelt gang har jeg sågar måttet behandles mod Borrelia, da jeg efter et bid på læggen begyndte at få de karakteristiske koncentriske røde ringe på huden. Samt en typisk diffus kløe.

Så pas på. Skovflåterne kommer – nu også til en have nær dig…

© 2016 Steen Ulnits


Engflåten kommer!

Sidste år blev den danske fauna beriget med endnu en uønsket art: “Engflåten”, som den er blevet døbt. Hvor skovflåten holder til i skovens mørke, foretrækker engflåten nemlig de mere lysåbne områder. Og så er den typisk dobbelt så stor som skovflåten.

Engflåten har tiltrukket sig stor opmærksomhed, siden en anden invasiv art – guldsjakalen – blev nedlagt under en jagt i Thy sidste år. Det viste sig nemlig, at denne indvandrer sydfra var vært for flåter af en i Danmark helt ny art: Dermacentor reticulatus. Og hvad værre var: De fleste af disse engflåter var bærere af den sygdomsfremkaldende bakterie Rickettsia raoultii.

Denne bakterie kan fremkalde såkaldte zoonoser, der viser sig ved feber, hovedpine, muskelsmerter og udslæt af forskelligt udseende. Hvis man ikke behandles, opstår der ofte sår med sort skorpe og en rød ring omkring. Sårene kan blive helt op til 5-kronestore, inden det døde væv afstødes.

Lægerne kalder Rickettsia en “obligat intracellulær bakterie” og behandler den med doxycyklin – en form for antibiotika, som alle Rickettsia bakterier er følsomme overfor. Endnu da. Multiresistente bakterier er jo på hastig fremmarch – godt hjulpet på vej af vort overforbrug af antibiotika i ikke mindst husdyrproduktionen.

Engflåten er ikke direkte farlig for os mennesker, men vore hunde er derimod i farezonen. Engflåten kan nemlig også være bærer af bakterien Babesia canis, der kan udløse hundemalaria – med mulig dødelig udgang.

© 2018 Steen Ulnits


“Flåtfjerneren”

“Flåtfjerneren” er en genial lille sag, som med et snuptag fjerner de fastsiddende flåter, der ellers kan være meget vanskelige at få fat på og komme af med. Der er tale om en klar plastplade, som i den ene ende har et praktisk forstørrelsesglas.


img_4483


Med forstørrelsesglasset (artiklens øverste foto) kan man let konstatere, om den lille sorte prik nu også er en flåt eller ej. I den anden ende af flåtfjerneren er der en smal og tilspidset slids (foto herover), som man skyder ind over det lille dyr, der herefter trækkes fri af huden. Dette inklusive de munddele, som ellers ofte bliver siddende, hvis man prøver at fjerne dyret med fingrene.

Skovflåter er hårde og hårdføre dyr, som kan sidde rigtig godt fast. Og de dør ikke, førend man har givet dem et kærligt klem, så de går i stykker med et tydeligt knæk. Falder de blot ned på gulvtæppet, er de klar til endnu et angreb – og en ny omgang blodsugning…

Flåtfjerneren er billig, kan købes på apoteket og bør ikke mangle i noget hus, sommerhus eller telt.

Anbefales på det kraftigste!

Steen Ulnits


Andre Invasive arter: